Spring til indhold

Retsinformation

Ejerlejlighed

KEN nr 11143 af 22/06/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ejerlejlighed

boligfællesskab eller udlejning

Reference:

SL § 4 b

LL § 15 P

LV 1998 A.D.3.2.2.1

A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet

havde anset indtægt for værelsesudlejning, 36.933 kr., for

skattepligtig indkomst.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ejer af en ejendom, der

var vurderet som en ejerlejlighed med et beboet areal på 133 m² og som

bestod af 5 værelser, køkken og badeværelse.

Ejendomsværdien havde pr. 1. januar 1996 udgjort 650.000 kr., og

klageren havde for indkomståret 1996 selvangivet lejeværdi af

egen bolig med 13.000 kr.

Klageren beboede ejerlejligheden sammen med sin mor og sin søster.

Det fremgik af dags dato kvittering, at klageren den 1. marts 1995 modtog

1.900 kr. af moderen til dækning af husleje for marts 1995.

I klage af 29. marts 1996 til skatteankenævnet vedrørende

forskudsregistreringen for indkomståret 1996 havde klageren oplyst, at

han modtog i alt 3.800 kr. pr. måned fra moderen og

søsteren.

Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af en

lejeindtægt ved værelsesudlejning på 2 x 1.900 kr. pr.

måned, svarende til 45.600 kr. pr. år, og havde modsvarende

reduceret lejeværdien med 2/3 af 13.000 kr., eller 8.667 kr., hvorefter

klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 var

forhøjet med 36.933 kr.

Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede

afgørelse bl.a. anført, at de beløb, som klageren modtog

Læs alt

fra søsteren og moderen, ikke kunne karakteriseres som en gave, da

beløbene ikke var vederlagsfri eller givet i gavehensigt. Med

udgangspunkt i klagerens forklaringer og fremlagte dokumenter, specielt

huslejekvitteringen fremvist for kommunens inkassokontor, ansås de

modtagne beløb for husleje for at bo i lejligheden. Vederlaget var

derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 b, og overskuddet ved

udlejningen var opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15 P.

Klagerens advokat nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at

klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 skulle

nedsættes med 36.933 kr.

Advokaten gjorde til støtte for påstanden gældende, at

klageren ikke drev udlejningsvirksomhed. Advokaten havde herved bl.a.

anført, at klagerens moder var pensionist og plaget af hjertelidelse,

gigt og psoriasis, at hun dagligt skulle smøres med creme fra isse til

fod, og at klagerens søster var flyttet ind i lejligheden for at tage

sig af moderen. Skattemyndighederne havde endvidere ikke dokumenteret, at

klageren skulle have modtaget beløb fra moderen og/eller

søsteren. Huslejekvitteringen på 1.900 kr. for marts måned

1995 blev udfærdiget i forbindelse med moderens møde med

inkassokontoret i april 1995 efter inkassokontorets vejledning. Baggrunden

for udfærdigelsen af kvitteringen var, at inkassokontoret ville have et

budget for klagerens moder i forbindelse med aftale om en afdragsordning

på en skatterestance. Klagerens moder havde i denne forbindelse oplyst,

at der ikke var blevet betalt husleje, men inkassokontoret havde forlangt, at

der i budgettet indgik en huslejeudgift og havde endvidere forlangt

dokumentation for dette. Til brug herfor og i overensstemmelse med

inkassokontoret var der derfor blevet udfærdiget en huslejekvittering

for marts måned 1995. Det var den eneste kvittering, der var blevet

udfærdiget, og den ville ikke have været blevet udfærdiget,

såfremt der ikke havde været afholdt et møde på

inkassokontoret. Der var endvidere ikke udfærdiget lejekontrakt mellem

parterne. Selv om klageren skulle have modtaget beløbet fra moderen

og/eller søsteren, ville der blot have været tale om, at de 3

familiemedlemmer delte fællesudgifterne, og der var derfor ikke tale

om, at klageren mod vederlag stillede lokaler til rådighed. Lejligheden

var endvidere uegnet til udlejning, jf. herved artikel i Jyllands Posten den

10. august 1997.

Landsskatteretten bemærkede, at klagerens ejerlejlighed alene

indeholdt en beboelseslejlighed, og at denne i det omhandlede

indkomstår var beboet af klageren i fællesskab med hans moder og

hans søster.

Retten fandt herefter, at der havde bestået et

boligfællesskab, der havde udgjort een husstand, hvorefter der ikke

kunne ansættes en objektiv udlejningsværdi for den del af

lejligheden, som klageren havde stillet til rådighed for moderen og

søsteren.

Da der efter det oplyste ikke var udfærdiget lejekontrakt mellem

klageren og hans moder og/eller søster, da der i øvrigt ikke

forelå huslejekvitteringer, og da de af klageren modtagne beløb

fra moderen og søsteren måtte anses for bidrag til den

fælles husholdning, fandt retten herefter, at der i overensstemmelse

med det selvangivne alene skulle beregnes lejeværdi for hele

ejerlejligheden.

Den påklagede ansættelse for indkomståret 1996 blev

derfor nedsat med 36.933 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter