Ejerlejlighed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ejerlejlighed
boligfællesskab eller udlejning
Reference:
SL § 4 b
LL § 15 P
LV 1998 A.D.3.2.2.1
A klagede for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet
havde anset indtægt for værelsesudlejning, 36.933 kr., for
skattepligtig indkomst.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren var ejer af en ejendom, der
var vurderet som en ejerlejlighed med et beboet areal på 133 m² og som
bestod af 5 værelser, køkken og badeværelse.
Ejendomsværdien havde pr. 1. januar 1996 udgjort 650.000 kr., og
klageren havde for indkomståret 1996 selvangivet lejeværdi af
egen bolig med 13.000 kr.
Klageren beboede ejerlejligheden sammen med sin mor og sin søster.
Det fremgik af dags dato kvittering, at klageren den 1. marts 1995 modtog
1.900 kr. af moderen til dækning af husleje for marts 1995.
I klage af 29. marts 1996 til skatteankenævnet vedrørende
forskudsregistreringen for indkomståret 1996 havde klageren oplyst, at
han modtog i alt 3.800 kr. pr. måned fra moderen og
søsteren.
Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af en
lejeindtægt ved værelsesudlejning på 2 x 1.900 kr. pr.
måned, svarende til 45.600 kr. pr. år, og havde modsvarende
reduceret lejeværdien med 2/3 af 13.000 kr., eller 8.667 kr., hvorefter
klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 var
forhøjet med 36.933 kr.
Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede
afgørelse bl.a. anført, at de beløb, som klageren modtog
Læs alt
fra søsteren og moderen, ikke kunne karakteriseres som en gave, da
beløbene ikke var vederlagsfri eller givet i gavehensigt. Med
udgangspunkt i klagerens forklaringer og fremlagte dokumenter, specielt
huslejekvitteringen fremvist for kommunens inkassokontor, ansås de
modtagne beløb for husleje for at bo i lejligheden. Vederlaget var
derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4 b, og overskuddet ved
udlejningen var opgjort efter reglerne i ligningslovens § 15 P.
Klagerens advokat nedlagde over for Landsskatteretten påstand om, at
klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 skulle
nedsættes med 36.933 kr.
Advokaten gjorde til støtte for påstanden gældende, at
klageren ikke drev udlejningsvirksomhed. Advokaten havde herved bl.a.
anført, at klagerens moder var pensionist og plaget af hjertelidelse,
gigt og psoriasis, at hun dagligt skulle smøres med creme fra isse til
fod, og at klagerens søster var flyttet ind i lejligheden for at tage
sig af moderen. Skattemyndighederne havde endvidere ikke dokumenteret, at
klageren skulle have modtaget beløb fra moderen og/eller
søsteren. Huslejekvitteringen på 1.900 kr. for marts måned
1995 blev udfærdiget i forbindelse med moderens møde med
inkassokontoret i april 1995 efter inkassokontorets vejledning. Baggrunden
for udfærdigelsen af kvitteringen var, at inkassokontoret ville have et
budget for klagerens moder i forbindelse med aftale om en afdragsordning
på en skatterestance. Klagerens moder havde i denne forbindelse oplyst,
at der ikke var blevet betalt husleje, men inkassokontoret havde forlangt, at
der i budgettet indgik en huslejeudgift og havde endvidere forlangt
dokumentation for dette. Til brug herfor og i overensstemmelse med
inkassokontoret var der derfor blevet udfærdiget en huslejekvittering
for marts måned 1995. Det var den eneste kvittering, der var blevet
udfærdiget, og den ville ikke have været blevet udfærdiget,
såfremt der ikke havde været afholdt et møde på
inkassokontoret. Der var endvidere ikke udfærdiget lejekontrakt mellem
parterne. Selv om klageren skulle have modtaget beløbet fra moderen
og/eller søsteren, ville der blot have været tale om, at de 3
familiemedlemmer delte fællesudgifterne, og der var derfor ikke tale
om, at klageren mod vederlag stillede lokaler til rådighed. Lejligheden
var endvidere uegnet til udlejning, jf. herved artikel i Jyllands Posten den
10. august 1997.
Landsskatteretten bemærkede, at klagerens ejerlejlighed alene
indeholdt en beboelseslejlighed, og at denne i det omhandlede
indkomstår var beboet af klageren i fællesskab med hans moder og
hans søster.
Retten fandt herefter, at der havde bestået et
boligfællesskab, der havde udgjort een husstand, hvorefter der ikke
kunne ansættes en objektiv udlejningsværdi for den del af
lejligheden, som klageren havde stillet til rådighed for moderen og
søsteren.
Da der efter det oplyste ikke var udfærdiget lejekontrakt mellem
klageren og hans moder og/eller søster, da der i øvrigt ikke
forelå huslejekvitteringer, og da de af klageren modtagne beløb
fra moderen og søsteren måtte anses for bidrag til den
fælles husholdning, fandt retten herefter, at der i overensstemmelse
med det selvangivne alene skulle beregnes lejeværdi for hele
ejerlejligheden.
Den påklagede ansættelse for indkomståret 1996 blev
derfor nedsat med 36.933 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skatteankenævnet har afslået at pålægge SKAT at genoptage indkomstansættelsen for indkomstårene 2005-2008 Landsskatteretten · 6. januar 2015
- Hotelejerlejlighed moms i forbindelse med udlejning og egen benyttelse virksomhedsskatteordning ejendomsværdiskat og skat i forbindelse med salg Retsinformation · 20. juli 2007
- Overskud ved udlejning af lejlighed Landsskatteretten · 26. marts 2019
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse af 13. juni 2003 vedr. Skattepligtig avance ved salg af beboelses- og forretningsejendom Retsinformation · 28. oktober 2003
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- Helårs- eller fritidsbolig Retsinformation · 23. maj 2000
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EK - UDLEJNING AF FAST EJENDOM Retsinformation · 5. februar 2008