Spring til indhold

Retsinformation

Landbrugsejendom

KEN nr 11142 af 23/06/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landbrugsejendom

delsalg

genanbringelse

Reference:

EBL § 6 C, jf. § 6 A, stk. 1, litra a og c.

A klagede for indkomståret 1995 bl.a. over, at

skatteankenævnet havde anset ham for skattepligtig af fortjeneste ved

delsalg af ejendom.

Det fremgik af sagen, at klageren havde erhvervet en ejendom den 1.

februar 1995. Den 15. februar 1995 havde han solgt bygningerne og 68.562 m²

af jordtilliggendet, mens han havde beholdt restarealet på 390.987 m².

Ved delsalget havde klageren opnået en fortjeneste opgjort efter

ejendomsavancebeskatningslovens regler på 157.918 kr.

Klageren havde ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst for

indkomståret 1995 genanbragt fortjenesten i anskaffelsessummen for den

ikke solgte del af ejendommen, hvilket den kommunale skattemyndighed havde

nægtet at godkende ved kendelse af 17. marts 1997. Under henvisning til

Landsskatterettens kendelse af 15. juni 1998 (TfS 1998.699) havde

skatteankenævnet den 21. december 1998 stadfæstet

afgørelsen med den begrundelse, at avancen ved bortsalg af

bygningsparcellen på en nyerhvervet ejendom ikke kunne genanbringes i

anskaffelsessummen for restejendommen.

Skatteankenævnet havde endvidere nægtet at efterkomme

klagerens anmodning om, at avancen i stedet skulle genanbringes i

medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C i ombygningsudgifter

der var afholdt i 1996 på klagerens anden landbrugsejendom.

Skatteankenævnet havde begrundet afslaget med, at bestemmelsen i

ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, ikke var opfyldt,

idet anmodningen om genanbringelse senest skulle have være indgivet

sammen med rettidig indsendelse af selvangivelse for indkomståret

Læs alt

1996.

Klagerens repræsentant havde nedlagt påstand om, at den ved

delsalget opnåede avance blev godkendt genanbragt i anskaffelsessummen

for ombygningen af den anden landbrugsejendom, der var afholdt i 1996 med i

alt 154.627 kr.

Repræsentanten havde til støtte for påstanden henvist

til en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 21. oktober 1998

(j.nr. 671-1803-0513), der vedrørte genanbringelse af branderstatning

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B. Landsskatteretten havde udtalt,

at der inden udløbet af indkomståret efter skadeåret var

afholdt genopførelsesudgifter, der havde oversteget ejendomsavancen.

Endvidere var det rettens opfattelse, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6

B ikke indeholdt nogen selvstændig fristregel, bortset fra fristen for

genopførelse, idet henvisningen i § 6 B til reglerne i § 6 A alene var

en henvisning til de materielle betingelser i § 6 A. Der fandtes derfor ikke

at være tilstrækkeligt klare holdepunkter i loven, dennes

forarbejder eller cirkulæret for at antage, at tidsfristen i § 6 A,

stk. 1, litra c, også fandt anvendelse i tilfælde omfattet af § 6

B.

Det var med støtte i den anførte kendelse gjort

gældende, at genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C

på samme måde som genanbringelse efter § 6 B kunne ske uanset

manglende overholdelse af fristen for anmodning om genanbringelse i § 6 A,

stk. 1, litra c, idet der heller ikke i § 6 C var henvist direkte til denne

regel.

Repræsentanten havde endvidere anført, at der på

tidspunktet for aflevering af selvangivelsen for 1996 (1/7 1997) ikke havde

været grund til at anmode om genanbringelse i de foretagne

investeringer i dette indkomstår, da klageren måtte formode, at

genanbringelse var foretaget i anskaffelsessummen for restejendommen,

så længe der ikke forelå en afgørelse, der klart

nægtede dette.

Landsskatterettens bemærkede, at det måtte lægges til

grund, at klageren havde afholdt ombygningsudgifter på ejendommen i

indkomståret 1996, som var det indkomstår, der fulgte efter det

indkomstår, hvor avancen ved delsalget af den anden ejendommen var

indvundet. Den tidsmæssige betingelse for genanbringelse af avancen,

jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 C, jf. § 6 A, stk. 1, litra a, var

dermed opfyldt.

Med hensyn til den formelle fristregel i ejendomsavancebeskatningslovens §

6 A, stk. 1, litra c, var det rettens opfattelse, jf. den af klagerens

repræsentant påberåbte kendelse, at der ikke var

tilstrækkeligt klare holdepunkter i loven, dennes forarbejder eller

cirkulæret for at antage, at tidsfristen i § 6 A, stk. 1, litra c,

også fandt anvendelse i tilfælde omfattet af § 6 C.

Klageren kunne herefter i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6

C nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen i 1996 med avance

opnået ved delsalg af den anden ejendom i indkomståret 1995.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter