Spring til indhold

Retsinformation

Vedligeholdelse ctr. forbedring

KEN nr 60538 af 13/10/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet23. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vedligeholdelse ctr. forbedring

udskiftning af motor i bil 1 1/2 år efter erhvervelse

Reference:

SL § 6, stk. 1, litra a

AL § 2, stk. 6

A A/S klagede for skatteåret 1996/97 over, at skatteankenævnet

ikke havde godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgift på bil, 120.378

kr., men havde medregnet beløbet i den afskrivningsberettigede

værdi af bilen, og ansat denne til 65.219 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet den 6. december 1993

købte en bil af mærket Daimler Double Six fra 1976, som herefter

blev stillet til rådighed for hovedaktionærens

ægtefælle, der var ansat i selskabet.

Ved købet oplyste sælgeren, at bilen havde kørt 93.000

km, og der blev givet 3 måneders 100 pct. reklamationsret på

motor, gearkasse og bagtøj samt sikkerhedsmæssige mangler, og 6

måneders reklamationsret på klimaanlæg.

I august 1994, under en tur i udlandet, blev det opdaget, at bilens motor

manglede kompression på første og femte cylinder. Ved

hjemkomsten afgav sælgeren tilbud på reparation af motoren for

19.000 kr. Der foregik herefter en del korrespondance mellem selskabet og

sælgeren om placeringen af ansvaret for manglerne. Der blev ikke

opnået enighed herom, og selskabet overvejede at anlægge sag mod

sælgeren, men opgav dette, da det efter bevisets stilling blev anset

for vanskeligt at bevise, at den manglende kompression havde foreligget

på købstidspunktet.

Selskabet indleverede i maj 1995 bilen til reparation hos en autoriseret

forhandler, hvor bilens motor for 120.738 kr. blev udskiftet med en

fabriksrenoveret brugt motor, idet denne forhandler ikke fandt, at reparation

af enkelte cylindre ville være forsvarlig.

Læs alt

Klagerens revisor havde fremlagt en skrivelse fra importfirmaet, hvor

bilen den 3. juni 1997 var vurderet til en pris af 45.000 kr.

I selskabets selvangivelse for 1995 var udgiften på 120.738 kr.

fratrukket som driftsudgift. Afskrivninger på bilen var selvangivet med

29.106 kr., beregnet som 30 pct. af den skattemæssige saldoværdi

pr. 1. januar 1995.

Skatteankenævnet havde ikke godkendt fradrag for udgiften på

120.738 kr. men havde medregnet beløbet i den afskrivningsberettigede

værdi af bilen, jf. afskrivningslovens § 2, hvorefter afskrivninger

på bilen var ansat til 65.219 kr. Som begrundelse herfor havde

nævnet anført, at den omhandlede udgift kun var

fradragsberettiget i det omfang, bilen ikke var sat i en bedre stand, end

tilfældet var på det tidspunkt, hvor A A/S erhvervede bilen.

Nævnet havde herved henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra

e, og Højesterets dom af 31. oktober 1958, offentliggjort i Ugeskrift

for Retsvæsen 1958.1173 H, hvoraf fremgik, at vedligeholdelse i

skatteretlig sammenhæng forelå, hvor der var tale om genopretning

af den forringelse, der var sket i den nuværende ejers ejertid.

Nævnet havde herefter anset udgiften til ilæggelse af motor for

en forbedringsudgift, idet der var lagt vægt på, at manglende

kompression på cylinderne næppe kunne henføres til A A/S's

benyttelse af bilen i perioden fra 6. december 1993 til august 1994 men

måtte henføres til den tidligere ejers ejertid. Der var henset

til, at bilen var fra 1977, og at det fremgik af brev til sælgeren af

22. august 1994, at bilen ikke havde fået udskiftet bremsevæske i

over 3 år. Efter nævnets opfattelse indicerede dette en

dårlig udført service på bilen i den tidligere ejers tid,

som alt andet lige måtte antages at have medført øget

slitage på både bil og motor.

Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten principalt

nedlagt påstand om, at der godkendtes fradrag for udgiften på

120.738 kr. Til støtte for påstanden havde repræsentanten

anført, at udgiften måtte anses for en vedligeholdelsesudgift,

idet bilen ikke kunne anses for at være tilført en

værditilvækst ved at der, efter at bilen havde kørt i 1

1/2 år efter købet, blev ilagt en renoveret brugt motor.

Repræsentanten havde herved henvist til, at sælgeren ved

købet oplyste, at en 12 cylinders motor, som den bilen oprindelig var

udstyret med, burde have holdt i yderligere en årrække.

Repræsentanten havde endvidere anført, at der ikke var tale om,

at bilen var købt som et vrag, der efterfølgende skulle

istandsættes.

Subsidiært havde repræsentanten nedlagt påstand om, at

der blev foretaget en fordeling af udgiften i en vedligeholdelses- og en

forbedringsdel, eventuelt i forholdet 50:50, svarende til den fordeling, som

nævnet havde foretaget ved fastsættelsen af værdi af fri

bil hos den ansatte, hvilken ansættelse, den ansatte dog havde

påklaget.

Landsskatteretten udtalte:

Landsskatteretten bemærkede, at fradragsberettigede

vedligeholdelsesudgifter var udgifter, der var en følge af almindelig

slid og ælde i ejertiden.

Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at antage, at

udskiftningen af bilens motor alene skulle bringe bilen i den stand, den var

i på købstidspunktet. Retten fandt derfor, at udgiften

måtte anses for en kombineret vedligeholdelses- og forbedringsudgift,

og at fordelingen i mangel af nærmere oplysninger herom skulle

foretages ud fra et skøn.

Landsskatteretten fandt, at den del af den samlede reparationsudgift,

hvorved der var tilført bilen en forbedring, passende kunne

ansættes til 50 pct.

Landsskatteretten fandt herefter, at selskabet var berettiget til at

foretage fradrag for udgift til vedligeholdelse af bil, jf. statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a, med 50 pct. af 120.738 kr. = 60.369 kr, mens den

resterende del af udgiften, 60.369 kr., blev tillagt bilens

afskrivningsberettigede værdi som forbedring, jf. afskrivningslovens §

2, stk. 6.

Den påklagede ansættelse blev ændret i overensstemmelse

hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter