Spring til indhold

Retsinformation

Kulbrinteskat

KEN nr 60522 af 12/11/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kulbrinteskat

boring

driftsomkostninger

begrænset skattepligt

Reference:

KULBR § 3, stk. 1, jf. § 1

LV 1997 D.A.2.10

A A/S's klage til Landsskatteretten skyldtes, at Ligningsrådet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94

alene havde godkendt fradrag for administrationsomkostninger med GBP 855.559

x 67/85, eller GBP 674.382, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst var

forhøjet med 10 pct. af GBP 181.188, eller GBP 18.119, svarende til

171.672 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, herunder indberetninger fra

Energistyrelsen, at K/S AA, Norge, i perioden fra den 14. september 1992 til

den 30. september 1992 og i perioden fra den 4. oktober 1992 til den 17.

november 1992 havde udført efterforskningsarbejde offshore Danmark med

en borerig i henhold til kontrakt indgået med B.

K/S AA ejedes af A AS, Norge, (10 pct.) og C AS, Norge, (90 pct.).

Af kontrakt mellem B A/S og K/S C fremgik bl.a.:

"SCHEDULE "A"

A1

Operating Area(s): Offshore Denmark, North Sea

A3

3.1

Commencement requirements: When Drilling Unit has been jacked up on

location, preloaded, preload dumped, and Drilling Unit is ready to begin

taking on COMPANY supplies.

A4

3.3.

Læs alt

REQUIRED COMMENCEMENT DATE: September 15, 1992

A5

3.3.

EARLIEST COMMENCEMENT DATA: August 15, 1992

A6

3.6

PRIMARY TERM OF CONTRACT: Drilling, testing, completion, and/or

abandonment of one (1) well. Primary term ends when the unit is jacked down,

afloat, and ready to be towed.

Selskabet havde for skatteåret 1993/94 opgjort den skattepligtige

indkomst vedrørende K/S AA i perioden fra september 1992 til november

1992 til ÷525.004 GBP, eller ÷4.984.755 kr., hvoraf selskabets andel udgjorde

10 pct., eller ÷498.475 kr.

Ifølge regnskabet for K/S AA udgjorde Charter Hire Revenue GBP

1.516.288 og Mobilization/Demobilization Revenue GBP 143.789.

Administrationsomkostningerne var i regnskabet specificeret

således:

MANAGEMENT FEES

ROLP £ 384.000/ANNUM x 85 DAYS

£ 89.424

ADCO $ 2.000/DAY x 85 DAYS

£ 105.812

£ 195.236

SHORE BASE COSTS

£ 49.566

OTHER ADMINISTRATION EXPENSES

£ 13.151

DRY DOCKING PROVISION

85 DAYS á £ 822 P/D

£ 69.870

OSLO HEAD OFFICE FEE

NOK 440.000 for 85 DAYS

£ 41.797

FINANCE COSTS

£ 171.179

DEPRECIATION

1992 NOK 17.431.000

85 DAYS NOK 4.059.000

£ 384.630

TOTAL ADMINISTRATION COSTS

£ 925.429

Ligningsrådet havde ikke godkendt fradrag for

administrationsomkostninger med 171.672 kr. og fradrag for Dry Docking

Provision med 66.200 kr., hvorfor selskabets skattepligtige indkomst for

skatteåret 1993/94 var ændret fra ÷498.475 kr. til ÷260.603

kr.

Ligningsrådet havde som begrundelse for den påklagede

afgørelse anført, at selskabet var begrænset

skattepligtig til Danmark efter kulbrinteskattelovens § 3 af den aktivitet,

som K/S AA havde udøvet på dansk kontinentalsokkelområde.

Ved opgørelsen af resultatet af det udførte kontraktsarbejde

på dansk sokkelområde kunne der i henhold til

kulbrinteskattelovens § 3, stk. 2, alene indgå omkostninger, der

direkte kunne henføres til det pågældende

kontraktsarbejde, som begrundede skattepligt til Danmark. Omkostninger, som

kunne henføres til en periode uden for skattepligtsperioden, kunne

ikke belaste regnskabet for det danske arbejde, men alene det udenlandske

ejerselskabs regnskab. På grundlag heraf kunne der alene godkendes

fradrag for omkostninger vedrørende kontraktsarbejdet i den periode,

arbejdet på riggen havde medført skattepligt til Danmark for

selskabet, jf. kulbrinteskattelovens § 3, jf. § 1. Der kunne således

ikke godkendes fradrag for omkostninger, som var påløbet i

perioder, hvor riggen havde ligget "standby" før påbegyndelse

eller efter afslutning af kontraktsarbejde på dansk sokkelområde,

da det ikke kunne anses for godtgjort, at sådanne omkostninger kunne

henføres til det danske kontraktsarbejde. Ifølge indberetninger

fra Energistyrelsen havde der alene været udført arbejde

på riggen i perioden fra den 14. september 1992 til den 17. november

1992, eller i alt 65 dage, som kunne begrunde skattepligt til Danmark. Efter

omstændighederne var der tillagt 1 dag til henholdsvis mobilisering og

demobilisering af rig, således at der var i alt 67 dage med arbejde i

Danmark, som medførte skattepligt og dermed fradragsret for

omkostninger. Ligningsrådet havde herefter godkendt fradrag for

administrationsomkostninger med GBP 855.559 x 67/85, eller GBP 674.382,

hvorfor selskabets skattepligtige indkomst var forhøjet med 10 pct. af

GBP 181.188, eller GBP 18.119, svarende til 171.672 kr.

Ligningsrådet havde endvidere anført, at "Dry Docking

Provision" vedrørte hensættelse til efterfølgende

omkostninger, når boreriggen skulle i dok. Under henvisning til

kulbrinteskattelovens § 1, stk. 2, jf. statsskattelovens § 6, litra a, kunne

der alene godkendes fradrag for driftsudgifter, som var afholdt i perioden,

hvor selskabet var skattepligtig til Danmark, mens der ikke kunne godkendes

fradrag for hensættelser til udgifter, som selskabet forventede at

skulle afholde i efterfølgende regnskabsperioder. Fradrag for "Dry

Docking Provision" på GBP 69.870, hvoraf sel-skabets andel udgjorde 10

pct., eller GBP 6.987, svarende til 66.200 kr., var derfor ikke godkendt,

hvilket var tiltrådt af selskabets advokat.

Selskabets advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om fradrag for de selvangivne administrationsomkostninger på 10 pct. af

GBP 855.559 i perioden fra den 29. august 1992 til den 21. november 1992,

eller i alt 85 dage.

Advokaten havde til støtte for påstanden gjort

gældende, at selskabet var begrænset skattepligtig til Danmark i

henhold til kulbrinteskatteloven, og at sagen udelukkende drejede sig om

hvilke omkostninger, der kunne henføres til den indkomst, som

selskabet havde opnået ved, at K/S AA havde udført

kontraktsarbejde i dansk farvand med boreriggen for B i 1992. Advokaten havde

herved bl.a. anført, at riggen var bemandet og parat til afgang kl.

21.00 den 29. august 1992 for at udføre det arbejde, som man

kontraktmæssigt havde påtaget sig for B. Da det af kontrakten

fremgik, at arbejdet tidligst måtte påbegyndes den 15. august

1992, og at arbejdet senest skulle påbegyndes den 15. september 1992,

var det ikke usædvanligt, at riggen startede ud den 29. august 1992.

Det var imidlertid ikke muligt at få riggen afsted på grund af

dårligt vejr. Først den 9. september 1992 ankom riggen til

kontraktstedet, men var på grund af vejret ikke i stand til at

"sætte benene på soklen". Dette skete den 10. september 1992. Det

fremgik endvidere af oversigt over riggens bevægelser i perioden fra

november 1981 til august 1994, at borearbejdet blev startet den 11. september

1992, og at arbejdet blev sluttet den 25. november 1992. Hvis K/S AA havde

vidst, at vejret ville give disse problemer, var riggen ikke startet ud, og

selskabet ville ud fra et forretningsmæssigt synspunkt ikke have hyret

et mandskab, medmindre boreriggen var klar til at tage afsted og udgiften var

nødvendig. Risikoen for forsinket start påhvilede imidlertid K/S

AA. Den 19. november 1992 var riggen færdig til afgang fra

kontraktstedet, men var ikke i stand til at komme afsted på grund af

vejret. Afgang fandt sted den 21. november 1992, og kl. 21.00 samme dag

forlod riggen dansk farvand. Det måtte på baggrund heraf anses

for sandsynliggjort, at det antal dage, der var anvendt til at udføre

det kontraktsarbejde, som K/S AA havde påtaget sig på dansk

kontinentalsokkel, havde været det nødvendige antal dage, og at

udgifterne var afholdt med henblik på kontraktsopfyldelsen. Der var

ikke heri inkluderet dage, hvor riggen havde været stand-by, d.v.s.

havde været uden kontrakt og havde ligget parat til at rykke hurtigt

ud, såfremt man opnåede en kontrakt, men udelukkende antal dage,

hvor bemanding m.v. havde været bestemt til det konkrete arbejde, som

skulle udføres ifølge kontrakten med B. Kontrakten var

indgået og arbejdet parat til at blive udført fra den 29. august

1992, og det havde udelukkende været vejrmæssige forhold, der

havde medført, at riggen ikke kom hurtigere i arbejde, og at riggen

ikke kunne afslutte sin opgave og forlade kontraktstedet før den 21.

november 1992. Perioden på 85 dage måtte endvidere anses for

tilstrækkeligt dokumenteret ved oversigt af 16. april 1993 over riggens

aktiviteter i 1992 samt oversigt over dens bevægelser i perioden fra

november 1981 til august 1994. Aktiviteterne var begge en direkte afskrift af

originale dokumenter vedrørende riggens bevægelser. Selskabet

havde afholdt både direkte og indirekte omkostninger i forbindelse med

kontraktsarbejdet, men selskabet havde udelukkende foretaget fradrag for

forholdsmæssige udgifter, der relaterede sig til den periode, som kunne

henføres til det kontraktmæssige arbejde, der var udført

på dansk kontinentalsokkel. Med henvisning til Norges

Høyesteretts dom af 9. marts 1995 (Regalia-dommen) kunne selskabet

have anmodet om en fordeling af de totale omkostninger mellem England og

Danmark i forhold til de to kontraktsperioder, hvor riggen havde været

i arbejde i 1992, d.v.s. fra 1. januar 1992 til 19. april 1992 på

engelsk kontinentalsokkel og fra 14. september 1992 til 17. november 1992

på dansk kontinentalsokkel. Selskabet havde imidlertid kun anmodet om

fradrag for de udgifter, der kunne relateres til opfyldelse af den kontrakt,

som selskabet havde haft med henblik på arbejdet på dansk

kontinentalsokkel.

Told- og Skattestyrelsen havde over for Landsskatteretten indstillet

ansættelsen for skatteåret 1993/94 stadfæstet. Som

begrundelse herfor var bl.a. anført, at der ifølge

indberetninger fra Energistyrelsen var udført arbejde på riggen

i perioden fra den 14. september 1992 til den 17. november 1992, eller i alt

65 dage, og at der skønsmæssigt var tillagt 1 dag til

henholdsvis mobilisering og demobilisering af riggen, således at

skattepligtsperioden var opgjort til i alt 67 dage. Det kunne ikke anses for

tilstrækkeligt dokumenteret i form af logbøger eller lignende,

at de indirekte omkostninger afholdt i en periode på i alt 85 dage

havde haft en så nødvendig og funktionel sammenhæng med

virksomhedsindkomsten fra det faste driftssted, at udgifterne kunne anses for

fradragsberettigede ved opgørelsen af den begrænset

skattepligtige indkomst. Det bemærkedes herved, at Ligningsrådets

afgørelse blev truffet på baggrund af modtagne oplysninger fra

Energistyrelsen, der igen hidrørte fra indberetninger fra

boreoperatøren, samt på baggrund af advokatens oplysninger om,

dels at riggen ankom til dansk kontinentalsokkelområde den 29. august

1992, og dels at boringen ikke blev startet på grund af udefra kommende

omstændigheder. De af advokaten fremlagte oversigter over riggens

bevægelser, der var udarbejdet af en medarbejder på riggen, kunne

ikke anses for tilstrækkelig dokumentation. Hertil kom, at foreliggende

oplysninger/bilag indeholdt indbyrdes modstridende oplysninger. På

grund af manglende dokumentation måtte de officielle oplysninger fra

Energistyrelsen lægges til grund ved ansættelsen, og i mangel af

andre dokumenterede oplysninger måtte der skønnes over antallet

af dage før og efter boringen til mobilisering/demobilisering.

Told- og Skattestyrelsen havde endvidere bl.a. anført, at det

fremgik af Norges Høyesteretts dom af 19. maj 1998 i sagen B.J.

Services Company (UK) Ltd., at der i kildelandet alene skulle gives fradrag

for indirekte omkostninger i skattepligtsperioden beregnet i forhold til hele

indkomståret. Princippet i dommen var i overensstemmelse med princippet

om begrænset skattepligt, hvor virksomheden på det faste

driftssted skulle ses isoleret som udøvet på soklen over en vis

periode. Til skattepligtsperioden kunne henregnes dage, der var

nødvendige for og havde direkte sammenhæng med udførelsen

af kontrakten i kildelandet. Derimod kunne der ikke indregnes

ledighedsperioder, der ikke havde tilknytning til aktiviteten i kildelandet.

I nærværende sag var der ikke fremlagt dokumentation, der viste,

at tilstedeværelsen på dansk sokkel udover de 67 dage havde

været nødvendig af hensyn til udførelsen af opgaven i

Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger:

Kulbrinteskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 1, havde medført en

udvidelse af kredsen af begrænset skattepligtige i forhold til

bestemmelserne i kildeskatteloven og selskabsskatteloven, idet

kulbrinteskatteloven omfattede beskatning af personer, dødsboer samt

selskaber m.v., der oppebar enhver form for indkomst i forbindelse med

forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil

knyttet virksomhed, når indkomsten var erhvervet ved sådan

virksomhed eller arbejde udført i Danmark, herunder

søterritoriet, samt dansk kontinentalsokkelområde.

Retten fandt herefter, at selskabet var begrænset skattepligtig til

Danmark af fortjenesten i forbindelse med det efterforskningsarbejde, som K/S

AA havde udført offshore Danmark med boreriggen i 1992, jf.

kulbrinteskattelovens § 3, jf. § 1. Det bemærkedes herved, at selskabet

ikke i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, kunne anses for

at have haft fast driftssted i Danmark i 1992 i forbindelse med det

udførte efterforskningsarbejde.

Ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst til Danmark

omfattede den periode, hvor selskabet havde drevet virksomhed på dansk

område og herved havde erhvervet indkomst, som var omfattet af

kulbrinteskattelovens § 1.

Ved indkomstopgørelsen gjaldt bestemmelsen i kulbrinteskattelovens

§ 3, stk. 2, sammenholdt med artikel 7, jf. artikel 21, i den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 12. september 1989. Der kunne derfor ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrækkes

udgifter i det omfang, de vedrørte indtægter fra det faste

driftssted omfattet af den begrænsede skattepligt efter

kulbrinteskattelovens § 1.

Retten fandt, at det var en betingelse for fradrag for direkte og

indirekte udgifter, at der var en nødvendig, funktionel

sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og virksomhedsindkomsten fra

det faste driftssted. Der behøvede dog ikke nødvendigvis at

være tale om en tidsmæssig sammenhæng, idet fradrag ikke

kunne nægtes alene med den begrundelse, at afholdelsen af udgifterne

havde fundet sted uden for den periode, hvor der var udøvet virksomhed

fra det faste driftssted.

Retten fandt på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger, at

det var tilstrækkeligt godtgjort, at såvel de variable som de

faste omkostninger, som selskabet havde afholdt i perioden fra den 29. august

1992 til den 21. november 1992, eller i alt 85 dage, var afholdt med henblik

på at opnå fortjeneste i kontraktsperioden, og at udgifterne

derfor havde haft en nødvendig og funktionel sammenhæng med

indkomsten fra det faste driftssted.

Selskabets begrænsede skattepligtige indkomst for skatteåret

1993/94 blev nedsat i overensstemmelse hermed, idet bemærkedes, at

fradrag for faste omkostninger i en periode på i alt 85 dage skulle

beregnes i forhold til hele indkomståret.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter