Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

1999/1 LSF 225Lovforslag som fremsatSkatteministeriet22. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. marts 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

selskabsskatteloven

(Skattefritagelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12:

»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

2.

I § 10, stk. 2, 3. pkt., ændres »de

statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende

myndighed«.

3.

I § 13, stk. 12, 2. pkt., ændres

»realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven«.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar

1999.

Læs alt

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af

meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 4.

§ 1, nr. 3, har virkning fra og med

indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder en ændring af

selskabsskattelovens regler om skattefritagelse, idet disse udvides til at

omfatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES er en selvejende

institution oprettet ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 med virkning fra den 1.

januar 1999. Herved blev erhvervssygdomsområdet udskilt fra

forsikringsregi. Institutionen er ikke omfattet af Rådets direktiv nr.

92/49/EØF (3. skadesforsikringsdirektiv) eller lov om

forsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for så

vidt angår AES´s finansielle opgaver. AES´s formål er lovbestemt,

jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 af lov om sikring mod

følger af arbejdsskade, og institutionens opgave er at udbetale

erstatninger m.v. til ansatte, der har pådraget sig en erhvervssygdom

eller en pludselig løfteskade.

Det foreslås endvidere, at reglerne i

selskabsskattelovens § 10, stk. 2, ændres, således at

meddelelse om omlægning af indkomståret altid skal gives til den

skatteansættende myndighed. Herved sikres, at meddelelse om

omlægning af indkomståret i de tilfælde, hvor

omlægningen er begrundet i specielle forhold, der gør sig

gældende for selskabet eller foreningen m.v., jf. selskabsskattelovens

§ 10, stk. 2, 1.- 3. pkt., og i andre tilfælde, jf.

§ 10, stk. 2, 4. pkt., sker til samme myndighed.

Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring

af selskabsskattelovens § 13, stk. 12, som følge af

ophævelsen af realrenteafgiftsloven.

Provenumæssige konsekvenser

Princippet i ordningen er, at

årets præmieindtægter skal modsvare udgifterne til de

skader, der sker i året. Da nogle af erstatningerne sker i form af

løbende udbetalinger over en årrække, skal der

hensættes en del af årets præmieindtægt hertil. Disse

hensættelser udgiftsføres i AES s regnskab og indgår

således ved præmiefastsættelsen. Der er imidlertid ikke

skattemæssig fradragsret på hensættelsestidspunktet, men

først ved udbetalingen. Herved får AES en positiv skattepligtig

indkomst i opbygningsfasen med deraf følgende skattebetaling.

I et ligevægtsforløb, hvor årets

nytilgang af hensættelser svarer til udbetalingerne vedr. skader i

tidligere år, vil der være skattemæssig balance. Ved en

afvikling af AES vil der fremkomme et skattemæssigt underskud, som det

ikke vil være muligt at udnytte. AES vil herved komme til at betale

skat, uanset om summen af de skattepligtige indkomster over hele levetiden er

nul.

Denne skat vil være utilsigtet, da den ikke ville

være fremkommet i et egentligt forsikringsselskab, der er omfattet af

fradragsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Det

foreslås derfor at skattefritage AES.

Det fremgår af AES s regnskab for 1999 og budget for

2000, at hensættelserne vokser med op mod 100 mill. kr. årligt

som følge af, at årets bidrag overstiger årets

erstatningsudbetalinger. Gældende regler vil udløse en skat

på ca. 30 mill. kr. heraf. Denne skat bortfalder ved

skattefritagelsen.

Lovforslaget har ikke i øvrigt provenumæssige

konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for staten, kommunerne

eller amtskommunerne.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Den foreslåede skattefritagelse af AES indebærer,

at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu i

størrelsesordenen 30 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

apekter.

Høring

Den foreslåede ændring i selskabsskatteloven

om skattefritagelse af AES har været på høring i

Finanstilsynet, Finansministeriet, Konkurrencestyrelsen, Socialministeriet,

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og AES, hvilket ikke gav anledning

til bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler er AES omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed skattepligtig af

en eventuel erhvervsmæssig indkomst samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har

eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

AES har ikke - modsat forsikringsselskaber - fradrag for

beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser overfor

de sikrede, og der er først adgang til at fradrage forpligtelserne

på det tidspunkt, hvor der er opstået en endelig, retlig

forpligtelse til at betale den pågældende erstatning. Derved har

AES ikke mulighed for resultatudjævning, uanset at institutionen

budgetterer med et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr.

Under hensyn til, at AES´s formål er fastsat af

lovgivningsmagten, og at indtægterne dermed udelukkende kan anvendes

til institutionens formål, foreslås det at undtage AES fra

skattepligt. Herved sidestilles AES med Arbejdsmarkedets Tillægspension

og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der i medfør af

selskabsskattelovens § 3, stk. 1, allerede er fritaget for

beskatning.

Til nr. 2

Efter de gældende regler skal selskaber og

foreninger m.v., der ønsker at omlægge et tidligere benyttet

indkomstår til et andet indkomstår efter selskabsskattelovens

§ 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., give meddelelse herom til de statslige

told- og skattemyndigheder, jf. § 10, stk. 2, 3. pkt.

Omlægningen kan ske, når denne er begrundet i forhold, der

gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v.,

såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye

forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. I andre

tilfælde end disse skal der ved omlægning af indkomstår

indhentes tilladelse fra skatteministeren, jf. § 10, stk. 2, 4.

pkt. Skatteministerens beføjelse til at give tilladelse efter

§ 10, stk. 2, 4. pkt., er ved

sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den

skatteansættende myndighed, jf. § 2 B i bekendtgørelse nr.

1070 af 17. december 1999 om sagsudlægning. Der vil således i de

situationer, hvor den skatteansættende myndighed er den kommunale

skattemyndighed, være tale om, at det er den statslige told- og

skattemyndighed, der skal have meddelelse om omlægninger efter 3. pkt.,

mens det er til den kommunale skattemyndighed, der skal indgives

ansøgning om tilladelse til omlægning efter 4. pkt.

For at sikre, at det er den samme myndighed, der er

involveret ved selskaber og foreningers m.v. omlægning af

indkomstår efter både 3. og 4. pkt., foreslås det, at

meddelelse om omlægningen af indkomståret skal gives til den

skatteansættende myndighed for selskabet for det indkomstår, der

ønskes omlagt.

Til nr. 3

Som en konsekvens af ophævelsen af

realrenteafgiftsloven skal 26 pct.-skatten, jf. § 2 i

lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999 om beskatning af visse

pensionskapitaler m.v., der afløser realrenteafgiften, efter forslaget

indgå i beregningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12.

Der er således tale om konsekvensændring som følge af

ophævelsen af realrenteafgiftsloven.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 1999. Da

AES er stiftet med virkning fra den 1. januar 1999, indebærer

forslaget, at institutionen fritages for skattepligt med virkning fra

institutionens første indkomstår. Da den foreslåede

ændring er begunstigende, findes det ikke betænkeligt at

tillægge ændringen virkning fra et tidspunkt forud for

ikrafttrædelsen.

§ 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af

meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Meddelelse, der

indgives til de statslige told- og skattemyndigheder inden denne dato,

færdigbehandles af disse myndigheder.

§ 1, nr. 3, har virkning fra og med

indkomståret 2000.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende ret

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret

senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages

følgende ændringer:

§ 3.

Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b

og 2 d.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i

tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,

samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når

adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden

for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt

havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets

formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,

sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller

elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem,

døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte

opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og

offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende

institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den

pågældende institutions formål.

6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af

kommunalbestyrelsen til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for

så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en

eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig

bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller

lignende af boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks Nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre

pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt

skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse

herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9.

maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov

nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt

ved de pågældende foreningers almindelige

vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden

virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis

vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i

vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til

saneringsformål.

12) (Ophævet ved lov nr. 1072 af 20. december 1995).

1.

I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12:

»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger

alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der

er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om

arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de

formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte

regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte

byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,

såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -

bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende

kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at

forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og

boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og

boligforbedring.

16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder,

TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

nævnte aktieselskab.

17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden

for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.

§ 10

---

Stk. 2.

Et tidligere benyttet indkomstår kan

vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de

forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen

m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring,

personaleferie, nye forretningsforbindelser eller

koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun

ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og

såfremt intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7.

pkt., hverken overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v.

skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt,

give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder.

Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere

benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller

foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af

det indkomstår, der ønskes omlagt.

2.

I § 10, stk. 2, 3. pkt. ændres »de

statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende

myndighed«.

§ 13.

---

Stk. 12.

Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter

stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved

opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for

efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,

hensættelser og realrenteafgift, som nævnte i stk. 8, 1.

pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende

indkomstår.

3.

I § 13, stk. 12, 2. pkt. ændres

»realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningenloven«.

---

Lignende dokumenter