Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. marts 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
selskabsskatteloven
(Skattefritagelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
2.
I § 10, stk. 2, 3. pkt., ændres »de
statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende
myndighed«.
3.
I § 13, stk. 12, 2. pkt., ændres
»realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar
1999.
Læs alt
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af
meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, har virkning fra og med
indkomståret 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget indeholder en ændring af
selskabsskattelovens regler om skattefritagelse, idet disse udvides til at
omfatte Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). AES er en selvejende
institution oprettet ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 med virkning fra den 1.
januar 1999. Herved blev erhvervssygdomsområdet udskilt fra
forsikringsregi. Institutionen er ikke omfattet af Rådets direktiv nr.
92/49/EØF (3. skadesforsikringsdirektiv) eller lov om
forsikringsvirksomhed, og Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for så
vidt angår AES´s finansielle opgaver. AES´s formål er lovbestemt,
jf. bekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998 af lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, og institutionens opgave er at udbetale
erstatninger m.v. til ansatte, der har pådraget sig en erhvervssygdom
eller en pludselig løfteskade.
Det foreslås endvidere, at reglerne i
selskabsskattelovens § 10, stk. 2, ændres, således at
meddelelse om omlægning af indkomståret altid skal gives til den
skatteansættende myndighed. Herved sikres, at meddelelse om
omlægning af indkomståret i de tilfælde, hvor
omlægningen er begrundet i specielle forhold, der gør sig
gældende for selskabet eller foreningen m.v., jf. selskabsskattelovens
§ 10, stk. 2, 1.- 3. pkt., og i andre tilfælde, jf.
§ 10, stk. 2, 4. pkt., sker til samme myndighed.
Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensændring
af selskabsskattelovens § 13, stk. 12, som følge af
ophævelsen af realrenteafgiftsloven.
Provenumæssige konsekvenser
Princippet i ordningen er, at
årets præmieindtægter skal modsvare udgifterne til de
skader, der sker i året. Da nogle af erstatningerne sker i form af
løbende udbetalinger over en årrække, skal der
hensættes en del af årets præmieindtægt hertil. Disse
hensættelser udgiftsføres i AES s regnskab og indgår
således ved præmiefastsættelsen. Der er imidlertid ikke
skattemæssig fradragsret på hensættelsestidspunktet, men
først ved udbetalingen. Herved får AES en positiv skattepligtig
indkomst i opbygningsfasen med deraf følgende skattebetaling.
I et ligevægtsforløb, hvor årets
nytilgang af hensættelser svarer til udbetalingerne vedr. skader i
tidligere år, vil der være skattemæssig balance. Ved en
afvikling af AES vil der fremkomme et skattemæssigt underskud, som det
ikke vil være muligt at udnytte. AES vil herved komme til at betale
skat, uanset om summen af de skattepligtige indkomster over hele levetiden er
nul.
Denne skat vil være utilsigtet, da den ikke ville
være fremkommet i et egentligt forsikringsselskab, der er omfattet af
fradragsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Det
foreslås derfor at skattefritage AES.
Det fremgår af AES s regnskab for 1999 og budget for
2000, at hensættelserne vokser med op mod 100 mill. kr. årligt
som følge af, at årets bidrag overstiger årets
erstatningsudbetalinger. Gældende regler vil udløse en skat
på ca. 30 mill. kr. heraf. Denne skat bortfalder ved
skattefritagelsen.
Lovforslaget har ikke i øvrigt provenumæssige
konsekvenser.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for staten, kommunerne
eller amtskommunerne.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Den foreslåede skattefritagelse af AES indebærer,
at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu i
størrelsesordenen 30 mill. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
apekter.
Høring
Den foreslåede ændring i selskabsskatteloven
om skattefritagelse af AES har været på høring i
Finanstilsynet, Finansministeriet, Konkurrencestyrelsen, Socialministeriet,
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og AES, hvilket ikke gav anledning
til bemærkninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler er AES omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed skattepligtig af
en eventuel erhvervsmæssig indkomst samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.
AES har ikke - modsat forsikringsselskaber - fradrag for
beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser overfor
de sikrede, og der er først adgang til at fradrage forpligtelserne
på det tidspunkt, hvor der er opstået en endelig, retlig
forpligtelse til at betale den pågældende erstatning. Derved har
AES ikke mulighed for resultatudjævning, uanset at institutionen
budgetterer med et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr.
Under hensyn til, at AES´s formål er fastsat af
lovgivningsmagten, og at indtægterne dermed udelukkende kan anvendes
til institutionens formål, foreslås det at undtage AES fra
skattepligt. Herved sidestilles AES med Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der i medfør af
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, allerede er fritaget for
beskatning.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal selskaber og
foreninger m.v., der ønsker at omlægge et tidligere benyttet
indkomstår til et andet indkomstår efter selskabsskattelovens
§ 10, stk. 2, 1. og 2. pkt., give meddelelse herom til de statslige
told- og skattemyndigheder, jf. § 10, stk. 2, 3. pkt.
Omlægningen kan ske, når denne er begrundet i forhold, der
gør sig gældende for selskabet eller foreningen m.v.,
såsom hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye
forretningsforbindelser eller koncerntilhørsforhold. I andre
tilfælde end disse skal der ved omlægning af indkomstår
indhentes tilladelse fra skatteministeren, jf. § 10, stk. 2, 4.
pkt. Skatteministerens beføjelse til at give tilladelse efter
§ 10, stk. 2, 4. pkt., er ved
sagsudlægningsbekendtgørelsen udlagt til den
skatteansættende myndighed, jf. § 2 B i bekendtgørelse nr.
1070 af 17. december 1999 om sagsudlægning. Der vil således i de
situationer, hvor den skatteansættende myndighed er den kommunale
skattemyndighed, være tale om, at det er den statslige told- og
skattemyndighed, der skal have meddelelse om omlægninger efter 3. pkt.,
mens det er til den kommunale skattemyndighed, der skal indgives
ansøgning om tilladelse til omlægning efter 4. pkt.
For at sikre, at det er den samme myndighed, der er
involveret ved selskaber og foreningers m.v. omlægning af
indkomstår efter både 3. og 4. pkt., foreslås det, at
meddelelse om omlægningen af indkomståret skal gives til den
skatteansættende myndighed for selskabet for det indkomstår, der
ønskes omlagt.
Til nr. 3
Som en konsekvens af ophævelsen af
realrenteafgiftsloven skal 26 pct.-skatten, jf. § 2 i
lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999 om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v., der afløser realrenteafgiften, efter forslaget
indgå i beregningen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12.
Der er således tale om konsekvensændring som følge af
ophævelsen af realrenteafgiftsloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 1999. Da
AES er stiftet med virkning fra den 1. januar 1999, indebærer
forslaget, at institutionen fritages for skattepligt med virkning fra
institutionens første indkomstår. Da den foreslåede
ændring er begunstigende, findes det ikke betænkeligt at
tillægge ændringen virkning fra et tidspunkt forud for
ikrafttrædelsen.
§ 1, nr. 2, har virkning for indgivelse af
meddelelser dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Meddelelse, der
indgives til de statslige told- og skattemyndigheder inden denne dato,
færdigbehandles af disse myndigheder.
§ 1, nr. 3, har virkning fra og med
indkomståret 2000.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende ret
Lovforslaget
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 959 af 20. december 1999, foretages
følgende ændringer:
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er:
1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 b
og 2 d.
2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.
3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i
tilslutning til disse eller til folkekirken.
4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,
samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når
adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden
for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt
havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets
formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne,
sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller
elektricitet.
5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescenthjem,
døgninstitutioner for børn og unge og offentligt godkendte
opholdssteder for børn og unge, biblioteker under offentligt tilsyn og
offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende
institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den
pågældende institutions formål.
6) Landsbyggefonden samt boligorganisationer, der er godkendt af
kommunalbestyrelsen til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for
så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en
eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af alment boligbyggeri eller
lignende af boligministeren godkendt formål.
7) Danmarks Nationalbank.
8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.
9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
firmapensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre
pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt
skatteministeren i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse
herom.
10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9.
maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lov
nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt
ved de pågældende foreningers almindelige
vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift,
udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden
virksomhed.
11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis
vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i
vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal
forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til
saneringsformål.
12) (Ophævet ved lov nr. 1072 af 20. december 1995).
1.
I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.«.
13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger
alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der
er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge
vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de
formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte
regler.
15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte
byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren,
såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne -
bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende
kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at
forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelses- og
boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og
boligforbedring.
16) TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder,
TV 2-fonden samt det i § 31 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
nævnte aktieselskab.
17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene, Investeringsfonden
for Østlandene og Investeringsfonden for Vækstmarkeder.
§ 10
---
Stk. 2.
Et tidligere benyttet indkomstår kan
vælges omlagt til et andet indkomstår, hvis det er begrundet i de
forhold, der gør sig gældende for selskabet eller foreningen
m.v., såsom hensyn til sæson, brancheændring,
personaleferie, nye forretningsforbindelser eller
koncerntilhørsforhold. Omlægning af et indkomstår kan kun
ske, såfremt alle indkomstperioder kommer til beskatning, og
såfremt intet indkomstår efter reglerne i stk. 1, 6. og 7.
pkt., hverken overspringes eller dubleres. Selskabet eller foreningen m.v.
skal inden udløbet af det indkomstår, der ønskes omlagt,
give meddelelse herom til de statslige told- og skattemyndigheder.
Skatteministeren kan give tilladelse til omlægning af et tidligere
benyttet indkomstår begrundet i andre forhold i selskabet eller
foreningen m.v. Ansøgning herom skal indsendes inden udløbet af
det indkomstår, der ønskes omlagt.
2.
I § 10, stk. 2, 3. pkt. ændres »de
statslige told- og skattemyndigheder« til: »den skatteansættende
myndighed«.
§ 13.
---
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter
stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved
opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for
efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger,
hensættelser og realrenteafgift, som nævnte i stk. 8, 1.
pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende
indkomstår.
3.
I § 13, stk. 12, 2. pkt. ændres
»realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningenloven«.
---
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love Retsinformation · 21. maj 1999
- Skriftlig fremsættelse (22. marts 2000) - L 225 Retsinformation · 22. marts 2000
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Skriftlig fremsættelse (1. november 2000) - L 71 Retsinformation · 1. november 2000
- DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 18. juli 2013 EU-domme · 18. juli 2013
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018