Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/2002

KEN nr 9263 af 23/05/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet13. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

28/2002

Dansk Flytteservice ApS ved [K] har ved advokat K.K.

Madsen klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt Danmarks Radio

den 4. december 2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Udsendelsen med titlen "Flyttemanden",

der er et program i programrækken "Journalen", indledes med

en række klip fra udsendelsen, og i den forbindelse høres blandt

andet følgende speak:

Speak

: "Vi afslører i dette program en

flyttemand, der år efter år fortsætter med sine

forretningsmetoder, selvom både domstole og klagenævn har truffet

talrige afgørelser imod ham.

Tasia Andersen

: Så tager jeg kontakt til

forskellige flyttefirmaer, ikke. Jeg ringede til tre stykker. Den ene kommer

ud og giver et skriftligt tilbud på 4500 mener jeg, det var. Og [K],

han siger over telefonen, jamen, det kunne han klare for 3000. Og så

tænker jeg, at det var da rørende billigt. Det er jo klart, man

vælger jo det, der er billigst, ikke.

Interviewer

: Og der var ikke noget med, at der

kunne løbe mere på, hvis såfremt i fald?

TA

: Det var en fast pris, og opmagasineringen var

gratis den første måned. Så der var ingen tvivl

overhovedet, hverken hos ham eller mig. Og så hører jeg fra ham

om aftenen, inden han skal komme og aflevere tingene. Og så skyldte jeg

ham jo så 8062 kr. Og så faldt jeg jo nærmest baglæns

Læs alt

og siger, at det var overhovedet ikke, hvad vi havde aftalt jo. Så jeg

siger, det vil jeg simpelthen ikke betale, altså det kan ikke

være rigtigt. Jamen, så siger han så, at hvis jeg ikke vil

betale de 8000, så kunne jeg ikke få mine ting. Og så stod

jeg altså lidt, han havde jo alt, hvad jeg ejede og havde. Mine ting

ville jeg jo gerne have, så jeg måtte jo bare betale, så

jeg sagde til ham, at han skulle bare møde op med mine ting dagen

efter, så skulle jeg nok betale. Så sagde jeg, jeg klager, det

kan du altså være stensikker på. Så siger han, pas

på, for han vidste, hvor jeg boede, og det ville blive værst for

mig selv. Snyderi og bedrag. Det er sådan, jeg opfatter ham, og jeg

overlader aldrig nogensinde noget som helst, jeg ejer, til ham igen. Det

gør jeg ikke.

Speak

: Flytningen kostede 5000 kr. mere end aftalt

i telefonen. Flyttefirmaet, som hun benyttede, holder til i dette hus

på Gammel Køge Landevej ved Brøndby Strand. Det

står for flytninger i både ind- og udland. Journalen har

læst et stort antal klagesager mod firmaet. Sagerne ligner hinanden.

Ejeren [K] aftaler en billig pris med kunderne, altså et godt tilbud.

Når kunderne får regningen, er den meget højere end aftalt

i telefonen. Journalen vil afprøve firmaets forretningsmetoder. Derfor

følger vi en flytning med skjult kamera. Marie Ravn skal sammen med

sin kæreste Christoffer Eriksen flytte til København for at

studere. Det er Marie, der har indgået aftalen med flyttemand [K] fra

Dansk Flytteservice."

Herefter følger en telefonsamtale mellem Marie

Ravn og [K].

Marie Ravn

: "Hej, det er Marie Ravn.

Goddag. Jeg skal til at flytte fra Løgstør til

København. Er det noget, du muligvis kan hjælpe mig med?

[K]

: Det skulle vi da gerne kunne.

M.R.

: Altså jeg flytter sammen

med min kæreste, ikke også. Så det er lidt specielt, det er

nemlig fra to forskellige værelser.

Speak

: Marie Ravn forklarer nu, at hun og hendes

kæreste skal flytte fra henholdsvis Fjerritslev og

Løgstør til deres fælles lejlighed i Emdrup. Journalen

optager samtalen på bånd, fordi [K] ofte afviser kundernes

udlægning af telefonsamtalen.

[K]

: Jamen altså, det vil jo koste 350 kr.

pr. m3.

M.R.

: 350 kr. pr. m3.

[K]

: Ja, og hvis I har 10 af dem, så er det

jo 3500 jo.

M.R.

: Og det er inklusiv det hele, ikke

også?

[K]

: Det er plus moms.

M.R.

: I den annonce jeg set jer i, der

står noget med rabat for studerende.

[K]

: Ja, det er 15 %.

M.R.

: 15 %.

Speak

: Altså en pris på godt 3700 kr.,

hvis de har 10 m3. For en sikkerheds skyld vil Marie Ravn nu vide, om

flytningen bliver dyrere, når de er to, der flytter sammen.

M.R.

: Er der noget specielt ekstra pris

ved, at man skal hente to steder?

[K]

: Nej, nej. Det er der ikke.

Speak

: På den baggrund bestiller hun

flytningen. Pålæsningen er ved at være slut. På dette

tidspunkt har Christoffer Eriksen og Marie Ravn ikke set noget på

skrift, ingen papirer, ingenting. De har aftalen fra telefonen. I sin tid som

selvstændig har [K] været direktør for mindst fire

selskaber, der er gået konkurs eller er blevet tvangsopløst. [K]

arbejder ikke bare som flyttemand. Han er også entreprenør og

blandt andet direktør for et firma, der isolerer huse. Også i

forbindelse med isoleringsarbejdet har der været klager. I dette

program følger vi kun hans flytteforretning i Dansk Flytteservice.

Flyttebilen ankommer til Emdrup lidt over midnat. Christoffer og Marie har

stadig ikke skrevet under på noget. De har udelukkende aftalen fra

telefonen. Før møblerne bliver læsset af, kommer [K]s

samlever med ordrebekræftelsen."

Der vises billeder af flytningen optaget med skjult

kamera. Man kan blandt andet ved aflæsningen høre [K]s samlever,

der optræder usløret, snakke med parret, der flytter, om de

papirer, der bliver udleveret til dem. Blandt andet høres Christoffer

Eriksen sige: "Og hvad er det, er det prisen og sådan noget,

eller hvad er det for noget"?

Speak

: "Parret får at vide, at papirerne

bare slår fast, hvad der blev aftalt i telefonen. Mørket

gør det næsten umuligt at læse, og parret kan ikke

nå at se alle papirer igennem. De skriver under. Flytningen er ved at

være færdig. Regningen bliver afleveret. Regningen er

næsten 3000 kr. højere end aftalt i telefonen. Den

fortæller, at der er flyttet 15 m3 flyttelæs."

Herefter følger en diskussion mellem [K] og

Christoffer Eriksen om, hvor mange kubikmeter, der er flyttet. Henover den

følgende speak er indsat klip fra denne diskussion.

Speak

: "Flyttemanden forklarer, at der er tale

om to flytninger. Hver flytning er på minimum 10 m3, altså i alt

20 m3. Men fordi Marie og Christoffer flytter sammen, får de rabat

på den ene flytning, så de skal betale for 15 m3. Det giver mere

end 6500 kr. [ ] De to skal betale mere, fordi flyttemanden betragter

flyttelæsset som to flytninger. Det var ikke, hvad han forklarede i

telefonsamtalen. [ ] Pludselig kommer flyttemanden med en helt ny udregning.

] Væk med den første udregning med to flytninger. Der er

simpelthen 15 m3 i flyttelæsset, siger flyttemanden Derfor skal han

have sine penge for det. [ ] Her er flyttelæsset bortset fra parrets to

cykler. Vi tog optagelserne her med til formanden for Dansk

Møbeltransportforening, som er skønsmand i klagesager over

flyttefirmaer.

Niels Justesen

. Så ud over det, jeg ser

her, så er der to cykler i indboet også. Og det vil jeg vurdere

inklusive de to cykler til værende 5 m3.

Interviewer

: Hvor meget?

N.J.

: 5 m3.

Speak

: Der er altså ikke engang halvdelen af,

hvad [K] har anslået. Uanset hvilken af [K]s to udregninger vi

vælger, passer de ikke. Han har fået en flytning på et

billigt tilbud og derefter skruet prisen op. [K] er en yderst kendt mand ved

Forbrugerklagenævnet, Statens klagenævn. Han har i de sidste fem

år fået 21 afgørelser imod sig, hvilket er uhørt

mange. Han er også kendt ved domstolene. Han har seks domme imod sig.

Men problemerne for firmaet fortsætter. I dag er der over 100 klager.

Forbrugerstyrelsen har taget et usædvanligt skridt mod firmaet.

Styrelsen advarede i en pressemeddelelse forbrugerne mod at benytte [K]s

flyttefirma. På trods af de mange afgørelser og advarsler

fortsætter flyttemanden med sine metoder. Det viste vores første

flytning. At den ikke var nogen tilfældighed, det kommer Nina Olsen

til at mærke.

[K]

: "Dansk Flytteservice.

Nina Olsen

: Goddag. Det er Nina Olsen.

Speak

: Vi følger også hendes flytning

fra første telefonsamtale.

N.O.

: Det er fra Hammerum, der ligger

ved Herning til Vesterbro i København.

[K]

: Det vil ligge på 2500 til 3000 plus

moms.

N.O.

: Men det er så inklusiv alt

eller hvad?

[K]

: Der kommer ikke noget andet oveni. Men hvor

skal det hen? Fordi det er, det der skal komme oveni, det er, hvis det skal

til femte sal uden elevator jo.

N.O.

: Jamen, det skal på anden

sal uden elevator.

[K]

: På anden sal. Okay. Jamen, det går

lige så til det.

Speak

: Flyttebilen ankommer til aflæsning i

Dybbølsgade på Vesterbro. Vi vender tilbage til flytningen her

om lidt. Pernille Holmsager fik et rigtig godt tilbud, da hun kontaktede

flyttefirma.

Pernille Holmsager

: Jeg slog ham op i

telefonbogen og finder ham i telefonbogen, ringer til ham og får at

vide, at det koster 4000 for flytning med indpakning og nedpakning. Og det

tager vi gladelig imod, for det er billigt billigere end andre steder.

Interviewer

: Og så kommer han og henter

møblerne, og de bliver opmagasineret?

P.H.

: Ja, det gør de.

Interviewer

: Og hvad er så det næste,

du hører til flyttemandsforretningen?

P.H.

: Det er en regning derfra på

nogle og halvtredstusind. Og det holder jo ikke til de 4.000, som vi fik at

vide.

Interviewer

: Nogle og halvtredstusind?

P.H.

: Ja, nogle og halvtredstusind, og

hvis ikke vi betaler inden en vis dato kl. 12.00, så bliver det

destrueret.

Interviewer

: Var der nogen forklaring på,

hvordan han kunne få det op i over 50.000?

P.H.

: Ja, det var noget opmagasinering,

og så var det flytningen, der var dyrere, end han først havde

beregnet, som det skriftlige tilbud lød på.

Interviewer

: Hvad gør du så?

P.H.

: Tager fat i en advokat og

Forbrugerstyrelsen med det samme og lader dem køre sagen.

Interviewer

: Og hvad når din advokat frem til

med [K]?

P.H.

: De når frem til et forlig

på 8000 kr., og så får vi møblerne.

Interviewer

: Og hvor får du de møbler

henne?

P.H.

: Det gør jeg her, midt

på motorvejen, afkørsel syd. De står her blev de sat af.

Regnvejrsdag, og regnen den vælter altså ned fra himlen, så

møblerne de driver af vand og er faktisk fuldstændig

ødelagt.

Interviewer

: Kommer der andre, der overværer

det, der sker her?

P.H.

: Det gør der, ja. Politiet

kommer og ser, fordi de undrer sig jo nok over, at der holder møbler

eller er stillet møbler af på en rasteplads. Det er jo ikke

normalt, at der står et hjem på en rasteplads.

Interviewer

: Tager politiet kontakt til [K] under

flytningen?

P.H.

: Ja, det gør de for at

høre, hvad hele det her er for noget. Og så står han og

råber og skriger, at vi er nogle idioter alle sammen.

Interviewer

: Hvad er din holdning til den

måde, han driver forretning på?

P.H.

: Ussel. Sådan kan man ikke

behandle mennesker på. Man kan ikke drive forretning sådan. Men

det går jo meget godt."

Derefter vises billeder fra flytningen til Vesterbro.

Speak

: "Tilbage på Vesterbro, hvor Nina

Olsen står parat til at modtage sit flyttelæs. I telefonen gav

flyttemanden et tilbud, der lå under andre flyttefirmaer. Altså

godt 3.700 kr. Da [K] går op i lejligheden med denne kasse, giver han

samtidig regningen til Nina Olsen. Den lyder på næsten 4400

kr., altså mere end aftalt. Nina Olsen kan ikke betale. Hun har kun

det aftalte beløb på sig."

Man hører herefter en ordveksling mellem [K] og

Nina Olsen. Nina Olsen forklarer, at hun ikke har flere kontanter end det

aftalte beløb på 3700 kr. [K] vil ikke diskutere prisen, men

forlanger prompte betaling, ellers vil han køre med

flyttelæsset. [K] vil ikke fortsætte aflæsningen,

førend han har fået alle pengene. Den tid, det vil tage at

gå i banken, vil blive lagt oven i prisen. Nina Olsen spørger

hvad hun betaler ekstra for i forhold til telefonsamtalen. [K] siger, at

der ikke er blevet lagt noget ekstra oven i prisen. Han siger, at prisen er

blevet angivet til 2500 til 3500 plus moms.

Speak

: "[K] har endnu engang lokket en kunde

til med en lav pris, som ikke holdt. Den forhøjede pris gjorde i

øvrigt, at han blev dyrere end alle andre tilbud på denne

flytning. Flyttemanden truede Nina Olsen med at køre med

flyttelæsset, hvis ikke hun betalte. Over for andre kunder blev det

ikke bare ved truslen. Dennis Hansen lavede på vegne af sin

søster en aftale med [K] om en flytning. Dennis Hansen stod selv

klar, da flyttebilen kom til København.

Dennis Hansen

: Og så kommer hans

medhjælper ud til mig, og så siger han, for en god ordens skyld

vil jeg lige sige, at inden vi læsser af og bærer op, så

skal du betale fakturaen. Jeg siger, det er i orden. Jeg skal lige op og

hente pengene. Og så giver han mig fakturaen. Og da jeg så kommer

herop, så ser jeg, at fakturaen er væsentlig dyrere, end det vi

har aftalt, noget med et par tusind kroner mere end aftalt. Og så

opstår der selvfølgelig en masse mundhuggeri frem og tilbage om

det der. På det tidspunkt så var en del af indboet båret ud

og stod uden for indgangsdøren til bebyggelsen. Og så siger han,

ved du hvad, nu betaler du det, jeg forlanger, ellers kører jeg med

det igen. Så siger jeg til ham: jeg vil lige gøre dig

opmærksom på, at min søster har noget vigtigt medicin, en

medicin for blodtryk, for sænkning af blodtryk, så den var

vigtig, pas for hende og hendes datter. Og hun har et høreapparat, og

hun har forskellige meget vigtige ting, blandt andet hendes bryllupsgave, som

hun fik i sin tid og smykker og papirer, fotos og så videre. Og alle de

ting, det kan du da godt sætte af. Ja, det kan jeg netop ikke, siger

han, fordi hvis du får det, så har du ingen interesse i resten.

Og så kørte han.

Interviewer

: Med flyttelæs?

D.H.

: Med flyttelæsset og med

alle de der ting, jeg har nævnt, ikke.

Interviewer

: Så de møbler, vi ser i

huset i dag, og de andre ting, vi ser, er noget, man har lejet sig frem til

eller lånt?

D.H.

: Stort set det hele er købt

og lånt og foræret. Man står faktisk

hjælpeløs. Det er det, der næsten er det værste ved

det hele. Ud over at selvfølgelig savnet af de ting der, ikke.

Speak

: Her otte måneder efter flytningen har

Dennis Hansens søster endnu ikke fået sit flyttelæs.

Journalen kontakter flyttemand [K]. Han vil ikke interviewes til kamera, men

siger ja til et interview over telefonen.

Interviewer

: Hvor mange sager mener du, at du har i

øjeblikket, hvor du har beholdt flyttegodset?

[K]

: Hvor jeg har beholdt flyttegods? Altså

mig bekendt, så er det kun Dennis Hansen, og det har vi bestemt ingen

interesse i at have stående da.

Speak

: Journalen kender dog til endnu en sag, hvor

kunden ikke har fået sit flyttegods.

[K]

: Den kører i Forbrugerrådet, den

kører i så den må være afgjort der jo.

Interviewer

: Det vil sige, at du har afleveret

tingene tilbage til den søn?

[K]

: Nej, det har vi ikke da.

Interviewer

: Jamen, så er der altså

også hans ting.

[K]

: Ja, ja.

Interviewer

: Hvor mange flere sager ud over Dennis

Hansen

[K]

: Så tror jeg ikke, der er flere.

Interviewer

: Så tror du ikke, der er

flere?

Speak

: Der er altså mindst to sager, hvor

flyttemanden stadig har kundernes flyttelæs. Så til flytningen

fra Løgstør. Der, hvor [K] tager betaling for to flytninger.

Først telefonsamtalen med kunden (samtalen høres på ny).

Vi spørger flyttemanden, hvordan han kan gøre den aftale til to

flytninger.

[K]

: Altså hvis hun har lagt det ud

sådan, så har jeg forstået det sådan, at hvis hun har

noget, der står hjemme ved forældrene, og hun har et

værelse eller et eller andet, altså det skal forstås

sådan. Det skal ikke forstås, at det hentes i en anden by, og i

en andens, som en anden flytning kan man sige, fordi så kan du jo

sådan set slå flytninger sammen jo.

Interviewer

: Jamen, så har du da et problem,

når du siger ja til det.

[K]

: Så er der sket en misforståelse i

det tilfælde her da.

Speak

: Misforståelsen koster kunderne

næsten 3000 kr. [K] oplyser også under flytningen, at der er 15

m3 flyttelæs. En påstand, der bliver imødegået af en

skønsmand, der vurderer, at der kun er fem m3.

[K]

: Det må stå for hans og kundens

regning. Det kan jeg ikke udtale mig om.

Interviewer

: Jamen [K], det er under halvdelen af,

hvad du fastslår

[K]

: Jamen, jeg kan da ikke vide, hvordan , hvis

der har været mere, at det ikke er der mere. Det kan jeg da ikke

Altså nu skal du jo huske på, at hvis I vil lave numre, så

har kunderne jo alle muligheder, ikke.

Speak

: Så til flytningen på Vesterbro.

Her satte [K] prisen op og fortalte kunden, at hun ikke havde hørt

rigtigt i telefonen. Over for Journalen har han nu en ny forklaring på

prisstigningen.

[K]

: Og det er jo fordi, kunden ikke har oplyst

det, hun burde have oplyst jo. København ligger jo ikke på anden

sal. Den oplysning, den får man først, når at det bliver

afhentet. Altså så vidt jeg kan se, så er det i hvert fald

det, der er årsag til, at det koster 500 ekstra. Det er, at det skal

bæres på anden sal. Det er da kunden, der skal oplyse om, hvor

det skal hen.

Interviewer

: Det har hun jo også gjort i

telefonsamtalen.

[K]

: Nej, det har hun ikke."

Derefter gengives på ny telefonsamtalen, hvoraf

fremgår, at det kan koste ekstra, hvis det skal på femte sal, men

at det går, når det skal på anden sal.

[K]

: "Man skal se lidt realistisk på

det, synes jeg jo også, og så kan man jo sidde og pange om 500

kr., om vi ikke har snydt. Vi har ikke snydt nogen som helst.

Interviewer

: Hvad har I så?

[K]

: Vi har udført et stykke arbejde i

henhold til den aftale, der er blevet indgået. Det er det, vi

gør hver gang. Nej, det her du er i gang med, eller det I har

været i gang med, det er et komplot mod mig. Og det vil jeg til enhver

tid fastholde, sådan er det.

Speak

: Flere af kunderne har i deres nød

kontaktet politiet, når de har været udsat for flyttefirmaets

metoder. Kriminalinspektøren i den politikreds, hvor firmaet bor, har

ikke modtaget anmeldelser. Kunderne er ikke nået længere end til

vagthavende hos politiet, der afviser sagen. Politiet kan yderst

sjældent gøre noget i den slags sager. Der skal mere

til."

Herefter bringes et interview med kriminalinspektør

Willy Eliasen, der forklarer om politiets muligheder.

Speak

: "Forbrugerrådet er i gang med at

forberede ti retssager mod [K]s firma. Rådet erkender dog, at

retssagerne sandsynligvis ikke vil ændre firmaets fremgangsmåde.

Der skal mere drastiske metoder til.

Sonny Kristoffersen

: Nu tager vi som sagt de her

ti sager ved Retten i Brøndbyerne, men det er klart, at man bliver

også nødt til at tænke fremad, altså

præventivt, og en mulighed man kunne foreslå, det var jo, at der

skulle være en form for autorisation og udøve flyttevirksomhed.

Det vil altså sige, hvis at man er blevet mødt med mange

kendelser fra Forbrugerklagenævnet, der er gået en imod, eller

man har fået flere domme, så skulle det så udløse,

at man får frataget denne her autorisation, og det vil sige, at man

ikke udøver det her erhverv mere.

Speak

: Mens domstolene behandler

Forbrugerrådets ti udvalgte sager, så fortsætter [K] sit

travle arbejde.

[K]

: Vi sender mellem fem og ti tilbud ud hver

eneste dag."

Klageren har anført, at han ikke var orienteret om,

at der ville komme indslag om de tre flytninger, der vedrører Tasia

Andersen, Pernille Holmsager og Dennis Hansen, ligesom han ikke er

blevet anmodet om kommentarer til udtalelserne fra de tre kunder.

Hvad angår Tasia Andersen og Pernille Holmsager

har klager oplyst, at der verserer retssager ved Retten i Brøndbyerne,

hvor klager har nedlagt påstand om frifindelse. Dette blev ikke

nævnt i udsendelsen. Hvad angår Pernille Holmsagers sag blev

klagers omfattende tidsforbrug ej heller nævnt. Det blev endvidere ikke

oplyst, at aflæsningsstedet var aftalt mellem parternes advokater. Med

hensyn til Dennis Hansen har klager oplyst, at det ikke i journalistens

samtale med klager forud for udsendelsen blev oplyst, at Dennis Hansen

skulle interviewes i udsendelsen. Dennis Hansens sag blev nævnt, men

ikke på en måde, der gav klager indtryk af, at

pågældende ville medvirke i udsendelsen. Klager har derfor ikke

haft mulighed for at kommentere Dennis Hansens udtalelser. I øvrigt

undlod DR at oplyse, at flyttegodset var tilbudt udleveret i denne sag under

en forligsmæssig løsning, som Dennis Hansen havde

tiltrådt.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han forud for

udsendelsen opfordrede journalisten til at komme til stede hos klager og

gennemgå dokumentationsmaterialet i hver enkelt sag og indhente

faktuelle oplysninger om de verserende sager ved klagers advokat.

Journalisten ønskede imidlertid ikke at benytte sig af denne

opfordring.

Klageren har desuden anført, at udsendelsen gav

udtryk for, at hverken klager eller retssager har kunne standse firmaet. Af

speaken fremgår herefter, at der skal mere drastiske metoder til. Denne

udtalelse er et ubegrundet postulat, idet det ikke blev oplyst, i hvilket

omfang antallet af klager mod flyttefirmaet har været nedadgående

henset til det samlede antal flytninger, som firmaet har udført.

Udtalelsen står helt for DR’s egen regning, og den var ikke et

citat fra Forbrugerrådets medarbejder. Bemærkningen har ikke

nogen sammenhæng med spørgsmålet om eventuel autorisation

af flyttefirmaer. Klager har i øvrigt oplyst, at efter udsendelsen har

en af firmaets biler været udsat for ildspåsættelse,

ligesom klager er blevet overfaldet i forbindelse med en flytning. Det er

muligt, at udsendelsen ikke skulle opfordre til selvtægt eller andre

ulovligheder, men det gøres gældende, at udsendelsen har haft

denne virkning.

Klageren har yderligere anført, at det er en

krænkelse af klagers samlever, når DR inddrager hende i

udsendelsen med skjult kamera og lyd, selvom hun en enkelt gang er

trådt til med en hjælpende hånd i flyttefirmaet. Hun er

ikke ansat i firmaet. Klagers samlever var let genkendelig, og det er

krænkende for hende at blive inddraget i den stærkt negative og

misrekommanderende hetz mod klager, som udsendelsen tegnede. Samleveren er

blevet genkendt af personer, der ikke før var vidende om hendes

tilknytning til firmaet. Da klagers samlever bistod med aflæsning i sin

fritid for at hjælpe sin sambo, har tv-udsendelsen endvidere karakter

af en krænkelse af samleverens privatliv.

Klageren har videre anført, at udsendelsen er

klippet sammen på en sådan måde, at den er manipulerende i

forhold til, hvad der faktisk foregik. Det gøres gældende, at

det ikke fremgår af udsendelsen, at de to kunder bestiller

flytningerne. Der vises orienterende prisopgivelser, men ikke de

efterfølgende telefonsamtaler om betingelser og vilkår for

flytningen og om fremsendelse af ordrebekræftelse til kunderne. Der er

ikke sondret mellem forespørgsel på en flytning og en bestilling

på en flytning i udsendelsen. Blandt andet er det heller ikke oplyst,

at klager forud for flytningen har fremsendt en ordrebekræftelse til

kunden, samt at kunden underskrev klagers eksemplar af

ordrebekræftelsen. Det fremgår heller ikke, at Nina Olsen

underskrev ordrebekræftelsen ved klagers ankomst til kundens adresse i

Hammerum. Hvad angår flytningen for Marie Ravn og Christoffer

Eriksen fremgår det ikke, at ordrebekræftelsen blev tilsendt

kunden uger forud for flytningen. Den blev dog først underskrevet

umiddelbart før aflæsningen. Kunden var imidlertid bekendt med

aftalens indhold og havde alene enkelte bemærkninger. Udsendelsen har

således ikke loyalt redegjort for, at kunderne i stort set samtlige

sager har underskrevet en skriftlig ordrebekræftelse, ifølge

hvilken flytningerne foretages efter regning og til gældende priser.

Det bestrides i øvrigt, at optagelserne efterfølgende er

gennemgået med klager.

Klageren har videre oplyst, at det er ukorrekt, når

det i udsendelsen oplyses, at der har været klager over det

isoleringsfirma, som han er indehaver af, idet han kun er bekendt med

én klage. Der er heller ikke korrekt, at klager har indvilliget i, at

hans advokat ikke fik anledning til at kommentere de verserende sager om

klagers anvendelse af bl.a. ordrebekræftelser og branchens almindelige

betingelser.

Klageren har endelig anført, at DR har søgt

at efterprøve Forbrugerrådets sager forud for disses

domsforhandling ved Retten i Brøndbyerne. Et sådant ærinde

må nødvendigvis betegnes som værende i strid med god

presseskik.

DR har anført, at man ikke har handlet i strid med

god presseskik.

DR har indledningsvis oplyst, at i udsendelsen interviewes

en række kunder, som føler sig snydt. Derudover følger

programmet to konkrete flytninger med skjult kamera. Hensigten er at

undersøge, om kundernes påstand er rigtig altså om der

er forskel på de priser, som kunderne præsenteres for henholdsvis

før og efter flytning.

DR har nærmere anført, at udsendelsens

tilrettelægger talte med klager adskillige gange i løbet af

perioden fra august til slutningen af november. Klager blev tilbudt at

kommentere udsendelsen på TV, hvilket han afslog. Han indvilligede i at

lade sig interviewe pr. telefon. Klager blev orienteret om de to flytninger,

som udsendelsen følger med skjult kamera. Derudover blev klager gjort

bekendt med, at også andre kunder var interviewet i udsendelsen. DR

tilbød klager at kommentere disse andre kunder, hvilket klager afslog

under henvisning til Forbrugerrådets sager mod firmaet. Både

Tasia Andersen og Pernille Holmsager hører til de verserende

sager, som klager ikke ønskede at kommentere. Hvad angår Dennis

Hansen kommenterer klager sagen efter at have fået oplyst, at DR har

talt med Dennis Hansen. Kommentarerne er medtaget i udsendelsen.

DR har i den forbindelse oplyst, at klageren ikke

opfordrede DR’s journalist til at komme til stede hos klager for at

gennemgå dokumentationsmaterialet. Klager ville netop ikke mødes

med DR og nægtede i første omgang overhovedet at lade sig

interviewe.

Med hensyn til klagers anførsel om, at han havde

skriftlige aftaler "som grundlag for flytningerne", har DR

anført, at det er korrekt, at der på begge sager ligger en

skriftlig ordrebekræftelse. Klager har imidlertid ikke fremsendt

ordrebekræftelsen til kunderne inden flytning. Begge kunder fik

overrakt en ordrebekræftelse efter, at flyttelæsset var i klagers

varetægt. Da klager fortæller prisen, protesterer begge kunder og

forløbet er dokumenteret i udsendelsen.

DR har endvidere anført, at bemærkningen om,

at der skal mere drastiske metoder til, skal ses i sammenhæng med

Forbrugerrådets repræsentants forslag om en autorisation. Speaken

er et oplæg til dennes udtalelse. DR har afvist, at DR’s

udsendelse skulle opfordre til, at nogen skulle begå selvtægt

eller på anden måde begå ulovligheder.

DR har desuden anført, at samleveren deltog i

afleveringen af flyttelæsset kl. 01.00 i Emdrup. Samleveren afleverede

ordrebekræftelsen og gik aktivt ind i dele af diskussionen om den

forhøjede pris. Hun var også den aktive person, da betalingen

fandt sted. Samleveren spillede derfor en aktiv rolle i forhold til de

forhold, som de skjulte optagelser dokumenterede, og derfor er hun medtaget i

udsendelsen. Herudover har hun over for DR kommenteret firmaets

forretningsmetoder og været den, der har taget telefonen hver gang DR

har søgt at komme i kontakt med [K], ligesom hun er nævnt i

flere af de klager, der er indgivet til Forbrugerklagenævnet.

DR har desuden anført, at det af udsendelsen

tydeligt fremgår, på hvilken baggrund klager udtaler sig.

Udsendelsens hovedvægt er to flytninger, der følges med skjult

kamera, og klager kommenterer flytningerne i den endelige udsendelse. Desuden

medtages de forklaringer, som klager giver forbrugerne i telefonen, på

gadeniveau og i lejlighederne. Det er ikke korrekt, at kunderne ikke

bestiller flytningerne i de telefonsamtaler, der gengives i udsendelsen. Der

blev ikke ført efterfølgende telefonsamtaler om betingelser,

vilkår for flytning eller fremsendelse af ordrebekræftelse, som

ikke fremgår af udsendelsen. I Nina Olsens tilfælde blev der

ført én kort samtale om, hvornår flyttebilen ville

ankomme. Kunderne oplyser, at de ikke har modtaget ordrebekræftelser de

datoer, klager oplyser. I begge flytninger overrækkes

ordrebekræftelsen efter, at flyttelæsset er på bilen og i

klagers varetægt. Udsendelsen er klippet i overensstemmelse med god

presseskik.

DR har endvidere anført, at det er korrekt, som det

oplyses i udsendelsen, at der har været klager i forbindelse med

klagers isoleringsarbejde. Disse er bl.a. indgivet til Ankenævnet for

Hulrumsisolering i forbindelse med [K]s tidligere firmaer.

DR har oplyst, at klager i den første samtale med

DR henviste til sin advokat. Udsendelsens tilrettelægger ønskede

ved den lejlighed en kommentar til de to flytninger, som var optaget med

skjult kamera. Disse flytninger kendte kun klager. Af denne grund fastholdt

journalisten, at han ønskede en udtalelse fra klager, hvilket klager

indvilligede i efterfølgende.

DR har endelig afvist at have gået

Forbrugerrådets ærinde i sagen og have ville foregribe resultatet

af de 13 konkrete retssager forud for domsforhandlinger. DR har

afprøvet klagers forretningsmetoder efter mere end 100 klager til

Forbrugerstyrelsen, og efter klagers firma tidligere har været i

offentlighedens søgelys. Det faktum, at visse af de medvirkende

også er part i retssagen, er ikke i strid med god presseskik. Det

konkrete retsforløb behandles ikke i udsendelsen.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at der

mellem parterne er modstridende forklaringer om, hvorvidt klager er blevet

orienteret om, at Tasia Andersen, Pernille Holmsager og Dennis Hansen

skulle medvirke i udsendelse, samt hvorvidt disse personers udtalelser er

blevet forelagt klager. Nævnet finder på baggrund af de

modstridende forklaringer ikke grundlag for at udtale kritik af Danmarks

Radio. Nævnet bemærker i den forbindelse, at klager i udsendelsen

kommenterer Dennis Hansens sag.

Med hensyn til udsagnet "Der skal mere drastiske

metoder til" finder nævnet, at dette udsagn helt klart er knyttet

til udtalelsen fra Forbrugerrådets repræsentant om, at man

bør overveje at indføre en autorisationsordning med hensyn til

at udøve flyttevirksomhed. Nævnet finder ej heller på

dette punkt grundlag for at udtale kritik af Danmarks Radio.

Nævnet finder desuden ikke anledning til at

kritisere, at der i udsendelsen er bragt billeder af klagers samlever, uanset

at det har været muligt at genkende hende. Nævnet har herved lagt

vægt på, at samleveren optræder aktivt i forbindelse med

den pågældende flytning og således må anses at

repræsentere flyttefirmaet.

Nævnet finder ej heller anledning til at udtale

kritik i anledning af den måde, som udsendelsen er klippet sammen

på. Det er nævnets opfattelse, at det klart af udsendelsen

fremgår, hvad klager udtaler sig i forhold til.

Nævnet finder i øvrigt ikke, at Danmarks

Radio har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 23. maj 2002.

Lignende dokumenter