Landsskatteretsafgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretsafgørelse
Kursusudgifter
psykolog
A klagede for indkomståret 1995 over, at
skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for kursusudgifter, 10.000
kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der blev
uddannet psykolog i 1990, i perioden fra september 1995 til september 1996
havde deltaget i 1. del af et kursus i systemisk metode: Psykoterapi,
behandling, rådgivning og supervision for læger og psykologer.
Kurset havde en varighed af 160 lektioner.
Klageren deltog i 1995 i 4 gange 2 dages undervisning - ud
af i alt 10 gange 2 dages undervisning, der svarede til hele kursets
varighed. Klageren havde modtaget certifikat vedrørende
gennemførelsen af kursets 1. del.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i september
1992 begyndte i et jobtilbud ved B og efterfølgende fik et 3
måneders vikariat samme sted. I november 1993 blev klageren ansat i en
uddannelsesstilling med dagpenge ved C. Klageren startede i marts1995 privat
praksis som klinisk psykolog.
Det var oplyst for Landsskatteretten, at klageren
efterfølgende havde gennemført 2. og 3. del af forløbet
vedrørende systemisk metode, ligesom hun tidligere havde
gennemført et tværfagligt,
ikke akademisk kursus, ligeledes i systemisk metode. Disse forløb var
tilrettelagt af samme arrangør.
For 1995 havde klageren selvangivet et underskud på
6.800 kr. for sin virksomhed. Det var oplyst, at klageren havde fået
supplerende dagpenge i 1995.
Klageren havde selvangivet følgende
Læs alt
indtægter for 1995:
Dagpenge
127.731 kr.
Honorarer
22.760 kr.
Pension (ophævet i utide)
12.946 kr.
Af programmet fremgik bl.a følgende:
"Vi har oprettet en 3-årig uddannelse i systemisk
metode i relation til psykoterapi, behandling, rådgivning og
supervision af psykologer og læger.
Den systemiske metode baserer sig på system- og
kommunikationsteori, moderne biologisk teori, sprogteori,
socialvidenskabelige og pragmatiske filosofiske ideer.
Metoden kan anvendes både overfor voksne,
børn og unge, og uddannelsen sigter mod ansatte i rådgivninger,
forvaltninger, skoler, hospitalsregi, privat praksis, institutionsregi,
ambulant og i andre sammenhænge."
Om formålet fremgik følgende af
programmet:
"Formålet med uddannelsen er at give psykologer,
læger og andre akademiske uddannede med en relevant beskæftigelse
en teoretisk og praktisk indføring og træning i systemisk
tænkning og metode i relation til psykoterapi, behandling og
rådgivning i forhold til forskellige klientgrupper og supervision i
forhold til forskellige faggrupper.
Det er ligeledes formålet at introducere
uddannelseskandidaterne til forskellige måder at anvende systemiske
metoder ved, at der på de enkelte uddannelsesår vil være
forskellige gæstelærere fra forskellige praksisområder og
lande.
Uddannelsen sigter mod, at kursisten selvstændigt
kan anvende forskellige systemiske ideer, metoder og teknikker i sit arbejde
efter hvert uddannelsesår.
Da uddannelsen i systemisk metode kan tages enten som et
samlet treårigt forløb eller som selvstændige dele, hvor
hver enkelt del tages separat, og da systemisk metode kan anvendes på
forskellige måder tilpasset den enkeltes personlige og professionelle
profil, kan uddannelsen ses som en omfattende specialisering i systemisk
tænkning og metode og/eller som en uddannelse, der supplerer anden
terapeutisk efter- eller videreuddannelse alt afhængig af, hvordan den
enkelte uddannelseskandidat sammensætter sin professionelle efter- og
videreuddannelse.
Uddannelsen sigter desuden mod at udvikle og forfine den
enkelte kursists personlige professionelle stil."
Om adgangskriterierne fremgik følgende af
programmet:
"For at blive optaget på uddannelsen i systemisk
psykoterapi skal ansøgeren være:
cand.psych.
cand.pæd.psych.
mag.art. i psykologi
læge
anden relevant akademisk baggrund
have en relevant beskæftigelse
Hvert år tages som en selvstændig del. Dog
forudsættes, at man for at søge ind på anden eller tredje
del, har kvalifikationer svarende til første del."
Om indholdet fremgik bl.a. følgende af
programmet:
"Uddannelsen består af tre dele a et
år.
Hver del omfatter 10 gange to dages undervisning.
Undervisningen foregår som eksternat.
Første del:
Terapi, behandling og
rådgivning med familier, par og individuelle forløb med
voksne.
Anden del :
Terapi, behandlingsarbejde og
rådgivning i forhold til børn & unge.
Tredje del:
Supervision og konsultation i forhold
til egen og andre faggrupper."
Om 1. del fremgik bl.a. følgende af programmet:
"Uddannelsens første år omfatter introduktion
til den systemiske tænkning og metodes grundbegreber og principper, og
træning at systemiske metoder og teknikker.
..............
Teori
..............
Der vil desuden blive etableret litteraturgrupper
(af ca. 4 kursister) på holdene til brug for den enkelte kursists
arbejde med teorien. Det vil være et krav, at litteraturgrupperne
mødes mellem de enkelte undervisningsgange, ligesom der på
undervisningsgangene vil blive arbejdet med gruppens arbejdsprocesser og
samarbejde.
Kursisterne skal mindst én gang gruppevis forberede
præsentation af den læste teori. Der gives feed-back fra
underviserne på både den indholdsmæssige og den
pædagogisk-formidlingsmæssige del.
..............
Skriftlig opgave.
Første del afsluttes med en skriftlig opgave
på ca. 10 A4 sider, der skal demonstrere kursistens grundlæggende
forståelse af centrale systemiske begreber sat i relation til en
relevant terapeutisk problemstilling.
Opgaven skal godkendes af underviserne, for at den
studerende kan fortsætte på anden eller tredje del. Opgaven
afleveres den ottende undervisningsgang.
Opgaven bedømmes som godkendt, eller at flere
afsnit skal skrives om, eller at hele opgaven skal skrives om.
Krav:
For at have gennemført 1. del skal kursisten
opfylde følgende krav:
- have deltaget i undervisningen i mindst 16 dage af
20,
- have forberedt sig til og gennemført 1 1/2 times
fremlæggelse af litteratur mindst en gang sammen med sin
litteraturgruppe,
- have udført mindst et tilfredsstillende interview
med en (eller flere) klient på undervisningsgangene under supervision
af underviserne,
- have deltaget i øvelser, rollespil og teamarbejde
på holdet,
- udarbejdet og fået godkendt en skriftlig
opgave."
Vedrørende kursusafgiften fremgik bl.a.
følgende af programmet:
"Undervisningsafgiften er 20.000 kr. for første del
incl. kaffe/the og frokost. Excl. undervisningsmateriale."
Om uddannelsens status fremgik følgende af
programmet:
"Vi søger at afklare uddannelsens status med Dansk
Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab som en del af en godkendt
efter- og videreuddannelse."
Skatteankenævnet havde vedrørende posten
"overskud virksomhed/udlej.ejd." forhøjet klageren fra 0 kr. til 2.767
kr., ligesom man vedrørende posten "underskud af virksomhed" havde
nedsat klageren fra 6.800 kr. til 0, idet ankenævnet havde nægtet
at godkende fradrag på 10.000 kr. for kursusudgift betalt i 1995.
Ankenævnet havde således forhøjet klageren med 9.567
kr.
Ankenævnet havde anført, at der, når
hensås til kursets varighed på 4 år, var tale om et
længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der var anset
for at gå ud over rammerne for blot ajourføring og
vedligeholdelse af klagerens faglige viden og uddannelse som cand.psych.
Ankenævnet havde endvidere anført, at
udgifterne ikke var anset afholdt i en begrænset periode, men
måtte antages afholdt medvirkning over en længere periode,
herunder for at skabe grundlag for en fremtidig indtægt som
selvstændig psykolog. Udgifterne kunne således karakteriseres som
anlægs- og etableringsudgifter, for hvilke der ikke var fradragsret.
Klageren havde påstået fradrag på 10.000
kr. for kursusudgift betalt i 1995.
Revisor havde oplyst, at klageren blev uddannet cand.
psych. i 1990, og havde i den forbindelse anført, at det skulle
fastslå, at klageren herefter kunne fortsætte sit nuværende
virke uden at videreuddanne sig. Revisor havde samtidigt bemærket, at
der heller ikke var lovkrav om yderligere uddannelse, der kunne bremse
klageren i dennes faglige udfoldelser.
Det var videre anført, at når klageren deltog
i faglige kurser, var det alene for at ajourføre sin allerede
opnåede viden og ikkefor at videreuddanne sig, idet der ikke var nogen
overbygning forklagerens uddannelse.
Revisor havde yderligere anført, at
nærværende sag drejede sig om, at klageren var blevet inspireret
af de af foreningen arrangerede kurser. Foreningen spændte over en bred
vifte og var ikke en uddannelsesinstitution, men alene en kursusvirksomhed.
Det faktum, at foreningen havde valgt at dække hele området inden
for Systemisk Metode medførte ikke, at der var tale om en uddannelse.
Revisor havde i samme forbindelse anført, at kurset kunne sammenlignes
med de skattekurser, der afholdtes for bl.a. revisorer, og for hvilke der var
fradragsret.
Revisor havde anført, at kursusrækken havde
været tilrettelagt på en sådan måde, at kursisterne
ville komme igennem det enormt store område som psykologiuddannelsen
spændte over, og det ville blive på en fornuftig måde,
således at kursisterne kunne vælge at gennemgå kurserne i
et egentligt forløb, f.eks. over en 4-årig periode, med ca. 30
til 60 undervisningstimer om året, eller kursisterne kunne vælge
at tage enkelte fag ud eller selv sammensætte kursusforløb,
således at kursisterne kunne "plukke" de kurser ud i løbet af
året, som vedkommende fandt ville være det mest interessante i
forhold til, hvad den enkelte helst ville have opfrisket af sin
nuværende viden og blive ajourført med nye teorier og evt. nye
tiltag på området.
Revisor havde anført, at klageren den 1. marts 1995
påbegyndte egen virksomhed og senere havde tilmeldt sig en ny
kursusrække, der målrettet ajourførte hendes allerede
eksisterende uddannelse og viden på området.
Revisor havde gjort opmærksom på
Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.4. og havde anført, at det heraf
klart fremgik, at selvstændige havde fradragsret for
kursusudgifter.
Det var yderligere anført, at
skatteankenævnet i sin afgørelse havde lagt vægt på
to afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende kursusudgifter,
og at ankenævnet herefter havde været af den opfattelse, at
klageren ikke havde kunnet få fradrag for kursusudgifterne. Revisor
havde videre anført, at der ikke var sammenhæng mellem de to
sager og klagerens sag, idet de to Landsskatteretsafgørelser drejede
om lånmodtagere, der ikke kunne anses for at være omfattet af
begrebet i statsskattelovens § 6 a. I begge tilfælde var skatteyderen i
ansættelsesforhold, og arbejdsgiveren havde ikke krævet, at de
skulle tage de nævnte kurser for at beholde deres jobs, hvorfor
kurserne ikke kunne anses for nødvendige for at erhverve, sikre og
vedligeholde de pågældendes indkomst.
Revisor havde yderligere anført, at det var en
selvstændigs eget valg, hvilke kurser vedkommende ønskede at
tage, så længe der var tale om faglige kurser, og da der ikke var
tale om videreuddannelse i nærværende sag, var der således
fuld fradragsret for klagerens kursusudgifter.
Revisor havde oplyst, at klageren i 1994, hvor hun ikke
var selvstændig, ligeledes deltog i et kursus. Klageren opnåede
ikkefradrag herfor, hvilket var forståeligt, idet dette ikke var et led
i en erhvervsvirksomhed, men derimod i et ansættelsesforhold eller
ansættelseslignende forhold, og kurset kunne ikke dengang anses for at
være nødvendigt for at sikre, erhverve og vedligeholde
indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6 a.
Revisor havde endvidere anført, at da klageren
havde tilmeldt sig kursusrækken i forbindelse med sin
selvstændige erhvervsvirksomhed, var der fuld fradragsret for
kursusudgifter, sålænge kurserne ikke havde
videreuddannelsesformål, hvilket ikke kunne siges om de omtalte kurser,
idet klageren ikke kunne uddanne sig mere indenfor sit fag. Revisor havde
påpeget, at kurserne ikke varkompetencegivende på nogen
måde, ligesom klageren heller ikke opnåede status som terapeut
(behandler), hvad hun allerede var i kraft af sin uddannelse som
psykolog.
Revisor havde anført, at det af
kurususforløbet for 1995 fremgik, at det drejede sig om deltagelse i
4 kurser af 2 dages varighed, og når hensås til hvor mange
effektive timer, der blev opnået på disse kurser (fratrukket
frokost og pauser m.v.), var der samlet tale om ca. 36 nettotimer, hvilket
under ingen omstændigheder kunne kaldes videreuddannelse, navnlig
når der hensås til det enorme område som klagerens fag
rummede.
Revisor havde endvidere anført, at det i relation
til det påklagede år (1995) var 5 år siden at klageren
færdiggjorde sin uddannelse. Dette var imidlertid uden betydning, idet
det også var legalt at ønske at afpudse sin viden efter blot at
have været færdiguddannet i f.eks. et halvt år.
Under henvisning til kursets formålsbeskrivelse,
hvoraf det bl.a. fremgik, at "Uddannelsen sigter mod at udvikle og forfine
den enkelte kursists personlige og professionelle stil" havde revisor
fremhævet, at dette forudsatte, at vedkommende allerede havde en viden,
som kunne forfines.
Revisor havde påpeget, at man ikke kunne lægge
vægt på anvendelsen af ordet "uddannelse", men at man i stedet
måtte se på indholdet af kurset og om vedkommende, som det var
tilfældet i nærværende sag, havde opnået en eksamen
og en faglig viden, som skulle vedligeholdes. Det faktum, at klageren
ønskede at følge med i udviklingen på sit område
kunne ikke begrunde nægtelse af fradrag for kursusudgiften. Revisor
havde i den forbindelse henvist til et af klageren udarbejdet cv, hvoraf det
fremgik, at hun konstant søgte at udvikle sig og holde sin faglige
viden "up to date".
Vedrørende anvendelsen af ordet "videreuddannelse"
havde revisor anført, at dette var uden betydning, idet det alene var
udtryk for foreningens salgstalent, og der var således tale om et
kursus og ikke en uddannelse.
Revisor havde yderligere henvist til en for
Landsskatteretten fremlagt artikel fra Børsen, hvoraf det fremgik, at
landsretten i flere tilfælde havde givet klagere medhold i
påstande om fradrag for kursus/studierejser i udlandet. Når der
kunne godkendes fradrag i disse sager, var revisor af den opfattelse, at der
i hvert fald også burde godkendes fradrag i nærværende sag.
Uanset at det omhandlede kursus havde været fagligt
relevant forklageren, fandt Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i
kurset var et led i et længerevarende og omfattende
uddannelsesforløb, der gik ud over rammerne for ajourføring og
vedligeholdelse af den tidligere erhvervede uddannelse som psykolog. Retten
havde herved henset til det oplyste om kursets indhold samt længden af
det samlede uddannelsesforløb. Det var derfor Landsskatterettens
opfattelse, at klageren ikke var berettiget til fradrag for kursusudgifterne,
jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og den påklagede
ansættelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om, hvorvidt Realdania har ret til fradrag for den andel af foreningens lønudgifter, der kan allokeres til foreningens aktiviteter, som hjemlet i foreningens vedtægter, der omfatter støtte af almennyttige og almenvelgørende formål inden for det byggede miljø og bredt fordelt i Danmark samt i særlige tilfælde i udlandet (filantropisk aktivitet) Domsdatabasen · 27. juni 2023
- Landsskatteretskendelse af 6. oktober 2003 vedr. periodisering af arbejdsgivers indbetaling til pensionsordning Retsinformation · 18. februar 2004
- Landsskatteretskendelse af 22. juli 2002 vedr. overtrædelse af konkurrenceklausul Retsinformation · 11. september 2003
- Ligningslovens § 8 N - aktiveret lønudgift Retsinformation · 2. oktober 2021
- Repræsentation - arbejdsfrokost - journalister. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Flytteudgifter, tjenestebolig, fradrag Retsinformation · 13. september 2001
Lignende dokumenter
- Kursus, supervision, cand. psych. Retsinformation · 6. december 2001
- Moms - Undervisning - kursus i mindfulness SKM-databasen · 25. september 2018
- Fradrag for udgifter til kursus Landsskatteretten · 9. juli 2020
- SKAT har anset virksomheden for momspligtig af salg af kurser i mindfulness Landsskatteretten · 17. februar 2012
- Fradrag for udgifter afholdt til psykoterapeutuddannelse Landsskatteretten · 26. oktober 2011
- Bindende svar – "(...) Landsskatteretten · 13. juni 2013