Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretsafgørelse

AFG nr 10842 af 03/02/1999AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretsafgørelse

Kursusudgifter

psykolog

A klagede for indkomståret 1995 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for kursusudgifter, 10.000

kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren, der blev

uddannet psykolog i 1990, i perioden fra september 1995 til september 1996

havde deltaget i 1. del af et kursus i systemisk metode: Psykoterapi,

behandling, rådgivning og supervision for læger og psykologer.

Kurset havde en varighed af 160 lektioner.

Klageren deltog i 1995 i 4 gange 2 dages undervisning - ud

af i alt 10 gange 2 dages undervisning, der svarede til hele kursets

varighed. Klageren havde modtaget certifikat vedrørende

gennemførelsen af kursets 1. del.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i september

1992 begyndte i et jobtilbud ved B og efterfølgende fik et 3

måneders vikariat samme sted. I november 1993 blev klageren ansat i en

uddannelsesstilling med dagpenge ved C. Klageren startede i marts1995 privat

praksis som klinisk psykolog.

Det var oplyst for Landsskatteretten, at klageren

efterfølgende havde gennemført 2. og 3. del af forløbet

vedrørende systemisk metode, ligesom hun tidligere havde

gennemført et tværfagligt,

ikke akademisk kursus, ligeledes i systemisk metode. Disse forløb var

tilrettelagt af samme arrangør.

For 1995 havde klageren selvangivet et underskud på

6.800 kr. for sin virksomhed. Det var oplyst, at klageren havde fået

supplerende dagpenge i 1995.

Klageren havde selvangivet følgende

Læs alt

indtægter for 1995:

Dagpenge

127.731 kr.

Honorarer

22.760 kr.

Pension (ophævet i utide)

12.946 kr.

Af programmet fremgik bl.a følgende:

"Vi har oprettet en 3-årig uddannelse i systemisk

metode i relation til psykoterapi, behandling, rådgivning og

supervision af psykologer og læger.

Den systemiske metode baserer sig på system- og

kommunikationsteori, moderne biologisk teori, sprogteori,

socialvidenskabelige og pragmatiske filosofiske ideer.

Metoden kan anvendes både overfor voksne,

børn og unge, og uddannelsen sigter mod ansatte i rådgivninger,

forvaltninger, skoler, hospitalsregi, privat praksis, institutionsregi,

ambulant og i andre sammenhænge."

Om formålet fremgik følgende af

programmet:

"Formålet med uddannelsen er at give psykologer,

læger og andre akademiske uddannede med en relevant beskæftigelse

en teoretisk og praktisk indføring og træning i systemisk

tænkning og metode i relation til psykoterapi, behandling og

rådgivning i forhold til forskellige klientgrupper og supervision i

forhold til forskellige faggrupper.

Det er ligeledes formålet at introducere

uddannelseskandidaterne til forskellige måder at anvende systemiske

metoder ved, at der på de enkelte uddannelsesår vil være

forskellige gæstelærere fra forskellige praksisområder og

lande.

Uddannelsen sigter mod, at kursisten selvstændigt

kan anvende forskellige systemiske ideer, metoder og teknikker i sit arbejde

efter hvert uddannelsesår.

Da uddannelsen i systemisk metode kan tages enten som et

samlet treårigt forløb eller som selvstændige dele, hvor

hver enkelt del tages separat, og da systemisk metode kan anvendes på

forskellige måder tilpasset den enkeltes personlige og professionelle

profil, kan uddannelsen ses som en omfattende specialisering i systemisk

tænkning og metode og/eller som en uddannelse, der supplerer anden

terapeutisk efter- eller videreuddannelse alt afhængig af, hvordan den

enkelte uddannelseskandidat sammensætter sin professionelle efter- og

videreuddannelse.

Uddannelsen sigter desuden mod at udvikle og forfine den

enkelte kursists personlige professionelle stil."

Om adgangskriterierne fremgik følgende af

programmet:

"For at blive optaget på uddannelsen i systemisk

psykoterapi skal ansøgeren være:

cand.psych.

cand.pæd.psych.

mag.art. i psykologi

læge

anden relevant akademisk baggrund

have en relevant beskæftigelse

Hvert år tages som en selvstændig del. Dog

forudsættes, at man for at søge ind på anden eller tredje

del, har kvalifikationer svarende til første del."

Om indholdet fremgik bl.a. følgende af

programmet:

"Uddannelsen består af tre dele a et

år.

Hver del omfatter 10 gange to dages undervisning.

Undervisningen foregår som eksternat.

Første del:

Terapi, behandling og

rådgivning med familier, par og individuelle forløb med

voksne.

Anden del :

Terapi, behandlingsarbejde og

rådgivning i forhold til børn & unge.

Tredje del:

Supervision og konsultation i forhold

til egen og andre faggrupper."

Om 1. del fremgik bl.a. følgende af programmet:

"Uddannelsens første år omfatter introduktion

til den systemiske tænkning og metodes grundbegreber og principper, og

træning at systemiske metoder og teknikker.

..............

Teori

..............

Der vil desuden blive etableret litteraturgrupper

(af ca. 4 kursister) på holdene til brug for den enkelte kursists

arbejde med teorien. Det vil være et krav, at litteraturgrupperne

mødes mellem de enkelte undervisningsgange, ligesom der på

undervisningsgangene vil blive arbejdet med gruppens arbejdsprocesser og

samarbejde.

Kursisterne skal mindst én gang gruppevis forberede

præsentation af den læste teori. Der gives feed-back fra

underviserne på både den indholdsmæssige og den

pædagogisk-formidlingsmæssige del.

..............

Skriftlig opgave.

Første del afsluttes med en skriftlig opgave

på ca. 10 A4 sider, der skal demonstrere kursistens grundlæggende

forståelse af centrale systemiske begreber sat i relation til en

relevant terapeutisk problemstilling.

Opgaven skal godkendes af underviserne, for at den

studerende kan fortsætte på anden eller tredje del. Opgaven

afleveres den ottende undervisningsgang.

Opgaven bedømmes som godkendt, eller at flere

afsnit skal skrives om, eller at hele opgaven skal skrives om.

Krav:

For at have gennemført 1. del skal kursisten

opfylde følgende krav:

- have deltaget i undervisningen i mindst 16 dage af

20,

- have forberedt sig til og gennemført 1 1/2 times

fremlæggelse af litteratur mindst en gang sammen med sin

litteraturgruppe,

- have udført mindst et tilfredsstillende interview

med en (eller flere) klient på undervisningsgangene under supervision

af underviserne,

- have deltaget i øvelser, rollespil og teamarbejde

på holdet,

- udarbejdet og fået godkendt en skriftlig

opgave."

Vedrørende kursusafgiften fremgik bl.a.

følgende af programmet:

"Undervisningsafgiften er 20.000 kr. for første del

incl. kaffe/the og frokost. Excl. undervisningsmateriale."

Om uddannelsens status fremgik følgende af

programmet:

"Vi søger at afklare uddannelsens status med Dansk

Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab som en del af en godkendt

efter- og videreuddannelse."

Skatteankenævnet havde vedrørende posten

"overskud virksomhed/udlej.ejd." forhøjet klageren fra 0 kr. til 2.767

kr., ligesom man vedrørende posten "underskud af virksomhed" havde

nedsat klageren fra 6.800 kr. til 0, idet ankenævnet havde nægtet

at godkende fradrag på 10.000 kr. for kursusudgift betalt i 1995.

Ankenævnet havde således forhøjet klageren med 9.567

kr.

Ankenævnet havde anført, at der, når

hensås til kursets varighed på 4 år, var tale om et

længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der var anset

for at gå ud over rammerne for blot ajourføring og

vedligeholdelse af klagerens faglige viden og uddannelse som cand.psych.

Ankenævnet havde endvidere anført, at

udgifterne ikke var anset afholdt i en begrænset periode, men

måtte antages afholdt medvirkning over en længere periode,

herunder for at skabe grundlag for en fremtidig indtægt som

selvstændig psykolog. Udgifterne kunne således karakteriseres som

anlægs- og etableringsudgifter, for hvilke der ikke var fradragsret.

Klageren havde påstået fradrag på 10.000

kr. for kursusudgift betalt i 1995.

Revisor havde oplyst, at klageren blev uddannet cand.

psych. i 1990, og havde i den forbindelse anført, at det skulle

fastslå, at klageren herefter kunne fortsætte sit nuværende

virke uden at videreuddanne sig. Revisor havde samtidigt bemærket, at

der heller ikke var lovkrav om yderligere uddannelse, der kunne bremse

klageren i dennes faglige udfoldelser.

Det var videre anført, at når klageren deltog

i faglige kurser, var det alene for at ajourføre sin allerede

opnåede viden og ikkefor at videreuddanne sig, idet der ikke var nogen

overbygning forklagerens uddannelse.

Revisor havde yderligere anført, at

nærværende sag drejede sig om, at klageren var blevet inspireret

af de af foreningen arrangerede kurser. Foreningen spændte over en bred

vifte og var ikke en uddannelsesinstitution, men alene en kursusvirksomhed.

Det faktum, at foreningen havde valgt at dække hele området inden

for Systemisk Metode medførte ikke, at der var tale om en uddannelse.

Revisor havde i samme forbindelse anført, at kurset kunne sammenlignes

med de skattekurser, der afholdtes for bl.a. revisorer, og for hvilke der var

fradragsret.

Revisor havde anført, at kursusrækken havde

været tilrettelagt på en sådan måde, at kursisterne

ville komme igennem det enormt store område som psykologiuddannelsen

spændte over, og det ville blive på en fornuftig måde,

således at kursisterne kunne vælge at gennemgå kurserne i

et egentligt forløb, f.eks. over en 4-årig periode, med ca. 30

til 60 undervisningstimer om året, eller kursisterne kunne vælge

at tage enkelte fag ud eller selv sammensætte kursusforløb,

således at kursisterne kunne "plukke" de kurser ud i løbet af

året, som vedkommende fandt ville være det mest interessante i

forhold til, hvad den enkelte helst ville have opfrisket af sin

nuværende viden og blive ajourført med nye teorier og evt. nye

tiltag på området.

Revisor havde anført, at klageren den 1. marts 1995

påbegyndte egen virksomhed og senere havde tilmeldt sig en ny

kursusrække, der målrettet ajourførte hendes allerede

eksisterende uddannelse og viden på området.

Revisor havde gjort opmærksom på

Ligningsvejledningen afsnit E.B.3.4. og havde anført, at det heraf

klart fremgik, at selvstændige havde fradragsret for

kursusudgifter.

Det var yderligere anført, at

skatteankenævnet i sin afgørelse havde lagt vægt på

to afgørelser fra Landsskatteretten vedrørende kursusudgifter,

og at ankenævnet herefter havde været af den opfattelse, at

klageren ikke havde kunnet få fradrag for kursusudgifterne. Revisor

havde videre anført, at der ikke var sammenhæng mellem de to

sager og klagerens sag, idet de to Landsskatteretsafgørelser drejede

om lånmodtagere, der ikke kunne anses for at være omfattet af

begrebet i statsskattelovens § 6 a. I begge tilfælde var skatteyderen i

ansættelsesforhold, og arbejdsgiveren havde ikke krævet, at de

skulle tage de nævnte kurser for at beholde deres jobs, hvorfor

kurserne ikke kunne anses for nødvendige for at erhverve, sikre og

vedligeholde de pågældendes indkomst.

Revisor havde yderligere anført, at det var en

selvstændigs eget valg, hvilke kurser vedkommende ønskede at

tage, så længe der var tale om faglige kurser, og da der ikke var

tale om videreuddannelse i nærværende sag, var der således

fuld fradragsret for klagerens kursusudgifter.

Revisor havde oplyst, at klageren i 1994, hvor hun ikke

var selvstændig, ligeledes deltog i et kursus. Klageren opnåede

ikkefradrag herfor, hvilket var forståeligt, idet dette ikke var et led

i en erhvervsvirksomhed, men derimod i et ansættelsesforhold eller

ansættelseslignende forhold, og kurset kunne ikke dengang anses for at

være nødvendigt for at sikre, erhverve og vedligeholde

indkomsten i henhold til statsskattelovens § 6 a.

Revisor havde endvidere anført, at da klageren

havde tilmeldt sig kursusrækken i forbindelse med sin

selvstændige erhvervsvirksomhed, var der fuld fradragsret for

kursusudgifter, sålænge kurserne ikke havde

videreuddannelsesformål, hvilket ikke kunne siges om de omtalte kurser,

idet klageren ikke kunne uddanne sig mere indenfor sit fag. Revisor havde

påpeget, at kurserne ikke varkompetencegivende på nogen

måde, ligesom klageren heller ikke opnåede status som terapeut

(behandler), hvad hun allerede var i kraft af sin uddannelse som

psykolog.

Revisor havde anført, at det af

kurususforløbet for 1995 fremgik, at det drejede sig om deltagelse i

4 kurser af 2 dages varighed, og når hensås til hvor mange

effektive timer, der blev opnået på disse kurser (fratrukket

frokost og pauser m.v.), var der samlet tale om ca. 36 nettotimer, hvilket

under ingen omstændigheder kunne kaldes videreuddannelse, navnlig

når der hensås til det enorme område som klagerens fag

rummede.

Revisor havde endvidere anført, at det i relation

til det påklagede år (1995) var 5 år siden at klageren

færdiggjorde sin uddannelse. Dette var imidlertid uden betydning, idet

det også var legalt at ønske at afpudse sin viden efter blot at

have været færdiguddannet i f.eks. et halvt år.

Under henvisning til kursets formålsbeskrivelse,

hvoraf det bl.a. fremgik, at "Uddannelsen sigter mod at udvikle og forfine

den enkelte kursists personlige og professionelle stil" havde revisor

fremhævet, at dette forudsatte, at vedkommende allerede havde en viden,

som kunne forfines.

Revisor havde påpeget, at man ikke kunne lægge

vægt på anvendelsen af ordet "uddannelse", men at man i stedet

måtte se på indholdet af kurset og om vedkommende, som det var

tilfældet i nærværende sag, havde opnået en eksamen

og en faglig viden, som skulle vedligeholdes. Det faktum, at klageren

ønskede at følge med i udviklingen på sit område

kunne ikke begrunde nægtelse af fradrag for kursusudgiften. Revisor

havde i den forbindelse henvist til et af klageren udarbejdet cv, hvoraf det

fremgik, at hun konstant søgte at udvikle sig og holde sin faglige

viden "up to date".

Vedrørende anvendelsen af ordet "videreuddannelse"

havde revisor anført, at dette var uden betydning, idet det alene var

udtryk for foreningens salgstalent, og der var således tale om et

kursus og ikke en uddannelse.

Revisor havde yderligere henvist til en for

Landsskatteretten fremlagt artikel fra Børsen, hvoraf det fremgik, at

landsretten i flere tilfælde havde givet klagere medhold i

påstande om fradrag for kursus/studierejser i udlandet. Når der

kunne godkendes fradrag i disse sager, var revisor af den opfattelse, at der

i hvert fald også burde godkendes fradrag i nærværende sag.

Uanset at det omhandlede kursus havde været fagligt

relevant forklageren, fandt Landsskatteretten, at klagerens deltagelse i

kurset var et led i et længerevarende og omfattende

uddannelsesforløb, der gik ud over rammerne for ajourføring og

vedligeholdelse af den tidligere erhvervede uddannelse som psykolog. Retten

havde herved henset til det oplyste om kursets indhold samt længden af

det samlede uddannelsesforløb. Det var derfor Landsskatterettens

opfattelse, at klageren ikke var berettiget til fradrag for kursusudgifterne,

jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og den påklagede

ansættelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter