Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

1998/1 LSV 192Lovforslag som vedtagetFolketinget21. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. maj

1999

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven

og andre love

(Justering af ansættelsesfrister m.v. og

fælleskommunal administration)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998,

som ændret ved § 5 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 3 i

lov nr. 911 af 16. december 1998, § 3 i lov nr. 1051 af 23. december

1998 og § 18 i lov nr. 166 af24. marts 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere

kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel

tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis

skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen

ikke opfyldes.«

2.

I § 3, stk. 4, 1. pkt., ændres »at

ændre en skatteansættelse« til: »at ændre den del af

grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives«.

Læs alt

3.

I § 3, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter

»en nærmere angiven frist«: », der ikke må være på

mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering«.

4.

§ 4 ophæves.

5.

I § 5 ændres »og § 22« til: », § 22

og § 24«.

6.

I § 12 A, 2. pkt., udgår »§ 4,

stk. 1,«.

7.

§ 12 A, 3. pkt., affattes således:

»Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt.

påklages til Landsskatteretten.«

8.

I § 20, stk. 1, ændres

»skattemyndighederne« til: »de lokale skattemyndigheder, vurderingsråd,

skyldråd og told- og skatteforvaltningen«.

9.

I § 20, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter

»Færdselsstyrelsen«: », samt på samme måde en suppleant for

hver af disse medlemmer«.

10.

§ 21, stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

»Ved klage over en skatteansættelse er

skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne

ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.«

11.

I § 21 A ændres »§ 4, stk. 1,« til:

»§ 34, stk. 2, eller § 35«.

12.

I § 22, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»De nye oplysninger skal forelægges nævnet

inden for følgende frister:

1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for

fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over

skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden

Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.

3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for

landsretten, eller inden landsrettens behandling af sagen er afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret,

eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.«

13.

I § 22, stk. 2, indsættes efter »hvis

nævnet skønner, at«: »ganske«.

14.

I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter

»§ 5,«: »§ 12 A, jf. § 38, stk. 3,«.

15.

§ 24, stk. 1, affattes således:

»En skatteansættelse af indkomst kan påklages,

når den klageberettigede mener,

1) at den pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne

om indkomstskat til staten,

2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle

fejl,

3) at indkomsten er ansat forkert,

4) at indkomstskatten er beregnet forkert,

5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav

var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens

foretagelse.«

16.

§ 25, stk. 4, 6. pkt., affattes

således:

»Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis

klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis

klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at

den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse,

genoptager sagen.«

17.

§ 28, stk. 1, 2. pkt., affattes

således:

»Ved klage over en skatteansættelse eller en

ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage

sådanne ændringer af ansættelsen eller vurderingen, der er

en følge af klagen.«

18.

I § 30, stk. 3, 2. pkt., ændres

»§ 31, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 31, stk. 2«.

19.

Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Ansættelsesfrister«.

20.

§§ 34 og 35 affattes således:

»§ 34.

Den kommunale skattemyndighed, told- og

skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som

nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse

af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb.

Stk. 2.

Ønsker en skattepligtig at få

ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3

år efter udløbet af det pågældende indkomstår

fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af

egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en

skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter

anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige

påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige

vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for

fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen,

skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages

inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4.

For skattepligtige omfattet af § 3 B i

skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for

så vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det

6. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5.

Er den skattepligtiges indkomstår ikke

sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af

det år, som indkomståret træder i stedet for.

§ 35.

Uanset fristerne i § 34 kan en

skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter

anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i

følgende tilfælde:

1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der

efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i

grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for

skatteansættelsen.

2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret

bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et

fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden

for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for

fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet

indkomstår.

4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den

skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf.

§ 4 i kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet

indkomstår.

5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret

transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og

vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den

skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft

uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt

grundlag.

7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at

hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller

ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det

indkomstår, der har været til prøvelse i den første

sag, der resulterede i underkendelsen af praksis, eller fra og med det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5

år forud for underkendelsen af praksis.

8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige

skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller §

19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af en lokal

skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen

ændres som følge af fejl begået af en

skatteansættende myndighed.

Stk. 2.

En ansættelse kan kun foretages efter

stk. 1, hvis den indebærer en indkomstændring på

mindst 5.000 kr.

Stk. 3.

En ansættelse kan kun foretages efter

stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning

fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den

skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet

til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i

§ 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Et punkt i en skatteansættelse kan ændres

af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende

myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller

Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.«

21.

Før § 36 indsættes:

»Kapitel 4 A

Særlige bestemmelser«.

22.

Efter § 36 indsættes:

»§ 36 A.

Ingen kan samtidig være medlem af eller

stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten.«

23.

Efter § 37 indsættes:

»§ 37 A.

Ægtefæller og forhenværende

ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til den

kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af

ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for

indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Stk. 2.

Ægtefæller og forhenværende

ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen

af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var

ægtefæller og samlevende.

§ 37 B.

Er en privatretlig disposition betinget af, at

dispositionen tillægges nærmere angivne skatteretlige virkninger

(skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en

skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den

skatteansættende myndighed senest samtidig med, at skattemyndigheden

oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Stk. 2.

Den skatteansættende myndighed kan afvise at

tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse,

hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og

overskuelige.

§ 37 C.

I det omfang en skatteansættelse hviler på

en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en

efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning

for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været

båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede

skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for

myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen,

der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle

og overskuelige.

5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse

til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.

Stk. 2.

For at få behandlet en anmodning om

omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det,

der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at

få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som

nævnt i § 20 B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse

af omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis

anmodningen trækkes tilbage.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, som ændret ved

§ 2 i lov nr. 838 af 2. december 1998, lov nr. 913 af 16. december 1999,

§ 9 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1033 af 23.

december 1998 og § 10 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

1.

§ 80 ophæves.

§ 3

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 810 af 10. september 1996, som ændret ved

§ 12 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 9 i lov nr. 426 af 26.

juni 1998 og § 22 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages

følgende ændring:

1.

I § 39 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Skatteministeren kan godkende, at den i stk. 1

nævnte bistand til vurderingsrådene af kontormæssig art

ydes af to eller flere kommuner i fællesskab.«

§ 4

I lov om beskatning af dødsboer (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret ved

§ 9 i lov nr. 910 af 16. december 1998 og § 4 i lov nr. 166 af 24.

marts 1999, foretages følgende ændring:

1.

I § 87, stk. 2, ændres to steder

»§ 35, stk. 4« til: »§ 35, stk. 1, nr. 6«.

§ 5

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7.

oktober 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 838 af 2. december 1998

og § 1 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende

ændring:

1.

§ 15, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Skattestyrelseslovens § 34 finder tilsvarende

anvendelse for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 2, der

begærer genoptagelse af en bidragsopgørelse, henholdsvis de

statslige told- og skattemyndigheders ændring af en

bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages

efter reglerne i § 16. En ændring af en skatteansættelse kan

uanset fristerne efter 1. pkt. lægges til grund for en eventuel

konsekvensændring af den skattepligtiges bidragsopgørelse.«

§ 6s

I lov nr. 1106 af 29. december 1997 om ændring af

skattestyrelsesloven, skattekontrolloven, selskabsskatteloven,

fondsbeskatningsloven, afskrivningsloven, kulbrinteopkrævningsloven og

lov om kommunal indkomstskat. (Statens overtagelse af selskabsligningen)

foretages følgende ændringer:

1.

I § 9, stk. 4, ændres to steder

»§ 38, stk. 2« til: »§ 38, stk. 3«.

2.

I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres

»stk. 1« til: »§ 38, stk. 3, 1. pkt.,«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, har virkning for agterskrivelser, der

afsendes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Den hidtidige affattelse af § 4 i

skattestyrelsesloven, jf. denne lovs § 1, nr. 4, finder anvendelse

på anmodninger om genoptagelse, der er indgivet til de statslige told-

og skattemyndigheder før lovens ikrafttræden, samt på

anmodninger om genoptagelse vedrørende indkomstår før

1997.

Stk. 4.

§ 1, nr. 5, 10-13 og 15-17, har virkning for

anmodninger eller klager, der indgives efter lovens ikrafttræden. Det

samme gælder § 37 C i skattestyrelsesloven som affattet ved

§ 1, nr. 23.

Stk. 5.

§ 1, nr. 11 og 20, har virkning for

skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomståret

1997 og følgende år. Skattestyrelseslovens § 35,

stk. 1, nr. 7, har dog virkning for underkendende

landsskatteretskendelser eller domme, der afsiges efter lovens

ikrafttræden, men genoptagelse af skatteansættelser for

indkomstår før 1997 er betinget af, at eventuelle afledte

konsekvensændringer af skatteansættelser af den skattepligtige

eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår

gennemføres.

Stk. 6.

§ 37 B i skattestyrelsesloven som affattet ved

§ 1, nr. 23, har virkning for skatteforbehold, der tages efter lovens

ikrafttræden.

Lignende dokumenter