Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

BKI nr 7 af 22/02/1999Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet10. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

af

overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og

regeringen i Kongeriget Thailand

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Den 23. februar 1998 undertegnedes i Bangkok en

overenskomst mellem Danmark og Thailand til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

OVERENSKOMST

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG

REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget

Thailand, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse

af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt

angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på

personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende

stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

Læs alt

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende

stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden

hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter,

der pålægges hele indkomsten, eller dele af indkomsten, herunder

skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast

ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde

anvendelse, er især:

a) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som "dansk skat");

b) I Thailand:

(i) indkomstskatten;

(ii) olieindkomstskatten;

(herefter omtalt som "thailandsk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse

på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen

for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i

stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente

myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som

er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,

har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat"

betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan

udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og

udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og

de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket "Thailand" betyder Kongeriget Thailand og omfatter ethvert

område, som støder op til Kongeriget Thailands

territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse

med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et

område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve

rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende

vande og med hensyn til naturforekomster;

d) udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab, enhver

anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter

de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;

e) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk

person;

f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i

den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, som drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat;

g) udtrykket "international trafik" betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller

luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden

kontraherende stat;

h) udtrykket "kompetent myndighed" betyder:

(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

(ii) I Thailand: Finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder;

i) udtrykket "skat" betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter

sammenhængen;

j) udtrykket "statsborger" betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende

stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver

forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en

kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten

til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre

andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som

det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik

på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person som i henhold

til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af

bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet

kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som

er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne

stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den

stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast

bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være

hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt

for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin

rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være

hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis

han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende

stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge

at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og

fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i

forhold til denne person. Så længe sådan gensidig aftale

ikke er opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved

anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være

hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en gård eller plantage;

h) et pakhus, i tilfælde hvor en person stiller lagerfaciliteter

til rådighed for andre;

i) en byggeplads, et anlægs-, monterings-, eller samlearbejde

eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer

i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6

måneder;

j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser,

foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og

udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når

virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et

projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller

perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en

12-måneders periode.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af

videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af

forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at

udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte

aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der

er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende

karakter.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde

hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandlet i stykke 5 - handler i en kontraherende

stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal

dette foretagende anses for at have et fast driftssted i den

førstnævnte kontraherende stat, hvis en sådan

person:

a) har og sædvanligvis udøver i den

førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på

foretagendets vegne, med mindre denne persons virksomhed er begrænset

til indkøb af varer for foretagendet;

b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den

førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende

foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer

varer på foretagendets vegne; eller

c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager

ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten

udelukkende for foretagendet og for andre foretagender som kontrolleres af

dette eller har en kontrollerende interesse i det.

5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver

erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,

kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,

forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres

sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis en sådan repræsentant

udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed på vegne

af dette foretagende og andre foretagender, der kontrolleres af dette eller

har en kontrollerende interesse i dette, vil han dog ikke blive betragtet som

en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres

af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv

medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af

landbrug eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den

pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle

tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for

udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og

andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke

anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse

på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller

benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre

selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier

eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører

selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning, eller benyttelse i

enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende

stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et

foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved

udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,

men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste

driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke

medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en

kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat

gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette

faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt

foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende

virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er

afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til

ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er

beliggende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en

kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres

til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets

samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2

udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige

fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig

fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der

er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et

fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget

indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes

efter samme metode år for år, medmindre der er god og

fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,

som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal

bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Skibsfart og luftfart

1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et

foretagende i en kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i

international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et

foretagende i en kontraherende stat ved drift af skibe i international

trafik, kan beskattes i den anden kontraherende stat, men den skat der

pålignes i denne anden stat skal nedsættes med et beløb

svarende til 50 pct. deraf.

3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et

foretagende i en kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller

udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til

transport af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller

luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne

1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i

international trafik.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et

forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den

del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af

SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte

deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den

anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en

kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende

stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt

eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller

finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville

være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville

være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et

foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse

hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende

stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således

medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet

foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der

er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville

have været aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden

stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er

beregnet der af fortjenesten, såfremt denne anden stat anser

reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan

regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal

om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis

modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den

således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttets

bruttobeløb.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at

beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af

aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som

giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre

selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling

som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det

selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed

gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som

ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde hvor et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste

eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat

ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i

denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund

for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted

eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive

selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets

ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den

ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste

eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat. Intet i dette

stykke skal kunne fortolkes således, at det er til hinder for, at en

kontraherende stat i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat

påligner indkomstskat på anvendelsen af fortjeneste i et

dér beliggende fast driftssted, men den pålignede skat skal i

intet tilfælde overstige den skat, der pålignes udbytter i en

kontraherende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne

artikel.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen

i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne og

et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

må den således pålignede skat ikke overstige:

a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver

form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);

b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre

tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der

hidrører fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et

lån ydet, garanteret eller sikret af regeringen i den anden

kontraherende stat, nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse

eller ethvert organ (herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet

eller er kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den

førstnævnte stat.

4. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,

herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende

fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et

dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for

den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en

lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I

tilfælde, hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er

hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende

stat har et fast driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket den

gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter

bæres af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne

dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted

eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket at renten set i forhold til den

gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,

som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige

ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal

bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige

bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende

stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i

den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således

pålignede skat må ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag

for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret til

litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;

b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved

gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for

gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd

anvendt til udsendelse i fjernsyn eller radio, ethvert patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller

videnskabelig erfaring, og for anvendelsen af eller retten til at anvende

industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr i forbindelse

hermed.

4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat,

hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed

gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde

anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en

lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I

tilfælde, hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er

hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende

stat har et fast driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket

forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne

royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal

sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori

det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og

en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til

den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt,

overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem

betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse

på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det

overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen

i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som

omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,

kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig

ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som

et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til

rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende

stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant

fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af

et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer,

der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er

knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun

beskattes i denne stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat ved afhændelse af containere (herunder

anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), som

omhandlet i artikel 8, stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre

formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den

kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del

af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS

Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved

anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne

stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst

også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90

dage eller mere i nogen 12-måneders periode, har et fast sted, som

står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med

henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde

kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste

sted, beskattes i den anden stat; eller

b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig

over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i

nogen 12-måneders periode. I dette tilfælde kan dog kun den del

af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i denne anden

kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses-

eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed

som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og

revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19

ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag,

som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er

arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,

beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere

perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders

periode, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast

sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et

skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et

foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er

hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt

arbejde, som udføres om bord på et luftfartøj, der

anvendes i international trafik af Scandinavian Airlines System (SAS), kan

sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i hans egenskab af funktionær i en ledende

direktørstilling i et selskab, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,

film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som

sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som

sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig

virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller

sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren

selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i

artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens

eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som

udøves i en kontraherende stat, hvis besøget i denne stat

væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden

kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed

heraf.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

1. a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører

fra en kontraherende stat og betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

b) Enhver betaling, hvad enten den er periodisk eller ikke-periodisk,

som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende

stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes

af en kontraherende stat med henblik på socialt velfærd;

c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og

som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat

kan beskattes i begge kontraherende stater.

2. Udtrykket "livrente" betyder i denne artikel fastsatte

summer, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for

livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig

bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse

betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi

(på anden måde end tjenesteydelser).

Artikel 19

Offentligt hverv

1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen

pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk

underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller

myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan

imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er

udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller

en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler

tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for

denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne

stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger

i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på

pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en politisk

underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende

En fysisk person som er eller som umiddelbart før

han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende med det formål

a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt

uddannelsesinstitution; eller

b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne

udøve et erhverv eller et fag; eller

c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et

stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs,

velgørende, videnskabelig, litterær eller

uddannelsesmæssig organisation;

skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:

(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans

underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;

(ii) det pågældende stipendium, tilskud eller pris; og

(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der

ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses

for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.

Artikel 21

Professorer, lærere og forskere

1. En fysisk person som er eller som umiddelbart

før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende

i den anden kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet,

en læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende

uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den

førstnævnte kontraherende stat, besøger den

førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger

to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller

begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for

beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for

sådan undervisning eller forskning.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for

indkomst ved forskning, hvis den pågældende person driver

sådan forskning primært til gavn for en eller flere bestemte

personer.

Artikel 22

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som

udøver virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med

forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

beliggende i denne anden stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses

for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende

fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i

tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder,

der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders

periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et

foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i

artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med hvilket det er

forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den

samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed

udøvet på boreplatforme ud for kysten kun udgøre et fast

driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der

tilsammen overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved

anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,

der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses

som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den

pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der

udøves af det sidstnævnte foretagende.

Artikel 23

Andre indkomster

1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de

forudgående artikler i denne overenskomst, og som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset

hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse

på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2, hvis den person, som modtager indkomsten, og som er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér

beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til

grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant

fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i

henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan

indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i denne

overenskomst, og som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i den anden stat,

når de hidrører fra denne anden stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende

stater, skal fortsat være gældende for beskatning af indkomst i

de respektive kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i

denne overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende

stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med

de følgende stykker i denne artikel.

2. I Danmark:

a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet skal

Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den

pågældende persons skat på indkomsten med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;

b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten,

beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan

beskattes i Thailand;

c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne

indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade

fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den

indkomst, der hidrører fra Thailand.

d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er

indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat,

der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et

dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal

der ved anvendelsen af litra a) og litra b) indrømmes fradrag i dansk

skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller

nedsættelse ikke var blevet indrømmet, forudsat at det faste

driftssted driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den

finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste

består af renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og

obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra

tredjelande.

e) I tilfælde hvor udbytte er betalt af et selskab, der er

hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er

hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal

sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat

at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed

(bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25

pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra

afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste,

der hidrører fra tredjelande.

f) Ved anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke skal thailandsk

skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, ethvert patent, varemærke, mønster eller

model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for

anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt

med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de

aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med

virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er

udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde

anses for at være betalt med en sats, der er højere end den

skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.

Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales mellem

forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når royalties

betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases tilbage af den,

som betaler royalties.

g) Bestemmelserne i litra d) - f) skal finde anvendelse i de

første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De

kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at

afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan

forlængelse skal være gældende fra den dato og under

iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder

betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat

mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej

eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige procedurer.

3. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med

denne overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i

Danmark, indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal

betales af den pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke

overstige den del af den thailandske skat, beregnet før fradraget er

givet, der kan henføres til sådan indkomst.

4. I tilfælde hvor indkomst i henhold til

bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en

fysisk person i henhold til den gældende lovgivning i Thailand er

skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det

beløb, som er overført til eller modtaget i Thailand og ikke

for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der

skal gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af

indkomsten, som er beskattet i Thailand.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse

også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende

i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne

undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,

særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive

undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende

i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke

være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel

11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter,

royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en

kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes

skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme

betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital

helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en

eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne

fortolkes således, at de forpligter en kontraherende stat til at yde de

samme personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser på grund af civilstand og familiemæssige

forpligtelser, som ydes til personer, der er hjemmehørende i denne

stat, til personer som er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde

anvendelse på skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde hvor en person mener, at

foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham

medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er

omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre

år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om

den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå

frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat

med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Sagen skal indbringes inden for de

tidsfrister, der er fastsat i den interne lovgivning i den kontraherende

stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke

er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at

opnå enighed i overensstemmelse med de foregående stykker.

Når det skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle

synspunkter med henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan

udveksling af synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af

repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at

gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de

kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der

omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke

strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke

begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde

som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne

lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder

domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,

opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til,

eller klageafgørelser i forbindelse med, de skatter der er omfattet af

overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte

oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne

under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende

stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne

eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og

konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske

repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de

fornødne ændringer udvides til de områder under Danmarks

suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts

anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale

forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af

væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten

finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det

tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som

måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter,

der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige

betingelser er opfyldt.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal

opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31, på

den måde som er angivet i nævnte artikel, også bringe

anvendelsen af overenskomsten til ophør på ethvert område,

til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden

underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for

overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter

datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens

bestemmelser skal have virkning som følger:

a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det

år, der følger efter det år, hvor overenskomsten

træder i kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for

skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar

i det år, der følger efter det år, hvor overenskomsten

træder i kraft.

b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,

der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i

kraft;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter

som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra

og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det

år, hvor overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem Den Kongelige Regering i Danmark

og Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomstskat og formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965,

ophæves og skal ophøre med at have virkning for så vidt

angår indkomst, som er omfattet af denne overenskomst i medfør

af bestemmelserne i stykke 2.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft uden

tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om

opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er

forløbet et tidsrum på 5 år fra det år

overenskomsten træder i kraft.

I så fald skal overenskomsten ophøre med at

have virkning:

a) I Thailand

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det

år, der følger efter det år, hvor meddelelsen er

givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for

skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar

i det år, der følger efter det år, hvor meddelelsen er

givet.

b) I Danmark

(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for

indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,

der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet;

(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter

som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra

og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det

år, hvor meddelelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.

februar 1998, på engelsk.

For Regeringen i For Regeringen i

Kongeriget Danmark Kongeriget Thailand

Niels Kaas Dyrlund Surin Pitsuwan

PROTOKOL

Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget

Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende

bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af

overenskomsten:

1.

(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3:

Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller

et pakhus eller enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til

rådighed for andre personer med henblik på oplagring af varer,

skal han anses for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat

gennem et fast driftssted.

(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3,

litra a) og b) er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til

udlevering skal anses for at udgøre et fast driftssted, hvis disse

anvendes som et salgssted.

2. For så vidt angår artikel 7 er der enighed om, at intet i

denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en

kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de

tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for

skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at

fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under

forudsætning af at resultatet vil være i overensstemmelse med de

principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket "fortjeneste" i

artikel 7 skal henvise til indkomst eller fortjeneste.

3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed om, at

den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på indkomst,

som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet land ved

drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse på denne

overenskomst.

4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand, efter

at denne overenskomst er undertegnet, med et tredjeland indgår en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, i hvilken der ikke

findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjeneste som omhandlet

i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en lavere

skattesats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere

skattesats finde anvendelse på denne overenskomst.

5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om,

at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg

så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af

lån.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.

februar 1998, på engelsk.

For Regeringen i For Regeringen i

Kongeriget Danmark Kongeriget Thailand

Niels Kaas Dyrlund Surin Pitsuwan

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 11.

februar 1999.

Skatteministeriet, den 22. februar

1999

Ole Stavad

Lignende dokumenter