Bekendtgørelse af overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse
af
overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og
regeringen i Kongeriget Thailand
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter
Den 23. februar 1998 undertegnedes i Bangkok en
overenskomst mellem Danmark og Thailand til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
OVERENSKOMST
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG
REGERINGEN I KONGERIGET THAILAND
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget
Thailand, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse
af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
Læs alt
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden
hensyn til, hvorledes de opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter,
der pålægges hele indkomsten, eller dele af indkomsten, herunder
skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast
ejendom, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde
anvendelse, er især:
a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som "dansk skat");
b) I Thailand:
(i) indkomstskatten;
(ii) olieindkomstskatten;
(herefter omtalt som "thailandsk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i
stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som
er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat"
betyder Danmark eller Thailand, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket "Thailand" betyder Kongeriget Thailand og omfatter ethvert
område, som støder op til Kongeriget Thailands
territorialfarvand, og som efter thailandsk lovgivning og i overensstemmelse
med folkeretten er eller senere måtte blive betegnet som et
område, inden for hvilket Kongeriget Thailand kan udøve
rettigheder med hensyn til havbunden eller dennes undergrund og overliggende
vande og med hensyn til naturforekomster;
d) udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab, enhver
anden sammenslutning af personer og enhver enhed, som er skattepligtig efter
de gældende skattelove i en af de kontraherende stater;
e) udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i
den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket "international trafik" betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, undtagen når sådanne skibe eller
luftfartøjer udelukkende anvendes mellem steder i den anden
kontraherende stat;
h) udtrykket "kompetent myndighed" betyder:
(i) I Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) I Thailand: Finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
i) udtrykket "skat" betyder dansk skat eller thailandsk skat alt efter
sammenhængen;
j) udtrykket "statsborger" betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten
til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som
det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik
på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person som i henhold
til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
bopæl, hjemsted, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som
er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne
stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge
at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og
fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af overenskomsten i
forhold til denne person. Så længe sådan gensidig aftale
ikke er opnået, skal denne person i hver af de kontraherende stater ved
anvendelsen af denne overenskomst anses for ikke at være
hjemmehørende i den anden kontraherende stat.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted;
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes;
g) en gård eller plantage;
h) et pakhus, i tilfælde hvor en person stiller lagerfaciliteter
til rådighed for andre;
i) en byggeplads, et anlægs-, monterings-, eller samlearbejde
eller tilsynsopgaver i forbindelse hermed, hvis sådanne arbejder varer
i en periode eller perioder, der tilsammen udgør mere end 6
måneder;
j) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsydelser,
foretaget af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og
udført af ansatte medarbejdere eller andet personale, når
virksomhed af denne karakter udøves for det samme projekt eller et
projekt forbundet hermed i den anden kontraherende stat i en periode eller
perioder, der tilsammen udgør mere end 6 måneder inden for en
12-måneders periode.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på avertering, tilvejebringelse af oplysninger, udøvelse af
videnskabelig forskning eller på tilsvarende former for virksomhed af
forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a) - e) nævnte
aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der
er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde
hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandlet i stykke 5 - handler i en kontraherende
stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal
dette foretagende anses for at have et fast driftssted i den
førstnævnte kontraherende stat, hvis en sådan
person:
a) har og sædvanligvis udøver i den
førstnævnte stat en fuldmagt til at indgå aftaler på
foretagendets vegne, med mindre denne persons virksomhed er begrænset
til indkøb af varer for foretagendet;
b) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis i den
førstnævnte stat opretholder et varelager tilhørende
foretagendet, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer eller leverer
varer på foretagendets vegne; eller
c) ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis modtager
ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten
udelukkende for foretagendet og for andre foretagender som kontrolleres af
dette eller har en kontrollerende interesse i det.
5. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,
kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,
forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed. Hvis en sådan repræsentant
udelukkende eller næsten udelukkende driver virksomhed på vegne
af dette foretagende og andre foretagender, der kontrolleres af dette eller
har en kontrollerende interesse i dette, vil han dog ikke blive betragtet som
en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.
6. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres
af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv
medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af
landbrug eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle
tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke
anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
4. I tilfælde, hvor ejerskab af aktier eller andre
selskabsrettigheder i et selskab berettiger ejeren af sådanne aktier
eller selskabsrettigheder til at benytte fast ejendom, der tilhører
selskabet, kan indkomsten fra direkte brug, udlejning, eller benyttelse i
enhver anden form af sådan nydelsesret beskattes i den kontraherende
stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved
udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke
medfører andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en
kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat
gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette
faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til
ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er
beliggende, eller andetsteds.
4. Hvis det har været sædvane i en
kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres
til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets
samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der
er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et
fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes
efter samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Skibsfart og luftfart
1. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et
foretagende i en kontraherende stat ved drift af luftfartøjer i
international trafik, kan kun beskattes i denne stat.
2. Indkomst eller fortjeneste, der oppebæres af et
foretagende i en kontraherende stat ved drift af skibe i international
trafik, kan beskattes i den anden kontraherende stat, men den skat der
pålignes i denne anden stat skal nedsættes med et beløb
svarende til 50 pct. deraf.
3. Indkomst eller fortjeneste, som oppebæres af et
foretagende i en kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller
udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til
transport af containere) i tilknytning til indkomst fra drift af skibe eller
luftfartøjer i international trafik, skal ved anvendelsen af stykkerne
1 og 2 behandles som indkomst fra drift af skibe eller luftfartøjer i
international trafik.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den
del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af
SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et
foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse
hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der
er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville
have været aftalt mellem uafhængige foretagender, kan denne anden
stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet der af fortjenesten, såfremt denne anden stat anser
reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan
regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal
om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den
således pålignede skat ikke overstige 10 pct. af udbyttets
bruttobeløb.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at
beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af
aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling
som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det
selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed
gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som
ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste
eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat. Intet i dette
stykke skal kunne fortolkes således, at det er til hinder for, at en
kontraherende stat i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat
påligner indkomstskat på anvendelsen af fortjeneste i et
dér beliggende fast driftssted, men den pålignede skat skal i
intet tilfælde overstige den skat, der pålignes udbytter i en
kontraherende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne
artikel.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen
i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne og
et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den således pålignede skat ikke overstige:
a) 10 pct. af renternes bruttobeløb, hvis de modtages af enhver
form for finansiel institution (herunder et forsikringsselskab);
b) 15 pct. af renternes bruttobeløb i andre
tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal renter, der
hidrører fra en kontraherende stat, og som betales med hensyn til et
lån ydet, garanteret eller sikret af regeringen i den anden
kontraherende stat, nationalbanken i denne anden stat eller enhver styrelse
eller ethvert organ (herunder en finansiel institution), der fuldt ud er ejet
eller er kontrolleret af denne regering, være fritaget fra skat i den
førstnævnte stat.
4. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et dér beliggende
fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for
den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en
lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I
tilfælde, hvor personen, der betaler renterne, uanset om han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende
stat har et fast driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket den
gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter
bæres af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal renterne
dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted
eller faste sted er beliggende.
7. I tilfælde hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket at renten set i forhold til den
gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige
ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, men den således
pålignede skat må ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet, hvis royalties betales som vederlag
for anvendelsen af, eller retten til at anvende enhver ophavsret til
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde;
b) 15 pct. af bruttobeløbet i andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film og bånd
anvendt til udsendelse i fjernsyn eller radio, ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller
videnskabelig erfaring, og for anvendelsen af eller retten til at anvende
industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr i forbindelse
hermed.
4. Bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat,
hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed
gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så
fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde
anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når den, der betaler renten, er denne stat selv, en
lokal myndighed eller en person, som er hjemmehørende i denne stat. I
tilfælde, hvor personen, der betaler royalties, uanset om han er
hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende
stat har et fast driftssted eller fast sted i forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne
royalties afholdes af et sådant fast driftssted eller fast sted, skal
sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den stat, hvori
det faste driftssted eller faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til
den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem
betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen
i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende
stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant
fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af
et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer,
der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er
knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af containere (herunder
anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), som
omhandlet i artikel 8, stk. 3, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
formuegoder end de i stykke 1, 2, 3 og 4 nævnte kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del
af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS
Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved
anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne
stat, undtagen i følgende tilfælde, hvor sådan indkomst
også kan beskattes i den anden kontraherende stat:
a) hvis han i en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90
dage eller mere i nogen 12-måneders periode, har et fast sted, som
står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med
henblik på udøvelse af hans virksomhed. I dette tilfælde
kan dog kun den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste
sted, beskattes i den anden stat; eller
b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig
over en eller flere perioder, der tilsammen udgør 90 dage eller mere i
nogen 12-måneders periode. I dette tilfælde kan dog kun den del
af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed i denne anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses-
eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed
som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og
revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat,
medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er
arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor,
beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:
a) modtageren ikke opholder sig i den anden stat i en eller flere
perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders
periode, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et
skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et
foretagende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.
4. I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt
arbejde, som udføres om bord på et luftfartøj, der
anvendes i international trafik af Scandinavian Airlines System (SAS), kan
sådant vederlag kun beskattes i Danmark.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Gage, løn og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af funktionær i en ledende
direktørstilling i et selskab, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-,
film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som
sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som
sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig
virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren
selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat, hvis besøget i denne stat
væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden
kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed
heraf.
Artikel 18
Pensioner og livrenter
1. a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører
fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
b) Enhver betaling, hvad enten den er periodisk eller ikke-periodisk,
som foretages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en kontraherende
stat eller under enhver offentlig foranstaltning, som iværksættes
af en kontraherende stat med henblik på socialt velfærd;
c) Enhver livrente, som hidrører fra en kontraherende stat, og
som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat
kan beskattes i begge kontraherende stater.
2. Udtrykket "livrente" betyder i denne artikel fastsatte
summer, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for
livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig
bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse
betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi
(på anden måde end tjenesteydelser).
Artikel 19
Offentligt hverv
1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen
pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk
underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller
myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådan gage, løn og andre lignende vederlag kan
imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er
udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat
hjemmehørende person, som:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller
en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler
tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for
denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne
stat.
b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger
i denne stat.
3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på
pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en politisk
underafdeling eller en lokal myndighed heraf.
Artikel 20
Studerende
En fysisk person som er eller som umiddelbart før
han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende med det formål
a) at studere ved et universitet eller anden anerkendt
uddannelsesinstitution; eller
b) at gennemgå oplæring med henblik på at kunne
udøve et erhverv eller et fag; eller
c) at studere eller drive forskning i egenskab af modtager af et
stipendium, et tilskud eller en pris fra en offentlig, religiøs,
velgørende, videnskabelig, litterær eller
uddannelsesmæssig organisation;
skal ikke beskattes i den førstnævnte stat af:
(i) beløb modtaget fra udlandet med henblik på hans
underhold, uddannelse, studium, forskning eller oplæring;
(ii) det pågældende stipendium, tilskud eller pris; og
(iii) indkomst fra personligt arbejde i denne stat i en periode, der
ikke overstiger 5 år, forudsat at indkomsten med rimelighed kan anses
for nødvendig indtjening til hans underhold og uddannelse.
Artikel 21
Professorer, lærere og forskere
1. En fysisk person som er eller som umiddelbart
før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, og som efter indbydelse fra et universitet,
en læreanstalt, en skole eller en anden tilsvarende
uddannelsesinstitution, som er godkendt af den kompetente myndighed i den
førstnævnte kontraherende stat, besøger den
førstnævnte kontraherende stat i en periode, der ikke overstiger
to år, udelukkende med det formål at undervise eller forske eller
begge dele ved en sådan uddannelsesinstitution, skal fritages for
beskatning i denne anden kontraherende stat af enhver form for vederlag for
sådan undervisning eller forskning.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke gælde for
indkomst ved forskning, hvis den pågældende person driver
sådan forskning primært til gavn for en eller flere bestemte
personer.
Artikel 22
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
udøver virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
beliggende i denne anden stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses
for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende
fast driftssted eller fast sted.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder,
der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders
periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et
foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i
artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med hvilket det er
forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den
samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal virksomhed
udøvet på boreplatforme ud for kysten kun udgøre et fast
driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der
tilsammen overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved
anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et foretagende,
der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses
som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den
pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der
udøves af det sidstnævnte foretagende.
Artikel 23
Andre indkomster
1. Indkomster, som ikke er omhandlet i de
forudgående artikler i denne overenskomst, og som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan, uanset
hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse
på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, hvis den person, som modtager indkomsten, og som er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér
beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til
grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant
fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i
henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykkerne 1 og 2 kan
indkomster, som ikke er omhandlet i de forudgående artikler i denne
overenskomst, og som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i den anden stat,
når de hidrører fra denne anden stat.
Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. Den lovgivning, der er i kraft i de kontraherende
stater, skal fortsat være gældende for beskatning af indkomst i
de respektive kontraherende stater, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i
denne overenskomst. Når indkomst er skattepligtig i begge kontraherende
stater, skal der gives lempelse for dobbeltbeskatning i overensstemmelse med
de følgende stykker i denne artikel.
2. I Danmark:
a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet skal
Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Thailand, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Thailand;
b) fradraget skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten,
beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan
beskattes i Thailand;
c) i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Thailand, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Thailand.
d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Thailand er
indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af thailandsk skat,
der i overensstemmelse med artikel 7 skal betales af fortjeneste, som et
dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted i Thailand, skal
der ved anvendelsen af litra a) og litra b) indrømmes fradrag i dansk
skat for thailandsk skat, som om en sådan fritagelse eller
nedsættelse ikke var blevet indrømmet, forudsat at det faste
driftssted driver erhvervsvirksomhed (bortset fra virksomhed inden for den
finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af sådan fortjeneste
består af renter og fortjeneste ved afhændelse af aktier og
obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra
tredjelande.
e) I tilfælde hvor udbytte er betalt af et selskab, der er
hjemmehørende i Thailand, til en person (som er et selskab), der er
hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal
sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat
at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed
(bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25
pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste fra
afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste,
der hidrører fra tredjelande.
f) Ved anvendelsen af litra a) og b) i dette stykke skal thailandsk
skat på royalties, som betales som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring, og for
anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller
videnskabeligt udstyr i forbindelse hermed, anses for at være betalt
med den sats, der gælder efter artikel 12, stykke 2, når de
aktiver, for hvilke der er betalt royalties, er anvendt i forbindelse med
virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), som er
udøvet i Thailand. Thailandsk skat skal dog i intet tilfælde
anses for at være betalt med en sats, der er højere end den
skattesats, der gælder for royalties under thailandsk lovgivning.
Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, når royalties betales mellem
forbundne foretagender som omhandlet i artikel 9, eller når royalties
betales i forbindelse med aktiver, som sælges og leases tilbage af den,
som betaler royalties.
g) Bestemmelserne i litra d) - f) skal finde anvendelse i de
første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De
kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at
afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan
forlængelse skal være gældende fra den dato og under
iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder
betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat
mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej
eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige procedurer.
3. I Thailand skal dansk skat, der i overensstemmelse med
denne overenskomst betales af indkomst hidrørende fra kilder i
Danmark, indrømmes som fradrag i den thailandske skat, der skal
betales af den pågældende indkomst. Fradraget skal dog ikke
overstige den del af den thailandske skat, beregnet før fradraget er
givet, der kan henføres til sådan indkomst.
4. I tilfælde hvor indkomst i henhold til
bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for dansk skat, og hvor en
fysisk person i henhold til den gældende lovgivning i Thailand er
skattepligtig af den nævnte indkomst for så vidt angår det
beløb, som er overført til eller modtaget i Thailand og ikke
for så vidt angår hele beløbet, skal den fritagelse, der
skal gives i Danmark efter denne overenskomst, kun omfatte den del af
indkomsten, som er beskattet i Thailand.
Artikel 25
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse
også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,
særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel
11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter,
royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke kunne
fortolkes således, at de forpligter en kontraherende stat til at yde de
samme personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser på grund af civilstand og familiemæssige
forpligtelser, som ydes til personer, der er hjemmehørende i denne
stat, til personer som er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal kun finde
anvendelse på skatter, som er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 26
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham
medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre
år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Sagen skal indbringes inden for de
tidsfrister, der er fastsat i den interne lovgivning i den kontraherende
stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på at
opnå enighed i overensstemmelse med de foregående stykker.
Når det skønnes tilrådeligt mundtligt at udveksle
synspunkter med henblik på at kunne opnå enighed, kan sådan
udveksling af synspunkter finde sted gennem en kommission bestående af
repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.
Artikel 27
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der
omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde
som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne
lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder
domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til,
eller klageafgørelser i forbindelse med, de skatter der er omfattet af
overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne
under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
fornødne ændringer udvides til de områder under Danmarks
suverænitet, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til ethvert område, for hvis internationale
forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af
væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten
finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det
tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som
måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter,
der skal udveksles ad diplomatisk vej, efter at de forfatningsmæssige
betingelser er opfyldt.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal
opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31, på
den måde som er angivet i nævnte artikel, også bringe
anvendelsen af overenskomsten til ophør på ethvert område,
til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.
Artikel 30
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden
underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter
datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens
bestemmelser skal have virkning som følger:
a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det år, hvor overenskomsten
træder i kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for
skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det år, hvor overenskomsten
træder i kraft.
b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i
kraft;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor overenskomsten træder i kraft.
3. Overenskomsten mellem Den Kongelige Regering i Danmark
og Den Kongelige Regering i Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning
og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskat og formueskat, undertegnet i Bangkok den 14. april 1965,
ophæves og skal ophøre med at have virkning for så vidt
angår indkomst, som er omfattet af denne overenskomst i medfør
af bestemmelserne i stykke 2.
Artikel 31
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft uden
tidsbegrænsning, men hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om
opsigelsen senest den 30. juni i ethvert kalenderår, efter at der er
forløbet et tidsrum på 5 år fra det år
overenskomsten træder i kraft.
I så fald skal overenskomsten ophøre med at
have virkning:
a) I Thailand
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
beløb betalt eller overført fra og med den 1. januar i det
år, der følger efter det år, hvor meddelelsen er
givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for
skatteår eller regnskabsperioder der begynder fra og med den 1. januar
i det år, der følger efter det år, hvor meddelelsen er
givet.
b) I Danmark
(i) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden, for
indkomst som oppebæres fra og med den 1. januar i det kalenderår,
der følger efter det år, hvor meddelelsen er givet;
(ii) for så vidt angår andre indkomstskatter, for skatter
som skal betales vedrørende ethvert indkomstår, som begynder fra
og med den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det
år, hvor meddelelsen er givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.
februar 1998, på engelsk.
For Regeringen i For Regeringen i
Kongeriget Danmark Kongeriget Thailand
Niels Kaas Dyrlund Surin Pitsuwan
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af overenskomsten mellem Kongeriget
Danmark og Kongeriget Thailand til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter, er de undertegnede blevet enige om følgende
bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af
overenskomsten:
1.
(1) For så vidt angår artikel 5, stykke 3:
Hvis en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, stiller
et pakhus eller enhver anden indretning i en af de kontraherende stater til
rådighed for andre personer med henblik på oplagring af varer,
skal han anses for at udøve virksomhed i denne kontraherende stat
gennem et fast driftssted.
(2) For så vidt angår artikel 5, stykke 3,
litra a) og b) er der enighed om, at anvendelsen af indretninger til
udlevering skal anses for at udgøre et fast driftssted, hvis disse
anvendes som et salgssted.
2. For så vidt angår artikel 7 er der enighed om, at intet i
denne artikel skal berøre anvendelsen af skattelovgivningen i en
kontraherende stat vedrørende skatteligningen af en person i de
tilfælde, hvor de oplysninger, der står til rådighed for
skattemyndighederne i denne stat, er utilstrækkelige til at
fastsætte denne persons skattepligtige fortjeneste, under
forudsætning af at resultatet vil være i overensstemmelse med de
principper, der er indeholdt i artiklen. Udtrykket "fortjeneste" i
artikel 7 skal henvise til indkomst eller fortjeneste.
3. For så vidt angår artikel 8, stk. 2, er der enighed om, at
den laveste af de skattesatser, som anvendes af Thailand på indkomst,
som oppebæres af et foretagende i et hvilket som helst andet land ved
drift af skibe i international trafik, skal finde anvendelse på denne
overenskomst.
4. For så vidt angår artikel 10, stk. 5: Hvis Thailand, efter
at denne overenskomst er undertegnet, med et tredjeland indgår en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, i hvilken der ikke
findes bestemmelser om skat på anvendelsen af fortjeneste som omhandlet
i det anførte stykke, eller hvori der fastsættes en lavere
skattesats end i denne overenskomst, skal denne fritagelse eller lavere
skattesats finde anvendelse på denne overenskomst.
5. For så vidt angår artikel 11, stykke 4, er der enighed om,
at udtrykket »rente« omfatter rente betalt i forbindelse med kreditsalg
så vel som gebyrer og provisioner betalt i forbindelse med optagelse af
lån.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i to eksemplarer i Bangkok, den 23.
februar 1998, på engelsk.
For Regeringen i For Regeringen i
Kongeriget Danmark Kongeriget Thailand
Niels Kaas Dyrlund Surin Pitsuwan
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 11.
februar 1999.
Skatteministeriet, den 22. februar
1999
Ole Stavad
Lignende dokumenter
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand Retsinformation · 28. december 1998
- Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Thailand Retsinformation · 20. december 1998
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 10. december 2014
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Irland Retsinformation · 17. december 2014