Bindende forbåndsbesked
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bindende forbåndsbesked
Transportgodtgørelse til pengeinstitutelever for
transport mellem arbejdsplads og uddannelsessted anset for at være
skattepligtig
LR af 23.06.98, j. nr. 99/97-413-00467
En faglig organisation har forespurgt, om
transportgodtgørelse for pengeinstitutelevers kørsel mellem
arbejdspladsen og stedet for den faglige grunduddannelse er skattepligtig.
Told- og Skattestyrelsen mener, at forholdene vedrørende
pengeinstitutuddannelsen synes sammenlignelige med de forhold, som
gælder vedrørende de interne etatsuddannelser, og at
arbejdsgiveren således kan udbetale en skattefri godtgørelse
efter reglerne i ligningslovens '
9, stk. 5, jf. ' 9 B, idet
uddannelsesstedet betragtes som et arbejdssted, hvor der modtages
undervisning som led i tjenesten. Ligningsrådet kunne ikke
tiltræde styrelsens indstilling. Rådet mener, at da
pengeinstitutuddannelsen er omfattet af lovgivningen om grundlæggende
erhvervsuddannelser, er forholdene for disse sammenlignelige med EFG-elever,
for hvilke Højesteret ikke godkendte fradrag for udgifter til
befordring mellem hjem og teknisk skole, fordi skolen måtte betragtes
som et uddannelsessted og ikke en arbejdsplads (TfS 1991, 7).
Reference:
LL '' 9, stk. 5,
og 9 B
LV 1997 A.B.1.9.20 og A.F.3.1.3.2
Spørgsmål
Er transportgodtgørelse til
pengeinstitutelever skattepligtig, når arbejdsgiveren betaler for
elevens transport mellem arbejdsplads og uddannelsessted for den faglige
Læs alt
grunduddannelse i elevtiden ?
Svar
Ja, se nedennævnte sagsfremstilling og
begrundelse.
Sagsfremstilling og begrundelse
Pengeinstitutuddannelsen er en offentlig anerkendt
lovreguleret erhvervsuddannelse, jf. lbkg. nr. 789 af 28. september 1993 om
erhvervsuddannelser og bkg. nr. 635 af 1. juli 1996 om finansuddannelsen, der
beskriver de overordnede mål for uddannelsen og undervisningen.
Elevuddannelsen i pengeinstitutterne består af en
teoretisk uddannelse, praktisk oplæring i pengeinstituttet samt interne
elevkurser. Formålet med elevuddannelsen er at sætte eleven i
stand til at kunne arbejde med og rådgive om den finansielle sektors
forskellige produkter og funktioner. Efter afslutning af elevtiden skal
eleverne på privatkundeområdet selvstændigt kunne behandle
ukomplicerede forretninger samt kunne medvirke ved behandling af mere
komplicerede kundeforhold. På erhvervskundeområdet skal eleverne
have viden om pengeinstituttets typiske produkter til den mindre
erhvervsvirksomhed samt til regnskabsaflæggelse for denne
virksomhedstype. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan
måde, at den giver grundlag for at arbejde med både almene og
mere specialiserede funktioner i den finansielle sektor.
Eleven og pengeinstituttet indgår ved
ansættelsen en uddannelsesaftale i henhold til de gældende
retningslinier. For pengeinstituttet betyder uddannelsesaftalen, at der ydes
offentligt tilskud til elevens skoleundervisning samt lønrefusion for
de dage, hvor eleven er på skole.
Elevuddannelsen, der i daglig tale i pengeinstitutterne
kaldes for FinansSkolen, gennemføres over 2-3 år. Som oftest
ligger undervisningen spredt over hele året på enkeltdage. Der er
tale om henholdsvis 28 og 29 kursusdage årligt.
Den teoretiske undervisning foregår dels som
dagskole på en handelsskole og dels som undervisning i
pengeinstitutterne (fag som pengeinstitut- og realkreditforretning. Der
henvises til ' 3, stk. 3 i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 635 om
finansuddannelsen).
Er den teoretiske undervisning henlagt til
pengeinstitutterne selv, vil undervisningen ofte foregå centralt.
F.eks. vælger de mindre pengeinstitutter at sende deres elever til
skoleophold på Finanssektorens uddannelsescenter i Skanderborg.
Dette betyder bl.a., at nogle elever får
forøgede transportudgifter. Disse transportudgifter afholdes af
arbejdsgiveren bl.a. ved udbetaling af en befordringsgodtgørelse efter
statens takster, hvis eleven anvender egen bil til transporten mellem hjemmet
og uddannelsessted.
Det gøres gældende, at pengeinstituteleverne
ikke skal beskattes af den befordringsgodtgørelse, som arbejdsgiveren
udbetaler. Der henvises til, at den teoretiske del af elevuddannelsen i den
finansielle sektor kan sidestilles med et HD-studium for ansatte i
revisionsfirmaer, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i ToldCSkat Nyt 1993.7. 318 (TfS 1993, 120 - kendelsen er
nærmere omtalt nedenfor)
Det er oplyst, at arbejdsgiveren ikke som sådan kan
disponere over eleven under den teoretiske del af uddannelsen. Ved at flytte
en del af undervisningen ud i pengeinstittutterne har pengeinstitutterne mv.
dog fået mulighed for, at der tages et større hensyn til interne
forhold og forretningsgange, således at undervisningen kommer
tættere på elevernes arbejdsdag. F.eks. vil arbejdsgiverens
systemer kunne anvendes. Der er også tale om, at virksomhederne kan
øve indflydelse på undervisningens pædagogiske
tilrettelæggelse, undervisningens indhold og de
lærerkræfter, som anvendes.
Eleverne får løn under skoleopholdet, og
arbejdsgiveren betaler elevens øvrige omkostninger ved undervisningen.
Eleverne fortsætter normalt ansættelsen efter elevtiden.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
:
1.
Styrelsen skal indledningsvis bemærke, at
udgifter til erhvervsmæssig befordring, som defineret i ligningslovens
' 9 B, kan godtgøres
skattefrit, jf. ligningslovens ' 9,
stk. 5.
Ifølge ligningslovens ' 9 B er erhvervsmæssig befordring:
a) befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24
måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Skattefri godtgørelse forudsætter
således, at der er tale om befordring til, fra eller inden for en
arbejdsplads. Ved begrebet arbejdsplads, som er identisk med
arbejdspladsbegrebet i ' 9 C,
forstås alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted og
ikke f.eks. kørsel til et uddannelsessted (grund- eller
videreuddannelse). Dette gælder, selv om der ydes løn under
uddannelsen, jf. Skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven, pkt.
17.2.1.2.
Cirkulæreteksten er udtryk for en fast og langvarig
praksis på dette område. Baggrunden herfor skal søges i
skattelovgivningens grundlæggende sondring mellem etableringsudgifter
og driftsudgifter. Skolen betragtes som udgangspunkt som et uddannelsessted
for den pågældende, og den løn, som udbetales under
skoleopholdet, har karakter af en privat uddannelsesstøtte, jf. TfS
1991, 7 H (Efg-elev) og 8 H (sygehjælperelev).
Som arbejdssted anerkendes derimod i praksis steder, hvor
den pågældende modtager undervisning som led i tjenesten.
Herunder falder undervisning som led i et almindeligt
efteruddannelsesforløb samt også undervisning som led i en
løbende og længerevarende intern etatsuddannelse,
når undervisningen er modtaget som led i arbejdet.
For de interne etatsuddanelser henvises til
følgende kendelser fra Landsskatteretten: lsrm. 1969.146 (elev
på Politiskolen), lsrm 1972.60 (officerselev under uddannelse på
Hærens Officersskole), lsr. kendelse af 25. oktober 1994
(fængselsbetjent under uddannelse på Kriminalforsorgens
Uddannelsescenter), lsr. kendelse af 20. marts 1995 (DSB-elev under
uddannelse på DSB-skolen) samt lsr. kendelse af 31. oktober 1997 (elev
under uddannelse på Told- og Skatteskolen). Bortset fra tilfældet
vedrørende DSB-eleven, blev der i de pågældende sager
indrømmet fradrag for befordring mellem hjemmet og uddannelsesstedet
efter reglerne i ligninglovens ' 9
C.
Fælles for de internt tilrettelagte uddannelser er,
at ansættelse sker i en institution med henblik på
udførelse af praktisk arbejde. Arbejdsgiveren ønsker en
kvalificeret arbejdskraft, hvorfor han pålægger nogle af de
ansatte at gennemføre en uddannelse, som er tilrettelagt i
institutionens regi. Eleverne afskediges normalt ikke efter uddannelsens
afslutning. I denne forbindelse bemærkes, at der også har
været praksis for at udbetale skattefrie godtgørelser i
forbindelse med deltagelse i internt tilrettelagte
etats-uddannelsesforløb, f.eks. i forbindelse med uddannelse på
politiskolen, officersskolen og Told CSkats
fuldmægtig-uddannelse.
Om andre uddannelsesforløb, som efter praksis ikke
beskattes, henvises til Ligningsvejledningen 1997, afsnit A.B.1.9.20 (fri
undervisning). Her fremgår bl.a., at Aansatte i revisionsfirmaer ikke beskattes af
uddannelsesudgifter, der afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med
uddannelsen til statsautoriseret revisor@. Revisorelever beskattes heller ikke af
befordringsgodtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren for
befordringsudgifter i forbindelse med deltagelse i HD-studium.
Godtgørelsen anses for en integreret del af de samlede udgifter, som
arbejdsgiveren afholder i forbindelse med studiet, og som efter praksis ikke
beskattes hos den ansatte, jf. TfS 1993, 120 samt ovennævnte afsnit i
Ligningsvejledningen.
2.
Om den teoretiske del af
pengeinstitutuddannelsen kan karakteriseres som en arbejdsplads i
overensstemmelse med reglerne i ligningslovens ' 9 B, jf. ' 9 C, beror på en samlet bedømmelse
af de faktiske forhold vedrørende uddannelsen samt en vurdering af den
praksis og de retningslinier, der gælder på dette område.
Told- og Skattestyrelsen finder imidlertid, at der her er tale om et
område, hvor praksis ikke synes umiddelbart éntydig.
Ud fra en samlet bedømmelse af de forelagte
oplysninger mv., er det styrelsens umiddelbare opfattelse, at forholdene
vedrørende pengeinstitutuddannelsen er af en sådan karakter, at
arbejdsgiveren vil kunne udbetale en skattefri godtgørelse for
befordring mellem arbejdsplads og uddannelsessted efter reglerne herom i
ligningslovens ' 9, stk. 5, jf.
' 9 B.
Told- og Skattestyrelsen har herved lagt vægt
på, at forholdene vedrørende pengeinsitutuddannelsen synes
sammenlignelige med de forhold, som ovenfor er skitseret vedrørende de
interne etatsuddannelser. Styrelsen finder det væsentligt, at man i
vidt omfang søger at tilrettelægge uddannelsesforløbet
på en sådan måde, at der tages hensyn til virksomhedernes
interne forhold og forretningsgange.
Herudover finder styrelsen det vanskeligt at behandle
pengeinstiutelever mv. anderledes end eksempelvis revisorelever, som uden
skattemæssige konsekvenser kan deltage i arbejdsgiverbetalte
uddannelsesforløb såsom uddannelsen til statsautoriseret revisor
eller HD-studiet, jf. LV 1997 A.B.1.9.20 samt Landsskatterettens kendelse i
TfS 1993, 120.
Styrelsen finder, at der så vidt muligt bør
søges etableret en ensartet praksis på dette område.
Ligningsrådet
kan ikke tiltræde Told-
og Skattestyrelsens indstilling.
Pengeinstitutuddannelsen er omfattet af lovgivningen om
grundlæggende erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven).
Forholdene for pengeinstitutelever er således sammenlignelige med
situationen i Højesterets dom, TfS 1991, 7, hvorefter en EFG-elev ikke
godkendtes fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og teknisk skole,
fordi skolen måtte betragtes som et uddannelsessted og ikke en
arbejdsplads.
Rådet finder på den baggrund - og uanset
Landsskatterettens ovennævnte kendelse i TfS 1993, 120 om
befordringsudgifter i forbindelse med et HD-studium - at
transportgodtgørelser til pengeinstitutelever for kørsel til
uddannelsesstedet må anses for skattepligtige.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. september 2000
- Fradrag for befordring og kost SKM-databasen · 11. august 2021
- C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- Bindende svar – Legat – Skattefrihed – Kørselsfradrag – Arbejdsmarkedsbidrag – Begrundelsesmangel SKM-databasen · 30. marts 2026
- Kan der indrømmes fradrag for udgifter til kost og logi? Landsskatteretten · 29. januar 2015