Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 23/2002

KEN nr 9101 af 20/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

23/2002

Dokumentations- og rådgivningscentret om

racediskrimination (DRC) har på vegne af K klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 12. januar

2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. K, som er somalier,

handler på vegne af sine to døtre, der er omtalt i artiklen.

I artiklen med overskriften "Tre somaliske

søskende fik fængselsdomme i voldtægtssag" hed

det i brødteksten:

"Et års ubetinget fængsel til

19-årig mand fra Somalia for voldtægt hans to søstre fik

60 dage for repressalier."

I artiklen hed det:

"En 19-årig mand fra Somalia fik i går et

års ubetinget fængsel for at have voldtaget en 15-årig pige

i november sidste år. Samtidig blev hans to søstre idømt

hver 60 dages fængsel for at have overfaldet pigen og klippet store

totter af hendes hår som straf for, at hun havde anmeldt

voldtægten.

De tre søskende skal også betale

sagsomkostningerne samt en erstatning til pigen på hhv. 30.000 kr. for

den 19-åriges vedkommende og 5000 kr. for de to søstres

vedkommende.

Dommeren begrundede den relativt hårde straf til de

to piger med, at de havde været flere om overfaldet, at de havde

planlagt det i forvejen og havde lokket pigen med sig under falske

forudsætninger.

"Det gør, at dommen ikke kan gøres

betinget," sagde dommeren, der dog samtidig tog hensyn til især

Læs alt

den yngste piges alder. Hun var 16 år på gerningstidspunktet.

Ikke sikker på datoen

Voldtægten fandt formentlig sted den 22. november

sidste år den 15-årige pige er ikke helt sikker på

datoen, men det er dén dato, retten gik ud fra på et

offentligt toilet på Nordens Plads ved Domus Vista på

Frederiksberg.

Ifølge pigens forklaring blev hun lokket ned

på toilettet af den 19-årige under påskud af, at der var

nogen, som ville tale med hende.

Gennemførte samleje

Det var der imidlertid ikke, men inde på toilettet

lykkedes det ham at få bukserne af hende, hvorpå han flåede

hendes trusser itu, bøjede hendes forover og gennemførte

samleje.

Efter voldtægten tog den 15-årige direkte hen

til en veninde, hvor hun forklarede, hvad der var sket. De to piger

diskuterede længe, om de skulle anmelde det, men af frygt for

repressalier besluttede de at lade være.

I de følgende dage blev pigen imidlertid

slået to gange af den 19-årige, fordi han var vred over, at hun

sagde, han havde voldtaget hende.

Og den 4. december besluttede hun at anmelde sagen

alligevel.

Reaktionen kom prompte. Dagen efter blev den

15-årige overfaldet af syv-otte jævnaldrende piger med den

19-åriges to søstre i spidsen og fik klippet store totter af sit

hår.

På boldbanerne

Overfaldet skete på boldbanerne ved Betty Nansens

Allé, efter at pigerne havde hentet den 15-årige hos en veninde

under påskud af, at hendes ekskæreste ville tale med hende.

I retten forklarede pigen, at hun var skæv af hash,

da overfaldet skete. Derfor opdagede hun først senere, at hun ikke

alene var blevet klippet, men at hun også var blevet slået i

ansigtet.

Ud over selve voldtægten var den 19-årige

tiltalt for at have haft sex med mindreårige.

14-årig mor

Han har bl.a. været i seng med

voldtægtsofferet, da hun var 13 og 14 år, og derudover har han

haft sex med en 13-årig pige, som nu i en alder af 14 har

født hans første barn.

Den 19-årige påstår i begge

tilfælde, at han ikke kendte pigernes alder, da samlejerne fandt

sted.

Og da dommeren ikke fandt det modsatte bevist, blev han

frikendt i dét forhold.

Den 19-årige ankede voldtægtsdommen på

stedet.

Løsladt

Anklageren begærede derpå

varetægtsfængslingen opretholdt, men dommeren valgte at

løslade ham dels fordi han ikke længere kan påvirke

eventuelle vidner, dels på grund af straffens længde.

Anklageren kærede afgørelsen til landsretten,

så den 19-årige må alligevel tilbringe de kommende dage i

sin celle, indtil landsretten har afgjort sagen.

De to søstre udbad sig betænkningstid med

hensyn til at anke deres dom."

Klageren har anført, at det af de vejledende regler

for god presseskik fremgår, at journalister under retsreportager

bør undgå at omtale involverede parters nationalitet i

forbindelse med omtale af en straffesag, medmindre dette har direkte relevans

for sagen.

Klageren har i den forbindelse anført, at det er

klagers opfattelse, at bladet har overtrådt denne regel, idet de

involverede parters somaliske nationalitet ikke har relevans for den

voldtægts- og voldssag, der omtales. Den nationale oprindelse skal have

haft en direkte betydning for den kriminalitet, der konkret er blevet

begået, eller nationaliteten skal have en relevans i forbindelse med en

efterlysning eller lignende. Det har i den forbindelse ingen relevans, at

"indvandrerkriminalitet", der efter klagers opfattelse i sig selv

er en unuanceret opfattelse, hvis indhold ikke kan defineres nærmere,

har indtaget en plads i medierne i de seneste år. Det er ikke holdbart,

at mediernes generelle fokusering på "indvandrerkriminalitet"

de senere år skulle gøre nationaliteten relevant. Mediernes egen

praksis kan efter klagers opfattelse ikke have indflydelse på, hvorvidt

det er lovligt i en konkret retsreportage at fokusere på den

dømtes nationale oprindelse. Et sådant ræsonnement vil

bevirke, at mediernes valgfrie fokusering på et bestemt område

kan lovliggøre en senere overtrædelse af de presseetiske

regler.

Klageren har yderligere anført, at den dømte

uanset bladets opfattelse skal beskyttes mod at blive udstillet i

medierne på en usaglig og krænkende måde. Nationalitet,

etnicitet og religion udgør netop grundlæggende

beskyttelsesværdige hensyn. Disse har heller ikke nogen generel

relevans i forhold til kriminalitet.

Klageren har endelig anført, at gengivelsen af

familiens nationale herkomst har bevirket, at det har været forholdsvis

let at identificere familien på baggrund af den pågældende

artikel.

Bladet har indledningsvis oplyst, at man er

opmærksom på den passus i de vejledende presseetiske regler, der

tilkendegiver, at "det bør undgås at nævne personers

slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller

organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at

gøre".

Bladet har anført, at det i den aktuelle sag

direkte har med sagen at gøre, at det drejer sig om somaliere. Det er

massemediernes opgave at bringe korrekt og relevant oplysning, og "under

brud på god presseskik henhører også hindring af

berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig

betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for

udenforståendes krav på indflydelse på massemediernes

indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie

og uafhængige stilling". I betragtning af den plads, som

spørgsmålet om indvandrerkriminalitet har indtaget i medierne

gennem de senere år, ville det have været ukorrekt af bladet at

fortie de dømte personers nationale herkomst. Vurderingen af, hvilke

oplysninger der er relevante for offentligheden, tilkommer det til stadighed

medierne at foretage i lyset af den aktuelle samfundsudvikling og generelle

samfundsdebat. I den aktuelle sag må det således skarpt afvises,

at der skulle foreligge en tilsidesættelse af god presseskik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,

Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til de

i artiklen omtalte søstre/døtre at identificere dem som de i

artiklen omtalte personer, og deres mor har derfor retlig interesse i at

klage til Pressenævnet.

Tre medlemmer Jørgen Nørgaard, Finn

Rowold og Kaare R. Skou udtaler herefter:

Vi finder uanset den løbende offentlige debat om

kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere at det i den

konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres

nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med

god presseskik, jf. punkt C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og

vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af

bladet.

Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler herefter:

Under hensyn til den løbende offentlige debat om

kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke

tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af

oplysningen om søstrenes nationalitet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Jyllands-Posten at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra

Pressenævnet

Den 12. januar 2002 bragte Jyllands-Posten en omtale af en

netop afsluttet straffesag ved byretten. I den forbindelse oplyste

Jyllands-Posten nationalitet på to søstre, der var blevet

idømt fængselsstraf.

De to søstres mor har ved Dokumentations- og

Rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) klaget til

Pressenævnet, idet hun finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Tre medlemmer Jørgen Nørgaard,

Finn Rowold og Kaare R. Skou udtaler:

Vi finder uanset den løbende offentlige debat

om kriminalitet, der begås af flygtninge og indvandrere at det i den

konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres

nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med

god presseskik, jf. punkt. C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og

vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af bladet.

Punkt C, 4 har følgende ordlyd: "Det bør undgås at

nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet,

trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med

sagen at gøre".

Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler:

Under hensyn til den løbende offentlige debat om

kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke

tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af

oplysningen om søstrenes nationalitet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og

Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.

København, den 20. marts 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou

og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 20.marts 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter