Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 23/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
23/2002
Dokumentations- og rådgivningscentret om
racediskrimination (DRC) har på vegne af K klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Jyllands-Posten den 12. januar
2002, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. K, som er somalier,
handler på vegne af sine to døtre, der er omtalt i artiklen.
I artiklen med overskriften "Tre somaliske
søskende fik fængselsdomme i voldtægtssag" hed
det i brødteksten:
"Et års ubetinget fængsel til
19-årig mand fra Somalia for voldtægt hans to søstre fik
60 dage for repressalier."
I artiklen hed det:
"En 19-årig mand fra Somalia fik i går et
års ubetinget fængsel for at have voldtaget en 15-årig pige
i november sidste år. Samtidig blev hans to søstre idømt
hver 60 dages fængsel for at have overfaldet pigen og klippet store
totter af hendes hår som straf for, at hun havde anmeldt
voldtægten.
De tre søskende skal også betale
sagsomkostningerne samt en erstatning til pigen på hhv. 30.000 kr. for
den 19-åriges vedkommende og 5000 kr. for de to søstres
vedkommende.
Dommeren begrundede den relativt hårde straf til de
to piger med, at de havde været flere om overfaldet, at de havde
planlagt det i forvejen og havde lokket pigen med sig under falske
forudsætninger.
"Det gør, at dommen ikke kan gøres
betinget," sagde dommeren, der dog samtidig tog hensyn til især
Læs alt
den yngste piges alder. Hun var 16 år på gerningstidspunktet.
Ikke sikker på datoen
Voldtægten fandt formentlig sted den 22. november
sidste år den 15-årige pige er ikke helt sikker på
datoen, men det er dén dato, retten gik ud fra på et
offentligt toilet på Nordens Plads ved Domus Vista på
Frederiksberg.
Ifølge pigens forklaring blev hun lokket ned
på toilettet af den 19-årige under påskud af, at der var
nogen, som ville tale med hende.
Gennemførte samleje
Det var der imidlertid ikke, men inde på toilettet
lykkedes det ham at få bukserne af hende, hvorpå han flåede
hendes trusser itu, bøjede hendes forover og gennemførte
samleje.
Efter voldtægten tog den 15-årige direkte hen
til en veninde, hvor hun forklarede, hvad der var sket. De to piger
diskuterede længe, om de skulle anmelde det, men af frygt for
repressalier besluttede de at lade være.
I de følgende dage blev pigen imidlertid
slået to gange af den 19-årige, fordi han var vred over, at hun
sagde, han havde voldtaget hende.
Og den 4. december besluttede hun at anmelde sagen
alligevel.
Reaktionen kom prompte. Dagen efter blev den
15-årige overfaldet af syv-otte jævnaldrende piger med den
19-åriges to søstre i spidsen og fik klippet store totter af sit
hår.
På boldbanerne
Overfaldet skete på boldbanerne ved Betty Nansens
Allé, efter at pigerne havde hentet den 15-årige hos en veninde
under påskud af, at hendes ekskæreste ville tale med hende.
I retten forklarede pigen, at hun var skæv af hash,
da overfaldet skete. Derfor opdagede hun først senere, at hun ikke
alene var blevet klippet, men at hun også var blevet slået i
ansigtet.
Ud over selve voldtægten var den 19-årige
tiltalt for at have haft sex med mindreårige.
14-årig mor
Han har bl.a. været i seng med
voldtægtsofferet, da hun var 13 og 14 år, og derudover har han
haft sex med en 13-årig pige, som nu i en alder af 14 har
født hans første barn.
Den 19-årige påstår i begge
tilfælde, at han ikke kendte pigernes alder, da samlejerne fandt
sted.
Og da dommeren ikke fandt det modsatte bevist, blev han
frikendt i dét forhold.
Den 19-årige ankede voldtægtsdommen på
stedet.
Løsladt
Anklageren begærede derpå
varetægtsfængslingen opretholdt, men dommeren valgte at
løslade ham dels fordi han ikke længere kan påvirke
eventuelle vidner, dels på grund af straffens længde.
Anklageren kærede afgørelsen til landsretten,
så den 19-årige må alligevel tilbringe de kommende dage i
sin celle, indtil landsretten har afgjort sagen.
De to søstre udbad sig betænkningstid med
hensyn til at anke deres dom."
Klageren har anført, at det af de vejledende regler
for god presseskik fremgår, at journalister under retsreportager
bør undgå at omtale involverede parters nationalitet i
forbindelse med omtale af en straffesag, medmindre dette har direkte relevans
for sagen.
Klageren har i den forbindelse anført, at det er
klagers opfattelse, at bladet har overtrådt denne regel, idet de
involverede parters somaliske nationalitet ikke har relevans for den
voldtægts- og voldssag, der omtales. Den nationale oprindelse skal have
haft en direkte betydning for den kriminalitet, der konkret er blevet
begået, eller nationaliteten skal have en relevans i forbindelse med en
efterlysning eller lignende. Det har i den forbindelse ingen relevans, at
"indvandrerkriminalitet", der efter klagers opfattelse i sig selv
er en unuanceret opfattelse, hvis indhold ikke kan defineres nærmere,
har indtaget en plads i medierne i de seneste år. Det er ikke holdbart,
at mediernes generelle fokusering på "indvandrerkriminalitet"
de senere år skulle gøre nationaliteten relevant. Mediernes egen
praksis kan efter klagers opfattelse ikke have indflydelse på, hvorvidt
det er lovligt i en konkret retsreportage at fokusere på den
dømtes nationale oprindelse. Et sådant ræsonnement vil
bevirke, at mediernes valgfrie fokusering på et bestemt område
kan lovliggøre en senere overtrædelse af de presseetiske
regler.
Klageren har yderligere anført, at den dømte
uanset bladets opfattelse skal beskyttes mod at blive udstillet i
medierne på en usaglig og krænkende måde. Nationalitet,
etnicitet og religion udgør netop grundlæggende
beskyttelsesværdige hensyn. Disse har heller ikke nogen generel
relevans i forhold til kriminalitet.
Klageren har endelig anført, at gengivelsen af
familiens nationale herkomst har bevirket, at det har været forholdsvis
let at identificere familien på baggrund af den pågældende
artikel.
Bladet har indledningsvis oplyst, at man er
opmærksom på den passus i de vejledende presseetiske regler, der
tilkendegiver, at "det bør undgås at nævne personers
slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller
organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at
gøre".
Bladet har anført, at det i den aktuelle sag
direkte har med sagen at gøre, at det drejer sig om somaliere. Det er
massemediernes opgave at bringe korrekt og relevant oplysning, og "under
brud på god presseskik henhører også hindring af
berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig
betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for
udenforståendes krav på indflydelse på massemediernes
indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie
og uafhængige stilling". I betragtning af den plads, som
spørgsmålet om indvandrerkriminalitet har indtaget i medierne
gennem de senere år, ville det have været ukorrekt af bladet at
fortie de dømte personers nationale herkomst. Vurderingen af, hvilke
oplysninger der er relevante for offentligheden, tilkommer det til stadighed
medierne at foretage i lyset af den aktuelle samfundsudvikling og generelle
samfundsdebat. I den aktuelle sag må det således skarpt afvises,
at der skulle foreligge en tilsidesættelse af god presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,
Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ikke kan udelukkes, at det er muligt for personer med et vist kendskab til de
i artiklen omtalte søstre/døtre at identificere dem som de i
artiklen omtalte personer, og deres mor har derfor retlig interesse i at
klage til Pressenævnet.
Tre medlemmer Jørgen Nørgaard, Finn
Rowold og Kaare R. Skou udtaler herefter:
Vi finder uanset den løbende offentlige debat om
kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere at det i den
konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres
nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med
god presseskik, jf. punkt C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og
vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af
bladet.
Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler herefter:
Under hensyn til den løbende offentlige debat om
kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke
tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af
oplysningen om søstrenes nationalitet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Jyllands-Posten at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra
Pressenævnet
Den 12. januar 2002 bragte Jyllands-Posten en omtale af en
netop afsluttet straffesag ved byretten. I den forbindelse oplyste
Jyllands-Posten nationalitet på to søstre, der var blevet
idømt fængselsstraf.
De to søstres mor har ved Dokumentations- og
Rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) klaget til
Pressenævnet, idet hun finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.
Tre medlemmer Jørgen Nørgaard,
Finn Rowold og Kaare R. Skou udtaler:
Vi finder uanset den løbende offentlige debat
om kriminalitet, der begås af flygtninge og indvandrere at det i den
konkrete sag ikke har nogen relevans at nævne de to søstres
nationalitet. Bladet har ved at bringe denne oplysning handlet i strid med
god presseskik, jf. punkt. C, 4 i de vejledende regler for god presseskik, og
vi finder derfor grundlag for, at nævnet udtaler sin kritik af bladet.
Punkt C, 4 har følgende ordlyd: "Det bør undgås at
nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet,
trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med
sagen at gøre".
Et medlem Kirsten Dyregaard udtaler:
Under hensyn til den løbende offentlige debat om
kriminalitet, som begås af flygtninge og indvandrere, finder jeg ikke
tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bladet i anledning af
oplysningen om søstrenes nationalitet.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler sin kritik af Jyllands-Posten.
København, den 20. marts 2002
Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou
og Kirsten Dyregaard."
Afsagt den 20.marts 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0420 Retsinformation · 26. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-16315 Retsinformation · 24. september 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14371 Retsinformation · 14. december 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0645 Retsinformation · 26. juni 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10228 Retsinformation · 1. oktober 2026