Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2001

KEN nr 9095 af 20/03/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

113/2001

Århus Kommune, Magistratens 5. afd., har klaget til

Pressenævnet over en artikelserie bragt i Århus Stiftstidendes

Netavis i perioden 29. september 2001 - 4. oktober 2001, idet man mener, at

god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at netavisen har

afvist at bringe yderligere genmæle.

I en artikel bragt den 29. september 2001 med overskriften

"TEMA: Borgere boykotter sortering" fremgik

følgende:

"Ét er teori. Et andet praksis. Borgerne i

Århus gider ikke affalds-sorteringen, så ordningen har givet et

dårligt resultat. Maskineriet har ellers været dyrt.

Avisen har skrevet en serie artikler om det, der skulle

have været en af de mest ambitiøse affalds-satsninger i den

vestlige verden. Vi har lagt rapporterne bag os, skruet ned for de store ord

fra skrivebordene og stukket næsen ud, hvor skraldet rent faktisk

befinder sig. Hvor der virkelig er noget, der lugter.

For næsten et halvt år siden modtog hver

eneste husstand i hele Århus Kommune en sending plasticposer og

affaldsstativer, som de ikke havde bestilt, men dog kommer til at betale

for.

Samtidig tændte kommunen for verdens største

og dyreste sorteringsanlæg til grønne og sorte poser. I teorien

skulle kommunen nu levere 17.000 tons finsorteret bioaffald klar til at

gå ind i et økologisk kredsløb som gødning

på markerne.

Men borgerne gider ikke affalds-sorteringen, og maskinen

virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons

"grønt" ud af skraldebilernes miskmask af papstykker,

Læs alt

øldåser og fladmaste poser i alle regnbuens farver. Sidste uges

resultat, det hidtil bedste, var på bare 14-18 tons pr. arbejdsdag.

På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner

samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko.

Nogle borgere hjemmekomposterer i forvejen, hvilket

også miljømæssigt er at foretrække.

Andre, især mange enlige, gider ikke besværet

med at have en lille sjat kartoffelskræller, pandefedt og fiskeben til

at stå og gære under køkkenvasken. Hele bolig-komplekser

har slet ikke sat stativerne op.

Mange er ligeglade. Rigtigt mange endda. Især i

midtbyen og områder med mange indvandrere ligner det regulær

boykot.

Og så er der naturligvis de borgere, der gør,

præcis som kommunen har befalet. Men deres grønne poser med

sirlige knuder drukner i en stinkende flod, hvor 100 liters

plastiksække, pap, skårede kaffekander og rådne

kødstykker omslutter dem.

Kommunen siger dog, at det går fremad dag for

dag."

Den 30. september 2001 bragte netavisen en artikel med

overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store

ovn", hvori det hed:

"Sortering af affald er en fiasko. Skraldemænd

får ordre til at køre alt fra blandt andet midtbyen uden om nyt

anlæg:

Du sorterer. Kommunen blander sammen.

Verdens største sorteringsanlæg til

husholdnings-affald ender med at blive verdens største fiasko, hvis

der ikke snart sker afgørende forbedringer.

Indtil videre har borgerne i Århus fået

skylden for, at højteknologien i Lisbjerg må melde pas. Vi er

ikke gode nok til de nye påbud om grønne og sorte poser og husk

nu knuden, hvis der ryger en Netto-pose med i spanden.

Avisen kan i dag afsløre, at kommunens

affaldskontor har beordret over en tredjedel af affaldet kørt direkte

til forbrænding i den store ovn i Lisbjerg. Det gælder blandt

andet samtlige distrikter i midtbyen.

Uanset hvor godt borgerne har sorteret og bundet knuder,

skal skraldemændene ganske enkelt lukke øjnene for det fine

sorterings-anlæg, når de ankommer til Lisbjerg. I stedet skal de

køre hen til nabobygningen og tippe hele læsset ned i siloen til

forbrændingen.

Miljøteam Århus bekræfter, at det i den

forløbne uge drejede sig om 10-12 ud af 29-30 vogne.

Andre kilder hævder, at tallet er større, og

at sorterings-maskinen slet ikke kan modtage hele kommunens skrald. Det er

underdimensioneret. Da man en dag i sommer prøvede at lade alle

skraldevogne køre til det, gik det helt galt.

Overingeniør Bjarne Munk Jensen, der er leder af

kommunens affaldskontor, fastholder dog, at systemet kun har midlertidige

problemer. Det er stadig hensigten, at alle skralde-distrikter skal

køre til sortering.

Spørgsmålet er så, om deres indhold

overhovedet kan sorteres.

Da avisen beså anlægget en onsdag formiddag,

var der langt mellem de grønne poser. Masser af affald var ikke pakket

ind, og andet var i kasser eller sække, der er for store til at

fortsætte på de nyinstallerede transportbånd.

Et læs var helt håbløst. Så da

det var tippet af, kom en maskine med en stor grab, samlede det hele op igen

og kørte det væk. Det gik også direkte til

forbrænding."

Den 30. september 2001 bragte netavisen endnu en artikel

med overskriften "Ring og få hentet din paraply med

lastbil", hvori det blandt andet hed:

-----

"Sæt den gamle symaskine ved fortovskanten

på en bestemt ugedag, og den bliver hentet.

Den erfaring lærte Århus ikke af, inden der

også blev en Århus-model. Blandt andet derfor er skraldespandene

i Århus fyldte med alt muligt, der river de spinkle poser (tyndere end

i Vejle) i stykker, når det hele bliver presset sammen i

skraldebilen."

-----

I en artikel bragt den 2. oktober 2001 med overskriften

"89 kroner per gang for at få spanden tømt"

hed det blandt andet:

-----

"Den investering afdrages naturligvis over nogle

år, men allerede nu lyder prisen for at få tømt sin

skraldespand på følgende beløb: 87 kroner.

Pr. gang!

Byrådets budgetforlig for 2002 indebærer, at

prisen næste år stiger til 89 kroner.

Som figuren viser, overstiger prisen langt de byer, som

Århus normalt kan sammenlignes med: Odense, Aalborg, Randers og

Esbjerg.

Og så hører det endda med, at servicen i

Århus er ringere.

I tre ud af fem byer kommer skraldemanden hver uge og

henter en beholder på 110-120 liter.

Kun i Århus og Odense må skraldet stå og

simre i to uger og det endda i beholdere, der ikke er dobbelt så store,

men på kun 190 liter."

-----

Artiklen i netavisen var modsat artiklen i den trykte

udgave af avisen ikke ledsaget af en faktaboks vedrørende prisen for

renovation i fem større byer, heriblandt Århus.

I en anden artikel med overskriften "Fiasko koster

borgerne dyrt" bragt i netavisen den 2. oktober 2001 hed det blandt

andet:

-----

"Alene for i år skal nogen og der er

sådan set kun skatteyderne og de affaldsproducerende borgere at pege

på ryste op med en merudgift på 17,8 millioner

kroner."

-----

"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til

reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til

et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang.

Det sidste udløser i øvrigt en årlig

udgift. Kommunen går på leasing-markedet og skal hvert år

betale 650.000 kroner til det nye ekstraapparat.

Betales senere

De store tal i årets fejl-kalkulation ser

sådan ud:

- Merudgift til det optiske sorteringsanlæg: 2,8

mio. kr.

- Merudgift til biogasanlægget: 7,9 mio. kr.

- Mindreindtægt fra biogasanlægget: 5,5 mio.

kr.

Udgiften fordeles over nogle år. Især

biogasanlæggets budget må holde for i både 2002 og 2003,

fremgår det af magistratens anbefaling."

I en artikel bragt den 4. oktober 2001 med overskriften

"Affaldet stinker mere end det behøver" hed det:

"Tag hele Århus Kommunes dagsrenovation.

Bred den godt ud, så det hele ligger i ét

lag.

Og rør så godt rundt i det.

Nu har du forklaringen på, at en kvalm stank har

lagt sig over Lisbjerg, og at et splinternyt sorterings-anlæg truer med

at reducere antallet af campingpladser i Århus Kommune fra tre til

to.

Men sådan havde det slet ikke behøvet at

være. Avisen kan i dag afsløre, at embedsmændene med

åbne øjne fravalgte en snild løsning, der har været

kendt i årevis.

Metoden findes endda i fuld skala på

forbrændingsanlægget lige ved siden af. I al sin enkelthed

går den ud på, at den dårlige luft fra affaldsdyngerne

bliver suget ind gennem ilden, brugt som forbrændingsluft og sendt

højt til vejrs igennem den store skorsten, der står som vartegn

over Lisbjerg.

Så lugter der i hvert fald ikke af rådne

grøntsager og babybleer mere.

Men det gør det nye anlæg, hvor kommunens

folk nu kæmper med at få 50-60 store filtre til at virke. De

koster 3000 kroner stykket og holder kun en måneds tid.

Affaldschef Bjarne Munk Jensen siger, at man nu

skifter filtertype.

Udsugningen gennem forbrændingen dur ikke, for

så megen luft skal ilden ikke have. Så bliver temperaturen for

høj, siger han.

Men andre kilder siger til avisen, at det slet ikke er den

egentlige forklaring:

"Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr.

løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede

på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den

store jagt ind på besparelser.

Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er

nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet)

kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive

færdig til fyraften.

Og den effektive løsning med udsugning, som

oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget

skulle i gang.

Derfor stinker affaldet mere end nødvendigt, derfor

må gæsterne flygte fra campingpladsen, og det bliver næppe

bedre, siger disse kilder.

Århus Nord Camping forbereder retssag mod

Århus Kommune."

Ved brev af 16. oktober 2001 anmodede klager netavisen om

genmæle på en række punkter.

Den 19. oktober 2001 bragte netavisen følgende:

"Genmæle

I forbindelse med serien for nylig om renovation i

Århus har Århus Kommune bedt om dette genmæle:

Den 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en

forsideartikel med overskriften "Affaldet stinker mere end det

behøver", hvor der i selve artiklen står: "Da

budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for

embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte

byrådet at mukke.

Så gik den store jagt ind på besparelser.

Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at

køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald

uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og

den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i

projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i

gang".

Disse oplysninger er urigtige.

Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har

ikke berørt sorteringsanlæggets kapacitet, og valget af det

system, der skal fjerne luft fra kommunens sorteringsanlæg, skete

på grundlag af tekniske hensyn, ikke på grund af

økonomiske.

Den løsning, netavisen omtaler, ville ifølge

entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den

løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. "

Klageren har indledningsvis anført, at artiklerne

indeholder en række urigtige og direkte vildledende oplysninger, der

for fleres vedkommende er skadelige for kommunens bestræbelser på

at opnå en så stor genanvendelse af affald som muligt og dermed

en så effektiv miljøindsats som muligt, fordi de kan motivere

borgerne i Århus til at undlade affaldssorteringen. Klager har samtidig

afvist, at klagen har til formål at bremse kritisk journalistik. Det er

i øvrigt ikke en relevant distinktion, når netavisen

anfører, at der er tale om konkluderende og ikke kommenterende

journalistik, idet det afgørende er, om det er gjort klart, hvad der

er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Klageren har vedrørende artiklen bragt den 29.

september 2001 anført, at oplysningen om, at " borgerne gider

ikke affaldssorteringen " er ukorrekt. Affaldet fra 20 ud af 28

distrikter, der leverer ca. 2/3 af affaldet i kommunen, er ifølge

offentligt tilgængelige statistikker så tilfredsstillende

sorteret, at det umiddelbart kan fordeles i kommunens sorteringsanlæg.

Ligeledes er oplysningen om, at sorteringsanlægget "...virker

så dårligt, at der højst kommer 4000 tons

"grønt" ud af skraldebilernes miskmask "

urigtig, idet sorteringsmaskinen fungerer efter hensigten, men kan

på grund af mangelfuld sortering i 8 af de 28 distrikter, der leverer

ca. 1/3 af affaldet, ikke sortere denne affaldsmængde.

Klageren har i samme forbindelse anført, at

journalisten forud for artiklens tilblivelse mødtes med den ansvarlige

kommunale chef og derfor har haft rig lejlighed til at skaffe sig oplysninger

fra kompetent hold. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at

netavisen ved enten at undlade at efterprøve oplysninger eller ved

ligefrem bevidst at viderebringe urigtige oplysninger har handlet i strid med

god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at der ikke i

artiklen er gengivet svar på artiklens hovedpåstand om borgernes

påståede boykot, hvilket tillige er i strid med god presseskik.

Endelig har klageren anført, at den

pågældende artikel i strid med god presseskik har et stærkt

kommenterende præg, idet der anvendes udtryk som "Et er teori. Et

andet er praksis" og "På en skala fra "succes" til

"fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken

mest fiasko".

For så vidt angår artiklen bragt den 30.

september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte

i den store ovn" har klager anført, at overskriften sammen

med udsagnet i artiklens indledning "Du sorterer. Kommunen blander

sammen" er vildledende, fordi læsere uden nærmere indsigt i

affaldsordningen, efterlades med det indtryk, at der er tale om en generel

praksis, hvilket understreges af artiklens stærkt kommenterende form.

Kommunen har ikke på noget tidspunkt blandet indholdet af

renovationsvogne med sorteret affald med indholdet af renovationsvogne med

usorteret affald. De 2/3 af alle affaldslæs, der er sorteret korrekt,

viderebehandles i sorteringsanlægget og blandes derfor ikke med

mangelfuldt sorteret affald.

Klageren har videre anført, at oplysningen om, at

sorteringsanlægget er underdimensioneret, ligeledes er urigtig.

Anlægget er i overensstemmelse med byrådets beslutning

dimensioneret til at kunne klare sortering af 80.000 tons tilfredsstillende

sorteret affald. Den årlige affaldsmængde i kommunen er

anslået til 66.000 tons.

Klageren har yderligere anført, at udsagnet fra den

ansvarlige chef for anlægget, hvor han " [dog] fastholder, at

systemet kun har midlertidige problemer, og at det stadig er hensigten, at

alle skraldedistrikter skal køres til sortering", ikke opfylder

kravet til efterprøvelse i særlig grad af skadelige oplysninger,

herunder navnlig oplysningen om at anlægget er underdimensioneret. Der

ses endvidere ikke at være sammenhæng mellem angreb og svar, idet

artiklens forfatter har valgt at bringe et citat, der ikke forholder sig til

det angreb, som artiklen indeholder.

Klageren har vedrørende artiklen med overskriften

"Få afhentet paraplyen med lastbil" bragt den 30. september

2001 gjort gældende, at oplysningen om, at de affaldsposer, der er

fordelt til Århus´ borgere, skulle have en anden tykkelse end de

affaldsposer, der anvendes i Vejle, er urigtig, idet Århus Kommune

benytter poser af nøjagtig samme plasttykkelse som i Vejle. Den

pågældende oplysning kunne uden vanskelighed afprøves, og

det udgør efter klagers opfattelse et brud på god presseskik, at

en sådan efterprøvelse ikke fandt sted. Sammenholdt med de

øvrige påklagede, urigtige eller vildledende påstande,

tegner det billedet af en kampagne, hvor alle kneb bruges for at

latterliggøre de politisk og administrative ansvarlige. I

øvrigt udgør en sletning i arkivteksten i forhold til det

oprindeligt offentliggjort indhold hverken en berigtigelse eller et

genmæle.

Klageren har med hensyn til artiklen med overskriften

"89 kroner per gang for at få spanden tømt" bragt den

2. oktober 2001 anført, at prisoplysningerne i artiklen er forkerte,

idet prisen ifølge indstilling om renovationsgebyrer for 2001 for

afhentning af affald hver 14. dag er godt 30 kr. pr. gang, hvortil kommer

behandling af affaldet på affaldscentret og statsafgift på

tilsammen 15 kr. Udgifter til storskraldsordningen, genbrugsstationer etc. er

uafhængige af tømning af affaldsspande og kan som sådan

ikke indregnes i tømningsprisen. Klager har særligt

anført, at det udgør en skærpende omstændighed, at

artiklen i netavisen i modsætning til artiklen i den trykte udgave af

avisen ikke indeholder en forklarende faktaboks.

Klageren har i forhold til artiklen "Fiasko koster

borgerne dyrt" bragt samme dag særligt fremhævet udsagnet:

"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af

biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr,

der kan rense det grønne affald en sidste gang. Det sidste

udløser i øvrigt en årlig udgift". Klager har

anført, at denne oplysning er stærkt vildledende, idet udgiften

på 800.000 kr. skal korrekt være 650.000 kr. ifølge

det offentliggjorte bevillingsmateriale til byrådsmødet den 3.

oktober 2001 i modsætning til de øvrige poster ikke er en

nettoudgift. Dette fremgår af magistratens indstilling. Det

pågældende materiale til byrådsbehandlingen har uanset at

netavisen tidligere har forsvaret sig med, at man ikke havde kendskab til

dette været offentligt tilgængelig, og journalisten citerer i

øvrigt fra affaldskontorets indstilling i en faktaboks, der blev bragt

i tilknytning til artiklen i den trykte udgave af avisen. På den

baggrund finder klager, at journalisten i strid med god presseskik har

undladt at viderebringe denne nødvendige oplysning, uagtet at han

havde adgang til den.

Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2001 har klager

særligt fremhævet udsagnet: "Da budgettet på

oprindeligt 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene og

pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke.

Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev

skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en

tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om

sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den

effektive løsning med udsugning, som oprindeligt var med i projektet,

blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".

Klageren har anført, at disse oplysninger er

urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke

berørt sorteringsanlæggets kapacitet, hvilket også

fremgår af funktionskravene til anlægget samt tilbud på

anlægget. Valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens

sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn ikke

på grund af økonomiske. Den løsning, netavisen omtaler,

ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr.,

mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. Netavisen har

uden vanskelighed kunnet fremskaffe de korrekte oplysninger fra kommunen, og

ved at have undladt dette har netavisen handlet i strid med god

presseskik.

Endvidere er det klagers opfattelse, at man også i

denne artikel har valgt at citere den ansvarlige embedsmand for en udtalelse,

der ikke er et svar på artiklens angreb, hvilket også er i strid

med god presseskik.

Klageren har særligt i forhold til

spørgsmålet om genmæle anført, at klager havde

anmodet netavisen om at bringe et genmæle vedrørende 7

fejlagtige oplysninger i artikelserien, men at netavisen den 19. oktober 2001

alene har bragt et delvist genmæle, der berører et enkelt

forhold.

Netavisen har indledningsvis anført, at man har

handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at der ikke fra klagers

side er belæg for at påstå, at der er yderligere ting at

berigtige (ved genmæle) end der, hvor det allerede er sket. Efter

netavisens opfattelse har sagen ikke haft skadelig virkning for affalds- og

miljøarbejdet i kommunen. Der er blot set på det med kritiske

øjne, og netavisen finder det højest uheldigt, hvis kommunen

ønsker at bremse kritisk journalistik ved at rejse sager mod pressen.

Det er i øvrigt en af netavisens væsentligste roller at se

kritisk på det offentlige system på borgernes vegne, og det er

hvad netavisen har gjort. Hvis der er tale om et system, der fungerer

dårligt, skal det frem til offentligheden, som skal have lejlighed til

at vurdere, om det bør ændres eller standses. Der er tale om en

meget grundig research, hvor journalisten i flere perioder har opholdt sig

på stedet, hvor skraldet afleveres og behandles. På grundlag af

sine mange oplysninger og iagttagelser har journalisten draget nogle

konklusioner, og det skal ses i forhold til kommunens påstand om, at

det er kommentarer. Det er konkluderende journalistik, ikke kommenterende.

Det fremgår i øvrigt tydeligt af artiklerne, hvad der er

faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Vedrørende den del af klagen, der omhandler

artiklen bragt den 29. september 2001, har netavisen anført, at

klagepunktet synes at basere sig på den påstand, at borgerne i 20

ud af 28 skraldedistrikter sorterer så tilfredsstillende, at affaldet

umiddelbart kan passere anlægget, hvilket imidlertid er irrelevant,

idet artiklen handler om, hvad der kommer ud af den totale anstrengelse,

nemlig mindre end en fjerdedel af den mængde bio-affald, som var

forudsat. Det begrunder ordene i indledningen "Ét er teori. Et

andet praksis". Det forholder sig næppe sådan, at borgerne i

et skraldedistrikt sorterer 100% perfekt, mens de i naboområdet

undlader sortering 100%.

Det er desuden netavisens opfattelse, at klager benytter

sig af "citatfusk", idet udsagnet "maskinen virker så

dårligt, at der højst kommer 4000 tons grønt miskmask

" er taget ud af sammenhængen. Artiklen skelner ikke imellem,

hvilken del af fiaskoen der kan tilskrives borgernes manglende lyst til at

sortere, og hvilken der skyldes maskinens manglende kapacitet til at sortere

det produkt, den rent faktisk får tilført. At man i den

pågældende artikel skulle sammenblande kommentar og reportage er

ikke korrekt. En indledning som "Ét er teori. Et andet er

praksis" er ikke kommentar, men sammenfatning af forhold, som siden

beskrives nærmere.

For så vidt angår klagen over artiklen bragt

den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes

direkte i den store ovn" har netavisen anført, at denne del af

klagen tilsyneladende baserer sig på en påstand om, at 2/3 af

alle affaldslæs er sorteret korrekt. Både avisens billeder og

journalistens iagttagelser modbeviser helt indlysende denne påstand.

Det samme gør kommunens egne tal, idet det af disse fremgår, at

andelen af faktisk frasorteret "grønt" affald udgør

mindre end 25% af det forudsatte og en endnu mindre andel af det teoretisk

mulige. Kommunen forsøger også her at fordreje virkeligheden i

retning af, at visse læs er perfekte, mens andre er helt umulige.

Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Den enkelte borger kan ikke

have nogen anelse om, hvorvidt hans sorterede affald fra køkkenet

lander i sorteringsanlægget eller direkte i forbrændingen.

Udsagnet i indledningen er derfor ikke en kommentar, men en sammenfatning af

de på daværende tidspunkt faktiske forhold, nemlig at en stor del

af affaldet køres direkte til forbrænding uanset at en del

borgere har haft ulejlighed med at sortere en del af disse læs.

Artiklens indhold er således fuldstændig korrekt.

Netavisen har videre anført, at citatet om, at

sorteringsmaskinen er underdimensioneret, som klager særligt har

fremdraget, er taget ud af en sammenhæng, idet det i artiklen

fremgår, at det er kilder, der hævder, at det forholder sig

sådan. Påstanden kan blandt andet findes i et notat udarbejdet af

kommunens affaldsentreprenør. Klager har ifølge netavisen

modtaget det pågældende notat i kopi, men har aftalt med

entreprenøren, at det ikke må udleveres til netavisen. Man har

dog forsøgt at få det udleveret i medfør af

offentlighedsloven.

Det er endvidere netavisens opfattelse, at der i artiklen

bringes et relevant og dækkende svar fra kommunens overingeniør

Bjarne Munk Jensen.

Netavisen har i forhold til artiklen den 30. september

2001 med overskriften "Ring og få hentet din paraply med

lastbil" anført, at man har fjernet den fejlagtige oplysning om

plastikposernes tykkelse. Samtidig er oplysningen rettet i den trykte udgave

af avisen en rettelse, der fyldte mere i avisen end fejlen, der alene

bestod af fire ord i en parentes.

Hvad angår den del af klagen, der vedrører

sammenligningen af renovationsgebyrerne i en række byer i netavisen den

2. oktober 2001, har netavisen bemærket, at eftersom alle de byer, der

sammenlignes med, også inkluderer genbrugspladser, papircontainere og

lignende i deres service er der ikke noget at komme efter. Det er relevant at

foretage beregningen. Det præciseres også i artiklen

udtrykkeligt, at alle borgere skal betale det samme pr. skraldespand, hvad

enten de bidrager med grønt affald til det nye sorteringssystem, eller

de vælger at hjemmekompostere. Desuden lægges det af netavisen

til grund, at afregningen af de generelle ydelser også fra klagers side

opgøres som en betaling pr. skraldespand. Netavisen har i samme

forbindelse bemærket, at klager ved rådmand Poul B. Skou i en

artikel bragt i den trykte udgave af avisen den 5. oktober 2001 er citeret

udførligt for sine indvendinger mod netavisens beregninger, selvom

netavisen på ingen måde deler klagers synspunkter.

Netavisen har i forhold til klagen over artiklen bragt den

2. oktober 2001 under overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt"

anført, at de 0,8 mio. kr. er en éngangsudgift til den

såkaldte Dewaster, og at 0,65 mio. kr. er en årlig driftsudgift

til leasing. Affaldschefen har over for netavisen oplyst, at man opnår

en mindre kørsel mellem sorterings- og biogasanlæg ved den

foretagne investering henholdsvis leasing. Netavisen betvivler imidlertid, at

anlægget kan spare udgifter for et tilsvarende beløb som

leasingprisen ved mindre kørsel af nogle små restfraktioner i

det grønne affald, når den samlede mængde af grønt

affald kun udgør ca. 500 tons pr. måned svarende til 20-30

billæs, der skal køres nogle få kilometer. Beregningen i

den citerede indstilling til byrådet skønnes derfor at

være behæftet med ret stor usikkerhed/utroværdighed, men da

det drejer sig om en mindre detalje i det store regnestykke, har man fra

netavisens side ikke ønsket at bruge plads på alle

mellemregninger og har derfor valgt kort at angive de to hovedtal.

Netavisen har i relation til artiklen den 4. oktober 2001

oplyst, at man af bevismæssige grunde kan blive nødt til at

anerkende, at den effektive løsning på lugtproblemet, som blev

omtalt i artiklen, ikke blev sparet væk, sådan som netavisen

skrev. Den billigere løsning blev derimod fravalgt, hvilket dog ikke

gør den store forskel og snarere gør dispositionen så

meget desto mere uforståelig. Som netavisen har fortalt har klager

dermed påført omgivelserne omkring det omdiskuterede anlæg

en lugtgene, som både indebærer store gener i lokalområdet

og en betydelig overskridelse af anlæggets miljøtilladelse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,

Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et

led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i

almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i

forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består

et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde.

Tilsvarende må offentlige myndigheder i højere grad end andre

tåle at være genstand for pressens kritiske

bedømmelse.

For så vidt angår udsagnet i artiklen den 29.

september 2001 om, at " borgerne ikke gider affaldssorteringen "

bemærker nævnet, at klager selv har oplyst, at 8 ud af 28

distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sorterer affaldet så

tilfredsstillende, at det vil kunne indgå i affaldssorteringen.

Endvidere fremgår det, at der genereredes langt mindre bioaffald end

beregnet. På den baggrund finder nævnet, at det

pågældende udsagn, der er udtryk for netavisens vurdering, ligger

inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Nævnet

finder derfor ikke, at netavisen har handlet i strid med god presseskik, og

klager har heller ikke krav på genmæle.

For så vidt angår udsagnet om, at

sorteringsmaskinen fungerer dårligt, finder nævnet ikke at kunne

afgøre, hvorvidt den ringe mængde grønt affald skyldes

borgernes utilstrækkelige sortering eller maskinens

sorteringskapacitet. På den baggrund finder nævnet ikke at kunne

kritisere, at netavisen hvis journalist efter det oplyste har iagttaget

maskinen i brug har vurderet, at maskinen ikke fungerer efter hensigten.

Nævnet finder heller ikke grundlag for genmæle på dette

punkt.

Nævnet finder ikke, at netavisen har handlet i strid

med god presseskik ved de nævnte udsagn.

For så vidt angår udsagnene i artiklen den 30.

september 2001 om, at sorteret affald hældes i den store ovn, og om at

kommunen blander sorteret affald sammen, bemærker nævnet, at det

efter det oplyste forholder sig således, at ca. 2/3 af

affaldslæssene viderebehandles i affaldsanlægget, hvorimod den

sidste 1/3 køres direkte til forbrændingen, fordi de

pågældende affaldslæs generelt set er for dårligt

sorteret. Disse oplysninger er gengivet i den indklagede artikel, hvor det

tillige er anført, at oplysningerne stammer fra kommunens

affaldskontor. Da det må antages, at der i de affaldslæs, der

køres direkte til forbrænding, er affald fra husholdninger, der

sorterer efter kommunens anvisninger, finder nævnet ikke, at netavisens

udsagn i den pågældende artikel er af en sådan karakter, at

god presseskik derved er tilsidesat. Nævnet finder ej heller på

dette punkt grundlag for genmæle.

Nævnet finder heller ikke anledning til at

kritisere, at netavisen har gengivet det synspunkt, at

sorteringsanlægget er utilstrækkeligt, idet det af

sammenhængen fremgår, at der er tale om et synspunkt, der stammer

fra nogle af netavisens kilder. Nævnet finder i øvrigt, at det

bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør udgør et

tilstrækkeligt svar i forhold til det af netavisen anførte.

Udsagnet i den anden artikel bragt samme dag om, at de til

borgerne uddelte plastikskraldeposer i Århus skulle være af en

tyndere kvalitet end i Vejle, er utvivlsomt ukorrekt. Nævnet er enig

med klager i, at en sletning i arkivteksten ikke udgør et

genmæle i medieansvarslovens forstand, men da oplysningen om

posetykkelsen efter nævnets opfattelse ikke er egnet til at

påføre klageren nogen skade af betydning, finder nævnet

ikke, at klager har krav på genmæle vedrørende

oplysningen. Henset til oplysningens karakter samt til, at klager foruden

sletningen af oplysningen i netavisens arkivtekst har fået lejlighed

til at korrigere oplysningen i den trykte udgave af avisen den 5. oktober

2001, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen

på dette punkt.

For så vidt angår klagen over artiklen bragt

den 2. oktober 2001 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik

af, at netavisen ved angivelse af prisen for tømning af skraldespande

har valgt at medtage udgifter til andet end den blotte afhentning af affald.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at rådmand Poul B.

Skou i en artikel i den trykte udgave af avisen bragt den 5. oktober 2001

blandt andet er citeret for, at det efter hans opfattelse savner nogen mening

at opgøre beløbet for tømning af skraldespande

sådan, som netavisen har gjort det. Nævnet finder ikke grundlag

for genmæle heller på dette punkt.

Nævnet finder i forhold til artiklen med

overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober

2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 kr.

til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift

på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at

denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for

biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af

Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre

udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har

netavisen handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik. Nævnet finder dog ikke grundlag for genmæle, idet det

udfra sagens oplysninger må lægges til grund, at der rent faktisk

vil være en årlig udgift på 650.000 i forbindelse med

erhvervelsen af Dewaster-anlægget.

For så vidt angår artiklen den 4. oktober 2002

finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt

indskrænkninger i bygningsstørrelserne har berørt

sorteringsanlæggets kapacitet. Nævnet finder imidlertid, at

netavisen har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig,

at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning

til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var

korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik. Da

netavisen den 19. oktober 2001 har bragt klagers genmæle

vedrørende dette punkt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt

grundlag for at udtale kritik af den manglende berigtigelse vedrørende

disse oplysninger. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere det af

netavisen bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at netavisen har

handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på

genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Århus Stiftstidendes Netavis at offentliggøre

følgende:

"Kendelse fra

Pressenævnet

I perioden den 29. september - 4. oktober 2001 bragte

Århus Stiftstidendes Netavis en artikelserie om affaldsorteringen i

Århus Kommune. Århus Kommune, Magistratens 5. Afd., har klaget

til Pressenævnet, idet man finder, at der i forbindelse med adskillige

af de bragte udsagn foreligger tilsidesættelse af god presseskik.

Efter Pressenævnets opfattelse er artikelseriens

udsagn i det store og hele ikke udtryk for, at god presseskik er tilsidesat,

men på et par enkelte punkter finder nævnet dog grundlag for at

kritisere netavisen:

Pressenævnet finder i forhold til artiklen med

overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober

2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 til et

Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr.

650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift

ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for

biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af

Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre

udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har

netavisen handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik.

Med hensyn til artiklen bragt den 4. oktober 2001 finder

nævnet, at netavisen har handlet i strid med god presseskik ved ikke at

have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv

løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare

penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin

kritik.

København den 20. marts 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou

og Kirsten Dyregaard."

Kendelse afsagt den 20. marts 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter