Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
113/2001
Århus Kommune, Magistratens 5. afd., har klaget til
Pressenævnet over en artikelserie bragt i Århus Stiftstidendes
Netavis i perioden 29. september 2001 - 4. oktober 2001, idet man mener, at
god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at netavisen har
afvist at bringe yderligere genmæle.
I en artikel bragt den 29. september 2001 med overskriften
"TEMA: Borgere boykotter sortering" fremgik
følgende:
"Ét er teori. Et andet praksis. Borgerne i
Århus gider ikke affalds-sorteringen, så ordningen har givet et
dårligt resultat. Maskineriet har ellers været dyrt.
Avisen har skrevet en serie artikler om det, der skulle
have været en af de mest ambitiøse affalds-satsninger i den
vestlige verden. Vi har lagt rapporterne bag os, skruet ned for de store ord
fra skrivebordene og stukket næsen ud, hvor skraldet rent faktisk
befinder sig. Hvor der virkelig er noget, der lugter.
For næsten et halvt år siden modtog hver
eneste husstand i hele Århus Kommune en sending plasticposer og
affaldsstativer, som de ikke havde bestilt, men dog kommer til at betale
for.
Samtidig tændte kommunen for verdens største
og dyreste sorteringsanlæg til grønne og sorte poser. I teorien
skulle kommunen nu levere 17.000 tons finsorteret bioaffald klar til at
gå ind i et økologisk kredsløb som gødning
på markerne.
Men borgerne gider ikke affalds-sorteringen, og maskinen
virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons
"grønt" ud af skraldebilernes miskmask af papstykker,
Læs alt
øldåser og fladmaste poser i alle regnbuens farver. Sidste uges
resultat, det hidtil bedste, var på bare 14-18 tons pr. arbejdsdag.
På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner
samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko.
Nogle borgere hjemmekomposterer i forvejen, hvilket
også miljømæssigt er at foretrække.
Andre, især mange enlige, gider ikke besværet
med at have en lille sjat kartoffelskræller, pandefedt og fiskeben til
at stå og gære under køkkenvasken. Hele bolig-komplekser
har slet ikke sat stativerne op.
Mange er ligeglade. Rigtigt mange endda. Især i
midtbyen og områder med mange indvandrere ligner det regulær
boykot.
Og så er der naturligvis de borgere, der gør,
præcis som kommunen har befalet. Men deres grønne poser med
sirlige knuder drukner i en stinkende flod, hvor 100 liters
plastiksække, pap, skårede kaffekander og rådne
kødstykker omslutter dem.
Kommunen siger dog, at det går fremad dag for
dag."
Den 30. september 2001 bragte netavisen en artikel med
overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store
ovn", hvori det hed:
"Sortering af affald er en fiasko. Skraldemænd
får ordre til at køre alt fra blandt andet midtbyen uden om nyt
anlæg:
Du sorterer. Kommunen blander sammen.
Verdens største sorteringsanlæg til
husholdnings-affald ender med at blive verdens største fiasko, hvis
der ikke snart sker afgørende forbedringer.
Indtil videre har borgerne i Århus fået
skylden for, at højteknologien i Lisbjerg må melde pas. Vi er
ikke gode nok til de nye påbud om grønne og sorte poser og husk
nu knuden, hvis der ryger en Netto-pose med i spanden.
Avisen kan i dag afsløre, at kommunens
affaldskontor har beordret over en tredjedel af affaldet kørt direkte
til forbrænding i den store ovn i Lisbjerg. Det gælder blandt
andet samtlige distrikter i midtbyen.
Uanset hvor godt borgerne har sorteret og bundet knuder,
skal skraldemændene ganske enkelt lukke øjnene for det fine
sorterings-anlæg, når de ankommer til Lisbjerg. I stedet skal de
køre hen til nabobygningen og tippe hele læsset ned i siloen til
forbrændingen.
Miljøteam Århus bekræfter, at det i den
forløbne uge drejede sig om 10-12 ud af 29-30 vogne.
Andre kilder hævder, at tallet er større, og
at sorterings-maskinen slet ikke kan modtage hele kommunens skrald. Det er
underdimensioneret. Da man en dag i sommer prøvede at lade alle
skraldevogne køre til det, gik det helt galt.
Overingeniør Bjarne Munk Jensen, der er leder af
kommunens affaldskontor, fastholder dog, at systemet kun har midlertidige
problemer. Det er stadig hensigten, at alle skralde-distrikter skal
køre til sortering.
Spørgsmålet er så, om deres indhold
overhovedet kan sorteres.
Da avisen beså anlægget en onsdag formiddag,
var der langt mellem de grønne poser. Masser af affald var ikke pakket
ind, og andet var i kasser eller sække, der er for store til at
fortsætte på de nyinstallerede transportbånd.
Et læs var helt håbløst. Så da
det var tippet af, kom en maskine med en stor grab, samlede det hele op igen
og kørte det væk. Det gik også direkte til
forbrænding."
Den 30. september 2001 bragte netavisen endnu en artikel
med overskriften "Ring og få hentet din paraply med
lastbil", hvori det blandt andet hed:
-----
"Sæt den gamle symaskine ved fortovskanten
på en bestemt ugedag, og den bliver hentet.
Den erfaring lærte Århus ikke af, inden der
også blev en Århus-model. Blandt andet derfor er skraldespandene
i Århus fyldte med alt muligt, der river de spinkle poser (tyndere end
i Vejle) i stykker, når det hele bliver presset sammen i
skraldebilen."
-----
I en artikel bragt den 2. oktober 2001 med overskriften
"89 kroner per gang for at få spanden tømt"
hed det blandt andet:
-----
"Den investering afdrages naturligvis over nogle
år, men allerede nu lyder prisen for at få tømt sin
skraldespand på følgende beløb: 87 kroner.
Pr. gang!
Byrådets budgetforlig for 2002 indebærer, at
prisen næste år stiger til 89 kroner.
Som figuren viser, overstiger prisen langt de byer, som
Århus normalt kan sammenlignes med: Odense, Aalborg, Randers og
Esbjerg.
Og så hører det endda med, at servicen i
Århus er ringere.
I tre ud af fem byer kommer skraldemanden hver uge og
henter en beholder på 110-120 liter.
Kun i Århus og Odense må skraldet stå og
simre i to uger og det endda i beholdere, der ikke er dobbelt så store,
men på kun 190 liter."
-----
Artiklen i netavisen var modsat artiklen i den trykte
udgave af avisen ikke ledsaget af en faktaboks vedrørende prisen for
renovation i fem større byer, heriblandt Århus.
I en anden artikel med overskriften "Fiasko koster
borgerne dyrt" bragt i netavisen den 2. oktober 2001 hed det blandt
andet:
-----
"Alene for i år skal nogen og der er
sådan set kun skatteyderne og de affaldsproducerende borgere at pege
på ryste op med en merudgift på 17,8 millioner
kroner."
-----
"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til
reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til
et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang.
Det sidste udløser i øvrigt en årlig
udgift. Kommunen går på leasing-markedet og skal hvert år
betale 650.000 kroner til det nye ekstraapparat.
Betales senere
De store tal i årets fejl-kalkulation ser
sådan ud:
- Merudgift til det optiske sorteringsanlæg: 2,8
mio. kr.
- Merudgift til biogasanlægget: 7,9 mio. kr.
- Mindreindtægt fra biogasanlægget: 5,5 mio.
kr.
Udgiften fordeles over nogle år. Især
biogasanlæggets budget må holde for i både 2002 og 2003,
fremgår det af magistratens anbefaling."
I en artikel bragt den 4. oktober 2001 med overskriften
"Affaldet stinker mere end det behøver" hed det:
"Tag hele Århus Kommunes dagsrenovation.
Bred den godt ud, så det hele ligger i ét
lag.
Og rør så godt rundt i det.
Nu har du forklaringen på, at en kvalm stank har
lagt sig over Lisbjerg, og at et splinternyt sorterings-anlæg truer med
at reducere antallet af campingpladser i Århus Kommune fra tre til
to.
Men sådan havde det slet ikke behøvet at
være. Avisen kan i dag afsløre, at embedsmændene med
åbne øjne fravalgte en snild løsning, der har været
kendt i årevis.
Metoden findes endda i fuld skala på
forbrændingsanlægget lige ved siden af. I al sin enkelthed
går den ud på, at den dårlige luft fra affaldsdyngerne
bliver suget ind gennem ilden, brugt som forbrændingsluft og sendt
højt til vejrs igennem den store skorsten, der står som vartegn
over Lisbjerg.
Så lugter der i hvert fald ikke af rådne
grøntsager og babybleer mere.
Men det gør det nye anlæg, hvor kommunens
folk nu kæmper med at få 50-60 store filtre til at virke. De
koster 3000 kroner stykket og holder kun en måneds tid.
Affaldschef Bjarne Munk Jensen siger, at man nu
skifter filtertype.
Udsugningen gennem forbrændingen dur ikke, for
så megen luft skal ilden ikke have. Så bliver temperaturen for
høj, siger han.
Men andre kilder siger til avisen, at det slet ikke er den
egentlige forklaring:
"Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr.
løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede
på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den
store jagt ind på besparelser.
Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er
nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet)
kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive
færdig til fyraften.
Og den effektive løsning med udsugning, som
oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget
skulle i gang.
Derfor stinker affaldet mere end nødvendigt, derfor
må gæsterne flygte fra campingpladsen, og det bliver næppe
bedre, siger disse kilder.
Århus Nord Camping forbereder retssag mod
Århus Kommune."
Ved brev af 16. oktober 2001 anmodede klager netavisen om
genmæle på en række punkter.
Den 19. oktober 2001 bragte netavisen følgende:
"Genmæle
I forbindelse med serien for nylig om renovation i
Århus har Århus Kommune bedt om dette genmæle:
Den 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en
forsideartikel med overskriften "Affaldet stinker mere end det
behøver", hvor der i selve artiklen står: "Da
budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for
embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte
byrådet at mukke.
Så gik den store jagt ind på besparelser.
Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at
køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald
uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og
den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i
projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i
gang".
Disse oplysninger er urigtige.
Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har
ikke berørt sorteringsanlæggets kapacitet, og valget af det
system, der skal fjerne luft fra kommunens sorteringsanlæg, skete
på grundlag af tekniske hensyn, ikke på grund af
økonomiske.
Den løsning, netavisen omtaler, ville ifølge
entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den
løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. "
Klageren har indledningsvis anført, at artiklerne
indeholder en række urigtige og direkte vildledende oplysninger, der
for fleres vedkommende er skadelige for kommunens bestræbelser på
at opnå en så stor genanvendelse af affald som muligt og dermed
en så effektiv miljøindsats som muligt, fordi de kan motivere
borgerne i Århus til at undlade affaldssorteringen. Klager har samtidig
afvist, at klagen har til formål at bremse kritisk journalistik. Det er
i øvrigt ikke en relevant distinktion, når netavisen
anfører, at der er tale om konkluderende og ikke kommenterende
journalistik, idet det afgørende er, om det er gjort klart, hvad der
er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Klageren har vedrørende artiklen bragt den 29.
september 2001 anført, at oplysningen om, at " borgerne gider
ikke affaldssorteringen " er ukorrekt. Affaldet fra 20 ud af 28
distrikter, der leverer ca. 2/3 af affaldet i kommunen, er ifølge
offentligt tilgængelige statistikker så tilfredsstillende
sorteret, at det umiddelbart kan fordeles i kommunens sorteringsanlæg.
Ligeledes er oplysningen om, at sorteringsanlægget "...virker
så dårligt, at der højst kommer 4000 tons
"grønt" ud af skraldebilernes miskmask "
urigtig, idet sorteringsmaskinen fungerer efter hensigten, men kan
på grund af mangelfuld sortering i 8 af de 28 distrikter, der leverer
ca. 1/3 af affaldet, ikke sortere denne affaldsmængde.
Klageren har i samme forbindelse anført, at
journalisten forud for artiklens tilblivelse mødtes med den ansvarlige
kommunale chef og derfor har haft rig lejlighed til at skaffe sig oplysninger
fra kompetent hold. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at
netavisen ved enten at undlade at efterprøve oplysninger eller ved
ligefrem bevidst at viderebringe urigtige oplysninger har handlet i strid med
god presseskik.
Klageren har yderligere anført, at der ikke i
artiklen er gengivet svar på artiklens hovedpåstand om borgernes
påståede boykot, hvilket tillige er i strid med god presseskik.
Endelig har klageren anført, at den
pågældende artikel i strid med god presseskik har et stærkt
kommenterende præg, idet der anvendes udtryk som "Et er teori. Et
andet er praksis" og "På en skala fra "succes" til
"fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken
mest fiasko".
For så vidt angår artiklen bragt den 30.
september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte
i den store ovn" har klager anført, at overskriften sammen
med udsagnet i artiklens indledning "Du sorterer. Kommunen blander
sammen" er vildledende, fordi læsere uden nærmere indsigt i
affaldsordningen, efterlades med det indtryk, at der er tale om en generel
praksis, hvilket understreges af artiklens stærkt kommenterende form.
Kommunen har ikke på noget tidspunkt blandet indholdet af
renovationsvogne med sorteret affald med indholdet af renovationsvogne med
usorteret affald. De 2/3 af alle affaldslæs, der er sorteret korrekt,
viderebehandles i sorteringsanlægget og blandes derfor ikke med
mangelfuldt sorteret affald.
Klageren har videre anført, at oplysningen om, at
sorteringsanlægget er underdimensioneret, ligeledes er urigtig.
Anlægget er i overensstemmelse med byrådets beslutning
dimensioneret til at kunne klare sortering af 80.000 tons tilfredsstillende
sorteret affald. Den årlige affaldsmængde i kommunen er
anslået til 66.000 tons.
Klageren har yderligere anført, at udsagnet fra den
ansvarlige chef for anlægget, hvor han " [dog] fastholder, at
systemet kun har midlertidige problemer, og at det stadig er hensigten, at
alle skraldedistrikter skal køres til sortering", ikke opfylder
kravet til efterprøvelse i særlig grad af skadelige oplysninger,
herunder navnlig oplysningen om at anlægget er underdimensioneret. Der
ses endvidere ikke at være sammenhæng mellem angreb og svar, idet
artiklens forfatter har valgt at bringe et citat, der ikke forholder sig til
det angreb, som artiklen indeholder.
Klageren har vedrørende artiklen med overskriften
"Få afhentet paraplyen med lastbil" bragt den 30. september
2001 gjort gældende, at oplysningen om, at de affaldsposer, der er
fordelt til Århus´ borgere, skulle have en anden tykkelse end de
affaldsposer, der anvendes i Vejle, er urigtig, idet Århus Kommune
benytter poser af nøjagtig samme plasttykkelse som i Vejle. Den
pågældende oplysning kunne uden vanskelighed afprøves, og
det udgør efter klagers opfattelse et brud på god presseskik, at
en sådan efterprøvelse ikke fandt sted. Sammenholdt med de
øvrige påklagede, urigtige eller vildledende påstande,
tegner det billedet af en kampagne, hvor alle kneb bruges for at
latterliggøre de politisk og administrative ansvarlige. I
øvrigt udgør en sletning i arkivteksten i forhold til det
oprindeligt offentliggjort indhold hverken en berigtigelse eller et
genmæle.
Klageren har med hensyn til artiklen med overskriften
"89 kroner per gang for at få spanden tømt" bragt den
2. oktober 2001 anført, at prisoplysningerne i artiklen er forkerte,
idet prisen ifølge indstilling om renovationsgebyrer for 2001 for
afhentning af affald hver 14. dag er godt 30 kr. pr. gang, hvortil kommer
behandling af affaldet på affaldscentret og statsafgift på
tilsammen 15 kr. Udgifter til storskraldsordningen, genbrugsstationer etc. er
uafhængige af tømning af affaldsspande og kan som sådan
ikke indregnes i tømningsprisen. Klager har særligt
anført, at det udgør en skærpende omstændighed, at
artiklen i netavisen i modsætning til artiklen i den trykte udgave af
avisen ikke indeholder en forklarende faktaboks.
Klageren har i forhold til artiklen "Fiasko koster
borgerne dyrt" bragt samme dag særligt fremhævet udsagnet:
"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af
biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr,
der kan rense det grønne affald en sidste gang. Det sidste
udløser i øvrigt en årlig udgift". Klager har
anført, at denne oplysning er stærkt vildledende, idet udgiften
på 800.000 kr. skal korrekt være 650.000 kr. ifølge
det offentliggjorte bevillingsmateriale til byrådsmødet den 3.
oktober 2001 i modsætning til de øvrige poster ikke er en
nettoudgift. Dette fremgår af magistratens indstilling. Det
pågældende materiale til byrådsbehandlingen har uanset at
netavisen tidligere har forsvaret sig med, at man ikke havde kendskab til
dette været offentligt tilgængelig, og journalisten citerer i
øvrigt fra affaldskontorets indstilling i en faktaboks, der blev bragt
i tilknytning til artiklen i den trykte udgave af avisen. På den
baggrund finder klager, at journalisten i strid med god presseskik har
undladt at viderebringe denne nødvendige oplysning, uagtet at han
havde adgang til den.
Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2001 har klager
særligt fremhævet udsagnet: "Da budgettet på
oprindeligt 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene og
pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke.
Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev
skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en
tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om
sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den
effektive løsning med udsugning, som oprindeligt var med i projektet,
blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".
Klageren har anført, at disse oplysninger er
urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke
berørt sorteringsanlæggets kapacitet, hvilket også
fremgår af funktionskravene til anlægget samt tilbud på
anlægget. Valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens
sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn ikke
på grund af økonomiske. Den løsning, netavisen omtaler,
ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr.,
mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. Netavisen har
uden vanskelighed kunnet fremskaffe de korrekte oplysninger fra kommunen, og
ved at have undladt dette har netavisen handlet i strid med god
presseskik.
Endvidere er det klagers opfattelse, at man også i
denne artikel har valgt at citere den ansvarlige embedsmand for en udtalelse,
der ikke er et svar på artiklens angreb, hvilket også er i strid
med god presseskik.
Klageren har særligt i forhold til
spørgsmålet om genmæle anført, at klager havde
anmodet netavisen om at bringe et genmæle vedrørende 7
fejlagtige oplysninger i artikelserien, men at netavisen den 19. oktober 2001
alene har bragt et delvist genmæle, der berører et enkelt
forhold.
Netavisen har indledningsvis anført, at man har
handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at der ikke fra klagers
side er belæg for at påstå, at der er yderligere ting at
berigtige (ved genmæle) end der, hvor det allerede er sket. Efter
netavisens opfattelse har sagen ikke haft skadelig virkning for affalds- og
miljøarbejdet i kommunen. Der er blot set på det med kritiske
øjne, og netavisen finder det højest uheldigt, hvis kommunen
ønsker at bremse kritisk journalistik ved at rejse sager mod pressen.
Det er i øvrigt en af netavisens væsentligste roller at se
kritisk på det offentlige system på borgernes vegne, og det er
hvad netavisen har gjort. Hvis der er tale om et system, der fungerer
dårligt, skal det frem til offentligheden, som skal have lejlighed til
at vurdere, om det bør ændres eller standses. Der er tale om en
meget grundig research, hvor journalisten i flere perioder har opholdt sig
på stedet, hvor skraldet afleveres og behandles. På grundlag af
sine mange oplysninger og iagttagelser har journalisten draget nogle
konklusioner, og det skal ses i forhold til kommunens påstand om, at
det er kommentarer. Det er konkluderende journalistik, ikke kommenterende.
Det fremgår i øvrigt tydeligt af artiklerne, hvad der er
faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Vedrørende den del af klagen, der omhandler
artiklen bragt den 29. september 2001, har netavisen anført, at
klagepunktet synes at basere sig på den påstand, at borgerne i 20
ud af 28 skraldedistrikter sorterer så tilfredsstillende, at affaldet
umiddelbart kan passere anlægget, hvilket imidlertid er irrelevant,
idet artiklen handler om, hvad der kommer ud af den totale anstrengelse,
nemlig mindre end en fjerdedel af den mængde bio-affald, som var
forudsat. Det begrunder ordene i indledningen "Ét er teori. Et
andet praksis". Det forholder sig næppe sådan, at borgerne i
et skraldedistrikt sorterer 100% perfekt, mens de i naboområdet
undlader sortering 100%.
Det er desuden netavisens opfattelse, at klager benytter
sig af "citatfusk", idet udsagnet "maskinen virker så
dårligt, at der højst kommer 4000 tons grønt miskmask
" er taget ud af sammenhængen. Artiklen skelner ikke imellem,
hvilken del af fiaskoen der kan tilskrives borgernes manglende lyst til at
sortere, og hvilken der skyldes maskinens manglende kapacitet til at sortere
det produkt, den rent faktisk får tilført. At man i den
pågældende artikel skulle sammenblande kommentar og reportage er
ikke korrekt. En indledning som "Ét er teori. Et andet er
praksis" er ikke kommentar, men sammenfatning af forhold, som siden
beskrives nærmere.
For så vidt angår klagen over artiklen bragt
den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes
direkte i den store ovn" har netavisen anført, at denne del af
klagen tilsyneladende baserer sig på en påstand om, at 2/3 af
alle affaldslæs er sorteret korrekt. Både avisens billeder og
journalistens iagttagelser modbeviser helt indlysende denne påstand.
Det samme gør kommunens egne tal, idet det af disse fremgår, at
andelen af faktisk frasorteret "grønt" affald udgør
mindre end 25% af det forudsatte og en endnu mindre andel af det teoretisk
mulige. Kommunen forsøger også her at fordreje virkeligheden i
retning af, at visse læs er perfekte, mens andre er helt umulige.
Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Den enkelte borger kan ikke
have nogen anelse om, hvorvidt hans sorterede affald fra køkkenet
lander i sorteringsanlægget eller direkte i forbrændingen.
Udsagnet i indledningen er derfor ikke en kommentar, men en sammenfatning af
de på daværende tidspunkt faktiske forhold, nemlig at en stor del
af affaldet køres direkte til forbrænding uanset at en del
borgere har haft ulejlighed med at sortere en del af disse læs.
Artiklens indhold er således fuldstændig korrekt.
Netavisen har videre anført, at citatet om, at
sorteringsmaskinen er underdimensioneret, som klager særligt har
fremdraget, er taget ud af en sammenhæng, idet det i artiklen
fremgår, at det er kilder, der hævder, at det forholder sig
sådan. Påstanden kan blandt andet findes i et notat udarbejdet af
kommunens affaldsentreprenør. Klager har ifølge netavisen
modtaget det pågældende notat i kopi, men har aftalt med
entreprenøren, at det ikke må udleveres til netavisen. Man har
dog forsøgt at få det udleveret i medfør af
offentlighedsloven.
Det er endvidere netavisens opfattelse, at der i artiklen
bringes et relevant og dækkende svar fra kommunens overingeniør
Bjarne Munk Jensen.
Netavisen har i forhold til artiklen den 30. september
2001 med overskriften "Ring og få hentet din paraply med
lastbil" anført, at man har fjernet den fejlagtige oplysning om
plastikposernes tykkelse. Samtidig er oplysningen rettet i den trykte udgave
af avisen en rettelse, der fyldte mere i avisen end fejlen, der alene
bestod af fire ord i en parentes.
Hvad angår den del af klagen, der vedrører
sammenligningen af renovationsgebyrerne i en række byer i netavisen den
2. oktober 2001, har netavisen bemærket, at eftersom alle de byer, der
sammenlignes med, også inkluderer genbrugspladser, papircontainere og
lignende i deres service er der ikke noget at komme efter. Det er relevant at
foretage beregningen. Det præciseres også i artiklen
udtrykkeligt, at alle borgere skal betale det samme pr. skraldespand, hvad
enten de bidrager med grønt affald til det nye sorteringssystem, eller
de vælger at hjemmekompostere. Desuden lægges det af netavisen
til grund, at afregningen af de generelle ydelser også fra klagers side
opgøres som en betaling pr. skraldespand. Netavisen har i samme
forbindelse bemærket, at klager ved rådmand Poul B. Skou i en
artikel bragt i den trykte udgave af avisen den 5. oktober 2001 er citeret
udførligt for sine indvendinger mod netavisens beregninger, selvom
netavisen på ingen måde deler klagers synspunkter.
Netavisen har i forhold til klagen over artiklen bragt den
2. oktober 2001 under overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt"
anført, at de 0,8 mio. kr. er en éngangsudgift til den
såkaldte Dewaster, og at 0,65 mio. kr. er en årlig driftsudgift
til leasing. Affaldschefen har over for netavisen oplyst, at man opnår
en mindre kørsel mellem sorterings- og biogasanlæg ved den
foretagne investering henholdsvis leasing. Netavisen betvivler imidlertid, at
anlægget kan spare udgifter for et tilsvarende beløb som
leasingprisen ved mindre kørsel af nogle små restfraktioner i
det grønne affald, når den samlede mængde af grønt
affald kun udgør ca. 500 tons pr. måned svarende til 20-30
billæs, der skal køres nogle få kilometer. Beregningen i
den citerede indstilling til byrådet skønnes derfor at
være behæftet med ret stor usikkerhed/utroværdighed, men da
det drejer sig om en mindre detalje i det store regnestykke, har man fra
netavisens side ikke ønsket at bruge plads på alle
mellemregninger og har derfor valgt kort at angive de to hovedtal.
Netavisen har i relation til artiklen den 4. oktober 2001
oplyst, at man af bevismæssige grunde kan blive nødt til at
anerkende, at den effektive løsning på lugtproblemet, som blev
omtalt i artiklen, ikke blev sparet væk, sådan som netavisen
skrev. Den billigere løsning blev derimod fravalgt, hvilket dog ikke
gør den store forskel og snarere gør dispositionen så
meget desto mere uforståelig. Som netavisen har fortalt har klager
dermed påført omgivelserne omkring det omdiskuterede anlæg
en lugtgene, som både indebærer store gener i lokalområdet
og en betydelig overskridelse af anlæggets miljøtilladelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,
Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et
led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i
almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i
forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består
et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde.
Tilsvarende må offentlige myndigheder i højere grad end andre
tåle at være genstand for pressens kritiske
bedømmelse.
For så vidt angår udsagnet i artiklen den 29.
september 2001 om, at " borgerne ikke gider affaldssorteringen "
bemærker nævnet, at klager selv har oplyst, at 8 ud af 28
distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sorterer affaldet så
tilfredsstillende, at det vil kunne indgå i affaldssorteringen.
Endvidere fremgår det, at der genereredes langt mindre bioaffald end
beregnet. På den baggrund finder nævnet, at det
pågældende udsagn, der er udtryk for netavisens vurdering, ligger
inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Nævnet
finder derfor ikke, at netavisen har handlet i strid med god presseskik, og
klager har heller ikke krav på genmæle.
For så vidt angår udsagnet om, at
sorteringsmaskinen fungerer dårligt, finder nævnet ikke at kunne
afgøre, hvorvidt den ringe mængde grønt affald skyldes
borgernes utilstrækkelige sortering eller maskinens
sorteringskapacitet. På den baggrund finder nævnet ikke at kunne
kritisere, at netavisen hvis journalist efter det oplyste har iagttaget
maskinen i brug har vurderet, at maskinen ikke fungerer efter hensigten.
Nævnet finder heller ikke grundlag for genmæle på dette
punkt.
Nævnet finder ikke, at netavisen har handlet i strid
med god presseskik ved de nævnte udsagn.
For så vidt angår udsagnene i artiklen den 30.
september 2001 om, at sorteret affald hældes i den store ovn, og om at
kommunen blander sorteret affald sammen, bemærker nævnet, at det
efter det oplyste forholder sig således, at ca. 2/3 af
affaldslæssene viderebehandles i affaldsanlægget, hvorimod den
sidste 1/3 køres direkte til forbrændingen, fordi de
pågældende affaldslæs generelt set er for dårligt
sorteret. Disse oplysninger er gengivet i den indklagede artikel, hvor det
tillige er anført, at oplysningerne stammer fra kommunens
affaldskontor. Da det må antages, at der i de affaldslæs, der
køres direkte til forbrænding, er affald fra husholdninger, der
sorterer efter kommunens anvisninger, finder nævnet ikke, at netavisens
udsagn i den pågældende artikel er af en sådan karakter, at
god presseskik derved er tilsidesat. Nævnet finder ej heller på
dette punkt grundlag for genmæle.
Nævnet finder heller ikke anledning til at
kritisere, at netavisen har gengivet det synspunkt, at
sorteringsanlægget er utilstrækkeligt, idet det af
sammenhængen fremgår, at der er tale om et synspunkt, der stammer
fra nogle af netavisens kilder. Nævnet finder i øvrigt, at det
bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør udgør et
tilstrækkeligt svar i forhold til det af netavisen anførte.
Udsagnet i den anden artikel bragt samme dag om, at de til
borgerne uddelte plastikskraldeposer i Århus skulle være af en
tyndere kvalitet end i Vejle, er utvivlsomt ukorrekt. Nævnet er enig
med klager i, at en sletning i arkivteksten ikke udgør et
genmæle i medieansvarslovens forstand, men da oplysningen om
posetykkelsen efter nævnets opfattelse ikke er egnet til at
påføre klageren nogen skade af betydning, finder nævnet
ikke, at klager har krav på genmæle vedrørende
oplysningen. Henset til oplysningens karakter samt til, at klager foruden
sletningen af oplysningen i netavisens arkivtekst har fået lejlighed
til at korrigere oplysningen i den trykte udgave af avisen den 5. oktober
2001, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen
på dette punkt.
For så vidt angår klagen over artiklen bragt
den 2. oktober 2001 finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik
af, at netavisen ved angivelse af prisen for tømning af skraldespande
har valgt at medtage udgifter til andet end den blotte afhentning af affald.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at rådmand Poul B.
Skou i en artikel i den trykte udgave af avisen bragt den 5. oktober 2001
blandt andet er citeret for, at det efter hans opfattelse savner nogen mening
at opgøre beløbet for tømning af skraldespande
sådan, som netavisen har gjort det. Nævnet finder ikke grundlag
for genmæle heller på dette punkt.
Nævnet finder i forhold til artiklen med
overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober
2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 kr.
til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift
på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at
denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for
biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af
Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre
udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har
netavisen handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik. Nævnet finder dog ikke grundlag for genmæle, idet det
udfra sagens oplysninger må lægges til grund, at der rent faktisk
vil være en årlig udgift på 650.000 i forbindelse med
erhvervelsen af Dewaster-anlægget.
For så vidt angår artiklen den 4. oktober 2002
finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt
indskrænkninger i bygningsstørrelserne har berørt
sorteringsanlæggets kapacitet. Nævnet finder imidlertid, at
netavisen har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig,
at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning
til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var
korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik. Da
netavisen den 19. oktober 2001 har bragt klagers genmæle
vedrørende dette punkt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt
grundlag for at udtale kritik af den manglende berigtigelse vedrørende
disse oplysninger. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere det af
netavisen bragte citat fra kommunens ansvarlige ingeniør.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at netavisen har
handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på
genmæle.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Århus Stiftstidendes Netavis at offentliggøre
følgende:
"Kendelse fra
Pressenævnet
I perioden den 29. september - 4. oktober 2001 bragte
Århus Stiftstidendes Netavis en artikelserie om affaldsorteringen i
Århus Kommune. Århus Kommune, Magistratens 5. Afd., har klaget
til Pressenævnet, idet man finder, at der i forbindelse med adskillige
af de bragte udsagn foreligger tilsidesættelse af god presseskik.
Efter Pressenævnets opfattelse er artikelseriens
udsagn i det store og hele ikke udtryk for, at god presseskik er tilsidesat,
men på et par enkelte punkter finder nævnet dog grundlag for at
kritisere netavisen:
Pressenævnet finder i forhold til artiklen med
overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober
2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 til et
Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr.
650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift
ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for
biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af
Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre
udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har
netavisen handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
Med hensyn til artiklen bragt den 4. oktober 2001 finder
nævnet, at netavisen har handlet i strid med god presseskik ved ikke at
have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv
løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare
penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin
kritik.
København den 20. marts 2002
Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou
og Kirsten Dyregaard."
Kendelse afsagt den 20. marts 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 109/2001 Retsinformation · 10. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00131 Retsinformation · 11. november 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00130 Retsinformation · 9. november 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0578 Retsinformation · 13. marts 2021
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00133 Retsinformation · 9. november 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2000 Retsinformation · 1. juni 2001