Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 109/2001

KEN nr 9094 af 20/03/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet10. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

109/2001

Århus Kommune, Magistratens 5. afd., har klaget til

Pressenævnet over en artikelserie bragt i Århus Stiftstidende i

perioden 29. september 2001 - 4. oktober 2001, idet man mener, at god

presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist

at bringe yderligere genmæle.

I en artikel bragt den 29. september 2001 med overskriften

"Borgerne boykotter affaldssortering" fremgik

følgende:

"Besvær: Dårlige resultater af meget dyrt

maskineri.

Ét er teori. Et andet praksis.

For næsten et halvt år siden modtog hver

eneste husstand i hele Århus Kommune en sending plasticposer og

affaldsstativer, som de ikke havde bestilt, men dog kommer til at betale

for.

Samtidig tændte kommunen for verdens største

og dyreste sorteringsanlæg til grønne og sorte poser. I teorien

skulle kommunen nu levere 17.000 tons finsorteret bioaffald klar til at

gå ind i et økologisk kredsløb som gødning

på markerne.

Men borgerne gider ikke affalds-sorteringen, og maskinen

virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons

"grønt" ud af skraldebilernes miskmask af papstykker,

øldåser og fladmaste poser i alle regnbuens farver. Sidste uges

resultat, det hidtil bedste, var på bare 14-18 tons pr. arbejdsdag.

På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner

samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko.

Nogle borgere hjemmekomposterer i forvejen, hvilket

Læs alt

også miljømæssigt er at foretrække.

Andre, især mange enlige, gider ikke besværet

med at have en lille sjat kartoffelskræller, pandefedt og fiskeben til

at stå og gære under køkkenvasken. Hele bolig-komplekser

har slet ikke sat stativerne op.

Mange er ligeglade. Rigtigt mange endda. Især i

midtbyen og områder med mange indvandrere ligner det regulær

boykot.

Og så er der naturligvis de borgere, der gør,

præcis som kommunen har befalet. Men deres grønne poser med

sirlige knuder drukner i en stinkende flod, hvor 100 liters

plastiksække, pap, skårede kaffekander og rådne

kødstykker omslutter dem.

Kommunen siger dog, at det går fremad dag for

dag.

Avisen indleder i dag en serie artikler om det, der skulle

have været en af de mest ambitiøse affaldssatsninger i den

vestlige verden.

Vi lægger rapporterne bag os, skruer ned for de

store ord fra skrivebordene og stikker næsen ud, hvor skraldet rent

faktisk befinder sig. Hvor der virkelig er noget, der lugter."

Den 30. september 2001 bragte bladet en artikel med

overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store

ovn", hvori det hed:

"Fiasko: Skraldemænd får ordre til at

køre alt fra blandt andet midtbyen uden om nyt anlæg.

Du sorterer. Kommunen blander sammen.

Verdens største sorteringsanlæg til

husholdnings-affald ender med at blive verdens største fiasko, hvis

der ikke snart sker afgørende forbedringer.

Indtil videre har borgerne i Århus fået

skylden for, at højteknologien i Lisbjerg må melde pas. Vi er

ikke gode nok til de nye påbud om grønne og sorte poser og husk

nu knuden, hvis der ryger en Netto-pose med i spanden.

Avisen kan i dag afsløre, at kommunens

affaldskontor har beordret over en tredjedel af affaldet kørt direkte

til forbrænding i den store ovn i Lisbjerg. Det gælder blandt

andet samtlige distrikter i midtbyen.

Uanset hvor godt borgerne har sorteret og bundet knuder,

skal skraldemændene ganske enkelt lukke øjnene for det fine

sorterings-anlæg, når de ankommer til Lisbjerg. I stedet skal de

køre hen til nabobygningen og tippe hele læsset ned i siloen til

forbrændingen.

Miljøteam Århus bekræfter, at det i den

forløbne uge drejede sig om 10-12 ud af 29-30 vogne.

Andre kilder hævder, at tallet er større, og

at sorterings-maskinen slet ikke kan modtage hele kommunens skrald.

Det er underdimensioneret. Da man en dag i sommer prøvede at lade alle

skraldevogne køre til det, gik det helt galt.

Overingeniør Bjarne Munk Jensen, der er leder af

kommunens affaldskontor, fastholder dog, at systemet kun har midlertidige

problemer. Det er stadig hensigten, at alle skralde-distrikter skal

køre til sortering.

Spørgsmålet er så, om deres indhold

overhovedet kan sorteres.

Da avisen beså anlægget en onsdag formiddag,

var der langt mellem de grønne poser. Masser af affald var ikke pakket

ind, og andet var i kasser eller sække, der er for store til at

fortsætte på de nyinstallerede transportbånd.

Et læs var helt håbløst. Så da

det var tippet af, kom en maskine med en stor grab, samlede det hele op igen

og kørte det væk. Det gik også direkte til

forbrænding."

Den 30. september 2001 bragte bladet endnu en artikel med

overskriften "Få hentet paraplyen med lastbil", hvori

det blandt andet hed:

-----

"Sæt den gamle symaskine ved fortovskanten

på en bestemt ugedag, og den bliver hentet.

Den erfaring lærte Århus ikke af, inden der

også blev en Århus-model. Blandt andet derfor er skraldespandene

i Århus fyldte med alt muligt, der river de spinkle poser (tyndere end

i Vejle) i stykker, når det hele bliver presset sammen i

skraldebilen."

-----

I en artikel bragt den 2. oktober 2001 med overskriften

"89 kroner per gang for at få spanden tømt"

hed det blandt andet:

-----

"Den investering afdrages naturligvis over nogle

år, men allerede nu lyder prisen for at få tømt sin

skraldespand på følgende beløb: 87 kroner.

Pr. gang!

Byrådets budgetforlig for 2002 indebærer, at

prisen næste år stiger til 89 kroner.

Som figuren viser, overstiger prisen langt de byer, som

Århus normalt kan sammenlignes med: Odense, Aalborg, Randers og

Esbjerg.

Og så hører det endda med, at servicen i

Århus er ringere.

I tre ud af fem byer kommer skraldemanden hver uge og

henter en beholder på 110-120 liter.

Kun i Århus og Odense må skraldet stå og

simre i to uger og det endda i beholdere, der ikke er dobbelt så store,

men på kun 190 liter."

-----

I artiklen var indsat en faktaboks med overskriften

"Tømning af skraldespande" vedrørende prisen for

renovation i fem større byer, heriblandt Århus.

Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften

"Tvivlsomt om affaldspris holder", hvortil der var knyttet

en faktaboks med overskriften "Det går pengene til". Denne

indeholdt en opstilling for 2001 og 2002 over priserne pr. husstand/år

ved tømning af en 190 liters beholder hver 14. dag.

I endnu en artikel bragt samme dag med overskriften

"Fiasko koster borgerne dyrt" hed det blandt andet:

-----

"Alene for i år skal nogen og der er

sådan set kun skatteyderne og de affaldsproducerende borgere at pege

på ryste op med en merudgift på 17,8 millioner

kroner."

-----

"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til

reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til

et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang.

Det sidste udløser i øvrigt en årlig

udgift. Kommunen går på leasing-markedet og skal hvert år

betale 650.000 kroner til det nye ekstraapparat.

Betales senere

De store tal i årets fejl-kalkulation ser

sådan ud:

- Merudgift til det optiske sorteringsanlæg: 2,8

mio. kr.

- Merudgift til biogasanlægget: 7,9 mio. kr.

- Mindreindtægt fra biogasanlægget: 5,5 mio.

kr.

Udgiften fordeles over nogle år. Især

biogasanlæggets budget må holde for i både 2002 og 2003,

fremgår det af magistratens anbefaling."

I en artikel bragt den 4. oktober 2001 med overskriften

"Affaldet stinker mere end det behøver" hed det i en

underrubrik: "BIO-DUNST: snild og effektiv løsning blev sparet

væk".

I artiklen hed det:

"Tag hele Århus Kommunes dagsrenovation.

Bred den godt ud, så det hele ligger i ét

lag.

Og rør så godt rundt i det.

Nu har du forklaringen på, at en kvalm stank har

lagt sig over Lisbjerg, og at et splinternyt sorterings-anlæg truer med

at reducere antallet af campingpladser i Århus Kommune fra tre til

to.

Men sådan havde det slet ikke behøvet at

være. Avisen kan i dag afsløre, at embedsmændene med

åbne øjne fravalgte en snild løsning, der har været

kendt i årevis.

Metoden findes endda i fuld skala på

forbrændingsanlægget lige ved siden af. I al sin enkelthed

går den ud på, at den dårlige luft fra affaldsdyngerne

bliver suget ind gennem ilden, brugt som forbrændingsluft og sendt

højt til vejrs igennem den store skorsten, der står som vartegn

over Lisbjerg.

Så lugter der i hvert fald ikke af rådne

grøntsager og babybleer mere.

Men det gør det nye anlæg, hvor kommunens

folk nu kæmper med at få 50-60 store filtre til at virke. De

koster 3000 kroner stykket og holder kun en måneds tid.

Affaldschef Bjarne Munk Jensen siger, at man nu

skifter filtertype.

Udsugningen gennem forbrændingen dur ikke, for

så megen luft skal ilden ikke have. Så bliver temperaturen for

høj, siger han.

Men andre kilder siger til avisen, at det slet ikke er den

egentlige forklaring:

"Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr.

løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede

på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den

store jagt ind på besparelser.

Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er

nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet)

kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive

færdig til fyraften.

Og den effektive løsning med udsugning, som

oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget

skulle i gang.

Derfor stinker affaldet mere end nødvendigt, derfor

må gæsterne flygte fra campingpladsen, og det bliver næppe

bedre, siger disse kilder.

Århus Nord Camping forbereder retssag mod

Århus Kommune."

Ved brev af 16. oktober 2001 anmodede klager bladet om

genmæle på en række punkter.

Den 19. oktober 2001 bragte bladet følgende:

"Genmæle

Teknik var årsag til ændringer.

Århus: I forbindelse med serien for nylig om

renovation i Århus har Århus Kommune bedt om dette

genmæle:

Den 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en

forsideartikel med overskriften "Affaldet stinker mere end det

behøver", hvor der i selve artiklen står: "Da

budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for

embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte

byrådet at mukke.

Så gik den store jagt ind på besparelser.

Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at

køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald

uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og

den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i

projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i

gang".

Disse oplysninger er urigtige. Indskrænkninger i

bygningsstørrelserne har ikke berørt sorteringsanlæggets

kapacitet, og valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens

sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn, ikke

på grund af økonomiske.

Den løsning, bladet omtaler, ville ifølge

entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den

løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. "

Klageren har indledningsvis anført, at artiklerne

indeholder en række urigtige og direkte vildledende oplysninger, der

for fleres vedkommende er skadelige for kommunens bestræbelser på

at opnå en så stor genanvendelse af affald som muligt og dermed

en så effektiv miljøindsats som muligt, fordi de kan motivere

borgerne i Århus til at undlade affaldssorteringen. Klager har samtidig

afvist, at klagen har til formål at bremse kritisk journalistik. Det er

i øvrigt ikke en relevant distinktion, når bladet

anfører, at der er tale om konkluderende og ikke kommenterende

journalistik, idet det afgørende er, om det er gjort klart, hvad der

er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Klageren har vedrørende artiklen bragt den 29.

september 2001 anført, at oplysningen om, at " borgerne gider

ikke affaldssorteringen " er ukorrekt. Affaldet fra 20 ud af 28

distrikter, der leverer ca. 2/3 af affaldet i kommunen, er ifølge

offentligt tilgængelige statistikker så tilfredsstillende

sorteret, at det umiddelbart kan fordeles i kommunens sorteringsanlæg.

Ligeledes er oplysningen om, at sorteringsanlægget "...virker

så dårligt, at der højst kommer 4000 tons

"grønt" ud af skraldebilernes miskmask "

urigtig, idet sorteringsmaskinen fungerer efter hensigten, men kan

på grund af mangelfuld sortering i 8 af de 28 distrikter, der leverer

ca. 1/3 af affaldet, ikke sortere denne affaldsmængde.

Klageren har i samme forbindelse anført, at bladets

journalist forud for artiklens tilblivelse mødtes med den ansvarlige

kommunale chef og derfor har haft rig lejlighed til at skaffe sig oplysninger

fra kompetent hold. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at

bladet ved enten at undlade at efterprøve oplysninger eller ved

ligefrem bevidst at viderebringe urigtige oplysninger har handlet i strid med

god presseskik.

Klageren har yderligere anført, at der ikke i

artiklen er gengivet svar på artiklens hovedpåstand om borgernes

påståede boykot, hvilket tillige er i strid med god presseskik.

Endelig har klageren anført, at den

pågældende artikel i strid med god presseskik har et stærkt

kommenterende præg, idet der anvendes udtryk som "Et er teori. Et

andet er praksis" og "På en skala fra "succes" til

"fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken

mest fiasko".

For så vidt angår artiklen bragt den 30.

september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte

i den store ovn" har klager anført, at overskriften sammen

med udsagnet i artiklens indledning "Du sorterer. Kommunen blander

sammen" er vildledende, fordi læsere uden nærmere indsigt i

affaldsordningen, efterlades med det indtryk, at der er tale om en generel

praksis, hvilket understreges af artiklens stærkt kommenterende form.

Kommunen har ikke på noget tidspunkt blandet indholdet af

renovationsvogne med sorteret affald med indholdet af renovationsvogne med

usorteret affald. De 2/3 af alle affaldslæs, der er sorteret korrekt,

viderebehandles i sorteringsanlægget og blandes derfor ikke med

mangelfuldt sorteret affald.

Klageren har videre anført, at oplysningen om, at

sorteringsanlægget er underdimensioneret, ligeledes er urigtig.

Anlægget er i overensstemmelse med byrådets beslutning

dimensioneret til at kunne klare sortering af 80.000 tons tilfredsstillende

sorteret affald. Den årlige affaldsmængde i kommunen er

anslået til 66.000 tons.

Klageren har yderligere anført, at udsagnet fra den

ansvarlige chef for anlægget, hvor han " [dog] fastholder, at

systemet kun har midlertidige problemer, og at det stadig er hensigten, at

alle skraldedistrikter skal køres til sortering", ikke opfylder

kravet til efterprøvelse i særlig grad af skadelige oplysninger,

herunder navnlig oplysningen om at anlægget er underdimensioneret. Der

ses endvidere ikke at være sammenhæng mellem angreb og svar, idet

artiklens forfatter har valgt at bringe et citat, der ikke forholder sig til

det angreb, som artiklen indeholder.

Klageren har vedrørende artiklen med overskriften

"Få afhentet paraplyen med lastbil" bragt den 30. september

2001 gjort gældende, at oplysningen om, at de affaldsposer, der er

fordelt til Århus´ borgere, skulle have en anden tykkelse end de

affaldsposer, der anvendes i Vejle, er urigtig, idet Århus Kommune

benytter poser af nøjagtig samme plasttykkelse som i Vejle. Den

pågældende oplysning kunne uden vanskelighed afprøves, og

det udgør efter klagers opfattelse et brud på god presseskik, at

en sådan efterprøvelse ikke fandt sted. Sammenholdt med de

øvrige påklagede, urigtige eller vildledende påstande,

tegner det billedet af en kampagne, hvor alle kneb bruges for at

latterliggøre de politisk og administrative ansvarlige.

Klageren har med hensyn til artiklen med overskriften

"89 kroner per gang for at få spanden tømt" bragt den

2. oktober 2001 anført, at prisoplysningerne i artiklen er forkerte,

idet prisen ifølge indstilling om renovationsgebyrer for 2001 for

afhentning af affald hver 14. dag er godt 30 kr. pr. gang, hvortil kommer

behandling af affaldet på affaldscentret og statsafgift på

tilsammen 15 kr. Udgifter til storskraldsordningen, genbrugsstationer etc. er

uafhængige af tømning af affaldsspande og kan som sådan

ikke indregnes i tømningsprisen. Dertil kommer, at faktaboksen, der

ledsager artiklen, er vildledende, idet det ikke af opstillingen

fremgår, at den årlige renovationsudgift nogle steder divideres

med 52 og andre steder med 26 afhængig af, hvor ofte der sker

tømning af affaldsspande. Sammenstillingen af tallene er derfor

stærkt vildledende. Endvidere giver den opstilling, som findes i en

anden artikel samme dag, ikke den læge læser mulighed for at

gennemskue, at journalisten overfører samtlige affaldsomkostninger til

tømningen, uanset at halvdelen ikke på nogen måde kan

siges at have relation til afhentningen af husholdningsaffald. Dette er endnu

et eksempel på, at journalisten enten har undladt at fremskaffe de

fornødne oplysninger eller har viderebragt urigtige oplysninger mod

bedre vidende.

Klageren har i forhold til artiklen "Fiasko koster

borgerne dyrt" bragt samme dag særligt fremhævet udsagnet:

"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af

biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr,

der kan rense det grønne affald en sidste gang. Det sidste

udløser i øvrigt en årlig udgift". Klager har

anført, at denne oplysning er stærkt vildledende, idet udgiften

på 800.000 kr. skal korrekt være 650.000 kr. ifølge

det offentliggjorte bevillingsmateriale til byrådsmødet den 3.

oktober 2001 i modsætning til de øvrige poster ikke er en

nettoudgift. Dette fremgår af magistratens indstilling. Det

pågældende materiale til byrådsbehandlingen har uanset at

bladet tidligere har forsvaret sig med, at man ikke havde kendskab til dette

været offentligt tilgængelig, og journalisten citerer i

øvrigt fra affaldskontorets indstilling i en faktaboks, der bringes i

tilknytning til artiklen. På den baggrund finder klager, at

journalisten i strid med god presseskik har undladt at viderebringe denne

nødvendige oplysning, uagtet at han havde adgang til den.

Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2001 har klager

særligt fremhævet udsagnet: "Da budgettet på

oprindeligt 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene og

pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke.

Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev

skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en

tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om

sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den

effektive løsning med udsugning, som oprindeligt var med i projektet,

blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".

Klageren har anført, at disse oplysninger er

urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke

berørt sorteringsanlæggets kapacitet, hvilket også

fremgår af funktionskravene til anlægget samt tilbud på

anlægget. Valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens

sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn ikke

på grund af økonomiske. Den løsning, bladet omtaler,

ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr.,

mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. Bladet har uden

vanskelighed kunnet fremskaffe de korrekte oplysninger fra kommunen, og ved

at have undladt dette har bladet handlet i strid med god presseskik.

Endvidere er det klagers opfattelse, at man også i

denne artikel har valgt at citere den ansvarlige embedsmand for en udtalelse,

der ikke er et svar på artiklens angreb, hvilket også er i strid

med god presseskik.

Klageren har særligt i forhold til

spørgsmålet om genmæle anført, at klager havde

anmodet bladet om at bringe et genmæle vedrørende 7 fejlagtige

oplysninger i artikelserien, men at bladet den 19. oktober 2001 alene har

bragt et delvist genmæle, der berører et enkelt forhold.

Genmælet blev i øvrigt bragt på side 4 i en enspaltet

opsætning og med en overskrift, der havde ringe eller ingen reference

til den pågældende artikelserie. Til sammenligning var den

artikel, genmælet vedrører, en 4-spaltet forsideartikel.

Bladet har indledningsvis anført, at man har

handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at der ikke fra klagers

side er belæg for at påstå, at der er yderligere ting at

berigtige (ved genmæle) end dér, hvor det allerede er sket.

Efter bladets opfattelse har sagen ikke haft skadelig virkning for affalds-

og miljøarbejdet i kommunen. Der er blot set på det med kritiske

øjne, og bladet finder det højest uheldigt, hvis kommunen

ønsker at bremse kritisk journalistik ved at rejse sager mod pressen.

Bladet må også afvise kommunens påstand om, at det bragte

genmæle har ringe eller ingen reference til bladets artikelserie. Det

er i øvrigt en af bladets væsentligste roller at se kritisk

på det offentlige system på borgernes vegne, og det er hvad

bladet har gjort. Hvis der er tale om et system, der fungerer dårligt,

skal det frem til offentligheden, som skal have lejlighed til at vurdere, om

det bør ændres eller standses. Der er tale om en meget grundig

research, hvor journalisten i flere perioder har opholdt sig på stedet,

hvor skraldet afleveres og behandles. På grundlag af sine mange

oplysninger og iagttagelser har journalisten draget nogle konklusioner, og

det skal ses i forhold til kommunens påstand om, at det er kommentarer.

Det er konkluderende journalistik, ikke kommenterende. Det fremgår i

øvrigt tydeligt af artiklerne, hvad der er faktiske oplysninger, og

hvad der er kommentarer.

Vedrørende den del af klagen, der omhandler

forsideartiklen bragt den 29. september 2001, har bladet anført, at

klagepunktet synes at basere sig på den påstand, at borgerne i 20

ud af 28 skraldedistrikter sorterer så tilfredsstillende, at affaldet

umiddelbart kan passere anlægget, hvilket imidlertid er irrelevant,

idet artiklen handler om, hvad der kommer ud af den totale anstrengelse,

nemlig mindre end en fjerdedel af den mængde bio-affald, som var

forudsat. Det begrunder ordene i indledningen "Ét er teori. Et

andet praksis". Det forholder sig næppe sådan, at borgerne i

et skraldedistrikt sorterer 100% perfekt, mens de i naboområdet

undlader sortering 100%.

Det er desuden bladets opfattelse, at klager benytter sig

af "citatfusk", idet udsagnet "maskinen virker så

dårligt, at der højst kommer 4000 tons grønt miskmask

" er taget ud af sammenhængen. Artiklen skelner ikke imellem,

hvilken del af fiaskoen der kan tilskrives borgernes manglende lyst til at

sortere, og hvilken der skyldes maskinens manglende kapacitet til at sortere

det produkt, den rent faktisk får tilført. At man i den

pågældende artikel skulle sammenblande kommentar og reportage er

ikke korrekt. En indledning som "Ét er teori. Et andet er

praksis" er ikke kommentar, men sammenfatning af forhold, som siden

beskrives nærmere.

For så vidt angår klagen over artiklen bragt

den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes

direkte i den store ovn" har bladet anført, at denne del af

klagen tilsyneladende baserer sig på en påstand om, at 2/3 af

alle affaldslæs er sorteret korrekt. Både avisens billeder og

journalistens iagttagelser modbeviser helt indlysende denne påstand.

Det samme gør kommunens egne tal, idet det af disse fremgår, at

andelen af faktisk frasorteret "grønt" affald udgør

mindre end 25% af det forudsatte og en endnu mindre andel af det teoretisk

mulige. Kommunen forsøger også her at fordreje virkeligheden i

retning af, at visse læs er perfekte, mens andre er helt umulige.

Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Den enkelte borger kan ikke

have nogen anelse om, hvorvidt hans sorterede affald fra køkkenet

lander i sorteringsanlægget eller direkte i forbrændingen.

Udsagnet i indledningen er derfor ikke en kommentar, men en sammenfatning af

de på daværende tidspunkt faktiske forhold, nemlig at en stor del

af affaldet køres direkte til forbrænding uanset at en del

borgere har haft ulejlighed med at sortere en del af disse læs.

Artiklens indhold er således fuldstændig korrekt.

Bladet har videre anført, at citatet om, at

sorteringsmaskinen er underdimensioneret, som klager særligt har

fremdraget, er taget ud af en sammenhæng, idet det i artiklen

fremgår, at det er kilder, der hævder, at det forholder sig

sådan. Påstanden kan blandt andet findes i et notat udarbejdet af

kommunens affaldsentreprenør. Klager har ifølge bladet modtaget

det pågældende notat i kopi, men har aftalt med

entreprenøren, at det ikke må udleveres til bladet. Man har dog

forsøgt at få det udleveret i medfør af

offentlighedsloven.

Det er endvidere bladets opfattelse, at der i artiklen

bringes et relevant og dækkende svar fra kommunens overingeniør

Bjarne Munk Jensen.

Bladet har i forhold til artiklen den 30. september 2001

med overskriften "Få hentet paraplyen med lastbil"

anført, at oplysningen om plastikposernes tykkelse er rettet

en rettelse, der fyldte mere i avisen end fejlen, som bestod af fire ord i en

parentes.

Hvad angår den del af klagen, der vedrører

sammenligningen af renovationsgebyrerne i en række byer i bladet den 2.

oktober 2001, har bladet bemærket, at eftersom alle de byer, der

sammenlignes med, også inkluderer genbrugspladser, papircontainere og

lignende i deres service, og da det tydeligt fremgår, hvordan bladet

når frem til sit resultat, er der ikke noget at komme efter. Det er

relevant at foretage beregningen. Det præciseres også i

forsideartiklen den samme dag udtrykkeligt, at alle borgere skal betale det

samme pr. skraldespand, hvad enten de bidrager med grønt affald til

det nye sorteringssystem, eller de vælger at hjemmekompostere. Desuden

lægges det af bladet til grund, at afregningen af de generelle ydelser

også fra klagers side opgøres som en betaling pr. skraldespand.

Bladet har i samme forbindelse bemærket, at klager ved rådmand

Poul B. Skou i en artikel bragt den 5. oktober 2001 er citeret

udførligt for sine indvendinger mod bladets beregninger, selvom bladet

på ingen måde deler klagers synspunkter.

Bladet har i forhold til klagen over artiklen bragt den 2.

oktober 2001 under overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt"

anført, at de 0,8 mio. kr. er en éngangsudgift til den

såkaldte Dewaster, og at 0,65 mio. kr. er en årlig driftsudgift

til leasing. Affaldschefen har over for bladet oplyst, at man opnår en

mindre kørsel mellem sorterings- og biogasanlæg ved den

foretagne investering henholdsvis leasing. Bladet betvivler imidlertid, at

anlægget kan spare udgifter for et tilsvarende beløb som

leasingprisen ved mindre kørsel af nogle små restfraktioner i

det grønne affald, når den samlede mængde af grønt

affald kun udgør ca. 500 tons pr. måned svarende til 20-30

billæs, der skal køres nogle få kilometer. Beregningen i

den citerede indstilling til byrådet skønnes derfor at

være behæftet med ret stor usikkerhed/utroværdighed, men da

det drejer sig om en mindre detalje i det store regnestykke, har man fra

bladets side ikke ønsket at bruge plads på alle mellemregninger

og har derfor valgt kort at angive de to hovedtal.

Bladet har i relation til artiklen den 4. oktober 2001

oplyst, at man af bevismæssige grunde kan blive nødt til at

anerkende, at den effektive løsning på lugtproblemet, som blev

omtalt i artiklen, ikke blev sparet væk, sådan som bladet skrev.

Den billigere løsning blev derimod fravalgt, hvilket dog ikke

gør den store forskel og snarere gør dispositionen så

meget desto mere uforståelig. Som bladet har fortalt har klager dermed

påført omgivelserne omkring det omdiskuterede anlæg en

lugtgene, som både indebærer store gener i lokalområdet og

en betydelig overskridelse af anlæggets miljøtilladelse.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,

Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det

er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et

led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i

almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i

forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består

et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde.

Tilsvarende må offentlige myndigheder i højere grad end andre

tåle at være genstand for pressens kritiske

bedømmelse.

For så vidt angår udsagnet i artiklen den 29.

september 2001 om, at " borgerne ikke gider affaldssorteringen "

bemærker nævnet, at klager selv har oplyst, at 8 ud af 28

distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sorterer affaldet så

tilfredsstillende, at det vil kunne indgå i affaldssorteringen.

Endvidere fremgår det, at der genereredes langt mindre bioaffald end

beregnet. På den baggrund finder nævnet, at det

pågældende udsagn, der er udtryk for bladets vurdering, ligger

inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Nævnet

finder derfor ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og

klager har heller ikke krav på genmæle.

For så vidt angår udsagnet om, at

sorteringsmaskinen fungerer dårligt, finder nævnet ikke at kunne

afgøre, hvorvidt den ringe mængde grønt affald skyldes

borgernes utilstrækkelige sortering eller maskinens

sorteringskapacitet. På den baggrund finder nævnet ikke at kunne

kritisere, at bladet hvis journalist efter det oplyste har iagttaget

maskinen i brug har vurderet, at maskinen ikke fungerer efter hensigten.

Nævnet finder heller ikke grundlag for genmæle på dette

punkt.

Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid

med god presseskik ved de nævnte udsagn.

For så vidt angår udsagnene i artiklen den 30.

september 2001 om, at sorteret affald hældes i den store ovn, og om at

kommunen blander sorteret affald sammen, bemærker nævnet, at det

efter det oplyste forholder sig således, at ca. 2/3 af

affaldslæssene viderebehandles i affaldsanlægget, hvorimod den

sidste 1/3 køres direkte til forbrændingen, fordi de

pågældende affaldslæs generelt set er for dårligt

sorteret. Disse oplysninger er gengivet i den indklagede artikel, hvor det

tillige er anført, at oplysningerne stammer fra kommunens

affaldskontor. Da det må antages, at der i de affaldslæs, der

køres direkte til forbrænding, er affald fra husholdninger, der

sorterer efter kommunens anvisninger, finder nævnet ikke, at bladets

udsagn i den pågældende artikel er af en sådan karakter, at

god presseskik derved er tilsidesat. Nævnet finder ej heller på

dette punkt grundlag for genmæle.

Nævnet finder heller ikke anledning til at

kritisere, at bladet har gengivet det synspunkt, at sorteringsanlægget

er utilstrækkeligt, idet det af sammenhængen fremgår, at

der er tale om et synspunkt, der stammer fra nogle af bladets kilder.

Nævnet finder i øvrigt, at det bragte citat fra kommunens

ansvarlige ingeniør udgør et tilstrækkeligt svar i

forhold til det af bladet anførte.

Udsagnet i den anden artikel bragt samme dag om, at de til

borgerne uddelte plastikskraldeposer i Århus skulle være af en

tyndere kvalitet end i Vejle, er utvivlsomt ukorrekt. Da oplysningen

efterfølgende er blevet korrigeret af klager i forbindelse med en

senere artikel i samme artikelserie, finder nævnet ikke grundlag for at

udtale kritik af bladet på dette punkt, ligesom nævnet heller

ikke finder grundlag for genmæle.

For så vidt angår klagen over de to artikler

bragt den 2. oktober 2001 finder nævnet ikke grundlag for at udtale

kritik af, at bladet ved angivelse af prisen for tømning af

skraldespande har valgt at medtage udgifter til andet end den blotte

afhentning af affald. Af tabellen i artiklen med overskriften "Tvivlsomt

om affalds-pris holder" er det i øvrigt muligt at se, hvilke

takstelementer der indgår i tømningsprisen. Idet der i artiklen

med overskriften "89 kroner per gang for at få spanden

tømt" er redegjort for, hvordan bladet er kommet frem til tallene

for de kommuner, der sammenlignes med, dvs. betydningen af

tømningshyppigheden i forhold til det samlede renovationsgebyr, finder

nævnet ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at

bringe oplysningerne i faktaboksen, der ledsager artiklen. Nævnet

bemærker i den forbindelse, at rådmand Poul B. Skou i en

artikel bragt den 5. oktober 2001 blandt andet er citeret for, at det efter

hans opfattelse savner nogen mening at opgøre beløbet for

tømning af skraldespande sådan, som bladet har gjort det.

Nævnet finder ikke grundlag for genmæle heller på dette

punkt.

Nævnet finder i forhold til artiklen med

overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober

2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 kr.

til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift

på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at

denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for

biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af

Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre

udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har

bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik. Nævnet finder dog ikke grundlag for genmæle, idet det

udfra sagens oplysninger må lægges til grund, at der rent faktisk

vil være en årlig udgift på 650.000 i forbindelse med

erhvervelsen af Dewaster-anlægget.

For så vidt angår artiklen den 4. oktober 2002

finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt

indskrænkninger i bygningsstørrelserne har berørt

sorteringsanlæggets kapacitet. Nævnet finder imidlertid, at

bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig, at

oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning til

at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var korrekt, og

nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik. Da bladet den

19. oktober 2001 har bragt klagers genmæle vedrørende dette

punkt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale

kritik af den manglende berigtigelse vedrørende disse oplysninger.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere det af bladet bragte citat

fra kommunens ansvarlige ingeniør.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har

handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på

genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra

Pressenævnet

I perioden den 29. september 4. oktober 2001 bragte

Århus Stiftstidende en artikelserie om affaldsorteringen i Århus

Kommune. Århus Kommune, Magistratens 5. Afd., har klaget til

Pressenævnet, idet man finder, at der i forbindelse med adskillige af

de bragte udsagn foreligger tilsidesættelse af god presseskik.

Efter Pressenævnets opfattelse er artikelseriens

udsagn i det store og hele ikke udtryk for, at god presseskik er tilsidesat,

men på et par enkelte punkter finder nævnet dog grundlag for at

kritisere bladet:

Pressenævnet finder i forhold til artiklen med

overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober

2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 til et

Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr.

650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift

ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for

biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af

Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre

udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har

bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin

kritik.

Med hensyn til artiklen bragt den 4. oktober 2001 finder

nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at

have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv

løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare

penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin

kritik.

København den 20. marts 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou

og Kirsten Dyregaard."

Kendelse afsagt den 20. marts 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter