Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 109/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
109/2001
Århus Kommune, Magistratens 5. afd., har klaget til
Pressenævnet over en artikelserie bragt i Århus Stiftstidende i
perioden 29. september 2001 - 4. oktober 2001, idet man mener, at god
presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist
at bringe yderligere genmæle.
I en artikel bragt den 29. september 2001 med overskriften
"Borgerne boykotter affaldssortering" fremgik
følgende:
"Besvær: Dårlige resultater af meget dyrt
maskineri.
Ét er teori. Et andet praksis.
For næsten et halvt år siden modtog hver
eneste husstand i hele Århus Kommune en sending plasticposer og
affaldsstativer, som de ikke havde bestilt, men dog kommer til at betale
for.
Samtidig tændte kommunen for verdens største
og dyreste sorteringsanlæg til grønne og sorte poser. I teorien
skulle kommunen nu levere 17.000 tons finsorteret bioaffald klar til at
gå ind i et økologisk kredsløb som gødning
på markerne.
Men borgerne gider ikke affalds-sorteringen, og maskinen
virker så dårligt, at der højst kommer 4000 tons
"grønt" ud af skraldebilernes miskmask af papstykker,
øldåser og fladmaste poser i alle regnbuens farver. Sidste uges
resultat, det hidtil bedste, var på bare 14-18 tons pr. arbejdsdag.
På en skala fra "succes" til "fiasko" ligner
samfundsændringen under køkkenvasken mest fiasko.
Nogle borgere hjemmekomposterer i forvejen, hvilket
Læs alt
også miljømæssigt er at foretrække.
Andre, især mange enlige, gider ikke besværet
med at have en lille sjat kartoffelskræller, pandefedt og fiskeben til
at stå og gære under køkkenvasken. Hele bolig-komplekser
har slet ikke sat stativerne op.
Mange er ligeglade. Rigtigt mange endda. Især i
midtbyen og områder med mange indvandrere ligner det regulær
boykot.
Og så er der naturligvis de borgere, der gør,
præcis som kommunen har befalet. Men deres grønne poser med
sirlige knuder drukner i en stinkende flod, hvor 100 liters
plastiksække, pap, skårede kaffekander og rådne
kødstykker omslutter dem.
Kommunen siger dog, at det går fremad dag for
dag.
Avisen indleder i dag en serie artikler om det, der skulle
have været en af de mest ambitiøse affaldssatsninger i den
vestlige verden.
Vi lægger rapporterne bag os, skruer ned for de
store ord fra skrivebordene og stikker næsen ud, hvor skraldet rent
faktisk befinder sig. Hvor der virkelig er noget, der lugter."
Den 30. september 2001 bragte bladet en artikel med
overskriften "Sorteret affald hældes direkte i den store
ovn", hvori det hed:
"Fiasko: Skraldemænd får ordre til at
køre alt fra blandt andet midtbyen uden om nyt anlæg.
Du sorterer. Kommunen blander sammen.
Verdens største sorteringsanlæg til
husholdnings-affald ender med at blive verdens største fiasko, hvis
der ikke snart sker afgørende forbedringer.
Indtil videre har borgerne i Århus fået
skylden for, at højteknologien i Lisbjerg må melde pas. Vi er
ikke gode nok til de nye påbud om grønne og sorte poser og husk
nu knuden, hvis der ryger en Netto-pose med i spanden.
Avisen kan i dag afsløre, at kommunens
affaldskontor har beordret over en tredjedel af affaldet kørt direkte
til forbrænding i den store ovn i Lisbjerg. Det gælder blandt
andet samtlige distrikter i midtbyen.
Uanset hvor godt borgerne har sorteret og bundet knuder,
skal skraldemændene ganske enkelt lukke øjnene for det fine
sorterings-anlæg, når de ankommer til Lisbjerg. I stedet skal de
køre hen til nabobygningen og tippe hele læsset ned i siloen til
forbrændingen.
Miljøteam Århus bekræfter, at det i den
forløbne uge drejede sig om 10-12 ud af 29-30 vogne.
Andre kilder hævder, at tallet er større, og
at sorterings-maskinen slet ikke kan modtage hele kommunens skrald.
Det er underdimensioneret. Da man en dag i sommer prøvede at lade alle
skraldevogne køre til det, gik det helt galt.
Overingeniør Bjarne Munk Jensen, der er leder af
kommunens affaldskontor, fastholder dog, at systemet kun har midlertidige
problemer. Det er stadig hensigten, at alle skralde-distrikter skal
køre til sortering.
Spørgsmålet er så, om deres indhold
overhovedet kan sorteres.
Da avisen beså anlægget en onsdag formiddag,
var der langt mellem de grønne poser. Masser af affald var ikke pakket
ind, og andet var i kasser eller sække, der er for store til at
fortsætte på de nyinstallerede transportbånd.
Et læs var helt håbløst. Så da
det var tippet af, kom en maskine med en stor grab, samlede det hele op igen
og kørte det væk. Det gik også direkte til
forbrænding."
Den 30. september 2001 bragte bladet endnu en artikel med
overskriften "Få hentet paraplyen med lastbil", hvori
det blandt andet hed:
-----
"Sæt den gamle symaskine ved fortovskanten
på en bestemt ugedag, og den bliver hentet.
Den erfaring lærte Århus ikke af, inden der
også blev en Århus-model. Blandt andet derfor er skraldespandene
i Århus fyldte med alt muligt, der river de spinkle poser (tyndere end
i Vejle) i stykker, når det hele bliver presset sammen i
skraldebilen."
-----
I en artikel bragt den 2. oktober 2001 med overskriften
"89 kroner per gang for at få spanden tømt"
hed det blandt andet:
-----
"Den investering afdrages naturligvis over nogle
år, men allerede nu lyder prisen for at få tømt sin
skraldespand på følgende beløb: 87 kroner.
Pr. gang!
Byrådets budgetforlig for 2002 indebærer, at
prisen næste år stiger til 89 kroner.
Som figuren viser, overstiger prisen langt de byer, som
Århus normalt kan sammenlignes med: Odense, Aalborg, Randers og
Esbjerg.
Og så hører det endda med, at servicen i
Århus er ringere.
I tre ud af fem byer kommer skraldemanden hver uge og
henter en beholder på 110-120 liter.
Kun i Århus og Odense må skraldet stå og
simre i to uger og det endda i beholdere, der ikke er dobbelt så store,
men på kun 190 liter."
-----
I artiklen var indsat en faktaboks med overskriften
"Tømning af skraldespande" vedrørende prisen for
renovation i fem større byer, heriblandt Århus.
Samme dag bragte bladet en artikel med overskriften
"Tvivlsomt om affaldspris holder", hvortil der var knyttet
en faktaboks med overskriften "Det går pengene til". Denne
indeholdt en opstilling for 2001 og 2002 over priserne pr. husstand/år
ved tømning af en 190 liters beholder hver 14. dag.
I endnu en artikel bragt samme dag med overskriften
"Fiasko koster borgerne dyrt" hed det blandt andet:
-----
"Alene for i år skal nogen og der er
sådan set kun skatteyderne og de affaldsproducerende borgere at pege
på ryste op med en merudgift på 17,8 millioner
kroner."
-----
"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til
reparation af biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til
et udstyr, der kan rense det grønne affald en sidste gang.
Det sidste udløser i øvrigt en årlig
udgift. Kommunen går på leasing-markedet og skal hvert år
betale 650.000 kroner til det nye ekstraapparat.
Betales senere
De store tal i årets fejl-kalkulation ser
sådan ud:
- Merudgift til det optiske sorteringsanlæg: 2,8
mio. kr.
- Merudgift til biogasanlægget: 7,9 mio. kr.
- Mindreindtægt fra biogasanlægget: 5,5 mio.
kr.
Udgiften fordeles over nogle år. Især
biogasanlæggets budget må holde for i både 2002 og 2003,
fremgår det af magistratens anbefaling."
I en artikel bragt den 4. oktober 2001 med overskriften
"Affaldet stinker mere end det behøver" hed det i en
underrubrik: "BIO-DUNST: snild og effektiv løsning blev sparet
væk".
I artiklen hed det:
"Tag hele Århus Kommunes dagsrenovation.
Bred den godt ud, så det hele ligger i ét
lag.
Og rør så godt rundt i det.
Nu har du forklaringen på, at en kvalm stank har
lagt sig over Lisbjerg, og at et splinternyt sorterings-anlæg truer med
at reducere antallet af campingpladser i Århus Kommune fra tre til
to.
Men sådan havde det slet ikke behøvet at
være. Avisen kan i dag afsløre, at embedsmændene med
åbne øjne fravalgte en snild løsning, der har været
kendt i årevis.
Metoden findes endda i fuld skala på
forbrændingsanlægget lige ved siden af. I al sin enkelthed
går den ud på, at den dårlige luft fra affaldsdyngerne
bliver suget ind gennem ilden, brugt som forbrændingsluft og sendt
højt til vejrs igennem den store skorsten, der står som vartegn
over Lisbjerg.
Så lugter der i hvert fald ikke af rådne
grøntsager og babybleer mere.
Men det gør det nye anlæg, hvor kommunens
folk nu kæmper med at få 50-60 store filtre til at virke. De
koster 3000 kroner stykket og holder kun en måneds tid.
Affaldschef Bjarne Munk Jensen siger, at man nu
skifter filtertype.
Udsugningen gennem forbrændingen dur ikke, for
så megen luft skal ilden ikke have. Så bliver temperaturen for
høj, siger han.
Men andre kilder siger til avisen, at det slet ikke er den
egentlige forklaring:
"Da budgettet på oprindelig 50 mio. kr.
løb løbsk for embedsmændene, og pilen snarere pegede
på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke. Så gik den
store jagt ind på besparelser.
Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er
nødt til at køre over en tredjedel af det (i princippet)
kildesorterede affald uden om sorteringsanlægget for at blive
færdig til fyraften.
Og den effektive løsning med udsugning, som
oprindelig var med i projektet, blev skåret fra, fordi anlægget
skulle i gang.
Derfor stinker affaldet mere end nødvendigt, derfor
må gæsterne flygte fra campingpladsen, og det bliver næppe
bedre, siger disse kilder.
Århus Nord Camping forbereder retssag mod
Århus Kommune."
Ved brev af 16. oktober 2001 anmodede klager bladet om
genmæle på en række punkter.
Den 19. oktober 2001 bragte bladet følgende:
"Genmæle
Teknik var årsag til ændringer.
Århus: I forbindelse med serien for nylig om
renovation i Århus har Århus Kommune bedt om dette
genmæle:
Den 4. oktober 2001 bragte Århus Stiftstidende en
forsideartikel med overskriften "Affaldet stinker mere end det
behøver", hvor der i selve artiklen står: "Da
budgettet på oprindelig 50 mio. kr. løb løbsk for
embedsmændene, og pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte
byrådet at mukke.
Så gik den store jagt ind på besparelser.
Størrelser blev skrumpet så kommunen nu er nødt til at
køre over en tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald
uden om sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og
den effektive løsning med udsugning, som oprindelig var med i
projektet, blev skåret fra, fordi anlægget skulle i
gang".
Disse oplysninger er urigtige. Indskrænkninger i
bygningsstørrelserne har ikke berørt sorteringsanlæggets
kapacitet, og valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens
sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn, ikke
på grund af økonomiske.
Den løsning, bladet omtaler, ville ifølge
entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr., mens den
løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. "
Klageren har indledningsvis anført, at artiklerne
indeholder en række urigtige og direkte vildledende oplysninger, der
for fleres vedkommende er skadelige for kommunens bestræbelser på
at opnå en så stor genanvendelse af affald som muligt og dermed
en så effektiv miljøindsats som muligt, fordi de kan motivere
borgerne i Århus til at undlade affaldssorteringen. Klager har samtidig
afvist, at klagen har til formål at bremse kritisk journalistik. Det er
i øvrigt ikke en relevant distinktion, når bladet
anfører, at der er tale om konkluderende og ikke kommenterende
journalistik, idet det afgørende er, om det er gjort klart, hvad der
er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Klageren har vedrørende artiklen bragt den 29.
september 2001 anført, at oplysningen om, at " borgerne gider
ikke affaldssorteringen " er ukorrekt. Affaldet fra 20 ud af 28
distrikter, der leverer ca. 2/3 af affaldet i kommunen, er ifølge
offentligt tilgængelige statistikker så tilfredsstillende
sorteret, at det umiddelbart kan fordeles i kommunens sorteringsanlæg.
Ligeledes er oplysningen om, at sorteringsanlægget "...virker
så dårligt, at der højst kommer 4000 tons
"grønt" ud af skraldebilernes miskmask "
urigtig, idet sorteringsmaskinen fungerer efter hensigten, men kan
på grund af mangelfuld sortering i 8 af de 28 distrikter, der leverer
ca. 1/3 af affaldet, ikke sortere denne affaldsmængde.
Klageren har i samme forbindelse anført, at bladets
journalist forud for artiklens tilblivelse mødtes med den ansvarlige
kommunale chef og derfor har haft rig lejlighed til at skaffe sig oplysninger
fra kompetent hold. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at
bladet ved enten at undlade at efterprøve oplysninger eller ved
ligefrem bevidst at viderebringe urigtige oplysninger har handlet i strid med
god presseskik.
Klageren har yderligere anført, at der ikke i
artiklen er gengivet svar på artiklens hovedpåstand om borgernes
påståede boykot, hvilket tillige er i strid med god presseskik.
Endelig har klageren anført, at den
pågældende artikel i strid med god presseskik har et stærkt
kommenterende præg, idet der anvendes udtryk som "Et er teori. Et
andet er praksis" og "På en skala fra "succes" til
"fiasko" ligner samfundsændringen under køkkenvasken
mest fiasko".
For så vidt angår artiklen bragt den 30.
september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes direkte
i den store ovn" har klager anført, at overskriften sammen
med udsagnet i artiklens indledning "Du sorterer. Kommunen blander
sammen" er vildledende, fordi læsere uden nærmere indsigt i
affaldsordningen, efterlades med det indtryk, at der er tale om en generel
praksis, hvilket understreges af artiklens stærkt kommenterende form.
Kommunen har ikke på noget tidspunkt blandet indholdet af
renovationsvogne med sorteret affald med indholdet af renovationsvogne med
usorteret affald. De 2/3 af alle affaldslæs, der er sorteret korrekt,
viderebehandles i sorteringsanlægget og blandes derfor ikke med
mangelfuldt sorteret affald.
Klageren har videre anført, at oplysningen om, at
sorteringsanlægget er underdimensioneret, ligeledes er urigtig.
Anlægget er i overensstemmelse med byrådets beslutning
dimensioneret til at kunne klare sortering af 80.000 tons tilfredsstillende
sorteret affald. Den årlige affaldsmængde i kommunen er
anslået til 66.000 tons.
Klageren har yderligere anført, at udsagnet fra den
ansvarlige chef for anlægget, hvor han " [dog] fastholder, at
systemet kun har midlertidige problemer, og at det stadig er hensigten, at
alle skraldedistrikter skal køres til sortering", ikke opfylder
kravet til efterprøvelse i særlig grad af skadelige oplysninger,
herunder navnlig oplysningen om at anlægget er underdimensioneret. Der
ses endvidere ikke at være sammenhæng mellem angreb og svar, idet
artiklens forfatter har valgt at bringe et citat, der ikke forholder sig til
det angreb, som artiklen indeholder.
Klageren har vedrørende artiklen med overskriften
"Få afhentet paraplyen med lastbil" bragt den 30. september
2001 gjort gældende, at oplysningen om, at de affaldsposer, der er
fordelt til Århus´ borgere, skulle have en anden tykkelse end de
affaldsposer, der anvendes i Vejle, er urigtig, idet Århus Kommune
benytter poser af nøjagtig samme plasttykkelse som i Vejle. Den
pågældende oplysning kunne uden vanskelighed afprøves, og
det udgør efter klagers opfattelse et brud på god presseskik, at
en sådan efterprøvelse ikke fandt sted. Sammenholdt med de
øvrige påklagede, urigtige eller vildledende påstande,
tegner det billedet af en kampagne, hvor alle kneb bruges for at
latterliggøre de politisk og administrative ansvarlige.
Klageren har med hensyn til artiklen med overskriften
"89 kroner per gang for at få spanden tømt" bragt den
2. oktober 2001 anført, at prisoplysningerne i artiklen er forkerte,
idet prisen ifølge indstilling om renovationsgebyrer for 2001 for
afhentning af affald hver 14. dag er godt 30 kr. pr. gang, hvortil kommer
behandling af affaldet på affaldscentret og statsafgift på
tilsammen 15 kr. Udgifter til storskraldsordningen, genbrugsstationer etc. er
uafhængige af tømning af affaldsspande og kan som sådan
ikke indregnes i tømningsprisen. Dertil kommer, at faktaboksen, der
ledsager artiklen, er vildledende, idet det ikke af opstillingen
fremgår, at den årlige renovationsudgift nogle steder divideres
med 52 og andre steder med 26 afhængig af, hvor ofte der sker
tømning af affaldsspande. Sammenstillingen af tallene er derfor
stærkt vildledende. Endvidere giver den opstilling, som findes i en
anden artikel samme dag, ikke den læge læser mulighed for at
gennemskue, at journalisten overfører samtlige affaldsomkostninger til
tømningen, uanset at halvdelen ikke på nogen måde kan
siges at have relation til afhentningen af husholdningsaffald. Dette er endnu
et eksempel på, at journalisten enten har undladt at fremskaffe de
fornødne oplysninger eller har viderebragt urigtige oplysninger mod
bedre vidende.
Klageren har i forhold til artiklen "Fiasko koster
borgerne dyrt" bragt samme dag særligt fremhævet udsagnet:
"Med i bevillingen er også 0,9 mio. kr. til reparation af
biogasanlægget, 0,7 mio. kr. i renter og 0,8 mio. kr. til et udstyr,
der kan rense det grønne affald en sidste gang. Det sidste
udløser i øvrigt en årlig udgift". Klager har
anført, at denne oplysning er stærkt vildledende, idet udgiften
på 800.000 kr. skal korrekt være 650.000 kr. ifølge
det offentliggjorte bevillingsmateriale til byrådsmødet den 3.
oktober 2001 i modsætning til de øvrige poster ikke er en
nettoudgift. Dette fremgår af magistratens indstilling. Det
pågældende materiale til byrådsbehandlingen har uanset at
bladet tidligere har forsvaret sig med, at man ikke havde kendskab til dette
været offentligt tilgængelig, og journalisten citerer i
øvrigt fra affaldskontorets indstilling i en faktaboks, der bringes i
tilknytning til artiklen. På den baggrund finder klager, at
journalisten i strid med god presseskik har undladt at viderebringe denne
nødvendige oplysning, uagtet at han havde adgang til den.
Med hensyn til artiklen den 4. oktober 2001 har klager
særligt fremhævet udsagnet: "Da budgettet på
oprindeligt 50 mio. kr. løb løbsk for embedsmændene og
pilen snarere pegede på 100 mio. kr., begyndte byrådet at mukke.
Så gik den store jagt ind på besparelser. Størrelser blev
skrumpet så kommunen nu er nødt til at køre over en
tredjedel af det (i princippet) kildesorterede affald uden om
sorteringsanlægget for at blive færdig til fyraften. Og den
effektive løsning med udsugning, som oprindeligt var med i projektet,
blev skåret fra, fordi anlægget skulle i gang".
Klageren har anført, at disse oplysninger er
urigtige. Indskrænkninger i bygningsstørrelserne har ikke
berørt sorteringsanlæggets kapacitet, hvilket også
fremgår af funktionskravene til anlægget samt tilbud på
anlægget. Valget af det system, der skal fjerne luft fra kommunens
sorteringsanlæg, skete på grundlag af tekniske hensyn ikke
på grund af økonomiske. Den løsning, bladet omtaler,
ville ifølge entreprenørens tilbud have kostet 350.000 kr.,
mens den løsning, kommunen valgte, kostede 850.550 kr. Bladet har uden
vanskelighed kunnet fremskaffe de korrekte oplysninger fra kommunen, og ved
at have undladt dette har bladet handlet i strid med god presseskik.
Endvidere er det klagers opfattelse, at man også i
denne artikel har valgt at citere den ansvarlige embedsmand for en udtalelse,
der ikke er et svar på artiklens angreb, hvilket også er i strid
med god presseskik.
Klageren har særligt i forhold til
spørgsmålet om genmæle anført, at klager havde
anmodet bladet om at bringe et genmæle vedrørende 7 fejlagtige
oplysninger i artikelserien, men at bladet den 19. oktober 2001 alene har
bragt et delvist genmæle, der berører et enkelt forhold.
Genmælet blev i øvrigt bragt på side 4 i en enspaltet
opsætning og med en overskrift, der havde ringe eller ingen reference
til den pågældende artikelserie. Til sammenligning var den
artikel, genmælet vedrører, en 4-spaltet forsideartikel.
Bladet har indledningsvis anført, at man har
handlet i overensstemmelse med god presseskik, og at der ikke fra klagers
side er belæg for at påstå, at der er yderligere ting at
berigtige (ved genmæle) end dér, hvor det allerede er sket.
Efter bladets opfattelse har sagen ikke haft skadelig virkning for affalds-
og miljøarbejdet i kommunen. Der er blot set på det med kritiske
øjne, og bladet finder det højest uheldigt, hvis kommunen
ønsker at bremse kritisk journalistik ved at rejse sager mod pressen.
Bladet må også afvise kommunens påstand om, at det bragte
genmæle har ringe eller ingen reference til bladets artikelserie. Det
er i øvrigt en af bladets væsentligste roller at se kritisk
på det offentlige system på borgernes vegne, og det er hvad
bladet har gjort. Hvis der er tale om et system, der fungerer dårligt,
skal det frem til offentligheden, som skal have lejlighed til at vurdere, om
det bør ændres eller standses. Der er tale om en meget grundig
research, hvor journalisten i flere perioder har opholdt sig på stedet,
hvor skraldet afleveres og behandles. På grundlag af sine mange
oplysninger og iagttagelser har journalisten draget nogle konklusioner, og
det skal ses i forhold til kommunens påstand om, at det er kommentarer.
Det er konkluderende journalistik, ikke kommenterende. Det fremgår i
øvrigt tydeligt af artiklerne, hvad der er faktiske oplysninger, og
hvad der er kommentarer.
Vedrørende den del af klagen, der omhandler
forsideartiklen bragt den 29. september 2001, har bladet anført, at
klagepunktet synes at basere sig på den påstand, at borgerne i 20
ud af 28 skraldedistrikter sorterer så tilfredsstillende, at affaldet
umiddelbart kan passere anlægget, hvilket imidlertid er irrelevant,
idet artiklen handler om, hvad der kommer ud af den totale anstrengelse,
nemlig mindre end en fjerdedel af den mængde bio-affald, som var
forudsat. Det begrunder ordene i indledningen "Ét er teori. Et
andet praksis". Det forholder sig næppe sådan, at borgerne i
et skraldedistrikt sorterer 100% perfekt, mens de i naboområdet
undlader sortering 100%.
Det er desuden bladets opfattelse, at klager benytter sig
af "citatfusk", idet udsagnet "maskinen virker så
dårligt, at der højst kommer 4000 tons grønt miskmask
" er taget ud af sammenhængen. Artiklen skelner ikke imellem,
hvilken del af fiaskoen der kan tilskrives borgernes manglende lyst til at
sortere, og hvilken der skyldes maskinens manglende kapacitet til at sortere
det produkt, den rent faktisk får tilført. At man i den
pågældende artikel skulle sammenblande kommentar og reportage er
ikke korrekt. En indledning som "Ét er teori. Et andet er
praksis" er ikke kommentar, men sammenfatning af forhold, som siden
beskrives nærmere.
For så vidt angår klagen over artiklen bragt
den 30. september 2001 under overskriften "Sorteret affald hældes
direkte i den store ovn" har bladet anført, at denne del af
klagen tilsyneladende baserer sig på en påstand om, at 2/3 af
alle affaldslæs er sorteret korrekt. Både avisens billeder og
journalistens iagttagelser modbeviser helt indlysende denne påstand.
Det samme gør kommunens egne tal, idet det af disse fremgår, at
andelen af faktisk frasorteret "grønt" affald udgør
mindre end 25% af det forudsatte og en endnu mindre andel af det teoretisk
mulige. Kommunen forsøger også her at fordreje virkeligheden i
retning af, at visse læs er perfekte, mens andre er helt umulige.
Sådan er virkeligheden imidlertid ikke. Den enkelte borger kan ikke
have nogen anelse om, hvorvidt hans sorterede affald fra køkkenet
lander i sorteringsanlægget eller direkte i forbrændingen.
Udsagnet i indledningen er derfor ikke en kommentar, men en sammenfatning af
de på daværende tidspunkt faktiske forhold, nemlig at en stor del
af affaldet køres direkte til forbrænding uanset at en del
borgere har haft ulejlighed med at sortere en del af disse læs.
Artiklens indhold er således fuldstændig korrekt.
Bladet har videre anført, at citatet om, at
sorteringsmaskinen er underdimensioneret, som klager særligt har
fremdraget, er taget ud af en sammenhæng, idet det i artiklen
fremgår, at det er kilder, der hævder, at det forholder sig
sådan. Påstanden kan blandt andet findes i et notat udarbejdet af
kommunens affaldsentreprenør. Klager har ifølge bladet modtaget
det pågældende notat i kopi, men har aftalt med
entreprenøren, at det ikke må udleveres til bladet. Man har dog
forsøgt at få det udleveret i medfør af
offentlighedsloven.
Det er endvidere bladets opfattelse, at der i artiklen
bringes et relevant og dækkende svar fra kommunens overingeniør
Bjarne Munk Jensen.
Bladet har i forhold til artiklen den 30. september 2001
med overskriften "Få hentet paraplyen med lastbil"
anført, at oplysningen om plastikposernes tykkelse er rettet
en rettelse, der fyldte mere i avisen end fejlen, som bestod af fire ord i en
parentes.
Hvad angår den del af klagen, der vedrører
sammenligningen af renovationsgebyrerne i en række byer i bladet den 2.
oktober 2001, har bladet bemærket, at eftersom alle de byer, der
sammenlignes med, også inkluderer genbrugspladser, papircontainere og
lignende i deres service, og da det tydeligt fremgår, hvordan bladet
når frem til sit resultat, er der ikke noget at komme efter. Det er
relevant at foretage beregningen. Det præciseres også i
forsideartiklen den samme dag udtrykkeligt, at alle borgere skal betale det
samme pr. skraldespand, hvad enten de bidrager med grønt affald til
det nye sorteringssystem, eller de vælger at hjemmekompostere. Desuden
lægges det af bladet til grund, at afregningen af de generelle ydelser
også fra klagers side opgøres som en betaling pr. skraldespand.
Bladet har i samme forbindelse bemærket, at klager ved rådmand
Poul B. Skou i en artikel bragt den 5. oktober 2001 er citeret
udførligt for sine indvendinger mod bladets beregninger, selvom bladet
på ingen måde deler klagers synspunkter.
Bladet har i forhold til klagen over artiklen bragt den 2.
oktober 2001 under overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt"
anført, at de 0,8 mio. kr. er en éngangsudgift til den
såkaldte Dewaster, og at 0,65 mio. kr. er en årlig driftsudgift
til leasing. Affaldschefen har over for bladet oplyst, at man opnår en
mindre kørsel mellem sorterings- og biogasanlæg ved den
foretagne investering henholdsvis leasing. Bladet betvivler imidlertid, at
anlægget kan spare udgifter for et tilsvarende beløb som
leasingprisen ved mindre kørsel af nogle små restfraktioner i
det grønne affald, når den samlede mængde af grønt
affald kun udgør ca. 500 tons pr. måned svarende til 20-30
billæs, der skal køres nogle få kilometer. Beregningen i
den citerede indstilling til byrådet skønnes derfor at
være behæftet med ret stor usikkerhed/utroværdighed, men da
det drejer sig om en mindre detalje i det store regnestykke, har man fra
bladets side ikke ønsket at bruge plads på alle mellemregninger
og har derfor valgt kort at angive de to hovedtal.
Bladet har i relation til artiklen den 4. oktober 2001
oplyst, at man af bevismæssige grunde kan blive nødt til at
anerkende, at den effektive løsning på lugtproblemet, som blev
omtalt i artiklen, ikke blev sparet væk, sådan som bladet skrev.
Den billigere løsning blev derimod fravalgt, hvilket dog ikke
gør den store forskel og snarere gør dispositionen så
meget desto mere uforståelig. Som bladet har fortalt har klager dermed
påført omgivelserne omkring det omdiskuterede anlæg en
lugtgene, som både indebærer store gener i lokalområdet og
en betydelig overskridelse af anlæggets miljøtilladelse.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold,
Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
er nævnets opfattelse, at folkevalgte politikere, blandt andet som et
led i vælgernes kontrol, i højere grad end personer i
almindelighed må tåle kritiske udtalelser og angreb, og at der i
forbindelse hermed og i den politiske debat i øvrigt består
et frisprog, der rækker videre end i mange andre tilfælde.
Tilsvarende må offentlige myndigheder i højere grad end andre
tåle at være genstand for pressens kritiske
bedømmelse.
For så vidt angår udsagnet i artiklen den 29.
september 2001 om, at " borgerne ikke gider affaldssorteringen "
bemærker nævnet, at klager selv har oplyst, at 8 ud af 28
distrikter, der leverer ca. 1/3 af affaldet, ikke sorterer affaldet så
tilfredsstillende, at det vil kunne indgå i affaldssorteringen.
Endvidere fremgår det, at der genereredes langt mindre bioaffald end
beregnet. På den baggrund finder nævnet, at det
pågældende udsagn, der er udtryk for bladets vurdering, ligger
inden for rammerne af den redaktionelle formuleringsfrihed. Nævnet
finder derfor ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og
klager har heller ikke krav på genmæle.
For så vidt angår udsagnet om, at
sorteringsmaskinen fungerer dårligt, finder nævnet ikke at kunne
afgøre, hvorvidt den ringe mængde grønt affald skyldes
borgernes utilstrækkelige sortering eller maskinens
sorteringskapacitet. På den baggrund finder nævnet ikke at kunne
kritisere, at bladet hvis journalist efter det oplyste har iagttaget
maskinen i brug har vurderet, at maskinen ikke fungerer efter hensigten.
Nævnet finder heller ikke grundlag for genmæle på dette
punkt.
Nævnet finder ikke, at bladet har handlet i strid
med god presseskik ved de nævnte udsagn.
For så vidt angår udsagnene i artiklen den 30.
september 2001 om, at sorteret affald hældes i den store ovn, og om at
kommunen blander sorteret affald sammen, bemærker nævnet, at det
efter det oplyste forholder sig således, at ca. 2/3 af
affaldslæssene viderebehandles i affaldsanlægget, hvorimod den
sidste 1/3 køres direkte til forbrændingen, fordi de
pågældende affaldslæs generelt set er for dårligt
sorteret. Disse oplysninger er gengivet i den indklagede artikel, hvor det
tillige er anført, at oplysningerne stammer fra kommunens
affaldskontor. Da det må antages, at der i de affaldslæs, der
køres direkte til forbrænding, er affald fra husholdninger, der
sorterer efter kommunens anvisninger, finder nævnet ikke, at bladets
udsagn i den pågældende artikel er af en sådan karakter, at
god presseskik derved er tilsidesat. Nævnet finder ej heller på
dette punkt grundlag for genmæle.
Nævnet finder heller ikke anledning til at
kritisere, at bladet har gengivet det synspunkt, at sorteringsanlægget
er utilstrækkeligt, idet det af sammenhængen fremgår, at
der er tale om et synspunkt, der stammer fra nogle af bladets kilder.
Nævnet finder i øvrigt, at det bragte citat fra kommunens
ansvarlige ingeniør udgør et tilstrækkeligt svar i
forhold til det af bladet anførte.
Udsagnet i den anden artikel bragt samme dag om, at de til
borgerne uddelte plastikskraldeposer i Århus skulle være af en
tyndere kvalitet end i Vejle, er utvivlsomt ukorrekt. Da oplysningen
efterfølgende er blevet korrigeret af klager i forbindelse med en
senere artikel i samme artikelserie, finder nævnet ikke grundlag for at
udtale kritik af bladet på dette punkt, ligesom nævnet heller
ikke finder grundlag for genmæle.
For så vidt angår klagen over de to artikler
bragt den 2. oktober 2001 finder nævnet ikke grundlag for at udtale
kritik af, at bladet ved angivelse af prisen for tømning af
skraldespande har valgt at medtage udgifter til andet end den blotte
afhentning af affald. Af tabellen i artiklen med overskriften "Tvivlsomt
om affalds-pris holder" er det i øvrigt muligt at se, hvilke
takstelementer der indgår i tømningsprisen. Idet der i artiklen
med overskriften "89 kroner per gang for at få spanden
tømt" er redegjort for, hvordan bladet er kommet frem til tallene
for de kommuner, der sammenlignes med, dvs. betydningen af
tømningshyppigheden i forhold til det samlede renovationsgebyr, finder
nævnet ikke, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved at
bringe oplysningerne i faktaboksen, der ledsager artiklen. Nævnet
bemærker i den forbindelse, at rådmand Poul B. Skou i en
artikel bragt den 5. oktober 2001 blandt andet er citeret for, at det efter
hans opfattelse savner nogen mening at opgøre beløbet for
tømning af skraldespande sådan, som bladet har gjort det.
Nævnet finder ikke grundlag for genmæle heller på dette
punkt.
Nævnet finder i forhold til artiklen med
overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober
2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 kr.
til et Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift
på kr. 650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at
denne udgift ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for
biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af
Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre
udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har
bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik. Nævnet finder dog ikke grundlag for genmæle, idet det
udfra sagens oplysninger må lægges til grund, at der rent faktisk
vil være en årlig udgift på 650.000 i forbindelse med
erhvervelsen af Dewaster-anlægget.
For så vidt angår artiklen den 4. oktober 2002
finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt
indskrænkninger i bygningsstørrelserne har berørt
sorteringsanlæggets kapacitet. Nævnet finder imidlertid, at
bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at have sikret sig, at
oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv løsning til
at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare penge var korrekt, og
nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik. Da bladet den
19. oktober 2001 har bragt klagers genmæle vedrørende dette
punkt, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale
kritik af den manglende berigtigelse vedrørende disse oplysninger.
Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere det af bladet bragte citat
fra kommunens ansvarlige ingeniør.
Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har
handlet i strid med god presseskik, eller at klager har krav på
genmæle.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra
Pressenævnet
I perioden den 29. september 4. oktober 2001 bragte
Århus Stiftstidende en artikelserie om affaldsorteringen i Århus
Kommune. Århus Kommune, Magistratens 5. Afd., har klaget til
Pressenævnet, idet man finder, at der i forbindelse med adskillige af
de bragte udsagn foreligger tilsidesættelse af god presseskik.
Efter Pressenævnets opfattelse er artikelseriens
udsagn i det store og hele ikke udtryk for, at god presseskik er tilsidesat,
men på et par enkelte punkter finder nævnet dog grundlag for at
kritisere bladet:
Pressenævnet finder i forhold til artiklen med
overskriften "Fiasko koster borgerne dyrt" bragt den 2. oktober
2001, at oplysningen om, at der samtidig med udgiften på 800.000 til et
Dewaster-anlæg udløses en årlig leasingudgift på kr.
650.000, burde have været ledsaget af en oplysning om, at denne udgift
ifølge kommunen vil kunne afholdes inden for
biogasfællesanlæggets driftsbudget, idet der som følge af
Dewaster-anlægget vil være en besparelse på andre
udgiftsposter inden for samme budget. Ved ikke at bringe denne oplysning har
bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin
kritik.
Med hensyn til artiklen bragt den 4. oktober 2001 finder
nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik ved ikke at
have sikret sig, at oplysningen om kommunens fravalg af en snild og effektiv
løsning til at fjerne lugten fra affaldsanlægget for at spare
penge var korrekt, og nævnet udtaler tillige på dette punkt sin
kritik.
København den 20. marts 2002
Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou
og Kirsten Dyregaard."
Kendelse afsagt den 20. marts 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2001 Retsinformation · 10. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/77 Retsinformation · 24. juni 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00171 Retsinformation · 21. december 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00131 Retsinformation · 11. november 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0292 - 2019-80-0301 Retsinformation · 9. april 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/2000 Retsinformation · 1. juni 2001