Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 104/2001

KEN nr 9076 af 28/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

104/2001

K har klaget til Pressenævnet over fire artikler

bragt i Ekstra Bladet den 16. august, 26. august, 2. september og 27.

september 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. K har

endvidere klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at bringe et

genmæle.

Den 16. august 2001 bragte bladet en artikel med

overskriften "TVIVLSOM VERDENS-BEGIVENHED".

Den 26. august 2001 bragte bladet under rubrikken

"Frontalt" en artikel med overskriften "HALLØJ I

OPERAEN".

Den 2. september 2001 bragte bladet en artikel med

overskriften "FIDUS-ANNA IGEN IGEN".

Den 25. september 2001 bragte bladet under rubrikken

"Frontalt" et indlæg fra klager med overskriften

"KULTUBARONEN LØFTER SIT VID".

I artiklen med overskriften "LUFTKASTELLERNES

MAND" bragt den 27. september 2001 under rubrikken

"Frontalt" hed det:

"Kære K Du befinder dig i en forunderlig

verden. Operaens.

En verden befolket med trolde og helte. Heltinder, der

gribes af sindssyge. Geishaer. Guder og ypperstepræster. Bohemer

på kunstnerlofter. Romerske sopraner, der springer ud fra tårne.

Knivstikkere og liderlige prinser. Endda fanden selv ham kan du opleve

på Det Kgl. i disse dage i Kasper Holtens version af Ligetis "Le

Grand Macabre".

Opera er et ragnarok af illusioner. Ragnarok og paradis

på én gang. På scenen og omkring scenen.

Læs alt

Selv har du placeret dig begge steder, måske lidt

imellem. Mellem stolene, hvor man kan flyve så fortryllende i luften og

være sin egen illusion. Svæve som en ballon mellem

tågeskyerne. Være ét med de store illusioner.

Du er både sanger selv om vi ikke hører

meget til dig. Og omkringfarende bagmand selv om de fleste af dine

initiativer er svære at få øje på. De ligner mest

det, man på fransk kalder "chataux en Espagne". Slotte i

Spanien. Luftkasteller.

Nu er det hidtil største af dem bristet.

Operafestivalen i Forum. Blæst omkuld. Som Granbergs berømte

ballon, der skulle stige til vejrs over København og indvarsle

ballonflyvningens æra, men ramlede ind i Christianborgs tag.

Sådan ville du skabe en storladen sommer-operafest i hovedstaden.

MISKENDT GENI

Men de gik ikke.

Det er selvfølgelig satans ærgerligt,

når man har så store drømme og så voldsomme

ambitioner. Og det er helt forståeligt, at du nu ser dig omkring og

kigger rasende på den omverden, der ikke forstår dig. Ikke

forstår det geniale, du ville skabe. Som kun vil dig ondt.

Du føler dig miskendt. Danmark begriber ikke

storheden i dine planer. Du er såret, forurettet.

Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Når du i

tirsdagens "Frontalt" vælter en vognladning af beskyldninger

mod mig for at have medvirket til drabet på dit Forumprojekt,

følger jeg dine argumenter gennem tykt og tyndt, ser forurettelsen og

har stor lyst til sige: "Jamen det er da også synd og

forfærdeligt for dig, når du nu så gerne vil alt det der

med opera".

Folk, der er opera-begejstrede, har jeg stor sympati

for.

EN DAGDRØMMER

Men jeg bliver alligevel nødt til at prøve

at gyde lidt olie på dine oprørte vande. Bl.a. fortælle

dig, at du skriver så meget vrøvl. Jeg har f.eks. aldrig kaldt

dig psykopat. Jeg har kaldt dig fantast, skyggebokser, dagdrømmer,

megaloman. Om du eventuelt er psykopat, er jeg ikke i stand til at vurdere.

Det er lægers sag. Men jeg tror det ikke. Det er også sådan

et grimt ord.

Jeg hader dig heller ikke, som du

påstår.

Jeg vil hellere sige, at jeg beundrer den

forbløffende evne, du åbenbart har til at lokke ellers rimeligt

begavede mennesker til at tro på dine ustyrlige projekter. Få dem

til at kaste formuer ind i en operafestival af et format, som er ude af alle

proportioner, ikke bare efter danske forhold. Bilde dem ind, at du har

verdenssangere på plakaten, når de nu kun er andenrangs. Få

dem til at mene, at du selv er "Danmarks største baryton"

som Vækstfondens repræsentant karakteriserede dig over for mig.

Den samme repræsentant, som under "gallakoncerten" i Forum,

der skulle indlede festivalen, stilfærdigt forhørte sig hos mig

om, hvad forskellen var på en baryton og en tenor.

FLOT SKULDRET

Det er flot skuldret. Ligesom det er flot, at du er kommet

af sted med at få de samme mennesker til med ikke så meget som et

pip, at spørge på relevante steder, hvad det er, de kaster deres

millioner i. Konservatoriet, Danmarks Radio, Det Kgl. Teater, Skuespiller- og

Musikerforbundet, operafolk i det hele taget. Såmænd bare en

enkelt musikanmelder.

Der har været nok af folk, som banker, erhvervsfolk

og advokater og erhvervsministerium kunne gribe knoglen og spørge.

På konservatoriet kunne man have fortalt, at du i årevis har

været forment adgang til stedet. På det Kgl., at du har sunget

for, men er blevet afvist.

Men nej. Sponsorerne har ladet sig gribe af din

ihærdige begejstring og vilde illusioner. Imponerende. Tænk om de

evner, du åbenbart har til at få andre til at lege med på

din leg, blev brugt på noget, som havde med virkeligheden at

gøre. Og gerne i den operaverden, du holder så meget af.

STAKKELS OPERA

Og gerne uden at du nødvendigvis skulle synge selv.

Jo. Jeg har hørt dig synge, som du også skriver. Det var

ikke nogen fornøjelse, som det fremgik af min anmeldelse dengang i

1999. Og det nytter ikke, at du skriver, at du dengang var under stress og i

chok, fordi du havde været involveret i et dramatisk røveri

på Scandic Hotel i de tidlige morgentimer. Det var du jo ikke. Det var

tenoren Sergio Panajia, pianisten Alexander Frey og impresarioen Chris

Catena, der oplevede røveriet.

Og sådan er der så meget i din opbragte

artikel. Du er ikke blevet beskyldt af mig for "kriminelle

handlinger". Kun for at være en "fantast osv.", som

desværre ser ud til at have skabt en rigtig skidt stemning hos

potentielle operasponsorer. I hvert fald for en tid. Der er ellers mange

gode, unge initiativer herhjemme, der trænger til en økonomisk

håndsrækning.

Så der er ikke noget at "berigtige" eller

"undskylde" i Ekstra Bladet."

Ovenover var indsat følgende tekstrubrik:

"Tirsdag angreb K, initiativtageren til det store

operaflop i Forum for nylig, Ekstra Bladets Gregers Dirckinck-Holmfeld

for at have nedgjort ham og projektet. Her svarer Ekstra Bladets

opera-medarbejder."

Klageren har vedrørende artiklen den 16. august

2001 anført, at bladet kaster et negativt suspekt lys over

operafestivalen og indirekte dens ledelse, inden der er opført en

eneste forestilling. Endvidere er Francesco Cristofoli citeret for at have

sagt, at K har han ikke megen fidus til igen et forsøg på at

mistænkeliggøre festivalen.

Klageren har i relation til artiklen den 26. august 2001

anført, at bladet her giver offentligheden indtryk af, at klager har

bedraget private og offentlige investorer omkring toppen af dansk erhvervsliv

ind i et luftkastel af et projekt, som kun eksisterede i klagers egne

dagdrømme ved at love dem en plads i historien. Endvidere beskylder

bladets operaanmelder bestyrelsen for ikke at have checket projektet hos

relevante offentlige og private myndigheder som f.eks. Det Kgl. Teater,

Danmarks Radio, ham selv, osv. Dette er usandt, og man kan have bladet og

især bladets operaanmelder mistænkt for viden herom og derved

ikke blot have til hensigt at køre en ondsindet kampagne, men direkte

være i ond tro.

Klageren har videre anført, at bladet ved at

sammenligne ham med Kaptajnen fra Köpenick antyder, at klager ikke er

operasanger, og at han har haft intentioner om at berige sig selv, hvilket

ikke er korrekt. I det hele taget har artiklen en sådan karakter, at

bladets læsere kun kan få indtryk af, at der her er tale om en

person, som bedrager, lyver om sin egen kunnen, handler udfra egne ambitioner

om bl.a. at berige sig på andre menneskers bekostning uden omtanke for

konsekvensen af ens handlinger i ordbogen beskrives en sådan som

psykopat , og som for øvrigt er en skyggebokser af tvivlsom

karakter.

Klageren har med hensyn til artiklen den 2. september 2001

anført, at bladet i artiklen, der er en anmeldelse af et skuespil

på Aarhus Teater, sammenligner klager med Anna Castberg og giver

bladets læsere direkte/indirekte indtryk af, at klager er en

fidusmager, som bl.a skulle have smykket sig med lånte titler og falske

eksamensbeviser samt luftig snak om sin internationale operakarriere i sine

bestræbelser på at komme frem.

Klageren har vedrørende artiklen bragt den 27.

september 2001 anført, at bladets journalist i stedet for at komme

med svar i forhold til klagers indlæg den 25. september 2001

fremsætter nye beskyldninger i en ironisk og nedladende tone. F.eks.

oplyses det, at klager skulle have været forment adgang til Det Kgl.

Danske Musikkonservatorium i gennem flere år en oplysning, der

ifølge bladets chefredaktør er givet af forhenværende

rektor og professor ved konservatoriet Friederich Gürtler. Klager har

selv talt med denne, der har oplyst, at han en sen aften blev ringet op af

bladets journalist og bedt om at af- eller bekræfte et rygte om, at

klager skulle have fået forbud mod at vise sig på konservatoriet.

Til dette svarede Gürtler, at han fra betjentene på

konservatoriet havde hørt et tilsvarende rygte, men at det var mindst

15 år siden, og at han i øvrigt havde vanskeligt ved at se,

hvilken relevans dette kunne have for sagen om Copenhagen Opera Festival. Der

foreligger således ikke noget skriftligt om dette hverken fra

konservatoriets daværende eller nuværende ledelse eller

politiet.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at det er korrekt,

at en række studerende uden direkte tilknytning til operaskolen eller

konservatoriet blev bedt om at holde igen med at anvende konservatoriets

lokaler og instrumenter til øvelsesformål. Dette ligger

imidlertid tilbage til slutningen af 1980´erne og gjaldt for alle

også undertegnede, som engang imellem dengang øvede på

helligdage og om aftenen, når lokalerne alligevel stod tomme.

Klageren har oplyst, at det er korrekt, at han i 1992

aflagde en audition for den daværende operachef på Det Kgl.

Teater, Elaine Padmore. Prøven udviklede sig til det rene mareridt

for klager, som dengang havde meget svært ved at synge for og blev som

ca. 99% af alle unge sangere meget nervøs. Herudover gik forskellige

ting galt, og det endte med, at juryen begyndte at grine. Klager modtog

imidlertid efterfølgende et undskyldende brev fra Elaine Padmore,

hvori hun tilkendegav, at hun kunne høre, at der var tale om en stor

stemme og et stort talent, men at hun gerne så, at klager tog til

udlandet et par år for at få lidt rutine. Klager fik samtidig at

vide, at han var velkommen til at invitere hende til en forestilling eller

på ny at synge for. Dette er dog ikke sket, idet klager vendte tilbage

til Italien.

Klageren har desuden gjort gældende, at det er

ukorrekt, når det i artiklen påstås, at han ikke var

tilstede ved et røveri, der fandt sted på Scandic Copenhagen

Hotel i efteråret 1999. Den pågældende politirapport,

hotelpersonalet og TV2 Go´ Morgen Danmark beviser hans tilstedeværelse

ved røveriet. Klager finder det åbenbart, at det chok og stress,

som oplevelsen udløste, er forklaringen på, at hans

præstation ved en koncert den pågældende aften var

dårlig. Ved at påstå, at klager ikke var tilstede ved

røveriet, fratager artiklens forfatter klager en oprigtig og lovlig

undskyldning for en dårlig præstation og

retfærdiggør derved sig selv og sin egen dom over klager, som et

psykisk forvirret menneske, der ikke kan synge.

Klageren har afslutningsvis anført, at bladet ikke

har fremført et eneste konkret retsgyldigt og fysisk bevis for dets

udsagn, men blot bygget dets research og artikler på usande rygter og

udsagn, som ingen relation har til den faktiske begivenhed, nemlig Copenhagen

Opera Festival, hvor klager slet ikke nåede at optræde,

førend festivalen lukkede. Klager har som kunstner ikke noget som

helst imod at blive anmeldt, så længe artikler og anmeldelser

bygger på en seriøs objektiv vurdering og ikke ondsindede,

forældede rygter og halve sandheder, som bevidst bliver fordrejet til

at passe til lejligheden. Det er på den baggrund klagers opfattelse, at

god presseskik er tilsidesat.

Bladet har indledningsvis gjort gældende, at klager

i medfør af medieansvarslovens § 34, stk. 2, alene har mulighed for at

få påkendt klage over de udsagn, som er indeholdt i artiklen den

27. september 2001, idet de øvrige klager er forældede.

Bladet har anført, at klager i et indlæg

bragt den 25. september 2001 har fået lejlighed til at lufte sin harme

over den forfølgelse, som han har ment sig udsat sig for af bladets

operamedarbejder. Klager havde sendt et langt og vidtløftigt

indlæg, der blev redigeret og bearbejdet i samarbejde med klager,

så det fik en læsbar form og længde. Det var på ingen

måde bladets hensigt at tage brodden ud af kritikken, som bladet meget

gerne ville lægge papir til. Det fremgår da også af klagers

indlæg, at han heri fik lejlighed til at gå langt ud over

medieansvarslovens begrænsende regler om genmæle. Bladet fandt

det fair, at klager fik lejlighed til at skælde ud over for bladet og

dennes operamedarbejder uden formelle begrænsninger.

Bladet har yderligere anført, at klager i sit

indlæg opfandt en række urigtige anklager mod bladets

operamedarbejder. Bladet afstod fra at foretage et større

sorteringsarbejde, men måtte derfor retfærdigvis give

operamedarbejderen lejlighed til at svare på de hårde anklager.

Det er bladets opfattelse, at dette svar, der blev bragt den 27. september

2001, er holdt i en meget venlig og overbærende form. Da klager i et

brev af 27. september 2001 gentog sit vidtløftige angreb på

operamedarbejderen, fandt bladet tiden inde til at slutte debatten, hvilket

skete i et svar til klageren samme dag.

Bladet har sammenfattende påstået klagen

afvist. Reglerne for god presseskik er til overflod opfyldt, idet klageren

har haft lejlighed til at komme til orde i et omfang, der går langt

udover, hvad medieansvars- loven foreskriver.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Klagen til Pressenævnet er indgivet den 2. oktober

2001. Pressenævnet er derfor afskåret fra at behandle klagen over

artiklerne offentliggjort den 16. august, 26. august og 2. september 2001,

jf. medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk

karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk

eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal

tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, for så vidt angår

oplysningen om, at klager i en årrække skulle have været

forment adgang til musikkonservatoriet, at dette udsagn, der knytter sig til

en begivenhed, der ligger mindst 15 år tilbage, ikke er egnet til at

påføre klager skade af betydning.

Nævnet finder ej heller, at oplysningen om, at

klager ikke som hævdet var involveret i et røveri på

Scandic Hotel i november 1999, er af en sådan karakter, at den er egnet

til at påføre klager skade af betydning.

Da klager over for nævnet har erkendt, at han i sin

tid blev afvist på Det Kgl. Teater, finder nævnet det godtgjort,

at denne oplysning er utvivlsom rigtig.

Nævnet finder samlet, at der ikke er grundlag for at

efterkomme klagers krav om genmæle.

Nævnet bemærker, at der med hensyn til

anmeldelser af professionelt udøvende kunstnere må

indrømmes medierne et vist frisprog. Nævnet bemærker

videre, at oplysningerne er fremsat som et svar til klager i anledning af

dennes skarpe indlæg bragt i bladet den 25. september 2001. På

den baggrund finder nævnet, at de i artiklen den 27. september 2001

optagne oplysninger ikke er af en sådan karakter, at bladet ved at

bringe dem har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 28. februar 2002

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter