Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning nr. 4, 2000 om indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger

Gældende VEJ nr 9554 af 01/01/2000VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet10. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning nr. 4, 2000 om indsamling af papir til

genanvendelse fra husholdninger

Kathe Tønning

Teknologisk Institut

Jette Skaarup

Indhold

FORORD

1

INDLEDNING

1.1

VEJLEDNINGENS OPBYGNING

2

DEFINITIONER

3

BEKENDTGØRELSENS KRAV

3.1

INDSAMLINGSORDNING EFTER

AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41

3.2

AFGRÆNSNING AF

INDSAMLINGSOMRÅDE

3.3

PAPIRPRODUKTER OG MÆNGDER

FOR INDSAMLINGSORDNING EFTER §41

3.4

PAPIR- OG PAPPOTENTIALE

FOR HUSSTANDE I HELE KOMMUNEN

4

ORGANISERING AF INDSAMLINGER EFTER AFFALDSBEKENDTGØRELSENS §41

4.1

Læs alt

OPSAMLINGSMATERIEL

4.1.1.

Enfamilieboliger

4.1.2.

Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel

4.2

KAPACITET

5

ARBEJDSMILJØ

5.1

OPSAMLINGSMATERIEL

5.2

INDSAMLINGSMATERIEL

6

MILJØFORHOLD VED INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR

6.1

MILJØFORHOLD VED

GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE

6.2

MILJØFORHOLD VED

INDSAMLING OG TRANSPORT

6.3

BAGGRUND FOR MILJØTAL VED

GENANVENDELSE AF AVISER OG UGEBLADE

6.4

BAGGRUND FOR MILJØTAL VED

INDSAMLING OG TRANSPORT

7

ØKONOMI

7.1

RENOVATIONSGEBYR

7.2

BEREGNINGSEKSEMPEL

7.2.1.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 1

7.2.2.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 2

8

AFSÆTNING

9

INFORMATIONSMATERIALE OG SORTERINGSVEJLEDNING

10

TIDSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF INDSAMLINGSORDNING

11

INDBERETNINGER TIL ISAG OG AFFALDSPLANER

11.1

ISAG

11.2

AFFALDSPLANER

12

LITTERATUR

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Forord

I regeringens affaldsplan

1998-2004, Affald 21, sættes dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering.

Den

fremtidige indsats rummer væsentlige udfordringer, som valg af

affaldsløsninger

skal tage højde for.

To af udfordringerne er at:

-

øge kvaliteten i

affaldsbehandlingen

-

udnytte ressourcerne

bedre

I Affald 21 er målsætningen

på dagrenovationsområdet bl.a., at indsamling af papir fra husholdninger skal

fordobles ved at benytte mere effektive indsamlingssystemer og ved at

indsamle

flere typer papir.

I 1996 var

indsamlingseffektiviteten ca. 32% for papir og pap fra husholdninger. Målet

er,

at der i år 2004 skal genanvendes 60%.

Bekendtgørelse nr. 619 af

27. juni 2000 om affald skal sikre regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes

gennemførelse af effektive indsamlingsordninger for papir og pap fra

husholdninger i Danmark.

Formålet med denne

vejledning er at give kommunerne et arbejdsgrundlag for tilrettelæggelsen af

en

indsamlingsordning tæt på den enkelte husstand for papir fra husholdninger.

Vejledningen behandler ikke specifikt indsamling af papir og pap ved

bringeordninger, men mange overvejelser er dog ens.

Vejledningen erstatter

vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1982 "Vejledning i kommunale

indsamlinger af papir og glas fra private husstande".

1 Indledning

Siden 1978 har det været

muligt at fastsætte regler om genanvendelse af papir.

Med "Lov nr. 297 af 8.

juni 1978 om genanvendelse af papir og drikkevare-emballager samt begrænsning

af affald" blev det muligt for ministeren at fastsætte regler om, at

kommunalbestyrelser skal forestå indsamlinger af genanvendelige materialer og

produkter.

Med "Bekendtgørelse nr.

434 af 3. august 1982 om kommunale indsamlinger af papir og

drikkevareemballager fra private husstande" blev der skabt hjemmel for,

at

kommunalbestyrelser kunne iværksætte indsamling af papir.

Med bekendtgørelse nr. 881

af 11. december 1986 om kommunale indsam-linger af genanvendelige materialer

og

produkter fra private husstande blev det fastsat, at en kommunalbestyrelse

skulle iværksætte indsamlinger af aviser, ugeblade og lignende samt

glasemballager fra private husstande i bebyggelser, hvor der til stadighed er

mere end 2.000 husstande.

Bekendtgørelse nr. 299 af

30. april 1997 om affald fastholder reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 11.

december 1986.

Bekendtgørelse nr. 619 af

27. juni 2000 om affald fastsætter, at kommunalbestyrelser skal iværksætte

indsamlingsordninger

for papir og pap fra husholdninger således at der i 2001 indsamles 40% og i

2002 55% af papir- og pappotentialet for husholdningerne.

Kan kommunalbestyrelsen ikke

leve op til, eller ønsker kommunalbestyrelsen ikke at dokumentere at man

lever

op til disse indsamlingsprocenter, skal der etableres indsamlingsordning med

fast opsamlingsmateriel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser

med over 1000 indbyggere; jf. § 41 i bekendtgørelsen.

1.1

Vejledningens opbygning

I vejledningen gennemgås de

forhold, kommunerne skal være opmærksomme på ved tilrettelæggelse af nye

indsamlingsordninger med fast opsamlingmateriel ved husstanden for papir fra

husholdninger.

Vejledningen er opbygget på

følgende måde:

Afsnit 2 indeholder

definitioner på begreber, som anvendes i vejledningen.

Afsnit 3 handler om kravene

i bekendtgørelsen.

Afsnit 4 handler om

organisering af indsamlingsordninger, herunder typer af opsamlingsmateriel og

kapacitet.

Afsnit 5 handler om

arbejdsmiljøforhold.

Afsnit 6 handler om

miljøforhold og indeholder en oversigt over, hvorledes indsamling og

genanvendelse af papir påvirker miljøet.

Afsnit 7 handler om økonomi

med beregningseksempler, der viser et overslag over omkostninger i

forbindelse

med en indsamlingsordningordning for papir ved den enkelte husstand.

Afsnit 8 handler om

afsætning og indeholder en liste over genvindingsindustrier, der behandler og

oparbejder papir.

Afsnit 9 handler om

informationsmateriale.

Afsnit 10 viser et eksempel

på en tidsplan for implementering af en indsamlingsordning for papir.

Afsnit 11 handler om

indberetningsforpligtelser.

Afsnit 12 giver eksempler på

relevant litteratur.

2 Definitioner

Der anvendes i vejledningen

en række begreber, som defineres således:

En husstand

Definitionen af en husstand

eller en husholdning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr.

619 af 27. juni 2000 om affald. Ved en husstand forstås således:

-

etageboliger, herunder

kollegieboliger

-

haveboliger, herunder

stuehuse, parcelhuse, rækkehuse og tæt/lav bebyggelse

Sommerboliger er i relation

til indsamlingsordning for papir ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af

27.

juni 2000 om affald.

Eget opsamlingsmateriel

Haveboliger betegnes i

vejledningen som enfamilieboliger. En enfamiliebolig defineres som en bolig

med

eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen.

Fælles opsamlingsmateriel

Fælles opsamlingsmateriel er

materiel, der er opstillet fælles for et antal husstande. Der kan være tale

om

f.eks. 600 liter containere, der er opstillet fælles for en række husstande

ved

etageboliger. Der kan også være tale om, at boliger, f.eks. i form af

rækkehuse

eller tæt/lave boliger, har fælles opstillet opsamlingsmateriel.

Fast opsamlingsmateriel

Her forstås eget eller

fælles opsamlingsmateriel.

3 Bekendtgørelsens krav

I Bekendtgørelse nr. 619 af

27. juni 2000 om affald er der ændrede krav til indsamling

af papir fra husholdninger.

Ændringerne sker med

baggrund i en aftale indgået mellem Miljø- og Energiministeren og Formanden

for

Kommunernes Landsforening med den overordnede målsætning at overholde Affald

21's mål om 60% genanvendelse af papir og pap fra husholdninger fra 2004.

Hvis kommunerne vil have

metodefrihed skal de indsamle 40% i 2001 og 55% i 2002 af det samlede papir-

og

pappotentiale fra husholdningerne i kommunen.

De kommuner der ikke kan

leve op til disse indsamlingsprocenter skal indføre indsamlingsordning med

fast

opsamling materiel for papir og indsamlingsordning for pap i bebyggelser med

over 1000 indbyggere, jf. § 41.

Kommunerne kan deles i fem

grupper:

-

Kommuner, der hvert år indsamler over

55%

af det samlede potentiale for papir og pap fra husholdningerne. Disse

kommuner har ikke pligt til at indføre indsamlingsordning jf. § 41 eller §

70,

men kan fortsætte med de nuværende regulativer.

-

Kommuner, der ikke indsender

indsamlingsdata til Miljøstyrelsen

per 15. april 2002 eller 2003, skal som

minimum opfylde affaldsbekendtgørelsens § 41 for indsamling af papir og pap

fra

husholdninger og indføre indsamlingsordning med fast opsamlingsmateriel for

papir og indsamlingsordning for pap der skal træde i kraft 1. januar 2003

henholdsvis 1. oktober 2003 (§ 70, stk. 1, 2 og 4).

-

Kommuner, der

indsamler under 40% i 2001.

Kommuner der efter dokumentation af

indsamlingsmængden i 2001 ikke opfylder kravet om indsamlingseffektivitet på

mindst 40%. Disse kommuner skal senest 1. juli 2003 have udarbejdet regulativ

og til 1. oktober 2003 have etableret affaldsbekendtgørelsen

indsamlingsordninger for papir og pap (§ 70, stk. 2 og 4.)

-

Kommuner, der

indsamler under 55% i 2002.

Kommuner der lå over 40% i 2001, men efter

dokumentation af indsamlingsmængden i 2002 ikke opfylder kravet om

indsamlingseffektivitet på mindst 55%. Disse kommuner skal senest 1. juli

2004

have udarbejdet regulativ og fra 1. oktober 2004 etablere

indsamlingsordninger

for papir og pap efter affaldsbekendtgørelsens krav (§ 70, stk. 3 og 4).

-

Kommuner, hvis

indsamlingsprocent falder til under 55% fra og med 2003.

Der vil blive

overvåget, at de enkelte kommuner kun i 1 år har en indsamlingsprocent på

under

55%. Sker det at en kommune i 2 på hinanden følgende kalenderår har en

indsamlingsprocent på under 55%, skal kommunen etablere

affaldsbekendtgørelsens

indsamlingsordninger, jf. § 41 for papir og pap inden 20 måneder (§ 70, stk.

5).

Efter denne model vil alle

kommuner fra år 2005 indsamle over 55% af papir- og pappotenialet fra

husholdningerne. Nogle kommuner vil indsamle mere og dette forventes alt i

alt

medføre at målet i Affald 21 om 60% genanvendelse i 2004 af papir og pap fra

husholdninger

vil blive opfyldt.

I affaldsbekendtgørelsens

krav til indsamlingsordning for de kommuner der ikke ved metodefrihed opnår

indsamlingsprocentkravet er der ændringer for:

-

indsamlingsmåde

-

indsamlingsområder

-

papirfraktion

Kommunalbestyrelsen kan dog

ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald udvide

papirfraktionen

til også at omfatte andre papir- og papprodukter end dem der er pligt til

iværksætte indsamlingsordninger for jf. §41.

I denne vejledning er

hovedvægten lagt på indsamlingsordninger med fast opsamlingsmateriel ved den

enkelte husstand, jf. § 41 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2002.

3.1

Indsamlingsordning efter affaldsbekendtgørelsens §41

Princippet for, om en

husstand skal være forsynet med eget eller fælles opsamlingsmateriel er, at

opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for

den enkelte husstand som opsamlingsmateriellet til dagrenovation (undtagen

glasaffald).

Her menes som udgangspunkt maksimalt 5-10 meter mellem

dagrenovationsbeholder/container og papir/-container.

Husstande med eget opsamlingsmateriel

Den enkelte husstand i

enfamilieboliger skal være forsynet med eget fast opsamlingsmateriel til

papirfraktionen. Der kan være tale om en plastbeholder, et sækkestativ med en

papir- eller plastsæk eller en pap-, metal-, eller plastkassette.

Husstande med fælles opsamlingsmateriel

Husstande med fælles

opsamlingsmateriel til dagrenovation – typisk husstande i etageboliger

eller

husstande i tæt/lav bebyggelse – kan forsynes med fælles

opsamlingsmateriel til

papirfraktionen. Dette materiel skal opstilles så det er mindst lige så nemt

for husholdningen at aflevere papir som dagrenovationen. F.eks. kan beholdere

til papir og pap placeres på samme afgrænsede områder eller i samme baggård

som

beholdere/containere til dagrenovation.

Husstande med fælles

opsamlingsmateriel til dagrenovation kan dog også forsynes med eget

opsamlingsmateriel til papirfraktionen, såfremt kommunalbestyrelsen finder

dette formålstjenstligt.

Etageboliger med affaldsskakt

Princippet er imidlertid

vanskeligt af efterleve hos husstande i etageboliger med affaldsskakt. Her

kan

opsamlingsmateriellet til papirfraktionen f.eks.

opstilles i umiddelbar nærhed af

indgangsdøren til den enkelte opgang eller evt. et sted, hvor beboerne

jævnligt

passerer. Hvis der er opstillet opsamlingsmateriel til større effekter, der

ikke kan gå gennem skakten, kan opsamlingsmateriellet til papirfraktionen

opstilles sammen med dette materiel. F.eks. i et kælderlokale, en baggård

eller

et andet afgrænset område.

3.2

Afgrænsning

af indsamlingsområde

Bekendtgørelse nr. 619 af

27. juni 2000 om affald §41 fastlægger, at kommunalbestyrelsen skal

iværksætte

en indsamlingsordning for papir fra husholdninger i bebyggelser, hvor der til

stadighed er mere end 1.000 indbyggere.

Af bilag 1 fremgår:

Bilag 1

-

hvilke kommuner, der

ud fra kriteriet om bebyggelser med mere end 1.000 indbyggere kan omfattes af

bekendtgørelsens krav om etablering af en indsamlingsordning efter §41

-

hvilke bymæssige

bebyggelser inden for den enkelte kommune der er omfattet af bekendtgørelsens

krav

Hovedstadsområdet

Bilag 1 medtager ikke de

bymæssige bebyggelser i hovedstadsområdets kommuner, som er omfattet af

bekendtgørelsens bestemmelser om etablering af en indsamlingsordning for

papir.

Materiale fra Danmarks Statistik muliggør ikke en skelnen mellem bymæssig

bebyggelse

og det åbne land i hovedstadsområdet. De berørte kommuner må tage højde for

dette og ud fra egne opgørelser afklare, hvilke bymæssige bebyggelser der

omfatter 1.000 indbyggere eller flere, og dermed er omfattet af

bekendtgørelsens krav om en indsamlingsordning for papir.

Hovedstadsområdet er

umiddelbart tæt befolket, og de fleste husstande er derfor placeret i

bymæssig

bebyggelse.

Ikke-omfattede kommuner

11 kommuner og Christiansø

har ikke bymæssig bebyggelse, hvor der er mere end 1.000.

3.3

Papirprodukter og mængder for indsamlingsordning efter §41

Papirprodukter

Papirfraktionen, der er

omfattet af Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, §41 omfatter

følgende papirprodukter:

-

dagblade

-

distriktsblade

-

ugeblade og

månedsmagasiner

-

fag- og medlemsblade

-

adresseløse tryksager

-

adresserede

forsendelser

-

telefonbøger

Papirmængden

Papirmængden for de enkelte

kommuner

1)

for

et indsamlingssystem efter § 41 fremgår af bilag 1. Mængderne kan anvendes

til

at dimensionere indsamlingsordningen, f.eks. afhentningshyppighed og

beholdervolumen.

Mængderne er opgjort som et

gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger;

som gennemsnit for husstande i byen og på landet.

Beregningen af mængderne er

teoretiske. Det betyder, at mængderne kan afvige i forhold til de mængder,

der

reelt er mulighed for at indsamle i kommunen som helhed.

Når mængdetal anvendes på

delområder inden for en kommune kan usikkerheden være større.

3.4

Papir-

og pappotentiale for husstande i hele kommunen

I bilag 2 er listet den

mængde der er kommunernes potentiale for papir og pap fra husstandene i hele

kommunen. Disse tal svarer til 100% indsamling. Disse tal skal anvendes for

at

beregne kommunernes indsamlingsprocenter i forhold til 40% og 55% indsamling.

I 16 kommuner hvor 50% af

indbyggerne bor i landdistrikter (her defineret som områder med bebyggelser

på

under 200 indbyggere) vil potentialet bliver beregnet med 100% af husstandene

i

byer med over 200 indbyggere og 50% af husstande i landdistrikter.

Denne nedsættelse af

potentialet medfører at disse landkommuner får nemmere ved at opfylde

indsamlingsprocenten.

Det drejer sig om følgende

kommuner: Fuglebjerg, Hvidebæk, Trundholm, Fladså, Højreby, Møn, Nysted,

Nørre

Alslev, Stubbekøbing, Åkirkeby, Christiansfeld, Højer, Blåberg, Jelling,

Thyholm og Sundøre.

Potentialet er baseret på

Miljøprojekt nr. 490, 1999 fra Miljøstyrelsen:

Kortlægning af

papirpotentialet i kommunerne. Projektet og dermed potentialet medtager ikke

en

del af papfraktionen, men der angivne tal i bilag 2 betragtes alligevel som

det

samlede potentialetal for papir og pap.

Potentialetallene for 2002

vil, hvis der findes data, herfor, bl.a. blive øget med det relevante antal

kg.

Pap.

4 Organisering af indsamlinger efter affaldsbekendtgørelsens §41

4.1

Opsamlingsmateriel

Der findes forskelligt

materiel til opsamling af papirfraktionen hos husstandene.

Konstruktion af materiel

Ved valg af opsamlingsmateriel skal man være opmærksom på konstruktionen af

materiellet i forhold til:

-

vand - (eller sne),

der løber ned i materiellet

-

blæst - tomme

beholdere, der vælter, eller låg, der klaprer

-

arbejdsmiljø

-

hærværk -

graffiti,

ildspåsættelse

-

forurening af

papirfraktionen - for stort indkast

-

den fyldte beholders

vægt

4.1.1.

Enfamilieboliger

I de kommuner, hvor der i

dag foretages indsamling af papir i form af en henteordning, anvendes typisk

plastbeholdere på hjul eller kassetter af pap, metal eller plast til

opsamling

af papirfraktionen hos den enkelte husstand.

Beholdere

Eksempelvis er den enkelte

husstand på Bornholm forsynet med en 120 liter 2-hjulet plastbeholder til

opsamling af papirfraktionen. I Roskilde kommune anvendes en 2-hjulet 140

liter

plastbeholder, mens de husstande i Århus kommune, der er omfattet af en

henteordning for papirfraktionen, har en 190 liter 2-hjulet plastbeholder.

Kassetter

Kassettesystemer anvendes i

en række kommuner. Kassetter udføres i henholdsvis pap, plast og metal og

rummer et varierende antal liter.

I Kolding kommune anvender

de husstande, der er omfattet af en henteordning for papir, papkassetter, der

rummer 30 liter.

I Høje Tåstrup kommune

anvendes plastkassetter, der rummer 33 liter. I Randers kommune anvendes

plastkassetter, der rummer 38 liter, og i Haslev kommune anvendes

plastkassetter, der rummer 32 liter.

Sække

Ud over kassetter og

beholdere til opsamling af papirfraktionen kan anvendes sækkestativ med

papirsække eller plastsække.

4.1.2.

Etageboliger og andre boliger med fælles opsamlingsmateriel

Fælles opsamlingsmateriel

Ved henteordninger for papir

hos husstande i etageboliger anvendes der i dag stort set udelukkende fælles

opsamlingsmateriel.

Fælles opsamlingsmateriel

kan med fordel forsynes med aflåst låg og "brevsprækkeindkast" i

låget for at minimere forurening af papirfraktionen.

Der anvendes henholdsvis

2-hjulede plastbeholdere og 4-hjulede plast- eller glasfibercontainere.

Størrelsen på det

opsamlingsmateriel, der bør vælges, afhænger af flere forhold:

-

antallet af husstande,

der skal være fælles om opsamlingsmateriellet

-

tømningsfrekvensen

-

plads- og

adgangsforholdene

-

opstillingsmønsteret

for opsamlingsmateriellet til dagrenovationen

Opstillingsmønsteret

Opstillingsmønsteret for

opsamlingsmateriellet til dagrenovationen har betydning, fordi

opsamlingsmateriellet til papirfraktionen skal placeres i umiddelbar nærhed

af

materiellet til dagrenovationen. Princippet er, at opsamlingsmateriellet til

papirfraktionen skal være lige så tilgængeligt for den enkelte husstand som

opsamlingsmateriellet til dagrenovationen.

4.2

Kapacitet

Ved fastlæggelse af det

volumen, der skal være til rådighed for opsamling af papirfraktionen, skal

der

tages udgangspunkt i mængden for den enkelte kommune.

Det er muligt at variere

kapaciteten ved at ændre tømningsfrekvensen eller ved at ændre

beholdervoluminet.

Volumenbehov

I det følgende er beregning

af volumenbehovet for en kommune med det gennemsnitlige landspotentiale

beskrevet.

For den papirfraktion, der

ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald §41 er omfattet af

en

indsamlingsordning, udgør det gennemsnitlige mængde på landsplan 151 kg pr.

husstand pr. år

2)

. Opdelt med 107 kg "Aviser og

ugeblade" og 44 kg "Reklamer og tryksager".

Rumvægt

3)

for "Aviser

og ugeblade" udgør 144 kg pr. m

3

(

+

20%) og for

"Reklamer og tryksager" 163 kg pr. m

3

(

+

17%).

Mængden for dagblade,

distriktsblade, ugeblade og månedsmagasiner samt fag- og medlemsblade kan

henføres til papirfraktionen "Aviser og ugeblade" og mængden for

adresseløse tryksager, adresserede forsendelser og telefonbøger til

"Reklamer

og tryksager". Der fremkommer herefter et samlet volumen på 1.015 liter

pr. husstand pr. år, svarende til 20 liter pr. husstand pr. uge.

Alternativt kan vælges

beregninger ud fra en rumvægt på 144 kg pr. m

3

for hele

papirfraktionen, idet langt den overvejende del af papirfraktionen kan

henføres

til denne rumvægt.

Forudsættes en gennemsnitlig

indsamlingseffektivitet på 80%, fremkommer et gennemsnitligt volumen på 16

liter pr. husstand pr. uge.

Erfaringer har vist et

volumenbehov på op til ca. 50%

4)

mere end

volumenet for den gennemsnitligt indsamlede mængde, hvilket i dette eksempel

resulterer i et ugentligt volumenbehov på 24 liter pr. husstand, svarende til

1.248 liter pr. husstand pr. år.

Mængdeopgørelserne i bilag 1

er et gennemsnit for både husstande i enfamilieboliger og husstande i

etageboliger. Tidligere mængdeopgørelser angiver en større papirmængde for

husstande i enfamilieboliger end i etageboliger. Dette forhold bør overvejes

ved fastlæggelse af volumenbehovet hos husstande i enfamilieboliger.

Ved fastlæggelse af

opsamlingsmateriel og tømningshyppighed kan der ved et volumenbehov på 24

liter

pr. uge, svarende til 1.248 liter pr. husstand pr. år, f.eks. anvendes en 140

liter eller en 190 liter beholder, der tømmes hver 6. uge, eller en 30 liter

kassette, der tømmes hver uge.

Vælger en kommune at udvide

papirfraktionen i indsamlingsordningen efter §41 med yderligere

papirprodukter,

skal der ved fastlæggelse af volumenbehovet tages hensyn hertil.

Indsamlingsfrekvens

Ved etablering af en

indsamlingsordning for papir kan det anbefales at anvende en

indsamlingsfrekvens på 6 uger. Den nedre grænse for indsamlingsfrekvensen

bestemmes alene af den driftsøkonomi, man tilstræber i ordningen.

Den øvre grænse på 6 uger

anbefales, fordi aviser efter ca. 3 måneder bliver uegnede til genanvendelse.

Dette skyldes, at det bliver vanskeligere eller i værste fald umuligt at

fjerne

tryksværten efter denne periode. Aviser opbevares ofte i boligen i en

periode,

inden de placeres i opsamlingsmateriellet, og de skal efterfølgende

oparbejdes

af genvindingsindustrien, inden de anvendes på de fabrikker, der forbruger

returpapir.

5 Arbejdsmiljø

Ved etablering af en

henteordning for papir er det vigtigt at gennemtænke arbejdsmiljøforholdene.

Arbejdsmiljøet inden for

affaldsområdet er overordnet reguleret af arbejdsmiljøloven og de generelle

arbejdsmiljøregler om arbejdets udførelse, manuel håndtering etc.

Det er arbejdsgiverens

ansvar at planlægge arbejder således, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes.

Bestemmelser fastsat med hjemmel i arbejdsmiljølovgivningen, herunder

AT-anvisninger anbefales ikke skrevet ind i de kommunale regulativer.

I de generelle

arbejdsmiljøregler findes der også en række specifikke bestemmelser, som er

relevante i forbindelse med indsamling af affald.

Det drejer sig om:

-

At-cirkulæreskrivelse

nr. 10/1990 vedrørende udformning af renovationssystemer (bemærk at dette

cirkulære planlægges erstattes af et nyt, måske i 2000)

-

At-anvisning nr.

4.1.0.1, november 1993 vedrørende manuel håndtering og transport af

dagrenovation

5.1

Opsamlingsmateriel

Opsamlingsmateriel på hjul

Et acceptabelt

indsamlingssystem

5)

er et system, der har afskaffet

løft og bæring af sække, beholdere og kassetter. Dvs. at uanset om der

anvendes

sække, beholdere eller kassetter som opsamlingsmateriel, bør dette materiel

transporteres på hjul enten i form af fastmonterede hjul på beholdere eller

kærresystemer.

Arbejdstilsynet anbefaler,

at materiellet er på hjul, frem for at der løftes og bæres.

De specifikke

arbejdsmiljømæssige krav til opsamlingsmateriellet fremgår af

At-cirkulæreskrivelse nr. 10/1990.

Er der tvivl om, hvorvidt

det påtænkte materiel lever op til Arbejdstilsynets bestemmelser, anbefales

det

at kontakte Arbejdstilsynets lokale kreds.

5.2

Indsamlingsmateriel

Komprimatorvogne

Ved indsamling af usorteret

dagrenovation og opdelt indsamling i en organisk fraktion og en restfraktion

anbefales det, at der anvendes komprimatorvogne med høj indtømning og

udsugning

5

.

Der har derimod ikke vist

sig arbejdsmiljømæssige problemer med støv og mikroorganismer ved indsamling

af

papir og pap fra husholdninger.

Målinger

6)

har vist, at

eksponeringen for såvel støv som mikroorganismer er meget begrænset selv ved

indsamling med traditionel komprimatorvogn med lav indtømning og uden

udsugning.

6 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir

Der er store miljømæssige

fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder,

der

ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af

genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det

betyder

mindre emission af CO

2

, SO

2

og NO

X

ved

produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes

reduceres udledningen af COD

7)

til spildevandet.

6.1

Miljøforhold ved genanvendelse af aviser og ugeblade

Miljøtal

Nedenfor er vist væsentlige

miljøtal for aviser og ugeblade. Tallene er opgivet som energibesparelser

eller

reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 ton aviser og ugeblade frem

for forbrænding.

Når der kun er beregnet

miljøforhold for aviser og ugeblade, skyldes det, at mellem 80% og 85% af det

indsamlede papir vil være netop aviser og ugeblade. 15-20% forventes at være

blandet papir. Miljøtallene ved genanvendelse af blandet papir adskiller sig

ikke væsentligt fra miljøtallene for genanvendelse af aviser og ugeblade.

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

48 GJ

CO

2

4.100 kg

SO

2

24 kg

NO

X

9 kg

COD

3 kg

Frigjort

forbrændingskapacitet

15 GJ

CO

2

-udledning

Som det fremgår, reduceres

eksempelvis CO

2

-udledningen med lidt over 4 ton for hvert ton aviser

og ugeblade, der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15

GJ.

Ledig forbrændingskapacitet

Da almindeligt blandet

affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ/ton, kan der alt andet lige for

hvert

ton aviser og ugeblade, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene

mellem

1,7 og 1,9 ton andet brændbart affald.

6.2

Miljøforhold ved indsamling og transport

Miljøtal

Indsamling og transport af

affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug

og

en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling

med

komprimatorvogn fra enfamilieboliger i 110 liter sække.

Energiforbrug og emissioner

pr. indsamlet og transporteret ton affald:

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

0,3 GJ

CO

2

21,5 kg

SO

2

3,4 g

NO

X

277,0 g

Partikler

13,0 g

Øget energiforbrug og dermed

CO

2

- og SO

2

-emissionen ved indsamling og transport af 1

ton affald (eksempelvis aviser og ugeblade) fra husstande er væsentligt under

1

procent af besparelserne og reduktionerne ved genanvendelse af 1 ton aviser

og

ugeblade. For NO

X

er der dog tale om ca. 3 procent. Det kan derfor

fra et miljømæssigt synspunkt være forsvarligt at køre ret langt for at øge

mængden af aviser og ugeblade til genanvendelse.

6.3

Baggrund

for miljøtal ved genanvendelse af aviser og ugeblade

Miljøforholdene ved

genanvendelse af papir er beskrevet i "Miljøøkonomi for papir- og

papkredsløb", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31,

1995.

Miljøøkonomisk analyseformål

Formålet med den

miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under

specifikke

betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til

genanvendelse eller forbrænding.

I den miljøøkonomiske

analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske

alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes,

må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap

fremstilles i Sverige, hvorfor der i analysen anvendes svenske miljødata.

Den øgede genanvendelse af

papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men

også i mindre grad på svenske fabrikker.

Resultater

Resultaterne af den

miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten

anvendte

parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og

samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde

papir.

I det følgende refereres

kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.

Ressourcemæssige forudsætninger

Papirforbruget belaster de

naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af kemiske stoffer

og

energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.

Når genanvendelsen af papir

øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede

træ kan udnyttes som brændsel og substituere fossile brændsler.

Miljømæssige forudsætninger

Den miljømæssige belastning

opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske forurenende stoffer til

luften, til vandet og til affaldsdepoter.

Emissionsbidragene til

luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de

globale miljøeffekter:

-

CO

2

-emission,

der bidrager til drivhuseffekten

-

emissionerne af SO

2

og NO

X

, der bidrager til den generelle forsuring

-

spildevandsudledning fra papirfabrikker,

der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX) og iltforbrugende

materiale, der registreres som COD

Affald fra produktionen

medregnes i det omfang, det deponeres på lossepladser.

Bølgepap og blandet papir

Den miljøøkonomiske analyse

er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og

ugeblade.

I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten aviser og

ugeblade, men tallene for kvaliteterne bølgepap og blandet papir fremgår af

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29 og nr. 31, 1995.

6.4

Baggrund

for miljøtal ved indsamling og transport

Miljøforhold ved indsamling

og transport af papir og pap fra private husstande er beskrevet i

"Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk

vurdering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997.

Transportmodel

I rapporten er der udviklet

en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved

indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen

op

i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som

omfatter kørsel i det aktuelle indsamlings-område. Transportmodellen benytter

data for emissionerne CO2, CO, NOX og partikler beregnet i Temamodellen

version

2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og ladvogne.

Der er regnet med en

transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.

Indsamlingsfrekvens

Anvendes transportmodellen

på forskellig indsamlingsfrekvens og forskellig beholderstørrelse, viser der

sig kun mindre (5-10%) ændringer i emissionerne pr. indsamlet og

transporteret

ton affald. Det skyldes, at det er den samme mængde affald, der uanset

indsamlingsfrekvens

eller beholderstør-relse skal indsamles og transporteres. Indsamles én gang

om

ugen, kan der indsamles fra mange husstande, før en bil er fyldt op, og der

er

behov for en transport til behandlingsanlægget. Indsamles hver 14. dag, er

affaldsmængderne fra den enkelte husstand større, og der er derfor behov for

flere transporter til behandlingsanlægget. Der er derfor energi- og

emissionsmæssigt ikke særlig forskel på, om man indsamler affald én gang om

ugen eller hver 14. dag, eller om man eksempelvis indfører en henteordning

for

papir ved den enkelte husstand.

7 Økonomi

7.1

Renovationsgebyr

Af tabel 7.1 fremgår et

beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem bestående af:

-

dagrenovation

-

en bringeordning for

aviser, ugeblade og lignende

-

en bringeordning for

husholdningsglas og flasker

samt et beregnet renovationsgebyr for et indsamlingssystem

bestående af :

-

dagrenovation

-

en henteordning for

papir

-

en bringeordning for

husholdningsglas og flasker

Økonomidata

Samtlige økonomidata tager

udgangspunkt i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: "Scenarier

for øget genanvendelse af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø".

Beregningerne er baseret på

generelle forudsætninger, hvorfor økonomien for en konkret kommune kan vise

sig

anderledes.

Af nedenstående tabel 7.1

fremgår renovationsgebyret for henholdsvis et indsamlingssystem med en

bringeordning for papir og glas, et indsamlingssystem med en henteordning for

papir samt et indsamlingssystem med en henteordning for papir og en

bringeordning

for glas. De årlige omkostninger er inklusive afdrag og forrentning på

investering i opsamlingsmateriel. Det er forudsat, at eventuelt eksisterende

materiel, der overflødiggøres ved en ændret ordning, er betalt og modent til

udskiftning. Omkostningerne er inklusive behandlingsomkostninger (herunder

300

kr./ton til sortering), inklusive affaldsafgift til forbrænding på 260

kr./ton,

men ekskl. moms.

En henteordning for papir er

i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493 defineret som et indsamlingssystem

for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til

papirfraktionen, og hvor dette materiel er opstillet i umiddelbar nærhed af

opsamlingsmateriellet

til den useparerede dagrenovation. Ved enfamilieboliger og boliger i

landområder opstilles en 190 liter container og ved boliger i tæt-lav

bebyggelse og etageboliger opstilles en 660 liter container pr. 11 husstande.

En bringeordning for papir

er defineret som et indsamlingssystem for papir, hvor der er opstillet en 2,5

m

3

container (kube) pr. 165 husstande.

En bringeordning for flasker

og husholdningsglas er defineret som et indsamlingssystem for glas, hvor der

er

opstillet en 2,5 m

3

container (kube) pr. 250 husstande.

Tabel 7.1

Oversigt over renovationsgebyrer for henholdsvis et indsamlingssystem

med en bringeordning for papir og et indsamlingssystem med en henteordning

for

papir. De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i

opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men

ekskl.

moms

Renovationsgebyrer

Enfamilie-

boliger

Land-

områder

Tæt/lav

bebyggelse

Etageboliger

uden skakt

Etageboliger

med skakt

Dagrenovation

samt bringeordning for henholdsvis papir og glas

Kr. pr. husstand pr. år

- Dagrenovation

881

949

628

517

728

- Aviser mv.

33

36

33

32

32

- Glas

6

7

6

8

8

Årlige omkostninger

920

992

667

556

768

Enfamilie-

boliger

Land-

områder

Tæt/lav

bebyggelse

Etageboliger

uden skakt

Etageboliger

med skakt

Ved

henteordning for papir er der totalt følgende øgede omkostninger

Kr. pr. husstand pr. år

-

Ydelse på

investering

32

32

20

20

20

-

Omkostning til

indsamling

55

55

99

99

99

-

Omkostning til

behandling

12

11

12

8

8

-

Sparet

behandling af

dagrenovation

-40

-39

-43

-29

-29

I alt øgede

omkostninger:

59

59

88

98

98

Enfamilie-

boliger

Land-

områder

Tæt/lav

bebyggelse

Etageboliger

uden skakt

Etageboliger

med skakt

Dagrenovation,

henteordning for papir samt bringeordning for glas

Kr. pr. husstand pr. år

Øgede

omkostninger:

59

59

88

98

98

Årlige

omkostninger

979

1.051

755

654

866

Der er en stigning i

renovationsgebyret på 59-98 kr. pr. år (5-15%) ved indførelse af

indsamlingssystem med henteordning for papir.

Som det fremgår af tabel

7.1, er de øgede omkostninger til indsamling størst (98 kr. og 88 kr.) for de

boligtyper, hvor man har fælles opsamlingsmateriel til papir. Dette skyldes

primært, at tømningsprisen for en 660 liter container til papir er sat til 50

kr. mod 22 kr. for en 600 liter container til dagrenovation. En tømningspris

på

50 kr. er muligvis i overkanten, når opstillingstætheden er så stor, som det

forudsættes i henteordninger.

Beregningerne af

renovationsgebyrerne er baseret på en række generelle forudsætninger.

Alle omkostninger til

opsamling og indsamling er beregnet pr. husstand. For boliger med fælles

opsamlingsmateriel varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles

om opsamlingsmateriellet, og omkostninger til tømning samt afskrivning på

investeringen fordeles ligeligt på det pågældende antal husstande.

Det er forudsat, at

kommunerne køber alt opsamlingsmateriel.

Der er anvendt 1997-priser i

beregningerne.

Afskrivningsperioden for alt

udstyr er fastlagt til 10 år.

Som kalkulationsrente er

anvendt en realrente på 6% p.a. Alle priser er ekskl. moms.

Det er forudsat, at

husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (typisk

enfamilieboliger) som udgangspunkt er udstyret med et sækkestativ og

papirsække

til opsamling af dagrenovationen og ved etablering af en henteordning for

papir

udstyres med en 190 liter plastbeholder til opsamling af papirfraktionen.

Det er forudsat, at

husstande med fælles opsamlingsmateriel (typisk etageboliger) er udstyret med

600 liter glasfibercontainere til opsamling af dagrenovationen og ved

etablering af en henteordning for papir udstyres med 660 liter

plastcontainere

med brevsprækkeindkast i låget til opsamling af papirfraktionen.

Priser på opsamlingsmateriel

Følgende priser på

opsamlingsmateriel er anvendt:

Kr. pr. stk.

-

sækkestativ

306 kr.

-

papirsæk

2,25 kr.

-

190 liter plastbeholder

260 kr.

-

600 liter container til

dagrenovation

1.581 kr.

-

660 liter container til

papir

1.933 kr.

-

2,5 m

3

kube til

glas eller papir

4.488 kr.

Tømningspriser

Der er regnet med følgende

tømningspriser:

Kr. pr. tømning

-

Sækkestativ med papirsæk

6,53 kr.

-

190 liter plastbeholder

7,71 kr.

-

600 liter container til

dagrenovation

22,00 kr.

-

660 liter container til

papir

50,00 kr.

-

2,5 m

3

kube til

glas eller papir

80,00 kr.

Ovennævnte tømningspriser

bygger på et gennemsnit af de priser, et udvalgt antal kommuner betaler for

tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er forelagt kommuner og vognmænd, som

har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for

almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv. Tømningsprisen for

en

660 liter container til papir er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i

overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i

henteordninger.

7.2

Beregningseksempel

X-kommune

I det følgende er gennemført

2 beregningseksempler for en kommune (X-kommune) med henholdsvis husstande i

enfamilieboliger og etageboliger.

I det første eksempel

(afsnit 7.2.1) er beregningerne foretaget som ændrede omkostninger i forhold

til renovationsgebyret. Her er der taget udgangspunkt i tabel 7.1, som

indeholder både ekstra omkostninger og besparelser set ud fra en

gennemsnitsbetragtning

på landsplan.

I det andet eksempel (afsnit

7.2.2) er beregninger for X-kommune opstillet således, at en kommune på en

række områder kan erstatte X-kommunes data med egne data, men selv må

foretage

beregninger på visse ekstra omkostninger og besparelser.

I X-kommune er det forudsat,

at der er i alt 22.000 indbyggere, svarende til ca. 10.000 husstande. 11.000

af

de i alt 22.000 indbyggere bor i bymæssige bebyggelser med mere end 1.000

indbyggere.

De 11.000 indbyggere svarer

til ca. 5.000 husstande, og disse 5.000 husstande fordeler sig med 3.000

husstande med eget opsamlingsmateriel til dagrenovationen (enfamilieboliger)

og

2.000 husstande med fælles opsamlingsmateriel til dagrenovationen

(etageboliger

og boliger i tæt/lav bebyggelse).

De 3.000 husstande med eget

opsamlingsmateriel forsynes med hver en 190 liter 2-hjulet plastbeholder, der

tømmes hver 6. uge. Herved fremkommer et volumen på 32 liter pr. husstand pr.

uge.

De 2.000 husstande med

fælles opsamlingsmateriel forsynes med 660 liter plastcontainere. Der er i

gennemsnit 11 husstande fælles om en papircontainer, og tømningsfrekvensen er

hver 2. uge. Herved fremkommer et volumen på 30 liter pr. husstand pr. uge.

3.000 stk. 2-hjulede

plastbeholdere tømt hver 6. uge resulterer for X-kommune i 26.000 tømninger

pr.

år.

182 stk. 660 liter

containere tømt hver 2. uge medfører 4.732 tømninger pr. år.

7.2.1.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 1

Eksempel 1

Af Tabel 7.1 fremgår, at de

ændrede omkostninger for et hentesystem hos enfamilieboliger er +59 kr. pr.

husstand pr. år. For etageboliger udgør de ændrede omkostninger + 98 kr. pr.

husstand pr. år.

Antages det, at samtlige

2.000 husstande med fælles opstillingsmateriel i X-kommune er etageboliger,

fremkommer en samlet årlig forøgelse af renovationsgebyret på:

3.000 husstande i

enfamilieboliger à 59 kr. pr. husstand

177.000 kr.

2.000 husstande i

etageboliger à 98 kr. pr. husstand

196.000 kr.

Samlet årlig forøgelse

373.000 kr.

7.2.2.

Renovationsgebyr - beregningseksempel 2

Beregning af investering i samt afskrivning og forrentning af

opsamlingsmateriel

Eksempel 2

Opsamlingsmateriel

Volumen i liter

Pris i kr. pr. stk.

Årlig ydelse i kr. pr. stk.

2-hjulede

plastbeholdere

190

260

35

4-hjulede

plastcontainere

660

1.933

263

Opsamlingsmateriel

Pris i kr. i alt

Årlig ydelse i kr. i alt

3.000 stk. 2-hjulede 190 liter

plastbeholdere

780.000

105.000

182 stk. 4-hjulede 660 liter plastcontainere

351.806

47.866

I alt

1.131.806

152.866

Den årlige ydelse er

beregnet efter en afskrivning over 10 år og en forrentning på 6% p.a.

(amortiseringsfaktor 0,135868).

Tømningsudgifter

Opsamlingsmateriel

Bemærkninger

Tømningspris i kr. pr.

tømning

2-hjulede beholdere

Beholdervolumen > 170 liter,

i by, standplads t/r

7,71

4-hjulede containere med låg

med brevsprækkeindkast

660 liter, i by

50,00

3.000 stk. 2-hjulede

beholdere tømt hver 6. uge resulterer i 26.000 tømninger pr. år.

182 stk. 660 liter

containere tømt hver 2. uge resulterer i 4.732 tømninger pr. år.

Antal tømninger

Pris i kr. pr. tømning

Pris i kr. i alt

26.000 tømninger af 190 liter beholdere

7,71

200.460

4.732 tømninger af 660 liter containere

50,00

236.600

I alt

437.060

Tabel 7.2

Beregninger af de samlede omkostninger

X-kommune

Samlet antal husstande i kommunen

10.000 stk.

Antal husstande i bebyggelser med mere end

1.000 indbyggere

5.000 stk.

Potentiale pr. husstand pr. år

151 kg

Potentiale i alt (151 kg x 5.000)

755.000 kg

Indsamlingseffektivitet

80 %

Forventet indsamlet mængde (755.000 kg / 100

x 80)

604.000 kg

Antal husstande med eget opsamlingsmateriel

3.000 stk.

Antal husstande med fælles

opsamlingsmateriel

2.000 stk.

Antal 2-hjulede plastbeholdere

3.000 stk.

Antal 660 liter containere (2.000 / 11)

182 stk.

Antal tømninger pr. år for 2-hjulede

plastbeholdere (52 / 6 x 3.000)

26.000 stk.

Antal tømninger pr. år for 4-hjulede

plastcontainere (52 / 2 x 182)

4.732 stk.

Tømningspris i kr. pr. tømning for 2-hjulede

plastbeholdere

7,71 kr.

Tømningspris i kr. pr. tømning for 4-hjulede

plastcontainere

50,00 kr.

Omkostninger for tømning af 2-hjulede

beholdere (7,71 x 26.000)

200.460 kr.

Omkostninger for tømning af 4-hjulede

containere (50,00 x 4.732)

236.600 kr.

Omkostninger til informationsmateriale

Omkostninger til behandling af papir hos

genvindingsindustrien (604.000 kg x behandlingsprisen (sortering og

opbalning) pr. kg)

8)

Afskrivning og forrentning af indkøbt

opsamlingsmateriel

Evt. besparelse på behandling på

forbrændingsanlæg (604.000 kg x behandlingsprisen pr. kg)

8)

Evt. besparelse i forrentning og afskrivning

samt tømning af de kuber, en henteordning erstatter

Besparelse i forrentning og afskrivning samt

tømning af opsamlingsmateriel til dagrenovation i husstande med fælles

opsamlingsmateriel, som en henteordning erstatter

Evt. andre besparelser eller omkostninger

Som det fremgår af Tabel

7.2, er der en række omkostninger og besparelser, som ikke kan opgøres for

X-kommune, men som bør indgå i de samlede beregninger over omkostningerne ved

at indføre nye ordninger for papir i kommunen.

8 Afsætning

Der findes en lang række

opkøbere af returpapir i Danmark. Nedenfor nævnes en række af disse

9) .

-

Averhoff & Co. A/S

Averhoff & Co.

A/S har afdelinger i København, Århus, Struer, Odense, Herning, Hjørring og

Kolding.

-

BOFA I/S (Bornholms

fælleskommunale Affaldsbortskaffelse I/S)

BOFA I/S er

beliggende i Rønne.

-

A/S Marius Pedersen,

Fyns Industrirenovation

A/S Marius Pedersen

er beliggende i Odense.

-

Uniscrap A/S

Genvindingsindustri

Uniscrap A/S

Genvindingsindustri har afdelinger i København, Næstved, Odense, Svendborg,

Vejle, Horsens, Århus, Esbjerg, Nørresundby, Aalborg, Thisted, Frederikshavn,

Aabenraa, Alminde, Haderslev og Sønderborg.

-

Smørum Papir A/S

Smørum Papir A/S har

afdelinger i København og Nykøbing Falster.

-

Recodan A/S

Recodan A/S er

beliggende i Trige ved Århus.

-

Affaldsregion Nord

Affaldsregion Nord er

et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner (Vojens,

Christiansfeld, Haderslev, Nørre Rangstrup, Gram og Rødding kommuner).

Affaldsselskabet er beliggende i Vojens.

-

I/S Affaldsselskabet

Vendsyssel Øst (AVØ)

AVØ er et

fælleskommunalt affaldsselskab med 2 interessentkommuner (Sæby og

Frederikshavn

kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Frederikshavn.

-

Renoflex A/S

Renoflex A/S er

beliggende i København.

-

Danfiber A/S

Danfiber er

beliggende i Søborg

-

I/S FASAN

I/S Fasan er et

fælleskommunalt affaldsselskab med 13 interessentkommuner (Fakse, Fladså,

Haslev, Holmegaard, Langebæk, Møn, Næstved, Præstø, Ringsted, Rønnede,

Stevns,

Suså og Vordingborg kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Næstved.

-

I/S Fælles Forbrænding

I/S Fællesforbrænding

er et fælleskommunalt affaldsselskab med 5 interessentkommuner (Hobro,

Nørager,

Mariager, Nørhald og Purhus kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i

Hobro.

-

I/S KARA

I/S KARA er et

fælleskommunalt affaldsselskab med 11 interessentkommuner (Greve, Gundsø,

Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød, Vallø og Bramsnæs

kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Roskilde.

-

Novoren I/S

Novoren I/S er et

fælleskommunalt selskab med 9 interessentkommuner (Bjergsted, Dragsholm,

Holbæk, Kalundborg, Nykøbing-Rørvig, Svinninge, Tornved, Trundholm og Tølløse

kommuner). Affaldsselskabet er beliggende i Gislinge.

-

Renovationsselskabet

ESØ 90 I/S

Renovationsselskabet

ESØ 90 I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 6 interessentkommuner

(Skjern, Egvad, Blåbjerg, Blåvandshuk, Ølgod og Videbæk kommuner).

Affaldsselskabet er beliggende i Tarm.

-

4-S, Skiveegnens

Renovationsselskab I/S

4-S, Skiveegnens

Renovationsselskab I/S er et fælleskommunalt affaldsselskab med 4

interessentkommuner (Skive, Spøttrup, Sallingsund og Sundsøre kommuner).

Affaldsselskabet er beliggende i Spøttrup.

-

Vejle Kommune,

Genbrugsterminalen

Genbrugsterminalen er

beliggende i Vejle.

For mange kommuners

vedkommende er der med bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000's definition

af

papirfraktionen tale om en udvidet fraktion i forhold til den fraktion, der

tidligere er samlet ind. Det drejer sig f.eks. om kuverter og telefonbøger.

Ved

tilrettelæggelse af henteordningen bør den lokale genvindingsindustri

kontaktes

vedr. aftale om pris, papirfraktion, kvalitetskrav etc.

9 Informationsmateriale og sorteringsvejledning

Ved etablering af en

indsamlingsordning efter §41 for papir er informationsindsatsen af stor

betydning for resultatet af indsamlingen.

Borgerne skal være

motiverede for og instruerede i ordningen.

Argumenterne for øget

genanvendelse af papir er først og fremmest af miljømæssig karakter (se

afsnit

6: Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af papir).

Der har i mange år været

indsamlingsordninger for papir i Danmark. Disse ordninger har primært været

bringeordninger. Mange brugere har fra disse indsamlingsordninger en positiv

forståelse for, hvorfor papir indsamles til genanvendelse, ligesom mange

allerede

i dag foretager frasortering af en væsentlig del af papirfraktionen.

Når opsamlingsmateriellet

til papirfraktionen er placeret i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet

til dagrenovationen, vil dette i sig selv fungere som en påmindelse.

Informationen er også vigtig

i etageejendomme med skakt.

Undgå forurening af papirfraktionen

Til gengæld bliver det ved

en indsamlingsordning efter §41 væsentligt at informere om vigtigheden af at

undgå forurening af papirfraktionen.

Udvidet papirfraktion

En del kommuner skal med

etablering af ordningen indsamle en udvidet fraktion i forhold til den

papirfraktion, som tidligere er indsamlet. Det vil i de fleste tilfælde dreje

sig om adresserede forsendelser og telefonbøger.

Den enkelte kommune kan

vælge at udvide papirfraktionen til også at omfatte eksempelvis kontorpapir i

form af fotokopier og edb-lister. Disse papirprodukter er ikke indeholdt i

den

papirfraktion, der ifølge Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald

skal indsamles i en indsamlingsordning efter §41.

Ud over at angive de nye

sorteringskriterier i informationsmaterialet er det vigtigt at nævne, hvilke

papirprodukter der ikke må indgå i papirfraktionen, f.eks drikkevarekartoner.

Hvis der konstateres

problemer med renheden af den indsamlede papirfraktion, er det vigtigt

hurtigt

at orientere husstandene om de fejl, der foretages i sorteringen, således at

disse kan rettes op, inden de udvikler sig til vaner.

Det anbefales at anslå en

positiv tone i informationsmaterialet.

Det anbefales ligeledes at

orientere husstandene løbende om resultaterne af den nyetablerede ordning.

Telefoniske forespørgsler

Til trods for udsendelse af

omhyggelige instrukser kan der opstå tvivlsspørgsmål, som hurtigst muligt bør

ryddes af vejen. Det anbefales, at informationsmaterialet indeholder et

telefonnummer og et tidsrum, hvori man kan få oplysninger.

Ved udsendelse af

informationsmateriale i forbindelse med etablering af ny indsamlingsordning

kan

det forventes, at mange brugere henvender sig. Afhængigt at kommunens

størrelse

kan der i forvaltningen i en periode være behov for ekstra ressourcer i form

af

bemanding og/eller ekstra telefonlinier.

I bilag 3 er vist et forslag

til angivelse af sorteringskriterierne.

I bilag 4 er vist et

eksempel på en informationsplan.

Mange kommuner vil finde det

formålstjenligt også at lade informationsmateriale om kommunens øvrige

ordninger på for husholdningsaffald

indgå i informationsplanen.

Indførelse af en ny

affaldsordning resulterer erfaringsmæssigt i en øget interesse fra borgernes

side for kommunens øvrige affaldsordninger.

10 Tidsplan for implementering af indsamlingsordning

Tidsplanen for

implementering af en indsamlingsordning efter §41 for papir vil være meget

forskellig fra kommune til kommune afhængig af de lokale forhold. I dette

afsnit gennemgås et eksempel på en tidsplan, der kan bruges som inspiration

til

kommunens udarbejdelse af tidsplan. Planen tager udgangspunkt i en situation,

hvor kommunen gennemfører et EU-udbud for både indkøb af opsamlingsmateriel

og

selve indsamlingsentreprisen.

Samlet set må det forventes,

at implementeringen af en indsamlingsordning for papir vil kunne gennemføres

på

ca. 17 måneder. De forskellige faser og deres tidsmæssige omfang er vist i

nedenstående tidsskema. Efterfølgende beskrives de centrale faser i

tidsplanen

nærmere.

Eksempel på tidsplan

Valg af indsamlingssystem

Som det første beslutter

kommunen sig for, hvordan indsamlingssystemet skal tilrettelægges. Det kan

f.eks. være spørgsmålet om indsamlingsfrekvens, typen af opsamlingsmateriel

osv.

Udbud vedrørende indkøb af opsamlingsmateriel

Hvis kommunen skal indkøbe

nyt opsamlingsmateriel, er et EU-udbud påkrævet, såfremt den samlede værdi af

indkøbet overstiger 206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.). Kommuner, hvor mere end

5-6.000 husstande

10)

skal deltage i en indsamleordning

efter § 41 i bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2002 for papir, må

påregne at være omfattet af udbudskravet.

Udarbejdelse af

udbudsmaterialet må forventes at tage ca. 3 måneder inklusive den politiske

behandling. Uanset om der anvendes udbudsformen "offentligt udbud"

eller "begrænset udbud", vil der gå knap 2 måneder, fra udbudet er

anmeldt til EU, til kommunen har modtaget tilbudene. Den efterfølgende

vurdering af budene og kontraktunderskrivelse forventes at tage ca. 2

måneder.

Gennemgang af lokaliteter

for afklaringen af det konkrete behov for opsamlingsmateriel foretages i

denne

fase. Alt i alt vil udbudsforretningen kunne afvikles på ca. 7 måneder.

Udbud af indsamlingsentreprisen

Hvis kommunen ikke selv

foretager indsamlingen af papir fra husstande, og kontraktværdien overstiger

206.022 euro (ca. 1,5 mio. kr.), skal indsamlingen udbydes i EU-udbud.

Kommuner, hvor mere end ca. 5.000 husstande

11)

skal deltage i

en indsamlingsordning efter §41 for papir, må påregne at være omfattet af

udbudskravet.

I lighed med udbud af

opsamlingsmateriel forventes udbudet af indsamlingsentreprisen at kunne

gennemføres på ca. 7 måneder.

Afhængig af hvor afklaret

den enkelte kommune er om, hvilke typer af opsamlingsmateriel, der ønskes

anvendt, kan arbejdet med udbudet af indsamlingsentreprisen foregå parallelt

med udbudet vedr. indkøb af opsamlingsmateriel. Gennemførelse af to

parallelle

udbud er dog ressourcekrævende for forvaltningen.

Kommunen må påregne en

ventetid på minimum 3 måneder fra valg af indsamlingsentreprenør, til

entreprisen kan påbegyndes. Dette skyldes, at den valgte entreprenør skal

have

et passende varsel til klargøring eller anskaffelse af indsamlingsmateriel.

Revision af regulativ

For mange kommuner vil det

blive nødvendigt at foretage en revision af regulativet for

husholdningsaffald.

Revisionen forventes at kunne gennemføres på 3 måneder inklusive den

politiske

behandling.

Dette arbejde vil i nogle

situationer kunne foregå umiddelbart efter, at valg af indsamlingssystem er

foretaget. I andre situationer er det at foretrække, at valg af

materielleverandør er foretaget, før arbejdet med udarbejdelse eller revision

af regulativ igangsættes.

Iværksættelse af informationskampagne

Etablering af et nyt

indsamlingssystem kræver en informationsindsats over for borgerne. Afhængigt

af

informationskampagnens omfang vil den kunne gennemføres på ca. 5 måneder

inklusive forberedelse af kampagnen.

Levering af opsamlingsmateriel

Udlevering af

opsamlingsmateriel til brugerne kan f.eks. foretages af kommunen selv eller

af

den entreprenør, der forestår dagrenovationsindsamlingen. Udlevering af

opsamlingsmateriel skal først ske umiddelbart før den nye indsamlingsordnings

ikrafttræden.

11 Indberetninger til ISAG og affaldsplaner

11.1

ISAG

Indberetninger fra

affaldsbehandlingsanlæg til Miljøstyrelsen om

affaldsbortskaffelse skal omfatte anlægsnummer, dato, vejet mængde

løbenummer,

, geografisk kilde, landekode, erhvervsmæssig kilde, affaldstype,

behandlingsform og affaldsfraktion niveau 1 og 2.

Fra og med år 2001 foretages

der en række ændringer i indberetningerne til ISAG.

Ændringer i indberetninger

til ISAG, der vedrører indsamlet papir, er følgende:

-

Fra år 2001 skal den

geografiske kilde oplyses, når indsamleren afleverer papir til

genvindingsindustrien. Dvs. at oprindelseskommune skal angives

-

Fra år 2001 skal

fraktionen "papir og pap" opdeles i:

-

aviser og ugeblade

-

bølgepap

-

bedre kvaliteter

-

andet papir og pap

Da den væsentligste del af

den papirfraktion, der indsamles i en indsamlingsordning, er aviser og

ugeblade, henføres fraktionen i forhold til ISAG under kategorien aviser og

ugeblade.

11.2

Affaldsplaner

Affald 21 er regeringens

udmelding om retningslinier for den kommunale affaldsplanlægning.

Retningslinier for indholdet

af den kommunale affaldsplan 2001-2004 vil fremgå af Vejledning om kommunale

affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012.

12 Litteratur

Nedenfor er listet en række

rapporter og anden litteratur, som kan være til inspiration ved

tilrettelæggelse af en indsamlingsordning for papir.

Regeringens Affaldsplan

1998-2004, Affald 21

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private husholdninger

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 419, 1998: Håndbog i RenSys, Del 1 Generelle

forudsætninger

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 420, 1998: Håndbog i RenSys, Del 2 Brugervejledning

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 465, 1999: "Råd & Vink"- om

gebyrfastsættelse

på affaldsområdet

Miljøprojekt fra

Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget genanvendelse af

dagrenovation

samt vurdering af arbejdsmiljø

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 66, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i

Århus Kommune, Delrapport 3: Materiel, behandlingsanlæg og økonomi

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 67, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i

Århus Kommune, Delrapport 4: Arbejdsmiljø

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 68, 1997: Genanvendelse af dagrenovation med SYSTEM 2000 i

Århus Kommune, Delrapport 5: Information

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

1

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

2

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

3

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

4

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og

økonomisk vurdering (hovedrapport)

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og

økonomisk vurdering (bilagsrapport)

At-cirkulæreskrivelse nr.

10/1990: Konstruktion af renovationssystemer m.m.

At-anvisning nr. 4.1.0.1,

november 1993: Manuel håndtering og transport af dagrenovation

At-meddelelse nr. 4.10.3,

december 1986: Ryg- nakke- og skulderbesvær

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

Bekendtgørelse nr. 788 af 5.

november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af varer i Den

Europæiske Union

Bekendtgørelse nr. 789 af 5.

november 1998 om fremgangsmåderne ved offentlige indkøb af tjenesteydelser i

Den Europæiske Union

Bekendtgørelse nr. 619 af

27. juni 2000 om affald

Bilag 1.1

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Københavns Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

101

København

142

Hovedstadsområdet

167

Hvidovre

167

Hovedstadsområdet

147

Frederiksberg

149

Hovedstadsområdet

169

Høje Tåstrup

164

Hovedstadsområdet

151

Ballerup

157

Hovedstadsområdet

171

Ledøje-Smørum

160

Hovedstadsområdet

153

Brøndby

162

Hovedstadsområdet

173

Lyngby-Tårbæk

163

Hovedstadsområdet

155

Dragør

159

Hovedstadsområdet

175

Rødovre

163

Hovedstadsområdet

157

Gentofte

159

Hovedstadsområdet

181

Søllerød

164

Hovedstadsområdet

159

Gladsakse

163

Hovedstadsområdet

183

Ishøj

167

Hovedstadsområdet

161

Glostrup

163

Hovedstadsområdet

185

Tårnby

152

Hovedstadsområdet

163

Herlev

156

Hovedstadsområdet

187

Vallensbæk

170

Hovedstadsområdet

165

Albertslund

162

Hovedstadsområdet

189

Værløse

162

Hovedstadsområdet

Frederiksborg Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

201

Allerød

178

Hovedstadsområdet

219

Hillerød

176

Gadevang by

205

Birkerød

171

Hovedstadsområdet

Hillerød by

207

Farum

160

Hovedstadsområdet

Ny Hammersholt by

208

Fredensborg-Humlebæk

173

Hovedstadsområdet

Nøddebo by

209

Frederikssund

152

Frederikssund by

Tulstrup by

Græse Bakkeby by

221

Hundested

145

Hundested by

211

Frederiksværk

152

Frederiksværk by

223

Hørsholm

167

Hovedstadsområdet

Liseleje by

225

Jægerspris

156

Jægerspris by

Ølsted by

Kulhuse by

213

Græsted-Gilleleje

155

Gilleleje by

227

Karlebo

173

Hovedstadsområdet

Græsted by

229

Skibby

164

Skibby by

215

Helsinge

158

Annisse Nord by

231

Skævinge

179

Skævinge by

Helsinge by

233

Slangerup

169

Slangerup by

Ramløse by

235

Stenløse

154

Ganløse by

Tisvilde by

Stenløse by (del af)

Vejby by

Veksø by

217

Helsingør

157

Hellebæk by

237

Ølstykke

150

Stenløse by (del af)

Helsingør by

Ølstykke St. by

Hornbæk by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med over

1.000 indbyggere

Bilag 1.2

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Roskilde Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

251

Bramsnæs

162

Ejby by

263

Ramsø

157

Gadstrup by

Kirke Hyllinge by

Viby by

253

Greve

169

Hovedstadsområdet

265

Roskilde

165

Roskilde by

255

Gundsø

154

Gundsømagle by

Svogerslev by

Jyllinge by

Veddelev by

Ågerup by

Vindinge by

257

Hvalsø

147

Hvalsø by

267

Skovbo

150

Bjæverskov by

Kirke Såby by

Borup by

259

Køge

168

Køge by

Ejby by

Lille Skensved by

Vemmedrup by

261

Lejre

159

Gevninge by

269

Solrød

191

Hovedstadsområdet

Lejre by

271

Vallø

160

Hårlev by

Osted by

Strøby Egede by

Vestsjællands Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

301

Bjergsted

132

Svebølle by

327

Nykøbing-Rørvig

150

Nykøbing S by

303

Dianalund

159

Dianalund by

329

Ringsted

139

Ringsted by

Ruds Vedby by

331

Skælskør

148

Skælskør by

305

Dragsholm

141

Asnæs by

333

Slagelse

148

Slagelse by

Fårevejle St. by

335

Sorø

147

Frederiksberg by

Hørve by

Sorø by

307

Fuglebjerg

164

Fuglebjerg by

337

Stenlille

153

Stenlille by

309

Gørlev

148

Gørlev by

339

Svinninge

146

Gislinge by

311

Hashøj

147

Ikke omfattet*

Svinninge by

313

Haslev

143

Haslev by

341

Tornved

133

Jyderup by

315

Holbæk

140

Holbæk by

Mørkøv by

Vipperød by

343

Trundholm

145

Højby by

317

Hvidebæk

125

Ubby by

Vig by

319

Høng

147

Høng by

345

Tølløse

130

Store Merløse by

321

Jernløse

136

Regstrup by

Tølløse by

Undløse by

323

Kalundborg

123

Kalundborg by

325

Korsør

160

Forlev by

Korsør by

Svenstrup by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.3

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Storstrøms Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

351

Fakse

149

Fakse by

379

Ravnsborg

110

Ikke omfattet*

Fakse Ladeplads by

381

Rudbjerg

113

Ikke omfattet*

Karise by

383

Rødby

123

Rødby by

353

Fladså

157

Mogenstrup by

Rødbyhavn by

355

Holeby

115

Holeby by

385

Rønnede

150

Dalby by

357

Holmegaard

158

Fensmark by

Rønnede by

Holme Olstrup by

387

Sakskøbing

117

Sakskøbing by

359

Højreby

113

Søllested by

389

Stevns

131

Rødvig by

361

Langebæk

152

Stensved by

Store Heddinge by

363

Maribo

117

Maribo by

391

Stubbekøbing

119

Stubbekøbing by

365

Møn

149

Stege by

393

Suså

168

Gelsted by

367

Nakskov

114

Nakskov by

Glumsø by

369

Nykøbing F

120

Nykøbing F by

Herlufmagle by

Sundby by

395

Sydfalster

115

Idestrup by

371

Nysted

125

Nysted by

Væggerløse by

373

Næstved

162

Karrebæksminde by

397

Vordingborg

151

Neder Vindinge by

Næstved by

Nyråd by

375

Nørre Alslev

120

Eskilstrup by

Vordingborg by

Nørre Alslev by

Ørslev by

377

Præstø

161

Præstø by

Bornholms Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

401

Allinge-Gudhjem

110

Allinge-Sandvig by

407

Rønne

114

Rønne by

Tejn by

409

Aakirkeby

111

Aakirkeby by

403

Hasle

110

Hasle by

411

Christiansø

Ikke omfattet*

405

Nexø

113

Nexø by

Svanneke by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.4

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Fyns Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

421

Assens

154

Assens by

471

Otterup

176

Otterup by

Ebberup by

473

Ringe

164

Ringe by

423

Bogense

151

Bogense by

475

Rudkøbing

131

Rudkøbing by

425

Broby

168

Brobyværk by

477

Ryslinge

152

Gislev by

Nørre Broby by

Kværndrup by

Vejle by

Ryslinge by

427

Egebjerg

139

Ollerup by

479

Svendborg

139

Rantzausminde by

Stenstrup by

Skårup by

429

Ejby

157

Brenderup by

Svendborg by

Ejby by

Thurø by

Gelsted by

Troense by

431

Faaborg

158

Faaborg by

Vindeby by

Korinth by

481

Sydlangeland

132

Ikke omfattet*

433

Glamsbjerg

163

Glamsbjerg by

483

Søndersø

167

Morud by

435

Gudme

140

Ikke omfattet*

Søndersø by

437

Haarby

164

Haarby by

485

Tommerup

171

Brylle by

439

Kerteminde

156

Kerteminde by

Tommerup by

441

Langeskov

172

Langeskov by

Tommerup St. by

443

Marstal

117

Marstal by

487

Tranekær

132

Ikke omfattet*

445

Middelfart

168

Middelfart by

489

Ullerslev

170

Ullerslev by

Strib by

491

Vissenbjerg

170

Vissenbjerg by

447

Munkebo

155

Munkebo by

493

Ærøskøbing

131

Ærøskøbing by

449

Nyborg

161

Nyborg by

495

Ørbæk

166

Ørbæk by

451

Nørre Aaby

162

Nørre Aaby by

497

Årslev

177

Nørre Lyndelse by

461

Odense

160

Bellinge by

Årslev by

Bullerup by

499

Aarup

159

Aarup by

Højby by

Neder Holluf by

Næsbyhoved Broby by

Odense by

Sankt Klemens by

Seden by

Stige by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.5

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Sønderjyllands Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

501

Augustenborg

136

Augustenborg by

527

Rødding

138

Jels by

503

Bov

151

Kollund by

Rødding by

Kruså by

Skodborg by

Padborg by

529

Rødekro

141

Hjordkær by

505

Bredebro

129

Bredebro by

Rødekro by

507

Broager

132

Broager by

531

Skærbæk

140

Skærbæk by

Egernsund by

533

Sundeved

124

Vester Sottrup by

509

Christiansfeld

146

Christiansfeld by

535

Sydals

130

Høruphav by

511

Gram

144

Gram by

537

Sønderborg

132

Dybbøl by

513

Gråsten

150

Gråsten by

Sønderborg by

Rinkenæs by

539

Tinglev

141

Bolderslev by

515

Haderslev

145

Haderslev by

Bylderup-Bov by

Starup by

Tinglev by

517

Højer

119

Højer by

541

Tønder

123

Tønder by

519

Lundtoft

144

Felsted by

543

Vojens

146

Over Jerstal by

Kliplev by

Sommersted by

521

Løgumkloster

133

Løgumkloster by

Vojens by

523

Nordborg

128

Guderup by

545

Aabenraa

142

Løjt Kirkeby by

Nordborg by

Stubbæk by

525

Nørre Rangstrup

143

Agerskov by

Aabenraa by

Toftlund by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.6

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Ribe Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

551

Billund

146

Billund by

567

Helle

138

Agerbæk by

Vorbasse by

569

Holsted

147

Holsted by

553

Blåbjerg

132

Nørre Nebel by

571

Ribe

124

Egebæk by

555

Blåvandshuk

135

Oksbøl by

Gredstedbro by

557

Bramming

142

Bramming by

Ribe by

Gørding by

573

Varde

129

Alslev by

559

Brørup

137

Brørup by

Varde by

561

Esbjerg

139

Esbjerg by

575

Vejen

137

Askov by

Tarp by

Vejen by

Tjæreborg by

577

Ølgod

136

Ansager by

563

Fanø

135

Nordby by

Tistrup St. by

565

Grindsted

150

Grindsted by

Ølgod by

Sønder Omme by

Vejle Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

601

Brædstrup

131

Brædstrup by

615

Horsens

141

Egebjerg by

603

Børkop

151

Brejning by

Hatting by

Børkop by

Horsens by

605

Egtved

139

Bredsten by

Lund by

Egtved by

617

Jelling

141

Jelling by

Gravens by

619

Juelsminde

136

Hornsyld by

Ødsted by

Juelsminde by

607

Fredericia

144

Erritsø by

621

Kolding

149

Almind by

Fredericia by

Kolding by

Skærbæk by

Sønder Bjert by

Snoghøj by

623

Lunderskov

152

Lunderskov by

Taulov by

625

Nørre Snede

130

Ejstrupholm by

609

Gedved

129

Gedved by

Nørre Snede by

Hovedgård by

627

Tørring-Uldum

131

Lindved by

Østbirk by

Tørring by

611

Give

133

Give by

Uldum by

Thyregod by

629

Vamdrup

155

Vamdrup by

613

Hedensted

143

Hedensted by

631

Vejle

143

Vejle by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.7

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Ringkøbing Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

651

Aulum-Haderup

129

Aulum by

667

Ringkøbing

130

Lem by

653

Brande

123

Brande by

Ringkøbing by

655

Egvad

129

Tarm by

669

Skjern

122

Skjern by

657

Herning

144

Gjellerup Kirkeby by

671

Struer

131

Bremdal by

Gullestrup by

Hjerm by

Hammerum by

Struer by

Herning by

673

Thyborøn-Harboøre

124

Harboøre by

Lind by

Thyborøn by

Snejlbjerg by

675

Thyholm

124

Hvidbjerg by

Sunds by

677

Trehøje

133

Vildbjerg by

659

Holmsland

130

Hvide Sande by

679

Ulfborg-Vemb

122

Ulfborg by

661

Holstebro

128

Holstebro by

Vemb by

Mejrup by

681

Videbæk

130

Spjald by

Tvis by

Videbæk by

663

Ikast

139

Bording by

683

Vinderup

132

Vinderup by

Engesvang by

685

Åskov

139

Kibæk by

Ikast by

Sønder Felding by

665

Lemvig

122

Lemvig by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.8

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Århus Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

701

Ebeltoft

172

Ebeltoft by

739

Rønde

182

Rønde by

703

Galten

188

Galten by

Thorsager by

Skovby by

741

Samsø

148

Ikke omfattet*

705

Gjern

140

Fårvang by

743

Silkeborg

137

Resenbro by

Gjern by

Silkeborg by

707

Grenaa

161

Grenaa by

Svejbæk by

709

Hadsten

194

Hadsten by

Virklund by

711

Hammel

171

Hammel by

745

Skanderborg

170

Skanderborg by

713

Hinnerup

217

Hinnerup by

Stilling by

Søften by

747

Sønderhald

162

Assentoft by

715

Hørning

200

Hørning by

Auning by

717

Langå

161

Langå by

749

Them

129

Bryrup by

Stevnstrup by

Them by

719

Mariager

152

Assens by

751

Århus

191

Beder by

Mariager by

Framlev by

721

Midtdjurs

165

Kolind by

Hjortshøj by

Ryomgård by

Kolt by

723

Nørhald

156

Ikke omfattet*

Lystrup by

725

Nørre Djurs

166

Ikke omfattet*

Løgten by

727

Odder

166

Hov by

Malling by

Odder by

Mårslet by

729

Purhus

161

Fårup by

Sabro by

Spentrup by

Solbjerg by

731

Randers

156

Over Hornbæk by

Stavtrup by

Randers by

Tranbjerg by

733

Rosenholm

185

Hornslet by

Trige by

Mørke by

Århus by

735

Rougsø

156

Allingåbro by

Ørsted by

737

Ry

152

Gammel Rye by

Låsby by

Ry by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.9

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Viborg Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

761

Bjerringbro

124

Bjerringbro by

779

Skive

124

Højslev St. by

Rødkærsbro by

Skive by

763

Fjends

126

Stoholm by

781

Spøttrup

125

Balling by

765

Hanstholm

121

Hanstholm by

783

Sundsøre

129

Jebjerg by

767

Hvorslev

140

Thorsø by

785

Sydthy

123

Bedsted St. by

Ulstrup by

Hurup by

769

Karup

137

Frederiks by

787

Thisted

126

Nors by

Karup by

Snedsted by

771

Kjellerup

129

Ans by

Thisted by

Kjellerup by

789

Tjele

132

Ørum by

773

Morsø

130

Nykøbing M by

791

Viborg

138

Løgstrup by

775

Møldrup

133

Møldrup by

Viborg by

Skals by

793

Aalestrup

130

Aalestrup by

777

Sallingsund

130

Durup by

Glyngøre by

Roslev by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 1.10

Bilaget angiver den

teoretiske mængde papir (100%) det er muligt at indsamle i en ordning efter

§41.

Nordjyllands Amt

Kode

Kommune

Mængde

By

Kode

Kommune

Mængde

By

801

Arden

153

Arden by

837

Sejlflod

151

Kongerslev by

803

Brovst

144

Brovst by

Mou by

805

Brønderslev

169

Brønderslev by

Storvorde by

807

Dronninglund

155

Asaa by

839

Sindal

154

Sindal by

Dronninglund by

841

Skagen

160

Skagen by

Hjallerup by

Ålbæk by

809

Farsø

139

Farsø by

843

Skørping

156

Skørping by

811

Fjerritslev

132

Fjerritslev by

Terndrup by

813

Frederikshavn

154

Elling by

845

Støvring

153

Støvring by

Frederikshavn by

Suldrup by

Strandby by

847

Sæby

153

Sæby by

815

Hadsund

154

Hadsund by

Øster Vrå by

817

Hals

156

Gandrup by

849

Aabybro

160

Biersted by

Hals by

Nørre Halne by

Ulsted by

Aabybro by

Vester Hassing by

851

Aalborg

148

Dall Villaby by

819

Hirtshals

148

Bindslev by

Frejlev by

Hirtshals by

Gistrup by

821

Hjørring

155

Hjørring by

Godthåb by

Tårs by

Klarup by

823

Hobro

147

Hobro by

Svenstrup by

825

Læsø

123

Ikke omfattet*

Tylstrup by

827

Løgstør

137

Løgstør by

Vadum by

Ranum by

Vestbjerg by

829

Løkken-Vrå

160

Løkken by

Vodskov by

Vrå by

Aalborg by

831

Nibe

149

Nibe by

861

Aars

143

Aars by

833

Nørager

149

Ikke omfattet*

835

Pandrup

153

Kås by

Pandrup by

*

Ingen af kommunens bysamfund har mere end

1.000 indbyggere

Kode:

Kommunekode

Mængde:

Papirmængde i kg pr. husstand pr. år

By:

Bykode og bynavn for bebyggelse med mere end

1.000 indbyggere

Bilag 2

Bilag 3

Forslag til angivelse af sorteringskriterierne

Bilag 4

Eksempel på informationsplan

1.

Orientering om

etablering af indsamlingsordning for papir (hvorfor, hvornår, hvordan)

(husstandsomdelt materiale eller annonce i det lokale dagblad og/eller den

lokale distriktsblad).

2.

Orientering til den

enkelte husejer om, hvornår opsamlingsmateriel vil blive udleveret. Her vil

der

være tale om udarbejdelse af forskellige orienteringer til henholdsvis

husstande med eget opsamlingsmateriel og husstande med fælles materiel.

Endvidere skal der udarbejdes orientering til ejere af udlejningsejendomme.

3.

Informationsmateriale

indeholdende sorteringsvejledning afleveres sammen med opsamlingsmateriellet

til husstandene. I materialet oplyses om ibrugtagningstidspunkt og første

tømningstidspunkt for opsamlingsmateriellet.

Der udarbejdes evt.

opslag til ophængning i etageejendomme med orientering om

indsamlingsordninger

og angivelse af ibrugtagningstidspunkt samt evt. mulighed for at angive

placering af opsamlingsmateriellet.

4.

Orientering om

resultaterne af indsamlingsordningen (husstandsomdelt materiale eller annonce

i

det lokale dagblad og/eller den lokale distriktsavis). Udsendes 4-6 måneder

efter igangsættelse af indsamlingshenteordning.

Hvis der opstår problemer

med fejlsorteringer i papirfraktionen, er det vigtigt at kunne handle

hurtigt.

Det kan derfor anbefales, at man på forhånd har afgjort, hvilket

informationsmedie der skal benyttes, hvis situationen opstår, og ligeledes

indholdet af en sådan information.

Det kan også anbefales at

kontakte den journalist, der normalt samarbejdes med på det lokale dagblad og

ved distriktsblade, for at denne kan udarbejde artikler om

indsamlingsordningen.

Det er vigtigt i informationsmaterialet

og i sorteringsvejledningen at gøre opmærksom på, hvilke papirprodukter man

ikke

ønsker i papirfraktionen.

Den enkelte kommune skal

overveje, om informationsmaterialet skal udarbejdes på flere sprog, og/eller

om

der skal bruges illustrationer for at lette forståelsen hos borgere, der ikke

behersker det danske sprog.

Ovennævnte eksempel på en

informationsplan må betragtes som en minimumsudgave.

Informationsplanen kan

suppleres med information om f.eks.:

-

arbejdsmiljøkrav til adgangsveje

-

mulighederne for at aflevere øvrige

papirfraktioner til genanvendelse

Officielle noter

1)

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af

papirpotentialet

i kommunerne

2)

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: Kortlægning af

papirpotentialet

i kommunerne

3)

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: Dagrenovation fra private

husholdninger

4)

SYSTEM 2000 i Århus Kommune har vist et indsamlet volumen på op til 66% mere

end voluminet for den gennemsnitligt indsamlede mængde

5)

Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 493, 1999: Scenarier for øget

genanvendelse

af dagrenovation samt vurdering af arbejdsmiljø

6)

Würtz, H. m.fl., Arbejdsmiljøinstituttet 1995

7)

Chemical Oxygen Demand = Iltforbrugende materiale

8)

Her skal tages hensyn til den tidligere indsamlede papirmængde og den

papirmængde, der indsamles i den del af kommunen, der evt. fortsat har en

bringeordning

9)

Returpapir 1997, Materialestrømsovervågning, Rendan A/S 1998

10)

Ved stykpris for materiel på 260 kr. pr. husstand

11)

Ved 9 tømninger pr. husstand pr. år og en kontraktperiode på 4 år

Lignende dokumenter