Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2001

KEN nr 9583 af 21/11/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

82/2001

[K] har på vegne af sine søstre [X] og [Y]

klaget over en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 16. august 2001, idet

hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen med overskriften "Psykolog lod

mindreårige døtre sove med mænd" fremgik det af

en underrubrik, at

"Møllebakken: Ni-årig pige fik

konstateret underlivsbetændelse efter seksuelt overgreb."

I artiklen hed det:

"Fyns Amt fastansatte i 1993 en psykolog til at

behandle adfærdsvanskelige unge på institutionen

Møllebakken på trods af, at kvinden af Svendborg Kommune var

erklæret uegnet som plejeforælder.

Psykologen havde desuden ifølge lederen af

Børnerådgivningen Sydfyn udvist en adfærd, som

grænsede til børnemishandling over for sine egne

børn.

Årsagen var, at psykologen på et tidspunkt lod

to yngre mænd sove med sine to mindreårige døtre heraf

en på ni år. Den ene af de to mænd var i pleje på

landejendommen, mens den anden ikke havde tilknytning til husstanden.

Tværtimod havde han fra Svendborg Kommune fået forbud mod at vise

sig på stedet.

Den første blev af Svendborg Kommune betegnet som

voldelig, psykisk truende og seksuelt afvigende. På et møde med

repræsentanter for Svendborg Kommune i april 1988 forklarede

psykologen, at hun ikke ville tage ansvar for sine børn de

måtte tage ansvar for sig selv. Det samme gjaldt plejebørn, og

Læs alt

dermed blev hun fyret af kommunen.

Ingen grænser

Sagsbehandleren hos Svendborg Kommune konkluderede, at

psykologen ikke magtede at sætte grænser i målrettet

behandling.

Sagen blev også forelagt

Børnerådgivningen i Svendborg, og ifølge centerlederen

udviste psykologen en adfærd, der "vidnede om en uansvarlighed,

som er uacceptabel for såvel en almindelig forældre som og

måske især for en person, som driver et døgn- eller

familiested".

Skarpe negle i numsen

Psykologen drev på det tidspunkt et

bofællesskab på landejendommen, hvor hun blandt andet havde to

kvinder med børn i familiepleje.

Frederiksberg Kommune havde en mor og hendes to

børn i familiepleje hos psykologen, og i et brev til kommunen

forklarede psykologen selv om overgrebet mod sin ni-årige datter. Den

unge mand havde befamlet datteren, så pigen ifølge moderens brev

fortalte følgende:

"Han havde så skarpe negle, og jeg blev flov

over at det var i numsen, så jeg lod som om jeg sov videre og sagde

ingenting".

Overgrebet kom da også kun til psykologens kendskab,

fordi datteren fortalte en anden pige om det og fordi denne fortalte det

til psykologen.

En snak med manden

Moderen fortæller i brevet til Frederiksberg

Kommune, at hun også selv var blevet kysset og befamlet af den

pågældende unge mand, mens hun sov, og derfor tog "en

snak" med ham. Men efter overgrebet mod datteren blev snakken "en

tak vigtigere, og det bliver vigtigt at lægge tryk på det med de

sovende piger/kvinder", skriver hun i brevet.

Nogen tid efter overgrebet fik den ni-årige pige

ondt i maven, og psykologen gik til læge med hende. Lægen

konstaterede, at pigen havde underlivsbetændelse og spurgte, om hun

havde været udsat for et overgreb, og det bekræftede moderen.

I brevet til Frederiksberg Kommune lagde hun også

vægt på det vigtige i, at den unge mand fik "et dejligt

forhold til sin egen maskuline seksualitet". Og hun insisterede

på, at han blev boende på stedet.

I begyndelsen af brevet beskriver psykologen, hvordan hun

efter to parforhold nu var blevet forelsket i en ung mand på 16

år. Men forklarede hun den biologiske alder svarede ikke til hans

"indvendige" alder, hvad der havde givet anledning til en

række konflikter og stofmisbrug.

Psykologen blev i oktober 1988 ansat som kommunekonsulent

i socialpsykiatrien hos Fyens Amt og kom derefter til

Møllebakken."

Klager er søster til de to børn, der omtales

i artiklen.

Klageren har anført, at det er yderst kritisabelt,

at 14 år gamle oplysninger vedrørende søstrene, som er

belagt med tavshedspligt, finder sin vej til medierne.

Klageren har oplyst, at dette er sket, uden at hendes

søstre er blevet gjort opmærksom på, at disse oplysninger

vil blive udstillet i pressen, og uden at søstrene er blevet bedt om

at udtale sig eller på anden måde kommentere disse sager, der

udstiller dem som krænkede. Der er endvidere sket, uden at der

gøres opmærksom på, at tavshedspligten ikke er blevet

overholdt, ligesom der er sket en bevidst fejlinformation i artiklen på

trods af, at avisen har fået aktindsigt. Således benævnes

bl.a. en 13-årig dreng som mand, mens en 12-årig pige er

mindreårig. I artiklen prøver bladet på at skabe et

billede, som ikke findes, og forsøger at farvelægge det så

odiøst som muligt.

Klageren har med hensyn til den 13-årige dreng

anført, at dette først blev rettet, da bladet modtog

søstrenes brev og bragte en helt klart mere ærlig artikel for

så dagen efter at bringe et brev fra samtlige søskende i bladet.

Klager kan godt se, at overskriften, som er blevet bragt, sælger bedre

end overskriften "Psykolog lod mindreårige døtre sove under

samme tag som 13-årig plejesøn", men det sker på

bekostning af klagers søstre.

Klageren har anført, at man ikke kan tale om

anonymitet i et så lille samfund. Man burde derfor have fundet ud af

noget mere, inden man havde tænkt sig at bringe en artikel som denne.

Klageren har videre anført, at det er tydeligt for

enhver, hvad en tidligere sagsbehandler fra Svendborg Kommune, der deltager i

lokalpolitik, er ude på, men det er ikke muligt at gennemskue, hvis man

ikke har fulgt med i denne sag.

Klageren har afslutningsvis anført, at der i store

træk klages over, at bladet lyver ved at fejlinformere så

kraftigt, og at man tegner et helt andet billede end det, der i virkeligheden

findes, og derved tegner et billede af klager og hendes søskende, som

de ikke ønsker at have siddende på sig. Klagers søskende

er blevet brugt som ammunition i en bekrigelse af deres moder, uden at de har

fået en chance for at blive spurgt.

Bladet har indledningsvis anført, at der i artiklen

ikke nævnes navne på de på daværende tidspunkt

berørte børn eller andre implicerede.

Bladet har videre anført, at eftersom den

pågældende psykolog er fuldtidsbeskæftiget ved en

institution ved Fyns Amt, kan det være af absolut interesse for

offentligheden, også hvad der er passeret i tidligere

behandlingsforløb. Der tages i artiklen ikke stilling til skyld, men

der gives et nuanceret billede af det skete.

Bladet har yderligere anført, at i umiddelbar

forlængelse af artiklen får en amtspolitiker mulighed for at give

sin fulde støtte til psykologen vedrørende hendes

nuværende beskæftigelse. I bladet den 19. august 2001 bringes i

øvrigt et åbent brev fra psykologens familie, hvor denne fuldt

ud får mulighed for at fremkomme med sine synspunkter.

Bladet har herudover anført, at man i omtalen af

sagen har været så nuanceret som god presseskik kræver, og

bladet har naturligvis ladet alle komme til orde.

Bladet har endelig anført, at det ikke er klart,

hvad klager ønsker, men bladet afviser, at der er sket bevidste

fejlinformationer. Det er uden betydning, om en person omtales som en ung

mand eller mindreårig, når personen ikke nævnes ved

navn.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Bladet har over for Pressenævnet anført, at

man ikke i artiklen nævner navne på de på daværende

tidspunkt berørte børn eller andre implicerede.

Pressenævnet skal hertil bemærke, at det ikke

kan udelukkes, at de to søstre kan identificeres af en større

kreds af personer. Det af bladet fremdragne synspunkt kan derfor ikke have

til følge, at sagen bør afvises.

Det fremgår af de vejledende regler for god

presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal

undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale,

og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige

anseelse. Det fremgår endvidere, at det er massemediernes opgave at

bringe korrekt og hurtig information, samt at oplysninger, som kan være

skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal

efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og

fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at bladets oplysning om overgrebet

på den mindreårige pige er krænkende, herunder bladets

citat af den da 9-årige piges forklaring om det passerede. Da episoden

efter det oplyste fandt sted for 14 år siden, og da den omtalte

psykolog pigens moder i de seneste 13 år har været fastansat

i en offentlig stilling, finder nævnet ikke, at klar almen interesse

kræver omtale af denne episode. Nævnet finder, at bladet har

handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at oplysningen om episoden

burde have været forelagt for den pågældende - nu voksne -

kvinde forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, har bladet

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på

dette punkt sin kritik.

Endelig finder nævnet, at der ikke er belæg

for oplysningen i artiklen om, at klagers to søstre sov med

mænd, idet der efter klagers oplysning hvilket bladet ikke har

bestridt i hvert fald i det ene tilfælde var tale om en 13-årig

dreng.

Selv om bladet den 18. august 2001 har omtalt, hvorledes

den omtalte psykologs børn stiller sig til oplysningerne i artiklen

den 16. august 2001, og selv om bladet den 19. august 2001 har ladet

børnene komme til orde i bladet i form af et længere åbent

brev, finder nævnet, at det bør pålægges bladet at

offentliggøre nævnets kendelse, navnlig fordi krænkelsen

angår mindreårige børn og disses integritet.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens

Stiftstidende at offentliggøre følgende:

Kendelse fra Pressenævnet

Den 16. august 2001 bragte Fyens Stiftstidende en artikel

med overskriften "Psykolog lod mindreårige døtre sove med

mænd". I artiklen omtalte avisen bl.a. en episode, hvor en datter

til en offentlig ansat psykolog var blevet udsat for et seksuelt overgreb.

De to døtre, der omtales i artiklen, har klaget til

Pressenævnet, idet de finder, at bladet har tilsidesat god

presseskik.

Bladet har over for Pressenævnet anført, at

man ikke i artiklen nævner navne på de på daværende

tidspunkt berørte børn eller andre implicerede.

Pressenævnet skal hertil bemærke, at det ikke

kan udelukkes, at de to søstre kan identificeres af en større

kreds af personer. Det af bladet fremdragne synspunkt kan derfor ikke have

til følge, at sagen bør afvises.

Det fremgår af de vejledende regler for god

presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal

undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale,

og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige

anseelse. Det fremgår endvidere, at det er massemediernes opgave at

bringe korrekt og hurtig information, samt at oplysninger, som kan være

skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal

efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og

fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at bladets oplysning om overgrebet

på den mindreårige pige er krænkende, herunder bladets

citat af den da 9-årige piges forklaring om det passerede. Da episoden

efter det oplyste fandt sted for 14 år siden, og da den omtalte

psykolog pigens moder i de seneste 13 år har været fastansat

i en offentlig stilling, finder nævnet ikke, at klar almen interesse

kræver omtale af denne episode. Nævnet finder, at bladet har

handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.

Nævnet finder endvidere, at oplysningen om episoden

burde have været forelagt for den pågældende - nu voksne -

kvinde forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, har bladet

handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på

dette punkt sin kritik.

Endelig finder nævnet, at der ikke er belæg

for oplysningen i artiklen om, at klagers to søstre sov med

mænd, idet der efter klagers oplysning hvilket bladet ikke har

bestridt i hvert fald i det ene tilfælde var tale om en 13-årig

dreng.

Selv om bladet den 18. august 2001 har omtalt, hvorledes

den omtalte psykologs børn stiller sig til oplysningerne i artiklen

den 16. august 2001, og selv om bladet den 19. august 2001 har ladet

børnene komme til orde i bladet i form af et længere åbent

brev, finder nævnet, at det bør pålægges bladet at

offentliggøre nævnets kendelse, navnlig fordi krænkelsen

angår mindreårige børn og disses integritet.

København, den 21. november 2001

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Kirsten

Dyregaard."

Afsagt den 21. november 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter