Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
82/2001
[K] har på vegne af sine søstre [X] og [Y]
klaget over en artikel bragt i Fyens Stiftstidende den 16. august 2001, idet
hun mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen med overskriften "Psykolog lod
mindreårige døtre sove med mænd" fremgik det af
en underrubrik, at
"Møllebakken: Ni-årig pige fik
konstateret underlivsbetændelse efter seksuelt overgreb."
I artiklen hed det:
"Fyns Amt fastansatte i 1993 en psykolog til at
behandle adfærdsvanskelige unge på institutionen
Møllebakken på trods af, at kvinden af Svendborg Kommune var
erklæret uegnet som plejeforælder.
Psykologen havde desuden ifølge lederen af
Børnerådgivningen Sydfyn udvist en adfærd, som
grænsede til børnemishandling over for sine egne
børn.
Årsagen var, at psykologen på et tidspunkt lod
to yngre mænd sove med sine to mindreårige døtre heraf
en på ni år. Den ene af de to mænd var i pleje på
landejendommen, mens den anden ikke havde tilknytning til husstanden.
Tværtimod havde han fra Svendborg Kommune fået forbud mod at vise
sig på stedet.
Den første blev af Svendborg Kommune betegnet som
voldelig, psykisk truende og seksuelt afvigende. På et møde med
repræsentanter for Svendborg Kommune i april 1988 forklarede
psykologen, at hun ikke ville tage ansvar for sine børn de
måtte tage ansvar for sig selv. Det samme gjaldt plejebørn, og
Læs alt
dermed blev hun fyret af kommunen.
Ingen grænser
Sagsbehandleren hos Svendborg Kommune konkluderede, at
psykologen ikke magtede at sætte grænser i målrettet
behandling.
Sagen blev også forelagt
Børnerådgivningen i Svendborg, og ifølge centerlederen
udviste psykologen en adfærd, der "vidnede om en uansvarlighed,
som er uacceptabel for såvel en almindelig forældre som og
måske især for en person, som driver et døgn- eller
familiested".
Skarpe negle i numsen
Psykologen drev på det tidspunkt et
bofællesskab på landejendommen, hvor hun blandt andet havde to
kvinder med børn i familiepleje.
Frederiksberg Kommune havde en mor og hendes to
børn i familiepleje hos psykologen, og i et brev til kommunen
forklarede psykologen selv om overgrebet mod sin ni-årige datter. Den
unge mand havde befamlet datteren, så pigen ifølge moderens brev
fortalte følgende:
"Han havde så skarpe negle, og jeg blev flov
over at det var i numsen, så jeg lod som om jeg sov videre og sagde
ingenting".
Overgrebet kom da også kun til psykologens kendskab,
fordi datteren fortalte en anden pige om det og fordi denne fortalte det
til psykologen.
En snak med manden
Moderen fortæller i brevet til Frederiksberg
Kommune, at hun også selv var blevet kysset og befamlet af den
pågældende unge mand, mens hun sov, og derfor tog "en
snak" med ham. Men efter overgrebet mod datteren blev snakken "en
tak vigtigere, og det bliver vigtigt at lægge tryk på det med de
sovende piger/kvinder", skriver hun i brevet.
Nogen tid efter overgrebet fik den ni-årige pige
ondt i maven, og psykologen gik til læge med hende. Lægen
konstaterede, at pigen havde underlivsbetændelse og spurgte, om hun
havde været udsat for et overgreb, og det bekræftede moderen.
I brevet til Frederiksberg Kommune lagde hun også
vægt på det vigtige i, at den unge mand fik "et dejligt
forhold til sin egen maskuline seksualitet". Og hun insisterede
på, at han blev boende på stedet.
I begyndelsen af brevet beskriver psykologen, hvordan hun
efter to parforhold nu var blevet forelsket i en ung mand på 16
år. Men forklarede hun den biologiske alder svarede ikke til hans
"indvendige" alder, hvad der havde givet anledning til en
række konflikter og stofmisbrug.
Psykologen blev i oktober 1988 ansat som kommunekonsulent
i socialpsykiatrien hos Fyens Amt og kom derefter til
Møllebakken."
Klager er søster til de to børn, der omtales
i artiklen.
Klageren har anført, at det er yderst kritisabelt,
at 14 år gamle oplysninger vedrørende søstrene, som er
belagt med tavshedspligt, finder sin vej til medierne.
Klageren har oplyst, at dette er sket, uden at hendes
søstre er blevet gjort opmærksom på, at disse oplysninger
vil blive udstillet i pressen, og uden at søstrene er blevet bedt om
at udtale sig eller på anden måde kommentere disse sager, der
udstiller dem som krænkede. Der er endvidere sket, uden at der
gøres opmærksom på, at tavshedspligten ikke er blevet
overholdt, ligesom der er sket en bevidst fejlinformation i artiklen på
trods af, at avisen har fået aktindsigt. Således benævnes
bl.a. en 13-årig dreng som mand, mens en 12-årig pige er
mindreårig. I artiklen prøver bladet på at skabe et
billede, som ikke findes, og forsøger at farvelægge det så
odiøst som muligt.
Klageren har med hensyn til den 13-årige dreng
anført, at dette først blev rettet, da bladet modtog
søstrenes brev og bragte en helt klart mere ærlig artikel for
så dagen efter at bringe et brev fra samtlige søskende i bladet.
Klager kan godt se, at overskriften, som er blevet bragt, sælger bedre
end overskriften "Psykolog lod mindreårige døtre sove under
samme tag som 13-årig plejesøn", men det sker på
bekostning af klagers søstre.
Klageren har anført, at man ikke kan tale om
anonymitet i et så lille samfund. Man burde derfor have fundet ud af
noget mere, inden man havde tænkt sig at bringe en artikel som denne.
Klageren har videre anført, at det er tydeligt for
enhver, hvad en tidligere sagsbehandler fra Svendborg Kommune, der deltager i
lokalpolitik, er ude på, men det er ikke muligt at gennemskue, hvis man
ikke har fulgt med i denne sag.
Klageren har afslutningsvis anført, at der i store
træk klages over, at bladet lyver ved at fejlinformere så
kraftigt, og at man tegner et helt andet billede end det, der i virkeligheden
findes, og derved tegner et billede af klager og hendes søskende, som
de ikke ønsker at have siddende på sig. Klagers søskende
er blevet brugt som ammunition i en bekrigelse af deres moder, uden at de har
fået en chance for at blive spurgt.
Bladet har indledningsvis anført, at der i artiklen
ikke nævnes navne på de på daværende tidspunkt
berørte børn eller andre implicerede.
Bladet har videre anført, at eftersom den
pågældende psykolog er fuldtidsbeskæftiget ved en
institution ved Fyns Amt, kan det være af absolut interesse for
offentligheden, også hvad der er passeret i tidligere
behandlingsforløb. Der tages i artiklen ikke stilling til skyld, men
der gives et nuanceret billede af det skete.
Bladet har yderligere anført, at i umiddelbar
forlængelse af artiklen får en amtspolitiker mulighed for at give
sin fulde støtte til psykologen vedrørende hendes
nuværende beskæftigelse. I bladet den 19. august 2001 bringes i
øvrigt et åbent brev fra psykologens familie, hvor denne fuldt
ud får mulighed for at fremkomme med sine synspunkter.
Bladet har herudover anført, at man i omtalen af
sagen har været så nuanceret som god presseskik kræver, og
bladet har naturligvis ladet alle komme til orde.
Bladet har endelig anført, at det ikke er klart,
hvad klager ønsker, men bladet afviser, at der er sket bevidste
fejlinformationer. Det er uden betydning, om en person omtales som en ung
mand eller mindreårig, når personen ikke nævnes ved
navn.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Bladet har over for Pressenævnet anført, at
man ikke i artiklen nævner navne på de på daværende
tidspunkt berørte børn eller andre implicerede.
Pressenævnet skal hertil bemærke, at det ikke
kan udelukkes, at de to søstre kan identificeres af en større
kreds af personer. Det af bladet fremdragne synspunkt kan derfor ikke have
til følge, at sagen bør afvises.
Det fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal
undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale,
og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige
anseelse. Det fremgår endvidere, at det er massemediernes opgave at
bringe korrekt og hurtig information, samt at oplysninger, som kan være
skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal
efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og
fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Nævnet finder, at bladets oplysning om overgrebet
på den mindreårige pige er krænkende, herunder bladets
citat af den da 9-årige piges forklaring om det passerede. Da episoden
efter det oplyste fandt sted for 14 år siden, og da den omtalte
psykolog pigens moder i de seneste 13 år har været fastansat
i en offentlig stilling, finder nævnet ikke, at klar almen interesse
kræver omtale af denne episode. Nævnet finder, at bladet har
handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at oplysningen om episoden
burde have været forelagt for den pågældende - nu voksne -
kvinde forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på
dette punkt sin kritik.
Endelig finder nævnet, at der ikke er belæg
for oplysningen i artiklen om, at klagers to søstre sov med
mænd, idet der efter klagers oplysning hvilket bladet ikke har
bestridt i hvert fald i det ene tilfælde var tale om en 13-årig
dreng.
Selv om bladet den 18. august 2001 har omtalt, hvorledes
den omtalte psykologs børn stiller sig til oplysningerne i artiklen
den 16. august 2001, og selv om bladet den 19. august 2001 har ladet
børnene komme til orde i bladet i form af et længere åbent
brev, finder nævnet, at det bør pålægges bladet at
offentliggøre nævnets kendelse, navnlig fordi krænkelsen
angår mindreårige børn og disses integritet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Fyens
Stiftstidende at offentliggøre følgende:
Kendelse fra Pressenævnet
Den 16. august 2001 bragte Fyens Stiftstidende en artikel
med overskriften "Psykolog lod mindreårige døtre sove med
mænd". I artiklen omtalte avisen bl.a. en episode, hvor en datter
til en offentlig ansat psykolog var blevet udsat for et seksuelt overgreb.
De to døtre, der omtales i artiklen, har klaget til
Pressenævnet, idet de finder, at bladet har tilsidesat god
presseskik.
Bladet har over for Pressenævnet anført, at
man ikke i artiklen nævner navne på de på daværende
tidspunkt berørte børn eller andre implicerede.
Pressenævnet skal hertil bemærke, at det ikke
kan udelukkes, at de to søstre kan identificeres af en større
kreds af personer. Det af bladet fremdragne synspunkt kan derfor ikke have
til følge, at sagen bør afvises.
Det fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal
undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale,
og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige
anseelse. Det fremgår endvidere, at det er massemediernes opgave at
bringe korrekt og hurtig information, samt at oplysninger, som kan være
skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal
efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og
fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Nævnet finder, at bladets oplysning om overgrebet
på den mindreårige pige er krænkende, herunder bladets
citat af den da 9-årige piges forklaring om det passerede. Da episoden
efter det oplyste fandt sted for 14 år siden, og da den omtalte
psykolog pigens moder i de seneste 13 år har været fastansat
i en offentlig stilling, finder nævnet ikke, at klar almen interesse
kræver omtale af denne episode. Nævnet finder, at bladet har
handlet i strid med god presseskik og udtaler sin kritik.
Nævnet finder endvidere, at oplysningen om episoden
burde have været forelagt for den pågældende - nu voksne -
kvinde forud for offentliggørelsen. Da dette ikke er sket, har bladet
handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler tillige på
dette punkt sin kritik.
Endelig finder nævnet, at der ikke er belæg
for oplysningen i artiklen om, at klagers to søstre sov med
mænd, idet der efter klagers oplysning hvilket bladet ikke har
bestridt i hvert fald i det ene tilfælde var tale om en 13-årig
dreng.
Selv om bladet den 18. august 2001 har omtalt, hvorledes
den omtalte psykologs børn stiller sig til oplysningerne i artiklen
den 16. august 2001, og selv om bladet den 19. august 2001 har ladet
børnene komme til orde i bladet i form af et længere åbent
brev, finder nævnet, at det bør pålægges bladet at
offentliggøre nævnets kendelse, navnlig fordi krænkelsen
angår mindreårige børn og disses integritet.
København, den 21. november 2001
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 21. november 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10230 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2026-01508 Retsinformation · 6. marts 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 23/2002 Retsinformation · 10. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr 16-70-01022 Retsinformation · 7. oktober 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0877 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020