TRANSFER PRICING; KONTROLLEREDE TRANSAKTIONER 2000 5. DOKUMENTATIONSPLIGTEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Transfer pricing; kontrollerede transaktioner
5. Dokumentationspligten
Med skattekontrollovens § 3 B, stk. 4, er
der i forlængelse af den her gennemgåede oplysningspligt blevet indført
regler om, at oplysningspligtige skal udarbejde dokumentation for,
hvorledes priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat.
Denne skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne
grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var
afsluttet mellem uafhængige parter, dvs. efter armslængdeprincippet jf.
ligningslovens § 2. Dokumentationspligten har virkning for indkomstår, der
påbegyndtes den 1. januar 1999 eller senere. Har selskabet mv.
bagudforskudt indkomstår, har dokumentationspligten således først virkning
fra indkomståret 2000.
Formålet med fremlæggelse af
dokumentationen er at gøre det muligt for de skatteansættende myndigheder
at vurdere de anvendte priser. En fyldestgørende dokumentation begrænser
risikoen for ændringer i selskabets indkomst samt formindsker faren for
dobbeltbeskatning, hvilket kan være en betydelig fordel for skatteyderen
selv.
I fortsættelse af denne vejledning om oplysningspligten
vil der blive udsendt en vejledning om dokumentationspligten, der mere
detaljeret vil gennemgå de krav, der stilles til den skriftlige
dokumentation, som de skattepligtige skal udfærdige og opbevare. Det
følgende vil således kun være en kort introduktion til, hvad den
skriftlige dokumentation bør indeholde.
Det er styrelsens
opfattelse, at en dokumentation udarbejdet efter OECD's Transfer Pricing
Guidelines vedrørende interne afregningspriser for multinationale
foretagender og skattemyndigheder, vil være
Læs alt
fyldestgørende.
Ved dokumentation forstås et skriftligt
materiale, der omfatter følgende:
1) En beskrivelse af
virksomheden.
2) En beskrivelse af de koncerninterne
transaktioner.
3) En funktionsanalyse.
4) En økonomisk
analyse.
5) En sammenlignelighedsanalyse.
6) Valg af
prisfastsættelsesmetode og begrundelse herfor.
7) Skriftlige aftaler
mellem de koncernforbundne
virksomheder.
Ad
1-2)
Udgangspunktet for
dokumentationen bør være en beskrivelse af virksomheden i såvel juridisk
som operationel forstand. Ved at oplyse om koncernens struktur, kan
selskabets ejerkreds klarlægges, samt hvorvidt selskabet kontrollerer
eller kontrolleres af koncernens øvrige enheder, jf. side 1 på skema
05.021/05.022.
Hensigten med en operationel beskrivelse af
virksomheden er at afgrænse de markeder, som selskabet opererer på, idet
det forventes, at selskabet redegør for sine aktiviteter, beskriver sine
produkter samt belyser markedernes konkurrencemæssige aspekter. I
virksomhedsbeskrivelsen bør også redegøres for virksomhedens historie,
således at det bl.a. kan fastslås, om der er tale om en ny, ekspanderende
eller veletableret virksomhed. Dernæst forventes det, at koncernens
interne transaktioner beskrives, uanset
afregningsformer.
Ad
3-4)
Den næste fase er, at selskabet
udarbejder en funktionsanalyse. Til denne analyse skal fremskaffes og
systematiseres oplysninger om de funktioner, hver af virksomhedens enheder
varetager. Hertil hører også de økonomiske risici, som virksomheden har
påtaget sig, samt en redegørelse for de immaterielle aktiver virksomheden
anvender eller er med til at udvikle. Funktionsanalysen giver en god
baggrund for at finde frem til sammenlignelige transaktioner og
virksomheder.
Med henblik på at beregne den avance, der
hidrører fra koncerninterne transaktioner, bør der efterfølgende foretages
en analyse af de enkelte koncernvirksomheders økonomiske forhold. Analysen
foretages med udgangspunkt i transaktionerne og henføres til de enkelte
produkter, og hvis dette ikke er muligt, til produktgrupperne. På dette
stadium beregnes nøgletal, som senere bliver brugt i
sammenlignelighedsanalysen.
Ad 5)
Sammenlignelighedsanalysen går ud
på at søge efter økonomiske oplysninger om sammenlignelige transaktioner
og virksomheder. De udsøgte økonomiske oplysninger vil som regel blive
spredt inden for et interval, et såkaldt "range", inden for hvilket
armslængde priserne falder. Søgningen kan inddrage oplysninger fra
forskellige databaser og ligeledes omfatte transaktioner, der er
gennemført mellem koncernforbundne og uafhængige virksomheder. Såfremt der
viser sig forskelle i betingelser og vilkår, skal der videst muligt omfang
korrigeres for afvigelsernes økonomiske konsekvenser, idet der ellers ikke
kan sammenlignes priser.
Ad 6)
OECD's retningslinier for
transfer pricing indeholder en beskrivelse af en række
prisfastsættelsesmetoder, der kan anvendes ved fastsættelsen af interne
afregningspriser for varer, tjenesteydelser og immaterielle aktiver.
Virksomhederne vil normalt anvende en af de traditionelle
transaktionsbestemte metoder (den fri markedsprismetode,
videresalgsprismetoden og kostpris plus avance metoden), men andre metoder
kan også finde anvendelse. Det er som udgangspunkt de enkelte
virksomheders egen vurdering, hvilken metode der er mest hensigtsmæssig i
lyset af denne virksomheds aktiviteter og forhold i
øvrigt.
Ved den fri markedsprismetode (Comparable
uncontrolled price method) sammenlignes prisen på varer og tjenesteydelser
i en kontrolleret transaktion med prisen på tilsvarende varer eller
tjenesteydelser overført mellem uafhængige parter. Denne sammenligning gør
det nødvendigt primært at undersøge, om der findes produkter, der er
tilstrækkeligt sammenlignelige, det vil sige, at der ikke er nogen forskel
mellem de koncerninterne og uafhængige transaktioner, som har betydning
for prisfastsættelsen, eller at der i alt væsentlighed kan korrigeres for
eventuelle forskelle.
Videresalgsprismetoden (Resale
price method) tager udgangspunkt i den pris, hvortil et produkt, der er
købt hos en forbundet virksomhed, bliver videresolgt til en uafhængig
virksomhed. Denne videresalgspris bliver herefter reduceret med en rimelig
bruttoavance. Avancen fastlægges i forhold til de funktioner og økonomiske
risici, det videresælgende koncernselskab påtager sig. Efter fradrag af
denne, kan det resterende beløb betragtes som en armslængde pris for den
oprindelige overførsel af produktet.
Kostpris plus
avancemetoden (Cost plus method) fastsætter afregningsprisen, som det
sælgende selskabs produktionsomkostninger med tillæg af et beløb svarende
til, hvad en uafhængig virksomheds fortjeneste er for en sammenlignelig
transaktion. Metoden er særlig anvendelig, hvor de interne transaktioner
består af halvfabrikata, hvor parterne har indgået integrerede
produktionsaftaler, langfristede købs- og salgsaftaler, eller den handlede
vare er til rådighed stillede serviceydelser.
Anvendelsen af
de tre traditionelle transaktionsbaserede metoder indebærer, at der ved
prisfastsættelsen skal tages udgangspunkt i en salgspris eller avance ved
en sammenlignelig transaktion mellem uafhængige parter. Kompleksiteten i
erhvervslivet kan imidlertid medføre, at disse metoder ikke kan anvendes
alene, eller undtagelsesvist slet ikke kan anvendes, da det kan være meget
vanskeligt eller umuligt at fremskaffe eksternt materiale, der kan
anvendes som grundlag for en sammenlignelighedsanalyse. I disse tilfælde
kan de transaktionsbestemte avancemetoder eventuelt anvendes. De eneste
avancemetoder, der opfylder armslængdeprincippet, er ifølge OECD's
retningslinier avancefordelingsmetoden og den transaktionsbestemte
nettoavancemetode.
Efter avancefordelingsmetoden
(Profit split method) fordeles koncernens samlede nettofortjeneste ved den
pågældende transaktion mellem de enkelte koncernselskaber svarende til,
hvorledes uafhængige virksomheder ville have fordelt avancen.
Nettofortjenesten fordeles på grundlag af en vurdering af, hvad det
enkelte selskab har bidraget med ved værditilvæksten til produktet.
Fordelingen foretages på grundlag af den føromtalte funktionsanalyse, der
beskriver de enkelte koncernselskabers funktioner og
risici.
Den transaktionsbestemte nettoavancemetode
(Transactional net margin method) undersøger den nettofortjeneste, som en
virksomhed realiserer ved en intern transaktion. Ideelt set skal
virksomhedens nettofortjeneste fastsættes ved at sammenligne med den
nettofortjeneste, som virksomheden opnår ved tilsvarende transaktioner med
uafhængige virksomheder. Hvor dette ikke er muligt, kan nettofortjenesten
for en uafhængig virksomhed ved en sammenlignelig transaktion anvendes som
vejledning.
Det konkluderes i OECD's retningslinier, at disse
to transaktionsbaserede avancemetoder kun bør anvendes som en sidste
mulighed. Andre metoder kan ifølge retningslinierne også anvendes, men kun
såfremt de er i overensstemmelse med
armslængdeprincippet.
Ad 7)
Når virksomhedens
afregningspriser endeligt er fastsat, udarbejdes en skriftlig
dokumentation for resultaterne af de enkelte trin i processen. Denne
dokumentation bør indeholde skriftlige aftaler mellem de koncernforbundne
virksomheder omfattende en beskrivelse af priser og vilkår for alle de
koncerninterne transaktioner. Mundtlige aftaler og procedurer bør
ligeledes dokumenteres.
Virksomhedens dokumentation af
interne afregningspriser bør opdateres løbende. Det er en fordel, at
dokumentationen er så aktuel som muligt, og hermed sikres, at priserne er
fastsat på markedsvilkår.
Oplysnings- og
dokumentationspligten i skattekontrollovens § 3 B har til formål generelt
at øge skattemyndighedernes mulighed for at sikre korrekt prisfastsættelse
og dermed korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved
koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne. Det har været
hensigten med dette afsnit at give en kort introduktion til den kommende
vejledning om dokumentationspligten, som vil gå nærmere ind i de
forskellige analyser og
prisfastsættelsesmetoder.
Lignende dokumenter
- Landsretten ændrer Byrettens afgørelse i sagerne vedr. spørgsmålet om, hvorvidt Appelindstævnte A/S 1 har solgt varer til koncernforbundne selskaber i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1., og frikender delvist skatteministeriet Domsdatabasen · 17. februar 2025
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 2. marts 2005
- Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst Domsdatabasen · 12. maj 2021
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven og ligningsloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Retsinformation · 8. december 2004
- Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet en transfer pricing korrektion af selskabets indkomst Domsdatabasen · 29. august 2023
- Sagen drejer sig om, hvorvidt det er berettiget, at Landsskatteretten kun delvist har ændret SKATs afgørelse af 4. juni 2012 således, at Sagsøger A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2009 forhøjes med henholdsvis 14.706.000 kr. for 2006, 17.215.000 kr. for 2007, 24.316.000 kr. for 2008 og 28.286.000 kr. for 2009. Domsdatabasen · 19. april 2023