Spring til indhold

Retsinformation

VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000

STV nr 20118 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

E Skatteberegning ved dødsfald

E.1 Indledning

Dette afsnit beskriver skatteberegning ved dødsfald i de tilfælde,

hvor der skal ske beskatning i mellemperioden og i boperioden. Endvidere

belyses tilfældet, hvor den afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde

ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde er omfattet af

DBSL's skattepligtsbestemmelse i § 3 samt beskatning af efterlevende

ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet (uskiftet bo m.v.).

Reglerne om

dødsboers skattepligt, indkomstopgørelse og skatteberegning findes i

lovbek.

nr. 47 af 19. januar 2000

(dødsboskatteloven) med senere ændringer og LVB 2000 (beskatning ved

dødsfald). DBSL omhandler ikke alene regler om beskatning af dødsboer, men

også om personer m.v., der modtager udlodning fra dødsboet, personer hvis

ægtefælle er afgået ved døden og for beskatning af indkomsterne i perioden

fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til tidspunktet

for dødsfaldet (mellemperioden).

Skattemæssigt skelner DBSL

grundlæggende mellem skiftede, uskiftede dødsboer og boudlæg, således at de skiftede

dødsboer anses som selvstændige skattesubjekter, mens der ved de uskiftede

boer kun er et skattesubjekt, nemlig den efterlevende ægtefælle. Enkelte

skiftede boer behandles efter reglerne for uskiftet bo. De skiftede

dødsboer, der anses som selvstændige skattesubjekter er de dødsboer, der

er omtalt i DBSL § 2 og omfatter bl.a. de dødsboer, der skiftes i

umiddelbart forbindelse med dødsfaldet, dødsboer, der delvis udleveres til

en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at det er skiftet med en

eller flere livarvinger efter førstafdøde, dødsboer, der behandles i

udlandet, og som er skattepligtige af indkomst omfattet af KSL § 2 og

kulbrinteskatteloven, som Danmark ifølge indgået DBO ikke er afskåret fra

Læs alt

at beskatte. Se nærmere i LVB, B om hvilke dødsboer, der anses som

selvstændige skattesubjekter.

E.2 Indkomstopgørelsen

E.2.1 De selvstændige skattesubjekter

For dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, følger det af DBSL §

4, stk. 1, at dødsboets

indkomst som hovedregel omfatter indtægter og udgifter af den

formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Ved

indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig

skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter som f.eks.

formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved

dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.

Når

afdøde var gift ved dødsfaldet omfatter formue, der er inddraget under

skiftet, kun afdødes aktiver og passiver. Den efterlevende ægtefælle

beskattes som hovedregel i boperioden af egne indtægter og udgifter

uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og

udgifter, der vedrører den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes

hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Det

følger af DBSL § 4, stk. 2 og § 42, stk. 1.

Dødsboets skattepligtsperiode

Dødsboets indkomstskattepligtsperiode er boperioden, der omfatter

perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i

boopgørelsen, jf. DBSL § 96, stk. 4. Bestemmelsen skal imidlertid for de

ikke-skattefritagne boer ses i sammenhæng med DBSL § 19, stk. 2, der

betyder, at også afdødes indkomst i mellemperioden inddrages under

dødsbobeskatningen.

Er dødsboet derimod fritaget for

indkomstbeskatning m.v. efter DBSL § 6, skal mellemperiodeindkomsten

beskattes separat efter reglerne i DBSL kapitel 4. Indkomster i boperioden

beskattes ikke.

Dødsboets

skattepligt begynder ved dødsfaldet - i praksis således, at selve

den dag, hvor dødsfaldet sker, henregnes til mellemperioden - og varer til

og med den skæringsdag, der vælges for boopgørelsen inden for de rammer,

der er givet i DBSL. Hvis der udarbejdes tillægsopgørelse, varer

skattepligten vedrørende aktiver og passiver omfattet af tillægsopgørelsen

dog frem til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.

Personens

indkomstskattepligt ophører ved dødsfaldet, jf. KSL § 11, og dødsboets

indkomstskattepligt træder i stedet herfor. Der opstår derved spørgsmål

om, til hvilket skattesubjekt og hvilken periode (mellem- eller boperiode)

indtægter og udgifter på selve dødsdagen skal henføres. Det fremgår af

DBSL § 96, stk. 3 og 4, at dødsdagen skal henregnes til afdødes

mellemperiode. Det vil sige, at et bo, hvor 1-årsdagen for dødsfaldet er

valgt som skæringsdag, får en boperiode på præcis ét år (men ikke ét år og

én dag).

For de boer, hvor dødsdagen vælges som skiftemæssig

skæringsdag, opstår der ingen egentlig boperiode. Boets

indkomstskattepligt får dermed karakter af en éngangsbeskatning af avance

og tab ved salg og ved udlodning uden succession. Anskuet efter en

tidslinie sætter éngangsbeskatningen ind ved overgangen mellem det døgn,

hvori dødsfaldet er sket, og det efterfølgende døgn. På dette tidspunkt

sker også overgangen fra afdødes indkomstskattepligt til arvingernes

indkomstskattepligt.

For de ikke- skattefritagne boer, hvor

dødsdagen vælges som skæringsdag, opgøres bobeskatningsindkomsten (afdødes

og dødsboets skattepligtige indkomst) efter reglerne i § 19, stk.

2.

E.2.2 Dødsboer, der er fritaget for

beskatning

Et dødsbo er fritaget for at

betale indkomstskat af de ovenfor omhandlede indkomster, herunder

skat af aktieindkomst, jf. PSL § 4a, og skat af CFC-indkomst, hvis boets

aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke

tillægsopgørelsen, ikke overstiger henholdsvis

2.000.000

kr. og 1.500.000 kr

.

(2000). Dog skal der altid beskattes, hvis skifteretten har bestemt, at

skæringsdagen for dødsboets boopgørelse udskydes.

Endvidere skal

dødsboet beskattes, hvis skifteretten har tilladt, at opgørelse vedrørende

nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis

summen af boets aktiver og nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og

tillægsopgørelsen overstiger de ovenfor nævnte grænser for det indkomstår,

hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger.

Ovennævnte beløbsgrænser

reguleres årligt efter reglerne i PSL § 20, gælder boer efter personer,

der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller

senere.

E.2.3 Mellemperiodens skattepligtige

indkomst

Selv om et dødsbo er fritaget for beskatning, skal der ske beskatning

af indkomster i mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af

afdødes seneste indkomstår til og med dødsdagen, jf. DBSL § 96, stk.

3.

Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst

for mellemperioden

opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler for

personer, dog opdeles den skattepligtige indkomst ikke i personlig

indkomst og kapitalindkomst. CFC-indkomst beskattes særskilt og medregnes

derfor ikke til den skattepligtige mellemperiodeindkomst. Der er dog

særlige regler i DBSL §§ 9-11 for opgørelsen af mellemperiodens

skattepligtige indkomst, se nærmere LVB, B.2.

E.2.4 Indkomstopgørelsen i

bobeskatningsperioden

Boperiodens skattepligtige

indkomst opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens

almindelige regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i DBSL

Kapitel 5. Ligeledes opgøres boperiodens skattepligtige aktieindkomst og

CFC-indkomst efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre

andet følger af reglerne i DBSL kapitel 5. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst skal ikke

medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, idet CFC-indkomst er

særskilt skattepligtig. De særregler, der gælder for opgørelsen af

bobeskatningsindkomsten, er bl. a. nævnt i DBSL § 22 og omtalt nærmere i

LVB, B.B.3.4.1.

E.3 Skatteberegning for dødsboer

E.3.1 Skattefritagne dødsboer

E.3.1.1 Forskudsskattens endelighed

Afdødes indkomstskatter for

mellemperioden anses i henhold til DBSL § 12, stk. 1, for

endeligt afgjort med betalingen af foreløbige skatter for mellemperioden.

Det samme gælder restskat, der er overført til opkrævning sammen med

dødsårets foreløbige skatter, jf. KSL § 61, stk. 3, og § 61 A.

Overskydende skat fra tidligere indkomstår, der efter KSL § 62 C, stk. 2,

2. pkt, er overført til dødsåret, fordi beløbet er for lille til at

begrunde selvstændig udbetaling, anses for indregnet i de foreløbige

indkomstskattebeløb.

A-skat

Foreløbige skatter omfatter A-skat, som er indeholdt vedrørende indtægter, der

er erhvervet i mellemperioden. Det kan forekomme ved forskudt indkomstår,

at der efter den 1. januar indeholdes A-skat, der vedrører afdødes

indtægter i indkomståret før mellemperioden. Disse A-skatter medregnes

ikke i den foreløbige skattebetaling. Omvendt kan der i tiden umiddelbart

før dødsfaldet være indtjent A-indkomst, hvori indeholdelse først kan ske

efter dødsfaldet, f. eks løn, der betales bagud, eller feriepenge. Den

skat ,der efter dødsfaldet indeholdes i en sådan indkomst, medregnes ved

opgørelsen af den foreløbige skattebetaling for

mellemperioden.

A-skat, som fejlagtigt ikke har været indeholdt,

skal indbetales og medregnes i det foreløbige

skattebeløb.

B-Skat

Endvidere medregnes pålignede rater af B-skat, der er forfaldne før dødsfaldet. Forfaldne

rater, som ikke er indbetalt, skal indbetales og medregnes i det samlede

foreløbige skattebeløb, selv om sidste rettidige indbetalingsdag ligger

efter dødsdagen. Allerede indbetalte rater, som ikke var forfaldne på

dødsdagen medregnes ikke. De skal

tilbagebetales.

Udbytteskat

Indeholdt udbytteskat

af udbytter, der er deklareret (vedtaget på generalforsamlingen) i

mellemperioden, medregnes ligeledes i de foreløbige

skatter.

Frivillige indbetalinger efter KSL § 59 vedrørende

mellemperioden medregnes i den foreløbige skat. (Det bemærkes, at

indbetalinger foretaget før den 1. juli i dødsåret, anses at vedrøre det

forudgående indkomstår og ikke mellemperioden). Frivillige indbetalinger

kan ikke foretages efter dødsfaldet.

Til de foreløbige skatter

medregnes endvidere beløb, der før dødsfaldet er givet afdøde pålæg om at

indbetale efter KSL § 68, selv om betalingen ikke er sket inden

dødsfaldet.

Foreløbig skat, der er tilbagebetalt efter KSL § 55,

fratrækkes ved opgørelsen af den foreløbige skat for

mellemperioden.

Forskudt indkomstår

DBSL § 12, stk. 2, indeholder regler om opgørelsen af de foreløbige

skatter for mellemperioden i tilfælde, hvor afdøde havde forskudt indkomstår.

Opgørelsesreglerne er nødvendige, fordi den foreløbige skattebetaling

altid starter 1. januar, uanset om indkomståret er forskudt. Som

hovedregel er den foreløbige skattebetaling for mellemperioden begyndt den

1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, jf. 1. og 2. pkt. i

§ 12, stk. 2. Dette gælder således i alle tilfælde med bagudforskudt

indkomstår og i de tilfælde med fremadforskudt indkomstår, hvor dødsfaldet

er indtruffet inden for det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår

træder i stedet for.

E.3.1.2 Afsluttende skatteansættelse

Den kommunale skattemyndighed og boet kan efter DBSL § 13, stk. 1,

kræve afsluttende

ansættelse. I tilfælde, hvor afdøde efterlader sig et fællesbo og

et særbo, der skiftes hver for sig, kan hvert af boerne uafhængigt af

hinanden kræve afsluttende skatteansættelse for sit vedkommende.

Afsluttende skatteansættelse kan derimod ikke kræves af afdødes

efterlevende ægtefælle på egen hånd.

Frister

Fristen for dødsboets fremsættelse af krav om afsluttende

skatteansættelse findes i DBSL § 13, stk. 2, hvorefter dødsboets krav skal

fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet og ledsages af en

selvangivelse for mellemperioden for afdøde. Hvis boet først bliver

udleveret fra skifteretten mere end 4 måneder efter dødsfaldet, har boet

dog altid en frist på 2 måneder til at fremsætte

kravet.

6-måneders-fristen er suppleret med regler om, at en

eventuel mellemperiodebeskatning ophæves, hvis boet efterfølgende skulle

vise sig ikke at være skattefritaget, jf. § 18, overgår til

insolvensbehandling, jf. § 52, stk. 5, eller overtages af den efterlevende

ægtefælle til uskiftet bo el.lign., jf. § 58, stk. 2.

Den kommunale

skattemyndigheds frist for fremsættelse af krav om afsluttende

skatteansættelse fremgår af DBSL § 13, stk. 3. Skattemyndigheden har en

frist på 3 måneder fra modtagelsen af opgørelsen over afdødes aktiver og

passiver på dødsdagen til at fremsætte krav om afsluttende

ansættelse.

Der er ikke hjemmel til at kræve afsluttende

skatteansættelse, hvis den anførte frist overskrides, jf. dog

nedenfor.

Der gælder ikke nogen frist, hvis der foreligger et

forhold som nævnt i SSL § 35, stk. 4, vedrørende mellemperioden, dvs. et

forhold, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt

eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en

ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. DBSL § 13,

stk. 3, jf. § 87, stk. 2. Dette indebærer, at forholdet i disse tilfælde

fristmæssigt reguleres af reglerne i forældelsesloven af 1908 om

forældelse af skattekrav.

Der gælder endvidere en undtagelse fra

3-måneders-fristen, hvis boet ikke har opfyldt en anmodning fra

skattemyndighederne om oplysninger efter § 6 C, stk. 1, i SKL senest 2

måneder før udløbet af 3-måneders-fristen. Undtagelsen betyder, at

3-måneders-fristen udskydes således, at fristen først udløber 2 måneder

efter, at skattemyndighederne har modtaget oplysningerne.

I

tilfælde, hvor skattemyndigheden har krævet afsluttende skatteansættelse,

har boet en frist på 3 måneder til at selvangive for mellemperioden for

afdøde.

KSL § 48 E

Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst,

som afdøde har valgt beskattet efter KSL § 48 E, jf. DBSL § 13, stk. 4.

Ifølge KSL § 48 E kan visse personer, der flytter til Danmark i

forbindelse med et ansættelsesforhold af begrænset varighed, vælge at få

arbejdsvederlaget beskattet med en fast endelig skat på 25 pct. Skat

vedrørende en sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges

død.

Obligatorisk afsluttende

ansættelse

I nogle tilfælde er det obligatorisk at foretage afsluttende

skatteansættelse for mellemperioden, jf. DBSL § 13, stk. 5-7. Det drejer

sig om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor afdøde og/eller afdødes

efterlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen eller

kapitalafkastordningen på en virksomhed, der tilhørte afdøde, og om

tilfælde, hvor der efter DBSL § 9, stk. 1, nr. 6 eller 7, skal overføres

beløb mellem ægtefællerne, fordi den ene ægtefælle i mellemperioden har

drevet den andens virksomhed eller i væsentligt omfang deltaget i driften

heraf.

Virksomhedsordningen

Der skal foretages afsluttende skatteansættelse, hvis afdøde ved

udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen,

og indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil

svarende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret

overstiger et beløb på

117.300

kr. (2000).

Kapitalafkastordningen

Der skal ligeledes foretages afsluttende skatteansættelse, hvis afdøde

ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte

kapitalafkastordningen og indestående på konjunkturudligningskontoen med

tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat ved udgangen af

indkomståret forud for dødsåret overstiger

117.300

kr. (2000), jf. DBSL § 13, stk. 5, nr. 2.

Arbejdsvederlag

Der skal foretages afsluttende skatteansættelse, når boet bestemmer,

at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af et vederlag for arbejde

ydet i afdødes virksomhed i mellemperioden, eller når den efterlevende

ægtefælle omvendt bestemmer, at der i afdødes mellemperiodeindkomst skal

medtages et vederlag for arbejde ydet i den efterlevende ægtefælles

virksomhed i mellemperioden,jf. DBSL § 13, stk. 5, nr. 3 og 4.

Hvis

den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret før dødsåret

anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en

erhvervsvirksomhed, der indgår i boet efter afdøde, skal ægtefællens

opsparede overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning med tillæg af

den dertil hørende virksomhedsskat eller den dertil hørende

konjunkturudligningsskat medregnesved afgørelsen af, om der skal foretages

afsluttende skatteansættelse efter DBSL § 13, stk. 5. Der skal således

foretages afsluttende skatteansættelse, hvis ægtefællerne hver for sig

eller sammen når op over beløbsgrænsen

117.300

kr. (2000).

Beløbsgrænsen gælder også, hvis den ene ægtefælle har

anvendt virksomhedsordningen og den anden kapitalafkastordningen. I denne

situation anvendes beløbsgrænsen således på summen af den ene ægtefælles

opsparede overskud og den anden ægtefælles henlæggelse til

konjunkturudligning. Hermed ligestilles ægtefæller, der har anvendt hver

sin ordning, med ægtefæller, der begge har anvendt virksomhedsordningen

eller begge har anvendt kapitalafkastordningen.

E.3.1.3 Selvangivelsesfrister

Dødsboer har en selvangivelsesfrist på 6 måneder fra dødsdagen, i det

tilfælde hvor afsluttende skatteansættelse er obligatorisk efter DBSL §

13, stk. 5, nr. 1-3. Ved obligatorisk skatteansættelse efter DBSL § 13,

stk. 5, nr. 4, skal der selvangives for mellemperioden senest ved udløbet

af den selvangivelsesfrist, der gælder for den efterlevende ægtefælle for

dødsåret.

E.3.1.4 Mellemperiodeskatteberegning

Af afdødes opgjorte skattepligtige indkomst i mellemperioden betales

ifølge DBSL § 14, stk. 1, mellemperiodeskat med 50%.

I mellemperiodeskatten gives der

ifølge DBSL § 14, stk. 2, for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af

dødsåret til og med den måned hvor dødsfaldet er sket et fradrag med et

beløb på

1.500

kr

.(2000).

Beløbet reguleres efter PSL § 20.

E.3.2 De ikke skattefritagne dødsboer

E.3.2.1

Bobeskatningsperiode-skatteberegning

For dødsboer, som ikke er fritaget for beskatning, dvs. dødsboer der

ikke er fritaget for beskatning efter DBSL § 6, omfatter bobeskatningsperioden

mellemperioden og perioden fra dødsfaldet til og med skæringsdagen i

boopgørelsen.

Der betales en dødsboskat med 50 % af

bobeskatningsindkomsten, jf. § 30, stk. 1, i DBSL.

I dødsboskatten gives ifølge DBSL §

30, stk. 2, et bofradrag med et grundbeløb på

4.000

kr

.

(2000) pr. påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til

og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen dog ikke en

tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højest bofradrag i 12

måneder.

Hvor et uskiftet bo skiftes fuldstændigt i den

efterlevende ægtefælles levende live, jf. DBSL § 72, tildeles bofradrag

som et engangsbeløb, der svarer til 12 måneders bofradrag. Herved bliver

bofradraget efter regulering i henhold til PSL § 20 48.000 kr. i (2000),

der svarer til 12 gange det månedligt påløbne bofradrag på 4.000 kr, som

gives til boer efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000

eller senere.

I dødsboskatten gives ifølge DBSL § 30, stk. 3,

endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med

den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et beløb på

1.500

kr

.

(2000).

E.4 Skatteberegning for den efterlevende

ægtefælle

E.4.1 Efterlevende og skiftede boer

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra

ved dødsfaldet, og boet efter afdøde er omfattet af DBSL § 3, beskattes

ægtefællen efter reglerne i DBSL, kapitel 7. De boer, der er tale om, er

de solvente, fuldt skattepligtige

dødsboer, der skiftes, og som anses som et selvstændigt

skattesubjekt. Det vil sige:

dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med

dødsfaldet

dødsboer, der delvis udleveres til en efterlevende ægtefælle til

uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger

efter førstafdøde,

uskiftede boer, hvor den efterlevende ægtefælle i levende live skifter med

alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i

det i DBSL § 71, stk. 3, angivne omfang,

genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet

overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2,

1. pkt., i det i DBSL §§ 81-83 angivne omfang.

Den

efterlevende ægtefælle tildeles et personfradrag og et bundfradrag ved

mellemskatteberegningen i henhold til skattelovgivningens almindelige

regler, jf. lov nr. 950 af 20 december 1999. Tildeling af ét personfradrag

og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen gælder beskatning af

efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar

2000 eller senere.

E.4.2 Efterlevende og uskiftede boer

m.v.

Reglerne om uskiftede boer m.v. gælder ifølge DBSL § 58, stk. 1, når

afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved

dødsfaldet, og når

ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til

den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo

dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle

i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer (udlæg til en efterlevende

ægtefælle)

dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle

i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer eller

den efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter

førstafdøde.

Reglerne om uskiftet bo m.v. finder endvidere anvendelse, når

et påbegyndt egentligt skifte af et dødsbo, som er et selvstændigt

skattesubjekt, afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den

efterlevende ægtefælle til uskiftet bo eller ved, at den efterlevende

ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b.

Dette gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er

skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde.

DBSL §

63 indeholder særregler for skatteberegningen for den efterlevende

ægtefælle i dødsåret under hensyn til, at den efterlevende ægtefælle i

dette år ud over skat af egen indkomst også skal svare skat af afdødes

indkomst i mellemperioden.

Én skatteansættelse for hver

ægtefælle

Det fastslås i § 63, stk. 1, at beskatningen foregår ved, at der

foretages én skatteansættelse af afdødes mellemperiode og én

skatteansættelse af den efterlevende ægtefælle for hele dødsåret,

hvorefter den efterlevende ægtefælles skat udgør summen af de to beregnede

beløb.

De

kommunale indkomstskatter m.v. beregnes med skatteprocenter, der gælder

for den efterlevende ægtefælle

.

Omregning af

delperiodeindkomst til helårsindkomst

Ved

skatteansættelsen af afdøde skal der ske omregning af indkomsten i

mellemperioden efter PSL § 14, som gælder for andre skattepligtige, hvor

indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år. Dog skal afdødes

kapitalindkomst i mellemperioden indgå i afdødes helårsindkomst uden

omregning. Om omregning til helårsindkomst, se B.5.

Negativ

kapitalindkomst

Har

den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den

anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af

beregningsgrundlagene for bundskat, mellemskat og topskat, jf. PSL §§ 6,

6a og 7.

Der skal ikke ske omregning efter PSL § 14 vedrørende

afdødes kapitalindkomst i mellemperioden i forbindelse med en eventuel

udligning af ægtefællernes kapitalindkomst.

Personfradrag

Den

afdøde ægtefælle og efterlevende ægtefælle tildeles hver et personfradrag,

og skatteværdien af den uudnyttede del af personfradraget hos en af

ægtefællerne i dødsåret kan benyttes til nedsættelse af den anden

ægtefælles skatter.

Afdødes uudnyttet personfradrag beregnes som en

forholdsmæssig del af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning

af

helårsskatten. Den forholdsmæssige del af de uudnyttede

personfradrag beregnes efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af

kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket,

og hele kalenderåret.

Mellemskattebundfradrag

Den

afdøde og efterlevende ægtefælle tildeles hver et mellemskattebundfradrag

ved beregningen af mellemskatten efter PSL § 6a. Uudnyttede

mellemskattebundfradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af

den andens mellemskattebundfradrag.

Afdødes uudnyttet

mellemskattebundfradrag beregnes som en forholdsmæssig del af afdødes

uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten. Den forholdsmæssige del

af det uudnyttede mellemskattebundfradrag beregnes efter forholdet mellem

perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned,

hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret.

Forskudt indkomstår

Hvis

afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det

kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og

dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte

indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag, der kan overføres til

ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af

helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i

stedet for.

Topskatteberegning

Der gælder ikke særlige regler for beregning af topskat eller for

overførsel af uudnyttede fradrag m.v. ved

topskatteberegningen.

Aktieindkomst

I § 63, stk. 6, er endvidere fastsat en regel for opgørelsen af

aktieindkomsten i dødsåret. Beskatningen af aktieindkomsten afhænger af,

hvorvidt aktieindkomsten ligger over eller under det i PSL § 8 a, stk. 1

og 2, nævnte grundbeløb, der i 2000 udgør 37.200 kr. Hvis aktieindkomst

for en af ægtefællerne i dødsåret ligger under grænsen, forhøjes den anden

ægtefælles grundbeløb tilsvarende. Den anden ægtefælle kan dog højst få et

grundbeløb svarende til det dobbelte af det normale.

Samlevende ved

dødsfaldet

Efter § 63, stk. 7, forudsætter overførselsretten vedrørende

personfradraget, mellemskattebundfradraget og grundbeløb vedrørende

aktieindkomst samt modregning af negativ kapitalindkomst dels, at

ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved

dødsfaldet, og dels, at den efterlevende ægtefælle ikke samlever (i

henhold til reglerne i KSL § 4) med en ny ægtefælle ved udgangen af

dødsåret.

Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig

henseende ved dødsfaldet, kan overførslen ikke ske.

Regelændring

Reglerne

vedrørende tildeling og overførslen af personfradraget,

mellemskattebundfradraget og modregning af negativ kapitalindkomst har

virkning på beskatning af efterlevende ægtefæller efter personer, der

afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere. Der gælder andre regler

for efterlevende ægtefæller efter personer, der afgik ved døden før den 1.

januar 2000, se 'Beregning af personlige indkomstskatter m.v.

1999'.

Eksempel

64

Skatteberegning, efterlevende ægtefælle, uskiftet dødsbo

Skatteberegning

ved dødsfald. Delsårsomregning, overførsel af uudnyttet

mellemskattebundfradrag. Ægtefællerne er samlevende ved dødsfaldet og ikke

kirkeskattepligtige. Negativ kapitalindkomst modregnes i den anden

ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

for bund-, mellem- og topskat. Der opgøres derfor et særskilt

beregningsgrundlag for amts-, kommune- og (kirkeskat). Den ene ægtefælle

afgår ved døden den 1.4.2000. Antal skattepligtigsdage er 90. Der regnes

med 3 måneder ved beregning af den del af mellemskattebundfradraget, der

kan overføres til den anden ægtefælle.

Ægtefælle 1 (afdøde)

Ægtefælle 2

1. Antal skattepligtsdage

90

365

Periodeindkomst

2. Personlig indkomst efter AM/SP-

bidrag

30.000

300.000

3. Kapitalindkomst

15.000

-20.000

4. Modregning

-15.000

15.000

5. Kapitalindkomst efter modregning

0

-5.000

6. Skattepligtig indkomst efter

modregning

30.000

295.000

7. Skattepligtig indkomst uden modregning

(grundlag for beregning af amts-, kommune- og (kirkeskat)

45.000

280.000

Delperiodeindkomst omregnes til

helårsindkomst og skatteberegning af afdøde

8. Personlig indkomst: (2)*365/90

121.666

9. Kapitalindkomst

0

10. Skattepligtig indkomst

121.666

Beregningsgrundlag for:

11. Amts-, kommune- og (kirkeskat):

Skattepligtig indkomst

121.666

12. Bundskat: Personlig indkomst+positiv

nettokapitalindkomst eller -½ negativ

nettokapitalindkomst-ligningsmæssige fradrag

121.666

13. Mellemskat: Personlig indkomst +

positiv nettokapitalindkomst

121.666

14. Topskat: Personlig indkomst + positiv

nettokapitalindkomst

121.666

Beregning af helårsskatter:

15. Amts- og kommuneskat: 30,8% af

(11)-30,8% af 33.400

27.165,60

16. Bundskat: 7% af (12)- 7% af 33.400

6.178,62

17. Mellemskat: 6% af [(13)-164.300]. Den

uudnyttede del af mellemskattebundfradrag udgør

164.300-121.600=42.634. Den del, der kan overføres til den

efterlevende er: 3/12 af 42.634 = 10.658, se (26)

0

18. Topskat: 15% af [(14)-267.600]. Det

uudnyttede bundfradrag kan ikke overføres til anvendelse hos den

efterlevende

0

Beregning af periodeskatter:

19. Amts- og kommuneskat: (7)*(15)/(11)

10.047,60

20. Bundskat: (2)*(16)/(12)

61.523,50

21. Mellemskat

0,00

22. Topskat

0,00

23. Periodeskatter, der overføres til

opkrævning hos efterlevende ægtefælle, i alt

11.571,10

Skatteberegning

for efterlevende ægtefælle

24. Amts- og kommuneskat: 30,8% af (7)-

30,8% af 33.400

75.952,80

25. Bundskat: 7% af (2)-½*(5)- 7% af

33.400

18.487,00

26. Mellemskat 6% af

se (17)

7.502,52

27. Topskat: 15% af [(2)-267.600]

4.860,00

28. Efterlevendes skatter i alt

106.802,32

29. Afdødes skatter i alt

11.751,10

30. Personlige indkomstskatter til

opkrævning i alt

118.553,42

Underskud

Underskud

i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan

overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de

regler, der ville have været gældende for førstafdøde. Underskuddet for

afdøde opgøres efter PSL' regler i indkomstår før dødsfaldet kan fradrages

i den efterlevende indkomst indenfor 5 år fra underskuddets opståen. Hvis

underskuddet herefter skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i

ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af

efterlevendes øvrige indkomster i dødsåret. Den efterlevendes underskud

fratrækkes i dennes ansættelse og derefter i afdødes, inden det

viderefremføres. Underskud i den ene ansættelse i dødsåret fratrækkes i

den anden. Ved overførsel af underskud fra den ene ansættelse til den

anden, anvendes reglerne i PSL's § 13, stk. 2 og 4 analogt. Underskud

efter VSL overføres fra den ene ansættelse til den anden i dødsåret og

sker de reglerne i VSL § 13.

Nedslag for udenlandske

skatter

Nedslag

for udenlandske skatter beregnes hos den, der har erhvervet den

udenlandske indkomst. For afdødes vedkommende beregnes nedslaget ved

beregning af delårsskatten.

E.4.3 Boudlæg uden skiftebehandling

Det fremgår af kapitel 13 i DBSL, at et bo kan afsluttes ved boudlæg til den efterlevende

ægtefælle uden, at der sker skiftebehandling. Dette omfatter sædvanligvis

tilfælde, hvor værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter

ved begravelsen, boets behandling og af gæld, ikke overstiger et

grundbeløb

28.000

kr

.

(2000), jf. § 18 i lov om skifte af dødsboer. Beløbet reguleres årligt

efter lov om satsreguleringsprocent.

Afdøde - enlige

Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle,

der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste

indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen

ansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for

dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Ikke forfalden overskydende

skat for dette indkomstår udbetales ikke.

Afdøde - ikke

enlige

Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde

med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for

dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste

afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler

herom. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav

mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for

dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet, uanset

om boudlægget er sket til denne.

Afsluttende skatteansættelse af

mellemperioden kan kun kræves af den efterlevende ægtefælle. Den

efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde.

Eventuel overskydende skat tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om

boet.

Den efterlevende ægtefælle -

et personfradrag og et mellemskattebundfradrag i mellemskat i

dødsåret

I

det tilfælde den efterlevende ægtefælle var samlevende med afdøde ved

dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af

dødsåret, er den efterlevende ægtefælle i dødsåret berettiget til et

personfradrag og et bundfradrag ved beregning af mellemskat ved beregning

af indkomstskatten. Den efterlevende ægtefælle er indkomstskattepligtig

efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, herunder

indkomst af aktiver, der udleveres fra dødsboet.

Reglen om

tildeling af et personfradrag og et mellemskattebundfradrag til den

efterlevende ægtefælle fremgår af lov nr. 950 af 20. december 1999 og har

virkning på beskatning af efterlevende ægtefæller efter personer, der

afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere.

Lignende dokumenter