VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
E Skatteberegning ved dødsfald
E.1 Indledning
Dette afsnit beskriver skatteberegning ved dødsfald i de tilfælde,
hvor der skal ske beskatning i mellemperioden og i boperioden. Endvidere
belyses tilfældet, hvor den afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde
ikke var separeret fra ved dødsfaldet, og boet efter afdøde er omfattet af
DBSL's skattepligtsbestemmelse i § 3 samt beskatning af efterlevende
ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved dødsfaldet (uskiftet bo m.v.).
Reglerne om
dødsboers skattepligt, indkomstopgørelse og skatteberegning findes i
lovbek.
nr. 47 af 19. januar 2000
(dødsboskatteloven) med senere ændringer og LVB 2000 (beskatning ved
dødsfald). DBSL omhandler ikke alene regler om beskatning af dødsboer, men
også om personer m.v., der modtager udlodning fra dødsboet, personer hvis
ægtefælle er afgået ved døden og for beskatning af indkomsterne i perioden
fra afslutningen af afdødes seneste hele indkomstår frem til tidspunktet
for dødsfaldet (mellemperioden).
Skattemæssigt skelner DBSL
grundlæggende mellem skiftede, uskiftede dødsboer og boudlæg, således at de skiftede
dødsboer anses som selvstændige skattesubjekter, mens der ved de uskiftede
boer kun er et skattesubjekt, nemlig den efterlevende ægtefælle. Enkelte
skiftede boer behandles efter reglerne for uskiftet bo. De skiftede
dødsboer, der anses som selvstændige skattesubjekter er de dødsboer, der
er omtalt i DBSL § 2 og omfatter bl.a. de dødsboer, der skiftes i
umiddelbart forbindelse med dødsfaldet, dødsboer, der delvis udleveres til
en efterlevende ægtefælle til uskiftet bo, efter at det er skiftet med en
eller flere livarvinger efter førstafdøde, dødsboer, der behandles i
udlandet, og som er skattepligtige af indkomst omfattet af KSL § 2 og
kulbrinteskatteloven, som Danmark ifølge indgået DBO ikke er afskåret fra
Læs alt
at beskatte. Se nærmere i LVB, B om hvilke dødsboer, der anses som
selvstændige skattesubjekter.
E.2 Indkomstopgørelsen
E.2.1 De selvstændige skattesubjekter
For dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, følger det af DBSL §
4, stk. 1, at dødsboets
indkomst som hovedregel omfatter indtægter og udgifter af den
formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet. Ved
indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig
skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter som f.eks.
formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved
dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver.
Når
afdøde var gift ved dødsfaldet omfatter formue, der er inddraget under
skiftet, kun afdødes aktiver og passiver. Den efterlevende ægtefælle
beskattes som hovedregel i boperioden af egne indtægter og udgifter
uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og
udgifter, der vedrører den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes
hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Det
følger af DBSL § 4, stk. 2 og § 42, stk. 1.
Dødsboets skattepligtsperiode
Dødsboets indkomstskattepligtsperiode er boperioden, der omfatter
perioden fra og med dagen efter dødsfaldet til og med skæringsdagen i
boopgørelsen, jf. DBSL § 96, stk. 4. Bestemmelsen skal imidlertid for de
ikke-skattefritagne boer ses i sammenhæng med DBSL § 19, stk. 2, der
betyder, at også afdødes indkomst i mellemperioden inddrages under
dødsbobeskatningen.
Er dødsboet derimod fritaget for
indkomstbeskatning m.v. efter DBSL § 6, skal mellemperiodeindkomsten
beskattes separat efter reglerne i DBSL kapitel 4. Indkomster i boperioden
beskattes ikke.
Dødsboets
skattepligt begynder ved dødsfaldet - i praksis således, at selve
den dag, hvor dødsfaldet sker, henregnes til mellemperioden - og varer til
og med den skæringsdag, der vælges for boopgørelsen inden for de rammer,
der er givet i DBSL. Hvis der udarbejdes tillægsopgørelse, varer
skattepligten vedrørende aktiver og passiver omfattet af tillægsopgørelsen
dog frem til og med skæringsdagen i tillægsopgørelsen.
Personens
indkomstskattepligt ophører ved dødsfaldet, jf. KSL § 11, og dødsboets
indkomstskattepligt træder i stedet herfor. Der opstår derved spørgsmål
om, til hvilket skattesubjekt og hvilken periode (mellem- eller boperiode)
indtægter og udgifter på selve dødsdagen skal henføres. Det fremgår af
DBSL § 96, stk. 3 og 4, at dødsdagen skal henregnes til afdødes
mellemperiode. Det vil sige, at et bo, hvor 1-årsdagen for dødsfaldet er
valgt som skæringsdag, får en boperiode på præcis ét år (men ikke ét år og
én dag).
For de boer, hvor dødsdagen vælges som skiftemæssig
skæringsdag, opstår der ingen egentlig boperiode. Boets
indkomstskattepligt får dermed karakter af en éngangsbeskatning af avance
og tab ved salg og ved udlodning uden succession. Anskuet efter en
tidslinie sætter éngangsbeskatningen ind ved overgangen mellem det døgn,
hvori dødsfaldet er sket, og det efterfølgende døgn. På dette tidspunkt
sker også overgangen fra afdødes indkomstskattepligt til arvingernes
indkomstskattepligt.
For de ikke- skattefritagne boer, hvor
dødsdagen vælges som skæringsdag, opgøres bobeskatningsindkomsten (afdødes
og dødsboets skattepligtige indkomst) efter reglerne i § 19, stk.
2.
E.2.2 Dødsboer, der er fritaget for
beskatning
Et dødsbo er fritaget for at
betale indkomstskat af de ovenfor omhandlede indkomster, herunder
skat af aktieindkomst, jf. PSL § 4a, og skat af CFC-indkomst, hvis boets
aktiver og nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke
tillægsopgørelsen, ikke overstiger henholdsvis
2.000.000
kr. og 1.500.000 kr
.
(2000). Dog skal der altid beskattes, hvis skifteretten har bestemt, at
skæringsdagen for dødsboets boopgørelse udskydes.
Endvidere skal
dødsboet beskattes, hvis skifteretten har tilladt, at opgørelse vedrørende
nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis
summen af boets aktiver og nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og
tillægsopgørelsen overstiger de ovenfor nævnte grænser for det indkomstår,
hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger.
Ovennævnte beløbsgrænser
reguleres årligt efter reglerne i PSL § 20, gælder boer efter personer,
der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller
senere.
E.2.3 Mellemperiodens skattepligtige
indkomst
Selv om et dødsbo er fritaget for beskatning, skal der ske beskatning
af indkomster i mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af
afdødes seneste indkomstår til og med dødsdagen, jf. DBSL § 96, stk.
3.
Afdødes skattepligtige indkomst, aktieindkomst og CFC-indkomst
for mellemperioden
opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler for
personer, dog opdeles den skattepligtige indkomst ikke i personlig
indkomst og kapitalindkomst. CFC-indkomst beskattes særskilt og medregnes
derfor ikke til den skattepligtige mellemperiodeindkomst. Der er dog
særlige regler i DBSL §§ 9-11 for opgørelsen af mellemperiodens
skattepligtige indkomst, se nærmere LVB, B.2.
E.2.4 Indkomstopgørelsen i
bobeskatningsperioden
Boperiodens skattepligtige
indkomst opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens
almindelige regler for personer, medmindre andet følger af reglerne i DBSL
Kapitel 5. Ligeledes opgøres boperiodens skattepligtige aktieindkomst og
CFC-indkomst efter skattelovgivningens regler for personer, medmindre
andet følger af reglerne i DBSL kapitel 5. Bobeskatningsperiodens CFC-indkomst skal ikke
medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, idet CFC-indkomst er
særskilt skattepligtig. De særregler, der gælder for opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, er bl. a. nævnt i DBSL § 22 og omtalt nærmere i
LVB, B.B.3.4.1.
E.3 Skatteberegning for dødsboer
E.3.1 Skattefritagne dødsboer
E.3.1.1 Forskudsskattens endelighed
Afdødes indkomstskatter for
mellemperioden anses i henhold til DBSL § 12, stk. 1, for
endeligt afgjort med betalingen af foreløbige skatter for mellemperioden.
Det samme gælder restskat, der er overført til opkrævning sammen med
dødsårets foreløbige skatter, jf. KSL § 61, stk. 3, og § 61 A.
Overskydende skat fra tidligere indkomstår, der efter KSL § 62 C, stk. 2,
2. pkt, er overført til dødsåret, fordi beløbet er for lille til at
begrunde selvstændig udbetaling, anses for indregnet i de foreløbige
indkomstskattebeløb.
A-skat
Foreløbige skatter omfatter A-skat, som er indeholdt vedrørende indtægter, der
er erhvervet i mellemperioden. Det kan forekomme ved forskudt indkomstår,
at der efter den 1. januar indeholdes A-skat, der vedrører afdødes
indtægter i indkomståret før mellemperioden. Disse A-skatter medregnes
ikke i den foreløbige skattebetaling. Omvendt kan der i tiden umiddelbart
før dødsfaldet være indtjent A-indkomst, hvori indeholdelse først kan ske
efter dødsfaldet, f. eks løn, der betales bagud, eller feriepenge. Den
skat ,der efter dødsfaldet indeholdes i en sådan indkomst, medregnes ved
opgørelsen af den foreløbige skattebetaling for
mellemperioden.
A-skat, som fejlagtigt ikke har været indeholdt,
skal indbetales og medregnes i det foreløbige
skattebeløb.
B-Skat
Endvidere medregnes pålignede rater af B-skat, der er forfaldne før dødsfaldet. Forfaldne
rater, som ikke er indbetalt, skal indbetales og medregnes i det samlede
foreløbige skattebeløb, selv om sidste rettidige indbetalingsdag ligger
efter dødsdagen. Allerede indbetalte rater, som ikke var forfaldne på
dødsdagen medregnes ikke. De skal
tilbagebetales.
Udbytteskat
Indeholdt udbytteskat
af udbytter, der er deklareret (vedtaget på generalforsamlingen) i
mellemperioden, medregnes ligeledes i de foreløbige
skatter.
Frivillige indbetalinger efter KSL § 59 vedrørende
mellemperioden medregnes i den foreløbige skat. (Det bemærkes, at
indbetalinger foretaget før den 1. juli i dødsåret, anses at vedrøre det
forudgående indkomstår og ikke mellemperioden). Frivillige indbetalinger
kan ikke foretages efter dødsfaldet.
Til de foreløbige skatter
medregnes endvidere beløb, der før dødsfaldet er givet afdøde pålæg om at
indbetale efter KSL § 68, selv om betalingen ikke er sket inden
dødsfaldet.
Foreløbig skat, der er tilbagebetalt efter KSL § 55,
fratrækkes ved opgørelsen af den foreløbige skat for
mellemperioden.
Forskudt indkomstår
DBSL § 12, stk. 2, indeholder regler om opgørelsen af de foreløbige
skatter for mellemperioden i tilfælde, hvor afdøde havde forskudt indkomstår.
Opgørelsesreglerne er nødvendige, fordi den foreløbige skattebetaling
altid starter 1. januar, uanset om indkomståret er forskudt. Som
hovedregel er den foreløbige skattebetaling for mellemperioden begyndt den
1. januar i det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket, jf. 1. og 2. pkt. i
§ 12, stk. 2. Dette gælder således i alle tilfælde med bagudforskudt
indkomstår og i de tilfælde med fremadforskudt indkomstår, hvor dødsfaldet
er indtruffet inden for det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår
træder i stedet for.
E.3.1.2 Afsluttende skatteansættelse
Den kommunale skattemyndighed og boet kan efter DBSL § 13, stk. 1,
kræve afsluttende
ansættelse. I tilfælde, hvor afdøde efterlader sig et fællesbo og
et særbo, der skiftes hver for sig, kan hvert af boerne uafhængigt af
hinanden kræve afsluttende skatteansættelse for sit vedkommende.
Afsluttende skatteansættelse kan derimod ikke kræves af afdødes
efterlevende ægtefælle på egen hånd.
Frister
Fristen for dødsboets fremsættelse af krav om afsluttende
skatteansættelse findes i DBSL § 13, stk. 2, hvorefter dødsboets krav skal
fremsættes senest 6 måneder efter dødsfaldet og ledsages af en
selvangivelse for mellemperioden for afdøde. Hvis boet først bliver
udleveret fra skifteretten mere end 4 måneder efter dødsfaldet, har boet
dog altid en frist på 2 måneder til at fremsætte
kravet.
6-måneders-fristen er suppleret med regler om, at en
eventuel mellemperiodebeskatning ophæves, hvis boet efterfølgende skulle
vise sig ikke at være skattefritaget, jf. § 18, overgår til
insolvensbehandling, jf. § 52, stk. 5, eller overtages af den efterlevende
ægtefælle til uskiftet bo el.lign., jf. § 58, stk. 2.
Den kommunale
skattemyndigheds frist for fremsættelse af krav om afsluttende
skatteansættelse fremgår af DBSL § 13, stk. 3. Skattemyndigheden har en
frist på 3 måneder fra modtagelsen af opgørelsen over afdødes aktiver og
passiver på dødsdagen til at fremsætte krav om afsluttende
ansættelse.
Der er ikke hjemmel til at kræve afsluttende
skatteansættelse, hvis den anførte frist overskrides, jf. dog
nedenfor.
Der gælder ikke nogen frist, hvis der foreligger et
forhold som nævnt i SSL § 35, stk. 4, vedrørende mellemperioden, dvs. et
forhold, hvor den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt
eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en
ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. DBSL § 13,
stk. 3, jf. § 87, stk. 2. Dette indebærer, at forholdet i disse tilfælde
fristmæssigt reguleres af reglerne i forældelsesloven af 1908 om
forældelse af skattekrav.
Der gælder endvidere en undtagelse fra
3-måneders-fristen, hvis boet ikke har opfyldt en anmodning fra
skattemyndighederne om oplysninger efter § 6 C, stk. 1, i SKL senest 2
måneder før udløbet af 3-måneders-fristen. Undtagelsen betyder, at
3-måneders-fristen udskydes således, at fristen først udløber 2 måneder
efter, at skattemyndighederne har modtaget oplysningerne.
I
tilfælde, hvor skattemyndigheden har krævet afsluttende skatteansættelse,
har boet en frist på 3 måneder til at selvangive for mellemperioden for
afdøde.
KSL § 48 E
Der kan ikke kræves afsluttende skatteansættelse vedrørende indkomst,
som afdøde har valgt beskattet efter KSL § 48 E, jf. DBSL § 13, stk. 4.
Ifølge KSL § 48 E kan visse personer, der flytter til Danmark i
forbindelse med et ansættelsesforhold af begrænset varighed, vælge at få
arbejdsvederlaget beskattet med en fast endelig skat på 25 pct. Skat
vedrørende en sådan indkomst bliver endelig ved den skattepligtiges
død.
Obligatorisk afsluttende
ansættelse
I nogle tilfælde er det obligatorisk at foretage afsluttende
skatteansættelse for mellemperioden, jf. DBSL § 13, stk. 5-7. Det drejer
sig om selvstændig erhvervsvirksomhed, hvor afdøde og/eller afdødes
efterlevende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen eller
kapitalafkastordningen på en virksomhed, der tilhørte afdøde, og om
tilfælde, hvor der efter DBSL § 9, stk. 1, nr. 6 eller 7, skal overføres
beløb mellem ægtefællerne, fordi den ene ægtefælle i mellemperioden har
drevet den andens virksomhed eller i væsentligt omfang deltaget i driften
heraf.
Virksomhedsordningen
Der skal foretages afsluttende skatteansættelse, hvis afdøde ved
udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningen,
og indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af hertil
svarende virksomhedsskat ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret
overstiger et beløb på
117.300
kr. (2000).
Kapitalafkastordningen
Der skal ligeledes foretages afsluttende skatteansættelse, hvis afdøde
ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret anvendte
kapitalafkastordningen og indestående på konjunkturudligningskontoen med
tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat ved udgangen af
indkomståret forud for dødsåret overstiger
117.300
kr. (2000), jf. DBSL § 13, stk. 5, nr. 2.
Arbejdsvederlag
Der skal foretages afsluttende skatteansættelse, når boet bestemmer,
at den efterlevende ægtefælle skal beskattes af et vederlag for arbejde
ydet i afdødes virksomhed i mellemperioden, eller når den efterlevende
ægtefælle omvendt bestemmer, at der i afdødes mellemperiodeindkomst skal
medtages et vederlag for arbejde ydet i den efterlevende ægtefælles
virksomhed i mellemperioden,jf. DBSL § 13, stk. 5, nr. 3 og 4.
Hvis
den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret før dødsåret
anvendte virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på en
erhvervsvirksomhed, der indgår i boet efter afdøde, skal ægtefællens
opsparede overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning med tillæg af
den dertil hørende virksomhedsskat eller den dertil hørende
konjunkturudligningsskat medregnesved afgørelsen af, om der skal foretages
afsluttende skatteansættelse efter DBSL § 13, stk. 5. Der skal således
foretages afsluttende skatteansættelse, hvis ægtefællerne hver for sig
eller sammen når op over beløbsgrænsen
117.300
kr. (2000).
Beløbsgrænsen gælder også, hvis den ene ægtefælle har
anvendt virksomhedsordningen og den anden kapitalafkastordningen. I denne
situation anvendes beløbsgrænsen således på summen af den ene ægtefælles
opsparede overskud og den anden ægtefælles henlæggelse til
konjunkturudligning. Hermed ligestilles ægtefæller, der har anvendt hver
sin ordning, med ægtefæller, der begge har anvendt virksomhedsordningen
eller begge har anvendt kapitalafkastordningen.
E.3.1.3 Selvangivelsesfrister
Dødsboer har en selvangivelsesfrist på 6 måneder fra dødsdagen, i det
tilfælde hvor afsluttende skatteansættelse er obligatorisk efter DBSL §
13, stk. 5, nr. 1-3. Ved obligatorisk skatteansættelse efter DBSL § 13,
stk. 5, nr. 4, skal der selvangives for mellemperioden senest ved udløbet
af den selvangivelsesfrist, der gælder for den efterlevende ægtefælle for
dødsåret.
E.3.1.4 Mellemperiodeskatteberegning
Af afdødes opgjorte skattepligtige indkomst i mellemperioden betales
ifølge DBSL § 14, stk. 1, mellemperiodeskat med 50%.
I mellemperiodeskatten gives der
ifølge DBSL § 14, stk. 2, for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af
dødsåret til og med den måned hvor dødsfaldet er sket et fradrag med et
beløb på
1.500
kr
.(2000).
Beløbet reguleres efter PSL § 20.
E.3.2 De ikke skattefritagne dødsboer
E.3.2.1
Bobeskatningsperiode-skatteberegning
For dødsboer, som ikke er fritaget for beskatning, dvs. dødsboer der
ikke er fritaget for beskatning efter DBSL § 6, omfatter bobeskatningsperioden
mellemperioden og perioden fra dødsfaldet til og med skæringsdagen i
boopgørelsen.
Der betales en dødsboskat med 50 % af
bobeskatningsindkomsten, jf. § 30, stk. 1, i DBSL.
I dødsboskatten gives ifølge DBSL §
30, stk. 2, et bofradrag med et grundbeløb på
4.000
kr
.
(2000) pr. påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til
og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen dog ikke en
tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højest bofradrag i 12
måneder.
Hvor et uskiftet bo skiftes fuldstændigt i den
efterlevende ægtefælles levende live, jf. DBSL § 72, tildeles bofradrag
som et engangsbeløb, der svarer til 12 måneders bofradrag. Herved bliver
bofradraget efter regulering i henhold til PSL § 20 48.000 kr. i (2000),
der svarer til 12 gange det månedligt påløbne bofradrag på 4.000 kr, som
gives til boer efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000
eller senere.
I dødsboskatten gives ifølge DBSL § 30, stk. 3,
endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med
den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et beløb på
1.500
kr
.
(2000).
E.4 Skatteberegning for den efterlevende
ægtefælle
E.4.1 Efterlevende og skiftede boer
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra
ved dødsfaldet, og boet efter afdøde er omfattet af DBSL § 3, beskattes
ægtefællen efter reglerne i DBSL, kapitel 7. De boer, der er tale om, er
de solvente, fuldt skattepligtige
dødsboer, der skiftes, og som anses som et selvstændigt
skattesubjekt. Det vil sige:
dødsboer, som skiftes i umiddelbar forbindelse med
dødsfaldet
dødsboer, der delvis udleveres til en efterlevende ægtefælle til
uskiftet bo, efter at der er skiftet med en eller flere livsarvinger
efter førstafdøde,
uskiftede boer, hvor den efterlevende ægtefælle i levende live skifter med
alle arvinger og legatarer efter førstafdøde (fuldstændigt skifte), i
det i DBSL § 71, stk. 3, angivne omfang,
genoptagelsesboer, der ikke afsluttes ved boudlæg eller ved, at boet
overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, eller stk. 2,
1. pkt., i det i DBSL §§ 81-83 angivne omfang.
Den
efterlevende ægtefælle tildeles et personfradrag og et bundfradrag ved
mellemskatteberegningen i henhold til skattelovgivningens almindelige
regler, jf. lov nr. 950 af 20 december 1999. Tildeling af ét personfradrag
og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen gælder beskatning af
efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar
2000 eller senere.
E.4.2 Efterlevende og uskiftede boer
m.v.
Reglerne om uskiftede boer m.v. gælder ifølge DBSL § 58, stk. 1, når
afdøde efterlader sig en ægtefælle, som afdøde ikke var separeret fra ved
dødsfaldet, og når
ægtefællernes hidtidige fællesbo og skilsmissesæreje udleveres til
den efterlevende ægtefælle til uskiftet bo
dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle
i medfør af § 22 i lov om skifte af dødsboer (udlæg til en efterlevende
ægtefælle)
dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle
i medfør af § 34 i lov om skifte af dødsboer eller
den efterlevende ægtefælle i øvrigt er eneste legale arving efter
førstafdøde.
Reglerne om uskiftet bo m.v. finder endvidere anvendelse, når
et påbegyndt egentligt skifte af et dødsbo, som er et selvstændigt
skattesubjekt, afsluttes ved, at boet efter førstafdøde overtages af den
efterlevende ægtefælle til uskiftet bo eller ved, at den efterlevende
ægtefælle overtager hele boet i medfør af arvelovens § 7 a eller § 7 b.
Dette gælder dog ikke, hvis der før en overtagelse til uskiftet bo er
skiftet med en eller flere livsarvinger efter førstafdøde.
DBSL §
63 indeholder særregler for skatteberegningen for den efterlevende
ægtefælle i dødsåret under hensyn til, at den efterlevende ægtefælle i
dette år ud over skat af egen indkomst også skal svare skat af afdødes
indkomst i mellemperioden.
Én skatteansættelse for hver
ægtefælle
Det fastslås i § 63, stk. 1, at beskatningen foregår ved, at der
foretages én skatteansættelse af afdødes mellemperiode og én
skatteansættelse af den efterlevende ægtefælle for hele dødsåret,
hvorefter den efterlevende ægtefælles skat udgør summen af de to beregnede
beløb.
De
kommunale indkomstskatter m.v. beregnes med skatteprocenter, der gælder
for den efterlevende ægtefælle
.
Omregning af
delperiodeindkomst til helårsindkomst
Ved
skatteansættelsen af afdøde skal der ske omregning af indkomsten i
mellemperioden efter PSL § 14, som gælder for andre skattepligtige, hvor
indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år. Dog skal afdødes
kapitalindkomst i mellemperioden indgå i afdødes helårsindkomst uden
omregning. Om omregning til helårsindkomst, se B.5.
Negativ
kapitalindkomst
Har
den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den
anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af
beregningsgrundlagene for bundskat, mellemskat og topskat, jf. PSL §§ 6,
6a og 7.
Der skal ikke ske omregning efter PSL § 14 vedrørende
afdødes kapitalindkomst i mellemperioden i forbindelse med en eventuel
udligning af ægtefællernes kapitalindkomst.
Personfradrag
Den
afdøde ægtefælle og efterlevende ægtefælle tildeles hver et personfradrag,
og skatteværdien af den uudnyttede del af personfradraget hos en af
ægtefællerne i dødsåret kan benyttes til nedsættelse af den anden
ægtefælles skatter.
Afdødes uudnyttet personfradrag beregnes som en
forholdsmæssig del af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning
af
helårsskatten. Den forholdsmæssige del af de uudnyttede
personfradrag beregnes efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af
kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket,
og hele kalenderåret.
Mellemskattebundfradrag
Den
afdøde og efterlevende ægtefælle tildeles hver et mellemskattebundfradrag
ved beregningen af mellemskatten efter PSL § 6a. Uudnyttede
mellemskattebundfradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af
den andens mellemskattebundfradrag.
Afdødes uudnyttet
mellemskattebundfradrag beregnes som en forholdsmæssig del af afdødes
uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten. Den forholdsmæssige del
af det uudnyttede mellemskattebundfradrag beregnes efter forholdet mellem
perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned,
hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret.
Forskudt indkomstår
Hvis
afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det
kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og
dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte
indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag, der kan overføres til
ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af
helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for.
Topskatteberegning
Der gælder ikke særlige regler for beregning af topskat eller for
overførsel af uudnyttede fradrag m.v. ved
topskatteberegningen.
Aktieindkomst
I § 63, stk. 6, er endvidere fastsat en regel for opgørelsen af
aktieindkomsten i dødsåret. Beskatningen af aktieindkomsten afhænger af,
hvorvidt aktieindkomsten ligger over eller under det i PSL § 8 a, stk. 1
og 2, nævnte grundbeløb, der i 2000 udgør 37.200 kr. Hvis aktieindkomst
for en af ægtefællerne i dødsåret ligger under grænsen, forhøjes den anden
ægtefælles grundbeløb tilsvarende. Den anden ægtefælle kan dog højst få et
grundbeløb svarende til det dobbelte af det normale.
Samlevende ved
dødsfaldet
Efter § 63, stk. 7, forudsætter overførselsretten vedrørende
personfradraget, mellemskattebundfradraget og grundbeløb vedrørende
aktieindkomst samt modregning af negativ kapitalindkomst dels, at
ægtefællerne var samlevende (i henhold til reglerne i KSL § 4) ved
dødsfaldet, og dels, at den efterlevende ægtefælle ikke samlever (i
henhold til reglerne i KSL § 4) med en ny ægtefælle ved udgangen af
dødsåret.
Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig
henseende ved dødsfaldet, kan overførslen ikke ske.
Regelændring
Reglerne
vedrørende tildeling og overførslen af personfradraget,
mellemskattebundfradraget og modregning af negativ kapitalindkomst har
virkning på beskatning af efterlevende ægtefæller efter personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere. Der gælder andre regler
for efterlevende ægtefæller efter personer, der afgik ved døden før den 1.
januar 2000, se 'Beregning af personlige indkomstskatter m.v.
1999'.
Eksempel
64
Skatteberegning, efterlevende ægtefælle, uskiftet dødsbo
Skatteberegning
ved dødsfald. Delsårsomregning, overførsel af uudnyttet
mellemskattebundfradrag. Ægtefællerne er samlevende ved dødsfaldet og ikke
kirkeskattepligtige. Negativ kapitalindkomst modregnes i den anden
ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
for bund-, mellem- og topskat. Der opgøres derfor et særskilt
beregningsgrundlag for amts-, kommune- og (kirkeskat). Den ene ægtefælle
afgår ved døden den 1.4.2000. Antal skattepligtigsdage er 90. Der regnes
med 3 måneder ved beregning af den del af mellemskattebundfradraget, der
kan overføres til den anden ægtefælle.
Ægtefælle 1 (afdøde)
Ægtefælle 2
1. Antal skattepligtsdage
90
365
Periodeindkomst
2. Personlig indkomst efter AM/SP-
bidrag
30.000
300.000
3. Kapitalindkomst
15.000
-20.000
4. Modregning
-15.000
15.000
5. Kapitalindkomst efter modregning
0
-5.000
6. Skattepligtig indkomst efter
modregning
30.000
295.000
7. Skattepligtig indkomst uden modregning
(grundlag for beregning af amts-, kommune- og (kirkeskat)
45.000
280.000
Delperiodeindkomst omregnes til
helårsindkomst og skatteberegning af afdøde
8. Personlig indkomst: (2)*365/90
121.666
9. Kapitalindkomst
0
10. Skattepligtig indkomst
121.666
Beregningsgrundlag for:
11. Amts-, kommune- og (kirkeskat):
Skattepligtig indkomst
121.666
12. Bundskat: Personlig indkomst+positiv
nettokapitalindkomst eller -½ negativ
nettokapitalindkomst-ligningsmæssige fradrag
121.666
13. Mellemskat: Personlig indkomst +
positiv nettokapitalindkomst
121.666
14. Topskat: Personlig indkomst + positiv
nettokapitalindkomst
121.666
Beregning af helårsskatter:
15. Amts- og kommuneskat: 30,8% af
(11)-30,8% af 33.400
27.165,60
16. Bundskat: 7% af (12)- 7% af 33.400
6.178,62
17. Mellemskat: 6% af [(13)-164.300]. Den
uudnyttede del af mellemskattebundfradrag udgør
164.300-121.600=42.634. Den del, der kan overføres til den
efterlevende er: 3/12 af 42.634 = 10.658, se (26)
0
18. Topskat: 15% af [(14)-267.600]. Det
uudnyttede bundfradrag kan ikke overføres til anvendelse hos den
efterlevende
0
Beregning af periodeskatter:
19. Amts- og kommuneskat: (7)*(15)/(11)
10.047,60
20. Bundskat: (2)*(16)/(12)
61.523,50
21. Mellemskat
0,00
22. Topskat
0,00
23. Periodeskatter, der overføres til
opkrævning hos efterlevende ægtefælle, i alt
11.571,10
Skatteberegning
for efterlevende ægtefælle
24. Amts- og kommuneskat: 30,8% af (7)-
30,8% af 33.400
75.952,80
25. Bundskat: 7% af (2)-½*(5)- 7% af
33.400
18.487,00
26. Mellemskat 6% af
se (17)
7.502,52
27. Topskat: 15% af [(2)-267.600]
4.860,00
28. Efterlevendes skatter i alt
106.802,32
29. Afdødes skatter i alt
11.751,10
30. Personlige indkomstskatter til
opkrævning i alt
118.553,42
Underskud
Underskud
i den førstafdøde ægtefælles indkomst i årene forud for dødsåret kan
overføres til fradrag i den efterlevende ægtefælles indkomst efter de
regler, der ville have været gældende for førstafdøde. Underskuddet for
afdøde opgøres efter PSL' regler i indkomstår før dødsfaldet kan fradrages
i den efterlevende indkomst indenfor 5 år fra underskuddets opståen. Hvis
underskuddet herefter skal fradrages i dødsåret, fradrages det først i
ansættelsen, der omfatter afdødes indkomst, og derefter i ansættelsen af
efterlevendes øvrige indkomster i dødsåret. Den efterlevendes underskud
fratrækkes i dennes ansættelse og derefter i afdødes, inden det
viderefremføres. Underskud i den ene ansættelse i dødsåret fratrækkes i
den anden. Ved overførsel af underskud fra den ene ansættelse til den
anden, anvendes reglerne i PSL's § 13, stk. 2 og 4 analogt. Underskud
efter VSL overføres fra den ene ansættelse til den anden i dødsåret og
sker de reglerne i VSL § 13.
Nedslag for udenlandske
skatter
Nedslag
for udenlandske skatter beregnes hos den, der har erhvervet den
udenlandske indkomst. For afdødes vedkommende beregnes nedslaget ved
beregning af delårsskatten.
E.4.3 Boudlæg uden skiftebehandling
Det fremgår af kapitel 13 i DBSL, at et bo kan afsluttes ved boudlæg til den efterlevende
ægtefælle uden, at der sker skiftebehandling. Dette omfatter sædvanligvis
tilfælde, hvor værdien af boets aktiver efter fradrag af rimelige udgifter
ved begravelsen, boets behandling og af gæld, ikke overstiger et
grundbeløb
28.000
kr
.
(2000), jf. § 18 i lov om skifte af dødsboer. Beløbet reguleres årligt
efter lov om satsreguleringsprocent.
Afdøde - enlige
Hvis afdøde var ugift, separeret eller efterlader sig en ægtefælle,
der ikke var samlevende med afdøde enten ved udløbet af det seneste
indkomstår forud for dødsfaldet eller ved dødsfaldet, foretages der ingen
ansættelse vedrørende det seneste afsluttede indkomstår forud for
dødsfaldet eller vedrørende mellemperioden. Ikke forfalden overskydende
skat for dette indkomstår udbetales ikke.
Afdøde - ikke
enlige
Var afdøde ved dødsfaldet gift og ikke separeret, og samlevede afdøde
med ægtefællen ved udgangen af det seneste indkomstår forud for
dødsfaldet, foretages der skatteansættelse vedrørende afdødes seneste
afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet efter de almindelige regler
herom. Den efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav
mod afdøde. Eventuel overskydende skat, der ikke er forfalden forud for
dødsfaldet, udbetales til den efterlevende ægtefælle uden om boet, uanset
om boudlægget er sket til denne.
Afsluttende skatteansættelse af
mellemperioden kan kun kræves af den efterlevende ægtefælle. Den
efterlevende ægtefælle hæfter ikke for eventuelle skattekrav mod afdøde.
Eventuel overskydende skat tilfalder den efterlevende ægtefælle uden om
boet.
Den efterlevende ægtefælle -
et personfradrag og et mellemskattebundfradrag i mellemskat i
dødsåret
I
det tilfælde den efterlevende ægtefælle var samlevende med afdøde ved
dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af
dødsåret, er den efterlevende ægtefælle i dødsåret berettiget til et
personfradrag og et bundfradrag ved beregning af mellemskat ved beregning
af indkomstskatten. Den efterlevende ægtefælle er indkomstskattepligtig
efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, herunder
indkomst af aktiver, der udleveres fra dødsboet.
Reglen om
tildeling af et personfradrag og et mellemskattebundfradrag til den
efterlevende ægtefælle fremgår af lov nr. 950 af 20. december 1999 og har
virkning på beskatning af efterlevende ægtefæller efter personer, der
afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere.
Lignende dokumenter
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1998 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BC Retsinformation · 5. februar 2008
- DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BA Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2007 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; BESKATNING VED DØDSFALD 2007-3 Retsinformation · 5. februar 2008