VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
B Beregning af personlige indkomstskatter - PSL
§§ 5-8b
B.1 Indledning
Ved skattereformen i 1993 blev beregningen af indkomstskatten til
staten ændret således, at den personlige indkomstskat til staten udgjorde
summen af bundskat, mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, jf. PSL
§ 5. Ved lov nr. 487 af 12/6 1996 blev indkomstskatten til staten udvidet
med skat af CFC-indkomst.
Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. PSL § 4a, stk. 3, og § 4b, stk. 2.
I
det følgende belyses de skatteberegningsregler, der er omhandlet i PSL §§
5-8b. Om de særlige regler for skat af aktieindkomst og skat af
CFC-indkomst, henvises endvidere til afsnit C.5. Om underskuddets
betydning for skatteberegningen henvises tillige til afsnit C. Ved lov nr.
423 af 26. juni 1998 er der sket justeringer af reglerne, som omhandlet i
PSL §§ 5-7 og § 13. Skatterne beregnes i kr. og
øre.
B.2 Beregning af indkomstskatter til
staten
B.2.1 Enlige personer
Bundskat
Bundskattegrundlaget
udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst
eller fradrag af
halvdelen
af negativ nettokapitalindkomst
.
Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med
7%
Læs alt
af dette grundlag, jf.
PSL § 6, stk. 2.
Mellemskat
Beregningsgrundlaget
for mellemskatten opgøres
efter PSL § 6 a som den personlige indkomst med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst. I summen af personlig indkomst og positiv
nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på
164.300
kr.
(2000).
Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten udgør 6%
af beregningsgrundlaget.
Topskat
Beregningsgrundlaget
for topskatten for en
enlig person opgøres efter PSL § 7, stk. 1, som den personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst. PBL § 16, stk. 1, omhandler indskud til
kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til supplerende
engangsydelser fra pensionskasser.
Topskatten beregnes som 15% af
ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et grundbeløb
på
267.600
kr.
(2000).
Der gives nedslag for skatteloft, se B.6.
Stor negativ
kapitalindkomst
Der
gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med stor
negativ
nettokapitalindkomst
i forhold til deres personlige indkomst. For enlige, der har negativ
nettokapitalindkomst, beregnes en skatteværdi af den del af den negative
kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst.
Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3, anvendes første gang for
indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal beregnes med 4 pct. For
indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien med 8 pct. For
indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er procenten 4. For
indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og følgende indkomstår
udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages i den
skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og 8a,
stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter til
kommune, amtskommune og kirke. Den beregnede skatteværdi fortabes, i det
omfang den ikke kan udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende
indkomstår. Der er således ikke mulighed for at fremføre uudnyttet
skatteværdi i relation til denne overgangsregel.
B.2.2 Gifte personer
Bundskat
Bundskattegrundlaget
udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst
eller fradrag af
halvdelen
af negativ nettokapitalindkomst
.
Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med
7%
af dette grundlag, jf. PSL § 6, stk. 2.
Hvis
en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i
den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden bundskat
beregnes.
Eksempel 1
Opgørelsen af
bundskattegrundlag
et for ægtepar
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-50.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
50.000
-50.000
4. Kapitalindkomst efter modregning
(2)+(3)
0
10.000
5. Ligningsmæssige fradrag
5.000
15.000
6. Grundlag for bundskat (1)+(4)-(5)
95.000
395.000
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-130.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
60.000
-60.000
4. Kapitalindkomst efter modregning
(2)+(3)
-70.000
0
5. Kapitalindkomst (4) efter halvering
-35.000
0
6. Ligningsmæssige fradrag
5.000
15.000
7. Grundlag for bundskat (1)+(5)-(6)
60.000
385.000
Det
er en forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne
skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets udløb
.
Negativt
bundskattegrundlag
Er
en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6 for
indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der
udgør
negativ
kapitalindkomst
,
i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6,
jf. PSL § 25b, der blev indsat ved lov nr. 958 af 20/12 1999. Formålet med
bestemmelsen er at skabe neutralitet i beskatningen af ægtefællers
kapitalindkomst. Det er en forudsætning for anvendelsen af PSL § 25b, at
ægtefællerne er
samlevende
ved indkomstårets udløb
.
Eksempel 2
Modregning af
negativt bundskattegrundlag
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
30.000
500.000
2. Kapitalindkomst
-90.000
0
3. Kapitalindkomst (2) efter halvering
-45.000
0
4. Ligningsmæssige fradrag
1.000
5.000
5. Grundlag for bundskat før modregning
efter § 25b (1)+(3)-(4)
-16.000
495.000
6. Modregnet kapitalindkomst efter
halvering (3) som kan rummes hos Æ1 og Æ2 i grundlag (5), jf. §
25b
16.000
-16.000
7. Grundlag for bundskat (5)+(6)
0
479.000
Mellemskat
Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter PSL § 6 a som den
personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. I summen
af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på
164.300
kr.
(2000).
Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten
udgør 6 % af beregningsgrundlaget.
Hvis en gift person har negativ
nettokapitalindkomst
,
modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive
nettokapitalindkomst
,
inden mellemskat beregnes.
Hvis en gift persons personlige indkomst
med tillæg af positiv
nettokapitalindkomst
er lavere end bundfradraget på
164.300
kr.
(2000),
forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen
kan dog højst udgøre et beløb svarende til
bundfradraget.
Eksempel 3
Opgørelsen af
mellemskattegrundlaget for ægtepar
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst
100.000
400.000
2. Kapitalindkomst
-50.000
60.000
3. Modregnet negativ kapitalindkomst
50.000
-50.000
4. Kapitalindkomst efter modregning
(2)+(3)
0
10.000
5. Grundlag før bundfradrag (1)+(4)
100.000
410.000
6. Bundfradrag
164.300
164.300
7. Overført bundfradrag fra Æ1 (5)-(6)
-64.300
64.300
8. Udnyttet bundfradrag (6)+(7)
100.000
228.600
9. Grundlag for mellemskat (5)-(8)
0
181.400
Det er en
forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne
skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets
udløb.
Topskat
Ægtefællers topskat beregnes i henhold til PSL § 7, stk. 3-9, og
beregnes i to led, afhængig af om ægtefællerne samlet skal betale topskat af deres samlede positive
nettokapitalindkomst:
A. Topskat af personlig
indkomst
Hver ægtefælle skal betale topskat af vedkommendes personlige indkomst
med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af
beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1.
PBL § 16, stk. 1, omhandler
indskud til kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til
supplerende engangsydelser fra pensionskasser, hvor der maksimalt kan
indbetales op til
35.200
kr.
(2000).
Topskatten
beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det
overstiger et
bundfradrag
på 267.600 kr.
(2000).
B. Topskat af samlede positive
nettokapitalindkomst
Ægtefællerne skal herudover betale topskat af den samlede positive
nettokapitalindkomst. Denne skat beregnes således:
Hos den
ægtefælle, der har det højeste grundlag ifølge pkt. A, tillægges
ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, og skatten beregnes
med 15% af det samlede beløb, der overstiger et
bundfradrag
på 267.600 kr.
(2000).
Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag som nævnt i pkt. A er lige
store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art,
der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved
opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det
højeste beregningsgrundlag efter pkt. A.
C. Fordeling af topskat af
samlede nettokapitalindkomst
Ægtefællernes samlede topskat af nettokapitalindkomst udgør herefter
forskellen mellem skatten under pkt. B og skatten under pkt. A hos den
ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag.
Ægtefællernes
skat af den samlede nettokapitalindkomst skal herefter fordeles mellem
ægtefællerne, jf. PSL § 7, stk. 7 og 8. Har kun den ene ægtefælle positiv
nettokapitalindkomst
,
påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst denne
ægtefælle. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst,
fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem
efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.
Det
er en forudsætning for sambeskatning af ægtefællernes samlede positive
nettokapitalindkomst, at ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret og
dette udgør en periode på et helt år.
Eksempel 4
Opgørelsen af
topskattegrundlag for ægtefæller
Indkomstoplysninger
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Ægtefælle 1+2
1. Bruttoløn
400.000
100.000
2. AM/SP-bidrag. 9% af (1)
36.000
9.000
3. Skattepligtig lønindkomst
364.000
91.000
4. Indskud på privattegnet
kapitalpension
32.000
0
5. Anden kapitalindkomst
13.500
0
6. Renteindtægter
25.000
23.500
7. Renteudgifter
10.000
5.000
8. Befordringsfradrag
11.000
8.000
Opgørelse af topskattegrundlag
9. Personlig indkomst (3)-
(4)
332.000
91.000
10. Kapitalindkomst (5)+(6)-(7)
28.500
18.500
47.000
11. Positiv nettokapital-
indkomst
placeres hos Æ1
47.000
12. Indskud på kapitalpension
32.000
13. Bundfradrag1
267.600
267.600
14. Grundlag for topskat af
personlig
indkomst med
tillæg af kapitalpensionsindskud (9)+(12)
364.000
15. Topskat af personlig
indkomst
efter nedslag
for skatteloft 15% af
(14)-(13)
14.460,00
16. Topskattegrundlag vedr.
Æ1+Æ2
nettokapitalind
komst (14)+(11)
411.000
17. Skat af nettokapitalindkomst 15% af
(16)-(13)
21.510,00
18. Ægtefællernes samlede
topskat af
nettokapital-
indkomst (17)-(15)
7.050,00
19. Æ1's andel af
(18),
7.050,00*28.500/47.000
4.275,00
20. Æ2's andel af
(18),
7.050,00*18.500/47.000
2.775,00
21. Samlet topskat
18.735,00
2.775,00
1) ikke udnyttet
bundfradrag kan ikke udnyttes af
ægtefællen
Stor negativ
kapitalindkomst
Der
gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med
stor
negativ nettokapitalindkomst
i forhold til deres personlige indkomst. For ægtefæller, der er samlevende
ved indkomstårets udløb, beregnes skatteværdien af den del af
ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20
pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst. Hvis den personlige
indkomst er negativ eller nul, beregnes skatteværdi af hele den negative
nettokapitalindkomst.
Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3,
anvendes første gang for indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal
beregnes med 4 pct. For indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien
med 8 pct. For indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er
procenten 4. For indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og
følgende indkomstår udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages
i den skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og
8a, stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter
til kommune, amtskommune og kirke. For ægtefæller modregnes skatteværdien
i de beregnede skatter hos den ægtefælle, der har negativ
nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst.
Hvis begge ægtefæller har negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 20
pct. af deres egen personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem
dem.
Den beregnede skatteværdi fortabes, i det omfang den ikke kan
udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende indkomstår. Der er således
ikke mulighed for at fremføre uudnyttet skatteværdi i relation til denne
overgangsregel. Hvis en gift person helt eller delvis ikke kan udnytte
skatteværdien til fradrag i sine skatter, kan den uudnyttede del dog
overføres til fradrag i den anden ægtefælles skatter for det pågældende
indkomstår.
B.2.3 Amtskommunal/kommunal indkomstskat og
kirkeskat
Kommunal og amtskommunal
indkomstskat samt kirkeskat beregnes med den for indkomståret
gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune,
hvor den skattepligtige har bopæl den 5. september i året forud for
kalenderåret, jf. § 2 i lov om kommunal indkomstskat (lov bek. nr. 770 af
13.10.1999), amtskommuneskatteloven og lov om folkekirkens
økonomi.
Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter
kun medlemmer af folkekirken.
Beskatningsgrundlaget for de
(amts-)kommunale indkomstskatter og kirkeskat er den skattepligtige
indkomst. De amtskommunale og kommunale skatteprocenter og
kirkeskatteprocenten fastlægges i oktober måned i året forud for
indkomståret.
Begrænset skattepligtige skal i henhold til lov om
kommunal indkomstskat betale kommunal og amtskommunal indkomstskat med den gennemsnitlige
kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det pågældende
indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret
2000
er procenten fastsat til
32
uden kirkeskat, da de begrænsede skattepligtige ikke betaler
kirkeskat.
B.3 Skat af aktieindkomst
Beskatningen af
aktieindkomst afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten overstiger et
progressionsbundbeløb på
37.200
kr. (2000)
,
jf. PSL § 8 a. Om beskatning af negativ aktieindkomst, se
C.5.
B.3.1 Aktieindkomst under
progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der
ikke overstiger
37.200
kr. (2000)
,
beskattes endeligt med 25 pct.
Skatten af aktieindkomst under
progressionsgrænsen er endelig og svarer for udbytters vedkommende til den
udbytteskat, som selskabet har indeholdt. At skatten er endelig indebærer,
at der ikke kan modregnes skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst
eller skatteværdi af personfradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor
der ikke er indeholdt skat, f.eks. ved maskeret udlodning og i tilfælde,
hvor aktieavancer indgår i aktieindkomsten (salg fra beholdninger af
børsnoterede aktier på over
117.300
kr. (2000)
og salg af unoterede aktier efter en ejertid på tre år eller mere samt
salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og ABL § 4a, stk. 1, nr. 4, ). De nærmere regler
om beløbsgrænsen fremgår af ABL § 4, stk. 2
og § 7, stk. 1. I det omfang, der ikke er indeholdt udbytteskat af
aktieindkomsten, forhøjes modtagerens slutskat med det manglende
beløb.
Såfremt den indeholdte udbytteskat overstiger 25 pct. af den
samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den
skattepligtiges slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er
den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte
udbytteskat i slutskatten. I det omfang den indeholdte udbytteskat
overstiger slutskatten, udbetales den som overskydende
skat.
Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab
som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i tre år eller
mere eller salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4a, stk.1, nr. 4. Det
skyldes, at tab på aktier i andre tilfælde enten ikke kan fradrages eller
alene kan modregnes i gevinster på andre aktier, jf. detailreglerne i ABL.
Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der
har
været ejet tre år eller mere
,
skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den
indeholdte udbytteskat.
B.3.2 Aktieindkomst over
progressionsgrænsen
Aktieindkomst, der overstiger
37.200
kr. (2000)
,
beskattes med 40 pct. af det overskydende beløb. 40 pct.-skatten er i
modsætning til 25 pct.-skatten ikke endelig, og der kan således foretages
modregning heri af
skatteværdi
af
negativ skattepligtig indkomst,
jf.
PSL § 13, stk. 1 og 2, og skatteværdi af personfradrag, jf. PSL §
9.
Eksempel 5
Opgørelsen af
aktieskat i et tilfælde med tab ved salg af unoterede aktier for en enlig
skatteyder
Opgørelse af aktieindkomst:
1. Tab ved salg af unoterede aktier efter
3 års ejertid
-150.000
2. Udbytte af danske aktier
200.000
3. Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65:
25% af (2)
50.000,00
4. Aktieindkomst (1)+(2)
50.000
5. Progressionsgrænse for 2000
37.200
6. Aktieindkomst over
progressionsgrænse
12.800
Opgørelse af årets skatter
7. Ârets indkomstskatter før skat af
aktieindkomst, eksempelvis
168.766,80
8. Skat af aktieindkomst over
progressionsgrænse: 40% af (6)
5.120,00
9. Skat af aktieindkomst under
progressionsgrænse: 25% af (5)
9.300,00
10. Samlet skat: (7)+(8)+(9)
183.186,80
Ârsopgørelsen
11. Forskudsskat: Indeholdt A-skat,
eksempelvis
190.000,00
12. Indeholdt udbytteskat af
aktieindkomst over progressionsgrænse: 25% af 200.000
50.000,00
13. Forskudsskat i alt
240.000,00
14. Beregnet skat (7)+(8)+(9)
183.186,80
15. Ârets overskydende skat (16)-(17)
56.813,20
B.3.3 Negativ aktieindkomst
Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skatteværdi på 25
pct. af beløb, der ikke overstiger
37.200
kr. (2000)
,
og med 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb. Den negative
skatteværdi modregnes i den skattepligtiges slutskatter, og et eventuelt
overskydende skattebeløb fremføres til modregning i slutskatterne for de
fem efterfølgende indkomstår inklusive indregnet restskat. Negativ aktieindkomst er desuden
beskrevet i afsnit C.
B.3.4 Samlevende ægtefæller
Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel
uudnyttet del af progressionsbundbeløbet overføres til den anden
ægtefælle, jf. PSL § 8a, stk. 4. Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles
aktieindkomst eksempelvis er 20.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles
progressionsbundbeløb med differencen mellem
37.200
kr. - 20.000 kr. og udgør herved 37.200 kr. + 17.200 kr. = 54.400
kr.
Hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er negativ, men nominelt lavere
end den anden ægtefælles positive aktieindkomst, modregnes det negative
beløb i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, og den anden
ægtefælle har derudover to progressionsbundbeløb.
Hvis den ene
ægtefælle har negativ aktieindkomst, der nominelt overstiger den anden
ægtefælles positive aktieindkomst, foretages først modregning. Af det
negative nettobeløb beregnes herefter negativ skat på 25 pct. af beløb,
der ikke overstiger
74.400
kr.
,
og 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb.
Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst
fordeles beløbet på
74.400
kr.
forholdsmæssigt mellem ægtefællerne, jf. PSL § 8a, stk. 6. Negativ skat,
der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i
ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i
senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.
B.4 Personfradrag
B.4.1 Fuldt skattepligtige
Fuldt skattepligtige personer her i landet har et personfradrag på
33.400
kr. (2000)
,
jf. PSL § 10, stk. 1. Dog udgør personfradraget et beløb på
24.000
kr. (2000)
for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har
indgået ægteskab, jf. PSL 10, stk. 2.
Der gives personfradrag ved
skatteberegningen, idet de beregnede skatter nedsættes med skatteværdien
af personfradraget, jf. PSL § 9. De beregnede indkomstskatter til stat,
(amts-)kommune samt
kirke
nedsættes efter PSL § 12, stk. 1, hver for sig med en procentdel af
personfradraget.
Hvis skatteværdien af det statslige personfradrag
ikke kan udnyttes ved beregningen af bundskat, mellemskat, topskat eller
skat af aktieindkomst over
37.200
kr. (2000)
,
anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter, jf.
PSL § 12, stk. 2.
Der gives ikke personfradrag ved beregningen af
skat af indkomst, der er omfattet af 25 pct.-beskatning efter KSL § 48 E
(forskere m.v.). Om denne beskatningsform henvises til LVD,
D.B.5.
B.4.2 Samlevende ægtefæller
Hvis en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb,
efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne
indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til
fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne
med ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende
modregning som ovenfor anført. Et herefter uudnyttet personfradrag kan
ikke fremføres til anvendelse i efterfølgende
indkomstår.
B.4.3 Skatteværdi af personfradrag
Skatteværdien af
personfradraget, jf. PSL § 12, stk. 1, ved beregning af
indkomstskat til staten beregnes med skattesatsen i PSL § 6 for
bundskatten til staten. Den således beregnede skatteværdi modregnes i
bundskatten og eventuelt i mellemskatten, topskatten, og skat af
aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i PSL § 8 a i nævnte
rækkefølge.
De (amts-)kommunale indkomstskatter
og
kirkeskat
,
jf. PSL § 12, stk. 2, nedsættes med skatteværdien af personfradraget
beregnet med de (amts-)kommunale skatteprocenter og kirkeskatteprocenten
for medlemmer af folkekirken.
Hvis skatteværdien af personfradraget
ved beregning af henholdsvis indkomstskat til staten og de kommunale
indkomstskatter overstiger det beregnede skattebeløb, anvendes den
uudnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af de øvrige
indkomstskatter.
Uudnyttet personfradrag og
bortseelse fra udenlandsk indkomst
Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.
3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der
ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb.
1974, skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576). Om bortseelse
fra
udenlandsk indkomst, se C.3.3.4.
B.4.4 Begrænset skattepligtige
Begrænset
skattepligtige personer er i visse tilfælde berettigede til
personfradrag ved skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder
for fuldt skattepligtige personer.
Personfradrag gives således kun
ved begrænset skattepligt af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller
2, litra b, c, d og f.
Der gives ikke personfradrag ved beregning
af skat af indkomst, der er omfattet af reglerne om 30 pct.-beskatning af
bruttoindtægten i KSL § 48 C (visse søfolk m.v.), samt for personer, der
ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
,
samt
personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse
personer fra det tidligere Jugoslavien
m.v.
eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra
Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf.
PSL § 10, stk. 5
.
Er
begge ægtefæller begrænset skattepligtige, får hver ægtefælle sit
personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af
uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3,
forudsætter derimod efter KSL § 4, stk. 2 og 6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
For begrænset skattepligtige efter
KSL § 2, stk. 1, litra a, jf. KSL § 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i
stedet mulighed for fradrag efter LL § 9 F.
B.5 Omregning af delårsindkomst til
helårsindkomst
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er
kortere end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst, jf. PSL § 14.
Omregningen omfatter
skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, der
omregnes hver for sig. Indkomstskatten beregnes af helårsindkomsten og
nedsættes med skatteværdien af personfradrag. De beregnede skatter,
opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter forholdet mellem indkomsten
i delårsperioden og helårsperioden.
Reglerne om omregning af
delårsindkomst finder
anvendelse i de tilfælde, hvor beskatningsperioden ikke udgør et helt år,
f.eks. ved dødsfald eller ved ophør af fuld skattepligt som følge af
fraflytning samt ved indtræden af fuld skattepligt som følge af
tilflytning fra udlandet. Reglerne om omregning finder ikke anvendelse på
aktieindkomst.
Ved
omregning
af delårsindkomst
skelnes der på den ene side mellem engangsindtægter og -udgifter og på den
anden side løbende indtægter og udgifter.
Engangsindtægter og
-udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets længde.
Som eksempler på engangsindtægter og -udgifter kan nævnes indbetalinger
til pensionsopsparing, med mindre de betales løbende f.eks. hver måned med
lige store beløb, forsikringspræmier, der betales en gang om året,
indkomstskattepligtige gaver m.v. Engangsindtægter og -udgifter indgår med
samme beløb i delperiodens indkomst og i helårsindkomsten. Indtægter og
udgifter, der kun således oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller
få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad
der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Løbende
indtægter og udgifter omfatter sædvanligvis lønindkomst, renteindtægter og
-udgifter. De løbende indkomster og udgifter omregnes til helårsindkomst
efter forholdet mellem delperiodens længde og et helt år.
Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL §§ 9, stk. 1, omhandlede
bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget
nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et
år.
Der skal ikke foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen er
kortere end 1 år for personer, der har valgt at blive beskattet efter
reglerne i KSL, afsnit I A, se TfS,2000,74.
B.6 Skatteloftet
Hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten, den kommunale og
den amtskommunale indkomstskatteprocent udgør mere end 59 pct., nedsættes
satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af
skatteprocenterne og 59 pct, jf. PSL § 19.
Den
beregnede forskel udgør nedslagsprocenten
.
Der
beregnes også nedslag i tilfælde, hvor der for den skattepligtige beregnes
topskat, men ikke en eller flere af de øvrige
indkomstskatter.
Kirkeskatten holdes uden for skatteloftet og skal for
medlemmer af folkekirken svares ud over de 59 pct.
B.7 Eksempler på beregning af personlige
indkomstskatter for 2000
I det følgende belyses skatteberegningen ud fra en række eksempler,
der alene skal illustrere de ovenfor beskrevne regler. Den amtskommunale,
kommunale skatteprocent og kirkeskat er henholdsvis 11,4%, 19,9% og 0,50%
i 2000. Den samlede beskatningsprocent bliver således
59,8%
:
Bundskat:
7%
Mellemskat:
6%
Topskat: 15%
Amtsskat: 11,4%
Kommunal skat:
19,9%
Kirkeskat: 0,50%
Det vil sige, at nedslaget for
skatteloft udgør
59,8%-0,50%-59%
= 0,3%
,
jf. B.6. I de tilfælde, hvor der skal beregnes nedslag for skatteloft,
udgør topskatteprocenten efter nedslag
14,7
.
Øvrige forudsætninger for beregningerne fremgår af eksemplerne.
B.7.1 Skatteberegning for enlige
Eksempel 6
Skatteberegning
for en enlig skatteyder
Den skattepligtige er fuldt skattepligtig her i landet og over 18 år
og under 67 år. Endvidere har vedkommende så høj en indkomst, at
vedkommende betaler topskat.
Skatteberegning 2000
1. Bruttoløn
463.102
2. ATP, eget bidrag
389
3. Pensionsordn. med løb. udb. (5% eget
bidrag)
23.154
4. AM-bidrag 8% af (1)-(2)-(3)
35.164
5. Særlig pensionsopsparing 1% af
(1)-(2)-(3)
4.395
6. Skattepligtig lønindkomst
(1)-(2)-(3)-(4)-(5)
400.000
7. Indskud på privattegnet
kapitalpension
32.000
8. Anden kapitalindkomst
13.500
9. Renteindtægter
25.000
10. Renteudgifter
25.000
11. Befordringsfradrag
3.000
12. Fagligt kontingent m.v.
8.000
Indkomstopgørelse
13. Personlig indkomst (6)-(7)
368.000
14. Kapitalindkomst (8)+(9)-(10)
13.500
15. Ligningsmæssigt fradrag (11)+(12)
11.000
16. Skattepligtig indkomst
(13)+(14)-(15)
370.500
Skatteberegning
17. (Amts-)kommunal indkomstskat og
kirkeskat, grundlag: Skattepligtig indkomst (16): 31,80% af 370.500
117.819,00
18. Bundskat, grundlag: (13)+(14)-(15): 7% af 370.500
25.935,00
19. Mellemskat, grundlag: personlig
indkomst+positiv nettokapitalindkomst (13)+(14): 6% af
(368.000+13.500-164.300)2)
13.032,00
20. Topskat, grundlag: Personlig
indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv
nettokapitalindkomst(13)+(7)+(14): 15%
af
(368.000+32.000+13.500-267.600)3)
21.885,00
21. Nedslag for skatteloft: 0,3% af
(368.000+32.000+13.500-267.600)
437,70
22. Samlet indkomstskat
(17)+(18)+(19)+(20)-(21)
178.233,30
23. Skatteværdi af
personfradrag vedr. kommunal indkomstskat m.v.: 31,80% af
33.400
10.621,20
24. Skatteværdi af
personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
25. Indkomstskat
efter personfradrag
165.274,10
2) 164.300
kr. bundfradrag vedr. mellemskat 2000
3) 267.600 kr. bundfradrag vedr.
topskat 2000
Eksempel 7
Omregning af
delårsindkomst
Den skattepligtige flytter til udlandet den 31. maj 2000. For perioden
1. januar til 31. maj 2000 har vedkommende modtaget en skattepligtig
lønindkomst pr. mdr. på 30.000 kr. efter AM/SP-bidrag, renteindtægt på
21.500 kr. Endvidere har vedkommende befordringsfradrag og fagligt
kontingent på 10.000 kr. Endelig har vedkommende modtaget en skattepligtig
engangsindtægt på 3.800 kr., der beskattes som personlig indkomst.
Antal
skattepligtsdage er 152
.
Skatteberegning
2000
Indkomstopgørelse for 1. januar-31. maj
2000
1. Skattepligtig lønindkomst eft.
AM/SP-bidrag
150.000
2. Engangsindtægt (personlig indkomst)
3.800
3. Renteindtægter (for 1. januar-31. maj
2000)
21.500
4. Befordringsfradrag og fagligt
kontingent m.v.
10.000
5. Skattepligtig indkomst
(1)+(2)+(3)-(4)
165.300
Delårsindkomst omregnes til
helårsindkomst:
6. Personlig indkomst (løbende)
(1)*365/152
360.197
7. Personlig indkomst (engang)
3.800
8. Personlig indkomst, i alt
363.997
9. Kapitalindkomst (3)*365/152
51.628
10. Fradrag i skattepligtig indkomst
(4)*365/152
24.013
11. Skattepligtig indkomst
(8)+(9)-(10)
391.612
Skatteberegning, helårlig
12. Amts-, kommune- og kirkeskat,
grundlag:
skattepligtig indkomst, 31,80% af [(11)-33.400]
113.911,41
13. Bundskat, grundlag:(8)+(9)-(10), 7% af [(8)+(9)-(10)-33.400]
25.074,84
14. Mellemskat, grundlag: personlig
indkomst + positiv nettokapitalindkomst, 6% af [(8)+(9)-164.300]
15.079,50
15. Topskat, grundlag: personlig
indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv nettokapitalindkomst,
(15%-0,3%) af [(8)+(9)-267.600)]
21.759,68
16. Samlet indkomstskat af
helårsindkomst,
(12)+(13)+(14)+(15)
175.825,42
Opgørelse af delårsskat. Den beregnede
helsårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og
helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før
bundfradrag
17. Amts-, kommune- og kirkeskat,
(12)*(5)/(11)
48.082,17
18. Bundskat, (13)*(5)/(11)
10.584,12
19. Mellemskat,
(14)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]
6.360,14
20. Topskat,
(15)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]
9.177,67
21. Samlet skat, (17)+(18)+(19)+(20)
74.204,08
Eksempel 8
Omregning af
delårsindkomst-kapitalpension
Enlig
skatteyder med 31 skattepligtsdage om en lønindkomst efter ATP-bidrag på
40.000 kr. i 2000. I lønindkomsten er ikke medregnet indskud til
arbejdsgiveradministreret kapitalpension. Dette indskud udgør 1.000 kr.
(skatteyders eget bidrag + arbejdsgivers). Skatteyder har indbetalt 5.000
kr. til en privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling og 10.000
kr. til en privattegnet kapitalpensionsordning. Skatteyder har ikke
positiv nettokapitalindkomst og får ikke nedslag for skatteloft.
Indkomstopgørelse for 1. januar -
31.januar 2000
1. Bruttoløn efter ATP-bidrag
40.000
2. 9% AM/SP-bidrag af (1)
3.600
3. Indskud til privattegnet
pensionsordning med løbende udbetaling
5.000
4. Indskud til privattegnet
kapitalpensionsordning
10.000
5. Personlig indkomst: (1)-(2)-(3)-(4)
21.400
Delårsindkomst omregnes til
helårsindkomst
6. Personlig indkomst (løbende):
((1)-(2))*365/31
428.581
7. Fradrag i personlig indkomst (engang):
(3)+(4)
15.000
8. Personlig indkomst i alt: (6)-(7)
413.581
Topskatteberegning, helårlig
9. Indskud på arbejdsgiveradministreret
kapitalpension
1.000
10. Topskat, grundlag: personlig
indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv kapitalindkomst
(8)+(4)+((9)*365/31)): 15% af (413.851+10.000+11.774+0-267.600)
25.163,25
Opgørelse af delårsskat. Den beregnede
helårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og
helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før
bundfradrag.
11. Topskat:
(10)*[(5)+(4)+(9)/(8)+(4)+((9)*365/31)]
1.872,69
Eksempel 9
Opgørelsen af
bundskattegrundlag og fradrag for stor negativ kapitalindkomst
Enlig
skatteyder med negativ kapitalindkomst. I 2000 skal halvdelen af negativ
kapitalindkomst tillægges bundskattegrundlaget. Endvidere skal
skatteværdien af den del af negativ kapitalindkomst, der overstiger 20% af
den personlige indkomst modregnes i rækkefølgen den beregnede bundskat,
mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, herefter skatter til
kommune, amtskommune og kirke.
Ligningsoplysninger
1. Skattepligtig lønindkomst efter
AM/SP-bidrag
250.000
2. Indskud på privattegnet
kapitalpension
32.000
3. Renteindtægter
25.000
4. Renteudgifter
100.000
5. Befordringsfradrag
3.000
6. Fagligt kontingent
8.000
Indkomstopgørelse
Personlig indkomst
7. Skattepligtig lønindkomst
250.000
8. Indskud på kapitalpension
32.000
9. Personlig indkomst i alt (7)-(8)
218.000
Kapitalindkomst
10. Renteindtægter
25.000
11. Renteudgifter
100.000
12. Kapitalindkomst i alt (10)-(11)
-75.000
Ligningsmæssige fradrag
13. Befordringsfradrag
3.000
14. Fagligt kontingent
8.000
15. Ligningsmæssige fradrag i alt
(13)+(14)
11.000
16. Skattepligtig indkomst:
(9)+(12)-(15)
132.000
Skatteberegning
17. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,80%
af 132.000
41.976,00
18. Bundskat: 7% af [(9)+½(12)-(15)]
11.865,00
19. Mellemskat: 6% af [(9)-164.300]
3.222,00
20. Topskat: 14,7% af
0,00
21. Indkomstskatter i alt
(17)+(18)+(19)+(20)
57.063,00
Nedslag for negativ
nettokapitalindkomst
22. 20% af (9)
43.600
23. Skatteværdi af negativ
nettokapitalindkomst (12), der overstiger (22): 4% af (numerisk (12)-43.600)
1.256,00
24. Skatteværdi af
personfradrag vedr, kommunal indkomstskat mv: 31,80% af
33.400
10.621,20
25. Skatteværdi af
personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
26. Indkomstskat
efter fradrag for skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst og
personfradrag
42.847,80
B.7.2 Skatteberegning for gifte
personer
Eksempel 10
Skatteberegning
for et ægtepar
Eksemplet illustrerer skatteberegning for et ægtepar, der er
samlevende i hele indkomståret, og dette har udgjort et helt år.
Ægteparret betaler topskat af den samlede nettokapitalindkomst, og
skatterne heraf skal fordeles forholdsmæssigt imellem
dem.
Skatteberegning 2000
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Indkomstoplysninger
1. Personlig indkomst efter AM/SP
400.000
150.000
2. Indskud på kapitalpension
32.000
3. Personlig indkomst, i alt
368.000
150.000
Kapitalindkomst:
4. Renteindtægter
25.000
15.000
5. Renteudgifter
25.000
20.000
6. Anden kapitalindkomst
13.500
13.500
7. Kapitalindkomst, i alt
13.500
8.500
Ligningsmæssige fradrag
8. Befordring
3.000
1.000
9. Fagligt kontingent
8.000
6.000
10. Ligningsmæssige fradrag, i alt
11.000
7.000
Skattepligtig indkomst
11. Personlig indkomst
368.000
150.000
12. Kapitalindkomst
13.500
8.500
13. Ligningsmæssige fradrag
11.000
7.000
14. Skattepligtig indkomst, i alt
370.500
151.500
Skatteberegning
Amts-, kommune- og kirkeskat: Grundlag:
Skattepligtig indkomst (14)
15. Æ1: 31,80% af 370.500
117.819,00
16. Æ2: 31,80% af 151.500
48.177,00
Bundskat, grundlag: (11)+(12)-(13)
17. Æ1: 7% af 370.500
25.935,00
18. Æ2: 7% af 151.500
10.605,00
Mellemskat, grundlag: personlig
indkomst+positiv nettokapitalindkomst, (11)+(12). 6% af grundlag
over 164.300 kr.
19. Æ1: 6% af
(368.000+13.500-
164.300-5.800)
12.684,00
20. Æ2: 6% af
(150.000+8.500-
164.300)
0
Topskat af personlig indkomst+
kapitalpensionsindskud, (11)+(2),
efter nedslag for skatteloft,
jf.
PSL § 7, stk. 4.
21. Æ1: 14,7% af
(368.000+32.000-
267.600)
19.462,80
22. Æ2: 14.7% af (150.000-267.600)
0
Topskat af samlet positiv
nettokapitalindkomst. Beregnes hos Æ1, da Æ1 har størst personlig
indkomst
m.v. Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst udgør
22.000 kr.
23. Æ1: 14,7% af (368.000+32.000+
22.000-267.600)= 22.696,80. For at få ægtefællernes samlede topskat
af kapitalindkomst fratrækkes Æ1's topskat, jf. PSL § 7, stk. 6,
(20): 22.696,80-19.462,80=3.234,00. Da begge ægtefæller har positiv
kapitalindkomst, fordeles skattebeløbet efter forholdet mellem hver
enkelt af Æ1's og Æ2's kapitalindkomst.
24. Æ1: 3.234,00*13.500/22.000
1.984,50
25. Æ2: 3.234,00*8.500/22.000
1.249,50
Samlet indkomstskat
177.885,30
60.031,50
26. Skatteværdi af
personfradrag vedr. kommunal indkomstskat mv.: 31,80% af
33.400
10.621,20
10.621,20
27. Skatteværdi af
personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400
2.338,00
2.338,00
28. Samlet
indkomstskatter efter personfradrag
164.926,10
47.072,30
Eksempel 11
Negativ
nettokapitalindkomst og uudnyttet bundfradrag
Ægtefællerne har samlet negativ nettokapitalindkomst. Den ene
ægtefælle kan ikke fuldt ud udnytte bundfradraget vedr. mellemskat. Dvs.
ikke-udnyttet bundfradrag overføres til den anden ægtefælle.
Der
skal desuden ske modregning af negativt kapitalindkomst mellem
ægtefællerne. Endelig fragår halvdelen negativ nettokapitalindkomsten i
bundskattegrundlaget
.
Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb og begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
Skatteberegning 2000
Indkomstopgørelse
Ægtegælle 1
Ægtefælle 2
1. Personlig indkomst efter
AM/SP-
bidrag
400.000
130.000
2. Kapitalindkomst
-40.000
1.500
3. Ligningsmæssige fradrag
18.000
14.000
4. Skattepligtig indkomst
(1)+(2)-
(3)
342.000
117.500
Skatteberegning
5. Amts-, kommune- og kirkeskat:
31,8%
af (4)
108.756,00
37.365,00
6. Bundskat:
Æ1: 7% af
7% af [(1)-(3)]
25.392,50
8.120,00
7. Mellemskat, Æ1: 6% af [(1)-
164.300-34.300].
12.084,00
8. Mellemskat, Æ2: Da Æ2's
beregningsgrundlag efter modregning af kapitalindkomst er under
164.600 kr., jf. B.2.2., betales ingen mellemskat. Æ1's bundfradrag
forhøjes med 164.300-130.00 = 34.300, se (7)
0
9. Topskat efter nedslag for skatteloft:
14,7% af [(1)-267.600). Der skal ikke beregnes topskat efter PSL §
7, stk. 5, da ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ.
19.462,80
0
10. Samlet indkomstskat før
personfradrag
165.695,3
45.485,00
11. Skatteværdi af personfradrag vedr.
kommunal indkomstskat m.v.
10.621,20
10.621,20
12. Skatteværdi af personfradrag vedr.
bundskat
2.338,00
2.338,00
13. Samlet indkomstskat efter
personfradrag
152.736,10
32.525,80
Eksempel 12
Uudnyttet
skatteværdi af personfradrag og mellemskattebundfradrag
En ægtefælle kan ikke udnytte skatteværdien af personfradraget, fordi
denne ikke har skattepligtig indkomst eller aktieindkomst over
progressionsgrænsen. Den ikke udnyttede del nedsætter den anden ægtefælles
beregnede skatter. Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.
Endvidere
overføres uudnyttet mellemskattebundfradrag. Derimod kan uudnyttet
topskattebundfradrag ikke overføres.
Skatteberegning 2000
Indkomstoplysninger
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
1. Lønindkomst efter AM/SP-bidrag
364.000
0
2. Befordringsfradrag
8.000
0
3. Fagligt kontingent
7.000
0
4. Renteindtægter
25.000
0
5. Renteudgifter
10.000
0
6. Kapitalpensionsindskud
(privattegnet)
32.000
0
Indkomstopgørelse
7. Personlig indkomst (1)-(6)
332.000
0
8. Kapitalindkomst (4)-(5)
15.000
0
9. Ligningsmæssige fradrag (2)+(3)
15.000
0
10. Skattepligtig indkomst (7)+(8)-(9)
332.000
0
Skatteberegning:
11. Amts-,kommune - og kirkeskat:31,80%
af (10)
105.576,00
12. Bundskat: 7% af [(7)+(8)-(9)]
23.240,00
13. Mellemskat: 6% af [(7)+(8)-
328.600]4)
1.104,00
14. Topskat af personlig indkomst efter
skatteloft: 14,7% af [(7)+(6)-267.600]
14.170,80
0,00
15. Topskat, jf. PSL § 7, stk. 5, af
nettokapitalindkomst efter skatteloft: 14,7% af
16.375,80
0,00
16. Ægtefællernes samlede topskat af
positiv nettokapitalindkomst: (15)-(14)
2.205,00
0,00
17. Samlet indkomstskat før
personfradrag: (11)+(12)+(13)+(14)+(16)
146.295,80
0,00
18. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr.
kommunal indkomstskat m.v.: 31.8% af 66.800
21.242,40
19. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr.
bundskat: 7% af 66.800
4.676,00
0,00
20. Samlet indkomstskat efter
personfradrag
120.337,40
0,00
4) Skatteværdi af eget og
overført mellemskattebundfradrag
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1995 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- BEREGNING AF PERSONBESKATNING 1999 P. B BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 1999-2002 Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af aftale om reform af personskat) Retsinformation · 21. marts 2024