Spring til indhold

Retsinformation

VEJLEDNING OM BEREGNING AF PERSONLIGE INDKOMSTSKATTER 2000

STV nr 20115 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

B Beregning af personlige indkomstskatter - PSL

§§ 5-8b

B.1 Indledning

Ved skattereformen i 1993 blev beregningen af indkomstskatten til

staten ændret således, at den personlige indkomstskat til staten udgjorde

summen af bundskat, mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, jf. PSL

§ 5. Ved lov nr. 487 af 12/6 1996 blev indkomstskatten til staten udvidet

med skat af CFC-indkomst.

Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. PSL § 4a, stk. 3, og § 4b, stk. 2.

I

det følgende belyses de skatteberegningsregler, der er omhandlet i PSL §§

5-8b. Om de særlige regler for skat af aktieindkomst og skat af

CFC-indkomst, henvises endvidere til afsnit C.5. Om underskuddets

betydning for skatteberegningen henvises tillige til afsnit C. Ved lov nr.

423 af 26. juni 1998 er der sket justeringer af reglerne, som omhandlet i

PSL §§ 5-7 og § 13. Skatterne beregnes i kr. og

øre.

B.2 Beregning af indkomstskatter til

staten

B.2.1 Enlige personer

Bundskat

Bundskattegrundlaget

udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst

eller fradrag af

halvdelen

af negativ nettokapitalindkomst

.

Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med

7%

Læs alt

af dette grundlag, jf.

PSL § 6, stk. 2.

Mellemskat

Beregningsgrundlaget

for mellemskatten opgøres

efter PSL § 6 a som den personlige indkomst med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst. I summen af personlig indkomst og positiv

nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på

164.300

kr.

(2000).

Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten udgør 6%

af beregningsgrundlaget.

Topskat

Beregningsgrundlaget

for topskatten for en

enlig person opgøres efter PSL § 7, stk. 1, som den personlige indkomst

med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst. PBL § 16, stk. 1, omhandler indskud til

kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til supplerende

engangsydelser fra pensionskasser.

Topskatten beregnes som 15% af

ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det overstiger et grundbeløb

på

267.600

kr.

(2000).

Der gives nedslag for skatteloft, se B.6.

Stor negativ

kapitalindkomst

Der

gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med stor

negativ

nettokapitalindkomst

i forhold til deres personlige indkomst. For enlige, der har negativ

nettokapitalindkomst, beregnes en skatteværdi af den del af den negative

kapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst.

Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3, anvendes første gang for

indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal beregnes med 4 pct. For

indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien med 8 pct. For

indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er procenten 4. For

indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og følgende indkomstår

udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages i den

skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og 8a,

stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter til

kommune, amtskommune og kirke. Den beregnede skatteværdi fortabes, i det

omfang den ikke kan udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende

indkomstår. Der er således ikke mulighed for at fremføre uudnyttet

skatteværdi i relation til denne overgangsregel.

B.2.2 Gifte personer

Bundskat

Bundskattegrundlaget

udgør den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst

eller fradrag af

halvdelen

af negativ nettokapitalindkomst

.

Herfra trækkes de ligningsmæssige fradrag. Bundskatten i 2000 beregnes med

7%

af dette grundlag, jf. PSL § 6, stk. 2.

Hvis

en gift person har negativ nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i

den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden bundskat

beregnes.

Eksempel 1

Opgørelsen af

bundskattegrundlag

et for ægtepar

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

1. Personlig indkomst

100.000

400.000

2. Kapitalindkomst

-50.000

60.000

3. Modregnet negativ kapitalindkomst

50.000

-50.000

4. Kapitalindkomst efter modregning

(2)+(3)

0

10.000

5. Ligningsmæssige fradrag

5.000

15.000

6. Grundlag for bundskat (1)+(4)-(5)

95.000

395.000

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

1. Personlig indkomst

100.000

400.000

2. Kapitalindkomst

-130.000

60.000

3. Modregnet negativ kapitalindkomst

60.000

-60.000

4. Kapitalindkomst efter modregning

(2)+(3)

-70.000

0

5. Kapitalindkomst (4) efter halvering

-35.000

0

6. Ligningsmæssige fradrag

5.000

15.000

7. Grundlag for bundskat (1)+(5)-(6)

60.000

385.000

Det

er en forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne

skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets udløb

.

Negativt

bundskattegrundlag

Er

en gift persons grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6 for

indkomståret 2000 negativt, modregnes den del af det negative beløb, der

udgør

negativ

kapitalindkomst

,

i den anden ægtefælles grundlag for beregning af bundskat efter PSL § 6,

jf. PSL § 25b, der blev indsat ved lov nr. 958 af 20/12 1999. Formålet med

bestemmelsen er at skabe neutralitet i beskatningen af ægtefællers

kapitalindkomst. Det er en forudsætning for anvendelsen af PSL § 25b, at

ægtefællerne er

samlevende

ved indkomstårets udløb

.

Eksempel 2

Modregning af

negativt bundskattegrundlag

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

1. Personlig indkomst

30.000

500.000

2. Kapitalindkomst

-90.000

0

3. Kapitalindkomst (2) efter halvering

-45.000

0

4. Ligningsmæssige fradrag

1.000

5.000

5. Grundlag for bundskat før modregning

efter § 25b (1)+(3)-(4)

-16.000

495.000

6. Modregnet kapitalindkomst efter

halvering (3) som kan rummes hos Æ1 og Æ2 i grundlag (5), jf. §

25b

16.000

-16.000

7. Grundlag for bundskat (5)+(6)

0

479.000

Mellemskat

Beregningsgrundlaget for mellemskatten opgøres efter PSL § 6 a som den

personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. I summen

af personlig indkomst og positiv nettokapitalindkomst gives et bundfradrag på

164.300

kr.

(2000).

Herved fremkommer beregningsgrundlaget for mellemskatten. Skatten

udgør 6 % af beregningsgrundlaget.

Hvis en gift person har negativ

nettokapitalindkomst

,

modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive

nettokapitalindkomst

,

inden mellemskat beregnes.

Hvis en gift persons personlige indkomst

med tillæg af positiv

nettokapitalindkomst

er lavere end bundfradraget på

164.300

kr.

(2000),

forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet. Forhøjelsen

kan dog højst udgøre et beløb svarende til

bundfradraget.

Eksempel 3

Opgørelsen af

mellemskattegrundlaget for ægtepar

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

1. Personlig indkomst

100.000

400.000

2. Kapitalindkomst

-50.000

60.000

3. Modregnet negativ kapitalindkomst

50.000

-50.000

4. Kapitalindkomst efter modregning

(2)+(3)

0

10.000

5. Grundlag før bundfradrag (1)+(4)

100.000

410.000

6. Bundfradrag

164.300

164.300

7. Overført bundfradrag fra Æ1 (5)-(6)

-64.300

64.300

8. Udnyttet bundfradrag (6)+(7)

100.000

228.600

9. Grundlag for mellemskat (5)-(8)

0

181.400

Det er en

forudsætning for anvendelsen af de nævnte regler, at ægtefællerne

skattemæssigt anses som samlevende ved indkomstårets

udløb.

Topskat

Ægtefællers topskat beregnes i henhold til PSL § 7, stk. 3-9, og

beregnes i to led, afhængig af om ægtefællerne samlet skal betale topskat af deres samlede positive

nettokapitalindkomst:

A. Topskat af personlig

indkomst

Hver ægtefælle skal betale topskat af vedkommendes personlige indkomst

med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af

beløbsgrænsen i PBL § 16, stk. 1.

PBL § 16, stk. 1, omhandler

indskud til kapitalpensionsordninger, kapitalforsikring og bidrag til

supplerende engangsydelser fra pensionskasser, hvor der maksimalt kan

indbetales op til

35.200

kr.

(2000).

Topskatten

beregnes som 15% af ovennævnte beregningsgrundlag, i det omfang det

overstiger et

bundfradrag

på 267.600 kr.

(2000).

B. Topskat af samlede positive

nettokapitalindkomst

Ægtefællerne skal herudover betale topskat af den samlede positive

nettokapitalindkomst. Denne skat beregnes således:

Hos den

ægtefælle, der har det højeste grundlag ifølge pkt. A, tillægges

ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, og skatten beregnes

med 15% af det samlede beløb, der overstiger et

bundfradrag

på 267.600 kr.

(2000).

Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag som nævnt i pkt. A er lige

store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art,

der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved

opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det

højeste beregningsgrundlag efter pkt. A.

C. Fordeling af topskat af

samlede nettokapitalindkomst

Ægtefællernes samlede topskat af nettokapitalindkomst udgør herefter

forskellen mellem skatten under pkt. B og skatten under pkt. A hos den

ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag.

Ægtefællernes

skat af den samlede nettokapitalindkomst skal herefter fordeles mellem

ægtefællerne, jf. PSL § 7, stk. 7 og 8. Har kun den ene ægtefælle positiv

nettokapitalindkomst

,

påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst denne

ægtefælle. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst,

fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem

efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles kapitalindkomst.

Det

er en forudsætning for sambeskatning af ægtefællernes samlede positive

nettokapitalindkomst, at ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret og

dette udgør en periode på et helt år.

Eksempel 4

Opgørelsen af

topskattegrundlag for ægtefæller

Indkomstoplysninger

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

Ægtefælle 1+2

1. Bruttoløn

400.000

100.000

2. AM/SP-bidrag. 9% af (1)

36.000

9.000

3. Skattepligtig lønindkomst

364.000

91.000

4. Indskud på privattegnet

kapitalpension

32.000

0

5. Anden kapitalindkomst

13.500

0

6. Renteindtægter

25.000

23.500

7. Renteudgifter

10.000

5.000

8. Befordringsfradrag

11.000

8.000

Opgørelse af topskattegrundlag

9. Personlig indkomst (3)-

(4)

332.000

91.000

10. Kapitalindkomst (5)+(6)-(7)

28.500

18.500

47.000

11. Positiv nettokapital-

indkomst

placeres hos Æ1

47.000

12. Indskud på kapitalpension

32.000

13. Bundfradrag1

267.600

267.600

14. Grundlag for topskat af

personlig

indkomst med

tillæg af kapitalpensionsindskud (9)+(12)

364.000

15. Topskat af personlig

indkomst

efter nedslag

for skatteloft 15% af

(14)-(13)

14.460,00

16. Topskattegrundlag vedr.

Æ1+Æ2

nettokapitalind

komst (14)+(11)

411.000

17. Skat af nettokapitalindkomst 15% af

(16)-(13)

21.510,00

18. Ægtefællernes samlede

topskat af

nettokapital-

indkomst (17)-(15)

7.050,00

19. Æ1's andel af

(18),

7.050,00*28.500/47.000

4.275,00

20. Æ2's andel af

(18),

7.050,00*18.500/47.000

2.775,00

21. Samlet topskat

18.735,00

2.775,00

1) ikke udnyttet

bundfradrag kan ikke udnyttes af

ægtefællen

Stor negativ

kapitalindkomst

Der

gælder fra 2000-2005 en overgangsregel i PSL § 25a for personer med

stor

negativ nettokapitalindkomst

i forhold til deres personlige indkomst. For ægtefæller, der er samlevende

ved indkomstårets udløb, beregnes skatteværdien af den del af

ægtefællernes samlede negative nettokapitalindkomst, der overstiger 20

pct. af ægtefællernes samlede personlige indkomst. Hvis den personlige

indkomst er negativ eller nul, beregnes skatteværdi af hele den negative

nettokapitalindkomst.

Overgangsreglen i PSL § 25a, stk. 3,

anvendes første gang for indkomståret 2000, hvor skatteværdien skal

beregnes med 4 pct. For indkomstårene 2001 og 2002 beregnes skatteværdien

med 8 pct. For indkomstår 2003 udgør procenten 6. For indkomstår 2004 er

procenten 4. For indkomstår 2005 er procenten 2. For indkomstår 2006 og

følgende indkomstår udgør procenten 0. Den beregnede skatteværdi fradrages

i den skattepligtiges beregnede skatter beregnet efter PSL §§ 6, 6a, 7 og

8a, stk. 2, i den nævnte rækkefølge og herefter forholdsmæssigt i skatter

til kommune, amtskommune og kirke. For ægtefæller modregnes skatteværdien

i de beregnede skatter hos den ægtefælle, der har negativ

nettokapitalindkomst, der overstiger 20 pct. af den personlige indkomst.

Hvis begge ægtefæller har negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 20

pct. af deres egen personlige indkomst, fordeles skatteværdien imellem

dem.

Den beregnede skatteværdi fortabes, i det omfang den ikke kan

udnyttes i de nævnte skatter for det pågældende indkomstår. Der er således

ikke mulighed for at fremføre uudnyttet skatteværdi i relation til denne

overgangsregel. Hvis en gift person helt eller delvis ikke kan udnytte

skatteværdien til fradrag i sine skatter, kan den uudnyttede del dog

overføres til fradrag i den anden ægtefælles skatter for det pågældende

indkomstår.

B.2.3 Amtskommunal/kommunal indkomstskat og

kirkeskat

Kommunal og amtskommunal

indkomstskat samt kirkeskat beregnes med den for indkomståret

gældende beskatningsprocent i skattekommunen. Det vil sige den kommune,

hvor den skattepligtige har bopæl den 5. september i året forud for

kalenderåret, jf. § 2 i lov om kommunal indkomstskat (lov bek. nr. 770 af

13.10.1999), amtskommuneskatteloven og lov om folkekirkens

økonomi.

Pligten til at betale kirkeskat til folkekirken omfatter

kun medlemmer af folkekirken.

Beskatningsgrundlaget for de

(amts-)kommunale indkomstskatter og kirkeskat er den skattepligtige

indkomst. De amtskommunale og kommunale skatteprocenter og

kirkeskatteprocenten fastlægges i oktober måned i året forud for

indkomståret.

Begrænset skattepligtige skal i henhold til lov om

kommunal indkomstskat betale kommunal og amtskommunal indkomstskat med den gennemsnitlige

kommunale og amtskommunale beskatningsprocent for det pågældende

indkomstår, nedrundet til nærmeste hele procent. For indkomståret

2000

er procenten fastsat til

32

uden kirkeskat, da de begrænsede skattepligtige ikke betaler

kirkeskat.

B.3 Skat af aktieindkomst

Beskatningen af

aktieindkomst afhænger af, hvorvidt aktieindkomsten overstiger et

progressionsbundbeløb på

37.200

kr. (2000)

,

jf. PSL § 8 a. Om beskatning af negativ aktieindkomst, se

C.5.

B.3.1 Aktieindkomst under

progressionsgrænsen

Aktieindkomst, der

ikke overstiger

37.200

kr. (2000)

,

beskattes endeligt med 25 pct.

Skatten af aktieindkomst under

progressionsgrænsen er endelig og svarer for udbytters vedkommende til den

udbytteskat, som selskabet har indeholdt. At skatten er endelig indebærer,

at der ikke kan modregnes skatteværdi af negativ skattepligtig indkomst

eller skatteværdi af personfradrag. Dette gælder også i de tilfælde, hvor

der ikke er indeholdt skat, f.eks. ved maskeret udlodning og i tilfælde,

hvor aktieavancer indgår i aktieindkomsten (salg fra beholdninger af

børsnoterede aktier på over

117.300

kr. (2000)

og salg af unoterede aktier efter en ejertid på tre år eller mere samt

salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4, stk. 1, nr. 4 og ABL § 4a, stk. 1, nr. 4, ). De nærmere regler

om beløbsgrænsen fremgår af ABL § 4, stk. 2

og § 7, stk. 1. I det omfang, der ikke er indeholdt udbytteskat af

aktieindkomsten, forhøjes modtagerens slutskat med det manglende

beløb.

Såfremt den indeholdte udbytteskat overstiger 25 pct. af den

samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i den

skattepligtiges slutskat på linie med alle andre foreløbige skatter. Er

den samlede aktieindkomst negativ, modregnes hele den indeholdte

udbytteskat i slutskatten. I det omfang den indeholdte udbytteskat

overstiger slutskatten, udbetales den som overskydende

skat.

Refusion af indeholdt udbytteskat kommer kun på tale ved tab

som følge af salg af unoterede aktier, der har været ejet i tre år eller

mere eller salg af idéaktier, jf. ABL § 2e og PSL § 4a, stk.1, nr. 4. Det

skyldes, at tab på aktier i andre tilfælde enten ikke kan fradrages eller

alene kan modregnes i gevinster på andre aktier, jf. detailreglerne i ABL.

Når den skattepligtige har tab på unoterede aktier, der

har

været ejet tre år eller mere

,

skal alt udbytte selvangives, for at der kan opnås refusion af den

indeholdte udbytteskat.

B.3.2 Aktieindkomst over

progressionsgrænsen

Aktieindkomst, der overstiger

37.200

kr. (2000)

,

beskattes med 40 pct. af det overskydende beløb. 40 pct.-skatten er i

modsætning til 25 pct.-skatten ikke endelig, og der kan således foretages

modregning heri af

skatteværdi

af

negativ skattepligtig indkomst,

jf.

PSL § 13, stk. 1 og 2, og skatteværdi af personfradrag, jf. PSL §

9.

Eksempel 5

Opgørelsen af

aktieskat i et tilfælde med tab ved salg af unoterede aktier for en enlig

skatteyder

Opgørelse af aktieindkomst:

1. Tab ved salg af unoterede aktier efter

3 års ejertid

-150.000

2. Udbytte af danske aktier

200.000

3. Indeholdt udbytteskat efter KSL § 65:

25% af (2)

50.000,00

4. Aktieindkomst (1)+(2)

50.000

5. Progressionsgrænse for 2000

37.200

6. Aktieindkomst over

progressionsgrænse

12.800

Opgørelse af årets skatter

7. Ârets indkomstskatter før skat af

aktieindkomst, eksempelvis

168.766,80

8. Skat af aktieindkomst over

progressionsgrænse: 40% af (6)

5.120,00

9. Skat af aktieindkomst under

progressionsgrænse: 25% af (5)

9.300,00

10. Samlet skat: (7)+(8)+(9)

183.186,80

Ârsopgørelsen

11. Forskudsskat: Indeholdt A-skat,

eksempelvis

190.000,00

12. Indeholdt udbytteskat af

aktieindkomst over progressionsgrænse: 25% af 200.000

50.000,00

13. Forskudsskat i alt

240.000,00

14. Beregnet skat (7)+(8)+(9)

183.186,80

15. Ârets overskydende skat (16)-(17)

56.813,20

B.3.3 Negativ aktieindkomst

Hvis aktieindkomsten er negativ, beregnes negativ skatteværdi på 25

pct. af beløb, der ikke overstiger

37.200

kr. (2000)

,

og med 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb. Den negative

skatteværdi modregnes i den skattepligtiges slutskatter, og et eventuelt

overskydende skattebeløb fremføres til modregning i slutskatterne for de

fem efterfølgende indkomstår inklusive indregnet restskat. Negativ aktieindkomst er desuden

beskrevet i afsnit C.

B.3.4 Samlevende ægtefæller

Hvis et ægtepar er samlevende ved indkomstårets udløb, kan en eventuel

uudnyttet del af progressionsbundbeløbet overføres til den anden

ægtefælle, jf. PSL § 8a, stk. 4. Det vil sige, at hvis den ene ægtefælles

aktieindkomst eksempelvis er 20.000 kr., forhøjes den anden ægtefælles

progressionsbundbeløb med differencen mellem

37.200

kr. - 20.000 kr. og udgør herved 37.200 kr. + 17.200 kr. = 54.400

kr.

Hvis den ene ægtefælles aktieindkomst er negativ, men nominelt lavere

end den anden ægtefælles positive aktieindkomst, modregnes det negative

beløb i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, og den anden

ægtefælle har derudover to progressionsbundbeløb.

Hvis den ene

ægtefælle har negativ aktieindkomst, der nominelt overstiger den anden

ægtefælles positive aktieindkomst, foretages først modregning. Af det

negative nettobeløb beregnes herefter negativ skat på 25 pct. af beløb,

der ikke overstiger

74.400

kr.

,

og 40 pct. af et eventuelt overskydende beløb.

Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst

fordeles beløbet på

74.400

kr.

forholdsmæssigt mellem ægtefællerne, jf. PSL § 8a, stk. 6. Negativ skat,

der ikke kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter, fradrages i

ægtefællens skatter, og et resterende beløb fremføres til modregning i

senere års skatter, herunder ægtefællens skatter.

B.4 Personfradrag

B.4.1 Fuldt skattepligtige

Fuldt skattepligtige personer her i landet har et personfradrag på

33.400

kr. (2000)

,

jf. PSL § 10, stk. 1. Dog udgør personfradraget et beløb på

24.000

kr. (2000)

for personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har

indgået ægteskab, jf. PSL 10, stk. 2.

Der gives personfradrag ved

skatteberegningen, idet de beregnede skatter nedsættes med skatteværdien

af personfradraget, jf. PSL § 9. De beregnede indkomstskatter til stat,

(amts-)kommune samt

kirke

nedsættes efter PSL § 12, stk. 1, hver for sig med en procentdel af

personfradraget.

Hvis skatteværdien af det statslige personfradrag

ikke kan udnyttes ved beregningen af bundskat, mellemskat, topskat eller

skat af aktieindkomst over

37.200

kr. (2000)

,

anvendes den ikke udnyttede del til nedsættelse af de øvrige skatter, jf.

PSL § 12, stk. 2.

Der gives ikke personfradrag ved beregningen af

skat af indkomst, der er omfattet af 25 pct.-beskatning efter KSL § 48 E

(forskere m.v.). Om denne beskatningsform henvises til LVD,

D.B.5.

B.4.2 Samlevende ægtefæller

Hvis en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb,

efter modregning af skatteværdier af personfradragene i egne

indkomstskatter har uudnyttede skatteværdier, omregnes disse til

fradragsbeløb og overføres til ægtefællen. Her beregnes skatteværdierne

med ægtefællens egne skatteprocenter, og der foretages en lignende

modregning som ovenfor anført. Et herefter uudnyttet personfradrag kan

ikke fremføres til anvendelse i efterfølgende

indkomstår.

B.4.3 Skatteværdi af personfradrag

Skatteværdien af

personfradraget, jf. PSL § 12, stk. 1, ved beregning af

indkomstskat til staten beregnes med skattesatsen i PSL § 6 for

bundskatten til staten. Den således beregnede skatteværdi modregnes i

bundskatten og eventuelt i mellemskatten, topskatten, og skat af

aktieindkomst over progressionsbundbeløbet i PSL § 8 a i nævnte

rækkefølge.

De (amts-)kommunale indkomstskatter

og

kirkeskat

,

jf. PSL § 12, stk. 2, nedsættes med skatteværdien af personfradraget

beregnet med de (amts-)kommunale skatteprocenter og kirkeskatteprocenten

for medlemmer af folkekirken.

Hvis skatteværdien af personfradraget

ved beregning af henholdsvis indkomstskat til staten og de kommunale

indkomstskatter overstiger det beregnede skattebeløb, anvendes den

uudnyttede del af skatteværdien til nedsættelse af de øvrige

indkomstskatter.

Uudnyttet personfradrag og

bortseelse fra udenlandsk indkomst

Ved opgørelsen af eventuelt uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.

3, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der

ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb.

1974, skd. 57.160 og Skat 1986.11.655 (TfS 1986576). Om bortseelse

fra

udenlandsk indkomst, se C.3.3.4.

B.4.4 Begrænset skattepligtige

Begrænset

skattepligtige personer er i visse tilfælde berettigede til

personfradrag ved skatteberegningen efter tilsvarende regler, som gælder

for fuldt skattepligtige personer.

Personfradrag gives således kun

ved begrænset skattepligt af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller

2, litra b, c, d og f.

Der gives ikke personfradrag ved beregning

af skat af indkomst, der er omfattet af reglerne om 30 pct.-beskatning af

bruttoindtægten i KSL § 48 C (visse søfolk m.v.), samt for personer, der

ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7

,

samt

personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien

m.v.

eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra

Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf.

PSL § 10, stk. 5

.

Er

begge ægtefæller begrænset skattepligtige, får hver ægtefælle sit

personfradrag ved skatteberegningen. Muligheden for overførsel af

uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jf. PSL § 10, stk. 3,

forudsætter derimod efter KSL § 4, stk. 2 og 6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

For begrænset skattepligtige efter

KSL § 2, stk. 1, litra a, jf. KSL § 43, stk. 1, (lønmodtagere) er der i

stedet mulighed for fradrag efter LL § 9 F.

B.5 Omregning af delårsindkomst til

helårsindkomst

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en periode, der er

kortere end et år (delårsperiode), skal indkomsten omregnes til helårsindkomst, jf. PSL § 14.

Omregningen omfatter

skattepligtig indkomst, personlig indkomst og kapitalindkomst, der

omregnes hver for sig. Indkomstskatten beregnes af helårsindkomsten og

nedsættes med skatteværdien af personfradrag. De beregnede skatter,

opgjort for hver skat for sig, nedsættes efter forholdet mellem indkomsten

i delårsperioden og helårsperioden.

Reglerne om omregning af

delårsindkomst finder

anvendelse i de tilfælde, hvor beskatningsperioden ikke udgør et helt år,

f.eks. ved dødsfald eller ved ophør af fuld skattepligt som følge af

fraflytning samt ved indtræden af fuld skattepligt som følge af

tilflytning fra udlandet. Reglerne om omregning finder ikke anvendelse på

aktieindkomst.

Ved

omregning

af delårsindkomst

skelnes der på den ene side mellem engangsindtægter og -udgifter og på den

anden side løbende indtægter og udgifter.

Engangsindtægter og

-udgifter er kendetegnet ved, at de ikke påvirkes af indkomstårets længde.

Som eksempler på engangsindtægter og -udgifter kan nævnes indbetalinger

til pensionsopsparing, med mindre de betales løbende f.eks. hver måned med

lige store beløb, forsikringspræmier, der betales en gang om året,

indkomstskattepligtige gaver m.v. Engangsindtægter og -udgifter indgår med

samme beløb i delperiodens indkomst og i helårsindkomsten. Indtægter og

udgifter, der kun således oppebæres/afholdes en enkelt gang om året eller

få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end hvad

der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Løbende

indtægter og udgifter omfatter sædvanligvis lønindkomst, renteindtægter og

-udgifter. De løbende indkomster og udgifter omregnes til helårsindkomst

efter forholdet mellem delperiodens længde og et helt år.

Lønmodtagerudgifter reduceres med det i LL §§ 9, stk. 1, omhandlede

bundfradrag, inden udgifterne omregnes til helårsindkomst. Bundfradraget

nedsættes således ikke, selv om skattepligtsperioden er kortere end et

år.

Der skal ikke foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen er

kortere end 1 år for personer, der har valgt at blive beskattet efter

reglerne i KSL, afsnit I A, se TfS,2000,74.

B.6 Skatteloftet

Hvis summen af indkomstskatteprocenterne til staten, den kommunale og

den amtskommunale indkomstskatteprocent udgør mere end 59 pct., nedsættes

satsen for beregning af topskatten med forskellen mellem summen af

skatteprocenterne og 59 pct, jf. PSL § 19.

Den

beregnede forskel udgør nedslagsprocenten

.

Der

beregnes også nedslag i tilfælde, hvor der for den skattepligtige beregnes

topskat, men ikke en eller flere af de øvrige

indkomstskatter.

Kirkeskatten holdes uden for skatteloftet og skal for

medlemmer af folkekirken svares ud over de 59 pct.

B.7 Eksempler på beregning af personlige

indkomstskatter for 2000

I det følgende belyses skatteberegningen ud fra en række eksempler,

der alene skal illustrere de ovenfor beskrevne regler. Den amtskommunale,

kommunale skatteprocent og kirkeskat er henholdsvis 11,4%, 19,9% og 0,50%

i 2000. Den samlede beskatningsprocent bliver således

59,8%

:

Bundskat:

7%

Mellemskat:

6%

Topskat: 15%

Amtsskat: 11,4%

Kommunal skat:

19,9%

Kirkeskat: 0,50%

Det vil sige, at nedslaget for

skatteloft udgør

59,8%-0,50%-59%

= 0,3%

,

jf. B.6. I de tilfælde, hvor der skal beregnes nedslag for skatteloft,

udgør topskatteprocenten efter nedslag

14,7

.

Øvrige forudsætninger for beregningerne fremgår af eksemplerne.

B.7.1 Skatteberegning for enlige

Eksempel 6

Skatteberegning

for en enlig skatteyder

Den skattepligtige er fuldt skattepligtig her i landet og over 18 år

og under 67 år. Endvidere har vedkommende så høj en indkomst, at

vedkommende betaler topskat.

Skatteberegning 2000

1. Bruttoløn

463.102

2. ATP, eget bidrag

389

3. Pensionsordn. med løb. udb. (5% eget

bidrag)

23.154

4. AM-bidrag 8% af (1)-(2)-(3)

35.164

5. Særlig pensionsopsparing 1% af

(1)-(2)-(3)

4.395

6. Skattepligtig lønindkomst

(1)-(2)-(3)-(4)-(5)

400.000

7. Indskud på privattegnet

kapitalpension

32.000

8. Anden kapitalindkomst

13.500

9. Renteindtægter

25.000

10. Renteudgifter

25.000

11. Befordringsfradrag

3.000

12. Fagligt kontingent m.v.

8.000

Indkomstopgørelse

13. Personlig indkomst (6)-(7)

368.000

14. Kapitalindkomst (8)+(9)-(10)

13.500

15. Ligningsmæssigt fradrag (11)+(12)

11.000

16. Skattepligtig indkomst

(13)+(14)-(15)

370.500

Skatteberegning

17. (Amts-)kommunal indkomstskat og

kirkeskat, grundlag: Skattepligtig indkomst (16): 31,80% af 370.500

117.819,00

18. Bundskat, grundlag: (13)+(14)-(15): 7% af 370.500

25.935,00

19. Mellemskat, grundlag: personlig

indkomst+positiv nettokapitalindkomst (13)+(14): 6% af

(368.000+13.500-164.300)2)

13.032,00

20. Topskat, grundlag: Personlig

indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv

nettokapitalindkomst(13)+(7)+(14): 15%

af

(368.000+32.000+13.500-267.600)3)

21.885,00

21. Nedslag for skatteloft: 0,3% af

(368.000+32.000+13.500-267.600)

437,70

22. Samlet indkomstskat

(17)+(18)+(19)+(20)-(21)

178.233,30

23. Skatteværdi af

personfradrag vedr. kommunal indkomstskat m.v.: 31,80% af

33.400

10.621,20

24. Skatteværdi af

personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400

2.338,00

25. Indkomstskat

efter personfradrag

165.274,10

2) 164.300

kr. bundfradrag vedr. mellemskat 2000

3) 267.600 kr. bundfradrag vedr.

topskat 2000

Eksempel 7

Omregning af

delårsindkomst

Den skattepligtige flytter til udlandet den 31. maj 2000. For perioden

1. januar til 31. maj 2000 har vedkommende modtaget en skattepligtig

lønindkomst pr. mdr. på 30.000 kr. efter AM/SP-bidrag, renteindtægt på

21.500 kr. Endvidere har vedkommende befordringsfradrag og fagligt

kontingent på 10.000 kr. Endelig har vedkommende modtaget en skattepligtig

engangsindtægt på 3.800 kr., der beskattes som personlig indkomst.

Antal

skattepligtsdage er 152

.

Skatteberegning

2000

Indkomstopgørelse for 1. januar-31. maj

2000

1. Skattepligtig lønindkomst eft.

AM/SP-bidrag

150.000

2. Engangsindtægt (personlig indkomst)

3.800

3. Renteindtægter (for 1. januar-31. maj

2000)

21.500

4. Befordringsfradrag og fagligt

kontingent m.v.

10.000

5. Skattepligtig indkomst

(1)+(2)+(3)-(4)

165.300

Delårsindkomst omregnes til

helårsindkomst:

6. Personlig indkomst (løbende)

(1)*365/152

360.197

7. Personlig indkomst (engang)

3.800

8. Personlig indkomst, i alt

363.997

9. Kapitalindkomst (3)*365/152

51.628

10. Fradrag i skattepligtig indkomst

(4)*365/152

24.013

11. Skattepligtig indkomst

(8)+(9)-(10)

391.612

Skatteberegning, helårlig

12. Amts-, kommune- og kirkeskat,

grundlag:

skattepligtig indkomst, 31,80% af [(11)-33.400]

113.911,41

13. Bundskat, grundlag:(8)+(9)-(10), 7% af [(8)+(9)-(10)-33.400]

25.074,84

14. Mellemskat, grundlag: personlig

indkomst + positiv nettokapitalindkomst, 6% af [(8)+(9)-164.300]

15.079,50

15. Topskat, grundlag: personlig

indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv nettokapitalindkomst,

(15%-0,3%) af [(8)+(9)-267.600)]

21.759,68

16. Samlet indkomstskat af

helårsindkomst,

(12)+(13)+(14)+(15)

175.825,42

Opgørelse af delårsskat. Den beregnede

helsårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og

helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før

bundfradrag

17. Amts-, kommune- og kirkeskat,

(12)*(5)/(11)

48.082,17

18. Bundskat, (13)*(5)/(11)

10.584,12

19. Mellemskat,

(14)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]

6.360,14

20. Topskat,

(15)*[(1)+(2)+(3)/(8)+(9)]

9.177,67

21. Samlet skat, (17)+(18)+(19)+(20)

74.204,08

Eksempel 8

Omregning af

delårsindkomst-kapitalpension

Enlig

skatteyder med 31 skattepligtsdage om en lønindkomst efter ATP-bidrag på

40.000 kr. i 2000. I lønindkomsten er ikke medregnet indskud til

arbejdsgiveradministreret kapitalpension. Dette indskud udgør 1.000 kr.

(skatteyders eget bidrag + arbejdsgivers). Skatteyder har indbetalt 5.000

kr. til en privattegnet pensionsordning med løbende udbetaling og 10.000

kr. til en privattegnet kapitalpensionsordning. Skatteyder har ikke

positiv nettokapitalindkomst og får ikke nedslag for skatteloft.

Indkomstopgørelse for 1. januar -

31.januar 2000

1. Bruttoløn efter ATP-bidrag

40.000

2. 9% AM/SP-bidrag af (1)

3.600

3. Indskud til privattegnet

pensionsordning med løbende udbetaling

5.000

4. Indskud til privattegnet

kapitalpensionsordning

10.000

5. Personlig indkomst: (1)-(2)-(3)-(4)

21.400

Delårsindkomst omregnes til

helårsindkomst

6. Personlig indkomst (løbende):

((1)-(2))*365/31

428.581

7. Fradrag i personlig indkomst (engang):

(3)+(4)

15.000

8. Personlig indkomst i alt: (6)-(7)

413.581

Topskatteberegning, helårlig

9. Indskud på arbejdsgiveradministreret

kapitalpension

1.000

10. Topskat, grundlag: personlig

indkomst+kapitalpensionsindskud+positiv kapitalindkomst

(8)+(4)+((9)*365/31)): 15% af (413.851+10.000+11.774+0-267.600)

25.163,25

Opgørelse af delårsskat. Den beregnede

helårsskat nedsættes efter forholdet mellem de delårsbeløb og

helårsbeløb, der udgør beregningsgrundlaget for skatten før

bundfradrag.

11. Topskat:

(10)*[(5)+(4)+(9)/(8)+(4)+((9)*365/31)]

1.872,69

Eksempel 9

Opgørelsen af

bundskattegrundlag og fradrag for stor negativ kapitalindkomst

Enlig

skatteyder med negativ kapitalindkomst. I 2000 skal halvdelen af negativ

kapitalindkomst tillægges bundskattegrundlaget. Endvidere skal

skatteværdien af den del af negativ kapitalindkomst, der overstiger 20% af

den personlige indkomst modregnes i rækkefølgen den beregnede bundskat,

mellemskat, topskat og skat af aktieindkomst, herefter skatter til

kommune, amtskommune og kirke.

Ligningsoplysninger

1. Skattepligtig lønindkomst efter

AM/SP-bidrag

250.000

2. Indskud på privattegnet

kapitalpension

32.000

3. Renteindtægter

25.000

4. Renteudgifter

100.000

5. Befordringsfradrag

3.000

6. Fagligt kontingent

8.000

Indkomstopgørelse

Personlig indkomst

7. Skattepligtig lønindkomst

250.000

8. Indskud på kapitalpension

32.000

9. Personlig indkomst i alt (7)-(8)

218.000

Kapitalindkomst

10. Renteindtægter

25.000

11. Renteudgifter

100.000

12. Kapitalindkomst i alt (10)-(11)

-75.000

Ligningsmæssige fradrag

13. Befordringsfradrag

3.000

14. Fagligt kontingent

8.000

15. Ligningsmæssige fradrag i alt

(13)+(14)

11.000

16. Skattepligtig indkomst:

(9)+(12)-(15)

132.000

Skatteberegning

17. Amts-, kommune- og kirkeskat: 31,80%

af 132.000

41.976,00

18. Bundskat: 7% af [(9)+½(12)-(15)]

11.865,00

19. Mellemskat: 6% af [(9)-164.300]

3.222,00

20. Topskat: 14,7% af

0,00

21. Indkomstskatter i alt

(17)+(18)+(19)+(20)

57.063,00

Nedslag for negativ

nettokapitalindkomst

22. 20% af (9)

43.600

23. Skatteværdi af negativ

nettokapitalindkomst (12), der overstiger (22): 4% af (numerisk (12)-43.600)

1.256,00

24. Skatteværdi af

personfradrag vedr, kommunal indkomstskat mv: 31,80% af

33.400

10.621,20

25. Skatteværdi af

personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400

2.338,00

26. Indkomstskat

efter fradrag for skatteværdi af negativ nettokapitalindkomst og

personfradrag

42.847,80

B.7.2 Skatteberegning for gifte

personer

Eksempel 10

Skatteberegning

for et ægtepar

Eksemplet illustrerer skatteberegning for et ægtepar, der er

samlevende i hele indkomståret, og dette har udgjort et helt år.

Ægteparret betaler topskat af den samlede nettokapitalindkomst, og

skatterne heraf skal fordeles forholdsmæssigt imellem

dem.

Skatteberegning 2000

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

Indkomstoplysninger

1. Personlig indkomst efter AM/SP

400.000

150.000

2. Indskud på kapitalpension

32.000

3. Personlig indkomst, i alt

368.000

150.000

Kapitalindkomst:

4. Renteindtægter

25.000

15.000

5. Renteudgifter

25.000

20.000

6. Anden kapitalindkomst

13.500

13.500

7. Kapitalindkomst, i alt

13.500

8.500

Ligningsmæssige fradrag

8. Befordring

3.000

1.000

9. Fagligt kontingent

8.000

6.000

10. Ligningsmæssige fradrag, i alt

11.000

7.000

Skattepligtig indkomst

11. Personlig indkomst

368.000

150.000

12. Kapitalindkomst

13.500

8.500

13. Ligningsmæssige fradrag

11.000

7.000

14. Skattepligtig indkomst, i alt

370.500

151.500

Skatteberegning

Amts-, kommune- og kirkeskat: Grundlag:

Skattepligtig indkomst (14)

15. Æ1: 31,80% af 370.500

117.819,00

16. Æ2: 31,80% af 151.500

48.177,00

Bundskat, grundlag: (11)+(12)-(13)

17. Æ1: 7% af 370.500

25.935,00

18. Æ2: 7% af 151.500

10.605,00

Mellemskat, grundlag: personlig

indkomst+positiv nettokapitalindkomst, (11)+(12). 6% af grundlag

over 164.300 kr.

19. Æ1: 6% af

(368.000+13.500-

164.300-5.800)

12.684,00

20. Æ2: 6% af

(150.000+8.500-

164.300)

0

Topskat af personlig indkomst+

kapitalpensionsindskud, (11)+(2),

efter nedslag for skatteloft,

jf.

PSL § 7, stk. 4.

21. Æ1: 14,7% af

(368.000+32.000-

267.600)

19.462,80

22. Æ2: 14.7% af (150.000-267.600)

0

Topskat af samlet positiv

nettokapitalindkomst. Beregnes hos Æ1, da Æ1 har størst personlig

indkomst

m.v. Ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst udgør

22.000 kr.

23. Æ1: 14,7% af (368.000+32.000+

22.000-267.600)= 22.696,80. For at få ægtefællernes samlede topskat

af kapitalindkomst fratrækkes Æ1's topskat, jf. PSL § 7, stk. 6,

(20): 22.696,80-19.462,80=3.234,00. Da begge ægtefæller har positiv

kapitalindkomst, fordeles skattebeløbet efter forholdet mellem hver

enkelt af Æ1's og Æ2's kapitalindkomst.

24. Æ1: 3.234,00*13.500/22.000

1.984,50

25. Æ2: 3.234,00*8.500/22.000

1.249,50

Samlet indkomstskat

177.885,30

60.031,50

26. Skatteværdi af

personfradrag vedr. kommunal indkomstskat mv.: 31,80% af

33.400

10.621,20

10.621,20

27. Skatteværdi af

personfradrag vedr. bundskat: 7% af 33.400

2.338,00

2.338,00

28. Samlet

indkomstskatter efter personfradrag

164.926,10

47.072,30

Eksempel 11

Negativ

nettokapitalindkomst og uudnyttet bundfradrag

Ægtefællerne har samlet negativ nettokapitalindkomst. Den ene

ægtefælle kan ikke fuldt ud udnytte bundfradraget vedr. mellemskat. Dvs.

ikke-udnyttet bundfradrag overføres til den anden ægtefælle.

Der

skal desuden ske modregning af negativt kapitalindkomst mellem

ægtefællerne. Endelig fragår halvdelen negativ nettokapitalindkomsten i

bundskattegrundlaget

.

Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb og begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

Skatteberegning 2000

Indkomstopgørelse

Ægtegælle 1

Ægtefælle 2

1. Personlig indkomst efter

AM/SP-

bidrag

400.000

130.000

2. Kapitalindkomst

-40.000

1.500

3. Ligningsmæssige fradrag

18.000

14.000

4. Skattepligtig indkomst

(1)+(2)-

(3)

342.000

117.500

Skatteberegning

5. Amts-, kommune- og kirkeskat:

31,8%

af (4)

108.756,00

37.365,00

6. Bundskat:

Æ1: 7% af

7% af [(1)-(3)]

25.392,50

8.120,00

7. Mellemskat, Æ1: 6% af [(1)-

164.300-34.300].

12.084,00

8. Mellemskat, Æ2: Da Æ2's

beregningsgrundlag efter modregning af kapitalindkomst er under

164.600 kr., jf. B.2.2., betales ingen mellemskat. Æ1's bundfradrag

forhøjes med 164.300-130.00 = 34.300, se (7)

0

9. Topskat efter nedslag for skatteloft:

14,7% af [(1)-267.600). Der skal ikke beregnes topskat efter PSL §

7, stk. 5, da ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ.

19.462,80

0

10. Samlet indkomstskat før

personfradrag

165.695,3

45.485,00

11. Skatteværdi af personfradrag vedr.

kommunal indkomstskat m.v.

10.621,20

10.621,20

12. Skatteværdi af personfradrag vedr.

bundskat

2.338,00

2.338,00

13. Samlet indkomstskat efter

personfradrag

152.736,10

32.525,80

Eksempel 12

Uudnyttet

skatteværdi af personfradrag og mellemskattebundfradrag

En ægtefælle kan ikke udnytte skatteværdien af personfradraget, fordi

denne ikke har skattepligtig indkomst eller aktieindkomst over

progressionsgrænsen. Den ikke udnyttede del nedsætter den anden ægtefælles

beregnede skatter. Ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Endvidere

overføres uudnyttet mellemskattebundfradrag. Derimod kan uudnyttet

topskattebundfradrag ikke overføres.

Skatteberegning 2000

Indkomstoplysninger

Ægtefælle 1

Ægtefælle 2

1. Lønindkomst efter AM/SP-bidrag

364.000

0

2. Befordringsfradrag

8.000

0

3. Fagligt kontingent

7.000

0

4. Renteindtægter

25.000

0

5. Renteudgifter

10.000

0

6. Kapitalpensionsindskud

(privattegnet)

32.000

0

Indkomstopgørelse

7. Personlig indkomst (1)-(6)

332.000

0

8. Kapitalindkomst (4)-(5)

15.000

0

9. Ligningsmæssige fradrag (2)+(3)

15.000

0

10. Skattepligtig indkomst (7)+(8)-(9)

332.000

0

Skatteberegning:

11. Amts-,kommune - og kirkeskat:31,80%

af (10)

105.576,00

12. Bundskat: 7% af [(7)+(8)-(9)]

23.240,00

13. Mellemskat: 6% af [(7)+(8)-

328.600]4)

1.104,00

14. Topskat af personlig indkomst efter

skatteloft: 14,7% af [(7)+(6)-267.600]

14.170,80

0,00

15. Topskat, jf. PSL § 7, stk. 5, af

nettokapitalindkomst efter skatteloft: 14,7% af

16.375,80

0,00

16. Ægtefællernes samlede topskat af

positiv nettokapitalindkomst: (15)-(14)

2.205,00

0,00

17. Samlet indkomstskat før

personfradrag: (11)+(12)+(13)+(14)+(16)

146.295,80

0,00

18. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr.

kommunal indkomstskat m.v.: 31.8% af 66.800

21.242,40

19. Skatteværdi af 2xpersonfradrag vedr.

bundskat: 7% af 66.800

4.676,00

0,00

20. Samlet indkomstskat efter

personfradrag

120.337,40

0,00

4) Skatteværdi af eget og

overført mellemskattebundfradrag

Lignende dokumenter