MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2000
Afsnit U
Klageadgang og sagsbehandling
Generelt §§ 78-79
Ved lov nr. 1098 af 29. december
1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Ændret
klagestruktur mv.) er klagestrukturen for afgørelser truffet i 1. instans
af told- og skatteregioner på skatte-, told- og afgiftsområdet
harmoniseret.
Loven er trådt i kraft den 1. april 1998 for
afgørelser efter momsloven. Reglerne er indsat i momslovens §§
78-79.
Efter ændringen kan påklage af regionernes afgørelser
i 1. instans deles i to grupper:
1) Afgørelser, der efter
momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.
2) Afgørelser, der
efter § 18 i sagsudlægningsbek. (bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 om
sagsudlægning) kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Ved lovændringen blev Momsnævnet nedlagt. Samtidig fik
Landsskatteretten kompetence til at behandle flere spørgsmål, end der
tidligere kunne behandles af Momsnævnet.
Den ændrede klagestruktur
betyder også, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse i
forbindelse med klage til Landsskatteretten over 1. instansafgørelser
efter momsloven.
Skattestyrelsesloven er senest
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999.
Den nye
klagestruktur er beskrevet detaljeret i Skatteministeriets cirkulære nr.
Læs alt
42 af 25. marts 1998.
Der henvises endvidere til
ligningsvejledningen 1999, almindelig del, afsnit A.G og
A.H.
U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og
klageadgang § 78
Momslovens § 78 er en
bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, der kan
1)
bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser
efter momsloven
2) fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over
afgørelser efter momsloven, herunder regler om begrænsninger i
klageadgangen.
De nærmere bestemmelser fremgår af
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
U.1.1 Første instans
Efter § 2, stk. 1 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer de lokale told- og skatteregioner
afgørelse i 1. instans i alle sager inden for
momsområdet.
Efter § 15 i sagsudlægningsbekendtgørelsen
træffer regionerne også afgørelse i 1. instans i sager om beregning og
udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om
forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.
U.1.2 Dekoncentrerede opgaver
Told- og Skattedirektøren kan bestemme, at
en enkelt told- og skatteregion skal træffe afgørelse som 1. instans i
alle sager på et bestemt område, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.
3.
Det følger af TSCIR 1999-27, at følgende regioner har
dekoncentrerede opgaver på momsområdet:
Told- og Skatteregion
Sønderborg er bemyndiget til at behandle sager om tilbagebetaling af
afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv. Tilbagebetaling sker efter
momslovens § 45, stk. 1 og stk. 3-4.
Toldcenter København er
bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed for varer til
internationale organisationer og ambassader m.fl..
Told- og
Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland er bemyndiget til at behandle
sager om momsfrihed for varer til NATO-styrker og udenlandske officerer på
udveksling.
For godtgørelse af
merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund
henvises til afsnit K.1.1.
U.1.3 Klage til Told- og
Skattestyrelsen
Told- og Skattestyrelsen er klageinstans for
de afgørelser, der ikke kan påklages til Landsskatterettten, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18.
Ved afgrænsning af de
spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der
således tages udgangspunkt i lovens § 79, stk. 1, hvori det er fastsat
hvilke afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, se
U.2.1.
De afgørelser, der kan påklages til styrelsen, drejer
sig bl.a. om:
Spørgsmål om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.
Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling, herunder
afgiftsgodtgørelse.
Spørgsmål om afregning, periodisering og renteberegning.
Spørgsmål om registrering, tidspunkt for registrering, ændringer til
registrering, registreringsgrænserne og fælles- samt delregistrering.
Spørgsmål om eftergivelse og henstand.
Det kan
forekomme, at der som grundlag for en afgørelse om f.eks. registrering
først træffes en anden afgørelse efter andre materielle bestemmelser i
momsloven, og at denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. I
sådanne tilfælde
vil klagekompetencen være delt.
Ved klage til
Told- og Skattestyrelsen anvendes reglerne i
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
En klage til Told- og
Skattestyrelsen bør, for at fremskynde behandlingen af klagen, indgives
til den told- og skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages
over.
Klagen skal være modtaget i regionen eller Told- og
Skattestyrelsen senest 3 måneder efter, at klageren har modtaget den
afgørelse, der klages over, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §
16.
Når told- og skatteregionen har modtaget klagen, skal der
udarbejdes en sagsfremstilling over afgørelsen, se U.7.2.
Sagsfremstillingen sendes sammen med klagen til Told- og
Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsens afgørelse af
klagen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 21, stk.
1, nr. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Om henstand ved
klage henvises der til U.6.
U.1.4 Klage over afgørelser om aktindsigt i
visse sagstyper
Told- og Skatteregionernes afgørelser om
aktindsigt kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Styrelsens afgørelser i sådanne sager kan
ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
U.2 Landsskatteretten som klageinstans §
79
§ 79 har dels regler om hvilke 1.
instansafgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, og dels en
bestemmelse om, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse ved
klage til Landsskatteretten.
Efter § 1, stk. 3 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kap. 3 om
klageinstans ikke anvendelse på afgørelser, der efter momslovens § 79 kan
påklages til Landsskatteretten.
U.2.1 Afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten § 79, stk. 1
Inden for de i § 79, stk. 1 nævnte
sagskategorier påkender Landsskatteretten klager over told- og
skatteregionernes 1. instansafgørelser som endelig administrativ
instans.
Følgende afgørelser truffet af told- og
skatteregionerne efter momsloven påklages til Landsskatteretten:
Spørgsmål om afgrænsning af momspligtige personer efter kapitel 2.
Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner
efter kapitel 3.
Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er
her i landet efter kapitel 4.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.
Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.
Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.
Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de
særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og
antikviteter efter kapitel 17.
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.
Om behandlingen af klager til
Landsskatteretten henvises til afsnit
U.2.3.
U.2.2 Anvendelse af skattestyrelsesloven § 79,
stk. 2
Efter § 79, stk. 2 finder reglerne i
skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3A anvendelse ved klage til
Landsskatteretten efter § 79, stk. 1.
Skattestyrelseslovens
kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav
til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandling, genoptagelse, syn og
skøn og domstolsprøvelse.
Skattestyrelseslovens kapitel 3 A
indeholder regler om omkostningsgodtgørelse.
U.2.3 Indgivelse af klage til
Landsskatteretten
Reglerne om klage til Landsskatterettten
findes i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. §§ 23-30.
Forretningsordenen for Landsskatteretten er fastsat i bekendtgørelse nr.
563 af 2. juli 1999.
Landsskatteretten afgør spørgsmål om
såvel formelle som materielle mangler ved afgørelsen.
En
klage til Landsskatteretten skal være Landsskatteretten i hænde senest 3
måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.
Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
Klagen skal være skriftlig. Det
skal af klagen fremgå, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for
urigtig og begrundelsen herfor. Med klagen skal i original eller kopi
fremsendes:
Den afgørelse, der klages over.
Den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen, og
som er tilsendt klageren, se U.7.1.
Dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.
Sager, der kan påklages til Landsskatteretten,
kan ikke påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Klageafgift
Der skal betales en klageafgift
for enhver klage til Landsskatteretten. Afgiftens størrelse reguleres
årligt. Afgiften er på 600 kr. i 1999. Landsskatteretten påbegynder ikke
behandlingen af klagen, før afgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales,
hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af
Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af
spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten
afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller
hvis klageren efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, indbringer
spørgsmålet for domstolene, før Landskatteretten har færdigbehandlet
klagen.
Klagers ret til mundtlig
udtalelse
Under Landsskatterettens
behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor
repræsentanter for Landsskatteretten (kontormøde). Landskatteretten kan
indbyde den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller
Told- og Skattestyrelsen til at deltage i
mødet.
Retsmøde
Landsskatteretten afgør, om der
skal afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og
Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Told- og skatteregionerne kan
ikke anmode om retsmøde. Såfremt en told- og skatteregion finder, at det
kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til styrelsen med
en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise at efterkomme en
anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart
overflødigt.
Genoptagelse
Landsskatteretten kan efter
anmodning fra klageren genoptage en afgørelse truffet af
Landsskatteretten. Dette kræver dog, at der forelægges Landsskatteretten
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at
dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger
kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde
foreligget tidligere. Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en
genoptagelsesanmodning, hvis Landsskatteretten skønner, at ganske særlige
omstændigheder taler derfor.
U.3 Domstolsprøvelse
Landsskatterettens og Told- og
Skattestyrelsens afgørelser af klager vedrørende momsloven kan inden for 3
måneder indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk.
3.
Det er en forudsætning for domstolsprøvelse, at
spørgsmålet har været prøvet igennem det administrative klagesystem, før
spørgsmålet indbringes for domstolene, således at domstolene dels får det
bedst mulige afgørelsesgrundlag, dels ikke belastes med unødige sager. En
klager behøver dog ikke vente mere end 6 måneder på, at den endelige
administrative instans afgør klagen, før indbringelse af spørgsmålet for
domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk.
2.
Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse er 3 måneder regnet
fra det tidspunkt, hvor den endelige administrative instans enten har
afgjort klagen eller afvist at behandle
denne.
U.4 Syn og skøn
Reglerne i retsplejelovens § 343 finder
tilsvarende anvendelse i Landsskatteretssager om bl.a. afgørelser efter
momsloven, jf. skattestyrelseslovens § 30. Udgifterne til bevisoptagelse
afholdes af den, der ønsker beviset optaget, og retten kan pålægge den
pågældende at betale sagsomkostninger til en eventuel
modpart.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, indenfor
hvilken klageren eller de statslige told- og skattemyndigheder skal tage
stilling til, om der ønskes foretaget syn og skøn. Efter fristens udløb
behøver Landsskatteretten ikke at respektere en begæring om foretagelse af
syn og skøn, det vil sige, at Landsskatteretten kan færdigbehandle sagen
uden at afvente en eventuel skønserklæring.
Hvis der begæres
syn og skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero,
indtil klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt
Landsskatteretten, om klagen
opretholdes.
U.5 Omkostningsdækning
Efter reglerne om
omkostningsgodtgørelse, som findes i skattestyrelseslovens kapitel 3 A,
ydes der i visse sagstyper godtgørelse til omkostninger, som en
godtgørelsesberettiget person har betalt til sagkyndig bistand mv
.
Anmodning om
tilskud indgives til told- og skatteregionen på en dertil udfærdiget
blanket.
U.6 Henstand i forbindelse med klage
Der kan efter ansøgning gives henstand med
betaling af den del af afgiften, som en klage over opgørelsen af kravet
vedrører. Hjemlen hertil er nu som udgangspunkt samlet i § 38, stk. 2, i
skattestyrelsesloven, jf. kapitel 4 i sagsudlægningsbekendtgørelsen, men
kriterierne for at give henstand i forbindelse med en sådan klage er i
øvrigt ikke ændret.
En anmodning om henstand skal normalt
imødekommes.
Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet
forrentes med momslovens rentesats (1,3 pct. i månedlig rente) fra de i
momsloven definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne
rente samt eventuelt allerede påløbne renter. Hvis der ønskes adgang
til at foretage modregning med andet end konnekse krav, skal der tages et
forbehold herom i henstandsbevilingen.
I særlige tilfælde kan
en henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for
kravet, f.eks. hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil
blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand.
Henstand gives
for et tidsrum på ikke over fire år. Henstanden kan efter ny anmodning
forlænges. Henstand kan betinges af, at henstanden bortfalder efter
forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for
at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte
henstand.
U.7 Krav til sagsbehandlingen i første
instans
Ved sagsbehandlingen i første instans finder
de almindelige krav i forvaltningsloven til forvaltningsmyndigheders
sagsbehandling anvendelse. Reglerne i forvaltningsloven omhandler bl.a.
vejledningspligten, partsrepræsentation, aktindsigt, høring, begrundelse
og klagevejledning.
Reglerne er udførligt beskrevet under
punkterne 2.1-2.9 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998
om lov nr. 1098 af 29. december 1997, ligesom reglerne sammen med reglerne
om tavshedspligt er beskrevet i ligningsvejledningen, afsnit A.H. Reglerne
vil ikke blive videre beskrevet her.
Herudover kan der enten
i den enkelte lov eller administrativt være fastsat særlige
sagsbehandlingkrav for såvel afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, som afgørelser, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
En forvaltningsafgørelse er i denne
sammenhæng som udgangspunkt en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en
borger om, hvad der er eller skal være ret vedrørende netop den pågældende
borger i et foreliggende tilfælde.
I modsætning hertil står
bl.a. en forvaltningsmyndigheds vejledning i form af besvarelse af
spørgsmål eller faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Heller ikke en
såkaldt efterangivelse, der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses i
denne sammenhæng for en forvaltningsafgørelse.
I
tvivlstilfælde vil udgangspunktet være, at en udtalelse fra en myndighed
med den formelle afgørelseskompetence til at træffe afgørelse i det
pågældende spørgsmål rettet direkte til en borger er en afgørelse fremfor
et vejledende svar.
U.7.1 Sagsfremstilling og forslag til
afgørelse
I sager, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, før der træffes
afgørelse i sagen. Manglende sagsfremstilling i sager, der kan påklages
til Landsskatteretten, vil som alt overvejende hovedregel medføre en
afgørelses ugyldighed.
I sager, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, skal der først laves en sagsfremstilling, når der er
modtaget en klage over afgørelsen.
Sagsfremstillingen skal
altid sendes til udtalelse hos sagens parter.
Kan en sag
påklages til Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen fremsendes, inden
der træffes afgørelse i sagen. Sammen med sagsfremstillingen skal
fremsendes et begrundet forslag til den afgørelse, som de foreliggende
oplysninger efter regionens opfattelse giver grundlag for. Altså et
begrundet forslag til, hvordan sagen efter regionens opfattelse skal
afgøres. Begrundelsen i forslaget til afgørelsen skal fremtræde således,
at den afgiftspligtige kan tage reel stilling til forholdet.
Den afgiftspligtige skal i forslaget til afgørelsen
have en frist til at fremsætte skriftlige og/eller mundtlige indsigelser
og bemærkninger, herunder til at anmode om et møde med regionen. Denne
frist skal være på mindst 14 dage fra modtagelsen af regionens brev.
Fristen bør fastsættes til mere end 14 dage, hvis dette skønnes nødvendigt
under hensyn til sagens karakter og omfanget af oplysninger.
I sager, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, skal regionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der
udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens
parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til styrelsen.
Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens
parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal den endelige
sagsfremstilling sendes sammen med en særskilt meddelse om sagens
afgørelse.
Såfremt en afgørelse påklages til
Landsskatteretten, skal regionen til orientering fremsende en kopi af
sagsfremstillingen til styrelsen senest samtidig med sagens fremsendelse
til Landsskatteretten.
Det kan forekomme, at en virksomhed
efterfølgende rejser tvivl om rigtigheden af en efterangivelse, der
tidligere er tiltrådt af virksomheden. Efter praksis har virksomheden i
dette tilfælde mulighed for at anmode om en egentlig
forvaltningsafgørelse. Regionen skal herefter meddele afgørelse i sagen
efter ovenstående retningslinier.
Om det nærmere indhold af
en sagsfremstilling henvises der til pkt. 2.3 i Skatteministeriets
cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.
U.7.2 Afgørelsen
Den endelige afgørelse skal meddeles
særskilt og skriftligt til sagens parter. Afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling.
Hvis en part i sagen har ladet sig repræsentere af en anden, skal
afgørelsen mv. tilsendes denne. Den endelige afgørelse skal indeholde de
samme punkter som på forslaget til afgørelse, og de lovmæssige krav til en
begrundelse skal være opfyldt på selve
afgørelsen.
Begrundelse
Efter § 22 i forvaltningsloven
skal en skriftlig afgørelse, der ikke giver en part medhold fuldt ud, være
ledsaget af en skriftlig begrundelse. Efter § 24 i forvaltningsloven skal
begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter.
Henvisningerne skal være præcise.
I det omfang afgørelsen
beror på et administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er ikke
tilstrækkeligt kun at henvise til den bestemmelse, der angiver
hovedhensynene for skønnet. Er der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle,
men ikke alle skønsmomenter i en bestemmelse, skal begrundelsen angive,
hvorfor der netop er lagt vægt på disse momenter og ikke andre. Dette er
særlig vigtigt, hvis de momenter, der ikke er tillagt vægt - set fra
partens synspunkt - taler for en gunstigere afgørelse.
Der
skal endvidere om nødvendigt henvises til praksis for administrationen af
skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort redegørelse for den pågældende
praksis.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent kort oplyse
om de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen. Jo mere sammensat og kompliceret en sags faktiske
omstændigheder er, jo større er generelt behovet for at fremhæve de
faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. I
begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante
synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet
sin bedømmelse heraf overfor parten.
Begrundelsen skal fremgå
af selve afgørelsen. Den kan være kort og f.eks. bestå i en henvisning til
den relevante lovbestemmelse. Afgørelsen skal i så fald henvise til den
relevante begrundelse i en vedlagt sagsfremstilling.
Klagevejledning
Den endelige afgørelse skal
endvidere være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§
25-26. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og
fremgangsmåden ved indgivelse af klagen herunder evt.
tidsfrister.
Det vil desuden være nærliggende at oplyse om,
at bestemte dokumenter eller oplysninger skal ledsage klagen, f.eks. den
afgørelse der klages over, sagsfremstilling og dokumenter, som klageren
ønsker anvendt som bevis.
Der henvises til pkt. 2.8 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998, der indeholder
regler om klagevejledning i sager, der kan påklages til Landsskatteretten,
ligesom der er regler for klagevejledning i sager, der kan påklages til
Told- og Skattestyrelsen.
Manglende klagevejledning medfører
ikke, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen,
indtil korrekt klagevejledning
gives.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT U - KLAGEADGANG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJL., OVERSIGTER 1997 OVERSIGTER 1997 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT U - KLAGEADGANG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJL., OVERSIGTER 1996 OVERSIGTER 1996 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008