Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING

STV nr 20108 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit U

Klageadgang og sagsbehandling

Generelt §§ 78-79

Ved lov nr. 1098 af 29. december

1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Ændret

klagestruktur mv.) er klagestrukturen for afgørelser truffet i 1. instans

af told- og skatteregioner på skatte-, told- og afgiftsområdet

harmoniseret.

Loven er trådt i kraft den 1. april 1998 for

afgørelser efter momsloven. Reglerne er indsat i momslovens §§

78-79.

Efter ændringen kan påklage af regionernes afgørelser

i 1. instans deles i to grupper:

1) Afgørelser, der efter

momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.

2) Afgørelser, der

efter § 18 i sagsudlægningsbek. (bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 om

sagsudlægning) kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Ved lovændringen blev Momsnævnet nedlagt. Samtidig fik

Landsskatteretten kompetence til at behandle flere spørgsmål, end der

tidligere kunne behandles af Momsnævnet.

Den ændrede klagestruktur

betyder også, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse i

forbindelse med klage til Landsskatteretten over 1. instansafgørelser

efter momsloven.

Skattestyrelsesloven er senest

bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999.

Den nye

klagestruktur er beskrevet detaljeret i Skatteministeriets cirkulære nr.

Læs alt

42 af 25. marts 1998.

Der henvises endvidere til

ligningsvejledningen 1999, almindelig del, afsnit A.G og

A.H.

U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og

klageadgang § 78

Momslovens § 78 er en

bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, der kan

1)

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter momsloven

2) fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over

afgørelser efter momsloven, herunder regler om begrænsninger i

klageadgangen.

De nærmere bestemmelser fremgår af

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

U.1.1 Første instans

Efter § 2, stk. 1 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer de lokale told- og skatteregioner

afgørelse i 1. instans i alle sager inden for

momsområdet.

Efter § 15 i sagsudlægningsbekendtgørelsen

træffer regionerne også afgørelse i 1. instans i sager om beregning og

udbetaling af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om

forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

U.1.2 Dekoncentrerede opgaver

Told- og Skattedirektøren kan bestemme, at

en enkelt told- og skatteregion skal træffe afgørelse som 1. instans i

alle sager på et bestemt område, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.

3.

Det følger af TSCIR 1999-27, at følgende regioner har

dekoncentrerede opgaver på momsområdet:

Told- og Skatteregion

Sønderborg er bemyndiget til at behandle sager om tilbagebetaling af

afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv. Tilbagebetaling sker efter

momslovens § 45, stk. 1 og stk. 3-4.

Toldcenter København er

bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed for varer til

internationale organisationer og ambassader m.fl..

Told- og

Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland er bemyndiget til at behandle

sager om momsfrihed for varer til NATO-styrker og udenlandske officerer på

udveksling.

For godtgørelse af

merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund

henvises til afsnit K.1.1.

U.1.3 Klage til Told- og

Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen er klageinstans for

de afgørelser, der ikke kan påklages til Landsskatterettten, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18.

Ved afgrænsning af de

spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, skal der

således tages udgangspunkt i lovens § 79, stk. 1, hvori det er fastsat

hvilke afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, se

U.2.1.

De afgørelser, der kan påklages til styrelsen, drejer

sig bl.a. om:

Spørgsmål om tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling, herunder

afgiftsgodtgørelse.

Spørgsmål om afregning, periodisering og renteberegning.

Spørgsmål om registrering, tidspunkt for registrering, ændringer til

registrering, registreringsgrænserne og fælles- samt delregistrering.

Spørgsmål om eftergivelse og henstand.

Det kan

forekomme, at der som grundlag for en afgørelse om f.eks. registrering

først træffes en anden afgørelse efter andre materielle bestemmelser i

momsloven, og at denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. I

sådanne tilfælde

vil klagekompetencen være delt.

Ved klage til

Told- og Skattestyrelsen anvendes reglerne i

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

En klage til Told- og

Skattestyrelsen bør, for at fremskynde behandlingen af klagen, indgives

til den told- og skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages

over.

Klagen skal være modtaget i regionen eller Told- og

Skattestyrelsen senest 3 måneder efter, at klageren har modtaget den

afgørelse, der klages over, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §

16.

Når told- og skatteregionen har modtaget klagen, skal der

udarbejdes en sagsfremstilling over afgørelsen, se U.7.2.

Sagsfremstillingen sendes sammen med klagen til Told- og

Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af

klagen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 21, stk.

1, nr. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Om henstand ved

klage henvises der til U.6.

U.1.4 Klage over afgørelser om aktindsigt i

visse sagstyper

Told- og Skatteregionernes afgørelser om

aktindsigt kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Styrelsens afgørelser i sådanne sager kan

ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

U.2 Landsskatteretten som klageinstans §

79

§ 79 har dels regler om hvilke 1.

instansafgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten, og dels en

bestemmelse om, at skattestyrelseslovens regler finder anvendelse ved

klage til Landsskatteretten.

Efter § 1, stk. 3 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kap. 3 om

klageinstans ikke anvendelse på afgørelser, der efter momslovens § 79 kan

påklages til Landsskatteretten.

U.2.1 Afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten § 79, stk. 1

Inden for de i § 79, stk. 1 nævnte

sagskategorier påkender Landsskatteretten klager over told- og

skatteregionernes 1. instansafgørelser som endelig administrativ

instans.

Følgende afgørelser truffet af told- og

skatteregionerne efter momsloven påklages til Landsskatteretten:

Spørgsmål om afgrænsning af momspligtige personer efter kapitel 2.

Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige transaktioner

efter kapitel 3.

Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er

her i landet efter kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for at anvende de

særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og

antikviteter efter kapitel 17.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.

Om behandlingen af klager til

Landsskatteretten henvises til afsnit

U.2.3.

U.2.2 Anvendelse af skattestyrelsesloven § 79,

stk. 2

Efter § 79, stk. 2 finder reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3A anvendelse ved klage til

Landsskatteretten efter § 79, stk. 1.

Skattestyrelseslovens

kapitel 3 indeholder bl.a. regler om klagefrister, indholdsmæssige krav

til klagen, betaling af klageafgift, klagebehandling, genoptagelse, syn og

skøn og domstolsprøvelse.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 A

indeholder regler om omkostningsgodtgørelse.

U.2.3 Indgivelse af klage til

Landsskatteretten

Reglerne om klage til Landsskatterettten

findes i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. §§ 23-30.

Forretningsordenen for Landsskatteretten er fastsat i bekendtgørelse nr.

563 af 2. juli 1999.

Landsskatteretten afgør spørgsmål om

såvel formelle som materielle mangler ved afgørelsen.

En

klage til Landsskatteretten skal være Landsskatteretten i hænde senest 3

måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over.

Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Klagen skal være skriftlig. Det

skal af klagen fremgå, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for

urigtig og begrundelsen herfor. Med klagen skal i original eller kopi

fremsendes:

Den afgørelse, der klages over.

Den sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen, og

som er tilsendt klageren, se U.7.1.

Dokumenter, som klageren ønsker at anvende som bevis.

Sager, der kan påklages til Landsskatteretten,

kan ikke påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Klageafgift

Der skal betales en klageafgift

for enhver klage til Landsskatteretten. Afgiftens størrelse reguleres

årligt. Afgiften er på 600 kr. i 1999. Landsskatteretten påbegynder ikke

behandlingen af klagen, før afgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales,

hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af

Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af

spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten

afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller

hvis klageren efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, indbringer

spørgsmålet for domstolene, før Landskatteretten har færdigbehandlet

klagen.

Klagers ret til mundtlig

udtalelse

Under Landsskatterettens

behandling af klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor

repræsentanter for Landsskatteretten (kontormøde). Landskatteretten kan

indbyde den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller

Told- og Skattestyrelsen til at deltage i

mødet.

Retsmøde

Landsskatteretten afgør, om der

skal afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og

Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Told- og skatteregionerne kan

ikke anmode om retsmøde. Såfremt en told- og skatteregion finder, at det

kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til styrelsen med

en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise at efterkomme en

anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart

overflødigt.

Genoptagelse

Landsskatteretten kan efter

anmodning fra klageren genoptage en afgørelse truffet af

Landsskatteretten. Dette kræver dog, at der forelægges Landsskatteretten

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at

dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger

kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde

foreligget tidligere. Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en

genoptagelsesanmodning, hvis Landsskatteretten skønner, at ganske særlige

omstændigheder taler derfor.

U.3 Domstolsprøvelse

Landsskatterettens og Told- og

Skattestyrelsens afgørelser af klager vedrørende momsloven kan inden for 3

måneder indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk.

3.

Det er en forudsætning for domstolsprøvelse, at

spørgsmålet har været prøvet igennem det administrative klagesystem, før

spørgsmålet indbringes for domstolene, således at domstolene dels får det

bedst mulige afgørelsesgrundlag, dels ikke belastes med unødige sager. En

klager behøver dog ikke vente mere end 6 måneder på, at den endelige

administrative instans afgør klagen, før indbringelse af spørgsmålet for

domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk.

2.

Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse er 3 måneder regnet

fra det tidspunkt, hvor den endelige administrative instans enten har

afgjort klagen eller afvist at behandle

denne.

U.4 Syn og skøn

Reglerne i retsplejelovens § 343 finder

tilsvarende anvendelse i Landsskatteretssager om bl.a. afgørelser efter

momsloven, jf. skattestyrelseslovens § 30. Udgifterne til bevisoptagelse

afholdes af den, der ønsker beviset optaget, og retten kan pålægge den

pågældende at betale sagsomkostninger til en eventuel

modpart.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, indenfor

hvilken klageren eller de statslige told- og skattemyndigheder skal tage

stilling til, om der ønskes foretaget syn og skøn. Efter fristens udløb

behøver Landsskatteretten ikke at respektere en begæring om foretagelse af

syn og skøn, det vil sige, at Landsskatteretten kan færdigbehandle sagen

uden at afvente en eventuel skønserklæring.

Hvis der begæres

syn og skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero,

indtil klageren efter modtagelse af skønserklæringen har meddelt

Landsskatteretten, om klagen

opretholdes.

U.5 Omkostningsdækning

Efter reglerne om

omkostningsgodtgørelse, som findes i skattestyrelseslovens kapitel 3 A,

ydes der i visse sagstyper godtgørelse til omkostninger, som en

godtgørelsesberettiget person har betalt til sagkyndig bistand mv

.

Anmodning om

tilskud indgives til told- og skatteregionen på en dertil udfærdiget

blanket.

U.6 Henstand i forbindelse med klage

Der kan efter ansøgning gives henstand med

betaling af den del af afgiften, som en klage over opgørelsen af kravet

vedrører. Hjemlen hertil er nu som udgangspunkt samlet i § 38, stk. 2, i

skattestyrelsesloven, jf. kapitel 4 i sagsudlægningsbekendtgørelsen, men

kriterierne for at give henstand i forbindelse med en sådan klage er i

øvrigt ikke ændret.

En anmodning om henstand skal normalt

imødekommes.

Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet

forrentes med momslovens rentesats (1,3 pct. i månedlig rente) fra de i

momsloven definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne

rente samt eventuelt allerede påløbne renter. Hvis der ønskes adgang

til at foretage modregning med andet end konnekse krav, skal der tages et

forbehold herom i henstandsbevilingen.

I særlige tilfælde kan

en henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for

kravet, f.eks. hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil

blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand.

Henstand gives

for et tidsrum på ikke over fire år. Henstanden kan efter ny anmodning

forlænges. Henstand kan betinges af, at henstanden bortfalder efter

forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for

at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte

henstand.

U.7 Krav til sagsbehandlingen i første

instans

Ved sagsbehandlingen i første instans finder

de almindelige krav i forvaltningsloven til forvaltningsmyndigheders

sagsbehandling anvendelse. Reglerne i forvaltningsloven omhandler bl.a.

vejledningspligten, partsrepræsentation, aktindsigt, høring, begrundelse

og klagevejledning.

Reglerne er udførligt beskrevet under

punkterne 2.1-2.9 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998

om lov nr. 1098 af 29. december 1997, ligesom reglerne sammen med reglerne

om tavshedspligt er beskrevet i ligningsvejledningen, afsnit A.H. Reglerne

vil ikke blive videre beskrevet her.

Herudover kan der enten

i den enkelte lov eller administrativt være fastsat særlige

sagsbehandlingkrav for såvel afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten, som afgørelser, der kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

En forvaltningsafgørelse er i denne

sammenhæng som udgangspunkt en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en

borger om, hvad der er eller skal være ret vedrørende netop den pågældende

borger i et foreliggende tilfælde.

I modsætning hertil står

bl.a. en forvaltningsmyndigheds vejledning i form af besvarelse af

spørgsmål eller faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Heller ikke en

såkaldt efterangivelse, der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses i

denne sammenhæng for en forvaltningsafgørelse.

I

tvivlstilfælde vil udgangspunktet være, at en udtalelse fra en myndighed

med den formelle afgørelseskompetence til at træffe afgørelse i det

pågældende spørgsmål rettet direkte til en borger er en afgørelse fremfor

et vejledende svar.

U.7.1 Sagsfremstilling og forslag til

afgørelse

I sager, der kan påklages til

Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, før der træffes

afgørelse i sagen. Manglende sagsfremstilling i sager, der kan påklages

til Landsskatteretten, vil som alt overvejende hovedregel medføre en

afgørelses ugyldighed.

I sager, der kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, skal der først laves en sagsfremstilling, når der er

modtaget en klage over afgørelsen.

Sagsfremstillingen skal

altid sendes til udtalelse hos sagens parter.

Kan en sag

påklages til Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen fremsendes, inden

der træffes afgørelse i sagen. Sammen med sagsfremstillingen skal

fremsendes et begrundet forslag til den afgørelse, som de foreliggende

oplysninger efter regionens opfattelse giver grundlag for. Altså et

begrundet forslag til, hvordan sagen efter regionens opfattelse skal

afgøres. Begrundelsen i forslaget til afgørelsen skal fremtræde således,

at den afgiftspligtige kan tage reel stilling til forholdet.

Den afgiftspligtige skal i forslaget til afgørelsen

have en frist til at fremsætte skriftlige og/eller mundtlige indsigelser

og bemærkninger, herunder til at anmode om et møde med regionen. Denne

frist skal være på mindst 14 dage fra modtagelsen af regionens brev.

Fristen bør fastsættes til mere end 14 dage, hvis dette skønnes nødvendigt

under hensyn til sagens karakter og omfanget af oplysninger.

I sager, der kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, skal regionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der

udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens

parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til styrelsen.

Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens

parter. I sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal den endelige

sagsfremstilling sendes sammen med en særskilt meddelse om sagens

afgørelse.

Såfremt en afgørelse påklages til

Landsskatteretten, skal regionen til orientering fremsende en kopi af

sagsfremstillingen til styrelsen senest samtidig med sagens fremsendelse

til Landsskatteretten.

Det kan forekomme, at en virksomhed

efterfølgende rejser tvivl om rigtigheden af en efterangivelse, der

tidligere er tiltrådt af virksomheden. Efter praksis har virksomheden i

dette tilfælde mulighed for at anmode om en egentlig

forvaltningsafgørelse. Regionen skal herefter meddele afgørelse i sagen

efter ovenstående retningslinier.

Om det nærmere indhold af

en sagsfremstilling henvises der til pkt. 2.3 i Skatteministeriets

cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.

U.7.2 Afgørelsen

Den endelige afgørelse skal meddeles

særskilt og skriftligt til sagens parter. Afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling.

Hvis en part i sagen har ladet sig repræsentere af en anden, skal

afgørelsen mv. tilsendes denne. Den endelige afgørelse skal indeholde de

samme punkter som på forslaget til afgørelse, og de lovmæssige krav til en

begrundelse skal være opfyldt på selve

afgørelsen.

Begrundelse

Efter § 22 i forvaltningsloven

skal en skriftlig afgørelse, der ikke giver en part medhold fuldt ud, være

ledsaget af en skriftlig begrundelse. Efter § 24 i forvaltningsloven skal

begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter.

Henvisningerne skal være præcise.

I det omfang afgørelsen

beror på et administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er ikke

tilstrækkeligt kun at henvise til den bestemmelse, der angiver

hovedhensynene for skønnet. Er der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle,

men ikke alle skønsmomenter i en bestemmelse, skal begrundelsen angive,

hvorfor der netop er lagt vægt på disse momenter og ikke andre. Dette er

særlig vigtigt, hvis de momenter, der ikke er tillagt vægt - set fra

partens synspunkt - taler for en gunstigere afgørelse.

Der

skal endvidere om nødvendigt henvises til praksis for administrationen af

skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort redegørelse for den pågældende

praksis.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent kort oplyse

om de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen. Jo mere sammensat og kompliceret en sags faktiske

omstændigheder er, jo større er generelt behovet for at fremhæve de

faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. I

begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante

synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet

sin bedømmelse heraf overfor parten.

Begrundelsen skal fremgå

af selve afgørelsen. Den kan være kort og f.eks. bestå i en henvisning til

den relevante lovbestemmelse. Afgørelsen skal i så fald henvise til den

relevante begrundelse i en vedlagt sagsfremstilling.

Klagevejledning

Den endelige afgørelse skal

endvidere være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§

25-26. Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og

fremgangsmåden ved indgivelse af klagen herunder evt.

tidsfrister.

Det vil desuden være nærliggende at oplyse om,

at bestemte dokumenter eller oplysninger skal ledsage klagen, f.eks. den

afgørelse der klages over, sagsfremstilling og dokumenter, som klageren

ønsker anvendt som bevis.

Der henvises til pkt. 2.8 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998, der indeholder

regler om klagevejledning i sager, der kan påklages til Landsskatteretten,

ligesom der er regler for klagevejledning i sager, der kan påklages til

Told- og Skattestyrelsen.

Manglende klagevejledning medfører

ikke, at afgørelsen bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen,

indtil korrekt klagevejledning

gives.

Lignende dokumenter