MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 1999
Afsnit U
Klageadgang og sagsbehandling
Generelt §§ 78-79
Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997
om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Ændret klagestruktur
mv.) er klagestrukturen for afgørelser truffet i 1. instans af told- og
skatteregioner på skatte-, told- og afgiftsområdet harmoniseret.
Loven
er trådt i kraft den 1. april 1998 for afgørelser efter momsloven.
Reglerne er indsat i momslovens §§ 78-79.
Efter ændringen kan påklage
af regionernes afgørelser i 1. instans deles i to grupper:
1)
Afgørelser, der efter momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.
2) Afgørelser, der efter § 11 i sagsudlægningsbek. (
bekendtgørelse nr. 565 af 2.
juli 1999 om sagsudlægning
) kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Ved lovændringen blev Momsnævnet nedlagt.
Samtidig fik Landsskatteretten kompetence til at behandle flere spørgsmål,
end der tidligere kunne behandles af Momsnævnet.
Den ændrede
klagestruktur betyder også, at skattestyrelseslovens regler finder
anvendelse i forbindelse med klage til Landsskatteretten over 1.
instansafgørelser efter momsloven.
Skattestyrelsesloven er
senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 531 af
Læs alt
25. juni 1999
.
Den nye klagestruktur er beskrevet detaljeret i Skatteministeriets
cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.
Der henvises endvidere til
ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.G og
A.H.
U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og
klageadgang § 78
Momslovens
§ 78 er en bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, der kan
1)
bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser
efter momsloven
2) fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over
afgørelser efter momsloven, herunder regler om begrænsninger i
klageadgangen.
De nærmere bestemmelser fremgår af
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
U.1.1 Første instans
Efter
§ 2, stk. 1 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer de lokale told- og
skatteregioner afgørelse i 1. instans i alle sager inden for
momsområdet.
Efter § 9 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer
regionerne også afgørelse i 1. instans i sager om beregning og udbetaling
af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af
visse tilbagebetalingsbeløb.
U.1.2 Dekoncentrerede opgaver
Told- og Skattedirektøren kan
bestemme, at en enkelt told- og skatteregion skal træffe afgørelse som 1.
instans i alle sager på et bestemt område, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.
3.
Det følger af TSCIR 1999-27, at følgende regioner har
dekoncentrerede opgaver på momsområdet:
Told- og Skatteregion
Sønderborg er bemyndiget til at behandle sager om tilbagebetaling af
afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv. Tilbagebetaling sker efter
momslovens § 45, stk. 1 og stk. 3-4.
Toldcenter København er bemyndiget
til at behandle sager om momsfrihed for varer til internationale
organisationer og ambassader m.fl..
Told- og Skatteregion Århus,
Toldcenter Østjylland er bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed
for varer til NATO-styrker og udenlandske officerer på
udveksling.
U.1.3 Klage til Told- og
Skattestyrelsen
Told- og Skattestyrelsen er
klageinstans for de afgørelser, der ikke kan påklages til
Landsskatterettten, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, stk.
1.
Ved afgrænsning af de spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, skal der således tages udgangspunkt i lovens § 79, stk.
1, hvori det er fastsat hvilke afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, se U.2.1.
De afgørelser, der kan påklages til
styrelsen, drejer sig bl.a. om:
Spørgsmål om tidspunktet for
afgiftspligtens indtræden.
Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling,
herunder afgiftsgodtgørelse.
Spørgsmål om afregning, periodisering og
renteberegning.
Spørgsmål om registrering, tidspunkt for registrering,
ændringer til registrering, registreringsgrænserne og fælles- samt
delregistrering.
Spørgsmål om eftergivelse og henstand.
Det kan
forekomme, at der som grundlag for en afgørelse om f.eks. registrering
først træffes en anden afgørelse efter andre materielle bestemmelser i
momsloven, og at denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. I
sådanne tilfælde vil Landsskatteretten være klageinstans.
Ved klage til
Told- og Skattestyrelsen anvendes reglerne i
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
En klage til Told- og Skattestyrelsen
bør, for at fremskynde behandlingen af klagen, indgives til den told- og
skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages over.
Klagen
skal være modtaget i regionen eller Told- og Skattestyrelsen senest 3
måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der klages over,
jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10.
Når told- og skatteregionen
har modtaget klagen, skal der udarbejdes en sagsfremstilling over
afgørelsen, se U.7.2. Sagsfremstillingen sendes sammen med klagen til
Told- og Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsens afgørelse af klagen
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 4 i
sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Om henstand ved klage henvises der til
U.6.
U.1.4 Klage over afgørelser om aktindsigt i
visse sagstyper
Told-
og Skatteregionernes afgørelser om aktindsigt kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Styrelsens afgørelser i sådanne sager kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
U.2 Landsskatteretten som klageinstans §
79
§
79 har dels regler om hvilke 1. instansafgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, og dels en bestemmelse om, at skattestyrelseslovens
regler finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.
Efter § 1,
stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kap. 3 om
klageinstans ikke anvendelse på afgørelser, der efter momslovens § 79 kan
påklages til Landsskatteretten.
U.2.1 Afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten § 79, stk. 1
Inden for de i § 79, stk. 1 nævnte
sagskategorier påkender Landsskatteretten klager over told- og
skatteregionernes 1. instansafgørelser som endelig administrativ
instans.
Følgende afgørelser truffet af told- og skatteregionerne efter
momsloven påklages til Landsskatteretten:
Spørgsmål om afgrænsning
af momspligtige personer efter kapitel 2.
Spørgsmål om, hvorvidt der
foreligger afgiftspligtige transaktioner efter kapitel 3.
Spørgsmål om,
hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er her i landet efter
kapitel 4.
Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.
Spørgsmål
om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.
Spørgsmål om fradrag
efter kapitel 9.
Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for
at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande,
samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.
Spørgsmål om
skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.
Om behandlingen
af klager til Landsskatteretten henvises til afsnit
U.2.3.
U.2.2 Anvendelse af skattestyrelsesloven § 79,
stk. 2
Efter
§ 79, stk. 2 finder reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3A
anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter § 79, stk.
1.
Skattestyrelseslovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler om
klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift,
klagebehandling, genoptagelse, syn og skøn og
domstolsprøvelse.
Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler
om omkostningsdækning.
U.2.3 Indgivelse af klage til
Landsskatteretten
Reglerne om klage til
Landsskatterettten findes i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. §§
23-30.
Forretningsordenen for
Landsskatteretten er fastsat i bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999
.
Landsskatteretten
afgør spørgsmål om såvel formelle som materielle mangler ved
afgørelsen.
En klage til Landsskatteretten skal være Landsskatteretten
i hænde senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der
klages over. Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis
særlige omstændigheder taler derfor.
Klagen skal være skriftlig. Det
skal af klagen fremgå, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for
urigtig og begrundelsen herfor. Med klagen skal i original eller kopi
fremsendes:
- Den afgørelse, der klages over.
- Den
sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen, og som er
tilsendt klageren, se U.7.1.
- Dokumenter, som klageren ønsker at
anvende som bevis.
Sager, der kan påklages til
Landsskatteretten, kan ikke påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Klageafgift
Der skal betales en klageafgift for
enhver klage til Landsskatteretten. Afgiftens størrelse reguleres årligt.
Afgiften er på 600 kr. i 1999. Landsskatteretten påbegynder ikke
behandlingen af klagen, før afgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales,
hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af
Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af
spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten
afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller
hvis klageren efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, indbringer
spørgsmålet for domstolene, før Landskatteretten har færdigbehandlet
klagen.
Klagers ret til mundtlig udtalelse
Under Landsskatterettens behandling af
klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter
for Landsskatteretten (kontormøde). Landskatteretten kan indbyde den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller Told- og
Skattestyrelsen til at deltage i mødet.
Retsmøde
Landsskatteretten afgør, om der skal
afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og
Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Told- og skatteregionerne kan
ikke anmode om retsmøde. Såfremt en told- og skatteregion finder, at det
kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til styrelsen med
en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise at efterkomme en
anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart
overflødigt.
Genoptagelse
Landsskatteretten kan efter anmodning
fra klageren genoptage en afgørelse truffet af Landsskatteretten. Dette
kræver dog, at der forelægges Landsskatteretten oplysninger, som ikke
tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren
til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et
væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.
Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en genoptagelsesanmodning, hvis
Landsskatteretten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
U.3 Domstolsprøvelse
Landsskatterettens
og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af klager vedrørende momsloven kan
inden for 3 måneder indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens §
31, stk. 3.
Det er en forudsætning for domstolsprøvelse, at spørgsmålet
har været prøvet igennem det administrative klagesystem, før spørgsmålet
indbringes for domstolene, således at domstolene dels får det bedst mulige
afgørelsesgrundlag, dels ikke belastes med unødige sager. En klager
behøver dog ikke vente mere end 6 måneder på, at den endelige
administrative instans afgør klagen, før indbringelse af spørgsmålet for
domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.
Søgsmålsfristen for
domstolsprøvelse er 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den endelige
administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle
denne.
U.4 Syn og skøn
Reglerne
i retsplejelovens § 343 finder tilsvarende anvendelse i
Landsskatteretssager om bl.a. afgørelser efter momsloven, jf.
skattestyrelseslovens § 30. Udgifterne til bevisoptagelse afholdes af den,
der ønsker beviset optaget, og retten kan pålægge den pågældende at betale
sagsomkostninger til en eventuel modpart.
Landsskatteretten kan
fastsætte en frist, indenfor hvilken klageren eller de statslige told- og
skattemyndigheder skal tage stilling til, om der ønskes foretaget syn og
skøn. Efter fristens udløb behøver Landsskatteretten ikke at respektere en
begæring om foretagelse af syn og skøn, det vil sige, at Landsskatteretten
kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel
skønserklæring.
Hvis der begæres syn og skøn, stiller Landsskatteretten
behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter modtagelse af
skønserklæringen har meddelt Landsskatteretten, om klagen opretholdes.
U.5 Omkostningsdækning
Efter skattestyrelseslovens kapitel 3
A yder det offentlige et tilskud til delvis dækning af udgifter, som en
borger har afholdt til sagkyndig bistand mv. i en sag, der påklages til
Landsskatteretten, eller ved domstolsprøvelse af en sag, der kan påklages
til Landsskatteretten.
Der ydes ikke tilskud til udgifter ved at klage
til Told- og Skattestyrelsen.
Tilskuddet er skattefrit.
Skattefritagelsen modsvares af, at de udgifter, hvortil der kan ydes
tilskud, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
De udgifter, der ydes tilskud til, er nærmere beskrevet i
skattestyrelseslovens § 33 B. Der ydes f.eks. ikke tilskud til den afgift,
der skal betales for at klage til Landsskatteretten.
Tilskuddet udgør for fysiske
personer og dødsboer 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, der er
betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og derefter 32 pct. For andre
udgør tilskuddet 34 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af
kalenderåret 1999, og derefter 32. pct
. Udgifter afholdt til syn og
skøn kan efter Landsskatterettens bestemmelse dækkes med 100 pct., når
afholdelse af syn og skøn har tilført sagen eller skønnes at kunne tilføre
sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet
eller kan indhentes på anden måde.
Tilskud ydes kun til udgifter, der
er betalt, men uanset om der er tale om en a contobetaling eller en
endelig betaling. Tilskuddet udbetales til den skattepligtige eller den,
som den skattepligtige har givet en særlig fuldmagt til på sine vegne at
modtage tilskuddet.
Krav på tilskud kan ikke sælges, pantsættes eller
på anden måde overdrages. Tilskuddet kan heller ikke gøres til genstand
for kreditorforfølgning eller modregning.
Anmodning om tilskud indgives
til told- og skatteregionen på en dertil udfærdiget
blanket.
U.6 Henstand i forbindelse med klage
Der kan efter ansøgning gives henstand
med betaling af den del af afgiften, som en klage over opgørelsen af
kravet vedrører. Hjemlen hertil er nu som udgangspunkt samlet i § 38, stk.
2, i skattestyrelsesloven, jf. kapitel 4 i sagsudlægningsbekendtgørelsen,
men kriterierne for at give henstand i forbindelse med en sådan klage er i
øvrigt ikke ændret.
En anmodning om henstand skal normalt
imødekommes.
Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes
med momslovens rentesats (1,3 pct. i månedlig rente) fra de i momsloven
definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne rente samt
eventuelt allerede påløbne renter. Hvis der ønskes adgang til at
foretage modregning med andet end konnekse krav, skal der tages et
forbehold herom i henstandsbevilingen.
I særlige tilfælde kan en
henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for kravet,
f.eks. hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil blive
vanskeliggjort, hvis der gives henstand.
Henstand gives for et tidsrum
på ikke over fire år. Henstanden kan efter ny anmodning forlænges.
Henstand kan betinges af, at henstanden bortfalder efter forudgående
varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for at inddrive
kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte
henstand.
U.7 Krav til sagsbehandlingen i første
instans
Ved sagsbehandlingen i første instans
finder de almindelige krav i forvaltningsloven til
forvaltningsmyndigheders sagsbehandling anvendelse. Reglerne i
forvaltningsloven omhandler bl.a. vejledningspligten, partsrepræsentation,
aktindsigt, høring, begrundelse og klagevejledning.
Reglerne er
udførligt beskrevet under punkterne 2.1-2.9 i Skatteministeriets cirkulære
nr. 42 af 25. marts 1998 om lov nr. 1098 af 29. december 1997, ligesom
reglerne sammen med reglerne om tavshedspligt er beskrevet i
ligningsvejledningen, afsnit A.H. Reglerne vil ikke blive videre beskrevet
her.
Herudover kan der enten i den enkelte lov eller administrativt
være fastsat særlige sagsbehandlingkrav for såvel afgørelser, der kan
påklages til Landsskatteretten, som afgørelser, der kan påklages til Told-
og Skattestyrelsen.
En forvaltningsafgørelse er i denne sammenhæng som
udgangspunkt en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en borger om, hvad
der er eller skal være ret vedrørende netop den pågældende borger i et
foreliggende tilfælde.
I modsætning hertil står bl.a. en
forvaltningsmyndigheds vejledning i form af besvarelse af spørgsmål eller
faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Heller ikke en såkaldt
efterangivelse, der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses i denne
sammenhæng for en forvaltningsafgørelse.
I tvivlstilfælde vil
udgangspunktet være, at en udtalelse fra en myndighed med den formelle
afgørelseskompetence til at træffe afgørelse i det pågældende spørgsmål
rettet direkte til en borger er en afgørelse fremfor et vejledende
svar.
U.7.1 Sagsfremstilling og forslag til
afgørelse
I sager, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, før der træffes
afgørelse i sagen.
Manglende sagsfremstilling i
sager, der kan påklages til Landsskatteretten, vil som alt overvejende
hovedregel medføre en afgørelses ugyldighed
.
I sager, der kan påklages
til Told- og Skattestyrelsen, skal der først laves en sagsfremstilling,
når der er modtaget en klage over afgørelsen.
Sagsfremstillingen skal
altid sendes til udtalelse hos sagens parter.
Kan en sag påklages til
Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen fremsendes, inden der træffes
afgørelse i sagen. Sammen med sagsfremstillingen skal fremsendes et
begrundet forslag til den afgørelse, som de foreliggende oplysninger efter
regionens opfattelse giver grundlag for. Altså et begrundet forslag til,
hvordan sagen efter regionens opfattelse skal afgøres. Begrundelsen i
forslaget til afgørelsen skal fremtræde således, at den afgiftspligtige
kan tage reel stilling til forholdet.
Den afgiftspligtige skal i
forslaget til afgørelsen have en frist til at fremsætte skriftlige
og/eller mundtlige indsigelser og bemærkninger, herunder til at anmode om
et møde med regionen. Denne frist skal være på mindst 14 dage fra
modtagelsen af regionens brev. Fristen bør fastsættes til mere end 14
dage, hvis dette skønnes nødvendigt under hensyn til sagens karakter og
omfanget af oplysninger.
I sager, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen, skal regionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der
udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens
parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til styrelsen.
Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I
sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal den endelige
sagsfremstilling sendes sammen med en særskilt meddelse om sagens
afgørelse.
Såfremt en afgørelse påklages til Landsskatteretten, skal
regionen til orientering fremsende en kopi af sagsfremstillingen til
styrelsen senest samtidig med sagens fremsendelse til
Landsskatteretten.
Det kan forekomme, at en virksomhed efterfølgende
rejser tvivl om rigtigheden af en efterangivelse, der tidligere er
tiltrådt af virksomheden. Efter praksis har virksomheden i dette tilfælde
mulighed for at anmode om en egentlig forvaltningsafgørelse. Regionen skal
herefter meddele afgørelse i sagen efter ovenstående retningslinier.
Om
det nærmere indhold af en sagsfremstilling henvises der til pkt. 2.3 i
Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.
U.7.2 Afgørelsen
Den endelige afgørelse skal meddeles
særskilt og skriftligt til sagens parter. Afgørelser, der kan påklages til
Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling.
Hvis en part i sagen har ladet sig repræsentere af en anden, skal
afgørelsen mv. tillige tilsendes denne. Den endelige afgørelse skal
indeholde de samme punkter som på forslaget til afgørelse, og de
lovmæssige krav til en begrundelse skal være opfyldt på selve
afgørelsen.
Begrundelse
Efter § 22 i forvaltningsloven skal en
skriftlig afgørelse, der ikke giver en part medhold fuldt ud, være
ledsaget af en skriftlig begrundelse. Efter § 24 i forvaltningsloven skal
begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter.
Henvisningerne skal være præcise.
I det omfang afgørelsen beror på et
administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at
henvise til den bestemmelse, der angiver hovedhensynene for skønnet. Er
der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle, men ikke alle skønsmomenter i
en bestemmelse, skal begrundelsen angive, hvorfor der netop er lagt vægt
på disse momenter og ikke andre. Dette er særlig vigtigt, hvis de
momenter, der ikke er tillagt vægt - set fra partens synspunkt - taler for
en gunstigere afgørelse. Der skal endvidere om nødvendigt henvises til
praksis for administrationen af skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort
redegørelse for den pågældende praksis.
Begrundelsen skal endvidere om
fornødent kort oplyse om de faktiske omstændigheder, der er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen. Jo mere sammensat og kompliceret en
sags faktiske omstændigheder er, jo større er generelt behovet for at
fremhæve de faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. I
begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante
synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet
sin bedømmelse heraf overfor parten.
Begrundelsen skal fremgå af selve
afgørelsen. Den kan være kort og f.eks. bestå i en henvisning til den
relevante lovbestemmelse. Afgørelsen skal i så fald henvise til den
relevante begrundelse i en vedlagt sagsfremstilling.
Klagevejledning
Den endelige afgørelse skal endvidere
være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 25-26.
Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og
fremgangsmåden ved indgivelse af klagen herunder evt. tidsfrister.
Det
vil desuden være nærliggende at oplyse om, at bestemte dokumenter eller
oplysninger skal ledsage klagen, f.eks. den afgørelse der klages over,
sagsfremstilling og dokumenter, som klageren ønsker anvendt som
bevis.
Der henvises til pkt. 2.8 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42
af 25. marts 1998, der indeholder regler om klagevejledning i sager, der
kan påklages til Landsskatteretten, ligesom der er regler for
klagevejledning i sager, der kan påklages til Told- og
Skattestyrelsen.
Manglende klagevejledning medfører ikke, at afgørelsen
bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen, indtil korrekt
klagevejledning gives.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT U - KLAGEADGANG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJL., OVERSIGTER 1997 OVERSIGTER 1997 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT U - KLAGEADGANG Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJL., OVERSIGTER 1996 OVERSIGTER 1996 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008