Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT U KLAGEADGANG OG SAGSBEHANDLING

STV nr 20003 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 1999

Afsnit U

Klageadgang og sagsbehandling

Generelt §§ 78-79

Ved lov nr. 1098 af 29. december 1997

om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Ændret klagestruktur

mv.) er klagestrukturen for afgørelser truffet i 1. instans af told- og

skatteregioner på skatte-, told- og afgiftsområdet harmoniseret.

Loven

er trådt i kraft den 1. april 1998 for afgørelser efter momsloven.

Reglerne er indsat i momslovens §§ 78-79.

Efter ændringen kan påklage

af regionernes afgørelser i 1. instans deles i to grupper:

1)

Afgørelser, der efter momslovens § 79 kan påklages til Landsskatteretten.

2) Afgørelser, der efter § 11 i sagsudlægningsbek. (

bekendtgørelse nr. 565 af 2.

juli 1999 om sagsudlægning

) kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Ved lovændringen blev Momsnævnet nedlagt.

Samtidig fik Landsskatteretten kompetence til at behandle flere spørgsmål,

end der tidligere kunne behandles af Momsnævnet.

Den ændrede

klagestruktur betyder også, at skattestyrelseslovens regler finder

anvendelse i forbindelse med klage til Landsskatteretten over 1.

instansafgørelser efter momsloven.

Skattestyrelsesloven er

senest bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 531 af

Læs alt

25. juni 1999

.

Den nye klagestruktur er beskrevet detaljeret i Skatteministeriets

cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.

Der henvises endvidere til

ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.G og

A.H.

U.1 Kompetence til at træffe afgørelse og

klageadgang § 78

Momslovens

§ 78 er en bemyndigelsesbestemmelse til skatteministeren, der kan

1)

bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser

efter momsloven

2) fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over

afgørelser efter momsloven, herunder regler om begrænsninger i

klageadgangen.

De nærmere bestemmelser fremgår af

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

U.1.1 Første instans

Efter

§ 2, stk. 1 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer de lokale told- og

skatteregioner afgørelse i 1. instans i alle sager inden for

momsområdet.

Efter § 9 i sagsudlægningsbekendtgørelsen træffer

regionerne også afgørelse i 1. instans i sager om beregning og udbetaling

af renter efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af

visse tilbagebetalingsbeløb.

U.1.2 Dekoncentrerede opgaver

Told- og Skattedirektøren kan

bestemme, at en enkelt told- og skatteregion skal træffe afgørelse som 1.

instans i alle sager på et bestemt område, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.

3.

Det følger af TSCIR 1999-27, at følgende regioner har

dekoncentrerede opgaver på momsområdet:

Told- og Skatteregion

Sønderborg er bemyndiget til at behandle sager om tilbagebetaling af

afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv. Tilbagebetaling sker efter

momslovens § 45, stk. 1 og stk. 3-4.

Toldcenter København er bemyndiget

til at behandle sager om momsfrihed for varer til internationale

organisationer og ambassader m.fl..

Told- og Skatteregion Århus,

Toldcenter Østjylland er bemyndiget til at behandle sager om momsfrihed

for varer til NATO-styrker og udenlandske officerer på

udveksling.

U.1.3 Klage til Told- og

Skattestyrelsen

Told- og Skattestyrelsen er

klageinstans for de afgørelser, der ikke kan påklages til

Landsskatterettten, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, stk.

1.

Ved afgrænsning af de spørgsmål, der alene kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, skal der således tages udgangspunkt i lovens § 79, stk.

1, hvori det er fastsat hvilke afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten, se U.2.1.

De afgørelser, der kan påklages til

styrelsen, drejer sig bl.a. om:

Spørgsmål om tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden.

Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling,

herunder afgiftsgodtgørelse.

Spørgsmål om afregning, periodisering og

renteberegning.

Spørgsmål om registrering, tidspunkt for registrering,

ændringer til registrering, registreringsgrænserne og fælles- samt

delregistrering.

Spørgsmål om eftergivelse og henstand.

Det kan

forekomme, at der som grundlag for en afgørelse om f.eks. registrering

først træffes en anden afgørelse efter andre materielle bestemmelser i

momsloven, og at denne afgørelse kan påklages til Landsskatteretten. I

sådanne tilfælde vil Landsskatteretten være klageinstans.

Ved klage til

Told- og Skattestyrelsen anvendes reglerne i

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

En klage til Told- og Skattestyrelsen

bør, for at fremskynde behandlingen af klagen, indgives til den told- og

skatteregion, der har truffet den afgørelse, der klages over.

Klagen

skal være modtaget i regionen eller Told- og Skattestyrelsen senest 3

måneder efter, at klageren har modtaget den afgørelse, der klages over,

jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 10.

Når told- og skatteregionen

har modtaget klagen, skal der udarbejdes en sagsfremstilling over

afgørelsen, se U.7.2. Sagsfremstillingen sendes sammen med klagen til

Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af klagen

kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 11, stk. 4 i

sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Om henstand ved klage henvises der til

U.6.

U.1.4 Klage over afgørelser om aktindsigt i

visse sagstyper

Told-

og Skatteregionernes afgørelser om aktindsigt kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Styrelsens afgørelser i sådanne sager kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

U.2 Landsskatteretten som klageinstans §

79

§

79 har dels regler om hvilke 1. instansafgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten, og dels en bestemmelse om, at skattestyrelseslovens

regler finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.

Efter § 1,

stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen finder bekendtgørelsens kap. 3 om

klageinstans ikke anvendelse på afgørelser, der efter momslovens § 79 kan

påklages til Landsskatteretten.

U.2.1 Afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten § 79, stk. 1

Inden for de i § 79, stk. 1 nævnte

sagskategorier påkender Landsskatteretten klager over told- og

skatteregionernes 1. instansafgørelser som endelig administrativ

instans.

Følgende afgørelser truffet af told- og skatteregionerne efter

momsloven påklages til Landsskatteretten:

Spørgsmål om afgrænsning

af momspligtige personer efter kapitel 2.

Spørgsmål om, hvorvidt der

foreligger afgiftspligtige transaktioner efter kapitel 3.

Spørgsmål om,

hvorvidt stedet for afgiftspligtige transaktioner er her i landet efter

kapitel 4.

Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

Spørgsmål

om omfanget af afgiftsfritagelser efter kapitel 8.

Spørgsmål om fradrag

efter kapitel 9.

Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er opfyldt for

at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande,

samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.

Spørgsmål om

skønsmæssig ansættelse efter § 77, stk. 2.

Om behandlingen

af klager til Landsskatteretten henvises til afsnit

U.2.3.

U.2.2 Anvendelse af skattestyrelsesloven § 79,

stk. 2

Efter

§ 79, stk. 2 finder reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3A

anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter § 79, stk.

1.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 indeholder bl.a. regler om

klagefrister, indholdsmæssige krav til klagen, betaling af klageafgift,

klagebehandling, genoptagelse, syn og skøn og

domstolsprøvelse.

Skattestyrelseslovens kapitel 3 A indeholder regler

om omkostningsdækning.

U.2.3 Indgivelse af klage til

Landsskatteretten

Reglerne om klage til

Landsskatterettten findes i skattestyrelseslovens kapitel 3, dvs. §§

23-30.

Forretningsordenen for

Landsskatteretten er fastsat i bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999

.

Landsskatteretten

afgør spørgsmål om såvel formelle som materielle mangler ved

afgørelsen.

En klage til Landsskatteretten skal være Landsskatteretten

i hænde senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der

klages over. Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis

særlige omstændigheder taler derfor.

Klagen skal være skriftlig. Det

skal af klagen fremgå, på hvilke punkter den påklagede afgørelse anses for

urigtig og begrundelsen herfor. Med klagen skal i original eller kopi

fremsendes:

- Den afgørelse, der klages over.

- Den

sagsfremstilling, der har ligget til grund for afgørelsen, og som er

tilsendt klageren, se U.7.1.

- Dokumenter, som klageren ønsker at

anvende som bevis.

Sager, der kan påklages til

Landsskatteretten, kan ikke påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Klageafgift

Der skal betales en klageafgift for

enhver klage til Landsskatteretten. Afgiftens størrelse reguleres årligt.

Afgiften er på 600 kr. i 1999. Landsskatteretten påbegynder ikke

behandlingen af klagen, før afgiften er betalt. Afgiften tilbagebetales,

hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, enten af

Landsskatteretten eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse af

spørgsmålet. Afgiften tilbagebetales dog ikke, hvis Landsskatteretten

afviser at behandle klagen, hvis klageren trækker klagen tilbage, eller

hvis klageren efter skattestyrelseslovens § 31, stk. 2, indbringer

spørgsmålet for domstolene, før Landskatteretten har færdigbehandlet

klagen.

Klagers ret til mundtlig udtalelse

Under Landsskatterettens behandling af

klagen har klageren ret til at udtale sig mundtligt overfor repræsentanter

for Landsskatteretten (kontormøde). Landskatteretten kan indbyde den

myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, eller Told- og

Skattestyrelsen til at deltage i mødet.

Retsmøde

Landsskatteretten afgør, om der skal

afholdes et egentligt retsmøde i sagen. Såvel klageren som Told- og

Skattestyrelsen kan anmode om et retsmøde. Told- og skatteregionerne kan

ikke anmode om retsmøde. Såfremt en told- og skatteregion finder, at det

kan være påkrævet med et retsmøde, skal sagen fremsendes til styrelsen med

en begrundet indstilling. Landsskatteretten kan afvise at efterkomme en

anmodning om retsmøde, hvis det efter forholdene må anses for åbenbart

overflødigt.

Genoptagelse

Landsskatteretten kan efter anmodning

fra klageren genoptage en afgørelse truffet af Landsskatteretten. Dette

kræver dog, at der forelægges Landsskatteretten oplysninger, som ikke

tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren

til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et

væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

Landsskatteretten kan i øvrigt imødekomme en genoptagelsesanmodning, hvis

Landsskatteretten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler

derfor.

U.3 Domstolsprøvelse

Landsskatterettens

og Told- og Skattestyrelsens afgørelser af klager vedrørende momsloven kan

inden for 3 måneder indbringes for domstolene, jf. skattestyrelseslovens §

31, stk. 3.

Det er en forudsætning for domstolsprøvelse, at spørgsmålet

har været prøvet igennem det administrative klagesystem, før spørgsmålet

indbringes for domstolene, således at domstolene dels får det bedst mulige

afgørelsesgrundlag, dels ikke belastes med unødige sager. En klager

behøver dog ikke vente mere end 6 måneder på, at den endelige

administrative instans afgør klagen, før indbringelse af spørgsmålet for

domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2.

Søgsmålsfristen for

domstolsprøvelse er 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den endelige

administrative instans enten har afgjort klagen eller afvist at behandle

denne.

U.4 Syn og skøn

Reglerne

i retsplejelovens § 343 finder tilsvarende anvendelse i

Landsskatteretssager om bl.a. afgørelser efter momsloven, jf.

skattestyrelseslovens § 30. Udgifterne til bevisoptagelse afholdes af den,

der ønsker beviset optaget, og retten kan pålægge den pågældende at betale

sagsomkostninger til en eventuel modpart.

Landsskatteretten kan

fastsætte en frist, indenfor hvilken klageren eller de statslige told- og

skattemyndigheder skal tage stilling til, om der ønskes foretaget syn og

skøn. Efter fristens udløb behøver Landsskatteretten ikke at respektere en

begæring om foretagelse af syn og skøn, det vil sige, at Landsskatteretten

kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel

skønserklæring.

Hvis der begæres syn og skøn, stiller Landsskatteretten

behandlingen af klagen i bero, indtil klageren efter modtagelse af

skønserklæringen har meddelt Landsskatteretten, om klagen opretholdes.

U.5 Omkostningsdækning

Efter skattestyrelseslovens kapitel 3

A yder det offentlige et tilskud til delvis dækning af udgifter, som en

borger har afholdt til sagkyndig bistand mv. i en sag, der påklages til

Landsskatteretten, eller ved domstolsprøvelse af en sag, der kan påklages

til Landsskatteretten.

Der ydes ikke tilskud til udgifter ved at klage

til Told- og Skattestyrelsen.

Tilskuddet er skattefrit.

Skattefritagelsen modsvares af, at de udgifter, hvortil der kan ydes

tilskud, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

De udgifter, der ydes tilskud til, er nærmere beskrevet i

skattestyrelseslovens § 33 B. Der ydes f.eks. ikke tilskud til den afgift,

der skal betales for at klage til Landsskatteretten.

Tilskuddet udgør for fysiske

personer og dødsboer 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, der er

betalt inden udgangen af kalenderåret 2001, og derefter 32 pct. For andre

udgør tilskuddet 34 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af

kalenderåret 1999, og derefter 32. pct

. Udgifter afholdt til syn og

skøn kan efter Landsskatterettens bestemmelse dækkes med 100 pct., når

afholdelse af syn og skøn har tilført sagen eller skønnes at kunne tilføre

sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet

eller kan indhentes på anden måde.

Tilskud ydes kun til udgifter, der

er betalt, men uanset om der er tale om en a contobetaling eller en

endelig betaling. Tilskuddet udbetales til den skattepligtige eller den,

som den skattepligtige har givet en særlig fuldmagt til på sine vegne at

modtage tilskuddet.

Krav på tilskud kan ikke sælges, pantsættes eller

på anden måde overdrages. Tilskuddet kan heller ikke gøres til genstand

for kreditorforfølgning eller modregning.

Anmodning om tilskud indgives

til told- og skatteregionen på en dertil udfærdiget

blanket.

U.6 Henstand i forbindelse med klage

Der kan efter ansøgning gives henstand

med betaling af den del af afgiften, som en klage over opgørelsen af

kravet vedrører. Hjemlen hertil er nu som udgangspunkt samlet i § 38, stk.

2, i skattestyrelsesloven, jf. kapitel 4 i sagsudlægningsbekendtgørelsen,

men kriterierne for at give henstand i forbindelse med en sådan klage er i

øvrigt ikke ændret.

En anmodning om henstand skal normalt

imødekommes.

Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes

med momslovens rentesats (1,3 pct. i månedlig rente) fra de i momsloven

definerede forfaldstidspunkter. Henstanden omfatter også denne rente samt

eventuelt allerede påløbne renter. Hvis der ønskes adgang til at

foretage modregning med andet end konnekse krav, skal der tages et

forbehold herom i henstandsbevilingen.

I særlige tilfælde kan en

henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for kravet,

f.eks. hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil blive

vanskeliggjort, hvis der gives henstand.

Henstand gives for et tidsrum

på ikke over fire år. Henstanden kan efter ny anmodning forlænges.

Henstand kan betinges af, at henstanden bortfalder efter forudgående

varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for at inddrive

kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte

henstand.

U.7 Krav til sagsbehandlingen i første

instans

Ved sagsbehandlingen i første instans

finder de almindelige krav i forvaltningsloven til

forvaltningsmyndigheders sagsbehandling anvendelse. Reglerne i

forvaltningsloven omhandler bl.a. vejledningspligten, partsrepræsentation,

aktindsigt, høring, begrundelse og klagevejledning.

Reglerne er

udførligt beskrevet under punkterne 2.1-2.9 i Skatteministeriets cirkulære

nr. 42 af 25. marts 1998 om lov nr. 1098 af 29. december 1997, ligesom

reglerne sammen med reglerne om tavshedspligt er beskrevet i

ligningsvejledningen, afsnit A.H. Reglerne vil ikke blive videre beskrevet

her.

Herudover kan der enten i den enkelte lov eller administrativt

være fastsat særlige sagsbehandlingkrav for såvel afgørelser, der kan

påklages til Landsskatteretten, som afgørelser, der kan påklages til Told-

og Skattestyrelsen.

En forvaltningsafgørelse er i denne sammenhæng som

udgangspunkt en forvaltningsmyndigheds meddelelse til en borger om, hvad

der er eller skal være ret vedrørende netop den pågældende borger i et

foreliggende tilfælde.

I modsætning hertil står bl.a. en

forvaltningsmyndigheds vejledning i form af besvarelse af spørgsmål eller

faktisk forvaltningsvirksomhed i øvrigt. Heller ikke en såkaldt

efterangivelse, der umiddelbart tiltrædes af virksomheden, anses i denne

sammenhæng for en forvaltningsafgørelse.

I tvivlstilfælde vil

udgangspunktet være, at en udtalelse fra en myndighed med den formelle

afgørelseskompetence til at træffe afgørelse i det pågældende spørgsmål

rettet direkte til en borger er en afgørelse fremfor et vejledende

svar.

U.7.1 Sagsfremstilling og forslag til

afgørelse

I sager, der kan påklages til

Landsskatteretten, skal der laves en sagsfremstilling, før der træffes

afgørelse i sagen.

Manglende sagsfremstilling i

sager, der kan påklages til Landsskatteretten, vil som alt overvejende

hovedregel medføre en afgørelses ugyldighed

.

I sager, der kan påklages

til Told- og Skattestyrelsen, skal der først laves en sagsfremstilling,

når der er modtaget en klage over afgørelsen.

Sagsfremstillingen skal

altid sendes til udtalelse hos sagens parter.

Kan en sag påklages til

Landsskatteretten, skal sagsfremstillingen fremsendes, inden der træffes

afgørelse i sagen. Sammen med sagsfremstillingen skal fremsendes et

begrundet forslag til den afgørelse, som de foreliggende oplysninger efter

regionens opfattelse giver grundlag for. Altså et begrundet forslag til,

hvordan sagen efter regionens opfattelse skal afgøres. Begrundelsen i

forslaget til afgørelsen skal fremtræde således, at den afgiftspligtige

kan tage reel stilling til forholdet.

Den afgiftspligtige skal i

forslaget til afgørelsen have en frist til at fremsætte skriftlige

og/eller mundtlige indsigelser og bemærkninger, herunder til at anmode om

et møde med regionen. Denne frist skal være på mindst 14 dage fra

modtagelsen af regionens brev. Fristen bør fastsættes til mere end 14

dage, hvis dette skønnes nødvendigt under hensyn til sagens karakter og

omfanget af oplysninger.

I sager, der kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen, skal regionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der

udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens

parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til styrelsen.

Den endelige sagsfremstilling skal sendes til sagens parter. I

sager, der kan påklages til Landsskatteretten, skal den endelige

sagsfremstilling sendes sammen med en særskilt meddelse om sagens

afgørelse.

Såfremt en afgørelse påklages til Landsskatteretten, skal

regionen til orientering fremsende en kopi af sagsfremstillingen til

styrelsen senest samtidig med sagens fremsendelse til

Landsskatteretten.

Det kan forekomme, at en virksomhed efterfølgende

rejser tvivl om rigtigheden af en efterangivelse, der tidligere er

tiltrådt af virksomheden. Efter praksis har virksomheden i dette tilfælde

mulighed for at anmode om en egentlig forvaltningsafgørelse. Regionen skal

herefter meddele afgørelse i sagen efter ovenstående retningslinier.

Om

det nærmere indhold af en sagsfremstilling henvises der til pkt. 2.3 i

Skatteministeriets cirkulære nr. 42 af 25. marts 1998.

U.7.2 Afgørelsen

Den endelige afgørelse skal meddeles

særskilt og skriftligt til sagens parter. Afgørelser, der kan påklages til

Landsskatteretten, skal være ledsaget af den endelige sagsfremstilling.

Hvis en part i sagen har ladet sig repræsentere af en anden, skal

afgørelsen mv. tillige tilsendes denne. Den endelige afgørelse skal

indeholde de samme punkter som på forslaget til afgørelse, og de

lovmæssige krav til en begrundelse skal være opfyldt på selve

afgørelsen.

Begrundelse

Efter § 22 i forvaltningsloven skal en

skriftlig afgørelse, der ikke giver en part medhold fuldt ud, være

ledsaget af en skriftlig begrundelse. Efter § 24 i forvaltningsloven skal

begrundelsen oplyse, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter.

Henvisningerne skal være præcise.

I det omfang afgørelsen beror på et

administrativt skøn, skal der tillige oplyses om de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen. Det er ikke tilstrækkeligt kun at

henvise til den bestemmelse, der angiver hovedhensynene for skønnet. Er

der ved afgørelsen kun lagt vægt på nogle, men ikke alle skønsmomenter i

en bestemmelse, skal begrundelsen angive, hvorfor der netop er lagt vægt

på disse momenter og ikke andre. Dette er særlig vigtigt, hvis de

momenter, der ikke er tillagt vægt - set fra partens synspunkt - taler for

en gunstigere afgørelse. Der skal endvidere om nødvendigt henvises til

praksis for administrationen af skønsbestemmelsen, eventuelt med en kort

redegørelse for den pågældende praksis.

Begrundelsen skal endvidere om

fornødent kort oplyse om de faktiske omstændigheder, der er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen. Jo mere sammensat og kompliceret en

sags faktiske omstændigheder er, jo større er generelt behovet for at

fremhæve de faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt ved afgørelsen. I

begrundelsen skal der endvidere tages stilling til partens relevante

synspunkter, hvis myndigheden ikke tidligere skriftligt har tilkendegivet

sin bedømmelse heraf overfor parten.

Begrundelsen skal fremgå af selve

afgørelsen. Den kan være kort og f.eks. bestå i en henvisning til den

relevante lovbestemmelse. Afgørelsen skal i så fald henvise til den

relevante begrundelse i en vedlagt sagsfremstilling.

Klagevejledning

Den endelige afgørelse skal endvidere

være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 25-26.

Klagevejledningen skal indeholde oplysning om klageinstans og

fremgangsmåden ved indgivelse af klagen herunder evt. tidsfrister.

Det

vil desuden være nærliggende at oplyse om, at bestemte dokumenter eller

oplysninger skal ledsage klagen, f.eks. den afgørelse der klages over,

sagsfremstilling og dokumenter, som klageren ønsker anvendt som

bevis.

Der henvises til pkt. 2.8 i Skatteministeriets cirkulære nr. 42

af 25. marts 1998, der indeholder regler om klagevejledning i sager, der

kan påklages til Landsskatteretten, ligesom der er regler for

klagevejledning i sager, der kan påklages til Told- og

Skattestyrelsen.

Manglende klagevejledning medfører ikke, at afgørelsen

bliver ugyldig. Derimod suspenderes klagefristen, indtil korrekt

klagevejledning gives.

Lignende dokumenter