Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SH - BESKATNING AF FONDE, FORENINGER M.V.

STV nr 20042 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SH - Beskatning af fonde, foreninger m.v.

Afsnit A. AFGRÆNSNING AF SKATTESUBJEKTERNE

INDLEDNING

Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (FBL) er senest udsendt som

lovbek. nr. * 813 af 26. okt. 1997. *

Til FBL knytter sig skm. bek. nr. 649 af 26. juli 1995.

FBL blev indført ved lov nr. 145 af 19. mar. 1986 som et led i

skattereformen af 1985 med virkning fra og med indkomståret 1987.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Efter udsendelsen af skm. cirk. nr. 49 af 19. mar. 1996 er FBL ændret ved

lov nr. 399 af 22. maj 1996, lov nr. 487 af 12. juni 1996, * lov nr. 1219 af

27. dec. 1996 og lov nr. 1223 af 27. dec. 1996.*

FBL indeholder regler om beskatning af fonde og foreninger. Princippet i

FBL er, at fonde og foreninger skal undergives de samme beskatningsregler,

som er gældende for aktieselskaber. På grund af fondenes og foreningernes

særegne struktur, formål og virke er der imidlertid gjort en række

undtagelser, hvorved beskatningen af fonde og foreninger adskiller sig fra

aktieselskabsbeskatningen. Undtagelserne kan bevirke, at visse indtægter, der

er skattepligtige for aktieselskaber, ikke vil blive beskattet i fonde eller

foreninger. Endvidere vil en række udgifter, der normalt er uden skattemæssig

betydning, kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Den fondsretige regulering af ikke-erhvervsdrivende fonde foretages efter

fondsloven (FL). Den fondsretlige regulering af erhvervsdrivende fonde

foretages efter erhvervsfondsloven (EFL).

Hvor intet andet er anført i forbindelse med paragrafhenvisninger,

henvises til FBL.

S.H.1 Generelle bemærkninger

FBL indeholder 4 grupper af skattesubjekter:

1) Fonde, der er omfattet af FL eller af EFL, medmindre fonden er undtaget

fra disse love, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. dog stk. 2.

Læs alt

2) Foreninger (brancheforeninger m.v.), der er omfattet af FL, for så vidt

foreningen ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk.1,

nr. 2.

3) Arbejdsmarkedssammenslutninger, hvilket vil sige foreninger omfattet af

FL, der forhandler overenskomst m.v., jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet,

Færøerne eller Grønland, hvis ledelse har sæde her i landet, jf. § 1, stk.

1, nr. 4.Fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler

m.v. omfattes dog ikke af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1,

stk. 2.

Selvstændige retssubjekter såsom selvejende institutioner og legater, der

ikke er omfattet af en af de 4 ovennævnte grupper, er som oftest

skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr, 6, omfatter alene indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,

afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 4 og 5.

Om afgrænsningen af selvstændige retssubjekter, der ikke er omfattet af

fondslovene, se S.H.2.3.

For de ikke-erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter FBL ikke

tilknyttet nogen egentlig registrering. Fonde og foreninger skal dog indsende

visse i FL angivne oplysninger til de kommunale skattemyndigheder samt til

fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet), jf. nærmere nedenfor. For de

erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter FBL derimod betinget af, at

fonden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. nedenfor.

Skattepligten for fonde og foreninger er afgrænset efter de materielle

fondslove, dvs. FL og EFL. Fonde og foreninger, der er omfattet af FL eller

EFL, er derfor skattepligtige efter FBL.

Skattepligten omfatter herefter ikke fonde, der generelt eller konkret er

undtaget fra de materielle fondslove efter FL § 1, stk. 2 - 4, eller efter

EFL § 1, stk. 4 og 5.

Erhvervsdrivende fonde skal som nævnt registreres i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, jf. EFL § 5. For de erhvervsdrivende fonde, som er

stiftet efter den 1. januar 1985, er registrering en gyldighedsbetingelse.

Der henvises i øvrigt til S.H.2.2.

Den begrebsmæssige afgrænsning af fonde foretages - for så vidt angår de

ikke-erhvervsdrivende fonde - af de kommunale skattemyndigheder i forbindelse

med ligningen. Den begrebsmæssige afgrænsning af erhvervsdrivende fonde

foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registreringen.

Afgørelsen om hvorvidt en institution - når der er tale om en

ikke-erhvervsdrivende fond - er omfattet af FBL, træffes i første instans af

de kommunale skattemyndigheder i forbindelse med skatteansættelsen af

institutionen og/eller stifteren. Da en stillingtagen hertil undertiden vil

rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond og ikke f.eks. en

forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil skattemyndighederne efter

omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt skulle tage stilling til, om

der foreligger en fond.

For så vidt angår de ikke-erhvervsdrivende fonde, foretager

skattemyndighederne en konkret vurdering af institutionens karakter. Der

findes hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet

fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, at

der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er

udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og

med selvstændig ledelse i forhold til stifteren. I LV bilag er optrykt

Civilretsdirektoratets "Vejledning om fondsbegrebet".

Vejledningen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende

retsprincipper, som er af betydning for Civilretsdirektoratets virksomhed i

forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven.

Såfremt fonden allerede ved stiftelsen ønsker en vurdering af, om der

foreligger en fond, må fonden anmode om en BF. BF kan gives efter reglerne i

* kapitel 2 A i lovbek. nr. 276 af 12. apr. 1997 (SSL). *

Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest 3 måneder efter oprettelsen

indsende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til

fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet) samt til skattemyndigheden i den

kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet

i vedtægterne, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom til

forannævnte to myndigheder. Fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet) skal

godkende vedtægtsændringer, jf. FL § 32. Når vedtægtsændringerne er godkendt,

skal de indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. FL §

6, stk. 2 og FBL § 15. Meddelelser om ændring af bestyrelsens sammensætning

indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen. For fonde, der er

undtaget fra skattepligten efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 2,

skal vedtægtsændringer indsendes til skattemyndigheden senest på det

tidspunkt, hvor selvangivelsen skulle have været indsendt, såfremt fonden

havde været skattepligtig efter FBL. Reglerne herom findes i FL § 6, stk. 2,

og § 11, stk. 2. Overtrædelse straffes med bøde, jf. FL § 43, stk. 1.

Foreninger skal ligeledes senest 3 måneder efter oprettelsen indsende

vedtægter og en fortegnelse over medlemmer af ledelsen til skattemyndigheden

i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer samt

meddelelse om ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes til

skattemyndigheden sammen med selvangivelsen. Reglerne herom findes i FL § 48,

stk. 2, og § 49, stk. 2.

I de tilfælde, hvor aktiverne i en forening forøges fra 250.000 kr. eller

derunder til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter

indsende vedtægter og fortegnelse over ledelsens medlemmer til

skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted, jf. FL § 48 a.

Skattemyndighederne skal modtage oplysningerne og træffer først i

forbindelse med skatteansættelsen afgørelse om, hvorvidt den pågældende

institution er omfattet af FBL.

Ifølge FL §§ 46 og 56 har enhver ret til hos skattemyndighederne at få en

kopi af fonde og foreningers vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om

sammensætningen af bestyrelse eller ledelse.

I henhold til skm. bek. nr. 1181 af 23. dec. 1993 opkræves der et gebyr på

150 kr. for udlevering af kopier og oplysninger efter de nævnte bestemmelser.

Anmodes der i en og samme henvendelse om flere forskellige oplysninger

vedrørende samme fond eller forening, opkræves der alene 150 kr. Anmodes

derimod i en og samme henvendelse om oplysninger vedrørende flere fonde eller

foreninger, opkræves der 150 kr. pr. fond/forening.

De kommunale skattemyndigheder foretager en skatteansættelse af de

skattepligtige fonde og foreningers indkomst, jf. S.H.25 vedrørende ligning,

selvangivelse og opkrævning.

De kommunale skattemyndigheders afgørelser kan påklages efter reglerne i

SSL, jf. lovbek. nr. * 276 af 12. apr. 1997. * En afgørelse kan således

indbringes for skatteankenævnene og herefter for LSR.

S.H.2 Fonde

S.H.2.1 Ikke-erhvervsdrivende fonde

§ 1, stk. 1, nr. 1, afgrænser kredsen af fonde, der er skattepligtige

efter FBL.

Lovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævner for det første fonde, der er omfattet af

FL, jf. lovbek. nr. 698 af 11. aug. 1992, som senest er ændret ved lov nr.

389 af 14. juni 1995 - dvs. ikke-erhvervsdrivende fonde.

Justitsministeren er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde

samt for visse erhvervsdrivende fonde, jf. FL § 36 og EFL § 57 og nærmere

under S.H.2.2. Justitsministerens kompetence varetages af

Civilretsdirektoratet.

En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over

250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til

formålet, jf. FL § 8, stk. 1.

Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med

aktiver på 250.000 kr. eller derunder, jf. FL § 8, stk. 2. Sådanne fonde er

også skattepligtige efter FBL.

Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et

testamente, der er oprettet før den 1. jan. 1985.

Ifølge FL § 1, stk. 2, nr. 1-7, er en række fonde og foreninger m.v.

undtaget fra FBL. Det drejer sig om:

1) Fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved

mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er

undergivet tilsyn af en af staterne,

2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til

opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov

om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,

3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål

varetager andre opgaver,

4) fonde, der er omfattet af EFL,

5) fonde, der i medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af EFL

(se S.H.2.2. nedenfor),

6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud

fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig

myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til

anden lovgivning,

7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige

eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis

det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer

bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes

opløsning.

Ifølge FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet)

bestemme, at en fond, som er undergivet et vist statsligt eller kommunalt

tilsyn, helt eller delvist skal være undtaget fra FL's regler.

Som følge af de enkelte fondes forskellighed og forskelle i intensiteten i

de offentlige tilsyn er det ikke muligt præcist at angive, hvilke mindstekrav

der må stilles, for at fritagelse kan ske, udover at tilsynet skal være fuldt

betryggende ud fra fondsretlige synspunkter. Der må herved navnlig lægges

vægt på, om tilsynsmyndigheden foretager regnskabsgennemgang med henblik på,

om de fondsretlige regler er overholdt, og om der er fastsat regler om

godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Det er således ikke tilstrækkeligt for fritagelse efter FL § 1, stk. 3, at

de kommunale skattemyndigheder alene får tilsendt institutionens reviderede

årsregnskab og sammenholder dette med institutionens formålsparagraf for at

påse, at driften opfylder formålsparagraffen.

Mange fonde er undergivet et fuldt betryggende offentligt tilsyn (typisk i

forbindelse med ydelse af kommunale tilskud) og har derfor mulighed for at

blive fritaget for også at være undergivet tilsyn af fondsmyndigheden.

Disse generelt eller konkret undtagne fonde er ikke omfattet af FBL, men

derimod i almindelighed af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. endvidere S.H.2.4.

I henhold til FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at fondens

undtagelse fra FL's regler kun skal være delvis. Spørgsmålet om, hvorvidt den

pågældende fond i disse tilfælde er omfattet af FBL, afhænger af en konkret

vurdering af de forhold, som undtagelsen omfatter. Gives der dispensation fra

regler af mindre grundlæggende karakter, vil fonden typisk være omfattet af

FBL. Der kan i den forbindelse nævnes bestemmelserne i

FL § 3 om fondes navn og § 17 om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.

Som nævnt ovenfor omfatter FL kun fonde, hvis aktiver overstiger 250.000

kr. * jf. dog FL § 8, stk. 2, som omtalt ovenfor. * Bliver fondens aktivmasse

250.000 kr. eller mindre, er fonden ikke længere omfattet af FL og dermed

heller ikke af FBL. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil den blive

beskattet i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer aktivmassen senere

over 250.000 kr., omfattes fonden igen af FL og dermed af FBL.

Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og

udtræden af FBL kan der henvises til S.H.6-8.

S.H.2.2 Erhvervsdrivende fonde

FBL § 1, stk. 1, nr. 1, nævner for det andet fonde, der er omfattet af

EFL.

EFL er senest optrykt ved Erhvervsministeriets lovbek. nr. 547 af 20. juni

1996.

Erhvervsministeren er som udgangspunkt fondsmyndighed for de

erhvervsdrivende fonde. Erhvervsministerens kompetence varetages af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I de tilfælde, hvor fondens hovedformål

hører under justitsministeren, udøves fondsmyndigheden dog af

justitsministeren (Civilretsdirektoratet). Det samme gælder, hvis fonden har

flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, jf. EFL § 57.

Erhvervsdrivende fonde er defineret i EFL § 1, stk. 2. Ifølge denne

bestemmelse anses en fond for erhvervsdrivende, hvis den:

1) Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger

tjenesteydelser eller lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte

forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed,

af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller

4) udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold

til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden

at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden (holdingfonde).

Ifølge EFL § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende, hvis

den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte

forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del

af fondens samlede formue.

Ved erhvervsdrivende fonde forstås således i EFL's forstand såvel fonde,

der selv driver erhvervsmæssig virksomhed, som fonde, der har en bestemmende

indflydelse over et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Ifølge EFL § 1, stk. 5, kan fondsmyndigheden med Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens samtykke herudover bestemme, at en fond, som er undergivet

offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvist skal være undtaget

fra loven.

I EFL § 1, stk. 4, nr. 1-5, opregnes de fonde og foreninger m.v., som ikke

omfattes af EFL.

De fritagne efter EFL § 1, stk. 4, nr. 1, 4 og 5, svarer til de fritagne

efter FL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 6 (se S.H.2.1. ovenfor), mens de fritagne

efter EFL § 1, stk. 4, nr. 2 og 3, omfatter:

1) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte

realkreditinstitutter, og

2) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål

varetager andre opgaver.

Erhvervsdrivende fonde, der i henhold til EFL § 1, stk. 4, eller § 1, stk. 5,

ikke er registreringspligtige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, omfattes ikke

af EFL og dermed heller ikke af skattepligten efter FBL. De kan derimod være

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. S.H.2.4. Erhvervsdrivende fonde skal

registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at have retsevne, jf. EFL §

5, stk. 1. I forbindelse med registreringen er det Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, der tager stilling til, om der fondsretligt er tale om en

fond, samt om denne er erhvervsdrivende og i øvrigt omfattet af loven.

Afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer som fondsmyndighed,

kan indbringes direkte for domstolene. Andre afgørelser i henhold til EFL

skal først indbringes for Erhvervsministeriets

Erhvervsankenævn, jf. EFL § 62, stk. 2.

I LV bilag er omtalt nogle afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

som illustrerer begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand.

Spørgsmålet om, hvorvidt en fond i skattemæssig forstand driver

erhvervsmæssig virksomhed, fastlægges uafhængigt af den materielle

fondslovgivning. En fond kan således godt drive erhvervsmæssig virksomhed i

skattemæssig forstand uden, at der fondsretligt er tale om en

erhvervsdrivende fond, jf. EFL § 1, stk. 3.

Erhvervsdrivende fonde oprettet før 1. jan. 1985 skulle inden den 1. jan.

1988 have tilvejebragt en grundkapital på mindst 300.000 kr. Der kan dog

undtages fra kapitalkravet, jf. EFL § 67. Erhvervsdrivende fonde oprettet

efter 1. jan. 1985 skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Er

kapitalkravet ikke opfyldt, kan der ikke ske registrering i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Ifølge EFL § 48 skal fondsmyndigheden

(erhvervsministeren/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) med samtykke fra

Civilretsdirektoratet godkende vedtægts-ændringer. Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen fører fortegnelse over erhvervsdrivende fonde, der er

undtaget i henhold til § 1, stk. 4 og 5, i EFL. Fritaget er således en række

ungdomskollegier, ældreboliger, idrætsanlæg, elektricitetsværker m.v.

S.H.2.3 Institutioner, der ikke er omfattet af FBL

I de tilfælde, hvor skattemyndighederne finder, at der ikke foreligger en

fond omfattet af FL, men f.eks. en indsamling eller en velgørende forening,

kan sammenslutningen muligvis anses for et selvstændigt retssubjekt, der

beskattes i henhold til SEL. Skattemyndighederne bør dog være opmærksom på,

om der er tale om en omgåelse af de materielle fondslove.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en fond, kan eksempelvis opstå i

forbindelse med beskatning af stifteren. I disse tilfælde må det vurderes, om

der er tale om en institution, der opfylder betingelserne for at være en

fond, eller om der i stedet må antages blot at være tale om en ulovlig

selvbåndlæggelse.

Foreligger der imidlertid et selvstændigt skattesubjekt, vil institutionen

som udgangspunkt være skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligt

efter denne bestemmelse omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af

formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige

virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 4 og 5. Vedrørende indkomstopgørelsen

for fonde, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, se S.C.8. Er

der ikke stiftet et selvstændigt skattesubjekt, vil beskatning ske hos

deltagerne, f.eks. stifteren. Foreninger af kommuner eller amtskommuner er

ikke omfattet af FL, jf,

FL § 2, stk. 2 og dermed heller ikke af FBL.

S.H.2.4 Fonde omfattet af SEL

SEL indeholder i § 3 en række skattefritagelsesbestemmelser. Er der tale

om en fond, gælder skattefritagelsen dog kun såfremt fonden ikke er

skattepligtig efter FBL. En fond, der er undtaget fra registreringspligt i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter EFL § 1, stk. 4, og som eksempelvis

udøver almennyttig boligvirksomhed, er således generelt fritaget for

beskatning, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 6.

For skattepligtige efter FBL er skattefrihed efter SEL § 3 derimod uden

betydning. Således vil f.eks. en havn eller et elektricitetsværk, der er

organiseret som en erhvervsdrivende fond, og som på grund af sin aktivitet

ville være fritaget for skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, være

skattepligtig efter FBL.

Som nævnt under S.H.2.1., er fonde, som generelt eller konkret er undtaget

fra fondslovene, ikke omfattet af FBL, men derimod i almindelighed af SEL §

1, stk. 1, nr. 6.

S.H.2.5 Fonde omfattet af realrenteafgiftsloven samt hjælpe- og

understøttelsesfonde m.v.

Fonde, der er omfattet af realrenteafgiftsloven, er ikke omfattet af FBL,

jf. § 1, stk. 2. Sådanne fonde er i stedet omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.

6. Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, er hjælpe- og

understøttelsesfonde efter PBL's § 52 og andre hjælpe- og

understøttelsesfonde med pensionslignende formål realrenteafgiftspligtige.

For hjælpe- og understøttelsesfonde, der ifølge vedtægterne ikke

udelukkende har pensionslignende formål, ophørte realrenteafgiftspligten fra

og med realrenteafgiftsåret 1992. Denne praksisændring er offentliggjort i

TfS 1992, 468. Bortfaldet af realrenteafgiftspligten medfører, at hjælpe- og

understøttelsesfonde, der ikke udelukkende har pensionslignende formål, fra

og med indkomståret 1993 anses for omfattet af FBL, såfremt fondene er

omfattet af FL eller EFL. Ved fastsættelse af af- og nedskrivninger,

anskaffelsessummer m.v. anvendes reglerne i FBL § 2, stk. 3, og §§ 16 - 21C

om overgang til beskatning efter FBL, jf. afsnit F. Fonde, der er oprettet i

henhold til LL § 14 F, er ikke omfattet af realrenteafgiftsloven. Disse

fondes skattepligt afgøres efter de almindelige for fonde gældende regler,

som er beskrevet ovenfor.

S.H.3 Foreninger

S.H.3.1 Generelle bemærkninger

Foreninger, der er omfattet af FL § 2, er skattepligtige efter FBL § 1,

stk. 1, nr. 2 eller 3.

FL § 2 omfatter:

1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske

interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og

2) foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de

ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at

varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne

hører til.

Skattemyndighederne afgør i forbindelse med skatteansættelsen, om en

forening er omfattet af FBL. Afgørelsen herom beror i et vist omfang på en

konkret vurdering af foreningens formål som udtrykt i vedtægterne og

foreningens faktiske virke. Fællesudvalg mellem fagforbund og

arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2,

såfremt formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold,

arrangere konferencer o.lign., og samtlige midler - og ikke blot et eventuelt

afkast - anvendes til formålet. Såfremt et sådant fællesudvalg opfylder

betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, vil

fællesudvalget kunne være skattepligtig i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde o.lign. Se TfS 1994,432 som

refereret nedenfor.

Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke

omfattet af FL. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr.

6, i det omfang de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Gruppen af

foreninger, der er omfattet af FL § 2 og dermed af FBL § 1, stk. 1, nr. 2

eller 3, svarer som hovedregel til gruppen af faglige foreninger, hvortil

kontingentudgifter er fradragsberettigede. Der vil sædvanligvis være tale om

fradragsret efter LL § 13. Såfremt fradraget i et vist omfang grunder sig på

SL § 6 a, vil de almindelige regler for fradragsret for dels selvstændige

erhvervsdrivende, dels lønmodtagere finde anvendelse, jf. nærmere pkt. 14.16

i * skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996 om LL * samt SD-cirk. 1989.2.

Om et kontingent rent faktisk er fradragsberettiget efter LL § 13 eller

efter

SL § 6 a er uden betydning for, om foreningen er omfattet af FL.

En forening, hvis arbejde i overvejende grad rettede sig mod markedsføring

og lignende serviceprægede ydelser til medlemmerne, blev ikke anset for

omfattet af FL § 2, stk. 1, nr. 1, idet den ikke var en faglig

sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske

interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte. Foreningen blev

herefter anset for skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. TfS 1994,532

(BF). En forening, hvis formål ifølge vedtægterne udelukkende var at formidle

uddannelse, studieophold og lignende til foreningens medlemmer, faldt ikke

ind under den kategori af foreninger, der ifølge fondsregistrets praksis

kunne anses for omfattet af FL § 2. Hertil kom, at foreningens aktivitet ikke

var rettet på øgede indtægter, men alene på at fordele nogle midler.

Foreningen havde ikke til formål at varetage medlemmernes faglige og

økonomiske interesser, idet disse interesser blev varetaget af en fagforening

og en medarbejderfor-ening, der var en underafdeling heraf. Der forelå

således dobbeltorganisering, og evt. kontingent til foreningen kunne ikke

anses for fradragsberettiget efter LL § 13. Efter praksis ville foreningen

således også af denne årsag falde udenfor gruppen af foreninger, der er

omfattet af FL § 2. Foreningen blev derfor anset for omfattet af SEL § 1,

stk. 1, nr. 6. TfS 1994,432 (BF).

* LSR anså ikke en forening (LO-amt) for omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr.

3, men derimod af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen efter det oplyste

ikke varetog medlemmernes økonomiske interesser. TfS 1997,744. *

FL omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr.,* jf. dog

FL § 8, stk. 2, som omtalt under S.H.2.1. * Bliver aktiverne i en faglig

forening 250.000 kr., eller mindre, er foreningen ikke længere omfattet af

FL, og dermed bliver den undtaget fra FBL. Overstiges beløbsgrænsen på

250.000 kr. senere, omfattes foreningen af FL og dermed af FBL. Med hensyn

til de skattemæssige konsekvenser af foreningers udtræden og indtræden i FBL,

henvises der til S.H.6-8.

Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også

afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne

for at være omfattet af FL.

S.H.3.2 Arbejdsmarkedssammenslutninger

Den skattemæssigt forskelligartede behandling af

arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger nødvendiggør en sondring

mellem de to former for foreninger. Denne sondring foretages af

skattemyndighederne.

Efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af 3

grupper af foreninger:

a) Arbejdsgiver- og fagforeninger: Herved forstås foreninger eller

sammenslutninger af foreninger, der efter deres formål skal indgå, faktisk

indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om løn- og

arbejdsvilkår,

b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til

understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c) foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre

arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. a) og b), hvis foreningen har som et

formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under

faglig konflikt.

Om fonde organiseret under en arbejdsmarkedssammenslutning, se TfS

1996,314 som er refereret under S.H.21.3. En faglig forening forhandler ofte

både overenskomster, yder understøttelse under konflikt og varetager

medlemmernes interesser af merkantil eller servicebetonet art. Sådanne

"blandede" foreninger er i deres helhed

arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, in fine.

En opdeling kan alene foretages, såfremt foreningens love eller vedtægter

muliggør dette. For at anse to eller flere opdelte foreninger som

selvstændige skattesubjekter, må der konkret lægges vægt på, om foreningerne

har hvert sit navn, hvert sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt

foretager selvstændig regnskabsaflæggelse.

S.H.3.3 Brancheforeninger

De i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte andre foreninger, ofte betegnet som

brancheforeninger eller interesseforeninger, består herefter af foreninger

omfattet af FL, der alene varetager medlemmernes faglige og økonomiske

interesser af merkantil og servicebetonet art. En faglig forening, der

hverken forhandler overenskomst eller yder konfliktunderstøttelse, men som

derimod arbejder til fremme af omsætningen af branchens produkter eller

ydelser, beskattes således efter § 1, stk. 1, nr. 2. Foreningens aktiviteter

kan også bestå i, at den tilbyder undervisning og kurser, udgiver

faglitteratur eller yder konsulenttjenester m.v. Som eksempel kan nævnes

brancheforeninger, erhvervsorgani-sationer, handelsstandsforeninger,

handelsforeninger, landbrugs- og husmandsorganisationer, kvægavlerforeninger

og lignende.

Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning

medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en

arbejdsmarkedssammenslutning. Hertil kræves, enten at foreningen selv har til

formål at føre eller faktisk fører overenskomstforhandlinger og understøtter

under konflikt, eller at foreningen selv besidder kapital til

konfliktunderstøttelse.

S.H.4 Fonde og foreninger med hjemsted i udlandet

S.H.4.1 Udenlandske fonde

Som hovedregel indeholder FBL kun regler for beskatning af fonde og

foreninger med hjemsted i Danmark. Fonde og foreninger med hjemsted i

udlandet (herunder Færøerne og Grønland) vil, såfremt de har aktiviteter i

Danmark, være begrænset skattepligtige af disse aktiviteter efter reglerne i

SEL § 2.

For fondsdannelser med hjemsted i udlandet kan der være behov for en

skattemæssig stillingtagen til, om fondsdannelsen - med hensyn til formuens

udskillelse og bestyrelse m.v. - opfylder betingelserne for at kunne anses

for et i henhold til stifteren selvstændigt retssubjekt. En fond oprettet i

udlandet, der ikke opfylder samme krav som danske fonde med hensyn til

fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue, kan ikke

forventes godkendt.

Dette bevirker, at fondskapitalen samt renteafkastet heraf vil blive

henført til fortsat beskatning hos stifteren.

S.H.4.2 Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse

har sæde her i landet, § 1, stk. 1, nr. 4.

Ifølge § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde og andre selvejende institutioner, der

er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, skattepligtige efter FBL,

såfremt fonden eller den selvejende institution har sin ledelse her i landet.

Skattepligten indtræder uafhængigt af, hvor fonden eller den selvejende

institution evt. er indregistreret.

FBL § 1, stk. 1, nr. 4, er indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995

(international beskatning). Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret

1996. Er indkomståret 1996 for en fond eller anden selvejende institution

påbegyndt den 6. apr. 1995, har bestemmelsen først virkning fra indkomståret

1997.

Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, men

reelt ledes fra Danmark, sidestilles i skattemæssig henseende med fonde, som

er oprettet og registreret efter fondslovenes bestemmelser.

Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet beror på en konkret vurdering af

de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i fonden eller den

selvejende institution. Der lægges især vægt på beslutninger forbundet med

den daglige ledelse. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte

blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har sæde

her i landet.

Hvis bestyrelsen reelt forestår den daglige ledelse, eller hvis der ikke

er en daglig ledelse, kan det sted, hvor bestyrelsen træffer sine

beslutninger, tillægges betydning.

At et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark

vil således ikke nødvendigvis medføre, at fonden vil blive anset for

hjemmehørende i Danmark, såfremt det kan godtgøres, at beslutninger forbundet

med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet. Der henvises

endvidere til pkt. 2.2 i * skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international

beskatning.*

I de tilfælde, hvor der er tale om indtræden og ophør af skattepligt efter

FBL som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de bestemmelser om

indgangsværdier og ophørsbeskatning, som er indført ved lov nr. 312 af 17.

maj 1995 anvendelse, jf FBL § 2, stk. 5. Det tilsvarende gør sig gældende

såfremt Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst får

beskatningsretten hhv. må opgive beskatningsretten som domicilstat til en

fond m.v. Der henvises i øvrigt til S.H.8.

Afsnit B. Skattepligtens indtræden og ophør

S.H.5 Generelle bemærkninger

FBL henviser til SEL's regler om skattepligtens indtræden og ophør, dvs.

SEL §§ 4 og 5, samt reglerne om overgang fra én beskatningsform til en

anden, jf. SEL §§ 5 A, 5 B og 5 C.

Det følger heraf, at den skattepligtige indkomst for fonde og foreninger

opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret følger

kalenderåret, jf. SEL § 10. Fonden eller foreningen kan dog vælge et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Et én gang benyttet

indkomstår kan ikke fraviges uden tilladelse.

S.H.6 Skattepligtens indtræden

Det følger af SEL § 4 om skattepligtens indtræden, at skattepligten

indtræder på tidspunktet for stiftelsen. Den første skatteansættelse for

nystiftede fonde og foreninger, der omfattes af loven, finder sted for det

indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for,

uden hensyn til periodens længde. Den første indkomstperiode kan højst være

på 18 måneder.

Overgang fra skattefri virksomhed til fondsbeskatning sidestilles i denne

henseende med nystiftelse.

FL omfatter kun fonde og foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr.,

* jf. dog FL § 8, stk. 2, som omtalt under S.H.2.1. * Overstiges denne

beløbsgrænse, bliver fonden eller foreningen omfattet af FL og dermed af FBL.

Udgangspunktet er, at skattepligten efter FBL indtræder på det tidspunkt,

hvor aktivmassen overstiger 250.000 kr. Det kan dog ofte være vanskeligt i

regnskabsperioden at kontrollere, om der er sket en sådan forøgelse, at

fondens eller foreningens aktiver overstiger 250.000 kr. i handelsværdi. På

denne baggrund bør det i almindelighed accepteres, at forøgelsen først

konstateres ved aflæggelse af årsregnskabet. Dette gælder dog ikke, såfremt

det i regnskabsperioden klart kan konstateres - f.eks. ved arv eller gave -

at aktivmassen overstiger 250.000 kr.

Skattepligten omfatter indtægter erhvervet siden stiftelsen/forøgelsen.

For erhvervsdrivende fonde er registreringen i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen en gyldighedsbetingelse, jf. EFL §§ 5 og 6. Skattepligten

indtræder på tidspunktet for registreringen og omfatter indtægter erhvervet

fra stiftelsen.

S.H.7 Skattepligtens ophør

Skattepligt efter FBL ophører på det tidspunkt, hvor fonden eller

foreningen opløses, jf. § 2, stk. 1, og SEL § 5.

Opløsning af fonde skal ske i overensstemmelse med FL §§ 32 og 33 og

EFL §§ 48-50. Opløsning af en fond kræver fondsmyndighedens samtykke.

Overgang fra fondsbeskatning til skattefri virksomhed sidestilles efter

SEL § 5, stk. 4, med opløsning. Overgang til skattefri virksomhed foreligger

eksempelvis, hvis en fond overgår til at være omfattet af SEL § 3, eller hvis

fonden overgår til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og fonden ikke har erhvervsmæssig

virksomhed.

Overgangen til SEL kan f.eks. skyldes, at fonden bliver undtaget fra

fondslovgivningen enten ved en generel eller konkret undtagelse eller ved, at

fondens aktivmasse udgør 250.000 kr. eller derunder.

I sidstnævnte tilfælde anvendes som udgangspunkt datoen for faldet i

aktivmassens værdi. Det kan dog ofte være et problem i løbet af

regnskabsperioden at kontrollere, om der er sket et sådant fald i værdien, at

fondens eller foreningens aktivmasse ikke længere overstiger 250.000 kr. I

lighed med den praksis, der bør anvendes ved indtræden af skattepligt, bør

det i almindelighed være tilstrækkeligt, at nedgangen først konstateres ved

aflæggelsen af årsregnskab. Fonden eller foreningen kan dog selv henlede

opmærksomheden på nedgangen.

Både ved ophør og ved overgang til skattefri virksomhed skal der ske

beskatning af den fortjeneste, der ville blive udløst ved salg til

handelsværdi.

Det gælder uanset, om et sådant salg faktisk finder sted, jf. SEL § 5,

stk. 4.

Inden en måned efter opløsningen eller overgangen skal der indgives

anmeldelse herom til de kommunale skattemyndigheder, jf. SEL § 5, stk. 3.

De samme regler finder anvendelse, såfremt en faglig forening opløses

eller overgår til skattefri virksomhed.

Fonde og foreninger m.v. under konkurs er ikke skattepligtige af

konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt, jf. KKSL

§ 2. Overgang til skattefrihed af konkursindkomsten er ikke en overgang som

nævnt i SEL § 5, stk. 4.

Om fusion af fonde m.v. henvises til S.H.20.2. og 20.3.

S.H.8 Overgang til anden form for skattepligt

§ 2, stk. 2-4 henviser til SEL §§ 5 A, 5 B og 5 C om overgang fra en

beskatningsform til en anden. Det bemærkes, at reglerne i SEL §§ 5 A, 5 B og

5 C, jf. § 2, stk. 2-5, kun finder anvendelse, hvor ændringen ikke medfører

likvidation efterfulgt af en nystiftelse.

Ved ændringer i en fond eller forening, som beskattes efter SEL § 1, stk.

1, nr. 1-2 a og 3 a-6, der bevirker, at fonden eller foreningen for fremtiden

skal beskattes efter FBL's regler, finder SEL § 5 C, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Herefter sker beskatning efter FBL's regler med virkning fra og

med det indkomstår, der efterfølger det indkomstår, hvori ændringen finder

sted. Dette kan f. eks. være tilfældet, såfremt aktivmassen for en fond

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, stiger i værdi, således at værdien kommer

op over 250.000 kr.

SEL § 5 C, stk. 1, finder ligeledes tilsvarende anvendelse ved ændringer i

en fond eller forening, som beskattes efter FBL, der bevirker, at fonden

eller foreningen for fremtiden skal beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2

a og 3 a-5, dvs. med aktieselskabsbeskatning. Beskatningen efter SEL's regler

skal således ske med virkning fra og med det indkomstår, der efterfølger det

indkomstår, hvori ændringen finder sted. Ved overgang fra beskatning efter

FBL til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 vil overgangen dog være

omfattet af SEL § 5, således at der skal ske ophørsbeskatning. Der henvises

til S.H.7.

Ved ændringer, der bevirker overgang fra SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3

a-6 til beskatning efter FBL, succederer fonden m.v. i de anskaffelsessummer,

anskaffelsestidspunkter og formål, hvortil formuegoderne oprindeligt var

anskaffet, jf. SEL § 5 C, stk. 2. Der skal i den situation ikke ske

ophørsbeskatning jf. SEL § 5.

SEL § 5 C, stk. 2, finder ligeledes anvendelse ved ændringer, der

bevirker, at beskatning for fremtiden skal ske efter andre regler i FBL end

hidtil. FBL §§ 16-21 B om afskrivningsgrundlaget finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. * FBL § 21 C om

opgørelse af gevinst/tab efter KGL finder også tilsvarende anvendelse. *

Desuden finder § 22 om femårsfristen til at benytte henlæggelser foretaget af

en fond eller forening efter SEL § 3, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

Overgang fra beskatning efter FBL til beskatning efter SEL § 1, stk. 1,

nr. 3, dvs. til andelsbeskatning, sidestilles med opløsning jf. henvisningen

i § 2, stk. 3, til SEL § 5 A. I praksis vil en sådan overgang formentlig kun

være relevant for faglige foreninger.

Såfremt en fond eller forening overgår fra beskatning efter SEL § 1, stk.

1, nr. 3, til beskatning efter FBL finder SEL § 5 B, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Beskatning efter FBL får således først virkning fra udløbet af

det indkomstår, hvori ændringen er indtruffet. FBL §§ 16-22 finder

tilsvarende anvendelse.

Da det afhænger af aktivmassens værdi, om en fond er omfattet af FL eller

ej, og dermed også om den er omfattet af FBL, kan den situation opstå, at

fonden i princippet kan gå ud og ind af FBL flere gange inden for samme

indkomstår afhængig af kursudsvingene.

Overgangsreglerne i SEL medfører dog, at fonden først vil indtræde eller

genindtræde i FBL med virkning fra det efterfølgende indkomstår, jf. SEL § 5

C. Fonden vil således ikke opleve, at den skattemæssigt i løbet af året

skiftevis vil være omfattet af henholdsvis FBL og SEL. Der vil endvidere kun

kunne ske ophørsbeskatning i medfør af SEL § 5 én gang i løbet af

indkomståret.

Såfremt ledelsens sæde flyttes her til landet, og fonden derfor bliver

skattepligtig jf. § 1, stk. 1, nr. 4, finder bestemmelsen i SEL § 4 A

tilsvarende anvendelse. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet

af dansk beskatning, anses efter § 4 A, stk. 1, for anskaffet på det faktiske

anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For

afskrivningsberettigede aktiver er der i SEL § 4 A, stk. 2, indsat særlige

regler for fastsættelse af indgangsværdier. Afskrivningsberettigede aktiver

anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske

anskaffelsessum, og de anses for afskrevet maksimalt efter danske regler

indtil tilflytningstidspunktet. Ved beregningen af afskrivningerne indtil

tilflytningstidspunktet anvendes de danske afskrivningsregler på dette

tidspunkt. Der henvises endvidere til pkt. 3.2.1., 3.2.2. og pkt. 4 i skm.

cirk. nr. * 82 af 29. maj 1997 om international beskatning.*

Ophører skattepligten, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland

eller Færøerne finder bestemmelserne om opløsning, overgang til skattefri

virksomhed og ophør af skattepligt i SEL § 5 tilsvarende anvendelse.

Afsnit C. Opgørelse af den skattepligtige indkomst mv.

S.H.9 Generelle bemærkninger

Den skattepligtige indkomst for fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte

foreninger (brancheforeninger) opgøres ifølge lovens § 3, stk. 1, efter de

for aktieselskaber gældende regler. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte

arbejdsmarkedssammenslutninger findes særlige regler om indkomstopgørelsen i

§ 8, jf. herom nedenfor i S.H.18.

I den efter §§ 3 og 8 opgjorte indkomst anerkendes en række særlige

fradrag efter §§ 4, 5 og 9, som er nærmere omtalt nedenfor under S.H., afsnit

D.

I § 3, stk. 1, er der henvist til de for aktieselskaber gældende regler

for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne henvisning bevirker, at

fondes og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreningers indkomst som hovedregel

opgøres efter SEL's regler. Det vil sige skattelovgivningens almindelige

regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på fonde og

foreninger, jf. SEL § 8. Henvisningen til de regler, der gælder for

selskaber, suppleres med en række yderligere henvisninger, hvorved fonde og

foreninger bringes ind under aktieselskabslignende regler.

Indkomstopgørelsen foretages under ét. Det medfører eksempelvis, at

negativ erhvervsmæssig indkomst fragår i eventuel anden positiv indkomst, der

resterer efter bundfradrag som omtalt nedenfor under S.H.17. For

arbejdsmarkedssammenslutninger skal driftsomkostninger dog henføres til de

indtægter, de vedrører, jf. S.H.18.2.

Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. § 11,

stk. 1.

S.H.10 Erhvervsmæssig indkomst

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes overskud fra

erhvervsvirksomhed opgjort efter sædvanlige regler. Foreninger omfattet af

FBL skal således også medregne indtægt fra omsætning med medlemmer, i

modsætning til foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1,

stk. 5. Bortset herfra vil indkomst af erhvervsmæssig virksomhed kunne

afgrænses efter samme retningslinjer, som er gældende for skattepligtige, der

er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1, stk. 4.

Til den erhvervsmæssige indkomst medregnes også indtægt ved erhvervsmæssig

virksomhed i udlandet.

Nedenfor under S.H.18.1. er omtalt et særligt forhold vedrørende

fastlæggelsen af arbejdsmarkedssammenslutningers erhvervsmæssige indkomst.

Efter SEL § 3, stk. 5, anses indkomst, der erhverves af aktieselskaber,

som i altovervejende grad ejes af almenvelgørende eller almennyttige fonde

eller foreninger, for indtjent af fonden eller foreningen. Efter gældende

praksis er det en betingelse, at fonden eller foreningen har ejet mindst 75

pct. af selskabets aktie- eller anpartskapital. Denne betingelse skal være

opfyldt i hele indkomståret. Reglen bevirker, at indkomsten ikke beskattes i

selskabet, men anses for indtjent direkte af fonden eller foreningen. Det er

en forudsætning for at bringe reglen i anvendelse, at fonden i det

indkomstår, hvori den anses for at have indtjent beløbet, uddeler eller

hensætter beløbet efter § 4, stk. 1 eller 3. Fonden vil således have

fradragsret for et beløb, der svarer til den indtægt, som skal medregnes

direkte i fondens skattepligtige indkomst.

S.H.11 Renter

Fonde og foreninger er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om

disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Der må

eventuelt foretages en opdeling af renteindtægterne i en erhvervsmæssig og en

ikke-erhvervsmæssig del, idet bundfradrag kun gives i den

ikke-erhvervsmæssige indkomst. Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst

sker i henhold til praksis, f.eks. i forbindelse med SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Fonde og foreninger kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller

lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille ferie- eller

fribolig til rådighed. Som udgangspunkt skal der ske beskatning af den

manglende indkomst i fonden eller foreningen som følge af manglende

renteindtægt. Et beløb svarende til den manglende indkomst kan anses som en

uddeling. Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter § 4, stk.

1-3.

LSR har, jf. TfS 1993,81, taget stilling til den skattemæssige behandling

af manglende renteindtægt af et rentefrit udlån fra en familiefond til

berettigede familiemedlemmer. LSR fandt, at da det var en del af fondens

vedtægtsmæs-sige formål at yde lavt forrentede lån til familiemedlemmer,

måtte en til markedsrenten svarende rente af udlånene anses for uddelinger

omfattet af § 4, stk. 2. Uddelingerne kunne fradrages af fonden, i det omfang

modtagerne var skattepligtige til Danmark. Dette forudsatte dog, at et beløb

svarende til uddelingerne i form af afkald på indtægter skulle medregnes til

den skattepligtige indkomst i det i § 3, stk. 2, 2. pkt. anførte omfang,

hvorved blev bemærket, at beløb af den pågældende art ikke kunne anses at

hidrøre fra erhvervsmæssig virksomhed. Såvel indtægtsførelsen som fradrag

skulle foretages successivt for de indkomstår, som de manglende rentebeløb

vedrørte. I samme sag udtalte LSR endvidere, at også afkald på lejeindtægter

ved ydelse af fribolig skal medregnes successivt i de indkomstår, hvori

afkaldet gives.

LSR har, jf. TfS 1995,273, behandlet spørgsmålet om størrelsen af den

fikserede rente, som en familiefond blev beskattes af, i de tilfælde, hvor

fonden ydede rentefri eller lavt forrentede lån til slægtninge af stifteren.

Fonden, der bl.a havde som vedtægtsmæssige formål at yde lån til

familiemedlemmer mod en lavere rente end mindsterenten - evt. helt uden rente

- blev løbende beskattet af en rente svarende til mindsterenten på

udlånstidspunktet. Skattepligten blev dog modsvaret af et tilsvarende

fradrag, idet lånene kunne betragtes som uddelinger.

LR har i en BF udtalt, at i en situation, hvor to foreninger, omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 2, påtænkte at foretage et rentefrit udlån til et

aktieselskab, ville långiverne (foreningerne) skulle beskattes løbende af et

til afkaldet på renteindtægten svarende beløb, som blev fastsat til

markedsrenten (diskontoen + 4 pct.). I den konkrete sag tillagde LR det ikke

nogen vægt, om lånet blev ydet på opsigelses- eller anfordringsvilkår. LR's

afgørelse er offentliggjort i TfS 1994,257. LR's afgørelse blev påklaget til

LSR. LSR har fastslået, at långiverne har fradragsret for de fikserede

rentebeløb som egentlige "fondsudgifter" efter § 4, stk. 2.

Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal først medregnes ved

fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en

berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.

Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig

renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 4. LR har vedtaget, at

ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af FBL kan foretage

renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 5. Det en gang valgte princip kan kun

ændres med tilladelse fra de kommunale skattemyndigheder.

S.H.12 Udbytte og lempelsesregler

S.H.12.1 Udbytte fra danske selskaber, § 10, stk. 1 og 3.

I henhold til § 10, stk. 1, er udbytte af aktier og andele fra et dansk

datterselskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, hvori

fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i hele det

indkomstår, i hvilket udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode

på mindst 2 år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, skattefrit.

Reglerne i § 10, stk. 1, svarer til reglerne i SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

Udbytte, der ikke er omfattet af § 10, stk. 1, og som modtages fra danske

selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5

a, 1. pkt., medregnes ved indkomstopgørelsen med 66 pct. af udbyttebeløbet,

jf. § 10, stk. 3. Der kan være tale om udbytte fra datterselskaber omfattet

af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, som ikke opfylder den tidsmæssige

betingelse i § 10, stk. 1, samt udbytte fra ikke-datterselskaber omfattet af

disse bestemmelser.

Endvidere omfatter § 10, stk. 3, udbytte fra selskabsbeskattede

andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, og udbytte fra

akkumulerende investeringsforeninger omfattet af samme lovs § 1, stk. 1, nr.

5 a, 1. pkt. § 10, stk. 3, finder dog ikke anvendelse, såfremt aktierne i det

udbyttegivende selskab er omfattet af ABL § 3 (næringsaktier).

* Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er omtalt under

S.H.12.1.3., hvortil der henvises. *

S.H.12.1.1 Udbytte fra udenlandske datterselskaber, § 10, stk. 2.

Reglerne i § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra

udenlandske datterselskaber, såfremt fonden eller foreningen godtgør, at det

udbyttegivende selskab er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet, jf. § 10, stk. 2. Der henvises i § 10,

stk. 2, til SEL § 13, stk. 3. Hvis kun en del af udbyttet hidrører fra et

datterselskab, hvor beskatningen ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne

her i landet, indrømmes der kun skattefrihed for denne del.

I bek. nr. 983 af 1. dec. 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber

fremgår hvilke kriterier, der lægges til grund ved godkendelse af udenlandske

selskabsskattesystemer.

Det fremgår af bek.'s § 7, stk. 1, at der ved afgørelsen af, om det

udenlandske selskab beskattes efter regler, der i tilstrækkelig grad ligner

de danske, skal foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske

selskabssystem. I henhold til bek.'s § 7, stk. 2, er der tale om en væsentlig

afvigelse fra de danske regler, såfremt:

1) Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig

indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller

lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse, eller

2) det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for

udloddede udbytter, eller

3) den selskabsskat, der pålignes efter reglerne i det pågældende udland,

er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været,

såfremt det udenlandske selskab havde været fuldt skattepligtig her til

landet.

I øvrigt henvises til pkt. 48 i cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988

(selskabsskattecirkulæret).

S.H.12.1.2 Udbytte fra udenlandske selskaber, § 10, stk. 4.

Efter § 10, stk. 4, medregnes udbytte, der ikke er omfattet af stk. 2, og

som modtages fra udenlandske selskaber, med 66 pct. af udbyttebeløbet ved

indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udbytte fra udenlandske

datterselskaber som ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i § 10, stk. 1,

samt udbytte fra ikke-datterselskaber. Bestemmelsen finder kun anvendelse,

såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at det

udbyttegivende selskab er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet. Såfremt kun en del af udbyttet hidrører

fra et selskab, hvor beskatningen ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne

her i landet, beskattes kun denne del med 66 pct. af udbyttebeløbet. Det er

endvidere en betingelse, at der ikke er tale om udbytte fra aktier, som er

omfattet af ABL § 3 (næringsaktier).

I henhold til § 10, stk. 4, er skatteministeren bemyndiget til at

fastsætte de nærmere regler om, hvilke kriterier der lægges til grund ved

godkendelse af udenlandske skattesystemer. Dette er sket i bek. nr. 649 af

26. juli 1995 (bek. om fondsbeskatning).

Reglerne i § 10, stk. 4, svarer til SEL § 13, stk. 5, jf. § 13, stk. 3.

Reglerne i fondsbeskatningsbek. vedrørende skattefrihed for udbytte fra

udenlandske selskaber er identiske med de tilsvarende regler for selskaber i

bek. nr. 983 af 1. dec. 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber, jf.

ovenfor under S.H.12.1.1.

* Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er omtalt under S.H.

12.1.3., hvortil der henvises.

S.H.12.1.3 Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, § 10, stk.

5-8.

Beskatning hos fonde m.v. af udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger (både danske og udenlandske) fremgår af § 10, stk.

5-8, som affattet med virkning fra og med den 1. jan. 1996, jf. lov nr. 399

af 22. maj 1996 om beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer

m.v. Reglerne i § 10, stk. 5-8, svarer til de ved samme lov gennemførte

ændringer af SEL § 13, stk. 6-9.

Reglerne i § 10, stk. 5-7, er nye, mens § 10, stk. 8, er en videreførelse

af de hidtidige regler i § 10, stk. 3 og 4, om udlodninger fra henholdsvis

danske og udenlandske udloddende investeringsforeninger. De nye regler i §

10, stk. 5-7, omhandler den del af udlodningen, der er skattefri, mens § 10,

stk. 8, angår opdelingen af den skattepligtige del af udlodningen i en del,

der medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, og i en del, der kun medregnes

med 66 pct. Samtidig bemærkes, at det er den nye regel i LL § 16 C, jf.

lovbek. nr. 819 af 3. nov. 1997, som samtidig indsat ved lov nr. 399 af 22.

maj 1996, der er den centrale bestemmelse om udloddende

investeringsforeninger.

Efter § 10, stk. 5, er udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,

jf. LL § 16 C, stk. 1, skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af

stk. 6 og 7, jf. nedenfor. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis udlodningerne

hidrører fra aktier omfattet af ABL § 3 (næringsaktier). Det svarer til den

indskrænkning, der hidtil har været i anvendelsen af 66 pct.'s-reglen.

§ 10, stk. 6 og 7, angår opgørelsen af den skattefri del af udlodningerne

efter stk. 5. Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri

del af udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter

henholdsvis stk. 6 og 7.

Efter stk. 6 opgøres den skattefri del som forskellen mellem udlodningerne

og den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

minimumsudlodning beregnet efter LL § 16 C, stk. 2-6. I stk. 7 bestemmes, at

uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5

dog ikke overstige investeringsforeningens positive nettogevinster på aktier,

der omfattes af ABL § 4 (d.v.s. aktier, som investeringsforeningen afstår

efter en ejertid på mindst 3 år) i det indkomstår, de pågældende udlodninger

vedrører.

De pågældende nettogevinster på aktier opgøres under anvendelse af ABL §

4, stk. 1, 3 og 4 samt ABL § 6, hvilket svarer til de regler, der gælder for

personer ved direkte investeringer. Et nettotab på unoterede aktier modregnes

i nettogevinster på børsnoterede aktier, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 4, i

lovforslaget L 117 1995-96 (lov nr. 399 af 22. maj 1996). Reglerne for

opgørelsen af nettogevinsterne er omtalt i bemærkningerne til § 3, nr. 5, i

samme lovforslag, hvortil der henvises.

Stk. 8, jf. 1. og 2. pkt., er en videreførelse af de hidtidige regler om,

at man kun beskatter 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til

investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. i danske aktieselskaber

(tidl.: stk. 3, 2. og 3. pkt.) og udenlandske tilstrækkeligt beskattede

selskaber (tidl.: stk. 4, 5. pkt.). Ifølge 3. pkt. gælder skattefriheden dog

ikke, hvis udlodningerne hidrører fra aktier omfattet af ABL § 3

(næringsaktier). Dette svarer også til de hidtidige regler. *

S.H.12.2 Udlandslempelse

§ 11, stk. 2, indeholdt tidligere en henvisning til den tidligere

bestemmelse i SEL § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Bestemmelsen om

udlandslempelse, som affattet i SEL § 17, stk. 2, i lovbek. nr. 873 af 23.

okt. 1992 (SEL), er imidlertid ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993, som

ændret ved lov nr. 427 af 14. juni 1995. Lov nr. 486 af 30. juni 1993 har

virkning fra og med indkomståret 1994. Der er dog stadig mulighed for til og

med indkomståret 1999 at opnå udlandslempelse. Det følger af lovens § 4, at

såfremt et af de i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og

foreninger m.v. samt fonde og foreninger omfattet af FBL, godtgør, at en vis

del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet,

nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret

1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for

indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af

halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del

af indkomsten.

Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente

nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder

at opgøre hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra

virksomhed i udlandet, kan LR tillade, at nedsættelsen beregnes på andet

grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra

Færøerne og Grønland.

S.H.12.3 Datterselskabslempelse, § 11, stk. 2.

Det fremgår af § 11, stk. 2, at reglerne i SEL § 17, stk. 2, 3 og 4,

vedrørende nedsættelse eller eftergivelse af den beregnede skat for indkomst

fra udlandet finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger.

I henhold til SEL § 17, stk. 2, (datterselskabslempelse) nedsættes den del

af skatten, der svarer til forholdet mellem udbyttet fra det udenlandske

datterselskab og den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan ikke overstige

det beløb, som datterselskabet har udredet i skat af den del af indkomsten,

der ligger til grund for udbyttet til moderfonden/foreningen.

Nedsættelse efter SEL § 17, stk. 2, er udelukket, såfremt

datterselskabsudbyttet er omfattet af § 10, stk. 2. SEL § 17, stk. 2, har

således kun selvstændig betydning, hvor datterselskabet er undergivet en

beskatning, der i væsentlig grad afviger fra den danske beskatning. Det er en

betingelse, at den udbyttemodtagende fond eller forening -

moderfonden/foreningen - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori

udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem

til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

S.H.12.3.1 Eftergivelse af skat af udbytte fra udenlandske selskaber, §

11, stk. 2.

Såfremt en fond eller en forening modtager udbytte fra udenlandske

selskaber, og udbyttet ikke er omfattet af FBL § 10, stk. 2 eller 4, eller

SEL § 17, stk. 2, kan en del af skatten eftergives, jf. SEL § 17, stk. 3. Det

beløb, som kan eftergives, udgør maksimalt det beløb, hvormed summen af det

beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af

indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som fonden eller

foreningen har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,

overstiger summen af det beløb, der skulle have været udredet i skat af

henholdsvis det udbyttegivende selskab og fonden eller foreningen, såfremt

det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet. Såfremt

der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det

udbyttegivende selskab er hjemmehørende, kan der dog ikke ved opgørelsen af

det beløb, der skal eftergives, indregnes større skattebeløb end de, som den

pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære,

jf. SEL § 17, stk. 4.

Eksempel 1

Ved beskatning af selskabet i udlandet:

Selskab Indkomst

(udenlandske regler) 100

Skat 10 pct. 10 10

--

Udbytte 90

--

Fond/Forening Udbytteskat i

udlandet 5 pct. af 90 4,5

Udbytte medregnes

ved beskatning med 90

Skat i Danmark 34 pct.

af 90 30,6

Credit for udbytteskat

i udlandet 4,5 26,1

--- ----

I alt skat 40,6

----

Ved beskatning af selskabet her i landet:

Selskab Indkomst

(danske regler) 100

Skat 34 pct. 34 34

--

Udbytte 66

--

Fond/Forening Udbytte medregnes

ved beskatning med

66 pct. af 66 eller 43,56

Skat 34 pct. af 43,56 14,8

Ialt skat 48,8

----

Da den samlede beskatning i det udbyttegivende udenlandske selskab af den

del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og af udbyttet hos den

danske fond/forening ikke overstiger den beskatning, der ville være sket i

det udbyttegivende selskab og hos fonden/foreningen, såfremt det

udbyttegivende selskab skulle beskattes her i landet af den til grund for

udbyttet liggende indkomst, gives der i dette tilfælde ikke lempelse.

Eksempel 2

Ved beskatning af selskabet i udlandet:

Selskab Indkomst

(udenlandske regler) 100

Skat 23 pct. 23 23

-- --

Udbytte 77

--

Fond/Forening Udbytteskat i udlandet

5 pct. af 77 3,8

Udbytte medregnes ved

beskatning med 77

Skat i Danmark 34 pct. af 77 26,1

Credit for udbytteskat i udlandet 3,8 22,3

--- ----

Ialt skat 49,1

----

Den beskatning, der ville være sket i det udbyttegivende selskab og hos

fonden/foreningen, såfremt det udbyttegivende selskab skulle beskattes her i

landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst, er lige som i

eksempel 1 på 48,8. Lempelsen bliver derfor på 49,1 - 48,8 eller 0,3.

S.H.12.4 Modregning og tilbagebetaling af udbytteskat

Reglerne om modregning og tilbagebetaling af udbytteskat for selskaber

finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger, jf. KSL § 67, stk. 3.

Såfremt der er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den

indkomstskat, som fonden eller foreningen skal betale i det kalenderår, hvori

udbyttet er erhvervet. Såfremt beløbet ikke kan anvendes til modregning

udbetales det kontant.

S.H.12.5 Skattenedsættelse efter LL § 33.

Efter LL § 33 gives der fradrag i skat til Danmark for skattebeløb, der er

betalt til udlandet, jf. pkt. 5.1. i skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om

LL.

Denne regel finder også anvendelse for fonde og foreninger. Fondes og

foreningers skat af indkomst fra udlandet kan desuden nedsættes efter

bestemmelser herom i dobbeltbeskatningsaftaler indgået med de pågældende

stater. Skattenedsættelsen foretages i den beregnede skat i sædvanlig

rækkefølge.

S.H.12.6 Prioriteringsreglens udstrækning på skattefri

datterselskabsudbytte

Prioriteringsreglen i § 6, jf. S.H.24, omfatter skattefri

datterselskabsudbytter og den del af udbyttet fra andre selskaber, der ikke

skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

S.H.13 Kapitalgevinster

S.H.13.1 Generelle bemærkninger

Henvisningen i § 3, stk. 1, til de almindelige regler om

indkomstopgørelsen for selskaber omfatter også reglerne om beskatning af

kapitalgevinster.

S.H.13.2 Ejendomsavance

Fonde og foreninger, der ikke driver næringsvirksomhed med køb og salg af

fast ejendom, vil kun være skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af

fast ejendom, når betingelserne herfor i EBL eller ELBL er opfyldt. Tab ved

afståelse af fast ejendom omfattet af EBL kan fradrages i anden fortjeneste

ved afståelse af fast ejendom, der også er omfattet af EBL. Tab ved afståelse

af ejerlejligheder, der er omfattet af ELBL, kan derimod ikke fradrages.

Geninvesteringsreglerne i EBL § 6 A - C finder tilsvarende anvendelse for

fonde og foreninger. Efter disse regler kan fonden eller foreningen enten ved

at genanskaffe en ny ejendom, ved at genopføre en skadelidt ejendom eller ved

at ombygge, tilbygge eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelse

af en fast ejendom, udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse. Der

henvises til pkt. 5.1. i cirk. nr. 166 af 12. sep. 1994 om EBL.

S.H.13.3 Aktieavance

Fonde og foreninger er omfattet af ABL. Aktieavancebeskatningen svarer til

den for aktieselskaber gældende, jf. ABL § 1, stk. 4. * Efter særreglen i ABL

§ 4, stk. 6, 1. pkt., er skattepligtige efter FBL derfor også skattefri af

gevinst ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års ejertid. Tab er

til gengæld ikke fradragsberettiget. Ovennævnte særregel finder dog ikke

anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved udlodning med succession fra

et dødsbo i henhold til DBSL § 36, stk. 3., d.v.s. at gevinst eller tab i så

fald opgøres efter de almindelige regler i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. Dette

følger af henvisningen i ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., til DBSL § 36, stk. 3.

Henvisningen i ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., til DBSL § 36, stk. 3, er indsat med

virkning fra og med den 1. jan. 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec. 1996 om

ændringer som følge af DSL og DBSL. DBSL § 36, stk. 3, svarer i øvrigt til

den hidtidige bestemmelse i ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., som samtidig er ophævet

ved ovennævnte lov. DBSL § 36, stk. 3, er også omtalt under S.H.15. * I

øvrigt kan der henvises til pkt. 4 i skm. cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 om

beskatning ved afståelse af aktier. Cirkulæret omhandler desuden reglen i ABL

§ 6, stk. 6, om begrænsning af fradragsretten for tab ved selskabers eller

fondes aktieafståelser, jf. cirk.'s pkt. 4.3. Tab kan alene fradrages,

såfremt tabet overstiger den del af udbytterne, der ikke har været medregnet

ved indkomstopgørelsen efter FBL § 10. Om aktier modtaget ved arveudlæg

henvises til S.H.15.

S.H.13.4 Kursgevinster

Fonde og foreninger er ligeledes omfattet af KGL.

I medfør af KGL § 2 er fonde og foreninger generelt skattepligtige af

gevinster og tab på fordringer og gæld. Dette gælder også fordringer og gæld

i fremmed valuta, jf. KGL § 6. I lighed med selskaber er fonde og foreninger

som udgangspunkt ikke omfattet af mindsterentereglen.

Konvertible obligationer, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen,

behandles skattemæssigt efter reglerne i ABL. Afstås konvertible obligationer

efter mere end 3 års ejertid, afhænger beskatningen af en eventuel gevinst

af, om mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet er opfyldt. Tab på

konvertible obligationer, der afstås efter mere end 3 års ejertid, er ikke

fradragsberettiget. Der henvises i øvrigt til afsnit F i skm. cirk. nr. 134

af 29. juli 1992 om KGL.

Efter § 9, stk. 2, i FL er der adgang for ikke-erhvervsdrivende fonde til

at kunne uddele nettokursgevinster. Såvel de erhvervsdrivende som de

ikke-erhvervsdrivende fonde har således mulighed for at minimere

kursgevinstbeskatningen via fradragsberettigede uddelinger.

Fonden kan få fradrag for uddeling af nettokursgevinsten, uanset at denne

først kan opgøres beløbsmæssigt efter indkomstårets udgang. Det er dog en

betingelse, at fonden ved den foretagne uddeling må anses for endeligt at

have forpligtet sig til uddeling. jf. S.H.21.2.

Med hensyn til kurstab er der i § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt. indsat en

særlig regel om underskudsfremførsel, jf. nedenfor under S.H.19. Særligt

bemærkes, at der ved opgørelsen af det fradragsberettigede nettokurstab skal

tages højde for prioriteringsreglen i § 6, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.15.449 (TfS

1992,409) (Dep.).

Uanset udgangspunktet om fradragsret for tab på alle fordringer indeholder

KGL § 6 B en regel om, at bl.a. fonde og foreninger som udgangspunkt ikke kan

fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Koncernforbundne selskaber anses efter KGL § 6 B, stk. 3, som værende

selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens

erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte

råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Såfremt kreditors fradragsret er omfattet af den nævnte begrænsning, skal

debitor ikke medregne den modsvarende gevinst på sin gæld. Dette gælder dog

ikke ved eftergivelse af gæld, i det omfang gælden nedskrives til et lavere

beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for

gældseftergivelsen. I disse tilfælde sker der beskatning af den del af

gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi, og

det beløb hvortil gælden nedskrives.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er skattepligt af gevinst på gæld som

følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og

dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af gælden (frivillig akkord),

jf. KGL § 6 A. Dette gælder dog ikke, i det omfang gælden nedskrives til et

lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

* KGL er revideret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Den reviderede lov

har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1998, dog har lovens

kap. 6 om finansielle kontrakter (§§ 29-34) virkning fra og med den 1. jan.

1997. Fonde og foreninger m.v. er omfattet af reglerne i §§ 29, 30, 31 og 33.

Særligt bemærkes, at opregningen i KGL § 30 af de kontraktstyper, som er

undtaget fra lovens regler om finansielle kontrakter, indeholder en række nye

undtagelser. KGL § 30 er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 30 i forslag

til lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194/1996-97). Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til lovforslagets kap. 6. *

S.H.13.5 Goodwill og andre immaterielle rettigheder

Fonde og foreninger er også omfattet af reglerne i LL §§ 16 E og 16 F om

henholdsvis beskatning af goodwill m.v. samt i tilknytning hertil adgang til

afskrivninger på vederlag ved erhvervelse af goodwill m.v. Ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst skal fonde og foreninger medregne fortjeneste

eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den goodwill, som er

tilknyttet virksomheden. Det tilsvarende gør sig gældende for de øvrige

immaterielle rettigheder, der er omfattet af LL § 16 E. Reglerne i LL §§ 16 E

og 16 F er nærmere beskrevet i skm. cirk. nr. 97 af 26. juni 1995 om

beskatning af goodwill m.v., * der for så vidt angår pkt. 3.5

(interesseforbundne parter) er ændret ved skm. cirk. nr. 133 af 19. aug.

1996.* Endvidere kan der henvises til pkt. 2.3.5 og pkt. 2.5.-7. i skm. cirk.

nr. 181 af 1. dec. 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og

ændring af forskellige skattelove og konkursloven, jf. tillige pkt. 13

(goodwill m.v.) i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996 om LL.

S.H.14 Gaver m.v.

S.H.14.1 Gaver til fonde, der ikke er familiefonde

Efter § 3, stk. 3, er fonde kun skattepligtige af gaver, som er bestemt

til uddeling. Det er således alene gaver, der ikke kan anvendes til uddeling

- d.v.s. som tilfalder grundkapitalen (den bundne kapital) - fonden ikke skal

medregne til den skattepligtige indkomst. Såfremt gaven tilfalder

grundkapitalen (den bundne kapital), og det i vedtægten er bestemt, at

kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling,

medregnes gaven dog til den skattepligtige indkomst. En gave kan tilfalde

grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden, eller ved en disposition

hvorved grundkapitalen udvides. Foreninger, bortset fra

arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. S.H.18.1., skal derimod altid medregne

gaver til den skattepligtige indkomst.

Reglerne om gavebeskatning i § 3 skal ses i sammenhæng med FL samt

EFL.

I FL anvendes udtrykket den bundne kapital, som omfatter den kapital, der

forelå ved fondens stiftelse, samt aktiver der modsvarer overskud, som er

henlagt til konsolidering. Den bundne kapital kan kun uddeles med

fondsmyndighedens samtykke, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at

kapitalen skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum,

jf.

FL § 9, stk. 5. Efter FL tilfalder gaver den bundne kapital, medmindre

giver har bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling.

I EFL anvendes udtrykket grundkapital, jf. EFL § 9, som omfatter den

kapital, hvormed den erhvervsdrivende fond er registreret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Nedsættelse af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens

samtykke, jf. EFL § 11, stk. 1. Grundkapitalen kan alene nedsættes med

henblik på uddeling, hvis det fremgår af vedtægten, jf. EFL § 11, stk. 2.

Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis giver

udtrykkeligt har bestemt dette.

Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital el.

lign., dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som

ikke kan uddeles.

Da en del gaver senere uddeles, omfatter skattefriheden ikke gaver, hvorom

det er bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er

bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til

uddeling.

Modtager en fond en gave fra en anden fond, som er beregnet til

videreuddeling, er den modtagende fond skattepligtig af gaven, jf. § 3, stk.

3, 1. pkt., medmindre den uddeles med fradragsret i samme indkomstår, hvori

den er modtaget.

Ved lov nr. 180 af 23. mar. 1995 er det i § 4, stk. 2, præciseret, at der

er fradragsret for en fonds uddelinger til en anden fond med et ikke

almennyttigt eller almenvelgørende formål, selv om den modtagende fond på

grund af reglen i § 3, stk. 3, ikke skal medregne uddelingen (gaven) til den

skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger

gensidige gaver mellem fondene. I en afgørelse, jf. TfS 1994,320 (BF), har

LR behandlet spørgsmålet, om en fusion af to fonde i henhold til FUL § 14,

stk. 1, nr. 1, kunne gennemføres uden beskatning, selv om fusionen efter

tilladelse fra fondsmyndighederne skulle gennemføres ved, at den indskydende

fonds egenkapital - d.v.s. både den disponible og bundne kapital - overførtes

til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den

indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne

kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter

FBL's regler. LR fandt ikke, at den påtænkte fusion var til hinder for

anvendelse af FUL's regler, idet overførslen ikke havde skattemæssig

betydning. Afgørelsen er mere udførligt refereret under S.H.20.2.

S.H.14.2 Gaver til familiefonde

Ved familiefonde forstås fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer

af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret

til at besætte bestemte stillinger m.v. - dog ikke hverv som medlem af

bestyrelsen

- jf. FL § 7 og EFL § 8.

Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., er familiefonde skattepligtige af gaver, som

anvendes til uddeling eller hvorom det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i

løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. Desuden er

familiefonde skattepligtige af gaver, hvorved fondens grundkapital udvides,

jf. 2. pkt. Gaver, som tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse

af en familiefond pålægges en afgift på 20 pct. af gavens værdi, jf. 3. pkt.

Afgift betales således kun, hvis gaven tilfaldet grundkapitalen. Er der tale

om en gave, som helt eller delvis senere skal uddeles, betales der almindelig

indkomstskat af den del af gaven, som anvendes til uddeling. Det bemærkes, at

§ 3, stk. 3, 3. pkt., er indsat ved § 5 i lov nr. 399 af 22. maj 1996.

Afgiftspligtige gaver indgår - i modsætning til skattepligtige gaver - ikke i

den indkomst, der reduceres med bundfradraget efter § 3, stk 2.

Fonde, der både varetager familiemæssige formål og andre formål, behandles

skattemæssigt som familiefonde. Opnår en "blandet"

ikke-erhvervsdrivende familiefond fondsmyndighedens tilladelse til at

foretage en opdeling af fondens bundne kapital i adskilte afdelinger, således

at de familiemæssige formål adskilles fra de øvrige formål, er fonden dog

ikke skattepligtig af gaver, som tilfalder grundkapitalen i den

ikke-familiemæssige afdeling, jf. TfS 1988,138 (Dep.). For at afdelinger kan

anerkendes som adskilte, skal der for den enkelte afdeling føres særskilt

regnskab med angivelse af bunden og disponibel kapital samt angivelse af

indtægter, udgifter og gaver.

* Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for fonde omfattet

af EFL oplyst, at grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke kan opdeles

i forskellige afdelinger. *

Familiefonde, der yder lån til lav eller ingen rente, giver herved

modtageren af lånet en økonomisk fordel i kraft af en rente lavere end

mindsterenten, jf. TfS 1995,273 (LSR). Denne fordel, der anses for løbende

uddelinger fra fonden, kan hos modtageren (låntageren) karakteriseres som en

gave eller understøttelse, jf. SL § 4 litra c, der løbende skal medregnes i

indkomstopgørelsen. Låntageren har samtidig et tilsvarende rentefradrag. Se

også under S.H.11.

Om betaling af afgift se S.H.25.

S.H.14.3 Afgift af indskud i en udenlandsk lavt beskattet fond/trust

Efter FBL § 3 A, der er indsat ved lov nr. 487 af 12. juni 1996

(international beskatning), skal fuldt skattepligtige fonde m.v., der fra og

med den 6. dec. 1995 foretager indskud i en lavtbeskattet fond eller trust i

udlandet, betale en afgift på 20 pct. af det indskudte beløb. Dette gælder

dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr. Ifølge

bestemmelsen er der mulighed for at få dispensation fra afgiften, hvis

indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes

i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer.

Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger mv., som

kontrolleres, jf. SEL § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af § 3 A,

stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.

Forannævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,

som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i § 3 A, stk. 1, nævnte

bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse

bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts

genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt

i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde

skattepligts genindtræden.

En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentligt

lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende

stat er indrettet efter, hvor indskyderne er hjemmehørende.

Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages.

Indskyderen skal samtidig give meddelelse til TSS om det afgiftspligtige

indskud.

Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned

efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse, finder

straffebestemmelserne i kap. 10 (§§ 41-43) i BAL tilsvarende anvendelse.

Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i

månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken

beløbet skal betales af indskyderen.* Der kan i øvrigt henvises til skm.

cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 9. *

S.H.15 Arv

Arv, der tilfalder fonde, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, men

i visse tilfælde betales der boafgifter efter BAL.

Som udgangspunkt skal der betales en boafgift på 15 pct. af beløbet, samt

en tillægsboafgift på 25 pct. Tillægsboafgiften beregnes efter fradrag af den

del af boafgiften på 15 pct., der forholdsmæssigt hviler på denne del af

arvebeholdningen. Den effektive afgiftssats udgør således maksimalt 36 1/4

pct.

Ifølge § 3, stk. 2, i BAL kan skatteministeren eller den, han bemyndiger

dertil, bevilge afgiftsfritagelse for arv, som tilfalder fonde og foreninger

med et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

Afgiftsfritagelsen bevilges af skifteretter og * bobestyrere, * når der er

tale om fonde og foreninger m.v., der er godkendt efter LL § 8 A.

Retningslinier for godkendelse af fonde og foreninger m.v. efter LL § 8 A

fremgår af * TSS-cirk. 1996-17. * Er der tale om fonde og foreninger m.v.,

der ikke er godkendt efter LL § 8 A, bevilges afgiftsfritagelsen af de lokale

TSR på baggrund af en konkret vurdering. De krav, som TSR stiller til

godkendelse, er lidt lempeligere end kravene til en godkendelse efter LL § 8

A. Der er således i praksis godkendt foreninger m.v., der kun virker inden

for lokalområder.

* Reglerne i den nye DBSL §§ 36-38 om succession finder også anvendelse på

fonde m.v. Reglerne har virkning fra og med den 1. jan. 1997, jf. lov nr.

1221 af 27. dec. 1996 om beskatning ved dødsfald (DBSL).

DBSL §§ 36-38 er nærmere beskrevet i LVB B.B.4.3., hvortil der henvises.

Med hensyn til DBSL § 36, stk. 3, der er en særregel for bl.a. fonde og

foreninger m.v., bemærkes, at bestemmelsen indgår som en modifikation til ABL

§ 4, stk. 6, 1. pkt. Efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., er fonde og foreninger

m.v. som udgangspunkt skattefri af gevinst ved aktieafståelse efter en

ejertid på 3 år eller mere, med mindre aktierne er erhvervet ved udlodning

med succession fra et dødsbo i henhold til DBSL § 36, stk. 3. Er aktierne

erhvervet ved udlodning med succession fra et dødsbo efter DBSL § 36, stk. 3,

skal fonde og foreninger m.v. derfor opgøre gevinst og tab ved afståelse af

sådanne aktier efter ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. *

S.H.16 Driftsomkostninger

S.H.16.1 Generelle bemærkninger

Henvisningen i § 3, stk. 1, til SEL's regler, medfører tillige, jf. SEL §

8, at fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger ved

indkomstopgørelsen kan fradrage driftsomkostninger, jf. SL § 6 a.

S.H.16.2 Afgrænsningen mellem driftsomkostninger og uddelinger

Det er på flere punkter nødvendigt at sondre mellem driftsomkostninger,

der kan fradrages efter § 3, stk. 1, og uddelinger, der kan fradrages efter §

4.

Som forskelle på den skattemæssige behandling kan nævnes:

- Et driftsmæssigt underskud kan fremføres til modregning i det følgende

års overskud, jf. LL § 15. Uddelinger, der overstiger årets nettoindkomst

opgjort efter sædvanlige regler, kan ikke fradrages i det følgende år.

- Uddelinger til almennyttige formål giver ret til konsolideringsfradrag,

jf. § 5, stk. 1.

- Uddelinger anses efter § 6 for foretaget forlods af visse skattefrie

indtægter. Driftsomkostninger fragår i den skattepligtige indkomst.

- Ikke almennyttige uddelinger kan alene fradrages, hvis modtager er

skattepligtig heraf. Dette gælder dog ikke, hvis udgiften er at anse for en

driftsomkostning.

- Bundfradrag ydes i den ikke-erhvervsmæssige indkomst inden fradrag for

uddelinger.

- Underskud fra tidligere år skal fradrages før årets uddelinger

fradrages.

Det vil kunne forekomme, at udgifter, der efter fast praksis ikke anses

for at vedrøre indkomstopgørelsen, og som derfor hverken kan fradrages som

driftsomkostninger eller gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger,

vil kunne fradrages som uddelinger.

Som driftsomkostninger anses udgifter, hvorved fonden m.v. bringes i stand

til at varetage sine formål ifølge vedtægterne, jf. nærmere nedenfor.

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden eller foreningen afholder med

henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger, jf. S.H.21.1.

Ved eksterne uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser

til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives

som fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden

forventning om en modydelse.

Ved interne uddelinger forstås f.eks. udgifter til forbedring eller

udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til

forskning i eget regie eller et museums indkøb til egne udstillinger. Ved

interne uddelinger påregner fonden således en modydelse bestående af et aktiv

(en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.), som fonden har

en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve.

Ved afgørelsen af, hvorledes en given udgift skattemæssigt skal behandles,

er det nødvendigt at afgøre, om en udgift er fradragsberettiget, og efter

hvilke regler udgiften i givet fald skal fradrages. Almindelige forbedringer

af en bygning, som tilhører en fond eller en forening, kan ikke anses for en

uddeling, medmindre fondens formål ifølge vedtægterne netop er at drive og

vedligeholde bygningen. Rene formuedispositioner, der foretages uden

tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som alene tjener som

placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v. eller fast

ejendom, ændrer ikke fondens eller foreningens status og kvalificerer derfor

ikke til fradrag, hverken som driftsomkostning eller uddeling.

En udgift, der er afholdt som et led i driften af fonden eller foreningen,

vil normalt kunne fradrages som en driftsomkostning eller kunne gøres til

genstand for skattemæssige afskrivninger. Nedenfor i S.H.16.3. er det omtalt,

at det generelle driftsomkostningsbegreb i relation til fonde eller

foreninger må udvides fra alene at omfatte udgifter forbundet med

erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte udgifter, der er nødvendige at

afholde af hensyn til fondens eller foreningens øvrige virksomhed. (Det

udvidede driftsomkostningsbegreb).

I en række tilfælde vil det ikke entydigt kunne afgøres, om der foreligger

en udgift, der vil kunne fradrages som en driftsomkostning eller gøres til

genstand for skattemæssige afskrivninger, eller om der foreligger en

uddeling, der kan fradrages efter § 4. Det gælder særligt i tilfælde, hvor

fonden eller foreningen i eget regie afholder udgifter til opfyldelse af

formålet.

Som eksempel herpå kan nævnes en stiftelses vedligeholdelse af bygninger,

en videnskabelig fonds omkostninger til aflønning af forskere ansat i fonden

eller et museums udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse m.v. af de

udstillede genstande. Sådanne udgifter vil efter omstændighederne kunne anses

for interne uddelinger. Om der i stedet kan blive tale om at fradrage de

nævnte udgifter som driftsomkostninger eller foretage afskrivninger derpå,

afhænger af skattelovgivningens almindelige regler herom, jf. dog nedenfor

under S.H.16.3. om det særlige udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde og

foreninger omfattet af FBL.

Det er nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet

tager stilling til udgiftens karakter. I visse tilfælde vil der være mulighed

for, at en del af udgiften kan fradrages som en uddeling, mens den resterende

del af udgiften vil kunne gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.

Fonden må i disse tilfælde foretage en opdeling. Det skal dog påses, at

udgifter, der fradrages som uddelinger, ikke tillige fradrages ved

indkomstopgørelsen som driftsomkostninger eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger.

Uddelinger skal endvidere afgrænses over for rene formuedispositioner, jf.

nedenfor under S.H.21.1.

S.H.16.3 Det udvidede driftsomkostningsbegreb

Afgrænsningen af, hvilke udgifter der som driftsomkostninger kan fradrages

ved opgørelsen af indkomsten efter § 3, skal som udgangspunkt foretages efter

de retningslinier, der er gældende ved opgørelsen af aktieselskabers

skattepligtige indkomst.

Imidlertid kan der forekomme udgifter, som er nødvendige at afholde af

hensyn til fondens eller foreningens virksomhed, uden at udgiften kan anses

for direkte at vedrøre indkomsterhvervelsen eller har karakter af en

uddeling.

Udgifter, der direkte knytter sig til fondens eller foreningens

virksomhed, vil normalt kunne fradrages, uanset om udgiften afholdes af

hensyn til indkomst-erhvervelsen. Udover sædvanlige erhvervsmæssige udgifter

vil således også udgifter forbundet med fonds- eller foreningsvirksomheden

kunne fradrages. Som eksempler kan nævnes en stiftelses udgifter til drift af

stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende forenings omkostninger

til kontorhold.

Rejseudgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder i udlandet kan ikke

godkendes som driftsomkostninger.

Rejseudgifter i forbindelse med besøg i Danmark af en fondsstifter er

derimod godkendt, idet stifterens aktivitet i Danmark havde nær tilknytning

til fondens indtægtserhvervelse ved gaver.

Erhvervsdrivende fonde kan fradrage årsafgiften til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen ved opgørelsen af den ikke-erhvervsmæssige indkomst.

Registreringsafgiften kan fradrages med hjemmel i LL § 8 J.

Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må ligeledes ses i lyset

af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til fonds- eller

foreningsvirksomheden. Dette gælder, selv om denne virksomhed kan

karakteriseres som erhvervsmæssig. Hvad bygningsafskrivninger angår, er det

dog en forudsætning for skattemæssige afskrivninger, at der er tale om en

afskrivningsberettiget bygning, jf. AL § 18.

S.H.17 Bundfradrag

Efter § 3, stk. 2 - og den tilsvarende bestemmelse for

arbejdsmarkedssammen-slutninger i § 8, stk. 3 - kan fonde og foreninger ved

opgørelsen af indkomsten før særlige fradrag for uddelinger og hensættelser

foretage et bundfradrag.

Bundfradraget foretages i den samlede indkomst eksklusiv indkomst fra

erhvervsmæssig virksomhed. Det er således alene de samlede

ikke-erhvervsmæssige nettorenteindtægter, nettokursgevinster og

nettoaktieavancer samt skattepligtige udbytter, gaver og ejendomsavancer

m.v., der reduceres med bundfradraget. Afgiftspligtige gaver indgår derimod

ikke i den indkomst, der reduceres med bundfradraget. Erhvervsmæssig indkomst

afgrænses i relation til beregningen af bundfradraget efter de

retningslinier, der findes i SEL § 1, stk. 4. Vejledende i denne forbindelse

er således den praksis, der findes vedrørende institutioner omfattet af SEL §

1, stk. 1, nr. 6. Opmærksomheden henledes dog på, at SEL § 1, stk. 5, ikke er

gældende for foreninger omfattet af FBL. Denne bestemmelse er således også

uden betydning ved beregningen af bundfradraget efter § 3, stk. 2.

Bundfradraget udgør 25.000 kr. for fonde, mens fradraget for foreninger

udgør 200.000 kr.

Bundfradraget foretages inden fradrag efter §§ 4 og 5. Der kan derfor ikke

ske fremførsel af et underskud svarende til bundfradraget, såfremt der

foretages uddelinger eller hensættelser af samme størrelse som indkomsten

opgjort efter § 3. Dette svarer til, at underskud, der fremkommer ved, at

uddelinger og hensættelser overstiger den efter § 3 opgjorte indkomst, ikke

kan fremføres. I § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt. findes dog en særregel vedrørende

fradragsberettiget nettotab efter KGL. Der kan henvises til S.H.19.

En ikke-udnyttet del af et bundfradrag, der skyldes, at den

ikke-erhvervsmæssige indkomst er mindre end 25.000 kr., respektive 200.000

kr., kan ikke modregnes i eventuel positiv erhvervsmæssig indkomst.

S.H.18 Arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse

S.H.18.1 Indtægter

Arbejdsmarkedssammenslutninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, skal ved

indkomstopgørelsen med en række undtagelser medregne de samme arter af

indtægter som fonde og øvrige foreninger, jf. § 8, stk. 1, sidste pkt.

I § 8, stk. 1, foretages en positiv afgrænsning af de indtægtsarter, som

arbejdsmarkedssammenslutninger skal medregne til den skattepligtige indkomst.

Efter § 8, stk. 1, skal arbejdsmarkedssammenslutninger således medregne

indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter, udbytteindtægter

efter LL § 16 A, skattepligtige ejendomsavancer, skattepligtige aktieavancer

og indkomst efter KGL, jf. ovenfor under S.H.13.2. -13.4, til den

skattepligtige indkomst. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden

fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger

m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. LL § 14 J, og fortjeneste

og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf.

LL § 16 E.

LL § 16 B om afståelse af aktier til det udstedende selskab samt de under

S.H.12 omtalte regler i §§ 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse for

arbejdsmarkedssammenslutninger. Med virkning fra og med indkomståret 1996

medregnes også beløb omfattet af LL § 16 G (afløsning af bortfald af visse

pensionsordninger) og indkomst som nævnt i AL §§ 6, 29, 29 S og § 13, stk. §

6, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat

m.v.

Den skattepligtige indkomst opgøres under ét efter sædvanlige

regler med de undtagelser, der følger af §§ 8 og 9.

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke til

arbejdsmarkedssammenslutningers skattepligtige indkomst, jf. § 8, stk. 1.

Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra

indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af FBL.

Såfremt arbejdsmarkedssammenslutningen har foretaget opdeling af

kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del,

jf. pkt. 14.16 i skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om LL samt SD-cirk.

1989.2, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den

skattepligtige indkomst.

S.H.18.2 Udgifter

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved indkomstopgørelsen efter § 8, stk.

2, 1. pkt., foretage fradrag for driftsudgifter, der vedrører indkomstkilder,

hvis indtægter er skattepligtige.

Vejledende ved afgørelsen af, om en driftsomkostning vedrører

indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, er princippet bag SEL § 9,

stk. 1.

Udgifter, der alene afholdes med henblik på ikke-erhvervsmæssig

kontingentopkrævning m.v., kan herefter ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattefri indtægter og

erhvervelsen af skattepligtige indtægter, skal - såfremt der ikke er andre

holdepunkter - fordeles efter forholdet mellem den skattepligtige og den

skattefrie indtægt. Tilsvarende gælder ved en blandet benyttelse af

afskrivningsberettigede aktiver.

I en afgørelse, jf. TfS 1992,589, har LSR taget stilling til spørgsmålet

om fordeling af en arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter, som ikke kunne

henføres til bestemte indkomstgrupper. Problemet i sagen var, om

skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at henføre en del

af udgifterne til den skattepligtige indkomst, i stedet for - som påstået af

klageren - at fordele udgifterne efter forholdet mellem den skattepligtige og

den skattefri indkomst. Arbejdsmarkedssammenslutningens indkomst bestod dels

af skattefri kontingentindtægter, dels af skattepligtige rente- og

udbytteindtægter, hvorfor en række udgifter skulle fordeles på de to

indkomstgrupper, jf. FBL § 8, stk. 2, hvorefter der alene kan fradrages

udgifter, som vedrører skattepligtige indtægter. Udgifterne til

formueadministration var imidlertid af en sådan karakter, at de ikke direkte

kunne fordeles på den skattepligtige og ikke skattepligtige indkomst. LSR

fandt, at det under de foreliggende omstændigheder var i overensstemmelse med

FBL-cirk. at udøve et skøn over, hvad formueadministrationen af den

skattepligtige indkomst havde kostet, således at alene den del af udgifterne,

der efter denne skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration

af den skattepligtige indkomst (rente- og udbytteindtægterne), kunne

fratrækkes som driftsudgifter.

Udgifter, der afholdes i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, som

arbejdsmarkedssammenslutningen driver under normale vilkår, er fuldt

fradragsberettigede. Overstiger udgiften i et år indtægten fra virksomheden,

kan underskuddet fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst opgjort efter

§ 8. Imidlertid vil udgifter ved visse aktiviteter, der må anses for at være

af erhvervsmæssig art, på trods heraf ikke kunne fradrages ved

indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal henføres til den skattemæssigt

uvedkommende del af foreningens virke, der finansieres af skattefri

kontingenter. En arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis

undervisnings-, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det

omfang sådanne aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for

sammenslutningens medlemmer, vil aktiviteten som hovedregel være

underskudsgivende. Et sådant underskud vil i almindelighed ikke kunne

fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre underskuddet må anses for

enkeltstående, idet driften må anses for erhvervsmæssigt anlagt. LSR har, jf.

TfS 1995,240, taget stilling til en arbejdsmarkeds-sammenslutnings

fradragsret for en udgift af ovennævnte karakter. I sagen kunne

arbejdsmarkedssammenslutningen ikke antages at drive erhvervsmæssig

virksomhed ved udgivelse af et fagblad, der tilsendtes medlemmerne gratis i

kraft af deres medlemskab. Det underskud, som fremkom ved udgivelsen, var

derfor ikke fradragsberettiget.

Afgrænsningen af hvilke udgifter der som driftsomkostninger kan fradrages

af arbejdsmarkedssammenslutninger, må i øvrigt foretages efter de foran under

S.H.16.3. angivne retningslinier. Herefter kan udgifter, der afholdes i

forbindelse med den skattemæssigt relevante del af foreningsvirksomheden,

fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt de almindelige betingelser herfor

er opfyldt. I lighed med fonde og foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1

og 2, kan også arbejdsmarkedssammenslutninger være nødsaget til at afholde

udgifter, der ikke kan henføres til det skattemæssige

driftsomkostningsbegreb. Det udvidede driftsomkostningsbegreb finder som

udgangspunkt således også anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger. Det

er dog en betingelse, at udgiften er afholdt indenfor den skattemæssige

relevante del af foreningens virksomhed. Da en arbejdsmarkedssammenslutnings

virke imidlertid må antages i alt overvejende grad at være baseret på

skattefrie kontingentindtægter, har det udvidede driftsomkostningsbegreb i

praksis formentlig kun meget begrænset betydning for

arbejdsmarkedssammenslutningerne. Efter FBL § 8, stk. 2, 2. pkt., kan

renteudgifter fradrages fuldt ud uden hensyn til lånets art eller benyttelse.

Med virkning fra og med indkomståret 1996 kan også kurstabsfradrag i

forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. LL § 6, fradrages fuldt ud, selv

om tabene ikke vedrører skattepligtige indtægter, jf. lov nr. 399 af 22. maj

1996. Der kan i øvrigt henvises til pkt. 9 i skm. cirk. nr. 233 af 19. dec.

1996.

Arbejdsmarkedssammenslutningers rente- og udbytteindtægter samt

skattepligtige avancer m.v. reduceres med et 200.000 kr.'s bundfradrag efter

samme regler, som gælder for de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger.

S.H.19 Fremførsel af underskud

Ved opgørelsen af indkomst efter §§ 3 og 8, d.v.s. ved opgørelsen af

nettoindkomsten inden fradrag for uddelinger og hensættelser, kan underskud

fremført efter LL § 15 fradrages. Underskud fra tidligere år skal fradrages,

før årets uddelinger fradrages. Også underskud, der vedrører erhvervsmæssig

virksomhed i indkomstår forud for indtræden af skattepligten efter FBL, vil

kunne fremføres til modregning i den efter §§ 3 og 8 opgjorte indkomst.

Modregning med tidligere års underskud sker i den samlede indkomst opgjort

efter §§ 3 og 8 eventuelt efter reduktion med bundfradrag i

ikke-erhvervsmæssig indkomst.

Tilsvarende kan underskud, der fremkommer ved opgørelse af indkomsten

efter §§ 3 eller 8, fremføres til modregning i følgende års positive

indkomst.

Et underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og hensættelser som nævnt

i §§ 4 og 5, jf. § 9, stk. 1, overstiger den efter §§ 3 og 8 opgjorte

indkomst, kan derimod ikke fremføres til de følgende indkomstår. Det er

således ikke muligt for fonden m.v. at uddele sig til - eller ved hjælp af

hensættelser at opnå - et skattemæssigt underskud.

I henhold til § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt., kan fonde og foreninger omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, dog i visse tilfælde fremføre et underskud, der

først fremkommer, efter at der er taget højde for fradrag for uddelinger og

hensættelser i henhold til § 4. Dette kan ske, i det omfang underskuddet

hidrører fra et fradragsberettiget nettotab efter KGL. I så fald er det den

del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab, der kan

fremføres.

* Betegnelsen "underskud" i § 3, stk. 2, 4. pkt., skal forstås i

overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige anvendelse af dette

begreb, og en negativ indkomst efter § 3, stk. 2, 1.-3. pkt., skal derfor

medregnes ved opgørelsen af underskuddet efter 4. pkt. *

Ved opgørelsen af underskuddet skal der tages højde for

prioriteringsreglen i § 6, således at fradrag for uddelinger og hensættelser

i henhold til § 4 reduceres med bundfradrag og eventuelle skattefri

udbytteindtægter. I denne forbindelse anses de skattefri indtægter for

primært at være anvendt til uddelinger og hensættelser i henhold til § 4, jf.

TOLD-SKAT Nyt 1992.15.-449 (TfS 1992,409) (Dep.).

Det er omtalt ovenfor under S.H.17, at bundfradraget efter § 3, stk. 2,

eller § 8, stk. 3, skal foretages inden uddelinger og hensættelser.

Overstiger uddelingerne og hensættelserne tilsammen med bundfradraget den

efter §§ 3 eller 8 opgjorte indkomst, kan det overskydende beløb ikke

fremføres til modregning i følgende års indkomst.

Overstiger bundfradraget de samlede rente-, udbytte- og avanceindtægter

m.v., kan det overskydende beløb hverken modregnes i den erhvervsmæssige

indkomst eller fremføres til følgende år.

LL § 15, stk. 2 og 3, omhandler den skattemæssige behandling af underskud

ved tvangsakkord og frivillig akkord. Uudnyttede, fradragsberettigede

underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes herefter med

det beløb, som gælden formindskes med ved akkorden.

S.H.20 Sambeskatning, fusion m.v.

S.H.20.1 Sambeskatning

Skattepligtige efter FBL kan ikke opnå tilladelse til sambeskatning

hverken indbyrdes eller med aktieselskaber m.v.

Med FBL § 12, som er indsat ved lov nr. 487 af 12. juni 1996

(international beskatning), er reglerne i SEL § 32 om tvungen sambeskatning

for selskaber dog gjort tilsvarende anvendelige på fonde m.v. Efter § 12 skal

fonde m.v., der er skattepligtige efter § 1, derfor beskattes af den

finansielle indkomst, som optjenes i lavtbeskattede udenlandske selskaber,

der kontrolleres af den danske fond. Reglerne om tvungen sambeskatning finder

kun anvendelse, såfremt fonden ejer mere end 50 pct. af aktierne eller

besidder mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab. Hvis den

danske fond ikke besidder alle aktier i det udenlandske selskab, skal den dog

kun medregne en forholdsmæssig del af indkomsten i det udenlandske selskab

til den skattepligtige indkomst. Ligesom selskaber er det kun de finansielle

indtægter i det udenlandske selskab, som fonden skal medregne til den danske

indkomst. § 12 har virkning fra og med indkomståret 1996. Var indkomståret

1996 påbegyndt før den 6. dec. 1995, har bestemmelsen dog først virkning fra

og med indkomståret 1997. Hvis fonden m.v. den 6. dec. 1995 opfyldte

betingelserne i FBL § 12, jf. SEL § 32, har reglen dog først virkning fra og

med indkomståret 1998. Var indkomståret 1996 i givet fald påbegyndt før den

6. dec 1995, dog først fra og med indkomståret 1999.

* Reglerne om tvungen sambeskatning for selskaber og fonde er nærmere

omtalt i skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt.

7, hvortil der henvises. *

S.H.20.2 Skattefri fusion

Fonde og foreninger kan under visse betingelser fusionere skattefrit.

Ifølge FUL § 14 c, finder bestemmelserne i FUL kap. 1, i det omfang de er

anvendelige, tilsvarende anvendelse:

1) Ved fusion af fonde omfattet af FBL.

2) Når en fond omfattet af FBL fusionerer med et datterselskab, der er

omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige

aktier eller anparter i det indskydende selskab.

3) Ved fusion af foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3.

For så vidt angår fusion af fonde omfattet af FBL sondres der ikke mellem

fonde omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 1, og fonde omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 4. Der sondres heller ikke mellem erhvervsdrivende fonde og

ikke-erhvervsdrivende fonde.

Vedrørende FUL kap. 1 og § 14 c henvises til skm. cirk. nr. 31 af 22. feb.

1996 om FUL, henholdsvis afsnit 1.1.1.-1.11. og 2.6.1.

FL §§ 32 og 33 og EFL §§ 48-50 indeholder de materielle regler om fusion

af fonde.

En fusion forudsætter vedtægtsændringer, der skal godkendes af

fondsmyndigheden. Reglerne om ændringer af fondes vedtægter indholdes i FL

kap. 9 og i EFL kap. 9.

Ved fusion af erhvervsdrivende fonde finder reglerne i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens bek. nr. 359 af 7. juni 1993 om opløsning af

erhversdrivende fonde, som senest er ændret ved bek. nr. 984 af 14. dec.

1995, anvendelse.

Det følger af bek's § 13, at en fond kan opløses uden likvidation ved

overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til en bestående fond

eller ved sammenslutning af flere fonde til en ny fond. Bek. tillader også,

jf. § 17, stk. 1, at en moderfond kan overtage et datterselskab (aktie- eller

anpartsselskab) på betingelse af, at fonden, der overtager aktiver og gæld,

som helhed er den modtagende (fortsættende) enhed.

Ved fusion af en erhvervsdrivende og en ikke-erhvervsdrivende fond finder

ovennævnte bek. ikke umiddelbart anvendelse, dvs. at fondsmyndigheden

fastsætter betingelserne for fusionen. Ofte aftales det mellem

fondsmyndighederne at anvende principperne i bek. I en afgørelse, jf. TfS

1994,320 (BF), har LR behandlet spørgsmålet, om en fusion af to fonde i

henhold til FUL § 14, stk. 1, nr. 1, kunne gennemføres uden beskatning, selv

om fusionen efter tilladelse fra fondsmyndighederne skulle gennemføres ved,

at den indskydende fonds egenkapital - d.v.s. både den disponible og bundne

kapital - overførtes til den disponible kapital i den modtagende fond. Det

var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse

af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af

gaver efter FBL's regler. LR bemærkede, at det grundlæggende spørgsmål om

placering af den indskydende fonds egenkapital bør fastlægges af

fondsmyndighederne i forbindelse med disse myndigheders godkendelse af

sammenlægningen. LR fandt, at en evt. tilladelse fra fondsmyndighederne til,

at den bundne del af den indskydende fonds kapital overføres til den

modtagende fonds disponible kapital, ikke var til hinder for anvendelse af

FUL's regler, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning.

Der kan ske skattefri fusion af brancheforeninger og af

arbejdsmarkedssammenslutninger og mellem brancheforeninger og

arbejdsmarkedssammenslutninger.

Fusion af faglige foreninger kræver ikke godkendelse. Vedtægtsændringer

skal dog indsendes sammen med selvangivelsen, jf. FL § 48, stk. 2.

Det følger af FUL § 14 c, at reglerne i samme lovs kap. 1 skal finde

anvendelse, hvis de er anvendelige. Bestemmelserne i FUL §§ 2, 9 og 11 vil

ikke være anvendelige ved fusion af fonde og ved fusion af en fond og et

datterselskab. Disse bestemmelser kan derimod være relevante ved fusioner

mellem foreninger omfattet af FBL.

Visse fusioner vil fortsat alene kunne gennemføres som skattepligtige

fusioner. Fonde, der ikke er omfattet af FBL, fordi de ikke opfylder FL's

kapitalkrav, kan ikke benytte reglerne i FUL. Fonde, der generelt eller efter

særlig bestemmelse er undtaget fra FL, jf. FL § 1, stk. 2 og 3, og EFL § 1,

stk. 4 og 5, kan heller ikke benytte reglerne i FUL. Er den ene af de

fusionerende enheder eller begge skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6,

kan fusion alene gennemføres som en skattepligtig fusion.

Der kan ikke ske skattefri fusion af en fond og en forening.

S.H.20.3 Skattepligtig fusion

Det er ovenfor nævnt, at visse fusioner kun kan gennemføres som

skattepligtige fusioner.

Foretager en fond eller en forening en ikke skattefri fusion, skal den

ophørende fond eller forening skattemæssigt behandles som i

opløsningstilfældet. Den ophørende fond kan dog uddele sine aktiver til den

modtagende fond, og den ophørende fond har således fradragsret for

uddelingerne efter § 4, stk. 1 eller 2. Den formuefordel, som tilflyder den

modtagende fond eller forening ved fusionen, må sidestilles med en gave.

Spørgsmålet om, hvorvidt fonden er skattepligtig af et sådant gavebeløb,

afgøres efter § 3, stk. 3. Der henvises til S.H.14.1.

S.H.20.4 Fission

Fonde og foreninger kan ikke anvende FUL's regler om spaltning og

tilførsel af aktiver.

Ved fission (spaltning) af fonde eller foreninger finder

skattelovgivningens almindelige regler anvendelse. Der skal således ske

ophørsbeskatning. Er der tale om en opdeling af en eksisterende fond eller

forening i to eller flere selvstændige enheder, og der ikke tilføres fondene

ny kapital i forbindelse med fissionen, betragtes kapitalindskuddet som en

gave til den fortsættende fond.

Om fonden er skattepligtig af denne gave afhænger af, hvorvidt

betingelserne for skattefrihed i § 3, stk. 3, er opfyldt, jf. S.H.14.1.

Afsnit D. Særlige fradragsregler

S.H.21 Uddelinger

S.H.21.1 Generelle bemærkninger

Fonde, brancheforeninger og i et vist omfang

arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst foretage fradrag for uddelinger. Om afgrænsningen mellem

driftsomkostninger, uddelinger og rene formuedispositioner, der ikke kan

fradrages, henvises til S.H.16.2. samt nedenfor.

Reglerne i § 4, der efter § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for

arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde og

foreninger, der er omfattet af FBL, har mulighed for at varetage de særlige

formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige

formål omfatter såvel eksterne som interne uddelinger. Eksterne uddelinger

kan bestå i ydelser af legater eller gaver, i afkald på indtægter, f.eks.

renteindtægter af et lån, lejeindtægter ved ydelse af fribolig eller i

afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til subjekter uden for fonden, hvor

fonden ikke har nogen forventning om en modydelse, jf. S.H.16.2.

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden får en

modydelse for uddelingen. Udgifter til forbedring eller udvidelse af en

stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regie

eller et museums indkøb til egne udstillinger, kan således karakteriseres som

en intern uddeling. En intern uddeling kan også bestå i, at fonden - i

overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål - afholder udgifter til

erhvervelse af et materielt eller immaterielt aktiv. Derudover vil en fonds

afholdelse af udgifter, f.eks. lønudgifter, forskningsudgifter m.v., efter

omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling.

Derimod kan tab på udlån, f.eks. ved eftergivelse af lån, efter

omstændighederne anses for en uddeling. Rene formuedispositioner, der

foretages uden tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som

alene tjener som placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v.

eller fast ejendom, ændrer ikke fondens eller foreningens økonomiske status

og kvalificerer derfor ikke til fradrag, hverken som driftsomkostning eller

uddeling.

Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond eller en

forening, kan således heller ikke anses for en uddeling, medmindre fondens

formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen.

Afdrag på lån, der er optaget til finansiering af en anskaffelse eller

forbedring m.v., der direkte tjener til fondens formål, og som derfor må

betragtes som en (intern) uddeling, kan fradrages. Se nærmere Skat 1987.1.59

(TfS 1987,11) (SKD) og Skat 1988.10.619 (TfS 1988,544) (SD) samt SO 1988.263

(SKD). Det må dog påses, at beløbet ikke tillige fradrages som

driftsomkostning eller gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.

S.H.21.2 Fradragsrettens indtræden

Uddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig

forpligtelse for fonden til at præstere uddelingen, dvs. når modtageren får

kendskab til uddelingen.

Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor fonden bliver retligt

forpligtet til at præstere uddelingen, uanset om betaling eller overgivelse

af uddelingen først finder sted i det efterfølgende indkomstår. Fonden vil

således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er afgivet

bindende tilsagn om ydelsen, Skat 1987.11.808 (TfS 1987,566) (SKD) og Skat

1990.5.380 (TfS 1990,240) (LSR).

Fradragsretten og dermed den retlige forpligtelse til at præstere

uddelingen anses for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes

beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter

objektive kriterier, og at giver eller modtager ikke har mulighed for at

påvirke størrelsen af uddelingen.

Uddelinger af nettokursgevinster efter FL § 9, stk. 2, vil først kunne ske

efter regnskabsårets udløb. Fonden vil kunne få fradrag for uddelingen af

nettokursgevinsten, uanset at denne først kan opgøres beløbsmæssigt efter

indkomstårets udgang. Det er dog en betingelse, at fonden ved den foretagne

uddeling må anses for endeligt at have forpligtet sig til uddeling.

Forpligtelsen skal være endeligt påtaget inden indkomstårets udløb. Det er

dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier,

og at giver eller modtager ikke har mulighed for at påvirke størrelsen af

uddelingen.

Ved successive uddelinger, der udstrækker sig over flere indkomstår, er

udgangspunktet ligeledes, at fradragsretten for uddelingerne indtræder på det

tidspunkt, hvor fonden bliver retligt forpligtet til at præstere uddelingen.

Fonden kan dog vælge at fradrage uddelingen på forfaldstidspunktet, når

der er tale om på forhånd fastsatte årlige beløb, jf. Skat 1988.5.302 (TfS

1988,253) (BF), hvor LR efter omstændighederne har fraveget princippet om

retserhvervelsestidspunktet til fordel for forfaldstidspunktet. Afgørelsen

relaterede sig til flerårige jubilæumsprojektbevillinger (1985-1988), som

skulle gives for et år ad gangen. Jubilæumsbevillingerne blev vedtaget og

meddelt modtagerne i juni 1985, hvorved modtagerne fik tilsagn om støtte med

et bestemt beløb til udbetaling over den nævnte årrække. Der var ikke taget

forbehold om en ny- eller omvurdering af støtten undervejs. LR udtalte, at

retserhvervelsen måtte anses for sket ved meddelelsen til modtagerne i juni

1985, men at Rådet dog ikke havde bemærkninger til, at fradrag for uddelinger

- i overensstemmelse med hvad der gælder for løbende ydelser og lignende -

foretages på forfaldstidspunktet, når uddelingen strækker sig over en

årrække. Eventuel beskatning hos modtageren samt indberetningspligten

udskydes tilsvarende.

Har fonden valgt at anvende forfaldsprincippet for en uddeling i stedet

for retserhvervelsestidspunktet, kan dette ikke ændres for den konkrete

uddeling.

Fonden er dog ikke bundet til samme princip ved forskellige løbende

uddelinger.

Tilbageføres overskydende midler fra en klausuleret uddeling til en fond,

skal det konkret afgøres, om fondens skatteansættelse for udbetalings- eller

fradragsåret bør genoptages, jf. Skat 1988.5.302 (TfS 1988,253) (BF). Ved

denne afgørelse bør henses til, om fonden som følge af tilbageførslen under

forkerte forudsætninger har foretaget fradrag efter § 4, stk. 1 og 2, eller

efter § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er foretaget

af en hensættelse, således at der ved en tilbageførsel bør foretages en

efterbeskatning i henhold til § 4, stk. 5, for genoptagelsesåret.

Ved en flerårig uddeling må en tilbageførsel af en uddeling fortrinsvis

anses for at vedrøre det eller de seneste uddelingsår.

Medfører disse hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan

tilbageførslen indtægtsføres i fonden i tilbageførselsåret, medmindre andet

taler imod.

Fradrag for uddelinger og hensættelser skal ikke foretages i nogen bestemt

rækkefølge.

S.H.21.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

I henhold til § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, kan fonde og foreninger -

herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - fradrage uddelinger til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. dog

prioriteringsreglen i § 6, jf. S.H.24. Fradrag finder sted i den efter §§ 3

og 8 opgjorte indkomst, dvs. efter bundfradrag og fradrag for

driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år.

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål

administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt til grund

ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, § 3, stk. 2, i BAL og SEL

§ 3, stk. 2. Det forhold at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende

almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet

foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som

almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter f.eks. BAL.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan

komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et

objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at

støtten ydes personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig

fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne

almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle

formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller

sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller

nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne

anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske,

økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for

almennyttige, se f.eks. Skat 1989.11.873 (TfS 1989,657) (LSR). Bidrag til

sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, såfremt fradragsretten

kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsomkostning, eller om en

vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. § 4, stk. 2.

Fonde, der er godkendt efter LL § 7, litra z, dvs. fonde, der er godkendt

af socialministeren, og hvis formål er at varetage et socialt eller

sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til FBL som almennyttige.

Fonde, der tillige har til formål at støtte andre formål end socialt og

sygdomsbekæmpende arbejde kan opnå en delvis godkendelse af socialministeren.

I så fald skal fonden foretage en regnskabsmæssig opdeling af ydelserne, og

de ydelser, som gives til andre formål er ikke omfattet af

skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7, litra z. I sådanne

"blandede fonde" betragtes kun den godkendte del som almennyttig.

Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det

almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds

vedtægter. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt

skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom

det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet

til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt

forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. Dette

krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår

arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, eller

brancheforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. Told-Skat Nyt

1993.24.1138 (TfS 1993,587) (LSR), hvor en arbejdsmarkedssammenslutning,

omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for

uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk.

1, uanset at sådanne formål ikke var hjemlet i sammenslutningens vedtægter,

For foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3 er der i øvrigt ikke

noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere

over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten

herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter

skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, hvorfor der ej heller

skatteretligt kan opstilles krav herom. Uanset om der er tale om en fond

eller en forening skal skattemyndighederne dog foretage en selvstændig

vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller

almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte

uddelinger (TfS 1994,404). Det er i almindelighed uden betydning for

spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog en

betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode,

finder sted her i landet. Hvis beslutningen om hvilke formål midler fra en

fond eller forening omfattet af FBL skal tjene, ligger i en udenlandsk

organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et

almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en

udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner,

at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning,

at administrationen ligger i udlandet. En fond, der efter sin fundats havde

til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses

som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede,

at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter. Skat 1988.10.619

(TfS 1988,554) (SD). Stadfæstet af LSR.

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og

uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage

købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for

gæsteprofessorer, som en uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås

udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor

havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. FBL §

4, stk. 1, se Skat 1990.6.482 (TfS 1990,278) (BF). En

arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en

dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde,

skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1,

jf. § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige

uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som

modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da

udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne

uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf TfS

1996,314 (HRD). Se tillige TfS 1996,511 (LSR).

S.H.21.4 Andre vedtægtsmæssige uddelinger, hvor modtageren er

skattepligtig

Fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger kan ved opgørelsen af

indkomsten efter § 3 desuden fradrage uddelinger til andre vedtægtsmæssige

formål end almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4,

stk. 2. Denne fradragsret findes derimod ikke for

arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. § 9, stk. l.

En betingelse for at foretage fradrag efter § 4, stk. 2, er, at modtageren

af uddelingen er skattepligtig deraf. Der kan enten være tale om skattepligt

efter KSL §§ 1 eller 2, efter SEL §§ 1 eller 2 eller efter FBL § 1, stk. 1,

nr. 1, 2 eller 4. Uddelinger til arbejdsmarkedssammenslutninger kan derimod

ikke fradrages. Det skyldes, at uddelingen er skattefri for

arbejdsmarkedssammenslutningen.

Såfremt uddelingen består af en gave til en anden fond, og gaven ikke

medregnes til den modtagende fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3,

har den uddelende fond alligevel fradragsret for uddelingen, jf. § 4, stk. 2,

2. pkt. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger gensidige gaver mellem

fondene, jf. S.H.14.1.

Til godtgørelse af, at modtager er skattepligtig af uddelingen, fordres

ingen særlig dokumentation. Det er desuden ikke en betingelse at modtager

rent faktisk beskattes af uddelingen. Skattefrihed for uddelingen kan f. eks.

skyldes modtagers indtægtsforhold eller andre særlige fradragsregler m.v.

Skattepligt hos modtager anses at foreligge i de tilfælde, hvor en for

modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift.

Et tilfælde af denne art foreligger f.eks., hvor en forening som nævnt i §

1, stk. 1, nr. 2, vederlagsfrit tilbyder en konsulenttjeneste, som modtager

kunne have fradraget udgiften til. LSR har, jf. TfS 1995,14, statueret, at

det er modtagerens nærmere bestemte subjektive skattepligt, som er afgørende

for, hvorvidt fonden har fradragsret for uddelingen. Der var med andre ord

ikke hjemmel til at nægte fradrag efter § 4, stk. 2, selv om modtagerfonden

opnåede skattefritagelse efter § 3, stk. 3.

LR fandt, at et sumbeløb, der afløste en løbende ydelse fra en fond,

skulle beskattes hos de berettigede, der til gengæld kunne fradrage beløbet

efter PBL § 18. Fonden havde fradrag for afløsningssummen efter FBL § 4, stk.

2. (TfS 1994,137 - BF).

Om fastlæggelse af begrebet uddeling henvises til S.H.16.2.

S.H.22 Hensættelser til almenvelgørende eller almennyttige formål

S.H.22.1 Krav til hensættelserne

Efter § 4, stk. 3, og § 9, stk. l, kan fonde og foreninger, herunder

arbejdsmarkedssammenslutninger, desuden fradrage hensættelser til opfyldelse

af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Formålet med denne bestemmelse er at give en fond eller forening, hvis

økonomi ikke magter at realisere et projekt med en enkeltstående uddeling,

mulighed for gennem hensættelser at samle midler til projektets

gennemførelse. Det er dog ingen betingelse, at fondens økonomi skal hindre,

at formålet realiseres under ét gennem en uddeling.

Hensættelsen skal i sin helhed være anvendt til det almenvelgørende eller

almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, jf. § 4,

stk. 4.

Bek. nr. 649 af 26. juli 1995 om fondsbeskatning indeholder bestemmelser

om regnskabsmæssige krav m.v. til hensættelser som nævnt i § 4, stk. 3.

Hensættelserne skal fremgå af selvangivelsen for det pågældende

indkomstår. Som følge heraf er det tilstrækkeligt, at hensættelsen foretages

efter indkomstårets udløb. Den skal blot foretages inden fristen for

indgivelse af selvangivelse.

Indestår der den sidste dag i regnskabsperioden ikke-benyttede

hensættelser fra tidligere indkomstår, skal hensættelsesåret for disse poster

fortsat angives.

Er der ikke truffet særskilt beslutning herom, medregnes afkast af

hensatte beløb til fondens eller foreningens skattepligtige indkomst.

Hensættelser af afkast anses for en selvstændig hensættelse, der skal opfylde

de angivne krav.

Der stilles ikke særlige placeringskrav til hensættelserne.

S.H.22.2 Efterbeskatning

Hensættelser skal benyttes inden 5 år efter udløbet af det regnskabsår,

hvor hensættelsen blev foretaget, medmindre der meddeles dispensation, jf.

nedenfor. Er der ikke meddelt en sådan dispensation, skal hensatte beløb

efterbeskattes, såfremt beløbene ikke er benyttet inden 5 år efter udløbet af

det regnskabsår, hvori hensættelsen blev foretaget (hensættelsesåret). De

hensatte beløb medregnes i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil

udløbet af det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Efterbeskatningen

gennemføres ved, at der på den senest udsendte selvangivelse angives de

beløb, der skal efterbeskattes, med angivelse af, i hvilket år beløbene har

været hensat. Ved udsendelse af den normale opkrævning, medtages

efterbeskatningsbeløbet inklusive tillæg på 5 pct. for hvert år på

opgørelsen.

Såfremt efterbeskatningen resulterer i en restskat, skal denne restskat

tillægges 11 3/4 pct., jf. SEL § 29 B, stk. 4.

Beløb, der er hensat, men som på grund af den i S.H.24 omtalte

prioriteringsregel i § 6, ikke har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen,

skal ikke efterbeskattes, jf. § 4, stk. 5, sidste pkt.

Fradraget for uddelinger anses for foretaget før fradraget for

hensættelser.

§ 22 fastsætter, hvorledes der skal forholdes med hensyn til henlæggelser,

som fonde og foreninger omfattet af FBL, har foretaget efter reglerne i SEL §

3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge

bestemmelsen skal disse henlæggelser være fuldt ud benyttet til et

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål inden 5 år efter

udløbet af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse

efter FBL.

Efterbeskatning i tilfælde, hvor beløbet ikke er anvendt inden 5 års

periodens udløb, finder sted efter § 4, stk. 5. Ved beregningen af tillæggene

i henhold til denne bestemmelse anses hensættelsesåret at være det år, hvori

fonden eller foreningen overgik til fondsbeskatning. I perioden forud herfor

sker efterbeskatning efter SEL's regler.

Ifølge bek. nr. 649 af 26. juli 1995 om fondsbeskatning, § 4, stk. 2,

anses henlæggelser efter FBL § 4, stk. 3, for anvendt til det konkrete formål

forud for hensættelser efter SEL § 3, stk. 3, med mindre der udtrykkeligt er

truffet bestemmelse om det modsatte.

S.H.22.3 Dispensationsmulighed

Efter § 4, stk. 6, kan skatteministeren i særlige tilfælde tillade, at en

hensættelse efter § 4 stk. 3, kan henstå i en periode, der overstiger 5 år.

Bemyndigelsen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder, jf. § 3, stk.

1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 om sagsudlægning. * De kommunale

skattemyndigheders afgørelse kan påklages til TSR. Afgørelser truffet af TSR

som klageinstans kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.

bek.'s § 12.

Dispensation efter § 4, stk. 6, er afhængig af, at det sandsynliggøres, at

det ikke er muligt eller rimeligt at gennemføre det oprindelige projekt,

eller at gennemføre projektet inden for den fastsatte tidsramme. Det skal

desuden skyldes ændringer, der ikke var forudsigelige på

hensættelsestidspunktet.

Ved afgørelsen kan der lægges vægt på, om der er tale om en beskeden

forlængelse af fristen for anvendelse af hensatte beløb. Der kan også lægges

vægt på, om hensættelsen ønskes anvendt til formål, der er nært beslægtet med

det oprindeligt angivne.

S.H.22.4 Hensættelser til kulturelle formål - dispensationsmulighed

§ 4, stk. 7, indeholder en særlig dispensationsmulighed for fonde for så

vidt angår hensættelser til kulturelle formål. Foreninger har dog ikke

mulighed for at opnå en sådan dispensation efter FBL § 4, stk. 7.

Hensættelsesadgangen efter § 4, stk. 7, er en undtagelse i forhold til den

generelle hensættelsesadgang. Efter bestemmelsen kan skatteministeren, eller

den han bemyndiger dertil, dispensere fra betingelsen om, at hensættelsen kun

kan indestå i en periode på 5 år. Dispensation kan dog ikke gives for en

periode på over 15 år.

Bemyndigelsen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder, jf. § 3, stk.

1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 om sagsudlægning. * De kommunale

skattemyndigheders afgørelse kan indbringes for TSR.

Afgørelsen fra TSR kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,

jf. bek.'s § 12.

Dispensation efter § 4, stk. 7, er betinget af, at hensættelsen sker til

fyldestgørelse af kulturelle formål. Forholdet kan enten være, at fonden m.v.

selv driver kulturel virksomhed - f.eks. museumsvirksomhed - eller at fonden

støtter drift af og anskaffelser til museer m.v., eller at fonden støtter

kunstnere eller opførelse eller udstilling af kulturelle frembringelser m.v.,

jf. i øvrigt TOLD-SKAT Nyt 1993.7.331 (TfS 1993,179) (Dep.).

Dispensation efter § 4, stk. 7, kan meddeles forud for hensættelsen. Den

skal indeholde en angivelse af fristen for anvendelse af hensatte beløb.

Hensættelserne skal opfylde samme regnskabsmæssige krav som hensættelser

efter § 4, stk. 3, jf. ovenfor under S.H.22.1. Eventuel efterbeskatning i

tilfælde, hvor hensættelserne ikke er anvendt inden den udvidede frists udløb

eller anvendt til ikke-kulturelle formål, finder sted efter reglerne i § 4,

stk. 5, jf. ovenfor under S.H.22.2.

S.H.22.5 Efterfølgende ændringer i tidligere foretagne hensættelser

Ifølge § 4, stk. 8, kan LR give tilladelse til, at fonden efter fristen

for indgivelse af selvangivelsen foretager ændringer i tidligere foretagne

hensættelser. Hovedsigtet med bestemmelsen er de tilfælde, hvor

ligningsmyndigheden påtænker at forhøje den selvangivne eller ansatte

indkomst. I disse tilfælde har fonden - via større hensættelser - mulighed

for at udligne den påtænkte forhøjelse. I sådanne situationer er kompetencen

udlagt til kommunerne, jf. TSS-cirk. 1995-17.

S.H.23 Konsolideringshensættelser

S.H.23.1 Generelle bemærkninger

§ 5 indeholder en række bestemmelser om fradrag for visse henlæggelser til

konsolidering af fonds- eller foreningsformuen.

§ 5, stk. 1, indeholder en almindelig konsolideringsbestemmelse, hvorefter

henlæggelsen beregnes på grundlag af de i indkomståret foretagne uddelinger

til almenvelgørende eller almennyttige formål. § 5, stk. 2, indeholder

derimod en særlig dispensationsbestemmelse for visse kongeligt konfirmerede

fonde. For foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, findes

reglerne om fradrag for hensættelser til konsolidering i § 5, stk. 3 og 4,

jf. § 9, stk. 1. I lighed med hvad der gælder for uddelinger og hensættelser

efter FBL § 4, kan fradrag efter FBL § 5 kun foretages under iagttagelse af

prioriteringsreglen i FBL § 6, jf. S.H.24.

Konsolideringsfradraget efter FBL § 5 er en ren skattemæssig postering til

brug for indkomstopgørelsen. Der kræves ikke nogen faktisk hensættelse.

Skat 1988.4.235 (TfS 1988,224) (SKD).

Ligesom uddelinger og hensættelser efter § 4 kan

konsolideringshensættelser efter § 5 ikke medføre et skattemæssigt underskud,

der kan fremføres til modregning i følgende års indkomst.

S.H.23.2 Fonde - konsolideringshensættelser efter § 5, stk. 1.

Fonde kan efter § 5, stk. 1, foretage fradrag for hensættelser til

konsolidering af fondskapitalen med 25 pct. af de i indkomståret foretagne

uddelinger til fyldestgørelse af almennyttige eller almenvelgørende formål.

Vedtægtsmæssige uddelinger efter FBL § 4, stk. 2, kvalificerer ikke til

fradrag efter § 5, stk. 1. Se TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1365 (TfS 1991,572), hvor

en hjælpefond for personalet i en virksomhed ikke blev anset for berettiget

til fradrag for hensættelse til en jubilæumsfest samt nægtet

konsolideringsfradrag vedrørende udgifter til julefrokost.

Beregningen af størrelsen af fradraget efter § 5, stk. 1, sker alene på

grundlag af de i løbet af indkomståret faktisk foretagne uddelinger, jf.

lovens § 4, stk. 1. Hensættelser efter § 4, stk. 3, kan derimod først medføre

adgang til fradrag for konsolideringshensættelse i det indkomstår, hvori

hensættelserne uddeles.

Ved selvangivelsen skal fonden anføre beregningsgrundlaget for

hensættelsen. Endvidere skal angives de samlede foretagne uddelinger og de

samlede beløb af tidligere indkomstårs hensættelser til almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål. Den anvendte procent til beregning af

konsolideringshensættelsen skal ligeledes anføres, jf. § 26, stk. 1, i bek.

nr. 141 af 26. feb. 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og

årsregnskabet.

S.H.23.3 Kongeligt konfirmerede fonde - konsolideringshensættelser efter §

5, stk. 2.

Ved § 3, stk. 1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om

sagsudlægning er de kommunale skattemyndigheder tillagt kompetencen til efter

lovens § 5, stk. 2, at tillade fonde at foretage fradrag for andre

hensættelser. Der er tale om konsolideringshensættelser, men i modsætning til

konsolideringshensættel-serne efter § 5, stk. 1, foretages de ikke på

baggrund af foretagne uddelinger. Det er derimod en betingelse for

dispensation efter § 5, stk. 2, at der i en kongeligt konfirmeret fundats

findes særlige forpligtelser til at foretage konsolidering. Det er desuden en

betingelse, at det af fundatsen fremgår, hvad der er begrundelsen for den

særlige konsolideringsforpligtelse.

Det er ikke tilstrækkelig begrundelse for fradrag for ekstraordinære

konsolideringshensættelser, at der i fundatsen er mulighed for at foretage

opsparing i ekstraordinært omfang. Et kvalificeret formål med den

ekstraordinære konsolidering er derimod efter praksis, at fonden ellers ikke

som krævet i fundatsen vil kunne fastholde kontrollen over et aktieselskab

el. lign.

De materielle fondslove regulerer i et vist omfang fondens mulighed for og

pligt til at foretage konsolidering, jf. FL § 29 og EFL §§ 40-42. Afgørelse

om dispensation efter § 5, stk. 2, kan på denne baggrund træffes efter

forudgående høring af fondsmyndigheden.

Idet der både i § 5, stk. 1 og 2, er tale om fradrag for konsolidering,

skal det i dispensationen udtrykkeligt nævnes, at der ikke kan foretages

fradrag for hensættelser til konsolidering efter § 5, stk. 1, ved siden af

fradrag for hensættelser efter § 5, stk. 2. I dispensationen bør det

endvidere nævnes, at såfremt der forekommer tilfælde, hvor fonden foretager

meget store uddelinger, således at fradraget i medfør af stk. 1 overstiger

det tilladte fradrag efter stk. 2, vil fonden kunne vælge at foretage fradrag

efter stk. 1 i stedet for efter stk. 2.

S.H.23.4 Foreninger

Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, dvs. alle foreninger

omfattet af FBL, kan efter § 5, stk. 3, jf. § 9, stk. 1, foretage fradrag for

hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan højst

udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed

reguleringstallet for indkomståret efter PSL § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med en

decimal.

Konsolideringsfradraget efter § 5, stk. 3, udgør for 1997 0,6 pct. af

foreningsformuen, jf. TfS 1997,60. * Konsolideringsfradraget for 1998 udgør

2,7 pct. af foreningsformuen, jf. TfS 1997, 719.

Ved beregningen af konsolideringsfradraget efter § 5, stk. 3, skal værdien

af foreningsformuen fra og med indkomståret 1997 opgøres efter SEL § 14, stk.

2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7, jf. FBL § 5, stk. 4, som affattet ved lov nr.

1219 af 27. dec. 1996 (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten

m.v.). SEL § 14, stk. 2-7, der også er affattet ved lov nr. 1219 af 27. dec.

1996, har ligeledes virkning fra og med indkomståret 1997.

Efter FBL § 5, stk. 4, udgør foreningsformuen efter SEL § 14, stk. 2, 1.

og 2. pkt., og stk. 3-7, foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere

angivne undtagelser. Ved formueopgørelsen medregnes foreningens aktiver og

passiver til handelsværdier på opgørelsesdagen, med mindre andet fremgår af

SEL § 14, stk. 4-7. Af SEL § 14, stk. 7 fremgår, at aktier som nævnt i denne

bestemmelse skal medregnes med mindst 80 pct. af handelsværdien.

Stk. 7 finder også anvendelse for anparter i anpartsselskaber. SEL § 14,

stk. 7, hjemler mulighed for, at de pågældende aktier medregnes med en andel

mellem 80 til 100 pct. af handelsværdien. Denne forståelse af SEL § 14, stk.

7, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af foreningsformuen efter FBL

§ 5, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 4 og 17 i

forslag til lov nr. 1219 af 27. dec. 1996 (L 88/1996-97). *

Ved selvangivelsen skal foreningen oplyse det anvendte reguleringstal, jf.

§ 26, stk. 2, i bek. nr. 141 af 26. feb. 1992 om skattemæssige krav til

regnskabsgrundlaget og årsregnskabet. I 1997 er reguleringstallet 128,7, jf.

TfS 1997,60. * I 1998 er reguleringstallet 132,2, jf. TfS 1997,719.*

S.H.24 Prioriteringsreglen

Ifølge § 6 anses rente- og udbytteindtægter, jf. § 3, stk. 2, og § 8, stk.

3, samt udbytter, jf. § 10, som ikke skal medregnes til den skattepligtige

indkomst, for uddelt eller hensat før nogen anden del af den skattepligtige

indkomst.

Dette indebærer, at fonde og foreninger ved indkomstopgørelsen alene kan

foretage fradrag for uddelinger og hensættelser som nævnt i §§ 4 og 5, jf. §

9, stk. 1, i det omfang disse uddelinger m.v. tilsammen overstiger de nævnte

skattefritagne indtægtsarter.

Denne prioriteringsregel omfatter alene indtægter, der ikke medregnes til

den skattepligtige indkomst i henhold til § 3, stk. 2, § 8, stk. 3, og § 10,

herunder de 34 pct. af udbytte fra minoritetsaktier, der i medfør af § 10,

stk. 3 og 4, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Skattefri avancer

m.v., gaver, der ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, jf. § 3, stk. 3, og ikke-erhvervsmæssige kontingenter m.v., der

tilfalder arbejdsmarkedssammenslutninger, skal ikke anses for uddelt før

nogen anden del af indkomsten. Det er desuden alene fradrag efter §§ 4 og 5,

der skal reduceres med de nævnte skattefri indtægter. Fradrag for

driftsomkostninger og fremført underskud skal derimod ikke reduceres.

Medfører prioriteringsreglen, at der ikke er fradragsret for en

hensættelse som nævnt i § 4, stk. 3, eller at fradraget er begrænset, skal

der ikke foretages efterbeskatning for den del af hensættelsen, der ikke

medførte fradrag, jf. § 4, stk. 5, sidste pkt.

Der skal tages højde for prioriteringsreglen ved opgørelse af et

fradragsberettiget nettokurstab efter FBL § 3, stk. 2, 4. pkt., jf. TOLD-SKAT

Nyt 1992.15.449 (TfS 1992,409) (Skm.). Se tillige S.H.19.

Afsnit E. Ligning, selvangivelse og opkrævning

S.H.25 Generelle bemærkninger

Ifølge § 15, stk. 1, finder SEL's regler om ligning og opkrævning

tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af FBL. Bestemmelserne

herom findes i SEL afsnit V (§§ 24-30A). Reglerne om selvangivelse findes i

SKL afsnit I (§§ 1-5). Ifølge FBL § 14, stk. 1, er skattekommunen den

kommune, hvor fonden eller foreningen ifølge vedtægten har hjemsted.

Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, stk. 1,

nr. 4, sættes dog i skat i den kommune, hvor ledelsen har sæde, jf. § 14,

stk. 2. Ifølge SEL § 24, stk. 3, 1. pkt. afgør skatteministeren i

tvivlstilfælde spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening

m.v. skal skatteansættes.

Skatteministerens kompetence er udlagt til TSR, hvis afgørelser kan

påklages til TSS, jf. bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om sagsudlægning.

Fonde og foreninger er ligeledes omfattet af bek. nr. 141 af 26. feb. 1992

om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Fristen for indsendelse af selvangivelse er angivet på selvangivelsen.

Denne frist gælder også ved indgivelse af erklæring, jf. nedenfor. Den

omstændighed, at en fond eller en forening ikke får selvangivelsesskema

tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for

retsvirkningerne af manglende selvangivelse.

Den skat, der efter § 13 udredes til kommunerne, omfatter ikke den afgift,

der opkræves efter § 3, stk. 3, 3. pkt. Denne afgift opkræves sammen med

skatten pr. 1. nov.

Fonde og foreninger er omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL § 30 A.

Acontoskatten skal indbetales i 2 rater henholdsvis senest pr. 20. mar. og

20. nov. i indkomståret. Acontoskatten beregnes som 50 pct. af gennemsnittet

af de seneste tre indkomstårs indkomstskatter.

Acontoskatteordningen er obligatorisk for fonde og foreninger m.v., hvis

første indkomstår er påbegyndt den 29. jan. 1992 eller senere.

Fonde og foreninger, som eksisterede før dette tidspunkt, kan vælge at

overgå til acontoskatteordningen. Har fonden eller foreningen én gang

valgt at følge acontoskatteordningen, kan fonden eller foreningen ikke senere

udtræde af ordningen.

* I en række tilfælde er acontoskatteordningen dog obligatorisk for fonde

og foreninger, selv om indkomståret er påbegyndt før den 29. jan. 1992. Det

gælder, når en fond eller forening, der hidtil ikke har været skattepligtig,

overgår til skattepligtig virksomhed, jf. SEL § 30 A, stk. 4, og når der

indtræder en sådan ændring for en skattepligtig fond eller forening, at den

overgår fra beskatning efter FBL til beskatning efter SEL eller omvendt, jf.

SEL § 30 A, stk. 5. Acontoskatteordningen er desuden obligatorisk i de

tilfælde, hvor et eller flere af de fonde m.v., som indgår i en skattefri

fusion efter FUL § 14 c, jf. S.H.20.2. ovenfor, allerede betaler acontoskat,

idet den modtagende fond m.v. i så fald også skal betale acontoskat, jf. SEL

§ 30 A, stk. 6.

Fonde og foreninger, som er omfattet af SEL § 30 A, stk. 4-6, skal for de

første to indkomstår, hvor de skal betale acontoskat, betale acontoskatten

som en frivillig indbetaling, jf. SEL § 30 A, stk. 8. *

S.H.26 Erklæringsordningen

S.H.26.1 Foreninger

Efter § 15, stk. 2, kan foreninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 2

eller 3, i stedet for selvangivelse indgive erklæring, såfremt de ikke

oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr. Oppebærer foreningen

erhvervsmæssig indkomst, skal der dog altid indgives selvangivelse for denne

indkomst.

Foreninger, der ikke oppebærer samlet rente- og udbytteindkomst på 200.000

kr. kan således indgive erklæring herom. Såfremt foreningen ikke har rente-

og udbytteindtægter på over 200.000 kr., er foreningen derfor ikke forpligtet

til at indsende en selvangivelse. Dette gælder uafhængigt af størrelsen af

evt. ikke-erhvervsmæssige indtægter, f.eks. skattepligtige

ikke-erhvervsmæssige kontingentindtægter. En brancheforening opfyldte

betingelserne i FBL § 15, stk. 2, om i stedet for selvangivelse at indsende

en erklæring. Der var derfor ikke hjemmel til, at skattemyndighederne kunne

kræve selvangivelse og foretage en skatteansættelse, jf. TfS 1996,12 (LSR).

Såfremt foreningen har foretaget en opdeling af kontingentet i en

erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig del, skal den erhvervsmæssige del af

kontingentet selvangives.

Det er desuden en betingelse, at foreningen ikke i årets løb har oppebåret

væsentlige ekstraordinære indtægter - såsom skattepligtige avancer el.lign.

- eller tidligere har hensat beløb til uddelinger, som ikke er anvendt

eller beskattet. I så fald skal der indgives sædvanlig selvangivelse.

Erklæringen skal vedlægges årsregnskabet og skal som selvangivelsen indsendes

til den kommunale skattemyndighed.

S.H.26.2 Fonde

Efter § 15, stk. 3, nr. 1, kan visse fonde i stedet for selvangivelse

indgive erklæring.

Fonde med en indkomst, der ikke overstiger 25.000 kr. efter fradrag af

renteudgifter og administrationsudgifter, kan indgive erklæring i stedet for

selvangivelse. Skattefrit datterselskabsudbytte skal i den forbindelse

medregnes til indkomsten. Det er endvidere en betingelse, at fonden ikke har

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Har fonden erhvervsmæssig indkomst,

kan erklæringsordningen derfor ikke anvendes, uanset at den samlede indkomst

ikke overstiger 25.000 kr.

Vurderingen af, om en fond har erhvervsmæssig indkomst, skal foretages i

overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler herom. Den

omstændighed, at en fond er registreret som ikke-erhvervsdrivende, er ikke

nødvendigvis ensbetydende med, at den ud fra en skattemæssig vurdering er

uden erhvervsmæssig indkomst, jf. S.H.2.2.

Efter § 15, stk. 3, nr. 2, kan fonde, der driver offentligt tilgængelige

museer, indgive erklæring om, at overskuddet i sin helhed anvendes til

museets drift. Det er dog en forudsætning, at fonden har fået tilladelse til

at foretage hensættelser til almennyttige formål efter reglerne i § 4, stk.

7.

Endelig indeholder § 15, stk. 3, nr. 3, en dispensationsregel, således at

visse andre fonde kan indgive erklæring i stedet for selvangivelse.

Ifølge § 3, stk. 1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om

sagsudlægning er det de kommunale skattemyndigheder, der efter anmodning

træffer afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til TSR.

Afgørelsen fra TSR kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,

jf. bek. § 12, stk. 4.

Dispensationsadgangen administreres restriktivt. Der kan ikke gives

tilladelse til fonde, der vedtægtsmæssigt helt eller delvis tillægger

medlemmer af bestemte familier en fortrinsret til uddelinger, eller til at

indtage særlige stillinger m.v. (familiefonde). Fonde, der ikke udelukkende

varetager almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, bør i

almindelighed ikke kunne opnå tilladelse til at afgive erklæring i stedet for

selvangivelse. Omvendt vil det forhold, at en fond varetager almennyttige

eller på anden måde almenvelgørende formål ikke i sig selv kunne begrunde en

tilladelse. Det er ikke en betingelse for at opnå tilladelse, at fonden ikke

har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

En tilladelse gives som stående tilladelse, og gælder således indtil

forudsætningerne for tilladelsen ændres.

Afsnit F. Overgangsregler og ikrafttrædelse

S.H.27 Overgangsreglernes anvendelsesområde

FBL indeholder i §§ 16 - 21 C en række regler, der finder anvendelse ved

fondes og foreningers overgang til beskatning efter lovens regler.

Overgangsreglerne finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvori

fonden eller foreningen første gang beskattes efter FBL's regler. Overgangen

til den udvidede beskatning kan skyldes en organisatorisk ændring, der

bevirker, at fonden eller foreningen bliver omfattet af FL og dermed af FBL.

Overgangen kan også skyldes, at aktivmassen overstiger den beløbsmæssige

grænse i FL på 250.000 kr., jf. S.H.6.

S.H.28 Afskrivninger

S.H.28.1 Maskiner, inventar og lignende driftsmidler

Lovens bestemmelser om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af

skattemæssige afskrivninger m.v. finder alene anvendelse, hvis fonden eller

foreningen ikke efter de hidtil gældende regler har kunnet foretage

skattemæssige afskrivninger på det pågældende aktiv.

I det omfang fonden eller foreningen efter SEL § 9 allerede foretager

skattemæssige afskrivninger efter AL, skal disse afskrivninger således

videreføres.

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller

foreningen ejer forud for det indkomstår, der ligger til grund for den første

skatteansættelse, og hvorpå der ikke tidligere har været afskrevet, kan gøres

til genstand for afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler for

driftsmidler. Dette betyder, at det er aktivets saldoværdi, der danner

grundlag for afskrivningerne. Ifølge § 17 fastsættes saldoværdien til

handelsværdien.

Handelsværdien ansættes som udgangspunkt efter anskaffelsesværdien ved

afskrivning over fysisk levetid.

Anvendelsen af saldoprincippet betyder, at der såvel i det år, som ligger

til grund for den første skatteansættelse, som senere, i overensstemmelse med

afskrivningslovens regler, skal føres en fælles saldo for alle driftsmidler,

der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden.

Driftsmidler, der er anskaffet forud for det indkomstår, der ligger til

grund for den første skatteansættelse, anses for anskaffet i året før dette

år. Det gælder alle de nævnte driftsmidler, selv om det faktiske

anskaffelsestidspunkt kan ligge længere tilbage. Det indebærer, at alle

driftsmidler samles på én saldo.

Der henvises i øvrigt til reglerne i AL.

S.H.28.2 Bygninger og installationer

Bygninger, der er afskrivningsberettigede efter AL, samt installationer i

sådanne bygninger, kan afskrives, når bygningen eller installationen er

anskaffet eller fuldført af fonden eller foreningen forud for det indkomstår,

der ligger til grund for den første skatteansættelse. De årlige afskrivninger

kan ske med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi efter de

almindelige regler i AL.

I relation til AL anses bygninger eller installationer for anskaffet på

det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivning foretages på grundlag af den

værdi, som bygningen eller installationen indgår med i den kontante

ejendomsværdi ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der ligger

til grund for den første skatteansættelse. Dette gælder, hvadenten bygningen

eller installationen er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.

Fonden eller foreningen kan dog i stedet vælge at afskrive på grundlag af

anskaffelsessummen tillagt eventuelle ombygnings- eller forbedringsudgifter,

hvis summen af disse kan dokumenteres at være højere end det beløb, hvormed

bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien. Er bygningen eller

installationen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, skal

anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi.

Efter bestemmelserne i § 18, stk. 2 og 3, kan summen af de anvendte

afskrivningsprocenter ikke overstige 100 (incl. afskrivning for tiden forud

for det indkomstår, som ligger til grund for den første skatteansættelse).

Det gælder, uanset hvornår bygningen eller installationen er anskaffet eller

fuldført, og uanset hvilket afskrivningsgrundlag, der er benyttet.

Dette betyder, at man for at finde frem til den afskrivning, der fremover

vil kunne foretages, skal reducere den samlede afskrivning med de

afskrivninger, der i alt kunne være foretaget i tiden forud for det

indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse, såfremt der

fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden

anskaffelsesåret.

For de i AL § 18, stk. 1, litra a, nævnte bygninger regnes der med en

afskrivning på 2 pct. årligt. For bygninger, omfattet af AL § 18, stk. 1,

litra b, regnes med 1 pct. årligt. For særlige installationer i disse

bygninger regnes med 4 pct. årligt.

S.H.28.2.1 Bygninger anskaffet før den 1. jan. 1982

Bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a, og som er

anskaffet før den 1. jan. 1982, kan i anskaffelsesåret og hvert af de nærmest

følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 6 pct. årligt. Disse forhøjede

begyndelsesafskrivninger på indtil 6 pct. årligt er bundne. De kan derfor

alene udnyttes indenfor 10 års perioden. For bygninger, der er anskaffet i

1981 eller tidligere, og for hvilke 10 års perioden nu er udløbet inden det

indkomstår, der ligger til grund for det indkomstår, der er grundlaget for

den første skatteansættelse, kan der herefter alene foretages

normalafskrivninger.

Normalafskrivningerne for bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1, litra a

eller b, er henholdsvis 2 og 1 pct. årligt. De samlede mulige afskrivninger

for en bygning, der er anskaffet før den 1. jan. 1982, kan illustreres ved

følgende eksempel:

Eksempel

For en bygning, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a, og som

er anskaffet i 1980, vil der i 1995 restere afskrivninger med i alt 100 pct.

- 15 års afskrivninger á 2 pct. (15 x 2 pct.) = 70 pct. Da bygningen

er anskaffet før 1982, kan forhøjede begyndelsesafskrivninger ikke anvendes

efter udløbet af 10 års perioden. De resterende 70 pct. kan frit afskrives

over det ønskede antal indkomstår med indtil 2 pct. årligt.

S.H.28.2.2 Bygninger anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere

Bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og som er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, kan fra og med anskaffelsesåret

afskrives med indtil 6 pct. årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er

ubundne. De kan derfor frit foretages indtil det indkomstår, hvori summen af

de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60. Normalafskrivningerne for

disse bygninger udgør efter AL § 22, stk. 1, indtil 2 pct. årligt.

De samlede mulige afskrivninger, der herefter kan foretages såvel for så

vidt angår forhøjede begyndelsesafskrivninger som normalafskrivninger, kan

illustreres ved følgende eksempel:

Eksempel

For en bygning, der er anskaffet i 1982, vil der i 1995 restere

afskrivninger med i alt 100 pct. - 13 års afskrivninger á 2 pct. (13 x

2 pct.) = 74 pct. Da bygningen er anskaffet i 1982, kan 34 pct. foretages som

forhøjede begyndelsesafskrivninger á maksimalt 6 pct. årligt. Dette

følger af, at forhøjede begyndelsesafskrivninger kan foretages, indtil summen

af afskrivningsprocenterne overstiger 60. Der er alene anvendt 26 pct. (13 x

2 pct.). De resterende forhøjede begyndelsesafskrivninger (34 pct.) kan frit

afskrives over det ønskede antal indkomstår.

For bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra b og som er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, foretages en tilsvarende opgørelse

af de samlede mulige begyndelsesafskrivninger og normalafskrivninger. De

forhøjede begyndelsesafskrivninger kan dog for disse bygninger højst udgøre

indtil 4 pct. årligt og kan frit foretages indtil det indkomstår, hvori

summen af de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 40.

Normalafskrivningerne udgør 1 pct. årligt for disse bygninger, jf. AL § 22,

stk. 3.

De samlede mulige afskrivninger for en bygning, der er anskaffet efter den

1. jan. 1982 kan illustreres ved følgende eksempel:

Eksempel

For en bygning, der er anskaffet i 1984, vil der i 1995 restere

afskrivninger med i alt 100 pct. - 11 års afskrivninger á 1 pct. (11 x

1 pct.) = 89 pct. Da bygningen er anskaffet efter 1. jan. 1982, kan 29 pct.

(40 pct. - 11 pct.) foretages som forhøjede begyndelsesafskrivninger á

maksimalt 4 pct. årligt.

De resterende forhøjede begyndelsesafskrivninger (29 pct.) kan frit

afskrives over det ønskede antal indkomstår.

S.H.28.2.3 Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger

anskaffet før den 1. jan. 1982

Særlige installationer i bygninger, der er afskrivningsberettigede efter

AL § 18, og som er anskaffet før 1. jan. 1982, kan i anskaffelsesåret og

hvert af de nærmeste følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 8 pct.

årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er bundne. De kan derfor alene

udnyttes indenfor 10 års perioden. De maksimale begyndelsesafskrivninger er

således 80 pct. Normalafskrivningerne for disse installationer udgør indtil 4

pct. årligt.

For særlige installationer, der er anskaffet i 1981 eller tidligere, og

for hvilke 10 års perioden nu er udløbet inden det indkomstår, der ligger til

grund for den første skatteansættelse, kan der herefter alene foretages

normalafskrivninger.

S.H.28.2.4 Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere

Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, som er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, kan fra og med anskaffelsesåret

afskrives med indtil 8 pct. årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er

ubundne. De kan derfor frit foretages indtil det indkomstår, hvori summen af

de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80. Normalafskrivningerne for

disse installationer udgør indtil 4 pct. årligt. Der foretages herefter en

lignende opgørelse som beskrevet ovenfor i S.H.28.2.2. for bygninger, der er

anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.

S.H.28.2.5 Installationer i ikke-afskrivningsberettiede bygninger

På særlige installationer i andre bygninger end bygninger, hvorpå der kan

afskrives efter AL § 18, kan der afskrives med 4 pct. årligt, jf. AL § 23,

stk. 2 og 3. Afskrivningerne på disse installationer er bundne.

Hvis installationen er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår,

der ligger til grund for den første skatteansættelse, beregnes afskrivningen

af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved

den seneste vurdering forud for indkomståret. Fonden eller foreningen kan dog

i stedet vælge at beregne afskrivningen på grundlag af den faktiske

anskaffelsessum tillagt eventuelle forbedringsudgifter, hvis summen af disse

beløb kan dokumenteres at være højere end det beløb, hvormed installationen

indgår i den nævnte ejendomsværdi.

Den samlede afskrivning reduceres med et beløb, der svarer til forholdet

mellem den tid, der er forløbet siden anskaffelsen, og den samlede normale

afskrivningsperiode, her 25 år.

Ved denne opgørelse regnes kun med hele år. Det indkomstår, hvori

anskaffelsen har fundet sted, regnes med. Der bortses derimod fra det

indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse.

Det kan illustreres ved følgende eksempel:

Eksempel

Installationen er foretaget i en bygning, hvorpå der ikke kan afskrives

efter reglerne i AL.

Installationen indgår i ejendomsværdien med 60.000 kr. og er erhvervet i

1983. Der kan fra og med indkomståret 1995 afskrives indtil 4 pct. årligt på

de 60.000 kr.

Den samlede afskrivning skal reduceres i det omfang, som svarer til

forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den

afskrivningsperiode, der svarer til en årlig afskrivning med 4 pct. eller 25

år.

Der skal herefter ske reduktion med

12 x 60.000

----------- = 28.800 kr.

25

Således at der i alt kan afskrives 60.000 kr. - 28.800 kr. = 31.200 kr.

S.H.29 Opgørelse af kapitalgevinster

S.H.29.1 Fast ejendom

I § 20 er fastsat hvorledes avanceopgørelsen af fortjeneste ved afståelse

af fast ejendom skal foretages. Avanceopgørelsen i § 20 vedrører ejendomme,

som fonden eller foreningen har erhvervet inden overgangen til

fondsbeskatning.

S.H.29.1.1 Anskaffelsessum, danske ejendomme erhvervet før den 19. maj

1999

Det følger af reglerne i § 20, stk. 1, at fonden eller foreningen som

anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste efter EBL kan vælge enten at

anvende ejendomsværdien ved den ejendomsvurdering, der er foretaget før det

indkomstår, som ligger til grund for den første skatteansættelse, eller at

anvende den faktiske anskaffelsessum, såfremt denne er højere.

Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, skal fonden eller

foreningen opgøre anskaffelsessummen efter reglerne i EBL § 4, stk. 3,

medmindre den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget

for den første skatteansættelse, ligger senere end den 19. maj 1993.

Efter EBL § 4, stk. 3, opgøres den skattepligtige anskaffelsessum som en

af følgende værdier:

a) Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. jan. 1993 (handelsværdien) med et

tillæg af 10 pct., eller

b) ejendomsværdien i henhold til en vurdering efter vurderingslovens § 4

B. Nyvurdering kan dog kun lægges til grund, såfremt vurdering er begæret

inden den 31. dec. 1993, eller

c) den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt inden den 1. jan.

1993, hvis denne er højere end værdien efter pkt. a eller pkt. b.

*Ændringer vedrørende EBL § 4, stk. 3 og 4

d) ved § 3, jf. § 12, i lov nr. 440 af 10. juni 1997 (konsekvensændringer

m.v. i anledning af lovrevision af KGL) er EBL § 4, stk. 3 og 4 ændret og

stk. 5 ophævet med virkning fra og med den 1. jan 1998. Reglerne i ovennævnte

lovs § 3 kan dog anvendes ved afståelse af ejendomme, der afstås i perioden

fra den 13. mar. 1997 til den 1. jan. 1998, hvis reglerne fører til en lavere

beskatning end de hidtil gældende bestemmelser. Der henvises i øvrigt til

loven og bemærkningerne til lovforslaget (L 195/1996-97). *

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4. i skm. cirk. nr. 166 af 12. sep. 1994

om

EBL.

S.H.29.1.2 Anskaffelsessum, udenlandske ejendomme erhvervet før den 19.

maj 1993

For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og som er beliggende

i udlandet, opgøres anskaffelsessummen, som en af følgende værdier, jf.

EBL § 4, stk. 3,:

a) Handelsværdien pr. 19. maj 1993, eller

b) den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af afholdte

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter inden den 1. jan. 1993, såfremt

denne værdi er højere end handelsværdien pr. 19. maj 1993.

Fastsættelse af handelsværdien for udenlandske ejendomme, sker efter

danske regler. Der henvises til pkt. 4.4.2 i skm. cirk. nr. 166 af 12. sep.

1994 om

EBL. Se tillige S.H.29.1.1.

S.H.29.1.3 Ejendomme erhvervet efter den 19. maj 1993

For så vidt angår ejendomme erhvervet efter den 19. maj 1993 reguleres

anskaffelsessummen i overensstemmelse med de i EBL §§ 4 og 5 fastsatte

regler, jf. dog S.H.29.1.1. I § 4 er det således bestemt, at fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen omregnet til kontantværdi, og på den anden side

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi og reguleret i overensstemmelse

med § 5. Efter denne bestemmelse forhøjes anskaffelsessummen med et fast

årligt tillæg på 10.000 kr. Endvidere forhøjes anskaffelsessummen med

afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse

har oversteget 10.000 kr.

Ved opgørelse af tillæggene efter EBL § 5 betragtes de af § 20, stk. 1,

omfattede ejendomme som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, som

ligger til grund for den første skatteansættelse.

S.H.29.1.4 Tidligere skattepligt efter SEL

Fonde og foreninger, som allerede efter SEL's regler har været

skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, er tillige

omfattet af FBL § 20, stk. 2.

Det betyder, at der både skal opgøres en fortjeneste for perioden forud

for det indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse ( §

20, stk. 2), samt en fortjeneste for perioden fra det indkomstår, der ligger

til grund for den første skatteansættelse efter FBL til ejendommens afståelse

(§ 20, stk. 1). I dette tilfælde anvendes den efter § 20, stk. 1, opgjorte

anskaffelsessum som afståelsessum. Hvis ejendommen er erhvervet efter den 19.

maj 1993 reguleres efter EBL § 4, stk. 3, jf. ovenfor S.H.29.1.1.

S.H.29.2 Aktier

Efter § 21 opgøres fondes og foreningers fortjeneste og tab ved afståelse

af aktier, der er erhvervet inden indtræden af skattepligt efter FBL på

grundlag af kursværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten efter FBL

indtræder. Er den faktiske anskaffelsessum højere end kursværdien på

tidspunktet for skattepligtens indtræden, kan fonden eller foreningen vælge

at lægge anskaffelsessummen til grund ved opgørelsen af avancen. Om en

eventuel fortjeneste er skattepligtig, eller om et eventuelt tab kan

fradrages, afgøres efter reglerne i ABL. I denne forbindelse tages der

udgangspunkt i det faktiske anskaffelsestidspunkt. Der henvises til skm.

cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

S.H.29.3 Goodwill og andre immaterielle rettigheder

Efter § 21 A skal fonde og foreninger som indgangsværdi for formuegoder

omfattet af LL § 16 E (goodwill og andre immaterielle rettigheder), der er

erhvervet inden indtræden af skattepligt efter FBL, anvende den oprindelige

kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der kunne

have været foretaget efter LL § 16 F.

S.H.29.4 Genvundne afskrivninger og avancer efter LL § 14 J

Efter § 21 B skal fonde og foreninger som indgangsværdi ved beskatning af

genvundne afskrivninger og avancer på ombygningsudgifter m.v. i lejede

lokaler i henhold til LL § 14 J, anvende de oprindelige udgifter til

anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne

have været foretaget fra anskaffelsen og indtil skattepligtens indtræden.

S.H.29.5 Kursgevinster

Efter § 21 C kan fonde og foreninger som indgangsværdi for fordringer og

gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget inden tidspunktet for indtræden af

skattepligt efter FBL, vælge mellem at anvende handelsværdien af fordringer

og forpligtelser på tidspunktet for indtræden af skattepligt efter FBL eller

at anvende anskaffelsessummen for beholdningen. Valget skal træffes samlet

for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.

Lignende dokumenter