SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SH - BESKATNING AF FONDE, FORENINGER M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SH - Beskatning af fonde, foreninger m.v.
Afsnit A. AFGRÆNSNING AF SKATTESUBJEKTERNE
INDLEDNING
Lov om beskatning af fonde og visse foreninger (FBL) er senest udsendt som
lovbek. nr. * 813 af 26. okt. 1997. *
Til FBL knytter sig skm. bek. nr. 649 af 26. juli 1995.
FBL blev indført ved lov nr. 145 af 19. mar. 1986 som et led i
skattereformen af 1985 med virkning fra og med indkomståret 1987.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Efter udsendelsen af skm. cirk. nr. 49 af 19. mar. 1996 er FBL ændret ved
lov nr. 399 af 22. maj 1996, lov nr. 487 af 12. juni 1996, * lov nr. 1219 af
27. dec. 1996 og lov nr. 1223 af 27. dec. 1996.*
FBL indeholder regler om beskatning af fonde og foreninger. Princippet i
FBL er, at fonde og foreninger skal undergives de samme beskatningsregler,
som er gældende for aktieselskaber. På grund af fondenes og foreningernes
særegne struktur, formål og virke er der imidlertid gjort en række
undtagelser, hvorved beskatningen af fonde og foreninger adskiller sig fra
aktieselskabsbeskatningen. Undtagelserne kan bevirke, at visse indtægter, der
er skattepligtige for aktieselskaber, ikke vil blive beskattet i fonde eller
foreninger. Endvidere vil en række udgifter, der normalt er uden skattemæssig
betydning, kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.
Den fondsretige regulering af ikke-erhvervsdrivende fonde foretages efter
fondsloven (FL). Den fondsretlige regulering af erhvervsdrivende fonde
foretages efter erhvervsfondsloven (EFL).
Hvor intet andet er anført i forbindelse med paragrafhenvisninger,
henvises til FBL.
S.H.1 Generelle bemærkninger
FBL indeholder 4 grupper af skattesubjekter:
1) Fonde, der er omfattet af FL eller af EFL, medmindre fonden er undtaget
fra disse love, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, jf. dog stk. 2.
Læs alt
2) Foreninger (brancheforeninger m.v.), der er omfattet af FL, for så vidt
foreningen ikke er skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 1, stk.1,
nr. 2.
3) Arbejdsmarkedssammenslutninger, hvilket vil sige foreninger omfattet af
FL, der forhandler overenskomst m.v., jf. § 1, stk. 1, nr. 3.
4) Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet,
Færøerne eller Grønland, hvis ledelse har sæde her i landet, jf. § 1, stk.
1, nr. 4.Fonde omfattet af lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler
m.v. omfattes dog ikke af skattepligten efter § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1,
stk. 2.
Selvstændige retssubjekter såsom selvejende institutioner og legater, der
ikke er omfattet af en af de 4 ovennævnte grupper, er som oftest
skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr, 6, omfatter alene indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning
til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 4 og 5.
Om afgrænsningen af selvstændige retssubjekter, der ikke er omfattet af
fondslovene, se S.H.2.3.
For de ikke-erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter FBL ikke
tilknyttet nogen egentlig registrering. Fonde og foreninger skal dog indsende
visse i FL angivne oplysninger til de kommunale skattemyndigheder samt til
fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet), jf. nærmere nedenfor. For de
erhvervsdrivende fonde er skattepligten efter FBL derimod betinget af, at
fonden registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. nedenfor.
Skattepligten for fonde og foreninger er afgrænset efter de materielle
fondslove, dvs. FL og EFL. Fonde og foreninger, der er omfattet af FL eller
EFL, er derfor skattepligtige efter FBL.
Skattepligten omfatter herefter ikke fonde, der generelt eller konkret er
undtaget fra de materielle fondslove efter FL § 1, stk. 2 - 4, eller efter
EFL § 1, stk. 4 og 5.
Erhvervsdrivende fonde skal som nævnt registreres i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, jf. EFL § 5. For de erhvervsdrivende fonde, som er
stiftet efter den 1. januar 1985, er registrering en gyldighedsbetingelse.
Der henvises i øvrigt til S.H.2.2.
Den begrebsmæssige afgrænsning af fonde foretages - for så vidt angår de
ikke-erhvervsdrivende fonde - af de kommunale skattemyndigheder i forbindelse
med ligningen. Den begrebsmæssige afgrænsning af erhvervsdrivende fonde
foretages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med registreringen.
Afgørelsen om hvorvidt en institution - når der er tale om en
ikke-erhvervsdrivende fond - er omfattet af FBL, træffes i første instans af
de kommunale skattemyndigheder i forbindelse med skatteansættelsen af
institutionen og/eller stifteren. Da en stillingtagen hertil undertiden vil
rejse spørgsmål om, hvorvidt en institution er en fond og ikke f.eks. en
forening eller en ulovlig selvbåndlæggelse, vil skattemyndighederne efter
omstændighederne i visse tilfælde præjudicielt skulle tage stilling til, om
der foreligger en fond.
For så vidt angår de ikke-erhvervsdrivende fonde, foretager
skattemyndighederne en konkret vurdering af institutionens karakter. Der
findes hverken i fondslovene eller andetsteds nogen definition af begrebet
fond. Efter praksis er hovedbetingelserne for, at der foreligger en fond, at
der er tale om en formue af mere varig karakter, der uigenkaldeligt er
udskilt fra stifterens formue til et bestemt eller flere bestemte formål og
med selvstændig ledelse i forhold til stifteren. I LV bilag er optrykt
Civilretsdirektoratets "Vejledning om fondsbegrebet".
Vejledningen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende
retsprincipper, som er af betydning for Civilretsdirektoratets virksomhed i
forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven.
Såfremt fonden allerede ved stiftelsen ønsker en vurdering af, om der
foreligger en fond, må fonden anmode om en BF. BF kan gives efter reglerne i
* kapitel 2 A i lovbek. nr. 276 af 12. apr. 1997 (SSL). *
Ikke-erhvervsdrivende fonde skal senest 3 måneder efter oprettelsen
indsende vedtægter og en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen til
fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet) samt til skattemyndigheden i den
kommune, hvor fonden har hjemsted. Er stifteren eller stifterne ikke angivet
i vedtægterne, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom til
forannævnte to myndigheder. Fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet) skal
godkende vedtægtsændringer, jf. FL § 32. Når vedtægtsændringerne er godkendt,
skal de indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen, jf. FL §
6, stk. 2 og FBL § 15. Meddelelser om ændring af bestyrelsens sammensætning
indsendes til skattemyndigheden sammen med selvangivelsen. For fonde, der er
undtaget fra skattepligten efter FBL § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 1, stk. 2,
skal vedtægtsændringer indsendes til skattemyndigheden senest på det
tidspunkt, hvor selvangivelsen skulle have været indsendt, såfremt fonden
havde været skattepligtig efter FBL. Reglerne herom findes i FL § 6, stk. 2,
og § 11, stk. 2. Overtrædelse straffes med bøde, jf. FL § 43, stk. 1.
Foreninger skal ligeledes senest 3 måneder efter oprettelsen indsende
vedtægter og en fortegnelse over medlemmer af ledelsen til skattemyndigheden
i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Vedtægtsændringer samt
meddelelse om ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes til
skattemyndigheden sammen med selvangivelsen. Reglerne herom findes i FL § 48,
stk. 2, og § 49, stk. 2.
I de tilfælde, hvor aktiverne i en forening forøges fra 250.000 kr. eller
derunder til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter
indsende vedtægter og fortegnelse over ledelsens medlemmer til
skattemyndigheden i den kommune, hvor foreningen har hjemsted, jf. FL § 48 a.
Skattemyndighederne skal modtage oplysningerne og træffer først i
forbindelse med skatteansættelsen afgørelse om, hvorvidt den pågældende
institution er omfattet af FBL.
Ifølge FL §§ 46 og 56 har enhver ret til hos skattemyndighederne at få en
kopi af fonde og foreningers vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om
sammensætningen af bestyrelse eller ledelse.
I henhold til skm. bek. nr. 1181 af 23. dec. 1993 opkræves der et gebyr på
150 kr. for udlevering af kopier og oplysninger efter de nævnte bestemmelser.
Anmodes der i en og samme henvendelse om flere forskellige oplysninger
vedrørende samme fond eller forening, opkræves der alene 150 kr. Anmodes
derimod i en og samme henvendelse om oplysninger vedrørende flere fonde eller
foreninger, opkræves der 150 kr. pr. fond/forening.
De kommunale skattemyndigheder foretager en skatteansættelse af de
skattepligtige fonde og foreningers indkomst, jf. S.H.25 vedrørende ligning,
selvangivelse og opkrævning.
De kommunale skattemyndigheders afgørelser kan påklages efter reglerne i
SSL, jf. lovbek. nr. * 276 af 12. apr. 1997. * En afgørelse kan således
indbringes for skatteankenævnene og herefter for LSR.
S.H.2 Fonde
S.H.2.1 Ikke-erhvervsdrivende fonde
§ 1, stk. 1, nr. 1, afgrænser kredsen af fonde, der er skattepligtige
efter FBL.
Lovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævner for det første fonde, der er omfattet af
FL, jf. lovbek. nr. 698 af 11. aug. 1992, som senest er ændret ved lov nr.
389 af 14. juni 1995 - dvs. ikke-erhvervsdrivende fonde.
Justitsministeren er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde
samt for visse erhvervsdrivende fonde, jf. FL § 36 og EFL § 57 og nærmere
under S.H.2.2. Justitsministerens kompetence varetages af
Civilretsdirektoratet.
En ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over
250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til
formålet, jf. FL § 8, stk. 1.
Fondsmyndigheden kan i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med
aktiver på 250.000 kr. eller derunder, jf. FL § 8, stk. 2. Sådanne fonde er
også skattepligtige efter FBL.
Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et
testamente, der er oprettet før den 1. jan. 1985.
Ifølge FL § 1, stk. 2, nr. 1-7, er en række fonde og foreninger m.v.
undtaget fra FBL. Det drejer sig om:
1) Fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved
mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er
undergivet tilsyn af en af staterne,
2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til
opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov
om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3) folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål
varetager andre opgaver,
4) fonde, der er omfattet af EFL,
5) fonde, der i medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af EFL
(se S.H.2.2. nedenfor),
6) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud
fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig
myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til
anden lovgivning,
7) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige
eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis
det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer
bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes
opløsning.
Ifølge FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden (Civilretsdirektoratet)
bestemme, at en fond, som er undergivet et vist statsligt eller kommunalt
tilsyn, helt eller delvist skal være undtaget fra FL's regler.
Som følge af de enkelte fondes forskellighed og forskelle i intensiteten i
de offentlige tilsyn er det ikke muligt præcist at angive, hvilke mindstekrav
der må stilles, for at fritagelse kan ske, udover at tilsynet skal være fuldt
betryggende ud fra fondsretlige synspunkter. Der må herved navnlig lægges
vægt på, om tilsynsmyndigheden foretager regnskabsgennemgang med henblik på,
om de fondsretlige regler er overholdt, og om der er fastsat regler om
godkendelse af ekstraordinære dispositioner.
Det er således ikke tilstrækkeligt for fritagelse efter FL § 1, stk. 3, at
de kommunale skattemyndigheder alene får tilsendt institutionens reviderede
årsregnskab og sammenholder dette med institutionens formålsparagraf for at
påse, at driften opfylder formålsparagraffen.
Mange fonde er undergivet et fuldt betryggende offentligt tilsyn (typisk i
forbindelse med ydelse af kommunale tilskud) og har derfor mulighed for at
blive fritaget for også at være undergivet tilsyn af fondsmyndigheden.
Disse generelt eller konkret undtagne fonde er ikke omfattet af FBL, men
derimod i almindelighed af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. endvidere S.H.2.4.
I henhold til FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at fondens
undtagelse fra FL's regler kun skal være delvis. Spørgsmålet om, hvorvidt den
pågældende fond i disse tilfælde er omfattet af FBL, afhænger af en konkret
vurdering af de forhold, som undtagelsen omfatter. Gives der dispensation fra
regler af mindre grundlæggende karakter, vil fonden typisk være omfattet af
FBL. Der kan i den forbindelse nævnes bestemmelserne i
FL § 3 om fondes navn og § 17 om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.
Som nævnt ovenfor omfatter FL kun fonde, hvis aktiver overstiger 250.000
kr. * jf. dog FL § 8, stk. 2, som omtalt ovenfor. * Bliver fondens aktivmasse
250.000 kr. eller mindre, er fonden ikke længere omfattet af FL og dermed
heller ikke af FBL. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil den blive
beskattet i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer aktivmassen senere
over 250.000 kr., omfattes fonden igen af FL og dermed af FBL.
Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og
udtræden af FBL kan der henvises til S.H.6-8.
S.H.2.2 Erhvervsdrivende fonde
FBL § 1, stk. 1, nr. 1, nævner for det andet fonde, der er omfattet af
EFL.
EFL er senest optrykt ved Erhvervsministeriets lovbek. nr. 547 af 20. juni
1996.
Erhvervsministeren er som udgangspunkt fondsmyndighed for de
erhvervsdrivende fonde. Erhvervsministerens kompetence varetages af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I de tilfælde, hvor fondens hovedformål
hører under justitsministeren, udøves fondsmyndigheden dog af
justitsministeren (Civilretsdirektoratet). Det samme gælder, hvis fonden har
flere ligestillede formål, der ikke hører under samme minister, jf. EFL § 57.
Erhvervsdrivende fonde er defineret i EFL § 1, stk. 2. Ifølge denne
bestemmelse anses en fond for erhvervsdrivende, hvis den:
1) Overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger
tjenesteydelser eller lign., for hvilke den normalt modtager vederlag, eller
2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller
3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4 og 5, anførte
forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksomhed,
af den i nr. 1 eller 2 nævnte art eller
4) udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i henhold
til vedtægt eller aftale og har en betydelig andel i dens driftsresultat uden
at have den i nr. 3 anførte forbindelse med virksomheden (holdingfonde).
Ifølge EFL § 1, stk. 3, anses en fond dog ikke for erhvervsdrivende, hvis
den virksomhed, fonden udøver eller har den i stk. 2, nr. 3, anførte
forbindelse med, er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del
af fondens samlede formue.
Ved erhvervsdrivende fonde forstås således i EFL's forstand såvel fonde,
der selv driver erhvervsmæssig virksomhed, som fonde, der har en bestemmende
indflydelse over et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.
Ifølge EFL § 1, stk. 5, kan fondsmyndigheden med Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens samtykke herudover bestemme, at en fond, som er undergivet
offentligt tilsyn og økonomisk kontrol, helt eller delvist skal være undtaget
fra loven.
I EFL § 1, stk. 4, nr. 1-5, opregnes de fonde og foreninger m.v., som ikke
omfattes af EFL.
De fritagne efter EFL § 1, stk. 4, nr. 1, 4 og 5, svarer til de fritagne
efter FL § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 6 (se S.H.2.1. ovenfor), mens de fritagne
efter EFL § 1, stk. 4, nr. 2 og 3, omfatter:
1) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutter, og
2) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og
teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål
varetager andre opgaver.
Erhvervsdrivende fonde, der i henhold til EFL § 1, stk. 4, eller § 1, stk. 5,
ikke er registreringspligtige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, omfattes ikke
af EFL og dermed heller ikke af skattepligten efter FBL. De kan derimod være
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. S.H.2.4. Erhvervsdrivende fonde skal
registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at have retsevne, jf. EFL §
5, stk. 1. I forbindelse med registreringen er det Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, der tager stilling til, om der fondsretligt er tale om en
fond, samt om denne er erhvervsdrivende og i øvrigt omfattet af loven.
Afgørelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer som fondsmyndighed,
kan indbringes direkte for domstolene. Andre afgørelser i henhold til EFL
skal først indbringes for Erhvervsministeriets
Erhvervsankenævn, jf. EFL § 62, stk. 2.
I LV bilag er omtalt nogle afgørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
som illustrerer begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand.
Spørgsmålet om, hvorvidt en fond i skattemæssig forstand driver
erhvervsmæssig virksomhed, fastlægges uafhængigt af den materielle
fondslovgivning. En fond kan således godt drive erhvervsmæssig virksomhed i
skattemæssig forstand uden, at der fondsretligt er tale om en
erhvervsdrivende fond, jf. EFL § 1, stk. 3.
Erhvervsdrivende fonde oprettet før 1. jan. 1985 skulle inden den 1. jan.
1988 have tilvejebragt en grundkapital på mindst 300.000 kr. Der kan dog
undtages fra kapitalkravet, jf. EFL § 67. Erhvervsdrivende fonde oprettet
efter 1. jan. 1985 skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. Er
kapitalkravet ikke opfyldt, kan der ikke ske registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Ifølge EFL § 48 skal fondsmyndigheden
(erhvervsministeren/Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) med samtykke fra
Civilretsdirektoratet godkende vedtægts-ændringer. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen fører fortegnelse over erhvervsdrivende fonde, der er
undtaget i henhold til § 1, stk. 4 og 5, i EFL. Fritaget er således en række
ungdomskollegier, ældreboliger, idrætsanlæg, elektricitetsværker m.v.
S.H.2.3 Institutioner, der ikke er omfattet af FBL
I de tilfælde, hvor skattemyndighederne finder, at der ikke foreligger en
fond omfattet af FL, men f.eks. en indsamling eller en velgørende forening,
kan sammenslutningen muligvis anses for et selvstændigt retssubjekt, der
beskattes i henhold til SEL. Skattemyndighederne bør dog være opmærksom på,
om der er tale om en omgåelse af de materielle fondslove.
Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en fond, kan eksempelvis opstå i
forbindelse med beskatning af stifteren. I disse tilfælde må det vurderes, om
der er tale om en institution, der opfylder betingelserne for at være en
fond, eller om der i stedet må antages blot at være tale om en ulovlig
selvbåndlæggelse.
Foreligger der imidlertid et selvstændigt skattesubjekt, vil institutionen
som udgangspunkt være skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Skattepligt
efter denne bestemmelse omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed
samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed, jf. nærmere SEL § 1, stk. 4 og 5. Vedrørende indkomstopgørelsen
for fonde, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, se S.C.8. Er
der ikke stiftet et selvstændigt skattesubjekt, vil beskatning ske hos
deltagerne, f.eks. stifteren. Foreninger af kommuner eller amtskommuner er
ikke omfattet af FL, jf,
FL § 2, stk. 2 og dermed heller ikke af FBL.
S.H.2.4 Fonde omfattet af SEL
SEL indeholder i § 3 en række skattefritagelsesbestemmelser. Er der tale
om en fond, gælder skattefritagelsen dog kun såfremt fonden ikke er
skattepligtig efter FBL. En fond, der er undtaget fra registreringspligt i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter EFL § 1, stk. 4, og som eksempelvis
udøver almennyttig boligvirksomhed, er således generelt fritaget for
beskatning, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 6.
For skattepligtige efter FBL er skattefrihed efter SEL § 3 derimod uden
betydning. Således vil f.eks. en havn eller et elektricitetsværk, der er
organiseret som en erhvervsdrivende fond, og som på grund af sin aktivitet
ville være fritaget for skattepligt efter SEL § 3, stk. 1, nr. 4, være
skattepligtig efter FBL.
Som nævnt under S.H.2.1., er fonde, som generelt eller konkret er undtaget
fra fondslovene, ikke omfattet af FBL, men derimod i almindelighed af SEL §
1, stk. 1, nr. 6.
S.H.2.5 Fonde omfattet af realrenteafgiftsloven samt hjælpe- og
understøttelsesfonde m.v.
Fonde, der er omfattet af realrenteafgiftsloven, er ikke omfattet af FBL,
jf. § 1, stk. 2. Sådanne fonde er i stedet omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr.
6. Efter realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, er hjælpe- og
understøttelsesfonde efter PBL's § 52 og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål realrenteafgiftspligtige.
For hjælpe- og understøttelsesfonde, der ifølge vedtægterne ikke
udelukkende har pensionslignende formål, ophørte realrenteafgiftspligten fra
og med realrenteafgiftsåret 1992. Denne praksisændring er offentliggjort i
TfS 1992, 468. Bortfaldet af realrenteafgiftspligten medfører, at hjælpe- og
understøttelsesfonde, der ikke udelukkende har pensionslignende formål, fra
og med indkomståret 1993 anses for omfattet af FBL, såfremt fondene er
omfattet af FL eller EFL. Ved fastsættelse af af- og nedskrivninger,
anskaffelsessummer m.v. anvendes reglerne i FBL § 2, stk. 3, og §§ 16 - 21C
om overgang til beskatning efter FBL, jf. afsnit F. Fonde, der er oprettet i
henhold til LL § 14 F, er ikke omfattet af realrenteafgiftsloven. Disse
fondes skattepligt afgøres efter de almindelige for fonde gældende regler,
som er beskrevet ovenfor.
S.H.3 Foreninger
S.H.3.1 Generelle bemærkninger
Foreninger, der er omfattet af FL § 2, er skattepligtige efter FBL § 1,
stk. 1, nr. 2 eller 3.
FL § 2 omfatter:
1) arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og
2) foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de
ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at
varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne
hører til.
Skattemyndighederne afgør i forbindelse med skatteansættelsen, om en
forening er omfattet af FBL. Afgørelsen herom beror i et vist omfang på en
konkret vurdering af foreningens formål som udtrykt i vedtægterne og
foreningens faktiske virke. Fællesudvalg mellem fagforbund og
arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2,
såfremt formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold,
arrangere konferencer o.lign., og samtlige midler - og ikke blot et eventuelt
afkast - anvendes til formålet. Såfremt et sådant fællesudvalg opfylder
betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, vil
fællesudvalget kunne være skattepligtig i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde o.lign. Se TfS 1994,432 som
refereret nedenfor.
Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke
omfattet af FL. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr.
6, i det omfang de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Gruppen af
foreninger, der er omfattet af FL § 2 og dermed af FBL § 1, stk. 1, nr. 2
eller 3, svarer som hovedregel til gruppen af faglige foreninger, hvortil
kontingentudgifter er fradragsberettigede. Der vil sædvanligvis være tale om
fradragsret efter LL § 13. Såfremt fradraget i et vist omfang grunder sig på
SL § 6 a, vil de almindelige regler for fradragsret for dels selvstændige
erhvervsdrivende, dels lønmodtagere finde anvendelse, jf. nærmere pkt. 14.16
i * skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996 om LL * samt SD-cirk. 1989.2.
Om et kontingent rent faktisk er fradragsberettiget efter LL § 13 eller
efter
SL § 6 a er uden betydning for, om foreningen er omfattet af FL.
En forening, hvis arbejde i overvejende grad rettede sig mod markedsføring
og lignende serviceprægede ydelser til medlemmerne, blev ikke anset for
omfattet af FL § 2, stk. 1, nr. 1, idet den ikke var en faglig
sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte. Foreningen blev
herefter anset for skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. TfS 1994,532
(BF). En forening, hvis formål ifølge vedtægterne udelukkende var at formidle
uddannelse, studieophold og lignende til foreningens medlemmer, faldt ikke
ind under den kategori af foreninger, der ifølge fondsregistrets praksis
kunne anses for omfattet af FL § 2. Hertil kom, at foreningens aktivitet ikke
var rettet på øgede indtægter, men alene på at fordele nogle midler.
Foreningen havde ikke til formål at varetage medlemmernes faglige og
økonomiske interesser, idet disse interesser blev varetaget af en fagforening
og en medarbejderfor-ening, der var en underafdeling heraf. Der forelå
således dobbeltorganisering, og evt. kontingent til foreningen kunne ikke
anses for fradragsberettiget efter LL § 13. Efter praksis ville foreningen
således også af denne årsag falde udenfor gruppen af foreninger, der er
omfattet af FL § 2. Foreningen blev derfor anset for omfattet af SEL § 1,
stk. 1, nr. 6. TfS 1994,432 (BF).
* LSR anså ikke en forening (LO-amt) for omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr.
3, men derimod af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen efter det oplyste
ikke varetog medlemmernes økonomiske interesser. TfS 1997,744. *
FL omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr.,* jf. dog
FL § 8, stk. 2, som omtalt under S.H.2.1. * Bliver aktiverne i en faglig
forening 250.000 kr., eller mindre, er foreningen ikke længere omfattet af
FL, og dermed bliver den undtaget fra FBL. Overstiges beløbsgrænsen på
250.000 kr. senere, omfattes foreningen af FL og dermed af FBL. Med hensyn
til de skattemæssige konsekvenser af foreningers udtræden og indtræden i FBL,
henvises der til S.H.6-8.
Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også
afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne
for at være omfattet af FL.
S.H.3.2 Arbejdsmarkedssammenslutninger
Den skattemæssigt forskelligartede behandling af
arbejdsmarkedssammenslutninger og andre foreninger nødvendiggør en sondring
mellem de to former for foreninger. Denne sondring foretages af
skattemyndighederne.
Efter FBL § 1, stk. 1, nr. 3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af 3
grupper af foreninger:
a) Arbejdsgiver- og fagforeninger: Herved forstås foreninger eller
sammenslutninger af foreninger, der efter deres formål skal indgå, faktisk
indgår eller medvirker til at indgå kollektive aftaler om løn- og
arbejdsvilkår,
b) andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til
understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c) foreninger, hvis midler hovedsagelig stammer fra andre
arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. a) og b), hvis foreningen har som et
formål at støtte eller faktisk støtter personer eller virksomheder under
faglig konflikt.
Om fonde organiseret under en arbejdsmarkedssammenslutning, se TfS
1996,314 som er refereret under S.H.21.3. En faglig forening forhandler ofte
både overenskomster, yder understøttelse under konflikt og varetager
medlemmernes interesser af merkantil eller servicebetonet art. Sådanne
"blandede" foreninger er i deres helhed
arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, in fine.
En opdeling kan alene foretages, såfremt foreningens love eller vedtægter
muliggør dette. For at anse to eller flere opdelte foreninger som
selvstændige skattesubjekter, må der konkret lægges vægt på, om foreningerne
har hvert sit navn, hvert sit formål, hver sin ledelse og bestyrelse samt
foretager selvstændig regnskabsaflæggelse.
S.H.3.3 Brancheforeninger
De i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte andre foreninger, ofte betegnet som
brancheforeninger eller interesseforeninger, består herefter af foreninger
omfattet af FL, der alene varetager medlemmernes faglige og økonomiske
interesser af merkantil og servicebetonet art. En faglig forening, der
hverken forhandler overenskomst eller yder konfliktunderstøttelse, men som
derimod arbejder til fremme af omsætningen af branchens produkter eller
ydelser, beskattes således efter § 1, stk. 1, nr. 2. Foreningens aktiviteter
kan også bestå i, at den tilbyder undervisning og kurser, udgiver
faglitteratur eller yder konsulenttjenester m.v. Som eksempel kan nævnes
brancheforeninger, erhvervsorgani-sationer, handelsstandsforeninger,
handelsforeninger, landbrugs- og husmandsorganisationer, kvægavlerforeninger
og lignende.
Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning
medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en
arbejdsmarkedssammenslutning. Hertil kræves, enten at foreningen selv har til
formål at føre eller faktisk fører overenskomstforhandlinger og understøtter
under konflikt, eller at foreningen selv besidder kapital til
konfliktunderstøttelse.
S.H.4 Fonde og foreninger med hjemsted i udlandet
S.H.4.1 Udenlandske fonde
Som hovedregel indeholder FBL kun regler for beskatning af fonde og
foreninger med hjemsted i Danmark. Fonde og foreninger med hjemsted i
udlandet (herunder Færøerne og Grønland) vil, såfremt de har aktiviteter i
Danmark, være begrænset skattepligtige af disse aktiviteter efter reglerne i
SEL § 2.
For fondsdannelser med hjemsted i udlandet kan der være behov for en
skattemæssig stillingtagen til, om fondsdannelsen - med hensyn til formuens
udskillelse og bestyrelse m.v. - opfylder betingelserne for at kunne anses
for et i henhold til stifteren selvstændigt retssubjekt. En fond oprettet i
udlandet, der ikke opfylder samme krav som danske fonde med hensyn til
fondskapitalens effektive udskillelse fra stifterens formue, kan ikke
forventes godkendt.
Dette bevirker, at fondskapitalen samt renteafkastet heraf vil blive
henført til fortsat beskatning hos stifteren.
S.H.4.2 Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse
har sæde her i landet, § 1, stk. 1, nr. 4.
Ifølge § 1, stk. 1, nr. 4, er fonde og andre selvejende institutioner, der
er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, skattepligtige efter FBL,
såfremt fonden eller den selvejende institution har sin ledelse her i landet.
Skattepligten indtræder uafhængigt af, hvor fonden eller den selvejende
institution evt. er indregistreret.
FBL § 1, stk. 1, nr. 4, er indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995
(international beskatning). Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret
1996. Er indkomståret 1996 for en fond eller anden selvejende institution
påbegyndt den 6. apr. 1995, har bestemmelsen først virkning fra indkomståret
1997.
Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, men
reelt ledes fra Danmark, sidestilles i skattemæssig henseende med fonde, som
er oprettet og registreret efter fondslovenes bestemmelser.
Hvorvidt ledelsen har sæde her i landet beror på en konkret vurdering af
de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i fonden eller den
selvejende institution. Der lægges især vægt på beslutninger forbundet med
den daglige ledelse. Fonden eller den selvejende institution vil derfor ofte
blive anset for hjemmehørende i Danmark, når fondens administrator har sæde
her i landet.
Hvis bestyrelsen reelt forestår den daglige ledelse, eller hvis der ikke
er en daglig ledelse, kan det sted, hvor bestyrelsen træffer sine
beslutninger, tillægges betydning.
At et flertal af fondens bestyrelsesmedlemmer er hjemmehørende i Danmark
vil således ikke nødvendigvis medføre, at fonden vil blive anset for
hjemmehørende i Danmark, såfremt det kan godtgøres, at beslutninger forbundet
med fondens daglige ledelse faktisk træffes i udlandet. Der henvises
endvidere til pkt. 2.2 i * skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international
beskatning.*
I de tilfælde, hvor der er tale om indtræden og ophør af skattepligt efter
FBL som følge af, at ledelsens sæde flyttes, finder de bestemmelser om
indgangsværdier og ophørsbeskatning, som er indført ved lov nr. 312 af 17.
maj 1995 anvendelse, jf FBL § 2, stk. 5. Det tilsvarende gør sig gældende
såfremt Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst får
beskatningsretten hhv. må opgive beskatningsretten som domicilstat til en
fond m.v. Der henvises i øvrigt til S.H.8.
Afsnit B. Skattepligtens indtræden og ophør
S.H.5 Generelle bemærkninger
FBL henviser til SEL's regler om skattepligtens indtræden og ophør, dvs.
SEL §§ 4 og 5, samt reglerne om overgang fra én beskatningsform til en
anden, jf. SEL §§ 5 A, 5 B og 5 C.
Det følger heraf, at den skattepligtige indkomst for fonde og foreninger
opgøres på grundlag af indkomsten i indkomståret. Indkomståret følger
kalenderåret, jf. SEL § 10. Fonden eller foreningen kan dog vælge et andet
indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår). Et én gang benyttet
indkomstår kan ikke fraviges uden tilladelse.
S.H.6 Skattepligtens indtræden
Det følger af SEL § 4 om skattepligtens indtræden, at skattepligten
indtræder på tidspunktet for stiftelsen. Den første skatteansættelse for
nystiftede fonde og foreninger, der omfattes af loven, finder sted for det
indkomstår, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for,
uden hensyn til periodens længde. Den første indkomstperiode kan højst være
på 18 måneder.
Overgang fra skattefri virksomhed til fondsbeskatning sidestilles i denne
henseende med nystiftelse.
FL omfatter kun fonde og foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr.,
* jf. dog FL § 8, stk. 2, som omtalt under S.H.2.1. * Overstiges denne
beløbsgrænse, bliver fonden eller foreningen omfattet af FL og dermed af FBL.
Udgangspunktet er, at skattepligten efter FBL indtræder på det tidspunkt,
hvor aktivmassen overstiger 250.000 kr. Det kan dog ofte være vanskeligt i
regnskabsperioden at kontrollere, om der er sket en sådan forøgelse, at
fondens eller foreningens aktiver overstiger 250.000 kr. i handelsværdi. På
denne baggrund bør det i almindelighed accepteres, at forøgelsen først
konstateres ved aflæggelse af årsregnskabet. Dette gælder dog ikke, såfremt
det i regnskabsperioden klart kan konstateres - f.eks. ved arv eller gave -
at aktivmassen overstiger 250.000 kr.
Skattepligten omfatter indtægter erhvervet siden stiftelsen/forøgelsen.
For erhvervsdrivende fonde er registreringen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen en gyldighedsbetingelse, jf. EFL §§ 5 og 6. Skattepligten
indtræder på tidspunktet for registreringen og omfatter indtægter erhvervet
fra stiftelsen.
S.H.7 Skattepligtens ophør
Skattepligt efter FBL ophører på det tidspunkt, hvor fonden eller
foreningen opløses, jf. § 2, stk. 1, og SEL § 5.
Opløsning af fonde skal ske i overensstemmelse med FL §§ 32 og 33 og
EFL §§ 48-50. Opløsning af en fond kræver fondsmyndighedens samtykke.
Overgang fra fondsbeskatning til skattefri virksomhed sidestilles efter
SEL § 5, stk. 4, med opløsning. Overgang til skattefri virksomhed foreligger
eksempelvis, hvis en fond overgår til at være omfattet af SEL § 3, eller hvis
fonden overgår til SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og fonden ikke har erhvervsmæssig
virksomhed.
Overgangen til SEL kan f.eks. skyldes, at fonden bliver undtaget fra
fondslovgivningen enten ved en generel eller konkret undtagelse eller ved, at
fondens aktivmasse udgør 250.000 kr. eller derunder.
I sidstnævnte tilfælde anvendes som udgangspunkt datoen for faldet i
aktivmassens værdi. Det kan dog ofte være et problem i løbet af
regnskabsperioden at kontrollere, om der er sket et sådant fald i værdien, at
fondens eller foreningens aktivmasse ikke længere overstiger 250.000 kr. I
lighed med den praksis, der bør anvendes ved indtræden af skattepligt, bør
det i almindelighed være tilstrækkeligt, at nedgangen først konstateres ved
aflæggelsen af årsregnskab. Fonden eller foreningen kan dog selv henlede
opmærksomheden på nedgangen.
Både ved ophør og ved overgang til skattefri virksomhed skal der ske
beskatning af den fortjeneste, der ville blive udløst ved salg til
handelsværdi.
Det gælder uanset, om et sådant salg faktisk finder sted, jf. SEL § 5,
stk. 4.
Inden en måned efter opløsningen eller overgangen skal der indgives
anmeldelse herom til de kommunale skattemyndigheder, jf. SEL § 5, stk. 3.
De samme regler finder anvendelse, såfremt en faglig forening opløses
eller overgår til skattefri virksomhed.
Fonde og foreninger m.v. under konkurs er ikke skattepligtige af
konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt, jf. KKSL
§ 2. Overgang til skattefrihed af konkursindkomsten er ikke en overgang som
nævnt i SEL § 5, stk. 4.
Om fusion af fonde m.v. henvises til S.H.20.2. og 20.3.
S.H.8 Overgang til anden form for skattepligt
§ 2, stk. 2-4 henviser til SEL §§ 5 A, 5 B og 5 C om overgang fra en
beskatningsform til en anden. Det bemærkes, at reglerne i SEL §§ 5 A, 5 B og
5 C, jf. § 2, stk. 2-5, kun finder anvendelse, hvor ændringen ikke medfører
likvidation efterfulgt af en nystiftelse.
Ved ændringer i en fond eller forening, som beskattes efter SEL § 1, stk.
1, nr. 1-2 a og 3 a-6, der bevirker, at fonden eller foreningen for fremtiden
skal beskattes efter FBL's regler, finder SEL § 5 C, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Herefter sker beskatning efter FBL's regler med virkning fra og
med det indkomstår, der efterfølger det indkomstår, hvori ændringen finder
sted. Dette kan f. eks. være tilfældet, såfremt aktivmassen for en fond
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, stiger i værdi, således at værdien kommer
op over 250.000 kr.
SEL § 5 C, stk. 1, finder ligeledes tilsvarende anvendelse ved ændringer i
en fond eller forening, som beskattes efter FBL, der bevirker, at fonden
eller foreningen for fremtiden skal beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2
a og 3 a-5, dvs. med aktieselskabsbeskatning. Beskatningen efter SEL's regler
skal således ske med virkning fra og med det indkomstår, der efterfølger det
indkomstår, hvori ændringen finder sted. Ved overgang fra beskatning efter
FBL til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6 vil overgangen dog være
omfattet af SEL § 5, således at der skal ske ophørsbeskatning. Der henvises
til S.H.7.
Ved ændringer, der bevirker overgang fra SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3
a-6 til beskatning efter FBL, succederer fonden m.v. i de anskaffelsessummer,
anskaffelsestidspunkter og formål, hvortil formuegoderne oprindeligt var
anskaffet, jf. SEL § 5 C, stk. 2. Der skal i den situation ikke ske
ophørsbeskatning jf. SEL § 5.
SEL § 5 C, stk. 2, finder ligeledes anvendelse ved ændringer, der
bevirker, at beskatning for fremtiden skal ske efter andre regler i FBL end
hidtil. FBL §§ 16-21 B om afskrivningsgrundlaget finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til andre aktiver og passiver. * FBL § 21 C om
opgørelse af gevinst/tab efter KGL finder også tilsvarende anvendelse. *
Desuden finder § 22 om femårsfristen til at benytte henlæggelser foretaget af
en fond eller forening efter SEL § 3, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Overgang fra beskatning efter FBL til beskatning efter SEL § 1, stk. 1,
nr. 3, dvs. til andelsbeskatning, sidestilles med opløsning jf. henvisningen
i § 2, stk. 3, til SEL § 5 A. I praksis vil en sådan overgang formentlig kun
være relevant for faglige foreninger.
Såfremt en fond eller forening overgår fra beskatning efter SEL § 1, stk.
1, nr. 3, til beskatning efter FBL finder SEL § 5 B, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Beskatning efter FBL får således først virkning fra udløbet af
det indkomstår, hvori ændringen er indtruffet. FBL §§ 16-22 finder
tilsvarende anvendelse.
Da det afhænger af aktivmassens værdi, om en fond er omfattet af FL eller
ej, og dermed også om den er omfattet af FBL, kan den situation opstå, at
fonden i princippet kan gå ud og ind af FBL flere gange inden for samme
indkomstår afhængig af kursudsvingene.
Overgangsreglerne i SEL medfører dog, at fonden først vil indtræde eller
genindtræde i FBL med virkning fra det efterfølgende indkomstår, jf. SEL § 5
C. Fonden vil således ikke opleve, at den skattemæssigt i løbet af året
skiftevis vil være omfattet af henholdsvis FBL og SEL. Der vil endvidere kun
kunne ske ophørsbeskatning i medfør af SEL § 5 én gang i løbet af
indkomståret.
Såfremt ledelsens sæde flyttes her til landet, og fonden derfor bliver
skattepligtig jf. § 1, stk. 1, nr. 4, finder bestemmelsen i SEL § 4 A
tilsvarende anvendelse. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet
af dansk beskatning, anses efter § 4 A, stk. 1, for anskaffet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. For
afskrivningsberettigede aktiver er der i SEL § 4 A, stk. 2, indsat særlige
regler for fastsættelse af indgangsværdier. Afskrivningsberettigede aktiver
anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til den faktiske
anskaffelsessum, og de anses for afskrevet maksimalt efter danske regler
indtil tilflytningstidspunktet. Ved beregningen af afskrivningerne indtil
tilflytningstidspunktet anvendes de danske afskrivningsregler på dette
tidspunkt. Der henvises endvidere til pkt. 3.2.1., 3.2.2. og pkt. 4 i skm.
cirk. nr. * 82 af 29. maj 1997 om international beskatning.*
Ophører skattepligten, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland
eller Færøerne finder bestemmelserne om opløsning, overgang til skattefri
virksomhed og ophør af skattepligt i SEL § 5 tilsvarende anvendelse.
Afsnit C. Opgørelse af den skattepligtige indkomst mv.
S.H.9 Generelle bemærkninger
Den skattepligtige indkomst for fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte
foreninger (brancheforeninger) opgøres ifølge lovens § 3, stk. 1, efter de
for aktieselskaber gældende regler. For de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte
arbejdsmarkedssammenslutninger findes særlige regler om indkomstopgørelsen i
§ 8, jf. herom nedenfor i S.H.18.
I den efter §§ 3 og 8 opgjorte indkomst anerkendes en række særlige
fradrag efter §§ 4, 5 og 9, som er nærmere omtalt nedenfor under S.H., afsnit
D.
I § 3, stk. 1, er der henvist til de for aktieselskaber gældende regler
for opgørelse af den skattepligtige indkomst. Denne henvisning bevirker, at
fondes og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreningers indkomst som hovedregel
opgøres efter SEL's regler. Det vil sige skattelovgivningens almindelige
regler, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige på fonde og
foreninger, jf. SEL § 8. Henvisningen til de regler, der gælder for
selskaber, suppleres med en række yderligere henvisninger, hvorved fonde og
foreninger bringes ind under aktieselskabslignende regler.
Indkomstopgørelsen foretages under ét. Det medfører eksempelvis, at
negativ erhvervsmæssig indkomst fragår i eventuel anden positiv indkomst, der
resterer efter bundfradrag som omtalt nedenfor under S.H.17. For
arbejdsmarkedssammenslutninger skal driftsomkostninger dog henføres til de
indtægter, de vedrører, jf. S.H.18.2.
Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. § 11,
stk. 1.
S.H.10 Erhvervsmæssig indkomst
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes overskud fra
erhvervsvirksomhed opgjort efter sædvanlige regler. Foreninger omfattet af
FBL skal således også medregne indtægt fra omsætning med medlemmer, i
modsætning til foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1,
stk. 5. Bortset herfra vil indkomst af erhvervsmæssig virksomhed kunne
afgrænses efter samme retningslinjer, som er gældende for skattepligtige, der
er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. SEL § 1, stk. 4.
Til den erhvervsmæssige indkomst medregnes også indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed i udlandet.
Nedenfor under S.H.18.1. er omtalt et særligt forhold vedrørende
fastlæggelsen af arbejdsmarkedssammenslutningers erhvervsmæssige indkomst.
Efter SEL § 3, stk. 5, anses indkomst, der erhverves af aktieselskaber,
som i altovervejende grad ejes af almenvelgørende eller almennyttige fonde
eller foreninger, for indtjent af fonden eller foreningen. Efter gældende
praksis er det en betingelse, at fonden eller foreningen har ejet mindst 75
pct. af selskabets aktie- eller anpartskapital. Denne betingelse skal være
opfyldt i hele indkomståret. Reglen bevirker, at indkomsten ikke beskattes i
selskabet, men anses for indtjent direkte af fonden eller foreningen. Det er
en forudsætning for at bringe reglen i anvendelse, at fonden i det
indkomstår, hvori den anses for at have indtjent beløbet, uddeler eller
hensætter beløbet efter § 4, stk. 1 eller 3. Fonden vil således have
fradragsret for et beløb, der svarer til den indtægt, som skal medregnes
direkte i fondens skattepligtige indkomst.
S.H.11 Renter
Fonde og foreninger er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om
disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Der må
eventuelt foretages en opdeling af renteindtægterne i en erhvervsmæssig og en
ikke-erhvervsmæssig del, idet bundfradrag kun gives i den
ikke-erhvervsmæssige indkomst. Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst
sker i henhold til praksis, f.eks. i forbindelse med SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
Fonde og foreninger kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller
lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille ferie- eller
fribolig til rådighed. Som udgangspunkt skal der ske beskatning af den
manglende indkomst i fonden eller foreningen som følge af manglende
renteindtægt. Et beløb svarende til den manglende indkomst kan anses som en
uddeling. Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter § 4, stk.
1-3.
LSR har, jf. TfS 1993,81, taget stilling til den skattemæssige behandling
af manglende renteindtægt af et rentefrit udlån fra en familiefond til
berettigede familiemedlemmer. LSR fandt, at da det var en del af fondens
vedtægtsmæs-sige formål at yde lavt forrentede lån til familiemedlemmer,
måtte en til markedsrenten svarende rente af udlånene anses for uddelinger
omfattet af § 4, stk. 2. Uddelingerne kunne fradrages af fonden, i det omfang
modtagerne var skattepligtige til Danmark. Dette forudsatte dog, at et beløb
svarende til uddelingerne i form af afkald på indtægter skulle medregnes til
den skattepligtige indkomst i det i § 3, stk. 2, 2. pkt. anførte omfang,
hvorved blev bemærket, at beløb af den pågældende art ikke kunne anses at
hidrøre fra erhvervsmæssig virksomhed. Såvel indtægtsførelsen som fradrag
skulle foretages successivt for de indkomstår, som de manglende rentebeløb
vedrørte. I samme sag udtalte LSR endvidere, at også afkald på lejeindtægter
ved ydelse af fribolig skal medregnes successivt i de indkomstår, hvori
afkaldet gives.
LSR har, jf. TfS 1995,273, behandlet spørgsmålet om størrelsen af den
fikserede rente, som en familiefond blev beskattes af, i de tilfælde, hvor
fonden ydede rentefri eller lavt forrentede lån til slægtninge af stifteren.
Fonden, der bl.a havde som vedtægtsmæssige formål at yde lån til
familiemedlemmer mod en lavere rente end mindsterenten - evt. helt uden rente
- blev løbende beskattet af en rente svarende til mindsterenten på
udlånstidspunktet. Skattepligten blev dog modsvaret af et tilsvarende
fradrag, idet lånene kunne betragtes som uddelinger.
LR har i en BF udtalt, at i en situation, hvor to foreninger, omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 2, påtænkte at foretage et rentefrit udlån til et
aktieselskab, ville långiverne (foreningerne) skulle beskattes løbende af et
til afkaldet på renteindtægten svarende beløb, som blev fastsat til
markedsrenten (diskontoen + 4 pct.). I den konkrete sag tillagde LR det ikke
nogen vægt, om lånet blev ydet på opsigelses- eller anfordringsvilkår. LR's
afgørelse er offentliggjort i TfS 1994,257. LR's afgørelse blev påklaget til
LSR. LSR har fastslået, at långiverne har fradragsret for de fikserede
rentebeløb som egentlige "fondsudgifter" efter § 4, stk. 2.
Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal først medregnes ved
fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en
berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.
Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig
renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 4. LR har vedtaget, at
ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger omfattet af FBL kan foretage
renteperiodisering, jf. LL § 5, stk. 5. Det en gang valgte princip kan kun
ændres med tilladelse fra de kommunale skattemyndigheder.
S.H.12 Udbytte og lempelsesregler
S.H.12.1 Udbytte fra danske selskaber, § 10, stk. 1 og 3.
I henhold til § 10, stk. 1, er udbytte af aktier og andele fra et dansk
datterselskab, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, hvori
fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i hele det
indkomstår, i hvilket udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode
på mindst 2 år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, skattefrit.
Reglerne i § 10, stk. 1, svarer til reglerne i SEL § 13, stk. 1, nr. 2.
Udbytte, der ikke er omfattet af § 10, stk. 1, og som modtages fra danske
selskaber, der er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5
a, 1. pkt., medregnes ved indkomstopgørelsen med 66 pct. af udbyttebeløbet,
jf. § 10, stk. 3. Der kan være tale om udbytte fra datterselskaber omfattet
af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, som ikke opfylder den tidsmæssige
betingelse i § 10, stk. 1, samt udbytte fra ikke-datterselskaber omfattet af
disse bestemmelser.
Endvidere omfatter § 10, stk. 3, udbytte fra selskabsbeskattede
andelsselskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 4, og udbytte fra
akkumulerende investeringsforeninger omfattet af samme lovs § 1, stk. 1, nr.
5 a, 1. pkt. § 10, stk. 3, finder dog ikke anvendelse, såfremt aktierne i det
udbyttegivende selskab er omfattet af ABL § 3 (næringsaktier).
* Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er omtalt under
S.H.12.1.3., hvortil der henvises. *
S.H.12.1.1 Udbytte fra udenlandske datterselskaber, § 10, stk. 2.
Reglerne i § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra
udenlandske datterselskaber, såfremt fonden eller foreningen godtgør, at det
udbyttegivende selskab er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet, jf. § 10, stk. 2. Der henvises i § 10,
stk. 2, til SEL § 13, stk. 3. Hvis kun en del af udbyttet hidrører fra et
datterselskab, hvor beskatningen ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne
her i landet, indrømmes der kun skattefrihed for denne del.
I bek. nr. 983 af 1. dec. 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber
fremgår hvilke kriterier, der lægges til grund ved godkendelse af udenlandske
selskabsskattesystemer.
Det fremgår af bek.'s § 7, stk. 1, at der ved afgørelsen af, om det
udenlandske selskab beskattes efter regler, der i tilstrækkelig grad ligner
de danske, skal foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske
selskabssystem. I henhold til bek.'s § 7, stk. 2, er der tale om en væsentlig
afvigelse fra de danske regler, såfremt:
1) Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig
indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller
lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse, eller
2) det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for
udloddede udbytter, eller
3) den selskabsskat, der pålignes efter reglerne i det pågældende udland,
er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været,
såfremt det udenlandske selskab havde været fuldt skattepligtig her til
landet.
I øvrigt henvises til pkt. 48 i cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988
(selskabsskattecirkulæret).
S.H.12.1.2 Udbytte fra udenlandske selskaber, § 10, stk. 4.
Efter § 10, stk. 4, medregnes udbytte, der ikke er omfattet af stk. 2, og
som modtages fra udenlandske selskaber, med 66 pct. af udbyttebeløbet ved
indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter udbytte fra udenlandske
datterselskaber som ikke opfylder den tidsmæssige betingelse i § 10, stk. 1,
samt udbytte fra ikke-datterselskaber. Bestemmelsen finder kun anvendelse,
såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at det
udbyttegivende selskab er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet. Såfremt kun en del af udbyttet hidrører
fra et selskab, hvor beskatningen ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne
her i landet, beskattes kun denne del med 66 pct. af udbyttebeløbet. Det er
endvidere en betingelse, at der ikke er tale om udbytte fra aktier, som er
omfattet af ABL § 3 (næringsaktier).
I henhold til § 10, stk. 4, er skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte de nærmere regler om, hvilke kriterier der lægges til grund ved
godkendelse af udenlandske skattesystemer. Dette er sket i bek. nr. 649 af
26. juli 1995 (bek. om fondsbeskatning).
Reglerne i § 10, stk. 4, svarer til SEL § 13, stk. 5, jf. § 13, stk. 3.
Reglerne i fondsbeskatningsbek. vedrørende skattefrihed for udbytte fra
udenlandske selskaber er identiske med de tilsvarende regler for selskaber i
bek. nr. 983 af 1. dec. 1994 om indkomstbeskatning af aktieselskaber, jf.
ovenfor under S.H.12.1.1.
* Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er omtalt under S.H.
12.1.3., hvortil der henvises.
S.H.12.1.3 Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, § 10, stk.
5-8.
Beskatning hos fonde m.v. af udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger (både danske og udenlandske) fremgår af § 10, stk.
5-8, som affattet med virkning fra og med den 1. jan. 1996, jf. lov nr. 399
af 22. maj 1996 om beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer
m.v. Reglerne i § 10, stk. 5-8, svarer til de ved samme lov gennemførte
ændringer af SEL § 13, stk. 6-9.
Reglerne i § 10, stk. 5-7, er nye, mens § 10, stk. 8, er en videreførelse
af de hidtidige regler i § 10, stk. 3 og 4, om udlodninger fra henholdsvis
danske og udenlandske udloddende investeringsforeninger. De nye regler i §
10, stk. 5-7, omhandler den del af udlodningen, der er skattefri, mens § 10,
stk. 8, angår opdelingen af den skattepligtige del af udlodningen i en del,
der medregnes fuldt ud ved indkomstopgørelsen, og i en del, der kun medregnes
med 66 pct. Samtidig bemærkes, at det er den nye regel i LL § 16 C, jf.
lovbek. nr. 819 af 3. nov. 1997, som samtidig indsat ved lov nr. 399 af 22.
maj 1996, der er den centrale bestemmelse om udloddende
investeringsforeninger.
Efter § 10, stk. 5, er udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. LL § 16 C, stk. 1, skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af
stk. 6 og 7, jf. nedenfor. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis udlodningerne
hidrører fra aktier omfattet af ABL § 3 (næringsaktier). Det svarer til den
indskrænkning, der hidtil har været i anvendelsen af 66 pct.'s-reglen.
§ 10, stk. 6 og 7, angår opgørelsen af den skattefri del af udlodningerne
efter stk. 5. Der er tale om to maksimeringsregler således, at den skattefri
del af udlodningen udgør det mindste af de beløb, som opgøres efter
henholdsvis stk. 6 og 7.
Efter stk. 6 opgøres den skattefri del som forskellen mellem udlodningerne
og den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens
minimumsudlodning beregnet efter LL § 16 C, stk. 2-6. I stk. 7 bestemmes, at
uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5
dog ikke overstige investeringsforeningens positive nettogevinster på aktier,
der omfattes af ABL § 4 (d.v.s. aktier, som investeringsforeningen afstår
efter en ejertid på mindst 3 år) i det indkomstår, de pågældende udlodninger
vedrører.
De pågældende nettogevinster på aktier opgøres under anvendelse af ABL §
4, stk. 1, 3 og 4 samt ABL § 6, hvilket svarer til de regler, der gælder for
personer ved direkte investeringer. Et nettotab på unoterede aktier modregnes
i nettogevinster på børsnoterede aktier, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 4, i
lovforslaget L 117 1995-96 (lov nr. 399 af 22. maj 1996). Reglerne for
opgørelsen af nettogevinsterne er omtalt i bemærkningerne til § 3, nr. 5, i
samme lovforslag, hvortil der henvises.
Stk. 8, jf. 1. og 2. pkt., er en videreførelse af de hidtidige regler om,
at man kun beskatter 66 pct. af den del af udlodningen, der kan henføres til
investeringsforeningens udbytter af aktier m.v. i danske aktieselskaber
(tidl.: stk. 3, 2. og 3. pkt.) og udenlandske tilstrækkeligt beskattede
selskaber (tidl.: stk. 4, 5. pkt.). Ifølge 3. pkt. gælder skattefriheden dog
ikke, hvis udlodningerne hidrører fra aktier omfattet af ABL § 3
(næringsaktier). Dette svarer også til de hidtidige regler. *
S.H.12.2 Udlandslempelse
§ 11, stk. 2, indeholdt tidligere en henvisning til den tidligere
bestemmelse i SEL § 17, stk. 2, om udlandslempelse. Bestemmelsen om
udlandslempelse, som affattet i SEL § 17, stk. 2, i lovbek. nr. 873 af 23.
okt. 1992 (SEL), er imidlertid ophævet ved lov nr. 486 af 30. juni 1993, som
ændret ved lov nr. 427 af 14. juni 1995. Lov nr. 486 af 30. juni 1993 har
virkning fra og med indkomståret 1994. Der er dog stadig mulighed for til og
med indkomståret 1999 at opnå udlandslempelse. Det følger af lovens § 4, at
såfremt et af de i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 5 b, nævnte selskaber og
foreninger m.v. samt fonde og foreninger omfattet af FBL, godtgør, at en vis
del af dets skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet,
nedsættes den beregnede indkomstskat med henholdsvis 6/7 for indkomståret
1994, 5/7 for indkomståret 1995, 4/7 for indkomståret 1996, 3/7 for
indkomståret 1997, 2/7 for indkomståret 1998 og 1/7 for indkomståret 1999 af
halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte del
af indkomsten.
Ved opgørelsen af den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, regnes alene med den ved nævnte virksomhed indtjente
nettoindtægt. Hvor det er forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder
at opgøre hvor stor en del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra
virksomhed i udlandet, kan LR tillade, at nedsættelsen beregnes på andet
grundlag. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på indtægter hidrørende fra
Færøerne og Grønland.
S.H.12.3 Datterselskabslempelse, § 11, stk. 2.
Det fremgår af § 11, stk. 2, at reglerne i SEL § 17, stk. 2, 3 og 4,
vedrørende nedsættelse eller eftergivelse af den beregnede skat for indkomst
fra udlandet finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger.
I henhold til SEL § 17, stk. 2, (datterselskabslempelse) nedsættes den del
af skatten, der svarer til forholdet mellem udbyttet fra det udenlandske
datterselskab og den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan ikke overstige
det beløb, som datterselskabet har udredet i skat af den del af indkomsten,
der ligger til grund for udbyttet til moderfonden/foreningen.
Nedsættelse efter SEL § 17, stk. 2, er udelukket, såfremt
datterselskabsudbyttet er omfattet af § 10, stk. 2. SEL § 17, stk. 2, har
således kun selvstændig betydning, hvor datterselskabet er undergivet en
beskatning, der i væsentlig grad afviger fra den danske beskatning. Det er en
betingelse, at den udbyttemodtagende fond eller forening -
moderfonden/foreningen - har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomstår, hvori
udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem
til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.
S.H.12.3.1 Eftergivelse af skat af udbytte fra udenlandske selskaber, §
11, stk. 2.
Såfremt en fond eller en forening modtager udbytte fra udenlandske
selskaber, og udbyttet ikke er omfattet af FBL § 10, stk. 2 eller 4, eller
SEL § 17, stk. 2, kan en del af skatten eftergives, jf. SEL § 17, stk. 3. Det
beløb, som kan eftergives, udgør maksimalt det beløb, hvormed summen af det
beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af
indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som fonden eller
foreningen har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten,
overstiger summen af det beløb, der skulle have været udredet i skat af
henholdsvis det udbyttegivende selskab og fonden eller foreningen, såfremt
det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet. Såfremt
der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det
udbyttegivende selskab er hjemmehørende, kan der dog ikke ved opgørelsen af
det beløb, der skal eftergives, indregnes større skattebeløb end de, som den
pågældende stat efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære,
jf. SEL § 17, stk. 4.
Eksempel 1
Ved beskatning af selskabet i udlandet:
Selskab Indkomst
(udenlandske regler) 100
Skat 10 pct. 10 10
--
Udbytte 90
--
Fond/Forening Udbytteskat i
udlandet 5 pct. af 90 4,5
Udbytte medregnes
ved beskatning med 90
Skat i Danmark 34 pct.
af 90 30,6
Credit for udbytteskat
i udlandet 4,5 26,1
--- ----
I alt skat 40,6
----
Ved beskatning af selskabet her i landet:
Selskab Indkomst
(danske regler) 100
Skat 34 pct. 34 34
--
Udbytte 66
--
Fond/Forening Udbytte medregnes
ved beskatning med
66 pct. af 66 eller 43,56
Skat 34 pct. af 43,56 14,8
Ialt skat 48,8
----
Da den samlede beskatning i det udbyttegivende udenlandske selskab af den
del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og af udbyttet hos den
danske fond/forening ikke overstiger den beskatning, der ville være sket i
det udbyttegivende selskab og hos fonden/foreningen, såfremt det
udbyttegivende selskab skulle beskattes her i landet af den til grund for
udbyttet liggende indkomst, gives der i dette tilfælde ikke lempelse.
Eksempel 2
Ved beskatning af selskabet i udlandet:
Selskab Indkomst
(udenlandske regler) 100
Skat 23 pct. 23 23
-- --
Udbytte 77
--
Fond/Forening Udbytteskat i udlandet
5 pct. af 77 3,8
Udbytte medregnes ved
beskatning med 77
Skat i Danmark 34 pct. af 77 26,1
Credit for udbytteskat i udlandet 3,8 22,3
--- ----
Ialt skat 49,1
----
Den beskatning, der ville være sket i det udbyttegivende selskab og hos
fonden/foreningen, såfremt det udbyttegivende selskab skulle beskattes her i
landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst, er lige som i
eksempel 1 på 48,8. Lempelsen bliver derfor på 49,1 - 48,8 eller 0,3.
S.H.12.4 Modregning og tilbagebetaling af udbytteskat
Reglerne om modregning og tilbagebetaling af udbytteskat for selskaber
finder tilsvarende anvendelse for fonde og foreninger, jf. KSL § 67, stk. 3.
Såfremt der er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den
indkomstskat, som fonden eller foreningen skal betale i det kalenderår, hvori
udbyttet er erhvervet. Såfremt beløbet ikke kan anvendes til modregning
udbetales det kontant.
S.H.12.5 Skattenedsættelse efter LL § 33.
Efter LL § 33 gives der fradrag i skat til Danmark for skattebeløb, der er
betalt til udlandet, jf. pkt. 5.1. i skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om
LL.
Denne regel finder også anvendelse for fonde og foreninger. Fondes og
foreningers skat af indkomst fra udlandet kan desuden nedsættes efter
bestemmelser herom i dobbeltbeskatningsaftaler indgået med de pågældende
stater. Skattenedsættelsen foretages i den beregnede skat i sædvanlig
rækkefølge.
S.H.12.6 Prioriteringsreglens udstrækning på skattefri
datterselskabsudbytte
Prioriteringsreglen i § 6, jf. S.H.24, omfatter skattefri
datterselskabsudbytter og den del af udbyttet fra andre selskaber, der ikke
skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
S.H.13 Kapitalgevinster
S.H.13.1 Generelle bemærkninger
Henvisningen i § 3, stk. 1, til de almindelige regler om
indkomstopgørelsen for selskaber omfatter også reglerne om beskatning af
kapitalgevinster.
S.H.13.2 Ejendomsavance
Fonde og foreninger, der ikke driver næringsvirksomhed med køb og salg af
fast ejendom, vil kun være skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom, når betingelserne herfor i EBL eller ELBL er opfyldt. Tab ved
afståelse af fast ejendom omfattet af EBL kan fradrages i anden fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom, der også er omfattet af EBL. Tab ved afståelse
af ejerlejligheder, der er omfattet af ELBL, kan derimod ikke fradrages.
Geninvesteringsreglerne i EBL § 6 A - C finder tilsvarende anvendelse for
fonde og foreninger. Efter disse regler kan fonden eller foreningen enten ved
at genanskaffe en ny ejendom, ved at genopføre en skadelidt ejendom eller ved
at ombygge, tilbygge eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelse
af en fast ejendom, udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse. Der
henvises til pkt. 5.1. i cirk. nr. 166 af 12. sep. 1994 om EBL.
S.H.13.3 Aktieavance
Fonde og foreninger er omfattet af ABL. Aktieavancebeskatningen svarer til
den for aktieselskaber gældende, jf. ABL § 1, stk. 4. * Efter særreglen i ABL
§ 4, stk. 6, 1. pkt., er skattepligtige efter FBL derfor også skattefri af
gevinst ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års ejertid. Tab er
til gengæld ikke fradragsberettiget. Ovennævnte særregel finder dog ikke
anvendelse, når aktierne m.v. er erhvervet ved udlodning med succession fra
et dødsbo i henhold til DBSL § 36, stk. 3., d.v.s. at gevinst eller tab i så
fald opgøres efter de almindelige regler i ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. Dette
følger af henvisningen i ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., til DBSL § 36, stk. 3.
Henvisningen i ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., til DBSL § 36, stk. 3, er indsat med
virkning fra og med den 1. jan. 1997, jf. lov nr. 1223 af 27. dec. 1996 om
ændringer som følge af DSL og DBSL. DBSL § 36, stk. 3, svarer i øvrigt til
den hidtidige bestemmelse i ABL § 4, stk. 6, 2. pkt., som samtidig er ophævet
ved ovennævnte lov. DBSL § 36, stk. 3, er også omtalt under S.H.15. * I
øvrigt kan der henvises til pkt. 4 i skm. cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 om
beskatning ved afståelse af aktier. Cirkulæret omhandler desuden reglen i ABL
§ 6, stk. 6, om begrænsning af fradragsretten for tab ved selskabers eller
fondes aktieafståelser, jf. cirk.'s pkt. 4.3. Tab kan alene fradrages,
såfremt tabet overstiger den del af udbytterne, der ikke har været medregnet
ved indkomstopgørelsen efter FBL § 10. Om aktier modtaget ved arveudlæg
henvises til S.H.15.
S.H.13.4 Kursgevinster
Fonde og foreninger er ligeledes omfattet af KGL.
I medfør af KGL § 2 er fonde og foreninger generelt skattepligtige af
gevinster og tab på fordringer og gæld. Dette gælder også fordringer og gæld
i fremmed valuta, jf. KGL § 6. I lighed med selskaber er fonde og foreninger
som udgangspunkt ikke omfattet af mindsterentereglen.
Konvertible obligationer, der afstås inden 3 år efter erhvervelsen,
behandles skattemæssigt efter reglerne i ABL. Afstås konvertible obligationer
efter mere end 3 års ejertid, afhænger beskatningen af en eventuel gevinst
af, om mindsterentekravet på udstedelsestidspunktet er opfyldt. Tab på
konvertible obligationer, der afstås efter mere end 3 års ejertid, er ikke
fradragsberettiget. Der henvises i øvrigt til afsnit F i skm. cirk. nr. 134
af 29. juli 1992 om KGL.
Efter § 9, stk. 2, i FL er der adgang for ikke-erhvervsdrivende fonde til
at kunne uddele nettokursgevinster. Såvel de erhvervsdrivende som de
ikke-erhvervsdrivende fonde har således mulighed for at minimere
kursgevinstbeskatningen via fradragsberettigede uddelinger.
Fonden kan få fradrag for uddeling af nettokursgevinsten, uanset at denne
først kan opgøres beløbsmæssigt efter indkomstårets udgang. Det er dog en
betingelse, at fonden ved den foretagne uddeling må anses for endeligt at
have forpligtet sig til uddeling. jf. S.H.21.2.
Med hensyn til kurstab er der i § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt. indsat en
særlig regel om underskudsfremførsel, jf. nedenfor under S.H.19. Særligt
bemærkes, at der ved opgørelsen af det fradragsberettigede nettokurstab skal
tages højde for prioriteringsreglen i § 6, jf. TOLD-SKAT Nyt 1992.15.449 (TfS
1992,409) (Dep.).
Uanset udgangspunktet om fradragsret for tab på alle fordringer indeholder
KGL § 6 B en regel om, at bl.a. fonde og foreninger som udgangspunkt ikke kan
fradrage tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.
Koncernforbundne selskaber anses efter KGL § 6 B, stk. 3, som værende
selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens
erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere
end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Såfremt kreditors fradragsret er omfattet af den nævnte begrænsning, skal
debitor ikke medregne den modsvarende gevinst på sin gæld. Dette gælder dog
ikke ved eftergivelse af gæld, i det omfang gælden nedskrives til et lavere
beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen. I disse tilfælde sker der beskatning af den del af
gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi, og
det beløb hvortil gælden nedskrives.
Det bemærkes endvidere, at der ikke er skattepligt af gevinst på gæld som
følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og
dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af gælden (frivillig akkord),
jf. KGL § 6 A. Dette gælder dog ikke, i det omfang gælden nedskrives til et
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.
* KGL er revideret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997. Den reviderede lov
har som udgangspunkt virkning fra og med indkomståret 1998, dog har lovens
kap. 6 om finansielle kontrakter (§§ 29-34) virkning fra og med den 1. jan.
1997. Fonde og foreninger m.v. er omfattet af reglerne i §§ 29, 30, 31 og 33.
Særligt bemærkes, at opregningen i KGL § 30 af de kontraktstyper, som er
undtaget fra lovens regler om finansielle kontrakter, indeholder en række nye
undtagelser. KGL § 30 er nærmere omtalt i bemærkningerne til § 30 i forslag
til lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194/1996-97). Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til lovforslagets kap. 6. *
S.H.13.5 Goodwill og andre immaterielle rettigheder
Fonde og foreninger er også omfattet af reglerne i LL §§ 16 E og 16 F om
henholdsvis beskatning af goodwill m.v. samt i tilknytning hertil adgang til
afskrivninger på vederlag ved erhvervelse af goodwill m.v. Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst skal fonde og foreninger medregne fortjeneste
eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den goodwill, som er
tilknyttet virksomheden. Det tilsvarende gør sig gældende for de øvrige
immaterielle rettigheder, der er omfattet af LL § 16 E. Reglerne i LL §§ 16 E
og 16 F er nærmere beskrevet i skm. cirk. nr. 97 af 26. juni 1995 om
beskatning af goodwill m.v., * der for så vidt angår pkt. 3.5
(interesseforbundne parter) er ændret ved skm. cirk. nr. 133 af 19. aug.
1996.* Endvidere kan der henvises til pkt. 2.3.5 og pkt. 2.5.-7. i skm. cirk.
nr. 181 af 1. dec. 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og
ændring af forskellige skattelove og konkursloven, jf. tillige pkt. 13
(goodwill m.v.) i skm. cirk. nr. 72 af 17. apr. 1996 om LL.
S.H.14 Gaver m.v.
S.H.14.1 Gaver til fonde, der ikke er familiefonde
Efter § 3, stk. 3, er fonde kun skattepligtige af gaver, som er bestemt
til uddeling. Det er således alene gaver, der ikke kan anvendes til uddeling
- d.v.s. som tilfalder grundkapitalen (den bundne kapital) - fonden ikke skal
medregne til den skattepligtige indkomst. Såfremt gaven tilfalder
grundkapitalen (den bundne kapital), og det i vedtægten er bestemt, at
kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling,
medregnes gaven dog til den skattepligtige indkomst. En gave kan tilfalde
grundkapitalen enten ved stiftelse af fonden, eller ved en disposition
hvorved grundkapitalen udvides. Foreninger, bortset fra
arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. S.H.18.1., skal derimod altid medregne
gaver til den skattepligtige indkomst.
Reglerne om gavebeskatning i § 3 skal ses i sammenhæng med FL samt
EFL.
I FL anvendes udtrykket den bundne kapital, som omfatter den kapital, der
forelå ved fondens stiftelse, samt aktiver der modsvarer overskud, som er
henlagt til konsolidering. Den bundne kapital kan kun uddeles med
fondsmyndighedens samtykke, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at
kapitalen skal anvendes til uddeling i løbet af et nærmere fastsat tidsrum,
jf.
FL § 9, stk. 5. Efter FL tilfalder gaver den bundne kapital, medmindre
giver har bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling.
I EFL anvendes udtrykket grundkapital, jf. EFL § 9, som omfatter den
kapital, hvormed den erhvervsdrivende fond er registreret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Nedsættelse af grundkapitalen kræver fondsmyndighedens
samtykke, jf. EFL § 11, stk. 1. Grundkapitalen kan alene nedsættes med
henblik på uddeling, hvis det fremgår af vedtægten, jf. EFL § 11, stk. 2.
Gaver til erhvervsdrivende fonde tilfalder kun grundkapitalen, hvis giver
udtrykkeligt har bestemt dette.
Hvad enten der anvendes betegnelsen grundkapital, bunden kapital el.
lign., dækker den skattemæssige anvendelse af begreberne over kapital, som
ikke kan uddeles.
Da en del gaver senere uddeles, omfatter skattefriheden ikke gaver, hvorom
det er bestemt, at gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er
bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til
uddeling.
Modtager en fond en gave fra en anden fond, som er beregnet til
videreuddeling, er den modtagende fond skattepligtig af gaven, jf. § 3, stk.
3, 1. pkt., medmindre den uddeles med fradragsret i samme indkomstår, hvori
den er modtaget.
Ved lov nr. 180 af 23. mar. 1995 er det i § 4, stk. 2, præciseret, at der
er fradragsret for en fonds uddelinger til en anden fond med et ikke
almennyttigt eller almenvelgørende formål, selv om den modtagende fond på
grund af reglen i § 3, stk. 3, ikke skal medregne uddelingen (gaven) til den
skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger
gensidige gaver mellem fondene. I en afgørelse, jf. TfS 1994,320 (BF), har
LR behandlet spørgsmålet, om en fusion af to fonde i henhold til FUL § 14,
stk. 1, nr. 1, kunne gennemføres uden beskatning, selv om fusionen efter
tilladelse fra fondsmyndighederne skulle gennemføres ved, at den indskydende
fonds egenkapital - d.v.s. både den disponible og bundne kapital - overførtes
til den disponible kapital i den modtagende fond. Det var oplyst, at den
indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse af den bundne
kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af gaver efter
FBL's regler. LR fandt ikke, at den påtænkte fusion var til hinder for
anvendelse af FUL's regler, idet overførslen ikke havde skattemæssig
betydning. Afgørelsen er mere udførligt refereret under S.H.20.2.
S.H.14.2 Gaver til familiefonde
Ved familiefonde forstås fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer
af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret
til at besætte bestemte stillinger m.v. - dog ikke hverv som medlem af
bestyrelsen
- jf. FL § 7 og EFL § 8.
Efter § 3, stk. 3, 1. pkt., er familiefonde skattepligtige af gaver, som
anvendes til uddeling eller hvorom det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i
løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. Desuden er
familiefonde skattepligtige af gaver, hvorved fondens grundkapital udvides,
jf. 2. pkt. Gaver, som tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse
af en familiefond pålægges en afgift på 20 pct. af gavens værdi, jf. 3. pkt.
Afgift betales således kun, hvis gaven tilfaldet grundkapitalen. Er der tale
om en gave, som helt eller delvis senere skal uddeles, betales der almindelig
indkomstskat af den del af gaven, som anvendes til uddeling. Det bemærkes, at
§ 3, stk. 3, 3. pkt., er indsat ved § 5 i lov nr. 399 af 22. maj 1996.
Afgiftspligtige gaver indgår - i modsætning til skattepligtige gaver - ikke i
den indkomst, der reduceres med bundfradraget efter § 3, stk 2.
Fonde, der både varetager familiemæssige formål og andre formål, behandles
skattemæssigt som familiefonde. Opnår en "blandet"
ikke-erhvervsdrivende familiefond fondsmyndighedens tilladelse til at
foretage en opdeling af fondens bundne kapital i adskilte afdelinger, således
at de familiemæssige formål adskilles fra de øvrige formål, er fonden dog
ikke skattepligtig af gaver, som tilfalder grundkapitalen i den
ikke-familiemæssige afdeling, jf. TfS 1988,138 (Dep.). For at afdelinger kan
anerkendes som adskilte, skal der for den enkelte afdeling føres særskilt
regnskab med angivelse af bunden og disponibel kapital samt angivelse af
indtægter, udgifter og gaver.
* Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for fonde omfattet
af EFL oplyst, at grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond ikke kan opdeles
i forskellige afdelinger. *
Familiefonde, der yder lån til lav eller ingen rente, giver herved
modtageren af lånet en økonomisk fordel i kraft af en rente lavere end
mindsterenten, jf. TfS 1995,273 (LSR). Denne fordel, der anses for løbende
uddelinger fra fonden, kan hos modtageren (låntageren) karakteriseres som en
gave eller understøttelse, jf. SL § 4 litra c, der løbende skal medregnes i
indkomstopgørelsen. Låntageren har samtidig et tilsvarende rentefradrag. Se
også under S.H.11.
Om betaling af afgift se S.H.25.
S.H.14.3 Afgift af indskud i en udenlandsk lavt beskattet fond/trust
Efter FBL § 3 A, der er indsat ved lov nr. 487 af 12. juni 1996
(international beskatning), skal fuldt skattepligtige fonde m.v., der fra og
med den 6. dec. 1995 foretager indskud i en lavtbeskattet fond eller trust i
udlandet, betale en afgift på 20 pct. af det indskudte beløb. Dette gælder
dog kun den del af de årlige indskud, der overstiger 10.000 kr. Ifølge
bestemmelsen er der mulighed for at få dispensation fra afgiften, hvis
indskyderen godtgør, at midlerne i den udenlandske fond eller trust anvendes
i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en
større kreds af personer.
Indskud, der foretages af udenlandske selskaber og foreninger mv., som
kontrolleres, jf. SEL § 32, stk. 1, af en afgiftspligtig omfattet af § 3 A,
stk. 1, anses for foretaget af den afgiftspligtige.
Forannævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige,
som bliver fuldt skattepligtige efter en af de i § 3 A, stk. 1, nævnte
bestemmelser, såfremt de tidligere har været omfattet af en af disse
bestemmelser og inden for de sidste 5 år forud for den fulde skattepligts
genindtræden har foretaget indskud i en udenlandsk fond eller trust som nævnt
i stk. 1. Indskud anses i disse tilfælde for foretaget ved den fulde
skattepligts genindtræden.
En udenlandsk fond eller trust anses tillige for beskattet væsentligt
lavere end efter danske regler, hvis der er indgået en aftale om skattesats
eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvori den er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende
stat er indrettet efter, hvor indskyderne er hjemmehørende.
Indskudsafgiften forfalder til betaling, når indskuddet foretages.
Indskyderen skal samtidig give meddelelse til TSS om det afgiftspligtige
indskud.
Indbetalingen anses for rettidig, når den finder sted senest en måned
efter forfaldsdagen. Såfremt der ikke indgives meddelelse, finder
straffebestemmelserne i kap. 10 (§§ 41-43) i BAL tilsvarende anvendelse.
Betales indskudsafgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i
månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken
beløbet skal betales af indskyderen.* Der kan i øvrigt henvises til skm.
cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 9. *
S.H.15 Arv
Arv, der tilfalder fonde, skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, men
i visse tilfælde betales der boafgifter efter BAL.
Som udgangspunkt skal der betales en boafgift på 15 pct. af beløbet, samt
en tillægsboafgift på 25 pct. Tillægsboafgiften beregnes efter fradrag af den
del af boafgiften på 15 pct., der forholdsmæssigt hviler på denne del af
arvebeholdningen. Den effektive afgiftssats udgør således maksimalt 36 1/4
pct.
Ifølge § 3, stk. 2, i BAL kan skatteministeren eller den, han bemyndiger
dertil, bevilge afgiftsfritagelse for arv, som tilfalder fonde og foreninger
med et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
Afgiftsfritagelsen bevilges af skifteretter og * bobestyrere, * når der er
tale om fonde og foreninger m.v., der er godkendt efter LL § 8 A.
Retningslinier for godkendelse af fonde og foreninger m.v. efter LL § 8 A
fremgår af * TSS-cirk. 1996-17. * Er der tale om fonde og foreninger m.v.,
der ikke er godkendt efter LL § 8 A, bevilges afgiftsfritagelsen af de lokale
TSR på baggrund af en konkret vurdering. De krav, som TSR stiller til
godkendelse, er lidt lempeligere end kravene til en godkendelse efter LL § 8
A. Der er således i praksis godkendt foreninger m.v., der kun virker inden
for lokalområder.
* Reglerne i den nye DBSL §§ 36-38 om succession finder også anvendelse på
fonde m.v. Reglerne har virkning fra og med den 1. jan. 1997, jf. lov nr.
1221 af 27. dec. 1996 om beskatning ved dødsfald (DBSL).
DBSL §§ 36-38 er nærmere beskrevet i LVB B.B.4.3., hvortil der henvises.
Med hensyn til DBSL § 36, stk. 3, der er en særregel for bl.a. fonde og
foreninger m.v., bemærkes, at bestemmelsen indgår som en modifikation til ABL
§ 4, stk. 6, 1. pkt. Efter ABL § 4, stk. 6, 1. pkt., er fonde og foreninger
m.v. som udgangspunkt skattefri af gevinst ved aktieafståelse efter en
ejertid på 3 år eller mere, med mindre aktierne er erhvervet ved udlodning
med succession fra et dødsbo i henhold til DBSL § 36, stk. 3. Er aktierne
erhvervet ved udlodning med succession fra et dødsbo efter DBSL § 36, stk. 3,
skal fonde og foreninger m.v. derfor opgøre gevinst og tab ved afståelse af
sådanne aktier efter ABL § 4, stk. 1, 3 og 4. *
S.H.16 Driftsomkostninger
S.H.16.1 Generelle bemærkninger
Henvisningen i § 3, stk. 1, til SEL's regler, medfører tillige, jf. SEL §
8, at fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger ved
indkomstopgørelsen kan fradrage driftsomkostninger, jf. SL § 6 a.
S.H.16.2 Afgrænsningen mellem driftsomkostninger og uddelinger
Det er på flere punkter nødvendigt at sondre mellem driftsomkostninger,
der kan fradrages efter § 3, stk. 1, og uddelinger, der kan fradrages efter §
4.
Som forskelle på den skattemæssige behandling kan nævnes:
- Et driftsmæssigt underskud kan fremføres til modregning i det følgende
års overskud, jf. LL § 15. Uddelinger, der overstiger årets nettoindkomst
opgjort efter sædvanlige regler, kan ikke fradrages i det følgende år.
- Uddelinger til almennyttige formål giver ret til konsolideringsfradrag,
jf. § 5, stk. 1.
- Uddelinger anses efter § 6 for foretaget forlods af visse skattefrie
indtægter. Driftsomkostninger fragår i den skattepligtige indkomst.
- Ikke almennyttige uddelinger kan alene fradrages, hvis modtager er
skattepligtig heraf. Dette gælder dog ikke, hvis udgiften er at anse for en
driftsomkostning.
- Bundfradrag ydes i den ikke-erhvervsmæssige indkomst inden fradrag for
uddelinger.
- Underskud fra tidligere år skal fradrages før årets uddelinger
fradrages.
Det vil kunne forekomme, at udgifter, der efter fast praksis ikke anses
for at vedrøre indkomstopgørelsen, og som derfor hverken kan fradrages som
driftsomkostninger eller gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger,
vil kunne fradrages som uddelinger.
Som driftsomkostninger anses udgifter, hvorved fonden m.v. bringes i stand
til at varetage sine formål ifølge vedtægterne, jf. nærmere nedenfor.
Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden eller foreningen afholder med
henblik på at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.
Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger, jf. S.H.21.1.
Ved eksterne uddelinger forstås f.eks. legater, stipendier eller ydelser
til formål, som fonden ikke selv udfører. Eksterne uddelinger kan beskrives
som fondes vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden
forventning om en modydelse.
Ved interne uddelinger forstås f.eks. udgifter til forbedring eller
udvidelse af en stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til
forskning i eget regie eller et museums indkøb til egne udstillinger. Ved
interne uddelinger påregner fonden således en modydelse bestående af et aktiv
(en forskningsindsats, en forbedring, en kunstgenstand etc.), som fonden har
en vedtægtsmæssig adgang eller forpligtelse til at erhverve.
Ved afgørelsen af, hvorledes en given udgift skattemæssigt skal behandles,
er det nødvendigt at afgøre, om en udgift er fradragsberettiget, og efter
hvilke regler udgiften i givet fald skal fradrages. Almindelige forbedringer
af en bygning, som tilhører en fond eller en forening, kan ikke anses for en
uddeling, medmindre fondens formål ifølge vedtægterne netop er at drive og
vedligeholde bygningen. Rene formuedispositioner, der foretages uden
tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som alene tjener som
placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v. eller fast
ejendom, ændrer ikke fondens eller foreningens status og kvalificerer derfor
ikke til fradrag, hverken som driftsomkostning eller uddeling.
En udgift, der er afholdt som et led i driften af fonden eller foreningen,
vil normalt kunne fradrages som en driftsomkostning eller kunne gøres til
genstand for skattemæssige afskrivninger. Nedenfor i S.H.16.3. er det omtalt,
at det generelle driftsomkostningsbegreb i relation til fonde eller
foreninger må udvides fra alene at omfatte udgifter forbundet med
erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte udgifter, der er nødvendige at
afholde af hensyn til fondens eller foreningens øvrige virksomhed. (Det
udvidede driftsomkostningsbegreb).
I en række tilfælde vil det ikke entydigt kunne afgøres, om der foreligger
en udgift, der vil kunne fradrages som en driftsomkostning eller gøres til
genstand for skattemæssige afskrivninger, eller om der foreligger en
uddeling, der kan fradrages efter § 4. Det gælder særligt i tilfælde, hvor
fonden eller foreningen i eget regie afholder udgifter til opfyldelse af
formålet.
Som eksempel herpå kan nævnes en stiftelses vedligeholdelse af bygninger,
en videnskabelig fonds omkostninger til aflønning af forskere ansat i fonden
eller et museums udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse m.v. af de
udstillede genstande. Sådanne udgifter vil efter omstændighederne kunne anses
for interne uddelinger. Om der i stedet kan blive tale om at fradrage de
nævnte udgifter som driftsomkostninger eller foretage afskrivninger derpå,
afhænger af skattelovgivningens almindelige regler herom, jf. dog nedenfor
under S.H.16.3. om det særlige udvidede driftsomkostningsbegreb for fonde og
foreninger omfattet af FBL.
Det er nødvendigt, at fonden eller foreningen på anskaffelsestidspunktet
tager stilling til udgiftens karakter. I visse tilfælde vil der være mulighed
for, at en del af udgiften kan fradrages som en uddeling, mens den resterende
del af udgiften vil kunne gøres til genstand for skattemæssig afskrivning.
Fonden må i disse tilfælde foretage en opdeling. Det skal dog påses, at
udgifter, der fradrages som uddelinger, ikke tillige fradrages ved
indkomstopgørelsen som driftsomkostninger eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger.
Uddelinger skal endvidere afgrænses over for rene formuedispositioner, jf.
nedenfor under S.H.21.1.
S.H.16.3 Det udvidede driftsomkostningsbegreb
Afgrænsningen af, hvilke udgifter der som driftsomkostninger kan fradrages
ved opgørelsen af indkomsten efter § 3, skal som udgangspunkt foretages efter
de retningslinier, der er gældende ved opgørelsen af aktieselskabers
skattepligtige indkomst.
Imidlertid kan der forekomme udgifter, som er nødvendige at afholde af
hensyn til fondens eller foreningens virksomhed, uden at udgiften kan anses
for direkte at vedrøre indkomsterhvervelsen eller har karakter af en
uddeling.
Udgifter, der direkte knytter sig til fondens eller foreningens
virksomhed, vil normalt kunne fradrages, uanset om udgiften afholdes af
hensyn til indkomst-erhvervelsen. Udover sædvanlige erhvervsmæssige udgifter
vil således også udgifter forbundet med fonds- eller foreningsvirksomheden
kunne fradrages. Som eksempler kan nævnes en stiftelses udgifter til drift af
stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende forenings omkostninger
til kontorhold.
Rejseudgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder i udlandet kan ikke
godkendes som driftsomkostninger.
Rejseudgifter i forbindelse med besøg i Danmark af en fondsstifter er
derimod godkendt, idet stifterens aktivitet i Danmark havde nær tilknytning
til fondens indtægtserhvervelse ved gaver.
Erhvervsdrivende fonde kan fradrage årsafgiften til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen ved opgørelsen af den ikke-erhvervsmæssige indkomst.
Registreringsafgiften kan fradrages med hjemmel i LL § 8 J.
Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må ligeledes ses i lyset
af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til fonds- eller
foreningsvirksomheden. Dette gælder, selv om denne virksomhed kan
karakteriseres som erhvervsmæssig. Hvad bygningsafskrivninger angår, er det
dog en forudsætning for skattemæssige afskrivninger, at der er tale om en
afskrivningsberettiget bygning, jf. AL § 18.
S.H.17 Bundfradrag
Efter § 3, stk. 2 - og den tilsvarende bestemmelse for
arbejdsmarkedssammen-slutninger i § 8, stk. 3 - kan fonde og foreninger ved
opgørelsen af indkomsten før særlige fradrag for uddelinger og hensættelser
foretage et bundfradrag.
Bundfradraget foretages i den samlede indkomst eksklusiv indkomst fra
erhvervsmæssig virksomhed. Det er således alene de samlede
ikke-erhvervsmæssige nettorenteindtægter, nettokursgevinster og
nettoaktieavancer samt skattepligtige udbytter, gaver og ejendomsavancer
m.v., der reduceres med bundfradraget. Afgiftspligtige gaver indgår derimod
ikke i den indkomst, der reduceres med bundfradraget. Erhvervsmæssig indkomst
afgrænses i relation til beregningen af bundfradraget efter de
retningslinier, der findes i SEL § 1, stk. 4. Vejledende i denne forbindelse
er således den praksis, der findes vedrørende institutioner omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 6. Opmærksomheden henledes dog på, at SEL § 1, stk. 5, ikke er
gældende for foreninger omfattet af FBL. Denne bestemmelse er således også
uden betydning ved beregningen af bundfradraget efter § 3, stk. 2.
Bundfradraget udgør 25.000 kr. for fonde, mens fradraget for foreninger
udgør 200.000 kr.
Bundfradraget foretages inden fradrag efter §§ 4 og 5. Der kan derfor ikke
ske fremførsel af et underskud svarende til bundfradraget, såfremt der
foretages uddelinger eller hensættelser af samme størrelse som indkomsten
opgjort efter § 3. Dette svarer til, at underskud, der fremkommer ved, at
uddelinger og hensættelser overstiger den efter § 3 opgjorte indkomst, ikke
kan fremføres. I § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt. findes dog en særregel vedrørende
fradragsberettiget nettotab efter KGL. Der kan henvises til S.H.19.
En ikke-udnyttet del af et bundfradrag, der skyldes, at den
ikke-erhvervsmæssige indkomst er mindre end 25.000 kr., respektive 200.000
kr., kan ikke modregnes i eventuel positiv erhvervsmæssig indkomst.
S.H.18 Arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse
S.H.18.1 Indtægter
Arbejdsmarkedssammenslutninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3, skal ved
indkomstopgørelsen med en række undtagelser medregne de samme arter af
indtægter som fonde og øvrige foreninger, jf. § 8, stk. 1, sidste pkt.
I § 8, stk. 1, foretages en positiv afgrænsning af de indtægtsarter, som
arbejdsmarkedssammenslutninger skal medregne til den skattepligtige indkomst.
Efter § 8, stk. 1, skal arbejdsmarkedssammenslutninger således medregne
indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter, udbytteindtægter
efter LL § 16 A, skattepligtige ejendomsavancer, skattepligtige aktieavancer
og indkomst efter KGL, jf. ovenfor under S.H.13.2. -13.4, til den
skattepligtige indkomst. Til den skattepligtige indkomst medregnes desuden
fortjeneste og tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, særindretninger
m.v. indvundet ved afståelse af lejede lokaler, jf. LL § 14 J, og fortjeneste
og tab ved afståelse m.v. af goodwill, tidsbegrænsede rettigheder m.m., jf.
LL § 16 E.
LL § 16 B om afståelse af aktier til det udstedende selskab samt de under
S.H.12 omtalte regler i §§ 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse for
arbejdsmarkedssammenslutninger. Med virkning fra og med indkomståret 1996
medregnes også beløb omfattet af LL § 16 G (afløsning af bortfald af visse
pensionsordninger) og indkomst som nævnt i AL §§ 6, 29, 29 S og § 13, stk. §
6, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat
m.v.
Den skattepligtige indkomst opgøres under ét efter sædvanlige
regler med de undtagelser, der følger af §§ 8 og 9.
Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke til
arbejdsmarkedssammenslutningers skattepligtige indkomst, jf. § 8, stk. 1.
Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra
indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af FBL.
Såfremt arbejdsmarkedssammenslutningen har foretaget opdeling af
kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del,
jf. pkt. 14.16 i skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996 om LL samt SD-cirk.
1989.2, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den
skattepligtige indkomst.
S.H.18.2 Udgifter
Arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved indkomstopgørelsen efter § 8, stk.
2, 1. pkt., foretage fradrag for driftsudgifter, der vedrører indkomstkilder,
hvis indtægter er skattepligtige.
Vejledende ved afgørelsen af, om en driftsomkostning vedrører
indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, er princippet bag SEL § 9,
stk. 1.
Udgifter, der alene afholdes med henblik på ikke-erhvervsmæssig
kontingentopkrævning m.v., kan herefter ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattefri indtægter og
erhvervelsen af skattepligtige indtægter, skal - såfremt der ikke er andre
holdepunkter - fordeles efter forholdet mellem den skattepligtige og den
skattefrie indtægt. Tilsvarende gælder ved en blandet benyttelse af
afskrivningsberettigede aktiver.
I en afgørelse, jf. TfS 1992,589, har LSR taget stilling til spørgsmålet
om fordeling af en arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter, som ikke kunne
henføres til bestemte indkomstgrupper. Problemet i sagen var, om
skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at henføre en del
af udgifterne til den skattepligtige indkomst, i stedet for - som påstået af
klageren - at fordele udgifterne efter forholdet mellem den skattepligtige og
den skattefri indkomst. Arbejdsmarkedssammenslutningens indkomst bestod dels
af skattefri kontingentindtægter, dels af skattepligtige rente- og
udbytteindtægter, hvorfor en række udgifter skulle fordeles på de to
indkomstgrupper, jf. FBL § 8, stk. 2, hvorefter der alene kan fradrages
udgifter, som vedrører skattepligtige indtægter. Udgifterne til
formueadministration var imidlertid af en sådan karakter, at de ikke direkte
kunne fordeles på den skattepligtige og ikke skattepligtige indkomst. LSR
fandt, at det under de foreliggende omstændigheder var i overensstemmelse med
FBL-cirk. at udøve et skøn over, hvad formueadministrationen af den
skattepligtige indkomst havde kostet, således at alene den del af udgifterne,
der efter denne skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration
af den skattepligtige indkomst (rente- og udbytteindtægterne), kunne
fratrækkes som driftsudgifter.
Udgifter, der afholdes i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, som
arbejdsmarkedssammenslutningen driver under normale vilkår, er fuldt
fradragsberettigede. Overstiger udgiften i et år indtægten fra virksomheden,
kan underskuddet fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst opgjort efter
§ 8. Imidlertid vil udgifter ved visse aktiviteter, der må anses for at være
af erhvervsmæssig art, på trods heraf ikke kunne fradrages ved
indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal henføres til den skattemæssigt
uvedkommende del af foreningens virke, der finansieres af skattefri
kontingenter. En arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis
undervisnings-, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det
omfang sådanne aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for
sammenslutningens medlemmer, vil aktiviteten som hovedregel være
underskudsgivende. Et sådant underskud vil i almindelighed ikke kunne
fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre underskuddet må anses for
enkeltstående, idet driften må anses for erhvervsmæssigt anlagt. LSR har, jf.
TfS 1995,240, taget stilling til en arbejdsmarkeds-sammenslutnings
fradragsret for en udgift af ovennævnte karakter. I sagen kunne
arbejdsmarkedssammenslutningen ikke antages at drive erhvervsmæssig
virksomhed ved udgivelse af et fagblad, der tilsendtes medlemmerne gratis i
kraft af deres medlemskab. Det underskud, som fremkom ved udgivelsen, var
derfor ikke fradragsberettiget.
Afgrænsningen af hvilke udgifter der som driftsomkostninger kan fradrages
af arbejdsmarkedssammenslutninger, må i øvrigt foretages efter de foran under
S.H.16.3. angivne retningslinier. Herefter kan udgifter, der afholdes i
forbindelse med den skattemæssigt relevante del af foreningsvirksomheden,
fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt de almindelige betingelser herfor
er opfyldt. I lighed med fonde og foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1
og 2, kan også arbejdsmarkedssammenslutninger være nødsaget til at afholde
udgifter, der ikke kan henføres til det skattemæssige
driftsomkostningsbegreb. Det udvidede driftsomkostningsbegreb finder som
udgangspunkt således også anvendelse for arbejdsmarkedssammenslutninger. Det
er dog en betingelse, at udgiften er afholdt indenfor den skattemæssige
relevante del af foreningens virksomhed. Da en arbejdsmarkedssammenslutnings
virke imidlertid må antages i alt overvejende grad at være baseret på
skattefrie kontingentindtægter, har det udvidede driftsomkostningsbegreb i
praksis formentlig kun meget begrænset betydning for
arbejdsmarkedssammenslutningerne. Efter FBL § 8, stk. 2, 2. pkt., kan
renteudgifter fradrages fuldt ud uden hensyn til lånets art eller benyttelse.
Med virkning fra og med indkomståret 1996 kan også kurstabsfradrag i
forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. LL § 6, fradrages fuldt ud, selv
om tabene ikke vedrører skattepligtige indtægter, jf. lov nr. 399 af 22. maj
1996. Der kan i øvrigt henvises til pkt. 9 i skm. cirk. nr. 233 af 19. dec.
1996.
Arbejdsmarkedssammenslutningers rente- og udbytteindtægter samt
skattepligtige avancer m.v. reduceres med et 200.000 kr.'s bundfradrag efter
samme regler, som gælder for de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger.
S.H.19 Fremførsel af underskud
Ved opgørelsen af indkomst efter §§ 3 og 8, d.v.s. ved opgørelsen af
nettoindkomsten inden fradrag for uddelinger og hensættelser, kan underskud
fremført efter LL § 15 fradrages. Underskud fra tidligere år skal fradrages,
før årets uddelinger fradrages. Også underskud, der vedrører erhvervsmæssig
virksomhed i indkomstår forud for indtræden af skattepligten efter FBL, vil
kunne fremføres til modregning i den efter §§ 3 og 8 opgjorte indkomst.
Modregning med tidligere års underskud sker i den samlede indkomst opgjort
efter §§ 3 og 8 eventuelt efter reduktion med bundfradrag i
ikke-erhvervsmæssig indkomst.
Tilsvarende kan underskud, der fremkommer ved opgørelse af indkomsten
efter §§ 3 eller 8, fremføres til modregning i følgende års positive
indkomst.
Et underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og hensættelser som nævnt
i §§ 4 og 5, jf. § 9, stk. 1, overstiger den efter §§ 3 og 8 opgjorte
indkomst, kan derimod ikke fremføres til de følgende indkomstår. Det er
således ikke muligt for fonden m.v. at uddele sig til - eller ved hjælp af
hensættelser at opnå - et skattemæssigt underskud.
I henhold til § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt., kan fonde og foreninger omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, dog i visse tilfælde fremføre et underskud, der
først fremkommer, efter at der er taget højde for fradrag for uddelinger og
hensættelser i henhold til § 4. Dette kan ske, i det omfang underskuddet
hidrører fra et fradragsberettiget nettotab efter KGL. I så fald er det den
del af underskuddet, som svarer til det fradragsberettigede nettotab, der kan
fremføres.
* Betegnelsen "underskud" i § 3, stk. 2, 4. pkt., skal forstås i
overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige anvendelse af dette
begreb, og en negativ indkomst efter § 3, stk. 2, 1.-3. pkt., skal derfor
medregnes ved opgørelsen af underskuddet efter 4. pkt. *
Ved opgørelsen af underskuddet skal der tages højde for
prioriteringsreglen i § 6, således at fradrag for uddelinger og hensættelser
i henhold til § 4 reduceres med bundfradrag og eventuelle skattefri
udbytteindtægter. I denne forbindelse anses de skattefri indtægter for
primært at være anvendt til uddelinger og hensættelser i henhold til § 4, jf.
TOLD-SKAT Nyt 1992.15.-449 (TfS 1992,409) (Dep.).
Det er omtalt ovenfor under S.H.17, at bundfradraget efter § 3, stk. 2,
eller § 8, stk. 3, skal foretages inden uddelinger og hensættelser.
Overstiger uddelingerne og hensættelserne tilsammen med bundfradraget den
efter §§ 3 eller 8 opgjorte indkomst, kan det overskydende beløb ikke
fremføres til modregning i følgende års indkomst.
Overstiger bundfradraget de samlede rente-, udbytte- og avanceindtægter
m.v., kan det overskydende beløb hverken modregnes i den erhvervsmæssige
indkomst eller fremføres til følgende år.
LL § 15, stk. 2 og 3, omhandler den skattemæssige behandling af underskud
ved tvangsakkord og frivillig akkord. Uudnyttede, fradragsberettigede
underskud fra det pågældende og tidligere indkomstår nedsættes herefter med
det beløb, som gælden formindskes med ved akkorden.
S.H.20 Sambeskatning, fusion m.v.
S.H.20.1 Sambeskatning
Skattepligtige efter FBL kan ikke opnå tilladelse til sambeskatning
hverken indbyrdes eller med aktieselskaber m.v.
Med FBL § 12, som er indsat ved lov nr. 487 af 12. juni 1996
(international beskatning), er reglerne i SEL § 32 om tvungen sambeskatning
for selskaber dog gjort tilsvarende anvendelige på fonde m.v. Efter § 12 skal
fonde m.v., der er skattepligtige efter § 1, derfor beskattes af den
finansielle indkomst, som optjenes i lavtbeskattede udenlandske selskaber,
der kontrolleres af den danske fond. Reglerne om tvungen sambeskatning finder
kun anvendelse, såfremt fonden ejer mere end 50 pct. af aktierne eller
besidder mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab. Hvis den
danske fond ikke besidder alle aktier i det udenlandske selskab, skal den dog
kun medregne en forholdsmæssig del af indkomsten i det udenlandske selskab
til den skattepligtige indkomst. Ligesom selskaber er det kun de finansielle
indtægter i det udenlandske selskab, som fonden skal medregne til den danske
indkomst. § 12 har virkning fra og med indkomståret 1996. Var indkomståret
1996 påbegyndt før den 6. dec. 1995, har bestemmelsen dog først virkning fra
og med indkomståret 1997. Hvis fonden m.v. den 6. dec. 1995 opfyldte
betingelserne i FBL § 12, jf. SEL § 32, har reglen dog først virkning fra og
med indkomståret 1998. Var indkomståret 1996 i givet fald påbegyndt før den
6. dec 1995, dog først fra og med indkomståret 1999.
* Reglerne om tvungen sambeskatning for selskaber og fonde er nærmere
omtalt i skm. cirk. nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt.
7, hvortil der henvises. *
S.H.20.2 Skattefri fusion
Fonde og foreninger kan under visse betingelser fusionere skattefrit.
Ifølge FUL § 14 c, finder bestemmelserne i FUL kap. 1, i det omfang de er
anvendelige, tilsvarende anvendelse:
1) Ved fusion af fonde omfattet af FBL.
2) Når en fond omfattet af FBL fusionerer med et datterselskab, der er
omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1, og den modtagende fond besidder samtlige
aktier eller anparter i det indskydende selskab.
3) Ved fusion af foreninger omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3.
For så vidt angår fusion af fonde omfattet af FBL sondres der ikke mellem
fonde omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 1, og fonde omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 4. Der sondres heller ikke mellem erhvervsdrivende fonde og
ikke-erhvervsdrivende fonde.
Vedrørende FUL kap. 1 og § 14 c henvises til skm. cirk. nr. 31 af 22. feb.
1996 om FUL, henholdsvis afsnit 1.1.1.-1.11. og 2.6.1.
FL §§ 32 og 33 og EFL §§ 48-50 indeholder de materielle regler om fusion
af fonde.
En fusion forudsætter vedtægtsændringer, der skal godkendes af
fondsmyndigheden. Reglerne om ændringer af fondes vedtægter indholdes i FL
kap. 9 og i EFL kap. 9.
Ved fusion af erhvervsdrivende fonde finder reglerne i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens bek. nr. 359 af 7. juni 1993 om opløsning af
erhversdrivende fonde, som senest er ændret ved bek. nr. 984 af 14. dec.
1995, anvendelse.
Det følger af bek's § 13, at en fond kan opløses uden likvidation ved
overdragelse af fondens aktiver og gæld som helhed til en bestående fond
eller ved sammenslutning af flere fonde til en ny fond. Bek. tillader også,
jf. § 17, stk. 1, at en moderfond kan overtage et datterselskab (aktie- eller
anpartsselskab) på betingelse af, at fonden, der overtager aktiver og gæld,
som helhed er den modtagende (fortsættende) enhed.
Ved fusion af en erhvervsdrivende og en ikke-erhvervsdrivende fond finder
ovennævnte bek. ikke umiddelbart anvendelse, dvs. at fondsmyndigheden
fastsætter betingelserne for fusionen. Ofte aftales det mellem
fondsmyndighederne at anvende principperne i bek. I en afgørelse, jf. TfS
1994,320 (BF), har LR behandlet spørgsmålet, om en fusion af to fonde i
henhold til FUL § 14, stk. 1, nr. 1, kunne gennemføres uden beskatning, selv
om fusionen efter tilladelse fra fondsmyndighederne skulle gennemføres ved,
at den indskydende fonds egenkapital - d.v.s. både den disponible og bundne
kapital - overførtes til den disponible kapital i den modtagende fond. Det
var oplyst, at den indskydende fond ikke havde modtaget gaver til udvidelse
af den bundne kapital og derfor ikke havde fået fritagelse for beskatning af
gaver efter FBL's regler. LR bemærkede, at det grundlæggende spørgsmål om
placering af den indskydende fonds egenkapital bør fastlægges af
fondsmyndighederne i forbindelse med disse myndigheders godkendelse af
sammenlægningen. LR fandt, at en evt. tilladelse fra fondsmyndighederne til,
at den bundne del af den indskydende fonds kapital overføres til den
modtagende fonds disponible kapital, ikke var til hinder for anvendelse af
FUL's regler, idet overførslen ikke havde skattemæssig betydning.
Der kan ske skattefri fusion af brancheforeninger og af
arbejdsmarkedssammenslutninger og mellem brancheforeninger og
arbejdsmarkedssammenslutninger.
Fusion af faglige foreninger kræver ikke godkendelse. Vedtægtsændringer
skal dog indsendes sammen med selvangivelsen, jf. FL § 48, stk. 2.
Det følger af FUL § 14 c, at reglerne i samme lovs kap. 1 skal finde
anvendelse, hvis de er anvendelige. Bestemmelserne i FUL §§ 2, 9 og 11 vil
ikke være anvendelige ved fusion af fonde og ved fusion af en fond og et
datterselskab. Disse bestemmelser kan derimod være relevante ved fusioner
mellem foreninger omfattet af FBL.
Visse fusioner vil fortsat alene kunne gennemføres som skattepligtige
fusioner. Fonde, der ikke er omfattet af FBL, fordi de ikke opfylder FL's
kapitalkrav, kan ikke benytte reglerne i FUL. Fonde, der generelt eller efter
særlig bestemmelse er undtaget fra FL, jf. FL § 1, stk. 2 og 3, og EFL § 1,
stk. 4 og 5, kan heller ikke benytte reglerne i FUL. Er den ene af de
fusionerende enheder eller begge skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6,
kan fusion alene gennemføres som en skattepligtig fusion.
Der kan ikke ske skattefri fusion af en fond og en forening.
S.H.20.3 Skattepligtig fusion
Det er ovenfor nævnt, at visse fusioner kun kan gennemføres som
skattepligtige fusioner.
Foretager en fond eller en forening en ikke skattefri fusion, skal den
ophørende fond eller forening skattemæssigt behandles som i
opløsningstilfældet. Den ophørende fond kan dog uddele sine aktiver til den
modtagende fond, og den ophørende fond har således fradragsret for
uddelingerne efter § 4, stk. 1 eller 2. Den formuefordel, som tilflyder den
modtagende fond eller forening ved fusionen, må sidestilles med en gave.
Spørgsmålet om, hvorvidt fonden er skattepligtig af et sådant gavebeløb,
afgøres efter § 3, stk. 3. Der henvises til S.H.14.1.
S.H.20.4 Fission
Fonde og foreninger kan ikke anvende FUL's regler om spaltning og
tilførsel af aktiver.
Ved fission (spaltning) af fonde eller foreninger finder
skattelovgivningens almindelige regler anvendelse. Der skal således ske
ophørsbeskatning. Er der tale om en opdeling af en eksisterende fond eller
forening i to eller flere selvstændige enheder, og der ikke tilføres fondene
ny kapital i forbindelse med fissionen, betragtes kapitalindskuddet som en
gave til den fortsættende fond.
Om fonden er skattepligtig af denne gave afhænger af, hvorvidt
betingelserne for skattefrihed i § 3, stk. 3, er opfyldt, jf. S.H.14.1.
Afsnit D. Særlige fradragsregler
S.H.21 Uddelinger
S.H.21.1 Generelle bemærkninger
Fonde, brancheforeninger og i et vist omfang
arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst foretage fradrag for uddelinger. Om afgrænsningen mellem
driftsomkostninger, uddelinger og rene formuedispositioner, der ikke kan
fradrages, henvises til S.H.16.2. samt nedenfor.
Reglerne i § 4, der efter § 9, stk. 1, til en vis grad også gælder for
arbejdsmarkedssammenslutninger, har til formål at sikre, at fonde og
foreninger, der er omfattet af FBL, har mulighed for at varetage de særlige
formål og interesser, som vedtægterne pålægger dem.
Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige
formål omfatter såvel eksterne som interne uddelinger. Eksterne uddelinger
kan bestå i ydelser af legater eller gaver, i afkald på indtægter, f.eks.
renteindtægter af et lån, lejeindtægter ved ydelse af fribolig eller i
afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.
Eksterne uddelinger er uddelinger til subjekter uden for fonden, hvor
fonden ikke har nogen forventning om en modydelse, jf. S.H.16.2.
Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden får en
modydelse for uddelingen. Udgifter til forbedring eller udvidelse af en
stiftelses bygninger, en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regie
eller et museums indkøb til egne udstillinger, kan således karakteriseres som
en intern uddeling. En intern uddeling kan også bestå i, at fonden - i
overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål - afholder udgifter til
erhvervelse af et materielt eller immaterielt aktiv. Derudover vil en fonds
afholdelse af udgifter, f.eks. lønudgifter, forskningsudgifter m.v., efter
omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.
Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse anses ikke for en uddeling.
Derimod kan tab på udlån, f.eks. ved eftergivelse af lån, efter
omstændighederne anses for en uddeling. Rene formuedispositioner, der
foretages uden tilknytning til fondens eller foreningens formål, men som
alene tjener som placering af frie midler i f.eks. aktier, obligationer m.v.
eller fast ejendom, ændrer ikke fondens eller foreningens økonomiske status
og kvalificerer derfor ikke til fradrag, hverken som driftsomkostning eller
uddeling.
Almindelige forbedringer af en bygning, som tilhører en fond eller en
forening, kan således heller ikke anses for en uddeling, medmindre fondens
formål ifølge vedtægterne netop er at drive og vedligeholde bygningen.
Afdrag på lån, der er optaget til finansiering af en anskaffelse eller
forbedring m.v., der direkte tjener til fondens formål, og som derfor må
betragtes som en (intern) uddeling, kan fradrages. Se nærmere Skat 1987.1.59
(TfS 1987,11) (SKD) og Skat 1988.10.619 (TfS 1988,544) (SD) samt SO 1988.263
(SKD). Det må dog påses, at beløbet ikke tillige fradrages som
driftsomkostning eller gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.
S.H.21.2 Fradragsrettens indtræden
Uddelingen anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig
forpligtelse for fonden til at præstere uddelingen, dvs. når modtageren får
kendskab til uddelingen.
Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor fonden bliver retligt
forpligtet til at præstere uddelingen, uanset om betaling eller overgivelse
af uddelingen først finder sted i det efterfølgende indkomstår. Fonden vil
således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er afgivet
bindende tilsagn om ydelsen, Skat 1987.11.808 (TfS 1987,566) (SKD) og Skat
1990.5.380 (TfS 1990,240) (LSR).
Fradragsretten og dermed den retlige forpligtelse til at præstere
uddelingen anses for indtrådt, uanset at uddelingen endnu ikke kan fastsættes
beløbsmæssigt. Det er dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter
objektive kriterier, og at giver eller modtager ikke har mulighed for at
påvirke størrelsen af uddelingen.
Uddelinger af nettokursgevinster efter FL § 9, stk. 2, vil først kunne ske
efter regnskabsårets udløb. Fonden vil kunne få fradrag for uddelingen af
nettokursgevinsten, uanset at denne først kan opgøres beløbsmæssigt efter
indkomstårets udgang. Det er dog en betingelse, at fonden ved den foretagne
uddeling må anses for endeligt at have forpligtet sig til uddeling.
Forpligtelsen skal være endeligt påtaget inden indkomstårets udløb. Det er
dog et krav, at uddelingens størrelse kan opgøres efter objektive kriterier,
og at giver eller modtager ikke har mulighed for at påvirke størrelsen af
uddelingen.
Ved successive uddelinger, der udstrækker sig over flere indkomstår, er
udgangspunktet ligeledes, at fradragsretten for uddelingerne indtræder på det
tidspunkt, hvor fonden bliver retligt forpligtet til at præstere uddelingen.
Fonden kan dog vælge at fradrage uddelingen på forfaldstidspunktet, når
der er tale om på forhånd fastsatte årlige beløb, jf. Skat 1988.5.302 (TfS
1988,253) (BF), hvor LR efter omstændighederne har fraveget princippet om
retserhvervelsestidspunktet til fordel for forfaldstidspunktet. Afgørelsen
relaterede sig til flerårige jubilæumsprojektbevillinger (1985-1988), som
skulle gives for et år ad gangen. Jubilæumsbevillingerne blev vedtaget og
meddelt modtagerne i juni 1985, hvorved modtagerne fik tilsagn om støtte med
et bestemt beløb til udbetaling over den nævnte årrække. Der var ikke taget
forbehold om en ny- eller omvurdering af støtten undervejs. LR udtalte, at
retserhvervelsen måtte anses for sket ved meddelelsen til modtagerne i juni
1985, men at Rådet dog ikke havde bemærkninger til, at fradrag for uddelinger
- i overensstemmelse med hvad der gælder for løbende ydelser og lignende -
foretages på forfaldstidspunktet, når uddelingen strækker sig over en
årrække. Eventuel beskatning hos modtageren samt indberetningspligten
udskydes tilsvarende.
Har fonden valgt at anvende forfaldsprincippet for en uddeling i stedet
for retserhvervelsestidspunktet, kan dette ikke ændres for den konkrete
uddeling.
Fonden er dog ikke bundet til samme princip ved forskellige løbende
uddelinger.
Tilbageføres overskydende midler fra en klausuleret uddeling til en fond,
skal det konkret afgøres, om fondens skatteansættelse for udbetalings- eller
fradragsåret bør genoptages, jf. Skat 1988.5.302 (TfS 1988,253) (BF). Ved
denne afgørelse bør henses til, om fonden som følge af tilbageførslen under
forkerte forudsætninger har foretaget fradrag efter § 4, stk. 1 og 2, eller
efter § 5, stk. 1. Der bør endvidere henses til, om uddelingen er foretaget
af en hensættelse, således at der ved en tilbageførsel bør foretages en
efterbeskatning i henhold til § 4, stk. 5, for genoptagelsesåret.
Ved en flerårig uddeling må en tilbageførsel af en uddeling fortrinsvis
anses for at vedrøre det eller de seneste uddelingsår.
Medfører disse hensyn ikke, at en genoptagelse er påkrævet, kan
tilbageførslen indtægtsføres i fonden i tilbageførselsåret, medmindre andet
taler imod.
Fradrag for uddelinger og hensættelser skal ikke foretages i nogen bestemt
rækkefølge.
S.H.21.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål
I henhold til § 4, stk. 1, og § 9, stk. 1, kan fonde og foreninger -
herunder arbejdsmarkedssammenslutninger - fradrage uddelinger til
almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. dog
prioriteringsreglen i § 6, jf. S.H.24. Fradrag finder sted i den efter §§ 3
og 8 opgjorte indkomst, dvs. efter bundfradrag og fradrag for
driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år.
Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål
administreres i overensstemmelse med de retningslinier, der er lagt til grund
ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, § 3, stk. 2, i BAL og SEL
§ 3, stk. 2. Det forhold at en forening m.v. ikke kan godkendes som værende
almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet
foreningen f.eks. ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som
almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter f.eks. BAL.
For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan
komme i betragtning ved uddelinger, er afgrænset efter retningslinier af et
objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.
For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at
støtten ydes personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.
Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindelig
fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne
almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle
formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller
sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller
nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne
anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske,
økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for
almennyttige, se f.eks. Skat 1989.11.873 (TfS 1989,657) (LSR). Bidrag til
sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, såfremt fradragsretten
kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsomkostning, eller om en
vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. § 4, stk. 2.
Fonde, der er godkendt efter LL § 7, litra z, dvs. fonde, der er godkendt
af socialministeren, og hvis formål er at varetage et socialt eller
sygdomsbekæmpende arbejde, betragtes i relation til FBL som almennyttige.
Fonde, der tillige har til formål at støtte andre formål end socialt og
sygdomsbekæmpende arbejde kan opnå en delvis godkendelse af socialministeren.
I så fald skal fonden foretage en regnskabsmæssig opdeling af ydelserne, og
de ydelser, som gives til andre formål er ikke omfattet af
skattefritagelsesbestemmelsen i ligningslovens § 7, litra z. I sådanne
"blandede fonde" betragtes kun den godkendte del som almennyttig.
Fra et fondsretligt synspunkt må der stilles krav om, at det
almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds
vedtægter. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt
skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom
det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet
til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt
forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål. Dette
krav kan dog ikke opretholdes for så vidt angår
arbejdsmarkedssammenslutninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3, eller
brancheforeninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, jf. Told-Skat Nyt
1993.24.1138 (TfS 1993,587) (LSR), hvor en arbejdsmarkedssammenslutning,
omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, blev anset for berettiget til fradrag for
uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål efter FBL § 4, stk.
1, uanset at sådanne formål ikke var hjemlet i sammenslutningens vedtægter,
For foreninger omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3 er der i øvrigt ikke
noget krav om, at stifteren uigenkaldeligt skal afskære sig fra at disponere
over midlerne, og foreningens medlemmer kan derfor beholde råderetten
herover. Der er således ingen fondsretlige krav om, at foreningens vedtægter
skal indeholde nærmere regler om overskudsanvendelse, hvorfor der ej heller
skatteretligt kan opstilles krav herom. Uanset om der er tale om en fond
eller en forening skal skattemyndighederne dog foretage en selvstændig
vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller
almennyttigt, ligesom der skal foretages en vurdering af de enkelte
uddelinger (TfS 1994,404). Det er i almindelighed uden betydning for
spørgsmålet, om et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde
almennyttigt, om det udøves her i landet eller i udlandet. Det er dog en
betingelse, at administrationen af de midler, der kommer formålet til gode,
finder sted her i landet. Hvis beslutningen om hvilke formål midler fra en
fond eller forening omfattet af FBL skal tjene, ligger i en udenlandsk
organisation, kan støtten i almindelighed ikke anses for ydet til et
almenvelgørende eller almennyttigt formål. Er der tale om midler til en
udenlandsk organisation, og hvor myndighederne i det pågældende land skønner,
at organisationens midler forvaltes forsvarligt, kan det være uden betydning,
at administrationen ligger i udlandet. En fond, der efter sin fundats havde
til formål at erhverve og bevare et bestemt slot, kunne ikke generelt anses
som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, hvilket ikke udelukkede,
at nærmere angivne uddelinger kunne have denne karakter. Skat 1988.10.619
(TfS 1988,554) (SD). Stadfæstet af LSR.
En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og
uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage
købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for
gæsteprofessorer, som en uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Derimod ansås
udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor
havde lejligheden til rådighed, som en fradragsberettiget uddeling, jf. FBL §
4, stk. 1, se Skat 1990.6.482 (TfS 1990,278) (BF). En
arbejdsmarkedsorganisation havde organiseret en hjælpefond, en
dispositionsfond og en uddannelsesfond. Da fondene ikke var egentlige fonde,
skulle uddelinger fra disse derfor opfylde betingelserne i FBL § 4, stk. 1,
jf. § 9, stk. 1, om fradragsret for almenvelgørende eller almennyttige
uddelinger. Da en ubestemt videre kreds ikke kunne komme i betragtning som
modtagere af uddelinger fra hjælpefonden og uddannelsesfonden, og da
udbetalingerne havde nær sammenhæng med fagforeningsmæssige formål, kunne
uddelingerne fra disse fonde ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf TfS
1996,314 (HRD). Se tillige TfS 1996,511 (LSR).
S.H.21.4 Andre vedtægtsmæssige uddelinger, hvor modtageren er
skattepligtig
Fonde og de i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte foreninger kan ved opgørelsen af
indkomsten efter § 3 desuden fradrage uddelinger til andre vedtægtsmæssige
formål end almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, jf. § 4,
stk. 2. Denne fradragsret findes derimod ikke for
arbejdsmarkedssammenslutninger, jf. § 9, stk. l.
En betingelse for at foretage fradrag efter § 4, stk. 2, er, at modtageren
af uddelingen er skattepligtig deraf. Der kan enten være tale om skattepligt
efter KSL §§ 1 eller 2, efter SEL §§ 1 eller 2 eller efter FBL § 1, stk. 1,
nr. 1, 2 eller 4. Uddelinger til arbejdsmarkedssammenslutninger kan derimod
ikke fradrages. Det skyldes, at uddelingen er skattefri for
arbejdsmarkedssammenslutningen.
Såfremt uddelingen består af en gave til en anden fond, og gaven ikke
medregnes til den modtagende fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3,
har den uddelende fond alligevel fradragsret for uddelingen, jf. § 4, stk. 2,
2. pkt. Dette gælder dog ikke, såfremt der foreligger gensidige gaver mellem
fondene, jf. S.H.14.1.
Til godtgørelse af, at modtager er skattepligtig af uddelingen, fordres
ingen særlig dokumentation. Det er desuden ikke en betingelse at modtager
rent faktisk beskattes af uddelingen. Skattefrihed for uddelingen kan f. eks.
skyldes modtagers indtægtsforhold eller andre særlige fradragsregler m.v.
Skattepligt hos modtager anses at foreligge i de tilfælde, hvor en for
modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift.
Et tilfælde af denne art foreligger f.eks., hvor en forening som nævnt i §
1, stk. 1, nr. 2, vederlagsfrit tilbyder en konsulenttjeneste, som modtager
kunne have fradraget udgiften til. LSR har, jf. TfS 1995,14, statueret, at
det er modtagerens nærmere bestemte subjektive skattepligt, som er afgørende
for, hvorvidt fonden har fradragsret for uddelingen. Der var med andre ord
ikke hjemmel til at nægte fradrag efter § 4, stk. 2, selv om modtagerfonden
opnåede skattefritagelse efter § 3, stk. 3.
LR fandt, at et sumbeløb, der afløste en løbende ydelse fra en fond,
skulle beskattes hos de berettigede, der til gengæld kunne fradrage beløbet
efter PBL § 18. Fonden havde fradrag for afløsningssummen efter FBL § 4, stk.
2. (TfS 1994,137 - BF).
Om fastlæggelse af begrebet uddeling henvises til S.H.16.2.
S.H.22 Hensættelser til almenvelgørende eller almennyttige formål
S.H.22.1 Krav til hensættelserne
Efter § 4, stk. 3, og § 9, stk. l, kan fonde og foreninger, herunder
arbejdsmarkedssammenslutninger, desuden fradrage hensættelser til opfyldelse
af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Formålet med denne bestemmelse er at give en fond eller forening, hvis
økonomi ikke magter at realisere et projekt med en enkeltstående uddeling,
mulighed for gennem hensættelser at samle midler til projektets
gennemførelse. Det er dog ingen betingelse, at fondens økonomi skal hindre,
at formålet realiseres under ét gennem en uddeling.
Hensættelsen skal i sin helhed være anvendt til det almenvelgørende eller
almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret, jf. § 4,
stk. 4.
Bek. nr. 649 af 26. juli 1995 om fondsbeskatning indeholder bestemmelser
om regnskabsmæssige krav m.v. til hensættelser som nævnt i § 4, stk. 3.
Hensættelserne skal fremgå af selvangivelsen for det pågældende
indkomstår. Som følge heraf er det tilstrækkeligt, at hensættelsen foretages
efter indkomstårets udløb. Den skal blot foretages inden fristen for
indgivelse af selvangivelse.
Indestår der den sidste dag i regnskabsperioden ikke-benyttede
hensættelser fra tidligere indkomstår, skal hensættelsesåret for disse poster
fortsat angives.
Er der ikke truffet særskilt beslutning herom, medregnes afkast af
hensatte beløb til fondens eller foreningens skattepligtige indkomst.
Hensættelser af afkast anses for en selvstændig hensættelse, der skal opfylde
de angivne krav.
Der stilles ikke særlige placeringskrav til hensættelserne.
S.H.22.2 Efterbeskatning
Hensættelser skal benyttes inden 5 år efter udløbet af det regnskabsår,
hvor hensættelsen blev foretaget, medmindre der meddeles dispensation, jf.
nedenfor. Er der ikke meddelt en sådan dispensation, skal hensatte beløb
efterbeskattes, såfremt beløbene ikke er benyttet inden 5 år efter udløbet af
det regnskabsår, hvori hensættelsen blev foretaget (hensættelsesåret). De
hensatte beløb medregnes i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil
udløbet af det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Efterbeskatningen
gennemføres ved, at der på den senest udsendte selvangivelse angives de
beløb, der skal efterbeskattes, med angivelse af, i hvilket år beløbene har
været hensat. Ved udsendelse af den normale opkrævning, medtages
efterbeskatningsbeløbet inklusive tillæg på 5 pct. for hvert år på
opgørelsen.
Såfremt efterbeskatningen resulterer i en restskat, skal denne restskat
tillægges 11 3/4 pct., jf. SEL § 29 B, stk. 4.
Beløb, der er hensat, men som på grund af den i S.H.24 omtalte
prioriteringsregel i § 6, ikke har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen,
skal ikke efterbeskattes, jf. § 4, stk. 5, sidste pkt.
Fradraget for uddelinger anses for foretaget før fradraget for
hensættelser.
§ 22 fastsætter, hvorledes der skal forholdes med hensyn til henlæggelser,
som fonde og foreninger omfattet af FBL, har foretaget efter reglerne i SEL §
3, stk. 3, jf. samme lovs § 3, stk. 2, og § 1, stk. 1, nr. 6. Ifølge
bestemmelsen skal disse henlæggelser være fuldt ud benyttet til et
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål inden 5 år efter
udløbet af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse
efter FBL.
Efterbeskatning i tilfælde, hvor beløbet ikke er anvendt inden 5 års
periodens udløb, finder sted efter § 4, stk. 5. Ved beregningen af tillæggene
i henhold til denne bestemmelse anses hensættelsesåret at være det år, hvori
fonden eller foreningen overgik til fondsbeskatning. I perioden forud herfor
sker efterbeskatning efter SEL's regler.
Ifølge bek. nr. 649 af 26. juli 1995 om fondsbeskatning, § 4, stk. 2,
anses henlæggelser efter FBL § 4, stk. 3, for anvendt til det konkrete formål
forud for hensættelser efter SEL § 3, stk. 3, med mindre der udtrykkeligt er
truffet bestemmelse om det modsatte.
S.H.22.3 Dispensationsmulighed
Efter § 4, stk. 6, kan skatteministeren i særlige tilfælde tillade, at en
hensættelse efter § 4 stk. 3, kan henstå i en periode, der overstiger 5 år.
Bemyndigelsen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder, jf. § 3, stk.
1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 om sagsudlægning. * De kommunale
skattemyndigheders afgørelse kan påklages til TSR. Afgørelser truffet af TSR
som klageinstans kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.
bek.'s § 12.
Dispensation efter § 4, stk. 6, er afhængig af, at det sandsynliggøres, at
det ikke er muligt eller rimeligt at gennemføre det oprindelige projekt,
eller at gennemføre projektet inden for den fastsatte tidsramme. Det skal
desuden skyldes ændringer, der ikke var forudsigelige på
hensættelsestidspunktet.
Ved afgørelsen kan der lægges vægt på, om der er tale om en beskeden
forlængelse af fristen for anvendelse af hensatte beløb. Der kan også lægges
vægt på, om hensættelsen ønskes anvendt til formål, der er nært beslægtet med
det oprindeligt angivne.
S.H.22.4 Hensættelser til kulturelle formål - dispensationsmulighed
§ 4, stk. 7, indeholder en særlig dispensationsmulighed for fonde for så
vidt angår hensættelser til kulturelle formål. Foreninger har dog ikke
mulighed for at opnå en sådan dispensation efter FBL § 4, stk. 7.
Hensættelsesadgangen efter § 4, stk. 7, er en undtagelse i forhold til den
generelle hensættelsesadgang. Efter bestemmelsen kan skatteministeren, eller
den han bemyndiger dertil, dispensere fra betingelsen om, at hensættelsen kun
kan indestå i en periode på 5 år. Dispensation kan dog ikke gives for en
periode på over 15 år.
Bemyndigelsen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder, jf. § 3, stk.
1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 om sagsudlægning. * De kommunale
skattemyndigheders afgørelse kan indbringes for TSR.
Afgørelsen fra TSR kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,
jf. bek.'s § 12.
Dispensation efter § 4, stk. 7, er betinget af, at hensættelsen sker til
fyldestgørelse af kulturelle formål. Forholdet kan enten være, at fonden m.v.
selv driver kulturel virksomhed - f.eks. museumsvirksomhed - eller at fonden
støtter drift af og anskaffelser til museer m.v., eller at fonden støtter
kunstnere eller opførelse eller udstilling af kulturelle frembringelser m.v.,
jf. i øvrigt TOLD-SKAT Nyt 1993.7.331 (TfS 1993,179) (Dep.).
Dispensation efter § 4, stk. 7, kan meddeles forud for hensættelsen. Den
skal indeholde en angivelse af fristen for anvendelse af hensatte beløb.
Hensættelserne skal opfylde samme regnskabsmæssige krav som hensættelser
efter § 4, stk. 3, jf. ovenfor under S.H.22.1. Eventuel efterbeskatning i
tilfælde, hvor hensættelserne ikke er anvendt inden den udvidede frists udløb
eller anvendt til ikke-kulturelle formål, finder sted efter reglerne i § 4,
stk. 5, jf. ovenfor under S.H.22.2.
S.H.22.5 Efterfølgende ændringer i tidligere foretagne hensættelser
Ifølge § 4, stk. 8, kan LR give tilladelse til, at fonden efter fristen
for indgivelse af selvangivelsen foretager ændringer i tidligere foretagne
hensættelser. Hovedsigtet med bestemmelsen er de tilfælde, hvor
ligningsmyndigheden påtænker at forhøje den selvangivne eller ansatte
indkomst. I disse tilfælde har fonden - via større hensættelser - mulighed
for at udligne den påtænkte forhøjelse. I sådanne situationer er kompetencen
udlagt til kommunerne, jf. TSS-cirk. 1995-17.
S.H.23 Konsolideringshensættelser
S.H.23.1 Generelle bemærkninger
§ 5 indeholder en række bestemmelser om fradrag for visse henlæggelser til
konsolidering af fonds- eller foreningsformuen.
§ 5, stk. 1, indeholder en almindelig konsolideringsbestemmelse, hvorefter
henlæggelsen beregnes på grundlag af de i indkomståret foretagne uddelinger
til almenvelgørende eller almennyttige formål. § 5, stk. 2, indeholder
derimod en særlig dispensationsbestemmelse for visse kongeligt konfirmerede
fonde. For foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, findes
reglerne om fradrag for hensættelser til konsolidering i § 5, stk. 3 og 4,
jf. § 9, stk. 1. I lighed med hvad der gælder for uddelinger og hensættelser
efter FBL § 4, kan fradrag efter FBL § 5 kun foretages under iagttagelse af
prioriteringsreglen i FBL § 6, jf. S.H.24.
Konsolideringsfradraget efter FBL § 5 er en ren skattemæssig postering til
brug for indkomstopgørelsen. Der kræves ikke nogen faktisk hensættelse.
Skat 1988.4.235 (TfS 1988,224) (SKD).
Ligesom uddelinger og hensættelser efter § 4 kan
konsolideringshensættelser efter § 5 ikke medføre et skattemæssigt underskud,
der kan fremføres til modregning i følgende års indkomst.
S.H.23.2 Fonde - konsolideringshensættelser efter § 5, stk. 1.
Fonde kan efter § 5, stk. 1, foretage fradrag for hensættelser til
konsolidering af fondskapitalen med 25 pct. af de i indkomståret foretagne
uddelinger til fyldestgørelse af almennyttige eller almenvelgørende formål.
Vedtægtsmæssige uddelinger efter FBL § 4, stk. 2, kvalificerer ikke til
fradrag efter § 5, stk. 1. Se TOLD-SKAT Nyt 1991.23.1365 (TfS 1991,572), hvor
en hjælpefond for personalet i en virksomhed ikke blev anset for berettiget
til fradrag for hensættelse til en jubilæumsfest samt nægtet
konsolideringsfradrag vedrørende udgifter til julefrokost.
Beregningen af størrelsen af fradraget efter § 5, stk. 1, sker alene på
grundlag af de i løbet af indkomståret faktisk foretagne uddelinger, jf.
lovens § 4, stk. 1. Hensættelser efter § 4, stk. 3, kan derimod først medføre
adgang til fradrag for konsolideringshensættelse i det indkomstår, hvori
hensættelserne uddeles.
Ved selvangivelsen skal fonden anføre beregningsgrundlaget for
hensættelsen. Endvidere skal angives de samlede foretagne uddelinger og de
samlede beløb af tidligere indkomstårs hensættelser til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål. Den anvendte procent til beregning af
konsolideringshensættelsen skal ligeledes anføres, jf. § 26, stk. 1, i bek.
nr. 141 af 26. feb. 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og
årsregnskabet.
S.H.23.3 Kongeligt konfirmerede fonde - konsolideringshensættelser efter §
5, stk. 2.
Ved § 3, stk. 1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om
sagsudlægning er de kommunale skattemyndigheder tillagt kompetencen til efter
lovens § 5, stk. 2, at tillade fonde at foretage fradrag for andre
hensættelser. Der er tale om konsolideringshensættelser, men i modsætning til
konsolideringshensættel-serne efter § 5, stk. 1, foretages de ikke på
baggrund af foretagne uddelinger. Det er derimod en betingelse for
dispensation efter § 5, stk. 2, at der i en kongeligt konfirmeret fundats
findes særlige forpligtelser til at foretage konsolidering. Det er desuden en
betingelse, at det af fundatsen fremgår, hvad der er begrundelsen for den
særlige konsolideringsforpligtelse.
Det er ikke tilstrækkelig begrundelse for fradrag for ekstraordinære
konsolideringshensættelser, at der i fundatsen er mulighed for at foretage
opsparing i ekstraordinært omfang. Et kvalificeret formål med den
ekstraordinære konsolidering er derimod efter praksis, at fonden ellers ikke
som krævet i fundatsen vil kunne fastholde kontrollen over et aktieselskab
el. lign.
De materielle fondslove regulerer i et vist omfang fondens mulighed for og
pligt til at foretage konsolidering, jf. FL § 29 og EFL §§ 40-42. Afgørelse
om dispensation efter § 5, stk. 2, kan på denne baggrund træffes efter
forudgående høring af fondsmyndigheden.
Idet der både i § 5, stk. 1 og 2, er tale om fradrag for konsolidering,
skal det i dispensationen udtrykkeligt nævnes, at der ikke kan foretages
fradrag for hensættelser til konsolidering efter § 5, stk. 1, ved siden af
fradrag for hensættelser efter § 5, stk. 2. I dispensationen bør det
endvidere nævnes, at såfremt der forekommer tilfælde, hvor fonden foretager
meget store uddelinger, således at fradraget i medfør af stk. 1 overstiger
det tilladte fradrag efter stk. 2, vil fonden kunne vælge at foretage fradrag
efter stk. 1 i stedet for efter stk. 2.
S.H.23.4 Foreninger
Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, dvs. alle foreninger
omfattet af FBL, kan efter § 5, stk. 3, jf. § 9, stk. 1, foretage fradrag for
hensættelser til konsolidering af foreningsformuen. Fradraget kan højst
udgøre en andel af foreningsformuen svarende til den procent, hvormed
reguleringstallet for indkomståret efter PSL § 20 er ændret i forhold til
reguleringstallet for det foregående indkomstår. Procenten beregnes med en
decimal.
Konsolideringsfradraget efter § 5, stk. 3, udgør for 1997 0,6 pct. af
foreningsformuen, jf. TfS 1997,60. * Konsolideringsfradraget for 1998 udgør
2,7 pct. af foreningsformuen, jf. TfS 1997, 719.
Ved beregningen af konsolideringsfradraget efter § 5, stk. 3, skal værdien
af foreningsformuen fra og med indkomståret 1997 opgøres efter SEL § 14, stk.
2, 1. og 2. pkt., og stk. 3-7, jf. FBL § 5, stk. 4, som affattet ved lov nr.
1219 af 27. dec. 1996 (ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten
m.v.). SEL § 14, stk. 2-7, der også er affattet ved lov nr. 1219 af 27. dec.
1996, har ligeledes virkning fra og med indkomståret 1997.
Efter FBL § 5, stk. 4, udgør foreningsformuen efter SEL § 14, stk. 2, 1.
og 2. pkt., og stk. 3-7, foreningens aktiver og passiver med nogle nærmere
angivne undtagelser. Ved formueopgørelsen medregnes foreningens aktiver og
passiver til handelsværdier på opgørelsesdagen, med mindre andet fremgår af
SEL § 14, stk. 4-7. Af SEL § 14, stk. 7 fremgår, at aktier som nævnt i denne
bestemmelse skal medregnes med mindst 80 pct. af handelsværdien.
Stk. 7 finder også anvendelse for anparter i anpartsselskaber. SEL § 14,
stk. 7, hjemler mulighed for, at de pågældende aktier medregnes med en andel
mellem 80 til 100 pct. af handelsværdien. Denne forståelse af SEL § 14, stk.
7, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af foreningsformuen efter FBL
§ 5, stk. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 4 og 17 i
forslag til lov nr. 1219 af 27. dec. 1996 (L 88/1996-97). *
Ved selvangivelsen skal foreningen oplyse det anvendte reguleringstal, jf.
§ 26, stk. 2, i bek. nr. 141 af 26. feb. 1992 om skattemæssige krav til
regnskabsgrundlaget og årsregnskabet. I 1997 er reguleringstallet 128,7, jf.
TfS 1997,60. * I 1998 er reguleringstallet 132,2, jf. TfS 1997,719.*
S.H.24 Prioriteringsreglen
Ifølge § 6 anses rente- og udbytteindtægter, jf. § 3, stk. 2, og § 8, stk.
3, samt udbytter, jf. § 10, som ikke skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, for uddelt eller hensat før nogen anden del af den skattepligtige
indkomst.
Dette indebærer, at fonde og foreninger ved indkomstopgørelsen alene kan
foretage fradrag for uddelinger og hensættelser som nævnt i §§ 4 og 5, jf. §
9, stk. 1, i det omfang disse uddelinger m.v. tilsammen overstiger de nævnte
skattefritagne indtægtsarter.
Denne prioriteringsregel omfatter alene indtægter, der ikke medregnes til
den skattepligtige indkomst i henhold til § 3, stk. 2, § 8, stk. 3, og § 10,
herunder de 34 pct. af udbytte fra minoritetsaktier, der i medfør af § 10,
stk. 3 og 4, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Skattefri avancer
m.v., gaver, der ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 3, stk. 3, og ikke-erhvervsmæssige kontingenter m.v., der
tilfalder arbejdsmarkedssammenslutninger, skal ikke anses for uddelt før
nogen anden del af indkomsten. Det er desuden alene fradrag efter §§ 4 og 5,
der skal reduceres med de nævnte skattefri indtægter. Fradrag for
driftsomkostninger og fremført underskud skal derimod ikke reduceres.
Medfører prioriteringsreglen, at der ikke er fradragsret for en
hensættelse som nævnt i § 4, stk. 3, eller at fradraget er begrænset, skal
der ikke foretages efterbeskatning for den del af hensættelsen, der ikke
medførte fradrag, jf. § 4, stk. 5, sidste pkt.
Der skal tages højde for prioriteringsreglen ved opgørelse af et
fradragsberettiget nettokurstab efter FBL § 3, stk. 2, 4. pkt., jf. TOLD-SKAT
Nyt 1992.15.449 (TfS 1992,409) (Skm.). Se tillige S.H.19.
Afsnit E. Ligning, selvangivelse og opkrævning
S.H.25 Generelle bemærkninger
Ifølge § 15, stk. 1, finder SEL's regler om ligning og opkrævning
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af FBL. Bestemmelserne
herom findes i SEL afsnit V (§§ 24-30A). Reglerne om selvangivelse findes i
SKL afsnit I (§§ 1-5). Ifølge FBL § 14, stk. 1, er skattekommunen den
kommune, hvor fonden eller foreningen ifølge vedtægten har hjemsted.
Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 4, sættes dog i skat i den kommune, hvor ledelsen har sæde, jf. § 14,
stk. 2. Ifølge SEL § 24, stk. 3, 1. pkt. afgør skatteministeren i
tvivlstilfælde spørgsmålet om, i hvilken kommune et selskab eller en forening
m.v. skal skatteansættes.
Skatteministerens kompetence er udlagt til TSR, hvis afgørelser kan
påklages til TSS, jf. bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om sagsudlægning.
Fonde og foreninger er ligeledes omfattet af bek. nr. 141 af 26. feb. 1992
om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.
Fristen for indsendelse af selvangivelse er angivet på selvangivelsen.
Denne frist gælder også ved indgivelse af erklæring, jf. nedenfor. Den
omstændighed, at en fond eller en forening ikke får selvangivelsesskema
tilsendt, fritager ikke for pligten til at indgive selvangivelse eller for
retsvirkningerne af manglende selvangivelse.
Den skat, der efter § 13 udredes til kommunerne, omfatter ikke den afgift,
der opkræves efter § 3, stk. 3, 3. pkt. Denne afgift opkræves sammen med
skatten pr. 1. nov.
Fonde og foreninger er omfattet af acontoskatteordningen, jf. SEL § 30 A.
Acontoskatten skal indbetales i 2 rater henholdsvis senest pr. 20. mar. og
20. nov. i indkomståret. Acontoskatten beregnes som 50 pct. af gennemsnittet
af de seneste tre indkomstårs indkomstskatter.
Acontoskatteordningen er obligatorisk for fonde og foreninger m.v., hvis
første indkomstår er påbegyndt den 29. jan. 1992 eller senere.
Fonde og foreninger, som eksisterede før dette tidspunkt, kan vælge at
overgå til acontoskatteordningen. Har fonden eller foreningen én gang
valgt at følge acontoskatteordningen, kan fonden eller foreningen ikke senere
udtræde af ordningen.
* I en række tilfælde er acontoskatteordningen dog obligatorisk for fonde
og foreninger, selv om indkomståret er påbegyndt før den 29. jan. 1992. Det
gælder, når en fond eller forening, der hidtil ikke har været skattepligtig,
overgår til skattepligtig virksomhed, jf. SEL § 30 A, stk. 4, og når der
indtræder en sådan ændring for en skattepligtig fond eller forening, at den
overgår fra beskatning efter FBL til beskatning efter SEL eller omvendt, jf.
SEL § 30 A, stk. 5. Acontoskatteordningen er desuden obligatorisk i de
tilfælde, hvor et eller flere af de fonde m.v., som indgår i en skattefri
fusion efter FUL § 14 c, jf. S.H.20.2. ovenfor, allerede betaler acontoskat,
idet den modtagende fond m.v. i så fald også skal betale acontoskat, jf. SEL
§ 30 A, stk. 6.
Fonde og foreninger, som er omfattet af SEL § 30 A, stk. 4-6, skal for de
første to indkomstår, hvor de skal betale acontoskat, betale acontoskatten
som en frivillig indbetaling, jf. SEL § 30 A, stk. 8. *
S.H.26 Erklæringsordningen
S.H.26.1 Foreninger
Efter § 15, stk. 2, kan foreninger omfattet af lovens § 1, stk. 1, nr. 2
eller 3, i stedet for selvangivelse indgive erklæring, såfremt de ikke
oppebærer rente- og udbytteindkomst ud over 200.000 kr. Oppebærer foreningen
erhvervsmæssig indkomst, skal der dog altid indgives selvangivelse for denne
indkomst.
Foreninger, der ikke oppebærer samlet rente- og udbytteindkomst på 200.000
kr. kan således indgive erklæring herom. Såfremt foreningen ikke har rente-
og udbytteindtægter på over 200.000 kr., er foreningen derfor ikke forpligtet
til at indsende en selvangivelse. Dette gælder uafhængigt af størrelsen af
evt. ikke-erhvervsmæssige indtægter, f.eks. skattepligtige
ikke-erhvervsmæssige kontingentindtægter. En brancheforening opfyldte
betingelserne i FBL § 15, stk. 2, om i stedet for selvangivelse at indsende
en erklæring. Der var derfor ikke hjemmel til, at skattemyndighederne kunne
kræve selvangivelse og foretage en skatteansættelse, jf. TfS 1996,12 (LSR).
Såfremt foreningen har foretaget en opdeling af kontingentet i en
erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig del, skal den erhvervsmæssige del af
kontingentet selvangives.
Det er desuden en betingelse, at foreningen ikke i årets løb har oppebåret
væsentlige ekstraordinære indtægter - såsom skattepligtige avancer el.lign.
- eller tidligere har hensat beløb til uddelinger, som ikke er anvendt
eller beskattet. I så fald skal der indgives sædvanlig selvangivelse.
Erklæringen skal vedlægges årsregnskabet og skal som selvangivelsen indsendes
til den kommunale skattemyndighed.
S.H.26.2 Fonde
Efter § 15, stk. 3, nr. 1, kan visse fonde i stedet for selvangivelse
indgive erklæring.
Fonde med en indkomst, der ikke overstiger 25.000 kr. efter fradrag af
renteudgifter og administrationsudgifter, kan indgive erklæring i stedet for
selvangivelse. Skattefrit datterselskabsudbytte skal i den forbindelse
medregnes til indkomsten. Det er endvidere en betingelse, at fonden ikke har
indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. Har fonden erhvervsmæssig indkomst,
kan erklæringsordningen derfor ikke anvendes, uanset at den samlede indkomst
ikke overstiger 25.000 kr.
Vurderingen af, om en fond har erhvervsmæssig indkomst, skal foretages i
overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler herom. Den
omstændighed, at en fond er registreret som ikke-erhvervsdrivende, er ikke
nødvendigvis ensbetydende med, at den ud fra en skattemæssig vurdering er
uden erhvervsmæssig indkomst, jf. S.H.2.2.
Efter § 15, stk. 3, nr. 2, kan fonde, der driver offentligt tilgængelige
museer, indgive erklæring om, at overskuddet i sin helhed anvendes til
museets drift. Det er dog en forudsætning, at fonden har fået tilladelse til
at foretage hensættelser til almennyttige formål efter reglerne i § 4, stk.
7.
Endelig indeholder § 15, stk. 3, nr. 3, en dispensationsregel, således at
visse andre fonde kan indgive erklæring i stedet for selvangivelse.
Ifølge § 3, stk. 1, nr. 5, i bek. nr. * 653 af 14. aug. 1997 * om
sagsudlægning er det de kommunale skattemyndigheder, der efter anmodning
træffer afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til TSR.
Afgørelsen fra TSR kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed,
jf. bek. § 12, stk. 4.
Dispensationsadgangen administreres restriktivt. Der kan ikke gives
tilladelse til fonde, der vedtægtsmæssigt helt eller delvis tillægger
medlemmer af bestemte familier en fortrinsret til uddelinger, eller til at
indtage særlige stillinger m.v. (familiefonde). Fonde, der ikke udelukkende
varetager almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, bør i
almindelighed ikke kunne opnå tilladelse til at afgive erklæring i stedet for
selvangivelse. Omvendt vil det forhold, at en fond varetager almennyttige
eller på anden måde almenvelgørende formål ikke i sig selv kunne begrunde en
tilladelse. Det er ikke en betingelse for at opnå tilladelse, at fonden ikke
har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
En tilladelse gives som stående tilladelse, og gælder således indtil
forudsætningerne for tilladelsen ændres.
Afsnit F. Overgangsregler og ikrafttrædelse
S.H.27 Overgangsreglernes anvendelsesområde
FBL indeholder i §§ 16 - 21 C en række regler, der finder anvendelse ved
fondes og foreningers overgang til beskatning efter lovens regler.
Overgangsreglerne finder anvendelse fra og med det indkomstår, hvori
fonden eller foreningen første gang beskattes efter FBL's regler. Overgangen
til den udvidede beskatning kan skyldes en organisatorisk ændring, der
bevirker, at fonden eller foreningen bliver omfattet af FL og dermed af FBL.
Overgangen kan også skyldes, at aktivmassen overstiger den beløbsmæssige
grænse i FL på 250.000 kr., jf. S.H.6.
S.H.28 Afskrivninger
S.H.28.1 Maskiner, inventar og lignende driftsmidler
Lovens bestemmelser om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af
skattemæssige afskrivninger m.v. finder alene anvendelse, hvis fonden eller
foreningen ikke efter de hidtil gældende regler har kunnet foretage
skattemæssige afskrivninger på det pågældende aktiv.
I det omfang fonden eller foreningen efter SEL § 9 allerede foretager
skattemæssige afskrivninger efter AL, skal disse afskrivninger således
videreføres.
Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som fonden eller
foreningen ejer forud for det indkomstår, der ligger til grund for den første
skatteansættelse, og hvorpå der ikke tidligere har været afskrevet, kan gøres
til genstand for afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler for
driftsmidler. Dette betyder, at det er aktivets saldoværdi, der danner
grundlag for afskrivningerne. Ifølge § 17 fastsættes saldoværdien til
handelsværdien.
Handelsværdien ansættes som udgangspunkt efter anskaffelsesværdien ved
afskrivning over fysisk levetid.
Anvendelsen af saldoprincippet betyder, at der såvel i det år, som ligger
til grund for den første skatteansættelse, som senere, i overensstemmelse med
afskrivningslovens regler, skal føres en fælles saldo for alle driftsmidler,
der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden.
Driftsmidler, der er anskaffet forud for det indkomstår, der ligger til
grund for den første skatteansættelse, anses for anskaffet i året før dette
år. Det gælder alle de nævnte driftsmidler, selv om det faktiske
anskaffelsestidspunkt kan ligge længere tilbage. Det indebærer, at alle
driftsmidler samles på én saldo.
Der henvises i øvrigt til reglerne i AL.
S.H.28.2 Bygninger og installationer
Bygninger, der er afskrivningsberettigede efter AL, samt installationer i
sådanne bygninger, kan afskrives, når bygningen eller installationen er
anskaffet eller fuldført af fonden eller foreningen forud for det indkomstår,
der ligger til grund for den første skatteansættelse. De årlige afskrivninger
kan ske med procentdele af den afskrivningsberettigede værdi efter de
almindelige regler i AL.
I relation til AL anses bygninger eller installationer for anskaffet på
det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivning foretages på grundlag af den
værdi, som bygningen eller installationen indgår med i den kontante
ejendomsværdi ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der ligger
til grund for den første skatteansættelse. Dette gælder, hvadenten bygningen
eller installationen er anskaffet før eller efter den 1. jan. 1982.
Fonden eller foreningen kan dog i stedet vælge at afskrive på grundlag af
anskaffelsessummen tillagt eventuelle ombygnings- eller forbedringsudgifter,
hvis summen af disse kan dokumenteres at være højere end det beløb, hvormed
bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien. Er bygningen eller
installationen anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, skal
anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi.
Efter bestemmelserne i § 18, stk. 2 og 3, kan summen af de anvendte
afskrivningsprocenter ikke overstige 100 (incl. afskrivning for tiden forud
for det indkomstår, som ligger til grund for den første skatteansættelse).
Det gælder, uanset hvornår bygningen eller installationen er anskaffet eller
fuldført, og uanset hvilket afskrivningsgrundlag, der er benyttet.
Dette betyder, at man for at finde frem til den afskrivning, der fremover
vil kunne foretages, skal reducere den samlede afskrivning med de
afskrivninger, der i alt kunne være foretaget i tiden forud for det
indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse, såfremt der
fuldt ud var normalafskrevet på bygningen eller installationen siden
anskaffelsesåret.
For de i AL § 18, stk. 1, litra a, nævnte bygninger regnes der med en
afskrivning på 2 pct. årligt. For bygninger, omfattet af AL § 18, stk. 1,
litra b, regnes med 1 pct. årligt. For særlige installationer i disse
bygninger regnes med 4 pct. årligt.
S.H.28.2.1 Bygninger anskaffet før den 1. jan. 1982
Bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a, og som er
anskaffet før den 1. jan. 1982, kan i anskaffelsesåret og hvert af de nærmest
følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 6 pct. årligt. Disse forhøjede
begyndelsesafskrivninger på indtil 6 pct. årligt er bundne. De kan derfor
alene udnyttes indenfor 10 års perioden. For bygninger, der er anskaffet i
1981 eller tidligere, og for hvilke 10 års perioden nu er udløbet inden det
indkomstår, der ligger til grund for det indkomstår, der er grundlaget for
den første skatteansættelse, kan der herefter alene foretages
normalafskrivninger.
Normalafskrivningerne for bygninger omfattet af AL § 18, stk. 1, litra a
eller b, er henholdsvis 2 og 1 pct. årligt. De samlede mulige afskrivninger
for en bygning, der er anskaffet før den 1. jan. 1982, kan illustreres ved
følgende eksempel:
Eksempel
For en bygning, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a, og som
er anskaffet i 1980, vil der i 1995 restere afskrivninger med i alt 100 pct.
- 15 års afskrivninger á 2 pct. (15 x 2 pct.) = 70 pct. Da bygningen
er anskaffet før 1982, kan forhøjede begyndelsesafskrivninger ikke anvendes
efter udløbet af 10 års perioden. De resterende 70 pct. kan frit afskrives
over det ønskede antal indkomstår med indtil 2 pct. årligt.
S.H.28.2.2 Bygninger anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere
Bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra a og som er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, kan fra og med anskaffelsesåret
afskrives med indtil 6 pct. årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er
ubundne. De kan derfor frit foretages indtil det indkomstår, hvori summen af
de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 60. Normalafskrivningerne for
disse bygninger udgør efter AL § 22, stk. 1, indtil 2 pct. årligt.
De samlede mulige afskrivninger, der herefter kan foretages såvel for så
vidt angår forhøjede begyndelsesafskrivninger som normalafskrivninger, kan
illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel
For en bygning, der er anskaffet i 1982, vil der i 1995 restere
afskrivninger med i alt 100 pct. - 13 års afskrivninger á 2 pct. (13 x
2 pct.) = 74 pct. Da bygningen er anskaffet i 1982, kan 34 pct. foretages som
forhøjede begyndelsesafskrivninger á maksimalt 6 pct. årligt. Dette
følger af, at forhøjede begyndelsesafskrivninger kan foretages, indtil summen
af afskrivningsprocenterne overstiger 60. Der er alene anvendt 26 pct. (13 x
2 pct.). De resterende forhøjede begyndelsesafskrivninger (34 pct.) kan frit
afskrives over det ønskede antal indkomstår.
For bygninger, der kan afskrives efter AL § 18, stk. 1, litra b og som er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, foretages en tilsvarende opgørelse
af de samlede mulige begyndelsesafskrivninger og normalafskrivninger. De
forhøjede begyndelsesafskrivninger kan dog for disse bygninger højst udgøre
indtil 4 pct. årligt og kan frit foretages indtil det indkomstår, hvori
summen af de anvendte afskrivningsprocenter overstiger 40.
Normalafskrivningerne udgør 1 pct. årligt for disse bygninger, jf. AL § 22,
stk. 3.
De samlede mulige afskrivninger for en bygning, der er anskaffet efter den
1. jan. 1982 kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel
For en bygning, der er anskaffet i 1984, vil der i 1995 restere
afskrivninger med i alt 100 pct. - 11 års afskrivninger á 1 pct. (11 x
1 pct.) = 89 pct. Da bygningen er anskaffet efter 1. jan. 1982, kan 29 pct.
(40 pct. - 11 pct.) foretages som forhøjede begyndelsesafskrivninger á
maksimalt 4 pct. årligt.
De resterende forhøjede begyndelsesafskrivninger (29 pct.) kan frit
afskrives over det ønskede antal indkomstår.
S.H.28.2.3 Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger
anskaffet før den 1. jan. 1982
Særlige installationer i bygninger, der er afskrivningsberettigede efter
AL § 18, og som er anskaffet før 1. jan. 1982, kan i anskaffelsesåret og
hvert af de nærmeste følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 8 pct.
årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er bundne. De kan derfor alene
udnyttes indenfor 10 års perioden. De maksimale begyndelsesafskrivninger er
således 80 pct. Normalafskrivningerne for disse installationer udgør indtil 4
pct. årligt.
For særlige installationer, der er anskaffet i 1981 eller tidligere, og
for hvilke 10 års perioden nu er udløbet inden det indkomstår, der ligger til
grund for den første skatteansættelse, kan der herefter alene foretages
normalafskrivninger.
S.H.28.2.4 Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere
Særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, som er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, kan fra og med anskaffelsesåret
afskrives med indtil 8 pct. årligt. De forhøjede begyndelsesafskrivninger er
ubundne. De kan derfor frit foretages indtil det indkomstår, hvori summen af
de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80. Normalafskrivningerne for
disse installationer udgør indtil 4 pct. årligt. Der foretages herefter en
lignende opgørelse som beskrevet ovenfor i S.H.28.2.2. for bygninger, der er
anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere.
S.H.28.2.5 Installationer i ikke-afskrivningsberettiede bygninger
På særlige installationer i andre bygninger end bygninger, hvorpå der kan
afskrives efter AL § 18, kan der afskrives med 4 pct. årligt, jf. AL § 23,
stk. 2 og 3. Afskrivningerne på disse installationer er bundne.
Hvis installationen er erhvervet forud for begyndelsen af det indkomstår,
der ligger til grund for den første skatteansættelse, beregnes afskrivningen
af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved
den seneste vurdering forud for indkomståret. Fonden eller foreningen kan dog
i stedet vælge at beregne afskrivningen på grundlag af den faktiske
anskaffelsessum tillagt eventuelle forbedringsudgifter, hvis summen af disse
beløb kan dokumenteres at være højere end det beløb, hvormed installationen
indgår i den nævnte ejendomsværdi.
Den samlede afskrivning reduceres med et beløb, der svarer til forholdet
mellem den tid, der er forløbet siden anskaffelsen, og den samlede normale
afskrivningsperiode, her 25 år.
Ved denne opgørelse regnes kun med hele år. Det indkomstår, hvori
anskaffelsen har fundet sted, regnes med. Der bortses derimod fra det
indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse.
Det kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel
Installationen er foretaget i en bygning, hvorpå der ikke kan afskrives
efter reglerne i AL.
Installationen indgår i ejendomsværdien med 60.000 kr. og er erhvervet i
1983. Der kan fra og med indkomståret 1995 afskrives indtil 4 pct. årligt på
de 60.000 kr.
Den samlede afskrivning skal reduceres i det omfang, som svarer til
forholdet mellem den forløbne tid siden installationens anskaffelse og den
afskrivningsperiode, der svarer til en årlig afskrivning med 4 pct. eller 25
år.
Der skal herefter ske reduktion med
12 x 60.000
----------- = 28.800 kr.
25
Således at der i alt kan afskrives 60.000 kr. - 28.800 kr. = 31.200 kr.
S.H.29 Opgørelse af kapitalgevinster
S.H.29.1 Fast ejendom
I § 20 er fastsat hvorledes avanceopgørelsen af fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom skal foretages. Avanceopgørelsen i § 20 vedrører ejendomme,
som fonden eller foreningen har erhvervet inden overgangen til
fondsbeskatning.
S.H.29.1.1 Anskaffelsessum, danske ejendomme erhvervet før den 19. maj
1999
Det følger af reglerne i § 20, stk. 1, at fonden eller foreningen som
anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste efter EBL kan vælge enten at
anvende ejendomsværdien ved den ejendomsvurdering, der er foretaget før det
indkomstår, som ligger til grund for den første skatteansættelse, eller at
anvende den faktiske anskaffelsessum, såfremt denne er højere.
Hvis ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, skal fonden eller
foreningen opgøre anskaffelsessummen efter reglerne i EBL § 4, stk. 3,
medmindre den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget
for den første skatteansættelse, ligger senere end den 19. maj 1993.
Efter EBL § 4, stk. 3, opgøres den skattepligtige anskaffelsessum som en
af følgende værdier:
a) Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. jan. 1993 (handelsværdien) med et
tillæg af 10 pct., eller
b) ejendomsværdien i henhold til en vurdering efter vurderingslovens § 4
B. Nyvurdering kan dog kun lægges til grund, såfremt vurdering er begæret
inden den 31. dec. 1993, eller
c) den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt inden den 1. jan.
1993, hvis denne er højere end værdien efter pkt. a eller pkt. b.
*Ændringer vedrørende EBL § 4, stk. 3 og 4
d) ved § 3, jf. § 12, i lov nr. 440 af 10. juni 1997 (konsekvensændringer
m.v. i anledning af lovrevision af KGL) er EBL § 4, stk. 3 og 4 ændret og
stk. 5 ophævet med virkning fra og med den 1. jan 1998. Reglerne i ovennævnte
lovs § 3 kan dog anvendes ved afståelse af ejendomme, der afstås i perioden
fra den 13. mar. 1997 til den 1. jan. 1998, hvis reglerne fører til en lavere
beskatning end de hidtil gældende bestemmelser. Der henvises i øvrigt til
loven og bemærkningerne til lovforslaget (L 195/1996-97). *
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4. i skm. cirk. nr. 166 af 12. sep. 1994
om
EBL.
S.H.29.1.2 Anskaffelsessum, udenlandske ejendomme erhvervet før den 19.
maj 1993
For ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og som er beliggende
i udlandet, opgøres anskaffelsessummen, som en af følgende værdier, jf.
EBL § 4, stk. 3,:
a) Handelsværdien pr. 19. maj 1993, eller
b) den faktiske kontantomregnede anskaffelsessum med tillæg af afholdte
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter inden den 1. jan. 1993, såfremt
denne værdi er højere end handelsværdien pr. 19. maj 1993.
Fastsættelse af handelsværdien for udenlandske ejendomme, sker efter
danske regler. Der henvises til pkt. 4.4.2 i skm. cirk. nr. 166 af 12. sep.
1994 om
EBL. Se tillige S.H.29.1.1.
S.H.29.1.3 Ejendomme erhvervet efter den 19. maj 1993
For så vidt angår ejendomme erhvervet efter den 19. maj 1993 reguleres
anskaffelsessummen i overensstemmelse med de i EBL §§ 4 og 5 fastsatte
regler, jf. dog S.H.29.1.1. I § 4 er det således bestemt, at fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen omregnet til kontantværdi, og på den anden side
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi og reguleret i overensstemmelse
med § 5. Efter denne bestemmelse forhøjes anskaffelsessummen med et fast
årligt tillæg på 10.000 kr. Endvidere forhøjes anskaffelsessummen med
afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse
har oversteget 10.000 kr.
Ved opgørelse af tillæggene efter EBL § 5 betragtes de af § 20, stk. 1,
omfattede ejendomme som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, som
ligger til grund for den første skatteansættelse.
S.H.29.1.4 Tidligere skattepligt efter SEL
Fonde og foreninger, som allerede efter SEL's regler har været
skattepligtige af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, er tillige
omfattet af FBL § 20, stk. 2.
Det betyder, at der både skal opgøres en fortjeneste for perioden forud
for det indkomstår, der ligger til grund for den første skatteansættelse ( §
20, stk. 2), samt en fortjeneste for perioden fra det indkomstår, der ligger
til grund for den første skatteansættelse efter FBL til ejendommens afståelse
(§ 20, stk. 1). I dette tilfælde anvendes den efter § 20, stk. 1, opgjorte
anskaffelsessum som afståelsessum. Hvis ejendommen er erhvervet efter den 19.
maj 1993 reguleres efter EBL § 4, stk. 3, jf. ovenfor S.H.29.1.1.
S.H.29.2 Aktier
Efter § 21 opgøres fondes og foreningers fortjeneste og tab ved afståelse
af aktier, der er erhvervet inden indtræden af skattepligt efter FBL på
grundlag af kursværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten efter FBL
indtræder. Er den faktiske anskaffelsessum højere end kursværdien på
tidspunktet for skattepligtens indtræden, kan fonden eller foreningen vælge
at lægge anskaffelsessummen til grund ved opgørelsen af avancen. Om en
eventuel fortjeneste er skattepligtig, eller om et eventuelt tab kan
fradrages, afgøres efter reglerne i ABL. I denne forbindelse tages der
udgangspunkt i det faktiske anskaffelsestidspunkt. Der henvises til skm.
cirk. nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.
S.H.29.3 Goodwill og andre immaterielle rettigheder
Efter § 21 A skal fonde og foreninger som indgangsværdi for formuegoder
omfattet af LL § 16 E (goodwill og andre immaterielle rettigheder), der er
erhvervet inden indtræden af skattepligt efter FBL, anvende den oprindelige
kontantomregnede anskaffelsessum reduceret med de afskrivninger, der kunne
have været foretaget efter LL § 16 F.
S.H.29.4 Genvundne afskrivninger og avancer efter LL § 14 J
Efter § 21 B skal fonde og foreninger som indgangsværdi ved beskatning af
genvundne afskrivninger og avancer på ombygningsudgifter m.v. i lejede
lokaler i henhold til LL § 14 J, anvende de oprindelige udgifter til
anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af de afskrivninger, der i alt kunne
have været foretaget fra anskaffelsen og indtil skattepligtens indtræden.
S.H.29.5 Kursgevinster
Efter § 21 C kan fonde og foreninger som indgangsværdi for fordringer og
gæld, som er erhvervet henholdsvis påtaget inden tidspunktet for indtræden af
skattepligt efter FBL, vælge mellem at anvende handelsværdien af fordringer
og forpligtelser på tidspunktet for indtræden af skattepligt efter FBL eller
at anvende anskaffelsessummen for beholdningen. Valget skal træffes samlet
for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008