Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT

STV nr 20013 af 01/01/1990Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SC - Objektiv skattepligt

1. Aktie- og anpartsselskaber samt selskaber, der er omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.2

1.1. Almindelige regler

Ifølge SSL § 8, stk.1, skal aktie- og anpartsselskaber samt de af SSL § 1,

stk.1, nr.2, omfattede selskaber opgøre deres skattepligtige almindelige

indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt disse

efter deres indhold er anvendelige på sådanne selskaber.

Selskaber betaler ikke særlig indkomstskat, jf. SSL § 8, stk.2, men den

særlige indkomst, der opgøres efter reglerne i lov om særlig indkomstskat

m.v., jf. LOSI § 13, sammenlægges med selskabets almindelige indkomst,

således at summen udgør selskabets skattepligtige indkomst.

1.1.1. Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers

indkomst

I SA 1.1. er opregnet de lovregler, der bestemmer, at visse særlige former

for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en fysisk person.

Skattemyndighederne skal ikke påse overholdelsen af disse lovregler, idet

denne kontrol henhører under andre offentlige myndigheder. I det omfang det

konstateres, at en virksomhed i strid med de nævnte lovbestemmelser drives i

selskabsform, skal der dog ske regulering, således at indkomsten ved

erhvervets udøvelse beskattes hos den fysiske person, der må antages at have

erhvervet indkomsten - typisk selskabets hovedaktionær, jf. lsr. 1980.63. Om

reguleringen af personens og selskabets indkomstansættelser se nedenfor.

Bortset fra disse lovregulerede tilfælde må formodningen være, at en

indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, også i skattemæssig henseende

anerkendes som værende selskabets indkomst. Der kan dog forekomme tilfælde,

hvor indkomsterhvervelsen er så nær knyttet til en bestemt fysisk person, at

man må anse indkomsten for erhvervet af personen, uanset at den rent faktisk

er indtægtsført i selskabet. Endvidere kan det undertiden, på grund af de

faktiske forhold, være vanskeligt at konstatere, hvem derhar erhvervet

Læs alt

indkomsten, hvorfor der må foretages en egentlig bevisvurdering ud fra de

konkret foreliggende oplysninger.

Disse situationer forekommer typisk i hovedaktionærforhold, hvor der kan

være en vis sammenblanding af selskabets og personens dispositioner. Således

blev provisionsindtægter oppebåret af en advokats hovedanpartsselskab, og som

udbetaltes af et forsikringsselskab i de tilfælde, hvor advokaten

forårsagede, at hans klienter ved køb af fast ejendom videreførte den

tidligere ejendomsforsikring til forsikringsselskabet eller nytegnede en

sådan forsikring i selskabet, anset for at være så nært knyttet til

hovedanpartshaverens virksomhed som advokat, at provisionsindtægten reelt

ansås erhvervet af ham. Se tillige HD af 21.juni 1983, U.f.R 1983.699,

skd.67.414 (Bohart), hvor en direktørs opspaltning af sit arbejdsvederlag fra

hovedaktionærselskab - iværksat ved oprettelsen af nyt selskab, hvis

hovedformål var at give mulighed for skattemæssige besparelser - ikke blev

anset bindende for skattevæsenet. Har den fysiske person ikke den bestemmende

indflydelse i det selskab, der indtægtsfører vederlaget for det af personen

udførte arbejde, må indtægtsførsel og beskatning alene i selskabet normalt

godkendes, idet personen betragtes som ansat i selskabet.

Det her behandlede problem må ikke forveksles med det i SD-cirk. nr.437 af

5.nov. 1975 og SF 1.5. omhandlede vedrørende fiksering af vederlag.

Ved fiksering af vederlag er det godkendt, at indkomsterhvervelsen sker i

selskabet. Ved fikseringen sker der blot en regulering af hovedaktionærens

vederlag for arbejde udført for selskabet, jf. ØLD af 20.aug. 1987, Skat

1987.10.710. I denne afgørelse blev der ikke taget stilling til, om

indkomsten var person- eller selskabsindkomst, men alene spørgsmålet om

fiksering af vederlag.

Læger, tandlæger m.v.

I den gældende landsoverenskomst om almindelig lægegerning er det

fastslået, at honorarer og andre ydelser, som er fastsat ved kollektiv

overenskomst mellem Den almindelige Danske Lægeforening og den offentlige

sygesikring, skal anses for personlig indkomst for lægen, jf. lsr. 1980.62

samt SD-cirk. 1979-23, hvorfor disse ydelser skal beskattes hos lægen

personligt.

Den offentlige sygesikring er ikke pligtig at anerkende

transporterklæringer, afgivet af læger vedrørende honorarkrav.

Tandlægevirksomhed, virksomhed som kiropraktorer og fra 1.jan. 1989

speciallægevirksomhed kan udøves i selskabsform. For sidstnævnte virksomheds

vedkommende såfremt selskabets vedtægter er godkendt af Foreningen af

Speciallæger.

Kunstnere m.fl.

Når kunstnere, forfattere, professionelle sportsfolk m.fl. organiserer

deres virksomhed i selskabsform, må der foretages en vurdering af, om det er

en enkelt person eller selskabet, der er den egentlige forpligtede over for

medkontrahenten. Som typisk tilfælde, hvor en given indkomst ikke bør

anerkendes som selskabsindkomst, kan nævnes honoraret til en solist med et

program, der ikke kan udføres af andre. Omvendt må man sædvanligvis

anerkende, at større grupper f.eks. et orkester eller et fodboldhold, der

ikke skønnes at miste sin karakter ved udskiftning af et enkelt medlem, kan

godkendes organiseret i selskabsform, således at indkomster alene beskattes i

selskabet.

I lsr. 1986.44 blev en professionel sportsudøver anset som rette

indkomstmodtager af et sponsorhonorar, som var indtægtsført i et selskab, i

hvilket han var eneanpartshaver, og hvis formål var at drive fabrikation,

handel- og reklamevirksomhed. I Skat 1986.9.564 fandt Skattedepartementet, at

virksomhed som professionel bokser og evt. hertil knyttet PR-virksomhed ikke

kan drives i selskabsform. I utrykt lsr.-kendelse af 2.feb. 1987, fandt lsr.,

at nogle af selskabet indtægtsførte reklame- og forfatterindtægter var så

nært knyttet til hovedanpartshaveren som internationalt kendt sportsstjerne,

at indtægterne måtte anses for indtjent af ham personligt. Om

konsulentarbejde i selskabsform, se Skat 1990.9.708 (LSR).

Lønmodtagerlignende forhold

Hvis en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at lønnen skal

indbetales til et af ham selv behersket aktieselskab, må lønnen skattemæssigt

betragtes som udbetalt til lønmodtageren selv. Lønmodtageren kan således ikke

»sætte sig selv på aktier« med den virkning, at han alene bliver

beskattet personligt af det udbytte, selskabet udbetaler, jf. lsr. 1978.61,

1982.161 og 162. Se også Skat 1989.1.72.

Den nævnte situation må ikke forveksles med de sædvanlige tilfælde, hvor

tidligere lønmodtagere opretter deres eget hovedaktionærselskab og lader

dette påtage sig entrepriser, konsulentopgaver m.v.

Man må som udgangspunkt respektere indgåede aftaler. I tvivlstilfælde må

man foretage en konkret vurdering af, om selskabet eller personen er

aftalepartner, herunder om instruktionsbeføjelsen over for personen reelt

ligger hos hovedaktionærselskabet eller dettes medkontrahent. Endvidere må

der henses til, hvem et erstatningsansvar for misligholdelse af kontrakt

eller et funktionærretligt krav kan gøres gældende mod.

Regulering af personens og selskabets indkomstansættelser

Den fysiske person, der udfører arbejde for selskabet, vil som oftest have

modtaget et vederlag herfor. Indkomstansættelsen for personen skal

derfor kun forhøjes med differencen mellem det selvangivne vederlag og den

samlede indtægt, der skal henføres til beskatning hos personen.

Selskabet, der har modtaget indtægten, vil have selvangivet

denne, og selskabets indkomstansættelse skal derfor ikke ændres, medmindre

det over for ligningsmyndigheden godtgøres, at forholdet er berigtiget ved,

at beløbet er udbetalt eller godskrevet personen.

1.2. Specielle regler

På visse områder gælder desuden særlige regler, der omtales i det

følgende, idet der i øvrigt henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.47.

1.2.1. Overkurs m.v.

Overkurs - kurs ud over pari - som et selskab opnår ved udstedelse af

aktier ved stiftelse eller ved senere udvidelse af aktiekapitalen, skal ikke

medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, jf. SSL § 13, stk.1, nr.1.

Skattefriheden gælder såvel en officiel overkurs, hvor det beløb, som

aktionæren indbetaler udover aktiens pålydende værdi, bogføres i selskabet

som egenkapital, som en uofficiel overkurs, hvor merværdien ikke bogføres som

egenkapital, men foreligger som en skjult reserve.

Den omstændighed, at overkursen i forbindelse med en kapitaludvidelse

overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier,

medfører ikke i sig selv, at overkursen falder uden for

skattefritagelsesbestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.1.

1.2.1.1. Salg af egne aktier

Det beløb, som aktionærerne indbetaler til selskabet i forbindelse med

selskabets salg af dets beholdning af egne aktier til aktionærerne i samme

forhold, hvori disse i forvejen ejer aktier, sidestilles med overkurs ved

aktieemission og er derfor skattefri.

Såfremt salget sker i et andet forhold, behandles selskabets salg af de

egne aktier skattemæssigt efter de gældende aktieavancebeskatningsregler.

Uafhentede fondsaktier m.v.

Efter aktieselskabslovens § 40 gælder en særlig regel om fondsaktier, der

ikke begæres udleveret af aktionæren. 5 år efter udstedelsen opfordres

aktionæren ved bek. i Statstidende til at afhente fondsaktien inden 6

måneder. Overskrides denne frist, kan selskabets bestyrelse afhænde

fondsaktien, men provenuet fra salget skal i yderligere 5 år være til

disposition for aktionæren. Er beløbet ikke afhentet inden disse 5 år,

tilfalder beløbet selskabet. En tilsvarende regel gælder efter

aktieselskabslovens § 134 l for aktieselskaber, som omdannes til

anpartsselskaber, når aktionærer i selskabet ikke melder sig som

anpartshavere.

Beløb, som efter disse regler tilfalder selskabet, anses for

skattepligtige på det tidspunkt, hvor selskabet har erhvervet endelig ret til

dem, dvs. når salgsprovenuet for aktierne efter de 5 år ikke er afhentet af

aktionæren. De udgifter, som et selskab afholder efter aktieselskabslovens §

40, er ikke fradragsberettigede.

1.2.2. Rekonstruktion af selskaber

Spørgsmålet vedrørende de skattemæssige konsekvenser af rekonstruktion af

selskaber er især blevet aktuelt som følge af bestemmelserne i

aktieselskabslovens § 69a og anpartsselskabslovens § 85a.

Ifølge de nævnte bestemmelser skal bestyrelsen foranledige

generalforsamling afholdt inden 6 måneder efter, at selskabet har tabt

halvdelen af indskudskapitalen. På generalforsamlingen skal der for

aktieselskaber stilles forslag om foranstaltninger, der bør træffes, medens

der for anpartsselskaber skal stilles forslag, der fører til fuld dækning af

indskudskapitalen.

Rekonstruktioner, som finder sted under henvisning til de nævnte

bestemmelser, behandles efter samme retningslinjer, som gælder for

rekonstruktioner i øvrigt.

De skattemæssige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller

behandles nedenfor.

Tilskud

Kapitaltilførsel fra en aktionær til et selskab i form af tilskud - som

ikke har tilknytning til en aktieemission - er skattepligtig for selskabet.

Med tilskud sidestilles overdragelse af aktiver fra aktionæren til

selskabet til en lavere værdi end handelsværdien. I lsr.1948.123 blev et

selskab således anset for skattepligtig af fordelen ved at købe

hovedaktionærens ejendom til en pris, der lå under handelsværdien.

Tilskud til et selskab er i almindelighed ikke fradragsberettiget for

yderen, jf. f.eks. HD af 5.april 1990 (Skat 1990.5.361). Der kan dog være

situationer, hvor fradraget indrømmes.

I en HD af 28.nov. 1975, U.f.R.1976.60 H (ESSO-dommen), er der således

indrømmet et moderselskab inden for oliebranchen, som havde en række

datterselskaber, der drev tankstationer, fradrag for løbende årlige tilskud

til dækning af underskud i datterselskaberne hidrørende fra disses

virksomhed. Betragtningen var, at datterselskabernes aktiviteter havde

direkte reklame- og omsætningsmæssig betydning for moderselskabet, således at

de af datterselskaberne afholdte udgifter naturligt hørte hjemme i

moderselskabet.

Dommen omtaler alene løbende årlige tilskud, og det kan således ikke

herfra sluttes, at eengangstilskud til dækning af flere års underskud i

datterselskaberne kan fradrages, jf. tillige SD 3.

I en HD af 6.jan. 1984, U.f.R 1984.160, skd.69.331 (træsko-dommen),

indrømmedes to interessenter fradrag for et beløb overført til et af dem ejet

aktieselskab, som stod for produktion af varer, som interessentskabet

handlede med. Interessenterne solgte tidligere importerede varer, men

begyndte på et tidspunkt selv produktionsvirksomhed i selskabsform.

Afregningsprisen aftaltes foreløbigt. Under disse omstændigheder ansås

overførelsen fra interessentskabet til aktieselskabet, for at være et sådant

led i interessentskabets virksomhed, at der kunne tillades fradrag.

Fradrag indrømmedes endvidere i lsr.1984.20.

Gældseftergivelse

Gældseftergivelse over for et selskab behandles på samme måde som

gældseftergivelse over for personer, se nærmere ligningsvejledningen L 3.6.6.

Dette gælder uanset, om det er en hovedaktionær, der eftergiver selskabets

gæld. Som følge interessefællesskabet mellem aktionær og selskab må det dog

godtgøres, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end dens reelle

værdi, og at nedskrivningen er båret af forretningsmæssige motiver. Der vil i

almindelighed ikke ske beskatning af selskabet, når gældseftergivelsen ikke

bringer selskabsformuen op over et beløb svarende til aktiekapitalens

pålydende. Vurderingen heraf sker på grundlag af de bogførte værdier,

medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.

Hvis det ikke er selskabets manglende betalingsevne, men derimod et ønske

om at begunstige selskabet, som begrunder gældseftergivelsen, er selskabet

skattepligtig af den opnåede fordel. Gældseftergivelsen vil i sådanne

tilfælde have karakter af en gave, et tilskud eller lignende og behandles i

så fald efter reglerne herom.

Er hovedaktionæren et moderselskab, som er sambeskattet med

datterselskabet, vil datterselskabets underskud fra tiden før

gældseftergivelsen ofte være anvendt helt eller delvist ved sambeskatningen

med moderselskabet. En gældseftergivelse, som opfylder de almindelige

betingelser for skattefrihed, medfører hverken regulering af

sambeskatningsindkomsten for tidligere år eller begrænsning af

datterselskabets evt. ubenyttede underskud. Se Skat 1989.9.742.

Opskrivning og nedskrivning af aktiekapitalen

En udvidelse af aktiekapitalen ved kontant indskud eller ved konvertering

af tilgodehavende til pari kurs kan ske uden skattemæsige konsekvenser for

selskabet, uanset at der i forbindelse med opskrivningen foretages en

nedskrivning af aktiekapitalen, og uanset at egenkapitalen i givet fald

herved bringes op over aktiekapitalens pålydende.

1.2.3. Reducerede fradrag. Stiftelsesomkostninger m.v.

Et selskabs udgifter i forbindelse med at tilvejebringe kapitalgrundlaget

har karakter af ikke-fradragsberettigede anlægs-/eller etableringsudgifter,

se nærmere ligningsvejledningen C 2.1.2.

Vedrørende udgifter til generalforsamling se SD-cirk.1984-24.

1.2.3.1. Bygningsafskrivning

Efter § 15 i lov nr.197 af 18.maj 1982 gælder der for selskaber

begrænsning i anvendelse af reglerne om pristalsregulering og

kontantværdiansættelse for bygninger og installationer. Hvis bygninger m.v.

er overdraget fra en person til et selskab eller mellem selskaber indbyrdes,

og en af parterne har en bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde, kan de anførte regler kun anvendes for bygninger m.v., som den

hidtidige ejer har erhvervet den 1.jan. 1982 eller senere.

1.2.3.2. Investeringsfond forsøg og forskning samt markedføringsudgifter

Ifølge investeringsfondslovens § 3, stk.9, kan selskaber, foreninger,

institutioner m.v., der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende

henlæggelser til dækning af afholdte udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, som er omfattet af LL § 8 B, stk.1. Det samme

gælder fradragsberettigede udgifter til markedsføring, der er afholdt i

forbindelse med eksport til udlandet (ikke Grønland og Færøerne).

Bestemmelsen har virkning for henlæggelser, der er foretaget for indkomståret

1986 eller tidligere.

Bestemmelsen indebærer, at selskaber m.v., udover den fradragsret, der

eksisterer efter ligningslovens § 8B, stk.1, yderligere får

hed for at vælge at få indskudte investeringsfondsmidler udbetalt til

dækning af afholdte udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Vælger selskabet m.v. at få udbetalt indskudte midler, kan selskabet m.v.

ikke tillige fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst efter

ligningslovens § 8B, stk.1, eller skattelovgivningens almindelige regler. I

det omfang de foretagne henlæggelser ikke kan dække udgiften fuldt ud, kan

det overskydende beløb fradrages som hidtil efter ligningslovens § 8B, stk.1.

Dette gælder tilsvarende, hvis selskabet m.v. alene ønsker at benytte en del

af dets investeringsfondshenlæggelser til dækning af udgiften.

En forudsætning for at kunne anvende investeringsfondsmidler til

markedsføringsudgifter i forbindelse med eksport til udlandet er, at der skal

være tale om udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede, samt at

udgifterne er afholdt. Udgifterne skal tillige have en direkte forbindelse

med den indkomstskabende aktivitet i en igangværendee viksomhed. Udgifter til

private formål, etableringsomkostninger og formueudgifter kan ikke dækkes

gennem indskudte midler. De krav, der stilles, for at en udgift kan anses for

omfattet af det almindelige driftsomkostningsbegreb og dermed

fradragsberettiget efter SL § 6 eller LL § 8, må derfor være opfyldt, for at

investeringsfondsmidler skal kunne hæves.

Det er endvidere en betingelse, at der er tale om udgifter til

markedsføring af et produkt i udlandet. Udgifter, der er et led i den

almindelige fremstilling eller distribution af et produkt i virksomheden,

f.eks. arbejdsløn, er ikke omfattet. Der skal således være tale om udgifter,

der afholdes for at opnå, fastholde eller udvide markedsandelen for et

produkt på et nyt eller allerede eksisterende marked i udlandet.

Til belysning af, hvilke udgifter, der er omfattet af bestemmelsen, kan

nævnes: udgifter, der afholdes til rejser, reklame, annoncering, kataloger,

tilbudsgivning, oversættelser og lignende med det formål at opnå salg af

varer og tjenesteydelser i udlandet. Det samme gælder udgifter i forbindelse

med afholdelse af og deltagelse i messer eller udstillinger i udlandet. Der

tænkes her på lokale- og standudgifter, lønomkostninger m.v. Også udgifter

til ansættelse af en eksportkonsulent samt udgifter til »market

research« i forbindelse med aflønning af et lokalt agentbureaus eller en

lokal kontaktpersons udtalelser om et produkts mulighed for og egnethed til

at vinde indpas på et bestemt marked er omfattet. Sådanne udtalelser er ofte

nødvendige for at opnå viden om f.eks. specielle lovgivnings- og

handelshindringer, bestemte kutymer og sædvaner, klimatisk betingede forhold

m.v. Et hotel kunne dog ikke anvende investeringsfondsmidler til

markedsføringsudgifter i udlandet, Skat 1989.1.76.

Efter bestemmelsen kan selskabet m.v. vælge at fratrække udgiften til

markedsføring ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som en

driftsomkostning. Selskabet m.v. kan endvidere vælge at lade en del af

udgiften fratrække som driftsomkostning og få en del af udgiften dækket ved

anvendelse af investeringsfondshenlæggelser. I det omfang selskabet m.v.

vælger at benytte investeringsfondshenlæggelser til afholdelse af en

anvendelsesberettiget udgift, kan udgiften ikke tillige fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette er en følge af, at der

gennem henlæggelserne i sin tid allerede er givet fradrag herfor i

indkomsten.

Efter de gældende regler i LL § 8, stk.4, er adgangen til at fratrække

repræsentationsudgifter begrænset. Denne begrænsning skal tilsvarende gælde

for så vidt angår adgangen til at hæve indskudte midler til dækning af

udgiften.

Se også skd.cirk. nr.103 af 13.sept. 1988, pkt.37 og pkt.38.

Investeringsfondsmidler kan anvendes til virksomhed i udlandet, når

indtægten af virksomheden indgår i den danske skatteberegning.

Hvor et EDB-program købes samtidig med EDB-maskinen, kan udgiften til

programmet tillægges den afskrivningsberettigede anskaffelsessum for

maskinen, og henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på den samlede

anskaffelsessum.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller udelukkende privat

benyttelse til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til

investeringsfondsloven for anskaffelse.

Henlæggelser kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der

er erhvervet ved gave eller arv, medmindre arvingen har

succederet i afdødes skattemæssige stilling. En henlæggelse kan benyttes til

forlods afskrivning på driftsmidler m.v. i en anden virksomhed end den,

hvorfra den hidrører.

Interessenter kan anvende deres henlæggelser uafhængigt af hinanden.

Henlagte midler fra en igangværende erhvervsvirksomhed kan også anvendes

til forlods afskrivning på driftsmidler, der erhverves i forbindelse med køb

af en anden erhvervsvirksomhed.

1.2.4. Skattefri udbytteindtægter. 1.2.4.1. Udbytte af egne aktier

De beløb, som aktieselskaber m.v. oppebærer som udbytte af egne aktier,

medregnes ikke til selskabets skattepligtige indkomst, jf. SSL § 13, stk.1,

nr.4. Udbytte, der ikke bliver hævet af aktionæren, og som tilfalder

selskabet efter en vis årrække som forældet, er ifølge praksis ikke

skattepligtigt for selskabet.

Se nærmere skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.47.

1.2.4.2. Investeringsselskaber

I henhold til bestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.3, skal udbytte, som de i

SSL § 1, stk.1, nr.1, nævnte selskaber modtager fra andre sådanne selskaber,

ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er en forudsætning, at det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret,

og at dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere

aktier i andre selskaber, omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1.

Endvidere er det en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ifølge

sine vedtægter er forpligtet til at udlodde de i indkomståret indtjente

udbytter inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende

indkomstår.

Det udbyttemodtagende selskab må som udgangspunkt ikke eje andre

formuegoder end de nævnte værdipapirer.

Selskabet kan dog have bankindeståender i et vist omfang. Driften af

selskabet vil kræve løbende udbetalinger, ligesom de udbytter, som selskabet

modtager, ikke nødvendigvis vil blive udloddet straks ved modtagelsen.

Selskabet vil endvidere kunne erhverve fast ejendom, hvis formålet alene

eller i al væsentlighed er at erhverve lokaler til eget brug. I øvrigt vil

selskabet ikke kunne erhverve andre aktiver - herunder almindelige og

konvertible obligationer - end de nævnte værdipapirer.

Kravet om udlodning af det indtjente udbytte gælder med de begrænsninger,

der følger af aktieselskabslovens regler om adgangen til at udlodde udbytte.

Hvis et nystartet investeringsaktieselskab af omhandlede karakter har et

skattepligtigt overskud i en periode, inden børsnotering kan opnås, kan

T&S bestemme, at den pålignede skat ikke opkræves, men føres til afgang,

når selskabet optages på Fondsbørsen. Det vil være en forudsætning, at

selskabet udfolder de fornødne bestræbelser for at blive optaget så hurtigt

som muligt. I den forbindelse må det kræves, at selskabet etableres med

mindst den aktiekapital, der er nødvendig for optagelse på Aktiemarked III,

og at selskabets vedtægter straks udformes på en sådan måde, at de ikke

indeholder bestemmelser, der stiller sig hindrende for optagelse på

Fondsbørsen.

1.2.4.3. Salg af aktier til det udstedende selskab

Vederlag for aktier, der er solgt til det udstedende selskab, jf. LL § 16

B, stk.1, anses som udbytte i henhold til SSL § 13, stk.1, nr.2 og stk.3.

Vederlaget skal således ikke medregnes til moderselskabets skattepligtige

indkomst, hvis moderselskabet i hele indkomståret har ejet mindst 25 % af

aktiekapitalen i datterselskabet.

Et selskab, der siden regnskabsårets begyndelse havde ejet mere end 25 %

af kapitalen i et datterselskab, men som solgte hele aktieposten på

regnskabsårets sidste dag til det udstedende selskab, opfyldte betingelsen i

SSL § 13, stk.1, nr.2, for skattefritagelse, Skat 1985.4.113 (SD). Se

tillige Skat 1990.6.466 (LSR).

Hvis salget af aktierne til det udstedende selskab bringer

aktiebesiddelsen ned under 25 %, anses betingelsen for skattefrihed efter SSL

§ 13, stk.1, nr.2, jf. stk.3, ikke for opfyldt, jf. skd.60.24 (SKD).

Vedrørende salg af moderselskabsaktier til datterselskaber, se afsnit SH

1.2.

1.2.4.4. Udbytte fra datterselskab

Ifølge SSL § 13, stk.1, nr.2 og § 13, stk.3, er det udbytte, som et

moderselskab modtager fra sit datterselskab, hvori moderselskabet ejer mindst

25 % af aktierne, ikke skattepligtig indkomst for moderselskabet.

Se også SE 2.3.

For fonde, foreninger og institutter m.v., omfattet af FBL, se den

tilsvarende regel i FBL § 10.

Ved opgørelsen af datterselskabets aktiekapital og moderselskabets

aktiepost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer,

udstedt af datterselskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med

aktier/anparter i selskabet. Indtil dette tidspunkt indgår obligationerne

alene i datterselskabets fremmedkapital. Skat 1987.6.451 (SKD).

Reglerne i SSL § 13, stk.1, nr.2, og stk.3, finder ikke anvendelse, hvis

forholdet er omfattet af LL § 16 B, stk.5.

En aktionærs afkald på vedtægtsbestemt minimumsudbytte til fordel for

andre aktionærer indebar en gave til disse andre aktionærer, ikke - via

selskabet - et yderligere udbytte. Gaven kunne ikke karakteriseres som

udbytte, der i medfør af SSL § 13, stk.1, nr.2, ville være fritaget for

beskatning, SO 1988.177 (LSR).

1.2.4.4.1. Udenlandske datterselskaber

For udenlandske selskaber skal moderselskabet godtgøre, at den til grund

for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende

udenlandske selskabsskattesystem.

Der vil være tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet

såfremt:

1) Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig

indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller

lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse.

2) Det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for

udloddede udbytter.

3) Den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende

udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have

været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her i landet,

jf. bek.nr.580 af 4.12.1984 og skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.48.

Om hvilke landes selskabsskattesystemer, der som udgangspunkt kan

godkendes, se Skat 1988.12.720 (SKD). Se tillige skd.67.384, 72.68 Skat

1988.10.612 (SKD), Skat 1989.8.619. Skat 1990.4.245 (SKD) og Skat

1990.9.715 (SKD).

Når udbyttet ikke skal medregnes til modtagerselskabets skattepligtige

indkomst, kan der ikke opnås skattegodtgørelse, jf. SSL § 17 A og

skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.76.

SSL § 17, stk.3, om datterselskabslempelse opretholdes og vil fortsat

finde anvendelse i de tilfælde, hvor den til grund for udbyttet liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der væsentligt afviger fra de

danske.

Lempelsen efter § 17, stk.3, kan ikke omfatte et større beløb end det, som

det udenlandske datterselskab skal udrede i skat af udbyttet.

Hvis det udenlandske datterselskab ikke betaler skat, f.eks. fordi det er

et holdingsselskab, der er fritaget for at betale skat af udbytter fra

datterselskaber, kan der ikke ske lempelse efter § 17, stk.3, uanset at

datterselskabet er fuldt skattepligtig i udlandet.

Disse tilfælde vil dog være omfattet af bestemmelsen i § 13, stk.3,

forudsat, at datter-datterselskabet beskattes efter regler, der ikke

væsentligt afviger fra de danske.

Eksempel på ændring i den procentvise fordeling af aktiekapital i et

selskab.

TABEL

Begyndelse

underskudsår

Udløb

indkomstår

Ændring i

procentpoint

A

40

0

- 40

B

40

25

- 15

C

10

25

+ 15

D

10

25

+ 15

E

o

25

+ 25

+ 55

- 55

1.2.5. Begrænset fradrag for tab på datterselskabsaktier

I tilknytning til reglen om skattefrihed for modtaget udbytte er der

indført en begrænsning i adgangen til at fradrage tab på aktier i

datterselskaber.

Tab ved salg af aktier i et datterselskab eller ved likvidation af

datterselskabet kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger de skattefri

udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende datterselskab,

jf. ABL § 5, stk.5.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selskaber efter 1.jan. 1984 ikke er

omfattet af hovedaktionærreglerne.

Aktiesalg til holdingselskab m.v.

Et selskabs afståelse af aktier er under visse omstændigheder omfattet af

holdingreglerne i LL § 16 B, stk.5. Se herom SH 3.4.

1.2.6. Underskudsbegrænsning for visse selskaber

For selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk.1, nr.1 og 2, dvs.

aktie- og anpartsselskaber samt aktieselskabslignende selskaber, er der i LL

§ 15, stk.3-6, fastsat visse begrænsninger i adgangen til at fremføre

underskud. Efter LL § 15, stk.3, kan et underskud fra et tidligere indkomstår

ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af

underskudsåret. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer ved indkomstårets

udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af

den samlede stemmeværdi.

Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at fremføre underskud fra

tidligere år. Der er således ingen begrænsninger ved modregning af indtægter

og udgifter, der vedrører samme indkomstår, når den skattepligtige indkomst

for dette indkomstår skal opgøres.

Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk.nr.136 af 7.nov. 1988, pkt.63-64.

Væsentlig ændring i aktionærkredsens sammensætning

Begrænsningen i underskudsfremførsel sker kun, hvis

aktionærkredsens sammensætning er væsentligt ændret. Bedømmelsen

heraf sker ved at sammenligne aktionærkredsen ved begyndelsen af det

indkomstår, der udviser underskud, med aktionærkredsen ved udløbet af det

indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget. Handel med aktierne i

selskabet i den mellemliggende periode får kun betydning, hvis

akionærkredsens sammensætning ved indkomstårets udløb påvirkes heraf.

Bedømmelsen skal foretages særskilt for hvert enkelt indkomstår.

Ved bedømmelsen af, om andre aktionærer råder over mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller stemmeværdien, er det uden betydning, hvorledes

indflydelsen er opnået.

Fordelingen af aktier eller stemmeværdi mellem de enkelte aktionærer skal

være ændret med mere end 50 pct. før retten til underskudsfremførsel

begrænses.

Eksempel på ændring i den procentvise fordeling af aktiekapital i et

selskab.

Begyndelse Udløb Ændring i

underskudsår indkomstår procentpoint

A 40 0 - 40

B 40 25 - 15

C 10 25 + 15

D 10 25 + 15

E o 25 + 25

-------------

+ 55 - 55

-------------

I eksemplet er den samlede ændring større end 50 pct., og underskuddet kan

derfor ikke nedbringe indkomstårets skattepligtige indkomst til et beløb

mindre end selskabets nettokapitalindtægter.

Nettokapitalindtægter

Begrænsningen af retten til at fremføre underskud omfatter alene

nettokapitalindtægter. Der er ingen begrænsninger i retten til at fremføre

underskud til modregning i erhvervsmæssig indkomst uanset, at selskabets

aktionærkreds ændres væsentligt.

Nettokapitalindtægter opgøres efter LL § 15, stk.4, som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter KGL,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter LL § 16 A og SSL § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter ABL og LL § 16 B og

5) de i LL § 8, stk.3, omhandlede provisioner m.v.

Der indgår kun indtægter og udgifter, der har betydning for opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Selskaber ikke omfattet af begrænsningsreglen - Børsnoterede

I LL § 15, stk.5, er anført 3 undtagelser fra begrænsingen af

underskudsfremførsel.

Børsnoterede selskaber er ikke omfattet og kan fremføre underskud efter

den almindelige femårsregel uden begrænsninger. Det er ikke tilstrækkeligt,

at selskabet er børsnoteret ved underskudsårenes start samt på det tidspunkt,

hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer, men det må også kræves,

at det er det ved udgangen af dette indkomstår.

- Overdragelser som led i generationsskifte m.v.

Begrænsningsreglerne finder ikke anvendelse, hvis ændringen i ejerkredsen

skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af arveafgiftslovens §

2, stk.1, litra A og B, dvs. ægtefælle, børn, forældre og søskende m.v.

Ved bedømmelsen af ændringen i selskabets aktionærkreds ses bort fra

sådanne overdragelser. Dette gælder også overgang af aktierne ved arv.

- Virksomhed omfattet af KGL § 2, 2.pkt.

Endelig er underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i KGL § 2, 2.pkt. undtaget, dvs.

virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, næringsvirksomhed ved køb

og salg af fordringer eller finansieringsvirksomhed. Det er et udtrykkeligt

krav, at den nævnte virksomhed skal have været udøvet i hele underskudsåret,

ikke blot en del heraf. Det er derimod uden betydning hvilken virksomhed, der

drives i det indkomstår, hvori underskuddet ønskes anvendt.

Overdragelse af aktier i koncerner

Efter LL § 15, stk.6, finder begrænsningsreglerne i stk.3 også anvendelse,

hvis et underskudsselskab (datterselskab) overdrages ved overdragelse af

aktierne i et moderselskab. Såfremt et selskab, omfattet af SSL § 1, stk.1,

nr.1 og 2, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet) af aktiekapitalen i et

andet selskab (datterselskabet) anses ikke moderselskabet, men aktionærerne i

moderselskabet ved anvendelsen af begrænsningsreglen for at eje aktierne i

datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets kapital.

Tilsvarende anses aktionærerne i moderselskabet for at råde over

stemmeværdien i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af

stemmeværdien i moderselskabet.

Når et datterselskabs aktionærkreds skal opgøres, skydes moderselskabet ud

som aktionær og i stedet anses aktionærerne i moderselskabet som aktionærer.

Hvis moderselskabet igen ejes af et andet selskab, er det aktionærforholdene

i dette selskab, der er afgørende.

Reglen medfører, at overdragelser af aktier i en koncerns moderselskab kan

få virkning for adgangen til at fremføre underskud i samtlige

koncernselskaber.

Hvis moderselskabet ikke ejer alle aktierne i datterselskabet, anvendes

bestemmelsen kun på den aktiepost, som moderselskabet ejer. Hvis et

moderselskab sælger så mange aktier, at det bringes under 25 pct.'s grænsen,

vil reglen medføre, at moderselskabet nu anses som ejer af de resterende

aktier i stedet for aktionærerne i moderselskabet. Underskudsselskabet vil

derfor blive stillet som om moderselskabet havde afhændet samtlige aktier.

Reglen om at aktionærforholdene i et moderselskab har betydning for

datterselskabets adgang til at fremføre underskud gælder ikke

aktionærforholdene i udenlandske moderselskaber og børsnoterede

moderselskaber. I disse tilfælde anses moderselskabet og ikke aktionærerne i

moderselskabet som ejer af aktierne i datterselskabet og dettes eventuelle

datterselskaber.

Visse koncerninterne aktieoverdragelser vil ikke beskære

underskudsselskabets fremførselsadgang. Hvis et moderselskab overdrager et

helejet selskab til moderselskabets danske søsterselskab, vil aktionærerne i

det selskab, der udgør toppen af koncernen (eller selve selskabet, hvis dette

er udenlandsk eller børsnoteret), stadig væk anses som aktionærer i

underskudsselskabet. Aktieoverdragelsen får derfor ingen virkning for

underskudsselskabet.

Normalt vil begrænsningen af et selskabs ret til at fremføre underskud fra

et tidligere indkomstår ved et ejerskifte ikke få betydning for overførsel af

underskud mellem sambeskattede selskaber, fordi underskud fra før

sambeskatningens påbegyndelse efter sambeskatningsvilkårene alene kan bringes

til fradrag i overskud indtjent af samme selskab. Som følge af LL § 15,

stk.6, kan underskudsfremførslen dog begrænses i en sambeskattet koncern,

hvis et ikke børsnoteret moderselskab skifter ejerkreds. Et eventuelt

underskud opstået under sambeskatningen, som et selskab ikke kan modregne i

sine egne kapitalindtægter, kan heller ikke modregnes i nettokapitalindtægter

indtjent af de øvrige selskaber omfattet af sambeskatningen.

1.3. Specielle selskaber

Foruden de i det foregående omtalte almindelige og specielle regler for

indkomstopgørelse, som alle aktie- og anpartsselskaber m.v. er undergivet,

gælder for nogle selskaber særlige regler, enten med baggrund i lovgivningen

eller i henhold til skattemyndighedernes praksis.

1.3.1. Banker

Banker skal være organiserede som aktieselskaber og kan kun have som

formål at varetage funktioner i forbindelse med omsætning af penge,

kreditmidler og værdipapirer, samt dermed forbundne serviceydelser, jf. lov

om banker og sparekasser § 1, stk.3.

Omsætning i forbindelse hermed må derfor henregnes under bankens

næring.

Aktier

For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet herefter normalt være,

at der er tale om næringsaktier. Om undtagelser herfra og om reglerne for

næringsaktier i øvrigt, herunder opgørelse af fortjeneste og tab henvises til

afsnit SH 2.3.

Kursgevinstordningen og LL § 4

Ved lov nr.532 af 13.dec. 1985 (lovbek. nr.627 af 29.sept. 1987) er der

fastsat regler om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på

fordringer og gæld. Til KGL knytter sig skd.cirk. nr.120 af 9.okt. 1986 og

skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987. Med KGL blev der indført en regel efter

hvilken private investorer blev omfattet af kursgevinstordningen. Se LV

personer, afsnit E 5.3.2. Loven opretholder i øvrigt gældende regler i SL §§

4-6 og praksis vedrørende næringsbeskatning for skattepligtige, der driver

egentlig handelsvirksomhed med fordringer eller finansieringsvirksomhed,

ligesom praksis f.s.v.a. fordringer modtaget som skattepligtigt vederlag i

næring opretholdes.

LL § 4 er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1988 og erstattes

af en ny regel i KGL § 2, hvis anvendelsesområde i forhold til LL § 4 er mere

præcist afgrænset. Se i øvrigt ligningsvejledningen for personer, punkt E

5.3.3.

Vedrørende den skattemæssige behandling af selskabers terminsforretninger

se LV personer, afsnit E 5.3.7.

Hovedregel. Realisationsprincippet

Ifølge KGL § 8 medregnes gevinst eller tab i det indkomstår, hvori

gevinsten eller tabet realiseres (»realisationsprincippet«).

Sker indfrielsen gennem afdrag opgøres gevinst eller tab i henhold til KGL

§ 8, stk.2, 5.pkt.

Se herom LV for personer, E 5.3.3.3 samt taleksempel i skd.cirk. af 9.okt.

1986 om kursgevinstloven, pkt.74.

Der er i visse tilfælde af Ligningsrådet givet tilladelse til, at der ved

avanceberegninger for offentlige obligationer under samme afdeling, serie og

rentefod gås ud fra en gennemsnitlig anskaffelsessum i stedet for hver enkelt

obligations anskaffelseskurs.

Undtagelse Lagerprincippet

Skatteforvaltningerne er, senest ved T & S-cirk.1990-15, bemyndiget

til at tillade, at de i KGL §§ 2 og 3 omhandlede skattepligtige anvender

lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på fordringer i såvel

dansk mønt som udelandsk valuta.

Tilladelse kan gives, når anvendelsen af lagerprincippet kan anses

rimeligt begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af

regnskabsføringen og skatteopgørelsen, hvorimod andragender, der hovedsagelig

må anses begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde

beskatningstidspunktet, ikke kan imødekommes.

Ligningsrådet har givet afslag på en række pengeinstitutters andragender

om tilbagevenden til realisationsprincippet, da der ikke forelå særlige

omstændigheder.

Ved HD af 19.maj 1972 (U.f.R. 1972.611 H, skd.21.167) blev det fastslået,

at en bank, der havde fået tilladelse til at anvende lagerprincippet, ikke

kunne fradrage kurstab ved prioritering af bankens egne faste ejendomme,

hvorimod kurssvingninger på de obligationer, der hidrørte fra belåningen,

efter prioriteringen måtte behandles på samme måde som kurssvingninger på

bankens øvrige obligationsbeholdning, da obligationerne var indgået i bankens

fondsbeholdning.

Det ikke-fradragsberettigede tab beregnes som forskellen mellem pari kurs

og køberkursen for de omhandlede obligationer på udleveringstidspunktet.

Såfremt obligationerne sælges umiddelbart efter udleveringen, træder den

faktisk opnåede kurs i stedet for køberkursen ved udleveringen.

Benyttes obligationer fra bankens egen fondsbeholdning til indfrielse af

prioritetsgæld, skal banken ikke beskattes af forskellen mellem pari kurs og

sælgerkursen på indfrielsestidspunktet.

Om valutakursfortjenester og -tab henvises til LV personer, afsnit E

5.3.3.6.

1.3.1.1. Kursopskrivning på obligationer i puljebaserede kapitalpensions-

og selvpensioneringsordninger omfattet af realrenteafgiftsloven

Banker og sparekasser kan opnå tilladelse til at anvende

realrenteafgiftslovens matematiske kursopskrivningsprincip på obligationer i

pengeinstitutternes puljebaserede kapitalpensions- og

selvpensioneringsordninger, der er omfattet af realrenteafgiftsloven.

Puljerne er obligationsporteføljer, der ejes af pengeinstituttet, men er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige obligationsbeholdning, og hvoraf hele

udbyttet tilfalder den enkelte indehaver af en kapitalpensionskonto eller

selvpensioneringsordning.

Disse obligationspuljer er undergivet realrenteafgiftslovens § 3, stk.2 og

stk.3, nr.9, og afkastet skal udregnes på grundlag af reglen i § 4, om det

matematiske kursopskrivningsprincip, idet den enkelte kontohaver og ikke

pengeinstituttet er afgiftspligtig.

Obligationspuljerne har hidtil ved pengeinstituttets indkomstopgørelse

været omfattet af lagerprincippet, men der er ikke blevet udløst beskatning

af puljernes afkast, da udbyttet umiddelbart er tilskrevet de enkelte

kontohavere, som en fradragsberettiget renteudgift for pengeinstituttet.

Tilladelsen er givet generelt af Ligningsrådet, således at de enkelte

pengeinstitutter blot ved efterfølgende meddelelse kan underrette den lokale

skattemyndighed om, at de ønsker at vælge det i realrenteafgiftsloven angivne

princip, ved opgørelsen af kursgevinster på de omhandlede obligationer, dog

således at der ikke senere igen kan ændres princip uden tilladelse fra

Ligningsrådet.

Ultimokurser

De selskaber, der kan anvende lagerprincippet, skal ved indkomstopgørelsen

medregne aktier og obligationer til den noterede kurs på statusdagen. Dette

gælder også, når obligationskursen på statusdagen er over pari, Skat

1989.11.874. Obligationer, der er udtrukket til indfrielse den 2.jan. i det

følgende år, skal medtages til pari. Unoterede obligationer, pantebreve og

fordringer skal medregnes med værdien i handel og vandel, unoterede aktier

medregnes til den i T&Ss kursliste angivne kurs.

1.3.2. Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaber er direkte omfattet af KGL § 2, og der henvises til

omtalen heraf foran under banker.

Den i lovens § 8 nævnte adgang til efter tilladelse fra Ligningsrådet at

afvige fra realisationsprincippet gælder også forsikringsselskaber. Se

endvidere T&S-cirk.1990-15.

Forsikringsselskabernes beholdning af aktier betragtes i

almindelighed som anlægsaktiver, og de er således underkastet de almindelige

aktionærbeskatningsregler.

1.3.2.1. Hensættelser

Forsikringsselskaber kan i medfør af SSL § 13, stk.2, ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der hensættes til dækning af

forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser,

livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser

og bonusudjævningshensættelser).

Bestemmelsen i den nuværende form har virkning fra og med skatteåret

1991-92.

Om henlæggelser til præmie- og skadesreserver, bonusfond og

sikkerhedsfond, der kunne foretages for tidligere skatteår, se LV for

Aktionærer og Selskaber 1989, afsnit SC 1.3.2.1.

Om en overgangsregel for skatteåret 1990-91 og tidligere, se lov nr.889 af

20.dec. 1989 om ændring af forskellige skattelove m.v., § 8, stk.2.

Der kan herefter ikke længere fradrages beløb, der henlægges til

sikkerhedsfonds.

De i bestemmelsen opregnede hensættelser foretages til dækning af

forpligtelser over for de forsikrede. Der er ikke tale om udvidelse af

fradragsretten i forhold til tidligere (henlæggelser til præmiereserver,

skadesreserver eller bonusfond).

Livsforsikringsselskabers indekserede realkreditobligationer

I forbindelse med lovgivningen om indeksregulerede realkreditobligationer

opstod der et samtidighedsproblem for livsforsikringsselskaber, der følger

realisationsprincippet ved beskatning af kursgevinster og -tab, herunder

indeksreguleringer, idet beskatningen først finder sted, når obligationerne

indfries, medens fradrag for hensættelser efter SSL § 13, stk.2, indrømmes i

takt med de regnskabsmæssige henlæggelser, der typisk vil ske år for år i

obligationernes løbetid.

Der er åbnet adgang for de enkelte livsforsikringsselskaber til efter

derom indgiven ansøgning til Ligningsrådet ved indkomstopgørelsen at medregne

de indekstillæg, som tilskrives indeksobligationer, i de år indekseringen

foretages til de senest noterede køberkurser inden tilskrivningen af

indekstillægget, jf. Finanstilsynets bek. nr.724 af 27/11 1989, § 32, stk.2.

Kursgevinster og -tab på obligationer og pantebreve omfattet af

realrenteafgiftsloven

I forbindelse med indførelsen af realrenteafgiften på visse

pensionskapitaler blev det bestemt, at urealiserede ændringer i kursværdien

af obligationer og pantebreve som følge af ændringer i den effektive

markedsrente ikke medregnes i afgiftsgrundlaget. Derimod medregnes den

såkaldte matematiske kursopskrivning, dvs. en regulering af værdipapirernes

anskaffelsessum med den kursværdiændring, der alene er en følge af

forkortelsen af fordringernes restløbetid.

Realiserede kursgevinster og -tab på pantebreve og obligationer medregnes

i afgiftsgrundlaget efter en saldometode, således at kun 20 pct. af saldoen

ved hvert afgiftsårs udløb indgår i afgiftsgrundlaget for det enkelte år.

Ligningsrådet har givet den centrale told- og skatteforvaltning

bemyndigelse til at imødekomme andragender fra livsforsikringsselskaber,

hvorefter kursgevinster og -tab på de af realrenteafgiftsloven omfattede

værdipapirer i 1983 opgøres efter overgangsbestemmelsen i

realrenteafgiftslovens § 24, stk.1, og fra og med 1984 opgøres efter

hovedreglen i § 4 (den matematiske kursopskrivning).

1.3.2.2. Udenlandske forsikringsselskaber

Udenlandske forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet

(begrænset skattepligtige), skal ifølge SSL § 12, stk.3, opgøre den

skattepligtige indkomst på den måde, at først opgøres - efter danske regler -

selskabets samlede globale indkomst. Den her i landet skattepligtige indkomst

udgør da så stor en del af globalindkomsten, som svarer til forholdet mellem

bruttopræmieindtægten her i landet og selskabets samlede globale

bruttopræmieindtægt.

Skatteministeren kan i særlige tilfælde efter indstilling fra

Ligningsrådet tillade, at indtægten opgøres på anden måde. Der er således

givet tilladelse til, at visse særlige indtægter, som ikke vedrører

forsikringsvirksomheden, f.eks. overskud ved driften af selskabets faste

ejendom her i landet, er trukket ud af globalindkomsten og betragtet som

alene dansk indkomst.

Tilladelse kommer kun på tale, såfremt et selskab kan påpege, at der

foreligger helt specielle konkrete forhold for den danske filial (skd.

69.167).

Om et andet tilfælde, se skd. 69.181.

1.3.3. Selskaber i øvrigt, der er næringsskattepligtige ved køb eller salg

af fordringer

(KGL § 2)

Hvorvidt et selskab i øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller

salg af fordringer, må bero på, om selskabet har det som sin hele eller

delvise levevej at handle med fordringer, se hertil skd.cirk. af 9.okt. 1986

om KGL pkt.18. Det vil sige, at der er tale om virksomheder, der handler med

værdipapirer for egen regning eller som mægler formidler sådanne handler. Det

karakteristiske for disse virksomheder er, at der er tale om en vis aktiv

indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt. Der kan endvidere

være tale om, at en kreds af kunder opsøger den skattepligtige på grund af

dennes særlige viden om markedet eller andre forhold af betydning for udbud,

efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne form for handelsnæring må ikke

forveksles med porteføljepleje af en værdipapirbeholdning. Det

karakteristiske er her, at værdipapirer købes til og sælges fra en

beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb og salg sker

gennem kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og hvor hensigten primært

er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved afgørelsen af, om

der foreligger næringsvirksomhed, vil den på grundlag af Statsskatteloven

udviklede praksis være vejledende.

Ved finansieringsvirksomhed forstås her, at den skattepligtige som sin

hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer,

der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning, se hertil skd.cirk. af

9.okt. 1986 om KGL pkt.23. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede fordringer

eller købekontrakter. Det samme gælder, hvadenten de hertil anvendte midler

hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse næringstilfælde må

afgrænses over for den mere passive kapitalanbringelse, der ikke anses for

finansieringsnæring.

Vejledende ved denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold:

a) Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med

oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere

udformning af vilkårene.

b) Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom

obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for,

at der er tale om anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle

gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, kan derimod

indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes

af næringsbegrebet.

c) Man kan næppe se bort fra muligheden af, at køb for egenkapital kan

være et indicium for passiv placeringsvirksomhed, mens køb for fremmedkapital

kan være et indicium for, at der foreligger finansieringsnæring.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for skatteydere, der disponerer

inden for markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for

hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det

drejer sig på den ene side om den gruppe, der nok virker aktivt, men dog

stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære

kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de

erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed,

der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973.472H (Quant-Hansen), skd.25.184, var der tale om en

skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentlige

del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4-10 år, der for

nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene

finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var

pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget

salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder

grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte

skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR

1973B.309.

Den anden højesteretsdom er UfR 1975.552H (Hyldahl), skd.35.67, hvor en

købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for

manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I

Højesterets dom anføres: »Indstævntes - - - dispositioner over sin

kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede

pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for

hvilke der direkte til indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve

eller andre gældsbeviser og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse

på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft

en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter - og

hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved

ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det

overvejende antal tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem

regnskabsårene - - - har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da

også været noget større end renteindtægten.

Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være

formueforøgelse - - -, men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af

indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af SL §

4, stk.1a, at være skattepligtig indkomst.« Dommen er kommenteret af A.

Blom-Andersen i UfR 1976B.237.

I Skat 1990.12.466 f fandt LSR, at der var skattepligt for en

kursgevinst, der opstod på et gældsbrev, som følge af konfusion mellem

debitor og kreditor. Parterne i gældsforholdet var 2 koncernforbundne

selskaber, der blev fusioneret. Debitor - der var det ophørende selskab -

havde før fusionen udstedt gældsbrevet til en koncernfremmed kreditor. Det

fortsættende selskab, der drev næring med investering og finansiering, havde

inden fusionen købt gældsbrevet af den oprindelige kreditor.

Kursgevinsten på det overtagne passiv fra det ophørende selskab var ikke

omfattet af successionsreglerne i fusionslovens § 8.

Se i øvrigt afsnit SD 1.3.

1.3.3.1. Overgangsregler

Vedrørende overgangsreglerne i forbindelse med kursgevinstlovens

ikrafttræden, se LV 89, Selskaber, afsnit SC 1.3.3.1, side 79 f.

1.3.4. Ejendomsselskaber

Ved ejendomsselskaber forstås selskaber, hvis formål hovedsagelig

er at eje og administrere en eller flere faste ejendomme og hvis indtægt

fortrinsvis består af afkastet af disse ejendomme.

Ofte vil selskabernes formål også omfatte handel med ejendomme, hvorved en

ved salg opnået avance må medregnes i selskabets almindelige indkomst ud fra

et næringssynspunkt.

Det skal dog bemærkes, at egentlig virksomhed som ejendomshandler (for

fremmed regning) i henhold til næringslovens § 23 og handelsministeriets bek.

nr.401 af 2.dec. 1966 ikke kan drives af et selskab.

Ved afgørelsen af, om en avance ved ejendomssalg kan anses omfattet af

selskabets næring, lægges der vægt på selskabets formål.

Såfremt formålet omfatter handel med ejendomme, skal der præsteres ganske

særlige beviser for, at en avance ikke skal anses for almindelig indkomst.

Et sådant tilfælde forelå ved ØLD af 10.dec. 1953. Her havde en

skotøjshandler købt et ejendomsselskab med henblik på at kunne flytte sin

forretning hen i selskabets ejendom, hvis han blev tvunget til at fraflytte

de lejede lokaler, hvor forretningen hidtil havde haft til huse. Da de lejede

lokaler blev til salg, købte han imidlertid dem og lod ejendomsselskabet

sælge sin ejendom og likvidere. Ejendomsselskabets formål var at erhverve,

administrere, udnytte og eventuelt afhænde ejendommen, men uanset dette

formål statuerede landsretten, at avancen ikke skulle medregnes til

selskabets skattepligtige indkomst. Dette støttedes på, at som

formålsparagraffen var formuleret, havde selskabet ikke haft til direkte

formål at omsætte ejendommen, hvilket også bestyrkedes af oplysningerne om

baggrunden for selskabets stiftelse. Endvidere lagdes der vægt på, at

skotøjshandleren ikke tidligere havde købt og solgt ejendomme eller

ejendomsselskaber i spekulationshensigt. Endelig var det utvivlsomt, at

aktierne i ejendomsselskabet var købt for at skaffe forretningslokaler, og at

ejendommen var solgt for at skaffe midler til købet af de lejede lokaler.

Lignende afgørelser findes i lsr. 1950.45 og 1972.124, hvori der er lagt

vægt på selskabets faktiske virksomhed, anvendelsen af den omhandlede ejendom

og den lange besiddelsestid.

HD af 13.feb. 1987: Et anpartsselskab, hvis vedtægtsmæssige formål bl.a.

omfattede udlejning af og handel med fast ejendom samt finansiering, blev i

henhold til Statsskattelovens § 4, stk.1a, beskattet af kursavancer på

pantebreve, der til kursværdi blev anvendt som afdrag på selskabets købesum

for erhvervelse af en større ejerlejlighedsejendom. Ca. 20 pct. af

ejerlejlighederne blev solgt af selskabet umiddelbart efter erhvervelsen og

de omhandlede pantebreve hidrørte fra disse handler.

Afsmitning

Udover selskabets vedtægtsmæssige formål og faktiske virksomhed lægges der

ved bedømmelsen også vægt på aktionærernes forhold.

Er aktionærerne personer med nær tilknytning til byggebranchen

(bygningshåndværkere, byggeadvokater m.v.), vil der ofte kunne anlægges et

næringssynspunkt, selv om formålsparagraffen ikke formelt giver baggrund

herfor.

Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser:

HD af 22.dec. 1941, U.f.R. 1942.95. Et selskab, der blev stiftet i 1925 af

3 personer (sagfører, ingeniør, arkitekt), med det formål at erhverve og

bebygge en nærmere angivet grund og dermed beslægtede forretninger, opførte i

1926 en bygning på grunden, som selskabet udnyttede til udlejning til 1936,

hvor ejendommen blev solgt. Salget blev anset for at ligge inden for

selskabets erhvervsmæssige formål, og da det under hensyn til oplysningerne

om 2 af stifterne/hovedaktionærerne drevne erhvervsvirksomheder vedrørende

faste ejendomme, fandtes at have været en nærliggende form for selskabets

erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen at foretage salg som sket, blev

avancen indkomstbeskattet i medfør af SL § 5 a.

ØLD af 10.feb. 1948, U.f.R. 1948.634. Et i 1934 stiftet ejendomsselskab,

hvor 2 af de 3 stiftere var bygningshåndværkere, havde til formål at erhverve

og drive faste ejendomme. Selskabet havde opført og drev en beboelsesejendom.

I 1935 erhvervede 2 advokater næsten hele aktiekapitalen, og i 1942 solgte

selskabet ejendommen. Avancen blev indkomstbeskattet, da byggeriet i sin tid

var erhvervsbyggeri, og selskabet et erhvervsselskab, hvilket ikke var ændret

ved at kredsen af aktionærer var blevet en anden.

HD af 10.april 1972, skd.21.159 (UfR 1972.520). Et selskab, A, der var

stiftet i 1945, ophørte efter nogle års forløb med at drive den oprindelige

handelsvirksomhed. Samtidig overtog en advokat, der var en af stifterne, alle

aktier med henblik på likvidation af selskabet. Opløsningen af selskabet blev

opgivet, og i 1952 overtog det en udlejningsejendom på tvangsauktion. Samme

år blev aktierne overdraget til et andet selskab, B, der blev stiftet af

advokaten og hans familie. Dette selskabs formål var bl.a. handel, herunder

med fast ejendom. Nogle år senere blev selskab A's vedtægtsmæssige formål

udvidet til også at omfatte det formål at eje og administrere fast ejendom. I

1967 opdeltes selskab A's ejendom i ejerlejligheder og to af disse solgt.

Fortjenesten ved disse salg blev ikke anset for indvundet ved selskabets

næring, da det ikke tidligere havde foretaget ejendomssalg, og da selskab B

uanset formålsbestemmelsen hverken havde drevet erhverv ved handel med fast

ejendom eller havde ejet fast ejendom. Endvidere hensås til, at advokaten

ikke havde været beskæftiget med ejendomshandler, og at han ikke havde virket

som byggeadvokat.

VLD af 4.feb. 1983. En gårdejer havde indtil 1965 ikke indtægter fra andet

end landbrug. Samme år stiftede han med sig selv som hovedaktionær et

ejendomsaktieselskab, hvis formål var at erhverve, udstykke og opføre

ejendomme. Han udstykkede et areal fra sin landbrugsejendom og overdrog det

til selskabet, som siden foretog udstykninger og salg fra dette område,

ligesom selskabet opførte et betydeligt antal huse til videresalg.

Salgssummen for arealet blev berigtiget dels ved kontante betalinger til

skatteyderen, efterhånden som der blev solgt udstykkede grunde, dels ved at

skatteyderen modtog sælgerpantebreve som betaling. Pantebrevene modtog han

til underkurs svarende til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Landsretten nægtede under henvisning til retsplejelovens § 363

kammeradvokaten tilladelse til som nyt anbringende at gøre gældende, at

skatteyderen var skattepligtig i medfør af ligningslovens § 4. Retten lagde i

øvrigt til grund, at overdragelse af pantebreve fra selskabet til

skatteyderen alene var sket til indfrielse af hans tilgodehavende hos

selskabet. Uanset at han som hovedaktionær selv havde kunnet træffe

beslutning om denne fyldestgørelsesmåde, fandt retten at måtte give ham

medhold i, at erhvervelsen af pantebrevene var sket som kapitalanlæg med den

følge, at kursgevinsten i medfør af SL § 5, stk.1 a ikke skulle medregnes til

den skattepligtige indkomst, svarende til, at skatteyderen ikke kunne antages

at ville have været skattepligtig af kursgevinster opnået på eventuelle

sælgerpantebreve udstedt direkte som led i berigtigelsen af købesummen eller

opnået på andre tilsvarende pantebreve erhvervet for en kontant købesum.

HD af 30.okt. 1985. Et ejendomsaktieselskab blev anset for almindeligt

indkomstskattepligtigt ved salg af udstykkede ejerlejligheder. En person, der

gennem et holdingselskab havde den bestemmende indflydelse i selskabet, købte

af dette et antal pantebreve på almindelige markedsvilkår og for privat

opsparede midler. Personen havde i en årrække ikke drevet erhverv uden i

selskabsform. Erhvervelsen af pantebrevene fandtes dog at have haft en så nær

tilknytning til ejendomsaktieselskabets næringsvirksomhed, at de opnåede

kursavancer også hos personen måtte anses for indkomstskattepligtige efter

Statsskattelovens § 4. Med samme begrundelse blev også holdingselskabet anset

for indkomstskattepligtigt af kursavancer på pantebreve hidrørende fra

ejendomsaktieselskabet.

ØLD af 23.marts 1987. (Skat 1987.5.332): En skatteyder havde gennem

aktiebesiddelse sammen med sin broder den afgørende indflydelse i et

aktieselskab, der var oprettet med det formål at fuldføre et byggeri og sælge

færdiggjorte ejendomme. Selskabet var i medfør af Statsskattelovens § 4a

indkomstskattepligtig af kursavancer. Skatteyderens erhvervelse af

sælgerpantebreve fra selskabet fandtes at have en så nær tilknytning til

selskabets virksomhed, at de opnåede kursgevinster også hos skatteyderen blev

anset for indkomstskattepligtige.

Det er ligeledes antaget, at et selskab skulle indkomstbeskattes af

kursgevinster på 4 pantebreve, som var erhvervet fra et næringsbeskattet

selskab, hvis hovedaktionær var den samme som i det erhvervende selskab.

ØLD af 8.nov. 1983. Et selskab blev stiftet dec. 1972 med det formål at

drive handel, investering, finansiering samt rådgivningsvirksomhed. I

begyndelsen drev selskabet ikke virksomhed, men 1.jan. 1974 erhvervede det

1/4 af en udlejningsejendom, som det afhændede igen 1.jan. 1975. Overskud af

ejendomsanparten var selskabets eneste indtægt i dette kalenderår. Ved salget

modtog selskabet et pantebrev nedskrevet til kurs 50. Fortjenesten blev

selvangivet som almindelig skattepligtig indkomst. I det følgende regnskabsår

bestod selskabets indtægt alene af pantebrevsrenter og kursavance ved afdrag

og indfrielse. 1.jan. 1976 købte selskabet for midler frigjort ved det første

salg en ny ejendomsanpart i et ejendomsinteressentskab, stiftet af

hovedaktionæren i 1961. Hovedaktionæren havde gennem alle årene udover

indtægt ved advokatvirksomhed haft betydelige interesser på ejendomsmarkedet

og herunder oppebåret avancer, som han var blevet indkomstbeskattet af.

Retten fandt, at selskabets erhvervelse af pantebrevet havde en sådan

tilknytning til hovedaktionærens virksomhed på ejendomsmarkedet, at

kursavancerne måtte anses for indkomstskattepligtige for selskabet.

Lsr. 1950.164. I 1936 stiftedes et ejendomsselskab A af et

håndværkerkonsortium med det formål at erhverve fast ejendom, opføre

beboelsesejendomme og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets aktier blev i

1941 solgt til et andet ejendomsselskab B. I 1947 solgtes en i 1939-40 opført

ejendom. Da selskabet A var stiftet af bygningshåndværkere, fandt

Landsskatteretten, at det ikke havde ligget udenfor stifternes tanke at

afhænde den omhandlede ejendom med gevinst, hvorfor indkomstskattepligt ville

være indtrådt, hvis aktierne havde været i de oprindelige aktieejeres

besiddelse. Og når hensås til at ejendomsselskabet B i nogle tilfælde havde

solgt opførte ejendomme, ændrede aktieoverdragelsen ikke dette resultat.

I Skat 1990.4.287 f fandt LSR ikke, at der skete afsmitning til et

ejendomsselskab, fra en hovedanpartshaver, der var i næring med fast ejendom.

Selskabet havde ejet ejendommen, der var en anlægsejendom, inden

hovedanpartshaveren erhvervede anparterne i selskabet.

Lsr. 1953.42. Et selskab blev stiftet i 1944 af 3 håndværksmestre med det

formål at erhverve, bebygge og drive en bestemt ejendom. I forbindelse med

selskabets likvidation blev ejendommen i 1950 solgt med tab ved en

tvangsauktion. Uanset, at salg af ejendommen ikke var nævnt i selskabets

formålsbestemmelse, blev det, da stifterne var bygningshåndværkere, antaget,

at det ikke havde ligget uden for stifternes tanke at afhænde ejendommen,

hvorfor selskabet ansås berettiget til i indkomsten at fradrage det ved

salget af ejendommen lidte tab.

Lsr. 1970.132. Et ejendomsselskab blev stiftet i 1960 af en arkitekt, en

murermester, en installatør og en revisor, hvoraf de to førstnævnte ejede

aktiemajoriteten. I forbindelse med stiftelsen overtog selskabet to

udlejningsejendomme, hvoraf den ene blev solgt i 1966. Selskabet havde i 1962

påbegyndt næringsvirksomhed med faste ejendomme. Landsskatteretten fandt, at

den omstændighed, at selskabets formål ikke direkte omfattede salg af fast

ejendom, ikke i sig selv måtte medføre, at et sådant salg skulle ligge

udenfor dets formål, og når hensås til aktionærkredsens sammensætning og i

øvrigt til den i 1962 påbegyndte virksomhed, måtte det antages, at salg af

faste ejendomme, som selskabet erhvervede, ikke havde ligget uden for, hvad

man havde forestillet sig med hensyn til selskabets virksomhed.

I en ikke offentliggjort kendelse har retten ligeledes beskattet et

selskab af fortjeneste ved salg af fast ejendom. Selskabet blev stiftet i

1972 af en bygningshåndværker med det formål at erhverve og administrere fast

ejendom. Efter 5-7 års ejertid blev to af selskabets ejendomme solgt.

Selskabets stifter og hovedaktionær ejede på stiftelsestidspunktet selv faste

ejendomme, som han i de følgende år solgte ud af, og han blev almindelig

indkomstbeskattet af fortjenesten udfra et næringssynspunkt. Da han således

udfra samme synspunkt ville have været indkomstskattepligtig af fortjenesten

ved salgene af selskabets ejendomme, hvis de havde været købt og solgt af ham

personligt, blev disse fortjenester skattepligtige for selskabet.

I en anden ikke offentliggjort kendelse gik Landsskatteretten imod

beskatning af hovedaktionæren af kursgevinster ved afdrag på pantebreve.

Hovedaktionæren, der drev skotøjshandel og ikke personligt var inddraget i

byggeri eller ejendomshandel, beherskede et selskab, der var skattepligtig af

fortjeneste ved grundsalg som næring. Dette selskab ejede sammen med

tredjemand nogle industrigrunde, som blev solgt til et udenforstående

selskab. Handelen blev finansieret på den måde, at hovedaktionæren erhvervede

pantebreve med pant i andre ejendomme fra det købende selskab, som herefter

kunne betale de omhandlede grunde kontant. Landsskatteretten afviste at

udvide afsmitningssynspunktet til den situation, at en hovedaktionær

finansierer en køber ved dennes anskaffelse af en ejendom fra

hovedaktionærselskabet ved at afkøbe ham pantebreve.

Også anden form for indsigt i byggebranchen end den rent håndværksmæssige

kan være afgørende for beskatningen.

Den ved afsmitning fra aktionærerne opståede næringsformodning kan

bortfalde, såfremt de oprindelige aktionærer (bygningshåndværkere m.v.)

afhænder aktierne til personer, der erhverver aktierne i anlægsøjemed og

godtgør dette ved at beholde aktierne i en længere periode.

En ændring af et selskabs vedtægter, hvorved handelsformålet bortfalder,

anerkendes normalt ikke for så vidt angår de ejendomme, der er erhvervet

forud for vedtægtsændringen, jf. lsr. 1972.124, og vedtægtsændringen vil i

almindelighed kun kunne anerkendes i forbindelse med ændring af

aktionærkredsen.

Om afsmitning i øvrigt se E 5.3.2.1 og H 4.1.4.

2. Sparekasser

2.1. Værdipapirer

I lighed med banker er sparekasser skattepligtige af fortjeneste ved

afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning af offentlige

obligationer samt private pantebreve og fordringer,

jf. LL § 4 og KGL § 2. Se i øvrigt SC 1.3.1. Tab ved afhændelse af de

pågældende værdipapirer kan fradrages. For værdipapirer af den nævnte art,

som sparekassen har erhvervet forud for den 1/1 1976, træder den værdi, som

formueskattepligtige skulle anvende ved opgørelsen af deres formue den 1/1

1976, i stedet for den faktiske anskaffelsessum, men sparekassen kan dog

vælge at anvende den faktiske anskaffelsessum, såfremt denne kan

dokumenteres. Den faktiske anskaffelsessum kan vælges for nogle værdipapirer,

medens kursværdien pr. 1/1 1976 anvendes for andre værdipapirer.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier, jf. ABL § 3,

gælder tilsvarende regler for anskaffelsessummen som for obligationer m.v.

Fortjeneste og tab på aktier, der er anskaffet i næringsøjemed, opgøres

efter det hidtil fulgte princip (realisationsprincippet eller

lagerprincippet). Principskifte kræver tilladelse fra Ligningsrådet. Der

henvises i øvrigt til skm. bek. nr.3 af 6.jan. 1982 om opgørelse af

fortjeneste eller tab på næringsaktier.

2.2. Virksomhed i udlandet

Efter tilsvarende regler som for aktie- og anpartsselskaber m.v. kan

sparekasser, jf. SSL § 17 B, stk.2, få nedsættelse af skatten, i det omfang

de kan godtgøre, at en vis del af den skattepligtige indkomst hidrører fra

virksomhed i udlandet, se nærmere herom under SE 2.1.

2.3. Skattegodtgørelse

I modsætning til aktieselskaber er sparekasser ikke fritaget for

beskatning af udbytte, som de modtager fra her i landet hjemmehørende

selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Der vil derfor til

samtlige udbytter, som sparekasser modtager fra danske selskaber, være

knyttet skattegodtgørelse.

2.4. Rentefradrag

Sparekassers renteudgifter vedrørende den indbetalte garantikapital kan

fratrækkes ved indkomstopgørelsen, da garantikapitalen anses som en

sparekassen påhvilende gæld.

3. Brugsforeninger

Brugsforeninger, som er skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.3

eller SSL § 1, stk.2, 1. pkt., skal principielt opgøre deres skattepligtige

indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler om indkomstopgørelse

for selskaber m.v.

3.1. Dividende

Brugsforeninger kan foretage et særligt fradrag, idet de, jf. SSL § 9,

stk.2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage dividende,

efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende

regnskabsår. Foreningen kan også fradrage den del af overskuddet, som

henlægges til medlemmernes driftsfonds, driftslån m.v. under forudsætning af,

at det klart af foreningens vedtægter fremgår, at medlemmerne indtager en

kreditors stilling med hensyn til tilgodehavendet, jf. skd.cirk. nr.136 af

7.nov. 1988, pkt.58, stk.3.

Det er dog en betingelse for fradraget, at beslutningen om udbetalingen er

vedtaget af de dertil kompetente foreningsorganer senest 6 måneder efter det

pågældende regnskabsårs begyndelse, og meddelelse om denne beslutning må være

givet medlemmerne på den måde, som foreningen normalt anvender for

beslutninger fra foreningen, f.eks. ved opslag i butikken, underretning i

medlemsblad el. lign. Fristen på de 6 måneder forstås bogstaveligt. Selv om

foreningens regnskabsperiode, f.eks. på grund af regnskabsomlægning, afviger

fra en normal 12-måneders periode, skal beslutningen være truffet inden 6

måneder fra regnskabsårets begyndelse. Fradraget kan ikke overstige den ydede

dividende, som denne fastsættes af generalforsamlingen efter regnskabsårets

udløb. Hvis generalforsamlingen således ikke mener at kunne yde dividende,

der er så stor, som besluttet inden for de første 6 måneder af regnskabsåret,

kan der kun fradrages et beløb svarende til generalforsamlingens vedtagelse.

Hvis omvendt generalforsamlingen fastsætter en dividende, som overstiger den

tidligere beslutning, kan der ikke gives fradrag for det overskydende beløb,

hverken for det pågældende indkomstår eller for senere indkomstår.

For at dividende kan anses for ydet »for det pågældende

regnskabsår«, skal den være fastsat på grundlag af medlemmernes

omsætning med foreningen i regnskabsåret. Men dividenden behøver ikke at

kunne rummes i det pågældende års overskud. Beløb, der er henlagt i tidligere

år til foreningens reserver, f.eks. som overførselskonto, kan anvendes til

supplering af overskuddet, uden at dette begrænser foreningens fradragsret.

3.2. Rabat

Dividendefradraget berører ikke foreningens ret til fradrag for

rabatydelser, jf. SSL § 9, stk.3. Efter førnævnte cirkulære, pkt. 58,

næstsidste stk. forstås der ved rabat i denne forbindelse en prisreduktion,

hvis størrelse er endeligt fastsat og køberen bekendt ved hvert enkelt køb.

3.3. Andre udgifter

Ved lsr.1982.125 er der taget stilling til en brugsforenings fradrag for

udgifter til afholdelse af en medlemsfest. Indbydelsen var gennem dagspressen

stilet til foreningens medlemmer, men kontingentet var sat til et symbolsk

beløb, således at indbydelsen i realiteten, hvilket også var et af formålene,

var rettet også til ikke-medlemmer, altså til potentielle kunder. Betalingen

for deltagelse var sat til et beløb langt under omkostningerne. Udgiften var

ikke fradragsberettiget som dividende som følge af de formelle krav, der som

foran anført stilles hertil. Retten fandt, at udgiften til festen, hvori kun

en lille del af foreningens samlede medlemskreds deltog, var afholdt til

fremme af salget til medlemmerne og af medlemstilgangen, hvorfor der var tale

om en fradragsberettiget reklameudgift og ikke om en udlodning til

foreningens medlemmer.

3.4. Virksomhed i udlandet

I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, har disse foreninger ret

til skattenedsættelse, såfremt de godtgør, at en vis del af deres

skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, jf. SSL § 18,

stk.2, se nærmere herom under SE 2.1.

3.5. Datterselskabslempelse

Hvis der i brugsforeningers skattepligtige indkomst indgår udbytte,

dividende, efterbetaling m.v. fra andre foreninger eller selskaber, her eller

i udlandet, kan brugsforeninger efter derom indgivet ansøgning få eftergivet

den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne beløb og den

skattepligtige indkomst. Lempelse kan dog kun bevilges, såfremt foreningen i

hele indkomståret har ejet mindst 25 pct. af den udbyttegivende forenings

kapital, jf. SSL § 18, stk.3. Desuden kan der ikke eftergives større beløb

end det, som det påhviler den udbyttegivende forening eller selskabet at

udrede i skat af udbytte til den modtagende forening.

Hvis den udbyttegivende forening har fradraget dividende m.v. i henhold

til SSL § 9, stk.2, kan der således ikke bevilges lempelse for dette beløb.

Vedrørende beregning af lempelse se nærmere under SE 2.3.2.

3.6. Skattegodgørelse

Der er knyttet skattegodgørelse til samtlige udbytter, som modtages fra

her i landet hjemmehørende selskaber, som er omfattet af SSL § 1. stk.1 nr. 1

og 2, derimod er der ikke knyttet skattegodgørelse til dividende fra

brugsforeninger. Se nærmer afsnit SG.

4. Investeringsforeninger

Investeringsforeninger, som omfattes af SSL § 1, stk.1, nr.5a er

undergivet fuld skattepligt, jf. SA 1.6. Disse foreninger skal opgøre deres

indkomst efter samme regler, som gælder for aktieselskaber.

Investeringsforeninger, som er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6 skal

fortsat opgøre deres indkomst efter de hidtil gældende regler, jf. SC 9.1.

4.1. Overgangsreglerne. Virkning for senere skatteår

SSL §§ 35 F-35 H indeholder regler om fastsættelse af afskrivningsgrundlag

og om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom og

værdipapirer, i det omfang aktiverne er erhvervet før investeringsforeningens

overgang til beskatning. Disse regler har i et vist omfang betydning for

indkomstopgørelserne også for indkomstårene efter overgangsåret, jf.

skd.cirk. nr.136 af 7.nov. 1988, pkt.51, jf.84.

For så vidt angår fast ejendom og driftsmidler henvises til

bestemmelserne.

Værdipapirer

I lighed med investeringsselskaber har investeringsforeninger været

skattepligtige af fortjeneste ved afhændelse eller indfrielse, herunder

udtrækning af offentlige obligationer samt private

pantebreve og fordringer, jf. LL § 4 til og med indkomståret

1987.

Tab ved afhændelse af de pågældende værdipapirer kan fradrages. For

værdipapirer af den nævnte art samt for aktier og anparter,

som investeringsforeningen har erhvervet forud for den 1/1 1980, træder den

værdi, som formueskattepligtige skulle anvende ved opgørelsen af deres formue

den 1/1 1980, i stedet for den faktiske anskaffelsessum, men

investeringsforeningen kan dog vælge at anvende den faktiske anskaffelsessum,

såfremt denne kan dokumenteres. Den faktiske anskaffelsessum kan vælges for

nogle værdipapirer, medens kursværdien pr. 1/1 1980 anvendes for andre

værdipapirer.

Akkumulerende investeringsforeninger er omfattet af den generelle

skattepligt efter KGL § 2.

Hvis en udloddende investeringsforening ikke skal omfattes af denne

bestemmelse, er det en betingelse, at foreningen ikke alene udlodder de

renter og udbytter, der er indtjent i indkomstårets løb, men også de

kursgevinster, som foreningen har opnået på pengefordringer, som ikke

opfylder kravet til mindsterenten. Endvidere skal også realiserede

fortjenester efter ABL § 2, nedsat med tab efter samme paragraf, samt

realiserede fortjenester omfattet af ABL § 2a udloddes.

Når en udloddende investeringsforening, der ikke har været skattepligtig,

overgår til at blive akkumulerende og dermed skattepligtig efter SSL § 1,

stk.1, nr.5a, opgøres avance og tab på værdipapirer, som er erhvervet forud

for overgangsåret, med udgangspunkt i en anskaffelsesværdi svarende til

kursværdien primo overgangsåret for så vidt angår obligationer og pantebreve,

medens anskaffelsessummen for aktier udgør den faktiske anskaffelsessum. Se

Skat 1987.3.227.

En investeringsforening, der overgik til skattefri virksomhed, skulle i

den anledning ansættes afsluttende ekstraordinært efter SSL § 5. Ved denne

ansættelse skulle aktiverne betragtes som afhændet til handelsværdier, Skat

1988.12.798.

4.2. Udbytte

Investeringsforeninger, der er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.5 a, skal

til den skattepligtige indkomst medregne modtagne udbyttebeløb fuldt ud, hvad

enten de hidrører fra udenlandske selskaber eller fra danske selskaber, idet

SSL § 13, stk.1, nr.2, jf. stk.3, ikke kan anvendes af

investeringsforeninger. Der er knyttet skattegodtgørelse til

samtlige udbytter, som modtages fra her i landet hjemmehørende selskaber, som

er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2.

4.3. Kapitaltilførselsafgift

En større investeringsforening, der ikke havde været børsnoteret fra

starten, ville i forbindelse med børsnotering blive pålagt

kapitaltilførselsafgift. Det var nødvendigt at blive børsnoteret, idet

investeringsbeviserne ellers ikke kunne blive afregnet gennem

Værdipapircentralen.

Da børsnotering indebar en sådan ændring i afdelingernes almindelige

status, at udgiften måtte antages at ligge ud over, hvad der kunne anses for

at medgå til at sikre og vedligeholde indkomsten, kunne denne udgift ikke

fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Afgiften kunne heller ikke betragtes som en administrationsomkostning, som

kunne fratrækkes i de udloddende afdelingers udlodningspligtige beløb, Skat

1988.6.353.

5. Fonde

Fonde beskattes efter lovbek. nr.600 af 20.aug. 1990. Enkelte fonde er dog

fortsat omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. Se nærmere i afsnit SA 1.9.2.

Vedrørende opgørelsen af den skattepligtige indkomst for disse fonde, se

afsnit SC 9.

FBL indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved

overgang til beskatning efter lovens regler, se nærmere i

Skattedepartementets cirkulære nr.133 af 28.nov. 1986, pkt.46-58.

5.1. Opgørelse af skattepligtig indkomst

Ifølge FBL § 3, stk.1, opgøres den skattepligtige indkomst for fonde

omfattet af FBL § 1, nr.1, efter de almindelige for indregistrerede

aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af FBL § 3,

stk.2 og 3 samt §§ 4-6.

Indkomstskatten udgør 40 pct. af skattepligtig indkomst, jf. § 11, stk.1,

og selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder

anvendelse, jf. FBL § 15, stk.1, se dog FBL § 15, stk.3. I FBL § 10 findes

regler svarende til SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3, om skattefrit

datterselskabsudbytte. Skattegodtgørelse for udbytte, der er skattepligtigt,

gives efter reglerne i FBL § 12. Skattegodtgørelse indrømmes, selv om

udbyttet ikke bliver beskattet f.eks. som følge af bundfradraget. Reglerne i

SSL § 17, stk.2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på fonde omfattet af

FBL, jf. § 11, stk.2, se afsnit SE 2.

Efter SSL § 3, stk.5, anses indkomst, der erhverves af aktieselskaber, som

i altovervejende grad ejes af almenvelgørende eller almennyttige fonde eller

foreninger, for indtjent af fonden eller foreningen. Reglen bevirker, at

udbytteudlodninger fra selskaber til almennyttige moderfonde ikke beskattes i

selskabet, men anses for indtjent direkte af fonden. Det er en forudsætning

for at bringe reglen i anvendelse, at fonden i det indkomstår, hvori den

anses for at have indtjent beløbet, uddeler eller hensætter beløbet efter FBL

§ 4, stk.1 eller 3. Fonden vil således have fradragsret for et beløb, der

svarer til den indtægt, som skal medregnes direkte i fondens skattepligtige

indkomst. Såfremt aktieselskabets indkomst må karakteriseres som

ikke-erhvervsmæssig, indgår beløbet i den indkomst, der skal reduceres med

bundfradrag.

LL § 16 B finder i sin helhed anvendelse også på fonde m.v., omfattet af

FBL. Der bør dog almindeligvis gives dispensation i henhold til stk.6 i disse

tilfælde. Skat 1988.11.694 (SKD).

5.1.1. Driftsomkostninger

FBL § 3, stk.1, henviser bl.a. til SSL § 8, og medfører, at fonde kan

foretage fradrag for driftsomkostninger, jf. SL § 6a.

Det er nødvendigt at sondre imellem driftsomkostninger, uddelinger og

konsolideringsfradrag. Fradrag for driftsomkostninger gives uden iagttagelse

af prioritetsreglen i FBL § 6, ligesom et skattemæssigt underskud som følge

af fradrag for driftsomkostninger kan fremføres efter § 15.

Som driftsomkostninger anses udgifter, hvorved fonden bringes i stand til

at varetage sine vedtægtsmæssige formål.

Driftsomkostningsbegrebet er i relation til FBL udvidet fra alene at

omfatte udgifter forbundet med erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte

udgifter, der er nødvendige af hensyn til fondens øvrige virke. Udover

sædvanlige erhvervsmæssige udgifter vil således også udgifter forbundet med

fondsvirksomheden kunne fradrages. Som eksempel kan nævnes en stiftelses

udgifter til drift af stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende

fonds omkostninger til kontorhold.

Fonde og brancheforeninger - men ikke arbejdsmarkedssammenslutninger - kan

fradrage årsafgiften til Fondsregistret eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

ved opgørelsen af den ikke-erhvervsmæssige indkomst. Registreringsafgiften,

der betales i forbindelse med anmeldelse af en fond kan ikke fradrages. Skat

1988.8.489 (SKD).

5.1.2. Afskrivninger

En udgift afholdt som led i driften af fonden vil normalt kunne fradrages

som driftsomkostning eller kunne gøres til genstand for afskrivninger. Om

fondens udgifter kan gøres til genstand for afskrivninger afhænger af

skattelovgivningens almindelige regler herom.

I lighed med hvad der gælder for driftsomkostninger, kan en udgift være

afskrivningsberettiget, selv om den ikke kan karakteriseres som

erhvervsmæssig. Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må ses i

lyset af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til

fondsvirksomheden. For bygningsafskrivninger er det dog en forudsætning for

skattemæssige afskrivninger, at der er tale om en afskrivningsberettiget

bygning, jf. AL § 18.

5.1.3. Underskud

Et skattemæssigt underskud, der fremkommer ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter FBL § 3, kan fremføres til modregning i

følgende års positive indkomst efter LL § 15.

Et underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og henlæggelser som nævnt

i FBL §§ 4 og 5 overstiger den efter FBL § 3 opgjorte indkomst, kan ikke

fremføres til modregning i følgende års indkomst. Overstiger uddelinger,

hensættelser og konsolideringsfradrag tilsammen med bundfradraget den efter

FBL § 3 opgjorte indkomst, kan det overskydende beløb ikke fremføres til

modregning i følgende års indkomst.

Underskud fremført efter LL § 15 fradrages inden fradrag for uddelinger og

henlæggelser. Underskud, der vedrører erhvervsmæssig virksomhed fra tidligere

indkomstår forud for indtræden af skattepligt efter FBL vil ligeledes kunne

fremføres til modregning i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst.

5.2. Særlige regler

5.2.1. Bundfradrag

Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens indkomst ved

ikke-erhvervsmæssig virksomhed alene beskattes i det omfang den overstiger

25.000 kr., jf. FBL § 3, stk.2. Bundfradraget foretages i den samlede

ikke-erhvervsmæssige indkomst, dvs. nettoindtægter i form af skattepligtige

udbytter, gaver samt kursgevinster, aktieavancer og ejendomsavancer m.v. Den

praksis, der er dannet i relation til SSL § 1, stk.3, vil være vejledende for

afgrænsningen af en fonds ikke-erhvervsmæssige indkomst. Bundfradraget

foretages inden fradrag efter FBL §§ 4 og 5.

Der kan ikke ske fremførsel af et uudnyttet bundfradrag, og en uudnyttet

del af bundfradraget kan ikke modregnes i fondens eventuelle positive

erhvervsmæssige indkomst.

5.2.2. Gaver

Fonde er som udgangspunkt skattepligtige af gaver, men FBL § 3, stk.3 og

4, indeholder regler om fritagelse for beskatning evt. ved i stedet at

pålægge en afgift på 20 eller 35 pct.

Muligheden for skattefritagelse skal ses i sammenhæng med FL § 9, stk.1,

og EFL §§ 10 og 11, hvorefter gaver, der indgår i en fonds grundkapital, som

hovedregel ikke kan uddeles. En fonds grundkapital er den kapital, der

foreligger ved en fonds stiftelse. Gaver, der på et senere tidspunkt

modtages, indgår i grundkapitalen, medmindre giveren udtrykkeligt har

bestemt, at gaven skal kunne uddeles. Det er en forudsætning for

dispensation, at gaven henføres til grundkapitalen.

Det er endvidere en forudsætning for dispensation, at giver ikke har

fradragsret. Dette indebærer, at fonde, der er godkendt efter LL § 8 A eller

§ 12, stk.3, almindeligvis ikke kan opnå dispensation for den for giver

fradragsberettigede del af gaven. En undtagelse gælder dog i tilfælde, hvor

fradragsretten følger af LL § 14 F, eller hvor en fond blot videreuddeler

ydelsen til det endelige formål via en særlig fond under forudsætning af, at

der ikke foreligger gensidige gaver mellem fondene. Det skal bemærkes, at en

fuldstændig skattefritagelse er mulig, selv om fonden har et erhvervsmæssigt

formål.

Dispensationsreglerne i FBL § 3, stk.3, nr.1-2, og stk.4, kan herefter

sammenfattes således under forudsætning af, at ovennævnte betingelser er

opfyldte:

Der kan almindeligvis indrømmes fuldstændig dispensation for beskatning af

gaver til oprettelse af en fond. Er der tale om en familiefond, forudsætter

en fritagelse, at der i stedet betales en afgift på 20 pct. af gavens værdi.

Ligeledes kan der almindeligvis meddeles fuldstændig skattefritagelse for

gaver til udvidelse af en fonds grundkapital. En undtagelse herfra gælder dog

for familiefonde, idet familiefonde, der er stiftet før 1.jan. 1985 ikke

bevilges skattefritagelse - heller ikke mod kompenserende afgift. Er

familiefonden stiftet efter 1.jan. 1985 forudsætter en dispensation, at der i

stedet betales en afgift på 35 pct.

Årsagen til den forskellige skattemæssige behandling af familiefonde

stiftet før og efter 1.jan. 1985 er, at det efter dette tidspunkt kun er

muligt at tillægge een på stiftelsestidspunktet ufødt generation privilegier.

Afgiftspligtige gaver indgår ikke i den indkomst, der reduceres med

bundfradraget efter FBL § 3, stk.2.

En fond opdeltes med Justitsministeriets tilladelse i 3 afdelinger.

Herefter meddelte Skattedepartementet fritagelse uden kompenserende afgift af

en gave til den afdeling, hvis afkast alene kunne anvendestil medicinsk

forskning og andre ikke-familiemæssige formål. Skat 1988.3.158.

En forening påtænkte at stifte en efteruddannelsesfond, hvis kapital

skulle fremskaffes, dels gennem en gave fra foreningen til fondens

grundkapital, dels gennem udstedelse af et lån, der skulle være rente- og

afdragsfrit i 5 år. Ligningsrådet udtalte, at fonden som gave eller

driftstilskud ville være skattepligtig af et fikseret vederlag for den

økonomiske fordel, der fulgte af det rentefri lån. Gaven (eller tilskuddet)

svarede til forskellen mellem lånets hovedstol og fordringens kursværdi på

stiftelsestidspunktet. Foreningen skulle derimod ikke som kreditor beskattes

af en fikseret rente. Skat 1988.10.618 (SD).

5.2.2.1. Stående dispensation

For fonde, der ikke er familiefonde, vil der endvidere være mulighed for

at opnå en stående dispensation for beskatning af gaver til udvidelse af

grundkapitalen.

En stående fritagelse skal betinges af en pligt til over for

ligningsmyndigheden at indgive oplysning om modtagne gaver, og skal normalt

tidsbegrænses til en periode, der ikke overstiger 5 år. En dispensation kan

altid optages til fornyet prøvelse, og kan begrænses til alene at vedrøre

gaver fra en bestemt yder. Sidstnævnte begrænsning medfører blandt andet, at

det ikke ubetinget er udelukket for fonde, der er godkendt efter LL § 8 A

eller § 12, stk.3, at opnå en stående dispensation.

5.2.2.2. Særlige gaver til almennyttige fonde

Ovenstående dispensationsregler forudsætter, at der er tale om gaver, der

indgår i grundkapitalen. FBL § 3, stk.3, nr.3, indeholder en særlig

dispensationsmulighed for gaver, der ikke indgår i grundkapitalen. Reglen kan

kun anvendes af udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

fonde. Gaven skal bestå af bestemte aktiver eller være beløb til erhvervelse

eller forbedring af bestemte aktiver.

I disse tilfælde kan der gives fuld skattefritagelse, som hovedregel under

forudsætning af, at gavegiver ikke har fradragsret. Da der er tale om

dispensation for beskatning af konkrete gaver, er en stående dispensation

ikke mulig.

Ved afgørelsen af om dispensation efter FBL§ 3, stk.3, nr.3, kan gives,

kan det tillægges betydning, om fonden må antages at have fradragsret for

udgifter, der afholdes af den modtagne ydelse.

Bek. nr.654 af 18.sept. 1990

Kompetencen til som 1.instans at fritage fonde for beskatning af gaver

efter FBL § 3, stk.3 og 4, er ved bek. nr.654 af 18.sept. 1990 tillagt de

kommunale skattemyndigheder.

5.2.3. Uddelinger

Fonde kan i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for

uddelinger efter reglerne i FBL § 4, stk.1 og 2. Ved uddelinger forstås

dispositioner, hvorved fonden realiserer de vedtægtsmæssige formål.

Uddelinger kan bestå af ydelse af legater og gaver eller i afkald på indtægt,

f.eks. rentefrie lån eller friboligydelse. Har fonden til formål at drive og

vedligeholde bygninger, kan forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter efter

omstændighederne anses for uddelinger.

Det er uden betydning, om formålet varetages ved egentlige uddelinger til

subjekter uden for fonden, eller om fonden varetager formålet i eget regi.

Afdrag på lån, der er optaget til finansiering af en anskaffelse eller

forbedring m.v., der direkte tjener fondens formål, og som derfor må

betragtes som en (intern) uddeling, vil kunne fradrages, se nærmere Skat

1987.1.59 (SKD) og 1988.10.619 (SD), samt SO 1988.263 (SKD).

En uddeling kan således tillige karakteriseres som den vedtægtsbestemte

anvendelse af fondens nettoindkomst, der sker uden forventning om modydelse

fra modtageren, eller hvor en modydelse er et aktiv, som fonden har en

vedtægtsmæssig forpligtelse til at erhverve.

Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse, samt rene

formuedispositioner anses ikke for en uddeling. Tab på udlån og

låneeftergivelse kan efter omstændighederne anses for en uddeling.

Uddelinger skal være foretaget i det pågældende indkomstår og fremgå af

selvangivelsen for indkomståret. Der kan således kun fratrækkes de i

regnskabsåret foretagne uddelinger. Dispositioner, der består i, at der ved

regnskabsårets slutning afsættes beløb til senere uddelinger, kan derimod

først fratrækkes i det år, hvor uddelingen finder sted.

En uddeling anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig

forpligtelse til at præstere uddelingen. Dette gælder uanset om betalingen

eller overgivelsen af gaven først finder sted i det efterfølgende indkomstår.

Fonden vil således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er

afgivet bindende tilsagn om ydelsen, Skat 1987.11.808 (SKD) og Skat

1990.5.380.

Uanset at retserhvervelsestidspunktet er det afgørende for

fradragstidspunktet, har Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked udtalt,

at man efter omstændighederne ikke har bemærkninger til, at fradraget i

stedet sker successivt i de respektive udbetalingsår (forfaldsår). Der er

herved bl.a. henset til, at der er tale om på forhånd fastsatte årlige beløb,

Skat 1988.5.302 (SD).

Tilbageføres uddelinger til fonden, må det bero på en konkret bedømmelse,

om fondens skatteansættelse for udbetalingsåret eller fradragsåret bør

genoptages. Skat 1988.5.302 (SD).

En fond var efter sin fundats forpligtet til at erhverve og bevare et

bestemt slot. Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om, at fonden i

erhvervelsesåret kunne fradrage den kontante del af købesummen som en

uddeling. Afdrag på den overtagne prioritetsgæld kunne fratrækkes i det

indkomstår, hvori afdraget forfaldt til betaling, ligeledes som en uddeling,

idet det forudsattes, at der var tale om en almennyttig uddeling. Skat

1988.10.619 (SD). Afgørelsen er stadfæstet af LSR.

Fradrag for uddelinger foretages under iagttagelse af prioriteringsreglen

i FBL § 6, se nærmere i afsnit SC 5.2.6.

5.2.3.1. Almennyttige uddelinger

Fonde kan efter FBL § 4, stk.1, fradrage uddelinger til vedtægtsmæssige

formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Begrebet almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fortolkes i

overensstemmelse med den fortolkning, der er lagt til grund ved

administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A og 12, stk.3, SSL § 3, stk.2,

og arveafgiftslovens § 3, stk.4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan

komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier med

et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at

støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds

til gode, og såfremt formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse

kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes

sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige,

videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende -

humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også

idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller

erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige, se f.eks. Skat

1989.11.873 (LSR). Bidrag til sådanne organisationer vil derfor kun kunne

fradrages, hvis der er tale om en driftsomkostning, jf. bl.a. LL § 13, eller

om en vedtægtsmæssig uddeling, der er skattepligtig for modtager, jf. FBL §

4, stk.2.

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan

anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, om det udøves her

i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at

administrationen af de midler, der kommer formålet til gode, finder sted her

i landet. Ligger beslutningen om, hvilke formål midlerne fra en dansk

registreret fond skal tjene, i en udenlandsk organisation, kan uddelingen

ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

En fond, der efter sin fundats var forpligtet til at erhverve og bevare et

bestemt slot, kunne fradrage udgifter hertil som en almenvelgørende eller på

anden måde almennyttig uddeling. Skat 1988.10.619 (SD). Stadfæstet af LSR.

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og

uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt kunne ikke fradrage

købesummen for en ejerlejlighed, der skulle stilles til rådighed for en

gæsteprofessor, i medfør af FBL § 4, stk.1. Fonden kunne alene fradrage

udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor

havde lejligheden til rådighed, se Skat 1990.6.482 (LSR).

5.2.3.2. Andre vedtægtsmæssige uddelinger

Fonde kan i henhold til FBL § 4, stk.2, foretage fradrag for uddelinger

til fyldestgørelse af andre vedtægtsmæssige formål end almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige.

Det er en betingelse for fradrag, at modtageren af uddelingen er

skattepligtig heraf. Skattepligten kan følge af KL §§ 1 og 2, SSL §§ 1 og 2

eller FBL § 1, nr.1, 2 og 4. Til godtgørelse af at modtageren er

skattepligtig af uddelingen, kræves ingen særlig dokumentation.

Afgørende er, om uddelingen indgår ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst, og ikke om der konkret bliver tale om beskatning.

Skattepligt hos modtager anses tillige at foreligge i tilfælde, hvor en for

modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift.

En intern uddeling kan ikke begrunde fradragsret i henhold til FBL § 4,

stk.2, idet fradrag efter denne bestemmelse forudsætter skattepligt hos

modtageren. Skat 1988.10.619 (SD). Stadfæstet af LSR.

5.2.4. Hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

formål

Efter FBL § 4, stk.3, kan fonde i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst

foretage fradrag for hensættelser til opfyldelse af et eller flere konkrete

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Vedrørende begrebet

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, se afsnit SC 5.2.3.1. Det

skal bemærkes, at fradrag for hensættelse efter FBL § 4, stk.3, foretages

under iagttagelse af prioriteringsreglen i FBL § 6, se nærmere i afsnit SC

5.2.6.

For at en hensættelse kan anses for konkretiseret, må det kræves, at der

foretages en rimelig detaljeret gengivelse af, til hvilket nærmere beskrevet

formål hensættelsen finder sted, samt hvorledes dette formål agtes

realiseret. En hensættelse til sikring af uddelinger i overensstemmelse med

fundatsens bestemmelse eller til eksempelvis humanitære eller

forskningsmæssige formål opfylder ikke betingelserne for fradragsret. Se

Skat 1990.5.380.

En hensættelse af beløbet til dækning af husleje med henblik på at

stille fribolig til rådighed for en gæsteprofessor var fradragsberettiget i

medfør af FBL § 4, stk.3, se Skat 1990.6.4382.

Konkretiseringskravet bør administreres lempeligt, se Skat 1989.5.368

(SKD).

Bek. nr.802 af 1.dec. 1986 indeholder nærmere regler om regnskabsmæssige

krav m.v. til hensættelse efter FBL § 4, stk.3.

Hensættelserne skal fremgå af selvangivelsen for indkomståret, hvorfor det

er tilstrækkeligt, at hensættelsen er foretaget inden fristen for indgivelse

af selvangivelse.

Afkast af hensatte beløb medregnes ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst, og anses ikke for hensat, medmindre andet er bestemt

i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Der stilles ingen særlige placeringskrav til hensættelserne. Senere

foretagne hensættelser kan benyttes før tidligere foretagne.

Hensættelsen skal i sin helhed være anvendt til det almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af

hensættelsesåret, jf. FBL § 4, stk.4. Der kan dog dispenseres herfra efter

reglerne i FBL § 4, stk.6 og 7, se nedenfor. Er der ikke meddelt

dispensation, og overskrides 5-årsfristen, foretages en efterbeskatning efter

reglerne i FBL § 4, stk.5, jf. § 8 i bek. nr.802 af 1.dec. 1986.

Medfører prioriteringsreglen i FBL § 6, at fradraget efter FBL § 4, stk.3,

begrænses helt eller delvis, foretages ingen efterbeskatning for den del af

hensættelsen, der ikke medførte fradragsret.

Indkomst, der efter SSL § 3, stk.3, er blevet fritaget for beskatning i

indkomståret 1986 eller tidligere indkomstår, kan ikke tillige fradrages i

det år, hvori uddeling finder sted.

Efter FBL § 22 skal henlæggelser foretaget efter SSL § 3, stk.3, jf.

stk.2, være fuldt ud benyttet til et almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. Efterbeskatning i

tilfælde, hvor beløbet ikke er anvendt inden 5-års periodens udløb, finder

sted efter FBL § 4, stk.5. Dette gælder dog kun for perioden efter den

udvidede skattepligts ikrafttræden. I perioden forud herfor sker

efterbeskatning efter selskabsskattelovens regler.

Ifølge bek. nr.802 af 1.dec. 1986 § 7, stk.2, anses henlæggelser efter FBL

§ 4, stk.3, for anvendt til det konkrete formål forud for hensættelser efter

SSL § 3, stk.3, med mindre der udtrykkeligt er truffet bestemmelse om det

modsatte.

5.2.4.1. Dispensation for konkretiseringskravet og 5-årsfristen

Efter FBL § 4, stk.7, kan fonde opnå dispensation for kravet om at

hensættelsen efter FBL § 4, stk.3, skal være konkretiseret. En dispensation

medfører tillige, at hensættelser kan indestå i en periode udover 5 år, jf.

FBL § 4, stk.4. Ved dispensation skal dog fastsættes en frist for anvendelse

af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Ved i bek. nr.654 af 18.sept. 1990 er de kommunale skattemyndigheder

bemyndiget til som 1.instans at træffe afgørelse efter FBL § 4, stk.7.

Det er en forudsætning for dispensation, at hensættelsen efter FBL § 4,

stk.3, foretages til fyldestgørelse af kulturelle formål. Dette kan være

tilfældet, hvis fonden selv driver kulturel virksomhed - f.eks.

museumsvirksomhed - eller at fonden støtter drift af og anskaffelser til

museer m.v. Støtte til kunstnere, til opførelse eller udstilling af

kulturelle frembringelser kan anses for formål, der berettiger til

dispensation efter FBL § 4, stk.7. Dispensation efter FBL § 4, stk.7, kan

meddeles forud for hensættelsen.

Hensættelserne skal opfylde samme regnskabsmæssige krav som hensættelser

efter FBL § 4, stk.3. Efterbeskatning i tilfælde, hvor hensættelserne er

anvendt til ikke-kulturelle formål eller ikke anvendt inden den udvidede

frists udløb, foretages efter reglerne i FBL § 4, stk.5, jf. afsnit SC 5.2.4.

5.2.4.2. Særlige dispensationer for krav til hensættelse

De lokale skattemyndigheder kan i henhold til FBL § 4, stk.6, i ganske

særlige tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i FBL

§ 4, stk.4, nævnte frist eller anvendes til andre almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål end de oprindelige fastsatte.

Afgørelser efter § 4, stk.6 kan indbringes for told- og skatteregionerne,

for København og Frederiksberg kommuners vedkommende skattedirektoraterne.

5.2.5. Konsolideringsfradrag

FBL § 5 indeholder regler, hvorefter fonde har mulighed for at foretage

fradrag i den skattepligtige indkomst for hensættelser til konsolidering af

fondsformuen.

I lighed med hvad der gælder for uddelinger og hensættelser efter FBL § 4,

kan fradrag efter FBL § 5 kun foretages under iagttagelse af

prioriteringsreglen i FBL § 6, jf. afsnit SC 5.2.6.

Konsolideringsfradraget efter FBL § 5 er en ren regnskabsmæssig postering

til brug for indkomstopgørelsen. Der kræves ikke nogen faktisk hensættelse.

Skat 1988.4.235 (SKD).

5.2.5.1. Konsolideringsfradrag som følge af almennyttige uddelinger

I henhold til FBL § 5, stk.1, kan fonde i den efter FBL § 3 opgjorte

indkomst foretage fradrag for hensættelser på op til 25 pct. af de i

indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål efter FBL § 4, stk.1. Vedtægtsmæssige uddelinger efter

FBL § 4, stk.2, kvalificerer ikke til fradrag efter § 5, stk.1.

Hensættelser efter FBL § 4, stk.3, berettiger først til fradrag efter FBL

§ 5, stk.1, i det indkomstår, hvori hensættelsen er endeligt uddelt, se SC

5.2.3.

5.2.5.2. Konfirmerede fonde

Efter FBL § 5, stk.2, kan det tillades, at fonde foretager fradrag for

andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret

fundats, såfremt formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Ved i bek. nr.654 af 18.sept. 1990 er de kommunale skattemyndigheder

bemyndiget til som 1.instans at træffe afgørelse efter FBL § 5, stk.2.

Det er ikke tilstrækkeligt, at fundatsen hjemler mulighed for særlige

hensættelser til opsparing i større omfang. Hensættelsen skal have et særligt

kvalificeret formål, f.eks. nødvendig for som påkrævet i fundatsen, at

opretholde kontrollen over et aktieselskab. Ifølge FL § 29 og EFL § 40 findes

en vis regulering af fondes pligt til at foretage konsolidering.

Fondsmyndigheden kan derfor forudgående høres, før der træffes afgørelse

efter FBL § 5, stk.2.

Særligt fradrag efter FBL § 5, stk.2, kan ikke overstige det beløb, der

kræves hensat i henhold til fundatsen efter eventuelt fradrag efter FBL § 5,

stk.1. Fradrag efter FBL § 5, stk.2, kan betinges af, at fonden afstår fra at

foretage hensættelser efter FBL § 5, stk.1.

Hvis fonden i et år foretager så store uddelinger, at fradraget efter § 5,

stk.1, overstiger det tilladte fradrag efter § 5, stk.2, kan fonden dog vælge

at foretage fradrag efter § 5, stk.1.

5.2.6. Prioriteringsreglen

Det fremgår af FBL § 6, at fonden alene kan foretage fradrag for

uddelinger og hensættelser efter FBL §§ 4 og 5 i det omfang, de nævnte

uddelinger og hensættelser overstiger indtægter, der i kraft af bundfradraget

er gjort skattefri (FBL § 3, stk.2), og skattefrit datterselskabsudbytte, jf.

FBL § 10. Det er alene fradrag efter FBL §§ 4 og 5, der skal reduceres med de

skattefrie indtægter. Fradrag for driftsomkostninger og fremført underskud

skal således ikke reduceres.

6. Registreringspligtige foreninger

Det følger af lovbek. nr.528 af 2.aug. 1989, at foreninger, der er

registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger (FL) er

skattepligtige i henhold til FBL § 1, nr.2 og 3. FBL træder i kraft fra og

med indkomståret 1987. Vedrørende grænsedragningen mellem

arbejdsmarkedssammenslutninger, FBL § 1, nr.3, og andre registreringspligtige

foreninger, FBL § 1, nr.2, se afsnit SA 1.8.

Indkomstskatten udgør 40 pct. af skattepligtig indkomst, jf. FBL § 11,

stk.1, og SSL's regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder

anvendelse, jf. FBL § 15, stk.1, se dog FBL § 15, stk.2. Reglerne i SSL § 17,

stk.2, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af FBL,

jf. § 11, stk.2.

Indkomstopgørelsen foretages under eet. En negativ erhvervsmæssig indkomst

fradrages i eventuel anden positiv indkomst, der resterer efter bundfradrag.

Vedrørende driftsomkostninger, afskrivninger og underskudsfremførsel, se

tillige afsnit SC 5.1.1.-3.

FBL indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved

overgang til beskatning efter lovens regler, se nærmere skd.cirk. 28.nov.

1986, pkt.46-58.

6.1. Brancheforeninger m.v

Ifølge FBL § 3, stk.1, opgøres den skattepligtige indkomst for

registreringspligtige foreninger omfattet af FBL § 1, nr.2, efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende

regler med de undtagelser, der følger af FBL § 3, stk.2, samt §§ 4-6.

I FBL § 10 findes regler svarende til SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13,

stk.3, om skattefrit datterselskabsudbytte. Skattegodtgørelse for udbytte,

der er skattepligtigt, gives efter reglerne i FBL § 12. Skattegodtgørelse

ydes, selv om udbytte rent faktisk ikke bliver beskattet, f.eks. som følge af

bundfradraget.

6.1.1. Bundfradrag

Bundfradrag foretages efter samme regler som for fonde, se nærmere afsnit

SC 5.2.1, dog således, at fradraget udgør 200.000 kr., jf. FBL § 3, stk.2.

6.1.2. Gaver

De særlige regler om dispensation for beskatning af gaver i FBL § 3,

stk.2-4, gælder ikke for foreninger. Brancheforeninger m.v. er således

skattepligtige af gaver.

6.1.3. Uddelinger

Brancheforeninger m.v. omfattet af FBL § 1, nr.2, kan som fonde foretage

fradrag for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og andre

vedtægtsmæssige uddelinger, jf. FBL § 4, stk.1 og 2. Se nærmere i afsnit SC

5.2.3.

6.1.4. Hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål

De i FBL § 1, nr.2 nævnte foreninger kan foretage fradrag for hensættelser

til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter samme

regler som fonde, jf. FBL § 4, stk.3. Se afsnit SC 5.2.4.

Foreninger har dog ikke mulighed for at opnå dispensation efter FBL § 4,

stk.7.

FBL § 4, stk.6, hvorefter de kommunale skattemyndigheder kan give særlig

dispensation, gælder også for registreringspligtige foreninger, jf. afsnit SC

5.2.4.2.

6.1.5. Konsolideringsfradrag

Foreninger som nævnt i FBL § 1, nr.2, kan i den efter FBL § 3 opgjorte

indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af

foreningsformuen, jf. FBL § 5, stk.3.

Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til en

procentvis stigning i reguleringspristallet, se nærmere i SD-cirk.1990-23.

Foreningsformuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

FBL § 5, stk.4. Værdiansættelsen sker på grundlag af aktivernes og gældens

formueskattepligtige værdi. Afgørende er foreningsformuen ved årets

begyndelse.

6.1.6. Prioriteringsregel

I lighed med hvad gælder for fonde kan foreninger omfattet af FBL § 1,

nr.2, i henhold til FBL § 6 alene foretage fradrag efter FBL §§ 4-5 i det

omfang de nævnte uddelinger og hensættelser overstiger bundfradraget efter

FBL § 3, stk.2, og skattefrit datterselskabsudbytte, jf. FBL § 10.

6.2. Arbejdsmarkedssammenslutninger

For de i FBL § 1, nr.3, omhandlede foreninger gælder reglerne i FBL §§ 8

og 9, jf. FBL § 3, stk.5.

Ifølge FBL § 8, stk.1, medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for foreninger omfattet af FBL

§ 1, nr.3.

Desuden medregnes renteindtægter og udbytteindtægter efter LL § 16 A. LL §

16 B finder tilsvarende anvendelse på disse foreninger. Endvidere medregnes

indkomst opgjort efter LOSI, ABL, KGL samt skattegodtgørelse efter FBL § 12.

Skattegodtgørelse ydes, selv om udbyttet rent faktisk ikke bliver beskattet

som følge af bundfradraget.

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Om muligheden for fordeling af

kontingentindtægter på erhvervsmæssig henholdsvis ikke erhvervsmæssig

aktivitet henvises til SD-cirk.1989-2.

I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens

almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber med de undtagelser, der

følger af FBL § 8, stk.2 og 3, og § 9.

6.2.1. Driftsomkostninger

Driftsomkostninger kan kun fradrages, såfremt de vedrører indtægter, der

er skattepligtige, jf. FBL § 8, stk.2, 1.pkt. Vejledende ved afgørelsen af,

om en driftsomkostning vedrører en skattepligtig indkomst, er princippet bag

SSL § 9, stk.1. Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattepligtige og

skattefrie indtægter, skal i mangel på andre holdepunkter fordeles efter

forholdet mellem den skattepligtige og skattefrie indtægt. Tilsvarende gælder

ved blandet benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver. Overstiger

udgiften i et år indtægten fra virksomheden, kan underskuddet fradrages i den

øvrige skattepligtige indkomst opgjort efter § 8. Imidlertid vil udgifter ved

visse aktiviteter, der må anses for at være af erhvervsmæssig art, på trods

heraf ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal

henføres til den skattemæssigt uvedkommende del af foreningens virke. En

arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis undervisnings,

forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det omfang sådanne

aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens

medlemmer, vil aktiviteten som hovedregel være underskudsgivende. Et sådant

underskud vil i almindelighed ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen,

medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, idet driften må anses for

erhvervsmæssigt anlagt.

6.2.2. Renteudgifter

Renteudgifter kan fradrages, uanset om disse vedrører erhvervelsen af ikke

skattepligtige indtægter, jf. FBL § 8, stk.2, 2.pkt.

6.2.3. Bundfradrag

Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes fuldt ud. Den øvrige

skattepligtige indkomst beskattes alene i det omfang, den overstiger 200.000

kr. inden fradrag efter FBL § 9, jf. FBL § 8, stk.3. Om principperne for

beregning af bundfradrag, se afsnit SC 5.2.1.

6.2.4. Uddelinger og hensættelser

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan foretage fradrag for uddelinger og

hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål,

efter reglerne i FBL § 4, stk.1 og 3, jf. § 9, stk.1, se nærmere afsnit SC

5.2.3.1 og SC 5.2.4. Foreninger omfattet af FBL § 1, nr.3, kan opnå

dispensation efter FBL § 4, stk.6, men derimod ikke efter FBL § 4, stk.7, jf.

§ 9, stk.1.

6.2.5. Konsolideringsfradrag

Konsolideringsfradrag gives efter samme regler som for andre

registreringspligtige foreninger omfattet af FBL § 1, nr.2, se FBL § 5,

stk.3, samt § 9, stk.1, jf. afsnit SC 6.1.5.

Ansvarlig indskudskapital i helejede datterselskaber indgik i grundlaget

for beregning af konsolideringsfradrag for en arbejdsmarkedssammenslutning.

Skat 1988.10.617 (SD).

6.2.6. Prioriteringsregel

Den særlige regel i FBL § 6 finder også anvendelse for foreninger omfattet

af FBL § 1, nr.3, jf. § 9, stk.2, jf. afsnit SC 6.1.6. Dette gælder dog ikke

for kontingentindtægter m.v., se nærmere skd.cirk. nr.133 af 28.nov. 1986,

pkt.37.

7. Institutter m.v.

En række nærmere bestemte institutter m.v. er gjort skattepligtige efter

FBL § 1, nr.4. Ved lovbek. nr.600 af 20.aug. 1990 § 1, nr.5, er foreninger

som nævnt i realkreditlovens § 69, stk.2, gjort skattepligtige efter

FBL.Vedrørende afgrænsningen af hvilke institutter, der er omfattet af FBL §

1, nr.4, se afsnit SA 1.10.

FBL indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved

overgang til beskatning efter lovens regler, se nærmere i skd.cirk. nr.133 af

28.nov. 1986, pkt.46-58.

Den skattepligtige indkomst for institutter m.v. omfattet af FBL § 1, nr.4

og nr.5, opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede

aktieselskaber gældende regler, jf. FBL § 3, stk.1, med de undtagelser, der

følger af FBL § 3, stk.2, og § 7.

Indkomstskatten udgør 40 pct. af skattepligtig indkomst, jf. FBL § 11,

stk.1, og selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning

finder anvendelse, jf. FBL § 15, stk.1. I FBL § 10 findes regler svarende til

SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3, om skattefrit datterselskabsudbytte.

Skattegodtgørelse for udbytte, der er skattepligtigt, gives efter reglerne i

FBL § 12. Reglerne i SSL § 17, stk.2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse

på institutter m.v. omfattet af FBL.

Ved opgørelse af skattepligtig indkomst foretages et bundfradrag på 25.000

kr. i ikke-erhvervsmæssig indkomst, jf. FBL § 3, stk.2, se nærmere i afsnit

SC 5.2.1. Det skal bemærkes, at de særlige regler om dispensation for

beskatning af gaver i FBL § 3, stk.3 og 4, fradrag for uddelinger og

hensættelser i FBL § 4, og konsolideringsfradrag i FBL § 5 ikke gælder for

institutter m.v. omfattet af FBL § 1, nr.4.

Institutter m.v. kan derimod efter FBL § 7, stk.1, foretage fradrag for

hensættelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er

fastsat i den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,

eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig

tilsynsførende myndighed, se skd.cirk. nr.133 af 28.nov. 1986, pkt.38.

De fradragsberettigede udgifter vil især bestå af renter af cirkulerende

obligationer. Institutioner m.v. kan foretage fradrag for driftsomkostninger

og foretage skattemæssige afskrivninger efter de almindelige regler herom.

Endelig kan indskuds- og andelsudbetalinger fradrages.

Efter FBL § 7, stk.1 kan institutter m.v. endvidere i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jf.

§ 23 g, stk.1, i lov om realkreditinstitutter og § 4 b i lov om

finansieringsinstitut for landbrug m.v. Tilsvarende kan Finansieringsfonden

af 1963 fradrage beløb, der indskydes i en restgældsreguleringsfond.

Låntagernes indskud og bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.

8. Beskatning på grundlag af særlig beregnet indkomst

8.1. Fællesregler

For indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger, jf. foran

under SA 1.4.2. og SA 1.4.4., opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag

af foreningernes positive formue. Dette gælder også hovedforeninger omfattet

af SSL § 1, stk.2, 2.pkt.

Ved formueopgørelsen, som lægges til grund for

indkomstopgørelsen, skal der, jf. SSL § 16, stk.1, som hovedregel anvendes

skattelovgivningens almindelige regler, d.v.s. SL §§ 12-14, LL § 18 A bortset

fra stk.1, 2.pkt., LL § 18 B, stk.1, og samme lovs §§ 18 C, 19, 20, 21 og 21

A. Om beskatning af kooperative virksomheder, se i øvrigt skd.cirk. af 7.nov.

1988, pkt.59-52.

Dividende, efterbetaling og bonus, der på den efter

regnskabsårets udløb afholdte generalforsamling fordeles til medlemmerne, kan

fratrækkes ved formueopgørelsen.

SSL § 16, stk.3, indeholder desuden en regel, der afviger fra de

almindelige formueopgørelsesregler. Efter bestemmelsen skal en

indkøbsforening eller en produktions- og salgsforening ikke til

formuen medregne sit indestående på andelskonto eller reserver i en anden

forening, der skal opgøre den skattepligtige indkomst på grundlag af en

formueopgørelse, jf. SSL §§ 14 og 15.

De beløb, der således kan holdes uden for medlemsforeningens

formueopgørelse, er ikke alene beløb, der er tegnet eller indbetalt som

ansvarlig kapital, men også reserver, der er henlagt af foreningens overskud,

som ansvarlig for foreningens forpligtelser.

Den omtalte regel medfører, at beløb af den nævnte art kun indgår i

formuen eet sted, nemlig i den forening, hvor de er posteret som egenkapital.

Andre indeståender skal behandles efter de sædvanlige regler for

formueopgørelse. Således skal varetilgodehavender og lign. medregnes som

aktiv i kreditorforeningen og kan fradrages af debitorforeningen.

Det samme gælder indestående på driftsfonds- eller driftslånskonti

og lign., når medlemsforeningen i henhold til vedtægterne i den forening,

hvori kontiene er oprettet, er kreditor for indeståendet. Indskud på

andelskonto el. lign. i andre foreninger end de her omtalte skal

ligeledes medregnes til formuen hos medlemsforeningen.

Af en indkøbsforenings vedtægter fremgik, at de akkumulerede overskud

skulle opføres som gæld i foreningens regnskab på særskilt konto for hvert

medlem. Indeståendet på disse konti kunne ikke medregnes til foreningens

formue og derfor heller ikke til foreningens indkomst, se Skat 1989.5.397.

I en kendelse fra Landsskatteretten er det afgjort, at en kooperativ

forening, der havde modtaget tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget, ikke kunne fradrage nogen del heraf ved

formueopgørelsen, da LL § 27 C (nu § 27B, stk.1) ikke finder anvendelse for

kooperative foreninger, og der heller ikke i skattelovgivningens almindelige

regler om formueopgørelse er hjemmel for fradraget, lsr 1981.93.

8.2. Indkøbsforeninger

8.2.1. Procentindkomsten

Indkøbsforeninger er skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.3 a.

På grundlag af den opgjorte formue, jf. SC 8.1, beregnes

indkomsten på følgende måde, jf. SSL § 14 samt skd. cirk. af 7.nov.

1988, pkt.60:

Hvis formuen opgøres til et negativt beløb, ansættes indkomsten til 0.

Er formuen positiv, og foreningen i indkomståret udelukkende har

haft omsætning med medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af den

opgjorte formue.

Har foreningen i indkomståret derimod haft omsætning med såvel

medlemmer som ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af så stor en del

af formuen, som svarer til forholdet mellem årets omsætning med

ikke-medlemmer og årets samlede omsætning og 4 pct. af resten af formuen.

Under SA 1.4.2. er omtalt grænsen for omsætning med ikke-medlemmer, uden at

foreningen mister sin skattemæssige stilling som indkøbsforening.

En indkøbsforenings opkøb hos medlemmer henregnes til omsætningen med

medlemmer.

Hvis indkomstperioden har været længere eller kortere end 12

mdr., forhøjes eller nedsættes de i § 14, stk.2 og 3, nævnte

procentsatser tilsvarende. I praksis kan man dog opnå samme resultat ved at

anvende de anførte procenter, men forhøje eller nedsætte det fremkomne

resultat i forhold til regnskabsperiodens længde.

8.2.2. Særlig indkomst Investeringsfond

Indkøbsforeninger er ikke omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v., jf.

denne lovs § 13, ligesom foreningerne ikke med skattemæssig virkning kan

henlægge til investeringsfonds, jf. investeringsfondslovens § 2.

8.2.3. Skattegodtgørelse

Indkøbsforeninger, der modtager udbytte fra et selskab, som er omfattet af

SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, er ikke berettiget til skattegodtgørelse efter SSL

§ 17 A, jf. skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.75 og skd.50.185.

8.3. Produktions- og salgsforeninger

Produktions- og salgsforeninger er skattepligtige i henhold til SSL § 1,

stk.1, nr.4. Deres skattepligtige indkomst er sammensat af 2 led, nemlig af

en indkomst, der beregnes som en vis procent af formuen, og af en indkomst

ved detailsalg m.v., som opgøres på grundlag af sædvanligt driftsregnskab.

8.3.1. Procentindkomsten

På grundlag af den opgjorte formue, jf. SC 8.1, beregnes

indkomsten på følgende måde, jf. SSL § 15 og skd.cirk. af 7.nov.

1988, pkt.61 og 62:

Opgøres formuen til et negativt beløb, ansættes denne del af indkomsten

til 0.

Hvis formuen er positiv, og foreningen i indkomståret ikke har foretaget

opkøb af råvarer (produkter til videre forarbejdning) hos andre end

medlemmer, eller opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer ikke overstiger 3 pct.

af foreningens samlede opkøb (råvarer og færdigvarer), udgør indkomsten 4

pct. af den opgjorte formue. Har foreningen i indkomståret derimod foretaget

opkøb af råvarer hos ikke-medlemmer på mere end 3 pct., udgør indkomsten 6

pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet af

råvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb af råvarer og færdigvarer, og

4 pct. af resten af formuen. Se under SA 1.4.4. om grænsen for opkøb af

råvarer hos ikke-medlemmer, uden at foreningens skattemæssige stilling som

produktions- og salgsforening ændres.

En forening indkøbte udelukkende salgsklare produkter fra såvel medlemmer

som ikke-medlemmer. Den måtte anses for en salgsforening, hvor alle indkøbte

varer var råvarer i relation til indkomstopgørelsen.

Hvis indkomstperioden har været længere eller kortere end 12

mdr., forhøjes eller nedsættes de i SSL § 15, stk.2 og 3, nævnte

procentsatser tilsvarende.

8.3.2. Detailsalg

Foreninger, som driver detailsalg fra butik, vogn eller på anden måde,

skal desuden medregne overskud ved dette salg til indkomsten, jf.

SSL § 15, stk.5. Overskuddet opgøres efter skattelovgivningens almindelige

regler, jf. SSL § 8, stk.1, det vil sige på grundlag af sædvanligt

driftsregnskab.

Underskud ved detailsalgsvirksomhed skal primært fratrækkes i samme års

indtægt beregnet på grundlag af formuen. Underskud, som ikke kan fratrækkes

på denne måde, overføres til fradrag i de efterfølgende skatteår efter samme

regler som angivet i LL § 15.

Detailsalgsindkomsten medregnes med den faktiske indkomst i perioden uden

hensyn til dennes længde.

8.3.3. Særlig indkomst. Investeringsfond

Produktions- og salgsforeninger er ikke omfattet af lov om særlig

indkomstskat m.v., jf. denne lovs § 13, ligesom foreningerne ikke med

skattemæssig virkning kan henlægge til investeringsfonds, jf.

investeringsfondslovens § 2.

8.3.4. Skattegodtgørelse

Produktions- og salgsforeninger, der modtager udbytte fra et selskab, som

er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, er ikke berettiget til

skattegodtgørelse efter SSL § 17 A, jf. skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.76 og

skd.50.185.

9. Skattepligtig indkomst begrænset til visse indtægtsarter

9.1. Foreninger m.v. hjemmehørende her i landet

Foreninger, stiftelser og korporationer m.v., der er skattepligtige i

henhold til SSL § 1, stk.1, nr.6, se SA 1.7.1., er subjektivt fuldt

skattepligtige, men skattepligten indtræder kun, hvis foreningen m.v.

objektivt set har indtægter, der falder ind under skattepligten, d.v.s.

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. lsr.1977.6. Når skattepligten

herefter er indtrådt, er foreningen pligtig til at selvangive sin

skattepligtige indkomst, uanset om den erhvervsmæssige virksomhed giver

underskud, og selv om dette forhold må antages at være af længere varighed.

Om disse foreninger m.v. se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.52-54.

Når en hidtil skattefri forening påbegynder erhvervsmæssig

virksomhed, skal den som anført under SB 1.1. selvangive sin indkomst

første gang for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den

regnskabsperiode, hvori den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt.

Har foreningen ejet fast ejendom og driftsmidler forud for påbegyndelsen

af den erhvervsmæssige virksomhed, og overgår disse aktiver til anvendelse i

denne virksomhed, kan der foretages afskrivninger herpå efter

skattelovgivningens almindelige regler. Driftsmidler, der efter reglerne i AL

medregnes i saldoværdien, indgår i denne i overgangsåret med deres

handelsværdi, jf. princippet i AL § 32. Dette gælder også for de af AL § 3,

stk.1, og 2, omfattede driftsmidler (med levealder under 3 år eller med en

anskaffelsessum på 5.000 kr. eller derunder), som er anskaffet af foreningen

før skattepligtens indtræden, og som overgår til anvendelse i den

erhvervsmæssige virksomhed. Foreningen kan således ikke vælge at fradrage

handelsværdien i overgangsåret.

Afskrivning - Aktiver anskaffet før 1.1.1982

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet

af foreningen før 1.jan. 1982, foretages årligt med procentdele af den fulde

afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de årlige

skattemæssige afskrivninger kan dog ikke overstige anskaffelsessummen med

fradrag af de normalafskrivninger, som foreningen kunne have foretaget i

årene forud for overgangsåret, såfremt skattemæssige afskrivninger på

bygningen eller installationen kunne have været foretaget fra anskaffelsen,

jf. princippet i § 3 i ændringslov nr.183 af 31.maj 1968 til AL og skd.cirk.

nr.167 af 9.juli 1968, pkt.54.

Aktiver anskaffet efter 1.1.1982

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet

af foreningen efter 1.jan. 1982, foretages årligt med procentdele af den

fulde afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de anvendte

afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 minus summen af de

normalafskrivningsprocenter, som foreningen kunne have anvendt i årene forud

for overgangsåret, se G.6.

9.1.1. Erhvervsmæssig virksomhed (afgrænsning af begrebet)

Ved bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed,

er det uden betydning, om virksomheden er tilrettelagt sådan, at der med

denne tilsigtes et overskud, jf. skd.19.7. Skattepligten er alene knyttet til

arten af den virksomhed, der udøves.

Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed

og derfor ikke skattepligtige for de her omhandlede foreninger.

Indkomst, der hidrører fra leverance til medlemmer,

anses dog ikke for indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. SSL § 1,

stk.4. Dette gælder også leverancer til medlemmer af en indkøbsforening, der

organisatorisk opfylder betingelserne for skattepligt efter SSL § 1, stk.1,

nr.3a, men hvis skattepligt omfattes af SSL § 1, stk.1, nr.6, fordi

medlemskredsen alene består af koncernforbundne selskaber, jf. skd.50.179.

Når foreningen kun leverer til disse medlemmer, vil den således ikke have

erhvervsmæssig indkomst.

Det er kun indkomst ved leverance til medlemmerne, der holdes

uden for foreningens erhvervsmæssige virksomhed, derimod er indtægter, som

foreningen indtjener ved salg til ikke-medlemmer af produkter, som

foreningens medlemmer sælger til foreningen, omfattet af skattepligten,

se også Skat 1990.9.704 omtalt under SA 1.4.2.

Det er desuden kun leverancer til foreningens egne medlemmer, der

ikke betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Hvis foreningen derfor har

indtægt ved leverancer til medlemsforeningers medlemmer, er denne indtægt

indkomstskattepligtig for foreningen.

Efter SSL § 1, stk.3, betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden

forretningsvirksomhed samt overskudsandel fra en erhvervsvirksomhed, der ikke

drives af foreningen selv, som erhvervsmæssig indtægt for foreningen.

Begrebet »erhvervsmæssig« omfatter principielt driften af alle

virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste, se således U.f.R. 1971.78,

hvor en forening blev anset for skattepligtig af afgifter, den modtog for at

repræsentere ikke-medlemmer. I lsr. 1967.95 blev en forening anset for

skattepligtig af indtægt fra ikke-medlemmers annoncer i medlemsbladet, se SC

9.1.7. Endvidere er en forening anset skattepligtig efter et næringssynspunkt

af fortjeneste ved salg af nogle parcelhuse, som foreningen selv opførte med

videresalg for øje, R.R. 1965, SM 44 (SKD).

En vognmandsforening indgik transportkontrakter med kunderne, hvorefter

foreningen skaffede vognmænd til de enkelte opgaver. Vognmændene udskrev

derefter regning til foreningen, ligesom betaling for opgaverne indgik

direkte til denne, der herefter fordelte de enkelte beløb efter de enkelte

vognmænds regninger med fradrag af 6% til dækning af foreningens

omkomstninger.

Vestre Landsret statuerede ved dom af 31.maj 1989, at indtægter fra

fordelingsordningen er omfattet af SSL § 1, stk.4, da formidling af

kørselsopgaver til medlemmer må anses som en ydelse til medlemmerne,

Skat 1989.8.585.

I kendelse offentliggjort i Skat 1990.6.470 fastslog

Landsskatteretten, at en selvejende institution, der drev socialpædagogisk

virksomhed for børn og unge, henvist af det offentlige, var omfattet af SEL §

1, stk.1, nr.6. Vederlaget fra det offentlige blev anset for opnået ved

erhvervsmæssig virksomhed, jf. lovens § 1, stk.3, 1.pkt.

Indtægter ved ande- og bingospil ved arrangementer for medlemmer af den

arrangerende forening og medlemmernes nærmeste pårørende betragtes ikke som

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtig,

skd.67.385.

Hvis en forening mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af

dens medlemmer, f.eks. omdeling af telefonbøger, er foreningen skattepligtig

af indtægterne, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager

betalingen. Medlemmerne skal derimod ikke beskattes, medmindre de modtager

vederlag fra foreningen for deres arbejde.

En gensidig forsikringsforening, som var omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6,

ansås ikke skattepligtig af indtægter hidrørende fra tegning af gensidige

forsikringer, hvorimod provisionsindtægter og overskudsandele fra samarbejdet

med et forsikringsselskab, som havde dækningsrisikoen, ansås for indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed. Disse provisionsindtægter m.v. ansås ikke som

vederlag for foreningens arbejde for medlemmerne, hvorfor SSL § 1, stk.4,

ikke kunne finde anvendelse, skd.71.679.

Salg af varer fra 2 andelsselskaber til et af disse selskaber stiftet

aktieselskab, som skulle være medlem af begge andelsselskaber, kunne ikke

anses for omfattet af SSL § 1, stk.4, idet der var tale om en leverance,

omfattet af andelsselskabernes erhvervsmæssige virksomhed. Køb af varer fra

aktieselskabet faldt heller ikke ind under lempelsesreglen i SSL § 1, stk.4,

Skat 1989.6.467.

En sammenslutning af rejsedeltagerne ansås for en forening og ikke som en

selvejende institution. Rejseforeningens overskud ved arrangementet af

medlemmernes fællesrejser ansås for indtægt hidrørende fra omsætning fra

medlemmerne og derfor skattefri i medfør af SSL § 1, stk.4, Skat 1985.8.219

(LSR).

FDM's provisionsindtægter ved formidling af salg af bl.a. selskabsrejser

fra et rejsebureau til foreningens medlemmer ansås som indvundet ved

leverance til medlemmerne og derfor omfattet af SSL § 1, stk.4. Det lagdes

til grund, at FDM udover salgsbestræbelser havde ydet medlemmerne en særlig

aktiv vejledning og service. Det kunne ikke tillægges betydning, at

provisionen ikke var betalt af medlemmerne, ØLD af 14.10.1985. Skat

1985.11.307.

9.1.2. Overskudsandele

Hvis en forening m.v. har fået tillagt en andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som foreningen ikke selv driver, er dette overskud

omfattet af skattepligten.

Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt

overskudsandelen, men det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen

beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En

indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue

el.lign. medfører ikke skattepligt. Endvidere er det en forudsætning, at den

virksomhed, der yder overskudsandelen, selv er indkomstskattepligtig af

overskuddet, jf. lsr. 1978.202.

Ifølge SSL § 1, stk.3, sidste punktum, gælder skattepligten ikke

hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller

deres pårørende, selv om fonden har andel i virksomhedens nettooverskud.

9.1.3. Fast ejendom

Foreninger m.v. er desuden skattepligtige, når de har indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Udlejning af lokaler til

foreningsmedlemmer er ikke omfattet af skattepligten, idet denne udlejning

betragtes som leverance til medlemmer, se SSL § 1, stk.4.

Såfremt der i ejendommen findes lokaler, som foreninger anvender til eget

ikke-erhvervsmæssig brug (mødelokaler, administrationslokaler) eller til hele

eller delvise friboliger, er den hertil svarende lejeværdi heller ikke

omfattet af skattepligten.

En ejerforening ansås ikke for skattepligtig af lejeværdien af en

ejerlejlighed, som foreningen ejer, og som bliver benyttet til

viceværtslejlighed, da viceværtslejligheden skal tjene ejendommens

administration.

9.1.4. Aktieudbytte

Udbytte af aktier og anparter m.v. skal kun medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst, hvis foreningen besidder de pågældende værdipapirer

i næringsøjemed. I så fald er der knyttet skattegodtgørelse til

udbyttet.

Ved besiddelse af aktier m.v. uden for næringsvirksomhed hører

udbyttet ikke til foreningens erhvervsmæssige indtægt, og der er ikke knyttet

skattegodtgørelse til dette udbytte. Endvidere er det i bek. nr.677 af 4.nov.

1988, § 38, nr.3, bestemt, at de udbyttegivende selskaber ikke skal indeholde

udbytteskat af sådant udbytte, når foreningen kan forevise et udbyttefrikort.

Dette udstedes af ligningsmyndigheden på foreningens hjemsted. Om

udbyttefrikort i øvrigt, se SD-cirk. 1978-28.

9.1.5. Renteindtægter

Ej heller renteindtægt af obligationer, pantebreve og lign.

værdipapirer henregnes til erhvervsmæssig indtægt. Dog skal

obligationsrenter medregnes til den skattepligtige indkomst, når de har

direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jf. lsr. 1971.109.

Renter af bankindestående er normalt heller ikke skattepligtigt

for foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende

aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også

sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ØLD af 15.april 1969

(skd.10.165).

Lsr.1983.153 omhandlede spørgsmålet om et andelsselskab med begrænset

ansvar, der var skattepligtigt i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.6, var

indkomstskattepligtigt af renteindtægter fra sparekassekonto og renter af

pante- og gældsbrev, der var dets eneste indtægter. Selskabets formål var

bl.a. at finansiere erhvervsvirksomheder og beboelsesejendomme i

lokalsamfund, og et eventuelt overskud skulle anvendes til fremme af

selskabets formål, eventuelt til almennyttige eller velgørende formål. Retten

fandt ikke, at selskabet var skattepligtigt af de omhandlede renteindtægter.

En forening, hvis formål var at hjælpe og bistå vurderingsmænd ansat i en

kreditforening samt at formidle vurderingsarbejde til medlemmerne, fik hos

kreditforeningen et rentefrit lån på 1,5 mill. kr., hvilket beløb blev

anvendt dels til dækning af diverse omkostninger i forbindelse med

stiftelsen, dels indsat i bank og anbragt i værdipapirer. Da de oppebårne

renter og udbytter således ikke hidrørte fra erhvervsmæssigt drevet

virksomhed, ansås disse ikke for skattepligtige for foreningen, lsr.1985.42.

En forenings indestående på indskudskonto for investeringsfond

har en så nær tilknytning til erhvervet, at renter af indeståendet hører til

erhvervsindtægten. Derimod skal renter af indskud i Grundejernes

Investeringsfond ikke medregnes til en forenings indkomst, da

bindingsbeløbet tilhører indskyderen og derfor ikke kan henføres til

ejendommens driftskapital, jf. lsr. 1972.8.

Lsr.1982.76 omhandlede en forening, hvis medlemmer var ansat i en større

offentlig virksomhed, og som havde til formål at varetage medlemmernes

interesser over for et bestemt forsikringsselskab. Medlemmerne tegnede deres

forsikringer i dette selskab gennem foreningen, og efter aftale med selskabet

udførte foreningen forskellige administrative opgaver for dette. Selskabet

godtgjorde foreningen derfor enten med et fast beløb pr. forsikring eller i

form af provision. Retten fandt, at foreningen drev erhvervsmæssig

virksomhed, og at dens indeståender på anfordringskonto og postgiro måtte

anses for driftskapital, således at renterne heraf var skattepligtige.

9.1.6. Ikke-erhvervs- mæssige indtægter

Skattefrie, ikke-erhvervsmæssige indtægter består hovedsagelig af beløb,

som tilflyder en forening m.v., uden at denne skal udfolde nogen væsentlig

aktivitet for at oppebære den. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes

kontingenter, gaver og tilskud. Et sponsortilskud til en idrætsforening blev

ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik

en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen om kommunikation og rådgivning, som

fulgte sponsortilskuddet, måtte blot betragtes somet forhold, der reducerede

værdien af den gave, der blev ydet. For tilskuddenes vedkommende er det uden

betydning, om de ydes af offentlige eller private midler, se i øvrigt

skd.65.156.

9.1.7. Fradragsberettigede udgifter

Efter bestemmelsen i SSL § 9, stk.1, kan foreninger m.v. ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst kun fratrække de udgifter, som vedrører de

indtægtskilder, der skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter

skattelovgivningens almindelige regler, d.v.s. Statsskatteloven,

Ligningsloven, Afskrivningsloven m.v. I lsr.1977.6 er det afgjort, at

udgifter til byggelånsrenter og ejendomsskatter i byggeperioden kunne

fradrages, selv om der ikke i de pågældende indkomstår var oppebåret

lejeindtægter, idet ejendommen skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Driftsudgifter, der opfylder betingelserne for fradrag efter de

almindelige skatteregler, og som alene vedrører erhvervsindtægten, kan

umiddelbart indgå i indkomstopgørelsen. Omvendt skal udgiftsposter holdes

uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de enten ikke er

fradragsberettigede i almindelighed, eller hvis de ikke har tilknytning til

erhvervet. Således lsr. 1967.7, hvor en forening, der havde påtaget sig en

løbende forpligtelse, ikke kunne fratrække ydelsen i indkomstopgørelsen, selv

om den opfyldte betingelserne for fradrag efter LL § 14, stk.2 (nu § 12,

stk.2), da forpligtelsen ikke vedrørte den skattepligtige indkomstkilde. Der

er ej heller fradragsret for gaver i henhold til LL § 8 A.

I de fleste foreninger med både skattepligtige og skattefrie

bruttoindtægter vil der være udgiftsposter, som ikke entydigt kan

henføres til erhvervsindtægten og heller ikke entydigt er

erhvervsindtægten uvedkommende. Til brug ved indkomstopgørelsen må der ske en

opdeling af sådanne udgiftsposter således, at den del, som vedrører

erhvervsindtægten, udskilles til fradrag ved indkomstopgørelsen. Opdelingen

må foretages efter et skøn, som for den enkelte forening medfører et rimeligt

resultat. Der kan ikke opstilles generelle regler for skønnet, men for visse

kategorier af erhvervsvirksomhed har der i praksis udviklet sig

retningslinier for skønnet.

I foreninger, som foretager indkøb af varer til levering både til

medlemmer og ikke-medlemmer, vil den del af fællesomkostningerne, der

vedrører leverancer til ikke-medlemmer, som oftest kunne udregnes efter

forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede

bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

En ikke offentliggjort LSR-kendelse af 21.dec. 1982 vedrørte en forening,

der ved opgørelsen af sit erhvervsmæssige overskud havde fratrukket sine

fællesomkostninger fuldt ud, idet disse omkostninger af foreningen blev

betragtet som alene tjenende omsætningen med ikke-medlemmer, medens de

omkostninger, som var afhængige af aktiviteten, var fradraget forholdsmæssigt

efter omsætningens fordeling på medlemmer og ikke-medlemmer. Retten udtalte,

at fællesomkostninger ligeledes måtte fordeles, og at opdelingen af den

fradragsberettigede omkostningsandel måtte ansættes skønsmæssigt, således at

den del af fællesomkostningerne, der vedrørte leverancer til ikke-medlemmer,

blev udregnet efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og

den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

Det er dog en forudsætning for denne metode, at medlemmer betaler samme

pris for samme varer som ikke-medlemmer.

Ved drift af fast ejendom med udlejning af lejligheder såvel til medlemmer

som til ikke-medlemmer, vil udgifter til prioritetsrenter, ejendomsskatter,

forsikring og udvendig vedligeholdelse m.v. kunne fordeles på grundlag af de

oppebårne lejeindtægter, således at den del af udgifterne, som svarer til

forholdet mellem lejeindtægter fra ikke-medlemmer og de samlede

lejeindtægter, anses for udgifter, der vedrører erhvervet og dermed

fradragsberettigede. Det er også her en forudsætning for fordeling af

udgifter på grundlag af lejeindtægter, at disse udredes med samme beløb af

medlemmer og ikke-medlemmer for ensartede lejligheder. Ofte er denne

forudsætning ikke til stede i andelsboligforeninger, hvor boligbidrag fra

medlemmerne afviger væsentligt i størrelse fra huslejer, som udredes af

ikke-medlemmer for tilsvarende lejligheder. Det er derfor nødvendigt, hvis

man vil benytte indtægterne som fordelingsgrundlag, at reducere eller forøge

boligbidragene fra medlemmerne til beløb, som kunne være opnået som leje for

lejlighederne ved udleje til ikke-medlemmer. Fordelingen kan dog også

foretages på et andet grundlag, f.eks. på grundlag af lejlighedens areal. En

sådan arealmæssig fordeling kan dog ikke anvendes, hvis ejendommen omfatter

flere udlejningskategorier, så som beboelseslejligheder, erhvervslokaler

eller garager.

I lsr. 1967.94 og 95, hvor foreninger blev anset for skattepligtige af

annonceindtægter i medlemsbladet fra ikke-medlemmer, blev det fastslået, at

det ikke var muligt at udskille visse af de med bladets fremstilling

forbundne udgifter som særligt vedrørende disse annonceindtægter, og samtlige

udgifter ved bladets drift kunne derfor fratrækkes ved opgørelsen af

overskuddet fra bladet, men der kunne dog ikke derved fremkomme en

skattepligtig indkomst lavere end 0.

9.1.8. Særlig indkomst

Foreninger m.v. svarer ikke særlig indkomstskat, men deres særlige

indkomst - opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat - medregnes

ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Der skal dog af

disse foreninger kun medregnes særlig indkomst vedrørende formuegoder, der

har tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, jf. LOSI § 13.

Når et formuegode har haft tilknytning til den indkomstskattepligtige

virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab ved

indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, uanset om

bruttoindtægten ved virksomheden har været beskeden, eller driften

skattemæssigt har givet underskud i hele besiddelsestiden.

Såfremt formuegodet har haft tilknytning til såvel den skattepligtige som

til den skattefrie virksomhed, skal hele den skattemæssige avance eller hele

det skattemæssige tab påvirke indkomsten. Hvis formuegodet er en samlet

enhed, f.eks. en fast ejendom, og det kan godtgøres, at kun en nærmere

bestemt fysisk del har haft tilknytning til erhvervsvirksomheden, er det dog

kun den på denne del faldende fortjeneste, der kommer til beskatning som

særlig indkomst. Således vil f.eks. en andelsboligforening kun blive

beskattet af fortjeneste ved lejlighedernes salg som ejerlejligheder, for så

vidt angår lejligheder, der har været udlejet til ikke-andelshavere.

Fortjeneste ved salg af andelslejligheder, der kun har været udlejet til

andelshavere, omfattes ikke af beskatningen, selv om salget sker til

ikke-andelshavere.

9.1.9. Særlige fradrag for udlodninger eller henlæggelse til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål Udlodninger

Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for

udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål,

der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige,

jf. SSL § 3, stk.2. Tilsvarende fradragsret ydes for beløb der henlægges til

sikring af eller til senere anvendelse til sådanne formål, jf. SSL § 3,

stk.3.

Fradrag efter SSL § 3, stk.2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der

i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal

forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det

må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre

ikke-erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige

indkomster for udloddet først. Foreninger m.v. vil derfor kun kunne foretage

fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang,

udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster.

Henlæggelser

Foreninger m.v. kan foretage fradrag for henlæggelser til sikring

af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, jf. SSL § 3, stk.3.

Om almennyttebegrebet og kravene til vedtægterne, se ovenfor.

Formålet med fradragsretten for hensættelser er at give foreninger m.v.

mulighed for uden beskatning at opspare med henblik på senere at realisere et

almennyttigt eller almenvelgørende projekt.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Der gælder ingen individualiseringskrav til de beløb, der henlægges, for

de foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, som nævnt under

SA 3.2.

Selvangivelsespligtige foreninger m.v. skal derimod foretage en

individualisering af hensættelserne.

Se nærmere skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.55 og 56.

9.2. Udenlandske selskaber og foreninger

Når udenlandske selskaber og foreninger, jf. SA 2, er skattepligtige her

til landet, er den objektive skattepligt begrænset til de indtægter, der

begrunder skattepligten, jf. SSL § 2, stk.2, jf. stk.1. I denne indkomst kan

der kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører de skattepligtige

indtægter, jf. SSL § 9, stk.1.

For indkomstopgørelse gælder i vidt omfang samme regler, som er anført

ovenfor under SC 9.1 om her i landet hjemmehørende foreninger m.v., for så

vidt angår deres indtægt ved skattepligtig virksomhed.

Når udenlandske selskaber og foreninger skal medregne alle indtægter af

deres skattepligtige aktiviteter her i landet, vil de regnskabsmæssige

udgifter herved normalt have en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen,

at der ikke er behov for en opdeling af udgifterne i en skattepligtig og

skattefri del i samme omfang som nævnt ovenfor vedrørende danske foreninger.

Indtægterne for her i landet skattepligtige udenlandske selskaber og

foreninger kan ofte være vanskelige at udskille fra selskabernes globale

virksomhed, og selskaberne kan være interesserede i at tilpasse indtægterne

efter beskatningsforholdene i de berørte lande. I SSL § 12, stk.2, jf. stk.1,

er der givet bestemmelser, som åbner adgang for ligningsmyndighederne til at

imødegå dette. Der henvises herom til SD 3.

Fradrag for renter og kurstab for en herværende filial af et amerikansk

selskab vedrørende lån fra det derværende moderselskab blev ikke godkendt for

den del af lånet, som blev anset for anvendt til udlodning fra

filialselskabet, Skat 1989.4.339 og 1989.6.467.

Til brug ved indkomstopgørelsen for udenlandske forsikringsselskabers

forsikringsvirksomhed her i landet er der i SSL § 12, stk.3, givet specielle

regler. Se herom SC 1.3.2.2.

9.2.1. Flere indtægtsarter samtidig

Et udenlandsk selskab m.v., der er skattepligtigt for så vidt angår flere

af de i bestemmelserne i SSL § 2, stk.1, litra a, b og f, nævnte

indtægtskilder, skal foretage en samlet opgørelse af disse indtægter. Er

indkomsten fra den ene af indtægtskilderne negativ, skal den bringes til

fradrag i en positiv indkomst fra andre kilder. Den kan således ikke valgfrit

overføres som underskud til efterfølgende indkomstår efter LL § 15.

9.2.2. Udbytte fra danske selskaber

Udenlandske selskaber og foreninger er i henhold til SSL § 2, stk.1, litra

c, skattepligtige her i landet, i det omfang de oppebærer udbytteindtægter, i

hvilke der i henhold til KL § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat.

Udbytteindtægter, som er omfattet af LL § 16 A, stk.1, og

afståelsessummer, som er omfattet af LL § 16 B, stk.2 eller 5, medfører

ligeledes begrænset skattepligt.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.17.

Skattepligten for ovenstående indkomstkilder er endeligt opfyldt ved den

af det danske selskab indeholdte udbytteskat på 30 pct. jf. KL § 65 eller ved

indeholdelse af den skat, som skal betales i medfør af KL § 65A stk.2 på 30

pct. Udbyttet m.v. skal således ikke tillægges andre indtægter, hvoraf

selskabet måtte være skattepligtig, ligesom eventuel negativ indkomst fra

andre indkomstkilder, der måtte begrunde en begrænset skattepligt for det

pågældende selskab, ikke kan bringes til fradrag i aktieudbyttet m.v.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.67.

9.2.3. Skattegodtgørelse

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som i henhold til en med en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst

oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i SSL § 17 A knyttet til de under SC

9.2.2 omhandlede udbytteindtægter, skal i henhold til SSL § 2, stk.1 d, jf.

KL § 65 A svare en skat på 30 pct. heraf, se skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.18.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved den således erlagte skat.

9.2.4. Arbejdsudleje

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra

landet, der i medfør af KL § 43, stk.2, litra h, skulle henregnes til

A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2,

stk.1 e, jf. KL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede

bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed

for at udføre arbejde her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.

9.2.5. Konsulenthonorar

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst som

rådgiver, konsulent eller anden medhjælp for virksomhed her i landet, er

skattepligtig til Danmark jf. SSL § 2 stk.1 f.

Skattepligten er dog betinget af, at en person der er eller har været

skattepligtig her i landet i medfør af KL § 1 nr.1 har direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab m.v., og at personen inden for de seneste 5 år forud for

ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet,

der udreder vederlaget.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.20.

9.2.6. Royalty

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtig her i landet i

medfør af SSL § 2 stk.1g, når de oppebærer royalty hidrørende fra kilder her

i landet jf. KL § 65C stk.4.

Royaltyindtægten omfattet af bestemmelsen beskattes med en bruttoskat på

30 pct., som med virkning fra 1.jan. 1988 opkræves ved indeholdelse.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.21.

Lignende dokumenter