SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SA - Subjektiv skattepligt
S.A.1 Fuldt skattepligtige selskaber m.v., fonde og foreninger
Under dette afsnit behandles de i SSL § 1, stk.1, nr.1-5b, nævnte
selskaber m.v., der subjektivt er fuldt skattepligtige, jf. S.C, og
foreninger m.v. der ifølge lovens § 1, stk.1, nr.6, jf. stk.4 og 5, alene er
objektivt skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, samt
fonde, visse foreninger og institutter omfattet af FBL § 1. Hvorledes der
skelnes mellem erhvervsindkomst og anden indkomst for foreninger m.v.
omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, er der redegjort for under S.C. Den
subjektivt begrænsede skattepligt er der redegjort for under S.A.2.
Fælles for de i SSL § 1, stk.1, og FBL § 1 omhandlede selskaber,
foreninger m.v. er, at de skal være hjemmehørende her i landet. Fortolkningen
af ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende indregistrerede
aktieselskaber og anpartsselskaber, da det er en betingelse for
indregistreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet angiver sit
hjemsted her i Danmark. For de øvrige i bestemmelsen nævnte sammenslutninger
m.v. er det derimod af interesse, hvad der skal forstås ved hjemmehørende,
bl.a. for at afgrænse dem fra de i SSL § 2 omhandlede begrænset
skattepligtige selskaber og foreninger, jf. S.A.2. Ifølge praksis er det
afgørende, at både bestyrelsen, i al fald flertallet af bestyrelsen, og
hovedkontoret befinder sig her i landet.
En investeringsforening, der var oprettet med hjemsted i Godthåb
(Grønland) og postadresse sammesteds, ansås for hjemmehørende i Danmark, da
alle dispositioner af væsentlig betydning for foreningen, herunder
beslutninger om køb af værdipapirer for investerede midler samt salg af
værdipapirerne og kurspleje, blev truffet i København, RR 1984 SM 108 (SD).
Ifølge SSL § 41 og FBL § 24 omfatter lovene ikke Færøerne og Grønland,
hvorfor de dér hjemmehørende selskaber, foreninger m.v. højst kan
blive begrænset skattepligtige i henhold til SSL § 2.
Afgrænsningen mellem de af loven omfattede selvstændige skattesubjekter på
Læs alt
den ene side og sammenslutninger uden selvstændig skattepligt
(interessentskaber (samejer), kommanditselskaber, partrederier og stille
selskaber) på den anden side omtales under S.A.1.8.1.
S.A.1.1 Aktieselskaber og anpartsselskaber
SSL § 1, stk.1, nr.1, omfatter de her i landet indregistrerede aktie- og
anpartsselskaber. Et registreret anpartsselskab blev anset for skattepligtig,
uanset at det ved dom var fastslået, at selskabet ikke ved stiftelsen havde
fået indbetalt anpartskapitalen, HD af 17.jan. 1989, Skat 1989.3.202. Om
betingelser for at et indregistreret selskab kan beskattes som kooperativ
virksomhed, se nedenfor under S.A.1.4. At anpartsselskaber beskattes efter
samme regler som aktieselskaber følger af anpartsselskabslovens § 135, stk.1.
Et gyldigt indregistreret selskab skal beskattes selvstændigt, med mindre
der i henhold til SSL § 31 er tilladt sambeskatning. (Om sambeskatning se
S.D.4). Om tidspunktet for skattepligtens indtræden og beskatning af
selskaber under stiftelse henvises til S.B.
Om beskatning af selskaber under likvidation og konkurs, se afsnit S.B.2.
En række erhverv kan ikke drives af aktie- og anpartsselskaber. Dette
skyldes, at udøvelsen af erhvervet forudsætter en bevilling, autorisation
eller lign., som i henhold til lovbestemmelser uden for skattelovgivningen
kun gives til personer.
Dette gælder virksomhed som ejendomshandler og ejendomsmægler (jf.
næringsloven, lov om ejendomsmæglere samt Industriministeriets bek. nr.237 af
19.maj 1982 om ejendomsmægleres og ejendomshandleres virksomhed),
landinspektør (jf. lov om landinspektørvirksomhed), skibs- og varemægler (jf.
lov om skibsmæglere og varemæglere), dispachør (jf. lov om dispachører),
translatør og tolk (jf. lov om translatører og tolke), samt som
bevillingshaver til hyrevognskørsel (jf. lov om hyrekørsel).
Om tilfælde, hvor indtægten ved en i selskabsretlig henseende lovligt
drevet virksomhed skal beskattes ved en personlig indkomstopgørelse, se
S.C.1.1.1.
S.A.1.2 Aktieselskabslignende selskaber
Under SSL § 1, stk.1, nr.2, falder selskaber, som uden at kunne
indregistreres som aktie- eller anpartsselskaber, har det til fælles med dem,
at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og at
overskuddet, herunder et eventuelt likvidationsprovenu, fordeles i forhold
til deltagernes indskudte kapital.
Det sidstnævnte vilkår afskærer disse selskaber fra at regnes for
kooperative foreninger, jf. S.A.1.4, uanset at de ofte fører betegnelsen
A.m.b.A. Ligeledes vil dette vilkår normalt bevirke, at disse selskaber ikke
kan regnes for foreninger, jf. S.A.1.7.1, da foreninger i reglen ikke har
indskudskapital af betydning og heller ikke regler om overskudsfordeling.
Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudt kapital, men
kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt selskaber med
vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og likvidationsprovenu.
S.A.1.3 Sparekasser og andelskasser
De i henhold til bank- og sparekasseloven anerkendte sparekasser beskattes
efter SSL § 1, stk.1, nr.2a. Sparekasserne er selvejende institutioner.
Andelskasser er derimod organiseret som foreninger, der virker inden for
lokalt afgrænsede områder. Andelskasser omfattes af SSL § 1, stk.1, nr.6.
S.A.1.4 Kooperative foreninger
Dette afsnit omhandler de fælles træk for de af SSL § 1, stk.1, nr.3, 3a
og 4, omfattede kooperative virksomheder (brugsforeninger, indkøbsforeninger
samt produktions- og salgsforeninger).
Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men der er
dog ikke krav om en bestemt organisationsform. Et indregistreret aktie- eller
anpartsselskab kan beskattes som kooperativ virksomhed, hvis det opfylder
betingelserne som nedenfor anført om samhandel med aktionærer og om
overskudsfordeling.
Selve angivelsen af formålet i virksomhedens vedtægter behøver ikke at
være af selvstændig betydning. Det er først og fremmest den måde, hvorpå
virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke regler
foreningen skal beskattes, RR 1967. SM 53 (SKD). Ved nystiftede selskaber må
skattepligten imidlertid bedømmes ud fra vedtægterne.
For så vidt angår overskudsfordelingen, er det dog en forudsætning for
kooperationsbeskatning, at vedtægterne indeholder krav om at overskud og
likvidationsprovenu fordeles på grundlag af omsætningen, bortset fra normal
forrentning af indskudskapitalen, skd.17.100. Det er uden betydning for
skattepligten som kooperativ forening, om medlemmernes hæftelse for
foreningens forpligtelser er begrænset til deres indskud i foreningen, eller
om de tillige hæfter med hele deres øvrige formue. Sædvanligvis har hvert
medlem én stemme på generalforsamlingen eller ved valg til
repræsentantskabet.
Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.6.
Der er 3 nødvendige forudsætninger for at betragte foreningen som en
kooperativ virksomhed:
a.
Foreningen skal have et kooperativt formål, d.v.s. den skal enten indkøbe,
fremskaffe eller fremstille varer eller tjenesteydelser til medlemmerne,
eller den skal bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter. Det er
den måde, hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for
bedømmelsen af formålet.
b.
Overskuddet skal, bortset fra en normal forrentning af indskudt kapital,
fordeles i forhold til medlemmernes omsætning med foreningen. Som normal
forrentning af indskudt kapital kan ikke godkendes en højere forrentning end
Nationalbankens til enhver tid fastsatte diskonto. Beregningsgrundlaget
behøver ikke at være omsætningen i det enkelte regnskabsår, men kan være
flere års omsætning. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i
forhold til omsætningen. Det er uden betydning om det overskudsbeløb, på
grundlag af hvilket overskudsfordelingen foretages, fastsættes efter fradrag
af normal forrentning af den indskudte kapital, SO 1979.47 (SD). Den
omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen, er i
almindelighed betalingen for de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne
og således ikke nødvendigvis det på forhånd aftalte forbrug, se RR 1969.SM 59
og RR 1975.SM 137 (SD).
En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40% af
overskuddet var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60% af
overskuddet skulle fordeles blandt deltagerne i forhold til deres omsætning
med virksomheden, RR 1970.SM 70 (SKD).
En virksomhed, der også fordeler til ikke-medlemmer, kan ikke
kooperationsbeskattes, jf. RR 1968.SM 86 (SKD).
c.
Foreningen skal hovedsagelig handle med medlemmer.
Se Skat 1990.5.344.
Det gælder i det hele for kooperationsbeskattede foreninger, at de må
bestå af medlemmer, som vel har fælles interesse i samvirket i kooperationen,
men som i øvrigt er økonomisk uafhængige af hinanden.
Hvis medlemskredsen overvejende består af koncernforbundne selskaber eller
søsterselskaber, kan foreningen ikke beskattes som indkøbsforening, men må
beskattes efter SSL § 1, stk.1, nr.6, skd.39.285.
En indkøbsforening optog som medlem et aktieselskab, hvis kapital næsten
udelukkende ejedes af foreningen. Ca. 60% af foreningens samlede omsætning
skete med dette selskab, som herefter videresolgte det indkøbte til
ikke-medlemmer. Foreningen blev herefter anset for omfattet af SSL § 1,
stk.1, nr.6, skd.28.77. En indkøbsforening kan ikke bevare skattepligten
efter § 1, stk.1, nr.3 a, såfremt midler fra en sikringskonto anbringes i
egne medlemsvirksomheder, jf. Skat 1990.5.379. Skattepligten efter § 1,
stk.1, nr.3 a bevares dog, såfremt midlerne, under nærmere opregnede
omstændigheder, anbringes i andre børsnoterede selskaber, jf. Skat 1990.6.483
(LSR).
S.A.1.4.1 Brugsforeninger
Skattepligtige som brugsforeninger efter SSL § 1, stk.1, nr.3, er
kooperative foreninger, hvis medlemmer helt eller delvis benytter
foreningernes leverancer til privat forbrug. Det samme gælder iflg. SSL § 1,
stk.2, hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger (se
S.A.1.4.3) er medlemmer, hvis medlemsforeningernes andelshavere helt eller
delvis benytter hovedforeningernes leverancer til privat forbrug.
Se om brugsforeninger tillige skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.7 og 9.
S.A.1.4.2 Indkøbsforeninger
Skattepligtige som indkøbsforeninger efter SSL § 1, stk.1, nr.3 a, er
kooperative foreninger, hvis medlemmer udelukkende benytter leverancer fra
foreningen ved udøvelsen af deres bedrift. Man vil som hovedregel lægge vægt
på, om der ud fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er
formodning for, at medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer
erhvervsmæssigt.
En forening, der ikke blot solgte varer til udelukkende brug i
medlemmernes bedrifter, men også varer, henhørende under medlemmernes private
forbrug, kunne ikke beskattes som indkøbsforening, men skulle beskattes som
brugsforening efter SSL § 1, stk.1, nr.3, Skat 1987.6.444 (LSR).
Det er ikke nogen hindring for beskatning som indkøbsforening, at
foreningen har leverancer til ikke-medlemmer, når bare ikke denne leverance
antager et sådant omfang, at foreningen i skattemæssig henseende mister sin
karakter af kooperativ virksomhed. Hvis leverancer til ikke-medlemmer
overstiger 25% af foreningens samlede leverancer, og det må anses for
overvejende sandsynligt, at denne tilstand vil være af længere varighed, kan
foreningen ikke længere beskattes som indkøbsforening. Skattepligten må i så
fald bedømmes efter andre bestemmelser i SSL § 1, stk.1, og hyppigst som
omfattet af denne bestemmelses nr.6.
Overstiger leverancerne til ikke-medlemmer ikke den nævnte grænse på 25%
af den samlede leverance, er det uden betydning for beskatningen som
indkøbsforening, om ikke-medlemmer benytter deres indkøb i foreningen helt
eller delvis til deres private forbrug.
25 %.-reglen finder kun anvendelse, hvis leverancerne til ikke-medlemmer
falder ind under indkøbsforeningens sædvanlige kooperative virksomhed. En
indkøbsforening, der som en del af sin løbende aktivitet havde indledt en
virksomhed, der udelukkende tog sigte på omsætning med andre end medlemmerne,
kunne således ikke længere beskattes som en kooperativ virksomhed, selv om
denne virksomhed udgjorde mindre end 25 % af den samlede leverance. RR 1984
SM 91.
Foretager en indkøbsforening opkøb hos medlemmer anses dette for omsætning
med medlemmer i relation til 25 pct.-reglen.
Se om indkøbsforeninger også skd.cirk af 7.nov. 1988, pkt.8.
Når et kooperativ, der beskattes som indkøbsforening, foruden
indkøbsforeningsfunktionen også udøver salgs- og
produktionsforeningsaktiviteter, må såvel indkøbsforeningens videresalg til
ikke-medlemmer som salgs- og produktionsforeningens opkøb hos ikke-medlemmer
henregnes til ikke-medlemsomsætningen, se Skat 1990.9.704 (LSR).
S.A.1.4.3 Hovedforeninger
Skattepligtige som indkøbsforeninger er endvidere hovedforeninger, hvoraf
brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, hvis medlemsforeningernes
andelshavere udelukkende anvender leverancer fra hovedforeningen til udøvelse
af deres bedrift, jf. SSL § 1, stk.2, se SO 1967.38 (SKD). Ligesom for
indkøbsforeningerne vil man for hovedforeningernes vedkommende i
almindelighed lægge vægt på, om virksomhedens varesortiment eller arten af
leverancer må antages at være af en for medlemsforeningernes andelshavere
rent erhvervsmæssig karakter.
Hvor hovedforeningens medlemmer udelukkende er indkøbsforeninger, er
foreningen således klart skattepligtig som indkøbsforening.
Er hovedforeningens medlemmer både brugsforeninger og indkøbsforeninger,
kan den dog anses for skattepligtig som indkøbsforening, hvis andelshaverne i
de medlemsforeninger, der beskattes som brugsforeninger, udelukkende benytter
hovedforeningens leverancer til udøvelse af deres bedrift. I modsat fald er
foreningen skattepligtig som brugsforening.
Såfremt hovedforeningen udover kooperative foreninger tillige har
ikke-kooperative foreninger som medlemmer, er også disse foreningers
medlemmers brug af hovedforeningens leverancer af betydning for, om
hovedforeningen skal beskattes som indkøbsforening eller som brugsforening.
Hvor selskaber, personligt drevne virksomheder eller enkeltpersoner tillige
er medlemmer, er det uden betydning, til hvilket formål hovedforeningens
leverancer benyttes af selskabets, den personligt drevne virksomheds eller
enkeltpersonens kunder. Såfremt virksomhedens indehaver eller det personlige
medlem benytter hovedforeningens leverancer helt eller delvis til privat
forbrug, vil hovedforeningen dog principielt være skattepligtig som
brugsforening.
Om hovedforeninger se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.9.
S.A.1.4.4 Produktions- og salgsforeninger
Skattepligtige efter nr.4 er kooperative foreninger, som bearbejder,
forædler eller sælger medlemmernes produkter.
Medlemmerne må selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan
viderebearbejdes eller sælges gennem foreningen. Det er ikke tilstrækkeligt,
at medlemmerne leverer ubearbejdede materialer og arbejdskraft m.v. til
foreningen, for hvis regning og risiko produktet så fremstilles og sælges.
Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne indskyder arbejdskraft og
kontante midler. Se i øvrigt S.C.8.3.1.
Opkøb af råvarer og færdigvarer skal fortrinsvis ske hos medlemmer, men en
forening kan fortsat beskattes som produktions- og salgsforening, selv om den
i begrænset omfang foretager opkøb hos ikke-medlemmer. Som råvarer anses
samtlige indkøb af produkter til videre forarbejdning.
Hvis opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer overstiger 25% af det samlede
opkøb, og der er en overvejende sandsynlighed for, at denne tilstand er af
længere varighed, kan foreningen ikke vedblivende beskattes som produktions-
og salgsforening. Skattepligten må i så fald bedømmes efter en anden af
bestemmelserne i SSL § 1, stk.1, hyppigst efter bestemmelsens nr.6, se Skat
1986.8.513 (LSR).
Optager en produktions- og salgsforening en indkøbsforeningsaktivitet ved
siden af sit almindelige virke, anses leverancen til medlemmerne for
omsætning med medlemmer i relation til 25%-reglen.
I modsætning til SSL § 1, stk.1, nr.3 og 3a, omfatter SSL § 1, stk.1,
nr.4, ikke tjenesteydelser.
Om produktions- og salgsforeninger, se også skd.cirk. af 7.nov. 1988,
pkt.10.
S.A.1.5 Gensidige forsikringsforeninger
* Skattepligtige efter SSL § 1, stk.1, nr.5, er gensidige
forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kap.21 i lov om
forsikringsvirksomhed, dvs. gensidige forsikringsforeninger, der er
undergivet fuldt tilsyn. Driver den gensidige forsikringsforening udelukkende
sygeforsikringsvirksomhed, kan told- og skatteregionen tillade foreningen
overført til skattepligt efter SSL § 1, stk.1, nr.6.
Herudover omfatter bestemmelsen de selskaber og foreninger m.v., der
opstår ved ændring af en gensidig forsikringsforening efter at denne i
henhold til FUL § 14 d har overdraget sin virksomhed til et aktieselskab,
medmindre foreningen ændres til et skattesubjekt, der er omfattet af SSL § 1,
stk.1, nr.1 og 2, eller fondsbeskatningsloven. Foreningen vil således ikke
kunne ændres til et skattesubjekt omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. *
S.A.1.6 Investeringsforeninger
Der sondres mellem foreninger, der udsteder investeringsbeviser
(certifikatudstedende) og kontoførende investeringsforeninger.
Certifikatudstedende:
-
akkumulerende: foreningen beskattes i h.t. SSL § 1, stk.1, nr.5a.
-
udloddende: foreningen beskattes i h.t. SSL § 1, stk.1, nr.6.
Medlemmerne beskattes i h.t. ABL.
Kontoførende:
Disse foreninger er ikke selvstændigt skattepligtige. Medlemmerne
beskattes i h.t. til lovbek. nr.584 af 7.aug. 1991.
Om investeringsforeninger, se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.12.
S.A.1.6.1 Certifikatudstedende - akkumulerende
Efter SSL § 1, stk.1, nr.5a, er investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud, skattepligtige,
medmindre foreningen vedtægtsmæssigt er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente renter og udbytter. Foreningen skal endvidere være
forpligtet til at udlodde de * erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7
og § 8 C-F, og endvidere udlodde realiserede aktieavancer, som omhandlet i
ABL § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf og med tillæg af
realiserede fortjenester som omhandlet i lovens § 2 a.
* Udgør erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og § 8 C-F, et
negativt beløb, kan dette fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal
udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt,
kan dette for de fem følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de
beløb, der skal udloddes, se SSL § 1, stk.3. *
De således skattepligtige investeringsforeninger betegnes normalt som
akkumulerende.
I investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, hvoraf nogle er
akkumulerende og andre er udloddende, bedømmes skattepligten for hver
afdeling for sig, for så vidt der er sikkerhed for, at afdelingernes formue
m.v. ikke kan sammenblandes.
Det er efter lovbestemmelsen en betingelse for at falde uden for
beskatning efter de heromhandlede regler, at foreningen er forpligtet til at
udlodde de i årets løb indtjente renter og udbytter, d.v.s., at ingen del af
disse indtægter må tillægges formuen til varig værdiforøgelse af medlemmernes
certifikater. Det beløb, der således skal bruges til udlodning til
certifikatejerne, kan dog reduceres med omkostningerne ved administration af
foreningen.
Skattepligt vil dog ikke indtræde for en forening, der for at kunne
foretage en udlodning med hele eller halve procenter af certifikaternes
pålydende, må tilbageholde en mindre del af årets indtjente renter og
udbytter. Det må dog være sikret af foreningen, at det således overskydende
beløb ikke anvendes til en varig værdiforøgelse af certifikaterne, men
overføres til næste regnskabsår og indgår i det beløb, som for dette år
foreligger til udlodning.
Er det beløb, der foreligger til udlodning, under 1 pct. kan det under
samme betingelser som ovenfor overføres til næste regnskabsår, se Skat
1985.2.56 (SD).
Ved en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende,
skal foreningen ansættes ordinært og ekstraordinært i henhold til SSL § 5, og
medlemmerne skal opgøre fortjeneste og tab efter reglerne i ABL, se Skat
1988.12.798.
S.A.1.6.2 Certifikatudstedende - udloddende
Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i
indkomståret indtjente renter, udbytter m.v. efter fradrag af
administrationsomkostninger, er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. Dette
gælder selv om intet medlem hæfter personligt for foreningens forpligtelser,
Skat 1987.2.146 (Skd).
Indskudsbeviserne, der i reglen betegnes certifikater, skal fremtræde som
særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer
bliver lodtagen i foreningens overskud og formue i forhold til dets
pålydende.
Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke udlodder renter og
udbytter m.v. som ovenfor anført (de akkumulerende investeringsforeninger),
er altid skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.5a.
Om investeringsforeningers objektive skattepligt henvises til S.C.4.
S.A.1.6.3 Kontoførende
Medlemmerne beskattes i henhold til lovbek. nr.584 af 7.aug. 1991:
1.
indtjente renter og udbytter,
2.
* erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og § 8 C-F *
3.
realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2, nedsat med eventuelle
tab efter samme paragraf og med tillæg af realiserede fortjenester som
omhandlet i samme lovs § 2 a.
Disse foreninger er ikke anset for selvstændigt skattepligtige.
Da kontoførende investeringsforeninger ikke er selvstændige
skattesubjekter, finder LL § 16 B, stk.1 ikke anvendelse i forbindelse med
foreningens udbetalinger til medlemmerne. Der er herved henset til, at reglen
i LL § 16 B, stk.1 er en værnsregel mod omgåelse af den toledede beskatning
af selskabsindkomst, se Skat 1990.3.217 (SKD).
I andre tilfælde, hvor en sammenslutning har til formål at anbringe
deltagernes midler i værdipapirer, vil der normalt være tale om
interessentskaber, hvor skattepligten påhviler den enkelte deltager.
S.A.1.7 Realkreditinstitutter m.v.
* Skattepligtige efter SSL § 1, stk.1, nr.5b, er institutter godkendt i
henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr.1. Bestemmelsen
omfatter endvidere de særlige foreninger, der i forbindelse med omdannelsen
af et realkreditinstitut til aktieselskab modtager aktierne i det nye
realkreditaktieselskab, jf. realkreditlovens § 69, stk.2.
Herudover omfatter bestemmelsen følgende særligt nævnte institutter,
uanset at de er organiseret som fonde og foreninger: Kreditforeningen af
Kommuner i Danmark, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes
Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og
Dansk Eksportfinansieringsfond. *
S.A.1.8 Andre foreninger m.v.
SSL § 1, stk.1, nr.6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter
sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på
den anden side hverken omfattes af bestemmelsens nr.1-5 a eller er begrænset
skattepligtige i henhold til lovens § 2 og heller ikke er undtaget fra
skattepligten i henhold til lovens § 3, stk.1. Dette gælder dog kun fonde og
foreninger, der ikke er omfattet af FBL.
Om de her omhandlede foreninger m.v., se tillige skd.cirk. af 7.nov. 1988,
pkt.13.
Foreninger m.v., som ikke driver skattepligtig virksomhed, er ikke
pligtige til at indsende selvangivelse. Ligningsmyndigheden har dog ret til
at afkræve foreningen sådanne oplysninger, som er nødvendige for at afgøre,
om foreningen fortsat er skattefri.
S.A.1.8.1 Foreninger og korporationer
Betegnelsen korporation er i denne forbindelse ensbetydende med forening.
Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor
sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber,
kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler
hver enkelt deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber
kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner
foreningers organisation.
Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens vedtægter
og hensigten med dens virksomhed, alt under hensyn til dens selvstændighed i
forhold til de enkelte deltagere, men herudover kan nedennævnte
forskelligheder være af betydning for bedømmelsen, når det huskes, at ingen
enkelt af disse kan være ubetinget afgørende:
For interessentskab taler: For selvstændig skattepligtig forening
taler:
Den enkelte deltager hæfter Den enkelte deltager hæfter
personligt (og solidarisk) for kun med sit indskud (kontingent).
sammenslutningens forpligtelser.
Få deltagere. Mange deltagere.
Deltagerne er de samme under Deltagerkredsen skifter, således at
hele interessentskabets nogle deltagere afløser andre.
levetid.
Der kræves énstemmighed blandt Sammenslutningen styres af
deltagerne til alle væsentlige foreningsorganer, d.v.s.
beslutninger. generalforsamling/repræsentantskab og
en valgt bestyrelse.
Optagelse af ny deltager Optagelse af nye deltagere (medlemmer)
betragtes som stiftelse af nyt sker efter objektive kriterier, evt. er
interessentskab. medlemsadgangen helt fri.
En deltagers udtræden betragtes En deltagers udtræden er uden retslig
som opløsning af det bestående betydning for sammenslutningens beståen
og stiftelse af nyt og giver ikke den udtrædende krav
interessentskab. Den udtrædende på nogen del af dennes formue.
har krav på en ideel anpart af
interessentskabets aktiver,
således at opløsningen medfører
skifte (formuerealisation).
Sammenslutningen har et rent Sammenslutningens overordnede formål er
erhvervsmæssigt formål. af ideel karakter. En eventuel
erhvervsmæssig virksomhed drives til
fremme af det ideelle formål.
Medens det således er den enkelte deltagers udpræget selvstændige stilling
overfor sammenslutningen, der er årsag til, at interessentskabet ikke kan
anses for et selvstændigt skattesubjekt (forening), er der en anden kategori
af sammenslutninger, hvis manglende skattemæssige selvstændighed skyldes, at
selve sammenslutningen mangler den fornødne fasthed, nemlig den informelle
gruppe.
At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden
skattemæssig betydning, og på den anden side den skattepligtige forening er
derfor et spørgsmål, om den pågældende sammenslutning er tilstrækkeligt fast
organiseret.
Dette kommer til i ret høj grad at bero på et konkret skøn, da man som
mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan kræve, at en
flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret en fælles formålsrettet
virksomhed under en fælles ledelse. Se skd.71.675.
Der kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og
generalforsamling) skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er heller ikke en
forudsætning, at det til enhver tid kan dokumenteres, hvem der er medlemmer,
eller nøjagtigt hvor mange medlemmer der er. Optagelse i Foreningsregisteret
er ikke nødvendig.
At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender
sammenslutningen som sådan, kan være et indicium for, at man bør betragte den
som en selvstændigt skattepligtig forening.
S.A.1.8.2 Boligkollektiver
Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en
andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt
skattesubjekt.
Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes
således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i
sameje.
Som typiske kendetegn ved boligkollektiver kan anføres:
1.
Ejendommen indeholder højst 3 beboelseslejligheder.
2.
Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.
3.
Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om optagelse af nye
medlemmer, kræver enstemmighed hos medlemmerne.
4.
Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.
5.
Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel eller
andelsbevis.
Det følger heraf, at det forhold at deltagerne alene hæfter for
pantegælden ikke udelukker, at der foreligger et boligkollektiv. Intet enkelt
kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en
skattepligtig forening eller et sameje (interessentskab), men ejendommens
indretning og medlemstallet får kun betydning, hvis det er tvivlsomt,
hvorvidt selve foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der
må stilles til en interessentskabskontrakt. Se i øvrigt Skat 1990.2.147 (SD).
Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan man ikke uden
videre lægge til grund, at der er tale om en forening, men spørgsmålet må
afgøres konkret.
S.A.1.9 Registreringspligtige foreninger
Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og
visse foreninger (FL) er omfattet af FBL, jf. lovens § 1, nr.2 og 3. Det
fremgår af FL § 2, at loven omfatter arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og
andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører.
Registreringspligten omfatter desuden foreninger, hvis midler hovedsageligt
består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger. Det er dog en
betingelse, at foreningen har som et formål at varetage de økonomiske
interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører.
Gruppen af registreringspligtige foreninger svarer til gruppen af faglige
foreninger, hvortil kontingentindbetalinger er fradragsberettigede efter LL §
13.
Ifølge FL § 2, stk.2, omfatter loven ikke foreninger, hvis aktiver ikke
overstiger 250.000 kr., samt foreninger af kommuner eller amtskommuner. Disse
foreninger er almindeligvis omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, jf. afsnit
S.A.1.7.
Registreringen finder sted i Fondsregistret, der ligeledes afgør om en
forening er registreringspligtig.
Registreringspligtige foreninger behandles ikke ens i skattemæssig
henseende, idet der skal sondres mellem arbejdsmarkedssammenslutninger, jf.
FBL § 1, nr.3, og andre registreringspligtige foreninger (brancheforeninger
m.v.), jf. FBL § 1, nr.2. Denne sondring foretages af skattemyndighederne.
Vedrørende den skattemæssige behandling af registreringspligtige foreninger,
se afsnit S.C.6.
Registreringspligtige foreninger, der ikke oppebærer rente- og
udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive
erklæring herom, jf. FBL § 15 stk.2.
* Reglerne vedrørende skattepligt efter FBL er ændret ved lov nr.350 af
6.jun. 1991 med virkning fra 1992. Endvidere er afgørelsen af hvorvidt en
fond m.v. er omfattet af loven overført til de kommunale skattemyndigheder. *
S.A.1.9.1 Arbejdsmarkedssammenslutninger
Ifølge FBL § 1, nr.3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af følgende
registreringspligtige foreninger:
a.
arbejdsgiverforeninger og fagforeninger
b.
andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til
understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt
c.
foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b
nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte
virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan
understøttelse.
S.A.1.9.2 Andre foreninger (brancheforeninger m.v.)
FBL § 1, nr.2, omfatter registreringspligtige foreninger, der ikke kan
placeres under FBL § 1, nr.3. Foreninger, der alene varetager medlemmernes
faglige og økonomiske interesser af merkantil eller servicebetonet art, er
herefter omfattet af FBL § 1, nr.2.
Foreningens aktiviteter kan også bestå i, at den tilbyder undervisning og
kurser, udgiver faglitteratur eller yder konsulenttjenester m.v. Som eksempel
kan nævnes brancheforeninger, erhvervsorganisationer,
handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo- og husmandsorganisationer
samt kvægavlsforeninger og lignende.
Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning
medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en
arbejdsmarkedssammenslutning.
S.A.1.9.3 Foreninger med blandede formål
Det følger af FBL § 1, nr.2 in fine, at foreninger, der varetager formål,
der falder ind under både § 1, nr.2, og § 1, nr.3, i sin helhed beskattes som
arbejdsmarkedssammenslutning, jf. FBL § 1, nr.3.
For foreninger med et sådan blandet formål kan det ofte være et spørgsmål,
om der foreligger én forening med to eller flere sideordnede
aktiviteter, eller to (eller flere) selvstændige foreninger. Afgørende for
den skattemæssige bedømmelse i denne sammenhæng er, om der i
registreringsmæssig henseende foreligger selvstændige foreninger.
S.A.1.10 Fonde
Fonde er bl.a. karakteriseret ved, at en formue er uigenkaldeligt udskilt
fra stifterens formue for at anvendes til et eller flere bestemte formål.
Ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan, og
rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse. Der er dannet et
selvstændigt retssubjekt.
Ved lov nr.300 af 6.juni 1984 om fonde og visse foreninger (FL) og lov
nr.286 af 6.juni 1984 om erhvervsdrivende fonde (EFL) er der fastsat nærmere
regler om fondes stiftelse, registrering, virke m.v.
Vedtagelsen af disse love medfører, at alle tvivlsspørgsmål, om hvorvidt
en institution, der er omfattet af fondslovene, er en fond, afgøres af
Fondsregistret.
S.A.1.10.1 Registreringspligtige fonde
Ved FL og EFL er der fastsat regler om registrering af fonde, legater,
stiftelser, herunder, at en fond ved oprettelse efter 1.jan 1985 skal have en
egenkapital på mindst 200.000 kr., jf. FL § 8, samt for erhvervsdrivende
fonde på mindst 300.000 kr., jf. EFL § 9.
For ikke-erhvervsdrivende fonde er der mulighed for dispensation efter FL
§ 8.
Lovene gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende
institutioner (fonde).
Alle fonde skal registreres i Fondsregistret, medmindre de er positivt
undtaget i fondslovene. Erhvervsdrivende fonde skal tillige registreres i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men den civilretlige retsevne er knyttet til
registreringen i Fondsregistret.
* FL og EFL er ændret ved lov nr.350 af 6.jun. 1991, jf. ovenfor S.A.1.9.
*
Fonde stiftet før 1.jan. 1985
Fonde stiftet før 1.jan. 1985, der i medfør af lov nr.213 af 31.maj 1983
er registreret i Fondsregistret har ikke været undergivet nogen
legalitetsprøvelse i Fondsregistret, men er registreret som fonde på baggrund
af institutionens egne oplysninger.
Fonde stiftet efter 1.jan. 1985
Fonde stiftet efter 1.jan. 1985 skal for at blive anset som selvstændige
retssubjekter registreres i Fondsregistret, jf. FL § 5 og EFL § 6, stk.1.
Alle fonde, som er registreret i Fondsregistret efter 1.jan. 1985 med et
registreringsnummer fra og med nr.11.010, er blevet legalitetsprøvet i
Fondsregistret.
Undtaget fra fondslovene
Ifølge FL § 1, stk.2, og EFL § 1, stk.4, omfatter lovene ikke:
1.
Fonde, som er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er
undergivet tilsyn af staten.
2.
Fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til
opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov
om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.
3.
Folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og godkendte
uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver.
4.
Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte
realkreditinstitutioner.
5.
Almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og
teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål
varetager andre opgaver.
Fonde, der er konkret undtaget fra registrering
Ifølge FL § 1, stk.3, kan fondsmyndigheden med justitsministerens samtykke
bestemme, at en fond, som på anden måde end efter FL er undergivet statslig
eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.
Fondsmyndigheden kan endvidere med industriministerens samtykke bestemme, at
en fond, som på anden måde end efter EFL er undergivet offentligt tilsyn og
økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget fra EFL, jf. lovens §
1, stk.5. En fritagelse efter disse bestemmelser fratager ikke institutionen
dens karakter af at være en selvejende institution.
Undtaget fra fondslovene er også fonde, hvis kapital ikke overstiger
50.000 kr., og som enten er oprettet før 1.jan. 1985 eller er stiftet i
henhold til testamente, der er oprettet før 1.jan. 1985. Fondsregistret tager
stilling til om disse institutioner er selvejende institutioner (fonde), og
dermed vil blive omfattet af registreringspligten, såfremt egenkapitalen
senere forøges til mere end 50.000 kr.
Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en fond er erhvervsdrivende eller
ikke-erhvervsdrivende afgøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. EFL § 3.
S.A.1.10.2 Fondes skattepligt
S.A.1.10.2.1 Fondsbeskatningsloven
Fonde, der er registreringspligtige i henhold til FL eller EFL er omfattet
af FBL, jf. lovens § 1, nr.1, litra a og litra c. Skattepligten er afhængig
af registreringspligten, og det er således ikke afgørende, om fonden formelt
er registreret.
Det fremgår endvidere af FBL § 1, nr.1, litra b og litra d, at fonde, der
konkret er fritaget for registreringspligt i henhold til FL § 1, stk.3, eller
EFL § 1, stk.5, også er omfattet af FBL.
Det er uden betydning for skattepligten, om en fond er omfattet af FL
eller EFL.
Hovedreglen, hvorefter skattepligten er afhængig af registreringspligten,
brydes dog for så vidt angår lånefonde m.v., idet FBL § 1, nr.1, in fine,
foreskriver, at eventuelle registreringspligtige fonde, der er omfattet af
FBL § 1, nr.4, ikke er skattepligtige i henhold til FBL § 1, nr.1. Se tillige
i afsnit SA 1.10.2.3 om realrenteafgiftspligtige fonde.
Om visse fondes mulighed for, i stedet for selvangivelse, at indgive
erklæring, se FBL § 15 stk.3.
S.A.1.10.2.2 Selskabsskatteloven
Fonde, der ikke er omfattet af FBL, er almindeligvis skattepligtige i
henhold til SSL § 1, stk.1, nr.6, se dog nedenfor. Det vil først og fremmest
omfatte fonde, der er oprettet før 1.jan. 1985, og som på grund af
kapitalkravet på 50.000 kr., ikke er registreringspligtige.
Fonde, der direkte er undtaget fra registrering efter FL § 1, stk.2,
nr.1-3, eller EFL § 1, stk.4, vil ofte være omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6.
Skattepligten kan dog også følge af andre lovbestemmelser, f.eks.
sparekasser, jf. SSL § 1, stk.1, nr.2a, og godkendte realkreditinstitutter,
jf. SSL § 1, stk.1, nr.5 b. Skattepligtsspørgsmålet må afgøres konkret.
Opmærksomheden skal endelig henledes på, at fonde og institutter, der er
omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1-6, kan være helt eller delvis skatteundtaget
efter reglerne i SSL § 3, stk.1. Se nærmere i afsnit S.A.3.
S.A.1.10.2.3 Realrenteafgiftspligtige fonde samt hjælpe- og
understøttelsesfonde
Det fremgår af FBL § 1, nr.1, in fine, at skattepligten i henhold til FBL
ikke omfatter fonde, der er omfattet af lov om realrenteafgift af visse
pensionskapitaler.
Registreringspligtige fonde, pensionsfonde, kapitalpensionsfonde og fonde,
der er oprettet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 52, der er omfattet
af realrenteafgiftsloven, er således ikke omfattet af FBL, men derimod
normalt af SSL § 1, stk.1, nr.6. Det følger heraf, at de her nævnte fonde
sædvanligvis alene vil være realrenteafgiftspligtige og ikke
indkomstskattepligtige.
Skattepligten for fonde, der er oprettet i henhold til LL § 14 F, afgøres
efter de almindelige for fonde gældende regler, som beskrevet under afsnit
S.A.1.10.2.1-2.
S.A.2 Begrænset skattepligtige selskaber m.v.
Iflg. SSL § 2 er udenlandske selskaber og foreninger m.v. af tilsvarende
art, som de i SSL § 1 nævnte danske selskaber og foreninger m.v.
skattepligtige til Danmark, når de har indtægter her fra landet af en nærmere
angiven beskaffenhed, jf. nedenfor. Skattepligtens omfang er begrænset til
overskud fra disse indtægter.
Selskaber og foreninger m.v. hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne
sidestilles i denne forbindelse med udenlandske selskaber og foreninger.
S.A.2.1 Erhvervsvirksomhed
Selskaber, foreninger m.v., som nævnt i SSL § 1, stk.1 og 2, der har
hjemsted i udlandet er begrænset skattepligtige her til landet efter SSL § 2,
stk.1, nr.1 a, når de
- udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller
- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed
eller fra afståelse af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er
udbytte, afdrag på tilgodehavende, renter eller royalty, eller
- har bortforpagtet en sådan virksomhed.
S.A.2.2 Fast driftssted
Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at foreligge fast driftssted,
lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i
tilknytning til vore dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden
drives gennem: filial, kontor, fabrik eller værksted. Det samme gælder
byggevirksomhed her i landet af en vis varighed, som oftest mindst 12
måneder.
Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent, der
fra det udenlandske selskab, han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå
handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der fast
driftssted her i landet. Det afgørende er, hvor aftalen sluttes (bliver
accepteret).
Varetages virksomheden her i landet af en formidleragent (agent, der skal
have accept hos den i udlandet beliggende virksomhed på de ordrer, han
modtager), foreligger der ikke fast driftssted.
LSR fandt, at et tysk selskab ikke ville blive begrænset skattepligtig til
Danmark ved at entrere med et herværende selskab om optagelse af ordrer,
distribution heraf og udskrivning af fakturaer m.v., idet de pågældende
funktioner blev anset for at være af forberedende art, og det danske selskab
ikke kunne binde det tyske selskab til aftaler, Skat 1989.3.239.
Såfremt der via en filial med lager her i landet sker bindende salg til
aftagere, såvel her i landet som i udlandet, omfatter den begrænsede
skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og til udlandet.
* Et amerikansk selskab, der har datterselskaber i bl.a. Danmark, blev
ikke anset for at have fast driftssted i Danmark efter SSL § 2, stk.1, litra
a, ved at etablere et varelager her i landet hos en uafhængig tredjemand, da
ordreoptagelse og salgsaftaler skulle finde sted i udlandet. Det danske
datterselskabs opgave var således alene at ekspedere de solgte varer fra
lageret til kunderne. Told*Skat Nyt 1991.1.34. *
Et schweizisk selskab blev anset for at have fast driftssted i forbindelse
med overtagelse af en portefølje af leasingkontrakter i Danmark, idet
hovedfunktionen for selskabet i forbindelse med erhvervelsen af
leasingporteføljen udførtes af et dansk administrationskontor, der ikke kunne
anses alene at udøve en virksomhed, der var forberedende eller hjælpende
karakter, Skat 1985.4.112.
Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke
tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted.
En frivillig momsregistrering af en udenlandsk virksomhed medfører ikke i
sig selv, at der dermed opstår skattepligt her til landet.
Et i Grønland indregistreret aktieselskab, hvis hele indtægtsgivende
virksomhed var samlet i selskabets københavnske afdeling, blev anset for
begrænset skattepligtigt her til landet.
Et udenlandsk moderselskab, der lejede et kontor hos det danske
datterselskab, hvor koncerndirektørens arbejdspapirer og arkiver opbevaredes,
og hvor al korrespondance fra koncerndirektøren afsendtes, ansås for at have
fast driftssted i Danmark.
Om begrebet fast driftssted i øvrigt, se Erik Møller i RR 1963, s.8,
Skatteorientering 2.3.juli 1985 og SO 1988.5.195.
Deltagelse i erhvervsvirksomhed
Et udenlandsk selskab, der indgår en interessentskabskontrakt med et dansk
selskab om opførelse og drift af en virksomhed her i landet, erhverver fast
driftssted ved underskrivelsen af kontrakten, uanset at der går længere tid,
inden den egentlige drift af virksomheden kommer i gang, skd.44.29 - R.R.
1978 SM s.36.
Et internationalt boreselskab, der deltog i efterforskning af olie ved
Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her til landet af den virksomhed,
som udøvedes af det kontorhold, der fulgte med selskabets skib, og som var
placeret i København. Kontorholdets virksomhed bestod i at føre bøger,
udarbejde rapporter og indkøbe udrustning, R.R. 1977 SM s.215.
Andel i overskud
Et udenlandsk selskab m.v. er begrænset skattepligtigt, hvis det er
berettiget til en andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed med fast
driftssted her i landet, selv om denne ikke drives af selskabet. Bestemmelsen
gælder eksempelvis de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for
ydede lån betinger sig en andel i overskuddet i den herværende virksomhed, se
skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.15.
Europæiske økonomiske firmagrupper
EF's rådsforordning nr.2137/85 af 25.juli 1985 om Europæiske Økonomiske
Firmagrupper (EØFG) finder anvendelse fra den 1.juli 1989.
Forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Der er ved lov nr.217
af 5.april 1989 og bek.rne nr.534 og 535 af 7.aug. 1989 fastsat regler om
administrationen her i landet af forordningen.
Europæiske Økonomiske Firmagrupper behandles i Danmark generelt, herunder
i skattemæssig henseende, som interessentskaber.
Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset
skattepligtig her i landet i medfør af reglerne i SSL § 2, stk.1a. Det må
ligeledes afgøres individuelt for hvert medlem, om Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor medlemmet er
hjemmehørende, som kildestat har ret til at beskatte medlemmets indkomst
eller formue her i landet.
Der henvises i øvrigt til Skat 1990.2.91.
S.A.2.3 Løbende ydelser
Løbende ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her i landet
medfører begrænset skattepligt, uanset hvorledes den løbende ydelse beregnes,
dvs. om den er fast eller variabel, beregnet efter f.eks. overskuddets eller
omsætningens størrelse eller efter værdien af naturalier.
Undtaget fra den begrænsede skattepligt i § 2, stk.1, litra a, er løbende
ydelser, der må anses som udbytte, afdrag på tilgodehavender, renter og
royalties. Royalties i denne forbindelse er ikke alene de vederlagsformer,
der er omfattet af KSL § 65 C, stk.4, men også vederlag for anvendelsen af
eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.
S.A.2.4 Bortforpagtning
Selskaber, foreninger m.v., der er beliggende i udlandet er begrænset
skattepligtige af forpagtningsafgifter, som hidrører fra bortforpagtning af
en virksomhed med fast driftssted her i landet, også når denne drives fra
lejede lokaler, eller i tilfælde, hvor den ejendom, hvorfra virksomheden
drives, ikke samtidig bortforpagtes.
Når en virksomhed med fast driftssted her i landet afhændes, bliver ejere,
som ikke er fuldt skattepligtige i medfør af SSL § 1, stk.1 og 2, kun
beskattet af særlig indkomst, hvis denne hidrører fra afståelse af
formuegoder knyttet til en virksomhed, som medfører begrænset skattepligt,
jf. LOSI § 10.
En forpagtningsafgift er omfattet af den begrænsede skattepligt, hvad
enten den er fast eller variabel - f.eks. sat i forhold til overskuddets
eller omsætningens størrelse eller værdien af naturalier.
S.A.2.5 Fast ejendom
Ifølge SSL § 2, stk.1 b, er selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted
i udlandet, men i deres egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder
oppebærer indtægt (herunder også en fast forpagtningsafgift) af en her i
landet beliggende fast ejendom, begrænset skattepligtige.
S.A.2.6 Udbytteindtægter
Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer udbytteindtægter
m.v. fra her i landet hjemmehørende selskaber, er omfattet af skattepligten
her i landet, jf. SSL § 2, stk.1 c. Skattepligten omfatter iflg. SSL § 3,
stk.6, også sådanne udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte
være undtaget fra skattepligt efter SSL § 3, stk.1.
Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i
hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Foruden det
almindelige af generalforsamlingen fastsatte årlige udbytte gælder dette
udbetalinger ved nedsættelse af aktiekapital i selskaber, der ikke er under
likvidation, samt udlodninger foretaget forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, og afståelsessummer, der er omfattet af LL § 16
B, stk.1.
Begrænset skattepligt foreligger også, når udenlandske selskaber,
foreninger m.v. i øvrigt modtager udbytter omfattet af LL § 16 A, stk.1.
Herved vil også udbytter, hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat, være
omfattet af den begrænsede skattepligt. Det vil navnlig være maskeret udbytte
eller udlodning.
Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer omfattet af
LL § 16 B, stk.2 eller 5.
I henhold til hovedreglen for holdingstiftelse, jf. LL § 16 B, stk.2 og 3,
forudsætter den begrænsede skattepligt, at holdingselskabet er skattemæssigt
hjemmehørende i Danmark, dvs., at "kilden", for det beløb som
beskattes, er i Danmark.
LL § 16 B, stk.5, 1.pkt., vedrører selskabers skattepligt i forbindelse
med afståelse af aktier til et holdingselskab. Det er en betingelse for
skattepligten, at en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en
væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme
tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet.
LL § 16 B, stk.5, 2.pkt., vedrører det tilfælde, hvor aktierne afstås til
en person eller dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en væsentlig
indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Herved forstås, at
erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst
25% af aktiekapitalen. Den pågældende person skal være skattepligtig her i
landet, før den begrænsede skattepligt her til landet indtræder for
selskabet.
Ved bestemmelserne i LL § 16 A, stk.2, LL § 16 A, stk.3 og LL § 16 B,
stk.6, jf. stk.1, er der tillagt de kommunale skattemyndigheder bemyndigelse
til at tillade, at de nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles
i overensstemmelse med reglerne i ABL. Dermed bortfalder den begrænsede
skattepligt, hvis tilladelsen omfatter udenlandske selskaber og foreninger
m.v.
Skattepligten af udbytteindtægter omfattet af SSL § 2, stk.1c, anses for
endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 foretagne indeholdelse af
udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til KSL § 65A, stk.2.
De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL §
65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat
på 30 pct.
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten - uanset om der foreligger
indeholdelse eller ej - en endelig skat, og det pågældende udbyttebeløb skal
således ikke indgå i en indkomstopgørelse vedr. andre af bestemmelsen
omfattede skattepligtige indkomster.
I henhold til bestemmelser i mange dobbeltbeskatningsoverenskomster skal
der ske hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.
S.A.2.7 Arbejdsindkomst
Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra
landet, der i medfør af KSL § 43, stk.2 litra h, skulle henregnes til
A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2,
stk.1e, jf. KSL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede
bruttoindtægt.
Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri
kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed
for at udføre arbejde her i landet.
Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.
S.A.2.8 Konsulenthonorar
Udenlandske selskaber, foreninger m.v., som oppebærer vederlag som
rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i
landet, er begrænset skattepligtig heraf, jf. SSL § 2, stk.1, litra f.
Den begrænsede skattepligt omfatter således også honorarer, der ville være
omfattet af KSL § 43, stk.2, litra a, om medhjælp for bestyrelser m.v., hvis
de var udbetalt til en fysisk person.
Det er dog en betingelse, at en person, der tidligere har været fuld
skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk.1, nr.1, er hovedaktionær i det
udenlandske selskab, som modtager vederlaget og samtidig er eller inden for
de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i det
selskab, som udreder vederlaget. Er den udbetalende virksomhed personligt
ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller
mere af egenkapitalen, eller har eller har haft afgørende indflydelse i
virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende
anvendelse. Om konsulenthonorarer, se skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.20.
S.A.2.9 Royalty
Udenlandske selskaber, foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af
royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. SSL § 2, stk.1, litra g.
Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royalty-betaleren
har hjemting her i landet.
Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af
en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. KSL § 65 C, stk.1.
I KSL § 65 C, stk.4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der
modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert
patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder, men ikke
indtægter ved salg af de nævnte rettigheder.
Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af
royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning
til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af den begrænsede
skattepligt.
KSL's definition af royalty afviger fra artikel 12 i OECD's model til
dobbeltbeskatningsoverenskomster på to punkter.
Royaltybeskatningen omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, f.eks. forfatterroyalty og royalty for brug af
musik, spillefilm, video m.v. For det andet omfatter royaltybeskatningen ikke
vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Indtægt ved udleje af industrielt,
kommercielt eller videnskabeligt udstyr, som f.eks. biler, containere,
EDB-anlæg og kontorudstyr er således heller ikke omfattet af den begrænsede
skattepligt for royalty.
Royaltyindtægter, der er omfattet af bestemmelsen, beskattes med en
bruttoskat på 30 pct.
Royalty-skatten opkræves ved indeholdelse, jf. bek. nr.686 af 28.okt.
1987.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.21.
S.A.2.10 Selvangivelsespligten
Selskaber og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige af
indtægter, som omhandlet i SSL § 2, stk.1a, b og f, er pligtig at selvangive
disse indtægter, og det udenlandske selskabs eller forenings herværende
befuldmægtigede er medansvarlig for skattens erlæggelse.
Dette gælder ligeledes, hvis selskabet eller foreningen har modtaget
udbytte omfattet af LL § 16A, stk.1, i hvilket der ikke skal foretages
indeholdelse af udbytteskat efter KSL § 65, eller har modtaget
afståelsessummer omfattet af LL § 16B, stk.2 eller 5, eller har oppebåret
royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.
S.A.3 Skatteundtagne og skattefritagne
SSL § 3, stk.1, opregner en række selskaber, foreninger og institutioner,
som er fuldstændig undtaget fra skattepligten, eller som er fritaget for
beskatning af indkomst fra visse angivne kilder.
SSL § 3, stk.1, finder dog ikke anvendelse på fonde m.v., omfattet af FBL.
Endvidere indeholder bestemmelsen i stk.4 regler om skattefritagelse for
visse foreninger m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, når de opfylder
nærmere angivne krav af formålsmæssig karakter.
S.A.3.1 Skatteundtagne
Bestemmelsens stk.1 omhandler institutioner m.v., der er undtaget fra
skattepligten. Den i loven foretagne opregning er udtømmende og kan ikke
udvides til institutioner, der ligner de i loven nævnte.
Nedenfor er institutionerne angivet i alfabetisk orden.
---------------------------------------------------------------------------
Ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
---------------------------------------------------------------------------
3. Anerkendte trossamfund X
------------------------------
8. Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP) X
------------------------------
10. Auktionsforeninger X 1
------------------------------
11. Bedriftssundhedstjenester X 2
------------------------------
5. Biblioteker under
offentlig tilsyn X 3
------------------------------
6. Boligselskaber X 4
------------------------------
6. Boligselskabernes
Garantifond X
------------------------------
15. Byfornyelsesselskaber X 5
------------------------------
---------------------------------------------------------------------------
Ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
---------------------------------------------------------------------------
5. Børnehjem,
statsanerkendte X 3
------------------------------
7. Danmarks Nationalbank X
------------------------------
4. Elektricitetsværker X 6+7
------------------------------
4. Fjernvarmeværker X 6+7
------------------------------
4. Gasværker X 6+7
------------------------------
4. Havne, åben for
offentlig trafik X 7
------------------------------
5. Hospitaler X 3
------------------------------
17. Industrialiseringsfonden
for X
Udviklingslandene (IFU)
---------------------------------------------------------------------------
Ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
---------------------------------------------------------------------------
------------------------------
17. Industrialiseringsfonden
for østlandene X
------------------------------
3. Kirkelige institutioner X 8
------------------------------
2. Kommunerne X
------------------------------
2. Kommunale virksomheder
og institutioner X
------------------------------
18. Københavns Fondsbørs X 9
------------------------------
6. Landsbyggefonden for det
almennyttige Byggeri X
------------------------------
4. Lufthavne, åben for
offentlig trafik X 7
------------------------------
---------------------------------------------------------------------------
Ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
---------------------------------------------------------------------------
13. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond X
------------------------------
5. Museer, der er åbne for
offentligheden X 3
------------------------------
9. Pensionskasser X X 10
------------------------------
5. Rekonvalescenthjem,
statsanerkendte X 3
------------------------------
11. Saneringsselskaber X 11
-----------------------------------
5. Skoler X 3
------------------------------
1. Staten og dens
institutioner X 12
------------------------------
5. Sygehuse X 3
------------------------------
---------------------------------------------------------------------------
Ubetinget ubetinget betinget note
fuldstændig begrænset fuldstændig
---------------------------------------------------------------------------
16. TV 2 X 13
------------------------------
4. Vandværker X 7
------------------------------
12. Værdipapircentralen X
------------------------------
16. Det i § 15x i lov om
radio og
fjernsynsvirksomhed nævnte X
aktieselskab
---------------------------------------------------------------------------
Nummerangivelsen svarer til nummereringen i lovbestemmelsen, hvortil
henvises for så vidt angår skatteundtagelsens nærmere indhold. Endvidere er
skatteundtagelsens omfang og betingelser herfor nærmere beskrevet i en note
for visse af institutionerne.
Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.22-27.
1. Dvs. foreninger, der er afgiftsfri i medfør af lov om landboforeningers
og husmandsforeningers auktioner m.v. Fritagelsen gælder kun indtægt ved
statutmæssig virksomhed, og ikke indtægt ved drift, udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.
2. Bedriftssundhedstjenester omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1, 2 eller 6,
såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver
bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler, og
såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan
anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de
pågældende regler.
3. Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende
institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.
4. Boligselskaber, der er godkendt af Boligministeren til at udøve
almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normal forrentning
af en eventuel indskudskapital iflg. vedtægtsmæssig bestemmelse kun kunne
anvendes til almennyttige boligformål.
5. De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte selskaber på
tilsvarende betingelser som saneringsselskaberne, se note 11.
6. Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance
fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen.
7. For de nævnte havne og værker er organisationsformen uden betydning for
fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og leveringspligt er
det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt bestemt, at virksomhedernes
indtægter både løbende og ved opløsning kun kan anvendes til havnens,
respektive værkets formål eller til formål til videreførelse af virksomheden.
Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af eventuel
indskudskapital. Told- og skatteregionerne, for Københavns og Frederiksbergs
kommuners vedkommende skattedirektoraterne, kan i særlige tilfælde dispensere
fra kravet om, at begrænsningen for indtægtsanvendelsen skal fremgå af
vedtægterne, jf. SSL § 3, stk.7, se skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.24, samt
skm. bek.nr.417 af 6.jun. 1991.
8. Oprettet i tilslutning til de anerkendte trossamfund eller til
folkekirken.
9. Fritagelsen gælder kun indtægt ved statutmæssig virksomhed, og ikke
indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved
anden erhvervsmæssig virksomhed.
10. Pensionskasser undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med
pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed er ubetinget og
fuldstændig skattefritaget.
Pensionskasser, der er fritaget af skatteministeren, er betinget men
fuldstændig skattefritaget.
11. De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber. Det er en betingelse,
at indtægterne, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter
vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.
12. Jf. dog SSL § 1, stk.1, nr.2b. (Staten og dens institutioner er dog
pligtige at svare kommunal indkomstskat i overensstemmelse med
kommuneskattelovens § 8). Bestemmelsen omfatter ikke virksomheder, der er
etableret som aktieselskaber uanset ejerforholdet, Skat 1986.1.75 (SKD).
13. Gælder TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.
Fælles for institutioner med betinget, men fuldstændig fritagelse er, at
fritagelsen gælder alle erhvervsmæssige indtægter, altså ikke alene fra de
kilder, som har tilknytning til det formål, der begrunder fritagelsen, men
også fra alle andre kilder.
S.A.3.1.1 I h.t. særlig lov
Bestemmelsen i § 3, stk.1, anses for udtømmende, og institutioner, der
ikke er omtalt, kan ikke fritages for skattepligten, medmindre hjemmelen til
skattefritagelse findes i særlig lov som f.eks. for Dansk TipstjenesteA/S i
lov om tipning. Om internationale organisationer henvises til
ligningsvejledningen Subjektiv skattepligt og Dobbeltbeskatning.
S.A.3.2 Skattefrihed for almenvelgørende eller almennyttige foreninger
En række foreninger m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, vil uanset
forekomsten af skattepligtige indkomster være fritaget for
selvangivelsespligt, ligesom de ikke er medtaget ved skatteansættelsen. Det
gælder foreninger m.v. med udelukkende almennyttige eller almenvelgørende
formål, hvor den erhvervsmæssige virksomhed har en naturlig sammenhæng med
formålet. Sådanne foreninger m.v. antages ikke at have nogen indkomst til
beskatning på grund af reglerne om fradragsret for udlodninger og
hensættelser, jf. SSL § 27, stk.2.
De foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, svarer til de
foreninger m.v., der under det tidligere gældende fritagelsessystem var
bevilget eller kunne bevilges en "stående skattefritagelse". Disse
foreninger m.v. skal ikke oplyse skattemyndighederne om de foretagne
udlodninger.
Selvangivelsespligtige foreninger m.v., skal derimod på selvangivelsen
fradrage udlodningerne eller hensættelserne efter SSL § 3, stk.2 og 3.
Fradrag efter SSL § 3, stk.2 og 3, kan ikke medføre et skattemæssigt
underskud, der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.
Om afgrænsningen mellem selvangivelsespligtige og
ikke-selvangivelsespligtige foreninger m.v., se skd.cirk. af 7.nov. 1988,
pkt.80.
S.A.3.3 SSL § 3, stk.4
Fritagelse efter SSL § 3, stk.4, kan gives foreninger m.v. omfattet af SSL
§ 1, stk.1, nr.6, der ikke ifølge sine vedtægter har almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, men fritagelsesbestemmelsen fortolkes meget
restriktivt, se skd.73.225.
Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.56.
S.A.3.4 SSL § 3, stk.5
I medfør af SSL § 3, stk.5, finder de i § 3, stk.2-4, givne regler tillige
anvendelse på selskaber omfattet af lovens § 1, stk.1, nr.1 og 2, når den
altovervejende del af aktie- eller anpartskapitalen ejes af en forening m.v.
med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.
Reglen indebærer, at indkomst optjent af selskabet anses for indtjent af
foreningen m.v. i samme indkomstår, og praktiseres ved at selskabet indrømmes
et ligningsmæssigt fradrag for det beløb, der anses for indtjent af
foreningen m.v.
Beløbet indtægtsføres tilsvarende i foreningen m.v. i samme indkomstår,
uanset om det overførte beløb formelt benævnes gave, udbytte eller lignende.
Det er herefter en forudsætning for reglens anvendelse, at foreningen i samme
indkomstår anvender hele det overførte beløb til formål, der kan give
fradragsret efter reglerne i SSL § 3, stk.2 og 3, under iagttagelse af
prioriteringsreglen i SSL § 3, stk.2, 2.pkt.
Fradrag efter SSL § 3, stk.5, kan ikke medføre et skattemæssigt underskud,
der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.
Det er en betingelse for at anvende SSL § 3, stk.5, at selskabets
selvangivelse vedlægges foreningens m.v. regnskab for vedkommende indkomstår.
Anvendelsen af SSL § 3, stk.5, er endvidere betinget af, at begæring om
fradrag vedlægges både foreningens m.v. og datterselskabets selvangivelser.
Er foreningen m.v. fritaget for selvangivelsespligt efter SSL § 27, stk.2, er
det tilstrækkeligt, at begæringen følger datterselskabets selvangivelse.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008