Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT

STV nr 20002 af 01/01/1991Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SA - Subjektiv skattepligt

S.A.1 Fuldt skattepligtige selskaber m.v., fonde og foreninger

Under dette afsnit behandles de i SSL § 1, stk.1, nr.1-5b, nævnte

selskaber m.v., der subjektivt er fuldt skattepligtige, jf. S.C, og

foreninger m.v. der ifølge lovens § 1, stk.1, nr.6, jf. stk.4 og 5, alene er

objektivt skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, samt

fonde, visse foreninger og institutter omfattet af FBL § 1. Hvorledes der

skelnes mellem erhvervsindkomst og anden indkomst for foreninger m.v.

omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, er der redegjort for under S.C. Den

subjektivt begrænsede skattepligt er der redegjort for under S.A.2.

Fælles for de i SSL § 1, stk.1, og FBL § 1 omhandlede selskaber,

foreninger m.v. er, at de skal være hjemmehørende her i landet. Fortolkningen

af ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende indregistrerede

aktieselskaber og anpartsselskaber, da det er en betingelse for

indregistreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet angiver sit

hjemsted her i Danmark. For de øvrige i bestemmelsen nævnte sammenslutninger

m.v. er det derimod af interesse, hvad der skal forstås ved hjemmehørende,

bl.a. for at afgrænse dem fra de i SSL § 2 omhandlede begrænset

skattepligtige selskaber og foreninger, jf. S.A.2. Ifølge praksis er det

afgørende, at både bestyrelsen, i al fald flertallet af bestyrelsen, og

hovedkontoret befinder sig her i landet.

En investeringsforening, der var oprettet med hjemsted i Godthåb

(Grønland) og postadresse sammesteds, ansås for hjemmehørende i Danmark, da

alle dispositioner af væsentlig betydning for foreningen, herunder

beslutninger om køb af værdipapirer for investerede midler samt salg af

værdipapirerne og kurspleje, blev truffet i København, RR 1984 SM 108 (SD).

Ifølge SSL § 41 og FBL § 24 omfatter lovene ikke Færøerne og Grønland,

hvorfor de dér hjemmehørende selskaber, foreninger m.v. højst kan

blive begrænset skattepligtige i henhold til SSL § 2.

Afgrænsningen mellem de af loven omfattede selvstændige skattesubjekter på

Læs alt

den ene side og sammenslutninger uden selvstændig skattepligt

(interessentskaber (samejer), kommanditselskaber, partrederier og stille

selskaber) på den anden side omtales under S.A.1.8.1.

S.A.1.1 Aktieselskaber og anpartsselskaber

SSL § 1, stk.1, nr.1, omfatter de her i landet indregistrerede aktie- og

anpartsselskaber. Et registreret anpartsselskab blev anset for skattepligtig,

uanset at det ved dom var fastslået, at selskabet ikke ved stiftelsen havde

fået indbetalt anpartskapitalen, HD af 17.jan. 1989, Skat 1989.3.202. Om

betingelser for at et indregistreret selskab kan beskattes som kooperativ

virksomhed, se nedenfor under S.A.1.4. At anpartsselskaber beskattes efter

samme regler som aktieselskaber følger af anpartsselskabslovens § 135, stk.1.

Et gyldigt indregistreret selskab skal beskattes selvstændigt, med mindre

der i henhold til SSL § 31 er tilladt sambeskatning. (Om sambeskatning se

S.D.4). Om tidspunktet for skattepligtens indtræden og beskatning af

selskaber under stiftelse henvises til S.B.

Om beskatning af selskaber under likvidation og konkurs, se afsnit S.B.2.

En række erhverv kan ikke drives af aktie- og anpartsselskaber. Dette

skyldes, at udøvelsen af erhvervet forudsætter en bevilling, autorisation

eller lign., som i henhold til lovbestemmelser uden for skattelovgivningen

kun gives til personer.

Dette gælder virksomhed som ejendomshandler og ejendomsmægler (jf.

næringsloven, lov om ejendomsmæglere samt Industriministeriets bek. nr.237 af

19.maj 1982 om ejendomsmægleres og ejendomshandleres virksomhed),

landinspektør (jf. lov om landinspektørvirksomhed), skibs- og varemægler (jf.

lov om skibsmæglere og varemæglere), dispachør (jf. lov om dispachører),

translatør og tolk (jf. lov om translatører og tolke), samt som

bevillingshaver til hyrevognskørsel (jf. lov om hyrekørsel).

Om tilfælde, hvor indtægten ved en i selskabsretlig henseende lovligt

drevet virksomhed skal beskattes ved en personlig indkomstopgørelse, se

S.C.1.1.1.

S.A.1.2 Aktieselskabslignende selskaber

Under SSL § 1, stk.1, nr.2, falder selskaber, som uden at kunne

indregistreres som aktie- eller anpartsselskaber, har det til fælles med dem,

at ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og at

overskuddet, herunder et eventuelt likvidationsprovenu, fordeles i forhold

til deltagernes indskudte kapital.

Det sidstnævnte vilkår afskærer disse selskaber fra at regnes for

kooperative foreninger, jf. S.A.1.4, uanset at de ofte fører betegnelsen

A.m.b.A. Ligeledes vil dette vilkår normalt bevirke, at disse selskaber ikke

kan regnes for foreninger, jf. S.A.1.7.1, da foreninger i reglen ikke har

indskudskapital af betydning og heller ikke regler om overskudsfordeling.

Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudt kapital, men

kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt selskaber med

vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og likvidationsprovenu.

S.A.1.3 Sparekasser og andelskasser

De i henhold til bank- og sparekasseloven anerkendte sparekasser beskattes

efter SSL § 1, stk.1, nr.2a. Sparekasserne er selvejende institutioner.

Andelskasser er derimod organiseret som foreninger, der virker inden for

lokalt afgrænsede områder. Andelskasser omfattes af SSL § 1, stk.1, nr.6.

S.A.1.4 Kooperative foreninger

Dette afsnit omhandler de fælles træk for de af SSL § 1, stk.1, nr.3, 3a

og 4, omfattede kooperative virksomheder (brugsforeninger, indkøbsforeninger

samt produktions- og salgsforeninger).

Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men der er

dog ikke krav om en bestemt organisationsform. Et indregistreret aktie- eller

anpartsselskab kan beskattes som kooperativ virksomhed, hvis det opfylder

betingelserne som nedenfor anført om samhandel med aktionærer og om

overskudsfordeling.

Selve angivelsen af formålet i virksomhedens vedtægter behøver ikke at

være af selvstændig betydning. Det er først og fremmest den måde, hvorpå

virksomheden faktisk drives, der er afgørende for, efter hvilke regler

foreningen skal beskattes, RR 1967. SM 53 (SKD). Ved nystiftede selskaber må

skattepligten imidlertid bedømmes ud fra vedtægterne.

For så vidt angår overskudsfordelingen, er det dog en forudsætning for

kooperationsbeskatning, at vedtægterne indeholder krav om at overskud og

likvidationsprovenu fordeles på grundlag af omsætningen, bortset fra normal

forrentning af indskudskapitalen, skd.17.100. Det er uden betydning for

skattepligten som kooperativ forening, om medlemmernes hæftelse for

foreningens forpligtelser er begrænset til deres indskud i foreningen, eller

om de tillige hæfter med hele deres øvrige formue. Sædvanligvis har hvert

medlem én stemme på generalforsamlingen eller ved valg til

repræsentantskabet.

Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.6.

Der er 3 nødvendige forudsætninger for at betragte foreningen som en

kooperativ virksomhed:

a.

Foreningen skal have et kooperativt formål, d.v.s. den skal enten indkøbe,

fremskaffe eller fremstille varer eller tjenesteydelser til medlemmerne,

eller den skal bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter. Det er

den måde, hvorpå virksomheden faktisk drives, der er afgørende for

bedømmelsen af formålet.

b.

Overskuddet skal, bortset fra en normal forrentning af indskudt kapital,

fordeles i forhold til medlemmernes omsætning med foreningen. Som normal

forrentning af indskudt kapital kan ikke godkendes en højere forrentning end

Nationalbankens til enhver tid fastsatte diskonto. Beregningsgrundlaget

behøver ikke at være omsætningen i det enkelte regnskabsår, men kan være

flere års omsætning. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i

forhold til omsætningen. Det er uden betydning om det overskudsbeløb, på

grundlag af hvilket overskudsfordelingen foretages, fastsættes efter fradrag

af normal forrentning af den indskudte kapital, SO 1979.47 (SD). Den

omsætning, der skal danne grundlag for overskudsfordelingen, er i

almindelighed betalingen for de faktiske leverancer til eller fra medlemmerne

og således ikke nødvendigvis det på forhånd aftalte forbrug, se RR 1969.SM 59

og RR 1975.SM 137 (SD).

En sammenslutning kunne ikke beskattes som indkøbsforening, da 40% af

overskuddet var forbeholdt en enkelt af deltagerne, og alene 60% af

overskuddet skulle fordeles blandt deltagerne i forhold til deres omsætning

med virksomheden, RR 1970.SM 70 (SKD).

En virksomhed, der også fordeler til ikke-medlemmer, kan ikke

kooperationsbeskattes, jf. RR 1968.SM 86 (SKD).

c.

Foreningen skal hovedsagelig handle med medlemmer.

Se Skat 1990.5.344.

Det gælder i det hele for kooperationsbeskattede foreninger, at de må

bestå af medlemmer, som vel har fælles interesse i samvirket i kooperationen,

men som i øvrigt er økonomisk uafhængige af hinanden.

Hvis medlemskredsen overvejende består af koncernforbundne selskaber eller

søsterselskaber, kan foreningen ikke beskattes som indkøbsforening, men må

beskattes efter SSL § 1, stk.1, nr.6, skd.39.285.

En indkøbsforening optog som medlem et aktieselskab, hvis kapital næsten

udelukkende ejedes af foreningen. Ca. 60% af foreningens samlede omsætning

skete med dette selskab, som herefter videresolgte det indkøbte til

ikke-medlemmer. Foreningen blev herefter anset for omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.6, skd.28.77. En indkøbsforening kan ikke bevare skattepligten

efter § 1, stk.1, nr.3 a, såfremt midler fra en sikringskonto anbringes i

egne medlemsvirksomheder, jf. Skat 1990.5.379. Skattepligten efter § 1,

stk.1, nr.3 a bevares dog, såfremt midlerne, under nærmere opregnede

omstændigheder, anbringes i andre børsnoterede selskaber, jf. Skat 1990.6.483

(LSR).

S.A.1.4.1 Brugsforeninger

Skattepligtige som brugsforeninger efter SSL § 1, stk.1, nr.3, er

kooperative foreninger, hvis medlemmer helt eller delvis benytter

foreningernes leverancer til privat forbrug. Det samme gælder iflg. SSL § 1,

stk.2, hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger (se

S.A.1.4.3) er medlemmer, hvis medlemsforeningernes andelshavere helt eller

delvis benytter hovedforeningernes leverancer til privat forbrug.

Se om brugsforeninger tillige skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.7 og 9.

S.A.1.4.2 Indkøbsforeninger

Skattepligtige som indkøbsforeninger efter SSL § 1, stk.1, nr.3 a, er

kooperative foreninger, hvis medlemmer udelukkende benytter leverancer fra

foreningen ved udøvelsen af deres bedrift. Man vil som hovedregel lægge vægt

på, om der ud fra virksomhedens varesortiment eller arten af leverancer er

formodning for, at medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer

erhvervsmæssigt.

En forening, der ikke blot solgte varer til udelukkende brug i

medlemmernes bedrifter, men også varer, henhørende under medlemmernes private

forbrug, kunne ikke beskattes som indkøbsforening, men skulle beskattes som

brugsforening efter SSL § 1, stk.1, nr.3, Skat 1987.6.444 (LSR).

Det er ikke nogen hindring for beskatning som indkøbsforening, at

foreningen har leverancer til ikke-medlemmer, når bare ikke denne leverance

antager et sådant omfang, at foreningen i skattemæssig henseende mister sin

karakter af kooperativ virksomhed. Hvis leverancer til ikke-medlemmer

overstiger 25% af foreningens samlede leverancer, og det må anses for

overvejende sandsynligt, at denne tilstand vil være af længere varighed, kan

foreningen ikke længere beskattes som indkøbsforening. Skattepligten må i så

fald bedømmes efter andre bestemmelser i SSL § 1, stk.1, og hyppigst som

omfattet af denne bestemmelses nr.6.

Overstiger leverancerne til ikke-medlemmer ikke den nævnte grænse på 25%

af den samlede leverance, er det uden betydning for beskatningen som

indkøbsforening, om ikke-medlemmer benytter deres indkøb i foreningen helt

eller delvis til deres private forbrug.

25 %.-reglen finder kun anvendelse, hvis leverancerne til ikke-medlemmer

falder ind under indkøbsforeningens sædvanlige kooperative virksomhed. En

indkøbsforening, der som en del af sin løbende aktivitet havde indledt en

virksomhed, der udelukkende tog sigte på omsætning med andre end medlemmerne,

kunne således ikke længere beskattes som en kooperativ virksomhed, selv om

denne virksomhed udgjorde mindre end 25 % af den samlede leverance. RR 1984

SM 91.

Foretager en indkøbsforening opkøb hos medlemmer anses dette for omsætning

med medlemmer i relation til 25 pct.-reglen.

Se om indkøbsforeninger også skd.cirk af 7.nov. 1988, pkt.8.

Når et kooperativ, der beskattes som indkøbsforening, foruden

indkøbsforeningsfunktionen også udøver salgs- og

produktionsforeningsaktiviteter, må såvel indkøbsforeningens videresalg til

ikke-medlemmer som salgs- og produktionsforeningens opkøb hos ikke-medlemmer

henregnes til ikke-medlemsomsætningen, se Skat 1990.9.704 (LSR).

S.A.1.4.3 Hovedforeninger

Skattepligtige som indkøbsforeninger er endvidere hovedforeninger, hvoraf

brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, hvis medlemsforeningernes

andelshavere udelukkende anvender leverancer fra hovedforeningen til udøvelse

af deres bedrift, jf. SSL § 1, stk.2, se SO 1967.38 (SKD). Ligesom for

indkøbsforeningerne vil man for hovedforeningernes vedkommende i

almindelighed lægge vægt på, om virksomhedens varesortiment eller arten af

leverancer må antages at være af en for medlemsforeningernes andelshavere

rent erhvervsmæssig karakter.

Hvor hovedforeningens medlemmer udelukkende er indkøbsforeninger, er

foreningen således klart skattepligtig som indkøbsforening.

Er hovedforeningens medlemmer både brugsforeninger og indkøbsforeninger,

kan den dog anses for skattepligtig som indkøbsforening, hvis andelshaverne i

de medlemsforeninger, der beskattes som brugsforeninger, udelukkende benytter

hovedforeningens leverancer til udøvelse af deres bedrift. I modsat fald er

foreningen skattepligtig som brugsforening.

Såfremt hovedforeningen udover kooperative foreninger tillige har

ikke-kooperative foreninger som medlemmer, er også disse foreningers

medlemmers brug af hovedforeningens leverancer af betydning for, om

hovedforeningen skal beskattes som indkøbsforening eller som brugsforening.

Hvor selskaber, personligt drevne virksomheder eller enkeltpersoner tillige

er medlemmer, er det uden betydning, til hvilket formål hovedforeningens

leverancer benyttes af selskabets, den personligt drevne virksomheds eller

enkeltpersonens kunder. Såfremt virksomhedens indehaver eller det personlige

medlem benytter hovedforeningens leverancer helt eller delvis til privat

forbrug, vil hovedforeningen dog principielt være skattepligtig som

brugsforening.

Om hovedforeninger se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.9.

S.A.1.4.4 Produktions- og salgsforeninger

Skattepligtige efter nr.4 er kooperative foreninger, som bearbejder,

forædler eller sælger medlemmernes produkter.

Medlemmerne må selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan

viderebearbejdes eller sælges gennem foreningen. Det er ikke tilstrækkeligt,

at medlemmerne leverer ubearbejdede materialer og arbejdskraft m.v. til

foreningen, for hvis regning og risiko produktet så fremstilles og sælges.

Det er heller ikke tilstrækkeligt, at medlemmerne indskyder arbejdskraft og

kontante midler. Se i øvrigt S.C.8.3.1.

Opkøb af råvarer og færdigvarer skal fortrinsvis ske hos medlemmer, men en

forening kan fortsat beskattes som produktions- og salgsforening, selv om den

i begrænset omfang foretager opkøb hos ikke-medlemmer. Som råvarer anses

samtlige indkøb af produkter til videre forarbejdning.

Hvis opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer overstiger 25% af det samlede

opkøb, og der er en overvejende sandsynlighed for, at denne tilstand er af

længere varighed, kan foreningen ikke vedblivende beskattes som produktions-

og salgsforening. Skattepligten må i så fald bedømmes efter en anden af

bestemmelserne i SSL § 1, stk.1, hyppigst efter bestemmelsens nr.6, se Skat

1986.8.513 (LSR).

Optager en produktions- og salgsforening en indkøbsforeningsaktivitet ved

siden af sit almindelige virke, anses leverancen til medlemmerne for

omsætning med medlemmer i relation til 25%-reglen.

I modsætning til SSL § 1, stk.1, nr.3 og 3a, omfatter SSL § 1, stk.1,

nr.4, ikke tjenesteydelser.

Om produktions- og salgsforeninger, se også skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.10.

S.A.1.5 Gensidige forsikringsforeninger

* Skattepligtige efter SSL § 1, stk.1, nr.5, er gensidige

forsikringsforeninger, der ikke er omfattet af kap.21 i lov om

forsikringsvirksomhed, dvs. gensidige forsikringsforeninger, der er

undergivet fuldt tilsyn. Driver den gensidige forsikringsforening udelukkende

sygeforsikringsvirksomhed, kan told- og skatteregionen tillade foreningen

overført til skattepligt efter SSL § 1, stk.1, nr.6.

Herudover omfatter bestemmelsen de selskaber og foreninger m.v., der

opstår ved ændring af en gensidig forsikringsforening efter at denne i

henhold til FUL § 14 d har overdraget sin virksomhed til et aktieselskab,

medmindre foreningen ændres til et skattesubjekt, der er omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.1 og 2, eller fondsbeskatningsloven. Foreningen vil således ikke

kunne ændres til et skattesubjekt omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. *

S.A.1.6 Investeringsforeninger

Der sondres mellem foreninger, der udsteder investeringsbeviser

(certifikatudstedende) og kontoførende investeringsforeninger.

Certifikatudstedende:

-

akkumulerende: foreningen beskattes i h.t. SSL § 1, stk.1, nr.5a.

-

udloddende: foreningen beskattes i h.t. SSL § 1, stk.1, nr.6.

Medlemmerne beskattes i h.t. ABL.

Kontoførende:

Disse foreninger er ikke selvstændigt skattepligtige. Medlemmerne

beskattes i h.t. til lovbek. nr.584 af 7.aug. 1991.

Om investeringsforeninger, se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.12.

S.A.1.6.1 Certifikatudstedende - akkumulerende

Efter SSL § 1, stk.1, nr.5a, er investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser (certifikater) for medlemmernes indskud, skattepligtige,

medmindre foreningen vedtægtsmæssigt er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente renter og udbytter. Foreningen skal endvidere være

forpligtet til at udlodde de * erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7

og § 8 C-F, og endvidere udlodde realiserede aktieavancer, som omhandlet i

ABL § 2 nedsat med eventuelle tab efter samme paragraf og med tillæg af

realiserede fortjenester som omhandlet i lovens § 2 a.

* Udgør erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og § 8 C-F, et

negativt beløb, kan dette fradrages ved opgørelsen af det beløb, der skal

udloddes. Er det samlede beløb, der herefter opgøres til udlodning, negativt,

kan dette for de fem følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de

beløb, der skal udloddes, se SSL § 1, stk.3. *

De således skattepligtige investeringsforeninger betegnes normalt som

akkumulerende.

I investeringsforeninger, der er opdelt i afdelinger, hvoraf nogle er

akkumulerende og andre er udloddende, bedømmes skattepligten for hver

afdeling for sig, for så vidt der er sikkerhed for, at afdelingernes formue

m.v. ikke kan sammenblandes.

Det er efter lovbestemmelsen en betingelse for at falde uden for

beskatning efter de heromhandlede regler, at foreningen er forpligtet til at

udlodde de i årets løb indtjente renter og udbytter, d.v.s., at ingen del af

disse indtægter må tillægges formuen til varig værdiforøgelse af medlemmernes

certifikater. Det beløb, der således skal bruges til udlodning til

certifikatejerne, kan dog reduceres med omkostningerne ved administration af

foreningen.

Skattepligt vil dog ikke indtræde for en forening, der for at kunne

foretage en udlodning med hele eller halve procenter af certifikaternes

pålydende, må tilbageholde en mindre del af årets indtjente renter og

udbytter. Det må dog være sikret af foreningen, at det således overskydende

beløb ikke anvendes til en varig værdiforøgelse af certifikaterne, men

overføres til næste regnskabsår og indgår i det beløb, som for dette år

foreligger til udlodning.

Er det beløb, der foreligger til udlodning, under 1 pct. kan det under

samme betingelser som ovenfor overføres til næste regnskabsår, se Skat

1985.2.56 (SD).

Ved en investeringsforenings overgang fra akkumulerende til udloddende,

skal foreningen ansættes ordinært og ekstraordinært i henhold til SSL § 5, og

medlemmerne skal opgøre fortjeneste og tab efter reglerne i ABL, se Skat

1988.12.798.

S.A.1.6.2 Certifikatudstedende - udloddende

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til inden fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i

indkomståret indtjente renter, udbytter m.v. efter fradrag af

administrationsomkostninger, er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. Dette

gælder selv om intet medlem hæfter personligt for foreningens forpligtelser,

Skat 1987.2.146 (Skd).

Indskudsbeviserne, der i reglen betegnes certifikater, skal fremtræde som

særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at certifikatets ejer

bliver lodtagen i foreningens overskud og formue i forhold til dets

pålydende.

Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke udlodder renter og

udbytter m.v. som ovenfor anført (de akkumulerende investeringsforeninger),

er altid skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.5a.

Om investeringsforeningers objektive skattepligt henvises til S.C.4.

S.A.1.6.3 Kontoførende

Medlemmerne beskattes i henhold til lovbek. nr.584 af 7.aug. 1991:

1.

indtjente renter og udbytter,

2.

* erhvervede gevinster og tab efter KGL § 6, § 7 og § 8 C-F *

3.

realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2, nedsat med eventuelle

tab efter samme paragraf og med tillæg af realiserede fortjenester som

omhandlet i samme lovs § 2 a.

Disse foreninger er ikke anset for selvstændigt skattepligtige.

Da kontoførende investeringsforeninger ikke er selvstændige

skattesubjekter, finder LL § 16 B, stk.1 ikke anvendelse i forbindelse med

foreningens udbetalinger til medlemmerne. Der er herved henset til, at reglen

i LL § 16 B, stk.1 er en værnsregel mod omgåelse af den toledede beskatning

af selskabsindkomst, se Skat 1990.3.217 (SKD).

I andre tilfælde, hvor en sammenslutning har til formål at anbringe

deltagernes midler i værdipapirer, vil der normalt være tale om

interessentskaber, hvor skattepligten påhviler den enkelte deltager.

S.A.1.7 Realkreditinstitutter m.v.

* Skattepligtige efter SSL § 1, stk.1, nr.5b, er institutter godkendt i

henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr.1. Bestemmelsen

omfatter endvidere de særlige foreninger, der i forbindelse med omdannelsen

af et realkreditinstitut til aktieselskab modtager aktierne i det nye

realkreditaktieselskab, jf. realkreditlovens § 69, stk.2.

Herudover omfatter bestemmelsen følgende særligt nævnte institutter,

uanset at de er organiseret som fonde og foreninger: Kreditforeningen af

Kommuner i Danmark, Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes

Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og

Dansk Eksportfinansieringsfond. *

S.A.1.8 Andre foreninger m.v.

SSL § 1, stk.1, nr.6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter

sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på

den anden side hverken omfattes af bestemmelsens nr.1-5 a eller er begrænset

skattepligtige i henhold til lovens § 2 og heller ikke er undtaget fra

skattepligten i henhold til lovens § 3, stk.1. Dette gælder dog kun fonde og

foreninger, der ikke er omfattet af FBL.

Om de her omhandlede foreninger m.v., se tillige skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.13.

Foreninger m.v., som ikke driver skattepligtig virksomhed, er ikke

pligtige til at indsende selvangivelse. Ligningsmyndigheden har dog ret til

at afkræve foreningen sådanne oplysninger, som er nødvendige for at afgøre,

om foreningen fortsat er skattefri.

S.A.1.8.1 Foreninger og korporationer

Betegnelsen korporation er i denne forbindelse ensbetydende med forening.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor

sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber,

kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler

hver enkelt deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber

kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner

foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens vedtægter

og hensigten med dens virksomhed, alt under hensyn til dens selvstændighed i

forhold til de enkelte deltagere, men herudover kan nedennævnte

forskelligheder være af betydning for bedømmelsen, når det huskes, at ingen

enkelt af disse kan være ubetinget afgørende:

For interessentskab taler: For selvstændig skattepligtig forening

taler:

Den enkelte deltager hæfter Den enkelte deltager hæfter

personligt (og solidarisk) for kun med sit indskud (kontingent).

sammenslutningens forpligtelser.

Få deltagere. Mange deltagere.

Deltagerne er de samme under Deltagerkredsen skifter, således at

hele interessentskabets nogle deltagere afløser andre.

levetid.

Der kræves énstemmighed blandt Sammenslutningen styres af

deltagerne til alle væsentlige foreningsorganer, d.v.s.

beslutninger. generalforsamling/repræsentantskab og

en valgt bestyrelse.

Optagelse af ny deltager Optagelse af nye deltagere (medlemmer)

betragtes som stiftelse af nyt sker efter objektive kriterier, evt. er

interessentskab. medlemsadgangen helt fri.

En deltagers udtræden betragtes En deltagers udtræden er uden retslig

som opløsning af det bestående betydning for sammenslutningens beståen

og stiftelse af nyt og giver ikke den udtrædende krav

interessentskab. Den udtrædende på nogen del af dennes formue.

har krav på en ideel anpart af

interessentskabets aktiver,

således at opløsningen medfører

skifte (formuerealisation).

Sammenslutningen har et rent Sammenslutningens overordnede formål er

erhvervsmæssigt formål. af ideel karakter. En eventuel

erhvervsmæssig virksomhed drives til

fremme af det ideelle formål.

Medens det således er den enkelte deltagers udpræget selvstændige stilling

overfor sammenslutningen, der er årsag til, at interessentskabet ikke kan

anses for et selvstændigt skattesubjekt (forening), er der en anden kategori

af sammenslutninger, hvis manglende skattemæssige selvstændighed skyldes, at

selve sammenslutningen mangler den fornødne fasthed, nemlig den informelle

gruppe.

At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden

skattemæssig betydning, og på den anden side den skattepligtige forening er

derfor et spørgsmål, om den pågældende sammenslutning er tilstrækkeligt fast

organiseret.

Dette kommer til i ret høj grad at bero på et konkret skøn, da man som

mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan kræve, at en

flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret en fælles formålsrettet

virksomhed under en fælles ledelse. Se skd.71.675.

Der kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og

generalforsamling) skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er heller ikke en

forudsætning, at det til enhver tid kan dokumenteres, hvem der er medlemmer,

eller nøjagtigt hvor mange medlemmer der er. Optagelse i Foreningsregisteret

er ikke nødvendig.

At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender

sammenslutningen som sådan, kan være et indicium for, at man bør betragte den

som en selvstændigt skattepligtig forening.

S.A.1.8.2 Boligkollektiver

Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en

andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt

skattesubjekt.

Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes

således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i

sameje.

Som typiske kendetegn ved boligkollektiver kan anføres:

1.

Ejendommen indeholder højst 3 beboelseslejligheder.

2.

Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.

3.

Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om optagelse af nye

medlemmer, kræver enstemmighed hos medlemmerne.

4.

Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.

5.

Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel eller

andelsbevis.

Det følger heraf, at det forhold at deltagerne alene hæfter for

pantegælden ikke udelukker, at der foreligger et boligkollektiv. Intet enkelt

kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en

skattepligtig forening eller et sameje (interessentskab), men ejendommens

indretning og medlemstallet får kun betydning, hvis det er tvivlsomt,

hvorvidt selve foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der

må stilles til en interessentskabskontrakt. Se i øvrigt Skat 1990.2.147 (SD).

Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan man ikke uden

videre lægge til grund, at der er tale om en forening, men spørgsmålet må

afgøres konkret.

S.A.1.9 Registreringspligtige foreninger

Foreninger, der er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og

visse foreninger (FL) er omfattet af FBL, jf. lovens § 1, nr.2 og 3. Det

fremgår af FL § 2, at loven omfatter arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og

andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de

økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører.

Registreringspligten omfatter desuden foreninger, hvis midler hovedsageligt

består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger. Det er dog en

betingelse, at foreningen har som et formål at varetage de økonomiske

interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører.

Gruppen af registreringspligtige foreninger svarer til gruppen af faglige

foreninger, hvortil kontingentindbetalinger er fradragsberettigede efter LL §

13.

Ifølge FL § 2, stk.2, omfatter loven ikke foreninger, hvis aktiver ikke

overstiger 250.000 kr., samt foreninger af kommuner eller amtskommuner. Disse

foreninger er almindeligvis omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, jf. afsnit

S.A.1.7.

Registreringen finder sted i Fondsregistret, der ligeledes afgør om en

forening er registreringspligtig.

Registreringspligtige foreninger behandles ikke ens i skattemæssig

henseende, idet der skal sondres mellem arbejdsmarkedssammenslutninger, jf.

FBL § 1, nr.3, og andre registreringspligtige foreninger (brancheforeninger

m.v.), jf. FBL § 1, nr.2. Denne sondring foretages af skattemyndighederne.

Vedrørende den skattemæssige behandling af registreringspligtige foreninger,

se afsnit S.C.6.

Registreringspligtige foreninger, der ikke oppebærer rente- og

udbytteindkomst ud over 200.000 kr., kan i stedet for selvangivelse indgive

erklæring herom, jf. FBL § 15 stk.2.

* Reglerne vedrørende skattepligt efter FBL er ændret ved lov nr.350 af

6.jun. 1991 med virkning fra 1992. Endvidere er afgørelsen af hvorvidt en

fond m.v. er omfattet af loven overført til de kommunale skattemyndigheder. *

S.A.1.9.1 Arbejdsmarkedssammenslutninger

Ifølge FBL § 1, nr.3, består arbejdsmarkedssammenslutninger af følgende

registreringspligtige foreninger:

a.

arbejdsgiverforeninger og fagforeninger

b.

andre faglige sammenslutninger, hvis kapital er bestemt til anvendelse til

understøttelse af medlemmer under faglig konflikt, samt

c.

foreninger, hvis midler hovedsagelig hidrører fra de under litra a og b

nævnte foreninger, såfremt foreningen har som et formål at understøtte

virksomheder eller personer under faglig konflikt eller faktisk yder en sådan

understøttelse.

S.A.1.9.2 Andre foreninger (brancheforeninger m.v.)

FBL § 1, nr.2, omfatter registreringspligtige foreninger, der ikke kan

placeres under FBL § 1, nr.3. Foreninger, der alene varetager medlemmernes

faglige og økonomiske interesser af merkantil eller servicebetonet art, er

herefter omfattet af FBL § 1, nr.2.

Foreningens aktiviteter kan også bestå i, at den tilbyder undervisning og

kurser, udgiver faglitteratur eller yder konsulenttjenester m.v. Som eksempel

kan nævnes brancheforeninger, erhvervsorganisationer,

handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo- og husmandsorganisationer

samt kvægavlsforeninger og lignende.

Udbetalinger fra en brancheforening til en arbejdsmarkedssammenslutning

medfører ikke i sig selv, at den udbetalende forening bliver en

arbejdsmarkedssammenslutning.

S.A.1.9.3 Foreninger med blandede formål

Det følger af FBL § 1, nr.2 in fine, at foreninger, der varetager formål,

der falder ind under både § 1, nr.2, og § 1, nr.3, i sin helhed beskattes som

arbejdsmarkedssammenslutning, jf. FBL § 1, nr.3.

For foreninger med et sådan blandet formål kan det ofte være et spørgsmål,

om der foreligger én forening med to eller flere sideordnede

aktiviteter, eller to (eller flere) selvstændige foreninger. Afgørende for

den skattemæssige bedømmelse i denne sammenhæng er, om der i

registreringsmæssig henseende foreligger selvstændige foreninger.

S.A.1.10 Fonde

Fonde er bl.a. karakteriseret ved, at en formue er uigenkaldeligt udskilt

fra stifterens formue for at anvendes til et eller flere bestemte formål.

Ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan, og

rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse. Der er dannet et

selvstændigt retssubjekt.

Ved lov nr.300 af 6.juni 1984 om fonde og visse foreninger (FL) og lov

nr.286 af 6.juni 1984 om erhvervsdrivende fonde (EFL) er der fastsat nærmere

regler om fondes stiftelse, registrering, virke m.v.

Vedtagelsen af disse love medfører, at alle tvivlsspørgsmål, om hvorvidt

en institution, der er omfattet af fondslovene, er en fond, afgøres af

Fondsregistret.

S.A.1.10.1 Registreringspligtige fonde

Ved FL og EFL er der fastsat regler om registrering af fonde, legater,

stiftelser, herunder, at en fond ved oprettelse efter 1.jan 1985 skal have en

egenkapital på mindst 200.000 kr., jf. FL § 8, samt for erhvervsdrivende

fonde på mindst 300.000 kr., jf. EFL § 9.

For ikke-erhvervsdrivende fonde er der mulighed for dispensation efter FL

§ 8.

Lovene gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende

institutioner (fonde).

Alle fonde skal registreres i Fondsregistret, medmindre de er positivt

undtaget i fondslovene. Erhvervsdrivende fonde skal tillige registreres i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men den civilretlige retsevne er knyttet til

registreringen i Fondsregistret.

* FL og EFL er ændret ved lov nr.350 af 6.jun. 1991, jf. ovenfor S.A.1.9.

*

Fonde stiftet før 1.jan. 1985

Fonde stiftet før 1.jan. 1985, der i medfør af lov nr.213 af 31.maj 1983

er registreret i Fondsregistret har ikke været undergivet nogen

legalitetsprøvelse i Fondsregistret, men er registreret som fonde på baggrund

af institutionens egne oplysninger.

Fonde stiftet efter 1.jan. 1985

Fonde stiftet efter 1.jan. 1985 skal for at blive anset som selvstændige

retssubjekter registreres i Fondsregistret, jf. FL § 5 og EFL § 6, stk.1.

Alle fonde, som er registreret i Fondsregistret efter 1.jan. 1985 med et

registreringsnummer fra og med nr.11.010, er blevet legalitetsprøvet i

Fondsregistret.

Undtaget fra fondslovene

Ifølge FL § 1, stk.2, og EFL § 1, stk.4, omfatter lovene ikke:

1.

Fonde, som er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er

undergivet tilsyn af staten.

2.

Fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale til

opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i henhold til lov

om social bistand, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver.

3.

Folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og godkendte

uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver.

4.

Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte

realkreditinstitutioner.

5.

Almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit hovedformål

varetager andre opgaver.

Fonde, der er konkret undtaget fra registrering

Ifølge FL § 1, stk.3, kan fondsmyndigheden med justitsministerens samtykke

bestemme, at en fond, som på anden måde end efter FL er undergivet statslig

eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Fondsmyndigheden kan endvidere med industriministerens samtykke bestemme, at

en fond, som på anden måde end efter EFL er undergivet offentligt tilsyn og

økonomisk kontrol, helt eller delvis skal være undtaget fra EFL, jf. lovens §

1, stk.5. En fritagelse efter disse bestemmelser fratager ikke institutionen

dens karakter af at være en selvejende institution.

Undtaget fra fondslovene er også fonde, hvis kapital ikke overstiger

50.000 kr., og som enten er oprettet før 1.jan. 1985 eller er stiftet i

henhold til testamente, der er oprettet før 1.jan. 1985. Fondsregistret tager

stilling til om disse institutioner er selvejende institutioner (fonde), og

dermed vil blive omfattet af registreringspligten, såfremt egenkapitalen

senere forøges til mere end 50.000 kr.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en fond er erhvervsdrivende eller

ikke-erhvervsdrivende afgøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. EFL § 3.

S.A.1.10.2 Fondes skattepligt

S.A.1.10.2.1 Fondsbeskatningsloven

Fonde, der er registreringspligtige i henhold til FL eller EFL er omfattet

af FBL, jf. lovens § 1, nr.1, litra a og litra c. Skattepligten er afhængig

af registreringspligten, og det er således ikke afgørende, om fonden formelt

er registreret.

Det fremgår endvidere af FBL § 1, nr.1, litra b og litra d, at fonde, der

konkret er fritaget for registreringspligt i henhold til FL § 1, stk.3, eller

EFL § 1, stk.5, også er omfattet af FBL.

Det er uden betydning for skattepligten, om en fond er omfattet af FL

eller EFL.

Hovedreglen, hvorefter skattepligten er afhængig af registreringspligten,

brydes dog for så vidt angår lånefonde m.v., idet FBL § 1, nr.1, in fine,

foreskriver, at eventuelle registreringspligtige fonde, der er omfattet af

FBL § 1, nr.4, ikke er skattepligtige i henhold til FBL § 1, nr.1. Se tillige

i afsnit SA 1.10.2.3 om realrenteafgiftspligtige fonde.

Om visse fondes mulighed for, i stedet for selvangivelse, at indgive

erklæring, se FBL § 15 stk.3.

S.A.1.10.2.2 Selskabsskatteloven

Fonde, der ikke er omfattet af FBL, er almindeligvis skattepligtige i

henhold til SSL § 1, stk.1, nr.6, se dog nedenfor. Det vil først og fremmest

omfatte fonde, der er oprettet før 1.jan. 1985, og som på grund af

kapitalkravet på 50.000 kr., ikke er registreringspligtige.

Fonde, der direkte er undtaget fra registrering efter FL § 1, stk.2,

nr.1-3, eller EFL § 1, stk.4, vil ofte være omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6.

Skattepligten kan dog også følge af andre lovbestemmelser, f.eks.

sparekasser, jf. SSL § 1, stk.1, nr.2a, og godkendte realkreditinstitutter,

jf. SSL § 1, stk.1, nr.5 b. Skattepligtsspørgsmålet må afgøres konkret.

Opmærksomheden skal endelig henledes på, at fonde og institutter, der er

omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1-6, kan være helt eller delvis skatteundtaget

efter reglerne i SSL § 3, stk.1. Se nærmere i afsnit S.A.3.

S.A.1.10.2.3 Realrenteafgiftspligtige fonde samt hjælpe- og

understøttelsesfonde

Det fremgår af FBL § 1, nr.1, in fine, at skattepligten i henhold til FBL

ikke omfatter fonde, der er omfattet af lov om realrenteafgift af visse

pensionskapitaler.

Registreringspligtige fonde, pensionsfonde, kapitalpensionsfonde og fonde,

der er oprettet i henhold til pensionsbeskatningslovens § 52, der er omfattet

af realrenteafgiftsloven, er således ikke omfattet af FBL, men derimod

normalt af SSL § 1, stk.1, nr.6. Det følger heraf, at de her nævnte fonde

sædvanligvis alene vil være realrenteafgiftspligtige og ikke

indkomstskattepligtige.

Skattepligten for fonde, der er oprettet i henhold til LL § 14 F, afgøres

efter de almindelige for fonde gældende regler, som beskrevet under afsnit

S.A.1.10.2.1-2.

S.A.2 Begrænset skattepligtige selskaber m.v.

Iflg. SSL § 2 er udenlandske selskaber og foreninger m.v. af tilsvarende

art, som de i SSL § 1 nævnte danske selskaber og foreninger m.v.

skattepligtige til Danmark, når de har indtægter her fra landet af en nærmere

angiven beskaffenhed, jf. nedenfor. Skattepligtens omfang er begrænset til

overskud fra disse indtægter.

Selskaber og foreninger m.v. hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne

sidestilles i denne forbindelse med udenlandske selskaber og foreninger.

S.A.2.1 Erhvervsvirksomhed

Selskaber, foreninger m.v., som nævnt i SSL § 1, stk.1 og 2, der har

hjemsted i udlandet er begrænset skattepligtige her til landet efter SSL § 2,

stk.1, nr.1 a, når de

- udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed

eller fra afståelse af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er

udbytte, afdrag på tilgodehavende, renter eller royalty, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed.

S.A.2.2 Fast driftssted

Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at foreligge fast driftssted,

lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der har fundet sted i

tilknytning til vore dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden

drives gennem: filial, kontor, fabrik eller værksted. Det samme gælder

byggevirksomhed her i landet af en vis varighed, som oftest mindst 12

måneder.

Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent, der

fra det udenlandske selskab, han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå

handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der fast

driftssted her i landet. Det afgørende er, hvor aftalen sluttes (bliver

accepteret).

Varetages virksomheden her i landet af en formidleragent (agent, der skal

have accept hos den i udlandet beliggende virksomhed på de ordrer, han

modtager), foreligger der ikke fast driftssted.

LSR fandt, at et tysk selskab ikke ville blive begrænset skattepligtig til

Danmark ved at entrere med et herværende selskab om optagelse af ordrer,

distribution heraf og udskrivning af fakturaer m.v., idet de pågældende

funktioner blev anset for at være af forberedende art, og det danske selskab

ikke kunne binde det tyske selskab til aftaler, Skat 1989.3.239.

Såfremt der via en filial med lager her i landet sker bindende salg til

aftagere, såvel her i landet som i udlandet, omfatter den begrænsede

skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og til udlandet.

* Et amerikansk selskab, der har datterselskaber i bl.a. Danmark, blev

ikke anset for at have fast driftssted i Danmark efter SSL § 2, stk.1, litra

a, ved at etablere et varelager her i landet hos en uafhængig tredjemand, da

ordreoptagelse og salgsaftaler skulle finde sted i udlandet. Det danske

datterselskabs opgave var således alene at ekspedere de solgte varer fra

lageret til kunderne. Told*Skat Nyt 1991.1.34. *

Et schweizisk selskab blev anset for at have fast driftssted i forbindelse

med overtagelse af en portefølje af leasingkontrakter i Danmark, idet

hovedfunktionen for selskabet i forbindelse med erhvervelsen af

leasingporteføljen udførtes af et dansk administrationskontor, der ikke kunne

anses alene at udøve en virksomhed, der var forberedende eller hjælpende

karakter, Skat 1985.4.112.

Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke

tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted.

En frivillig momsregistrering af en udenlandsk virksomhed medfører ikke i

sig selv, at der dermed opstår skattepligt her til landet.

Et i Grønland indregistreret aktieselskab, hvis hele indtægtsgivende

virksomhed var samlet i selskabets københavnske afdeling, blev anset for

begrænset skattepligtigt her til landet.

Et udenlandsk moderselskab, der lejede et kontor hos det danske

datterselskab, hvor koncerndirektørens arbejdspapirer og arkiver opbevaredes,

og hvor al korrespondance fra koncerndirektøren afsendtes, ansås for at have

fast driftssted i Danmark.

Om begrebet fast driftssted i øvrigt, se Erik Møller i RR 1963, s.8,

Skatteorientering 2.3.juli 1985 og SO 1988.5.195.

Deltagelse i erhvervsvirksomhed

Et udenlandsk selskab, der indgår en interessentskabskontrakt med et dansk

selskab om opførelse og drift af en virksomhed her i landet, erhverver fast

driftssted ved underskrivelsen af kontrakten, uanset at der går længere tid,

inden den egentlige drift af virksomheden kommer i gang, skd.44.29 - R.R.

1978 SM s.36.

Et internationalt boreselskab, der deltog i efterforskning af olie ved

Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her til landet af den virksomhed,

som udøvedes af det kontorhold, der fulgte med selskabets skib, og som var

placeret i København. Kontorholdets virksomhed bestod i at føre bøger,

udarbejde rapporter og indkøbe udrustning, R.R. 1977 SM s.215.

Andel i overskud

Et udenlandsk selskab m.v. er begrænset skattepligtigt, hvis det er

berettiget til en andel af overskuddet af en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet, selv om denne ikke drives af selskabet. Bestemmelsen

gælder eksempelvis de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for

ydede lån betinger sig en andel i overskuddet i den herværende virksomhed, se

skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.15.

Europæiske økonomiske firmagrupper

EF's rådsforordning nr.2137/85 af 25.juli 1985 om Europæiske Økonomiske

Firmagrupper (EØFG) finder anvendelse fra den 1.juli 1989.

Forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Der er ved lov nr.217

af 5.april 1989 og bek.rne nr.534 og 535 af 7.aug. 1989 fastsat regler om

administrationen her i landet af forordningen.

Europæiske Økonomiske Firmagrupper behandles i Danmark generelt, herunder

i skattemæssig henseende, som interessentskaber.

Det må afgøres individuelt for hvert medlem, om medlemmet er begrænset

skattepligtig her i landet i medfør af reglerne i SSL § 2, stk.1a. Det må

ligeledes afgøres individuelt for hvert medlem, om Danmark i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den stat, hvor medlemmet er

hjemmehørende, som kildestat har ret til at beskatte medlemmets indkomst

eller formue her i landet.

Der henvises i øvrigt til Skat 1990.2.91.

S.A.2.3 Løbende ydelser

Løbende ydelser fra en virksomhed med fast driftssted her i landet

medfører begrænset skattepligt, uanset hvorledes den løbende ydelse beregnes,

dvs. om den er fast eller variabel, beregnet efter f.eks. overskuddets eller

omsætningens størrelse eller efter værdien af naturalier.

Undtaget fra den begrænsede skattepligt i § 2, stk.1, litra a, er løbende

ydelser, der må anses som udbytte, afdrag på tilgodehavender, renter og

royalties. Royalties i denne forbindelse er ikke alene de vederlagsformer,

der er omfattet af KSL § 65 C, stk.4, men også vederlag for anvendelsen af

eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm.

S.A.2.4 Bortforpagtning

Selskaber, foreninger m.v., der er beliggende i udlandet er begrænset

skattepligtige af forpagtningsafgifter, som hidrører fra bortforpagtning af

en virksomhed med fast driftssted her i landet, også når denne drives fra

lejede lokaler, eller i tilfælde, hvor den ejendom, hvorfra virksomheden

drives, ikke samtidig bortforpagtes.

Når en virksomhed med fast driftssted her i landet afhændes, bliver ejere,

som ikke er fuldt skattepligtige i medfør af SSL § 1, stk.1 og 2, kun

beskattet af særlig indkomst, hvis denne hidrører fra afståelse af

formuegoder knyttet til en virksomhed, som medfører begrænset skattepligt,

jf. LOSI § 10.

En forpagtningsafgift er omfattet af den begrænsede skattepligt, hvad

enten den er fast eller variabel - f.eks. sat i forhold til overskuddets

eller omsætningens størrelse eller værdien af naturalier.

S.A.2.5 Fast ejendom

Ifølge SSL § 2, stk.1 b, er selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted

i udlandet, men i deres egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsnyder

oppebærer indtægt (herunder også en fast forpagtningsafgift) af en her i

landet beliggende fast ejendom, begrænset skattepligtige.

S.A.2.6 Udbytteindtægter

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer udbytteindtægter

m.v. fra her i landet hjemmehørende selskaber, er omfattet af skattepligten

her i landet, jf. SSL § 2, stk.1 c. Skattepligten omfatter iflg. SSL § 3,

stk.6, også sådanne udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte

være undtaget fra skattepligt efter SSL § 3, stk.1.

Den begrænsede skattepligt omfatter først og fremmest udbyttebeløb, i

hvilke der efter KSL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Foruden det

almindelige af generalforsamlingen fastsatte årlige udbytte gælder dette

udbetalinger ved nedsættelse af aktiekapital i selskaber, der ikke er under

likvidation, samt udlodninger foretaget forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, og afståelsessummer, der er omfattet af LL § 16

B, stk.1.

Begrænset skattepligt foreligger også, når udenlandske selskaber,

foreninger m.v. i øvrigt modtager udbytter omfattet af LL § 16 A, stk.1.

Herved vil også udbytter, hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat, være

omfattet af den begrænsede skattepligt. Det vil navnlig være maskeret udbytte

eller udlodning.

Endvidere omfatter den begrænsede skattepligt afståelsessummer omfattet af

LL § 16 B, stk.2 eller 5.

I henhold til hovedreglen for holdingstiftelse, jf. LL § 16 B, stk.2 og 3,

forudsætter den begrænsede skattepligt, at holdingselskabet er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark, dvs., at "kilden", for det beløb som

beskattes, er i Danmark.

LL § 16 B, stk.5, 1.pkt., vedrører selskabers skattepligt i forbindelse

med afståelse af aktier til et holdingselskab. Det er en betingelse for

skattepligten, at en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme

tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet.

LL § 16 B, stk.5, 2.pkt., vedrører det tilfælde, hvor aktierne afstås til

en person eller dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Herved forstås, at

erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst

25% af aktiekapitalen. Den pågældende person skal være skattepligtig her i

landet, før den begrænsede skattepligt her til landet indtræder for

selskabet.

Ved bestemmelserne i LL § 16 A, stk.2, LL § 16 A, stk.3 og LL § 16 B,

stk.6, jf. stk.1, er der tillagt de kommunale skattemyndigheder bemyndigelse

til at tillade, at de nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles

i overensstemmelse med reglerne i ABL. Dermed bortfalder den begrænsede

skattepligt, hvis tilladelsen omfatter udenlandske selskaber og foreninger

m.v.

Skattepligten af udbytteindtægter omfattet af SSL § 2, stk.1c, anses for

endeligt opfyldt ved den i henhold til KSL § 65 foretagne indeholdelse af

udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til KSL § 65A, stk.2.

De udbytteindtægter, der ikke er omfattet af indeholdelsespligten i KSL §

65, skal for begrænset skattepligtige ligeledes beskattes med en bruttoskat

på 30 pct.

For begrænset skattepligtige er udbytteskatten - uanset om der foreligger

indeholdelse eller ej - en endelig skat, og det pågældende udbyttebeløb skal

således ikke indgå i en indkomstopgørelse vedr. andre af bestemmelsen

omfattede skattepligtige indkomster.

I henhold til bestemmelser i mange dobbeltbeskatningsoverenskomster skal

der ske hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte udbytteskat.

S.A.2.7 Arbejdsindkomst

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra

landet, der i medfør af KSL § 43, stk.2 litra h, skulle henregnes til

A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2,

stk.1e, jf. KSL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede

bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed

for at udføre arbejde her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.

S.A.2.8 Konsulenthonorar

Udenlandske selskaber, foreninger m.v., som oppebærer vederlag som

rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i

landet, er begrænset skattepligtig heraf, jf. SSL § 2, stk.1, litra f.

Den begrænsede skattepligt omfatter således også honorarer, der ville være

omfattet af KSL § 43, stk.2, litra a, om medhjælp for bestyrelser m.v., hvis

de var udbetalt til en fysisk person.

Det er dog en betingelse, at en person, der tidligere har været fuld

skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk.1, nr.1, er hovedaktionær i det

udenlandske selskab, som modtager vederlaget og samtidig er eller inden for

de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har været hovedaktionær i det

selskab, som udreder vederlaget. Er den udbetalende virksomhed personligt

ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen, eller har eller har haft afgørende indflydelse i

virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende

anvendelse. Om konsulenthonorarer, se skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.20.

S.A.2.9 Royalty

Udenlandske selskaber, foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af

royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. SSL § 2, stk.1, litra g.

Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royalty-betaleren

har hjemting her i landet.

Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af

en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. KSL § 65 C, stk.1.

I KSL § 65 C, stk.4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der

modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert

patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder, men ikke

indtægter ved salg af de nævnte rettigheder.

Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af

royaltybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning

til kulbrinteindvinding vil heller ikke være omfattet af den begrænsede

skattepligt.

KSL's definition af royalty afviger fra artikel 12 i OECD's model til

dobbeltbeskatningsoverenskomster på to punkter.

Royaltybeskatningen omfatter for det første ikke vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, f.eks. forfatterroyalty og royalty for brug af

musik, spillefilm, video m.v. For det andet omfatter royaltybeskatningen ikke

vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt,

kommercielt eller videnskabeligt udstyr. Indtægt ved udleje af industrielt,

kommercielt eller videnskabeligt udstyr, som f.eks. biler, containere,

EDB-anlæg og kontorudstyr er således heller ikke omfattet af den begrænsede

skattepligt for royalty.

Royaltyindtægter, der er omfattet af bestemmelsen, beskattes med en

bruttoskat på 30 pct.

Royalty-skatten opkræves ved indeholdelse, jf. bek. nr.686 af 28.okt.

1987.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.21.

S.A.2.10 Selvangivelsespligten

Selskaber og foreninger m.v., der er begrænset skattepligtige af

indtægter, som omhandlet i SSL § 2, stk.1a, b og f, er pligtig at selvangive

disse indtægter, og det udenlandske selskabs eller forenings herværende

befuldmægtigede er medansvarlig for skattens erlæggelse.

Dette gælder ligeledes, hvis selskabet eller foreningen har modtaget

udbytte omfattet af LL § 16A, stk.1, i hvilket der ikke skal foretages

indeholdelse af udbytteskat efter KSL § 65, eller har modtaget

afståelsessummer omfattet af LL § 16B, stk.2 eller 5, eller har oppebåret

royaltyindtægter, hvori der ikke er indeholdt royaltyskat.

S.A.3 Skatteundtagne og skattefritagne

SSL § 3, stk.1, opregner en række selskaber, foreninger og institutioner,

som er fuldstændig undtaget fra skattepligten, eller som er fritaget for

beskatning af indkomst fra visse angivne kilder.

SSL § 3, stk.1, finder dog ikke anvendelse på fonde m.v., omfattet af FBL.

Endvidere indeholder bestemmelsen i stk.4 regler om skattefritagelse for

visse foreninger m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, når de opfylder

nærmere angivne krav af formålsmæssig karakter.

S.A.3.1 Skatteundtagne

Bestemmelsens stk.1 omhandler institutioner m.v., der er undtaget fra

skattepligten. Den i loven foretagne opregning er udtømmende og kan ikke

udvides til institutioner, der ligner de i loven nævnte.

Nedenfor er institutionerne angivet i alfabetisk orden.

---------------------------------------------------------------------------

Ubetinget ubetinget betinget note

fuldstændig begrænset fuldstændig

---------------------------------------------------------------------------

3. Anerkendte trossamfund X

------------------------------

8. Arbejdsmarkedets

Tillægspension (ATP) X

------------------------------

10. Auktionsforeninger X 1

------------------------------

11. Bedriftssundhedstjenester X 2

------------------------------

5. Biblioteker under

offentlig tilsyn X 3

------------------------------

6. Boligselskaber X 4

------------------------------

6. Boligselskabernes

Garantifond X

------------------------------

15. Byfornyelsesselskaber X 5

------------------------------

---------------------------------------------------------------------------

Ubetinget ubetinget betinget note

fuldstændig begrænset fuldstændig

---------------------------------------------------------------------------

5. Børnehjem,

statsanerkendte X 3

------------------------------

7. Danmarks Nationalbank X

------------------------------

4. Elektricitetsværker X 6+7

------------------------------

4. Fjernvarmeværker X 6+7

------------------------------

4. Gasværker X 6+7

------------------------------

4. Havne, åben for

offentlig trafik X 7

------------------------------

5. Hospitaler X 3

------------------------------

17. Industrialiseringsfonden

for X

Udviklingslandene (IFU)

---------------------------------------------------------------------------

Ubetinget ubetinget betinget note

fuldstændig begrænset fuldstændig

---------------------------------------------------------------------------

------------------------------

17. Industrialiseringsfonden

for østlandene X

------------------------------

3. Kirkelige institutioner X 8

------------------------------

2. Kommunerne X

------------------------------

2. Kommunale virksomheder

og institutioner X

------------------------------

18. Københavns Fondsbørs X 9

------------------------------

6. Landsbyggefonden for det

almennyttige Byggeri X

------------------------------

4. Lufthavne, åben for

offentlig trafik X 7

------------------------------

---------------------------------------------------------------------------

Ubetinget ubetinget betinget note

fuldstændig begrænset fuldstændig

---------------------------------------------------------------------------

13. Lønmodtagernes

Dyrtidsfond X

------------------------------

5. Museer, der er åbne for

offentligheden X 3

------------------------------

9. Pensionskasser X X 10

------------------------------

5. Rekonvalescenthjem,

statsanerkendte X 3

------------------------------

11. Saneringsselskaber X 11

-----------------------------------

5. Skoler X 3

------------------------------

1. Staten og dens

institutioner X 12

------------------------------

5. Sygehuse X 3

------------------------------

---------------------------------------------------------------------------

Ubetinget ubetinget betinget note

fuldstændig begrænset fuldstændig

---------------------------------------------------------------------------

16. TV 2 X 13

------------------------------

4. Vandværker X 7

------------------------------

12. Værdipapircentralen X

------------------------------

16. Det i § 15x i lov om

radio og

fjernsynsvirksomhed nævnte X

aktieselskab

---------------------------------------------------------------------------

Nummerangivelsen svarer til nummereringen i lovbestemmelsen, hvortil

henvises for så vidt angår skatteundtagelsens nærmere indhold. Endvidere er

skatteundtagelsens omfang og betingelser herfor nærmere beskrevet i en note

for visse af institutionerne.

Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.22-27.

1. Dvs. foreninger, der er afgiftsfri i medfør af lov om landboforeningers

og husmandsforeningers auktioner m.v. Fritagelsen gælder kun indtægt ved

statutmæssig virksomhed, og ikke indtægt ved drift, udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

2. Bedriftssundhedstjenester omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1, 2 eller 6,

såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver

bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler, og

såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan

anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de

pågældende regler.

3. Det er her en betingelse, at virksomheden drives af en selvejende

institution, og at indtægterne kun kan anvendes til institutionens formål.

4. Boligselskaber, der er godkendt af Boligministeren til at udøve

almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normal forrentning

af en eventuel indskudskapital iflg. vedtægtsmæssig bestemmelse kun kunne

anvendes til almennyttige boligformål.

5. De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte selskaber på

tilsvarende betingelser som saneringsselskaberne, se note 11.

6. Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance

fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen.

7. For de nævnte havne og værker er organisationsformen uden betydning for

fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og leveringspligt er

det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt bestemt, at virksomhedernes

indtægter både løbende og ved opløsning kun kan anvendes til havnens,

respektive værkets formål eller til formål til videreførelse af virksomheden.

Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af eventuel

indskudskapital. Told- og skatteregionerne, for Københavns og Frederiksbergs

kommuners vedkommende skattedirektoraterne, kan i særlige tilfælde dispensere

fra kravet om, at begrænsningen for indtægtsanvendelsen skal fremgå af

vedtægterne, jf. SSL § 3, stk.7, se skd.cirk. af 7.nov. 1988 pkt.24, samt

skm. bek.nr.417 af 6.jun. 1991.

8. Oprettet i tilslutning til de anerkendte trossamfund eller til

folkekirken.

9. Fritagelsen gælder kun indtægt ved statutmæssig virksomhed, og ikke

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved

anden erhvervsmæssig virksomhed.

10. Pensionskasser undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med

pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed er ubetinget og

fuldstændig skattefritaget.

Pensionskasser, der er fritaget af skatteministeren, er betinget men

fuldstændig skattefritaget.

11. De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber. Det er en betingelse,

at indtægterne, bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter

vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.

12. Jf. dog SSL § 1, stk.1, nr.2b. (Staten og dens institutioner er dog

pligtige at svare kommunal indkomstskat i overensstemmelse med

kommuneskattelovens § 8). Bestemmelsen omfatter ikke virksomheder, der er

etableret som aktieselskaber uanset ejerforholdet, Skat 1986.1.75 (SKD).

13. Gælder TV 2's landsdækkende virksomhed og de regionale virksomheder.

Fælles for institutioner med betinget, men fuldstændig fritagelse er, at

fritagelsen gælder alle erhvervsmæssige indtægter, altså ikke alene fra de

kilder, som har tilknytning til det formål, der begrunder fritagelsen, men

også fra alle andre kilder.

S.A.3.1.1 I h.t. særlig lov

Bestemmelsen i § 3, stk.1, anses for udtømmende, og institutioner, der

ikke er omtalt, kan ikke fritages for skattepligten, medmindre hjemmelen til

skattefritagelse findes i særlig lov som f.eks. for Dansk TipstjenesteA/S i

lov om tipning. Om internationale organisationer henvises til

ligningsvejledningen Subjektiv skattepligt og Dobbeltbeskatning.

S.A.3.2 Skattefrihed for almenvelgørende eller almennyttige foreninger

En række foreninger m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, vil uanset

forekomsten af skattepligtige indkomster være fritaget for

selvangivelsespligt, ligesom de ikke er medtaget ved skatteansættelsen. Det

gælder foreninger m.v. med udelukkende almennyttige eller almenvelgørende

formål, hvor den erhvervsmæssige virksomhed har en naturlig sammenhæng med

formålet. Sådanne foreninger m.v. antages ikke at have nogen indkomst til

beskatning på grund af reglerne om fradragsret for udlodninger og

hensættelser, jf. SSL § 27, stk.2.

De foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, svarer til de

foreninger m.v., der under det tidligere gældende fritagelsessystem var

bevilget eller kunne bevilges en "stående skattefritagelse". Disse

foreninger m.v. skal ikke oplyse skattemyndighederne om de foretagne

udlodninger.

Selvangivelsespligtige foreninger m.v., skal derimod på selvangivelsen

fradrage udlodningerne eller hensættelserne efter SSL § 3, stk.2 og 3.

Fradrag efter SSL § 3, stk.2 og 3, kan ikke medføre et skattemæssigt

underskud, der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.

Om afgrænsningen mellem selvangivelsespligtige og

ikke-selvangivelsespligtige foreninger m.v., se skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.80.

S.A.3.3 SSL § 3, stk.4

Fritagelse efter SSL § 3, stk.4, kan gives foreninger m.v. omfattet af SSL

§ 1, stk.1, nr.6, der ikke ifølge sine vedtægter har almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige formål, men fritagelsesbestemmelsen fortolkes meget

restriktivt, se skd.73.225.

Se også skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.56.

S.A.3.4 SSL § 3, stk.5

I medfør af SSL § 3, stk.5, finder de i § 3, stk.2-4, givne regler tillige

anvendelse på selskaber omfattet af lovens § 1, stk.1, nr.1 og 2, når den

altovervejende del af aktie- eller anpartskapitalen ejes af en forening m.v.

med almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Reglen indebærer, at indkomst optjent af selskabet anses for indtjent af

foreningen m.v. i samme indkomstår, og praktiseres ved at selskabet indrømmes

et ligningsmæssigt fradrag for det beløb, der anses for indtjent af

foreningen m.v.

Beløbet indtægtsføres tilsvarende i foreningen m.v. i samme indkomstår,

uanset om det overførte beløb formelt benævnes gave, udbytte eller lignende.

Det er herefter en forudsætning for reglens anvendelse, at foreningen i samme

indkomstår anvender hele det overførte beløb til formål, der kan give

fradragsret efter reglerne i SSL § 3, stk.2 og 3, under iagttagelse af

prioriteringsreglen i SSL § 3, stk.2, 2.pkt.

Fradrag efter SSL § 3, stk.5, kan ikke medføre et skattemæssigt underskud,

der kan fremføres efter reglerne i LL § 15.

Det er en betingelse for at anvende SSL § 3, stk.5, at selskabets

selvangivelse vedlægges foreningens m.v. regnskab for vedkommende indkomstår.

Anvendelsen af SSL § 3, stk.5, er endvidere betinget af, at begæring om

fradrag vedlægges både foreningens m.v. og datterselskabets selvangivelser.

Er foreningen m.v. fritaget for selvangivelsespligt efter SSL § 27, stk.2, er

det tilstrækkeligt, at begæringen følger datterselskabets selvangivelse.

Lignende dokumenter