DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DC - Lempelsesregler og
lempelsesberegning
Ligningslovens § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler
finder anvendelse, når der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det ligefrem er mere
fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår af det efterfølgende afsnit
D.C.3, hvorledes lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og
exemptionsmetoden uanset om lempelsen sker i henhold til nationale
lempelsesregler eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
D.C.1 Ligningslovens § 33
Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i
"udlandet" af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne,
erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til:
1. Den i "udlandet" betalte skat - dog højst
2. Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den
"udenlandske" indkomst.
Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde
som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk. 2,
en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det
pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i
Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må
beskatte med 15 pct., hvorfor der i den danske skat kun gives § 33-nedslag
med de 15 pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller
ej.
Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han
dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en
betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører.
En "senere" påligning af skat til udlandet med deraf følgende
Læs alt
indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor
den udenlandske indkomst er erhvervet.
I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på
grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel
af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der
foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de
faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi
Arabien, kan i overensstemmelse med LL § 33 medføre lempelse i de danske
skatter, jf. skd. 73.231.
Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun
indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske
regler er positiv, lsr. 1984.174.
Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,
kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske
indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme
indkomstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3. (indledningen).
Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende
udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor
et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale
"Lohnsteuer" til myndighederne i det tidligere DDR for de i
selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De
ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på
en boreplatform i Ægypten og arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen
indbetalt dels Salary Tax og dels General Income Tax til den ægyptiske stat.
Landsskatteretten fandt i en utrykt Landsskatteretskendelse af 15. nov. 1989,
at de nævnte skattebeløb var at anse for en personlig skat indbetalt til
Ægypten, der skulle medregnes i den skattepligtige indkomst og at der ved
skatteberegningen skulle gives credit-lempelse efter LL § 33.
En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på
Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.
Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt, er
efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på
Færøerne.
Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke
kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om, at samme indkomst var
beskattet hos samme skattesubjekt i begge lande. Og da skatteyderen ikke
kunne dokumentere, at partrederiet var blevet beskattet af avancen på
Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter LL § 33.
Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen,
skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen
anvendte kurs.
Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå
kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller
fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor
indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.
Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning
ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i
nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske
indkomster (lsr. 1976.99) og Skat 1988.7.411.
LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.
LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.
LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL § 33
A.
Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma,
kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold
til LL § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt
arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder
for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.
Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er
omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til
LL § 33.
Skat fra tredjeland
I Skat 1986.9.564 behandledes et spørgsmål om lempelse for skat betalt af
en i udlandet beliggende filial til tredjeland.
Sagen drejede sig om en i udlandet beliggende filial af en dansk bank, som
oppebærer renteindtægter af lån, som filialen har ydet i et tredjeland. I
tredjelandet indeholdes skat i forbindelse med rentebetalingen til filialen.
Renteindtægten tages til indtægt i filiallandet, hvor den også beskattes. I
en sådan situation skal der i den danske skat indrømmes lempelse for den i
tredjelandet indeholdte skat, enten i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33. Danmark skal endvidere, enten i
henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33, indrømme
lempelse for den skat, der er betalt i filiallandet.
Lempelsen kan imidlertid ikke overstige den danske skat, der falder på
renteindkomsten, hvilket i nærværende tilfælde, hvor renteindkomsten indgår i
filialens indkomst og beskattes i filiallandet, betyder, at den danske
creditforpligtelse højst kan udgøre den danske skat, der falder på
filialindkomsten, opgjort efter danske regler. Ved opgørelsen af
filialindkomsten efter danske regler skal tredjelandsindkomsten medregnes.
Lempelsen kan endvidere ikke overstige den i filiallandet og tredjelandet
faktisk betalte skat af renteindkomsten.
Det er efterfølgende blevet præciseret, at creditforpligtelsen for så vidt
angår skat af tredjelandsindkomsten ikke i noget tilfælde kan overstige den
del af den danske skat, der falder på tredjelandsindkomsten.
Der fremgår endvidere af afgørelsen i Skat 1986.9.564, at reglerne også
gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et med banken sambeskattet
datterselskab. Lempelsen vil i denne situation alene kunne indrømmes i
henhold til LL § 33.
Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor
den retmæssige ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet
udenlandsk datterselskab, hverken kan ske i henhold til
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende tredjeland eller
efter dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor
datterselskabet er hjemmehørende.
Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i
henhold til dobbeltbeskatningsaftale - men da kun for den skat som
datterselskabet pålignes af aftalelandet efter evt. lempelse for
tredjelandsskat - eller i henhold til LL § 33, hvorefter der tillige kan ske
lempelse for tredjelandsskatten efter samme regler som for filialer.
D.C.2 Ligningslovens § 33 A
Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse
betingelser fritaget for beskatning i Danmark. Se skd.cirk. nr. 177 af 27.
sept. 1982, og skd.cirk. af 13. sept. 1988.
LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, og
lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv
skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på
sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for Danmark,
Færøerne og Grønland.
D.C.2.1 Lønindkomst
Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme, gratiale og
godskrivning på konto mv. med tillæg af eventuelle i anledning af
udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet
optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige regler
medregnes i indkomståret.
I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes den
under ferien udbetalte løn for det år, hvor ferien holdes. Efterfølgende
ferieløn er således ikke omfattet af LL § 33 A, skd. 71.660.
Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser
i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks.
fri kørsel, bolig, telefon, beklædning mv.
Derimod vil lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, f.eks.
gaver, særlige belønninger og fordelen ved lavt forrentede personalelån, ikke
være omfattet af LL § 33 A, jf. SD-cirk. 1989-27. Fratrædelsesgodtgørelser
ved stillingsophør og jubilæumsgratialer, der kan henføres til * LL § 7 w,
vil heller ikke være omfattet af LL § 33 A, selvom der er tale om Aindkomst.
Dog vil den eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i
opsigelsesperioden, og som dermed ikke beskattes efter den særlige
opgørelsesmetode i LL § 7 w, være omfattet af LL § 33 A, forudsat at
skatteyderen opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden. Se nærmere om
sondringen mellem vederlag omfattet af LL § 7 w og øvrig løn i afsnit A.G.1.
De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af LL § 33 A, hvis de
udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet. *
Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en
udenlandsk arbejdsgiver.
Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige
Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på et
udenlandsk universitet, anses ifølge en bindende forhåndsbesked fra
Ligningsrådet ikke omfattet af LL § 33 A, stk. 1, da indkomsten ikke er
erhvervet i et tjenesteforhold.
D.C.2.2 Ophold uden for riget
Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt
arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget. Lønmodtagere, der er
beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne
ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og
forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er ikke
omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks. langturschauffører, der er
udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel
mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd. 76.739.
Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er
erhvervet under ophold uden for riget.
Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, anses
udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke påberåbes, selv om
arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.
Ved HRD af 18. marts 1986 blev der dog indrømmet nedsættelse i medfør af
LL § 33 A for en skatteyder, der var udstationeret i Tjekkoslovakiet som
salgskonsulent, idet hans regelmæssige kortvarige ophold i Danmark, der i
vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes at
vedrøre hans salgsarbejde i udlandet og måtte anses som nødvendige for
udførelsen af dette arbejde (Skat 1986.4.255).
I et lignende tilfælde, hvor en multinational koncerns Europadirektør
skulle tilbringe ca. 10 arbejdsdage i Danmark for at deltage i kurser og
møder, fandt Ligningsrådet ikke, at udlandsopholdet var afbrudt (t&s Nyt
1991.5.275(BF)).
* For ydremissionærer gælder endvidere den særlige praksis, at hvis en
missionær under ferieophold i Danmark - se afsnit D.C.2.4. - i mindre omfang
udfører informationsopgaver i tilknytning til missionsarbejdet i udlandet,
vil dette ikke afbryde udlandsopholdet. *
Udlandsopholdet anses derimod for afbrudt, hvis der under ophold i Danmark
oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.
Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder
sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et * kortere varende *
kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet,
anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den godtgørelse, der
erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses
som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor
ikke til nedslag efter LL § 33 A.
D.C.2.3 Mindst 6 måneder
Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for
Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 måneders-perioden kan
påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår.
Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt,
folkeregisteroplysninger eller på anden efter ligningsmyndighedernes skøn
betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ferie eller
lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark, gælder som en
samlet opholdsperiode.
Hvis der under et ophold uden for riget arbejdes dels for en privat
arbejdsgiver og dels for en dansk offentlig myndighed, foretages beregningen
af 6 måneders perioden også her under ét således, at der gives
lempelse for lønindkomsten, der er oppebåret i det private
ansættelsesforhold.
Eksempelvis vil en skatteyder, der har arbejdet 3 måneder i et privat
ansættelsesforhold i Venezuela og derefter 3 måneder for Danida som
firmaekspert, få lempelse for lønindkomsten fra Venezuela.
Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således
medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6
måneders-fristen, lsr.1986.65 og Skat 1988.3.141.
Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år) kan der kun tages
hensyn til perioder med fuld skattepligt, lsr. 1979.192.
Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets
afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige
årsager, jf. lsr. 1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af
ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og lsr. 1983.59
(arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).
Sømænd, der går i land efter tjeneste ombord på et dansk skib, der er
registreret i DIS, og erhverver lønindkomst i udlandet kan medregne ophold
ombord på skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden
for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ferie eller lignede
af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, se cirkulære nr. 144 af 30. nov.
1988 om beskatning af sømænd mv.
D.C.2.4 42-dagesreglen
Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af en
sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.
Ordene "ferie eller lignende" indbefatter ethvert ophold inden
for riget, uanset årsagen til dette. Nødvendige arbejdsophold i direkte
forbindelse med udlandsopholdet, der ikke har karakter af ferie og lignende,
medregnes ikke ved opgørelsen af de 42 dage inden for 6 måneder (t&s Nyt
1991.5.275 (BF)). Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42
dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og
rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark
(skd. 70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for
et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til
at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.
Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for
riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7
dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder,
medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges. Eksempelvis vil
et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller lignende i Danmark
af en varighed af op til 77 dage.
Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et
udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.
D.C.2.5 Nedslagsregler
Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og
indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del
af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.
Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved
nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte
tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne. Hvis en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten udgør
nedslaget dog kun halvdelen af det beløb, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst ifølge LL § 33 A, stk.
4.
For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives
credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre
indkomstarter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk. 1, foretages
beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst,
den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske
skatter.
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan der efter PSL § 13, stk.
5, ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i
udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst,
hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter PSL §
13 kan overføres til en ægtefælle, skd. 71.660.
Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en
dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge pkt. 95 i
skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 til PSL - vælge, at lempelsesreglerne i
dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have betydning i relation
til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og med hensyn
til fremførsel af underskud, hvor en dobbeltbeskatningsaftale lemper
beskatningen efter exemption med progressionsforbehold (gl. metode).
Se D.C.3.4, eksempel b.
D.C.2.6 Tjeneste for den danske stat mv.
LL § 33 A, stk. 2, 1. pkt.
Nedslagsreglen i LL § 33 A, stk. 1, gælder ikke for lønindkomst ved
tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig
myndighed, jf. LL § 33 A, stk. 2, 1. pkt.
Denne undtagelsesregel omfatter en videre kreds end den kreds af udsendte
personer, der er omfattet af KSL § 1, stk. 1, nr. 5.
Undtagelsesreglen omfatter ikke (dvs. lempelse er mulig):
- Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU
(Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), jf. skat 1986.9.563.
- Ansatte i I/S Datacentralen.
- Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne (jf. skd. 39.291)
eller af Dansk Kirke i udlandet samt velfærdssekretærer udsendt af
handelsflådens velfærdsråd.
- En kok ansat af en dansk ambassadør eller en husbestyrerinde ansat af en
dansk generalkonsul, jf. skat 1990.19.991.
LL § 33, stk. 2, 1. pkt. omfatter derimod (dvs. lempelse som udgangspunkt
er udelukket):
- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes uden
tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, jf. bl.a.
skd. 76.740 om offentlig ansatte, stillet til rådighed for Danmarks
Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 om en laboratorietekniker ansat i
Sundhedsstyrelsen, der var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.
- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes eller stilles til
rådighed for IFU, jf. skat 1986.9.563.
- En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk
Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk
land, jf. skat 1989.11.871.
Systemeksport - LL § 33, stk. 1, 2. pkt.
Personer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i LL § 33, stk. 2, 1.
pkt. kan alligevel opnå skattenedsættelse efter LL § 33, stk. 1, såfremt de
er udsendt som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds
deltagelse i systemeksport.
Formålet med denne bestemmelse, der har haft virkning siden 1. jan. 1988,
er skattemæssigt at ligestille offentlig og privat ansatte, der udsendes i
forbindelse med systemeksportforretninger.
Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,
"systemer" eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i
henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser mv. kan
deltage i eksportforretninger i henhold til et cirkulære af 22. sept. 1988
fra Industriministeriet (systemeksportcirkulræet) eller i henhold til
budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.
* Det er en betingelse for skattenedsættelse, at den offentligt ansatte
ikke får udetillæg eller andre lignende ydelser, der tjener til dækning af
merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, og som er skattefri efter LL §
7 r. *
Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden
dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere
dette ved erklæring fra vedkommende styrelse mv. * Af erklæringen skal det
videre fremgå, at den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget udetillæg
eller tilsvarende tillæg. *
D.C.2.7 Halvt nedslag
LL § 33 A, stk. 4
Hvis Danmark er tillagt beskatningsretten efter en
dobbeltbeskatningsaftale, skal den samlede indkomstskat nedsættes med
halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 4.
Reglen har ingen betydning for beregningen af tidsfristen i LL § 33 A,
stk. 1.
Privat ansatte
Danmark vil som hovedregel have beskatningsretten i tilfælde, hvor en
arbejdstager opholder sig i en stat, hvormed Danmark har indgået
dobbeltbeskatningsaftale, i ikke over 183 dage indenfor et år (skatteår,
kalenderår eller løbende 12 måneders periode), og vederlaget betales af eller
for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk arbejdsgiver.
I disse tilfælde vil den privat ansatte i medfør af LL § 33 A, stk. 4 få
halv lempelse.
Ved anvendelsen af 183-dagesreglen i dobbeltbeskatningsaftalen medregnes
samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et
ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens
indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår
(skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, se herved
Skat 1986.7.468.
Hvad angår den konkrete afgørelse af, om Danmark har beskatningsretten
henvises i øvrigt til afsnit D.D., artikel 15, og indholdet af den aktuelle
dobbeltbeskatningsaftale.
Eksempel
En skatteyder udrejser den 1. sept. 1991 til et land, med hvilket Danmark
har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183
dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1. aug. 1992. Under opholdet erhverver
den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke
har fast driftssted i arbejdslandet. Opholdet uden for riget har strakt sig
over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk. 1, for
så vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen
beskatningsretten til den lønindkomst, der er erhvervet i perioden 1. sept. -
31. dec. 1991 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det andet land
har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode (mere end 183
dage inden for et kalenderår).
Efter LL § 33 A, stk. 4, kan der herefter kun gives halvt nedslag for den
lønindkomst, der er erhvervet i 1991, mens den fulde nedslagsregel efter LL
33 A, stk. 1, finder anvendelse på den lønindkomst, der er erhvervet i 1992.
Offentligt ansatte
Med hensyn til de offentligt ansatte vil det som udgangspunkt være sådan,
at uanset hvor længe en offentligt ansat opholder sig i arbejdsstaten, vil
Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen have beskatningsretten til
lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., artikel 19.
* Imidlertid indeholder dobbeltbeskatningsaftalerne sædvanligvis en regel
om, at arbejdsstaten er berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at
dette udbetales for hverv i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives
af staten.
I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af
Vejdirektoratets virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der
udføres på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse
under forudsætning af, at dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser i øvrigt
giver arbejdsstaten en ret til at beskatte.
For lande, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, der
indeholder ovennævnte regel, betyder det sammenfattende, at offentligt
ansatte, der udsendes som led i det offentliges systemeksport, som
udgangspunkt kun kan få halv lempelse, men at der kan indrømmes fuld
lempelse, såfremt systemeksporten har karakter af erhvervsvirksomhed.
Hvis der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsaftale med arbejdsstaten
finder LL § 33 A, stk. 4, ikke anvendelse. *
D.C.2.8 Ikke ved tjeneste om bord på skibe mv. LL § 33 A, stk. 3
Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på skibe -
herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller
midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette gælder, hvad enten skibene
eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark eller i udlandet.
Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord
på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning
og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige forekomster af olie, gas
eller kondensat. Undtagelsesreglen omfatter såvel skibe og luftfartøjer, der
anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde, hotelfartøjer og andre
fartøjer og installationer, herunder borerigge, som anvendes i lignende
øjemed i forbindelse med sådan virksomhed.
Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.
Arbejde som lods i en privatejet havn i udlandet blev af Ligningsrådet
ikke anset som lønindkomst om bord på skibe, og derfor kunne der gives
nedslag for indtægten.
En garantimester, der var ansat og aflønnet af et dansk skibsværft, blev
ikke anset for ansat til sædvanlig tjeneste om bord på skibet i den periode,
hvor han var udsendt til en udenlandsk havn i forbindelse med værftets
garantiforpligtelse, hvorfor han var berettiget til nedslag i medfør af § 33
A, stk. 1 (Skat 1987.5.348).
Ligningsrådet har ligeledes udtalt, at en skibsingeniør, som skulle
udsendes til at føre tilsyn med bygning af to ny skibe, var berettiget til
nedslag i medfør af LL § 33 A, idet arbejdet ikke kunne karakteriseres som
sædvanligt arbejde om bord på et skib.
En skatteyder, der var ansat på et amerikansk indregistreret fiskerfartøj,
blev ikke anset for omfattet af LL § 33 A, stk. 1, da han, uanset han ikke
var omfattet af sømandsskattelovens regler, måtte anses for omfattet af LL §
33 A, stk. 2, idet han havde gjort tjeneste om bord på et skib (Skat
1987.10.731).
En sømand, der under værftsophold er ansat til sædvanlig tjeneste ombord,
er ikke berettiget til lempelse efter Ligningslovens § 33 A (Skat 1988.2.92).
DIS-skibe
Personer, som gør tjeneste på DIS-skibe, er omfattet af LL § 33 C. Der
henvises til A.B.3.
D.C.3 Lempelsesberegning
Lempelsesberegningerne foretages særskilt for hver af personskattelovens 3
skatteberegninger, og de foretages efter følgende brøker:
1) almindelig indkomstskat:
udenlandsk indkomst
------------------------------------------
alm. indkomstskat * skattepligtig indkomst
2) 12 pct.-skat:
udenlandsk indkomst
---------------------------------
12 pct. skat * personlig indkomst
3) 6 pct.-skat:
udenlandsk indkomst
---------------------------------------------------------
6 pct. skat * personlig indk. + positiv nettokapitalindk.
Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske
samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis
der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af
creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt
(kilde-) beskattet. Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal
lempelsesberegningerne foretages for hvert land for sig.
Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i
beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved
lempelsesberegninger. Er der for eksempel tale om, at den udenlandske
indkomst alene består af kapitalindkomst, skal der ikke foretages
lempelsesberegning med hensyn til 12 pct.-skatten.
* Den særligt beregnede skat af udbytteindkomst indgår ikke ved
lempelsesberegningen, idet der ikke indgår udenlandsk indtægt ved opgørelsen
af udbytteindkomst, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.721. *
* Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,
skal den udenlandske skat ikke indgå i den danske lempelsesberegning, dog
bortset fra tilfælde, hvor der i den danske indkomstopgørelse indgår andre
indkomster, der knytter sig til den samme indkomstkilde i udlandet, se SKAT
1987.6.427 (Ø).
I denne sag var skatteyderen blevet beskattet af avance samt genvundne
afskrivninger ved afståelse af en fast ejendom på Grønland. Avancen var ikke
skattepligtig i Danmark i henhold til reglerne i
ejendomsavancebeskatningsloven, men da de danske regler medførte beskatning
af genvundne afskrivninger vedrørende samme ejendom, kunne den grønlandske
skat medføre lempelse i dansk skat, dog maksimalt med et beløb svarende til
den del af den danske skat, der kunne henføres til genvundne afskrivninger. *
Den udenlandske almindelige indkomst, personlige indkomst og
kapitalindkomst opgøres efter danske regler. Fradrag i forbindelse med den
udenlandske indkomsterhvervelse, skal som hidtil fragå i den udenlandske
indkomst, mens 3 pct.-fradraget efter LL § 8 F alene fragår i den globale
almindelige indkomst i forbindelse med skatteberegningen.
Der gøres opmærksom på, at de udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse
med det indtægtsgivende arbejde i udlandet, kun kan fradrages ved opgørelse
af den skattepligtige indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9, stk.
1, fastsatte bundfradrag, der for 1992 udgør * 3.500 kr. Dette gælder f.eks.
fradrag for kost og logi og standardfradrag.
* Fradragsbegrænsningen efter pkt. 3 i SD-cirk. 1988.65 vedrørende fradrag
for kost og logi samt standardfradrag opgjort efter Ligningsrådets satser
skal først gøres gældende efter at det opgjorte fradrag er reduceret med
bundfradraget i LL § 9, stk. 1. *
Hvis en skatteyder har lønindkomst fra både indland og udland, skal man
ved lempelsesberegningen fortrinsvis gøre begrænsningen i henhold til LL § 9,
stk. 1, gældende overfor de udenlandske udgifter, jf. Skat 1990.6.479.
I PSL § 13, stk. 2, fastslås, at hvis den ene ægtefælles skattepligtige
indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskuddet dog i størst muligt omfang fradrages i den anden
ægtefælles skattepligtige indkomst, inden overførsel til næste indkomstår
finder sted. Ved afgørelsen af om et evt. uudnyttet underskud i medfør af LL
§ 15 kan føres videre til næste år, medregnes den udenlandske indkomst, jf.
lsr. 1980.213, og kun såfremt indkomsten herefter stadig er negativ, kan
underskuddet fremføres til næste år. Se også Skat 1986.3.226.
Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster ses der ved
overførsel af underskud til den anden ægtefælle bort fra "indtægter, der
beskattes i udlandet og ikke her i landet", jf. PSL § 13, stk. 5.
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
kr. kr.
Ligningsoplysninger:
Dansk personlig indkomst -20.000 100.000
Udenlandsk personlig indkomst 320.000 0
Renteindtægt 12.000 0
Overskud af ejerbolig 13.000 0
Renteudgift -75.000 -20.000
Lønmodtagerfradrag:
Befordring 0 -5.000
Kontingent 0 -5.000
3 pct.'s-fradrag -3.800 -3.000
-------------------------------------------------------------
Skattepligtig indkomst 246.200 67.000
Ved underskudsoverførsel efter PSL § 13, stk. 5, ses bort fra Æ 1's
nettoindtægt i udlandet, det vil sige, at Æ 1's skattepligtige indkomst i
denne relation er følgende:
kr.
Negativ personlig indkomst -20.000
Renteindtægt 12.000
Overskud af ejerbolig 13.000
Renteudgift -75.000
3 pct.'s-fradrag -3.800
------------
Skattepligtig indkomst -73.800
Se pkt. 38 i cirkulæret til PSL af 9. dec. 1986, samt skd. 46.193, 50.184,
53.141 og lsr. 1981.106.
Ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 (skattemæssig ligestilling af ægtefæller)
blev adgangen til at overføre underskud til ægtefællen begrænset. Ifølge PSL
§ 13, stk. 5, sidste pkt., afskæres lønmodtagere, der får lempelse efter LL §
33 A for skatten af deres udenlandske lønindkomst, fra at kunne bortse fra
denne lønindkomst ved opgørelsen af det underskud, der kan overføres til
ægtefællen.
* Ved LSR's kendelse refereret i TOLD*SKAT Nyt 1992.6.183 blev der som
følge af, at en af ægtefællerne havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33
A, foretaget en fordeling af overskud og renteudgifter vedrørende fast
ejendom med halvdelen til hver ægtefælle i overensstemmelse med KSL § 24 A.
Se også afsnit A.A.4.1. *
Ved opgørelsen af evt. uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.
4, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke
hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974, skd.
57.160 og Skat 1986.11.655.
Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra
udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget til forhøjet
personfradrag efter PSL § 10, stk. 2, som kun omfatter pensioner ifølge de
danske sociale pensionslove, lsr. 1974.190, skd. 37.139, skd. 50.183 og Skat
1986.2.166.
Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten
ifølge PSL § 19, stk. 2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jf.
f.eks. lsr. 1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel
metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jf. skd.
49.130.
Overførsel af underskud
Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og
som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der
ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller
fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:
Kr.
Dansk personlig indkomst 50.000
Tysk personlig indkomst 116.000
-----------
166.000
- underskud for år 1 60.000
-----------
Skattepligtig indkomst 106.000
og skatteberegningen skal derfor foretages således,
116.000
at nedslagsbrøken bliver ------- = ingen skat at betale.
106.000
D.C.3.1 Eksempel a. (Creditmetoden)
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret har erhvervet lønindkomst fra USA ved ophold der i 9 måneder.
Indkomstopgørelse:
Kr.
Personlig indkomst i Danmark 45.000
Personlig indkomst i USA 135.000
Nettokapitalindkomst i Danmark -30.000
Standardfradrag for arb. i udlandet uden for Vesteuropa:
9 mdr. á 30 dage á 140 kr. pr.dag - 3.500 kr. = -34.300
3 pct.-fradrag -3.800
--------
Skattepligtig indkomst 111.900
Personlig indkomst 180.000
--------
Nettokapitalindkomst -30.000
Betalt skat i USA = 35.000 kr.
Skatteberegning:
Almindelig indkomstskat:
111.900 * 52 pct. 58.188
- skatteværdi af personfradrag 14.310
--------
43.878
Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst
ikke overstiger 231.800 kr.
6 pct.-skat:
(180.000 - 162.300) * 6 pct. 1.062
Samlet skat 44.940,00
Lempelsesberegning:
Almindelig indkomstskat:
43.878 * (135.000 - 34.300)
--------------------------- = 39.486,26
111.900
Begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, der udgør 3.500 kr.,
gøres fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.
6 pct.-skat:
1.062 * 135.000
--------------- = 796,50
180.000
Beregnet skat af den udenlandske
indkomst 40.282,76
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter den i USA betalte skat,
35.000 kr. (fuld credit).
Nedslaget fordeler sig således på henholdsvis den almindelige indkomstskat
og 6 pct.-skatten. Det gøres ved at nedskrive de enkelte exemptionsnedslag
med forholdet mellem betalt skat og samlede exemptionsnedslag:
Almindelig indkomstskat:
39.486,26 * 35.000
------------------ = 34.307,96
40.282,76
6 pct.-skat:
796,50 * 35.000
--------------- = 692,04
40.282,76
------------
35.000,00
Hvis den betalte skat i USA havde været større end det beregnede
lempelsesbeløb (40.282,76 kr.), kunne nedslaget højst have svaret til det
beregnede lempelsesbeløb (almindelig credit).
Da nedslaget ved almindelig credit er identisk med nedslaget beregnet ved
exemption med progressionsforbehold (ny metode), henvises der til eksempel C.
I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder
af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre
gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han her refunderet et beløb
svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans
gennemsnitsskatteprocent her er mindre end den udenlandske, kun får nedslag
svarende til den danske skat, der falder på den udenlandske indtægt.
D.C.3.2 Eksempel b. (Exemption med progressions for behold (gl. metode))
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen.
Indkomstopgørelse: kr. kr.
Personlig indkomst, Frankrig 75.000
Nettokapitalindkomst, Frankrig 8.000
Personlig indkomst, Danmark 185.000
Nettokapitalindkomst, Danmark 25.000
3 pct.-fradrag -3.800
---------
Skattepligtig indkomst 206.200
Nettoindkomst, frankrig 83.000 83.000
Samlet indkomst 289.200
Personlig indkomst 260.000
Nettokapitalindkomst 33.000
Beregnet skat af samlet indkomst:
Almindelig indkomstskat
289.500 * 52 pct. = 150.384.00
- skatteværdi af personfradrag -14.310,00
------------
136.074,00
12 pct.-skat
(185.000 + 75.000 - 231.800) * 12 pct. 3.384,00
- nedslag for det skrå skatteloft
(185.000 + 75.000 - 231.800) * 1,1 -310,20
-----------
3.073,80
6 pct.-skat
(293.000 - 162.300) * 6 pct. 7.842,00
----------
Samlet skat 146.989,80
Beregnet faktisk skat:
136.074 * 206.200
---------------
289.200 = 97.020,95
Faktisk 12 pct.-skat:
3.073,80 * 185.000
----------------
260.000 = 2.187,12
Faktisk 6 pct.-skat:
7.842 * 210.000
-------------
293.000 = 5.620,55
Skat at påligne 104.828,62
Eventuelt renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den skattepligtige
indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).
D.C.3.3 Eksempel c. (Exemption med progressions forbehold (ny metode))
Den udenlandske indkomst medregnes i den danske, skattepligtige indkomst,
men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede, danske
skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på samme
måde som under eksempel b ovenfor, bortset fra, at renteindtægtsnedslag
beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst (inkl. udenlandsk
indkomst).
Såfremt den skattepligtige har positiv udenlandsk nettokapitalindkomst og
negativ dansk nettokapitalindkomst, skal der ske modregning ved skatte- og
lempelsesberegningen.
Dette er endvidere tilfældet, hvis ægtefællen har negativ
nettokapitalindkomst. Der henvises til pkt.22 og 94 i cirkulæret til PSL.
Indkomstopgørelse:
kr.
Personlig indkomst i Danmark 250.000
Nettokapitalindkomst i Danmark -70.000
Nettokapitalindkomst i Irland 140.000
Fradrag i personlig indkomst -25.000
3 pct.-fradrag - 3.800
---------
Skattepligtig indkomst 291.200
Personlig indkomst 225.000
Nettokapitalindkomst 70.000
Ægtefællens negative nettokapitalindkomst -35.000
Skatteberegning:
Almindelig indkomstskat: kr.
291.200 * 52 pct. 151.424
- skatteværdi af personfradrag 14.310
-----------
137.114
Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst ikke
overstiger 231.800 kr.
6 pct.-skat:
(225.000 + 140.000 - 70.000 - 35.000 - 162.300) * 6 pct. 5.862
Samlet skat 142.976
Lempelsesberegning:
Almindelig indkomstskat:
137.114 * 140.000
---------------
291.000 65.920,19
6 pct.-skat:
5.862 * (140.000 - 70.000 - 35.000)
---------------------------------
225.000 + 35.000 789,11
------------
Samlet lempelse 66.709,30
D.C.3.4 Eksempel d. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Personlig Kapitalindkomst Skattepligtig
indkomst indkomst
Løn (fra Danmark) 170.000 170.000
Løn (udenlandsk) 50.000 50.000
Nettokapitalindkomst -25.000 -25.000
3 pct.-fradrag - 3.800
----------
220.000 -25.000 191.200
Skatteberegning Lempelsesberegning
Almindelig indkomstskat:
52 pct. * 191.200 = 99.424,00
- skatteværdi af personfradrag 14.310,00 85.114 * 50.000
---------- -------------
85.114,00 191.200 = 22.257,847
12 pct.-skat
Der er ingen 12 pct.'s skat.
6 pct.'s skat
6 pct. * (220.000 - 162.300) 3.462,00 3.642 * 50.000
--------------
220.000 = 786,82
Samlet skat 88.576,00
Samlet lempelsesbeløb 23.044,65 23.044.65
Skat 65.531,35
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1994 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008