Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING

STV nr 20036 af 01/01/1992Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DC - Lempelsesregler og

lempelsesberegning

Ligningslovens § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler

finder anvendelse, når der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det ligefrem er mere

fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår af det efterfølgende afsnit

D.C.3, hvorledes lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og

exemptionsmetoden uanset om lempelsen sker i henhold til nationale

lempelsesregler eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

D.C.1 Ligningslovens § 33

Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i

"udlandet" af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne,

erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til:

1. Den i "udlandet" betalte skat - dog højst

2. Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den

"udenlandske" indkomst.

Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde

som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk. 2,

en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det

pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at

oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i

Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må

beskatte med 15 pct., hvorfor der i den danske skat kun gives § 33-nedslag

med de 15 pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller

ej.

Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han

dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en

betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører.

En "senere" påligning af skat til udlandet med deraf følgende

Læs alt

indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor

den udenlandske indkomst er erhvervet.

I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på

grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel

af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der

foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de

faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi

Arabien, kan i overensstemmelse med LL § 33 medføre lempelse i de danske

skatter, jf. skd. 73.231.

Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun

indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske

regler er positiv, lsr. 1984.174.

Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,

kan der således ikke indrømmes lempelse, medmindre der i den danske

indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme

indkomstkilde i udlandet, se nærmere D.C.3. (indledningen).

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende

udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor

et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale

"Lohnsteuer" til myndighederne i det tidligere DDR for de i

selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i det tidligere DDR. De

ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på

en boreplatform i Ægypten og arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen

indbetalt dels Salary Tax og dels General Income Tax til den ægyptiske stat.

Landsskatteretten fandt i en utrykt Landsskatteretskendelse af 15. nov. 1989,

at de nævnte skattebeløb var at anse for en personlig skat indbetalt til

Ægypten, der skulle medregnes i den skattepligtige indkomst og at der ved

skatteberegningen skulle gives credit-lempelse efter LL § 33.

En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på

Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.

Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt, er

efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på

Færøerne.

Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke

kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om, at samme indkomst var

beskattet hos samme skattesubjekt i begge lande. Og da skatteyderen ikke

kunne dokumentere, at partrederiet var blevet beskattet af avancen på

Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen,

skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen

anvendte kurs.

Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå

kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller

fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor

indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning

ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i

nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske

indkomster (lsr. 1976.99) og Skat 1988.7.411.

LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL § 33

A.

Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma,

kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold

til LL § 33. Det skyldes, at kilden i relation til vederlag for personligt

arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres. Tilsvarende gælder

for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg mv., der ikke er

omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til

LL § 33.

Skat fra tredjeland

I Skat 1986.9.564 behandledes et spørgsmål om lempelse for skat betalt af

en i udlandet beliggende filial til tredjeland.

Sagen drejede sig om en i udlandet beliggende filial af en dansk bank, som

oppebærer renteindtægter af lån, som filialen har ydet i et tredjeland. I

tredjelandet indeholdes skat i forbindelse med rentebetalingen til filialen.

Renteindtægten tages til indtægt i filiallandet, hvor den også beskattes. I

en sådan situation skal der i den danske skat indrømmes lempelse for den i

tredjelandet indeholdte skat, enten i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33. Danmark skal endvidere, enten i

henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller LL § 33, indrømme

lempelse for den skat, der er betalt i filiallandet.

Lempelsen kan imidlertid ikke overstige den danske skat, der falder på

renteindkomsten, hvilket i nærværende tilfælde, hvor renteindkomsten indgår i

filialens indkomst og beskattes i filiallandet, betyder, at den danske

creditforpligtelse højst kan udgøre den danske skat, der falder på

filialindkomsten, opgjort efter danske regler. Ved opgørelsen af

filialindkomsten efter danske regler skal tredjelandsindkomsten medregnes.

Lempelsen kan endvidere ikke overstige den i filiallandet og tredjelandet

faktisk betalte skat af renteindkomsten.

Det er efterfølgende blevet præciseret, at creditforpligtelsen for så vidt

angår skat af tredjelandsindkomsten ikke i noget tilfælde kan overstige den

del af den danske skat, der falder på tredjelandsindkomsten.

Der fremgår endvidere af afgørelsen i Skat 1986.9.564, at reglerne også

gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et med banken sambeskattet

datterselskab. Lempelsen vil i denne situation alene kunne indrømmes i

henhold til LL § 33.

Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor

den retmæssige ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet

udenlandsk datterselskab, hverken kan ske i henhold til

dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældende tredjeland eller

efter dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i

henhold til dobbeltbeskatningsaftale - men da kun for den skat som

datterselskabet pålignes af aftalelandet efter evt. lempelse for

tredjelandsskat - eller i henhold til LL § 33, hvorefter der tillige kan ske

lempelse for tredjelandsskatten efter samme regler som for filialer.

D.C.2 Ligningslovens § 33 A

Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse

betingelser fritaget for beskatning i Danmark. Se skd.cirk. nr. 177 af 27.

sept. 1982, og skd.cirk. af 13. sept. 1988.

LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KSL § 1, og

lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv

skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på

sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for Danmark,

Færøerne og Grønland.

D.C.2.1 Lønindkomst

Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme, gratiale og

godskrivning på konto mv. med tillæg af eventuelle i anledning af

udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet

optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige regler

medregnes i indkomståret.

I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes den

under ferien udbetalte løn for det år, hvor ferien holdes. Efterfølgende

ferieløn er således ikke omfattet af LL § 33 A, skd. 71.660.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser

i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks.

fri kørsel, bolig, telefon, beklædning mv.

Derimod vil lønaccessorier, der har karakter af engangsydelser, f.eks.

gaver, særlige belønninger og fordelen ved lavt forrentede personalelån, ikke

være omfattet af LL § 33 A, jf. SD-cirk. 1989-27. Fratrædelsesgodtgørelser

ved stillingsophør og jubilæumsgratialer, der kan henføres til * LL § 7 w,

vil heller ikke være omfattet af LL § 33 A, selvom der er tale om Aindkomst.

Dog vil den eventuelle del af en fratrædelsesgodtgørelse, der udgør løn i

opsigelsesperioden, og som dermed ikke beskattes efter den særlige

opgørelsesmetode i LL § 7 w, være omfattet af LL § 33 A, forudsat at

skatteyderen opholder sig i udlandet i opsigelsesperioden. Se nærmere om

sondringen mellem vederlag omfattet af LL § 7 w og øvrig løn i afsnit A.G.1.

De nævnte engangsydelser vil dog være omfattet af LL § 33 A, hvis de

udelukkende hidrører fra et ansættelsesforhold i udlandet. *

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en

udenlandsk arbejdsgiver.

Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige

Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på et

udenlandsk universitet, anses ifølge en bindende forhåndsbesked fra

Ligningsrådet ikke omfattet af LL § 33 A, stk. 1, da indkomsten ikke er

erhvervet i et tjenesteforhold.

D.C.2.2 Ophold uden for riget

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der optjener indkomst ved personligt

arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget. Lønmodtagere, der er

beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne

ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og

forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er ikke

omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks. langturschauffører, der er

udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel

mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd. 76.739.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er

erhvervet under ophold uden for riget.

Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, anses

udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke påberåbes, selv om

arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.

Ved HRD af 18. marts 1986 blev der dog indrømmet nedsættelse i medfør af

LL § 33 A for en skatteyder, der var udstationeret i Tjekkoslovakiet som

salgskonsulent, idet hans regelmæssige kortvarige ophold i Danmark, der i

vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes at

vedrøre hans salgsarbejde i udlandet og måtte anses som nødvendige for

udførelsen af dette arbejde (Skat 1986.4.255).

I et lignende tilfælde, hvor en multinational koncerns Europadirektør

skulle tilbringe ca. 10 arbejdsdage i Danmark for at deltage i kurser og

møder, fandt Ligningsrådet ikke, at udlandsopholdet var afbrudt (t&s Nyt

1991.5.275(BF)).

* For ydremissionærer gælder endvidere den særlige praksis, at hvis en

missionær under ferieophold i Danmark - se afsnit D.C.2.4. - i mindre omfang

udfører informationsopgaver i tilknytning til missionsarbejdet i udlandet,

vil dette ikke afbryde udlandsopholdet. *

Udlandsopholdet anses derimod for afbrudt, hvis der under ophold i Danmark

oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder

sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et * kortere varende *

kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet,

anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den godtgørelse, der

erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses

som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor

ikke til nedslag efter LL § 33 A.

D.C.2.3 Mindst 6 måneder

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for

Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 måneders-perioden kan

påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår.

Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt,

folkeregisteroplysninger eller på anden efter ligningsmyndighedernes skøn

betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ferie eller

lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark, gælder som en

samlet opholdsperiode.

Hvis der under et ophold uden for riget arbejdes dels for en privat

arbejdsgiver og dels for en dansk offentlig myndighed, foretages beregningen

af 6 måneders perioden også her under ét således, at der gives

lempelse for lønindkomsten, der er oppebåret i det private

ansættelsesforhold.

Eksempelvis vil en skatteyder, der har arbejdet 3 måneder i et privat

ansættelsesforhold i Venezuela og derefter 3 måneder for Danida som

firmaekspert, få lempelse for lønindkomsten fra Venezuela.

Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således

medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6

måneders-fristen, lsr.1986.65 og Skat 1988.3.141.

Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år) kan der kun tages

hensyn til perioder med fuld skattepligt, lsr. 1979.192.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets

afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige

årsager, jf. lsr. 1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af

ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og lsr. 1983.59

(arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).

Sømænd, der går i land efter tjeneste ombord på et dansk skib, der er

registreret i DIS, og erhverver lønindkomst i udlandet kan medregne ophold

ombord på skibet ved opgørelsen af, om den pågældende har opholdt sig uden

for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser end ferie eller lignede

af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, se cirkulære nr. 144 af 30. nov.

1988 om beskatning af sømænd mv.

D.C.2.4 42-dagesreglen

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af en

sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Ordene "ferie eller lignende" indbefatter ethvert ophold inden

for riget, uanset årsagen til dette. Nødvendige arbejdsophold i direkte

forbindelse med udlandsopholdet, der ikke har karakter af ferie og lignende,

medregnes ikke ved opgørelsen af de 42 dage inden for 6 måneder (t&s Nyt

1991.5.275 (BF)). Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42

dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og

rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark

(skd. 70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for

et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til

at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for

riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7

dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder,

medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges. Eksempelvis vil

et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller lignende i Danmark

af en varighed af op til 77 dage.

Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et

udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.

D.C.2.5 Nedslagsregler

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og

indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del

af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.

Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved

nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte

tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne. Hvis en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten udgør

nedslaget dog kun halvdelen af det beløb, der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst ifølge LL § 33 A, stk.

4.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives

credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre

indkomstarter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk. 1, foretages

beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst,

den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske

skatter.

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller kan der efter PSL § 13, stk.

5, ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i

udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst,

hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter PSL §

13 kan overføres til en ægtefælle, skd. 71.660.

Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en

dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge pkt. 95 i

skd.cirk. nr. 22 af 9. dec. 1986 til PSL - vælge, at lempelsesreglerne i

dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have betydning i relation

til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og med hensyn

til fremførsel af underskud, hvor en dobbeltbeskatningsaftale lemper

beskatningen efter exemption med progressionsforbehold (gl. metode).

Se D.C.3.4, eksempel b.

D.C.2.6 Tjeneste for den danske stat mv.

LL § 33 A, stk. 2, 1. pkt.

Nedslagsreglen i LL § 33 A, stk. 1, gælder ikke for lønindkomst ved

tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig

myndighed, jf. LL § 33 A, stk. 2, 1. pkt.

Denne undtagelsesregel omfatter en videre kreds end den kreds af udsendte

personer, der er omfattet af KSL § 1, stk. 1, nr. 5.

Undtagelsesreglen omfatter ikke (dvs. lempelse er mulig):

- Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU

(Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene), jf. skat 1986.9.563.

- Ansatte i I/S Datacentralen.

- Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne (jf. skd. 39.291)

eller af Dansk Kirke i udlandet samt velfærdssekretærer udsendt af

handelsflådens velfærdsråd.

- En kok ansat af en dansk ambassadør eller en husbestyrerinde ansat af en

dansk generalkonsul, jf. skat 1990.19.991.

LL § 33, stk. 2, 1. pkt. omfatter derimod (dvs. lempelse som udgangspunkt

er udelukket):

- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes uden

tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, jf. bl.a.

skd. 76.740 om offentlig ansatte, stillet til rådighed for Danmarks

Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 om en laboratorietekniker ansat i

Sundhedsstyrelsen, der var stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.

- Medarbejdere ved offentlige styrelser mv., der udlånes eller stilles til

rådighed for IFU, jf. skat 1986.9.563.

- En ansat i forsvaret, der efter aftale mellem Forsvaret og Dansk

Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde Kors til et afrikansk

land, jf. skat 1989.11.871.

Systemeksport - LL § 33, stk. 1, 2. pkt.

Personer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i LL § 33, stk. 2, 1.

pkt. kan alligevel opnå skattenedsættelse efter LL § 33, stk. 1, såfremt de

er udsendt som led i den danske stats eller anden dansk offentlig myndigheds

deltagelse i systemeksport.

Formålet med denne bestemmelse, der har haft virkning siden 1. jan. 1988,

er skattemæssigt at ligestille offentlig og privat ansatte, der udsendes i

forbindelse med systemeksportforretninger.

Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,

"systemer" eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i

henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser mv. kan

deltage i eksportforretninger i henhold til et cirkulære af 22. sept. 1988

fra Industriministeriet (systemeksportcirkulræet) eller i henhold til

budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed.

* Det er en betingelse for skattenedsættelse, at den offentligt ansatte

ikke får udetillæg eller andre lignende ydelser, der tjener til dækning af

merudgifter som følge af tjenesten i udlandet, og som er skattefri efter LL §

7 r. *

Offentligt ansatte, der udsendes som led i den danske stats eller anden

dansk offentlig myndigheds deltagelse i systemeksport, må kunne dokumentere

dette ved erklæring fra vedkommende styrelse mv. * Af erklæringen skal det

videre fremgå, at den offentligt ansatte ikke samtidig har modtaget udetillæg

eller tilsvarende tillæg. *

D.C.2.7 Halvt nedslag

LL § 33 A, stk. 4

Hvis Danmark er tillagt beskatningsretten efter en

dobbeltbeskatningsaftale, skal den samlede indkomstskat nedsættes med

halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

lønindkomst, jf. LL § 33 A, stk. 4.

Reglen har ingen betydning for beregningen af tidsfristen i LL § 33 A,

stk. 1.

Privat ansatte

Danmark vil som hovedregel have beskatningsretten i tilfælde, hvor en

arbejdstager opholder sig i en stat, hvormed Danmark har indgået

dobbeltbeskatningsaftale, i ikke over 183 dage indenfor et år (skatteår,

kalenderår eller løbende 12 måneders periode), og vederlaget betales af eller

for en i forhold til arbejdsstaten udenlandsk arbejdsgiver.

I disse tilfælde vil den privat ansatte i medfør af LL § 33 A, stk. 4 få

halv lempelse.

Ved anvendelsen af 183-dagesreglen i dobbeltbeskatningsaftalen medregnes

samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et

ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens

indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår

(skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183 dages-reglen, se herved

Skat 1986.7.468.

Hvad angår den konkrete afgørelse af, om Danmark har beskatningsretten

henvises i øvrigt til afsnit D.D., artikel 15, og indholdet af den aktuelle

dobbeltbeskatningsaftale.

Eksempel

En skatteyder udrejser den 1. sept. 1991 til et land, med hvilket Danmark

har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183

dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1. aug. 1992. Under opholdet erhverver

den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke

har fast driftssted i arbejdslandet. Opholdet uden for riget har strakt sig

over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk. 1, for

så vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen

beskatningsretten til den lønindkomst, der er erhvervet i perioden 1. sept. -

31. dec. 1991 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det andet land

har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode (mere end 183

dage inden for et kalenderår).

Efter LL § 33 A, stk. 4, kan der herefter kun gives halvt nedslag for den

lønindkomst, der er erhvervet i 1991, mens den fulde nedslagsregel efter LL

33 A, stk. 1, finder anvendelse på den lønindkomst, der er erhvervet i 1992.

Offentligt ansatte

Med hensyn til de offentligt ansatte vil det som udgangspunkt være sådan,

at uanset hvor længe en offentligt ansat opholder sig i arbejdsstaten, vil

Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen have beskatningsretten til

lønindkomsten, jf. i øvrigt afsnit D.D., artikel 19.

* Imidlertid indeholder dobbeltbeskatningsaftalerne sædvanligvis en regel

om, at arbejdsstaten er berettiget til at beskatte lønindkomsten, forudsat at

dette udbetales for hverv i forbindelse med en erhvervsvirksomhed, der drives

af staten.

I den forbindelse er der truffet afgørelse om, at den del af

Vejdirektoratets virksomhed, der består i rådgivende ingeniørarbejde, der

udføres på forretningsmæssige vilkår, falder ind under en sådan bestemmelse

under forudsætning af, at dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser i øvrigt

giver arbejdsstaten en ret til at beskatte.

For lande, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsaftale, der

indeholder ovennævnte regel, betyder det sammenfattende, at offentligt

ansatte, der udsendes som led i det offentliges systemeksport, som

udgangspunkt kun kan få halv lempelse, men at der kan indrømmes fuld

lempelse, såfremt systemeksporten har karakter af erhvervsvirksomhed.

Hvis der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsaftale med arbejdsstaten

finder LL § 33 A, stk. 4, ikke anvendelse. *

D.C.2.8 Ikke ved tjeneste om bord på skibe mv. LL § 33 A, stk. 3

Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på skibe -

herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller

midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette gælder, hvad enten skibene

eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark eller i udlandet.

Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord

på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning

og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige forekomster af olie, gas

eller kondensat. Undtagelsesreglen omfatter såvel skibe og luftfartøjer, der

anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde, hotelfartøjer og andre

fartøjer og installationer, herunder borerigge, som anvendes i lignende

øjemed i forbindelse med sådan virksomhed.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.

Arbejde som lods i en privatejet havn i udlandet blev af Ligningsrådet

ikke anset som lønindkomst om bord på skibe, og derfor kunne der gives

nedslag for indtægten.

En garantimester, der var ansat og aflønnet af et dansk skibsværft, blev

ikke anset for ansat til sædvanlig tjeneste om bord på skibet i den periode,

hvor han var udsendt til en udenlandsk havn i forbindelse med værftets

garantiforpligtelse, hvorfor han var berettiget til nedslag i medfør af § 33

A, stk. 1 (Skat 1987.5.348).

Ligningsrådet har ligeledes udtalt, at en skibsingeniør, som skulle

udsendes til at føre tilsyn med bygning af to ny skibe, var berettiget til

nedslag i medfør af LL § 33 A, idet arbejdet ikke kunne karakteriseres som

sædvanligt arbejde om bord på et skib.

En skatteyder, der var ansat på et amerikansk indregistreret fiskerfartøj,

blev ikke anset for omfattet af LL § 33 A, stk. 1, da han, uanset han ikke

var omfattet af sømandsskattelovens regler, måtte anses for omfattet af LL §

33 A, stk. 2, idet han havde gjort tjeneste om bord på et skib (Skat

1987.10.731).

En sømand, der under værftsophold er ansat til sædvanlig tjeneste ombord,

er ikke berettiget til lempelse efter Ligningslovens § 33 A (Skat 1988.2.92).

DIS-skibe

Personer, som gør tjeneste på DIS-skibe, er omfattet af LL § 33 C. Der

henvises til A.B.3.

D.C.3 Lempelsesberegning

Lempelsesberegningerne foretages særskilt for hver af personskattelovens 3

skatteberegninger, og de foretages efter følgende brøker:

1) almindelig indkomstskat:

udenlandsk indkomst

------------------------------------------

alm. indkomstskat * skattepligtig indkomst

2) 12 pct.-skat:

udenlandsk indkomst

---------------------------------

12 pct. skat * personlig indkomst

3) 6 pct.-skat:

udenlandsk indkomst

---------------------------------------------------------

6 pct. skat * personlig indk. + positiv nettokapitalindk.

Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske

samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis

der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af

creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt

(kilde-) beskattet. Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal

lempelsesberegningerne foretages for hvert land for sig.

Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i

beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved

lempelsesberegninger. Er der for eksempel tale om, at den udenlandske

indkomst alene består af kapitalindkomst, skal der ikke foretages

lempelsesberegning med hensyn til 12 pct.-skatten.

* Den særligt beregnede skat af udbytteindkomst indgår ikke ved

lempelsesberegningen, idet der ikke indgår udenlandsk indtægt ved opgørelsen

af udbytteindkomst, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.721. *

* Hvis den udenlandske indkomst ikke er skattepligtig efter danske regler,

skal den udenlandske skat ikke indgå i den danske lempelsesberegning, dog

bortset fra tilfælde, hvor der i den danske indkomstopgørelse indgår andre

indkomster, der knytter sig til den samme indkomstkilde i udlandet, se SKAT

1987.6.427 (Ø).

I denne sag var skatteyderen blevet beskattet af avance samt genvundne

afskrivninger ved afståelse af en fast ejendom på Grønland. Avancen var ikke

skattepligtig i Danmark i henhold til reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven, men da de danske regler medførte beskatning

af genvundne afskrivninger vedrørende samme ejendom, kunne den grønlandske

skat medføre lempelse i dansk skat, dog maksimalt med et beløb svarende til

den del af den danske skat, der kunne henføres til genvundne afskrivninger. *

Den udenlandske almindelige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst opgøres efter danske regler. Fradrag i forbindelse med den

udenlandske indkomsterhvervelse, skal som hidtil fragå i den udenlandske

indkomst, mens 3 pct.-fradraget efter LL § 8 F alene fragår i den globale

almindelige indkomst i forbindelse med skatteberegningen.

Der gøres opmærksom på, at de udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse

med det indtægtsgivende arbejde i udlandet, kun kan fradrages ved opgørelse

af den skattepligtige indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9, stk.

1, fastsatte bundfradrag, der for 1992 udgør * 3.500 kr. Dette gælder f.eks.

fradrag for kost og logi og standardfradrag.

* Fradragsbegrænsningen efter pkt. 3 i SD-cirk. 1988.65 vedrørende fradrag

for kost og logi samt standardfradrag opgjort efter Ligningsrådets satser

skal først gøres gældende efter at det opgjorte fradrag er reduceret med

bundfradraget i LL § 9, stk. 1. *

Hvis en skatteyder har lønindkomst fra både indland og udland, skal man

ved lempelsesberegningen fortrinsvis gøre begrænsningen i henhold til LL § 9,

stk. 1, gældende overfor de udenlandske udgifter, jf. Skat 1990.6.479.

I PSL § 13, stk. 2, fastslås, at hvis den ene ægtefælles skattepligtige

indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, skal underskuddet dog i størst muligt omfang fradrages i den anden

ægtefælles skattepligtige indkomst, inden overførsel til næste indkomstår

finder sted. Ved afgørelsen af om et evt. uudnyttet underskud i medfør af LL

§ 15 kan føres videre til næste år, medregnes den udenlandske indkomst, jf.

lsr. 1980.213, og kun såfremt indkomsten herefter stadig er negativ, kan

underskuddet fremføres til næste år. Se også Skat 1986.3.226.

Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster ses der ved

overførsel af underskud til den anden ægtefælle bort fra "indtægter, der

beskattes i udlandet og ikke her i landet", jf. PSL § 13, stk. 5.

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

kr. kr.

Ligningsoplysninger:

Dansk personlig indkomst -20.000 100.000

Udenlandsk personlig indkomst 320.000 0

Renteindtægt 12.000 0

Overskud af ejerbolig 13.000 0

Renteudgift -75.000 -20.000

Lønmodtagerfradrag:

Befordring 0 -5.000

Kontingent 0 -5.000

3 pct.'s-fradrag -3.800 -3.000

-------------------------------------------------------------

Skattepligtig indkomst 246.200 67.000

Ved underskudsoverførsel efter PSL § 13, stk. 5, ses bort fra Æ 1's

nettoindtægt i udlandet, det vil sige, at Æ 1's skattepligtige indkomst i

denne relation er følgende:

kr.

Negativ personlig indkomst -20.000

Renteindtægt 12.000

Overskud af ejerbolig 13.000

Renteudgift -75.000

3 pct.'s-fradrag -3.800

------------

Skattepligtig indkomst -73.800

Se pkt. 38 i cirkulæret til PSL af 9. dec. 1986, samt skd. 46.193, 50.184,

53.141 og lsr. 1981.106.

Ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 (skattemæssig ligestilling af ægtefæller)

blev adgangen til at overføre underskud til ægtefællen begrænset. Ifølge PSL

§ 13, stk. 5, sidste pkt., afskæres lønmodtagere, der får lempelse efter LL §

33 A for skatten af deres udenlandske lønindkomst, fra at kunne bortse fra

denne lønindkomst ved opgørelsen af det underskud, der kan overføres til

ægtefællen.

* Ved LSR's kendelse refereret i TOLD*SKAT Nyt 1992.6.183 blev der som

følge af, at en af ægtefællerne havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33

A, foretaget en fordeling af overskud og renteudgifter vedrørende fast

ejendom med halvdelen til hver ægtefælle i overensstemmelse med KSL § 24 A.

Se også afsnit A.A.4.1. *

Ved opgørelsen af evt. uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.

4, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke

hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jf. ØLD af 14. feb. 1974, skd.

57.160 og Skat 1986.11.655.

Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra

udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget til forhøjet

personfradrag efter PSL § 10, stk. 2, som kun omfatter pensioner ifølge de

danske sociale pensionslove, lsr. 1974.190, skd. 37.139, skd. 50.183 og Skat

1986.2.166.

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten

ifølge PSL § 19, stk. 2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jf.

f.eks. lsr. 1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold

til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel

metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jf. skd.

49.130.

Overførsel af underskud

Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og

som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der

ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller

fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:

Kr.

Dansk personlig indkomst 50.000

Tysk personlig indkomst 116.000

-----------

166.000

- underskud for år 1 60.000

-----------

Skattepligtig indkomst 106.000

og skatteberegningen skal derfor foretages således,

116.000

at nedslagsbrøken bliver ------- = ingen skat at betale.

106.000

D.C.3.1 Eksempel a. (Creditmetoden)

En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret har erhvervet lønindkomst fra USA ved ophold der i 9 måneder.

Indkomstopgørelse:

Kr.

Personlig indkomst i Danmark 45.000

Personlig indkomst i USA 135.000

Nettokapitalindkomst i Danmark -30.000

Standardfradrag for arb. i udlandet uden for Vesteuropa:

9 mdr. á 30 dage á 140 kr. pr.dag - 3.500 kr. = -34.300

3 pct.-fradrag -3.800

--------

Skattepligtig indkomst 111.900

Personlig indkomst 180.000

--------

Nettokapitalindkomst -30.000

Betalt skat i USA = 35.000 kr.

Skatteberegning:

Almindelig indkomstskat:

111.900 * 52 pct. 58.188

- skatteværdi af personfradrag 14.310

--------

43.878

Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst

ikke overstiger 231.800 kr.

6 pct.-skat:

(180.000 - 162.300) * 6 pct. 1.062

Samlet skat 44.940,00

Lempelsesberegning:

Almindelig indkomstskat:

43.878 * (135.000 - 34.300)

--------------------------- = 39.486,26

111.900

Begrænsningen i henhold til LL § 9, stk. 1, der udgør 3.500 kr.,

gøres fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.

6 pct.-skat:

1.062 * 135.000

--------------- = 796,50

180.000

Beregnet skat af den udenlandske

indkomst 40.282,76

Nedslaget i den samlede skat udgør herefter den i USA betalte skat,

35.000 kr. (fuld credit).

Nedslaget fordeler sig således på henholdsvis den almindelige indkomstskat

og 6 pct.-skatten. Det gøres ved at nedskrive de enkelte exemptionsnedslag

med forholdet mellem betalt skat og samlede exemptionsnedslag:

Almindelig indkomstskat:

39.486,26 * 35.000

------------------ = 34.307,96

40.282,76

6 pct.-skat:

796,50 * 35.000

--------------- = 692,04

40.282,76

------------

35.000,00

Hvis den betalte skat i USA havde været større end det beregnede

lempelsesbeløb (40.282,76 kr.), kunne nedslaget højst have svaret til det

beregnede lempelsesbeløb (almindelig credit).

Da nedslaget ved almindelig credit er identisk med nedslaget beregnet ved

exemption med progressionsforbehold (ny metode), henvises der til eksempel C.

I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder

af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre

gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han her refunderet et beløb

svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans

gennemsnitsskatteprocent her er mindre end den udenlandske, kun får nedslag

svarende til den danske skat, der falder på den udenlandske indtægt.

D.C.3.2 Eksempel b. (Exemption med progressions for behold (gl. metode))

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men

medtages alene ved skatteberegningen.

Indkomstopgørelse: kr. kr.

Personlig indkomst, Frankrig 75.000

Nettokapitalindkomst, Frankrig 8.000

Personlig indkomst, Danmark 185.000

Nettokapitalindkomst, Danmark 25.000

3 pct.-fradrag -3.800

---------

Skattepligtig indkomst 206.200

Nettoindkomst, frankrig 83.000 83.000

Samlet indkomst 289.200

Personlig indkomst 260.000

Nettokapitalindkomst 33.000

Beregnet skat af samlet indkomst:

Almindelig indkomstskat

289.500 * 52 pct. = 150.384.00

- skatteværdi af personfradrag -14.310,00

------------

136.074,00

12 pct.-skat

(185.000 + 75.000 - 231.800) * 12 pct. 3.384,00

- nedslag for det skrå skatteloft

(185.000 + 75.000 - 231.800) * 1,1 -310,20

-----------

3.073,80

6 pct.-skat

(293.000 - 162.300) * 6 pct. 7.842,00

----------

Samlet skat 146.989,80

Beregnet faktisk skat:

136.074 * 206.200

---------------

289.200 = 97.020,95

Faktisk 12 pct.-skat:

3.073,80 * 185.000

----------------

260.000 = 2.187,12

Faktisk 6 pct.-skat:

7.842 * 210.000

-------------

293.000 = 5.620,55

Skat at påligne 104.828,62

Eventuelt renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den skattepligtige

indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).

D.C.3.3 Eksempel c. (Exemption med progressions forbehold (ny metode))

Den udenlandske indkomst medregnes i den danske, skattepligtige indkomst,

men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede, danske

skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på samme

måde som under eksempel b ovenfor, bortset fra, at renteindtægtsnedslag

beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst (inkl. udenlandsk

indkomst).

Såfremt den skattepligtige har positiv udenlandsk nettokapitalindkomst og

negativ dansk nettokapitalindkomst, skal der ske modregning ved skatte- og

lempelsesberegningen.

Dette er endvidere tilfældet, hvis ægtefællen har negativ

nettokapitalindkomst. Der henvises til pkt.22 og 94 i cirkulæret til PSL.

Indkomstopgørelse:

kr.

Personlig indkomst i Danmark 250.000

Nettokapitalindkomst i Danmark -70.000

Nettokapitalindkomst i Irland 140.000

Fradrag i personlig indkomst -25.000

3 pct.-fradrag - 3.800

---------

Skattepligtig indkomst 291.200

Personlig indkomst 225.000

Nettokapitalindkomst 70.000

Ægtefællens negative nettokapitalindkomst -35.000

Skatteberegning:

Almindelig indkomstskat: kr.

291.200 * 52 pct. 151.424

- skatteværdi af personfradrag 14.310

-----------

137.114

Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst ikke

overstiger 231.800 kr.

6 pct.-skat:

(225.000 + 140.000 - 70.000 - 35.000 - 162.300) * 6 pct. 5.862

Samlet skat 142.976

Lempelsesberegning:

Almindelig indkomstskat:

137.114 * 140.000

---------------

291.000 65.920,19

6 pct.-skat:

5.862 * (140.000 - 70.000 - 35.000)

---------------------------------

225.000 + 35.000 789,11

------------

Samlet lempelse 66.709,30

D.C.3.4 Eksempel d. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode))

Personlig Kapitalindkomst Skattepligtig

indkomst indkomst

Løn (fra Danmark) 170.000 170.000

Løn (udenlandsk) 50.000 50.000

Nettokapitalindkomst -25.000 -25.000

3 pct.-fradrag - 3.800

----------

220.000 -25.000 191.200

Skatteberegning Lempelsesberegning

Almindelig indkomstskat:

52 pct. * 191.200 = 99.424,00

- skatteværdi af personfradrag 14.310,00 85.114 * 50.000

---------- -------------

85.114,00 191.200 = 22.257,847

12 pct.-skat

Der er ingen 12 pct.'s skat.

6 pct.'s skat

6 pct. * (220.000 - 162.300) 3.462,00 3.642 * 50.000

--------------

220.000 = 786,82

Samlet skat 88.576,00

Samlet lempelsesbeløb 23.044,65 23.044.65

Skat 65.531,35

Lignende dokumenter