Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING

STV nr 20012 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DC - Lempelsesregler og

lempelsesberegning

1. Ligningslovens § 33

Ligningslovens § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler

finder anvendelse, når der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det ligefrem er mere

fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår af det efterfølgende afsnit DC 3,

hvorledes lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og

exemptionsmetoden uanset om lempelsen sker i henhold til nationale

lempelsesregler eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i

»udlandet« af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne,

erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til:

1) Den i »udlandet« erlagte skat - dog højst

2) Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den

»udenlandske« indkomst.

Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde

som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk.2, en

yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det

pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at

oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i

Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må

beskatte med 15 pct., hvorfor der herfra kun gives § 33-nedslag med de 15

pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller ej.

Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt

at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat.

Det er ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det

indkomstår, den vedrører. En »senere« påligning af skat til

udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til

Læs alt

nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.

I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på

grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel

af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der

foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de

faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i

Saudi Arabien kan i overensstemmelse med LL § 33 bringes til fradrag i de

danske skatter, skd.73.231.

Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun

indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske

regler er positiv, lsr.1984.174.

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende

udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et

tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale

»Lohnsteuer« til myndighederne i DDR for de i selskabet ansatte

personer, som udførte arbejde i DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter

LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på en boreplatform i Ægypten og

arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen indbetalt dels Salary Tax og

dels General Income Tax til den ægyptiske stat. Landsskatteretten fandt i en

utrykt Landsskatteretskendelse af 15.nov. 1989, at de nævnte skattebeløb var

at anse for en personlig skat indbetalt til §gypten, der skulle medregnes i

den skattepligtige indkomst og at der ved skatteberegningen skulle gives

credit-lempelse efter Ligningslovens § 33.

En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på

Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.

Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt, er

efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på

Færøerne.

Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst

ikke kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om, at samme

indkomst var beskattet hos samme skattesubjekt i begge lande.

Og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at partrederiet var blevet

beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter

LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end

vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved

indkomstopgørelsen anvendte kurs.

Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå

kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller

fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor

indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning

ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i

nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske

indkomster (lsr. 1976.99) og Skat 1988.7.411.

LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL § 33

A.

Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk

firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i

henhold til LL § 33. Det skyldes, at kilder i relation til vederlag for

personligt arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres.

Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske

repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg m.v., der ikke er

omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til

LL § 33.

Skat fra tredjeland

I Skat 1986.9.564 behandledes et spørgsmål om lempelse for skat betalt af

en i udlandet beliggende filial til tredjeland.

Sagen drejede sig om en i udlandet beliggende filial af en dansk bank, som

oppebærer renteindtægter af lån, som filialen har ydet i et tredjeland. I

tredjelandet indeholdes skat i forbindelse med rentebetalingen til filialen.

Renteindtægten tages til indtægt i filiallandet, hvor den også beskattes. I

en sådan situation skal der i den danske skat indrømmes lempelse for den i

tredjelandet indeholdte skat, enten i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Ligningslovens § 33. Danmark skal

endvidere, enten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller

Ligningslovens § 33, indrømme lempelse for den skat, der er betalt i

filiallandet.

Lempelsen kan imidlertid ikke overstige den danske skat, der falder på

renteindkomsten, hvilket i nærværende tilfælde, hvor renteindkomsten indgår i

filialens indkomst og beskattes i filiallandet, betyder, at den danske

creditforpligtelse højst kan udgøre den danske skat, der falder på

filialindkomsten, opgjort efter danske regler. Ved opgørelsen af

filialindkomsten efter danske regler skal tredjelandsindkomsten medregnes.

Lempelsen kan endvidere ikke overstige den i filiallandet og tredjelandet

faktiske betalte skat af renteindkomsten.

Det er efterfølgende blevet præciseret, at creditforpligtelsen for så vidt

angår skat af tredjelandsindkomsten ikke i noget tilfælde kan overstige den

del af den danske skat, der falder på tredjelandsindkomsten.

Der fremgår endvidere af afgørelsen i Skat 1986.9.564, at reglerne også

gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et med banken sambeskattet

datterselskab. Lempelsen vil i denne situation alene kunne indrømmes i

henhold til Ligningslovens § 33.

Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor

den retmæssige ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet

udenlandsk datterselskab, hverken kan ske i henhold til

dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældsende tredjeland eller

efter dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor

datterselskabet er hjemmehørende.

Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i

henhold til dobbeltbeskatningsaftale - men da kun for den skat som

datterselskabet pålignes af aftalelandet efter evt. lempelse for

tredjelandsskat - eller i henhold til Ligningslovens § 33, hvorefter

der tillige kan ske lempelse for tredjelandsskatten efter samme regler som

for filialer.

2. Ligningslovens § 33 A

Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse

betingelser fritaget for beskatning i Danmark. Se skd.cirk. nr.177 af

27.sept. 1982, og skd.cirk. af 13.sept. 1988.

LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KL § 1, og

lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv

skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på

sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for

Danmark, Færøerne og Grønland.

2.1. Lønindkomst

Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme,

gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle i anledning

af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med

udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter

almindelige regler medregnes i indkomståret.

I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes

den under ferien udbetalte løn for det år, hvor ferien holdes. Efterfølgende

ferieløn er således ikke omfattet af LL § 33 A, skd.71.660.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige

naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende

arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en

udenlandsk arbejdsgiver.

Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige

Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på et

udenlandsk universitet, anses ifølge en bindende forhåndsbesked fra

ligningsrådet ikke omfattet af LL § 33 A, stk.1, da indkomsten

ikke er erhvervet i et tjenesteforhold.

2.2. Ophold uden for riget

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller

udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er

beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne

ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og

forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er

ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks. langturschauffører, der

er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel

mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd.76.739.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er

erhvervet under ophold uden for riget.

Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark,

anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke

påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.

Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold i Danmark oppebæres

arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom

(herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et

kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i

udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den

godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse,

kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og

den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33 A.

Ved HRD af 18.marts 1986 blev der indrømmet nedsættelse i medfør af LL §

33 A for en skatteyder, der var udstationeret i Tjekkoslovakiet som

salgskonsulent, idet hans regelmæssige kortvarige ophold i Danmark,

der i vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes

at vedrøre hans salgsarbejde i udlandet og måtte anses som nødvendige for

udførelsen af dette arbejde (Skat 1986.4.255).

2.3. Mindst 6 måneder

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for

Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6

måneders-perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for

et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks.

arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter

ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun

afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i

Danmark, gælder som en samlet opholdsperiode.

Hvis der under et ophold uden for riget arbejdes dels for en privat

arbejdsgiver og dels for en dansk offentlig myndighed, foretages beregningen

af 6 måneders perioden også her under eet således, at der gives lempelse for

lønindkomsten, der er oppebåret i det private ansættelsesforhold.

Eksempelvis vil en skatteyder, der har arbejdet 3 måneder i et privat

ansættelsesforhold i Venezuela og derefter 3 måneder for Danida som

firmaekspert, få lempelse for lønindkomsten fra Venezuela.

Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således

medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6

måneders-fristen, lsr.1986.65 og Skat 1988.3.141.

Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år) kan der kun tages

hensyn til perioder med fuld skattepligt, lsr.1979.192.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om

udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren

utilregnelige årsager, jfr. lsr.1981.95 (LL § 33 A ikke anset

anvendelig, selv om ophør af ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens

konkurs) og lsr.1983.59 (arbejdsforholdet ophørt på grund af

uoverensstemmelse).

2.4. 42-dagesreglen

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af

en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag

fortabes.

Ordene »ferie eller lignende« indbefatter ethvert ophold inden

for riget, uanset årsagen til dette. Også brudte døgn skal medregnes

ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til

Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4

dages ophold i Danmark (skd.70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget

udover 42 dage inden for et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom,

bevirker således, at retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for

riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til

7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6

måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges.

Eksempelvis vil et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller

lignende i Danmark af en varighed af 77 dage.

Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et

udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.

2.5. Nedslagsregler

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og

indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den

del af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.

Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode.

Ved nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har

direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.

Hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten

udgør nedslaget dog kun halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på

den udenlandske indkomst ifølge LL § 33 A, stk.4.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives

credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre

indkomstarter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk.1, foretages

beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst,

den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske

skatter.

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13,

stk.5, kan der ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A.

Fradrag for arbejde i udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den

udenlandske indkomst, hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det

underskud, der efter PSL § 13 kan overføres til en ægtefælle, skd.71.660.

Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en

dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge pkt.95

i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 til PSL - vælge, at

lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have

betydning i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL

§ 13, og med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en

dobbeltbeskatningsaftale lemper beskatningen efter exemption med

progressionsforbehold (gl. metode).

Se 3.4, eksempel D.

2.6. Udsendt af den danske stat m.v. - LL § 33 A, stk.2 1.pkt.

Nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, gælder ikke for lønindkomst

ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk

offentlig myndighed, jfr. § 33 A, stk.2. Denne undtagelsesregel omfatter

således en videre kreds end den kreds af udsendte personer, der er omfattet

af KL § 1, nr.5.

Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU

(Industrialiseringsfonden for Udviklingslande), anses ikke for omfattet af

undtagelsesreglen i § 33 A, stk.2, og er derfor berettiget til nedslag efter

§ 33 A, stk.1. Dette gælder derimod ikke for medarbejdere ved

offentlige styrelser, der udlånes til eller stilles til rådighed

for IFU, jfr. Skat 1986.9.563.

Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne anses for omfattet

af nedslagsreglen i LL § 33 A, skd.39.291. Det samme gælder

velfærdssekretærer udsendt af handelsflådens velfærdsråd og ansatte i I/S

Datacentralen og præster udsendt af Dansk Kirke i Udlandet.

Det er som foran nævnt en forudsætning for skattefrihed, at de pågældende

er ansat og aflønnet af ovennævnte institutioner. Medarbejdere ved

offentlige styrelser m.v., der udlånes uden tjenestefrihed eller

stilles til rådighed for private foretagender, kan således ikke

opnå nedslag efter LL § 33A, stk.1, jfr. bl.a. skd.76.740 om offentligt

ansatte, stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 om

en laboratorietekniker ansat i Sundhedsstyrelsen, der var stillet til

rådighed for Danmarks Erhvervsfond. En ansat i forsvaret, der efter aftale

mellem Forsvaret og Dansk Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde

Kors til et afrikansk land, blev ikke anset for berettiget til lempelse efter

Ligningslovens § 33 A, stk.1, idet han fortsat var ansat i Forsvaret, selv om

Røde Kors i en periode betalte hans løn. Han faldt derfor ind under

bestemmelsen i § 33 A, stk.2, jfr. Skat 1989.11.871.

§ 33 A, stk.2, 2.pkt.

Ved lov nr.835 af 18.dec. 1987 blev Ligningslovens § 33 A ændret.

§ndringen omfatter dels offentligt ansatte, som udsendes som led i det

offentliges systemeksport, dels beregningen af lempelse, hvor Danmark har

fået tillagt beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsaftale.

Bestemmelsen gælder nu for lønindkomst, som offentligt ansatte erhverver

under udsendelse som led i den danske stats eller anden dansk offentlig

myndigheds deltagelse i systemeksport. Formålet med denne bestemmelse er

skattemæssigt at ligestille offentligt og privat ansatte, der udsendes i

forbindelse med systemeksportforretninger.

Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,

»systemer« eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i

henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser kan deltage i

eksportforretninger i henhold til et cirkulære af 20.marts 1985 fra

Industriministeriet (systemeksportcirkulæret) eller i henhold til

budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed. Offentligt ansatte,

der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk offentlig

myndigheds deltagelse isystemeksport, må kunne dokumentere dette ved

erklæring fra vedkommende styrelse. Såfremt en offentligt ansat herefter

udsendes som led i den danske stats eller en offentlig myndigheds deltagelse

i systemeksport, vil den lønindkomst, han erhverver, kunne lempes efter

Ligningslovens § 33 A, stk.1. Herved opnås en ligestilling mellem privat og

offentligt ansatte, når udsendelsen sker til et land, med hvilket Danmark

ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

2.7. Halvt nedslag § 33 A, stk.4

I de tilfælde, hvor Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale,

fremgik det tidligere af Ligningslovens § 33 A, stk.3, at der ikke kunne ske

lempelse, når Danmark havde beskatningsretten til lønindkomsten. Denne

bestemmelse er med virkning fra den 1.jan. 1988 ændret således, at i de

tilfælde, hvor Danmark har beskatningsretten, skal den samlede indkomstskat

nedsættes med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske lønindkomst, jfr. § 33 A, stk.4.

Privat ansatte

Ændringen har betydning for privat ansatte, i de tilfælde, hvor Danmark i

henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har beskatningsretten til

lønindkomsten. Det vil som hovedregel være tilfældet, hvor en arbejdstager

opholder sig i en arbejdsstat i ikke over 183 dage inden for et skatteår

eller et kalenderår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der

ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og vederlaget heller ikke udredes af

et fast driftssted eller lignende som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten. De

fleste gældende overenskomster giver i disse situationer Danmark

beskatningsretten til lønindkomsten, og § 33 A, stk.4, medfører, at den

privat ansatte i disse situationer får halv lempelse. Ved beregningen af 183

dages-reglen medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der

foreligger et ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og

arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det

arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183

dages-reglen, se herved Skat 1986.7.468.

Reglen i Ligningslovens § 33 A, stk.4, har ingen betydning for beregningen

af tidsfristen i § 33 A, stk.1.

Eksempel

En skatteyder udrejser den 1.sept. 1988 til et land, med hvilket Danmark

har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183

dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1.aug. 1989. Under opholdet erhverver

den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke

har fast driftssted i det andet land. Opholdet uden for Riget har strakt sig

over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, for så

vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen

beskatningsretten til den lønindkomst, der erhverves i perioden

1.sept.-31.dec. 1988 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det

andet land har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode

(mere end 183 dage inden for et kalenderår). Efter LL § 33 A, stk.4, kan der

herefter kun gives halvt nedslag for den lønindkomst, der er erhvervet i

1988, mens den fulde nedslagsregel efter LL § 33 A, stk.1, finder anvendelse

på den lønindkomst, der er erhvervet i 1989.

Offentligt ansatte

Med hensyn til de offentligt ansatte vil det normalt være sådan, at uanset

hvor længe en offentligt ansat opholder sig i arbejdsstaten, vil Danmark i

henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten have beskatningsretten til den

offentligt ansattes lønindkomst. Ændringen medfører således, at den

offentligt ansatte, der udsendes som led i det offentliges systemeksport, som

hovedregel kun får halv lempelse.

2.8. Ikke ved tjeneste om bord på skibe m.v.

LL § 33 A, stk.3

Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på

skibe - herunder skibe, der ligger ved land under bygning,

reparation eller midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette

gælder, hvad enten skibene eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark

eller i udlandet.

Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord

på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige

forekomster af olie, gas eller kondensat. Undtagelsesreglen omfatter såvel

skibe og luftfartøjer, der anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde,

hotelfartøjer og andre fartøjer og installationer, herunder borerigge, som

anvendes i lignende øjemed i forbindelse med sådan virksomhed.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.

Arbejde som lods i en privatejet havn i udlandet blev af ligningsrådet

ikke anset som lønindkomst om bord på skibe, og derfor kunne der

gives nedslag for indtægten.

En garantimester, der var ansat og aflønnet af et dansk skibsværft, blev

ikke anset for ansat til sædvanlig tjeneste om bord på skibet i den

periode, hvor han var udsendt til en udenlandsk havn i forbindelse med

værftets garantiforpligtelse, hvorfor han var berettiget til nedslag i medfør

af § 33 A, stk.1 (Skat 1987.5.348).

Ligningsrådet har ligeledes udtalt, at en skibsingeniør, som skulle

udsendes til at føre tilsyn med bygning af to ny skibe, er berettiget til

nedslag i medfør af § 33 A, idet arbejdet ikke kunne karakteriseres som

sædvanligt arbejde om bord på et skib.

En skatteyder, der var ansat på et amerikansk indregistreret

fiskerfartøj, blev ikke anset for omfattet af LL § 33 A, stk.1,

da han, uanset han ikke var omfattet af sømandsskattelovens regler,

måtte anses for omfattet af LL § 33 A, stk.2, idet han havde gjort

tjeneste om bord på et skib (Skat 1987.10.731).

En sømand, der under værftsophold er ansat til sædvanlig tjeneste ombord,

er ikke berettiget til lempelse efter Ligningslovens § 33 A (Skat 1988.2.92).

3. Lempelsesberegning

Lempelsesberegningerne foretages særskilt for hver af personskattelovens 3

skatteberegninger, og de foretages efter følgende brøker:

1) almindelig indkomstskat:

udenlandsk indkomst

alm. indkomstskat x ------------------------

skattepligtig indkomst

2) 12 pct.-skat:

udenlandsk indkomst

12 pct. skat x ---------------------

personlig indkomst

3) 6 pct.-skat:

udenlandsk indkomst

6 pct. skat x ------------------------------------------

personlig indk.+positiv nettokapitalindk.

Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske

samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis

der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af

creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt

(kilde-) beskattet. Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal

lempelsesberegningerne foretages for hvert land for sig.

Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i

beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved

lempelsesberegninger. Er der for eksempel tale om, at den udenlandske

indkomst alene består af kapitalindkomst, skal der ikke foretages

lempelsesberegning med hensyn til 12 pct.-skatten.

Den udenlandske almindelige indkomst, personlige indkomst og

kapitalindkomst opgøres efter danske regler. Fradrag i forbindelse med den

udenlandske indkomsterhvervelse, skal som hidtil fragå i den udenlandske

indkomst, mens 3 pct.-fradraget efter LL § 8 F alene fragår i den globale

almindelige indkomst i forbindelse med skatteberegningen.

Der gøres opmærksom på, at de udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse

med det indtægtsgivende arbejde i udlandet, kun kan fradrages ved opgørelse

af den skattepligtige indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9,

stk.1, fastsatte grundbeløb på 3.300 kr. Dette gælder f.eks. standardfradrag

vedr. arbejde i udlandet.

Ved lempelsesberegningen skal sådanne udgifter derimod medregnes før

reduktion af bundfradraget på 3.300 kr., jfr. pkt.101 i cirkulæret til

PSL.

I PSL § 13, stk.2, fastslås, at hvis den ene ægtefælles skattepligtige

indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets

udløb, skal underskuddet dog i størst muligt omfang fradrages i den anden

ægtefælles skattepligtige indkomst, inden overførsel til næste indkomstår

finder sted. Ved afgørelsen af om et evt. uudnyttet underskud i medfør af LL

§ 15 kan føres videre til næste år, medregnes den udenlandske indkomst,

lsr.1980.213, og kun såfremt indkomsten herefter stadig er negativ, kan

underskuddet fremføres til næste år. Se også Skat 1986.3.226.

Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster ses der ved

overførsel af underskud til den anden ægtefælle bort fra »indtægter, der

beskattes i udlandet og ikke her i landet« (PSL § 13, stk.5).

Ægtefælle 1 Ægtefælle 2

Kr. Kr.

Ligningsoplysninger:

Dansk personlig indkomst ............ -20.000 100.000

Udenlandsk personlig indkomst ....... 320.000 0

Renteindtægt ........................ 12.000 0

Overskud af ejerbolig ............... 13.000 0

Renteudgift ......................... -75.000 -20.000

Lønmodtagerfradrag:

Befordring .......................... 0 - 5.000

Kontingent .......................... 0 - 5.000

3 pct.'s-fradrag .................... - 3.500 - 3.000

--------------------------

Skattepligtig indkomst .............. 246.000 67.000

--------------------------

Ved underskudsoverførsel efter PSL § 13, stk.5, ses bort fra Æ 1's

nettoindtægt i udlandet, det vil sige, at Æ 1's skattepligtige indkomst i

denne relation er følgende:

Kr.

Negativ personlig indkomst ....................... -20.000

Renteindtægt ..................................... 12.000

Overskud af ejerbolig ............................ 13.000

Renteudgift ...................................... -75.000

3 pct's-fradrag .................................. - 3.500

------------

Skattepligtig indkomst ........................... -73.500

------------

Se pkt.38 i cirkulæret til PSL af 9.dec. 1986, samt skd.46.193, 50.184,

53.141 og lsr.1981.106.

Ved lov nr.227 af 26.maj 1982 (skattemæssig ligestilling af ægtefæller)

blev adgangen til at overføre underskud til ægtefællen begrænset. Ifølge PSL

§ 13, stk.5, sidste pkt., afskæres lønmodtagere, der får lempelse efter LL §

33 A for skatten af deres udenlandske lønindkomst, fra at kunne bortse fra

denne lønindkomst ved opgørelsen af det underskud, der kan overføres til

ægtefællen.

Ved opgørelsen af evt. uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.4,

kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke

hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jfr. ØLD af 14.febr.

1974, skd.57.160 og Skat 1986.11.655.

Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra

udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget

til forhøjet personfradrag efter PSL § 10, stk.2, som kun omfatter

pensioner ifølge de danske sociale pensionslove, lsr.1974.190, skd.37.139,

skd.50.183 og Skat 1986.2.166.

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten

ifølge PSL § 19, stk.2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jfr.

f.eks. lsr.1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold

til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel

metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jfr.

skd.49.130.

Overførsel af underskud

Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og

som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der

ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller

fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:

Kr.

Dansk personlig indkomst .......................... 50.000

Tysk personlig indkomst ........................... 116.000

-------------

166.000

- underskud for år 1 .............................. 60.000

-------------

Skattepligtig indkomst ............................ 106.000

-------------

og skatteberegningen skal derfor foretages således,

116.000

at nedslagsbrøken bliver --------- = ingen skat at betale.

106.000

3.1. Eksempel a. (Creditmetoden)

En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret har erhvervet lønindkomst fra USA ved ophold der i 9 måneder.

Indkomstopgørelse:

Kr.

Personlig indkomst i Danmark ...................... 45.000

Personlig indkomst i USA .......................... 135.000

Nettokapitalindkomst i Danmark .................... -30.000

Standardfradrag for arb. i udlandet uden for

Vesteuropa:

9 mdr. a 30 dage a 140 kr. pr. dag-3.300 kr.= ..... -34.500

3 pct.-fradrag .................................... - 3.500

-------------

Skattepligtig indkomst ............................ 112.000

-------------

Personlig indkomst ................................ 180.000

-------------

Nettokapitalindkomst .............................. -30.000

-------------

Betalt skat i USA = 35.000 kr.

Skatteberegning:

Almindelig indkomstskat:

112.000x52 pct .................................... 58.240

- skatteværdi af personfradrag .................... 13.368

-------------

44.872

-------------

Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst ikke

overstiger 216.400 kr.

6 pct.-skat:

(180.000-140.700)x6 pct ........................... 2.358

-------------

Samlet skat ....................................... 47.230

-------------

Lempelsesberegning:

Almindelig indkomstskat:

44.872x(135.000-34.500)

----------------------- kr. = ..................... 40.264,6

112.000

Begrænsningen i henhold til Ligningslovens § 9, der udgør 3.300 kr. gøres

fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.

6 pct.-skat:

2.358x135.000

------------- kr. = ............................... 1.768,50

180.000

-------------

Beregnet skat af den udenlandske indkomst ......... 42.033,11

-------------

Nedslaget i den samlede skat udgør herefter den i USA betalte skat, 35.000

kr. (fuld credit).

Nedslaget fordeler sig således på henholdsvis den almindelige indkomstskat

og 6 pct.-skatten:

Almindelig indkomstskat:

35.000x44.872

---------------- kr. = ............................ 33.252,59

47.230

6 pct.-skat:

35.000x2.358

---------------- kr. = ............................ 1.747,41

47.230

-------------

35.000,00

-------------

Hvis den betalte skat i USA havde været større end det beregnede

lempelsesbeløb (40.710,98 kr.), kunne nedslaget højst have svaret til det

beregnede lempelsesbeløb (almindelig credit).

Da nedslaget ved almindelig credit er identisk med nedslaget beregnet ved

exemption med progressionsforbehold (ny metode), henvises der til eksempel C.

I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder

af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre

gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han her refunderet et beløb

svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans

gennemsnitsskatteprocent her er mindre end den udenlandske, kun får nedslag

svarende til den danske skat, der falder på den udenlandske indtægt.

3.2. Eksempel b. (Exemption med progressionsforbehold (gl. metode))

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men

medtages alene ved skatteberegningen.

Indkomstopgørelse:

Kr. Kr.

Kr.

Personlig indkomst, Frankrig ........ 75.000

Nettokapitalindkomst, Frankrig ...... 8.000

Personlig indkomst, Danmark ......... 185.000

Nettokapitalindkomst, Danmark ....... 25.000

3 pct.-fradrag ...................... -3.500

Skattepligtig indkomst .............. 206.500

Nettoindkomst, frankrig ............. 83.000 83.000

--------------------------

Samlet indkomst ................................... 289.500

------------

Personlig indkomst ................................ 260.000

------------

Nettokapitalindkomst .............................. 33.000

------------

Beregnet skat af samlet indkomst:

Almindelig indkomstskat

289.600x52 pct. = ................................. 150.540

- skatteværdi af personfradrag .................... -13.368

------------

137.172

------------

12 pct.-skat

(185.000+75.000-216.400)x12 pct ................... 5.232

- nedslag for det skrå skatteloft

(185.000+75.000-216.400)x0,012 .................... - 523

------------

4.709

-------------

6 pct.-skat

(293.000-140.700)x6 pct ........................... 9.138

-------------

Samlet skat ....................................... 151.019

-------------

Beregnet faktisk skat:

137.172x206.500

--------------- = ................................. 97.844,62

289.500

Faktisk 12 pct.-skat:

4.709x185.000

-------------- = ................................. 3.350,63

260.000

Faktisk 6 pct.-skat:

9.138x210.000

-------------- = ................................. 6.549,42

293.000

-------------

Skat at påligne ................................... 107.744,67

-------------

Eventuelt renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den skattepligtige

indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).

3.3. Eksempel c. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode))

Den udenlandske indkomst medregnes i den danske, skattepligtige indkomst,

men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede, danske

skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på samme

måde som under eksempel b ovenfor, bortset fra, at renteindtægtsnedslag

beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst ( inkl.

udenlandsk indkomst).

Såfremt den skattepligtige har positiv udenlandsk nettokapitalindkomst og

negativ dansk nettokapitalindkomst, skal der ske modregning ved skatte- og

lempelsesberegningen.

Dette er endvidere tilfældet, hvis ægtefællen har negativ

nettokapitalindkomst. Der henvises til pkt.22 og 94 i cirkulæret til PSL.

Indkomstopgørelse:

Kr.

Personlig indkomst i Danmark ...................... 250.000

Nettokapitalindkomst i Danmark .................... -70.000

Ægtefællens negative nettokapitalindkomst.. -35.000

Nettokapitalindkomst i Irland ..................... 140.000

Fradrag i personlig indkomst ...................... -25.000

3 pct.-fradrag .................................... - 3.500

-------------

Skattepligtig indkomst ............................ 291.500

-------------

Personlig indkomst ................................ 225.000

-------------

Nettokapitalindkomst .............................. 70.000

-------------

Skatteberegning:

Almindelig indkomstskat:

Kr.

291.500x52 pct .................................... 151.580

- skatteværdi af personfradrag .................... - 13.368

-------------

138.212

-------------

12 pct.-skat:

(225.000-216.400)x12 pct .......................... 1.032

- nedslag for det skrå skatteloft

(225.000-216.400)x0,012 ........................... - 103

-------------

929

-------------

6 pct.-skat:

(225.000+140.000-70.000-35.000-140.700)x6 pct ..... 7.158

-------------

Samlet skat ....................................... 146.299

-------------

Lempelsesberegning:

Almindelig indkomstskat:

138.212x140.000

---------------- ................................. 66.379,69

291.500

12 pct.-skat:

(Der indgår ikke udenlandsk indkomst i beregningen af denne skat)

6 pct.-skat:

7.158x(140.000-70.000-35.000)

------------------------------ ................... 963,58

225.000+35.000

-------------

Samlet lempelse ................................... 67.343,27

3.4. Eksempel d Exemption med progressionsforbehold (ny metode)

Personlig Kapital Skattepligtig

indkomst indkomst indkomst

Løn (fra Danmark) 170.000 170.000

Løn (udenlandsk) 50.000 50.000

Nettokapitalindkomst -25.000 -25.000

3 pct. fradrag - 3.500

--------- --------- ---------

220.000 -25.000 191.500

--------- --------- ---------

Skatteberegning

Lempelsesberegning

Almindelig indkomstskat

52 pct. (f.eks.)x191.500 99.580

- skatteværdi af

personfradrag 13.368

---------

86.212 86.212x50.000

--------------- = 22.509,66

191.500

12 pct.'s skat

12 pct.x(220.000-216.400) 432

Nedslag for det skrå skatteloft

(220.000-208.000)x0,012 43

---------

389 389x50.000

--------------- = 88,41

220.000

6 pct.'s skat

6 pct.x(220.000-140.700)

4.758

4.758x50.000

--------------- = 1.081,36

220.000 -----------

Samlet skat 91.359,00 23.679,43

-----------

Samlet lempelsesbeløb 23.679,43

-----------

Skat 67.679,57

-----------

Lignende dokumenter