DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DC - Lempelsesregler og
lempelsesberegning
1. Ligningslovens § 33
Ligningslovens § 33 og § 33 A er interne lempelsesregler. Disse regler
finder anvendelse, når der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det ligefrem er mere
fordelagtigt at benytte de interne lempelsesregler i stedet for en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det fremgår af det efterfølgende afsnit DC 3,
hvorledes lempelsesberegningen skal foretages efter credit- og
exemptionsmetoden uanset om lempelsen sker i henhold til nationale
lempelsesregler eller i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i
»udlandet« af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne,
erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til:
1) Den i »udlandet« erlagte skat - dog højst
2) Den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den
»udenlandske« indkomst.
Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde
som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk.2, en
yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det
pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at
oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i
Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må
beskatte med 15 pct., hvorfor der herfra kun gives § 33-nedslag med de 15
pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller ej.
Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt
at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat.
Det er ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det
indkomstår, den vedrører. En »senere« påligning af skat til
udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til
Læs alt
nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.
I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på
grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel
af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der
foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de
faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i
Saudi Arabien kan i overensstemmelse med LL § 33 bringes til fradrag i de
danske skatter, skd.73.231.
Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun
indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske
regler er positiv, lsr.1984.174.
Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende
udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et
tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale
»Lohnsteuer« til myndighederne i DDR for de i selskabet ansatte
personer, som udførte arbejde i DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter
LL § 33. En skatteyder havde arbejdet på en boreplatform i Ægypten og
arbejdsgiveren havde på vegne af skatteyderen indbetalt dels Salary Tax og
dels General Income Tax til den ægyptiske stat. Landsskatteretten fandt i en
utrykt Landsskatteretskendelse af 15.nov. 1989, at de nævnte skattebeløb var
at anse for en personlig skat indbetalt til §gypten, der skulle medregnes i
den skattepligtige indkomst og at der ved skatteberegningen skulle gives
credit-lempelse efter Ligningslovens § 33.
En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på
Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen.
Rederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt, er
efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på
Færøerne.
Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om, at samme
indkomst var beskattet hos samme skattesubjekt i begge lande.
Og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at partrederiet var blevet
beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter
LL § 33.
Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end
vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved
indkomstopgørelsen anvendte kurs.
Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå
kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller
fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor
indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.
Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning
ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i
nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske
indkomster (lsr. 1976.99) og Skat 1988.7.411.
LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.
LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.
LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL § 33
A.
Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk
firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i
henhold til LL § 33. Det skyldes, at kilder i relation til vederlag for
personligt arbejde anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres.
Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske
repræsentationer.
Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg m.v., der ikke er
omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til
LL § 33.
Skat fra tredjeland
I Skat 1986.9.564 behandledes et spørgsmål om lempelse for skat betalt af
en i udlandet beliggende filial til tredjeland.
Sagen drejede sig om en i udlandet beliggende filial af en dansk bank, som
oppebærer renteindtægter af lån, som filialen har ydet i et tredjeland. I
tredjelandet indeholdes skat i forbindelse med rentebetalingen til filialen.
Renteindtægten tages til indtægt i filiallandet, hvor den også beskattes. I
en sådan situation skal der i den danske skat indrømmes lempelse for den i
tredjelandet indeholdte skat, enten i henhold til en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller Ligningslovens § 33. Danmark skal
endvidere, enten i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
Ligningslovens § 33, indrømme lempelse for den skat, der er betalt i
filiallandet.
Lempelsen kan imidlertid ikke overstige den danske skat, der falder på
renteindkomsten, hvilket i nærværende tilfælde, hvor renteindkomsten indgår i
filialens indkomst og beskattes i filiallandet, betyder, at den danske
creditforpligtelse højst kan udgøre den danske skat, der falder på
filialindkomsten, opgjort efter danske regler. Ved opgørelsen af
filialindkomsten efter danske regler skal tredjelandsindkomsten medregnes.
Lempelsen kan endvidere ikke overstige den i filiallandet og tredjelandet
faktiske betalte skat af renteindkomsten.
Det er efterfølgende blevet præciseret, at creditforpligtelsen for så vidt
angår skat af tredjelandsindkomsten ikke i noget tilfælde kan overstige den
del af den danske skat, der falder på tredjelandsindkomsten.
Der fremgår endvidere af afgørelsen i Skat 1986.9.564, at reglerne også
gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et med banken sambeskattet
datterselskab. Lempelsen vil i denne situation alene kunne indrømmes i
henhold til Ligningslovens § 33.
Dette skal forstås således, at lempelse af skat fra et tredjeland, hvor
den retmæssige ejer af indkomst er et med et dansk moderselskab sambeskattet
udenlandsk datterselskab, hverken kan ske i henhold til
dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det pågældsende tredjeland eller
efter dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det land, hvor
datterselskabet er hjemmehørende.
Lempelse for datterselskabets skat kan i sådanne tilfælde enten ske i
henhold til dobbeltbeskatningsaftale - men da kun for den skat som
datterselskabet pålignes af aftalelandet efter evt. lempelse for
tredjelandsskat - eller i henhold til Ligningslovens § 33, hvorefter
der tillige kan ske lempelse for tredjelandsskatten efter samme regler som
for filialer.
2. Ligningslovens § 33 A
Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse
betingelser fritaget for beskatning i Danmark. Se skd.cirk. nr.177 af
27.sept. 1982, og skd.cirk. af 13.sept. 1988.
LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KL § 1, og
lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv
skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på
sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for
Danmark, Færøerne og Grønland.
2.1. Lønindkomst
Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme,
gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle i anledning
af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med
udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter
almindelige regler medregnes i indkomståret.
I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes
den under ferien udbetalte løn for det år, hvor ferien holdes. Efterfølgende
ferieløn er således ikke omfattet af LL § 33 A, skd.71.660.
Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige
naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende
arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.
Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en
udenlandsk arbejdsgiver.
Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige
Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på et
udenlandsk universitet, anses ifølge en bindende forhåndsbesked fra
ligningsrådet ikke omfattet af LL § 33 A, stk.1, da indkomsten
ikke er erhvervet i et tjenesteforhold.
2.2. Ophold uden for riget
Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller
udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er
beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne
ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og
forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er
ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks. langturschauffører, der
er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel
mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd.76.739.
Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er
erhvervet under ophold uden for riget.
Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark,
anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke
påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.
Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold i Danmark oppebæres
arbejdsløshedsunderstøttelse.
Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom
(herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et
kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i
udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den
godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse,
kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og
den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33 A.
Ved HRD af 18.marts 1986 blev der indrømmet nedsættelse i medfør af LL §
33 A for en skatteyder, der var udstationeret i Tjekkoslovakiet som
salgskonsulent, idet hans regelmæssige kortvarige ophold i Danmark,
der i vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes
at vedrøre hans salgsarbejde i udlandet og måtte anses som nødvendige for
udførelsen af dette arbejde (Skat 1986.4.255).
2.3. Mindst 6 måneder
Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for
Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6
måneders-perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for
et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks.
arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter
ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun
afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i
Danmark, gælder som en samlet opholdsperiode.
Hvis der under et ophold uden for riget arbejdes dels for en privat
arbejdsgiver og dels for en dansk offentlig myndighed, foretages beregningen
af 6 måneders perioden også her under eet således, at der gives lempelse for
lønindkomsten, der er oppebåret i det private ansættelsesforhold.
Eksempelvis vil en skatteyder, der har arbejdet 3 måneder i et privat
ansættelsesforhold i Venezuela og derefter 3 måneder for Danida som
firmaekspert, få lempelse for lønindkomsten fra Venezuela.
Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således
medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6
måneders-fristen, lsr.1986.65 og Skat 1988.3.141.
Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år) kan der kun tages
hensyn til perioder med fuld skattepligt, lsr.1979.192.
Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om
udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren
utilregnelige årsager, jfr. lsr.1981.95 (LL § 33 A ikke anset
anvendelig, selv om ophør af ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens
konkurs) og lsr.1983.59 (arbejdsforholdet ophørt på grund af
uoverensstemmelse).
2.4. 42-dagesreglen
Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af
en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag
fortabes.
Ordene »ferie eller lignende« indbefatter ethvert ophold inden
for riget, uanset årsagen til dette. Også brudte døgn skal medregnes
ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til
Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4
dages ophold i Danmark (skd.70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget
udover 42 dage inden for et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom,
bevirker således, at retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.
Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for
riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til
7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6
måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges.
Eksempelvis vil et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller
lignende i Danmark af en varighed af 77 dage.
Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et
udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.
2.5. Nedslagsregler
Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og
indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den
del af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst.
Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode.
Ved nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har
direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.
Hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten
udgør nedslaget dog kun halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på
den udenlandske indkomst ifølge LL § 33 A, stk.4.
For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, kan der ikke gives
credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre
indkomstarter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk.1, foretages
beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst,
den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske
skatter.
Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13,
stk.5, kan der ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A.
Fradrag for arbejde i udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den
udenlandske indkomst, hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det
underskud, der efter PSL § 13 kan overføres til en ægtefælle, skd.71.660.
Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en
dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge pkt.95
i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 til PSL - vælge, at
lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have
betydning i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL
§ 13, og med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en
dobbeltbeskatningsaftale lemper beskatningen efter exemption med
progressionsforbehold (gl. metode).
Se 3.4, eksempel D.
2.6. Udsendt af den danske stat m.v. - LL § 33 A, stk.2 1.pkt.
Nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, gælder ikke for lønindkomst
ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk
offentlig myndighed, jfr. § 33 A, stk.2. Denne undtagelsesregel omfatter
således en videre kreds end den kreds af udsendte personer, der er omfattet
af KL § 1, nr.5.
Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU
(Industrialiseringsfonden for Udviklingslande), anses ikke for omfattet af
undtagelsesreglen i § 33 A, stk.2, og er derfor berettiget til nedslag efter
§ 33 A, stk.1. Dette gælder derimod ikke for medarbejdere ved
offentlige styrelser, der udlånes til eller stilles til rådighed
for IFU, jfr. Skat 1986.9.563.
Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne anses for omfattet
af nedslagsreglen i LL § 33 A, skd.39.291. Det samme gælder
velfærdssekretærer udsendt af handelsflådens velfærdsråd og ansatte i I/S
Datacentralen og præster udsendt af Dansk Kirke i Udlandet.
Det er som foran nævnt en forudsætning for skattefrihed, at de pågældende
er ansat og aflønnet af ovennævnte institutioner. Medarbejdere ved
offentlige styrelser m.v., der udlånes uden tjenestefrihed eller
stilles til rådighed for private foretagender, kan således ikke
opnå nedslag efter LL § 33A, stk.1, jfr. bl.a. skd.76.740 om offentligt
ansatte, stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond og Skat 1989.1.72 om
en laboratorietekniker ansat i Sundhedsstyrelsen, der var stillet til
rådighed for Danmarks Erhvervsfond. En ansat i forsvaret, der efter aftale
mellem Forsvaret og Dansk Røde Kors blev udsendt som repræsentant for Røde
Kors til et afrikansk land, blev ikke anset for berettiget til lempelse efter
Ligningslovens § 33 A, stk.1, idet han fortsat var ansat i Forsvaret, selv om
Røde Kors i en periode betalte hans løn. Han faldt derfor ind under
bestemmelsen i § 33 A, stk.2, jfr. Skat 1989.11.871.
§ 33 A, stk.2, 2.pkt.
Ved lov nr.835 af 18.dec. 1987 blev Ligningslovens § 33 A ændret.
§ndringen omfatter dels offentligt ansatte, som udsendes som led i det
offentliges systemeksport, dels beregningen af lempelse, hvor Danmark har
fået tillagt beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsaftale.
Bestemmelsen gælder nu for lønindkomst, som offentligt ansatte erhverver
under udsendelse som led i den danske stats eller anden dansk offentlig
myndigheds deltagelse i systemeksport. Formålet med denne bestemmelse er
skattemæssigt at ligestille offentligt og privat ansatte, der udsendes i
forbindelse med systemeksportforretninger.
Ved systemeksport forstås enhver form for eksport af viden,
»systemer« eller tjenester, der udføres af en offentlig myndighed i
henhold til de gældende bevillingsregler. Offentlige styrelser kan deltage i
eksportforretninger i henhold til et cirkulære af 20.marts 1985 fra
Industriministeriet (systemeksportcirkulæret) eller i henhold til
budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed. Offentligt ansatte,
der udsendes som led i den danske stats eller anden dansk offentlig
myndigheds deltagelse isystemeksport, må kunne dokumentere dette ved
erklæring fra vedkommende styrelse. Såfremt en offentligt ansat herefter
udsendes som led i den danske stats eller en offentlig myndigheds deltagelse
i systemeksport, vil den lønindkomst, han erhverver, kunne lempes efter
Ligningslovens § 33 A, stk.1. Herved opnås en ligestilling mellem privat og
offentligt ansatte, når udsendelsen sker til et land, med hvilket Danmark
ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
2.7. Halvt nedslag § 33 A, stk.4
I de tilfælde, hvor Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale,
fremgik det tidligere af Ligningslovens § 33 A, stk.3, at der ikke kunne ske
lempelse, når Danmark havde beskatningsretten til lønindkomsten. Denne
bestemmelse er med virkning fra den 1.jan. 1988 ændret således, at i de
tilfælde, hvor Danmark har beskatningsretten, skal den samlede indkomstskat
nedsættes med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den
udenlandske lønindkomst, jfr. § 33 A, stk.4.
Privat ansatte
Ændringen har betydning for privat ansatte, i de tilfælde, hvor Danmark i
henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har beskatningsretten til
lønindkomsten. Det vil som hovedregel være tilfældet, hvor en arbejdstager
opholder sig i en arbejdsstat i ikke over 183 dage inden for et skatteår
eller et kalenderår, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der
ikke er hjemmehørende i arbejdsstaten, og vederlaget heller ikke udredes af
et fast driftssted eller lignende som arbejdsgiveren har i arbejdsstaten. De
fleste gældende overenskomster giver i disse situationer Danmark
beskatningsretten til lønindkomsten, og § 33 A, stk.4, medfører, at den
privat ansatte i disse situationer får halv lempelse. Ved beregningen af 183
dages-reglen medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der
foreligger et ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og
arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det
arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183
dages-reglen, se herved Skat 1986.7.468.
Reglen i Ligningslovens § 33 A, stk.4, har ingen betydning for beregningen
af tidsfristen i § 33 A, stk.1.
Eksempel
En skatteyder udrejser den 1.sept. 1988 til et land, med hvilket Danmark
har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183
dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1.aug. 1989. Under opholdet erhverver
den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke
har fast driftssted i det andet land. Opholdet uden for Riget har strakt sig
over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, for så
vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen
beskatningsretten til den lønindkomst, der erhverves i perioden
1.sept.-31.dec. 1988 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det
andet land har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode
(mere end 183 dage inden for et kalenderår). Efter LL § 33 A, stk.4, kan der
herefter kun gives halvt nedslag for den lønindkomst, der er erhvervet i
1988, mens den fulde nedslagsregel efter LL § 33 A, stk.1, finder anvendelse
på den lønindkomst, der er erhvervet i 1989.
Offentligt ansatte
Med hensyn til de offentligt ansatte vil det normalt være sådan, at uanset
hvor længe en offentligt ansat opholder sig i arbejdsstaten, vil Danmark i
henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten have beskatningsretten til den
offentligt ansattes lønindkomst. Ændringen medfører således, at den
offentligt ansatte, der udsendes som led i det offentliges systemeksport, som
hovedregel kun får halv lempelse.
2.8. Ikke ved tjeneste om bord på skibe m.v.
LL § 33 A, stk.3
Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på
skibe - herunder skibe, der ligger ved land under bygning,
reparation eller midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette
gælder, hvad enten skibene eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark
eller i udlandet.
Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord
på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til
efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige
forekomster af olie, gas eller kondensat. Undtagelsesreglen omfatter såvel
skibe og luftfartøjer, der anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde,
hotelfartøjer og andre fartøjer og installationer, herunder borerigge, som
anvendes i lignende øjemed i forbindelse med sådan virksomhed.
Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.
Arbejde som lods i en privatejet havn i udlandet blev af ligningsrådet
ikke anset som lønindkomst om bord på skibe, og derfor kunne der
gives nedslag for indtægten.
En garantimester, der var ansat og aflønnet af et dansk skibsværft, blev
ikke anset for ansat til sædvanlig tjeneste om bord på skibet i den
periode, hvor han var udsendt til en udenlandsk havn i forbindelse med
værftets garantiforpligtelse, hvorfor han var berettiget til nedslag i medfør
af § 33 A, stk.1 (Skat 1987.5.348).
Ligningsrådet har ligeledes udtalt, at en skibsingeniør, som skulle
udsendes til at føre tilsyn med bygning af to ny skibe, er berettiget til
nedslag i medfør af § 33 A, idet arbejdet ikke kunne karakteriseres som
sædvanligt arbejde om bord på et skib.
En skatteyder, der var ansat på et amerikansk indregistreret
fiskerfartøj, blev ikke anset for omfattet af LL § 33 A, stk.1,
da han, uanset han ikke var omfattet af sømandsskattelovens regler,
måtte anses for omfattet af LL § 33 A, stk.2, idet han havde gjort
tjeneste om bord på et skib (Skat 1987.10.731).
En sømand, der under værftsophold er ansat til sædvanlig tjeneste ombord,
er ikke berettiget til lempelse efter Ligningslovens § 33 A (Skat 1988.2.92).
3. Lempelsesberegning
Lempelsesberegningerne foretages særskilt for hver af personskattelovens 3
skatteberegninger, og de foretages efter følgende brøker:
1) almindelig indkomstskat:
udenlandsk indkomst
alm. indkomstskat x ------------------------
skattepligtig indkomst
2) 12 pct.-skat:
udenlandsk indkomst
12 pct. skat x ---------------------
personlig indkomst
3) 6 pct.-skat:
udenlandsk indkomst
6 pct. skat x ------------------------------------------
personlig indk.+positiv nettokapitalindk.
Hvis der er flere indkomster fra samme land, skal lempelsesberegningen ske
samlet. Lempelsesberegningen skal dog ske særskilt for hver indkomst, hvis
der skal lempes efter forskellige metoder eller - i tilfælde af
creditlempelse - hvis indkomsten i det pågældende land er blevet særskilt
(kilde-) beskattet. Hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal
lempelsesberegningerne foretages for hvert land for sig.
Det er alene de udenlandske indkomstarter, som indgår i
beregningsgrundlaget for den pågældende skat, som medtages ved
lempelsesberegninger. Er der for eksempel tale om, at den udenlandske
indkomst alene består af kapitalindkomst, skal der ikke foretages
lempelsesberegning med hensyn til 12 pct.-skatten.
Den udenlandske almindelige indkomst, personlige indkomst og
kapitalindkomst opgøres efter danske regler. Fradrag i forbindelse med den
udenlandske indkomsterhvervelse, skal som hidtil fragå i den udenlandske
indkomst, mens 3 pct.-fradraget efter LL § 8 F alene fragår i den globale
almindelige indkomst i forbindelse med skatteberegningen.
Der gøres opmærksom på, at de udgifter, som lønmodtagere har i forbindelse
med det indtægtsgivende arbejde i udlandet, kun kan fradrages ved opgørelse
af den skattepligtige indkomst i det omfang de overstiger det i LL § 9,
stk.1, fastsatte grundbeløb på 3.300 kr. Dette gælder f.eks. standardfradrag
vedr. arbejde i udlandet.
Ved lempelsesberegningen skal sådanne udgifter derimod medregnes før
reduktion af bundfradraget på 3.300 kr., jfr. pkt.101 i cirkulæret til
PSL.
I PSL § 13, stk.2, fastslås, at hvis den ene ægtefælles skattepligtige
indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb, skal underskuddet dog i størst muligt omfang fradrages i den anden
ægtefælles skattepligtige indkomst, inden overførsel til næste indkomstår
finder sted. Ved afgørelsen af om et evt. uudnyttet underskud i medfør af LL
§ 15 kan føres videre til næste år, medregnes den udenlandske indkomst,
lsr.1980.213, og kun såfremt indkomsten herefter stadig er negativ, kan
underskuddet fremføres til næste år. Se også Skat 1986.3.226.
Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster ses der ved
overførsel af underskud til den anden ægtefælle bort fra »indtægter, der
beskattes i udlandet og ikke her i landet« (PSL § 13, stk.5).
Ægtefælle 1 Ægtefælle 2
Kr. Kr.
Ligningsoplysninger:
Dansk personlig indkomst ............ -20.000 100.000
Udenlandsk personlig indkomst ....... 320.000 0
Renteindtægt ........................ 12.000 0
Overskud af ejerbolig ............... 13.000 0
Renteudgift ......................... -75.000 -20.000
Lønmodtagerfradrag:
Befordring .......................... 0 - 5.000
Kontingent .......................... 0 - 5.000
3 pct.'s-fradrag .................... - 3.500 - 3.000
--------------------------
Skattepligtig indkomst .............. 246.000 67.000
--------------------------
Ved underskudsoverførsel efter PSL § 13, stk.5, ses bort fra Æ 1's
nettoindtægt i udlandet, det vil sige, at Æ 1's skattepligtige indkomst i
denne relation er følgende:
Kr.
Negativ personlig indkomst ....................... -20.000
Renteindtægt ..................................... 12.000
Overskud af ejerbolig ............................ 13.000
Renteudgift ...................................... -75.000
3 pct's-fradrag .................................. - 3.500
------------
Skattepligtig indkomst ........................... -73.500
------------
Se pkt.38 i cirkulæret til PSL af 9.dec. 1986, samt skd.46.193, 50.184,
53.141 og lsr.1981.106.
Ved lov nr.227 af 26.maj 1982 (skattemæssig ligestilling af ægtefæller)
blev adgangen til at overføre underskud til ægtefællen begrænset. Ifølge PSL
§ 13, stk.5, sidste pkt., afskæres lønmodtagere, der får lempelse efter LL §
33 A for skatten af deres udenlandske lønindkomst, fra at kunne bortse fra
denne lønindkomst ved opgørelsen af det underskud, der kan overføres til
ægtefællen.
Ved opgørelsen af evt. uudnyttet personfradrag, som efter PSL § 10, stk.4,
kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter, er der ikke
hjemmel til at bortse fra udenlandsk indkomst, jfr. ØLD af 14.febr.
1974, skd.57.160 og Skat 1986.11.655.
Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra
udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget
til forhøjet personfradrag efter PSL § 10, stk.2, som kun omfatter
pensioner ifølge de danske sociale pensionslove, lsr.1974.190, skd.37.139,
skd.50.183 og Skat 1986.2.166.
Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten
ifølge PSL § 19, stk.2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jfr.
f.eks. lsr.1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel
metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jfr.
skd.49.130.
Overførsel af underskud
Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig indkomst, og
som i år 2 f.eks. har såvel positiv dansk som positiv tysk indkomst, er der
ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at bortse fra indtægter eller
fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2 skal foretages således:
Kr.
Dansk personlig indkomst .......................... 50.000
Tysk personlig indkomst ........................... 116.000
-------------
166.000
- underskud for år 1 .............................. 60.000
-------------
Skattepligtig indkomst ............................ 106.000
-------------
og skatteberegningen skal derfor foretages således,
116.000
at nedslagsbrøken bliver --------- = ingen skat at betale.
106.000
3.1. Eksempel a. (Creditmetoden)
En ugift person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele
indkomståret har erhvervet lønindkomst fra USA ved ophold der i 9 måneder.
Indkomstopgørelse:
Kr.
Personlig indkomst i Danmark ...................... 45.000
Personlig indkomst i USA .......................... 135.000
Nettokapitalindkomst i Danmark .................... -30.000
Standardfradrag for arb. i udlandet uden for
Vesteuropa:
9 mdr. a 30 dage a 140 kr. pr. dag-3.300 kr.= ..... -34.500
3 pct.-fradrag .................................... - 3.500
-------------
Skattepligtig indkomst ............................ 112.000
-------------
Personlig indkomst ................................ 180.000
-------------
Nettokapitalindkomst .............................. -30.000
-------------
Betalt skat i USA = 35.000 kr.
Skatteberegning:
Almindelig indkomstskat:
112.000x52 pct .................................... 58.240
- skatteværdi af personfradrag .................... 13.368
-------------
44.872
-------------
Der skal ikke beregnes 12 pct.-skat, da den personlige indkomst ikke
overstiger 216.400 kr.
6 pct.-skat:
(180.000-140.700)x6 pct ........................... 2.358
-------------
Samlet skat ....................................... 47.230
-------------
Lempelsesberegning:
Almindelig indkomstskat:
44.872x(135.000-34.500)
----------------------- kr. = ..................... 40.264,6
112.000
Begrænsningen i henhold til Ligningslovens § 9, der udgør 3.300 kr. gøres
fortrinsvis gældende over for de udenlandske udgifter.
6 pct.-skat:
2.358x135.000
------------- kr. = ............................... 1.768,50
180.000
-------------
Beregnet skat af den udenlandske indkomst ......... 42.033,11
-------------
Nedslaget i den samlede skat udgør herefter den i USA betalte skat, 35.000
kr. (fuld credit).
Nedslaget fordeler sig således på henholdsvis den almindelige indkomstskat
og 6 pct.-skatten:
Almindelig indkomstskat:
35.000x44.872
---------------- kr. = ............................ 33.252,59
47.230
6 pct.-skat:
35.000x2.358
---------------- kr. = ............................ 1.747,41
47.230
-------------
35.000,00
-------------
Hvis den betalte skat i USA havde været større end det beregnede
lempelsesbeløb (40.710,98 kr.), kunne nedslaget højst have svaret til det
beregnede lempelsesbeløb (almindelig credit).
Da nedslaget ved almindelig credit er identisk med nedslaget beregnet ved
exemption med progressionsforbehold (ny metode), henvises der til eksempel C.
I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en skatteyder
af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre
gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han her refunderet et beløb
svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans
gennemsnitsskatteprocent her er mindre end den udenlandske, kun får nedslag
svarende til den danske skat, der falder på den udenlandske indtægt.
3.2. Eksempel b. (Exemption med progressionsforbehold (gl. metode))
Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst, men
medtages alene ved skatteberegningen.
Indkomstopgørelse:
Kr. Kr.
Kr.
Personlig indkomst, Frankrig ........ 75.000
Nettokapitalindkomst, Frankrig ...... 8.000
Personlig indkomst, Danmark ......... 185.000
Nettokapitalindkomst, Danmark ....... 25.000
3 pct.-fradrag ...................... -3.500
Skattepligtig indkomst .............. 206.500
Nettoindkomst, frankrig ............. 83.000 83.000
--------------------------
Samlet indkomst ................................... 289.500
------------
Personlig indkomst ................................ 260.000
------------
Nettokapitalindkomst .............................. 33.000
------------
Beregnet skat af samlet indkomst:
Almindelig indkomstskat
289.600x52 pct. = ................................. 150.540
- skatteværdi af personfradrag .................... -13.368
------------
137.172
------------
12 pct.-skat
(185.000+75.000-216.400)x12 pct ................... 5.232
- nedslag for det skrå skatteloft
(185.000+75.000-216.400)x0,012 .................... - 523
------------
4.709
-------------
6 pct.-skat
(293.000-140.700)x6 pct ........................... 9.138
-------------
Samlet skat ....................................... 151.019
-------------
Beregnet faktisk skat:
137.172x206.500
--------------- = ................................. 97.844,62
289.500
Faktisk 12 pct.-skat:
4.709x185.000
-------------- = ................................. 3.350,63
260.000
Faktisk 6 pct.-skat:
9.138x210.000
-------------- = ................................. 6.549,42
293.000
-------------
Skat at påligne ................................... 107.744,67
-------------
Eventuelt renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den skattepligtige
indkomst (altså ekskl. udenlandsk indkomst).
3.3. Eksempel c. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode))
Den udenlandske indkomst medregnes i den danske, skattepligtige indkomst,
men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den samlede, danske
skat, der falder på den udenlandske indkomst. Skatterne udregnes på samme
måde som under eksempel b ovenfor, bortset fra, at renteindtægtsnedslag
beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst ( inkl.
udenlandsk indkomst).
Såfremt den skattepligtige har positiv udenlandsk nettokapitalindkomst og
negativ dansk nettokapitalindkomst, skal der ske modregning ved skatte- og
lempelsesberegningen.
Dette er endvidere tilfældet, hvis ægtefællen har negativ
nettokapitalindkomst. Der henvises til pkt.22 og 94 i cirkulæret til PSL.
Indkomstopgørelse:
Kr.
Personlig indkomst i Danmark ...................... 250.000
Nettokapitalindkomst i Danmark .................... -70.000
Ægtefællens negative nettokapitalindkomst.. -35.000
Nettokapitalindkomst i Irland ..................... 140.000
Fradrag i personlig indkomst ...................... -25.000
3 pct.-fradrag .................................... - 3.500
-------------
Skattepligtig indkomst ............................ 291.500
-------------
Personlig indkomst ................................ 225.000
-------------
Nettokapitalindkomst .............................. 70.000
-------------
Skatteberegning:
Almindelig indkomstskat:
Kr.
291.500x52 pct .................................... 151.580
- skatteværdi af personfradrag .................... - 13.368
-------------
138.212
-------------
12 pct.-skat:
(225.000-216.400)x12 pct .......................... 1.032
- nedslag for det skrå skatteloft
(225.000-216.400)x0,012 ........................... - 103
-------------
929
-------------
6 pct.-skat:
(225.000+140.000-70.000-35.000-140.700)x6 pct ..... 7.158
-------------
Samlet skat ....................................... 146.299
-------------
Lempelsesberegning:
Almindelig indkomstskat:
138.212x140.000
---------------- ................................. 66.379,69
291.500
12 pct.-skat:
(Der indgår ikke udenlandsk indkomst i beregningen af denne skat)
6 pct.-skat:
7.158x(140.000-70.000-35.000)
------------------------------ ................... 963,58
225.000+35.000
-------------
Samlet lempelse ................................... 67.343,27
3.4. Eksempel d Exemption med progressionsforbehold (ny metode)
Personlig Kapital Skattepligtig
indkomst indkomst indkomst
Løn (fra Danmark) 170.000 170.000
Løn (udenlandsk) 50.000 50.000
Nettokapitalindkomst -25.000 -25.000
3 pct. fradrag - 3.500
--------- --------- ---------
220.000 -25.000 191.500
--------- --------- ---------
Skatteberegning
Lempelsesberegning
Almindelig indkomstskat
52 pct. (f.eks.)x191.500 99.580
- skatteværdi af
personfradrag 13.368
---------
86.212 86.212x50.000
--------------- = 22.509,66
191.500
12 pct.'s skat
12 pct.x(220.000-216.400) 432
Nedslag for det skrå skatteloft
(220.000-208.000)x0,012 43
---------
389 389x50.000
--------------- = 88,41
220.000
6 pct.'s skat
6 pct.x(220.000-140.700)
4.758
4.758x50.000
--------------- = 1.081,36
220.000 -----------
Samlet skat 91.359,00 23.679,43
-----------
Samlet lempelsesbeløb 23.679,43
-----------
Skat 67.679,57
-----------
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1992 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om, hvorvidt vederlag, som sagsøger modtog i 2013, er lempelsesberettiget i medfør af ligningslovens § 33 A eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina Domsdatabasen · 30. maj 2022