PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PG - EJENDOMSREGNSKABET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PG - Ejendomsregnskabet
1. Lejeværdi af bolig i egen ejendom
Ifølge SL § 4 b medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom ved
indkomstopgørelsen.
De nærmere regler om, hvorledes denne lejeværdi skal beregnes som en
rocentdel af ejendomsværdien, er fastsat i LL §§ 15 A-15 I.
Lejeværdi for ejendomme, der ikke er omfattet af ligningslovens
procentregler, skal i overensstemmelse med hovedreglen i statsskatteloven
ansættes efter et skøn. Udgangspunktet for skønnet er, hvad ejendommen
(lejligheden) kan indbringe ved udlejning til fremmede.
Dersom der ved lov eller offentlig myndigheds bestemmelse er fastsat et
maksimum for huslejens størrelse ved udleje til fremmede, kan lejeværdien
normalt ikke overstige dette maksimum. I den forbindelse skal det nævnes, at
et huslejenævns godkendelse af den mellem nært beslægtede aftalte leje ikke
kan tillægges betydning, da huslejenævnet kun påser, at huslejen ikke er for
høj.
Ifølge PSL § 4, stk.1, nr.6, medregnes overskud eller underskud af en-
eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende
ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Bestemmelsen omfatter:
1) Ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, jfr. LL §§ 15 B
og 15 C, 2. tofamilieshuse, jfr. LL § 15 D, 3. stuehuse, jfr. LL § 15 E, 4.
ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i
væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jfr. LL § 15 F. Dette gælder dog
kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, 5. grunde, der må
antages at have nytteværdi for ejeren.
Kun ejendomme, som helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, er
omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter ejendomme, der udlejes en del
af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes. Bestemmelsen omfatter derimod
ikke ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning.
Overskud eller underskud af nævnte ejendomme omfatter: Lejeværdi af bolig
Læs alt
i egen ejendom, jfr. LL §§ 15 B-15 I, indtægter ved udlejning en del af året
(f.eks. udlejning af et sommerhus) eller indtægter ved udlejning af en del af
ejendommen (f.eks. ved udlejning af den anden lejlighed i et tofamilieshus
eller ved udleje af værelser, i det omfang indtægten er skattepligtig, jfr.
afsnit G 5.1.1.1. Endelig kan de hertil knyttede udgifter fratrækkes.
1.1. Hvornår skal der medregnes lejeværdi
Lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom medregnes ved
indkomstopgørelsen, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller
ej.
Såfremt den skattepligtige ikke har ejet ejendommen i hele indkomståret,
nedsættes lejeværdien forholdsmæssigt.
Lejeværdi skal i almindelighed ikke medregnes, hvis skatteyderen
midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været
ubeboelig, f.eks. på grund af reparation efter en vandskade, jfr.
lsr.1982.23, samt lsr.1984.112, hvor landsskatteretten fandt, at
skatteyderen, der var selvbygger, ikke skulle medregne lejeværdi i den
periode, hvor ejendommen var under færdiggørelse, selv om han i en periode
havde sovet på en madras i kælderen.
En skatteyder havde i en årrække ejet to grunde, der lå op til hinanden,
hvoraf der på den ene var opført en villa, som familien boede i, mens den
anden henlå som have. Skatteyderen påbegyndte i 1980 at opføre et hus til
eget brug på den ubebyggede grund. Da det delvis opførte hus ikke havde været
anvendelig som bolig, fandt landsskatteretten ikke grundlag for at anse
skatteyderen for skattepligtig af lejeværdien heraf. Derimod var han
skattepligtig af lejeværdien af grunden, som stødte op til hans villagrund,
lsr.1985.15.
Ifølge lsr.1981.20 skulle lejeværdien heller ikke medregnes for en
ejendom, som på grund af hærværk var ubeboelig, idet samtlige installationer
og ruder var ødelagt, ligesom ejendommens forsyning af elektricitet, gas og
vand var afbrudt.
Lejeværdien skal heller ikke medregnes, hvis skatteyderen endeligt har
opgivet sin boligret og ved sine dispositioner har tilkendegivet dette, jfr.
lsr. 1970.109 (fraflyttet grundet ny stilling i en anden by og udbudt huset
til salg), og lsr. 1983.16 (sommerhus, som havde været udbudt til salg gennem
længere tid og som rent faktisk ikke havde været benyttet, hvortil kom, at
ejeren havde et andet sommerhus i samme område, som han havde benyttet), men
modsat lsr. 1976.149 (huset udbudt til salg, men ejeren flyttede senere ind
igen).
Hvis skatteyderen efter overtagelsen af et nyt hus bliver boende i den
hidtidige ejendom indtil den er solgt, er han skattepligtig af begge
ejendommes lejeværdi, jfr. HD af 4. marts 1983 (skd. 65.205).
Ifølge VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182) skulle en skatteyder ikke
medregne lejeværdien af stuehuset på en landbrugsejendom, som han havde købt
i 1967. Stuehuset havde efter en tiltrængt restaurering siden 1968 været
udlejet som sommerbolig i den udstrækning, det var muligt. Udlejningsbureauet
havde disponeret over huset fra 1. maj-1. november. Da huset var el-opvarmet
og ikke særlig godt isoleret, var udlejning uden for denne periode ikke
mulig.
En skatteyder havde i april 1980 indgået kontrakt med et udlejningsbureau
om udleje af en ejerlejlighed på Bahama, som han havde købt i slutningen af
1979. Det lykkedes imidlertid ikke at udleje lejligheden i 1980, og
landsskatteretten fandt herefter ikke, at ejendommen i 1980 kunne behandles
som en udlejningsejendom, lsr.1984.43.
1.2. Hvornår anvendes procentreglerne
Procentreglerne anvendes kun, når ejendommen benyttes af ejeren elv. Hvis
boligen er stillet til rådighed for eller udlejet til f.eks. ejerens børn,
skal boligen betragtes som en udlejningsejendom og der skal derfor
indtægtsføres en lejeindtægt, svarende til udlejningsværdien (se G 5.1.1.2),
med mindre ejeren i væsentligt omfang også selv benytter boligen, lsr.
1970.110, hvor ejeren brugte huset i væsentligt omfang, modsat lsr. 1970.24,
hvor ejeren kun benyttede ejendommen i mindre omfang.
Bytte af hus
Når private bytter hus f.eks. for en sommerperiode, ansættes lejeindtægten
i praksis til den procentmæssigt opgjorte lejeværdi, således at indtægter og
fradrag i forbindelse med husbyttet opvejer hinanden, jfr. lsr.1985.16, hvor
der ikke var tale om permanent ombytning af boliger, men alene om
periodevise, gensidige udlån. Det anførte gælder også i tilfælde af
kortvarigt bytte af huse beliggende i udlandet og bytte af hus her i landet
med hus i udlandet.
Hvis der byttes bolig for en længere periode, skal der derimod ansættes en
lejeindtægt svarende til, hvad der kunne opnås ved udlejning til fremmede,
jfr. skd.69.170.
Ægtefæller
Procentreglerne kan under visse betingelser også anvendes, når ejerens
ægtefælle bebor ejendommen alene.
Det forhold, at den ene ægtefælle midlertidigt bebor den fælles ejendom
alene (f.eks. fordi den anden ægtefælle er udstationeret eller lignende)
medfører ikke, at procentreglerne er uanvendelige. Det samme gælder, når
ægtefællerne har ophævet samlivet, uden at samlivet i skattemæssig henseende
er ophørt, d.v.s. indtil udgangen af det år, hvor samlivsophævelsen er sket,
forudsat der ikke forinden sker separation eller skilsmisse.
Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og
den, der har forladt boligen, må betragtes som ejer af denne, kan
procentreglerne anvendes i tiden indtil der har fundet en bodeling sted
mellem ægtefællerne, jfr. lsr.1984.16.
Sålænge ægtefællerne har indbyrdes forsørgelsespligt, kan den ægtefælle,
der bor i den tidligere fællesbolig kun beskattes af hel eller delvis fri
bolig, dersom denne er led i en bidragsaftale. I så fald er bidraget på
normal vis skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for yderen,
jfr. lsr. 1980.53.
Dødsboer
Dødsboer beskattes af en lejeværdi af fast ejendom, såfremt
ejendommens bolig benyttes af den efterlevende ægtefælle, en arving eller
legatar. Lejeværdien beregnes som om brugeren af ejendommen var ejer, ligesom
boet er berettiget til standardfradrag, for så vidt brugeren ville have været
det som ejer.
I henhold til KL § 28 skal brugeren ikke indkomstbeskattes af lejeværdien.
I stedet indgår værdien af boligretten i brugerens arveafgiftspligtige beløb
ved boopgørelsen.
Boet skal ikke medregne lejeværdi af en ejendom, som ikke benyttes under
skiftet, ligesom boet ikke kan foretage standardfradrag.
Såfremt den efterlevende ægtefælle, en arving eller legatar ved testamente
er tillagt en bopælsret, beskattes den pågældende - ikke boet - af
lejeværdien. Lejeværdien opgøres som et skøn over den objektive
udlejningsværdi. Ejede den efterlevende ægtefælle ejendommen i sameje med
afdøde finder procentreglerne for opgørelse af lejeværdi anvendelse, jfr. LL
§ 15 I.
JK
2. Beregning af lejeværdi og fradrag for ejendommens driftsudgifter
Lejeværdireglerne fremgår af LL §§ 15 A-15 I (lovbekendtgørelse nr.
555 af 16.september 1988 ), jfr. skd.cirk. nr.97 af 3.juni 1982 og
skd.cirk. nr.66 af 26.juni 1986.
2.1. Enfamilieshuse
2.1.1. Indtægter
Beregningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget er den senest ansatte eller regulerede
kontantejendomsværdi, herunder en vurdering (omvurdering) efter
vurderingslovens § 4, inden indkomstårets begyndelse.
For skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, beregnes lejeværdien
på grundlag af den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi forud
for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Hvis den vurdering af ejendommen, der anvendes ved beregning af
lejeværdien, omfatter et frasolgt areal, reduceres lejeværdien
forholdsmæssigt med et beløb svarende til værdien af det afhændede areal,
lsr. 1974.24.
Er der inden udgangen af indkomståret 1988 afholdt udgifter på over
200.000 kr. til forbedringer eller opførelse af nye bygninger, og er værdien
heraf ikke medtaget i den seneste vurdering før 1.januar 1988, forhøjes
beregningsgrundlaget med 80 pct. af udgifterne.
Er der ikke ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen - herunder heller
ikke for grunden - den 1. januar 1988, er beregningsgrundlaget 70 pct. af
anskaffelsessummen for grund og bygninger med tillæg af 80 pct. af eventuelle
forbedringsudgifter på mere end 200.000 kr., der er afholdt inden udgangen af
1988.
»Anskaffelsessummen« er den i slutseddel eller skøde anførte
overdragelsessum, således at pantebreve indgår med det nominelle beløb,
lsr.1978.24.
En købers eventuelle mulighed for efter købet at indfri ejendommens
prioriteter til en fordelagtig kurs påvirker ikke
»anskaffelsessummen«, skd. 49.96.
Kurstab eller andre udgifter ved ejendommens ny- eller omprioritering
medregnes ikke til anskaffelsessummen.
Som udgifter til forbedringer m.v. anses:
a. udgifter til forbedring af grunden, f.eks. udgifter til vej- og
kloakanlæg, opfyldning, planering, kystsikring, dræning og anlæg af ledninger
for el, gas og vand, samt
b. udgifter til opførelse af bygninger eller andre anlæg på grunden,
herunder om- og tilbygninger, f.eks. udgifter til de anvendte
byggematerialer, arbejdsløn samt vederlag til arkitekt, ingeniør og lignende,
samt
c. værdien af ejerens eget arbejde, hvad enten ejeren beskattes af værdien
eller ej.
Hvis den aktuelle ejer ikke kender udgifterne til forbedring, må
størrelsen heraf fastsættes efter et skøn.
Også udgifter til forbedringer m.v., der helt eller delvis er afholdt af
statstilskud, skal tages i betragtning.
Er der udført forbedringsarbejder, anses udgiften hertil for afholdt,
dersom skatteyderen hæfter for betalingen heraf, uanset om udgiften faktisk
er betalt eller ej, lsr. 1975.19.
Det er kun forbedringer m.v., der er tilendebragt inden udgangen af
indkomståret 1988, der har betydning for beregningsgrundlaget, og tillæg til
beregningsgrundlaget foretages kun (forholdsmæssigt) for tiden efter
forbedringens færdiggørelse.
Procentsatserne
Lejeværdien udgør 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke
overstiger 1.248.000 kr., og 7,5 pct. af resten, jfr. LL G, stk. 1.
Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle er fyldt
67 år ved udløbet af 1988, udgør procentsatsen 1,2 til og med 1.248.000 kr.
og 7,5 af resten, jfr. LL §15G, stk. 2.
Denne sidstnævnte lempeligere lejeværdiberegning omfatter også en
efterlevende ægtefælle, som ikke er fyldt 67 år, hvis denne efter den anden
ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af
ægtefællerne, og som før dødsfaldet var omfattet af disse beregningsregler på
grund af den afdøde ægtefælles alder. Denne betingelse anses for opfyldt,
hvis den afdøde ægtefælle ville være fyldt 67 år inden udgangen af det
kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted, jfr. skd.63.347. Reglen kan dog
kun anvendes af den efterlevende, hvis afdøde er afgået ved døden efter den
31.dec. 1974. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, gælder de
almindelige beregningsregler, medmindre den nye ægtefælle er fyldt 67 år
inden udgangen af indkomståret.
Om eventuel forhøjelse eller nedsættelse af den beregnede lejeværdi på
grund af »ændret benyttelse« af ejendommen efter LL § 15 H, se G
3.1.
Begrænsning af lejeværdistigningen fra 1987 til 1988
Den efter ovennævnte regler beregnede lejeværdi nedsættes i det omfang,
den overstiger lejeværdien for indkomståret 1987 med mere end 3.500 kr. Dog
kan lejeværdien blive 20 pct. højere end året før, selv om den derved stiger
mere end 3.500 kr., jfr. LL §15G, stk. 3.
For følgende persongrupper gælder en særlig begrænsning:
1) Personer, der inden 1. januar 1989 er fyldt 67 år.
2) Personer, der er fyldt 60 år inden 1. januar 1989 og som modtager eller
får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg efter lov om social pension.
3) Personer, der modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring.
4) Personer, der bor sammen med en ægtefælle, der er omfattet af pkt. 1-3.
5) Efterlevende ægtefæller, der ikke er omfattet af pkt. 1-4, men som
efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en
af ægtefællerne, hvis den afdøde ægtefælle opfyldte en af betingelserne i
pkt. 1-3 og for så vidt angår pkt.2 og 3 først var afgået ved døden efter
den 31.dec. 1986.
Dette gælder dog ikke, hvis den efterlevende ægtefælle har indgået nyt
ægteskab inden 1.jan. 1988.
For de under 1-5 nævnte persongrupper kan lejeværdien ikke stige mere end
kr. 1.000 i forhold til den faktisk anvendte lejeværdi for indkomståret 1987.
Dog kan lejeværdien altid stige til den faktisk anvendte lejeværdi for
indkomståret 1987 forhøjet med 20 pct. og nedsat med kr. 2.500, selv om den
derved stiger med mere end kr. 1.000.
Da delpension modtaget efter lov nr. 346 af 4.juni 1986 er uafhængig
af socialindkomstens størrelse og ikke sidestilles med ydelser modtaget i
henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, er denne
persongruppe ikke omfattet af § 15 G, stk.5.
Det bemærkes, at selv om visse grupper af skatteydere mellem 60 og 67 år
er kommet ind under den for de 67-årige gældende begrænsning af stigning i
lejeværdien, så skal lejeværdien for disse personer stadig beregnes med 2,5
pct., op til progressionsgrænsen (og altså ikke som for de 67-årige med kun
1,2 pct.).
Hvis lejeværdien for 1987 er nedsat i medfør af den tilsvarende
bestemmelse for 1987, er det den nedsatte lejeværdi, der skal benyttes ved
sammenligningen.
I tilfælde, hvor en udlejet ejerlejlighed overgår til ejerens benyttelse,
vil der ved beregning af lejeværdien efter LL § 15 G, stk.1 og 2, ofte være
tale om at lægge en ejendomsværdi til grund, hvor der ikke er taget hensyn
til statusændringen. Denne ejendomsværdi skal ligeledes indgå i beregningen
af en eventuel nedsættelse af lejeværdien efter reglerne i LL § 15 G, stk.3
og 4, Skat 1987.5.358.
Nedsættelse kan ifølge LL § 15 G, stk. 6, ikke uden videre foretages for
følgende ejendomme:
1) Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele perioden 1987 og
1988, eller som ikke i hele dette tidsrum har tjent denne til bolig.
2) Ejendomme, der i 1987 eller 1988 er forbedret for mere end 200.000 kr.
3) Ejendomme, for hvilke beregningsgrundlaget for indkomstårene 1987 eller
1988 er opgjort efter særreglerne for uvurderede ejendomme.
4) Ejendomme, hvis lejeværdi skal forhøjes eller nedsættes, fordi boligen
i indkomståret 1987 eller 1988 er anvendt af ejeren i et andet omfang end
forudsat ved vurderingen.
Reglerne om beregning af lejeværdibegrænsningen for disse ejendomme
fremgår af ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.203 af
7.april 1986. Reglerne er nærmere beskrevet i skd.cirk. nr.66 af 26.juni
1986.
Det er karakteristisk for disse ejendomme, der ikke før 1985 var omfattet
af nedsættelsesreglerne, at den stigning i lejeværdien, der skal begrænses,
er forskellen mellem lejeværdier, der ikke umiddelbart er sammenlignelige.
Det kan f.eks. skyldes, at de to lejeværdier på grund af salg vedrører
perioder af forskellig længde, eller at det ikke er den samme bolig i begge
årene på grund af ombygning eller anvendelse af ejendommen til beboelse i
andet omfang end hidtil. Nedsættelsen sker derfor på grundlag af beregnede
lejeværdier, der kan sammenlignes.
Beregningsgrundlaget for lejeværdierne og beregningen af lejeværdierne
følger af de almindelige regler i LL. Nedsættelsesreglerne fremgår af LL §15
G, stk. 3-5. De lejeværdier, der skal sammenlignes, opgøres altid på
helårsbasis. Nedsættelsen af indkomstårets lejeværdi bliver derfor også
opgjort på helårsbasis. Hvis den lejeværdi, der skal nedsættes, kun vedrører
en del af indkomståret (f.eks. fordi ejendommen ikke har været til rådighed
som bolig for ejeren i hele indkomståret), nedsættes indkomstårets lejeværdi
kun med så stor en del af nedsættelsen beregnet på helårsbasis, som
rådighedsperioden udgør af det fulde indkomstår.
I det følgende anvendes udtrykkene »reguleret lejeværdi« og
»fuld lejeværdi«. Ved reguleret lejeværdi forstås lejeværdien
opgjort efter LL § 15 G, stk. 1-2, med eventuel nedsættelse efter LL § 15 G,
stk. 3-5. Ved fuld lejeværdi forstås lejeværdien opgjort efter LL § 15 G,
stk. 1-2 uden nedsættelse efter LL § 15 G, stk. 3-5.
1) Ejendomme, der er omsat eller ikke anvendt til beboelse i hele
perioden.
Hvis ejendommen er købt i løbet af 1988, sammenlignes den fulde lejeværdi
for 1988 med den regulerede lejeværdi for 1987, som ville være fremkommet,
hvis ejendommen havde tjent den skattepligtige til bolig siden den 1. januar
1984. Lejeværdien for 1984 nedsættes ikke, fordi disse regler først har
virkning fra og med 1985. Derefter beregnes den regulerede lejeværdi for
1985, 1986 og 1987. Nedsættelse sker på helårsbasis, hvorefter lejeværdien
for 1988 nedsættes i forhold til rådighedsperioden.
Hvis køberen var over 67 år i 1984, foretages beregningen af lejeværdierne
efter de særlige regler i LL § 15 G, stk. 2, ligesom nedsættelse sker efter
reglerne i LL § 15 G, stk. 4. Var køber over 67 år i 1988, men under 67 år i
1984, beregnes lejeværdien og den eventuelle nedsættelse for 1985 og de
følgende år efter reglerne for personer under 67 år indtil det år, hvori den
skattepligtige fylder 67 år, hvorefter reglerne i LL § 15 G, stk. 2 og 4
anvendes.
Er ejendommen købt i 1987, sammenlignes den fulde lejeværdi for 1988 med
den regulerede lejeværdi for 1987 omregnet til helårsbasis.
Det forhold, at en ejer, der ikke hidtil har anvendt ejendommen til
beboelse, i løbet af 1988 begynder at anvende denne til beboelse, sidestilles
med køb.
Når en ejendom er solgt i løbet af 1988, skal den regulerede lejeværdi for
1987 sammenlignes med den fulde lejeværdi for 1988, der ville være
fremkommet, hvis ejendommen ikke var blevet solgt. Det samme gælder, hvis
ejendommen i 1988 ophører med at tjene ejeren til bolig.
At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et
dødsbo udlægges til den efterlevende ægtefælle, anses som hidtil ikke for
ejerskifte. Den efterlevende ægtefælle er derfor omfattet af
begrænsningsreglen, hvis afdøde ville have været det.
Se eksemplerne 1-5 i skd.s cirk. og hjælpeskema S 20 a.
Ved køb af en ejendom, der er opført eller forbedret i 1986, 1987 eller
1988 stilles den skattepligtige, som om han selv havde foretaget nybygningen
eller forbedringen. Det samme princip er gældende ved køb af en ejendom, der
i 1986, 1987 eller 1988 er erhvervet som uvurderet. Der skal således i disse
situationer ikke foretages sammenligning tilbage til 1984, se nærmere ad 2 og
3 nedenfor.
2) Ejendomme, der er forbedret m.v. for mere end 200.000 kr.
Forbedres en ejendom i 1988, skal den fulde lejeværdi for 1988
sammenlignes med den fulde lejeværdi, som ville være fremkommet for 1987,
hvis ejendommen med forbedring eller nybygning havde tjent den skattepligtige
til bolig i hele 1987.
Den fulde lejeværdi for 1987 beregnes på grundlag af den ejendomsværdi,
der lå til grund for lejeværdien i 1987 og 80 pct. af forbedringsudgifterne
omregnet til prisniveauet i 1987. Denne omregning foretages ved hjælp af en
af statsskattedirektoratet fastsat procentsats for tilbageregulering af
forbedringsudgifter m.v., jfr. SD-cirk. 1988-41. Procentsatsen for 1988 er
100 pct.
Har lejeværdien for 1987 været nedsat efter LL § 15 G, stk. 3-4, skal det
beløb, hvormed lejeværdien er nedsat (omregnet til helårsbasis) fratrækkes
den beregnede fulde lejeværdi for 1987.
Forbedringen får kun virkning for lejeværdiberegningen fra det tidspunkt,
hvor den tages i brug. Det er derfor nødvendigt at beregne lejeværdien
særskilt for perioderne før og efter ibrugtagelsen af forbedringen under
anvendelse af henholdsvis et beregningsgrundlag uden og med værdien af
forbedringen. Nedsættelse af lejeværdierne for disse perioder må derfor også
beregnes særskilt. Den nedsættelse for 1988, der kan beregnes på grundlag af
de i foranstående afsnit nævnte lejeværdier for 1985, 1986 og 1987, fragår i
lejeværdien for perioden efter ibrugtagelsen kun med så stor en del, som
perioden udgør af det fulde indkomstår. I den lejeværdi, der beregnes for
perioden forud for ibrugtagelsen, fragår en forholdsmæssig andel af den
lejeværdinedsættelse, der ville være opnået for hele året, hvis forbedringen
ikke var taget i brug.
Er ejendommen forbedret i 1987, skal den fulde lejeværdi for 1988
sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987 på helårsbasis.
Indgår forbedringen i en vurdering forud for 1988, skal den fulde
lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987, for
hvilket beregningsgrundlaget er opgjort efter LL § 15 B, stk. 3.
Hvis ejendommen er forbedret i to på hinanden følgende år, anvendes
foranstående fremgangsmåde ved den anden forbedring på samme måde som ved den
første.
Se eksemplerne 6-7 i skd.s cirk. og hjælpeskemaerne S 20b og d.
3) Uvurderede ejendomme.
Beregnes lejeværdien for 1988 efter reglerne for uvurderede ejendomme,
skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den fulde lejeværdi for
1987, som ville være fremkommet, hvis ejendommen havde tjent den
skattepligtige til bolig i hele dette år.
Beregningsgrundlaget for den fulde lejeværdi for 1987 opgøres som den af
statsskattedirektoratet fastsatte procentsats 100 pct. af det beløb, hvormed
anskaffelsessummen indgår i beregningsgrundlaget for 1988 = 70 pct. af
anskaffelsessummen. Procentsatsen er den samme som anvendes for ejendomme,
der er forbedret.
Hvis beregningsgrundlaget for 1987 er opgjort efter reglerne for
uvurderede ejendomme, skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den
regulerede lejeværdi for 1987.
Se eksempel 8 i cirkulæret.
Beregnes lejeværdien for 1988 på grundlag af en vurdering, skal den fulde
lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987, for
hvilket beregningsgrundlaget er opgjort efter reglerne for uvurderede
ejendomme.
Er der på uvurderede ejendomme afholdt forbedringsudgifter på over 200.000
kr., finder begge regelsæt for disse ejendomme anvendelse. Den fastsatte
procentdel af det beløb, hvormed forbedringsudgifterne skal tillægges
indkomstårets beregningsgrundlag, for 1988 100, skal i dette tilfælde
tillægges 70 pct. af anskaffelsessummen for ejendommen, da der endnu ikke
foreligger en vurdering. Se hjælpeskemaerne S 20 b og d.
4) Ejendomme anvendt i et andet omfang end forudsat ved vurderingen.
Nedsættes eller forhøjes lejeværdien for 1988, fordi ejendommen i 1988 har
tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved vurderingen
m.v., skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede
lejeværdi for 1987 og 1986, som ville være fremkommet, hvis ejendommen i hele
denne periode havde tjent den skattepligtige til bolig i samme omfang som i
1988.
Hvis der ved beregningen af lejeværdien for 1988 ikke sker en
forholdsmæssig nedsættelse eller forhøjelse, medens dette var tilfældet i
1987, skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede
lejeværdi for 1987, som ville være fremkommet, hvis ejendommen i hele dette
år havde tjent den skattepligtige til bolig i samme omfang som forudsat ved
beregningen af lejeværdien for 1988.
Se eksempel 9 i cirkulæret og hjælpeskemaerne S 20c og e.
Ændring af vurderingen
Ændres en vurdering af skyldrådet efter klage eller som led i den normale
revision af vurderinger, eller påkendes en vurdering af landsskatteretten,
får afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige
vurdering tidligst kunne få skattemæssig virkning. Tilsvarende gælder for
senere ændringer af vurderinger foretaget ved revision af ligningsrådet eller
af skyldrådet efter bemyndigelse fra statsskattedirektoratet, idet dog
ændringer, der har medført forhøjelse af vurderingerne, normalt kun har
fremtidig virkning.
2.1.2. Udgifter. Standardfradrag
Ejere af enfamilieshuse kan, hvor lejeværdien fastsættes efter
procentreglerne, foretage et standardfradrag på 1 pct. af det
beregningsgrundlag, hvoraf lejeværdien beregnes, jfr. LL § 15 J.
Standardfradraget foretages ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Fradraget udgør mindst 400 kr. og kan ikke overstige 2.000 kr. og
nedsættes forholdsmæssigt i de tilfælde, hvor ejendommen ikke har været i den
skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår. Hvor
standardfradraget reduceres forholdsmæssigt, foretages fradraget med en
dertil svarende andel af minimumsfradraget på 400 kr. eller
maksimumsfradraget på 2.000 kr., hvor disse beløb skulle have været anvendt.
En skatteyder var den 1.juni 1976 flyttet fra ejendommen B til en
nyerhvervet ejendom C. Ejendommen B var herefter stillet til salg, men det
var først lykkedes ham at sælge ejendommen til overtagelse pr. 15.oktober
1976. Han havde selvangivet lejeværdi for perioden 1.januar til 31.maj 1976,
hvor han havde beboet ejendommen. Samtidig havde han beregnet standardfradrag
for ejendommen indtil 15.oktober 1976, hvilket landsskatteretten imidlertid
ikke kunne godkende, idet standardfradraget måtte begrænses til samme
periode, for hvilken der var beregnet lejeværdi, lsr.1982.143.
Når der ikke skal medregnes lejeværdi for en ejendom, f.eks. fordi den har
været ubeboelig eller har været stillet til salg, kan der ikke foretages
standardfradrag, lsr.1981.20 og 1983.16.
Standardfradraget omfatter fradrag for vedligeholdelse, udgifter til
renovation, skorstensfejning, forsikringer, vej- og kloakafgift, vandafgift
og bidrag til grundejerforening, samt eventuelle udgifter til administration
af boligen, lsr.1969.165.
Standardfradraget forudsættes at skulle dække enhver form for
vedligeholdelse, og heller ikke hvor der har været tale om ekstraordinære
udgifter, f.eks. i forbindelse med overgang til naturgas eller til
udskiftning af olietank, til udbedring af skade efter svampeangreb eller til
istandsættelse af et kystsikringsanlæg, kan fradrag udover standardfradraget
foretages (lsr.1966.59 og skd.28.96 og 47.289).
Ved udlejning
Standardfradraget anvendes også, selv om ejendommen har været udlejet en
del af indkomståret, jfr. ligningslovens § 15 J, stk.6.
Ved VLD af 14.december 1981 (skd.66.266) blev der givet fradrag for de
faktiske vedligeholdelsesudgifter, som ejeren afholdt i umiddelbar
forbindelse med ophør af en flerårig udlejning og med henblik på overtagelse
af ejendommen til egen beboelse. LL § 15 J, stk. 6, er således ikke til
hinder for, at opsatte vedligeholdelsesudgifter vedrørende en flerårig
udlejningsperiode bringes til fradrag, når udgiften afholdes i umiddelbar
tilslutning til udlejningens ophør, jfr. lsr.1984.37 og Skat1988.4.227
.
Vedligeholdelsesudgifter, afholdt på et enfamilieshus, der havde været
udlejet i 3 år og havde henstået ubeboet i ca. et år fra udlejningens ophør
til ejerens indflytning, kunne derimod ikke fradrages, idet udgifterne måtte
antages at være nødvendiggjort af frostskader, der var indtruffet efter
lejemålets ophør, lsr.1985.118.
I lsr.1982.144 fandt landsskatteretten ikke, at faktiske udgifter til
istandsættelse af en ejendom, der hidtil havde været anvendt til egen
beboelse og som blev afholdt inden påbegyndelse af en udlejning, var
fradragsberettigede, og herefter kunne der efter LL §15 J, stk.6, kun gives
standardfradrag.
Udgifter til mæglersalær og annoncer i forbindelse med udlejning af et
enfamilieshus kan fradrages, lsr.1984.121.
Erhvervsmæssig benyttelse
Har ejendommen i væsentligt omfang været benyttet til erhvervsmæssig
virksomhed, kan de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af
ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt, fratrækkes. For den øvrige del af
ejendommen gives standardfradrag, se G 2.5.
Fradrag ud over standardfradraget
Ud over standardfradraget kan fradrages renter af indestående prioriteter
samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.
Præmierne for en kautionsforsikring kan fradrages ved siden af
standardfradrag, idet de sidestilles med renter, jfr. LL § 8, stk. 3.
Pålignede ejendomsskatter kan kun fradrages i det omfang, de kan henføres
til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til
beboelse, se G 5.2.2.
Afskrivning efter hjemfaldsreglerne kan foretages, selv om
standardfradraget skal anvendes.
2.2. Ejerlejligheder
Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler for enfamilieshuse.
Specielt om ejerlejligheder bemærkes:
Der kan ikke foretages standardfradrag og som hovedregel heller ikke
fradrag for de faktiske driftsudgifter, jfr. LL § 15 J, stk. 7.
Hvis lejligheden i væsentligt omfang har været anvendt erhvervsmæssigt,
kan der dog foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan
henføres til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt, se G 2.5.
Selv om en ejerlejlighed i sin udformning er et enfamiliesrækkehus eller
lign., der ikke har kunnet udstykkes til selvstændigt parcelhus, fordi
grundarealet ikke er tilstrækkeligt stort, er der ikke mulighed for at
foretage standardfradrag, lsr. 1978.40.
En ejerlejlighed, der ikke bebos af ejeren, men er udlejet, anses som en
udlejningsejendom, lsr. 1974.64 og 1984.37.
Når en ejerlejlighed udlejes, behandles den fra og med lejemålets
påbegyndelse som en udlejningsejendom i skattemæssig henseende. Fradrag for
bidrag til ejerlejlighedsforeningen kan det første år opgøres som en
forholdsmæssig andel af de i årets løb betalte acontobidrag, idet der
efterfølgende må foretages en endelig opgørelse af de udgifter af
fradragsberettiget karakter, som er afholdt af foreningen, jfr. lsr.1985.122.
Den udlejede ejerlejlighed er således ikke omfattet af en udvidende
fortolkning af bestemmelsen i LL § 15 J, stk. 6.
Ejeren af en udlejet ejerlejlighed kunne ikke fradrage den del af et
bidrag til en ejerforening, der ansås at vedrøre en af ejerforeningen afholdt
udgift til udskiftning af et oliefyr, idet udgiften til udskiftning af et
oliefyr i en nyerhvervet ejendom måtte anses for en forbedring, lsr.1983.28.
I et tilfælde, hvor et hotel var udstykket i ejerlejligheder, som ejerne i
sommerperioden kunne vælge selv at bebo eller lade udleje som hotelværelser,
skulle lejeværdien beregnes for et helt år efter LL's almindelige regler,
reduceret med udlejningsperioden.
Om eventuel fradragsret for renter af lån, optaget af
ejerlejlighedsforeningen, se F 3.1.3.
2.3. Tofamilieshuse
Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler for enfamilieshuse. I
øvrigt bemærkes:
2.3.1 Indtægter
Tofamilieshuse er ejendomme med to selvstændige lejligheder, hvoraf den
ene i almindelighed tjener til bolig for ejeren. Efter vurderingslovens § 33,
stk. 6, skal vurderingsmyndighederne for sådanne ejendomme foretage en
fordeling af ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder.
Også ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som desuden
i et ikke væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, behandles som
tofamilieshuse i denne forbindelse.
Er den erhvervsmæssige benyttelse derimod væsentlig, omfattes ejendommen
af de regler, der omtales under G 2.5.
Er begge lejligheder udlejet, behandles ejendommen som en
udlejningsejendom. Er ejendommen i sameje, se G 3.2.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget tages der som hovedregel
udgangspunkt i samme beregningsgrundlag som gælder for enfamilieshuse.
Beregningsgrundlaget skal dog kun omfatte den del af ejendomsværdien, der
af vurderingsmyndighederne er henført til ejerens lejlighed.
Hvis der på den af ejeren beboede lejlighed er foretaget forbedringer m.v.
for mere end 200.000 kr. gælder tilsvarende regler, som for enfamilieshuse,
der er forbedret.
Er der ikke fastsat nogen ejendomsværdi (og dermed heller ikke foretaget
nogen fordeling af ejendomsværdien) inden 1.januar 1988, må der skønnes over,
i hvilket omfang anskaffelsessummen kan henføres til hver af de to
selvstændige lejligheder, og beregningsgrundlaget er herefter 70 pct. af den
del, der henføres til ejerens bolig.
Lejeindtægten for den udlejede lejlighed medregnes i kapitalindkomsten.
2.3.2 Udgifter
For tofamilieshuse er standardfradraget 1 pct. af ejendomsværdien for hele
ejendommen ved den seneste vurdering inden 1.januar 1988. Fradraget foretages
i kapitalindkomsten.
Er der inden udgangen af indkomståret 1988 afholdt udgifter på mere end
200.000 kr. til forbedringer m.v., og indgår værdien heraf ikke i den seneste
vurdering inden 1.januar 1988 forhøjes beregningsgrundlaget med 80 pct. af
udgifterne.
Forelå der den 1. januar 1988 ikke nogen ejendomsvurdering for ejendommen,
herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til
70 pct. af anskaffelsessummen og 80 pct. af eventuelt afholdte udgifter til
forbedringer m.v.
Fradraget udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke
overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed.
Har ejendommen i væsentligt omfang været benyttet erhvervsmæssigt, kan den
del af de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del, der bruges
erhvervsmæssigt, fratrækkes. For den øvrige del af ejendommen gives der
standardfradrag, se G 2.5. Udlejning til beboelse betragtes ikke som erhverv,
se lsr.1984.38.
Ejeren af et tofamilieshus, som selv beboede den ene lejlighed,
istandsatte den udlejede lejlighed for 4.668 kr., efter at lejeren havde
misligholdt sin kontraktsmæssige pligt til at vedligeholde det lejede, men
under hensyn til LL § 15 J, stk.5, jfr. stk.1, kunne disse udgifter ikke
fradrages ved siden af standardfradraget, lsr.1984.131.
2.4. Stuehuse til landbrugsejendomme m.v.
Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler vedrørende
eenfamilieshuse.
Herudover bemærkes:
2.4.1 Indtægter
Beregningsgrundlaget omfatter kun den del af ejendomsværdien, der af
vurderingsmyndighederne er henført til stuehuset.
Hvis der inden udgangen af indkomståret 1988 er afholdt
forbedringsudgifter m.v. vedrørende stuehuset på mere end 200.000 kr., gælder
tilsvarende regler som for enfamilieshuse, der er forbedret.
Er der for ejendommen ikke fastsat nogen ejendomsværdi (og dermed heller
ikke foretaget nogen stuehusfordeling) inden 1.januar 1988, må der skønnes
over, i hvilket omfang anskaffelsessummen kan henføres til stuehuset med
tilhørende grund og have. Beregningsgrundlaget for lejeværdien er herefter 70
pct. af den del af anskaffelsessummen, der henføres til stuehuset m.v.
Ved den foretagne »stuehusfordeling« foretages en fordeling af
ejendomsværdien henholdsvis på stuehuset med tilhørende grund og have og på
den øvrige ejendom. Der er herved ikke taget hensyn til, om stuehuset
eventuelt anvendes erhvervsmæssigt i et vist omfang. For stuehuse kan
reglerne i G 2.5. om blandede ejendomme således ikke anvendes, hvorimod den
procentvis beregnede lejeværdi eventuelt kan nedsættes efter reglerne under G
3 (om »ændret benyttelse« af ejendommen).
Består beboelsesbygningen af to selvstændige lejligheder (det vil sige to
selvstændige boliger med tilhørende køkken og toiletforhold), hvoraf den ene
benyttes til aftægtsbolig, vil stuehusvurderingen kun omfatte den del, der
benyttes til bolig for ejeren, hvorfor procentreglerne uden videre kan lægges
til grund ved ejerens lejeværdiberegning.
Hvor tillige en driftsbygning - der ikke er omfattet af stuehusvurderingen
- benyttes privat, skal der som tillæg beregnes skønsmæssig lejeværdi heraf,
lsr. 1977.122.
Stuehuset til et nedlagt gartneri var fortsat særskilt vurderet, og
lejeværdien skulle derfor beregnes med 2,5 pct. af stuehusvurderingen. Da de
til ejendommen hørende driftsbygninger ikke var anvendt erhvervsmæssigt, blev
der fastsat en skønnet lejeværdi af disse, Skat 1988.3.150
2.4.2 Udgifter Standardfradrag
Ejere af stuehuse kan foretage et standardfradrag på 1 pct. af det
beregningsgrundlag, hvoraf lejeværdien beregnes. Fradraget udgør mindst 400
kr. og kan ikke overstige 2.000 kr. og nedsættes forholdsmæssigt, hvis
ejendommen ikke har været i skatteyderens besiddelse hele året, se G 2.1.2.
Fradraget foretages i apitalindkomsten.
Ejere af landbrugsejendomme m.v. må således foretage en opdeling af deres
udgifter - i udgifter, der kan henføres til stuehuset, og udgifter, der kan
henføres til ejendommens øvrige bygninger. Udgifterne vedrørende stuehuset er
omfattet af standardfradraget, medens udgifterne vedrørende de øvrige
bygninger kan fratrækkes med de faktisk afholdte beløb.
De udgiftsarter, der skal fordeles på henholdsvis stuehus og den øvrige
del af landbrugsejendommen, omfatter vedligeholdelsesudgifter, udgifter til
renovation og skorstensfejning, vej- og kloakafgifter, vandafgifter, brand-
og andre forsikringspræmier, kontingent til grundejerforening og udgifter til
administration af ejendommen.
Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvorledes en udgift skal fordeles
på henholdsvis stuehus og de øvrige bygninger, må der foretages en
skønsmæssig fordeling på grundlag af de konkrete forhold.
Ifølge SD-cirk 1983-3 skal den ikke-fradragsberettigede del af
præmieudgiften til skadesforsikring, der omfatter såvel driftsbygninger som
stuehuset, men uden særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien,
beregnes som en procentdel af stuehusets kontantværdi:
Hårdt tag Stråtag
1) Bygningsbrand 0,15% 0,75%
2) Bygningsbrand + storm m.v. 0,35% 0,95%
3) Bygningsbrand + storm m.v.
+ rørskade 0,60% 1,20%
Aftægtsboliger
Benyttes stuehuset som aftægtsbolig, kan der foretages fradrag for de
faktiske vedligeholdelsesudgifter, ligesom ejendomsskatterne kan fradrages,
se F 1.4.2.
Om værdiansættelsen af aftægtsboliger, se E 3.4.
Fradrag for medhjælper
For hver medhjælper, som har bolig i stuehuset, kan fratrækkes 1.600
kr. årligt for andel i den beregnede lejeværdi, SD-cirk.1987-54.
2.5. Blandede ejendomme
Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler vedrørende
eenfamilieshuse.
Specielt om blandede ejendomme bemærkes:
Lejeværdi for ejerboliger i de såkaldt blandede ejendomme, d.v.s.
ejendomme, som tjener til bolig for ejeren og tillige anvendes
erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, beregnes efter tilsvarende regler, som
gælder for eenfamilieshuse. Beregningsgrundlaget omfatter dog kun den del af
ejendomsværdien, der af vurderingsmyndighederne er henført til ejerens bolig.
Reglerne om procentvis lejeværdiberegning, omfatter kun sådanne blandede
ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige ejligheder, og for hvilke
vurderingsmyndighederne efter vurderingslovens § 33, stk.5, skal foretage en
fordeling af ejendomsværdien på ejerens bolig og på den øvrige ejendom.
Indtægter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendomme med
vurderingsfordeling efter LL § 15 F er personlig indkomst, jfr. PSL § 3,
stk.1 og stk.2, nr.1. Indtægter ved udlejning af den erhvervsmæssigt
benyttede del af ejendommen er således personlig indkomst.
Indeholder ejendommen tre eller flere selvstændige lejligheder, skal
lejeværdien fastsættes efter et skøn og medregnes til den personlige
indkomst.
De nævnte blandede ejendomme kan være af meget forskellig art og
indretning. Reglerne vil således omfatte eenfamilieshuse og ejerlejligheder,
der i væsentlig grad benyttes erhvervsmæssigt, f.eks. til butik, kontor
o.lign. Det samme gælder værksteds- eller fabriksbygninger, hvori der er
indrettet bolig for ejeren, samt ejendomme, der benyttes til f.eks.
restauration, campingplads, pelsdyrfarm eller dambrug, hvor ejerens bolig har
karakter af stuehus.
De egentlige stuehuse til landbrug m.v. omfattes dog ikke af de her nævnte
regler.
Det er en betingelse, at der er tale om en væsentlig erhvervsmæssig
benyttelse. Det vil i praksis normalt være ejendomme, hvoraf mindst ca. 25
pct. af ejendommens brugsværdi anvendes erhvervsmæssigt.
Er den erhvervsmæssige benyttelse af mindre omfang, anvendes de
almindelige regler om beregningsgrundlaget for eenfamilieshuse, og der kan
eventuelt ske nedsættelse af lejeværdien efter de regler, der omtales
nedenfor under G 3.
Hvis der på ejerens bolig i en af de nævnte blandede ejendomme er
foretaget forbedringer m.v. for mere end 200.000 kr. gælder tilsvarende
regler som for enfamilieshuse, der er forbedret.
Er der for disse ejendomme ikke fastsat nogen ejendomsværdi må der skønnes
over, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der kan henføres til den del af
ejendommen, der faktisk tjener til bolig for ejeren.
Hvis der for en ejendom med blandet benyttelse foreligger en
ejendomsvurdering, men ingen fordeling af denne, opgøres beregningsgrundlaget
efter reglerne om eenfamilieshuse, og lejeværdien korrigeres efter reglerne
under G 3 (om »ændret benyttelse«).
Det er ikke en betingelse for anvendelsen af procentreglerne for blandede
ejendomme, at det er ejeren selv, der driver erhvervsvirksomhed i ejendommen.
Loven omtaler ikke lejeværdien af den erhvervsmæssigt anvendte del af
ejendommen. Anvender ejeren selv en del af ejendommen i sit erhverv, kan han
efter skøn udgiftsføre lejeværdien af disse lokaler i sit driftsregnskab, men
samme beløb skal så indtægtsføres i ejendomsregnskabet som personlig
indkomst.
Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,
der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter LL § 15 F eller til
regulering af lejeværdien efter LL § 15 H, kan fradrage en til den
erhvervsmæssige anvendelse svarende del af lejeværdien i kapitalindkomsten.
Tilsvarende regler gælder skattepligtige, der udlejer lokaler til erhverv,
når den erhvervsmæssigt benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling
eller regulering af lejeværdien efter LL §§ 15 F og 15 H. Der kan ikke
foretages fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget
skal modsvare den beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af
ejendommen.
Udgifter
Ifølge LL §15 K, stk.2, kan der foretages fradrag for faktiske
driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendomme, der
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentlig grad
benyttes erhvervsmæssigt, således at der efter vurderingsloven skal foretages
en fordeling af ejendomsværdien på den del, der benyttes erhvervsmæssigt, og
den øvrige del af ejendommen. Det vil i praksis normalt være ejendomme,
hvoraf mindst 25 pct. anvendes erhvervsmæssigt. Fradrag for
vedligeholdelsesudgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen
foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Er den erhvervsmæssige
udnyttelse af mindre omfang, anvendes alene tandardfradrag.
Fradragsretten for faktiske udgifter omfatter kun de udgifter, der kan
henføres til den del af ejendommen, som benyttes erhvervsmæssigt. For den
øvrige del af ejendommen anvendes tandardfradrag.
Der må således på tilsvarende måde som for landbrugsejendomme m.v.
foretages en opdeling af ejendommens driftsudgifter i udgifter, der vedrører
den erhvervsmæssige del af ejendommen, og udgifter, der vedrører den del, som
tjener til bolig for ejeren, se eventuelt G 2.4.
Standardfradrag begrænser ikke adgangen til fradrag for afskrivning efter
afskrivningslovens § 20 (om delvis afskrivning) eller for
tilslutningsafgifter efter ligningslovens § 8 C.
2.6. Sommerhuse (herunder fritidslejligheder)
Der henvises til det under G 2.1. anførte om eenfamilieshuse.
I øvrigt bemærkes:
Der regnes med 12 måneders benyttelse af sommerhuset uanset manglende
mulighed for at anvende huset hele året, idet der ved ejendomsvurderingen er
taget hensyn til eventuelt manglende anvendelighed som følge af forbud eller
lignende.
For et sommerhus under opførelse skulle der medregnes lejeværdi, idet
huset havde været anvendeligt til overnatning og faktisk også havde været
benyttet dertil. At der havde været tale om ulovlig benyttelse, idet huset
ikke var færdiggjort i et sådant omfang, at ibrugtagningstilladelse kunne
udstedes, var i denne forbindelse uden betydning, lsr.1985.107.
Lejeværdien skal medregnes, når ejeren har sommerhuset til disposition,
selv om han ikke gør brug af sin beboelsesret, og selv om huset ikke må
anvendes hele året.
Lejeværdien skal medregnes, når ejeren har huset til disposition, selv om
han samtidig annoncerer huset til udlejning eller har overladt udlejningen
til et bureau, medmindre det kan godtgøres, at ejeren som følge af kontrakt
eller aftale med bureauet har været helt afskåret fra at benytte sommerhuset
i ledige perioder, lsr. 1979.23 og VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182), der
omtales i afsnit G.1.1.
I lsr. 1980.25 havde ejeren ikke medregnet lejeværdi for månederne
oktober-december, men havde i stedet indtægtført 30 kr. som lejeindtægt for
disse 3 måneder. Lejen var oppebåret fra en bekendt til klageren, der mod det
nævnte vederlag havde ret til at benytte huset bl.a. i forbindelse med
lystfiskeri. Landsskatteretten fandt ikke, at den omtalte lejeaftale kunne
ligestilles med de former for udleje af sommerhuse, som medfører, at den
oppebårne lejeindtægt ved opgørelsen af ejendomsregnskabet kan erstatte en
til udlejningsperioden svarende del af den procentvis beregnede
helårslejeværdi.
I lsr.1981.137 skulle der beregnes skønsmæssig lejeværdi af klagerens
ideelle anpart i et ikke-udstykket grundareal, hvorpå klagerens sommerhus var
beliggende.
Udlejning
I tilfælde, hvor sommerhuset udlejes eller udlånes, opstår særlige
problemer:
Hvis et sommerhus udelukkende benyttes til udlejning, opgøres
ejendomsregnskabet efter samme regler som for andre udlejningsejendomme, se G
5. Udlejes sommerhuset med inventar, kan der fratrækkes udgifter til
vedligeholdelse heraf. Der kan endvidere foretages afskrivning på inventaret
efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I. Selve sommerhuset kan derimod
ikke afskrives.
Delvis udlejning
Indtægter ved udlejning af et sommerhus en del af året er apitalindkomst.
For sommerhuse, der udlejes en del af året, men ellers benyttes af ejeren,
kan denne fradrage udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar,
samt foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II
om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål.
Fradraget foretages i kapitalindkomsten.
Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte
vedligeholdelsesudgift henholdsvis det beregnede afskrivningsbeløb, som
svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i
det pågældende indkomstår.
Ifølge lsr.1964.135 skulle afskrivning på inventaret i et sommerhus, der
havde været udlejet 45 dage i det pågældende indkomstår og privat benyttet i
34 dage, beregnes som 45/79 af 30 pct af det afskrivningsberettigede beløb.
Der blev således bortset fra det tidsrum, hvor huset havde stået tomt.
Herudover kan i kapitalindkomsten fradrages udgifter direkte forbundet med
udlejningen, såsom udgifter til annoncering, mægler eller udlejningsbureau
samt udgifter til lys og gas for udlejningsperioden. Lejeindtægten
indtægtsføres, medens den efter LL's procentregler for hele året opgjorte
lejeværdi nedsættes forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejningen har
fundet sted.
Der er kun fradragsret for den del af ejendomsskatterne, som
forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.
Fradrag kan dog kun foretages hvis dette beløb overstiger 10 pct. af de
samlede ejendomsskatter. Ejendomsskatterne fratrækkes i den personlige
indkomst, jf. PSL § 3, stk.2, nr.2.
Uanset udlejningen beregnes der fuldt standardfradrag, jfr. LL § 15 J,
stk. 6.
Disse regler skal anvendes af ejere, der ved indgivelse af selvangivelsen
for indkomståret 1977 eller et senere indkomstår har anvendt denne
opgørelsesmåde.
40 pct.-fradraget
Ejere, der ikke har anvendt foran omtalte regnskabsmæssige opgørelse kan i
stedet foretage et fradrag på 40 pct. af den modtagne leje - herunder
eventuel særskilt betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.
Den del af lejerens betaling, der eventuelt tilkommer et udlejningsbureau som
salær, skal ikke medregnes i udlejerens indkomst og skal heller ikke medtages
ved beregningen af 40 pct.-fradraget.
Fradraget, der foretages i kapitalindkomsten, skal dække samtlige de med
udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i
udlejningsperioden. Egen lejeværdi skal medregnes for 12 måneder.
Ejendomsskatter, renter og standardfradrag efter LL § 15 J kan fradrages
ved siden af 40 pct.-fradraget, hvorimod fradraget i medfør af LL § 8 C
(tilslutningsafgifter) ikke kan ske ved siden af 40 pct.-fradraget.
Ejere, der anvender 40 pct.-fradraget, kan senere overgå til at foretage
regnskabsmæssig opgørelse - hvorimod man ikke kan overgå fra regnskabsmæssigt
opgjort fradrag til 40 pct.-fradraget.
For ejendomme, der udelukkende benyttes til erhvervsmæssig udlejning, kan
40 pct.-fradraget ikke benyttes.
En skatteyder havde i perioden 28. maj-20. august gennem et
udlejningsbureau udlejet sit sommerhus. I henhold til kontrakten skulle
huslejen have andraget 11.600 kr., men som følge af bureauindehaverens
konkurs fik skatteyderen kun udbetalt 6.120 kr. i leje, hvorfor han i den
selvangivne lejeindtægt på 11.600 kr. havde fratrukket et tab på 5.480 kr.
Da han måtte antages at have afholdt de udgifter til vedligeholdelse af
indbo og inventar og til gas og lys m.v., som standardfradraget tilsigter at
dække, skulle fradraget beregnes af 11.600 kr., som lejeindtægten skulle have
andraget i udlejningsperioden ifølge aftalen med bureauet.
40 pct.-fradraget kan ikke benyttes for et almindeligt helårshus, der
udlejes - helt eller delvis - i sommermånederne. Udlejes hele huset,
behandles huset som en udlejningsejendom, dog med bibeholdelse af
standardfradraget. Udlejes kun enkelte værelser anvendes fremlejereglerne, se
G.5.1.1.1.
Bytte af hus
Om privates bytte af sommerhus, se G 1.2.
2.7. Kolonihavehuse
Kolonihavehuse på egen grund behandles som eenfamilieshuse, uanset om
ejendomsværdien indeholder en værdi af bygningen, se G 2.1.
Vedr. kolonihavehuse på lejet grund bemærkes, at efter de gældende
vurderingsbestemmelser kan bygninger af enhver art på fremmed grund forbigås
ved vurderingen, hvis kontantværdien er under 60.000 kr.
Er et mindre kolonihavehus på lejet grund i overensstemmelse hermed
forbigået ved 18. almindelige vurdering, kan lejeværdien ikke - som det er
tilfældet for vurderede eenfamilieshuse på lejet grund i øvrigt (jfr. G 4.2)
- opgøres efter ligningslovens procentregler.
Lejeværdien skal herefter ansættes skønsmæssigt, men ifølge praksis
antages nytteværdien af huset i sådanne tilfælde som regel at opvejes af de
til huset knyttede udgifter, lsr. 1957.115 og 1976.15. Også afskrivning efter
SL §6a (afskrivning af hus på lejet grund) betragtes som en udgift, der
opvejes af nytteværdien, jfr. VLD af 31.juli 1979 (Skd. 51.291).
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at udgifterne vedrørende et uvurderet
kolonihavehus på lejet grund kan overstige nytteværdien, se G 2.8.
Den lejede grund tilhører ofte en selvstændig skattepligtig haveforening,
parcelforening m.v., og det af lejerne til foreningen ydede kontingent kan
ikke fratrækkes i lejerens skattepligtige indkomst, selv om beløbet anvendes
til betaling af ejendomsskatter eller andre for en grundejer
fradragsberettigede beløb.
Kolonihaver uden hus behandles som grunde, se G 2.8.
2.8. Grunde
Hvis en grund må antages ingen nytteværdi at have for ejeren og rent
faktisk henligger ubenyttet, skal der ikke indtægtsføres lejeværdi, lsr.
1957.116 (en byggegrund overtaget i juni henlå til årets slutning som
brakmark) og lsr. 1978.41 (en ubebygget grund henlå ubenyttet, men der blev
slået græs to gange om året efter krav fra grundejerforeningen).
Beregnes der i overensstemmelse med ovenstående ikke lejeværdi, kan alene
renteudgifter vedrørende grunden fradrages, mens vedligeholdelsesudgifter
(f.eks. udskiftning af hegn) ikke kan fradrages, jfr. lsr. 1978.42. Om
fradrag af ejendomsskatter, se G 5.2.2.
En selvstændig matrikuleret og selvstændig vurderet grund, der støder op
til ejerens villagrund, antages at have nytteværdi for ejeren, og lejeværdi
samt standardfradrag beregnes samlet for de 2 naboejendomme. Der gives
således kun eet standardfradrag, jfr. bl.a. lsr.1985.15. Samme resultat nåede
man til, selv om der på grund af et moseterræn var adgangsvanskeligheder
mellem de to tilliggende grunde. Se VLD af 5. dec. 1980 (Skd. 58.280). Også
et træbevokset areal på ca. 10.000 m2 skulle medtages ved
lejeværdiberegningen, lsr.1983.96. Se endvidere ØLD af 27.juni 1986 (Skat
1986.7.464) og lsr.1986.15.
En søn, der var tilmeldt forældrenes adresse og som ejede en ubebygget
grund, der var udstykket fra forældrenes ejendom og indgik i haveanlægget for
denne, blev beskattet af en skønnet nytteværdi af grunden, Skat 1986.9.549.
I tilfælde, hvor der skal beregnes lejeværdi for en grund, der ikke støder
op til ejerens villagrund, men som har en nytteværdi, fordi den udnyttes
f.eks. som have, skal nytteværdien ansættes skønsmæssigt, lsr. 1963.106.
Efter den stedfundne udvikling af ejendomsbeskatningen er der efter
landsskatterettens opfattelse ikke længere grundlag for at anse
ejendomsskatterne på en ubebygget, men dyrket grund for et egnet udgangspunkt
for fastsættelsen af den nytteværdi, som ejeren skal medregne ved
indkomstopgørelsen. Denne værdi må derfor fastsættes efter et konkret skøn,
se lsr.1982.141, jfr. 1982.33.
Dersom der på grunden findes bygninger, hvor overnatning er mulig kan
procentreglerne - dersom de sædvanlige betingelser herfor er opfyldt -
anvendes, skd.31.6.
3. Ændret benyttelse af ejendommen - sameje
3.1. LL § 15 H - Ændret benyttelse m.v.
Hvis omfanget af den ejerbolig, der faktisk har været til rådighed i løbet
af indkomståret i væsentlig grad afviger fra den ved vurderingen eller
vurderingsfordelingen forudsatte, skal der ske nedsættelse eller forhøjelse
af lejeværdien. Ved væsentlighed forstås en afvigelse på mindst 10 pct, og
ændringen af lejeværdien skal udgøre mere end 2.000 kr., jfr. pkt 23 C i
skd.cirk. nr. 196 af 12. nov. 1979.
Arbejdsværelse i eget hus berettiger ikke til anvendelse af LL §15 H.
Fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom beregnes på grundlag af
lejeværdien. Selv om fradraget modsvarer den del af lejeværdien, der kan
henføres til arbejdsværelset, anses fradraget for en driftsomkostning i
forbindelse med det indtægtsgivende arbejde. Lønmodtagere kan således kun
foretage fradrag i den skattepligtige indkomst i det omfang, de samlede
lønmodtagerudgifter overstiger 3.200 kr. Er der tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed, foretages fradraget i den personlige indkomst, jfr. PSL §
3, stk.2, nr.1.
Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,
der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter LL § 15 F eller til
regulering af lejeværdien efter LL § 15 H, kan fradrage en til den
erhvervsmæssige anvendelse svarende del af lejeværdien i kapitalindkomsten.
Tilsvarende regler gælder skattepligtige, der udlejer lokaler til erhverv,
når den erhvervsmæssige benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling
eller regulering af lejeværdien efter LL § 15 F og 15 H. Der kan ikke
foretages fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget
skal modsvare den beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af
ejendommen.
3.1.1. Ændret benyttelse
I tilfælde hvor ejendommen i indkomståret har tjent ejeren til bolig i et
andet omfang end forudsat ved vurderingen og afvigelsen skyldes en ændret
benyttelse af ejendommen, skal der skønnes over omfanget af afvigelsen i
forhold til omfanget af den forudsatte ejerbolig.
Hvis det må antages, at et eenfamilieshus, for hvilket der ikke er
foretaget vurderingsfordeling, er blevet anvendt erhvervsmæssigt i et omfang,
der svarer til 20 pct. af ejendommen, skal den beregnede lejeværdi nedsættes
med 20 pct. Nedsættelse skal dog kun foretages, hvis lejeværdien bliver over
2.000 kr. lavere. (Se eksempel 1 i skattedepartementets forannævnte
cirkulære).
Hvis der for en ejendom er foretaget vurderingsfordeling efter reglerne
for blandede ejendomme, og det oplyses, at ejerboligen er udvidet ved, at en
yderligere del af ejendommen er inddraget til ejerens beboelse, må den
beregnede lejeværdi forhøjes forholdsmæssigt, d.v.s. efter forholdet mellem
udvidelsen af ejerboligen og den ved vurderingsfordelingen forudsatte
ejerbolig. Det er også her en forudsætning, at udvidelsen ikke er uvæsentlig.
(Se eksempel 2 i cirkulæret).
3.1.2. Boligens tilstand ændret
Er ejerboligens tilstand ændret i løbet af indkomståret ved orbedring af
grund eller bygninger eller ved opførelse af nye bygninger, og indgår værdien
heraf i beregningsgrundlaget, har ejendommen i indkomståret tjent ejeren til
bolig i et andet omfang end forudsat.
Den ejerbolig, der har stået til rådighed for ejeren, kan i
overensstemmelse med hidtidig praksis kun antages at omfatte forbedringer
m.v. med virkning fra tidspunktet, hvor forbedringerne tages i brug.
En praktisk fremgangsmåde til beregning af lejeværdien vil være at beregne
lejeværdien særskilt for perioderne før og efter ibrugtagningen af
forbedringerne under anvendelse af et beregningsgrundlag henholdsvis uden og
med værdien af forbedringerne. (Se eksempel 3 i cirkulæret).
3.1.3. Begrænset rådighedsperiode
Hvis en ejendom er erhvervet eller afstået i årets løb, eller den i en del
af indkomståret slet ikke har tjent ejeren til bolig, f.eks. på grund af
erhvervsmæssig udlejning, skal den beregnede lejeværdi nedsættes, således at
den kommer til at svare til rådighedsperioden (den del af indkomståret, hvor
ejeren har haft rådighed over ejerboligen).
Der stilles ikke krav om væsentlighed i denne forbindelse. Også hvor
rådighedsperioden kun i ringe grad afviger fra det fulde indkomstår, skal der
således gennemføres en forholdsmæssig nedsættelse af lejeværdien, jfr. punkt
24 i skattedepartementets forannævnte cirkulære.
3.2. Ejendomme i sameje - LL § 15 I
Ligningslovens procentregler for beregning af lejeværdi af bolig i egen
ejendom gælder også for skattepligtige, der ejer ejendommen i sameje med
andre. Det er således ikke en betingelse, at ejendommen tjener til bolig for
samtlige ejere.
Det er uden betydning, hvordan samejet er opstået. Boliger i ejendomme,
der indgår i et interessentskab, kan således også omfattes af
procentreglerne.
Procentreglerne gælder kun for de medejere, som ejendommen tjener til
bolig for. Lejeværdien opgøres, som om kun beboerne var ejere af ejerboligen,
og indtægtsføres med et beløb, der svarer til den procentvist opgjorte
lejeværdi, som kan henføres til den del af ejendommen, som den pågældende
beboer benytter. Lejeværdien medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
En medejer, der ikke bebor ejendommen, men stiller sin andel vederlagsfrit
til rådighed for beboeren, skal indtægtsføre en lejeindtægt, svarende til
udlejningsværdien af sin andel i den personlige indkomst. Udlejningsværdien
kan i disse tilfælde i almindelighed ansættes til en forholdsmæssig andel af
den procentvist opgjorte lejeværdi. Denne fremgangsmåde kan dog ikke
umiddelbart anvendes, hvor der er tale om sameje mellem et selskab og dets
hovedaktionær eller mellem en ansat og dennes arbejdsgiver, skd.64.34.
De medejere, som bebor ejendommen, kan foretage standardfradrag (for hele
ejendommen). Er der to eller flere beboere i en sådan ejendom, deles
standardfradraget mellem disse og fratrækkes ved opgørelsen af
kapitalindkomsten. De medejere, der ikke bebor ejendommen, kan fradrage deres
andel af renteudgifter i kapitalindkomsten og ejendomsskatter i den
personlige indkomst.
Påhviler det beboeren at betale leje til en medejer for sin benyttelse af
dennes del af ejerboligen, skal lejebeløbet fragå i den beregnede lejeværdi
for hele ejerboligen. Lejeværdien kan dog ikke herved blive mindre end den
del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til beboerens andel af
ejerboligen. Som leje anses også leje, der erlægges i form af naturalydelser.
Eksempel
Den skattepligtige bebor et eenfamilieshus, som er vurderet til 400.000
kr. ved den senest ansatte kontantejendomsvurdering. Han ejer halvdelen af
ejendommen, medens den anden halvdel ejes af en medejer, som ikke bebor
ejendommen. Den skattepligtige betaler 6.000 kr. i årlig leje til medejeren.
Lejeværdien beregnes således:
400.000 kr. x 2,5% ........................... 10.000 kr.
I denne lejeværdi skal fratrækkes den
leje han betaler til medejeren 6.000 kr. =.... 4.000 kr.
Den skattepligtiges lejeværdi kan dog ikke
blive mindre end halvdelen af 10.000 kr. =.... 5.000 kr.
Yderligere eksempler (6 og 7) findes i departementets forannævnte
cirkulære nr. 196 af 12.november 1979.
Reglerne i § 15 I angår kun beregningen af lejeværdien. Bestemmelsen tager
således ikke stilling til, hvorledes ejeren med bolig i ejendommen i øvrigt
skal behandles skattemæssigt, såfremt han ikke betaler fuld leje til en
medejer, der ikke har bolig i ejendommen. Beskatning eller
gaveafgiftsberigtigelse af den fordel, der herved opnås, kan således komme på
tale.
Er der ingen af ejerne, der bebor ejendommen, skal hver af ejerne
indtægtsføre en forholdsmæssig andel af lejeindtægten.
Udlejning af en andel af et eenfamilieshus kan være selvstændig
erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller til en
medejer. Virksomhedsordningen vil derfor også kunne anvendes på lejeindtægter
fra en medejer, Skat 1987.2.146.
Tofamilieshuse
Såfremt et tofamilieshus ejes i sameje mellem to ejere, der bebor hver sin
lejlighed, kan hver af ejerne som regel opgøre lejeværdien på grundlag af den
del af ejendomsværdien for hele ejendommen, der er henført til hans
lejlighed.
4. Ejendomme med særlige forhold
4.1. Fredede ejendomme
Lejeværdi beregnes ganske som for andre ejendomme. Der skal også beregnes
lejeværdi af ubeboede, men til rådighed stående herregårdsbygninger eller
lign. Hvor ejeren bebor en nærliggende mindre bolig, vil stuehusvurderingen
kun omfatte den beboede ejendom, hvorfor lejeværdi af den yderligere til
rådighed stående beboelse må ansættes skønsmæssigt.
Tilskud - LL §7 E
Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1
i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige
indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, f.eks. fra statens
bygningsfredningsfond, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til
bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for
skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Ligningsrådet kan tillade, at andre tilskud, der ydes til et
bygningsarbejde, hvortil der i forvejen er ydet (skattefrit) tilskud fra det
offentlige, behandles som de offentlige tilskud. Ligningsrådets tilladelse må
forudsætte, at tilskudsgiveren er uafhængig af modtageren.
Tilskud, der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, er i
overensstemmelse med gældende praksis almindelig indkomstskattepligtige for
ejeren.
Udgifter
Ifølge LL § 15 K kan ejere af fredede ejendomme fratrække de faktiske
driftsudgifter vedrørende ejendommen. Der gives ikke standardfradrag.
For fredede ejerlejligheder, som i væsentligt omfang har været anvendt
erhvervsmæssigt, kan fratrækkes de faktiske driftsudgifter, der kan henføres
til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt. Se G 2.2 og 2.5.
Udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede,
fredede bygninger kan fratrækkes efter LL § 15K, jfr. lsr.1986.24. Udgiften
kan fratrækkes ved siden af nedennævnte beregnede istandsættelsesudgift.
Vedligeholdelsesfradrag SDcirk.1982-14
Om vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger gælder følgende
retningslinier, jfr. SD-cirk.1982-14:
Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der
bebos af ejeren - kan med virkning for indkomstopgørelsen fra og med
indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygninger
efter nedenstående retningslinier:
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte
bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet
istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel, også kaldet »forfald pr.
år-beløbet«.
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset for
enfamilieshuse.
Ved indkomstopgørelsen for et givet indkomstår kan fradraget for de i
indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter
ikke overstige et beløb, der opgøres således:
Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte
bygningsdele.
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor
skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter
byggeprisindekset for enfamilieshuse.
- Faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, som er
fratrukket efter de her omtalte retningslinier.
Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan
ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede
istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud. Hvis
et skattefrit tilskud overstiger årets beregnede istandsættelsesudgifter,
skal det overskydende beløb pristalsreguleres og modregnes i det/de følgende
års beregnede istandsættelsesudgifter.
Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos
ejeren, kan ikke overføres til en eventuel ny ejer af ejendommen. I det år
bygningen skifter ejer, kan sælger henholdsvis køber anvende en
forholdsmæssig del af »forfald pr. år-beløbet«.
Fradrag er betinget af, at der er afholdt istandsættelsesudgifter
vedrørende ejendommen. Istandsættelsesudgifter omfatter såvel
vedligeholdelsesudgifter som forbedringsudgifter.
Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at
ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen indhenter en
erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte
årlige fradragsbeløb. Erklæringen, der skal vedlægges selvangivelsen, afgives
på grundlag af et af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der
indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den
i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel.
Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet om størrelsen
af de årlige fradragsbeløb for statsskattedirektoratets vurderingsafdeling.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger beror på et
samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig helhed.
Honorarudgifter, der opkræves af Bygnings Frednings Foreningen for
beregningen af den årlige istandsættelsesudgift, kan fradrages inden for
årets beregnede istandsættelsesudgifter.
Eksempel Fremførsel af beregnede istandsættelsesudgifter
Muligt fradrag i år 1 (beregnede
istandsættelsesudgifter for år ) .............. kr. 36.860
Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1 ........ kr. 25.000
----------
Fradrag i år 1...kr. 25.000
Restsaldo til fremførsel til år 2 ............. kr. 11.860
+ indeksering eksempelvis 10 pct. ............. kr. 1.186
----------
Fremført indekseret saldo ..................... kr. 13.046
+ beregnede istandsættelsesudgifter i år 2
(36.860 + 10 pct.) ............................ kr. 40.546
----------
Maksimumfradrag for år 2 eller saldo til
fremførsel .................................... kr. 53.592
----------
Den del af den for året beregnede istandsættelsesudgift, der overstiger de
i årets løb faktisk afholdte istandsættelsesudgifter kan overføres,
pristalsreguleret, til senere år. »Forfald pr. år-beløbene« kan
således akkumuleres og placeres i et år, hvor der er afholdt større
reparationsarbejder vedrørende bygningen.
Er der omvendt i et år afholdt store reparationsudgifter, der overstiger
kontoens forfald pr. år-beløb, kan det overskydende beløb efter
pristalsregulering fremføres til fradrag i de følgende år inden for disse års
beregnede istandsættelsesudgifter. Fremførslen er ikke tidsbegrænset.
Afhændes bygningen kan et eventuelt restbeløb ikke fradrages.
Eksempel Fremførsel af faktiske istandsættelsesudgifter
Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1....... kr. 150.000
Muligt fradrag i år 1 (beregnede
istandsættelsesudgifter for år 1) ........... kr. 36.860
-----------
Fradrag i år 1...kr. 36.860
Restsaldo til fremførsel til år 2............ kr. 113.140
+ indeksering eksempelvis 10 pct. ........... kr. 11.314
-----------
Fremførte istandsættelsesudgifter ........... kr. 124.454
Muligt fradrag i år 2 (beregnede
istandsættelsesudgifter for år 2) ........... kr. 40.546
-----------
Fradrag i år 2... kr. 40.546
Restsaldo til fremførsel til år 3 ........... kr. 83.908
+ indeksering eksempelvis 10 pct. ........... kr 8.391
-----------
Fremførte istandsættelsesudgifter ........... kr. 92.299
4.2. Bygninger på lejet grund
Lejeværdien af bygninger på lejet grund beregnes som for tilsvarende
bygninger på egen grund.
Eventuel procentmæssig beregnet lejeværdi samt standardfradrag beregnes
alene på grundlag af bygningens ejendomsværdi.
De fradragsberettigede udgifter vedrørende bygningen i øvrigt beregnes som
for tilsvarende bygninger på egen grund.
Ejeren af en bygning på lejet grund kan ikke fratrække lejen af grunden
eller de grundskatter, der påhviler grundejeren, heller ikke hvis det i
lejekontrakten er aftalt, at han skal udrede et beløb svarende til
grundskatterne.
Afskrivning
Når en bygning, der anvendes til beboelse, er opført på lejet grund, kan
den afskrives med hjemmel i SL § 6 a. Undtaget fra denne regel er under visse
nærmere omstændigheder en bygning, der anvendes til sommer- eller
fritidsbolig for ejeren, jfr. afskrivningslovens § 29 C, stk.2, se G 6.6.
Eventuel forbigåelse ved vurderingen
Efter de gældende vurderingsbestemmelser kan bygninger af enhver art på
fremmed grund forbigås ved vurderingen, hvis kontantværdien er under 60.000
kr.
For ejerboliger får dette i praksis kun betydning for kolonihavehuse på
lejet grund, og de skattemæssige konsekvenser af en eventuel manglende
vurdering er derfor nærmere beskrevet i G 2.7.
4.3. Udenlandske ejendomme
Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter
samme regler som for ejendomme her i landet.
Da de registrerede vurderinger på disse ejendomme imidlertid kun i de
færreste tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig
beregnet lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis ansættes efter et
skøn, jfr. forudsætningsvis lsr.1975.20.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi og standardfradrag beregnes for et
tilsvarende hus her i landet, jfr. lsr. 1979.127.
4.4. Aktie- og andelslejligheder
Aktie- og andelslejligheder er lejligheder, hvor brugsretten til
lejligheden er betinget af besiddelse af en aktiepost eller et andelsbevis.
Boligafgift og vedligeholdelsesudgifter vedrørende disse lejligheder er
private udgifter, der ikke vedrører indkomstopgørelsen. I øvrigt henvises til
LV om aktionærer og selskaber.
4.5. Anpartslejligheder
Ved anpartslejligheder i denne forbindelse forstås beboelsesejendomme med
3 eller flere lejligheder i sameje. For »ejere« af
anpartslejligheder (lejligheder som anpartshaverne har brugsretten til i
kraft af, at de ejer en ideel anpart af den ejendom, hvori lejligheden er
beliggende) gælder, at de pågældende i princippet er stillet som
»lejere«, således at afholdte udgifter til leje og afholdte
udgifter til lejlighedens vedligeholdelse er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Anpartshaverens medejerskab i den faste ejendom medfører, at ejendommen
skattemæssigt behandles som en udlejningsejendom, og at anpartshaveren ved
indkomstopgørelsen skal medregne en til anparten svarende del af ejendommens
samlede over- eller underskud, hvori for indtægternes vedkommende indgår
huslejer, herunder anpartshaverens egen fulde husleje, hvad enten leje rent
faktisk er betalt af den enkelte anpartshaver eller ej, og for udgifternes
vedkommende indgår renter, ejendomsskatter, administrationsudgifter,
vedligeholdelsesudgifter m.m.
Såfremt anpartshaveren ikke betaler - eller kun delvis betaler - leje til
fællesskabet for den lejlighed, der stilles til hans rådighed, skal han
indkomstbeskattes af en lejeværdi, der fastsættes skønsmæssigt under hensyn
til, hvad lejligheden kunne indbringe ved almindelig udlejning, reduceret med
et i forhold til hans ideelle anpart svarende beløb.
5. Fælles regler for ejendomsejere
5.1. Indtægter
5.1.1. Indtægter ved udlejning - fremleje
Indtægter fra udlejevirksomhed er som hovedregel indkomstskattepligtige,
jfr. SL § 4 b.
5.1.1.1. Fremlejereglerne
1) Fremleje (udleje) til beboelse
Fremlejes en del af en lejet lejlighed til beboelse, eller udlejes en del
af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, medregnes
vederlaget ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det for møblerede værelser ikke
overstiger halvdelen og for fuldt øblerede værelser ikke overstiger 2/3 af
lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed (ejendom) i det samme tidsrum.
t er lejen (lejeværdien) for det antal dage, hvor udlejning faktisk er
sket, der skal sammenlignes med lejeindtægten, Skat 1987.9.659. Der kan ikke
ved denne opgørelse foretages fradrag i lejeindtægten for den del af
lejeværdien, der svarer til det udlejedes andel af den samlede lejeværdi,
Skat 1987.9.663.
Ved lejeværdien i denne forbindelse forstås i alle tilfælde lejeværdien
efter LL § 15G, stk.1, d.v.s. 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget,
der ikke overstiger 1.248.000 kr. og 7,5 pct. af resten.
Denne fritagelsesregel omfatter ikke udleje af hele boligen i en del af
året, f.eks. i sommermånederne, og heller ikke tilfælde, hvor skatteyderen
ikke selv bebor ejendommen. Men udlejes kun nogle af værelserne i et
enfamilieshus, f.eks. ved korttidsudlejning til turister, anvendes de
heromtalte regler.
Betaling for særlige ydelser, såsom lys, varme, kost o.lign. betragtes
ikke som lejeindtægt, hvorimod betaling for brug af køleskab, vaske- og
opvaskemaskine o.lign. medregnes til lejeindtægten.
Såfremt vederlaget overstiger de foran nævnte andele (hhv. 1/2 og 1/3) af
den samlede leje (lejeværdi), medregnes fortjenesten ved udlejningen ved
indkomstopgørelsen, d.v.s. lejeindtægten med fradrag af de med udlejningen
forbundne udgifter, herunder den del af lejen (lejeværdien), der vedrører det
fremlejede (udlejede). Indtægter og udgifter medregnes ved opgørelsen af
kapitalindkomsten.
Er der tale om udleje af en del af ejerens lejlighed i egen ejendom, skal
ligningslovens regler om procentvis beregnet lejeværdi og standardfradrag
anvendes på hele lejligheden.
2) Fremleje (udleje) til andre formål
Lejeindtægten skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Med hensyn til
beregning af lejeværdi og fradrag for udgifter i ejerboliger henvises til,
hvad der foran er anført under G 2.5. om blandede ejendomme.
5.1.1.2. Indtægter ved udlejning i øvrigt
Bortset fra de foran nævnte særlige regler ved fremleje af værelser
gælder, at indtægter ved udlejning og bortforpagtning skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Beskatningen sker i det indkomstår, lejen vedrører. Det
kontant indgåede lejebeløb reguleres med forskydningerne i skyldige beløb og
med bevægelsen i forudbetalte lejesummer på opgørelsestidspunktet, lsr.
1950.32. Hvor en skatteyder ved udarbejdelsen af ejendomsregnskabet gennem en
årrække uden påtale fra ligningsmyndighederne har anvendt et rent
kasseregnskab, kan dette dog fortsat anerkendes, lsr. 1939.22.
Indtægter vedrørende en- og tofamilieshuse m.v., der i hele året
udelukkende benyttes til udlejning, medregnes ved opgørelsen af den
personlige indkomst. Det samme gælder indtægter, herunder lejeværdi af egen
bolig, for ejendomme med 3 eller flere lejligheder.
Forudbetalt huslejeindtægt periodiseres, således at udlejeren kun er
skattepligtig af lejeindtægterne vedrørende det pågældende indkomstår.
En skatteyder, der overtager en ejendom i løbet af det regnskabsår, der
ligger til grund for ansættelsen, skal ved indkomstopgørelsen alene medregne
den lejeindtægt, som vedrører hans ejertid, og kan tilsvarende kun fradrage
de udgifter (prioritetsydelser, skatter m.v.), som det reelt har påhvilet ham
at udrede, lsr. 1942.32, 1943.30, 1941.25 og 120. Ved ejendomsoverdragelser
foreligger der iøvrigt næsten altid en refusionsopgørelse, hvorved
lejeindtægten og de løbende udgifter deles mellem de to ejere med
overtagelsesdagen som skæringsdag.
Udlejning til slægtninge o.lign.
Overlader ejeren af en fast ejendom benyttelsen af denne til en slægtning
eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere
leje end udlejningsværdien, kan der blive tale om at beskatte ejeren af
differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference må betragtes som
en (ikke fradragsberettiget) gaveydelse til lejeren, jfr. bl.a. lsr. 1970.24
og 1976.12 samt 1978.142, hvor ejerne beskattes af forskellen mellem den
leje, der lovligt kunne være afkrævet den pågældende slægtning, og den
faktisk oppebårne leje.
Tilsvarende gælder for et aktieselskabs udlejning til aktionærerne. I HD
af 14.maj 1984 (skd.70.592) vedrørende et aktieselskabs udleje af ejendomme
til aktionærer, blev det således bl.a. fastslået, at lejeaftalerne mellem
selskabet og aktionærerne ikke kunne danne grundlag for den skattemæssige
ansættelse af lejeværdien, men at skattemyndighederne havde været berettiget
til at fastsætte lejeværdien efter et skøn over den til enhver tid gældende
udlejningsværdi.
Se endvidere VLD af 31.aug. 1982 (skd.61.198), hvor den ene lejlighed i et
tofamilieshus var udlejet til ejerens moder. Landsretten fastslog, at der var
et sådant misforhold mellem den faktiske lejeindtægt og den objektive
lejeværdi, at en af skatterådet foretagen skønsmæssig forhøjelse af
lejeværdien var berettiget.
Og i VLD af 5.januar 1984 (skd.69.326) statueres det, at forskellen mellem
den aftalte leje og markedslejen for et enfamilieshus, der af en broder var
udlejet til søsteren, skal medregnes ved ejerens indkomstopgørelse.
I praksis har man dog undladt forhøjelse i tilfælde hvor forskellen mellem
den skønnede faktiske udlejningsværdi og den betalte leje er mindre
væsentlig.
Hvor forhøjelse af lejen gennemføres, må den for indflytningsåret skønnede
objektive lejeværdi i senere år reguleres i takt med lejelovgivningens regler
om lejeforhøjelser.
Hvis lejekontraktens udformning og parternes forhold i øvrigt tyder på, at
ejeren har givet et endeligt og bindende tilsagn om at yde delvis fribolig,
kan ydelsen heraf være omfattet af LL § 14, stk.2 (nu § 12). Et sådant
tilfælde forelå i HD af 8. februar 1980 (Skd. 53.168), hvor ejeren udlejede
sin ejerlejlighed til sin svigermoder på vilkår, at lejekontrakten var
uopsigelig i lejerens levetid, og i lejekontrakten var i øvrigt anført, at
lejeren var bekendt med, at lejligheden af familiemæssige grunde stilles til
rådighed for hende på de i kontrakten anførte betingelser.
Udlån af et sommerhus til en snæver vennekreds i relativt korte perioder
medfører ikke, at ejeren skal beskattes af en objektiv opnåelig lejeindtægt,
Skat 1985.5.136.
Om den skattemæssige behandling af fri- og aftægtsboliger, se i øvrigt E
3.4 og F 1.4.2.
Egen bolig i udlejningsejendom
Når ejeren af en udlejningsejendom selv har bolig i en af lejlighederne,
skal han ved indkomstopgørelsen medregne den til enhver tid gældende
udlejningsværdi af boligen, jfr. SL §4, stk. 1, litra b.
Der kan ikke ske nedsættelse heraf, selv om ejeren er fyldt 67 år, idet
lempelsesreglen i LL §15G, stk. 2, ikke kan finde anvendelse i disse
tilfælde, jfr. Skat 1986.9.557.
Når en sælger forbeholder sig brugsret
Har sælgeren forbeholdt sig vederlagsfri bopælsret i et på forhånd fastsat
tidsrum, bliver køberen beskattet af en skønnet lejeindtægt, da bopælsretten
må antages at være taget i betragtning ved købet. Køberen kan ikke fradrage
en aftægtsydelse svarende til lejen, da ydelsen er tidsbestemt og derfor ikke
omfattet af LL § 12. Se lsr.1973.22, lsr.1971.19 og lsr.1983.95.
Køberen af en landbrugsejendom, hvoraf en del vederlagsfrit var stillet
til rådighed for sælgeren, skulle indtægtsføre en skønnet jordleje, selvom
det ikke af skøde m.v. kunne fastslås, at købesummens størrelse havde været
påvirket af den vederlagsfrie benyttelse.
Et beløb på 50.000 kr., der blev berigtiget ved, at sælgeren af en ejendom
forbeholdt sig lejeindtægten for nogle garager i 13 år, blev anset for
forudbetalt husleje, som skulle indtægtsføres over 13 år. Ydelsen blev ikke
anset for omfattet af LL §14, stk. 2 (nu § 12), Skat 1986.1.70.
5.1.2. Tilskud
Tilskud er i almindelighed indkomstskattepligtige, medmindre andet
udtrykkelig er hjemlet.
Skattefrihed er eksempelvis hjemlet i:
1) Lov nr. 2 af 2. jan. 1981 om statstilskud til udnyttelse af vedvarende
energikilder m.v.
2) Lovbkg. nr.80 af 6.marts 1985 om tilskud til dræning og vanding.
3) LL § 7 E om tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet
efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning samt andre offentlige tilskud,
der ydes til samme formål. (Se G 4.1.).
4) LL § 7 F om, 1) boligstøtte ydet i henhold til lov om individuel
boligstøtte, 2) tilskud efter § 37, stk. 1-3, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, §
45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om
byfornyelse og boligforbedring og 3) tilskud efter saneringslovens § 64 a,
stk. 1, og § 64 b, stk. 1-2.
I tilfælde af skattefrihed er der visse skattemæssige konsekvenser, der
skal iagttages:
1) Vedligeholdelsesudgifter, der er betalt ved tilskud, kan ikke fradrages
ved indkomstopgørelsen.
2) Ejerens ret til standardfradrag efter LL § 15 J berøres ikke af
tilskuddet.
3) Forbedringer, der er betalt ved tilskud til en lejer, medregnes ikke
ved ejerens indkomstopgørelse, selv om de har virket værdiforøgende på
ejendommen.
4) Udgifter til forbedringer, der er betalt ved tilskud, medregnes ikke
ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og kan ikke
tillægges anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattemæssige fortjeneste
ved afståelse af den forbedrede ejendom.
5) Hvor tilskud anvendes til en forbedring, indgår den hertil svarende
udgift i de i LL § 15 B nævnte bekostninger til forbedring af grund eller
bygninger, som skal tages i betragtning ved beregning af lejeværdi af egen
bolig.
6) I de tilfælde, hvor der ydes tilskud til arbejde, der udføres af
ejendommens eller lejlighedens indehaver og inden for hans fag eller hertil
nært knyttede fagområder, vil den pågældende være indkomstskattepligtig af
værdien af det således udførte arbejde.
Hvor der ydes tilskud til arbejder, der efter de normale regler både er
vedligeholdelse og forbedring, fordeles tilskuddet forholdsmæssigt på
vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, således at den del af
vedligeholdelsesudgifterne, der dækkes af skattefrit tilskud, ikke kan
fratrækkes. Ydes tilskud alene til forbedringsudgifter, berøres et eventuelt
fradrag for vedligeholdelsesudgifter ikke af tilskuddet.
Hvor udgiftsbeløbet vedrører flere arbejder, og fordelingen mellem
vedligeholdelse og forbedring er forskellig, fordeles tilskuddet først
forholdsmæssigt på de enkelte arbejder og derefter for hvert enkelt arbejde i
forholdet mellem vedligeholdelse og forbedring.
En villaejer modtog et tilskud til udskiftning af vinduer fra en
selvstændig fond, der havde til formål at bevare arkitektonisk og
kulturhistorisk værdifulde huse. Ejendommen var ikke fredet.
Landsskatteretten fandt ikke fornøden hjemmel til at udeholde det modtagne
tilskud fra skatteyderens samlede årsindtægter jfr. SL § 4, lsr.1985.31.
Et engangstilskud på 2.400 kr. blev ydet til de lodsejere, der tilsluttede
sig et fjernvarmeværk. Tilskuddet skulle medgå til de udgifter, der var en
direkte følge af tilslutning til fjernvarmeværket. Ligningsrådet fandt, at
tilskuddet måtte anses som erstatning for udgifter, der blev påført
lodsejerne i forbindelse med overgang til fjernvarme, hvorfor tilskuddet ikke
skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de afholdte udgifter i
forbindelse med installationen var fradragsberettigede.
Tilskud efter saneringsloven og byfornyelsesloven
I henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring nr.342 af 10.juli 1985
kan det offentlige yde tilskud og lån til ejere til dækning af tab ved
gennemførelse af saneringsplaner. Det saneringstab, hvortil der kan ydes
tilskud, er summen af:
1) Anskaffelsessum for ejendommen. 2. Udgifter til nedrivning eller delvis
nedrivning. 3. Udbetaling af diverse erstatninger. 4. Driftstab, d.v.s. tab
ved, at en del af ejendommen i en periode står ubenyttet, inden saneringen
iværksættes. 5. Rentetab.
Den del af tilskuddet, som dækker skattemæssige driftstab (punkt 4) og
rentetab (punkt 5), medregnes ved indkomstopgørelsen.
Ejeren kan ikke fradrage eller afskrive erstatninger, der er ydet til
lejere for fraflytning i »utide«, i den udstrækning erstatningen er
dækket af saneringstilskud (punkt 3). Erstatninger herudover ydet for
ophævelse af lejemål til privat beboelse kan ikke afskrives (eller
fradrages), lsr. 1972.132.
Den del af tilskuddet, der dækker anskaffelsessummen for ejendommen (punkt
1), er ikke indkomstskattepligtig.
Da nedrivningsudgiften (punkt 2) kan indgå i afskrivningsgrundlaget for
den bygning, der genopføres, kan den del af nedrivningsudgiften, der ikke er
dækket af tilskud, afskrives sammen med anskaffelsessummen for den nye
bygning, lsr. 1971.43.
Saneringstilskud, der bliver udbetalt til ejeren eller for hans regning
anvist til håndværkere eller erstatningsberettigede lejere, skal i henseende
til ejerens indkomstopgørelse og/eller afskrivningsgrundlag fordeles
forholdsmæssigt på de under punkterne 1-5 anførte poster, idet
udgiftsbeløbene under punkt 1-5 benyttes som forholdstal.
Der gælder ikke særlige skatteretlige regler for saneringslån, men disse
behandles skattemæssigt som ethvert andet lån.
Tilskud efter byfornyelseslovens § 62, stk.3, til erstatning for det tab,
der fremkommer ved, at en udført forbedring ikke medfører en forøgelse af
ejendommens leje- og brugsværdi, der svarer til forbedringsudgifterne, anses
for skattefri, da tilskuddet ikke medfører nogen stigning af ejendommens
værdi, jfr. Skat 1985.9.263.
Erstatning for saneringstab i medfør af saneringslovens § 21, stk.4, er
skattefri.
5.1.3. Andre indtægter
Erstatning for midlertidig rådighedsindskrænkning af kortere varighed,
evt. et kort åremål, sidestilles med lejeindtægt.
Hvor olieselskaber til tankejere yder tilskud mod lysning af servitut på
ejendommene om, at kun selskabets produkter må forhandles, har man hidtil
normalt anset halvdelen af tilskuddene for at være skattepligtige, lsr.
1970.35 og 126 (tilskud ydet henholdsvis direkte og ved successiv
nedskrivning af lånebeløb). Med virkning fra 1.januar 1986 er der imidlertid
indført en lov om benzinforhandlerkontrakter, hvorefter kontrakterne kun kan
indgås for et tidsrum af 3 år. Ydes der tilskud i forbindelse med sådanne
kortvarige kontrakter, skal hele tilskuddet indtægtsføres i takt med, at
benzinforhandleren opnår endelig ret til tilskuddet i henhold til kontrakten.
Tilskud fra lejerne til installation af fjernvarme anses for en
huslejeydelse, der skal medregnes ved ejerens indkomstopgørelse, lsr.
1960.20.
Ligeledes har lsr. anset de af lejerne betalte andele af
brandsikringsudgifter som skattepligtig lejeindtægt for udlejeren,
lsr.1982.34.
Varmeafgift
Varmeafgift fra lejere påvirker ikke en ejendoms driftsregnskab, når
ejeren blot har påtaget sig at forsyne lejlighederne med varme og varmt vand
mod refusion af udgiften til brændsel m.v. fra lejerne.
Hvis lejerne derimod betaler en fast afgift, skal denne tages til indtægt,
og udgifterne fradrages. Bor ejeren selv i ejendommen, kan den samlede
varmeudgift kun fradrages, når der indtægtsføres et beløb svarende til
ejerens eget forbrug af varme, lsr. 1945.16, 1946.171, 1947.29 og 104.
Beløb, der afsættes på konto for indvendig og udvendig vedligeholdelse, og
som ikke er omfattet af reglerne i boligreguleringsloven (se G 5.1.3.3 og G
5.2.4), tilhører udlejeren på samme måde som den øvrige del af lejeindtægten.
Beløbene er derfor indkomstskattepligtige for udlejeren, se skd.cirk. af 30.
sept. 1955 og U.f.R. 1959.656H.
Når udlejeren senere afholder vedligeholdelsesudgifter, kan disse
fradrages efter almindelige regler, lsr. 1958.149. De særlige regler om
begrænsningen i adgangen til at fradrage udgifter til vedligeholdelse af
nyerhvervede ejendomme gælder også i disse tilfælde.
Beløb, der indestår på en udlejningsejendoms vedligeholdelseskonti, og som
ved salg af ejendommen godskrives køberen, er fradragsberettiget ved
opgørelsen af fortjeneste, som beskattes i medfør af bestemmelsen i SL § 5 a
eller efter reglerne i EBL, men beløbene kan ikke fradrages som driftsudgift
ved indkomstopgørelsen i salgsåret, jfr. VLD af 2.dec.1986 (Skat 1987.1.36).
5.1.3.2. Forbedringer bekostet af en lejer
Når en lejer af fast ejendom på egen bekostning foretager installationer,
ombygninger eller andre forbedringer af det lejede, opstår spørgsmålet, om
ejendommens ejer skal indkomstbeskattes af en »værdiforøgelse«.
Såfremt »forbedringerne« kun kan antages at have betydning, så
længe den pågældende lejer benytter lokalerne, er ejeren ikke skattepligtig
af noget beløb, se HD. i U.f.R. 1958.1128, hvor det fandtes så usikkert, om
der forelå en varig værdiforøgelse, at beskatning hos ejeren ikke kunne ske.
Hvor forbedringen derimod antages at have værdiforøgende betydning ud over
lejetiden, er ejeren normalt indkomstskattepligtig af værdiforøgelsen.
Skattepligten indtræder i det år, hvor forbedringen er tilendebragt, jfr.
lsr. 1981.84. En gårdejer blev anset indkomstskattepligtig af værdien af den
varige forbedring, der var tilført hans landbrugsejendom ved, at hans søn,
til hvem ejendommen var bortforpagtet, havde opført en driftsbygning på den,
idet værdiforøgelsen ansås som et accessorium til forpagtningsafgiften.
Ligeledes blev en gårdejer beskattet af den værdiforøgelse, som en dræning,
der var foretaget af forpagteren, havde tilført ejendommen, lrs.1983.32.
Ved bedømmelsen af værdiforøgelsens størrelse kan der tages udgangspunkt i
den stigning i ejendomsværdien, der er en følge af lejerens forbedringer. Der
må dog endvidere tages hensyn til en evt. modydelse fra ejerens side, f.eks.
i form af en påtagen forpligtelse overfor lejeren. Af skd.30.244 fremgår, at
ejeren (udlejeren) anses alm. indkomstskattepligtig af den varige
værdiforøgelse, der tilføres grundene gennem lejerens bekostning af
byggemodning m.v. på det tidspunkt, hvor disse arbejder udføres, samt at der
ved ansættelsen af denne værdi bør tages hensyn til den indrømmede
uopsigelighed af lejemålet.
5.1.3.3. Bundne beløb i Grundejernes Investeringsfond
Lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholder i § 55 nærmere
regler om binding og udbetaling af de såkaldte normaliseringsforhøjelser.
Efter disse regler havde udlejeren pligt til at binde en del af
normaliseringsforhøjelserne, der var et led i boligforliget fra 1967, i
Grundejernes Investeringsfond. Beløbene kunne fradrages ved
indkomstopgørelsen for indbetalingsåret, jfr. LL § 14 B, stk.1. Beløbene
skulle bindes for en periode af 15 år. Ved periodens udløb tilbagebetales
beløbene over 10 år med lige store andele hvert år.
Beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives
eller udbetales efter boligreguleringslovens § 55b, stk.2, skal medregnes i
indkomsten for det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt, jfr. LL §
14B, stk.3.
Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55b, stk.1, medregnes
ikke ved indkomstopgørelsen, men der svares i stedet en afgift til
statskassen på 40 pct., jfr. LL § 14C.
Indskyderen kan efter boligreguleringslovens § 55 a på visse betingelser
kræve de bundne beløb frigivet, hvis der efter den 1.januar 1984 udføres
arbejde på ejendommen. Beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55
a, behandles skattemæssigt efter reglerne i LL § 14 G, se herom G 5.2.4.
Se i øvrigt pkt.25-29 i skd.cirk. nr.181 af 21.nov. 1984 om ændringer i
LL.
Renterne af de bundne beløb i Grundejernes Investeringsfond skal medregnes
i kapitalindkomsten for det indkomstår, hvori de kan kræves udbetalt, jfr. LL
§ 14B, stk.2.
Bundne beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, jfr.
boligreguleringslovens § 55 skal medregnes ved opgørelsen af den personlige
indkomst i det år, hvori beløbet kan kræves udbetalt, jfr. LL § 14 b, stk.3,
1.pkt.
Ved formueopgørelsen ansættes de bundne beløb til kurs 50.
5.1.3.4. Udlodning af reservefondsandele
Ved udlodning af reservefondsandele i forbindelse med indfrielse af gamle
lån beskattes 2/3 af det beløb, hvormed udlodningen overstiger det
oprindelige indskud, hvad enten udlodning sker ved en kontant udbetaling med
det fulde beløb, eller ved at beløbet helt eller delvis anvendes som indskud
til reservefond i et nyt lån. Udlodningen er kapitalindkomst.
I de tilfælde hvor udlodning af reservefondsandele - ved udbetaling eller
ved afskrivning på indskud vedrørende et nyt lån - finder sted over to eller
flere år, beskattes reservefondsandelen først, når udlodningen i alt
overstiger det oprindelige indskud, og beskatningen vil da omfatte 2/3 af
forskellen mellem udlodning og det oprindelige indskud.
Reservefondsudlodning, der finder sted ved ekstraordinær afskrivning på
restgælden uden at stå i forbindelse med indfrielse af lånet, vil for 2/3's
vedkommende være at medtage ved indkomstopgørelsen.
Den pantedebitor, som oppebærer udlodningen, beskattes fuldt ud i
ovennævnte omfang, uanset om en del af den skattepligtige reserveoplægning er
opsamlet i reservefonden før hans besiddelsestid.
5.2. Udgifter
5.2.1. Prioritetsydelser
Renter af indestående prioriteter kan fradrages. Også renter af vej- og
kloakgæld kan fradrages. Om betingelserne for fradrag af renter henvises i
det hele til F 3.1.
Optagelse og indfrielse af lån
Ved optagelse af nye lån kan hele den første terminsydelse - bortset fra
det deri indeholdte afdrag på hovedstolen og det ved lånets stiftelse
pligtige reservefondsindskud - fradrages, selv om lånet ikke har været
løbende i hele tidsrummet siden den foregående termin.
Låntageren skal medregne den rente, som tilfalder ham, af de ved
lånoptagelse udleverede kasseobligationer og af de til indfrielse af gamle
lån benyttede kasseobligationer.
Et eventuelt kurstab, som låntageren har haft ved henholdsvis køb af
obligationer til indfrielse af et gammelt lån og/eller salg af obligationer,
hidrørende fra et nyt lån, kan ikke bringes til fradrag ved
indkomstopgørelsen, og en tilsvarende kursgevinst skal ikke medregnes (Se dog
nu E 5.3.3. vedrørende kursgevinstloven).
Morarenter, gebyr
Morarenter (strafrenter) af for sent betalte ydelser til kreditforeninger
m.v. kan fratrækkes i opkrævningsåret - eller eventuelt i det år, de
vedrører, se F 3.1.2.
Dersom renter eller afdrag på et pantebrev ikke betales rettidigt, kan
kreditor forlange et gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse (dog mindst 50
kr.). Dette gebyr kan ikke fratrækkes, skd.34.267.
Bidrag til reservefonds m.v.
De løbende bidrag til reservefonds og administration til
realkreditinstitutioner er fradragsberettigede i kapitalindkomsten. Det
indskud til reservefonds på 2-3 pct. af lånebeløbet, der skal betales ved
stiftelse af nye lån, er derimod ikke fradragsberettiget.
5.2.2. Ejendomsskatter
Ejendomsskat kan ikke fradrages for ejerboliger, hvoraf lejeværdien
beregnes efter procentreglerne i ligningsloven, jfr. LL § 14, stk.2.
Ejendomsskatter kan således ikke fratrækkes for en- og tofamiliehuse,
sommerhuse, ejerlejligheder, stuehuse til landbrug m.v. når ejendommen tjener
til bolig for ejeren.
For andre ejendomme kan ejendomsskatter fradrages ved indkomstopgørelsen.
Fradraget foretages i den personlige indkomst. Dette gælder også ejerens
bolig i en egentlig udlejningsejendom med tre eller flere selvstændige
lejligheder.
For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes
erhvervsmæssigt, vil der fortsat være fradragsret for den del af
ejendomsskatterne, som kan henføres til ejendommens anvendelse til rhverv.
Det samme gælder de ejendomsskatter, der kan henføres til den del af et
tofamiliehus, der ikke bebos af ejeren.
For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller
planteskole, fordeler vurderingsmyndighederne både grundværdi og
ejendomsværdi på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige
ejendom, jfr. vurderingslovens §33, stk.4. For disse ejendomme kan
fordelingen af grundskyld ske med udgangspunkt i de respektive
vurderingsfordelinger.
For blandede ejendomme i øvrigt vil der foreligge vurderingsfordeling af
ejendomsværdien, hvis 25 pct. eller derover af ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt. Vurderingsmyndighederne foretager derimod ikke fordeling af
grundværdien, der er grundlaget for grundskylden.
Ligningsmyndighederne må derfor i disse tilfælde skønne over, hvor meget
af ejendomsskatterne der kan henføres til ejerboligen og hvor meget til
erhvervsdelen.
I almindelighed vil der være en vejledning for dette skøn i den
foreliggende fordeling af ejendomsværdien, men man må være opmærksom på, at
der vil være en række tilfælde, hvor grundværdien og dermed grundskylden vil
vedrøre erhvervsdelen i højere eller mindre grad, end tilfældet er for
ejendomsværdiens vedkommende.
For tofamilieshuse, hvor den ene lejlighed tjener til bolig for ejeren,
vil vurderingsmyndighederne ligeledes foretage en fordeling af
ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder. Der foretages ikke
en fordeling af grundværdien. For tofamilieshuse kan ligningsmyndighederne
derfor på samme måde som for blandede ejendomme tage udgangspunkt i
vurderingsfordelingen ved et skøn over fordelingen af ejendomsskatterne.
I praksis vil der også være tilfælde, hvor en tofamiliesejendom er i
sameje mellem de to familier, der bebor hver sin lejlighed i ejendommen. I
sådanne tilfælde må alle ejendomsskatter efter loven normalt betragtes som
vedrørende ejerboliger og ingen del kan således fratrækkes.
For ejerboliger, som stilles til udlejning i en del af året, f.eks.
sommerhuse, er der kun fradragret for den del af ejendomsskatterne, som
forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.
Fradraget sker i kapitalindkomsten.
Ved afgørelsen af om ejendomsskatterne kan fradrages skal der dog efter LL
§ 14, stk.3, bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af en ejendom,
der tillige tjener til bolig for ejeren. I almindelighed må en erhvervsmæssig
anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end
10 pct. af den pågældende ejendom.
Fradragsretten for ejendomsskatterne er ophævet for ubebyggede grunde, der
er erhvervet med henblik på privat benyttelse, f.eks. til opførelse af bolig
til ejeren, og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Dette
gælder for alle grunde, der ikke anvendes erhvervsmæssigt eller henhører
under ejerens næring, hvad enten der beregnes lejeværdi eller ej. Således er
fradrag nægtet for ejendomsskatterne vedrørende 2 ubebyggede grunde, der
efter det oplyste var erhvervet uden noget bestemt formål, idet den passive
anvendelse som kapitalanbringelse efter landsskatterettens opfattelse
henhørte under privatsfæren, jfr. Skat 1986.6.404.
Landsskatteretten har statueret, at der ikke var fradrag for
ejendomsskatter på en ubebygget grund, der var erhvervet med videresalg for
øje, idet dette ikke kunne anses for erhvervsmæssig udnyttelse af grunden,
Skat 1987.6.440.
En landbrugsejendom på ca. 13,6 ha, hvor stuehuset var ubeboet og
ubeboeligt, og hvor en del af jorden var bortforpagtet og resten tilplantet
med juletræer, blev anset for erhvervsmæssigt benyttet, således at
ejendomsskatterne fuldt ud var fradragsberettigede, jfr. Skat 1986.9.550.
Arbitrio de Plus-Valia - en eengangsafgift baseret på værdistigning - ved
køb af fast ejendom i Spanien, anses ikke for fradragsberettiget, jfr. Skat
1986.6.406.
Fradragstidspunktet
Det er en betingelse for fradrag, at skatterne er forfaldne. Forfaldne
skatter kan fradrages, selv om de endnu ikke er betalt, lsr. 1957.163.
Omvendt er skatteyderen ikke pligtig at foretage fradrag før sidste rettidige
betalingsdag, hvilket kan have betydning, hvor forfaldstidspunkt og sidste
rettidige betalingsdag falder på hver side af et indkomstårs udløb.
Landsskatteretten har således statueret, at en klager vel var berettiget til
fradrag af ejendomsskatter på forfaldsdagen, men at han ikke var forpligtet
hertil, lsr. 1975.111. Det må dog anses som en betingelse herfor, at
betalingen rent faktisk også først sker i det efterfølgende år.
Lån til pensionister
Når der ydes lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mod
sikkerhed i ejendommen, kan tilskrevne renter på lånet ikke fradrages.
Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse
til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fratrækkes,
jfr. LL § 17 A.
Andre ydelser
Sammen med ejendomsskatterne opkræves ofte forskellige andre ydelser,
f.eks. vandafgifter, ydelser på vej- og kloakgæld, renovationsbidrag,
brandforsikringspræmie o.lign. Bortset fra afdrag på vej- og kloakgæld er
disse ydelser fradragsberettigede - for så vidt standardfradrag ikke
benyttes.
Arealbidrag - fastsat og opkrævet af kommunen til driften af
fælleskommunale hovedanlæg (kloakforsyningen) - blev anset for
fradragsberettigede efter LL § 14, stk.1, for et erhvervsdrivende selskab,
selv om afgiften vedrørte en ubebygget grund, Skat 1988.6.345.
En købmand blev pålagt forhøjet bidrag til vandværket - et lokalt
andelsselskab - i anledning af, at selskabet for at fremskaffe større
vandmængder havde optaget lån til finansiering af nye boringer og
udskiftninger af rør m.v. Landsskatteretten lagde til grund, at beløbet var
en fast varig udgift, der svarede til klagerens andel af udgifterne ved
driften af vandværket efter den stedfundne udvidelse af dette, og derfor
kunne det fradrages som medgået til drift af købmandens kombinerede
forretnings- og beboelsesejendom, lsr. 1982.120.
Renter af for sent betalte ejendomsskatter kan ikke fratrækkes, LL § 17 A.
5.2.3. Vedligeholdelsesudgifter
For ejendomme, hvor standardfradrag - helt eller delvis - ikke kan
anvendes, f.eks. udlejningsejendomme, erhvervsejendomme, ejendomme med mere
end to selvstændige lejligheder samt enfamilieshuse, ejerlejligheder og
tofamilieshuse, der udlejes eller i væsentligt omfang anvendes
erhvervsmæssigt, har den gældende praksis om fradrag for
vedligeholdelsesudgifter m.v. betydning.
5.2.3.1. Vedligeholdelse contra forbedring
Kun udgifter til vedligeholdelse er fradragsberettigede, jfr. SL § 6 e,
hvorimod udgifter til forbedringer ikke kan fradrages, jfr. SL § 6 in fine.
Udgifter til vedligeholdelse kan fratrækkes ved opgørelsen af den
personlige indkomst.
»Vedligeholdelsen« bedømmes i forhold til ejendommens tilstand
på erhvervelsestidspunktet, HD i UfR. 1958.1173. Udgifter, afholdt for at
bringe ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, er således ikke
fradragsberettigede. Hvis en ejendom efter erhvervelsen er forbedret (uden
skattemæssigt fradrag) kan der senere blive tale om at afholde
fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter på disse forbedringer.
Fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter er herefter normalt sådanne
udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i jertiden. Herudover
kan der i visse tilfælde som vedligeholdelse fradrages udgifter til skader
indtrådt i ejerens besiddelsestid. Se eksempelvis lsr.1984.39 om
istandsættelse af altaner.
Princippet om, at ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet er
afgørende, gælder, hvad enten erhvervelsen sker ved køb, arv, gave, bytte
eller på anden måde. Såfremt ejendommen tilhører en i uskiftet bo hensiddende
ægtefælle, er det afgørende dog ejendommens tilstand ved den afdøde
ægtefælles overtagelse af den, lsr. 1961.58, ligesom ejendomme overtaget ved
skifte i anledning af separation og skilsmisse må bedømmes ud fra tilstanden
ved den oprindelige erhvervelse (lsr. 1960.159), hvilket også er tilfældet,
hvor en ejendomshandel annulleres, og den solgte ejendom tages tilbage, lsr.
1951.195.
En arving, der efter de indtil 30.juni 1982 gældende regler succederede i
arveladers skattemæssige stilling kunne dog også i relation til spørgsmålet
om vedligeholdelsesfradrag anses som indtrådt i afdødes skattemæssige
stilling, herunder i hans anskaffelsestidspunkt. Denne praksis ophører for
arvefald efter 30.juni 1982, hvorefter der ikke længere kan ske succession
ved udlæg af fast ejendom.
At udgifternes afholdelse har været strengt nødvendig som følge af
ejendommens almindelige tilstand, lsr. 1963.69, eller nødvendig som følge af
påbud fra offentlig myndighed, lsr. 1951.198, 1957.162, 1958.64, 1964.155 og
Skat 1987.3.214, er uden betydning for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt
en ejendom er forbedret, ligesom det er uden betydning, at de afholdte
udgifter eventuelt bevirker en nedgang i de fremtidige
vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1950.77 og 1961.59.
Skader
Udgifter til udbedring af skader opstået som følge af vejrligets
almindelige indflydelse såsom frostsprængninger og råd i træværk kan
fradrages, lsr. 1953.94 (frostskader), 1954.154 (fugtskader), 1965.67 (skade
på stråtag i forbindelse med længere tørkeperiode).
Udgifter til istandsættelse eller genopførelse efter en brand m.v. kan
derimod ikke fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1949.50, 1978.39
og 1981.36. Ved afskrivningsberettigede bygninger kan udgifter til udbedring
af skader som de nævnte dog afskrives, jfr. afskrivningslovens § 26. Til
dækning af udgifter som de omhandlede vil en husejer i øvrigt i almindelighed
have sørget for forsikringsmæssig dækning eller modtage erstatning fra anden
side, således at der normalt ikke fremkommer noget tab som følge af skaden,
se som eksempel herpå ØLD i UfR. 1970.265 om piloteringsskader.
Opsat vedligeholdelse
Når de fratrukne reparationsudgifter er unormalt store, må det nærmere
undersøges, om der er fradraget forbedringsudgifter. Det bemærkes dog, at en
husejer i ejertiden kan have opsat sine ordinære vedligeholdelsesudgifter i
et længere tidsrum, hvorfor der i sådanne tilfælde kan foretages fradrag for
de således »opsamlede« (»opsatte« eller
»udskudte«) vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1939.179, 1940.116 og
1955.81.
En ejendom bestod af to butikslejemål og to beboelseslejemål. Den ene
lejlighed beboedes af ejeren, medens den anden hidtil havde været udlejet.
Denne lejlighed havde i ejerperioden på 24 år ikke været istandsat. Ved
lejemålets frigivelse blev lejligheden ombygget og indrettet til
tandlægeklinik. For de i denne forbindelse afholdte udgifter fik klageren et
skønsmæssigt fradrag for de udgifter, der måtte anses medgået til almindelig
vedligeholdelse, lsr. 1983.26.
Landbrugsejendomme
For landbrugsbygninger skal der ved fordelingen af den faste ejendoms
udskiftningsudgifter tages udgangspunkt i en normal levetid på 40 år for
bygninger og bygningsbestanddele, jfr. eksempelvis lsr.1984.129. Dette
medfører, at en landmand, der f.eks. efter at have ejet sin ejendom i 10 år,
udskifter taget på stalden, kan beregne sit vedligeholdelsesfradrag til 10/40
af udskiftningsudgiften. De resterende 30/40 anses som forbedring.
Hvis det kan godtgøres eller man normalt regner med, at bygningen eller
bygningsdelen er nedslidt inden de nævnte 40 år, skal fordelingen mellem
vedligeholdelse og forbedring foretages efter de hidtil gældende regler, jfr.
lsr.1985.120.
Udgifter til driftsbygninger der henstår helt ubenyttede kan ikke
fratrækkes. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse
kun er midlertidig. Praksis vedrørende afskrivningen i sådanne tilfælde vil
kunne tjene til vejledning (se G 6.1.8), jfr. Skat 1986.5.346.
Halmfyringsanlæg m.v.
Vedligeholdelsesudgifter vedrørende et halmfyringsanlæg, der ikke er
placeret i stuehuset, men alene anvendes til opvarmning af dette, er ikke
fradragsberettigede. Anvendes halmfyret derimod både erhvervsmæssigt og
privat, vil vedligeholdelsesudgifterne være fuldt fradragsberettigede.
Hvor fyringsanlægget er placeret i stuehuset, men hvor over halvdelen af
varmen anvendes i driftsbygningerne, vil vedligeholdelsen på anlægget være
fuldt fradragsberettiget. Se G 6.2.1.
Vedligeholdelse af vandforsyningen, f.eks. vedligeholdelse af eksisterende
brønde, pumper, vandledninger m.v., der er placeret uden for stuehuset, men
som både leverer vand til privat brug og til erhverv, er fuldt
fradragsberettiget. Tilsvarende gælder vedligeholdelse af gårdsplads og veje,
som både tjener stuehuset og driftsbygningerne.
Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus
som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der
skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.
Det forudsættes herved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke
indgår i stuehusvurderingen, hvorimod der ikke lægges vægt på, om bygningen
opfylder betingelserne i AL § 20, stk. 2, for at være delvis
afskrivningsberettiget.
Ejerens egen lejlighed
Ejeren af en udlejningsejendom kan ved indkomstopgørelsen fradrage
udgifterne til indvendig vedligeholdelse af den af ham selv beboede
lejlighed. Dette gælder både, hvor vedligeholdelsespligten påhviler ejeren,
og hvor den påhviler »lejeren«. I begge tilfælde skal ejeren dog
medregne en lejeværdi, der ansættes til det beløb, der kunne opnås ved udleje
af lejligheden med vedligeholdelsespligt for ejendommens ejer.
Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for
ejendomme med 3 eller flere lejligheder er personlig indkomst.
5.2.3.2. Særlige regler for nyerhvervede ejendomme
For at få en praktisk arbejdsregel for nyerhvervede ejendomme i de første
3 ejerår, er det af ligningsrådet fastsat, at der i almindelighed kun kan
anerkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 pct. af den
årlige lejeindtægt - excl. eventuelt varmebidrag - for udlejede en- og
to-familieshuse og 25 pct. for udlejningsejendomme. For fredede ejendomme
anerkendes dog større fradrag, jfr. lsr. 1980.151. Se G 4.1.
En skatteyder havde overtaget en ejendom pr. 1.januar 1980. Efter
forskellige reparationsarbejder blev ejendommen udlejet fra 1.marts 1980. De
samlede udgifter androg 25.000 kr., og skatteyderen anså 50 pct. som
vedligeholdelsesudgifter. Landsskatteretten fandt, at de afholdte
ejendomsudgifter i vidt omfang måtte antages at være medgået til forbedring
af ejendommen i forhold til dens tilstand ved klagerens erhvervelse, men - da
der var tale om et udlejet enfamiliehus - blev der givet fradrag for
vedligeholdelsesudgifter med et beløb svarende til 35 pct. af årslejen,
lsr.1984.40.
Procentfradraget beregnes i forhold til den fulde årsleje, selv om
ejendommen først er erhvervet i løbet af året, lsr. 1948.65 og 1959.162.
HD af 16.november 1984 (skd.72.174) fandt procentbegrænsningen anvendelig
i et tilfælde, hvor den nuværende ejer af en udlejningsejendom - efter at
have solgt ejendommen i 1968 - havde erhvervet ejendommen igen på en
tvangsauktion i 1973 ved som panthaver at overbyde et tilbud, som ikke
dækkede hendes eget pant.
Vedligeholdelsesudgifter ud over 25/35-pct.-begrænsningen afholdt i det
første år kan ikke overføres til fradrag i det(de) næstfølgende år, selv om
maksimumsfradraget ikke udnyttes fuldt ud i disse år.
Såfremt en ejer ikke i det(de) første ejerår har afholdt udgifter svarende
til det maksimale fradrag, kan han i det(de) efterfølgende år forøge dette
års maksimumsfradrag med det(de) tidligere års uudnyttede del, lsr. 1951.196
og 1955.81 samt 1985.30. Det er dog en forudsætning, at der i det pågældende
år er afholdt udgifter svarende til fradraget.
Afskrivning på installationer kan fratrækkes ved siden af fradrag for
vedligeholdelse i henhold til procentreglerne, Skat 1987.11.800.
HD i UfR. 1962.356 anerkender procentreglerne som formodningsregler, idet
det samtidig understreges, at konkrete omstændigheder kan afkræfte
formodningen for, at reparationsudgifter udover et til procentreglerne
svarende beløb rummer en forbedring. Der kan således efter omstændighederne
både blive tale om at godkende fradrag i videre omfang end efter
procentreglerne, lsr. 1953.90 og 1954.154, og i mindre omfang, lsr. 1948.174,
1967.151 og 1968.65 (ejendommen havde fuldstændig skiftet karakter ved
ombygning).
En skatteyder havde arvet en andel af en ejendom i 1980, og i årene
1980-1982 var der efter krav fra kommunen foretaget eftersyn og reparation af
ejendommens altaner.
Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter kun kunne fratrækkes med
et beløb svarende til 25 pct. af årslejen, idet det anførtes, at det forhold,
at udgifterne var afholdt efter krav fra det offentlige, ikke i sig selv
kunne begrunde, at udgifterne blev anset som fuldt fradragsberettigede
vedligeholdelsesudgifter, samt at de heromhandlede udgifter måtte anses at gå
ud over, hvad der i den foran omtalte HD. i U.f.R. 1962.356 var betegnet som
udgifter af »ikke ekstraordinær størrelse«, jfr. Skat 1986.6.417.
I forbindelse med nyerhvervede ejendomme er det i øvrigt særligt
nærliggende at anse større reparationsudgifter som et ikke fradragsberettiget
tillæg til købesummen. Det anførte gælder også, selv om der evt. ikke skulle
være taget hensyn til vedligeholdelsestilstanden ved erhvervelsen, lsr.
1963.69, og selv om reparationsudgiften er afholdt for at afhjælpe en mangel,
som ikke var kendelig ved erhvervelsen, ØLD i UfR. 1962.400, lsr. 1952.81,
1955.81 og 1957.64.
Udgifter til udbedring af skader indtruffet efter skatteyderens
overtagelse af ejendommen kan ikke på samme måde betragtes som et tillæg til
købesummen. Sådanne udgifter kan derfor - med de tidligere nævnte
begrænsninger - fradrages fuldt ud og ved siden af procentbegrænsningen, lsr.
1953.94 og 1954.149.
Udgift til udsvabning af en gasstikledning foranlediget af en pludselig
blokering af gasforsyningen kunne fradrages ved siden af
procentbegrænsningen.
5.2.3.3. Vedligeholdelsesfradrag i afståelsesåret
Der kan foretages fradrag for vedligeholdelsesudgifter, selv om de
afholdes umiddelbart før en afståelse, lsr. 1952.206. Er udgifterne derimod
afholdt af sælgeren efter afståelsen, kan de ikke fradrages som
vedligeholdelsesudgifter, hvorimod beløbet kan fradrages i salgssummen ved
opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst.
5.2.3.4. Udgifter dækket af statstilskud
Udgifter til vedligeholdelse dækket ved skattefrit statstilskud kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, men nedsætter overgrænsen på henholdsvis 35
og 25 pct. til den del heraf, som de af ejeren selv afholdte udgifter udgør
af de samlede vedligeholdelsesudgifter. Hvor der er tale om en
udlejningsejendom, kan reglen beskrives ved følgende to eksempler (hvor 25
pct. af lejeindtægten forudsættes at svare til 20.000 kr.):
1) Statstilskud 5.000 kr. og vedligeholdelsesudgifter på i alt 20.000 kr.
Der kan fradrages 15.000 kr.
2) Vedligeholdelsesudgifter 40.000 kr.
Statstilskud -5.000 kr.
----------
35.000 kr.
35.000
Der kan fradrages 20.000 kr. x ------- = 17.500 kr.
40.000
5.2.3.5. Isoleringsudgifter
Ved udgifter til isolering er udgangspunktet, at der er tale om
forbedringsudgifter eventuelt kombineret med mindre vedligeholdelsesudgifter.
Dog kan der, f.eks. ved reparation af eksisterende isolering, være tale om
rene vedligeholdelsesudgifter. Se i øvrigt lsr. 1942.170
(varmeisoleringsarbejde), hvor udgifterne ikke kunne fradrages.
5.2.3.6. Brandsikringsudgifter
Udgifter til brandsikring af ældre beboelsesejendomme, behandles
skattemæssigt som andre udgifter til vedligeholdelse og/eller forbedring,
uanset om foranstaltningen er påbudt eller ej, jfr. eksempelvis lsr. 1979.41
og 1982.34. Udgangspunktet må være, at disse udgifter er forbedringsudgifter,
lsr. 1978.38 (brandsikring af en hotelejendom). Brandsikringsudgifter
finansieret ved lån fra Grundejernes Investeringsfond kan uden videre anses
som forbedringer, idet der kun kan frigives midler fra Grundejernes
Investeringsfond til en brandsikring, der er forbedring.
5.2.3.7. Brøndboringsudgifter
Udgifter til brøndboringer kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter,
såfremt formålet alene har været at fremskaffe samme vandmængde som hidtil,
lsr. 1960.162 og 1962.58, hvilket også gælder, selv om boringen har været
resultatløs, lsr. 1977.191.
Såfremt formålet med brøndboringen har været at fremskaffe en større
vandmængde/forbedret driftsanlæg, anses udgifterne som medgået til
forbedringer og er følgelig ikke fradragsberettigede som
vedligeholdelsesudgifter. En sådan forbedringsudgift kan eventuelt
fradrages/afskrives i henhold til LL § 8 B som en efterforskningsudgift (se L
4.10.) eller i henhold til AL § 18, stk.1, litra c, som en accessorisk
bygningsbestanddel, lsr. 1975.149 (se G 6.1.2.).
Hvis retten til vandvinding er tidsbegrænset, kan udgifterne vælges
afskrevet over en til rettighedens varighed svarende åremål, lsr. 1967.72. Se
G 5.2.3.1 om vedligeholdelse af vandforsyningen på landbrugsejendomme.
5.2.3.8. Udgifter til kystsikringsanlæg
Udgifter til vedligeholdelse af kystsikringsanlæg er fradragsberettigede
efter de almindelige regler, således at fradrag kan foretages for udgifter
til udbedring af forringelsen siden skatteyderens erhvervelse af ejendommen,
lsr. 1954.77 og 1959.71.
5.2.3.9. Udgifter til vedligeholdelse af tilbehør til fast ejendom
Udgifterne til vedligeholdelse af tilbehør er fradragsberettigede, når den
pågældende genstand er medtaget ved vurderingen af den faste ejendom.
Herefter er udgift til reparation af f.eks. el- og gaskomfur, køleskab,
fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og tørreskab
fradragsberettiget, da dette tilbehør anses for installationer i
beboelsesejendomme, hvorimod udgift til reparation af aktiver, der anses for
inventar, ikke kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift vedrørende
ejendommen. Hvor der er tale om en udlejet ejendom, vil udgiften eventuelt
være fradragsberettiget som udgift til vedligeholdelse af udlejet inventar,
forudsat standardfradrag ikke benyttes. Se i øvrigt SD-cirk.1984-28 samt G
6.2.1.
5.2.3.10. Enkeltafgørelser
A. Afgørelser, hvor fradrag som vedligeholdelsesudgift er blevet nerkendt:
Udgifter til ændring af el-installationen i en udlejningsejendom som følge
af, at gasforsyningen i kommunen var under afvikling, kunne fradrages, da
ændringen ikke tilførte ejendommen nogen forbedring, lsr. 1979.40.
Udgifter til ændring af installationer i forbindelse med overgang til
naturgas, kan fradrages i det omfang, de kan antages at være medgået til
vedligeholdelse, herunder opsat vedligeholdelse. Det er herved forudsat, at
der ikke benyttes standardfradrag.
Anvendelse af nye og bedre materialer medfører ikke i sig selv, at
udgifterne hertil helt eller delvis betragtes som ikke-fradragsberettigede
forbedringsudgifter. I lsr. 1980.38 antog landsskatteretten således, at en
såkaldt kemitex-behandling af en ejendoms facader (en speciel
plasticpudsbehandling) ikke kunne betragtes som forbedring, uanset tidligere
vedligeholdelse af facaderne var sket med maling.
Udgifter til tagreparationer er behandlet i lsr. 1958.65 (istandsættelse
af mindre del af stråtag ansås fradragsberettiget) og i lsr. 1958.66
(udskiftning af stråtag med asbesttag. De to former for tagbeklædning var
lige dyre, hvorfor fradrag anerkendtes) samt i UfR. 1969.220 ØLD (kun fradrag
for den forringelse af taget, som var sket efter overtagelsen).
Udgift til periodisk eftersyn og rensning af ejendoms oliefyr kan
fradrages som vedligeholdelsesudgift.
Udgifter i anledning af svamp i en ejendom kan fradrages. I et tilfælde,
hvor svampeangrebet blev konstateret 3 måneder efter skatteyderens køb af
ejendommen, kunne udgifterne i anledning af svampeangrebet ikke fradrages, da
svampeangrebet måtte anses at have foreligget allerede ved skatteyderens køb
af ejendommen.
Udgift til udskiftning af et udslidt fast tæppe pålagt et betongulv i en
gårdejers stuehus anset for en vedligeholdelsesudgift, lsr.1982.142.
Ejeren af en bortforpagtet landbrugsejendom havde selv afholdt udgifter
til rensning af dræningsanlægget, uagtet det påhvilede forpagteren at
foretage rensningen. Landsskatteretten anså udgiften som en
vedligeholdelsesudgift, der kunne fratrækkes ved ejerens indkomstopgørelse,
idet udgiften var forårsaget af forpagterens undladelse af at opfylde den
vedligeholdelsespligt, som påhvilede ham ifølge forpagtningskontrakten, jfr.
lsr.1985.3.
Offentlige vandløb ejes i almindelighed af lodsejeren, og i sådanne
tilfælde kan en lodsejers udgift til vedligeholdelse fradrages. Udgifter til
rørlægning af åbne vandløb kan afskrives efter afskrivningslovens § 29 S om
dræningsanlæg, såfremt skatteyderen er ejer af det pågældende vandløb.
B. Afgørelser, hvor fradrag som vedligeholdelsesudgift ikke er blevet
anerkendt:
Udgifter til udbedring af byggesjusk kan ikke fradrages.
Udgift til nedgravning af et el-kabel for at undgå el-master er ikke
fradragsberettiget som vedligeholdelsesudgift, lsr. 1974.169. (Evt. kan
fradrag ske efter LL § 8 C om tilslutningsafgifter, se G 5.2.5).
Udgift til isokærnbehandling af en skorsten kunne ikke fradrages, jfr.
lsr.1986.25.
På en udlejningsejendom, der var opført i 1970, fortrinsvis som
selvbyggeri, var det på grund af dårlige jordbundsforhold nødvendigt i 1976
at afholde udgifter på 9.764 kr. til pilotering. Da disse udgifter måtte
anses for medgået til udbedring af fejl og mangler ved ejendommen, som
allerede havde foreligget på tidspunktet for opførelsen, kunne ingen del af
udgifterne fratrækkes, uanset om ejeren havde været bekendt med fejlen eller
ikke, lsr. 1979.153.
Udgifter til retablering af en prydhave på en landbrugsejendom kunne ikke
fratrækkes, da disse ikke kunne anses for vedligeholdelsesudgifter vedrørende
den faste ejendom, men måtte betragtes som private udgifter, lsr.1985.121.
5.2.4. Henlæggelse til vedligeholdelse m.v.
Ifølge LL § 14G, stk.1, skal ejeren af en udlejningsejendom ikke medregne
den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter
lejelovens § 63a eller efter boligreguleringslovens §§ 18a og 18b, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55a, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.
Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63a eller
boligreguleringslovens § 18a eller § 18b, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen, jfr. LL § 14G, stk.2. Indeståendet på kontoen, herunder
de tilskrevne renter, skal medregnes i den skattepligtige formue, jfr. LL §
14 I.
Reglerne i LL § 14 G, stk. 3 og 4, sikrer, at fradragsretten for iøvrigt
fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i visse tilfælde begrænses.
De beløb, der efter LL § 14 G, stk.1 henstår i Grundejernes
Investeringsfond er ikke medregnet ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder
beløb, der er modregnet i de årlige indbetalinger til Grundejernes
Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a. Udgifter, der afholdes
af sådanne beløb, kan derfor ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til
anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse
af ejendommen.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for
fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er modregnet eller udbetalt fra
Grundejernes Investeringsfond, hvilke beløb også anses for fortrinsvis at
dække forbedringer.
Afholdes skattemæssige vedligeholdelsesudgifter af midler fra ejendommens
konto for udvendig vedligeholdelse med et beløb, der overstiger udbetalingen
fra Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22b, 55a
eller lejelovens § 63e, og beløb, som modregnes efter boligreguleringslovens
§ 22a reduceret med de i årets løb afholdte forbedringsudgifter, kan det
overskydende beløb fratrækkes i indkomstopgørelsen.
For ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a, kan
modregning og udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond være større end
årets udgifter til vedligeholdelse og forbedring, og der skal så ske
beskatning af det overskydende beløb. Der skal ligeledes ske beskatning af
beløb, der udbetales efter lejelovens § 63f eller boligreguleringslovens §
22e. Beskatning finder dog kun sted i det omfang, der tidligere år er givet
fradrag for udgifter, der er afholdt af lejeindtægter, der er skattefri efter
LL § 14G, stk.1. Det overskydende beløb skal derfor formindskes med de
forbedringsudgifter, der er afholdt af modregnede og udbetalte beløb fra
Grundejernes Investeringsfond. Dette gælder dog kun for forbedringsudgifter,
der er afholdt efter den 1.januar 1983.
I henhold til bkg. nr.224 af 30. maj 1985, skal der føres en særskilt
konto for udlejningsejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63a eller
boligreguleringslovens §§ 18a, 18b eller 55a, over beløb, der anvendes til
ejendommens vedligeholdelse og forbedring og over de beløb, der er nævnt i LL
§ 14G, stk.3 og 5. Kontoen skal vedlægges selvangivelsen. S 503 kan benyttes
hertil.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.167 af 21.oktober 1983 og skd.cirk.
nr.181 af 21.nov. 1984, pkt.25-30.
5.2.5. Tilslutningsafgifter m.v.
Ifølge bestemmelsen i LL § 8 C kan afgifter i anledning af en virksomheds
tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig
betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller
bekæmpelse af forurening eller støjulemper, efter den skattepligtiges frie
valg fradrages på en gang eller afskrives med lige store årlige beløb over en
femårig periode. Bestemmelsen omtales i skd.cirk. nr.162 af 4.juli 1973.
Hvilke anlæg
Af anlæg, som har erhvervsmæssig betydning, kan nævnes
vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg og andre former for
kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg, og som anlæg
vedrørende forurening eller støjulemper kan nævnes vand- og
luftrensningsanlæg og anlæg til afskærmning mod støjulemper.
Endvidere er følgende tilfælde anset for omfattet af LL § 8 C:
Installation af telefonanlæg og opstilling af omstillingsbord.
Installation af telefonsvarer. Oprettelse af telex.
Udlejningsejendoms tilslutning til fællesantenneanlæg, lsr. 1980.39.
Tilslutning til Securitas med signaloverføring.
Lodsejerbidrag til afvandingsanlæg.
Derimod er et vejanlæg - og en gennemsejlingssluse samt en åregulering
ikke anset for et »anlæg« i lovens forstand. Heller ikke bidrag til
parkeringsfonds, der skal anvendes til etablering af offentlige
parkeringspladser er omfattet af LL § 8 C, skd. 51.264. Det samme gælder
brandsikringsudgifter, lsr. 1979.41, og udgifter til anlæg af en gågade
(pålignet grundejerne), jfr. VLD af 17.maj 1982 (skd. 64.80), men udgifterne
kan evt. afskrives efter SL § 6a, se C 2.1.
Udgifter til regulering af en privat vej i forbindelse med dennes
tilslutning til offentlig vej kunne ikke fradrages efter LL § 8 C, VLD af
25.maj 1983 (skd.67.406) og VLD af 6.juni 1984 (skd.71.768).
Kun anlæg der ejes af andre
Bestemmelsen kan kun anvendes, når der sker tilslutning til anlæg, der
ejes af andre. Således er udgifter til installation af et brandalarmanlæg i
en udlejningsejendom ikke anset for omfattet af § 8 C, da anlægget kun var
tilsluttet en på ejendommens yderside placeret klokke, der ringede i tilfælde
af brand. Udgifterne kunne derimod afskrives efter reglerne for »særlige
installationer« i afskrivningslovens § 19.
I lsr.1984.132 blev et kloakanlæg, der ejes af en grundejerforening, anset
for at være et anlæg, ejet af andre end grundejerne, som herefter kunne opnå
fradrag for afgift, betalt til foreningen.
Et selskab havde lejet et havneareal uopsigeligt i 23 år og havde fået
udført og betalt forskellige afløb fra de bygninger, der var opført på
arealet, herunder fra toiletter, kantiner samt for regnvand på taget. Arealet
var i forvejen forsynet med vand- og kloakledninger. Landsskatteretten fandt
ikke, at selskabets udgifter kunne fratrækkes ifølge LL § 8 C, idet anlægget
blev anset som et selvstændigt anlæg, der tilhørte selskabet som tilbehør til
de på grunden opførte bygninger, lsr.1985.34.
Hvilke udgifter
Alle engangsudgifter i forbindelse med tilslutninger er omfattet af LL § 8
C, jfr. lsr. 1979.157. Løbende bidrag er ikke omfattet af bestemmelsen,
selvom bidragene delvis medgår til finansiering af anlægsudgifter, jfr. lsr.
1978.31 og 1982.120. Når der i forbindelse med tilslutningen betales for
aktiver, som skatteyderen bliver ejer af, kan denne del af udgiften ikke
fradrages i medfør af § 8 C.
Bestemmelsen anvendes ikke blot ved den første tilslutning, men også når
der senere opkræves engangsbidrag, jfr. bl.a. lsr.1985.123. Engangsudgifter
til forøgelse af el-tilførelsesledningers kapacitet er således omfattet af §
8 C.
Erhvervsmæssig betydning
Efter LL § 8 C er der kun fradragsret for udgifter i anledning af »en
virksomheds« tilslutning til anlæg, »som har erhvervsmæssig
betydning for virksomheden«.
Tilslutningsafgifter vedrørende ubebyggede grunde er ikke anset omfattet
af LL § 8 C, da der ikke foreligger erhvervsmæssig aktivitet. Hvis der
derimod på tidspunktet for påligningen af tilslutningsafgiften er påbegyndt
et byggeri af erhvervsmæssig karakter, kan afgiften fratrækkes i henhold til
LL § 8 C.
I HD af 10.dec. 1985 (Skat 1986.1.41) nægtes fradrag for kloakbidrag og
betalinger for tilslutning til fjernvarmeværk for en ubebygget industrigrund.
Grunden blev købt af et A/S i 1967 med henblik på udvidelse og udflytning af
den bestående produktion, der var spredt på flere forskellige lokaliteter.
Selskabet fandt imidlertid i 1969 en mere velegnet grund og solgte i 1980 den
oprindelige grund. Under hensyn til at selskabet »ikke på noget
tidspunkt har udøvet erhvervsmæssig virksomhed på den ubebyggede grund«
fandt retten ikke, at de omhandlede beløb kunne fradrages i medfør af LL § 8
C eller SL § 6 a.
Bygningerne på en landbrugsejendom blev nedrevet i 1974 og i 1975
påbegyndtes nyopførelse. En i 1974 betalt afgift for el-tilslutning kunne
ikke fratrækkes, da afgiften var pålignet og betalt »forinden
erhvervsmæssigt anvendte bygninger var blevet opført«, lsr. 1981.38.
Et »hvilende« kloakbidrag kunne ikke fradrages efter LL §8 C før
den for betalingen relevante anvendelse var påbegyndt, og betalingspligten
var indtrådt, lsr.1982.35.
Tjener tilslutningen såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, kan
kun den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af
tilslutningsafgiften fradrages eller afskrives.
Der er således ikke fradragsret for tilslutningsafgifter af rent privat
karakter, - det vil først og fremmest sige tilslutningsafgifter vedrørende
ejerens private beboelse.
Landsskatteretten har således statueret, at en læge, der havde afholdt
udgifter til etablering af et securitasanlæg på sin private bopæl på grund af
opbevaring af smertestillende medicin m.v., ikke kunne fradrage disse
udgifter i medfør af LL § 8 C, idet retten anfører, at tyverialarmer i
private boliger må anses for installeret med henblik på at bevare private
indbo- og værdigenstande mod tyveri og hærværk.
Benyttes et enfamilies- eller et tofamilieshus delvis erhvervsmæssigt, kan
en forholdsmæssig del af udgiften fradrages, se f.eks. lsr. 1980.156.
Funktionærboliger er erhvervsmæssigt anvendt, og tilslutningsafgifter kan
derfor fuldt ud fradrages eller afskrives.
Et stuehus på en landbrugsejendom er ikke erhvervsmæssigt anvendt, og
udgifter til kloakering og indlæggelse af vand på landbrugsejendommen må
derfor fordeles, da der kun er fradragsret for den til den erhvervsmæssige
anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften, jfr. bl.a. lsr. 1980.154 og
155 samt 1982.36. Fordelingen foretages efter en konkret bedømmelse af
forbruget af vand i bedriften og privat, og der kan således ikke forlods
henføres en til et normalt parcelhus svarende afgift til den private andel.
Ved lsr.1984.42 nægtedes fradrag for den del af tilslutningsafgiften til
et kloak- og renseanlæg, der vedrørte en aftægtsbolig, som var knyttet til en
landbrugsejendom, idet aftægtsboligen ikke ansås at indgå i en erhvervsmæssig
virksomhed.
Drift af en udlejningsejendom til beboelse er erhvervsmæssig virksomhed,
og hele tilslutningsafgiften kan derfor fradrages, selv om ejeren bebor en af
lejlighederne. Dette gælder også, hvor der kun er 3 lejligheder i ejendommen.
Oprettelsesafgift for en erhvervsmæssig anvendt telefon og lignende, der
ikke vedrører selve ejendommen, kan fradrages helt eller delvis.
Fradragstidspunktet - hvornår er udgiften afholdt
Tilslutningsafgiften kan fradrages eller påbegyndes afskrevet i det
indkomstår, hvori den er »afholdt«.
En tilslutningsafgift er afholdt, når skatteyderen er blevet retligt
forpligtet til at udrede den.
Afgift til offentlige kloak- og rensningsanlæg vil normalt være afholdt
ved landvæsenskommissionens foreløbige kendelse, hvor der pålignes
acontobidrag, jfr. lsr. 1979.42. Yderligere bidrag, der pålignes ved endelig
kendelse, er først afholdt ved denne kendelse. Har acontobidraget været for
stort, så der fastsættes en reduktion ved den endelige kendelse, skal
tilbagebetalingsbeløbet indtægtsføres på tidspunktet for den endelige
kendelse.
I et tilfælde, hvor landvæsenskommissionen havde bestemt, at kommunen
skulle forestå et områdes kloakering, og hvor det ifølge betalingsvedtægtens
bestemmelser var overladt til kommunen hvert år at foretage regulering af det
i betalingsvedtægten fastsatte »grundbeløb«, der skulle anvendes
til beregning af afgiften, blev udgiften først anset for »afholdt«
på det tidspunkt, hvor detailkloakeringen for et område var endeligt
tilendebragt og beløbsmæssigt kunne gøres op.
Tilsvarende har landsskatteretten afgjort, at en tilslutningsafgift først
skulle anses for afholdt på det tidspunkt, hvor afgiften kunne opgøres
endeligt, således at ikke alene fordelingsbrøken, men også kubikmeterprisen
skulle foreligge, jfr. Skat 1986.6.407.
En kloaktilslutningsafgift fandtes pålagt et grundareal ved
landvæsenskommissionens stadfæstelse af vedtægten i januar 1975, og afgiften
ansås afholdt af den daværende ejer af grunden. Da afgiften herefter ikke
kunne anses afholdt af et selskab, der efter januar 1975 erhvervede grunden,
var selskabet ikke berettiget til at afskrive afgiften, jfr. VLD af 18.jan.
1985 (skd.74.476).
Hvor der er tale om andre tilslutningsafgifter, må det afgøres ud fra det
konkrete retsforhold, hvornår skatteyderen er blevet retligt forpligtet til
at udrede afgiften.
Oprettelsesafgiften for telefon anses først afholdt ved installationen.
Ved oprettelse af et privat vandværk blev tilslutningsafgiften anset for
at være afholdt på tidspunktet for den stiftende generalforsamling, hvor det
blev vedtaget at opkræve bidrag.
Det er uden betydning, hvornår tilslutningsafgiften forfalder til
betaling, eller hvornår den rent faktisk betales. En afgift ved kloakering
kan således fradrages eller påbegyndes afskrevet i det år, hvor afgiften
pålignes ved landvæsenskommissionens kendelse, selvom afgiften afdrages over
10 år.
Undertiden fastsættes der en indeksregulering, f.eks. således at hvert års
afdrag reguleres efter byggeindekset. En sådan forøgelse af
tilslutningsafgiften anses for afholdt i det år, hvor den pålægges.
Dersom tilslutningsafgiften vedrører en ejendom, der har været udlejet på
tilslutningstidspunktet, og udlejningen senere ophører, således at ejendommen
overgår til privat benyttelse, kan ejeren vælge mellem at afskrive den
uafskrevne saldo over den resterende del af afskrivningsperioden eller
fratrække den fuldt ud i det år, hvor ejendommen overgår til privat
benyttelse.
Ved salg af ejendom
Ved salg af ejendom er der ikke hjemmel til at beskatte »genvundne
fradrag eller afskrivninger«, der er foretaget med hjemmel i LL § 8 C.
Udgifter, der har været fradraget eller afskrevet efter LL § 8 C, kan ikke
tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste ved salg af
ejendommen, lsr. 1982.99.
Sælgeren af ejendommen kan i salgsåret fradrage eventuelle uafskrevne
tilslutningsafgifter fuldt ud.
Køberen kan ikke foretage fradrag eller afskrivning i medfør af LL § 8 C
på tilslutningsafgifter, der er »afholdt« før overdragelsen. Dette
gælder, selv om køberen overtager restgælden på en tilslutningsafgift, der
afdrages over en årrække. Restgælden er en del af købesummen - også hvor den
overtages »uden for købesummen« - og restgælden må ligesom den
øvrige del af købesummen fordeles forholdsmæssigt på grund, bygninger og
andre aktiver ved opgørelsen af afskrivningsgrundlag m.v.
Landsskatteretten har statueret, at en skatteyder, der i 1975 og 1976
havde erhvervet to industrigrunde i en kommunal udstykning, hvor det i
salgsbetingelserne var fastsat, at køberen var pligtig at udrede et nærmere
angivet bidrag for tilslutning til kloakforsyningen, ikke kunne fradrage
udgiften hertil, idet udgiften ansås for afholdt af den tidligere ejer
(kommunen) på tidspunktet for landvæsenskommissionens kendelse den 6. juli
1973.
5.2.6. Administration m.v.
Løn, herunder værdi af fribolig, til vicevært og anden medhjælp ved en
udlejningsejendom kan fradrages. Udgift til nattevagt kan ikke fradrages, når
formålet er at føre tilsyn med indbo m.v., jfr. losr. 1930.174.
6. Afskrivning på bygninger og installationer m.v.
Der henvises til Helkett (15.udg.) s.412 ff. og til P.Olsen: Oversigt over
reglerne om skattemæssige afskrivninger m.v. (12.udg.) s.52ff. og til P.
Taarnhøj: Pristalsregulerede afskrivninger (5. udg.) s.118ff.
Om Leasing, se afsnit V.
Ved lov nr.74 af 18.feb. 1987 om ændring af afskrivningsloven er der givet
særlige regler om straksafskrivning af miljøforbedrende anlæg i landbrug
m.v., se herom R 3.15.
Afskrivning i henhold til afskrivningsloven
Reglerne findes i AL afsnit IV, jfr. lovbkg. nr.561 af 20.aug. 1987.
Hertil knytter sig skd.cirk. nr.188 af 22.nov. 1983 (i det følgende kaldet
afskr.cirk.).
En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er
opstået før gennemførelsen af de i 1982 og 1983 skete lovændringer, findes i
de tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven: Skd. cirk. nr. 172 af
31. oktober 1957 og skd.cirk. nr.167 af 9.juli 1968.
Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at
skatteyderen er ejer af de pågældende aktiver. Om afskrivning, hvor
skatteyderen ikke ejer aktiverne, se G 6.6.
6.1. Bygninger 6.1.1. Hvilke bygninger?
Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende
bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:
Stk.1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,
dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,
sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,
lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og
lagerbygninger inden for engroshandel.
Stk.1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,
forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er
opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af
kap.16 i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der er opdelt i
ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i
forbindelse med de nævnte virksomheder.
Stk.1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar
tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener
driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme
betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,
gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.
Stk.1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller andre
ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk
forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
Stk.3, 2.pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er
beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,
herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som
nævnt under stk.1 d.
Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b
AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:
En ridehal, lsr. 1979.8.
En svømmehal.
Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og
foliobelægning.
Vandland, indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,
saunaer, solarier, motionscenter m.m.
Tandteknikerbygninger (Dentallaboratorier), lsr. 1980.117.
Et honningslyngerum.
Et kajanlæg, bestående af to betonkajer på træstolper.
Et kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.
Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.
Fotoatelier, hvori foregår en håndværkspræget virksomhed.
Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.
Et halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt
(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer), lsr.
1981.3.Garagebygning med lastbilværksted, lsr.1981.114 samt Skat 1985.3.70.
En pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under
hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr.1984.93.
Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet
hjortefarm.
AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:
En carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.
Et hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger,
lsr. 1978.114.
Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.
En kursusejendom.
En lejrskole.
Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).
Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med
bom, Skat 1986.3.236.
6.1.2. § 18, stk.1 c Accessoriske bygninger m.v.
Bygninger og bygningsdele, som ikke isoleret set er
afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning
- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning, hvilket i
lovbestemmelsen er defineret således:
1) at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en
afskrivningsberettiget bygning, og
2) at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den
afskrivningsberettigede bygning anvendes.
Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og
garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler m.v. Det er en
forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden
beliggenheds- og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende
på samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den
anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,
hvor f.eks. en administrationsbygning er beliggende i en del af landet,
medens produktionen foregår i en anden del af landet.
Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede
lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.
Beliggenheden
Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at
afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk
helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens
midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.
I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden
anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den
accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede
bygning.
Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra
driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra
driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har
kunnet udvindes, jfr. i øvrigt G 5.2.3.7.
Driften
Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive
hele administrationsbygningen m.v. som accessorium til en lagerbygning, da
hele selskabets virksomhed måtte anses for »uløseligt« knyttet til
lagerfunktionen. Skattemyndighederne havde alene indrømmet afskrivning på den
del af kontorerne m.v., hvis funktioner var nødvendige for lagerets drift,
lsr. 1977.57.
Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i
umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et
datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet
selv benyttede. Skatterådet fandt, at kun halvdelen af
administrationsbygningen tjente driften af værkstedsbygningen, hvorfor kun 50
pct. af anskaffelsessummen for administrationsbygningen kunne medregnes ved
opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning.
Landsskatteretten fandt imidlertid, at administrationsbygningen og
værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk helhed, og at
anskaffelsessummen vedrørende hele den del af administrationsbygningen, der
anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved opgørelsen af grundlaget for
forskudsafskrivning, Skat 1987.10.725.
Et selskab opførte i tilknytning til en fuldt afskrivningsberettiget
trykkerihal en ny bygning indrettet med swimmingpool til brug for selskabets
ansatte. Ligningsrådet fandt, at nybygningen ikke kunne afskrives som en
sportshal efter AL § 18, stk.1,a, men at bygningen var accessorisk til
trykkerihallen, hvorfor den kunne afskrives i medfør af AL § 18, stk.1,c,
jfr. litra a.
Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en
selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer
om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,
som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i
umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne
antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at
anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.
Delvis accessorisk
Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der
ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden
virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en
forholdsmæssig del af kontorbygningen, jfr. princippet i AL § 20. Det er dog
en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske lokaler
udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2, lsr.
1973.40 og 1976.142 (jfr. G 6.1.7.).
Beboelsesbygninger
Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger
her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til
afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-
eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til
beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.
Hvis en »accessorisk« bygning indeholder dels kontorer, dels
beboelse kan der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til
kontoranvendelsen, når betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse
(se G 6.1.7.) er opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et
kontorlokale i et stuehus. Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren
accessorisk bygning m.v., f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det
synspunkt, at den i størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til
»hovedvirksomhedens« behov.
Udgravninger, veje, pladser og hegn m.v.
På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn
og lignende åbner § 18, stk.1, litra c, adgang til afskrivning under samme
betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er
tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og
kanaler), lsr.1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs damme), lsr.
1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg m.v.), lsr. 1977.60
(tennisbane i forbindelse med campingplads) samt på sportsbaner i forbindelse
med en sportshal og endvidere på udgifter til en branddam og en
hovedvandledning.
En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg
på grunden foran sin butiksejendom. Udgravningsudgifterne og udgifterne til
støbning af springvandsbassinet kunne afskrives efter § 18, stk.1 c. Den til
anlægget hørende centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I
(driftsmiddel).
En landmand ejede en ejendom på 35 tdr.land, hvoraf halvdelen lå på den
anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §
18, stk. 1c.
Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det
areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter
til udgravning, vejbelægning m.v.
Parkeringspladser m.v.
Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger m.v., der alene
tjener den afskrivningsberettigede del af en »blandet« bygning, kan
afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen m.v. både den
afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den
afskrivningsberettigede del af bygningen medfører.
6.1.3. § 18, stk.1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.
Efter denne regel kan der afskrives på alle erhvervsmæssigt anvendte
bygninger af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i
øvrigt hører til de afskrivningsberettigede kategorier.
Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at
gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god
vedligeholdelse.
Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra
beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel.
Ligningsrådet har med virkning for bygninger, der er erhvervet efter den
27.feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres til afskrivning
efter en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af anvendte
materialer, konstruktion, benyttelse og placering må antages at have kortere
levetid end almindelige bygninger, jfr. SD-cirk.1987.9. Træbygninger, der er
opført af trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig
bygningsudførelse, kan ikke afskrives efter AL § 18, stk.1 d.
I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk.1 d, afskrivning på
en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.
Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke
afskrives, lsr. 1966.119.
6.1.4. § 18, stk.3, 2.pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet
Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte
beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige
omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan
fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal
vedligeholdelse.
Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt skattemæssige afskrivninger
på funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er
begrundet med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke,
at kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages
afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt
afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og
advokatkontor.
6.1.5. § 18, stk.2 - Ligningsrådets dispensations- beføjelse
Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte
bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de
der nævnte.
Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:
Sidestilling med a-gruppen godkendt:
Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med
større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,
svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.
Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for
butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en
flytteforretning. Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub
med salg fra lokalet. Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og
helseinstitut. Aktivitetscenter med svømmehal, pool-bad og sauna samt med
motions-, gymnastik- og genoptræningslokale.
Diner-transportable-virksomhed. Dyrehospital og dyrepension, herunder hunde-
og kattepension. Bygning til ophold for vagthunde. Terrariumbygning.
EDB-bygning med egentlig industriel produktion. Pladestudie. Judoklubs
træningslokaler. Lagerbygning for rengøringsvirksomhed. Lagerhal til
opbevaring af både. Bygning til opbevaring og reparation af
Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og reparation af materiel.
Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i svejsning, snedkeri og
autoreparation.
Sidestilling med b-gruppen godkendt:
Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.
Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der
anvendes til børn og unges lejrophold. Daghjem, dagcenter og
værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af kapitel 17 i lov om social
bistand. Børnehave. »Kvindehus«, der anvendes til mødested for
kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til kurser i fysioterapi.
Døgninstitution for børn og unge mennesker, godkendt efter bistandslovens §
66. Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige
koncerter, foredrag m.v. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart,
billard og bordtennis samt keglebaner.
Afslag på ansøgning om sidestilling:
Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.
Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på
rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.
Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.
Billardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.
Edb-bygning med produktion af software, Skat 1988.10.614. Bygning til
lokalradio.
6.1.6. Ikke-afskrivningsberettigede bygninger m.v.
I AL § 18, stk.3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages
skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.
Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan
ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til
tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1.
januar 1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt.78. Bestemmelsen
omfatter ikke et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant m.v.,
udgør een jerlejlighed.
Ifølge AL § 18, stk.5, kan afskrivning heller ikke foretages på
hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og
klinikker for fysioterapi.
Ifølge afskr.cirk. pkt.73 kan der endvidere ikke afskrives på
civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,
parkeringspladser, udgravninger, og bygninger anvendt til pensionater,
tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.
Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse, og
bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og
forsikringsselskaber. Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til
dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og 1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer,
politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og
1971.40), tandlæge- og lægevirksomhed (lsr. 1976.44 og 1977.59) og
rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtes afskrivning på en komponists
udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En biludlejers vaske- og
smørehal kunne iflg. lsr.1976.45 ikke gøres til genstand for afskrivning og
iflg. lsr.1982.94 og Skat 1986.6.413 kunne der ikke afskrives på
campinghytter på en campingplads. (Se dog L 5.1. om afskrivning på
campinghytter, der opstilles midlertidigt).
Der henvises i øvrigt til G 6.1.5. angående de tilfælde, hvor
ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,
stk.1 a og b nævnte bygninger.
Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til
»feriebyen« hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7.marts
1972, UfR. 1972.685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med
hotelbygninger, og forsamlingshuset ikke kunne anses som en
forsamlingsbygning i afskrivningslovens forstand.
Endvidere har ligningsrådet nægtet afskrivning på et
»feriecenter«, hvor der i det konkrete tilfælde ikke var tale om
traditionel hotelservice og der hovedsagelig foretoges udlejning for en uge
eller mere ad gangen.
De ovenfor nævnte bygninger er altså ikke isoleret set
afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på
sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en
accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se G. 6.1.2.
6.1.7. § 20 - Delvis afskrivning
Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der
berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af
anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels
etageareal.
Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede
etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det
afskrivningsberettigede areal er mindst 300 kvadratmeter, se eventuelt
eksemplerne i afskr.cirk. pkt.87 og 88.
Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til
forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede
del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes
erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jfr.
lsr.1985.85.
Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en selvstændig bygning,
kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også er lokaler, der ikke
er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning, at betingelserne i §
20 er opfyldt, d.v.s., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er accessoriske, lsr.
1973.40 og 1976.142.
Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der
anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal
benyttes.
Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182) godkendtes der kun afskrivning på
halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor loftet blev anvendt
til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til opbevaring af
havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var udlejet.
En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han
ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde
forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og
vægge bl.a. var beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne - svarende
til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter AL § 20,
således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt efter en
arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske
arealfordeling, da klageren for denne del måtte betragtes som lejer af
ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20
pct. om året (jfr. L 5.5.1), lsr.1983.82.
Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis
afskrivningsberettiget bygning, se G 6.1.10.
Etagearealet afgørende
Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling
kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis
tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal
afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter
arealfordelingen.
Er der tale om flere selvstændige bygninger med »blandet«
benyttelse, er det fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er
afgørende for afskrivningsadgangen.
En skatteyder, der havde købt en etage i en 6 etagers beboelsesejendom som
ejerlejlighed og indrettet de 250 kvadratmeter til hotelvirksomhed, kunne
foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen. Hvis han brugte
en del af de 250 kvadratmeter til privat beboelse, skulle der ved afgørelsen
af, om 30 pct.-betingelsen var opfyldt, alene tages hensyn til lejlighedens
areal.
Garager
Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk.1, a og b nævnte
virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.
Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk.1 b.
En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når
den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil
eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.
I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom
sidestillet med en garage.
6.1.8. Den faktiske anvendelse er afgørende
Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen m.v. anvendes til
afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er
afgørende. Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet
afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der
benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.
kontorbrug), udelukker afskrivningsret for ejeren, jfr. bl.a. lsr. 1970.150.
Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.
1968.40. Af VLD af 6.dec. 1978 (Skd. 49.112) fremgår, at en minimal
benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en
traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde
vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter
driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende
betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på
hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.
VLD af 16.december 1980 (skd.59.357): Godset Palstrup var indtil 1968
drevet med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968 blev godset
drevet som kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde blev kun
anvendt lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten henviste
til, at godset stadig blev drevet som en betydelig landbrugsvirksomhed, og at
en væsentlig del af det samlede bygningskompleks anvendtes til
landbrugsformål. At visse bygningsafsnit som følge af driftsomlægningen
henstod ubenyttede var ikke afgørende, når henses til bygningernes karakter
af dele af et samlet bygningskompleks, og til muligheden for, at bygningerne
påny tages i anvendelse.
Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger
udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et
naturligt omfang efter driftsforholdene, jfr. bl.a. lsr. 1982.95 og ØLD af
18.nov. 1985 (Skat 1986.1.28), og afskrivning kan kun nægtes i klare
tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et ikke
afskrivningsberettiget formål.
Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over
intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne
ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og
resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller
ingen afskrivning.
Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et
ikke afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af
anskaffelsessummen efter afskrivningslovens §20. Som eksempel herpå kan
nævnes VLD af 16.dec. 1980 (skd.61.182), omtalt under G 6.1.7, hvor
underetagen på en bygning anvendtes til et ikke-afskrivningsberettiget
formål.
Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge
af, at bygningen anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til privat
fyring, lsr. 1983.1.
6.1.9. Afskrivningsgrundlaget
Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der
foreligger en eller flere bygninger, se G 6.1.10.2.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jfr. lsr.1985.1.
Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettiget brug, afskrives
hver for sig.
Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder
afholdte udgifter til forbedringer.
6.1.9.1. Omregning til kontantværdi
For bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen
omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.
Ministeren for skatter og afgifter har til brug for omregningen fastsat
regler, hvorefter de enkelte gældsposter, der er overtaget som led i
købesummens berigtigelse, skal kursansættes under hensyn til kursniveauet på
anskaffelses- og afståelsestidspunktet og de for lånene gældende vilkår, jfr.
bkg.nr.523 af 28.sept. 1982, som omtales nærmere i afskr.cirk. pkt.206-210.
Et egnsudviklingslån, hvortil staten ydede tilskud til forrentningen,
således at renten kunne fastholdes til 7,5 pct., kunne kun indgå til kurs 70
ved beregningen af afskrivningsgrundlaget, Skat 1987.8.601.
Til brug ved kontantomregningen offentliggør statsskattedirektoratet
kvartalsvis de køberkurser, som lægges til grund. For 1988: 1. kvartal:
SDcirk. 1988-9, 2. kvartal: SDcirk. 1988-23, 3. kvartal: SDcirk. 1988-39 og
4. kvartal: SD-cirk. 1988-46.
Den kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på
købstidspunktet, skal danne grundlag for afskrivningen og
pristalsreguleringen i årene fremover, jfr. afskr.cirk. pkt. 83.
Omregning til kontantværdi får kun betydning ved erhvervelse af
prioriterede afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger. Hvis skatteyderen derimod selv opfører og prioriterer bygningen
m.v., kan kurstab ikke medregnes til anskaffelsessummen. Heller ikke ved
forbedringsudgifter på bygninger m.v. bliver der spørgsmål om omregning til
kontantværdi.
Foreligger der overdragelse af bygninger m.v. mellem en person og et
selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i
overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse,
kan der ikke ske kontantværdiansættelse og pristalsregulering efter lovens §
19 A, hvis den oprindelige ejer har anskaffet bygningen m.v. før den 1.januar
1982. I så fald anvendes reglerne fra før indførelsen af den
pristalsregulerede afskrivningsordning, se afskr.cirk. pkt.163.
Bygninger anskaffet før 1.jan. 1982
For bygninger, der er anskaffet før 1.jan. 1982, er afskrivningsgrundlaget
den nominelle købesum, og afskrivningsgrundlaget skal ikke pristalsreguleres.
Dette gælder også, selv om bygningen først overgår til afskrivningsberettiget
anvendelse i 1982 eller senere.
Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag
af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages
i brug til et afskrivningsberettiget formål.
6.1.9.2. Pristalsregulering AL § 19 A, stk.2
Afskrivningsgrundlaget for bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere,
skal årligt pristalsreguleres.
Pristalsreguleringen foretages ved slutningen af indkomståret med den
procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i
forhold til reguleringspristallet for april året før.
For indkomståret 1988 skal der pristalsreguleres med 5 procent.
For de afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger skal hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum
pristalsreguleres, selv om der er afskrevet på bygninger m.v. i det
foregående år. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal dog fragå
i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum (afskrivningsgrundlaget).
Se eventuelt eksemplerne i afskr.cirk. pkt.83.
Pristalsregulering foretages første gang i året efter anskaffelsesåret.
Ved anskaffelsesåret forstås det år, hvori bygningen erhverves eller
fuldføres og tages i brug til formål, der berettiger til skattemæssig
afskrivning.
Hvis bygningen ikke i nogen del af året har været anvendt til et
afskrivningsberettiget formål, skal der ikke ske pristalsregulering.
Har den skattepligtige fuldt ud afskrevet bygningen (100 pct.), og
benyttes denne stadig erhvervsmæssigt, skal der fortsat pristalsreguleres.
Det har betydning for beregningen af det beløb, der efter lovens § 29, stk.1,
højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.
Efter lovens § 19 A, stk.3, skal hele den kontant omregnede
anskaffelsessum for en bygning, der både benyttes til afskrivningsberettigede
og ikke-afskrivningsberettigede formål, pristalsreguleres. Den del af
anskaffelsessummens kontantværdi, der vedrører den
ikke-afskrivningsberettigede andel, pristalsreguleres altså også. Det sker
udelukkende for at lette opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i de tilfælde,
hvor den erhvervsmæssige benyttelse varierer fra år til år, eller hvor der
sker ændringer i bygningens samlede areal. Se eventuelt eksemplet i
afskr.cirk. pkt.89.
6.1.9.3. Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt
I øvrigt bemærkes om afskrivningsgrundlaget:
Anskaffelsessummen reduceres med anvendte investeringsfondshenlæggelser og
indskud på etableringskonto, samt med foretagen forskudsafskrivning.
Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og b
fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i
forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte
afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de
anvendte midler.
En forholdsmæssig del af handelsomkostninger, såsom advokat- og
mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes
i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.
Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af
livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i
afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.
Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab -
ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.
Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.
Erlagte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når
afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages
som indgående afgift, AL § 30 A, jfr. afskr.cirk. pkt.184.
I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,
kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Udgifter til parkeringsfonds indgår ikke i afskrivningsgrundlaget, lsr.
1972.129.
Når en ejendom er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for
den tidligere ejer, indtræder gaveafgiftspligten først på det tidspunkt, hvor
nytten eller brugen ophører, og afgiften beregnes på grundlag af ejendommens
værdi på dette tidspunkt, jfr. § 44, stk. 5, jfr. § 5 b i lov om afgift af
arv og gave. Hvis ejendommens værdi sættes højere ved gaveafgiftsberegningen
end værdien på erhvervelsestidspunktet, kan der afskrives på grundlag af
denne højere værdi, lsr. 1981.2.
En landbrugsejendom var i lige sameje mellem to brødre, og den ene broder
havde i henhold til tinglyst deklaration dispositionsret til ejendommens
bygninger, medens den anden broder havde dispositionsret til jorden. Broderen
med dispositionsret til bygningerne kunne ikke afskrive på bygningerne som
eneejer, men blev alene anset for berettiget til at afskrive på halvdelen af
anskaffelsessummen svarende til hans ideelle anpart, Skat 1987.2.134.
Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på
tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se H 1.3.1.
Ikke udgifter til grund m.v.
Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,
AL § 29 B.
Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en bestemt udgift vedrører
grunden eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet
fald kan afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, hvorvidt
udgiften ved ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til
forskelsværdien. Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som
grundudgifter, medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på
selve bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien.
Det kan endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden
medtages under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden
henregnes til forskelsværdien.
Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne
anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til
afskrivningsberettiget formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart
anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og ikke
afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at ejerboligfordelingen
også indeholder en grundværdi.
En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en
højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og
lade. Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne
tillægges anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives,
lsr.1979.134.
Fordeling af en købesum på grund og bygninger
Når der sker køb m.v. af jord og bygninger under eet, kan det ikke
umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de
enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.
Det bemærkes, at parternes fordeling af købesummen ikke er ubetinget
bindende for skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er
åbenbart, at fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier.
En vejledning ved fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan
findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste
ejendomsvurdering, jfr. pkt.206 i afskr.cirk.
I Skat 1988.7.405 blev ejendomsvurderingen ikke godkendt som grundlag
for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og bygning m.v. ved
opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt udbygget, og
grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området udbyggedes, idet
der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien på.
Landbrugets driftsbygninger
Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet
til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på
grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.
Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at
såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som
stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer
til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette
gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større
landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt
tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større
jordbeholdninger ved købet af ejendommen.
Andre erhvervs- bygninger
De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for
andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og
fabriksejendomme, håndværksejendomme m.v. Det drejer sig om de situationer,
hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende
bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende
bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de
nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at
ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en
bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som
overbebyggelsen betinger.
Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne
opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5.maj 1987 (Skat
1987.6.430).
Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag
anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem
amtsskatteinspektoraterne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne
om disses medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem
afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.
Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af
afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan
godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen
anvendte, jfr. herom SD-cirkulære 1978 nr.40.
Ved et forlig i 1978 havde en gårdejer tiltrådt, at afskrivningsgrundlaget
for driftsbygningerne for indkomståret 1975 blev nedsat til 360.000 kr. mod
selvangivet 429.775 kr. Da den af amtsskatterådet foretagne ændring af
afskrivningsgrundlaget ikke havde oversteget 20 pct. af det selvangivne
beløb, havde der ifølge SD-cirkulære 1978.40 ikke været grundlag for den
foretagne ændring af ansættelsen for 1975. Ved indkomstansættelserne for
indkomstårene 1978 og 1979 fandtes gårdejeren ikke bundet af den foretagne
ansættelse for 1975, og afskrivningerne på driftsbygninger kunne herefter
opgøres efter det selvangivne afskrivningsgrundlag på 429.775 kr., lsr.
1983.81. Se også lsr.1978.117 (Fristen for foretagelse af skønsmæssige
ændringer af den af skatteyderen foretagne fordeling).
SD-cirk.1978-40 finder tilsvarende anvendelse ved ændring af
afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv end
landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den ovenfor
omtalte vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet udtalelse
fra vurderingsmyndighederne.
Korrektioner af det selvangivne afskrivningsgrundlag bør ske ved den
første ligning efter erhvervelsen af en ejendom. Har skatteyderen ikke
afskrevet, bør der alligevel tages stilling til afskrivningsgrundlaget ved
ligningen for erhvervelsesåret. I sidstnævnte tilfælde kan afgørelsen dog
først påklages i det år, hvor afskrivning foretages.
6.1.9.4. Afskrivning efter skade AL § 26
Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i
tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som
ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan
afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes
på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens
pristalsregulerede kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til
forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens
indtræden og værdien umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til
udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter lovens § 21, stk.1, eller
fradrages helt eller delvis i overensstemmelse med reglen i lovens § 21,
stk.2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se eventuelt eksemplet
i afskr.cirk. pkt.119.
6.1.10. Ombygning og forbedring AL § 21
Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1.januar 1982
omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1.januar 1982 gældende regler,
uanset om bygningen er anskaffet før den 1.januar 1982. Det betyder, at
bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to
forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1.januar 1982, og
forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.
Sælges en sådan bygning, skal fortjeneste på bygningen opgøres efter de
hidtidige regler, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften
skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s
reglen i lovens § 21, stk.2, indgår dog ikke i opgørelsen.
I eksempel 151 i afskr.cirk sker denne opgørelse derfor i to led. Først
opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på ombygningen.
1) led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes
afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes
bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes
dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der
overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.
2) led: Den overskydende fortjenste omregnes til kontantværdi, og derefter
fratrækkes den pristalsregulerede nedskrevne værdi af forbedringen.
Fremkommer der her et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb,
dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.
Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en
opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:
De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det
omfang, de overstiger tabet på ombygningen.
Eksempel 1
En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en
ombygning for 750.000 kr. kontant. Bygningen sælges i 1983 for 2.100.000 kr.
Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000
kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.
Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er
afskrevet med 200.000 kr.
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag på
sælgerprioriteten ................. 1.800.000
Omregnet til kontantværdi ......... 1.500.000
---------
Nominel anskaffelsessum, bygning .. 2.000.00
Afskrivning ....................... 900.000 1.100.000
-----------------------
Fortjeneste vedrørende den oprindelige
bygning ........................... 700.000
--------
Anskaffelsessum ombygning ......... 750.000
Afskrivning ....................... 200.000
---------
Ombygningens nedskrevne værdi ..... 550.000
---------
Omregnet til nominel værdi
550.000 x 1.800.00
-------------------
1.500.000 ..................... 660.000
--------
Herefter til beskatning ............ 40.000
--------
Eksempel 2
Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter
kursnedslag på sælgerprioriteten.
Kr. Kr.
Afhændelsessum efter fradrag af
kursnedslag på sælgerprioriteten ... 2.760.000
Omregnet til kontantværdi .......... 2.300.000
---------
Nominel anskaffelsessum, bygning ... 2.000.000
Afskrivning ........................ 900.000 1.100.000
-----------------------
Fortjeneste vedrørende den
oprindelige bygning ................ 1.660.000
---------
Anskaffelsessum, ombygning ......... 750.000
Afskrivning ........................ 200.000
---------
Ombygningens nedskrevne værdi ...... 550.000
---------
Omregnet til nominel værdi
550.000 x 2.760.00
-------------------
2.300.000 ..................... 660.000
----------
Fortjeneste, bygning + ombygning ... 1.000.000
Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige
bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på
ombygningen, forholdes således, jfr. cirkulærets eksempel 151:
Kr.
Fortjeneste, bygning ............... 1.660.000
Afskrivning ........................ 900.000
----------
Til rest ........................... 760.000
----------
Kontantværdi 760.000 x 2.300.000
---------------------
2.760.000 ........ 633.333
Ombygningens nedskrevne værdi ...... 550.000
---------
Fortjeneste ........................ 83.333
Herefter til beskatning:
Vedrørende den oprindelige bygning . 900.000
Vedrørende ombygningen ............. 83.333
---------
I alt .............................. 983.333
---------
Se også Skat 1987.10.735.
Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der
kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,
der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels
etageareal afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det
er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af
ejendommen, der er forbedret.
Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en »blandet«
bygning, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for selve
bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en
ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der
anvendes på afskrivningsberettigende måde, og hele etagemeterarealet efter
tilbygningen, lsr. 1975.148.
Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer m.v.,
energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun
i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt. Om skattefri
tilskud, se G 5.1.2.
6.1.10.1. Eventuelt fradrag straks - straksafskrivning stk.2-3
I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en
årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne
på een gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes (straksafskrive).
Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter
til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte
beregningsgrundlag, se G 6.1.10.3.
Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der
kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige
installationer i sådanne bygninger.
Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen
forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller
ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen m.v., der ombygges eller
forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle
omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk.2.
Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er
afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.
Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af
bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for bygninger
m.v., der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften
til ombygningen eller forbedringen er afholdt.
Det er ikke en betingelse, at bygningen er taget i brug til et
afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen m.v.
foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor
ombygningen er sket.
De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i
landbrug m.v., der gælder ved siden af de her omtalte regler, er beskrevet i
R 3.15.
6.1.10.2. Tilbygning kontra nybygning
Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om
straksafskrivning.
Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en
tilbygning, dels at der forefindes en direkte fysisk sammenhæng mellem den
nye og den gamle bygning, dels at der forefindes en indre naturlig
forbindelse eller gennemgang mellem den oprindelige bygning og den senere
opførte bygning.
Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller
installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af
en eksisterende bygning eller installation.
Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår
der foreligger een eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor bero
på et samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig
helhed, jfr. eksempelvis lsr. 1980.115, hvor landsskatteretten statuerede, at
bygninger, der var forbundet med hinanden via en gangbygning, udgjorde en
bygningsmæssig helhed.
Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,
således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er
indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger een
bygning.
En bygning, der via en mellemgang forbindes med en allerede eksisterende
bygning, må i almindelighed anses for en tilbygning. Det må normalt kræves,
at mellemgangen er lukket, således at en mellemgang i form af et halvtag fra
een bygning til en anden ikke er tilstrækkeligt til at medføre en
bygningsmæssig enhed. Der må endvidere stilles krav om en reel forbindelse
via mellemgangen til de øvrige bygningsdele, normalt i form af døre eller
lignende. Med hensyn til sådanne forbindelsesbygninger eller mellemgange må
der tillige stilles krav om, at mellemgangen placeres på jorden.
Bygningsmæssige forbindelser i form af »svalegange«, tunneler,
broer eller lignende er ikke i denne relation tilstrækkeligt. Derimod kan der
ikke stilles krav om, at mellemgangen har en selvstændig funktion, som f.eks.
i lsr. 1980.115 (yderligere toiletfaciliteter).
Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den
omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler
for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene
anvendes til forskellige formål.
Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun
var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen via de fælles
installationer til elektricitet, vand og varme, jfr. ØLD af 28.aug. 1987,
Skat 1987.10.718.
Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på
grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jfr. lsr.1985.1.
Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som
bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne
placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således
straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,
ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i
tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en
ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en
plansilo af beton, jfr. Skat 1986.5.348, 1987.5.346 og 1987.5.349.
Se tillige Skat 1986.7.479, hvor der kunne foretages straksafskrivning ved
etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet halmfyringsanlægget
blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de øvrige bygninger, samt
Skat 1986.10.606, hvorefter der kunne straksafskrives på en kornsilo, der var
placeret uden for de eksisterende bygninger, men fungerede sammen med det i
bygningerne værende silo- og foderblandingsanlæg.
Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller
forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer
giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig
udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,
der ikke tidligere har været i bygningen.
Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til
både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var
tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse
betragtes som en samlet installation.
Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning m.v. af bygningen,
således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.
6.1.10.3. Beregningsgrundlaget
Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres
efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller
forbedres, er anskaffet før eller efter den 1.januar 1982.
Nyere bygning
Er bygningen anskaffet den 1.januar 1982 eller senere, er
beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før
det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i
det år, hvori bygningen m.v. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret,
er beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat
efter lovens § 19 A, stk.1, idet der på dette tidspunkt endnu ikke kan indgå
nogen pristalsregulering.
Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der
foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse
heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har
formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller forskudsafskrivning
derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.
Eksempel
Anskaffelsessum ................................ 600.000 kr.
- Forlods afskrivning .......................... 100.000 kr.
-----------
Pristalsregul. f.eks. 10%.
Afskrivningsgrundlag:
År 1 ........................................... 500.000 kr.
År 2 ........................................... 550.000 kr.
År 3 ........................................... 605.000 kr.
Beregningsgrundlaget for år 3
opgøres som afskrivningsgrundlaget for år 2 .... 550.000 kr.
med tillæg af forlods afskrivningen
pristalsreguleret til og med år 2 .............. 110.000 kr.
-----------
eller i alt .................................... 660.000 kr.
-----------
De 660.000 kr. svarer til, at der ikke har været foretaget forlods
afskrivning, således at den kontante anskaffelsessum på 600.000 kr. er
pristalsreguleret til og med år 2.
Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse
bygninger på samme ejendom, indgår de pristalsregulerede afskrivningsgrundlag
for samtlige afskrivningsberettigede bygninger og installationer i
beregningsgrundlaget, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller
installationerne forbedres.
Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte
pristalsregulerede anskaffelsessum, der kan henføres til den
afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den
afskrivningsberettigede andel for året før det indkomstår, hvori ombygnings-
eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes.
Gammel bygning
For bygninger m.v ., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er
beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der
kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på
samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og
installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget
den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og
installationer, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller installationerne
forbedres.
Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et
afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan
henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i
beregningsgrundlaget.
Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien
på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling
anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.
Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med
butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan
arealfordelingen være vejledende.
Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den
seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori
ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien
ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en
almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter
samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens
begæring i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der
foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er
inddraget under byzone eller sommerhusområde.
Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A, er det
den årstalsregulerede værdi, der skal lægges til grund.
Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der er tale om, er det således den
sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller
forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som beregningsgrundlag.
En gårdejer havde for 1982 beregnet straksafskrivning ud fra
driftsbygningernes andel af ejendomsværdien ved 17.alm. vurdering pr. 1.april
1981. Ved en revision af vurderingen i 1982 blev vurderingen af
driftsbygningerne nedsat, og straksafskrivningen blev nedsat med 5 pct. af
vurderingsnedsættelsen, Skat 1987.4.275.
Når ejendomsvurderingen skal fordeles på afskrivningsberettigede bygninger
m.v. og resten af ejendommen , kan ligningsmyndighederne som hovedregel
anvende den fordeling af købesummen, der ved købet af ejendommen blev
foretaget for at udfinde anskaffelsessummen (afskrivningsgrundlaget).
Eventuelt kan fordelingen ved den seneste ejendomsvurdering anvendes, jfr.
Skat 1985.2.56. I de tilfælde, hvor der er sket forandringer, f.eks. i form
af forbedringer, frasalg eller tilkøb, skal der i praksis foretages en mere
skønsmæssig fordeling af ejendomsvurderingen, jfr. nedenfor.
Både nyere og gamle bygninger
Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger m.v., der er
anskaffet før den 1.januar 1982, og bygninger m.v., der er anskaffet efter
denne dato, må de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af
ejendomsværdien, der kan henregnes til afskrivningsberettigede bygninger m.v.
fra før den 1. januar 1982, skal altså lægges sammen med det
pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for bygninger, der er anskaffet den
1.januar 1982 eller senere.
Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor
afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse
tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,
således at bygninger m.v., anskaffet den 1.januar 1982 eller senere,
udskilles af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.
Ved denne fordeling vil en vis vejledning kunne findes i oplysninger fra
bygnings- og boligregistret (BBR-registret).
Såfremt der den 1.januar 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en
bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår det pristalsregulerede
afskrivningsgrundlag for forbedringen i beregningsgrundlaget for
straksafskrivningen. Forbedringen vil også komme til at indgå i
ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et skøn over bygningens
ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne værdi, der skal indgå i
beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.
Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i
afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det
både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne
bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller
forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.
Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal
beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.
betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729.
Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i
beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af det
pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før forbedringsåret. Det
betyder, at der allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i
anskaffelsesåret.
I lsr.1985.86 fandt landsskatteretten, at der ved beregning af
straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme
indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som
de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte
byggearbejder, at de måtte anskues som een samlet ombygning. Herefter måtte
straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved
indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende
driftsbygninger.
Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.
Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor. Den del af ejendomsværdien
for bygninger m.v. fra før 1.januar 1982, der kan henføres til de nedbrændte
bygningsdele, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Er det bygninger anskaffet
den 1.januar 1982 eller senere, der er skadet, reduceres det
pristalsregulerede afskrivningsgrundlag, der indgår i beregningsgrundlaget,
efter reglerne i AL § 26, jfr. G 6.1.9.4.
Tidligere ombygning eller forbedring
Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt
afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår det
pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for disse udgifter i
beregningsgrundlaget, hvis udgifterne er afholdt den 1.januar 1982 eller
senere. Er den tidligere afholdte udgift ført til fradrag efter 5 pct.s
reglen, indgår den dog ikke i beregningsgrundlaget.
Er ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdt før den 1. januar 1982,
vil den kun påvirke beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget
ejendomsværdien, der danner grundlag for beregningen.
Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er
ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget
formål eller ikke, jfr. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte
ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem
afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog
ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,
idet der er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering
forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.
Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den
oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)
ske på grundlag af arealfordelingen efter ilbygningen.
Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den
afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke
afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den
afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og
med tilbygningsåret.
Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i
beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.
6.1.10.4. Skatteyderen kan frit vælge
Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller
delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den
efter reglerne i lovens § 21, stk.1. Det gælder, hvad enten den samlede
udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der
overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,
stk.1.
De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,
stk.4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke
opføres særskilt efter lovens § 25, stk.2.
Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på
etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes
fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods
afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på
etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige
kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om
han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del
af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller
indskud.
Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af
beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede
bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den
samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af
udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger m.v. på
samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved
opgørelse af genvundne afskrivninger.
6.1.10.5. Afskrivning på den del der ikke straksafskrives
Eksempel 1
En ejendom, erhvervet før 1. januar 1982 med en kontantværdi for bygningen
på 2.000.000 kr., anvendes 50% erhvervsmæssigt i år 1 og år 2, medens den for
år 3 anvendes 75% erhvervsmæssigt.
I år 1 ombygges ejendommen for 300.000 kr., og reglen om straksafskrivning
på 5% af 50% af 2.000.000 kr. eller kr. 50.000 kr. udnyttes.
Ombyg- Afskriv-
nings- Erhvervs- nings-
udgifter mæssig grundlag
i kr. andel i kr.
År 1
300.000 50% 150.000
- straksafskrivning ... 50.000 - straksafskrivning 50.000
-------- --------
250.000 100.000
År 2
Pristalsregulering 50% Pristalsregulering
med 10% ............... 25.000 med 10% ........... 10.000
-------- --------
275.000 110.000
--------
År 3
Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 .... 75.000
med 10% ............... 27.500 + pristalsregulering
år 2 .............. 7.500
-------- --------
302.500 82.500
+ afskrivnings-
grundlag år 2 .... 110.000
--------
192.500
+ pristalsregu-
lering år 3 ...... 19.250
--------
211.750
--------
I år 3 ændres det afskrivningsberettigede areal til 75% af bygningens
samlede areal. Når afskrivningsgrundlaget for år 3 skal beregnes, er det
nødvendigt at gå tilbage og beregne 25% af anskaffelsessummen i år 1 og
pristalsregulere dette beløb for år 2. Det herved fremkomne beløb tillægges
afskrivningsgrundlaget for år 2, hvorefter summen pristalsreguleres for år 3.
Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på
tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af
anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.
Eksempel 2
Ejendommen er erhvervet før 1. januar 1982, og kontantværdien for
bygningen udgør 8.000.000 kr., hvilket giver mulighed for straksafskrivning
op til 200.000 kr. ved 50% afskrivningsberettigende anvendelse af bygningen.
Der ombygges for 300.000 kr.
Ombyg- Afskriv-
nings- Erhvervs- nings-
udgifter mæssig grundlag
i kr. andel i kr.
År 1
300.000 50% 150.000
- straksafskrivning ... 150.000 - straksafskrivning 150.000
-------- --------
150.000 0
År 2
Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 ... 75.000
med 10% ............... +15.000
--------
165.000
--------
Rest fra år 1 .... 0
+ pristalsregulering
med 10% .......... 7.500
--------
82.500
--------
Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i år 2 af de
resterende 50.000 kr., som kunne have været straksafskrevet i år 1, såfremt
den erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75% også i år 1.
Eksempel 3
Ejendommen er erhvervet før 1.januar 1982, og kontantværdien for bygningen
udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr.
Ombyg- Afskriv-
nings- Erhvervs- nings-
udgifter mæssig grundlag
i kr. andel i kr.
År 1
300.000 50% 150.000
- investeringsfond .... 50.000 - investeringsfond 50.000
- straksafskrivning ... 50.000 - straksafskrivning 50.000
-------- --------
200.000 50.000
År 2
Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 ... 75.000
med 10% ............... 20.000
--------
220.000
--------
Rest fra år 1 .... 50.000
--------
125.000
+ pristalsregulering
med 10% .......... 12.500
--------
137.500
6.1.11. Afskrivningens påbegyndelse og ophør
Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret
forstås ifølge AL § 22, stk. 1, det indkomstår, hvori bygningen erhverves
eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til
skattemæssig afskrivning.
Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende
aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det
følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i
erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har
været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jfr. lsr. 1975.63.
Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget
i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af
bygningsattest har ingen selvstændig betydning.
I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor
et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat
arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jfr. lsr. 1978.3. Er der
derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte
sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i
almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat
arbejdes videre på nabosektionerne.
Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et
afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.
Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er
opfyldt, se G 6.1.7.
Det bestemmes i lovens § 24, stk.2, at der ikke kan afskrives i det
indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Afskrivningsgrundlaget kan
heller ikke pristalsreguleres for dette indkomstår.
Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning m.v. til formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk.3,
ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget
anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for
sådanne indkomstår. Pristalsregulering og skattemæssig afskrivning kan altså
sidste gang foretages i ophørsåret.
Tager den skattepligtige på ny bygningen m.v. i brug til et
afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget
anvendelse, kan der igen pristalsreguleres og afskrives. De
afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt, skal da medregnes ved
sammentællingen af anvendte afskrivningsprocenter. Manglende
pristalsreguleringer for år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse kan
ikke indhentes senere.
Se afskr.cirk. pkt. 117.
6.1.12. Afskrivningssatserne - gruppe a
På bygninger i gruppe a kan der i anskaffelsesåret og de følgende 9
indkomstår foretages afskrivning med indtil 6 pct. pr. år af
anskaffelsessummen (begyndelsesafskrivninger), hvorefter der kan afskrives
med indtil 2 pct. pr. år af anskaffelsessummen (normalafskrivninger).
Om de »friere« begyndelsesafskrivninger for bygninger m.v.,
anskaffet i 1982 eller senere, se nedenfor.
Gruppe b-c-d m.v.
På bygninger i gruppe b, kan der i anskaffelsesåret og hvert af de
følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 4 pct. som
begyndelsesafskrivninger, medens normalafskrivningerne for disse bygninger er
1 pct.
På bygninger og lokaler m.v. i gruppe c (accessorierne), benyttes de
afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.
Såfremt bygninger i gruppe b er accessoriske i forhold til bygninger, der er
placeret i gruppe a, kan de afskrives med de for gruppe a gældende satser. Se
i øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle
accessoriske bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger,
selv om moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning).
For de bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på
grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må
antages at være udsat for en særlig fysisk forringelse (gruppe d), udgør
begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1
pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk.3, 2.pkt. omhandlede
erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er
udsat for en særlig fysisk forringelse.
Ombygning og forbedring
Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er
gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere
begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan
afskrives med normalprocenten, eller der eventuelt er valgt afskrivning efter
de hidtidige regler.
Begyndelses afskrivninger for bygninger anskaffet 1.jan. 1982 eller senere
Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere
begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En
bygning, der er afskrivningsberettiget efter §18, stk.1, litra a, kan således
afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med 60 pct.
I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der dog
altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §18,
litra b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er
den tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.
Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med
normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i
summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen
skal benyttes.
Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.
Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.
Begyndelsesafskrivninger - kun de første 10 år for »gamle«
bygninger m.v.
For bygninger m.v., anskaffet før 1982, er 10-års-perioden for
begyndelsesafskrivningerne absolut. De 10 år skal regnes fra
anskaffelsestidspunktet, uanset om bygningen evt. først anvendes til
afskrivningsberettiget formål efter nogle års forløb, jfr. til dels lsr.
1980.4. Hvis en bygning således er anskaffet i 1975, men først fra 1980 har
været anvendt til afskrivningsberettiget formål, vil der kun kunne foretages
de højere begyndelsesafskrivninger for årene 1980-84. Overgår bygningen først
i 1985 til afskrivningsberettiget formål, kan der slet ikke foretages
begyndelsesafskrivninger, men kun de lavere normalafskrivninger.
Det samme er tilfældet, hvor en oprindeligt afskrivningsberettiget bygning
i nogle år anvendes til ikke-afskrivningsberettiget formål, for derefter
atter at blive anvendt på afskrivningsberettiget måde. Hvor bygningen f.eks.
i det første år efter anskaffelsen anvendes som hotel og derefter i nogle år
til ikke-afskrivningsberettiget formål, for på ny i det syvende år efter
anskaffelsen atter at blive anvendt som hotel, vil der i det første samt i
7.-10. år efter anskaffelsen kunne foretages begyndelsesafskrivninger og
derefter kun normalafskrivninger.
Undladelse af at udnytte begyndelsesafskrivningerne fuldt ud medfører
ikke, at 10-års-perioden forlænges tilsvarende. Skatteyderen taber dog som
nævnt ikke sin ret til at afskrive hele anskaffelsessummen. Han må blot, når
10-års-perioden er gået, regnet fra anskaffelsestidspunktet, nøjes med at
afskrive med normalafskrivningsprocenterne.
Forhøjelse af afskrivningsprocenterne
Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er
udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den må antages at have
mistet sin værdi inden udløbet af følgende åremål:
For bygninger i gruppe a: 50 år.
For bygninger i gruppe b: 100 år
kan der i medfør af AL § 22, stk.2 og 3, foretages større afskrivninger
end normalt forudsat i loven, idet såvel begyndelses- som
normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem
normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til
bygningens formodede levetid.
Eksempel
Drivhuses levetid ansættes til 20 år, d.v.s. en årlig afskrivning på 5
pct. Normalafskrivningsprocenten er 2.
Derfor forhøjes såvel begyndelses- som normalafskrivningsprocenten med 3,
d.v.s. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne
afskrives over 12 år.
Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler
f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5
pct. pr. år, kan den efter de nye regler afskrives med den forhøjede
afskrivningssats på 9 pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte
afskrivningsprocenter overskrider 90.
En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne under
gruppe a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger m.v. også kan
afskrives med den forhøjede sats.
Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes
for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk.1 d og stk.3, 2.pkt.
Antagelige levetider
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse bygninger - inden for gruppe a - regnet fra opførelsen. De
anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende bygnings art og
benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.
Champignonvæksthuse ..................................... 25 år
Drivhus ................................................. 20 år
Ensilagesilo af træ ..................................... 13 år
Ensilagesilo af cement .................................. 20 år
Ensilagesilo af stål .................................... 25 år
Gyllebeholder ........................................... 25 år
Kornsilo af træ ......................................... 33 år
Lagertank af stål ....................................... 25 år
Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser .... 20 år
Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen ........... 20 år
Stålskorsten ............................................ 25 år
Dambrug:
Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum ........... 25 år
Udklækningshuse ......................................... 15 år
Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg ................... 20 år
Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) .............. 15 år
Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der
ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af
en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod
godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20
år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med
galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.
6.1.13. Nedrivningsfradrag AL § 27
Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en
afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan
der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den
uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den
nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.
For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger
opgøres den uafskrevne del som den pristalsregulerede anskaffelsessum med
fradrag af de pristalsregulerede foretagne skattemæssige afskrivninger. Da
der hverken pristalsreguleres i anskaffelses- eller afståelsesåret, skal der
ved opgørelsen af nedrivningsfradraget ikke pristalsreguleres i anskaffelses-
eller i nedrivningsåret.
For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de
faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.
For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør
nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne
skattemæssige afskrivninger, jfr. § 13 i lov nr.197 af 18.maj 1982.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til
nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at
nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,
eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.
I lsr.1984.97 fastslås det, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når
en del af en bygning fjernes fuldstændig.
De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.
Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt
indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.
Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,
der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var der af de nedrevne
driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til
afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag
for laden, lsr.1985.88.
Mindst 5 år
Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i
mindst 5 år og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis
sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der
giver ret til skattemæssig afskrivning.
Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,
som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den
uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5
år, lsr. 1978.119.
Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i
mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.
1978.120.
De 5 år (5 x 12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for
nedrivningen.
For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå
nedrivningsfradrag.
Kun ved nedrivning
Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.
1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge
af storm.
Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag
vedrørende den resterende del.
Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun
foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og
bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter
overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selvom det kan
godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.
Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt
til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han
dog foretage nedrivningsfradrag. Bortset herfra kan der ikke foretages
nedrivningsfradrag i forbindelse med salg af ejendommen.
Ved avanceopgørelsen efter LOSI § 2, nr.13 skal anskaffelsessummen ikke
reduceres, selvom bygningerne er nedrevet inden salget, lsr. 1975.32 og
1978.36.
6.1.14. Beskatning ved salg AL § 29
I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og
installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.
Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige
afskrivninger, er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, beskattes
hele forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som
almindelig indkomst. Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal
omregnes til kontantværdi, og der skal ikke ske pristalsregulering af
anskaffelsessummen og de foretagne afskrivninger ved avanceopgørelsen, jfr.
AL § 30 og afskr.cirk. pkt.174.
I øvrigt skal der i salgstilfælde ske beskatning med særlig indkomstskat
af den opnåede fortjeneste, når den skattepligtige har afskrevet på den
afhændede bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på
installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning.
Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af
genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, Skat
1987.5.360.
En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.
1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.
Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er
erhvervet før 15.marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G 6.3
i ligningsvejledningen for 1981.
Anskaffet i 1982 eller senere
For bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende:
Fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige pristalsregulerede
afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, nr. 2.
Ved opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi
efter AL § 19 A, jfr. G 6.1.9.1.
Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede
salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de pristalsregulerede
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse m.v. med fradrag af de
skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger. Pristalsreguleringen af de
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer skal ske fra
og med året efter anskaffelsen eller afholdelsen af forbedringsudgiften til
og med året før salget. Foretagne afskrivninger pristalsreguleres fra og med
året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget til og med året før
salgsåret.
Beskatningsgrundlaget kan dog som nævnt højst udgøre et beløb lig summen
af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger på bygningen m.v.
Pristalsreguleringen sker på samme måde som pristalsreguleringen af
afskrivningsgrundlaget. I praksis kan de skattemæssige pristalsregulerede
afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne
kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at
sammentælle de afskrivningsprocenter, der er anvendt efter anskaffelsen. Se
eventuelt eksemplet i afskr. cirk. pkt.126.
Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
særlige indkomst eller ved opgørelsen af den almindelige indkomst.
Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse
eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den
kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været
forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.
Det er da de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse efter
fradrag af forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger (=
afskrivningsgrundlaget), der skal pristalsreguleres fra året efter
anskaffelsesåret til og med året før salget.
Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved
opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.
Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivningen eller
forskudsafskrivningen fra og med året efter anskaffelsesåret til og med året
før det år, hvori bygningen sælges.
Eksempel
En bygning sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til
kontantværdi udgør 900.000 kr.
Kontant omregnet salgssum .............. 900.000 kr.
Afskrivningsgrundlag (kontant omregnet
anskaffelsessum 600.000 kr.
- forlods afskrivning eller
forskudsafskrivning 100.000 kr. =
500.000 kr.) pristalsreguleret
(med f.eks. 10 %) fra og med år 2
til og med år 5 ....................... 732.050 kr.
- Skattemæssige pristalsregulerede
afskrivninger, 5x6 pct. = 30
pct. af 732.050 kr. = ................. 219.615 kr. 512.435 kr.
------------------------
Fortjeneste ........................... 387.565 kr.
-----------
Beskatningen efter § 29, jfr. LOSI
§ 2, nr.2, omfatter dog kun et
beløb, der svarer til de
pristalsregulerede skattemæssige
afskrivninger.......................... 219.615 kr.
+ de pristalsregulerede forlods
afskrivninger eller
forskudsafskrivninger.................. 146.410 kr. 366.025 kr.
------------------------
Er der hævet midler fra en etableringskonto til forlods afskrivning i et
senere år end anskaffelsesåret, skal forlods afskrivningen pristalsreguleres
fra og med året efter det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget til og
med året før salgsåret.
De afskrivninger, der i årenes løb er foretaget som procentdele af
afskrivningsgrundlaget, må i dette tilfælde deles op. De afskrivninger, der
er foretaget på afskrivningsgrundlaget inden forlods afskrivningen,
pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori den pågældende
afskrivning er foretaget til og med året før salgsåret. Afskrivninger, der er
foretaget på afskrivningsgrundlaget efter forlods afskrivningen, beregnes som
en sammenlagt procentdel af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i
året før afståelsesåret. Se eventuelt eksempel i afskr. cirk. pkt.128.
Har den skattepligtige fratrukket udgifter til ombygning eller forbedring
af en bygning m.v. efter 5 pct.s reglen i § 21, stk.2, indgår disse udgifter
ikke i afskrivningsgrundlaget. Opgørelsen af genvundne afskrivninger skal
derfor ikke indeholde sådanne udgifter.
Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og
ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages
en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der
kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i
opgørelsen, jfr. Skat 1988.4.224. Se eventuelt eksemplet i afskr. cirk.
pkt.130.
Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være
opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske
beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været
benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal
anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil
udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.
Anskaffet før 1982
Bygninger m.v,. der er anskaffet før 1982, er omfattet af § 29 i
lovbekendtgørelse nr. 424 af 10.august 1981. Ved salg af sådanne bygninger
m.v. omfatter skattepligten fortjenesten på bygningen, dog højst et beløb
svarende til samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning
og forskudsafskrivning. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene
side salgssummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger.
Ved opgørelsen af fortjenesten kan »salgssummen« reduceres med
kursnedslag og salgsomkostninger, lsr. 1975.33. Derimod er der ikke hjemmel
til herudover at reducere de beregnede genvundne afskrivninger med
omkostninger og kursnedslag, lsr. 1977.41 og 1977.137.
Om opgørelse af fortjeneste ved salg af bygninger, der er anskaffet før
1982, men forbedret i 1982 eller senere, se G 6.1.10.
Om salg af bygninger m.v., anskaffet før 1982, henvises i øvrigt til G
6.1.14 i ligningsvejledningen for 1982 med de deri indeholdte eksempler.
Generelt - Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.
Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes
efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jfr. lsr.1974.139,
hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt. Undertiden kan det
være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra vurderingsmyndighederne om
salgssummens fordeling på bygning og grund. Se lsr. 1975.31 hvor en påstand
om, at salgssummen ikke indbefattede betaling for bygningerne, fordi disse
var værdiløse, ikke blev taget til følge.
I VLD af 23.maj 1985 (Skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige
vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og
bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var
forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens
vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte
forbliven på stedet.
Ved beregning af genvundne afskrivninger i forbindelse med ejendomssalg
skulle den seneste ejendomsvurdering - uanset om meddelelse herom var
modtaget eller ej - lægges til grund ved fordeling af salgssummen på jord og
bygninger. Skat 1987.6.441.
I VLD af 14.maj 1985 (skd.76.764) fandt retten, at en virksomheds
ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet i et
industrikvarter, skulle betragtes som een samlet overdragelse, således at
skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets fordeling af
købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne
afskrivninger.
Iflg. lsr.1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke
medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.
I lsr.1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen
til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel
til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at
reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.
Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet
erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter
landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den
værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på
grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved
det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen
medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, Skat 1987.8.600.
Et eventuelt tab kan ikke fradrages, hverken i den almindelige eller
særlige indkomst.
6.1.15. Skadestilfælde
Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller
erstatningssum beskattes den på samme måde som ved salg.
Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast
ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og
skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden
afskrives i henhold til AL § 21.
Fritagelse for beskatning af forsikrings- eller erstatningssum AL § 29 A
I skadestilfælde er der en særlig adgang til i medfør af AL § 29 A at
begære fritagelse for beskatning af en eventuel fortjeneste.
Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen
anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte
formuegode, og af, at fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på
udgiften til genopførelsen eller genanskaffelsen. Det er ikke en betingelse,
at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed
som den skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller
genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.
Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den
skadelidte bygning.
Ifølge afskr. cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af
reglerne i § 29 A.
Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en
skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den
oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen
for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er
konstateret.
Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori
fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder
genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,
skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det
indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller
genanskaffelse forlænges efter andragende til amtsskatteinspektoratet (i
København og på Frederiksberg til skattedirektoratet).
Beskatning af evt. overskydende del
Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud
medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk.5,
de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af
forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på
grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne
afskrivninger).
Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af
den skattepligtige særlige indkomst, jfr. § 29 A. stk.6.
Eksempel
En bygning brænder i det sjette år.
Der udbetales en erstatningssum på ....... 1.500.000 kr.
Det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag
i år 5 udgør f.eks............... 878.460 kr.
I år 1-5 incl. er der afskrevet med
i alt 30 pct. De skattemæssige
pristalsregulerede afskrivninger
udgør 30 pct. af 878.460 kr...... 263.538 kr. 614.922 kr.
---------------------------
Fortjeneste ..................... 885.078 kr.
Heraf udgør det beløb, der kunne
beskattes som genvundne afskrivninger...... 263.538 kr.
-----------
Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør
1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.
Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. -
263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.
Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der
efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og
udgiften til den nye bygning.
Afskrivning efter fritagelse
Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede
formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk.7, på grundlag af anskaffelsessummen
for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb,
der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes og
pristalsreguleres efter AL § 19 A. Forlods afskrivningen pristalsreguleres
efter samme bestemmelse.
Eksempel
Den kontante anskaffelsessum for den genopførte
eller genanskaffede bygning ...................... 2.000.000 kr.
- Forlods afskrivning af tidligere foretagne
pristalsregulerede afskrivninger
(jfr. eksemplet foran)............................ 263.538 kr.
-------------
Afskrivningsgrundlag ............................. 1.736.462 kr.
-------------
Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af
afskrivningsgrundlaget, der pristalsreguleres f.eks. med 10 pct.
således:
År 6 ............................................. 1.736.462 kr.
År 7 ............................................. 1.910.108 kr.
osv.
Forlods afskrivningen pristalsreguleres således:
År 6 ............................................. 263.538 kr.
År 7 ............................................. 289.892 kr.
osv.
De årlige afskrivninger med 6 pct. kan fortsætte, indtil summen af
anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan der årligt
afskrives med 2 pct. År 6 i eksemplet betragtes altså som et anskaffelsesår.
De afskrivningsprocenter, der er anvendt før år 6, medregnes således ikke.
Fritagelse for beskatning efter EBL § 10
Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer
kan tillige medføre beskatning efter EBL §1, jfr. § 2, men der er ved EBL §
10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller
forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se H 2.2.
AL § 26 A
AL § 26 A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor
en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en
skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget
for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for
at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister,
der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til
den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i
anledning af skaden.
Afskrivningen fastlåses
AL § 26 A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på
bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.
Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før
genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et
forøget afskrivningsgrundlag.
Er det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke større end forsikrings-
eller erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom
i medfør af § 26 A, stk.2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede
afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt
før skaden skete.
I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst
udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens
indtræden. Dette beløb pristalsreguleres efter AL § 19 A, stk.2.
De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved
afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti
gange den forhøjede afskrivningssats.
Eksempel
En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i år 1 for en kontant
omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr., afskrives hvert år med 6 pct., og
der skal årligt pristalsreguleres med 10 pct. Bygningen nedbrænder totalt i
det sjette år. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der svarer til den
udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.
Afskrivningsgrundlag:
År 1 ........................ 600.000 kr.
År 2 ........................ 660.000 kr.
År 3 ........................ 726.000 kr.
År 4 ........................ 798.600 kr.
År 5 ........................ 878.460 kr.
År 6 ........................ 966.306 kr.
År 7 ........................ 1.062.937 kr.
osv.
Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr., der
pristalsreguleres.
De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til
bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:
Afskrivningsgrundlag i år 5 udgør ............ 878.460 kr.
- Skattemæssige pristalsregulerede
afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr ......... 263.538 kr.
----------
Bygningens nedskrevne værdi før skaden ....... 614.922 kr.
----------
Beløbet på 614.922 kr. pristalsreguleres således:
År 6 ......................................... 676.414 kr.
År 7 ......................................... 744.056 kr.
osv.
Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets
afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er
nedskrevet med 100 pct., jfr. AL § 22, stk.7. De afskrivningsprocenter, der
er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.
Evt. overskydende beløb
I AL § 26 A, stk.3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er større
end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at fastlåsningen af
afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende beløbs vedkommende.
Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2 foretage
afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt til
afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.
Eksempel
En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.
Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte
forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet
foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de
1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jfr. AL § 21, stk.1. Det
betyder, at de 200.000 kr. pristalsreguleres efter AL § 19 A. Den
skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.2
(5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.
§ 26 A i øvrigt
AL § 26 A, stk.4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens
almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte
bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter
genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger m.v., der nu findes
på ejendommen.
I AL § 26 A, stk.5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne i
§ 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer
skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal
gælde afskrivninger efter § 26 A.
Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte
bygninger m.v. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte
formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det
samlede afskrivningsgrundlag.
Har den skattepligtige i forbindelse med skaden begæret sig fritaget for
beskatning af »genvundne afskrivninger« efter genanbringelsesreglen
i AL § 29 A, skal ifølge AL § 26 A, stk.6, den forlods afskrivning i henhold
til § 29 A, stk.1, 2. pkt., fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der
kan afskrives efter § 26 A, stk.2 og 3.
§ 26 A vedr.
gamle bygninger
Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en
skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1.jan. 1982, og hvortil der er
udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal han anvende de hidtidige
regler. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med
at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de
hidtidige regler. Selv om genopførelsen af bygningen sker den 1. januar 1982
eller senere, sker der altså ingen pristalsregulering af
afskrivningsgrundlaget, ligesom de nye regler om friere
begyndelsesafskrivninger ikke kan anvendes.
Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,
bestemmer AL § 26 A, stk.3, at der kan afskrives på den overskydende del.
Hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1.januar 1982, kan de nye
regler om pristalsregulering m.v. heller ikke anvendes på den overskydende
del af udgiften til genopførelse.
Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger
også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen
for 1982.
Er der afholdt forbedringsudgifter m.v., som er pristalsregulerede og
afskrivningsberettigede efter den nye lov, opgøres denne del af fortjenesten
efter de nye regler. Se G 6.1.10.
AL § 26 A kombineret med AL § 29 A
Begærer den skattepligtige sig fritaget for beskatning både efter § 26 A
og efter § 29 A, skal det fastlåste pristalsregulerede afskrivningsgrundlag
for den oprindelige ejendom forlods afskrives med fortjenesten (= de
genvundne afskrivninger).
Det sker som vist i følgende eksempel:
Vedrørende en bygning som omtalt
i de foregående eksempler begæres
skattefritagelse både efter
§ 26 A og § 29 A. Oprindeligt
afskrivningsgrundlag i år 5
(jfr. foranstående eksempel) ................ 878.460 kr.
- forlods afskrivning efter § 26 A,
stk.6, jfr. § 29 A, stk.1, 2.pkt ............ 263.538 kr.
-----------
Afskrivningsgrundlag for den
genanskaffede eller genopførte bygning ...... 614.922 kr.
-----------
Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 614.922 kr.,
indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De
afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.
Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for
beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,
der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal de
nye afskrivningsregler anvendes, hvis genopførelsen sker den 1. januar 1982
eller senere.
Begærer den skattepligtige både fritagelse efter AL § 26 A og § 29 A, er
det derimod de hidtidige regler, der skal anvendes, hvis den skadelidte
bygning er anskaffet før den 1.januar 1982. Afskrivningsgrundlaget for den
genopførte bygning behandles altså efter de hidtidige regler, selv om
genopførelsen er sket den 1.januar 1982 eller senere.
6.1.16. Oplysningspligten
I bekendtgørelse nr.523 af 28.september 1982, kapitel II, findes regler om
oplysningspligt, der er udformet som en henvisning til de
afskrivningsskemaer, der udarbejdes af Statsskattedirektoratet.
For bygninger m.v. er der fastsat generel skemapligt, medens skemapligten
tidligere kun omfattede ikke-regnskabspligtige skattepligtige, der gjorde
brug af afskrivningsretten.
Der er dog ikke indført skemapligt for regnskabspligtige, der har
erhvervet en bygning m.v. før den 1.januar 1982, idet disse bygninger ikke er
omfattet af de nye afskrivningsregler.
6.2. Installationer
6.2.1. Hvilke installationer?
Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,
såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på
installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede
bygninger.
Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan
nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i
afskr.cirk. pkt. 80, at »særlige installationer«, er
installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen og tjener denne
som sådan.
Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme
med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig
afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden
findes, AL § 19, stk.2, og heller ikke på installationerne i den enkelte
lejlighed, jfr. lsr.1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.
Installationer, der fysisk er placeret i een bygningstype (d.v.s. i en
afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning
eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som udelukkende
tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til definitionen
af særlige installationer ovenfor, ikke anses for en installation i
førstnævnte bygning.
Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en
landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan
således ikke afskrives (jfr. AL § 19, stk. 2).
Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det
afskrives fuldt ud efter de for installationer i afskrivningsberettigede
bygninger gældende regler, jfr. lsr.1980.11.
Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en
driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan
fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på
installationen.
Installationerne i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for
installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr.1980.11.
Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.
Visse »installationer« er bygningsbestanddele
Visse installationer i fast ejendom anses ikke som »særlige
installationer«, men som egentlige bygningsbestanddele, der
afskrivningsmæssigt følger bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan
foretages, hvis bygningen er afskrivningsberettiget.
Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste
ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.
Forholdet omfatter bygninger af enhver art på eller i jorden, blot de kan
betragtes som et bygningsværk til forbliven på stedet. Af en bygning medtages
til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig opfattelse må anses som
en integrerende del af bygningen, herunder f.eks. døre, vinduer, faste
gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe og lignende.
Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, el-ledninger og sanitære
anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk, bassiner,
nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker, skinne- og
røranlæg og brønde.
Af nyere afgørelser kan nævnes:
Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.
Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,
medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.
Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og stålrør blev anset
for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer og eludrustning blev
anset som inventar.
Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel.
Skillevægge, lofter og gulve i systemer, som træder i stedet for
sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i deres helhed medregnes ved
ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele. Såfremt systemet ikke træder i
stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, betragtes det som inventar.
Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er
nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloaker, vognport, lager,
pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, medens de
nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventar, jfr.
Skat 1986.2.169. Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter
for kældervindue eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Installation.
Resten: Bygningsbestanddele, jfr. Skat 1986.7.486.
Vandrutchebane: Bygningsbestandel, bortset fra div. løsdele, der blev
anset som inventar. Vildthegn: Bygningsbestanddel.
En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder
Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til
beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke
på installationer i den enkelte lejlighed, lsr.1982.96, og dette gælder, hvad
enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse
henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og
lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2
selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,
selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,
der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset
for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,
der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med
varmt vand, lsr. 1963.127.
Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,
kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene
lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.
Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den
private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den
erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald
indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk.2), lsr. 1963.25.
Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene beboelseslejligheden,
kan afskrivning ikke foretages, heller ikke forholdsmæssigt, lsr. 1966.117.
(Se om installationer i »blandede« bygninger nedenfor under G
6.2.2.).
Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i
ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer
fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99. Dette gælder,
uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr. 1973.124 samt
ØLD af 11.12.1978 (Skd. 50.214). Afskrivning afskæres for (hele) det år, hvor
ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.
Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan
ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres
til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens
anvendelse.
Afgrænsningen: Installation - inventar
Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et
aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis
et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som
bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,
hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke
medtages ved vurderingen.
Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige
bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør til den faste ejendom.
Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.
Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages
ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens
bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,
såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.
Ved lov nr.159 af 28.april 1982 er tinglysningslovens § 38 ændret, således
at tinglyst pant i en fast ejendom kun omfatter tilbehør til bygningen, som
er indlagt af ejeren til brug for bygningens anvendelse som erhvervsejendom,
medens pantesikkerheden fremtidig ikke omfatter tilbehør, der er indlagt i
ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.
På baggrund heraf har ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra
18.alm. vurdering vedtaget følgende ændrede vurderingspraksis, jfr. SD
cirkulære 1984-28 af 23.juli 1984, hvorefter en del af de effekter, der ved
tidligere vurderinger er blevet betragtet som sædvanligt tilbehør til den
faste ejendom og følgelig medtaget ved ejendomsvurderingen, fra og med 18.
alm. vurdering, ikke skal medtages i denne, men betragtes som løsøre:
»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er
indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i
almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig
erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig
henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.
Den nævnte praksisændring berører ikke beboelsesejendomme, men kun
ejendomme, i hvilke der drives erhverv.
Som eksempler på effekter, der fortsat skal anses som sædvanligt tilbehør
til den faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:
1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs.
centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke m.v. herunder
også løst ophængte el-panel-radiatorer, jfr. Skat 1986.4.288, samt
stokeranlæg, jfr. Skat 1986.2.169.
2) Elevatorer.
3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, med mindre disse
specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der drives i
ejendommen.
4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til EDB-anlæg.
5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.
6) »Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det
omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og
køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere
ventilationsanlæg samme sted.
7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.
Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved
vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som
er omfattet af praksisændringen, idet de nu betragtes som løsøre, kan inden
for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:
1) Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke
ved vurderingen, med mindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener
bygningens almindelige udnyttelse.
2) Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,
bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,
gødningsriste, udmugningsanlæg m.v. medtages normalt ikke.
Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke
ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel
anvendelse i landbrugsvirksomheden.
Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og
gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved
ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.
3) Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det
drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med
henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt
kan flyttes.
Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved
ejendomsvurderingen. Ifølge Skat 1986.11.670 anses en BB plansiolo (betonsilo
uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.
4) Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller
lignende medtages ikke.
5) Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special
el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.
6) Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,
indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.
7) Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art)
medtages ikke.
8) Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og
medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.
9) Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen, jfr. SD cirk.1985-15.
Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved
ejendomsvurderingen, kan afskrives som inventar efter afskrivningslovens
afsnit I.
Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes i
indkomståret 1984 og senere.
Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles
afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis.
Eksempler
Som eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i
overensstemmelse med de nye regler, kan nævnes:
Anlæg til komprimering af affald: inventar # Antenneanlæg: installation #
Autovaskeanlæg: De stationært anbragte bestanddele såsom vandtank,
raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe, betjeningskabinet og
køreskinne samt et bevægeligt grundelement med påmonteret tilbehør: inventar.
Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og -afledning, som er tilsluttet
en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med bygningen, såfremt den er
afskrivningsberettiget.
Badekabiner: installation, lsr. 1973.130 # Baldakin af letmetal:
installation, skd. 35.6 # Benzinstandere på benzinstationer: inventar #
Brandhaner: installation # Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman)
bestående, udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i
sin helhed: inventar, Skat 1988.4.238.
Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og
bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet #
Centralkuldeanlæg: installation # Centralvarmeanlæg: installation. #
Combimetre (energimåler): installation.
Damprensningsanlæg: inventar.
EDB-kabel: installation # Ekspansionsbeholder: installation # Elevator:
installation # El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom:
installation, Skat 1988.7.415. # Escalatorer: installation # Elevatorer
og escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i
ejendommen.
Fiskedamme: bygningsbestanddel # Flagstang: installation # Flishugger,
fritstående: inventar, lsr.1985.89. # Forsatsvinduer: bygningsbestanddel,
lsr.1984.94. # Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere,
afrimnings- og spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i
frysehusbygning: inventar # Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til
maskiner og kedler m.v., der er opbygget på en sådan måde, at det ved
fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er
nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen:
inventar, SD-cirkulære 1978-10 # Fyringsanlæg i drivhuse: installation. #
Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis anlægget er
opført på lejet grund).
Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, Skat
1988.10.622. # Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation #
Gasmåler: installation # Gas- og elkomfur: installation # Gas- og
elvandvarmere, der indgår i rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas-
og elvandvarmere, der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let
fjernelige: inventar. # Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, Skat
1988.10.621.
Halmfyringsanlæg: installation # »Hårde hvidevarer« i
restauration: inventar.
Indendørs tanke til varmeanlæg: installation # Industribafler: inventar.
Jordvarmeanlæg: installation.
Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125 # Klimaanlæg i mindre
frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12 # Klima-, køle- og
fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, Skat
1988.1.53. # Kornopbevaring, moduler til: inventar, Skat 1986.4.287. #
Køledisk: inventar # Kølereol: inventar # Kølerum: installation # Køle- og
fryserum, installeret i en slagters udhus: inventar, lsr. 1981.8 # Køleskabe
og frysere i udlejningsejendomme: installationer.
Lynaflederanlæg: installation # Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses
for inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.
1969.133 og 1975.61. # Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod
hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.
Metalskinne til billedophæng: installation. # Mikroovn i restaurant:
inventar # Minkbure: Inventar # Modulfrostrum, flytbart: inventar,
lsr.1982.7.
Natsænkningsanlæg: installation. # Neonreklame: Rørene anses for inventar,
medens jernkonstruktionen anses for installation: # Nødstrømsanlæg, såvel
transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i
bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til
forbliven på stedet: installation.
Oliefyr: installation # Oliekaminer: installation # Olietanke:
installation, lsr. 1979.111.
Pladefryser til minkfoder: inventar # Portsluser: installation #
Pumpeanlæg ved brønd: installation.
Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning
af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører virksomheden
# Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives efter
reglerne i afsnit IV.
Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144 #
Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation # Solfangere, der indgår
som en del af taget, anses for en bygningsbestanddel # Solfilm på vinduer:
installation # Sprinkleranlæg: installation # Solvarmeanlæg: installation #
Sprøjtekabine, der var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet:
inventar, lsr. 1976.51 # Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124 #
Staldvarmeanlæg, som alene var indlagt for at forsyne stuehuset med
varme: installation, Skat 1988.10.622.
Tagventiler: installation # Tank til oliefyringsanlæg: installation #
Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:
inventar # Transformatorer, El-værkers: inventar, Skat 1988.8.497. #
Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og tunneltørreanlæg: inventar
# Tyverialarm: installation # Tørrestyringsanlæg: inventar.
Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og
lagertank: bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, Skat 1988.3.160. #
Universalløfter (donkraft): inventar.
Varmekabler: installation # Varmepumpe: installation, lsr.1985.2. #
Varmeruller: inventar # Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang:
installation # Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer,
lsr. 1965.121 # Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11 #
Ventilations- og vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, Skat
1988.4.238 # Ventilationsanlæg i banklokale med EDB-terminaler: installation,
Skat 1988.11.698.
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og
tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste
beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne. Disse maskiner vil
herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan
afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV.
Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes
efter 12.feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt,
behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler, jfr.
SD-cirk.1987-8.
6.2.2. Afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger. For
installationer i afskrivningsberettigede bygninger, anskaffet i 1982 eller
senere, skal anskaffelsessummen kontantværdiansættes og pristalsreguleres som
for bygninger, se G 6.1.9.1 og 6.1.9.2. Skattemæssig afskrivning skal
foretages særskilt for hver enkelt installation. Hvis installationer
vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan
afskrivning dog foretages under et på de pågældende installationer. Hvor en
bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme
sats, kan afskrivning på bygning og installationer også foretages under et,
AL § 25.
Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.
Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen
afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.
Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på
samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte
indkomstår.
Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger
er derimod bundne, d.v.s., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke
medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,
hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.
Satserne
På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i
anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning
med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL
§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan
de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er
afskrevet 80 pct., se G 6.1.12.
Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der
er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2.
Installationer i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret
forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for
installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, d.v.s., at
der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger.
Er arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke
opfyldt (se G 6.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23, stk.
2.
Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25
år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for
bygningsafskrivninger, jfr. G 6.1.12.
6.2.3. Antagelig fysisk levetid for installationer
Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i
afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.
Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske
levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.
De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den
pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte
give anledning dertil.
Badekabiner: 10 år # Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse
hermed: 20 år # Baldakiner i letmetal: 20 år.
Dybfrysningsanlæg: 10 år.
El- og gaskomfurer: 20 år # El- og gasvandvarmere: 10 år # El-standere på
campingpladser med jordkabler: 10 år.
Fællesantenneanlæg: 10 år.
Gasradiatorer: 15 år.
Køleskabe: 20 år.
Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.
Oliefyringsaggregater: 10 år # Oliekaminer: 20 år.
»Rullende trapper« (escalator): 15 år.
Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.
Varmegenvindingsanlæg: 10 år.
Varmtvandsbeholdere: 15 år # Vaskerimaskiner: 10 år.
Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og
varmerør er 25 år.
6.2.4. Nedrivnings- fradrag
Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under G 6.1.13. nævnte
regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages
endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige
har ejet bygningen eller installationen i 5 år.
6.2.5. Beskatning ved salg m.v.
Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i
afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter
samme regler som for bygninger, se G 6.1.14 og 6.1.15.
Fortjeneste ved afhændelse af installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter
reglerne om genvundne afskrivninger.
Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,
jfr. foran under G 6.2.1 kan amtsskatteinspektoraterne ved opgørelse af
genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til fritagelsesbestemmelserne
i EBL § 10 og AL § 29A som en overgangsordning tillade, at den hidtidige
afgrænsning valgfrit kan tillægges betydning, når skaden vedrører aktiver,
der er anskaffet af skatteyderen forinden den ændrede praksis, jfr. Skat
1985.2.56.
6.3. De gamle ekstraordinære afskrivninger
Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for
ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som
foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger fortsat gældende, jfr.
AL § 43.
6.4. Forskudsafskrivning - Afsnit IV A
Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger
(jfr. lsr. 1980.113), anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter
afsnit IV, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af
bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen
virksomhed,
2) at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller
planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret,
3) at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal
fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000
kr.
Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte
(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan ialt højst andrage
30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår
forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jfr. nærmere AL
§ 29 H.
Også inventar m.v. (Afsnit I)
De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,
se nærmere AL § 29 E.
Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere
skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,
kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den
enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over
700.000 kr., jfr. AL § 29 E, stk.3.
Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-
eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved
slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger m.v.
Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte
begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket
bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29 L. Denne
betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt begæringen er
fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af slutopgørelsen for bestillings -
eller planlægningsåret.
Begæringen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af
forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller
beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt
bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,
skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte
anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan
anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester m.v. Selv om
byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den
oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt
fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og
begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede
anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.
Eventuel regulering
Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i
overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi
bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende
frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end
den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af
de af forskudsafskrivningerne påvirkede indkomstansættelser i
overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler.
Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret, kan ligningsrådet fritage for regulering
efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har
kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at
fuldførelse sker inden en af ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet
fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret, AL § 29 Q.
I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af
de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser
reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P jfr. § 29 R.
I et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning -
nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning - svigtede, se
lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke overholdt på
grund af manglende indlæggelse af vand og manglende færdiggørelse af de
sanitære installationer).
6.5. Dok- og beddingsanlæg
Ifølge AL § 29 D kan der gives tilladelse til afskrivning efter AL afsnit
I på dok- og beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt.145-147. Ansøgning om
anvendelse af denne regel indgives til amtsskatteinspektoratet (i København
og på Frederiksberg skattedirektoratet).
6.6. Afskrivning med hjemmel i statsskatteloven
Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden
forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om
bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29 C. Ved »anden forpligtelse af
lignende art« er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,
hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere
grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde
foretages afskrivningen med hjemmel i SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes
i den indkomstart (personlig indkomst/kapitalindkomst), som ejendommens over-
eller underskud henregnes til.
Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af
gågader og offentlige parkeringspladser, se C 2.2.
Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger
og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler m.v. er opfyldt, kan
skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det een
gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.
Begrænsning for sommer- og fritidsboliger
Ifølge AL § 29 C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på
fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,
1) når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art)
er påtaget den 1.januar 1978 eller senere, eller
2) når lejemålet for grunden er indgået den 1.januar 1978 eller senere,
eller
3) når ejendommen (bygningen) den 1.januar 1978 eller senere er overgået
til en ny ejer.
Ifølge lsr.1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet
grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af
den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1.jan. 1978, idet de to
kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt
måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.
Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til
erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del
af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af
ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af
ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til
andre.
Selv om ejendommen benyttes udover sommersæsonen, må den anses for en
sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt beboes af personer, som er
tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.
Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29
C, stk.2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så
stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del
af ejendommen.
Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der
først er anskaffet efter 1. januar 1978, kan der ikke foretages afskrivning
på sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer
inddrages til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages
afskrivning på ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse
som helårsbolig. Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens
oprindelige anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger,
der for eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse,
men de afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset
benyttes som helårsbolig, er tabt.
Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som
helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.
Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat
foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder
kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller
hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.
Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger
Afskrivninger på bygninger på lejet grund m.v. foretaget for indkomståret
1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved
eventuel afståelse af ejendommen, - og dette gælder altså ikke blot sommer-
og fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med
hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk.2).
En sådan fortjeneste vil blive beskattet med særlig indkomstskat ligesom
tilsvarende fortjeneste ved afhændelse af andre bygninger, hvorpå der er
foretaget skattemæssig afskrivning. Fortjenesten opgøres på grundlag af den
nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på
sælgerprioriteten.
Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke
benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her
omtalte regler uden for afskrivningsloven.
6.6.1. Bygninger på lejet grund
Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler
henvises til L 5.5.1.
Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte
bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse
som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte
begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan
foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.
Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke
foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse
regler må nægtes.
Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års
uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en
køberet eller at fortsætte lejemålet, skd.30.244. En tillagt forkøbsret er
derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145 og 1976.48.
Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer
ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er
derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.
Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der
overstiger anskaffelsessummen.
Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund
som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over
lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.
Beregning af afskrivningen
Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger
ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter
(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder
kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter
til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes
erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre
end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de
to beløb.
I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes
en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.
Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen
med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er
sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre
afskrivning, jfr. bl.a. lsr.1976.48.
Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.
normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end
20 år.
Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.
1970.146.
Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det
uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale
resterer.
Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved
forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af
afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.
Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives
Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,
når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.
Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning
har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,
lsr. 1949.153.
Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,
skal dette fradrages ved beregningen af tabet.
Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis
lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.
1981.115, ellers ikke.
Ifølge AL § 29 C, stk.4 kan der når en bygning, der er afskrevet som følge
af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, nedrives,
foretages et nedrivningsfradrag ved indkomstopgørelsen for det indkomstår,
hvori nedrivningen sker. Ifølge bestemmelsen udgør fradraget en så stor del
af det uafskrevne beløb (nedsat med den eventuelle salgssum for materialer
m.v.), som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og
fuld afskrivning for den forløbne tid af afskrivningsperioden.
Skattedepartementet har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager sigte på
nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor afskrivninger, der
kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på at udelukke
nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse ejendomme er
udelukket efter § 29 C, stk.2 og 3.
Et selskab havde afholdt udgifter til fundering og asfaltering af en
lagerplads på en lejet grund. Lagerpladsen blev indrettet med henblik på at
tjene en aktuel produktion. Produktionen påbegyndtes, men ophørte imidlertid
ret hurtigt. Lagerpladsen var herefter ubenyttet, og måtte anses for værdiløs
for selskabet. Under de foreliggende omstændigheder kunne situationen
sidestilles med tilfælde, hvor der skete egentlig nedrivning. Restsaldoen
kunne derfor fradrages i det år, benyttelsen ophørte.
Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.
1972.40.
Der er alene hjemmel til at beskatte eventuelle genvundne afskrivninger
efter LOSI § 2, nr.2, jfr. AL § 29, når der er tale om afskrivninger
foretaget i indkomståret 1978 eller senere.
Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jfr. AL §
29, stk.2.
Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været
forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder
bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jfr.
VLD af 31. juli 1979 (skd.51.291).
6.6.2. Nedrivnings- og nedlæggelses- deklarationer
I visse tilfælde gives der dispensation fra byplan, byggelov eller
lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis
frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det
vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte
finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer
forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at
indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.
Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder
for bygninger på lejet grund.
Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til
nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen
vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.
af anskaffelsessummen.
Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning kun anerkendt med 5
pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af trafikudviklingen), lsr.
1950.181 og 1954.66 samt 1956.119 (afskrivning nægtet - uvist, om
forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107 (afskrivning over 19
år og forbedringsudgifter over »restlevetiden«).
En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand
for afskrivning.
6.6.3. Hjemfaldspligt
Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske
erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af
det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal
yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere
gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der
er genstand for særskilt afskrivning.
Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter
hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved
hjemfaldet. Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende
tidspunkt kan fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr.
1959.135.
Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der
ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for
grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning
for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat
til et bestemt beløb.
Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når
hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke
afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling
for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter
vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af
anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens
anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet
mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller
evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger. I lsr.
1973.177 blev der indrømmet fradrag i formuen med den diskonterede værdi af
den del af ejendomsværdien, der ikke ville blive erstattet ved ejendommens
hjemfald, uagtet tabet ikke kunne fikseres. Denne afgørelse har dog kun
betydning for formueansættelsen, hvorimod kravet om fiksering stadig gælder
for afskrivning over indkomsten.
Afskrivningsgrundlaget opgøres efter almindelige regler.
Afskrivningen beregnes efter en særlig tabel, idet der er tale om
afskrivning med stigende beløb. Der kan foretages et fuldt års afskrivning i
erhvervelses- året, medens der ikke kan afskrives for nogen del i
afhændelsesåret. Tabel til beregning af afskrivningerne og vejledning hertil
er gengivet i afsnit Ø.
Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og
ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved
siden af et eventuelt standardfradrag.
Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme
regler som for bygninger på lejet grund.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008