Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PG - EJENDOMSREGNSKABET

STV nr 20057 af 01/01/1988Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PG - Ejendomsregnskabet

1. Lejeværdi af bolig i egen ejendom

Ifølge SL § 4 b medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom ved

indkomstopgørelsen.

De nærmere regler om, hvorledes denne lejeværdi skal beregnes som en

rocentdel af ejendomsværdien, er fastsat i LL §§ 15 A-15 I.

Lejeværdi for ejendomme, der ikke er omfattet af ligningslovens

procentregler, skal i overensstemmelse med hovedreglen i statsskatteloven

ansættes efter et skøn. Udgangspunktet for skønnet er, hvad ejendommen

(lejligheden) kan indbringe ved udlejning til fremmede.

Dersom der ved lov eller offentlig myndigheds bestemmelse er fastsat et

maksimum for huslejens størrelse ved udleje til fremmede, kan lejeværdien

normalt ikke overstige dette maksimum. I den forbindelse skal det nævnes, at

et huslejenævns godkendelse af den mellem nært beslægtede aftalte leje ikke

kan tillægges betydning, da huslejenævnet kun påser, at huslejen ikke er for

høj.

Ifølge PSL § 4, stk.1, nr.6, medregnes overskud eller underskud af en-

eller tofamilieshuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende

ved opgørelsen af kapitalindkomsten. Bestemmelsen omfatter:

1) Ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, jfr. LL §§ 15 B

og 15 C, 2. tofamilieshuse, jfr. LL § 15 D, 3. stuehuse, jfr. LL § 15 E, 4.

ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i

væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jfr. LL § 15 F. Dette gælder dog

kun den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, 5. grunde, der må

antages at have nytteværdi for ejeren.

Kun ejendomme, som helt eller delvis tjener til bolig for ejeren, er

omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter ejendomme, der udlejes en del

af året og ejendomme, hvoraf en del udlejes. Bestemmelsen omfatter derimod

ikke ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning.

Overskud eller underskud af nævnte ejendomme omfatter: Lejeværdi af bolig

Læs alt

i egen ejendom, jfr. LL §§ 15 B-15 I, indtægter ved udlejning en del af året

(f.eks. udlejning af et sommerhus) eller indtægter ved udlejning af en del af

ejendommen (f.eks. ved udlejning af den anden lejlighed i et tofamilieshus

eller ved udleje af værelser, i det omfang indtægten er skattepligtig, jfr.

afsnit G 5.1.1.1. Endelig kan de hertil knyttede udgifter fratrækkes.

1.1. Hvornår skal der medregnes lejeværdi

Lejeværdi af bolig i den skattepligtiges egen ejendom medregnes ved

indkomstopgørelsen, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller

ej.

Såfremt den skattepligtige ikke har ejet ejendommen i hele indkomståret,

nedsættes lejeværdien forholdsmæssigt.

Lejeværdi skal i almindelighed ikke medregnes, hvis skatteyderen

midlertidigt har været afskåret fra at benytte boligen, fordi den har været

ubeboelig, f.eks. på grund af reparation efter en vandskade, jfr.

lsr.1982.23, samt lsr.1984.112, hvor landsskatteretten fandt, at

skatteyderen, der var selvbygger, ikke skulle medregne lejeværdi i den

periode, hvor ejendommen var under færdiggørelse, selv om han i en periode

havde sovet på en madras i kælderen.

En skatteyder havde i en årrække ejet to grunde, der lå op til hinanden,

hvoraf der på den ene var opført en villa, som familien boede i, mens den

anden henlå som have. Skatteyderen påbegyndte i 1980 at opføre et hus til

eget brug på den ubebyggede grund. Da det delvis opførte hus ikke havde været

anvendelig som bolig, fandt landsskatteretten ikke grundlag for at anse

skatteyderen for skattepligtig af lejeværdien heraf. Derimod var han

skattepligtig af lejeværdien af grunden, som stødte op til hans villagrund,

lsr.1985.15.

Ifølge lsr.1981.20 skulle lejeværdien heller ikke medregnes for en

ejendom, som på grund af hærværk var ubeboelig, idet samtlige installationer

og ruder var ødelagt, ligesom ejendommens forsyning af elektricitet, gas og

vand var afbrudt.

Lejeværdien skal heller ikke medregnes, hvis skatteyderen endeligt har

opgivet sin boligret og ved sine dispositioner har tilkendegivet dette, jfr.

lsr. 1970.109 (fraflyttet grundet ny stilling i en anden by og udbudt huset

til salg), og lsr. 1983.16 (sommerhus, som havde været udbudt til salg gennem

længere tid og som rent faktisk ikke havde været benyttet, hvortil kom, at

ejeren havde et andet sommerhus i samme område, som han havde benyttet), men

modsat lsr. 1976.149 (huset udbudt til salg, men ejeren flyttede senere ind

igen).

Hvis skatteyderen efter overtagelsen af et nyt hus bliver boende i den

hidtidige ejendom indtil den er solgt, er han skattepligtig af begge

ejendommes lejeværdi, jfr. HD af 4. marts 1983 (skd. 65.205).

Ifølge VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182) skulle en skatteyder ikke

medregne lejeværdien af stuehuset på en landbrugsejendom, som han havde købt

i 1967. Stuehuset havde efter en tiltrængt restaurering siden 1968 været

udlejet som sommerbolig i den udstrækning, det var muligt. Udlejningsbureauet

havde disponeret over huset fra 1. maj-1. november. Da huset var el-opvarmet

og ikke særlig godt isoleret, var udlejning uden for denne periode ikke

mulig.

En skatteyder havde i april 1980 indgået kontrakt med et udlejningsbureau

om udleje af en ejerlejlighed på Bahama, som han havde købt i slutningen af

1979. Det lykkedes imidlertid ikke at udleje lejligheden i 1980, og

landsskatteretten fandt herefter ikke, at ejendommen i 1980 kunne behandles

som en udlejningsejendom, lsr.1984.43.

1.2. Hvornår anvendes procentreglerne

Procentreglerne anvendes kun, når ejendommen benyttes af ejeren elv. Hvis

boligen er stillet til rådighed for eller udlejet til f.eks. ejerens børn,

skal boligen betragtes som en udlejningsejendom og der skal derfor

indtægtsføres en lejeindtægt, svarende til udlejningsværdien (se G 5.1.1.2),

med mindre ejeren i væsentligt omfang også selv benytter boligen, lsr.

1970.110, hvor ejeren brugte huset i væsentligt omfang, modsat lsr. 1970.24,

hvor ejeren kun benyttede ejendommen i mindre omfang.

Bytte af hus

Når private bytter hus f.eks. for en sommerperiode, ansættes lejeindtægten

i praksis til den procentmæssigt opgjorte lejeværdi, således at indtægter og

fradrag i forbindelse med husbyttet opvejer hinanden, jfr. lsr.1985.16, hvor

der ikke var tale om permanent ombytning af boliger, men alene om

periodevise, gensidige udlån. Det anførte gælder også i tilfælde af

kortvarigt bytte af huse beliggende i udlandet og bytte af hus her i landet

med hus i udlandet.

Hvis der byttes bolig for en længere periode, skal der derimod ansættes en

lejeindtægt svarende til, hvad der kunne opnås ved udlejning til fremmede,

jfr. skd.69.170.

Ægtefæller

Procentreglerne kan under visse betingelser også anvendes, når ejerens

ægtefælle bebor ejendommen alene.

Det forhold, at den ene ægtefælle midlertidigt bebor den fælles ejendom

alene (f.eks. fordi den anden ægtefælle er udstationeret eller lignende)

medfører ikke, at procentreglerne er uanvendelige. Det samme gælder, når

ægtefællerne har ophævet samlivet, uden at samlivet i skattemæssig henseende

er ophørt, d.v.s. indtil udgangen af det år, hvor samlivsophævelsen er sket,

forudsat der ikke forinden sker separation eller skilsmisse.

Hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og

den, der har forladt boligen, må betragtes som ejer af denne, kan

procentreglerne anvendes i tiden indtil der har fundet en bodeling sted

mellem ægtefællerne, jfr. lsr.1984.16.

Sålænge ægtefællerne har indbyrdes forsørgelsespligt, kan den ægtefælle,

der bor i den tidligere fællesbolig kun beskattes af hel eller delvis fri

bolig, dersom denne er led i en bidragsaftale. I så fald er bidraget på

normal vis skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for yderen,

jfr. lsr. 1980.53.

Dødsboer

Dødsboer beskattes af en lejeværdi af fast ejendom, såfremt

ejendommens bolig benyttes af den efterlevende ægtefælle, en arving eller

legatar. Lejeværdien beregnes som om brugeren af ejendommen var ejer, ligesom

boet er berettiget til standardfradrag, for så vidt brugeren ville have været

det som ejer.

I henhold til KL § 28 skal brugeren ikke indkomstbeskattes af lejeværdien.

I stedet indgår værdien af boligretten i brugerens arveafgiftspligtige beløb

ved boopgørelsen.

Boet skal ikke medregne lejeværdi af en ejendom, som ikke benyttes under

skiftet, ligesom boet ikke kan foretage standardfradrag.

Såfremt den efterlevende ægtefælle, en arving eller legatar ved testamente

er tillagt en bopælsret, beskattes den pågældende - ikke boet - af

lejeværdien. Lejeværdien opgøres som et skøn over den objektive

udlejningsværdi. Ejede den efterlevende ægtefælle ejendommen i sameje med

afdøde finder procentreglerne for opgørelse af lejeværdi anvendelse, jfr. LL

§ 15 I.

JK

2. Beregning af lejeværdi og fradrag for ejendommens driftsudgifter

Lejeværdireglerne fremgår af LL §§ 15 A-15 I (lovbekendtgørelse nr.

555 af 16.september 1988 ), jfr. skd.cirk. nr.97 af 3.juni 1982 og

skd.cirk. nr.66 af 26.juni 1986.

2.1. Enfamilieshuse

2.1.1. Indtægter

Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget er den senest ansatte eller regulerede

kontantejendomsværdi, herunder en vurdering (omvurdering) efter

vurderingslovens § 4, inden indkomstårets begyndelse.

For skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, beregnes lejeværdien

på grundlag af den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi forud

for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Hvis den vurdering af ejendommen, der anvendes ved beregning af

lejeværdien, omfatter et frasolgt areal, reduceres lejeværdien

forholdsmæssigt med et beløb svarende til værdien af det afhændede areal,

lsr. 1974.24.

Er der inden udgangen af indkomståret 1988 afholdt udgifter på over

200.000 kr. til forbedringer eller opførelse af nye bygninger, og er værdien

heraf ikke medtaget i den seneste vurdering før 1.januar 1988, forhøjes

beregningsgrundlaget med 80 pct. af udgifterne.

Er der ikke ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen - herunder heller

ikke for grunden - den 1. januar 1988, er beregningsgrundlaget 70 pct. af

anskaffelsessummen for grund og bygninger med tillæg af 80 pct. af eventuelle

forbedringsudgifter på mere end 200.000 kr., der er afholdt inden udgangen af

1988.

»Anskaffelsessummen« er den i slutseddel eller skøde anførte

overdragelsessum, således at pantebreve indgår med det nominelle beløb,

lsr.1978.24.

En købers eventuelle mulighed for efter købet at indfri ejendommens

prioriteter til en fordelagtig kurs påvirker ikke

»anskaffelsessummen«, skd. 49.96.

Kurstab eller andre udgifter ved ejendommens ny- eller omprioritering

medregnes ikke til anskaffelsessummen.

Som udgifter til forbedringer m.v. anses:

a. udgifter til forbedring af grunden, f.eks. udgifter til vej- og

kloakanlæg, opfyldning, planering, kystsikring, dræning og anlæg af ledninger

for el, gas og vand, samt

b. udgifter til opførelse af bygninger eller andre anlæg på grunden,

herunder om- og tilbygninger, f.eks. udgifter til de anvendte

byggematerialer, arbejdsløn samt vederlag til arkitekt, ingeniør og lignende,

samt

c. værdien af ejerens eget arbejde, hvad enten ejeren beskattes af værdien

eller ej.

Hvis den aktuelle ejer ikke kender udgifterne til forbedring, må

størrelsen heraf fastsættes efter et skøn.

Også udgifter til forbedringer m.v., der helt eller delvis er afholdt af

statstilskud, skal tages i betragtning.

Er der udført forbedringsarbejder, anses udgiften hertil for afholdt,

dersom skatteyderen hæfter for betalingen heraf, uanset om udgiften faktisk

er betalt eller ej, lsr. 1975.19.

Det er kun forbedringer m.v., der er tilendebragt inden udgangen af

indkomståret 1988, der har betydning for beregningsgrundlaget, og tillæg til

beregningsgrundlaget foretages kun (forholdsmæssigt) for tiden efter

forbedringens færdiggørelse.

Procentsatserne

Lejeværdien udgør 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke

overstiger 1.248.000 kr., og 7,5 pct. af resten, jfr. LL G, stk. 1.

Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle er fyldt

67 år ved udløbet af 1988, udgør procentsatsen 1,2 til og med 1.248.000 kr.

og 7,5 af resten, jfr. LL §15G, stk. 2.

Denne sidstnævnte lempeligere lejeværdiberegning omfatter også en

efterlevende ægtefælle, som ikke er fyldt 67 år, hvis denne efter den anden

ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af

ægtefællerne, og som før dødsfaldet var omfattet af disse beregningsregler på

grund af den afdøde ægtefælles alder. Denne betingelse anses for opfyldt,

hvis den afdøde ægtefælle ville være fyldt 67 år inden udgangen af det

kalenderår, hvori dødsfaldet har fundet sted, jfr. skd.63.347. Reglen kan dog

kun anvendes af den efterlevende, hvis afdøde er afgået ved døden efter den

31.dec. 1974. Hvis den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, gælder de

almindelige beregningsregler, medmindre den nye ægtefælle er fyldt 67 år

inden udgangen af indkomståret.

Om eventuel forhøjelse eller nedsættelse af den beregnede lejeværdi på

grund af »ændret benyttelse« af ejendommen efter LL § 15 H, se G

3.1.

Begrænsning af lejeværdistigningen fra 1987 til 1988

Den efter ovennævnte regler beregnede lejeværdi nedsættes i det omfang,

den overstiger lejeværdien for indkomståret 1987 med mere end 3.500 kr. Dog

kan lejeværdien blive 20 pct. højere end året før, selv om den derved stiger

mere end 3.500 kr., jfr. LL §15G, stk. 3.

For følgende persongrupper gælder en særlig begrænsning:

1) Personer, der inden 1. januar 1989 er fyldt 67 år.

2) Personer, der er fyldt 60 år inden 1. januar 1989 og som modtager eller

får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-

eller plejetillæg efter lov om social pension.

3) Personer, der modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring.

4) Personer, der bor sammen med en ægtefælle, der er omfattet af pkt. 1-3.

5) Efterlevende ægtefæller, der ikke er omfattet af pkt. 1-4, men som

efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en

af ægtefællerne, hvis den afdøde ægtefælle opfyldte en af betingelserne i

pkt. 1-3 og for så vidt angår pkt.2 og 3 først var afgået ved døden efter

den 31.dec. 1986.

Dette gælder dog ikke, hvis den efterlevende ægtefælle har indgået nyt

ægteskab inden 1.jan. 1988.

For de under 1-5 nævnte persongrupper kan lejeværdien ikke stige mere end

kr. 1.000 i forhold til den faktisk anvendte lejeværdi for indkomståret 1987.

Dog kan lejeværdien altid stige til den faktisk anvendte lejeværdi for

indkomståret 1987 forhøjet med 20 pct. og nedsat med kr. 2.500, selv om den

derved stiger med mere end kr. 1.000.

Da delpension modtaget efter lov nr. 346 af 4.juni 1986 er uafhængig

af socialindkomstens størrelse og ikke sidestilles med ydelser modtaget i

henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, er denne

persongruppe ikke omfattet af § 15 G, stk.5.

Det bemærkes, at selv om visse grupper af skatteydere mellem 60 og 67 år

er kommet ind under den for de 67-årige gældende begrænsning af stigning i

lejeværdien, så skal lejeværdien for disse personer stadig beregnes med 2,5

pct., op til progressionsgrænsen (og altså ikke som for de 67-årige med kun

1,2 pct.).

Hvis lejeværdien for 1987 er nedsat i medfør af den tilsvarende

bestemmelse for 1987, er det den nedsatte lejeværdi, der skal benyttes ved

sammenligningen.

I tilfælde, hvor en udlejet ejerlejlighed overgår til ejerens benyttelse,

vil der ved beregning af lejeværdien efter LL § 15 G, stk.1 og 2, ofte være

tale om at lægge en ejendomsværdi til grund, hvor der ikke er taget hensyn

til statusændringen. Denne ejendomsværdi skal ligeledes indgå i beregningen

af en eventuel nedsættelse af lejeværdien efter reglerne i LL § 15 G, stk.3

og 4, Skat 1987.5.358.

Nedsættelse kan ifølge LL § 15 G, stk. 6, ikke uden videre foretages for

følgende ejendomme:

1) Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele perioden 1987 og

1988, eller som ikke i hele dette tidsrum har tjent denne til bolig.

2) Ejendomme, der i 1987 eller 1988 er forbedret for mere end 200.000 kr.

3) Ejendomme, for hvilke beregningsgrundlaget for indkomstårene 1987 eller

1988 er opgjort efter særreglerne for uvurderede ejendomme.

4) Ejendomme, hvis lejeværdi skal forhøjes eller nedsættes, fordi boligen

i indkomståret 1987 eller 1988 er anvendt af ejeren i et andet omfang end

forudsat ved vurderingen.

Reglerne om beregning af lejeværdibegrænsningen for disse ejendomme

fremgår af ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.203 af

7.april 1986. Reglerne er nærmere beskrevet i skd.cirk. nr.66 af 26.juni

1986.

Det er karakteristisk for disse ejendomme, der ikke før 1985 var omfattet

af nedsættelsesreglerne, at den stigning i lejeværdien, der skal begrænses,

er forskellen mellem lejeværdier, der ikke umiddelbart er sammenlignelige.

Det kan f.eks. skyldes, at de to lejeværdier på grund af salg vedrører

perioder af forskellig længde, eller at det ikke er den samme bolig i begge

årene på grund af ombygning eller anvendelse af ejendommen til beboelse i

andet omfang end hidtil. Nedsættelsen sker derfor på grundlag af beregnede

lejeværdier, der kan sammenlignes.

Beregningsgrundlaget for lejeværdierne og beregningen af lejeværdierne

følger af de almindelige regler i LL. Nedsættelsesreglerne fremgår af LL §15

G, stk. 3-5. De lejeværdier, der skal sammenlignes, opgøres altid på

helårsbasis. Nedsættelsen af indkomstårets lejeværdi bliver derfor også

opgjort på helårsbasis. Hvis den lejeværdi, der skal nedsættes, kun vedrører

en del af indkomståret (f.eks. fordi ejendommen ikke har været til rådighed

som bolig for ejeren i hele indkomståret), nedsættes indkomstårets lejeværdi

kun med så stor en del af nedsættelsen beregnet på helårsbasis, som

rådighedsperioden udgør af det fulde indkomstår.

I det følgende anvendes udtrykkene »reguleret lejeværdi« og

»fuld lejeværdi«. Ved reguleret lejeværdi forstås lejeværdien

opgjort efter LL § 15 G, stk. 1-2, med eventuel nedsættelse efter LL § 15 G,

stk. 3-5. Ved fuld lejeværdi forstås lejeværdien opgjort efter LL § 15 G,

stk. 1-2 uden nedsættelse efter LL § 15 G, stk. 3-5.

1) Ejendomme, der er omsat eller ikke anvendt til beboelse i hele

perioden.

Hvis ejendommen er købt i løbet af 1988, sammenlignes den fulde lejeværdi

for 1988 med den regulerede lejeværdi for 1987, som ville være fremkommet,

hvis ejendommen havde tjent den skattepligtige til bolig siden den 1. januar

1984. Lejeværdien for 1984 nedsættes ikke, fordi disse regler først har

virkning fra og med 1985. Derefter beregnes den regulerede lejeværdi for

1985, 1986 og 1987. Nedsættelse sker på helårsbasis, hvorefter lejeværdien

for 1988 nedsættes i forhold til rådighedsperioden.

Hvis køberen var over 67 år i 1984, foretages beregningen af lejeværdierne

efter de særlige regler i LL § 15 G, stk. 2, ligesom nedsættelse sker efter

reglerne i LL § 15 G, stk. 4. Var køber over 67 år i 1988, men under 67 år i

1984, beregnes lejeværdien og den eventuelle nedsættelse for 1985 og de

følgende år efter reglerne for personer under 67 år indtil det år, hvori den

skattepligtige fylder 67 år, hvorefter reglerne i LL § 15 G, stk. 2 og 4

anvendes.

Er ejendommen købt i 1987, sammenlignes den fulde lejeværdi for 1988 med

den regulerede lejeværdi for 1987 omregnet til helårsbasis.

Det forhold, at en ejer, der ikke hidtil har anvendt ejendommen til

beboelse, i løbet af 1988 begynder at anvende denne til beboelse, sidestilles

med køb.

Når en ejendom er solgt i løbet af 1988, skal den regulerede lejeværdi for

1987 sammenlignes med den fulde lejeværdi for 1988, der ville være

fremkommet, hvis ejendommen ikke var blevet solgt. Det samme gælder, hvis

ejendommen i 1988 ophører med at tjene ejeren til bolig.

At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et

dødsbo udlægges til den efterlevende ægtefælle, anses som hidtil ikke for

ejerskifte. Den efterlevende ægtefælle er derfor omfattet af

begrænsningsreglen, hvis afdøde ville have været det.

Se eksemplerne 1-5 i skd.s cirk. og hjælpeskema S 20 a.

Ved køb af en ejendom, der er opført eller forbedret i 1986, 1987 eller

1988 stilles den skattepligtige, som om han selv havde foretaget nybygningen

eller forbedringen. Det samme princip er gældende ved køb af en ejendom, der

i 1986, 1987 eller 1988 er erhvervet som uvurderet. Der skal således i disse

situationer ikke foretages sammenligning tilbage til 1984, se nærmere ad 2 og

3 nedenfor.

2) Ejendomme, der er forbedret m.v. for mere end 200.000 kr.

Forbedres en ejendom i 1988, skal den fulde lejeværdi for 1988

sammenlignes med den fulde lejeværdi, som ville være fremkommet for 1987,

hvis ejendommen med forbedring eller nybygning havde tjent den skattepligtige

til bolig i hele 1987.

Den fulde lejeværdi for 1987 beregnes på grundlag af den ejendomsværdi,

der lå til grund for lejeværdien i 1987 og 80 pct. af forbedringsudgifterne

omregnet til prisniveauet i 1987. Denne omregning foretages ved hjælp af en

af statsskattedirektoratet fastsat procentsats for tilbageregulering af

forbedringsudgifter m.v., jfr. SD-cirk. 1988-41. Procentsatsen for 1988 er

100 pct.

Har lejeværdien for 1987 været nedsat efter LL § 15 G, stk. 3-4, skal det

beløb, hvormed lejeværdien er nedsat (omregnet til helårsbasis) fratrækkes

den beregnede fulde lejeværdi for 1987.

Forbedringen får kun virkning for lejeværdiberegningen fra det tidspunkt,

hvor den tages i brug. Det er derfor nødvendigt at beregne lejeværdien

særskilt for perioderne før og efter ibrugtagelsen af forbedringen under

anvendelse af henholdsvis et beregningsgrundlag uden og med værdien af

forbedringen. Nedsættelse af lejeværdierne for disse perioder må derfor også

beregnes særskilt. Den nedsættelse for 1988, der kan beregnes på grundlag af

de i foranstående afsnit nævnte lejeværdier for 1985, 1986 og 1987, fragår i

lejeværdien for perioden efter ibrugtagelsen kun med så stor en del, som

perioden udgør af det fulde indkomstår. I den lejeværdi, der beregnes for

perioden forud for ibrugtagelsen, fragår en forholdsmæssig andel af den

lejeværdinedsættelse, der ville være opnået for hele året, hvis forbedringen

ikke var taget i brug.

Er ejendommen forbedret i 1987, skal den fulde lejeværdi for 1988

sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987 på helårsbasis.

Indgår forbedringen i en vurdering forud for 1988, skal den fulde

lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987, for

hvilket beregningsgrundlaget er opgjort efter LL § 15 B, stk. 3.

Hvis ejendommen er forbedret i to på hinanden følgende år, anvendes

foranstående fremgangsmåde ved den anden forbedring på samme måde som ved den

første.

Se eksemplerne 6-7 i skd.s cirk. og hjælpeskemaerne S 20b og d.

3) Uvurderede ejendomme.

Beregnes lejeværdien for 1988 efter reglerne for uvurderede ejendomme,

skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den fulde lejeværdi for

1987, som ville være fremkommet, hvis ejendommen havde tjent den

skattepligtige til bolig i hele dette år.

Beregningsgrundlaget for den fulde lejeværdi for 1987 opgøres som den af

statsskattedirektoratet fastsatte procentsats 100 pct. af det beløb, hvormed

anskaffelsessummen indgår i beregningsgrundlaget for 1988 = 70 pct. af

anskaffelsessummen. Procentsatsen er den samme som anvendes for ejendomme,

der er forbedret.

Hvis beregningsgrundlaget for 1987 er opgjort efter reglerne for

uvurderede ejendomme, skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den

regulerede lejeværdi for 1987.

Se eksempel 8 i cirkulæret.

Beregnes lejeværdien for 1988 på grundlag af en vurdering, skal den fulde

lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede lejeværdi for 1987, for

hvilket beregningsgrundlaget er opgjort efter reglerne for uvurderede

ejendomme.

Er der på uvurderede ejendomme afholdt forbedringsudgifter på over 200.000

kr., finder begge regelsæt for disse ejendomme anvendelse. Den fastsatte

procentdel af det beløb, hvormed forbedringsudgifterne skal tillægges

indkomstårets beregningsgrundlag, for 1988 100, skal i dette tilfælde

tillægges 70 pct. af anskaffelsessummen for ejendommen, da der endnu ikke

foreligger en vurdering. Se hjælpeskemaerne S 20 b og d.

4) Ejendomme anvendt i et andet omfang end forudsat ved vurderingen.

Nedsættes eller forhøjes lejeværdien for 1988, fordi ejendommen i 1988 har

tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved vurderingen

m.v., skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede

lejeværdi for 1987 og 1986, som ville være fremkommet, hvis ejendommen i hele

denne periode havde tjent den skattepligtige til bolig i samme omfang som i

1988.

Hvis der ved beregningen af lejeværdien for 1988 ikke sker en

forholdsmæssig nedsættelse eller forhøjelse, medens dette var tilfældet i

1987, skal den fulde lejeværdi for 1988 sammenlignes med den regulerede

lejeværdi for 1987, som ville være fremkommet, hvis ejendommen i hele dette

år havde tjent den skattepligtige til bolig i samme omfang som forudsat ved

beregningen af lejeværdien for 1988.

Se eksempel 9 i cirkulæret og hjælpeskemaerne S 20c og e.

Ændring af vurderingen

Ændres en vurdering af skyldrådet efter klage eller som led i den normale

revision af vurderinger, eller påkendes en vurdering af landsskatteretten,

får afgørelsen virkning tilbage til det tidspunkt, da den oprindelige

vurdering tidligst kunne få skattemæssig virkning. Tilsvarende gælder for

senere ændringer af vurderinger foretaget ved revision af ligningsrådet eller

af skyldrådet efter bemyndigelse fra statsskattedirektoratet, idet dog

ændringer, der har medført forhøjelse af vurderingerne, normalt kun har

fremtidig virkning.

2.1.2. Udgifter. Standardfradrag

Ejere af enfamilieshuse kan, hvor lejeværdien fastsættes efter

procentreglerne, foretage et standardfradrag på 1 pct. af det

beregningsgrundlag, hvoraf lejeværdien beregnes, jfr. LL § 15 J.

Standardfradraget foretages ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Fradraget udgør mindst 400 kr. og kan ikke overstige 2.000 kr. og

nedsættes forholdsmæssigt i de tilfælde, hvor ejendommen ikke har været i den

skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår. Hvor

standardfradraget reduceres forholdsmæssigt, foretages fradraget med en

dertil svarende andel af minimumsfradraget på 400 kr. eller

maksimumsfradraget på 2.000 kr., hvor disse beløb skulle have været anvendt.

En skatteyder var den 1.juni 1976 flyttet fra ejendommen B til en

nyerhvervet ejendom C. Ejendommen B var herefter stillet til salg, men det

var først lykkedes ham at sælge ejendommen til overtagelse pr. 15.oktober

1976. Han havde selvangivet lejeværdi for perioden 1.januar til 31.maj 1976,

hvor han havde beboet ejendommen. Samtidig havde han beregnet standardfradrag

for ejendommen indtil 15.oktober 1976, hvilket landsskatteretten imidlertid

ikke kunne godkende, idet standardfradraget måtte begrænses til samme

periode, for hvilken der var beregnet lejeværdi, lsr.1982.143.

Når der ikke skal medregnes lejeværdi for en ejendom, f.eks. fordi den har

været ubeboelig eller har været stillet til salg, kan der ikke foretages

standardfradrag, lsr.1981.20 og 1983.16.

Standardfradraget omfatter fradrag for vedligeholdelse, udgifter til

renovation, skorstensfejning, forsikringer, vej- og kloakafgift, vandafgift

og bidrag til grundejerforening, samt eventuelle udgifter til administration

af boligen, lsr.1969.165.

Standardfradraget forudsættes at skulle dække enhver form for

vedligeholdelse, og heller ikke hvor der har været tale om ekstraordinære

udgifter, f.eks. i forbindelse med overgang til naturgas eller til

udskiftning af olietank, til udbedring af skade efter svampeangreb eller til

istandsættelse af et kystsikringsanlæg, kan fradrag udover standardfradraget

foretages (lsr.1966.59 og skd.28.96 og 47.289).

Ved udlejning

Standardfradraget anvendes også, selv om ejendommen har været udlejet en

del af indkomståret, jfr. ligningslovens § 15 J, stk.6.

Ved VLD af 14.december 1981 (skd.66.266) blev der givet fradrag for de

faktiske vedligeholdelsesudgifter, som ejeren afholdt i umiddelbar

forbindelse med ophør af en flerårig udlejning og med henblik på overtagelse

af ejendommen til egen beboelse. LL § 15 J, stk. 6, er således ikke til

hinder for, at opsatte vedligeholdelsesudgifter vedrørende en flerårig

udlejningsperiode bringes til fradrag, når udgiften afholdes i umiddelbar

tilslutning til udlejningens ophør, jfr. lsr.1984.37 og Skat1988.4.227

.

Vedligeholdelsesudgifter, afholdt på et enfamilieshus, der havde været

udlejet i 3 år og havde henstået ubeboet i ca. et år fra udlejningens ophør

til ejerens indflytning, kunne derimod ikke fradrages, idet udgifterne måtte

antages at være nødvendiggjort af frostskader, der var indtruffet efter

lejemålets ophør, lsr.1985.118.

I lsr.1982.144 fandt landsskatteretten ikke, at faktiske udgifter til

istandsættelse af en ejendom, der hidtil havde været anvendt til egen

beboelse og som blev afholdt inden påbegyndelse af en udlejning, var

fradragsberettigede, og herefter kunne der efter LL §15 J, stk.6, kun gives

standardfradrag.

Udgifter til mæglersalær og annoncer i forbindelse med udlejning af et

enfamilieshus kan fradrages, lsr.1984.121.

Erhvervsmæssig benyttelse

Har ejendommen i væsentligt omfang været benyttet til erhvervsmæssig

virksomhed, kan de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af

ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt, fratrækkes. For den øvrige del af

ejendommen gives standardfradrag, se G 2.5.

Fradrag ud over standardfradraget

Ud over standardfradraget kan fradrages renter af indestående prioriteter

samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter.

Præmierne for en kautionsforsikring kan fradrages ved siden af

standardfradrag, idet de sidestilles med renter, jfr. LL § 8, stk. 3.

Pålignede ejendomsskatter kan kun fradrages i det omfang, de kan henføres

til en eventuel erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen eller udlejning til

beboelse, se G 5.2.2.

Afskrivning efter hjemfaldsreglerne kan foretages, selv om

standardfradraget skal anvendes.

2.2. Ejerlejligheder

Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler for enfamilieshuse.

Specielt om ejerlejligheder bemærkes:

Der kan ikke foretages standardfradrag og som hovedregel heller ikke

fradrag for de faktiske driftsudgifter, jfr. LL § 15 J, stk. 7.

Hvis lejligheden i væsentligt omfang har været anvendt erhvervsmæssigt,

kan der dog foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan

henføres til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt, se G 2.5.

Selv om en ejerlejlighed i sin udformning er et enfamiliesrækkehus eller

lign., der ikke har kunnet udstykkes til selvstændigt parcelhus, fordi

grundarealet ikke er tilstrækkeligt stort, er der ikke mulighed for at

foretage standardfradrag, lsr. 1978.40.

En ejerlejlighed, der ikke bebos af ejeren, men er udlejet, anses som en

udlejningsejendom, lsr. 1974.64 og 1984.37.

Når en ejerlejlighed udlejes, behandles den fra og med lejemålets

påbegyndelse som en udlejningsejendom i skattemæssig henseende. Fradrag for

bidrag til ejerlejlighedsforeningen kan det første år opgøres som en

forholdsmæssig andel af de i årets løb betalte acontobidrag, idet der

efterfølgende må foretages en endelig opgørelse af de udgifter af

fradragsberettiget karakter, som er afholdt af foreningen, jfr. lsr.1985.122.

Den udlejede ejerlejlighed er således ikke omfattet af en udvidende

fortolkning af bestemmelsen i LL § 15 J, stk. 6.

Ejeren af en udlejet ejerlejlighed kunne ikke fradrage den del af et

bidrag til en ejerforening, der ansås at vedrøre en af ejerforeningen afholdt

udgift til udskiftning af et oliefyr, idet udgiften til udskiftning af et

oliefyr i en nyerhvervet ejendom måtte anses for en forbedring, lsr.1983.28.

I et tilfælde, hvor et hotel var udstykket i ejerlejligheder, som ejerne i

sommerperioden kunne vælge selv at bebo eller lade udleje som hotelværelser,

skulle lejeværdien beregnes for et helt år efter LL's almindelige regler,

reduceret med udlejningsperioden.

Om eventuel fradragsret for renter af lån, optaget af

ejerlejlighedsforeningen, se F 3.1.3.

2.3. Tofamilieshuse

Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler for enfamilieshuse. I

øvrigt bemærkes:

2.3.1 Indtægter

Tofamilieshuse er ejendomme med to selvstændige lejligheder, hvoraf den

ene i almindelighed tjener til bolig for ejeren. Efter vurderingslovens § 33,

stk. 6, skal vurderingsmyndighederne for sådanne ejendomme foretage en

fordeling af ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder.

Også ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som desuden

i et ikke væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, behandles som

tofamilieshuse i denne forbindelse.

Er den erhvervsmæssige benyttelse derimod væsentlig, omfattes ejendommen

af de regler, der omtales under G 2.5.

Er begge lejligheder udlejet, behandles ejendommen som en

udlejningsejendom. Er ejendommen i sameje, se G 3.2.

Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget tages der som hovedregel

udgangspunkt i samme beregningsgrundlag som gælder for enfamilieshuse.

Beregningsgrundlaget skal dog kun omfatte den del af ejendomsværdien, der

af vurderingsmyndighederne er henført til ejerens lejlighed.

Hvis der på den af ejeren beboede lejlighed er foretaget forbedringer m.v.

for mere end 200.000 kr. gælder tilsvarende regler, som for enfamilieshuse,

der er forbedret.

Er der ikke fastsat nogen ejendomsværdi (og dermed heller ikke foretaget

nogen fordeling af ejendomsværdien) inden 1.januar 1988, må der skønnes over,

i hvilket omfang anskaffelsessummen kan henføres til hver af de to

selvstændige lejligheder, og beregningsgrundlaget er herefter 70 pct. af den

del, der henføres til ejerens bolig.

Lejeindtægten for den udlejede lejlighed medregnes i kapitalindkomsten.

2.3.2 Udgifter

For tofamilieshuse er standardfradraget 1 pct. af ejendomsværdien for hele

ejendommen ved den seneste vurdering inden 1.januar 1988. Fradraget foretages

i kapitalindkomsten.

Er der inden udgangen af indkomståret 1988 afholdt udgifter på mere end

200.000 kr. til forbedringer m.v., og indgår værdien heraf ikke i den seneste

vurdering inden 1.januar 1988 forhøjes beregningsgrundlaget med 80 pct. af

udgifterne.

Forelå der den 1. januar 1988 ikke nogen ejendomsvurdering for ejendommen,

herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til

70 pct. af anskaffelsessummen og 80 pct. af eventuelt afholdte udgifter til

forbedringer m.v.

Fradraget udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke

overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed.

Har ejendommen i væsentligt omfang været benyttet erhvervsmæssigt, kan den

del af de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del, der bruges

erhvervsmæssigt, fratrækkes. For den øvrige del af ejendommen gives der

standardfradrag, se G 2.5. Udlejning til beboelse betragtes ikke som erhverv,

se lsr.1984.38.

Ejeren af et tofamilieshus, som selv beboede den ene lejlighed,

istandsatte den udlejede lejlighed for 4.668 kr., efter at lejeren havde

misligholdt sin kontraktsmæssige pligt til at vedligeholde det lejede, men

under hensyn til LL § 15 J, stk.5, jfr. stk.1, kunne disse udgifter ikke

fradrages ved siden af standardfradraget, lsr.1984.131.

2.4. Stuehuse til landbrugsejendomme m.v.

Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler vedrørende

eenfamilieshuse.

Herudover bemærkes:

2.4.1 Indtægter

Beregningsgrundlaget omfatter kun den del af ejendomsværdien, der af

vurderingsmyndighederne er henført til stuehuset.

Hvis der inden udgangen af indkomståret 1988 er afholdt

forbedringsudgifter m.v. vedrørende stuehuset på mere end 200.000 kr., gælder

tilsvarende regler som for enfamilieshuse, der er forbedret.

Er der for ejendommen ikke fastsat nogen ejendomsværdi (og dermed heller

ikke foretaget nogen stuehusfordeling) inden 1.januar 1988, må der skønnes

over, i hvilket omfang anskaffelsessummen kan henføres til stuehuset med

tilhørende grund og have. Beregningsgrundlaget for lejeværdien er herefter 70

pct. af den del af anskaffelsessummen, der henføres til stuehuset m.v.

Ved den foretagne »stuehusfordeling« foretages en fordeling af

ejendomsværdien henholdsvis på stuehuset med tilhørende grund og have og på

den øvrige ejendom. Der er herved ikke taget hensyn til, om stuehuset

eventuelt anvendes erhvervsmæssigt i et vist omfang. For stuehuse kan

reglerne i G 2.5. om blandede ejendomme således ikke anvendes, hvorimod den

procentvis beregnede lejeværdi eventuelt kan nedsættes efter reglerne under G

3 (om »ændret benyttelse« af ejendommen).

Består beboelsesbygningen af to selvstændige lejligheder (det vil sige to

selvstændige boliger med tilhørende køkken og toiletforhold), hvoraf den ene

benyttes til aftægtsbolig, vil stuehusvurderingen kun omfatte den del, der

benyttes til bolig for ejeren, hvorfor procentreglerne uden videre kan lægges

til grund ved ejerens lejeværdiberegning.

Hvor tillige en driftsbygning - der ikke er omfattet af stuehusvurderingen

- benyttes privat, skal der som tillæg beregnes skønsmæssig lejeværdi heraf,

lsr. 1977.122.

Stuehuset til et nedlagt gartneri var fortsat særskilt vurderet, og

lejeværdien skulle derfor beregnes med 2,5 pct. af stuehusvurderingen. Da de

til ejendommen hørende driftsbygninger ikke var anvendt erhvervsmæssigt, blev

der fastsat en skønnet lejeværdi af disse, Skat 1988.3.150

2.4.2 Udgifter Standardfradrag

Ejere af stuehuse kan foretage et standardfradrag på 1 pct. af det

beregningsgrundlag, hvoraf lejeværdien beregnes. Fradraget udgør mindst 400

kr. og kan ikke overstige 2.000 kr. og nedsættes forholdsmæssigt, hvis

ejendommen ikke har været i skatteyderens besiddelse hele året, se G 2.1.2.

Fradraget foretages i apitalindkomsten.

Ejere af landbrugsejendomme m.v. må således foretage en opdeling af deres

udgifter - i udgifter, der kan henføres til stuehuset, og udgifter, der kan

henføres til ejendommens øvrige bygninger. Udgifterne vedrørende stuehuset er

omfattet af standardfradraget, medens udgifterne vedrørende de øvrige

bygninger kan fratrækkes med de faktisk afholdte beløb.

De udgiftsarter, der skal fordeles på henholdsvis stuehus og den øvrige

del af landbrugsejendommen, omfatter vedligeholdelsesudgifter, udgifter til

renovation og skorstensfejning, vej- og kloakafgifter, vandafgifter, brand-

og andre forsikringspræmier, kontingent til grundejerforening og udgifter til

administration af ejendommen.

Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvorledes en udgift skal fordeles

på henholdsvis stuehus og de øvrige bygninger, må der foretages en

skønsmæssig fordeling på grundlag af de konkrete forhold.

Ifølge SD-cirk 1983-3 skal den ikke-fradragsberettigede del af

præmieudgiften til skadesforsikring, der omfatter såvel driftsbygninger som

stuehuset, men uden særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien,

beregnes som en procentdel af stuehusets kontantværdi:

Hårdt tag Stråtag

1) Bygningsbrand 0,15% 0,75%

2) Bygningsbrand + storm m.v. 0,35% 0,95%

3) Bygningsbrand + storm m.v.

+ rørskade 0,60% 1,20%

Aftægtsboliger

Benyttes stuehuset som aftægtsbolig, kan der foretages fradrag for de

faktiske vedligeholdelsesudgifter, ligesom ejendomsskatterne kan fradrages,

se F 1.4.2.

Om værdiansættelsen af aftægtsboliger, se E 3.4.

Fradrag for medhjælper

For hver medhjælper, som har bolig i stuehuset, kan fratrækkes 1.600

kr. årligt for andel i den beregnede lejeværdi, SD-cirk.1987-54.

2.5. Blandede ejendomme

Der henvises til de under G 2.1. omtalte regler vedrørende

eenfamilieshuse.

Specielt om blandede ejendomme bemærkes:

Lejeværdi for ejerboliger i de såkaldt blandede ejendomme, d.v.s.

ejendomme, som tjener til bolig for ejeren og tillige anvendes

erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, beregnes efter tilsvarende regler, som

gælder for eenfamilieshuse. Beregningsgrundlaget omfatter dog kun den del af

ejendomsværdien, der af vurderingsmyndighederne er henført til ejerens bolig.

Reglerne om procentvis lejeværdiberegning, omfatter kun sådanne blandede

ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige ejligheder, og for hvilke

vurderingsmyndighederne efter vurderingslovens § 33, stk.5, skal foretage en

fordeling af ejendomsværdien på ejerens bolig og på den øvrige ejendom.

Indtægter vedrørende den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendomme med

vurderingsfordeling efter LL § 15 F er personlig indkomst, jfr. PSL § 3,

stk.1 og stk.2, nr.1. Indtægter ved udlejning af den erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen er således personlig indkomst.

Indeholder ejendommen tre eller flere selvstændige lejligheder, skal

lejeværdien fastsættes efter et skøn og medregnes til den personlige

indkomst.

De nævnte blandede ejendomme kan være af meget forskellig art og

indretning. Reglerne vil således omfatte eenfamilieshuse og ejerlejligheder,

der i væsentlig grad benyttes erhvervsmæssigt, f.eks. til butik, kontor

o.lign. Det samme gælder værksteds- eller fabriksbygninger, hvori der er

indrettet bolig for ejeren, samt ejendomme, der benyttes til f.eks.

restauration, campingplads, pelsdyrfarm eller dambrug, hvor ejerens bolig har

karakter af stuehus.

De egentlige stuehuse til landbrug m.v. omfattes dog ikke af de her nævnte

regler.

Det er en betingelse, at der er tale om en væsentlig erhvervsmæssig

benyttelse. Det vil i praksis normalt være ejendomme, hvoraf mindst ca. 25

pct. af ejendommens brugsværdi anvendes erhvervsmæssigt.

Er den erhvervsmæssige benyttelse af mindre omfang, anvendes de

almindelige regler om beregningsgrundlaget for eenfamilieshuse, og der kan

eventuelt ske nedsættelse af lejeværdien efter de regler, der omtales

nedenfor under G 3.

Hvis der på ejerens bolig i en af de nævnte blandede ejendomme er

foretaget forbedringer m.v. for mere end 200.000 kr. gælder tilsvarende

regler som for enfamilieshuse, der er forbedret.

Er der for disse ejendomme ikke fastsat nogen ejendomsværdi må der skønnes

over, hvor stor en del af anskaffelsessummen, der kan henføres til den del af

ejendommen, der faktisk tjener til bolig for ejeren.

Hvis der for en ejendom med blandet benyttelse foreligger en

ejendomsvurdering, men ingen fordeling af denne, opgøres beregningsgrundlaget

efter reglerne om eenfamilieshuse, og lejeværdien korrigeres efter reglerne

under G 3 (om »ændret benyttelse«).

Det er ikke en betingelse for anvendelsen af procentreglerne for blandede

ejendomme, at det er ejeren selv, der driver erhvervsvirksomhed i ejendommen.

Loven omtaler ikke lejeværdien af den erhvervsmæssigt anvendte del af

ejendommen. Anvender ejeren selv en del af ejendommen i sit erhverv, kan han

efter skøn udgiftsføre lejeværdien af disse lokaler i sit driftsregnskab, men

samme beløb skal så indtægtsføres i ejendomsregnskabet som personlig

indkomst.

Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,

der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter LL § 15 F eller til

regulering af lejeværdien efter LL § 15 H, kan fradrage en til den

erhvervsmæssige anvendelse svarende del af lejeværdien i kapitalindkomsten.

Tilsvarende regler gælder skattepligtige, der udlejer lokaler til erhverv,

når den erhvervsmæssigt benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling

eller regulering af lejeværdien efter LL §§ 15 F og 15 H. Der kan ikke

foretages fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget

skal modsvare den beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af

ejendommen.

Udgifter

Ifølge LL §15 K, stk.2, kan der foretages fradrag for faktiske

driftsudgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendomme, der

indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentlig grad

benyttes erhvervsmæssigt, således at der efter vurderingsloven skal foretages

en fordeling af ejendomsværdien på den del, der benyttes erhvervsmæssigt, og

den øvrige del af ejendommen. Det vil i praksis normalt være ejendomme,

hvoraf mindst 25 pct. anvendes erhvervsmæssigt. Fradrag for

vedligeholdelsesudgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen

foretages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Er den erhvervsmæssige

udnyttelse af mindre omfang, anvendes alene tandardfradrag.

Fradragsretten for faktiske udgifter omfatter kun de udgifter, der kan

henføres til den del af ejendommen, som benyttes erhvervsmæssigt. For den

øvrige del af ejendommen anvendes tandardfradrag.

Der må således på tilsvarende måde som for landbrugsejendomme m.v.

foretages en opdeling af ejendommens driftsudgifter i udgifter, der vedrører

den erhvervsmæssige del af ejendommen, og udgifter, der vedrører den del, som

tjener til bolig for ejeren, se eventuelt G 2.4.

Standardfradrag begrænser ikke adgangen til fradrag for afskrivning efter

afskrivningslovens § 20 (om delvis afskrivning) eller for

tilslutningsafgifter efter ligningslovens § 8 C.

2.6. Sommerhuse (herunder fritidslejligheder)

Der henvises til det under G 2.1. anførte om eenfamilieshuse.

I øvrigt bemærkes:

Der regnes med 12 måneders benyttelse af sommerhuset uanset manglende

mulighed for at anvende huset hele året, idet der ved ejendomsvurderingen er

taget hensyn til eventuelt manglende anvendelighed som følge af forbud eller

lignende.

For et sommerhus under opførelse skulle der medregnes lejeværdi, idet

huset havde været anvendeligt til overnatning og faktisk også havde været

benyttet dertil. At der havde været tale om ulovlig benyttelse, idet huset

ikke var færdiggjort i et sådant omfang, at ibrugtagningstilladelse kunne

udstedes, var i denne forbindelse uden betydning, lsr.1985.107.

Lejeværdien skal medregnes, når ejeren har sommerhuset til disposition,

selv om han ikke gør brug af sin beboelsesret, og selv om huset ikke må

anvendes hele året.

Lejeværdien skal medregnes, når ejeren har huset til disposition, selv om

han samtidig annoncerer huset til udlejning eller har overladt udlejningen

til et bureau, medmindre det kan godtgøres, at ejeren som følge af kontrakt

eller aftale med bureauet har været helt afskåret fra at benytte sommerhuset

i ledige perioder, lsr. 1979.23 og VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182), der

omtales i afsnit G.1.1.

I lsr. 1980.25 havde ejeren ikke medregnet lejeværdi for månederne

oktober-december, men havde i stedet indtægtført 30 kr. som lejeindtægt for

disse 3 måneder. Lejen var oppebåret fra en bekendt til klageren, der mod det

nævnte vederlag havde ret til at benytte huset bl.a. i forbindelse med

lystfiskeri. Landsskatteretten fandt ikke, at den omtalte lejeaftale kunne

ligestilles med de former for udleje af sommerhuse, som medfører, at den

oppebårne lejeindtægt ved opgørelsen af ejendomsregnskabet kan erstatte en

til udlejningsperioden svarende del af den procentvis beregnede

helårslejeværdi.

I lsr.1981.137 skulle der beregnes skønsmæssig lejeværdi af klagerens

ideelle anpart i et ikke-udstykket grundareal, hvorpå klagerens sommerhus var

beliggende.

Udlejning

I tilfælde, hvor sommerhuset udlejes eller udlånes, opstår særlige

problemer:

Hvis et sommerhus udelukkende benyttes til udlejning, opgøres

ejendomsregnskabet efter samme regler som for andre udlejningsejendomme, se G

5. Udlejes sommerhuset med inventar, kan der fratrækkes udgifter til

vedligeholdelse heraf. Der kan endvidere foretages afskrivning på inventaret

efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I. Selve sommerhuset kan derimod

ikke afskrives.

Delvis udlejning

Indtægter ved udlejning af et sommerhus en del af året er apitalindkomst.

For sommerhuse, der udlejes en del af året, men ellers benyttes af ejeren,

kan denne fradrage udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar,

samt foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens afsnit II

om driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private formål.

Fradraget foretages i kapitalindkomsten.

Fradrag godkendes med så stor en del af den afholdte

vedligeholdelsesudgift henholdsvis det beregnede afskrivningsbeløb, som

svarer til den erhvervsmæssige andel af inventarets og indboets benyttelse i

det pågældende indkomstår.

Ifølge lsr.1964.135 skulle afskrivning på inventaret i et sommerhus, der

havde været udlejet 45 dage i det pågældende indkomstår og privat benyttet i

34 dage, beregnes som 45/79 af 30 pct af det afskrivningsberettigede beløb.

Der blev således bortset fra det tidsrum, hvor huset havde stået tomt.

Herudover kan i kapitalindkomsten fradrages udgifter direkte forbundet med

udlejningen, såsom udgifter til annoncering, mægler eller udlejningsbureau

samt udgifter til lys og gas for udlejningsperioden. Lejeindtægten

indtægtsføres, medens den efter LL's procentregler for hele året opgjorte

lejeværdi nedsættes forholdsmæssigt for den del af året, hvor udlejningen har

fundet sted.

Der er kun fradragsret for den del af ejendomsskatterne, som

forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Fradrag kan dog kun foretages hvis dette beløb overstiger 10 pct. af de

samlede ejendomsskatter. Ejendomsskatterne fratrækkes i den personlige

indkomst, jf. PSL § 3, stk.2, nr.2.

Uanset udlejningen beregnes der fuldt standardfradrag, jfr. LL § 15 J,

stk. 6.

Disse regler skal anvendes af ejere, der ved indgivelse af selvangivelsen

for indkomståret 1977 eller et senere indkomstår har anvendt denne

opgørelsesmåde.

40 pct.-fradraget

Ejere, der ikke har anvendt foran omtalte regnskabsmæssige opgørelse kan i

stedet foretage et fradrag på 40 pct. af den modtagne leje - herunder

eventuel særskilt betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lignende.

Den del af lejerens betaling, der eventuelt tilkommer et udlejningsbureau som

salær, skal ikke medregnes i udlejerens indkomst og skal heller ikke medtages

ved beregningen af 40 pct.-fradraget.

Fradraget, der foretages i kapitalindkomsten, skal dække samtlige de med

udlejningen forbundne udgifter og tillige modsvare egen lejeværdi i

udlejningsperioden. Egen lejeværdi skal medregnes for 12 måneder.

Ejendomsskatter, renter og standardfradrag efter LL § 15 J kan fradrages

ved siden af 40 pct.-fradraget, hvorimod fradraget i medfør af LL § 8 C

(tilslutningsafgifter) ikke kan ske ved siden af 40 pct.-fradraget.

Ejere, der anvender 40 pct.-fradraget, kan senere overgå til at foretage

regnskabsmæssig opgørelse - hvorimod man ikke kan overgå fra regnskabsmæssigt

opgjort fradrag til 40 pct.-fradraget.

For ejendomme, der udelukkende benyttes til erhvervsmæssig udlejning, kan

40 pct.-fradraget ikke benyttes.

En skatteyder havde i perioden 28. maj-20. august gennem et

udlejningsbureau udlejet sit sommerhus. I henhold til kontrakten skulle

huslejen have andraget 11.600 kr., men som følge af bureauindehaverens

konkurs fik skatteyderen kun udbetalt 6.120 kr. i leje, hvorfor han i den

selvangivne lejeindtægt på 11.600 kr. havde fratrukket et tab på 5.480 kr.

Da han måtte antages at have afholdt de udgifter til vedligeholdelse af

indbo og inventar og til gas og lys m.v., som standardfradraget tilsigter at

dække, skulle fradraget beregnes af 11.600 kr., som lejeindtægten skulle have

andraget i udlejningsperioden ifølge aftalen med bureauet.

40 pct.-fradraget kan ikke benyttes for et almindeligt helårshus, der

udlejes - helt eller delvis - i sommermånederne. Udlejes hele huset,

behandles huset som en udlejningsejendom, dog med bibeholdelse af

standardfradraget. Udlejes kun enkelte værelser anvendes fremlejereglerne, se

G.5.1.1.1.

Bytte af hus

Om privates bytte af sommerhus, se G 1.2.

2.7. Kolonihavehuse

Kolonihavehuse på egen grund behandles som eenfamilieshuse, uanset om

ejendomsværdien indeholder en værdi af bygningen, se G 2.1.

Vedr. kolonihavehuse på lejet grund bemærkes, at efter de gældende

vurderingsbestemmelser kan bygninger af enhver art på fremmed grund forbigås

ved vurderingen, hvis kontantværdien er under 60.000 kr.

Er et mindre kolonihavehus på lejet grund i overensstemmelse hermed

forbigået ved 18. almindelige vurdering, kan lejeværdien ikke - som det er

tilfældet for vurderede eenfamilieshuse på lejet grund i øvrigt (jfr. G 4.2)

- opgøres efter ligningslovens procentregler.

Lejeværdien skal herefter ansættes skønsmæssigt, men ifølge praksis

antages nytteværdien af huset i sådanne tilfælde som regel at opvejes af de

til huset knyttede udgifter, lsr. 1957.115 og 1976.15. Også afskrivning efter

SL §6a (afskrivning af hus på lejet grund) betragtes som en udgift, der

opvejes af nytteværdien, jfr. VLD af 31.juli 1979 (Skd. 51.291).

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at udgifterne vedrørende et uvurderet

kolonihavehus på lejet grund kan overstige nytteværdien, se G 2.8.

Den lejede grund tilhører ofte en selvstændig skattepligtig haveforening,

parcelforening m.v., og det af lejerne til foreningen ydede kontingent kan

ikke fratrækkes i lejerens skattepligtige indkomst, selv om beløbet anvendes

til betaling af ejendomsskatter eller andre for en grundejer

fradragsberettigede beløb.

Kolonihaver uden hus behandles som grunde, se G 2.8.

2.8. Grunde

Hvis en grund må antages ingen nytteværdi at have for ejeren og rent

faktisk henligger ubenyttet, skal der ikke indtægtsføres lejeværdi, lsr.

1957.116 (en byggegrund overtaget i juni henlå til årets slutning som

brakmark) og lsr. 1978.41 (en ubebygget grund henlå ubenyttet, men der blev

slået græs to gange om året efter krav fra grundejerforeningen).

Beregnes der i overensstemmelse med ovenstående ikke lejeværdi, kan alene

renteudgifter vedrørende grunden fradrages, mens vedligeholdelsesudgifter

(f.eks. udskiftning af hegn) ikke kan fradrages, jfr. lsr. 1978.42. Om

fradrag af ejendomsskatter, se G 5.2.2.

En selvstændig matrikuleret og selvstændig vurderet grund, der støder op

til ejerens villagrund, antages at have nytteværdi for ejeren, og lejeværdi

samt standardfradrag beregnes samlet for de 2 naboejendomme. Der gives

således kun eet standardfradrag, jfr. bl.a. lsr.1985.15. Samme resultat nåede

man til, selv om der på grund af et moseterræn var adgangsvanskeligheder

mellem de to tilliggende grunde. Se VLD af 5. dec. 1980 (Skd. 58.280). Også

et træbevokset areal på ca. 10.000 m2 skulle medtages ved

lejeværdiberegningen, lsr.1983.96. Se endvidere ØLD af 27.juni 1986 (Skat

1986.7.464) og lsr.1986.15.

En søn, der var tilmeldt forældrenes adresse og som ejede en ubebygget

grund, der var udstykket fra forældrenes ejendom og indgik i haveanlægget for

denne, blev beskattet af en skønnet nytteværdi af grunden, Skat 1986.9.549.

I tilfælde, hvor der skal beregnes lejeværdi for en grund, der ikke støder

op til ejerens villagrund, men som har en nytteværdi, fordi den udnyttes

f.eks. som have, skal nytteværdien ansættes skønsmæssigt, lsr. 1963.106.

Efter den stedfundne udvikling af ejendomsbeskatningen er der efter

landsskatterettens opfattelse ikke længere grundlag for at anse

ejendomsskatterne på en ubebygget, men dyrket grund for et egnet udgangspunkt

for fastsættelsen af den nytteværdi, som ejeren skal medregne ved

indkomstopgørelsen. Denne værdi må derfor fastsættes efter et konkret skøn,

se lsr.1982.141, jfr. 1982.33.

Dersom der på grunden findes bygninger, hvor overnatning er mulig kan

procentreglerne - dersom de sædvanlige betingelser herfor er opfyldt -

anvendes, skd.31.6.

3. Ændret benyttelse af ejendommen - sameje

3.1. LL § 15 H - Ændret benyttelse m.v.

Hvis omfanget af den ejerbolig, der faktisk har været til rådighed i løbet

af indkomståret i væsentlig grad afviger fra den ved vurderingen eller

vurderingsfordelingen forudsatte, skal der ske nedsættelse eller forhøjelse

af lejeværdien. Ved væsentlighed forstås en afvigelse på mindst 10 pct, og

ændringen af lejeværdien skal udgøre mere end 2.000 kr., jfr. pkt 23 C i

skd.cirk. nr. 196 af 12. nov. 1979.

Arbejdsværelse i eget hus berettiger ikke til anvendelse af LL §15 H.

Fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom beregnes på grundlag af

lejeværdien. Selv om fradraget modsvarer den del af lejeværdien, der kan

henføres til arbejdsværelset, anses fradraget for en driftsomkostning i

forbindelse med det indtægtsgivende arbejde. Lønmodtagere kan således kun

foretage fradrag i den skattepligtige indkomst i det omfang, de samlede

lønmodtagerudgifter overstiger 3.200 kr. Er der tale om selvstændig

erhvervsvirksomhed, foretages fradraget i den personlige indkomst, jfr. PSL §

3, stk.2, nr.1.

Skattepligtige, der udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang,

der ikke berettiger til vurderingsfordeling efter LL § 15 F eller til

regulering af lejeværdien efter LL § 15 H, kan fradrage en til den

erhvervsmæssige anvendelse svarende del af lejeværdien i kapitalindkomsten.

Tilsvarende regler gælder skattepligtige, der udlejer lokaler til erhverv,

når den erhvervsmæssige benyttelse ikke berettiger til vurderingsfordeling

eller regulering af lejeværdien efter LL § 15 F og 15 H. Der kan ikke

foretages fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst, da fradraget

skal modsvare den beregnede lejeværdi af den erhvervsmæssigt benyttede del af

ejendommen.

3.1.1. Ændret benyttelse

I tilfælde hvor ejendommen i indkomståret har tjent ejeren til bolig i et

andet omfang end forudsat ved vurderingen og afvigelsen skyldes en ændret

benyttelse af ejendommen, skal der skønnes over omfanget af afvigelsen i

forhold til omfanget af den forudsatte ejerbolig.

Hvis det må antages, at et eenfamilieshus, for hvilket der ikke er

foretaget vurderingsfordeling, er blevet anvendt erhvervsmæssigt i et omfang,

der svarer til 20 pct. af ejendommen, skal den beregnede lejeværdi nedsættes

med 20 pct. Nedsættelse skal dog kun foretages, hvis lejeværdien bliver over

2.000 kr. lavere. (Se eksempel 1 i skattedepartementets forannævnte

cirkulære).

Hvis der for en ejendom er foretaget vurderingsfordeling efter reglerne

for blandede ejendomme, og det oplyses, at ejerboligen er udvidet ved, at en

yderligere del af ejendommen er inddraget til ejerens beboelse, må den

beregnede lejeværdi forhøjes forholdsmæssigt, d.v.s. efter forholdet mellem

udvidelsen af ejerboligen og den ved vurderingsfordelingen forudsatte

ejerbolig. Det er også her en forudsætning, at udvidelsen ikke er uvæsentlig.

(Se eksempel 2 i cirkulæret).

3.1.2. Boligens tilstand ændret

Er ejerboligens tilstand ændret i løbet af indkomståret ved orbedring af

grund eller bygninger eller ved opførelse af nye bygninger, og indgår værdien

heraf i beregningsgrundlaget, har ejendommen i indkomståret tjent ejeren til

bolig i et andet omfang end forudsat.

Den ejerbolig, der har stået til rådighed for ejeren, kan i

overensstemmelse med hidtidig praksis kun antages at omfatte forbedringer

m.v. med virkning fra tidspunktet, hvor forbedringerne tages i brug.

En praktisk fremgangsmåde til beregning af lejeværdien vil være at beregne

lejeværdien særskilt for perioderne før og efter ibrugtagningen af

forbedringerne under anvendelse af et beregningsgrundlag henholdsvis uden og

med værdien af forbedringerne. (Se eksempel 3 i cirkulæret).

3.1.3. Begrænset rådighedsperiode

Hvis en ejendom er erhvervet eller afstået i årets løb, eller den i en del

af indkomståret slet ikke har tjent ejeren til bolig, f.eks. på grund af

erhvervsmæssig udlejning, skal den beregnede lejeværdi nedsættes, således at

den kommer til at svare til rådighedsperioden (den del af indkomståret, hvor

ejeren har haft rådighed over ejerboligen).

Der stilles ikke krav om væsentlighed i denne forbindelse. Også hvor

rådighedsperioden kun i ringe grad afviger fra det fulde indkomstår, skal der

således gennemføres en forholdsmæssig nedsættelse af lejeværdien, jfr. punkt

24 i skattedepartementets forannævnte cirkulære.

3.2. Ejendomme i sameje - LL § 15 I

Ligningslovens procentregler for beregning af lejeværdi af bolig i egen

ejendom gælder også for skattepligtige, der ejer ejendommen i sameje med

andre. Det er således ikke en betingelse, at ejendommen tjener til bolig for

samtlige ejere.

Det er uden betydning, hvordan samejet er opstået. Boliger i ejendomme,

der indgår i et interessentskab, kan således også omfattes af

procentreglerne.

Procentreglerne gælder kun for de medejere, som ejendommen tjener til

bolig for. Lejeværdien opgøres, som om kun beboerne var ejere af ejerboligen,

og indtægtsføres med et beløb, der svarer til den procentvist opgjorte

lejeværdi, som kan henføres til den del af ejendommen, som den pågældende

beboer benytter. Lejeværdien medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

En medejer, der ikke bebor ejendommen, men stiller sin andel vederlagsfrit

til rådighed for beboeren, skal indtægtsføre en lejeindtægt, svarende til

udlejningsværdien af sin andel i den personlige indkomst. Udlejningsværdien

kan i disse tilfælde i almindelighed ansættes til en forholdsmæssig andel af

den procentvist opgjorte lejeværdi. Denne fremgangsmåde kan dog ikke

umiddelbart anvendes, hvor der er tale om sameje mellem et selskab og dets

hovedaktionær eller mellem en ansat og dennes arbejdsgiver, skd.64.34.

De medejere, som bebor ejendommen, kan foretage standardfradrag (for hele

ejendommen). Er der to eller flere beboere i en sådan ejendom, deles

standardfradraget mellem disse og fratrækkes ved opgørelsen af

kapitalindkomsten. De medejere, der ikke bebor ejendommen, kan fradrage deres

andel af renteudgifter i kapitalindkomsten og ejendomsskatter i den

personlige indkomst.

Påhviler det beboeren at betale leje til en medejer for sin benyttelse af

dennes del af ejerboligen, skal lejebeløbet fragå i den beregnede lejeværdi

for hele ejerboligen. Lejeværdien kan dog ikke herved blive mindre end den

del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til beboerens andel af

ejerboligen. Som leje anses også leje, der erlægges i form af naturalydelser.

Eksempel

Den skattepligtige bebor et eenfamilieshus, som er vurderet til 400.000

kr. ved den senest ansatte kontantejendomsvurdering. Han ejer halvdelen af

ejendommen, medens den anden halvdel ejes af en medejer, som ikke bebor

ejendommen. Den skattepligtige betaler 6.000 kr. i årlig leje til medejeren.

Lejeværdien beregnes således:

400.000 kr. x 2,5% ........................... 10.000 kr.

I denne lejeværdi skal fratrækkes den

leje han betaler til medejeren 6.000 kr. =.... 4.000 kr.

Den skattepligtiges lejeværdi kan dog ikke

blive mindre end halvdelen af 10.000 kr. =.... 5.000 kr.

Yderligere eksempler (6 og 7) findes i departementets forannævnte

cirkulære nr. 196 af 12.november 1979.

Reglerne i § 15 I angår kun beregningen af lejeværdien. Bestemmelsen tager

således ikke stilling til, hvorledes ejeren med bolig i ejendommen i øvrigt

skal behandles skattemæssigt, såfremt han ikke betaler fuld leje til en

medejer, der ikke har bolig i ejendommen. Beskatning eller

gaveafgiftsberigtigelse af den fordel, der herved opnås, kan således komme på

tale.

Er der ingen af ejerne, der bebor ejendommen, skal hver af ejerne

indtægtsføre en forholdsmæssig andel af lejeindtægten.

Udlejning af en andel af et eenfamilieshus kan være selvstændig

erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller til en

medejer. Virksomhedsordningen vil derfor også kunne anvendes på lejeindtægter

fra en medejer, Skat 1987.2.146.

Tofamilieshuse

Såfremt et tofamilieshus ejes i sameje mellem to ejere, der bebor hver sin

lejlighed, kan hver af ejerne som regel opgøre lejeværdien på grundlag af den

del af ejendomsværdien for hele ejendommen, der er henført til hans

lejlighed.

4. Ejendomme med særlige forhold

4.1. Fredede ejendomme

Lejeværdi beregnes ganske som for andre ejendomme. Der skal også beregnes

lejeværdi af ubeboede, men til rådighed stående herregårdsbygninger eller

lign. Hvor ejeren bebor en nærliggende mindre bolig, vil stuehusvurderingen

kun omfatte den beboede ejendom, hvorfor lejeværdi af den yderligere til

rådighed stående beboelse må ansættes skønsmæssigt.

Tilskud - LL §7 E

Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1

i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige

indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, f.eks. fra statens

bygningsfredningsfond, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til

bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for

skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Ligningsrådet kan tillade, at andre tilskud, der ydes til et

bygningsarbejde, hvortil der i forvejen er ydet (skattefrit) tilskud fra det

offentlige, behandles som de offentlige tilskud. Ligningsrådets tilladelse må

forudsætte, at tilskudsgiveren er uafhængig af modtageren.

Tilskud, der ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, er i

overensstemmelse med gældende praksis almindelig indkomstskattepligtige for

ejeren.

Udgifter

Ifølge LL § 15 K kan ejere af fredede ejendomme fratrække de faktiske

driftsudgifter vedrørende ejendommen. Der gives ikke standardfradrag.

For fredede ejerlejligheder, som i væsentligt omfang har været anvendt

erhvervsmæssigt, kan fratrækkes de faktiske driftsudgifter, der kan henføres

til den del af lejligheden, der benyttes erhvervsmæssigt. Se G 2.2 og 2.5.

Udgifter til affugtning/opvarmning til en grundtemperatur af ubeboede,

fredede bygninger kan fratrækkes efter LL § 15K, jfr. lsr.1986.24. Udgiften

kan fratrækkes ved siden af nedennævnte beregnede istandsættelsesudgift.

Vedligeholdelsesfradrag SDcirk.1982-14

Om vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger gælder følgende

retningslinier, jfr. SD-cirk.1982-14:

Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der

bebos af ejeren - kan med virkning for indkomstopgørelsen fra og med

indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygninger

efter nedenstående retningslinier:

Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte

bygningsdeles holdbarhed og en i forhold hertil beregnet

istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel, også kaldet »forfald pr.

år-beløbet«.

Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset for

enfamilieshuse.

Ved indkomstopgørelsen for et givet indkomstår kan fradraget for de i

indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter

ikke overstige et beløb, der opgøres således:

Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte

bygningsdele.

+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor

skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter

byggeprisindekset for enfamilieshuse.

- Faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, som er

fratrukket efter de her omtalte retningslinier.

Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan

ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede

istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud. Hvis

et skattefrit tilskud overstiger årets beregnede istandsættelsesudgifter,

skal det overskydende beløb pristalsreguleres og modregnes i det/de følgende

års beregnede istandsættelsesudgifter.

Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos

ejeren, kan ikke overføres til en eventuel ny ejer af ejendommen. I det år

bygningen skifter ejer, kan sælger henholdsvis køber anvende en

forholdsmæssig del af »forfald pr. år-beløbet«.

Fradrag er betinget af, at der er afholdt istandsættelsesudgifter

vedrørende ejendommen. Istandsættelsesudgifter omfatter såvel

vedligeholdelsesudgifter som forbedringsudgifter.

Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at

ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen indhenter en

erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte

årlige fradragsbeløb. Erklæringen, der skal vedlægges selvangivelsen, afgives

på grundlag af et af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der

indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den

i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel.

Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet om størrelsen

af de årlige fradragsbeløb for statsskattedirektoratets vurderingsafdeling.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger beror på et

samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig helhed.

Honorarudgifter, der opkræves af Bygnings Frednings Foreningen for

beregningen af den årlige istandsættelsesudgift, kan fradrages inden for

årets beregnede istandsættelsesudgifter.

Eksempel Fremførsel af beregnede istandsættelsesudgifter

Muligt fradrag i år 1 (beregnede

istandsættelsesudgifter for år ) .............. kr. 36.860

Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1 ........ kr. 25.000

----------

Fradrag i år 1...kr. 25.000

Restsaldo til fremførsel til år 2 ............. kr. 11.860

+ indeksering eksempelvis 10 pct. ............. kr. 1.186

----------

Fremført indekseret saldo ..................... kr. 13.046

+ beregnede istandsættelsesudgifter i år 2

(36.860 + 10 pct.) ............................ kr. 40.546

----------

Maksimumfradrag for år 2 eller saldo til

fremførsel .................................... kr. 53.592

----------

Den del af den for året beregnede istandsættelsesudgift, der overstiger de

i årets løb faktisk afholdte istandsættelsesudgifter kan overføres,

pristalsreguleret, til senere år. »Forfald pr. år-beløbene« kan

således akkumuleres og placeres i et år, hvor der er afholdt større

reparationsarbejder vedrørende bygningen.

Er der omvendt i et år afholdt store reparationsudgifter, der overstiger

kontoens forfald pr. år-beløb, kan det overskydende beløb efter

pristalsregulering fremføres til fradrag i de følgende år inden for disse års

beregnede istandsættelsesudgifter. Fremførslen er ikke tidsbegrænset.

Afhændes bygningen kan et eventuelt restbeløb ikke fradrages.

Eksempel Fremførsel af faktiske istandsættelsesudgifter

Istandsættelsesudgifter afholdt i år 1....... kr. 150.000

Muligt fradrag i år 1 (beregnede

istandsættelsesudgifter for år 1) ........... kr. 36.860

-----------

Fradrag i år 1...kr. 36.860

Restsaldo til fremførsel til år 2............ kr. 113.140

+ indeksering eksempelvis 10 pct. ........... kr. 11.314

-----------

Fremførte istandsættelsesudgifter ........... kr. 124.454

Muligt fradrag i år 2 (beregnede

istandsættelsesudgifter for år 2) ........... kr. 40.546

-----------

Fradrag i år 2... kr. 40.546

Restsaldo til fremførsel til år 3 ........... kr. 83.908

+ indeksering eksempelvis 10 pct. ........... kr 8.391

-----------

Fremførte istandsættelsesudgifter ........... kr. 92.299

4.2. Bygninger på lejet grund

Lejeværdien af bygninger på lejet grund beregnes som for tilsvarende

bygninger på egen grund.

Eventuel procentmæssig beregnet lejeværdi samt standardfradrag beregnes

alene på grundlag af bygningens ejendomsværdi.

De fradragsberettigede udgifter vedrørende bygningen i øvrigt beregnes som

for tilsvarende bygninger på egen grund.

Ejeren af en bygning på lejet grund kan ikke fratrække lejen af grunden

eller de grundskatter, der påhviler grundejeren, heller ikke hvis det i

lejekontrakten er aftalt, at han skal udrede et beløb svarende til

grundskatterne.

Afskrivning

Når en bygning, der anvendes til beboelse, er opført på lejet grund, kan

den afskrives med hjemmel i SL § 6 a. Undtaget fra denne regel er under visse

nærmere omstændigheder en bygning, der anvendes til sommer- eller

fritidsbolig for ejeren, jfr. afskrivningslovens § 29 C, stk.2, se G 6.6.

Eventuel forbigåelse ved vurderingen

Efter de gældende vurderingsbestemmelser kan bygninger af enhver art på

fremmed grund forbigås ved vurderingen, hvis kontantværdien er under 60.000

kr.

For ejerboliger får dette i praksis kun betydning for kolonihavehuse på

lejet grund, og de skattemæssige konsekvenser af en eventuel manglende

vurdering er derfor nærmere beskrevet i G 2.7.

4.3. Udenlandske ejendomme

Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter

samme regler som for ejendomme her i landet.

Da de registrerede vurderinger på disse ejendomme imidlertid kun i de

færreste tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig

beregnet lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis ansættes efter et

skøn, jfr. forudsætningsvis lsr.1975.20.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende

procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages

hensyn til, hvorledes lejeværdi og standardfradrag beregnes for et

tilsvarende hus her i landet, jfr. lsr. 1979.127.

4.4. Aktie- og andelslejligheder

Aktie- og andelslejligheder er lejligheder, hvor brugsretten til

lejligheden er betinget af besiddelse af en aktiepost eller et andelsbevis.

Boligafgift og vedligeholdelsesudgifter vedrørende disse lejligheder er

private udgifter, der ikke vedrører indkomstopgørelsen. I øvrigt henvises til

LV om aktionærer og selskaber.

4.5. Anpartslejligheder

Ved anpartslejligheder i denne forbindelse forstås beboelsesejendomme med

3 eller flere lejligheder i sameje. For »ejere« af

anpartslejligheder (lejligheder som anpartshaverne har brugsretten til i

kraft af, at de ejer en ideel anpart af den ejendom, hvori lejligheden er

beliggende) gælder, at de pågældende i princippet er stillet som

»lejere«, således at afholdte udgifter til leje og afholdte

udgifter til lejlighedens vedligeholdelse er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Anpartshaverens medejerskab i den faste ejendom medfører, at ejendommen

skattemæssigt behandles som en udlejningsejendom, og at anpartshaveren ved

indkomstopgørelsen skal medregne en til anparten svarende del af ejendommens

samlede over- eller underskud, hvori for indtægternes vedkommende indgår

huslejer, herunder anpartshaverens egen fulde husleje, hvad enten leje rent

faktisk er betalt af den enkelte anpartshaver eller ej, og for udgifternes

vedkommende indgår renter, ejendomsskatter, administrationsudgifter,

vedligeholdelsesudgifter m.m.

Såfremt anpartshaveren ikke betaler - eller kun delvis betaler - leje til

fællesskabet for den lejlighed, der stilles til hans rådighed, skal han

indkomstbeskattes af en lejeværdi, der fastsættes skønsmæssigt under hensyn

til, hvad lejligheden kunne indbringe ved almindelig udlejning, reduceret med

et i forhold til hans ideelle anpart svarende beløb.

5. Fælles regler for ejendomsejere

5.1. Indtægter

5.1.1. Indtægter ved udlejning - fremleje

Indtægter fra udlejevirksomhed er som hovedregel indkomstskattepligtige,

jfr. SL § 4 b.

5.1.1.1. Fremlejereglerne

1) Fremleje (udleje) til beboelse

Fremlejes en del af en lejet lejlighed til beboelse, eller udlejes en del

af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, medregnes

vederlaget ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det for møblerede værelser ikke

overstiger halvdelen og for fuldt øblerede værelser ikke overstiger 2/3 af

lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed (ejendom) i det samme tidsrum.

t er lejen (lejeværdien) for det antal dage, hvor udlejning faktisk er

sket, der skal sammenlignes med lejeindtægten, Skat 1987.9.659. Der kan ikke

ved denne opgørelse foretages fradrag i lejeindtægten for den del af

lejeværdien, der svarer til det udlejedes andel af den samlede lejeværdi,

Skat 1987.9.663.

Ved lejeværdien i denne forbindelse forstås i alle tilfælde lejeværdien

efter LL § 15G, stk.1, d.v.s. 2,5 pct. af den del af beregningsgrundlaget,

der ikke overstiger 1.248.000 kr. og 7,5 pct. af resten.

Denne fritagelsesregel omfatter ikke udleje af hele boligen i en del af

året, f.eks. i sommermånederne, og heller ikke tilfælde, hvor skatteyderen

ikke selv bebor ejendommen. Men udlejes kun nogle af værelserne i et

enfamilieshus, f.eks. ved korttidsudlejning til turister, anvendes de

heromtalte regler.

Betaling for særlige ydelser, såsom lys, varme, kost o.lign. betragtes

ikke som lejeindtægt, hvorimod betaling for brug af køleskab, vaske- og

opvaskemaskine o.lign. medregnes til lejeindtægten.

Såfremt vederlaget overstiger de foran nævnte andele (hhv. 1/2 og 1/3) af

den samlede leje (lejeværdi), medregnes fortjenesten ved udlejningen ved

indkomstopgørelsen, d.v.s. lejeindtægten med fradrag af de med udlejningen

forbundne udgifter, herunder den del af lejen (lejeværdien), der vedrører det

fremlejede (udlejede). Indtægter og udgifter medregnes ved opgørelsen af

kapitalindkomsten.

Er der tale om udleje af en del af ejerens lejlighed i egen ejendom, skal

ligningslovens regler om procentvis beregnet lejeværdi og standardfradrag

anvendes på hele lejligheden.

2) Fremleje (udleje) til andre formål

Lejeindtægten skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Med hensyn til

beregning af lejeværdi og fradrag for udgifter i ejerboliger henvises til,

hvad der foran er anført under G 2.5. om blandede ejendomme.

5.1.1.2. Indtægter ved udlejning i øvrigt

Bortset fra de foran nævnte særlige regler ved fremleje af værelser

gælder, at indtægter ved udlejning og bortforpagtning skal medregnes ved

indkomstopgørelsen. Beskatningen sker i det indkomstår, lejen vedrører. Det

kontant indgåede lejebeløb reguleres med forskydningerne i skyldige beløb og

med bevægelsen i forudbetalte lejesummer på opgørelsestidspunktet, lsr.

1950.32. Hvor en skatteyder ved udarbejdelsen af ejendomsregnskabet gennem en

årrække uden påtale fra ligningsmyndighederne har anvendt et rent

kasseregnskab, kan dette dog fortsat anerkendes, lsr. 1939.22.

Indtægter vedrørende en- og tofamilieshuse m.v., der i hele året

udelukkende benyttes til udlejning, medregnes ved opgørelsen af den

personlige indkomst. Det samme gælder indtægter, herunder lejeværdi af egen

bolig, for ejendomme med 3 eller flere lejligheder.

Forudbetalt huslejeindtægt periodiseres, således at udlejeren kun er

skattepligtig af lejeindtægterne vedrørende det pågældende indkomstår.

En skatteyder, der overtager en ejendom i løbet af det regnskabsår, der

ligger til grund for ansættelsen, skal ved indkomstopgørelsen alene medregne

den lejeindtægt, som vedrører hans ejertid, og kan tilsvarende kun fradrage

de udgifter (prioritetsydelser, skatter m.v.), som det reelt har påhvilet ham

at udrede, lsr. 1942.32, 1943.30, 1941.25 og 120. Ved ejendomsoverdragelser

foreligger der iøvrigt næsten altid en refusionsopgørelse, hvorved

lejeindtægten og de løbende udgifter deles mellem de to ejere med

overtagelsesdagen som skæringsdag.

Udlejning til slægtninge o.lign.

Overlader ejeren af en fast ejendom benyttelsen af denne til en slægtning

eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere

leje end udlejningsværdien, kan der blive tale om at beskatte ejeren af

differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference må betragtes som

en (ikke fradragsberettiget) gaveydelse til lejeren, jfr. bl.a. lsr. 1970.24

og 1976.12 samt 1978.142, hvor ejerne beskattes af forskellen mellem den

leje, der lovligt kunne være afkrævet den pågældende slægtning, og den

faktisk oppebårne leje.

Tilsvarende gælder for et aktieselskabs udlejning til aktionærerne. I HD

af 14.maj 1984 (skd.70.592) vedrørende et aktieselskabs udleje af ejendomme

til aktionærer, blev det således bl.a. fastslået, at lejeaftalerne mellem

selskabet og aktionærerne ikke kunne danne grundlag for den skattemæssige

ansættelse af lejeværdien, men at skattemyndighederne havde været berettiget

til at fastsætte lejeværdien efter et skøn over den til enhver tid gældende

udlejningsværdi.

Se endvidere VLD af 31.aug. 1982 (skd.61.198), hvor den ene lejlighed i et

tofamilieshus var udlejet til ejerens moder. Landsretten fastslog, at der var

et sådant misforhold mellem den faktiske lejeindtægt og den objektive

lejeværdi, at en af skatterådet foretagen skønsmæssig forhøjelse af

lejeværdien var berettiget.

Og i VLD af 5.januar 1984 (skd.69.326) statueres det, at forskellen mellem

den aftalte leje og markedslejen for et enfamilieshus, der af en broder var

udlejet til søsteren, skal medregnes ved ejerens indkomstopgørelse.

I praksis har man dog undladt forhøjelse i tilfælde hvor forskellen mellem

den skønnede faktiske udlejningsværdi og den betalte leje er mindre

væsentlig.

Hvor forhøjelse af lejen gennemføres, må den for indflytningsåret skønnede

objektive lejeværdi i senere år reguleres i takt med lejelovgivningens regler

om lejeforhøjelser.

Hvis lejekontraktens udformning og parternes forhold i øvrigt tyder på, at

ejeren har givet et endeligt og bindende tilsagn om at yde delvis fribolig,

kan ydelsen heraf være omfattet af LL § 14, stk.2 (nu § 12). Et sådant

tilfælde forelå i HD af 8. februar 1980 (Skd. 53.168), hvor ejeren udlejede

sin ejerlejlighed til sin svigermoder på vilkår, at lejekontrakten var

uopsigelig i lejerens levetid, og i lejekontrakten var i øvrigt anført, at

lejeren var bekendt med, at lejligheden af familiemæssige grunde stilles til

rådighed for hende på de i kontrakten anførte betingelser.

Udlån af et sommerhus til en snæver vennekreds i relativt korte perioder

medfører ikke, at ejeren skal beskattes af en objektiv opnåelig lejeindtægt,

Skat 1985.5.136.

Om den skattemæssige behandling af fri- og aftægtsboliger, se i øvrigt E

3.4 og F 1.4.2.

Egen bolig i udlejningsejendom

Når ejeren af en udlejningsejendom selv har bolig i en af lejlighederne,

skal han ved indkomstopgørelsen medregne den til enhver tid gældende

udlejningsværdi af boligen, jfr. SL §4, stk. 1, litra b.

Der kan ikke ske nedsættelse heraf, selv om ejeren er fyldt 67 år, idet

lempelsesreglen i LL §15G, stk. 2, ikke kan finde anvendelse i disse

tilfælde, jfr. Skat 1986.9.557.

Når en sælger forbeholder sig brugsret

Har sælgeren forbeholdt sig vederlagsfri bopælsret i et på forhånd fastsat

tidsrum, bliver køberen beskattet af en skønnet lejeindtægt, da bopælsretten

må antages at være taget i betragtning ved købet. Køberen kan ikke fradrage

en aftægtsydelse svarende til lejen, da ydelsen er tidsbestemt og derfor ikke

omfattet af LL § 12. Se lsr.1973.22, lsr.1971.19 og lsr.1983.95.

Køberen af en landbrugsejendom, hvoraf en del vederlagsfrit var stillet

til rådighed for sælgeren, skulle indtægtsføre en skønnet jordleje, selvom

det ikke af skøde m.v. kunne fastslås, at købesummens størrelse havde været

påvirket af den vederlagsfrie benyttelse.

Et beløb på 50.000 kr., der blev berigtiget ved, at sælgeren af en ejendom

forbeholdt sig lejeindtægten for nogle garager i 13 år, blev anset for

forudbetalt husleje, som skulle indtægtsføres over 13 år. Ydelsen blev ikke

anset for omfattet af LL §14, stk. 2 (nu § 12), Skat 1986.1.70.

5.1.2. Tilskud

Tilskud er i almindelighed indkomstskattepligtige, medmindre andet

udtrykkelig er hjemlet.

Skattefrihed er eksempelvis hjemlet i:

1) Lov nr. 2 af 2. jan. 1981 om statstilskud til udnyttelse af vedvarende

energikilder m.v.

2) Lovbkg. nr.80 af 6.marts 1985 om tilskud til dræning og vanding.

3) LL § 7 E om tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet

efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning samt andre offentlige tilskud,

der ydes til samme formål. (Se G 4.1.).

4) LL § 7 F om, 1) boligstøtte ydet i henhold til lov om individuel

boligstøtte, 2) tilskud efter § 37, stk. 1-3, § 40, stk. 1-2, § 44, stk. 2, §

45, stk. 1, § 46, stk. 1-2, § 47, stk. 1, og § 62, stk. 2, i lov om

byfornyelse og boligforbedring og 3) tilskud efter saneringslovens § 64 a,

stk. 1, og § 64 b, stk. 1-2.

I tilfælde af skattefrihed er der visse skattemæssige konsekvenser, der

skal iagttages:

1) Vedligeholdelsesudgifter, der er betalt ved tilskud, kan ikke fradrages

ved indkomstopgørelsen.

2) Ejerens ret til standardfradrag efter LL § 15 J berøres ikke af

tilskuddet.

3) Forbedringer, der er betalt ved tilskud til en lejer, medregnes ikke

ved ejerens indkomstopgørelse, selv om de har virket værdiforøgende på

ejendommen.

4) Udgifter til forbedringer, der er betalt ved tilskud, medregnes ikke

ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og kan ikke

tillægges anskaffelsessummen ved opgørelse af den skattemæssige fortjeneste

ved afståelse af den forbedrede ejendom.

5) Hvor tilskud anvendes til en forbedring, indgår den hertil svarende

udgift i de i LL § 15 B nævnte bekostninger til forbedring af grund eller

bygninger, som skal tages i betragtning ved beregning af lejeværdi af egen

bolig.

6) I de tilfælde, hvor der ydes tilskud til arbejde, der udføres af

ejendommens eller lejlighedens indehaver og inden for hans fag eller hertil

nært knyttede fagområder, vil den pågældende være indkomstskattepligtig af

værdien af det således udførte arbejde.

Hvor der ydes tilskud til arbejder, der efter de normale regler både er

vedligeholdelse og forbedring, fordeles tilskuddet forholdsmæssigt på

vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, således at den del af

vedligeholdelsesudgifterne, der dækkes af skattefrit tilskud, ikke kan

fratrækkes. Ydes tilskud alene til forbedringsudgifter, berøres et eventuelt

fradrag for vedligeholdelsesudgifter ikke af tilskuddet.

Hvor udgiftsbeløbet vedrører flere arbejder, og fordelingen mellem

vedligeholdelse og forbedring er forskellig, fordeles tilskuddet først

forholdsmæssigt på de enkelte arbejder og derefter for hvert enkelt arbejde i

forholdet mellem vedligeholdelse og forbedring.

En villaejer modtog et tilskud til udskiftning af vinduer fra en

selvstændig fond, der havde til formål at bevare arkitektonisk og

kulturhistorisk værdifulde huse. Ejendommen var ikke fredet.

Landsskatteretten fandt ikke fornøden hjemmel til at udeholde det modtagne

tilskud fra skatteyderens samlede årsindtægter jfr. SL § 4, lsr.1985.31.

Et engangstilskud på 2.400 kr. blev ydet til de lodsejere, der tilsluttede

sig et fjernvarmeværk. Tilskuddet skulle medgå til de udgifter, der var en

direkte følge af tilslutning til fjernvarmeværket. Ligningsrådet fandt, at

tilskuddet måtte anses som erstatning for udgifter, der blev påført

lodsejerne i forbindelse med overgang til fjernvarme, hvorfor tilskuddet ikke

skulle medregnes ved indkomstopgørelsen, medmindre de afholdte udgifter i

forbindelse med installationen var fradragsberettigede.

Tilskud efter saneringsloven og byfornyelsesloven

I henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring nr.342 af 10.juli 1985

kan det offentlige yde tilskud og lån til ejere til dækning af tab ved

gennemførelse af saneringsplaner. Det saneringstab, hvortil der kan ydes

tilskud, er summen af:

1) Anskaffelsessum for ejendommen. 2. Udgifter til nedrivning eller delvis

nedrivning. 3. Udbetaling af diverse erstatninger. 4. Driftstab, d.v.s. tab

ved, at en del af ejendommen i en periode står ubenyttet, inden saneringen

iværksættes. 5. Rentetab.

Den del af tilskuddet, som dækker skattemæssige driftstab (punkt 4) og

rentetab (punkt 5), medregnes ved indkomstopgørelsen.

Ejeren kan ikke fradrage eller afskrive erstatninger, der er ydet til

lejere for fraflytning i »utide«, i den udstrækning erstatningen er

dækket af saneringstilskud (punkt 3). Erstatninger herudover ydet for

ophævelse af lejemål til privat beboelse kan ikke afskrives (eller

fradrages), lsr. 1972.132.

Den del af tilskuddet, der dækker anskaffelsessummen for ejendommen (punkt

1), er ikke indkomstskattepligtig.

Da nedrivningsudgiften (punkt 2) kan indgå i afskrivningsgrundlaget for

den bygning, der genopføres, kan den del af nedrivningsudgiften, der ikke er

dækket af tilskud, afskrives sammen med anskaffelsessummen for den nye

bygning, lsr. 1971.43.

Saneringstilskud, der bliver udbetalt til ejeren eller for hans regning

anvist til håndværkere eller erstatningsberettigede lejere, skal i henseende

til ejerens indkomstopgørelse og/eller afskrivningsgrundlag fordeles

forholdsmæssigt på de under punkterne 1-5 anførte poster, idet

udgiftsbeløbene under punkt 1-5 benyttes som forholdstal.

Der gælder ikke særlige skatteretlige regler for saneringslån, men disse

behandles skattemæssigt som ethvert andet lån.

Tilskud efter byfornyelseslovens § 62, stk.3, til erstatning for det tab,

der fremkommer ved, at en udført forbedring ikke medfører en forøgelse af

ejendommens leje- og brugsværdi, der svarer til forbedringsudgifterne, anses

for skattefri, da tilskuddet ikke medfører nogen stigning af ejendommens

værdi, jfr. Skat 1985.9.263.

Erstatning for saneringstab i medfør af saneringslovens § 21, stk.4, er

skattefri.

5.1.3. Andre indtægter

Erstatning for midlertidig rådighedsindskrænkning af kortere varighed,

evt. et kort åremål, sidestilles med lejeindtægt.

Hvor olieselskaber til tankejere yder tilskud mod lysning af servitut på

ejendommene om, at kun selskabets produkter må forhandles, har man hidtil

normalt anset halvdelen af tilskuddene for at være skattepligtige, lsr.

1970.35 og 126 (tilskud ydet henholdsvis direkte og ved successiv

nedskrivning af lånebeløb). Med virkning fra 1.januar 1986 er der imidlertid

indført en lov om benzinforhandlerkontrakter, hvorefter kontrakterne kun kan

indgås for et tidsrum af 3 år. Ydes der tilskud i forbindelse med sådanne

kortvarige kontrakter, skal hele tilskuddet indtægtsføres i takt med, at

benzinforhandleren opnår endelig ret til tilskuddet i henhold til kontrakten.

Tilskud fra lejerne til installation af fjernvarme anses for en

huslejeydelse, der skal medregnes ved ejerens indkomstopgørelse, lsr.

1960.20.

Ligeledes har lsr. anset de af lejerne betalte andele af

brandsikringsudgifter som skattepligtig lejeindtægt for udlejeren,

lsr.1982.34.

Varmeafgift

Varmeafgift fra lejere påvirker ikke en ejendoms driftsregnskab, når

ejeren blot har påtaget sig at forsyne lejlighederne med varme og varmt vand

mod refusion af udgiften til brændsel m.v. fra lejerne.

Hvis lejerne derimod betaler en fast afgift, skal denne tages til indtægt,

og udgifterne fradrages. Bor ejeren selv i ejendommen, kan den samlede

varmeudgift kun fradrages, når der indtægtsføres et beløb svarende til

ejerens eget forbrug af varme, lsr. 1945.16, 1946.171, 1947.29 og 104.

Beløb, der afsættes på konto for indvendig og udvendig vedligeholdelse, og

som ikke er omfattet af reglerne i boligreguleringsloven (se G 5.1.3.3 og G

5.2.4), tilhører udlejeren på samme måde som den øvrige del af lejeindtægten.

Beløbene er derfor indkomstskattepligtige for udlejeren, se skd.cirk. af 30.

sept. 1955 og U.f.R. 1959.656H.

Når udlejeren senere afholder vedligeholdelsesudgifter, kan disse

fradrages efter almindelige regler, lsr. 1958.149. De særlige regler om

begrænsningen i adgangen til at fradrage udgifter til vedligeholdelse af

nyerhvervede ejendomme gælder også i disse tilfælde.

Beløb, der indestår på en udlejningsejendoms vedligeholdelseskonti, og som

ved salg af ejendommen godskrives køberen, er fradragsberettiget ved

opgørelsen af fortjeneste, som beskattes i medfør af bestemmelsen i SL § 5 a

eller efter reglerne i EBL, men beløbene kan ikke fradrages som driftsudgift

ved indkomstopgørelsen i salgsåret, jfr. VLD af 2.dec.1986 (Skat 1987.1.36).

5.1.3.2. Forbedringer bekostet af en lejer

Når en lejer af fast ejendom på egen bekostning foretager installationer,

ombygninger eller andre forbedringer af det lejede, opstår spørgsmålet, om

ejendommens ejer skal indkomstbeskattes af en »værdiforøgelse«.

Såfremt »forbedringerne« kun kan antages at have betydning, så

længe den pågældende lejer benytter lokalerne, er ejeren ikke skattepligtig

af noget beløb, se HD. i U.f.R. 1958.1128, hvor det fandtes så usikkert, om

der forelå en varig værdiforøgelse, at beskatning hos ejeren ikke kunne ske.

Hvor forbedringen derimod antages at have værdiforøgende betydning ud over

lejetiden, er ejeren normalt indkomstskattepligtig af værdiforøgelsen.

Skattepligten indtræder i det år, hvor forbedringen er tilendebragt, jfr.

lsr. 1981.84. En gårdejer blev anset indkomstskattepligtig af værdien af den

varige forbedring, der var tilført hans landbrugsejendom ved, at hans søn,

til hvem ejendommen var bortforpagtet, havde opført en driftsbygning på den,

idet værdiforøgelsen ansås som et accessorium til forpagtningsafgiften.

Ligeledes blev en gårdejer beskattet af den værdiforøgelse, som en dræning,

der var foretaget af forpagteren, havde tilført ejendommen, lrs.1983.32.

Ved bedømmelsen af værdiforøgelsens størrelse kan der tages udgangspunkt i

den stigning i ejendomsværdien, der er en følge af lejerens forbedringer. Der

må dog endvidere tages hensyn til en evt. modydelse fra ejerens side, f.eks.

i form af en påtagen forpligtelse overfor lejeren. Af skd.30.244 fremgår, at

ejeren (udlejeren) anses alm. indkomstskattepligtig af den varige

værdiforøgelse, der tilføres grundene gennem lejerens bekostning af

byggemodning m.v. på det tidspunkt, hvor disse arbejder udføres, samt at der

ved ansættelsen af denne værdi bør tages hensyn til den indrømmede

uopsigelighed af lejemålet.

5.1.3.3. Bundne beløb i Grundejernes Investeringsfond

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholder i § 55 nærmere

regler om binding og udbetaling af de såkaldte normaliseringsforhøjelser.

Efter disse regler havde udlejeren pligt til at binde en del af

normaliseringsforhøjelserne, der var et led i boligforliget fra 1967, i

Grundejernes Investeringsfond. Beløbene kunne fradrages ved

indkomstopgørelsen for indbetalingsåret, jfr. LL § 14 B, stk.1. Beløbene

skulle bindes for en periode af 15 år. Ved periodens udløb tilbagebetales

beløbene over 10 år med lige store andele hvert år.

Beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives

eller udbetales efter boligreguleringslovens § 55b, stk.2, skal medregnes i

indkomsten for det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt, jfr. LL §

14B, stk.3.

Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55b, stk.1, medregnes

ikke ved indkomstopgørelsen, men der svares i stedet en afgift til

statskassen på 40 pct., jfr. LL § 14C.

Indskyderen kan efter boligreguleringslovens § 55 a på visse betingelser

kræve de bundne beløb frigivet, hvis der efter den 1.januar 1984 udføres

arbejde på ejendommen. Beløb, der udbetales efter boligreguleringslovens § 55

a, behandles skattemæssigt efter reglerne i LL § 14 G, se herom G 5.2.4.

Se i øvrigt pkt.25-29 i skd.cirk. nr.181 af 21.nov. 1984 om ændringer i

LL.

Renterne af de bundne beløb i Grundejernes Investeringsfond skal medregnes

i kapitalindkomsten for det indkomstår, hvori de kan kræves udbetalt, jfr. LL

§ 14B, stk.2.

Bundne beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, jfr.

boligreguleringslovens § 55 skal medregnes ved opgørelsen af den personlige

indkomst i det år, hvori beløbet kan kræves udbetalt, jfr. LL § 14 b, stk.3,

1.pkt.

Ved formueopgørelsen ansættes de bundne beløb til kurs 50.

5.1.3.4. Udlodning af reservefondsandele

Ved udlodning af reservefondsandele i forbindelse med indfrielse af gamle

lån beskattes 2/3 af det beløb, hvormed udlodningen overstiger det

oprindelige indskud, hvad enten udlodning sker ved en kontant udbetaling med

det fulde beløb, eller ved at beløbet helt eller delvis anvendes som indskud

til reservefond i et nyt lån. Udlodningen er kapitalindkomst.

I de tilfælde hvor udlodning af reservefondsandele - ved udbetaling eller

ved afskrivning på indskud vedrørende et nyt lån - finder sted over to eller

flere år, beskattes reservefondsandelen først, når udlodningen i alt

overstiger det oprindelige indskud, og beskatningen vil da omfatte 2/3 af

forskellen mellem udlodning og det oprindelige indskud.

Reservefondsudlodning, der finder sted ved ekstraordinær afskrivning på

restgælden uden at stå i forbindelse med indfrielse af lånet, vil for 2/3's

vedkommende være at medtage ved indkomstopgørelsen.

Den pantedebitor, som oppebærer udlodningen, beskattes fuldt ud i

ovennævnte omfang, uanset om en del af den skattepligtige reserveoplægning er

opsamlet i reservefonden før hans besiddelsestid.

5.2. Udgifter

5.2.1. Prioritetsydelser

Renter af indestående prioriteter kan fradrages. Også renter af vej- og

kloakgæld kan fradrages. Om betingelserne for fradrag af renter henvises i

det hele til F 3.1.

Optagelse og indfrielse af lån

Ved optagelse af nye lån kan hele den første terminsydelse - bortset fra

det deri indeholdte afdrag på hovedstolen og det ved lånets stiftelse

pligtige reservefondsindskud - fradrages, selv om lånet ikke har været

løbende i hele tidsrummet siden den foregående termin.

Låntageren skal medregne den rente, som tilfalder ham, af de ved

lånoptagelse udleverede kasseobligationer og af de til indfrielse af gamle

lån benyttede kasseobligationer.

Et eventuelt kurstab, som låntageren har haft ved henholdsvis køb af

obligationer til indfrielse af et gammelt lån og/eller salg af obligationer,

hidrørende fra et nyt lån, kan ikke bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen, og en tilsvarende kursgevinst skal ikke medregnes (Se dog

nu E 5.3.3. vedrørende kursgevinstloven).

Morarenter, gebyr

Morarenter (strafrenter) af for sent betalte ydelser til kreditforeninger

m.v. kan fratrækkes i opkrævningsåret - eller eventuelt i det år, de

vedrører, se F 3.1.2.

Dersom renter eller afdrag på et pantebrev ikke betales rettidigt, kan

kreditor forlange et gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse (dog mindst 50

kr.). Dette gebyr kan ikke fratrækkes, skd.34.267.

Bidrag til reservefonds m.v.

De løbende bidrag til reservefonds og administration til

realkreditinstitutioner er fradragsberettigede i kapitalindkomsten. Det

indskud til reservefonds på 2-3 pct. af lånebeløbet, der skal betales ved

stiftelse af nye lån, er derimod ikke fradragsberettiget.

5.2.2. Ejendomsskatter

Ejendomsskat kan ikke fradrages for ejerboliger, hvoraf lejeværdien

beregnes efter procentreglerne i ligningsloven, jfr. LL § 14, stk.2.

Ejendomsskatter kan således ikke fratrækkes for en- og tofamiliehuse,

sommerhuse, ejerlejligheder, stuehuse til landbrug m.v. når ejendommen tjener

til bolig for ejeren.

For andre ejendomme kan ejendomsskatter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Fradraget foretages i den personlige indkomst. Dette gælder også ejerens

bolig i en egentlig udlejningsejendom med tre eller flere selvstændige

lejligheder.

For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes

erhvervsmæssigt, vil der fortsat være fradragsret for den del af

ejendomsskatterne, som kan henføres til ejendommens anvendelse til rhverv.

Det samme gælder de ejendomsskatter, der kan henføres til den del af et

tofamiliehus, der ikke bebos af ejeren.

For ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller

planteskole, fordeler vurderingsmyndighederne både grundværdi og

ejendomsværdi på stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige

ejendom, jfr. vurderingslovens §33, stk.4. For disse ejendomme kan

fordelingen af grundskyld ske med udgangspunkt i de respektive

vurderingsfordelinger.

For blandede ejendomme i øvrigt vil der foreligge vurderingsfordeling af

ejendomsværdien, hvis 25 pct. eller derover af ejendommen anvendes

erhvervsmæssigt. Vurderingsmyndighederne foretager derimod ikke fordeling af

grundværdien, der er grundlaget for grundskylden.

Ligningsmyndighederne må derfor i disse tilfælde skønne over, hvor meget

af ejendomsskatterne der kan henføres til ejerboligen og hvor meget til

erhvervsdelen.

I almindelighed vil der være en vejledning for dette skøn i den

foreliggende fordeling af ejendomsværdien, men man må være opmærksom på, at

der vil være en række tilfælde, hvor grundværdien og dermed grundskylden vil

vedrøre erhvervsdelen i højere eller mindre grad, end tilfældet er for

ejendomsværdiens vedkommende.

For tofamilieshuse, hvor den ene lejlighed tjener til bolig for ejeren,

vil vurderingsmyndighederne ligeledes foretage en fordeling af

ejendomsværdien på hver af de to selvstændige lejligheder. Der foretages ikke

en fordeling af grundværdien. For tofamilieshuse kan ligningsmyndighederne

derfor på samme måde som for blandede ejendomme tage udgangspunkt i

vurderingsfordelingen ved et skøn over fordelingen af ejendomsskatterne.

I praksis vil der også være tilfælde, hvor en tofamiliesejendom er i

sameje mellem de to familier, der bebor hver sin lejlighed i ejendommen. I

sådanne tilfælde må alle ejendomsskatter efter loven normalt betragtes som

vedrørende ejerboliger og ingen del kan således fratrækkes.

For ejerboliger, som stilles til udlejning i en del af året, f.eks.

sommerhuse, er der kun fradragret for den del af ejendomsskatterne, som

forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.

Fradraget sker i kapitalindkomsten.

Ved afgørelsen af om ejendomsskatterne kan fradrages skal der dog efter LL

§ 14, stk.3, bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse af en ejendom,

der tillige tjener til bolig for ejeren. I almindelighed må en erhvervsmæssig

anvendelse af en ejendom anses for uvæsentlig, hvis den svarer til mindre end

10 pct. af den pågældende ejendom.

Fradragsretten for ejendomsskatterne er ophævet for ubebyggede grunde, der

er erhvervet med henblik på privat benyttelse, f.eks. til opførelse af bolig

til ejeren, og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Dette

gælder for alle grunde, der ikke anvendes erhvervsmæssigt eller henhører

under ejerens næring, hvad enten der beregnes lejeværdi eller ej. Således er

fradrag nægtet for ejendomsskatterne vedrørende 2 ubebyggede grunde, der

efter det oplyste var erhvervet uden noget bestemt formål, idet den passive

anvendelse som kapitalanbringelse efter landsskatterettens opfattelse

henhørte under privatsfæren, jfr. Skat 1986.6.404.

Landsskatteretten har statueret, at der ikke var fradrag for

ejendomsskatter på en ubebygget grund, der var erhvervet med videresalg for

øje, idet dette ikke kunne anses for erhvervsmæssig udnyttelse af grunden,

Skat 1987.6.440.

En landbrugsejendom på ca. 13,6 ha, hvor stuehuset var ubeboet og

ubeboeligt, og hvor en del af jorden var bortforpagtet og resten tilplantet

med juletræer, blev anset for erhvervsmæssigt benyttet, således at

ejendomsskatterne fuldt ud var fradragsberettigede, jfr. Skat 1986.9.550.

Arbitrio de Plus-Valia - en eengangsafgift baseret på værdistigning - ved

køb af fast ejendom i Spanien, anses ikke for fradragsberettiget, jfr. Skat

1986.6.406.

Fradragstidspunktet

Det er en betingelse for fradrag, at skatterne er forfaldne. Forfaldne

skatter kan fradrages, selv om de endnu ikke er betalt, lsr. 1957.163.

Omvendt er skatteyderen ikke pligtig at foretage fradrag før sidste rettidige

betalingsdag, hvilket kan have betydning, hvor forfaldstidspunkt og sidste

rettidige betalingsdag falder på hver side af et indkomstårs udløb.

Landsskatteretten har således statueret, at en klager vel var berettiget til

fradrag af ejendomsskatter på forfaldsdagen, men at han ikke var forpligtet

hertil, lsr. 1975.111. Det må dog anses som en betingelse herfor, at

betalingen rent faktisk også først sker i det efterfølgende år.

Lån til pensionister

Når der ydes lån til pensionister til betaling af ejendomsskatter mod

sikkerhed i ejendommen, kan tilskrevne renter på lånet ikke fradrages.

Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse

til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan ikke fratrækkes,

jfr. LL § 17 A.

Andre ydelser

Sammen med ejendomsskatterne opkræves ofte forskellige andre ydelser,

f.eks. vandafgifter, ydelser på vej- og kloakgæld, renovationsbidrag,

brandforsikringspræmie o.lign. Bortset fra afdrag på vej- og kloakgæld er

disse ydelser fradragsberettigede - for så vidt standardfradrag ikke

benyttes.

Arealbidrag - fastsat og opkrævet af kommunen til driften af

fælleskommunale hovedanlæg (kloakforsyningen) - blev anset for

fradragsberettigede efter LL § 14, stk.1, for et erhvervsdrivende selskab,

selv om afgiften vedrørte en ubebygget grund, Skat 1988.6.345.

En købmand blev pålagt forhøjet bidrag til vandværket - et lokalt

andelsselskab - i anledning af, at selskabet for at fremskaffe større

vandmængder havde optaget lån til finansiering af nye boringer og

udskiftninger af rør m.v. Landsskatteretten lagde til grund, at beløbet var

en fast varig udgift, der svarede til klagerens andel af udgifterne ved

driften af vandværket efter den stedfundne udvidelse af dette, og derfor

kunne det fradrages som medgået til drift af købmandens kombinerede

forretnings- og beboelsesejendom, lsr. 1982.120.

Renter af for sent betalte ejendomsskatter kan ikke fratrækkes, LL § 17 A.

5.2.3. Vedligeholdelsesudgifter

For ejendomme, hvor standardfradrag - helt eller delvis - ikke kan

anvendes, f.eks. udlejningsejendomme, erhvervsejendomme, ejendomme med mere

end to selvstændige lejligheder samt enfamilieshuse, ejerlejligheder og

tofamilieshuse, der udlejes eller i væsentligt omfang anvendes

erhvervsmæssigt, har den gældende praksis om fradrag for

vedligeholdelsesudgifter m.v. betydning.

5.2.3.1. Vedligeholdelse contra forbedring

Kun udgifter til vedligeholdelse er fradragsberettigede, jfr. SL § 6 e,

hvorimod udgifter til forbedringer ikke kan fradrages, jfr. SL § 6 in fine.

Udgifter til vedligeholdelse kan fratrækkes ved opgørelsen af den

personlige indkomst.

»Vedligeholdelsen« bedømmes i forhold til ejendommens tilstand

på erhvervelsestidspunktet, HD i UfR. 1958.1173. Udgifter, afholdt for at

bringe ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, er således ikke

fradragsberettigede. Hvis en ejendom efter erhvervelsen er forbedret (uden

skattemæssigt fradrag) kan der senere blive tale om at afholde

fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter på disse forbedringer.

Fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter er herefter normalt sådanne

udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i jertiden. Herudover

kan der i visse tilfælde som vedligeholdelse fradrages udgifter til skader

indtrådt i ejerens besiddelsestid. Se eksempelvis lsr.1984.39 om

istandsættelse af altaner.

Princippet om, at ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet er

afgørende, gælder, hvad enten erhvervelsen sker ved køb, arv, gave, bytte

eller på anden måde. Såfremt ejendommen tilhører en i uskiftet bo hensiddende

ægtefælle, er det afgørende dog ejendommens tilstand ved den afdøde

ægtefælles overtagelse af den, lsr. 1961.58, ligesom ejendomme overtaget ved

skifte i anledning af separation og skilsmisse må bedømmes ud fra tilstanden

ved den oprindelige erhvervelse (lsr. 1960.159), hvilket også er tilfældet,

hvor en ejendomshandel annulleres, og den solgte ejendom tages tilbage, lsr.

1951.195.

En arving, der efter de indtil 30.juni 1982 gældende regler succederede i

arveladers skattemæssige stilling kunne dog også i relation til spørgsmålet

om vedligeholdelsesfradrag anses som indtrådt i afdødes skattemæssige

stilling, herunder i hans anskaffelsestidspunkt. Denne praksis ophører for

arvefald efter 30.juni 1982, hvorefter der ikke længere kan ske succession

ved udlæg af fast ejendom.

At udgifternes afholdelse har været strengt nødvendig som følge af

ejendommens almindelige tilstand, lsr. 1963.69, eller nødvendig som følge af

påbud fra offentlig myndighed, lsr. 1951.198, 1957.162, 1958.64, 1964.155 og

Skat 1987.3.214, er uden betydning for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt

en ejendom er forbedret, ligesom det er uden betydning, at de afholdte

udgifter eventuelt bevirker en nedgang i de fremtidige

vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1950.77 og 1961.59.

Skader

Udgifter til udbedring af skader opstået som følge af vejrligets

almindelige indflydelse såsom frostsprængninger og råd i træværk kan

fradrages, lsr. 1953.94 (frostskader), 1954.154 (fugtskader), 1965.67 (skade

på stråtag i forbindelse med længere tørkeperiode).

Udgifter til istandsættelse eller genopførelse efter en brand m.v. kan

derimod ikke fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1949.50, 1978.39

og 1981.36. Ved afskrivningsberettigede bygninger kan udgifter til udbedring

af skader som de nævnte dog afskrives, jfr. afskrivningslovens § 26. Til

dækning af udgifter som de omhandlede vil en husejer i øvrigt i almindelighed

have sørget for forsikringsmæssig dækning eller modtage erstatning fra anden

side, således at der normalt ikke fremkommer noget tab som følge af skaden,

se som eksempel herpå ØLD i UfR. 1970.265 om piloteringsskader.

Opsat vedligeholdelse

Når de fratrukne reparationsudgifter er unormalt store, må det nærmere

undersøges, om der er fradraget forbedringsudgifter. Det bemærkes dog, at en

husejer i ejertiden kan have opsat sine ordinære vedligeholdelsesudgifter i

et længere tidsrum, hvorfor der i sådanne tilfælde kan foretages fradrag for

de således »opsamlede« (»opsatte« eller

»udskudte«) vedligeholdelsesudgifter, lsr. 1939.179, 1940.116 og

1955.81.

En ejendom bestod af to butikslejemål og to beboelseslejemål. Den ene

lejlighed beboedes af ejeren, medens den anden hidtil havde været udlejet.

Denne lejlighed havde i ejerperioden på 24 år ikke været istandsat. Ved

lejemålets frigivelse blev lejligheden ombygget og indrettet til

tandlægeklinik. For de i denne forbindelse afholdte udgifter fik klageren et

skønsmæssigt fradrag for de udgifter, der måtte anses medgået til almindelig

vedligeholdelse, lsr. 1983.26.

Landbrugsejendomme

For landbrugsbygninger skal der ved fordelingen af den faste ejendoms

udskiftningsudgifter tages udgangspunkt i en normal levetid på 40 år for

bygninger og bygningsbestanddele, jfr. eksempelvis lsr.1984.129. Dette

medfører, at en landmand, der f.eks. efter at have ejet sin ejendom i 10 år,

udskifter taget på stalden, kan beregne sit vedligeholdelsesfradrag til 10/40

af udskiftningsudgiften. De resterende 30/40 anses som forbedring.

Hvis det kan godtgøres eller man normalt regner med, at bygningen eller

bygningsdelen er nedslidt inden de nævnte 40 år, skal fordelingen mellem

vedligeholdelse og forbedring foretages efter de hidtil gældende regler, jfr.

lsr.1985.120.

Udgifter til driftsbygninger der henstår helt ubenyttede kan ikke

fratrækkes. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den manglende anvendelse

kun er midlertidig. Praksis vedrørende afskrivningen i sådanne tilfælde vil

kunne tjene til vejledning (se G 6.1.8), jfr. Skat 1986.5.346.

Halmfyringsanlæg m.v.

Vedligeholdelsesudgifter vedrørende et halmfyringsanlæg, der ikke er

placeret i stuehuset, men alene anvendes til opvarmning af dette, er ikke

fradragsberettigede. Anvendes halmfyret derimod både erhvervsmæssigt og

privat, vil vedligeholdelsesudgifterne være fuldt fradragsberettigede.

Hvor fyringsanlægget er placeret i stuehuset, men hvor over halvdelen af

varmen anvendes i driftsbygningerne, vil vedligeholdelsen på anlægget være

fuldt fradragsberettiget. Se G 6.2.1.

Vedligeholdelse af vandforsyningen, f.eks. vedligeholdelse af eksisterende

brønde, pumper, vandledninger m.v., der er placeret uden for stuehuset, men

som både leverer vand til privat brug og til erhverv, er fuldt

fradragsberettiget. Tilsvarende gælder vedligeholdelse af gårdsplads og veje,

som både tjener stuehuset og driftsbygningerne.

Udgifter til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus

som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der

skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen.

Det forudsættes herved, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke

indgår i stuehusvurderingen, hvorimod der ikke lægges vægt på, om bygningen

opfylder betingelserne i AL § 20, stk. 2, for at være delvis

afskrivningsberettiget.

Ejerens egen lejlighed

Ejeren af en udlejningsejendom kan ved indkomstopgørelsen fradrage

udgifterne til indvendig vedligeholdelse af den af ham selv beboede

lejlighed. Dette gælder både, hvor vedligeholdelsespligten påhviler ejeren,

og hvor den påhviler »lejeren«. I begge tilfælde skal ejeren dog

medregne en lejeværdi, der ansættes til det beløb, der kunne opnås ved udleje

af lejligheden med vedligeholdelsespligt for ejendommens ejer.

Indtægter og driftsudgifter, herunder lejeværdi af egen bolig, for

ejendomme med 3 eller flere lejligheder er personlig indkomst.

5.2.3.2. Særlige regler for nyerhvervede ejendomme

For at få en praktisk arbejdsregel for nyerhvervede ejendomme i de første

3 ejerår, er det af ligningsrådet fastsat, at der i almindelighed kun kan

anerkendes fradrag for istandsættelsesudgifter inden for 35 pct. af den

årlige lejeindtægt - excl. eventuelt varmebidrag - for udlejede en- og

to-familieshuse og 25 pct. for udlejningsejendomme. For fredede ejendomme

anerkendes dog større fradrag, jfr. lsr. 1980.151. Se G 4.1.

En skatteyder havde overtaget en ejendom pr. 1.januar 1980. Efter

forskellige reparationsarbejder blev ejendommen udlejet fra 1.marts 1980. De

samlede udgifter androg 25.000 kr., og skatteyderen anså 50 pct. som

vedligeholdelsesudgifter. Landsskatteretten fandt, at de afholdte

ejendomsudgifter i vidt omfang måtte antages at være medgået til forbedring

af ejendommen i forhold til dens tilstand ved klagerens erhvervelse, men - da

der var tale om et udlejet enfamiliehus - blev der givet fradrag for

vedligeholdelsesudgifter med et beløb svarende til 35 pct. af årslejen,

lsr.1984.40.

Procentfradraget beregnes i forhold til den fulde årsleje, selv om

ejendommen først er erhvervet i løbet af året, lsr. 1948.65 og 1959.162.

HD af 16.november 1984 (skd.72.174) fandt procentbegrænsningen anvendelig

i et tilfælde, hvor den nuværende ejer af en udlejningsejendom - efter at

have solgt ejendommen i 1968 - havde erhvervet ejendommen igen på en

tvangsauktion i 1973 ved som panthaver at overbyde et tilbud, som ikke

dækkede hendes eget pant.

Vedligeholdelsesudgifter ud over 25/35-pct.-begrænsningen afholdt i det

første år kan ikke overføres til fradrag i det(de) næstfølgende år, selv om

maksimumsfradraget ikke udnyttes fuldt ud i disse år.

Såfremt en ejer ikke i det(de) første ejerår har afholdt udgifter svarende

til det maksimale fradrag, kan han i det(de) efterfølgende år forøge dette

års maksimumsfradrag med det(de) tidligere års uudnyttede del, lsr. 1951.196

og 1955.81 samt 1985.30. Det er dog en forudsætning, at der i det pågældende

år er afholdt udgifter svarende til fradraget.

Afskrivning på installationer kan fratrækkes ved siden af fradrag for

vedligeholdelse i henhold til procentreglerne, Skat 1987.11.800.

HD i UfR. 1962.356 anerkender procentreglerne som formodningsregler, idet

det samtidig understreges, at konkrete omstændigheder kan afkræfte

formodningen for, at reparationsudgifter udover et til procentreglerne

svarende beløb rummer en forbedring. Der kan således efter omstændighederne

både blive tale om at godkende fradrag i videre omfang end efter

procentreglerne, lsr. 1953.90 og 1954.154, og i mindre omfang, lsr. 1948.174,

1967.151 og 1968.65 (ejendommen havde fuldstændig skiftet karakter ved

ombygning).

En skatteyder havde arvet en andel af en ejendom i 1980, og i årene

1980-1982 var der efter krav fra kommunen foretaget eftersyn og reparation af

ejendommens altaner.

Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter kun kunne fratrækkes med

et beløb svarende til 25 pct. af årslejen, idet det anførtes, at det forhold,

at udgifterne var afholdt efter krav fra det offentlige, ikke i sig selv

kunne begrunde, at udgifterne blev anset som fuldt fradragsberettigede

vedligeholdelsesudgifter, samt at de heromhandlede udgifter måtte anses at gå

ud over, hvad der i den foran omtalte HD. i U.f.R. 1962.356 var betegnet som

udgifter af »ikke ekstraordinær størrelse«, jfr. Skat 1986.6.417.

I forbindelse med nyerhvervede ejendomme er det i øvrigt særligt

nærliggende at anse større reparationsudgifter som et ikke fradragsberettiget

tillæg til købesummen. Det anførte gælder også, selv om der evt. ikke skulle

være taget hensyn til vedligeholdelsestilstanden ved erhvervelsen, lsr.

1963.69, og selv om reparationsudgiften er afholdt for at afhjælpe en mangel,

som ikke var kendelig ved erhvervelsen, ØLD i UfR. 1962.400, lsr. 1952.81,

1955.81 og 1957.64.

Udgifter til udbedring af skader indtruffet efter skatteyderens

overtagelse af ejendommen kan ikke på samme måde betragtes som et tillæg til

købesummen. Sådanne udgifter kan derfor - med de tidligere nævnte

begrænsninger - fradrages fuldt ud og ved siden af procentbegrænsningen, lsr.

1953.94 og 1954.149.

Udgift til udsvabning af en gasstikledning foranlediget af en pludselig

blokering af gasforsyningen kunne fradrages ved siden af

procentbegrænsningen.

5.2.3.3. Vedligeholdelsesfradrag i afståelsesåret

Der kan foretages fradrag for vedligeholdelsesudgifter, selv om de

afholdes umiddelbart før en afståelse, lsr. 1952.206. Er udgifterne derimod

afholdt af sælgeren efter afståelsen, kan de ikke fradrages som

vedligeholdelsesudgifter, hvorimod beløbet kan fradrages i salgssummen ved

opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst.

5.2.3.4. Udgifter dækket af statstilskud

Udgifter til vedligeholdelse dækket ved skattefrit statstilskud kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, men nedsætter overgrænsen på henholdsvis 35

og 25 pct. til den del heraf, som de af ejeren selv afholdte udgifter udgør

af de samlede vedligeholdelsesudgifter. Hvor der er tale om en

udlejningsejendom, kan reglen beskrives ved følgende to eksempler (hvor 25

pct. af lejeindtægten forudsættes at svare til 20.000 kr.):

1) Statstilskud 5.000 kr. og vedligeholdelsesudgifter på i alt 20.000 kr.

Der kan fradrages 15.000 kr.

2) Vedligeholdelsesudgifter 40.000 kr.

Statstilskud -5.000 kr.

----------

35.000 kr.

35.000

Der kan fradrages 20.000 kr. x ------- = 17.500 kr.

40.000

5.2.3.5. Isoleringsudgifter

Ved udgifter til isolering er udgangspunktet, at der er tale om

forbedringsudgifter eventuelt kombineret med mindre vedligeholdelsesudgifter.

Dog kan der, f.eks. ved reparation af eksisterende isolering, være tale om

rene vedligeholdelsesudgifter. Se i øvrigt lsr. 1942.170

(varmeisoleringsarbejde), hvor udgifterne ikke kunne fradrages.

5.2.3.6. Brandsikringsudgifter

Udgifter til brandsikring af ældre beboelsesejendomme, behandles

skattemæssigt som andre udgifter til vedligeholdelse og/eller forbedring,

uanset om foranstaltningen er påbudt eller ej, jfr. eksempelvis lsr. 1979.41

og 1982.34. Udgangspunktet må være, at disse udgifter er forbedringsudgifter,

lsr. 1978.38 (brandsikring af en hotelejendom). Brandsikringsudgifter

finansieret ved lån fra Grundejernes Investeringsfond kan uden videre anses

som forbedringer, idet der kun kan frigives midler fra Grundejernes

Investeringsfond til en brandsikring, der er forbedring.

5.2.3.7. Brøndboringsudgifter

Udgifter til brøndboringer kan fradrages som vedligeholdelsesudgifter,

såfremt formålet alene har været at fremskaffe samme vandmængde som hidtil,

lsr. 1960.162 og 1962.58, hvilket også gælder, selv om boringen har været

resultatløs, lsr. 1977.191.

Såfremt formålet med brøndboringen har været at fremskaffe en større

vandmængde/forbedret driftsanlæg, anses udgifterne som medgået til

forbedringer og er følgelig ikke fradragsberettigede som

vedligeholdelsesudgifter. En sådan forbedringsudgift kan eventuelt

fradrages/afskrives i henhold til LL § 8 B som en efterforskningsudgift (se L

4.10.) eller i henhold til AL § 18, stk.1, litra c, som en accessorisk

bygningsbestanddel, lsr. 1975.149 (se G 6.1.2.).

Hvis retten til vandvinding er tidsbegrænset, kan udgifterne vælges

afskrevet over en til rettighedens varighed svarende åremål, lsr. 1967.72. Se

G 5.2.3.1 om vedligeholdelse af vandforsyningen på landbrugsejendomme.

5.2.3.8. Udgifter til kystsikringsanlæg

Udgifter til vedligeholdelse af kystsikringsanlæg er fradragsberettigede

efter de almindelige regler, således at fradrag kan foretages for udgifter

til udbedring af forringelsen siden skatteyderens erhvervelse af ejendommen,

lsr. 1954.77 og 1959.71.

5.2.3.9. Udgifter til vedligeholdelse af tilbehør til fast ejendom

Udgifterne til vedligeholdelse af tilbehør er fradragsberettigede, når den

pågældende genstand er medtaget ved vurderingen af den faste ejendom.

Herefter er udgift til reparation af f.eks. el- og gaskomfur, køleskab,

fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og tørreskab

fradragsberettiget, da dette tilbehør anses for installationer i

beboelsesejendomme, hvorimod udgift til reparation af aktiver, der anses for

inventar, ikke kan fradrages som en vedligeholdelsesudgift vedrørende

ejendommen. Hvor der er tale om en udlejet ejendom, vil udgiften eventuelt

være fradragsberettiget som udgift til vedligeholdelse af udlejet inventar,

forudsat standardfradrag ikke benyttes. Se i øvrigt SD-cirk.1984-28 samt G

6.2.1.

5.2.3.10. Enkeltafgørelser

A. Afgørelser, hvor fradrag som vedligeholdelsesudgift er blevet nerkendt:

Udgifter til ændring af el-installationen i en udlejningsejendom som følge

af, at gasforsyningen i kommunen var under afvikling, kunne fradrages, da

ændringen ikke tilførte ejendommen nogen forbedring, lsr. 1979.40.

Udgifter til ændring af installationer i forbindelse med overgang til

naturgas, kan fradrages i det omfang, de kan antages at være medgået til

vedligeholdelse, herunder opsat vedligeholdelse. Det er herved forudsat, at

der ikke benyttes standardfradrag.

Anvendelse af nye og bedre materialer medfører ikke i sig selv, at

udgifterne hertil helt eller delvis betragtes som ikke-fradragsberettigede

forbedringsudgifter. I lsr. 1980.38 antog landsskatteretten således, at en

såkaldt kemitex-behandling af en ejendoms facader (en speciel

plasticpudsbehandling) ikke kunne betragtes som forbedring, uanset tidligere

vedligeholdelse af facaderne var sket med maling.

Udgifter til tagreparationer er behandlet i lsr. 1958.65 (istandsættelse

af mindre del af stråtag ansås fradragsberettiget) og i lsr. 1958.66

(udskiftning af stråtag med asbesttag. De to former for tagbeklædning var

lige dyre, hvorfor fradrag anerkendtes) samt i UfR. 1969.220 ØLD (kun fradrag

for den forringelse af taget, som var sket efter overtagelsen).

Udgift til periodisk eftersyn og rensning af ejendoms oliefyr kan

fradrages som vedligeholdelsesudgift.

Udgifter i anledning af svamp i en ejendom kan fradrages. I et tilfælde,

hvor svampeangrebet blev konstateret 3 måneder efter skatteyderens køb af

ejendommen, kunne udgifterne i anledning af svampeangrebet ikke fradrages, da

svampeangrebet måtte anses at have foreligget allerede ved skatteyderens køb

af ejendommen.

Udgift til udskiftning af et udslidt fast tæppe pålagt et betongulv i en

gårdejers stuehus anset for en vedligeholdelsesudgift, lsr.1982.142.

Ejeren af en bortforpagtet landbrugsejendom havde selv afholdt udgifter

til rensning af dræningsanlægget, uagtet det påhvilede forpagteren at

foretage rensningen. Landsskatteretten anså udgiften som en

vedligeholdelsesudgift, der kunne fratrækkes ved ejerens indkomstopgørelse,

idet udgiften var forårsaget af forpagterens undladelse af at opfylde den

vedligeholdelsespligt, som påhvilede ham ifølge forpagtningskontrakten, jfr.

lsr.1985.3.

Offentlige vandløb ejes i almindelighed af lodsejeren, og i sådanne

tilfælde kan en lodsejers udgift til vedligeholdelse fradrages. Udgifter til

rørlægning af åbne vandløb kan afskrives efter afskrivningslovens § 29 S om

dræningsanlæg, såfremt skatteyderen er ejer af det pågældende vandløb.

B. Afgørelser, hvor fradrag som vedligeholdelsesudgift ikke er blevet

anerkendt:

Udgifter til udbedring af byggesjusk kan ikke fradrages.

Udgift til nedgravning af et el-kabel for at undgå el-master er ikke

fradragsberettiget som vedligeholdelsesudgift, lsr. 1974.169. (Evt. kan

fradrag ske efter LL § 8 C om tilslutningsafgifter, se G 5.2.5).

Udgift til isokærnbehandling af en skorsten kunne ikke fradrages, jfr.

lsr.1986.25.

På en udlejningsejendom, der var opført i 1970, fortrinsvis som

selvbyggeri, var det på grund af dårlige jordbundsforhold nødvendigt i 1976

at afholde udgifter på 9.764 kr. til pilotering. Da disse udgifter måtte

anses for medgået til udbedring af fejl og mangler ved ejendommen, som

allerede havde foreligget på tidspunktet for opførelsen, kunne ingen del af

udgifterne fratrækkes, uanset om ejeren havde været bekendt med fejlen eller

ikke, lsr. 1979.153.

Udgifter til retablering af en prydhave på en landbrugsejendom kunne ikke

fratrækkes, da disse ikke kunne anses for vedligeholdelsesudgifter vedrørende

den faste ejendom, men måtte betragtes som private udgifter, lsr.1985.121.

5.2.4. Henlæggelse til vedligeholdelse m.v.

Ifølge LL § 14G, stk.1, skal ejeren af en udlejningsejendom ikke medregne

den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes efter

lejelovens § 63a eller efter boligreguleringslovens §§ 18a og 18b, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55a, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens § 63a eller

boligreguleringslovens § 18a eller § 18b, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen, jfr. LL § 14G, stk.2. Indeståendet på kontoen, herunder

de tilskrevne renter, skal medregnes i den skattepligtige formue, jfr. LL §

14 I.

Reglerne i LL § 14 G, stk. 3 og 4, sikrer, at fradragsretten for iøvrigt

fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i visse tilfælde begrænses.

De beløb, der efter LL § 14 G, stk.1 henstår i Grundejernes

Investeringsfond er ikke medregnet ved indkomstopgørelsen. Det samme gælder

beløb, der er modregnet i de årlige indbetalinger til Grundejernes

Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a. Udgifter, der afholdes

af sådanne beløb, kan derfor ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til

anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse

af ejendommen.

Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for

fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er modregnet eller udbetalt fra

Grundejernes Investeringsfond, hvilke beløb også anses for fortrinsvis at

dække forbedringer.

Afholdes skattemæssige vedligeholdelsesudgifter af midler fra ejendommens

konto for udvendig vedligeholdelse med et beløb, der overstiger udbetalingen

fra Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22b, 55a

eller lejelovens § 63e, og beløb, som modregnes efter boligreguleringslovens

§ 22a reduceret med de i årets løb afholdte forbedringsudgifter, kan det

overskydende beløb fratrækkes i indkomstopgørelsen.

For ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a, kan

modregning og udbetaling fra Grundejernes Investeringsfond være større end

årets udgifter til vedligeholdelse og forbedring, og der skal så ske

beskatning af det overskydende beløb. Der skal ligeledes ske beskatning af

beløb, der udbetales efter lejelovens § 63f eller boligreguleringslovens §

22e. Beskatning finder dog kun sted i det omfang, der tidligere år er givet

fradrag for udgifter, der er afholdt af lejeindtægter, der er skattefri efter

LL § 14G, stk.1. Det overskydende beløb skal derfor formindskes med de

forbedringsudgifter, der er afholdt af modregnede og udbetalte beløb fra

Grundejernes Investeringsfond. Dette gælder dog kun for forbedringsudgifter,

der er afholdt efter den 1.januar 1983.

I henhold til bkg. nr.224 af 30. maj 1985, skal der føres en særskilt

konto for udlejningsejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63a eller

boligreguleringslovens §§ 18a, 18b eller 55a, over beløb, der anvendes til

ejendommens vedligeholdelse og forbedring og over de beløb, der er nævnt i LL

§ 14G, stk.3 og 5. Kontoen skal vedlægges selvangivelsen. S 503 kan benyttes

hertil.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.167 af 21.oktober 1983 og skd.cirk.

nr.181 af 21.nov. 1984, pkt.25-30.

5.2.5. Tilslutningsafgifter m.v.

Ifølge bestemmelsen i LL § 8 C kan afgifter i anledning af en virksomheds

tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig

betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller

bekæmpelse af forurening eller støjulemper, efter den skattepligtiges frie

valg fradrages på en gang eller afskrives med lige store årlige beløb over en

femårig periode. Bestemmelsen omtales i skd.cirk. nr.162 af 4.juli 1973.

Hvilke anlæg

Af anlæg, som har erhvervsmæssig betydning, kan nævnes

vandforsyningsanlæg, kloakanlæg, elektricitetsanlæg og andre former for

kraftforsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg og telefonanlæg, og som anlæg

vedrørende forurening eller støjulemper kan nævnes vand- og

luftrensningsanlæg og anlæg til afskærmning mod støjulemper.

Endvidere er følgende tilfælde anset for omfattet af LL § 8 C:

Installation af telefonanlæg og opstilling af omstillingsbord.

Installation af telefonsvarer. Oprettelse af telex.

Udlejningsejendoms tilslutning til fællesantenneanlæg, lsr. 1980.39.

Tilslutning til Securitas med signaloverføring.

Lodsejerbidrag til afvandingsanlæg.

Derimod er et vejanlæg - og en gennemsejlingssluse samt en åregulering

ikke anset for et »anlæg« i lovens forstand. Heller ikke bidrag til

parkeringsfonds, der skal anvendes til etablering af offentlige

parkeringspladser er omfattet af LL § 8 C, skd. 51.264. Det samme gælder

brandsikringsudgifter, lsr. 1979.41, og udgifter til anlæg af en gågade

(pålignet grundejerne), jfr. VLD af 17.maj 1982 (skd. 64.80), men udgifterne

kan evt. afskrives efter SL § 6a, se C 2.1.

Udgifter til regulering af en privat vej i forbindelse med dennes

tilslutning til offentlig vej kunne ikke fradrages efter LL § 8 C, VLD af

25.maj 1983 (skd.67.406) og VLD af 6.juni 1984 (skd.71.768).

Kun anlæg der ejes af andre

Bestemmelsen kan kun anvendes, når der sker tilslutning til anlæg, der

ejes af andre. Således er udgifter til installation af et brandalarmanlæg i

en udlejningsejendom ikke anset for omfattet af § 8 C, da anlægget kun var

tilsluttet en på ejendommens yderside placeret klokke, der ringede i tilfælde

af brand. Udgifterne kunne derimod afskrives efter reglerne for »særlige

installationer« i afskrivningslovens § 19.

I lsr.1984.132 blev et kloakanlæg, der ejes af en grundejerforening, anset

for at være et anlæg, ejet af andre end grundejerne, som herefter kunne opnå

fradrag for afgift, betalt til foreningen.

Et selskab havde lejet et havneareal uopsigeligt i 23 år og havde fået

udført og betalt forskellige afløb fra de bygninger, der var opført på

arealet, herunder fra toiletter, kantiner samt for regnvand på taget. Arealet

var i forvejen forsynet med vand- og kloakledninger. Landsskatteretten fandt

ikke, at selskabets udgifter kunne fratrækkes ifølge LL § 8 C, idet anlægget

blev anset som et selvstændigt anlæg, der tilhørte selskabet som tilbehør til

de på grunden opførte bygninger, lsr.1985.34.

Hvilke udgifter

Alle engangsudgifter i forbindelse med tilslutninger er omfattet af LL § 8

C, jfr. lsr. 1979.157. Løbende bidrag er ikke omfattet af bestemmelsen,

selvom bidragene delvis medgår til finansiering af anlægsudgifter, jfr. lsr.

1978.31 og 1982.120. Når der i forbindelse med tilslutningen betales for

aktiver, som skatteyderen bliver ejer af, kan denne del af udgiften ikke

fradrages i medfør af § 8 C.

Bestemmelsen anvendes ikke blot ved den første tilslutning, men også når

der senere opkræves engangsbidrag, jfr. bl.a. lsr.1985.123. Engangsudgifter

til forøgelse af el-tilførelsesledningers kapacitet er således omfattet af §

8 C.

Erhvervsmæssig betydning

Efter LL § 8 C er der kun fradragsret for udgifter i anledning af »en

virksomheds« tilslutning til anlæg, »som har erhvervsmæssig

betydning for virksomheden«.

Tilslutningsafgifter vedrørende ubebyggede grunde er ikke anset omfattet

af LL § 8 C, da der ikke foreligger erhvervsmæssig aktivitet. Hvis der

derimod på tidspunktet for påligningen af tilslutningsafgiften er påbegyndt

et byggeri af erhvervsmæssig karakter, kan afgiften fratrækkes i henhold til

LL § 8 C.

I HD af 10.dec. 1985 (Skat 1986.1.41) nægtes fradrag for kloakbidrag og

betalinger for tilslutning til fjernvarmeværk for en ubebygget industrigrund.

Grunden blev købt af et A/S i 1967 med henblik på udvidelse og udflytning af

den bestående produktion, der var spredt på flere forskellige lokaliteter.

Selskabet fandt imidlertid i 1969 en mere velegnet grund og solgte i 1980 den

oprindelige grund. Under hensyn til at selskabet »ikke på noget

tidspunkt har udøvet erhvervsmæssig virksomhed på den ubebyggede grund«

fandt retten ikke, at de omhandlede beløb kunne fradrages i medfør af LL § 8

C eller SL § 6 a.

Bygningerne på en landbrugsejendom blev nedrevet i 1974 og i 1975

påbegyndtes nyopførelse. En i 1974 betalt afgift for el-tilslutning kunne

ikke fratrækkes, da afgiften var pålignet og betalt »forinden

erhvervsmæssigt anvendte bygninger var blevet opført«, lsr. 1981.38.

Et »hvilende« kloakbidrag kunne ikke fradrages efter LL §8 C før

den for betalingen relevante anvendelse var påbegyndt, og betalingspligten

var indtrådt, lsr.1982.35.

Tjener tilslutningen såvel et erhvervsmæssigt som et privat formål, kan

kun den til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af

tilslutningsafgiften fradrages eller afskrives.

Der er således ikke fradragsret for tilslutningsafgifter af rent privat

karakter, - det vil først og fremmest sige tilslutningsafgifter vedrørende

ejerens private beboelse.

Landsskatteretten har således statueret, at en læge, der havde afholdt

udgifter til etablering af et securitasanlæg på sin private bopæl på grund af

opbevaring af smertestillende medicin m.v., ikke kunne fradrage disse

udgifter i medfør af LL § 8 C, idet retten anfører, at tyverialarmer i

private boliger må anses for installeret med henblik på at bevare private

indbo- og værdigenstande mod tyveri og hærværk.

Benyttes et enfamilies- eller et tofamilieshus delvis erhvervsmæssigt, kan

en forholdsmæssig del af udgiften fradrages, se f.eks. lsr. 1980.156.

Funktionærboliger er erhvervsmæssigt anvendt, og tilslutningsafgifter kan

derfor fuldt ud fradrages eller afskrives.

Et stuehus på en landbrugsejendom er ikke erhvervsmæssigt anvendt, og

udgifter til kloakering og indlæggelse af vand på landbrugsejendommen må

derfor fordeles, da der kun er fradragsret for den til den erhvervsmæssige

anvendelse svarende del af tilslutningsafgiften, jfr. bl.a. lsr. 1980.154 og

155 samt 1982.36. Fordelingen foretages efter en konkret bedømmelse af

forbruget af vand i bedriften og privat, og der kan således ikke forlods

henføres en til et normalt parcelhus svarende afgift til den private andel.

Ved lsr.1984.42 nægtedes fradrag for den del af tilslutningsafgiften til

et kloak- og renseanlæg, der vedrørte en aftægtsbolig, som var knyttet til en

landbrugsejendom, idet aftægtsboligen ikke ansås at indgå i en erhvervsmæssig

virksomhed.

Drift af en udlejningsejendom til beboelse er erhvervsmæssig virksomhed,

og hele tilslutningsafgiften kan derfor fradrages, selv om ejeren bebor en af

lejlighederne. Dette gælder også, hvor der kun er 3 lejligheder i ejendommen.

Oprettelsesafgift for en erhvervsmæssig anvendt telefon og lignende, der

ikke vedrører selve ejendommen, kan fradrages helt eller delvis.

Fradragstidspunktet - hvornår er udgiften afholdt

Tilslutningsafgiften kan fradrages eller påbegyndes afskrevet i det

indkomstår, hvori den er »afholdt«.

En tilslutningsafgift er afholdt, når skatteyderen er blevet retligt

forpligtet til at udrede den.

Afgift til offentlige kloak- og rensningsanlæg vil normalt være afholdt

ved landvæsenskommissionens foreløbige kendelse, hvor der pålignes

acontobidrag, jfr. lsr. 1979.42. Yderligere bidrag, der pålignes ved endelig

kendelse, er først afholdt ved denne kendelse. Har acontobidraget været for

stort, så der fastsættes en reduktion ved den endelige kendelse, skal

tilbagebetalingsbeløbet indtægtsføres på tidspunktet for den endelige

kendelse.

I et tilfælde, hvor landvæsenskommissionen havde bestemt, at kommunen

skulle forestå et områdes kloakering, og hvor det ifølge betalingsvedtægtens

bestemmelser var overladt til kommunen hvert år at foretage regulering af det

i betalingsvedtægten fastsatte »grundbeløb«, der skulle anvendes

til beregning af afgiften, blev udgiften først anset for »afholdt«

på det tidspunkt, hvor detailkloakeringen for et område var endeligt

tilendebragt og beløbsmæssigt kunne gøres op.

Tilsvarende har landsskatteretten afgjort, at en tilslutningsafgift først

skulle anses for afholdt på det tidspunkt, hvor afgiften kunne opgøres

endeligt, således at ikke alene fordelingsbrøken, men også kubikmeterprisen

skulle foreligge, jfr. Skat 1986.6.407.

En kloaktilslutningsafgift fandtes pålagt et grundareal ved

landvæsenskommissionens stadfæstelse af vedtægten i januar 1975, og afgiften

ansås afholdt af den daværende ejer af grunden. Da afgiften herefter ikke

kunne anses afholdt af et selskab, der efter januar 1975 erhvervede grunden,

var selskabet ikke berettiget til at afskrive afgiften, jfr. VLD af 18.jan.

1985 (skd.74.476).

Hvor der er tale om andre tilslutningsafgifter, må det afgøres ud fra det

konkrete retsforhold, hvornår skatteyderen er blevet retligt forpligtet til

at udrede afgiften.

Oprettelsesafgiften for telefon anses først afholdt ved installationen.

Ved oprettelse af et privat vandværk blev tilslutningsafgiften anset for

at være afholdt på tidspunktet for den stiftende generalforsamling, hvor det

blev vedtaget at opkræve bidrag.

Det er uden betydning, hvornår tilslutningsafgiften forfalder til

betaling, eller hvornår den rent faktisk betales. En afgift ved kloakering

kan således fradrages eller påbegyndes afskrevet i det år, hvor afgiften

pålignes ved landvæsenskommissionens kendelse, selvom afgiften afdrages over

10 år.

Undertiden fastsættes der en indeksregulering, f.eks. således at hvert års

afdrag reguleres efter byggeindekset. En sådan forøgelse af

tilslutningsafgiften anses for afholdt i det år, hvor den pålægges.

Dersom tilslutningsafgiften vedrører en ejendom, der har været udlejet på

tilslutningstidspunktet, og udlejningen senere ophører, således at ejendommen

overgår til privat benyttelse, kan ejeren vælge mellem at afskrive den

uafskrevne saldo over den resterende del af afskrivningsperioden eller

fratrække den fuldt ud i det år, hvor ejendommen overgår til privat

benyttelse.

Ved salg af ejendom

Ved salg af ejendom er der ikke hjemmel til at beskatte »genvundne

fradrag eller afskrivninger«, der er foretaget med hjemmel i LL § 8 C.

Udgifter, der har været fradraget eller afskrevet efter LL § 8 C, kan ikke

tillægges anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste ved salg af

ejendommen, lsr. 1982.99.

Sælgeren af ejendommen kan i salgsåret fradrage eventuelle uafskrevne

tilslutningsafgifter fuldt ud.

Køberen kan ikke foretage fradrag eller afskrivning i medfør af LL § 8 C

på tilslutningsafgifter, der er »afholdt« før overdragelsen. Dette

gælder, selv om køberen overtager restgælden på en tilslutningsafgift, der

afdrages over en årrække. Restgælden er en del af købesummen - også hvor den

overtages »uden for købesummen« - og restgælden må ligesom den

øvrige del af købesummen fordeles forholdsmæssigt på grund, bygninger og

andre aktiver ved opgørelsen af afskrivningsgrundlag m.v.

Landsskatteretten har statueret, at en skatteyder, der i 1975 og 1976

havde erhvervet to industrigrunde i en kommunal udstykning, hvor det i

salgsbetingelserne var fastsat, at køberen var pligtig at udrede et nærmere

angivet bidrag for tilslutning til kloakforsyningen, ikke kunne fradrage

udgiften hertil, idet udgiften ansås for afholdt af den tidligere ejer

(kommunen) på tidspunktet for landvæsenskommissionens kendelse den 6. juli

1973.

5.2.6. Administration m.v.

Løn, herunder værdi af fribolig, til vicevært og anden medhjælp ved en

udlejningsejendom kan fradrages. Udgift til nattevagt kan ikke fradrages, når

formålet er at føre tilsyn med indbo m.v., jfr. losr. 1930.174.

6. Afskrivning på bygninger og installationer m.v.

Der henvises til Helkett (15.udg.) s.412 ff. og til P.Olsen: Oversigt over

reglerne om skattemæssige afskrivninger m.v. (12.udg.) s.52ff. og til P.

Taarnhøj: Pristalsregulerede afskrivninger (5. udg.) s.118ff.

Om Leasing, se afsnit V.

Ved lov nr.74 af 18.feb. 1987 om ændring af afskrivningsloven er der givet

særlige regler om straksafskrivning af miljøforbedrende anlæg i landbrug

m.v., se herom R 3.15.

Afskrivning i henhold til afskrivningsloven

Reglerne findes i AL afsnit IV, jfr. lovbkg. nr.561 af 20.aug. 1987.

Hertil knytter sig skd.cirk. nr.188 af 22.nov. 1983 (i det følgende kaldet

afskr.cirk.).

En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er

opstået før gennemførelsen af de i 1982 og 1983 skete lovændringer, findes i

de tidligere udsendte cirkulærer til afskrivningsloven: Skd. cirk. nr. 172 af

31. oktober 1957 og skd.cirk. nr.167 af 9.juli 1968.

Det er en betingelse for at afskrive efter afskrivningsloven, at

skatteyderen er ejer af de pågældende aktiver. Om afskrivning, hvor

skatteyderen ikke ejer aktiverne, se G 6.6.

6.1. Bygninger 6.1.1. Hvilke bygninger?

Skattemæssig afskrivning kan i henhold til AL § 18 foretages på følgende

bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:

Stk.1 a. Driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl,

dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri og håndværk, butikshandel,

sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler,

lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og

lagerbygninger inden for engroshandel.

Stk.1 b. Biografer, teatre, forlystelsesetablissementer,

forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller (bortset fra hoteller, der er

opdelt i ejerlejligheder), restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af

kap.16 i lov om social bistand, (bortset fra plejehjem, der er opdelt i

ejerlejligheder), garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i

forbindelse med de nævnte virksomheder.

Stk.1 c. Bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar

tilknytning til bygninger af den under a) eller b) nævnte art og som tjener

driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Under samme

betingelser kan der foretages afskrivning på udgravninger, veje,

gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lign.

Stk.1 d. Andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller andre

ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk

forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

Stk.3, 2.pkt. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er

beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige omstændigheder,

herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som

nævnt under stk.1 d.

Eksempler på anvendelse af AL § 18, stk. 1 a og b

AL § 18, stk. 1 a, har f.eks. været anvendt på:

En ridehal, lsr. 1979.8.

En svømmehal.

Overdækning til svømmebassin bestående af bærende stålkonstruktion og

foliobelægning.

Vandland, indeholdende forskellige former for svømmebade, rutchebaner,

saunaer, solarier, motionscenter m.m.

Tandteknikerbygninger (Dentallaboratorier), lsr. 1980.117.

Et honningslyngerum.

Et kajanlæg, bestående af to betonkajer på træstolper.

Et kajanlæg opbygget af en stenmole samt en spunsvæg af stål.

Flydebroer opført af betonkasser eller -elementer.

Fotoatelier, hvori foregår en håndværkspræget virksomhed.

Værksteds- og lagerbygninger til en skorstensfejervirksomhed.

Et halvt dobbelthus, der udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt

(grossistvirksomhed med reparation i mindre omfang af de solgte varer), lsr.

1981.3.Garagebygning med lastbilværksted, lsr.1981.114 samt Skat 1985.3.70.

En pølsevogn (-kiosk) på over 21 m2, der hvilede på fliser anbragt under

hjørnerne, og som var tilsluttet vand, kloak og el, lsr.1984.93.

Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet

hjortefarm.

AL § 18, stk. 1 b, har f.eks. været anvendt på:

En carport til en udlejningsejendom, lsr. 1978.4.

Et hotel garni, hvor der ofte var gæster med en eller få overnatninger,

lsr. 1978.114.

Lokaler benyttet til sprogskole, lsr. 1979.105.

En kursusejendom.

En lejrskole.

Kørelærers teorilokale (med tilhørende træningsbaner).

Kørelærers øvelsesplads bestående af kørebane, indhegning og indkørsel med

bom, Skat 1986.3.236.

6.1.2. § 18, stk.1 c Accessoriske bygninger m.v.

Bygninger og bygningsdele, som ikke isoleret set er

afskrivningsberettigede, kan dog afskrives, hvis de har en særlig tilknytning

- accessorisk - til en afskrivningsberettiget bygning, hvilket i

lovbestemmelsen er defineret således:

1) at de skal være beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til en

afskrivningsberettiget bygning, og

2) at de skal tjene driften af den virksomhed, hvortil den

afskrivningsberettigede bygning anvendes.

Ved accessoriske lokaler forstås f.eks. kontorer, kantiner, bade- og

garderoberum, ekspeditionslokaler, receptionslokaler m.v. Det er en

forudsætning, at de pågældende lokaler er knyttet til virksomheden

beliggenheds- og funktionsmæssigt, men det kræves ikke, at de er beliggende

på samme matr. nr. som de afskrivningsberettigede bygninger i øvrigt. På den

anden side må man være opmærksom på, at der ikke kan foretages afskrivning,

hvor f.eks. en administrationsbygning er beliggende i en del af landet,

medens produktionen foregår i en anden del af landet.

Der kan også afskrives på lokaler, der benyttes accessorisk til lejede

lokaler, der anvendes til et afskrivningsberettiget formål.

Beliggenheden

Ad 1): Landsskatteretten har givet en købmand ret til som accessorium at

afskrive en til gasflasker indrettet plads, der indgik i en driftsøkonomisk

helhed med afskrivningsberettigede bygninger. Plads og bygninger lå i byens

midte med nogle få hundrede meters indbyrdes afstand, lsr. 1977.55.

I tilfælde hvor de accessoriske bygninger vil være værdiløse ved anden

anvendelse, bør der indrømmes større spillerum med hensyn til den

accessoriske bygnings geografiske afstand fra den afskrivningsberettigede

bygning.

Vedrørende udgifter til brøndboring bemærkes, at brøndens afstand fra

driftsbygningerne normalt ikke bør tillægges betydning, da afstanden fra

driftsbygningerne normalt bestemmes af, hvor vand bedst og billigst har

kunnet udvindes, jfr. i øvrigt G 5.2.3.7.

Driften

Ad 2): Landsskatteretten har godkendt, at et handelsselskab kunne afskrive

hele administrationsbygningen m.v. som accessorium til en lagerbygning, da

hele selskabets virksomhed måtte anses for »uløseligt« knyttet til

lagerfunktionen. Skattemyndighederne havde alene indrømmet afskrivning på den

del af kontorerne m.v., hvis funktioner var nødvendige for lagerets drift,

lsr. 1977.57.

Et selskab opførte en værkstedsbygning og en administrationsbygning i

umiddelbar nærhed af hinanden. Bygningerne blev lejet ud til et

datterselskab, bortset fra ca. 1/4 af administrationsbygningen, som selskabet

selv benyttede. Skatterådet fandt, at kun halvdelen af

administrationsbygningen tjente driften af værkstedsbygningen, hvorfor kun 50

pct. af anskaffelsessummen for administrationsbygningen kunne medregnes ved

opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for forskudsafskrivning.

Landsskatteretten fandt imidlertid, at administrationsbygningen og

værkstedsbygningen udgjorde en driftsøkonomisk helhed, og at

anskaffelsessummen vedrørende hele den del af administrationsbygningen, der

anvendtes af datterselskabet, kunne indgå ved opgørelsen af grundlaget for

forskudsafskrivning, Skat 1987.10.725.

Et selskab opførte i tilknytning til en fuldt afskrivningsberettiget

trykkerihal en ny bygning indrettet med swimmingpool til brug for selskabets

ansatte. Ligningsrådet fandt, at nybygningen ikke kunne afskrives som en

sportshal efter AL § 18, stk.1,a, men at bygningen var accessorisk til

trykkerihallen, hvorfor den kunne afskrives i medfør af AL § 18, stk.1,c,

jfr. litra a.

Et selskab påtænkte at anlægge 2 tennis- og 2 badmintonbaner på en

selskabet tilhørende grund. Banerne forventedes at kunne udlejes ca. 8 timer

om dagen i sæsonen. Selskabet drev i forvejen kolonialforretning fra lokaler,

som selskabet lejede af dets hovedanpartshaver. Kolonialforretningen lå i

umiddelbar nærhed af grunden. Ligningsrådet fandt, at projektet ikke kunne

antages at have en sådan tilknytning til driften af kolonialforretningen, at

anlægsudgifterne kunne afskrives som accessorium til kolonialbygningerne.

Delvis accessorisk

Hvis en kontorbygning el.lign. dels tjener driften af en virksomhed, der

ligger i bygningens umiddelbare nærhed, dels tjener driften af en anden

virksomhed, der ikke opfylder denne betingelse, kan der afskrives på en

forholdsmæssig del af kontorbygningen, jfr. princippet i AL § 20. Det er dog

en forudsætning for afskrivning i disse tilfælde, at de accessoriske lokaler

udgør mindst 30 pct. af bygningens etageareal eller mindst 300 m2, lsr.

1973.40 og 1976.142 (jfr. G 6.1.7.).

Beboelsesbygninger

Der kan ikke foretages skattemæssige afskrivninger på beboelsesbygninger

her i landet, selv om de må anses som accessoriske i forhold til

afskrivningsberettigede bygninger, f.eks. en villa, der benyttes til portner-

eller forvalterbolig. En skoles elevbygning, som udelukkende anvendes til

beboelse, kan heller ikke afskrives, lsr. 1975.15.

Hvis en »accessorisk« bygning indeholder dels kontorer, dels

beboelse kan der afskrives på en forholdsmæssig andel svarende til

kontoranvendelsen, når betingelserne i AL § 20 med hensyn til arealstørrelse

(se G 6.1.7.) er opfyldt, lsr. 1973.40 samt 1976.142 vedrørende et

kontorlokale i et stuehus. Derimod kan afskrivningsgrundlaget for en ren

accessorisk bygning m.v., f.eks. en kontorbygning, ikke begrænses ud fra det

synspunkt, at den i størrelse overstiger, hvad der er nødvendigt til

»hovedvirksomhedens« behov.

Udgravninger, veje, pladser og hegn m.v.

På udgifter til udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn

og lignende åbner § 18, stk.1, litra c, adgang til afskrivning under samme

betingelser som for accessoriske lokaler. Afskrivning efter denne regel er

tilladt ved lsr. 1971.41 (jordarbejde ved etablering af dambrugs damme og

kanaler), lsr.1973.131 (forbedringsudgifter vedr. dambrugs damme), lsr.

1975.149 (brøndboring), lsr. 1977.57 (haveanlæg m.v.), lsr. 1977.60

(tennisbane i forbindelse med campingplads) samt på sportsbaner i forbindelse

med en sportshal og endvidere på udgifter til en branddam og en

hovedvandledning.

En skatteyder havde af reklamemæssige årsager opført et springvandsanlæg

på grunden foran sin butiksejendom. Udgravningsudgifterne og udgifterne til

støbning af springvandsbassinet kunne afskrives efter § 18, stk.1 c. Den til

anlægget hørende centrifugalpumpe kunne afskrives efter afsnit I

(driftsmiddel).

En landmand ejede en ejendom på 35 tdr.land, hvoraf halvdelen lå på den

anden side af en å. Udgifterne til en bro over åen kunne afskrives efter AL §

18, stk. 1c.

Afskrivningsretten omfatter ikke udgiften til erhvervelse af selve det

areal, der benyttes til anlægget, lovens § 29 B, men kun de særlige udgifter

til udgravning, vejbelægning m.v.

Parkeringspladser m.v.

Udgifter til anlæg af parkeringspladser, udgravninger m.v., der alene

tjener den afskrivningsberettigede del af en »blandet« bygning, kan

afskrives fuldt ud. Tjener parkeringspladsen m.v. både den

afskrivningsberettigede og den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, må anlægsudgiften afskrives i forhold til den brug, den

afskrivningsberettigede del af bygningen medfører.

6.1.3. § 18, stk.1 d - Erhvervsbygninger af træ og lign.

Efter denne regel kan der afskrives på alle erhvervsmæssigt anvendte

bygninger af træ eller andet let forgængeligt materiale, selv om de ikke i

øvrigt hører til de afskrivningsberettigede kategorier.

Begrundelsen for afskrivning er, at disse bygninger normalt må antages at

gå til grunde efter en kortere årrække end ellers selv ved god

vedligeholdelse.

Alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra

beboelsesbygninger, er tidligere anset for omfattet af denne regel.

Ligningsrådet har med virkning for bygninger, der er erhvervet efter den

27.feb. 1987, vedtaget, at træbygninger kun kan henføres til afskrivning

efter en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af anvendte

materialer, konstruktion, benyttelse og placering må antages at have kortere

levetid end almindelige bygninger, jfr. SD-cirk.1987.9. Træbygninger, der er

opført af trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig

bygningsudførelse, kan ikke afskrives efter AL § 18, stk.1 d.

I lsr. 1965.123 godkendtes der i henhold til § 18, stk.1 d, afskrivning på

en emballagehal under hensyn til dennes konstruktion og anvendelse.

Beboelsesbygninger af træ, herunder udlejningssommerhuse, kan ikke

afskrives, lsr. 1966.119.

6.1.4. § 18, stk.3, 2.pkt. - Beboelsesbygninger i udlandet

Loven giver en begrænset afskrivningsadgang på erhvervsmæssigt anvendte

beboelsesbygninger beliggende i udlandet, når de på grund af ganske særlige

omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for en sådan

fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal

vedligeholdelse.

Landsskatteretten har i lsr. 1968.41 godkendt skattemæssige afskrivninger

på funktionærboliger af træ ved Frederiksdal i Grønland. Afgørelsen er

begrundet med stedets særlige klimatiske forhold. Ligningsrådet finder ikke,

at kendelsen bør give anledning til, at der i almindelighed kan foretages

afskrivning på funktionærboliger i Grønland, og har derfor ikke tilladt

afskrivning på træbygninger i Godthåb opført til anvendelse til beboelse og

advokatkontor.

6.1.5. § 18, stk.2 - Ligningsrådets dispensations- beføjelse

Ligningsrådet kan tillade, at reglerne for de under gruppe a. og b. nævnte

bygninger anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de

der nævnte.

Ligningsrådet har bl.a. truffet følgende afgørelser:

Sidestilling med a-gruppen godkendt:

Billedhuggers atelier og værksted. Kunstners atelier og værksted med

større værktøj og installationer (mørkekammer, litografipresse,

svejseapparat, boremaskine). Kunstcenter. Galleri og kunstforretning.

Udstillingsbygning for beklædningsindustrien. Udstillingsbygninger for

butikshandel og håndværksvirksomheder. Lager- og værkstedsbygning til en

flytteforretning. Udstillingslokale for bl.a. kunstforening og filatelistklub

med salg fra lokalet. Badeanstalt og motionsstudio. Motions- og

helseinstitut. Aktivitetscenter med svømmehal, pool-bad og sauna samt med

motions-, gymnastik- og genoptræningslokale.

Diner-transportable-virksomhed. Dyrehospital og dyrepension, herunder hunde-

og kattepension. Bygning til ophold for vagthunde. Terrariumbygning.

EDB-bygning med egentlig industriel produktion. Pladestudie. Judoklubs

træningslokaler. Lagerbygning for rengøringsvirksomhed. Lagerhal til

opbevaring af både. Bygning til opbevaring og reparation af

Civilforsvarsstyrelsens vognpark samt tilkørsel og reparation af materiel.

Bygning, der anvendtes til praktisk undervisning i svejsning, snedkeri og

autoreparation.

Sidestilling med b-gruppen godkendt:

Feriehoteller med serviceniveau på linie med egentlige hoteller.

Ungdomsklub. Forsknings- og kursusejendom. Fritidshjem. Bygninger, der

anvendes til børn og unges lejrophold. Daghjem, dagcenter og

værkstedscenter. Plejehjem, der er omfattet af kapitel 17 i lov om social

bistand. Børnehave. »Kvindehus«, der anvendes til mødested for

kvinder og kvindegrupper. Lokaler der anvendes til kurser i fysioterapi.

Døgninstitution for børn og unge mennesker, godkendt efter bistandslovens §

66. Kunstcenter med udstilling og salg af kunstværker, offentlige

koncerter, foredrag m.v. samt konferencer. Bygning med lokaler til dart,

billard og bordtennis samt keglebaner.

Afslag på ansøgning om sidestilling:

Solcenter. Bibliotek. Banklokale. Civilforsvarets beredskabslager.

Postekspedition. Kunstmalers atelierbygning. Reklamebureau. Ventesal på

rutebilstation. Fritidscenter på et selskabs ejendom til brug for de ansatte.

Campinghytter på en campingplads. Ungdomsboliger. Musikøvelokale.

Billardklubs lokaler. Foredragssal. Ejerlejlighed på 57 m2 med dyreklinik.

Edb-bygning med produktion af software, Skat 1988.10.614. Bygning til

lokalradio.

6.1.6. Ikke-afskrivningsberettigede bygninger m.v.

I AL § 18, stk.3 fastslås, at der som hovedregel ikke kan foretages

skattemæssige afskrivninger på kontor- og beboelsesbygninger.

Afskrivning på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, kan

ifølge AL § 18, stk. 4, ikke finde sted, hvis anmeldelse til

tinglysningsmyndighederne om opdeling i ejerlejligheder er foretaget 1.

januar 1981 eller senere. Se nærmere afskr.cirk. pkt.78. Bestemmelsen

omfatter ikke et hotel, hvor hele hotellet, værelser og restaurant m.v.,

udgør een jerlejlighed.

Ifølge AL § 18, stk.5, kan afskrivning heller ikke foretages på

hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og

klinikker for fysioterapi.

Ifølge afskr.cirk. pkt.73 kan der endvidere ikke afskrives på

civilbeskyttelsesrum, kantiner, garderober, baderum, vejanlæg,

parkeringspladser, udgravninger, og bygninger anvendt til pensionater,

tegnestuer, arkiver, biblioteker og museer.

Herudover er der i praksis nægtet afskrivning på kollektivhuse, og

bygninger anvendt til klublejligheder, hvilehjem, banker og

forsikringsselskaber. Endvidere kan nævnes bygninger anvendt til

dyrlægeklinik (lsr. 1976.47 og 1979.103), sparekasser, ingeniørkontorer,

politistation, studenterkursus, adressograffirma og posthus (lsr. 1970.150 og

1971.40), tandlæge- og lægevirksomhed (lsr. 1976.44 og 1977.59) og

rejsebureauvirksomhed. I lsr. 1979.106 nægtes afskrivning på en komponists

udgifter til indretning af musikstudie i en villa. En biludlejers vaske- og

smørehal kunne iflg. lsr.1976.45 ikke gøres til genstand for afskrivning og

iflg. lsr.1982.94 og Skat 1986.6.413 kunne der ikke afskrives på

campinghytter på en campingplads. (Se dog L 5.1. om afskrivning på

campinghytter, der opstilles midlertidigt).

Der henvises i øvrigt til G 6.1.5. angående de tilfælde, hvor

ligningsrådet har givet afslag på andragender om sidestilling med de i § 18,

stk.1 a og b nævnte bygninger.

Afskrivning på feriehuse ved Vesterhavet, herunder et til

»feriebyen« hørende forsamlingshus, blev nægtet ved ØLD af 7.marts

1972, UfR. 1972.685, da feriehusene ikke kunne sidestilles med

hotelbygninger, og forsamlingshuset ikke kunne anses som en

forsamlingsbygning i afskrivningslovens forstand.

Endvidere har ligningsrådet nægtet afskrivning på et

»feriecenter«, hvor der i det konkrete tilfælde ikke var tale om

traditionel hotelservice og der hovedsagelig foretoges udlejning for en uge

eller mere ad gangen.

De ovenfor nævnte bygninger er altså ikke isoleret set

afskrivningsberettigede, men der vil ofte kunne foretages afskrivning også på

sådanne bygninger - bortset fra beboelsesbygninger - hvis de har en

accessorisk tilknytning til en afskrivningsberettiget bygning, se G. 6.1.2.

6.1.7. § 20 - Delvis afskrivning

Når bygninger kun for en dels vedkommende bruges til formål, der

berettiger til afskrivning, kan afskrivning kun ske på den del af

anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels

etageareal.

Såfremt den afskrivningsberettigede del er under 30 pct. af det samlede

etageareal, kan der ikke afskrives på bygningen, medmindre det

afskrivningsberettigede areal er mindst 300 kvadratmeter, se eventuelt

eksemplerne i afskr.cirk. pkt.87 og 88.

Af en bygning, der havde et samlet areal på 227 m2, blev 65 m2 anvendt til

forretning, 100 m2 til privat bolig og 62 m2 henlå ubenyttet. Den ubenyttede

del skulle henregnes til den del af bygningen, der ikke anvendtes

erhvervsmæssigt, og herefter kunne der ikke afskrives på bygningen, jfr.

lsr.1985.85.

Afskrivning på accessoriske lokaler, der findes i en selvstændig bygning,

kan foretages, selv om der i den pågældende bygning også er lokaler, der ikke

er afskrivningsberettigede, men det er en forudsætning, at betingelserne i §

20 er opfyldt, d.v.s., at mindst 30 pct. eller 300 m2 er accessoriske, lsr.

1973.40 og 1976.142.

Der kan afskrives på den erhvervsmæssigt anvendte del af en ejendom, der

anvendes til både beboelse og erhverv, også selv om standardfradrag skal

benyttes.

Ved VLD af 16. dec. 1980 (skd.61.182) godkendtes der kun afskrivning på

halvdelen af anskaffelsessummen for en staldbygning, hvor loftet blev anvendt

til opbevaring af halm, medens underetagen anvendtes til opbevaring af

havemøbler og haveredskaber til brug for stuehuset, der var udlejet.

En bagermester drev bagerivirksomhed fra lokaler i en ejendom, hvoraf han

ejede 5/12. Ejendommen var kun delvis afskrivningsberettiget. Han havde

forbedret ejendommen ved isolering af lokalet omkring bageovnen, idet loft og

vægge bl.a. var beklædt med brandfri plader. 5/12 af udgifterne - svarende

til bagermesterens ejerandel af ejendommen - skulle afskrives efter AL § 20,

således at der på denne del kun kunne afskrives forholdsmæssigt efter en

arealfordeling, medens der for de resterende 7/12 ikke skulle ske

arealfordeling, da klageren for denne del måtte betragtes som lejer af

ejendommen, hvorefter denne del af udgifterne kunne afskrives fuldt ud med 20

pct. om året (jfr. L 5.5.1), lsr.1983.82.

Om forbedrings- eller ombygningsudgifter på en delvis

afskrivningsberettiget bygning, se G 6.1.10.

Etagearealet afgørende

Fordelingen sker udelukkende på grundlag af antal etagemeter. Fordeling

kan ikke ske på grundlag af f.eks. rumindhold eller andet. Er der eksempelvis

tale om sammenbygning af et landbrugs driftsbygning med stuehuset, skal

afskrivningsgrundlaget, uanset en eventuel stuehusvurdering, beregnes efter

arealfordelingen.

Er der tale om flere selvstændige bygninger med »blandet«

benyttelse, er det fordelingen af etagearealet i den enkelte bygning, der er

afgørende for afskrivningsadgangen.

En skatteyder, der havde købt en etage i en 6 etagers beboelsesejendom som

ejerlejlighed og indrettet de 250 kvadratmeter til hotelvirksomhed, kunne

foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen. Hvis han brugte

en del af de 250 kvadratmeter til privat beboelse, skulle der ved afgørelsen

af, om 30 pct.-betingelsen var opfyldt, alene tages hensyn til lejlighedens

areal.

Garager

Garager, der benyttes i forbindelse med de i § 18, stk.1, a og b nævnte

virksomheder, kan afskrives sammen med disse efter accessoriereglerne.

Selvstændige garagebygninger og -anlæg afskrives efter reglerne i stk.1 b.

En selvstændigt beliggende garage ved en privat villa kan afskrives, når

den bruges til en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil, f.eks. en hyrebil

eller en lastbil, selv om standardfradraget anvendes.

I lsr. 1978.4 er en carport med plads til 4 biler ved en udlejningsejendom

sidestillet med en garage.

6.1.8. Den faktiske anvendelse er afgørende

Det er en forudsætning for afskrivning, at bygningen m.v. anvendes til

afskrivningsberettiget formål. Det er den faktiske anvendelse, der er

afgørende. Det forhold, at en skatteyder udlejer en i princippet

afskrivningsberettiget ejendom (f.eks. indrettet til hotel) til et firma, der

benytter bygningen til et ikke-afskrivningsberettiget formål (f.eks.

kontorbrug), udelukker afskrivningsret for ejeren, jfr. bl.a. lsr. 1970.150.

Der kan heller ikke afskrives på bygninger, der står ubenyttede hen, lsr.

1968.40. Af VLD af 6.dec. 1978 (Skd. 49.112) fremgår, at en minimal

benyttelse af en udhusbygning til opbevaring af halm, kunstgødning samt en

traktor var tilstrækkeligt til at berettige afskrivning. Landsretten lagde

vægt på, at udhusbygningen var blevet benyttet til landbrugsformål i et efter

driftsforholdene naturligt omfang. Det kunne ikke tillægges afgørende

betydning, at bygningens udnyttelse i en 3-årig periode med lucerneavl på

hele ejendommen havde været mindre intensiv end ved normal drift.

VLD af 16.december 1980 (skd.59.357): Godset Palstrup var indtil 1968

drevet med store svine- og kreaturbesætninger, men fra 1968 blev godset

drevet som kvægløst landbrug, og kreatur-, svine- og hestestalde blev kun

anvendt lejlighedsvis. Landsretten tillod afskrivning, og retten henviste

til, at godset stadig blev drevet som en betydelig landbrugsvirksomhed, og at

en væsentlig del af det samlede bygningskompleks anvendtes til

landbrugsformål. At visse bygningsafsnit som følge af driftsomlægningen

henstod ubenyttede var ikke afgørende, når henses til bygningernes karakter

af dele af et samlet bygningskompleks, og til muligheden for, at bygningerne

påny tages i anvendelse.

Kravet til den faktiske anvendelse kan for landbrugets driftsbygninger

udtrykkes således: Driftsbygningerne kan afskrives, hvis de anvendes i et

naturligt omfang efter driftsforholdene, jfr. bl.a. lsr. 1982.95 og ØLD af

18.nov. 1985 (Skat 1986.1.28), og afskrivning kan kun nægtes i klare

tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes eller benyttes til et ikke

afskrivningsberettiget formål.

Afskrivninger på en bygning kan ikke beskæres efter et skøn over

intensiteten af den erhvervsmæssige anvendelse, f.eks. kan afskrivningerne

ikke begrænses, selv om der kun opbevares enkelte maskiner i en maskinhal, og

resten af pladsen ikke udnyttes. Enten må der gives fuld afskrivning eller

ingen afskrivning.

Hvor dele af en bygning enten slet ikke benyttes, eller benyttes til et

ikke afskrivningsberettiget formål, skal der dog ske en fordeling af

anskaffelsessummen efter afskrivningslovens §20. Som eksempel herpå kan

nævnes VLD af 16.dec. 1980 (skd.61.182), omtalt under G 6.1.7, hvor

underetagen på en bygning anvendtes til et ikke-afskrivningsberettiget

formål.

Afskrivning på landbrugets driftsbygninger kan ikke begrænses som følge

af, at bygningen anvendes til opbevaring af halm, der anvendes til privat

fyring, lsr. 1983.1.

6.1.9. Afskrivningsgrundlaget

Afskrivning foretages særskilt for hver enkelt bygning, AL § 25. Om der

foreligger en eller flere bygninger, se G 6.1.10.2.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jfr. lsr.1985.1.

Ejerlejligheder, der anvendes til afskrivningsberettiget brug, afskrives

hver for sig.

Udgangspunktet for afskrivningerne er bygningens anskaffelsessum, herunder

afholdte udgifter til forbedringer.

6.1.9.1. Omregning til kontantværdi

For bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere, skal anskaffelsessummen

omregnes til kontantværdien på anskaffelsestidspunktet.

Ministeren for skatter og afgifter har til brug for omregningen fastsat

regler, hvorefter de enkelte gældsposter, der er overtaget som led i

købesummens berigtigelse, skal kursansættes under hensyn til kursniveauet på

anskaffelses- og afståelsestidspunktet og de for lånene gældende vilkår, jfr.

bkg.nr.523 af 28.sept. 1982, som omtales nærmere i afskr.cirk. pkt.206-210.

Et egnsudviklingslån, hvortil staten ydede tilskud til forrentningen,

således at renten kunne fastholdes til 7,5 pct., kunne kun indgå til kurs 70

ved beregningen af afskrivningsgrundlaget, Skat 1987.8.601.

Til brug ved kontantomregningen offentliggør statsskattedirektoratet

kvartalsvis de køberkurser, som lægges til grund. For 1988: 1. kvartal:

SDcirk. 1988-9, 2. kvartal: SDcirk. 1988-23, 3. kvartal: SDcirk. 1988-39 og

4. kvartal: SD-cirk. 1988-46.

Den kontantværdi, der er beregnet for anskaffelsessummen på

købstidspunktet, skal danne grundlag for afskrivningen og

pristalsreguleringen i årene fremover, jfr. afskr.cirk. pkt. 83.

Omregning til kontantværdi får kun betydning ved erhvervelse af

prioriterede afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger. Hvis skatteyderen derimod selv opfører og prioriterer bygningen

m.v., kan kurstab ikke medregnes til anskaffelsessummen. Heller ikke ved

forbedringsudgifter på bygninger m.v. bliver der spørgsmål om omregning til

kontantværdi.

Foreligger der overdragelse af bygninger m.v. mellem en person og et

selskab eller mellem selskaber indbyrdes, hvor den ene af parterne i

overdragelsen har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde på

grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse,

kan der ikke ske kontantværdiansættelse og pristalsregulering efter lovens §

19 A, hvis den oprindelige ejer har anskaffet bygningen m.v. før den 1.januar

1982. I så fald anvendes reglerne fra før indførelsen af den

pristalsregulerede afskrivningsordning, se afskr.cirk. pkt.163.

Bygninger anskaffet før 1.jan. 1982

For bygninger, der er anskaffet før 1.jan. 1982, er afskrivningsgrundlaget

den nominelle købesum, og afskrivningsgrundlaget skal ikke pristalsreguleres.

Dette gælder også, selv om bygningen først overgår til afskrivningsberettiget

anvendelse i 1982 eller senere.

Forlods afskrivning kan for disse bygningers vedkommende ske på grundlag

af den nominelle anskaffelsessum i det år, hvori bygningen første gang tages

i brug til et afskrivningsberettiget formål.

6.1.9.2. Pristalsregulering AL § 19 A, stk.2

Afskrivningsgrundlaget for bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere,

skal årligt pristalsreguleres.

Pristalsreguleringen foretages ved slutningen af indkomståret med den

procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i

forhold til reguleringspristallet for april året før.

For indkomståret 1988 skal der pristalsreguleres med 5 procent.

For de afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger skal hele den kontantværdiansatte anskaffelsessum

pristalsreguleres, selv om der er afskrevet på bygninger m.v. i det

foregående år. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal dog fragå

i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum (afskrivningsgrundlaget).

Se eventuelt eksemplerne i afskr.cirk. pkt.83.

Pristalsregulering foretages første gang i året efter anskaffelsesåret.

Ved anskaffelsesåret forstås det år, hvori bygningen erhverves eller

fuldføres og tages i brug til formål, der berettiger til skattemæssig

afskrivning.

Hvis bygningen ikke i nogen del af året har været anvendt til et

afskrivningsberettiget formål, skal der ikke ske pristalsregulering.

Har den skattepligtige fuldt ud afskrevet bygningen (100 pct.), og

benyttes denne stadig erhvervsmæssigt, skal der fortsat pristalsreguleres.

Det har betydning for beregningen af det beløb, der efter lovens § 29, stk.1,

højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.

Efter lovens § 19 A, stk.3, skal hele den kontant omregnede

anskaffelsessum for en bygning, der både benyttes til afskrivningsberettigede

og ikke-afskrivningsberettigede formål, pristalsreguleres. Den del af

anskaffelsessummens kontantværdi, der vedrører den

ikke-afskrivningsberettigede andel, pristalsreguleres altså også. Det sker

udelukkende for at lette opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i de tilfælde,

hvor den erhvervsmæssige benyttelse varierer fra år til år, eller hvor der

sker ændringer i bygningens samlede areal. Se eventuelt eksemplet i

afskr.cirk. pkt.89.

6.1.9.3. Opgørelse af anskaffelsessummen i øvrigt

I øvrigt bemærkes om afskrivningsgrundlaget:

Anskaffelsessummen reduceres med anvendte investeringsfondshenlæggelser og

indskud på etableringskonto, samt med foretagen forskudsafskrivning.

Er en bygning afskrivningsberettiget både i medfør af § 18, stk. 1, a og b

fordeles de forlods afskrevne investeringsfonds-/etableringskontomidler i

forhold til de respektive etagearealer, således at begge de opgjorte

afskrivningsgrundlag for bygningen reduceres med en forholdsmæssig del af de

anvendte midler.

En forholdsmæssig del af handelsomkostninger, såsom advokat- og

mæglersalær, stempel- og tinglysningsafgift vedrørende skødet, kan medregnes

i anskaffelsessummen. Gebyr for byggetilladelse kan også medregnes.

Hvis købesummen for en bygning helt eller delvis erlægges i form af

livrente- eller aftægtsydelse, medregnes kapitalværdien heraf i

afskrivningsgrundlaget, lsr. 1962.117.

Lovens § 29 B bestemmer, at prioriteringsomkostninger - herunder kurstab -

ikke kan henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.

Stempel- og tinglysningsafgift på pantebreve kan heller ikke medregnes.

Erlagte merværdiafgifter medregnes ikke i afskrivningsgrundlaget, når

afgifterne i henhold til loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages

som indgående afgift, AL § 30 A, jfr. afskr.cirk. pkt.184.

I anskaffelsessummen kan værdien af eget arbejde, herunder mestersalær,

kun medtages i det omfang, hvori det har været medregnet ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Udgifter til parkeringsfonds indgår ikke i afskrivningsgrundlaget, lsr.

1972.129.

Når en ejendom er erhvervet ved gave med forbeholdt nytte eller brug for

den tidligere ejer, indtræder gaveafgiftspligten først på det tidspunkt, hvor

nytten eller brugen ophører, og afgiften beregnes på grundlag af ejendommens

værdi på dette tidspunkt, jfr. § 44, stk. 5, jfr. § 5 b i lov om afgift af

arv og gave. Hvis ejendommens værdi sættes højere ved gaveafgiftsberegningen

end værdien på erhvervelsestidspunktet, kan der afskrives på grundlag af

denne højere værdi, lsr. 1981.2.

En landbrugsejendom var i lige sameje mellem to brødre, og den ene broder

havde i henhold til tinglyst deklaration dispositionsret til ejendommens

bygninger, medens den anden broder havde dispositionsret til jorden. Broderen

med dispositionsret til bygningerne kunne ikke afskrive på bygningerne som

eneejer, men blev alene anset for berettiget til at afskrive på halvdelen af

anskaffelsessummen svarende til hans ideelle anpart, Skat 1987.2.134.

Om opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom erhvervet på

tvangsauktion af en ufyldestgjort panthaver, se H 1.3.1.

Ikke udgifter til grund m.v.

Udgifter til erhvervelse af grunden henregnes ikke til anskaffelsessummen,

AL § 29 B.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvorvidt en bestemt udgift vedrører

grunden eller kan betragtes som en udgift vedrørende bygningen, der i givet

fald kan afskrives sammen med denne. Vejledning kan hentes i, hvorvidt

udgiften ved ejendomsvurderingen henregnes til grundværdien eller til

forskelsværdien. Eksempelvis kan nævnes, at planeringsudgifter må anses som

grundudgifter, medens udgifter til arbejder på grunden afholdt med henblik på

selve bygningen, bl.a. pilotering, anses som hørende under forskelsværdien.

Det kan endvidere nævnes, at udgifter til vej og kloak uden for grunden

medtages under grundværdien, medens de tilsvarende udgifter inden for grunden

henregnes til forskelsværdien.

Hvor der er flere bygninger på en ejendom, og f.eks. en af bygningerne

anvendes privat, medens de øvrige bygninger anvendes til

afskrivningsberettiget formål, er ejerboligfordelingen ikke umiddelbart

anvendelig til at fordele købesummen på afskrivningsberettigede og ikke

afskrivningsberettigede bygninger. Dette skyldes, at ejerboligfordelingen

også indeholder en grundværdi.

En gårdejer afholdt en udgift på 2.000 kr. til flytning af en

højspændingsledning for at få tilladelse til at udvide sin svinestald og

lade. Udgiften kunne ikke fratrækkes som driftsomkostning, men kunne

tillægges anskaffelsessummen for tilbygningen og dermed afskrives,

lsr.1979.134.

Fordeling af en købesum på grund og bygninger

Når der sker køb m.v. af jord og bygninger under eet, kan det ikke

umiddelbart ses, hvad købesummen andrager for jord og for bygninger og for de

enkelte bygninger. Der må derfor foretages en fordeling af købesummen.

Det bemærkes, at parternes fordeling af købesummen ikke er ubetinget

bindende for skattemyndighederne, men vil kunne tilsidesættes, hvor det er

åbenbart, at fordelingen ikke svarer til de faktiske værdier.

En vejledning ved fordelingen af købesummen på hhv. jord og bygninger kan

findes i forholdet mellem forskelsværdi og ejendomsværdi ved sidste

ejendomsvurdering, jfr. pkt.206 i afskr.cirk.

I Skat 1988.7.405 blev ejendomsvurderingen ikke godkendt som grundlag

for fordeling af købesummen for en ejerlejlighed på grund og bygning m.v. ved

opgørelse af afskrivningsgrundlaget. Området var ikke fuldt udbygget, og

grundværdien måtte antages at falde, efterhånden som området udbyggedes, idet

der i takt hermed blev flere enheder at fordele grundværdien på.

Landbrugets driftsbygninger

Fordelingen ved ejendomsvurderingen vil i de færreste tilfælde være egnet

til fastsættelse af afskrivningsgrundlaget for landbrugets driftsbygninger på

grund af vurderingslovens særlige bestemmelser om ansættelse af grundværdi.

Ejendomsværdien er ofte ansat ud fra tillægsparcelværdiprincippet, dvs. at

såvel grundværdien, et procenttillæg på mellem 150-200 pct., som

stuehusværdien indgår i ejendomsværdien, hvorfor forskelsværdien ikke svarer

til driftsbygningernes værdi, idet forskelsværdien vil være for høj. Dette

gælder især i de tilfælde, hvor fordelingen vedrører større

landbrugsejendomme samt ejendomme med små eller teknisk set ikke fuldt

tidssvarende driftsbygninger, eller hvor der overtages større

jordbeholdninger ved købet af ejendommen.

Andre erhvervs- bygninger

De samme forhold kan foreligge ved fordeling af anskaffelsesummen for

andre erhvervsejendomme, f. eks. forretningsejendomme, lager- og

fabriksejendomme, håndværksejendomme m.v. Det drejer sig om de situationer,

hvor ejendommen er overbebygget, dvs. hvor tidligere bebyggelsesregulerende

bestemmelser har muliggjort en større bebyggelse, end de nugældende

bestemmelser tillader. Ejendomsvurderingens grundværdi fastsættes efter de

nugældende retlige bebyggelsesmuligheder, og dette medfører, at

ejendomsvurderingens forskelsværdi ikke udelukkende er et udtryk for en

bygningsværdi, men også vil indeholde den ekstra beliggenhedsværdi, som

overbebyggelsen betinger.

Med bistand af vurderingsmyndighederne vil der i disse tilfælde kunne

opnås et sikrere grundlag for fordelingen, se bl.a. HD af 5.maj 1987 (Skat

1987.6.430).

Med henblik på tilvejebringelse af de sikrest mulige afskrivningsgrundlag

anmodes ligningsmyndighederne derfor om, eventuelt gennem

amtsskatteinspektoraterne, at rette henvendelse til vurderingsmyndighederne

om disses medvirken til fordeling af anskaffelsessummerne mellem

afskrivningsberettigede bygninger og den øvrige del af ejendommen.

Ligningsrådet har vedtaget, at der normalt kun skal ske regulering af

afskrivningsgrundlaget, såfremt det afskrivningsgrundlag, myndighederne kan

godkende ved ligningen, er mere end 20 pct. lavere end det af skatteyderen

anvendte, jfr. herom SD-cirkulære 1978 nr.40.

Ved et forlig i 1978 havde en gårdejer tiltrådt, at afskrivningsgrundlaget

for driftsbygningerne for indkomståret 1975 blev nedsat til 360.000 kr. mod

selvangivet 429.775 kr. Da den af amtsskatterådet foretagne ændring af

afskrivningsgrundlaget ikke havde oversteget 20 pct. af det selvangivne

beløb, havde der ifølge SD-cirkulære 1978.40 ikke været grundlag for den

foretagne ændring af ansættelsen for 1975. Ved indkomstansættelserne for

indkomstårene 1978 og 1979 fandtes gårdejeren ikke bundet af den foretagne

ansættelse for 1975, og afskrivningerne på driftsbygninger kunne herefter

opgøres efter det selvangivne afskrivningsgrundlag på 429.775 kr., lsr.

1983.81. Se også lsr.1978.117 (Fristen for foretagelse af skønsmæssige

ændringer af den af skatteyderen foretagne fordeling).

SD-cirk.1978-40 finder tilsvarende anvendelse ved ændring af

afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger inden for andre erhverv end

landbruget, når det afskrivningsgrundlag, der er beregnet efter den ovenfor

omtalte vejledende fordelingsregel, ændres som følge af indhentet udtalelse

fra vurderingsmyndighederne.

Korrektioner af det selvangivne afskrivningsgrundlag bør ske ved den

første ligning efter erhvervelsen af en ejendom. Har skatteyderen ikke

afskrevet, bør der alligevel tages stilling til afskrivningsgrundlaget ved

ligningen for erhvervelsesåret. I sidstnævnte tilfælde kan afgørelsen dog

først påklages i det år, hvor afskrivning foretages.

6.1.9.4. Afskrivning efter skade AL § 26

Lovens § 26 indeholder regler for foretagelsen af afskrivninger i

tilfælde, hvor der på en bygning eller en installation sker en skade, som

ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse. Efter disse regler kan

afskrivning fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes

på grundlag af en så stor del af bygningens eller installationens

pristalsregulerede kontantværdiansatte erhvervelsessum, som svarer til

forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens

indtræden og værdien umiddelbart forinden. Udgifter, der anvendes til

udbedring af en sådan skade, kan afskrives efter lovens § 21, stk.1, eller

fradrages helt eller delvis i overensstemmelse med reglen i lovens § 21,

stk.2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Se eventuelt eksemplet

i afskr.cirk. pkt.119.

6.1.10. Ombygning og forbedring AL § 21

Når forbedringsudgifter på en bygning er afholdt efter den 1.januar 1982

omfattes forbedringsudgifterne af de fra den 1.januar 1982 gældende regler,

uanset om bygningen er anskaffet før den 1.januar 1982. Det betyder, at

bygningen og den afholdte forbedringsudgift afskrives særskilt efter to

forskellige sæt regler, når bygningen er anskaffet før den 1.januar 1982, og

forbedringsudgiften er afholdt efter denne dato.

Sælges en sådan bygning, skal fortjeneste på bygningen opgøres efter de

hidtidige regler, medens fortjeneste på ombygnings- eller forbedringsudgiften

skal opgøres efter de nye regler. Beløb, der er fradraget efter 5 pct.s

reglen i lovens § 21, stk.2, indgår dog ikke i opgørelsen.

I eksempel 151 i afskr.cirk sker denne opgørelse derfor i to led. Først

opgøres fortjenesten på bygningen, og derefter fortjenesten på ombygningen.

1) led: Ved opgørelsen af fortjenesten på bygningen anvendes

afhændelsessummen med kursnedslag på sælgerprioriteten, og herfra trækkes

bygningens nedskrevne værdi. Af den således opgjorte fortjeneste beskattes

dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på bygningen. Er der

overskydende fortjeneste fortsættes til 2. led.

2) led: Den overskydende fortjenste omregnes til kontantværdi, og derefter

fratrækkes den pristalsregulerede nedskrevne værdi af forbedringen.

Fremkommer der her et positivt beløb (fortjeneste), beskattes dette beløb,

dog højst et beløb lig de foretagne afskrivninger på ombygningen.

Såfremt der konstateres et tab på ombygningen, skal der foretages en

opgørelse som vist i eksempel 1 og 2:

De beregnede genvundne afskrivninger på bygningen skal kun beskattes i det

omfang, de overstiger tabet på ombygningen.

Eksempel 1

En bygning anskaffes i 1970 for 2.000.000 kr. I 1982 foretages en

ombygning for 750.000 kr. kontant. Bygningen sælges i 1983 for 2.100.000 kr.

Efter fradrag af kursnedslag på sælgerprioriteten udgør salgssummen 1.800.000

kr. Den kontante salgssum udgør 1.500.000 kr.

Den oprindelige bygning er afskrevet med 900.000 kr., og ombygningen er

afskrevet med 200.000 kr.

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af kursnedslag på

sælgerprioriteten ................. 1.800.000

Omregnet til kontantværdi ......... 1.500.000

---------

Nominel anskaffelsessum, bygning .. 2.000.00

Afskrivning ....................... 900.000 1.100.000

-----------------------

Fortjeneste vedrørende den oprindelige

bygning ........................... 700.000

--------

Anskaffelsessum ombygning ......... 750.000

Afskrivning ....................... 200.000

---------

Ombygningens nedskrevne værdi ..... 550.000

---------

Omregnet til nominel værdi

550.000 x 1.800.00

-------------------

1.500.000 ..................... 660.000

--------

Herefter til beskatning ............ 40.000

--------

Eksempel 2

Som eksempel 1, men afhændelsessummen ændres til 2.760.000 efter

kursnedslag på sælgerprioriteten.

Kr. Kr.

Afhændelsessum efter fradrag af

kursnedslag på sælgerprioriteten ... 2.760.000

Omregnet til kontantværdi .......... 2.300.000

---------

Nominel anskaffelsessum, bygning ... 2.000.000

Afskrivning ........................ 900.000 1.100.000

-----------------------

Fortjeneste vedrørende den

oprindelige bygning ................ 1.660.000

---------

Anskaffelsessum, ombygning ......... 750.000

Afskrivning ........................ 200.000

---------

Ombygningens nedskrevne værdi ...... 550.000

---------

Omregnet til nominel værdi

550.000 x 2.760.00

-------------------

2.300.000 ..................... 660.000

----------

Fortjeneste, bygning + ombygning ... 1.000.000

Da dette beløb er større end de foretagne afskrivninger på den oprindelige

bygning (900.000 kr.), således at der også genvindes afskrivninger på

ombygningen, forholdes således, jfr. cirkulærets eksempel 151:

Kr.

Fortjeneste, bygning ............... 1.660.000

Afskrivning ........................ 900.000

----------

Til rest ........................... 760.000

----------

Kontantværdi 760.000 x 2.300.000

---------------------

2.760.000 ........ 633.333

Ombygningens nedskrevne værdi ...... 550.000

---------

Fortjeneste ........................ 83.333

Herefter til beskatning:

Vedrørende den oprindelige bygning . 900.000

Vedrørende ombygningen ............. 83.333

---------

I alt .............................. 983.333

---------

Se også Skat 1987.10.735.

Ved afholdelse af forbedrings- eller ombygningsudgifter på en bygning, der

kun delvis er afskrivningsberettiget, kan den del af de afholdte udgifter,

der forholdsmæssigt svarer til den afskrivningsberettigede bygningsdels

etageareal afskrives, lsr. 1970.43 og 1980.115. Dette gælder, uanset om det

er den afskrivningsberettigede eller den ikke-afskrivningsberettigede del af

ejendommen, der er forbedret.

Hvor der afholdes udgifter til en tilbygning til en »blandet«

bygning, må udgiften hertil ligesom den oprindelige anskaffelsessum for selve

bygningen deles op i en afskrivningsberettiget og en

ikke-afskrivningsberettiget del efter forholdet mellem de etagemeter, der

anvendes på afskrivningsberettigende måde, og hele etagemeterarealet efter

tilbygningen, lsr. 1975.148.

Udgifter til forbedringer betalt ved statstilskud til forbedringer m.v.,

energibesparende foranstaltninger og brandsikringsforanstaltninger indgår kun

i afskrivningsgrundlaget, såfremt tilskuddet er skattepligtigt. Om skattefri

tilskud, se G 5.1.2.

6.1.10.1. Eventuelt fradrag straks - straksafskrivning stk.2-3

I stedet for at afskrive ombygnings- og forbedringsudgifter over en

årrække kan skatteyderen inden for visse rammer vælge at fradrage udgifterne

på een gang i det indkomstår, hvori udgifterne afholdes (straksafskrive).

Fradraget (straksafskrivningen) kan foretages i det omfang, årets udgifter

til ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af det nedenfor omtalte

beregningsgrundlag, se G 6.1.10.3.

Reglen gælder for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger, der

kan afskrives efter AL § 18, og ved ombygning og forbedring af særlige

installationer i sådanne bygninger.

Afholdes udgiften på en bygning, der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, kan reglen også anvendes. Det gør ingen

forskel, om det er den afskrivningsberettigede eller

ikke-afskrivningsberettigede del af bygningen m.v., der ombygges eller

forbedres, idet den afskrivningsberettigede del af udgiften under alle

omstændigheder kan fradrages efter lovens § 21, stk.2.

Ombygninger og forbedringer på installationer i bygninger, der ikke er

afskrivningsberettigede, er derimod ikke omfattet af ordningen.

Adgangen til fradraget gælder både ved ombygning og forbedring af

bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for bygninger

m.v., der er anskaffet efter denne dato. Det afgørende er, hvornår udgiften

til ombygningen eller forbedringen er afholdt.

Det er ikke en betingelse, at bygningen er taget i brug til et

afskrivningsberettiget formål på det tidspunkt, hvor ombygningen m.v.

foretages, når blot ibrugtagningen sker inden udløbet af det indkomstår, hvor

ombygningen er sket.

De særlige regler om straksafskrivning på miljøforbedrende investeringer i

landbrug m.v., der gælder ved siden af de her omtalte regler, er beskrevet i

R 3.15.

6.1.10.2. Tilbygning kontra nybygning

Tilbygninger til eksisterende bygninger omfattes også af reglerne om

straksafskrivning.

Det må være en forudsætning for at anse en bygningsudvidelse for en

tilbygning, dels at der forefindes en direkte fysisk sammenhæng mellem den

nye og den gamle bygning, dels at der forefindes en indre naturlig

forbindelse eller gennemgang mellem den oprindelige bygning og den senere

opførte bygning.

Det afgørende er herefter, hvornår der foreligger en ny bygning eller

installation - set i modsætning til tilbygning/ombygning eller forbedring af

en eksisterende bygning eller installation.

Det er ikke muligt at opstille et enkelt afgørende kriterium for, hvornår

der foreligger een eller flere bygninger, og afgørelsen heraf må derfor bero

på et samlet skøn over, om ejendommen findes at udgøre en bygningsmæssig

helhed, jfr. eksempelvis lsr. 1980.115, hvor landsskatteretten statuerede, at

bygninger, der var forbundet med hinanden via en gangbygning, udgjorde en

bygningsmæssig helhed.

Såfremt der foretages byggeri i tilslutning til en eksisterende bygning,

således at den nye del har mur tilfælles med den oprindelige del, og der er

indendørs gennemgang mellem de to dele, må det antages, at der foreligger een

bygning.

En bygning, der via en mellemgang forbindes med en allerede eksisterende

bygning, må i almindelighed anses for en tilbygning. Det må normalt kræves,

at mellemgangen er lukket, således at en mellemgang i form af et halvtag fra

een bygning til en anden ikke er tilstrækkeligt til at medføre en

bygningsmæssig enhed. Der må endvidere stilles krav om en reel forbindelse

via mellemgangen til de øvrige bygningsdele, normalt i form af døre eller

lignende. Med hensyn til sådanne forbindelsesbygninger eller mellemgange må

der tillige stilles krav om, at mellemgangen placeres på jorden.

Bygningsmæssige forbindelser i form af »svalegange«, tunneler,

broer eller lignende er ikke i denne relation tilstrækkeligt. Derimod kan der

ikke stilles krav om, at mellemgangen har en selvstændig funktion, som f.eks.

i lsr. 1980.115 (yderligere toiletfaciliteter).

Der kan endvidere ses på benyttelsen af de enkelte bygningsdele, idet den

omstændighed, at der f.eks. foregår samme produktion i hele byggeriet, taler

for at anse byggeriet for een bygning, i modsætning til, hvis bygningsdelene

anvendes til forskellige formål.

Der kunne ikke straksafskrives ved opførelse af et nyt drivhus, som kun

var fysisk forbundet med de bestående drivhuse på ejendommen via de fælles

installationer til elektricitet, vand og varme, jfr. ØLD af 28.aug. 1987,

Skat 1987.10.718.

Afgørelsen af, om der foreligger en eller flere bygninger, må foretages på

grundlag af tilstanden ved udgangen af indkomståret, jfr. lsr.1985.1.

Ved anskaffelse af aktiver, der vurderingsmæssigt betragtes som

bygningsbestanddele, kan der foretages straksafskrivning, såfremt aktiverne

placeres i tilknytning til bygningerne på ejendommen. Der kan således

straksafskrives ved opførelse af nye gyllebeholdere, ajlebeholdere,

ensilagesaftbeholdere og møddingspladser, når anlæggene placeres i

tilknytning til bygningerne på ejendommen. Det samme gælder opførelse af en

ny ensilagesilo, såfremt denne anses for en bygningsbestanddel, f.eks. en

plansilo af beton, jfr. Skat 1986.5.348, 1987.5.346 og 1987.5.349.

Se tillige Skat 1986.7.479, hvor der kunne foretages straksafskrivning ved

etablering af et halmfyringsanlæg i en ny bygning, idet halmfyringsanlægget

blev forbundet med det eksisterende varmeanlæg i de øvrige bygninger, samt

Skat 1986.10.606, hvorefter der kunne straksafskrives på en kornsilo, der var

placeret uden for de eksisterende bygninger, men fungerede sammen med det i

bygningerne værende silo- og foderblandingsanlæg.

Tilsvarende kan der straksafskrives på udgifter til ombygning eller

forbedring af eksisterende installationer. Etablering af nye installationer

giver ikke ret til straksafskrivning, hvad enten der sker fuldstændig

udskiftning af en gammel installation eller indsættelse af en installation,

der ikke tidligere har været i bygningen.

Udskiftning af et oliefyr med et kombinationsfyr, der kan anvendes til

både fast brændsel og olie, berettigede til straksafskrivning, idet der var

tale om en forbedring af centralvarmeanlægget, der i denne forbindelse

betragtes som en samlet installation.

Udskiftes installationer i forbindelse med ombygning m.v. af bygningen,

således at udgiften kan afskrives samlet, kan straksafskrivning beregnes.

6.1.10.3. Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget for straksafskrivningen (på indtil 5 pct.) opgøres

efter forskellige regler, afhængigt af, om bygningen, der ombygges eller

forbedres, er anskaffet før eller efter den 1.januar 1982.

Nyere bygning

Er bygningen anskaffet den 1.januar 1982 eller senere, er

beregningsgrundlaget det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før

det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Foretages fradraget allerede i

det år, hvori bygningen m.v. anskaffes, eller i året efter anskaffelsesåret,

er beregningsgrundlaget den kontant omregnede anskaffelsessum, der er fastsat

efter lovens § 19 A, stk.1, idet der på dette tidspunkt endnu ikke kan indgå

nogen pristalsregulering.

Foretagne afskrivninger skal ikke fragå i beregningsgrundlaget. Er der

foretaget forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger, skal disse

heller ikke fragå i beregningsgrundlaget, selv om disse afskrivninger har

formindsket afskrivningsgrundlaget. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget

skal den pristalsregulerede forlods afskrivning eller forskudsafskrivning

derfor lægges sammen med afskrivningsgrundlaget.

Eksempel

Anskaffelsessum ................................ 600.000 kr.

- Forlods afskrivning .......................... 100.000 kr.

-----------

Pristalsregul. f.eks. 10%.

Afskrivningsgrundlag:

År 1 ........................................... 500.000 kr.

År 2 ........................................... 550.000 kr.

År 3 ........................................... 605.000 kr.

Beregningsgrundlaget for år 3

opgøres som afskrivningsgrundlaget for år 2 .... 550.000 kr.

med tillæg af forlods afskrivningen

pristalsreguleret til og med år 2 .............. 110.000 kr.

-----------

eller i alt .................................... 660.000 kr.

-----------

De 660.000 kr. svarer til, at der ikke har været foretaget forlods

afskrivning, således at den kontante anskaffelsessum på 600.000 kr. er

pristalsreguleret til og med år 2.

Er der flere afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse

bygninger på samme ejendom, indgår de pristalsregulerede afskrivningsgrundlag

for samtlige afskrivningsberettigede bygninger og installationer i

beregningsgrundlaget, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller

installationerne forbedres.

Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af den kontantværdiansatte

pristalsregulerede anskaffelsessum, der kan henføres til den

afskrivningsberettigede del af bygningen, i beregningsgrundlaget. Det er den

afskrivningsberettigede andel for året før det indkomstår, hvori ombygnings-

eller forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes.

Gammel bygning

For bygninger m.v ., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er

beregningsgrundlaget for 5 pct.s fradraget den del af ejendomsværdien, der

kan henregnes til de afskrivningsberettigede bygninger, der er beliggende på

samme ejendom. Er der således flere afskrivningsberettigede bygninger og

installationer i disse bygninger på samme ejendom, er beregningsgrundlaget

den del af ejendomsværdien, der kan henføres til disse bygninger og

installationer, selv om f.eks. kun een af bygningerne eller installationerne

forbedres.

Er der på ejendommen bygninger m.v., der kun delvis benyttes til et

afskrivningsberettiget formål, indgår kun den del af ejendomsværdien, der kan

henføres til den afskrivningsberettigede del af bygningen, i

beregningsgrundlaget.

Hvis vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien

på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling

anvendes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.

Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med

butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan

arealfordelingen være vejledende.

Ved opgørelsen lægges den ejendomsværdi til grund, der er ansat ved den

seneste ejendomsvurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori

ombygnings- eller forbedringsudgiften kan fradrages. Det er kontantværdien

ved den seneste ejendomsvurdering, der skal benyttes. Det kan være en

almindelig vurdering efter vurderingslovens § 1 eller en årsomvurdering efter

samme lovs § 2. Det kan også være en vurdering, der foretages på ejerens

begæring i henhold til vurderingslovens § 4, eller en vurdering, der

foretages efter lovens § 4 A som følge af, at en landbrugsejendom er

inddraget under byzone eller sommerhusområde.

Er ejendomsvurderingen årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A, er det

den årstalsregulerede værdi, der skal lægges til grund.

Uanset hvilken slags ejendomsvurdering, der er tale om, er det således den

sidste vurdering inden begyndelsen af det indkomstår, hvori ombygnings- eller

forbedringsudgiften kan fradrages, der skal benyttes som beregningsgrundlag.

En gårdejer havde for 1982 beregnet straksafskrivning ud fra

driftsbygningernes andel af ejendomsværdien ved 17.alm. vurdering pr. 1.april

1981. Ved en revision af vurderingen i 1982 blev vurderingen af

driftsbygningerne nedsat, og straksafskrivningen blev nedsat med 5 pct. af

vurderingsnedsættelsen, Skat 1987.4.275.

Når ejendomsvurderingen skal fordeles på afskrivningsberettigede bygninger

m.v. og resten af ejendommen , kan ligningsmyndighederne som hovedregel

anvende den fordeling af købesummen, der ved købet af ejendommen blev

foretaget for at udfinde anskaffelsessummen (afskrivningsgrundlaget).

Eventuelt kan fordelingen ved den seneste ejendomsvurdering anvendes, jfr.

Skat 1985.2.56. I de tilfælde, hvor der er sket forandringer, f.eks. i form

af forbedringer, frasalg eller tilkøb, skal der i praksis foretages en mere

skønsmæssig fordeling af ejendomsvurderingen, jfr. nedenfor.

Både nyere og gamle bygninger

Skal der i beregningsgrundlaget både indgå bygninger m.v., der er

anskaffet før den 1.januar 1982, og bygninger m.v., der er anskaffet efter

denne dato, må de to omtalte opgørelsesmåder kombineres. Den del af

ejendomsværdien, der kan henregnes til afskrivningsberettigede bygninger m.v.

fra før den 1. januar 1982, skal altså lægges sammen med det

pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for bygninger, der er anskaffet den

1.januar 1982 eller senere.

Ejendomsværdien vil som oftest indeholde værdien af de bygninger, hvor

afskrivningsgrundlaget er beregningsgrundlag for straksafskrivning. I disse

tilfælde må der foretages en skønsmæssig fordeling af ejendomsværdien,

således at bygninger m.v., anskaffet den 1.januar 1982 eller senere,

udskilles af den del af ejendomsværdien, der indgår i beregningsgrundlaget.

Ved denne fordeling vil en vis vejledning kunne findes i oplysninger fra

bygnings- og boligregistret (BBR-registret).

Såfremt der den 1.januar 1982 eller senere er foretaget forbedringer af en

bygning, der er anskaffet før denne dato, indgår det pristalsregulerede

afskrivningsgrundlag for forbedringen i beregningsgrundlaget for

straksafskrivningen. Forbedringen vil også komme til at indgå i

ejendomsvurderingen, og derfor må der foretages et skøn over bygningens

ejendomsværdi uden forbedringen, da det kun er denne værdi, der skal indgå i

beregningsgrundlaget for straksafskrivningen.

Hvad enten beregningsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i

afskrivningsgrundlaget eller på grundlag af ejendomsvurderingen, skal det

både omfatte afskrivningsberettigede bygninger og installationer i sådanne

bygninger. Det gælder, selv om den skattepligtige alene ombygger eller

forbedrer enten bygningen eller installationen. Dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Selv om flere ejendomme drives sammen som en virksomhed, skal

beregningsgrundlaget opgøres særskilt for hver ejendom. Det har f.eks.

betydning, når to landbrugsejendomme drives sammen. Se Skat 1987.10.729.

Afskrivningsgrundlaget for nyerhvervede bygninger indgår i

beregningsgrundlaget, selv om sådanne bygninger ikke var omfattet af det

pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for året før forbedringsåret. Det

betyder, at der allerede kan foretages fradrag efter 5 pct.s reglen i

anskaffelsesåret.

I lsr.1985.86 fandt landsskatteretten, at der ved beregning af

straksfradrag for byggeri, der var foretaget i 2 forskellige perioder i samme

indkomstår, både tidsmæssigt og i henseende til de formål og funktioner, som

de 2 byggerier tog sigte på, var en sådan sammenhæng i de udførte

byggearbejder, at de måtte anskues som een samlet ombygning. Herefter måtte

straksafskrivning opgøres på grundlag af kontantejendomsværdien ved

indkomstårets begyndelse af de ved købet af ejendommen medfølgende

driftsbygninger.

Udbedringsudgifter, der afholdes efter brandskade, kan straksafskrives.

Beregningsgrundlaget opgøres som anført ovenfor. Den del af ejendomsværdien

for bygninger m.v. fra før 1.januar 1982, der kan henføres til de nedbrændte

bygningsdele, indgår ikke i beregningsgrundlaget. Er det bygninger anskaffet

den 1.januar 1982 eller senere, der er skadet, reduceres det

pristalsregulerede afskrivningsgrundlag, der indgår i beregningsgrundlaget,

efter reglerne i AL § 26, jfr. G 6.1.9.4.

Tidligere ombygning eller forbedring

Er der i årene før ombygnings- eller forbedringsfradraget afholdt

afskrivningsberettigede udgifter til ombygning eller forbedring, indgår det

pristalsregulerede afskrivningsgrundlag for disse udgifter i

beregningsgrundlaget, hvis udgifterne er afholdt den 1.januar 1982 eller

senere. Er den tidligere afholdte udgift ført til fradrag efter 5 pct.s

reglen, indgår den dog ikke i beregningsgrundlaget.

Er ombygnings- eller forbedringsudgiften afholdt før den 1. januar 1982,

vil den kun påvirke beregningsgrundlaget i det omfang, den har forøget

ejendomsværdien, der danner grundlag for beregningen.

Tilbygninger berettiger som tidligere nævnt til straksafskrivning. Det er

ikke afgørende, om tilbygningen skal benyttes til et afskrivningsberettiget

formål eller ikke, jfr. princippet i AL § 20. Ved en tilbygning vil der ofte

ske en ændring i fordelingen af bygningens areal mellem

afskrivningsberettiget anvendelse og anden anvendelse. Dette påvirker dog

ikke beregningsgrundlaget for straksfradraget for den pågældende tilbygning,

idet der er afskrivningsgrundlaget for året før, eller den seneste vurdering

forud for indkomståret, der er beregningsgrundlag.

Efter færdiggørelse af tilbygningen skal afskrivning på såvel den

oprindelige bygning som tilbygningen (den del, der ikke er straksafskrevet)

ske på grundlag af arealfordelingen efter ilbygningen.

Såfremt der efter tilbygningen er sket et fald i den

afskrivningsberettigede andel, skal dette dog først påvirke

afskrivningsgrundlaget for indkomståret efter tilbygningsåret. Er den

afskrivningsberettigede andel steget, forøges afskrivningsgrundlaget fra og

med tilbygningsåret.

Den ikke straksafskrevne del af udgifterne til tilbygningen indgår i

beregningsgrundlaget for straksafskrivning i det følgende indkomstår.

6.1.10.4. Skatteyderen kan frit vælge

Den skattepligtige kan frit vælge, om han vil fradrage udgiften helt eller

delvis inden for 5 pct.s grænsen eller aktivere udgiften og afskrive den

efter reglerne i lovens § 21, stk.1. Det gælder, hvad enten den samlede

udgift udgør mere eller mindre end de 5 pct. Den del af udgiften, der

overstiger 5 pct.s grænsen, skal altid aktiveres og afskrives efter § 21,

stk.1.

De udgifter, der fradrages efter 5 pct.s reglen, skal efter lovens § 21,

stk.4, ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne skal derfor ikke

opføres særskilt efter lovens § 25, stk.2.

Der kan ikke anvendes investeringsfondsmidler eller indskud på

etableringskonti til ombygnings- eller forbedringsudgifter, der ønskes

fradraget efter 5 pct.s reglen. Det skyldes, at der kun kan foretages forlods

afskrivning efter lov om investeringsfonds eller lov om indskud på

etableringskonto, når udgiften aktiveres til afskrivning. Den skattepligtige

kan dog vælge at fradrage en del af udgiften efter 5 pct.s reglen, selv om

han anvender investeringsfonds- eller etableringskontomidler til en anden del

af udgiften, som da forlods afskrives med de hævede henlæggelser eller

indskud.

Der kan i et enkelt indkomstår i alt højst fradrages indtil 5 pct. af

beregningsgrundlaget. Ombygges eller forbedres flere afskrivningsberettigede

bygninger på samme ejendom i løbet af et indkomstår, og overstiger den

samlede udgift 5 pct.s grænsen, må den skattepligtige vælge, hvilken del af

udgiften, der skal fradrages. Det har betydning, når flere bygninger m.v. på

samme ejendom afskrives efter forskellige afskrivningssatser samt ved

opgørelse af genvundne afskrivninger.

6.1.10.5. Afskrivning på den del der ikke straksafskrives

Eksempel 1

En ejendom, erhvervet før 1. januar 1982 med en kontantværdi for bygningen

på 2.000.000 kr., anvendes 50% erhvervsmæssigt i år 1 og år 2, medens den for

år 3 anvendes 75% erhvervsmæssigt.

I år 1 ombygges ejendommen for 300.000 kr., og reglen om straksafskrivning

på 5% af 50% af 2.000.000 kr. eller kr. 50.000 kr. udnyttes.

Ombyg- Afskriv-

nings- Erhvervs- nings-

udgifter mæssig grundlag

i kr. andel i kr.

År 1

300.000 50% 150.000

- straksafskrivning ... 50.000 - straksafskrivning 50.000

-------- --------

250.000 100.000

År 2

Pristalsregulering 50% Pristalsregulering

med 10% ............... 25.000 med 10% ........... 10.000

-------- --------

275.000 110.000

--------

År 3

Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 .... 75.000

med 10% ............... 27.500 + pristalsregulering

år 2 .............. 7.500

-------- --------

302.500 82.500

+ afskrivnings-

grundlag år 2 .... 110.000

--------

192.500

+ pristalsregu-

lering år 3 ...... 19.250

--------

211.750

--------

I år 3 ændres det afskrivningsberettigede areal til 75% af bygningens

samlede areal. Når afskrivningsgrundlaget for år 3 skal beregnes, er det

nødvendigt at gå tilbage og beregne 25% af anskaffelsessummen i år 1 og

pristalsregulere dette beløb for år 2. Det herved fremkomne beløb tillægges

afskrivningsgrundlaget for år 2, hvorefter summen pristalsreguleres for år 3.

Formindskelse af det afskrivningsberettigede areal behandles på

tilsvarende måde, blot skal den til formindskelsen svarende del af

anskaffelsessummen fratrækkes afskrivningsgrundlaget.

Eksempel 2

Ejendommen er erhvervet før 1. januar 1982, og kontantværdien for

bygningen udgør 8.000.000 kr., hvilket giver mulighed for straksafskrivning

op til 200.000 kr. ved 50% afskrivningsberettigende anvendelse af bygningen.

Der ombygges for 300.000 kr.

Ombyg- Afskriv-

nings- Erhvervs- nings-

udgifter mæssig grundlag

i kr. andel i kr.

År 1

300.000 50% 150.000

- straksafskrivning ... 150.000 - straksafskrivning 150.000

-------- --------

150.000 0

År 2

Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 ... 75.000

med 10% ............... +15.000

--------

165.000

--------

Rest fra år 1 .... 0

+ pristalsregulering

med 10% .......... 7.500

--------

82.500

--------

Der kan ikke i denne situation ske straksafskrivning i år 2 af de

resterende 50.000 kr., som kunne have været straksafskrevet i år 1, såfremt

den erhvervsmæssige anvendelse havde udgjort 75% også i år 1.

Eksempel 3

Ejendommen er erhvervet før 1.januar 1982, og kontantværdien for bygningen

udgør 2.000.000 kr. Der ombygges for 300.000 kr.

Ombyg- Afskriv-

nings- Erhvervs- nings-

udgifter mæssig grundlag

i kr. andel i kr.

År 1

300.000 50% 150.000

- investeringsfond .... 50.000 - investeringsfond 50.000

- straksafskrivning ... 50.000 - straksafskrivning 50.000

-------- --------

200.000 50.000

År 2

Pristalsregulering 75% 25% af 300.000 ... 75.000

med 10% ............... 20.000

--------

220.000

--------

Rest fra år 1 .... 50.000

--------

125.000

+ pristalsregulering

med 10% .......... 12.500

--------

137.500

6.1.11. Afskrivningens påbegyndelse og ophør

Afskrivning kan påbegyndes i anskaffelsesåret. Ved anskaffelsesåret

forstås ifølge AL § 22, stk. 1, det indkomstår, hvori bygningen erhverves

eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til

skattemæssig afskrivning.

Bygningen anses for erhvervet, når der er indgået en endelig og bindende

aftale om overdragelsen. Den omstændighed, at overtagelsen først sker det

følgende år, udelukker ikke i sig selv, at afskrivning kan påbegyndes i

erhvervelsesåret. Det må dog kræves, at bygningen efter erhvervelsen har

været anvendt til formål, der berettiger til afskrivning, jfr. lsr. 1975.63.

Er bygningen nyopført, kan afskrivning påbegyndes, når bygningen er taget

i brug til et afskrivningsberettiget formål. Tidspunktet for udstedelse af

bygningsattest har ingen selvstændig betydning.

I praksis har man ikke anset en bygning for fuldført i et tilfælde, hvor

et par etager i en større ejendom var taget i brug, medens der fortsat

arbejdedes på færdiggørelsen af de øvrige etager, jfr. lsr. 1978.3. Er der

derimod tale om f.eks. fabrikshaller, der opføres i vertikalt opdelte

sektioner, som successivt tages i brug (som færdige bygninger), kan der i

almindelighed tillades afskrivning i ibrugtagelsesåret, selv om der fortsat

arbejdes videre på nabosektionerne.

Såfremt kun en del af en nyopført bygning er udlejet til et

afskrivningsberettiget formål, kan der alene afskrives på denne del.

Afskrivningen er dog betinget af, at arealkravet i AL § 20, stk. 2 er

opfyldt, se G 6.1.7.

Det bestemmes i lovens § 24, stk.2, at der ikke kan afskrives i det

indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives, eller installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt. Afskrivningsgrundlaget kan

heller ikke pristalsreguleres for dette indkomstår.

Ophører den skattepligtige med at anvende en bygning m.v. til formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning, kan han ifølge lovens § 24, stk.3,

ikke afskrive på bygningen i de indkomstår, hvor afskrivningsberettiget

anvendelse ikke har fundet sted. Der kan heller ikke pristalsreguleres for

sådanne indkomstår. Pristalsregulering og skattemæssig afskrivning kan altså

sidste gang foretages i ophørsåret.

Tager den skattepligtige på ny bygningen m.v. i brug til et

afskrivningsberettiget formål efter år med ikke-afskrivningsberettiget

anvendelse, kan der igen pristalsreguleres og afskrives. De

afskrivningsprocenter, der tidligere er anvendt, skal da medregnes ved

sammentællingen af anvendte afskrivningsprocenter. Manglende

pristalsreguleringer for år med ikke-afskrivningsberettiget anvendelse kan

ikke indhentes senere.

Se afskr.cirk. pkt. 117.

6.1.12. Afskrivningssatserne - gruppe a

På bygninger i gruppe a kan der i anskaffelsesåret og de følgende 9

indkomstår foretages afskrivning med indtil 6 pct. pr. år af

anskaffelsessummen (begyndelsesafskrivninger), hvorefter der kan afskrives

med indtil 2 pct. pr. år af anskaffelsessummen (normalafskrivninger).

Om de »friere« begyndelsesafskrivninger for bygninger m.v.,

anskaffet i 1982 eller senere, se nedenfor.

Gruppe b-c-d m.v.

På bygninger i gruppe b, kan der i anskaffelsesåret og hvert af de

følgende 9 indkomstår afskrives med indtil 4 pct. som

begyndelsesafskrivninger, medens normalafskrivningerne for disse bygninger er

1 pct.

På bygninger og lokaler m.v. i gruppe c (accessorierne), benyttes de

afskrivningssatser, der er gældende for den bygning, de knytter sig til.

Såfremt bygninger i gruppe b er accessoriske i forhold til bygninger, der er

placeret i gruppe a, kan de afskrives med de for gruppe a gældende satser. Se

i øvrigt lsr. 1976.43, hvori det udtales, at afskrivning på nogle

accessoriske bygninger kunne foretages med de høje begyndelsesafskrivninger,

selv om moderbygningen kun kunne afskrives med 2 pct. (normalafskrivning).

For de bygninger, hvorpå afskrivning kan foretages, fordi bygningerne på

grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må

antages at være udsat for en særlig fysisk forringelse (gruppe d), udgør

begyndelsesafskrivningerne indtil 4 pct. pr. år og normalafskrivningerne 1

pct. pr. år. Det samme er tilfældet for de i § 18, stk.3, 2.pkt. omhandlede

erhvervsmæssigt benyttede, i udlandet beliggende beboelsesejendomme, der er

udsat for en særlig fysisk forringelse.

Ombygning og forbedring

Ombygnings- og forbedringsudgifter skal afskrives med den sats, der er

gældende for den bygning, som den pågældende udgift vedrører. De højere

begyndelsesafskrivningsprocenter kan anvendes, selv om bygningen kun kan

afskrives med normalprocenten, eller der eventuelt er valgt afskrivning efter

de hidtidige regler.

Begyndelses afskrivninger for bygninger anskaffet 1.jan. 1982 eller senere

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med den højere

begyndelsessats til der i alt er afskrevet med indtil ti gange denne sats. En

bygning, der er afskrivningsberettiget efter §18, stk.1, litra a, kan således

afskrives med fra 0-6 pct. hvert år indtil der i alt er afskrevet med 60 pct.

I det år, summen af afskrivninger når den fastsatte grænse, skal der dog

altid være adgang til at afskrive med normalafskrivningsprocenten. For §18,

litra b-bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger er

den tilsvarende procentgrænse henholdsvis 40 og 80.

Afskriver en skatteyder i et begyndelsesår alene med

normalafskrivningsprocenten, indebærer dette, at denne procent fragår i

summen af de procenter, der må afskrives, indtil normalafskrivningssatsen

skal benyttes.

Summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan aldrig overstige 100.

Der kan afskrives med hele eller brudte procenter.

Begyndelsesafskrivninger - kun de første 10 år for »gamle«

bygninger m.v.

For bygninger m.v., anskaffet før 1982, er 10-års-perioden for

begyndelsesafskrivningerne absolut. De 10 år skal regnes fra

anskaffelsestidspunktet, uanset om bygningen evt. først anvendes til

afskrivningsberettiget formål efter nogle års forløb, jfr. til dels lsr.

1980.4. Hvis en bygning således er anskaffet i 1975, men først fra 1980 har

været anvendt til afskrivningsberettiget formål, vil der kun kunne foretages

de højere begyndelsesafskrivninger for årene 1980-84. Overgår bygningen først

i 1985 til afskrivningsberettiget formål, kan der slet ikke foretages

begyndelsesafskrivninger, men kun de lavere normalafskrivninger.

Det samme er tilfældet, hvor en oprindeligt afskrivningsberettiget bygning

i nogle år anvendes til ikke-afskrivningsberettiget formål, for derefter

atter at blive anvendt på afskrivningsberettiget måde. Hvor bygningen f.eks.

i det første år efter anskaffelsen anvendes som hotel og derefter i nogle år

til ikke-afskrivningsberettiget formål, for på ny i det syvende år efter

anskaffelsen atter at blive anvendt som hotel, vil der i det første samt i

7.-10. år efter anskaffelsen kunne foretages begyndelsesafskrivninger og

derefter kun normalafskrivninger.

Undladelse af at udnytte begyndelsesafskrivningerne fuldt ud medfører

ikke, at 10-års-perioden forlænges tilsvarende. Skatteyderen taber dog som

nævnt ikke sin ret til at afskrive hele anskaffelsessummen. Han må blot, når

10-års-perioden er gået, regnet fra anskaffelsestidspunktet, nøjes med at

afskrive med normalafskrivningsprocenterne.

Forhøjelse af afskrivningsprocenterne

Såfremt det sandsynliggøres, at den afskrivningsberettigede bygning er

udsat for en sådan forringelse i fysisk henseende, at den må antages at have

mistet sin værdi inden udløbet af følgende åremål:

For bygninger i gruppe a: 50 år.

For bygninger i gruppe b: 100 år

kan der i medfør af AL § 22, stk.2 og 3, foretages større afskrivninger

end normalt forudsat i loven, idet såvel begyndelses- som

normalafskrivningssatserne forhøjes med forskellen mellem

normalafskrivningsprocenten og den højere afskrivningsprocent, der svarer til

bygningens formodede levetid.

Eksempel

Drivhuses levetid ansættes til 20 år, d.v.s. en årlig afskrivning på 5

pct. Normalafskrivningsprocenten er 2.

Derfor forhøjes såvel begyndelses- som normalafskrivningsprocenten med 3,

d.v.s. til henholdsvis 9 og 5. Drivhusets anskaffelsessum vil herefter kunne

afskrives over 12 år.

Hvis en bygning, anskaffet i 1982 eller senere, efter de hidtidige regler

f.eks. kan afskrives med 9 pct. pr. år i de første 10 år og derefter med 5

pct. pr. år, kan den efter de nye regler afskrives med den forhøjede

afskrivningssats på 9 pct. indtil det indkomstår, hvori summen af de anvendte

afskrivningsprocenter overskrider 90.

En eventuel forhøjelse af afskrivningssatserne for bygningerne under

gruppe a og b medfører, at eventuelle accessoriske bygninger m.v. også kan

afskrives med den forhøjede sats.

Reglerne om forhøjelse af afskrivningsprocenterne vil også kunne anvendes

for bygninger, der omfattes af AL § 18, stk.1 d og stk.3, 2.pkt.

Antagelige levetider

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse bygninger - inden for gruppe a - regnet fra opførelsen. De

anførte levetider kan fraviges, hvor den pågældende bygnings art og

benyttelse i det enkelte tilfælde giver anledning dertil.

Champignonvæksthuse ..................................... 25 år

Drivhus ................................................. 20 år

Ensilagesilo af træ ..................................... 13 år

Ensilagesilo af cement .................................. 20 år

Ensilagesilo af stål .................................... 25 år

Gyllebeholder ........................................... 25 år

Kornsilo af træ ......................................... 33 år

Lagertank af stål ....................................... 25 år

Minkhaller af træ, herunder faste bure og redekasser .... 20 år

Presenningslagerhal, medtaget ved vurderingen ........... 20 år

Stålskorsten ............................................ 25 år

Dambrug:

Hakkehuse, pakke- og kølerum samt redskabsrum ........... 25 år

Udklækningshuse ......................................... 15 år

Damme, stemmeværk, broer og sporanlæg ................... 20 år

Fisketrapper og ind- og udløbstude (munke) .............. 15 år

Der henvises endvidere til lsr. 1975.147, 1976.17 og 1977.20, hvor der

ikke kunne foretages forhøjede afskrivninger for svinestalde og hestebokse af

en nærmere beskrevet lettere bygningstype end traditionelt. Derimod

godkendtes der i lsr. 1977.54 forhøjede afskrivninger ud fra en levetid på 20

år for et kyllingehus bestående af en rørgitterkonstruktion beklædt med

galvaniserede bølgeplader og uden støbt fundament.

6.1.13. Nedrivningsfradrag AL § 27

Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, eller en

afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt, kan

der efter lovens § 27 foretages et nedrivningsfradrag, hvorefter den

uafskrevne del af anskaffelsessummen kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Beløb, som den skattepligtige modtager ved salg af materialer m.v. fra den

nedrevne bygning, går dog fra i det beløb, der kan fradrages.

For afskrivningsberettigede bygninger og installationer i disse bygninger

opgøres den uafskrevne del som den pristalsregulerede anskaffelsessum med

fradrag af de pristalsregulerede foretagne skattemæssige afskrivninger. Da

der hverken pristalsreguleres i anskaffelses- eller afståelsesåret, skal der

ved opgørelsen af nedrivningsfradraget ikke pristalsreguleres i anskaffelses-

eller i nedrivningsåret.

For afskrivningsberettigede installationer i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger opgøres den uafskrevne del som anskaffelsessummen med fradrag af de

faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger.

For bygninger, der afskrives efter de før 1982 gældende regler, udgør

nedrivningsfradraget anskaffelsessummen med fradrag af de faktisk foretagne

skattemæssige afskrivninger, jfr. § 13 i lov nr.197 af 18.maj 1982.

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger nedrivning, der berettiger til

nedrivningsfradrag, må afgøres efter et skøn. I lsr. 1979.108 udtales, at

nedrivningsfradrag er begrænset til tilfælde, hvor en bygning helt fjernes,

eller hvor der kun er uvæsentlige dele tilbage af den gamle bygning.

I lsr.1984.97 fastslås det, at der kan foretages nedrivningsfradrag, når

en del af en bygning fjernes fuldstændig.

De med nedrivningen forbundne udgifter kan ikke fratrækkes, lsr. 1970.143.

Derimod kan udgiften til nedrivning af bygninger og installationer eventuelt

indgå i afskrivningsgrundlaget for en ny bygning og/eller nye installationer.

Ejeren af en landbrugsejendom nedrev flere af ejendommens driftsbygninger,

der havde været sammenbyggede. Efter det oplyste var der af de nedrevne

driftsbygninger kun en lade, der havde været anvendt til

afskrivningsberettiget formål, og han opnåede derfor kun nedrivningsfradrag

for laden, lsr.1985.88.

Mindst 5 år

Nedrivningsfradraget er betinget af, at skatteyderen har ejet ejendommen i

mindst 5 år og at han i besiddelsestiden i et samlet - men ikke nødvendigvis

sammenhængende - tidsrum af mindst 5 år har anvendt den til et formål, der

giver ret til skattemæssig afskrivning.

Nedrivningsfradrag blev givet med hele det uafskrevne beløb på en ejendom,

som havde været i ejerens besiddelse i mere end 5 år, herunder også den

uafskrevne del af forbedringsudgifter, der var afholdt inden for de sidste 5

år, lsr. 1978.119.

Nedrivningsfradrag blev givet på en svinestald, som havde været anvendt i

mere end 5 år, selv om den ikke blev benyttet på nedrivningstidspunket, lsr.

1978.120.

De 5 år (5 x 12 mdr.) løber fra datoen for anskaffelsen til datoen for

nedrivningen.

For installationer kræves der ikke 5 års ejertid for at kunne opnå

nedrivningsfradrag.

Kun ved nedrivning

Nedrivningsfradrag kan ikke foretages, når en bygning nedbrænder, lsr.

1972.40. Der kan heller ikke foretages nedrivningsfradrag ved skade som følge

af storm.

Hvor en bygning er nedbrændt delvis, kan der foretages nedrivningsfradrag

vedrørende den resterende del.

Ved salg af ejendommen kan nedrivningsfradrag i almindelighed kun

foretages, såfremt nedrivningen sker inden der er indgået en endelig og

bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Foretages nedrivningen efter

overdragelsen, kan der ikke foretages nedrivningsfradrag, selvom det kan

godtgøres, at bygningen var værdiløs ved overdragelsen.

Når en sælger i henhold til salgsaftalens bestemmelser har ret eller pligt

til at foretage nedrivning inden køberens overtagelse af ejendommen kan han

dog foretage nedrivningsfradrag. Bortset herfra kan der ikke foretages

nedrivningsfradrag i forbindelse med salg af ejendommen.

Ved avanceopgørelsen efter LOSI § 2, nr.13 skal anskaffelsessummen ikke

reduceres, selvom bygningerne er nedrevet inden salget, lsr. 1975.32 og

1978.36.

6.1.14. Beskatning ved salg AL § 29

I AL § 29 findes reglerne om beskatning ved salg af bygninger og

installationer, hvorpå der har været foretaget skattemæssige afskrivninger.

Når en ejendom, hvorpå der har været foretaget skattemæssige

afskrivninger, er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej, beskattes

hele forskellen mellem afståelsessummen og den nedskrevne værdi som

almindelig indkomst. Hverken anskaffelsessummen eller afståelsessummen skal

omregnes til kontantværdi, og der skal ikke ske pristalsregulering af

anskaffelsessummen og de foretagne afskrivninger ved avanceopgørelsen, jfr.

AL § 30 og afskr.cirk. pkt.174.

I øvrigt skal der i salgstilfælde ske beskatning med særlig indkomstskat

af den opnåede fortjeneste, når den skattepligtige har afskrevet på den

afhændede bygning eller installation, - bortset fra afskrivninger på

installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning.

Ved salg af en ejendom med flere driftsbygninger skal opgørelse af

genvundne afskrivninger ske særskilt for hver enkelt bygning, Skat

1987.5.360.

En bygnings overgang til anden anvendelse sidestilles ikke med salg, lsr.

1968.124 og 1980.5, idet AL § 32 ikke omfatter bygninger.

Beskatningen af genvundne afskrivninger omfatter også bygninger, der er

erhvervet før 15.marts 1968, men der gælder særlige overgangsregler, se G 6.3

i ligningsvejledningen for 1981.

Anskaffet i 1982 eller senere

For bygninger m.v., anskaffet i 1982 eller senere gælder følgende:

Fortjenesten, dog højst et beløb svarende til samtlige pristalsregulerede

afskrivninger, skal beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, nr. 2.

Ved opgørelse af fortjenesten skal salgssummen omregnes til kontantværdi

efter AL § 19 A, jfr. G 6.1.9.1.

Fortjenesten beregnes herefter som forskellen mellem den kontant omregnede

salgssum og bygningens nedskrevne værdi, som består af de pristalsregulerede

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse m.v. med fradrag af de

skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger. Pristalsreguleringen af de

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedringer skal ske fra

og med året efter anskaffelsen eller afholdelsen af forbedringsudgiften til

og med året før salget. Foretagne afskrivninger pristalsreguleres fra og med

året efter det år, hvori afskrivningen er foretaget til og med året før

salgsåret.

Beskatningsgrundlaget kan dog som nævnt højst udgøre et beløb lig summen

af samtlige skattemæssige pristalsregulerede afskrivninger på bygningen m.v.

Pristalsreguleringen sker på samme måde som pristalsreguleringen af

afskrivningsgrundlaget. I praksis kan de skattemæssige pristalsregulerede

afskrivninger beregnes som en procentdel af det beløb, hvorpå afskrivningerne

kunne foretages i året før afståelsesåret. Denne procentdel udfindes ved at

sammentælle de afskrivningsprocenter, der er anvendt efter anskaffelsen. Se

eventuelt eksemplet i afskr. cirk. pkt.126.

Eventuelt tab kan hverken fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

særlige indkomst eller ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

Er der i anskaffelsesåret hævet midler fra en investeringsfondshenlæggelse

eller et etableringskontoindskud, foretages en forlods afskrivning på den

kontant omregnede anskaffelsessum. Det samme er tilfældet, når der har været

forskudsafskrevet på den aftalte eller beregnede byggesum.

Det er da de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse efter

fradrag af forlods afskrivninger eller forskudsafskrivninger (=

afskrivningsgrundlaget), der skal pristalsreguleres fra året efter

anskaffelsesåret til og med året før salget.

Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger skal medregnes ved

opgørelsen af det beløb, der højst kan beskattes som genvundne afskrivninger.

Ved denne opgørelse pristalsreguleres forlods afskrivningen eller

forskudsafskrivningen fra og med året efter anskaffelsesåret til og med året

før det år, hvori bygningen sælges.

Eksempel

En bygning sælges i år 6 for en salgssum, der efter omregning til

kontantværdi udgør 900.000 kr.

Kontant omregnet salgssum .............. 900.000 kr.

Afskrivningsgrundlag (kontant omregnet

anskaffelsessum 600.000 kr.

- forlods afskrivning eller

forskudsafskrivning 100.000 kr. =

500.000 kr.) pristalsreguleret

(med f.eks. 10 %) fra og med år 2

til og med år 5 ....................... 732.050 kr.

- Skattemæssige pristalsregulerede

afskrivninger, 5x6 pct. = 30

pct. af 732.050 kr. = ................. 219.615 kr. 512.435 kr.

------------------------

Fortjeneste ........................... 387.565 kr.

-----------

Beskatningen efter § 29, jfr. LOSI

§ 2, nr.2, omfatter dog kun et

beløb, der svarer til de

pristalsregulerede skattemæssige

afskrivninger.......................... 219.615 kr.

+ de pristalsregulerede forlods

afskrivninger eller

forskudsafskrivninger.................. 146.410 kr. 366.025 kr.

------------------------

Er der hævet midler fra en etableringskonto til forlods afskrivning i et

senere år end anskaffelsesåret, skal forlods afskrivningen pristalsreguleres

fra og med året efter det år, hvori forlods afskrivningen er foretaget til og

med året før salgsåret.

De afskrivninger, der i årenes løb er foretaget som procentdele af

afskrivningsgrundlaget, må i dette tilfælde deles op. De afskrivninger, der

er foretaget på afskrivningsgrundlaget inden forlods afskrivningen,

pristalsreguleres fra og med året efter det år, hvori den pågældende

afskrivning er foretaget til og med året før salgsåret. Afskrivninger, der er

foretaget på afskrivningsgrundlaget efter forlods afskrivningen, beregnes som

en sammenlagt procentdel af det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag i

året før afståelsesåret. Se eventuelt eksempel i afskr. cirk. pkt.128.

Har den skattepligtige fratrukket udgifter til ombygning eller forbedring

af en bygning m.v. efter 5 pct.s reglen i § 21, stk.2, indgår disse udgifter

ikke i afskrivningsgrundlaget. Opgørelsen af genvundne afskrivninger skal

derfor ikke indeholde sådanne udgifter.

Har ejendommen været benyttet både til afskrivningsberettigede og

ikke-afskrivningsberettigede formål (blandet benyttelse), skal der foretages

en opdeling af henholdsvis anskaffelses- og salgssummen, så kun den del, der

kan henføres til den afskrivningsberettigede andel af bygningen, indgår i

opgørelsen, jfr. Skat 1988.4.224. Se eventuelt eksemplet i afskr. cirk.

pkt.130.

Ved salg af en tidligere blandet benyttet ejendom, der efter at være

opdelt i ejerlejligheder nu anvendes til beboelse, skal der alene ske

beskatning af genvundne afskrivninger for de ejerlejligheder, der har været

benyttet til afskrivningsberettigede formål. Ved opgørelsen skal

anskaffelses- og forbedringsudgifter fordeles på de lejligheder, hvortil

udgifterne har været afholdt, i modsætning til en kvadratmeterfordeling.

Anskaffet før 1982

Bygninger m.v,. der er anskaffet før 1982, er omfattet af § 29 i

lovbekendtgørelse nr. 424 af 10.august 1981. Ved salg af sådanne bygninger

m.v. omfatter skattepligten fortjenesten på bygningen, dog højst et beløb

svarende til samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning

og forskudsafskrivning. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene

side salgssummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger.

Ved opgørelsen af fortjenesten kan »salgssummen« reduceres med

kursnedslag og salgsomkostninger, lsr. 1975.33. Derimod er der ikke hjemmel

til herudover at reducere de beregnede genvundne afskrivninger med

omkostninger og kursnedslag, lsr. 1977.41 og 1977.137.

Om opgørelse af fortjeneste ved salg af bygninger, der er anskaffet før

1982, men forbedret i 1982 eller senere, se G 6.1.10.

Om salg af bygninger m.v., anskaffet før 1982, henvises i øvrigt til G

6.1.14 i ligningsvejledningen for 1982 med de deri indeholdte eksempler.

Generelt - Fordeling af salgssummen på bygning og grund m.m.

Salgssummens fordeling på bygning og grund kan i almindelighed beregnes

efter forholdet mellem forskelsværdien og ejendomsværdien, jfr. lsr.1974.139,

hvor en påstand om en anden fordeling ikke blev godkendt. Undertiden kan det

være hensigtsmæssigt at indhente en udtalelse fra vurderingsmyndighederne om

salgssummens fordeling på bygning og grund. Se lsr. 1975.31 hvor en påstand

om, at salgssummen ikke indbefattede betaling for bygningerne, fordi disse

var værdiløse, ikke blev taget til følge.

I VLD af 23.maj 1985 (Skd. 77.910) fandtes den seneste offentlige

vurdering uanvendelig som grundlag for fordelingen af salgssummen på jord og

bygninger ved beregningen af genvundne afskrivninger, idet det ved salget var

forudsat, at ejendommens bygninger (brødfabrik) skulle nedrives, medens

vurderingen var foretaget under forudsætning af fabrikkens fortsatte

forbliven på stedet.

Ved beregning af genvundne afskrivninger i forbindelse med ejendomssalg

skulle den seneste ejendomsvurdering - uanset om meddelelse herom var

modtaget eller ej - lægges til grund ved fordeling af salgssummen på jord og

bygninger. Skat 1987.6.441.

I VLD af 14.maj 1985 (skd.76.764) fandt retten, at en virksomheds

ejendomsoverdragelse bestående af 2 matrikelnumre, der lå samlet i et

industrikvarter, skulle betragtes som een samlet overdragelse, således at

skattemyndighederne var berettiget til at se bort fra skødets fordeling af

købesummen på de enkelte arealer ved opgørelsen af de genvundne

afskrivninger.

Iflg. lsr.1982.99 kan der ved opgørelse af genvundne afskrivninger ikke

medregnes udgifter, der er afskrevet i henhold til LL § 8 C.

I lsr.1983.3 fandt Landsskatteretten, at der ved salg af restejendommen

til en landbrugsejendom, hvor en del af jorden var frasolgt, ikke var hjemmel

til ved opgørelse af de genvundne afskrivninger på driftsbygningerne at

reducere afskrivningsgrundlaget som følge af frasalg af jorden.

Ved ekspropriation af jord til en landbrugsejendom blev der bl.a. ydet

erstatning for ejendomsindskrænkning, og denne erstatning måtte efter

landsskatterettens opfattelse antages at indeholde erstatning for den

værdiforringelse af ejendommens driftsbygninger, der fulgte af, at disse på

grund af afståelsen af jorden var for store i forhold til restarealet. Ved

det efterfølgende salg af restejendommen skulle denne del af erstatningen

medregnes ved opgørelsen af genvundne afskrivninger, Skat 1987.8.600.

Et eventuelt tab kan ikke fradrages, hverken i den almindelige eller

særlige indkomst.

6.1.15. Skadestilfælde

Indvindes en fortjeneste ved modtagelse af en forsikrings- eller

erstatningssum beskattes den på samme måde som ved salg.

Forsikringssummer, der udbetales i anledning af mindre skader på fast

ejendom, kan normalt ikke anses at omfatte udgifter til vedligeholdelse og

skal derfor behandles som salgssummer. Udgifter til udbedring af skaden

afskrives i henhold til AL § 21.

Fritagelse for beskatning af forsikrings- eller erstatningssum AL § 29 A

I skadestilfælde er der en særlig adgang til i medfør af AL § 29 A at

begære fritagelse for beskatning af en eventuel fortjeneste.

Fritagelsen er betinget af, at forsikrings- eller erstatningssummen

anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte

formuegode, og af, at fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på

udgiften til genopførelsen eller genanskaffelsen. Det er ikke en betingelse,

at der genopføres eller genanskaffes en bygning af samme art og beliggenhed

som den skadelidte. Derimod er det en betingelse, at den genopførte eller

genanskaffede bygning er afskrivningsberettiget efter afskrivningsloven.

Ombygning af eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af den

skadelidte bygning.

Ifølge afskr. cirk. pkt. 133 omfattes ekspropriationserstatninger ikke af

reglerne i § 29 A.

Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en

skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den

oven for angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen

for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er

konstateret.

Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori

fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder

genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode,

skal fortjenesten tillægges den skattepligtige særlige indkomst for det

indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Når ganske særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristen for genopførelse eller

genanskaffelse forlænges efter andragende til amtsskatteinspektoratet (i

København og på Frederiksberg til skattedirektoratet).

Beskatning af evt. overskydende del

Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud

medgår til genopførelse eller genanskaffelse, anvendes ifølge § 29 A, stk.5,

de foranstående regler om beskatning (ved salg) på den overskydende del af

forsikrings- eller erstatningssummen. Beskatningen kan dog højst ske på

grundlag af et beløb, der svarer til fortjenesten (= de genvundne

afskrivninger).

Beløb, der anvendes til forlods afskrivning, kan hverken fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af

den skattepligtige særlige indkomst, jfr. § 29 A. stk.6.

Eksempel

En bygning brænder i det sjette år.

Der udbetales en erstatningssum på ....... 1.500.000 kr.

Det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag

i år 5 udgør f.eks............... 878.460 kr.

I år 1-5 incl. er der afskrevet med

i alt 30 pct. De skattemæssige

pristalsregulerede afskrivninger

udgør 30 pct. af 878.460 kr...... 263.538 kr. 614.922 kr.

---------------------------

Fortjeneste ..................... 885.078 kr.

Heraf udgør det beløb, der kunne

beskattes som genvundne afskrivninger...... 263.538 kr.

-----------

Den nye bygning fuldføres i år 6. Hvis udgiften til den nye bygning udgør

1.500.000 kr. eller derover, skal der ikke ske efterbeskatning.

Hvis udgiften til den nye bygning udgør 1.236.462 kr. (1.500.000 kr. -

263.538 kr.) eller mindre, skal der efterbeskattes 263.538 kr.

Hvis udgiften udgør mellem 1.236.462 kr. og 1.500.000 kr., skal der

efterbeskattes et beløb svarende til forskellen mellem 1.500.000 kr. og

udgiften til den nye bygning.

Afskrivning efter fritagelse

Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede

formuegode beregnes ifølge § 29 A, stk.7, på grundlag af anskaffelsessummen

for det genopførte eller genanskaffede formuegode med fradrag af det beløb,

der skal afskrives forlods. Anskaffelsessummen kontantværdiansættes og

pristalsreguleres efter AL § 19 A. Forlods afskrivningen pristalsreguleres

efter samme bestemmelse.

Eksempel

Den kontante anskaffelsessum for den genopførte

eller genanskaffede bygning ...................... 2.000.000 kr.

- Forlods afskrivning af tidligere foretagne

pristalsregulerede afskrivninger

(jfr. eksemplet foran)............................ 263.538 kr.

-------------

Afskrivningsgrundlag ............................. 1.736.462 kr.

-------------

Årlig afskrivning kan foretages med 6 pct. af

afskrivningsgrundlaget, der pristalsreguleres f.eks. med 10 pct.

således:

År 6 ............................................. 1.736.462 kr.

År 7 ............................................. 1.910.108 kr.

osv.

Forlods afskrivningen pristalsreguleres således:

År 6 ............................................. 263.538 kr.

År 7 ............................................. 289.892 kr.

osv.

De årlige afskrivninger med 6 pct. kan fortsætte, indtil summen af

anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. Herefter kan der årligt

afskrives med 2 pct. År 6 i eksemplet betragtes altså som et anskaffelsesår.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før år 6, medregnes således ikke.

Fritagelse for beskatning efter EBL § 10

Fortjeneste indvundet ved modtagelse af erstatnings- og forsikringssummer

kan tillige medføre beskatning efter EBL §1, jfr. § 2, men der er ved EBL §

10 åbnet adgang til at begære fritagelse for beskatning af erstatnings- eller

forsikringssummer i anledning af en indtruffen skade, se H 2.2.

AL § 26 A

AL § 26 A giver særlige regler om afskrivningsgrundlaget i tilfælde, hvor

en skattepligtig har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum for en

skadelidt ejendom og efter bestemmelsen i EBL § 10 har begæret sig fritaget

for beskatning af den hermed opståede fortjeneste. Det er en betingelse for

at anvende reglen, at den skadelidte bygning genopføres inden for de frister,

der er nævnt i EBL § 10, og at udgiften til genopførelse mindst svarer til

den erstatnings- eller forsikringssum, som den skattepligtige har modtaget i

anledning af skaden.

Afskrivningen fastlåses

AL § 26 A tilsigter at fastlåse de skattemæssige afskrivninger på

bygninger og installationer, som genopføres efter brand eller anden skade.

Fastlåsningen sker til det afskrivningsgrundlag, som gjaldt før

genopførelsen, så den skattepligtige ikke som følge af genopførelsen får et

forøget afskrivningsgrundlag.

Er det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke større end forsikrings-

eller erstatningssummen, skal de årlige afskrivninger på en genopført ejendom

i medfør af § 26 A, stk.2, beregnes som procentdele af de pristalsregulerede

afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter, der var afholdt

før skaden skete.

I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst

udgøre de beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet inden skadens

indtræden. Dette beløb pristalsreguleres efter AL § 19 A, stk.2.

De afskrivningsprocenter, der er anvendt før skaden skete, medregnes ved

afgørelsen af, om summen af anvendte afskrivningsprocenter overskrider ti

gange den forhøjede afskrivningssats.

Eksempel

En afskrivningsberettiget bygning, der er anskaffet i år 1 for en kontant

omregnet anskaffelsessum på 600.000 kr., afskrives hvert år med 6 pct., og

der skal årligt pristalsreguleres med 10 pct. Bygningen nedbrænder totalt i

det sjette år. Samme år genopføres bygningen for et beløb, der svarer til den

udbetalte forsikringssum på 1.500.000 kr.

Afskrivningsgrundlag:

År 1 ........................ 600.000 kr.

År 2 ........................ 660.000 kr.

År 3 ........................ 726.000 kr.

År 4 ........................ 798.600 kr.

År 5 ........................ 878.460 kr.

År 6 ........................ 966.306 kr.

År 7 ........................ 1.062.937 kr.

osv.

Den skattepligtige skal fortsat afskrive på grundlag af 878.460 kr., der

pristalsreguleres.

De samlede afskrivninger på de genopførte bygninger kan højst svare til

bygningens nedskrevne værdi før skaden. Dette beløb opgøres således:

Afskrivningsgrundlag i år 5 udgør ............ 878.460 kr.

- Skattemæssige pristalsregulerede

afskrivninger, 30 pct. af 878.460 kr ......... 263.538 kr.

----------

Bygningens nedskrevne værdi før skaden ....... 614.922 kr.

----------

Beløbet på 614.922 kr. pristalsreguleres således:

År 6 ......................................... 676.414 kr.

År 7 ......................................... 744.056 kr.

osv.

Den nedskrevne værdi svarer derfor stadig til 70 pct. af årets

afskrivningsgrundlag. Det betyder, at afskrivningen ophører, når der i alt er

nedskrevet med 100 pct., jfr. AL § 22, stk.7. De afskrivningsprocenter, der

er anvendt før branden, medregnes ved afgørelsen af, om de 100 pct. er nået.

Evt. overskydende beløb

I AL § 26 A, stk.3, der angår tilfælde, hvor genopførelsessummen er større

end forsikrings- eller erstatningssummen, er det bestemt, at fastlåsningen af

afskrivningsgrundlaget ikke skal gælde for overskydende beløbs vedkommende.

Den skattepligtige kan udover afskrivninger efter stk. 2 foretage

afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der er anvendt til

afskrivningsberettigede bygninger eller installationer.

Eksempel

En bygning som omtalt i eksemplet foran nedbrænder totalt i det sjette år.

Samme år genopføres bygningen for 1.700.000 kr., medens den udbetalte

forsikringssum udgør 1.500.000 kr. Ud over den afskrivning, der er beskrevet

foran, kan den skattepligtige afskrive på grundlag af forskellen mellem de

1.700.000 kr. og de 1.500.000 kr. = 200.000 kr., jfr. AL § 21, stk.1. Det

betyder, at de 200.000 kr. pristalsreguleres efter AL § 19 A. Den

skattepligtige kan også vælge at fradrage udgiften i medfør af AL § 21, stk.2

(5 pct.s reglen), i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.

§ 26 A i øvrigt

AL § 26 A, stk.4, angår tilfælde, hvor der efter afskrivningslovens

almindelige regler gælder andre afskrivningssatser for de genopførte

bygninger eller installationer end for de skadelidte. Afskrivningerne efter

genopførelsen skal da ske efter satserne for de bygninger m.v., der nu findes

på ejendommen.

I AL § 26 A, stk.5, er det af administrative grunde bestemt, at reglerne i

§ 25 om, at de skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer

skal foretages særskilt for hver enkelt bygning eller installation, også skal

gælde afskrivninger efter § 26 A.

Ved den skønsmæssige fordeling på de afskrivningsberettigede nyopførte

bygninger m.v. skal der lægges vægt på, hvad der efter det enkelte

formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det

samlede afskrivningsgrundlag.

Har den skattepligtige i forbindelse med skaden begæret sig fritaget for

beskatning af »genvundne afskrivninger« efter genanbringelsesreglen

i AL § 29 A, skal ifølge AL § 26 A, stk.6, den forlods afskrivning i henhold

til § 29 A, stk.1, 2. pkt., fratrækkes ved opgørelsen af de beløb, hvorpå der

kan afskrives efter § 26 A, stk.2 og 3.

§ 26 A vedr.

gamle bygninger

Hvis den skattepligtige anvender reglen i § 26 A i forbindelse med en

skadelidt ejendom, som er anskaffet før 1.jan. 1982, og hvortil der er

udbetalt en erstatnings- eller forsikringssum, skal han anvende de hidtidige

regler. Det betyder, at den skadelidte også efter skaden skal fortsætte med

at afskrive på det oprindelige afskrivningsgrundlag, der er opgjort efter de

hidtidige regler. Selv om genopførelsen af bygningen sker den 1. januar 1982

eller senere, sker der altså ingen pristalsregulering af

afskrivningsgrundlaget, ligesom de nye regler om friere

begyndelsesafskrivninger ikke kan anvendes.

Er genopførelsessummen større end forsikrings- eller erstatningssummen,

bestemmer AL § 26 A, stk.3, at der kan afskrives på den overskydende del.

Hvis den skadelidte bygning er anskaffet før den 1.januar 1982, kan de nye

regler om pristalsregulering m.v. heller ikke anvendes på den overskydende

del af udgiften til genopførelse.

Ved salg af en sådan bygning sker opgørelsen af genvundne afskrivninger

også efter de hidtidige regler. Se eventuelt G 6.1.14 i ligningsvejledningen

for 1982.

Er der afholdt forbedringsudgifter m.v., som er pristalsregulerede og

afskrivningsberettigede efter den nye lov, opgøres denne del af fortjenesten

efter de nye regler. Se G 6.1.10.

AL § 26 A kombineret med AL § 29 A

Begærer den skattepligtige sig fritaget for beskatning både efter § 26 A

og efter § 29 A, skal det fastlåste pristalsregulerede afskrivningsgrundlag

for den oprindelige ejendom forlods afskrives med fortjenesten (= de

genvundne afskrivninger).

Det sker som vist i følgende eksempel:

Vedrørende en bygning som omtalt

i de foregående eksempler begæres

skattefritagelse både efter

§ 26 A og § 29 A. Oprindeligt

afskrivningsgrundlag i år 5

(jfr. foranstående eksempel) ................ 878.460 kr.

- forlods afskrivning efter § 26 A,

stk.6, jfr. § 29 A, stk.1, 2.pkt ............ 263.538 kr.

-----------

Afskrivningsgrundlag for den

genanskaffede eller genopførte bygning ...... 614.922 kr.

-----------

Efter branden kan der afskrives med indtil 6 pct. årlig af 614.922 kr.,

indtil summen af de i alt anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60. De

afskrivningsprocenter, der er anvendt på den oprindelige bygning, medregnes.

Anvender den skattepligtige reglen i AL § 29 A om fritagelse for

beskatning af genvundne afskrivninger i tilfælde, hvor der til en bygning,

der er skadelidt, er udbetalt en forsikrings- eller erstatningssum, skal de

nye afskrivningsregler anvendes, hvis genopførelsen sker den 1. januar 1982

eller senere.

Begærer den skattepligtige både fritagelse efter AL § 26 A og § 29 A, er

det derimod de hidtidige regler, der skal anvendes, hvis den skadelidte

bygning er anskaffet før den 1.januar 1982. Afskrivningsgrundlaget for den

genopførte bygning behandles altså efter de hidtidige regler, selv om

genopførelsen er sket den 1.januar 1982 eller senere.

6.1.16. Oplysningspligten

I bekendtgørelse nr.523 af 28.september 1982, kapitel II, findes regler om

oplysningspligt, der er udformet som en henvisning til de

afskrivningsskemaer, der udarbejdes af Statsskattedirektoratet.

For bygninger m.v. er der fastsat generel skemapligt, medens skemapligten

tidligere kun omfattede ikke-regnskabspligtige skattepligtige, der gjorde

brug af afskrivningsretten.

Der er dog ikke indført skemapligt for regnskabspligtige, der har

erhvervet en bygning m.v. før den 1.januar 1982, idet disse bygninger ikke er

omfattet af de nye afskrivningsregler.

6.2. Installationer

6.2.1. Hvilke installationer?

Der kan foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer,

såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o.lign. Afskrivning kan foretages både på

installationer i afskrivningsberettigede og i ikke-afskrivningsberettigede

bygninger.

Som eksempler på særlige installationer (foruden de i loven nævnte) kan

nævnes varmtvandsanlæg og centralkuldeanlæg. Mere generelt udtales det i

afskr.cirk. pkt. 80, at »særlige installationer«, er

installationer, der har en fastere forbindelse med bygningen og tjener denne

som sådan.

Der kan dog ikke afskrives på særlige installationer i beboelsesejendomme

med en eller to selvstændige lejligheder (en- og tofamilieshuse). Ejere af

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig

afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden

findes, AL § 19, stk.2, og heller ikke på installationerne i den enkelte

lejlighed, jfr. lsr.1982.96. Om afgrænsningsproblemerne med hensyn til en- og

tofamilieshuse og ejerlejligheder, se nedenfor.

Installationer, der fysisk er placeret i een bygningstype (d.v.s. i en

afskrivningsberettiget bygning eller en ikke-afskrivningsberettiget bygning

eller en beboelsesbygning med 1 eller 2 lejligheder), men som udelukkende

tjener driften af en bygning af anden type, kan under hensyn til definitionen

af særlige installationer ovenfor, ikke anses for en installation i

førstnævnte bygning.

Et fyringsanlæg, der er placeret i en driftsbygning til en

landbrugsejendom, men som udelukkende tjener til opvarmning af stuehuset, kan

således ikke afskrives (jfr. AL § 19, stk. 2).

Benyttes fyringsanlægget også til opvarmning af driftsbygningen, kan det

afskrives fuldt ud efter de for installationer i afskrivningsberettigede

bygninger gældende regler, jfr. lsr.1980.11.

Vedligeholdelsesudgifter på installationer, der f.eks. er placeret i en

driftsbygning, men som tjener såvel driftsbygningen som stuehuset, kan

fortsat fradrages fuldt ud på samme måde som afskrivningerne på

installationen.

Installationerne i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for

installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr.1980.11.

Om afgrænsningen mellem installationer og inventar, se nedenfor.

Visse »installationer« er bygningsbestanddele

Visse installationer i fast ejendom anses ikke som »særlige

installationer«, men som egentlige bygningsbestanddele, der

afskrivningsmæssigt følger bygningen. Det vil sige, at afskrivning kun kan

foretages, hvis bygningen er afskrivningsberettiget.

Sådanne bygningsbestanddele medregnes altid ved vurderingen af den faste

ejendom, hvad enten det er en ejer eller en lejer, der ejer indretningen.

Forholdet omfatter bygninger af enhver art på eller i jorden, blot de kan

betragtes som et bygningsværk til forbliven på stedet. Af en bygning medtages

til den faste ejendom alt, hvad der efter almindelig opfattelse må anses som

en integrerende del af bygningen, herunder f.eks. døre, vinduer, faste

gulve-, væg-, lofts- og facadebeklædninger, indbyggede skabe og lignende.

Endvidere vandledninger, spildevandsafløb, gasrør, el-ledninger og sanitære

anlæg, og yderligere kan nævnes hegn, broer, kørebaner, bolværk, bassiner,

nedgravede svømmebassiner, herunder overdækning, faste dokker, skinne- og

røranlæg og brønde.

Af nyere afgørelser kan nævnes:

Agerhønsevoliere: Bygningsbestanddel.

Autodæksystem, hvor port og porthus blev anset for bygningsbestanddel,

medens læsserampe og portsluse blev anset som installationer.

Kølevandsforsyningsanlæg, hvor kanal, pumpestation og stålrør blev anset

for bygningsbestanddele, medens div. filterarrangementer og eludrustning blev

anset som inventar.

Sikkerhedsglas: Bygningsbestanddel.

Skillevægge, lofter og gulve i systemer, som træder i stedet for

sædvanlige vægge, lofter og gulve, skal i deres helhed medregnes ved

ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele. Såfremt systemet ikke træder i

stedet for sædvanlige vægge, lofter og gulve, betragtes det som inventar.

Tankanlæg til distribution af olie, hvor der i forbindelse med anlægget er

nedgravet tanke med tilhørende rørforbindelse: Kloaker, vognport, lager,

pumpeø, smøregrav og belægning anses som bygningsbestanddel, medens de

nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse blev anset som inventar, jfr.

Skat 1986.2.169. Tyverialarm med tilhørende aluminiumsdørparti, jerngitter

for kældervindue eller tilmuring af dette: Selve tyverialarmen: Installation.

Resten: Bygningsbestanddele, jfr. Skat 1986.7.486.

Vandrutchebane: Bygningsbestandel, bortset fra div. løsdele, der blev

anset som inventar. Vildthegn: Bygningsbestanddel.

En- og tofamilieshuse og ejerlejligheder

Ejere af en- og tofamilieshuse samt ejerlejligheder, der benyttes til

beboelse, kan som nævnt ikke afskrive på særlige installationer, heller ikke

på installationer i den enkelte lejlighed, lsr.1982.96, og dette gælder, hvad

enten ejeren selv bor i ejendommen eller ej. Til en- og tofamilieshuse

henregnes i denne forbindelse også de til land- og skovbrugsejendomme og

lignende ejendomme hørende beboelsesbygninger, der ikke rummer mere end 2

selvstændige lejligheder. Installationer i et sommerhus kan ikke afskrives,

selv om huset udelukkende anvendes til udlejning, lsr. 1980.10. En ejendom,

der indeholdt 2 forretninger og ejerens beboelseslejlighed, blev ikke anset

for et en- eller tofamilieshus, og der kunne således afskrives på et oliefyr,

der forsynede lejligheden med varme og varmt vand og de 2 forretninger med

varmt vand, lsr. 1963.127.

Hvor en ejendom indeholder tre selvstændige lejligheder med eget køkken,

kan afskrivninger på installationer foretages, selv om ejeren bebor den ene

lejlighed, lsr. 1960.134 og 159.

Såfremt en installation, f.eks. et centralvarmeanlæg, betjener såvel den

private beboelse som f.eks. kontorlokaler, kan der alene afskrives, hvis den

erhvervsmæssige anvendelse kan anses for den overvejende, og i så fald

indrømmes fuld afskrivning på installationen, (AL § 23, stk.2), lsr. 1963.25.

Hvis omvendt installationens hovedformål er at betjene beboelseslejligheden,

kan afskrivning ikke foretages, heller ikke forholdsmæssigt, lsr. 1966.117.

(Se om installationer i »blandede« bygninger nedenfor under G

6.2.2.).

Når en beboelsesejendom med flere end 2 lejligheder opdeles i

ejerlejligheder, bortfalder retten til at afskrive på særlige installationer

fra tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning, skd. 17.99. Dette gælder,

uanset om ingen eller en del af lejlighederne er solgt, lsr. 1973.124 samt

ØLD af 11.12.1978 (Skd. 50.214). Afskrivning afskæres for (hele) det år, hvor

ejendommen opdeles i ejerlejligheder, lsr. 1973.124.

Hvis ejerlejligheden ikke anvendes til beboelse, men erhvervsmæssigt, kan

ejeren dog afskrive på den del af de særlige installationer, som kan henføres

til ejerlejligheden. Der tages udelukkende hensyn til ejerlejlighedens

anvendelse.

Afgrænsningen: Installation - inventar

Den vurderingsmæssige behandling er i almindelighed afgørende for, om et

aktiv skal afskrives som bygningsbestanddel/installation eller inventar. Hvis

et aktiv medtages ved ejendomsvurderingen, afskrives det som

bygningsbestanddel/installation i medfør af afskrivningslovens afsnit IV,

hvorimod det anses for inventar, der afskrives efter afsnit I, hvis det ikke

medtages ved vurderingen.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien medtages, foruden de egentlige

bygninger og bygningsbestanddele, sædvanligt tilbehør til den faste ejendom.

Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

Medens bygningen og dens bestanddele (bygningsbestanddele) altid medtages

ved ejendomsvurderingen, selv om ejendommens lejer måtte eje enkelte af dens

bestanddele, skal sædvanligt tilbehør til den faste ejendom kun medtages,

såfremt det er ejendommens ejer, der ejer dette tilbehør.

Ved lov nr.159 af 28.april 1982 er tinglysningslovens § 38 ændret, således

at tinglyst pant i en fast ejendom kun omfatter tilbehør til bygningen, som

er indlagt af ejeren til brug for bygningens anvendelse som erhvervsejendom,

medens pantesikkerheden fremtidig ikke omfatter tilbehør, der er indlagt i

ejendommen til brug for en der værende erhvervsvirksomhed.

På baggrund heraf har ligningsrådet med vurderingsmæssig virkning fra

18.alm. vurdering vedtaget følgende ændrede vurderingspraksis, jfr. SD

cirkulære 1984-28 af 23.juli 1984, hvorefter en del af de effekter, der ved

tidligere vurderinger er blevet betragtet som sædvanligt tilbehør til den

faste ejendom og følgelig medtaget ved ejendomsvurderingen, fra og med 18.

alm. vurdering, ikke skal medtages i denne, men betragtes som løsøre:

»Som sædvanligt tilbehør til en bygning anses installationer, som er

indlagt i ejendommen til brug for dennes anvendelse til erhverv i

almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig

erhvervsvirksomhed, der drives i ejendommen, ikke i vurderingsmæssig

henseende fremtidig skal betragtes som sædvanligt tilbehør«.

Den nævnte praksisændring berører ikke beboelsesejendomme, men kun

ejendomme, i hvilke der drives erhverv.

Som eksempler på effekter, der fortsat skal anses som sædvanligt tilbehør

til den faste ejendom og derfor medtages ved ejendomsvurderingen, kan nævnes:

1) Enhver effekt, der har til formål at opvarme ejendommen, dvs.

centralfyr (oliefyr, halmfyr, gasfyr o.a.), ovne, olietanke m.v. herunder

også løst ophængte el-panel-radiatorer, jfr. Skat 1986.4.288, samt

stokeranlæg, jfr. Skat 1986.2.169.

2) Elevatorer.

3) Køleanlæg, varmegenvindingsanlæg og ventilationsanlæg, med mindre disse

specielt er anskaffet med henblik på et særligt erhverv, der drives i

ejendommen.

4) Diverse el-kabler, f.eks. kabler til EDB-anlæg.

5) Grundvandspumper, vandpumpeanlæg samt vandrensningsanlæg.

6) »Hårde hvidevarer«, placeret i erhvervsejendomme, i det

omfang de tjener bygningen. Dette vil f.eks. være tilfældet for fryse- og

køleskabe, som er placeret i en personalekantine, og endvidere

ventilationsanlæg samme sted.

7) Lysarmaturer til lysstofrør, plader til forsænkning af loftet.

Som eksempler på effekter, der tidligere har været medregnet ved

vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, men som

er omfattet af praksisændringen, idet de nu betragtes som løsøre, kan inden

for forskellige typer af erhvervsejendomme nævnes følgende:

1) Fabrikker og værksteder: Faste transport- og lageranlæg medtages ikke

ved vurderingen, med mindre de er egentlige bygningsbestanddele eller tjener

bygningens almindelige udnyttelse.

2) Landbrugsejendomme: Staldinventar, f.eks. skillerum, farebøjler,

bindsler, fodertrug og drikkekar med tilhørende vandrør, gyllepumper,

gødningsriste, udmugningsanlæg m.v. medtages normalt ikke.

Ventilationsanlæg, udsugningsanlæg og varmegenvindingsanlæg medtages ikke

ved ejendomsvurderingen, da de må anses at være anskaffet direkte til speciel

anvendelse i landbrugsvirksomheden.

Derimod medtages betongulv i stalde, gyllebeholdere, gyllekanaler og

gødningskanaler, der er egentlige bygningsdele, fortsat ved

ejendomsvurderingen som bygningsbestanddele.

3) Siloer: Medtages ved vurderingen som egentlige bygninger, når det

drejer sig om meget store siloer, oftest anbragt udendørs og opført med

henblik på forbliven på stedet, således at de ikke eller kun meget vanskeligt

kan flyttes.

Andre siloer betragtes som løsøre og medtages ikke ved

ejendomsvurderingen. Ifølge Skat 1986.11.670 anses en BB plansiolo (betonsilo

uden forankring eller nedstøbning) som løsøre.

4) Restauranter: »Hårde hvidevarer«, stålborde, bardiske eller

lignende medtages ikke.

5) Laboratorier: Laboratorieborde og vaske, stinkskabe, reoler, special

el-installation og varmegenvindingsanlæg i reproduktionsrum medtages ikke.

6) Kontorer: Metalskinne til billedophæng, udvendige firmaskilte,

indvendige navneskilte og informationsskilte medtages ikke.

7) Detailforretninger: »Hårde hvidevarer« (af enhver art)

medtages ikke.

8) Drivhuse: De såkaldte »skyggegardiner« anses for løsøre og

medtages ikke. Derimod er opvarmningen i drivhuse sædvanligt tilbehør.

9) Vindmøller: Medtages ikke ved vurderingen, jfr. SD cirk.1985-15.

Aktiver, der i henhold til ovenstående ikke længere vil blive medtaget ved

ejendomsvurderingen, kan afskrives som inventar efter afskrivningslovens

afsnit I.

Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes i

indkomståret 1984 og senere.

Anskaffelser, der er foretaget før indkomståret 1984, behandles

afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis.

Eksempler

Som eksempler på hidtidige afgørelser, der anses for at være i

overensstemmelse med de nye regler, kan nævnes:

Anlæg til komprimering af affald: inventar # Antenneanlæg: installation #

Autovaskeanlæg: De stationært anbragte bestanddele såsom vandtank,

raffineringsanlæg, shampootank, centrifugalpumpe, betjeningskabinet og

køreskinne samt et bevægeligt grundelement med påmonteret tilbehør: inventar.

Derimod skal rørsystemer til vandforsyning og -afledning, som er tilsluttet

en ejendoms rørsystem, afskrives sammen med bygningen, såfremt den er

afskrivningsberettiget.

Badekabiner: installation, lsr. 1973.130 # Baldakin af letmetal:

installation, skd. 35.6 # Benzinstandere på benzinstationer: inventar #

Brandhaner: installation # Burfjerkræanlæg (mærket Big Dutchman)

bestående, udover burene, af foderanlæg, vandanlæg, gødningstransportanlæg, i

sin helhed: inventar, Skat 1988.4.238.

Campinghytte: inventar, såfremt den er placeret for en kortere periode, og

bygning, såfremt den er beregnet til varig forbliven på stedet #

Centralkuldeanlæg: installation # Centralvarmeanlæg: installation. #

Combimetre (energimåler): installation.

Damprensningsanlæg: inventar.

EDB-kabel: installation # Ekspansionsbeholder: installation # Elevator:

installation # El-låse, opsat i yderdøre i udlejningsejendom:

installation, Skat 1988.7.415. # Escalatorer: installation # Elevatorer

og escalatorer er bygningsbestanddele, f.s.v. der ikke er trapper i

ejendommen.

Fiskedamme: bygningsbestanddel # Flagstang: installation # Flishugger,

fritstående: inventar, lsr.1985.89. # Forsatsvinduer: bygningsbestanddel,

lsr.1984.94. # Frysereoler, indfrysningstunneller, kølefordampere,

afrimnings- og spildevandssystemer, rørsystemer og ventiler i

frysehusbygning: inventar # Fundamenter og bærende stålkonstruktioner til

maskiner og kedler m.v., der er opbygget på en sådan måde, at det ved

fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet (maskinen, kedlen o.s.v.) er

nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen:

inventar, SD-cirkulære 1978-10 # Fyringsanlæg i drivhuse: installation. #

Fællesantenneanlæg: installation (anses dog for inventar, hvis anlægget er

opført på lejet grund).

Gartneres dyrkningsborde, i sin helhed: inventar, Skat

1988.10.622. # Gasbrændere hos forbrugere af naturgas: installation #

Gasmåler: installation # Gas- og elkomfur: installation # Gas- og

elvandvarmere, der indgår i rørsystemet: installationer, lsr. 1965.121. Gas-

og elvandvarmere, der ikke indgår i rørsystemet og i øvrigt er let

fjernelige: inventar. # Gylleseparator (mærket Hydromix): inventar, Skat

1988.10.621.

Halmfyringsanlæg: installation # »Hårde hvidevarer« i

restauration: inventar.

Indendørs tanke til varmeanlæg: installation # Industribafler: inventar.

Jordvarmeanlæg: installation.

Kakkelovne og kaminer: installationer, lsr. 1962.125 # Klimaanlæg i mindre

frisørsalon, let nedtageligt: inventar, lsr. 1980.12 # Klima-, køle- og

fryseanlæg i centrallager for kolonial- og slagtervarer: inventar, Skat

1988.1.53. # Kornopbevaring, moduler til: inventar, Skat 1986.4.287. #

Køledisk: inventar # Kølereol: inventar # Kølerum: installation # Køle- og

fryserum, installeret i en slagters udhus: inventar, lsr. 1981.8 # Køleskabe

og frysere i udlejningsejendomme: installationer.

Lynaflederanlæg: installation # Lysstofrør: De enkelte lysstofrør anses

for inventar. Det samme gælder lysstofarmaturer, der er løst ophængt, lsr.

1969.133 og 1975.61. # Løbegårde i et dyrehospital: installation, hvorimod

hunde- og katterum anses som bygningsbestanddele, lsr. 1976.47.

Metalskinne til billedophæng: installation. # Mikroovn i restaurant:

inventar # Minkbure: Inventar # Modulfrostrum, flytbart: inventar,

lsr.1982.7.

Natsænkningsanlæg: installation. # Neonreklame: Rørene anses for inventar,

medens jernkonstruktionen anses for installation: # Nødstrømsanlæg, såvel

transportable som de mere stationære: inventar. Men større anlæg, indføjet i

bygningen, f.eks. i forbindelse med dennes opførelse og dermed bestemt til

forbliven på stedet: installation.

Oliefyr: installation # Oliekaminer: installation # Olietanke:

installation, lsr. 1979.111.

Pladefryser til minkfoder: inventar # Portsluser: installation #

Pumpeanlæg ved brønd: installation.

Rørledninger, der er nedlagt uden for en virksomheds område til afledning

af spildevand, kan afskrives efter AL afsnit I, hvis de tilhører virksomheden

# Rørsystem og kedelanlæg til gasfyret boligopvarmning afskrives efter

reglerne i afsnit IV.

Seddelautomat, fastskruet på benzinstander: inventar, lsr. 1976.144 #

Solafskærmning, udvendig på bygningen: installation # Solfangere, der indgår

som en del af taget, anses for en bygningsbestanddel # Solfilm på vinduer:

installation # Sprinkleranlæg: installation # Solvarmeanlæg: installation #

Sprøjtekabine, der var fastboltet til vinkeljernskinner nedstøbt i gulvet:

inventar, lsr. 1976.51 # Spånfyringsanlæg: installation, lsr. 1980.124 #

Staldvarmeanlæg, som alene var indlagt for at forsyne stuehuset med

varme: installation, Skat 1988.10.622.

Tagventiler: installation # Tank til oliefyringsanlæg: installation #

Tankanlæg o.lign., der udelukkende anvendes i selve fabrikationsprocessen:

inventar # Transformatorer, El-værkers: inventar, Skat 1988.8.497. #

Tunnelovne i teglværker samt værkernes kammer- og tunneltørreanlæg: inventar

# Tyverialarm: installation # Tørrestyringsanlæg: inventar.

Udmugningsanlæg til pelsdyrfarm (mærket Finelco), fortank og

lagertank: bygningsbestanddel, øvrige dele: inventar, Skat 1988.3.160. #

Universalløfter (donkraft): inventar.

Varmekabler: installation # Varmepumpe: installation, lsr.1985.2. #

Varmeruller: inventar # Varmluftstæppe ved stormagasins hovedindgang:

installation # Varmtvandsbeholder og varmtvandsledninger: installationer,

lsr. 1965.121 # Vaskemaskiner: installationer, lsr. 1980.11 #

Ventilations- og vandbehandlingsanlæg i svømmehal: inventar, Skat

1988.4.238 # Ventilationsanlæg i banklokale med EDB-terminaler: installation,

Skat 1988.11.698.

Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og

tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste

beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne. Disse maskiner vil

herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan

afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV.

Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes

efter 12.feb. 1987. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt,

behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler, jfr.

SD-cirk.1987-8.

6.2.2. Afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget opgøres på tilsvarende måde som for bygninger. For

installationer i afskrivningsberettigede bygninger, anskaffet i 1982 eller

senere, skal anskaffelsessummen kontantværdiansættes og pristalsreguleres som

for bygninger, se G 6.1.9.1 og 6.1.9.2. Skattemæssig afskrivning skal

foretages særskilt for hver enkelt installation. Hvis installationer

vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan

afskrivning dog foretages under et på de pågældende installationer. Hvor en

bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme

sats, kan afskrivning på bygning og installationer også foretages under et,

AL § 25.

Installationsafskrivningen kan påbegyndes i anskaffelsesåret, AL § 23.

Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori installationen

afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt, AL § 24.

Afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan på

samme måde som bygningsafskrivningerne placeres efter ønske i de enkelte

indkomstår.

Afskrivningerne på installationer i ikke-afskrivningsberettigede bygninger

er derimod bundne, d.v.s., at undladelse af at udnytte afskrivningerne ikke

medfører, at afskrivningerne kan udstrækkes over en længere periode end den,

hvorover installationen ellers kunne afskrives, AL § 24.

Satserne

På installationer i afskrivningsberettigede bygninger, kan der i

anskaffelsesåret og i hvert af de følgende 9 indkomstår foretages afskrivning

med indtil 8 pct., hvorefter der hvert år kan afskrives med indtil 4 pct., AL

§ 23, stk. 1. Når disse installationer er anskaffet i 1982 eller senere, kan

de højere begyndelsesafskrivninger på 8 pct. foretages, indtil der i alt er

afskrevet 80 pct., se G 6.1.12.

Installationer i andre bygninger kan afskrives med 4 pct., hvert år. Der

er ikke her fastsat særlige begyndelsesafskrivninger, AL § 23, stk. 2.

Installationer i en »blandet« bygning, f.eks. en kombineret

forretnings- og beboelsesejendom, afskrives i fuldt omfang efter reglerne for

installationer i afskrivningsberettigede bygninger, lsr. 1980.11, d.v.s., at

der også her kan foretages de særlige begyndelsesafskrivninger.

Er arealkravet i AL § 20 (for delvis afskrivning på bygningen) ikke

opfyldt (se G 6.1.7.), afskrives der på installationerne efter AL § 23, stk.

2.

Såfremt en installations fysiske levetid kan antages at være mindre end 25

år, forhøjes afskrivningssatserne efter tilsvarende regler, som gælder for

bygningsafskrivninger, jfr. G 6.1.12.

6.2.3. Antagelig fysisk levetid for installationer

Som nævnt kan der i visse tilfælde ske en forhøjelse af de i

afskrivningsloven fastsatte afskrivningsprocenter.

Til vejledning anføres nedenstående oversigt over den antagelige fysiske

levetid for visse installationer regnet fra installationens fuldførelse.

De anførte levetider kan fraviges, hvor et skøn under hensyn til den

pågældende installations art eller benyttelse i det enkelte tilfælde måtte

give anledning dertil.

Badekabiner: 10 år # Bageovn, herunder oliefyringsanlæg i forbindelse

hermed: 20 år # Baldakiner i letmetal: 20 år.

Dybfrysningsanlæg: 10 år.

El- og gaskomfurer: 20 år # El- og gasvandvarmere: 10 år # El-standere på

campingpladser med jordkabler: 10 år.

Fællesantenneanlæg: 10 år.

Gasradiatorer: 15 år.

Køleskabe: 20 år.

Løbegårde i et dyrehospital: 10 år.

Oliefyringsaggregater: 10 år # Oliekaminer: 20 år.

»Rullende trapper« (escalator): 15 år.

Stålpladekedler i centralvarmeanlæg: 15 år.

Varmegenvindingsanlæg: 10 år.

Varmtvandsbeholdere: 15 år # Vaskerimaskiner: 10 år.

Vedrørende centralvarmeanlæg bemærkes, at levealderen for radiatorer og

varmerør er 25 år.

6.2.4. Nedrivnings- fradrag

Der kan foretages et nedrivningsfradrag efter de under G 6.1.13. nævnte

regler, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages

endeligt, AL. § 27. Det er dog ikke her en betingelse, at den skattepligtige

har ejet bygningen eller installationen i 5 år.

6.2.5. Beskatning ved salg m.v.

Beskatning af genvundne afskrivninger på installationer i

afskrivningsberettigede bygninger (herunder blandede bygninger) sker efter

samme regler som for bygninger, se G 6.1.14 og 6.1.15.

Fortjeneste ved afhændelse af installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger medfører derimod ikke beskatning efter

reglerne om genvundne afskrivninger.

Som følge af den ændrede afgrænsning mellem installationer og inventar,

jfr. foran under G 6.2.1 kan amtsskatteinspektoraterne ved opgørelse af

genopførelses-/genanskaffelsessummer i relation til fritagelsesbestemmelserne

i EBL § 10 og AL § 29A som en overgangsordning tillade, at den hidtidige

afgrænsning valgfrit kan tillægges betydning, når skaden vedrører aktiver,

der er anskaffet af skatteyderen forinden den ændrede praksis, jfr. Skat

1985.2.56.

6.3. De gamle ekstraordinære afskrivninger

Ved afhændelse af bygninger og installationer, der har været genstand for

ekstraordinær afskrivning, er de regler om indkomstbeskatning af avance, som

foreskrives i cirkulærerne vedr. disse afskrivninger fortsat gældende, jfr.

AL § 43.

6.4. Forskudsafskrivning - Afsnit IV A

Forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A kan foretages på nybygninger

(jfr. lsr. 1980.113), anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter

afsnit IV, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) at den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om opførelse af

bygninger og installationer eller har planlagt at fremstille dem i egen

virksomhed,

2) at fuldførelse af bygninger og installationer ifølge aftalen eller

planer tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret,

3) at den samlede aftalte anskaffelsessum - eller hvis bygningerne skal

fremstilles i egen virksomhed den beregnede anskaffelsessum - er over 700.000

kr.

Forskudsafskrivningen foretages på det beløb, hvormed den samlede aftalte

(beregnede) anskaffelsessum overstiger 700.000 kr., og kan ialt højst andrage

30 pct. af det overskydende beløb. Der kan i intet indkomstår

forskudsafskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb, jfr. nærmere AL

§ 29 H.

Også inventar m.v. (Afsnit I)

De her omtalte regler omfatter også forskudsafskrivning på maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I,

se nærmere AL § 29 E.

Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere

skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende,

kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den

enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over

700.000 kr., jfr. AL § 29 E, stk.3.

Forskudsafskrivning kan første gang foretages i bestillings- eller

planlægningsåret og sidste gang i det tredje indkomstår efter bestillings-

eller planlægningsåret. Forskudsafskrivning kan alene foretages på de ved

slutningen af indkomståret endnu ikke fuldførte bygninger m.v.

Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte

begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilket

bestilling (planlægning) af bygningen har fundet sted, AL § 29 L. Denne

betingelse for forskudsafskrivning anses for opfyldt, såfremt begæringen er

fremsat senest 4 uger efter modtagelsen af slutopgørelsen for bestillings -

eller planlægningsåret.

Begæringen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de af

forskudsafskrivningen omfattede bygninger med angivelse af den aftalte (eller

beregnede) anskaffelsessum og fuldførelsestidspunktet for hver enkelt

bygning. For bygninger, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed,

skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte

anskaffelsessum og for fuldførelsestidspunktet. Som dokumentation kan

anvendes attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester m.v. Selv om

byggesummen er indexreguleret kan der kun forskudsafskrives på den

oprindelige aftalte (beregnede) anskaffelsessum. Hvor bygningerne er planlagt

fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og

begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede

anskaffelsessum for den enkelte bygning, lsr. 1974.44.

Eventuel regulering

Såfremt fuldførelse af de forskudsafskrevne bygninger ikke finder sted i

overensstemmelse med de i begæringen meddelte oplysninger, enten fordi

bygningerne eller nogle af disse ikke bliver fuldført inden for den gældende

frist, eller fordi den faktiske anskaffelsessum for bygningerne er mindre end

den aftalte (beregnede) anskaffelsessum, skal der foretages en regulering af

de af forskudsafskrivningerne påvirkede indkomstansættelser i

overensstemmelse med de i AL § 29 P fastsatte regler.

Er fuldførelse ikke sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret, kan ligningsrådet fritage for regulering

efter reglerne i § 29 P, når rådet skønner, at den skattepligtige hverken har

kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at

fuldførelse sker inden en af ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år regnet

fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret, AL § 29 Q.

I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs inden fuldførelsen af

de forskudsafskrevne bygninger, skal de tidligere indkomstansættelser

reguleres på samme måde som angivet i AL § 29 P jfr. § 29 R.

I et tilfælde, hvor betingelsen for at foretage forskudsafskrivning -

nemlig at det drejede sig om en afskrivningsberettiget bygning - svigtede, se

lsr. 1970.150. Se endvidere lsr. 1973.128 (4-års fristen ikke overholdt på

grund af manglende indlæggelse af vand og manglende færdiggørelse af de

sanitære installationer).

6.5. Dok- og beddingsanlæg

Ifølge AL § 29 D kan der gives tilladelse til afskrivning efter AL afsnit

I på dok- og beddingsanlæg. Se afskr.cirk. pkt.145-147. Ansøgning om

anvendelse af denne regel indgives til amtsskatteinspektoratet (i København

og på Frederiksberg skattedirektoratet).

6.6. Afskrivning med hjemmel i statsskatteloven

Hvor der påhviler en fast ejendom hjemfaldsforpligtelse eller anden

forpligtelse af lignende art, kan de almindelige regler om

bygningsafskrivninger fraviges, AL § 29 C. Ved »anden forpligtelse af

lignende art« er ifølge afskr.cirk. pkt. 143 navnlig tænkt på tilfælde,

hvor bygninger opføres på lejet grund med forpligtelse til at aflevere

grunden i ryddeliggjort stand ved lejeperiodens udløb. I disse tilfælde

foretages afskrivningen med hjemmel i SL § 6 a. Afskrivningen fratrækkes

i den indkomstart (personlig indkomst/kapitalindkomst), som ejendommens over-

eller underskud henregnes til.

Om erhvervsdrivendes afskrivning på bidrag til udgifter ved anlæg af

gågader og offentlige parkeringspladser, se C 2.2.

Hvis både de almindelige betingelser for at foretage bygningsafskrivninger

og betingelserne for at afskrive efter hjemfaldsregler m.v. er opfyldt, kan

skatteyderen vælge, efter hvilke regler han ønsker at afskrive, men det een

gang valgte princip kan ikke senere ændres, lsr. 1975.64.

Begrænsning for sommer- og fritidsboliger

Ifølge AL § 29 C, stk. 2, kan ovennævnte afskrivninger ikke foretages på

fast ejendom, der af ejeren anvendes til sommer- eller fritidsbolig,

1) når hjemfaldsforpligtelsen (eller anden forpligtelse af lignende art)

er påtaget den 1.januar 1978 eller senere, eller

2) når lejemålet for grunden er indgået den 1.januar 1978 eller senere,

eller

3) når ejendommen (bygningen) den 1.januar 1978 eller senere er overgået

til en ny ejer.

Ifølge lsr.1982.97 kunne der fortsat afskrives på et sommerhus på lejet

grund, selv om der i 1979 var indgået en ny lejekontrakt til erstatning af

den tidligere kontrakt, som var indgået før den 1.jan. 1978, idet de to

kontrakter var identiske, bortset fra lejens størrelse, og den nye kontrakt

måtte derfor anses for en forlængelse af et allerede indgået lejemål.

Anvendes en væsentlig del af en sommer- eller fritidsbolig til

erhvervsmæssigt formål, kan der dog foretages afskrivning på så stor en del

af anskaffelsessummen, som svarer til den erhvervsmæssigt anvendte del af

ejendommen. Det anses ifølge lovteksten ikke for erhvervsmæssig anvendelse af

ejendommen, at ejeren i en del af året udlejer sin bolig i ejendommen til

andre.

Selv om ejendommen benyttes udover sommersæsonen, må den anses for en

sommer- eller fritidsbolig, medmindre den lovligt beboes af personer, som er

tilmeldt det stedlige folkeregister med fast adresse i den pågældende bolig.

Anvendes en væsentlig del (mindst 25%) af en ejendom, der omfattes af § 29

C, stk.2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så

stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del

af ejendommen.

Er der tale om et sommerhus eller en fritidsbolig som ovenfor anført, der

først er anskaffet efter 1. januar 1978, kan der ikke foretages afskrivning

på sommer- eller fritidsboligen, men såfremt dette af den samme ejer

inddrages til benyttelse som helårshus, vil der herefter kunne foretages

afskrivning på ejendommen, forudsat at der er tale om en lovlig benyttelse

som helårsbolig. Afskrivningen vil i så fald kunne foretages på ejendommens

oprindelige anskaffelsessum med tillæg af eventuelle ombygningsomkostninger,

der for eksempel er afholdt for at gøre sommerhuset egnet til helårsbeboelse,

men de afskrivninger, der ikke kunne foretages i perioden, indtil huset

benyttes som helårsbolig, er tabt.

Er det en ny ejer, der lovligt tager ejendommen i anvendelse som

helårshus, vil denne kunne afskrive på ejendommens anskaffelsessum.

Afskrivning efter særreglerne uden for afskrivningsloven kan fortsat

foretages på alle helårsboliger og erhvervsbygninger, herunder

kontorbygninger og udlejningsejendomme, der er opført på lejet grund, eller

hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller nedrivningsdeklaration.

Beskatning af genvundne afskrivninger - alle bygninger

Afskrivninger på bygninger på lejet grund m.v. foretaget for indkomståret

1978 eller senere, skal tages i betragtning ved opgørelse af fortjenesten ved

eventuel afståelse af ejendommen, - og dette gælder altså ikke blot sommer-

og fritidshuse, men alle bygninger på lejet grund eller med

hjemfaldsforpligtelse eller lignende forpligtelse (AL § 29, stk.2).

En sådan fortjeneste vil blive beskattet med særlig indkomstskat ligesom

tilsvarende fortjeneste ved afhændelse af andre bygninger, hvorpå der er

foretaget skattemæssig afskrivning. Fortjenesten opgøres på grundlag af den

nominelle købs- og salgssum med fradrag af evt. kursnedslag på

sælgerprioriteten.

Henlæggelser til investeringsfond og indskud på etableringskonto kan ikke

benyttes til forlods afskrivning på bygninger, der afskrives efter de her

omtalte regler uden for afskrivningsloven.

6.6.1. Bygninger på lejet grund

Om afskrivning på udgifter til ombygning og forbedring af lejede lokaler

henvises til L 5.5.1.

Afskrivninger kan foretages ikke alene på erhvervsmæssigt anvendte

bygninger på lejet grund, men også på bygninger anvendt til privat beboelse

som f.eks. en- og tofamilieshuse, sommer- og fritidshuse (med foran nævnte

begrænsning) samt ejerlejligheder, lsr. 1970.44 og 145. Afskrivning kan

foretages ved siden af et eventuelt standardfradrag.

Forholdet mellem skatteyderen og grundejeren kan indicere, at der ikke

foreligger nogen reel risiko for opsigelse, hvorfor afskrivning efter disse

regler må nægtes.

Afskrivning er blevet nægtet, hvor lejeren efter udløbet af en 49 års

uopsigelig lejeperiode efter kontrakten kunne vælge imellem at udnytte en

køberet eller at fortsætte lejemålet, skd.30.244. En tillagt forkøbsret er

derimod ikke til hinder for afskrivning, lsr. 1970.145 og 1976.48.

Afskrivningen tilsigter at dække det tab, der opstår for bygningens ejer

ved, at han ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden. Afskrivning er

derfor udelukket, hvis huset uden videre kan overflyttes til en anden grund.

Ligeledes er afskrivning udelukket, hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne efter vurdering, eller med et bestemt beløb, der

overstiger anskaffelsessummen.

Drejer det sig om normalt afskrivningsberettigede bygninger på lejet grund

som f.eks. en butiksbygning, kan ejeren vælge at afskrive enten over

lejeperioden eller efter afskrivningslovens almindelige regler.

Beregning af afskrivningen

Afskrivningsgrundlaget er anskaffelsessummen med tillæg af omkostninger

ved erhvervelsen. I anskaffelsessummen indgår også grundmodningsudgifter

(evt. incl. renter), lsr. 1976.65. Prioriteringsomkostninger, herunder

kurstab, kan ikke henregnes til anskaffelsessummen, lsr. 1969.137. Udgifter

til forbedringer afskrives særskilt. Hvis der ved lejemålets ophør ydes

erstatning for bygningerne med et på forhånd fikseret beløb, der er mindre

end skatteyderens anskaffelsessum, kan der afskrives på differencen mellem de

to beløb.

I de år, hvor afskrivning påbegyndes eller ophører, kan der kun fratrækkes

en forholdsmæssig del af et fuldt års afskrivning.

Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, foretages afskrivningen

med lige store årlige beløb over lejeperioden, lsr. 1970.145. Hvis det er

sandsynligt, at lejemålet vil blive forlænget, godkendes kun en mindre

afskrivning, jfr. bl.a. lsr.1976.48.

Er lejemålet indgået på ubestemt tid, kan en afskrivning på 5 pct. p.a.

normalt godkendes, medmindre der er sikret lejeren uopsigelighed i mere end

20 år.

Forbedringsudgifter afskrives over den resterende lejeperiode, lsr.

1970.146.

Ændres en lejekontrakt, således at lejeperioden forlænges, skal det

uafskrevne beløb fordeles over det antal år, der efter den ændrede aftale

resterer.

Undladt afskrivning på en bygning på lejet grund kan ikke indhentes ved

forlængelse af afskrivningsperioden eller ved en forhøjelse af

afskrivningsprocenten, lsr. 1970.146.

Når lejemålet ophører - eller bygningen nedrives

Der sker ikke tilbageføring af afskrivninger på en bygning på lejet grund,

når afskrivningsretten bortfalder, fordi lejeren køber grunden.

Hvis et lejemål ophører, eller bygningen nedrives, inden fuld afskrivning

har fundet sted, kan det derved lidte tab fratrækkes fuldt ud i ophørsåret,

lsr. 1949.153.

Hvis der ved realisation eller nedrivning af bygningen indvindes et beløb,

skal dette fradrages ved beregningen af tabet.

Selve de med nedrivningen forbundne udgifter kan normalt fradrages, hvis

lejeren er forpligtet til ved lejemålets ophør at rydeliggøre grunden, lsr.

1981.115, ellers ikke.

Ifølge AL § 29 C, stk.4 kan der når en bygning, der er afskrevet som følge

af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, nedrives,

foretages et nedrivningsfradrag ved indkomstopgørelsen for det indkomstår,

hvori nedrivningen sker. Ifølge bestemmelsen udgør fradraget en så stor del

af det uafskrevne beløb (nedsat med den eventuelle salgssum for materialer

m.v.), som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og

fuld afskrivning for den forløbne tid af afskrivningsperioden.

Skattedepartementet har udtalt, at denne bestemmelse ikke tager sigte på

nogen begrænsning af nedrivningsfradraget i tilfælde, hvor afskrivninger, der

kunne være foretaget, er undladt. Reglen går alene ud på at udelukke

nedrivningsfradrag i samme omfang, som afskrivningsret for visse ejendomme er

udelukket efter § 29 C, stk.2 og 3.

Et selskab havde afholdt udgifter til fundering og asfaltering af en

lagerplads på en lejet grund. Lagerpladsen blev indrettet med henblik på at

tjene en aktuel produktion. Produktionen påbegyndtes, men ophørte imidlertid

ret hurtigt. Lagerpladsen var herefter ubenyttet, og måtte anses for værdiløs

for selskabet. Under de foreliggende omstændigheder kunne situationen

sidestilles med tilfælde, hvor der skete egentlig nedrivning. Restsaldoen

kunne derfor fradrages i det år, benyttelsen ophørte.

Et uafskrevet beløb kan ikke fratrækkes, hvis bygningen nedbrænder, lsr.

1972.40.

Der er alene hjemmel til at beskatte eventuelle genvundne afskrivninger

efter LOSI § 2, nr.2, jfr. AL § 29, når der er tale om afskrivninger

foretaget i indkomståret 1978 eller senere.

Tab ved salg af en bygning på lejet grund kan ikke fradrages, jfr. AL §

29, stk.2.

Hvor bygninger på lejet grund som følge af beskeden værdi har været

forbigået ved ejendomsvurderingen, kan indtægter og udgifter - herunder

bygningsafskrivninger - vedrørende ejendommen anses at hvile i sig selv, jfr.

VLD af 31. juli 1979 (skd.51.291).

6.6.2. Nedrivnings- og nedlæggelses- deklarationer

I visse tilfælde gives der dispensation fra byplan, byggelov eller

lignende mod pålæggelse af en nedrivningspligt, enten efter udløbet af en vis

frist eller på forlangende. Det forekommer også, at dispensation gives på det

vilkår, at bygningen i tilfælde af ekspropriation, hvornår en sådan end måtte

finde sted, skal afstås uden godtgørelse. Nedlæggelsesdeklarationer

forekommer hyppigt i forbindelse med (tidsbegrænsede) tilladelser til at

indrette loftsetagen i en beboelsesejendom til lejligheder.

Afskrivning kan i disse tilfælde foretages efter samme regler, som gælder

for bygninger på lejet grund.

Såfremt der på erhvervelsestidspunktet er mindre end 20 år til

nedrivningstidspunktet, men det må anses for usikkert, hvornår nedrivningen

vil blive gennemført, kan der alene indrømmes en årlig afskrivning på 5 pct.

af anskaffelsessummen.

Af afgørelser kan nævnes lsr. 1962.122 (afskrivning kun anerkendt med 5

pct. - tidspunktet for nedrivningen afhang af trafikudviklingen), lsr.

1950.181 og 1954.66 samt 1956.119 (afskrivning nægtet - uvist, om

forpligtelsen ville blive gjort gældende), lsr. 1979.107 (afskrivning over 19

år og forbedringsudgifter over »restlevetiden«).

En ejendom, der kondemneres, kan ikke i den anledning gøres til genstand

for afskrivning.

6.6.3. Hjemfaldspligt

Afskrivningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem ejerens faktiske

erhvervelsessum for ejendommen (incl. købesummen for grunden) med fradrag af

det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald. Fra erhvervelsessummen skal

yderligere trækkes beløb, der er afskrevet ekstraordinært efter de tidligere

gældende regler, samt anskaffelsessummen for de tekniske installationer, der

er genstand for særskilt afskrivning.

Det fremgår heraf, at det er en betingelse for afskrivning efter

hjemfaldsreglerne, at erhvervelsessummen overstiger erstatningen ved

hjemfaldet. Det er endvidere en betingelse, at der allerede på nuværende

tidspunkt kan fikseres et beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, lsr.

1959.135.

Herefter vil der normalt kunne afskrives efter hjemfaldsreglerne, hvor der

ved hjemfaldet kun betales den i sin tid til kommunen erlagte købesum for

grunden. Der kan dog også afskrives, hvis der ved hjemfaldet ydes erstatning

for bygningerne, forudsat at den samlede erstatning ved hjemfald er fastsat

til et bestemt beløb.

Der kan derimod ikke afskrives efter hjemfaldsreglerne, når

hjemfaldserstatningen skal fastsættes efter vurdering. Der kan således ikke

afskrives på bygningen efter disse regler, når deklarationen hjemler betaling

for grunden med et på forhånd fastsat beløb og erstatning for bygningen efter

vurdering. Derimod kan der foretages afskrivning for en del af

anskaffelsessummen for grunden, idet tabet her kan fikseres. Grundens

anskaffelsessum vil evt. kunne beregnes efter forholdet på købstidspunktet

mellem grundværdi og ejendomsværdi ved den nærmeste ejendomsvurdering eller

evt. ved et gennemsnit mellem de to nærmeste ejendomsvurderinger. I lsr.

1973.177 blev der indrømmet fradrag i formuen med den diskonterede værdi af

den del af ejendomsværdien, der ikke ville blive erstattet ved ejendommens

hjemfald, uagtet tabet ikke kunne fikseres. Denne afgørelse har dog kun

betydning for formueansættelsen, hvorimod kravet om fiksering stadig gælder

for afskrivning over indkomsten.

Afskrivningsgrundlaget opgøres efter almindelige regler.

Afskrivningen beregnes efter en særlig tabel, idet der er tale om

afskrivning med stigende beløb. Der kan foretages et fuldt års afskrivning i

erhvervelses- året, medens der ikke kan afskrives for nogen del i

afhændelsesåret. Tabel til beregning af afskrivningerne og vejledning hertil

er gengivet i afsnit Ø.

Der kan også foretages afskrivning på en- og tofamilieshuse og

ejerlejligheder, der benyttes til beboelse. Afskrivningen kan foretages ved

siden af et eventuelt standardfradrag.

Med hensyn til nedrivningsfradrag og beskatning ved salg gælder samme

regler som for bygninger på lejet grund.

Lignende dokumenter