MOMSVEJLEDNING, TEKST 1993 AFSNIT C - MOMSPLIGTIG VIRKSOMHED OG REGISTRERING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit C - Momspligtig virksomhed og
registrering
§§ 2 a - 6
Disse bestemmelser fastlægger, hvilke virksomheder der er momspligtige,
hvem der skal betale moms i hvilke situationer, og hvem der skal
momsregistreres eller anmelde sin virksomhed eller et køb hos den lokale
told- og skatteregion. Det er også her, man finder reglerne om frivillig
registrering.
C.1 Momspligtige virksomheder
§ 2 a
Momspligtige virksomheder er efter denne bestemmelse alle virksomheder,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og ydelser -
såvel momspligtige som ikke momspligtige. Omfattet af begrebet er således
ikke kun virksomheder, der er registreringspligtige efter § 5, men også ikke
registrerede virksomheder, fx virksomheder, der afsætter tjenesteydelser, som
er undtaget fra momspligten efter § 2, stk. 3, og offentlige virksomheder,
der ikke afsætter varer i konkurrence med erhvervslivet.
Af de følgende C.1.1-C.1.3 fremgår, hvornår der i momslovens forstand
foreligger "selvstændig virksomhed", "erhvervsmæssig
virksomhed" og "afsætning".
C.1.1 Selvstændig virksomhed
Det er kun selvstændig virksomhed, der er momspligtig. Selvstændig
virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves
økonomisk virksomhed.
Uden for begrebet "selvstændig virksomhed" falder derfor
arbejde, der udføres af lønmodtagere. En lønmodtager udfører normalt
personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor betalingen udgøres af løn,
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende
ydelser.
Der lægges således vægt på, om det udbetalte vederlag betragtes som
Læs alt
A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig
erhvervsvirksomhed) i kildeskattelovens forstand, jf. også
Ligningsvejledningens afsnit E.A.4.
Såfremt der hersker tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, står i
tjenesteforhold til hvervgiveren, eller om der er tale om selvstændig
erhvervsvirksomhed, må afgørelsen træffes på grundlag af en samlet vurdering
af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.
Handelsrejsende og agenter, der præsterer ydelser for flere forskellige
virksomheder, vil under visse omstændigheder kunne anses for at drive
selvstændig virksomhed, selv om provision o.l. udbetales som A-indkomst, jf.
Ligningsvejledningens afsnit E.A.4.3.
Virksomheder, der udøver fremstillingsvirksomhed inden for industri,
håndværk eller landbrug, vil normalt blive anset for at udøve selvstændig
virksomhed. Det gælder normalt også virksomheder inden for handel, service og
liberale erhverv, som fx læger, advokater, revisorer, arkitekter og
vekselerer.
Momspligten omfatter alle virksomhedsformer, dvs. såvel
enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber som aktie- og anpartsselskaber mv.
C.1.2 Erhvervsmæssig virksomhed
At en virksomhed drives erhvervsmæssigt vil sige, at formålet med at drive
virksomheden er at opnå en økonomisk gevinst.
Afgørelsen af, om en virksomhed drives erhvervsmæssigt eller som en
"hobbyvirksomhed", hvor private formål er hovedsigtet, træffes på
grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante
forhold må inddrages, som fx
- om der inden virksomhedens påbegyndelse blev foretaget en undersøgelse
af lønsomheden, herunder lagt såvel drifts- som likviditetsbudget,
- om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud,
herunder et overskud, der står i rimeligt forhold til den investerede
kapital,
- om virksomhedens omfang er af en vis størrelse,
- om virksomheden er drevet tilstrækkeligt intensivt/seriøst,
- om virksomhedens driftsform i øvrigt er normal og sædvanlig inden for
virksomheder af den pågældende art,
- om uvedkommende formål eller interesser kan påvises,
- om virksomheden har en naturlig sammenhæng med indehaverens evt. øvrige,
indtægtsgivende erhverv,
- om indehaveren har en relevant uddannelse inden for virksomhedens
fagområde,
- om virksomheden har en potentiel indtjeningsevne og dermed potentiel
værdi for tredjemand, og
- hvor mange år virksomheden er drevet med underskud, og hvorledes
udviklingen i budgettets størrelse er, herunder om fremkomne underskud kan
begrundes særskilt.
Landbrugsvirksomhed
Ved vurderingen af traditionel landbrugsdrift tillægges
rentabilitetssynspunktet ikke samme vægt som inden for andre erhvervsgrupper.
Der skal således ikke ske afmelding af landmænd, som gradvis nedtrapper
produktionen i forbindelse med overgang til pension el. lign., selv om
driften giver underskud. Det samme gælder egentlige deltidslandmænd, som
gradvis optrapper produktionen, og som har supplerende indtægter i form af
lønarbejde.
Udlejningsvirksomhed
Ved udlejningsvirksomhed, fx udlejning af lystbåde, vil privat benyttelse
af de aktiver, der indgår i virksomheden, som udgangspunkt udelukke, at
virksomheden anses for erhvervsmæssigt drevet. Der lægges således vægt på, om
virksomheden har overladt udlejningen til andre, og om ejeren har fraskrevet
sig rådigheden over aktivet i en periode på 5 år. Desuden lægger man vægt på,
at virksomheden giver overskud før renter og afskrivninger, jf. DfT.1110 og
TSS.1135.
Beboervaskerier
Beboervaskerier anses for erhvervsmæssigt drevet, når vaskeriet er
organiseret som en selvstændig juridisk enhed, eller når
boligselskabet/ejerlejlighedsforeningen driver vaskeriet som
indleveringsvaskeri med ansat personale og mod betaling. Afgørelsen af, om
andre former for beboervaskerier kan anses for erhvervsmæssigt drevet, sker
efter de almindelige regler, jf. Dep.876.
Samlere
I Mn.943 blev en samler af gamle skibe og flasker ikke anset for at drive
erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor et skønsmæssigt ansat momstilsvar på
15.000 kr. blev ophævet. Det fremgik bl.a. af sagen, at salget af doubletter
mv. ikke havde givet overskud i perioden, men højst havde dækket
omkostningerne.
Salg af indbo
En privatpersons salg af indbogenstande anses ikke for at være
erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor salget ikke medfører pligt til at betale
moms. Tilsvarende gælder for ikke registrerede virksomheder og offentlige
institutioners salg af brugt inventar og brugte driftsmidler.
Salg af brugte biler
En vognmands køb og salg af 11 brugte personbiler inden for en 2- årig
periode blev i Mn.899 anset for momspligtig virksomhed.
Negativt momstilsvar
Den omstændighed, at en virksomheds driftsresultat i en kortere periode,
fx i etableringsfasen, udviser et momsmæssigt underskud, er ikke uden videre
ensbetydende med, at virksomheden er undtaget fra momspligten, jf. Østre
Landsrets dom af 28. marts 1989.
Afmelding
Afgørelsen af, om en virksomhed kan karakteriseres som en
erhvervsvirksomhed, sker normalt ikke i forbindelse med virksomhedens
anmodning om registrering. Vurderingen foretages løbende i forbindelse den
almindelige virksomhedskontrol.
Har en virksomheds driftsresultat udvist underskud i en sammenhængende
periode på 3 år, vil Told*Skat sædvanligvis vurdere, om der skal ske
afmelding af virksomheden. Afmelding vil normalt finde sted, hvis det ikke
antages at være sandsynligt, at virksomheden inden for det næste regnskabsår
vil indbringe et overskud. Konkrete omstændigheder, der kan ligge til grund
for virksomhedens driftsresultat, fx sygdom, ejerskifte,
afsætningsvanskeligheder, langvarig etablering, særlige brancheforhold o.l.
skal indgå i vurderingen.
Såfremt der træffes afgørelse om, at en virksomhed ikke drives
erhvervsmæssigt, men derimod som en "hobbyvirksomhed", skal der ske
momsberigtigelse af varelagre, maskiner og andre driftsmidler, ligesom der
ved større driftsmidler skal ske regulering af købsmomsen. Varelagre, der
udtages til privat brug, skal momsberigtiges efter købs- eller
fremstillingsprisen.
Driftsmidler til en anskaffelsespris på 50.000 kr. eller derunder, der
udtages til privat brug, skal momsberigtiges på grundlag af indkøbs- eller
fremstillingsprisen. For driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse,
reduceres beregningsgrundlaget med 20% for hvert fulde år, regnet fra
anskaffelsestidspunktet, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 90 af 18. februar 1988
om beregning af moms af eget forbrug.
Købsmomsen af investeringsgoder, dvs. driftsmidler til en anskaffelsespris
på mere end 50.000 kr., reguleres inden for 5 regnskabsår efter anskaffelsen
inkl. det regnskabsår, hvor investeringsgodet er anskaffet, jf.
bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985 om regulering af indgående moms for
investeringsgoder.
Der skal kun ske tilbagebetaling af udbetalt negativt momstilsvar i de
tilfælde, hvor det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var
omfattet af registreringspligten.
Pligten til at betale moms omfatter også visse virksomheder, der ikke
almindeligvis karakteriseres som erhvervsvirksomheder, fx foreninger og
offentlige institutioner. Se C.2.2, C.2.3 samt C.2.4.
For en nærmere beskrivelse af afgrænsningen mellem erhvervsvirksomhed og
"hobbyvirksomhed" kan henvises til Ligningsvejledningens afsnit
E.A.1.2 om hobbyvirksomhed.
C.1.3 Afsætning
For at være omfattet at momspligten skal der endvidere foreligge en
faktisk afsætning af varer og/eller ydelser.
Den, der kun fremstiller varer eller ydelser til eget brug, skal således
ikke betale moms. Der kan dog pålægges erhvervsvirksomheder og foreninger at
betale moms, selv om der ikke finder nogen afsætning sted, jf. § 3, stk. 2 og
D.1.3.
En udenlandsk virksomhed leverede gratis lægevidenskabelige publikationer
med annoncer til læger i Danmark. Publikationerne blev sendt samlet til et
adresseringsbureau her i landet, hvor de blev forsynet med adressemærkater og
videresendt til modtagerne. Det udenlandske foretagende blev ikke anset for
at drive registreringspligtig virksomhed her i landet, jf. Dep.917.
Moms af driftsmidler, som banker eller finansieringsinstitutter sælger
inkl. moms efter fuldmagt fra en låntager som følge af låntagers
misligholdelse af lånet, anses for at påhvile låntageren som den egentlige
sælger, jf. TSS.1345.
C.2 Pligt til at betale moms - registrering og anmeldelse
§ 3, stk. 1, litra a-h
Disse bestemmelser angiver i sammenhæng med § 5, stk. 1, hvornår en
virksomhed mv. skal lade sig registrere i forbindelse med sit salg af varer
og/eller momspligtige ydelser. Der er således en forbindelse mellem pligten
til at betale moms og registreringspligten, når det drejer sig om
virksomhedens salg.
For så vidt angår varekøb bestemmer § 1, stk. 2, at der som hovedregel
skal betales moms her i landet ved køb af varer fra andre EF-lande, når
sælgeren er en registreret virksomhed, og at der altid skal betales moms ved
køb af nye transportmidler fra andre EF-lande. Virksomheder mv., der ikke
allerede er registrerede efter § 5, stk. 1 skal derfor anmelde sin virksomhed
eller et køb af et nyt transportmiddel til den lokale told- og skatteregion,
jf. § 5 a. Overførsler af varer fra en virksomhed i ét EF-land til
virksomhedens lager i Danmark sidestilles med varekøb, hvorfor virksomheden
(varelagret) skal anmelde overførslen og betale moms her i landet, jf. § 29
d, stk. 4.
For køb af visse ydelser fra udlandet er fastsat særlige regler i § 29 a
og § 29 c, jf. B.2.3 om køb af ydelser i udlandet og B.2.5 om
transportydelser inden for EF.
§ 3, stk. 1 er i forbindelse med lovændringen pr. 1. januar 1993 blevet
udbygget med litra f om fjernsalg inden for EF, litra g om salg af nye
transportmidler inden for EF og litra h om udenlandske virksomheders
installation mv. af varer her i landet.
C.2.1 Erhvervsvirksomheders afsætning
§ 3, stk. 1, litra a
Pligten til at betale moms her i landet påhviler virksomheder, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og momspligtige
ydelser.
I C.1 om momspligtige virksomheder er beskrevet, hvornår der i momslovens
forstand foreligger "selvstændig virksomhed" "erhvervsmæssig
virksomhed" og "afsætning".
C.2.2 Andelsforeninger og andre foreninger
§ 3, stk. 1, litra b
Andelsforeninger og andre foreninger skal betale moms, selv om foreningen
kun afsætter varer eller ydelser til foreningens medlemmer eller kun afsætter
medlemmers varer eller ydelser.
Pligten til at betale moms indtræder, når foreningen anses for at drive
selvstændig erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og/eller momspligtige
ydelser. Momspligten afgøres således principielt ud fra de samme
overvejelser, som er nævnt i C.1 om momspligtige virksomheder.
Det anses ikke for muligt på tilfredsstillende vis at opstille objektive
kriterier for, hvornår en forenings aktiviteter må betragtes som
erhvervsmæssig virksomhed. Afvejningen må foretages ud fra en samlet konkret
vurdering af foreningens formål, varerne og ydelsernes art,
kontingentbetaling mv. At en forening ifølge sine vedtægter forudsættes at
"hvile i sig selv", er ikke i sig selv ensbetydende med, at
foreningens aktivitet i relation til momsloven anses for at være en ikke
erhvervsmæssig virksomhed.
Foreninger, der arbejder for fremme af formål, der naturligt og sædvanligt
varetages af foreninger, vil typisk anses for ikke erhvervsmæssige, hvis der
for kontingentet alene leveres varer eller ydelser i nær tilknytning til
foreningens formål. Betingelsen er dog, at momsfritagelsen ikke vil kunne
fremkalde konkurrenceforvridning. Kan medlemmerne få tilsvarende varer eller
ydelser fra andre end foreningen, taler dette - alt andet lige - for at
karakterisere foreningen som erhvervsdrivende med deraf følgende momspligt.
De nævnte overvejelser kan føre til, at en del af en forenings aktiviteter
anses for ikke momspligtig virksomhed, mens en anden del anses for
momspligtig. I så fald skal en del af kontingentet pålægges moms. Til
illustration af praksis kan henvises til afgørelserne Mn.575 om en
kennelklubs mark- og lydighedsprøver, Mn.585 om en tennisklubs aflønning af
en tennistræner, Mn.378 og Mn.1058 om børnefilmklubbers aktiviteter, Dep.872
om frimærkeklubbers salg af frimærker, Mn.981 om musik- og teaterforeningers
arrangementer, Dep.611 og Mn.671 om momspligt for naturistforeningers drift
af campingpladser og Mn.126 om momspligt for en rejseklubs arrangementer,
herunder foredrag og lodtrækninger.
Hvis en forening ud over sit eventuelle ikke registreringspligtige formål
sælger forskellige produkter eller individuelle tjenesteydelser som fx mad og
drikke, pjecer eller mærkater, juridisk rådgivning, revision,
markedsundersøgelser, reparationer, udlejning af ferielejligheder eller
bådepladser, er foreningen som udgangspunkt registreringspligtig for denne
del af sin virksomhed. En konkret vurdering kan imidlertid føre til, at
eksempelvis udlejning af sommerhuse uden avance ikke kan anses for
erhvervsmæssig virksomhed, jf. Mn.1009.
Ejerlejlighedsforeninger
Ejerlejlighedsforeninger, der udelukkende indkøber varer og ydelser fra
selvstændige erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet af registreringspligten,
idet disse foreningers funktion alene består i at afholde og fordele de
pågældende udgifter. I de tilfælde, hvor foreningerne direkte præsterer
momspligtige ydelser for medlemmerne ved bl.a. særligt ansat personale, er
foreningen derimod principielt omfattet af momspligten. Ejerforeninger i fx
beboelsesejendomme er dog fritaget for registreringspligten, når det ansatte
personale alene udfører sådanne opgaver, der normalt varetages af en
vicevært. Der kan gives tilladelse til frivillig registrering af
ejerlejlighedsforeninger for den del af foreningernes virksomhed, der ikke er
omfattet af registreringspligten. Den frivillige registrering vil alene kunne
omfatte den del af foreningens aktiviteter, der udføres eller leveres af
selvstændige, registrerede virksomheder, og som vedrører de ejerlejligheder,
der anvendes til momspligtig virksomhed. Der henvises i det hele til Dep.730.
Grundejerforeninger
Grundejerforeninger skal ikke betale moms af en række ydelser i
forbindelse med modningsopgaver, jf. Mn.60.
Fællesejede varmecentraler
Varmecentraler, der opføres og drives af flere boligforeninger i
fællesskab, skal ikke betale moms og registreres af varmeleverancerne,
såfremt centralen udelukkende skal levere varme til den bebyggelse, som de
pågældende boligforeninger udlejer. Det er en betingelse, at kredsen af
aftagere ikke efterfølgende udvides. Tilsvarende gælder for fællesejede eller
fællesdrevne varmecentraler, der leverer varme til en afgrænset kreds af
ejer- eller andelslejligheder, jf. Mn.392.
Antenneforeninger
De ydelser, der leveres af fælleskommunale og private
fællesantenneforeninger, er momspligtige. Foreningerne skal medregne de
årlige kontingenter og indskud mv. til den momspligtige værdi i
overensstemmelse med § 7, stk. 2, hvis indskuddene er en betingelse for
medlemskab af foreningen. Foreningerne er dog fritaget fra momspligten i
henhold til § 4, stk. 4, jf. Mn.622.
Interesseorganisationer
Foreninger, herunder fagforeninger, arbejdsgiverforeninger mv., er ikke
omfattet af registreringspligten for deres varetagelse af medlemmernes
interesser over for offentligheden, myndigheder, andre organisationer o.l.
Foreningsblade mv.
Registreringspligten omfatter heller ikke foreningernes udgivelse af
foreningsblade, fagblade o.l., som ikke indeholder annoncer, når bladene
enten udleveres gratis eller afsættes til en pris, der ikke overstiger
omkostningerne ved fremstillingen. Som gratis udlevering anses også
udlevering til medlemmerne uden særskilt betaling, fx mod sædvanligt
medlemskontingent. Indeholder foreningsbladet annoncer eller sælges det, skal
foreningen registreres, jf. bekendtgørelse nr. 644 af 20. oktober 1988 om
fritagelser og Mn.1358.
Idrætsforeninger
For at en underafdeling i en idrætsforening skal kunne anses for en
selvstændig enhed i momslovens forstand, kræves, at afdelingen har egen
bestyrelse, egne vedtægter og egen regnskabsaflæggelse. Det skal desuden
tillægges vægt, hvem der hæfter for indgåede forpligtelser, jf. Dep.1323.
Ældreklubber
Ældreklubber driver ifølge Mn.291 ikke momspligtig virksomhed.
Teater- og musikforeninger
Der skal ikke betales moms af sædvanligt medlemskontingent til teater- og
musikforeninger, jf. Mn.981.
Brancheforeninger
Diverse brancheforeninger, fx købmandsforeninger, centerforeninger,
landboforeninger og handelsstandsforeninger er i medfør af § 4, stk. 4 indtil
videre fritaget for at betale moms af varer og momspligtige ydelser, der
leveres til medlemmerne mod betaling af sædvanligt medlemskontingent.
Regler for arrangementer, der afholdes af foreninger i forsamlings-,
medborgerhuse og idrætshaller mv., er behandlet i N.8.2. Se også C.4.5 samt
G.2 om velgørende arrangementer.
C.2.3 Offentlige forsyningsvirksomheder
§ 3, stk. 1, litra c
Offentlige forsyningsvirksomheder, der afsætter varer og momspligtige
ydelser, skal betale moms.
Offentlige forsyningsvirksomheder er ikke alene virksomheder, der forsyner
borgerne med fx gas, el, vand og varme, men også virksomheder, der udfører
servicefunktioner, fx renovation eller drift af offentlige
transportforetagender. Moms skal betales af såvel afsætningen til private som
afsætningen til andre kommuner, staten og den kommune, der driver
virksomheden. Kommunale værkers drift og vedligeholdelse af kommunens
gadebelysning og færdselsfyr anses således for udført i kraft af værkernes
offentlige forsyningsvirksomhed med heraf følgende momspligt, jf. Højesterets
dom af 23. januar 1989.
Spildevandsanlæg
Offentlige spildevandsanlæg anses med virkning pr. 1. januar 1989 for
omfattet af § 3, stk. 1, litra c. Der skal derfor opkræves moms af
tilslutningsafgiften til spildevandsanlægget og af løbende betalinger for
spildevandsrensningen. Tilslutningsbidrag, der er blevet pålignet forbrugerne
før 1. januar 1989, er momsfri, uanset om bidraget betales helt eller delvist
efter dette tidspunkt, jf. Dep.1078 og Mn.1329.
C.2.4 Andre offentlige institutioner
§ 3, stk. 1, litra d, 1. punktum
Afsætter andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner (end
offentlige forsyningsvirksomheder) varer eller momspligtige ydelser i
konkurrence med erhvervsvirksomheder, skal de betale moms.
Før ændringen af momsloven ved lov nr. 204 af 10. maj 1978 var offentlige
institutioner momspligtige af al afsætning af varer og momspligtige ydelser.
Ved lovændringen blev momspligten begrænset, således at kun salg af varer og
momspligtige ydelser i konkurrence med erhvervslivet er momspligtig.
Ved vurderingen af, om en vare eller ydelse leveres i konkurrence med
erhvervsvirksomheder, er udgangspunktet, at virksomheden er momspligtig, hvis
varen eller ydelsen rent faktisk kunne leveres af andre end den offentlige
myndighed. Uden for momspligten falder således ydelser, der leveres i kraft
af institutionens egenskab af offentlig myndighed, fx udstedelse af attester,
kørekort, pas mv, jf. Mn.341.
Analyseinstitutter
Ved afgørelse Mn.1013 blev det besluttet, at et statsfinansieret
forskningsinstitut under Socialministeriet skulle registreres og betale moms
af den forsknings- og servicevirksomhed, der mod betaling udførtes for andre
ministerier og styrelser og andre aftagere. Der blev lagt vægt på, at disse
arbejder udførtes i konkurrence med private analyseinstitutter.
Sygehuses madleverancer mv.
Sygehuse og andre offentlige institutioner skal ikke betale moms af deres
kostleverancer, leverancer af blodportioner, frosset plasma samt
portørydelser og teknisk bistand til pleje- og børneinstitutioner, da
afsætningen ikke findes at ske i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Tilsvarende gælder for selvejende institutioner, der har indgået overenskomst
med en kommune eller amtskommune. Se også Mn.474, hvorefter en kommunes
leverancer af varm mad til pensionister, ikke er omfattet af momspligten.
§ 3, stk. 1, litra d, 2. og 3 punktum
Leverancer fra en amtskommunal eller kommunal institution til andre
institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som
afsætning. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i
fællesskab af flere amtskommuner eller kommuner, til en eller flere deltagere
i fællesskabet (parthaverreglen).
Der må ved afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt
samarbejde drives i fællesskab, foretages et samlet, konkret skøn over,
hvordan virksomheden er etableret og drives. Der er således efter praksis
lagt vægt på, om de involverede kommuner i fællesskab er økonomisk ansvarlige
for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om hver enkelt kommune har
del i ledelsen og hermed indflydelse på kontrolenhedens drift, herunder
budget og personalepolitik. Det er i denne forbindelse underordnet, om de
tilknyttede kommuner fordeler kontrolenhedens driftsresultat efter fx
indbyggertal eller efter kontrolenhedens "omsætning".
Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening betragtes i denne
forbindelse ikke som amtskommunale eller kommunale fællesskaber.
C.2.5 Auktionsholdere
Den, der foranstalter auktioner afholdt, skal betale moms og registreres.
Registreringspligten omfatter både almindelige auktioner og tvangsauktioner.
§ 3, stk. 1, litra c
Almindelige auktioner er således momspligtige af budsum og købersalær samt
af eventuelle særskilte ydelser, fx transport. Det gebyr, der afkræves
rekvirenten i tilfælde af, at de indleverede varer ikke bliver solgt, skal
ligeledes momsberigtiges. Der skal imidlertid ikke betales moms af
sælgersalæret, dvs. det vederlag, som auktionsholderen opkræver hos sælger
(rekvirenten), når salæret indgår som en del af budsummen (med tillæg af
købersalær).
Fogedretternes afholdelse af tvangsauktion over fast ejendom med
tilhørende løsøre medfører ikke registreringspligt for fogedretterne. Derimod
skal køberen betale en eventuel moms efter nærmere aftale med den lokale
told- og skatteregion. Der kan ses bort fra momsberigtigelse af løsøre, der
sælges sammen med fast ejendom til boligformål, for hvilke der ikke har været
fradragsret, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15. december
1978 og Dep.840.
C.2.6 EF-handel med nye transportmidler
I forbindelse med gennemførelsen af det indre marked er der indført en
særlig ordning for køb og salg af nye transportmidler inden for EF.
Ordningen består i, at der altid skal betales moms i forbrugslandet af nye
transportmidler - uanset om disse handles mellem private, registrerede eller
ikke registrerede virksomheder, jf. § 1, stk. 3 og § 4, stk. 3. Dette gælder
også, selv om køberen selv henter transportmidlet i et andet EF-land.
Da moms af handel mellem registrerede virksomheder allerede efter de
almindelige regler skal ske i forbrugslandet, har ordningen kun praktisk
betydning i de tilfælde, hvor køber eller sælger er en privatperson, en ikke
registreret virksomhed eller en offentlig institution.
§ 3, stk. 1, litra g og § 5, stk. 1
Den, der leverer et nyt transportmiddel til et andet EF-land, skal efter
disse bestemmelser registreres. Reglen gælder alle - også privatpersoner og
virksomheder, der ikke er registreret i anden forbindelse. Ved salget skal
sælger udstede en faktura uden moms, jf. § 12, stk. 1, pkt. 2 og derefter
anmelde salget til den lokale told- og skatteregion. Dette gælder, uanset
hvem der sælges til. Privatpersoner og ikke registrerede virksomheder kan
efter ansøgning få tilbagebetalt den moms, der er betalt i forbindelse med
transportmidlets anskaffelse.
Hvis sælgeren (allerede) er en registreret virksomhed og køberen en
privatperson eller en ikke registreret virksomhed i et andet EF-land, skal
sælgeren også udstede en faktura uden moms og derefter anmelde salget til
told- og skatteregionen, men salget skal ikke medregnes til den momspligtige
omsætning.
§ 1, stk. 3 og § 5 a
Den, der erhverver nye transportmidler fra andre EF-lande, skal omvendt
anmelde erhvervelsen til den lokale told- og skatteregion og betale dansk
moms af erhvervelsen.
Definitionen på "nye transportmidler" er fastlagt i punkt 3.2 i
cirkulære nr. 161 af 21. september 1992. Ved nye transportmidler forstås:
- lystfartøjer, der er over 7,5 meter,
- andre både, der er over 7,5 meter lange, men under 5 registertons
brutto,
- sportsfly, hvis totale startvægt er på over 1.550 kg, og
- motordrevne landkøretøjer (motorkøretøjer, herunder motorcykler,
traktorer, motorredskaber og knallerter) med et slagvolumen på over 48 ccm
eller en effekt på over 7,2 kW.
Transportmidlet anses for at være nyt, hvis det enten er leveret senest 3
måneder efter den første ibrugtagning, eller hvis det har tilbagelagt højst
3.000 km (landkøretøjer), sejlet højst 100 timer (både) eller fløjet højst 40
timer (fly).
For EF-handel med transportmidler, der ikke er omfattet af den nævnte
definition på et "nyt transportmiddel" - fx nye campingvogne,
brugte biler og lystbåde under 7,5 meter - gælder de almindelige regler for
handel inden for fællesmarkedet.
De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1211 af 23.
december 1992 om lister, regnskabsføring m.m. for EF-handel med varer og
transportydelser og cirkulære nr. 161 af 21. september 1992 om momspligt ved
visse former for EF-handel.
C.2.7 Ikke registreringspligtiges EF-køb over 80.000 kr.
Ændringerne i momslovens § 1 som følge af gennemførelsen af det indre
marked betyder, at ikke registrerede virksomheder og offentlige institutioner
mv. som udgangspunkt skal betale moms her i landet af køb fra andre EF-lande,
når sælgeren er en registreret virksomhed. Det kan fx dreje sig om en
tandlæge, der ikke har nogen momspligtig omsætning, der køber varer i et
andet EF-land.
§ 4, stk. 3
De nævnte virksomheder mv. skal dog kun betale moms her i landet, når den
samlede værdi af varekøbene i det løbende eller det foregående kalenderår
beløber sig til 80.000 kr. eller mere. Overstiger vareindkøbene ikke
beløbsgrænsen, har virksomheden ikke pligt til at betale moms af købene her i
landet, men kan dog vælge at gøre det, jf. § 5 b, stk. 2. Er virksomheden
ikke anmeldt her i landet, skal sælger momsberigtige salget i sit hjemland.
Køberen skal, hvis der er formodning eller vished for at beløbsgrænsen
overskrides, anmelde sin virksomhed til den lokale told- og skatteregion og
indbetale momsen hertil, jf. § 5 a. Er virksomheden ikke anmeldt, indtræder
anmeldelsespligten ved og for dét køb, der bringer det samlede køb op
over 80.000 kr.
Er en virksomhed anmeldt i ét år, gælder anmeldelsen også for det
følgende år.
Punktafgiftspligtige varer
§ 38 a
Der skal dog altid betales moms af punktafgiftspligtige varer og af nye
transportmidler. Ved punktafgiftspligtige varer forstås varer, der er
omfattet af EF's fælles regler om punktafgiftspligtige varer. Det vil sige
mineralolie, alkoholholdige drikkevarer samt tobaksvarer. Når det skal
konstateres, om beløbsgrænsen er overskredet, opgøres køb af
punktafgiftspligtige varer og ikke punktafgiftspligtige varer hver for sig.
De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1211 af 23.
december 1992 om lister, regnskabsføring m.m. for EF-handel med varer og
transportydelser og cirkulære nr. 161 af 21. september 1992 om momspligt ved
visse former for EF-handel.
C.2.8 Udenlandske virksomheder
Udenlandske virksomheder, der driver momspligtig virksomhed her i landet,
skal også registreres. Hvis virksomheden ikke har filial eller lignende her i
landet, skal registrering ske ved en person, der er bosiddende her, eller en
virksomhed, der har forretningssted her.
Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en herboende repræsentant,
hæfter repræsentanten og virksomheden solidarisk for betaling af moms, jf. §
24 og Dep.919. Se også afsnit J.
Hvis den årlige omsætning for de momspligtige aktiviteter her i landet
ikke overstiger 10.000 kr. om året, skal virksomheden dog ikke registreres,
jf. § 4. stk. 1.
Registreringspligten gælder eksempelvis for udenlandske virksomheder, der
udfører servicearbejde, udlejer driftsmateriel og indklarerer
"frit-i-hus"-sendinger her i landet, jf. Dep.161, Mn.282, Mn.283 og
Dep.202.
Ydelser på fast ejendom her i landet er momspligtige i henhold til
bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 1990 om moms af visse ydelser, der sælges
til eller købes i udlandet.
Udenlandske virksomheder inden for korn- og foderstofbranchen skal
registreres, når de her i landet opkøber varepartier, som videresælges til
danske og udenlandske købere, uden at der samtidig sker en fysisk
overdragelse af varepartierne. Dette gælder dog ikke, hvis det dokumenteres,
at det erhvervede vareparti rent faktisk er udført, jf. Dep.405.
Et dansk indregistreret joint-venture konsortium, der i forhold til
tredjemand optrådte som en selvstændig virksomhed ved arbejde på det danske
naturgastransmissionssystem, skulle registreres. Deltagerne i konsortiet,
herunder de udenlandske partnere, skulle også registreres ved levering her i
landet af varer og momspligtige ydelser, jf. Dep.814.
Reglerne for registrering af danske skibsmæglere, der varetager flere
udenlandske rederiers interesser her i landet, fremgår af C.4.2.
C.2.8.1 Virksomheder, der driver fjernsalg
§ 3, stk. 1, litra f
Den, der her til landet sælger varer fra andre EF-lande ved fjernsalg,
skal også betale moms her. Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varerne
direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne til en køber, der ikke skal betale moms efter § 1, stk. 2, dvs.
til private eller ikke registreringspligtige virksomheder. Tjenesteydelser er
ikke omfattet af bestemmelsen.
Dette indebærer, at virksomheder, der er etableret i et andet EF-land,
skal registreres for salg til private mv. her i landet, hvis transporten
eller forsendelsen forestås af sælger eller på dennes vegne, fx som det er
tilfældet ved postordresalg.
Beløber en virksomheds fjernsalg her til landet sig til under 280.000 kr.
i et kalenderår, har virksomheden ikke pligt til at momsberigtige salget her,
jf. § 4, stk. 2. Virksomheden kan dog vælge, at lade sig registrere her i
landet, selv om salget ikke overstiger den nævnte beløbsgrænse, jf. § 5 b,
stk. 1.
Valgfriheden for stedet for momsbetalingen gælder kun i det tilfælde, hvor
omsætningsgrænsen hverken i det løbende eller det foregående kalenderår er
overskredet. Registreringspligten indtræder på det tidspunkt, hvor det må
antages, at salget i et kalenderår vil overstige beløbsgrænsen, eller senest
ved og for det salg, der bringer den samlede omsætning over 280.000 kr.
Overskrides grænsen i ét år, er virksomheden også momspligtig her i
landet i det følgende år.
Der skal dog altid betales dansk moms ved fjernsalg af
punktafgiftspligtige varer, jf. § 4, stk. 2. Ved punktafgiftspligtige varer
forstås i denne sammenhæng mineralolie, alkoholholdige drikkevarer samt
tobaksvarer. I de tilfælde, hvor virksomheden sælger både
punktafgiftspligtige varer og andre varer, opgøres omsætningen med
punktafgiftspligtige varer og ikke punktafgiftspligtige varer hver for sig,
når det skal konstateres, om beløbsgrænsen er overskredet.
Se også I.4.2.1 om regnskabsbestemmelser for så vidt angår køb hos
registrerede virksomheder i andre EF-lande.
C.2.8.2 Virksomheder, der installerer varer mv. her i landet
§ 3, stk. 1, litra h
Udenlandske virksomheder, der leverer varer her til landet, skal
registreres, når varen installeres eller monteres af virksomheden eller for
dennes regning. Bestemmelsen er indsat for at sikre, at moms af de nævnte
varer under alle omstændigheder betales her i landet, dvs. også når salget
sker til ikke registreringspligtige virksomheder mv.
Leveres varen til en registreret virksomhed, kan den udenlandske
virksomhed undlade at betale moms, hvis den registrerede køber i stedet
afregner momsen. Den udenlandske virksomhed, der ikke allerede er registreret
her i landet, kan på denne måde undgå at skulle lade sig registrere. Ved køb
af varer fra steder uden for EF finder momsbetalingen sædvanligvis sted i
forbindelse med købers indførsel af varerne, hvorfor den udenlandske
virksomhed i dette tilfælde ikke behøver at lade sig registrere.
De formelle krav til fakturaudfærdigelse mv. fremgår af bekendtgørelse nr.
1211 af 23. december 1992 om lister, regnskabsføring mv. for EF-handel med
varer og transportydelser.
Virksomheder, der er hjemmehørende uden for EF, skal ikke registreres for
installation af leverede anlæg og senere udførelse af service- og
garantiarbejde, når der ikke opkræves særskilt betaling herfor. Det er i
denne forbindelse en betingelse, at disse omkostninger indgår i den værdi,
som momsen er beregnet ved indførslen af anlægget.
C.2.8.3 Turistkørsel med bus
§ 29 b
Før gennemførelsen af det indre marked blev moms af turistkørsel med
udenlandske busser opkrævet ved grænsen.
Da denne ordning ikke har kunnet opretholdes efter 1. januar 1993, er det
besluttet, at vognmænd, der udfører turistkørsel med busser, der er
indregistreret i udlandet, skal betale moms her i landet.
Vognmanden skal som udgangspunkt registreres efter § 5, stk. 1. Har
virksomheden kun lejlighedsvis turistkørsel til Danmark, kan den ved
henvendelse til en told- og skatteregion få tilladelse til at afregne momsen
i forbindelse med den enkelte kørsel.
Momsen beregnes på grundlag af et gennemsnitsvederlag på 20 øre pr.
personkilometer.
Det er muligt at få tilbagebetalt den moms, der er betalt i Danmark af køb
til drift af bussen, fx brændstof, jf. G.7.
De nærmere regler for ordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 988 af 11.
december 1992 om moms af turistkørsel med udenlandske busser.
C.3 Virksomheder, der ikke skal registreres eller anmeldes
C.3.1 Levering af gas, vand, el og varme
§ 3, stk. 3
Levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejning af hus
eller husrum medfører ikke pligt til at betale moms - og dermed heller ikke
pligt til at lade sig registrere.
Baggrunden for bestemmelsen er, at udlejning af fast ejendom ikke er
momspligtigt i henhold til § 2, stk. 3, litra h. Da der i forbindelse med de
fleste lejemål forekommer levering af gas, vand mv., ville lovens almindelige
bestemmelser medføre, at en række udlejere skulle registreres for disse
leverancer. Bestemmelsen i § 3, stk. 3 er indsat for at undgå dette.
Udlejeren har ikke pligt til at lade sig registrere for de nævnte
leverancer, men udlejere af forretningslokaler mv. vil kunne inddrage
leverancerne under en evt. frivillig registrering, jf. Dep.389. Se også
C.4.4.
Arrangører af fagmesser og forbrugerudstillinger, der er momspligtige
efter lovens almindelige regler, skal betale moms af det forbrug af
elektricitet mv., der erlægges særskilt af udstillerne. Derimod skal der ikke
betales moms af disse ydelser, når de leveres i forbindelse med (momsfri)
udlejning af haller o.l. til udstillingsarrangører, jf. Mn.207.
C.3.2 Kunstneres salg af egne kunstværker
§ 3, stk. 4
Kunstneres salg af egne kunstværker af den art, der hører under
toldtariffens position 99.01-99.03 medfører ikke pligt til at betale moms.
Positionerne 99.01-99.03, der nu er ændret til positionerne 97.01-97.03,
omfatter:
97.01 malerier, tegninger og pasteller, der udelukkende er fremstillet som
håndarbejde (undtagen tegninger henhørende under position 49.06 og
hånddekorerede industriprodukter); kollager o.l.,
97.02 originale stik, tryk og litografier, og
97.03 originale skulpturer, uanset materialets art.
Skatteministeren har endvidere i Dep.1107 fritaget kunstnere for at betale
moms ved salg af følgende værker:
- billedtæpper, dvs. gobeliner og vægtekstiler (pos. 58.05 og 63.04),
forudsat at billedtæpperne er udført i hånden på grundlag af kunstnerens
originale tegninger, og at der ikke findes mere end ét eksemplar af
hvert billedtæppe, og
- originale keramiske produkter og mosaikker på træ.
Efterligninger (kopier) af originale værker, der fremstilles på samme måde
som de originale værker, er omfattet af momsfritagelsen. Anden
kopivirksomhed, fx ved mekanisk fremstilling, er momspligtig, jf. Dep.812.
Momsfritagelsen omfatter også afsætning af gengivelsesrettighederne i det
omfang, de har relation til egne arbejder, jf. Mn.674.
Reklametegninger, mønstertegninger til tapet- og tekstilindustri mv.,
modetegninger til sko- og konfektionsindustri samt tegninger vedrørende
formgivning af brugskunst og brugsgenstande er momspligtige. Fremstillere af
de nævnte tegninger skal derfor registreres, jf. Mn.143.
Fritagelsen er uafhængig af, om betalingen sker ved éngangsydelser
eller årlige licensydelser, jf. Dep.813.
Fritagelsen for at betale moms omfatter også salg af kunstværker fra
kunstudstillinger, kunstforeninger o.l., hvis salget sker i den enkelte
kunstners navn og for dennes regning, og forudsat at udstilleren eller
foreningen alene medvirker som formidler.
Sker salget gennem kunstgallerier mv., er det en yderligere betingelse, at
galleriet og kunstneren har indgået en skriftlig aftale om, at salget sker på
de nævnte vilkår, og at vilkårene fremgår af salgsfakturaen. Kunstneren skal
desuden have den fulde ejendomsret over værket, indtil et eventuelt salg har
fundet sted. Galleriet skal betale moms af dets provision efter lovens
almindelige regler.
Danske såvel som udenlandske kunstnere kan på tilsvarende måde indføre
egne værker af den nævnte art uden at skulle betale moms, jf. § 29, stk. 4.
Der skal også i disse tilfælde betales moms af et galleri's eventuelle
provision ved salget.
Der arbejdes i øjeblikket på at tilvejebringe ensartede EF-regler for
handel med brugte varer og bl.a. kunstværker. Dette arbejde er endnu ikke
tilendebragt. Se også N.2 om brugtvaremoms.
C.3.3 Skolers udlejning af værelser og servering
§ 3, stk. 5
Skoler og kursusvirksomheders udlejning af værelser og servering i
forbindelse med egen undervisning medfører ikke pligt til at betale moms.
Fritagelsen gælder eksempelvis for højskoler, efterskoler,
landbrugsskoler, fagskoler og andre kursusvirksomheder, hvor der ydes ophold
med forplejning i tilknytning til skolens egen undervisning, og hvor
betalingen herfor indgår i den samlede, forud fastsatte pris for
kursusopholdet.
Lejrskoler vil normalt ikke kunne anses for at udføre egen undervisning,
og er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Visse
lejrskoler, som fx Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter, med en fast
tilknyttet lærerstab, der blandt andet underviser skoleklasser efter forud
fastlagte programmer, som deltagerne i lejrskolen har pligt til at følge, kan
dog anses for at være omfattet af fritagelsen for så vidt angår indkvartering
og evt. servering, som finder sted i forbindelse med
undervisningsvirksomheden.
Hvis skolen udlejer værelser og/eller foretager servering uden forbindelse
med egne kurser, skal skolen registreres og betale moms af denne virksomhed
efter de almindelige regler.
Lejer skolen værelser ud i kortere tidsrum end 1 måned eller forestår
servering i forbindelse med andre arrangementer end skolens egne, er
virksomheden momspligtig, jf. Dep.449 og Mn.467.
Fritagelsen gælder ikke skolers salg af mad- og drikkevarer, der ikke sker
i tilknytning til elevers eller kursisters ophold (overnatning) på skolen
eller på værelser, anvist af skolen.
Momsfritagelsen omfatter kun udlejning og servering i forbindelse med
skolens eller kursusvirksomhedens egen undervisning. Med udlejning og
servering i forbindelse med egen undervisning sidestilles:
- servering for elever, når betalingen herfor indgår i den samlede, forud
fastlagte betaling for skole- eller kursusopholdet. Servering af øl og vand
mod særskilt betaling, fx i forbindelse med de faste måltider, er ikke
omfattet af fritagelsen. Det samme gælder eventuelt salg fra automater,
- servering ved kulturelle arrangementer, fx elevmøder og andre møder for
eller med deltagelse af egnens befolkning,
- servering ved møder og konferencer, for hvilke skolen står som
indbyder/medindbyder, hvis skolen afholder de med arrangementet forbundne
undervisningsudgifter,
- servering for gæster til elever og ansatte, når gæsterne deltager i den
daglige undervisning, og betalingen for serveringen indgår i den samlede
betaling for opholdet, og
- servering for ansatte, når betalingen herfor sker efter reglerne om
fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, og når de ansatte har pligt
til at deltage i fællesmåltiderne.
For højskoler mv., hvor der normalt udelukkende sker servering for elever,
der har ophold på skolen, vil der indtil videre kunne ses bort fra moms af
den servering, der sker for deltagere i de nævnte sammenkomster og møder,
samt ved servering i forbindelse med skolers afholdelse af enkeltstående
kurser af 1 dags varighed, dvs. uden overnatning.
Servering af drikkevarer i forbindelse med skolefester, der for egen
regning og risiko arrangeres af et kursushold, er indtil videre momsfri på
betingelse af, at drikkevarerne videresælges uden avance. Sælges
drikkevarerne med avance, skal kursusholdet registreres, hvis omsætningen
overstiger 10.000 kr.
I afgørelse Mn.1089 besluttede nævnet, at en selvejende institutions
udlejning (med kost) af institutionens kursusejendom til de 3 organisationer,
der stod bag institutionen, ikke var momspligtig - i modsætning til udlejning
til andre.
C.3.4 Salg for mindre end 10.000 kr.
§ 4, stk. 1
Den virksomhed, hvis omsætning af varer og momspligtige ydelser ikke
overstiger 10.000 kr. over en 12 måneders periode, har ikke pligt til at
betale moms. En virksomhed, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan
imidlertid vælge at lade sig registrere, selv om omsætningen ikke overstiger
beløbsgrænsen, jf. § 5 b, stk. 1.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er
åbenbart, at den momspligtige omsætning overstiger beløbsgrænsen. Der skal
ikke betales moms af afsætningen inden dette tidspunkt, ligesom der ikke
gives fradrag for købsmoms, der vedrører tiden forud for registreringen.
Er virksomheden ikke registreret, må den ikke opkræve moms af sit salg.
Sker dette, skal momsbeløbet indbetales til den lokale told- og skatteregion
eller betales tilbage til køberen, jf. § 17, stk. 11.
Samtlige momspligtige aktiviteter skal medregnes ved opgørelsen af
virksomhedens omsætning, jf. § 11. Tilskud fra det offentlige mv. skal ikke
medregnes i omsætningen, medmindre tilskuddene kan siges at udgøre betaling
for en momspligtig leverance.
Banker og sparekasser, der udlejer bokse, kan opgøre omsætningen separat
for hver enkelt filial på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for
filialen. Filialen er herefter fritaget for at betale moms, hvis bokslejen og
eventuelle andre momspligtige aktiviteter
ikke overstiger beløbsgrænsen.
C.3.5 Trekantshandel
§ 3, stk. 6
Denne bestemmelse omhandler såkaldt trekantshandel mellem EF-lande.
Trekantshandel foreligger eksempelvis, hvor en tysk, registreret
mellemhandler køber en vare i Holland for at videresælge den til en
registreret virksomhed her i landet, og hvor varen sendes direkte fra Holland
til Danmark. Den tyske virksomhed udøver efter de gældende regler momspligtig
virksomhed her i landet, da varerne erhverves og afsættes her, og den tyske
virksomhed er derfor som udgangspunkt momspligtig.
Mellemhandleren kan imidlertid undlade at lade sig registrere her i
landet, hvis modtageren er en registreret virksomhed, der påtager sig at
betale moms i stedet for mellemhandleren.
Hvis mellemhandleren er hjemmehørende i et land uden for EF, og varerne
leveres direkte fra en producent til en køber i et EF-land, skal
mellemhandleren lade sig registrere enten i salgslandet eller i
forbrugslandet.
Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 1121 af 23. december 1992 om
lister, regnskabsføring mv. for EF-handel med varer og transportydelser
blandt andet fastsat de nærmere formelle betingelser for, at varemodtageren
kan overtage den udenlandske virksomheds forpligtelse til at afregne momsen.
C.3.6 Fritagelser efter § 4, stk. 4
Skatteministeren er i henhold til denne bestemmelse bemyndiget til at
fastsætte regler, hvorefter andre grupper af virksomheder end de tidligere
nævnte fritages for at betale moms efter § 3.
Virksomheder, der er fritaget for momspligten, kan dog vælge af lade sig
registrere trods fritagelsen, jf. § 5 b, stk. 1.
Skatteministerens bemyndigelse, der er indsat med henblik på at åbne
mulighed for fritagelser i situationer, der ikke kunne forudses ved lovens
gennemførelse, er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 644 af 20.
oktober 1988 om fritagelse for at betale afgift efter momsloven.
Bekendtgørelsen fritager under nærmere betingelser følgende former for
virksomhed:
- tandlæger mfl.'s afsætning af tanderstatninger mv.,
- forsikringsselskabers afsætning af varer,
- bytteringes omsætning af frimærker,
- foreningers udgivelse af foreningsblade,
- biblioteker mfl.'s afsætning af kataloger mv.,
- banker mfl.'s afsætning af sparebøsser o.l.,
- marketenderiers salg under 30.000 kr. årligt, og
- blindes afsætning under 110.000 kr.
Genbrugsbutikker, der alene afsætter brugte varer, der er modtaget som
gave, og hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde
almennyttige formål, er fritaget for at betale moms, forudsat at butikkerne
kun beskæftiger ulønnet, frivilligt personale, jf. bekendtgørelse nr. 321 af
13. juni 1984 om fritagelse for merværdiafgift for visse genbrugsbutikker.
Ud fra en konkret vurdering er følgende former for virksomhed indtil
videre fritaget for at betale moms. Der henvises til de enkelte afgørelser
for en nærmere beskrivelse af aktiviteterne og vilkårene for fritagelsen:
- domsmænd og lægdommere, jf. Mn.574,
- syns-, skøns- og vurderingsforretninger, der foretages af sagkyndige,
der er udmeldt af retten, en voldgiftsret eller et voldgiftsnævn, samt
vurderingsforretninger, der er rekvireret af eksekutor for et bo eller af
parterne i privat skiftende boer efter skifterettens anvisninger, jf. Mn.754,
- arbejde, der udføres af fag- og regnskabskyndige tillidsmænd ved
akkordforhandlinger, samt registrerings- og vurderingsforretninger, der
udføres af de ved retterne ansatte vagtmestre. Det samme gælder
vurderingsarbejde, der foretages til brug for forbrugerklagenævnet samt
godkendte klage- og ankenævn, jf. Mn.754.
- ydelser præsteret af medlemmer af voldgifts- og ankenævn mv., jf.
Mn.754,
- revisorforeningers responsumudvalg, jf. Mn.780,
- kontaktudvalg for overvågningssystem for radioopkald for mindre
lystfartøjer, jf. Dep.642,
- redningskorpsenes udøvelse af formidlingsvirksomhed for
lægevagtordninger, jf. Dep.643,
- formidlingsvirksomhed vedrørende jordemoderhjælp, jf. Mn.663,
- husejeres udlejning af husgavle mv. til lysreklamer, jf. Dep.371,
- fællesantenneforeningers ydelser, jf. Mn.622,
- skoleelevers salg af frugt mv. fra boder, jf. Dep.992, Dep.1074 og
DfT.1115,
- skoleklassers salg af kalendere, og
- ejerlejlighedsforeninger, for så vidt angår ydelser, udført af ansatte
viceværter, jf. Mn.730.
En tidligere udstedt fritagelse til brandsluknings- og redningsarbejde,
udført for kommunerne af redningskorpsene, er ophævet ved Dep.1029.
Diverse brancheforeninger, fx købmandsforeninger, centerforeninger,
landboforeninger, handelsstandsforeninger o.l. er indtil videre fritaget for
at betale moms af ydelser, der leveres til medlemmerne mod betaling af
sædvanligt medlemskontingent.
C.4 Registrering
C.4.1 Registrering, anmeldelse, ophør og hæftelse mv.
§ 5, stk. 1
Den, der efter § 3, jf. § 4, stk. 1, 2 og 4 skal betale moms, skal anmelde
sin virksomhed til registrering hos den lokale told- og skatteregion. Dette
gælder også udenlandske virksomheder, jf. C.2.8. Anmeldelsen foretages ved
indsendelse af en særlig anmeldelsesblanket, som fx kan rekvireres ved
telefonisk henvendelse til den told- og skatteregion, hvor virksomheden er
hjemmehørende.
Ved anmeldelse af et aktie- eller anpartsselskab under stiftelse skal der
afgives personlige oplysninger om stifterne, som alle skal underskrive
anmeldelsen, da de hæfter solidarisk for indgåede forpligtelser, indtil
virksomheden er registreret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. Dep.568.
Et konkursbo skal anmeldes til registrering i forbindelse med realisation
af varelagre mv., ligesom brugspanthavere, der overtager en landbrugsejendom
til brugelig pant, skal registreres, jf. Dep.367.
§ 5, stk. 2
Har en person eller et selskab flere virksomheder, skal de som
udgangspunkt anmeldes til registrering under ét. Virksomhederne
betragtes herefter i momsmæssig henseende som én virksomhed.
Føres der særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan de dog efter
anmodning registreres hver for sig. Se C.4.3.
§ 5, stk. 3 og 4
Registreringspligtige virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter
begæring registreres under ét, og de betragtes da som én
virksomhed, Se også C.4.2.
§ 5, stk. 5
Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage før, virksomheden
påbegyndes.
Ændringer i virksomhedens ejerforhold, beliggendehed eller ansvarlige
ledelse skal anmeldes til regionen inden 8 dage efter, at ændringen er sket.
§ 5, stk. 6
Når virksomheden er blevet registreret, udstedes et bevis for
registreringen. Samtidig får virksomheden tilsendt vejledningen i Værd at
vide-serien: "Om moms" samt et regnskabshæfte, hvis der er anmodet
herom.
Den registrerede virksomhed optages i registret for byerhverv mv.
(byregistret) eller i det særlige register for landbrug og fiskeri mv.
(landbrugsregistret), jf. § 25. Se også afsnit K.
Afhændes en registreret virksomhed skal den tidligere indehaver anmelde
afhændelsen skriftligt til den lokale told- og skatteregion inden 8 dage
efter overdragelsen. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om den nye
indehavers navn og adresse samt salgsprisen for varelager, maskiner og andre
driftsmidler, der overdrages.
De nærmere regler om opgørelse af virksomhedens momspligtige omsætning i
forbindelse med ophør og afhændelse fremgår af § 11, stk. 4, se D.1.2, og §
12, stk. 5, se D.2.16.
Der kan foretages registrering af følgende virksomheder som led i
godtgørelse af moms og/eller energiafgifter, jf. G.6 og G.9:
- udenrigs personbefordring (§ 39, stk. 3),
- bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed uden for EF (§ 39, stk. 3
og Dep.652), og
- kollektiv trafik (olieafgiftslovens § 9).
§ 5 a
Privatpersoner og ikke registrerede virksomheder, der køber et nyt
transportmiddel fra et andet EF-land, skal inden 14 dage efter
transportmidlets ankomst til landet anmelde købet hos den lokale told- og
skatteregion. Momsen skal betales senest 14 dage efter regionens påkrav, jf.
§ 15 i bekendtgørelse nr. 1211 af 23. december 1992 om lister,
regnskabsføring, afregning mv. for EF-handel med varer og transportydelser.
Ved handel med nye transportmidler mellem virksomheder, der er registrerede
inden for EF, betales ligeledes moms her i landet, men købet behandles på
samme måde som andet EF-køb, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 1211.
Vælger de virksomheder mv., der er nævnt i § 5 b, at lade sig registrere
eller anmelde, er registreringen/anmeldelsen bindende for mindst to
kalenderår, jf. § 5 b, stk. 3.
C.4.2 Fællesregistrering
§ 5, stk. 3
Registreringspligtige virksomheder, der ikke har samme ejer, kan efter
begæring registreres under ét. Det er en betingelse for
fællesregistreringen, at hver enkelt virksomhed alene har erhvervsmæssig
afsætning af varer og momspligtige ydelser og som sådan har pligt til at lade
sig registrere i henhold til § 5, stk. 1.
§ 5, stk. 4
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som
én virksomhed. Afsætning af varer og momspligtige ydelser mellem de
virksomheder, der omfattes af fællesregistreringen, kan herefter ske uden
beregning af moms, jf. Mn.700.
Fællesregistreringen medfører endvidere, at de pågældende virksomheder
hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 24. Se også J.7.
Skibsmæglere, der varetager flere udenlandske rederiers interesser her i
landet, vil kunne registreres under ét virksomhedsnummer, der omfatter
alle udenlandske skibe, der transporterer varer mellem danske havne.
Skibsmægleren hæfter solidarisk med det enkelte rederi for momsbetalingen,
jf. § 24. Momsregnskabet for de udenlandske rederier kan ikke deles, således
at én mægler fx kun afholder udgifter og fratrækker købsmoms, medens
en anden mægler afregner salgsmoms, jf. TSS.1337.
Koncernforbundne selskaber kan i visse tilfælde fællesregistreres, jf.
Dep.1051.
C.4.3 Delregistrering
Har en person eller et selskab flere virksomheder, fx flere filialer,
afdelinger eller forretninger, skal disse som udgangspunkt registreres under
ét.
§ 5, stk. 2
Virksomhederne kan dog på begæring registreres hver for sig
(delregistreres) på betingelse af, at der føres særskilt regnskab for hver
enkelt virksomhed.
I forbindelse med gennemførelsen af "eksportpakken" i 1988 er
der desuden indført en særlig delregistreringsordning for virksomheder, der
har momsfri eksportomsætning, jf. Dep.1079. Ordningen omfatter først og
fremmest eksportvirksomheder, men også virksomheder med momsfri, indenlandsk
omsætning i henhold til den tidligere § 12, stk. 1-3, fx bladhuse og
skibsværfter, kan benytte sig af ordningen. Virksomheder, der sælger aviser i
detailleddet, er dog ikke omfattet.
De nævnte virksomheder kan efter anmodning få tilladelse til at udskille
eksportomsætningen under en selvstændig registrering, selvom
eksportvirksomheden ikke udgør en selvstændig enhed.
Med ordningen sikres, at den købsmoms, der belaster eksportdelen i de
virksomheder, der både har en eksport- og en hjemmemarkedsomsætning, ikke
modregnes helt eller delvist i salgsmomsen fra hjemmemarkedsdelen. Derimod
kan eksportdelen få sin købsmoms refunderet måneds- eller ugevis, jf. § 20,
stk. 3, ligesom virksomheden efter anmodning forskudsvis kan få udbetalt et
beløb svarende til det gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms.
Da formålet med ordningen er at sikre eksportvirksomheder en hurtigere
tilbagebetaling af købsmoms, er der i praksis opstillet krav om, at der kun
tillades delregistrering, hvis eksportdelen af virksomheden er belastet af
momsbelagte indkøb her i landet.
Der kan i denne forbindelse henvises til TSS.1325, hvor følgende
virksomheder ikke kunne opnå tilladelse til delregistrering: en
provianteringsvirksomheds omsætning, en entreprenørvirksomheds arbejde i
udlandet, der ikke omfattede eksport af varer (maskiner eller materialer),
samt en virksomheds omsætning af varer, der købes og sælges i udlandet, uden
at varerne rent fysisk har befundet sig i Danmark.
Har en virksomhed fået tilladelse til delregistrering, skal der ske
fakturering fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden og derefter fra
eksportvirksomheden til køberen i udlandet.
I henhold til TSS.1325 kan tilskud via EF's landbrugsordninger tillægges i
den interne fakturering fra hovedvirksomheden til eksportvirksomheden, inden
der foretages momsberegning.
C.4.4 Frivillig registrering
§ 6
Skatteministeren er efter denne bestemmelse bemyndiget til at fastsætte
regler, hvorefter virksomheder, der afsætter ydelser vedrørende fast ejendom,
som er undtaget fra momspligten efter § 2, kan blive frivilligt registreret,
hvis de anmoder om det.
Skatteministerens bemyndigelse er udnyttet ved udstedelse af
bekendtgørelse nr. 358 af 23. juli 1985 om frivillig registrering for
udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom.
Ved fast ejendom forstås i denne forbindelse såvel hele bygninger som
enkelte lokaler, faste anlæg og landarealer. Ved afgørelsen af, om
bygningsbestanddele, installationer og driftsmidler er dele af den faste
ejendom, anvendes den sondring, der benyttes i andre love, herunder især
reglerne i skattelovgivningen (vurderingsloven og afskrivningsloven), jf.
Mn.1301.
Der er således givet tilladelse til frivillig registrering for
bortforpagtning af landbrugsejendomme og hoteller m.m. og for udlejning af
golfbaner, jf. Dep.136, Dep.193 og TSS.1361.
Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til udlejning til
boligformål. Bestående erhvervslejemål kun kan omfattes af den frivillige
registrering, hvis lejeren erklærer sig indforstået hermed, jf. § 1, stk. 1 i
bekendtgørelse nr. 358.
Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. I Dep.645 blev
en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig registrering for udlejning
af et stadionanlæg, der ejedes af den pågældende kommune og blev drevet med
ganske betydelige tilskud fra denne.
Tilsvarende gjorde sig gældende i Dep.875 for et kloster, der forestod en
betydelig ombygning. Der blev blandt andet lagt vægt på, at udgifterne til
ombygningen ikke ville blive indregnet i lejen på erhvervslejemålene.
Leveres der el, gas, vand eller varme mv. som led i udlejningen, kan
registreringen også omfatte disse leverancer, jf. Dep.389.
Tilladelse til frivillig registrering kan gives til:
- udlejning af eksisterende byggeri mv. med allerede indgåede lejemål,
- anskaffelse af byggeri med udlejning for øje, hvor der på
anskaffelsestidspunktet endnu ikke er indgået aftale om leje, og
- den, der agter at udleje endnu ikke opført byggeri eller eksisterende
byggeri mv., hvor udlejeren på grund af renovering, ombygning eller
istandsættelse af den faste ejendom ikke har indgået aftale om leje, inden
bygningsændringerne.
§ 6, stk. 2
Den frivillige registrering medfører, at virksomheden skal opkræve moms af
omsætningen af de ydelser, der er omfattet af registreringen. Deposita, der
afkræves lejere i forbindelse med indgåelse af lejemål i henhold til
lejelovgivningen, skal også medregnes i den momspligtige værdi, jf. Mn.679 og
Mn.758.
Til købsmomsen kan medregnes moms af indkøb mv., der vedrører den del af
virksomheden, som er omfattet af den frivillige registrering, jf. lovens § 16
og bekendtgørelse nr. 645 af 20. oktober 1988 om delvis fradragsret.
Det er en betingelse for at opnå fradragsret for udgifter til opførelse
mv. af endnu ikke udlejet eller opført byggeri, at udlejeren/bygherren inden
påbegyndelse af aktiviteterne har afgivet erklæring om, i hvilket omfang
ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen, jf. § 3, stk. 2 i
bekendtgørelse nr. 358. Senest 6 måneder efter at de pågældende bygninger mv.
har været klar til ibrugtagning, skal der foretages endelig beregning og
regulering af købsmomsen. Beregningen foretages på grundlag af dokumentation
for den faste ejendoms anvendelse. Lokaler mv., som på dette tidspunkt endnu
ikke er udlejet, er ikke omfattet af den frivillige registrering, jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 3. Den lokale told- og skatteregion vil under
særlige omstændigheder kunne imødekomme ansøgninger om forlængelse af
6-måneders fristen. Ved behandlingen af sådanne ansøgninger lægges der vægt
på, om virksomheden ved annoncering, aftale med mægler/advokat eller på anden
måde har forsøgt at udleje lokalerne.
Opsigelse af et eller flere lejemål i et frivilligt registreret byggeri,
således at en del af lejemålene i byggeriet ikke er udlejede i en periode,
medfører ikke, at den frivillige registrering ophører, eller at der ske
regulering efter bekendtgørelse nr. 75 af 26. februar 1985.
Frivilligt registrerede virksomheder er i øvrigt underlagt momslovens
almindelige regler om den momspligtige værdi, den momspligtige omsætnings
omfang, fakturering, regnskabsførelse, kontrol mv.
§ 6, stk. 3
Den frivillige registrering kan tidligst ophæves 2 år efter
registreringen. For virksomheder, der allerede registreres i forbindelse med
etableringen, regnes de 2 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegynder
sin afsætning. Ophæves registreringen, skal der ske momsberigtigelse af
bygninger mv. efter de almindelige regler.
Adgangen til frivillig registrering er ved ændringen af momsloven pr. 1.
januar 1993 indskrænket til alene at omfatte ydelser vedrørende fast ejendom.
Tidligere givne tilladelser til frivillig registrering til andre formål,
herunder til bedriftssundhedstjenester, erhvervsorganisationer,
finansierings- og kontokortselskaber og udstillingsvirksomhed er dermed
bortfaldet pr. denne dato.
C.4.5 Lejlighedsvis registrering
For virksomhed, der kun udøves lejlighedsvis, fx afholdelse af koncerter
eller servering ved særlige lejligheder, finder momslovens regler om
registrering ligeledes anvendelse. Det betyder, at den for hvis regning og
risiko, virksomheden udøves, skal registreres, hvis der drives selvstændig
erhvervsvirksomhed med afsætning af varer og/eller momspligtige ydelser for
mere end 10.000 kr. om året, jf. § 3, stk. 1, litra a og § 4, stk. 1.
Virksomheder i andre EF-lande, der sælger varer på messer o.l. her i
landet, skal dog lade sig registrere og betale moms af sit salg i Danmark,
uanset om messesalget ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Reglerne for moms af arrangementer i forsamlingshuse, medborgerhuse,
idrætshaller og beboerforeningers selskabslokaler mv. fremgår af N.8.2. Se
også Mn.769 om lokale marchforeningers salg af mad og drikkevarer i
forbindelse med marchture.
De nærmere regler for registreringen af det enkelte arrangement fås ved
henvendelse til den told- og skatteregion, hvor den for hvis regning og
risiko arrangementet afholdes, er hjemmehørende.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008