Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.

STV nr 20008 af 01/01/1989Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SH - Beskatning ved afståelse af aktier,

andelsbeviser og lign.

1. Området for aktieavancebeskatning

Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste

eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved

afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter

reglerne i KGL § 6, stk.3, eller § 7, stk.7.

I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske

efter udbyttebeskatningsreglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele

afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst.

1.1. Definitioner

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er

aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres

aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget

betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold

mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af

midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke

aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres

aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor

kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter

udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt

udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige

aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs

beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i

stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man

kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af

fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne

Læs alt

ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod

at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at

tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som

regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.

Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis,

vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som

selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt

udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere

sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et

»rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og

nytegne i selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier,

der kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle

aktier kan tegnes een ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der

er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3

tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde

- ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man

multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs

og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de

gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.

Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.

Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige

anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske

kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af

så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye

aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier

(når forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder

udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før

generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10

points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen

noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde

under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til

særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der

endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: Et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri

nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker

næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs

medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr.

årligt). Se D 1.9.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført

arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som

betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se L 3.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist

tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller

konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible

obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der

sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i

børskurslisterne under »Aktier«.

1.2. Aktier, andelsbeviser og lign.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i

anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og

tegningsretter vedrørende disse.

Reglerne omfatter endvidere konvertible obligationer og

tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.

Konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet i KGL, skal

dog ikke beskattes efter reglerne i ABL, men efter reglerne i KGL § 6, stk.3,

eller § 7, stk.7, såfremt gevinst eller tab efter reglerne i ABL ikke skal

medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst. KGL § 6, stk.3, og § 7,

stk.7, gælder for konvertible obligationer, som er anskaffet henholdsvis

udstedt den 2.okt. 1985 og senere.

Reglerne gælder, uanset der ikke udstedes egentlige

aktiebreve eller andelsbeviser m.v., lsr.1968.6.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende

andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger

(lsr.1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr.1971.114). Vedrørende evt.

skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk.5, henvises

til SH 3.9.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer

grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på

den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget

opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter

reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om

andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i

interessentskaber, andele i boligkollektiver som nævnt under SA 1.7.2. og

andele i kommanditselskaber. Deltagere i kontoførende investeringsforeninger

beskattes ligeledes ikke efter reglerne i ABL, men efter reglerne i

investeringsforeningsloven, jfr. lovbkg. nr.654 af 8.okt. 1987.

Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr.1974.8 (vognmands indskud ved

tilslutning til en taxacentral) og i lsr.1983.152 (forpagters salg af retten

til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Aktier og lign. er ikke anset at foreligge vedrørende indskudsbeviser i

Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, som alene kunne

tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr.1985.171.

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller

anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SSL § 1, stk.1,

nr.1, giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder

uanset årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26.marts 1984

(skd.70.514) og Skat 1988.10.602 (lsr).

Warrants

En bank havde udbudt et 7-årigt 5 3/4 pct. obligationslån på 100 mio. DM

til kurs 105. Til lånet var knyttet såkaldte warrants, hvorefter

personer m.v., der havde købt obligationer, havde ret til i perioden 18.marts

1986-17.marts 1990 at tegne aktier i banken til kurs 326, som var gældende på

tidspunktet for beslutningen om låneoptagelsen. For hver 1.000 DM i

obligationer kunne tegnes nom. 1.100 kr. aktier. Warrants kunne klippes fra

obligationen, således at værdipapirerne fremover ville blive handlet som

enten obligationer inkl. warrants, obligationer alene eller warrants alene.

Ligningsrådet fandt, at de omhandlede warrants måtte betragtes som en

form for tegningsrettigheder, som skattemæssigt skulle behandles med

udgangspunkt i reglerne i ABL, se eventuelt nærmere Skat 1986.5.347.

Om begrebet warrants, se i øvrigt Skat 1987.5.318.

1.3. Afståelse m.v.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse

ved afståelse, jfr. lovens § 1, stk.2.

Salg

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.

Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset betalingen

først sker senere, og uanset parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk

og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.

1977.117. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt

blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd). Om baissespekulation

henvises til SH 2.4.4.

Tvangsindløsning

Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i

aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden

udløbet af den frist, der efter lovens § 20 c, stk.1, fastsættes i

bekendtgørelsen i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i

Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat 1988.10.61 b (sd). Et evt.

senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke

afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (lsr).

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer,

jfr. ABL § 1, stk.4. Erstatning for annullation af en aftale om aktiesalg er

behandlet som et salg, lsr.1970.7.

Gave eller arveforskud

Overdragelser ved gave eller arveforskud sidestilles med salg,

henholdsvis køb, jfr. ABL § 1, stk.4. Om gaveoverdragelser til børn m.v. og

om overdragelseskurs, se hhv. SH 1.3.2 og SH 2.4.6.3.

Aktieombytning - vedtægtsændring

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige

rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi,

skd.2.22.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de

ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke

med salg, se skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984, pkt.9, sidste afsnit.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en

konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan

karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Udover indholdet af

ændringen henses herved bl.a. til aktionærkredsens sammensætning samt det

forhold, som søges opnået ved ændringen. Har vedtægtsændringen eksempelvis

andre bevæggrunde end rent forretningsmæssige, må ændringen således typisk

sidestilles med afståelse. Se Skat 1988.12.793 (sd), 1988.12.794 (sd),

1989.2.155 (sd) og 1989.9.740 (sd).

Om et tilfælde, hvor landsskatteretten fandt, at fastfrysning af

kursen på nogle aktier i et familieaktieselskab ikke kunne tillægges

skattemæssig virkning ved en fremtidig afståelse, se Skat 1986.11.656 (lsr).

Opløsning af et interessentskab

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således

at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af

interessenskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et

salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder

medinteressenterne, HD af 11.febr. 1983 (skd.66.315). Samtidig har han af

medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold,

som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning

i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og

derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets

salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til

aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til

aktionærerne, lsr.1973.1. Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne

ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier.

Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

Afkald på tegning til favørkurs

Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning

af aktier til favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning,

udbyttebetragtning eller lign., anses tegningsretten for afstået til værdien

i handel og vandel.

En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til

værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade

selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet

den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de

gamle aktier var 600.

Tab på aktier i depot hos vekselerer

For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har

genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved

afståelse efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende

evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se lsr.1970.93-94, 1973.5,

1980.126 og Skat 1988.7.391 (lsr).

Indløsning af konvertible obligationer

Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab

som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i

KGL § 6, stk.3, eller § 7, stk.7, se SH 1.2. og skd.cirk. nr.1 af 2.jan.

1984, pkt.23 c.

Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en

hovedanpartshaver, som ønskede indløsning i stedet for konvertering til

anparter, uanset at de konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud

for indløsningen måtte anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) og

1989.6.476 (lsr).

Ved indløsning af konvertible obligationer forud for

forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som

overstiger det aftalte indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab

ikke efter ABL/KGL, men efter LL § 16 B, stk.1. Om sidstnævnte tilfælde, se

Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr).

Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt

Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer

er behandlet i ØLD af 7.april 1986 (Skat 1986.4.271). Retten fandt, at der

ikke forelå afståelse den 18.dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om

konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant

indfrielse til kurs 170 den 18.nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret til

aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer

kan statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible

obligationer senest kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene

for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden

efter det seneste konverteringstidspunkt er længere end den

praktiske tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller

hvis restløbetiden udgør en væsentlig større del af den samlede

løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om

selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke

kan anses for begundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af

indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab

med en større aktionærkreds.

Salg og tilbagekøb

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med

tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som

usket. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves

der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der

i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.

Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale

kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der

er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag

for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802.Ø, lsr.1966.82-83

og 1984.105.

Sker et aktiesalg (med tab) på det vilkår, at sælgeren er berettiget

til på forlangende at tilbagekøbe aktierne til samme kurs og derved

reelt har garderet sig mod tab ved dispositionen, nægtes fradrag for det ved

salget konstaterede tab, lsr.1974.103.

Salg eller maskeret udbytte

For en hovedaktionær, som påtænkte at sælge en del af sine

aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt

Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i

ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning for

hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk.1. Afgørelsen blev begrundet

med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til

hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens

beherskelse af moderselskabet RR 1984. SM 143.

Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,

stk.1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af

aktieposten i et moderselskab til dets helejede datterselskab RR 1968. SM 25.

Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til

konvertible obligationer til trediemand ansås at have modtaget en

maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat

1989.3.238 (lsr).

Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere

maskeret udbytte , se ØLD af 1.juli 1988 (Skat 1988.9.534) og Skat

1988.5.287 (lsr).

Likvidationsudlodninger

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. ABL § 1,

stk.3.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet

endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne,

såfremt der dispenseres efter LOSI § 17, stk.3. Om likvidationsudlodninger,

se SH 3.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse

af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens

stk.2. Om disse udlodninger, se SH 3.2.

Afståelser omfattet af LL § 16 B

Afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 1, om afståelse til

selskabet, og afståelser omfattet af LL § 16 B, stk.2, 4 og 5, om

afståelse til holdingselskaber m.v., behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 B,

stk.6. Om disse afståelser, se henholdsvis SH 3.3 og SH 3.4.

Indskud i pensionsordning

Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er

omfattet af PL, sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en

sådan pensionsordning anses for en anskaffelse, jfr. ABL § 9. Se i øvrigt SH

4.2.

Skattefri fusion

Ved fusion efter fusionslovens regler om skattefri fusion udløses

ikke nogen beskatning for aktionærerne i det omfang, aktier i det ophørende

selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Bliver

aktierne ved fusionen udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i

det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se

SH 3.5.

ABL § 13, stk. 2

Ifølge ABL § 13, stk.2, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke

sker beskatning efter ABL §§ 2 og 4 i tilfælde, hvor den fulde aktiekapital i

et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor aktionærerne i det købte

selskab som vederlag for de afståede aktier alene modtager aktier i det

købende selskab. Om ABL § 13, stk.2, se SH 3.6.

Arveudlæg

I ABL §§ 10 og 13 c er indeholdt regler om arveudlæg af aktier.

Om disse regler, se SH 3.7.

Succession ved familieoverdragelse

I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af

aktier, se SH 3.8.

1.3.1. Ægtefællers afståelse af aktier

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine

aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende ægtefæller

udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at

fratrække et lidt tab, jfr. KL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne

overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jfr. lsr.

1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med

skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en

afhændelse i lovens forstand, jfr. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk.

pkt.14.

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af

aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der

er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter

de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun,

hvis aktionæren er hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og

3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af

en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på

tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette

tidspunkt.

1.3.2. Gaveoverdragelse

Bortgivelse af aktier m.v. som gave eller arveforskud sidestilles

med salg, jfr. ABL § 1, stk. 4. Se SH 1.3.

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have

betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket

nogen overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten,

herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i

lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt

sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren

indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse

i lovens forstand ikke at have fundet sted. Se Skat 1987.1.50 (lsr -

afståelse til børn og broder). Afgørelsen er fastholdt ved ØLD af 17.jan.

1989.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for

forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis

disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved

bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets

almindelige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne

under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog

ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har

opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold

(gavehabilitet).

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i

gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den

umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader

stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30

år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan

anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at

børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under

forudsætning af, at amtsskatteinspektoratet godkender den i gaveanmeldelsen

anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det

tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det

pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen

vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet,

såfremt amtsskatteinspektoratet fastsætter en højere værdi af aktierne, idet

en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog

en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den

endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.

Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se SH 2.4.6.3.

1.3.3. Barns afståelse af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som

gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos

barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er

omfattet af bestemmelsen i KL § 5, stk.2, lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607

(lsr).

1.4. Fraflytterbeskatning - ABL § 13 a

I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved

fraflytning. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987,

kap.6.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,

beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst

efter de generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2,

2a, 2b, 3 eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste

eller tab samt fradrag for tab henvises til SH 1.4.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på

såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,

indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er

hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk.2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's

almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud

på følgende:

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted, jfr. ABL § 13 a, stk.3. Se SH 1.4.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod

sikkerhed og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør,

jfr. ABL § 13 a, stk.5. Se SH 1.4.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel

vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og

besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.7.

Se SH 1.4.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel

udenlandsk beskatning af den samme fortjeneste, jfr. ABL § 13 a, stk.8.

Se SH 1.4.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får

skattemæssigt hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige

aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jfr.

ABL § 13 a, stk.9. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,

hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se SH 1.4.5.

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af

skattepligt samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bkg.

nr.347 af 28.juni 1988.

1.4.1. Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:

1) Når en persons fulde skattepligt efter KL § 1, ophører som

følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset

skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL

§ 2, stk.1, litra d, og aktierne indgår som en del af denne

erhvervsvirksomhed.

2) Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter

flytningen af sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en

erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

3) Når aktier - som ejes af en person eller et selskab m.v., som en del af

en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2,

stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a - enten udgår af det faste

driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted.

Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til

landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten

henholdsvis på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for

flytningen af skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde

indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af

virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2, stk.1,

litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,

beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.

For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,

jfr. bestemmelsens stk.2. Bestemmelsen omfatter såkaldte næringsaktier, se

Skat 1988.5.297 (skd).

1.4.2. Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt

efter ABL § 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KL §

1, KL § 2, stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a, i en eller

flere perioder på i alt 5 år inden for de seneste 10 år før tidspunktet

for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været

fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig af en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted, sammenlægges disse

skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig

i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år

gælder dog ikke i følgende tilfælde:

1) Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle,

og denne opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet

i 5 år ud af de seneste 10 år.

2) For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13

a, stk.1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning

efter ABL § 13 a, stk.9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således,

selv om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste

fraflytning. Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på

tidspunktet for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3) For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo

og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier.

Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en

modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo

til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet,

henvises til SH 3.7.

4) For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i

overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.

1.4.3. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres

fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for

skattepligtens indtræden, se SH 1.4.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af

aktierne på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i

skd.cirk. nr.185 af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i

dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i

ABL, men herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages

i fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med

aktionærens fraflytning, se skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.13

og 14.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige

regler i ABL, jfr. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 3 og 4, samt ABL

§§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som

hovedregel vælge at få den skat, som er pålignet ved fraflytningen,

omberegnet på grundlag af afståelsessummen og besiddelsestiden på

dette tidspunkt, jfr. ABL § 13 a, stk.7.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten

opgjort på grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for

dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de

almindelige regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis

afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger

fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk.1 (værdien ved

fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk.7 (faktisk

fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse,

og valget kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt,

eller der er givet henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved

omberegningen efter ABL § 13 a, stk.7, gives der ved tilbagebetalingen af for

meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.11.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved

fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk.7,

bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk.5,

nævnte tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver

ikke forhøjet med henstandstillæg, jfr. ABL § 13 a, stk.11.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i

en fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med

aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er

fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skd.cirk. nr.237 af

30.dec. 1987, kap.6, pkt.13 og 14.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, skal der til afståelsessummen

medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter

tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med

fraflytningen, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst

i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter,

kan fradrages i den omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst

nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, anses aktieretter

eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter

tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med

fraflytningen, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse

retter, for erhvervet samtidig med de moderaktier, som de

nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for

konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af

tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible

obligationer, jfr. ABL § 13 a, stk.12.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af

skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til

moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele

fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden

udnyttelse af aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse

aktier uden for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B,

kan aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse

aktier. Ved beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk.1, kan fradrages

dansk skat, som efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier

i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til

grund ved beskatningen efter ABL § 13 a, stk.1. Fradragsbeløbet kan dog ikke

overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter

LL § 16 B, stk.6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet

efter ABL § 13 a, stk.7.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, bortfalder, såfremt

der ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne,

jfr. nærmere bkg. nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse m.v.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk.1, eller den omberegnede skat

efter ABL § 13 a, stk.7, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed

stat, Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede

skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større

beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav

på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når

aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne

erhvervsvirksomhed, se SH 1.4.1., pkt.3. I disse tilfælde skal den danske

beskatning ikke lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i

bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk.1, og

er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget

for den udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg

til henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk.5. Hvis der efter nedslaget

resterer en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat

efter henstandsreglerne i stk.5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, gives

nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der

beregnes ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes

skatten for betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat

med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder,

uanset om skatten beregnes efter ABL § 13 a, stk.1,, eller der sker

omberegning efter ABL § 13 a, stk.7.

1.4.4. Henstand med skattebetaling

Amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg kommunes

skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af

skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk.1, jfr. bestemmelsens

stk.5.

Et afslag på anmodning om henstand kan påklages til

Statsskattedirektoratet inden for 4 uger fra den dag afslaget er meddelt

aktionæren, jfr. ABL § 13 a, stk.6. Statsskattedirektoratets afgørelse kan

ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Fristen på 4 uger kan

efter omstændighederne fraviges.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af

selvangivelse i forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig

indgivelse af selvangivelse eller meddelelse i forbindelse med

afståelsen, jfr. nærmere bkg. nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende

ansættelse m.v. I bekendtgørelsen er tillige indeholdt nærmere regler om

sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet

fra skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat

ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes

af Statsskattedirektoratet i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den

officielle diskonto pr. 1.jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en

del af et indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller

aktionæren dør.

Ved dødsfald kan amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg

kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i

henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Denne myndigheds

afgørelse kan indbringes for skatteministeren.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal

der betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned

fra forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb,

som ikke er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke

fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til

henstandsbeløbet ved omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, ved

lempelse for udenlandske skatter efter ABL § 13 a, stk.8, samt ved bortfald

af skatten efter ABL § 13 a, stk.9, henvises til ABL § 13 a, stk.11, samt SH

1.4.3 og SH 1.4.5.

1.4.5. Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis

aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver

omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jfr. ABL § 13 a,

stk.9.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,

eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig

virksomhed med fast driftssted her i landet.

Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er

i behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.

Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på

grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige

anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter de

almindelige regler.

For hovedaktionærer, som på tidspunktet for skattepligtens indtræden

skulle beskattes efter ABL §§ 2 eller 4, bortfalder den pålignede

fraflytningsskat ligeledes, hvis aktionæren efter fraflytningen ophører

med at være hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og 3. Dette

gælder dog kun for de aktier, som er i behold på tidspunktet for den ændrede

status, se skd.cirk. nr.327 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.34.

2. Reglerne om aktieavancebeskatning

Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v. fremgår af ABL, jfr. lovbkg. nr. 698 af 5.nov. 1987

som ændret ved lov nr.36 af 29.jan. 1988 og lov nr.763 af 14.dec. 1988.

Sidstnævnte lov om succession ved familieoverdragelse har virkning for

aftaler, der indgås 1.januar 1989 eller senere. Til ABL knytter sig flg.

cirkulærer:

- skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 (i det følgende kaldet 1984-cirk.).

- skd.cirk. nr.175 af 3.nov. 1987 om ABL § 2 b.

- skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, om ABL § 2 a og § 13 a-§ 13 c.

Skd.cirk. nr.78 af 29.maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

Reglerne om fradrag for tab på aktier m.v. er udtømmende angivet

i ABL, Skat 1988.6.347 (lsr).

Et selskabs tab ved afståelse af aktier m.v. kan kun fradrages i

det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet

har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SSL § 13,

stk.1, nr.2 og 3, og § 13, stk.3, samt FBL § 10. Begrænsningen gælder kun for

de tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst, se 1984-cirk., pkt.13.

2.1. Aktiearter - hovedaktionærstatus

Beskatningsreglerne i ABL er forskellige afhængig af, om aktierne m.v. er:

1) Andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 2 b.

Der er tale om andelsbeviser m.v. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk.1,

nr.6.

2) Næringsaktier omfattet af ABL § 3.

Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle

med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet

med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i

aktionærens næringsvej.

3) ABL § 2 a aktier.

ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har

været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, når 3 nærmere

angivne betingelser i bestemmelsens stk.1, er opfyldt.

Beskatningen er forskellig afhængig af, om aktionæren er hovedaktionær i

relation til ABL § 4, stk.2 og 3, eller almindelig aktionær.

4) Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4.

Der er tale om aktier, som ejes af en hovedaktionær i relation til ABL §

4, stk.2 og 3, og som ikke er omfattet af pkt.1-3 foran.

5) Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste

punktum.

Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt.1-4 foran.

Arten af aktier m.v. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.

Aktie- og anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring samt

skattepligtige efter FBL er ikke omfattet af de regler, som gælder

for hovedaktionærer, jfr. ABL § 4, stk.5.

Hvem er hovedaktionær

En aktionær anses som hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og 3,

hvis vedkommende enten selv eller samtidig tilsammen med de i ABL §

4, stk.3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde m.v. på noget

tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet

mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end

50 pct. af stemmeværdien.

Aktie- og anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring samt

skattepligtige efter FBL er dog ikke omfattet af de regler, som

gælder for hovedaktionærer. Dette gælder både i relation til

beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat 1987.12.895 (sd).

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved

afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses

der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om

der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke

afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men

hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen

eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er

hovedaktionær.

De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jfr. ABL § 4, stk.3,

er aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn

samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Har aktionæren ikke samtidig tilsammen med de pårørende ejet

aktier eller rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke

medregnes, se Skat 1987.3.224 (sd).

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet

aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn

til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen

hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets

indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under

ægteskabet, medregnes ikke.

De selskaber, fonde m.v., hvis aktiebeholdning medregnes, jfr. ABL §

4, stk.3, er selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på

grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har haft en bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede

over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende

indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33

1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd).

Hvis aktionæren er hovedaktionær i eet selskab, og herudover er

almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder

for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af

SSL § 1, stk.1, nr.3 a, i relation til beskatning af

likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd).

Bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber

og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, har pligt til på

forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om

aktionærforholdene, som de er i besiddelse af, jfr. skattekontrollovens

§ 8 D, stk.2. Se 1984-cirk., pkt.39.

2.2. Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

For andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller

tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens

længde.

ABL § 2 b vedrører andelsbeviser m.v. i andelsselskaber omfattet

af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1,

stk.1, nr.6. Til ABL § 2 b knytter sig skd.cirk. nr.175 af 3.nov.

1987.

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er

andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller 4, samt de

foreninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, hvis formål er at fremme

medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i

foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende

måde.

Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1,

stk.1, nr.6, omfatter ABL § 2 b, kun foreninger, hvis omsætning med

medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.

Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der

indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen

er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være

tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom

eller løsøre.

Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden

betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er

ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens

vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske

virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert

medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er

erhvervsdrivende, skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen

som sådan må anses for omfattet af bestemmelsen.

Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til

medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det

gælder eksempelvis andelsboligforeninger.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, jfr. bestemmelsens stk.1. Dette gælder dog kun for udlodning af

likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den

5.marts 1987 eller senere.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt

opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår,

hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele

udlodningsbeløbet efter reglerne i ABL § 16 A, stk.1, således at beskatning

af fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2

b, forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LOSI § 17, stk.3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af

andelsbeviser m.v., jfr. bestemmelsens stk.2. Dette gælder dog kun for

afståelser, som finder sted den 22.maj 1987 eller senere. Der kan

dog dispenseres fra denne beskatning, jfr. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af

delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for

andelen(e) m.v. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem

den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Dispensation

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk.2, ved

afståelse, således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter

de almindelige regler i ABL, jfr. ABL § 2 b, stk.5. Ansøgning om

dispensation indgives til amtsskatteinspektoraterne samt København og

Frederiksberg kommunes skattedirektorater, jfr. bkg. nr.697 af 3.nov. 1987.

Der kan dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet

før den 22.maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at

afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk.1.

Dispensation kan kun gives enkeltvis for den konkrete afståelse.

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for

vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og

hele afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk.1.

Beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de

almindelige regler i ABL forudsætter derfor, at der både gives

dispensation efter LL § 16 B, stk.6, og ABL § 2 b, stk.5.

2.3. Regler for næringsaktier - ABL § 3

For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved

opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde.

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv

at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige

er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et

led i aktionærens næringsvej.

For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet normalt være, at der

er tale om næringsaktier, se ØLD af 15.juni 1967, jfr. skd.4.38 (ejertid ca.

60 år). I et konkret tilfælde er en sparekasses aktiepost i en bank anset

for anlægsaktier, Skat 1989.8.612 (lsr). Afgørelsen er indbragt for

domstolene.

Bankers aktier i andre finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber

betragtes dog som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på

permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige

bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566

(sd).

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier,

medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er

erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig

tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved

afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i

vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens

ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af

et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to

selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle

anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.

Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets

regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde

øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke

kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i

vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som

næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde

erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del

af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for

vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man

overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det

nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at

fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at

gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte

anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af

vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev

herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje,

men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af den

hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke længere ville

kunne drives i vekselererfirmaet.

I lsr.1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at

anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele

tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde

haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet

til at dække deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen

ved obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt

uden for hans almindelige indkomst.

I Skat 1989.9.646 (Vld) blev en tømrermester, som dels

personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en

omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste

ejendomme, ikke anset for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier

ved salg af aktierne i et ejendomsselskab.

Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få

leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat

1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) og Skat 1988.6.347 (lsr).

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men

som i 1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var

investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig

efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var

anskaffet i anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier,

som var tildelt efter 1970, Skat 1987.4.276 (lsr).

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig

almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens

længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste

eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret

(realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste

eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige

indkomst (lagerprincippet).

Det een gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra

Ligningsrådet.

Anvendes realisationsprincippet , opgøres fortjeneste eller tab

efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk.2 og 3.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller

tab som forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,

træder anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,

træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved

indkomstårets slutning.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL

§ 3 samt til bkg. nr.3 af 6.jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab

på næringsaktier. Om håndværkeraktier, se L 3.6.4.

2.4. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2 a

og 4

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en

aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige

tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at

de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først

afstået.

Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en

medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne

aktie, som anses for afstået først.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede

aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for

afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme

selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks.

forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved

anvendelsen af reglen.

Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind -

først ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til

aktier.

2.4.1. ABL § 2 a aktier

For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved

afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a. Til bestemmelsen knytter sig

skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.40-53.

ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18.feb. 1987 af aktier

udstedt af selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, samt afståelser den 18.feb. 1987 eller senere af

aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis det må

antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende

har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel

karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter

danske beskatningsregler.

Om de 3 betingelser, se nærmere skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6,

pkt.43-47.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a

beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan

ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i

ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere

forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10

pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet

før den 18.feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den

faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af

forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den

27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen,

træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås

3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v.,

der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder

kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum,

medmindre denne er højere.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a

beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan

ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL §

6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod

forhøjes fortjenesten ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere med 1

pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved

beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den

18.feb. 1987, kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen

anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den

27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen,

træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi

pr. 1.januar 1986, jfr. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr.

1.januar 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4,

stk.1, 1.punktum, smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end

kursværdien pr. 1.januar 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for

kursværdien pr. 1.januar 1986.

For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås

3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v.,

der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder

kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes

kursværdi pr. 18.feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr.

18.feb. 1987 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk.1,

1.pkt., smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr.

18.feb. 1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr.

18.feb. 1987.

2.4.2. Hovedaktionæraktier - ABL § 2 og § 4

2.4.2.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid:

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som

almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og beløbet henregnes til

kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i

skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk.1, ved afståelse af

almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles

fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de

følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende

ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag

i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid:

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen,

som gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse

efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som

særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se SH

2.4.2.3.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets

skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver

negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige

almindelige indkomst.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring og

skattepligtige efter FBL kan ikke fratrække tab ved afståelse af aktier

efter 3 års ejertid, idet de ikke er omfattet af de regler, der gælder

for hovedaktionærer.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved salg før den 1.januar 1984

kan dog fradrages i det omfang, tabet kan indeholdes i årets positive særlige

indkomst. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5

indkomstår til fradrag i det omfang, det kan indeholdes i positiv særlig

indkomst for de pågældende år. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere

år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

1 pct.reglen

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års

ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne

for skattefrihed efter 1 pct.reglen foreligger opfyldt. Dog skal der

foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de

aktier, som er i behold efter afståelsen, se SH 2.4.2.2.

Ifølge 1 pct.reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun

skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår

har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

Selv om aktionæren har afstået mindre end 1 pct., sker der dog beskatning,

hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier med en

afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en

ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har

afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum

på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt.15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes

efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens

aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets

løb kan der - forudsat betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger

opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede

aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,

medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til

aktiekapitalen.

Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen

ved afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod

medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om

der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier

med en afståelsessum på over 65.000 kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes

arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.reglen, medmindre

de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10,

stk.3 og stk.4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk.1, om

fusion er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en

aktionær - som var hovedaktionær i det ophørende selskab, men som ikke er

hovedaktionær i det fortsættende selskab - afgørende, hvorvidt der i det

fortsættende selskab er afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct.

af aktiekapitalen i det ophørende selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det ophørende selskab og ved

fusionen også bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, er det

derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen i det fortsættende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).

2.4.2.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter

den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på een

gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende

aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste

eller det samlede tab efter aktiernes pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles

anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og

de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor

afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.reglen.

Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at

aktierne ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede

anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,

lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende

anskaffelsessum (E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved

senere afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste

eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den

konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den

konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret,

se SH 2.4.6.

Overgangsregler

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig,

afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af

hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1) Aktionæren var hovedaktionær den 1.juli 1981, og dette var fortsat

tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette

tidspunkt:

De aktier, som han ejede den 1.juli 1981, indgår i den samlede

anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi),

som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1.juli 1981. Ved den første

afståelse efter den 1.juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af

foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede

aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de

enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers

anskaffelsessum.

2) Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1.juli 1981:

Han kan vælge enten, at opgøre den samlede anskaffelsessum på

grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på

det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende en

gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1.juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de

faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det

tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer.

Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af,

hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte,

såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede

anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede

aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og

har han efter 1.juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i

selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den

gennemsnitlige anskaffelsessum.

3) Aktionæren var den 1.juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke

længere tilfældet ved første afståelse efter den 1.juli 1981:

Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre

fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.

4) Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne

(gennemsnitsmetoden).

Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes

gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke

skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

2.4.2.3. Særlige fradrag

I hovedaktionærers fortjenester, der skal beskattes som særlig indkomst,

gives ifølge ABL § 7 flg. fradrag:

10 pct. fradrag

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert

påbegyndt år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører

dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er

nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes

fortjenesten således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles

til og med ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter

aktiernes erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,

der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til

pkt. 18 i 1984-cirk.

Bundfradrag på 65.000 kr.

I årets nettofortjeneste - den efter 10 pct. fradrag samlede

fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års

ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder,

uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved

afståelser efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4

på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden,

medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen

har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,

der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40 d.

2.4.3. Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste pkt.

2.4.3.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid:

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal

fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og

beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i

skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk.1, ved afståelse af

almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles

fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de

følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende

ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag

i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid:

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal

fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

2.4.3.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter

den såkaldte aktie- for- aktie-metode.

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller

tab ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder

for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i

selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.

Aktie- for-aktiemetoden

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste

eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for

den enkelte aktie (aktie- for-aktie-metoden).

Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske

anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte

aktie, som lægges til grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er

det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der

skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter

3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste

eller tab, jfr. først ind - først ud reglen, se SH 2.4. Selv om aktiens

handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af

aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens

oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab.

2.4.4. Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er

i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En »hausse-spekulant«, der har erhvervet almindelige

aktier eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere

afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som

anført under SH 2.4.1-2.4.3.

Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i

en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at

spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på

et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en

lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab

skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker

efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte

spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr.1966.13.

Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset

for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd).

Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren

sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en

lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til

de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

2.4.5. Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes

en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for

den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør

den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele

aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden).

Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for

først afståede (først ind- først ud-reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen,

tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden,

eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen,

gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

2.4.5.1. Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på

købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til

aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og

revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan

derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne

fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk.3.

2.4.5.2. 62-kursen

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1.januar 1962,

træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.januar 1962 i stedet for

anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

2.4.5.3. Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et

selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som

normalt svarer til aktiernes pålydende.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre

værdier end kontanter, se SB 1.5.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, se SI.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af

et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med

tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De

tegnede aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette

vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt.

bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning

om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse

af en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de

moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet

tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med

de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles

forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og

148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået

tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for

anskaffet ved købet af moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for

erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for

tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at

aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt

tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet

ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som

er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som

indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for

tegningsretten.

I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. -

hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der

umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke

fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan

sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved

aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til

betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne

være kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

2.4.5.4. Fondsaktier

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved

tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt,

hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af

generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved

udnyttelse af en tildelt aktieret, dog for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet

aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de

pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles

forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd. 61.147 og

148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået

tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for

anskaffet ved købet af moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for

erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er

erlagt for aktieretten.

2.4.5.5. Afståelse af aktieret eller tegningsret

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og

tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses

retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.

Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er

mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre

aktierne omfattes af ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som

knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først

ud-reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og

tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses

retterne for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den

samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som

køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse

anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået

(først ind - først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved

hovedaktionærers afståelse af tegningsret, se SH 2.4.6.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det

tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af

aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter

eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de

moderaktier, de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles

anskaffelsessummen mellem moderaktierne og de vedhængende aktieretter

eller tegningsretter, skd. 61.147 og 148.

2.4.5.6. Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler

vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,

se SH 2.4.5.3.

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1.juli 1981,

anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1.juli 1981, medmindre

den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer

børsnoterede pr. 1.juli 1981, er det den noterede kurs, der skal

anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1.juli

1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den

værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med

udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1.juli

1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter

regnskabets afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til N

3.1.2.

2.4.5.7. Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,

anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible

obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende

selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

Om beskatning af ledende medarbejdere af fordel opnået ved konvertering af

konvertible obligationer, som var erhvervet i ansættelsesforhold, se dog Skat

1988.6.355 (sd).

2.4.5.8. Konvertering af andre fordringer

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en

fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt

fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end

pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum

svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27.okt. 1977

(skd.45.119), ØLD af 24.marts 1980 (skd.55.314) og lsr.1984.7.

I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant

indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af

gæld, for hvilken aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at

aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring

mod selskabet til aktiekapital.

2.4.5.9. Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det

beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt

medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A,

stk.2, er anskaffelsessummen 0 kr.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af

medarbejderaktier.

2.4.5.10. Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk

mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.

efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes

til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11

og Skat 1986.5.335 (lsr). Avancebeskatningen vil således også omfatte

svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se SH 2.4.1.

2.4.5.11. Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt

udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne,

medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne

har ingen indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

2.4.5.12. Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri

overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den

gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige

indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det

aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør

anskaffelsessummen.

Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter

reglerne i ABL § 11, anses aktierne for anskaffet af erhververen for den

anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af

overdrageren, se SH 3.8.

2.4.5.13. Andelsbevis i andelsboligforening

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør

normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes

overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og

indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes

til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens

andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at

fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og

til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses

som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i

tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede

husleje og en evt. lejers husleje, ØLD af 21.okt. 1975 (skd.40.45). En

konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet

boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr.1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum

for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en

del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden,

kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets

anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af

forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne

værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til

afståelsessummen for andelen.

2.4.6. Afståelsessum

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er

afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan

henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved

køb og salg og udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne

advokat- og revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud

el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift

el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant

grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL §

1, stk.4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages.

Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af

fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen

påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr.1976.76.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn,

som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var

omtalt i forbindelse med salget, se lsr.1976.174.

Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør

afståelsessummen hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig

dusør, lsr.1966.21.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ

skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk.2-4, i LOSV,

medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste

eller tab ved afståelsen af disse, jfr. lovens § 4, stk.5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i

udenlandsk mønt, se SH 2.4.5.10.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter

de regler, der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses

tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for

tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at

udnytte tegningsretten. Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som

køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se SH 2.4.5.5.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således:

A x B

-----C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under eet - B er pålydende

værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret

- C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved

udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran

beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.

2.4.6.1. Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme

tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt

forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller

selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart

urimelig kurs fraviges, HD af 6.april 1987 (Skat 1987.6.392), lsr.1964.102 og

1967.10.

I HD af 27.april 1983 (skd.66.330) og ØLD af 29.juni 1984 (skd.72.90)

fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end

handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444. (lsr-kurs ansat som skønnet af 2

af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594) (lsr-kurs ansat

som skønnet af brancheforeningens revisor).

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over

en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes

til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens

advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i

denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.

i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring

på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre

overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (lsr).

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev

anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor

beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.

2.4.6.2. »Konstruerede« tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte

overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved

afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt,

kan henvises til:

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at

sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor

selskabets kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er

fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige

hensyn, ikke medfører fradragsret.

ØLD af 29. jan.1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte

aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte

aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede

tab.

ØLD af 7.dec. 1984 (skd.74.434), hvor tabet var en direkte og

forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte

lån.

HD af 13.februar 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt

fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet

selskab.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan

nævnes: HD af 23. maj 1984 (II 378/1981) hvor fritagelse for en

kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en

skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

2.4.6.3. Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift,

skal den kurs, der af amtsskatteinspektoratet er lagt til grund

ved gaveafgiftsberegningen, betragtes som afståelsessum. Foreligger der

ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i

handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.

Af skd.cirk. nr.185 af 17.nov. 1982, pkt.17 om værdiansættelse af

unoterede aktier fremgår, at kursen kan beregnes efter de af Ligningsrådets

fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekurser. Det er kursen

beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud

for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige

tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for

regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor

den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for

regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de

beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på

afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige

beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det

kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Afgiftspligten indtræder efter

udløbet af det kalenderår i hvilket gaven er ydet, jfr. § 45 i lov om afgift

af arv og gave. Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1989

af aktier i et selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af

selskabets status pr. 31.dec. 1988, medens kursen ved afståelse i dec. 1989

skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1989, idet der i

begge tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som benyttes ved

beregningen af formueskattekursen pr. 1.jan. 1990. Afstås aktierne i det

pågældende selskab i januar 1990, beregnes kursen på grundlag af selskabets

status pr. 31.dec. 1989 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som

benyttes ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.januar 1991.

Ved gaveoverdragelse til en person, der er indkomstskattepligtig af

gaven, sker kursberegningen efter de samme regler, som anvendes ved salg

mellem interesseforbundne parter.

Det vil som udgansgpunkt sige, at der ved overdragelse i regnskabsårets

første 11 måneder tages udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for

overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der

udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.

I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.

Højesteret har ved dom af 25.maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen

af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved

værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal

handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges

vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at

også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som

vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6.apr. 1987 (Skat 1987.6.392).

Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil

der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne

grundlag for en gavebetragtning, se lsr.1982.106.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke

altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31.jan. 1977 (skd.44.46).

Ved ØLD af 23.februar 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i

1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at

afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest

gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i

dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

2.4.6.4. Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller

delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal

der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og

pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et

kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således,

at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes

handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.

2.4.6.5. Aftægtsydelse og lign.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig

en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for

sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning

ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan

karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at

kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den

løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for

aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den

enkelte afståelsessituation.

Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af

pristalsregulerede, løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes

anskaffelsessum, se HD af 27.nov. 1978 (UfR 1979.64).

Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den

kapitaliserede værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev

præsteret nogen arbejdsindsats, se HD af 11.jan. 1982 (skd.61.163).

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 c af

den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens

kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

2.4.6.6. Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret,

enten for overdrageren selv eller for trediemand.

Hvis overdrageren forbeholder sig udbytteretten, skal den kontante

afståelsessum for aktierne forøges med kapitalværdien af den forbeholdte

udbytteret, skd. 16.49.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,

må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes

afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af

køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.

3. Særlige beskatningsregler ved visse afståelser m.v.

3.1. Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en

almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som

afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er

afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5.142 (sd - likvidation af anpartsselskab,

hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage

efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af

generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den

afsluttende generalforsamling, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk

betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted

umiddelbart før et årsskifte.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles

efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori

opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget

udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke

omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter

hovedreglen i LL § 16 A, stk.1 ske hos aktionæren som almindelig indkomst af

hele udlodningsbeløbet.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for

udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste

eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt

regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste

eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret

bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på

grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat

1988.12.796 (sd).

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes

anskaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning,

medmindre det på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses

for dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af

likvidationsprovenu, jfr. ØLD af 3.dec. 1980 (skd.58.277), lsr.1982.81 og

1985.10. I sidstenævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,

hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt

senere opløsningsår, Skat 1989.2.145. (lsr).

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3.dec. 1980, når et selskab

fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet

den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jfr.

lsr.1984.8.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen

finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller

fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at

udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte,

og beskatning hos aktionærerne skal ske som almindelig indkomst af

den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet

endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet

afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede

beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en

samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Eventuel dispensation

I henhold til LOSI § 17, stk.3 (LL § 16 A, stk.3, for udlodninger

foretaget den 1.jan. 1990 eller senere), kan

amtsskatteinspektoraterne (eller direktoratet for Københavns eller

Frederiksberg skattevæsen), når særlige omstændigheder taler

derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens skattepligtige

almindelige indkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat,

skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr.309 af 25.maj 1987 henvises til SH 3.2.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af

udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens

aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer

udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For

almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen

først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes

ved avance-/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til »de

afståedeaktier« svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

3.2. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den

almindelige indkomst som udbytte, jfr. LL § 16 A. Nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af

LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med

kapitalnedskrivningen, jfr. lsr. 1984.8 og Skat 1988.8.484 (lsr).

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk.1, kan

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke

fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men for

hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i

anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte

aktie-for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne

aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for den resterende

aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier. Ved

eventuel beskatning i forbindelse med en senere afståelse af den resterende

aktiebeholdning er det således alene anskaffelsessummen for denne

aktiebeholdning, som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab.

Dette gælder, uanset på hvilken måde nedskrivningensker, da det afgørende i

relation til anvendelse af aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en

nedskrivning af aktiebeholdningens pålydende.

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for

aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk.2-4 i LOSV.

Eventuel dispensation

Ifølge LL § 16 A, stk.2 (jfr. bkg. nr.524 af 11.okt. 1984), kan

amtsskatteinspektoraterne (i København og Frederiksberg vedkommende

skattedirektorat) tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som

almindelig indkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt vil tilladelse have til forudsætning,

at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige

forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til

kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret

de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes

at være for stor til de resterende aktiviteter.

Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men

nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at

bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer,

der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i

selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til

likvidation. Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene

til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes

anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som

opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at

anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i

anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af

den resterende aktiebeholdning.

Af bemærkningerne til lov nr.309 af 25.maj 1987 om ændring af forskellige

skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til

LL § 16 A, stk.2, LL § 16 B, stk.6, og LOSI § 17, stk.3, fremover

strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men

at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i

tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller devis undgås

hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil

både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne

og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning.

Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation.

Dette kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor

selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden

bestemmende indflydelse på selskabets forhold. Se Skd.cirk. nr.137 af 30.dec.

1987, kap.1, pkt.20.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en

aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,

der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste

anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne

for salg i almindelighed.

3.3. Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende

aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som almindelig

indkomst, jfr. LL § 16 B, stk.1. Anskaffelsessummen for de afståede

aktier kan ikke fradrages.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af

medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL §

31, stk.2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre

medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 4,

stk.2 og 3.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver

konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af

lovbestemmelsen, jfr. 1984-cirk. pkt. 23 c. Indløsningssummen anses dog for

omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af

selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant

indfrielse. Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af

lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på

forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb

ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (lsr).

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et

andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af

andelsbeviset til det udstedende selskab, således at hele

afståelsessummen skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst

efter LL § 16 B, stk.1.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se

Skat 1987.8.607 (skd).

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening

andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af

andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig

indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den

af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jfr. LL § 16 B, stk.1. Der kan

dispenseres efter bestemmelsens stk.6, Skat 1988.6.351 (skd).

LL § 16 B, stk.1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge

hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende

del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af

aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på

anden eåde.

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte, hvortil der

er knyttet skattegodtgørelse. Beskatningen reducerer ikke

anskaffelsessummen for horedaktionærers aktier i selskabet, idet

anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før

afståelsen til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som

følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i

selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum,

jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til

selskabet.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort

efter reglerne i § 4, stk.2-4 i loven om skattefri virksomhedsomdannelse.

Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles

ganske som afståelse af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk.6, kan der meddeles dispensation,

således at beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Dispensationen gives af amtsskatteinspektoraterne (og skattedirektoraterne i

Københavns og Frederiksberg kommuner), når afståelsen af aktierne til

selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges

undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk.1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder

alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til

selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i

selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske

særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier

afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt

urimelige resultater.

I Skat 1986.7.484 (skd) gav Skattedepartementet dispensation i

forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man

herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af

samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen

taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne

værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine

aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller

selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt

branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Det samme gælder for

selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde

boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for

aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig

indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved

afståelse af disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at

overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes

værdi og dermed salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B,

stk.1, har villet skabe et værn mod.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle

afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i

kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne

aktier« fra en aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse

til banken ikke af LL § 16 B, stk.1, men aktionæren må beskattes som ved

afståelse til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra

den enkelte aktionær.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr.309 af 25.maj 1987 henvises til 3.2.

3.4. Afståelse til holdingselskaber m.v.

Reglerne om aktieafståelse til holdingselskaber m.v., som også

gælder ved afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne

sådanne, findes i LL § 16B, stk.2-5.

I øvrigt henvises til skd.cirk. nr.50 af 13.maj 1985 (i det følgende

kaldet 1985-cirk.).

Reglerne omfatter visse tilfælde af aktieafståelse til

holdingselskaber, hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i

denne forbindelse ikke alene dækker selskaber, men også fonde og

foreninger. Herudover omfatter reglerne visse tilfælde af et

selskabs afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når

disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår

aktierne.

Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab

i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr.

bestemmelsens stk.7.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers

aktieafståelser (1985-cirk. pkt.2.b.) samt på aktieafståelser, som er

omfattet af reglerne i VOL (1985-cirk. pkt.7).

Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk.2-5, skal hele

afståelsessummen medregnes i overdragerens skattepligtige almindelige

indkomst. Ligningsrådet kan tillade, at fortjeneste eller tab

ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne,

jfr. bestemmelsens stk.6. Vederlægges en del af afståelsessummen med

aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af afståelsessummen efter

aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk.2, sidste pkt.

I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk.2-5, kan

anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i

forbindelse med afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges

til grund ved senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af

aktier i et selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der

foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de

aktier, som er i behold efter afståelsen.

Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning

efter ABL i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier

i holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt.3.e.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort

efter reglerne i § 4, stk.2-4 i LOSV.

Afståelsessummer omfattet af reglerne om aktiesalg til holdingselskaber

giver ret til skattegodtgørelse, når afståelsessummen udredes af

selskaber, der er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, men ikke, når

afståelsessummen hidrører fra en forening, fond eller person, jfr.1985-cirk.

pkt.6.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser

i LL § 16B, stk.2-6.

Beskatning ved afståelse til holdingselskaber (stk.2)

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller

i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct.

(holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt

aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af

afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som

almindelig indkomst, jfr. stk.2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i

holdingselskabet, beskattes efter reglerne i ABL.

Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret

bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i

denne forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de

først ombyttes med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt.3.a.).

Når overdrageren er en person (stk.3)

Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis

vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet

eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i

et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v., eller på

grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jfr. stk.3.

Personers aktieafståelse beskattes således kun efter stk.2, hvis

overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i

holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte

eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de

konkrete omstændigheder. At overdrageren eksempelvis fortsætter som

direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse.

Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en

bestemmende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt.4).

I Skat 1987.1.62 (sd) fandt Ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være

omfattet af LL § 16 B, stk.2, ved salg af alle deres aktier i selskab S,

uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat

skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en

tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H

hver for sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation

til bestemmelsens stk.3.

I Skat 1987.3.226 (sd) fandtes en aktiesælger ikke at kunne

udøve en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var

ansat som funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.

Beskatning af tidligere års aktieafståelse (stk.4.)

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk.2-3, inden for de 5

senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen

finder sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i

datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den del af

afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt med aktier i

holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de

pågældende indkomstår, og en eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jfr.

stk.4. Se i øvrigt 1985-cirk. pkt.3.b.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs afståelse af aktier til

et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser

betragtes under eet, hvis de finder sted indenfor de 5 senest forudgående

indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af

knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne

føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket

under eet.

Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk.4,

henvises til 1985-cirk. pkt.8.

Særlige regler, hvor overdrageren er et selskab (stk.5)

Ved selskabers aktieafståelser finder stk.2 og 4 kun

anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme

tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, jfr. stk.5,

1.pkt.

Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs

aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af

selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men

tilsammen en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne

selskab, når samme aktionærkreds også bliver ejere af aktier i

holdingselskabet.

En sådan fælles overenskomst fandtes ikke at foreligge i tilfælde af

overdragelse af et datterselskab inden for en koncern, der var ejet af en

bred og mere ubestemt personkreds, Skat 1989.2.154 (sd).

For selskaber finder stk.2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse

af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen

havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jfr.

stk.5, 2.pkt. Som ved afståelse til holdingselskaber er det en forudsætning,

at erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde

som det i stk.2 nævnte holdingselskab, se Skat 1988.7.414 (skd).

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den

skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL §

13, stk.1, nr.2, og stk.3, om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i

de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jfr. LL § 16B, stk.5,

sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de

udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret,

hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk.

pkt.5 d).

Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det

indkomstår, der ikke er afsluttet den 4.december 1984 (1985-cirk. pkt.8).

En fonds aktieafståelse er omfattet af LL § 16 B, stk.5, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er dette tilfældet, finder FBL § 10

om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud

for afståelsen, Skat 1988.11.694 (skd).

Eventuel dispensation

I medfør af bkg. nr.277 af 30.maj 1985 kan Ligningsrådet dispensere

fra beskatning efter LL § 16B, stk.2, 4 og 5, således at

aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse, jfr. LL § 16B,

stk.6.

Retningslinierne for dispensation er indeholdt i i 1985-cirk. pkt.9,

hvortil henvises.

Om en konkret sag vedrørende dispensation for et moderselskab ved

udlodning af datterselskabsaktier som likvidationsprovenu til moderselskabets

hovedaktionær, se Skat 1988.7.411 (skd).

Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende

del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel

på 51 pct. anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166 (skd).

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov

nr.309 af 25.maj 1987 henvises til SH 3.2.

Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af

eventuelle gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med

de afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker

kursnedskrivning på de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at

de eventuelle gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til

mindsterentekravet på afståelsestidspunktet, jfr. KGL § 7, stk.3.

Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller

til pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til

SD-cirkulære 1987-52 af 4.dec. 1987 om sambeskatning af selskaber, pkt.2.4.2.

3.5. Skattefri fusion

Anvendes fusionslovens regler om »skattefri fusion«, skal

aktionærerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion,

se SD 1.

Reglerne om »skattefri fusion« fremgår af lovbkg. nr.527 af

2.aug. 1989. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976 og

24.sept. 1981 samt nr.175 af 3.nov. 1987.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke

udløses beskatning i det omfang, aktier i det ophørende selskab

udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne

skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på

aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier

anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de ombyttede aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne

aktier ligeledes for næringsaktier.

ABL § 13, stk.1

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det fortsættende selskab, der er

modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles som

hovedaktionæraktier hvis aktionæren var hovedaktionær i det

ophørende selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det fortsættende

selskab. Er han ikke hovedaktionær i det fortsættende selskab,

finder beskatning efter ABL § 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af

aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse

regler.

Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden

den 20.april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved

afståelse inden for de første 5 år efter fusionen.

Såvel ved fusion før som efter den 20.april 1983 gælder således, at en

aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det ophørende

selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for

fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på

fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes

efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede

aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det ophørende

selskab blev bragt ned under 25 pct.

Hvis aktionæren ikke var ophørende hovedaktionær ved fusionen, skal de

modtagne aktier behandles som hovedaktionæraktier uden hensyn til

besiddelsestidens længde.

Tegnes der aktier i det fortsættende selskab ved udnyttelse af tildelte

tegningsretter, skal disse aktier behandles som hovedaktionæraktier på linje

med de ved fusionen modtagne aktier og anses for anskaffet på samme tidspunkt

som moderaktierne.

Er aktionæren hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder

beskatning sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn

til besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier ville

have udløst beskatning i det ophørende selskab.

Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en

udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat

1986.11.671 (sd).

Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk.1,

om fusion, se SH 2.4.2.1.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver vederlagt med andet end aktier i

det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på

fusionsdatoen. Overstiger indløsningskursen den børsnoterede kurs på

fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til indløsningskursen, Skat

1988.8.471 (lsr).

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det ophørende selskab

vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det

ovenfor anførte for denne del. I FUL § 9, stk.3, er der givet nærmere regler

om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det

ophørende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af

forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der

henvises til loven samt til skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976, der igen

henviser til pkt.23 i cirk. nr.127 af 3.juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og

104.

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude

af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad

enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne

aktier, som et fortsættende selskab erhverver ved fusionen, jfr. FUL § 10.

FUL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske

selskaber, men i lovens § 15, stk.3, er der givet skatteministeren

mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i

landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber.

3.6. ABL § 13, stk.2

Ifølge ABL § 13, stk.2, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker

beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde

aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor alle

aktionærerne i det købte selskab som vederlag alene modtager aktier i det

købende selskab.

Ligningsrådet kan bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det

købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det købende

selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte selskab. Ligningsrådet

kan endvidere bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte

selskab vederlægges med andet end aktier i det købende selskab, jfr.

1984-cirk. pkt.38.

I konkrete tilfælde kan der dispenseres efter ABL § 13, stk.2,

selv om det købende selskab ejer en ikke ubetydelig del af det

opkøbte selskab, såfremt betingelserne for dispensation i øvrigt er opfyldte,

Skat 1986.3.235 (sd). Derimod kan der ikke dispenseres, hvor en

betydelig del af de købte aktier vederlægges med andet end

aktier i det købende selskab.

Fritagelse for beskatning i medfør af ABL § 13, stk.2, medfører, at de

modtagne aktier i det købende selskab ved senere afhændelse

skattemæssigt behandles, som om de var erhvervet på samme tidspunkt

og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier. Endvidere sker

beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke er hovedaktionær i det

købende selskab, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have

udløst beskatning efter disse regler. Hvis aktionæren ikke var ophørende

hovedaktionær ved ombytningen, skal de modtagne aktier behandles som

hovedaktionæraktier uden hensyn til besiddelsestidens længde.

Tegnes der aktier i det købende selskab ved udnyttelse af tildelte

tegningsretter, skal disse aktier behandles som hovedaktionæraktier på linje

med de ved fusionen modtagne aktier og anses for anskaffet på samme tidspunkt

som moderaktierne.

ABL § 13, stk.2, tager sigte på tilfælde, hvor aktieoverdragelsen antager

karakter af en sammenslutning af det opkøbte og det købende selskab, således

som det er tilfældet ved fusion.

ABL § 13, stk.2, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v.

omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b eller 3.

3.7. Arveudlæg

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier,

som er omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler:

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes

anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er

udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes

anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er

udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til

ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til

ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i

afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus.

Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne

inden 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville

være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse, medmindre

udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk.3, succederer udlægsmodtageren i

boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier

udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt,

og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget,

uanset at betingelserne herfor var til stede.

I henhold til ABL § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i boets

skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra

afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er

erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter LOSV, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste

ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

For aktier m.v. omfattet af ABL § 2 a, 2 b eller 3, kan boet vælge mellem

beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession. Vælges udlæg med

succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med

hensyn til de udlagte aktier.

Er aktionæren inden den 1.juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i

afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel

afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr.64 af

26.september 1981 til ABL, pkt.47.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en bestemmelse i ABL som § 13

c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt

den 18.feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til

en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som

hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun,

hvis de er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet

virksomhed efter LOSV.

Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den

endelige boopgørelse.

Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn

til de udlagte aktier.

Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med

betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget, se bkg. nr.757

af 3.dec. 1987.

3.8. Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

I ABL er som § 11 ved lov nr.763 af 14.dec. 1988 indført nye regler om

adgang til succession ved familieoverdragelse af aktier i overdragerens

levende live. Reglerne kan anvendes ved overdragelse den 1.januar 1989 eller

senere.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons

overdragelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4, når

den enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af

stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne

sammenhæng som en enkelt overdragelse. Endvidere kan reglerne anvendes ved en

persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset

aktiepostens størrelse.

Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles

efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i

øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er

adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig

overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien,

medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.

Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a, eller for

almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste punktum.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes

ved overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller

søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på

grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KL § 1,

eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

må anses for hjemmehørende der.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i

tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.

Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,

gælder følgende:

Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.

Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved

overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis

overdrageren afstår hele sin aktiepost og evt. konvertible obligationer til

samme erhverver, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller

mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder dog 5-års reglen i ABL § 4, stk.2,

medmindre aktierne er omfattet af ABL § 13. Hvis aktierne overdrages til

flere erhververe er successionen evigtvarende, selv om aktierne erhverves i

sameje. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktierne, behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det

tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før

erhvervelsen i fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.

Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med

indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,

ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,

kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen

indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden

for 3 måneder efter. at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget

meddelelse om ændringen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og

administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.78 af 29.maj 1989.

3.9. Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

Ifølge EBL § 8, stk.5, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller

afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er

forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter

ABL, når følgende betingelser er opfyldt:

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med

brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den

lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i mindst 2 år af det tidsrum,

hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400

m2.

Fritagelsesbestemmelsen omfatter alene fortjeneste eller tab ved

afhændelse eller afståelse og finder således ikke anvendelse med

hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu

.

Med hensyn til betingelserne under a og b bemærkes:

ad a) Det afgørende er herved antallet af beboelseslejligheder i det

samlede ejendomskompleks, der hører under andelsboligforeningen eller

selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i

en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit

beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende

beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr. eller ej.

ad b) I tilfælde, hvor ejeren af værdipapiret eller hans husstand ikke har

boet i lejligheden i de 2 år, der er fornødne til opnåelse af

skattefritagelse, men hvor de øvrige betingelser herfor er opfyldt, kan

amtsskatteinspektoraterne (eller Københavns og Frederiksbergs

skattedirektorat), når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel

eller delvis fritagelse, se i øvrigt H. 2.1.5.1.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende

den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans

husstand beboede lejlighed.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver

brugsret til et grundareal, se lsr.1984.125 (havelod) og 1985.96.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede

lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende

lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den

pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning

om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir

har haft i selskabets eller foreningens formue.

Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller

foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige

almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens

administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).

Eksempel

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en

andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i

forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.

2-1/2 år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr.

og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som

hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således:

20

fortjeneste 18.000 kr. x -- = 12.000 kr.

30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i

ABL.

4. Særlige forhold

4.1. Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de

tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr.6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte

kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i

ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:

1) Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til trediemands

beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end

kapitalejeren.

2) Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital

skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens

udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3) Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt.1 og 2 nævnte tilfælde

skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter

reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt.3 nævnte tilfælde, for så vidt de

båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer.

Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal

tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket

ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at

foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet »aktuel ejer« vedrørende

aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er

båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre

personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den

omhandlede båndlæggelse, skd.39.293 og lrs.1977.134.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til

rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes

der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som

aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital,

hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte

kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr.1976.20, hvor

kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor

kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde

i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at

rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses

rentenyder som aktuel ejer, lsr.1971.112.

4.2. Anbragt i pensionsordning

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af

værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,

udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning,

så længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en

opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL § 45.

4.3. Køberet

Gevinst ved udnyttelse af en køberet til aktier, d.v.s. en ret for en

skatteyder til, når han ønsker det, at købe en post aktier til en på forhånd

fastsat kurs, kan normalt ikke beskattes, men er køberetten f.eks.

indrømmet som led i et ansættelsesforhold, er fordelen ved

køberettens udnyttelse skattepligtig som et løntillæg, skd. 25.136,

Skat 1988.5.302 (sd) og 1988.7.393 (lsr).

Indkomstbeskatning kan eventuelt også ske udfra et gavesynspunkt.

Afgørelsen af, om der kan blive tale om indkomstbeskatning som

følge af køberetten, må træffes på grundlag af forholdene ved køberettens

stiftelse. Spørgsmålet om omfanget af den opnåede

fordel skal afgøres efter forholdene ved køberettens udnyttelse.

Skal værdien af køberetten beskattes, sker dette for det indkomstår,

hvori køberetten bliver udnyttet.

Om et vederlag for opgivelsen af en køberet (der blev anset som

en gave fra fader til søn) se lsr. 1973.9.

Om et tilfælde, hvor der ikke ansås at være tale om afståelse af en

køberet, se HD af 20.juni 1978 (skd.47.306).

Medarbejdere, der får tildelt tegningsret til tegning af aktier til

favorabel kurs, må ligeledes beskattes af den opnåede fordel. Om de særlige

regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til D 1.9.1.

Om beskatning af ledende medarbejdere af fordel opnået ved konvertering af

konvertible obligationer, som var erhvervet som led i ansættelsesforhold, se

Skat 1988.6.355 (sd).

Lignende dokumenter