SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit SH - Beskatning ved afståelse af aktier,
andelsbeviser og lign.
1. Området for aktieavancebeskatning
Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste
eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste
ved afståelse af aktier m.v. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved
afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter
reglerne i KGL § 6, stk.3, eller § 7, stk.7.
I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske
efter udbyttebeskatningsreglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele
afståelsessummen beskattes som almindelig indkomst.
1.1. Definitioner
Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er
aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres
aktiebesiddelse i selskabet.
Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget
betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold
mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af
midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke
aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres
aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor
kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter
udvidelsen.
Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt
udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige
aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs
beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i
stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man
kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af
fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne
Læs alt
ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod
at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.
Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at
tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som
regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.
Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis,
vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som
selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt
udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere
sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et
»rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og
nytegne i selskabet.
Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier,
der kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle
aktier kan tegnes een ny af samme størrelse.
Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.
Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der
er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.
Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3
tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde
- ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man
multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs
og dividere med 100.
Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de
gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1:
Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr.
Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr.
Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.
Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.
Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige
anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske
kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af
så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye
aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier
(når forholdet er 4:1).
Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder
udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før
generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10
points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen
noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde
under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til
særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der
endnu ikke er udbetalt udbytte for.
Fri tegning: Et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri
nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker
næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.
Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs
medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr.
årligt). Se D 1.9.1.
Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført
arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som
betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se L 3.6.4.
Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist
tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller
konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible
obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der
sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i
børskurslisterne under »Aktier«.
1.2. Aktier, andelsbeviser og lign.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i
anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og
tegningsretter vedrørende disse.
Reglerne omfatter endvidere konvertible obligationer og
tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.
Konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet i KGL, skal
dog ikke beskattes efter reglerne i ABL, men efter reglerne i KGL § 6, stk.3,
eller § 7, stk.7, såfremt gevinst eller tab efter reglerne i ABL ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst. KGL § 6, stk.3, og § 7,
stk.7, gælder for konvertible obligationer, som er anskaffet henholdsvis
udstedt den 2.okt. 1985 og senere.
Reglerne gælder, uanset der ikke udstedes egentlige
aktiebreve eller andelsbeviser m.v., lsr.1968.6.
Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende
andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger
(lsr.1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr.1971.114). Vedrørende evt.
skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk.5, henvises
til SH 3.9.
For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer
grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på
den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget
opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter
reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.
Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om
andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.
Reglerne omfatter således ikke andele i
interessentskaber, andele i boligkollektiver som nævnt under SA 1.7.2. og
andele i kommanditselskaber. Deltagere i kontoførende investeringsforeninger
beskattes ligeledes ikke efter reglerne i ABL, men efter reglerne i
investeringsforeningsloven, jfr. lovbkg. nr.654 af 8.okt. 1987.
Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr.1974.8 (vognmands indskud ved
tilslutning til en taxacentral) og i lsr.1983.152 (forpagters salg af retten
til at levere kartofler til en andelsfabrik).
Aktier og lign. er ikke anset at foreligge vedrørende indskudsbeviser i
Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, som alene kunne
tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr.1985.171.
En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller
anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SSL § 1, stk.1,
nr.1, giver ikke ret til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder
uanset årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26.marts 1984
(skd.70.514) og Skat 1988.10.602 (lsr).
Warrants
En bank havde udbudt et 7-årigt 5 3/4 pct. obligationslån på 100 mio. DM
til kurs 105. Til lånet var knyttet såkaldte warrants, hvorefter
personer m.v., der havde købt obligationer, havde ret til i perioden 18.marts
1986-17.marts 1990 at tegne aktier i banken til kurs 326, som var gældende på
tidspunktet for beslutningen om låneoptagelsen. For hver 1.000 DM i
obligationer kunne tegnes nom. 1.100 kr. aktier. Warrants kunne klippes fra
obligationen, således at værdipapirerne fremover ville blive handlet som
enten obligationer inkl. warrants, obligationer alene eller warrants alene.
Ligningsrådet fandt, at de omhandlede warrants måtte betragtes som en
form for tegningsrettigheder, som skattemæssigt skulle behandles med
udgangspunkt i reglerne i ABL, se eventuelt nærmere Skat 1986.5.347.
Om begrebet warrants, se i øvrigt Skat 1987.5.318.
1.3. Afståelse m.v.
Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse
ved afståelse, jfr. lovens § 1, stk.2.
Salg
Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg.
Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset betalingen
først sker senere, og uanset parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk
og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr.
1977.117. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt
blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd). Om baissespekulation
henvises til SH 2.4.4.
Tvangsindløsning
Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i
aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden
udløbet af den frist, der efter lovens § 20 c, stk.1, fastsættes i
bekendtgørelsen i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i
Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat 1988.10.61 b (sd). Et evt.
senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke
afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (lsr).
Erstatnings- og forsikringssummer
Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer,
jfr. ABL § 1, stk.4. Erstatning for annullation af en aftale om aktiesalg er
behandlet som et salg, lsr.1970.7.
Gave eller arveforskud
Overdragelser ved gave eller arveforskud sidestilles med salg,
henholdsvis køb, jfr. ABL § 1, stk.4. Om gaveoverdragelser til børn m.v. og
om overdragelseskurs, se hhv. SH 1.3.2 og SH 2.4.6.3.
Aktieombytning - vedtægtsændring
Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige
rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi,
skd.2.22.
Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de
ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke
med salg, se skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984, pkt.9, sidste afsnit.
Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en
konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan
karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Udover indholdet af
ændringen henses herved bl.a. til aktionærkredsens sammensætning samt det
forhold, som søges opnået ved ændringen. Har vedtægtsændringen eksempelvis
andre bevæggrunde end rent forretningsmæssige, må ændringen således typisk
sidestilles med afståelse. Se Skat 1988.12.793 (sd), 1988.12.794 (sd),
1989.2.155 (sd) og 1989.9.740 (sd).
Om et tilfælde, hvor landsskatteretten fandt, at fastfrysning af
kursen på nogle aktier i et familieaktieselskab ikke kunne tillægges
skattemæssig virkning ved en fremtidig afståelse, se Skat 1986.11.656 (lsr).
Opløsning af et interessentskab
Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således
at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af
interessenskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et
salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder
medinteressenterne, HD af 11.febr. 1983 (skd.66.315). Samtidig har han af
medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.
Overdragelse af egne aktier til aktionærerne
Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold,
som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning
i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og
derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets
salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.
Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til
aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til
aktionærerne, lsr.1973.1. Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne
ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier.
Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.
Afkald på tegning til favørkurs
Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning
af aktier til favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning,
udbyttebetragtning eller lign., anses tegningsretten for afstået til værdien
i handel og vandel.
En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til
værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade
selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet
den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de
gamle aktier var 600.
Tab på aktier i depot hos vekselerer
For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har
genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved
afståelse efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende
evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se lsr.1970.93-94, 1973.5,
1980.126 og Skat 1988.7.391 (lsr).
Indløsning af konvertible obligationer
Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab
som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i
KGL § 6, stk.3, eller § 7, stk.7, se SH 1.2. og skd.cirk. nr.1 af 2.jan.
1984, pkt.23 c.
Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en
hovedanpartshaver, som ønskede indløsning i stedet for konvertering til
anparter, uanset at de konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud
for indløsningen måtte anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) og
1989.6.476 (lsr).
Ved indløsning af konvertible obligationer forud for
forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som
overstiger det aftalte indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab
ikke efter ABL/KGL, men efter LL § 16 B, stk.1. Om sidstnævnte tilfælde, se
Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr).
Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt
Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer
er behandlet i ØLD af 7.april 1986 (Skat 1986.4.271). Retten fandt, at der
ikke forelå afståelse den 18.dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om
konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant
indfrielse til kurs 170 den 18.nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret til
aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.
Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer
kan statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible
obligationer senest kan konverteres til aktier i selskabet.
Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene
for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden
efter det seneste konverteringstidspunkt er længere end den
praktiske tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller
hvis restløbetiden udgør en væsentlig større del af den samlede
løbetid end i den foreliggende sag.
Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om
selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke
kan anses for begundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af
indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab
med en større aktionærkreds.
Salg og tilbagekøb
I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med
tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.
Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som
usket. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves
der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der
i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger.
Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale
kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der
er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag
for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802.Ø, lsr.1966.82-83
og 1984.105.
Sker et aktiesalg (med tab) på det vilkår, at sælgeren er berettiget
til på forlangende at tilbagekøbe aktierne til samme kurs og derved
reelt har garderet sig mod tab ved dispositionen, nægtes fradrag for det ved
salget konstaterede tab, lsr.1974.103.
Salg eller maskeret udbytte
For en hovedaktionær, som påtænkte at sælge en del af sine
aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt
Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i
ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning for
hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk.1. Afgørelsen blev begrundet
med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til
hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens
beherskelse af moderselskabet RR 1984. SM 143.
Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A,
stk.1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af
aktieposten i et moderselskab til dets helejede datterselskab RR 1968. SM 25.
Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til
konvertible obligationer til trediemand ansås at have modtaget en
maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat
1989.3.238 (lsr).
Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere
maskeret udbytte , se ØLD af 1.juli 1988 (Skat 1988.9.534) og Skat
1988.5.287 (lsr).
Likvidationsudlodninger
Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. ABL § 1,
stk.3.
Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne,
såfremt der dispenseres efter LOSI § 17, stk.3. Om likvidationsudlodninger,
se SH 3.1.
Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse
af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens
stk.2. Om disse udlodninger, se SH 3.2.
Afståelser omfattet af LL § 16 B
Afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 1, om afståelse til
selskabet, og afståelser omfattet af LL § 16 B, stk.2, 4 og 5, om
afståelse til holdingselskaber m.v., behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 B,
stk.6. Om disse afståelser, se henholdsvis SH 3.3 og SH 3.4.
Indskud i pensionsordning
Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er
omfattet af PL, sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en
sådan pensionsordning anses for en anskaffelse, jfr. ABL § 9. Se i øvrigt SH
4.2.
Skattefri fusion
Ved fusion efter fusionslovens regler om skattefri fusion udløses
ikke nogen beskatning for aktionærerne i det omfang, aktier i det ophørende
selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Bliver
aktierne ved fusionen udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i
det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se
SH 3.5.
ABL § 13, stk. 2
Ifølge ABL § 13, stk.2, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke
sker beskatning efter ABL §§ 2 og 4 i tilfælde, hvor den fulde aktiekapital i
et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor aktionærerne i det købte
selskab som vederlag for de afståede aktier alene modtager aktier i det
købende selskab. Om ABL § 13, stk.2, se SH 3.6.
Arveudlæg
I ABL §§ 10 og 13 c er indeholdt regler om arveudlæg af aktier.
Om disse regler, se SH 3.7.
Succession ved familieoverdragelse
I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af
aktier, se SH 3.8.
1.3.1. Ægtefællers afståelse af aktier
Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine
aktier.
Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende ægtefæller
udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at
fratrække et lidt tab, jfr. KL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne
overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jfr. lsr.
1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med
skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en
afhændelse i lovens forstand, jfr. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk.
pkt.14.
Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b
Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af
aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der
er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter
de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun,
hvis aktionæren er hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og
3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af
en personligt ejet virksomhed efter LOSV.
Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på
tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette
tidspunkt.
1.3.2. Gaveoverdragelse
Bortgivelse af aktier m.v. som gave eller arveforskud sidestilles
med salg, jfr. ABL § 1, stk. 4. Se SH 1.3.
Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have
betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket
nogen overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten,
herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i
lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt
sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren
indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse
i lovens forstand ikke at have fundet sted. Se Skat 1987.1.50 (lsr -
afståelse til børn og broder). Afgørelsen er fastholdt ved ØLD af 17.jan.
1989.
Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for
forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis
disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved
bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets
almindelige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne
under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog
ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har
opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold
(gavehabilitet).
Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i
gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den
umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader
stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30
år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan
anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at
børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.
Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under
forudsætning af, at amtsskatteinspektoratet godkender den i gaveanmeldelsen
anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det
tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det
pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen
vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet,
såfremt amtsskatteinspektoratet fastsætter en højere værdi af aktierne, idet
en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog
en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den
endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.
Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se SH 2.4.6.3.
1.3.3. Barns afståelse af aktier
Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som
gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos
barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er
omfattet af bestemmelsen i KL § 5, stk.2, lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607
(lsr).
1.4. Fraflytterbeskatning - ABL § 13 a
I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved
fraflytning. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987,
kap.6.
I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse,
beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst
efter de generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2,
2a, 2b, 3 eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste
eller tab samt fradrag for tab henvises til SH 1.4.3.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på
såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2,
indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er
hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk.2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i
forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.
Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's
almindelige bestemmelser.
Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud
på følgende:
- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på
tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted, jfr. ABL § 13 a, stk.3. Se SH 1.4.3.
- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod
sikkerhed og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør,
jfr. ABL § 13 a, stk.5. Se SH 1.4.4.
- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel
vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og
besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.7.
Se SH 1.4.3.
- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel
udenlandsk beskatning af den samme fortjeneste, jfr. ABL § 13 a, stk.8.
Se SH 1.4.3.
- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får
skattemæssigt hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige
aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jfr.
ABL § 13 a, stk.9. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde,
hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se SH 1.4.5.
Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af
skattepligt samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bkg.
nr.347 af 28.juni 1988.
1.4.1. Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a
Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde:
1) Når en persons fulde skattepligt efter KL § 1, ophører som
følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset
skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL
§ 2, stk.1, litra d, og aktierne indgår som en del af denne
erhvervsvirksomhed.
2) Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter
flytningen af sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en
erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.
3) Når aktier - som ejes af en person eller et selskab m.v., som en del af
en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2,
stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a - enten udgår af det faste
driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted.
Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til
landet.
I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten
henholdsvis på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for
flytningen af skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde
indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af
virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.
En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2, stk.1,
litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed,
beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser.
For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a,
jfr. bestemmelsens stk.2. Bestemmelsen omfatter såkaldte næringsaktier, se
Skat 1988.5.297 (skd).
1.4.2. Aktionærens tilknytning til Danmark
Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt
efter ABL § 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KL §
1, KL § 2, stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a, i en eller
flere perioder på i alt 5 år inden for de seneste 10 år før tidspunktet
for indtræden af skattepligt.
Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været
fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig af en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted, sammenlægges disse
skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig
i mindst 5 år.
Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år
gælder dog ikke i følgende tilfælde:
1) Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle,
og denne opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet
i 5 år ud af de seneste 10 år.
2) For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13
a, stk.1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning
efter ABL § 13 a, stk.9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således,
selv om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste
fraflytning. Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på
tidspunktet for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.
3) For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo
og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier.
Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en
modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo
til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet,
henvises til SH 3.7.
4) For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i
overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.
1.4.3. Opgørelse af fortjeneste eller tab
Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres
fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for
skattepligtens indtræden, se SH 1.4.1.
Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af
aktierne på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i
skd.cirk. nr.185 af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i
dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i
ABL, men herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages
i fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med
aktionærens fraflytning, se skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.13
og 14.
Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige
regler i ABL, jfr. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 3 og 4, samt ABL
§§ 5, 6 og 7.
Omberegning af skatten
Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som
hovedregel vælge at få den skat, som er pålignet ved fraflytningen,
omberegnet på grundlag af afståelsessummen og besiddelsestiden på
dette tidspunkt, jfr. ABL § 13 a, stk.7.
Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten
opgjort på grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for
dødsfaldet.
Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de
almindelige regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis
afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger
fra normale markedsvilkår.
Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk.1 (værdien ved
fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk.7 (faktisk
fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse,
og valget kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt,
eller der er givet henstand med betalingen.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved
omberegningen efter ABL § 13 a, stk.7, gives der ved tilbagebetalingen af for
meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra
betalingstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.11.
Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved
fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk.7,
bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk.5,
nævnte tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver
ikke forhøjet med henstandstillæg, jfr. ABL § 13 a, stk.11.
Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i
en fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med
aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er
fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skd.cirk. nr.237 af
30.dec. 1987, kap.6, pkt.13 og 14.
Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, skal der til afståelsessummen
medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter
tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med
fraflytningen, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst
i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter,
kan fradrages i den omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst
nedsættes til 0.
I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, anses aktieretter
eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter
tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med
fraflytningen, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse
retter, for erhvervet samtidig med de moderaktier, som de
nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for
konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af
tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible
obligationer, jfr. ABL § 13 a, stk.12.
Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af
skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til
moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele
fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.
Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden
udnyttelse af aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse
aktier uden for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.
Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B,
kan aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse
aktier. Ved beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk.1, kan fradrages
dansk skat, som efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier
i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til
grund ved beskatningen efter ABL § 13 a, stk.1. Fradragsbeløbet kan dog ikke
overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.
Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter
LL § 16 B, stk.6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet
efter ABL § 13 a, stk.7.
Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, bortfalder, såfremt
der ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne,
jfr. nærmere bkg. nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse m.v.
Lempelse for udenlandsk skat
I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk.1, eller den omberegnede skat
efter ABL § 13 a, stk.7, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den
skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er
beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede
skat af denne fortjeneste.
Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større
beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav
på at oppebære.
Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når
aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med
fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne
erhvervsvirksomhed, se SH 1.4.1., pkt.3. I disse tilfælde skal den danske
beskatning ikke lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i
bopælsstaten.
Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk.1, og
er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget
for den udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg
til henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk.5. Hvis der efter nedslaget
resterer en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat
efter henstandsreglerne i stk.5.
Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, gives
nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der
beregnes ikke tillæg.
Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes
skatten for betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat
med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder,
uanset om skatten beregnes efter ABL § 13 a, stk.1,, eller der sker
omberegning efter ABL § 13 a, stk.7.
1.4.4. Henstand med skattebetaling
Amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg kommunes
skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af
skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk.1, jfr. bestemmelsens
stk.5.
Et afslag på anmodning om henstand kan påklages til
Statsskattedirektoratet inden for 4 uger fra den dag afslaget er meddelt
aktionæren, jfr. ABL § 13 a, stk.6. Statsskattedirektoratets afgørelse kan
ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Fristen på 4 uger kan
efter omstændighederne fraviges.
Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af
selvangivelse i forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig
indgivelse af selvangivelse eller meddelelse i forbindelse med
afståelsen, jfr. nærmere bkg. nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende
ansættelse m.v. I bekendtgørelsen er tillige indeholdt nærmere regler om
sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand.
Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet
fra skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat
ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes
af Statsskattedirektoratet i forbindelse med den afsluttende ansættelse.
Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den
officielle diskonto pr. 1.jan. for det enkelte kalenderår.
Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en
del af et indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.
Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller
aktionæren dør.
Ved dødsfald kan amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg
kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i
henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Denne myndigheds
afgørelse kan indbringes for skatteministeren.
Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal
der betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned
fra forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb,
som ikke er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke
fradragsberettigede.
Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til
henstandsbeløbet ved omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, ved
lempelse for udenlandske skatter efter ABL § 13 a, stk.8, samt ved bortfald
af skatten efter ABL § 13 a, stk.9, henvises til ABL § 13 a, stk.11, samt SH
1.4.3 og SH 1.4.5.
1.4.5. Bortfald af pålignet skat
Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis
aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver
omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jfr. ABL § 13 a,
stk.9.
Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig,
eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig
virksomhed med fast driftssted her i landet.
Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er
i behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.
Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på
grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige
anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter de
almindelige regler.
For hovedaktionærer, som på tidspunktet for skattepligtens indtræden
skulle beskattes efter ABL §§ 2 eller 4, bortfalder den pålignede
fraflytningsskat ligeledes, hvis aktionæren efter fraflytningen ophører
med at være hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og 3. Dette
gælder dog kun for de aktier, som er i behold på tidspunktet for den ændrede
status, se skd.cirk. nr.327 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.34.
2. Reglerne om aktieavancebeskatning
Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier m.v. fremgår af ABL, jfr. lovbkg. nr. 698 af 5.nov. 1987
som ændret ved lov nr.36 af 29.jan. 1988 og lov nr.763 af 14.dec. 1988.
Sidstnævnte lov om succession ved familieoverdragelse har virkning for
aftaler, der indgås 1.januar 1989 eller senere. Til ABL knytter sig flg.
cirkulærer:
- skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 (i det følgende kaldet 1984-cirk.).
- skd.cirk. nr.175 af 3.nov. 1987 om ABL § 2 b.
- skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, om ABL § 2 a og § 13 a-§ 13 c.
Skd.cirk. nr.78 af 29.maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.
Reglerne om fradrag for tab på aktier m.v. er udtømmende angivet
i ABL, Skat 1988.6.347 (lsr).
Et selskabs tab ved afståelse af aktier m.v. kan kun fradrages i
det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet
har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SSL § 13,
stk.1, nr.2 og 3, og § 13, stk.3, samt FBL § 10. Begrænsningen gælder kun for
de tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst, se 1984-cirk., pkt.13.
2.1. Aktiearter - hovedaktionærstatus
Beskatningsreglerne i ABL er forskellige afhængig af, om aktierne m.v. er:
1) Andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 2 b.
Der er tale om andelsbeviser m.v. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1,
stk.1, nr.3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk.1,
nr.6.
2) Næringsaktier omfattet af ABL § 3.
Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle
med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet
med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i
aktionærens næringsvej.
3) ABL § 2 a aktier.
ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har
været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, når 3 nærmere
angivne betingelser i bestemmelsens stk.1, er opfyldt.
Beskatningen er forskellig afhængig af, om aktionæren er hovedaktionær i
relation til ABL § 4, stk.2 og 3, eller almindelig aktionær.
4) Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4.
Der er tale om aktier, som ejes af en hovedaktionær i relation til ABL §
4, stk.2 og 3, og som ikke er omfattet af pkt.1-3 foran.
5) Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste
punktum.
Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt.1-4 foran.
Arten af aktier m.v. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.
Aktie- og anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring samt
skattepligtige efter FBL er ikke omfattet af de regler, som gælder
for hovedaktionærer, jfr. ABL § 4, stk.5.
Hvem er hovedaktionær
En aktionær anses som hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og 3,
hvis vedkommende enten selv eller samtidig tilsammen med de i ABL §
4, stk.3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde m.v. på noget
tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet
mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end
50 pct. af stemmeværdien.
Aktie- og anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring samt
skattepligtige efter FBL er dog ikke omfattet af de regler, som
gælder for hovedaktionærer. Dette gælder både i relation til
beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat 1987.12.895 (sd).
Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved
afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses
der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om
der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke
afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men
hvem der har rådet over stemmeretten.
Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen
eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er
hovedaktionær.
De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jfr. ABL § 4, stk.3,
er aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn
samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Har aktionæren ikke samtidig tilsammen med de pårørende ejet
aktier eller rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke
medregnes, se Skat 1987.3.224 (sd).
Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet
aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn
til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen
hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.
Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets
indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under
ægteskabet, medregnes ikke.
De selskaber, fonde m.v., hvis aktiebeholdning medregnes, jfr. ABL §
4, stk.3, er selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse
har haft en bestemmende indflydelse.
Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede
over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende
indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33
1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd).
Hvis aktionæren er hovedaktionær i eet selskab, og herudover er
almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder
for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.
Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af
SSL § 1, stk.1, nr.3 a, i relation til beskatning af
likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd).
Bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber
og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, har pligt til på
forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om
aktionærforholdene, som de er i besiddelse af, jfr. skattekontrollovens
§ 8 D, stk.2. Se 1984-cirk., pkt.39.
2.2. Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b
For andelsbeviser m.v. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller
tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens
længde.
ABL § 2 b vedrører andelsbeviser m.v. i andelsselskaber omfattet
af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1,
stk.1, nr.6. Til ABL § 2 b knytter sig skd.cirk. nr.175 af 3.nov.
1987.
Hvilke selskaber og foreninger
De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er
andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller 4, samt de
foreninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, hvis formål er at fremme
medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i
foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde.
Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1,
stk.1, nr.6, omfatter ABL § 2 b, kun foreninger, hvis omsætning med
medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.
Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der
indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen
er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være
tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom
eller løsøre.
Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden
betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er
ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens
vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske
virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert
medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er
erhvervsdrivende, skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen
som sådan må anses for omfattet af bestemmelsen.
Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til
medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det
gælder eksempelvis andelsboligforeninger.
Beskatning hos andelshaveren
ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, jfr. bestemmelsens stk.1. Dette gælder dog kun for udlodning af
likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den
5.marts 1987 eller senere.
Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt
opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.
Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår,
hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele
udlodningsbeløbet efter reglerne i ABL § 16 A, stk.1, således at beskatning
af fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2
b, forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LOSI § 17, stk.3.
ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af
andelsbeviser m.v., jfr. bestemmelsens stk.2. Dette gælder dog kun for
afståelser, som finder sted den 22.maj 1987 eller senere. Der kan
dog dispenseres fra denne beskatning, jfr. nærmere nedenfor.
Opgørelse af fortjeneste eller tab
Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af
delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for
andelen(e) m.v. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem
den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.
Dispensation
Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk.2, ved
afståelse, således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter
de almindelige regler i ABL, jfr. ABL § 2 b, stk.5. Ansøgning om
dispensation indgives til amtsskatteinspektoraterne samt København og
Frederiksberg kommunes skattedirektorater, jfr. bkg. nr.697 af 3.nov. 1987.
Der kan dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet
før den 22.maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at
afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk.1.
Dispensation kan kun gives enkeltvis for den konkrete afståelse.
Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for
vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og
hele afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk.1.
Beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de
almindelige regler i ABL forudsætter derfor, at der både gives
dispensation efter LL § 16 B, stk.6, og ABL § 2 b, stk.5.
2.3. Regler for næringsaktier - ABL § 3
For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved
opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde.
Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv
at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige
er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et
led i aktionærens næringsvej.
For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet normalt være, at der
er tale om næringsaktier, se ØLD af 15.juni 1967, jfr. skd.4.38 (ejertid ca.
60 år). I et konkret tilfælde er en sparekasses aktiepost i en bank anset
for anlægsaktier, Skat 1989.8.612 (lsr). Afgørelsen er indbragt for
domstolene.
Bankers aktier i andre finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber
betragtes dog som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på
permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige
bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566
(sd).
For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier,
medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er
erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig
tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved
afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i
vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens
ophør.
En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af
et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to
selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle
anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser.
Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets
regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde
øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke
kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i
vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som
næringsanparter.
Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde
erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del
af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for
vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man
overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det
nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at
fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at
gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte
anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af
vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev
herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje,
men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af den
hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke længere ville
kunne drives i vekselererfirmaet.
I lsr.1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at
anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele
tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde
haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet
til at dække deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen
ved obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt
uden for hans almindelige indkomst.
I Skat 1989.9.646 (Vld) blev en tømrermester, som dels
personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en
omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste
ejendomme, ikke anset for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier
ved salg af aktierne i et ejendomsselskab.
Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få
leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat
1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) og Skat 1988.6.347 (lsr).
Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men
som i 1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var
investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig
efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var
anskaffet i anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier,
som var tildelt efter 1970, Skat 1987.4.276 (lsr).
Beskatningen af næringsaktier
For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig
almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens
længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste
eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret
(realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste
eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige
indkomst (lagerprincippet).
Det een gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra
Ligningsrådet.
Anvendes realisationsprincippet , opgøres fortjeneste eller tab
efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk.2 og 3.
Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller
tab som forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb,
træder anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb,
træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved
indkomstårets slutning.
Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL
§ 3 samt til bkg. nr.3 af 6.jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab
på næringsaktier. Om håndværkeraktier, se L 3.6.4.
2.4. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2 a
og 4
Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en
aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.
Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at
de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først
afstået.
Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.
Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en
medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne
aktie, som anses for afstået først.
Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede
aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for
afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme
selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks.
forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved
anvendelsen af reglen.
Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind -
først ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til
aktier.
2.4.1. ABL § 2 a aktier
For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved
afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a. Til bestemmelsen knytter sig
skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6, pkt.40-53.
ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18.feb. 1987 af aktier
udstedt af selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, samt afståelser den 18.feb. 1987 eller senere af
aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis det må
antages,
1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende
har været at opnå værdistigning på disse,
2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel
karakter, og
3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter
danske beskatningsregler.
Om de 3 betingelser, se nærmere skd.cirk. nr.237 af 30.dec. 1987, kap.6,
pkt.43-47.
Almindelige aktier
Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a
beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan
ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i
ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere
forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10
pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet
før den 18.feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den
faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af
forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.
Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den
27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen,
træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås
3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v.,
der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder
kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum,
medmindre denne er højere.
Hovedaktionæraktier
Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a
beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan
ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.
Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL §
6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod
forhøjes fortjenesten ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere med 1
pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved
beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den
18.feb. 1987, kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen
anses disse aktier for anskaffet på denne dato.
Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den
27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen,
træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi
pr. 1.januar 1986, jfr. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr.
1.januar 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4,
stk.1, 1.punktum, smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end
kursværdien pr. 1.januar 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for
kursværdien pr. 1.januar 1986.
For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås
3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v.,
der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder
kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske
anskaffelsessum, medmindre denne er højere.
Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes
kursværdi pr. 18.feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr.
18.feb. 1987 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk.1,
1.pkt., smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr.
18.feb. 1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr.
18.feb. 1987.
2.4.2. Hovedaktionæraktier - ABL § 2 og § 4
2.4.2.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab
Afståelse inden 3 års ejertid:
Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som
almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og beløbet henregnes til
kapitalindkomsten.
Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i
skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk.1, ved afståelse af
almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.
Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles
fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de
følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende
ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag
i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.
Afståelse efter mindst 3 års ejertid:
Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen,
som gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse
efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.
Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som
særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se SH
2.4.2.3.
Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets
skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver
negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige
almindelige indkomst.
Aktieselskaber, anpartsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring og
skattepligtige efter FBL kan ikke fratrække tab ved afståelse af aktier
efter 3 års ejertid, idet de ikke er omfattet af de regler, der gælder
for hovedaktionærer.
Aktie- eller anpartsselskabers tab ved salg før den 1.januar 1984
kan dog fradrages i det omfang, tabet kan indeholdes i årets positive særlige
indkomst. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5
indkomstår til fradrag i det omfang, det kan indeholdes i positiv særlig
indkomst for de pågældende år. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere
år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.
1 pct.reglen
Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års
ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne
for skattefrihed efter 1 pct.reglen foreligger opfyldt. Dog skal der
foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de
aktier, som er i behold efter afståelsen, se SH 2.4.2.2.
Ifølge 1 pct.reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun
skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår
har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.
Selv om aktionæren har afstået mindre end 1 pct., sker der dog beskatning,
hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier med en
afståelsessum på mere end 65.000 kr.
Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en
ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har
afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum
på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt.15.
Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes
efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens
aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets
løb kan der - forudsat betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger
opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede
aktiekapital.
Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen,
medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til
aktiekapitalen.
Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen
ved afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod
medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om
der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier
med en afståelsessum på over 65.000 kr.
Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes
arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.reglen, medmindre
de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10,
stk.3 og stk.4.
Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk.1, om
fusion er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en
aktionær - som var hovedaktionær i det ophørende selskab, men som ikke er
hovedaktionær i det fortsættende selskab - afgørende, hvorvidt der i det
fortsættende selskab er afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct.
af aktiekapitalen i det ophørende selskab.
For en aktionær, som var hovedaktionær i det ophørende selskab og ved
fusionen også bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, er det
derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af
aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af
aktiekapitalen i det fortsættende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).
2.4.2.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab
Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter
den såkaldte gennemsnitsmetode.
Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på een
gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem
afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende
aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste
eller det samlede tab efter aktiernes pålydende.
Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles
anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og
de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor
afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.reglen.
Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at
aktierne ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede
anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier,
lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende
anskaffelsessum (E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved
senere afståelser.
Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste
eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den
konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den
konvertible obligation kan konverteres til.
Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret,
se SH 2.4.6.
Overgangsregler
Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig,
afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af
hovedaktionærbeskatningsreglerne.
1) Aktionæren var hovedaktionær den 1.juli 1981, og dette var fortsat
tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette
tidspunkt:
De aktier, som han ejede den 1.juli 1981, indgår i den samlede
anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi),
som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1.juli 1981. Ved den første
afståelse efter den 1.juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af
foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede
aktier i selskabet.
Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de
enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers
anskaffelsessum.
2) Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1.juli 1981:
Han kan vælge enten, at opgøre den samlede anskaffelsessum på
grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på
det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende en
gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1.juli 1981.
Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de
faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det
tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer.
Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af,
hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte,
såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede
anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede
aktier.
Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og
har han efter 1.juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i
selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den
gennemsnitlige anskaffelsessum.
3) Aktionæren var den 1.juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke
længere tilfældet ved første afståelse efter den 1.juli 1981:
Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre
fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.
4) Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved
afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne
(gennemsnitsmetoden).
Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes
gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke
skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.
2.4.2.3. Særlige fradrag
I hovedaktionærers fortjenester, der skal beskattes som særlig indkomst,
gives ifølge ABL § 7 flg. fradrag:
10 pct. fradrag
Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert
påbegyndt år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører
dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er
nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes
fortjenesten således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles
til og med ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter
aktiernes erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.
10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,
der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til
pkt. 18 i 1984-cirk.
Bundfradrag på 65.000 kr.
I årets nettofortjeneste - den efter 10 pct. fradrag samlede
fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års
ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder,
uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.
Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved
afståelser efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4
på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.
Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden,
medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen
har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.
Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer,
der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.
Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40 d.
2.4.3. Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste pkt.
2.4.3.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab
Afståelse inden 3 års ejertid:
Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal
fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og
beløbet henregnes til kapitalindkomsten.
Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i
skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk.1, ved afståelse af
almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.
Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles
fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de
følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende
ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag
i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.
Afståelse efter mindst 3 års ejertid:
Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal
fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.
2.4.3.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab
Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter
den såkaldte aktie- for- aktie-metode.
Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller
tab ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder
for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i
selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.
Aktie- for-aktiemetoden
Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste
eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for
den enkelte aktie (aktie- for-aktie-metoden).
Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske
anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte
aktie, som lægges til grund.
Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er
det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der
skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter
3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste
eller tab, jfr. først ind - først ud reglen, se SH 2.4. Selv om aktiens
handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af
aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens
oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab.
2.4.4. Spekulation
Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er
i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.
En »hausse-spekulant«, der har erhvervet almindelige
aktier eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere
afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som
anført under SH 2.4.1-2.4.3.
Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i
en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at
spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på
et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en
lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab
skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker
efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte
spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr.1966.13.
Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset
for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd).
Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren
sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en
lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til
de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
2.4.5. Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie
Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes
en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for
den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør
den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele
aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden).
Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på
forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for
først afståede (først ind- først ud-reglen).
Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen,
tillægges anskaffelsessummen.
Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden,
eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen,
gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.
2.4.5.1. Køb
Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på
købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til
aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og
revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan
derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne
fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk.3.
2.4.5.2. 62-kursen
For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1.januar 1962,
træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.januar 1962 i stedet for
anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.
2.4.5.3. Tegnede aktier
Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et
selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som
normalt svarer til aktiernes pålydende.
Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre
værdier end kontanter, se SB 1.5.1.1.
Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med
omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, se SI.
Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af
et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end
stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med
tilbagevirkende kraft.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De
tegnede aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette
vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt.
bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning
om udvidelse af aktiekapitalen.
For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse
af en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de
moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet
tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med
de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles
forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og
148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået
tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for
anskaffet ved købet af moderaktien.
Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for
erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for
tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.
Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at
aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt
tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet
ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som
er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som
indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for
tegningsretten.
I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. -
hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der
umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke
fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan
sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved
aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til
betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne
være kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.
2.4.5.4. Fondsaktier
Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved
tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt,
hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af
generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.
For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved
udnyttelse af en tildelt aktieret, dog for erhvervet samtidig med den eller
de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig til.
Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om
udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet
aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de
pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles
forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd. 61.147 og
148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået
tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for
anskaffet ved købet af moderaktien.
Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for
erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er
erlagt for aktieretten.
2.4.5.5. Afståelse af aktieret eller tegningsret
Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og
tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses
retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.
Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er
mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre
aktierne omfattes af ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som
knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først
ud-reglen).
Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og
tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses
retterne for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den
samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som
køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse
anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået
(først ind - først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved
hovedaktionærers afståelse af tegningsret, se SH 2.4.6.
Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det
tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af
aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter
eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de
moderaktier, de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles
anskaffelsessummen mellem moderaktierne og de vedhængende aktieretter
eller tegningsretter, skd. 61.147 og 148.
2.4.5.6. Konvertible obligationer
For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en
tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler
vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier,
se SH 2.4.5.3.
Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1.juli 1981,
anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1.juli 1981, medmindre
den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer
børsnoterede pr. 1.juli 1981, er det den noterede kurs, der skal
anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1.juli
1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den
værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med
udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1.juli
1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter
regnskabets afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til N
3.1.2.
2.4.5.7. Konvertering af konvertible obligationer
Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer,
anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de
konvertible obligationer.
Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible
obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.
Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende
selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.
Om beskatning af ledende medarbejdere af fordel opnået ved konvertering af
konvertible obligationer, som var erhvervet i ansættelsesforhold, se dog Skat
1988.6.355 (sd).
2.4.5.8. Konvertering af andre fordringer
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en
fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt
fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end
pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum
svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27.okt. 1977
(skd.45.119), ØLD af 24.marts 1980 (skd.55.314) og lsr.1984.7.
I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant
indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af
gæld, for hvilken aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at
aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring
mod selskabet til aktiekapital.
2.4.5.9. Medarbejderaktier
Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det
beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt
medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A,
stk.2, er anskaffelsessummen 0 kr.
Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af
medarbejderaktier.
2.4.5.10. Udenlandske aktier
Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk
mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr.
efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes
til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11
og Skat 1986.5.335 (lsr). Avancebeskatningen vil således også omfatte
svingningerne i valutakursen.
Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se SH 2.4.1.
2.4.5.11. Aktionærforskrivninger
Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt
udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne,
medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne
har ingen indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.
2.4.5.12. Aktier modtaget som gave
For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri
overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den
gaveafgiftspligtige værdi.
Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige
indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.
Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det
aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør
anskaffelsessummen.
Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter
reglerne i ABL § 11, anses aktierne for anskaffet af erhververen for den
anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren, se SH 3.8.
2.4.5.13. Andelsbevis i andelsboligforening
Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør
normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.
Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes
overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og
indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes
til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.
Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens
andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at
fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og
til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses
som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i
tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede
husleje og en evt. lejers husleje, ØLD af 21.okt. 1975 (skd.40.45). En
konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet
boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr.1977.151.
En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum
for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en
del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.
Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden,
kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets
anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af
forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne
værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til
afståelsessummen for andelen.
2.4.6. Afståelsessum
Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er
afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan
henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved
køb og salg og udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne
advokat- og revisorudgifter.
Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud
el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift
el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant
grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL §
1, stk.4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages.
Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.
Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af
fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen
påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr.1976.76.
Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn,
som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var
omtalt i forbindelse med salget, se lsr.1976.174.
Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør
afståelsessummen hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig
dusør, lsr.1966.21.
Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ
skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk.2-4, i LOSV,
medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste
eller tab ved afståelsen af disse, jfr. lovens § 4, stk.5.
Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i
udenlandsk mønt, se SH 2.4.5.10.
Hovedaktionærers afståelse af tegningsret
Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter
de regler, der gælder ved delafståelse.
Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses
tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for
tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at
udnytte tegningsretten. Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som
køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se SH 2.4.5.5.
Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved
opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således:
A x B
-----C
A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under eet - B er pålydende
værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret
- C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved
udnyttelse af den afståede tegningsret.
Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran
beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.
2.4.6.1. Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs
En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme
tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt
forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller
selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart
urimelig kurs fraviges, HD af 6.april 1987 (Skat 1987.6.392), lsr.1964.102 og
1967.10.
I HD af 27.april 1983 (skd.66.330) og ØLD af 29.juni 1984 (skd.72.90)
fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end
handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444. (lsr-kurs ansat som skønnet af 2
af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594) (lsr-kurs ansat
som skønnet af brancheforeningens revisor).
En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over
en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes
til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens
advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i
denne forbindelse.
Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr.
i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring
på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre
overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (lsr).
Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev
anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor
beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.
2.4.6.2. »Konstruerede« tab kan ikke fradrages
Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte
overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved
afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.
Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt,
kan henvises til:
Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at
sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor
selskabets kreditorer.
Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.
ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er
fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige
hensyn, ikke medfører fradragsret.
ØLD af 29. jan.1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte
aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte
aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede
tab.
ØLD af 7.dec. 1984 (skd.74.434), hvor tabet var en direkte og
forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte
lån.
HD af 13.februar 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt
fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet
selskab.
Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan
nævnes: HD af 23. maj 1984 (II 378/1981) hvor fritagelse for en
kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en
skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.
2.4.6.3. Gaveoverdragelser
I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift,
skal den kurs, der af amtsskatteinspektoratet er lagt til grund
ved gaveafgiftsberegningen, betragtes som afståelsessum. Foreligger der
ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i
handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.
Af skd.cirk. nr.185 af 17.nov. 1982, pkt.17 om værdiansættelse af
unoterede aktier fremgår, at kursen kan beregnes efter de af Ligningsrådets
fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekurser. Det er kursen
beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud
for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige
tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for
regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor
den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for
regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de
beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på
afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige
beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det
kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Afgiftspligten indtræder efter
udløbet af det kalenderår i hvilket gaven er ydet, jfr. § 45 i lov om afgift
af arv og gave. Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1989
af aktier i et selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af
selskabets status pr. 31.dec. 1988, medens kursen ved afståelse i dec. 1989
skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1989, idet der i
begge tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som benyttes ved
beregningen af formueskattekursen pr. 1.jan. 1990. Afstås aktierne i det
pågældende selskab i januar 1990, beregnes kursen på grundlag af selskabets
status pr. 31.dec. 1989 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som
benyttes ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.januar 1991.
Ved gaveoverdragelse til en person, der er indkomstskattepligtig af
gaven, sker kursberegningen efter de samme regler, som anvendes ved salg
mellem interesseforbundne parter.
Det vil som udgansgpunkt sige, at der ved overdragelse i regnskabsårets
første 11 måneder tages udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for
overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der
udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.
I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.
Højesteret har ved dom af 25.maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen
af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved
værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal
handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges
vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at
også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som
vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6.apr. 1987 (Skat 1987.6.392).
Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil
der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne
grundlag for en gavebetragtning, se lsr.1982.106.
Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke
altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31.jan. 1977 (skd.44.46).
Ved ØLD af 23.februar 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i
1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at
afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest
gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i
dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.
2.4.6.4. Gælds- eller pantebreve
Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller
delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal
der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og
pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et
kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således,
at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes
handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.
2.4.6.5. Aftægtsydelse og lign.
Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig
en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for
sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning
ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan
karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at
kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den
løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for
aktierne svarer til deres handelsværdi.
Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den
enkelte afståelsessituation.
Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af
pristalsregulerede, løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes
anskaffelsessum, se HD af 27.nov. 1978 (UfR 1979.64).
Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den
kapitaliserede værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev
præsteret nogen arbejdsindsats, se HD af 11.jan. 1982 (skd.61.163).
Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 c af
den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens
kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.
2.4.6.6. Forbeholdt udbytte
Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret,
enten for overdrageren selv eller for trediemand.
Hvis overdrageren forbeholder sig udbytteretten, skal den kontante
afståelsessum for aktierne forøges med kapitalværdien af den forbeholdte
udbytteret, skd. 16.49.
Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand,
må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.
Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes
afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af
køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.
3. Særlige beskatningsregler ved visse afståelser m.v.
3.1. Likvidationsudlodning
Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en
almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som
afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er
afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5.142 (sd - likvidation af anpartsselskab,
hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).
Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage
efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af
generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den
afsluttende generalforsamling, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk
betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted
umiddelbart før et årsskifte.
Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles
efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori
opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget
udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke
omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter
hovedreglen i LL § 16 A, stk.1 ske hos aktionæren som almindelig indkomst af
hele udlodningsbeløbet.
Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for
udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste
eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt
regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste
eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.
Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret
bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på
grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat
1988.12.796 (sd).
Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes
anskaffelsessum.
Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning,
medmindre det på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses
for dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af
likvidationsprovenu, jfr. ØLD af 3.dec. 1980 (skd.58.277), lsr.1982.81 og
1985.10. I sidstenævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år,
hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt
senere opløsningsår, Skat 1989.2.145. (lsr).
Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3.dec. 1980, når et selskab
fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet
den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jfr.
lsr.1984.8.
Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af
likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen
finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller
fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at
udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte,
og beskatning hos aktionærerne skal ske som almindelig indkomst af
den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet
endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet
afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede
beløb, der evt. kan være 0.
Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en
samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.
Eventuel dispensation
I henhold til LOSI § 17, stk.3 (LL § 16 A, stk.3, for udlodninger
foretaget den 1.jan. 1990 eller senere), kan
amtsskatteinspektoraterne (eller direktoratet for Københavns eller
Frederiksberg skattevæsen), når særlige omstændigheder taler
derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens skattepligtige
almindelige indkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat,
skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr.309 af 25.maj 1987 henvises til SH 3.2.
Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af
udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens
aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer
udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For
almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen
først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes
ved avance-/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til »de
afståedeaktier« svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.
3.2. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen
Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den
almindelige indkomst som udbytte, jfr. LL § 16 A. Nedskrivning af
aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af
LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med
kapitalnedskrivningen, jfr. lsr. 1984.8 og Skat 1988.8.484 (lsr).
I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk.1, kan
anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke
fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men for
hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at
anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i
anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.
For almindelige aktionærer medfører den såkaldte
aktie-for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne
aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for den resterende
aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier. Ved
eventuel beskatning i forbindelse med en senere afståelse af den resterende
aktiebeholdning er det således alene anskaffelsessummen for denne
aktiebeholdning, som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab.
Dette gælder, uanset på hvilken måde nedskrivningensker, da det afgørende i
relation til anvendelse af aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en
nedskrivning af aktiebeholdningens pålydende.
Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for
aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk.2-4 i LOSV.
Eventuel dispensation
Ifølge LL § 16 A, stk.2 (jfr. bkg. nr.524 af 11.okt. 1984), kan
amtsskatteinspektoraterne (i København og Frederiksberg vedkommende
skattedirektorat) tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som
almindelig indkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter
aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt vil tilladelse have til forudsætning,
at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige
forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til
kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret
de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes
at være for stor til de resterende aktiviteter.
Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men
nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at
bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer,
der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i
selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til
likvidation. Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene
til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes
anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.
Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som
opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at
anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i
anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af
den resterende aktiebeholdning.
Af bemærkningerne til lov nr.309 af 25.maj 1987 om ændring af forskellige
skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til
LL § 16 A, stk.2, LL § 16 B, stk.6, og LOSI § 17, stk.3, fremover
strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men
at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i
tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller devis undgås
hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil
både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne
og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning.
Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation.
Dette kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor
selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden
bestemmende indflydelse på selskabets forhold. Se Skd.cirk. nr.137 af 30.dec.
1987, kap.1, pkt.20.
Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en
aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier,
der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste
anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne
for salg i almindelighed.
3.3. Afståelse til selskabet
Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende
aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som almindelig
indkomst, jfr. LL § 16 B, stk.1. Anskaffelsessummen for de afståede
aktier kan ikke fradrages.
Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af
medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL §
31, stk.2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre
medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 4,
stk.2 og 3.
Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver
konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af
lovbestemmelsen, jfr. 1984-cirk. pkt. 23 c. Indløsningssummen anses dog for
omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af
selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant
indfrielse. Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af
lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på
forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb
ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (lsr).
Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et
andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af
andelsbeviset til det udstedende selskab, således at hele
afståelsessummen skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst
efter LL § 16 B, stk.1.
Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se
Skat 1987.8.607 (skd).
Overtager en andelshaver i en andelsboligforening
andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af
andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig
indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den
af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jfr. LL § 16 B, stk.1. Der kan
dispenseres efter bestemmelsens stk.6, Skat 1988.6.351 (skd).
LL § 16 B, stk.1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge
hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende
del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af
aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på
anden eåde.
Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte, hvortil der
er knyttet skattegodtgørelse. Beskatningen reducerer ikke
anskaffelsessummen for horedaktionærers aktier i selskabet, idet
anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før
afståelsen til selskabet.
For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som
følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i
selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum,
jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til
selskabet.
Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort
efter reglerne i § 4, stk.2-4 i loven om skattefri virksomhedsomdannelse.
Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles
ganske som afståelse af aktier til det udstedende selskab.
Eventuel dispensation
Efter LL § 16 B, stk.6, kan der meddeles dispensation,
således at beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne.
Dispensationen gives af amtsskatteinspektoraterne (og skattedirektoraterne i
Københavns og Frederiksberg kommuner), når afståelsen af aktierne til
selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges
undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk.1.
Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder
alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til
selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i
selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske
særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier
afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt
urimelige resultater.
I Skat 1986.7.484 (skd) gav Skattedepartementet dispensation i
forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man
herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af
samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen
taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne
værdipapirer.
I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine
aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller
selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt
branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Det samme gælder for
selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde
boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for
aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig
indflydelse på selskabets udbyttepolitik.
Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på
investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved
afståelse af disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at
overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes
værdi og dermed salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B,
stk.1, har villet skabe et værn mod.
Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle
afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i
kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne
aktier« fra en aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse
til banken ikke af LL § 16 B, stk.1, men aktionæren må beskattes som ved
afståelse til trediemand.
Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra
den enkelte aktionær.
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr.309 af 25.maj 1987 henvises til 3.2.
3.4. Afståelse til holdingselskaber m.v.
Reglerne om aktieafståelse til holdingselskaber m.v., som også
gælder ved afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne
sådanne, findes i LL § 16B, stk.2-5.
I øvrigt henvises til skd.cirk. nr.50 af 13.maj 1985 (i det følgende
kaldet 1985-cirk.).
Reglerne omfatter visse tilfælde af aktieafståelse til
holdingselskaber, hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i
denne forbindelse ikke alene dækker selskaber, men også fonde og
foreninger. Herudover omfatter reglerne visse tilfælde af et
selskabs afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når
disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår
aktierne.
Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab
i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr.
bestemmelsens stk.7.
Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers
aktieafståelser (1985-cirk. pkt.2.b.) samt på aktieafståelser, som er
omfattet af reglerne i VOL (1985-cirk. pkt.7).
Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk.2-5, skal hele
afståelsessummen medregnes i overdragerens skattepligtige almindelige
indkomst. Ligningsrådet kan tillade, at fortjeneste eller tab
ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne,
jfr. bestemmelsens stk.6. Vederlægges en del af afståelsessummen med
aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af afståelsessummen efter
aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk.2, sidste pkt.
I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk.2-5, kan
anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i
forbindelse med afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges
til grund ved senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af
aktier i et selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der
foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de
aktier, som er i behold efter afståelsen.
Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning
efter ABL i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier
i holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt.3.e.
Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort
efter reglerne i § 4, stk.2-4 i LOSV.
Afståelsessummer omfattet af reglerne om aktiesalg til holdingselskaber
giver ret til skattegodtgørelse, når afståelsessummen udredes af
selskaber, der er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, men ikke, når
afståelsessummen hidrører fra en forening, fond eller person, jfr.1985-cirk.
pkt.6.
I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser
i LL § 16B, stk.2-6.
Beskatning ved afståelse til holdingselskaber (stk.2)
Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller
i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct.
(holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt
aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af
afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som
almindelig indkomst, jfr. stk.2.
Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i
holdingselskabet, beskattes efter reglerne i ABL.
Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret
bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i
denne forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de
først ombyttes med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt.3.a.).
Når overdrageren er en person (stk.3)
Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis
vedkommende person eller dennes ægtefælle
1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller
2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet
eller i datterselskabet, eller
3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i
et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v., eller på
grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jfr. stk.3.
Personers aktieafståelse beskattes således kun efter stk.2, hvis
overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i
holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte
eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.
Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de
konkrete omstændigheder. At overdrageren eksempelvis fortsætter som
direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse.
Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en
bestemmende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt.4).
I Skat 1987.1.62 (sd) fandt Ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være
omfattet af LL § 16 B, stk.2, ved salg af alle deres aktier i selskab S,
uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat
skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en
tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H
hver for sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation
til bestemmelsens stk.3.
I Skat 1987.3.226 (sd) fandtes en aktiesælger ikke at kunne
udøve en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var
ansat som funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.
Beskatning af tidligere års aktieafståelse (stk.4.)
Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk.2-3, inden for de 5
senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen
finder sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i
datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den del af
afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt med aktier i
holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de
pågældende indkomstår, og en eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jfr.
stk.4. Se i øvrigt 1985-cirk. pkt.3.b.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs afståelse af aktier til
et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser
betragtes under eet, hvis de finder sted indenfor de 5 senest forudgående
indkomstår.
Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af
knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne
føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket
under eet.
Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk.4,
henvises til 1985-cirk. pkt.8.
Særlige regler, hvor overdrageren er et selskab (stk.5)
Ved selskabers aktieafståelser finder stk.2 og 4 kun
anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en
væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme
tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, jfr. stk.5,
1.pkt.
Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs
aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af
selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men
tilsammen en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne
selskab, når samme aktionærkreds også bliver ejere af aktier i
holdingselskabet.
En sådan fælles overenskomst fandtes ikke at foreligge i tilfælde af
overdragelse af et datterselskab inden for en koncern, der var ejet af en
bred og mere ubestemt personkreds, Skat 1989.2.154 (sd).
For selskaber finder stk.2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse
af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen
havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jfr.
stk.5, 2.pkt. Som ved afståelse til holdingselskaber er det en forudsætning,
at erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde
som det i stk.2 nævnte holdingselskab, se Skat 1988.7.414 (skd).
I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den
skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL §
13, stk.1, nr.2, og stk.3, om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i
de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jfr. LL § 16B, stk.5,
sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de
udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret,
hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk.
pkt.5 d).
Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det
indkomstår, der ikke er afsluttet den 4.december 1984 (1985-cirk. pkt.8).
En fonds aktieafståelse er omfattet af LL § 16 B, stk.5, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er dette tilfældet, finder FBL § 10
om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud
for afståelsen, Skat 1988.11.694 (skd).
Eventuel dispensation
I medfør af bkg. nr.277 af 30.maj 1985 kan Ligningsrådet dispensere
fra beskatning efter LL § 16B, stk.2, 4 og 5, således at
aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse, jfr. LL § 16B,
stk.6.
Retningslinierne for dispensation er indeholdt i i 1985-cirk. pkt.9,
hvortil henvises.
Om en konkret sag vedrørende dispensation for et moderselskab ved
udlodning af datterselskabsaktier som likvidationsprovenu til moderselskabets
hovedaktionær, se Skat 1988.7.411 (skd).
Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende
del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel
på 51 pct. anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166 (skd).
Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov
nr.309 af 25.maj 1987 henvises til SH 3.2.
Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af
eventuelle gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med
de afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker
kursnedskrivning på de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at
de eventuelle gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til
mindsterentekravet på afståelsestidspunktet, jfr. KGL § 7, stk.3.
Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller
til pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til
SD-cirkulære 1987-52 af 4.dec. 1987 om sambeskatning af selskaber, pkt.2.4.2.
3.5. Skattefri fusion
Anvendes fusionslovens regler om »skattefri fusion«, skal
aktionærerne beskattes efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion,
se SD 1.
Reglerne om »skattefri fusion« fremgår af lovbkg. nr.527 af
2.aug. 1989. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976 og
24.sept. 1981 samt nr.175 af 3.nov. 1987.
For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke
udløses beskatning i det omfang, aktier i det ophørende selskab
udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne
skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på
aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier
anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som
de ombyttede aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.
Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne
aktier ligeledes for næringsaktier.
ABL § 13, stk.1
Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det fortsættende selskab, der er
modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles som
hovedaktionæraktier hvis aktionæren var hovedaktionær i det
ophørende selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det fortsættende
selskab. Er han ikke hovedaktionær i det fortsættende selskab,
finder beskatning efter ABL § 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af
aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse
regler.
Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden
den 20.april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved
afståelse inden for de første 5 år efter fusionen.
Såvel ved fusion før som efter den 20.april 1983 gælder således, at en
aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det ophørende
selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for
fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på
fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes
efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede
aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det ophørende
selskab blev bragt ned under 25 pct.
Hvis aktionæren ikke var ophørende hovedaktionær ved fusionen, skal de
modtagne aktier behandles som hovedaktionæraktier uden hensyn til
besiddelsestidens længde.
Tegnes der aktier i det fortsættende selskab ved udnyttelse af tildelte
tegningsretter, skal disse aktier behandles som hovedaktionæraktier på linje
med de ved fusionen modtagne aktier og anses for anskaffet på samme tidspunkt
som moderaktierne.
Er aktionæren hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder
beskatning sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn
til besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier ville
have udløst beskatning i det ophørende selskab.
Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en
udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat
1986.11.671 (sd).
Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk.1,
om fusion, se SH 2.4.2.1.
Såfremt aktierne ved fusionen bliver vederlagt med andet end aktier i
det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på
fusionsdatoen. Overstiger indløsningskursen den børsnoterede kurs på
fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til indløsningskursen, Skat
1988.8.471 (lsr).
Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det ophørende selskab
vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det
ovenfor anførte for denne del. I FUL § 9, stk.3, er der givet nærmere regler
om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det
ophørende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af
forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der
henvises til loven samt til skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976, der igen
henviser til pkt.23 i cirk. nr.127 af 3.juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og
104.
Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude
af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad
enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne
aktier, som et fortsættende selskab erhverver ved fusionen, jfr. FUL § 10.
FUL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske
selskaber, men i lovens § 15, stk.3, er der givet skatteministeren
mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i
landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber.
3.6. ABL § 13, stk.2
Ifølge ABL § 13, stk.2, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker
beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde
aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor alle
aktionærerne i det købte selskab som vederlag alene modtager aktier i det
købende selskab.
Ligningsrådet kan bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det
købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det købende
selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte selskab. Ligningsrådet
kan endvidere bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte
selskab vederlægges med andet end aktier i det købende selskab, jfr.
1984-cirk. pkt.38.
I konkrete tilfælde kan der dispenseres efter ABL § 13, stk.2,
selv om det købende selskab ejer en ikke ubetydelig del af det
opkøbte selskab, såfremt betingelserne for dispensation i øvrigt er opfyldte,
Skat 1986.3.235 (sd). Derimod kan der ikke dispenseres, hvor en
betydelig del af de købte aktier vederlægges med andet end
aktier i det købende selskab.
Fritagelse for beskatning i medfør af ABL § 13, stk.2, medfører, at de
modtagne aktier i det købende selskab ved senere afhændelse
skattemæssigt behandles, som om de var erhvervet på samme tidspunkt
og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier. Endvidere sker
beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke er hovedaktionær i det
købende selskab, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have
udløst beskatning efter disse regler. Hvis aktionæren ikke var ophørende
hovedaktionær ved ombytningen, skal de modtagne aktier behandles som
hovedaktionæraktier uden hensyn til besiddelsestidens længde.
Tegnes der aktier i det købende selskab ved udnyttelse af tildelte
tegningsretter, skal disse aktier behandles som hovedaktionæraktier på linje
med de ved fusionen modtagne aktier og anses for anskaffet på samme tidspunkt
som moderaktierne.
ABL § 13, stk.2, tager sigte på tilfælde, hvor aktieoverdragelsen antager
karakter af en sammenslutning af det opkøbte og det købende selskab, således
som det er tilfældet ved fusion.
ABL § 13, stk.2, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v.
omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b eller 3.
3.7. Arveudlæg
Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier,
som er omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler:
Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes
anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er
udlægstidspunktet.
Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes
anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er
udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til
ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4.
I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til
ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i
afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus.
Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne
inden 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville
være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse, medmindre
udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.
I henhold til ABL § 10, stk.3, succederer udlægsmodtageren i
boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier
udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt,
og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget,
uanset at betingelserne herfor var til stede.
I henhold til ABL § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i boets
skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra
afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er
erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed
efter LOSV, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste
ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.
For aktier m.v. omfattet af ABL § 2 a, 2 b eller 3, kan boet vælge mellem
beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession. Vælges udlæg med
succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med
hensyn til de udlagte aktier.
Er aktionæren inden den 1.juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i
afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel
afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr.64 af
26.september 1981 til ABL, pkt.47.
Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c
Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en bestemmelse i ABL som § 13
c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt
den 18.feb. 1987 eller senere.
Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til
en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som
hvis aktierne var blevet solgt af boet.
For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun,
hvis de er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet
virksomhed efter LOSV.
Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den
endelige boopgørelse.
Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn
til de udlagte aktier.
Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med
betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget, se bkg. nr.757
af 3.dec. 1987.
3.8. Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11
I ABL er som § 11 ved lov nr.763 af 14.dec. 1988 indført nye regler om
adgang til succession ved familieoverdragelse af aktier i overdragerens
levende live. Reglerne kan anvendes ved overdragelse den 1.januar 1989 eller
senere.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons
overdragelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4, når
den enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af
stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne
sammenhæng som en enkelt overdragelse. Endvidere kan reglerne anvendes ved en
persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset
aktiepostens størrelse.
Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles
efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er
adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig
overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien,
medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.
Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a, eller for
almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk.1, sidste punktum.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes
ved overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller
søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på
grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KL § 1,
eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
må anses for hjemmehørende der.
Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i
tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.
Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11,
gælder følgende:
Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.
Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis
overdrageren afstår hele sin aktiepost og evt. konvertible obligationer til
samme erhverver, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller
mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder dog 5-års reglen i ABL § 4, stk.2,
medmindre aktierne er omfattet af ABL § 13. Hvis aktierne overdrages til
flere erhververe er successionen evigtvarende, selv om aktierne erhverves i
sameje. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af
aktierne, behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det
tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.
Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før
erhvervelsen i fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.
Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med
indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen,
ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave,
kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen
indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden
for 3 måneder efter. at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget
meddelelse om ændringen.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og
administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.
Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.78 af 29.maj 1989.
3.9. Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen
Ifølge EBL § 8, stk.5, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller
afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er
forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter
ABL, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med
brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder.
b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den
lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i mindst 2 år af det tidsrum,
hvori han har ejet værdipapiret.
c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400
m2.
Fritagelsesbestemmelsen omfatter alene fortjeneste eller tab ved
afhændelse eller afståelse og finder således ikke anvendelse med
hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu
.
Med hensyn til betingelserne under a og b bemærkes:
ad a) Det afgørende er herved antallet af beboelseslejligheder i det
samlede ejendomskompleks, der hører under andelsboligforeningen eller
selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i
en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit
beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende
beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr. eller ej.
ad b) I tilfælde, hvor ejeren af værdipapiret eller hans husstand ikke har
boet i lejligheden i de 2 år, der er fornødne til opnåelse af
skattefritagelse, men hvor de øvrige betingelser herfor er opfyldt, kan
amtsskatteinspektoraterne (eller Københavns og Frederiksbergs
skattedirektorat), når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel
eller delvis fritagelse, se i øvrigt H. 2.1.5.1.
Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende
den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans
husstand beboede lejlighed.
Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver
brugsret til et grundareal, se lsr.1984.125 (havelod) og 1985.96.
For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede
lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende
lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den
pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning
om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir
har haft i selskabets eller foreningens formue.
Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller
foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige
almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens
administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).
Eksempel
En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en
andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i
forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.
2-1/2 år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr.
og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.
Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som
hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.
Den skattefri del af fortjenesten udfindes således:
20
fortjeneste 18.000 kr. x -- = 12.000 kr.
30
Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i
ABL.
4. Særlige forhold
4.1. Båndlagte kapitaler
Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de
tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr.6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte
kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i
ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser:
1) Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til trediemands
beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end
kapitalejeren.
2) Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital
skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens
udbyttet af kapitalen forbeholdes.
3) Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.
Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt.1 og 2 nævnte tilfælde
skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter
reglerne i ABL.
Det samme gælder i de under pkt.3 nævnte tilfælde, for så vidt de
båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer.
Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal
tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket
ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at
foretage en beskatning.
Til belysning af begrebet »aktuel ejer« vedrørende
aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler:
En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er
båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre
personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den
omhandlede båndlæggelse, skd.39.293 og lrs.1977.134.
Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til
rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes
der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som
aktuel ejer.
En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital,
hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte
kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr.1976.20, hvor
kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor
kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.
Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde
i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at
rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses
rentenyder som aktuel ejer, lsr.1971.112.
4.2. Anbragt i pensionsordning
Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af
værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder,
udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning,
så længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en
opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL § 45.
4.3. Køberet
Gevinst ved udnyttelse af en køberet til aktier, d.v.s. en ret for en
skatteyder til, når han ønsker det, at købe en post aktier til en på forhånd
fastsat kurs, kan normalt ikke beskattes, men er køberetten f.eks.
indrømmet som led i et ansættelsesforhold, er fordelen ved
køberettens udnyttelse skattepligtig som et løntillæg, skd. 25.136,
Skat 1988.5.302 (sd) og 1988.7.393 (lsr).
Indkomstbeskatning kan eventuelt også ske udfra et gavesynspunkt.
Afgørelsen af, om der kan blive tale om indkomstbeskatning som
følge af køberetten, må træffes på grundlag af forholdene ved køberettens
stiftelse. Spørgsmålet om omfanget af den opnåede
fordel skal afgøres efter forholdene ved køberettens udnyttelse.
Skal værdien af køberetten beskattes, sker dette for det indkomstår,
hvori køberetten bliver udnyttet.
Om et vederlag for opgivelsen af en køberet (der blev anset som
en gave fra fader til søn) se lsr. 1973.9.
Om et tilfælde, hvor der ikke ansås at være tale om afståelse af en
køberet, se HD af 20.juni 1978 (skd.47.306).
Medarbejdere, der får tildelt tegningsret til tegning af aktier til
favorabel kurs, må ligeledes beskattes af den opnåede fordel. Om de særlige
regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til D 1.9.1.
Om beskatning af ledende medarbejdere af fordel opnået ved konvertering af
konvertible obligationer, som var erhvervet som led i ansættelsesforhold, se
Skat 1988.6.355 (sd).
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SH - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008