Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN

STV nr 20020 af 01/01/1993Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EG - Virksomhedsordningen og

kapitalafkastordningen

Generelt

Litteratur:

Jens Drejer og Gitte Skovby: Skattereformen og Virksomhedsbeskatning.

Ole Bjørn m.fl.: Virksomhedsskatteregnskab og Virksomhedsbeskatning.

Skat-særnummer - dec. 1988 om virksomhedsordningen, der indeholder

Skattedepartementets besvarelse af en række principielle spørgsmål.

* Kapitalafkastordningen er omtalt i TOLD*SKAT Nyt 1993.5.166.a *

Virksomhedsordningen

Lovbek. nr. 701 af 2. september 1993 om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende, som ændret ved lov nr. 1115 af 22. dec. 1993 og lov nr.

1117 af 22. dec. 1993 (virksomhedsskatteloven, i det følgende benævnt VSL)

omhandler den særlige virksomhedsordning, der kan anvendes af selvstændige

erhvervsdrivende.

Reglerne er omtalt i skd.cirk. om virksomhedsskatteloven nr. 21 af 9. dec.

1986 ændret ved skm.cirk. nr. 37 af 12. marts 1991 (i det følgende kaldet

VSL-cirk.) i skd.cirk. nr. 116 af 5. okt. 1988 om afgrænsning mellem

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område

samt i skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 om ændringer i bl.a.

virksomhedsskatteloven.

Anvendes virksomhedsordningen, får den skattepligtige fuld fradragsværdi

for virksomhedens renteudgifter. Endvidere bliver en del af virksomhedens

overskud beskattet som kapitalindkomst, medens det resterende overskud

beskattes som personlig indkomst. Endelig er der mulighed for at opspare

overskud i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på 34 pct.

Kapitalafkastordningen

* Ved lov nr. 1030 af 19. december 1992 indførtes med virkning fra

indkomståret 1993 en kapitalafkastordning for selvstændige erhvervsdrivende

som et alternativ til virksomhedsordningen. Ved ordningen opnår den

Læs alt

skattepligtige på skematisk vis fuld fradragsret for de renteudgifter, der

kan anses for medgået til finansiering af de erhvervsmæssigt anvendte

aktiver.

Endvidere indeholder den særlige regler om konjunkturudligning, således at

den skattepligtige kan opspare op til 25 pct. af den positive personlige

indkomst fra erhvervsvirksomheden mod at betale en foreløbig

konjunkturudligningsskat på 34 pct. Reglerne i ordningen er væsentligt

enklere at anvende end bestemmelserne i virksomhedsordningen. *

E.G.1 Virksomhedsordningen

E.G.1.1 Betingelser for at benytte virksomhedsordningen

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig

virksomhed, bortset fra såkaldt anpartsvirksomhed, jf. E.G.1.1.2, kan vælge

at følge reglerne i VSL. Dette valg kan træffes for hvert enkelt indkomstår

for sig. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår anføre, om han ønsker, at blive beskattet efter

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Regnskabskrav

VSL og bek.nr. 141 af 26. feb. 1992 indeholder de skattemæssige krav til

regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Det er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

erhvervsdrivende udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som

opfylder bogføringslovens krav, se E.B.1.

Virksomhedens bogføring skal tilrettelægges således, at der

regnskabsmæssigt sker en adskillelse af virksomhedens økonomi

(virksomhedsordningen) og den erhvervsdrivendes private økonomi. Bogføringen

for såvel virksomheden som den erhvervsdrivende kan dog foretages i ét

bogføringssystem under forudsætning af, at kontoplanen er tilrettelagt

således, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse er opfyldt.

Virksomhedens bogføring skal omfatte alle transaktioner mellem

virksomheden og "omverdenen", herunder med den erhvervsdrivendes

private økonomi. Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og

privatøkonomien, skal derfor bogføres særskilt for hver post med virkning fra

det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Indtægter og udgifter i

tilknytning til de aktiver og passiver, der indgår i virksomheden, er

transaktioner med "omverdenen", som derfor omfattes af

virksomhedens bogføring.

Overførsler af værdier fra den erhvervsdrivende til virksomheden (indskud)

og fra virksomheden til den erhvervsdrivende (hævninger) skal bogføres

særskilt for hver post. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både

til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten

af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og

overførsler efter VSL § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af

selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

I de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fører en mellemregningskonto,

skal bevægelserne på kontoen bogføres særskilt for hver post.

Mellemregningskontoens udvisende ved regnskabsårets udløb skal oplyses

særskilt, se E.G.1.5.5.

Det er også en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

erhvervsdrivende foretager renteperiodisering, se E.G.1.4.1.

Det er endelig en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

omfatter hele den erhvervsdrivendes virksomhed og et fuldt indkomstår, når

virksomheden har været drevet hele året. * Hvis den erhvervsdrivende driver

flere virksomheder, skal virksomhedsordningen anvendes for samtlige

virksomheder under ét for hele indkomståret. *

Når en virksomhed overgår til beskatning efter reglerne i VSL, skal den

erhvervsdrivende ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende år

specificere indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. Specifikationspligten

gælder også i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende under

virksomhedsordningen senere køber en virksomhed og overfører denne til

virksomhedsordningen.

Der kræves særskilt oplysning om:

1) Summen af de i regnskabsåret forfaldne renteindtægter og renteudgifter

samt periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

2) Indkomstårets reguleringer af og saldi ved regnskabsårets udløb på

indskudskonto og konto for opsparet overskud.

3) Beløb der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævning.

4) Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger.

5) Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante

beløb.

6) Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse, som efter indtrædelsesårets

udløb dog kan opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital.

7) Beregningen og størrelsen af kapitalafkast.

8) Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.

Kravet indebærer, at den erhvervsdrivende ved beregning af rentekorrektion

efter VSL § 11, skal oplyse størrelsen af kapitalafkastgrundlaget ved

regnskabsårets udløb samt nettorenteudgiften, reguleret som anført i den

nævnte bestemmelse.

Erhvervsdrivende, der driver flere virksomheder, skal desuden oplyse

følgende:

9) Samlet skattemæssigt resultat, summen af saldi på indskudskonti og

konti for opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast.

10) Summen af samtlige indskud og hævninger i virksomhederne.

11) Saldi på eventuelle mellemregningskonti mellem den erhvervsdrivendes

virksomheder ved regnskabsårets udløb.

Forannævnte oplysninger kan afgives enten i det regnskab, som vedlægges

selvangivelsen eller som supplerende oplysninger.

E.G.1.1.1 Erhvervsmæssig virksomhed

VSL kan kun anvendes på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Loven

indeholder ikke en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, men

det er forudsat, at begrebet afgrænses i overensstemmelse med hidtidig

praksis inden for skattelovgivningens område, se E.A.4.

En statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed var indgået under

virksomhedsordningen, blev ikke anset for berettiget til også at henføre 2

parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet vederlagsfrit til

rådighed for forældre og svigerforældre, Skat 1990.4.281.

En lønmodtager havde en mindre landbrugsejendom, hvor han boede, og hvor

størstedelen af de 2,8 ha var tilplantet med juletræer. Klageren havde

anvendt virksomhedsordningen på beplantningen og bl.a. medtaget to udhuse på

indskudskontoen samt fratrukket disse huses andel af prioritetsrenter.

Myndighederne havde ikke godkendt dette fradrag i den personlige indkomst,

men overført rentefradraget til kapitalindkomst. Landsskatteretten

statuerede, at virksomheden med juletræer ikke kunne anses for

erhvervsmæssig, og klageren var som lønmodtager derfor ikke berettiget til at

anvende virksomhedsskattelovens regler, Skat 1990.9.703.

I/S eller K/S

Ejes en virksomhed af flere personer, f.eks. i interessentskabsform, kan

de enkelte personer uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende

virksomhedsordningen. En interessent kan således uafhængigt af de andre

interessenters beslutning om udbetaling af interessentskabets overskud vælge

at lade sin andel af overskuddet forblive i sin egen virksomhed. Denne

virksomhed består af interessentens andel af aktiver og passiver i

interessentskabet samt de eventuelle aktiver og passiver, der i øvrigt indgår

i virksomheden.

Såfremt der optræder mellemregninger med en medinteressent ved opgørelsen

af indskudskontoen, er det de regnskabsmæssige og ikke de skattemæssige

værdier, der skal anvendes ved opgørelsen af mellemregningskontoen, idet det

er det regnskabsmæssigt opgjorte beløb, der repræsenterer

mellemregningsposten mellem interessenterne.

E.G.1.1.2 Anpartsvirksomhed mv.

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på indkomst, der er kapitalindkomst

efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13 i PSL. Se E.F.1. Virksomhedsordningen

kan heller ikke anvendes på skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges

bierhverv, når virksomheden er anskaffet før 12. maj 1989, se E.A.5. Om

dispensation efter PSL § 4, stk. 1, nr. 12, se E.F.1.4.4.

Konkursindkomst

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes på konkursindkomst, jf.

konkursskattelovens § 6. Se E.L.1.4.7.

E.G.1.1.3 Hvad indgår i virksomheden

Når den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et

indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden. Det er således ikke

muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for

ordningen. Dette gælder, uanset om aktivet er formueskattepligtigt eller ej.

Dog skal aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for

indskud i investeringsforeninger o.lign., indeksobligationer, uforrentede

obligationer (bestemmelsen gælder for uforrentede obligationer der anskaffes

fra og med den 17. maj 1992) og præmieobligationer samt afkastet af sådanne

finansielle aktiver holdes uden for virksomhedsordningen, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne papirer. Dette gælder også, selv om

den erhvervsdrivende har pligt til at eje aktier, andelsbeviser o.lign. *

Andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b indgår dog i ordningen.

*

Udlodninger efter ligningslovens § 16A, bortset fra normal forrentning af

en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2b medregnes dog til virksomhedens indkomst.

Vedrørende indkomstopgørelsen se E.G.1.4.

Konvertible obligationer kan indgå i ordningen indtil konverteringen.

Når en skatteyder, der er tilmeldt virksomhedsordningen, midlertidigt

investerer likvid kapital fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer,

bliver den investerede kapital betragtet som en overførsel til den

skattepligtiges privatøkonomi efter VSL § 5, Skat 1987.11.807 (skd).

Aktiver

Aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser,

varemærker, goodwill o. lign. immaterielle aktiver skal indgå i virksomheden.

Tilsvarende gælder for erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske

anlæg, maskiner, driftsmateriel og inventar. Aktiverede udgifter til

ombygning af lejede lokaler indgår ligeledes i virksomheden. Varelagre og

beholdninger samt igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter

gældende skattemæssig praksis - indgår også i virksomheden. Finansielle

aktiver som forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger vedrørende

ovennævnte aktiver indgår i virksomheden. Tilgodehavender vedrørende salg af

varer og tjenesteydelser, investeringsfondskonti samt

periodeafgrænsningsposter indgår ligeledes.

En ejendomsmægler, der var ejer af en beholdning af næringspantebreve,

anvendte virksomhedsordningen. Ved beregningen af kapitalafkast skulle som

kapitalafkastgrundlag anvendes virksomhedens aktiver incl. næringspantebreve

med fradrag af gæld. Det kapitalafkast, der beregnedes på dette grundlag,

skulle fordeles forholdsmæssigt på personlig indkomst og kapitalindkomst på

grundlag af værdien af næringspantebrevene og den samlede aktivmasse, t&s

nyt 1992.22.714 (lsr).

Da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en

kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må

den skattepligtiges fordeling/placering lægges til grund. Fordringer, der har

karakter af f.eks. periodiske lån og lign., og som er et normalt led i

virksomhedens drift, kan indgå i virksomheden. Dog kan fordringer, der har

karakter af personlige udlån og andre private aktiver, ikke indgå i

virksomheden.

Blandede driftsmidler

Af VSL § 1, stk. 3, fremgår det, at indtægter og udgifter knyttet til

aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål (blandede

driftsmidler), som hovedregel ikke kan beskattes efter virksomhedsordningen.

Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af sådanne

aktivers anvendelse medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne

i PSL. Det betyder, at indkomsten er personlig indkomst efter PSL § 3, stk.

1, ligesom erhvervsmæssige driftsomkostninger, herunder skattemæssige

afskrivninger, kan fradrages ved opgørelsen af en sådan indkomst efter PSL §

3, stk. 2.

Biler og vindmøller

For biler og vindmøller, der benyttes såvel erhvervsmæssigt som privat,

gælder dog den særlige regel, at den skattepligtige kan vælge at lade sådanne

aktiver indgå fuldt ud i virksomheden eller fuldt ud at holde dem uden for

virksomheden. Med Ligningsrådets tilladelse kan samme valgfrihed gælde andre

grupper af blandet benyttede aktiver. Se nærmere herom Skattedepartementets

besvarelse af spørgsmål 9 og 10 i Skat, særnummer, dec. 1988.Blandede

bygninger

For fast ejendom, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål,

skal den erhvervsmæssige del af ejendommen efter VSL § 1, stk. 3, indgå i

virksomheden. Det gælder dog kun, når der foretages en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige og på

den øvrige ejendom.

Efter vurderingslovens § 33, stk. 4, foretages en særskilt vurdering af

stuehuse i bl.a. landbrugsejendomme. Efter vurderingslovens § 33, stk. 5,

foretages endvidere en vurderingsfordeling for ejendomme, som indeholder en

eller to selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og

benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang.

En- og tofamiliehuse, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, kan

ikke indgå i virksomheden, når der ikke er foretaget vurderingsfordeling. Den

skattepligtige kan fradrage den del af ejendommens lejeværdi, der svarer til

den erhvervsmæssige anvendelse i kapitalindkomsten efter PSL § 4, stk. 1, nr.

6. Virksomheden refunderer herefter lejen og fratrækker den i virksomhedens

indkomst. Beløbet overføres uden for hæverækkefølgen. Den skattepligtige

beskattes af beløbet som kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 6.

Det er kun udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen,

der kan fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Vedligeholdelsesudgifter skal som efter gældende regler fordeles på den del,

der vedrører virksomheden og den del, der vedrører privatboligen. Den del af

vedligeholdelsesudgifterne, der fratrækkes i virksomhedsindkomsten,

refunderes af virksomheden til den skattepligtige og overføres skattefrit

uden for hæverækkefølgen.

Sommerhuse, der udlejes i perioder, men i øvrigt anvendes privat kan ikke

indgå i virksomhedsordningen.

Udlejning hele året af en andel af et enfamilieshus (3 ejere) anses for

selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller

til en medejer, Skat 1987.2.146. (skd). Der foreligger dog ikke selvstændig

erhvervsvirksomhed ved udlejning af en- og tofamilieshuse og fritidshuse, når

ejeren også selv benytter ejendommen til beboelse.

En udlejningsejendom med 3 lejligheder eller mere indgår fuldt ud i

virksomheden, selv om den skattepligtige bor i en af lejlighederne.

Lejeværdien for den lejlighed, ejeren selv bebor, ansættes skønsmæssigt til

det beløb, der kunne opnås ved at udleje lejligheden til andre. Beløbet

tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige i

hæverækkefølgen efter VSL § 5.

Ændret benyttelse

Hvis der sker en ændring af ejendommens faktiske benyttelse, således at

det areal, der tidligere har været anvendt erhvervsmæssigt, nu anvendes

privat eller omvendt, er der tale om en overførsel i hæverækkefølgen efter §

5, stk. 1-2, henholdsvis et indskud i virksomheden. Det er en betingelse, at

denne ændring har et sådant omfang, at der efter vurderingslovens regler skal

foretages en årsomvurdering, eller at den skattepligtige efter

vurderingslovens § 4 har forlangt ejendommen vurderet. Hævning hhv. indskud

anses for foretaget på det faktiske tidspunkt for den ændrede benyttelse.

Passiver

Hele den skattepligtiges erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomheden.

Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Blandt

typiske gældsposter, der skal indgå i virksomheden, kan bl.a. nævnes:

- leverandørkreditter

- forudbetalinger fra kunder

- forudbetalt husleje, deposita

- påløbne eller forfaldne renter af gæld, der indgår i virksomheden.

For øvrige gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, må den

skattepligtiges fordeling lægges til grund.

Endvidere skal lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændige

erhvervsdrivende eller af selvstændige i bestemte brancher, indgå i

virksomheden. Dette gælder f.eks. for lån ydet eller garanteret af staten og

statslige institutioner i henhold til erhvervsfremmeordninger m.v., også lån,

hvortil der ydes tilskud til betaling af rente eller afdrag fra staten og

statslige institutioner. Endelig skal erhvervsmæssigt anvendte finanslån og

lignende udlandslån indgå i virksomheden.

E.G.1.2 Indskudskontoen

Indestående på indskudskontoen efter VSL § 3 opgøres som værdien af

virksomhedens aktiver med fradrag af gæld og indskud på særlig konto i et

pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds * og overførte beløb fra

konjukturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 7. * Indeståendet er udtryk

for, hvor store beløb den skattepligtige skattefrit kan føre ud af

virksomheden i hæverækkefølgen i VSL § 5, d.v.s., efter at virksomhedens

overskudsbeløb er hævet.

Indskud på investeringsfondskonto omfatter såvel ubenyttede indskud, som

indskud for det forudgående indkomstår, der endnu ikke er indbetalt. De

renter, der er tilskrevet denne konto, fragår derimod ikke ved opgørelsen af

indskudskontoen.

Indskudskontoen er endvidere afgørende for, om der skal foretages

rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1. Har den skattepligtiges udtræk fra

virksomheden således bevirket, at indskudskontoen er blevet negativ, svarer

det til, at der er "lånt" i virksomheden. Sådanne lån overføres

skattefrit, men der foretages rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1, se

E.G.1.7.

E.G.1.2.1 Indskud

Efter VSL § 3, stk. 1, anses enhver overførsel af værdier fra den

skattepligtige til virksomheden for indskud. Det gælder dog ikke kontante

beløb, der bogføres på mellemregningskontoen. Se E.G.1.5.5.

E.G.1.2.2 Tidspunktet for opgørelse

Indskudskontoen skal efter VSL § 3, stk. 2, opgøres efter værdierne ved

starten af indkomståret i det første indkomstår, hvor virksomhedsordningen

anvendes. Herefter "fastfryses" indskudskontoen, bortset fra

reguleringer efter § 3, stk. 6. Det vil sige reguleringer i form af

yderligere indskud eller overførsel af værdier, der ikke er overskud, til den

skattepligtige. Dette bevirker, at ikke-indkomstskattepligtige reguleringer,

som f.eks. en ændring af ejendomsværdi og ændret kontantværdiansættelse af

aktiver og gæld, ikke påvirker indskudskontoen.

Kapitalgevinster

Den skattepligtige kan ikke i virksomheden belåne en eventuel

ikke-realiseret kapitalgevinst f.eks. på en fast ejendom i virksomheden og

anvende provenuet til private formål samtidig med, at den skattepligtige får

den fulde fradragsværdi af renteudgifterne. Det skyldes, dels at

kapitalafkastgrundlaget nedsættes, dels at der eventuelt bliver tale om en

rentekorrektion. Omvendt vil den skattepligtige heller ikke miste sin

mulighed for at hæve sit oprindelige indskud, idet indskudskontoen ikke

påvirkes af tab. Dette gælder, hvad enten de er fradragsberettigede som

f.eks. et driftsunderskud eller ikke fradragsberettigede som f.eks. kurstab

på en obligationsbeholdning.

Indskudskontoen påvirkes ikke af, at virksomheden belåner urealiserede

kapitalgevinster og anvender provenuet erhvervsmæssigt. I så fald fragår

renteudgifterne ved opgørelsen af virksomhedens overskud.

Den skattepligtige kan endvidere optage lån privat mod sikkerhed i

virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker indskudskontoen. Her er tale om

et privat lån, og renteudgiften vil derfor være negativ kapitalindkomst.

Realiserede kapitalgevinster i virksomheden, der ikke er skattepligtige,

vil ikke forøge indskudskontoen. En sådan gevinst kan kun udtages til private

formål i den almindelige hæverækkefølge. Dette kan eventuelt medføre endelig

beskatning af årets overskud.

Da kapitalafkastgrundlaget som oftest forøges, når kapitalgevinsten

realiseres, vil udtræk af denne sjældent medføre rentekorrektion efter VSL §

11, stk. 1, selv om indskudskontoen herved bliver negativ. Det samme gælder

urealiserede kapitalgevinster, der ikke vedrører fast ejendom.

Realiserede kapitalgevinster, der er skattepligtige som almindelig eller

særlig indkomst i virksomheden, vil heller ikke i sig selv påvirke

indskudskontoen. Hvis kapitalgevinsten beskattes som almindelig indkomst, vil

den kunne udtages i hæverækkefølgen som en del af virksomhedens overskud.

E.G.1.2.3 Værdiansættelsen

Aktiver: Værdiansættelse:

Fast ejendom Kontant anskaffelsessum, eller formueskattepligtig

værdi med tillæg af evt. nedslag efter LL § 18 B-C,

d.v.s. seneste ejendomsværdi. Forbedringer, der ikke

er medregnet i vurderingen, tillægges. Skattepligtige,

der begynder at anvende virksomhedsordningen fra

1. jan. 1993, kan herefter vælge mellem den kontante

anskaffelsessum eller ejendomsværdien pr. 1. jan. 1993

Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi

Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi

biler og vindmøller

Driftsmidler, der Handelsværdi

hidtil er anvendt

privat

Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter evt.

nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4

Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s. normalhandelsværdi

efter evt. nedskrivning

Goodwill Goodwill anskaffet før den 19. maj 1993:

Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct. pro anno

fra anskaffelsesåret.

* Goodwill anskaffet fra den 19. maj 1993 og indtil

den 18. november 1993:

Det kontantomregnede anskaffelsessum reduceret i

henhold

til § 8, stk. 4 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, se

afsnit E.I.4.4.3.1, nedskrevet lineært med 10 pct. pro

anno fra anskaffelsesåret til og med året før det

aktuelle indkomstår.

Goodwill anskaffet i perioden 18. november 1993

til 1. januar 1996:

Hele den kontantomregnede anskaffelsessum nedskrevet

lineært med 10 pct. pro anno fra anskaffelsesåret til

og med året før det aktuelle indkomstår.

Hvis der er tale om goodwill anskaffet i perioden fra

den 19. maj 1993 til den 18. november 1993, men i

henhold til de før den 19. maj 1993 gældende regler,

jf. § 8, stk. 9 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som

ændret ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, skal

anskaffelsessummen kontantomregnes, men der skal ikke

ske nedskrivning.

Er der tale om goodwill anskaffet i perioden fra den

18. november 1993 til den 1. januar 1998, men i henhold

til de før den 19. maj 1993 gældende regler, jf. § 8,

stk. 9 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved

lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, skal anskaffelsessummen

ikke kontantomregnes, og der nedskrives lineært med 15

pct. pro anno fra anskaffelsesåret. *

Løbende ydelser som Den kapitaliserede værdi af ydelserne

led i gensidigt

bebyrdende aftale

Andre ikke-formue- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige

skattepligtige afskrivninger

aktiver

Finansielle Formueskattepligtig værdi (dvs. kursværdi)

aktiver, der ikke

er omfattet af

VSL § 1, stk. 2

Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, dvs. indestående

investeringsfond

på kontoen

Passiver:

Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort til

kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.

Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne

som led i

gensidigt

bebyrdende aftale

I øvrigt fragår:

Indskud på særlig "Ubenyttede" indskud og ikke indbetalte ind-

konto til investe- skud for det forudgående indkomstår, herunder

ringsfond henlæggelse uden indskud, jf. investerings-

fondslovens § 5, stk. 7, dvs. 70% af henlæggelserne

i balancen året før.

Fast ejendom

I VSL § 3, stk. 7, er der indsat en regel, som skal forhindre den

skattepligtige i at opnå skattemæssige fordele ved at træde ind og ud af

virksomhedsordningen med en fast ejendom. Herefter skal en skattepligtig, der

tidligere har anvendt virksomhedsordningen, og som inden for de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, medregne en

fast ejendom til samme værdi ved opgørelse af indskudskontoen, som da

ordningen sidst blev anvendt. Reglen bevirker, at den skattepligtige, som

træder ud af ordningen og derefter inden for 5 års-perioden går ind i

ordningen på ny, ikke kan få indskudskontoen forøget med en kapitalgevinst på

en fast ejendom. Reglen gælder dog kun, hvis det er den samme ejendom, som

man går ud og ind af ordningen med.

Hvis ejendommen er erhvervet, mens den skattepligtige anvendte ordningen,

indgår ejendommen til den kontante anskaffelsessum, hvis ordningen anvendes

på ny inden for 5 års-fristen.

Hjemfaldspligt

Indskydes en ejendom, på hvilken der hviler hjemfaldspligt, vil der

allerede være taget højde for denne forpligtelse, såvel ved anvendelsen af

den kontante anskaffelsessum, som ved anvendelsen af den formueskattepligtige

værdi, idet den formueskattepligtige værdi opgøres inkl. nedslag for

hjemfaldspligten, jf. SL § 14.

Ikke fuldført byggeri

Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget

ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte

udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af

indskudskontoen. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer skal ikke

modregnes i byggeudgiften.

Foder- og jordbeholdninger i landbruget

Da disse beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL

§ 14, skal foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige værdier ved

opgørelse af indskudskontoen.

Forskelsbeløb

Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8 er ikke

formueskattepligtigt. Beløbet medtages ikke ved opgørelsen af

indskudskontoen, Skat 1989.4.350. (SD).

E.G.1.2.4 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver og

passiver

Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem

med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat

del. Udgangspunktet er, at ligningsmyndighederne ikke skal foretage en

vurdering af, hvorvidt en gældspost er privat eller erhvervsmæssig.

Det er kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private

aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice samt de

finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, kan ikke indgå i

virksomheden. Den selvkontrollerende effekt (kapitalafkastberegningen og

rentekorrektionen) bevirker, at det normalt er uden betydning, om finansielle

aktiver og passiver, der ikke er nævnt i § 1, stk. 2, indgår i virksomheden

eller holdes udenfor. Derfor vil ligningsmyndighederne normalt ikke have

anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den

skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er

positiv eller nul, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er

medtaget.

Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og den

faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. Hvis der

er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og

kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af

nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under

virksomhedsordningen.

I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse

for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i

virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse

af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som

erhvervsmæssige eller private, med henblik på afgørelse af, hvorvidt de

pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.

Selv om det i virksomhedsordningen er forudsat, at den selvkontrollerende

effekt - beregning af kapitalafkast og rentekorrektionen - er et

tilstrækkeligt værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette

imidlertid ikke ensbetydende med, at ligningsmyndighederne i klare

omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner.

Dette er en følge af ligningsmyndighedernes generelle adgang til at

efterprøve virksomhedernes regnskaber.

Den efterprøvelse, der er forudsat i VSL-cirk. punkt 69, vedrører den

situation, hvor den skattemæssige fordel opnås på grundlag af en eksisterende

forskel mellem det beregnede kapitalafkast og den faktiske rente i forhold

til kontantværdien af de pågældende aktiver/passiver. Der kan således være

tale om en skattepligtig med en "mindre" virksomhed, hvori medtages

finansielle aktiver og/eller passiver af ganske betydelig størrelse set i

forhold til den konkrete virksomhed. Hvis ligningsmyndighederne i disse

særlige tilfælde ønsker at foretage en ændring, må spørgsmålet forinden

forelægges Told- og Skattestyrelsen.

En kommune spurgte Told- og Skattestyrelsen under henvisning til pkt. 69 i

VSL-cirk., om en skatteyder kunne medtage finansielle aktiver for i alt ca.

2,05 mill. kr. ved opgørelsen af indskudskontoen for en leasingvirksomhed for

indkomståret 1987.

Skatteyderen havde i det omhandlede år drevet 3 virksomheder, henholdsvis

privat lægepraksis, en leasingvirksomhed samt udlejning af fast ejendom.

Ved indkomstopgørelsen var indskudskontoen for leasingvirksomheden pr. 1.

jan. 1987 opgjort til 0, der fremkom således:

Aktiver: kr. kr.

Bankindestående 191.692

Tilgodehavende leasingydelser 47.482

Renteperiodisering 18.028

Værdipapirer, obligationer: 550.000 kr.

7½ pct. 1992 á 85 1/2 470.250

CHF 346.000 á 99 3/4

4 pct. 1988 á 453,30 1.564.496 2.034.746

--------- ---------

2.291.948

Gæld:

Kassekredit 381.086

Banklån 2.106.820 2.487.906

Moms 3.166

---------

2.491.072

---------

Aktiver - Gæld - 199.124

---------

Selvangivet til 0

---

Det fremgik, at skatteyderen havde købt de omhandlede danske og

schweiziske obligationer i 1985, og at obligationerne blev finansieret ved et

lån optaget i tyske mark på 555.900 DM. I 1986 indfriede skatteyderen dette

lån ved optagelse af et dansk banklån. For såvel 1985 som 1986 var

kursreguleringen på det tyske lån ført over kapitalkontoen.

Af resultatopgørelsen for leasingvirksomheden fremgik det, at resultatet

før renter var opgjort til 53.614 kr., idet leasingindtægten var opgjort til

57.560 kr. Renteudgifterne var opgjort til ialt 316.737 kr., hvoraf 192.758

kr. vedrørte banklånet på 2.106.820 kr. Renteindtægterne var opgjort til ialt

115.621 kr., hvoraf 65.971 kr. udgjorde renter vedrørende de schweiziske

obligationer, mens 41.250 kr. vedrørte de danske obligationer. Virksomhedens

underskud var således opgjort til -147.502 kr.

Told- og Skattestyrelsen lagde til grund, at de omhandlede obligationer på

2.034.736 kr., der ifølge det oplyste var finansieret ved banklån på

2.106.820 kr., ikke kunne anses for erhvervsmæssig i relation til

leasingvirksomheden, og herefter fandt Styrelsen efter det oplyste om

størrelsen af leasingvirksomheden, sammenholdt med det oplyste om

forrentningen og kursansættelsen af de omhandlede aktiver og passiver, alene

grundlag for at meddele tilladelse til, at de schweiziske obligationer udgik

af ordningen.

Må det derimod antages, at den skattepligtige søger at opnå skattemæssig

fordel ved f.eks. at udligne en negativ indskudskonto, der ikke er

nulstillet, ved efterfølgende at føre den private gæld ud af virksomheden

ultimo, kan sådanne dispositioner i almindelighed ikke tillægges virkning for

opgørelsen af virksomhedens overskud og ligningsmyndighederne kan ved den

løbende ligning foretage ændring ud fra en konkret vurdering.

Landsskatteretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringen af

private gældsposter på indskudskontoen. Kontoen var herved blevet negativ,

hvilket var udlignet ved udtræk af den private gæld ultimo. TOLD*SKAT Nyt

1992.15.443 (lsr.).

Negativ indskudskonto

Hvis saldoen på indskudskontoen ved start er negativ, kan den dog sættes

til nul, hvis den skattepligtige over for ligningsmyndighederne dokumenterer,

at alle virksomhedens aktiver og gældsposter er medregnet samt, at den

medregnede gæld er erhvervsmæssig. Hvis ikke den skattepligtige kan

dokumentere, at hele gælden er erhvervsmæssig, forbliver indskudskontoen

negativ. Dog kan den skattepligtige få nedsat den negative saldo med den del

af saldoen, der er dokumenteret som erhvervsmæssig. Hvis der således indgår

en gæld i virksomheden på 1,5 mio. kr., og indskudskontoen opgøres til -

500.000 kr., kan denne nedsættes til - 300.000 kr., når den skattepligtige

dokumenterer, at 1,2 mio. kr. af gælden er erhvervsmæssig. Den skattepligtige

kan i stedet for den negative saldo på 300.000 kr. vælge ikke at lade disse

gældsposter indgå i virksomheden, men derimod at behandle dem som privat gæld

uden for virksomheden.

Virksomhedsordningen bygger således ikke på en egentlig sondring mellem

erhvervsmæssig og privat gæld, men derimod på en angivelse af, hvor meget

gæld, der kan indgå i virksomheden uden rentekorrektion.

Dokumentation for erhvervsmæssig gæld

For at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om erhvervsmæssig

gæld, vil den skattepligtige f.eks. kunne henvise til, at årsagen til den

negative indskudskonto er, at den formueskattepligtige værdi af aktiverne med

tillæg af nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C er lavere end

anskaffelsessummen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der er foretaget

skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, og hvor gælden ikke er afviklet

i samme takt, som afskrivningerne er foretaget. En negativ indskudskonto kan

også skyldes, at virksomheden i nogle år har haft driftsunderskud, der er

finansieret ved optagelse af lån. Der kan også være tale om, at

kontantværdien af gæld er steget alene som følge af ændringer i

renteniveauet.

I de tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ ved indgang i

virksomhedsordningen, skal der ikke kun ske en bedømmelse af gæld svarende

til den negative saldo, men der skal ske en bedømmelse af samtlige passiver,

som indgår i virksomheden.

Afgørelsen af om en gældspost skal anses for erhvervsmæssig, må ske udfra

en samlet bedømmelse af skatteyderens økonomiske dispositioner. Man tager dog

udgangspunkt i, om lånet er anvendt til at finansiere den pågældende

virksomhed.

I TOLD*SKAT Nyt 1993.1.33 (lsr.) havde en apoteker i 1984 erhvervet en

virksomhed, som ifølge sædvane inden for den pågældende branche var

finansieret gennem statsgaranterede lån.

Foruden disse lån havde virksomheden oparbejdet en leverandørkredit på ca.

4,6 mio. kr., hvilket havde medført et likviditetsoverskud, der for en

betydelig dels vedkommende var investeret i privat bolig, privat bil og

obligationer.

Indskudskontoen var pr. 1. jan. 1987 opgjort til - 3.294.371 kr., som ved

selvangivelsen blev nulstillet.

Skattemyndighederne havde alene godkendt nulstillingen af indskudskontoen

primo 1987 med 325.714 kr., således at kontoen var ansat til - 2.968.657 kr.,

hvoraf der var beregnet yderligere rentekorrektion.

Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten under hensyn til, at

klagerens private hævninger for årene 1984-1986 forud for hans indtræden i

virksomhedsordningen havde oversteget hans skattepligtige indkomst,

sammenholdt med at likviditetsoverskud hidrørende fra statsgaranterede lån og

leverandørkreditter var anvendt i forbindelse med erhvervelse af privat

bolig, privat bil og obligationer. Uanset at samtlige gældsposter for så vidt

ville kunne henføres til virksomheden og uanset at de pågældende anskaffelser

skulle holdes uden for virksomhedsordningen, lagdes det til grund, at den i

princippet erhvervsmæssige gæld var brugt til finansiering af

privatøkonomien.

I Skat 1990.9.701 (lsr) havde en optiker ved indtræden i

virksomhedsskatteordningen nulstillet en til - 1.187.879 kr. opgjort

indskudskonto. Skattemyndighederne havde alene godkendt en nulstilling af

187.879 kr., idet klagerens privatforbrug - over en 10-årig periode - havde

oversteget den skattepligtige indkomst med over 1 mio. kr. Landsskatteretten

fandt det dokumenteret/sandsynliggjort, at kun gældsposter på 482.009 kr.

ikke var rent erhvervsmæssige, og saldoen på den negative indskudskonto blev

herefter nedsat til dette beløb i overensstemmelse med klagerens påstand.

Landsskatteretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringer og udtræk

af privat gæld i samme år, idet de foretagne dispositioner bevirkede at

negativ kapitalindkomst blev konverteret til negativ personlig indkomst.

TOLD*SKAT Nyt 1992.15.442 (lsr). Låneformer:

Prioritetsgæld

Hvis prioritetsgælden er optaget eller overtaget i forbindelse med

anskaffelsen af en ejerbolig, vil der være en ret klar formodning for, at der

er tale om privat gæld. Det samme gælder ved nyprioritering af en ejerbolig.

Ved optagelse af tillægslån i en ejerbolig vil der også være en formodning

for, at der er tale om privat gæld. Den skattepligtige vil dog kunne

godtgøre, at låneforøgelsen er anvendt til finansiering af den

erhvervsmæssige virksomhed.

Særlig om lån ydet mod sikkerhed i ejerpantebreve kan der ikke på forhånd

opstilles nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til.

For lån ydet mod sikkerhed i en erhvervsejendom gælder tilsvarende, at man

ikke umiddelbart har nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til,

medmindre låntagningen sker i forbindelse med erhvervelse eller forbedring af

erhvervsejendommen.

Hvor der er tale om lån i en ejendom, der anvendes både erhvervsmæssigt og

privat, må en forholdsmæssig andel af lån til anskaffelse eller forbedring

normalt anses for anvendt erhvervsmæssigt, medmindre den skattepligtige

godtgør andet.

Begrænset skattepligtige

Begrænset skattepligtige med fast ejendom i Danmark kan efter de gældende

regler ved opgørelsen af indkomst og formue kun fradrage gæld og tilhørende

renteudgifter, når der er tale om prioritetsgæld eller anden gæld mod

sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom. Det er en betingelse, at

gælden ligger inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets

udløb. Gæld derudover kan ikke fradrages, medmindre den skattepligtige

dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens

anskaffelse, drift eller forbedring. Dette gælder også, hvis

virksomhedsordningen anvendes, Skat 1987.10.734. (skd).

Gæld i løsøre

Hvis gæld med underpant i løsøre eller ved afbetalingskøb stiftes samtidig

med - eller i tidsmæssig nær tilknytning til - anskaffelsen af varige

forbrugsgoder som f.eks. biler, lystbåde, hårde hvidevarer o.lign., vil der

være en klar formodning for, at der er tale om privat gæld. Tilsvarende er

der en klar formodning for, at der er tale om erhvervsmæssig gæld, hvis det

drejer sig om sædvanlig leverandørgæld ved køb af omsætningsaktiver eller

anlægsaktiver til brug for den erhvervsmæssige virksomhed.

Hvis gælden med sikkerhed i løsøre derimod ikke stiftes samtidig med

erhvervelsen, må opdelingen bero på en konkret vurdering.

Kassekredit

Ofte indgår de daglige ind- og udbetalinger i en erhvervsvirksomhed over

en kassekreditkonto i et pengeinstitut. Virksomheden har således en løbende

og stadig varierende gældsforpligtelse over for pengeinstituttet. På en sådan

kassekredit eller lignende kreditadgang vil virksomhedens indehaver

imidlertid også kunne hæve til privatforbrug. Det kan derfor være vanskeligt

ved overgangen til virksomhedsordningen at opgøre, hvor stor en del af

saldoen, der skyldes de private udtræk.

I mange tilfælde vil der dog være en formodning for, at en kassekredit der

anvendes i en virksomhed, som overføres til virksomhedsordningen, i sin

helhed placeres som et passiv i virksomheden således, at den fulde

renteudgift kan fratrækkes i virksomheden. Der vil imidlertid også være en

formodning for, at en del af kassekreditten må anses for privat gæld, hvis

der inden for de seneste år før indtræden i virksomhedsordningen har været

store træk på kassekreditten samtidig med, at den skattepligtige har

anskaffet store private aktiver. I øvrige tilfælde må det afgøres på grundlag

af en konkret vurdering.

Udlandslån

Det afgørende for, om et udlandslån skal indgå i virksomhedsordningen er,

at lånet har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.

Har lånet tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men er saldoen

på indskudskontoen ved virksomhedens start negativ, vil det afgørende for

nulstilling af indskudskontoen være, om den skattepligtige kan dokumentere,

at lånet faktisk er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk.

pkt. 70.

Jordbrugslån

Jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån har tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed. Det skyldes, at lånene kun kan ydes til

landbrugsejendomme m.v. I det omfang jordbrugslånet er anvendt til

finansiering af virksomheden, skal lånet indgå i virksomhedsordningen, hvis

denne benyttes.

I relation til nulstilling af indskudskontoen er det afgørende, om

provenuet er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk. pkt. 70.

Udgangspunktet må være, at det er den skattepligtiges fordeling/placering af

lånet, der skal lægges til grund.

E.G.1.3 Kapitalafkast

Ved kapitalafkastet forstås den del af årets overskud, der svarer til et

beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden.

Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst og har efter de hidtidige

regler altid skullet tvangshæves til endelig beskatning i indkomståret.

E.G.1.3.1 Ophævelse af regler om tvangshævning af kapitalafkast

* Ved lov nr. 1115 af 22. dec. 1993 er VSL § 4 ændret således, at

kapitalafkastet ikke altid skal hæves, men kan spares op i virksomheden på

samme måde som den resterende del af årets overskud. Hvis den skattepligtige

foretager hævning af årets overskud, skal der dog på grund af hæverækkefølgen

altid beregnes kapitalafkast som efter de hidtidige regler.

Den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra

fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse

hermed (varedebitorer m.v.), skal dog altid hæves og dermed beskattes som

kapitalafkast. Hvis beløbet ikke hæves, anses det for indskudt. I kraft af

denne værnsregel er den erhvervsdrivende f. eks. afskåret fra at indskyde en

stor post obligationer i virksomhedsordningen med den virkning, at opsparede

renter kun beskattes med den foreløbige virksomhedsskat på 34 pct.

Hvis det samlede kapitalafkast begrænses som følge af bestemmelserne i VSL

§ 7, beregnes den del af det begrænsede kapitalafkast, der skal tvangshæves,

forholdsmæssigt, se herom afsnit E.G.1.3.4. *

E.G.1.3.2 Kapitalafkastgrundlaget

Efter VSL § 8, stk. 1, opgøres kapitalafkastgrundlaget som virksomhedens

aktiver med fradrag af gæld og beløb hensat til senere faktisk hævning i

primobalancen, samt indestående på mellemregningskontoen efter VSL § 4 a (se

dog E.G.1.5.5).

Opgørelsen sker årligt på grundlag af værdierne ved indkomstårets

begyndelse.

Værdiansættelsen af aktiver og gæld sker efter VSL § 8, stk. 2, som

udgangspunkt på grundlag af den formueskattepligtige værdi med tillæg af

eventuelt nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C.

Aktiver: Værdiansættelse:

Fast ejendom Kontant anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før

1. jan. 1987 kan værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. anvendes. Se nærmere om

værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.

Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi

Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi

biler og

vindmøller

Driftsmidler, der Handelsværdi

hidtil er anvendt

privat

Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter evt.

nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4

Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s. normalhandelsværdi

efter evt. nedskrivning

Goodwill Goodwill anskaffet før den 19. maj 1993:

Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct. pro anno

fra anskaffelsesåret til og med året før det aktuelle

indkomstår

* Goodwill anskaffet fra den 19. maj 1993 og indtil den

18. november 1993:

Det kontantomregnede anskaffelsessum reduceret i

henhold til § 8, stk. 4 i lov nr. 428 af 25. juni 1993,

se afsnit E.I.4.4.3.1, nedskrevet lineært med 10 pct.

pro anno fra anskaffelsesåret til og med året før det

aktuelle indkomstår.

Goodwill anskaffet i perioden 18. november 1993 til

1. januar 1996:

Hele den kontantomregnede anskaffelsessum nedskrevet

lineært med 10 pct. pro anno fra anskaffelsesåret til

og med året før det aktuelle indkomstår.

Hvis der er tale om goodwill anskaffet i perioden fra

den 19. maj 1993 til den 18. november 1993, men i

henhold til de før den 19. maj 1993 gældende regler,

jf. § 8, stk. 9 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som

ændret ved lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, skal

anskaffelssummen kontantomregnes, men der skal ikke ske

nedskrivning.

Er der tale om goodwill anskaffet i perioden fra den

18. november 1993 til den 1. januar 1998, men i henhold

til de før den 19. maj 1993 gældende regler, jf. § 8,

stk. 9 i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved

lov nr. 1117 af 22. dec. 1993, skal anskaffelsessummen

ikke kontantomregnes, og der nedskrives lineært med

15 pct. pro anno fra anskaffelsesåret. *

Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne

som led i

gensidigt

bebyrdende aftale

Andre ikke-formue- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige

skattepligtige afskrivninger

aktiver

Finansielle Formueskattepligtig værdi, d.v.s. kursværdi

aktiver, der ikke

er omfattet af

VSL § 1, stk. 2

Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, d.v.s. indestående på

investeringsfond kontoen

Passiver:

Værdiansættelse:

Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort til

kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.

Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne

som led i

gensidigt

bebyrdende aftale

I øvrigt fragår:

Beløb hensat til Beløb hensat i primobalancen til senere faktisk hævning.

senere faktisk

hævning.

Saldo på privat Saldo på kontoen i primobalancen

mellemregningskonto

Fast ejendom

Er en fast ejendom, herunder ejendom på hvilken der hviler hjemfaldspligt,

anskaffet før 1. jan. 1987 kan den skattepligtige vælge enten værdien ved 18.

alm. vurdering (pr. 1. jan. 1986) med tillæg af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller den kontante

anskaffelsessum. Valget sker hvert år uafhængigt af hvilken værdiansættelse,

der blev benyttet forudgående år. Den valgte værdiansættelse er uafhængig af

hvilken værdi, der er anvendt ved opgørelse af indskudskontoen. Se nærmere om

værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.

Ikke fuldført byggeri ved indgang i virksomhedsordningen

Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget

ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte

udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer

skal ikke modregnes i byggeudgiften.

Foder- og jordbeholdninger i landbruget

Da beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL § 14,

skal landbrugeres foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige

værdier ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget.

Forskelsbeløb

Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8

medtages ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget Skat 1989.4.350 (SD).

Investeringsfond

Henlæggelse til investeringsfond, der skal opføres som en særlig

passivpost i skatteregnskabet, fragår ikke ved opgørelse af

kapitalafkastgrundlaget.

Det samme gælder passivposten efter LL § 27 B, stk. 3, d.v.s.

tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

E.G.1.3.3 Kapitalafkastsats

Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt. Satsen er en gennemsnitlig

effektiv obligtionsrente for årets første 6 måneder, der nedrundes til

nærmeste hele antal procentpoints. * Satsen udgør 8 pct. for indkomståret

1993, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.17.785. *

E.G.1.3.4 Beregning af kapitalafkast

Efter VSL § 7 opgøres kapitalafkast som kapitalafkastgrundlaget gange

kapitalafkastsatsen.

Det beregnede kapitalafkast kan ikke være et negativt beløb, og sættes i

så fald til 0 kr. Det beregnede kapitalafkast kan endvidere ikke overstige

årets skattepligtige overskud - opgjort efter overførsel til eventuel

medarbejdende ægtefælle.

Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12

mdr. beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast efter lovens § 7, stk. 2,

svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter, se VSL-cirk.

eksempel 93.1.

* Hvis der i medfør af VSL § 4, stk. 1 skal ske tvangshævning af den del

af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, og det samlede

kapitalafkast skal begrænses som følge af, at det ikke kan overstige årets

skattepligtige overskud, beregnes den del af kapitalafkastet, der skal

tvangshæves, forholdsmæssigt. Det samme gælder, hvis virksomhedens

regnskabsperiode er kortere eller længere end 12 måneder. Den forholdsmæssige

del af kapitalafkastet beregnes efter forholdet mellem værdien af de

finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og

kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse. *

Der henvises i øvrigt til VSL-cirk. eksempel 92.1 om beregning af

kapitalafkast.

Efter KSL § 25 A, stk. 2, medregnes kapitalafkastet ved indkomstopgørelsen

hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden efter

ægteskabslovgivningens regler.

E.G.1.4 Indkomstopgørelsen

Efter VSL § 6, stk. 1, opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler. Dette gælder såvel for skattepligtig

almindelig indkomst som for særlig indkomst.

Bortset fra bestemmelsen om renteperiodisering i lovens § 6, stk. 2, og om

rentekorrektion i § 11, der er omtalt i E.G.1.7, findes der ikke i VSL

særlige regler om indkomstopgørelsen. Se dog bemærkningerne om udlodning

efter LL § 16 A i afsnit E.G.1.1.3.

Der skal derfor foretages en sædvanlig indkomstopgørelse for virksomheden.

Ved opgørelsen medregnes alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende

virksomheden, og der fradrages driftsomkostninger og renteudgifter efter

skattelovgivningens almindelige regler herom.

Omlægning af regnskabsår

Ved omlægning af regnskabsår således at det pågældende indkomstår udgør

mere eller mindre end 12 måneder, kan PSL § 14 om omregning til

helårsindkomst ikke anvendes for så vidt angår den del af

virksomhedsindkomsten, der beskattes med virksomhedsskat.

Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger

Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger som nævnt i LL § 13 er ikke

fradragsberettigede ved opgørelse af virksomhedens indkomst. Afholdes sådanne

udgifter af virksomheden, anses beløbet for overført til den skat-tepligtige,

som kan fradrage beløbet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se

Skat 1987.2.147 (skd), om opdeling af bidrag i en del, der er

fradragsberettiget efter LL § 13 og en del, der er fradragsberettiget efter

SL § 6 a, d.v.s. kan fradrages i virksomheden.

Rentekorrektionsbeløb

Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, indgår som en del af virksomhedens

overskud. Rentekorrektionsbeløb er ikke renter, idet beløbet ikke er knyttet

til en gældspost, hvorfor beløbene ikke nedsætter det overskud, hvoraf

henlæggelse til investeringsfonds og overførsel til medarbejdende ægtefælle

beregnes.

Refusioner til den skattepligtige

Virksomheden refunderer de erhvervsmæssige omkostninger, som den

skattepligtige har afholdt for virksomheden. Beløbet fratrækkes ved

opgørelsen af virksomhedens indkomst, jf. i øvrigt E.G.1.5.1, hvor det

nærmere omtales, hvordan sådanne refusioner behandles. I det omfang reglerne

om mellemregningskontoen anvendes, skal beløbene i stedet bogføres på denne,

jf. E.G.1.5.5.

Egne varer m.v.

Værdien af den skattepligtiges benyttelse af virksomhedens aktiver eller

ikke-bogført udtag af varer til privat anvendelse, tillægges virksomhedens

indkomst og anses for overført til den skattepligtige. Beløbene kan således

spares op, jf. E.G.1.5.

Tilskud

Tilskud, som den skattepligtige modtager i egenskab af selvstændig

erhvervsdrivende, skal indgå i virksomheden, uanset om de er skattepligtige

eller ej. Tilskud som nævnt i LL § 27 B indgår i virksomheden, når de

modtages, d.v.s. uafhængig af, hvornår de medregnes ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige indkomst.

Sygedagpenge

Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige, og som ikke vedrører

dagpengegivende lønindkomst, indgår i virksomheden, ligesom sygedagpenge, der

ydes til en medarbejdende ægtefælle.

A-indkomst

Hvis indehaveren af en virksomhed under virksomhedsordningen fra

hvervgiver modtager vederlag, hvoraf hvervgiver er forpligtet til at

indeholde A-skat, skal han medregne den fulde indkomst ved opgørelsen af

virksomhedens overskud, og den tilbageholdte A-skat anses for overført i

hæverækkefølgen til den skattepligtige.

Blandede biler. Bilen indgår i virksomheden

Hvis den skattepligtige vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i en

selvstændig virksomhed, der beskattes efter virksomhedsordningen, skal den

behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssige afskrivninger og

øvrige driftsudgifter fratrækkes fuldt ud ved opgørelsen af virksomhedens

skattemæssige resultat. Når bilen indgår i virksomheden, foretages

afskrivningerne således på bilens fulde anskaffelsessum. Uanset bilen

betragtes som fuldt erhvervsmæssig efter VSL, er der i afskrivningslovens

forstand fortsat tale om en blandet benyttet bil. Afskrivningerne skal derfor

foretages på en konto for sig efter AL, afsnit II om driftsmidler, der

anvendes både erhvervsmæssigt og privat, idet afskrivningen efter AL § 8 dog

foretages på hele den afskrivningsberettigede saldoværdi. Fortjeneste og tab

ved afhændelse af bilen opgøres efter AL § 9 og medregnes til

virksomhedsindkomsten i afståelsesåret.

Hvis en blandet benyttet bil indgår i virksomheden, forhøjes virksomhedens

indkomst med værdien af fri bil. Et hertil svarende beløb anses for overført

i hæverækkefølgen. Værdien af fri bil fastsættes efter Ligningsrådets satser,

jf. SD-cirk. 1987-32.

Fradraget for omkostninger ved den private benyttelse ved opgørelsen af

virksomhedens resultat modsvares således af en forøgelse af virksomhedens

indkomst.

* TOLD*SKAT Nyt 1993.17.797 (Lsr.) vedrørte en skatteyder, der solgte en

bil, der i hele perioden efter overgang til blandet benyttelse, havde indgået

i virksomhedsordningen. Da afskrivninger var foretaget fuldt ud som

erhvervsmæssige, påvirkede hele avancen ved salget virksomhedens indkomst. *

Bilen uden for virksomheden

Hvis den skattepligtige vælger at holde bilen uden for virksomheden, der i

øvrigt beskattes efter virksomhedsordningen, sker den skattemæssige opgørelse

efter følgende regler:

I det omfang reglerne om mellemregningskonto i § 4 a anvendes, skal

godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf.

E.G.1.5.5.

I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler

anvendelse:

Anvendes bilen erhvervsmæssigt i virksomheden, kan den skattepligtige få

godtgjort udgifterne ved, at virksomheden betaler en beregnet

"leje" svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger.

Udgifterne til den erhvervsmæssige drift for bilen efter regnskab -

eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den

erhvervsmæssige kørsel - fratrækkes i virksomhedens regnskab. De med kørslen

forbundne udgifter må kunne dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog

kunne sandsynliggøres på en tilfredsstillende måde. Afskrivning på bilen

henregnes til de samlede driftsudgifter.

Godtgørelsen betragtes ikke som overførsel af overskud, men som en

driftsomkostning for virksomheden, der er afholdt af den skattepligtige.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af bilen medregnes i den personlige

indkomst, jf. SD-cirk.1987-46.

I stedet for at få refunderet udgifterne til den erhvervsmæssige drift af

bilen kan den skattepligtige vælge at benytte de satser, der er fastsat af

Ligningsrådet for erhvervsmæssig benyttelse af egen bil, jf. T&S-cirk.

1993-26. Beløbet, der overføres til den skattepligtige, fragår i

virksomhedens resultat, men beskattes ikke hos den skattepligtige. På den

anden side kan den skattepligtige heller ikke fradrage udgifterne ved

opgørelsen af den personlige indkomst. Fortjeneste eller tab ved afhændelse

af bilen medregnes ikke i indkomstopgørelsen, jf. SD-cirk. 1987-46 om

blandede biler.

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip en gang vedrørende samme bil

(beregnet leje/Ligningsrådets satser), og principskifte skal ske ved

begyndelsen af et indkomstår. Ved køb af en ny bil kan opgørelsesmåden

eventuelt ændres påny. Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke

for principskifte.

Der henvises til oversigten vedrørende blandet benyttede biler i VSL-cirk.

pkt. 44 og pkt. 45, der viser eksempler på skatteopgørelsen for blandede

biler.

Hvis en bil føres ind eller ud af virksomheden, anvendes indskuds- og

hævereglerne i VSL. Det vil sige, at en bil, der føres ind i virksomheden,

skal indskydes efter VSL § 3, mens en bil, der føres ud af virksomheden, skal

overføres efter VSL § 5. Såvel indskud som overførsel af en blandet bil skal

ske til den afskrivningsberettigede værdi.

Indskud eller overførsel af en blandet bil skal bogføres med virkning fra

begyndelsen af indkomståret, bortset fra købs- og salgstilfælde.

Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden,

foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel har

været refunderet med de faktiske omkostninger. Har den erhvervsmæssige kørsel

udelukkende været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages

avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II. Har den erhvervsmæssige

kørsel dels været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med

Ligningsrådets satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor

fradraget er foretaget efter regnskab, se SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst.

Hvis bilen i ejerperioden dels er indgået i virksomheden, dels er holdt

udenfor mod lejebetaling for den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden,

sker avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II.

Har bilen i ejerperioden dels været medregnet i virksomheden, dels været

holdt udenfor mod refusion af den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden med

Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor

bilen indgik i virksomheden. Avanceopgørelsen foretages som beskrevet i

SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er uden

for virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i

virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke

virksomhedens indkomst.

Blandede vindmøller

Indgår en vindmølle, der producerer væsentligt mere strøm, end ejeren

forbruger, i virksomhedsordningen, medregnes den som et fuldt erhvervsmæssigt

aktiv ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget efter VSL §§ 3 og

8.

Afskrivning foretages efter afskrivningslovens afsnit II på møllens fulde

anskaffelsessum på en konto for sig. Der skal ikke ske en fordeling af

afskrivningerne efter AL § 8, men hele afskrivningen fratrækkes i

virksomhedens indkomst. Fortjeneste og tab ved afhændelse af vindmøllen

opgøres og beskattes i afståelsesåret efter AL § 9.

Driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst og

nettoindtægter ved salg af strøm indtægtsføres.

Et beløb svarende til værdien af det private strømforbrug medregnes ved

opgørelsen af virksomhedens overskud. Beløbet anses for overført fra

virksomheden til ejeren i hæverækkefølgen.

Værdien af det private strømforbrug udgør den del af de samlede

afskrivninger, driftsomkostninger og renteudgifter vedr. vindmøllen, der

svarer til den private andel i møllens benyttelse (kwh). Ved beregning

anvendes de faktiske foretagne afskrivninger og de faktiske driftsudgifter.

Renteudgiften beregnes som afkastsatsen gange vindmøllens afskrivningssaldo

ved udgangen af det forudgående indkomstår.

Indgår møllen i en bestående virksomhed, der beskattes efter

virksomhedsordningen, anvendes tilsvarende regler. Nettoudgifter til køb af

strøm kan fratrækkes i virksomhedens indkomst med den del af udgiften, der

svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssige og det samlede forbrug i kwh.

Vælger ejeren at holde vindmøllen uden for virksomheden, der i øvrigt

beskattes efter virksomhedsordningen, sker der skattemæssige opgørelse efter

følgende regler:

I det omfang reglerne om mellemregningskontoen anvendes, skal godtgørelsen

(den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.1.5.5.

I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler

anvendelse: Ejeren kan få godtgjort udgifterne ved, at virksomheden betaler

en beregnet "leje", der svarer til den del af driftsomkostninger og

afskrivning, der kan henføres til det erhvervsmæssige forbrug i virksomheden.

Den beregnede "leje", som virksomheden betaler til den

skattepligtige, fragår i virksomhedens resultat og medregnes i ejerens

personlige indkomst. "Lejen" betragtes ikke som overførsel af

overskud, men som en driftsomkostning for virksomheden, der er afholdt af

ejeren.

Ejeren kan fratrække driftsomkostninger og afskrivninger, svarende til den

erhvervsmæssige anvendelse, i sin personlige indkomst, jf. SD-cirk. 1987-11.

Andre blandede aktiver

Hvis den skattepligtige stiller andre blandet benyttede aktiver til

rådighed for virksomheden kan en godtgørelse fratrækkes som en driftsudgift i

virksomheden. Godtgørelsen, der ligesom ved biler hæves uden om

hæverækkefølgen i VSL § 5, beskattes som personlig indkomst. De tilsvarende

omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige

indkomst.

I det omfang reglerne om mellemregningskontoen anvendes, skal godtgørelsen

(den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.1.5.5.

Løbende ydelser

Udgifter til løbende ydelser efter LL § 12 skal som hovedregel fragå ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst uden for virksomheden. Indtægter i form

af løbende ydelser beskattes som hovedregel som personlig indkomst uden for

virksomheden.

Udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser,

institutioner m.v. og religiøse samfund samt til personer og dødsboer efter

LL § 12, stk. 2-7, skal altid fradrages ved opgørelsen af skattepligtig

indkomst uden for virksomheden.

I visse tilfælde kan udgifter, der udredes efter en gensidigt bebyrdende

aftale efter LL § 12, stk. 8, fradrages i den personlige indkomst efter PSL §

3, stk. 2, nr. 1. Forudsætningen herfor er, dels at den skattepligtige, som

afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende, dels at den afholdte

udgift har karakter af en driftsomkostning. Der kan f.eks. være tale om en

driftsomkostning, hvis den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en

virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (evt. i form af

fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at

købesummen for en virksomhed helt eller delvist fastsættes til en løbende

andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække. Hvis den

selvstændige erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal udgifterne

til sådanne løbende ydelser fragå ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.

Tilsvarende skal sådanne indtægter indgå i virksomheden.

Særlig indkomst

Særlig indkomst der beskattes med 50%, skal som hidtil opgøres og

selvangives for sig. Skatten opkræves ligeledes uafhængigt af den

skattepligtiges øvrige skatter.

Efter VSL § 5, stk. 3, kan de beløb, der overføres fra virksomheden til

den skattepligtige til betaling af særlig indkomstskat, overføres forud for

hæverækkefølgen i § 5, stk. 1-2. Det betyder, at den særlige indkomstskat af

fortjenesten på aktiver, der har været omfattet af virksomhedsordningen,

overføres skattefrit i det indkomstår, hvor fortjenesten realiseres. Den

resterende del af fortjenesten på aktiverne kan kun overføres fra

virksomheden i hæverækkefølgen.

Udenlandsk indkomst

En virksomheds indkomst fra udlandet skal ligesom virksomhedens

indenlandske indtægter medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst

efter VSL § 6. Har den skattepligtige f.eks. kun en virksomhed i udlandet kan

virksomhedsordningen anvendes på denne virksomhed som på en virksomhed, der

drives her i landet. Driver den skattepligtige virksomhed både her og i

udlandet, skal VSL anvendes på samtlige virksomheder, hvis den skattepligtige

ønsker at anvende ordningen. Om lempelse for udenlandsk skat se VSL-cirk.

pkt. 150-155.

E.G.1.4.1 Periodisering af renter

Der skal altid ske periodisering af renter på fordringer og gæld, som

indgår i virksomheden.

Kravet om periodisering omfatter alene renter af fordringer og gæld, der

indgår i virksomheden. Der kan kun ske periodisering af renter vedrørende

aktiver og gæld i den private del, såfremt Ligningsrådet har givet tilladelse

hertil, jf. LL § 5, stk. 5, eller hvis periodisering kræves efter LL § 5,

stk. 2.

Hvis den skattepligtige efter at have benyttet virksomhedsordningen

udtræder af denne, sker beskatningen efter reglerne i PSL. Renter

indtægtsføres eller fradrages da almindeligvis efter forfaldsprincippet.

Såfremt den skattepligtige allerede har fået Ligningsrådets tilladelse til

renteperiodisering (se A.D.1), fortsætter denne uændret, uanset om

virksomhedsordningen benyttes eller ej.

Ved opgørelse af virksomhedens indkomst medregnes alle renteindtægter og

renteudgifter, der er påløbne i indkomståret, forfaldne såvel som uforfaldne.

Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse,

medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet. Er

renten forudforfalden skal ligeledes kun renten vedrørende indkomståret

medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. For ældre gæld med

forudforfalden rente, der ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2, betyder det, at

indkomstansættelsen for det foregående indkomstår må genoptages og korrigeres

med renter, der er forfaldne, men ikke påløbne i dette indkomstår.

Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog

undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den

skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering

ved indtræden i virksomhedsordningen undlades. Vælger skatteyderen at undlade

periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved

overgangsårets udløb. Til belysning af hvorledes renteperiodiseringen skal

ske ved indtræden og udtræden af virksomhedsordningen, henvises til

eksemplerne i VSL-cirk., punkterne 86-89.

Overførsel af gæld eller fordringer fra virksomheden til den

skattepligtige eller omvendt kan kun ske med virkning pr. ultimo

indkomståret. Periodisering af renter sker efter samme principper som ved

udtræden af, respektive indtræden i virksomhedsordningen, blot anvendes

sidste dag i indkomståret som skæringsdag.

E.G.1.4.2 Medarbejdende ægtefælle

De gældende regler om adgang til at overføre en del af virksomhedens

overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle eller til at indgå

lønaftale mv. berøres ikke af VSL.

Hvis begge ægtefæller ejer en virksomhed, der indgår i

virksomhedsordningen, beskattes indkomst og formue fra virksomheden, bortset

fra kapitalafkast, hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. KSL § 25

A, stk. 1. og stk. 2. Deltager begge ægtefæller i driften, beskattes indkomst

og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Har

den anden ægtefælle deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden,

kan denne anses for medarbejdende ægtefælle, således at indtil 50% af

overskuddet efter regulering for renter mv. - dog højst 140.800 kr. i 1993 -

kan overføres til beskatning hos denne som personlig indkomst jf. KSL § 25 A,

stk. 3.

Ved beregningen af den del af overskuddet, der kan overføres til den

medarbejdende ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne for

opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst. Til indkomsten skal dog

lægges virksomhedens renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld.

Virksomhedens renteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld skal

endvidere fradrages. Et eventuelt rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11 indgår

i opgørelsen af overskuddet, men fradrages ikke som en renteindtægt.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle

Overførsel til medarbejdende ægtefælle sidestilles med driftsomkostninger

i virksomheden og anses for at reducere virksomhedens overskud.

Kapitalafkastet nedsætter således ikke det beløb, der kan beskattes som

personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle. Overførslen til den

medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde en nedsættelse af det beregnede

kapitalafkast, idet kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud med

fradrag af det beløb, som beskattes hos den medarbejdende ægtefælle.

Overførsel kan kun ske for det indkomstår, hvor overskuddet er optjent. Er et

beløb, som beskattes som personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle,

ikke udtaget af virksomheden inden årets udgang eller afsat til senere

faktisk hævning i regnskabet, er beløbet indskudt i virksomheden af den

skattepligtige.

Kapitalafkast beskattes hos den ægtefælle, der ejer virksomheden eller hos

ægtefællerne i forhold til deres andele i virksomheden efter

ægteskabslovgivningens regler. Formueskattepligten påhviler den ægtefælle,

der driver eller i overvejende grad driver virksomheden.

Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 3, anses for overført til den

ægtefælle, der driver virksomheden, ligesom nedsættelsen af kapitalindkomsten

sker hos denne.

Hvis den ene ægtefælle er ejer, og den anden ægtefælle driver

virksomheden, skal den ægtefælle, der driver virksomheden, beskattes af

virksomhedens indkomst og formue. Ejeren af virksomheden kan, hvis

betingelserne er opfyldt, beskattes som medarbejdende ægtefælle.

Ejeren beskattes endvidere af kapitalafkastet. Den af ægtefællerne, der

driver virksomheden, beskattes af den eventuelt resterende personlige

indkomst og af formuen.

Begge ægtefæller driver virksomhed

* Ægtefæller, der driver hver sin virksomhed, og som er samlevende ved

indkomstårets udgang, har fra indkomståret 1993 valget mellem begge at lade

sig beskatte efter reglerne i virksomhedsskatteloven eller begge at lade sig

beskatte efter personskattelovens regler. Vælger ægtefællerne at lade sig

beskatte efter virksomhedsskatteloven, kan de vælge enten begge at anvende

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen eller den ene ægtefælle kan

anvende virksomhedsordningen og den anden kapitalafkastordningen.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1993 begynder før den 1. januar 1993, kan

vælge at anvende de hidtidige regler for ægtefæller, se herom LV 1992 afsnit

E.G.4.2 og E.G.8. *

E.G.1.4.3 Lønaftale mellem ægtefæller

Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller i henhold til lov nr. 198 af

29. marts 1989 om ændring af kildeskatteloven, fratrækkes den udbetalte løn

til ægtefællen som en sædvanlig driftsudgift. Beløbet indgår derfor ikke i

hæverækkefølgen i modsætning til overførsler til medhjælpende ægtefælle.

E.G.1.4.4 Efterfølgende ændring af overskud m.v.

Hvis ligningen medfører, at den skattepligtige indkomst eller

virksomhedens overskud ændres, vil der på grundlag af den ændrede

skattepligtige indkomst eller fordeling af overskud ske en ændring af

skatteberegningen.

Efter VSL § 10 kan den skattepligtige kun overføre overskud fra

virksomheden indtil udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Endvidere kan indskud ikke finde sted efter indkomstårets udløb. Dog sker

overførsel af finansielle aktiver og passiver med virkning for indkomstårets

ultimobalance, selv om denne udarbejdes efter indkomstårets udgang.

Hvis virksomhedens overskud forøges som følge af ligningsmæssige

ændringer, er der imidlertid efterfølgende mulighed for at afsætte beløb til

overførsel. Hvis den skattepligtige ikke anviser, hvorledes ændringen skal

effektueres, vil yderligere overskud blive anset for opsparet og yderligere

kapitalafkast blive anset for indskudt.

Virksomhedsordningen ændrer ikke på den gældende praksis om efterfølgende

af- og nedskrivninger som angivet i T&S-cirk. 199212. Se evt. E.C.1.1.6.

* I kendelse af 27. september 1993 fandt Landsskatteretten, at det følger

af SD-cirk. 1988-44, der blev forlænget den 10. oktober 1989 og ophævet ved

T&S-cirkulære 1991-13, at skatteydere for indkomstårene til og med 1990,

under iagttagelse af de almindelige frister for genoptagelse, se afsnit

A.K.4, efterfølgende kan omgøre deres valg med hensyn til, om de ønsker at

anvende virksomhedsordningen eller ikke. For indkomstståret 1991 fandt

Landsskatteretten derimod, at den i LV 1991, afsnit E.G.4.5., beskrevne

retsstilling er gældende. D.v.s. at den skattepligtige kun har ret til at få

genoptaget ansættelsen for det seneste indkomstår med henblik på at ændre det

trufne valg, og at det er en betingelse herfor, at anmodningen fremsættes i

ligningsperioden, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, se nærmere nedenfor.

Den for indkomståret 1991 beskrevne retsstilling gælder tilsvarende for

indkomståret 1992.

Ved lov nr. 1030 af 19. december 1992 skete der lovfæstelse af den for

indkomstårene 1991 og 1992 gældende retsstilling, hvorefter den

skattepligtige kun for det seneste indkomstår kan omgøre sin beslutning om,

hvorvidt han ønsker at anvende virksomhedsordningen eller ikke. Det fremgår

nu af lovens § 2 stk. 2, at den skattepligtige efter modtagelsen af

årsopgørelsen har mulighed for at ændre den beslutning, som han traf ved

indgivelsen af selvangivelsen. Tilkendegivelse herom skal ske til den

kommunale skattemyndighed senest den 31. marts i det andet kalenderår efter

det indkomstår, som ansættelsen vedrører (d.v.s inden for ligningsperioden,

jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4).

I SD-cirk. 1988-44 bemyndigede Ligningsrådet endvidere de lignende

myndigheder til at tillade, at årets afslutningsdispositioner ændres, idet

dog de faktiske hævninger og indskud ikke berøres heraf. Det følger af

Landsskatterettens kendelse af 27. september 1993, at der for indkomstårene

til og med 1990 kan ske ændring af årets afslutningsdispositioner blot de

almindelige frister for genoptagelse er overholdt, men at der fra og med

indkomståret 1991 kun kan ske ændring for det seneste indkomstår, og at dette

er betinget af, at anmodningen fremsættes inden for ligningsperioden, jf.

skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Korrektion kan således ske ved forøgelse

eller minimering af beløb, der i ultimostatus er hensat til senere faktisk

hævning. Enhver ændring, der direkte eller indirekte berører de faktiske

hævninger og/ eller indskud kan derfor ikke tillades. *

E.G.1.5 Hæverækkefølgen

Efter VSL § 5 skal overførsel af værdier fra virksomheden til den

skattepligtige anses for foretaget i en bestemt rækkefølge. Dette skyldes, at

der skattemæssigt er forskel på, om man overfører virksomhedsoverskud,

indskud eller beløb ud over indskud. Virksomhedsoverskud beskattes enten som

kapitalindkomst eller personlig indkomst, mens overført indskud ikke skal

beskattes. Overføres der beløb ud over indestående på indskudskontoen, kan

der blive tale om at foretage en rentekorrektion efter lovens § 11, stk. 1.

Selve overførslen af værdierne kan ske på følgende måder:

- Beløb eller andre værdier, der faktisk overføres.

- Beløb eller andre værdier, der anses for overført.

- Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere faktisk hævning.

Beløb, der faktisk er overført til den skattepligtige, registreres i

virksomhedens kassebog.

Beløb, der anses for overført, f.eks. rentekorrektion eller beløb

vedrørende privat kørsel i fri bil til rådighed og forbrug af egne produkter,

skal registreres i virksomhedens regnskab, hvis denne overførsel af værdier

ikke løbende har været bogført. Beløbet tillægges virksomhedens indkomst, og

beløbet anses for overført til den skattepligtige. I ordene "anses for

overført" ligger, at der alene er tale om bogholderimæssige posteringer.

Der må ikke følge kontante beløb med ved overførslen.

Forbrug af egne varer og værdi af fri bil er ikke underkastet

"tvungen" overførsel og kan således principielt i modsætning til

rentekorrektionsbeløb og kapitalafkast spares op i virksomheden. Den

skattepligtige stilles dermed ens, uanset om der er tale om salg til

tredjemand eller forbrug af egne varer, jf. Skat 1988.6.349 (skd). Da et

beløb svarende til forbrug af egne varer og fri bil til rådighed imidlertid

anses som overført i hæverækkefølgen, sker dette på bekostning af andre

hævninger, jf. Skat 1988.7.413 (skd).

Følgende eksempler kan illustrere dette: Såfremt en virksomhed har et

overskud på 150.000 kr., hvoraf værdi af fri bil udgør 50.000 kr., kan

maksimalt 99.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, medens 51.000 kr.

er virksomhedsskat. Af de 51.000 kr., der udgør virksomhedsskat, er 50.000

kr. allerede overført som værdi af fri bil. Der skal derfor hensættes 1.000

kr. til yderligere hævning, idet beløbet ellers anses for indskudt i

virksomheden.

Er overskuddet i stedet 80.000 kr. inkl. værdi af fri bil på 50.000 kr.,

kan maksimalt 30.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, men da de

50.000 kr. anses for hævet, skal der ikke i dette tilfælde hensættes

yderligere beløb til senere hævning. Virksomhedsskatten er således allerede

indeholdt i det overførte beløb. Af det hævede beløb på 50.000 kr. er beløbet

15.455 kr. virksomhedsskat. Det resterende hævede beløb på 34.545 kr.

beskattes som personlig indkomst.

Det er i eksemplerne forudsat, at der kun er overførsel af værdi af fri

bil, og at der ikke er beregnet kapitalafkast eller rentekorrektion. Når den

skattepligtige i senere år hæver indestående på kontoen for opsparet

overskud, sker endelig beskatning heraf efter VSL § 10, se E.G.1.6.3.

Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, d.v.s.

til senere udbetaling fra virksomheden. Bogføringsmæssigt skal beløbet være

overført fra virksomheden, d.v.s. være debiteret hævekontoen og opført som et

passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår. Beløbet fradrages ved opgørelsen af virksomhedens

afkastgrundlag ultimo det indkomstår, hensættelserne vedrører.

Udover kapitalafkast efter VSL § 4 og resterende overskud efter VSL § 10,

stk. 1, kan alle andre beløb bortset fra indestående på indskudskonto også

afsættes til senere hævning. Der kan således foretages hensættelse til senere

hævning i det omfang, hensættelsen sammen med faktiske overførsler og beløb,

der anses for overført, ikke medfører en reduktion af indestående på

indskudskontoen. Den maksimale hensættelse kan beregnes som forskellen mellem

på den ene side de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte beløb (dvs. den del

af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede

hæverækkefølge) og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb,

der anses for overført. Overstiger summen af de faktiske overførsler og

beløb, der anses for overført, de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte

beløb, kan der ikke foretages hensættelser til senere hævning. Der gælder

ingen frist for udbetaling af hensatte beløb, men efter hæverækkefølgen i VSL

§ 5 er disse beløb overført forud for de øvrige beløb i VSL § 5. Den

skattepligtige kan i stedet for at hensætte beløbet til senere hævning

overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Dette

anses som en hævning i hæverækkefølgen efter § 5 og et indskud efter § 3.

Tilsvarende kan tidligere hensættelser udlignes ved kreditering af konto for

indskud. Frem til fristen for indgivelse af selvangivelse er det således

muligt at debitere hævekonto og enten kreditere indskudskonto eller opføre

beløbet som et passiv i balancen. De hensatte beløb kan føres på en konto.

Beløb, der overføres til den skattepligtige, og som fratrækkes i

virksomheden som driftsomkostninger, går forud for beløb, der overføres efter

VSL § 5, stk. 1-2. Se bestemmelserne om mellemregningskonto i E.G.1.5.5. Det

gælder refusioner til den skattepligtige som følge af, at den skattepligtige

har stillet aktiver m.v. til rådighed for virksomheden. Beløb til

medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 3, sidestilles med

driftsomkostninger i virksomheden.

Efter VSL § 5, stk. 3, omfattes beløb, der overføres fra virksomheden til

den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat og særlig indkomstskat ikke

af hæverækkefølgen. * Beløb, der er overført fra virksomheden til den

skattepligtige til dækning af udbytteskat efter PSL § 8 a (ændret ved lov nr.

421 af 25. juni 1993) af udbytte modtaget før den 19. maj 1993, af aktier der

indgår i virksomheden, er ligeledes ikke omfattet af hæverækkefølgen. * Disse

beløb går derfor forud for beløb, der overføres efter VSL § 5, stk. 1-2.

Overføres der herefter beløb til den skattepligtige, sker det efter

hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1 og 2.

E.G.1.5.1 Den udvidede hæverækkefølge

Den "udvidede" hæverækkefølge, der omfatter samtlige overførsler

af værdier til den skattepligtige, ser herefter således ud:

1. Beløb, der overføres til dækning af driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt for virksomheden. Refusion af sådanne omkostninger

beskattes som personlig indkomst, hvis det er de faktiske omkostninger, der

refunderes. Refusioner efter Ligningsrådets takster overføres skattefrit til

den skattepligtige. Refusioner til dækning af leje af lokaler i en ejendom,

hvor der ikke er foretaget vurderingsfordeling, beskattes som

kapitalindkomst. Beløb til en medarbejdende ægtefælle beskattes som personlig

indkomst hos ægtefællen. Refusion af beløb, som den skattepligtige har udlagt

for virksomheden, beskattes ikke. I det omfang reglerne om

mellemregningskontoen anvendes, overføres beløb til dækning af

driftsomkostninger og refusioner uden om hæverækkefølgen, jf. E.G.1.5.5.

Beløb, der overføres til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt

* skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte modtaget før den 19. maj

1993 af aktier, der indgår i virksomheden overføres skattefrit. *

2. Beløb, der er afsat til senere faktisk hævning i primobalancen

overføres skattefrit, idet den eventuelle beskatning har fundet sted i

tidligere indkomstår.

3. Beløb, der overføres fra årets overskud. * Først opgøres den del af

årets kapitalafkast, der skal overføres til den skattepligtige. Den hævede

del af kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst. Derefter overføres det

resterende overskud, der beskattes som personlig indkomst. * Hvis der

foretages rentekorrektion efter VSL § 11, anses beløbet for overført efter

overførsel af årets kapitalafkast.

4. Beløb, der overføres fra konto for opsparet overskud. Beløbet, dvs.

hævningen på kontoen, samt den dertil hø rende virksomhedsskat beskattes

efter VSL § 10, stk. 3, som personlig indkomst.

5. Beløb fra indskudskontoen overføres skattefrit.

6. Beløb, der overføres ud over indestående på indskudskontoen, anses for

at være et "privat lån" i virksomheden, og overføres skattefrit.

Herved bliver indskudskontoen negativ, og der skal foretages en

rentekorrektion efter reglerne i VSL § 11, stk. 1.

Da kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb således altid skal være overført

til den skattepligtige efter hæverækkefølgen, skal der ved indkomstårets

udgang være overført et beløb svarende til summen af beløbene nævnt ovenfor

under 1. og 2. samt kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb. Se VSL-cirk.,

eksempel 77.1.

Der henvises endvidere til eksempel 78.1, 78.2 og 78.3, i VSL-cirk., der

viser, hvorledes hæverækkefølgen i VSL § 5 fungerer.

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

Virksomhedsskatten på 34 pct. pålignes og opkræves hos den skattepligtige

efter reglerne i KSL afsnit V om opkrævning af indkomst- og formueskat m.v.

Beløb svarende til den beregnede virksomhedsskat er altid overført til den

skattepligtige. Beløbet overføres forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.

1-2, jf. § 5, stk. 3. Dette gælder, uanset om der har været

forskudsregistreret et opsparet overskud. Hvis den skattepligtige ikke har

hævet i virksomheden i indkomståret eller afsat beløb til senere faktisk

hævning, er den beregnede virksomhedsskat indskudt i virksomheden.

Forskudsregistreres der et opsparet overskud, opkræves forskudsskatten

heraf sammen med den skattepligtiges øvrige forskudsskatter.

Såfremt den betalte foreløbige virksomhedsskat overstiger den for

indkomståret faktisk pålignede virksomhedsskat, eller den skattepligtige

undlader at anvende virksomhedsordningen for det pågældende indkomstår,

indgår den betalte foreløbige virksomhedsskat sammen med de øvrige

forskudsskatter ved beregningen af evt. restskat eller overskydende skat.

Evt. overskydende skat tilbagebetales til den skattepligtige, uanset om

den helt eller delvis vedrører den som følge af forskudsregistreringen

betalte foreløbige virksomhedsskat.

E.G.1.5.2 Værdiansættelse ved overførsel af aktiver

Når et aktiv overføres fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det

ske til handelsværdien. Denne værdiansættelse må ske skønsmæssigt som en

række andre skattemæssige værdiansættelser. Overførsel af fast ejendom sker

til den formueskattepligtige værdi med tillæg af nedslag efter ligningslovens

§§ 18 B-C, d.v.s. seneste ejendomsværdi. Overførsel af

afskrivningsberettigede aktiver fra erhvervsmæssig til privat anvendelse kan

i øvrigt udløse beskatning af genvundne afskrivninger efter AL § 32.

For så vidt angår blandet benyttede biler og vindmøller, sker overførsler

mellem virksomheden og den skattepligtige til den formueskattepligtige værdi,

d.v.s. den afskrivningsberettigede saldoværdi.

E.G.1.5.3 Tidspunktet for overførslerne

Kontante overførsler skal løbende registreres i virksomhedens

kasseregnskab. Ikke-kontante overførsler kræver derimod ikke løbende

registrering i kasseregnskabet, ligesom de heller ikke kræver eksterne

registreringer i f.eks. pengeinstitutter, værdipapircentralen,

tinglysningskontorer m.v. Aktivet eller passivet tilhører således den

skattepligtige, hvadenten det indgår i virksomhedsordningen eller ej.

Finansielle aktiver og passiver anses for overført med virkning for

indkomstårets ultimobalance. Hvis aktivet eller passivet f.eks. overføres til

privatøkonomien, vil det således indgå i årets kapitalafkastgrundlag, ligesom

renteindtægter og -udgifter for hele året indgår ved opgørelsen af årets

overskud.

Overførsler af ikke-finansielle aktiver og passiver mellem virksomheden og

den skattepligtige skal ske på det faktiske overførselstidspunkt, idet der er

tale om overgang til anden anvendelse.

E.G.1.5.4 Private udgifter

Ved afgørelsen af, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til

den skattepligtiges private økonomi, må man se på, hvad beløbet er anvendt

til.

Hævninger, der anvendes til dækning af den skattepligtiges private

forbrug, herunder hævninger til betaling af personlige skatter, skal anses

for hævet i hæverækkefølgen.

Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb

svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige i

overensstemmelse med hæverækkefølgen i § 5. Skattedepartementet har udtalt,

at de finansielle aktiver som er nævnt i VSL § 1, stk. 2, altid må indgå i

den skattepligtiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om

en midlertidig investering af likvide midler i disse værdipapirer. Det er

også uden betydning, om der foreligger spekulation. Købesummen må i alle

tilfælde anses for hævet og overført til den skattepligtige. Et efterfølgende

salg af værdipapirerne vil derfor blive behandlet helt på linie med salg af

andre aktiver, der er placeret uden for virksomheden.

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger anses efter PSL ikke som driftsomkostninger, der kan

fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.

1. Udgiften kan derfor alene fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis

virksomheden betaler et sådant kontingent, anses det således for hævet i

hæverækkefølgen.

Af andre udgifter, der som udgangspunkt må betragtes som private, kan

f.eks. nævnes bøder, der idømmes af det offentlige, erstatningsydelser, der

udredes på grund af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme

erstatningspådragende handlinger, når disse udgifter ikke er en følge af

udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen, om der er fradragsret for

udgiften, men derimod om den vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter

kan f.eks. kun fradrages med 25 pct. af de udgifter, der afholdes. De

resterende 75 pct. anses dog også for en udgift, der vedrører virksomheden.

Udgiften kan derfor betales af virksomheden, men ikke fradrages ved

opgørelsen af indkomsten. Etableringsudgifter, formueudgifter m.v., der

vedrører virksomheden, kan afholdes af virksomheden, også selv om de ikke er

fradragsberettigede.

E.G.1.5.5 Mellemregningskonto

Bestemmelserne om brug af en mellemregningskonto er i forbindelse med

vedtagelsen af lov nr. 344 af 14. maj 1992 blevet lovfæstet, og mulighederne

for brug af kontoen er blevet liberaliseret.

Når anvendelse af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke i

åbningsbalancen bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud overføre kontante

beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen ved bogføring på

mellemregningskontoen.

Det er uden betydning for posteringen på mellemregningskontoen hvordan

det/de kontante beløb er fremskaffet, og hvordan pengene bruges i

virksomheden.

Det kan f.eks. være lønindtægt der indsættes på virksomhedens kassekredit,

kontante beløb fra private beholdninger af enhver art, provenu fra salg af

private værdipapirer (uanset at virksomheden straks køber tilsvarende

værdipapirer). Der kan videre være tale om provenu fra lån, der placeres i

privat regi, uanset at provenuet anvendes til indfrielse af et lån, der er

placeret i virksomhedens regi, og uanset at optagelse og indfrielse af

hidtidigt lån klares ved modregning foretaget af långiver (kreditforening

bank mv.). Sker der overførsel af stempelafgift, indskud mv. fra det

indfriede til det nyoptagne lån, skal det kunne dokumenteres, at der er tale

om en reel indfrielse af et lån og stiftelse af et nyt.

Der er altså tale om overførsel af kontante beløb fra privatøkonomien til

virksomheden i ovennævnte tilfælde. Overføres værdipapirerne derimod før

realisation, kan der ikke ske postering på mellemregningskontoen.

Mellemregningskontoen kan ikke forrentes.

Beløb eller værdier kan overføres fra mellemregningskontoen til

privatøkomien uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion til følge.

Indestående på mellemregningskontoen i virksomheden fragår derfor ved

opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

På mellemregningskontoen bogføres også driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt af private midler. Herfra kan overførsel til

privatøkonomien ske skattefrit, og den indgår derfor ikke i hæverækkefølgen.

Hidtil har disse beløb været personlig indkomst, samtidig med at et

tilsvarende beløb kunne fratrækkes i den personlige indkomst.

Indeståendet på mellemregningskontoen må ikke på noget tidspunkt blive

negativt (debetsaldo). Der skal i givet fald ske modpostering på hævekontoen

(konto for overførsel).

Det forudsættes, at der som udgangspunkt sker en løbende saldering af

kontoen, idet den skattepligtige ikke må kunne låne af virksomheden uden om

hæverækkefølgen og uden rentekorrektion. Efter omstændighederne kan saldering

med op til månedlige eller kvartalsvise mellemrum accepteres afhængigt af,

hvad der er sædvanligt efter virksomhedens art og omfang.

Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal

som hovedregel bogføres særskilt for hver post, med virkning fra det

tidspunkt hvor overførslen finder sted.

Overførsler i form af privat anvendelse af f.eks. virksomhedens bil og

telefon kan af praktiske grunde bogføres ultimo året.

Ved postering af mellemregningskontoen i årets løb opnås mulighed for, at

den skattepligtige kan optimere sin resultatdisponering i forbindelse med

udarbejdelsen af regnskabet, idet der på dette tidspunkt tages stilling til

fordeling af overførslerne mellem hævekontoen og mellemregningskontoen.

Da primosaldoen på mellemregningskontoen således først kendes ved

udarbejdelsen af regnskabet for det forudgående indkomstår, kan en saldering

af mellemregningskontoen foretages på dette tidspunkt, og en eventuel negativ

saldo kan udlignes ved en postering på hævekontoen.

E.G.1.6 Overskud, underskud og virksomhedsskat

E.G.1.6.1 Kapitalafkast

Virksomhedens overskud opdeles i et beregnet kapitalafkast, såfremt der er

grundlag herfor, og et resterende overskud. Kapitalafkastet er

kapitalindkomst.

E.G.1.6.2 Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret

Et resterende overskud som hæves, er personlig indkomst.

Den skattepligtige har mulighed for at overføre et resterende overskud med

virkning for indkomståret, hvis det overføres inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Dette sker ved en

hensættelse til en senere faktisk hævning.

Se i øvrigt Skat 1989.11.878 (skm).

E.G.1.6.3 Resterende overskud, der opspares i virksomheden

Resterende overskud, som ikke hæves, spares op i virksomheden. Beløbet

indgår på konto for opsparet overskud og beskattes med en foreløbig

virksomhedsskat på 34 pct. Det opsparede beløb skal således ikke medregnes i

den skattepligtiges personlige indkomst i indtjeningsåret.

Når et opsparet beløb i et senere indkomstår hæves, betragtes det sammen

med virksomhedsskatten som personlig indkomst.

Det er en forudsætning for den foreløbige virksomhedsbeskatning, at

overskudsbeløbet bliver i virksomheden. Den beregnede virksomhedsskat

overføres til den skattepligtige forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.

1-2. Overførslen kan enten ske i indkomstårets løb, således at hele eller en

del af årets overførsler anses for medgået til betaling af den beregnede

virksomhedsskat eller ved hensætning til senere faktisk hævning. Sker dette

ikke, er hele eller en del af den beregnede virksomhedsskat nyt indskud i

virksomheden, idet virksomhedsskat altid skal være overført til den

skattepligtige. Konto for opsparet overskud

Det beløb, der beskattes i virksomheden, indgår med fradrag af

virksomhedsskatten på konto for opsparet overskud. Virksomhedsskatten er med

virkning fra og med indkomståret 1992 nedsat fra 38 til 34 pct. Der skal

derfor føres en konto for overskud opsparet før indkomståret 1991, en for

overskud opsparet i 1991 og en for overskud opsparet i 1992 og senere.

Indestående på konto for opsparet overskud er således et nettobeløb. Når den

skattepligtige hæver fra konto for opsparet overskud skal hævningen og den

hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtiges indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i den

skattepligtiges slutskat. Ved hævning af overskud, der er opsparet for 1992

og senere år, kan den skat, der skal medregnes i indkomsten, beregnes som

51,5 pct. af de hævede beløb.

De 51,5 pct. fremkommer således:

34 * 100 = 51,5 pct.

--------

66

Ved hævningen af overskud, der er opsparet for 1991, må den skat, der skal

medregnes i indkomsten, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.

De 61,3 pct. fremkommer således:

38 * 100 = 61,3 pct.

--------

62

For 1990 og tidligere år udgør procenten 100.

I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og dermed

medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår

virksomhedsskatten i den beregnede slutskat. Den endelige beskatning af et

opsparet overskud sker således først i det indkomstår, hvor beløbet overføres

fra virksomheden til den skattepligtige eller ved skattepligtsophør.

Indestående på konto for overskud opsparet før 1991 overføres forud for

indestående på konto for overskud opsparet i indkomståret 1991, der igen

overføres forud for indestående på konto for opsparet overskud for 1992 eller

senere. Det gælder både ved hævning af opsparet overskud efter VSL § 10, stk.

3, og efter VSL § 13, stk. 1, om modregning af virksomhedsunderskud i

opsparet overskud.

Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets

slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Forskelsbeløbet

udbetales imidlertid ikke til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er

gift, skal den resterende virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat

m.v.

* En herefter resterende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges

og en eventuel ægtefælles særlige indkomstskat. Virksomhedsskat, der ikke kan

rummes i årets slutskat mv. og eventuel særlig indkomstskat, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat mv. i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår.

* Der kan dog ske tilbagebetaling af årets overskydende skat som følge af, at

der har været indbetalt for meget i forskudsskat for indkomståret. Se

VSL-cirk., eksempel 108.1 om overførsel af opsparet overskud.

E.G.1.6.4 Underskud

Virksomhedens underskud i et indkomstår skal efter VSL § 13 modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På kontoen

for overskud opsparet for årene før 1991 hæves et beløb svarende til

halvdelen af underskuddet. På kontoen for overskud opsparet for 1991 skal der

hæves et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet. På kontoen for opsparet

overskud for 1992 eller senere skal der hæves et beløb svarende til 66 pct.

af underskuddet. Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat fradrages

i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende virksomhedsskat,

overføres til en evt. ægtefælle, * fradrages i særlig indkomstskat, * eller

fremføres til modregning i nærmest efterfølgende 5 års slutskat for den

skattepligtige og en evt. ægtefælle.

Efter VSL § 13 skal et underskud i virksomheden modregnes i indkomst

henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen i denne rækkefølge:

1. Personlig indkomst, der stammer fra overført opsparet overskud.

Modregning af underskud i opsparet overskud sker ikke i virksomhedens

regnskab, men ved den skattepligtiges opgørelse af den personlige indkomst.

Den skattepligtige skal således hæve af det opsparede overskud efter reglerne

i VSL § 10, stk. 3. Herefter vil der fremkomme en personlig indkomst, hvori

underskuddet kan modregnes. Hvis underskuddet ikke fuldt ud kan modregnes i

opsparet overskud, skal det fradrages i skatteyders og evt. ægtefælles

kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig indkomst, der ikke stammer

fra virksomheden.

Modregning af et underskud i opsparet overskud sker ved overførsel fra

konto for opsparet overskud jf. ovenstående. Overførslen sker i

hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2. Dette beløb samt den dertil hørende

virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst. Årets underskud

modregnes i denne personlige indkomst, hvilket betyder, at årets underskud

modregnes i opsparet overskud. Der er tale om en tvungen overførsel af

opsparet overskud. Er beløbet ikke faktisk overført eller hensat til senere

faktisk hævning, er beløbet indskudt.

Hvis virksomhedsskatten overstiger årets slutskat, kan der ikke ske

tilbagebetaling af den del af virksomhedsskatten, der overstiger slutskatten.

Tilbagebetaling kan alene ske gennem modregning i årets slutskat for den

skattepligtige og en evt. ægtefælle * samt ved modregning i særlig

indkomstskat. * Dette er dog ikke til hinder for, at der sker tilbagebetaling

af årets overskydende skat, når der er indbetalt for store beløb i

forskudsskat i indkomståret. Fremkommer der en resterende virksomhedsskat,

kan denne føres frem til modregning for den skattepligtige og en evt.

ægtefælle. Resterende virksomhedsskat, kan alene modregnes inden for 5-års

perioden.

2. Positiv kapitalindkomst (netto).

Efter lovens § 13, stk.2, skal et underskud i virksomheden, der ikke kan

rummes i et opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den

skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,

skal underskuddet fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst

(netto). Det vil sige, at underskuddet skal være fradraget i begge

ægtefællers positive kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig

indkomst. Har den ene af ægtefællerne negativ kapitalindkomst, skal denne

modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, før der sker

fradrag af virksomhedsunderskud. Hvis underskuddet er mindre end

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, skal underskuddet først

fradrages i indehaverens positive kapitalindkomst, før det fradrages i

ægtefællens positive kapitalindkomst.

Hvis begge ægtefæller har et virksomhedsunderskud efter

virksomhedsordningen, og begge har positiv kapitalindkomst, skal

virksomhedsunderskuddet først fradrages i den pågældendes egen positive

nettokapitalindkomst, før et resterende underskud kan fradrages i en

resterende positiv kapitalindkomst hos ægtefællen.

3. Personlig indkomst.

Efter VSL § 13, stk. 3, skal et underskud, der ikke kan rummes i den

skattepligtiges og en evt. ægtefælles samlede positive kapitalindkomst,

fradrages i personlig indkomst fra andre indkomstkilder, f.eks. lønindkomst.

Fradraget skal først foretages i den skattepligtiges egen personlige

indkomst, før det kan føres til fradrag i en evt. ægtefælles personlige

indkomst.

4 a. Et resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsindkomst i

de efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets virksomhedsindkomst, eller i den

skattepligtiges og en evt. ægtefælles positive kapitalindkomst eller

personlige indkomst. Inden for 5-års perioden finder reglerne i § 13, stk. 2

og 3 tilsvarende anvendelse. Det betyder, at fremførte underskud efter

fradrag i et evt. overskud, skal fradrages i positiv kapitalindkomst, før det

fradrages i personlig indkomst.

* 4 b. Den skattepligtige kan i stedet for at fremføre et resterende

underskud til de efterfølgende 5 indkomstår fradrage underskuddet i sin og en

eventuel ægtefælles udbytteindkomst for samme indkomstår, jf. de tidligere

bestemmelser i personskattelovens § 8 a, stk. 2 og 3, der ophævedes ved lov

nr. 421 af 25. juni 1993. Ved denne lov afløstes med virkning fra 19. maj

1993 beskatning som udbytteindkomst af beskatning som aktieindkomst, og den

skattepligtige kan nu fradrage et resterende underskud i sin og en eventuel

ægtefælles aktieindkomst for samme indkomstår, jf. § 8 a, stk. 2 og 4. Et

herefter resterende underskud fremføres efter reglerne i pkt. 4 a. *

Underskud, der ikke er modregnet inden for 5-års perioden, kan ikke senere

modregnes.

Vedrørende modregning af underskud i øvrigt henvises til VSL-cirk. pkt.

118-126.

Med vedtagelsen af konkursskatteloven er der gennemført forskellige

underskudsbegrænsningsregler. Se VSL § 13, stk. 7 og 8 og reglerne om

underskudsbegrænsning i afsnit E.L.

Fremførsel af gamle underskud

Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor

virksomheden beskattes efter PSL, skal det fortsat fremføres efter reglerne i

PSL, selv om virksomheden overgår til beskatning efter VSL.

Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor

virksomheden beskattes efter VSL, skal det tilsvarende fremføres efter

reglerne i VSL. Det gælder efter VSL § 13, stk. 6, uanset om den

skattepligtige ikke anvender virksomhedsordningen i hele eller en del af den

5-års periode, hvor underskuddet kan fremføres.

E.G.1.6.5 Fradrag for kapitalpensionsbidrag ved underskud

Såfremt modregning af årets virksomhedsunderskud (jf. ovenstående tvungne

modregningsrækkefølge) skal foretages i den skattepligtiges personlige

indkomst, skal dette ske før der kan foretages fradrag for bidrag til

kapitalpension. Skat 1990.10.797 (lsr.). Ved overførsel af underskud til

modregning i en evt. ægtefælles personlige indkomst kan der dog foretages

fradrag for bidrag til kapitalpension før denne overførsel.

Såfremt der ved fremførsel af virksomhedsunderskud fra tidligere år skal

ske modregning i den skattepligtiges personlige indkomst (jf. ovenstående

tvungne modregningsrækkefølge) kan der foretages fradrag for bidrag til

kapitalpension før denne modregning foretages. Dette gælder også en evt.

ægtefælle.

E.G.1.6.6 Refusion af virksomhedsskat i slutskat

Ved refusion af virksomhedsskat i den skattepligtiges og en evt.

ægtefælles slutskat skal det fastslås, om der er tale om overførsel af

overskud, fra konto for overskud opsparet for årene før 1991, hvor der er

betalt en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct., om der er tale om overførsel

af overskud fra konto, for overskud opsparet for 1991, hvor der er betalt en

foreløbig virksomhedsskat på 38 pct., eller om der er tale om overførsel af

overskud for 1992 eller senere, hvor der er betalt en foreløbig

virksomhedsskat på 34 pct.

E.G.1.6.7 Beskatning af overskud i dødsbo

Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 38 til 34 pct.

forhøjes beskatningsprocenten i VSL § 19, stk. 1, fra 40 til 43 pct., med

virkning fra og med indkomståret 1992.

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor

virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke

overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den

virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes

indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo efter de hidtil

gældende regler med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en

virksomhedsskat på 50 pct. betyder dette, at afdødes indkomst i form af

overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten for 1991

blev nedsat til 38 pct., blev beskatningsprocenten på 25 forhøjet til 40

pct., således at den samlede beskatning forblev uændret. Med nedsættelsen af

virksomhedsskatten til 34 pct. er beskatningsprocenten på 40 forhøjet til 43

pct., således at den samlede beskatning fortsat er uændret.

I forbindelse med forhøjelsen af beskatningsprocenten til 43 er der

gennemført en overgangsregel, således at der ved beskatning af overskud, der

er opsparet for årene før 1991, skal anvendes en beskatningsprocent på 25, og

således at der ved beskatning af overskud, der er opsparet for 1991, skal

anvendes en beskatningsprocent på 40.

E.G.1.7 Rentekorrektion

Kapitalafkastberegningen og rentekorrektionsbestemmelserne gør i de fleste

tilfælde virksomhedsordningen selvkontrollerende. Det vil sige, at

skatteværdien af renteudgifter er den samme, hvad enten gælden indgår i

virksomheden eller holdes udenfor.

Negativ indskuds- konto

Efter bestemmelserne i VSL § 11, stk. 1, skal der beregnes et

rentekorrektionsbeløb, som medregnes til virksomhedens indkomst, når

indskudskontoen reguleret efter lovens § 3, stk. 7, udviser en negativ saldo

ultimo året. Rentekorrektionsbeløbet svarer til den negative saldo gange

kapitalafkastsatsen efter lovens § 9.

Det således beregnede beløb kan dog ikke overstige det mindste af følgende

beløb:

- Et negativt kapitalafkastgrundlag ved udgangen af indkomståret gange

kapitalafkastsatsen. Er kapitalafkastgrundlaget positivt eller 0, bliver

rentekorrektionsbeløbet således 0 kr.

- Virksomhedens nettorenteudgifter nedsat med kursgevinster og forøget med

kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Der henvises til VSL-cirk., eksempel 109.1.

E.G.1.7.1 Bruttometoden

Foretager den skattepligtige i løbet af et indkomstår både indskud efter

VSL § 3, stk. 1, og overførsler efter VSL § 5, stk. 1-2, beregnes et

rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 2. Beløbet udgør

kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 gange beløb, der efter hæverækkefølgen i

VSL § 5 er overførsel af indskud fra indskudskonto (§ 5, stk. 1, nr. 5 og

beløb herudover § 5, stk. 2). Rentekorrektionsbeløbet kan ikke overstige

kapitalafkastsatsen gange indskuddet efter VSL § 3, stk. 1. Der er således

tale om værnsregler, der skal sikre, at der ikke opnås skattemæssige fordele

ved overførsler og indskud i samme indkomstår.

Der henvises til VSL-cirk., eksempel 110.1.

E.G.1.7.2 Nettometoden

Nettometoden er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1992, men for

skattepligtige, hvis indkomstår 1992 er begyndt før den 19. dec. 1991, har

ophævelsen først virkning fra og med indkomståret 1993. Se herom i LV 1992,

afsnit E.G.7.2.

E.G.1.7.3 Rentekorrektionens skattemæssige betydning

Efter VSL § 11, stk. 3, anses rentekorrektionsbeløb efter stk. 1-2 for

overført til den skattepligtige. Samtidig nedsættes den skattepligtiges

kapitalindkomst med beløbene, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 8.

I bestemmelserne er endvidere fastsat, at rentekorrektionsbeløbene anses

for overført efter årets kapitalafkast. Dette indebærer, at

rentekorrektionsbeløbet ikke kan opspares i virksomheden. Der skal altså ske

endelig beskatning af kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb i indkomståret.

Rentekorrektionsbeløb anses altid for hævet i året. Efter VSL § 11, stk.

3, anses rentekorrektionsbeløb for overført efter overførsel af årets

kapitalafkast. Såfremt en virksomhed har en negativ indskudskonto og samtidig

giver underskud, skal der beregnes rentekorrektion af den negative

indskudskonto. Da rentekorrektionsbeløbet ifølge § 11, stk. 3, anses for

hævet, øger rentekorrektionsbeløbet den negative saldo på indkudskontoen.

Dette medfører dog ikke yderligere rentekorrektionsberegninger, jf. VSL-cirk.

pkt. 110. Der beregnes således kun rentekorrektion én gang, men

indskudskontoen primo det følgende år vil være gjort yderligere negativ med

rentekorrektionsbeløbet.

Der kan dog aldrig være krav om overførsel af mere end årets overskud og

beløb, der går forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2.

Der henvises til eksemplet i VSL-cirk., punkt 112.

E.G.1.8 Flere virksomheder

E.G.1.8.1 Opgørelse under ét

* Med virkning fra indkomståret 1993 ændredes reglerne for skattepligtige,

der anvender virksomhedsordningen, og som har flere virksomheder, idet

virksomhederne nu skal behandles som én virksomhed ved anvendelse af

virksomhedsordningen. Det vil sige, at en skattepligtig, der driver flere

virksomheder, skal sammenlægge alle konti i virksomhedsordningen til

én samlet konto. Dette gælder både indskudskonti,

kapitalafkastgrundlag og konti for opsparet overskud, der fra 31. december

1992 sammenlægges til én konto pr. 1. januar 1993.

Skattepligtige, hvis indkomstår 1993 er påbegyndt før den 1. januar 1993,

kan dog vælge først at anvende de nye regler for flere virksomheder med

virkning fra og med indkomståret 1994. Om de hidtidige regler henvises til LV

1992, afsnit E.G.8.

Den nye regel om, at flere virksomheder skal behandles under ét i

relation til virksomhedsordningen, har medført betydelige ændringer i

reglerne om afståelse, ophør, ophør af skattepligt og omdannelse. Se herom

afsnit E.G.1.9. *

E.G.1.9 Afståelse, ophør og skattefri virksomhedsomdannelse m.v.

* Reglerne i virksomhedsskattelovens kapitel 5 om afståelse, ophør og

skattefri virksomhedsomdannelse mv. er ændret med virkning fra indkomståret

1993, idet der dog gælder særlige ikrafttrædelsesbestemmelser vedrørende

skattefri virksomhedsomdannelse, jf. afsnit E.G.1.9.6. Skattepligtige, hvis

indkomstår 1993 er påbegyndt før den 1. januar 1993, kan dog vælge først at

anvende de nye regler med virkning fra og med indkomståret 1994. Om de

hidtidige regler henvises til L.V. 1992, afsnit E.G.9. *

E.G.1.9.1 Fuldstændig afståelse eller fuldt ophør

* Afstår den skattepligtige sin virksomhed eller ophører han med at drive

selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indeståendet på konto for opsparet

overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

skattepligtiges personlige indkomst i ophørsåret.*

Ved fastlæggelse af, hvornår en virksomhed er påbegyndt eller ophørt, må

der lægges vægt på gældende praksis på skatteområdet. Dette gælder ved ophør

af hidtidig virksomhed og påbegyndelse af ny virksomhed. Det gælder også ved

afgørelsen af, om der foreligger udvidelse af en eksisterende virksomhed

eller om der på den anden side foreligger indskrænkninger af en eksisterende

virksomhed eller ophør, se E.I.1. og E.I.2.

* Dersom den skattepligtige opretholder den regnskabsmæssige adskillelse

mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien, jf. VSL § 2, stk. 1, i hele

afståelses- eller ophørsåret, kan virksomhedsordningen anvendes til årets

udløb, og der sker først efterbeskatning i det følgende år. Salgssummen

indgår i så fald i virksomhedsordningen. *

Eksempel

* En Skatteyder sælger sin eneste virksomhed den 1. april 1993 for

3.000.000 kr., der berigtiges således:

Kontant 1.000.000 kr.

Gældsbrev 2.000.000 kr.

Gældsbrevets kursværdi udgør 1.700.000 kr.

Den skattepligtige vælger at opretholde den regnskabsmæssige adskillelse i

hele salgsåret, og udskyder beskatningen af konto for opsparet overskud til

det efterfølgende indkomstår. Dette betyder, at salgsprovenuet kun kan

overføres i hæverækkefølgen, og at der kan spares op i salgsåret.

Der regnes med følgende forudsætninger:

Indskudskonto primo 1.000.000 kr.

Kapitalafkastgrundlag primo 2.000.000 kr.

Konto for opsparet overskud (1992) 500.000 kr.

Løbende overskud mv. 450.000 kr.

Fortjeneste varelagre 300.000 kr.

- andel kursnedslag 100.000 kr. 200.000 kr.

Renteindtægt gældsbrev 150.000 kr.

-----------

Overskud 800.000 kr.

-----------

Årets hævning 700.000 kr.

-----------

Fortjeneste inventar 300.000 kr.

- andel kursnedslag 100.000 kr.

-----------

Særlig indkomst, LOSI § 2, nr. 1 200.000 kr.

-----------

Overskudsdisponering:

Overskud 800.000 kr.

- hævet 700.000 kr.

- Særlig indkomstskat, 100.000 kr. 600.000 kr.

-----------

Konto for opsparet overskud 1993 200.000 kr.

-----------

Virksomhedsskat: 200.000 kr. * 34/66 103.030 kr.

Konto for opsparet overskud 1993

+ virksomhedsskat 303.030 kr.

Fordeling af overskud:

Kapitalafkast, 8% af 2.000.000 kr. 160.000 kr.

Personlig indkomst (640.000 kr. - 303.030 kr.) 336.970 kr.

Til opsparing før skat 303.030 kr.

-----------

800.000 kr.

-----------

Såfremt den skattepligtige ikke køber en anden virksomhed inden udløbet af

det efterfølgende indkomstår (1994), jf. nedenfor, skal kontoen for opsparet

overskud i indkomståret 1994 efterbeskattes med:

Indkomståret 1992:

500.000 kr. + 34/66 * 500.000 kr. 757.576 kr.

Indkomståret 1993:

200.000 kr. + 34/66 * 200.000 kr. 303.030 kr.

Personlig indkomst 1.060.606 kr.

-------------

Dersom den skattepligtige vælger ikke at opretholde den regnskabsmæssige

opdeling, kan årets overskud ikke opspares, men salgsprovenuet kan hæves

frit.

Kapitalafkastet beregnes i dette tilfælde til:

8% af 2.000.000 kr. 200.000 kr.

Forholdsmæssig for tiden 1/1 - 1/4 1994 * 50.000 kr.

Overtagelse af ny virksomhed

* Den skattepligtige kan anvende virksomhedsordningen uden ophør og

således undgå efterbeskatning, hvis han inden udløbet af indkomståret efter

det indkomstår, hvor virksomheden er afstået eller ophørt, påbegynder ny

erhvervsvirksomhed og anvender virksomhedsordningen. Dette forudsætter

ligeledes, at der er fuld adskillelse mellem privatøkonomien og

virksomhedsordningen. *

E.G.1.9.2 Delvis afståelse

* Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, og han afstår en af

virksomhederne, eller hvis han afstår en virksomhed udskilt fra en bestående

virksomhed eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgsprovenuet i

virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under

ét for hele indkomståret og både for den afståede virksomhed og den

resterende virksomhed.

Dersom den skattepligtige ønsker det, kan han dog i henhold til § 15 a,

stk. 1 med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb,

der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. Overføres et beløb, skal den

skattepligtige i henhold til § 15 a, stk. 2 i samme indkomstår til den

skattepligtige indkomst medregne en forholdsmæssig del af indeståendet på

konto for opsparet overskud ved udløbet indkomståret forud for salgsåret med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, jf. § 10, stk. 3. Den

forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem

det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for salgsåret. Den hævning, der foretages i medfør af VSL § 15 a, stk.

2, indebærer, at der ikke i samme indkomstår kan foretages opsparing af

overskud i virksomheden. *

Eksempel

* En skatteyder ejer en stor og en lille virksomhed, og afhænder den 1.

april 1993 den store virksomhed for 3.000.000 kr. Den skattepligtige ønsker i

sin helhed at overføre salgsprovenuet til mellemregningskontoen.

Der regnes med følgende forudsætninger:

stor virksomhed lille virksomhed

Indskudskonto ultimo 1992 1.000.000 kr. 0

Kapitalafkastgrundlag ultimo 1992 2.000.000 kr. 0

Konto for opsparet overskud 500.000 kr.

Det kontante salgsvederlag opgøres således:

Salgspris 3.000.000 kr.

- overtaget gæld 1.500.000 kr.

-------------

1.500.000 kr.

-------------

Gældsbrev 1.000.000 kr.

Kontant 500.000 kr.

-------------

1.500.000 kr.

-------------

Kontantværdien af den del af vederlaget, der ikke blev berigtiget ved

overtagelse af gæld udgør:

70% af 1.000.000 kr. eller 700.000 kr. + 500.000 kr. = 1.200.000 kr.

Hvis ingen del af vederlaget var blevet berigtiget ved overtagelse af

gæld, havde salgsprovenuet været kontantværdien af det fulde salgsvederlag på

3.000.000 kr., f. eks. 1.900.000 kr. Det havde i så fald været dette beløb,

der skulle indgå i de efterfølgede beregninger.

Årets overskud er opgjort således:

Løbende drift af "stor" virksomhed

450.000 kr.

Fortjeneste varelager 250.000 kr.

- nedskrivning gældsbrev 50.000 kr 200.000 kr.

-----------

650.000 kr.

Renteindtægter salgsprovenu mv. 150.000 kr.

Overskud "lille" virksomhed

0 kr.

-----------

800.000 kr.

-----------

Fortjenenste inventar 250.000 kr.

- nedskrivning af gældsbrev 50.000 kr.

-----------

200.000 kr.

-----------

Årets hævninger udgør 700.000 kr.

Udfra det ovenfor anførte beregnes først, hvad der skal beskattes af konto

for opsparet overskud.

Beløbet udgør:

500.000 kr. (1) * 1.200.000 kr. (2) = 300.000 kr.

-----------------------------------

2.000.000 kr. (3)

1 = Konto for opsparet overskud

2 = Overført beløb (her salgsprovenu)

3 = Kapitalafkastgrundlag ultimo 1992

Årets kapitalafkastgrundlag udgør:

Kapitalafkastgrundlag ultimo 1992 2.000.000 kr.

Overført beløb til mellemregningskonto 1.200.000 kr.

-------------

Ændret kapitalafkastgrundlag primo 1993 800.000 kr.

Kapitalafkast, 8% 64.000 kr.

Indskudskonto primo 1.000.000 kr.

- overført beløb til mellemregningskonto 1.200.000 kr.

-------------

Indskudskonto - 200.000 kr.

Den negative indskudskonto kan betyde, at der skal beregnes

rentekorrektion, men normalt vil den skattepligtige have et positivt

kapitalafkastgrundlag ultimo.

Før overførslen til mellemregningskontoen

af salgsprovenuet ultimo antages

kapitalafkastgrundlaget at udgøre 2.700.000 kr.

Overført mellemregningkonto 1.200.000 kr.

-------------

1.500.000 kr.

Da der skal ske beskatning af opsparet overskud, betyder dette (grundet

hæverækkefølgen), at der skal tvangshæves et større beløb, der kan

beregnes

således:

Særlig indkomstskat 100.000 kr.

Årets overskud 800.000 kr.

Konto for opspart overskud 300.000 kr.

-----------

I alt 1.200.000 kr.

Har hævet 700.000 kr.

-----------

500.000 kr.

-----------

Mellemregningskontoen skal herefter opgøres således:

Salgsprovenu 1.200.000 kr.

Manglende hævning 500.000 kr.

-------------

Saldo mellemregningskonto ultimo 1993 1.700.000 kr.

-------------

Fra og med indkomståret 1994 kan den skattepligtige hæve fra

mellemregningskontoen og dermed undgå hævninger i hæverækkefølgen, hvorved

årets overskud ekskl. hævet kapitalafkast kan opspares.

Kapitalafkastgrundlaget ultimo bliver herefter:

Før mellemregningskonto 2.700.000 kr.

Overført mellemregningskonto 1.700.000 kr.

-------------

Kapitalafkastgrundlag ultimo 1993 1.000.000 kr.

-------------

Der skal herefter ikke beregnes rentekorrektion for 1993.

Årets indkomst beskattes således:

Kapitalindkomst 64.000 kr.

Personlig indkomst:

Øvrige overskud 736.000 kr.

Hævet opsparet

overskud 300.000 kr.

+ tilhørende

virksomhedsskat 34/66 154.545 kr. 454.545 kr. * 1.190.545 kr.

----------- ----------- ------------- --

E.G.1.9.3 Delvist ophør

* Når den skattepligtige ophører med at drive en af flere virksomheder

gælder de ovenfor omtalte regler i VSL § 15 a, stk. 1 og 2 tilsvarende. I

stedet for det kontante nettovederlag kan der overføres et beløb svarende til

den del af kapitalafkastgrundlaget, ved udløbet af indkomståret forud for

ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte

virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige

aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte

virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra

finansielle aktiver.

* E.G.1.9.4 Ophør med at anvende virksomhedsordningen

Hvis den skattepligtige ophører med at anvende virksomhedsordningen, fordi

han foretrækker at lade sig beskatte efter kapitalafkastordningen eller efter

reglerne i PSL, medregnes indeståendet på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, i den personlige indkomst for

det indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor den skattepligtige senest

har anvendt virksomhedsordningen.

Konkursindkomst

Når virksomhedskattelovens regler ikke længere kan anvendes, fordi

virksomheden inddrages under konkursskattelovens regler, og indkomsten bliver

konkursindkomst, bliver virksomhedsskat vedrørende tidligere år endelig.

Ovenstående regler om ophør med at anvende virksomhedsordningen træder dermed

ud af kraft.

E.G.1.9.5 Ophør af skattepligt

* VSL § 15 c omhandler reglerne for ophør af skattepligt for

skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen.

Det er som nævnt under E.G.1.1 en betingelse for at anvende

virksomhedsordningen, at den skattepligtige enten er fuldt eller begrænset

skattepligtig til Danmark.

Hvis skattepligten til Danmark ophører efter KSL § 1, eller hvis den

skattepligtige bliver hjemhørende i en fremmed stat, skal indeståendet på

konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil hørende virksomhedsskat

medregnes til den personlige indkomst, jf. VSL § 10, stk. 3, for det

indkomstår, hvor skattepligten ophører, eller hvor det skattemæssige hjemsted

flyttes. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige samtidig med ophør af

skattepligt efter KSL § 1 bliver skattepligtig efter KSL § 2 af virksomhed

med fast driftssted her i landet. Det gælder ligeledes ikke, hvis den

skattepligtige uanset flytningen af skattemæssigt hjemsted fortsat er

skattepligtig efter KSL § 1 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her

i landet. I begge tilfælde er det en forudsætning, at den skattepligtige

fortsat anvender virksomhedsordningen.

VSL § 15 c, stk. 1, jf. § 15 a, stk. 1 og 2, jf. § 15 a, stk 3, omhandler

den situation, at en skattepligtig både har anvendt virksomhedsordningen for

en virksomhed her i landet og for en virksomhed i udlandet. Hvis han i

forbindelse med ophør af skattepligt efter KSL § 1 eller flytning af

skattemæssigt hjemsted ophører med at være skattepligtig her i landet af en

virksomhed i udlandet, kan han vælge at overføre et beløb fra indskudskontoen

til mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. Der kan overføres et

beløb, der højst svarer til den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem aktiverne i den

udenlandske virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og

samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den

udenlandske virksomhed. Ved overførsel af et beløb til mellemregningskontoen

skal den skattepligtige for samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del

af indeståendet på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret

forud for ophørsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat, jf. §

10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter

forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet

af indkomståret forud for ophørsåret.

Ophører skattepligten efter KSL § 2 med hensyn til fast driftssted, skal

opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes

til personlig indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører.

* E.G.1.9.6 Skattefri virksomhedsomdannelse

Når en virksomhed omdannes efter reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, fastlægger bestemmelser i VSL § 16, at der kan ske en

nedsættelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum med indeståendet på

konto for opsparet overskud. Værdien nedsættes med det opsparede overskud med

et tillæg på 25 pct.

Herved beskattes det opsparede overskud i virksomhedsordningen på

tidspunktet for aktieafståelsen i form af forøget aktieavance. Den af

stifteren oprindeligt betalte virksomhedsskat er ved omdannelsen blevet

endelig.

Indestående på konto for opsparet overskud, der vedrører perioden før

indkomståret 1992, skal dog ikke forhøjes med tillægget på 25 procent.

Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for

opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den

personlige indkomst i omdannelsesåret.

E.G.1.9.7 Delvis skattefri virksomhedsomdannelse

* Ved delvis skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og

passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget

for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen på samme måde som ved

delsalg. Et beløb svarende til vederlaget overføres med virkning fra

begyndelsen af omdannelsesåret fra indskudskontoen til mellemregningskontoen,

og de aktier, der erhverves i forbindelse med omdannelsen, anses for overført

til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret, jf. i det hele § 16

a, stk. 1 og 2. Aktiernes anskaffelsessum nedsættes i henhold til stk. 3 med

en forholdsmæssig andel af indeståendet på konto for opsparet overskud med et

tillæg på 25%, dog beregnes ikke tillæg for opsparet overskud, der vedrører

perioden før indkomståret 1992. Den skattepligtige kan dog vælge at medregne

den forholdsmæssige andel af indeståendet på konto for opsparet overskud med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst,

jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

Bestemmelsen i VSL § 2, stk. 3 om, at samtlige den skattepligtiges

virksomheder skal behandles som én virksomhed ved anvendelsen af

virksomhedsordningen, gælder som hovedregel fra og med indkomstårt 1993. Det

vil for virksomheder med kalenderårsregnskab sige fra og med 1. januar 1993.

Omdanner den skattepligtige en af flere virksomheder med virkning fra 1.

januar 1993, når virksomheden aldrig at blive én virksomhed som

omhandlet i § 2, stk. 3, hvorfor § 16 a ikke finder anvendelse. *

Eksempel

* En skattepligtig ejer to virksomheder, en hovedvirksomhed og en mindre

leasingvirksomhed. Hovedvirksomheden omdannes til et selskab pr. 1/1 1994,

mens leasingvirksomheden beholdes i virksomhedsordningen.

Der regnes med følgende forudsætninger:

Kapitalafkastgrundlag 31/12 1993 3.000.000 kr.

Indskudskonto 31/12 1993 1.000.000 kr.

Konto for opsparet overskud 1992 og 1993 1.200.000 kr.

Aktiernes anskaffelsessum beregnes således:

Regnskabsmæssig Værdi af

værdi aktierne

Diverse aktiver 8.000.000 kr. 6.200.000 kr.

Diverse passiver 6.000.000 kr. 6.000.000 kr.

------------- -------------

2.000.000 kr. 200.000 kr.

Aktiekapital 1.500.000 kr.

Stiftertilgodehavende 500.000 kr. - 500.000 kr.

Opsparet overskud

800.000 kr. + 25 pct. - 1.000.000 kr.

---------------

Anskaffelsespris aktier - 1.300.000 kr.

---------------

I henhold til VSL § 16 a, stk. 2 overføres et beløb svarende til

kontantværdien for virksomheden (2.000.000 kr.) fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen.

Værdien af aktierne, 1.500.000 kr., skal overføres fra

mellemregningskontoen

til privatøkonomien.

Den skattepligtige vælger i henhold til VSL § 16 a, stk. 3 at nedsætte

aktiernes anskaffelsessum med en forholdsmæssig andel af indeståendet på

konto for opsparet overskud. Denne andel forøges ved nedsættelsen med et

tillæg på 25 pct.

Den forholdsmæssige del beregnes således:

1.200.000 kr. (1) * 2.000.000 kr. = 800.000 kr. (2)

-------------

3.000.000 kr. (3)

1 = Konto for opsparet overskud

2 = Salgsprovenu

3 = Kapitalafkastgrundlag

Leasingvirksomhedens primoværdier udgør efter omdannelsen:

Kapitalafkastgrundlag oprindeligt 3.000.000 kr.

- overført til mellemregningskonto 2.000.000 kr.

-------------

Kapitalafkastgrundlag 1/1 1994 1.000.000 kr.

-------------

Indskudskonto oprindeligt 1.000.000 kr.

- overført til mellemregningskonto 2.000.000 kr.

-------------

indskudskonto 1/1 1994 - 1.000.000 kr.

-------------

Konto for opsparet overskud oprindeligt 1.200.000 kr.

Aktiernes anskaffelsessum nedsat med 800.000 kr.

-------------

Konto for opsparet overskud 1/1 1994 * 400.000 kr.

-------------

E.G.1.9.8 Værnsregler

Følgende bestemmelser har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse når

aktie- eller anpartsselskabet stiftes den 17. nov. 1992 eller senere, eller

hvis omdannelse sker ved overdragelse til et selskab, der allerede er

registreret, når aftale om overdragelse indgås den 17. nov. 1992 eller

senere:

Når en virksomhed ophører i forbindelse med skattefri

virksomhedsomdannelse uden at alle aktiver og passiver overføres til

selskabet, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være

overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af

året før omdannelsesåret, jf. VSL § 16 b.

Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse netto indskydes

gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et tilsvarende beløb for at være

overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra

udløbet af året før omdannelsesåret, jf. VSL § 16 c.

Eksempel

* En skattepligtig med kalenderårsregnskab omdanner pr. 1. januar 1994 sin

virksomhed til et selskab og ophører med at drive selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Dersom den skattepligtige vælger at nedsætte aktiernes skattemæssige

anskaffelsessum med indeståendet på konto for opsparet overskud, beregnes

anskaffelsessummen således:

Regnskabsmæsssig Værdi af

værdi aktier

Aktiver - passiver 3.600.000 kr. 3.600.000 kr.

Aktiekapital 2.700.000 kr.

Stiftertilgodehavende 900.000 kr. - 900.000 kr.

Konto for opsparet

overskud:

1992: 500.000 kr.

1993: 200.000 kr.

-----------

700.000 kr. + 25 pct. - 875.000 kr.

-------------

Anskaffelsessum aktier 1.825.000 kr.

-------------

Den skattepligtige kan således alene råde over et stiftertilgodehavende på

900.000 kr.

Hvis ikke alle aktiverne overføres til selskabet, eller der i forbindelse

med lånoptagelse overføres nye lån til selskabet, skal værnsreglerne i

henholdsvis VSL § 16 b og VSL § 16 c anvendes.

Beholder den skattepligtige f.eks. 700.000 kr. i privatøkonomien, følger

det af VSL § 16 b, at beløbet anses for hævet allerede i indkomståret 1993.

Dersom den skattepligtige f. eks. optager et ikke erhvervsmæssigt lån og

overfører dette til selskabet, men samtidig beholder låneprovenuet i

privatøkonomien, følger det af VSL § 16 c, at et beløb svarende til det

overførte beløb anses for hævet allerede i indkomståret 1993. *

E.G.1.10 Dødsfald

Den efterlevende ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo efter

afdøde, kan fortsætte virksomhedsordningen på samme måde og betingelser som

afdøde.

Efter VSL § 17 kan ægtefællen overtage afdødes indestående på konto for

opsparet overskud og indskudskonto i det omfang, virksomheden indgår i det

uskiftede bo. Ved opgørelse af virksomhedens kapitalafkastgrundlag overtager

ægtefællen afdødes værdiansættelser. Goodwill, som er oparbejdet af afdøde

eller den længstlevende ægtefælle, kan ikke indskydes i virksomheden.

Hvis afdødes bo skiftes, og virksomheden udlægges fra dødsboet, kan

udlægsmodtageren overtage konto for opsparet overskud, opgjort pr. dødsdagen.

I modsat fald sker der en endelig beskatning af indestående på konto for

opsparet overskud.

I tilfælde, hvor en arving overtager det opsparede overskud fra

virksomhedsordningen uden beskatning i boet, skal der af hensyn til beregning

af arveafgift og bodelingen beregnes en passivpost.

Passivposten der svarer til halvdelen af boskatten såfremt indeståendet på

kontoen blev hævet af boet i stedet for at blive udlagt, udgjorde for

overskud opsparet for årene til og med 1990 12,5 procent, for 1991 20 procent

og for overskud opsparet for 1992 og fremad 21,5 procent.

Såfremt virksomheden ikke indgår i uskiftet bo, og det opsparede overskud

i virksomheden ikke udlægges til en arving, er den betalte virksomhedsskat

endelig. Til gengæld beskattes indestående på opsparingskontoen efter fradrag

af 65.000 kr. Beskatningen udgjorde for overskud opsparet for årene til og

med 1990 25 procent, for 1991 40 procent og for overskud opsparet for 1992 og

fremover 43 procent.

Bundfradraget på 65.000 kr. fratrækkes først i overskud, der er opsparet

for årene til og med 1990, dernæst i overskud for 1991 og endelig i overskud

opsparet for 1992 og fremover.

Se i øvrigt VSL-cirk., pkt. 156-181 om dødsfald.

E.G.2 Kapitalafkastordningen

Med virkning fra indkomståret 1993 er der indført en kapitalafkastordning

for selvstændige erhvervsdrivende som et alternativ til virksomhedsordningen.

Reglerne om kapitalafkastordningen er indsat i VSL §§ 22 a og 22 b.

Formålet med kapitalafkastordningen er at give selvstændige

erhvervsdrivende mulighed for at opnå de fleste af virksomhedsordningens

fordele på en væsentlig enklere måde.

Vælger den skattepligtige at lade sig beskatte efter

kapitalafkastordningen, omfattes med de nedenfor omtalte modifikationer

samtlige den skattepligtiges erhvervsmæssigt anvendte aktiver af ordningen.

Udgangspunktet for kapitalafkastordningen er, at virksomhedens resultat

før renter medregnes til den personlige indkomst, jf. PSL § 3. På grundlag af

værdien af virksomhedens aktiver og afkastsatsen i VSL § 9 beregnes herefter

et kapitalafkast, der fragår i den personlige indkomst og tillægges

kapitalindkomsten. Ligesom ved anvendelse af virksomhedsordningen beregnes

kapitalafkastet som et kapitalafkastgrundlag ganget med afkastsatsen i VSL §

9. Afkastgrundlaget opgøres dog efter forskellige regler ved anvendelse af de

to ordninger.

Kapitalafkastordningen indebærer, at den skattepligtige i almindelighed

opnår fuldt fradrag i den personlige indkomst for de renteudgifter, der kan

anses for medgået til finansiering af de erhvervsmæssige aktiver.

E.G.2.1 Hvem kan anvende kapitalafkastordningen?

Kapitalafkastordningen kan benyttes af de samme personer, der kan anvende

virksomhedsordningen, dvs. personer, der er fuldt eller begrænset

skattepligtige til Danmark, og hvis virksomhed ikke omfattes af

anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13, eller

hvorfra indkomsten ikke er konkursindkomst.

Anvendelse af kapitalafkastordningen er ikke betinget af, at den

skattepligtige opfylder særlige regnskabsmæssige krav, jf. afsnit A.L.1.7.

E.G.2.2 Kapitalafkastgrundlaget

Kapitalafkastgrundlaget beregnes efter bestemmelserne i VSL § 22 a, stk.

5-7.

Afkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse, og udgør med de

nedenfor omtalte modifikationer værdien af virksomhedens aktiver, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Gæld indgår som hovedregel ikke ved

opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Reglerne i VSL § 8, stk. 3 om

værdiansættelse af aktiver finder tilsvarende anvendelse. Ved etablering som

selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget på tidspunktet

for virksomhedens start.

Ved opgørelsen af afkastgrundlaget ses der bort fra aktier og andre

finansielle aktiver (bortset fra andele omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 b), ligesom der bortses fra kontante beløb

og aktiver, der hører til anpartsvirksomhed. Værdien af igangværende arbejder

for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det

omfang, hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer

og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

E.G.2.2.1 Blandede aktiver

For så vidt angår aktiver, der både anvendes privat og erhvervsmæssigt,

indgår biler og vindmøller med værdien af den erhvervsmæssigt anvendte del af

aktivet. Fast ejendom indgår med den andel, der ifølge vurderingsfordelingen

er erhvervsmæssig. Modsat hvad der gælder ved virksomhedsordningen, kan

Ligningsrådet ikke tillade, at andre aktiver med blandet privat og

erhvervsmæssig benyttelse indgår i ordningen.

E.G.2.3 Kapitalafkastet

Som nævnt beregnes kapitalafkastet som kapitalafkastet grundlaget ganget

med kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9. I henhold til VSL § 22

a, stk. 3 kan kapitalafkastet dog ikke overstige det største af følgende

beløb:

1) Positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

(d.v.s. overskud før renter), jf. PSL § 3.

2) Negativ nettokapitalindkomst, jf. PSL § 4 (den numeriske værdi). Ved

opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses der bort fra kapitalafkast efter

kapitalafkastordningen. Endvidere ses der bort fra negativ kapitalindkomst

vedrørende anpartsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, 12 og 13.

Kapitalafkastsatsen beregnes én gang årligt. Satsen er en

gennemsnitlig effektiv obligationsrente for årets første 6 måneder, der

nedrundes til nærmeste hele antal procentpoint. * Satsen udgør 8 pct. for

indkomståret 1993, jf. TOLD*SKAT Nyt 1993.17.785. *

E.G.2.4 Ægtefæller

Reglerne for ægtefæller er omtalt i VSL § 22 a, stk. 4. Hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,

skal kapitalafkastgrundlaget opgøres på grundlag af ægtefællernes samlede

erhvervsmæssige aktiver. Ved opgørelsen af det beløb, som kapitalafkastet i

henhold til de to ovenfor nævnte begrænsninger i § 22 a, stk. 3, højst kan

udgøre, indgår begge ægtefællers indkomst. Det herefter beregnede

kapitalafkast fragår i den personlige indkomst hos den ægtefælle, der driver

virksomheden og lægges til vedkommendes kapitalindkomst. Hvis begge

ægtefæller driver erhvervsmæssig virksomhed, fordeles kapitalafkastet

forholdsmæssigt på grundlag af hver ægtefælles aktiver. 2.5. Henlæggelse til

konjunkturudligning

Ved lov nr. 1115 af 22. dec. 1993 er der i VSL § 22 b indført regler,

hvorefter skattepligtige, der anvender kapitalafkastordningen, kan foretage

henlæggelse til konjunkturudligning. Ved den indførte ordning opnår

skattepligtige, der anvender kapitalafkastordningen, ligesom skattepligtige,

der anvender virksomhedsordningen, mulighed for udjævne den skattemæssige

virkning af stærkt svingende indkomster. I henlæggelsesåret kan den

skattepligtige fradrage det henlagte beløb i den skattepligtige indkomst, men

skal betale en foreløbig konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen.

I det indkomstår, hvor indskuddet hæves, medregnes henlæggelsen i den

skattepligtiges personlige indkomst, og ved opgørelsen af slutskatten

fradrages konjunkturudligningsskatten. 2.5.1 Beregning af henlæggelsen

Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr., og kan højst udgøre 25 pct. af

overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort

efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for

henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på

fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt

kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette

overskud. Der skal ikke ved opgørelsen af beregningsgrundlaget foretages

fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning.

Der gælder den begrænsning, at procenterne for henlæggelse til

investeringsfonds og til konjunkturudligning tilsammen højst kan udgøre 25

pct. Hvis der f. eks. er henlagt 15 pct. af henlæggelsesgrundlaget til

konjunkturudligning, kan der højst henlægges 10 pct. til investeringsfonds.

I samme indkomstår kan der ikke både henlægges til konjunkturudligning og

foretages hævning af indskud til konjunkturudligning. Derimod kan der godt

henlægges til investeringsfonds i samme indkomstår, som der foretages hævning

af indskud til konjunkturudligning.

En skattepligtig, der både er selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtager,

kan både henlægge til konjunkturudligning og indskyde på etableringskonto.

2.5.2 Ægtefæller

Hvis begge ægtefæller anvender kapitalafkastordningen, kan ægtefællerne

foretage henlæggelser til hver sin konjunkturudligningsordning.

Grundlaget for henlæggelse til konjunkturudligning opgøres før evnt.

overførsel af en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende

ægtefælle.

Hvis begge ægtefæller ejer en virksomhed, beskattes indkomst og formue fra

virksomheden ligesom kapitalafkast hos den ægtefælle, der driver

virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, beskattes indkomst og

formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden.

E.G.2.5.3 Indskud på særlig konto

Det er en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelse til

konjunkturudligning, at 66 pct. af henlæggelsen indskydes på en særlig konto

i et pengeinstitut her i landet.

For at fradrag kan indrømmes, skal beløbet indsættes på kontoen efter

henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes

"konjunkturudligningskonto" og skal bære påtegning om den

skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt om virksomhedens regnskabsår

og om henlæggelsesåret.

En skattepligtig kan overføre en konjunkturudligningskonto fra ét

pengeinstitut til et andet. Kontoen skal være en kontantforrentet

indlånskonto og må ikke være en gevinstopsparingskonto. 2.5.4 Renterne og

indeståendet

Renter, der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra

kontoen før indskuddet hæves.

De tilskrevne renter, skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter de

almindelig regler. Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut

fastsatte regler. Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige formue, og de foretagne henlæggelser kan

ikke fradrages ved formueopgørelsen. Der kan ikke ske overdragelse,

pantsætning eller på anden måde foretages retshandler med hensyn til det

indestående beløb, ligesom beløbet ikke kan gøres til genstand for

kreditorforfølgning. 2.5.5 Benyttelse af indskud

I det indkomstår, hvor et indskud på en konjukturudligningskonto hæves,

medregnes beløbet til den skattepligtiges personlige indkomst og medregnes i

bidragsgrundlaget efter § 10, stk. 1 i lov om arbejdsmarkedsfonde. Indskuddet

kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden udløb af

fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Et indskud for et

givent indkomstår kan først benyttes, når tidligere års indskud er benyttet

fuldt ud. Indskud foretaget over flere år kan benyttes i et enkelt eller

flere indkomstår, ligesom et indskud foretaget i ét indkomstår kan

indtægtssføres over flere indkomstår.

Dersom den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen i tidligere

indkomstår, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges personlige indkomst

for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Der gælder ikke særlige regler om, at investeringsfondshenlæggelser og

konjunkturudligningshenlæggelser skal anvendes i en bestemt rækkefølge.

Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra kontoen, før der er forløbet 3

måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb.

De hævede beløb kan frit anvendes til erhvervsmæssige eller private

formål.

E.G.2.5.6 Beskatning i hæveåret m.v.

Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor indskuddet indtægtsføres,

fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den

skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Dersom den skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved

indkomstårets udgang, skal en resterende konjunkturudligningsskat fradrages i

ægtefællens slutskat ved udgangen af det pågældende indkomstår.

En herefter resterende slutskat fradrages i den skattepligtiges og en evt.

ægtefælles særlige indkomstskat. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan

rummes i årets slutskat m.v. og evt. særlig indkomstskat, fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat m.v. og evt. særlig indkomstskat i de

følgende 5 indkomstår. 2.5.7

Negativ personlig indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

For indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra

selvstændig erhvervsvirksomhed før fradrag for henlæggelse til

konjunkturudligning og efter fradrag for kapitalafkast er negativ, skal der

ske indtægtsførsel af henlæggelser svarende til underskuddet. 2.5.8 Ophør,

konkurs, død m.v.

Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, og

det ikke skyldes, at han i stedet indtræder i virksomhedsordningen, skal de

foretagne indskud til konjunkturudligning indtægtsføres med virkning for det

seneste indkomstår, hvor kapitalafkastordningen har været anvendt. Det

betyder, at der ikke kan henlægges til konjunkturudligning i ophørsåret.

Indtræder den skattepligtig i forbindelse med sin udtræden af

kapitalafkastordningen i virksomhedsordningen, anses det indestående beløb på

konjunkturudligningskontoen som indestående på kontoen for opsparet overskud.

Det er et krav, at et beløb svarende til indeståendet på

konjunkturudligningskontoen overføres til kontoen for opsparet overskud.

Indeståendet på konjunkturudligningskontoen kan herefter frit hæves.

Hvis den skattepligtige går konkurs, medregnes de foretagne henlæggelser i

det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige.

Henlæggelserne medregnes ikke i konkursindkomsten.

Ved den skattepligtiges død, skal der foretages afsluttende ansættelse af

hans indkomst for dødsåret, hvis konjunkturudligningsordningen er anvendt ved

udgangen af indkomståret forud for dødsåret. Selvangivelsen skal indsendes

inden udløbet af fristerne i KSL § 14, stk. 3.

Ved ophør af den fulde skattepligt efter KSL § 1, skal henlæggelserne

medregnes i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor skattepligten

ophører. Dette gælder tilsvarende, hvor den skattepligtige ifølge en

dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og en fremmed stat får skattemæssigt

hjemsted i den fremmede stat. *

Lignende dokumenter