Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN

STV nr 20006 af 01/01/1992Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit EG - Virksomhedsordningen

Generelt

Litteratur:

Jens Drejer og Gitte Skovby: Skattereformen og Virksomhedsbeskatning.

Ole Bjørn m.fl.: Virksomhedsskatteregnskab og Virksomhedsbeskatning.

Skat-særnummer - dec. 1988 om virksomhedsordningen, der indeholder

Skattedepartementets besvarelse af en række principielle spørgsmål.

Virksomhedsordningen

Lovbek. nr. * 780 af 18. sept. 1992 om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven, i det følgende benævnt VSL)

omhandler den særlige virksomhedsordning, der gælder for selvstændige

erhvervsdrivende.

Reglerne er omtalt i skd.cirk. om virksomhedsskatteloven nr. 21 af 9. dec.

1986 ændret ved skm.cirk. nr. 37 af 12. marts 1991 (i det følgende kaldet

VSL-cirk.) i skd.cirk. nr. 116 af 5. okt. 1988 om afgrænsning mellem

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område *

samt i skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 om ændringer i bl.a.

virksomhedsskatteloven.

Anvendes virksomhedsordningen, får den skattepligtige fuld fradragsværdi

for virksomhedens renteudgifter. Endvidere bliver en del af virksomhedens

overskud beskattet som kapitalafkast med ca. 51-57 pct., medens det

resterende overskud beskattes med op til 68 pct. Endelig er der mulighed for

at opspare overskud i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på * 34

pct.

E.G.1 Betingelser for at benytte virksomhedsordningen

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig

virksomhed, bortset fra såkaldt anpartsvirksomhed, jf. E.G.1.2, kan vælge at

følge reglerne i VSL. Dette valg kan træffes for hvert enkelt indkomstår for

sig. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et

indkomstår anføre, om reglerne i VSL ønskes anvendt.

Læs alt

Regnskabskrav

VSL og i bek.nr. 141 af 26. feb. 1992 er fortsat de skattemæssige krav til

regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.

Det er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

erhvervsdrivende udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som

opfylder bogføringslovens krav, se E.B.1.

Virksomhedens bogføring skal tilrettelægges således, at der

regnskabsmæssigt sker en adskillelse af virksomhedens økonomi

(virksomhedsordningen) og den erhvervsdrivendes private økonomi. Bogføringen

for såvel virksomheden som den erhvervsdrivende kan dog foretages i ét

bogføringssystem under forudsætning af, at kontoplanen er tilrettelagt

således, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse er opfyldt.

Virksomhedens bogføring skal omfatte alle transaktioner mellem

virksomheden og "omverdenen", herunder med den erhvervsdrivendes

private økonomi. Beløb der overføres mellem virksomhedsordningen og

privatøkonomien, skal derfor bogføres særskilt for hver post med virkning fra

det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Indtægter og udgifter i

tilknytning til de aktiver og passiver, der indgår i virksomheden, er

transaktioner med "omverdenen", som derfor omfattes af

virksomhedens bogføring.

Overførsler af værdier fra den erhvervsdrivende til virksomheden (indskud)

og fra virksomheden til den erhvervsdrivende (hævninger) skal bogføres

særskilt for hver post. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både

til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten

af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og

overførelser efter VSL § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af

selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

I de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fører en mellemregningskonto,

skal bevægelserne på kontoen bogføres særskilt for hver post.

Mellemregningskontoens udvisende ved regnskabsårets udløb skal oplyses

særskilt, se E.G.5.5.

Det er også en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

erhvervsdrivende foretager renteperiodisering, se E.G.4.1.

Det er endelig en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den

omfatter hele den erhvervsdrivendes virksomhed og et fuldt indkomstår, når

virksomheden har været drevet hele året. Hvis den erhvervsdrivende og/eller

dennes ægtefælle driver flere virksomheder, skal virksomhedsordningen

anvendes for samtlige virksomheder for hele indkomståret.

Når en virksomhed overgår til beskatning efter reglerne i VSL, skal den

erhvervsdrivende ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende år

specificere indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. Specifikationspligten

gælder også i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende under

virksomhedsordningen senere køber en virksomhed og overfører denne til

virksomhedsordningen.

Der kræves særskilt oplysning om:

1) Summen af de i regnskabsåret forfaldne renteindtægter og renteudgifter

samt periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning.

2) Indkomstårets reguleringer af og saldi ved regnskabsårets udløb på

indskudskonto og konto for opsparet overskud.

3) Beløb der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævning.

4) Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger.

5) Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante

beløb.

6) Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse, som efter indtrædelsesårets

udløb dog kan opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital.

7) Beregningen og størrelsen af kapitalafkast.

8) Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.

Kravet indebærer, at den erhvervsdrivende ved beregning af rentekorrektion

efter VSL § 11, skal oplyse størrelsen af kapitalafkastgrundlaget ved

regnskabsårets udløb samt nettorenteudgiften, reguleret som anført i den

nævnte bestemmelse.

Erhvervsdrivende, der driver flere virksomheder, skal desuden oplyse

følgende:

9) Samlet skattemæssigt resultat, summen af saldi på indskudskonti og

konti for opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast.

10) Summen af samtlige indskud og hævninger i virksomhederne.

11) Saldi på eventuelle mellemregningskonti mellem den erhvervsdrivendes

virksomheder ved regnskabsårets udløb.

Pkt. 9-11 gælder også for samlevende ægtefæller, der begge driver

erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen.

Forannævnte oplysninger kan afgives enten i det regnskab, som vedlægges

selvangivelsen eller som supplerende oplysninger.

E.G.1.1 Erhvervsmæssig virksomhed

VSL kan kun anvendes på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Loven

indeholder ikke en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, men

det er forudsat, at begrebet afgrænses i overensstemmelse med hidtidig

praksis inden for skattelovgivningens område, se E.A.4.

En statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed var indgået under

virksomhedsskatteordningen, blev ikke anset for berettiget til også at

henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet vederlagsfrit

til rådighed for forældre og svigerforældre, Skat 1990.4.281.

En lønmodtager havde en mindre landbrugsejendom, hvor han boede, og hvor

størstedelen af de 2,8 ha var tilplantet med juletræer. Klageren havde

anvendt virksomhedsskatteordningen på beplantningen og bl.a. medtaget to

udhuse på indskudskontoen samt fratrukket disse huses andel af

prioritetsrenter. Myndighederne havde ikke godkendt dette fradrag i den

personlige indkomst, men overført rentefradraget til kapitalindkomst.

Landsskatteretten statuerede, at virksomheden med juletræer ikke kunne anses

for erhvervsmæssig, og klageren var som lønmodtager derfor ikke berettiget

til at anvende virksomhedsskattelovens regler, Skat 1990.9.703.

I/S eller K/S

Ejes en virksomhed af flere personer, f.eks. i interessentskabsform, kan

de enkelte personer uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende

virksomhedsordningen. En interessent kan således uafhængigt af de andre

interessenters beslutning om udbetaling af interessentskabets overskud vælge

at lade sin andel af overskuddet forblive i sin egen virksomhed. Denne

virksomhed består af interessentens andel af aktiver og passiver i

interessentskabet samt de eventuelle aktiver og passiver, der i øvrigt indgår

i virksomheden.

Såfremt der optræder mellemregninger med en medinteressent ved opgørelsen

af indskudskontoen, er det de regnskabsmæssige og ikke de skattemæssige

værdier, der skal anvendes ved opgørelsen af mellemregningskontoen, idet det

er det regnskabsmæssigt opgjorte beløb, der repræsenterer

mellemregningsposten mellem interessenterne.

E.G.1.2 Anpartsvirksomhed mv.

Ifølge lov nr.388 af 7.juni 1989 om ændring af forskellige skattelove

(anparter) kan VSL ikke anvendes på indkomst, der er kapitalindkomst efter §

4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i PSL. Se E.F.1. VSL kan heller ikke anvendes

på skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, når virksomheden er

anskaffet før 12. maj 1989, se E.A.5. * Om dispensation efter

personskattelovens § 4, stk.1, nr.12, se E.F.1.4.4. *

Konkursindkomst

VSL kan ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6. Se

E.L.1.3.1.

E.G.1.3 Hvad indgår i virksomheden

Når den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et

indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden. Det er således ikke

muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for

ordningen. Dette gælder, uanset om aktivet er formueskattepligtigt eller ej.

Dog skal aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for

indskud i investeringsforeninger o.lign., indeksobligationer, * uforrentede

obligationer (bestemmelsen gælder for uforrentede obligationer der anskaffes

fra og med den 17. maj 1992) * og præmieobligationer samt afkastet af sådanne

finansielle aktiver holdes uden for virksomhedsordningen, medmindre den

skattepligtige driver næring med sådanne papirer. Dette gælder også, selv om

den erhvervsdrivende har pligt til at eje aktier, andelsbeviser o.lign.

Udlodninger efter ligningslovens § 16A, bortset fra normal forrentning af

en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 2b medregnes dog til virksomhedens indkomst.

Vedrørende indkomstopgørelsen se E.G.4.

Konvertible obligationer kan indgå i ordningen indtil konverteringen.

Når en skatteyder, der er tilmeldt virksomhedsordningen, midlertidigt

investerer likvid kapital fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer,

bliver den investerede kapital betragtet som en overførsel til den

skattepligtiges privatøkonomi efter VSL § 5, Skat 1987.11.807 (skd).

Aktiver

Aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser,

varemærker, goodwill o. lign. immaterielle aktiver skal indgå i virksomheden.

Tilsvarende gælder for erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske

anlæg, maskiner, driftsmateriel og inventar. Aktiverede udgifter til

ombygning af lejede lokaler indgår ligeledes i virksomheden. Varelagre og

beholdninger samt igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter

gældende skattemæssig praksis - indgår også i virksomheden. Finansielle

aktiver som forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger vedrørende

ovennævnte aktiver indgår i virksomheden. Tilgodehavender vedrørende salg af

varer og tjenesteydelser, investeringsfondskonti samt

periodeafgrænsningsposter indgår ligeledes.

En ejdomsmægler, der var ejer af en beholdning af næringspantebreve,

anvendte virksomhedsordningen. Ved beregningen af kapitalafkast skulle som

kapitalafkastgrundlag anvendes virksomhedens aktiver incl. næringspantebreve

med fradrag af gæld. Det kapitalafkast, der beregnedes på dette grundlag,

skulle fordeles forholdsmæssigt på personlig indkomst og kapitalindkomst på

grundlag af værdien af næringspantebrevene og den samlede aktivmasse. t&s

nyt 1992.22.714 (lsr).

Da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en

kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må

den skattepligtiges fordeling/placering lægges til grund. Fordringer, der har

karakter af f.eks. periodiske lån og lign. og er et normalt led i

virksomhedens drift, kan indgå i virksomheden. Dog kan fordringer, der har

karakter af personlige udlån og andre private aktiver, ikke indgå i

virksomheden.

Blandede driftsmidler

Af VSL § 1, stk. 3, fremgår det, at indtægter og udgifter knyttet til

aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål (blandede

driftsmidler), som hovedregel ikke kan beskattes efter VSL.

Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af sådanne

aktivers anvendelse medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne

i PSL. Det betyder, at indkomsten er personlig indkomst efter § 3, stk. 1, i

PSL, ligesom erhvervsmæssige driftsomkostninger, herunder skattemæssige

afskrivninger, kan fradrages ved opgørelsen af en sådan indkomst efter PSL §

3, stk. 2.

Biler og vindmøller

For biler og vindmøller, der benyttes såvel erhvervsmæssigt som privat,

gælder dog den særlige regel, at den skattepligtige kan vælge at lade sådanne

aktiver indgå fuldt ud i virksomheden eller fuldt ud at holde dem uden for

virksomheden. Med Ligningsrådets tilladelse kan samme valgfrihed gælde andre

grupper af blandet benyttede aktiver. Se nærmere herom Skattedepartementets

besvarelse af spørgsmål 9 og 10 i Skat, særnummer, dec. 1988.

Blandede bygninger

For fast ejendom, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål,

skal den erhvervsmæssige del af ejendommen efter VSL § 1, stk. 3, indgå i

virksomheden. Det gælder dog kun, når der foretages en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige og på

den øvrige ejendom.

Efter vurderingslovens § 33, stk. 3, foretages en særskilt vurdering af

stuehuse i bl.a. landbrugsejendomme. Efter vurderingslovens § 33, stk. 5,

foretages endvidere en vurderingsfordeling for ejendomme, som indeholder en

eller to selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og

benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang.

En- og tofamiliehuse, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, kan

ikke indgå i virksomheden, når der ikke er foretaget vurderingsfordeling. Den

skattepligtige kan fradrage den del af ejendommens lejeværdi, der svarer til

den erhvervsmæssige anvendelse i kapitalindkomsten efter PSL § 4, stk. 1, nr.

6. Virksomheden refunderer herefter lejen og fratrækker den i virksomhedens

indkomst. Beløbet overføres uden for hæverækkefølgen. Den skattepligtige

beskattes af beløbet som kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 6.

Det er kun udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen,

der kan fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Vedligeholdelsesudgifter skal som efter gældende regler fordeles på den del,

der vedrører virksomheden og den del, der vedrører privatboligen. Den del af

vedligeholdelsesudgifterne, der fratrækkes i virksomhedsindkomsten,

refunderes af virksomheden til den skattepligtige og overføres skattefrit

uden for hæverækkefølgen.

Sommerhuse, der udlejes i perioder, men i øvrigt anvendes privat kan ikke

indgå i virksomhedsordningen.

Udlejning hele året af en andel af et enfamilieshus (3 ejere) anses for

selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller

til en medejer, Skat 1987.2.146. (skd). Der foreligger dog ikke selvstændig

erhvervsvirksomhed ved udlejning af en- og tofamilieshuse og fritidshuse, når

ejeren også selv benytter ejendommen til beboelse.

En udlejningsejendom med 3 lejligheder eller mere indgår fuldt ud i

virksomheden, selv om den skattepligtige bor i en af lejlighederne.

Lejeværdien for den lejlighed, ejeren selv bebor, ansættes skønsmæssigt til

det beløb, der kunne opnås ved at udleje lejligheden til andre. Beløbet

tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige i

hæverækkefølgen efter VSL § 5.

Ændret benyttelse

Hvis der sker en ændring af ejendommens faktiske benyttelse, således at

det areal, der tidligere har været anvendt erhvervsmæssigt, nu anvendes

privat eller omvendt, er der tale om en overførsel i hæverækkefølgen efter §

5, stk. 1-2, henholdsvis et indskud i virksomheden. Det er en betingelse, at

denne ændring har et sådant omfang, at der efter vurderingslovens regler skal

foretages en årsomvurdering, eller at den skattepligtige efter

vurderingslovens § 4 har forlangt ejendommen vurderet. Hævning hhv. indskud

anses for foretaget på det faktiske tidspunkt for den ændrede benyttelse.

Passiver

Hele den skattepligtiges erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomheden.

Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Blandt

typiske gældsposter, der skal indgå i virksomheden, kan bl.a. nævnes:

- leverandørkreditter

- forudbetalinger fra kunder

- forudbetalt husleje, deposita

- påløbne eller forfaldne renter af gæld, der indgår i virksomheden.

For øvrige gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, må den

skattepligtiges fordeling lægges til grund.

Endvidere skal lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændige

erhvervsdrivende eller af selvstændige i bestemte brancher, indgå i

virksomheden. Dette gælder f.eks. for lån ydet eller garanteret af staten og

statslige institutioner i henhold til erhvervsfremmeordninger m.v., også lån,

hvortil der ydes tilskud til betaling af rente eller afdrag fra staten og

statslige institutioner, skal indgå i virksomheden. Endelig skal

erhvervsmæssigt anvendte finanslån og lignende udlandslån indgå i

virksomheden.

E.G.2 Indskudskontoen

Indestående på indskudskontoen efter VSL § 3 opgøres som værdien af

virksomhedens aktiver med fradrag af gæld og indskud på særlig konto i et

pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds. Indeståendet er udtryk

for, hvor store beløb den skattepligtige skattefrit kan føre ud af

virksomheden i hæverækkefølgen i VSL § 5, d.v.s., efter at virksomhedens

overskudsbeløb er hævet.

Indskud på investeringsfondskonto omfatter såvel ubenyttede indskud, som

indskud for det forudgående indkomstår, der endnu ikke er indbetalt. De

renter, der er tilskrevet denne konto, fragår derimod ikke ved opgørelsen af

indskudskontoen.

Indskudskontoen er endvidere afgørende for, om der skal foretages

rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1. Har den skattepligtiges udtræk fra

virksomheden således bevirket, at indskudskontoen er blevet negativ, svarer

det til, at der er "lånt" i virksomheden. Sådanne lån overføres

skattefrit, men der foretages rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1, se

E.G.7.

E.G.2.1 Indskud

Efter VSL § 3, stk. 1, anses enhver overførsel af værdier fra den

skattepligtige til virksomheden for indskud. * Det gælder dog ikke kontante

beløb der bogføres på mellemregningskontoen. Se E.G.5.5. *

E.G.2.2 Tidspunktet for opgørelse

Indskudskontoen skal efter VSL § 3, stk. 2, opgøres efter værdierne ved

starten af indkomståret i det første indkomstår, hvor virksomhedsordningen

anvendes. Herefter "fastfryses" indskudskontoen, bortset fra

reguleringer efter § 3, stk. 7. Det vil sige reguleringer i form af

yderligere indskud eller overførsel af værdier, der ikke er overskud, til den

skattepligtige. Dette bevirker, at ikke-indkomstskattepligtige reguleringer,

som f.eks. en ændring af ejendomsværdi og ændret kontantværdiansættelse af

aktiver og gæld, ikke påvirker indskudskontoen.

Kapitalgevinster

Den skattepligtige kan ikke i virksomheden belåne en eventuel

ikke-realiseret kapitalgevinst f.eks. på en fast ejendom i virksomheden og

anvende provenuet til private formål samtidig med, at den skattepligtige får

den fulde fradragsværdi af renteudgifterne. Det skyldes, dels at

kapitalafkastgrundlaget nedsættes, dels at der eventuelt bliver tale om en

rentekorrektion. Omvendt vil den skattepligtige heller ikke miste sin

mulighed for at hæve sit oprindelige indskud, idet indskudskontoen ikke

påvirkes af tab. Dette gælder, hvadenten de er fradragsberettigede som f.eks.

et driftsunderskud eller ikke fradragsberettigede som f.eks. kurstab på en

obligationsbeholdning.

Indskudskontoen påvirkes ikke af, at virksomheden belåner urealiserede

kapitalgevinster og anvender provenuet erhvervsmæssigt. I så fald fragår

renteudgifterne ved opgørelsen af virksomhedens overskud, d.v.s. med en

skatteværdi på op til 68%.

Den skattepligtige kan endvidere optage lån privat mod sikkerhed i

virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker indskudskontoen. Her er tale om

et privat lån, og renteudgiften vil derfor være negativ kapitalindkomst

med en skatteværdi på ca. 51-57%.

Realiserede kapitalgevinster i virksomheden, der ikke er skattepligtige,

vil ikke forøge indskudskontoen. En sådan gevinst kan kun udtages til private

formål i den almindelige hæverækkefølge. Dette kan eventuelt medføre endelig

beskatning af årets overskud.

Da kapitalafkastgrundlaget som oftest forøges, når kapitalgevinsten

realiseres, vil udtræk af denne sjældent medføre rentekorrektion efter VSL §

11, stk. 1, selv om indskudskontoen herved bliver negativ. Det samme gælder

urealiserede kapitalgevinster, der ikke vedrører fast ejendom.

Realiserede kapitalgevinster, der er skattepligtige som almindelig eller

særlig indkomst i virksomheden, vil heller ikke i sig selv påvirke

indskudskontoen. Hvis kapitalgevinsten beskattes som almindelig indkomst, vil

den kunne udtages i hæverækkefølgen som en del af virksomhedens overskud.

E.G.2.3 Værdiansættelsen

Aktiver: Værdiansættelse:

Fast ejendom Kontant anskaffelsessum, eller formueskattepligtig

værdi med tillæg af evt. nedslag efter LL § 18 B-C,

d.v.s. seneste ejendomsværdi. Forbedringer, der

ikke er medregnet i vurderingen, tillægges.

Skattepligtige, der begynder at anvende

virksomhedsordningen fra 1. jan. 1992, kan herefter

vælge mellem den kontante anskaffelsessum eller

ejendomsværdien pr. 1. jan. 1992

Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi

Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi

biler og vindmøller

Driftsmidler, der Handelsværdi

hidtil er anvendt

privat

Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter

evt.

nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4

Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s.

normalhandelsværdi

efter evt. nedskrivning

Goodwill Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct.

årligt

fra anskaffelsesåret

Løbende ydelser som Den kapitaliserede værdi af ydelserne

led i gensidigt

bebyrdende aftale

Andre ikke-formue- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige

skattepligtige aktiver afskrivninger

Finansielle aktiver, * Formueskattepligtig værdi (dvs. kursværdi)

der ikke er omfattet af

VSL § 1, stk. 2

Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, dvs. indestående

investeringsfond på kontoen

Passiver:

Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort

til kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.

Løbende ydelser som Den kapitaliserede værdi af ydelserne

led i gensidigt

bebyrdende aftale

I øvrigt fragår:

Indskud på særlig "Ubenyttede" indskud og ikke indbetalte

konto til indskud for det forudgående indkomstår, herunder

investeringsfond henlæggelse uden indskud, jf.

investeringsfondslovens § 5, stk. 7, dvs. 70% af

henlæggelserne i balancen året før.

Fast ejendom

I VSL § 3, stk. 8, er der indsat en regel, som skal forhindre den

skattepligtige i at opnå skattemæssige fordele ved at træde ind og ud af

virksomhedsordningen med en fast ejendom. Herefter skal en skattepligtig, der

tidligere har anvendt virksomhedsordningen, og som inden for de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, medregne en

fast ejendom til samme værdi ved opgørelse af indskudskontoen, som da

ordningen sidst blev anvendt. Reglen bevirker, at den skattepligtige, som

træder ud af ordningen og derefter inden for 5 års-perioden går ind i

ordningen på ny, ikke kan få indskudskontoen forøget med en kapitalgevinst på

en fast ejendom. Reglen gælder dog kun, hvis det er den samme ejendom, som

man går ud og ind af ordningen med.

Hvis ejendommen er erhvervet, mens den skattepligtige anvendte ordningen,

indgår ejendommen til den kontante anskaffelsessum, hvis ordningen anvendes

på ny inden for 5 års-fristen.

Hjemfaldspligt

Indskydes en ejendom, på hvilken der hviler hjemfaldspligt, vil der

allerede være taget højde for denne forpligtelse, såvel ved anvendelsen af

den kontante anskaffelsessum, som ved anvendelsen af den formueskattepligtige

værdi, idet den formueskattepligtige værdi opgøres inkl. nedslag for

hjemfaldspligten, jf. SL § 14.

Ikke fuldført byggeri

Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget

ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte

udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af

indskudskontoen. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer skal ikke

modregnes i byggeudgiften.

Foder- og jordbeholdninger i landbruget

Da disse beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL

§ 14, skal foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige værdier ved

opgørelse af indskudskontoen.

Forskelsbeløb

Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8 er ikke

formueskattepligtigt. Beløbet medtages ikke ved opgørelsen af

indskudskontoen, Skat 1989.4.350. (SD).

E.G.2.4 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver og

passiver

Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem

med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat

del. Udgangspunktet er, at ligningsmyndighederne ikke skal foretage en

vurdering af, hvorvidt en gældspost er privat eller erhvervsmæssig.

Det er kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private

aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice samt de

finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, kan ikke indgå i

virksomheden. Den selvkontrollerende effekt (kapitalafkastberegningen og

rentekorrektionen) bevirker, at det normalt er uden betydning, om finansielle

aktiver og passiver, der ikke er nævnt i § 1, stk. 2, indgår i virksomheden

eller holdes udenfor. Derfor vil ligningsmyndighederne normalt ikke have

anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den

skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er

positiv eller nul, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er

medtaget.

Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og den

faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. Hvis der

er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og

kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af

nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under

virksomhedsordningen.

I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse

for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i

virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse

af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som

erhvervsmæssige eller private, med henblik på afgørelse af, hvorvidt de

pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.

Selv om det i virksomhedsordningen er forudsat, at den selvkontrollerende

effekt - beregning af kapitalafkast og rentekorrektionen - er et

tilstrækkeligt værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette

imidlertid ikke ensbetydende med, at ligningsmyndighederne i klare

omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner.

Dette er en følge af ligningsmyndighedernes generelle adgang til at

efterprøve virksomhedernes regnskaber.

Den efterprøvelse, der er forudsat i VSL-cirk. punkt 69, vedrører den

situation, hvor den skattemæssige fordel opnås på grundlag af en eksisterende

forskel mellem det beregnede kapitalafkast og den faktiske rente i forhold

til kontantværdien af de pågældende aktiver/passiver. Der kan således være

tale om en skattepligtig med en "mindre" virksomhed, hvori medtages

finansielle aktiver og/eller passiver af ganske betydelig størrelse set i

forhold til den konkrete virksomhed. Hvis ligningsmyndighederne i disse

særlige tilfælde ønsker at foretage en ændring, må spørgsmålet forinden

forelægges T&S.

En kommune spurgte T&S under henvisning til pkt. 69 i VSL-cirk., om en

skatteyder kunne medtage finansielle aktiver for i alt ca. 2,05 mill. kr. ved

opgørelsen af indskudskontoen for en leasingvirksomhed for indkomståret 1987.

Skatteyderen havde i det omhandlede år drevet 3 virksomheder, henholdsvis

privat lægepraksis, en leasingvirksomhed samt udlejning af fast ejendom.

Ved indkomstopgørelsen var indskudskontoen for leasingvirksomheden pr. 1.

jan. 1987 opgjort til 0, der fremkom således:

Aktiver: kr. kr.

Bankindestående 191.692

Tilgodehavende leasingydelser 47.482

Renteperiodisering 18.028

Værdipapirer, obligationer: 550.000 kr.

7½ pct. 1992 á 85½ 470.250

CHF 346.000 á 99

4 pct. 1988 á 453,30 1.564.496 2.034.746

--------- ---------

2.291.948

---------

Gæld:

Kassekredit 381.086

Banklån 2.106.820 2.487.906

Moms 3.166

---------

2.491.072

Aktiver - Gæld - 199.124

Selvangivet til 0

Det fremgik, at skatteyderen havde købt de omhandlede danske og

schweiziske obligationer i 1985, og at obligationerne blev finansieret ved et

lån optaget i tyske mark på 555.900 DM. I 1986 indfriede skatteyderen dette

lån ved optagelse af et dansk banklån. For såvel 1985 som 1986 var

kursreguleringen på det tyske lån ført over kapitalkontoen.

Af resultatopgørelsen for leasingvirksomheden fremgik det, at resultatet

før renter var opgjort til 53.614 kr., idet leasingindtægten var opgjort til

57.560 kr. Renteudgifterne var opgjort til ialt 316.737 kr., hvoraf 192.758

kr. vedrørte banklånet på 2.106.820 kr. Renteindtægterne var opgjort til ialt

115.621 kr., hvoraf 65.971 kr. udgjorde renter vedrørende de schweiziske

obligationer, mens 41.250 kr. vedrørte de danske obligationer. Virksomhedens

underskud var således opgjort til -147.502 kr.

T&S lagde til grund, at de omhandlede obligationer på 2.034.736 kr.,

der ifølge det oplyste var finansieret ved banklån på 2.106.820 kr., ikke

kunne anses for erhvervsmæssig i relation til leasingvirksomheden, og

herefter fandt Styrelsen efter det oplyste om størrelsen af

leasingvirksomheden, sammenholdt med det oplyste om forrentningen og

kursansættelsen af de omhandlede aktiver og passiver, alene grundlag for at

meddele tilladelse til, at de schweiziske obligationer udgik af ordningen.

Må det derimod antages, at den skattepligtige søger at opnå skattemæssig

fordel ved f.eks. at udligne en negativ indskudskonto, der ikke er

nulstillet, ved efterfølgende at føre den private gæld ud af virksomheden

ultimo, kan sådanne dispositioner i almindelighed ikke tillægges virkning for

opgørelsen af virksomhedens overskud og ligningsmyndighederne kan ved den

løbende ligning foretage ændring ud fra en konkret vurdering.

Landsskatetretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringen af

private gældsposter på indskudskontoen. Kontoen var herved blevet negativ,

hvilket var udlignet ved udtræk af den private gæld ultimo. Told*Skat Nyt

1992.15.443 (lsr.).

Negativ indskudskonto

Hvis saldoen på indskudskontoen ved start er negativ, kan den dog sættes

til nul, hvis den skattepligtige over for ligningsmyndighederne dokumenterer,

at alle virksomhedens aktiver og gældsposter er medregnet samt, at den

medregnede gæld er erhvervsmæssig. Hvis ikke den skattepligtige kan

dokumentere, at hele gælden er erhvervsmæssig, forbliver indskudskontoen

negativ. Dog kan den skattepligtige få nedsat den negative saldo med den del

af saldoen, der er dokumenteret som erhvervsmæssig. Hvis der således indgår

en gæld i virksomheden på 1,5 mio. kr., og indskudskontoen opgøres til -

500.000 kr., kan denne nedsættes til - 300.000 kr., når den skattepligtige

dokumenterer, at 1,2 mio. kr. af gælden er erhvervsmæssig. Den skattepligtige

kan i stedet for den negative saldo på 300.000 kr. vælge ikke at lade disse

gældsposter indgå i virksomheden, men derimod at behandle dem som privat gæld

uden for virksomheden.

Virksomhedsordningen bygger således ikke på en egentlig sondring mellem

erhvervsmæssig og privat gæld, men derimod på en angivelse af, hvor meget

gæld, der kan indgå i virksomheden uden rentekorrektion.

Dokumentation for erhvervsmæssig gæld

For at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om erhvervsmæssig

gæld, vil den skattepligtige f.eks. kunne henvise til, at årsagen til den

negative indskudskonto er, at den formueskattepligtige værdi af aktiverne med

tillæg af nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C er lavere end

anskaffelsessummen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der er foretaget

skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, og hvor gælden ikke er afviklet

i samme takt, som afskrivningerne er foretaget. En negativ indskudskonto kan

også skyldes, at virksomheden i nogle år har haft driftsunderskud, der er

finansieret ved optagelse af lån. Der kan også være tale om, at

kontantværdien af gæld er steget alene som følge af ændringer i

renteniveauet.

I de tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ ved indgang i

virksomhedsordningen, skal der ikke kun ske en bedømmelse af gæld svarende

til den negative saldo, men der skal ske en bedømmelse af samtlige passiver,

som indgår i virksomheden.

Afgørelsen af om en gældspost skal anses for erhvervsmæssig, må ske udfra

en samlet bedømmelse af skatteyderens økonomiske dispositioner. Man tager dog

udgangspunkt i, om lånet er anvendt til at finansiere den pågældende

virksomhed.

* I Told*Skat Nyt 1993.1.33 (lsr.) havde en apoteker i 1984 erhvervet en

virksomhed, som ifølge sædvane inden for den pågældende branche var

finansieret gennem statsgaranterede lån.

Foruden disse lån havde virksomheden oparbejdet en leverandørkredit på ca.

4,6 mio. kr., hvilket havde medført et likviditetsoverskud, der for en

betydelig dels vedkommende var investeret i privat bolig, privat bil og

obligationer.

Indskudskontoen var pr. 1. jan. 1987 opgjort til - 3.294.371 kr., som ved

selvangivelsen blev nulstillet.

Skattemyndighederne havde alene godkendt nulstillingen af indskudskontoen

primo 1987 med 325.714 kr., således at kontoen var ansat til - 2.968.657 kr.,

hvoraf der var beregnet yderligere rentekorrektion.

Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten under hensyn til, at

klagerens private hævninger for årene 1984-1986 forud for hans indtræden i

virksomhedsskatteordningen havde oversteget hans skattepligtige indkomst,

sammenholdt med at likviditetsoverskud hidrørende fra statsgaranterede lån og

leverandørkreditter var anvendt i forbindelse med erhvervelse af privat

bolig, privat bil og obligationer. Uanset at samtlige gældsposter for så vidt

ville kunne henføres til virksomheden og uanset at de pågældende anskaffelser

skulle holdes uden for virksomhedsordningen, lagdes det til grund, at den i

princippet erhvervsmæssige gæld var brugt til finansiering af

privatøkonomien. *

I Skat 1990.9.701 (lsr) havde en optiker ved indtræden i

virksomhedsskatteordningen nulstillet en til - 1.187.879 kr. opgjort

indskudskonto. Skattemyndighederne havde alene godkendt en nulstilling af

187.879 kr., idet klagerens privatforbrug - over en 10-årig periode - havde

oversteget den skattepligtige indkomst med over 1 mio. kr. Landsskatteretten

fandt det dokumenteret/sandsynliggjort, at kun gældsposter på 482.009 kr.

ikke var rent erhvervsmæssige, og saldoen på den negative indskudskonto blev

herefter nedsat til dette beløb i overensstemmelse med klagerens påstand.

Landsskatteretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringer og udtræk

af privat gæld i samme år, idet de foretagne dispositioner bevirkede at

negativ kapitalindkomst blev konverteret til negativ personlig indkomst.

Told*Skat Nyt 1992.15.442 (lsr).

Låneformer:

Prioritetsgæld

Hvis prioritetsgælden er optaget eller overtaget i forbindelse med

anskaffelsen af en ejerbolig, vil der være en ret klar formodning for, at der

er tale om privat gæld. Det samme gælder ved nyprioritering af en ejerbolig.

Ved optagelse af tillægslån i en ejerbolig vil der også være en formodning

for, at der er tale om privat gæld. Den skattepligtige vil dog kunne

godtgøre, at låneforøgelsen er anvendt til finansiering af den

erhvervsmæssige virksomhed.

Særlig om lån ydet mod sikkerhed i ejerpantebreve kan der ikke på forhånd

opstilles nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til.

For lån ydet mod sikkerhed i en erhvervsejendom gælder tilsvarende, at man

ikke umiddelbart har nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til,

medmindre låntagningen sker i forbindelse med erhvervelse eller forbedring af

erhvervsejendommen.

Hvor der er tale om lån i en ejendom, der anvendes både erhvervsmæssigt og

privat, må en forholdsmæssig andel af lån til anskaffelse eller forbedring

normalt anses for anvendt erhvervsmæssigt, med mindre den skattepligtige

godtgør andet.

Begrænset skattepligtige

Begrænset skattepligtige med fast ejendom i Danmark kan efter de gældende

regler ved opgørelsen af indkomst og formue kun fradrage gæld og tilhørende

renteudgifter, når der er tale om prioritetsgæld eller anden gæld mod

sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom. Det er en betingelse, at

gælden ligger inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets

udløb. Gæld derudover kan ikke fradrages, medmindre den skattepligtige

dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens

anskaffelse, drift eller forbedring. Dette gælder også, hvis

virksomhedsordningen anvendes, Skat 1987.10.734. (skd).

Gæld i løsøre

Hvis gæld med underpant i løsøre eller ved afbetalingskøb stiftes samtidig

med - eller i tidsmæssig nær tilknytning til - anskaffelsen af varige

forbrugsgoder som f.eks. biler, lystbåde, hårde hvidevarer o.lign., vil der

være en klar formodning for, at der er tale om privat gæld. Tilsvarende er

der en klar formodning for, at der er tale om erhvervsmæssig gæld, hvis det

drejer sig om sædvanlig leverandørgæld ved køb af omsætningsaktiver eller

anlægsaktiver til brug for den erhvervsmæssige virksomhed.

Hvis gælden med sikkerhed i løsøre derimod ikke stiftes samtidig med

erhvervelsen, må opdelingen bero på en konkret vurdering.

Kassekredit

Ofte indgår de daglige ind- og udbetalinger i en erhvervsvirksomhed over

en kassekreditkonto i et pengeinstitut. Virksomheden har således en løbende

og stadig varierende gældsforpligtelse over for pengeinstituttet. På en sådan

kassekredit eller lignende kreditadgang vil virksomhedens indehaver

imidlertid også kunne hæve til privatforbrug. Det kan derfor være vanskeligt

ved overgangen til virksomhedsordningen at opgøre, hvor stor en del af

saldoen, der skyldes de private udtræk.

I mange tilfælde vil der dog være en formodning for, at en kassekredit der

anvendes i en virksomhed, som overføres til virksomhedsordningen, i sin

helhed placeres som et passiv i virksomheden således, at den fulde

renteudgift kan fratrækkes i virksomheden. Der vil imidlertid også være en

formodning for, at en del af kassekreditten må anses for privat gæld, hvis

der inden for de seneste år før indtræden i virksomhedsordningen har været

store træk på kassekreditten samtidig med, at den skattepligtige har

anskaffet store private aktiver. I øvrige tilfælde må det afgøres på grundlag

af en konkret vurdering.

Udlandslån

I de senere år har det været muligt at optage lån i udlandet, uanset at

provenuet eventuelt anvendes til private formål.

Det afgørende for, om et udlandslån skal indgå i

virksomhedsskatteordningen er, at lånet har tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed.

Har lånet tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men er saldoen

på indskudskontoen ved virksomhedens start negativ, vil det afgørende for

nulstilling af indskudskontoen være, om den skattepligtige kan dokumentere,

at lånet faktisk er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk.

pkt. 70.

Jordbrugslån

Jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån har tilknytning

til den erhvervsmæssige virksomhed. Det skyldes, at lånene kun kan ydes til

landbrugsejendomme m.v. I det omfang jordbrugslånet er anvendt til

finansiering af virksomheden, skal lånet indgå i virksomhedsskatteordningen,

hvis denne benyttes.

I relation til nulstilling af indskudskontoen er det afgørende, om

provenuet er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk. pkt. 70.

Udgangspunktet må være, at det er den skattepligtiges fordeling/placering af

lånet, der skal lægges til grund.

E.G.3 Kapitalafkast

Ved kapitalafkastet forstås den del af årets overskud, der svarer til et

beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden.

Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst og skal altid beskattes

endeligt i indkomståret.

E.G.3.1 Kapitalafkastgrundlaget

Efter VSL § 8, stk. 1, opgøres kapitalafkastgrundlaget som virksomhedens

aktiver med fradrag af gæld og beløb hensat til senere faktisk hævning i

primobalancen, samt indestående på mellemregningskontoen efter VSL § 4 a (se

dog E.G.5.5).

Opgørelsen sker årligt på grundlag af værdierne ved indkomstårets

begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed sker opgørelsen dog på

tidspunktet for virksomhedens start. Denne bestemmelse gælder hele året dvs.

også, hvor den skattepligtige jf. lov nr. 344 af 14. maj 1992 lader den nye

§ 8, stk. 1, være gældende hele året, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne

til lovforslag L 96 vedtaget af Folketinget den 18. dec. 1992.

Værdiansættelsen af aktiver og gæld sker efter VSL § 8, stk. 2, som

udgangspunkt på grundlag af den formueskattepligtige værdi med tillæg af

eventuelt nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C.

Aktiver: Værdiansættelse:

Fast ejendom Kontant anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før

1. jan. 1987 kan værdien ved 18. alm. vurdering med

tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. anvendes. Se nærmere om

værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.

Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi

Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi

biler og vindmøller

Driftsmidler, der Handelsværdi

hidtil er anvendt

privat

Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter evt.

nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4

Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s. normalhandelsværdi

efter

evt. nedskrivning

Goodwill Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct. årligt

fra

anskaffelsesåret til og med året før det aktuelle

indkomstår

Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne

som led i

gensidigt

bebyrdende aftale

Andre ikke- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige

formueskatte- afskrivninger

pligtige aktiver

Finansielle Formueskattepligtig værdi, d.v.s. kursværdi

aktiver, der ikke

er omfattet af VSL

§ 1, stk. 2

Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, d.v.s. indestående på

investeringsfond kontoen

Passiver: Værdiansættelse:

Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort til

kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.

Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne

som led i gensidigt

bebyrdende aftale

I øvrigt fragår:

Beløb hensat til Beløb hensat i primobalancen til senere faktisk

senere faktisk hævning.

hævning

Saldo på privat Saldo på kontoen i primobalancen

mellemregningskonto

Fast ejendom

Er en fast ejendom, herunder ejendom på hvilken der hviler hjemfaldspligt,

anskaffet før 1. jan. 1987 kan den skattepligtige vælge enten værdien ved 18.

alm. vurdering (pr. 1. jan. 1986) med tillæg af eventuel ikke medregnet

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller den kontante

anskaffelsessum. Valget sker hvert år uafhængigt af hvilken værdiansættelse,

der blev benyttet forudgående år. Den valgte værdiansættelse er uafhængig af

hvilken værdi, der er anvendt ved opgørelse af indskudskontoen. Se nærmere om

værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.

Ikke fuldført byggeri ved indgang i virksomhedsordningen

Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget

ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte

udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af

kapitalafkastgrundlaget. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer

skal ikke modregnes i byggeudgiften.

Foder- og jordbeholdninger i landbruget

Da beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL § 14,

skal landbrugeres foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige

værdier ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget.

Forskelsbeløb

Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8

medtages ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget Skat 1989.4.350 (SD).

Investeringsfond

Henlæggelse til investeringsfond, der skal opføres som en særlig

passivpost i skatteregnskabet, fragår ikke ved opgørelse af

kapitalafkastgrundlaget.

Det samme gælder passivposten efter LL § 27 B, stk. 3, d.v.s.

tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

E.G.3.2 Kapitalafkastsats

Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt. Satsen er en gennemsnitlig

effektiv obligtionsrente for årets første 6 måneder, der nedrundes til

nærmeste hele antal procentpoints. Satsen * udgør 9 pct. for indkomståret

1992, jf. t&s nyt, 1992.17.501 (T&S). *

E.G.3.3 Beregning af kapitalafkast

Efter VSL § 7 opgøres kapitalafkast som kapitalafkastgrundlaget gange

kapitalafkastsatsen.

Det beregnede kapitalafkast kan ikke være et negativt beløb, og sættes i

så fald til 0 kr. Det beregnede kapitalafkast kan endvidere ikke overstige

årets skattepligtige overskud - opgjort efter overførsel til eventuel

medarbejdende ægtefælle.

Der gælder yderligere begrænsninger, når man har flere virksomheder, se

E.G.8.

Der henvises til VSL-cirk. eksempel 92.1. om beregning af kapitalafkast.

Efter KSL § 25 A, stk. 2, medregnes kapitalafkastet ved indkomstopgørelsen

hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden efter

ægteskabslovgivningens regler.

Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12

mdr. beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast efter lovens § 7, stk. 2,

svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter, se VSL-cirk.

eksempel 93.1.

E.G.4 Indkomstopgørelsen

Efter VSL § 6, stk. 1, opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter

skattelovgivningens almindelige regler. Dette gælder såvel for skattepligtig

almindelig indkomst som for særlig indkomst.

Bortset fra bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, 2. punktum, om at

udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier mv., der indgår i

virksomheden, jf. § 1, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens

skattepligtige overskud og bestemmelsen om renteperiodisering i lovens § 6,

stk. 2, og om rentekorrektion i § 11, der er omtalt i E.G.7, findes der ikke

i VSL særlige regler om indkomstopgørelsen. Se dog bemærkningerne om

udlodning efter LL § 16 A i afsnit E.G.1.3.

Der skal derfor foretages en sædvanlig indkomstopgørelse for virksomheden.

Ved opgørelsen medregnes alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende

virksomheden, og der fradrages driftsomkostninger og renteudgifter efter

skattelovgivningens almindelige regler herom.

Omlægning af regnskabsår

Ved omlægning af regnskabsår således at det pågældende indkomstår udgør

mere eller mindre end 12 måneder, kan PSL § 14 om omregning til

helårsindkomst ikke anvendes for så vidt angår den del af

virksomhedsindkomsten, der beskattes med virksomhedsskat.

Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger

Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger som nævnt i LL § 13 er ikke

fradragsberettigede ved opgørelse af virksomhedens indkomst. Afholdes sådanne

udgifter af virksomheden, anses beløbet for overført til den skattepligtige,

som kan fradrage beløbet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se

Skat 1987.2.147 (skd), om opdeling af bidrag i en del, der er

fradragsberettiget efter LL § 13 og en del, der er fradragsberettiget efter

SL § 6 a, d.v.s. kan fradrages i virksomheden.

Rentekorrektionsbeløb

Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, indgår som en del af virksomhedens

overskud. Rentekorrektionsbeløb er ikke renter, idet beløbet ikke er knyttet

til en gældspost, hvorfor beløbene ikke nedsætter det overskud, hvoraf

henlæggelse til investeringsfonds og overførsel til medarbejdende ægtefælle

beregnes.

Refusioner til den skattepligtige

Virksomheden refunderer de erhvervsmæssige omkostninger, som den

skattepligtige har afholdt for virksomheden. Beløbet fratrækkes ved

opgørelsen af virksomhedens indkomst, jf. i øvrigt E.G.5.1, hvor det nærmere

omtales, hvordan sådanne refusioner behandles. * I det omfang de nye regler

om mellemregningskontoen anvendes, skal beløbene i stedet bogføres på denne,

jf. E.G.5.5. *

Egne varer m.v.

Værdien af den skattepligtiges benyttelse af virksomhedens aktiver eller

ikke-bogført udtag af varer til privat anvendelse, tillægges virksomhedens

indkomst og anses for overført til den skattepligtige. Beløbene kan således

spares op, jf. E.G.5.

Tilskud

Tilskud, som den skattepligtige modtager i egenskab af selvstændig

erhvervsdrivende, skal indgå i virksomheden, uanset om de er skattepligtige

eller ej. Tilskud som nævnt i LL § 27 B indgår i virksomheden, når de

modtages, d.v.s. uafhængig af, hvornår de medregnes ved opgørelsen af

virksomhedens skattepligtige indkomst.

Sygedagpenge

Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige, og som ikke vedrører

dagpengegivende lønindkomst, indgår i virksomheden.

A-indkomst

Hvis indehaveren af en virksomhed under virksomhedsskatteordningen fra

hvervgiver modtager vederlag, hvoraf hvervgiver er forpligtet til at

indeholde A-skat, skal han medregne den fulde indkomst ved opgørelsen af

virksomhedens overskud, og den tilbageholdte A-skat anses for overført i

hæverækkefølgen til den skattepligtige.

Blandede biler. Bilen indgår i virksomheden

Hvis den skattepligtige vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i en

selvstændig virksomhed, der beskattes efter virksomhedsordningen, skal den

behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssige afskrivninger og

øvrige driftsudgifter fratrækkes fuldt ud ved opgørelsen af virksomhedens

skattemæssige resultat. Når bilen indgår i virksomheden, foretages

afskrivningerne således på bilens fulde anskaffelsessum. Uanset bilen

betragtes som fuldt erhvervsmæssig efter VSL, er der i afskrivningslovens

forstand fortsat tale om en blandet benyttet bil. Afskrivningerne skal

derfor foretages på en konto for sig efter AL, afsnit II om driftsmidler, der

anvendes både erhvervsmæssigt og privat, idet afskrivningen efter AL § 8 dog

foretages på hele den afskrivningsberettigede saldoværdi. Fortjeneste og tab

ved afhændelse af bilen opgøres efter AL § 9 og medregnes til

virksomhedsindkomsten i afståelsesåret.

Hvis en blandet benyttet bil indgår i virksomheden, forhøjes virksomhedens

indkomst med værdien af fri bil. Et hertil svarende beløb anses for overført

i hæverækkefølgen. Værdien af fri bil fastsættes efter Ligningsrådets satser,

jf. SD-cirk. 1987-32.

Fradraget for omkostninger ved den private benyttelse ved opgørelsen af

virksomhedens resultat modsvares således af en forøgelse af virksomhedens

indkomst.

Bilen uden for virksomheden

Hvis den skattepligtige vælger at holde bilen uden for virksomheden, der i

øvrigt beskattes efter virksomhedsordningen, sker den skattemæssige opgørelse

efter følgende regler:

* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal

godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.5.5.

*

I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler

anvendelse:

Anvendes bilen erhvervsmæssigt i virksomheden, kan den skattepligtige få

godtgjort udgifterne ved, at virksomheden betaler en beregnet

"leje" svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger.

Udgifterne til den erhvervsmæssige drift for bilen efter regnskab -

eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den

erhvervsmæssige kørsel - kan den skattepligtige fratrække ved opgørelsen af

den personlige indkomst. De med kørslen forbundne udgifter må kunne

dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på en

tilfredsstillende måde. Afskrivning på bilen henregnes til de samlede

driftsudgifter.

Den godtgørelse, som virksomheden betaler til den skattepligtige, fragår i

virksomhedens resultat og medregnes i den skattepligtiges personlige

indkomst. Godtgørelsen betragtes ikke som overførsel af overskud, men som en

driftsomkostning for virksomheden, der er afholdt af den skattepligtige.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af bilen medregnes i den personlige

indkomst, jf. SD-cirk.1987-46.

I stedet for at få refunderet udgifterne til den erhvervsmæssige drift af

bilen kan den skattepligtige vælge at benytte de satser, der er fastsat af

Ligningsrådet for erhvervsmæssig benyttelse af egen bil, jf. T&S-cirk.

1992-3. Beløbet, der overføres til den skattepligtige, fragår i virksomhedens

resultat, men beskattes ikke hos den skattepligtige. På den anden side kan

den skattepligtige heller ikke fradrage udgifterne ved opgørelsen af den

personlige indkomst. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af bilen medregnes

ikke i indkomstopgørelsen, jf. SD-cirk. 1987-46 om blandede biler.

Der kan kun skiftes opgørelsesprincip en gang vedrørende samme bil

(beregnet leje/ligningsrådets satser), og principskifte skal ske ved

begyndelsen af et indkomstår. Ved køb af en ny bil kan opgørelsesmåden

eventuelt ændres påny. Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke

for principskifte.

Der henvises til oversigten vedrørende blandet benyttede biler i VSL-cirk.

pkt. 44 og pkt. 45, der viser eksempler på skatteopgørelsen for blandede

biler.

Hvis en bil føres ind eller ud af virksomheden, anvendes indskuds- og

hævereglerne i VSL. Det vil sige, at en bil, der føres ind i virksomheden,

skal indskydes efter VSL § 3, mens en bil, der føres ud af virksomheden, skal

overføres efter VSL § 5. Såvel indskud som overførsel af en blandet bil skal

ske til den afskrivningsberettigede værdi.

Indskud eller overførsel af en blandet bil skal bogføres med virkning fra

begyndelsen af indkomståret, bortset fra købs- og salgstilfælde.

Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden,

foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel har

været refunderet med de faktiske omkostninger. Har den erhvervsmæssige kørsel

udelukkende været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages

avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II. Har den erhvervsmæssige

kørsel dels været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med

Ligningsrådets satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor

fradraget er foretaget efter regnskab, se SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst.

Hvis bilen i ejerperioden dels er indgået i virksomheden, dels er holdt

udenfor mod lejebetaling for den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden,

sker avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II.

Har bilen i ejerperioden dels været medregnet i virksomheden, dels været

holdt udenfor mod refusion af den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden med

Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor

bilen indgik i virksomheden. Avanceopgørelsen foretages som beskrevet i

SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er

udenfor virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i

virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke

virksomhedens indkomst.

Blandede vindmøller

Indgår en vindmølle, der producerer væsentligt mere strøm, end ejeren

forbruger, i virksomhedsordningen, medregnes den som et fuldt erhvervsmæssigt

aktiv ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget efter VSL §§ 3 og

8.

Afskrivning foretages efter afskrivningslovens afsnit II på møllens fulde

anskaffelsessum på en konto for sig. Der skal ikke ske en fordeling af

afskrivningerne efter AL § 8, men hele afskrivningen fratrækkes i

virksomhedens indkomst. Fortjeneste og tab ved afhændelse af vindmøllen

opgøres og beskattes i afståelsesåret efter AL § 9.

Driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst og

nettoindtægter ved salg af strøm indtægtsføres.

Et beløb svarende til værdien af det private strømforbrug medregnes ved

opgørelsen af virksomhedens overskud. Beløbet anses for overført fra

virksomheden til ejeren i hæverækkefølgen.

Værdien af det private strømforbrug udgør den del af de samlede

afskrivninger, driftsomkostninger og renteudgifter vedr. vindmøllen, der

svarer til den private andel i møllens benyttelse (kwh). Ved beregning

anvendes de faktiske foretagne afskrivninger og de faktiske driftsudgifter.

Renteudgiften beregnes som afkastsatsen gange vindmøllens afskrivningssaldo

ved udgangen af det forudgående indkomstår.

Indgår møllen i en bestående virksomhed, der beskattes efter

virksomhedsordningen, anvendes tilsvarende regler. Nettoudgifter til køb af

strøm kan fratrækkes i virksomhedens indkomst med den del af udgiften, der

svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssige og det samlede forbrug i kwh.

Vælger ejeren at holde vindmøllen uden for virksomheden, der i øvrigt

beskattes efter virksomhedsordningen, sker der skattemæssige opgørelse efter

følgende regler:

* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal

godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.5.5.

*

I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler

anvendelse: Ejeren kan ejeren få godtgjort udgifterne ved, at virksomheden

betaler en beregnet "leje", der svarer til den del af

driftsomkostninger og afskrivning, der kan henføres til det erhvervsmæssige

forbrug i virksomheden. Den beregnede "leje", som virksomheden

betaler til den skattepligtige, fragår i virksomhedens resultat og medregnes

i ejerens personlige indkomst. "Lejen" betragtes ikke som

overførsel af overskud, men som en driftsomkostning for virksomheden, der er

afholdt af ejeren.

Ejeren kan fratrække driftsomkostninger og afskrivninger, svarende til den

erhvervsmæssige anvendelse, i sin personlige indkomst, jf. SD-cirk. 1987-11.

Andre blandede aktiver

Hvis den skattepligtige stiller andre blandet benyttede aktiver til

rådighed for virksomheden kan en godtgørelse fratrækkes som en driftsudgift i

virksomheden. Godtgørelsen, der ligesom ved biler hæves uden om

hæverækkefølgen i VSL § 5, beskattes som personlig indkomst. De tilsvarende

omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige

indkomst.

* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal

godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf.

E.G.6.5.5. *

Løbende ydelser

Udgifter til løbende ydelser efter LL § 12 skal som hovedregel fragå ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst uden for virksomheden. Indtægter i form

af løbende ydelser beskattes som hovedregel som personlig indkomst uden for

virksomheden.

Udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser,

institutioner m.v. og religiøse samfund samt til personer og dødsboer efter

LL § 12, stk. 2-7, skal altid fradrages ved opgørelsen af skattepligtig

indkomst uden for virksomheden.

I visse tilfælde kan udgifter, der udredes efter en gensidigt bebyrdende

aftale efter LL § 12, stk. 8, fradrages i den personlige indkomst efter PSL §

3, stk. 2, nr. 1. Forudsætningen herfor er, dels at den skattepligtige, som

afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende, dels at den afholdte

udgift har karakter af en driftsomkostning. Der kan f.eks. være tale om en

driftsomkostning, hvis den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en

virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (evt. i form af

fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at

købesummen for en virksomhed helt eller delvist fastsættes til en løbende

andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække. Hvis den

selvstændige erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal udgifterne

til sådanne løbende ydelser fragå ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.

Tilsvarende skal sådanne indtægter indgå i virksomheden.

Særlig indkomst

Særlig indkomst der beskattes med 50%, skal som hidtil opgøres og

selvangives for sig. Skatten opkræves ligeledes uafhængigt af den

skattepligtiges øvrige skatter.

Efter VSL § 5, stk. 3, kan de beløb, der overføres fra virksomheden til

den skattepligtige til betaling af særlig indkomstskat, overføres forud for

hæverækkefølgen i § 5, stk. 1-2. Det betyder, at den særlige indkomstskat af

fortjenesten på aktiver, der har været omfattet af virksomhedsordningen,

overføres skattefrit i det indkomstår, hvor fortjenesten realiseres. Den

resterende del af fortjenesten på aktiverne kan kun overføres fra

virksomheden i hæverækkefølgen.

Bestemmelsen i VSL § 5, stk. 3, antages alene at omhandle den særlige

indkomstskat, der pålignes under virksomhedens drift, og ikke den særlige

indkomstskat, som opstår som følge af virksomhedens ophør. Provenuet fra salg

af en ideel anpart af en virksomhed indgår ikke i den resterende del af

virksomheden, men betales direkte til den skattepligtige, jf. VSL-cirk. pkt.

134. En eventuel særlig indkomstskat må herefter anses for indeholdt i det

provenu, som den skattepligtige modtager fra køberen af andelen af

virksomheden.

Udenlandsk indkomst

En virksomheds indkomst fra udlandet skal ligesom virksomhedens

indenlandske indtægter medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst

efter VSL § 6. Har den skattepligtige f.eks. kun en virksomhed i udlandet kan

virksomhedsordningen anvendes på denne virksomhed som på en virksomhed, der

drives her i landet. Driver den skattepligtige virksomhed både her og i

udlandet, skal VSL anvendes på samtlige virksomheder, hvis den skattepligtige

ønsker at anvende ordningen. Om lempelse for udenlandsk skat se VSL-cirk.

pkt. 150-155.

E.G.4.1 Periodisering af renter

Der skal altid ske periodisering af renter på fordringer og gæld, som

indgår i virksomheden.

Kravet om periodisering omfatter alene renter af fordringer og gæld, der

indgår i virksomheden. Der kan kun ske periodisering af renter vedrørende

aktiver og gæld i den private del, såfremt Ligningsrådet har givet

tilladelse hertil, jf. LL § 5, stk. 5, eller hvis periodisering kræves efter

LL § 5, stk. 2.

Hvis den skattepligtige efter at have benyttet virksomhedsordningen

udtræder af denne, sker beskatningen efter reglerne i PSL. Renter

indtægtsføres eller fradrages da almindeligvis efter forfaldsprincippet.

Såfremt den skattepligtige allerede har fået Ligningsrådets tilladelse til

renteperiodisering (se A.D.1), fortsætter denne uændret, uanset om

virksomhedsordningen benyttes eller ej.

Ved opgørelse af virksomhedens indkomst medregnes alle renteindtægter og

renteudgifter, der er påløbne i indkomståret, forfaldne såvel som uforfaldne.

Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse,

medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet. Er

renten forudforfalden skal ligeledes kun renten vedrørende indkomståret

medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. For ældre gæld med

forudforfalden rente, der ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2, betyder det, at

indkomstansættelsen for det foregående indkomstår må genoptages og korrigeres

med renter, der er forfaldne, men ikke påløbne i dette indkomstår.

Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog

undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den

skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering

ved indtræden i virksomhedsordningen undlades. Vælger skatteyderen at undlade

periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved

overgangsårets udløb. Til belysning af hvorledes renteperiodiseringen skal

ske ved indtræden og udtræden af virksomhedsordningen, henvises til

eksemplerne i VSL-cirk., punkterne 86-89.

Overførsel af gæld eller fordringer fra virksomheden til den

skattepligtige eller omvendt kan kun ske med virkning pr. ultimo

indkomståret. Periodisering af renter sker efter samme principper som ved

udtræden af, respektive indtræden i virksomhedsordningen, blot anvendes

sidste dag i indkomståret som skæringsdag.

E.G.4.2 Medarbejdende ægtefælle

De gældende regler om adgang til at overføre en del af virksomhedens

overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle eller til at indgå

lønaftale mv. berøres ikke af VSL.

Hvis begge ægtefæller ejer en virksomhed, der indgår i

virksomhedsordningen, beskattes indkomst og formue fra virksomheden, bortset

fra kapitalafkast, hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. KSL § 25

A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, beskattes indkomst og formue

hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Har den anden

ægtefælle deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, kan denne

anses for medarbejdende ægtefælle, således at indtil 50% af overskuddet efter

regulering for renter mv. - dog højst * 136.000 kr. i 1992 - kan overføres

til beskatning hos denne som personlig indkomst jf. KSL § 25 A, stk. 3.

Ved beregningen af den del af overskuddet, der kan overføres til den

medarbejdende ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne

for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst. Til indkomsten skal

dog lægges virksomhedens renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld.

Virksomhedens renteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld skal

endvidere fradrages. Et eventuelt rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11 indgår

i opgørelsen af overskuddet, men fradrages ikke som en renteindtægt.

Overførsel til medarbejdende ægtefælle

Overførsel til medarbejdende ægtefælle sidestilles med driftsomkostninger

i virksomheden og anses for at reducere virksomhedens overskud.

Kapitalafkastet nedsætter således ikke det beløb, der kan beskattes som

personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle. Overførslen til den

medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde en nedsættelse af det beregnede

kapitalafkast, idet kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud med

fradrag af det beløb, som beskattes hos den medarbejdende ægtefælle.

Overførsel kan kun ske for det indkomstår, hvor overskuddet er optjent. Er et

beløb, som beskattes som personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle,

ikke udtaget af virksomheden inden årets udgang eller afsat til senere

faktisk hævning i regnskabet, er beløbet indskudt i virksomheden af den

skattepligtige.

Kapitalafkast beskattes hos den ægtefælle, der ejer virksomheden eller hos

ægtefællerne i forhold til deres andele i virksomheden efter

ægteskabslovgivningens regler. Formueskattepligten påhviler den ægtefælle,

der driver eller i overvejende grad driver virksomheden.

Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 4, anses for overført til den

ægtefælle, der driver virksomheden, ligesom nedsættelsen af kapitalindkomsten

sker hos denne.

Hvis den ene ægtefælle er ejer, og den anden ægtefælle driver

virksomheden, skal den ægtefælle, der driver virksomheden, beskattes af

virksomhedens indkomst og formue. Ejeren af virksomheden kan, hvis

betingelserne er opfyldt, beskattes som medarbejdende ægtefælle.

Ejeren beskattes endvidere af kapitalafkastet. Den af ægtefællerne, der

driver virksomheden, beskattes af den eventuelt resterende personlige

indkomst og af formuen.

Begge ægtefæller driver virksomhed

Hvis ægtefællerne driver hver sin virksomhed, skal de behandles efter

samme regler, som gælder for en person, der har flere virksomheder. Det vil

sige, at begge ægtefæller skal anvende ordningen. Der skal endvidere ske en

sammentælling af virksomhedernes resultater, indestående på indskudskonti og

opsparingskonti samt kapitalafkast og afkastgrundlag.

Der henvises til E.G.8 vedrørende flere virksomheder.

E.G.4.3 Lønaftale mellem ægtefæller

Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller i henhold til lov nr. 198 af

29. marts 1989 om ændring af kildeskatteloven, fratrækkes den udbetalte løn

til ægtefællen som en sædvanlig driftsudgift. Beløbet indgår derfor ikke i

hæverækkefølgen i modsætning til overførsler til medhjælpende ægtefælle.

E.G.4.4 Efterfølgende ændring af overskud m.v.

Hvis ligningen medfører, at den skattepligtige indkomst eller

virksomhedens overskud ændres, vil der på grundlag af den ændrede

skattepligtige indkomst eller fordeling af overskud ske en ændring af

skatteberegningen.

Efter VSL § 10 kan den skattepligtige kun overføre overskud fra

virksomheden indtil udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Endvidere kan indskud ikke finde sted efter indkomstårets udløb. Dog sker

overførsel af finansielle aktiver og passiver med virkning for indkomstårets

ultimobalance, selv om denne udarbejdes efter indkomstårets udgang.

Hvis virksomhedens overskud forøges som følge af ligningsmæssige

ændringer, er der imidlertid efterfølgende mulighed for at afsætte beløb til

overførsel. Hvis den skattepligtige ikke anviser, hvorledes ændringen skal

effektueres, vil yderligere overskud blive anset for opsparet og yderligere

kapitalafkast blive anset for indskudt.

Virksomhedsordningen ændrer ikke på den gældende praksis om efterfølgende

af- og nedskrivninger som angivet i T&S-cirk. 1992-12. For ansøgninger,

der er modtaget før 1. jan. 1993, gælder SD-cirk. 1982-22. Se evt. E.C.1.1.6.

Ligeledes kan tilladelse til genoptagelse på grund af glemte fradrag eller

indtægter gives i samme omfang som hidtil.

E.G.4.5 Efterfølgende ændring af skatteansættelser

Ligningsrådet har besluttet, at skatteydere kan få genoptaget

skatteansættelsen for det seneste indkomstår efter følgende regler såfremt

anmodning herom fremsættes i ligningsperioden, jf. skattestyrelseslovens § 3,

stk. 4:

De lignende myndigheder er bemyndiget til at tillade ændring af

skatteansættelser på nedenstående punkter:

1. Skatteydere, der ved indgivelsen af selvangivelse har valgt at anvende

virksomhedsordningen, lovbek. nr. 780 af 18. sept. 1992 om indkomstbeskatning

af selvstændige erhvervsdrivende, kan anmode om at få skatteberegningen

foretaget uden anvendelse af virksomhedsordningen.

2. Virksomhedsordningen kan anvendes efterfølgende, såfremt skatteyderen

kan opfylde de almindelige regnskabskrav.

3. Anvendes virksomhedsordningen kan årets afslutningsdispositioner

ændres, idet dog de faktiske hævninger og indskud ikke kan berøres heraf.

Korrektion kan således ske ved forøgelse eller minimering af beløb, der i

ultimostatus er hensat til senere faktisk hævning. Enhver ændring, der

direkte eller indirekte berører de faktiske hævninger og/eller indskud kan

derfor ikke tillades.

Den almindelige praksis om efterfølgende af- og nedskrivning efter

SD-cirk. 1982-22 vil også kunne anvendes til opretning af en uhensigtsmæssig

skatteberegning.

Vedrørende hensættelse af beløb til senere hævning, overførsel til

indskudskontoen mv. inden fristen for indgivelse af selvangivelse henvises

til cirkulære nr. 37 af 12. marts 1991 om ændring af cirkulære om VSL.

Anpartsreglerne

Vedrørende efterfølgende anvendelse af virksomhedsskatteordningen i

forbindelse med ændring af anpartsreglerne ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 se

E.F.1.11.1.

E.G.5 Hæverækkefølgen

Efter VSL § 5 skal overførsel af værdier fra virksomheden til den

skattepligtige anses for foretaget i en bestemt rækkefølge. Dette skyldes, at

der skattemæssigt er forskel på, om man overfører virksomhedsoverskud,

indskud eller beløb ud over indskud. Virksomhedsoverskud beskattes enten som

kapitalindkomst eller personlig indkomst, mens overført indskud ikke skal

beskattes. Overføres der beløb ud over indestående på indskudskontoen, kan

der blive tale om at foretage en rentekorrektion efter lovens § 11, stk. 1.

Selve overførslen af værdierne kan ske på følgende måder:

- Beløb eller andre værdier, der faktisk overføres.

- Beløb eller andre værdier, der anses for overført.

- Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere faktisk hævning.

Beløb, der faktisk er overført til den skattepligtige, registreres i

virksomhedens kassebog.

Beløb, der anses for overført, f.eks. rentekorrektion eller beløb

vedrørende privat kørsel i fri bil til rådighed og forbrug af egne produkter,

skal registreres i virksomhedens regnskab, hvis denne overførsel af værdier

ikke løbende har været bogført. Beløbet tillægges virksomhedens indkomst, og

beløbet anses for overført til den skattepligtige. I ordene "anses for

overført" ligger, at der alene er tale om bogholderimæssige posteringer.

Der må ikke følge kontante beløb med ved overførslen.

Forbrug af egne varer og værdi af fri bil er ikke underkastet

"tvungen" overførsel og kan således principielt i modsætning til

rentekorrektionsbeløb og kapitalafkast spares op i virksomheden. Den

skattepligtige stilles dermed ens, uanset om der er tale om salg til

tredjemand eller forbrug af egne varer, jf. Skat 1988.6.349 (skd). Da et

beløb svarende til forbrug af egne varer og fri bil til rådighed imidlertid

anses som overført i hæverækkefølgen, sker dette på bekostning af andre

hævninger, jf. Skat 1988.7.413 (skd).

Følgende eksempler kan illustrere dette: Såfremt en virksomhed har et

overskud på 150.000 kr., hvoraf værdi af fri bil udgør 50.000 kr., kan

maksimalt 99.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, medens 51.000 kr.

er virksomhedsskat. Af de 51.000 kr., der udgør virksomhedsskat, er 50.000

kr. allerede overført som værdi af fri bil. Der skal derfor hensættes 1.000

kr. til yderligere hævning, idet beløbet ellers anses for indskudt i

virksomheden.

Er overskuddet i stedet 80.000 kr. inkl. værdi af fri bil på 50.000 kr.,

kan maksimalt 30.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, men da de

50.000 kr. anses for hævet, skal der ikke i dette tilfælde hensættes

yderligere beløb til senere hævning. Virksomhedsskatten er således allerede

indeholdt i det overførte beløb. Af det hævede beløb på 50.000 kr. er beløbet

15.455 kr. virksomhedsskat. Det resterende hævede beløb på 34.545 kr.

beskattes som personlig indkomst.

Det er i eksemplerne forudsat, at der kun er overførsel af værdi af fri

bil, og at der ikke er beregnet kapitalafkast eller rentekorrektion. Når den

skattepligtige i senere år hæver indestående på kontoen for opsparet

overskud, sker endelig beskatning heraf efter VSL § 10, se E.G.6.3.

Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, d.v.s.

til senere udbetaling fra virksomheden. Bogføringsmæssigt skal beløbet være

overført fra virksomheden, d.v.s. være debiteret hævekontoen og opført som et

passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår. Beløbet fradrages ved opgørelsen af virksomhedens

afkastgrundlag ultimo det indkomstår, hensættelserne vedrører.

Udover kapitalafkast efter VSL § 4 og resterende overskud efter VSL § 10,

stk. 1, kan alle andre beløb bortset fra indestående på indskudskonto også

afsættes til senere hævning. Der kan således foretages hensættelse til senere

hævning i det omfang, hensættelsen sammen med faktiske overførsler og beløb,

der anses for overført, ikke medfører en reduktion af indestående på

indskudskontoen. Den maksimale hensættelse kan beregnes som forskellen mellem

på den ene side de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte beløb (dvs. den del

af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede

hæverækkefølge) og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb,

der anses for overført. Overstiger summen af de faktiske overførsler og

beløb, der anses for overført, de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte

beløb, kan der ikke foretages hensættelser til senere hævning. Der gælder

ingen frist for udbetaling af hensatte beløb, men efter hæverækkefølgen i VSL

§ 5 er disse beløb overført forud for de øvrige beløb i VSL § 5. Den

skattepligtige kan i stedet for at hensætte beløbet til senere hævning

overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Dette

anses som en hævning i hæverækkefølgen efter § 5 og et indskud efter § 3.

Tilsvarende kan tidligere hensættelser udlignes ved kreditering af konto for

indskud. Frem til fristen for indgivelse af selvangivelse er det således

muligt at debitere hævekonto og enten kreditere indskudskonto eller opføre

beløbet som et passiv i balancen. De hensatte beløb kan føres på en konto.

Beløb, der overføres til den skattepligtige, og som fratrækkes i

virksomheden som driftsomkostninger, går forud for beløb, der overføres efter

VSL § 5, stk. 1-2. Se bestemmelserne om mellemregningskonto i E.G.5.5.

Bestemmelsen kan anvendes for hele indkomståret 1992, men skal anvendes fra

og med 17. maj 1992. Det gælder refusioner til den skattepligtige som følge

af, at den skattepligtige har stillet aktiver m.v. til rådighed for

virksomheden. Beløb til medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 3,

sidestilles med driftsomkostninger i virksomheden.

Efter VSL § 5, stk. 3, omfattes beløb, der overføres fra virksomheden til

den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt

skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier der indgår i

virksomheden ikke af hæverækkefølgen. Disse beløb går derfor forud for beløb,

der overføres efter VSL § 5, stk. 1-2.

Overføres der herefter beløb til den skattepligtige, sker det efter

hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1 og 2.

E.G.5.1 Den udvidede hæverækkefølge

Den "udvidede" hæverækkefølge, der omfatter samtlige overførsler

af værdier til den skattepligtige, ser herefter således ud:

1. Beløb, der overføres til dækning af driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt for virksomheden. Refusion af sådanne omkostninger

beskattes som personlig indkomst, hvis det er de faktiske omkostninger, der

refunderes. Refusioner efter Ligningsrådets takster overføres skattefrit til

den skattepligtige. Refusioner til dækning af leje af lokaler i en ejendom,

hvor der ikke er foretaget vurderingsfordeling, beskattes som

kapitalindkomst. Beløb til en medarbejdende ægtefælle beskattes som personlig

indkomst hos ægtefællen. Refusion af beløb, som den skattepligtige har udlagt

for virksomheden, beskattes ikke. * I det omfang de nye regler om

mellemregningskontoen anvendes, overføres beløb til dækning af

driftsomkostninger og refusioner uden om hæverækkefølgen, jf. E.G.5.5. *

Beløb, der overføres til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt

skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte af aktier, der indgår i

virksomheden overføres skattefrit.

2. Beløb, der er afsat til senere faktisk hævning i primobalancen

overføres skattefrit, idet den eventuelle beskatning har fundet sted i

tidligere indkomstår.

3. Beløb, der overføres fra årets overskud. Først overføres årets

kapitalafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Derefter overføres det

resterende overskud, der beskattes som personlig indkomst. Hvis der foretages

rentekorrektion efter VSL § 11, anses beløbet for overført efter overførsel

af årets kapitalafkast.

4. Beløb, der overføres fra konto for opsparet overskud. Beløbet, dvs.

hævningen på kontoen, samt den dertil hørende virksomhedsskat beskattes efter

VSL § 10, stk. 3, som personlig indkomst.

5. Beløb fra indskudskontoen overføres skattefrit.

6. Beløb, der overføres ud over indestående på indskudskontoen, anses for

at være et "privat lån" i virksomheden, og overføres skattefrit.

Herved bliver indskudskontoen negativ, og der skal foretages en

rentekorrektion efter reglerne i VSL § 11, stk. 1.

Da kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb således altid skal være overført

til den skattepligtige efter hæverækkefølgen, skal der ved indkomstårets

udgang være overført et beløb svarende til summen af beløbene nævnt ovenfor

under 1. og 2. samt kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb. Se VSL-cirk.,

eksempel 77.1.

Der henvises endvidere til eksempel 78.1, 78.2 og 78.3, i VSL-cirk., der

viser, hvorledes hæverækkefølgen i VSL § 5 fungerer.

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

Virksomhedsskatten på * 34 pct. pålignes og opkræves hos den

skattepligtige efter reglerne i KSL afsnit V om opkrævning af indkomst- og

formueskat m.v.

Beløb svarende til den beregnede virksomhedsskat er altid overført til den

skattepligtige. Beløbet overføres forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.

1-2, jf. § 5, stk. 3. Dette gælder, uanset om der har været

forskudsregistreret et opsparet overskud. Hvis den skattepligtige ikke har

hævet i virksomheden i indkomståret eller afsat beløb til senere faktisk

hævning, er den beregnede virksomhedsskat indskudt i virksomheden.

Forskudsregistreres der et opsparet overskud, opkræves forskudsskatten

heraf sammen med den skattepligtiges øvrige forskudsskatter.

Såfremt den betalte foreløbige virksomhedsskat overstiger den for

indkomståret faktisk pålignede virksomhedsskat, eller den skattepligtige

undlader at anvende virksomhedsordningen for det pågældende indkomstår,

indgår den betalte foreløbige virksomhedsskat sammen med de øvrige

forskudsskatter ved beregningen af evt. restskat eller overskydende skat.

Evt. overskydende skat tilbagebetales til den skattepligtige, uanset om

den helt eller delvis vedrører den som følge af forskudsregistreringen

betalte foreløbige virksomhedsskat.

E.G.5.2 Værdiansættelse ved overførsel af aktiver

Når et aktiv overføres fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det

ske til handelsværdien. Denne værdiansættelse må ske skønsmæssigt som en

række andre skattemæssige værdiansættelser. Overførsel af fast ejendom sker

til den formueskattepligtige værdi med tillæg af nedslag efter ligningslovens

§§ 18 B-C, d.v.s. seneste ejendomsværdi. Overførsel af

afskrivningsberettigede aktiver fra erhvervsmæssig til privat anvendelse kan

i øvrigt udløse beskatning af genvundne afskrivninger efter AL § 32.

For så vidt angår blandet benyttede biler og vindmøller, sker overførsler

mellem virksomheden og den skattepligtige til den formueskattepligtige værdi,

d.v.s. den afskrivningsberettigede saldoværdi.

E.G.5.3 Tidspunktet for overførslerne

Kontante overførsler skal løbende registreres i virksomhedens

kasseregnskab. Ikke-kontante overførsler kræver derimod ikke løbende

registrering i kasseregnskabet, ligesom de heller ikke kræver eksterne

registreringer i f.eks. pengeinstitutter, værdipapircentralen,

tinglysningskontorer m.v. Aktivet eller passivet tilhører således den

skattepligtige, hvadenten det indgår i virksomhedsordningen eller ej.

Finansielle aktiver og passiver anses for overført med virkning for

indkomstårets ultimobalance. Hvis aktivet eller passivet f.eks. overføres til

privatøkonomien, vil det således indgå i årets kapitalafkastgrundlag, ligesom

renteindtægter og -udgifter for hele året indgår ved opgørelsen af årets

overskud.

Overførsler af ikke-finansielle aktiver og passiver mellem virksomheden og

den skattepligtige skal ske på det faktiske overførselstidspunkt, idet der er

tale om overgang til anden anvendelse.

E.G.5.4 Private udgifter

Ved afgørelsen af, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til

den skattepligtiges private økonomi, må man se på, hvad beløbet er anvendt

til.

Hævninger, der anvendes til dækning af den skattepligtiges private

forbrug, herunder hævninger til betaling af personlige skatter, skal anses

for hævet i hæverækkefølgen.

Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb

svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige i

overensstemmelse med hæverækkefølgen i § 5. Skattedepartementet har udtalt,

at de finansielle aktiver som er nævnt i VSL § 1, stk.2, altid må indgå i den

skattepligtiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en

midlertidig investering af likvide midler i disse værdipapirer. Det er også

uden betydning, om der foreligger spekulation. Købesummen må i alle tilfælde

anses for hævet og overført til den skattepligtige. Et efterfølgende salg af

værdipapirerne vil derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre

aktiver, der er placeret uden for virksomheden.

Faglige kontingenter

Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger anses efter PSL ikke som driftsomkostninger, der kan

fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.

1. Udgiften kan derfor alene fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis

virksomheden betaler et sådant kontingent, anses det således for hævet i

hæverækkefølgen.

Af andre udgifter, der som udgangspunkt må betragtes som private, kan

f.eks. nævnes bøder, der idømmes af det offentlige, erstatningsydelser, der

udredes på grund af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme

erstatningspådragende handlinger, når disse udgifter ikke er en følge af

udøvelsen af erhvervsvirksomheden.

Det er ikke afgørende for afgrænsningen, om der er fradragsret for

udgiften, men derimod om den vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter

kan f.eks. kun fradrages med 25 pct. af de udgifter, der afholdes. De

resterende 75 pct. anses dog også for en udgift, der vedrører virksomheden.

Udgiften kan derfor betales af virksomheden, men ikke fradrages ved

opgørelsen af indkomsten. Etableringsudgifter, formueudgifter m.v., der

vedrører virksomheden, kan afholdes af virksomheden, også selv om de ikke er

fradragsberettigede.

E.G.5.5 Mellemregningskonto

Gamle regler

* Bestemmelser gældende valgfrit til og med indkomståret 1991 eller til og

med den 16. maj 1992. *

Virksomhedsordningen kræver, at der regnskabsmæssigt skal ske en

adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges privatøkonomi.

Der skal således i de tilfælde, hvor den skattepligtige f.eks. har en

fælles kassekredit for virksomheden og privatdelen ske en adskillelse af

denne på henholdsvis virksomhedsdelen og privatdelen. Hvis ikke der sker en

sådan adskillelse, vil private beløb, der indsættes på en fælles kassekredit,

anses for et indskud i virksomheden. Hæves dette beløb igen, vil der være

tale om en hævning i hæverækkefølgen. Disse indskud og hævninger vil kunne

medføre rentekorrektion efter § 11, stk. 2 eller 3. Denne rentekorrektion

vil kunne undgås ved, at den skattepligtige i stedet for en fælles

kassekredit har en for virksomheden og en for privatdelen.

Hvis den skattepligtige vælger at have en fælles kassekredit for

virksomheden og privatdelen, vil den bogholderimæssige adskillelse af

virksomhedens økonomi og den private økonomi skulle ske ved etablering af en

mellemregningskonto i virksomheden.

Mellemregningskontoen skal sikre, at midler, der midlertidigt

"anbringes i virksomheden", ikke automatisk betragtes som indskud,

f.eks. en månedsløn, der indsættes på en kassekredit, der indgår i

virksomheden, og hæves løbende. Sådanne beløb, der reelt ikke skal indgå i

virksomheden, men kun midlertidigt anbringes på virksomhedens kassekredit,

kan heller ikke indgå i beregningen af kapitalafkastgrundlaget m.v. Den

skattepligtige skal derfor for hvert beløb, der tilføres virksomheden, ved

bogføringen tilkendegive, om det er et egentligt indskud, der forøger

indskudskontoen, eller om beløbet skal føres på mellemregningskontoen med

henblik på senere hævning.

På mellemregningskontoen krediteres beløb, der er udtryk for, at private

midler er placeret på konti, der indgår i virksomheden. Når der hæves beløb

til privat brug på konti, der indgår i virksomheden, debiteres

mellemregningskontoen, hvis beløbet ikke ønskes anset for en overførsel, men

som udtræk af private midler, der tidligere er placeret i virksomheden.

Kreditsaldoen på mellemregningskontoen er således udtryk for størrelsen af

den "private kontantbeholdning", der er placeret på konti, der

indgår i virksomheden. Det vil f.eks. sige som en del af virksomhedens

kontantbeholdning (kasse, bank, giro) eller som en nedsættelse af trækket på

virksomhedens kassekredit. Da baggrunden for at oprette mellemregningskonti

er begrundet i praktiske hensyn, vil det ikke være muligt permanent at

placere beløb, der klart står i misforhold til den skattepligtiges øvrige

indkomst. Det er ikke meningen med mellemregningskontoen, at kreditsaldoen

skal kunne forøges år for år. Der er da snarere tale om indskud end om

"midlertidig placering" i virksomheden, se Skat 1990.4.282. (lsr.).

En sådan "privat kontantbeholdning" må ikke være negativ. Der er

da ikke længere tale om placering af private midler i virksomheden, men

derimod om private lån ydet af virksomheden. Derfor skal debetsaldi på

mellemregningskontoen straks udlignes. Det sker ved debitering af hævekonto

og kreditering af mellemregningskonto. Det manglende beløb i den

"private kontantbeholdning" dækkes således ved en overførsel i

hæverækkefølgen fra virksomheden til den skattepligtige. Beløbet indsættes på

mellemregningskontoen, som herved udlignes.

Bogføring af mellemregningskontoen kan ske samtidig med den øvrige

bogføring. Som udgangspunkt skal bevægelser på mellemregningskontoen

forekomme i samme rækkefølge, som bevægelserne er opført i kassebogen. Da

rækkefølgen ved registrering i kassebogen undertiden ikke sker i streng

tidsfølge, vil det som regel være tilstrækkeligt, at mellemregningskontoen

salderes og en eventuel debetsaldo udlignes med samme hyppighed, som der

foretages kasseafstemning.

Refusioner - f.eks. vedrørende bil, telefon, el og lign. - mellem den

skattepligtige og virksomheden vil af praktiske grunde kunne bogføres på

mellemregningskontoen ultimo året.

Fejlkonteringer, herunder fejl ved indsættelse/hævning i f.eks. et

pengeinstitut, der rettes uden ugrundet ophold, skal i øvrigt ikke anses som

hævning/indskud.

Der henvises til eksempel på anvendelse af mellemregningskonto i VSL-cirk.

pkt. 59.

Nye regler

* Bestemmelser gældende enten fra og med den 17. maj 1992 eller for hele

indkomståret 1992.

Bestemmelserne om brug af en mellemregningskonto er i forbindelse med

vedtagelsen af lov nr. 344 af 14. maj 1992 blevet lovfæstet, og mulighederne

for brug af kontoen er blevet liberaliseret.

De nye regler kan frit anvendes for hele indkomståret 1992, men skal

anvendes fra og med lovens ikrafttræden den 17. maj 1992.

Når anvendelse af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke i

åbningsbalancen bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud overføre kontante

beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen ved bogføring på

mellemregningskontoen.

Det er uden betydning for posteringen på mellemregningskontoen hvordan

det/de kontante beløb er fremskaffet, og hvordan pengene bruges i

virksomheden.

Det kan f.eks. være lønindtægt der indsættes på virksomhedens kassekredit,

kontante beløb fra private beholdninger af enhver art, provenu fra salg af

private værdipapirer (uanset at virksomheden straks køber tilsvarende

værdipapirer). Der kan videre være tale om provenu fra lån, der placeres i

privat regi, uanset at provenuet anvendes til indfrielse af et lån, der er

placeret i virksomhedens regi, og uanset at optagelse og indfrielse af

hidtidigt lån klares ved modregning foretaget af långiver (kreditforening

bank mv.). Sker der overførsel af stempelafgift, indskud mv. fra det

indfriede til det nyoptagne lån, skal det kunne dokumenteres, at der er tale

om en reel indfrielse af et lån og stiftelse af et nyt.

Der er altså tale om overførsel af kontante beløb fra privatøkonomien til

virksomheden i ovennævnte tilfælde. Overføres værdipapirerne derimod før

realisation, kan der ikke ske postering på mellemregningskontoen.

Mellemregningskontoen kan ikke forrentes.

Beløb eller værdier kan overføres fra mellemregningskontoen til

privatøkomien uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion til følge.

Indestående på mellemregningskontoen i virksomheden fragår derfor ved

opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

På mellemregningskontoen bogføres også driftsomkostninger, som den

skattepligtige har afholdt af private midler. Herfra kan overførsel til

privatøkonomien ske skattefrit, og den indgår derfor ikke i hæverækkefølgen.

Hidtil har disse beløb været personlig indkomst, med at et tilsvarende beløb

kunne fratrækkes i den personlige indkomst.

Indeståendet på mellemregningskontoen må ikke på noget tidspunkt blive

negativt (debetsaldo). Der skal i givet fald ske modpostering på hævekontoen

(konto for overførsel).

Det forudsættes, at der som udgangspunkt sker en løbende saldering af

kontoen, idet den skattepligtige ikke må kunne låne af virksomheden uden om

hæverækkefølgen og uden rentekorrektion. Efter omstændighederne kan saldering

med op til månedlige eller kvartalsvise mellemrum accepteres afhængigt af,

hvad der er sædvanligt efter virksomhedens art og omfang.

Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal

som hovedregel bogføres særskilt for hver post, med virkning fra det

tidspunkt hvor overførslen finder sted.

Overførsler i form af privat anvendelse af f.eks. virksomhedens bil og

telefon kan af praktiske grunde bogføres ultimo året.

Ved postering af mellemregningskontoen i årets løb opnås mulighed for, at

den skattepligtige kan optimere sin resultatdisponering i forbindelse med

udarbejdelsen af regnskabet, idet der på dette tidspunkt tages stilling til

fordeling af overførslerne mellem hævekontoen og mellemregningskontoen.

Da primosaldoen på mellemregningskontoen således først kendes ved

udarbejdelsen af regnskabet for det forudgående indkomstår, kan en saldering

af mellemregningskontoen foretages på dette tidspunkt, og en eventuel negativ

saldo kan udlignes ved en postering på hævekontoen. *

E.G.6 Overskud, underskud og virksomhedsskat

E.G.6.1 Kapitalafkast

Virksomhedens overskud opdeles i et beregnet kapitalafkast, såfremt der er

grundlag herfor, og et resterende overskud. Kapitalafkastet er

kapitalindkomst.

E.G.6.2 Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret

Et resterende overskud som hæves, er personlig indkomst.

Den skattepligtige har mulighed for at overføre et resterende overskud med

virkning for indkomståret, hvis det overføres inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Dette sker ved en

hensættelse til en senere faktisk hævning.

Se i øvrigt Skat 1989.11.878 (skm), der er omtalt ovenfor i E.G.4.5.

E.G.6.3 Resterende overskud, der opspares i virksomheden

Resterende overskud, som ikke hæves, spares op i virksomheden. Beløbet

indgår på konto for opsparet overskud og beskattes med en foreløbig

virksomhedsskat på * 34 pct. Det opsparede beløb skal således ikke medregnes

i den skattepligtiges personlige indkomst i indtjeningsåret.

Når et opsparet beløb i et senere indkomstår hæves, betragtes det sammen

med virksomhedsskatten som personlig indkomst og indgår ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og beregningsgrundlaget for 6 pct. og 12 pct.

skatterne efter PSL.

Det er en forudsætning for den foreløbige virksomhedsbeskatning, at

overskudsbeløbet bliver i virksomheden. Den beregnede virksomhedsskat

overføres til den skattepligtige forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.

1-2. Overførslen kan enten ske i indkomstårets løb, således at hele eller en

del af årets overførsler anses for medgået til betaling af den beregnede

virksomhedsskat eller ved hensætning til senere faktisk hævning. Sker dette

ikke, er hele eller en del af den beregnede virksomhedsskat nyt indskud i

virksomheden, idet virksomhedsskat altid skal være overført til den

skattepligtige.

Konto for opsparet overskud

Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af virksomhedsskatten,

indgår på konto for opsparet overskud. * Virksomhedsskatten er med virkning

fra og med indkomståret 1992 nedsat fra 38 til 34 pct. Der skal derfor føres

en konto for overskud opsparet før indkomståret 1991, en for overskud

opsparet i 1991 og en for overskud opsparet i 1992 og senere. * Indestående

på konto for opsparet overskud er således et nettobeløb. Når den

skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal bruttobeløbet,

d.v.s. både beløbet, der fragår på kontoen, og det beløb, der tidligere er

betalt i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige

indkomst. * Når den skattepligtige hæver fra konto for overskud opsparet før

indkomståret 1992, skal den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i

den skattepligtiges slutskat. Ved hævning af overskud, der er opsparet for

1992 og senere år, må den skat, der skal medregnes i indkomsten, beregnes som

51,5 pct. af de hævede beløb.

De 51,5 pct. fremkommer således: 34 * 100 = 51,5 pct.

--------

66

Ved hævningen af overskud, der er opsparet for 1991, må den skat, der skal

medregnes i indkomsten, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.

De 61,3 pct. fremkommer således: 38 * 199 = 61,3 pct.

--------

62

For 1990 og tidligere år udgør procenten 100. *

I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og dermed

medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår

virksomhedsskatten i den beregnede slutskat. Den endelige beskatning af et

opsparet overskud sker således først i det indkomstår, hvor beløbet overføres

fra virksomheden til den skattepligtige eller ved skattepligtsophør.

Indestående på konto for overskud opsparet før 1991 overføres forud for

indestående på konto for overskud opsparet i indkomståret 1991 der igen

overføres forud for indestående på konto for opsparet overskud for 1992 eller

senere. Det gælder både ved hævning af opsparet overskud efter VSL § 10,

stk.3, og efter VSL § 13, stk.1, om modregning af virksomhedsunderskud i

opsparet overskud.

Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets

slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Forskelsbeløbet

udbetales imidlertid ikke til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er

gift, kan den resterende virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat

m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskat m.v., fremføres til

fradrag i den beregnede slutskat i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Der

kan dog ske tilbagebetaling af årets overskydende skat som følge af, at der

har været indbetalt for meget i forskudsskat for indkomståret. Se VSL-cirk.,

eksempel 108.1 om overførsel af opsparet overskud.

E.G.6.4 Underskud

Virksomhedens underskud i et indkomstår skal efter VSL § 13 modregnes i

personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På kontoen

for overskud opsparet for årene før 1991 hæves et beløb svarende til

halvdelen af underskuddet. På kontoen for overskud opsparet for 1991 skal der

hæves et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet. * På kontoen for

opsparet overskud for 1992 eller senere skal der hæves et beløb svarende til

66 pct. af underskuddet. * Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat

fradrages i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende

virksomhedsskat overføres til en evt. ægtefælle eller fremføres til

modregning i nærmest efterfølgende 5 års slutskat for den skattepligtige og

en evt. ægtefælle. Resterende virksomhedsskat, kan alene modregnes inden for

5-års perioden. Modregning af resterende virksomhedsskat kan ikke foretages i

eventuel særlig indkomstskat.

Efter VSL § 13 skal et underskud i virksomheden modregnes i indkomst

henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen i denne rækkefølge:

1. Personlig indkomst, der stammer fra overført opsparet overskud.

Modregning af underskud i opsparet overskud sker ikke i virksomhedens

regnskab, men ved den skattepligtiges opgørelse af den personlige indkomst.

Den skattepligtige skal således hæve af det opsparede overskud efter reglerne

i VSL § 10, stk. 3. Herefter vil der fremkomme en personlig indkomst, hvori

underskuddet kan modregnes. Hvis underskuddet ikke fuldt ud kan modregnes i

opsparet overskud, skal det fradrages i skatteyders og evt. ægtefælles

kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig indkomst, der ikke stammer

fra virksomheden.

Modregning af en underskud i opsparet overskud sker ved overførsel fra

konto for opsparet overskud jf. ovenstående. Overførslen sker i

hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2. Dette beløb samt den dertil hørende

virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst. Årets underskud

modregnes i denne personlige indkomst, hvilket betyder, at årets underskud

modregnes i opsparet overskud. Der er tale om en tvungen overførsel af

opsparet overskud. Er beløbet ikke faktisk overført eller hensat til senere

faktisk hævning, er beløbet indskudt.

Hvis virksomhedsskatten overstiger årets slutskat, kan der ikke ske

tilbagebetaling af den del af virksomhedsskatten, der overstiger slutskatten.

Tilbagebetaling kan alene ske gennem modregning i årets slutskat for den

skattepligtige og en evt. ægtefælle. Dette er dog ikke til hinder for, at der

sker tilbagebetaling af årets overskydende skat, når der er indbetalt for

store beløb i forskudsskat i indkomståret. Fremkommer der en resterende

virksomhedsskat, kan denne føres frem til modregning for den skattepligtige

og en evt. ægtefælle. Resterende virksomhedsskat, kan alene modregnes inden

for 5-års perioden.

2. Positiv kapitalindkomst (netto).

Efter lovens § 13, stk.2, skal et underskud i virksomheden, der ikke kan

rummes i et opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den

skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,

skal underskuddet fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst

(netto). Det vil sige, at underskuddet skal være fradraget i begge

ægtefællers positive kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig

indkomst. Har den ene af ægtefællerne negativ kapitalindkomst, skal denne

modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, før der sker

fradrag af virksomhedsunderskud. Hvis underskuddet er mindre end

ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, skal underskuddet først

fradrages i indehaverens positive kapitalindkomst, før det fradrages i

ægtefællens positive kapitalindkomst.

Hvis begge ægtefæller har et virksomhedsunderskud efter

virksomhedsordningen, og begge har positiv kapitalindkomst, skal

virksomhedsunderskuddet først fradrages i den pågældendes egen positive

nettokapitalindkomst, før et resterende underskud kan fradrages i en

resterende positiv kapitalindkomst hos ægtefællen.

3. Personlig indkomst.

Efter VSL § 13, stk. 3, skal et underskud, der ikke kan rummes i den

skattepligtiges og en evt. ægtefælles samlede positive kapitalindkomst,

fradrages i personlig indkomst fra andre indkomstkilder, f.eks. lønindkomst.

Fradraget skal først foretages i den skattepligtiges egen personlige

indkomst, før det kan føres til fradrag i en evt. ægtefælles personlige

indkomst.

4. Resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsindkomst i de

efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets virksomhedsindkomst eller i

indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3.

Inden for 5-års perioden finder reglerne i § 13, stk. 2 og 3 tilsvarende

anvendelse. Det betyder, at fremførte underskud efter fradrag i et evt.

overskud, skal fradrages i positiv kapitalindkomst, før det kan fradrages i

personlig indkomst.

Underskud, der ikke er modregnet inden for 5-års perioden, kan ikke senere

modregnes.

Vedrørende modregning af underskud i øvrigt henvises til VSL-cirk. pkt.

118-126.

Med vedtagelsen af konkursskatteloven er der gennemført forskellige

underskudsbegrænsningsregler. Se VSL § 13, stk. 6 og 7 og reglerne om

underskudsbegrænsning i E.L.1.6.

Fremførsel af gamle underskud

Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor

virksomheden beskattes efter PSL, skal det fortsat fremføres efter reglerne i

PSL, selv om virksomheden overgår til beskatning efter VSL.

Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor

virksomheden beskattes efter VSL, skal det tilsvarende fremføres efter

reglerne i VSL. Det gælder efter VSL § 13, stk. 5, uanset om den

skattepligtige anvender VSL i hele eller en del af den 5-års periode, hvor

underskuddet kan fremføres.

E.G.6.5 Fradrag for kapitalpensionsbidrag ved underskud

Såfremt modregning af årets virksomhedsunderskud (jf. ovenstående tvungne

modregningsrækkefølge) skal foretages i den skattepligtiges personlige

indkomst, skal dette ske før der kan foretages fradrag for bidrag til

kapitalpension. Skat 1990.10.797 (lsr.). Ved overførsel af underskud til

modregning i en evt. ægtefælles personlige indkomst kan der dog foretages

fradrag for bidrag til kapitalpension før denne overførsel.

Såfremt der ved fremførsel af virksomhedsunderskud fra tidligere år skal

ske modregning i den skattepligtiges personlige indkomst (jf. ovenstående

tvungne modregningsrækkefølge) kan der foretages fradrag for bidrag til

kapitalpension før denne modregning foretages. Dette gælder også en evt.

ægtefælle.

E.G.6.6 Refusion af virksomhedsskat i slutskat

Ved refusion af virksomhedsskat i den skattepligtiges og en evt.

ægtefælles slutskat skal det fastslås, om der er tale om overførsel af

overskud, fra konto for overskud opsparet for årene før 1991, hvor der er

betalt en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct., om der er tale om overførsel

af overskud fra konto, for overskud opsparet for 1991, hvor der er betalt en

foreløbig virksomhedsskat på 38 pct., * eller om der er tale om overførsel af

overskud for 1992 eller senere, hvor der er betalt en foreløbig

virksomhedsskat på 34 pct. *

E.G.6.7 Beskatning af overskud i dødsbo

* Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 38 til 34

pct. er der gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten i VSL § 19, stk.

1, fra 40 til 43 pct., med virkning fra og med indkomståret 1992. *

I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor

virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke

overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den

virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes

indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo efter de hidtil

gældende regler med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en

virksomhedsskat på 50 pct. betyder dette, at afdødes indkomst i form af

overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten for 1991

blev nedsat til 38 pct., blev beskatningsprocenten på 25 forhøjet til 40

pct., således at den samlede beskatning forblev uændret. * Med nedsættelsen

af virksomhedsskatten til 34 pct. er beskatningsprocenten på 40 forhøjet til

43 pct., således at den samlede beskatning fortsat er uændret. *

I forbindelse med forhøjelsen af beskatningsprocenten til * 43 er der

gennemført en overgangsregel, således at der ved beskatning af overskud, der

er opsparet for årene før 1991, skal anvendes en beskatningsprocent på 25, og

således at der ved beskatning af overskud, der er opsparet for 1991, skal

anvendes en beskatningsprocent på 40.

E.G.7 Rentekorrektion

Kapitalafkastberegningen og rentekorrektionsbestemmelserne gør i de fleste

tilfælde virksomhedsordningen selvkontrollerende. Det vil sige, at

skatteværdien af renteudgifter er den samme, hvad enten gælden indgår i

virksomheden eller holdes uden for.

Negativ indskudskonto

Efter bestemmelserne i VSL § 11, stk. 1, skal der beregnes et

rentekorrektionsbeløb, som medregnes til virksomhedens indkomst, når

indskudskontoen reguleret efter lovens § 3, stk. 7, udviser en negativ saldo

ultimo året. Rentekorrektionsbeløbet svarer til den negative saldo gange

kapitalafkastsatsen efter lovens § 9.

Det således beregnede beløb kan dog ikke overstige det mindste af følgende

beløb:

- Et negativt kapitalafkastgrundlag ved udgangen af indkomståret gange

kapitalafkastsatsen. Er kapitalafkastgrundlaget positivt eller 0, bliver

rentekorrektionsbeløbet således 0 kr.

- Virksomhedens nettorenteudgifter nedsat med kursgevinster og forøget med

kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Der henvises til VSL-cirk., eksempel 109.1.

E.G.7.1 Bruttometoden

Foretager den skattepligtige i løbet af et indkomstår både indskud efter

VSL § 3, stk. 1, og overførsler efter VSL § 5, stk. 1-2, beregnes et

rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 2. Beløbet udgør

kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 gange beløb, der efter hæverækkefølgen i

VSL § 5 er overførsel af indskud fra indskudskonto (§ 5, stk. 1, nr. 5 og

beløb herudover § 5, stk. 2). Rentekorrektionsbeløbet kan ikke overstige

kapitalafkastsatsen gange indskuddet efter VSL § 3, stk. 1. Der er således

tale om værnsregler, der skal sikre, at der ikke opnås skattemæssige fordele

ved overførsler og indskud i samme indkomstår.

Der henvises til VSL-cirk., eksempel 110.1.

E.G.7.2 Nettometoden

* Nettometoden er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1992, men

for skattepligtige, hvis indkomstår 1992 er begyndt før den 19.dec. 1991, har

ophævelsen først virkning fra og med indkomståret 1993. Anvendes nettometoden

for indkomståret 1992 gælder nedenstående regler. * Jf. ovenstående er der

mulighed for, at den skattepligtige kan opgøre indskud efter VSL § 3, stk. 1,

og overførsler efter VSL § 5 som en nettoværdi. Vælges denne opgørelsesmåde,

bliver der enten tale om et nettoindskud eller en nettooverførsel.

Nettoindskud behandles som indskud efter VSL § 3, stk. 1, og nettooverførsler

behandles som overførsler efter VSL § 5. Ved opgørelsen af nettoværdien

indgår dog ikke beløb, der som led i overskudsdisponeringen hensættes til

senere hævning. Tilsvarende gælder indskud af beløb hensat til senere

hævning, jf. VSL-cirk. punkt 74, sidste afsnit. Nettoværdien opgøres således

som forskellen mellem samtlige faktiske overførsler og samtlige faktiske

indskud svarende til nettoværdien af samtlige faktiske bevægelser mellem

virksomheden og den skattepligtige. Når nettoværdien af de faktiske

overførsler og faktiske indskud er opgjort, vil overskudsdisponeringen

herefter ske som efter bruttometoden, idet nettoværdien af de faktiske

overførsler og indskud behandles som en enkel faktisk overførsel eller et

enkelt faktisk indskud. I opgørelsen af nettoværdien indgår også beløb, der

anses for overført, jf. VSL-cirk. punkt 74, f.eks. værdi af fri bil eller

forbrug af egne varer, men ikke rentekorrektion, jf. nedenfor. Den

skattepligtige kan hvert år vælge mellem at opgøre indskud og overførsler som

bruttoværdier eller som nettoværdier.

Bestemmelserne giver ikke mulighed for at undlade at opgøre indskud og

overførsler som bruttobevægelser. Det er altså alene i forhold til

hæverækkefølgen i VSL § 5 eller ved opgørelse af indskud efter VSL § 3, at

der kan være tale om nettoværdier.

Opgøres indskud eller overførsler som en nettoværdi, skal der beregnes et

rentekorrektionsbeløb, som medregnes til virksomhedens indkomst. Overstiger

eller svarer indskuddet til overførslen, d.v.s. der er tale om et

nettoindskud, beregnes rentekorrektionsbeløbet som overførslen gange

kapitalafkastsatsen efter VSL § 9. I de (brutto)overførsler og

(brutto)indskud, der indgår i rentekorrektionsberegningen, medregnes ikke

hensættelser til senere hævning, indskud af hensatte beløb eller

rentekorrektionsbeløb efter § 11, stk. 3.

Overstiger overførslen indskuddet, d.v.s. der er tale om en

nettooverførsel, beregnes rentekorrektionsbeløbet som indskuddet gange

kapitalafkastsatsen efter VSL § 9.

Der henvises til VSL-cirk., eksempel 111.1.

E.G.7.3 Rentekorrektionens skattemæssige betydning

Efter VSL § 11, stk. 3, anses rentekorrektionsbeløb efter stk. 1-2 for

overført til den skattepligtige. Samtidig nedsættes den skattepligtiges

kapitalindkomst med beløbene, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 8.

I bestemmelserne er endvidere fastsat, at rentekorrektionsbeløbene anses

for overført efter årets kapitalafkast. Dette indebærer, at

rentekorrektionsbeløbet ikke kan opspares i virksomheden. Der skal altså ske

endelig beskatning af kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb i indkomståret.

Rentekorrektionsbeløb anses altid for hævet i året. Efter VSL § 11, stk.

3, anses rentekorrektionsbeløb for overført efter overførsel af årets

kapitalafkast. Såfremt en virksomhed har en negativ indskudskonto og samtidig

giver underskud, skal der beregnes rentekorrektion af den negative

indskudskonto. Da rentekorrektionsbeløbet ifølge § 11, stk. 3, anses for

hævet, øger rentekorrektionsbeløbet den negative saldo på indkudskontoen.

Dette medfører dog ikke yderligere rentekorrektionsberegninger, jf. VSL-cirk.

pkt. 110. Der beregnes således kun rentekorrektion én gang, men

indskudskontoen primo det følgende år vil være gjort yderligere negativ med

rentekorrektionsbeløbet.

Der kan dog aldrig være krav om overførsel af mere end årets overskud og

beløb, der går forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2.

Der henvises til eksemplet i VSL-cirk., punkt 112.

E.G.8 Flere virksomheder

E.G.8.1 Opgørelse under ét

Hvis den erhvervsdrivende har flere virksomheder og ønsker at anvende

virksomhedsordningen, skal denne anvendes for samtlige virksomheder i hele

indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 3. Om der foreligger én eller flere

virksomheder se E.I.2.1.1. I de år, hvor virksomhedsordningen anvendes, skal

den skattepligtige oplyse om virksomhedernes samlede overskud tillige med det

samlede indestående på indskudskonti og opsparingskonti, jf. VSL §§ 3 og 10,

stk. 2, samt det samlede kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag, jf. VSL §§ 7

og 8. Der er kun tale om sammentælling af de enkelte virksomheders overskud

m.v. Der skal således ikke udarbejdes et samlet regnskab for virksomhederne

under ét.

Efter VSL § 14, stk. 1, sker overførsel af aktiver fra en virksomhed til

den skattepligtige i den rækkefølge, der er anført i lovens § 5, stk. 1-2,

for virksomhederne under ét. Efter VSL § 14, stk. 2, kan summen af de

enkelte virksomheders kapitalafkast ikke overstige det kapitalafkast, der kan

beregnes for virksomhederne under ét. Efter VSL § 14, stk. 3, kan

fremførsel af underskud til fradrag i senere overskud i virksomheden eller

fradrag i anden indkomst kun ske, hvis underskuddet ikke kan rummes i årets

overskud eller opsparet overskud fra tidligere år for de øvrige virksomheder.

Reglerne om flere virksomheder gælder både for den skattepligtige og for

en eventuel ægtefælle, der også driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Den

ene ægtefælle kan således ikke anvende virksomhedsordningen, medmindre den

anden ægtefælle også anvender ordningen, jf. VSL § 2, stk. 4.

Forretningsmellemværender

Virksomheder, der ejes af samme person eller af den skattepligtige og

dennes ægtefælle, kan have tilgodehavender og gældsforpligtelser over for

hinanden. Mellemværender kan være opstået ved almindelig samhandel,

låntagning, køb og salg af aktiver m.v.

Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller foregår til bogførte værdier,

jf. KSL §§ 26 A og 26 B. Succession i den overdragende ægtefælles

skattemæssige stilling gælder også med hensyn til beskatning eller adgang til

at fradrage tab ved et senere salg af det overtagne aktiv. Ved overdragelse

af varer eller øvrige aktiver og gæld mellem ægtefæller skal betalingen indgå

på normal måde i ægtefællernes regnskab.

Overdragelser mellem virksomheder, der ejes af samme person, har ingen

skattemæssige konsekvenser.

Hvis der i en virksomhed opstår mellemværender med en eller flere

virksomheder, der ejes af samme person, skal der oprettes en

mellemregningskonto for hver virksomhed.

E.G.8.2 Samlet hæverækkefølge

Efter VSL § 14, stk. 1, sker overførsel af aktiver fra en virksomhed til

den skattepligtige i hæverækkefølgen efter § 5 for virksomhederne under

ét. Det samme gælder, hvis to ægtefæller har flere virksomheder. Der

kan eksempelvis ikke hæves fra en virksomheds indskudskonto, hvis der i en an

den virksomhed er overskud i indkomståret eller opsparet overskud fra et

tidligere år.

Den samlede hæverækkefølge vil kunne medføre, at "faktiske"

hævninger i én virksomhed regnskabsmæssigt skal posteres i en anden

virksomhed. Denne ompostering kan foretages ved oprettelse af en

mellemregningskonto i de to implicerede virksomheder. Der henvises til

VSL-cirk., eksempel 145.1.

Hvis der overføres værdier mellem den skattepligtiges virksomheder, skal

det ske over mellemregningskontoen, men således at der sker bogføringsmæssige

posteringer i de virksomheder hvor overførslerne sker. Det betyder, at hvis

virksomhed 1 overfører et aktiv til virksomhed 2, skal der registreres et

tilgodehavende i virksomhed 1 samtidig med, at der registreres en

gældsforpligtelse i virksomhed 2.

Hvis den skattepligtige senere ophører med virksomhed 2, skal denne

virksomhed indfri sin gældsforpligtelse til virksomhed 1. Sker dette ikke,

anses beløbet for at være hævet af den skattepligtige i virksomhed 1 i

hæverækkefølgen.

E.G.8.3 Kapitalafkastberegning

Efter bestemmelsen i VSL § 14, stk. 2, kan summen af de enkelte

virksomheders kapitalafkast opgjort efter reglerne i VSL §§ 7-9 ikke

overstige det kapitalafkast, der kan beregnes for virksomhederne under

ét. Dette får betydning, hvis en af virksomhederne har negativt

kapitalafkastgrundlag. Der er således alene tale om en beregningsmæssig

regel, som sikrer, at man ikke kan opnå et højere beregnet kapitalafkast ved

opdeling af en virksomhed i flere selvstændinge virksomheder. Se VSL-cirk.,

eksempel 147.1.

E.G.8.4 Rentekorrektion

* Vedrørende ophævelse af nettometoden (VSL § 11, stk. 3) se E.G.7.2. *

Rentekorrektion efter VSL § 11, stk.1, beregnes for hver enkelt

virksomhed.

Der er ikke hjemmel til beregning af rentekorrektion efter VSL § 11, hvis

en erhvervsdrivende i én

virksomhed kun har foretaget indskud og i en anden virksomhed kun har

foretaget hævninger.

Valget mellem brutto- og nettometode kan udøves for hver virksomhed for

sig.

E.G.8.5 Investeringsfond

Henlæggelse til investeringsfond beregnes på grundlag af det

overskudsbeløb, der er nævnt i investeringsfondslovens § 4, stk. 1. Hvis den

skattepligtige driver flere virksomheder, beregnes henlæggelsen på grundlag

af en samlet opgørelse af virksomhedernes overskud. Indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed omfattet af anpartsloven, se E.F.1, kan også danne

grundlag for investeringsfondshenlæggelser. Den skattepligtige kan selv

vælge, i hvilken virksomhed henlæggelsen skal fradrages. Tilsvarende gælder

med hensyn til indskuddet på den særlige konto. Fradraget for henlæggelsen

behøver ikke at ske i den virksomhed, der indskyder på den særlige konto.

I beregningsgrundlaget indgår tillige resultatet fra den skattepligtiges

eventuelle skibsvirksomhed, selv om denne drives som bierhverv, og dermed

ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 1, og PSL § 4, stk.

1, nr. 10. Indskuddet indgår i virksomhedsordningen. Indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed omfattet af anpartsloven, se E.F.1, kan også danne

grundlag for investeringsfondshenlæggelser.Den skattepligtige kan selv vælge,

om henlæggelsen skal fradrages i skibsvirksomheden, anpartsvirksomheden eller

i virksomhederne under virksomhedsordningen. Der kan også blive tale om at

foretage en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem virksomhederne.

Foretages fradraget uden for virksomhedsordningen, forudsættes det, at

indskuddet på den særlige konto i et pengeinstitut foretages med midler, der

ikke hidrører fra virksomheden. Anvendes midler fra en virksomhed under

virksomhedsordningen, anses beløbet for overført i hæverækkefølgen efter VSL

§ 5, jf. Skat 1988.9.557 (skd).

For ægtefæller gælder, at henlæggelse kun kan ske i ægtefællens egen

virksomhed. Det vil sige, at hver ægtefælle må henlægge særskilt på grundlag

af overskud i egen virksomhed.

E.G.9 Ophør

E.G.9.1 Fuldt ophør

Hvis den skattepligtige ophører med at anvende virksomhedsordningen, skal

indestående på konto for opsparet overskud medregnes i den personlige

indkomst for det indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor ordningen

senest har været anvendt. Ophør kan skyldes både virksomhedsophør og, at den

skattepligtige vælger at lade sig beskatte efter PSL. Virksomhedsordningen

kan også anvendes i det indkomstår, hvor virksomheden ophører. Hvis den

skattepligtige f.eks. anvender ordningen for indkomståret 1991, men ikke for

indkomståret 1992, skal et eventuelt opsparet overskud medregnes til den

personlige indkomst for indkomståret 1992.

Ved fastlæggelse af, hvornår en virksomhed er påbegyndt eller ophørt, må

der lægges vægt på gældende praksis på skatteområdet. Dette gælder ved ophør

af hidtidig virksomhed og påbegyndelse af ny virksomhed. Det gælder også ved

afgørelsen af, om der foreligger udvidelse af en eksisterende virksomhed

eller etablering af en ny selvstændig virksomhed, eller om der på den anden

side foreligger indskrænkninger af en eksisterende virksomhed eller ophør, se

E.I.2.1.

Overtager en ny virksomhed

Efter VSL § 15, stk. 2, har den skattepligtige mulighed for at udskyde

beskatningen af det opsparede overskud, hvis den pågældende overtager en ny

virksomhed.

Det er dog kun den del af indeståendet på konto for opsparet overskud, der

svarer til forholdet mellem den kontante købesum for den nye virksomhed og

den kontante salgssum for den afhændede virksomhed, der kan overgå til den

nye virksomheds konto for opsparet overskud uden beskatning. Finansielle

aktiver fragår i den kontante købesum, medmindre den skattepligtige driver

næring med sådanne aktiver i den nye virksomhed,

f.eks. som vekselerer. Se VSL-cirk., eksempel 133.1 om overførsel af konto

for opsparet overskud til en ny virksomhed.

For at kunne overføre konto for opsparet overskud til en ny virksomhed, er

det en betingelse, at den nye virksomhed overtages inden udløbet af

indkomståret efter ophørsåret samt, at virksomhedsordningen anvendes på den

nye virksomhed.

E.G.9.2 Delvis ophør

Hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af sin virksomhed, skal en

hertil svarende del af indestående på konto for opsparet overskud ved

indkomstårets begyndelse medregnes i den personlige indkomst i året efter

afståelsesåret, VSL § 15, stk. 3. Dette gælder, hvad enten den ideelle andel

afhændes ved salg, tvangsafståelse, gave eller arveforskud. Overførsel af

indestående på konto for opsparet overskud går i disse tilfælde forud for

hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2. Den skattepligtige kan således opspare

et eventuelt overskud i den resterende virksomhed, selv om der i samme

indkomstår sker beskatning af opsparet overskud som følge af den delvise

afståelse. Provenuet fra salget af den ideelle andel af virksomheden indgår

ikke i den resterende del af virksomheden, men betales direkte til den

skattepligtige.

Salg af en ideel anpart vil medføre en forholdsmæssig reduktion af

indskudskontoen, hvad enten den er positiv eller negativ.

Det samme gælder, hvis den skattepligtige har flere virksomheder og afstår

en ideel andel i en af virksomhederne. Også i disse tilfælde er der mulighed

for at udskyde en beskatning af opsparet overskud, hvis der overtages en ny

virksomhed.

Flere virksomheder

Ophører eller afhænder den skattepligtige en ud af flere virksomheder,

anvendes reglen i VSL § 14, stk. 1, ikke på den ophørte virksomhed.

Hæverækkefølgen, som gælder for virksomhederne under ét, finder derfor

ikke anvendelse. Den skattepligtige vil således kunne hæve et salgsprovenu i

den ophørende virksomhed, uanset at der er et opsparet overskud i den

fortsættende virksomhed.

E.G.9.3 Konkursindkomst

Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan anvendes fordi

virksomheden inddrages under konkursskattelovens regler, og indkomsten bliver

konkursindkomst, bliver virksomhedsskat vedrørende tidligere år endelig.

Ovenstående regler om fuldt og delvis ophør træder dermed ud af kraft.

E.G.9.4 Skattefri virksomhedsomdannelse

Når en virksomhed omdannes efter reglerne i lov om skattefri

virksomhedsomdannelse, fastlægger bestemmelser i virksomhedsskattelovens §

16, at der kan ske en nedsættelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum

med indeståendet på konto for opsparet overskud.

Herved beskattes det opsparede overskud i virksomhedsordningen på

tidspunktet for aktieafståelsen i form af forøget aktieavance. Den af

stifteren oprindeligt betalte virksomhedsskat er ved omdannelsen blevet

endelig.

Hovedaktionærbeskatningen efter aktieavancebeskatningsloven sker med 25 -

50 pct. af fortjenesten afhængig af ejertiden. Ved en virksomhedsbeskatning

på 50 procent betyder reglerne, at virksomhedens overskud vil blive beskattet

med ialt 62,5 - 75 procent afhængig af ejertiden.

For at fastholde en samlet beskatning på nogenlunde dette niveau efter

nedsættelse af virksomhedsskatten til 34 procent, reduceres den skattemæssige

anskaffelsessum for aktierne med det opsparede overskud tillagt 25 procent.

Herved vil den samlede beskatning af overskuddet udgøre 54,5 - 75 procent

afhængig af ejertiden.

Indestående på konto for opsparet overkud, der vedrører perioden før

indkomståret 1992, skal dog ikke forhøjes med tillæget på 25 procent. Dette

gælder også ved omdannelse af en del af en virksomhed (§ 16, stk. 2).

Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto

for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til

den personlige indkomst i omdannelsesåret.

Følgende bestemmelser har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse når

aktie- eller anpartsselskabet stiftes den 17. nov. 1992 eller senere, eller

hvis omdannelse sker ved overdragelse til et selskab, der allerede er

registreret, når aftale om overdragelse indgås den 17. nov. 1992 eller

senere.

Når en virksomhed ophører i forbindelse med skattefri

virksomhedsomdannelse uden at alle aktiver og passiver overføres til

selskabet, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være

overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af

året før omdannelsesåret.

Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse netto indskydes

gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et tilsvarende beløb for at være

overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra

udløbet af året før omdannelsesåret.

E.G.10 Dødsfald

Den efterlevende ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo efter

afdøde, kan fortsætte virksomhedsordningen på samme måde og betingelser som

afdøde.

Efter VSL § 17 kan ægtefællen overtage afdødes indestående på konto for

opsparet overskud og indskudskonto i det omfang, virksomheden indgår i det

uskiftede bo. Ved opgørelse af virksomhedens kapitalafkastgrundlag overtager

ægtefællen afdødes værdiansættelser. Goodwill, som er oparbejdet af afdøde

eller den længstlevende ægtefælle, kan ikke indskydes i virksomheden.

Hvis afdødes bo skiftes, og virksomheden udlægges fra dødsboet, kan

udlægsmodtageren overtage konto for opsparet overskud, opgjort pr. dødsdagen.

I modsat fald sker der en endelig beskatning af indestående på konto for

opsparet overskud.

I tilfælde, hvor en arving overtager det opsparede overskud fra

virksomhedsordningen uden beskatning i boet, skal der af hensyn til beregning

af arveafgift og bodelingen beregnes en passivpost.

Passivposten der svarer til halvdelen af boskatten såfremt indeståendet på

kontoen blev hævet af boet i stedet for at blive udlagt, udgjorde for

overskud opsparet for årene til og med 1990 12,5 procent, for 1991 20 procent

og for overskud opsparet for 1992 og fremad 21,5 procent.

Såfremt virksomheden ikke indgår i uskiftet bo, og det opsparede overskud

i virksomheden ikke udlægges til en arving, er den betalte virksomhedsskat

endelig. Til gengæld beskattes indestående på opsparingskontoen efter fradrag

af 65.000 kr. Beskatningen udgjorde for overskud opsparet for årene til og

med 1990 25 procent, for 1991 40 procent og for oversud opsparet for 1992 og

fremover 43 procent.

Bundfradraget på 65.000 kr. fratrækkes først i overskud, der er opsparet

for årene til og med 1990, dernæst i overskud for 1991 og endelig i overskud

opsparet for 1992 og fremover.

Se i øvrigt VSL-cirk., pkt. 156-181 om dødsfald.

Lignende dokumenter