PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit EG - Virksomhedsordningen
Generelt
Litteratur:
Jens Drejer og Gitte Skovby: Skattereformen og Virksomhedsbeskatning.
Ole Bjørn m.fl.: Virksomhedsskatteregnskab og Virksomhedsbeskatning.
Skat-særnummer - dec. 1988 om virksomhedsordningen, der indeholder
Skattedepartementets besvarelse af en række principielle spørgsmål.
Virksomhedsordningen
Lovbek. nr. * 780 af 18. sept. 1992 om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven, i det følgende benævnt VSL)
omhandler den særlige virksomhedsordning, der gælder for selvstændige
erhvervsdrivende.
Reglerne er omtalt i skd.cirk. om virksomhedsskatteloven nr. 21 af 9. dec.
1986 ændret ved skm.cirk. nr. 37 af 12. marts 1991 (i det følgende kaldet
VSL-cirk.) i skd.cirk. nr. 116 af 5. okt. 1988 om afgrænsning mellem
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område *
samt i skd.cirk. nr. 198 af 4. dec. 1991 om ændringer i bl.a.
virksomhedsskatteloven.
Anvendes virksomhedsordningen, får den skattepligtige fuld fradragsværdi
for virksomhedens renteudgifter. Endvidere bliver en del af virksomhedens
overskud beskattet som kapitalafkast med ca. 51-57 pct., medens det
resterende overskud beskattes med op til 68 pct. Endelig er der mulighed for
at opspare overskud i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på * 34
pct.
E.G.1 Betingelser for at benytte virksomhedsordningen
Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig
virksomhed, bortset fra såkaldt anpartsvirksomhed, jf. E.G.1.2, kan vælge at
følge reglerne i VSL. Dette valg kan træffes for hvert enkelt indkomstår for
sig. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et
indkomstår anføre, om reglerne i VSL ønskes anvendt.
Læs alt
Regnskabskrav
VSL og i bek.nr. 141 af 26. feb. 1992 er fortsat de skattemæssige krav til
regnskabsgrundlaget og årsregnskabet.
Det er en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den
erhvervsdrivende udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som
opfylder bogføringslovens krav, se E.B.1.
Virksomhedens bogføring skal tilrettelægges således, at der
regnskabsmæssigt sker en adskillelse af virksomhedens økonomi
(virksomhedsordningen) og den erhvervsdrivendes private økonomi. Bogføringen
for såvel virksomheden som den erhvervsdrivende kan dog foretages i ét
bogføringssystem under forudsætning af, at kontoplanen er tilrettelagt
således, at kravet om regnskabsmæssig adskillelse er opfyldt.
Virksomhedens bogføring skal omfatte alle transaktioner mellem
virksomheden og "omverdenen", herunder med den erhvervsdrivendes
private økonomi. Beløb der overføres mellem virksomhedsordningen og
privatøkonomien, skal derfor bogføres særskilt for hver post med virkning fra
det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Indtægter og udgifter i
tilknytning til de aktiver og passiver, der indgår i virksomheden, er
transaktioner med "omverdenen", som derfor omfattes af
virksomhedens bogføring.
Overførsler af værdier fra den erhvervsdrivende til virksomheden (indskud)
og fra virksomheden til den erhvervsdrivende (hævninger) skal bogføres
særskilt for hver post. Overførsel af biler og vindmøller, der benyttes både
til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten
af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og
overførelser efter VSL § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af
selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.
I de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fører en mellemregningskonto,
skal bevægelserne på kontoen bogføres særskilt for hver post.
Mellemregningskontoens udvisende ved regnskabsårets udløb skal oplyses
særskilt, se E.G.5.5.
Det er også en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den
erhvervsdrivende foretager renteperiodisering, se E.G.4.1.
Det er endelig en forudsætning for at anvende virksomhedsordningen, at den
omfatter hele den erhvervsdrivendes virksomhed og et fuldt indkomstår, når
virksomheden har været drevet hele året. Hvis den erhvervsdrivende og/eller
dennes ægtefælle driver flere virksomheder, skal virksomhedsordningen
anvendes for samtlige virksomheder for hele indkomståret.
Når en virksomhed overgår til beskatning efter reglerne i VSL, skal den
erhvervsdrivende ved indgivelse af selvangivelsen for det pågældende år
specificere indskudskonto og kapitalafkastgrundlag. Specifikationspligten
gælder også i de tilfælde, hvor en erhvervsdrivende under
virksomhedsordningen senere køber en virksomhed og overfører denne til
virksomhedsordningen.
Der kræves særskilt oplysning om:
1) Summen af de i regnskabsåret forfaldne renteindtægter og renteudgifter
samt periodiseringsposter ved regnskabsårets begyndelse og slutning.
2) Indkomstårets reguleringer af og saldi ved regnskabsårets udløb på
indskudskonto og konto for opsparet overskud.
3) Beløb der ved regnskabsårets udløb er hensat til senere hævning.
4) Summen af samtlige indskud og summen af samtlige hævninger.
5) Art og værdiansættelse af indskud og hævninger, der ikke er kontante
beløb.
6) Kapitalafkastgrundlag ved årets begyndelse, som efter indtrædelsesårets
udløb dog kan opgøres med udgangspunkt i virksomhedens egenkapital.
7) Beregningen og størrelsen af kapitalafkast.
8) Beregningen og størrelsen af eventuelle rentekorrektioner.
Kravet indebærer, at den erhvervsdrivende ved beregning af rentekorrektion
efter VSL § 11, skal oplyse størrelsen af kapitalafkastgrundlaget ved
regnskabsårets udløb samt nettorenteudgiften, reguleret som anført i den
nævnte bestemmelse.
Erhvervsdrivende, der driver flere virksomheder, skal desuden oplyse
følgende:
9) Samlet skattemæssigt resultat, summen af saldi på indskudskonti og
konti for opsparede overskud, kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast.
10) Summen af samtlige indskud og hævninger i virksomhederne.
11) Saldi på eventuelle mellemregningskonti mellem den erhvervsdrivendes
virksomheder ved regnskabsårets udløb.
Pkt. 9-11 gælder også for samlevende ægtefæller, der begge driver
erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen.
Forannævnte oplysninger kan afgives enten i det regnskab, som vedlægges
selvangivelsen eller som supplerende oplysninger.
E.G.1.1 Erhvervsmæssig virksomhed
VSL kan kun anvendes på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Loven
indeholder ikke en definition af begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed, men
det er forudsat, at begrebet afgrænses i overensstemmelse med hidtidig
praksis inden for skattelovgivningens område, se E.A.4.
En statsautoriseret revisor, hvis revisionsvirksomhed var indgået under
virksomhedsskatteordningen, blev ikke anset for berettiget til også at
henføre 2 parcelhuse under denne ordning, da husene var stillet vederlagsfrit
til rådighed for forældre og svigerforældre, Skat 1990.4.281.
En lønmodtager havde en mindre landbrugsejendom, hvor han boede, og hvor
størstedelen af de 2,8 ha var tilplantet med juletræer. Klageren havde
anvendt virksomhedsskatteordningen på beplantningen og bl.a. medtaget to
udhuse på indskudskontoen samt fratrukket disse huses andel af
prioritetsrenter. Myndighederne havde ikke godkendt dette fradrag i den
personlige indkomst, men overført rentefradraget til kapitalindkomst.
Landsskatteretten statuerede, at virksomheden med juletræer ikke kunne anses
for erhvervsmæssig, og klageren var som lønmodtager derfor ikke berettiget
til at anvende virksomhedsskattelovens regler, Skat 1990.9.703.
I/S eller K/S
Ejes en virksomhed af flere personer, f.eks. i interessentskabsform, kan
de enkelte personer uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende
virksomhedsordningen. En interessent kan således uafhængigt af de andre
interessenters beslutning om udbetaling af interessentskabets overskud vælge
at lade sin andel af overskuddet forblive i sin egen virksomhed. Denne
virksomhed består af interessentens andel af aktiver og passiver i
interessentskabet samt de eventuelle aktiver og passiver, der i øvrigt indgår
i virksomheden.
Såfremt der optræder mellemregninger med en medinteressent ved opgørelsen
af indskudskontoen, er det de regnskabsmæssige og ikke de skattemæssige
værdier, der skal anvendes ved opgørelsen af mellemregningskontoen, idet det
er det regnskabsmæssigt opgjorte beløb, der repræsenterer
mellemregningsposten mellem interessenterne.
E.G.1.2 Anpartsvirksomhed mv.
Ifølge lov nr.388 af 7.juni 1989 om ændring af forskellige skattelove
(anparter) kan VSL ikke anvendes på indkomst, der er kapitalindkomst efter §
4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i PSL. Se E.F.1. VSL kan heller ikke anvendes
på skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv, når virksomheden er
anskaffet før 12. maj 1989, se E.A.5. * Om dispensation efter
personskattelovens § 4, stk.1, nr.12, se E.F.1.4.4. *
Konkursindkomst
VSL kan ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6. Se
E.L.1.3.1.
E.G.1.3 Hvad indgår i virksomheden
Når den skattepligtige har valgt at anvende virksomhedsordningen for et
indkomstår, skal reglerne anvendes for hele virksomheden. Det er således ikke
muligt at holde en del af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for
ordningen. Dette gælder, uanset om aktivet er formueskattepligtigt eller ej.
Dog skal aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for
indskud i investeringsforeninger o.lign., indeksobligationer, * uforrentede
obligationer (bestemmelsen gælder for uforrentede obligationer der anskaffes
fra og med den 17. maj 1992) * og præmieobligationer samt afkastet af sådanne
finansielle aktiver holdes uden for virksomhedsordningen, medmindre den
skattepligtige driver næring med sådanne papirer. Dette gælder også, selv om
den erhvervsdrivende har pligt til at eje aktier, andelsbeviser o.lign.
Udlodninger efter ligningslovens § 16A, bortset fra normal forrentning af
en indbetalt medlemskapital, fra selskaber og foreninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 2b medregnes dog til virksomhedens indkomst.
Vedrørende indkomstopgørelsen se E.G.4.
Konvertible obligationer kan indgå i ordningen indtil konverteringen.
Når en skatteyder, der er tilmeldt virksomhedsordningen, midlertidigt
investerer likvid kapital fra virksomheden i aktier eller andre værdipapirer,
bliver den investerede kapital betragtet som en overførsel til den
skattepligtiges privatøkonomi efter VSL § 5, Skat 1987.11.807 (skd).
Aktiver
Aktiverede forsknings- og udviklingsomkostninger, patenter, licenser,
varemærker, goodwill o. lign. immaterielle aktiver skal indgå i virksomheden.
Tilsvarende gælder for erhvervsmæssigt benyttede grunde, bygninger, tekniske
anlæg, maskiner, driftsmateriel og inventar. Aktiverede udgifter til
ombygning af lejede lokaler indgår ligeledes i virksomheden. Varelagre og
beholdninger samt igangværende arbejder for fremmed regning - opgjort efter
gældende skattemæssig praksis - indgår også i virksomheden. Finansielle
aktiver som forudbetalt husleje, deposita og forudbetalinger vedrørende
ovennævnte aktiver indgår i virksomheden. Tilgodehavender vedrørende salg af
varer og tjenesteydelser, investeringsfondskonti samt
periodeafgrænsningsposter indgår ligeledes.
En ejdomsmægler, der var ejer af en beholdning af næringspantebreve,
anvendte virksomhedsordningen. Ved beregningen af kapitalafkast skulle som
kapitalafkastgrundlag anvendes virksomhedens aktiver incl. næringspantebreve
med fradrag af gæld. Det kapitalafkast, der beregnedes på dette grundlag,
skulle fordeles forholdsmæssigt på personlig indkomst og kapitalindkomst på
grundlag af værdien af næringspantebrevene og den samlede aktivmasse. t&s
nyt 1992.22.714 (lsr).
Da det er vanskeligt at afgøre, om øvrige finansielle aktiver - f.eks. en
kontantbeholdning eller en obligationspost - er erhvervsmæssig eller ej, må
den skattepligtiges fordeling/placering lægges til grund. Fordringer, der har
karakter af f.eks. periodiske lån og lign. og er et normalt led i
virksomhedens drift, kan indgå i virksomheden. Dog kan fordringer, der har
karakter af personlige udlån og andre private aktiver, ikke indgå i
virksomheden.
Blandede driftsmidler
Af VSL § 1, stk. 3, fremgår det, at indtægter og udgifter knyttet til
aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål (blandede
driftsmidler), som hovedregel ikke kan beskattes efter VSL.
Indtægter og udgifter vedrørende den erhvervsmæssige del af sådanne
aktivers anvendelse medregnes til den skattepligtiges indkomst efter reglerne
i PSL. Det betyder, at indkomsten er personlig indkomst efter § 3, stk. 1, i
PSL, ligesom erhvervsmæssige driftsomkostninger, herunder skattemæssige
afskrivninger, kan fradrages ved opgørelsen af en sådan indkomst efter PSL §
3, stk. 2.
Biler og vindmøller
For biler og vindmøller, der benyttes såvel erhvervsmæssigt som privat,
gælder dog den særlige regel, at den skattepligtige kan vælge at lade sådanne
aktiver indgå fuldt ud i virksomheden eller fuldt ud at holde dem uden for
virksomheden. Med Ligningsrådets tilladelse kan samme valgfrihed gælde andre
grupper af blandet benyttede aktiver. Se nærmere herom Skattedepartementets
besvarelse af spørgsmål 9 og 10 i Skat, særnummer, dec. 1988.
Blandede bygninger
For fast ejendom, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål,
skal den erhvervsmæssige del af ejendommen efter VSL § 1, stk. 3, indgå i
virksomheden. Det gælder dog kun, når der foretages en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige og på
den øvrige ejendom.
Efter vurderingslovens § 33, stk. 3, foretages en særskilt vurdering af
stuehuse i bl.a. landbrugsejendomme. Efter vurderingslovens § 33, stk. 5,
foretages endvidere en vurderingsfordeling for ejendomme, som indeholder en
eller to selvstændige lejligheder, og som både tjener til bolig for ejeren og
benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang.
En- og tofamiliehuse, der anvendes såvel privat som erhvervsmæssigt, kan
ikke indgå i virksomheden, når der ikke er foretaget vurderingsfordeling. Den
skattepligtige kan fradrage den del af ejendommens lejeværdi, der svarer til
den erhvervsmæssige anvendelse i kapitalindkomsten efter PSL § 4, stk. 1, nr.
6. Virksomheden refunderer herefter lejen og fratrækker den i virksomhedens
indkomst. Beløbet overføres uden for hæverækkefølgen. Den skattepligtige
beskattes af beløbet som kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 6.
Det er kun udgifterne vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen,
der kan fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Vedligeholdelsesudgifter skal som efter gældende regler fordeles på den del,
der vedrører virksomheden og den del, der vedrører privatboligen. Den del af
vedligeholdelsesudgifterne, der fratrækkes i virksomhedsindkomsten,
refunderes af virksomheden til den skattepligtige og overføres skattefrit
uden for hæverækkefølgen.
Sommerhuse, der udlejes i perioder, men i øvrigt anvendes privat kan ikke
indgå i virksomhedsordningen.
Udlejning hele året af en andel af et enfamilieshus (3 ejere) anses for
selvstændig erhvervsvirksomhed, uanset om der udlejes til en fremmed eller
til en medejer, Skat 1987.2.146. (skd). Der foreligger dog ikke selvstændig
erhvervsvirksomhed ved udlejning af en- og tofamilieshuse og fritidshuse, når
ejeren også selv benytter ejendommen til beboelse.
En udlejningsejendom med 3 lejligheder eller mere indgår fuldt ud i
virksomheden, selv om den skattepligtige bor i en af lejlighederne.
Lejeværdien for den lejlighed, ejeren selv bebor, ansættes skønsmæssigt til
det beløb, der kunne opnås ved at udleje lejligheden til andre. Beløbet
tillægges virksomhedens indkomst og anses for hævet af den skattepligtige i
hæverækkefølgen efter VSL § 5.
Ændret benyttelse
Hvis der sker en ændring af ejendommens faktiske benyttelse, således at
det areal, der tidligere har været anvendt erhvervsmæssigt, nu anvendes
privat eller omvendt, er der tale om en overførsel i hæverækkefølgen efter §
5, stk. 1-2, henholdsvis et indskud i virksomheden. Det er en betingelse, at
denne ændring har et sådant omfang, at der efter vurderingslovens regler skal
foretages en årsomvurdering, eller at den skattepligtige efter
vurderingslovens § 4 har forlangt ejendommen vurderet. Hævning hhv. indskud
anses for foretaget på det faktiske tidspunkt for den ændrede benyttelse.
Passiver
Hele den skattepligtiges erhvervsmæssige gæld skal indgå i virksomheden.
Det er vanskeligt at definere, hvad der er erhvervsmæssig gæld. Blandt
typiske gældsposter, der skal indgå i virksomheden, kan bl.a. nævnes:
- leverandørkreditter
- forudbetalinger fra kunder
- forudbetalt husleje, deposita
- påløbne eller forfaldne renter af gæld, der indgår i virksomheden.
For øvrige gældsposter og lån, herunder almindelige realkreditlån, må den
skattepligtiges fordeling lægges til grund.
Endvidere skal lån, der alene kan ydes til eller optages af selvstændige
erhvervsdrivende eller af selvstændige i bestemte brancher, indgå i
virksomheden. Dette gælder f.eks. for lån ydet eller garanteret af staten og
statslige institutioner i henhold til erhvervsfremmeordninger m.v., også lån,
hvortil der ydes tilskud til betaling af rente eller afdrag fra staten og
statslige institutioner, skal indgå i virksomheden. Endelig skal
erhvervsmæssigt anvendte finanslån og lignende udlandslån indgå i
virksomheden.
E.G.2 Indskudskontoen
Indestående på indskudskontoen efter VSL § 3 opgøres som værdien af
virksomhedens aktiver med fradrag af gæld og indskud på særlig konto i et
pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds. Indeståendet er udtryk
for, hvor store beløb den skattepligtige skattefrit kan føre ud af
virksomheden i hæverækkefølgen i VSL § 5, d.v.s., efter at virksomhedens
overskudsbeløb er hævet.
Indskud på investeringsfondskonto omfatter såvel ubenyttede indskud, som
indskud for det forudgående indkomstår, der endnu ikke er indbetalt. De
renter, der er tilskrevet denne konto, fragår derimod ikke ved opgørelsen af
indskudskontoen.
Indskudskontoen er endvidere afgørende for, om der skal foretages
rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1. Har den skattepligtiges udtræk fra
virksomheden således bevirket, at indskudskontoen er blevet negativ, svarer
det til, at der er "lånt" i virksomheden. Sådanne lån overføres
skattefrit, men der foretages rentekorrektion efter VSL § 11, stk. 1, se
E.G.7.
E.G.2.1 Indskud
Efter VSL § 3, stk. 1, anses enhver overførsel af værdier fra den
skattepligtige til virksomheden for indskud. * Det gælder dog ikke kontante
beløb der bogføres på mellemregningskontoen. Se E.G.5.5. *
E.G.2.2 Tidspunktet for opgørelse
Indskudskontoen skal efter VSL § 3, stk. 2, opgøres efter værdierne ved
starten af indkomståret i det første indkomstår, hvor virksomhedsordningen
anvendes. Herefter "fastfryses" indskudskontoen, bortset fra
reguleringer efter § 3, stk. 7. Det vil sige reguleringer i form af
yderligere indskud eller overførsel af værdier, der ikke er overskud, til den
skattepligtige. Dette bevirker, at ikke-indkomstskattepligtige reguleringer,
som f.eks. en ændring af ejendomsværdi og ændret kontantværdiansættelse af
aktiver og gæld, ikke påvirker indskudskontoen.
Kapitalgevinster
Den skattepligtige kan ikke i virksomheden belåne en eventuel
ikke-realiseret kapitalgevinst f.eks. på en fast ejendom i virksomheden og
anvende provenuet til private formål samtidig med, at den skattepligtige får
den fulde fradragsværdi af renteudgifterne. Det skyldes, dels at
kapitalafkastgrundlaget nedsættes, dels at der eventuelt bliver tale om en
rentekorrektion. Omvendt vil den skattepligtige heller ikke miste sin
mulighed for at hæve sit oprindelige indskud, idet indskudskontoen ikke
påvirkes af tab. Dette gælder, hvadenten de er fradragsberettigede som f.eks.
et driftsunderskud eller ikke fradragsberettigede som f.eks. kurstab på en
obligationsbeholdning.
Indskudskontoen påvirkes ikke af, at virksomheden belåner urealiserede
kapitalgevinster og anvender provenuet erhvervsmæssigt. I så fald fragår
renteudgifterne ved opgørelsen af virksomhedens overskud, d.v.s. med en
skatteværdi på op til 68%.
Den skattepligtige kan endvidere optage lån privat mod sikkerhed i
virksomhedens aktiver, uden at dette påvirker indskudskontoen. Her er tale om
et privat lån, og renteudgiften vil derfor være negativ kapitalindkomst
med en skatteværdi på ca. 51-57%.
Realiserede kapitalgevinster i virksomheden, der ikke er skattepligtige,
vil ikke forøge indskudskontoen. En sådan gevinst kan kun udtages til private
formål i den almindelige hæverækkefølge. Dette kan eventuelt medføre endelig
beskatning af årets overskud.
Da kapitalafkastgrundlaget som oftest forøges, når kapitalgevinsten
realiseres, vil udtræk af denne sjældent medføre rentekorrektion efter VSL §
11, stk. 1, selv om indskudskontoen herved bliver negativ. Det samme gælder
urealiserede kapitalgevinster, der ikke vedrører fast ejendom.
Realiserede kapitalgevinster, der er skattepligtige som almindelig eller
særlig indkomst i virksomheden, vil heller ikke i sig selv påvirke
indskudskontoen. Hvis kapitalgevinsten beskattes som almindelig indkomst, vil
den kunne udtages i hæverækkefølgen som en del af virksomhedens overskud.
E.G.2.3 Værdiansættelsen
Aktiver: Værdiansættelse:
Fast ejendom Kontant anskaffelsessum, eller formueskattepligtig
værdi med tillæg af evt. nedslag efter LL § 18 B-C,
d.v.s. seneste ejendomsværdi. Forbedringer, der
ikke er medregnet i vurderingen, tillægges.
Skattepligtige, der begynder at anvende
virksomhedsordningen fra 1. jan. 1992, kan herefter
vælge mellem den kontante anskaffelsessum eller
ejendomsværdien pr. 1. jan. 1992
Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi
Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi
biler og vindmøller
Driftsmidler, der Handelsværdi
hidtil er anvendt
privat
Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter
evt.
nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4
Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s.
normalhandelsværdi
efter evt. nedskrivning
Goodwill Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct.
årligt
fra anskaffelsesåret
Løbende ydelser som Den kapitaliserede værdi af ydelserne
led i gensidigt
bebyrdende aftale
Andre ikke-formue- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige
skattepligtige aktiver afskrivninger
Finansielle aktiver, * Formueskattepligtig værdi (dvs. kursværdi)
der ikke er omfattet af
VSL § 1, stk. 2
Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, dvs. indestående
investeringsfond på kontoen
Passiver:
Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort
til kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.
Løbende ydelser som Den kapitaliserede værdi af ydelserne
led i gensidigt
bebyrdende aftale
I øvrigt fragår:
Indskud på særlig "Ubenyttede" indskud og ikke indbetalte
konto til indskud for det forudgående indkomstår, herunder
investeringsfond henlæggelse uden indskud, jf.
investeringsfondslovens § 5, stk. 7, dvs. 70% af
henlæggelserne i balancen året før.
Fast ejendom
I VSL § 3, stk. 8, er der indsat en regel, som skal forhindre den
skattepligtige i at opnå skattemæssige fordele ved at træde ind og ud af
virksomhedsordningen med en fast ejendom. Herefter skal en skattepligtig, der
tidligere har anvendt virksomhedsordningen, og som inden for de nærmest
efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, medregne en
fast ejendom til samme værdi ved opgørelse af indskudskontoen, som da
ordningen sidst blev anvendt. Reglen bevirker, at den skattepligtige, som
træder ud af ordningen og derefter inden for 5 års-perioden går ind i
ordningen på ny, ikke kan få indskudskontoen forøget med en kapitalgevinst på
en fast ejendom. Reglen gælder dog kun, hvis det er den samme ejendom, som
man går ud og ind af ordningen med.
Hvis ejendommen er erhvervet, mens den skattepligtige anvendte ordningen,
indgår ejendommen til den kontante anskaffelsessum, hvis ordningen anvendes
på ny inden for 5 års-fristen.
Hjemfaldspligt
Indskydes en ejendom, på hvilken der hviler hjemfaldspligt, vil der
allerede være taget højde for denne forpligtelse, såvel ved anvendelsen af
den kontante anskaffelsessum, som ved anvendelsen af den formueskattepligtige
værdi, idet den formueskattepligtige værdi opgøres inkl. nedslag for
hjemfaldspligten, jf. SL § 14.
Ikke fuldført byggeri
Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget
ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte
udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af
indskudskontoen. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer skal ikke
modregnes i byggeudgiften.
Foder- og jordbeholdninger i landbruget
Da disse beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL
§ 14, skal foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige værdier ved
opgørelse af indskudskontoen.
Forskelsbeløb
Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8 er ikke
formueskattepligtigt. Beløbet medtages ikke ved opgørelsen af
indskudskontoen, Skat 1989.4.350. (SD).
E.G.2.4 Afgrænsningen mellem erhvervsmæssige og private aktiver og
passiver
Ved indtræden i virksomhedsordningen kan der opstå et afgrænsningsproblem
med hensyn til opdelingen af aktiver og gæld i en erhvervsmæssig og en privat
del. Udgangspunktet er, at ligningsmyndighederne ikke skal foretage en
vurdering af, hvorvidt en gældspost er privat eller erhvervsmæssig.
Det er kun erhvervsmæssige aktiver, der kan indgå i virksomheden. Private
aktiver, som f.eks. privat indbo, værdien af en livsforsikringspolice samt de
finansielle aktiver, der er nævnt i VSL § 1, stk. 2, kan ikke indgå i
virksomheden. Den selvkontrollerende effekt (kapitalafkastberegningen og
rentekorrektionen) bevirker, at det normalt er uden betydning, om finansielle
aktiver og passiver, der ikke er nævnt i § 1, stk. 2, indgår i virksomheden
eller holdes udenfor. Derfor vil ligningsmyndighederne normalt ikke have
anledning til at undersøge den regnskabsmæssige opdeling, som den
skattepligtige har foretaget, hvis indskudskontoen i åbningsbalancen er
positiv eller nul, og de åbenbart erhvervsmæssige aktiver og gældsposter er
medtaget.
Der kan imidlertid være forskel på den beregnede kapitalafkastsats og den
faktiske rente i forhold til kontantværdien af fordringer og gæld. Hvis der
er tale om store beløb, og forskellen mellem den faktiske rente- og
kapitalafkastsats ligeledes er stor, kan der være en skattemæssig fordel af
nogen betydning ved, at de finansielle aktiver og passiver indgår under
virksomhedsordningen.
I de tilfælde, hvor der klart kun foreligger en skattemæssig begrundelse
for at medtage en stor post finansielle aktiver og/eller passiver i
virksomheden, kan der være anledning til at foretage en nærmere efterprøvelse
af, om disse finansielle aktiver og/eller passiver kan karakteriseres som
erhvervsmæssige eller private, med henblik på afgørelse af, hvorvidt de
pågældende aktiver og/eller passiver kan medtages i virksomhedsordningen.
Selv om det i virksomhedsordningen er forudsat, at den selvkontrollerende
effekt - beregning af kapitalafkast og rentekorrektionen - er et
tilstrækkeligt værn mod, at privat gæld medtages i virksomheden, er dette
imidlertid ikke ensbetydende med, at ligningsmyndighederne i klare
omgåelsestilfælde er afskåret fra at tilsidesætte sådanne dispositioner.
Dette er en følge af ligningsmyndighedernes generelle adgang til at
efterprøve virksomhedernes regnskaber.
Den efterprøvelse, der er forudsat i VSL-cirk. punkt 69, vedrører den
situation, hvor den skattemæssige fordel opnås på grundlag af en eksisterende
forskel mellem det beregnede kapitalafkast og den faktiske rente i forhold
til kontantværdien af de pågældende aktiver/passiver. Der kan således være
tale om en skattepligtig med en "mindre" virksomhed, hvori medtages
finansielle aktiver og/eller passiver af ganske betydelig størrelse set i
forhold til den konkrete virksomhed. Hvis ligningsmyndighederne i disse
særlige tilfælde ønsker at foretage en ændring, må spørgsmålet forinden
forelægges T&S.
En kommune spurgte T&S under henvisning til pkt. 69 i VSL-cirk., om en
skatteyder kunne medtage finansielle aktiver for i alt ca. 2,05 mill. kr. ved
opgørelsen af indskudskontoen for en leasingvirksomhed for indkomståret 1987.
Skatteyderen havde i det omhandlede år drevet 3 virksomheder, henholdsvis
privat lægepraksis, en leasingvirksomhed samt udlejning af fast ejendom.
Ved indkomstopgørelsen var indskudskontoen for leasingvirksomheden pr. 1.
jan. 1987 opgjort til 0, der fremkom således:
Aktiver: kr. kr.
Bankindestående 191.692
Tilgodehavende leasingydelser 47.482
Renteperiodisering 18.028
Værdipapirer, obligationer: 550.000 kr.
7½ pct. 1992 á 85½ 470.250
CHF 346.000 á 99
4 pct. 1988 á 453,30 1.564.496 2.034.746
--------- ---------
2.291.948
---------
Gæld:
Kassekredit 381.086
Banklån 2.106.820 2.487.906
Moms 3.166
---------
2.491.072
Aktiver - Gæld - 199.124
Selvangivet til 0
Det fremgik, at skatteyderen havde købt de omhandlede danske og
schweiziske obligationer i 1985, og at obligationerne blev finansieret ved et
lån optaget i tyske mark på 555.900 DM. I 1986 indfriede skatteyderen dette
lån ved optagelse af et dansk banklån. For såvel 1985 som 1986 var
kursreguleringen på det tyske lån ført over kapitalkontoen.
Af resultatopgørelsen for leasingvirksomheden fremgik det, at resultatet
før renter var opgjort til 53.614 kr., idet leasingindtægten var opgjort til
57.560 kr. Renteudgifterne var opgjort til ialt 316.737 kr., hvoraf 192.758
kr. vedrørte banklånet på 2.106.820 kr. Renteindtægterne var opgjort til ialt
115.621 kr., hvoraf 65.971 kr. udgjorde renter vedrørende de schweiziske
obligationer, mens 41.250 kr. vedrørte de danske obligationer. Virksomhedens
underskud var således opgjort til -147.502 kr.
T&S lagde til grund, at de omhandlede obligationer på 2.034.736 kr.,
der ifølge det oplyste var finansieret ved banklån på 2.106.820 kr., ikke
kunne anses for erhvervsmæssig i relation til leasingvirksomheden, og
herefter fandt Styrelsen efter det oplyste om størrelsen af
leasingvirksomheden, sammenholdt med det oplyste om forrentningen og
kursansættelsen af de omhandlede aktiver og passiver, alene grundlag for at
meddele tilladelse til, at de schweiziske obligationer udgik af ordningen.
Må det derimod antages, at den skattepligtige søger at opnå skattemæssig
fordel ved f.eks. at udligne en negativ indskudskonto, der ikke er
nulstillet, ved efterfølgende at føre den private gæld ud af virksomheden
ultimo, kan sådanne dispositioner i almindelighed ikke tillægges virkning for
opgørelsen af virksomhedens overskud og ligningsmyndighederne kan ved den
løbende ligning foretage ændring ud fra en konkret vurdering.
Landsskatetretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringen af
private gældsposter på indskudskontoen. Kontoen var herved blevet negativ,
hvilket var udlignet ved udtræk af den private gæld ultimo. Told*Skat Nyt
1992.15.443 (lsr.).
Negativ indskudskonto
Hvis saldoen på indskudskontoen ved start er negativ, kan den dog sættes
til nul, hvis den skattepligtige over for ligningsmyndighederne dokumenterer,
at alle virksomhedens aktiver og gældsposter er medregnet samt, at den
medregnede gæld er erhvervsmæssig. Hvis ikke den skattepligtige kan
dokumentere, at hele gælden er erhvervsmæssig, forbliver indskudskontoen
negativ. Dog kan den skattepligtige få nedsat den negative saldo med den del
af saldoen, der er dokumenteret som erhvervsmæssig. Hvis der således indgår
en gæld i virksomheden på 1,5 mio. kr., og indskudskontoen opgøres til -
500.000 kr., kan denne nedsættes til - 300.000 kr., når den skattepligtige
dokumenterer, at 1,2 mio. kr. af gælden er erhvervsmæssig. Den skattepligtige
kan i stedet for den negative saldo på 300.000 kr. vælge ikke at lade disse
gældsposter indgå i virksomheden, men derimod at behandle dem som privat gæld
uden for virksomheden.
Virksomhedsordningen bygger således ikke på en egentlig sondring mellem
erhvervsmæssig og privat gæld, men derimod på en angivelse af, hvor meget
gæld, der kan indgå i virksomheden uden rentekorrektion.
Dokumentation for erhvervsmæssig gæld
For at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er tale om erhvervsmæssig
gæld, vil den skattepligtige f.eks. kunne henvise til, at årsagen til den
negative indskudskonto er, at den formueskattepligtige værdi af aktiverne med
tillæg af nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C er lavere end
anskaffelsessummen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der er foretaget
skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, og hvor gælden ikke er afviklet
i samme takt, som afskrivningerne er foretaget. En negativ indskudskonto kan
også skyldes, at virksomheden i nogle år har haft driftsunderskud, der er
finansieret ved optagelse af lån. Der kan også være tale om, at
kontantværdien af gæld er steget alene som følge af ændringer i
renteniveauet.
I de tilfælde, hvor indskudskontoen er negativ ved indgang i
virksomhedsordningen, skal der ikke kun ske en bedømmelse af gæld svarende
til den negative saldo, men der skal ske en bedømmelse af samtlige passiver,
som indgår i virksomheden.
Afgørelsen af om en gældspost skal anses for erhvervsmæssig, må ske udfra
en samlet bedømmelse af skatteyderens økonomiske dispositioner. Man tager dog
udgangspunkt i, om lånet er anvendt til at finansiere den pågældende
virksomhed.
* I Told*Skat Nyt 1993.1.33 (lsr.) havde en apoteker i 1984 erhvervet en
virksomhed, som ifølge sædvane inden for den pågældende branche var
finansieret gennem statsgaranterede lån.
Foruden disse lån havde virksomheden oparbejdet en leverandørkredit på ca.
4,6 mio. kr., hvilket havde medført et likviditetsoverskud, der for en
betydelig dels vedkommende var investeret i privat bolig, privat bil og
obligationer.
Indskudskontoen var pr. 1. jan. 1987 opgjort til - 3.294.371 kr., som ved
selvangivelsen blev nulstillet.
Skattemyndighederne havde alene godkendt nulstillingen af indskudskontoen
primo 1987 med 325.714 kr., således at kontoen var ansat til - 2.968.657 kr.,
hvoraf der var beregnet yderligere rentekorrektion.
Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten under hensyn til, at
klagerens private hævninger for årene 1984-1986 forud for hans indtræden i
virksomhedsskatteordningen havde oversteget hans skattepligtige indkomst,
sammenholdt med at likviditetsoverskud hidrørende fra statsgaranterede lån og
leverandørkreditter var anvendt i forbindelse med erhvervelse af privat
bolig, privat bil og obligationer. Uanset at samtlige gældsposter for så vidt
ville kunne henføres til virksomheden og uanset at de pågældende anskaffelser
skulle holdes uden for virksomhedsordningen, lagdes det til grund, at den i
princippet erhvervsmæssige gæld var brugt til finansiering af
privatøkonomien. *
I Skat 1990.9.701 (lsr) havde en optiker ved indtræden i
virksomhedsskatteordningen nulstillet en til - 1.187.879 kr. opgjort
indskudskonto. Skattemyndighederne havde alene godkendt en nulstilling af
187.879 kr., idet klagerens privatforbrug - over en 10-årig periode - havde
oversteget den skattepligtige indkomst med over 1 mio. kr. Landsskatteretten
fandt det dokumenteret/sandsynliggjort, at kun gældsposter på 482.009 kr.
ikke var rent erhvervsmæssige, og saldoen på den negative indskudskonto blev
herefter nedsat til dette beløb i overensstemmelse med klagerens påstand.
Landsskatteretten tilsidesatte i et konkret tilfælde posteringer og udtræk
af privat gæld i samme år, idet de foretagne dispositioner bevirkede at
negativ kapitalindkomst blev konverteret til negativ personlig indkomst.
Told*Skat Nyt 1992.15.442 (lsr).
Låneformer:
Prioritetsgæld
Hvis prioritetsgælden er optaget eller overtaget i forbindelse med
anskaffelsen af en ejerbolig, vil der være en ret klar formodning for, at der
er tale om privat gæld. Det samme gælder ved nyprioritering af en ejerbolig.
Ved optagelse af tillægslån i en ejerbolig vil der også være en formodning
for, at der er tale om privat gæld. Den skattepligtige vil dog kunne
godtgøre, at låneforøgelsen er anvendt til finansiering af den
erhvervsmæssige virksomhed.
Særlig om lån ydet mod sikkerhed i ejerpantebreve kan der ikke på forhånd
opstilles nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til.
For lån ydet mod sikkerhed i en erhvervsejendom gælder tilsvarende, at man
ikke umiddelbart har nogen formodning for, hvad lånet er anvendt til,
medmindre låntagningen sker i forbindelse med erhvervelse eller forbedring af
erhvervsejendommen.
Hvor der er tale om lån i en ejendom, der anvendes både erhvervsmæssigt og
privat, må en forholdsmæssig andel af lån til anskaffelse eller forbedring
normalt anses for anvendt erhvervsmæssigt, med mindre den skattepligtige
godtgør andet.
Begrænset skattepligtige
Begrænset skattepligtige med fast ejendom i Danmark kan efter de gældende
regler ved opgørelsen af indkomst og formue kun fradrage gæld og tilhørende
renteudgifter, når der er tale om prioritetsgæld eller anden gæld mod
sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom. Det er en betingelse, at
gælden ligger inden for 80 pct. af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets
udløb. Gæld derudover kan ikke fradrages, medmindre den skattepligtige
dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens
anskaffelse, drift eller forbedring. Dette gælder også, hvis
virksomhedsordningen anvendes, Skat 1987.10.734. (skd).
Gæld i løsøre
Hvis gæld med underpant i løsøre eller ved afbetalingskøb stiftes samtidig
med - eller i tidsmæssig nær tilknytning til - anskaffelsen af varige
forbrugsgoder som f.eks. biler, lystbåde, hårde hvidevarer o.lign., vil der
være en klar formodning for, at der er tale om privat gæld. Tilsvarende er
der en klar formodning for, at der er tale om erhvervsmæssig gæld, hvis det
drejer sig om sædvanlig leverandørgæld ved køb af omsætningsaktiver eller
anlægsaktiver til brug for den erhvervsmæssige virksomhed.
Hvis gælden med sikkerhed i løsøre derimod ikke stiftes samtidig med
erhvervelsen, må opdelingen bero på en konkret vurdering.
Kassekredit
Ofte indgår de daglige ind- og udbetalinger i en erhvervsvirksomhed over
en kassekreditkonto i et pengeinstitut. Virksomheden har således en løbende
og stadig varierende gældsforpligtelse over for pengeinstituttet. På en sådan
kassekredit eller lignende kreditadgang vil virksomhedens indehaver
imidlertid også kunne hæve til privatforbrug. Det kan derfor være vanskeligt
ved overgangen til virksomhedsordningen at opgøre, hvor stor en del af
saldoen, der skyldes de private udtræk.
I mange tilfælde vil der dog være en formodning for, at en kassekredit der
anvendes i en virksomhed, som overføres til virksomhedsordningen, i sin
helhed placeres som et passiv i virksomheden således, at den fulde
renteudgift kan fratrækkes i virksomheden. Der vil imidlertid også være en
formodning for, at en del af kassekreditten må anses for privat gæld, hvis
der inden for de seneste år før indtræden i virksomhedsordningen har været
store træk på kassekreditten samtidig med, at den skattepligtige har
anskaffet store private aktiver. I øvrige tilfælde må det afgøres på grundlag
af en konkret vurdering.
Udlandslån
I de senere år har det været muligt at optage lån i udlandet, uanset at
provenuet eventuelt anvendes til private formål.
Det afgørende for, om et udlandslån skal indgå i
virksomhedsskatteordningen er, at lånet har tilknytning til den
erhvervsmæssige virksomhed.
Har lånet tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, men er saldoen
på indskudskontoen ved virksomhedens start negativ, vil det afgørende for
nulstilling af indskudskontoen være, om den skattepligtige kan dokumentere,
at lånet faktisk er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk.
pkt. 70.
Jordbrugslån
Jordbrugslån efter lov om indeksregulerede realkreditlån har tilknytning
til den erhvervsmæssige virksomhed. Det skyldes, at lånene kun kan ydes til
landbrugsejendomme m.v. I det omfang jordbrugslånet er anvendt til
finansiering af virksomheden, skal lånet indgå i virksomhedsskatteordningen,
hvis denne benyttes.
I relation til nulstilling af indskudskontoen er det afgørende, om
provenuet er anvendt til finansiering af virksomheden, jf. VSL-cirk. pkt. 70.
Udgangspunktet må være, at det er den skattepligtiges fordeling/placering af
lånet, der skal lægges til grund.
E.G.3 Kapitalafkast
Ved kapitalafkastet forstås den del af årets overskud, der svarer til et
beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden.
Kapitalafkastet beskattes som kapitalindkomst og skal altid beskattes
endeligt i indkomståret.
E.G.3.1 Kapitalafkastgrundlaget
Efter VSL § 8, stk. 1, opgøres kapitalafkastgrundlaget som virksomhedens
aktiver med fradrag af gæld og beløb hensat til senere faktisk hævning i
primobalancen, samt indestående på mellemregningskontoen efter VSL § 4 a (se
dog E.G.5.5).
Opgørelsen sker årligt på grundlag af værdierne ved indkomstårets
begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed sker opgørelsen dog på
tidspunktet for virksomhedens start. Denne bestemmelse gælder hele året dvs.
også, hvor den skattepligtige jf. lov nr. 344 af 14. maj 1992 lader den nye
§ 8, stk. 1, være gældende hele året, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne
til lovforslag L 96 vedtaget af Folketinget den 18. dec. 1992.
Værdiansættelsen af aktiver og gæld sker efter VSL § 8, stk. 2, som
udgangspunkt på grundlag af den formueskattepligtige værdi med tillæg af
eventuelt nedslag efter ligningslovens §§ 18 A-C.
Aktiver: Værdiansættelse:
Fast ejendom Kontant anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før
1. jan. 1987 kan værdien ved 18. alm. vurdering med
tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for
ombygning, forbedringer m.v. anvendes. Se nærmere om
værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.
Driftsmidler Afskrivningsberettiget saldoværdi
Blandet benyttede Afskrivningsberettiget saldoværdi
biler og vindmøller
Driftsmidler, der Handelsværdi
hidtil er anvendt
privat
Varelagre Formueskattepligtig værdi, d.v.s. værdien efter evt.
nedskrivning efter varelagerlovens § 1, stk. 4
Besætninger Formueskattepligtig værdi, d.v.s. normalhandelsværdi
efter
evt. nedskrivning
Goodwill Anskaffelsessum nedskrevet lineært med 15 pct. årligt
fra
anskaffelsesåret til og med året før det aktuelle
indkomstår
Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne
som led i
gensidigt
bebyrdende aftale
Andre ikke- Anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige
formueskatte- afskrivninger
pligtige aktiver
Finansielle Formueskattepligtig værdi, d.v.s. kursværdi
aktiver, der ikke
er omfattet af VSL
§ 1, stk. 2
Særlig konto til Formueskattepligtig værdi, d.v.s. indestående på
investeringsfond kontoen
Passiver: Værdiansættelse:
Gæld Formueskattepligtig værdi, d.v.s. gælden opgjort til
kontantværdi, jf. LL § 21 A, stk. 2, se A.H.4.
Løbende ydelser Den kapitaliserede værdi af ydelserne
som led i gensidigt
bebyrdende aftale
I øvrigt fragår:
Beløb hensat til Beløb hensat i primobalancen til senere faktisk
senere faktisk hævning.
hævning
Saldo på privat Saldo på kontoen i primobalancen
mellemregningskonto
Fast ejendom
Er en fast ejendom, herunder ejendom på hvilken der hviler hjemfaldspligt,
anskaffet før 1. jan. 1987 kan den skattepligtige vælge enten værdien ved 18.
alm. vurdering (pr. 1. jan. 1986) med tillæg af eventuel ikke medregnet
anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. eller den kontante
anskaffelsessum. Valget sker hvert år uafhængigt af hvilken værdiansættelse,
der blev benyttet forudgående år. Den valgte værdiansættelse er uafhængig af
hvilken værdi, der er anvendt ved opgørelse af indskudskontoen. Se nærmere om
værdiansættelsen af fast ejendom VSL-cirk. pkt. 95-100.
Ikke fuldført byggeri ved indgang i virksomhedsordningen
Hvis værdien af påbegyndte investeringer i nybygninger ikke er medtaget
ved ejendomsvurderingen, kan værdien af de på opgørelsestidspunktet afholdte
udgifter til investeringer i bygninger medtages ved opgørelsen af
kapitalafkastgrundlaget. Eventuelle statstilskud til bygningsinvesteringer
skal ikke modregnes i byggeudgiften.
Foder- og jordbeholdninger i landbruget
Da beholdninger i forvejen indgår i værdien af fast ejendom, jf. SL § 14,
skal landbrugeres foder- og jordbeholdninger ikke indgå med selvstændige
værdier ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget.
Forskelsbeløb
Resterende forskelsbeløb beregnet efter husdyrbesætningslovens § 8
medtages ikke ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget Skat 1989.4.350 (SD).
Investeringsfond
Henlæggelse til investeringsfond, der skal opføres som en særlig
passivpost i skatteregnskabet, fragår ikke ved opgørelse af
kapitalafkastgrundlaget.
Det samme gælder passivposten efter LL § 27 B, stk. 3, d.v.s.
tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.
E.G.3.2 Kapitalafkastsats
Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt. Satsen er en gennemsnitlig
effektiv obligtionsrente for årets første 6 måneder, der nedrundes til
nærmeste hele antal procentpoints. Satsen * udgør 9 pct. for indkomståret
1992, jf. t&s nyt, 1992.17.501 (T&S). *
E.G.3.3 Beregning af kapitalafkast
Efter VSL § 7 opgøres kapitalafkast som kapitalafkastgrundlaget gange
kapitalafkastsatsen.
Det beregnede kapitalafkast kan ikke være et negativt beløb, og sættes i
så fald til 0 kr. Det beregnede kapitalafkast kan endvidere ikke overstige
årets skattepligtige overskud - opgjort efter overførsel til eventuel
medarbejdende ægtefælle.
Der gælder yderligere begrænsninger, når man har flere virksomheder, se
E.G.8.
Der henvises til VSL-cirk. eksempel 92.1. om beregning af kapitalafkast.
Efter KSL § 25 A, stk. 2, medregnes kapitalafkastet ved indkomstopgørelsen
hos den af ægtefællerne, der har rådighed over virksomheden efter
ægteskabslovgivningens regler.
Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12
mdr. beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast efter lovens § 7, stk. 2,
svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter, se VSL-cirk.
eksempel 93.1.
E.G.4 Indkomstopgørelsen
Efter VSL § 6, stk. 1, opgøres virksomhedens skattepligtige indkomst efter
skattelovgivningens almindelige regler. Dette gælder såvel for skattepligtig
almindelig indkomst som for særlig indkomst.
Bortset fra bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, 2. punktum, om at
udbytteindkomst efter personskattelovens § 4 a af aktier mv., der indgår i
virksomheden, jf. § 1, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens
skattepligtige overskud og bestemmelsen om renteperiodisering i lovens § 6,
stk. 2, og om rentekorrektion i § 11, der er omtalt i E.G.7, findes der ikke
i VSL særlige regler om indkomstopgørelsen. Se dog bemærkningerne om
udlodning efter LL § 16 A i afsnit E.G.1.3.
Der skal derfor foretages en sædvanlig indkomstopgørelse for virksomheden.
Ved opgørelsen medregnes alle skattepligtige indtægter og udgifter vedrørende
virksomheden, og der fradrages driftsomkostninger og renteudgifter efter
skattelovgivningens almindelige regler herom.
Omlægning af regnskabsår
Ved omlægning af regnskabsår således at det pågældende indkomstår udgør
mere eller mindre end 12 måneder, kan PSL § 14 om omregning til
helårsindkomst ikke anvendes for så vidt angår den del af
virksomhedsindkomsten, der beskattes med virksomhedsskat.
Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger
Bidrag til arbejdsgiversammenslutninger som nævnt i LL § 13 er ikke
fradragsberettigede ved opgørelse af virksomhedens indkomst. Afholdes sådanne
udgifter af virksomheden, anses beløbet for overført til den skattepligtige,
som kan fradrage beløbet ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se
Skat 1987.2.147 (skd), om opdeling af bidrag i en del, der er
fradragsberettiget efter LL § 13 og en del, der er fradragsberettiget efter
SL § 6 a, d.v.s. kan fradrages i virksomheden.
Rentekorrektionsbeløb
Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, indgår som en del af virksomhedens
overskud. Rentekorrektionsbeløb er ikke renter, idet beløbet ikke er knyttet
til en gældspost, hvorfor beløbene ikke nedsætter det overskud, hvoraf
henlæggelse til investeringsfonds og overførsel til medarbejdende ægtefælle
beregnes.
Refusioner til den skattepligtige
Virksomheden refunderer de erhvervsmæssige omkostninger, som den
skattepligtige har afholdt for virksomheden. Beløbet fratrækkes ved
opgørelsen af virksomhedens indkomst, jf. i øvrigt E.G.5.1, hvor det nærmere
omtales, hvordan sådanne refusioner behandles. * I det omfang de nye regler
om mellemregningskontoen anvendes, skal beløbene i stedet bogføres på denne,
jf. E.G.5.5. *
Egne varer m.v.
Værdien af den skattepligtiges benyttelse af virksomhedens aktiver eller
ikke-bogført udtag af varer til privat anvendelse, tillægges virksomhedens
indkomst og anses for overført til den skattepligtige. Beløbene kan således
spares op, jf. E.G.5.
Tilskud
Tilskud, som den skattepligtige modtager i egenskab af selvstændig
erhvervsdrivende, skal indgå i virksomheden, uanset om de er skattepligtige
eller ej. Tilskud som nævnt i LL § 27 B indgår i virksomheden, når de
modtages, d.v.s. uafhængig af, hvornår de medregnes ved opgørelsen af
virksomhedens skattepligtige indkomst.
Sygedagpenge
Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige, og som ikke vedrører
dagpengegivende lønindkomst, indgår i virksomheden.
A-indkomst
Hvis indehaveren af en virksomhed under virksomhedsskatteordningen fra
hvervgiver modtager vederlag, hvoraf hvervgiver er forpligtet til at
indeholde A-skat, skal han medregne den fulde indkomst ved opgørelsen af
virksomhedens overskud, og den tilbageholdte A-skat anses for overført i
hæverækkefølgen til den skattepligtige.
Blandede biler. Bilen indgår i virksomheden
Hvis den skattepligtige vælger at lade en blandet benyttet bil indgå i en
selvstændig virksomhed, der beskattes efter virksomhedsordningen, skal den
behandles som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv. Skattemæssige afskrivninger og
øvrige driftsudgifter fratrækkes fuldt ud ved opgørelsen af virksomhedens
skattemæssige resultat. Når bilen indgår i virksomheden, foretages
afskrivningerne således på bilens fulde anskaffelsessum. Uanset bilen
betragtes som fuldt erhvervsmæssig efter VSL, er der i afskrivningslovens
forstand fortsat tale om en blandet benyttet bil. Afskrivningerne skal
derfor foretages på en konto for sig efter AL, afsnit II om driftsmidler, der
anvendes både erhvervsmæssigt og privat, idet afskrivningen efter AL § 8 dog
foretages på hele den afskrivningsberettigede saldoværdi. Fortjeneste og tab
ved afhændelse af bilen opgøres efter AL § 9 og medregnes til
virksomhedsindkomsten i afståelsesåret.
Hvis en blandet benyttet bil indgår i virksomheden, forhøjes virksomhedens
indkomst med værdien af fri bil. Et hertil svarende beløb anses for overført
i hæverækkefølgen. Værdien af fri bil fastsættes efter Ligningsrådets satser,
jf. SD-cirk. 1987-32.
Fradraget for omkostninger ved den private benyttelse ved opgørelsen af
virksomhedens resultat modsvares således af en forøgelse af virksomhedens
indkomst.
Bilen uden for virksomheden
Hvis den skattepligtige vælger at holde bilen uden for virksomheden, der i
øvrigt beskattes efter virksomhedsordningen, sker den skattemæssige opgørelse
efter følgende regler:
* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal
godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.5.5.
*
I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler
anvendelse:
Anvendes bilen erhvervsmæssigt i virksomheden, kan den skattepligtige få
godtgjort udgifterne ved, at virksomheden betaler en beregnet
"leje" svarende til de faktiske erhvervsmæssige omkostninger.
Udgifterne til den erhvervsmæssige drift for bilen efter regnskab -
eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den
erhvervsmæssige kørsel - kan den skattepligtige fratrække ved opgørelsen af
den personlige indkomst. De med kørslen forbundne udgifter må kunne
dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller dog kunne sandsynliggøres på en
tilfredsstillende måde. Afskrivning på bilen henregnes til de samlede
driftsudgifter.
Den godtgørelse, som virksomheden betaler til den skattepligtige, fragår i
virksomhedens resultat og medregnes i den skattepligtiges personlige
indkomst. Godtgørelsen betragtes ikke som overførsel af overskud, men som en
driftsomkostning for virksomheden, der er afholdt af den skattepligtige.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af bilen medregnes i den personlige
indkomst, jf. SD-cirk.1987-46.
I stedet for at få refunderet udgifterne til den erhvervsmæssige drift af
bilen kan den skattepligtige vælge at benytte de satser, der er fastsat af
Ligningsrådet for erhvervsmæssig benyttelse af egen bil, jf. T&S-cirk.
1992-3. Beløbet, der overføres til den skattepligtige, fragår i virksomhedens
resultat, men beskattes ikke hos den skattepligtige. På den anden side kan
den skattepligtige heller ikke fradrage udgifterne ved opgørelsen af den
personlige indkomst. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af bilen medregnes
ikke i indkomstopgørelsen, jf. SD-cirk. 1987-46 om blandede biler.
Der kan kun skiftes opgørelsesprincip en gang vedrørende samme bil
(beregnet leje/ligningsrådets satser), og principskifte skal ske ved
begyndelsen af et indkomstår. Ved køb af en ny bil kan opgørelsesmåden
eventuelt ændres påny. Overførsel af bil til/fra virksomheden anses dog ikke
for principskifte.
Der henvises til oversigten vedrørende blandet benyttede biler i VSL-cirk.
pkt. 44 og pkt. 45, der viser eksempler på skatteopgørelsen for blandede
biler.
Hvis en bil føres ind eller ud af virksomheden, anvendes indskuds- og
hævereglerne i VSL. Det vil sige, at en bil, der føres ind i virksomheden,
skal indskydes efter VSL § 3, mens en bil, der føres ud af virksomheden, skal
overføres efter VSL § 5. Såvel indskud som overførsel af en blandet bil skal
ske til den afskrivningsberettigede værdi.
Indskud eller overførsel af en blandet bil skal bogføres med virkning fra
begyndelsen af indkomståret, bortset fra købs- og salgstilfælde.
Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomheden,
foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel har
været refunderet med de faktiske omkostninger. Har den erhvervsmæssige kørsel
udelukkende været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages
avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II. Har den erhvervsmæssige
kørsel dels været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med
Ligningsrådets satser, foretages avanceopgørelsen alene for de år, hvor
fradraget er foretaget efter regnskab, se SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.
Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst.
Hvis bilen i ejerperioden dels er indgået i virksomheden, dels er holdt
udenfor mod lejebetaling for den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden,
sker avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II.
Har bilen i ejerperioden dels været medregnet i virksomheden, dels været
holdt udenfor mod refusion af den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden med
Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor
bilen indgik i virksomheden. Avanceopgørelsen foretages som beskrevet i
SD-cirk. 1987-46, pkt. 5.1.3.
Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er
udenfor virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i
virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke
virksomhedens indkomst.
Blandede vindmøller
Indgår en vindmølle, der producerer væsentligt mere strøm, end ejeren
forbruger, i virksomhedsordningen, medregnes den som et fuldt erhvervsmæssigt
aktiv ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget efter VSL §§ 3 og
8.
Afskrivning foretages efter afskrivningslovens afsnit II på møllens fulde
anskaffelsessum på en konto for sig. Der skal ikke ske en fordeling af
afskrivningerne efter AL § 8, men hele afskrivningen fratrækkes i
virksomhedens indkomst. Fortjeneste og tab ved afhændelse af vindmøllen
opgøres og beskattes i afståelsesåret efter AL § 9.
Driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst og
nettoindtægter ved salg af strøm indtægtsføres.
Et beløb svarende til værdien af det private strømforbrug medregnes ved
opgørelsen af virksomhedens overskud. Beløbet anses for overført fra
virksomheden til ejeren i hæverækkefølgen.
Værdien af det private strømforbrug udgør den del af de samlede
afskrivninger, driftsomkostninger og renteudgifter vedr. vindmøllen, der
svarer til den private andel i møllens benyttelse (kwh). Ved beregning
anvendes de faktiske foretagne afskrivninger og de faktiske driftsudgifter.
Renteudgiften beregnes som afkastsatsen gange vindmøllens afskrivningssaldo
ved udgangen af det forudgående indkomstår.
Indgår møllen i en bestående virksomhed, der beskattes efter
virksomhedsordningen, anvendes tilsvarende regler. Nettoudgifter til køb af
strøm kan fratrækkes i virksomhedens indkomst med den del af udgiften, der
svarer til forholdet mellem det erhvervsmæssige og det samlede forbrug i kwh.
Vælger ejeren at holde vindmøllen uden for virksomheden, der i øvrigt
beskattes efter virksomhedsordningen, sker der skattemæssige opgørelse efter
følgende regler:
* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal
godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf. E.G.5.5.
*
I det omfang mellemregningskontoen ikke anvendes, finder følgende regler
anvendelse: Ejeren kan ejeren få godtgjort udgifterne ved, at virksomheden
betaler en beregnet "leje", der svarer til den del af
driftsomkostninger og afskrivning, der kan henføres til det erhvervsmæssige
forbrug i virksomheden. Den beregnede "leje", som virksomheden
betaler til den skattepligtige, fragår i virksomhedens resultat og medregnes
i ejerens personlige indkomst. "Lejen" betragtes ikke som
overførsel af overskud, men som en driftsomkostning for virksomheden, der er
afholdt af ejeren.
Ejeren kan fratrække driftsomkostninger og afskrivninger, svarende til den
erhvervsmæssige anvendelse, i sin personlige indkomst, jf. SD-cirk. 1987-11.
Andre blandede aktiver
Hvis den skattepligtige stiller andre blandet benyttede aktiver til
rådighed for virksomheden kan en godtgørelse fratrækkes som en driftsudgift i
virksomheden. Godtgørelsen, der ligesom ved biler hæves uden om
hæverækkefølgen i VSL § 5, beskattes som personlig indkomst. De tilsvarende
omkostninger fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige personlige
indkomst.
* I det omfang de nye regler om mellemregningskontoen anvendes, skal
godtgørelsen (den erhvervsmæssige benyttelse) bogføres på denne, jf.
E.G.6.5.5. *
Løbende ydelser
Udgifter til løbende ydelser efter LL § 12 skal som hovedregel fragå ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst uden for virksomheden. Indtægter i form
af løbende ydelser beskattes som hovedregel som personlig indkomst uden for
virksomheden.
Udgifter til ensidigt påtagne løbende ydelser til foreninger, stiftelser,
institutioner m.v. og religiøse samfund samt til personer og dødsboer efter
LL § 12, stk. 2-7, skal altid fradrages ved opgørelsen af skattepligtig
indkomst uden for virksomheden.
I visse tilfælde kan udgifter, der udredes efter en gensidigt bebyrdende
aftale efter LL § 12, stk. 8, fradrages i den personlige indkomst efter PSL §
3, stk. 2, nr. 1. Forudsætningen herfor er, dels at den skattepligtige, som
afholder ydelsen, er selvstændig erhvervsdrivende, dels at den afholdte
udgift har karakter af en driftsomkostning. Der kan f.eks. være tale om en
driftsomkostning, hvis den skattepligtige i forbindelse med overtagelse af en
virksomhed påtager sig en underholds- eller aftægtsydelse (evt. i form af
fribolig) over for den tidligere ejer. Der kan også være tale om, at
købesummen for en virksomhed helt eller delvist fastsættes til en løbende
andel af overskuddet eller omsætningen i en vis årrække. Hvis den
selvstændige erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen, skal udgifterne
til sådanne løbende ydelser fragå ved opgørelsen af virksomhedens indkomst.
Tilsvarende skal sådanne indtægter indgå i virksomheden.
Særlig indkomst
Særlig indkomst der beskattes med 50%, skal som hidtil opgøres og
selvangives for sig. Skatten opkræves ligeledes uafhængigt af den
skattepligtiges øvrige skatter.
Efter VSL § 5, stk. 3, kan de beløb, der overføres fra virksomheden til
den skattepligtige til betaling af særlig indkomstskat, overføres forud for
hæverækkefølgen i § 5, stk. 1-2. Det betyder, at den særlige indkomstskat af
fortjenesten på aktiver, der har været omfattet af virksomhedsordningen,
overføres skattefrit i det indkomstår, hvor fortjenesten realiseres. Den
resterende del af fortjenesten på aktiverne kan kun overføres fra
virksomheden i hæverækkefølgen.
Bestemmelsen i VSL § 5, stk. 3, antages alene at omhandle den særlige
indkomstskat, der pålignes under virksomhedens drift, og ikke den særlige
indkomstskat, som opstår som følge af virksomhedens ophør. Provenuet fra salg
af en ideel anpart af en virksomhed indgår ikke i den resterende del af
virksomheden, men betales direkte til den skattepligtige, jf. VSL-cirk. pkt.
134. En eventuel særlig indkomstskat må herefter anses for indeholdt i det
provenu, som den skattepligtige modtager fra køberen af andelen af
virksomheden.
Udenlandsk indkomst
En virksomheds indkomst fra udlandet skal ligesom virksomhedens
indenlandske indtægter medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst
efter VSL § 6. Har den skattepligtige f.eks. kun en virksomhed i udlandet kan
virksomhedsordningen anvendes på denne virksomhed som på en virksomhed, der
drives her i landet. Driver den skattepligtige virksomhed både her og i
udlandet, skal VSL anvendes på samtlige virksomheder, hvis den skattepligtige
ønsker at anvende ordningen. Om lempelse for udenlandsk skat se VSL-cirk.
pkt. 150-155.
E.G.4.1 Periodisering af renter
Der skal altid ske periodisering af renter på fordringer og gæld, som
indgår i virksomheden.
Kravet om periodisering omfatter alene renter af fordringer og gæld, der
indgår i virksomheden. Der kan kun ske periodisering af renter vedrørende
aktiver og gæld i den private del, såfremt Ligningsrådet har givet
tilladelse hertil, jf. LL § 5, stk. 5, eller hvis periodisering kræves efter
LL § 5, stk. 2.
Hvis den skattepligtige efter at have benyttet virksomhedsordningen
udtræder af denne, sker beskatningen efter reglerne i PSL. Renter
indtægtsføres eller fradrages da almindeligvis efter forfaldsprincippet.
Såfremt den skattepligtige allerede har fået Ligningsrådets tilladelse til
renteperiodisering (se A.D.1), fortsætter denne uændret, uanset om
virksomhedsordningen benyttes eller ej.
Ved opgørelse af virksomhedens indkomst medregnes alle renteindtægter og
renteudgifter, der er påløbne i indkomståret, forfaldne såvel som uforfaldne.
Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse,
medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet. Er
renten forudforfalden skal ligeledes kun renten vedrørende indkomståret
medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indkomst. For ældre gæld med
forudforfalden rente, der ikke er omfattet af LL § 5, stk. 2, betyder det, at
indkomstansættelsen for det foregående indkomstår må genoptages og korrigeres
med renter, der er forfaldne, men ikke påløbne i dette indkomstår.
Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog
undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den
skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering
ved indtræden i virksomhedsordningen undlades. Vælger skatteyderen at undlade
periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved
overgangsårets udløb. Til belysning af hvorledes renteperiodiseringen skal
ske ved indtræden og udtræden af virksomhedsordningen, henvises til
eksemplerne i VSL-cirk., punkterne 86-89.
Overførsel af gæld eller fordringer fra virksomheden til den
skattepligtige eller omvendt kan kun ske med virkning pr. ultimo
indkomståret. Periodisering af renter sker efter samme principper som ved
udtræden af, respektive indtræden i virksomhedsordningen, blot anvendes
sidste dag i indkomståret som skæringsdag.
E.G.4.2 Medarbejdende ægtefælle
De gældende regler om adgang til at overføre en del af virksomhedens
overskud til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle eller til at indgå
lønaftale mv. berøres ikke af VSL.
Hvis begge ægtefæller ejer en virksomhed, der indgår i
virksomhedsordningen, beskattes indkomst og formue fra virksomheden, bortset
fra kapitalafkast, hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. KSL § 25
A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, beskattes indkomst og formue
hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Har den anden
ægtefælle deltaget i væsentligt omfang i driften af virksomheden, kan denne
anses for medarbejdende ægtefælle, således at indtil 50% af overskuddet efter
regulering for renter mv. - dog højst * 136.000 kr. i 1992 - kan overføres
til beskatning hos denne som personlig indkomst jf. KSL § 25 A, stk. 3.
Ved beregningen af den del af overskuddet, der kan overføres til den
medarbejdende ægtefælle, opgøres virksomhedens overskud efter reglerne
for opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst. Til indkomsten skal
dog lægges virksomhedens renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld.
Virksomhedens renteindtægter samt kursgevinster på fordringer og gæld skal
endvidere fradrages. Et eventuelt rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11 indgår
i opgørelsen af overskuddet, men fradrages ikke som en renteindtægt.
Overførsel til medarbejdende ægtefælle
Overførsel til medarbejdende ægtefælle sidestilles med driftsomkostninger
i virksomheden og anses for at reducere virksomhedens overskud.
Kapitalafkastet nedsætter således ikke det beløb, der kan beskattes som
personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle. Overførslen til den
medarbejdende ægtefælle kan derimod betyde en nedsættelse af det beregnede
kapitalafkast, idet kapitalafkastet ikke kan overstige årets overskud med
fradrag af det beløb, som beskattes hos den medarbejdende ægtefælle.
Overførsel kan kun ske for det indkomstår, hvor overskuddet er optjent. Er et
beløb, som beskattes som personlig indkomst hos den medarbejdende ægtefælle,
ikke udtaget af virksomheden inden årets udgang eller afsat til senere
faktisk hævning i regnskabet, er beløbet indskudt i virksomheden af den
skattepligtige.
Kapitalafkast beskattes hos den ægtefælle, der ejer virksomheden eller hos
ægtefællerne i forhold til deres andele i virksomheden efter
ægteskabslovgivningens regler. Formueskattepligten påhviler den ægtefælle,
der driver eller i overvejende grad driver virksomheden.
Rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 4, anses for overført til den
ægtefælle, der driver virksomheden, ligesom nedsættelsen af kapitalindkomsten
sker hos denne.
Hvis den ene ægtefælle er ejer, og den anden ægtefælle driver
virksomheden, skal den ægtefælle, der driver virksomheden, beskattes af
virksomhedens indkomst og formue. Ejeren af virksomheden kan, hvis
betingelserne er opfyldt, beskattes som medarbejdende ægtefælle.
Ejeren beskattes endvidere af kapitalafkastet. Den af ægtefællerne, der
driver virksomheden, beskattes af den eventuelt resterende personlige
indkomst og af formuen.
Begge ægtefæller driver virksomhed
Hvis ægtefællerne driver hver sin virksomhed, skal de behandles efter
samme regler, som gælder for en person, der har flere virksomheder. Det vil
sige, at begge ægtefæller skal anvende ordningen. Der skal endvidere ske en
sammentælling af virksomhedernes resultater, indestående på indskudskonti og
opsparingskonti samt kapitalafkast og afkastgrundlag.
Der henvises til E.G.8 vedrørende flere virksomheder.
E.G.4.3 Lønaftale mellem ægtefæller
Er der indgået en lønaftale mellem ægtefæller i henhold til lov nr. 198 af
29. marts 1989 om ændring af kildeskatteloven, fratrækkes den udbetalte løn
til ægtefællen som en sædvanlig driftsudgift. Beløbet indgår derfor ikke i
hæverækkefølgen i modsætning til overførsler til medhjælpende ægtefælle.
E.G.4.4 Efterfølgende ændring af overskud m.v.
Hvis ligningen medfører, at den skattepligtige indkomst eller
virksomhedens overskud ændres, vil der på grundlag af den ændrede
skattepligtige indkomst eller fordeling af overskud ske en ændring af
skatteberegningen.
Efter VSL § 10 kan den skattepligtige kun overføre overskud fra
virksomheden indtil udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Endvidere kan indskud ikke finde sted efter indkomstårets udløb. Dog sker
overførsel af finansielle aktiver og passiver med virkning for indkomstårets
ultimobalance, selv om denne udarbejdes efter indkomstårets udgang.
Hvis virksomhedens overskud forøges som følge af ligningsmæssige
ændringer, er der imidlertid efterfølgende mulighed for at afsætte beløb til
overførsel. Hvis den skattepligtige ikke anviser, hvorledes ændringen skal
effektueres, vil yderligere overskud blive anset for opsparet og yderligere
kapitalafkast blive anset for indskudt.
Virksomhedsordningen ændrer ikke på den gældende praksis om efterfølgende
af- og nedskrivninger som angivet i T&S-cirk. 1992-12. For ansøgninger,
der er modtaget før 1. jan. 1993, gælder SD-cirk. 1982-22. Se evt. E.C.1.1.6.
Ligeledes kan tilladelse til genoptagelse på grund af glemte fradrag eller
indtægter gives i samme omfang som hidtil.
E.G.4.5 Efterfølgende ændring af skatteansættelser
Ligningsrådet har besluttet, at skatteydere kan få genoptaget
skatteansættelsen for det seneste indkomstår efter følgende regler såfremt
anmodning herom fremsættes i ligningsperioden, jf. skattestyrelseslovens § 3,
stk. 4:
De lignende myndigheder er bemyndiget til at tillade ændring af
skatteansættelser på nedenstående punkter:
1. Skatteydere, der ved indgivelsen af selvangivelse har valgt at anvende
virksomhedsordningen, lovbek. nr. 780 af 18. sept. 1992 om indkomstbeskatning
af selvstændige erhvervsdrivende, kan anmode om at få skatteberegningen
foretaget uden anvendelse af virksomhedsordningen.
2. Virksomhedsordningen kan anvendes efterfølgende, såfremt skatteyderen
kan opfylde de almindelige regnskabskrav.
3. Anvendes virksomhedsordningen kan årets afslutningsdispositioner
ændres, idet dog de faktiske hævninger og indskud ikke kan berøres heraf.
Korrektion kan således ske ved forøgelse eller minimering af beløb, der i
ultimostatus er hensat til senere faktisk hævning. Enhver ændring, der
direkte eller indirekte berører de faktiske hævninger og/eller indskud kan
derfor ikke tillades.
Den almindelige praksis om efterfølgende af- og nedskrivning efter
SD-cirk. 1982-22 vil også kunne anvendes til opretning af en uhensigtsmæssig
skatteberegning.
Vedrørende hensættelse af beløb til senere hævning, overførsel til
indskudskontoen mv. inden fristen for indgivelse af selvangivelse henvises
til cirkulære nr. 37 af 12. marts 1991 om ændring af cirkulære om VSL.
Anpartsreglerne
Vedrørende efterfølgende anvendelse af virksomhedsskatteordningen i
forbindelse med ændring af anpartsreglerne ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 se
E.F.1.11.1.
E.G.5 Hæverækkefølgen
Efter VSL § 5 skal overførsel af værdier fra virksomheden til den
skattepligtige anses for foretaget i en bestemt rækkefølge. Dette skyldes, at
der skattemæssigt er forskel på, om man overfører virksomhedsoverskud,
indskud eller beløb ud over indskud. Virksomhedsoverskud beskattes enten som
kapitalindkomst eller personlig indkomst, mens overført indskud ikke skal
beskattes. Overføres der beløb ud over indestående på indskudskontoen, kan
der blive tale om at foretage en rentekorrektion efter lovens § 11, stk. 1.
Selve overførslen af værdierne kan ske på følgende måder:
- Beløb eller andre værdier, der faktisk overføres.
- Beløb eller andre værdier, der anses for overført.
- Beløb eller andre værdier, der er hensat til senere faktisk hævning.
Beløb, der faktisk er overført til den skattepligtige, registreres i
virksomhedens kassebog.
Beløb, der anses for overført, f.eks. rentekorrektion eller beløb
vedrørende privat kørsel i fri bil til rådighed og forbrug af egne produkter,
skal registreres i virksomhedens regnskab, hvis denne overførsel af værdier
ikke løbende har været bogført. Beløbet tillægges virksomhedens indkomst, og
beløbet anses for overført til den skattepligtige. I ordene "anses for
overført" ligger, at der alene er tale om bogholderimæssige posteringer.
Der må ikke følge kontante beløb med ved overførslen.
Forbrug af egne varer og værdi af fri bil er ikke underkastet
"tvungen" overførsel og kan således principielt i modsætning til
rentekorrektionsbeløb og kapitalafkast spares op i virksomheden. Den
skattepligtige stilles dermed ens, uanset om der er tale om salg til
tredjemand eller forbrug af egne varer, jf. Skat 1988.6.349 (skd). Da et
beløb svarende til forbrug af egne varer og fri bil til rådighed imidlertid
anses som overført i hæverækkefølgen, sker dette på bekostning af andre
hævninger, jf. Skat 1988.7.413 (skd).
Følgende eksempler kan illustrere dette: Såfremt en virksomhed har et
overskud på 150.000 kr., hvoraf værdi af fri bil udgør 50.000 kr., kan
maksimalt 99.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, medens 51.000 kr.
er virksomhedsskat. Af de 51.000 kr., der udgør virksomhedsskat, er 50.000
kr. allerede overført som værdi af fri bil. Der skal derfor hensættes 1.000
kr. til yderligere hævning, idet beløbet ellers anses for indskudt i
virksomheden.
Er overskuddet i stedet 80.000 kr. inkl. værdi af fri bil på 50.000 kr.,
kan maksimalt 30.000 kr. indgå på konto for opsparet overskud, men da de
50.000 kr. anses for hævet, skal der ikke i dette tilfælde hensættes
yderligere beløb til senere hævning. Virksomhedsskatten er således allerede
indeholdt i det overførte beløb. Af det hævede beløb på 50.000 kr. er beløbet
15.455 kr. virksomhedsskat. Det resterende hævede beløb på 34.545 kr.
beskattes som personlig indkomst.
Det er i eksemplerne forudsat, at der kun er overførsel af værdi af fri
bil, og at der ikke er beregnet kapitalafkast eller rentekorrektion. Når den
skattepligtige i senere år hæver indestående på kontoen for opsparet
overskud, sker endelig beskatning heraf efter VSL § 10, se E.G.6.3.
Beløb kan regnskabsmæssigt hensættes til senere faktisk hævning, d.v.s.
til senere udbetaling fra virksomheden. Bogføringsmæssigt skal beløbet være
overført fra virksomheden, d.v.s. være debiteret hævekontoen og opført som et
passiv i ultimobalancen inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det
pågældende indkomstår. Beløbet fradrages ved opgørelsen af virksomhedens
afkastgrundlag ultimo det indkomstår, hensættelserne vedrører.
Udover kapitalafkast efter VSL § 4 og resterende overskud efter VSL § 10,
stk. 1, kan alle andre beløb bortset fra indestående på indskudskonto også
afsættes til senere hævning. Der kan således foretages hensættelse til senere
hævning i det omfang, hensættelsen sammen med faktiske overførsler og beløb,
der anses for overført, ikke medfører en reduktion af indestående på
indskudskontoen. Den maksimale hensættelse kan beregnes som forskellen mellem
på den ene side de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte beløb (dvs. den del
af de samlede overførsler, der ligger over indskudskontoen i den udvidede
hæverækkefølge) og på den anden side summen af faktiske overførsler og beløb,
der anses for overført. Overstiger summen af de faktiske overførsler og
beløb, der anses for overført, de i VSL-cirk. punkt 76, nr. 1-4, nævnte
beløb, kan der ikke foretages hensættelser til senere hævning. Der gælder
ingen frist for udbetaling af hensatte beløb, men efter hæverækkefølgen i VSL
§ 5 er disse beløb overført forud for de øvrige beløb i VSL § 5. Den
skattepligtige kan i stedet for at hensætte beløbet til senere hævning
overføre beløbet til indskudskontoen med virkning for indtjeningsåret. Dette
anses som en hævning i hæverækkefølgen efter § 5 og et indskud efter § 3.
Tilsvarende kan tidligere hensættelser udlignes ved kreditering af konto for
indskud. Frem til fristen for indgivelse af selvangivelse er det således
muligt at debitere hævekonto og enten kreditere indskudskonto eller opføre
beløbet som et passiv i balancen. De hensatte beløb kan føres på en konto.
Beløb, der overføres til den skattepligtige, og som fratrækkes i
virksomheden som driftsomkostninger, går forud for beløb, der overføres efter
VSL § 5, stk. 1-2. Se bestemmelserne om mellemregningskonto i E.G.5.5.
Bestemmelsen kan anvendes for hele indkomståret 1992, men skal anvendes fra
og med 17. maj 1992. Det gælder refusioner til den skattepligtige som følge
af, at den skattepligtige har stillet aktiver m.v. til rådighed for
virksomheden. Beløb til medarbejdende ægtefælle efter KSL § 25 A, stk. 3,
sidestilles med driftsomkostninger i virksomheden.
Efter VSL § 5, stk. 3, omfattes beløb, der overføres fra virksomheden til
den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt
skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte fra aktier der indgår i
virksomheden ikke af hæverækkefølgen. Disse beløb går derfor forud for beløb,
der overføres efter VSL § 5, stk. 1-2.
Overføres der herefter beløb til den skattepligtige, sker det efter
hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1 og 2.
E.G.5.1 Den udvidede hæverækkefølge
Den "udvidede" hæverækkefølge, der omfatter samtlige overførsler
af værdier til den skattepligtige, ser herefter således ud:
1. Beløb, der overføres til dækning af driftsomkostninger, som den
skattepligtige har afholdt for virksomheden. Refusion af sådanne omkostninger
beskattes som personlig indkomst, hvis det er de faktiske omkostninger, der
refunderes. Refusioner efter Ligningsrådets takster overføres skattefrit til
den skattepligtige. Refusioner til dækning af leje af lokaler i en ejendom,
hvor der ikke er foretaget vurderingsfordeling, beskattes som
kapitalindkomst. Beløb til en medarbejdende ægtefælle beskattes som personlig
indkomst hos ægtefællen. Refusion af beløb, som den skattepligtige har udlagt
for virksomheden, beskattes ikke. * I det omfang de nye regler om
mellemregningskontoen anvendes, overføres beløb til dækning af
driftsomkostninger og refusioner uden om hæverækkefølgen, jf. E.G.5.5. *
Beløb, der overføres til dækning af virksomhedsskat, særlig indkomstskat samt
skat efter personskattelovens § 8 a af udbytte af aktier, der indgår i
virksomheden overføres skattefrit.
2. Beløb, der er afsat til senere faktisk hævning i primobalancen
overføres skattefrit, idet den eventuelle beskatning har fundet sted i
tidligere indkomstår.
3. Beløb, der overføres fra årets overskud. Først overføres årets
kapitalafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Derefter overføres det
resterende overskud, der beskattes som personlig indkomst. Hvis der foretages
rentekorrektion efter VSL § 11, anses beløbet for overført efter overførsel
af årets kapitalafkast.
4. Beløb, der overføres fra konto for opsparet overskud. Beløbet, dvs.
hævningen på kontoen, samt den dertil hørende virksomhedsskat beskattes efter
VSL § 10, stk. 3, som personlig indkomst.
5. Beløb fra indskudskontoen overføres skattefrit.
6. Beløb, der overføres ud over indestående på indskudskontoen, anses for
at være et "privat lån" i virksomheden, og overføres skattefrit.
Herved bliver indskudskontoen negativ, og der skal foretages en
rentekorrektion efter reglerne i VSL § 11, stk. 1.
Da kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb således altid skal være overført
til den skattepligtige efter hæverækkefølgen, skal der ved indkomstårets
udgang være overført et beløb svarende til summen af beløbene nævnt ovenfor
under 1. og 2. samt kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb. Se VSL-cirk.,
eksempel 77.1.
Der henvises endvidere til eksempel 78.1, 78.2 og 78.3, i VSL-cirk., der
viser, hvorledes hæverækkefølgen i VSL § 5 fungerer.
Påligning og opkrævning af virksomhedsskat
Virksomhedsskatten på * 34 pct. pålignes og opkræves hos den
skattepligtige efter reglerne i KSL afsnit V om opkrævning af indkomst- og
formueskat m.v.
Beløb svarende til den beregnede virksomhedsskat er altid overført til den
skattepligtige. Beløbet overføres forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.
1-2, jf. § 5, stk. 3. Dette gælder, uanset om der har været
forskudsregistreret et opsparet overskud. Hvis den skattepligtige ikke har
hævet i virksomheden i indkomståret eller afsat beløb til senere faktisk
hævning, er den beregnede virksomhedsskat indskudt i virksomheden.
Forskudsregistreres der et opsparet overskud, opkræves forskudsskatten
heraf sammen med den skattepligtiges øvrige forskudsskatter.
Såfremt den betalte foreløbige virksomhedsskat overstiger den for
indkomståret faktisk pålignede virksomhedsskat, eller den skattepligtige
undlader at anvende virksomhedsordningen for det pågældende indkomstår,
indgår den betalte foreløbige virksomhedsskat sammen med de øvrige
forskudsskatter ved beregningen af evt. restskat eller overskydende skat.
Evt. overskydende skat tilbagebetales til den skattepligtige, uanset om
den helt eller delvis vedrører den som følge af forskudsregistreringen
betalte foreløbige virksomhedsskat.
E.G.5.2 Værdiansættelse ved overførsel af aktiver
Når et aktiv overføres fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det
ske til handelsværdien. Denne værdiansættelse må ske skønsmæssigt som en
række andre skattemæssige værdiansættelser. Overførsel af fast ejendom sker
til den formueskattepligtige værdi med tillæg af nedslag efter ligningslovens
§§ 18 B-C, d.v.s. seneste ejendomsværdi. Overførsel af
afskrivningsberettigede aktiver fra erhvervsmæssig til privat anvendelse kan
i øvrigt udløse beskatning af genvundne afskrivninger efter AL § 32.
For så vidt angår blandet benyttede biler og vindmøller, sker overførsler
mellem virksomheden og den skattepligtige til den formueskattepligtige værdi,
d.v.s. den afskrivningsberettigede saldoværdi.
E.G.5.3 Tidspunktet for overførslerne
Kontante overførsler skal løbende registreres i virksomhedens
kasseregnskab. Ikke-kontante overførsler kræver derimod ikke løbende
registrering i kasseregnskabet, ligesom de heller ikke kræver eksterne
registreringer i f.eks. pengeinstitutter, værdipapircentralen,
tinglysningskontorer m.v. Aktivet eller passivet tilhører således den
skattepligtige, hvadenten det indgår i virksomhedsordningen eller ej.
Finansielle aktiver og passiver anses for overført med virkning for
indkomstårets ultimobalance. Hvis aktivet eller passivet f.eks. overføres til
privatøkonomien, vil det således indgå i årets kapitalafkastgrundlag, ligesom
renteindtægter og -udgifter for hele året indgår ved opgørelsen af årets
overskud.
Overførsler af ikke-finansielle aktiver og passiver mellem virksomheden og
den skattepligtige skal ske på det faktiske overførselstidspunkt, idet der er
tale om overgang til anden anvendelse.
E.G.5.4 Private udgifter
Ved afgørelsen af, om et beløb skal anses for hævet fra virksomheden til
den skattepligtiges private økonomi, må man se på, hvad beløbet er anvendt
til.
Hævninger, der anvendes til dækning af den skattepligtiges private
forbrug, herunder hævninger til betaling af personlige skatter, skal anses
for hævet i hæverækkefølgen.
Hvis aktier m.v. erhverves for virksomhedens midler, anses et beløb
svarende til aktiernes værdi for overført til den skattepligtige i
overensstemmelse med hæverækkefølgen i § 5. Skattedepartementet har udtalt,
at de finansielle aktiver som er nævnt i VSL § 1, stk.2, altid må indgå i den
skattepligtiges privatøkonomi. Det er uden betydning, om der er tale om en
midlertidig investering af likvide midler i disse værdipapirer. Det er også
uden betydning, om der foreligger spekulation. Købesummen må i alle tilfælde
anses for hævet og overført til den skattepligtige. Et efterfølgende salg af
værdipapirerne vil derfor blive behandlet helt på linje med salg af andre
aktiver, der er placeret uden for virksomheden.
Faglige kontingenter
Kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger anses efter PSL ikke som driftsomkostninger, der kan
fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr.
1. Udgiften kan derfor alene fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis
virksomheden betaler et sådant kontingent, anses det således for hævet i
hæverækkefølgen.
Af andre udgifter, der som udgangspunkt må betragtes som private, kan
f.eks. nævnes bøder, der idømmes af det offentlige, erstatningsydelser, der
udredes på grund af indehaverens forsætlige eller groft uagtsomme
erstatningspådragende handlinger, når disse udgifter ikke er en følge af
udøvelsen af erhvervsvirksomheden.
Det er ikke afgørende for afgrænsningen, om der er fradragsret for
udgiften, men derimod om den vedrører virksomheden. Repræsentationsudgifter
kan f.eks. kun fradrages med 25 pct. af de udgifter, der afholdes. De
resterende 75 pct. anses dog også for en udgift, der vedrører virksomheden.
Udgiften kan derfor betales af virksomheden, men ikke fradrages ved
opgørelsen af indkomsten. Etableringsudgifter, formueudgifter m.v., der
vedrører virksomheden, kan afholdes af virksomheden, også selv om de ikke er
fradragsberettigede.
E.G.5.5 Mellemregningskonto
Gamle regler
* Bestemmelser gældende valgfrit til og med indkomståret 1991 eller til og
med den 16. maj 1992. *
Virksomhedsordningen kræver, at der regnskabsmæssigt skal ske en
adskillelse af virksomhedens økonomi og den skattepligtiges privatøkonomi.
Der skal således i de tilfælde, hvor den skattepligtige f.eks. har en
fælles kassekredit for virksomheden og privatdelen ske en adskillelse af
denne på henholdsvis virksomhedsdelen og privatdelen. Hvis ikke der sker en
sådan adskillelse, vil private beløb, der indsættes på en fælles kassekredit,
anses for et indskud i virksomheden. Hæves dette beløb igen, vil der være
tale om en hævning i hæverækkefølgen. Disse indskud og hævninger vil kunne
medføre rentekorrektion efter § 11, stk. 2 eller 3. Denne rentekorrektion
vil kunne undgås ved, at den skattepligtige i stedet for en fælles
kassekredit har en for virksomheden og en for privatdelen.
Hvis den skattepligtige vælger at have en fælles kassekredit for
virksomheden og privatdelen, vil den bogholderimæssige adskillelse af
virksomhedens økonomi og den private økonomi skulle ske ved etablering af en
mellemregningskonto i virksomheden.
Mellemregningskontoen skal sikre, at midler, der midlertidigt
"anbringes i virksomheden", ikke automatisk betragtes som indskud,
f.eks. en månedsløn, der indsættes på en kassekredit, der indgår i
virksomheden, og hæves løbende. Sådanne beløb, der reelt ikke skal indgå i
virksomheden, men kun midlertidigt anbringes på virksomhedens kassekredit,
kan heller ikke indgå i beregningen af kapitalafkastgrundlaget m.v. Den
skattepligtige skal derfor for hvert beløb, der tilføres virksomheden, ved
bogføringen tilkendegive, om det er et egentligt indskud, der forøger
indskudskontoen, eller om beløbet skal føres på mellemregningskontoen med
henblik på senere hævning.
På mellemregningskontoen krediteres beløb, der er udtryk for, at private
midler er placeret på konti, der indgår i virksomheden. Når der hæves beløb
til privat brug på konti, der indgår i virksomheden, debiteres
mellemregningskontoen, hvis beløbet ikke ønskes anset for en overførsel, men
som udtræk af private midler, der tidligere er placeret i virksomheden.
Kreditsaldoen på mellemregningskontoen er således udtryk for størrelsen af
den "private kontantbeholdning", der er placeret på konti, der
indgår i virksomheden. Det vil f.eks. sige som en del af virksomhedens
kontantbeholdning (kasse, bank, giro) eller som en nedsættelse af trækket på
virksomhedens kassekredit. Da baggrunden for at oprette mellemregningskonti
er begrundet i praktiske hensyn, vil det ikke være muligt permanent at
placere beløb, der klart står i misforhold til den skattepligtiges øvrige
indkomst. Det er ikke meningen med mellemregningskontoen, at kreditsaldoen
skal kunne forøges år for år. Der er da snarere tale om indskud end om
"midlertidig placering" i virksomheden, se Skat 1990.4.282. (lsr.).
En sådan "privat kontantbeholdning" må ikke være negativ. Der er
da ikke længere tale om placering af private midler i virksomheden, men
derimod om private lån ydet af virksomheden. Derfor skal debetsaldi på
mellemregningskontoen straks udlignes. Det sker ved debitering af hævekonto
og kreditering af mellemregningskonto. Det manglende beløb i den
"private kontantbeholdning" dækkes således ved en overførsel i
hæverækkefølgen fra virksomheden til den skattepligtige. Beløbet indsættes på
mellemregningskontoen, som herved udlignes.
Bogføring af mellemregningskontoen kan ske samtidig med den øvrige
bogføring. Som udgangspunkt skal bevægelser på mellemregningskontoen
forekomme i samme rækkefølge, som bevægelserne er opført i kassebogen. Da
rækkefølgen ved registrering i kassebogen undertiden ikke sker i streng
tidsfølge, vil det som regel være tilstrækkeligt, at mellemregningskontoen
salderes og en eventuel debetsaldo udlignes med samme hyppighed, som der
foretages kasseafstemning.
Refusioner - f.eks. vedrørende bil, telefon, el og lign. - mellem den
skattepligtige og virksomheden vil af praktiske grunde kunne bogføres på
mellemregningskontoen ultimo året.
Fejlkonteringer, herunder fejl ved indsættelse/hævning i f.eks. et
pengeinstitut, der rettes uden ugrundet ophold, skal i øvrigt ikke anses som
hævning/indskud.
Der henvises til eksempel på anvendelse af mellemregningskonto i VSL-cirk.
pkt. 59.
Nye regler
* Bestemmelser gældende enten fra og med den 17. maj 1992 eller for hele
indkomståret 1992.
Bestemmelserne om brug af en mellemregningskonto er i forbindelse med
vedtagelsen af lov nr. 344 af 14. maj 1992 blevet lovfæstet, og mulighederne
for brug af kontoen er blevet liberaliseret.
De nye regler kan frit anvendes for hele indkomståret 1992, men skal
anvendes fra og med lovens ikrafttræden den 17. maj 1992.
Når anvendelse af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke i
åbningsbalancen bogføres beløb på mellemregningskontoen.
Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud overføre kontante
beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen ved bogføring på
mellemregningskontoen.
Det er uden betydning for posteringen på mellemregningskontoen hvordan
det/de kontante beløb er fremskaffet, og hvordan pengene bruges i
virksomheden.
Det kan f.eks. være lønindtægt der indsættes på virksomhedens kassekredit,
kontante beløb fra private beholdninger af enhver art, provenu fra salg af
private værdipapirer (uanset at virksomheden straks køber tilsvarende
værdipapirer). Der kan videre være tale om provenu fra lån, der placeres i
privat regi, uanset at provenuet anvendes til indfrielse af et lån, der er
placeret i virksomhedens regi, og uanset at optagelse og indfrielse af
hidtidigt lån klares ved modregning foretaget af långiver (kreditforening
bank mv.). Sker der overførsel af stempelafgift, indskud mv. fra det
indfriede til det nyoptagne lån, skal det kunne dokumenteres, at der er tale
om en reel indfrielse af et lån og stiftelse af et nyt.
Der er altså tale om overførsel af kontante beløb fra privatøkonomien til
virksomheden i ovennævnte tilfælde. Overføres værdipapirerne derimod før
realisation, kan der ikke ske postering på mellemregningskontoen.
Mellemregningskontoen kan ikke forrentes.
Beløb eller værdier kan overføres fra mellemregningskontoen til
privatøkomien uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion til følge.
Indestående på mellemregningskontoen i virksomheden fragår derfor ved
opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.
På mellemregningskontoen bogføres også driftsomkostninger, som den
skattepligtige har afholdt af private midler. Herfra kan overførsel til
privatøkonomien ske skattefrit, og den indgår derfor ikke i hæverækkefølgen.
Hidtil har disse beløb været personlig indkomst, med at et tilsvarende beløb
kunne fratrækkes i den personlige indkomst.
Indeståendet på mellemregningskontoen må ikke på noget tidspunkt blive
negativt (debetsaldo). Der skal i givet fald ske modpostering på hævekontoen
(konto for overførsel).
Det forudsættes, at der som udgangspunkt sker en løbende saldering af
kontoen, idet den skattepligtige ikke må kunne låne af virksomheden uden om
hæverækkefølgen og uden rentekorrektion. Efter omstændighederne kan saldering
med op til månedlige eller kvartalsvise mellemrum accepteres afhængigt af,
hvad der er sædvanligt efter virksomhedens art og omfang.
Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal
som hovedregel bogføres særskilt for hver post, med virkning fra det
tidspunkt hvor overførslen finder sted.
Overførsler i form af privat anvendelse af f.eks. virksomhedens bil og
telefon kan af praktiske grunde bogføres ultimo året.
Ved postering af mellemregningskontoen i årets løb opnås mulighed for, at
den skattepligtige kan optimere sin resultatdisponering i forbindelse med
udarbejdelsen af regnskabet, idet der på dette tidspunkt tages stilling til
fordeling af overførslerne mellem hævekontoen og mellemregningskontoen.
Da primosaldoen på mellemregningskontoen således først kendes ved
udarbejdelsen af regnskabet for det forudgående indkomstår, kan en saldering
af mellemregningskontoen foretages på dette tidspunkt, og en eventuel negativ
saldo kan udlignes ved en postering på hævekontoen. *
E.G.6 Overskud, underskud og virksomhedsskat
E.G.6.1 Kapitalafkast
Virksomhedens overskud opdeles i et beregnet kapitalafkast, såfremt der er
grundlag herfor, og et resterende overskud. Kapitalafkastet er
kapitalindkomst.
E.G.6.2 Resterende overskud, der hæves i indtjeningsåret
Et resterende overskud som hæves, er personlig indkomst.
Den skattepligtige har mulighed for at overføre et resterende overskud med
virkning for indkomståret, hvis det overføres inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Dette sker ved en
hensættelse til en senere faktisk hævning.
Se i øvrigt Skat 1989.11.878 (skm), der er omtalt ovenfor i E.G.4.5.
E.G.6.3 Resterende overskud, der opspares i virksomheden
Resterende overskud, som ikke hæves, spares op i virksomheden. Beløbet
indgår på konto for opsparet overskud og beskattes med en foreløbig
virksomhedsskat på * 34 pct. Det opsparede beløb skal således ikke medregnes
i den skattepligtiges personlige indkomst i indtjeningsåret.
Når et opsparet beløb i et senere indkomstår hæves, betragtes det sammen
med virksomhedsskatten som personlig indkomst og indgår ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst og beregningsgrundlaget for 6 pct. og 12 pct.
skatterne efter PSL.
Det er en forudsætning for den foreløbige virksomhedsbeskatning, at
overskudsbeløbet bliver i virksomheden. Den beregnede virksomhedsskat
overføres til den skattepligtige forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk.
1-2. Overførslen kan enten ske i indkomstårets løb, således at hele eller en
del af årets overførsler anses for medgået til betaling af den beregnede
virksomhedsskat eller ved hensætning til senere faktisk hævning. Sker dette
ikke, er hele eller en del af den beregnede virksomhedsskat nyt indskud i
virksomheden, idet virksomhedsskat altid skal være overført til den
skattepligtige.
Konto for opsparet overskud
Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag af virksomhedsskatten,
indgår på konto for opsparet overskud. * Virksomhedsskatten er med virkning
fra og med indkomståret 1992 nedsat fra 38 til 34 pct. Der skal derfor føres
en konto for overskud opsparet før indkomståret 1991, en for overskud
opsparet i 1991 og en for overskud opsparet i 1992 og senere. * Indestående
på konto for opsparet overskud er således et nettobeløb. Når den
skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal bruttobeløbet,
d.v.s. både beløbet, der fragår på kontoen, og det beløb, der tidligere er
betalt i virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige
indkomst. * Når den skattepligtige hæver fra konto for overskud opsparet før
indkomståret 1992, skal den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, og virksomhedsskatten modregnes i
den skattepligtiges slutskat. Ved hævning af overskud, der er opsparet for
1992 og senere år, må den skat, der skal medregnes i indkomsten, beregnes som
51,5 pct. af de hævede beløb.
De 51,5 pct. fremkommer således: 34 * 100 = 51,5 pct.
--------
66
Ved hævningen af overskud, der er opsparet for 1991, må den skat, der skal
medregnes i indkomsten, beregnes som 61,3 pct. af de hævede beløb.
De 61,3 pct. fremkommer således: 38 * 199 = 61,3 pct.
--------
62
For 1990 og tidligere år udgør procenten 100. *
I det indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og dermed
medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst, fragår
virksomhedsskatten i den beregnede slutskat. Den endelige beskatning af et
opsparet overskud sker således først i det indkomstår, hvor beløbet overføres
fra virksomheden til den skattepligtige eller ved skattepligtsophør.
Indestående på konto for overskud opsparet før 1991 overføres forud for
indestående på konto for overskud opsparet i indkomståret 1991 der igen
overføres forud for indestående på konto for opsparet overskud for 1992 eller
senere. Det gælder både ved hævning af opsparet overskud efter VSL § 10,
stk.3, og efter VSL § 13, stk.1, om modregning af virksomhedsunderskud i
opsparet overskud.
Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud kan overstige årets
slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Forskelsbeløbet
udbetales imidlertid ikke til den skattepligtige. Hvis den skattepligtige er
gift, kan den resterende virksomhedsskat fradrages i ægtefællens slutskat
m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i slutskat m.v., fremføres til
fradrag i den beregnede slutskat i de nærmest efterfølgende 5 indkomstår. Der
kan dog ske tilbagebetaling af årets overskydende skat som følge af, at der
har været indbetalt for meget i forskudsskat for indkomståret. Se VSL-cirk.,
eksempel 108.1 om overførsel af opsparet overskud.
E.G.6.4 Underskud
Virksomhedens underskud i et indkomstår skal efter VSL § 13 modregnes i
personlig indkomst ved hævning af et eventuelt opsparet overskud. På kontoen
for overskud opsparet for årene før 1991 hæves et beløb svarende til
halvdelen af underskuddet. På kontoen for overskud opsparet for 1991 skal der
hæves et beløb svarende til 62 pct. af underskuddet. * På kontoen for
opsparet overskud for 1992 eller senere skal der hæves et beløb svarende til
66 pct. af underskuddet. * Den til det hævede beløb svarende virksomhedsskat
fradrages i den skattepligtiges slutskat, og en eventuel resterende
virksomhedsskat overføres til en evt. ægtefælle eller fremføres til
modregning i nærmest efterfølgende 5 års slutskat for den skattepligtige og
en evt. ægtefælle. Resterende virksomhedsskat, kan alene modregnes inden for
5-års perioden. Modregning af resterende virksomhedsskat kan ikke foretages i
eventuel særlig indkomstskat.
Efter VSL § 13 skal et underskud i virksomheden modregnes i indkomst
henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen i denne rækkefølge:
1. Personlig indkomst, der stammer fra overført opsparet overskud.
Modregning af underskud i opsparet overskud sker ikke i virksomhedens
regnskab, men ved den skattepligtiges opgørelse af den personlige indkomst.
Den skattepligtige skal således hæve af det opsparede overskud efter reglerne
i VSL § 10, stk. 3. Herefter vil der fremkomme en personlig indkomst, hvori
underskuddet kan modregnes. Hvis underskuddet ikke fuldt ud kan modregnes i
opsparet overskud, skal det fradrages i skatteyders og evt. ægtefælles
kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig indkomst, der ikke stammer
fra virksomheden.
Modregning af en underskud i opsparet overskud sker ved overførsel fra
konto for opsparet overskud jf. ovenstående. Overførslen sker i
hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2. Dette beløb samt den dertil hørende
virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst. Årets underskud
modregnes i denne personlige indkomst, hvilket betyder, at årets underskud
modregnes i opsparet overskud. Der er tale om en tvungen overførsel af
opsparet overskud. Er beløbet ikke faktisk overført eller hensat til senere
faktisk hævning, er beløbet indskudt.
Hvis virksomhedsskatten overstiger årets slutskat, kan der ikke ske
tilbagebetaling af den del af virksomhedsskatten, der overstiger slutskatten.
Tilbagebetaling kan alene ske gennem modregning i årets slutskat for den
skattepligtige og en evt. ægtefælle. Dette er dog ikke til hinder for, at der
sker tilbagebetaling af årets overskydende skat, når der er indbetalt for
store beløb i forskudsskat i indkomståret. Fremkommer der en resterende
virksomhedsskat, kan denne føres frem til modregning for den skattepligtige
og en evt. ægtefælle. Resterende virksomhedsskat, kan alene modregnes inden
for 5-års perioden.
2. Positiv kapitalindkomst (netto).
Efter lovens § 13, stk.2, skal et underskud i virksomheden, der ikke kan
rummes i et opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den
skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang,
skal underskuddet fradrages i ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst
(netto). Det vil sige, at underskuddet skal være fradraget i begge
ægtefællers positive kapitalindkomst, før det kan fradrages i personlig
indkomst. Har den ene af ægtefællerne negativ kapitalindkomst, skal denne
modregnes i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst, før der sker
fradrag af virksomhedsunderskud. Hvis underskuddet er mindre end
ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, skal underskuddet først
fradrages i indehaverens positive kapitalindkomst, før det fradrages i
ægtefællens positive kapitalindkomst.
Hvis begge ægtefæller har et virksomhedsunderskud efter
virksomhedsordningen, og begge har positiv kapitalindkomst, skal
virksomhedsunderskuddet først fradrages i den pågældendes egen positive
nettokapitalindkomst, før et resterende underskud kan fradrages i en
resterende positiv kapitalindkomst hos ægtefællen.
3. Personlig indkomst.
Efter VSL § 13, stk. 3, skal et underskud, der ikke kan rummes i den
skattepligtiges og en evt. ægtefælles samlede positive kapitalindkomst,
fradrages i personlig indkomst fra andre indkomstkilder, f.eks. lønindkomst.
Fradraget skal først foretages i den skattepligtiges egen personlige
indkomst, før det kan føres til fradrag i en evt. ægtefælles personlige
indkomst.
4. Resterende underskud fremføres til fradrag i virksomhedsindkomst i de
efterfølgende 5 indkomstår. Underskud kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i årets virksomhedsindkomst eller i
indkomst som nævnt under pkt. 2 og 3.
Inden for 5-års perioden finder reglerne i § 13, stk. 2 og 3 tilsvarende
anvendelse. Det betyder, at fremførte underskud efter fradrag i et evt.
overskud, skal fradrages i positiv kapitalindkomst, før det kan fradrages i
personlig indkomst.
Underskud, der ikke er modregnet inden for 5-års perioden, kan ikke senere
modregnes.
Vedrørende modregning af underskud i øvrigt henvises til VSL-cirk. pkt.
118-126.
Med vedtagelsen af konkursskatteloven er der gennemført forskellige
underskudsbegrænsningsregler. Se VSL § 13, stk. 6 og 7 og reglerne om
underskudsbegrænsning i E.L.1.6.
Fremførsel af gamle underskud
Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor
virksomheden beskattes efter PSL, skal det fortsat fremføres efter reglerne i
PSL, selv om virksomheden overgår til beskatning efter VSL.
Hvis et skattemæssigt underskud er opstået i et indkomstår, hvor
virksomheden beskattes efter VSL, skal det tilsvarende fremføres efter
reglerne i VSL. Det gælder efter VSL § 13, stk. 5, uanset om den
skattepligtige anvender VSL i hele eller en del af den 5-års periode, hvor
underskuddet kan fremføres.
E.G.6.5 Fradrag for kapitalpensionsbidrag ved underskud
Såfremt modregning af årets virksomhedsunderskud (jf. ovenstående tvungne
modregningsrækkefølge) skal foretages i den skattepligtiges personlige
indkomst, skal dette ske før der kan foretages fradrag for bidrag til
kapitalpension. Skat 1990.10.797 (lsr.). Ved overførsel af underskud til
modregning i en evt. ægtefælles personlige indkomst kan der dog foretages
fradrag for bidrag til kapitalpension før denne overførsel.
Såfremt der ved fremførsel af virksomhedsunderskud fra tidligere år skal
ske modregning i den skattepligtiges personlige indkomst (jf. ovenstående
tvungne modregningsrækkefølge) kan der foretages fradrag for bidrag til
kapitalpension før denne modregning foretages. Dette gælder også en evt.
ægtefælle.
E.G.6.6 Refusion af virksomhedsskat i slutskat
Ved refusion af virksomhedsskat i den skattepligtiges og en evt.
ægtefælles slutskat skal det fastslås, om der er tale om overførsel af
overskud, fra konto for overskud opsparet for årene før 1991, hvor der er
betalt en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct., om der er tale om overførsel
af overskud fra konto, for overskud opsparet for 1991, hvor der er betalt en
foreløbig virksomhedsskat på 38 pct., * eller om der er tale om overførsel af
overskud for 1992 eller senere, hvor der er betalt en foreløbig
virksomhedsskat på 34 pct. *
E.G.6.7 Beskatning af overskud i dødsbo
* Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten fra 38 til 34
pct. er der gennemført en forhøjelse af beskatningsprocenten i VSL § 19, stk.
1, fra 40 til 43 pct., med virkning fra og med indkomståret 1992. *
I virksomhedsskattelovens § 19, stk. 1, bestemmes, at i tilfælde, hvor
virksomheden ikke indgår i et uskiftet bo m.v., og en udlægsmodtager ikke
overtager afdødes opsparede overskud i virksomhedsskatteordningen, er den
virksomhedsskat, som afdøde har betalt, endelig. Til gengæld beskattes
indestående på opsparingskontoen i et skattepligtigt dødsbo efter de hidtil
gældende regler med 25 pct. efter fradrag af 65.000 kr. Ved en
virksomhedsskat på 50 pct. betyder dette, at afdødes indkomst i form af
overskud beskattes med op til i alt 62,5 pct. Da virksomhedsskatten for 1991
blev nedsat til 38 pct., blev beskatningsprocenten på 25 forhøjet til 40
pct., således at den samlede beskatning forblev uændret. * Med nedsættelsen
af virksomhedsskatten til 34 pct. er beskatningsprocenten på 40 forhøjet til
43 pct., således at den samlede beskatning fortsat er uændret. *
I forbindelse med forhøjelsen af beskatningsprocenten til * 43 er der
gennemført en overgangsregel, således at der ved beskatning af overskud, der
er opsparet for årene før 1991, skal anvendes en beskatningsprocent på 25, og
således at der ved beskatning af overskud, der er opsparet for 1991, skal
anvendes en beskatningsprocent på 40.
E.G.7 Rentekorrektion
Kapitalafkastberegningen og rentekorrektionsbestemmelserne gør i de fleste
tilfælde virksomhedsordningen selvkontrollerende. Det vil sige, at
skatteværdien af renteudgifter er den samme, hvad enten gælden indgår i
virksomheden eller holdes uden for.
Negativ indskudskonto
Efter bestemmelserne i VSL § 11, stk. 1, skal der beregnes et
rentekorrektionsbeløb, som medregnes til virksomhedens indkomst, når
indskudskontoen reguleret efter lovens § 3, stk. 7, udviser en negativ saldo
ultimo året. Rentekorrektionsbeløbet svarer til den negative saldo gange
kapitalafkastsatsen efter lovens § 9.
Det således beregnede beløb kan dog ikke overstige det mindste af følgende
beløb:
- Et negativt kapitalafkastgrundlag ved udgangen af indkomståret gange
kapitalafkastsatsen. Er kapitalafkastgrundlaget positivt eller 0, bliver
rentekorrektionsbeløbet således 0 kr.
- Virksomhedens nettorenteudgifter nedsat med kursgevinster og forøget med
kurstab, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.
Der henvises til VSL-cirk., eksempel 109.1.
E.G.7.1 Bruttometoden
Foretager den skattepligtige i løbet af et indkomstår både indskud efter
VSL § 3, stk. 1, og overførsler efter VSL § 5, stk. 1-2, beregnes et
rentekorrektionsbeløb efter VSL § 11, stk. 2. Beløbet udgør
kapitalafkastsatsen efter VSL § 9 gange beløb, der efter hæverækkefølgen i
VSL § 5 er overførsel af indskud fra indskudskonto (§ 5, stk. 1, nr. 5 og
beløb herudover § 5, stk. 2). Rentekorrektionsbeløbet kan ikke overstige
kapitalafkastsatsen gange indskuddet efter VSL § 3, stk. 1. Der er således
tale om værnsregler, der skal sikre, at der ikke opnås skattemæssige fordele
ved overførsler og indskud i samme indkomstår.
Der henvises til VSL-cirk., eksempel 110.1.
E.G.7.2 Nettometoden
* Nettometoden er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1992, men
for skattepligtige, hvis indkomstår 1992 er begyndt før den 19.dec. 1991, har
ophævelsen først virkning fra og med indkomståret 1993. Anvendes nettometoden
for indkomståret 1992 gælder nedenstående regler. * Jf. ovenstående er der
mulighed for, at den skattepligtige kan opgøre indskud efter VSL § 3, stk. 1,
og overførsler efter VSL § 5 som en nettoværdi. Vælges denne opgørelsesmåde,
bliver der enten tale om et nettoindskud eller en nettooverførsel.
Nettoindskud behandles som indskud efter VSL § 3, stk. 1, og nettooverførsler
behandles som overførsler efter VSL § 5. Ved opgørelsen af nettoværdien
indgår dog ikke beløb, der som led i overskudsdisponeringen hensættes til
senere hævning. Tilsvarende gælder indskud af beløb hensat til senere
hævning, jf. VSL-cirk. punkt 74, sidste afsnit. Nettoværdien opgøres således
som forskellen mellem samtlige faktiske overførsler og samtlige faktiske
indskud svarende til nettoværdien af samtlige faktiske bevægelser mellem
virksomheden og den skattepligtige. Når nettoværdien af de faktiske
overførsler og faktiske indskud er opgjort, vil overskudsdisponeringen
herefter ske som efter bruttometoden, idet nettoværdien af de faktiske
overførsler og indskud behandles som en enkel faktisk overførsel eller et
enkelt faktisk indskud. I opgørelsen af nettoværdien indgår også beløb, der
anses for overført, jf. VSL-cirk. punkt 74, f.eks. værdi af fri bil eller
forbrug af egne varer, men ikke rentekorrektion, jf. nedenfor. Den
skattepligtige kan hvert år vælge mellem at opgøre indskud og overførsler som
bruttoværdier eller som nettoværdier.
Bestemmelserne giver ikke mulighed for at undlade at opgøre indskud og
overførsler som bruttobevægelser. Det er altså alene i forhold til
hæverækkefølgen i VSL § 5 eller ved opgørelse af indskud efter VSL § 3, at
der kan være tale om nettoværdier.
Opgøres indskud eller overførsler som en nettoværdi, skal der beregnes et
rentekorrektionsbeløb, som medregnes til virksomhedens indkomst. Overstiger
eller svarer indskuddet til overførslen, d.v.s. der er tale om et
nettoindskud, beregnes rentekorrektionsbeløbet som overførslen gange
kapitalafkastsatsen efter VSL § 9. I de (brutto)overførsler og
(brutto)indskud, der indgår i rentekorrektionsberegningen, medregnes ikke
hensættelser til senere hævning, indskud af hensatte beløb eller
rentekorrektionsbeløb efter § 11, stk. 3.
Overstiger overførslen indskuddet, d.v.s. der er tale om en
nettooverførsel, beregnes rentekorrektionsbeløbet som indskuddet gange
kapitalafkastsatsen efter VSL § 9.
Der henvises til VSL-cirk., eksempel 111.1.
E.G.7.3 Rentekorrektionens skattemæssige betydning
Efter VSL § 11, stk. 3, anses rentekorrektionsbeløb efter stk. 1-2 for
overført til den skattepligtige. Samtidig nedsættes den skattepligtiges
kapitalindkomst med beløbene, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 8.
I bestemmelserne er endvidere fastsat, at rentekorrektionsbeløbene anses
for overført efter årets kapitalafkast. Dette indebærer, at
rentekorrektionsbeløbet ikke kan opspares i virksomheden. Der skal altså ske
endelig beskatning af kapitalafkast og rentekorrektionsbeløb i indkomståret.
Rentekorrektionsbeløb anses altid for hævet i året. Efter VSL § 11, stk.
3, anses rentekorrektionsbeløb for overført efter overførsel af årets
kapitalafkast. Såfremt en virksomhed har en negativ indskudskonto og samtidig
giver underskud, skal der beregnes rentekorrektion af den negative
indskudskonto. Da rentekorrektionsbeløbet ifølge § 11, stk. 3, anses for
hævet, øger rentekorrektionsbeløbet den negative saldo på indkudskontoen.
Dette medfører dog ikke yderligere rentekorrektionsberegninger, jf. VSL-cirk.
pkt. 110. Der beregnes således kun rentekorrektion én gang, men
indskudskontoen primo det følgende år vil være gjort yderligere negativ med
rentekorrektionsbeløbet.
Der kan dog aldrig være krav om overførsel af mere end årets overskud og
beløb, der går forud for hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2.
Der henvises til eksemplet i VSL-cirk., punkt 112.
E.G.8 Flere virksomheder
E.G.8.1 Opgørelse under ét
Hvis den erhvervsdrivende har flere virksomheder og ønsker at anvende
virksomhedsordningen, skal denne anvendes for samtlige virksomheder i hele
indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 3. Om der foreligger én eller flere
virksomheder se E.I.2.1.1. I de år, hvor virksomhedsordningen anvendes, skal
den skattepligtige oplyse om virksomhedernes samlede overskud tillige med det
samlede indestående på indskudskonti og opsparingskonti, jf. VSL §§ 3 og 10,
stk. 2, samt det samlede kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag, jf. VSL §§ 7
og 8. Der er kun tale om sammentælling af de enkelte virksomheders overskud
m.v. Der skal således ikke udarbejdes et samlet regnskab for virksomhederne
under ét.
Efter VSL § 14, stk. 1, sker overførsel af aktiver fra en virksomhed til
den skattepligtige i den rækkefølge, der er anført i lovens § 5, stk. 1-2,
for virksomhederne under ét. Efter VSL § 14, stk. 2, kan summen af de
enkelte virksomheders kapitalafkast ikke overstige det kapitalafkast, der kan
beregnes for virksomhederne under ét. Efter VSL § 14, stk. 3, kan
fremførsel af underskud til fradrag i senere overskud i virksomheden eller
fradrag i anden indkomst kun ske, hvis underskuddet ikke kan rummes i årets
overskud eller opsparet overskud fra tidligere år for de øvrige virksomheder.
Reglerne om flere virksomheder gælder både for den skattepligtige og for
en eventuel ægtefælle, der også driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Den
ene ægtefælle kan således ikke anvende virksomhedsordningen, medmindre den
anden ægtefælle også anvender ordningen, jf. VSL § 2, stk. 4.
Forretningsmellemværender
Virksomheder, der ejes af samme person eller af den skattepligtige og
dennes ægtefælle, kan have tilgodehavender og gældsforpligtelser over for
hinanden. Mellemværender kan være opstået ved almindelig samhandel,
låntagning, køb og salg af aktiver m.v.
Overdragelse af aktiver mellem ægtefæller foregår til bogførte værdier,
jf. KSL §§ 26 A og 26 B. Succession i den overdragende ægtefælles
skattemæssige stilling gælder også med hensyn til beskatning eller adgang til
at fradrage tab ved et senere salg af det overtagne aktiv. Ved overdragelse
af varer eller øvrige aktiver og gæld mellem ægtefæller skal betalingen indgå
på normal måde i ægtefællernes regnskab.
Overdragelser mellem virksomheder, der ejes af samme person, har ingen
skattemæssige konsekvenser.
Hvis der i en virksomhed opstår mellemværender med en eller flere
virksomheder, der ejes af samme person, skal der oprettes en
mellemregningskonto for hver virksomhed.
E.G.8.2 Samlet hæverækkefølge
Efter VSL § 14, stk. 1, sker overførsel af aktiver fra en virksomhed til
den skattepligtige i hæverækkefølgen efter § 5 for virksomhederne under
ét. Det samme gælder, hvis to ægtefæller har flere virksomheder. Der
kan eksempelvis ikke hæves fra en virksomheds indskudskonto, hvis der i en an
den virksomhed er overskud i indkomståret eller opsparet overskud fra et
tidligere år.
Den samlede hæverækkefølge vil kunne medføre, at "faktiske"
hævninger i én virksomhed regnskabsmæssigt skal posteres i en anden
virksomhed. Denne ompostering kan foretages ved oprettelse af en
mellemregningskonto i de to implicerede virksomheder. Der henvises til
VSL-cirk., eksempel 145.1.
Hvis der overføres værdier mellem den skattepligtiges virksomheder, skal
det ske over mellemregningskontoen, men således at der sker bogføringsmæssige
posteringer i de virksomheder hvor overførslerne sker. Det betyder, at hvis
virksomhed 1 overfører et aktiv til virksomhed 2, skal der registreres et
tilgodehavende i virksomhed 1 samtidig med, at der registreres en
gældsforpligtelse i virksomhed 2.
Hvis den skattepligtige senere ophører med virksomhed 2, skal denne
virksomhed indfri sin gældsforpligtelse til virksomhed 1. Sker dette ikke,
anses beløbet for at være hævet af den skattepligtige i virksomhed 1 i
hæverækkefølgen.
E.G.8.3 Kapitalafkastberegning
Efter bestemmelsen i VSL § 14, stk. 2, kan summen af de enkelte
virksomheders kapitalafkast opgjort efter reglerne i VSL §§ 7-9 ikke
overstige det kapitalafkast, der kan beregnes for virksomhederne under
ét. Dette får betydning, hvis en af virksomhederne har negativt
kapitalafkastgrundlag. Der er således alene tale om en beregningsmæssig
regel, som sikrer, at man ikke kan opnå et højere beregnet kapitalafkast ved
opdeling af en virksomhed i flere selvstændinge virksomheder. Se VSL-cirk.,
eksempel 147.1.
E.G.8.4 Rentekorrektion
* Vedrørende ophævelse af nettometoden (VSL § 11, stk. 3) se E.G.7.2. *
Rentekorrektion efter VSL § 11, stk.1, beregnes for hver enkelt
virksomhed.
Der er ikke hjemmel til beregning af rentekorrektion efter VSL § 11, hvis
en erhvervsdrivende i én
virksomhed kun har foretaget indskud og i en anden virksomhed kun har
foretaget hævninger.
Valget mellem brutto- og nettometode kan udøves for hver virksomhed for
sig.
E.G.8.5 Investeringsfond
Henlæggelse til investeringsfond beregnes på grundlag af det
overskudsbeløb, der er nævnt i investeringsfondslovens § 4, stk. 1. Hvis den
skattepligtige driver flere virksomheder, beregnes henlæggelsen på grundlag
af en samlet opgørelse af virksomhedernes overskud. Indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed omfattet af anpartsloven, se E.F.1, kan også danne
grundlag for investeringsfondshenlæggelser. Den skattepligtige kan selv
vælge, i hvilken virksomhed henlæggelsen skal fradrages. Tilsvarende gælder
med hensyn til indskuddet på den særlige konto. Fradraget for henlæggelsen
behøver ikke at ske i den virksomhed, der indskyder på den særlige konto.
I beregningsgrundlaget indgår tillige resultatet fra den skattepligtiges
eventuelle skibsvirksomhed, selv om denne drives som bierhverv, og dermed
ikke kan indgå i virksomhedsordningen, jf. VSL § 1, stk. 1, og PSL § 4, stk.
1, nr. 10. Indskuddet indgår i virksomhedsordningen. Indkomst fra selvstændig
erhvervsvirksomhed omfattet af anpartsloven, se E.F.1, kan også danne
grundlag for investeringsfondshenlæggelser.Den skattepligtige kan selv vælge,
om henlæggelsen skal fradrages i skibsvirksomheden, anpartsvirksomheden eller
i virksomhederne under virksomhedsordningen. Der kan også blive tale om at
foretage en forholdsmæssig fordeling af fradraget mellem virksomhederne.
Foretages fradraget uden for virksomhedsordningen, forudsættes det, at
indskuddet på den særlige konto i et pengeinstitut foretages med midler, der
ikke hidrører fra virksomheden. Anvendes midler fra en virksomhed under
virksomhedsordningen, anses beløbet for overført i hæverækkefølgen efter VSL
§ 5, jf. Skat 1988.9.557 (skd).
For ægtefæller gælder, at henlæggelse kun kan ske i ægtefællens egen
virksomhed. Det vil sige, at hver ægtefælle må henlægge særskilt på grundlag
af overskud i egen virksomhed.
E.G.9 Ophør
E.G.9.1 Fuldt ophør
Hvis den skattepligtige ophører med at anvende virksomhedsordningen, skal
indestående på konto for opsparet overskud medregnes i den personlige
indkomst for det indkomstår, der følger efter indkomståret, hvor ordningen
senest har været anvendt. Ophør kan skyldes både virksomhedsophør og, at den
skattepligtige vælger at lade sig beskatte efter PSL. Virksomhedsordningen
kan også anvendes i det indkomstår, hvor virksomheden ophører. Hvis den
skattepligtige f.eks. anvender ordningen for indkomståret 1991, men ikke for
indkomståret 1992, skal et eventuelt opsparet overskud medregnes til den
personlige indkomst for indkomståret 1992.
Ved fastlæggelse af, hvornår en virksomhed er påbegyndt eller ophørt, må
der lægges vægt på gældende praksis på skatteområdet. Dette gælder ved ophør
af hidtidig virksomhed og påbegyndelse af ny virksomhed. Det gælder også ved
afgørelsen af, om der foreligger udvidelse af en eksisterende virksomhed
eller etablering af en ny selvstændig virksomhed, eller om der på den anden
side foreligger indskrænkninger af en eksisterende virksomhed eller ophør, se
E.I.2.1.
Overtager en ny virksomhed
Efter VSL § 15, stk. 2, har den skattepligtige mulighed for at udskyde
beskatningen af det opsparede overskud, hvis den pågældende overtager en ny
virksomhed.
Det er dog kun den del af indeståendet på konto for opsparet overskud, der
svarer til forholdet mellem den kontante købesum for den nye virksomhed og
den kontante salgssum for den afhændede virksomhed, der kan overgå til den
nye virksomheds konto for opsparet overskud uden beskatning. Finansielle
aktiver fragår i den kontante købesum, medmindre den skattepligtige driver
næring med sådanne aktiver i den nye virksomhed,
f.eks. som vekselerer. Se VSL-cirk., eksempel 133.1 om overførsel af konto
for opsparet overskud til en ny virksomhed.
For at kunne overføre konto for opsparet overskud til en ny virksomhed, er
det en betingelse, at den nye virksomhed overtages inden udløbet af
indkomståret efter ophørsåret samt, at virksomhedsordningen anvendes på den
nye virksomhed.
E.G.9.2 Delvis ophør
Hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af sin virksomhed, skal en
hertil svarende del af indestående på konto for opsparet overskud ved
indkomstårets begyndelse medregnes i den personlige indkomst i året efter
afståelsesåret, VSL § 15, stk. 3. Dette gælder, hvad enten den ideelle andel
afhændes ved salg, tvangsafståelse, gave eller arveforskud. Overførsel af
indestående på konto for opsparet overskud går i disse tilfælde forud for
hæverækkefølgen i VSL § 5, stk. 1-2. Den skattepligtige kan således opspare
et eventuelt overskud i den resterende virksomhed, selv om der i samme
indkomstår sker beskatning af opsparet overskud som følge af den delvise
afståelse. Provenuet fra salget af den ideelle andel af virksomheden indgår
ikke i den resterende del af virksomheden, men betales direkte til den
skattepligtige.
Salg af en ideel anpart vil medføre en forholdsmæssig reduktion af
indskudskontoen, hvad enten den er positiv eller negativ.
Det samme gælder, hvis den skattepligtige har flere virksomheder og afstår
en ideel andel i en af virksomhederne. Også i disse tilfælde er der mulighed
for at udskyde en beskatning af opsparet overskud, hvis der overtages en ny
virksomhed.
Flere virksomheder
Ophører eller afhænder den skattepligtige en ud af flere virksomheder,
anvendes reglen i VSL § 14, stk. 1, ikke på den ophørte virksomhed.
Hæverækkefølgen, som gælder for virksomhederne under ét, finder derfor
ikke anvendelse. Den skattepligtige vil således kunne hæve et salgsprovenu i
den ophørende virksomhed, uanset at der er et opsparet overskud i den
fortsættende virksomhed.
E.G.9.3 Konkursindkomst
Når virksomhedsskattelovens regler ikke længere kan anvendes fordi
virksomheden inddrages under konkursskattelovens regler, og indkomsten bliver
konkursindkomst, bliver virksomhedsskat vedrørende tidligere år endelig.
Ovenstående regler om fuldt og delvis ophør træder dermed ud af kraft.
E.G.9.4 Skattefri virksomhedsomdannelse
Når en virksomhed omdannes efter reglerne i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse, fastlægger bestemmelser i virksomhedsskattelovens §
16, at der kan ske en nedsættelse af aktiernes skattemæssige anskaffelsessum
med indeståendet på konto for opsparet overskud.
Herved beskattes det opsparede overskud i virksomhedsordningen på
tidspunktet for aktieafståelsen i form af forøget aktieavance. Den af
stifteren oprindeligt betalte virksomhedsskat er ved omdannelsen blevet
endelig.
Hovedaktionærbeskatningen efter aktieavancebeskatningsloven sker med 25 -
50 pct. af fortjenesten afhængig af ejertiden. Ved en virksomhedsbeskatning
på 50 procent betyder reglerne, at virksomhedens overskud vil blive beskattet
med ialt 62,5 - 75 procent afhængig af ejertiden.
For at fastholde en samlet beskatning på nogenlunde dette niveau efter
nedsættelse af virksomhedsskatten til 34 procent, reduceres den skattemæssige
anskaffelsessum for aktierne med det opsparede overskud tillagt 25 procent.
Herved vil den samlede beskatning af overskuddet udgøre 54,5 - 75 procent
afhængig af ejertiden.
Indestående på konto for opsparet overkud, der vedrører perioden før
indkomståret 1992, skal dog ikke forhøjes med tillæget på 25 procent. Dette
gælder også ved omdannelse af en del af en virksomhed (§ 16, stk. 2).
Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto
for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til
den personlige indkomst i omdannelsesåret.
Følgende bestemmelser har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse når
aktie- eller anpartsselskabet stiftes den 17. nov. 1992 eller senere, eller
hvis omdannelse sker ved overdragelse til et selskab, der allerede er
registreret, når aftale om overdragelse indgås den 17. nov. 1992 eller
senere.
Når en virksomhed ophører i forbindelse med skattefri
virksomhedsomdannelse uden at alle aktiver og passiver overføres til
selskabet, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være
overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af
året før omdannelsesåret.
Hvis der i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse netto indskydes
gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et tilsvarende beløb for at være
overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra
udløbet af året før omdannelsesåret.
E.G.10 Dødsfald
Den efterlevende ægtefælle, der vælger at sidde i uskiftet bo efter
afdøde, kan fortsætte virksomhedsordningen på samme måde og betingelser som
afdøde.
Efter VSL § 17 kan ægtefællen overtage afdødes indestående på konto for
opsparet overskud og indskudskonto i det omfang, virksomheden indgår i det
uskiftede bo. Ved opgørelse af virksomhedens kapitalafkastgrundlag overtager
ægtefællen afdødes værdiansættelser. Goodwill, som er oparbejdet af afdøde
eller den længstlevende ægtefælle, kan ikke indskydes i virksomheden.
Hvis afdødes bo skiftes, og virksomheden udlægges fra dødsboet, kan
udlægsmodtageren overtage konto for opsparet overskud, opgjort pr. dødsdagen.
I modsat fald sker der en endelig beskatning af indestående på konto for
opsparet overskud.
I tilfælde, hvor en arving overtager det opsparede overskud fra
virksomhedsordningen uden beskatning i boet, skal der af hensyn til beregning
af arveafgift og bodelingen beregnes en passivpost.
Passivposten der svarer til halvdelen af boskatten såfremt indeståendet på
kontoen blev hævet af boet i stedet for at blive udlagt, udgjorde for
overskud opsparet for årene til og med 1990 12,5 procent, for 1991 20 procent
og for overskud opsparet for 1992 og fremad 21,5 procent.
Såfremt virksomheden ikke indgår i uskiftet bo, og det opsparede overskud
i virksomheden ikke udlægges til en arving, er den betalte virksomhedsskat
endelig. Til gengæld beskattes indestående på opsparingskontoen efter fradrag
af 65.000 kr. Beskatningen udgjorde for overskud opsparet for årene til og
med 1990 25 procent, for 1991 40 procent og for oversud opsparet for 1992 og
fremover 43 procent.
Bundfradraget på 65.000 kr. fratrækkes først i overskud, der er opsparet
for årene til og med 1990, dernæst i overskud for 1991 og endelig i overskud
opsparet for 1992 og fremover.
Se i øvrigt VSL-cirk., pkt. 156-181 om dødsfald.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PL - INDKOMSTOPGØRELSEN FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE Retsinformation · 5. februar 2008