PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PP - Selvangivelsespligt og
oplysningspligt
1. Selvangivelsespligten
Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1, stk.1
og § 2, stk.1, enhver, der er omfattet af reglerne om formue- og
indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten.
Formue- og indkomstskattepligtige er de i KL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2
nævnte personer, selskaber m.v. og de i FBL § 1 nævnte fonde, foreninger m.v.
For selskaber m.v. er der fastsat særlige regler om selvangivelse, jfr. SSL
§§ 26-29 og for fonde, foreninger m.v. er der fastsat lignende regler i FBL §
15.
Hvor der ikke er fastsat særlige regler for selskaber, fonde, foreninger
m.v. gælder tilsvarende som for personer.
1.1. Selvangivelsens form
Ifølge SKL § 1, stk.1 og § 2, stk.1, fastsætter skatte- og
afgiftsministeren hvilke oplysninger og specifikationer, selvangivelsen skal
indeholde. Har skatteyderen afgivet oplysninger svarende hertil, er
selvangivelsen behørig, uanset i hvilken form oplysningerne er afgivet. Der
må dog stilles krav om skriftlighed, hvorimod selvangivelsesblanketter ikke
kan kræves anvendt.
Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.
1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse
1.2.1 Personer
Selvangivelse skal ifølge SL § 22, stk.1, indgives senest den 15.februar,
eller hvis denne dag er en fredag eller lørdag, senest den nærmest følgende
søndag, jfr. LL § 32A, stk.3.
For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår
udløber 31.december eller senere, har ligningsrådet i henhold til LL § 32A,
stk.1, bestemt, at fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for
indkomståret 1987 uden ansøgning forlænges til torsdag den 28.apr. 1988, jfr.
Læs alt
SD-cirk.1987-43.
For indkomståret 1987 vil den generelle henstandsfrist tillige gælde for
skatteydere med forskudt regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller
regnskabspligtige, der tilkendegiver, at de ønsker beskatning efter
virksomhedsordningens regler.
Hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med
ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan
ligningsmyndighederne, i Københavns og Frederiksberg kommune
skattedirektoratet, ifølge LL § 32A, stk.2, efter skriftlig begrundet
ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af selvangivelsen.
Denne adgang gælder alle personer og dødsboer.
De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige
kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.l. omfattes af den af
ligningsrådet fastsatte forlængelse af fristen for indgivelse af
selvangivelse.
Ansøgning om yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til
ligningsmyndigheden.
Ægtefællen
Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige
grunde er forlænget, gælder dette også for skatteyderens ægtefælle. Er kun
den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den
indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller.
1.2.2. Selskaber, fonde, foreninger m.v.
Selskaber m.v. skal ifølge SSL § 27, stk.1, indsende selvangivelse senest
den 30.april. Tilsvarende frist gælder for fonde, foreninger m.v. omfattet af
FBL § 1, jfr. FBL § 15. Anmodning om udsættelse er dog ufornøden, hvis
selvangivelsen for skatteåret 1988/89 (indkomståret 1987) indsendes senest
torsdag den 30.juni 1988, jfr. SD-cirk.1987-43.
Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan ligningskommissionen, i
Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoratet, dog efter skriftlig,
begrundet ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af
selvangivelsen, hvor sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets
tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse jfr. SSL § 27, stk.2.
Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på
indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal selskabet
senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse give vedkommende
ligningsmyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn
til det pågældende regnskab, jfr. SSL § 29, stk.1.
1.2.3. Investeringsfondskonto
En skatteyder, som er omfattet af den generelle udsættelse med
selvangivelsen, men som har afleveret selvangivelsen før fristens udløb, kan
vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af den
generelle henstandsfrist (28.april 1988).
En skatteyder, der har fået individuel henstand med indgivelse af
selvangivelsen, kan ligeledes vente med at foretage indskud på
investeringsfondskonto indtil udløbet af den individuelle standsfrist.
1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige
Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans
befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.
Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige
forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller
manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.
Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves
der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse
foreligger.
1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen
Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang,
det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de
faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi
skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det
korrekte beløb.
Angående genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår med henblik
på nedsættelse henvises til SD-cirk. 1984-18 og 1986-10.
I SD-cirk. 1982-22, er der angivet retningslinier for, hvorledes
ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og
nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes
ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil
forudsætter en anmodning, der skal være bilagt en opgørelse over de
ændringer, der ønskes foretaget. Der er ikke adgang til ændring i tilfælde,
hvor ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være bødegivende.
Se evt. L 5.1.6.
Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til
at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af redaktionærdispositioner.
1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen
1.5.1 Formuen
Ifølge SKL § 1, stk.1, skal enhver, der omfattes af reglerne om
formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til
staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og
aktiver og passiver skal specificeres som af ministeren nærmere bestemt.
Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.
1.5.2 Indkomsten
Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk.1, selvangives, hvad enten den er
positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og
oplysninger, der fastsættes af skatte- og afgiftsministeren efter indstilling
fra ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af
selvangivelsesblanketterne.
Bestemmelsen i SKL § 2, stk.1, 4.pkt., om, at ikke-regnskabspligtige
skatteydere kan tilpligtes at meddele oplysninger om hovedposter indenfor
privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.
1.5.3. Erklæring i stedet for selvangivelse
Skattepligtige, der ved underskrift på selvangivelsen S 13 afgiver
erklæring, er forpligtet til på begæring at meddele sådanne oplysninger, som
skulle have været meddelt, hvis erklæring ikke var afgivet, jfr. bek.nr.533
af 19.okt. 1984.
1.5.4. Standardiseret regnskab
I henhold til SKL § 3 A - som ændret ved lov nr.924 af 19.dec. 1986 -
fastsætter skatteministeren efter indstilling fra ligningsrådet nærmere
regler om den form, hvori erhvervsdrivende samt skattepligtige fonde og
foreninger m.v., der ikke er erhvervsdrivende, skal give oplysninger efter
SKL § 1, stk.1 og § 2, stk.1, samt meddele regnskabsoplysninger efter § 3,
stk.1-3, jfr. bekendtgørelse nr.971 af 18.dec. 1986. Bestemmelsen indebærer
pligt for erhvervsdrivende til at indsende regnskabsoplysningerne til
skattemyndighederne i standardiseret form. Statsskattedirektoratet har i den
anledning trykt vejledninger samt udgivet forskellige virksomhedsskemaer
afhængig af virksomhedens form: Formular S 474: Personligt erhvervsdrivende,
formular S 475: Landbrug, formular S 477: Selskaber, formular S 514:
Erhvervsdrivende omfattet af virksomhedsordningen, og formular S 526:
Personligt erhvervsdrivende, mindre virksomheder. Der stilles ikke krav om
benyttelse af de nævnte formularer. I henhold til bkg. nr.971 af 18.dec. 1986
er visse erhvervsdrivende samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten
til at indsende standardiseret regnskab, se SDcirk.1987-58.
Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart medium, f.eks.
magnetbånd eller lignende efter Statsskattedirektoratets nærmere anvisning
eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse af
Statsskattedirektoratets terminalsystem SD-TELE.
1.5.5. Fortegnelse over visse aktionærer
Selskaber skal, jfr. § 8 D, stk.4, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse
over personer, selskaber m.v., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller
råder over mindst 50 pct. af den samlede stemmeværdi. De pågældende personer,
selskaber m.v. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de
nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.-nr. eller SE-nr.),
jfr. § 8 D, stk.3. For personer opgøres ejerforholdet som i
aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2-3.
Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der
er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten (§ 8 K, jfr. § 8 D,
stk.3, sidste pkt.).
1.6. Virksomhedsordningen
Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig
virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL. Den skattepligtige skal ved
indgivelse af selvangivelse (S 10) for et indkomstår anføre, om reglerne i
VSL ønskes anvendt.
Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af
virksomhedsordningen i L 1. I bekendtgørelse nr.547 af 13.aug. 1987 er
fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for
erhvervsdrivende, der anvender reglerne i VSL.
Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat
en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede
oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller sammen med de
oplysninger, som afgives i virksomhedsskemaet. Dette er omtalt ovenfor i
afsnit 1.5.4.
1.7. Selvangivelse af særlig indkomst
Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig
indkomstskat til staten gældende regler. Selskaber, fonde, foreninger,
dødsboer, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld
eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ifølge LOSI § 13 ikke
særlig indkomstskat. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige regler i
LOSI afsnit 1 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst.
1.8. Selvangivelse ved ophør af skattepligt
En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jfr. bekendtgørelse
nr.313 af 25.maj 1987 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt
m.v., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger
efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter
skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst samt skattepligtig formue
for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden
er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller
båndlagt kapital (KL § 2, stk.1, litra d) eller e)).
1.9. Taksation
Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger,
inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue
skønsmæssigt, jfr. SKL § 1, stk.2, § 2, stk.2 og SSL § 28, stk.1.
Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SSL § 28 for
lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger fra meddelelsen om
ansættelsen at underrette ligningsmyndighederne herom, kan vedkommende
straffes efter SKL § 16. Der henvises iøvrigt til SD-cirk. nr.370 af
15.december 1973.
Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor
ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages
skønsmæssigt, jfr. SKL § 3, stk.4, sammenholdt med § 2, stk.2, og SSL § 28,
stk.1, jfr. L 2.
Taksationen omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst, hvis
der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at særlig indkomst
foreligger, jfr. skd.cirk. nr.162 af 19. sept. 1975.
Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for
skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk
bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige
indkomst.
Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk
høj ansættelse, idet selvangivelse kun kan fremtvinges ved hjælp af daglige
bøder i henhold til SKL § 4 og SSL § 28, stk.3.
Ved taksationen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende
oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,
selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages
hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den
skattepligtiges forhold.
Som følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk.1, skal der i
forbindelse med taksation ske partshøring. Dette indebærer, at skatteyderen
skal høres, forinden ansættelsen sker, såfremt der i grundlaget for
ansættelsen indgår oplysninger, der er til ugunst for skatteyderen og er af
væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dette gælder dog kun, hvis det må
formodes, at skatteyderen ikke er bekendt med, at de pågældende oplysninger
er i skattemyndighedernes besiddelse. Der henvises til SDcirk.1988-4.
2. Oplysningspligt uden opfordring
2.1. Lønoplysninger m.v.
I SKL § 7 er fastsat bestemmelser om årlig oplysningspligt for udbetalte
lønninger, honorarer m.v. Fra og med indkomståret 1987 er der på flere
punkter sket ændringer med hensyn til oplysningspligten, jfr. lov nr.924 af
19.dec. 1986.
2.1.1. A-indkomst KL § 43, stk.1
Efter SKL § 7, stk.1, nr.1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,
provision og andet vederlag, der efter KL § 43, stk.1, er A-indkomst for
modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er
udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af
enhver art.
Der er endvidere som hovedregel fortsat oplysningspligt, hvis der
udbetales skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal
som hidtil anføres som A-indkomst på oplysningssedlen, S 74. Udbetaling af
faste månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være
skattepligtige i deres helhed.
Som noget nyt er der indført skattefrihed for private arbejdsgiveres
godtgørelser til dækning af lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, jfr.
LL § 9, stk.5, 2.pkt., hvis godtgørelserne ikke overstiger de satser, som
ligningsrådet fastsætter. Med de nye regler er der skabt ligestilling mellem
godtgørelser til offentligt ansatte og private lønmodtagere. Hvis der
imidlertid udbetales godtgørelser, der overstiger ligningsrådets satser, er
det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der
sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jfr. Skat
1987.10.737.
Bestemmelserne om »udlæg efter regning« er uændrede og
godtgjorte udlæg er fortsat ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og
dermed ikke omfattet af oplysningspligten.
Se D 1.6.2 om de nærmere regler om rejse- og befordringsgodtgørelser.
Anden A-indkomst KL § 43, stk.2
Efter SKL § 7, stk.1, nr.2, er der oplysningspligt for visse andre
indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Det drejer sig blandt andet
om pensionsudbetalinger, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn, sygedagpenge
m.v., jfr. bkg. nr.149 af 8.apr. 1983 som ændret ved bkg. nr.542 af 5.dec.
1985.
2.1.2. B-indkomst
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.3, omfatter, foruden særlig
indkomst, B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller
tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold. Medens oplysningspligten
tidligere var begrænset til honorarer til visse kunstnere m.v., er
oplysningspligten nu udvidet til at omfatte alle former for honorarer for
personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der i henhold til
merværdiafgiftsloven ikke skal belægges med moms. Dette betyder i praksis, at
der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms. Det
vil i første omgang være ydelser, der i henhold til momslovens § 2, stk.3, er
undtaget fra momspligten, bortset fra vederlag for personbefordring og leje
af fast ejendom. Derudover kan der blive tale om oplysningspligt vedrørende
vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet
uden moms, da ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning
ikke overstiger 10.000 kr. årligt, og derfor ikke er registreringspligtig
efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere,
fotografer m.v.
Oplysningspligten er begrænset til betaling for arbejds- eller
tjenesteydelser, der ikke er belagt med moms, men omfatter ikke momsfritagede
varer, f.eks. tandproteser, jfr. bkg. nr.307 af 26.maj 1978.
Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for
en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og
beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen
kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst,
f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes
til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.
Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de
ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven. Dette gælder således ydelser
til lægehjælp og tandbehandling m.v. Oplysningspligten efter § 7, stk.3,
afløser det pålæg, som ligningsrådet tidligere har givet sygesikringen i
henhold til SKL § 8 D.
I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden
får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten
påhvile sidstnævnte.
Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal
derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.
Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution
eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at
afholde udgiften herfor. Dette gælder således betaling af attester (f.eks. i
dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter
børnetandplejeloven, eller f.eks. et plejehjems betaling for lægebesøg eller
fodplejeydelser til beboerne. Oplysningspligten er uafhængig af, om
modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.
Ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller som personlige tillæg i
henhold til pensionslovgivningen (debiteres klientens konto), vil som
hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder f.eks.
ydelser udbetalt i henhold til bistandslovens § 46 (hjælp i særlige
tilfælde). Der vil ikke være oplysningspligt, uanset om beløbet udbetales til
klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks. læger m.v.
Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller
tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor
vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som
selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et
interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,
selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,
der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse
til f.eks. rejse, befordring og ophold.
2.1.3. Immaterielle rettigheder
I bestemmelsen i SKL § 7, stk.1, nr.4, vedrørende oplysningspligt for
vederlag (»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle
rettigheder er nu direkte også nævnt ophavsrettigheder. Som noget nyt er der
endvidere indført oplysningspligt for reklamemæssig udnyttelse af en person.
Det kan dreje sig om vederlag til idrætsfolk for medvirken i reklamefilm.
Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget erlægges som en løbende
ydelse eller som en sum en gang for alle, og gælder uanset om der skal svares
moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om
indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder også
udenlandske personer og selskaber.
Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over
anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,
design og edb-programmer m.v.
Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller
retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller som
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer, det såkaldte know-how.
Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.
Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af
oplysningspligten.
2.1.4. Lønmodtagere bosat uden for Danmark
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.5, omfatter løn m.v., som en
dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som
ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige
lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark
skal beløbet indberettes efter nr.1.
2.1.5. B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark
Bestemmelsen i SKL § 7, stk.1, nr.6, omfatter principielt samme
indkomstarter og personkreds som i nr.3, blot er modtageren ikke
skattepligtig her i landet. Vederlaget må desuden ikke være erhvervet ved
selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for
vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være
oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere,
foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer m.v., når de
ikke er selvstændige ervervsdrivende.
2.1.6. Tillæg til løn
Efter SKL § 7, stk.4, er der oplysningspligt for den, der som led i et
ansættelses- eller aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon
uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag
derfor.
2.1.7. Underretningspligt
Efter SKL § 7, stk.8, skal den oplysningspligtige underrette
indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.
2.1.8. Indberetningsform
Ved afgivelsen af oplysningerne skal de oplysningspligtige benytte de af
SD udsendte blanketter, S 73 og S 74. SD udsender årligt en vejledning, S 75,
som angiver hvorledes blanketterne skal udfyldes. Oplysningerne kan eventuelt
afgives på maskinelt læsbart medium, jfr. vejledning vedrørende SDs
edb-ordninger for arbejdsgivere m.fl.
2.1.9. Konkursboer
Konkursboer og tilsynet i betalingsstandsede virksomheder er ikke omfattet
af oplysningspligten for lønninger m.v. udbetalt inden konkursen eller i
tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud
for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for
konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende
regnskabsmateriale. Såfremt disse oplysninger fordres i medfør af SKL § 8 D,
anses konkursboet ikke for pligtig til at benytte de af SD udsendte
blanketter (Skd. 52.43).
2.1.10. Idrætsklubber
Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte
vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 90 kr. pr. kamp.
Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er
ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales
omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet
omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer henvises til
SD-cirk.1987-12.
2.2. Uddelinger fra fonde og foreninger
I SKL § 7 B er der indført pligt for registreringspligtige fonde og
foreninger til uden opfordring at give oplysning om den samlede uddeling,
samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater, understøttelse og
andre ydelser, herunder naturalydelser.
Fritagelse for oplysningspligt
I bkg. nr.648 af 29.sep. 1987 har skatteministeren i § 4 fritaget
skattefri uddelinger fra oplysningspligten.
Af skd.cirk. af 1.okt. 1987 fremgår, at bestemmelsen er indført for at
sikre, at oplysning ikke skal gives til skattemyndighederne om uddelingens
størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og cpr.nr.
eller SE-nr., når uddelingen er skattefri.
Skattefri uddelinger er ydelser til en person fra en fond, stiftelse,
forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at
støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der
overstiger 5000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den
skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 5.000 kr. (LL
§ 7, litra z).
Uddelinger på 5000 kr. og derunder er således fritaget for
oplysningspligt. Overstiger uddelingen 5000 kr. omfatter oplysningspligten
kun den del af beløbet (det skattepligtige beløb), der overstiger bundgrænsen
på 5000 kr.
Beløbsgrænsen gælder uddelinger pr. år pr. fond. En person kan således
godt erhverve flere uddelinger fra forskellige fonde, uden at der indtræder
skattepligt.
2.3. Pensionsordninger SKL §§ 8 B, 8 E og 8 F
Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet
af PL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B, E og F.
Reglerne er delt op på den måde, at § 8 B handler om forsikringsselskabers
oplysningspligt, § 8 E om arbejdsgiveres oplysningspligt og § 8 F om
oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter
pensionsordninger.
Der henvises til bkg. nr.743 af 17.okt. 1986, §§ 14-28 (nedenfor benævnt
bkg.), og skd-cirk. nr.24 af 16.dec. 1986 om punkterne 201-204.
2.3.1. Ikrafttrædelsestidspunkter
Af bekendtgørelsens § 30 fremgår det, at indberetning af indbetalinger til
kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal ske første gang for
indkomståret 1987, mens indberetning af indbetalinger til de øvrige
pensionsordninger omfattet af PL afsnit 1 skal ske første gang for
indkomståret 1988.
2.3.2. Forsikringsselskabers oplysningspligt, SKL § 8 B
I det omfang indbetalingerne ikke er sket som led i et ansættelsesforhold
skal forsikringsselskabet uden opfordring indberette samtlige forfaldne
præmier og bidrag i det forløbne kalenderår. Indberetningen skal desuden
indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstager. Indberetning
skal ske til Statsskattedirektoratet inden 1.feb., jfr. bekendtgørelsens §
14.
Undtaget fra indberetningspligten er bidrag m.v. til livsforsikringer, der
ikke er afgiftspligtige. Herunder hører gruppelivsforsikringer, der kun
kommer til udbetaling, hvis forsikrede dør eller bliver invalid inden
forsikringens udløbstidspunkt (ophørende gruppelivsforsikringer).
Afgiftspligtige (livsvarige) gruppelivsforsikringer er også undtaget fra
indberetningspligten, hvis det årlige bidrag fra den enkelte deltager ikke
overstiger 100 kr., jfr. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.187.
I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber
skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig
rentetilvækst på rateforsikring, jfr. PL § 53, i det omfang de ikke henregnes
til A-indkomst efter KL § 43, stk.2, jfr. bkg. § 17.
Indberetningen skal ske inden den 1.feb. til skattemyndigheden på
forsikringsselskabets hjemsted og udover oplysninger om udbetalinger m.v.
indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstageren, jfr. bkg. §
17, stk.2.
Pensionskasser og andre som udbetaler pensioner er undergivet samme
oplysningspligt herom som forsikringsselskaber, jfr. SKL § 8 B,
2.3.3. Oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter
pensionsordninger, SKL § 8 F
I forbindelse med indbetalinger skal der hvert år indberettes om samtlige
forfaldne bidrag og kapitalindskud i det forløbne kalenderår i det omfang,
indbetalingerne ikke er foretaget som led i et ansættelsesforhold.
Indberetningen skal ske til Statsskattedirektoratet inden 1.feb. og
indeholde oplysninger til identifikation af kontohaveren, jfr. bkg. § 19.
Der skal desuden ske indberetning af udbetalinger fra opsparinger i
pensionsøjemed, jfr. PL §§ 25, 27 og 28, og fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateopsparinger og -forsikringer i pensionsøjemed og fra
indeksordninger, jfr. PL § 29 og SKL § 8 F, stk.1, nr.5.
Endelig skal ændringer, som medfører afgiftspligt, jfr. PL §§ 30-31, i det
omfang de er pengeinstituttet bekendt, indberettes, jfr. SKL § 8 F, stk.1,
nr.6.
Også her skal der gives oplysninger til identifikation af kontohaver.
2.3.4. Fælles regler for forsikringsselskaber og banker, sparekasser
m.v., SKL §§ 8 B og F
Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle
ændringer heri, jfr. § 8 B, stk.1, nr.1, og § 8 F, stk.1, nr.1, og bkg. § 22.
Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal der
oplyses om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og
udbetalinger, jfr. § 8 B, stk.3. Forsikringsselskaber og banker, sparekasser
m.v. skal give ejeren af pensionsordningen meddelelse om, hvilke oplysninger
man har meddelt skattemyndighederne, jfr. § 8 B, stk.6, § 8 F, stk.4, og bkg.
§ 26.
2.3.5. Arbejdsgivers oplysningspligt, SKL § 8 E
Arbejdsgiveren skal i forbindelse med opfyldelse af sin oplysningspligt om
udbetalt løn uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om
indbetalinger til pensionsordninger, som er foretaget af denne for
arbejdstageren, jfr. bkg. § 27.
Der skal også gives oplysning om pensionsordningens indhold samt om
eventuelle ændringer heri.
2.4. Rentekontrolordningen
Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og af udlån i
pengeinstitutter m.v. og for obligationsrenter m.v. Reglerne kan sammenfattes
således:
1) Pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionskasser,
forsikringsselskaber m.v. til at anmelde sig til et af
Statsskattedirektoratet oprettet register over oplysningspligtige, jfr. SKL §
8 L og bkg. nr.569 af 29.aug. 1986 om skattemæssig kontrol med renter m.v.
2) Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give
identifikationsoplysninger til pengeinstitutter m.v., jfr. SKL §§ 8 J, 8 R,
10 A og 10 B, og bkg. nr.569 af 29.aug. 1986.
3) Pligt for pengeinstitutter m.v. til årligt at indberette:
a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.
b. Tilskrevne eller forfaldne renter samt gældens størrelse og kursværdien
heraf, SKL § 8 P.
c. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende
obligationer, SKL § 10 A.
d. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B.
Statsskattedirektoratet har i september 1987 udsendt vejledningen
»Rentekontrolordningen«.
2.4.1. Værdipapircentralens oplysningspligt
Værdipapircentralen indberetter i medfør af SKL § 10 A renter vedrørende
registrerede obligationer.
Værdipapircentralens indberetning til Statsskattedirektoratet omfatter
alene oplysning om indskrevne obligationers kursværdi pr. 31.dec. og renterne
på terminsdagene, medens renter, som erlægges i forbindelse med overdragelse,
indberettes af pengeinstitutterne m.v.
2.4.2. Renter af indskud
Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen
af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret,
overformynderiet, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager
indskud til forrentning, jfr. SKL § 8 H, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.
aug. 1986 og Skattedepartementets vejledning af 26. juli 1977 om ændring af
skattekontrolloven. Kredsen af oplysningspligtige i SKL § 8 H, stk.1, 1.
pkt., er beskrevet med en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at
vedkommende modtager indskud til forrentning.
Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning til
tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er et led i den
pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et konkursbo er ikke omfattet af
oplysningspligten. Kravet om automatisk indberetning af ydede og godskrevne
renter til konkursboets kreditorer blev derfor frafaldet.
Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen
regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at
advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en
vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren
oplysningspligtig. Statsskattedirektoratet har accepteret en ordning,
hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med
vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr-nummer, således
at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og
renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen
henvises til ADVOKATEN nr.23/1983, side 435-36.
Af forarbejderne til ændringsloven fremgår det, at der med ordene i § 8 H,
stk.1, 1.pkt. »andre, der modtager indskud til forrentning« er
tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter
medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.
Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af forretningsmellemværender,
selvom saldoen over længere perioder er i kundens favør. Skattedepartementet
har dog anset et sådant forretningsmellemværende for omfattet af
indberetningsordningen efter at det var oplyst, at der på en
mellemregningskonto af kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til
forrentning.
Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og dets
datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs hovedaktionær er ikke
omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H.
Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers forrentning af
ansattes indeståender på lønkonti. Statsskattedirektoratet har dog på dette
område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige
havde mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.
Også hævede konti
Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk.3, også konti, som
ophæves i løbet af året.
Meddelelse om cpr-/SE-nr.
Skattemyndighederne kan i medfør af SKL § 8 K underrette de
oplysningspligtige om en kontohavers eller en låntagers cpr.nr. eller SE-nr.
Den samme mulighed findes i forbindelse med rentekuponer og ved køb af
obligationer og rentekuponer, jfr. SKL § 10 D.
Den oplysningspligtige er forpligtet til at registrere disse oplysninger,
skd.63.343.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning
for skattekontrollen, kan skatteministeren i medfør af SKL § 8 H, stk.4,
fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af
oplysningspligtige eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage
for indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor renteindtægterne
er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af en skattekontrol ikke kunne
anses for at stå i rimeligt forhold til den administrative byrde, der
pålægges en oplysningspligtig, hvis kravet om indberetning blev fastholdt.
Renter og saldi på visse af de såkaldte skattebegunstigede konti er
undtaget fra indberetningspligten. Det drejer sig om ratepensionskonti,
kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og
børneopsparingskonti.
2.4.3. Renter af udlån
Tilmeldings- og indberetningspligten vedrørende udlån omfatter banker,
sparekasser, andelskasser, Hypotekbanken, Statens Uddannelsesstøtte,
realkreditinstitutter, reallåne- og kreditfonde, Skibskreditfonden,
pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater,
der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning,
jfr. SKL § 8 P. Herudover påhviler indberetningspligten kortudstedere
omfattet af lov om betalingskort m.v., kreditinstitutter omfattet af lov om
visse kreditinstitutter samt virksomheder omfattet af lov om visse spare- og
udlånsvirksomheder, jfr. bkg. nr. 569 af 29.aug. 1986.
Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de
oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt,
jfr. nedenfor. Endvidere gælder det, at virksomheder, der foretager udlån mod
forrentning, men som ikke direkte er nævnt ovenfor, ikke er omfattet af
indberetningspligten.
Medens aktiviteten er afgørende for indberetningspligten for så vidt angår
indskud, er det for udlånsområdet afgørende, at virksomheden er medtaget i
den række af institutioner og organisationer, der er nævnt i SKL § 8 P eller
nævnt i bkg. nr.569 af 29.aug. 1986.
Indberetningspligt for pengeinstitutter
Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter
følgende udlån, hvor betegnelsen i parentes henviser til bekendtgørelse om
pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v.:
a. Uopsigelige pantebreve til fast rente (aktivpost 6).
b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse (aktivpost 8.1).
c. Byggelån (aktivpost 8.3).
d. Prioritetslån (aktivpost 8.4).
e. Øvrige lån (aktivpost 8.5).
Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån
eller et indskud.
Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og
øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.
Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige
pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,
herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt
andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom
(ejerpantebrev, skadesløsbrev).
Der henvises iøvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers
regnskabsaflæggelse m.v.
Det bemærkes, at registrerings- og indberetningspligten for følgende udlån
først gælder fra og med kalenderåret 1988:
- Sælgerpantebreve med pant i fast ejendom udstedt til en
oplysningspligtig eller pantebreve erhvervet af en oplysningspligtig ved
skriftlig transport.
- Pantebreve udstedt i forbindelse med en oplysningspligtigs videresalg af
en ejendom overtaget på tvangsauktion.
Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og
gæld vedrørende udlån i form af veksler (aktivpost 8.2). Disse konti er
således fritaget for registrerings- og beretningspligt.
Indberetningspligt for andre
For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten
samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.
For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de
udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe
renter eller morarenter.
For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og
indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles
hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.
2.4.4. Indløsning af rentekuponer
Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10
A-10 E. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,
værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende obligationer,
pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom.
De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986.
Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og
uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et
pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende
institut eller et realkreditinstitut.
Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,
forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for
indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre
oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing
i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller
indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører
obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SSL § 3,
stk.1.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan skatteministeren ifølge SKL § 10 C, 2.pkt. fritage for
eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige
eller for enkelte grupper af obligationsejere.
KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10 A og
10 B for så vidt angår udbetaling af renter af abonnementobligationer for
perioden fra udstedelsesdagen til første rentetermin.
2.4.5. Køb og salg af obligationer og rentekuponer
Efter SKL § 10 B, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986 om
skattemæssig kontrol med renter m.v., påhviler oplysningspligten alle, der
erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset om der
er tale om danske eller udenlandske rentebærende obligationer.
Oplysningspligten kan pålægges såvel formidleren af sådanne handler som
overdrager eller erhverver.
Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med
obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler. Parterne
i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over
oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som
kan rekvireres hos skattemyndighederne (R 171).
Oplysningspligten gælder alene obligationer, herunder statsgældsbeviser,
der er udstedt med rentekuponer. Uden for ordningen falder overdragelse af
ikke-rentebærende obligationer, og af obligationer, som er udstedt uden
rentekuponer.
Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er
omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg
af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er
omfattet af oplysningspligten.
Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en
registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på
indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri
institutioner, som er nævnt i SSL § 3, stk.1, samt overdragelse mellem
registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller anerkendte
arbejdsløshedskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder
overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er anbragt i en
opsparing i pensionsøjemed, når en registreret oplysningspligtig er part i
overdragelsen, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986.
Fritagelse for oplysningspligten
En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.
september 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten
i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende
obligationer udstedtes den 1. oktober 1981 fra hvilken dato de forrentedes,
hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den
første rentekupon forfaldt 1. april 1982.
Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af
oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man
banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.
3. Oplysningspligt efter opfordring
3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6
Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller
som er pålagt regnskabspligt af skatteministeren, skal vedlægge
selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr.461 af
8.september 1976 (som ændret ved bkg. nr.546 af 13.aug. 1987) stillede
mindstekrav til årsregnskabet og til det regnskabsmæssige grundlag for dette.
Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt
til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere
som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de
er erhvervsdrivende eller ikke og uanset om de er skattepligtige eller ej.
Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt
»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen,»
herunder for afgørelse af skattepligt. Som eksempler på sådanne dokumenter
nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,
revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke
udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for
posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller
sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.
Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange
aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom
selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for
afgørelsen af skattepligt.«
Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre
dokumenter«, og skattemyndighederne er - uanset den automatiske
oplysningspligt, jfr. § 8 D, stk.4 - berettiget til at kræve disse
fortegnelser udleveret.
Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter
omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne
forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende
punkter af betydning for skatteligningen, jfr. § 8 D.
Udenlandsk regnskabsmateriale m.v.
Retstilstanden omkring udenlandsk regnskabsmateriale er nu præciseret i
SKL § 6, stk.2, som indsat ved lov nr.308 af 25.maj 1987.
Pligten efter § 6, stk.1, gælder også for virksomhed i udlandet og på
Færøerne eller i Grønland og påhviler såvel fuldt som begrænset
skattepligtige.
»Bilag«
Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de
dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve
bogholderiet. De til grund for en håndværksmesters salgsfakturaer
foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,
timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af
rekvisitioner, følgesedler eller lignende skulle således indsendes på
begæring.
Foreligger udskrifter af EDB-førte bogholderier, bilag, korrespondance
m.v. som mikrofilm, er skatteyderen ifølge ministeriets bekendtgørelse nr. 65
af 12. februar 1973 om ændring af bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 om
bogføringspligtens omfang og indhold, pligtig til at stille apparatur til
rådighed for fremfindelse og aflæsning. I sådanne tilfælde må en undersøgelse
af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jfr. SKL § 6, stk. 4, men
ligningsmyndighederne kan dog kræve, at der vederlagsfrit leveres læsbare
aftryk af mikrofilm i det omfang skattemyndighederne finder det påkrævet.
Krydsrevision
Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for
»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet
»skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om,
hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de
oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale
m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give
hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen
skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at
ligningsmyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre
skatteydere.
De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om
indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6 og kan afvise at afgive
erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet
regnskabsmateriale alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen
skatteansættelse.
En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel
for sine medlemmer, var efter handelsministeriets udtalelse, som
bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk.1, litra a, nr.6,
pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i
sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle
opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig
at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende
myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk.1 (Skd. 49.115).
Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange
udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,
men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.
Advokater
Skattedepartementet har den 2.juli 1986 udsendt cirkulære nr.74 om
retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til
ligningsmyndighederne af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter i
henhold til SKL § 6, stk.1 og 4.
Ved udformningen af retningslinierne er der taget hensyn til det særlige
fortrolighedsforhold, der består mellem advokaten og klienten. F.eks. kan
korrespondance mellem en forsvarer og en sigtet ikke kræves udleveret.
I tilfælde af uenighed om omfanget af pligten til at indsende materiale,
skal spørgsmålet forelægges statsskattedirektoratet.
Også regnskabsmaterialet for det løbende år
Ligningsmyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders
regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:
debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende
år.
»Ingen tidsbegrænsning bagud«
Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL,
bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare
regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v.
angår konkursboer har industriministeriet udtalt, at der ikke er hjemmel til
at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven. Uanset
denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det
regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.
Ifølge SD-cirk. 1979-10 kan opbevaringspligten for kontantsalgsbilag efter
ansøgning til ligningsrådet indskrænkes til 1 år efter udgangen af det
pågældende regnskabsår.
Regnskabsmaterialet hos trediemand
Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har
tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til de skattelignende
myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter
afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, SKL § 6, stk.1.
Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det
påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør
så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.
Skønsmæssig ansættelse
Efterkommer nogen ikke begæring efter SKL § 6, stk.1 eller 2, vil indkomst
og formue i henhold til SKL § 6, stk.7, som indsat ved lov nr.308 af 25.maj
1987, kunne ansættes skønsmæssigt.
Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet
I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til
brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab på begæring af
ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse«.
Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,
som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører
momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet
generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.
Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet
Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,
hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at
give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at gennemgå hans
regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have
betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger
m.v., når der er rimelig grund dertil.
Udtrykket »når der er rimelig grund dertil«, der er indsat i SKL
§ 6, stk.4 og 5, ved lov nr.205 af 3.juni 1967, har givet anledning til
drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en
rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et
kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted
uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig
grund.
Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet
SKL § 6, stk.5, hjemler ligningsmyndighederne ret til på stedet at
foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver.
Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende
erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd,
men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan
det være af betydning, at ligningsmyndighederne ved besøg hos den
erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders
formueforfatning og hans bedrifts omfang og udbytte, såfremt ansættelsen i
mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes
skønsmæssigt.
Undersøgelse kan aftales
De lokale ligningsmyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at
en undersøgelse af hans regnskabsmateriale m.v. foretages på
forretningsstedet eller på bopælen.
Under forudsætning af at både beføjelserne efter KL § 86
(arbejdsgiverkontrollen) og SKL § 6 (ligningskontrollen) er henlagt til
skatteforvaltningen, kan arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol gennemføres
ved samme kontrolbesøg. Samtidig lignings- og arbejdsgiverkontrol skal som
hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget med
hjemmel i SKL § 6, stk.4, og KL § 86, stk.1, omfatter både
arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol.
Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn
Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk.6 af skatteministeren fastsat nærmere
regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk.1-5, eller truffet aftale med
justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af
undersøgelser m.v. efter stk.4 og 5.
Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jfr. bilag til
betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr.21, Folketinget 1966/67 (2.
samling).
a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:
Statsskattedirektoratet eller amtsskatteinspektøren (i København og
Frederiksberg af skattedirektoraterne). De samme organer træffer bestemmelse
om, hvorvidt politiet i en given situation skal tilkaldes for at yde bistand.
b. Uanmeldte besøg vil blive en undtagelse. Der skal noget særligt til,
for at man ikke på forhånd træffer aftale med den erhvervsdrivende om
tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet.
c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal
være med fra besøgets start. Det må forudsættes at man på forhånd har viden
om, at adgang vil blive nægtet.
d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jfr. pkt.a),
der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven
er gennemførlig og på hvilken måde den skal løses.
e. Politiets medvirken vil kun blive krævet, når betingelserne herfor
klart er til stede.
Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn
af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af
kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jfr. pkt.a) må være
henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af
skattekontrollovens afsnit III.
f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og
indenfor normal forretningstid.
g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med
fornøden legitimation.
Såfremt politiets bistand skønnes nødvendig ved et uanmeldt eftersyn efter
SKL § 6, stk.4 og 5, jfr. stk.6, antages det, at der skal indhentes
retskendelse.
Dette gælder dog ikke, hvis formålet med undersøgelsen derved ville
forspildes, såfremt kendelse skulle afventes, som f.eks. i tilfælde, hvor
eftersynet er led i en krydsrevision, jfr. betænkning af den 28.februar 1973
til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).
Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der
foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.
Ransagning
Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold
til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ansagning.
Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse
af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om
politiets bistand til undersøgelsen, herunder i form af ransagning,
fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.
Den straffeprocessuelle ransagning adskiller sig på følgende punkter fra
den undersøgelse, som foretages i medfør af SKL § 6, stk.4 og 5, af
skattemyndighederne med assistance fra politiet:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig
assistance, der går udover bistand til overvindelse af fysiske hindringer for
undersøgelsen.
c) Ransagning kan også foretages på skatteyderens private bopæl.
d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffelovens § 289 eller SKL.
Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger
særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,
hvis kendelse skulle afventes.
Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige
undersøgelse er delegeret til amtsskatteinspektoraterne samt Frederiksberg og
Københavns kommuners skattedirektorater.
3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at
give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med
andre erhvervsdrivende, og om arbejder, vedkommende har udført for eller
ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.
Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle
skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende
forudsætter oplysningspligten et pålæg fra ligningsrådet. Bestemmelsen kan
ikke anvendes generelt, men kun lejlighedsvis over for enkelte
erhvervsdrivende eller enkelte brancher. Bestemmelsen kan ikke anvendes i
tilfælde, hvor køberes navne almindeligvis ikke opnoteres, som f.eks. ved
torvehandel.
3.2.1. Kredsen af oplysningspligtige
Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og
auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og
salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også
organisationernes mellemværender med medlemmer.
Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,
hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C
ligesom SKL § 8 D kan anvendes over for pengeinstitutter i det omfang, de
ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om
pengeinstitutters oplysningspligt.
3.2.2. Hvilke oplysninger?
Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte
varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller
arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne
opregning antages at være udtømmende. SKL § 8 C giver således ikke mulighed
for at afkræve en bilforhandler original eller genpart af en købekontrakt,
eller til at afkræve en advokat oplysning om, hvilke ejendomsmæglere, der har
medvirket ved de af advokaten ordnede ejendomshandler, og hvilke
mæglersalærer, der er udbetalt.
Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om
mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8
C omfatter også kontant salg.
Den omsætning, der kræves oplyst, behøver ikke at vedrøre erhvervet, men
kan også vedrøre privatforbruget.
3.2.3. Oplysningernes tilgængelighed
Efter praksis omfatter oplysningspligten alle foreliggende oplysninger,
uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD,
UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om
navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets
regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således,
at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.
Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis
bogføring skete ved EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for
selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de
skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven
erhvervsdrivende.
I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at
fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil
ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.
3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m.v.
SKL § 8 D pålægger en nærmere opregnet kreds en oplysningspligt, der
strækker sig ud over oplysningspligten i lovens øvrige bestemmelser, idet
pligten omfatter alle oplysninger, der kan tjene skattemyndighederne til
vejledning ved udførelsen af deres hverv.
Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver
skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.
Postvæsenet
Spørgsmålet om, hvorvidt postvæsenet efter bestemmelsen i SKL § 8 D er
pligtig til uden retskendelse at give de skattelignende myndigheder
oplysninger om postale forhold, herunder om kunders brug af postvæsenet som
betalingsformidler, har været forelagt kammeradvokaten. Med baggrund i
kammeradvokatens udtalelse meddelte Skattedepartementet, at anmodninger til
postvæsenet om i medfør af SKL § 8 D at give oplysning om kunders brug af
postvæsenet som betalingsformidler, kun bør ske efter indhentelse af
retskendelse herom, Skat 1986.6.419.
Det tilføjes, at departementets opfattelse ikke bevirker ændringer i
anvendelsen af SKL § 8 G, hvorefter postgirokontoret i egenskab af
pengeinstitut er pligtig uden retskendelse at afgive de af bestemmelsen
omfattede oplysninger. Oplysninger, der går ud over denne bestemmelses
rækkevidde, kan herefter indhentes i medfør af § 8 D efter retskendelse. Det
skal understreges, at synspunktet alene er gældende for postvæsenet.
3.3.1. Kredsen af oplysningspligtige
Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er offentlige myndigheder, bestyrelser
for selskaber som nævnt i SSL § 1, nr.1, 2 og 2a, kommanditselskaber,
kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og
andre institutioner.
Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige
interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra
oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik.
De i Industriministeriets bekg. nr. 81 af 27. april 1985 foreskrevne
regler om gebyrer for aktieselskabs-registrets oplysninger og dokumenter
finder også anvendelse for oplysninger, som skattemyndighederne indfordrer i
medfør af SKL § 8 D.
Pengeinstitutter
Med hjemmel i SKL § 8 D kan der indkræves oplysning om pengeinstitutters
mellemværender med kunder, i det omfang de ønskede oplysninger ikke kan
indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters
oplysningpligt.
SKL § 8 A (se herom P 3.4) indeholder ifølge Skattedepartementets
opfattelse ingen begrænsninger i oplysningspligten efter § 8 D. Der kan
således under henvisning til SKL § 8 D indkræves oplysninger om køb og salg
af værdipapirer.
Erhvervsdrivende selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og
andre institutioner
Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger
af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8
D, 2.punktum, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C (se P 3.2).
Erhvervsdrivende er således på dette område underlagt samme oplysningspligt,
uanset i hvilken form virksomheden drives.
3.3.2. Oplysninger om ikke navngivne skattepligtige
Oplysningspligten i SKL § 8 D gælder kun efter ligningsrådets bestemmelse,
når der er tale om ikke navngivne skattepligtige. I praksis afgives
oplysningerne imidlertid ofte frivilligt, uden ligningsrådsvedtagelse.
Oplysninger hvert år i visse tilfælde
I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,
alene vedrørende et enkelt indkomstår.
Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet
også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden
opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:
1) Sygesikringen er pålagt at meddele oplysning om de i et kalenderår
indtjente honorarer (eller dele heraf) m.v., der af sygesikringen udredes til
eller refunderes alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger,
fysioterapeuter, kiropraktorer, optikere, speciallaboratorier, bandagister og
apotekere.
2) Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til
nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.
3) Statens Jordlovsudvalg er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der
ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.
4) Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til
valgstyrere og tilforordnede vælgere.
5) Direktoratet for Markedsordningerne er pålagt at meddele oplysning om
udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte m.v.
6) Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om
udbetalte stipendier og om gæld og renter.
7) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler
skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd
i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne
oplysninger.
8) Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske
pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.
9) Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte
understøttelser til pensionerede læger m.fl.
10) Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og
lign. skal meddele oplysning om udbetalinger til strejkende m.fl.
11) Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt fra og med indkomståret 1981 at
meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til
arbejdssøgende.
12) Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om
beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.
13) Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling
af understøttelse til pensionerede dyrlæger.
14) Danmarks Radio meddeler skattemyndighederne oplysning om udbetalinger
af honorarer for kunstnerisk medvirken til visse selskaber, foreninger,
orkestre, grupper, ensembler og festivals.
Oplysningssedlen S 74 kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af
oplysninger efter SKL § 8 D.
Visse af ovennævnte pålæg er helt eller delvis overflødiggjort ved
ændringen af SKL § 7, stk.1, nr.3.
3.3.3. Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders
tavsheds- og hemmeligholdelsespligt
Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8
D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.
SKL § 8 D gælder på trods af den almindelige tavshedspligt, der påhviler alle
offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig
hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt
bestemmelse.
Det er således antaget, at postloven § 9 a hindrer, at der kan indkræves
oplysninger om navn og adresse på indehavere af en postboks.
Særlig hjemmel for tilsidesættelse af en hemmeligholdelsespligt findes for
postgirokontoret i SKL § 11 A, hvor det bestemmes, at postgirokontoret er
underkastet samme oplysningspligt som offentlige myndigheder og
pengeinstitutter.
Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i
straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.
Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger
SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem
skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er
tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.
Udveksling af oplysninger mellem toldvæsen og skattevæsen er særligt
lovfæstet i SKL § 11 B og merværdiafgiftssloven § 33, stk.3 og 4.
Oplysning om ejerforhold til aktier
Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve oplysning om
navn, adresse og cpr.nr. eller SE-nr. på personer, selskaber m.v., som har
været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om størrelsen af
de pågældende aktieposter m.v. eller stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8
D, stk.2. Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 om
beskatning ved afståelse af aktier m.v.
Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse
indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,
hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det
er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om
salg af aktierne, alene betinget af at han ikke er omfattet af ABL § 4, stk.2
og 3.
3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt
Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme
oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.
Ved SKL §§ 8 A, 8 G, 8 H-P og §§ 10 A og 10 B er der pålagt
pengeinstitutter særlig oplysningspligt vedrørende kunders forhold. § 8 A er
omtalt i P 3.4.3, §§ 8 H-P, 10 A og 10B er omtalt i P 2.2.
3.4.1. SKL § 8 G, stk.1 Navngivne
Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters oplysningspligt vedrørende kunders
forhold findes i SKL § 8 G. Efter § 8 G, stk. 1, 1. pkt. skal
pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger
om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det er af
væsentlig betydning for skatteligningen. Samme pligt påhviler andelskasser,
bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre
værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge.
§ 8 G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, d.v.s. vedrørende
indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR 1962.204 vedrørende
Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen for skattemyndighederne til at
kræve oplysninger vedrørende et indestående i bank alene må søges i SKL § 8
C, stk. 2 (nu 8 G, stk. 1). Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende
bankindeståender kan således ikke udvides med henvisning til SKL's øvrige
bestemmelser.
Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves vedrørende
indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.:
»Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses
afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger
om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om
sikkerhedsstillelse for lån og kreditter«.
Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL § 8 G,
hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger omfattet af
SKL § 8 G hos det kontoførende institut, såfremt det er bekendt.
Enkeltoplysninger om obligationskonti vil dog stadig kunne indhentes hos
værdipapircentralen i medfør af SKL § 8 D.
Hjemmelen til at kræve oplysninger om indestående på en postgirokonto og
om brug af postvæsenet som betalingsformidler iøvrigt, herunder betaling ved
postanvisninger, findes i SKL § 8 G. Bestemmelsen begrænser imidlertid ikke
skattemyndighedernes adgang til under henvisning til SKL § 8 D at kræve andre
oplysninger om postgirokontorets mellemværende med en kontohaver i det
omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige
bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt. Se P 3.3.
Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, 1. og 2.
pkt. tilkommer ligningskommissionen eller højere skattemyndighed jfr. skd.
cirk. nr. 96 af 11.juli 1983.
Skattedepartementet har i cirkulære nr. 117 af 29.juni 1982 fastsat regler
om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl. I
cirkulæret er det bl.a. præciseret, at oplysninger i videst muligt omfang
skal fremskaffes af den pågældende skatteyder selv.
Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at fremskaffe de
nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den pågældendes bemyndigelse til
at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut.
Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse bør gives skriftligt og vedlægges
henvendelsen til pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens
opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan eller bør
indhentes, kan der rettes henvendelse til pengeinstituttet. I skrivelsen til
pengeinstituttet gøres opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.
Cirkulæret indfører endelig særlige underskriftsregler ved anmodning om
indsendelse af oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1.pkt. og 2.pkt.
Oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1. og 2.pkt. kan kun kræves om
navngivne personer.
Ikke navngivne
Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8 G, stk. 1, 3. pkt.,
kun indhentes efter ligningsrådets vedtagelse, og kun om indestående og
forvaltede midler, disses afkastning samt oplysninger til identifikation af
ejeren. En henvendelse til et pengeinstitut vedrørende ikke navngivne
personer kan følges op af en henvendelse vedrørende navngivne, når personen
ved den første henvendelse er identificeret.
Forældelse
SKL § 8 G, stk.1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig henseende
for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og opbevaringspligten efter
bogføringslovens § 2 er uden betydning for oplysningspligten efter SKL § 8 G,
stk.1.
Såfremt det pågældende materiale er i behold er pengeinstituttet
forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er mere end 5
år gamle.
3.4.2. SKL § 8 G, stk.2
Til brug for skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne
personer kan de skattelignende myndigheder med hjemmel i SKL § 8 G, stk.2,
foretage gennemgang på stedet af bankers, sparekassers, andelskassers,
bankierers og vekselereres regnskabsmateriale. Der er ligesom i § 8 G, stk.1,
tale om indsamling af oplysninger, der vedrører de oplysningspligtiges
kunder.
Gennemgangen på stedet forudsætter ligningsrådets vedtagelse og kan
således ikke iværksættes af de lokale skattemyndigheder.
3.4.3. Oplysningspligt vedrørende køb og salg af værdipapirer
I SKL § 8 A er det bestemt, at banker, vekselmæglere m.v. er pligtige
efter skatteministerens nærmere bestemmelse at meddele de skattelignende
myndigheder oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer. Bestemmelsen
anvendes ikke for tiden, idet nærmere bestemmelse ikke er truffet af
skatteministeren.
På grund af bestemmelsens generelle formulering antages den ikke at
indeholde hjemmel for indkrævning af oplysninger i enkeltstående tilfælde.
Derimod antages oplysninger som nævnt i SKL § 8 A at kunne indkræves under
henvisning til SKL § 8 D.
3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v.
Efter SKL § 10 kan skatteministeren bestemme, at der ved indløsning af
udbyttekuponer skal iagttages nærmere legitimationsregler, og de derved
fremkomne oplysninger skal indsendes til skattemyndighederne. Sådan
bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.
Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten
De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er
forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.
I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende
oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets udgifter
dog kunne rejses over for Statsskattedirektoratet, hvis afgørelse kan
påklages til Skattedepartementet, jfr. herved skd. cirk. nr. 117 af 29.juni
1982, pkt.9.
4. Sanktioner
4.1. Skatteforhøjelse
4.1.1 Personskat (»Skattekontrollovstillæg«)
Ifølge SKL § 1, stk.3, og § 2, stk.3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat,
formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i
mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg.
Forhøjelse sker efter følgende regler:
a) selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er
ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen
for rettidig aflevering.
b) kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.
c) 2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.
d) 10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.
e) hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et
kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog P 1.3.).
Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes
overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.
Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig
indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af disse kategorier.
Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskat, folkepensionsbidrag og bidrag til
dagpengefonden.
Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen
således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til
amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.
Reglerne om kontrollovstillæg finder anvendelse, hvis de årsregnskaber,
der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes rettidigt, eller hvis
regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i
mindstekravsbekendtgørelsen, jfr. lsr. 1983.156..
Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke
rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen underretning
herom.
Bevillingsmæssig fritagelse
Samtidig skal det oplyses, at ansøgning om bevillingsmæssig fritagelse for
tillægget kan indgives til ligningsmyndigheden. Ved underretning om
ligningsmyndighedens afgørelse skal det oplyses, at afgørelsen kan påklages
til amtsligningsrådet, hvis afgørelse kan påklages til ligningsrådet. (I
Københavns og Frederiksberg kommune påankes ligningsmyndighedens afgørelse
direkte til ligningsrådet).
Klagevejledning
Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at
selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold
heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig instansfølge.
Der henvises i øvrigt til skd. cirk. nr. 162 af 19. september 1975 om
ændring af SKL.
Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og
lempelse
I medfør af SKL § 4 A, stk. 1, har ligningsrådet bemyndiget
ligningskommissioner og amtsligningsråd til under særlige omstændigheder at
undlade påligning af skatteforhøjelser i henhold til § 1, stk. 3, og § 2,
stk. 3 og 4.
Når påligning af skattekontrollovstillæg har fundet sted, kan de
skattelignende myndigheder i medfør af § 4 A, stk. 2, helt eller delvis,
fritage for tillægget, når den skattepligtiges forhold taler herfor.
Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af
den anvendte procentsats.
Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af
kontrollovsprocenten på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr., ikke
nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget
fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede
kontrollovsprocent skal så slettes.
Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.
Fristen for indskud på spærret konto efter investeringsfondslovens §
5.
Efter investeringsfondslovens § 5, stk.1, skal der efter henlæggelsesårets
udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret på spærret konto i et pengeinstitut indsættes et beløb lig
den foretagne henlæggelse. For regnskabspligtige m.v skal indskuddet på
spærret konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen. Ligningskommissionen (i
København og på Frederiksberg skattedirektoratet) kan, når særlige
omstændigheder taler derfor, godkende for sent foretagne indskud, se L
5.7.3.1.
4.1.2 Selskabsskat
Se ligningsvejledningen selskaber afsnit SH 1.2.
4.2. Tvangsbøder
1) I medfør af SKL § 4 kan ligningskommissionen pålægge daglige bøder
(tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og årsregnskab.
Ligningskommissionens afgørelse kan ændres af ligningsrådet.
Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SSL § 29, stk. 1,
nævnte meddelelser kan af ligningskommissionen fremtvinges ved pålæg af
tvangsbøder, jfr. SSL § 28, stk. 3, (jfr. § 29, stk. 1).
2) Ligningskommissionen afgør, om den, der vægrer sig ved at give
oplysninger i henhold til SKL § 7, stk. 1-4, er pligtig dertil, og kan om
fornødent fremtvinge oplysningerne ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bek. nr.
630 af 13.december 1978.
3) Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede
oplysningsmateriale må forelægges tatsskattedirektoratet, der afgør om
pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bek.
nr.524 af 11.okt. 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til SD.
Normalsatsen er 50 kr. pr. dag, jfr. skd. cirk. nr. 246 af 24. november
1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke følges, kan tvangsbøderne
successivt forhøjes, dog maksimalt til 500 kr. pr. dag.
I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal,
således at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20
dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives
til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til
politimæssig behandling.
Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg,
der foretages af pantefogeden, jfr. både lov nr. 278 af 26. maj 1976 om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og SD cirk.
1978-13.
Inddrivelse af de under punkt 1 nævnte tvangsbøder foretages af
politimesteren i den politikreds, hvor bødefældte har bopæl, i København af
politidirektøren, jfr. skd. cirk. nr. 163 af 28. september 1964.
Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes
til afsoning af det resterende beløb.
Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.
4.3. Kontospærring
Ifølge SKL § 11, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse
nr.524 af 11.okt. 1984 § 1, nr.6, kan konti i banker og sparekasser, hos
advokater, vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af
SD i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om
kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på
grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne
kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.
Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet
ved afgivelse af en af SD fastsat legitimation for den, som første gang efter
spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil
kræves erklæring fra nogen myndighed.
Forevises legitimation ikke, og kan ligningsmyndighederne ikke henføre en
konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter SD's nærmere bestemmelse
yderligere spærres i et af SD fastsat åremål.
Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,
indberettes dette til skattedepartementet. Efter forudgående offentlig
varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen,
såfremt ingen berettiget melder sig. Ministeren for skatter og afgifter kan
dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller
tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke
gøre en gennemført kontospærring illusorisk ved at inddrage kontoens
indestående under henvisning til forældelse, skd.71.642.
Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat
betydning for konti oprettet før 1.juli 1977, som i henhold til
valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse konti er
ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af cpr.nr. eller SE-nr.
4.4. Bødesager
4.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III
Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13
er gengivet i SD-cirk. 1986-37 (bødecirkulæret) og SD-cirk. 1980-25 punkt
1-4.
Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed
henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved
indkomstdifferencer under 20.000 kr. samt ved
»forskydningsdifferencer«.
Hvis den samlede ansvarspådragende indkomstdifference er mindre end 4.000
kr., eller hvis bøden til statskassen ikke udgør mindst 1.000 kr., rejses
normalt ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en »advarsel«.
Hvis en skatteyder kan anses for »selvmelder«, nedsættes bøden
til en trediedel.
Ved forsøg på skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af
normalbødetaksten.
4.4.2 Kompetence
Sager om grov uagtsomhed kan - når der ikke foreligger skærpende
omstændigheder - uanset de unddragne skatters størrelse afgøres
administrativt.
Ved skattesvig kan alle sager, hvor de samlet unddragne skatter tillige
med evt. unddraget moms og punktafgifter ikke overstiger 100.000 kr., afgøres
administrativt.
4.4.3 Udtagelse af bødesager
Ved SD's cirkulæreskrivelse af 27.december 1977 til de kommunale
ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der
antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn
af amtsskatteinspektoratet.
Ved SD's skrivelse af 28.febr. 1984 er der foretaget justeringer af nogle
af de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.
Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted indsender kommunen
selvangivelsen til amtsskatteinspektoratet bilagt sagsfremstilling og
eventuelt revisionsrapport m.v.
I visse tilfælde - især hvor sagen omfatter flere år - kan det være
hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne og i
stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag i medfør af SL §
42, jfr. skattestyrelsesloven § 17.
Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til Landsskatteretten, må
antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen udtages og indsendes til
amtsskatteinspektoratet uden at afvente afgørelse i klagesagen.
I følgende tilfælde skal udtagelse kun ske når der antages at foreligge
særligt skærpende omstændigheder:
1) Hvor indkomstdifferencen ialt er under 4.000 kr., eller bøden til
staten ikke udgør mindst 1.000 kr.,
2) hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget
20.000 kr.,
3) hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den
aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil
man normalt forstå en difference, der er mindre end 5 pct. af den pågældende
aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 100.000 kr. Området omfatter først og
fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og
forudbetalte omkostninger.
4) hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte
afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der uden
opfordring tilgår skattemyndighederne. Se nærmere om disse oplysninger i SD's
skrivelse af 27.december 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder.
Det er amtsskatteinspektoraterne og Københavns og Frederiksberg
skattedirektorater der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af
ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag.
Amtsskatteinspektoraterne kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes
medvirken udtage sager med henblik på strafansvar. De for
ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder i så fald også for
amtsskatteinspektoraterne.
4.4.4. Forsvarerbistand
Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i
lovbekendtgørelse nr.489 af 19.sept. 1984 samt i bekendtgørelse nr.500 af
1.okt. 1984 udstedt af ministeriet for skatter og afgifter.
Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre
strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser
af kildeskatteloven, sømandsskatteloven, investeringsfonds- og
etableringskontoloven.
Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens
person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.
Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv,
men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i
alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.
Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den
administrative straffesag.
Såfremt skatteyderen findes skyldig, har denne pligt til at erstatte det
offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en
forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af
forsvarerens vederlag.
Statsskattedirektoratet har udarbejdet en vejledning til
amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksberg skattedirektorater
vedrørende reglerne om forsvarerbeskikkelse.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008