Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

STV nr 20017 af 01/01/1987Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit PP - Selvangivelsespligt og

oplysningspligt

1. Selvangivelsespligten

Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1, stk.1

og § 2, stk.1, enhver, der er omfattet af reglerne om formue- og

indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten.

Formue- og indkomstskattepligtige er de i KL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2

nævnte personer, selskaber m.v. og de i FBL § 1 nævnte fonde, foreninger m.v.

For selskaber m.v. er der fastsat særlige regler om selvangivelse, jfr. SSL

§§ 26-29 og for fonde, foreninger m.v. er der fastsat lignende regler i FBL §

15.

Hvor der ikke er fastsat særlige regler for selskaber, fonde, foreninger

m.v. gælder tilsvarende som for personer.

1.1. Selvangivelsens form

Ifølge SKL § 1, stk.1 og § 2, stk.1, fastsætter skatte- og

afgiftsministeren hvilke oplysninger og specifikationer, selvangivelsen skal

indeholde. Har skatteyderen afgivet oplysninger svarende hertil, er

selvangivelsen behørig, uanset i hvilken form oplysningerne er afgivet. Der

må dog stilles krav om skriftlighed, hvorimod selvangivelsesblanketter ikke

kan kræves anvendt.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

1.2.1 Personer

Selvangivelse skal ifølge SL § 22, stk.1, indgives senest den 15.februar,

eller hvis denne dag er en fredag eller lørdag, senest den nærmest følgende

søndag, jfr. LL § 32A, stk.3.

For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår

udløber 31.december eller senere, har ligningsrådet i henhold til LL § 32A,

stk.1, bestemt, at fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for

indkomståret 1987 uden ansøgning forlænges til torsdag den 28.apr. 1988, jfr.

Læs alt

SD-cirk.1987-43.

For indkomståret 1987 vil den generelle henstandsfrist tillige gælde for

skatteydere med forskudt regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller

regnskabspligtige, der tilkendegiver, at de ønsker beskatning efter

virksomhedsordningens regler.

Hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med

ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan

ligningsmyndighederne, i Københavns og Frederiksberg kommune

skattedirektoratet, ifølge LL § 32A, stk.2, efter skriftlig begrundet

ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af selvangivelsen.

Denne adgang gælder alle personer og dødsboer.

De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige

kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.l. omfattes af den af

ligningsrådet fastsatte forlængelse af fristen for indgivelse af

selvangivelse.

Ansøgning om yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til

ligningsmyndigheden.

Ægtefællen

Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige

grunde er forlænget, gælder dette også for skatteyderens ægtefælle. Er kun

den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den

indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller.

1.2.2. Selskaber, fonde, foreninger m.v.

Selskaber m.v. skal ifølge SSL § 27, stk.1, indsende selvangivelse senest

den 30.april. Tilsvarende frist gælder for fonde, foreninger m.v. omfattet af

FBL § 1, jfr. FBL § 15. Anmodning om udsættelse er dog ufornøden, hvis

selvangivelsen for skatteåret 1988/89 (indkomståret 1987) indsendes senest

torsdag den 30.juni 1988, jfr. SD-cirk.1987-43.

Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan ligningskommissionen, i

Københavns og Frederiksberg kommuner skattedirektoratet, dog efter skriftlig,

begrundet ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af

selvangivelsen, hvor sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets

tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse jfr. SSL § 27, stk.2.

Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på

indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal selskabet

senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse give vedkommende

ligningsmyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn

til det pågældende regnskab, jfr. SSL § 29, stk.1.

1.2.3. Investeringsfondskonto

En skatteyder, som er omfattet af den generelle udsættelse med

selvangivelsen, men som har afleveret selvangivelsen før fristens udløb, kan

vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af den

generelle henstandsfrist (28.april 1988).

En skatteyder, der har fået individuel henstand med indgivelse af

selvangivelsen, kan ligeledes vente med at foretage indskud på

investeringsfondskonto indtil udløbet af den individuelle standsfrist.

1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans

befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige

forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller

manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves

der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse

foreligger.

1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang,

det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de

faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi

skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det

korrekte beløb.

Angående genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår med henblik

på nedsættelse henvises til SD-cirk. 1984-18 og 1986-10.

I SD-cirk. 1982-22, er der angivet retningslinier for, hvorledes

ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og

nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes

ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil

forudsætter en anmodning, der skal være bilagt en opgørelse over de

ændringer, der ønskes foretaget. Der er ikke adgang til ændring i tilfælde,

hvor ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være bødegivende.

Se evt. L 5.1.6.

Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til

at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af redaktionærdispositioner.

1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

1.5.1 Formuen

Ifølge SKL § 1, stk.1, skal enhver, der omfattes af reglerne om

formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til

staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og

aktiver og passiver skal specificeres som af ministeren nærmere bestemt.

Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.

1.5.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk.1, selvangives, hvad enten den er

positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og

oplysninger, der fastsættes af skatte- og afgiftsministeren efter indstilling

fra ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af

selvangivelsesblanketterne.

Bestemmelsen i SKL § 2, stk.1, 4.pkt., om, at ikke-regnskabspligtige

skatteydere kan tilpligtes at meddele oplysninger om hovedposter indenfor

privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.

1.5.3. Erklæring i stedet for selvangivelse

Skattepligtige, der ved underskrift på selvangivelsen S 13 afgiver

erklæring, er forpligtet til på begæring at meddele sådanne oplysninger, som

skulle have været meddelt, hvis erklæring ikke var afgivet, jfr. bek.nr.533

af 19.okt. 1984.

1.5.4. Standardiseret regnskab

I henhold til SKL § 3 A - som ændret ved lov nr.924 af 19.dec. 1986 -

fastsætter skatteministeren efter indstilling fra ligningsrådet nærmere

regler om den form, hvori erhvervsdrivende samt skattepligtige fonde og

foreninger m.v., der ikke er erhvervsdrivende, skal give oplysninger efter

SKL § 1, stk.1 og § 2, stk.1, samt meddele regnskabsoplysninger efter § 3,

stk.1-3, jfr. bekendtgørelse nr.971 af 18.dec. 1986. Bestemmelsen indebærer

pligt for erhvervsdrivende til at indsende regnskabsoplysningerne til

skattemyndighederne i standardiseret form. Statsskattedirektoratet har i den

anledning trykt vejledninger samt udgivet forskellige virksomhedsskemaer

afhængig af virksomhedens form: Formular S 474: Personligt erhvervsdrivende,

formular S 475: Landbrug, formular S 477: Selskaber, formular S 514:

Erhvervsdrivende omfattet af virksomhedsordningen, og formular S 526:

Personligt erhvervsdrivende, mindre virksomheder. Der stilles ikke krav om

benyttelse af de nævnte formularer. I henhold til bkg. nr.971 af 18.dec. 1986

er visse erhvervsdrivende samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten

til at indsende standardiseret regnskab, se SDcirk.1987-58.

Oplysningerne kan også indberettes på maskinelt læsbart medium, f.eks.

magnetbånd eller lignende efter Statsskattedirektoratets nærmere anvisning

eller ved indberetning af oplysningerne gennem anvendelse af

Statsskattedirektoratets terminalsystem SD-TELE.

1.5.5. Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jfr. § 8 D, stk.4, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse

over personer, selskaber m.v., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller

råder over mindst 50 pct. af den samlede stemmeværdi. De pågældende personer,

selskaber m.v. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom samt de

nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.-nr. eller SE-nr.),

jfr. § 8 D, stk.3. For personer opgøres ejerforholdet som i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2-3.

Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der

er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten (§ 8 K, jfr. § 8 D,

stk.3, sidste pkt.).

1.6. Virksomhedsordningen

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig

virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL. Den skattepligtige skal ved

indgivelse af selvangivelse (S 10) for et indkomstår anføre, om reglerne i

VSL ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af

virksomhedsordningen i L 1. I bekendtgørelse nr.547 af 13.aug. 1987 er

fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for

erhvervsdrivende, der anvender reglerne i VSL.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat

en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede

oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller sammen med de

oplysninger, som afgives i virksomhedsskemaet. Dette er omtalt ovenfor i

afsnit 1.5.4.

1.7. Selvangivelse af særlig indkomst

Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig

indkomstskat til staten gældende regler. Selskaber, fonde, foreninger,

dødsboer, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld

eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ifølge LOSI § 13 ikke

særlig indkomstskat. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige regler i

LOSI afsnit 1 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst.

1.8. Selvangivelse ved ophør af skattepligt

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jfr. bekendtgørelse

nr.313 af 25.maj 1987 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt

m.v., indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger

efter den måned, hvor skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter

skattepligtige indkomster, herunder særlig indkomst samt skattepligtig formue

for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden

er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller

båndlagt kapital (KL § 2, stk.1, litra d) eller e)).

1.9. Taksation

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger,

inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue

skønsmæssigt, jfr. SKL § 1, stk.2, § 2, stk.2 og SSL § 28, stk.1.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SSL § 28 for

lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger fra meddelelsen om

ansættelsen at underrette ligningsmyndighederne herom, kan vedkommende

straffes efter SKL § 16. Der henvises iøvrigt til SD-cirk. nr.370 af

15.december 1973.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor

ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages

skønsmæssigt, jfr. SKL § 3, stk.4, sammenholdt med § 2, stk.2, og SSL § 28,

stk.1, jfr. L 2.

Taksationen omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst, hvis

der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at særlig indkomst

foreligger, jfr. skd.cirk. nr.162 af 19. sept. 1975.

Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for

skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk

bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige

indkomst.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk

høj ansættelse, idet selvangivelse kun kan fremtvinges ved hjælp af daglige

bøder i henhold til SKL § 4 og SSL § 28, stk.3.

Ved taksationen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende

oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,

selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages

hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den

skattepligtiges forhold.

Som følge af bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk.1, skal der i

forbindelse med taksation ske partshøring. Dette indebærer, at skatteyderen

skal høres, forinden ansættelsen sker, såfremt der i grundlaget for

ansættelsen indgår oplysninger, der er til ugunst for skatteyderen og er af

væsentlig betydning for sagens afgørelse. Dette gælder dog kun, hvis det må

formodes, at skatteyderen ikke er bekendt med, at de pågældende oplysninger

er i skattemyndighedernes besiddelse. Der henvises til SDcirk.1988-4.

2. Oplysningspligt uden opfordring

2.1. Lønoplysninger m.v.

I SKL § 7 er fastsat bestemmelser om årlig oplysningspligt for udbetalte

lønninger, honorarer m.v. Fra og med indkomståret 1987 er der på flere

punkter sket ændringer med hensyn til oplysningspligten, jfr. lov nr.924 af

19.dec. 1986.

2.1.1. A-indkomst KL § 43, stk.1

Efter SKL § 7, stk.1, nr.1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,

provision og andet vederlag, der efter KL § 43, stk.1, er A-indkomst for

modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er

udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af

enhver art.

Der er endvidere som hovedregel fortsat oplysningspligt, hvis der

udbetales skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal

som hidtil anføres som A-indkomst på oplysningssedlen, S 74. Udbetaling af

faste månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være

skattepligtige i deres helhed.

Som noget nyt er der indført skattefrihed for private arbejdsgiveres

godtgørelser til dækning af lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, jfr.

LL § 9, stk.5, 2.pkt., hvis godtgørelserne ikke overstiger de satser, som

ligningsrådet fastsætter. Med de nye regler er der skabt ligestilling mellem

godtgørelser til offentligt ansatte og private lønmodtagere. Hvis der

imidlertid udbetales godtgørelser, der overstiger ligningsrådets satser, er

det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der

sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jfr. Skat

1987.10.737.

Bestemmelserne om »udlæg efter regning« er uændrede og

godtgjorte udlæg er fortsat ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren og

dermed ikke omfattet af oplysningspligten.

Se D 1.6.2 om de nærmere regler om rejse- og befordringsgodtgørelser.

Anden A-indkomst KL § 43, stk.2

Efter SKL § 7, stk.1, nr.2, er der oplysningspligt for visse andre

indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Det drejer sig blandt andet

om pensionsudbetalinger, arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn, sygedagpenge

m.v., jfr. bkg. nr.149 af 8.apr. 1983 som ændret ved bkg. nr.542 af 5.dec.

1985.

2.1.2. B-indkomst

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.3, omfatter, foruden særlig

indkomst, B-indkomst, der erlægges for personlige arbejds- eller

tjenesteydelser uden for ansættelsesforhold. Medens oplysningspligten

tidligere var begrænset til honorarer til visse kunstnere m.v., er

oplysningspligten nu udvidet til at omfatte alle former for honorarer for

personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der i henhold til

merværdiafgiftsloven ikke skal belægges med moms. Dette betyder i praksis, at

der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden moms. Det

vil i første omgang være ydelser, der i henhold til momslovens § 2, stk.3, er

undtaget fra momspligten, bortset fra vederlag for personbefordring og leje

af fast ejendom. Derudover kan der blive tale om oplysningspligt vedrørende

vederlag for normalt momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet

uden moms, da ydelsen er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning

ikke overstiger 10.000 kr. årligt, og derfor ikke er registreringspligtig

efter momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere,

fotografer m.v.

Oplysningspligten er begrænset til betaling for arbejds- eller

tjenesteydelser, der ikke er belagt med moms, men omfatter ikke momsfritagede

varer, f.eks. tandproteser, jfr. bkg. nr.307 af 26.maj 1978.

Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for

en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og

beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen

kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst,

f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes

til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.

Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de

ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven. Dette gælder således ydelser

til lægehjælp og tandbehandling m.v. Oplysningspligten efter § 7, stk.3,

afløser det pålæg, som ligningsrådet tidligere har givet sygesikringen i

henhold til SKL § 8 D.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden

får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten

påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal

derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution

eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at

afholde udgiften herfor. Dette gælder således betaling af attester (f.eks. i

dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter

børnetandplejeloven, eller f.eks. et plejehjems betaling for lægebesøg eller

fodplejeydelser til beboerne. Oplysningspligten er uafhængig af, om

modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.

Ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller som personlige tillæg i

henhold til pensionslovgivningen (debiteres klientens konto), vil som

hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder f.eks.

ydelser udbetalt i henhold til bistandslovens § 46 (hjælp i særlige

tilfælde). Der vil ikke være oplysningspligt, uanset om beløbet udbetales til

klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks. læger m.v.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller

tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor

vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som

selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et

interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,

selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,

der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse

til f.eks. rejse, befordring og ophold.

2.1.3. Immaterielle rettigheder

I bestemmelsen i SKL § 7, stk.1, nr.4, vedrørende oplysningspligt for

vederlag (»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle

rettigheder er nu direkte også nævnt ophavsrettigheder. Som noget nyt er der

endvidere indført oplysningspligt for reklamemæssig udnyttelse af en person.

Det kan dreje sig om vederlag til idrætsfolk for medvirken i reklamefilm.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget erlægges som en løbende

ydelse eller som en sum en gang for alle, og gælder uanset om der skal svares

moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om

indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder også

udenlandske personer og selskaber.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over

anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,

design og edb-programmer m.v.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller

retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller som

vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer, det såkaldte know-how.

Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke omfattet af

oplysningspligten.

2.1.4. Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.5, omfatter løn m.v., som en

dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som

ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige

lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark

skal beløbet indberettes efter nr.1.

2.1.5. B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7, stk.1, nr.6, omfatter principielt samme

indkomstarter og personkreds som i nr.3, blot er modtageren ikke

skattepligtig her i landet. Vederlaget må desuden ikke være erhvervet ved

selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for

vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være

oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere,

foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer m.v., når de

ikke er selvstændige ervervsdrivende.

2.1.6. Tillæg til løn

Efter SKL § 7, stk.4, er der oplysningspligt for den, der som led i et

ansættelses- eller aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon

uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag

derfor.

2.1.7. Underretningspligt

Efter SKL § 7, stk.8, skal den oplysningspligtige underrette

indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.

2.1.8. Indberetningsform

Ved afgivelsen af oplysningerne skal de oplysningspligtige benytte de af

SD udsendte blanketter, S 73 og S 74. SD udsender årligt en vejledning, S 75,

som angiver hvorledes blanketterne skal udfyldes. Oplysningerne kan eventuelt

afgives på maskinelt læsbart medium, jfr. vejledning vedrørende SDs

edb-ordninger for arbejdsgivere m.fl.

2.1.9. Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i betalingsstandsede virksomheder er ikke omfattet

af oplysningspligten for lønninger m.v. udbetalt inden konkursen eller i

tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud

for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for

konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende

regnskabsmateriale. Såfremt disse oplysninger fordres i medfør af SKL § 8 D,

anses konkursboet ikke for pligtig til at benytte de af SD udsendte

blanketter (Skd. 52.43).

2.1.10. Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte

vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 90 kr. pr. kamp.

Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er

ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales

omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet

omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer henvises til

SD-cirk.1987-12.

2.2. Uddelinger fra fonde og foreninger

I SKL § 7 B er der indført pligt for registreringspligtige fonde og

foreninger til uden opfordring at give oplysning om den samlede uddeling,

samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater, understøttelse og

andre ydelser, herunder naturalydelser.

Fritagelse for oplysningspligt

I bkg. nr.648 af 29.sep. 1987 har skatteministeren i § 4 fritaget

skattefri uddelinger fra oplysningspligten.

Af skd.cirk. af 1.okt. 1987 fremgår, at bestemmelsen er indført for at

sikre, at oplysning ikke skal gives til skattemyndighederne om uddelingens

størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og cpr.nr.

eller SE-nr., når uddelingen er skattefri.

Skattefri uddelinger er ydelser til en person fra en fond, stiftelse,

forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at

støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der

overstiger 5000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den

skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 5.000 kr. (LL

§ 7, litra z).

Uddelinger på 5000 kr. og derunder er således fritaget for

oplysningspligt. Overstiger uddelingen 5000 kr. omfatter oplysningspligten

kun den del af beløbet (det skattepligtige beløb), der overstiger bundgrænsen

på 5000 kr.

Beløbsgrænsen gælder uddelinger pr. år pr. fond. En person kan således

godt erhverve flere uddelinger fra forskellige fonde, uden at der indtræder

skattepligt.

2.3. Pensionsordninger SKL §§ 8 B, 8 E og 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet

af PL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B, E og F.

Reglerne er delt op på den måde, at § 8 B handler om forsikringsselskabers

oplysningspligt, § 8 E om arbejdsgiveres oplysningspligt og § 8 F om

oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter

pensionsordninger.

Der henvises til bkg. nr.743 af 17.okt. 1986, §§ 14-28 (nedenfor benævnt

bkg.), og skd-cirk. nr.24 af 16.dec. 1986 om punkterne 201-204.

2.3.1. Ikrafttrædelsestidspunkter

Af bekendtgørelsens § 30 fremgår det, at indberetning af indbetalinger til

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed skal ske første gang for

indkomståret 1987, mens indberetning af indbetalinger til de øvrige

pensionsordninger omfattet af PL afsnit 1 skal ske første gang for

indkomståret 1988.

2.3.2. Forsikringsselskabers oplysningspligt, SKL § 8 B

I det omfang indbetalingerne ikke er sket som led i et ansættelsesforhold

skal forsikringsselskabet uden opfordring indberette samtlige forfaldne

præmier og bidrag i det forløbne kalenderår. Indberetningen skal desuden

indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstager. Indberetning

skal ske til Statsskattedirektoratet inden 1.feb., jfr. bekendtgørelsens §

14.

Undtaget fra indberetningspligten er bidrag m.v. til livsforsikringer, der

ikke er afgiftspligtige. Herunder hører gruppelivsforsikringer, der kun

kommer til udbetaling, hvis forsikrede dør eller bliver invalid inden

forsikringens udløbstidspunkt (ophørende gruppelivsforsikringer).

Afgiftspligtige (livsvarige) gruppelivsforsikringer er også undtaget fra

indberetningspligten, hvis det årlige bidrag fra den enkelte deltager ikke

overstiger 100 kr., jfr. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.187.

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber

skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig

rentetilvækst på rateforsikring, jfr. PL § 53, i det omfang de ikke henregnes

til A-indkomst efter KL § 43, stk.2, jfr. bkg. § 17.

Indberetningen skal ske inden den 1.feb. til skattemyndigheden på

forsikringsselskabets hjemsted og udover oplysninger om udbetalinger m.v.

indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstageren, jfr. bkg. §

17, stk.2.

Pensionskasser og andre som udbetaler pensioner er undergivet samme

oplysningspligt herom som forsikringsselskaber, jfr. SKL § 8 B,

2.3.3. Oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter

pensionsordninger, SKL § 8 F

I forbindelse med indbetalinger skal der hvert år indberettes om samtlige

forfaldne bidrag og kapitalindskud i det forløbne kalenderår i det omfang,

indbetalingerne ikke er foretaget som led i et ansættelsesforhold.

Indberetningen skal ske til Statsskattedirektoratet inden 1.feb. og

indeholde oplysninger til identifikation af kontohaveren, jfr. bkg. § 19.

Der skal desuden ske indberetning af udbetalinger fra opsparinger i

pensionsøjemed, jfr. PL §§ 25, 27 og 28, og fra pensionsordninger med løbende

udbetalinger, rateopsparinger og -forsikringer i pensionsøjemed og fra

indeksordninger, jfr. PL § 29 og SKL § 8 F, stk.1, nr.5.

Endelig skal ændringer, som medfører afgiftspligt, jfr. PL §§ 30-31, i det

omfang de er pengeinstituttet bekendt, indberettes, jfr. SKL § 8 F, stk.1,

nr.6.

Også her skal der gives oplysninger til identifikation af kontohaver.

2.3.4. Fælles regler for forsikringsselskaber og banker, sparekasser

m.v., SKL §§ 8 B og F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle

ændringer heri, jfr. § 8 B, stk.1, nr.1, og § 8 F, stk.1, nr.1, og bkg. § 22.

Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal der

oplyses om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og

udbetalinger, jfr. § 8 B, stk.3. Forsikringsselskaber og banker, sparekasser

m.v. skal give ejeren af pensionsordningen meddelelse om, hvilke oplysninger

man har meddelt skattemyndighederne, jfr. § 8 B, stk.6, § 8 F, stk.4, og bkg.

§ 26.

2.3.5. Arbejdsgivers oplysningspligt, SKL § 8 E

Arbejdsgiveren skal i forbindelse med opfyldelse af sin oplysningspligt om

udbetalt løn uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om

indbetalinger til pensionsordninger, som er foretaget af denne for

arbejdstageren, jfr. bkg. § 27.

Der skal også gives oplysning om pensionsordningens indhold samt om

eventuelle ændringer heri.

2.4. Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og af udlån i

pengeinstitutter m.v. og for obligationsrenter m.v. Reglerne kan sammenfattes

således:

1) Pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionskasser,

forsikringsselskaber m.v. til at anmelde sig til et af

Statsskattedirektoratet oprettet register over oplysningspligtige, jfr. SKL §

8 L og bkg. nr.569 af 29.aug. 1986 om skattemæssig kontrol med renter m.v.

2) Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give

identifikationsoplysninger til pengeinstitutter m.v., jfr. SKL §§ 8 J, 8 R,

10 A og 10 B, og bkg. nr.569 af 29.aug. 1986.

3) Pligt for pengeinstitutter m.v. til årligt at indberette:

a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b. Tilskrevne eller forfaldne renter samt gældens størrelse og kursværdien

heraf, SKL § 8 P.

c. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende

obligationer, SKL § 10 A.

d. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B.

Statsskattedirektoratet har i september 1987 udsendt vejledningen

»Rentekontrolordningen«.

2.4.1. Værdipapircentralens oplysningspligt

Værdipapircentralen indberetter i medfør af SKL § 10 A renter vedrørende

registrerede obligationer.

Værdipapircentralens indberetning til Statsskattedirektoratet omfatter

alene oplysning om indskrevne obligationers kursværdi pr. 31.dec. og renterne

på terminsdagene, medens renter, som erlægges i forbindelse med overdragelse,

indberettes af pengeinstitutterne m.v.

2.4.2. Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen

af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret,

overformynderiet, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager

indskud til forrentning, jfr. SKL § 8 H, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.

aug. 1986 og Skattedepartementets vejledning af 26. juli 1977 om ændring af

skattekontrolloven. Kredsen af oplysningspligtige i SKL § 8 H, stk.1, 1.

pkt., er beskrevet med en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at

vedkommende modtager indskud til forrentning.

Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning til

tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er et led i den

pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et konkursbo er ikke omfattet af

oplysningspligten. Kravet om automatisk indberetning af ydede og godskrevne

renter til konkursboets kreditorer blev derfor frafaldet.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen

regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at

advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en

vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren

oplysningspligtig. Statsskattedirektoratet har accepteret en ordning,

hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med

vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr-nummer, således

at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og

renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen

henvises til ADVOKATEN nr.23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til ændringsloven fremgår det, at der med ordene i § 8 H,

stk.1, 1.pkt. »andre, der modtager indskud til forrentning« er

tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter

medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af forretningsmellemværender,

selvom saldoen over længere perioder er i kundens favør. Skattedepartementet

har dog anset et sådant forretningsmellemværende for omfattet af

indberetningsordningen efter at det var oplyst, at der på en

mellemregningskonto af kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til

forrentning.

Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og dets

datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs hovedaktionær er ikke

omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H.

Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers forrentning af

ansattes indeståender på lønkonti. Statsskattedirektoratet har dog på dette

område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige

havde mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.

Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk.3, også konti, som

ophæves i løbet af året.

Meddelelse om cpr-/SE-nr.

Skattemyndighederne kan i medfør af SKL § 8 K underrette de

oplysningspligtige om en kontohavers eller en låntagers cpr.nr. eller SE-nr.

Den samme mulighed findes i forbindelse med rentekuponer og ved køb af

obligationer og rentekuponer, jfr. SKL § 10 D.

Den oplysningspligtige er forpligtet til at registrere disse oplysninger,

skd.63.343.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning

for skattekontrollen, kan skatteministeren i medfør af SKL § 8 H, stk.4,

fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af

oplysningspligtige eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage

for indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor renteindtægterne

er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af en skattekontrol ikke kunne

anses for at stå i rimeligt forhold til den administrative byrde, der

pålægges en oplysningspligtig, hvis kravet om indberetning blev fastholdt.

Renter og saldi på visse af de såkaldte skattebegunstigede konti er

undtaget fra indberetningspligten. Det drejer sig om ratepensionskonti,

kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og

børneopsparingskonti.

2.4.3. Renter af udlån

Tilmeldings- og indberetningspligten vedrørende udlån omfatter banker,

sparekasser, andelskasser, Hypotekbanken, Statens Uddannelsesstøtte,

realkreditinstitutter, reallåne- og kreditfonde, Skibskreditfonden,

pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater,

der som led i deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning,

jfr. SKL § 8 P. Herudover påhviler indberetningspligten kortudstedere

omfattet af lov om betalingskort m.v., kreditinstitutter omfattet af lov om

visse kreditinstitutter samt virksomheder omfattet af lov om visse spare- og

udlånsvirksomheder, jfr. bkg. nr. 569 af 29.aug. 1986.

Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de

oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt,

jfr. nedenfor. Endvidere gælder det, at virksomheder, der foretager udlån mod

forrentning, men som ikke direkte er nævnt ovenfor, ikke er omfattet af

indberetningspligten.

Medens aktiviteten er afgørende for indberetningspligten for så vidt angår

indskud, er det for udlånsområdet afgørende, at virksomheden er medtaget i

den række af institutioner og organisationer, der er nævnt i SKL § 8 P eller

nævnt i bkg. nr.569 af 29.aug. 1986.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter

følgende udlån, hvor betegnelsen i parentes henviser til bekendtgørelse om

pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v.:

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente (aktivpost 6).

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse (aktivpost 8.1).

c. Byggelån (aktivpost 8.3).

d. Prioritetslån (aktivpost 8.4).

e. Øvrige lån (aktivpost 8.5).

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån

eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og

øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige

pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,

herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt

andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom

(ejerpantebrev, skadesløsbrev).

Der henvises iøvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers

regnskabsaflæggelse m.v.

Det bemærkes, at registrerings- og indberetningspligten for følgende udlån

først gælder fra og med kalenderåret 1988:

- Sælgerpantebreve med pant i fast ejendom udstedt til en

oplysningspligtig eller pantebreve erhvervet af en oplysningspligtig ved

skriftlig transport.

- Pantebreve udstedt i forbindelse med en oplysningspligtigs videresalg af

en ejendom overtaget på tvangsauktion.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og

gæld vedrørende udlån i form af veksler (aktivpost 8.2). Disse konti er

således fritaget for registrerings- og beretningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten

samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de

udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe

renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og

indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles

hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

2.4.4. Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10

A-10 E. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,

værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende obligationer,

pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og

uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et

pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende

institut eller et realkreditinstitut.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,

forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for

indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre

oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing

i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller

indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører

obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SSL § 3,

stk.1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan skatteministeren ifølge SKL § 10 C, 2.pkt. fritage for

eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige

eller for enkelte grupper af obligationsejere.

KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10 A og

10 B for så vidt angår udbetaling af renter af abonnementobligationer for

perioden fra udstedelsesdagen til første rentetermin.

2.4.5. Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Efter SKL § 10 B, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986 om

skattemæssig kontrol med renter m.v., påhviler oplysningspligten alle, der

erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset om der

er tale om danske eller udenlandske rentebærende obligationer.

Oplysningspligten kan pålægges såvel formidleren af sådanne handler som

overdrager eller erhverver.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med

obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler. Parterne

i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over

oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som

kan rekvireres hos skattemyndighederne (R 171).

Oplysningspligten gælder alene obligationer, herunder statsgældsbeviser,

der er udstedt med rentekuponer. Uden for ordningen falder overdragelse af

ikke-rentebærende obligationer, og af obligationer, som er udstedt uden

rentekuponer.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er

omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg

af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er

omfattet af oplysningspligten.

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en

registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på

indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri

institutioner, som er nævnt i SSL § 3, stk.1, samt overdragelse mellem

registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller anerkendte

arbejdsløshedskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder

overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er anbragt i en

opsparing i pensionsøjemed, når en registreret oplysningspligtig er part i

overdragelsen, jfr. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986.

Fritagelse for oplysningspligten

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.

september 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten

i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende

obligationer udstedtes den 1. oktober 1981 fra hvilken dato de forrentedes,

hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den

første rentekupon forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af

oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man

banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

3. Oplysningspligt efter opfordring

3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6

Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller

som er pålagt regnskabspligt af skatteministeren, skal vedlægge

selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr.461 af

8.september 1976 (som ændret ved bkg. nr.546 af 13.aug. 1987) stillede

mindstekrav til årsregnskabet og til det regnskabsmæssige grundlag for dette.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt

til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere

som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de

er erhvervsdrivende eller ikke og uanset om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt

»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen,»

herunder for afgørelse af skattepligt. Som eksempler på sådanne dokumenter

nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,

revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke

udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for

posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller

sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange

aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom

selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre

dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for

afgørelsen af skattepligt.«

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre

dokumenter«, og skattemyndighederne er - uanset den automatiske

oplysningspligt, jfr. § 8 D, stk.4 - berettiget til at kræve disse

fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter

omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne

forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende

punkter af betydning for skatteligningen, jfr. § 8 D.

Udenlandsk regnskabsmateriale m.v.

Retstilstanden omkring udenlandsk regnskabsmateriale er nu præciseret i

SKL § 6, stk.2, som indsat ved lov nr.308 af 25.maj 1987.

Pligten efter § 6, stk.1, gælder også for virksomhed i udlandet og på

Færøerne eller i Grønland og påhviler såvel fuldt som begrænset

skattepligtige.

»Bilag«

Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de

dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve

bogholderiet. De til grund for en håndværksmesters salgsfakturaer

foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,

timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af

rekvisitioner, følgesedler eller lignende skulle således indsendes på

begæring.

Foreligger udskrifter af EDB-førte bogholderier, bilag, korrespondance

m.v. som mikrofilm, er skatteyderen ifølge ministeriets bekendtgørelse nr. 65

af 12. februar 1973 om ændring af bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 om

bogføringspligtens omfang og indhold, pligtig til at stille apparatur til

rådighed for fremfindelse og aflæsning. I sådanne tilfælde må en undersøgelse

af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jfr. SKL § 6, stk. 4, men

ligningsmyndighederne kan dog kræve, at der vederlagsfrit leveres læsbare

aftryk af mikrofilm i det omfang skattemyndighederne finder det påkrævet.

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for

»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet

»skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om,

hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de

oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale

m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give

hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen

skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at

ligningsmyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre

skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om

indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6 og kan afvise at afgive

erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet

regnskabsmateriale alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen

skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel

for sine medlemmer, var efter handelsministeriets udtalelse, som

bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk.1, litra a, nr.6,

pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i

sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle

opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig

at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende

myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk.1 (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange

udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,

men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.

Advokater

Skattedepartementet har den 2.juli 1986 udsendt cirkulære nr.74 om

retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til

ligningsmyndighederne af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter i

henhold til SKL § 6, stk.1 og 4.

Ved udformningen af retningslinierne er der taget hensyn til det særlige

fortrolighedsforhold, der består mellem advokaten og klienten. F.eks. kan

korrespondance mellem en forsvarer og en sigtet ikke kræves udleveret.

I tilfælde af uenighed om omfanget af pligten til at indsende materiale,

skal spørgsmålet forelægges statsskattedirektoratet.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Ligningsmyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders

regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:

debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende

år.

»Ingen tidsbegrænsning bagud«

Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL,

bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare

regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v.

angår konkursboer har industriministeriet udtalt, at der ikke er hjemmel til

at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven. Uanset

denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det

regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.

Ifølge SD-cirk. 1979-10 kan opbevaringspligten for kontantsalgsbilag efter

ansøgning til ligningsrådet indskrænkes til 1 år efter udgangen af det

pågældende regnskabsår.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har

tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til de skattelignende

myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter

afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, SKL § 6, stk.1.

Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det

påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør

så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommer nogen ikke begæring efter SKL § 6, stk.1 eller 2, vil indkomst

og formue i henhold til SKL § 6, stk.7, som indsat ved lov nr.308 af 25.maj

1987, kunne ansættes skønsmæssigt.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til

brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab på begæring af

ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,

som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører

momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet

generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.

Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,

hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at

give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at gennemgå hans

regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have

betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger

m.v., når der er rimelig grund dertil.

Udtrykket »når der er rimelig grund dertil«, der er indsat i SKL

§ 6, stk.4 og 5, ved lov nr.205 af 3.juni 1967, har givet anledning til

drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en

rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et

kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted

uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig

grund.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk.5, hjemler ligningsmyndighederne ret til på stedet at

foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver.

Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende

erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd,

men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan

det være af betydning, at ligningsmyndighederne ved besøg hos den

erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders

formueforfatning og hans bedrifts omfang og udbytte, såfremt ansættelsen i

mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes

skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales

De lokale ligningsmyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder om, at

en undersøgelse af hans regnskabsmateriale m.v. foretages på

forretningsstedet eller på bopælen.

Under forudsætning af at både beføjelserne efter KL § 86

(arbejdsgiverkontrollen) og SKL § 6 (ligningskontrollen) er henlagt til

skatteforvaltningen, kan arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol gennemføres

ved samme kontrolbesøg. Samtidig lignings- og arbejdsgiverkontrol skal som

hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget med

hjemmel i SKL § 6, stk.4, og KL § 86, stk.1, omfatter både

arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk.6 af skatteministeren fastsat nærmere

regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk.1-5, eller truffet aftale med

justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af

undersøgelser m.v. efter stk.4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jfr. bilag til

betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr.21, Folketinget 1966/67 (2.

samling).

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:

Statsskattedirektoratet eller amtsskatteinspektøren (i København og

Frederiksberg af skattedirektoraterne). De samme organer træffer bestemmelse

om, hvorvidt politiet i en given situation skal tilkaldes for at yde bistand.

b. Uanmeldte besøg vil blive en undtagelse. Der skal noget særligt til,

for at man ikke på forhånd træffer aftale med den erhvervsdrivende om

tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal

være med fra besøgets start. Det må forudsættes at man på forhånd har viden

om, at adgang vil blive nægtet.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jfr. pkt.a),

der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven

er gennemførlig og på hvilken måde den skal løses.

e. Politiets medvirken vil kun blive krævet, når betingelserne herfor

klart er til stede.

Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn

af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af

kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jfr. pkt.a) må være

henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af

skattekontrollovens afsnit III.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og

indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med

fornøden legitimation.

Såfremt politiets bistand skønnes nødvendig ved et uanmeldt eftersyn efter

SKL § 6, stk.4 og 5, jfr. stk.6, antages det, at der skal indhentes

retskendelse.

Dette gælder dog ikke, hvis formålet med undersøgelsen derved ville

forspildes, såfremt kendelse skulle afventes, som f.eks. i tilfælde, hvor

eftersynet er led i en krydsrevision, jfr. betænkning af den 28.februar 1973

til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der

foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

Ransagning

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold

til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ansagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse

af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om

politiets bistand til undersøgelsen, herunder i form af ransagning,

fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Den straffeprocessuelle ransagning adskiller sig på følgende punkter fra

den undersøgelse, som foretages i medfør af SKL § 6, stk.4 og 5, af

skattemyndighederne med assistance fra politiet:

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig

assistance, der går udover bistand til overvindelse af fysiske hindringer for

undersøgelsen.

c) Ransagning kan også foretages på skatteyderens private bopæl.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffelovens § 289 eller SKL.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger

særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,

hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige

undersøgelse er delegeret til amtsskatteinspektoraterne samt Frederiksberg og

Københavns kommuners skattedirektorater.

3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at

give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med

andre erhvervsdrivende, og om arbejder, vedkommende har udført for eller

ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle

skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende

forudsætter oplysningspligten et pålæg fra ligningsrådet. Bestemmelsen kan

ikke anvendes generelt, men kun lejlighedsvis over for enkelte

erhvervsdrivende eller enkelte brancher. Bestemmelsen kan ikke anvendes i

tilfælde, hvor køberes navne almindeligvis ikke opnoteres, som f.eks. ved

torvehandel.

3.2.1. Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og

auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og

salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også

organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,

hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C

ligesom SKL § 8 D kan anvendes over for pengeinstitutter i det omfang, de

ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om

pengeinstitutters oplysningspligt.

3.2.2. Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte

varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller

arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne

opregning antages at være udtømmende. SKL § 8 C giver således ikke mulighed

for at afkræve en bilforhandler original eller genpart af en købekontrakt,

eller til at afkræve en advokat oplysning om, hvilke ejendomsmæglere, der har

medvirket ved de af advokaten ordnede ejendomshandler, og hvilke

mæglersalærer, der er udbetalt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om

mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8

C omfatter også kontant salg.

Den omsætning, der kræves oplyst, behøver ikke at vedrøre erhvervet, men

kan også vedrøre privatforbruget.

3.2.3. Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis omfatter oplysningspligten alle foreliggende oplysninger,

uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD,

UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om

navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets

regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således,

at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis

bogføring skete ved EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for

selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de

skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven

erhvervsdrivende.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at

fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil

ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.

3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m.v.

SKL § 8 D pålægger en nærmere opregnet kreds en oplysningspligt, der

strækker sig ud over oplysningspligten i lovens øvrige bestemmelser, idet

pligten omfatter alle oplysninger, der kan tjene skattemyndighederne til

vejledning ved udførelsen af deres hverv.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver

skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Postvæsenet

Spørgsmålet om, hvorvidt postvæsenet efter bestemmelsen i SKL § 8 D er

pligtig til uden retskendelse at give de skattelignende myndigheder

oplysninger om postale forhold, herunder om kunders brug af postvæsenet som

betalingsformidler, har været forelagt kammeradvokaten. Med baggrund i

kammeradvokatens udtalelse meddelte Skattedepartementet, at anmodninger til

postvæsenet om i medfør af SKL § 8 D at give oplysning om kunders brug af

postvæsenet som betalingsformidler, kun bør ske efter indhentelse af

retskendelse herom, Skat 1986.6.419.

Det tilføjes, at departementets opfattelse ikke bevirker ændringer i

anvendelsen af SKL § 8 G, hvorefter postgirokontoret i egenskab af

pengeinstitut er pligtig uden retskendelse at afgive de af bestemmelsen

omfattede oplysninger. Oplysninger, der går ud over denne bestemmelses

rækkevidde, kan herefter indhentes i medfør af § 8 D efter retskendelse. Det

skal understreges, at synspunktet alene er gældende for postvæsenet.

3.3.1. Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er offentlige myndigheder, bestyrelser

for selskaber som nævnt i SSL § 1, nr.1, 2 og 2a, kommanditselskaber,

kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og

andre institutioner.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige

interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra

oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik.

De i Industriministeriets bekg. nr. 81 af 27. april 1985 foreskrevne

regler om gebyrer for aktieselskabs-registrets oplysninger og dokumenter

finder også anvendelse for oplysninger, som skattemyndighederne indfordrer i

medfør af SKL § 8 D.

Pengeinstitutter

Med hjemmel i SKL § 8 D kan der indkræves oplysning om pengeinstitutters

mellemværender med kunder, i det omfang de ønskede oplysninger ikke kan

indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters

oplysningpligt.

SKL § 8 A (se herom P 3.4) indeholder ifølge Skattedepartementets

opfattelse ingen begrænsninger i oplysningspligten efter § 8 D. Der kan

således under henvisning til SKL § 8 D indkræves oplysninger om køb og salg

af værdipapirer.

Erhvervsdrivende selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og

andre institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger

af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8

D, 2.punktum, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C (se P 3.2).

Erhvervsdrivende er således på dette område underlagt samme oplysningspligt,

uanset i hvilken form virksomheden drives.

3.3.2. Oplysninger om ikke navngivne skattepligtige

Oplysningspligten i SKL § 8 D gælder kun efter ligningsrådets bestemmelse,

når der er tale om ikke navngivne skattepligtige. I praksis afgives

oplysningerne imidlertid ofte frivilligt, uden ligningsrådsvedtagelse.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,

alene vedrørende et enkelt indkomstår.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet

også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden

opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:

1) Sygesikringen er pålagt at meddele oplysning om de i et kalenderår

indtjente honorarer (eller dele heraf) m.v., der af sygesikringen udredes til

eller refunderes alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger,

fysioterapeuter, kiropraktorer, optikere, speciallaboratorier, bandagister og

apotekere.

2) Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til

nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

3) Statens Jordlovsudvalg er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der

ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

4) Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til

valgstyrere og tilforordnede vælgere.

5) Direktoratet for Markedsordningerne er pålagt at meddele oplysning om

udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte m.v.

6) Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om

udbetalte stipendier og om gæld og renter.

7) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler

skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd

i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne

oplysninger.

8) Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske

pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

9) Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte

understøttelser til pensionerede læger m.fl.

10) Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og

lign. skal meddele oplysning om udbetalinger til strejkende m.fl.

11) Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt fra og med indkomståret 1981 at

meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til

arbejdssøgende.

12) Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om

beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

13) Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling

af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

14) Danmarks Radio meddeler skattemyndighederne oplysning om udbetalinger

af honorarer for kunstnerisk medvirken til visse selskaber, foreninger,

orkestre, grupper, ensembler og festivals.

Oplysningssedlen S 74 kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af

oplysninger efter SKL § 8 D.

Visse af ovennævnte pålæg er helt eller delvis overflødiggjort ved

ændringen af SKL § 7, stk.1, nr.3.

3.3.3. Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders

tavsheds- og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8

D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.

SKL § 8 D gælder på trods af den almindelige tavshedspligt, der påhviler alle

offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig

hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt

bestemmelse.

Det er således antaget, at postloven § 9 a hindrer, at der kan indkræves

oplysninger om navn og adresse på indehavere af en postboks.

Særlig hjemmel for tilsidesættelse af en hemmeligholdelsespligt findes for

postgirokontoret i SKL § 11 A, hvor det bestemmes, at postgirokontoret er

underkastet samme oplysningspligt som offentlige myndigheder og

pengeinstitutter.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i

straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem

skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er

tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Udveksling af oplysninger mellem toldvæsen og skattevæsen er særligt

lovfæstet i SKL § 11 B og merværdiafgiftssloven § 33, stk.3 og 4.

Oplysning om ejerforhold til aktier

Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve oplysning om

navn, adresse og cpr.nr. eller SE-nr. på personer, selskaber m.v., som har

været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om størrelsen af

de pågældende aktieposter m.v. eller stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8

D, stk.2. Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 om

beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse

indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,

hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det

er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om

salg af aktierne, alene betinget af at han ikke er omfattet af ABL § 4, stk.2

og 3.

3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme

oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

Ved SKL §§ 8 A, 8 G, 8 H-P og §§ 10 A og 10 B er der pålagt

pengeinstitutter særlig oplysningspligt vedrørende kunders forhold. § 8 A er

omtalt i P 3.4.3, §§ 8 H-P, 10 A og 10B er omtalt i P 2.2.

3.4.1. SKL § 8 G, stk.1 Navngivne

Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters oplysningspligt vedrørende kunders

forhold findes i SKL § 8 G. Efter § 8 G, stk. 1, 1. pkt. skal

pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger

om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det er af

væsentlig betydning for skatteligningen. Samme pligt påhviler andelskasser,

bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge og andre

værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge.

§ 8 G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, d.v.s. vedrørende

indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR 1962.204 vedrørende

Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen for skattemyndighederne til at

kræve oplysninger vedrørende et indestående i bank alene må søges i SKL § 8

C, stk. 2 (nu 8 G, stk. 1). Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende

bankindeståender kan således ikke udvides med henvisning til SKL's øvrige

bestemmelser.

Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves vedrørende

indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.:

»Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses

afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger

om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om

sikkerhedsstillelse for lån og kreditter«.

Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL § 8 G,

hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger omfattet af

SKL § 8 G hos det kontoførende institut, såfremt det er bekendt.

Enkeltoplysninger om obligationskonti vil dog stadig kunne indhentes hos

værdipapircentralen i medfør af SKL § 8 D.

Hjemmelen til at kræve oplysninger om indestående på en postgirokonto og

om brug af postvæsenet som betalingsformidler iøvrigt, herunder betaling ved

postanvisninger, findes i SKL § 8 G. Bestemmelsen begrænser imidlertid ikke

skattemyndighedernes adgang til under henvisning til SKL § 8 D at kræve andre

oplysninger om postgirokontorets mellemværende med en kontohaver i det

omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige

bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt. Se P 3.3.

Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, 1. og 2.

pkt. tilkommer ligningskommissionen eller højere skattemyndighed jfr. skd.

cirk. nr. 96 af 11.juli 1983.

Skattedepartementet har i cirkulære nr. 117 af 29.juni 1982 fastsat regler

om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl. I

cirkulæret er det bl.a. præciseret, at oplysninger i videst muligt omfang

skal fremskaffes af den pågældende skatteyder selv.

Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at fremskaffe de

nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den pågældendes bemyndigelse til

at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut.

Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse bør gives skriftligt og vedlægges

henvendelsen til pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens

opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan eller bør

indhentes, kan der rettes henvendelse til pengeinstituttet. I skrivelsen til

pengeinstituttet gøres opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.

Cirkulæret indfører endelig særlige underskriftsregler ved anmodning om

indsendelse af oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1.pkt. og 2.pkt.

Oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1. og 2.pkt. kan kun kræves om

navngivne personer.

Ikke navngivne

Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8 G, stk. 1, 3. pkt.,

kun indhentes efter ligningsrådets vedtagelse, og kun om indestående og

forvaltede midler, disses afkastning samt oplysninger til identifikation af

ejeren. En henvendelse til et pengeinstitut vedrørende ikke navngivne

personer kan følges op af en henvendelse vedrørende navngivne, når personen

ved den første henvendelse er identificeret.

Forældelse

SKL § 8 G, stk.1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig henseende

for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og opbevaringspligten efter

bogføringslovens § 2 er uden betydning for oplysningspligten efter SKL § 8 G,

stk.1.

Såfremt det pågældende materiale er i behold er pengeinstituttet

forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er mere end 5

år gamle.

3.4.2. SKL § 8 G, stk.2

Til brug for skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne

personer kan de skattelignende myndigheder med hjemmel i SKL § 8 G, stk.2,

foretage gennemgang på stedet af bankers, sparekassers, andelskassers,

bankierers og vekselereres regnskabsmateriale. Der er ligesom i § 8 G, stk.1,

tale om indsamling af oplysninger, der vedrører de oplysningspligtiges

kunder.

Gennemgangen på stedet forudsætter ligningsrådets vedtagelse og kan

således ikke iværksættes af de lokale skattemyndigheder.

3.4.3. Oplysningspligt vedrørende køb og salg af værdipapirer

I SKL § 8 A er det bestemt, at banker, vekselmæglere m.v. er pligtige

efter skatteministerens nærmere bestemmelse at meddele de skattelignende

myndigheder oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer. Bestemmelsen

anvendes ikke for tiden, idet nærmere bestemmelse ikke er truffet af

skatteministeren.

På grund af bestemmelsens generelle formulering antages den ikke at

indeholde hjemmel for indkrævning af oplysninger i enkeltstående tilfælde.

Derimod antages oplysninger som nævnt i SKL § 8 A at kunne indkræves under

henvisning til SKL § 8 D.

3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v.

Efter SKL § 10 kan skatteministeren bestemme, at der ved indløsning af

udbyttekuponer skal iagttages nærmere legitimationsregler, og de derved

fremkomne oplysninger skal indsendes til skattemyndighederne. Sådan

bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.

Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er

forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende

oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets udgifter

dog kunne rejses over for Statsskattedirektoratet, hvis afgørelse kan

påklages til Skattedepartementet, jfr. herved skd. cirk. nr. 117 af 29.juni

1982, pkt.9.

4. Sanktioner

4.1. Skatteforhøjelse

4.1.1 Personskat (»Skattekontrollovstillæg«)

Ifølge SKL § 1, stk.3, og § 2, stk.3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat,

formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i

mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg.

Forhøjelse sker efter følgende regler:

a) selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er

ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen

for rettidig aflevering.

b) kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse.

c) 2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.

d) 10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.

e) hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et

kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog P 1.3.).

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes

overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.

Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig

indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af disse kategorier.

Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskat, folkepensionsbidrag og bidrag til

dagpengefonden.

Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen

således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til

amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.

Reglerne om kontrollovstillæg finder anvendelse, hvis de årsregnskaber,

der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes rettidigt, eller hvis

regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i

mindstekravsbekendtgørelsen, jfr. lsr. 1983.156..

Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke

rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen underretning

herom.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig skal det oplyses, at ansøgning om bevillingsmæssig fritagelse for

tillægget kan indgives til ligningsmyndigheden. Ved underretning om

ligningsmyndighedens afgørelse skal det oplyses, at afgørelsen kan påklages

til amtsligningsrådet, hvis afgørelse kan påklages til ligningsrådet. (I

Københavns og Frederiksberg kommune påankes ligningsmyndighedens afgørelse

direkte til ligningsrådet).

Klagevejledning

Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at

selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold

heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig instansfølge.

Der henvises i øvrigt til skd. cirk. nr. 162 af 19. september 1975 om

ændring af SKL.

Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og

lempelse

I medfør af SKL § 4 A, stk. 1, har ligningsrådet bemyndiget

ligningskommissioner og amtsligningsråd til under særlige omstændigheder at

undlade påligning af skatteforhøjelser i henhold til § 1, stk. 3, og § 2,

stk. 3 og 4.

Når påligning af skattekontrollovstillæg har fundet sted, kan de

skattelignende myndigheder i medfør af § 4 A, stk. 2, helt eller delvis,

fritage for tillægget, når den skattepligtiges forhold taler herfor.

Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af

den anvendte procentsats.

Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af

kontrollovsprocenten på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr., ikke

nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget

fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede

kontrollovsprocent skal så slettes.

Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.

Fristen for indskud på spærret konto efter investeringsfondslovens §

5.

Efter investeringsfondslovens § 5, stk.1, skal der efter henlæggelsesårets

udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

henlæggelsesåret på spærret konto i et pengeinstitut indsættes et beløb lig

den foretagne henlæggelse. For regnskabspligtige m.v skal indskuddet på

spærret konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen. Ligningskommissionen (i

København og på Frederiksberg skattedirektoratet) kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, godkende for sent foretagne indskud, se L

5.7.3.1.

4.1.2 Selskabsskat

Se ligningsvejledningen selskaber afsnit SH 1.2.

4.2. Tvangsbøder

1) I medfør af SKL § 4 kan ligningskommissionen pålægge daglige bøder

(tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og årsregnskab.

Ligningskommissionens afgørelse kan ændres af ligningsrådet.

Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SSL § 29, stk. 1,

nævnte meddelelser kan af ligningskommissionen fremtvinges ved pålæg af

tvangsbøder, jfr. SSL § 28, stk. 3, (jfr. § 29, stk. 1).

2) Ligningskommissionen afgør, om den, der vægrer sig ved at give

oplysninger i henhold til SKL § 7, stk. 1-4, er pligtig dertil, og kan om

fornødent fremtvinge oplysningerne ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bek. nr.

630 af 13.december 1978.

3) Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede

oplysningsmateriale må forelægges tatsskattedirektoratet, der afgør om

pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bek.

nr.524 af 11.okt. 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til SD.

Normalsatsen er 50 kr. pr. dag, jfr. skd. cirk. nr. 246 af 24. november

1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke følges, kan tvangsbøderne

successivt forhøjes, dog maksimalt til 500 kr. pr. dag.

I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal,

således at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20

dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives

til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til

politimæssig behandling.

Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg,

der foretages af pantefogeden, jfr. både lov nr. 278 af 26. maj 1976 om

fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og SD cirk.

1978-13.

Inddrivelse af de under punkt 1 nævnte tvangsbøder foretages af

politimesteren i den politikreds, hvor bødefældte har bopæl, i København af

politidirektøren, jfr. skd. cirk. nr. 163 af 28. september 1964.

Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes

til afsoning af det resterende beløb.

Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.

4.3. Kontospærring

Ifølge SKL § 11, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse

nr.524 af 11.okt. 1984 § 1, nr.6, kan konti i banker og sparekasser, hos

advokater, vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af

SD i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om

kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på

grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne

kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet

ved afgivelse af en af SD fastsat legitimation for den, som første gang efter

spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil

kræves erklæring fra nogen myndighed.

Forevises legitimation ikke, og kan ligningsmyndighederne ikke henføre en

konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter SD's nærmere bestemmelse

yderligere spærres i et af SD fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,

indberettes dette til skattedepartementet. Efter forudgående offentlig

varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen,

såfremt ingen berettiget melder sig. Ministeren for skatter og afgifter kan

dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller

tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke

gøre en gennemført kontospærring illusorisk ved at inddrage kontoens

indestående under henvisning til forældelse, skd.71.642.

Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat

betydning for konti oprettet før 1.juli 1977, som i henhold til

valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse konti er

ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af cpr.nr. eller SE-nr.

4.4. Bødesager

4.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III

Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13

er gengivet i SD-cirk. 1986-37 (bødecirkulæret) og SD-cirk. 1980-25 punkt

1-4.

Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed

henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved

indkomstdifferencer under 20.000 kr. samt ved

»forskydningsdifferencer«.

Hvis den samlede ansvarspådragende indkomstdifference er mindre end 4.000

kr., eller hvis bøden til statskassen ikke udgør mindst 1.000 kr., rejses

normalt ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en »advarsel«.

Hvis en skatteyder kan anses for »selvmelder«, nedsættes bøden

til en trediedel.

Ved forsøg på skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af

normalbødetaksten.

4.4.2 Kompetence

Sager om grov uagtsomhed kan - når der ikke foreligger skærpende

omstændigheder - uanset de unddragne skatters størrelse afgøres

administrativt.

Ved skattesvig kan alle sager, hvor de samlet unddragne skatter tillige

med evt. unddraget moms og punktafgifter ikke overstiger 100.000 kr., afgøres

administrativt.

4.4.3 Udtagelse af bødesager

Ved SD's cirkulæreskrivelse af 27.december 1977 til de kommunale

ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der

antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn

af amtsskatteinspektoratet.

Ved SD's skrivelse af 28.febr. 1984 er der foretaget justeringer af nogle

af de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted indsender kommunen

selvangivelsen til amtsskatteinspektoratet bilagt sagsfremstilling og

eventuelt revisionsrapport m.v.

I visse tilfælde - især hvor sagen omfatter flere år - kan det være

hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne og i

stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag i medfør af SL §

42, jfr. skattestyrelsesloven § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til Landsskatteretten, må

antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen udtages og indsendes til

amtsskatteinspektoratet uden at afvente afgørelse i klagesagen.

I følgende tilfælde skal udtagelse kun ske når der antages at foreligge

særligt skærpende omstændigheder:

1) Hvor indkomstdifferencen ialt er under 4.000 kr., eller bøden til

staten ikke udgør mindst 1.000 kr.,

2) hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget

20.000 kr.,

3) hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den

aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil

man normalt forstå en difference, der er mindre end 5 pct. af den pågældende

aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 100.000 kr. Området omfatter først og

fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og

forudbetalte omkostninger.

4) hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte

afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der uden

opfordring tilgår skattemyndighederne. Se nærmere om disse oplysninger i SD's

skrivelse af 27.december 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder.

Det er amtsskatteinspektoraterne og Københavns og Frederiksberg

skattedirektorater der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af

ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag.

Amtsskatteinspektoraterne kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes

medvirken udtage sager med henblik på strafansvar. De for

ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder i så fald også for

amtsskatteinspektoraterne.

4.4.4. Forsvarerbistand

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i

lovbekendtgørelse nr.489 af 19.sept. 1984 samt i bekendtgørelse nr.500 af

1.okt. 1984 udstedt af ministeriet for skatter og afgifter.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre

strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser

af kildeskatteloven, sømandsskatteloven, investeringsfonds- og

etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens

person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv,

men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i

alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det

materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den

administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har denne pligt til at erstatte det

offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en

forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af

forsvarerens vederlag.

Statsskattedirektoratet har udarbejdet en vejledning til

amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksberg skattedirektorater

vedrørende reglerne om forsvarerbeskikkelse.

Lignende dokumenter