PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit PP - Selvangivelsespligt og
oplysningspligt
1. Selvangivelsespligten
Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1, stk.1
og § 2, stk.1, enhver, der er omfattet af reglerne om formue- og
indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten.
Formue- og indkomstskattepligtige er de i KL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2
nævnte personer, selskaber m.v. og de i FBL § 1 nævnte fonde, foreninger m.v.
Foreninger m.v., som er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, er ikke pligtig til
at indgive selvangivelse, hvis foreningen m.v. som følge af fradragsretten
efter SSL § 3, stk.2 og 3, ikke har indkomst til beskatning og foreningens
formål udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, jf.
SSL § 27, stk.2.
For selskaber m.v. er der fastsat særlige regler om selvangivelse, jf. SSL
§§ 26-29 og for fonde, foreninger m.v. er der fastsat lignende regler i FBL §
15.
Hvor der ikke er fastsat særlige regler for selskaber, fonde, foreninger
m.v. gælder tilsvarende som for personer.
1.1. Proceduren ved selvangivelse
1.1.1. Oplysningskort
Ikke-erhvervsdrivende skatteydere får i jan. 1991 tilbud om senest den
15.feb. 1991 at indsende supplerende oplysninger til skattemyndighederne på
et oplysningskort. Oplysningskortet findes i to udgaver; et med 6 faste
felter til skatteydere med enkle skattemæssige forhold, og et med 14 variable
felter til skatteydere med mere komplicerede forhold. Skatteydere, som er
omfattet af ordningen om oplysningskort, modtager ca. 1.maj 1991
selvangivelsen, som er udfyldt med de indberettede oplysninger, samt de
oplysninger skatteyderen eventuelt har indsendt på oplysningskortet.
1.1.2. Skatteydere der indsender oplysningskort
Som hovedregel vil skatteydere, der har indsendt oplysningskortet, sammen
Læs alt
med selvangivelsen modtage årsopgørelsen og eventuel overskydende skat eller
giroindbetalingskort til frivillig indbetaling af restskat.
Skatteydere, der har modtaget årsopgørelse sammen med selvangivelsen, og
som kan acceptere ansættelsesgrundlaget skal ikke indsende
selvangivelsen til skattevæsenet. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres,
er skatteyderens mellemværende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der
senere foretages en ligningsmæssig korrektion.
Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på
selvangivelsen, skal den rettede selvangivelse indsendes inden den 15.maj
1991.
1.1.3. Skatteydere der ikke indsender oplysningskort
Skatteydere, der ikke indsender oplysningskortet, modtager ca. 1.maj 1991
kun en selvangivelse, der på forhånd er udfyldt med de oplysninger, som
skattemyndighederne er i besiddelse af. Skatteydere, der finder, at de
anvendte oplysninger er korrekte og fyldestgørende, kan undlade at indsende
selvangivelsen. Hvis skatteyderen har korrektioner eller tilføjelser til de
anvendte oplysninger, skal selvangivelsen indsendes i korrigeret stand senest
den 15.maj 1991. Årsopgørelsen og eventuel overskydende skat eller opkrævning
på restskat vil disse skatteydere først få tilsendt, når selvangivelsen er
indsendt og behandlet.
1.2. Selvangivelsens form
Told- og Skattestyrelsen fastsætter, hvilke oplysninger og specifikationer
selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at
selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.
Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.
1.3. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse
1.3.1 Personer
Hvis selvangivelse skal indgives, skal den indgives senest den 15.maj,
eller hvis denne dag er en fredag eller lørdag, senest den nærmest følgende
søndag, jf. LL § 32A, stk.2.
For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, har
Ligningsrådet i henhold til LL § 32A, stk.4, bestemt, at fristen for rettidig
indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1990 uden ansøgning
forlænges til mandag den 10.juni 1991, jf. T&S-cirk.1990-43.
For indkomståret 1990 gælder den generelle henstandsfrist også for
skatteydere med forskudt regnskabsår, samt ikke-bogførings- eller
regnskabspligtige, der tilkendegiver, at de ønsker beskatning efter
virksomhedsordningens regler.
Hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med
ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan
ligningsmyndighederne, i Københavns og Frederiksberg kommune
skattedirektoratet, ifølge LL § 32A, stk.5, efter skriftlig begrundet
ansøgning indrømme yderligere udsættelse med indgivelse af selvangivelsen.
Denne adgang gælder alle personer og dødsboer. Henstand gives dog
som hovedregel ikke ud over den 1.juli 1991, jf. T&S-cirk.-1990-43.
De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige
kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.l. omfattes af den af
Ligningsrådet fastsatte forlængelse af fristen for indgivelse af
selvangivelse.
Ansøgning om yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til
ligningsmyndigheden.
Ægtefællen
Når fristen i henhold til Ligningsrådets bestemmelse eller af særlige
grunde er forlænget, gælder dette også for skatteyderens ægtefælle.
Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den
indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller, jf.
T&S-cirk.1990-43. Dette gælder også en ægtefælle, der har modtaget en
forudprintet selvangivelse.
1.3.2. Selskaber, fonde, foreninger m.v.
Der henvises til L.V. 1990 Aktionærer og Selskaber afsnit SB 1.6.
1.3.3. Investeringsfondskonto
En skatteyder, som er omfattet af den generelle udsættelse med
selvangivelsen, men som har afleveret selvangivelsen før fristens udløb, kan
vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af den
i T&S-cirk.1990-43 nævnte generelle henstandsfrist.
En skatteyder, der har fået individuel henstand med indgivelse af
selvangivelsen, kan ligeledes vente med at foretage indskud på
investeringsfondskonto indtil udløbet af den individuelle henstandsfrist.
1.4. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige
Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans
befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive
under.
Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige
forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift
eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.
Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves
der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse
foreligger.
1.5. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen
Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang,
det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de
faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi
skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det
korrekte beløb.
Angående genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår med henblik
på nedsættelse henvises til SD-cirk. 1984-18 og 1986-10.
I SD-cirk.1982-22, er der angivet retningslinier for, hvorledes
ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og
nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst
agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil
forudsætter en anmodning, der skal være bilagt en opgørelse over de
ændringer, der ønskes foretaget. Der er ikke adgang til ændring i tilfælde,
hvor ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være bødegivende.
Se evt. L 5.1.6.
Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til
under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af
hovedaktionærdispositioner.
1.6. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen
1.6.1 Formuen
Ifølge SKL § 1, stk.1, skal enhver, der omfattes af reglerne om
formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til
staten, selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og
aktiver og passiver skal specificeres som af Told- og Skattestyrelsen nærmere
bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af
selvangivelsesblanketterne.
1.6.2 Indkomsten
Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk.1, selvangives, hvad enten den er
positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og
oplysninger, der fastsættes af Ligningsrådet. Specifikationskravene
fremgår af selvangivelsesblanketterne.
Bestemmelsen i SKL § 2, stk.1, 4.pkt., om, at ikke-regnskabspligtige
skatteydere kan tilpligtes uopfordret at meddele oplysninger om hovedposter
indenfor privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.
1.6.3. Standardiserede regnskabsoplysninger
I medfør af SKL § 3, 3. stk. fastsætter Ligningsrådet regler om formen,
hvori regnskabsoplysningerne skal afgives efter bestemmelsens stk.2 og stk.3,
1.pkt. samt oplysninger efter § 1, stk.1, og § 2, stk.1, jfr. bekendtgørelse
nr.971 af 18.dec. 1986. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i
standardiseret form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer samt
skattepligtige dødsboer og selskaber m.v., jfr. SKL § 3, stk.2. I henhold til
bekendtgørelse nr.971 af 18.dec. 1986 er visse erhvervsdrivende, herunder
erhvervsdrivende der har en samlet erhvervsmæssig nettoomsætning på under kr.
500.000, samt visse fonde og foreninger fritaget for pligten til at indsende
regnskab i standardiseret form, se T&S cirk.1991-2. Told- og
Skattestyrelsen har i den anledning udgivet følgende virksomhedsskemaer:
Formular S 474: Personligt erhvervsdrivende og selskaber. Formular S 475:
Landbrug. Formular S 477: Selskaber. Oplysningerne kan også indberettes på
maskinelt læsbart medium, f.eks. magnetbånd eller lignende efter Told- &
Skattestyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning af oplysningerne
gennem anvendelse af Told- & Skattestyrelsens terminalsystem SD-TELE.
1.6.4. Fortegnelse over visse aktionærer
Selskaber skal, jf. SKL § 8 D, stk.4, vedlægge selvangivelsen en
fortegnelse over personer, selskaber m.v., som ejer mindst 25 pct. af
kapitalen eller råder over mindst 50 pct. af den samlede stemmeværdi. De
pågældende personer, selskaber m.v. er forpligtet til at give selskabet
oplysning herom samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse,
cpr.-nr. eller SE-nr.), jf. § 8 D, stk.3. For personer opgøres ejerforholdet
som i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.2-3.
Skattemyndighederne kan meddele den oplysningspligtige de oplysninger, der
er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf. SKL § 8 K, jf. § 8
D, stk.3, sidste pkt. CPR.nr. skal dog først søges indhentet hos den
pågældende skatteyder selv.
1.7. Virksomhedsordningen
Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig
virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL. Den skattepligtige skal ved
indgivelse af selvangivelse (S 10) for et indkomstår anføre, om reglerne i
VSL ønskes anvendt.
Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af
virksomhedsordningen i L 1. I bekendtgørelse nr.547 af 13.aug. 1987 er
fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for
erhvervsdrivende, der anvender reglerne i VSL.
Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat
en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede
oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende
oplysninger og specifikationer. Der er til brug herfor udarbejdet et særligt
skema S 514.
1.8. Selvangivelse af særlig indkomst
Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig
indkomstskat til staten gældende regler. Selskaber, fonde, foreninger,
dødsboer, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld
eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ifølge LOSI § 13 ikke
særlig indkomstskat. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige regler i
LOSI afsnit 1 og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
almindelige indkomst.
1.9. Selvangivelse ved ophør af skattepligt
En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr.347
af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt m.v.,
indgive selvangivelse inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter
den måned, hvor skattepligten ophører. Ophører skattepligten som følge af
indtræden af skattepligt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. KL
§ 1, stk.1, nr.2, regnes selvangivelsesfristen dog først fra det tidspunkt,
hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til den
fremmede stat er opfyldt. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtige
indkomster, herunder særlig indkomst samt skattepligtig formue for det
indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil
ophøret af skattepligten.
Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden
er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller
båndlagt kapital, jf. KL § 2, stk.1, litra d eller e.
1.10. Taksation
Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger,
inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue
skønsmæssigt, jf. SKL § 1, stk.2, § 2, stk.2 og SSL § 28, stk.1.
Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SSL § 28 for
lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger fra meddelelsen om
ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes
efter SKL § 16. SKL § 16 er ændret ved lov nr.152 af 15.marts 1989, jf. P
4.4.
Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor
ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages
skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk.4, sammenholdt med § 2, stk.2, og SSL § 28,
stk.1, jf. L 2.
Taksationen omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst, hvis
der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at særlig indkomst
foreligger, jf. skd.cirk. nr.162 af 19. sept. 1975.
Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for
skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk
bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige
indkomst.
Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk
høj ansættelse, idet selvangivelse kun kan fremtvinges ved hjælp af daglige
bøder i henhold til SKL § 4 og SSL § 28, stk.3.
Ved taksationen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende
oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,
selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages
hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den
skattepligtiges forhold.
Som følge af bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 3, stk.2, skal den
skattepligtige, når den kommunale skattemyndighed agter at foretage en
skatteansættelse ved taksation, underrettes skriftligt herom. Den
skattepligtige skal samtidig underrettes om, at vedkommende har ret til at
udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skattemyndigheden inden for en
frist, der fastsættes af skattemyndigheden. Har den skattepligtige ikke
udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage
skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere
underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der gives skriftlig
underretning om skatteansættelsen.
Skatteydere, der har modtaget en selvangivelse, der på forhånd er udfyldt
med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og som ikke
indsender en korrigeret selvangivelse senest den 15.maj 1991, bør normalt
ikke takseres.
Skattemyndighederne må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses
for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav
skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, som ændret ved lov nr.152 af
15.marts 1989, se P 4.4.
2. Oplysningspligt uden opfordring
2.1. Lønoplysninger m.v.
I SKL § 7 er fastsat bestemmelser om årlig oplysningspligt for udbetalte
lønninger, honorarer m.v. fra virksomheder.
Oplysninger om løn m.v. efter SKL § 7, stk.1, nr.1 og nr.2, skal normalt
gives for det kalenderår, hvori udbetalingen eller godskrivning har fundet
sted, dog senest for det kalenderår hvori der er forløbet 6 mdr. fra det
tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.
Oplysninger om honorarer m.v. efter SKL § 7, stk.1, nr.3, skal gives for
det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.
2.1.1. A-indkomst KL § 43, stk.1
Efter SKL § 7, stk.1, nr.1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,
provision og andet vederlag, der efter KL § 43, stk.1, er A-indkomst for
modtageren. Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er
udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder
løntillæg af enhver art.
Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales
skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal
anføres som A-indkomst på oplysningssedlen, S 74. Udbetaling af faste
månedlige eller årlige beløb vil eksempelvis blive anset for at være
skattepligtige i deres helhed.
Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af
lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, jf. LL § 9, stk.5, 2.pkt., hvis
godtgørelserne ikke overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter.
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1 nr. 1, omfatter også skattefri
rejse- og befordringsgodtgørelser, der ydes lønmodtageren uden for området af
Statsskattelovens § 5 d. De skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser skal
oplyses i et særligt felt (48) på oplysningssedlen, S 74. Hvis der
udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er det en
forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der sker en
klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. Skat
1987.10.737.
Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig indkomst for
lønmodtageren og er ikke omfattet af oplysningspligten.
Se D 1.6 og D 1.6.2 om de nærmere regler om rejse- og
befordringsgodtgørelser.
Anden A-indkomst KL § 43, stk.2
Efter SKL § 7, stk.1, nr.2, er der oplysningspligt for visse andre
indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter
er anført i bek.nr.677 af 4.nov. 1988 til KL § 21 (senere bek.nr.685 af
11.okt. 1990). Det drejer sig blandt andet om bestyrelseshonorarer og
lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige bistandsydelser (efter
1.maj 1990), arbejdsløshedsunderstøttelser, efterløn, sygedagpenge,
løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud
til ledige, voksenuddannelsesstøtte, stipendier (med virkning fra 1.jan.
1992), indkomstskattepligtige udbetalinger fra frigørelseskonto eller
frigørelsesforsikring vedrørende afgift af renter af forbrugslån, andele af
udbytte af fiskeri med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje,
vederlag til personer omfattet af KL § 43, stk.2, litra i.
2.1.2. B-indkomst
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.3, omfatter B-indkomst, der
erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for
ansættelsesforhold, herunder visse jubilæumsgratialer og godtgørelse i
anledning af fratrædelse af stilling, jf. D 1.10.1 og 2. Oplysningspligten
omfatter alle former for honorarer for personlige arbejds- eller
tjenesteydelser, der i henhold til merværdiafgiftsloven ikke skal belægges
med moms. Dette betyder i praksis, at der er oplysningspligt, hvis
afregningen til modtageren sker uden moms. Det vil i første omgang være
ydelser, der i henhold til momslovens § 2, stk.3, er undtaget fra
momspligten, bortset fra vederlag for personbefordring og leje,
bortforpagtning og administration af fast ejendom. Derudover kan der blive
tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt momsbelagte ydelser,
men hvor regningen er udskrevet uden moms, da ydelsen er leveret af en
person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 10.000 kr. årligt, og
derfor ikke er registreringspligtig efter momsloven. Det kan eksempelvis
dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere, fotografer m.v.
Oplysningspligten er begrænset til betaling for arbejds- eller
tjenesteydelser, der ikke er belagt med moms, men omfatter ikke momsfritagede
varer, f.eks. tandproteser, jf. bek. nr.307 af 26.maj 1978.
Der vil herefter være oplysningspligt for et vederlag, når der betales for
en ydelse, der er baseret på en aftale mellem udbetaleren og
beløbsmodtageren, herunder også når ydelsen leveres til tredjemand. Aftalen
kan være direkte mellem de nævnte parter eller i form af en overenskomst,
f.eks. mellem det offentlige og en organisation, hvis medlemmer forpligtes
til at levere ydelser omfattet af overenskomsten.
Efter denne afgrænsning vil der være oplysningspligt på hovedparten af de
ydelser, der udbetales efter sygesikringsloven.
I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden
får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten
påhvile sidstnævnte.
Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal
derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.
Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution
eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at
afholde udgiften herfor. Dette gælder således betaling af attester (f.eks. i
dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter
børnetandplejeloven, eller f.eks. et plejehjems betaling for lægebesøg eller
fodplejeydelser til beboerne. Oplysningspligten er uafhængig af, om
modtageren af ydelsen lægger beløbet ud og siden får det refunderet.
Ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller som personlige tillæg i
henhold til pensionslovgivningen (debiteres klientens konto), vil som
hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten. Dette gælder f.eks.
ydelser udbetalt i henhold til bistandslovens § 46 (hjælp i særlige
tilfælde). Der vil ikke være oplysningspligt, uanset om beløbet udbetales til
klienten selv eller eventuelt direkte til f.eks. læger m.v.
Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller
tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor
vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som
selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et
interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,
selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,
der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse
til f.eks. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der
således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet
modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk.5 og stk.6.
2.1.3. Immaterielle rettigheder
Ifølge SKL § 7, stk.1, nr.4, er der oplysningspligt for vederlag
(»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,
herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig
udnyttelse af en person.
Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget erlægges som en løbende
ydelse eller som en sum een gang for alle, og gælder uanset om der skal
svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om
indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder også
udenlandske personer og selskaber.
Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over
anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,
design og edb-programmer m.v.
Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller
retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller som
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer, det såkaldte know-how.
Oplysningspligten omfatter derimod ikke vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt
udstyr. Udgifter ved leje (leasing) af sådant udstyr er heller ikke
omfattet af oplysningspligten.
2.1.4. Lønmodtagere bosat uden for Danmark
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk.1, nr.5, omfatter løn m.v., som en
dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som
ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige
lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark
skal beløbet indberettes efter nr.1.
2.1.5. B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark
Bestemmelsen i SKL § 7, stk.1, nr.6, omfatter principielt samme
indkomstarter og personkreds som i nr.3, blot er modtageren ikke
skattepligtig her i landet. Vederlaget må desuden ikke være erhvervet ved
selvstændig virksomhed. Medens der således ikke vil være oplysningspligt for
vederlag til udenlandske, selvstændige håndværkere, vil der være
oplysningspligt for vederlag til f.eks. fotomodeller, kunstnere,
foredragsholdere, tolke, sportsudøvere, konsulenter, fotografer m.v., når de
ikke er selvstændige erhvervsdrivende.
2.1.6. Tillæg til løn
Efter SKL § 7, stk.4, er der oplysningspligt for den, der som led i et
ansættelses- eller aftaleforhold har stillet automobil, bolig eller telefon
uden for arbejdsstedet til rådighed, uden at der er betalt fuldt vederlag
derfor. Andre tilsvarende ydelser kan oplyses.
2.1.7. Underretningspligt
Efter SKL § 7, stk.8, skal den oplysningspligtige inden 1.feb. underrette
indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.
2.1.8. Indberetningsform
Ved afgivelsen af oplysningerne skal de oplysningspligtige benytte de
af Told- og Skattestyrelsen udsendte blanketter, S 73 og S 74. Told- og
Skattestyrelsen udsender årligt en vejledning, S 75, som angiver hvorledes
blanketterne skal udfyldes. Oplysningssedlerne (S 74) og lønangivelsen (S
73) for kalenderåret 1990 og fremover skal indsendes til told- og
skatteregionen. For kalenderåret 1990 senest den 21.jan. 1991.
Oplysningerne kan også afgives på maskinelt læsbart medium, jf. vejledning
vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordninger for arbejdsgivere m.fl.
Fristen for indberetning af oplysninger på edb-medium er for kalenderåret
1990 den 1.feb. 1991.
Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger
eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste
udbetaling, til told- og skatteregionen indsende oplysninger for den forløbne
del af kalenderåret.
2.1.9. Konkursboer
Konkursboer og tilsynet i betalingsstandsede virksomheder er ikke
omfattet af oplysningspligten for lønninger m.v. udbetalt inden konkursen
eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden
forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for
konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende
regnskabsmateriale. Såfremt disse oplysninger fordres i medfør af SKL § 8 D,
anses konkursboet ikke for pligtig til at benytte de af SD udsendte
blanketter (Skd. 52.43).
2.1.10. Idrætsklubber
Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om
udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 90 kr.
pr. kamp. Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som
formål er ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der
udbetales omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om
begrebet omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer
henvises til SD-cirk.1987-12.
2.2. Uddelinger fra fonde og foreninger
Ifølge SKL § 7 B er der pligt for bestyrelser for registreringspligtige
fonde og foreninger til uden opfordring at give oplysning om det foregående
kalenderårs samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af
legater, understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.
For flerårlige uddelinger kan fonden m.v. vælge at oplyse uddelingen for
det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at
fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af
brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.
Fritagelse for oplysningspligt
Der er ikke oplysningspligt for skattefri uddelinger, jf. bek. nr.648 af
29.sept. 1987, § 4. Følgende uddelinger anses for skattefri, jf. Skat
1988.12.721, og er dermed ikke omfattet af oplysningspligten:
1) Uddelinger til personer:
a. Uddelinger under 5.000 kr. pr. modtager fra en fond eller forening, som
efter LL § 7 z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde m.v. fremgår
af Socialministeriets cirkulære af 19.feb. 1990.
Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det
overskydende beløb oplyses.
b. Uddelinger, der efter øvrige bestemmelser i LL § 7 er skattefri for
modtageren.
c. Legater til studierejser, der ydes til dækning af rejse- og
opholdsudgifter, og videnskabelige arbejder, og som kan anses for medgået til
dækning af de nævnte udgifter.
Om betingelserne i øvrigt for at uddelingen kan anses for skattefri, og
dermed undtaget fra oplysningspligten, henvises til afsnit E 3.5.2.
d. Uddelinger til personer, bosiddende i udlandet, der ikke er
skattepligtige efter KL § 1 eller § 2.
2) Uddelinger til juridiske personer (selskaber m.v.):
a. Uddelinger til foreninger m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6,
indkøbsforeninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3 a, produktions- og
salgsforeninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.4, indkøbs- og hovedforeninger
omfattet af SSL § 1, stk.2, 2.pkt., samt arbejdsmarkedssammenslutninger
omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, nr.3.
b. Uddelinger til selskaber, der er begrænset skattepligtige efter SSL §
2, medmindre uddelingen f.eks. tilgår et selskab eller en forening med et
fast driftssted i Danmark, jf. SSL § 2, stk.1, litra a.
c. Institutioner undtaget fra skattepligt efter SSL § 3, stk.1.
Hvis der er tvivl om oplysningspligten, og fonden eller foreningen således
er usikker på, om modtageren er skattepligtig af uddelingen, skal der
indsendes oplysningsseddel om den foretagne uddeling.
2.3. Pensionsordninger SKL §§ 8 B, 8 E og 8 F
Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet
af PL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B, E og F.
Reglerne er delt op på den måde, at § 8 B handler om forsikringsselskabers
oplysningspligt, § 8 E om arbejdsgiveres oplysningspligt og § 8 F om
oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter
pensionsordninger.
Der henvises til bek. nr.743 af 17.okt. 1986, §§ 14-28 (nedenfor
benævnt bek.), og skd-cirk. nr.24 af 16.dec. 1986 om PL, punkterne
201-204.
2.3.1. Forsikringsselskabers oplysningspligt, SKL § 8 B
I det omfang indbetalingerne ikke er sket som led i et ansættelsesforhold
skal forsikringsselskabet uden opfordring indberette samtlige forfaldne
præmier og bidrag i det forløbne kalenderår. Indberetningen skal desuden
indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstager. Indberetning
skal ske til Told- og Skattestyrelsen inden 1.feb., jf. bekendtgørelsens §
14.
Undtaget fra indberetningspligten er bidrag m.v. til livsforsikringer, der
ikke er afgiftspligtige. Herunder hører gruppelivsforsikringer, der kun
kommer til udbetaling, hvis forsikrede dør eller bliver invalid inden
forsikringens udløbstidspunkt (ophørende gruppelivsforsikringer).
Afgiftspligtige (livsvarige) gruppelivsforsikringer er også undtaget fra
indberetningspligten, hvis det årlige bidrag fra den enkelte deltager ikke
overstiger 100 kr., jf. skd.cirk. nr.24 af 16.dec. 1986, pkt.187.
I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber
skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig
rentetilvækst på rateforsikring, jf. PL § 53, i det omfang de ikke henregnes
til A-indkomst efter KL § 43, stk.2, jf. bek. § 17.
Indberetningen skal ske inden den 1.feb. til skattemyndigheden på
forsikringsselskabets hjemsted og skal udover oplysninger om udbetalinger
m.v. indeholde oplysninger til identifikation af forsikringstageren, jf. bek.
§ 17, stk.2.
Pensionskasser og andre som udbetaler pensioner er undergivet samme
oplysningspligt herom som forsikringsselskaber, jf. SKL § 8 B, stk.2.
2.3.2. Oplysningspligt for banker, sparekasser m.v., som forvalter
pensionsordninger, SKL § 8 F
I forbindelse med indbetalinger skal der hvert år indberettes om samtlige
forfaldne bidrag og kapitalindskud i det forløbne kalenderår i det omfang,
indbetalingerne ikke er foretaget som led i et ansættelsesforhold.
Indberetningen skal ske til Told- og Skattestyrelsen inden 1.feb. og
indeholde oplysninger til identifikation af kontohaveren, jf. bek. § 19.
Der skal desuden ske indberetning af udbetalinger fra opsparinger i
pensionsøjemed, jf. PL §§ 25, 27 og 28, og fra pensionsordninger med løbende
udbetalinger, rateopsparinger og -forsikringer i pensionsøjemed og fra
indeksordninger, jf. PL § 29 og SKL § 8 F, stk.1, nr.5.
Endelig skal ændringer, som medfører afgiftspligt, jf. PL §§ 30-31, i det
omfang de er pengeinstituttet bekendt, indberettes, jf. SKL § 8 F, stk.1,
nr.6.
Også her skal der gives oplysninger til identifikation af kontohaver.
2.3.3. Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser m.v.,
SKL §§ 8 B og F
Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle
ændringer heri, jf. § 8 B, stk.1, nr.1, og § 8 F, stk.1, nr.1, og bek. § 22.
Er der tale om forskellige pensionstyper i samme pensionsordning, skal der
oplyses om deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og
udbetalinger, jf. § 8 B, stk.3. Forsikringsselskaber, banker og sparekasser
m.v. skal give ejeren af pensionsordningen meddelelse om, hvilke oplysninger
man har meddelt skattemyndighederne, jf. § 8 B, stk.6, § 8 F, stk.4, og bek.
§ 26.
2.3.4. Arbejdsgivers oplysningspligt, SKL § 8 E
Arbejdsgiveren skal i forbindelse med opfyldelse af sin oplysningspligt om
udbetalt løn uden opfordring give skattemyndighederne oplysning om
indbetalinger til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som
er foretaget af denne for arbejdstageren, jf. bek. § 27.
Der skal også gives oplysning om pensionsordningens indhold samt om
eventuelle ændringer heri.
2.3.5. Anparter
Ved anpartsindgrebet, lov nr.388 af 7.juni 1989, blev der indsat en ny
paragraf, SKL § 8 S. Iflg. denne bestemmelse skal administratoren af
anparterne hvert år uden opfordring indberette følgende til
skattemyndighederne fra det fælles skatteregnskab: Ejernes andel af
virksomhedens skattepligtige indkomst og formue, ejerandel og ejerperiode,
samt identifikationsoplysninger. Indberetningen skal meddeles både
skattemyndighederne og ejerne inden den 1.maj i året efter det år, som
oplysningerne vedrører.
Bestemmelserne i SKL § 8 K, 8 L og 8 M, gælder også for oplysningspligten
efter § 8 S.
2.4. Rentekontrolordningen
Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån
i pengeinstitutter m.v. og for obligationsrenter m.v. Reglerne kan
sammenfattes således:
1) Pligt for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionskasser,
forsikringsselskaber m.v. til at anmelde sig til et af Told- og
Skattestyrelsen oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og
bek. nr.569 af 29.aug. 1986 om skattemæssig kontrol med renter m.v.
2) Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give
identifikationsoplysninger til pengeinstitutter m.v., jf. SKL §§ 8 J, 8 R, 10
A og 10 B, og bek. nr.569 af 29.aug. 1986.
3) Pligt for pengeinstitutter m.v. til årligt at indberette:
a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.
b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien
heraf, jf. SKL § 8 P.
c. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende
obligationer, SKL § 10 A.
d. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B.
Særligt om ikrafttrædelse af SKL § 8 Q
Ved bek. nr.686 af 8.nov. 1988 er bek. nr.569 af 29.aug. 1986 ændret,
således at registrerings- og indberetningspligten efter SKL § 8 Q første gang
gælder for kalenderåret 1989.
Statsskattedirektoratet har i sept. 1988 udsendt vejledningen
»Rentekontrolordningen«.
2.4.1. Renter af indskud.
Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen
af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret,
overformynderiet, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager
indskud til forrentning, jf. SKL § 8 H, jf. bekendtgørelse nr.569 af 29. aug.
1986 og Skattedepartementets vejledning af 26.juli 1977 om ændring af
skattekontrolloven. Kredsen af oplysningspligtige i SKL § 8 H, stk.1, 1.
pkt., er beskrevet med en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at
vedkommende modtager indskud til forrentning.
Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning til
tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er et led i den
pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et konkursbo er ikke
omfattet af oplysningspligten.
Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv
(for egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den
måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller
fra en vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren
oplysningspligtig. Statsskattedirektoratet har accepteret en ordning,
hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med
vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr-nummer, således
at pengeinstitutterne påtager sig at foretage renteberegning og
renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen
henvises til ADVOKATEN nr.23/1983, side 435-36.
Af forarbejderne til ændringsloven fremgår det, at der med ordene i § 8 H,
stk.1, 1.pkt. »andre, der modtager indskud til forrentning« er
tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter
medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.
Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af
forretningsmellemværender, selvom saldoen over længere perioder er i kundens
favør. Skattedepartementet har dog anset et sådant forretningsmellemværende
for omfattet af indberetningsordningen efter at det var oplyst, at der på en
mellemregningskonto af kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til
forrentning.
Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og dets
datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs hovedaktionær er ikke
omfattet af oplysningspligten i SKL § 8 H.
Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers forrentning af
ansattes indeståender på lønkonti. Told- og Skattestyrelsen har dog på dette
område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige
havde mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.
Også hævede konti
Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk.3, også konti, som
ophæves i løbet af året.
Meddelelse om cpr-/SE-nr.
Skattemyndighederne kan i medfør af SKL § 8 K underrette de
oplysningspligtige om en kontohavers eller en låntagers cpr.nr. eller SE-nr.
Den samme mulighed findes i forbindelse med rentekuponer og ved køb af
obligationer og rentekuponer, jf. SKL § 10 D. CPR.nr. skal dog først søges
indhentet hos den pågældende skatteyder selv.
Den oplysningspligtige er forpligtet til at registrere disse oplysninger,
skd.63.343.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning
for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL § 8 H,
stk.4, fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af
oplysningspligtige eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage
for indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor
renteindtægterne er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af en
skattekontrol ikke kunne anses for at stå i rimeligt forhold til den
administrative byrde, der pålægges en oplysningspligtig, hvis kravet om
indberetning blev fastholdt.
Renter og saldi på visse af de såkaldte skattebegunstigede konti er
undtaget fra indberetningspligten. Det drejer sig om rateopsparingskonti,
kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og
børneopsparingskonti.
2.4.2. Renter af udlån
Tilmeldings- og indberetningspligten vedrørende udlån omfatter banker,
sparekasser, andelskasser, Hypotekbanken, Statens Uddannelsesstøtte,
kommuner, realkreditinstitutter, reallåne- og kreditfonde, Skibskreditfonden,
pensionskasser, forsikringsselskaber, vekselerere, børsmæglerselskaber,
bankierer og advokater, der som led i deres virksomhed yder eller formidler
udlån mod forrentning, jf. SKL § 8 P. Herudover påhviler indberetningspligten
kortudstedere omfattet af lov om betalingskort m.v., kreditinstitutter
omfattet af lov om visse kreditinstitutter samt virksomheder omfattet af lov
om visse spare- og udlånsvirksomheder, jf. bek. nr. 569 af 29.aug. 1986.
I lov nr.671 af 3.nov. 1988 er det bestemt, at oplysningspligten fra og
med 1989 også omfatter finansieringsselskaber, hvis primære formål er at yde
eller formidle udlån mod forrentning, samt kommunerne. Ved bek. nr.573 af
25.aug. 1989 er det bestemt, at oplysningspligten for kommunerne ikke
omfatter renter, der i medfør af LL § 17 A ikke kan fratrækkes ved
indkomstopgørelsen.
Som tilfældet er for indskud, er visse nærmere angivne udlån hos de
oplysningspligtige dog undtaget fra registrerings- og indberetningspligt, jf.
nedenfor. Endvidere gælder det, at virksomheder, der foretager udlån mod
forrentning, men som ikke direkte er nævnt ovenfor, ikke er omfattet af
indberetningspligten.
Indberetningspligt for pengeinstitutter
Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som
udgangspunkt følgende udlån, hvor betegnelsen i parentes henviser til
bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v.:
a. Uopsigelige pantebreve til fast rente (aktivpost 6).
b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse (aktivpost 8.1).
c. Byggelån (aktivpost 8.3).
d. Prioritetslån (aktivpost 8.4).
e. Øvrige lån (aktivpost 8.5).
Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån
eller et indskud.
Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og
øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.
Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige
pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,
herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt
andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom
(ejerpantebrev, skadesløsbrev).
Der henvises iøvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers
regnskabsaflæggelse m.v.
Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af
renteudgifter og gæld vedrørende udlån i form af veksler (aktivpost 8.2).
Disse konti er således fritaget for registrerings- og indberetningspligt.
Indberetningspligt for andre
For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten
samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.
For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de
udlånsforhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe
renter eller morarenter.
For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og
indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles
hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.
2.4.3. Indløsning af rentekuponer
Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10
A-10 E. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,
værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende
obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne
oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også renter af
medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse
nr.569 af 29.aug. 1986.
Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og
uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et
pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende
institut eller et realkreditinstitut.
Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,
forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for
indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre
oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing
i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller
indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører
obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SSL § 3,
stk.1.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2.pkt.
fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af
oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.
KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10 A og
10 B for så vidt angår udbetaling af renter af abonnementobligationer
for perioden fra udstedelsesdagen til første rentetermin.
2.4.4. Køb og salg af obligationer og rentekuponer
Efter SKL § 10 B, jf. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986 som ændret ved
bekendtgørelse nr.78 af 31.jan. 1990, om skattemæssig kontrol med renter
m.v., påhviler oplysningspligten alle, der erhvervsmæssigt overdrager
obligationer eller rentekuponer, og uanset om der er tale om danske eller
udenlandske obligationer. Oplysningspligten kan pålægges såvel formidleren af
sådanne handler som overdrager eller erhverver.
Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private
handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne
handler. Parterne i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig
registret over oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en
særskilt blanket, som kan rekvireres hos skattemyndighederne (R 171).
Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder statsgældsbeviser.
Oplysningspligten iflg. SKL § 10 B er med virkning fra 1.april 1990
udvidet til også at omfatte obligationer uden pålydende rente.
Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af
obligationer, der den 1.april 1990 eller senere er udstedt uden pålydende
rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på
Københavns Fondsbørs.
Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave.
Dødsboer er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg
eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til
sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten.
Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en
registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på
indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri
institutioner, som er nævnt i SSL § 3, stk.1, samt overdragelse mellem
registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller anerkendte
arbejdsløshedskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme
gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er anbragt i en
opsparing i pensionsøjemed, når en registreret oplysningspligtig er part i
overdragelsen, jf. bekendtgørelse nr.569 af 29.aug. 1986.
Fritagelse for oplysningspligten
En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.sept.
1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i medfør
af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende
obligationer udstedtes den 1.okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes,
hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den
første rentekupon forfaldt 1.april 1982.
Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af
oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man
banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.
2.4.5. Indskud m.v. i udenlandske pengeinstitutter
Industriministeriet har den 31.aug. 1988 udstedt en valutabekendtgørelse,
bkg. nr.522, som ændret ved bekendtgørelse nr.591 af 16.aug. 1990, der
medfører en liberalisering af kapitaltransaktioner mellem valutaindlændinge
og valutaudlændinge.
Det er efter bekendtgørelsens ikrafttræden 1.okt. 1988 muligt for alle at
foretage indskud i udenlandske pengeinstitutter. Tilsvarende vil det på visse
nærmere angivne betingelser være muligt at erhverve udenlandske værdipapirer,
samt at tegne livs- og pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i
udlandet.
I nævnte bekendtgørelse er anført de nærmere regler, der skal overholdes
ved de nævnte transaktioner. Opmærksomheden henledes særligt på
bekendtgørelsens §§ 9 og 10 (indskudskonti og indskudsbeviser), § 11
(udenlandske værdipapirer, danske obligationer og andre massegældsbreve) og §
12 (livs- og pensionsforsikringer).
3. Oplysningspligt efter opfordring
3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6
Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller
som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk.1, skal vedlægge
selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr.461
af 8.sept. 1976 (som ændret ved bkg. nr.546 af 13.aug. 1987) stillede
mindstekrav til årsregnskabet og til det regnskabsmæssige grundlag for dette.
Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab,
pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel
tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler
selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende
institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset om de
er skattepligtige eller ej.
Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt
»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen,
herunder for afgørelse af skattepligt.« Som eksempler på sådanne
dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance,
kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er
således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte
grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at
dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.
Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange
aktionær-/anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom
selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for
afgørelsen af skattepligt.«
Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre
dokumenter«, og skattemyndighederne er - uanset den automatiske
oplysningspligt, jf. § 8 D, stk.4 - berettiget til at kræve disse
fortegnelser udleveret.
Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet
alt efter omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at
myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen
vedrørende punkter af betydning for skatteligningen, jf. § 8 D.
Udenlandsk regnskabsmateriale m.v.
Pligten efter § 6, stk.1, gælder også for virksomhed i udlandet og på
Færøerne eller i Grønland og påhviler såvel fuldt som begrænset
skattepligtige, jf. SKL § 6, stk.2.
»Bilag«
Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de
dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve
bogholderiet. De til grund for en håndværksmesters salgsfakturaer
foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,
timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af
rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.
Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden
lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til
at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan
myndigheden forlange, at læsbare aftryk af regnskabsmaterialet leveres uden
vederlag, jf. Industriministeriets bekendtgørelse nr.598 af 21.aug. 1990. I
sådanne tilfælde må en undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages
på stedet, jf. SKL § 6, stk.4.
Krydsrevision
Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for
»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet
»skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om,
hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de
oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale
m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover
at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders
egen skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for,
at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med
andre skatteydere.
De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om
indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6 og kan afvise at afgive
erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet
regnskabsmateriale alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen
skatteansættelse.
En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel
for sine medlemmer, var efter Handelsministeriets udtalelse, som
bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk.1, litra a, nr.6,
pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne
indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger
skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er
pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende
myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk.1 (Skd. 49.115).
Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange
udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,
men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.
Advokater
Skattedepartementet har den 2.juli 1986 udsendt cirkulære nr.74 om
retningslinier for advokaters indsendelse/udlevering til
skattemyndighederne af regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter
i henhold til SKL § 6, stk.1 og 4.
Ved udformningen af retningslinierne er der taget hensyn til det
særlige fortrolighedsforhold, der består mellem advokaten og klienten.
F.eks. kan korrespondance mellem en forsvarer og en sigtet ikke kræves
udleveret.
I tilfælde af uenighed om omfanget af pligten til at indsende materiale,
skal spørgsmålet forelægges T & S.
Også regnskabsmaterialet for det løbende år
Skattemyndighederne har mulighed for, ved en gennemgang af en skatteyders
regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:
debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende
år.
»Ingen tidsbegrænsning bagud«
Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL,
bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare
regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.
F.s.v. angår konkursboer har Industriministeriet udtalt, at der ikke er
hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til
bogføringsloven.
Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne
kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i
behold.
Ifølge SD-cirk. 1979-10 kan opbevaringspligten for
kontantsalgsbilag efter ansøgning til Ligningsrådet indskrænkes til
1 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår.
Regnskabsmaterialet hos trediemand
Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har
tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til
skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter
afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, SKL § 6, stk.1.
Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det
påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør
så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.
Skønsmæssig ansættelse
Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk.1 eller 2 ikke, vil indkomst og
formue i henhold til SKL § 6, stk.7, kunne ansættes skønsmæssigt.
Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet
I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til
brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af
skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.
Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,
som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører
momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet
generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.
Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet
Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,
hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at
give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå hans
regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have
betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger
m.v., når der er rimelig grund dertil.
Udtrykket »når der er rimelig grund dertil« har givet
anledning til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne
anføre en rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et
kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted
uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig
grund.
Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet
SKL § 6, stk.5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage
opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er
rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for
ligningen af ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som
f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende
med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at
skattemyndighederne ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en
begrundet indsigt i en skatteyders formueforfatning og hans bedrifts omfang
og udbytte, såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om
indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt.
Undersøgelse kan aftales
De lokale skattemyndigheder kan træffe aftale med en skatteyder
om, at en undersøgelse af hans regnskabsmateriale m.v. foretages på
forretningsstedet eller på bopælen.
Arbejdsgiverkontrol efter KL § 86 og ligningskontrol efter SKL § 6 kan
gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig lignings- og
arbejdsgiverkontrol skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen
om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk.4, og KL § 86, stk.1,
omfatter både arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol.
Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn
Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk.6 af skatteministeren fastsat nærmere
regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk.1-5, eller truffet aftale med
justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af
undersøgelser m.v. efter stk.4 og 5.
Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jf.
bilag til betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr.21, Folketinget
1966/67 (2. samling).
a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn
træffes af:
T & S eller told- og skatteregionerne (i København og Frederiksberg af
skattedirektoraterne). De samme organer træffer bestemmelse om, hvorvidt
politiet i en given situation skal tilkaldes for at yde bistand.
b. Uanmeldte besøg vil blive en undtagelse. Der skal noget
særligt til, for at man ikke på forhånd træffer aftale med den
erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale m.v.
på stedet.
c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at
politiet skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes at man
på forhånd har viden om, at adgang vil blive nægtet.
d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt.a),
der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven
er gennemførlig og på hvilken måde den skal løses.
e. Politiets medvirken vil kun blive krævet, når betingelserne herfor
klart er til stede.
Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn
af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af
kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jf. pkt.a) må være
henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af
skattekontrollovens afsnit III.
f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og
indenfor normal forretningstid.
g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med
fornøden legitimation.
Såfremt politiets bistand skønnes nødvendig ved et uanmeldt
eftersyn efter SKL § 6, stk.4 og 5, jf. stk.6, antages det, at der skal
indhentes retskendelse.
Dette gælder dog ikke, hvis formålet med undersøgelsen derved ville
forspildes, såfremt kendelse skulle afventes, som f.eks. i tilfælde,
hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28.feb. 1973
til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).
Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der
foreligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om
ransagning.
Ransagning
Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold
til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.
Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for
overtrædelse af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL.
Begæring om politiets bistand til undersøgelsen, herunder i form af
ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.
Den straffeprocessuelle ransagning adskiller sig på følgende
punkter fra den undersøgelse, som foretages i medfør af SKL § 6, stk.4
og 5, af skattemyndighederne med assistance fra politiet:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for undersøgelsen.
c) Ransagning kan også foretages på skatteyderens private bopæl.
d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffelovens § 289 eller SKL.
Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der
foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville
forspildes, hvis kendelse skulle afventes.
Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige
undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg og
Københavns kommuners skattedirektorater.
3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at
give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft
med andre erhvervsdrivende, og om arbejder, vedkommende har udført for
eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.
Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af
alle skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne
erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.
Bestemmelsen kan ikke anvendes generelt, men kun lejlighedsvis over for
enkelte erhvervsdrivende eller enkelte brancher. Bestemmelsen kan ikke
anvendes i tilfælde, hvor køberes navne almindeligvis ikke opnoteres, som
f.eks. ved torvehandel.
3.2.1. Kredsen af oplysningspligtige
Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og
auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og
salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også
organisationernes mellemværender med medlemmer.
Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,
hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL
§ 8 C ligesom SKL § 8 D kan anvendes over for
pengeinstitutter i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan
indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters
oplysningspligt.
3.2.2. Hvilke oplysninger?
Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte
varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller
arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne
opregning antages at være udtømmende. SKL § 8 C giver således
ikke mulighed for at afkræve en bilforhandler original eller genpart
af en købekontrakt, eller til at afkræve en advokat oplysning om, hvilke
ejendomsmæglere, der har medvirket ved de af advokaten ordnede
ejendomshandler, og hvilke mæglersalærer, der er udbetalt.
Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om
mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8
C omfatter også kontant salg.
Den omsætning, der kræves oplyst, behøver ikke at vedrøre erhvervet, men
kan også vedrøre privatforbruget.
3.2.3. Oplysningernes tilgængelighed
Efter praksis omfatter oplysningspligten alle foreliggende
oplysninger, uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis
støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev pålagt at give
oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at
slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var
opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for
slagteriet.
Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis
bogføring skete ved EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for
selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de
skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven
erhvervsdrivende.
I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at
fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn
hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.
3.3. Kredsen af oplysningspligtige i medfør af SKL § 8 D
Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er offentlige myndigheder, bestyrelser
for selskaber som nævnt i SSL § 1, nr. 1, 2 og 2a, kommanditselskaber,
kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og
andre institutioner.
Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige
interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra
oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik.
De i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bkg.nr.101 af 19.feb. 1990 angivne
takster for udskrifter, kopier og regnskaber finder også anvendelse på
oplysninger, som skattemyndighederne anmoder om i medfør af SKL § 8 D.
3.3.1. Oplysningspligtens omfang
SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud
over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter
alle oplysninger, der kan tjene skattemyndighederne til vejledning ved
udførelsen af deres arbejde. Der bør i almindelighed gives den skattepligtige
lejlighed til selv at fremkomme med de ønskede oplysninger, forinden der
rettes henvendelse til tredjemand. Kun i særlige tilfælde, hvor formålet med
undersøgelsen ville forspildes, eller hvor den skattepligtige ikke er i
besiddelse af oplysningerne, eller på forhånd har godkendt, at myndighederne
indhenter disse, må der rettes henvendelse direkte til tredjemand.
Pengeinstitutter
Med hjemmel i SKL § 8 D kan der indkræves oplysning om pengeinstitutters
mellemværende med kunder, i det omfang de ønskede oplysninger ikke kan
indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters
oplysningspligt.
SKL § 8 A (se herom P 3.4) indeholder ingen begrænsninger i
oplysningspligten efter § 8 D. Der kan således under henvisning til SKL § 8 D
indkræves oplysninger om køb og salg af værdipapirer.
Postvæsenet
Spørgsmålet om, hvorvidt postvæsenet efter bestemmelsen i SKL § 8 D er
pligtige til uden retskendelse at give de skattelignende myndigheder
oplysninger om postale forhold, herunder om kunders brug af postvæsenet som
betalingsformidler, har været forelagt kammeradvokaten. Med baggrund i
kammeradvokatens udtalelse meddelte Skattedepartementet, at anmodninger til
postvæsenet om i medfør af SKL § 8 D at give oplysning om kunders brug af
postvæsenet som betalingsformidler, kun bør ske efter indhentelse af
retskendelse herom, Skat 1986.6.419.
Det tilføjes, at departementets opfattelse ikke bevirker ændringer i
anvendelsen af SKL § 8 G, hvorefter postgirokontoret i egenskab af
pengeinstitut er pligtig uden retskendelse at afgive de af bestemmelsen
omfattede oplysninger. Oplysninger, der går ud over denne bestemmelses
rækkevidde, kan herefter indhentes i medfør af § 8 D efter retskendelse. Det
skal understreges, at synspunktet alene er gældende for postvæsenet.
Erhvervsdrivende selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og andre
institutioner
Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger
af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8
D, 2.pkt., ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8 C (se P 3.2).
Erhvervsdrivende er således på dette område underlagt samme oplysningspligt,
uanset i hvilken form virksomheden drives.
3.3.2. Oplysninger om ikke navngivne personer
Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets bestemmelse, når
der er tale om ikke navngivne skattepligtige.
Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver
skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne
personer.
Oplysninger hvert år i visse tilfælde
I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,
alene vedrørende et enkelt indkomstår.
Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet
også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt
uden opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er
for tiden:
1) Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til
nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.
2) Statens Jordlovsudvalg er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der
ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.
3) Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til
valgstyrere og tilforordnede vælgere.
4) Direktoratet for Markedsordningerne er pålagt at meddele oplysning om
udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte m.v.
5) Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om
udbetalte stipendier og om gæld og renter.
6) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler
skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd
i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne
oplysninger.
7) Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske
pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.
8) Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte
understøttelser til pensionerede læger m.fl.
9) Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og
lign. skal meddele oplysning om udbetalinger til strejkende m.fl.
10) Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt fra og med indkomståret 1981 at
meddele oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til
arbejdssøgende.
11) Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om
beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.
12) Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling
af understøttelse til pensionerede dyrlæger.
Oplysningssedlen S 74 kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af
oplysninger efter SKL § 8 D.
3.3.3. Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og
hemmeligholdelsespligt
Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8
D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.
SKL § 8 D gælder på trods af den almindelige tavshedspligt, der
påhviler alle offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel
fortrænge en særlig hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder
ifølge særskilt bestemmelse.
Det er således antaget, at postloven § 9 a hindrer, at der kan indkræves
oplysninger om navn og adresse på indehavere af en postboks.
Særlig hjemmel for tilsidesættelse af en hemmeligholdelsespligt findes for
postgirokontoret i SKL § 11 A, hvor det bestemmes, at
postgirokontoret er underkastet samme oplysningspligt som offentlige
myndigheder og pengeinstitutter.
Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter
i straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.
Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger
SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem
skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er
tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.
Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder
Ved videresendelse af oplysninger til andre myndigheder skal reglerne i
cirk. nr.51 af 6.marts 1987 om skattemyndighedernes tavshedspligt efter
gennemførelsen af forvaltningsloven iagttages.
Oplysning om ejerforhold til aktier
Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve oplysning om
navn, adresse og cpr.nr. eller SE-nr. på personer, selskaber m.v., som har
været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om størrelsen af
de pågældende aktieposter m.v. eller stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8
D, stk.2. Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 om
beskatning ved afståelse af aktier m.v.
Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse
indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,
hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det
er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om
salg af aktierne, alene betinget af at han ikke er omfattet af ABL § 4, stk.2
og 3.
3.4. Pengeinstitutternes egne forhold
Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme
oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.
3.5. Pengeinstitutters oplysningspligt vedr. kunder
Ved SKL §§ 8 A, 8 G, 8 H-P og §§ 10 A og 10 B er der pålagt
pengeinstitutter særlig oplysningspligt vedrørende kunders forhold. § 8 A er
omtalt i P 3.4.3, §§ 8 H-P, 10 A og 10B er omtalt i P 2.4.
3.5.1. SKL § 8 G, stk.1 Navngivne
Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters oplysningspligt vedrørende kunders
forhold findes i SKL § 8 G. Efter § 8 G, stk. 1, 1. pkt. skal
pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger
om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks, når det
er af væsentlig betydning for skatteligningen. Samme pligt påhviler
andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager penge
og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge.
§ 8 G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, d.v.s.
vedrørende indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR 1962.204
vedrørende Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen for
skattemyndighederne til at kræve oplysninger vedrørende et indestående i bank
alene må søges i SKL § 8 G, stk. 1 (tidligere 8 C, stk. 2).
Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende bankindeståender kan således
ikke udvides med henvisning til SKL's øvrige bestemmelser.
Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves
vedrørende indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.:
»Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses
afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger
om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om
sikkerhedsstillelse for lån og kreditter«.
Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL § 8 G,
hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger omfattet af
SKL § 8 G hos det kontoførende institut, såfremt det er bekendt.
Enkeltoplysninger om obligationskonti vil dog stadig kunne indhentes hos
værdipapircentralen i medfør af SKL § 8 D.
Hjemlen til at kræve oplysninger om indestående på en postgirokonto
og om brug af postvæsenet som betalingsformidler i øvrigt,
herunder betaling ved postanvisninger, findes i SKL § 8 G. Bestemmelsen
begrænser imidlertid ikke skattemyndighedernes adgang til under henvisning
til SKL § 8 D at kræve andre oplysninger om postgirokontorets mellemværende
med en kontohaver i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i
medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt. Se P
3.3.
Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, 1. og 2.
pkt. tilkommer skattemyndighederne jf. skd. cirk. nr. 96 af 11.juli
1983.
Skattedepartementet har i cirkulære nr. 117 af 29.juni 1982 fastsat regler
om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl. I
cirkulæret er det bl.a. præciseret, at oplysninger i videst muligt omfang
skal fremskaffes af den pågældende skatteyder selv.
Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at fremskaffe de
nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den pågældendes bemyndigelse til
at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut.
Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse bør gives skriftligt og vedlægges
henvendelsen til pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens
opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan eller bør
indhentes, kan der rettes henvendelse til pengeinstituttet. I skrivelsen til
pengeinstituttet gøres opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.
Det forhold, at oplysningerne i et pengeinstitut skal indhentes til brug
for en skattepligtssag, berettiger ikke i sig selv til at undlade at søge
oplysningerne indhentet hos skatteyderen selv. Begrebet »særlige
forhold« skal således forstås ret snævert.
Cirkulæret indfører endelig særlige underskriftsregler ved
anmodning om indsendelse af oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1.pkt. og
2.pkt.
Oplysninger efter SKL § 8 G, stk.1, 1. og 2.pkt. kan kun kræves om
navngivne personer.
Ikke navngivne
Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8 G, stk. 1,
3. pkt., kun indhentes efter Ligningsrådets vedtagelse, og kun om indestående
og forvaltede midler, disses afkastning samt oplysninger til identifikation
af ejeren. En henvendelse til et pengeinstitut vedrørende ikke navngivne
personer kan følges op af en henvendelse vedrørende navngivne, når personen
ved den første henvendelse er identificeret.
Forældelse
SKL § 8 G, stk.1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig henseende
for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og opbevaringspligten efter
bogføringslovens § 2 er uden betydning for oplysningspligten efter SKL § 8 G,
stk.1.
Såfremt det pågældende materiale er i behold, er pengeinstituttet
forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er mere end 5
år gamle.
3.5.2. SKL § 8 G, stk.2
Til brug for skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke
navngivne personer kan de skattelignende myndigheder med hjemmel i SKL § 8 G,
stk.2, foretage gennemgang på stedet af bankers, sparekassers,
andelskassers, bankierers og vekselereres regnskabsmateriale. Der er ligesom
i § 8 G, stk.1, tale om indsamling af oplysninger, der vedrører de
oplysningspligtiges kunder.
Gennemgangen på stedet forudsætter Ligningsrådets vedtagelse og
kan således ikke iværksættes af de lokale skattemyndigheder.
3.5.3. Oplysningspligt vedrørende køb og salg af værdipapirer
I SKL § 8 A er det bestemt, at banker, vekselmæglere m.v. er pligtige
efter skatteministerens nærmere bestemmelse at meddele de skattelignende
myndigheder oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer. Bestemmelsen
anvendes ikke for tiden, idet nærmere bestemmelse ikke er truffet af
skatteministeren.
På grund af bestemmelsens generelle formulering antages den ikke at
indeholde hjemmel for indkrævning af oplysninger i enkeltstående tilfælde.
Derimod antages oplysninger som nævnt i SKL § 8 A at kunne indkræves under
henvisning til SKL § 8 D.
3.6. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v.
Efter SKL § 10 kan told- og skatteregionerne bestemme, at der ved
indløsning af udbyttekuponer skal iagttages nærmere
legitimationsregler, og de derved fremkomne oplysninger skal indsendes
til skattemyndighederne. Sådan bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har
således ikke virkning for tiden.
Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten
De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de
udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.
I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende
oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets udgifter
dog kunne rejses over for told- og skatteregionerne, hvis afgørelse kan
påklages til T & S.
4. Sanktioner
4.1. Skatteforhøjelse
4.1.1 Personskat
(»Skattekontrollovstillæg«)
Ifølge SKL § 1, stk.3, og § 2, stk.3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat,
formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i
mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg.
Forhøjelse sker efter følgende regler:
a) selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er
skattemyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for
rettidig aflevering.
b) kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns
forsinkelse.
c) 2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.
d) 10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.
e) hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et
kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog P 1.4.).
Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes
overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er givet.
Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig
indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af disse kategorier.
Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskatten.
Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen
således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til
amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.
Reglerne om kontrollovstillæg finder også anvendelse, hvis årsregnskab
eller regnskabsoplysninger, der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes
rettidigt, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med
bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen, jf. lsr. 1983.156.
Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke
rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen
underretning herom.
Efter ændringen af KL § 81 og SKL § 16 ved lov nr.152 af 15.marts 1989 kan
kontrollovstillæg næppe anvendes overfor skatteydere, der modtager den
forudprintede selvangivelse, altså stor set alle lønmodtagere. Årsagen er, at
det ikke er muligt at udskille de skatteydere, der finder de forudprintede
oplysninger korrekte og fyldestgørende, fra de skatteydere, der burde
indsende ændringer til selvangivelsen, men undlader dette. Disse skatteydere
kan i givet fald straffes efter SKL § 16. Hvis en modtager af en forudprintet
selvangivelse har fået individuel indsendelsesfrist efter ansøgning, og denne
frist overskrides, kan der kun pålægges kontrollovstillæg, hvis det i
henstandsmeddelelsen er oplyst, at selvangivelsen skal indsendes
inden fristens udløb.
Bevillingsmæssig fritagelse
Samtidig med underretningen om tillægget skal det oplyses, at
ansøgning om bevillingsmæssig fritagelse for tillægget kan indgives
til de kommunale skattemyndigheder. Ved underretning om skattemyndighedens
afgørelse, skal det oplyses, at afgørelsen kan påklages til skatteankenævnet.
Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Klagevejledning
Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at
selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold
heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig
instansfølge.
Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og lempelse
I medfør af SKL § 4 A, stk. 1, har Ligningsrådet bemyndiget de kommunale
skattemyndigheder og de regionale told- og skatteforvaltninger til under
særlige omstændigheder at undlade påligning af skatteforhøjelser i henhold
til § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3 og 4.
Når påligning af skattekontrollovstillæg har fundet sted, kan de
skattelignende myndigheder i medfør af § 4 A, stk. 2, helt eller delvis,
fritage for tillægget, når den skattepligtiges forhold taler herfor.
Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af
den anvendte procentsats.
Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af
kontrollovsprocenten på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr., ikke
nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget
fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede
kontrollovsprocent skal så slettes.
Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.
Fristen for indskud på spærret konto efter investeringsfondslovens § 5.
Efter investeringsfondslovens § 5, stk.1, skal der efter henlæggelsesårets
udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for
henlæggelsesåret på spærret konto i et pengeinstitut indsættes et beløb lig
den foretagne henlæggelse. For regnskabspligtige m.v skal indskuddet på
spærret konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen. Told- og skattergionerne
(i København og på Frederiksberg skattedirektoratet) kan, når særlige
omstændigheder taler derfor, godkende for sent foretagne indskud, se L
5.7.3.1.
4.1.2. Selskabsskat
Se ligningsvejledningen om aktionærer og selskaber afsnit SE 1.2.
4.2. Tvangsbøder
1) I medfør af SKL § 4 kan de kommunale skattemyndigheder pålægge daglige
bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og
årsregnskab. De kommunale skattemyndigheders afgørelse kan ændres af
Ligningsrådet.
Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SSL § 29, stk. 1,
nævnte meddelelser kan af de kommunale skattemyndigheder fremtvinges ved
pålæg af tvangsbøder, jf. SSL § 28, stk. 3, (jf. § 29, stk. 1).
2) Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede
oplysningsmateriale må forelægges told- og skatteregionerne, der
afgør om pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder.
3) Tvangsbøder kan ikke pålægges skatteydere, der er omfattet af KL § 81,
jf. ovenfor under pkt. 4.1, medmindre der har været givet henstand.
Normalsatsen er 100 kr. pr. dag. Se i øvrigt skd. cirk. nr. 246 af 24.nov.
1969 og nr. 108 af 15.maj 1973. Hvis pålægget ikke følges, kan tvangsbøderne
successivt forhøjes.
I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal,
således at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20
dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives
til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til
politimæssig behandling.
Ved lov nr.375 af 7.juni 1989 er inddrivelsen af de tvangsbøder, der
pålægges efter SKL § 4, jf. ovenfor punkt 1, overført til pantefogeden.
Bestemmelsen trådte i kraft den 15.aug. 1989.
Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg,
der foretages af pantefogeden, jf. både lov nr. 278 af 26.maj 1976 om
fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og SD cirk.
1978-13.
Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes
til afsoning af det resterende beløb.
Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.
4.3. Kontospærring
Ifølge SKL § 11 kan konti i banker og sparekasser, hos advokater,
vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af told- og
skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker
kundskab om kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan
findes på grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis
den opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.
Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet
ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for
den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører
spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.
Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke
henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og
skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og
skatteregionen fastsat åremål.
Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,
indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling
med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen,
såfremt ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under
særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade
godtgørelse af allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke gøre en
gennemført kontospærring illusorisk ved at inddrage kontoens indestående
under henvisning til forældelse, skd.71.642.
Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat
betydning for konti oprettet før 1.juli 1977, som i henhold til
valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse
konti er ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af cpr.nr. eller
SE-nr.
4.4. Bødesager
4.4.1. Ansvar efter SKL afsnit III
Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13
og § 16 er gengivet i T&S-cirk. 1990-32.
Ifølge reglerne udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed
henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved
indkomstdifferencer under 30.000 kr. samt ved
»forskydningsdifferencer«.
Hvis den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle
afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., ved forsæt, eller 8.000 kr. ved
grov uagtsomhed rejses ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en
»advarsel«.
Hvis en skatteyder kan anses for »selvmelder«, nedsættes bøden
til en trediedel.
Ved forsøg på eller medvirken til skattesvig fastsættes bøden til
halvdelen af normalbødetaksten.
4.4.2. Kompetence
Sager om grov uagtsomhed kan - når der ikke foreligger skærpende
omstændigheder - uanset de unddragne skatters størrelse afgøres
administrativt.
Ved skattesvig kan alle sager, hvor de samlet unddragne skatter tillige
med evt. unddraget moms og punktafgifter ikke overstiger 100.000 kr., afgøres
administrativt.
4.4.3. Udtagelse af bødesager
Ved SD's skrivelse af 27.dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder er
givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at
foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af
told- og skatteregionerne.
Ved SD's skrivelse af 28.feb. 1984 og T&S-cirk.1990-32, er der
foretaget justeringer af nogle af de beløbsgrænser, som er afgørende for
udtagelse af ansvarssager.
Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted indsender kommunen
selvangivelsen til told- og skatteregionen bilagt sagsfremstilling og
eventuelt revisionsrapport m.v.
I ganske særlige tilfælde, kan det være hensigtsmæssigt at undlade
egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen
behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jf.
skattestyrelsesloven § 17.
Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til
Landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal sagen
udtages og indsendes til told- og skatteregionen uden at afvente afgørelse i
klagesagen.
I følgende tilfælde sker der ikke udtagelse:
1) hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget
30.000 kr.,
2) hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den
ak-tiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil
man normalt forstå en difference, der er mindre end 10 pct. af den pågældende
aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr. Området omfatter først og
fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og
forudbetalte omkostninger.
3) hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte
afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der uden
opfordring tilgår skattemyndighederne. Se nærmere om disse oplysninger i SD's
skrivelse af 27.dec. 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder.
Det er told- og skatteregionerne og Københavns og Frederiksberg
skattedirektorater der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af
ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Told- og
skatteregionerne kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken
udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne
fastsatte regler gælder i så fald også for told- og skatteregionerne.
Om kompetencen til at afslutte bødesager, se T&S-cirk.1990-33.
4.4.4. Forsvarerbistand
Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i
lovbekendtgørelse nr.489 af 19.sept. 1984 samt i bekendtgørelse nr.500 af
1.okt. 1984 udstedt af Skatteministeriet.
Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre
strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser
af kildeskatteloven, sømandsskatteloven, investeringsfonds- og
etableringskontoloven.
Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens
person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.
Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv,
men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i
alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.
Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det
materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den
administrative straffesag.
Såfremt skatteyderen findes skyldig, har denne pligt til at erstatte det
offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.
Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en
forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af
forsvarerens vederlag.
Statsskattedirektoratet har udarbejdet en vejledning til
amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksberg skattedirektorater
vedrørende reglerne om forsvarerbeskikkelse.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1988 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008