Spring til indhold

Retsinformation

TOLDVEJLEDNING 2001 I. TOLDLOVGIVNING

STV nr 20046 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Toldvejledning 2001

I. Toldlovgivning

Toldlovgivningen udgøres for størstedelens vedkommende af

EU-lovgivning, mens den danske lovgivning udgøres af de regler, som efter

EU´s toldlovgivning enten er overladt til de enkelte EU-lande, eller som

ikke er harmoniseret på EU-plan, herunder bl.a. den nationale opkrævning

og administration af told i Danmark.

Tekstens betegnelse

"EU-lovgivning" omfatter af praktiske grunde alle retsakter under ét,

udstedt af EU´s institutioner.

Retsakternes korrekte

hjemmelsgrundlag fremgår imidlertid ved retsaktens citering, f.eks.:

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af

en EF-toldkodeks. Det bemærkes, at betegnelsen "EF- Domstolen" stadig

anvendes om Domstolen i Luxembourg.

I.1 EU´s toldlovgivning

EU's toldlovgivning udgøres af forordninger, der er umiddelbart

gældende og kan håndhæves i medlemsstaterne.

Toldkodeksen

Toldkodeksen - Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992

om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, udgør

toldlovgivningens grundforordning.

Gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen -

Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse

gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning om indførelse af en

EF-toldkodeks, med senere ændringer, er udstedt med hjemmel i Toldkodeksen

og indeholder detaljerede og praktiske regler om administrationen af

Toldkodeksens regler.

Toldkodeksen og

Gennemførelsesbestemmelserne vedrører som hovedregel kun told og

Læs alt

toldforhold, men indeholder dog enkelte steder bestemmelser, der vedrører

andre afgifter, f.eks. moms og

punktafgifter.

Anden toldlovgivning

- Rådets forordning (EØF) nr. 2658 af 23. juli 1987 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif med ændringer ifølge

toldkodeksens art. 252, stk. 2.

Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en

fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter,

med senere ændringer, jf. toldkodeksens art 184.

Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig

bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om

samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den

rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.

Anden toldrelevant

lovgivning

- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om

fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter.

Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om

gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for

Fællesskabernes egne indtægter.

Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996 om

ændring af forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 om gennemførelse af

afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne

indtægter.

Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om

Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse

af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre

uregelmæssigheder.

Rådets forordning (EF, EURATOM) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om

beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle

interesser.

Herudover findes en række retsakter, herunder forordninger om bl.a.

told- præference, -suspensioner, -kontingenter, importlofter,

og antidumpingtold.

I.2 Dansk toldlovgivning

Den danske toldlovgivning udgøres bl.a af:

Toldloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 113 af 27.

februar 1996 med senere ændringer.

Toldbehandlingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets

bekendtgørelse nr.

516 af 7. juni 2001 om toldbehandling

- er udstedt i

medfør af bl.a. toldloven.

Skattestyrelsesloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 531

af 25. juni 1999, med senere ændringer til skattestyrelsesloven, der

bl.a. indeholder regler som også omfatter klageadgang til domstolene i

visse toldsager.

Inddelingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

878 af 30. november 1997 er udstedt i medfør af skattestyrelsesloven, og

omhandler landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre.

Sagsudlægningsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse

nr. 1070 af 17. december 1999, der bl.a. er udstedt i medfør af

toldloven, omhandler bl.a. regler om told- og skatteregionernes og

toldcentrenes saglige kompetence samt frister for klager over afgørelser

om bl.a. told og aktindsigt.

Sagsbehandlingscirkulæret - Skatteministeriets cirkulære nr. 42. af

25. marts 1998 om lov nr. 1098 af 29. december 1997 om ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove (ændret klagestruktur m.v.) og om

sagsbehandling. Cirkulærets bestemmelser om sagsfremstilling træder i

kraft samtidig med, at visse klagesager vedrørende toldlovgivningen

overgår til Landsskatteretten, dvs. senest 1. oktober 1998. Cirkulæret

indeholder imidlertid en gennemgang af gældende forvaltningsret,

herunder også EU-toldforvaltningsret, som er gældende uanset cirkulærets

formelle ikrafttrædelsestidspunkt.

Fødevareministeriets lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999

om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

markedsordninger for landbrugsvarer mv.

Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om

administration af og kontrol med EF´s markedsordninger for

landbrugsvarer mv.

I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som

finder anvendelse ved varers ind- og udførsel

Udover

den ovenfor nævnte toldlovgivning findes der anden lovgivning, som

regulerer indførslen og udførslen af varer, se bl.a. om de såkaldte

varebestemmelser i afsnit A5.

Hertil kommer, at Danmark har

tiltrådt en række internationale konventioner og aftaler, der bl.a.

vedrører told, herunder provianteringsoverenskomster med Danmarks

nabolande, toldkonventionen om international godstransport på grundlag af

TIR-carneter, konventioner om diplomatiske og konsulære repræsentanter

samt internationale organisationer og institutioner og overenskomster

vedrørende det forsvarsmæssige samarbejde.

I.4 Internationalt samarbejde

På toldområdet har Danmark i mange år deltaget i internationalt

samarbejde. Først og fremmest medfører det danske medlemskab af Den

Europæiske Union (EU) et omfattende samarbejde om toldregler og

-procedurer; men også gennem Danmarks medlemskab af

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation - WTO) og

Verdenstoldorganisationen (World Customs Organisation - WCO) opnås fordele

og forpligtelser i det internationale

toldsamarbejde.

I.4.1 Den Europæiske Union (EU)

Den Europæiske Union (EU) er et tæt og forpligtende toldsamarbejde

mellem de 15 medlemslande Belgien, Danmark, Finland, Det Forenede

Kongerige, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg,

Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Samarbejdet

på toldlovgivningsområdet er baseret på traktaterne om Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. EF konsoliderede samarbejdet om

et fælles indre marked for varer og tjenesteydelser i en ny traktat, den

europæiske fælles akt (eller fællesakten) som trådte i kraft 1. juli

1987.

EU's beslutnings- og lovgivningsproces varetages af

Rådet i samarbejde med Europa-Parlamentet på forslag fra

Europa-Kommissionen og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget. Medlemsstaterne gennemfører i vid udstrækning

vedtagelserne, og Europa-Kommissionen påser at fællesskabsretten

overholdes. EF-Domstolen dømmer i sager omfattet af

fællesskabsretten.

Traktaterne giver hjemmel til flere

forskellige slags love i EU. Forordninger har virkning umiddelbart for

alle landene og deres borgere, når de er vedtaget. Direktiver får ikke

lovkraft, før de er implementerede i national lov i de nationale

parlamenter. Beslutninger kan vedtages af Kommissionen og Rådet og har kun

virkning for dem, de retter sig til.

Det Europæiske Råd er

EU's øverste myndighed. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre

samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og

regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd mindst én gang under hvert

formandskab, hvilket vil sige hvert halve år. Mødet ledes af det land, der

har formandskabet.

Ministerrådet (Rådet) er som hovedregel

EU's lovgivende magt, dvs. det vedtager forslag stillet af Kommissionen

efter høring eller som oftest i samarbejde med Europa-Parlamentet. Rådet

er medlemslandenes institution. Det består af en repræsentant fra hvert af

medlemslandene, i regelen en minister. Rådet kan træffe afgørelser efter

fuldstændig enighed, men også med kvalificeret flertal og i visse forhold

med simpelt flertal.

Coreper - De Faste Repræsentanters

Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder

arbejdet i Rådet i tæt kontakt med medlemslandenes

ministerier.

Under Rådet kan der nedsættes arbejdsgrupper.

Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål varetager det forberedende arbejde af

forslag til ny lovgivning på toldområdet, forinden disse lovgivningstiltag

går til videre behandling i Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i

Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål ved den danske fiscalattache i

Bruxelles, samt repræsentanter for Skatteministeriets Departement og Told-

og Skattestyrelsen afhængig af de emner, der er til

behandling.

Europa-Kommissionen har initiativretten i det

europæiske samarbejde og deltager i udarbejdel sen af lovgivningen sammen

med Rådet og Europa-Parlamentet efter høring af det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

Europa-Kommissionen tager

initiativ til lovgivningen, administrerer den og kontrollerer, at den

overholdes. Ved manglende overholdelse af reglerne kan Kommissionen rejse

sag mod et medlemsland eller en af EU's andre institutioner ved

EF-Domstolen. Kommissionen kan desuden pålægge medlemsstater, der ikke

efterkommer EF-Domstolens domme, bøder.

Europa-Kommissionen

indgår internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter

Kommissionen EU's budget.

Europa-Kommissionen ledes af 20

kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af 5

år. Europa-Kommissionens administration består af 23 generaldirektorater,

der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en

statsadministration. Dertil kommer en række tjenester, såsom Den juridiske

tjeneste, Oversættelsestjenesten og Tolketjenesten. Kommissionens

hovedsæde er i Bruxelles.

Kommissionens forvaltning sker

desuden gennem forvaltningskomitéer, der består af eksperter udpeget af

medlemslandene med en repræsentant for Kommissionen som

formand.

Fra dansk side varetager repræsentanter for

Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen arbejdet i

følgende arbejdsgrupper nedsat under Kommissionens Toldkodeksudvalg:

Gruppen for Almindelige Toldforskrifter

Vareoprindelsesgruppen

Toldfritagelsesgruppen

Toldværdigruppen

Gruppen for Toldoplag og Frizoner

Gruppen for Toldprocedurer af Økonomisk Betydning

Forsendelsesgruppen

Gruppen for det Administrative Enhedsdokument

Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen

Gruppen for fri ubevægelighed for Bagage tilhørende

Fly-/Skibspassagerer (indskrevet Bagage)

Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål

Varemærkeforfalskningsgruppen

Toldlempelsesgruppen (varers art og særlige

anvendelsesformål)

I.4.2 World Customs Organisation

(WCO)

World Customs Organisation (WCO) er et organ, der forvalter og

gennemfører det verdensomspændende internationale toldsamarbejde, som

initieres af World Trade Organisation (WTO) eller WCO's

medlemslande.

WCO blev under betegnelsen CCC (Customs

Cooperation Council) indviet i 1953, men blev omdøbt i 1994 til WCO for at

indicere over for omverdenen, at der var tale om en verdensomspændende

organisation.

WCO har for tiden ca. 150 medlemslande, men

alle lande i verden er potentielle medlemmer af organisationen. Ved

medlemskab opnås ret til at deltage i møder i WCO's forskellige komitéer

og dermed også mulighed for at påvirke de beslutninger, der

træffes.

Arbejdet i WCO foregår på generaldirektørniveau på

årlige rådsmøder. Herudover afholdes jævnligt møde i WCO's politiske

kommission (Policy Commission) og de forskellige komitéer:

Permanent Technical Committee

Enforcement Committee

Valuation Committee

Technical Committee on Customs Valuation

Harmonized System Committee

Disse komitéer er ofte

assisteret af arbejdsgrupper, som f.eks. Harmonized System Review

Sub-Committee og Scientific Sub-Committee.

De tekniske

komitéer får bistand af Sekretariatet, der forbereder arbejdsdokumenter og

konventionsforslag til møderne, bistår medlemslandene og i øvrigt

koordinerer arbejdet i WCO.

Danmark er repræsenteret ved

møder i WCO ved embedsmænd og eksperter fra Skatteministeriets Departement

og Told- og Skattestyrelsen.

Da den danske toldlovgivning er

baseret på EU's lovgivning, vil en del af arbejdet med WCO's konventioner

og rekommandationer være at sikre, at disse er/bliver overensstemmende med

EU's lovgivning på det pågældende område.

I WCO regi er der

vedtaget væsentlige elementer til brug for udarbejdelse af national

toldlovgivning, såsom nomenklaturen "Harmonized System" til brug for

udarbejdelse af toldtariffer, toldværdisystem "GATT Valuation System" samt

Kyoto Convention indeholdende bindende og anbefalende tekster til brug for

opbygning af toldlovgivning og

-procedurer

Lignende dokumenter