Spring til indhold

Retsinformation

TOLDVEJLEDNING 2000 I. TOLDLOVGIVNING

STV nr 20049 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Toldvejledning 2000

I.

Toldlovgivning

Toldlovgivningen udgøres for

størstedelens vedkommende af EU-lovgivning, mens den danske lovgivning

udgøres af de regler, som efter EU´s toldlovgivning enten er overladt til

de enkelte EU-lande, eller som ikke er harmoniseret på EU-plan, herunder

bl.a. den nationale opkrævning og administration af told i

Danmark.

Tekstens betegnelse "EU-lovgivning" omfatter af

praktiske grunde alle retsakter under ét, udstedt af EU´s institutioner.

Retsakternes korrekte hjemmelsgrundlag fremgår

imidlertid ved retsaktens citering, f.eks.: Rådets forordning (EØF) nr.

2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Det

bemærkes, at betegnelsen "EF- Domstolen" stadig anvendes om Domstolen i

Luxembourg.

I.1 EU´s toldlovgivning

EU's toldlovgivning udgøres af

forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i

medlemsstaterne.

Toldkodeksen

Toldkodeksen - Rådets forordning (EØF)

nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, med

senere ændringer, udgør

toldlovgivningens

grundforordning

.

Gennemførelsesbestemmelserne

til toldkodeksen

- Kommissionens forordning (EØF)

Læs alt

nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets

forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, er

udstedt med hjemmel i Toldkodeksen og indeholder detaljerede og praktiske

regler om administrationen af Toldkodeksens regler.

Toldkodeksen og Gennemførelsesbestemmelserne vedrører som

hovedregel kun told og toldforhold, men indeholder dog enkelte steder

bestemmelser, der vedrører andre afgifter, f.eks. moms og

punktafgifter.

Anden

toldlovgivning

- Rådets forordning (EØF) nr. 2658 af

23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

med ændringer ifølge toldkodeksens art. 252, stk. 2.

- Rådets

forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning

vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, med senere

ændringer

, jf.

toldkodeksens art 184

.

- Rådets forordning (EF)

nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes

administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen

med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og

landbrugsbestemmelserne.

Anden toldrelevant

lovgivning

- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr.

1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer

og tidspunkter.

- Rådets forordning (EØF,

EURATOM) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse

88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.

- Rådets

forordning (EURATOM, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996 om ændring af

forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 om gennemførelse af afgørelse

88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne

indtægter.

- Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11.

november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik

på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod

svig og andre uregelmæssigheder.

- Rådets forordning (EF, EURATOM)

nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser.

Herudover findes en række

retsakter, herunder forordninger om bl.a. told- præference,

-suspensioner, -kontingenter, importlofter, og

antidumpingtold.

I.2 Dansk toldlovgivning

Den danske toldlovgivning udgøres bl.a

af:

- Toldloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.

113 af 27. februar 1996 med senere ændringer.

-

Toldbehandlingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

467 af 15. juni

1999

som ændret ved bekendtgørelse

nr. 1010 af 15. december 1999,

er udstedt i medfør af bl.a.

toldloven.

- Skattestyrelsesloven - Skatteministeriets

lovbekendtgørelse nr.

531 af 25. juni 1999, med senere

ændringer til skattestyrelsesloven

, der bl.a. indeholder regler som

også omfatter klageadgang til domstolene i visse

toldsager.

- Inddelingsbekendtgørelsen

- Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997 er udstedt i medfør af

skattestyrelsesloven, og omhandler landets inddeling i told- og

skatteregioner og toldcentre.

-

Sagsudlægningsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr.

1070 af 17. december

1999

, der bl.a. er

udstedt i medfør af toldloven, omhandler bl.a. regler om told- og

skatteregionernes og toldcentrenes saglige kompetence samt frister for

klager over afgørelser om bl.a. told og aktindsigt.

-

Sagsbehandlingscirkulæret - Skatteministeriets cirkulære

nr. 42. af 25. marts 1998

om lov nr. 1098 af 29.

december 1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (ændret

klagestruktur m.v.) og om sagsbehandling. Cirkulærets bestemmelser om

sagsfremstilling træder i kraft samtidig med, at

visse

klagesager

vedrørende toldlovgivningen

overgår til

Landsskatteretten, dvs. senest 1. oktober 1998. Cirkulæret indeholder

imidlertid en gennemgang af gældende forvaltningsret, herunder også

EU-toldforvaltningsret, som er gældende uanset cirkulærets formelle

ikrafttrædelsestidspunkt.

-

Fødevareministeriets

lovbekendtgørelse nr.

818 af 3. november

1999

om

administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

markedsordninger for landbrugsvarer mv

.

-

Fødevareministeriets

bekendtgørelse

nr. 507 af 23. juni 1999

om administration af og

kontrol med EF´s markedsordninger for landbrugsvarer

mv.

I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som

finder anvendelse ved varers ind- og udførsel

Udover

den ovenfor nævnte toldlovgivning findes der anden lovgivning, som

regulerer indførslen og udførslen af varer, se bl.a. om de såkaldte

varebestemmelser i afsnit A5.

Hertil kommer, at Danmark har

tiltrådt en række internationale konventioner og aftaler, der bl.a.

vedrører told, herunder provianteringsoverenskomster med Danmarks

nabolande, toldkonventionen om international godstransport på grundlag af

TIR-carneter, konventioner om diplomatiske og konsulære repræsentanter

samt internationale organisationer og institutioner og overenskomster

vedrørende det forsvarsmæssige samarbejde.

I.4 Internationalt samarbejde

På toldområdet har Danmark i mange år

deltaget i internationalt samarbejde. Først og fremmest medfører det

danske medlemskab af Den Europæiske Union (EU) et omfattende samarbejde om

toldregler og -procedurer; men også gennem Danmarks medlemskab af

Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation - WTO) og

Verdenstoldorganisationen (World Customs Organisation - WCO) opnås fordele

og forpligtelser i det internationale

toldsamarbejde.

I.4.1 Den Europæiske Union (EU)

Den Europæiske Union (EU) er et tæt og

forpligtende toldsamarbejde mellem de 15 medlemslande Belgien, Danmark,

Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland,

Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og

Østrig.

Samarbejdet på toldlovgivningsområdet er baseret på

traktaterne om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. EF

konsoliderede samarbejdet om et fælles indre marked for varer og

tjenesteydelser i en ny traktat, den europæiske fælles akt (eller

fællesakten) som trådte i kraft 1. juli 1987.

EU's

beslutnings- og lovgivningsproces varetages af Rådet i samarbejde med

Europa-Parlamentet på forslag fra Europa-Kommissionen og efter høring af

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Medlemsstaterne

gennemfører i vid udstrækning vedtagelserne, og Europa-Kommissionen påser

at fællesskabsretten overholdes. EF-Domstolen dømmer i sager omfattet af

fællesskabsretten.

Traktaterne giver hjemmel til flere

forskellige slags love i EU. Forordninger har virkning umiddelbart for

alle landene og deres borgere, når de er vedtaget. Direktiver får ikke

lovkraft, før de er implementerede i national lov i de nationale

parlamenter. Beslutninger kan vedtages af Kommissionen og Rådet og har kun

virkning for dem, de retter sig til.

Det Europæiske Råd er

EU's øverste myndighed. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre

samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og

regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd mindst én gang under hvert

formandskab, hvilket vil sige hvert halve år. Mødet ledes af det land, der

har formandskabet.

Ministerrådet (Rådet) er som hovedregel

EU's lovgivende magt, dvs. det vedtager forslag stillet af Kommissionen

efter høring eller som oftest i samarbejde med Europa-Parlamentet. Rådet

er medlemslandenes institution. Det består af en repræsentant fra hvert af

medlemslandene, i regelen en minister. Rådet kan træffe afgørelser efter

fuldstændig enighed, men også med kvalificeret flertal og i visse forhold

med simpelt flertal.

Coreper - De Faste Repræsentanters

Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder

arbejdet i Rådet i tæt kontakt med medlemslandenes

ministerier.

Under Rådet kan der nedsættes arbejdsgrupper.

Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål varetager det forberedende arbejde af

forslag til ny lovgivning på toldområdet, forinden disse lovgivningstiltag

går til videre behandling i Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i

Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål ved den danske fiscalattache i

Bruxelles, samt repræsentanter for Skatteministeriets Departement og Told-

og Skattestyrelsen afhængig af de emner, der er til

behandling.

Europa-Kommissionen har initiativretten i det

europæiske samarbejde og deltager i udarbejdel sen af lovgivningen sammen

med Rådet og Europa-Parlamentet efter høring af det Økonomiske og Sociale

Udvalg og Regionsudvalget.

Europa-Kommissionen tager

initiativ til lovgivningen, administrerer den og kontrollerer, at den

overholdes. Ved manglende overholdelse af reglerne kan Kommissionen rejse

sag mod et medlemsland eller en af EU's andre institutioner ved

EF-Domstolen. Kommissionen kan desuden pålægge medlemsstater, der ikke

efterkommer EF-Domstolens domme, bøder.

Europa-Kommissionen

indgår internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter

Kommissionen EU's budget.

Europa-Kommissionen ledes af 20

kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af 5

år. Europa-Kommissionens administration består af 23 generaldirektorater,

der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en

statsadministration. Dertil kommer en række tjenester, såsom Den juridiske

tjeneste, Oversættelsestjenesten og Tolketjenesten. Kommissionens

hovedsæde er i Bruxelles.

Kommissionens forvaltning sker

desuden gennem forvaltningskomitéer, der består af eksperter udpeget af

medlemslandene med en repræsentant for Kommissionen som

formand.

Fra dansk side varetager repræsentanter for

Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen arbejdet i

følgende arbejdsgrupper nedsat under Kommissionens Toldkodeksudvalg:

Gruppen for Almindelige Toldforskrifter

Vareoprindelsesgruppen

Toldfritagelsesgruppen

Toldværdigruppen

Gruppen for Toldoplag og Frizoner

Gruppen for Toldprocedurer af Økonomisk Betydning

Forsendelsesgruppen

Gruppen for det Administrative Enhedsdokument

Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen

Gruppen for fri ubevægelighed for Bagage tilhørende

Fly-/Skibspassagerer (indskrevet Bagage)

Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål

Varemærkeforfalskningsgruppen

Toldlempelsesgruppen (varers art og særlige

anvendelsesformål)

I.4.2 World Customs Organisation

(WCO)

World Customs Organisation (WCO) er et

organ, der forvalter og gennemfører det verdensomspændende internationale

toldsamarbejde, som initieres af World Trade Organisation (WTO) eller

WCO's medlemslande.

WCO blev under betegnelsen CCC (Customs

Cooperation Council) indviet i 1953, men blev omdøbt i 1994 til WCO for at

indicere over for omverdenen, at der var tale om en verdensomspændende

organisation.

WCO har for tiden ca. 150 medlemslande, men

alle lande i verden er potentielle medlemmer af organisationen. Ved

medlemskab opnås ret til at deltage i møder i WCO's forskellige komitéer

og dermed også mulighed for at påvirke de beslutninger, der

træffes.

Arbejdet i WCO foregår på generaldirektørniveau på

årlige rådsmøder. Herudover afholdes jævnligt møde i WCO's politiske

kommission (Policy Commission) og de forskellige komitéer:

Permanent Technical Committee

Enforcement Committee

Valuation Committee

Technical Committee on Customs Valuation

Harmonized System Committee

Disse komitéer er ofte

assisteret af arbejdsgrupper, som f.eks. Harmonized System Review

Sub-Committee og Scientific Sub-Committee.

De tekniske

komitéer får bistand af Sekretariatet, der forbereder arbejdsdokumenter og

konventionsforslag til møderne, bistår medlemslandene og i øvrigt

koordinerer arbejdet i WCO.

Danmark er repræsenteret ved

møder i WCO ved embedsmænd og eksperter fra Skatteministeriets Departement

og Told- og Skattestyrelsen.

Da den danske toldlovgivning er

baseret på EU's lovgivning, vil en del af arbejdet med WCO's konventioner

og rekommandationer være at sikre, at disse er/bliver overensstemmende med

EU's lovgivning på det pågældende område.

I WCO regi er der

vedtaget væsentlige elementer til brug for udarbejdelse af national

toldlovgivning, såsom nomenklaturen "Harmonized System" til brug for

udarbejdelse af toldtariffer, toldværdisystem "GATT Valuation System" samt

Kyoto Convention indeholdende bindende og anbefalende tekster til brug for

opbygning af toldlovgivning og

-procedurer

Lignende dokumenter