TOLDVEJLEDNING 2000 I. TOLDLOVGIVNING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Toldvejledning 2000
I.
Toldlovgivning
Toldlovgivningen udgøres for
størstedelens vedkommende af EU-lovgivning, mens den danske lovgivning
udgøres af de regler, som efter EU´s toldlovgivning enten er overladt til
de enkelte EU-lande, eller som ikke er harmoniseret på EU-plan, herunder
bl.a. den nationale opkrævning og administration af told i
Danmark.
Tekstens betegnelse "EU-lovgivning" omfatter af
praktiske grunde alle retsakter under ét, udstedt af EU´s institutioner.
Retsakternes korrekte hjemmelsgrundlag fremgår
imidlertid ved retsaktens citering, f.eks.: Rådets forordning (EØF) nr.
2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks. Det
bemærkes, at betegnelsen "EF- Domstolen" stadig anvendes om Domstolen i
Luxembourg.
I.1 EU´s toldlovgivning
EU's toldlovgivning udgøres af
forordninger, der er umiddelbart gældende og kan håndhæves i
medlemsstaterne.
Toldkodeksen
Toldkodeksen - Rådets forordning (EØF)
nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, med
senere ændringer, udgør
toldlovgivningens
grundforordning
.
Gennemførelsesbestemmelserne
til toldkodeksen
- Kommissionens forordning (EØF)
Læs alt
nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets
forordning om indførelse af en EF-toldkodeks, med senere ændringer, er
udstedt med hjemmel i Toldkodeksen og indeholder detaljerede og praktiske
regler om administrationen af Toldkodeksens regler.
Toldkodeksen og Gennemførelsesbestemmelserne vedrører som
hovedregel kun told og toldforhold, men indeholder dog enkelte steder
bestemmelser, der vedrører andre afgifter, f.eks. moms og
punktafgifter.
Anden
toldlovgivning
- Rådets forordning (EØF) nr. 2658 af
23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
med ændringer ifølge toldkodeksens art. 252, stk. 2.
- Rådets
forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning
vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, med senere
ændringer
, jf.
toldkodeksens art 184
.
- Rådets forordning (EF)
nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes
administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen
med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og
landbrugsbestemmelserne.
Anden toldrelevant
lovgivning
- Rådets forordning (EØF, EURATOM) nr.
1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer
og tidspunkter.
- Rådets forordning (EØF,
EURATOM) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse
88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.
- Rådets
forordning (EURATOM, EF) nr. 1355/96 af 8. juli 1996 om ændring af
forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 om gennemførelse af afgørelse
88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter.
- Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 af 11.
november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik
på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod
svig og andre uregelmæssigheder.
- Rådets forordning (EF, EURATOM)
nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske
Fællesskabers finansielle interesser.
Herudover findes en række
retsakter, herunder forordninger om bl.a. told- præference,
-suspensioner, -kontingenter, importlofter, og
antidumpingtold.
I.2 Dansk toldlovgivning
Den danske toldlovgivning udgøres bl.a
af:
- Toldloven - Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.
113 af 27. februar 1996 med senere ændringer.
-
Toldbehandlingsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
467 af 15. juni
1999
som ændret ved bekendtgørelse
nr. 1010 af 15. december 1999,
er udstedt i medfør af bl.a.
toldloven.
- Skattestyrelsesloven - Skatteministeriets
lovbekendtgørelse nr.
531 af 25. juni 1999, med senere
ændringer til skattestyrelsesloven
, der bl.a. indeholder regler som
også omfatter klageadgang til domstolene i visse
toldsager.
- Inddelingsbekendtgørelsen
- Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997 er udstedt i medfør af
skattestyrelsesloven, og omhandler landets inddeling i told- og
skatteregioner og toldcentre.
-
Sagsudlægningsbekendtgørelsen - Skatteministeriets bekendtgørelse nr.
1070 af 17. december
1999
, der bl.a. er
udstedt i medfør af toldloven, omhandler bl.a. regler om told- og
skatteregionernes og toldcentrenes saglige kompetence samt frister for
klager over afgørelser om bl.a. told og aktindsigt.
-
Sagsbehandlingscirkulæret - Skatteministeriets cirkulære
nr. 42. af 25. marts 1998
om lov nr. 1098 af 29.
december 1997 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (ændret
klagestruktur m.v.) og om sagsbehandling. Cirkulærets bestemmelser om
sagsfremstilling træder i kraft samtidig med, at
visse
klagesager
vedrørende toldlovgivningen
overgår til
Landsskatteretten, dvs. senest 1. oktober 1998. Cirkulæret indeholder
imidlertid en gennemgang af gældende forvaltningsret, herunder også
EU-toldforvaltningsret, som er gældende uanset cirkulærets formelle
ikrafttrædelsestidspunkt.
-
Fødevareministeriets
lovbekendtgørelse nr.
818 af 3. november
1999
om
administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
markedsordninger for landbrugsvarer mv
.
-
Fødevareministeriets
bekendtgørelse
nr. 507 af 23. juni 1999
om administration af og
kontrol med EF´s markedsordninger for landbrugsvarer
mv.
I.3 Anden lovgivning end toldlovgivning, som
finder anvendelse ved varers ind- og udførsel
Udover
den ovenfor nævnte toldlovgivning findes der anden lovgivning, som
regulerer indførslen og udførslen af varer, se bl.a. om de såkaldte
varebestemmelser i afsnit A5.
Hertil kommer, at Danmark har
tiltrådt en række internationale konventioner og aftaler, der bl.a.
vedrører told, herunder provianteringsoverenskomster med Danmarks
nabolande, toldkonventionen om international godstransport på grundlag af
TIR-carneter, konventioner om diplomatiske og konsulære repræsentanter
samt internationale organisationer og institutioner og overenskomster
vedrørende det forsvarsmæssige samarbejde.
I.4 Internationalt samarbejde
På toldområdet har Danmark i mange år
deltaget i internationalt samarbejde. Først og fremmest medfører det
danske medlemskab af Den Europæiske Union (EU) et omfattende samarbejde om
toldregler og -procedurer; men også gennem Danmarks medlemskab af
Verdenshandelsorganisationen (World Trade Organisation - WTO) og
Verdenstoldorganisationen (World Customs Organisation - WCO) opnås fordele
og forpligtelser i det internationale
toldsamarbejde.
I.4.1 Den Europæiske Union (EU)
Den Europæiske Union (EU) er et tæt og
forpligtende toldsamarbejde mellem de 15 medlemslande Belgien, Danmark,
Finland, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland,
Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og
Østrig.
Samarbejdet på toldlovgivningsområdet er baseret på
traktaterne om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab af 25. marts 1957. EF
konsoliderede samarbejdet om et fælles indre marked for varer og
tjenesteydelser i en ny traktat, den europæiske fælles akt (eller
fællesakten) som trådte i kraft 1. juli 1987.
EU's
beslutnings- og lovgivningsproces varetages af Rådet i samarbejde med
Europa-Parlamentet på forslag fra Europa-Kommissionen og efter høring af
Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Medlemsstaterne
gennemfører i vid udstrækning vedtagelserne, og Europa-Kommissionen påser
at fællesskabsretten overholdes. EF-Domstolen dømmer i sager omfattet af
fællesskabsretten.
Traktaterne giver hjemmel til flere
forskellige slags love i EU. Forordninger har virkning umiddelbart for
alle landene og deres borgere, når de er vedtaget. Direktiver får ikke
lovkraft, før de er implementerede i national lov i de nationale
parlamenter. Beslutninger kan vedtages af Kommissionen og Rådet og har kun
virkning for dem, de retter sig til.
Det Europæiske Råd er
EU's øverste myndighed. Det Europæiske Råd blev etableret for at tilføre
samarbejdet mellem EU-landene mere handlekraft og dynamik. Stats- og
regeringscheferne mødes i Det Europæiske Råd mindst én gang under hvert
formandskab, hvilket vil sige hvert halve år. Mødet ledes af det land, der
har formandskabet.
Ministerrådet (Rådet) er som hovedregel
EU's lovgivende magt, dvs. det vedtager forslag stillet af Kommissionen
efter høring eller som oftest i samarbejde med Europa-Parlamentet. Rådet
er medlemslandenes institution. Det består af en repræsentant fra hvert af
medlemslandene, i regelen en minister. Rådet kan træffe afgørelser efter
fuldstændig enighed, men også med kvalificeret flertal og i visse forhold
med simpelt flertal.
Coreper - De Faste Repræsentanters
Komité - består af medlemslandenes EU-ambassadører. Coreper forbereder
arbejdet i Rådet i tæt kontakt med medlemslandenes
ministerier.
Under Rådet kan der nedsættes arbejdsgrupper.
Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål varetager det forberedende arbejde af
forslag til ny lovgivning på toldområdet, forinden disse lovgivningstiltag
går til videre behandling i Coreper og Rådet. Danmark er repræsenteret i
Rådsgruppen for Økonomiske Spørgsmål ved den danske fiscalattache i
Bruxelles, samt repræsentanter for Skatteministeriets Departement og Told-
og Skattestyrelsen afhængig af de emner, der er til
behandling.
Europa-Kommissionen har initiativretten i det
europæiske samarbejde og deltager i udarbejdel sen af lovgivningen sammen
med Rådet og Europa-Parlamentet efter høring af det Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget.
Europa-Kommissionen tager
initiativ til lovgivningen, administrerer den og kontrollerer, at den
overholdes. Ved manglende overholdelse af reglerne kan Kommissionen rejse
sag mod et medlemsland eller en af EU's andre institutioner ved
EF-Domstolen. Kommissionen kan desuden pålægge medlemsstater, der ikke
efterkommer EF-Domstolens domme, bøder.
Europa-Kommissionen
indgår internationale handelsaftaler på vegne af EU. Desuden forvalter
Kommissionen EU's budget.
Europa-Kommissionen ledes af 20
kommissærer, der udpeges af medlemslandenes regeringer for en periode af 5
år. Europa-Kommissionens administration består af 23 generaldirektorater,
der er opdelt efter emneområder og kan sammenlignes med ministerierne i en
statsadministration. Dertil kommer en række tjenester, såsom Den juridiske
tjeneste, Oversættelsestjenesten og Tolketjenesten. Kommissionens
hovedsæde er i Bruxelles.
Kommissionens forvaltning sker
desuden gennem forvaltningskomitéer, der består af eksperter udpeget af
medlemslandene med en repræsentant for Kommissionen som
formand.
Fra dansk side varetager repræsentanter for
Skatteministeriets Departement og Told- og Skattestyrelsen arbejdet i
følgende arbejdsgrupper nedsat under Kommissionens Toldkodeksudvalg:
Gruppen for Almindelige Toldforskrifter
Vareoprindelsesgruppen
Toldfritagelsesgruppen
Toldværdigruppen
Gruppen for Toldoplag og Frizoner
Gruppen for Toldprocedurer af Økonomisk Betydning
Forsendelsesgruppen
Gruppen for det Administrative Enhedsdokument
Gruppen for Told- og Statistiknomenklaturen
Gruppen for fri ubevægelighed for Bagage tilhørende
Fly-/Skibspassagerer (indskrevet Bagage)
Gruppen for Økonomiske Tarifspørgsmål
Varemærkeforfalskningsgruppen
Toldlempelsesgruppen (varers art og særlige
anvendelsesformål)
I.4.2 World Customs Organisation
(WCO)
World Customs Organisation (WCO) er et
organ, der forvalter og gennemfører det verdensomspændende internationale
toldsamarbejde, som initieres af World Trade Organisation (WTO) eller
WCO's medlemslande.
WCO blev under betegnelsen CCC (Customs
Cooperation Council) indviet i 1953, men blev omdøbt i 1994 til WCO for at
indicere over for omverdenen, at der var tale om en verdensomspændende
organisation.
WCO har for tiden ca. 150 medlemslande, men
alle lande i verden er potentielle medlemmer af organisationen. Ved
medlemskab opnås ret til at deltage i møder i WCO's forskellige komitéer
og dermed også mulighed for at påvirke de beslutninger, der
træffes.
Arbejdet i WCO foregår på generaldirektørniveau på
årlige rådsmøder. Herudover afholdes jævnligt møde i WCO's politiske
kommission (Policy Commission) og de forskellige komitéer:
Permanent Technical Committee
Enforcement Committee
Valuation Committee
Technical Committee on Customs Valuation
Harmonized System Committee
Disse komitéer er ofte
assisteret af arbejdsgrupper, som f.eks. Harmonized System Review
Sub-Committee og Scientific Sub-Committee.
De tekniske
komitéer får bistand af Sekretariatet, der forbereder arbejdsdokumenter og
konventionsforslag til møderne, bistår medlemslandene og i øvrigt
koordinerer arbejdet i WCO.
Danmark er repræsenteret ved
møder i WCO ved embedsmænd og eksperter fra Skatteministeriets Departement
og Told- og Skattestyrelsen.
Da den danske toldlovgivning er
baseret på EU's lovgivning, vil en del af arbejdet med WCO's konventioner
og rekommandationer være at sikre, at disse er/bliver overensstemmende med
EU's lovgivning på det pågældende område.
I WCO regi er der
vedtaget væsentlige elementer til brug for udarbejdelse af national
toldlovgivning, såsom nomenklaturen "Harmonized System" til brug for
udarbejdelse af toldtariffer, toldværdisystem "GATT Valuation System" samt
Kyoto Convention indeholdende bindende og anbefalende tekster til brug for
opbygning af toldlovgivning og
-procedurer
Lignende dokumenter
- TOLDVEJLEDNING 2001 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2003 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2007 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- TOLDVEJLEDNING; TOLDBEHANDLING 2006 I. TOLDLOVGIVNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Skattecentret har ikke imødekommet klagerens anmodning om henstand med betaling af 376.643 kr. vedrørende TIR-carnet Landsskatteretten · 14. januar 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om henstand Retsinformation · 31. juli 2009