Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20018 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit D Momspligtige transaktioner

D.1 Generelt

De momspligtige transaktioner udgør den levering af varer og ydelser,

der skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i

momslovens kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.

§§ 4-10 angiver

de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der kan sidestilles med

leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det almindelige salg

mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner, der kan

sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og ydelser til

formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed, og visse

overførsler af varer til EU-lande.

§§ 11,

11a og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb af varer fra udlandet,

idet der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser omfatter

indkøb fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb fra lande

uden for EU, jf. § 12.

§ 13 fritager en række varer og

ydelser for moms.

D.2 Leverancer mod vederlag

§ 4, stk. 1

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag

her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare

eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Told- og

Skattestyrelsen har udtalt, at der ved udveksling af ydelser over

landegrænser, men inden for samme momspligtige person, ikke foreligger en

leverance. Udveksling af ydelser mellem et dansk selskab og dets

udenlandske filial vil derfor ikke udløse momspligt, jf. TfS 1999,

696.

Læs alt

Momspligten forudsætter som nævnt i de indledende

afsnit, at der er tale om økonomisk virksomhed. Eksempelvis udløser

privates salg af indbo og ejendele ikke moms.

I

SKM2001.36LSR ansås en forenings indtægter fra udlejning af delebiler som

momspligtige, da foreningen drev økonomisk virksomhed

.

EF-domstolen

har i sag C-455/98 truffet afgørelse om, at der skal betales moms,

punktafgifter og told af ethylalkohol, som er indsmuglet til Fællesskabets

toldområde fra tredjelande. Den omstændighed, at en adfærd er strafbar,

medfører ikke i sig selv momsfritagelse. Fritagelse kan kun indtræde i

særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig økonomisk

sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse varers eller

tjenesteydelsers særlige kendetegn. Ethylalkohol er ikke af en sådan

karakter, at den bør fritages for moms

.

D.2.1 Levering

Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at

råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden

levering.

EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and

Forward Enterprise Safe, fastslået, at overdragelse af retten til som ejer

at råde over et gode må anses som levering af godet, uanset at den

juridiske ejendomsret først overgik til køberen på et senere tidspunkt.

Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,

bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af

rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle

indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede

sig til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på

anfordring, dog senest til en bestemt dato. Domstolen fastslog, at der var

sket levering i 6. momsdirektivs

forstand.

§ 4, stk. 2

Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.

§ 4, stk. 3

Som levering af en vare anses endvidere overdragelse af en vare i

henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk

overdragelse af en vare i henhold til visse kontrakter, hvor

ejendomsretten under normale vilkår senere overgår til lejeren eller

køberen, se D.3.1 og D.3.2.

§ 4, stk. 4

Endelig anses formidling af en ydelse under visse betingelser for at

indebære en levering, se D.3.3.

Der kan være anledning til at

undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele taget leverer varer og

serviceydelser.

EF-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and

Pear Development Council, at den af en institution udøvede virksomhed ikke

skulle anses som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var

oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål

at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at

fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Domstolen lagde vægt

på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den obligatoriske

afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af institutionens

aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for

frugtavlerne.

D.2.2 Salg af varer

Udover salg af almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af

virksomhedens maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Levende

dyr og planter anses også som varer. Herudover anses eksempelvis

samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for varer.

Levering

af fast ejendom er omfattet af en særlig fritagelse i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 9. Til den faste ejendom hører ud over selve grundstykket og

bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller

bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og

andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på roden

gælder kun, hvis avlen sælges sammen med

grundstykket.

D.2.3 Salg af ydelser

Ydelser omfatter service- eller tjenesteydelser. Overdragelse af

immaterielle rettigheder anses også for levering af ydelser.

Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af

ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,

varemærkerettigheder, royalties og lign.Ved delvis overdragelse forstås

overdragelse af retten til tidsbegrænset eller anden begrænset udnyttelse

af en rettighed.

Der foreligger endvidere levering af en

ydelse i lovens forstand, når en virksomhed påtager sig en forpligtelse

til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed

eller rettighed.

Sag C-349/96,

Card Protection Plan Ltd., vedrører et firma, som tilbyder kreditkunder en

ordning mod vederlag, der har til formål at begrænse tab og de ulemper,

som kunderne udsættes for, hvis deres kreditkort eller visse andre

genstande, som f.eks. nøgler stjæles eller bortkommer. Firmaet har ved

tegning af en forsikring hos et forsikringsselskab opnået en én

bloc-dækning for så vidt angår kortbeskyttelsesordningens regler om

erstatning til kortkunder. Herunder leveres en række andre ydelser såsom

bl.a. bistand ved adresseændringer, levering af sundhedskort eller

rabatter ved leje af biler.

Dommen

konkluderer, at man ved sammensatte ydelser skal se på, om det drejer sig

om flere sammensatte ydelser, eller om det drejer sig om en hovedydelse

med sekundære transaktioner. Drejer det sig om hovedydelser følger de

andre transaktioner momsreglerne for hovedydelsen. Det gælder både

momspligtige og momsfritagne hovedydelser. En ydelse, der i økonomisk

henseende er en enkelt ydelse må ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre

momssystemets sammenhæng. Det må derfor undersøges, hvad der særligt

karakteriserer den pågældende transaktion, herunder om den afgiftspligtige

person levererer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En

ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke

for kunderne udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte

tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Det forhold,

at der kun faktureres en enkelt pris har ikke afgørende betydning, men kan

konkret tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Se også afsnit

D.11.10 om dommen

.

Blandede leverancer

I visse tilfælde har det betydning, om der er tale om en vare

eller ydelse, f.eks. ved fastlæggelse af leveringsstedet for en leverance.

Det forekommer, at der i forbindelse med levering af en vare

indgår en ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om leveringen skal

behandles som en ydelse eller som en vare, tages der hensyn til hvilken

del af det leverede, der efter en konkret vurdering udgør

hovedbestanddelen. Et moment i bedømmelsen heraf kan være et skøn over,

hvilken værdi de enkelte komponenter i leveringen har.

Som

eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes:

at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i

bilen, eller

at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer er inkluderet

levering på købers adresse.

Problemstillingen kendes

f.eks. også fra leverance af PC-software, hvor selve udviklingen af

softwaren er en ydelse, og softwaren leveres

f.eks. i form af en CD-rom, der udgør en vare.

Der sondres

herved mellem standard og individuelt tilpasset

software.

Salg af individuelt tilpasset software anses for

salg af en ydelse, medens salg af standard software anses for salg af en

vare. Salg af software, der downloades anses dog for salg af en

ydelse.

D.2.4 Mod vederlag

Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen

eller ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når

vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte som almindelig

betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. som tilskud.

Se

SKM2001.200TSS, hvor en virksomhed får medhold i, at den driver

selvstændig økonomisk virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra

tredjemand og sælger videre til medarbejderne. Betaling sker ved løntræk

til en pris svarende til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen.

Afgiftsgrundlaget er det løntræk, som virksomheden foretager

.

Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales

moms af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28,

stk. 2.

Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal

betales et vederlag, har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal

betales moms af tilskud, herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af

betydning f.eks. for spørgsmålet, om der skal betales moms i forbindelse

med garantireparationer og kassedifferencer.

Told- og

Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og lignende

institutioner, der vederlagsfrit får overdraget ejendomsretten til en

minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års periode at

køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om leverancer

mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.

Tilskud, der helt

eller delvist kan anses for vederlag for varer og ydelser, skal medregnes

til momsgrundlaget. Har tilskuddet derimod karakter af gave, skal der ikke

beregnes moms af beløbet, idet det forudsættes, at virksomheden ikke

præsterer en modydelse til tilskudsgiveren. Det samme gælder, hvis

tilskuddet ikke direkte er forbundet med leverancens

pris.

Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes

offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til erhvervslivet

og institutioner, når der ikke præsteres konkrete modydelser.

Om den momsmæssige behandling af tilskud, se G.1.1.1 og

G.1.1.2.

Garantireparationer

Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører

garantireparationer, som virksomheden er forpligtet til at yde

vederlagsfrit.

Der skal derimod betales moms, når en

virksomhed, der udfører garantireparationer, får dækket udgifterne til

reservedele og arbejdsløn ved afregning med fabrikanten eller importøren

af den pågældende vare.

Kassedifferencer

Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem

positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med

den daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de

negative differencer fratrækkes i momsgrundlaget. Det er en betingelse for

modregningen, at der foreligger en betryggende forretningsgang vedrørende

virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at samtlige ind- og udbetalinger

registreres.

Godkendelse af foretagne modregninger vil

således bero på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på følgende

momenter:

Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige

eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.

Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har

ansvaret for kassebeholdningen.

Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.

Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.

Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter

og omsætning.

Indehaverens opgjorte privatforbrug.

Der lægges

således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på anden måde

sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem virksomhedens

indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.

Kan

der ikke rejses væsentlig kritik af de ovennævnte forhold, kan

kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og

udgifter, hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative

differencer ved opgørelsen af momsgrundlaget.

Der kan

ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først konstateres

ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede

kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er

ført en betryggende kontrol med registreringen af ind- og

udbetalinger.

I tilfælde, hvor der ikke kan foretages

modregning mellem konstaterede positive og negative kassedifferencer, skal

de positive differencer fuldt ud medregnes i momsgrundlaget. De negative

differencer kan alene fradrages i positive differencer, og kun i det

omfang omstændighederne i øvrigt taler derfor.

D.3 Andre momspligtige leverancer

D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr.

1

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik

på køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin

ordlyd kun varer. Formidling af ydelser i eget navn og for fremmed regning

er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk. 4.

Ved kommission

forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i eget navn, men for

en andens (kommittentens) regning efter en bemyndigelse fra denne.

Trediemand erhverver kun fordringsret mod kommissionæren, ikke mod

kommittenten.

At

kommissionæren handler "for en andens regning" indebærer således, at det

økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på kommittenten. At

kommissionæren handler "i eget navn" indebærer, at kommissionæren ved

indgåelsen af aftalen med tredjemand optræder således, at han selv og ikke

kommittenten forpligtets over for tredjemand

.

Bestemmelsen

indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for selv at foretage

leverancen. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den fulde

salgspris. Kommissionæren kan fratrække moms af det beløb, der afregnes

til kommittenten.

Fradrag

forudsætter, at kommittenten er momsregistreret

.

D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr.

2

Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en

kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en

klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren

eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller

afdrag.

Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages

i henhold til kontrakten og ikke først på det tidspunkt, hvor

ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser endelig overgår til

lejeren eller køberen.

Bestemmelsen omfatter

leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår til lejeren eller køberen

ved opfyldelse af kontrakten.

I almindelige lejeforhold, hvor

udlejer vedbliver med at eje det udlejede aktiv, beregner udlejer moms i

takt med den løbende opkrævning af lejen.

I de lejeforhold,

der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af den tilsvarende

salgsværdi ved levering af varen og ikke i takt med de løbende afdrag

(lejebeløb).

Ved bedømmelsen af, om ejendomsretten under

normale forhold overgår til lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på,

hvad der må blive den sandsynlige udgang af kontraktforholdet, herunder om

parterne selv forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til

køber.

D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4

Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og

leveret en ydelse, når den pågældende handler i eget navn, men formidler

ydelsen for en andens regning.

Bestemmelsen indebærer, at

formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage

leverancen.

Er den underliggende ydelse fritaget for moms,

vil formidlerens ydelse også være momsfri. Bestemmelsen har f.eks.

betydning for turistbureauer og lign., der beskæftiger sig med at formidle

sommerhusudlejning.

Forudsætningen for at være

omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed

regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning,

er derimod omfattet af momspligten. Det gælder f.eks.

ejendomsmæglervirksomhed.

En formidler handler i eget navn,

når f.eks. en lejer alene indgår aftale med formidleren, således at kun

formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af

aftalen.

Handler formidleren i fremmed navn, består

betalingen typisk i provision og lign., mens vederlaget for ydelsen

tilfalder udlejer.

Om formidleren handler for egen regning,

afgøres ud fra en vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der

bærer risikoen for transaktionen.

Told- og Skattestyrelsen

har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at de aktiviteter, som en række

selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning udfører for et selskab,

der driver virksomhed med udlejningsformidling af danske sommerhuse,

ikke er aktiviteter, som formidles i eget navn. Servicecentrene

skal således betale moms af de provisioner mv., som de modtager fra

selskabet som betaling for de leverede ydelser.

Det samme gør

sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på samme måde som de

omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for

sommerhusudlejningsfirmaer.

Momsnævnet har i TfS 1997, 510

fastslået, at et vikarbureau, som driver virksomhed med udlejning af

sygeplejersker, ikke kunne anses for at formidle arbejdskraft for fremmed

regning, idet bureauet selv ansatte og aflønnede sygeplejerskerne.

D.4 Andre momspligtige transaktioner

D.4.1 Generelt

Ud over levering af varer og ydelser udløser en række andre

transaktioner momspligt, herunder:

udtagning af varer til privat formål mv., se D.4.2.1

udtagning af varer og ydelser til ikke fradragsberettigede formål,

se D.4.2.2

udtagning af ydelser til privat formål mv., se D.4.2.3

udtagning af varer og ydelser til byggeri, se D.4.2.4

byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se D.5.3

byggeri for egen regning til eget brug, se D.5.4

salg af virksomhedens aktiver, se D.6.1

udtagning af virksomhedens aktiver, se D.6.3

overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se D.8

erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se D.9

import/indførsel fra lande uden for EU (3. lande), se D.10

Det bemærkes, at leverancer mellem institutioner inden

for samme ministerområde og visse andre lignende offentlige leverancer

ikke betragtes som momspligtige leverancer, se D.7.

D.4.2 Udtagning

Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt,

udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med

virksomheden, anvendes på en sådan måde, at det må sidestilles med en

leverance.

D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk.

1

Udtagning af en vare udløser momspligt, når udtagningen sker

til privat brug for virksomhedens indehaver

til personalets private brug

til en vederlagsfri overdragelse, eller

til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i

forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det

gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Når indkøbet mv. er sket til brug i virksomheden, skal der

således betales moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål,

uden at der er tale om egentligt salg. Når en virksomhed f.eks. både har

registreringspligtige og ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der

betales moms, når der sker udtagning af varer til brug i den

ikke-registringspligtige del af virksomheden.

Højesteret har

i TfS 1996, 615 fastslået, at et tæppefirmas udtagning af tæpper til

dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en misligholdt

ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer og

momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning.

Styrelsen har i TfS 1997, 376 præciseret, at varer udtaget

ved hændelige omstændigheder, som f.eks. brækage, væltning af hylder,

kasser og lignende, naturligt svind og indbrudstyveri, ikke anses for

leverancer mod vederlag.

EF-Domstolen har i sag C-48/97,

Kuwait Petroleum Ltd, fastslået, at varer, der blev betalt med vouchere

som et led i en salgsfremmende foranstaltning, er udtaget og overdraget

vederlagsfrit efter 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. momslovens §

5, stk.1. Udtagningen er derfor sidestillet med levering mod vederlag,

såfremt der ikke er tale om varer af ringe værdi. I den pågældende sag

kunne kunder ved køb af brændstof til den fulde detailpris få udleveret

vouchere, som senere kunne indløses, hvorefter kunden havde ret til at

vælge varer fra en liste.

I TfS 2000,

826 fandt Landsskatteretten, at prøve/udstillingsmøbler, der var leveret

af et selskab til en tysk agent var udtaget jf. momslovens § 5, stk. 1.

Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke er grundlag for at

antage, at det er en betingelse for at anse en vederlagsfri overdragelse

som omfattet af bestemmelsen, at virksomheden har haft gavehensigt.

Vederlagsfrie overdragelser, som sker i virksomhedens interesse, og som

ikke kan karakteriseres som gaver af ringe værdi, anses således som

omfattet af bestemmelsen

.

Reklameartikler og

vareprøver

Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100

kr. ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en

levering.

Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning

af reklameartikler og vareprøver, at varen udtages til virksomhedens

kunder og potentielle kunder. Således gælder bestemmelsen ikke udtagning

af reklameartikler og vareprøver til virksomhedens ejer eller personale. I

dette tilfælde skal der betales moms.

I praksis kræves, at

reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være forsynet med virksomhedens

navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet

værdi som handelsobjekter.

Som eksempler på reklameartikler

kan nævnes askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere og

parkeringsskiver, der er forsynet med virksomhedens navn eller

logo.

Reklame og

repræsentation

Der skal sondres imellem, om der i det hele taget er tale om en

reklameudgift, eller om der foreligger en repræsentationsudgift. Hvis det

er en repræsentationsudgift, gælder den særlige bagatelgrænse på 100 kr.

ikke.

Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere

beskrevet i Ligningsvejledningen, som tillige kan anses som

retningsgivende for afgrænsningen mellem reklame og repræsentation i

momsmæssig henseende.

Det fremgår af Ligningsvejledningen,

at i modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for

reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubekendt kreds af

kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på

at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens

interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt

bemærket.

Repræsentationsudgifter beskrives typisk som

udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger

eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes

over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til

erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller

kommerciel gæstfrihed over for

forretningsforbindelser.

Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at

vinflasker til en værdi under 100 kr. pr. stk., som var forsynet med

en særlig etiket med firmaets logo, ikke kunne anses for reklame. Nævnet

fandt, at der var tale om en repræsentationsydelse. Nævnet lagde vægt på,

at der var tale om gaver til en bestemt person og ikke om uddeling til en

ubestemt kreds af kunder.

Vestre Landsret fandt i TfS 1993,

244, at der var tale om reklame i forbindelse med en depotindehavers

uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt til kunder i værtshuse, hos

købmænd o.lign. i forbindelse med depotindehaverens leverancer til

værtshusene m.v. Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skulle anses

som en reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt

fradragsberettiget.

Som følge af dommen kan udleveringer af

mad- og drikkevarer under visse omstændigheder anses som

vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres gratis uden

momsmæssige konsekvenser.

Vareprøver

Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at

der er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at

udlevere vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således

udleveres i markedsføringsøjemed.

Vareprøver kan f.eks.

udleveres som gratis vare- og salgsprøver til detailforretninger eller

forbrugere i forbindelse med:

hvervning af nye kunder

optagelse af ordrer

introduktion af nye produkter

salgskampagner for allerede markedsførte

produkter.

Vareprøver kan være almindelige eksemplarer

af varen, men vil ofte være en særlig udgave i mindre format. I

modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr. for

vareprøver.

Vindmøller - eget

elforbrug

Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes

til elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den

el, der anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål. Se

også G.2.1.

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til

grund ved beregning af moms af eget forbrug mv. Det vil derfor til brug

for momsberegningen vedrørende privat forbrug mv. være nødvendigt at lave

en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).

D.4.2.2 Udtagning af varer og ydelser til ikke

fradragsberettigede formål § 5, stk. 2

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser,

når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3,

såfremt der er opnået fuldt eller delvist fradrag ved indkøb, fremstilling

mv. af de pågældende varer og ydelser.

§ 42, stk. 1, omhandler

indkøb mv. af varer og ydelser, som virksomheden ikke kan fradrage momsen af.

Har virksomheden opnået

fuldt eller delvist fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. i forbindelse

med den pågældende vare eller ydelse, foreligger der herefter momspligtig

udtagning i forbindelse med

kost til virksomhedens indehaver og personale,

anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og

personale,

naturalieaflønning af virksomhedens personale,

anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,

feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,

underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,

hotelophold,

anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til

befordring af ikke mere end 9 personer.

Virksomhederne kan dog i

forbindelse med de under nr. 5 og 6 nævnte ydelser fradrage 25 pct. af

moms af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er

af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2. Momsnævnet har i TfS

1998, 462 truffet afgørelse om, at en kombineret julefrokost og

jubilæumsfest, hvori der kun deltog virksomhedens ansatte, kunne anses som

strengt erhvervsmæssig.

§ 42, stk. 3, fastslår, at

virksomheder, som driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2.

pkt., kan fradrage 25 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører overnatning

og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv., i det omfang indkøbet

heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Uanset

nr. 7, kan virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6

måneder i sammenhæng, fradrage momsen af lejen, dog højst med 25 pct. af

fradragsgrundlaget, som er nærmere fastlagt i § 42, stk. 5. Det er en

betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel sker i forbindelse med

virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter, jf. § 42, stk.

4.

Køreskoler og virksomheder, der forhandler eller udlejer

motorkøretøjer, kan uanset nr. 7 fradrage momsen af indkøb mv. til disse

formål, jf. § 42, stk. 6, se også afsnit Q.2

D.4.2.3 Udtagning af ydelser til privat formål

mv. § 5, stk. 3

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat

brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt

til virksomheden uvedkommende formål.

Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er

fritaget for moms efter § 13. Udtagning af ydelser kan således også ske

momsfrit til brug for virksomhedens ikke-registreringspligtige

aktiviteter.

En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser

eller administrationsydelser, kan derfor - uden at skulle betale moms -

udtage disse ydelser til brug for ikke momspligtige aktiviteter i

virksomheden som f.eks. finansielle aktiviteter.

Det er

derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden

uvedkommende formål, der skal betales moms af. For eksempel vil en

virksomhed, der vil drive momspligtig virksomhed ved at udleje et

driftsmiddel, kunne fradrage momsen af købesummen. Hvis driftsmidlet også

bruges privat, skal der ske beregning af moms af den private anvendelse.

D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved

byggeri mv. § 5, stk. 4

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i

forbindelse med byggeri mv. til formål, der ikke vedrører den

registreringspligtige virksomheds leverancer.

Bestemmelsen

omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse med

opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse

af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen byggeadministration samt

anlægsarbejder, herunder byggemodning af

jordarealer.

Momsgrundlaget for varer og ydelser, som

anvendes ved byggeri mv., fastsættes efter reglerne i § 28, stk. 2, jf.

stk. 3. Se G.2.3 og Q.1.5.

Bestemmelsen om bygge- og

anlægsvirksomheders udtagning af byggeri mv. supplerer momslovens §§ 6 og

7 om opførelse af bygninger mv. for egen regning, se

D.5.

Indehavers eget arbejde

Der skal altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i

følgende tilfælde:

når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært

knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i

denne henseende som hørende til samme fagområde.

når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med

byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af

bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende

ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.

Der skal eksempelvis betales moms af det murer- og tømrerarbejde, som

udføres af indehaveren til eget brug, når han også udfører murer- og

tømrerarbejde for fremmed regning.

I SKM 2001.

367. LSR har Landsskatteretten udtalt, at det forhold, at arbejdet er

foregået i ferier, weekends og på helligdage ikke kan føre til, at

forholdet ikke kan sidestilles med levering mod vederlag.

Landsskatteretten har i den forbindelse tillagt det vægt, at begreberne

selvstændig økonomisk virksomhed og levering mod vederlag hverken i 6.

momsdirektiv, momsloven eller i lovforarbejderne ses afgrænset på baggrund

af sædvanlig arbejdstid.

I

andre tilfælde end de nævnte skal der ikke betales moms af indehaverens

personlige arbejde. Der skal eksempelvis ikke betales moms af det tømrer-

og snedkerarbejde, som udføres personligt af en bygherre, der driver

selvstændig virksomhed som modelsnedker inden for jern- og

metalindustriens fagområde, idet hans fag ikke har nogen tilknytning til

byggefagene.

Der skal altid betales moms af det arbejde, som

udføres af virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for

indehaverens eller de ansattes fagområder.

D.5 Byggeri for egen regning

Der henvises til afsnit Q.1, hvor der er en uddybende fremstilling af

reglerne om moms ved byggeri, herunder momsgrundlag

og fradragsret for købsmoms ved byggeri for egen regning.

I det følgende gives en generel fremstilling af reglerne om

momspligt ved byggeri for egen

regning.

D.5.1 Generelt §§ 6 og 7

Baggrunden for reglerne om betaling af moms af byggeri for egen regning

er, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms

ved salg af fast ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved

byggeleverancer skal betales moms af de materialer og de arbejdsydelser,

der medgår ved byggearbejdet mv. Det betyder, at der som udgangspunkt

efter disse regler alene skal betales moms af byggeri mv. for fremmed

regning, dvs. hvor arbejdet leveres til en anden. For at undgå

konkurrenceforvridning har det derfor været nødvendigt at lægge moms på

byggeri mv. for egen regning, den såkaldte pålægsmoms.

Ved

opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes

der mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning,

og byggeri, der er opført for egen (byggevirksomhedens)

regning.

Om et byggeri skal anses som opført for egen eller

fremmed regning afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet

(støbningen) påbegyndes.

I de tilfælde, hvor en

byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en grund og samtidig

forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er det afgørende, om

byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks. slutsedlens

underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt inden dette

tidspunkt.

Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved

handelens indgåelse, anses byggeriet som opført for fremmed regning, og

momsen skal opgøres efter momslovens almindelige regler. Dette gælder,

uanset om sælgeren ikke selv udfører arbejdsydelser eller

projekteringsarbejde ved opførelsen, men f.eks. lader andre udføre

byggearbejdet.

Hvis støbningen af fundament er påbegyndt,

inden den faste ejendom sælges, skal momsen opgøres efter reglerne om

byggeri for egen regning, jf. UfR 1988, 1029 H samt Østre Landsrets

afgørelse nævnt i TfS 1995, 66.

Om sondringen mellem byggeri

mv. for egen og fremmed regning,

se Q.1.2.5.

Andelsboligbyggeri

Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal

betales moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler

om byggeri for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets

påbegyndelse foreligger en bindende aftale mellem parterne

(byggevirksomheden og andelsboligforeningen) om køb af

ejendommen.

Byggevirksomheder mv., der opfører

andelsboligbyggeri, skal derfor betale moms efter lovens almindelige

regler, hvis byggevirksomheden, inden støbningen af fundamentet er

påbegyndt, har indgået en bindende aftale med en andelsboligforening om

overtagelse af den faste ejendom. Aftalen mellem parterne kan være

udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt, købstilbud, skøde eller

lignende. Der skal også betales moms efter lovens almindelige regler, hvis

de kommende andelshavere har indgået bindende aftale med en

byggevirksomhed inden byggeriet begyndelse, og har forpligtet sig til at

lade en andelsboligforening overtage byggeri og grund på et senere

tidspunkt.

Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng

en aftale, som begge parter har underskrevet eller på anden måde har

tiltrådt, uanset om aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller

lignende. Det skal samtidig præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud

forstås et accepteret købstilbud. Det betyder, at det ved vurderingen af,

om der foreligger en bindende aftale mellem parterne, er afgørende,

hvordan aftalegrundlaget er udformet.

Hvis byggeriet er sat i

gang, inden der er truffet bindende aftale om overdragelse af ejendommen,

skal byggevirksomheden betale moms efter reglerne om byggeri for egen

regning.

Om sondringen mellem byggeri for egen og fremmed

regning i forbindelse med andelsboligbyggeri, se endvidere

Q.1.2.5.1.

Ombygning mv. af eksisterende

bygninger

I forbindelse

med ombygnings- og moderniseringsarbejde skal arbejdet anses for udført

som byggearbejde for egen regning, hvis byggevirksomheden ejer bygningen

på det tidspunkt, hvor arbejdet er påbegyndt. I de tilfælde, hvor en

byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en eksisterende bygning og

samtidigt forpligter sig til at udføre ombygnings- og

moderniseringsarbejde på bygningen, er det afgørende, om byggearbejdet er

påbegyndt ved handlens indgåelse. Iværksættes ombygnings- og

moderniseringsarbejdet først efter handlens indgåelse, skal arbjedet anses

for udført for fremmed regning.

D.5.2 Byggeri for egen regning

Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning tilsigter momsmæssigt

at ligestille virksomheder og foreninger mv. med momsregistrerede

byggevirksomheder i følgende situationer:

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller

udlejning - § 6,

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til andre

formål, dvs. til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug - §

7.

Reparation og vedligeholdelse til en samlet værdi af

over 75.000 kr. sidestilles i begge situationer med ombygning og

modernisering.

Efter reglerne er offentlige institutioner mv.

ikke omfattet af reglerne om byggeri for egen regning, jf. § 3, stk. 2,

nr. 2 og 3.

For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms

efter § 6, stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer,

der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk.

2.

For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 7,

stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og

de materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag,

jf. § 7, stk. 2.

Om byggeri for egen regning, se endvidere

Q.1.4.1.

Ansatte

Ved begrebet ansatte forstås personer, der indgår i et egentligt

lønmodtagerforhold, hvor ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for

A-skat. Frivillig, ulønnet arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet

ansatte. Der skal derfor ikke betales moms af arbejde, der udføres af

frivillig, ulønnet arbejdskraft ved f.eks. opførelse af en

idrætshal.

Opmærksomheden henledes på, at der også skal

beregnes moms i de situationer, hvor virksomheden kan fradrage momsen af

byggeriet. Momsberegningen sker af hensyn til opgørelsen af en eventuel

reguleringsforpligtelse ved ændret anvendelse eller senere

salg.

D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk.

1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller

lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms,

hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen eller opførelsen.

Momspligten omfatter selve

byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der typisk består af arkitekt- og

ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som

virksomheden selv udfører i forbindelse med byggearbejdet mv. Værdien af

det håndværksarbejde, som virksomheden lader udføre af fremmede

håndværkere, skal ikke indgå ved opgørelsen af momstilsvaret vedrørende

det pågældende byggeri, idet der ikke er momsfradrag for disse

indkøb.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der

skal således betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om

selve byggearbejdet ikke kommer i gang.

Om momspligt ved byggeri

til salg eller udlejning, se

Q.1.4.2.

D.5.3.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller

lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med

henblik på salg eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes

ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og

moderniseringsarbejdet. Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal

betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse,

lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller

anvendelighed ændres.

Som eksempler på

ombygning/modernisering kan nævnes:

indlæggelse af centralvarme

udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.

D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere

end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde.

Hvis værdien af reparations- eller

vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det

fulde beløb indgå i momsgrundlaget.

Som eksempler på

reparation/vedligeholdelse kan nævnes:

maling af facader og vinduer

udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme

materialestandard.

Se endvidere

Q.1.4.2.4.

D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk.

1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund

lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens

indehavers brug, skal betale moms, hvis den pågældendes ansatte udfører

arbejde ved projekteringen eller opførelsen.

Det gælder

også, når en ikke-registreringspligtig virksomhed lader ansatte

udføre sådanne arbejder. En privatperson, som selv udfører byggearbejde på

sin egen bolig, skal ikke betale moms af sit eget

arbejde.

Momspligten omfatter selve byggearbejdet og

projekteringsarbejdet, der typisk består af arkitekt- og

ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som

virksomhedens ansatte selv udfører i forbindelse med byggearbejdet.

Værdien af det håndværksarbejde, som virksomheden lader udføre af fremmede

håndværkere, skal ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget vedrørende det pågældende

byggeri.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der

skal således betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om

selve byggeriet ikke kommer i gang.

Om momspligt ved byggeri

til eget brug, se endvidere

Q.1.4.2.

D.5.4.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører

ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til

virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes

ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og

moderniseringsarbejdet.

D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere

end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller

vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde

beløb indgå i momsgrundlaget.

Byggevirksomheder kan i visse tilfælde være momspligtige af

ombygnings- eller moderniseringsarbejde, selvomværdien af arbejdet ikke

overstiger 75.000 kr.,

se evt. Q.1.5.1.

Om reparations- og vedligeholdelsesarbejde, se

endvidere

Q.1.4.2.4.

D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8

D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1

Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis der er

fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktiverne.

Momspligten er uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har

foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel kan nævnes en

situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en privatperson. Den

indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige

aktiviteter.Virksomheden vil ikke kunne fradrage moms i forbindelse med

købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt efterfølgende salg.

Se endvidere

SKM.2001.49.LSR, hvorefter der skulle betales moms ved salg af en bus, der

delvist havde været benyttet til momspligtige aktiviteter, uanset bussen

var købt uden tilfaktureret moms.

Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse

fra registrering.

Begrebet aktiver dækker både over

materielle goder som driftsmidler og over immaterielle rettigheder som

f.eks. ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og

patentrettigheder.

Byttehandel

Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,

gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny

maskine.

Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel

svaret, at plejehjem og lignende institutioner, der får overdraget

ejendomsretten til en minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til

i en 3-års periode at køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er

tale om leverancer mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.

D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af

virksomhed

Momslovens §

8, stk. 1, 3. punktum, gennemfører 6.momsdirektivs artikel 5, stk. 8,

hvorefter medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der, ved hel

eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden

vederlag, eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen

levering af goder, og at modtageren træder i overdragerens sted.

Hvis aktiver således overdrages som led i en samlet overdragelse af

virksomheden eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af

overdragelsen, når den nye indehaver driver registreret

virksomhed.

Bestemmelsen giver adgang for en form for

momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens

momsmæssige status.

Se tillige R.2

vedrørende momslovens §§ 69-71 (brugtmomsordningen), hvorefter den nye

indehaver kan anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af varer, som er

omfattet af en momsfri virksomhedsoverdragelse, SKM2001.19.TSS.

Registrerings-meddelelse

Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og

skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om

salgsprisen for de overdragne aktiver.

Det er en betingelse

for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at den nye ejer er eller

bliver momsregistreret.

Hel eller delvis

overdragelse

Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for

virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.

I praksis

foretages der en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i

forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne mv. Der skal således

sondres mellem handler, der har karakter af ordinære købs- og

salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller delvis

overdragelse af virksomheden.

Der skal - for at en

overdragelse af en virksomhed eller en del af denne kan anses for at

foreligge - være tale om overdragelse af en virksomheds driftsmidler mv.

(økonomisk enhed), som foretages med henblik på, at køberen enten

fortsætter driften af virksomheden eller udøver en driftsmæssig anvendelse

af de overdragne aktiver, der kan sidestilles

hermed.

Overdragelse af en leasingaftaleportefølje kan

sidestilles med overdragelse af en del af en virksomhed, TfS 1997,

812. Der skal samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på

tidspunktet for overdragelsen ophører med drift af den overdragne

virksomhed eller del af virksomheden. Ved vurderingen lægges der således

vægt på, at sælger ophører med drift af den overdragne økonomiske enhed,

og på købers hensigt med overtagelsen af den økonomiske

enhed.

Det betyder, at der skal betales moms, når en

virksomhed overdrager eksempelvis størstedelen af virksomhedens

driftsmidler til en forhandler (automobilforhandler, maskinforhandler,

kreaturhandler m.fl.), som efter overtagelsen sælger driftsmidlerne til

forskellige kunder.

I TfS 1999, 87, havde en virksomhed købt

et varelager af en tidligere samarbejdspartner. Samarbejdspartnerens

personale var opsagt, og de af selskabet lejede lokaler blev opsagt.

Højesteret fandt, at selskabet efter salget af varelageret ikke længere

drev virksomhed, men måtte anses for et hvilende selskab. Salget af

varelageret var derfor omfattet af reglerne om overdragelse af virksomhed.

Køberen af varelageret var ikke berettiget til at fradrage momsen af varekøbet. Se også TfS 1999, 918

HRD.

Ved en

virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i

overdragelsen medfølger f.eks. varelager, produktionsrettigheder og andre

immaterielle aktiver, der tilsammen danner et fundament for

driften.

Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at

skulle overdrages sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke

er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Tilsvarende

kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi virksomheden eller

dele af denne kan drives fra den nye ejers egne

lokaliteter.

Hvis en virksomhed løbende har salg af varer,

maskiner og andre driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af

husdyr, og salget sker som et naturligt led i driften af virksomheden,

skal der beregnes moms efter de almindelige regler.

Salg af

de aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse, behandles som et

almindeligt salg af virksomhedens aktiver.

Styrelsen har svaret på en forespørgsel fra et

trafikselskab om de momsmæssige konsekvenser ved at stifte et 100 pct.

ejet leasingselskab, der skulle indkøbe nye busser, som skulle udlejes til

trafikselskabet. Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det

endnu ikke stiftede leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres

som en momsfri overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede,

at bestemmelsen ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske

momsfrit, TfS 1996, 187.

Se endvidere

SKM2001.271.LSR, hvorefter salg af en virksomheds inventar i forbindelse

med bortforpagtning af hoteldriften blev anset for omfattet af momslovens

§ 8, stk. 1, 3. punktum.

Tilbageregulering

Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler mv. som

led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for

hvis regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der

udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det

beregnede momsbeløb tilbagebetales til køberen.

Køberen har i

disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen. Hvis salgsbeløbet,

inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med kreditor er

indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller

realkreditinstitutter mv., er sælger ligeledes forpligtet til at foretage

momsmæssig regulering.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor

handlen f.eks. er indgået af et pengeinstitut efter fuldmagt fra

sælgeren.

Tilbageregulering af købers indgående moms kan

undlades i tilfælde, hvor sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til

køber, og denne i begrundet god tro har anset handlen for at kunne ske med

momsberegning. I disse tilfælde skal det af sælger beregnede momsbeløb

berigtiges overfor Told·Skat. Se TfS 1999,918 HRD, hvor køber ikke kunne antages at være i

begrundet god tro.

D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk.

2

Der skal betales moms, når der udtages aktiver (bortset fra aktiver som

er omfattet af reguleringsforpligtelsen i §§ 43 og 44) til privat brug

eller andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

Momspligten forudsætter, at

virksomheden rent faktisk har foretaget fuld eller delvis fradragsret ved

indkøb, fremstilling mv.

Højesteret fandt i TfS 1996, 615, at

en virksomheds anvendelse af en vare fra varelageret til betaling af en

erstatning måtte betragtes som udtagelse af en vare til andre formål.

§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning

af varelagre og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre

driftsmidler, der i anskaffelse har kostet 75.000 kr. ekskl. moms

eller derunder, og ved udtagning af driftsmidler, der ikke er undergivet

værdiforringelse.

Bestemmelsen

omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om regulering for

investeringsgoder. Som investeringsgoder efter § 43, stk. 1

betragtes:

Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris

ekskl. moms er over 75.000 kr., og som er undergivet

værdiforringelse,

fast ejendom, herunder til- og ombygning,

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af

mere end 75.000 kr. (ekskl. moms), inden for 1 år.

Ved

udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms efter §

8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms efter

reglerne i §§ 43 og 44, se J.4.

Momsgrundlaget

Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i §

28, stk. 1, jf. stk. 4.

Har virksomheden selv indført varen

fra steder uden for EU, fastsættes værdien efter reglerne i § 32, se

G.7.

For aktiver, der er undergivet værdiforringelse,

reduceres momsgrundlaget med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter

anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk.

4.

D.7 Offentlige institutioners leverancer §

9

Offentlige institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, for

så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med

erhvervsvirksomheder.

I medfør af § 9 betragtes leverancer

mellem institutioner inden for samme offentlige myndighed ikke som en

momspligtig levering, når de pågældende institutioner er momspligtige

efter § 3, stk. 2, nr. 3.

Det gælder:

leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde

leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under

samme amtskommune eller kommune

leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere

amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er

parthavere i institutionen.

Bestemmelsen afgrænser

momspligtens omfang for de offentlige institutioner, der er momspligtige

efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de drives i konkurrence med

erhvervsvirksomheder.

Reglerne om, at der skal betales moms

ved ethvert salg, sikrer ikke fuldt ud den ønskede konkurrenceneutralitet,

når det drejer sig om offentlige institutioners valg mellem selv at

fremstille varer og ydelser eller købe dem på det private

marked.

Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to

forskellige ordninger, enten ved at pålægge de offentlige institutioner at

betale moms af varer og ydelser til eget brug, eller ved at offentlige

institutioner får refunderet udgifterne til moms, der betales ved køb hos

erhvervsvirksomheder. I begge tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen

rolle for valget mellem at producere selv og at købe hos

erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er valgt sidstnævnte

ordning.

Kommunens udgifter til moms refunderes i et vist

omfang via den kommunale momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets

bekendtgørelse

nr. 1177 af

15. december 2000

. Bestemmelsen

vedrører ikke offentlige forsyningsvirksomheder, der er momspligtige af

samtlige leverancer.

Samme område

Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden

for samme kommune eller amtskommune kan udveksle varer eller ydelser, uden

at der skal betales moms.

Eksempelvis kan kommunens eller

amtskommunens egne ansatte udføre rengøringsarbejde mv. på kommunens eller

amtskommunens egne institutioner, uden at der skal betales moms.

Tilsvarende gælder leverancer fra institutioner, der drives i fællesskab

af flere amtskommuner eller kommuner.

Parthaver

Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde

drives i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn

over, hvordan virksomheden er etableret og drives.

Der er

efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i fællesskab er

økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om

hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed indflydelse på enhedens

drift, herunder budget- og personalepolitik. Det er i den forbindelse

underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler enhedens driftsresultat

efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens omsætning.

Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke for fælles

amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor beregne

moms af konsulentydelser mv., som de leverer til kommunerne og

amtskommunerne.

D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre

EU-lande § 10

Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer

til et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler

ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at

varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden

betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til

virksomheden selv i et andet EU- land.

Da bestemmelsen

sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre EU-lande med salg af

varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes faktura med samme

oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.

Værdien

af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved salg af de

pågældende varer.

Findes en sådan salgspris ikke, skal

virksomheden anvende en kalkuleret salgspris. Den kalkulerede salgspris

skal indeholde samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed

indgår i den momspligtige værdi for varer af den pågældende

art.

Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr.

4.

Visse former for overførsel sidestilles dog ikke med

levering.

Midlertidig anvendelse

Hvis en vare f.eks. udelukkende sendes til et andet EU-land med

henblik på en midlertidig anvendelse dér, skal der ikke beregnes moms,

hverken i afsendelseslandet eller i

modtagelseslandet

EU's regler

Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare kan anses

for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,

stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af

varer (goder). Som eksempler på transaktioner, der ikke anses som

overførsler, kan nævnes:

levering af varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive

installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning,

levering af varer til et andet EU-land med henblik på, at der skal

foretages en tjenesteydelse på varen dér, når varen efter

forarbejdningen returneres til afsenderen,

levering af varer til et andet EU-land med henblik på dér at blive

anvendt af afsenderen til levering af en tjenesteydelse,

midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder

på en anden medlemsstats område, hvor indførslen af samme vare fra et

tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af

ordningen om fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig

indførsel.

Når en af de betingelser, som skal være

opfyldt for ikke at anse transaktionen for en overførsel, ikke længere er

opfyldt, anses varen som overført på det tidspunkt, hvor betingelsen

ophører med at være opfyldt.

D.9 Erhvervelser

§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i

forbindelse med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen

omhandler kun erhvervelse af varer.

§ 11, stk. 2

Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af

retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller

erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til

erhververen fra et andet EU-land.

§ 11, stk. 1, nr. 1

Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod

vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er

momsregistreret, og erhververen er en momspligtig person eller en ikke

momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller

48 se afsnit M, eller som registreres efter §§ 50 eller 51. Told- og

Skattestyrelsen har i TfS 1998, 632 truffet afgørelse om, at en dansk

taxavognmand skulle beregne erhvervelsesmoms af sit køb af en bil i et

andet EU-land, når bilen skulle bruges til erhvervsmæssig kørsel her i

landet. Den pågældende bil var brugt ved anskaffelsen, men var købt i et

andet EU-land uden anvendelse af reglerne for

brugtvaremoms.

Virksomheden skal selv beregne moms i

forbindelse med erhvervelsen af den pågældende vare. Det samlede

momstilsvar angives periodevis. Momsregistrerede virksomheder kan samtidig

medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter

lovens almindelige regler.

Sælger virksomheden udelukkende

momsfri ydelser, skal virksomheden også beregne og angive momsen periodisk

efter § 64, men har ikke fradragsret for den beregnede moms af

erhvervelsen af EU-varerne.

Vedrørende indførsel af

varer fra tredjelande, se D.10.

Køb og salg fra private

mv

Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en

ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.

Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer,

som de køber fra andre EU-lande.

Installations- og

monteringsarbejde

Når sælgeren er etableret i et andet EU-land, og installerer eller

monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, når køber

er en momsregistreret virksomhed, jf. § 46, stk. 1, nr.

2.

Brugte varer

Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen er momsberigtiget

efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se

R.2.

D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr.

2

Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af nye

transportmidler fra andre EU-lande.

§ 11, stk. 4

Ved et nyt transportmiddel i stk. 1, nr. 2,

forstås:

Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og

knallert) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2

kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første

ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale

om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på

leveringstidspunktet. Der vil således være tale om et brugt

transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6

måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km.

Båd på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter

første ibrugtagning, eller når båden har sejlet højst 100 timer. Der er

tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene

betingelse på leveringstidspunktet.

Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550

kg, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første

ibrugtagning, eller når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et

nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på

leveringstidspunktet.

Vedrørende fortolkningen af bestemmelserne

om både har Told- og Skattestyrelsen på en henvendelse fra en

brancheforening svaret:

En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100

timer, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.

En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl,

dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.

Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke

til sejltiden.

En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i

mere end 100 timer.

Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs.

når ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets

almindelige regler.

En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne

anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.

En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i

privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11,

stk. 4, nr. 2, er opfyldt.

Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne

betegnes som brugt, påhviler de personer, der er involveret i handlen

mellem de to EU-lande. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til

myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden

ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.

Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i

mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan

bruges til at sandsynliggøre sejltiden.

Brugstiden kan

sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling for hjælp til

søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.

Ved opgørelse af en båds længde lagde Landsskatteretten i TfS 1998, 675

længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd

& Udstyr til grund.

D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande §

11, stk. 3

En virksomhed skal betale moms, når den her i landet benytter en vare,

som virksomheden har overført fra et andet EU-land.

Med

erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons

benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført

hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet mv., erhvervet

eller indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons

virksomhed i det andet EU-land.

Bestemmelsen omhandler

således ikke salgssituationer, men alene de tilfælde, hvor varerne flyttes

fra et EU-land til et andet. Ved at sidestille overførsel med erhvervelse

sikres det, at beskatningen sker i forbrugslandet. Se også

D.8.

Virksomheder i andre EU-lande, som overfører varer

on-hold til danske speditører, skal momsregistreres og opkræve dansk moms,

da varerne erhverves og afsættes her i landet. Ved overførsel af varen

on-hold bibeholder den udenlandske virksomhed retten til som ejer at råde

over varen, indtil virksomheden frigiver varen til en køber, jf. TfS 1999,

605.

D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a

Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt

i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et

afgiftsoplag.

Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn

eller på et frilager er leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer og

ydelser, der foretages på de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen

omfatter ydelser såsom lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på

oplaget, f.eks. nedfrysning eller andre ydelser til varernes

bevarelse.

D.10 Indførsel § 12

§ 12, stk. 1

Der beregnes moms (importmoms) af varer,

der indføres her til landet fra steder uden for EU, se G.7.

Momslovens § 2, stk. 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal

henføres til EU´s afgiftsområde, se B.2.

Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000, er

momsloven ændret således, at momsregistrerede virksomheder, der indfører

varer fra steder uden for EU skal afregne momsen over virksomhedens

momsangivelse efter § 56. Der henvises til afsnit O.

Ændringen trådte i kraft den 1. april

2001.

Private og virksomheder,

der ikke er momsregistrerede skal efter momslovens § 61 afregne

importmomsen efter de regler, der gælder for afregning af told. Der

henvises til afsnit P.4.

Toldordninger § 12, stk.

2

Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under

særlige toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved

indførelsen, indtræder momspligten først, når varen ikke længere er

omfattet af en af disse ordninger.

Det drejer sig om

ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv forædling og

midlertidig indførsel , hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved

indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i Københavns Frihavn, på

frilager eller på toldoplag med tilladelse til afgiftsfri oplæggelse, se

I.1.9.

D.11 Fritagelser

Generelt

§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er

fastsat på grundlag af de bagvedliggende fritagelsesbestemmelser i 6.

momsdirektiv, først og fremmest direktivets artikel 13 om

afgiftsfritagelser i indlandet. Momslovens § 13 adskiller sig fra §

34 ved, at der for aktiviteter fritaget efter § 13 ikke er fradragsret for

købsmoms. For leverancer af investeringsguld, der med virkning fra 1.

januar 2000 er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, er der dog i

visse tilfælde fradragsret for købsmoms, jf. § 41 a. Se D.11.21.

En del af de virksomheder, der bliver momsfritaget efter § 13 er

lønsumsafgiftspligtige, jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998 af lov om afgift af lønsum m.v. For information

om lønsumsafgift henvises der til Skatteministeriets

lønsumsafgiftsvejledning.

D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr.

1

Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige

og private del af sundhedssektoren for moms.

En selvstændig

erhvervsdrivende, herunder en fysisk person, kan være omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1 nr. 1, jf. SKM2001.235.TSS.

Ydelser,

der kan karakteriseres som sket i nær tilknytning til behandling af

personer er omfattet af bestemmelserne.

EF-domstolen

har i sag C-76/99 Kommissionen mod Frankrig, udtalt, at begrebet "i nær

tilknytning til", som anvendes i 6. momsdirektivs art. 13, punkt A, stk.

1, litra b ikke skal fortolkes indskrænkende. Fritagelsen af transaktioner

i nær tilknytnig til hospitalsbehandling og pleje skal sikre, at det ikke

bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling på grund

af, at plejen og hospitalsbehandlingen eller transaktioner i nær

tilknytning hertil er pålagt moms.

Nedenfor

gennemgås de nærmere betingelser for de aktiviteter, der er omfattet af

bestemmelsen.

Hospitalsbehandling og

lægevirksomhed

Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der

præsteres af offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser,

præsteret af hospitalet i forbindelse med behandlinger, er

fritaget.

Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje,

indlæggelse mv.

Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for

moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater,

der er specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra

blod eller blodkomponenter, er momspligtige.

Med leverancer

fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af privatpraktiserende

læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er honoreret efter

overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs. offentligt anerkendte

medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor også til tilskud fra den

offentlige sygesikring.

Momsnævnet har truffet afgørelse om,

at en hårtransplantationskliniks ydelser, der bestod dels af forskellige

administrative serviceydelser, dels af lægelige ydelser i form af

konsultation og hårtransplantation, ud fra en helhedsbedømmelse måtte

anses som undtaget fra moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1.

Nævnet fandt, at det afgørende er, om den administrative serviceydelse

fremtræder som en del af den lægelige ydelse. Er dette tilfældet,

præsteres den administrative serviceydelse til virksomhedens eget brug, og

der opstår således ikke spørgsmål om at beregne moms af den administrative

ydelse, jf. TfS 1995, 319. Se også TfS 1994, 81.

Lægers

udstedelse af lægeerklæringer til brug for forsikringsselskaber, kommuner

o.lign., der er afgivet vedrørende en person, som lægen har undersøgt

og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold er omfattet af

fritagelsen. I de tilfælde, hvor der ikke består et læge-patientforhold er

lægers honorarer for udstedelse af lægeerklæringer momspligtige, jf. TfS

2000, 361.

EF-domstolen

fastslår i dommen i sag C-384/98, at lægelige ydelser, der ikke består i

behandling af personer, i at diagnosticere og behandle en sygdom eller

nogen anden sundhedsmæssig anomali, men i at fastslå individers genetiske

beslægtethed i en faderskabssag ved hjælp af biologiske analyser, ikke er

omfattet af fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde.

Øjenlæger

og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og kunder er

momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på den

betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste. Optikeres

synsprøver samt tilpasning af briller er derimod

momspligtige.

Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og

lægevirksomhed anses som en momspligtig ydelse efter lovens § 4, stk. 1.

Tolkeydelsen kan derfor ikke betragtes som en integreret del af social-

eller sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen

anses heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.

hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§

13, stk. 1, nr. 1-2). Se endvidere TfS 1997, 510, hvor et vikarbureau, der

stillede plejepersonale til rådighed for hospitaler og plejehjem, ikke

kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og TfS 1998, 94, hvor

Momsnævnet ophævede momsfritagelsen for en række serviceydelser, der blev

leveret til hospitaler fra private erhvervsvirksomheder.

Plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til

borgere i private hjem er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 1, når

det er bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv

tilrettelægger arbejdet, jf. TfS 2000,

258.

Kiropraktik, ergoterapi og

fysioterapi

Kiropraktik er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,

hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der har opnået autorisation i

henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer

mv.

Fysioterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13,

stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen gives af en fysioterapeut, der har opnået

autorisation i henhold til lov nr. 631 af 30. august

1991.

Fysioterapeuters fremstilling af aflastende

indlægssåler anses ikke som omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne

også fremstilles af ortopædvirksomheder og

skomagere.

Ergoterapi er fritaget i henhold til momslovens §

13, stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen gives af en ergoterapeut, der har

opnået autorisation i henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991.

En

ergoterapeuts aktiviteter kan ud fra en konkret vurdering også være

momsfritaget i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2. I TfS 2000, 905 vurderede

Landsskatteretten, at en selvstændig ergoterapeuts konsulentvirksomhed for

forskellige kommuner ved ergoterapeutiske undersøgelse og behandlinger af

børn var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.

Generelle arbejdspladsbeskrivelser som foretages af fysio- og

ergoterapeuter er momspligtige, medmindre der er tale om fysio- eller

ergoterapeutisk rådgivning, som led i behandling eller undersøgelse af en

patient, jf. TfS 2000, 361.

Anden egentlig

sundhedspleje

De grundlæggende betingelser, der skal vurderes, inden en

ydelse kan opnå fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er

følgende:

Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i

henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.

Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter

den offentlige sygesikringsordning.

Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er

opfyldt, tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til

en bestemt patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under

det sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter

henvisning fra læge eller

hospital.

Behandlingshjem

De behandlinger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses

af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område og er

derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Laboratorie-

undersøgelse

Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en

undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen

dog være momsfri.

Høreapparater

Tilpasning af høreapparater kan ske momsfrit som anden egentlig

sundhedspleje, TfS 1997, 857.

Akupunktur

Akupunktur er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Behandlingen skal udføres af en akupunktør, der er under supervision af en

læge, dvs. lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen

undersøge patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal

gives. Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter

behandlingen. Lægen skal sikre sig, at akupunktøren har den fornødne

uddannelse i at udføre behandlingen, og at akupunktøren er nøje instrueret

om hvilken behandling, der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette

forudsætter, at lægen selv har et grundigt kendskab til behandlingen.

Lægen skal endvidere sikre sig, at akupunktøren er bekendt med og

iagttager de hygiejniske foranstaltninger for behandlingsmetoden. Lægen

skal endeligt sikre sig, at akupunktøren er bekendt med muligheden for at

tilvejebringe adækvat lægehjælp (den korrekte lægehjælp i en given

situation). Lægen påtager sig det fulde ansvar for diagnostik, indikation

for behandlingen og at føre ordnede optegnelser over behandlingen mv.

Psykologer

Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen er

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.

Den psykologiske-pædagogiske

kandidateksamen (cand.pæd.psyk.) fra Danmarks Pædagogiske Universitet

(tidligere Danmarks lærerhøjskole) ligestilles i denne forbindelse med den

psykologiske kandidateksamen ved universiteterne

(cand.psyk.).

Bedriftssundheds-

tjeneste

Bedriftssundhedstjenester er momspligtige af deres ydelser.

Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse

nr. 750 af 24.

august 2001

består

bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser

vedrørende rådgivning, konsulentbistand mv. som ydelser, der må anses for

at være momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Den egentlig

sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør en meget

begrænset del af tjenesteydelserne. Momsnævnet fandt derfor, at

bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i henseende til momslovens regler

indtil videre i sin helhed udgøres af momspligtige konsulent- og

rådgivningsydelser, TfS 1994,

776.

Redningskorps

Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og

brandslukning.

Alternative behandlere

Behandlinger udført af alternative behandlere er momsfri efter § 13,

stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 736 og TfS 1999, 477, hvis de alternative

behandlere opfylder følgende uddannelseskrav:

Anatomi/fysiologi

200 lektioner

Sygdomslære/farmakologi

100 lektioner

Den primære alternative

behandlingsform

250 lektioner

Psykologi

50 lektioner

Klinikvejledning/klientbehandling

10 lektioner

Introduktion til andre alternative

behandlingsformer

50 lektioner

For

alternative behandlere inden for det psykoterapeutiske område, er der, jf.

TfS 1999, 889 opstillet alternative uddannelseskrav for momsfritagelse i

henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Disse alternative

behandlere skal som minimum have gennemgået et uddannelsesforløb af

minimum 660 lektioner, der omfatter elementerne:

Teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område

Egenterapi

Modtagelse af supervision

For behandlere, der har en grunduddannelse som f.eks. pædagog eller

socialrådgiver, kan de relevante fag fra grunduddannelsen (psykologi

mv.) medregnes som en del af det samlede lektionstal.

Behandlinger, der udføres af heilpraktikere, der har gennemgået et

nærmere fastsat uddannelsesforløb på minimum 660 lektioner, er

momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999,

833.

En lektion skal være af minimum 45 minutters

varighed.

Hvis en alternativ behandler, som opfylder

uddannelseskravene, ud over den primære alternative behandlingsform også

udfører andre former for alternativ behandling, omfatter momsfritagelsen

også disse behandlingsformer.

For alternative behandlere, der

har afsluttet deres uddannelse inden d. 1. juli 2000, kan der dispenseres

fra uddannelseskravene. Disse alternative behandlere vil være omfattet af

momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje, når de kan dokumentere,

at de har gennemført et uddannelsesforløb, der som minimum svarer til

samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi,

sygdomslære/farmakologi og den primære alternative behandlingsform eller

samlet 400 lektioner, der omfatter elementerne teoretisk uddannelse inden

for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtaget

supervision.

De alternative behandlere, der ikke umiddelbart

opfyldte betingelserne for denne dispensation, havde alligevel mulighed

for at være omfattet af dispensationen, hvis de supplerede deres hidtidige

uddannelse. De var således omfattet af dispensationen, hvis

uddannelseskravet om samlet 400 lektioner var opfyldt inden udgangen af år

2000.

Kombinerede

behandlinger

Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige leverancer,

skal leverancerne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan

udskilles fra de momspligtige

leverancer.

Tandlæge- og anden

dentalvirksomhed

Tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms. Fritagelsen

omfatter som udgangspunkt den virksomhed, som tandlæger udøver i kraft af

deres profession.

Tandlæger, dentallaboratorier og

praktiserende tandteknikere er fritaget for at betale moms af afsætningen

af aftagelige og faste tanderstatninger, som de selv har

fremstillet.

Dette gælder også for fremstilling og afsætning

af individuelle apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og

kæbekirurgiske behandlinger.

Tandlægevirksomhed omfatter

forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling

af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og

kæbe.

Erklæringer, som tandlægen afgiver i sin egenskab af

tandlæge, og attest til offentlig brug om tandlægelige iagttagelser

vedrørende en person, som tandlægen har undersøgt eller behandlet, udgør

ifølge Sundhedsministeriet en del af den tandlægefaglige

virksomhed.

Tandlægers konsulentydelser til f.eks.

forsikringsselskaber i form af tandlægefaglige vurderinger af anmeldte

tandskader anses ikke som momsfri tandlægevirksomhed, se TfS 1998, 417.

D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1,

nr. 2

D.11.2 Social forsorg og

bistand § 13, stk. 1, nr. 2

Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og

bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner

og af institutioner inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at

holde den sociale sektor uden for momspligten.

Fritagelsen

omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og

offentlig hjemmehjælp.

Almennyttig karakter

Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale

sektor, ses der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social

bistand og sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af

andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.

Dette omfatter også fysiske personer, se EF-domstolens dom C-216/97 Gregg

& Gregg

og

SKM2001.235.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler sig om rækkevidden

af kendelserne TfS 2000, 905 og SKM2001.213.LSR sammenholdt med

EF-domstolens dom i Gregg & Gregg. Told- og Skattestyrelsen udtaler

sig i den forbindelse om hvornår private erhvervsvirksomheder, der drives

med gevinst for øje, kan være omfattet af fritagelserne i § 13, stk. 1,

nr. 1 og 2, og hvornår disse virksomheder ikke er omfattet af fritagelsen.

I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at en

ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var

momsfritaget i henhold til § 13, stk. 1, nr.2. I SKM2001.213.LSR fandt

Landsskatteretten, at i det omfang, virksomheden var udpeget og betalt af

kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til

Lov om social service, måtte ydelserne anses for at være omfattet af § 13,

stk. 1, nr. 2.

Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,

beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel

offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld

underskudsdækning efter socialserviceloven.

Desuden kan der

som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk Røde Kors

modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra ankomsten

til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen

foreligger.

Varer og ydelser

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær

tilknytning til social forsorg og bistand ligeledes fritaget for

moms.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som

en selvejende institution leverer i tilknytning til behandling af en

psykisk lidelse, er fritaget for moms som ydelser, leveret i nær

tilknytning til social forsorg og bistand.

Ydelserne består

af undersøgelser med henblik på vejledning til etablering af

undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for

pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i denne forbindelse lagt

vægt på, at kurserne er rettet mod forældre til børn og fagfolk, der

direkte er inddraget i behandlingen af børnene, TfS 1996,

230.

Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt

salg af materialer, håndarbejde mv. til symbolske priser (indkøbs- og

fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette

gælder dog ikke servering fra cafeteriaer og lign. med almindelig adgang

for offentligheden.

For så vidt angår spørgsmålet om,

hvorvidt der skal betales moms af indtægter, som fremkommer i forbindelse

med ydelser af social karakter mv., vil der bl.a. indgå en vurdering af,

om en fritagelse fra momspligten vil føre til konkurrenceforvridning over

for andre virksomheder.

Almindeligt salg fra kiosker vil

således altid være momspligtig, uanset om salget fra kiosken sker fra en

institution, der leverer ydelser vedrørende social forsorg og bistand.

I

SKM2001.41.LSR fandt Landsskatteretten, at en kro, der leverede mad til

pensionister i en kommune ikke var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,

nr. 2. Kroens aktivitet bestod primært i levering af mad, hvilket ikke kan

anses for social forsorg og bistand. Det forhold, at levering af maden til

pensionister og handicappede, er forbundet med en række hjælpefunktioner i

form af anretning mv. fører ikke til, at aktiviteten falder ind under

bestemmelsen.

Plejehjemsydelser

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en kommunes levering af kost

og leje af linned i tilknytning til udlejning af plejehjemsboliger må

anses som ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, se TfS

1995, 94. Det er uden betydning, om kosten leveres under cafeterialignende

forhold. Derimod skal der betales moms ved levering af vask og rengøring,

herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær

tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige

institutioner leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes

som momspligtige personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med

erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere

C.2.3. Institutionerne skal dog ikke momsregistreres og opkræve moms af de

pågældende ydelser når den betaling, der opkræves hos institutionsbeboerne

alene dækker rengøringsmidlerne. De samme regler gælder ved levering af

service til ældre i eget hjem, når denne service ydes af det samme team,

som bistår på institutionerne. Der skal betales moms, hvis ydelserne

leveres udefra, dvs. fra momsregistrerede virksomheder til

beboerne.

Hjemmehjælpsydelser

Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse

i udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne

rengøring og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige

og momsfrie hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning

af ydelserne med særskilt sammentælling, jf.Told·Skat Nyt 1992.280.

Ungdomsklubber

Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og

cafeteriadrift anses ikke for at høre under social forsorg og

bistand.

Tolkeydelser

Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af

selvstændige tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke,

at tolkeydelser kunne anses for en integreret del af social- og

sundhedssektorens momsfrie virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets

opfattelse er tale om levering af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i

nær tilknytning til hovedydelserne.

D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13,

stk. 1, nr. 3

Forskellige former for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed er

fritaget for moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.:

skoleundervisning

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner

faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der

har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Når

undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse omstændigheder

foreligger er den dog momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., se

D.11.3.1.

Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer

og ydelser i nær tilknytning hertil.

Efter bestemmelsen er

almindelig undervisning af børn og unge momsfri. På samme måde er

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner fritaget.

Fritagelsen gælder f.eks. også aftenskoleundervisning, hvor der undervises

i traditionelle fag som sprog, matematik, bogføring, håndarbejde, musik

mv. Produktionsskoler, der er omfattet af lov om produktionsskoler er også

fritaget.

Dette gælder

også for produktionsskoler i fængsler jf. SKM2001.223.TSS

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til

trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri

faglig uddannelse. Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået

A-certifikat, skal der ske en efteropkrævning af momsen, da erhvervelse af

A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.

Hvis der

foreligger en aftale om opnåelse af den samlede trafikflyveruddannelse

inden man påbegynder erhvervelse af A-certifikat og uddannelsen genoptages

inden for 1 år, kan uddannelsen dog i sin helhed anses som momsfri.

Praksis om ab initiouddannelsen anvendes analogt på modularuddannelsen

for

uddannelser, der er påbegyndt efter den 8. september 2000, jf.

SKM2001.224.TSS.

Køreundervisning

med henblik på opnåelse af kørekort til kategori B og B/E anses ikke for

faglig uddannelse og er derfor ikke fritaget for moms efter § 13, stk. 1,

nr. 3. Køreundervisning med henblik på opnåelse af kørekort til kategori

C, C/E, D, D/E, til erhvervsmæssig befordring med almindelig bil (taxa),

til erhvervsmæssig personbefordring med stor bil/bus samt til

traktor/motorredskab, kan anses for kompetencegivende undervisning og

dermed fritaget efter bestemmelsen, jf. SKM2001.264.TSS.

Kurser, der er snævert forbundet med afsætningen af virksomhedens

produkter, anses ikke som faglig undervisning, men derimod som

instruktion, og er derfor momspligtige, TfS 1996,

680.

Virksomhed med kurser i personlig udvikling, healing,

drømme og lign., der hverken kan anses for skolemæssig undervisning,

faglig uddannelse eller undervisning med et erhvervsmæssigt sigte, er ikke

omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. TfS 1996, 732

og

TfS 2000, 943

.

I

SKM2001.422.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at skoler, der som

led i regeringens handlingsplan for bedre og sundere mad til børn deltager

i en forsøgsordning vedrørende mad- og måltidsordninger i

enkeltinstitutioner, ikke skal betale moms af tilskud og elevbetaling til

maden. Skolernes servering af mad i forbindelse med forsøgsordningen anses

som momsfri levering af ydelser i nær tilknytning til egen momsfri

undervisning

.

Undervisning i

legemsøvelser

Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri. Fritagelsen

omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner. Eksempler

herpå er undervisning i aerobic og andre særlige gymnastikformer, dans,

afspænding, yoga, judo og andre kampsporter.

Undervisning i

legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med henblik på en almen

styrkelse af udøverens krop.

Brug af redskaber eller maskiner

udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om undervisning i

legemsøvelser, men for at der kan være tale om momsfri undervisning i

legemsøvelser, må der være et væsentligt element af reel

undervisning.

Undervisningen skal således forestås af en

lærer/instruktør efter et forud fastlagt program, og den skal endvidere

have en vis intensitet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den alene går ud på

at instruere om brugen af forskellige trænings- og motionsapparater.

Styrke- og motionstræning med motionsredskaber i et motionscenter vil

derfor normalt ikke være momsfritaget.

For at afgøre, om der

er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på følgende elementer:

Om der er en lærer/instruktør gennem hele timen

Om der er tale om et egentligt hold

Om instruktøren har andre opgaver samtidig

Om man bliver ledt gennem hele programmet, eller man blot kan spørge

om hjælp

Et motionscenter skal ved salg af turkort, som

dækker såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter, skønsmæssigt opdele

vederlaget på de respektive aktiviteter. Efterfølgende skal det foretagne

skøn korrigeres ud fra den faktiske benyttelse, TfS 1998,

275.

Den omstændighed, at et motionscenter udarbejdede et

træningsprogram for den enkelte, og at de maskiner, der anvendtes til

træningsprogrammet, blev forevist og demonstreret af en instruktør, var

ikke nok til, at der kunne ske fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1,

nr. 3, jf. TfS 1999, 218

og

SKM2001.121.VLR.

Momsfritagelsen

for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter også den

undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige

forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS

1996,127.

Momsnævnet har afgjort, at undervisning i

faldteknik/faldskærmsudspring og klatring/bjergbestigning, der drives med

gevinst for øje, omfattes af momspligten på linje med undervisning i

f.eks. golf, ridning og tennis, TfS 1996, 125.

Momsnævnet traf i

ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at aktiviteterne i dykkerskoler er

momspligtige. Uddannelse af instruktører er imidlertid momsfri, jf. oven

for om uddannelse.

D.11.3.1 Momspligtige kurser

Undervisningsvirksomhed, der efter sit indhold er omfattet af

fritagelsen i bestemmelsens 1. punktum, er momspligtig efter bestemmelsens

2. punktum, når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse

omstændigheder foreligger. Kursusvirksomhed, der drives med gevinst for

øje, og som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv., er

således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 3,

2. pkt.

Det er kun kursusvirksomhed, der kan være momspligtig

efter bestemmelsen. Som kursusvirksomhed anses ikke egentlige

kompetencegivende uddannelser.

Gevinst for øje

Der er kun momspligt for kursusvirksomhed, der drives med

gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at optjene en

gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end

undervisning.

Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt

til at udbyde undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt ikke være

momspligtige.

Deltagerkredsen

Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og

institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en

fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre

foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.

Da

kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på det

tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn

over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller

virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for

allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart

fejlagtigt grundlag.

Deltagerkredsen vil i den forbindelse

være lig den personkreds, der er købere af kurserne, dvs. dem faktura er

udstedt til og som afholder udgifterne. Momsnævnet har således truffet

afgørelse om, at et uddannelsescenters levering af kurser til

arbejdsformidlingen, hvor deltagerkredsen er arbejdsledige, er

momspligtig. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ordene retter

sig mod i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller

institution, der er aftager af kurset, TfS 1995,

426.

Underleverandører

Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at

undervisningsydelser, der leveres af en virksomhed, der er underleverandør

til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige

kursusudbyder, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at

underleverandørers undervisningsydelser kan leveres

momsfrit.

D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og

organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til

deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et

kontingent.

Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget,

når følgende betingelser er opfyldt:

leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål

foreningen ikke arbejder med gevinst for øje

leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte

betalinger)

afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at

blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,

patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som

vedrører borgerlige rettigheder.

Se C.1.4.2. om

foreninger, der driver økonomisk virksomhed, jf. § 3 samt om

foreningsblade.

D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13,

stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer.

Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb eller arrangementer, hvor der

deltager professionelle sports- og idrætsudøvere.

Efter 6.

momsdirektivs artikel 13, punkt. A, stk. 1,

litra m, fritager medlemsstaterne visse former for tjenesteydelser i nær

tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af

organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer,

der deltager i sport eller fysisk træning.

Ved lov nr. 189 af 22.

marts 2000 er momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet bragt i

overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv

(Rådets direktiv 77/388/EØF). Endvidere er bestemmelsen om spil på

totalisator eller anden lignende måde flyttet til bestemmelsen i lovens §

13, stk. 1, nr. 12, om afgiftsfritagelse ved spil om penge. Se

D.11.12.

Baggrunden for lovændringen var Østre Landsrets dom

af 26. januar 2000, hvorefter to bowlingcentre, der drives

erhvervsmæssigt, fik medhold i, at der - på trods af princippet om

direktivkonform fortolkning - ikke var grundlag for at fortolke den indtil

lovændringen gældende fritagelsesbestemmelse på sportsområdet så snævert,

at momsfritagelse forudsætter, at virksomheden ikke må arbejde med gevinst

for øje. Se TfS 2000, 161. Se endvidere TfS 2000, 502, om

Skatteministeriets meddelelse dels om ændring af momslovens § 13, stk. 1,

nr. 5, om momsfritagelse for sportsaktiviteter, og dels om konsekvenserne

af Østre Landsrets dom.

Med lovændringen, der trådte i kraft den

24. marts 2000, er momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr.

5, ændret således, at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen kun

omfatter aktiviteter, som ikke udøves med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt

salg i forbindelse med sportsaktiviteter er derfor momspligtig i

overensstemmelse med retstilstanden efter den hidtidige praksis fastlagt

af Momsnævnet. Se TfS 1995, 275, og TfS 1996,

126.

Momsfritagelsen er herefter begrænset til det

ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og

idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte

bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe

mv. I disse tilfælde vil vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå i

medlemmernes kontingentbetaling. Se endvidere TfS 1996, 126, hvorefter en

bowlingforenings udlejning af bowlingbaner til løsspillere er

momsfri.

Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og

idrætstilbud, da det følger af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner

ikke uden lovhjemmel kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at

opnå en fortjeneste herved. Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel.

Dette indbærer, at kommunalt drevne motionscentre er omfattet af

momsfritagelsen.

Efter bestemmelsen udelukkes derimod

virksomheder, der drives med gevinst for øje, fra momsfritagelsen. Der

skal således betales moms af erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, f.eks. bowling- og

motionscentre.

Se

D.11.5.1.

Det er

alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved

vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der bl.a.

lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten

udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik-

og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse

om lønsumsafgift lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af

Danmarks Jægerforbunds vedtægter, ikke kan anses for omfattet af

momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 1999,

662.

Undervisning i

legemsøvelser

Hvad angår undervisning i legemsøvelser henvises til D.11.3

D.11.5.1 Ydelser i nær tilknytning til udøvelse

af sport

Det er kun ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk

træning, der kan være omfattet af momsfritagelsen. Der skal derfor som

udgangspunkt betales moms af enhver form for varesalg, uanset salget sker

i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben mv. Det

gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer mv.),

sportsrekvisitter, badges, bannere mv.

Efter 6. momsdirektivs

artikel 13, punkt. A, stk. 2, litra b), kan der ikke opnås momsfritagelse for leverancer

efter direktivets artikel 13, punkt. A, stk.

1, litra m, som ikke er uomgængeligt nødvendige for grundydelsen i form af

sportsaktiviteter. Det samme gælder, hvis leverancerne tager sigte på at

give virksomheden (klubben m.fl.) yderligere indtægter i konkurrence med

virksomheder, der skal betale moms.

Udlejning af sportsfaciliteter

- lokaler og anden fast ejendom

Udlejning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,

stk. 1, nr. 8. Se D.11.8.

Såfremt udlejeren er frivilligt

momsregistreret for udlejningen, tillægges lejebeløbet dog moms. Se

M.5.

Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun

indgå, hvad der momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det

vil sige, at driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles

til rådighed som led i udlejningen, kan anses for at være integreret i

udlejningen af den faste ejendom og dermed momsfritaget.

I

TfS 1997, 248, har Momsnævnet truffet afgørelse om,

udlejning af bowlingbaner ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr.

8. Momsnævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb på samme måde

som ved fortolkningen af begrebet fast ejendom må fortolkes under hensyn

til hovedydelsens karakter således, at i

tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i udlejning af driftsmidler

og løsøre, vil en biydelse i form af udlejning af (en del af) en fast

ejendom ikke indebære momsfrihed efter bestemmelsen om udlejning af fast

ejendom.

Det indebærer, at i tilfælde, hvor en

forpagtningskontrakt for en vis samlet periode både omfatter fast ejendom,

henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse hver for sig repræsenterer

betydningsfulde dele af lejeaftalen, kan der foretages opdeling i

momsfrie, respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete

forhold.

Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der

tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag,

eller udlejningen kun vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke

foretages opdeling i momsfrie og momspligtige ydelser.

Se

EF-domstolen, sag C-150/99, Lindöpark AB, vedrørende et selskab, der

driver et firmagolfanlæg. Domstolen fastslog, at artikel 13, punkt B,

litra b) og artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m) er til hinder for

indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller

andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til

udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder tjenesteydelser, som

præsteres af organer, der arbejder med gevinst for øje.

Domstolen

udtalte, at selvom det ikke kan udelukkes, at overladelse af lokaler til

sports- eller idrætsudøvelse under særlige omstændigheder kan udgøre en

udlejning af fast ejendom og således falde ind under fritagelsen i artikel

§ 13, punkt B, litra b), vedrørte den i den nationale lovgivning

omhandlede bestemmelse ikke et sådant særtilfælde, men fritog derimod

generelt samtlige ydelser i tilknytning til sport- og idrætsudøvelse, uden

at der sondredes mellem ydelser, der udgør udlejning af fast ejendom, og

andre ydelser.

Med henblik på afgørelsen af, om direktivets

artikel 13, punkt B, litra b), fandt anvendelse på hovedsagen, udtalte

domstolen, at efter fast praksis skal de udtryk, der anvendes til at

betegne de fritagelser, som er fastsat i 6.momsdirektivs artikel 13

fortolkes strengt. Dernæst, at ydelser i nær tilknytning til sport og

fysisk træning for så vidt skal betragtes samlet, og at der ved afgørelsen

af, om en transaktion er afgiftspligtig, skal tages hensyn til samtlige

omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges,

hvad der er karakteristisk for denne.

Domstolen udtalte videre, at

da drift af en golfbane normalt ikke kun omfatter en passiv overladelse af

en bane, men ligeledes en lang række kommercielle aktiviteter, såsom

overvågning, administration og løbende vedligeholdelse fra tjenestyderens

side, overladelse af andre anlæg o.s.v., kan udlejningen, når der ikke

foreligger helt særlige omstændigheder, derfor ikke udgøre

hovedydelsen. Endelig, at det skal tages i betragtning, at

overladelse af en golfbane normalt kan begrænses både med hensyn til

omfanget heraf og varigheden af brugsperioden, idet varigheden af

benyttelsen af den faste ejendom efter domstolens praksis er et afgørende

forhold i en lejeaftale.

Skabe til golfudstyr m.v.

Momsnævnet har fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i

amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en

ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.

Told- og Skattestyrelsen har desuden afgjort, at en rideklubs udlejning af

skabe til medlemmerne også er fritaget for

moms.

Ydelser ved trav- og galopløb

Momsnævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en række ydelser

(f.eks. registrering, udfærdigelse af certifikater mm.) fra visse

foreninger i forbindelse med trav- og galopløb, må anses for at være

momsfri. Nævnet lagde vægt på, at foreningernes overskud tjente til fremme

af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i altovervejende grad var

tale om amatørsport, TfS 1996,

362.

Restaurationsydelser

Restaurations- og cafeteriadrift udgør ikke ydelser i nær tilknytning

til udøvelse af sport eller fysisk træning. Der skal derfor betales moms

af sådanne leverancer, selv om leverancerne sker i klub-/foreningsregi til

medlemmerne.

Sponsor-, reklame- og

annonceindtægter

Sportsforeninger, som modtager sponsorindtægter fra en

erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under

idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn eller lign., skal

betale moms af indtægterne. Tilsvarende gælder sponsoraftaler, hvor

klubben m.fl. som vederlag for diverse modydelser, herunder

reklameydelser, til sponsor, får stillet sportstøj og anden form for

sportsrekvisitter til rådighed. Der skal endvidere betales moms af

indtægter fra salg af annoncer i kampprogrammer og

lignende.

Transferindtægter

Transfersummer i forbindelse med køb og salg af kontraktspillere er

momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.

Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 18. Se E.3.

Træning af heste

I UfR1968, 872 Ø, fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri

aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb. Såfremt en

ansat instruktør i en rideklub foretager tilridning af heste, der er ejet

af klubbens medlemmer, anses tilridningen for at være en integreret del af

rideklubbens momsfritagne undervisningsaktiviteter. Se

D.11.3

D.11.5.2 Sports- og

idrætsarrangementer

6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 1, giver

Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelsen for

entréindtægter fra sportsarrangementer.

Entréindtægter fra

sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og

atletikstævner og lignende, er således som udgangspunkt momsfrie. Det er

alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget. Såfremt

arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse,

er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret

skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller

underholdning/forlystelse.

Se D.11.5.

Entreindtægter

fra arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og

idrætsudøvere samt motorløb, er derimod momspligtige. For fodboldkampe

gælder dog den særregel, at der kun skal betales moms af entreindtægter,

hvis der deltager professionelle på begge

hold.

Sportsarrangementer med professionel deltagelse var ved

indførelsen af moms den 3. juli 1967 momsfrie. Ved en lovændring samme år

blev sportskampe, idrætsopvisninger og lignende med professionel

deltagelse samt motorløb omfattet af momspligten. Herved skulle der

betales moms af sådanne arrangementer, som tidligere var omfattet af en

forlystelsesafgift.

Told- og Skattestyrelsen har truffet

afgørelse om, at sportsarrangementer med professionel deltagelse ikke er

omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, uanset om der

er knyttet spil på totalisator til arrangementerne, jf. TfS 1999, 634. Se

D.11.12.

Motorløb og arrangementer med

deltagelse af professionelle udøvere

Fritagelsen omfatter ikke motorløb. Således er entréindtægter

ved motorløb altid momspligtige, også selv om motorløbet alene sker med

deltagelse af amatører. Racerbådsstævner sidestilles efter praksis med

motorløb.

Amatørmotorklubber skal dog ikke beregne moms af

sædvanlige startpenge, der afkræves deltagerne, når løbene afholdes uden

entréindtægt.

Andre arrangementer, hvor der deltager

professionelle sports- og idrætsudøvere, er ligeledes ikke fritaget for

momspligten. Det betyder, at der er momspligt for hele arrangementet, blot

der deltager en enkelt professionel. Ved fodboldkampe indtræder

afgiftspligten dog kun, hvis der deltager professionelle spillere på begge

hold.

Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der

også betales moms af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse

med arrangementet.

Efter bestemmelsen kræves det ikke, at

den/de professionelle modtager særskilt vederlag for deltagelse i

arrangementet. Det er derimod afgørende, om deltageren ud fra almindelige

kriterier kan anses for professionel i relation til sports- eller

idrætsudøvelsen.

Professionelle

sportsudøvere

En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende

sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel,

blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til

rådighed eller får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller

modtager gaver.

En professionel sportsudøver må have en vis

indtægt for at blive betragtet som professionel. En sportsudøver, der på

fritidsbasis har mindre biindtægter fra sportsudøvelse, anses således ikke

for professionel.

Den omstændighed, at der udbetales tabt

arbejdsfortjeneste, medfører ikke i sig selv, at sportsudøveren

anses for at være professionel, medmindre udbetalingen antager karakter af

at udgøre en væsentlig del af en normal arbejdsindtægt. Dette vil

vejledende være tilfældet, hvis indtægter fra sportsudøvelsen overstiger

halvdelen af den gældende dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand

er professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra

støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet

af moderklubben, medregnes. Det forhold, at en sportsudøver modtager

sponsorbidrag eller reklameindtægter i forbindelse med sin sport,

indebærer ikke i sig selv, at den pågældende anses som professionel.

Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter fra sportsudøvelsen

medføre, at sportsudøveren må anses som professionel, hvis det samlede

beløb overstiger ovennævnte beløb.

Det bemærkes i øvrigt, at

ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt. Sportsudøvere skal derfor

også registreres og betale moms af de reklameindtægter, de selv modtager i

forbindelse med sportsudøvelsen. Registreringen skal ske, når den årlige

reklameomsætning overstiger kr. 20.000. Dette gælder, uanset om den

pågældende kan anses som professionel sportsudøver eller

ej.

En spillende træner anses ikke som professionel

sportsudøver, hvis den pågældende er ansat som træner. Dette gælder også,

selvom træneren samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en

forudsætning, at den pågældende rent faktisk står for træningen i klubben,

og at trænerens aflønning står i forhold til det antal timer og den

arbejdsindsats, som den pågældende udfører som træner.

Skal

der betales moms af entréindtægten, fordi arrangementet er momspligtigt,

skal der også betales moms af start- eller deltagergebyr og lign.

Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager

professionelle på begge hold, gælder kun for

fodboldkampe.

Det betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold

skal betale moms af entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager

professionelle. Det samme gælder for landskampe, som arrangeres af et

specialforbund.

Deltager de professionelle sportsudøvere uden

nogen form for vederlag eller mulighed for at opnå vederlag, vil

entréindtægten ved arrangementet dog være momsfri. Dette skal forstås som

enkeltstående tilfælde, f.eks. når en håndboldspiller spiller en

opvisningskamp i sin barndomsklub.

Selv om der betales moms

af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der automatisk skal betales

moms af arrangørens andre sportsaktiviteter. Hvis disse aktiviteter er

momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om der f.eks. skal betales

moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.

D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr.

6

Efter bestemmelsen er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker,

museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter

også levering af varer og ydelser med nær tilknytning

hertil.

Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det

kulturelle område fra momspligt.

Biblioteker og museer m.fl.

er fritaget for at betale moms af deres afsætning af kataloger, fotokopier

mv., hvis salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved

fremstillingen.

Momsfrie aktiviteter

Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af

museumskort og adgang til f.eks. akvarieudstillinger og

blomsterparker.

Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet

afgørelse om, at entreindtægter, som turister betaler i forbindelse med

rundvisning på en herregårds museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at

der er mulighed for at købe nogle af de udstillede møbler og

kunstgenstande.

Momspligtige

aktiviteter

Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser,

biograf- og teaterforestillinger eller koncerter og lign.

Der

er således ikke momsfritagelse for revy- og varieteforestillinger, ligesom

teatertrupper, der afsætter forestillinger til foreninger, skoler,

biblioteker m.fl., også er momspligtige. Tilsvarende er der momspligt for

den formidling, som impresarioer, bureauer og lign. udfører i forbindelse

med momspligtige koncerter mv. Selve den kunstneriske virksomhed er

derimod momsfri, jf. nedenfor under D.11.7.

Dyrskuer er

momspligtige af entréindtægten. Som andre eksempler på momspligtige

aktiviteter kan nævnes opvisninger af forskellig art, f.eks. opvisning i

kunstskøjteløb og flyveopvisning. Desuden kan nævnes filmforevisning med

ledsagende foredrag, forlystelsesparker, herunder de såkaldte vandlande,

adgang til karruseller, luftgynger, minigolf mv., samt spilleforretninger

med f.eks. computerspil, enarmede tyveknægte og lykkehjul, se Højesterets

dom UfR 1970, 463.

D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr.

7

Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

Fritagelsen gælder ikke for salg af

kunstgenstande.

Kunstneres salg af egne kunstgenstande er

reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se G.5.

I modsætning til

afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. § 13, stk. 1, nr. 6,

der omhandler momsfritagelse for arrangører mv., omhandler § 13, stk. 1.

nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.

I praksis

sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne med

forfattervirksomhed.

Fritagelsen gælder både honorarer for

skriftligt arbejde og honorarer for foredragsvirksomhed.

Hvis

musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for

deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af

entréindtægterne.

En musiker er momspligtig af

entreindtægterne, såfremt musikeren selv står som

arrangør.

Litterære oversættelser er kunstnerisk

virksomhed.

Derimod anses oversættelse af teknisk og

kommercielt materiale for almindelig momspligtig

translatørvirksomhed.

D.11.8 Administration, udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 8

Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af

fast ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af gas,

vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller

bortforpagtningen.

Levering af antenneydelser i

udlejningsejendomme anses ligeledes for omfattet af

fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med udlejningen

af den faste ejendom, TfS 1996,128.

Fritagelsen omfatter ikke

udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i

virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af

camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af

opbevaringsbokse.

Administration

Administration af fast ejendom er fritaget fra

momspligten.

Administration af fast ejendom bygger på en

aftale mellem udlejer og administrator om administration af den faste

ejendom.

Administrators vederlag er typisk aftalt som en

procentdel af lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større

antal lejemål - som et bestemt beløb pr.

lejemål.

Administrators opgaver

En administrator varetager typisk følgende opgaver:

Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder

indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt

varme- og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog

være overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.

Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver

leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager

skridt til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat.

Administrationsaftalen omfatter normalt ikke egentlig formidling af

udlejning, såsom førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i

en nyopført ejendom. Sådanne opgaver overlades normalt til en

ejendomsmægler. Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se

D.3.3.

Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder

udføres på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler

også regninger for skat, brændsel, vand, el mv. Administrator ansætter

og afskediger samt betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere

væsentlige dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse. Under

administrators ansættelse og afskedigelse af vicevært, varmemester m.fl.

henhører tillige administrators instruktion/ledelse af de pågældende

(inspektøropgaver) og administrators tilvejebringelse af

viceværtsafløser under ferie, sygdom og lign.

Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af

brandsikring, isolering mv., når lovgivningen kræver sådanne arbejder

udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne

arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering mv. af

ejendommen.

Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og

boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.

Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører

- for advokaters vedkommende - boligretssager mv. for domstolene.

Tager initiativ til at foretage omprioriteringer i det omfang

ejendommens finansiering gør det påkrævet.

Det aftalte

honorar for administrationen dækker normalt de mest almindelige af de

opgaver, der er nævnt under de første 3 af ovenstående punkter, hvorimod

ekstraordinære opgaver under de øvrige punkter samt fogedforretninger og

retssager normalt honoreres særskilt, selv om opgaverne i øvrigt er

omfattet af administrationsaftalen mellem administrator og

ejer.

Fritagelse for moms af administration af fast ejendom

forudsætter , at der foreligger en aftale mellem parterne om, at

administrator skal varetage den løbende ejendomsadministration, og at

aftalen i alt væsentligt omfatter de opgaver, der er nævnt under de første

3 af ovenstående punkter.

I

SKM2001.150.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs virksomhed med

indstilling af ansøgere til boliger, som andre ejer og administrerer, ikke

er omfattet af fritagelsen.

De

af administrators opgaver, der herefter kan henføres til momsfri

ejendomsadministration, er begrænset til de opgaver, som er nævnt under

ovenstående 7 punkter, og som normalt udføres af administrator, når der

foreligger en aftale om varetagelse af den løbende administration af en

ejendom, uanset om ydelserne honoreres samlet eller

særskilt.

De specielle opgaver, der honoreres særskilt f.eks.

fogedsager og retssager, vil ikke være omfattet af fritagelsen.

Teknisk bistand

Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,

opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse mv. af

bygninger på fast ejendom anses som momspligtigt. Eksempelvis er

fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -

anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som

ejendomsadministration, når den ikke foretages af ejendomsadministrator.

Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse

af energibesparende foranstaltninger.

Anden administration

Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og

andelsboligforeninger er momsfri, mens administration af en

grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da

ydelsen ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.

Administration af nybyggeri, ombygnings- og

moderniseringsarbejder (bygherreadministration) er

momspligtig.

Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med

administration af ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser mod

vederlag:

Restancegebyrer, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance

med betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige

rykkerskrivelser mv.

Flyttegebyrer, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden

kontraktmæssigt opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til

fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.

Gebyrer, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de

tilfælde, hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække

istandsættelse eller manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i

den tid, hvor underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere

omkostninger, der påløber som følge af administration af

afdragsordningen.

Honorarer, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet,

til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning

af selskabslokaler og vaskerier.

Disse ydelser er momsfri, når de

udføres som led i varetagelsen af den øvrige løbende administration for

den pågældende ejendom.

Ejerforeninger giver i forbindelse

med salg af ejerlejligheder ejendomsmæglere mv. en række nærmere

specificerede oplysninger om udgifter, arbejder, forsikringsforhold mv.

vedrørende lejlighederne. Ejerforeningerne honoreres særskilt for dette

arbejde og skal betale moms heraf, da ydelsen ikke vedrører den løbende

administration af ejendommen. Eventuel kopiering og fremsendelse af bilag

mod særskilt betaling i forbindelse med besvarelse af de nævnte spørgsmål

er ligeledes momspligtig.

Ydelser, der ikke kan fritages fra

momspligten som ejendomsadministration, er momspligtige. Der skal således

betales moms af f.eks. vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en

ejerforening skal betale moms af momspligtige ydelser i form af f.eks.

reparationer, medmindre opgaverne er af en sådan art, som normalt kan

udføres af en vicevært

og udgør

mindre en 75.000 kr. på i et regnskabsår, se D.5.3.2. og Q.1.4.2.4

.

Udlejning og

bortforpagtning

Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for

moms.

Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand,

elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder

fritids- og sommerhuse, og erhvervsejendomme.

Som fast

ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom

hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde,

anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller

bygningen.

Heraf følger, at bortforpagtning af en

landbrugsejendom med tilhørende jorde er omfattet af

momsfritagelsen.

Driftsmidler og løsøregenstande, der i

mindre omfang stilles til rådighed som led i udlejning eller

bortforpagtning af fast ejendom, anses normalt for en integreret del af

ejendommen, og er dermed fritaget fra momspligten.

Det er en

betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger driftsmidler og

løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i lejekontrakt eller

forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for brugsretten. Ved

vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om lejer/forpagter er

registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes af en frivillig

registrering.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at

bowlingbaner ikke kan anses for en integreret del af fast ejendom, idet

udlejning af bowlingbaner indebærer, at der i betydeligt omfang stilles

driftsmidler og løsøregenstande (særligt tilbehør) til rådighed for

lejeren. Nævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb - på samme måde som

ved fortolkningen af begrebet fast ejendom - må fortolkes under hensyn til

hovedydelsens karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen i det

væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre - vil en biydelse

i form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære

momsfrihed.

I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for

en vis samlet periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis

driftsmateriel og løsøre, og disse hver for sig repræsenterer

betydningsfulde dele af lejemålet, kan der foretages en opdeling i

momsfrie respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete forhold.

Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere opdelt,

f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun vedrører

en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages en opdeling i momsfrie og

momspligtige ydelser, TfS 1997, 248.

Fysioterapeuters

klinikfællesskaber, hvor der indgås aftale imellem en klinikejer og en

fysioterapeut med eget ydernr., og hvor aftalen bl.a. omfatter tilladelse

til at praktisere i klinikkens lokaler, benytte klinikkens faciliteter og

tildeling af et antal patienter fra klinikken til den enkelte

fysioterapeut, anses for at være momsfri bortforpagtning af fast

ejendom.

Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast

ejendom mv., kan på visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se

M.5.1.

Udlejning af sommerhuse

Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som

udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.

Som sommerhuse anses:

selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en

familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller

2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er

indrettet som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1

sommerhus og 1 parcelhus.

Om sommerhusene ligger i land- eller byzone, er momsmæssig set uden

betydning.

Et stuehus til en landbrugsejendom var blevet

ombygget med henblik på udlejning til turister. Stuehuset havde efter

ombygningen karakter af luksussommerhus. Landsskatteretten traf afgørelse

om, at udlejningen af huset for perioder på mindre end en måned i ca. 25

uger om året måtte anses for momsfritaget, jf. TfS 1999, 670. Sagen

verserer ved domstolene.

Andre ferieboliger

Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at

ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.

En

ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre, feriebyer og

lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er selvstændigt

matrikulerede.

Udlejning af ferielejligheder for kortere

tidsrum end 1 måned (normalt på ugebasis) er momspligtig, også selv om

lejlighederne ligger i sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i

konkurrence med momsfri

sommerhusudlejning.

Timeshare

Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en

ferielejlighed i form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for

brugsperioden. Hvis der sker salg af en brugsret til en ferielejlighed,

uden at der er tinglyst skøde for brugsperioden, anses salget derimod for

anden momspligtig udlejning af værelser eller ferielejligheder.

Bondegårdsferie

Virksomhed med bondegårdsferie (indlogering med pension af

familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er

momspligtig.

Organisationers udlejning til

medlemmer

Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller

udlåner ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller

medlemmer, er momspligtig

heraf.

Hoteller

Fritagelsen for udlejning af fast ejendom omfatter ikke udlejning af

værelser i hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og lign. Det

gælder uanset udlejningens varighed.

Kortvarig

værelsesudlejning

Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen heller ikke virksomheder, der

udlejer værelser for kortere tidsrum end 1 måned.

Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og

momspligtig udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser

i hoteller og lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning

af værelser mv. til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte

bopæl, f.eks. til ophold under ferie mv., bliver momspligtig, mens der så

vidt muligt ikke skal betales moms af udlejning af værelser og

lejligheder, der bruges som fast bolig for lejeren.

Hoteller,

der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig bolig for

lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne udlejning, når

virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver almindelig

hotelvirksomhed.

Derimod er det muligt at kombinere

momspligtig udlejning af værelser (uden servering) til turister i en villa

med momsfri værelsesudlejning, TfS 1996, 848.

Private

husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks. til turister,

er ligeledes omfattet af momspligten.

Campingpladser mv.

Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er

momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker

til brug ved fester og lign.

Udlejning af parkerings- og

garageplads

Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er

momspligtig. Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om

udlejningen omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom

lejemålets længde er uden betydning.

Udlejning af garage- og

parkeringsplads, der sker i forbindelse med udlejning af bolig eller

erhvervslokaler, er derimod momsfri, da udlejningen i disse tilfælde anses

for et integreret led i udlejning af fast ejendom, se UfR 1989,

72H.

Parkerings- og garageplads kan ikke siges at være tilknyttet

eller høre til lejernes bolig eller erhvervslokaler, blot fordi de ligger

på samme boligområde. Hvis der er en fastere tilknytning af

parkeringspladser/garager til lejernes bolig (ifølge vedtægt eller

tinglyst servitut), hvorefter udlejningen fortrinsvis skal ske til beboere

i området, kan udlejningen dog normalt ske momsfrit.

Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere

i den ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig.

Ejer- og grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning,

der sker til personer mv., der ikke er medlem af foreningen, mens

foreningernes udlejning til medlemmer er momsfri.

Højesteret

har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves som betaling for

uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig,

TfS 1996, 357.

Momsfri udlejning af garage- og

parkeringsplads til lejere (evt. ejere) af bolig eller forretningslokaler

varetages normalt af den samme person, som udlejer lejlighederne i en

ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget afhængig af, at udlejer af

lejligheder og parkeringsplads er den samme person. Der lægges også vægt

på, at parkeringsfaciliteterne hører til det pågældende

ejendomskompleks.

Staldplads

Styrelsen har truffet afgørelse om, at udlejning af staldplads er

momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres momspligtige

ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.

Reklameplads

Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.

Opbevaringsbokse

Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med

udlejning af opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for

udlejning af bankbokse.

Stadepladser

Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller

dyrskuer, markeder etc. kan ske momsfrit. Leje af standpladser på

udstillinger er momspligtig.

Der skal ikke betales moms af

de beløb, som indlejede boder betaler som leje til f.eks. en tivoliejer,

ligesom tivoliejeren ikke skal betale moms af de beløb, der betales for at

benytte de arealer, hvor tivoliet opstilles. Udlejning af torvestader til

f.eks. frugt- og grønthandlere m.fl. anses også for momsfri udlejning af

fast ejendom.

Bådeplads

Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne-

og beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til

foreningens medlemmer.

Der skal derfor betales moms af

pladsleje, herunder evt. indskud eller deposita, der opkræves ved

udlejning til faste lejere, samt af havnepenge, der opkræves ved

gæstesejleres benyttelse af havnen.

I en konkret

afgørelse SKM2001.48.LSR har Landsskatteretten fundet, at udlejning af

bådeplads ikke kan karateriseres som udlejning af fast ejendom i henhold

til § 13, stk. 1, nr. 8, men at vinteropbevaringen (pladsret) må

karakteriseres som udlejning af fast ejendom og fritaget efter

bestemmelsen. Skatteministeriet har indbragt spørgsmålet for

domstolene jf. SKM2001.100.TSS.

Mobile bygninger

Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses for

momsfri udlejning af fast ejendom.

Der er således konkret

meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar mobilpavillon, der blev

opstillet nøglefærdig med alle nødvendige installationer, og til hvilken

der blev krævet byggetilladelse fra de kommunale myndigheder.

Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig

gældende karakteristika for fast

ejendom.

Jagt- og fiskeriret

Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder

under én måned, er altid momspligtig.

Sker udlejning af en

jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan udlejningen ske

momsfrit, når:

der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den

faste ejendom,

udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme

tidsrum, og

aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og

identificerbare områder eller dele af den faste

ejendom.

Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er

opfyldt.

Udlejning af

sportsfaciliteter

Udlejning af sportsfaciliteter er omtalt i afsnit D.11.5.

Køreteknisk anlæg

Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt

salg af en midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts

1992, se Told·Skat Nyt 1992, 805.

Udvindingsret

Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af

en landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning

af fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret

efter de udvundne materialers art, mængde og anvendelse mv.

Kursus-, selskabs- og

mødelokaler mv.

Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,

restaurationer, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler,

idrætshaller mv. anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der

ikke sker servering i lokalerne. Se også afsnit G.1.1.3 om servering af

spise- og drikkevarer i restauranter

mv.

Udlejningsformidling

Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, og i § 21 se D.3.3

og E.3.8.

D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1,

nr. 9

Bestemmelsen fritager levering af fast ejendom for moms.

Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve

grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde, anlæg og

bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller bygningen.

Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør,

der må antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til

almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i

forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg. Der lægges vægt på om

bygningstilbehøret er omfattet af pant i fast ejendom, jf.

tinglysningslovens § 38.

Det er kun

selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der skal således

betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som medgår ved

opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af formidlingsydelser

i forbindelse med salg af fast ejendom, se D.3.3.

Opfører en

virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden derfor betale moms,

jf. §§ 6 og 7, se D.5 og Q.1. Hvis byggeriet efterfølgende sælges, skal

der derimod efter bestemmelsen ikke betales moms af

salgsprisen.

Salg af timeshare lejligheder er omfattet af

fritagelsen, når salget må anses for at indebære en overdragelse af fast

ejendom. Det kræver, at salget af brugsretten fremgår af tinglyst

skøde.

Ved salg af fast ejendom vil der ikke være fradragsret

for momsen af udgifter, der afholdes i forbindelse med et sådant salg, jf.

J.1.

D.11.10 Forsikringsvirksomhed mv. § 13, stk. 1,

nr. 10

Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,

herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af

forsikringsmæglere og -formidlere, fritaget for moms.

Østre

Landsret har i TfS 1996, 118, lagt til grund, at der ved

forsikringsvirksomhed forstås ydelser, hvis afgørende kendemærke er, at de

består i mod vederlag at dække bestemte risici i overensstemmelse med

vilkår fastsat i en forsikringsaftale.

Fritaget for moms er

således forsikringsselskabernes ydelser, der består i tegning af

forsikringer.

Administrationsydelser

i forbindelse med tegning af forsikringer er ikke omfattet af

fritagelsesbestemmelsen, jf. SKM2001.25LSR

.

Forsikringsselskaber

er endvidere fritaget for at betale moms ved salg af varer, som de har

overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med udbetaling af

skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede virksomheder.

Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses

ikke for salg af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der

skal derfor normalt ikke betales moms af vederlaget.

Ved salg

af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af betalingen for en

forsikringsordning, der kan henføres til fritagelsesbestemmelsen i § 13,

stk. 1, nr. 10.

Også den virksomhed, som Dansk Forening For

International Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den

særlige europæiske motorkøretøjsforsikring (grønkortsystemet), er omfattet

af momsfritagelsen.

EF-domstolen fandt i sag C-349/96, Card

Protection Plan Ltd., at en afgiftspligtig person, der ikke er

forsikringsgiver, udfører en forsikringstransaktion, når han i forbindelse

med en kollektiv forsikring med ham som forsikringstager og sine kunder

som forsikrede tilvejebringer en forsikringsdækning ved at benytte en

forsikringsgiver, som påtager sig den dækkede risiko.

Domstolen fandt endvidere, at medlemsstaterne ikke kan begrænse

omfanget af fritagelsen for forsikringsvirksomhed således, at den kun

finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i henhold til

national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.

Landsskatteretten

har i SKM2001.236LSR fulgt EF-domstolens afgørelse i sagen om Card

Protection Plan Ltd. Denne afgørelse vedrører et selskab, som udleaser

aktiver til erhvervskunder. 25 pct. af den samlede leasingomsætning kommer

fra udleasing af biler. Når selskabet udleaser personbiler, stiller det

krav om, at leasingtager har de fornødne ansvars- og kaskoforsikringer på

bilen, der indregistreres med leasingtager som bruger. Selskabet har

indgået en aftale med et forsikringsselskab om kollektiv

motorkøretøjsforsikring. I de tilfælde, hvor bilen er forsikret via

selskabet, er det selskabet, der er forsikringstager i forhold til

forsikringsselskabet. Policen er udstedt til selskabet, og præmiens

størrelse og regulering er baseret på en aftale mellem selskabet og

forsikringsselskabet. Selskabets opkrævning af forsikringsbeløb i

forbindelse hermed anses i forhold til leasingydelsen for selvstændige

ydelser, der er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr.

10. Skatteministeriet har vedrørende et andet spørgsmål i sagen

indbragt kendelsen for domstolene. Se afsnit J.2.1.1.

I sag

C-240/99, Forsikringsaktiebolaget Skandia, har EF-domstolen fastslået, at

en forsikringstransaktion efter sin art kræver, at der foreligger et

kontraktforhold mellem den, der præsterer tjenesteydelsen, og den, hvis

risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede. At et

forsikringsselskab påtager sig at drive et helejet forsikringsselskabs

virksomhed, når det sidstnævnte selskab fortsætter med at indgå

forsikringsaftaler i eget navn, udgør ikke en forsikringstransaktion i den

forstand, hvori begrebet anvendes i artikel 13, pkt. B, litra a

.

Vurdering og taksation

Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og

taksationsydelser mv., der udføres for forsikringsselskaber og andre.

Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:

den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis

for forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne

forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne

ydelser til andre forsikringsselskaber

registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber

til brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med

vurdering af forsikringsskader

udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige

reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i

henhold til forsikringspolice

vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i

tilslutning til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev,

for hvilket selskabet har påtaget sig en

forpligtelse.

Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere

og andre, der afsætter taksations- eller vurderingsydelser til f.eks.

forsikringsselskaber eller andre, er momspligtige for denne afsætning. Det

gælder også, selv om der f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav

eller andre vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri

forsikringsvirksomhed. F.eks. Se TfS 1998, 417, hvor tandlægers

vurderingsydelser for forsikringsselskaber ikke blev anset som

omfattet af momsfritagelsen.

Forsikringsmæglervirksomhed

Momsfriheden gælder også ydelser - i forbindelse med forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed - der udøves af forsikringsmæglere og

-formidlere. Denne del af bestemmelsen opstiller to krav for

momsfritagelsen, dels at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse

med en forsikringstransaktion, og dels at ydelsen præsteres af en

forsikringsmægler/formidler.

Det må således kræves, at der er

tale om tjenesteydelser i forbindelse med transaktioner, der vedrører

overdragelse af en nærmere afgrænset risiko. Som eksempel herpå kan

nævnes:

Anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et

vederlag,(der beregnes som en procentdel af præmien).

Undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for

klienter på det internationale marked.

Risikoanalyse, dvs. at kundens virksomhed gennemgås for hvilke

risici, kunden løber med henblik på at afdække kundens

forsikringsmæssige behov.

Analyse af eksisterende dækning, dvs. gennemgang af eksisterende

policemasse for at afdække, om kundens behov er dækket, samt påvise

eventuelle mangler eller overdækning.

Udarbejdelse af udbudsmateriale, dvs. det grundlag hvorpå der

indhentes eller modtages tilbud om forsikringsaftaler.

Foreståelse af forsikringslicitation.

Vurdering af indkomne tilbud og udarbejdelse af

sammenligningsgrundlag.

Placering/indgåelse af forsikringsaftaler, herunder bistand til

kunden ved dennes møder med forsikringsselskaberne.

Der

findes også eksempler på ydelser, der af Told- og Skattestyrelsen ikke

findes at være omfattet af momsfritagelsen, selvom de leveres af

forsikringsmæglere. Sådanne ydelser har mere karakter af almindelige

virksomhedskonsulentydelser end ydelser i forbindelse med en

forsikringstransaktion. Som eksempel kan nævnes:

Riskmanagementopgaver. Hermed menes analyse af kundens virksomhed

med henblik på alternativ indretning af virksomheden for at minimere

visse risici. Ydelsen kan være vanskelig at afgrænse overfor

risikoanalyser. Afgørende er, om resultatet er forslag til anderledes

indretning af kundens virksomhed, eller om det er et forslag til ændring

af forsikringsaftaler.

Tekniske undersøgelser/analyser/vurderinger/rådgivning foretaget af

særlige sagkyndige. Typisk undersøgelser foretaget af ingeniører,

juridiske responsaer og økonomiske analyser fra revisorer og

økonomer med henblik på at afdække bestemte forhold, der kan have

betydning for virksomhedens forsikringsforhold. Der er her tale om

ydelser, der tilbydes i konkurrence med rådgivende ingeniører,

arkitekter, håndværkere, jurister, revisorer, osv.

Udvikling og salg af særlige produkter, f.eks. edb-software til brug

for kunden, kurser i førstehjælp/brandslukning/skadesbekæmpelse.

Skades- og policeadministration, dvs. registrering, beregning,

opkrævning, bogføring, etc., jf. TfS 1996, 118, hvor Østre Landsret

fandt, at en virksomhed, der drev forsikringsagentur og administrerede

police- og skadesporteføljer, og som indgik samarbejdsaftaler med andre

forsikringsselskaber om mod vederlag i form af provision at varetage

police- og skadesadministrationen og økonomifunktionen for disse, var

momspligtig.

Udarbejdelse af forsikrings- og riskmanagment politikker. Hermed

menes udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for hvilken

forsikringspolitik, virksomheden vil have, eller en nedfældelse af den

politik, virksomheden har valgt, f.eks. om hvor store selvrisikobeløb,

virksomheden har råd til at operere med, om virksomheden bør anvende

midler til nedsættelse af risici med henblik på at opnå nedsatte

præmier, osv.

Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den omfatter

både selskabernes egne formidlere, agenter, assurandører,

forsikringsmæglere og andre, der formidler forsikringsaftaler, f.eks.

rejsebureauer og ejendomsmæglere, der er momsfri for den provision, de

modtager fra forsikringsselskaberne for tegning af forsikringer. Efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det ikke afgørende under hvilken

betegnelse, den enkelte virksomhed vælger at udøve sin virksomhed. Det

afgørende er derimod, om virksomheden i praksis er indrettet på at udføre

forsikringsformidlingsydelser som ovenfor beskrevet, og at der ikke kun er

tale om enkelte lejlighedsvise og isolerede tilfælde, hvor disse ydelser

udøves.

Konsulentvirksomhed

Momsfritagelsen omfatter ikke advokaters udarbejdelse af analyser,

responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold, samt

detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.

På

samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt

værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for

arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater,

revisorer m.fl., ikke omfattet af

momsfritagelsen.

Tilsvarende er arbejde, der udføres for

forsikringsselskaber til konstatering af lækager på rørsystemer og lign.,

momspligtig.

Dispachør

Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af

momsfritagelsen.

En dispachør optræder som uvildig mellemmand

mellem reder, forsikringsselskab, ladningsafsender og

-modtager.

En dispachørs opgaver består typisk i at beregne

og fordele udgifter og tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele

udgifter til bjergeløn samt beregne assuranceerstatning i

søforsikring.

Pensionskasser

Administration af pensionskasser er ikke omfattet af

momsfritagelsen.

Garantiforpligtelser

Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med

salg af varer, f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for

forsikringsvirksomhed, men som almindelig garanti.

Ydes

garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter

omstændighederne for momsfritaget.

Momsnævnet traf i

TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en frivillig

tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg af varer

(tv- og radioapparater mv.), var fritaget for moms som

forsikringsvirksomhed, idet forretningerne alene mod provision formidler

tegning af sådanne forsikringer. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at

forsikringsaftalen herved indgås direkte mellem kunden og

forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet finder, at tegning af de

omhandlende tillægsforsikringer er forsikringsvirksomhed i relation til

lov om forsikringsvirksomhed.

Momsnævnet har i en senere

afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig betydning, at

forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et forsikringsselskab og

dermed i strid med forsikringslovgivningen.

Fritagelsesbestemmelsen

er udvidet i forhold til TfS 1994, 233. Se herom tidligere i afsnittet

nævnte EF-dom, C-349/96, Card Protection Plan Ltd

.

D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1,

nr. 11

Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for

moms. Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks.

pengeinstitutter, realkreditinstitutter, vekselerere mv., der er fritaget,

men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse

virksomheder.

Derfor er fritagelsen ikke begrænset til

virksomheder inden for finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for

advokater og revisorer mv., der er fritaget for de samme transaktioner som

finanssektoren. Se også TfS 1999, 259, hvor en edb-central leverede

momsfritagne finansielle ydelser.

Ved levering af momsfri

finansielle ydelser vil der ikke være fradragsret for momsen af udgifter,

der afholdes i forbindelse med en sådan momsfri levering, se

J.1.

Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den

finansielle sektors aktiviteter fritages for moms.

Salg af en

række administrative ydelser til eksterne pensionskasser anses ikke som

salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor momspligtige, TfS 1995,

809.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at

finansierings-/indkøbsforeninger ikke er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995,

598.

Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis

ydelsen er direkte omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:

Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne

udlån, litra a.

Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt

forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, litra b.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af

midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og

andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer, litra c.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,

pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset

for samlerobjekter, litra d.

Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring

og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra

varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når

besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer

eller bruger over fast ejendom, litra e.

Forvaltning af investeringsforeninger, litra f.

Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige

og momsfrie pengeinstitutydelser.

Långivning

Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og

omfatter foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder

i forbindelse med långivningen.

Fritagelsen har virkning for

betalingen for den ydelse, som långiver får. Derfor er

stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter fritaget for moms.

Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne

situationer forekommer f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler

mod gebyr formidler et lån i en kreditforening.

Efter

bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af egne udlån.

Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i forbindelse med

forvaltning af egne udlån. Indtægter indvundet ved egeninkasso er fritaget

for moms, i modsætning til indtægter indvundet ved inkasso af tredjemands

fordringer.

Se herom

SKM2001.9ØLR, hvorefter en afgiftspligtig havde indgået aftale med en

række virksomheder om, at virksomhederne overdrog en række specificerede

uerholdelige fordringer til den afgiftspligtige, og at vederlaget for

overdragelserne udgjorde en bestemt procentdel af et eventuelt senere

provenu. Landsretten fandt ved en fortolkning af aftalerne, at der ikke

var sket en endelig overdragelse af fordringerne, hvorfor indtægterne fra

inddrivelse var afgiftspligtige, jf. momslovens § 4. Da indtægterne ikke

kunne anses som inkasso af egne fordringer, var indtægterne således ikke

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c

.

Momspligtig

er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end den, der

har ydet lånet, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes vederlag

(gebyr) til et pengeinstitut mv. for at forvalte et pantebrev, en

købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.

En

konto i et stormagasin med mulighed for køb op til et bestemt

beløb må sidestilles med en kassekredit, og administration af kontoen

er derfor fritaget for moms. Drejer det sig imidlertid om salg af en vare

på kredit, skal der opkræves moms af det samlede vederlag , jf. momslovens

§ 27. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign. er omfattet af

momsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, mens renter normalt ikke skal

medregnes ifølge bestemmelsens stk. 3.

Landsskatteretten

har i SKM2001.456LSR fastslået, at en leverandørs ydelse med henstand med

betaling af prisen udover leveringstidspunktet kan anses som ydelse af et

lån omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Vederlaget for denne ydelse er

således ikke afgiftspligtigt. Da oprettelsesgebyret må anses som en del af

vederlaget for denne ydelse, må gebyret anses som momsfritaget

.

Udstedelse

af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af ejendomsmæglere og

advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Udstedelse af

kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del af et kredit-

eller lånemellemværende.

En kontoring

(selskabet) i en større provinsby havde indgået samhandelsaftale med over

250 forretninger. Kundens køb finansieredes og administreredes af

selskabet. Landsskatteretten anså ikke kontoringen for at drive

momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringen var derimod

omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle aktiviteter.

Se TfS 2000, 1019

.

Sikkerheds- og

garantistillelse

Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds-

og garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes

eller benævnes. Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes

kautioner stillet af pengeinstitutter mv., remburser og

skadesløserklæringer.

Momsfriheden omfatter efter

bestemmelsen også forhandlinger om sikkerheds- og garantistillelse.

Advokaters og revisorers honorarer for medvirken i forhandlinger om disse

sikkerheds- og garantistillelser er således også fritaget for moms.

Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den,

der har ydet kreditten, fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af

kreditter og garantier, som andre har stillet, momspligtig.

Forvaltning af pantebreve og købekontrakter mv. er ikke

fritaget, selv om de er stillet til sikkerhed for den, som udfører

forvaltningen hermed.

Overførsler og indlån

Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på

indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for

moms.

Det samme gælder vederlag for betalinger og for

overførsel af beløb fra en konto til en anden, samt transaktioner med

fordringer, checks og andre handelsdokumenter som f.eks.

veksler.

Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte

transaktioner, men også dertil knyttede

forhandlinger.

Vederlag for fremfinding af bilag, herunder

returnering af checks og Dankortnotaer på kundens anmodning, samt

fremfinding af kopier af f.eks. MasterCard notaer og andre serviceydelser

i tilknytning til kredit- og betalingskort er også omfattet af

fritagelsen.

Inkasso

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af

fordringer. Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger

og indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er

dermed momspligtig.

Valuta mv.

Efter litra d) er almindeligt køb og salg af valuta fritaget for moms.

Det samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter

mv.

Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes

som lovligt betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at

telefonkort, dvs. magnetkort med et givet dispositionsbeløb, som er

påtrykt kortet, og som kan anvendes til telefonsamtaler i dertil

indrettede automater i Danmark, betragtes som et betalingsmidler, TfS

1995, 389.

Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er

ikke omfattet af fritagelsen. En mønthandlers salg af mønter og sedler

skal derfor momsberigtiges. Det samme gælder f.eks. posthuses og

pengeinstitutters salg af jubilæumsmønter, der udgives i forbindelse med

særlige mærkedage.

Værdipapirer

Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer

fritaget for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes

obligationer, pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber

eller sammenslutninger mv.

Handel med sådanne værdipapirer er

momsfritaget, uanset hvorledes betalingen erlægges.

Vederlag for visse ydelser skal derimod momsberigtiges. Fritagelsen

efter denne bestemmelse gælder således ikke handel med

varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer,

dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder

brugsrettigheder over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter,

udgravningsrettigheder og

andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer

rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i

andelslejligheder og aktielejligheder.

Momsfritagelsen gælder forhandlinger i forbindelse med

værdipapirer. Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers,

pengeinstitutters, advokaters og revisorers medvirken ved køb og salg af

værdipapirer.

Af andre fritagne transaktioner kan nævnes

værdiansættelse af aktier og lign. samt navnenotering af fysiske aktier.

Momsfri er også udfærdigelse af transportpåtegninger på aktiebreve samt

udsendelse af nye aktiebreve.

Det fremgår af

SKM2001.272LSR, at salg af aktier i forbindelse med børsintroduktion er en

momsfritaget finansiel transaktion. Se J.1.1

.

Af

SKM2001.149LSR fremgår det, at en ejendomsmæglervirksomheds bistand i

forbindelse med salg af aktier i et ejendomsselskab ikke kan anses som en

momsfritaget finansiel transaktion efter denne bestemmelse. Selskabets

ydelser består i at værdisætte en ejendom og udarbejde et prospekt, samt

at deltage i forhandlinger om salget. Der er tale om sædvanlige

ejendomsmæglerydelser, der ikke udgør en særskilt helhed, der opfylder

specifikke eller væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion

efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Kendelsen er indbragt for domstolene

af modparten

.

Efter

bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne, ikke

fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadministration.

Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den

løbende administration af værdipapirer, for

moms.

Investeringsforeninger

Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for

moms.

Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:

kontoførende investeringsforeninger

certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger

certifikatudstedende - akkumulerende

investeringsforeninger.

Honorar og vederlag for

forvaltning af sådanne investeringsforeninger er momsfritaget, uanset om

forvaltningen forestås af et pengeinstitut eller af et

administrationsselskab.

Forvaltning af

investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje af

investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens

formål.

I investeringsforeningslovens § 1 er

investeringsforeninger defineret som foreninger, der henvender sig til

større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe

medlemmernes midler i værdipapirer.

Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende

investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter,

men hvor beskatningen sker hos de enkelte

medlemmer.

Certifikatudstedende investeringsforeninger er

selvstændige skattepligtige foreninger i henhold til selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6 (udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).

Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af

værdipapirer er betinget af, at værdipapirerne indgår i

værdipapirbeholdningen i en investeringsforening.

D.11.12 Lotterier og lign. samt spil om penge §

13, stk. 1, nr. 12

Lotterier og lign.

Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,

bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil

mv.Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved

gevinstudbetaling vedrørende klasselotteriet, er tillige undtaget fra

momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere ved

travbaner mv. modtager.

Provision, som tipsforhandlere

modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for at ekspedere spillekuponer, er

undtaget fra momspligten som en integreret del af en momsfri

lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den forhandlerafgift, som Dansk

Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere i forbindelse med

online-tipning.

Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen

på basarer, byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul,

fiskedamme, skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf.

bl.a. Højesterets dom af 23. april 1970, UfR 1970.463 H.

Hvis der for den pågældende aktivitet kræves

tilladelse til bortlodning efter Justitsministeriets cirkulære derom, er

momsfriheden betinget af, at en sådan tilladelse er opnået. Tilladelser

gives kun af politiet, hvis formålet med aktiviteten er almennyttigt eller

velgørende.

Lotterier mv., der udøves på almindelig

erhvervsmæssig basis, f.eks. spil i bingohaller, er momspligtige.

Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får

for at edb-udskrive datatipskuponer.

Spil om penge

Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor

gevinsten udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, blackjack

samt visse spillemaskiner.

De nævnte aktiviteter udøves

oftest i spillekasinoer, der efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse nr.

1332/91 er momspligtige for visse aktiviteter i tilknytning til spillet,

f.eks. salg af mad og drikke, entréindtægter, garderobe mv.

Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen

er momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra

moms. Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i

kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for

kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får

bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på,

at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der

krævedes entré.

Told- og

Skattestyrelsen har udtalt, at en automatoperatørs momsmæssige behandling

af indtægterne fra kontantspilsautomater afhænger af, om operatøren

udlejer spilleautomaterne eller om operatøren udbyder spillet. I

vurderingen heraf indgår, hvem der har tilladelse til drift af den

gevinstgivende spilleautomat - operatør eller restaurant/spillehal, se.

SKM2001.267.TSS.

Undtagelsen

omfatter desuden spil på totalisator eller anden lignende måde. Ved lov

nr. 189 af 22. marts 2000 blev bestemmelsen om spil på totalisator eller

anden lignende måde, ved en redaktionel ændring, flyttet fra § 13, stk. 1,

nr. 5 til nr. 12.

Andre former for spil, hvor gevinsten

udbetales i form af gaver, spillemærker og lign. samt morskabsspil som

f.eks. computerspil, er momspligtige.

D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk.

1, nr. 13

Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og

omdeling af adresserede brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge-

og månedsblade samt tidsskrifter fritaget fra

momspligten.

Fritagelsen omfatter Post Danmarks befordring af

adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven

værdi.

Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der

er omfattet af momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre

virksomheder, er momspligtige.

Ydelser, som Post Danmark

leverer, men som ikke direkte er nævnt i bestemmelsen, er momspligtige.

Vederlag for udbringning af breve og pakker med postopkrævning er således

momspligtig.

Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige

former for ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger,

boligselskaber m.fl., mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks.

postkassetømning, modtagelse, sortering og afsendelse af såvel brev- som

pakkepost, funktioner vedrørende ind- og udbetalinger samt udlejning af

postbokse.

D.11.14 Levering af frimærker mv. § 13, stk. 1,

nr. 14

Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan

anvendes til frankering her i landet.

Salg af postfriske

danske frimærker til pålydende værdi er således momsfri, hvilket gælder

såvel postvæsenets (posthusenes) salg som andres, f.eks. kioskers og

frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om salget også sker til

samlerbrug.

Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi,

skal der betales moms af hele salgsprisen.

Provision,

som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og frimærker, anses som

omfattet af momsfritagelsen. Det er dog en betingelse, at overskuddet ved

julemærkesalget anvendes til humanitære og filantropiske formål, se

D.11.18.

Der skal ikke tages hensyn til disse mindre

provisionsindtægter ved opgørelse af fradragsretten.

Salg af

stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og færøske, samt

salg til en pris, der ligger over eller under mærkets pålydende værdi,

betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af

fritagelsen.

Frimærkehandlere skal betale moms af de

gebyrer, som de opkræver for at foranledige, at kunder modtager

førstedagskuverter.

Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik

på at fastslå frimærkers ægthed er

momspligtige.

D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr.

15

Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen

omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end

rutekørsel.

Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport

af personer med alle former for transportmidler bortset fra

turistbuskørsel.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun

transport af personer. Transport af personers medfølgende bagage er dog

momsfri, hvis der ikke opkræves særskilt betaling herfor.

Buskørsel

En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til

befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.

Et køretøj,

som oprindelig er konstrueret og indrettet til at transportere mere end 9

personer inkl. føreren, men som er godkendt til transport af handicappede

personer i kørestole, anses ikke for en bus på de ture, hvor antallet af

sæder i køretøjet af hensyn til personer i kørestole er ændret til kun at

kunne medføre højst 9 personer inkl. føreren. Det er tilladt at

transportere andre personer samtidig, og der skal således ikke beregnes

moms ved kørsel på sådanne ture.

Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte

rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af

personbefordring og er derfor undtaget fra

momspligten.

Afgrænsningen af rutekørsel er ændret pr. 1.

august 1999, således at den følger den nye definition på rutekørsel i § 2

i lov om buskørsel, jf. TfS 1999,

569.

Hyrevognskørsel

mv.

Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med

varer er derimod ikke omfattet af fritagelsen og er derfor

momspligtig.

Hyrevognmænd er således momspligtige for

varekørsel. Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og

streamers momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i

underentreprise for bestillingskontorer og

taxasammenslutninger.

Bestillingskontorers og

taxasammenslutningers formidling af personkørsel til tilsluttede

hyrevognmænd anses for en integreret del af persontransport og er således

momsfri.

Derimod er evt. administrationsydelser der leveres

af bestillingskontorer mv., i forbindelse med hyrevognes varekørsel som

nævnt i registreringsafgiftsloven, omfattet af

momspligten.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke

skal betales moms af den provision, som Post Danmark modtager for salg af

billetter for DSB til momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at

være en integreret del af personbefordringen. Modtages der derimod

provision for salg af biltransport, anses denne for at være momspligtig,

TfS 1996, 363.

Ambulancekørsel

Ambulancekørsel og sygetransport er undtaget fra

momspligten.

Færgeoverførsel

Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,

såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med

passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.

Overfart af lastbiler, tomme busser mv. betragtes dog som

selvstændig momspligtig varetransport.

Ved indenrigs

færgeoverførsel er der kun momsfritagelse for selve passagerbefordringen.

Ledsagende transportmidler betragtes som momspligtig varetransport. Hvis

der udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der, når ydelserne

specificeres, kun betales moms af den del af billetprisen, der vedrører

overførslen af bilen. Efter § 45, stk. 3, ydes der godtgørelse af moms,

som transportvirksomheder, f.eks. rederier og luftfartsselskaber, har

betalt her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer

med ledsagende bagage og transportmidler (udenrigspersontransport). Der

henvises herom nærmere til afsnit K.1.3.

D.11.16 Rejsebureauvirksomhed mv. § 13, stk. 1,

nr. 16

Bestemmelsen momsfritager visse ydelser præsteret af rejsebureauer og turistkontorers oplysnings- og

informationsvirksomhed og lign.

Efter

6.momsdirektiv er rejsebureauvirksomhed som udgangspunkt momspligtig.

Direktivets artikel 26 fastsætter en særordning for den momsmæssige

behandling af rejsebureauer. Ordningen omfatter sådanne bureauer, der

handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse

anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af andre

afgiftspligtige personer. Ved rejsebureauer forstås efter bestemmelsen

ligeledes personer, der organiserer turistrejser, hvorimod ren

omkostningsrefusion, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3, litra

c), ikke er omfattet.

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 16, har baggrund i direktivets artiel 28, stk. 3, litra b),

jf. bilag F, der bemyndiger medlemsstaterne til fortsat at fritage

ydelser, der præsteres af rejsebureauer, som er omfattet af direktivets

artikel 26, og af bureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans

regning, i forbindelse med rejser inden for

EU.

Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige

aktiviteter. Nogle virksomheder har således kun enkelte aktiviteter,

medens andre har en række aktiviteter. Momsnævnet har fastlagt, at

rejsebureauvirksomhed skal omfatte følgende eller væsentlige dele

heraf:

arrangement af selskabsrejser (grupper),

arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,

salg af billetter til underholdningsarrangementer mv.,

reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,

herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt

reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der

udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,

salg af billetter til transportydelser,

agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med ovennævnte fire

punkter,

oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.

Se TfS 2000, 155, hvorefter en virksomhed, der arrangerer

"kør-selv-ferier" mv. anses for et rejsebureau i den betydning det

anvendes i 6.momsdirektivs artikel 26. Landsskatteretten lægger vægt på,

at selskabet opfylder de betingelser, der er angivet i art. 26: Selskabet

skal handle i eget navn over for den rejsende, og selskabet til rejsens

gennemførelse skal anvende tjenesteydelser, der præsteres af andre

afgiftspligtige personer. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at

virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som

virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af

feriebolig, kunne ikke i sig selv være til hinder for at anse virksomheden

for et rejsebureau. Rejsebureaudefinitionen kan ikke begrænses til

udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af

ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.

Fritagelsen for rejsebureauer omfatter alene sådanne leverancer i

bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende. Se TfS

1999, 688, om et busselskab, der leverede ydelser i form af bl.a.

buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et

tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer

til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som

busselskabet leverede. Landsskatteretten fandt ikke, at busselskabet havde

udøvet rejsebureauvirksomhed.

Når et

rejsebureau til brug for pakkerejser leverer egne ydelser, skal der

beregnes moms af disse. Se SKM 2001. 387. TSS, hvor Told- og

Skattestyrelsen udtaler, at momsfritaget rejsebureauvirksomhed ikke

omfatter den situation, hvor en virksomhed leverer transportydelser fra

egen kørselsafdeling i forbindelse med pakkerejser. Transportydelsen er

ikke fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 16, men er derimod

momspligtig

.

Virksomhed

med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13, stk. 1, nr. 8,

2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde sted, hvis den

sker som en integreret del af

rejsebureauvirksomhed.

Rejsebureauer, der til faste

(netto) priser køber dispositionsretten til hotelværelser og

sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse med et

pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen. Vedrørende udlejning

af ferieboliger mv., f.eks. sommerhuse, henvises i øvrigt nærmere til

D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom

samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk.

4.

Rejseklubber

Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til

rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet

foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel

medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens

medlemsarrangementer.

Incomingbureauer

Det er kun rejsebureauvirksomhed, der er fritaget fra momspligten. De

såkaldte incomingbureauers pladsarrangementer anses ikke som

rejsebureauvirksomhed. Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer

til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje

af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality

desk.

Turistkontorer

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er

ligeledes fritaget fra momspligten.

Vedrørende

turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning af

ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til D.11.8 om administration,

udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om

formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Turistkontorer skal

betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign., også selv om

udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede

cykelture.

Turistforeninger mv. er også momspligtige for salg

af varer og ydelser ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de

arrangerer til fordel for foreningens almindelige

oplysningsvirksomhed.

Foreningerne skal endvidere betale moms

af annonceindtægter i turistbrochurer samt af kampagneandele i form af

anparter, som er solgt til erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et

turist- og/eller eksportfremstød inden for et givent område.

D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr.

17

Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser og

begravelser momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af

bedemænd m.fl.

Som ydelser, der anses leveret i direkte

tilknytning til bisættelser, betragtes udlejning af gravsted og kapel,

erhvervelse og fornyelse af retten til et gravsted, ligbrænding, gravning

og tilkastning af grav, nedsætning af urne, flytning af kister og urner,

ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og

sang i kapellet. Endvidere er ordning af papirer og assistance i

forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen. Vedrørende rustvogne,

se afsnit Q.2.

Bestemmelsen omfatter kun

tjenesteydelser, og der skal således betales moms i forbindelse med

levering af varer mv. i tilknytning til bisættelser, f.eks. kiste,

ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte sange og

lign.

Der skal endvidere betales moms af betaling for anlæg,

tilplantning, vedligeholdelse og grandækning af

gravsteder.

D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1,

nr. 18

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med

velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af

brugte varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra

momspligten.

Fritagelsens meddelelse og

omfang

Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til den

told- og skatteregion, hvor foreningen er hjemmehørende.

Der

er mulighed for, at flere foreninger mv. kan opnå momsfritagelse for et

fælles arrangement, hvis alle foreningerne mv. hver for sig opfylder

bestemmelsens betingelser.

Momsfritagelsen medfører, at der

ikke skal betales moms af indtægterne fra arrangementet. Tilsvarende er

der ikke fradrag for moms af de indkøb, der sker i forbindelse med

arrangementet.

For at kunne opnå momsfritagelse er der en

række betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i

det følgende.

Overskuddets anvendelse

Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i

forbindelse med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i

bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis

overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål.

Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker

der i hvert enkelt tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det

forventede overskud.

Der findes en righoldig praksis

på området, og alene visse hovedlinier heri gengives i det

følgende.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde

almennyttige formål kan nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og

ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.

Som et andet eksempel kan nævnes sikring af et øsamfunds overlevelse. Det

er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet

kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål, TfS 1998, 771 og

TfS 2000, 154.

Der kan også gives momsfritagelse for

arrangementer til fordel for opførelse og drift af kirker, idrætshaller,

spejderhytter og fritidscentre for børn og unge, herunder f.eks. drift af

kommunalt ejede fritidscentre, hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens

udgifterne til inventar mv. helt eller delvis betales via overskuddet fra

arrangementerne. Også arrangementer, hvor overskuddet går til

musikforeninger, anses almindeligvis som almennyttige, TfS 1996, 681. Det

er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre

kreds af personer til gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke

opfylder denne betingelse, kan nævnes et arrangement til fordel for en

skoleklasse, der skal bruge overskuddet til hel eller delvis finansiering

af en rejse.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en

forening, der er støtteforening for en idrætsklub, ikke kan opnå

momsfritagelse for velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra

foreningens arrangementer fuldt ud anvendes til velgørende formål.

Udgifter i forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse må ikke

beregnes som en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte

arrangement skal udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb

må ikke henlægges til senere udlodning, medmindre det klausuleres til brug

for et bestemt formål (større investering mv.) og indsættes på en spærret

konto efter gældende retningslinier. Overskuddet kan derfor ikke anvendes

til løbende udbetalinger. Foreningens formål kan ikke i sig selv anses som

velgørende eller på anden måde almennyttigt med den virkning, at

foreningen kan afholde velgørende arrangementer til fordel for foreningen

selv, jf. TfS 1997, 694.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt

ud skal anvendes til velgørende formål mv., skal forstås bogstaveligt.

Anvendes blot en mindre del af overskuddet til andre formål, er

momsfritagelse udelukket. Fordeles overskuddet mellem flere foreninger

mv., er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun

delvis anvender sin overskudsandel til velgørende formål mv. Arrangementer

kan således ikke opdeles i en momspligtig og en momsfri del.

I

SKM2001.475VLR var betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, om velgørende

arrangementer ikke opfyldt. Overskud fra arrangementerne blev delt mellem

en boldklub og den lokale beboerforening. Andelen af overskud til

beboerforeningen måtte anses som betaling for erlagte ydelser i

forbindelse med afholdelse af arrangementerne. Beboerforeningen havde ikke

og ville ikke kunne få momsfritagelse og ville af den grund ikke kunne

opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, hvorefter overskuddet fuldt

ud skal anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Dommen er anket til højesteret

.

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der

dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål mv.

Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en

idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at

overskuddet er udbetalt til dette formål.

Kravet om, at

overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål, kan fraviges,

hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et

pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er

klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Som eksempel på

et sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til planlagt

byggeri af en idrætshal. Se TfS 1997, 694, hvor Momsnævnet ikke fandt, at

en støtteforening havde udloddet overskuddet umiddelbart efter

arrangementets afholdelse.

Arrangøren skal efter anmodning

indsende regnskabet til Told·Skat vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra

politiet. Regnskabet skal opbevares i 5 år efter udløbet af det

regnskabsår, hvori arrangementet er

afholdt.

Salg for arrangørens regning

og risiko

Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og

ydelser sker for arrangørens regning og risiko.

Dette

indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig

erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager

en restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en

vis leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de

almindelige regler.

Betingelsen indebærer, at den pågældende

forening mv. formelt og reelt skal stå som arrangør af arrangementet. Det

er tillige en betingelse, at al annoncering skal ske i arrangørens navn,

at arrangøren betaler for optræden, leje af lokaler mv., at denne betaling

ikke er fastsat til en procentdel af entréindtægten, og at billetsalg som

hovedregel skal forestås af personer fra foreningen mv., jf.

Skatteministeriet, Departementets afgørelse nr. 960/86.

Ligeledes kan der ikke meddeles momsfritagelse, hvis leverandører til

et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I

dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for

arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes

til almennyttige formål.

Landsskatteretten

har i kendelsen SKM2001.35.LSR udtalt, at det forhold, at en kontrakt blev

ingået på et så sent tidspunkt, at risikoen for, om der blev solgt

billetter nok til dækning af omkostningerne var elimineret, ikke ændrede

ved at klageren blev anset for at være arrangør af den omhandlede koncert

og havde båret risikoen for om koncerten rent faktisk blev gennemført.

Arrangørens momsmæssige

status

Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som

hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og

ydelser.

Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker

overskuddet til et velgørende formål mv., ikke kan momsfritages. Køber en

velgørende forening derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der

opnås momsfritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter

de almindelige regler.

Der kan dog i visse tilfælde gives

momsfritagelse for et velgørende arrangement, selv om en medarrangør er

momsregistreret. Det er tilfældet, når en restauratør og en velgørende

forening i fællesskab står for at være arrangør efter restaurationsloven,

jf. TfS 1993, 590. Restauratørens evt. salg af drikkevarer vil dog være

momspligtigt efter de almindelige regler.

Arrangementets varighed

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i

momsbekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der således fastsat

nærmere regler for varigheden af de velgørende arrangementer.

Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til

afgiftsfritagelse til følgende arrangementer:

Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.

Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2

arrangementer af op til 8 dages varighed.

Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt

over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med

en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Reglerne kan kombineres.

Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i alt 12 arrangementer om

året.

Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af

overskuddet - kan gives fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente

butikker, loppemarkeder, bogsalg og lign., jf. dog pkt. D.11.19 om

genbrugsbutikker.

En landsdækkende forening med et antal

lokalforeninger kan godt samlet set fritages for flere arrangementer end

nævnt ovenfor, hvorimod den enkelte lokalforening kun kan fritages i det

nævnte omfang.

Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter

foregår, regnes med ved beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og

salg af en bog, er det derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes

til salg, der skal medregnes.

Andet salg i velgørende

øjemed

Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en

velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets

regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om

anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i

praksis.

Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt

ikke anses for momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor, medmindre

salget sker ved et velgørende arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1,

nr. 18, nævnte betingelser, altid betales moms ved salg af f.eks.

julekort, juleplatter og jubilæumsplatter.

Gangbare danske og

udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål, er fritaget for

moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb, der går til

velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne sig en

andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom

annoncering og porto.

Endvidere er f.eks. salg, men ikke

indførsel, af udenlandsk fremstillede medaljer af ædelmetal momsfritaget.

I en konkret sag skete salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede

vederlagsfrit.

Indsamling og salg af brugte

varer

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der

foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms

efter forudgående ansøgning til told- og skatteregionen.

Det

er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget udelukkende

sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende forening m.fl.

ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.

Ved

vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for

enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af

reklameydelser, f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra

registrering for cafeteria/ kioskvirksomhed.

Fritagelsen

omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal mv. Fritagelse kan ske,

selv om salget sker løbende.

D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål

§ 13, stk. 1, nr. 19

Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis

overskud anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål, fritaget for moms.

Det er en betingelse, at butikken

kun sælger brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit. I det omfang

genbrugsbutikken sælger brugte varer, som butikken har indkøbt med henblik

på videresalg, skal der betales moms. Det er endvidere en betingelse, at

butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig

arbejdskraft.

Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis

overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller almennyttige formål.

Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende

eller almennyttigt.

Som eksempler på velgørende eller på

anden måde almennyttige formål kan nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende

børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt

amatøridrætsarbejde.

Desuden kan som eksempler nævnes

opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre

for børn og unge.

Det er en forudsætning for momsfritagelse,

at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til gode.

Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere

beskrevet i forbindelse med velgørende arrangementer, se D.11.18.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal

anvendes til velgørende formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes

blot en mindre del af overskuddet til andre formål, er momsfritagelse

udelukket.

Fordeles overskuddet mellem flere foreninger mv.,

er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun

delvis anvender sin overskudsandel til velgørende formål

mv.

D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13,

stk. 1, nr. 20

Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af

selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er

fritaget for moms, eller for hvilken de ikke er

momspligtige.

Ydelserne skal være præsteret med henblik på at

yde deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte

nødvendige tjenesteydelser.

Det er en forudsætning, at det

enkelte medlems betaling for disse ydelser svarer helt til medlemmets

andel i de fælles udgifter, og at momsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde

konkurrencefordrejning.

Efter bestemmelsen er det en

betingelse for momsfritagelse, at

medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,

ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,

medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af

udgifterne og

fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset

omfang vil være muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.

Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige

for medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om

ydelser, der, selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af

medlemmernes momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto

mindre må betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne

specielle aktivitet.

Medlemmernes betaling må ikke overstige

egen omkostningsrefusion. Hvert enkelt medlem skal refundere netop dets

andel af de fælles udgifter. Der må således ikke ske en

omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må hverken oparbejdes

underskud eller overskud i forbindelse med

aktiviteterne.

Fritagelsen må ikke kunne fremkalde

konkurrencefordrejning. Konkurrencefordrejning foreligger, når en

momsfritagelse påvirker de gældende konkurrencevilkår på markedet til

skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende

aktiviteter.

Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i

kraft af samarbejdet kan få leveret ydelser uden moms, som andre

uafhængige virksomheder udbyder med moms.

Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må

i den forbindelse tages i betragtning. En fritagelse må således ikke kunne

være en hindring for etablering af konkurrerende virksomheder. Er der

tvivl om, hvorvidt en momsfritagelse vil kunne skabe

konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, kan en fritagelse efter

bestemmelsen gøres tidsbegrænset.

Hensynet til lige

konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt er forbundet med

erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter bestemmelsen. Det

betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration og edb-behandling

for medlemmerne ikke vil kunne fritages.

Momsnævnet traf i

TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der leverede vurderingsydelser

til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages under henvisning til, at en

fritagelse reelt ville afskære al konkurrence. Afgørelsen er indbragt for

domstolene.

D.11.21 Investeringsguld

Investeringsguld § 13, stk. 1,

nr. 21

Fra og med den 1. januar 2000 er momsfritagelsen for varer og ydelser

i § 13, stk. 1 blevet udvidet med investeringsguld, herunder

investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en

ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter

tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler

i andres navn og for andres regning. Fritagelsen er indsat i § 13, stk. 1,

som nr. 21.

I § 73 a, stk. 1, fastslås, at der ved investeringsguld

forstås:

Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af

guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om

guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en

vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for

investeringsguld.

Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er

præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i

oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke

overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end

80 pct.

Guld, der ikke er omfattet af denne definition,

er fortsat pålagt moms.

I § 73 a, stk. 2, er det fastsat, at

guldmønter, som er omfattet af en liste offentliggjort af EU-kommissionen,

er godkendt som investeringsguld. I EF-tidende, afdeling C, vil

Kommissionen en gang årligt offentliggøre en liste over de mønter, der

anses for at opfylde kriterierne i § 73 a, stk.

1.

Fritagne transaktioner

Fritagelsen omfatter både fysisk levering af guld samt guld, der er

repræsenteret af et værdipapir. Ifølge gulddirektivet (Rådets direktiv

98/80/EF af 12. oktober 1998) omfatter levering af guld repræsenteret af

et værdipapir følgende transaktioner:

investering, som er repræsenteret af certifikater for allokeret

eller ikke-allokeret guld eller som er handlet på guldkonti (guld

repræsenteret af et guldcertifikat eller som er indsat på en guldkonto

berettiger i begge tilfælde indehaveren til en vis mængde guld, som er

opbevaret i en finansiel institution),

navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til -

eller et tilgodehavende i investeringsguld (et guldlån kan anvendes til

f.eks. at finansiere en forarbejdning af guldet. På et guldlån løber

renten som på et almindeligt banklån. Formålet er, at låntageren kan

beskytte sig mod prisfald gennem at låne og tilbagebetale lånet i guld i

stedet for i kontanter. En swap indebærer en aftale mellem to parter om

at bytte betalingsvilkårene indenfor et vist tidsrum. Udtrykket er

navnlig indsat med tanke på, at der i fremtiden eventuelt vil blive

udviklet andre lignende typer transaktioner, som også er omfattet af

gulddirektivet), samt

transaktioner med investeringsguld i form af future- og

terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et

tilgodehavende med hensyn til investeringsguld (både futurekontrakter og

terminskontrakter medfører en aftale om at sælge eller at købe en på

forhånd fastsat mængde af investeringsguld på et givet tidspunkt og til

en fastsat pris).

For alle transaktioner, der er

omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 21, gælder det, at

transaktionen skal indebære overdragelse af en ejendomsret eller et

tilgodehavende til guldet.

Fradragsret for

købsmoms

Det fremgår af § 41 a, stk. 1, at når virksomhedens leverancer af guld

er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, har virksomheden

fradragsret for købsmoms, som kan henføres til:

levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er

leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance moms,

levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et

andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som

efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til

investeringsguld eller

modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets

form, vægt eller lødighed.

For så vidt angår nr. 3 er

det en betingelse for fradragsretten, at der skal ske en forandring af

guldets form. Det betyder, at moms af udgifter vedrørende f.eks.

transport, opbevaring eller vejning ikke er omfattet af fradragsretten.

Derimod vil stempling af guld være omfattet.

Efter § 41 a,

stk. 2, har virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner

guld af enhver art til investeringsguld, fradragsret for moms af

virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse

med fremstilling eller omdannelse af investeringsguld svarende til, at en

efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt moms.

Det

er for så vidt angår § 41 a, stk. 2, kun moms af omkostninger, der direkte

vedrører fremstilling, omdannelse mv., der kan fratrækkes og ikke moms af

generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og

markedsføring.

Når en sælger, der er frivilligt registreret

for levering af investeringsguld efter § 51 a, vælger at lade leverancen

være pålagt moms, har køberen fradrag for momsbeløbet efter § 41 a, stk.

1, nr. 1, uanset at købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget

efter § 13, stk. 1, nr. 21.

Frivillig registrering

§ 51 a giver virksomhederne mulighed for i visse tilfælde at lade sig

frivilligt momsregistrere med henblik på at levere investeringsguld med

moms. Ved den frivillige registrering er leverancen omfattet af lovens

almindelige regler, og virksomheden har herved mulighed for at fradrage

moms vedrørende indkøb mv. af varer og ydelser til brug for virksomheden,

jf. § 37.

Der er ingen tidsmæssig begrænsning i bestemmelsen.

Virksomheden kan derfor afgøre fra leverance til leverance, om den

pågældende levering skal være omfattet af den frivillige

registrering.

Told- og skatteregionerne kan efter § 51 a,

stk. 1, give tilladelse til frivillig registrering for levering til

afgiftspligtige personer af investeringsguld, som er fritaget for moms

efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden:

fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til

investeringsguld, jf. § 73 a, eller

sædvanligvis leverer guld til industrielt

formål.

Bestemmelsen i nr. 2 vedrører

grossistvirksomheder, der sælger f.eks. guldbarrer eller plader til

industrien, til tandteknikere eller til guldsmede med henblik på

smykkefremstilling. Virksomheder, som normalt ikke handler med

industriguld, eller som kun handler med industriguld i begrænset omfang,

er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er kun muligt at

blive frivilligt registreret for levering af investeringsguld, når

leverancen sker til andre afgiftspligtige personer. Sker leverancen til en

privatperson, antages det, at indkøbet sker til investeringsformål. I

dette tilfælde har sælgervirksomheden ikke mulighed for at fradrage

købsmoms.

Told- og Skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 2,

ligeledes give tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver

frivilligt registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er

fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter §

51 a, stk. 1. Formidlere, som handler i en andens navn og for dennes

regning, har således ret til at blive frivilligt registreret, når

hovedmanden har udnyttet sin ret til at blive registreret.

Formidlingstjenesten følger således hovedtjenesten og pålægges moms, når

hovedtjenesten pålægges moms. Det er dog en betingelse, at formidleren

ønsker at blive omfattet af de almindelige momsregler.

En

virksomhed, der er registreret efter § 51 a, stk. 1 eller 2, kan for de

enkelte leverancer vælge at betale moms af den pågældende levering af

investeringsguld, jf. § 51 a, stk. 3.

Den betalingspligtige

person

Det følger af § 46, stk. 1, nr. 4, at momsen skal afregnes af

aftageren, når denne er en registreret virksomhed her i landet, som

modtager investeringsguld, der er pålagt moms efter § 51 a, eller som

modtager guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en

lødighed på 325 tusindedele eller

derover.

D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler mm. §

13, stk. 2

Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har

været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter

stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været

undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel

9.

Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der

udelukkende har været brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i

momsmæssig henseende betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal

betales afgift. Det kunne f.eks. være salg af inventar i en ikke

momsregistreret virksomhed.

Der skal heller ikke betales

moms ved levering af varer, der har været anvendt i forbindelse med

momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har været fradragsret ved indkøb

mv. af de pågældende varer. Som eksempel på sådanne varer kan nævnes

personbiler.

Om udtagning og salg af varer, der har været

anvendt i driften i momspligtige virksomheder, se

D.6.

Lignende dokumenter