MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit D Momspligtige transaktioner
D.1 Generelt
De momspligtige transaktioner udgør den levering af varer og ydelser,
der skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i
momslovens kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.
§§ 4-10 angiver
de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der kan sidestilles med
leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det almindelige salg
mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner, der kan
sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og ydelser til
formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed, og visse
overførsler af varer til EU-lande.
§§ 11,
11a og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb af varer fra udlandet,
idet der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser omfatter
indkøb fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb fra lande
uden for EU, jf. § 12.
§ 13 fritager en række varer og
ydelser for moms.
D.2 Leverancer mod vederlag
§ 4, stk. 1
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag
her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare
eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.
Told- og
Skattestyrelsen har udtalt, at der ved udveksling af ydelser over
landegrænser, men inden for samme momspligtige person, ikke foreligger en
leverance. Udveksling af ydelser mellem et dansk selskab og dets
udenlandske filial vil derfor ikke udløse momspligt, jf. TfS 1999,
696.
Læs alt
Momspligten forudsætter som nævnt i de indledende
afsnit, at der er tale om økonomisk virksomhed. Eksempelvis udløser
privates salg af indbo og ejendele ikke moms.
I
SKM2001.36LSR ansås en forenings indtægter fra udlejning af delebiler som
momspligtige, da foreningen drev økonomisk virksomhed
.
EF-domstolen
har i sag C-455/98 truffet afgørelse om, at der skal betales moms,
punktafgifter og told af ethylalkohol, som er indsmuglet til Fællesskabets
toldområde fra tredjelande. Den omstændighed, at en adfærd er strafbar,
medfører ikke i sig selv momsfritagelse. Fritagelse kan kun indtræde i
særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig økonomisk
sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse varers eller
tjenesteydelsers særlige kendetegn. Ethylalkohol er ikke af en sådan
karakter, at den bør fritages for moms
.
D.2.1 Levering
Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at
råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden
levering.
EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and
Forward Enterprise Safe, fastslået, at overdragelse af retten til som ejer
at råde over et gode må anses som levering af godet, uanset at den
juridiske ejendomsret først overgik til køberen på et senere tidspunkt.
Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,
bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af
rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle
indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede
sig til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på
anfordring, dog senest til en bestemt dato. Domstolen fastslog, at der var
sket levering i 6. momsdirektivs
forstand.
§ 4, stk. 2
Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.
§ 4, stk. 3
Som levering af en vare anses endvidere overdragelse af en vare i
henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk
overdragelse af en vare i henhold til visse kontrakter, hvor
ejendomsretten under normale vilkår senere overgår til lejeren eller
køberen, se D.3.1 og D.3.2.
§ 4, stk. 4
Endelig anses formidling af en ydelse under visse betingelser for at
indebære en levering, se D.3.3.
Der kan være anledning til at
undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele taget leverer varer og
serviceydelser.
EF-Domstolen fandt i sag C-102/86, Apple and
Pear Development Council, at den af en institution udøvede virksomhed ikke
skulle anses som levering af ydelser mod vederlag. Institutionen var
oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og havde til formål
at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England og Wales, samt at
fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Domstolen lagde vægt
på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem den obligatoriske
afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af institutionens
aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for
frugtavlerne.
D.2.2 Salg af varer
Udover salg af almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af
virksomhedens maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Levende
dyr og planter anses også som varer. Herudover anses eksempelvis
samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for varer.
Levering
af fast ejendom er omfattet af en særlig fritagelse i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 9. Til den faste ejendom hører ud over selve grundstykket og
bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller
bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og
andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på roden
gælder kun, hvis avlen sælges sammen med
grundstykket.
D.2.3 Salg af ydelser
Ydelser omfatter service- eller tjenesteydelser. Overdragelse af
immaterielle rettigheder anses også for levering af ydelser.
Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af
ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,
varemærkerettigheder, royalties og lign.Ved delvis overdragelse forstås
overdragelse af retten til tidsbegrænset eller anden begrænset udnyttelse
af en rettighed.
Der foreligger endvidere levering af en
ydelse i lovens forstand, når en virksomhed påtager sig en forpligtelse
til helt eller delvist at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed
eller rettighed.
Sag C-349/96,
Card Protection Plan Ltd., vedrører et firma, som tilbyder kreditkunder en
ordning mod vederlag, der har til formål at begrænse tab og de ulemper,
som kunderne udsættes for, hvis deres kreditkort eller visse andre
genstande, som f.eks. nøgler stjæles eller bortkommer. Firmaet har ved
tegning af en forsikring hos et forsikringsselskab opnået en én
bloc-dækning for så vidt angår kortbeskyttelsesordningens regler om
erstatning til kortkunder. Herunder leveres en række andre ydelser såsom
bl.a. bistand ved adresseændringer, levering af sundhedskort eller
rabatter ved leje af biler.
Dommen
konkluderer, at man ved sammensatte ydelser skal se på, om det drejer sig
om flere sammensatte ydelser, eller om det drejer sig om en hovedydelse
med sekundære transaktioner. Drejer det sig om hovedydelser følger de
andre transaktioner momsreglerne for hovedydelsen. Det gælder både
momspligtige og momsfritagne hovedydelser. En ydelse, der i økonomisk
henseende er en enkelt ydelse må ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre
momssystemets sammenhæng. Det må derfor undersøges, hvad der særligt
karakteriserer den pågældende transaktion, herunder om den afgiftspligtige
person levererer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En
ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke
for kunderne udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte
tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Det forhold,
at der kun faktureres en enkelt pris har ikke afgørende betydning, men kan
konkret tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Se også afsnit
D.11.10 om dommen
.
Blandede leverancer
I visse tilfælde har det betydning, om der er tale om en vare
eller ydelse, f.eks. ved fastlæggelse af leveringsstedet for en leverance.
Det forekommer, at der i forbindelse med levering af en vare
indgår en ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om leveringen skal
behandles som en ydelse eller som en vare, tages der hensyn til hvilken
del af det leverede, der efter en konkret vurdering udgør
hovedbestanddelen. Et moment i bedømmelsen heraf kan være et skøn over,
hvilken værdi de enkelte komponenter i leveringen har.
Som
eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes:
at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i
bilen, eller
at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer er inkluderet
levering på købers adresse.
Problemstillingen kendes
f.eks. også fra leverance af PC-software, hvor selve udviklingen af
softwaren er en ydelse, og softwaren leveres
f.eks. i form af en CD-rom, der udgør en vare.
Der sondres
herved mellem standard og individuelt tilpasset
software.
Salg af individuelt tilpasset software anses for
salg af en ydelse, medens salg af standard software anses for salg af en
vare. Salg af software, der downloades anses dog for salg af en
ydelse.
D.2.4 Mod vederlag
Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen
eller ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når
vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte som almindelig
betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. som tilskud.
Se
SKM2001.200TSS, hvor en virksomhed får medhold i, at den driver
selvstændig økonomisk virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra
tredjemand og sælger videre til medarbejderne. Betaling sker ved løntræk
til en pris svarende til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen.
Afgiftsgrundlaget er det løntræk, som virksomheden foretager
.
Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales
moms af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28,
stk. 2.
Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal
betales et vederlag, har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal
betales moms af tilskud, herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af
betydning f.eks. for spørgsmålet, om der skal betales moms i forbindelse
med garantireparationer og kassedifferencer.
Told- og
Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og lignende
institutioner, der vederlagsfrit får overdraget ejendomsretten til en
minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års periode at
køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om leverancer
mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.
Tilskud, der helt
eller delvist kan anses for vederlag for varer og ydelser, skal medregnes
til momsgrundlaget. Har tilskuddet derimod karakter af gave, skal der ikke
beregnes moms af beløbet, idet det forudsættes, at virksomheden ikke
præsterer en modydelse til tilskudsgiveren. Det samme gælder, hvis
tilskuddet ikke direkte er forbundet med leverancens
pris.
Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes
offentlige tilskud i form af generelle støtteordninger til erhvervslivet
og institutioner, når der ikke præsteres konkrete modydelser.
Om den momsmæssige behandling af tilskud, se G.1.1.1 og
G.1.1.2.
Garantireparationer
Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører
garantireparationer, som virksomheden er forpligtet til at yde
vederlagsfrit.
Der skal derimod betales moms, når en
virksomhed, der udfører garantireparationer, får dækket udgifterne til
reservedele og arbejdsløn ved afregning med fabrikanten eller importøren
af den pågældende vare.
Kassedifferencer
Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem
positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med
den daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de
negative differencer fratrækkes i momsgrundlaget. Det er en betingelse for
modregningen, at der foreligger en betryggende forretningsgang vedrørende
virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at samtlige ind- og udbetalinger
registreres.
Godkendelse af foretagne modregninger vil
således bero på en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på følgende
momenter:
Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige
eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.
Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har
ansvaret for kassebeholdningen.
Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.
Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.
Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter
og omsætning.
Indehaverens opgjorte privatforbrug.
Der lægges
således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på anden måde
sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem virksomhedens
indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.
Kan
der ikke rejses væsentlig kritik af de ovennævnte forhold, kan
kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og
udgifter, hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative
differencer ved opgørelsen af momsgrundlaget.
Der kan
ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først konstateres
ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede
kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er
ført en betryggende kontrol med registreringen af ind- og
udbetalinger.
I tilfælde, hvor der ikke kan foretages
modregning mellem konstaterede positive og negative kassedifferencer, skal
de positive differencer fuldt ud medregnes i momsgrundlaget. De negative
differencer kan alene fradrages i positive differencer, og kun i det
omfang omstændighederne i øvrigt taler derfor.
D.3 Andre momspligtige leverancer
D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr.
1
Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik
på køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin
ordlyd kun varer. Formidling af ydelser i eget navn og for fremmed regning
er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk. 4.
Ved kommission
forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i eget navn, men for
en andens (kommittentens) regning efter en bemyndigelse fra denne.
Trediemand erhverver kun fordringsret mod kommissionæren, ikke mod
kommittenten.
At
kommissionæren handler "for en andens regning" indebærer således, at det
økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på kommittenten. At
kommissionæren handler "i eget navn" indebærer, at kommissionæren ved
indgåelsen af aftalen med tredjemand optræder således, at han selv og ikke
kommittenten forpligtets over for tredjemand
.
Bestemmelsen
indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for selv at foretage
leverancen. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den fulde
salgspris. Kommissionæren kan fratrække moms af det beløb, der afregnes
til kommittenten.
Fradrag
forudsætter, at kommittenten er momsregistreret
.
D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr.
2
Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en
kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en
klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren
eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller
afdrag.
Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages
i henhold til kontrakten og ikke først på det tidspunkt, hvor
ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser endelig overgår til
lejeren eller køberen.
Bestemmelsen omfatter
leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår til lejeren eller køberen
ved opfyldelse af kontrakten.
I almindelige lejeforhold, hvor
udlejer vedbliver med at eje det udlejede aktiv, beregner udlejer moms i
takt med den løbende opkrævning af lejen.
I de lejeforhold,
der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af den tilsvarende
salgsværdi ved levering af varen og ikke i takt med de løbende afdrag
(lejebeløb).
Ved bedømmelsen af, om ejendomsretten under
normale forhold overgår til lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på,
hvad der må blive den sandsynlige udgang af kontraktforholdet, herunder om
parterne selv forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til
køber.
D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4
Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og
leveret en ydelse, når den pågældende handler i eget navn, men formidler
ydelsen for en andens regning.
Bestemmelsen indebærer, at
formidlingsvirksomheden anses for selv at foretage
leverancen.
Er den underliggende ydelse fritaget for moms,
vil formidlerens ydelse også være momsfri. Bestemmelsen har f.eks.
betydning for turistbureauer og lign., der beskæftiger sig med at formidle
sommerhusudlejning.
Forudsætningen for at være
omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed
regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning,
er derimod omfattet af momspligten. Det gælder f.eks.
ejendomsmæglervirksomhed.
En formidler handler i eget navn,
når f.eks. en lejer alene indgår aftale med formidleren, således at kun
formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af
aftalen.
Handler formidleren i fremmed navn, består
betalingen typisk i provision og lign., mens vederlaget for ydelsen
tilfalder udlejer.
Om formidleren handler for egen regning,
afgøres ud fra en vurdering af, om det er formidleren eller udlejeren, der
bærer risikoen for transaktionen.
Told- og Skattestyrelsen
har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at de aktiviteter, som en række
selvstændige servicecentre mod provisionsaflønning udfører for et selskab,
der driver virksomhed med udlejningsformidling af danske sommerhuse,
ikke er aktiviteter, som formidles i eget navn. Servicecentrene
skal således betale moms af de provisioner mv., som de modtager fra
selskabet som betaling for de leverede ydelser.
Det samme gør
sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på samme måde som de
omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for
sommerhusudlejningsfirmaer.
Momsnævnet har i TfS 1997, 510
fastslået, at et vikarbureau, som driver virksomhed med udlejning af
sygeplejersker, ikke kunne anses for at formidle arbejdskraft for fremmed
regning, idet bureauet selv ansatte og aflønnede sygeplejerskerne.
D.4 Andre momspligtige transaktioner
D.4.1 Generelt
Ud over levering af varer og ydelser udløser en række andre
transaktioner momspligt, herunder:
udtagning af varer til privat formål mv., se D.4.2.1
udtagning af varer og ydelser til ikke fradragsberettigede formål,
se D.4.2.2
udtagning af ydelser til privat formål mv., se D.4.2.3
udtagning af varer og ydelser til byggeri, se D.4.2.4
byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se D.5.3
byggeri for egen regning til eget brug, se D.5.4
salg af virksomhedens aktiver, se D.6.1
udtagning af virksomhedens aktiver, se D.6.3
overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se D.8
erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se D.9
import/indførsel fra lande uden for EU (3. lande), se D.10
Det bemærkes, at leverancer mellem institutioner inden
for samme ministerområde og visse andre lignende offentlige leverancer
ikke betragtes som momspligtige leverancer, se D.7.
D.4.2 Udtagning
Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt,
udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med
virksomheden, anvendes på en sådan måde, at det må sidestilles med en
leverance.
D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk.
1
Udtagning af en vare udløser momspligt, når udtagningen sker
til privat brug for virksomhedens indehaver
til personalets private brug
til en vederlagsfri overdragelse, eller
til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i
forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det
gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.
Når indkøbet mv. er sket til brug i virksomheden, skal der
således betales moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål,
uden at der er tale om egentligt salg. Når en virksomhed f.eks. både har
registreringspligtige og ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der
betales moms, når der sker udtagning af varer til brug i den
ikke-registringspligtige del af virksomheden.
Højesteret har
i TfS 1996, 615 fastslået, at et tæppefirmas udtagning af tæpper til
dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en misligholdt
ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer og
momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning.
Styrelsen har i TfS 1997, 376 præciseret, at varer udtaget
ved hændelige omstændigheder, som f.eks. brækage, væltning af hylder,
kasser og lignende, naturligt svind og indbrudstyveri, ikke anses for
leverancer mod vederlag.
EF-Domstolen har i sag C-48/97,
Kuwait Petroleum Ltd, fastslået, at varer, der blev betalt med vouchere
som et led i en salgsfremmende foranstaltning, er udtaget og overdraget
vederlagsfrit efter 6. momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. momslovens §
5, stk.1. Udtagningen er derfor sidestillet med levering mod vederlag,
såfremt der ikke er tale om varer af ringe værdi. I den pågældende sag
kunne kunder ved køb af brændstof til den fulde detailpris få udleveret
vouchere, som senere kunne indløses, hvorefter kunden havde ret til at
vælge varer fra en liste.
I TfS 2000,
826 fandt Landsskatteretten, at prøve/udstillingsmøbler, der var leveret
af et selskab til en tysk agent var udtaget jf. momslovens § 5, stk. 1.
Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke er grundlag for at
antage, at det er en betingelse for at anse en vederlagsfri overdragelse
som omfattet af bestemmelsen, at virksomheden har haft gavehensigt.
Vederlagsfrie overdragelser, som sker i virksomhedens interesse, og som
ikke kan karakteriseres som gaver af ringe værdi, anses således som
omfattet af bestemmelsen
.
Reklameartikler og
vareprøver
Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100
kr. ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en
levering.
Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning
af reklameartikler og vareprøver, at varen udtages til virksomhedens
kunder og potentielle kunder. Således gælder bestemmelsen ikke udtagning
af reklameartikler og vareprøver til virksomhedens ejer eller personale. I
dette tilfælde skal der betales moms.
I praksis kræves, at
reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være forsynet med virksomhedens
navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet
værdi som handelsobjekter.
Som eksempler på reklameartikler
kan nævnes askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere og
parkeringsskiver, der er forsynet med virksomhedens navn eller
logo.
Reklame og
repræsentation
Der skal sondres imellem, om der i det hele taget er tale om en
reklameudgift, eller om der foreligger en repræsentationsudgift. Hvis det
er en repræsentationsudgift, gælder den særlige bagatelgrænse på 100 kr.
ikke.
Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere
beskrevet i Ligningsvejledningen, som tillige kan anses som
retningsgivende for afgrænsningen mellem reklame og repræsentation i
momsmæssig henseende.
Det fremgår af Ligningsvejledningen,
at i modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for
reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubekendt kreds af
kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på
at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens
interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt
bemærket.
Repræsentationsudgifter beskrives typisk som
udgifter, som en virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger
eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes
over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til
erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller
kommerciel gæstfrihed over for
forretningsforbindelser.
Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at
vinflasker til en værdi under 100 kr. pr. stk., som var forsynet med
en særlig etiket med firmaets logo, ikke kunne anses for reklame. Nævnet
fandt, at der var tale om en repræsentationsydelse. Nævnet lagde vægt på,
at der var tale om gaver til en bestemt person og ikke om uddeling til en
ubestemt kreds af kunder.
Vestre Landsret fandt i TfS 1993,
244, at der var tale om reklame i forbindelse med en depotindehavers
uddeling af gratis øl. Øllet blev uddelt til kunder i værtshuse, hos
købmænd o.lign. i forbindelse med depotindehaverens leverancer til
værtshusene m.v. Landsretten fastslog, at udgiften til øllet skulle anses
som en reklameudgift, der skattemæssigt var fuldt
fradragsberettiget.
Som følge af dommen kan udleveringer af
mad- og drikkevarer under visse omstændigheder anses som
vareprøver/reklameartikler og derfor udleveres gratis uden
momsmæssige konsekvenser.
Vareprøver
Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at
der er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at
udlevere vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således
udleveres i markedsføringsøjemed.
Vareprøver kan f.eks.
udleveres som gratis vare- og salgsprøver til detailforretninger eller
forbrugere i forbindelse med:
hvervning af nye kunder
optagelse af ordrer
introduktion af nye produkter
salgskampagner for allerede markedsførte
produkter.
Vareprøver kan være almindelige eksemplarer
af varen, men vil ofte være en særlig udgave i mindre format. I
modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr. for
vareprøver.
Vindmøller - eget
elforbrug
Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes
til elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den
el, der anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål. Se
også G.2.1.
Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til
grund ved beregning af moms af eget forbrug mv. Det vil derfor til brug
for momsberegningen vedrørende privat forbrug mv. være nødvendigt at lave
en kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).
D.4.2.2 Udtagning af varer og ydelser til ikke
fradragsberettigede formål § 5, stk. 2
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser,
når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3,
såfremt der er opnået fuldt eller delvist fradrag ved indkøb, fremstilling
mv. af de pågældende varer og ydelser.
§ 42, stk. 1, omhandler
indkøb mv. af varer og ydelser, som virksomheden ikke kan fradrage momsen af.
Har virksomheden opnået
fuldt eller delvist fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. i forbindelse
med den pågældende vare eller ydelse, foreligger der herefter momspligtig
udtagning i forbindelse med
kost til virksomhedens indehaver og personale,
anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og
personale,
naturalieaflønning af virksomhedens personale,
anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,
underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,
hotelophold,
anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til
befordring af ikke mere end 9 personer.
Virksomhederne kan dog i
forbindelse med de under nr. 5 og 6 nævnte ydelser fradrage 25 pct. af
moms af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er
af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2. Momsnævnet har i TfS
1998, 462 truffet afgørelse om, at en kombineret julefrokost og
jubilæumsfest, hvori der kun deltog virksomhedens ansatte, kunne anses som
strengt erhvervsmæssig.
§ 42, stk. 3, fastslår, at
virksomheder, som driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2.
pkt., kan fradrage 25 pct. af moms af indkøb mv., som vedrører overnatning
og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere mv., i det omfang indkøbet
heraf står i rimeligt forhold til de afholdte kurser.
Uanset
nr. 7, kan virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6
måneder i sammenhæng, fradrage momsen af lejen, dog højst med 25 pct. af
fradragsgrundlaget, som er nærmere fastlagt i § 42, stk. 5. Det er en
betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel sker i forbindelse med
virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter, jf. § 42, stk.
4.
Køreskoler og virksomheder, der forhandler eller udlejer
motorkøretøjer, kan uanset nr. 7 fradrage momsen af indkøb mv. til disse
formål, jf. § 42, stk. 6, se også afsnit Q.2
D.4.2.3 Udtagning af ydelser til privat formål
mv. § 5, stk. 3
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat
brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt
til virksomheden uvedkommende formål.
Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er
fritaget for moms efter § 13. Udtagning af ydelser kan således også ske
momsfrit til brug for virksomhedens ikke-registreringspligtige
aktiviteter.
En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser
eller administrationsydelser, kan derfor - uden at skulle betale moms -
udtage disse ydelser til brug for ikke momspligtige aktiviteter i
virksomheden som f.eks. finansielle aktiviteter.
Det er
derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden
uvedkommende formål, der skal betales moms af. For eksempel vil en
virksomhed, der vil drive momspligtig virksomhed ved at udleje et
driftsmiddel, kunne fradrage momsen af købesummen. Hvis driftsmidlet også
bruges privat, skal der ske beregning af moms af den private anvendelse.
D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved
byggeri mv. § 5, stk. 4
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser i
forbindelse med byggeri mv. til formål, der ikke vedrører den
registreringspligtige virksomheds leverancer.
Bestemmelsen
omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i forbindelse med
opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og vedligeholdelse
af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen byggeadministration samt
anlægsarbejder, herunder byggemodning af
jordarealer.
Momsgrundlaget for varer og ydelser, som
anvendes ved byggeri mv., fastsættes efter reglerne i § 28, stk. 2, jf.
stk. 3. Se G.2.3 og Q.1.5.
Bestemmelsen om bygge- og
anlægsvirksomheders udtagning af byggeri mv. supplerer momslovens §§ 6 og
7 om opførelse af bygninger mv. for egen regning, se
D.5.
Indehavers eget arbejde
Der skal altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i
følgende tilfælde:
når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært
knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i
denne henseende som hørende til samme fagområde.
når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med
byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af
bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende
ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.
Der skal eksempelvis betales moms af det murer- og tømrerarbejde, som
udføres af indehaveren til eget brug, når han også udfører murer- og
tømrerarbejde for fremmed regning.
I SKM 2001.
367. LSR har Landsskatteretten udtalt, at det forhold, at arbejdet er
foregået i ferier, weekends og på helligdage ikke kan føre til, at
forholdet ikke kan sidestilles med levering mod vederlag.
Landsskatteretten har i den forbindelse tillagt det vægt, at begreberne
selvstændig økonomisk virksomhed og levering mod vederlag hverken i 6.
momsdirektiv, momsloven eller i lovforarbejderne ses afgrænset på baggrund
af sædvanlig arbejdstid.
I
andre tilfælde end de nævnte skal der ikke betales moms af indehaverens
personlige arbejde. Der skal eksempelvis ikke betales moms af det tømrer-
og snedkerarbejde, som udføres personligt af en bygherre, der driver
selvstændig virksomhed som modelsnedker inden for jern- og
metalindustriens fagområde, idet hans fag ikke har nogen tilknytning til
byggefagene.
Der skal altid betales moms af det arbejde, som
udføres af virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for
indehaverens eller de ansattes fagområder.
D.5 Byggeri for egen regning
Der henvises til afsnit Q.1, hvor der er en uddybende fremstilling af
reglerne om moms ved byggeri, herunder momsgrundlag
og fradragsret for købsmoms ved byggeri for egen regning.
I det følgende gives en generel fremstilling af reglerne om
momspligt ved byggeri for egen
regning.
D.5.1 Generelt §§ 6 og 7
Baggrunden for reglerne om betaling af moms af byggeri for egen regning
er, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms
ved salg af fast ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved
byggeleverancer skal betales moms af de materialer og de arbejdsydelser,
der medgår ved byggearbejdet mv. Det betyder, at der som udgangspunkt
efter disse regler alene skal betales moms af byggeri mv. for fremmed
regning, dvs. hvor arbejdet leveres til en anden. For at undgå
konkurrenceforvridning har det derfor været nødvendigt at lægge moms på
byggeri mv. for egen regning, den såkaldte pålægsmoms.
Ved
opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes
der mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning,
og byggeri, der er opført for egen (byggevirksomhedens)
regning.
Om et byggeri skal anses som opført for egen eller
fremmed regning afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet
(støbningen) påbegyndes.
I de tilfælde, hvor en
byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en grund og samtidig
forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er det afgørende, om
byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks. slutsedlens
underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt inden dette
tidspunkt.
Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved
handelens indgåelse, anses byggeriet som opført for fremmed regning, og
momsen skal opgøres efter momslovens almindelige regler. Dette gælder,
uanset om sælgeren ikke selv udfører arbejdsydelser eller
projekteringsarbejde ved opførelsen, men f.eks. lader andre udføre
byggearbejdet.
Hvis støbningen af fundament er påbegyndt,
inden den faste ejendom sælges, skal momsen opgøres efter reglerne om
byggeri for egen regning, jf. UfR 1988, 1029 H samt Østre Landsrets
afgørelse nævnt i TfS 1995, 66.
Om sondringen mellem byggeri
mv. for egen og fremmed regning,
se Q.1.2.5.
Andelsboligbyggeri
Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal
betales moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler
om byggeri for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets
påbegyndelse foreligger en bindende aftale mellem parterne
(byggevirksomheden og andelsboligforeningen) om køb af
ejendommen.
Byggevirksomheder mv., der opfører
andelsboligbyggeri, skal derfor betale moms efter lovens almindelige
regler, hvis byggevirksomheden, inden støbningen af fundamentet er
påbegyndt, har indgået en bindende aftale med en andelsboligforening om
overtagelse af den faste ejendom. Aftalen mellem parterne kan være
udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt, købstilbud, skøde eller
lignende. Der skal også betales moms efter lovens almindelige regler, hvis
de kommende andelshavere har indgået bindende aftale med en
byggevirksomhed inden byggeriet begyndelse, og har forpligtet sig til at
lade en andelsboligforening overtage byggeri og grund på et senere
tidspunkt.
Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng
en aftale, som begge parter har underskrevet eller på anden måde har
tiltrådt, uanset om aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller
lignende. Det skal samtidig præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud
forstås et accepteret købstilbud. Det betyder, at det ved vurderingen af,
om der foreligger en bindende aftale mellem parterne, er afgørende,
hvordan aftalegrundlaget er udformet.
Hvis byggeriet er sat i
gang, inden der er truffet bindende aftale om overdragelse af ejendommen,
skal byggevirksomheden betale moms efter reglerne om byggeri for egen
regning.
Om sondringen mellem byggeri for egen og fremmed
regning i forbindelse med andelsboligbyggeri, se endvidere
Q.1.2.5.1.
Ombygning mv. af eksisterende
bygninger
I forbindelse
med ombygnings- og moderniseringsarbejde skal arbejdet anses for udført
som byggearbejde for egen regning, hvis byggevirksomheden ejer bygningen
på det tidspunkt, hvor arbejdet er påbegyndt. I de tilfælde, hvor en
byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en eksisterende bygning og
samtidigt forpligter sig til at udføre ombygnings- og
moderniseringsarbejde på bygningen, er det afgørende, om byggearbejdet er
påbegyndt ved handlens indgåelse. Iværksættes ombygnings- og
moderniseringsarbejdet først efter handlens indgåelse, skal arbjedet anses
for udført for fremmed regning.
D.5.2 Byggeri for egen regning
Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning tilsigter momsmæssigt
at ligestille virksomheder og foreninger mv. med momsregistrerede
byggevirksomheder i følgende situationer:
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller
udlejning - § 6,
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til andre
formål, dvs. til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug - §
7.
Reparation og vedligeholdelse til en samlet værdi af
over 75.000 kr. sidestilles i begge situationer med ombygning og
modernisering.
Efter reglerne er offentlige institutioner mv.
ikke omfattet af reglerne om byggeri for egen regning, jf. § 3, stk. 2,
nr. 2 og 3.
For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms
efter § 6, stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer,
der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk.
2.
For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 7,
stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og
de materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag,
jf. § 7, stk. 2.
Om byggeri for egen regning, se endvidere
Q.1.4.1.
Ansatte
Ved begrebet ansatte forstås personer, der indgår i et egentligt
lønmodtagerforhold, hvor ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for
A-skat. Frivillig, ulønnet arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet
ansatte. Der skal derfor ikke betales moms af arbejde, der udføres af
frivillig, ulønnet arbejdskraft ved f.eks. opførelse af en
idrætshal.
Opmærksomheden henledes på, at der også skal
beregnes moms i de situationer, hvor virksomheden kan fradrage momsen af
byggeriet. Momsberegningen sker af hensyn til opgørelsen af en eventuel
reguleringsforpligtelse ved ændret anvendelse eller senere
salg.
D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk.
1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller
lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms,
hvis den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen eller opførelsen.
Momspligten omfatter selve
byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der typisk består af arkitekt- og
ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som
virksomheden selv udfører i forbindelse med byggearbejdet mv. Værdien af
det håndværksarbejde, som virksomheden lader udføre af fremmede
håndværkere, skal ikke indgå ved opgørelsen af momstilsvaret vedrørende
det pågældende byggeri, idet der ikke er momsfradrag for disse
indkøb.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der
skal således betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om
selve byggearbejdet ikke kommer i gang.
Om momspligt ved byggeri
til salg eller udlejning, se
Q.1.4.2.
D.5.3.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller
lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med
henblik på salg eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes
ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og
moderniseringsarbejdet. Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal
betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse,
lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller
anvendelighed ændres.
Som eksempler på
ombygning/modernisering kan nævnes:
indlæggelse af centralvarme
udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.
D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere
end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde.
Hvis værdien af reparations- eller
vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det
fulde beløb indgå i momsgrundlaget.
Som eksempler på
reparation/vedligeholdelse kan nævnes:
maling af facader og vinduer
udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme
materialestandard.
Se endvidere
Q.1.4.2.4.
D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk.
1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund
lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens
indehavers brug, skal betale moms, hvis den pågældendes ansatte udfører
arbejde ved projekteringen eller opførelsen.
Det gælder
også, når en ikke-registreringspligtig virksomhed lader ansatte
udføre sådanne arbejder. En privatperson, som selv udfører byggearbejde på
sin egen bolig, skal ikke betale moms af sit eget
arbejde.
Momspligten omfatter selve byggearbejdet og
projekteringsarbejdet, der typisk består af arkitekt- og
ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som
virksomhedens ansatte selv udfører i forbindelse med byggearbejdet.
Værdien af det håndværksarbejde, som virksomheden lader udføre af fremmede
håndværkere, skal ikke indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget vedrørende det pågældende
byggeri.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der
skal således betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om
selve byggeriet ikke kommer i gang.
Om momspligt ved byggeri
til eget brug, se endvidere
Q.1.4.2.
D.5.4.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører
ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til
virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes
ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og
moderniseringsarbejdet.
D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere
end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller
vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde
beløb indgå i momsgrundlaget.
Byggevirksomheder kan i visse tilfælde være momspligtige af
ombygnings- eller moderniseringsarbejde, selvomværdien af arbejdet ikke
overstiger 75.000 kr.,
se evt. Q.1.5.1.
Om reparations- og vedligeholdelsesarbejde, se
endvidere
Q.1.4.2.4.
D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8
D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1
Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis der er
fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktiverne.
Momspligten er uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har
foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel kan nævnes en
situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en privatperson. Den
indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige
aktiviteter.Virksomheden vil ikke kunne fradrage moms i forbindelse med
købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt efterfølgende salg.
Se endvidere
SKM.2001.49.LSR, hvorefter der skulle betales moms ved salg af en bus, der
delvist havde været benyttet til momspligtige aktiviteter, uanset bussen
var købt uden tilfaktureret moms.
Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse
fra registrering.
Begrebet aktiver dækker både over
materielle goder som driftsmidler og over immaterielle rettigheder som
f.eks. ophavsrettigheder, varemærkerettigheder og
patentrettigheder.
Byttehandel
Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,
gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny
maskine.
Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel
svaret, at plejehjem og lignende institutioner, der får overdraget
ejendomsretten til en minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til
i en 3-års periode at køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er
tale om leverancer mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.
D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af
virksomhed
Momslovens §
8, stk. 1, 3. punktum, gennemfører 6.momsdirektivs artikel 5, stk. 8,
hvorefter medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der, ved hel
eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden
vederlag, eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen
levering af goder, og at modtageren træder i overdragerens sted.
Hvis aktiver således overdrages som led i en samlet overdragelse af
virksomheden eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af
overdragelsen, når den nye indehaver driver registreret
virksomhed.
Bestemmelsen giver adgang for en form for
momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens
momsmæssige status.
Se tillige R.2
vedrørende momslovens §§ 69-71 (brugtmomsordningen), hvorefter den nye
indehaver kan anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af varer, som er
omfattet af en momsfri virksomhedsoverdragelse, SKM2001.19.TSS.
Registrerings-meddelelse
Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og
skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om
salgsprisen for de overdragne aktiver.
Det er en betingelse
for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at den nye ejer er eller
bliver momsregistreret.
Hel eller delvis
overdragelse
Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for
virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.
I praksis
foretages der en helhedsvurdering af de nærmere omstændigheder i
forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne mv. Der skal således
sondres mellem handler, der har karakter af ordinære købs- og
salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller delvis
overdragelse af virksomheden.
Der skal - for at en
overdragelse af en virksomhed eller en del af denne kan anses for at
foreligge - være tale om overdragelse af en virksomheds driftsmidler mv.
(økonomisk enhed), som foretages med henblik på, at køberen enten
fortsætter driften af virksomheden eller udøver en driftsmæssig anvendelse
af de overdragne aktiver, der kan sidestilles
hermed.
Overdragelse af en leasingaftaleportefølje kan
sidestilles med overdragelse af en del af en virksomhed, TfS 1997,
812. Der skal samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på
tidspunktet for overdragelsen ophører med drift af den overdragne
virksomhed eller del af virksomheden. Ved vurderingen lægges der således
vægt på, at sælger ophører med drift af den overdragne økonomiske enhed,
og på købers hensigt med overtagelsen af den økonomiske
enhed.
Det betyder, at der skal betales moms, når en
virksomhed overdrager eksempelvis størstedelen af virksomhedens
driftsmidler til en forhandler (automobilforhandler, maskinforhandler,
kreaturhandler m.fl.), som efter overtagelsen sælger driftsmidlerne til
forskellige kunder.
I TfS 1999, 87, havde en virksomhed købt
et varelager af en tidligere samarbejdspartner. Samarbejdspartnerens
personale var opsagt, og de af selskabet lejede lokaler blev opsagt.
Højesteret fandt, at selskabet efter salget af varelageret ikke længere
drev virksomhed, men måtte anses for et hvilende selskab. Salget af
varelageret var derfor omfattet af reglerne om overdragelse af virksomhed.
Køberen af varelageret var ikke berettiget til at fradrage momsen af varekøbet. Se også TfS 1999, 918
HRD.
Ved en
virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i
overdragelsen medfølger f.eks. varelager, produktionsrettigheder og andre
immaterielle aktiver, der tilsammen danner et fundament for
driften.
Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at
skulle overdrages sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke
er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.
Tilsvarende
kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi virksomheden eller
dele af denne kan drives fra den nye ejers egne
lokaliteter.
Hvis en virksomhed løbende har salg af varer,
maskiner og andre driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af
husdyr, og salget sker som et naturligt led i driften af virksomheden,
skal der beregnes moms efter de almindelige regler.
Salg af
de aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse, behandles som et
almindeligt salg af virksomhedens aktiver.
Styrelsen har svaret på en forespørgsel fra et
trafikselskab om de momsmæssige konsekvenser ved at stifte et 100 pct.
ejet leasingselskab, der skulle indkøbe nye busser, som skulle udlejes til
trafikselskabet. Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det
endnu ikke stiftede leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres
som en momsfri overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede,
at bestemmelsen ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske
momsfrit, TfS 1996, 187.
Se endvidere
SKM2001.271.LSR, hvorefter salg af en virksomheds inventar i forbindelse
med bortforpagtning af hoteldriften blev anset for omfattet af momslovens
§ 8, stk. 1, 3. punktum.
Tilbageregulering
Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler mv. som
led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for
hvis regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der
udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det
beregnede momsbeløb tilbagebetales til køberen.
Køberen har i
disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen. Hvis salgsbeløbet,
inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med kreditor er
indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter mv., er sælger ligeledes forpligtet til at foretage
momsmæssig regulering.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor
handlen f.eks. er indgået af et pengeinstitut efter fuldmagt fra
sælgeren.
Tilbageregulering af købers indgående moms kan
undlades i tilfælde, hvor sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til
køber, og denne i begrundet god tro har anset handlen for at kunne ske med
momsberegning. I disse tilfælde skal det af sælger beregnede momsbeløb
berigtiges overfor Told·Skat. Se TfS 1999,918 HRD, hvor køber ikke kunne antages at være i
begrundet god tro.
D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk.
2
Der skal betales moms, når der udtages aktiver (bortset fra aktiver som
er omfattet af reguleringsforpligtelsen i §§ 43 og 44) til privat brug
eller andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
Momspligten forudsætter, at
virksomheden rent faktisk har foretaget fuld eller delvis fradragsret ved
indkøb, fremstilling mv.
Højesteret fandt i TfS 1996, 615, at
en virksomheds anvendelse af en vare fra varelageret til betaling af en
erstatning måtte betragtes som udtagelse af en vare til andre formål.
§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning
af varelagre og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre
driftsmidler, der i anskaffelse har kostet 75.000 kr. ekskl. moms
eller derunder, og ved udtagning af driftsmidler, der ikke er undergivet
værdiforringelse.
Bestemmelsen
omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om regulering for
investeringsgoder. Som investeringsgoder efter § 43, stk. 1
betragtes:
Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris
ekskl. moms er over 75.000 kr., og som er undergivet
værdiforringelse,
fast ejendom, herunder til- og ombygning,
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af
mere end 75.000 kr. (ekskl. moms), inden for 1 år.
Ved
udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms efter §
8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms efter
reglerne i §§ 43 og 44, se J.4.
Momsgrundlaget
Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i §
28, stk. 1, jf. stk. 4.
Har virksomheden selv indført varen
fra steder uden for EU, fastsættes værdien efter reglerne i § 32, se
G.7.
For aktiver, der er undergivet værdiforringelse,
reduceres momsgrundlaget med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter
anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk.
4.
D.7 Offentlige institutioners leverancer §
9
Offentlige institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, for
så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med
erhvervsvirksomheder.
I medfør af § 9 betragtes leverancer
mellem institutioner inden for samme offentlige myndighed ikke som en
momspligtig levering, når de pågældende institutioner er momspligtige
efter § 3, stk. 2, nr. 3.
Det gælder:
leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde
leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under
samme amtskommune eller kommune
leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere
amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er
parthavere i institutionen.
Bestemmelsen afgrænser
momspligtens omfang for de offentlige institutioner, der er momspligtige
efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de drives i konkurrence med
erhvervsvirksomheder.
Reglerne om, at der skal betales moms
ved ethvert salg, sikrer ikke fuldt ud den ønskede konkurrenceneutralitet,
når det drejer sig om offentlige institutioners valg mellem selv at
fremstille varer og ydelser eller købe dem på det private
marked.
Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to
forskellige ordninger, enten ved at pålægge de offentlige institutioner at
betale moms af varer og ydelser til eget brug, eller ved at offentlige
institutioner får refunderet udgifterne til moms, der betales ved køb hos
erhvervsvirksomheder. I begge tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen
rolle for valget mellem at producere selv og at købe hos
erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er valgt sidstnævnte
ordning.
Kommunens udgifter til moms refunderes i et vist
omfang via den kommunale momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets
bekendtgørelse
nr. 1177 af
15. december 2000
. Bestemmelsen
vedrører ikke offentlige forsyningsvirksomheder, der er momspligtige af
samtlige leverancer.
Samme område
Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden
for samme kommune eller amtskommune kan udveksle varer eller ydelser, uden
at der skal betales moms.
Eksempelvis kan kommunens eller
amtskommunens egne ansatte udføre rengøringsarbejde mv. på kommunens eller
amtskommunens egne institutioner, uden at der skal betales moms.
Tilsvarende gælder leverancer fra institutioner, der drives i fællesskab
af flere amtskommuner eller kommuner.
Parthaver
Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde
drives i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn
over, hvordan virksomheden er etableret og drives.
Der er
efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i fællesskab er
økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde driftsudgifter, og om
hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed indflydelse på enhedens
drift, herunder budget- og personalepolitik. Det er i den forbindelse
underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler enhedens driftsresultat
efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens omsætning.
Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke for fælles
amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor beregne
moms af konsulentydelser mv., som de leverer til kommunerne og
amtskommunerne.
D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre
EU-lande § 10
Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer
til et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler
ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at
varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden
betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til
virksomheden selv i et andet EU- land.
Da bestemmelsen
sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre EU-lande med salg af
varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes faktura med samme
oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.
Værdien
af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved salg af de
pågældende varer.
Findes en sådan salgspris ikke, skal
virksomheden anvende en kalkuleret salgspris. Den kalkulerede salgspris
skal indeholde samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed
indgår i den momspligtige værdi for varer af den pågældende
art.
Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr.
4.
Visse former for overførsel sidestilles dog ikke med
levering.
Midlertidig anvendelse
Hvis en vare f.eks. udelukkende sendes til et andet EU-land med
henblik på en midlertidig anvendelse dér, skal der ikke beregnes moms,
hverken i afsendelseslandet eller i
modtagelseslandet
EU's regler
Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare kan anses
for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,
stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af
varer (goder). Som eksempler på transaktioner, der ikke anses som
overførsler, kan nævnes:
levering af varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive
installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning,
levering af varer til et andet EU-land med henblik på, at der skal
foretages en tjenesteydelse på varen dér, når varen efter
forarbejdningen returneres til afsenderen,
levering af varer til et andet EU-land med henblik på dér at blive
anvendt af afsenderen til levering af en tjenesteydelse,
midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder
på en anden medlemsstats område, hvor indførslen af samme vare fra et
tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af
ordningen om fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig
indførsel.
Når en af de betingelser, som skal være
opfyldt for ikke at anse transaktionen for en overførsel, ikke længere er
opfyldt, anses varen som overført på det tidspunkt, hvor betingelsen
ophører med at være opfyldt.
D.9 Erhvervelser
§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i
forbindelse med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen
omhandler kun erhvervelse af varer.
§ 11, stk. 2
Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af
retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller
erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til
erhververen fra et andet EU-land.
§ 11, stk. 1, nr. 1
Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod
vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er
momsregistreret, og erhververen er en momspligtig person eller en ikke
momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller
48 se afsnit M, eller som registreres efter §§ 50 eller 51. Told- og
Skattestyrelsen har i TfS 1998, 632 truffet afgørelse om, at en dansk
taxavognmand skulle beregne erhvervelsesmoms af sit køb af en bil i et
andet EU-land, når bilen skulle bruges til erhvervsmæssig kørsel her i
landet. Den pågældende bil var brugt ved anskaffelsen, men var købt i et
andet EU-land uden anvendelse af reglerne for
brugtvaremoms.
Virksomheden skal selv beregne moms i
forbindelse med erhvervelsen af den pågældende vare. Det samlede
momstilsvar angives periodevis. Momsregistrerede virksomheder kan samtidig
medregne momsen af den momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter
lovens almindelige regler.
Sælger virksomheden udelukkende
momsfri ydelser, skal virksomheden også beregne og angive momsen periodisk
efter § 64, men har ikke fradragsret for den beregnede moms af
erhvervelsen af EU-varerne.
Vedrørende indførsel af
varer fra tredjelande, se D.10.
Køb og salg fra private
mv
Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en
ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.
Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer,
som de køber fra andre EU-lande.
Installations- og
monteringsarbejde
Når sælgeren er etableret i et andet EU-land, og installerer eller
monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, når køber
er en momsregistreret virksomhed, jf. § 46, stk. 1, nr.
2.
Brugte varer
Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen er momsberigtiget
efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se
R.2.
D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr.
2
Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af nye
transportmidler fra andre EU-lande.
§ 11, stk. 4
Ved et nyt transportmiddel i stk. 1, nr. 2,
forstås:
Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og
knallert) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2
kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første
ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale
om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på
leveringstidspunktet. Der vil således være tale om et brugt
transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6
måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km.
Båd på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter
første ibrugtagning, eller når båden har sejlet højst 100 timer. Der er
tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene
betingelse på leveringstidspunktet.
Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550
kg, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første
ibrugtagning, eller når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et
nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på
leveringstidspunktet.
Vedrørende fortolkningen af bestemmelserne
om både har Told- og Skattestyrelsen på en henvendelse fra en
brancheforening svaret:
En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100
timer, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl,
dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke
til sejltiden.
En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i
mere end 100 timer.
Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs.
når ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets
almindelige regler.
En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne
anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.
En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i
privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11,
stk. 4, nr. 2, er opfyldt.
Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne
betegnes som brugt, påhviler de personer, der er involveret i handlen
mellem de to EU-lande. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til
myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden
ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.
Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i
mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan
bruges til at sandsynliggøre sejltiden.
Brugstiden kan
sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling for hjælp til
søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.
Ved opgørelse af en båds længde lagde Landsskatteretten i TfS 1998, 675
længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd
& Udstyr til grund.
D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande §
11, stk. 3
En virksomhed skal betale moms, når den her i landet benytter en vare,
som virksomheden har overført fra et andet EU-land.
Med
erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons
benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført
hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet mv., erhvervet
eller indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons
virksomhed i det andet EU-land.
Bestemmelsen omhandler
således ikke salgssituationer, men alene de tilfælde, hvor varerne flyttes
fra et EU-land til et andet. Ved at sidestille overførsel med erhvervelse
sikres det, at beskatningen sker i forbrugslandet. Se også
D.8.
Virksomheder i andre EU-lande, som overfører varer
on-hold til danske speditører, skal momsregistreres og opkræve dansk moms,
da varerne erhverves og afsættes her i landet. Ved overførsel af varen
on-hold bibeholder den udenlandske virksomhed retten til som ejer at råde
over varen, indtil virksomheden frigiver varen til en køber, jf. TfS 1999,
605.
D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a
Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt
i Københavns Frihavn, på et frilager eller på et
afgiftsoplag.
Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn
eller på et frilager er leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer og
ydelser, der foretages på de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen
omfatter ydelser såsom lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på
oplaget, f.eks. nedfrysning eller andre ydelser til varernes
bevarelse.
D.10 Indførsel § 12
§ 12, stk. 1
Der beregnes moms (importmoms) af varer,
der indføres her til landet fra steder uden for EU, se G.7.
Momslovens § 2, stk. 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal
henføres til EU´s afgiftsområde, se B.2.
Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000, er
momsloven ændret således, at momsregistrerede virksomheder, der indfører
varer fra steder uden for EU skal afregne momsen over virksomhedens
momsangivelse efter § 56. Der henvises til afsnit O.
Ændringen trådte i kraft den 1. april
2001.
Private og virksomheder,
der ikke er momsregistrerede skal efter momslovens § 61 afregne
importmomsen efter de regler, der gælder for afregning af told. Der
henvises til afsnit P.4.
Toldordninger § 12, stk.
2
Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under
særlige toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved
indførelsen, indtræder momspligten først, når varen ikke længere er
omfattet af en af disse ordninger.
Det drejer sig om
ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv forædling og
midlertidig indførsel , hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved
indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i Københavns Frihavn, på
frilager eller på toldoplag med tilladelse til afgiftsfri oplæggelse, se
I.1.9.
D.11 Fritagelser
Generelt
§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er
fastsat på grundlag af de bagvedliggende fritagelsesbestemmelser i 6.
momsdirektiv, først og fremmest direktivets artikel 13 om
afgiftsfritagelser i indlandet. Momslovens § 13 adskiller sig fra §
34 ved, at der for aktiviteter fritaget efter § 13 ikke er fradragsret for
købsmoms. For leverancer af investeringsguld, der med virkning fra 1.
januar 2000 er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, er der dog i
visse tilfælde fradragsret for købsmoms, jf. § 41 a. Se D.11.21.
En del af de virksomheder, der bliver momsfritaget efter § 13 er
lønsumsafgiftspligtige, jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.
674 af 15. september 1998 af lov om afgift af lønsum m.v. For information
om lønsumsafgift henvises der til Skatteministeriets
lønsumsafgiftsvejledning.
D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr.
1
Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder
kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og
anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige
og private del af sundhedssektoren for moms.
En selvstændig
erhvervsdrivende, herunder en fysisk person, kan være omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1 nr. 1, jf. SKM2001.235.TSS.
Ydelser,
der kan karakteriseres som sket i nær tilknytning til behandling af
personer er omfattet af bestemmelserne.
EF-domstolen
har i sag C-76/99 Kommissionen mod Frankrig, udtalt, at begrebet "i nær
tilknytning til", som anvendes i 6. momsdirektivs art. 13, punkt A, stk.
1, litra b ikke skal fortolkes indskrænkende. Fritagelsen af transaktioner
i nær tilknytnig til hospitalsbehandling og pleje skal sikre, at det ikke
bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og hospitalsbehandling på grund
af, at plejen og hospitalsbehandlingen eller transaktioner i nær
tilknytning hertil er pålagt moms.
Nedenfor
gennemgås de nærmere betingelser for de aktiviteter, der er omfattet af
bestemmelsen.
Hospitalsbehandling og
lægevirksomhed
Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der
præsteres af offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser,
præsteret af hospitalet i forbindelse med behandlinger, er
fritaget.
Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje,
indlæggelse mv.
Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for
moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater,
der er specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra
blod eller blodkomponenter, er momspligtige.
Med leverancer
fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af privatpraktiserende
læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er honoreret efter
overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs. offentligt anerkendte
medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor også til tilskud fra den
offentlige sygesikring.
Momsnævnet har truffet afgørelse om,
at en hårtransplantationskliniks ydelser, der bestod dels af forskellige
administrative serviceydelser, dels af lægelige ydelser i form af
konsultation og hårtransplantation, ud fra en helhedsbedømmelse måtte
anses som undtaget fra moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1.
Nævnet fandt, at det afgørende er, om den administrative serviceydelse
fremtræder som en del af den lægelige ydelse. Er dette tilfældet,
præsteres den administrative serviceydelse til virksomhedens eget brug, og
der opstår således ikke spørgsmål om at beregne moms af den administrative
ydelse, jf. TfS 1995, 319. Se også TfS 1994, 81.
Lægers
udstedelse af lægeerklæringer til brug for forsikringsselskaber, kommuner
o.lign., der er afgivet vedrørende en person, som lægen har undersøgt
og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold er omfattet af
fritagelsen. I de tilfælde, hvor der ikke består et læge-patientforhold er
lægers honorarer for udstedelse af lægeerklæringer momspligtige, jf. TfS
2000, 361.
EF-domstolen
fastslår i dommen i sag C-384/98, at lægelige ydelser, der ikke består i
behandling af personer, i at diagnosticere og behandle en sygdom eller
nogen anden sundhedsmæssig anomali, men i at fastslå individers genetiske
beslægtethed i en faderskabssag ved hjælp af biologiske analyser, ikke er
omfattet af fritagelsesbestemmelsens anvendelsesområde.
Øjenlæger
og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og kunder er
momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på den
betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste. Optikeres
synsprøver samt tilpasning af briller er derimod
momspligtige.
Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og
lægevirksomhed anses som en momspligtig ydelse efter lovens § 4, stk. 1.
Tolkeydelsen kan derfor ikke betragtes som en integreret del af social-
eller sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen
anses heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.
hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§
13, stk. 1, nr. 1-2). Se endvidere TfS 1997, 510, hvor et vikarbureau, der
stillede plejepersonale til rådighed for hospitaler og plejehjem, ikke
kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og TfS 1998, 94, hvor
Momsnævnet ophævede momsfritagelsen for en række serviceydelser, der blev
leveret til hospitaler fra private erhvervsvirksomheder.
Plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til
borgere i private hjem er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 1, når
det er bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv
tilrettelægger arbejdet, jf. TfS 2000,
258.
Kiropraktik, ergoterapi og
fysioterapi
Kiropraktik er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,
hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der har opnået autorisation i
henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer
mv.
Fysioterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13,
stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen gives af en fysioterapeut, der har opnået
autorisation i henhold til lov nr. 631 af 30. august
1991.
Fysioterapeuters fremstilling af aflastende
indlægssåler anses ikke som omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne
også fremstilles af ortopædvirksomheder og
skomagere.
Ergoterapi er fritaget i henhold til momslovens §
13, stk. 1, nr. 1, hvis behandlingen gives af en ergoterapeut, der har
opnået autorisation i henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991.
En
ergoterapeuts aktiviteter kan ud fra en konkret vurdering også være
momsfritaget i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2. I TfS 2000, 905 vurderede
Landsskatteretten, at en selvstændig ergoterapeuts konsulentvirksomhed for
forskellige kommuner ved ergoterapeutiske undersøgelse og behandlinger af
børn var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.
Generelle arbejdspladsbeskrivelser som foretages af fysio- og
ergoterapeuter er momspligtige, medmindre der er tale om fysio- eller
ergoterapeutisk rådgivning, som led i behandling eller undersøgelse af en
patient, jf. TfS 2000, 361.
Anden egentlig
sundhedspleje
De grundlæggende betingelser, der skal vurderes, inden en
ydelse kan opnå fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er
følgende:
Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i
henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.
Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter
den offentlige sygesikringsordning.
Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er
opfyldt, tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til
en bestemt patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under
det sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter
henvisning fra læge eller
hospital.
Behandlingshjem
De behandlinger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses
af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område og er
derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Laboratorie-
undersøgelse
Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en
undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen
dog være momsfri.
Høreapparater
Tilpasning af høreapparater kan ske momsfrit som anden egentlig
sundhedspleje, TfS 1997, 857.
Akupunktur
Akupunktur er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Behandlingen skal udføres af en akupunktør, der er under supervision af en
læge, dvs. lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen
undersøge patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal
gives. Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter
behandlingen. Lægen skal sikre sig, at akupunktøren har den fornødne
uddannelse i at udføre behandlingen, og at akupunktøren er nøje instrueret
om hvilken behandling, der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette
forudsætter, at lægen selv har et grundigt kendskab til behandlingen.
Lægen skal endvidere sikre sig, at akupunktøren er bekendt med og
iagttager de hygiejniske foranstaltninger for behandlingsmetoden. Lægen
skal endeligt sikre sig, at akupunktøren er bekendt med muligheden for at
tilvejebringe adækvat lægehjælp (den korrekte lægehjælp i en given
situation). Lægen påtager sig det fulde ansvar for diagnostik, indikation
for behandlingen og at føre ordnede optegnelser over behandlingen mv.
Psykologer
Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen er
omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.
Den psykologiske-pædagogiske
kandidateksamen (cand.pæd.psyk.) fra Danmarks Pædagogiske Universitet
(tidligere Danmarks lærerhøjskole) ligestilles i denne forbindelse med den
psykologiske kandidateksamen ved universiteterne
(cand.psyk.).
Bedriftssundheds-
tjeneste
Bedriftssundhedstjenester er momspligtige af deres ydelser.
Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 750 af 24.
august 2001
består
bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser
vedrørende rådgivning, konsulentbistand mv. som ydelser, der må anses for
at være momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Den egentlig
sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør en meget
begrænset del af tjenesteydelserne. Momsnævnet fandt derfor, at
bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i henseende til momslovens regler
indtil videre i sin helhed udgøres af momspligtige konsulent- og
rådgivningsydelser, TfS 1994,
776.
Redningskorps
Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og
brandslukning.
Alternative behandlere
Behandlinger udført af alternative behandlere er momsfri efter § 13,
stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 736 og TfS 1999, 477, hvis de alternative
behandlere opfylder følgende uddannelseskrav:
Anatomi/fysiologi
200 lektioner
Sygdomslære/farmakologi
100 lektioner
Den primære alternative
behandlingsform
250 lektioner
Psykologi
50 lektioner
Klinikvejledning/klientbehandling
10 lektioner
Introduktion til andre alternative
behandlingsformer
50 lektioner
For
alternative behandlere inden for det psykoterapeutiske område, er der, jf.
TfS 1999, 889 opstillet alternative uddannelseskrav for momsfritagelse i
henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Disse alternative
behandlere skal som minimum have gennemgået et uddannelsesforløb af
minimum 660 lektioner, der omfatter elementerne:
Teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område
Egenterapi
Modtagelse af supervision
For behandlere, der har en grunduddannelse som f.eks. pædagog eller
socialrådgiver, kan de relevante fag fra grunduddannelsen (psykologi
mv.) medregnes som en del af det samlede lektionstal.
Behandlinger, der udføres af heilpraktikere, der har gennemgået et
nærmere fastsat uddannelsesforløb på minimum 660 lektioner, er
momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999,
833.
En lektion skal være af minimum 45 minutters
varighed.
Hvis en alternativ behandler, som opfylder
uddannelseskravene, ud over den primære alternative behandlingsform også
udfører andre former for alternativ behandling, omfatter momsfritagelsen
også disse behandlingsformer.
For alternative behandlere, der
har afsluttet deres uddannelse inden d. 1. juli 2000, kan der dispenseres
fra uddannelseskravene. Disse alternative behandlere vil være omfattet af
momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje, når de kan dokumentere,
at de har gennemført et uddannelsesforløb, der som minimum svarer til
samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi,
sygdomslære/farmakologi og den primære alternative behandlingsform eller
samlet 400 lektioner, der omfatter elementerne teoretisk uddannelse inden
for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtaget
supervision.
De alternative behandlere, der ikke umiddelbart
opfyldte betingelserne for denne dispensation, havde alligevel mulighed
for at være omfattet af dispensationen, hvis de supplerede deres hidtidige
uddannelse. De var således omfattet af dispensationen, hvis
uddannelseskravet om samlet 400 lektioner var opfyldt inden udgangen af år
2000.
Kombinerede
behandlinger
Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige leverancer,
skal leverancerne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan
udskilles fra de momspligtige
leverancer.
Tandlæge- og anden
dentalvirksomhed
Tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms. Fritagelsen
omfatter som udgangspunkt den virksomhed, som tandlæger udøver i kraft af
deres profession.
Tandlæger, dentallaboratorier og
praktiserende tandteknikere er fritaget for at betale moms af afsætningen
af aftagelige og faste tanderstatninger, som de selv har
fremstillet.
Dette gælder også for fremstilling og afsætning
af individuelle apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og
kæbekirurgiske behandlinger.
Tandlægevirksomhed omfatter
forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling
af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og
kæbe.
Erklæringer, som tandlægen afgiver i sin egenskab af
tandlæge, og attest til offentlig brug om tandlægelige iagttagelser
vedrørende en person, som tandlægen har undersøgt eller behandlet, udgør
ifølge Sundhedsministeriet en del af den tandlægefaglige
virksomhed.
Tandlægers konsulentydelser til f.eks.
forsikringsselskaber i form af tandlægefaglige vurderinger af anmeldte
tandskader anses ikke som momsfri tandlægevirksomhed, se TfS 1998, 417.
D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1,
nr. 2
D.11.2 Social forsorg og
bistand § 13, stk. 1, nr. 2
Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og
bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner
og af institutioner inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at
holde den sociale sektor uden for momspligten.
Fritagelsen
omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og
offentlig hjemmehjælp.
Almennyttig karakter
Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale
sektor, ses der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social
bistand og sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af
andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter.
Dette omfatter også fysiske personer, se EF-domstolens dom C-216/97 Gregg
& Gregg
og
SKM2001.235.TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler sig om rækkevidden
af kendelserne TfS 2000, 905 og SKM2001.213.LSR sammenholdt med
EF-domstolens dom i Gregg & Gregg. Told- og Skattestyrelsen udtaler
sig i den forbindelse om hvornår private erhvervsvirksomheder, der drives
med gevinst for øje, kan være omfattet af fritagelserne i § 13, stk. 1,
nr. 1 og 2, og hvornår disse virksomheder ikke er omfattet af fritagelsen.
I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten ud fra en konkret vurdering, at en
ergoterapeuts aktiviteter med undersøgelser og behandlinger af børn var
momsfritaget i henhold til § 13, stk. 1, nr.2. I SKM2001.213.LSR fandt
Landsskatteretten, at i det omfang, virksomheden var udpeget og betalt af
kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i henhold til
Lov om social service, måtte ydelserne anses for at være omfattet af § 13,
stk. 1, nr. 2.
Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,
beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel
offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld
underskudsdækning efter socialserviceloven.
Desuden kan der
som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk Røde Kors
modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra ankomsten
til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen
foreligger.
Varer og ydelser
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær
tilknytning til social forsorg og bistand ligeledes fritaget for
moms.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som
en selvejende institution leverer i tilknytning til behandling af en
psykisk lidelse, er fritaget for moms som ydelser, leveret i nær
tilknytning til social forsorg og bistand.
Ydelserne består
af undersøgelser med henblik på vejledning til etablering af
undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for
pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i denne forbindelse lagt
vægt på, at kurserne er rettet mod forældre til børn og fagfolk, der
direkte er inddraget i behandlingen af børnene, TfS 1996,
230.
Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt
salg af materialer, håndarbejde mv. til symbolske priser (indkøbs- og
fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette
gælder dog ikke servering fra cafeteriaer og lign. med almindelig adgang
for offentligheden.
For så vidt angår spørgsmålet om,
hvorvidt der skal betales moms af indtægter, som fremkommer i forbindelse
med ydelser af social karakter mv., vil der bl.a. indgå en vurdering af,
om en fritagelse fra momspligten vil føre til konkurrenceforvridning over
for andre virksomheder.
Almindeligt salg fra kiosker vil
således altid være momspligtig, uanset om salget fra kiosken sker fra en
institution, der leverer ydelser vedrørende social forsorg og bistand.
I
SKM2001.41.LSR fandt Landsskatteretten, at en kro, der leverede mad til
pensionister i en kommune ikke var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,
nr. 2. Kroens aktivitet bestod primært i levering af mad, hvilket ikke kan
anses for social forsorg og bistand. Det forhold, at levering af maden til
pensionister og handicappede, er forbundet med en række hjælpefunktioner i
form af anretning mv. fører ikke til, at aktiviteten falder ind under
bestemmelsen.
Plejehjemsydelser
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en kommunes levering af kost
og leje af linned i tilknytning til udlejning af plejehjemsboliger må
anses som ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, se TfS
1995, 94. Det er uden betydning, om kosten leveres under cafeterialignende
forhold. Derimod skal der betales moms ved levering af vask og rengøring,
herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær
tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige
institutioner leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes
som momspligtige personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med
erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere
C.2.3. Institutionerne skal dog ikke momsregistreres og opkræve moms af de
pågældende ydelser når den betaling, der opkræves hos institutionsbeboerne
alene dækker rengøringsmidlerne. De samme regler gælder ved levering af
service til ældre i eget hjem, når denne service ydes af det samme team,
som bistår på institutionerne. Der skal betales moms, hvis ydelserne
leveres udefra, dvs. fra momsregistrerede virksomheder til
beboerne.
Hjemmehjælpsydelser
Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse
i udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne
rengøring og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige
og momsfrie hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning
af ydelserne med særskilt sammentælling, jf.Told·Skat Nyt 1992.280.
Ungdomsklubber
Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og
cafeteriadrift anses ikke for at høre under social forsorg og
bistand.
Tolkeydelser
Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af
selvstændige tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke,
at tolkeydelser kunne anses for en integreret del af social- og
sundhedssektorens momsfrie virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets
opfattelse er tale om levering af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i
nær tilknytning til hovedydelserne.
D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13,
stk. 1, nr. 3
Forskellige former for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed er
fritaget for moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.:
skoleundervisning
undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner
faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der
har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.
Når
undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse omstændigheder
foreligger er den dog momspligtig efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., se
D.11.3.1.
Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer
og ydelser i nær tilknytning hertil.
Efter bestemmelsen er
almindelig undervisning af børn og unge momsfri. På samme måde er
undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner fritaget.
Fritagelsen gælder f.eks. også aftenskoleundervisning, hvor der undervises
i traditionelle fag som sprog, matematik, bogføring, håndarbejde, musik
mv. Produktionsskoler, der er omfattet af lov om produktionsskoler er også
fritaget.
Dette gælder
også for produktionsskoler i fængsler jf. SKM2001.223.TSS
Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til
trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri
faglig uddannelse. Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået
A-certifikat, skal der ske en efteropkrævning af momsen, da erhvervelse af
A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.
Hvis der
foreligger en aftale om opnåelse af den samlede trafikflyveruddannelse
inden man påbegynder erhvervelse af A-certifikat og uddannelsen genoptages
inden for 1 år, kan uddannelsen dog i sin helhed anses som momsfri.
Praksis om ab initiouddannelsen anvendes analogt på modularuddannelsen
for
uddannelser, der er påbegyndt efter den 8. september 2000, jf.
SKM2001.224.TSS.
Køreundervisning
med henblik på opnåelse af kørekort til kategori B og B/E anses ikke for
faglig uddannelse og er derfor ikke fritaget for moms efter § 13, stk. 1,
nr. 3. Køreundervisning med henblik på opnåelse af kørekort til kategori
C, C/E, D, D/E, til erhvervsmæssig befordring med almindelig bil (taxa),
til erhvervsmæssig personbefordring med stor bil/bus samt til
traktor/motorredskab, kan anses for kompetencegivende undervisning og
dermed fritaget efter bestemmelsen, jf. SKM2001.264.TSS.
Kurser, der er snævert forbundet med afsætningen af virksomhedens
produkter, anses ikke som faglig undervisning, men derimod som
instruktion, og er derfor momspligtige, TfS 1996,
680.
Virksomhed med kurser i personlig udvikling, healing,
drømme og lign., der hverken kan anses for skolemæssig undervisning,
faglig uddannelse eller undervisning med et erhvervsmæssigt sigte, er ikke
omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. TfS 1996, 732
og
TfS 2000, 943
.
I
SKM2001.422.TSS har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at skoler, der som
led i regeringens handlingsplan for bedre og sundere mad til børn deltager
i en forsøgsordning vedrørende mad- og måltidsordninger i
enkeltinstitutioner, ikke skal betale moms af tilskud og elevbetaling til
maden. Skolernes servering af mad i forbindelse med forsøgsordningen anses
som momsfri levering af ydelser i nær tilknytning til egen momsfri
undervisning
.
Undervisning i
legemsøvelser
Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri. Fritagelsen
omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner. Eksempler
herpå er undervisning i aerobic og andre særlige gymnastikformer, dans,
afspænding, yoga, judo og andre kampsporter.
Undervisning i
legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med henblik på en almen
styrkelse af udøverens krop.
Brug af redskaber eller maskiner
udelukker ikke i sig selv, at der kan være tale om undervisning i
legemsøvelser, men for at der kan være tale om momsfri undervisning i
legemsøvelser, må der være et væsentligt element af reel
undervisning.
Undervisningen skal således forestås af en
lærer/instruktør efter et forud fastlagt program, og den skal endvidere
have en vis intensitet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den alene går ud på
at instruere om brugen af forskellige trænings- og motionsapparater.
Styrke- og motionstræning med motionsredskaber i et motionscenter vil
derfor normalt ikke være momsfritaget.
For at afgøre, om der
er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på følgende elementer:
Om der er en lærer/instruktør gennem hele timen
Om der er tale om et egentligt hold
Om instruktøren har andre opgaver samtidig
Om man bliver ledt gennem hele programmet, eller man blot kan spørge
om hjælp
Et motionscenter skal ved salg af turkort, som
dækker såvel momspligtige som momsfrie aktiviteter, skønsmæssigt opdele
vederlaget på de respektive aktiviteter. Efterfølgende skal det foretagne
skøn korrigeres ud fra den faktiske benyttelse, TfS 1998,
275.
Den omstændighed, at et motionscenter udarbejdede et
træningsprogram for den enkelte, og at de maskiner, der anvendtes til
træningsprogrammet, blev forevist og demonstreret af en instruktør, var
ikke nok til, at der kunne ske fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1,
nr. 3, jf. TfS 1999, 218
og
SKM2001.121.VLR.
Momsfritagelsen
for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter også den
undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS
1996,127.
Momsnævnet har afgjort, at undervisning i
faldteknik/faldskærmsudspring og klatring/bjergbestigning, der drives med
gevinst for øje, omfattes af momspligten på linje med undervisning i
f.eks. golf, ridning og tennis, TfS 1996, 125.
Momsnævnet traf i
ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at aktiviteterne i dykkerskoler er
momspligtige. Uddannelse af instruktører er imidlertid momsfri, jf. oven
for om uddannelse.
D.11.3.1 Momspligtige kurser
Undervisningsvirksomhed, der efter sit indhold er omfattet af
fritagelsen i bestemmelsens 1. punktum, er momspligtig efter bestemmelsens
2. punktum, når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse
omstændigheder foreligger. Kursusvirksomhed, der drives med gevinst for
øje, og som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv., er
således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 3,
2. pkt.
Det er kun kursusvirksomhed, der kan være momspligtig
efter bestemmelsen. Som kursusvirksomhed anses ikke egentlige
kompetencegivende uddannelser.
Gevinst for øje
Der er kun momspligt for kursusvirksomhed, der drives med
gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at optjene en
gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end
undervisning.
Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt
til at udbyde undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt ikke være
momspligtige.
Deltagerkredsen
Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og
institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en
fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre
foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.
Da
kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på det
tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn
over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller
virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for
allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart
fejlagtigt grundlag.
Deltagerkredsen vil i den forbindelse
være lig den personkreds, der er købere af kurserne, dvs. dem faktura er
udstedt til og som afholder udgifterne. Momsnævnet har således truffet
afgørelse om, at et uddannelsescenters levering af kurser til
arbejdsformidlingen, hvor deltagerkredsen er arbejdsledige, er
momspligtig. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ordene retter
sig mod i lovbestemmelsen dækker kunden, dvs. den virksomhed eller
institution, der er aftager af kurset, TfS 1995,
426.
Underleverandører
Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at
undervisningsydelser, der leveres af en virksomhed, der er underleverandør
til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige
kursusudbyder, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at
underleverandørers undervisningsydelser kan leveres
momsfrit.
D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og
organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til
deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et
kontingent.
Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget,
når følgende betingelser er opfyldt:
leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte
betalinger)
afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.
De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at
blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,
patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som
vedrører borgerlige rettigheder.
Se C.1.4.2. om
foreninger, der driver økonomisk virksomhed, jf. § 3 samt om
foreningsblade.
D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13,
stk. 1, nr. 5
Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer.
Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb eller arrangementer, hvor der
deltager professionelle sports- og idrætsudøvere.
Efter 6.
momsdirektivs artikel 13, punkt. A, stk. 1,
litra m, fritager medlemsstaterne visse former for tjenesteydelser i nær
tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af
organer, som ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer,
der deltager i sport eller fysisk træning.
Ved lov nr. 189 af 22.
marts 2000 er momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet bragt i
overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv
(Rådets direktiv 77/388/EØF). Endvidere er bestemmelsen om spil på
totalisator eller anden lignende måde flyttet til bestemmelsen i lovens §
13, stk. 1, nr. 12, om afgiftsfritagelse ved spil om penge. Se
D.11.12.
Baggrunden for lovændringen var Østre Landsrets dom
af 26. januar 2000, hvorefter to bowlingcentre, der drives
erhvervsmæssigt, fik medhold i, at der - på trods af princippet om
direktivkonform fortolkning - ikke var grundlag for at fortolke den indtil
lovændringen gældende fritagelsesbestemmelse på sportsområdet så snævert,
at momsfritagelse forudsætter, at virksomheden ikke må arbejde med gevinst
for øje. Se TfS 2000, 161. Se endvidere TfS 2000, 502, om
Skatteministeriets meddelelse dels om ændring af momslovens § 13, stk. 1,
nr. 5, om momsfritagelse for sportsaktiviteter, og dels om konsekvenserne
af Østre Landsrets dom.
Med lovændringen, der trådte i kraft den
24. marts 2000, er momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr.
5, ændret således, at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen kun
omfatter aktiviteter, som ikke udøves med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt
salg i forbindelse med sportsaktiviteter er derfor momspligtig i
overensstemmelse med retstilstanden efter den hidtidige praksis fastlagt
af Momsnævnet. Se TfS 1995, 275, og TfS 1996,
126.
Momsfritagelsen er herefter begrænset til det
ikke-kommercielle udbud af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og
idrætsforeningers salg til medlemmer af adgang til at benytte
bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe
mv. I disse tilfælde vil vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå i
medlemmernes kontingentbetaling. Se endvidere TfS 1996, 126, hvorefter en
bowlingforenings udlejning af bowlingbaner til løsspillere er
momsfri.
Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og
idrætstilbud, da det følger af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner
ikke uden lovhjemmel kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at
opnå en fortjeneste herved. Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel.
Dette indbærer, at kommunalt drevne motionscentre er omfattet af
momsfritagelsen.
Efter bestemmelsen udelukkes derimod
virksomheder, der drives med gevinst for øje, fra momsfritagelsen. Der
skal således betales moms af erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, f.eks. bowling- og
motionscentre.
Se
D.11.5.1.
Det er
alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved
vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der bl.a.
lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten
udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik-
og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller idrætsforbund.
Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse
om lønsumsafgift lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af
Danmarks Jægerforbunds vedtægter, ikke kan anses for omfattet af
momslovens fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 1999,
662.
Undervisning i
legemsøvelser
Hvad angår undervisning i legemsøvelser henvises til D.11.3
D.11.5.1 Ydelser i nær tilknytning til udøvelse
af sport
Det er kun ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk
træning, der kan være omfattet af momsfritagelsen. Der skal derfor som
udgangspunkt betales moms af enhver form for varesalg, uanset salget sker
i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben mv. Det
gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer mv.),
sportsrekvisitter, badges, bannere mv.
Efter 6. momsdirektivs
artikel 13, punkt. A, stk. 2, litra b), kan der ikke opnås momsfritagelse for leverancer
efter direktivets artikel 13, punkt. A, stk.
1, litra m, som ikke er uomgængeligt nødvendige for grundydelsen i form af
sportsaktiviteter. Det samme gælder, hvis leverancerne tager sigte på at
give virksomheden (klubben m.fl.) yderligere indtægter i konkurrence med
virksomheder, der skal betale moms.
Udlejning af sportsfaciliteter
- lokaler og anden fast ejendom
Udlejning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,
stk. 1, nr. 8. Se D.11.8.
Såfremt udlejeren er frivilligt
momsregistreret for udlejningen, tillægges lejebeløbet dog moms. Se
M.5.
Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun
indgå, hvad der momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det
vil sige, at driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles
til rådighed som led i udlejningen, kan anses for at være integreret i
udlejningen af den faste ejendom og dermed momsfritaget.
I
TfS 1997, 248, har Momsnævnet truffet afgørelse om,
udlejning af bowlingbaner ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr.
8. Momsnævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb på samme måde
som ved fortolkningen af begrebet fast ejendom må fortolkes under hensyn
til hovedydelsens karakter således, at i
tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i udlejning af driftsmidler
og løsøre, vil en biydelse i form af udlejning af (en del af) en fast
ejendom ikke indebære momsfrihed efter bestemmelsen om udlejning af fast
ejendom.
Det indebærer, at i tilfælde, hvor en
forpagtningskontrakt for en vis samlet periode både omfatter fast ejendom,
henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse hver for sig repræsenterer
betydningsfulde dele af lejeaftalen, kan der foretages opdeling i
momsfrie, respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete
forhold.
Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der
tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag,
eller udlejningen kun vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke
foretages opdeling i momsfrie og momspligtige ydelser.
Se
EF-domstolen, sag C-150/99, Lindöpark AB, vedrørende et selskab, der
driver et firmagolfanlæg. Domstolen fastslog, at artikel 13, punkt B,
litra b) og artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m) er til hinder for
indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse af lokaler eller
andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre indretninger til
udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder tjenesteydelser, som
præsteres af organer, der arbejder med gevinst for øje.
Domstolen
udtalte, at selvom det ikke kan udelukkes, at overladelse af lokaler til
sports- eller idrætsudøvelse under særlige omstændigheder kan udgøre en
udlejning af fast ejendom og således falde ind under fritagelsen i artikel
§ 13, punkt B, litra b), vedrørte den i den nationale lovgivning
omhandlede bestemmelse ikke et sådant særtilfælde, men fritog derimod
generelt samtlige ydelser i tilknytning til sport- og idrætsudøvelse, uden
at der sondredes mellem ydelser, der udgør udlejning af fast ejendom, og
andre ydelser.
Med henblik på afgørelsen af, om direktivets
artikel 13, punkt B, litra b), fandt anvendelse på hovedsagen, udtalte
domstolen, at efter fast praksis skal de udtryk, der anvendes til at
betegne de fritagelser, som er fastsat i 6.momsdirektivs artikel 13
fortolkes strengt. Dernæst, at ydelser i nær tilknytning til sport og
fysisk træning for så vidt skal betragtes samlet, og at der ved afgørelsen
af, om en transaktion er afgiftspligtig, skal tages hensyn til samtlige
omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges,
hvad der er karakteristisk for denne.
Domstolen udtalte videre, at
da drift af en golfbane normalt ikke kun omfatter en passiv overladelse af
en bane, men ligeledes en lang række kommercielle aktiviteter, såsom
overvågning, administration og løbende vedligeholdelse fra tjenestyderens
side, overladelse af andre anlæg o.s.v., kan udlejningen, når der ikke
foreligger helt særlige omstændigheder, derfor ikke udgøre
hovedydelsen. Endelig, at det skal tages i betragtning, at
overladelse af en golfbane normalt kan begrænses både med hensyn til
omfanget heraf og varigheden af brugsperioden, idet varigheden af
benyttelsen af den faste ejendom efter domstolens praksis er et afgørende
forhold i en lejeaftale.
Skabe til golfudstyr m.v.
Momsnævnet har fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i
amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en
ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.
Told- og Skattestyrelsen har desuden afgjort, at en rideklubs udlejning af
skabe til medlemmerne også er fritaget for
moms.
Ydelser ved trav- og galopløb
Momsnævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en række ydelser
(f.eks. registrering, udfærdigelse af certifikater mm.) fra visse
foreninger i forbindelse med trav- og galopløb, må anses for at være
momsfri. Nævnet lagde vægt på, at foreningernes overskud tjente til fremme
af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i altovervejende grad var
tale om amatørsport, TfS 1996,
362.
Restaurationsydelser
Restaurations- og cafeteriadrift udgør ikke ydelser i nær tilknytning
til udøvelse af sport eller fysisk træning. Der skal derfor betales moms
af sådanne leverancer, selv om leverancerne sker i klub-/foreningsregi til
medlemmerne.
Sponsor-, reklame- og
annonceindtægter
Sportsforeninger, som modtager sponsorindtægter fra en
erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under
idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn eller lign., skal
betale moms af indtægterne. Tilsvarende gælder sponsoraftaler, hvor
klubben m.fl. som vederlag for diverse modydelser, herunder
reklameydelser, til sponsor, får stillet sportstøj og anden form for
sportsrekvisitter til rådighed. Der skal endvidere betales moms af
indtægter fra salg af annoncer i kampprogrammer og
lignende.
Transferindtægter
Transfersummer i forbindelse med køb og salg af kontraktspillere er
momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.
Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 18. Se E.3.
Træning af heste
I UfR1968, 872 Ø, fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri
aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb. Såfremt en
ansat instruktør i en rideklub foretager tilridning af heste, der er ejet
af klubbens medlemmer, anses tilridningen for at være en integreret del af
rideklubbens momsfritagne undervisningsaktiviteter. Se
D.11.3
D.11.5.2 Sports- og
idrætsarrangementer
6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3, litra b, jf. bilag F, nr. 1, giver
Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelsen for
entréindtægter fra sportsarrangementer.
Entréindtægter fra
sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og
atletikstævner og lignende, er således som udgangspunkt momsfrie. Det er
alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget. Såfremt
arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse,
er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret
skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller
underholdning/forlystelse.
Se D.11.5.
Entreindtægter
fra arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og
idrætsudøvere samt motorløb, er derimod momspligtige. For fodboldkampe
gælder dog den særregel, at der kun skal betales moms af entreindtægter,
hvis der deltager professionelle på begge
hold.
Sportsarrangementer med professionel deltagelse var ved
indførelsen af moms den 3. juli 1967 momsfrie. Ved en lovændring samme år
blev sportskampe, idrætsopvisninger og lignende med professionel
deltagelse samt motorløb omfattet af momspligten. Herved skulle der
betales moms af sådanne arrangementer, som tidligere var omfattet af en
forlystelsesafgift.
Told- og Skattestyrelsen har truffet
afgørelse om, at sportsarrangementer med professionel deltagelse ikke er
omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, uanset om der
er knyttet spil på totalisator til arrangementerne, jf. TfS 1999, 634. Se
D.11.12.
Motorløb og arrangementer med
deltagelse af professionelle udøvere
Fritagelsen omfatter ikke motorløb. Således er entréindtægter
ved motorløb altid momspligtige, også selv om motorløbet alene sker med
deltagelse af amatører. Racerbådsstævner sidestilles efter praksis med
motorløb.
Amatørmotorklubber skal dog ikke beregne moms af
sædvanlige startpenge, der afkræves deltagerne, når løbene afholdes uden
entréindtægt.
Andre arrangementer, hvor der deltager
professionelle sports- og idrætsudøvere, er ligeledes ikke fritaget for
momspligten. Det betyder, at der er momspligt for hele arrangementet, blot
der deltager en enkelt professionel. Ved fodboldkampe indtræder
afgiftspligten dog kun, hvis der deltager professionelle spillere på begge
hold.
Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der
også betales moms af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse
med arrangementet.
Efter bestemmelsen kræves det ikke, at
den/de professionelle modtager særskilt vederlag for deltagelse i
arrangementet. Det er derimod afgørende, om deltageren ud fra almindelige
kriterier kan anses for professionel i relation til sports- eller
idrætsudøvelsen.
Professionelle
sportsudøvere
En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende
sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel,
blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til
rådighed eller får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller
modtager gaver.
En professionel sportsudøver må have en vis
indtægt for at blive betragtet som professionel. En sportsudøver, der på
fritidsbasis har mindre biindtægter fra sportsudøvelse, anses således ikke
for professionel.
Den omstændighed, at der udbetales tabt
arbejdsfortjeneste, medfører ikke i sig selv, at sportsudøveren
anses for at være professionel, medmindre udbetalingen antager karakter af
at udgøre en væsentlig del af en normal arbejdsindtægt. Dette vil
vejledende være tilfældet, hvis indtægter fra sportsudøvelsen overstiger
halvdelen af den gældende dagpengesats for fuldtidsforsikrede.
Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand
er professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra
støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet
af moderklubben, medregnes. Det forhold, at en sportsudøver modtager
sponsorbidrag eller reklameindtægter i forbindelse med sin sport,
indebærer ikke i sig selv, at den pågældende anses som professionel.
Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter fra sportsudøvelsen
medføre, at sportsudøveren må anses som professionel, hvis det samlede
beløb overstiger ovennævnte beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at
ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt. Sportsudøvere skal derfor
også registreres og betale moms af de reklameindtægter, de selv modtager i
forbindelse med sportsudøvelsen. Registreringen skal ske, når den årlige
reklameomsætning overstiger kr. 20.000. Dette gælder, uanset om den
pågældende kan anses som professionel sportsudøver eller
ej.
En spillende træner anses ikke som professionel
sportsudøver, hvis den pågældende er ansat som træner. Dette gælder også,
selvom træneren samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en
forudsætning, at den pågældende rent faktisk står for træningen i klubben,
og at trænerens aflønning står i forhold til det antal timer og den
arbejdsindsats, som den pågældende udfører som træner.
Skal
der betales moms af entréindtægten, fordi arrangementet er momspligtigt,
skal der også betales moms af start- eller deltagergebyr og lign.
Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager
professionelle på begge hold, gælder kun for
fodboldkampe.
Det betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold
skal betale moms af entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager
professionelle. Det samme gælder for landskampe, som arrangeres af et
specialforbund.
Deltager de professionelle sportsudøvere uden
nogen form for vederlag eller mulighed for at opnå vederlag, vil
entréindtægten ved arrangementet dog være momsfri. Dette skal forstås som
enkeltstående tilfælde, f.eks. når en håndboldspiller spiller en
opvisningskamp i sin barndomsklub.
Selv om der betales moms
af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der automatisk skal betales
moms af arrangørens andre sportsaktiviteter. Hvis disse aktiviteter er
momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om der f.eks. skal betales
moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.
D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr.
6
Efter bestemmelsen er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker,
museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter
også levering af varer og ydelser med nær tilknytning
hertil.
Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det
kulturelle område fra momspligt.
Biblioteker og museer m.fl.
er fritaget for at betale moms af deres afsætning af kataloger, fotokopier
mv., hvis salgsprisen ikke overstiger omkostningerne ved
fremstillingen.
Momsfrie aktiviteter
Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af
museumskort og adgang til f.eks. akvarieudstillinger og
blomsterparker.
Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet
afgørelse om, at entreindtægter, som turister betaler i forbindelse med
rundvisning på en herregårds museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at
der er mulighed for at købe nogle af de udstillede møbler og
kunstgenstande.
Momspligtige
aktiviteter
Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser,
biograf- og teaterforestillinger eller koncerter og lign.
Der
er således ikke momsfritagelse for revy- og varieteforestillinger, ligesom
teatertrupper, der afsætter forestillinger til foreninger, skoler,
biblioteker m.fl., også er momspligtige. Tilsvarende er der momspligt for
den formidling, som impresarioer, bureauer og lign. udfører i forbindelse
med momspligtige koncerter mv. Selve den kunstneriske virksomhed er
derimod momsfri, jf. nedenfor under D.11.7.
Dyrskuer er
momspligtige af entréindtægten. Som andre eksempler på momspligtige
aktiviteter kan nævnes opvisninger af forskellig art, f.eks. opvisning i
kunstskøjteløb og flyveopvisning. Desuden kan nævnes filmforevisning med
ledsagende foredrag, forlystelsesparker, herunder de såkaldte vandlande,
adgang til karruseller, luftgynger, minigolf mv., samt spilleforretninger
med f.eks. computerspil, enarmede tyveknægte og lykkehjul, se Højesterets
dom UfR 1970, 463.
D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr.
7
Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
Fritagelsen gælder ikke for salg af
kunstgenstande.
Kunstneres salg af egne kunstgenstande er
reguleret i momslovens § 30, stk. 3, se G.5.
I modsætning til
afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. § 13, stk. 1, nr. 6,
der omhandler momsfritagelse for arrangører mv., omhandler § 13, stk. 1.
nr. 7, momsfritagelse for de udøvende kunstnere.
I praksis
sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne med
forfattervirksomhed.
Fritagelsen gælder både honorarer for
skriftligt arbejde og honorarer for foredragsvirksomhed.
Hvis
musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget for
deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af
entréindtægterne.
En musiker er momspligtig af
entreindtægterne, såfremt musikeren selv står som
arrangør.
Litterære oversættelser er kunstnerisk
virksomhed.
Derimod anses oversættelse af teknisk og
kommercielt materiale for almindelig momspligtig
translatørvirksomhed.
D.11.8 Administration, udlejning og
bortforpagtning af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 8
Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af
fast ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af gas,
vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller
bortforpagtningen.
Levering af antenneydelser i
udlejningsejendomme anses ligeledes for omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med udlejningen
af den faste ejendom, TfS 1996,128.
Fritagelsen omfatter ikke
udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i
virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af
camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af
opbevaringsbokse.
Administration
Administration af fast ejendom er fritaget fra
momspligten.
Administration af fast ejendom bygger på en
aftale mellem udlejer og administrator om administration af den faste
ejendom.
Administrators vederlag er typisk aftalt som en
procentdel af lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større
antal lejemål - som et bestemt beløb pr.
lejemål.
Administrators opgaver
En administrator varetager typisk følgende opgaver:
Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder
indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt
varme- og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog
være overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.
Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver
leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager
skridt til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat.
Administrationsaftalen omfatter normalt ikke egentlig formidling af
udlejning, såsom førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i
en nyopført ejendom. Sådanne opgaver overlades normalt til en
ejendomsmægler. Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se
D.3.3.
Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder
udføres på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler
også regninger for skat, brændsel, vand, el mv. Administrator ansætter
og afskediger samt betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere
væsentlige dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse. Under
administrators ansættelse og afskedigelse af vicevært, varmemester m.fl.
henhører tillige administrators instruktion/ledelse af de pågældende
(inspektøropgaver) og administrators tilvejebringelse af
viceværtsafløser under ferie, sygdom og lign.
Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af
brandsikring, isolering mv., når lovgivningen kræver sådanne arbejder
udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne
arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering mv. af
ejendommen.
Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og
boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.
Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører
- for advokaters vedkommende - boligretssager mv. for domstolene.
Tager initiativ til at foretage omprioriteringer i det omfang
ejendommens finansiering gør det påkrævet.
Det aftalte
honorar for administrationen dækker normalt de mest almindelige af de
opgaver, der er nævnt under de første 3 af ovenstående punkter, hvorimod
ekstraordinære opgaver under de øvrige punkter samt fogedforretninger og
retssager normalt honoreres særskilt, selv om opgaverne i øvrigt er
omfattet af administrationsaftalen mellem administrator og
ejer.
Fritagelse for moms af administration af fast ejendom
forudsætter , at der foreligger en aftale mellem parterne om, at
administrator skal varetage den løbende ejendomsadministration, og at
aftalen i alt væsentligt omfatter de opgaver, der er nævnt under de første
3 af ovenstående punkter.
I
SKM2001.150.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs virksomhed med
indstilling af ansøgere til boliger, som andre ejer og administrerer, ikke
er omfattet af fritagelsen.
De
af administrators opgaver, der herefter kan henføres til momsfri
ejendomsadministration, er begrænset til de opgaver, som er nævnt under
ovenstående 7 punkter, og som normalt udføres af administrator, når der
foreligger en aftale om varetagelse af den løbende administration af en
ejendom, uanset om ydelserne honoreres samlet eller
særskilt.
De specielle opgaver, der honoreres særskilt f.eks.
fogedsager og retssager, vil ikke være omfattet af fritagelsen.
Teknisk bistand
Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,
opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse mv. af
bygninger på fast ejendom anses som momspligtigt. Eksempelvis er
fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -
anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som
ejendomsadministration, når den ikke foretages af ejendomsadministrator.
Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse
af energibesparende foranstaltninger.
Anden administration
Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og
andelsboligforeninger er momsfri, mens administration af en
grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da
ydelsen ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.
Administration af nybyggeri, ombygnings- og
moderniseringsarbejder (bygherreadministration) er
momspligtig.
Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med
administration af ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser mod
vederlag:
Restancegebyrer, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance
med betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige
rykkerskrivelser mv.
Flyttegebyrer, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden
kontraktmæssigt opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til
fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.
Gebyrer, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de
tilfælde, hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække
istandsættelse eller manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i
den tid, hvor underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere
omkostninger, der påløber som følge af administration af
afdragsordningen.
Honorarer, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet,
til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning
af selskabslokaler og vaskerier.
Disse ydelser er momsfri, når de
udføres som led i varetagelsen af den øvrige løbende administration for
den pågældende ejendom.
Ejerforeninger giver i forbindelse
med salg af ejerlejligheder ejendomsmæglere mv. en række nærmere
specificerede oplysninger om udgifter, arbejder, forsikringsforhold mv.
vedrørende lejlighederne. Ejerforeningerne honoreres særskilt for dette
arbejde og skal betale moms heraf, da ydelsen ikke vedrører den løbende
administration af ejendommen. Eventuel kopiering og fremsendelse af bilag
mod særskilt betaling i forbindelse med besvarelse af de nævnte spørgsmål
er ligeledes momspligtig.
Ydelser, der ikke kan fritages fra
momspligten som ejendomsadministration, er momspligtige. Der skal således
betales moms af f.eks. vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en
ejerforening skal betale moms af momspligtige ydelser i form af f.eks.
reparationer, medmindre opgaverne er af en sådan art, som normalt kan
udføres af en vicevært
og udgør
mindre en 75.000 kr. på i et regnskabsår, se D.5.3.2. og Q.1.4.2.4
.
Udlejning og
bortforpagtning
Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og
bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for
moms.
Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand,
elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.
Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder
fritids- og sommerhuse, og erhvervsejendomme.
Som fast
ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til fast ejendom
hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde,
anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller
bygningen.
Heraf følger, at bortforpagtning af en
landbrugsejendom med tilhørende jorde er omfattet af
momsfritagelsen.
Driftsmidler og løsøregenstande, der i
mindre omfang stilles til rådighed som led i udlejning eller
bortforpagtning af fast ejendom, anses normalt for en integreret del af
ejendommen, og er dermed fritaget fra momspligten.
Det er en
betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger driftsmidler og
løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i lejekontrakt eller
forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for brugsretten. Ved
vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om lejer/forpagter er
registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes af en frivillig
registrering.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at
bowlingbaner ikke kan anses for en integreret del af fast ejendom, idet
udlejning af bowlingbaner indebærer, at der i betydeligt omfang stilles
driftsmidler og løsøregenstande (særligt tilbehør) til rådighed for
lejeren. Nævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb - på samme måde som
ved fortolkningen af begrebet fast ejendom - må fortolkes under hensyn til
hovedydelsens karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen i det
væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre - vil en biydelse
i form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære
momsfrihed.
I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for
en vis samlet periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis
driftsmateriel og løsøre, og disse hver for sig repræsenterer
betydningsfulde dele af lejemålet, kan der foretages en opdeling i
momsfrie respektive momspligtige ydelser baseret på de konkrete forhold.
Drejer det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere opdelt,
f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun vedrører
en del af bowlinghallen, kan der ikke foretages en opdeling i momsfrie og
momspligtige ydelser, TfS 1997, 248.
Fysioterapeuters
klinikfællesskaber, hvor der indgås aftale imellem en klinikejer og en
fysioterapeut med eget ydernr., og hvor aftalen bl.a. omfatter tilladelse
til at praktisere i klinikkens lokaler, benytte klinikkens faciliteter og
tildeling af et antal patienter fra klinikken til den enkelte
fysioterapeut, anses for at være momsfri bortforpagtning af fast
ejendom.
Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast
ejendom mv., kan på visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se
M.5.1.
Udlejning af sommerhuse
Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som
udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.
Som sommerhuse anses:
selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en
familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller
2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er
indrettet som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1
sommerhus og 1 parcelhus.
Om sommerhusene ligger i land- eller byzone, er momsmæssig set uden
betydning.
Et stuehus til en landbrugsejendom var blevet
ombygget med henblik på udlejning til turister. Stuehuset havde efter
ombygningen karakter af luksussommerhus. Landsskatteretten traf afgørelse
om, at udlejningen af huset for perioder på mindre end en måned i ca. 25
uger om året måtte anses for momsfritaget, jf. TfS 1999, 670. Sagen
verserer ved domstolene.
Andre ferieboliger
Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at
ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.
En
ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre, feriebyer og
lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er selvstændigt
matrikulerede.
Udlejning af ferielejligheder for kortere
tidsrum end 1 måned (normalt på ugebasis) er momspligtig, også selv om
lejlighederne ligger i sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i
konkurrence med momsfri
sommerhusudlejning.
Timeshare
Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en
ferielejlighed i form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for
brugsperioden. Hvis der sker salg af en brugsret til en ferielejlighed,
uden at der er tinglyst skøde for brugsperioden, anses salget derimod for
anden momspligtig udlejning af værelser eller ferielejligheder.
Bondegårdsferie
Virksomhed med bondegårdsferie (indlogering med pension af
familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er
momspligtig.
Organisationers udlejning til
medlemmer
Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller
udlåner ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller
medlemmer, er momspligtig
heraf.
Hoteller
Fritagelsen for udlejning af fast ejendom omfatter ikke udlejning af
værelser i hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og lign. Det
gælder uanset udlejningens varighed.
Kortvarig
værelsesudlejning
Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen heller ikke virksomheder, der
udlejer værelser for kortere tidsrum end 1 måned.
Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og
momspligtig udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser
i hoteller og lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning
af værelser mv. til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte
bopæl, f.eks. til ophold under ferie mv., bliver momspligtig, mens der så
vidt muligt ikke skal betales moms af udlejning af værelser og
lejligheder, der bruges som fast bolig for lejeren.
Hoteller,
der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig bolig for
lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne udlejning, når
virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver almindelig
hotelvirksomhed.
Derimod er det muligt at kombinere
momspligtig udlejning af værelser (uden servering) til turister i en villa
med momsfri værelsesudlejning, TfS 1996, 848.
Private
husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks. til turister,
er ligeledes omfattet af momspligten.
Campingpladser mv.
Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er
momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker
til brug ved fester og lign.
Udlejning af parkerings- og
garageplads
Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er
momspligtig. Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om
udlejningen omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom
lejemålets længde er uden betydning.
Udlejning af garage- og
parkeringsplads, der sker i forbindelse med udlejning af bolig eller
erhvervslokaler, er derimod momsfri, da udlejningen i disse tilfælde anses
for et integreret led i udlejning af fast ejendom, se UfR 1989,
72H.
Parkerings- og garageplads kan ikke siges at være tilknyttet
eller høre til lejernes bolig eller erhvervslokaler, blot fordi de ligger
på samme boligområde. Hvis der er en fastere tilknytning af
parkeringspladser/garager til lejernes bolig (ifølge vedtægt eller
tinglyst servitut), hvorefter udlejningen fortrinsvis skal ske til beboere
i området, kan udlejningen dog normalt ske momsfrit.
Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere
i den ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig.
Ejer- og grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning,
der sker til personer mv., der ikke er medlem af foreningen, mens
foreningernes udlejning til medlemmer er momsfri.
Højesteret
har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves som betaling for
uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig,
TfS 1996, 357.
Momsfri udlejning af garage- og
parkeringsplads til lejere (evt. ejere) af bolig eller forretningslokaler
varetages normalt af den samme person, som udlejer lejlighederne i en
ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget afhængig af, at udlejer af
lejligheder og parkeringsplads er den samme person. Der lægges også vægt
på, at parkeringsfaciliteterne hører til det pågældende
ejendomskompleks.
Staldplads
Styrelsen har truffet afgørelse om, at udlejning af staldplads er
momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres momspligtige
ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.
Reklameplads
Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.
Opbevaringsbokse
Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med
udlejning af opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for
udlejning af bankbokse.
Stadepladser
Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller
dyrskuer, markeder etc. kan ske momsfrit. Leje af standpladser på
udstillinger er momspligtig.
Der skal ikke betales moms af
de beløb, som indlejede boder betaler som leje til f.eks. en tivoliejer,
ligesom tivoliejeren ikke skal betale moms af de beløb, der betales for at
benytte de arealer, hvor tivoliet opstilles. Udlejning af torvestader til
f.eks. frugt- og grønthandlere m.fl. anses også for momsfri udlejning af
fast ejendom.
Bådeplads
Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne-
og beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til
foreningens medlemmer.
Der skal derfor betales moms af
pladsleje, herunder evt. indskud eller deposita, der opkræves ved
udlejning til faste lejere, samt af havnepenge, der opkræves ved
gæstesejleres benyttelse af havnen.
I en konkret
afgørelse SKM2001.48.LSR har Landsskatteretten fundet, at udlejning af
bådeplads ikke kan karateriseres som udlejning af fast ejendom i henhold
til § 13, stk. 1, nr. 8, men at vinteropbevaringen (pladsret) må
karakteriseres som udlejning af fast ejendom og fritaget efter
bestemmelsen. Skatteministeriet har indbragt spørgsmålet for
domstolene jf. SKM2001.100.TSS.
Mobile bygninger
Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses for
momsfri udlejning af fast ejendom.
Der er således konkret
meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar mobilpavillon, der blev
opstillet nøglefærdig med alle nødvendige installationer, og til hvilken
der blev krævet byggetilladelse fra de kommunale myndigheder.
Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig
gældende karakteristika for fast
ejendom.
Jagt- og fiskeriret
Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder
under én måned, er altid momspligtig.
Sker udlejning af en
jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan udlejningen ske
momsfrit, når:
der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den
faste ejendom,
udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme
tidsrum, og
aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og
identificerbare områder eller dele af den faste
ejendom.
Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er
opfyldt.
Udlejning af
sportsfaciliteter
Udlejning af sportsfaciliteter er omtalt i afsnit D.11.5.
Køreteknisk anlæg
Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt
salg af en midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts
1992, se Told·Skat Nyt 1992, 805.
Udvindingsret
Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af
en landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning
af fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret
efter de udvundne materialers art, mængde og anvendelse mv.
Kursus-, selskabs- og
mødelokaler mv.
Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,
restaurationer, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler,
idrætshaller mv. anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der
ikke sker servering i lokalerne. Se også afsnit G.1.1.3 om servering af
spise- og drikkevarer i restauranter
mv.
Udlejningsformidling
Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, og i § 21 se D.3.3
og E.3.8.
D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1,
nr. 9
Bestemmelsen fritager levering af fast ejendom for moms.
Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve
grundstykket samt træer, avl på roden, hegn, brønde, anlæg og
bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden eller bygningen.
Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør,
der må antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til
almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i
forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg. Der lægges vægt på om
bygningstilbehøret er omfattet af pant i fast ejendom, jf.
tinglysningslovens § 38.
Det er kun
selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der skal således
betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som medgår ved
opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af formidlingsydelser
i forbindelse med salg af fast ejendom, se D.3.3.
Opfører en
virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden derfor betale moms,
jf. §§ 6 og 7, se D.5 og Q.1. Hvis byggeriet efterfølgende sælges, skal
der derimod efter bestemmelsen ikke betales moms af
salgsprisen.
Salg af timeshare lejligheder er omfattet af
fritagelsen, når salget må anses for at indebære en overdragelse af fast
ejendom. Det kræver, at salget af brugsretten fremgår af tinglyst
skøde.
Ved salg af fast ejendom vil der ikke være fradragsret
for momsen af udgifter, der afholdes i forbindelse med et sådant salg, jf.
J.1.
D.11.10 Forsikringsvirksomhed mv. § 13, stk. 1,
nr. 10
Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,
herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af
forsikringsmæglere og -formidlere, fritaget for moms.
Østre
Landsret har i TfS 1996, 118, lagt til grund, at der ved
forsikringsvirksomhed forstås ydelser, hvis afgørende kendemærke er, at de
består i mod vederlag at dække bestemte risici i overensstemmelse med
vilkår fastsat i en forsikringsaftale.
Fritaget for moms er
således forsikringsselskabernes ydelser, der består i tegning af
forsikringer.
Administrationsydelser
i forbindelse med tegning af forsikringer er ikke omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, jf. SKM2001.25LSR
.
Forsikringsselskaber
er endvidere fritaget for at betale moms ved salg af varer, som de har
overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med udbetaling af
skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede virksomheder.
Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses
ikke for salg af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der
skal derfor normalt ikke betales moms af vederlaget.
Ved salg
af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af betalingen for en
forsikringsordning, der kan henføres til fritagelsesbestemmelsen i § 13,
stk. 1, nr. 10.
Også den virksomhed, som Dansk Forening For
International Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den
særlige europæiske motorkøretøjsforsikring (grønkortsystemet), er omfattet
af momsfritagelsen.
EF-domstolen fandt i sag C-349/96, Card
Protection Plan Ltd., at en afgiftspligtig person, der ikke er
forsikringsgiver, udfører en forsikringstransaktion, når han i forbindelse
med en kollektiv forsikring med ham som forsikringstager og sine kunder
som forsikrede tilvejebringer en forsikringsdækning ved at benytte en
forsikringsgiver, som påtager sig den dækkede risiko.
Domstolen fandt endvidere, at medlemsstaterne ikke kan begrænse
omfanget af fritagelsen for forsikringsvirksomhed således, at den kun
finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i henhold til
national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.
Landsskatteretten
har i SKM2001.236LSR fulgt EF-domstolens afgørelse i sagen om Card
Protection Plan Ltd. Denne afgørelse vedrører et selskab, som udleaser
aktiver til erhvervskunder. 25 pct. af den samlede leasingomsætning kommer
fra udleasing af biler. Når selskabet udleaser personbiler, stiller det
krav om, at leasingtager har de fornødne ansvars- og kaskoforsikringer på
bilen, der indregistreres med leasingtager som bruger. Selskabet har
indgået en aftale med et forsikringsselskab om kollektiv
motorkøretøjsforsikring. I de tilfælde, hvor bilen er forsikret via
selskabet, er det selskabet, der er forsikringstager i forhold til
forsikringsselskabet. Policen er udstedt til selskabet, og præmiens
størrelse og regulering er baseret på en aftale mellem selskabet og
forsikringsselskabet. Selskabets opkrævning af forsikringsbeløb i
forbindelse hermed anses i forhold til leasingydelsen for selvstændige
ydelser, der er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr.
10. Skatteministeriet har vedrørende et andet spørgsmål i sagen
indbragt kendelsen for domstolene. Se afsnit J.2.1.1.
I sag
C-240/99, Forsikringsaktiebolaget Skandia, har EF-domstolen fastslået, at
en forsikringstransaktion efter sin art kræver, at der foreligger et
kontraktforhold mellem den, der præsterer tjenesteydelsen, og den, hvis
risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede. At et
forsikringsselskab påtager sig at drive et helejet forsikringsselskabs
virksomhed, når det sidstnævnte selskab fortsætter med at indgå
forsikringsaftaler i eget navn, udgør ikke en forsikringstransaktion i den
forstand, hvori begrebet anvendes i artikel 13, pkt. B, litra a
.
Vurdering og taksation
Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og
taksationsydelser mv., der udføres for forsikringsselskaber og andre.
Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:
den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis
for forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne
forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne
ydelser til andre forsikringsselskaber
registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber
til brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med
vurdering af forsikringsskader
udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige
reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i
henhold til forsikringspolice
vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i
tilslutning til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev,
for hvilket selskabet har påtaget sig en
forpligtelse.
Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere
og andre, der afsætter taksations- eller vurderingsydelser til f.eks.
forsikringsselskaber eller andre, er momspligtige for denne afsætning. Det
gælder også, selv om der f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav
eller andre vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri
forsikringsvirksomhed. F.eks. Se TfS 1998, 417, hvor tandlægers
vurderingsydelser for forsikringsselskaber ikke blev anset som
omfattet af momsfritagelsen.
Forsikringsmæglervirksomhed
Momsfriheden gælder også ydelser - i forbindelse med forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed - der udøves af forsikringsmæglere og
-formidlere. Denne del af bestemmelsen opstiller to krav for
momsfritagelsen, dels at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse
med en forsikringstransaktion, og dels at ydelsen præsteres af en
forsikringsmægler/formidler.
Det må således kræves, at der er
tale om tjenesteydelser i forbindelse med transaktioner, der vedrører
overdragelse af en nærmere afgrænset risiko. Som eksempel herpå kan
nævnes:
Anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et
vederlag,(der beregnes som en procentdel af præmien).
Undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for
klienter på det internationale marked.
Risikoanalyse, dvs. at kundens virksomhed gennemgås for hvilke
risici, kunden løber med henblik på at afdække kundens
forsikringsmæssige behov.
Analyse af eksisterende dækning, dvs. gennemgang af eksisterende
policemasse for at afdække, om kundens behov er dækket, samt påvise
eventuelle mangler eller overdækning.
Udarbejdelse af udbudsmateriale, dvs. det grundlag hvorpå der
indhentes eller modtages tilbud om forsikringsaftaler.
Foreståelse af forsikringslicitation.
Vurdering af indkomne tilbud og udarbejdelse af
sammenligningsgrundlag.
Placering/indgåelse af forsikringsaftaler, herunder bistand til
kunden ved dennes møder med forsikringsselskaberne.
Der
findes også eksempler på ydelser, der af Told- og Skattestyrelsen ikke
findes at være omfattet af momsfritagelsen, selvom de leveres af
forsikringsmæglere. Sådanne ydelser har mere karakter af almindelige
virksomhedskonsulentydelser end ydelser i forbindelse med en
forsikringstransaktion. Som eksempel kan nævnes:
Riskmanagementopgaver. Hermed menes analyse af kundens virksomhed
med henblik på alternativ indretning af virksomheden for at minimere
visse risici. Ydelsen kan være vanskelig at afgrænse overfor
risikoanalyser. Afgørende er, om resultatet er forslag til anderledes
indretning af kundens virksomhed, eller om det er et forslag til ændring
af forsikringsaftaler.
Tekniske undersøgelser/analyser/vurderinger/rådgivning foretaget af
særlige sagkyndige. Typisk undersøgelser foretaget af ingeniører,
juridiske responsaer og økonomiske analyser fra revisorer og
økonomer med henblik på at afdække bestemte forhold, der kan have
betydning for virksomhedens forsikringsforhold. Der er her tale om
ydelser, der tilbydes i konkurrence med rådgivende ingeniører,
arkitekter, håndværkere, jurister, revisorer, osv.
Udvikling og salg af særlige produkter, f.eks. edb-software til brug
for kunden, kurser i førstehjælp/brandslukning/skadesbekæmpelse.
Skades- og policeadministration, dvs. registrering, beregning,
opkrævning, bogføring, etc., jf. TfS 1996, 118, hvor Østre Landsret
fandt, at en virksomhed, der drev forsikringsagentur og administrerede
police- og skadesporteføljer, og som indgik samarbejdsaftaler med andre
forsikringsselskaber om mod vederlag i form af provision at varetage
police- og skadesadministrationen og økonomifunktionen for disse, var
momspligtig.
Udarbejdelse af forsikrings- og riskmanagment politikker. Hermed
menes udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for hvilken
forsikringspolitik, virksomheden vil have, eller en nedfældelse af den
politik, virksomheden har valgt, f.eks. om hvor store selvrisikobeløb,
virksomheden har råd til at operere med, om virksomheden bør anvende
midler til nedsættelse af risici med henblik på at opnå nedsatte
præmier, osv.
Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den omfatter
både selskabernes egne formidlere, agenter, assurandører,
forsikringsmæglere og andre, der formidler forsikringsaftaler, f.eks.
rejsebureauer og ejendomsmæglere, der er momsfri for den provision, de
modtager fra forsikringsselskaberne for tegning af forsikringer. Efter
Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det ikke afgørende under hvilken
betegnelse, den enkelte virksomhed vælger at udøve sin virksomhed. Det
afgørende er derimod, om virksomheden i praksis er indrettet på at udføre
forsikringsformidlingsydelser som ovenfor beskrevet, og at der ikke kun er
tale om enkelte lejlighedsvise og isolerede tilfælde, hvor disse ydelser
udøves.
Konsulentvirksomhed
Momsfritagelsen omfatter ikke advokaters udarbejdelse af analyser,
responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold, samt
detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.
På
samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt
værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for
arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater,
revisorer m.fl., ikke omfattet af
momsfritagelsen.
Tilsvarende er arbejde, der udføres for
forsikringsselskaber til konstatering af lækager på rørsystemer og lign.,
momspligtig.
Dispachør
Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af
momsfritagelsen.
En dispachør optræder som uvildig mellemmand
mellem reder, forsikringsselskab, ladningsafsender og
-modtager.
En dispachørs opgaver består typisk i at beregne
og fordele udgifter og tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele
udgifter til bjergeløn samt beregne assuranceerstatning i
søforsikring.
Pensionskasser
Administration af pensionskasser er ikke omfattet af
momsfritagelsen.
Garantiforpligtelser
Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med
salg af varer, f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for
forsikringsvirksomhed, men som almindelig garanti.
Ydes
garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter
omstændighederne for momsfritaget.
Momsnævnet traf i
TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en frivillig
tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg af varer
(tv- og radioapparater mv.), var fritaget for moms som
forsikringsvirksomhed, idet forretningerne alene mod provision formidler
tegning af sådanne forsikringer. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at
forsikringsaftalen herved indgås direkte mellem kunden og
forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet finder, at tegning af de
omhandlende tillægsforsikringer er forsikringsvirksomhed i relation til
lov om forsikringsvirksomhed.
Momsnævnet har i en senere
afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig betydning, at
forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et forsikringsselskab og
dermed i strid med forsikringslovgivningen.
Fritagelsesbestemmelsen
er udvidet i forhold til TfS 1994, 233. Se herom tidligere i afsnittet
nævnte EF-dom, C-349/96, Card Protection Plan Ltd
.
D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1,
nr. 11
Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for
moms. Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks.
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, vekselerere mv., der er fritaget,
men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse
virksomheder.
Derfor er fritagelsen ikke begrænset til
virksomheder inden for finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for
advokater og revisorer mv., der er fritaget for de samme transaktioner som
finanssektoren. Se også TfS 1999, 259, hvor en edb-central leverede
momsfritagne finansielle ydelser.
Ved levering af momsfri
finansielle ydelser vil der ikke være fradragsret for momsen af udgifter,
der afholdes i forbindelse med en sådan momsfri levering, se
J.1.
Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den
finansielle sektors aktiviteter fritages for moms.
Salg af en
række administrative ydelser til eksterne pensionskasser anses ikke som
salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor momspligtige, TfS 1995,
809.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at
finansierings-/indkøbsforeninger ikke er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995,
598.
Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis
ydelsen er direkte omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:
Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne
udlån, litra a.
Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt
forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, litra b.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af
midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og
andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer, litra c.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,
pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset
for samlerobjekter, litra d.
Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring
og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra
varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,
herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når
besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer
eller bruger over fast ejendom, litra e.
Forvaltning af investeringsforeninger, litra f.
Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige
og momsfrie pengeinstitutydelser.
Långivning
Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og
omfatter foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder
i forbindelse med långivningen.
Fritagelsen har virkning for
betalingen for den ydelse, som långiver får. Derfor er
stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter fritaget for moms.
Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne
situationer forekommer f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler
mod gebyr formidler et lån i en kreditforening.
Efter
bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af egne udlån.
Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i forbindelse med
forvaltning af egne udlån. Indtægter indvundet ved egeninkasso er fritaget
for moms, i modsætning til indtægter indvundet ved inkasso af tredjemands
fordringer.
Se herom
SKM2001.9ØLR, hvorefter en afgiftspligtig havde indgået aftale med en
række virksomheder om, at virksomhederne overdrog en række specificerede
uerholdelige fordringer til den afgiftspligtige, og at vederlaget for
overdragelserne udgjorde en bestemt procentdel af et eventuelt senere
provenu. Landsretten fandt ved en fortolkning af aftalerne, at der ikke
var sket en endelig overdragelse af fordringerne, hvorfor indtægterne fra
inddrivelse var afgiftspligtige, jf. momslovens § 4. Da indtægterne ikke
kunne anses som inkasso af egne fordringer, var indtægterne således ikke
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c
.
Momspligtig
er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end den, der
har ydet lånet, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes vederlag
(gebyr) til et pengeinstitut mv. for at forvalte et pantebrev, en
købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.
En
konto i et stormagasin med mulighed for køb op til et bestemt
beløb må sidestilles med en kassekredit, og administration af kontoen
er derfor fritaget for moms. Drejer det sig imidlertid om salg af en vare
på kredit, skal der opkræves moms af det samlede vederlag , jf. momslovens
§ 27. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign. er omfattet af
momsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, mens renter normalt ikke skal
medregnes ifølge bestemmelsens stk. 3.
Landsskatteretten
har i SKM2001.456LSR fastslået, at en leverandørs ydelse med henstand med
betaling af prisen udover leveringstidspunktet kan anses som ydelse af et
lån omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Vederlaget for denne ydelse er
således ikke afgiftspligtigt. Da oprettelsesgebyret må anses som en del af
vederlaget for denne ydelse, må gebyret anses som momsfritaget
.
Udstedelse
af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af ejendomsmæglere og
advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Udstedelse af
kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del af et kredit-
eller lånemellemværende.
En kontoring
(selskabet) i en større provinsby havde indgået samhandelsaftale med over
250 forretninger. Kundens køb finansieredes og administreredes af
selskabet. Landsskatteretten anså ikke kontoringen for at drive
momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringen var derimod
omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle aktiviteter.
Se TfS 2000, 1019
.
Sikkerheds- og
garantistillelse
Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds-
og garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes
eller benævnes. Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes
kautioner stillet af pengeinstitutter mv., remburser og
skadesløserklæringer.
Momsfriheden omfatter efter
bestemmelsen også forhandlinger om sikkerheds- og garantistillelse.
Advokaters og revisorers honorarer for medvirken i forhandlinger om disse
sikkerheds- og garantistillelser er således også fritaget for moms.
Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den,
der har ydet kreditten, fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af
kreditter og garantier, som andre har stillet, momspligtig.
Forvaltning af pantebreve og købekontrakter mv. er ikke
fritaget, selv om de er stillet til sikkerhed for den, som udfører
forvaltningen hermed.
Overførsler og indlån
Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på
indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for
moms.
Det samme gælder vederlag for betalinger og for
overførsel af beløb fra en konto til en anden, samt transaktioner med
fordringer, checks og andre handelsdokumenter som f.eks.
veksler.
Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte
transaktioner, men også dertil knyttede
forhandlinger.
Vederlag for fremfinding af bilag, herunder
returnering af checks og Dankortnotaer på kundens anmodning, samt
fremfinding af kopier af f.eks. MasterCard notaer og andre serviceydelser
i tilknytning til kredit- og betalingskort er også omfattet af
fritagelsen.
Inkasso
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af
fordringer. Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger
og indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er
dermed momspligtig.
Valuta mv.
Efter litra d) er almindeligt køb og salg af valuta fritaget for moms.
Det samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter
mv.
Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes
som lovligt betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at
telefonkort, dvs. magnetkort med et givet dispositionsbeløb, som er
påtrykt kortet, og som kan anvendes til telefonsamtaler i dertil
indrettede automater i Danmark, betragtes som et betalingsmidler, TfS
1995, 389.
Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er
ikke omfattet af fritagelsen. En mønthandlers salg af mønter og sedler
skal derfor momsberigtiges. Det samme gælder f.eks. posthuses og
pengeinstitutters salg af jubilæumsmønter, der udgives i forbindelse med
særlige mærkedage.
Værdipapirer
Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer
fritaget for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes
obligationer, pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber
eller sammenslutninger mv.
Handel med sådanne værdipapirer er
momsfritaget, uanset hvorledes betalingen erlægges.
Vederlag for visse ydelser skal derimod momsberigtiges. Fritagelsen
efter denne bestemmelse gælder således ikke handel med
varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer,
dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder
brugsrettigheder over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter,
udgravningsrettigheder og
andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer
rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i
andelslejligheder og aktielejligheder.
Momsfritagelsen gælder forhandlinger i forbindelse med
værdipapirer. Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers,
pengeinstitutters, advokaters og revisorers medvirken ved køb og salg af
værdipapirer.
Af andre fritagne transaktioner kan nævnes
værdiansættelse af aktier og lign. samt navnenotering af fysiske aktier.
Momsfri er også udfærdigelse af transportpåtegninger på aktiebreve samt
udsendelse af nye aktiebreve.
Det fremgår af
SKM2001.272LSR, at salg af aktier i forbindelse med børsintroduktion er en
momsfritaget finansiel transaktion. Se J.1.1
.
Af
SKM2001.149LSR fremgår det, at en ejendomsmæglervirksomheds bistand i
forbindelse med salg af aktier i et ejendomsselskab ikke kan anses som en
momsfritaget finansiel transaktion efter denne bestemmelse. Selskabets
ydelser består i at værdisætte en ejendom og udarbejde et prospekt, samt
at deltage i forhandlinger om salget. Der er tale om sædvanlige
ejendomsmæglerydelser, der ikke udgør en særskilt helhed, der opfylder
specifikke eller væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion
efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Kendelsen er indbragt for domstolene
af modparten
.
Efter
bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne, ikke
fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadministration.
Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den
løbende administration af værdipapirer, for
moms.
Investeringsforeninger
Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for
moms.
Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:
kontoførende investeringsforeninger
certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger
certifikatudstedende - akkumulerende
investeringsforeninger.
Honorar og vederlag for
forvaltning af sådanne investeringsforeninger er momsfritaget, uanset om
forvaltningen forestås af et pengeinstitut eller af et
administrationsselskab.
Forvaltning af
investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje af
investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens
formål.
I investeringsforeningslovens § 1 er
investeringsforeninger defineret som foreninger, der henvender sig til
større kredse af befolkningen, og som alene har til formål at anbringe
medlemmernes midler i værdipapirer.
Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende
investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter,
men hvor beskatningen sker hos de enkelte
medlemmer.
Certifikatudstedende investeringsforeninger er
selvstændige skattepligtige foreninger i henhold til selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6 (udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).
Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af
værdipapirer er betinget af, at værdipapirerne indgår i
værdipapirbeholdningen i en investeringsforening.
D.11.12 Lotterier og lign. samt spil om penge §
13, stk. 1, nr. 12
Lotterier og lign.
Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,
bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil
mv.Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved
gevinstudbetaling vedrørende klasselotteriet, er tillige undtaget fra
momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere ved
travbaner mv. modtager.
Provision, som tipsforhandlere
modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for at ekspedere spillekuponer, er
undtaget fra momspligten som en integreret del af en momsfri
lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den forhandlerafgift, som Dansk
Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere i forbindelse med
online-tipning.
Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen
på basarer, byfester, loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul,
fiskedamme, skydeboder, roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf.
bl.a. Højesterets dom af 23. april 1970, UfR 1970.463 H.
Hvis der for den pågældende aktivitet kræves
tilladelse til bortlodning efter Justitsministeriets cirkulære derom, er
momsfriheden betinget af, at en sådan tilladelse er opnået. Tilladelser
gives kun af politiet, hvis formålet med aktiviteten er almennyttigt eller
velgørende.
Lotterier mv., der udøves på almindelig
erhvervsmæssig basis, f.eks. spil i bingohaller, er momspligtige.
Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får
for at edb-udskrive datatipskuponer.
Spil om penge
Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor
gevinsten udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, blackjack
samt visse spillemaskiner.
De nævnte aktiviteter udøves
oftest i spillekasinoer, der efter Told- og Skattestyrelsens afgørelse nr.
1332/91 er momspligtige for visse aktiviteter i tilknytning til spillet,
f.eks. salg af mad og drikke, entréindtægter, garderobe mv.
Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen
er momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra
moms. Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i
kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for
kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får
bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på,
at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der
krævedes entré.
Told- og
Skattestyrelsen har udtalt, at en automatoperatørs momsmæssige behandling
af indtægterne fra kontantspilsautomater afhænger af, om operatøren
udlejer spilleautomaterne eller om operatøren udbyder spillet. I
vurderingen heraf indgår, hvem der har tilladelse til drift af den
gevinstgivende spilleautomat - operatør eller restaurant/spillehal, se.
SKM2001.267.TSS.
Undtagelsen
omfatter desuden spil på totalisator eller anden lignende måde. Ved lov
nr. 189 af 22. marts 2000 blev bestemmelsen om spil på totalisator eller
anden lignende måde, ved en redaktionel ændring, flyttet fra § 13, stk. 1,
nr. 5 til nr. 12.
Andre former for spil, hvor gevinsten
udbetales i form af gaver, spillemærker og lign. samt morskabsspil som
f.eks. computerspil, er momspligtige.
D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk.
1, nr. 13
Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og
omdeling af adresserede brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge-
og månedsblade samt tidsskrifter fritaget fra
momspligten.
Fritagelsen omfatter Post Danmarks befordring af
adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven
værdi.
Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der
er omfattet af momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre
virksomheder, er momspligtige.
Ydelser, som Post Danmark
leverer, men som ikke direkte er nævnt i bestemmelsen, er momspligtige.
Vederlag for udbringning af breve og pakker med postopkrævning er således
momspligtig.
Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige
former for ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger,
boligselskaber m.fl., mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks.
postkassetømning, modtagelse, sortering og afsendelse af såvel brev- som
pakkepost, funktioner vedrørende ind- og udbetalinger samt udlejning af
postbokse.
D.11.14 Levering af frimærker mv. § 13, stk. 1,
nr. 14
Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan
anvendes til frankering her i landet.
Salg af postfriske
danske frimærker til pålydende værdi er således momsfri, hvilket gælder
såvel postvæsenets (posthusenes) salg som andres, f.eks. kioskers og
frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om salget også sker til
samlerbrug.
Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi,
skal der betales moms af hele salgsprisen.
Provision,
som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og frimærker, anses som
omfattet af momsfritagelsen. Det er dog en betingelse, at overskuddet ved
julemærkesalget anvendes til humanitære og filantropiske formål, se
D.11.18.
Der skal ikke tages hensyn til disse mindre
provisionsindtægter ved opgørelse af fradragsretten.
Salg af
stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og færøske, samt
salg til en pris, der ligger over eller under mærkets pålydende værdi,
betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af
fritagelsen.
Frimærkehandlere skal betale moms af de
gebyrer, som de opkræver for at foranledige, at kunder modtager
førstedagskuverter.
Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik
på at fastslå frimærkers ægthed er
momspligtige.
D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr.
15
Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen
omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end
rutekørsel.
Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport
af personer med alle former for transportmidler bortset fra
turistbuskørsel.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun
transport af personer. Transport af personers medfølgende bagage er dog
momsfri, hvis der ikke opkræves særskilt betaling herfor.
Buskørsel
En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til
befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.
Et køretøj,
som oprindelig er konstrueret og indrettet til at transportere mere end 9
personer inkl. føreren, men som er godkendt til transport af handicappede
personer i kørestole, anses ikke for en bus på de ture, hvor antallet af
sæder i køretøjet af hensyn til personer i kørestole er ændret til kun at
kunne medføre højst 9 personer inkl. føreren. Det er tilladt at
transportere andre personer samtidig, og der skal således ikke beregnes
moms ved kørsel på sådanne ture.
Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte
rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af
personbefordring og er derfor undtaget fra
momspligten.
Afgrænsningen af rutekørsel er ændret pr. 1.
august 1999, således at den følger den nye definition på rutekørsel i § 2
i lov om buskørsel, jf. TfS 1999,
569.
Hyrevognskørsel
mv.
Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med
varer er derimod ikke omfattet af fritagelsen og er derfor
momspligtig.
Hyrevognmænd er således momspligtige for
varekørsel. Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og
streamers momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i
underentreprise for bestillingskontorer og
taxasammenslutninger.
Bestillingskontorers og
taxasammenslutningers formidling af personkørsel til tilsluttede
hyrevognmænd anses for en integreret del af persontransport og er således
momsfri.
Derimod er evt. administrationsydelser der leveres
af bestillingskontorer mv., i forbindelse med hyrevognes varekørsel som
nævnt i registreringsafgiftsloven, omfattet af
momspligten.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke
skal betales moms af den provision, som Post Danmark modtager for salg af
billetter for DSB til momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at
være en integreret del af personbefordringen. Modtages der derimod
provision for salg af biltransport, anses denne for at være momspligtig,
TfS 1996, 363.
Ambulancekørsel
Ambulancekørsel og sygetransport er undtaget fra
momspligten.
Færgeoverførsel
Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,
såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med
passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.
Overfart af lastbiler, tomme busser mv. betragtes dog som
selvstændig momspligtig varetransport.
Ved indenrigs
færgeoverførsel er der kun momsfritagelse for selve passagerbefordringen.
Ledsagende transportmidler betragtes som momspligtig varetransport. Hvis
der udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der, når ydelserne
specificeres, kun betales moms af den del af billetprisen, der vedrører
overførslen af bilen. Efter § 45, stk. 3, ydes der godtgørelse af moms,
som transportvirksomheder, f.eks. rederier og luftfartsselskaber, har
betalt her i landet i forbindelse med befordring til udlandet af personer
med ledsagende bagage og transportmidler (udenrigspersontransport). Der
henvises herom nærmere til afsnit K.1.3.
D.11.16 Rejsebureauvirksomhed mv. § 13, stk. 1,
nr. 16
Bestemmelsen momsfritager visse ydelser præsteret af rejsebureauer og turistkontorers oplysnings- og
informationsvirksomhed og lign.
Efter
6.momsdirektiv er rejsebureauvirksomhed som udgangspunkt momspligtig.
Direktivets artikel 26 fastsætter en særordning for den momsmæssige
behandling af rejsebureauer. Ordningen omfatter sådanne bureauer, der
handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse
anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af andre
afgiftspligtige personer. Ved rejsebureauer forstås efter bestemmelsen
ligeledes personer, der organiserer turistrejser, hvorimod ren
omkostningsrefusion, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3, litra
c), ikke er omfattet.
Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 16, har baggrund i direktivets artiel 28, stk. 3, litra b),
jf. bilag F, der bemyndiger medlemsstaterne til fortsat at fritage
ydelser, der præsteres af rejsebureauer, som er omfattet af direktivets
artikel 26, og af bureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans
regning, i forbindelse med rejser inden for
EU.
Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige
aktiviteter. Nogle virksomheder har således kun enkelte aktiviteter,
medens andre har en række aktiviteter. Momsnævnet har fastlagt, at
rejsebureauvirksomhed skal omfatte følgende eller væsentlige dele
heraf:
arrangement af selskabsrejser (grupper),
arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,
salg af billetter til underholdningsarrangementer mv.,
reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,
herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt
reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der
udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,
salg af billetter til transportydelser,
agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med ovennævnte fire
punkter,
oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.
Se TfS 2000, 155, hvorefter en virksomhed, der arrangerer
"kør-selv-ferier" mv. anses for et rejsebureau i den betydning det
anvendes i 6.momsdirektivs artikel 26. Landsskatteretten lægger vægt på,
at selskabet opfylder de betingelser, der er angivet i art. 26: Selskabet
skal handle i eget navn over for den rejsende, og selskabet til rejsens
gennemførelse skal anvende tjenesteydelser, der præsteres af andre
afgiftspligtige personer. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at
virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som
virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af
feriebolig, kunne ikke i sig selv være til hinder for at anse virksomheden
for et rejsebureau. Rejsebureaudefinitionen kan ikke begrænses til
udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af
ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.
Fritagelsen for rejsebureauer omfatter alene sådanne leverancer i
bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende. Se TfS
1999, 688, om et busselskab, der leverede ydelser i form af bl.a.
buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et
tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer
til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som
busselskabet leverede. Landsskatteretten fandt ikke, at busselskabet havde
udøvet rejsebureauvirksomhed.
Når et
rejsebureau til brug for pakkerejser leverer egne ydelser, skal der
beregnes moms af disse. Se SKM 2001. 387. TSS, hvor Told- og
Skattestyrelsen udtaler, at momsfritaget rejsebureauvirksomhed ikke
omfatter den situation, hvor en virksomhed leverer transportydelser fra
egen kørselsafdeling i forbindelse med pakkerejser. Transportydelsen er
ikke fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 16, men er derimod
momspligtig
.
Virksomhed
med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13, stk. 1, nr. 8,
2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde sted, hvis den
sker som en integreret del af
rejsebureauvirksomhed.
Rejsebureauer, der til faste
(netto) priser køber dispositionsretten til hotelværelser og
sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse med et
pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen. Vedrørende udlejning
af ferieboliger mv., f.eks. sommerhuse, henvises i øvrigt nærmere til
D.11.8 om administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom
samt D.3.3 om formidlingsreglerne i § 4, stk.
4.
Rejseklubber
Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til
rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet
foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel
medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens
medlemsarrangementer.
Incomingbureauer
Det er kun rejsebureauvirksomhed, der er fritaget fra momspligten. De
såkaldte incomingbureauers pladsarrangementer anses ikke som
rejsebureauvirksomhed. Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer
til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje
af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality
desk.
Turistkontorer
Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er
ligeledes fritaget fra momspligten.
Vedrørende
turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning af
ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til D.11.8 om administration,
udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt D.3.3 om
formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.
Turistkontorer skal
betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign., også selv om
udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede
cykelture.
Turistforeninger mv. er også momspligtige for salg
af varer og ydelser ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de
arrangerer til fordel for foreningens almindelige
oplysningsvirksomhed.
Foreningerne skal endvidere betale moms
af annonceindtægter i turistbrochurer samt af kampagneandele i form af
anparter, som er solgt til erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et
turist- og/eller eksportfremstød inden for et givent område.
D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr.
17
Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser og
begravelser momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af
bedemænd m.fl.
Som ydelser, der anses leveret i direkte
tilknytning til bisættelser, betragtes udlejning af gravsted og kapel,
erhvervelse og fornyelse af retten til et gravsted, ligbrænding, gravning
og tilkastning af grav, nedsætning af urne, flytning af kister og urner,
ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og
sang i kapellet. Endvidere er ordning af papirer og assistance i
forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen. Vedrørende rustvogne,
se afsnit Q.2.
Bestemmelsen omfatter kun
tjenesteydelser, og der skal således betales moms i forbindelse med
levering af varer mv. i tilknytning til bisættelser, f.eks. kiste,
ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte sange og
lign.
Der skal endvidere betales moms af betaling for anlæg,
tilplantning, vedligeholdelse og grandækning af
gravsteder.
D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1,
nr. 18
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med
velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af
brugte varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra
momspligten.
Fritagelsens meddelelse og
omfang
Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til den
told- og skatteregion, hvor foreningen er hjemmehørende.
Der
er mulighed for, at flere foreninger mv. kan opnå momsfritagelse for et
fælles arrangement, hvis alle foreningerne mv. hver for sig opfylder
bestemmelsens betingelser.
Momsfritagelsen medfører, at der
ikke skal betales moms af indtægterne fra arrangementet. Tilsvarende er
der ikke fradrag for moms af de indkøb, der sker i forbindelse med
arrangementet.
For at kunne opnå momsfritagelse er der en
række betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i
det følgende.
Overskuddets anvendelse
Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i
forbindelse med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i
bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis
overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige
formål.
Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker
der i hvert enkelt tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det
forventede overskud.
Der findes en righoldig praksis
på området, og alene visse hovedlinier heri gengives i det
følgende.
Som eksempler på velgørende eller på anden måde
almennyttige formål kan nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og
ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.
Som et andet eksempel kan nævnes sikring af et øsamfunds overlevelse. Det
er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet
kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål, TfS 1998, 771 og
TfS 2000, 154.
Der kan også gives momsfritagelse for
arrangementer til fordel for opførelse og drift af kirker, idrætshaller,
spejderhytter og fritidscentre for børn og unge, herunder f.eks. drift af
kommunalt ejede fritidscentre, hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens
udgifterne til inventar mv. helt eller delvis betales via overskuddet fra
arrangementerne. Også arrangementer, hvor overskuddet går til
musikforeninger, anses almindeligvis som almennyttige, TfS 1996, 681. Det
er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre
kreds af personer til gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke
opfylder denne betingelse, kan nævnes et arrangement til fordel for en
skoleklasse, der skal bruge overskuddet til hel eller delvis finansiering
af en rejse.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en
forening, der er støtteforening for en idrætsklub, ikke kan opnå
momsfritagelse for velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra
foreningens arrangementer fuldt ud anvendes til velgørende formål.
Udgifter i forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse må ikke
beregnes som en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte
arrangement skal udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb
må ikke henlægges til senere udlodning, medmindre det klausuleres til brug
for et bestemt formål (større investering mv.) og indsættes på en spærret
konto efter gældende retningslinier. Overskuddet kan derfor ikke anvendes
til løbende udbetalinger. Foreningens formål kan ikke i sig selv anses som
velgørende eller på anden måde almennyttigt med den virkning, at
foreningen kan afholde velgørende arrangementer til fordel for foreningen
selv, jf. TfS 1997, 694.
Betingelsen om, at overskuddet fuldt
ud skal anvendes til velgørende formål mv., skal forstås bogstaveligt.
Anvendes blot en mindre del af overskuddet til andre formål, er
momsfritagelse udelukket. Fordeles overskuddet mellem flere foreninger
mv., er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun
delvis anvender sin overskudsandel til velgørende formål mv. Arrangementer
kan således ikke opdeles i en momspligtig og en momsfri del.
I
SKM2001.475VLR var betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, om velgørende
arrangementer ikke opfyldt. Overskud fra arrangementerne blev delt mellem
en boldklub og den lokale beboerforening. Andelen af overskud til
beboerforeningen måtte anses som betaling for erlagte ydelser i
forbindelse med afholdelse af arrangementerne. Beboerforeningen havde ikke
og ville ikke kunne få momsfritagelse og ville af den grund ikke kunne
opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, hvorefter overskuddet fuldt
ud skal anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Dommen er anket til højesteret
.
Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der
dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål mv.
Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en
idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at
overskuddet er udbetalt til dette formål.
Kravet om, at
overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål, kan fraviges,
hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et
pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er
klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Som eksempel på
et sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til planlagt
byggeri af en idrætshal. Se TfS 1997, 694, hvor Momsnævnet ikke fandt, at
en støtteforening havde udloddet overskuddet umiddelbart efter
arrangementets afholdelse.
Arrangøren skal efter anmodning
indsende regnskabet til Told·Skat vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra
politiet. Regnskabet skal opbevares i 5 år efter udløbet af det
regnskabsår, hvori arrangementet er
afholdt.
Salg for arrangørens regning
og risiko
Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og
ydelser sker for arrangørens regning og risiko.
Dette
indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig
erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager
en restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en
vis leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de
almindelige regler.
Betingelsen indebærer, at den pågældende
forening mv. formelt og reelt skal stå som arrangør af arrangementet. Det
er tillige en betingelse, at al annoncering skal ske i arrangørens navn,
at arrangøren betaler for optræden, leje af lokaler mv., at denne betaling
ikke er fastsat til en procentdel af entréindtægten, og at billetsalg som
hovedregel skal forestås af personer fra foreningen mv., jf.
Skatteministeriet, Departementets afgørelse nr. 960/86.
Ligeledes kan der ikke meddeles momsfritagelse, hvis leverandører til
et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I
dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for
arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes
til almennyttige formål.
Landsskatteretten
har i kendelsen SKM2001.35.LSR udtalt, at det forhold, at en kontrakt blev
ingået på et så sent tidspunkt, at risikoen for, om der blev solgt
billetter nok til dækning af omkostningerne var elimineret, ikke ændrede
ved at klageren blev anset for at være arrangør af den omhandlede koncert
og havde båret risikoen for om koncerten rent faktisk blev gennemført.
Arrangørens momsmæssige
status
Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som
hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og
ydelser.
Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker
overskuddet til et velgørende formål mv., ikke kan momsfritages. Køber en
velgørende forening derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der
opnås momsfritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter
de almindelige regler.
Der kan dog i visse tilfælde gives
momsfritagelse for et velgørende arrangement, selv om en medarrangør er
momsregistreret. Det er tilfældet, når en restauratør og en velgørende
forening i fællesskab står for at være arrangør efter restaurationsloven,
jf. TfS 1993, 590. Restauratørens evt. salg af drikkevarer vil dog være
momspligtigt efter de almindelige regler.
Arrangementets varighed
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i
momsbekendtgørelsen.
I bekendtgørelsen er der således fastsat
nærmere regler for varigheden af de velgørende arrangementer.
Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til
afgiftsfritagelse til følgende arrangementer:
Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.
Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2
arrangementer af op til 8 dages varighed.
Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt
over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med
en samlet varighed på ikke over 14 dage.
Reglerne kan kombineres.
Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i alt 12 arrangementer om
året.
Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af
overskuddet - kan gives fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente
butikker, loppemarkeder, bogsalg og lign., jf. dog pkt. D.11.19 om
genbrugsbutikker.
En landsdækkende forening med et antal
lokalforeninger kan godt samlet set fritages for flere arrangementer end
nævnt ovenfor, hvorimod den enkelte lokalforening kun kan fritages i det
nævnte omfang.
Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter
foregår, regnes med ved beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og
salg af en bog, er det derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes
til salg, der skal medregnes.
Andet salg i velgørende
øjemed
Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en
velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets
regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om
anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i
praksis.
Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt
ikke anses for momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor, medmindre
salget sker ved et velgørende arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1,
nr. 18, nævnte betingelser, altid betales moms ved salg af f.eks.
julekort, juleplatter og jubilæumsplatter.
Gangbare danske og
udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål, er fritaget for
moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb, der går til
velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne sig en
andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom
annoncering og porto.
Endvidere er f.eks. salg, men ikke
indførsel, af udenlandsk fremstillede medaljer af ædelmetal momsfritaget.
I en konkret sag skete salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede
vederlagsfrit.
Indsamling og salg af brugte
varer
Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der
foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms
efter forudgående ansøgning til told- og skatteregionen.
Det
er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget udelukkende
sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende forening m.fl.
ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.
Ved
vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for
enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af
reklameydelser, f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra
registrering for cafeteria/ kioskvirksomhed.
Fritagelsen
omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal mv. Fritagelse kan ske,
selv om salget sker løbende.
D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål
§ 13, stk. 1, nr. 19
Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis
overskud anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige
formål, fritaget for moms.
Det er en betingelse, at butikken
kun sælger brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit. I det omfang
genbrugsbutikken sælger brugte varer, som butikken har indkøbt med henblik
på videresalg, skal der betales moms. Det er endvidere en betingelse, at
butikken kun beskæftiger ulønnet, frivillig
arbejdskraft.
Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis
overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller almennyttige formål.
Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende
eller almennyttigt.
Som eksempler på velgørende eller på
anden måde almennyttige formål kan nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende
børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt
amatøridrætsarbejde.
Desuden kan som eksempler nævnes
opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre
for børn og unge.
Det er en forudsætning for momsfritagelse,
at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til gode.
Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere
beskrevet i forbindelse med velgørende arrangementer, se D.11.18.
Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal
anvendes til velgørende formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes
blot en mindre del af overskuddet til andre formål, er momsfritagelse
udelukket.
Fordeles overskuddet mellem flere foreninger mv.,
er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun
delvis anvender sin overskudsandel til velgørende formål
mv.
D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13,
stk. 1, nr. 20
Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af
selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er
fritaget for moms, eller for hvilken de ikke er
momspligtige.
Ydelserne skal være præsteret med henblik på at
yde deres medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte
nødvendige tjenesteydelser.
Det er en forudsætning, at det
enkelte medlems betaling for disse ydelser svarer helt til medlemmets
andel i de fælles udgifter, og at momsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde
konkurrencefordrejning.
Efter bestemmelsen er det en
betingelse for momsfritagelse, at
medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,
ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,
medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af
udgifterne og
fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.
Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset
omfang vil være muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.
Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige
for medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om
ydelser, der, selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af
medlemmernes momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto
mindre må betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne
specielle aktivitet.
Medlemmernes betaling må ikke overstige
egen omkostningsrefusion. Hvert enkelt medlem skal refundere netop dets
andel af de fælles udgifter. Der må således ikke ske en
omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må hverken oparbejdes
underskud eller overskud i forbindelse med
aktiviteterne.
Fritagelsen må ikke kunne fremkalde
konkurrencefordrejning. Konkurrencefordrejning foreligger, når en
momsfritagelse påvirker de gældende konkurrencevilkår på markedet til
skade for andre virksomheder, der udøver tilsvarende
aktiviteter.
Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i
kraft af samarbejdet kan få leveret ydelser uden moms, som andre
uafhængige virksomheder udbyder med moms.
Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må
i den forbindelse tages i betragtning. En fritagelse må således ikke kunne
være en hindring for etablering af konkurrerende virksomheder. Er der
tvivl om, hvorvidt en momsfritagelse vil kunne skabe
konkurrencefordrejning på et senere tidspunkt, kan en fritagelse efter
bestemmelsen gøres tidsbegrænset.
Hensynet til lige
konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der normalt er forbundet med
erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter bestemmelsen. Det
betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration og edb-behandling
for medlemmerne ikke vil kunne fritages.
Momsnævnet traf i
TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der leverede vurderingsydelser
til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages under henvisning til, at en
fritagelse reelt ville afskære al konkurrence. Afgørelsen er indbragt for
domstolene.
D.11.21 Investeringsguld
Investeringsguld § 13, stk. 1,
nr. 21
Fra og med den 1. januar 2000 er momsfritagelsen for varer og ydelser
i § 13, stk. 1 blevet udvidet med investeringsguld, herunder
investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en
ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter
tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler
i andres navn og for andres regning. Fritagelsen er indsat i § 13, stk. 1,
som nr. 21.
I § 73 a, stk. 1, fastslås, at der ved investeringsguld
forstås:
Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af
guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om
guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en
vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for
investeringsguld.
Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er
præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i
oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke
overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end
80 pct.
Guld, der ikke er omfattet af denne definition,
er fortsat pålagt moms.
I § 73 a, stk. 2, er det fastsat, at
guldmønter, som er omfattet af en liste offentliggjort af EU-kommissionen,
er godkendt som investeringsguld. I EF-tidende, afdeling C, vil
Kommissionen en gang årligt offentliggøre en liste over de mønter, der
anses for at opfylde kriterierne i § 73 a, stk.
1.
Fritagne transaktioner
Fritagelsen omfatter både fysisk levering af guld samt guld, der er
repræsenteret af et værdipapir. Ifølge gulddirektivet (Rådets direktiv
98/80/EF af 12. oktober 1998) omfatter levering af guld repræsenteret af
et værdipapir følgende transaktioner:
investering, som er repræsenteret af certifikater for allokeret
eller ikke-allokeret guld eller som er handlet på guldkonti (guld
repræsenteret af et guldcertifikat eller som er indsat på en guldkonto
berettiger i begge tilfælde indehaveren til en vis mængde guld, som er
opbevaret i en finansiel institution),
navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til -
eller et tilgodehavende i investeringsguld (et guldlån kan anvendes til
f.eks. at finansiere en forarbejdning af guldet. På et guldlån løber
renten som på et almindeligt banklån. Formålet er, at låntageren kan
beskytte sig mod prisfald gennem at låne og tilbagebetale lånet i guld i
stedet for i kontanter. En swap indebærer en aftale mellem to parter om
at bytte betalingsvilkårene indenfor et vist tidsrum. Udtrykket er
navnlig indsat med tanke på, at der i fremtiden eventuelt vil blive
udviklet andre lignende typer transaktioner, som også er omfattet af
gulddirektivet), samt
transaktioner med investeringsguld i form af future- og
terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et
tilgodehavende med hensyn til investeringsguld (både futurekontrakter og
terminskontrakter medfører en aftale om at sælge eller at købe en på
forhånd fastsat mængde af investeringsguld på et givet tidspunkt og til
en fastsat pris).
For alle transaktioner, der er
omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 21, gælder det, at
transaktionen skal indebære overdragelse af en ejendomsret eller et
tilgodehavende til guldet.
Fradragsret for
købsmoms
Det fremgår af § 41 a, stk. 1, at når virksomhedens leverancer af guld
er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, har virksomheden
fradragsret for købsmoms, som kan henføres til:
levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er
leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance moms,
levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et
andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som
efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til
investeringsguld eller
modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets
form, vægt eller lødighed.
For så vidt angår nr. 3 er
det en betingelse for fradragsretten, at der skal ske en forandring af
guldets form. Det betyder, at moms af udgifter vedrørende f.eks.
transport, opbevaring eller vejning ikke er omfattet af fradragsretten.
Derimod vil stempling af guld være omfattet.
Efter § 41 a,
stk. 2, har virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner
guld af enhver art til investeringsguld, fradragsret for moms af
virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse
med fremstilling eller omdannelse af investeringsguld svarende til, at en
efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt moms.
Det
er for så vidt angår § 41 a, stk. 2, kun moms af omkostninger, der direkte
vedrører fremstilling, omdannelse mv., der kan fratrækkes og ikke moms af
generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og
markedsføring.
Når en sælger, der er frivilligt registreret
for levering af investeringsguld efter § 51 a, vælger at lade leverancen
være pålagt moms, har køberen fradrag for momsbeløbet efter § 41 a, stk.
1, nr. 1, uanset at købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget
efter § 13, stk. 1, nr. 21.
Frivillig registrering
§ 51 a giver virksomhederne mulighed for i visse tilfælde at lade sig
frivilligt momsregistrere med henblik på at levere investeringsguld med
moms. Ved den frivillige registrering er leverancen omfattet af lovens
almindelige regler, og virksomheden har herved mulighed for at fradrage
moms vedrørende indkøb mv. af varer og ydelser til brug for virksomheden,
jf. § 37.
Der er ingen tidsmæssig begrænsning i bestemmelsen.
Virksomheden kan derfor afgøre fra leverance til leverance, om den
pågældende levering skal være omfattet af den frivillige
registrering.
Told- og skatteregionerne kan efter § 51 a,
stk. 1, give tilladelse til frivillig registrering for levering til
afgiftspligtige personer af investeringsguld, som er fritaget for moms
efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden:
fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til
investeringsguld, jf. § 73 a, eller
sædvanligvis leverer guld til industrielt
formål.
Bestemmelsen i nr. 2 vedrører
grossistvirksomheder, der sælger f.eks. guldbarrer eller plader til
industrien, til tandteknikere eller til guldsmede med henblik på
smykkefremstilling. Virksomheder, som normalt ikke handler med
industriguld, eller som kun handler med industriguld i begrænset omfang,
er ikke omfattet af bestemmelsen.
Det er kun muligt at
blive frivilligt registreret for levering af investeringsguld, når
leverancen sker til andre afgiftspligtige personer. Sker leverancen til en
privatperson, antages det, at indkøbet sker til investeringsformål. I
dette tilfælde har sælgervirksomheden ikke mulighed for at fradrage
købsmoms.
Told- og Skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 2,
ligeledes give tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver
frivilligt registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er
fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter §
51 a, stk. 1. Formidlere, som handler i en andens navn og for dennes
regning, har således ret til at blive frivilligt registreret, når
hovedmanden har udnyttet sin ret til at blive registreret.
Formidlingstjenesten følger således hovedtjenesten og pålægges moms, når
hovedtjenesten pålægges moms. Det er dog en betingelse, at formidleren
ønsker at blive omfattet af de almindelige momsregler.
En
virksomhed, der er registreret efter § 51 a, stk. 1 eller 2, kan for de
enkelte leverancer vælge at betale moms af den pågældende levering af
investeringsguld, jf. § 51 a, stk. 3.
Den betalingspligtige
person
Det følger af § 46, stk. 1, nr. 4, at momsen skal afregnes af
aftageren, når denne er en registreret virksomhed her i landet, som
modtager investeringsguld, der er pålagt moms efter § 51 a, eller som
modtager guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en
lødighed på 325 tusindedele eller
derover.
D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler mm. §
13, stk. 2
Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har
været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter
stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været
undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel
9.
Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der
udelukkende har været brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i
momsmæssig henseende betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal
betales afgift. Det kunne f.eks. være salg af inventar i en ikke
momsregistreret virksomhed.
Der skal heller ikke betales
moms ved levering af varer, der har været anvendt i forbindelse med
momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har været fradragsret ved indkøb
mv. af de pågældende varer. Som eksempel på sådanne varer kan nævnes
personbiler.
Om udtagning og salg af varer, der har været
anvendt i driften i momspligtige virksomheder, se
D.6.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008