MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2003 - 2
Afsnit D Momspligtige
transaktioner
D.1 Generelt
De momspligtige transaktioner udgør den levering af varer og ydelser,
der skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i
momslovens kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.
§§ 4-10 angiver de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der
kan sidestilles med leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det
almindelige salg mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner,
der kan sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og
ydelser til formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed, og
visse overførsler af varer til EU-lande.
§§
11, 11a og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb af varer fra
udlandet, idet der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser
omfatter indkøb fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb
fra lande uden for EU, jf. § 12.
§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms.
D.2 Leverancer mod vederlag
§ 4, stk. 1
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag
her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare
eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at der ved udveksling af ydelser
over landegrænser, men inden for samme momspligtige person, ikke
foreligger en leverance. Udveksling af ydelser mellem et dansk selskab og
dets udenlandske filial vil derfor ikke udløse momspligt, jf. TfS 1999,
696.
Momspligten forudsætter som nævnt i de indledende afsnit, at der er
Læs alt
tale om økonomisk virksomhed. Eksempelvis udløser privates salg af indbo
og ejendele ikke moms. I
SKM2001.36.LSR
ansås en forenings indtægter fra udlejning af delebiler som momspligtige,
da foreningen drev økonomisk virksomhed.
Ehvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele eller
obligationer udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. De
finansielle transaktioner i § 13, stk. 1, nr. 11, kan dog i visse tilfælde
anses for økonomisk virksomhed, se
C.1.4 .
EF-domstolen har i sag C-455/98 truffet afgørelse om, at der skal
betales moms, punktafgifter og told af ethylalkohol, som er indsmuglet til
Fællesskabets toldområde fra tredjelande. Den omstændighed, at en adfærd
er strafbar, medfører ikke i sig selv momsfritagelse. Fritagelse kan kun
indtræde i særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig
økonomisk sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse
varers eller tjenesteydelsers særlige kendetegn. Ethylalkohol er ikke af
en sådan karakter, at den bør fritages for moms.
I C-498/99, Town & County, har EF-domstolen fastslået, at en
tjenesteydelse, der præsteres mod vederlag, men ikke i henhold til en
forpligtelse, der kan påberåbes ved domstolene, er en momspligtig
transaktion. Det gælder i tilfælde, hvor det er aftalt, at
tjenesteyderen kun er moralsk forpligtet til at præstere ydelsen.
Det kan således ikke antages, at der, fordi tjenesteyderens
forpligtelse ikke kan påberåbes ved domstolene, ikke foreligger et
retsforhold i Tolsma-dommens forstand (C-16/93), når det netop skyldes en
aftale, der er indgået mellem tjenesteyderen og modtageren af
tjenesteydelsen om, at forpligtelsen ikke kan påberåbes ved domstolene. En
sådan aftale er i sig selv udtryk for et retsforhold i denne
forstand. Se også om dommen i afsnit
G.1.1 .
D.2.1 Levering
Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at
råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden
levering.
EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and
Forward Enterprise Safe, fastslået, at overdragelse af retten til som ejer
at råde over et gode må anses som levering af godet, uanset at den
juridiske ejendomsret først overgik til køberen på et senere tidspunkt.
Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,
bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af
rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle
indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede
sig til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på
anfordring, dog senest til en bestemt dato. Domstolen fastslog, at der var
sket levering i 6. momsdirektivs forstand.
I sag C-185/01 Auto Lease Holland BV udtaler EF-domstolen, at
begrebet "levering af et gode" i sjette momsdirektivs artikel 5, stk. 1,
skal fortolkes således, at der i forbindelse med leasing af
motorkøretøjer, der tillige omfatter en aftale om brændstofadministration,
ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager,
såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på
tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for
dennes regning. Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2003.58.TSS taget
stilling til dommens betydning for dansk praksis.
Told- og Skattestyrelsen udtaler, at EF-domstolens afgørelse tager
stilling til fortolkningen af sjette direktivs artikel 5, stk. 1. Det
spørgsmål domstolen har taget stilling til er, hvorvidt der under de
foreliggende omstændigheder sker en levering af brændstof fra leasinggiver
til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede
motorkøretøj brændstof på en tankstation.
EF-domstolen udtaler i præmis 33-37, at:
"33. Der skal derfor, med henblik på besvarelsen af det forelagte
spørgsmål, tages stilling til, til hvem - leasinggiver eller leasingtager
- benzinselskaberne i hovedsagen har overdraget denne ret til som ejer
faktisk at råde over brændstoffet.
34. Det er ubestridt, at leasingtageren er berettiget til at råde over
brændstoffet, som om han var ejer af dette gode. Leasingtageren modtager
brændstoffet direkte fra tankstationerne, og Auto Lease har på intet
tidspunkt ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skal anvendes,
og med hvilke formål denne anvendelse finder sted.
35. Opfattelsen af, at brændstoffet leveres til Auto Lease, idet
leasingtageren køber brændstoffet i Auto Leases navn og for Auto Leases
regning, der lægger prisen for godet ud, kan ikke tiltrædes. Som
Kommissionen med rette har gjort gældende, er leveringerne kun
tilsyneladende gennemført for Auto Leases regning. Dels er de månedlige
rater, der betales til Auto Lease, blot et forskud. Dels er det
leasingtageren, der indestår for betalingen af det faktiske forbrug, der
opgøres ved årets udgang, og leasingtageren bærer derfor udgifterne ved
brændstofleveringen i deres helhed.
36. Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om
levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af
brændstof. Auto Lease køber ikke brændstoffet for derefter at sælge det
videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger
frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Auto
Lease fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold til
leasingtageren.
37. Det forelagte spørgsmål skal herefter besvares med, at sjette
direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at der ikke
foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt
en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer,
selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes
regning."
Told- og Skattestyrelsen anser i lighed med dommen i sag
C-185/01 aftaler om brændstoflevering mellem en leasinggiver, der
udlejer motorkøretøjer, og en leasingtager, der lejer motorkøretøjer, for
at være en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasingtager får
ved påfyldning af brændstof på en tankstation eller et tankanlæg
brændstoffet leveret direkte fra tanken/benzinselskabet.
Det betyder, at der altid ved påfyldning af brændstof her i landet skal
betales dansk moms.
Udlejer en leasinggiver i f.eks. Tyskland motorkøretøjer med
brændstofadministration til kunder i Danmark og køber leasinggiver
brændstof i Danmark med dansk moms, så betyder dommen i sagen C-185/01, at
brændstoffet ved påfyldning på en tankstation her vil blive anset for
leveret direkte fra benzinselskabet til den danske leasingtager. Der vil
således ikke kunne ske tilbagebetaling af den danske moms til det tyske
leasingselskab efter proceduren i ottende momsdirektiv, jf. momslovens §
45.
Har en leasinggiver i f.eks. Tyskland en dansk momsregistrering, og
køber leasinggiver herigennem brændstof i Danmark med henblik på
brændstofadministration for danske leasingkunder, så betyder dommen, at
leasinggiver ikke har fradragsret for den danske købsmoms, fordi
leasinggivers kontrakt med leasingtager er at anse som en kontrakt om
finansiering af køb af brændstof.
Told- og Skattestyrelsens meddelelse i
SKM2003.58.TSS
har virkning for nye leasingaftaler med brændstofsadministration fra den
11. februar 2003. For leasingaftaler med brændstofadminstration, der er
endeligt indgået før den 11. februar 2003, har meddelelsen virkning
fra den 11. maj 2003.
Om leveringer i forbindelse med konkursboer har Landsskatteretten i
SKM2002.515.LSR
afsagt en kendelse om, at den del af en kurators vederlag, som kan
henføres til bistand i forbindelse med afhændelse af et konkursbos
pantsatte faste ejendomme i fri handel, må anses som vederlaget for en
momspligtig leverance af en ydelse til konkursboet. Det forhold, at
marginalpanthaverens andel af salgssummen reduceres med henblik på
opfyldelse af konkurslovens § 87, stk. 4, jf. stk. 3, kan ikke føre til,
at kurator eller konkursboet antages at have foretaget en momspligtig
leverance til marginalpanthaveren. Landsskatteretten har ved kendelsen
lagt vægt på, at konkursbehandlingen har til formål ved realisation af de
i boet værende aktiver, herunder pantsat fast ejendom, at sikre helt eller
delvis fyldestgørelse af kreditorerne. Bestemmelsen i konkurslovens § 87,
stk. 4, findes derfor alene at have betydning for opgørelsen af
panthaverens andel af et salgsprovenu, men kan ikke som udgangspunkt i
momsmæssig henseende antages at indebære, at kurator eller konkursboet
leverer særskilte momspligtige ydelser til panthaveren.
Dette kan ikke antages at gælde, hvis kurator udsteder egentlig faktura
for sin bistand til marginalpanthaveren, idet fakturaudstedelsen i så fald
må anses som udtryk for, at kurator har foretaget en konkursboet
uvedkommende momspligtig leverance til marginalpanthaveren.
I den konkrete sag har Landsskatteretten fundet, at den andel af
salgssummerne, som kurator har tilbageholdt i forbindelse med 3 af
ialt 4 solgte ejendomme, og som er opgjort med tillæg af moms, ikke
kan anses som en fakturering af marginalpanthaverne, men alene som en
opgørelse af det fradrag, der er foretaget i panthaverens tilgodehavende
efter konkurslovens § 87, stk. 4. Den andel af kurators endelige honorar
for behandlingen af boet, der kan henføres til salget af de ialt 4
ejendomme, anses derimod som momspligtig efter momslovens §
4.
§ 4, stk. 2
Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.
§ 4, stk. 3
Som levering af en vare anses endvidere overdragelse af en vare i
henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk
overdragelse af en vare i henhold til visse kontrakter, hvor
ejendomsretten under normale vilkår senere overgår til lejeren eller
køberen, se
D.3.1 og
D.3.2 .
§ 4, stk. 4
Endelig anses formidling af en ydelse under visse betingelser for at
indebære en levering, se
D.3.3 .
Der
kan være anledning til at undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele
taget leverer varer og serviceydelser.
EF-Domstolen fandt i
sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, at den af en institution
udøvede virksomhed ikke skulle anses som levering af ydelser mod vederlag.
Institutionen var oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og
havde til formål at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England
og Wales, samt at fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet.
Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem
den obligatoriske afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af
institutionens aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.
D.2.2 Salg af varer
Udover salg af almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af
virksomhedens maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Levende
dyr og planter anses også som varer. Herudover anses eksempelvis
samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for varer.
Levering
af fast ejendom er omfattet af en særlig fritagelse i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 9. Til den faste ejendom hører ud over selve grundstykket og
bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller
bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og
andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på roden
gælder kun, hvis avlen sælges sammen med
grundstykket.
D.2.3 Salg af ydelser
Ydelser omfatter service- eller tjenesteydelser. Overdragelse af
immaterielle rettigheder anses også for levering af ydelser.
Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af
ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,
varemærkerettigheder, royalties og lign.Ved delvis overdragelse forstås
overdragelse af retten til tidsbegrænset eller anden begrænset udnyttelse
af en rettighed.
Det fremgår af
SKM2002.71.TSS ,
at mælkekvoter anses som rettigheder og, at salg af mælkekvoter er
momspligtigt, når de sælges på kvotebørsen. Det fremgår desuden, at
udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter også er momspligtigt uanset, at
det sker sammen med bortforpagtning af jord.
Derimod
er præmie for ammekøer samt salg og udlejning af
præmierettigheder ikke momspligtigt, da modtagelse af præmie samt salg og
udlejning af præmierettigheder ikke anses for økonomisk
virksomhed, jf.
SKM2003.354.TSS . Se
iøvrigt afsnit
C.1.4 .
Der foreligger endvidere levering af en ydelse i lovens forstand, når
en virksomhed påtager sig en forpligtelse til helt eller delvist at
undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller rettighed.
Sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., vedrører et firma, som
tilbyder kreditkunder en ordning mod vederlag, der har til formål at
begrænse tab og de ulemper, som kunderne udsættes for, hvis deres
kreditkort eller visse andre genstande, som f.eks. nøgler stjæles eller
bortkommer. Firmaet har ved tegning af en forsikring hos et
forsikringsselskab opnået en én bloc-dækning for så vidt angår
kortbeskyttelsesordningens regler om erstatning til kortkunder. Herunder
leveres en række andre ydelser såsom bl.a. bistand ved adresseændringer,
levering af sundhedskort eller rabatter ved leje af biler.
Dommen konkluderer, at man ved sammensatte ydelser skal se på, om det
drejer sig om flere sammensatte ydelser, eller om det drejer sig om en
hovedydelse med sekundære transaktioner. Drejer det sig om hovedydelser
følger de andre transaktioner momsreglerne for hovedydelsen. Det gælder
både momspligtige og momsfritagne hovedydelser. En ydelse, der i økonomisk
henseende er en enkelt ydelse må ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre
momssystemets sammenhæng. Det må derfor undersøges, hvad der særligt
karakteriserer den pågældende transaktion, herunder om den afgiftspligtige
person levererer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En
ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke
for kunderne udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte
tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Det forhold,
at der kun faktureres en enkelt pris har ikke afgørende betydning, men kan
konkret tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Se også afsnit
D.11.10 om
dommen.
Landsskatteretten har i
SKM2002.121.LSR
truffet afgørelse om, at et moderselskabs levering af ydelser betegnet som
Management-fee og Risk-fee til et helejet datterselskab er momspligtige i
medfør af momslovens § 4, stk. 1, da leveringen af disse ydelser findes at
gå ud over, hvad der er en følge af de rettigheder, som moderselskabet har
i sin egenskab af aktionær i datterselskabet. Datterselskabet er
berettiget til fradrag for momsen af udgifter hertil.
Intim massagevirksomhed er momspligtig levering af en ydelse. Se
SKM2002.608.LSR .
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2003.271.TSS
udtalt sig om den momsmæssige behandling af tilbagediskonterede fremtidige
leasingydelser i forbindelse med misligholdelse og i forbindelse med ophør
før aftalens udløb i øvrigt.
Ved opsigelse af leasingaftaler før aftalens udløb i henhold til
aftalens bestemmelser og udenfor bestemmelserne om misligholdelse er det
styrelsens opfattelse, at det vederlag, som leasingtager efter aftalen
skal betale leasinggiver, er momspligtigt.
Det samme er tilfældet i forbindelse med aftalte ændringer af allerede
indgåede aftaler, f.eks. om forkortelse af løbetid eller om, at
uopsigelige kontrakter alligevel skal være opsigelige.
EF-domstolen har i sag C-16/93, Tolsma, og senere domme udtalt, at en
tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette
direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan beskattes, såfremt der
mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en
gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne
vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til
modtageren.
Imidlertid er der i forbindelse med opsigelse, der ikke sker i
anledning af misligholdelse, og aftalte ændringer af allerede indgåede
aftaler netop tale om gensidigt bebyrdende retsforhold. Derfor er der
efter domstolens retspraksis tale om leverancer mod vederlag fra
leasinggivers side, når denne opnår ret til vederlag ved opsigelsen eller
ændringen af aftalen. Sådanne opsigelser og aftalte ændringer er derfor
momspligtige.
Efter styrelsens opfattelse er der i forbindelse med misligholdelse af
leasingkontrakter ikke tale om en gensidig udveksling af ydelser i henhold
til et gensidigt bebyrdende retsforhold.
Det forhold, at leasinggiver i leasingkontrakten forbeholder sig ret
til at kræve erstatning i tilfælde af misligholdelse, og at kontrakten
indeholder bestemmelser om erstatningens beregning, kan efter styrelsens
opfattelse ikke sidestilles med, at leasinggiver har accepteret
leasingtagers evt. misligholdelse af kontrakten. Misligholdelse må derimod
ses som en ikke-aftalt, ensidig undladelse fra leasingtagers side. Evt.
erstatning for denne ensidige undladelse kan derfor ikke anses for
vederlag for en ydelse inden for rammerne af et gensidigt bebyrdende
retsforhold. Et sådant erstatningsbeløb er således ikke momspligtigt.
Det bemærkes, at en afgørelse af, om en transaktion er momspligtig,
skal foretages på baggrund af en analyse af transaktionernes objektive og
reelle karakter, og ikke på baggrund af parternes formelle benævnelse. Ved
afgørelsen af, om en transaktion er momspligtig, skal der derfor tages
hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet
det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne transaktion.
Blandede leverancer
I visse tilfælde har det betydning, om der er tale om en vare
eller ydelse, f.eks. ved fastlæggelse af leveringsstedet for en leverance.
Det forekommer, at der i forbindelse med levering af en vare indgår en
ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om leveringen skal behandles som en
ydelse eller som en vare, tages der hensyn til hvilken del af det
leverede, der efter en konkret vurdering udgør hovedbestanddelen. Et
moment i bedømmelsen heraf kan være et skøn over, hvilken værdi de enkelte
komponenter i leveringen har.
Som eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes:
at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i
bilen, eller
at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer er inkluderet
levering på købers adresse.
Problemstillingen kendes f.eks. også fra leverance af PC-software, hvor
selve udviklingen af softwaren er en ydelse, og softwaren leveres f.eks. i
form af en CD-rom, der udgør en vare. Der sondres herved mellem standard
og individuelt tilpasset software.
Salg af individuelt tilpasset software anses for salg af en ydelse,
medens salg af standard software anses for salg af en vare. Salg af
software, der downloades anses dog for salg af en ydelse. Om
leveringsstedet for software, der downloades, se
E.3 og
E.3.1.11 .
Om særordningen for tredjelandsleverandører, se
afsnit U .
D.2.4 Mod vederlag
Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen
eller ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når
vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte som almindelig
betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. som tilskud. Se
SKM2001.200.TSS ,
hvor en virksomhed får medhold i, at den driver selvstændig økonomisk
virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra tredjemand og sælger
videre til medarbejderne. Betaling sker ved løntræk til en pris svarende
til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen. Afgiftsgrundlaget er det
løntræk, som virksomheden foretager.
Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales
moms af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28,
stk. 2.
Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal betales et
vederlag, har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal betales moms
af tilskud, herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af betydning
f.eks. for spørgsmålet, om der skal betales moms i forbindelse med
garantireparationer og kassedifferencer.
Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og
lignende institutioner, der vederlagsfrit får overdraget ejendomsretten
til en minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års
periode at køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om
leverancer mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.
Tilskud, der helt eller delvist kan anses for vederlag for varer og
ydelser, skal medregnes til momsgrundlaget. Har tilskuddet derimod
karakter af gave, skal der ikke beregnes moms af beløbet, idet det
forudsættes, at virksomheden ikke præsterer en modydelse til
tilskudsgiveren. Det samme gælder, hvis tilskuddet ikke direkte er
forbundet med leverancens pris.
Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes offentlige tilskud i
form af generelle støtteordninger til erhvervslivet og institutioner, når
der ikke præsteres konkrete modydelser.
Om den momsmæssige behandling af tilskud, se
G.1.1.1 og
G.1.1.2 .
Garantireparationer
Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører
garantireparationer, som virksomheden er forpligtet til at yde
vederlagsfrit.
Der skal derimod betales moms, når en virksomhed, der udfører
garantireparationer, får dækket udgifterne til reservedele og arbejdsløn
ved afregning med fabrikanten eller importøren af den pågældende vare.
Kassedifferencer
Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem
positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med
den daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de
negative differencer fratrækkes i momsgrundlaget. Det er en betingelse for
modregningen, at der foreligger en betryggende forretningsgang vedrørende
virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at samtlige ind- og udbetalinger
registreres.
Godkendelse af foretagne modregninger vil således bero på en konkret
vurdering, hvor der lægges vægt på følgende momenter:
Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige
eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.
Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har
ansvaret for kassebeholdningen.
Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.
Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.
Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter
og omsætning.
Indehaverens opgjorte privatforbrug.
Der lægges således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på
anden måde sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem
virksomhedens indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.
Kan der ikke rejses væsentlig kritik af de ovennævnte forhold, kan
kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og
udgifter, hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative
differencer ved opgørelsen af momsgrundlaget.
Der kan ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først
konstateres ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede
kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er
ført en betryggende kontrol med registreringen af ind- og
udbetalinger.
I tilfælde, hvor der ikke kan foretages modregning mellem konstaterede
positive og negative kassedifferencer, skal de positive differencer fuldt
ud medregnes i momsgrundlaget. De negative differencer kan alene fradrages
i positive differencer, og kun i det omfang omstændighederne i øvrigt
taler derfor.
D.3 Andre momspligtige leverancer
D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr.
1
Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik
på køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin
ordlyd kun varer. Formidling af ydelser i eget navn og for fremmed regning
er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk. 4, som er beskrevet i
D.3.3 .
Ved kommission forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i
eget navn, men for en andens (kommittentens) regning efter en bemyndigelse
fra denne. Trediemand erhverver kun fordringsret mod kommissionæren, ikke
mod kommittenten.
At kommissionæren handler "for en andens regning" indebærer således, at
det økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på
kommittenten. At kommissionæren handler "i eget navn" indebærer, at
kommissionæren ved indgåelsen af aftalen med tredjemand optræder således,
at han selv og ikke kommittenten forpligtets over for
tredjemand.
Bestemmelsen indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for selv
at foretage leverancen. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den
fulde salgspris. Kommissionæren kan fratrække moms af det beløb, der
afregnes til kommittenten. Fradrag forudsætter, at kommittenten er
momsregistreret.
D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr.
2
Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en
kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en
klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren
eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller
afdrag.
Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages
i henhold til kontrakten og ikke først på det tidspunkt, hvor
ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser endelig overgår til
lejeren eller køberen.
Bestemmelsen omfatter leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår
til lejeren eller køberen ved opfyldelse af kontrakten.
I almindelige lejeforhold, hvor udlejer vedbliver med at eje det
udlejede aktiv, beregner udlejer moms i takt med den løbende opkrævning af
lejen.
I de lejeforhold, der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af
den tilsvarende salgsværdi ved levering af varen og ikke i takt med de
løbende afdrag (lejebeløb).
Ved bedømmelsen af, om ejendomsretten under normale forhold overgår til
lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på, hvad der må blive den
sandsynlige udgang af kontraktforholdet, herunder om parterne selv
forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til køber.
D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4
Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og
leveret en ydelse, når den pågældende handler i eget navn, men formidler
ydelsen for en andens regning.
Bestemmelsen indebærer, at formidlingsvirksomheden anses for selv at
foretage leverancen.
Er den underliggende ydelse fritaget for moms, vil formidlerens ydelse
også være momsfri. Bestemmelsen har f.eks. betydning for turistbureauer og
lign., der beskæftiger sig med at formidle
sommerhusudlejning.
Forudsætningen for at være
omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed
regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning,
er derimod omfattet af momspligten, uanset om den formidlede ydelse er
momsfri.
En formidler handler i eget navn, når f.eks. en lejer alene indgår
aftale med formidleren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren -
bliver forpligtet af aftalen.
Handler formidleren i fremmed navn, består betalingen typisk i
provision og lign., mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.
Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en vurdering
af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for
transaktionen.
Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at
de aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod
provisionsaflønning udfører for et selskab, der driver virksomhed med
udlejningsformidling af danske sommerhuse, ikke er aktiviteter, som
formidles i eget navn. Servicecentrene skal således betale moms af
de provisioner mv., som de modtager fra selskabet som betaling for de
leverede ydelser.
Det samme gør sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på
samme måde som de omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for
sommerhusudlejningsfirmaer.
Momsnævnet har i TfS 1997, 510 fastslået, at et vikarbureau, som driver
virksomhed med udlejning af sygeplejersker, ikke kunne anses for at
formidle arbejdskraft for fremmed regning, idet bureauet selv ansatte og
aflønnede sygeplejerskerne.
Som nævnt finder reglen i § 4, stk. 4, alene anvendelse på ydelser. Om
overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på
køb eller salg se i stedet
D.3.1
.
Om de særlige regler, der i visse tilfælde gælder for formidling, der
sker i en andens navn og for en andens regning, se
E.3 ,
E.3.1.8 og
E.3.7
(leveringsstedet) samt
I.1.7
(momsfritagelse i forbindelse med visse internationale
transaktioner.
D.4 Andre momspligtige transaktioner
D.4.1 Generelt
Ud over levering af varer og ydelser udløser en række andre
transaktioner momspligt, herunder:
udtagning af varer til privat formål mv., se
D.4.2.1
udtagning af varer og ydelser til ikke fradragsberettigede formål,
se
D.4.2.2
udtagning af ydelser til privat formål mv., se
D.4.2.3
udtagning af varer og ydelser til byggeri, se
D.4.2.4
byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se
D.5.3
byggeri for egen regning til eget brug, se
D.5.4
salg af virksomhedens aktiver, se
D.6.1
udtagning af virksomhedens aktiver, se
D.6.3
overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se
D.8
erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se
D.9
import/indførsel fra lande uden for EU (3. lande), se
D.10
Det bemærkes, at leverancer mellem institutioner inden
for samme ministerområde og visse andre lignende offentlige leverancer
ikke betragtes som momspligtige leverancer, se
D.7 .
D.4.2 Udtagning
Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt,
udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med
virksomheden, anvendes på en sådan måde, at det må sidestilles med en
leverance.
D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk.
1
Udtagning af en vare udløser momspligt, når udtagningen sker
til privat brug for virksomhedens indehaver
til personalets private brug
til en vederlagsfri overdragelse, eller
til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i
forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det
gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.
Når indkøbet mv. er sket til brug i virksomheden, skal der således
betales moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål, uden at
der er tale om egentligt salg. Når en virksomhed f.eks. både har
registreringspligtige og ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der
betales moms, når der sker udtagning af varer til brug i den
ikke-registringspligtige del af virksomheden.
Højesteret har i TfS 1996, 615 fastslået, at et tæppefirmas udtagning
af tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en
misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer
og momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning.
Styrelsen har i TfS 1997, 376 præciseret, at varer udtaget ved
hændelige omstændigheder, som f.eks. brækage, væltning af hylder, kasser
og lignende, naturligt svind og indbrudstyveri, ikke anses for leverancer
mod vederlag.
EF-Domstolen har i sag C-48/97, Kuwait Petroleum Ltd, fastslået, at
varer, der blev betalt med vouchere som et led i en salgsfremmende
foranstaltning, er udtaget og overdraget vederlagsfrit efter 6.
momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. momslovens § 5, stk.1. Udtagningen er
derfor sidestillet med levering mod vederlag, såfremt der ikke er tale om
varer af ringe værdi. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af
brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne
indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en liste.
I TfS 2000, 826 fandt Landsskatteretten, at prøve/udstillingsmøbler,
der var leveret af et selskab til en tysk agent var udtaget jf. momslovens
§ 5, stk. 1. Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke er
grundlag for at antage, at det er en betingelse for at anse en
vederlagsfri overdragelse som omfattet af bestemmelsen, at virksomheden
har haft gavehensigt. Vederlagsfrie overdragelser, som sker i
virksomhedens interesse, og som ikke kan karakteriseres som gaver af ringe
værdi, anses således som omfattet af bestemmelsen.
I
SKM2002.604.LSR
fandt Landsskatteretten, at briller som blev udleveret til salgspersonalet
fra varesortimentet af et selskab, der drev virksomhed med salg af
briller mv., var udtaget af selskabet på en sådan måde, at det skulle
sidestilles med levering mod vederlag. Landsskatteretten bemærkede, at de
pågældende briller, som ikke var udstyret med et firmanavn eller lignende,
blev udleveret til salgspersonalet til deres frie anvendelse uden
vederlag. Retten lagde endvidere til grund, at selskabet ikke var i
besiddelse af dokumentation for, hvorledes der blev forholdt med brillerne
og at de ansatte var berettigede til at beholde brillerne.
Landsskatteretten fandt i
SKM2002.161.LSR
ikke, at det forhold, at et magasin i stort omfang udleveres gratis til
den endelige læser kan anses som udtagning efter momslovens § 5, stk.
1, idet hele konceptet for virksomheden i den pågældende sag var
opnåelse af annonce / reklameindtægter for annoncer / reklamer, der blev
optaget i det omhandlede magasin og som hovedsageligt leveredes
vederlagsfrit til den endelige forbruger.
Styrelsen har i
SKM2002.408.TSS
beskrevet hvornår der foreligger udtagning af foreningsblade, når
foreningen er hel eller delvis momspligtig. Det fremgår, at der ikke skal
beregnes udtagningsmoms i de tilfælde, hvor foreningen har opnået hel
eller delvis fradrag for fremstilling af foreningsblade, og hvor den
gratis udlevering af foreningsblade sker som led i en salgsfremmeordning,
hvor værdien af foreningsbladet er under 100 kr. ekskl. afgift. Såfremt
den gratis udlevering af bladene ikke er et led i en salgsfremmeordning,
skal der beregnes udtagningsmoms af disse blade, uanset om det er alle
bladene, der udleveres gratis. Når formålet med at udlevere bladet er, at
øge antallet af annoncer og at informere om foreningen for at hverve nye
medlemmer, anses udleveringen for en salgsfremmeordning.
Reklameartikler og
vareprøver
Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100
kr. ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en levering.
Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning af reklameartikler
og vareprøver, at varen udtages til virksomhedens kunder og potentielle
kunder. Således gælder bestemmelsen ikke udtagning af reklameartikler og
vareprøver til virksomhedens ejer eller personale. I dette tilfælde skal
der betales moms.
I praksis kræves, at reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være
forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må
antages at have mistet værdi som handelsobjekter.
Som eksempler på reklameartikler kan nævnes askebægre, papirknive,
kuglepenne, kalendere og parkeringsskiver, der er forsynet med
virksomhedens navn eller logo.
I
SKM2003.401.ØLR
fandt landsretten, at billetter til fodboldkampe, som en virksomhed havde
udloddet i forbindelse med salgskampagner i forskellige butikker mv.,
eller anvendt som præmier ved konkurrencer udskrevet af virksomheden, må
anses som udgifter til reklame, hvoraf momsen kan fradrages. Landsretten
lagde vægt på den sammenhæng, hvori billetterne var anvendt, og på
billetternes værdi, der for stå- og siddepladser var opgjort til at udgøre
i gennemsnit 40 kr. og 60 kr. ekskl. moms. Andre former for billetter,
herunder til VIP-arrangementer og til rejser til udlandet i forbindelse
med sportsbegivenheder, der måtte være anvendt som præmier ved
konkurrencer, kunne ikke anses for reklame, men derimod som gaver, jf.
momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Se
J.3.1.5
.
Reklame og
repræsentation
Der skal sondres imellem, om der i det hele taget er tale om en
reklameudgift, eller om der foreligger en repræsentationsudgift. Hvis det
er en repræsentationsudgift, gælder den særlige bagatelgrænse på 100 kr.
ikke.
Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere beskrevet i
Ligningsvejledningen, som tillige kan anses som retningsgivende for
afgrænsningen mellem reklame og repræsentation i momsmæssig henseende.
Det fremgår af Ligningsvejledningen, at i modsætning til
repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de
normalt afholdes over for en ubekendt kreds af kunder eller potentielle
kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en
virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre
den kendt og fordelagtigt bemærket.
Repræsentationsudgifter beskrives typisk som udgifter, som en
virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte
eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer,
som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden.
Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed
over for forretningsforbindelser.
Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at vinflasker til en værdi under
100 kr. pr. stk., som var forsynet med en særlig etiket med firmaets logo,
ikke kunne anses for reklame. Nævnet fandt, at der var tale om en
repræsentationsydelse. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om gaver til
en bestemt person og ikke om uddeling til en ubestemt kreds af kunder.
Vestre Landsret fandt i TfS 1993, 244, at der var tale om reklame i
forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev
uddelt til kunder i værtshuse, hos købmænd o.lign. i forbindelse med
depotindehaverens leverancer til værtshusene m.v. Landsretten fastslog, at
udgiften til øllet skulle anses som en reklameudgift, der skattemæssigt
var fuldt fradragsberettiget.
Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse
omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor
udleveres gratis uden momsmæssige konsekvenser.
Vareprøver
Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at
der er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at
udlevere vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således
udleveres i markedsføringsøjemed.
Vareprøver kan f.eks. udleveres som gratis vare- og salgsprøver til
detailforretninger eller forbrugere i forbindelse med:
hvervning af nye kunder
optagelse af ordrer
introduktion af nye produkter
salgskampagner for allerede markedsførte
produkter.
Vareprøver kan være almindelige eksemplarer
af varen, men vil ofte være en særlig udgave i mindre format. I
modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr. for
vareprøver.
Vindmøller - eget
elforbrug
Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes
til elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den
el, der anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål. Se
også
G.2.1 .
Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af
moms af eget forbrug mv. Det vil derfor til brug for momsberegningen
vedrørende privat forbrug mv. være nødvendigt at lave en kalkulation over
fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).
D.4.2.2 Udtagning af varer og ydelser til ikke
fradragsberettigede formål § 5, stk. 2
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser,
når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3,
såfremt der er opnået fuldt eller delvist fradrag ved indkøb, fremstilling
mv. af de pågældende varer og ydelser.
42, stk. 1, omhandler indkøb mv. af varer og ydelser, som virksomheden
ikke kan fradrage momsen af.
Har virksomheden opnået fuldt eller delvist fradragsret ved indkøb,
fremstilling mv. i forbindelse med den pågældende vare eller ydelse,
foreligger der herefter momspligtig udtagning i forbindelse med
kost til virksomhedens indehaver og personale,
anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og
personale,
naturalieaflønning af virksomhedens personale,
anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,
underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,
hotelophold,
anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til
befordring af ikke mere end 9 personer.
Virksomhederne kan dog i
forbindelse med de under nr. 5 og 6 nævnte ydelser fradrage 25 pct. af
moms af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er
af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2. Momsnævnet har i TfS
1998, 462 truffet afgørelse om, at en kombineret julefrokost og
jubilæumsfest, hvori der kun deltog virksomhedens ansatte, kunne anses som
strengt erhvervsmæssig.§ 42, stk. 3, fastslår, at virksomheder, som driver
kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct.
af moms af indkøb mv., som vedrører overnatning og bespisning af
virksomhedens kursusdeltagere mv., i det omfang indkøbet heraf står i
rimeligt forhold til de afholdte kurser.
Uanset nr. 7, kan virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere
end 6 måneder i sammenhæng, fradrage momsen af lejen, dog højst med 25
pct. af fradragsgrundlaget, som er nærmere fastlagt i § 42, stk. 5. Det er
en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel sker i forbindelse
med virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter, jf. § 42, stk. 4.
Køreskoler og virksomheder, der forhandler eller udlejer
motorkøretøjer, kan uanset nr. 7 fradrage momsen af indkøb mv. til disse
formål, jf. § 42, stk. 6, se også afsnit
Q.2.
Udtagning af kantineydelser -
repræsentation og kost til medarbejdere
I
SKM2003.322.TSS
har Told- og Skattestyrelsen præciseret praksis hvorefter der ikke er
fradrag for moms af udgifter til repræsentation i virksomheder, jf.
momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Se afsnit J.3.1.5. Endvidere præciseres
anvendelsen af udtagningsbestemmelsen i momslovens § 5.
Afholdelse af udgifter til repræsentation kan efter styrelsens
opfattelse sidestilles med afholdelse af udgifter "...til virksomheden
uvedkommende formål", jf. 6. momsdirektivs artikel 6, stk. 2, litra b),
hvilket medfører, at der kan beregnes udtagningsmoms, såfremt der ikke er
nægtet fradrag for udgifterne, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.
Der skal efter styrelsens opfattelse beregnes udtagningsmoms - såfremt
der ikke er nægtet fradrag - af hele "repræsentations"-arrangementet, dvs.
også for den del af arrangementet, som vedrører virksomhedens personale
m.v.
At repræsentation er en privatudgift eller i hvert tilfælde en udgift
til virksomheden uvedkommende formål, synes efter styrelsens opfattelse
forudsat i Kommissionens forslag til 6. momsdirektiv af 20. juni 1973,
hvor Kommissionen som begrundelse for at nægte fradragsret for bl.a.
repræsentation anførte, at:
"Det har vist sig, at visse udgifter, der afholdes inden for rammerne
af normal ervervsvirksomhed, tillige vedrører private formål, og
opdelingen af sådanne udgifter i en forretningsmæssig og en privat del kan
ikke underkastes nogen egentlig kontrol.
For at sikre en ensartet opkrævning af egne indtægter og samtidig undgå
misbrug og afgiftssvig har man fastsat, at de i stykke 6 opregnede
kategorier af udgifter ikke giver fradragsret."
Uanset at udgifterne til repræsentation således afholdes inden for
rammerne af en normal virksomhed, anses de efter styrelsens opfattelse for
private eller i hvert tilfælde for uvedkommende for virksomheden.
For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens,
at såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til salg i kantinen
og til formål omfattet af § 42, stk. 1, nr. 5, kan virksomheden ved
indkøbet vælge enden 1) at tage fuldt fradrag herfor, jf. EF-domstolens
dom i sag C-415/98 Laszlo Bakcsi, præmis 25 og 29, eller 2) at tage delvis
fradrag herfor, jf. momslovens § 38, stk. 2.
Såfremt virksomheden vælger at tage fuldt fradrag for varerne, får det
den konsekvens, at når virksomheden anvender kantineydelsen til § 42, stk.
1, nr. 5, formål, skal der beregnes udtagningsmoms, jf. momslovens § 5,
stk. 2.
Såfremt virksomheden vælger 2) at tage delvis fradrag, jf. momslovens §
38, stk. 2, for varerne får det den konsekvens, at når virksomheden
anvender kantineydelsen til § 42, stk. 1, nr. 5, formål, skal der ikke
beregnes udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten
har i kendelse i TfS 2000, 101, fastslået, at kaffe og te til medarbejdere
er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke
fradragsret for momsen af disse indkøb.
Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis
på området, hvorefter der ikke er fradragsret for moms af kost til
medarbejdere.
Uanset at udgifterne til kost afholdes inden for rammerne af en normal
virksomhed, anses de efter styrelsens opfattelse - i lighed med udgifter
til repræsentation - for private eller i hvert tilfælde for uvedkommende
for virksomheden.
For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner får
det - såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til salg i
kantinen og til formål omfattet af § 42, stk. 1, nr. 1 - samme konsekvens
som ved anvendelse til repræsentation, jf. ovenfor.
D.4.2.3 Udtagning af ydelser til privat formål
mv. § 5, stk. 3
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat
brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt
til virksomheden uvedkommende formål.
Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er
fritaget for moms efter § 13. Udtagning af ydelser kan således også ske
momsfrit til brug for virksomhedens ikke-registreringspligtige
aktiviteter.
En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser eller
administrationsydelser, kan derfor - uden at skulle betale moms - udtage
disse ydelser til brug for ikke momspligtige aktiviteter i virksomheden
som f.eks. finansielle aktiviteter.
Det er derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden
uvedkommende formål, der skal betales moms af. For eksempel vil en
virksomhed, der vil drive momspligtig virksomhed ved at udleje et
driftsmiddel, kunne fradrage momsen af købesummen. Hvis driftsmidlet også
bruges privat, skal der ske beregning af moms af den private
anvendelse.
Udtagning af kantineydelser -
andre formål end repræsentation og kost
I
SKM2003.322.TSS
har Told- og Skattestyrelsen præciseret praksis hvorefter der ikke er
fradrag for moms af udgifter til repræsentation i virksomheder. Se afsnit
J.3.1.5. Endvidere præciseres anvendelsen af udtagningsbestemmelsen i
momslovens § 5. Se afsnit D.4.2.2 om udtagning af kantineydelser -
repræsentation og kost.
Afholdelse af udgifter til momsfri aktiviteter kan efter styrelsens
opfattelse ikke sidestilles med afholdelse af udgifter "...til
virksomheden uvedkommende formål", jf. 6. momsdirektivs artikel 6, stk. 2,
litra b), hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms, jf.
momslovens § 5, stk. 3, hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en
virksomheds momsfri aktiviteter.
For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens,
at såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til momsbelagt salg i
kantinen og til momsfri formål, kan virksomheden ikke vælge at tage fuldt
fradrag ved indkøbet.
I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige
regler om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, når der
indkøbes varer m.m. til brug for kantinevirksomheden, da det allerede på
indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes både til
salg med tillæg af moms, og til virksomhedens momsfri aktiviteter,
dvs. at indkøbene skal anses som en fællesomkostning.
Det gør sig eksempelvis gældende i uddannelsesinstitutioner, der både
sælger kantineydelser til dagskoleelever med tillæg af moms og momsfrit
leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær
tilknytning til den momsfri undervisning.
Virksomhederne kan dog vælge at udskille de indkøb, som medgår til de
momsfri aktiviteter, eksempelvis kantineydelser til skolehjemselever. I
det tilfælde vil der ikke være fradragsret for moms af indkøb, der
vedrører de momsfri aktiviteter, og fuld fradragsret for moms af indkøb,
der vedrører salg af kantineydelser med tillæg af moms.
D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved
byggeri mv. § 5, stk. 4
Bestemmelsen om bygge- og anlægsvirksomheders udtagning af byggeri mv.
supplerer momslovens §§ 6 og 7 om opførelse af bygninger mv. for egen
regning, se
D.5 .
Med levering mod vederlag sidestilles efter § 5, stk. 4, udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. til formål, der ikke
vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.
Bestemmelsen omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i
forbindelse med opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og
vedligeholdelse af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen
byggeadministration samt anlægsarbejder, herunder byggemodning af
jordarealer.
Om momspligt ved udtagning efter § 5, stk. 4, se nærmere
Q.1.5.1 .
Momslovens
bestemmelser om momsgrundlaget ved udtagning i forbindelse med byggeri mv.
er ændret ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 om ændring af
ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af værdi af eget
arbejde).
Hvis udtagningen sker den 1. januar 2003 eller senere, beregnes momsen
ved momspligt efter § 5, stk. 4, efter momslovens § 28, stk. 1, jf. § 28,
stk. 1, 3. pkt, indsat ved lovændringen, på grundlag af
indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis udtagningen sker til privat
brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale. Værdien af
indehavers eget arbejde indgår ikke i opgørelsen af fremstillingsprisen,
jf. § 28, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 1064 af 17.
december 2002. Om opgørelsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen, se
G.2.1.
Hvis udtagningen sker til andre formål end privat brug for
virksomhedens indehaver eller dennes personale, eller hvis udtagningen er
sket før 1. januar 2003, beregnes momsen ved momspligt efter § 5, stk. 4,
efter momslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 3, på grundlag af virksomhedens
almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til tredjemand. Se
G.2.3 og
Q.1.5.2 .
Indehavers eget arbejde
Hvis arbejdet udføres til brug for andre formål
end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale, skal
der altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i
følgende tilfælde:
når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært
knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne
henseende som hørende til samme fagområde.
når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med
byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af
bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende
ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.
For sager
vedrørende byggemoms af værdien af eget arbejde og beregning af avance på
materialer, som vedrører udtagning før den 1. januar 2003, henvises
til Østre Landsrets dom i
SKM2003.372.ØLR om
opførelse af et sommerhus til privat brug. I dommen stadfæstede
landsretten Landsskatterettens kendelse i
SKM2001.367.LSR . Landsretten
fastslog, at momslovens daværende bestemmelser om byggemoms af
værdien af eget arbejde og avance på materialer ved udtagning til privat
brug var i overensstemmelse med de fakultative bestemmelser i 6.
momsdirektivs artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 3.
Der skal altid betales moms af det arbejde, som udføres af
virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for indehaverens
eller de ansattes fagområder.
D.5 Byggeri for egen regning
Der henvises til afsnit
Q.1 , hvor
der er en uddybende fremstilling af reglerne om moms ved byggeri, herunder
momsgrundlag og fradragsret for købsmoms ved byggeri for egen regning.
I det følgende gives en generel fremstilling af reglerne om momspligt
ved byggeri for egen regning.
D.5.1 Generelt §§ 6 og 7
Baggrunden for reglerne om betaling af moms af byggeri for egen regning
er, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms
ved salg af fast ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved
byggeleverancer skal betales moms af de materialer og de arbejdsydelser,
der medgår ved byggearbejdet mv. Det betyder, at der som udgangspunkt
efter disse regler alene skal betales moms af byggeri mv. for fremmed
regning, dvs. hvor arbejdet leveres til en anden. For at undgå
konkurrenceforvridning har det derfor været nødvendigt at lægge moms på
byggeri mv. for egen regning, den såkaldte pålægsmoms.
Ved opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes
der mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning,
og byggeri, der er opført for egen (byggevirksomhedens) regning.
Om et byggeri skal anses som opført for egen eller fremmed regning
afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet (støbningen)
påbegyndes.
I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en
grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er
det afgørende, om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks.
slutsedlens underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt
inden dette tidspunkt.
Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved handelens indgåelse,
anses byggeriet som opført for fremmed regning, og momsen skal opgøres
efter momslovens almindelige regler. Dette gælder, uanset om sælgeren ikke
selv udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men
f.eks. lader andre udføre byggearbejdet.
Hvis støbningen af fundament er påbegyndt, inden den faste ejendom
sælges, skal momsen opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning,
jf. UfR 1988, 1029 H samt Østre Landsrets afgørelse nævnt i TfS 1995,
66.
Om sondringen mellem byggeri mv. for egen og fremmed
regning,
se Q.1.2.5.
Andelsboligbyggeri
Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal
betales moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler
om byggeri for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets
påbegyndelse foreligger en bindende aftale mellem parterne
(byggevirksomheden og andelsboligforeningen) om køb af ejendommen.
Byggevirksomheder mv., der opfører andelsboligbyggeri, skal derfor
betale moms efter lovens almindelige regler, hvis byggevirksomheden, inden
støbningen af fundamentet er påbegyndt, har indgået en bindende aftale med
en andelsboligforening om overtagelse af den faste ejendom. Aftalen mellem
parterne kan være udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt,
købstilbud, skøde eller lignende. Der skal også betales moms efter lovens
almindelige regler, hvis de kommende andelshavere har indgået bindende
aftale med en byggevirksomhed inden byggeriet begyndelse, og har
forpligtet sig til at lade en andelsboligforening overtage byggeri og
grund på et senere tidspunkt.
Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng en aftale, som begge
parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om
aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Det skal
samtidig præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud forstås et
accepteret købstilbud. Det betyder, at det ved vurderingen af, om der
foreligger en bindende aftale mellem parterne, er afgørende, hvordan
aftalegrundlaget er udformet.
Hvis byggeriet er sat i gang, inden der er truffet bindende aftale om
overdragelse af ejendommen, skal byggevirksomheden betale moms efter
reglerne om byggeri for egen regning.
Om sondringen
mellem byggeri for egen og fremmed regning i forbindelse med
andelsboligbyggeri, se endvidere
Q.1.2.5.1.
Ombygning mv. af eksisterende
bygninger
I forbindelse med ombygnings- og moderniseringsarbejde skal arbejdet
anses for udført som byggearbejde for egen regning, hvis byggevirksomheden
ejer bygningen på det tidspunkt, hvor arbejdet er påbegyndt. I de
tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en
eksisterende bygning og samtidigt forpligter sig til at udføre ombygnings-
og moderniseringsarbejde på bygningen, er det afgørende, om byggearbejdet
er påbegyndt ved handlens indgåelse. Iværksættes ombygnings- og
moderniseringsarbejdet først efter handlens indgåelse, skal arbjedet anses
for udført for fremmed regning.
Se endvidere
Q.1.2.5.2 .
D.5.2 Byggeri for egen regning
Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning er senest ændret ved
lov nr. 1064 af 17. december 2002 om ændring af ligningsloven og momsloven
(Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde).
Reglerne tilsigter momsmæssigt at ligestille virksomheder og
foreninger mv. med momsregistrerede byggevirksomheder i følgende
situationer:
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller
udlejning - § 6,
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til privat
brug for virksomhedens indehaver, når opførelsen mv. sker med henblik på
salg som led i næring eller erhversmæssig udlejning - den fra 1. januar
2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1, 2 pkt.,
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til
virksomhedens brug - § 7,
opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til
virksomhedens indehavers brug, når arbejdet i forbindelse med opførelsen
mv. er udført før 1. januar 2003 - den før 1. januar 2003 gældende
affattelse af § 7.
Reparation og vedligeholdelse til en samlet værdi af over 75.000 kr.
sidestilles efter både § 6 og § 7 med ombygning og modernisering.
Efter reglerne er offentlige institutioner mv. ikke omfattet af
reglerne om byggeri for egen regning, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.
For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 6, stk. 1,
sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer, der anvendes til
dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk. 2.
For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 7, stk. 1,
sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og de
materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf.
§ 7, stk. 2. Om momspligt i forbindelse med arbejde udført af
virksomhedens indehaver, se
D.4.2.4 og
Q.1.5.1 .
Om byggeri for egen regning, se endvidere
Q.1.4.1. Om
lovændringen, se endvidere
D.4.2.4 ,
Q.1.1.1 ,
Q.1.4.2.6 ,
og
Q.1.5.2 .
Ansatte
Ved begrebet ansatte forstås personer, der indgår i et egentligt
lønmodtagerforhold, hvor ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for
A-skat. Frivillig, ulønnet arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet
ansatte. Der skal derfor ikke betales moms af arbejde, der udføres af
frivillig, ulønnet arbejdskraft ved f.eks. opførelse af en idrætshal.
Opmærksomheden henledes på, at der også skal beregnes moms i de
situationer, hvor virksomheden kan fradrage momsen af byggeriet.
Momsberegningen sker af hensyn til opgørelsen af en eventuel
reguleringsforpligtelse ved ændret anvendelse eller senere
salg.
D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk.
1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller lejers
grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms, hvis
den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen
eller opførelsen.
Efter den fra 1. januar 2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1, 2.
pkt., omfatter momspligten også opførelse på egen, lejet eller lejers
grund af bygninger til privat brug for virksomhedens indehaver, når
opførelsen sker med henblik på salg som led i næring eller erhversmæssig
udlejning. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 om
ændring af ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af
værdi af eget arbejde). Se
Q.1.4.2.6 .
Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der
typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomheden selv udfører i
forbindelse med byggearbejdet mv. Værdien af det håndværksarbejde, som
virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved
opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri, idet der
ikke er momsfradrag for disse indkøb.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således
betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve
byggearbejdet ikke kommer i gang.
Om momspligt ved byggeri til salg
eller udlejning, se
Q.1.4.2.
D.5.3.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller
lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med
henblik på salg eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes
ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og
moderniseringsarbejdet. Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal
betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse,
lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller
anvendelighed ændres.
Efter den fra 1. januar 2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1,
2. pkt, finder bestemmelsen også anvendelse i forbindelse med udførelse af
ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til
privat brug for virksomhedens indehaver, når ombygnings- eller
moderniseringsarbejdet sker med henblik på salg som led i næring eller
erhversmæssig udlejning.
Se Q.1.4.2.6.
Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes:
indlæggelse af centralvarme
udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.
D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere
end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde.
Hvis værdien af reparations- eller vedligeholdelsesarbejdet samlet
overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb indgå i
momsgrundlaget.
Som eksempler på reparation/vedligeholdelse kan nævnes:
maling af facader og vinduer
udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme
materialestandard.
Se endvidere
Q.1.4.2.4.
D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk.
1
Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund
lader bygninger opføre til virksomhedens brug, skal betale moms, hvis
den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller
opførelsen.
Momspligten efter § 7 omfatter også opførsel af bygninger til
virksomhedens indehavers brug, når arbejdet i forbindelse med opførelsen
er udført før 1. januar 2003. Opførelse af bygninger til privat brug for
virksomhedens indehaver er fortsat momspligtigt i tilfælde, hvor
opførelsen sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig
udlejning, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., se
D.5.3 og
Q.1.4.2.6 .
Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der
typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.
Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomhedens ansatte selv
udfører i forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde,
som virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved
opgørelsen af momsgrundlaget vedrørende det pågældende byggeri.
Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således
betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve
byggeriet ikke kommer i gang.
Om momspligt ved byggeri til eget brug, se endvidere
Q.1.4.2.
D.5.4.1 Ombygning og modernisering
Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører
ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til
virksomhedens brug, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.
Tilsvarende gælder ved ombygnings- eller moderniseringsarbejde til
virksomhedens indehavers brug, hvis arbejdet udført i forbindelse med
ombygningen eller moderniseringen er udført før 1. januar 2003.
Ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg som led i
næring eller erhvervsmæssig udlejning er fortsat momspligtigt, jf. § 6,
stk. 1, 2. pkt., se
D.5.3.1 .
D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse
Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere
end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller
moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller
vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde
beløb indgå i momsgrundlaget.
Byggevirksomheder kan i visse
tilfælde være momspligtige af ombygnings- eller moderniseringsarbejde,
selvomværdien af arbejdet ikke overstiger 75.000 kr.,
se Q.1.5.1.
Om
reparations- og vedligeholdelsesarbejde, se endvidere
Q.1.4.2.4.
D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8
D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1
Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis der er
fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktiverne.
Momspligten er uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har
foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel kan nævnes en
situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en privatperson. Den
indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige
aktiviteter.Virksomheden vil ikke kunne fradrage moms i forbindelse med
købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt efterfølgende salg.
Se endvidere
SKM2002.416.VLR
hvor Vestre Landsret har stadfæstet Landskatterettens kendelse
SKM.2001.49.LSR, hvorefter der skulle betales moms ved salg af en bus, der
delvist havde været benyttet til momspligtige aktiviteter, uanset bussen
var købt uden tilfaktureret moms.
Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse
fra registrering.
Begrebet aktiver dækker både over materielle goder som driftsmidler og
over immaterielle rettigheder som f.eks. ophavsrettigheder,
varemærkerettigheder og patentrettigheder.
Byttehandel
Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,
gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny maskine.
Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og
lignende institutioner, der får overdraget ejendomsretten til en minibus
af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års periode at køre med
reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om leverancer mod
vederlag, jf. TfS 1998, 604.
D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af
virksomhed
Momslovens § 8, stk. 1, 3. punktum, gennemfører 6.momsdirektivs artikel
5, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der,
ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden
vederlag, eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen
levering af goder, og at modtageren træder i overdragerens sted.
Hvis aktiver således overdrages som led i en samlet overdragelse af
virksomheden eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af
overdragelsen, når den nye indehaver driver registreret virksomhed.
Bestemmelsen giver adgang for en form for momsmæssig succession, hvor
den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status. Se tillige
R.2
vedrørende momslovens §§ 69-71 (brugtmomsordningen), hvorefter den nye
indehaver kan anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af varer, som er
omfattet af en momsfri virksomhedsoverdragelse,
SKM2001.19.TSS .
Registrerings-meddelelse
Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og
skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om
salgsprisen for de overdragne aktiver.
Det er en betingelse for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at
den nye ejer er eller bliver momsregistreret.
Hel eller delvis
overdragelse
Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for
virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.
I praksis foretages der en helhedsvurdering af de nærmere
omstændigheder i forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne mv.
Der skal således sondres mellem handler, der har karakter af ordinære
købs- og salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller
delvis overdragelse af virksomheden.
Der skal - for at en overdragelse af en virksomhed eller en del af
denne kan anses for at foreligge - være tale om overdragelse af en
virksomheds driftsmidler mv. (økonomisk enhed), som foretages med henblik
på, at køberen enten fortsætter driften af virksomheden eller udøver en
driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles
hermed.
Overdragelse af en leasingaftaleportefølje kan sidestilles med
overdragelse af en del af en virksomhed, TfS 1997, 812. Der skal
samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på tidspunktet for
overdragelsen ophører med drift af den overdragne virksomhed eller del af
virksomheden. Ved vurderingen lægges der således vægt på, at sælger
ophører med drift af den overdragne økonomiske enhed, og på købers hensigt
med overtagelsen af den økonomiske enhed.
Det betyder, at der skal betales moms, når en virksomhed overdrager
eksempelvis størstedelen af virksomhedens driftsmidler til en forhandler
(automobilforhandler, maskinforhandler, kreaturhandler m.fl.), som efter
overtagelsen sælger driftsmidlerne til forskellige kunder.
I TfS 1999, 87, havde en virksomhed købt et varelager af en tidligere
samarbejdspartner. Samarbejdspartnerens personale var opsagt, og de af
selskabet lejede lokaler blev opsagt. Højesteret fandt, at selskabet efter
salget af varelageret ikke længere drev virksomhed, men måtte anses for et
hvilende selskab. Salget af varelageret var derfor omfattet af reglerne om
overdragelse af virksomhed. Køberen af varelageret var ikke berettiget til
at fradrage momsen af varekøbet. Se også TfS 1999, 918 HRD.
Ved en virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i
overdragelsen medfølger f.eks. varelager, produktionsrettigheder og andre
immaterielle aktiver, der tilsammen danner et fundament for driften.
Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at skulle overdrages
sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke er nødvendig for
virksomhedens fortsatte drift.
Tilsvarende kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi
virksomheden eller dele af denne kan drives fra den nye ejers egne
lokaliteter.
Hvis en virksomhed løbende har salg af varer, maskiner og andre
driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af husdyr, og salget
sker som et naturligt led i driften af virksomheden, skal der beregnes
moms efter de almindelige regler.
Salg af de aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse,
behandles som et almindeligt salg af virksomhedens aktiver. Se i denne
forbindelse
SKM2003.302.LSR ,
hvorefter overdragelsen af et selskabs domicilejendomme ikke kunne anses
for omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Selskabet, der drev
virksomhed indenfor edb-branchen, havde overdraget samtlige aktiver
og passiver med undtagelse af selskabets faste ejendomme, for hvilke
selskabet i følge overdragelsesaftalen havde en salgsret. Ejendommene
blev herefter overdraget til en anden køber. Salget af
ejendommene blev anset for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Se
D.11.9 .
Styrelsen
har svaret på en forespørgsel fra et trafikselskab om de momsmæssige
konsekvenser ved at stifte et 100 pct. ejet leasingselskab, der skulle
indkøbe nye busser, som skulle udlejes til trafikselskabet.
Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det endnu ikke
stiftede leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres som en
momsfri overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede, at
bestemmelsen ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske momsfrit,
TfS 1996, 187.
Se endvidere
SKM2001.271.LSR ,
hvorefter salg af en virksomheds inventar i forbindelse med
bortforpagtning af hoteldriften blev anset for omfattet af momslovens § 8,
stk. 1, 3. punktum.
Tilbageregulering
Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler mv. som
led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for
hvis regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der
udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det
beregnede momsbeløb tilbagebetales til køberen.
Køberen har i disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen.
Hvis salgsbeløbet, inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med
kreditor er indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller
realkreditinstitutter mv., er sælger ligeledes forpligtet til at foretage
momsmæssig regulering.
Dette gælder også i de tilfælde, hvor handlen f.eks. er indgået af et
pengeinstitut efter fuldmagt fra sælgeren.
Tilbageregulering af købers indgående moms kan undlades i tilfælde,
hvor sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til køber, og denne i
begrundet god tro har anset handlen for at kunne ske med momsberegning. I
disse tilfælde skal det af sælger beregnede momsbeløb berigtiges overfor
ToldSkat. Se TfS 1999,918 HRD, hvor køber ikke kunne antages at være i
begrundet god tro.
D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk.
2
Der skal betales moms, når der udtages aktiver (bortset fra aktiver som
er omfattet af reguleringsforpligtelsen i §§ 43 og 44) til privat brug
eller andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
Momspligten forudsætter, at
virksomheden rent faktisk har foretaget fuld eller delvis fradragsret ved
indkøb, fremstilling mv.
Højesteret fandt i TfS 1996, 615, at en virksomheds anvendelse af en
vare fra varelageret til betaling af en erstatning måtte betragtes som
udtagelse af en vare til andre formål.
§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning af varelagre
og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre driftsmidler,
der i anskaffelse har kostet 75.000 kr. ekskl. moms eller derunder,
og ved udtagning af driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.
Bestemmelsen omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om
regulering for investeringsgoder. Som investeringsgoder efter § 43, stk. 1
betragtes:
Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris
ekskl. moms er over 75.000 kr., og som er undergivet
værdiforringelse,
fast ejendom, herunder til- og ombygning,
reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af
mere end 75.000 kr. (ekskl. moms), inden for 1 år.
Ved
udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms efter §
8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms efter
reglerne i §§ 43 og 44, se
J.4 .
Momsgrundlaget
Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i §
28, stk. 1, jf. stk. 4.
Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, fastsættes
værdien efter reglerne i § 32, se
G.7 .
For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres
momsgrundlaget med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter
anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk.
4.
D.7 Offentlige institutioners leverancer §
9
Offentlige institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, for
så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med
erhvervsvirksomheder.
I medfør af § 9 betragtes leverancer mellem institutioner inden for
samme offentlige myndighed ikke som en momspligtig levering, når de
pågældende institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3.
Det gælder:
leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde
leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under
samme amtskommune eller kommune
leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere
amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er
parthavere i institutionen.
Bestemmelsen afgrænser momspligtens omfang for de offentlige
institutioner, der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de
drives i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
Folkekirkens menighedsråd anses for omfattet af momslovens § 3, stk. 2,
nr. 3. Som institutioner under Kirkeministeriet skal et menighedsråd ikke
betale moms, når menighedsrådet som led i et samarbejde med et andet
menighedsråd om drift af kirkegårde leverer varer og ydelser til det andet
menighedsråd jf.
SKM2002.404.TSS .
Reglerne om, at der skal betales moms ved ethvert salg, sikrer ikke
fuldt ud den ønskede konkurrenceneutralitet, når det drejer sig om
offentlige institutioners valg mellem selv at fremstille varer og ydelser
eller købe dem på det private marked.
Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to forskellige ordninger,
enten ved at pålægge de offentlige institutioner at betale moms af varer
og ydelser til eget brug, eller ved at offentlige institutioner får
refunderet udgifterne til moms, der betales ved køb hos
erhvervsvirksomheder. I begge tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen
rolle for valget mellem at producere selv og at købe hos
erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er valgt sidstnævnte ordning.
Kommunens udgifter til moms refunderes i et vist omfang via den
kommunale momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse
nr. 1067 af 17. december 2001. Bestemmelsen vedrører ikke offentlige
forsyningsvirksomheder, der er momspligtige af samtlige leverancer.
Samme område
Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden
for samme kommune eller amtskommune kan udveksle varer eller ydelser, uden
at der skal betales moms.
Eksempelvis kan kommunens eller amtskommunens egne ansatte udføre
rengøringsarbejde mv. på kommunens eller amtskommunens egne institutioner,
uden at der skal betales moms. Tilsvarende gælder leverancer fra
institutioner, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller
kommuner.
Parthaver
Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde
drives i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn
over, hvordan virksomheden er etableret og drives.
Der er efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i
fællesskab er økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde
driftsudgifter, og om hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed
indflydelse på enhedens drift, herunder budget- og personalepolitik. Det
er i den forbindelse underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler
enhedens driftsresultat efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens
omsætning. Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke
for fælles amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor
beregne moms af konsulentydelser mv., som de leverer til kommunerne og
amtskommunerne.
D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre
EU-lande § 10
Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer
til et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler
ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at
varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden
betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til
virksomheden selv i et andet EU-land.
Da bestemmelsen sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre
EU-lande med salg af varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes
faktura med samme oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.
Værdien af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved
salg af de pågældende varer.
Findes en sådan salgspris ikke, skal virksomheden anvende en kalkuleret
salgspris. Den kalkulerede salgspris skal indeholde samtlige de
omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige
værdi for varer af den pågældende art.
Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.
Visse former for overførsel sidestilles dog ikke med levering.
Midlertidig anvendelse
Hvis en vare f.eks. udelukkende sendes til et andet EU-land med
henblik på en midlertidig anvendelse dér, skal der ikke beregnes moms,
hverken i afsendelseslandet eller i modtagelseslandet
EU's regler
Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare kan anses
for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,
stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af
varer (goder). Som eksempler på transaktioner, der ikke anses som
overførsler, kan nævnes:
levering af varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive
installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning,
levering af varer til et andet EU-land med henblik på, at der skal
foretages en tjenesteydelse på varen dér, når varen efter
forarbejdningen returneres til afsenderen,
levering af varer til et andet EU-land med henblik på dér at blive
anvendt af afsenderen til levering af en tjenesteydelse,
midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder
på en anden medlemsstats område, hvor indførslen af samme vare fra et
tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af
ordningen om fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig
indførsel.
Når en af de betingelser, som skal være opfyldt for ikke at anse
transaktionen for en overførsel, ikke længere er opfyldt, anses varen som
overført på det tidspunkt, hvor betingelsen ophører med at være
opfyldt.
D.9 Erhvervelser
§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i
forbindelse med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen
omhandler kun erhvervelse af varer.
§ 11, stk. 2
Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af
retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller
erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til
erhververen fra et andet EU-land.
§ 11, stk. 1, nr. 1
Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod
vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er
momsregistreret, og erhververen er en momspligtig person eller en ikke
momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller
48, se
afsnit M ,
eller som registreres efter §§ 50 eller 51.
Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1998, 632 truffet afgørelse om, at
en dansk taxavognmand skulle beregne erhvervelsesmoms af sit køb af en bil
i et andet EU-land, når bilen skulle bruges til erhvervsmæssig kørsel her
i landet. Den pågældende bil var brugt ved anskaffelsen, men var købt i et
andet EU-land uden anvendelse af reglerne for brugtvaremoms. Om brugte
varer, se nedenfor.
Virksomheden skal selv beregne moms i forbindelse med erhvervelsen af
den pågældende vare. Det samlede momstilsvar angives periodevis.
Momsregistrerede virksomheder kan samtidig medregne momsen af den
momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter lovens almindelige
regler.
Sælger virksomheden udelukkende momsfri ydelser, skal virksomheden også
beregne og angive momsen periodisk efter § 64, men har ikke fradragsret
for den beregnede moms af erhvervelsen af EU-varerne.
Vedrørende indførsel af varer fra tredjelande, se
D.10 .
Køb og salg fra private
mv
Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en
ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.
Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de
køber fra andre EU-lande.
Installations- og
monteringsarbejde
Når sælgeren er etableret i et andet EU-land, og installerer eller
monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, når køber
er en momsregistreret virksomhed, jf. § 46, stk. 1, nr.
2.
Brugte varer
Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen er momsberigtiget
efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se
R.2 .
Landsskatteretten finder i
SKM2002.606.LSR ,
at det er en betingelse for, at der ikke skal betales moms af
erhvervelsen, at erhvervelsen rent faktisk er momsberigtiget efter
brugtmomsreglerne. Hvis de objektive betingelser
for anvendelsen af brugtmomsreglerne ikke er opfyldt, skal der
beregnes erhvervelsesmoms. Det er således ikke afgørende, om erhververen
har været i god tro om, hvorvidt sælgeren opfyldte betingelserne for at
anvende brugtmomsreglerne.
D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr.
2
Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af nye
transportmidler fra andre EU-lande.
§ 11, stk. 4
Ved et nyt transportmiddel i stk. 1, nr. 2,
forstås:
Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og
knallert) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2
kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første
ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale
om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på
leveringstidspunktet. Der vil således være tale om et brugt
transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6
måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km.
Båd på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter
første ibrugtagning, eller når båden har sejlet højst 100 timer. Der er
tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene
betingelse på leveringstidspunktet.
Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550
kg, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første
ibrugtagning, eller når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et
nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på
leveringstidspunktet.
Vedrørende fortolkningen af bestemmelserne
om både har Told- og Skattestyrelsen på en henvendelse fra en
brancheforening svaret:
En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100
timer, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl,
dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.
Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke
til sejltiden.
En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i
mere end 100 timer.
Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs.
når ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets
almindelige regler.
En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne
anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.
En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i
privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11,
stk. 4, nr. 2, er opfyldt.
Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne
betegnes som brugt, påhviler de personer, der er involveret i handlen
mellem de to EU-lande. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til
myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden
ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.
Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i
mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan
bruges til at sandsynliggøre sejltiden.
Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling
for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.
Ifølge
SKM2002.63.LSR er
det tidspunktet for transporten af båden til Danmark, der er afgørende
for, om båden kan anses som ny eller brugt i momslovens forstand. Dette
gælder uanset om båden er erhvervet og leveret til ejeren på et tidligere
tidspunkt.
Ved opgørelse af en båds længde lagde Landsskatteretten i TfS 1998, 675
længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd
& Udstyr til grund.
D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande §
11, stk. 3
En virksomhed skal betale moms, når den her i landet benytter en vare,
som virksomheden har overført fra et andet EU-land.
Med erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons
benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført
hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet mv., erhvervet
eller indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons
virksomhed i det andet EU-land.
Bestemmelsen omhandler således ikke salgssituationer, men alene de
tilfælde, hvor varerne flyttes fra et EU-land til et andet. Ved at
sidestille overførsel med erhvervelse sikres det, at beskatningen sker i
forbrugslandet. Se også
D.8 .
Virksomheder i andre EU-lande, som overfører varer on-hold til danske
speditører, skal momsregistreres og opkræve dansk moms, da varerne
erhverves og afsættes her i landet. Ved overførsel af varen on-hold
bibeholder den udenlandske virksomhed retten til som ejer at råde over
varen, indtil virksomheden frigiver varen til en køber, jf. TfS 1999,
605.
D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a
Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt i
Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag.
Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på et frilager er
leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer og ydelser, der foretages på
de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter ydelser såsom
lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på oplaget, f.eks.
nedfrysning eller andre ydelser til varernes bevarelse.
D.10 Indførsel § 12
§ 12, stk. 1
Der beregnes moms (importmoms) af varer, der indføres her til landet
fra steder uden for EU. Om momsgrundlaget ved indførsel, se
G.7 .
Momslovens § 2, stk. 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal
henføres til EU´s afgiftsområde, se
B.2 .
Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000, er momsloven ændret således, at
momsregistrerede virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU
skal afregne momsen over virksomhedens momsangivelse efter § 56. Der
henvises til
afsnit O og
afsnit N.5.2 .
Ændringen trådte i kraft den 1. april 2001.
Private og virksomheder, der ikke er momsregistrerede skal efter
momslovens § 61 afregne importmomsen efter de regler, der gælder for
afregning af told. Der henvises til
afsnit P.4 .
Toldordninger § 12, stk.
2
Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under særlige
toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved
indførelsen, indtræder momspligten først, når varen ikke længere er
omfattet af en af disse ordninger.
Det drejer sig om ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv
forædling og midlertidig indførsel , hvor der indrømmes fuldstændig
toldfritagelse ved indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag med tilladelse til
afgiftsfri oplæggelse, se
I.1.9 .
I sag C-371/99 Liberexim BV fastslår EF-domstolen, at ved flere på
hinanden følgende overtrædelser af betingelserne for at være omfattet af
en af toldordningerne nævnt i § 12, stk. 2, indtræder pligten til at
betale importmoms i det EU-land, hvor varerne befandt sig på tidspunktet
for den første overtrædelse. Det fremgår desuden af dommen, at det
ikke alene er forsætlige handlinger, der indebærer, at varerne ikke
længere kan anses for omfattet af ordningen.
Landsskatteretten fandt i
SKM2003.119.LSR
og
SKM2003.171.LSR
med grundlag i EF's toldbestemmelser, at der skulle betales told og
importmoms her i landet i forbindelse med ekstern fællesskabsforsendelse
med afgangstoldsted her i landet. I begge sager var der tale om
forsendelser, hvor forsendelserne ikke var forskriftsmæssigt gennemført,
og hvor det ikke kunnne påvises, hvor overtrædelserne var begået.
For en nærmere beskrivelse af de særlige toldordninger henvises til
Toldvejledningen .
D.11 Fritagelser
Generelt
§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er
fastsat på grundlag af de bagvedliggende fritagelsesbestemmelser i 6.
momsdirektiv, først og fremmest direktivets artikel 13 om
afgiftsfritagelser i indlandet. De øvrige bagvedliggende bestemmelser
findes i artikel 28, stk. 3, litra b), jf. direktivets bilag F
(overgangsbestemmelser).
Momslovens § 13 adskiller sig fra § 34 ved, at der for aktiviteter
fritaget efter § 13 ikke er fradragsret for købsmoms. For leverancer af
investeringsguld, der med virkning fra 1. januar 2000 er fritaget for moms
efter § 13, stk. 1, nr. 21, er der dog i visse tilfælde fradragsret for
købsmoms, jf. § 41 a. Se
D.11.21 .
En del af de virksomheder, der bliver momsfritaget efter § 13 er
lønsumsafgiftspligtige, jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.
674 af 15. september 1998 af lov om afgift af lønsum m.v. For information
om lønsumsafgift henvises der til Skatteministeriets
lønsumsafgiftsvejledning .
Artikel 13
EF-Domstolen har i flere domme udtalt, at de udtryk, der anvendes til
at betegne de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal
fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip
om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af
en afgiftspligtig person. Se f.eks. sag C-348/87, Stichting
Uitvoering Financiële Acties, sag C-2/95, SDC, sag C-269/00, Wolfgang
Seeling, og sag C-287/00, Kommissionen mod Tyskland.
Ifølge EF-domstolens faste retspraksis er fritagelserne i sjette
direktivs artikel 13, punkt B, litra b), selvstændige fællesskabsretlige
begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes
forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Se f.eks. sag C-2/95,
SDC, sag C-349/96, CPP, sag C-269/00, Wolfgang Seeling, og
sag C-287/00, Kommissionen mod Tyskland.
EF-domstolen har i sag C-269/00, Wolfgang Seeling, udtalt, at
fritagelsesbestemmelsen i artikel 13, punkt B, litra b), ikke
kan anvendes analogt. I sagen havde den tyske regering gjort
gældende, at sjette direktivs artikel 6, stk. 2, udvider
anvendelsesområdet for direktivets artikel 13. Efter regeringens
opfattelse fulgte det således af den sidestilling, der er omhandlet i
sjette direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), at alle
bestemmelser i direktivet, der gælder for tjenesteydelser, i princippet
også gælder for situationer, der sidestilles hermed.
Den tyske regering gjorde gældende, at sidestillingen indebærer,
at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), i den konkrete sag
fandt anvendelse som den mest passende analoge
bestemmelse. Regeringen anførte, at da direktivets artikel 6,
stk. 2, første afsnit, litra a), sidestiller anvendelse af et
virksomhedsgode til privat brug med en tjenesteydelse, og da den
konkrete anvendelse set i forhold til det endelige forbrug mest
lignede en udlejning, fandt det fritagelsestilfælde, der er omhandlet i
direktivets artikel 13, punkt B, litra b), anvendelse.
Regeringen tilføjede, at betydningen af og formålet med sjette
direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), nemlig at forhindre,
at der ikke opkræves afgift af et virksomhedsgode, der anvendes til privat
brug også talte for anvendelsen af direktivets artikel 13, punkt B, litra
b), i tilfælde af personligt forbrug. Set i forhold til det endelige
forbrug gør det ingen forskel, om den afgiftspligtige person udlejer
boligen eller selv anvender den. Der burde derfor i den konkrete sag
gives de to tilfælde samme afgiftsmæssige behandling.
Domstolen fandt imidlertid, at da fritagelsesbestemmelsen i artikel 13,
punkt B, litra b), skal fortolkes indskrænkende, kan den derfor ikke
anvendes analogt. Om dommen se også
D.11.8 og
J.1.1 .
EF-domstolen har i sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring
GmbH, udtalt sig om undtagelser fra fritagelserne. De
fritagelser, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13 som undtagelser
til momsens generelle anvendelse, må fortolkes således, at deres
anvendelsesområde begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at
varetage de interesser, som disse fritagelser tillader at
beskytte. Undtagelserne til en regel, der fraviger princippet om
momsens generelle anvendelse, må derimod gives et vidt
indhold.
D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr.
1
Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder
kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og
anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige
og private del af sundhedssektoren for moms. En selvstændig
erhvervsdrivende, herunder en fysisk person, kan være omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1 nr. 1, jf.
SKM2001.235.TSS .
Dette fremgår også af dommen i sag C-141/00 Ambulanter Pflegedienst Kügler
GmbH hvor domstolen udtaler, at afgiftsfritagelsen ikke afhænger af den
juridiske form af den afgiftspligtige, der udfører lægeydelserne.
Ydelser, der kan karakteriseres som sket i nær tilknytning til
behandling af personer er omfattet af bestemmelserne.
EF-domstolen har i sag C-76/99 Kommissionen mod Frankrig, udtalt, at
begrebet "i nær tilknytning til", som anvendes i 6. momsdirektivs art. 13,
punkt A, stk. 1, litra b ikke skal fortolkes indskrænkende. Fritagelsen af
transaktioner i nær tilknytnig til hospitalsbehandling og pleje skal
sikre, at det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og
hospitalsbehandling på grund af, at plejen og
hospitalsbehandlingen eller transaktioner i nær tilknytning
hertil er pålagt moms.
Af
SKM2002.163.LSR
fremgår det således, at Statens Serums Instituts salg af
laboratorieundersøgelser, så kaldt human dianostik, er omfattet af
momsfritagelsen for hospitalsbehandling og lægevirksomhed.
Landsskatteretten henså til, at formålet med at foretage analyserne var,
at lægen eller hospitalet skulle diagnosticere, behandle og så vidt muligt
helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, og at
analyseydelserne derfor blev anset som en integreret del af de
momsfri hospitals- og lægeydelser.
Nedenfor gennemgås de nærmere
betingelser for de aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen.
Hospitalsbehandling og
lægevirksomhed
Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der præsteres af
offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser, præsteret af
hospitalet i forbindelse med behandlinger, er fritaget.
Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje, indlæggelse mv.
Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for
moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater,
der er specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra
blod eller blodkomponenter, er momspligtige.
Med leverancer fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af
privatpraktiserende læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er
honoreret efter overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs.
offentligt anerkendte medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor
også til tilskud fra den offentlige sygesikring.
I sag C-141/00, jf. ovenfor, præciserer domstolen, at fritagelsen
omfatter lægeydelser både når de udføres inden for hospitalerne og når de
udføres uden for disse, enten på tjenesteyderens bopæl, på patientens
bopæl eller et andet sted.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en hårtransplantationskliniks
ydelser, der bestod dels af forskellige administrative serviceydelser,
dels af lægelige ydelser i form af konsultation og hårtransplantation, ud
fra en helhedsbedømmelse måtte anses som undtaget fra moms efter
bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at det afgørende er, om
den administrative serviceydelse fremtræder som en del af den lægelige
ydelse. Er dette tilfældet, præsteres den administrative serviceydelse til
virksomhedens eget brug, og der opstår således ikke spørgsmål om at
beregne moms af den administrative ydelse, jf. TfS 1995, 319. Se også TfS
1994, 81.
Lægers udstedelse af lægeerklæringer til brug for forsikringsselskaber,
kommuner o.lign., der er afgivet vedrørende en person, som lægen har
undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold er omfattet
af fritagelsen. I de tilfælde, hvor der ikke består et læge-patientforhold
er lægers honorarer for udstedelse af lægeerklæringer momspligtige, jf.
TfS 2000, 361.
EF-domstolen fastslår i dommen i sag C-384/98, at lægelige ydelser, der
ikke består i behandling af personer, i at diagnosticere og behandle en
sygdom eller nogen anden sundhedsmæssig anomali, men i at fastslå
individers genetiske beslægtethed i en faderskabssag ved hjælp af
biologiske analyser, ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsens
anvendelsesområde.
Øjenlæger og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og
kunder er momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på
den betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste.
Optikeres synsprøver samt tilpasning af briller er derimod
momspligtige.
Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og lægevirksomhed anses som
en momspligtig ydelse efter lovens § 4, stk. 1. Tolkeydelsen kan derfor
ikke betragtes som en integreret del af social- eller
sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen anses
heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.
hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§
13, stk. 1, nr. 1-2). Se endvidere TfS 1997, 510, hvor et vikarbureau, der
stillede plejepersonale til rådighed for hospitaler og plejehjem, ikke
kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og TfS 1998, 94, hvor
Momsnævnet ophævede momsfritagelsen for en række serviceydelser, der blev
leveret til hospitaler fra private erhvervsvirksomheder.
Plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i
private hjem er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 1, når det er
bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv tilrettelægger
arbejdet, jf. TfS 2000, 258. Af sag C-141/00, jf. ovenfor, fremgår det
også, at momsfritagelsen finder anvendelse på sygepleje, der udføres af et
kapitalselskab, som driver virksomhed med ambulant sygepleje, herunder i
hjemmet, der udøves af uddannede sygeplejersker, men finder ikke
anvendelse på almindelig hjælp og hjælp i husholdningen.
Kiropraktik, ergoterapi og
fysioterapi
Kiropraktik er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,
hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der har opnået autorisation i
henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer mv.
Fysioterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,
hvis behandlingen gives af en fysioterapeut, der har opnået autorisation i
henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991.
Fysioterapeuters fremstilling af aflastende indlægssåler anses ikke som
omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne også fremstilles af
ortopædvirksomheder og skomagere.
Ergoterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,
hvis behandlingen gives af en ergoterapeut, der har opnået autorisation i
henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991. En ergoterapeuts aktiviteter
kan ud fra en konkret vurdering også være momsfritaget i henhold til § 13,
stk. 1, nr. 2. I TfS 2000, 905 vurderede Landsskatteretten, at en
selvstændig ergoterapeuts konsulentvirksomhed for forskellige kommuner ved
ergoterapeutiske undersøgelse og behandlinger af børn var omfattet af
fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.
Generelle arbejdspladsbeskrivelser som foretages af fysio- og
ergoterapeuter er momspligtige, medmindre der er tale om fysio- eller
ergoterapeutisk rådgivning, som led i behandling eller undersøgelse af en
patient, jf. TfS 2000, 361.
Anden egentlig
sundhedspleje
De grundlæggende betingelser, der skal vurderes, inden en
ydelse kan opnå fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er
følgende:
Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i
henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.
Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter
den offentlige sygesikringsordning.
Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er
opfyldt, tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til
en bestemt patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under
det sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter
henvisning fra læge eller hospital.
Behandlingshjem
De behandlinger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses
af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område og er
derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Laboratorie-
undersøgelse
Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en
undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen
dog være momsfri.
Høreapparater
Tilpasning af høreapparater kan ske momsfrit som anden egentlig
sundhedspleje, TfS 1997, 857.
Epilering
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2003.65.TSS .
udtalt sig om den momsmæssige behandling af epilering. Under særlige
forudsætninger kan fjernelse af uønsket hårvækst være omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Akupunktur
Akupunktur er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.
Behandlingen skal udføres af en akupunktør, der er under supervision af en
læge, dvs. lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen
undersøge patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal
gives. Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter
behandlingen. Lægen skal sikre sig, at akupunktøren har den fornødne
uddannelse i at udføre behandlingen, og at akupunktøren er nøje instrueret
om hvilken behandling, der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette
forudsætter, at lægen selv har et grundigt kendskab til behandlingen.
Lægen skal endvidere sikre sig, at akupunktøren er bekendt med og
iagttager de hygiejniske foranstaltninger for behandlingsmetoden. Lægen
skal endeligt sikre sig, at akupunktøren er bekendt med muligheden for at
tilvejebringe adækvat lægehjælp (den korrekte lægehjælp i en given
situation). Lægen påtager sig det fulde ansvar for diagnostik, indikation
for behandlingen og at føre ordnede optegnelser over behandlingen mv.
Fodpleje
Fodplejebehandlinger, som udføres af fodplejere, der er uddannede
på skole eller i mesterlære før 1986, anses af Sundhedsstyrelsen for at
høre under det sundhedsmæssige område og er derfor momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf.
SKM2003.270.TSS .
Fodplejebehandlinger er desuden fritaget for moms, hvis fodplejeren
opfylder uddannelseskravene for alternative behandlere, som beskrives
nedenfor.
Psykologer
Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen er
omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.
Den psykologiske-pædagogiske kandidateksamen (cand.pæd.psyk.) fra
Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks lærerhøjskole)
ligestilles i denne forbindelse med den psykologiske kandidateksamen ved
universiteterne (cand.psyk.).
Bedriftssundheds-
tjeneste
Bedriftssundhedstjenester er momspligtige af deres ydelser.
Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 består
bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser
vedrørende rådgivning, konsulentbistand mv. som ydelser, der må anses for
at være momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Den egentlig
sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør en meget
begrænset del af tjenesteydelserne. Momsnævnet fandt derfor, at
bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i henseende til momslovens regler
indtil videre i sin helhed udgøres af momspligtige konsulent- og
rådgivningsydelser, TfS 1994, 776.
Redningskorps
Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og
brandslukning.
Alternative behandlere
Behandlinger udført af alternative behandlere er momsfri efter § 13,
stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 736 og TfS 1999, 477, hvis de alternative
behandlere opfylder følgende uddannelseskrav:
Anatomi/fysiologi
200 lektioner
Sygdomslære/farmakologi
100 lektioner
Den primære alternative behandlingsform
250 lektioner
Psykologi
50 lektioner
Klinikvejledning/klientbehandling
10 lektioner
Introduktion til andre alternative
behandlingsformer
50
lektioner
For alternative behandlere
inden for det psykoterapeutiske område, er der, jf. TfS 1999, 889
opstillet alternative uddannelseskrav for momsfritagelse i henhold til
momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Disse alternative behandlere skal som
minimum have gennemgået et uddannelsesforløb af minimum 660 lektioner, der
omfatter elementerne:
Teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område
Egenterapi
Modtagelse af supervision
For behandlere, der har en grunduddannelse som f.eks. pædagog eller
socialrådgiver, kan de relevante fag fra grunduddannelsen (psykologi
mv.) medregnes som en del af det samlede lektionstal.
Behandlinger, der udføres af heilpraktikere, der har gennemgået et
nærmere fastsat uddannelsesforløb på minimum 660 lektioner, er
momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999,
833.
En lektion skal være af minimum 45 minutters varighed.
Hvis en alternativ behandler, som opfylder uddannelseskravene, ud over
den primære alternative behandlingsform også udfører andre former for
alternativ behandling, omfatter momsfritagelsen også disse
behandlingsformer.
For alternative behandlere, der har afsluttet deres uddannelse inden d.
1. juli 2000, kan der dispenseres fra uddannelseskravene. Disse
alternative behandlere vil være omfattet af momsfritagelsen for anden
egentlig sundhedspleje, når de kan dokumentere, at de inden den 31.
december 2000 har gennemført et uddannelsesforløb, der som minimum svarer
til samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi,
sygdomslære/farmakologi og den primære alternative behandlingsform eller
samlet 400 lektioner, der omfatter elementerne teoretisk uddannelse inden
for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtaget supervision.
De alternative behandlere, der ikke umiddelbart opfyldte betingelserne
for denne dispensation, havde alligevel mulighed for at være omfattet af
dispensationen, hvis de supplerede deres hidtidige uddannelse. De var
således omfattet af dispensationen, hvis uddannelseskravet om samlet 400
lektioner var opfyldt inden udgangen af år 2000.
Kombinerede
behandlinger
Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige leverancer,
skal leverancerne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan
udskilles fra de momspligtige leverancer.
Tandlæge- og anden
dentalvirksomhed
Tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms. Fritagelsen
omfatter som udgangspunkt den virksomhed, som tandlæger udøver i kraft af
deres profession.
Tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere er
fritaget for at betale moms af afsætningen af aftagelige og faste
tanderstatninger, som de selv har fremstillet.
Dette gælder også for fremstilling og afsætning af individuelle
apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske
behandlinger.
Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og
medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og
sygdomme i tænder, mund og kæbe.
Erklæringer, som tandlægen afgiver i sin egenskab af tandlæge, og
attest til offentlig brug om tandlægelige iagttagelser vedrørende en
person, som tandlægen har undersøgt eller behandlet, udgør ifølge
Sundhedsministeriet en del af den tandlægefaglige virksomhed.
Tandlægers konsulentydelser til f.eks. forsikringsselskaber i form af
tandlægefaglige vurderinger af anmeldte tandskader anses ikke som momsfri
tandlægevirksomhed, se TfS 1998, 417.
D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1,
nr. 2
Social forsorg og bistand §
13, stk. 1, nr. 2
Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og
bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner
og af institutioner inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at
holde den sociale sektor uden for momspligten.
Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver,
fritidshjem og offentlig hjemmehjælp.
Almennyttig karakter
Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor,
ses der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social bistand og
sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af andre
organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. I sag
C-141/00 Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH fastslår EF-domstolen,
at medlemsstaterne har en skønsbeføjelse til at anerkende organer som
værende "foretagender af almennyttig karakter". Dette omfatter også
fysiske personer, se EF-domstolens dom C-216/97 Gregg & Gregg og
SKM2001.235.TSS ,
hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler sig om rækkevidden af kendelserne
TfS 2000, 905 og
SKM2001.213.LSR
sammenholdt med EF-domstolens dom i Gregg & Gregg. Told- og
Skattestyrelsen udtaler sig i den forbindelse om hvornår private
erhvervsvirksomheder, der drives med gevinst for øje, kan være omfattet af
fritagelserne i § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvornår disse virksomheder
ikke er omfattet af fritagelsen. I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten
ud fra en konkret vurdering, at en ergoterapeuts aktiviteter med
undersøgelser og behandlinger af børn var momsfritaget i henhold til § 13,
stk. 1, nr.2. I
SKM2001.213.LSR
fandt Landsskatteretten, at i det omfang, virksomheden var udpeget og
betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i
henhold til Lov om social service, måtte ydelserne anses for at være
omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2.
Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,
beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel
offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld
underskudsdækning efter socialserviceloven.
Desuden kan der som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk
Røde Kors modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra
ankomsten til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen
foreligger.
I
SKM2002.393.VLR
nåede Vestre Landsret frem til, at et Fremtidskursus, der er rettet mod
unge med særlige behov for støtte, og som består af såvel undervisning som
social forsorg og bistand ikke er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2,
men derimod af § 13, stk. 1, nr. 3. Landsretten lagde til grund, at det
væsentligste element i ydelserne er selve undervisningen. Der blev
navnlig lagt vægt på indholdet af program- og kursusoplæg, hvoraf det
fremgik, at undervisningselementet er det primære formål med opholdet.
Højesteret har i
SKM2003.299.HR
stadfæstet landsrettens dom.
I
SKM2003.279.VLR blev
en friskole og to efterskoler inden for et skolesamvirke anset for at
drive undervisningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, for
børn og unge med særlige behov for støtte, som var blevet anbragt på
skolerne af deres hjemkommuner i medfør af § 40 i lov om social service.
Der var således ikke tale om social forsorg og bistand, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 2. Skolerne var derfor lønsumsafgiftspligtige, jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Landsretten lagde vægt på, at
skolernes hovedydelse måtte anses for undervisning.
Landsretten lagde her vægt på skolerne vedtægter og
programmer samt på, at de fleste elever gik op til folkeskolens
afgangsprøve, og at flere af de elever, der blev fremlagt oplysninger
om under retssagen, ikke kunne fortsætte hos skolerne, men måtte anbringes
andre steder, fordi de ikke kunne modtage undervisning. Ankefristen var
ikke udløbet ved redaktionens slutning.
Varer og ydelser i nær
tilknytning
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær tilknytning
til social forsorg og bistand ligeledes fritaget for moms.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som en selvejende
institution leverer i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse, er
fritaget for moms som ydelser, leveret i nær tilknytning til social
forsorg og bistand.
Ydelserne består af undersøgelser med henblik på vejledning til
etablering af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og
kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i
denne forbindelse lagt vægt på, at kurserne er rettet mod forældre til
børn og fagfolk, der direkte er inddraget i behandlingen af børnene, TfS
1996, 230.
Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt salg af
materialer, håndarbejde mv. til symbolske priser (indkøbs- og
fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette
gælder dog ikke servering fra cafeteriaer og lign. med almindelig adgang
for offentligheden.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af
indtægter, som fremkommer i forbindelse med ydelser af social karakter
mv., vil der bl.a. indgå en vurdering af, om en fritagelse fra momspligten
vil føre til konkurrenceforvridning over for andre virksomheder.
Almindeligt salg fra kiosker vil således altid være momspligtig, uanset
om salget fra kiosken sker fra en institution, der leverer ydelser
vedrørende social forsorg og bistand.
I
SKM2001.41.LSR
fandt Landsskatteretten, at en kro, der leverede mad til pensionister i en
kommune ikke var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2. Kroens
aktivitet bestod primært i levering af mad, hvilket ikke kan anses for
social forsorg og bistand. Det forhold, at levering af maden til
pensionister og handicappede, er forbundet med en række hjælpefunktioner i
form af anretning mv. fører ikke til, at aktiviteten falder ind under
bestemmelsen.
Plejehjemsydelser
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en kommunes levering af kost
og leje af linned i tilknytning til udlejning af plejehjemsboliger må
anses som ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, se TfS
1995, 94. Det er uden betydning, om kosten leveres under cafeterialignende
forhold. Derimod skal der betales moms ved levering af vask og rengøring,
herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær
tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige
institutioner leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes
som momspligtige personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med
erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere
C.2.3 .
Institutionerne skal dog ikke momsregistreres og opkræve moms af de
pågældende ydelser når den betaling, der opkræves hos institutionsbeboerne
alene dækker rengøringsmidlerne. De samme regler gælder ved levering af
service til ældre i eget hjem, når denne service ydes af det samme team,
som bistår på institutionerne. Der skal betales moms, hvis ydelserne
leveres udefra, dvs. fra momsregistrerede virksomheder til beboerne.
Hjemmehjælpsydelser
Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse
i udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne
rengøring og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige
og momsfrie hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning
af ydelserne med særskilt sammentælling, jf.ToldSkat Nyt 1992.280.
Ungdomsklubber
Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og
cafeteriadrift anses ikke for at høre under social forsorg og bistand.
Tolkeydelser
Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af
selvstændige tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke,
at tolkeydelser kunne anses for en integreret del af social- og
sundhedssektorens momsfrie virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets
opfattelse er tale om levering af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i
nær tilknytning til hovedydelserne.
D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13,
stk. 1, nr. 3
Forskellige former for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed er
fritaget for moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.:
skoleundervisning
undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner
faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der
har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.
Når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse
omstændigheder foreligger, er den dog momspligtig efter § 13, stk. 1, nr.
3, 2. pkt., se
D.11.3.1 .
Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer
og ydelser i nær tilknytning hertil.
Efter bestemmelsen er almindelig undervisning af børn og unge momsfri.
På samme måde er undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner
fritaget. Fritagelsen gælder f.eks. også aftenskoleundervisning, hvor der
undervises i traditionelle fag som sprog, matematik, bogføring,
håndarbejde, musik mv. Produktionsskoler, der er omfattet af lov om
produktionsskoler er også fritaget. Dette gælder også for
produktionsskoler i fængsler jf.
SKM2001.223.TSS .
Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til
trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri
faglig uddannelse. Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået
A-certifikat, skal der ske en efteropkrævning af momsen, da erhvervelse af
A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.
Hvis der foreligger en aftale om opnåelse af den samlede
trafikflyveruddannelse inden man påbegynder erhvervelse af A-certifikat og
uddannelsen genoptages inden for 1 år, kan uddannelsen dog i sin helhed
anses som momsfri. Praksis om ab initiouddannelsen anvendes analogt på
modularuddannelsen for uddannelser, der er påbegyndt efter den 8.
september 2000, jf.
SKM2001.224.TSS .
Køreundervisning med henblik på opnåelse af kørekort til kategori B og
B/E anses ikke for faglig uddannelse og er derfor ikke fritaget for moms
efter § 13, stk. 1, nr. 3. Køreundervisning med henblik på opnåelse af
kørekort til kategori C, C/E, D, D/E, til erhvervsmæssig befordring med
almindelig bil (taxa), til erhvervsmæssig personbefordring med stor
bil/bus samt til traktor/motorredskab, kan anses for kompetencegivende
undervisning og dermed fritaget efter bestemmelsen, jf.
SKM2001.264.TSS .
Kurser, der er snævert forbundet med afsætningen af virksomhedens
produkter, anses ikke som faglig undervisning, men derimod som
instruktion, og er derfor momspligtige, TfS 1996, 680.
Virksomhed med kurser i personlig udvikling, healing, drømme og lign.,
der hverken kan anses for skolemæssig undervisning, faglig uddannelse
eller undervisning med et erhvervsmæssigt sigte, er ikke omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, jf. TfS 1996, 732 og TfS 2000, 943.
Landsskatteretten fandt i
SKM2002.662.LSR ,
at en virksomhed med udlejning af musik- og dansestudie samt værelser evt.
med forplejning ikke var omfattet af fritagelsesreglerne i momslovens §
13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Se også
J.1.1 .
En lydkliniks behandling af børn med lydterapi for ordblindhed er
hverken momsfritaget undervisning eller levering med nær tilknytning til
undervisning, jf.
SKM2003.249.ØLR .
Se
SKM2003.339.TSS ,
hvorefter Skatteministeriet har udtalt, at de af Dansk Kennel Klub og
tilsluttede specialklubber afholdte kurser i "hundekørekort" eller øvrige
kurser i f.eks. adfærd, pleje og avlsplanlægning, ikke anses for at have
karakter af skolemæssig eller faglig uddannelse. Kurserne er derfor ikke
omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.
Sondring mellem social
forsorg/bistand og skoleundervisning mv.
I
SKM2002.393.VLR
nåede Vestre Landsret frem til, at et Fremtidskursus, der er rettet mod
unge med særlige behov for støtte, og som består af såvel undervisning som
social forsorg og bistand ikke er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2,
men derimod af § 13, stk. 1, nr. 3. Landsretten lagde til grund, at det
væsentligste element i ydelserne er selve undervisningen. Der blev
navnlig lagt vægt på indholdet af program- og kursusoplæg, hvoraf det
fremgik, at undervisningselementet er det primære formål med opholdet.
Højesteret har i
SKM2003.299.HR
stadfæstet landsrettens dom.
I
SKM2003.279.VLR blev
en friskole og to efterskoler inden for et skolesamvirke anset for at
drive undervisningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, for
børn og unge med særlige behov for støtte, som var blevet anbragt på
skolerne af deres hjemkommuner i medfør af § 40 i lov om social service.
Der var således ikke tale om social forsorg og bistand, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 2. Skolerne var derfor lønsumsafgiftspligtige, jf.
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Landsretten lagde vægt på, at
skolernes hovedydelse måtte anses for undervisning.
Landsretten lagde her vægt på skolerne vedtægter og
programmer samt på, at de fleste elever gik op til folkeskolens
afgangsprøve, og at flere af de elever, der blev fremlagt oplysninger
om under retssagen, ikke kunne fortsætte hos skolerne, men måtte anbringes
andre steder, fordi de ikke kunne modtage undervisning. Ankefristen var
ikke udløbet ved redaktionens slutning.
Varer og ydelser med nær
tilknytning
I
SKM2001.422.TSS
har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at skoler, der som led i regeringens
handlingsplan for bedre og sundere mad til børn deltager i en
forsøgsordning vedrørende mad- og måltidsordninger i enkeltinstitutioner,
ikke skal betale moms af tilskud og elevbetaling til maden. Skolernes
servering af mad i forbindelse med forsøgsordningen anses som momsfri
levering af ydelser i nær tilknytning til egen momsfri undervisning.
Vestre Landsret fandt i dommen i
SKM2002.88.VLR ,
at rådgivning i forbindelse med møblering af en skole, må anses som
levering af en ydelse med nær tilknytning til skoleundervisning. Det
fremgår af
SKM2002.337.TSS ,
at Told- og Skattestyrelsen ikke finder, at der er belæg for landsrettens
begrundelse for at anse rådgivningsydelserne som levering med nær
tilknytning til skoleundervisning. Styrelsen udtaler, at "med nær
tilknytning til" skal forstås som varer og ydelser, der leveres af skolen
i nær tilknytning til undervisningsydelser leveret til skolens elever.
Styrelsen finder ikke, at der er grundlag for at antage, at bestemmelsen
kan udvides til også at omhandle i øvrigt momspligtige ydelser leveret til
skolen. Da leveringsstedet for rådgivningsydelsen, efter styrelsens
opfattelse, ikke var i Danmark gav styrelsen udtryk for, at man var enig i
resultatet af landsrettens dom, nemlig at der ikke er momspligt her i
landet. Dommen blev derfor ikke anket.
I sag C-287/00 Kommissionen mod Tyskland udtaler EF-domstolen, at
begrebet tjenesteydelser "med nær tilknytning til"
universitetsundervisning ikke skal fortolkes særligt snævert, da
fritagelse af ydelserne skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få
adgang til universitetsundervisning på grund af fordyrelsen af
undervisningen ved, at selve undervisningen eller tjenesteydelser og goder
med nær tilknytning hertil pålægges moms. Domstolen konstaterer herefter,
at såfremt forskningsprojekter, som statslige, højere lærernstalter
udfører mod vederlag, pålægges moms, medfører det ikke forøgede
omkostninger ved universitetsundervisningen. Endvidere bemærker Domstolen,
at selv om udførelsen af sådanne projekter kan anses for særdeles nyttige
for univeritetsundervisningen, er det ikke uomgængeligt nødvendigt for at
nå det mål, der tilsigtes med universitetsundervisning. Domstolen fastslår
derefter, at statslige højere læreranstalters udførelse af
forskningsprojekter mod vederlag ikke kan betragtes som en form for
virksomhed, der har nær tilknytning til universitetsundervisning.
Undervisning i
legemsøvelser
Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri. Fritagelsen
omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner. Eksempler
herpå er undervisning i aerobic og andre særlige gymnastikformer, dans,
afspænding, yoga, judo og andre kampsporter.
Undervisning i legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med
henblik på en almen styrkelse af udøverens krop.
Brug af redskaber eller maskiner udelukker ikke i sig selv, at der kan
være tale om undervisning i legemsøvelser, men for at der kan være tale om
momsfri undervisning i legemsøvelser, må der være et væsentligt element af
reel undervisning.
Undervisningen skal således forestås af en lærer/instruktør efter et
forud fastlagt program, og den skal endvidere have en vis intensitet. Det
er ikke tilstrækkeligt, at den alene går ud på at instruere om brugen af
forskellige trænings- og motionsapparater. Styrke- og motionstræning med
motionsredskaber i et motionscenter vil derfor normalt ikke være
momsfritaget.
For at afgøre, om der er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på
følgende elementer:
Om der er en lærer/instruktør gennem hele timen
Om der er tale om et egentligt hold
Om instruktøren har andre opgaver samtidig
Om man bliver ledt gennem hele programmet, eller man blot kan spørge
om hjælp
Et motionscenter skal ved salg af turkort, som dækker såvel
momspligtige som momsfrie aktiviteter, skønsmæssigt opdele vederlaget på
de respektive aktiviteter. Efterfølgende skal det foretagne skøn
korrigeres ud fra den faktiske benyttelse, TfS 1998, 275.
Den omstændighed, at et motionscenter udarbejdede et træningsprogram
for den enkelte, og at de maskiner, der anvendtes til træningsprogrammet,
blev forevist og demonstreret af en instruktør, var ikke nok til, at der
kunne ske fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf. TfS 1999,
218 og
SKM2001.121.VLR .
Momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter
også den undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige
forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS 1996,127.
Momsnævnet har afgjort, at undervisning i faldteknik/faldskærmsudspring
og klatring/bjergbestigning, der drives med gevinst for øje, omfattes af
momspligten på linje med undervisning i f.eks. golf, ridning og tennis,
TfS 1996, 125.
Momsnævnet traf i ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at
aktiviteterne i dykkerskoler er momspligtige. Uddannelse af instruktører
er imidlertid momsfri, jf. oven for om
uddannelse.
D.11.3.1 Momspligtige kurser
Undervisningsvirksomhed, der efter sit indhold er omfattet af
fritagelsen i bestemmelsens 1. punktum, er momspligtig efter bestemmelsens
2. punktum, når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse
omstændigheder foreligger. Kursusvirksomhed, der drives med gevinst for
øje, og som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv., er
således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 3,
2. pkt.
Det er kun kursusvirksomhed, der kan være momspligtig efter
bestemmelsen. Som kursusvirksomhed anses ikke egentlige kompetencegivende
uddannelser.
Gevinst for øje
Der er kun momspligt for kursusvirksomhed, der drives med
gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at optjene en
gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end
undervisning.
Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt til at udbyde
undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt ikke være momspligtige.
Deltagerkredsen
Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og
institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en
fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre
foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.
Da kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på
det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn
over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller
virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for
allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart
fejlagtigt grundlag.
Deltagerkredsen vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er
købere af kurserne, dvs. dem faktura er udstedt til og som afholder
udgifterne. Momsnævnet har således truffet afgørelse om, at et
uddannelsescenters levering af kurser til arbejdsformidlingen, hvor
deltagerkredsen er arbejdsledige, er momspligtig. Nævnet lagde ved sin
afgørelse vægt på, at ordene retter sig mod i lovbestemmelsen
dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af
kurset, TfS 1995, 426.
Underleverandører
Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at
undervisningsydelser, der leveres af en virksomhed, der er underleverandør
til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige
kursusudbyder, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at
underleverandørers undervisningsydelser kan leveres momsfrit.
Det fremgår
af Momsnævnets afgørelse, at de pågældende underleverancer af undervisning
er omfattet af afgiftspligten, når underleverandøren driver selvstændig
virksomhed med kursusvirksomhed, virksomheden drives med gevinst for øje,
og virksomheden primært retter sig imod virksomheder eller offentlige
institutioner. Underleverancer må i momsmæssig henseende behandles som
andre leverancer, idet det er ydelsens karakter og ikke omsætningsleddet,
der er afgørende for spørgsmålet om afgiftspligten.
D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og
organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til
deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.
Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende
betingelser er opfyldt:
leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte
betalinger)
afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.
De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive
momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,
patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som
vedrører borgerlige rettigheder.
Se
C.1.4.2 om
foreninger, der driver økonomisk virksomhed, jf. § 3 samt om
foreningsblade.
Skatteministeriet har
i
SKM2003.339.TSS
udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at Dansk Kennel Klub (DKK) er
fritaget for at betale moms af de af foreningen opkrævede
medlemskontingenter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.
D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13,
stk. 1, nr. 5
Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer.
Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager
professionelle sports- og idrætsudøvere.Se
D.11.5.2
Efter
6. momsdirektivs artikel 13, punkt. A, stk. 1, litra m, fritager
medlemsstaterne visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til
udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som
ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i
sport eller fysisk træning.
Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 er
momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet bragt i
overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv
(Rådets direktiv 77/388/EØF). Endvidere er bestemmelsen om spil på
totalisator eller anden lignende måde flyttet til bestemmelsen i lovens §
13, stk. 1, nr. 12, om afgiftsfritagelse ved spil om penge. Se
D.11.12 .
Baggrunden for lovændringen var Østre Landsrets dom af 26. januar 2000,
hvorefter to bowlingcentre, der drives erhvervsmæssigt, fik medhold i, at
der - på trods af princippet om direktivkonform fortolkning - ikke var
grundlag for at fortolke den indtil lovændringen gældende
fritagelsesbestemmelse på sportsområdet så snævert, at momsfritagelse
forudsætter, at virksomheden ikke må arbejde med gevinst for øje. Se TfS
2000, 161. Se endvidere TfS 2000, 502, om Skatteministeriets meddelelse
dels om ændring af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, om momsfritagelse for
sportsaktiviteter, og dels om konsekvenserne af Østre Landsrets dom. Se
SKM2002.315.TSS
om tilbagebetaling af moms på salg af sportsaktiviteter i motions- og
fitnesscentre.Se endvidere
SKM2003.74.TSS
om tilbagebetaling af moms af salg af pool og billard, squash, tennis,
gokart og golf.
Med lovændringen, der trådte i kraft den 24. marts 2000, er momslovens
fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, ændret således, at det
udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen kun omfatter aktiviteter, som ikke
udøves med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt salg i forbindelse med
sportsaktiviteter er derfor momspligtig i overensstemmelse med
retstilstanden efter den hidtidige praksis fastlagt af Momsnævnet. Se TfS
1995, 275, og TfS 1996, 126.
Se EF-domstolen, sag C-174/00, Kennemer Golf & Country
Club, vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel
13, stk. 1, nr. 5. Domstolen fastslog, at en forening som den i hovedsagen
omhandlede kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje, selvom
den systematisk tilstræber at skabe overskud, som den derefter anvender
til udførelse af sine tjenesteydelser. Den første del af den fakultative
betingelse, som er indeholdt i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk.
2, litra a, første led, skal fortolkes på samme måde.
Momsfritagelsen er herefter begrænset til det ikke-kommercielle udbud
af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til
medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber,
deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv. I disse tilfælde vil
vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå i medlemmernes
kontingentbetaling. Se endvidere TfS 1996, 126, hvorefter en
bowlingforenings udlejning af bowlingbaner til løsspillere er momsfri.
Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og idrætstilbud, da det
følger af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner ikke uden lovhjemmel
kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste
herved. Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel. Dette indbærer, at
kommunalt drevne motionscentre er omfattet af momsfritagelsen.
Efter bestemmelsen udelukkes derimod virksomheder, der drives med
gevinst for øje, fra momsfritagelsen. Der skal således betales moms af
erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, f.eks. bowling-
og motionscentre. Se
D.11.5.1 .
Det er alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved
vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der bl.a.
lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten
udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik-
og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller
idrætsforbund.
Se
SKM2003.339.TSS ,
hvorefter Skatteministeriet har udtalt vedrørende Dansk Kennel Klub (DKK)
for så vidt angår agilitytræning og - konkurrencer, at disse aktiviteter
er momsfritaget som ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport
eller fysisk træning.
Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse om
lønsumsafgift lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af Danmarks
Jægerforbunds vedtægter, ikke kan anses for omfattet af momslovens
fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 1999,
662.
Undervisning i
legemsøvelser
Hvad angår undervisning i legemsøvelser henvises til
D.11.3
D.11.5.1 Ydelser i nær tilknytning til udøvelse
af sport
Det er kun ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk
træning, der kan være omfattet af momsfritagelsen. Der skal derfor som
udgangspunkt betales moms af enhver form for varesalg, uanset salget sker
i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben mv. Det
gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer mv.),
sportsrekvisitter, badges, bannere mv.
Efter 6. momsdirektivs
artikel 13, punkt. A, stk. 2, litra b), kan der ikke opnås momsfritagelse
for leverancer efter direktivets artikel 13, punkt. A, stk. 1, litra m,
som ikke er uomgængeligt nødvendige for grundydelsen i form af
sportsaktiviteter. Det samme gælder, hvis leverancerne tager sigte på at
give virksomheden (klubben m.fl.) yderligere indtægter i konkurrence med
virksomheder, der skal betale moms.
Udlejning af sportsfaciliteter
- lokaler og anden fast ejendom
Udlejning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,
stk. 1, nr. 8. Se
D.11.8 .
Såfremt udlejeren er frivilligt momsregistreret for udlejningen,
tillægges lejebeløbet dog moms. Se
M.5 .
Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun indgå, hvad der
momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det vil sige, at
driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed
som led i udlejningen, kan anses for at være integreret i udlejningen af
den faste ejendom og dermed momsfritaget.
I TfS 1997, 248, har Momsnævnet truffet afgørelse om, udlejning af
bowlingbaner ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
Momsnævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb på samme måde som ved
fortolkningen af begrebet fast ejendom må fortolkes under hensyn til
hovedydelsens karakter således, at i tilfælde, hvor ydelsen i det
væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre, vil en biydelse i
form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære momsfrihed
efter bestemmelsen om udlejning af fast ejendom.
Det indebærer, at i tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis
samlet periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og
løsøre, og disse hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af
lejeaftalen, kan der foretages opdeling i momsfrie, respektive
momspligtige ydelser baseret på de konkrete forhold.
Drejer
det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks.
leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun vedrører en del
af bowlinghallen, kan der ikke foretages opdeling i momsfrie og
momspligtige ydelser.
Se EF-domstolen, sag C-150/99, Lindöpark AB,
vedrørende et selskab, der driver et firmagolfanlæg. Domstolen fastslog,
at artikel 13, punkt B, litra b) og artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m)
er til hinder for indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse
af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre
indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder
tjenesteydelser, som præsteres af organer, der arbejder med gevinst for
øje.
Domstolen udtalte, at selvom det ikke kan udelukkes, at
overladelse af lokaler til sports- eller idrætsudøvelse under særlige
omstændigheder kan udgøre en udlejning af fast ejendom og således falde
ind under fritagelsen i artikel § 13, punkt B, litra b), vedrørte den i
den nationale lovgivning omhandlede bestemmelse ikke et sådant
særtilfælde, men fritog derimod generelt samtlige ydelser i tilknytning
til sport- og idrætsudøvelse, uden at der sondredes mellem ydelser, der
udgør udlejning af fast ejendom, og andre ydelser.
Med henblik på
afgørelsen af, om direktivets artikel 13, punkt B, litra b), fandt
anvendelse på hovedsagen, udtalte domstolen, at efter fast praksis skal de
udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i
6.momsdirektivs artikel 13 fortolkes strengt. Dernæst, at ydelser i nær
tilknytning til sport og fysisk træning for så vidt skal betragtes samlet,
og at der ved afgørelsen af, om en transaktion er afgiftspligtig, skal
tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion,
idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne.
Domstolen udtalte videre, at da drift af en golfbane normalt ikke
kun omfatter en passiv overladelse af en bane, men ligeledes en lang række
kommercielle aktiviteter, såsom overvågning, administration og løbende
vedligeholdelse fra tjenestyderens side, overladelse af andre anlæg
o.s.v., kan udlejningen, når der ikke foreligger helt særlige
omstændigheder, derfor ikke udgøre hovedydelsen. Endelig,
at det skal tages i betragtning, at overladelse af en golfbane
normalt kan begrænses både med hensyn til omfanget heraf og varigheden af
brugsperioden, idet varigheden af benyttelsen af den faste ejendom efter
domstolens praksis er et afgørende forhold i en lejeaftale.
Udlejning af skabe til
golfudstyr m.v.
Momsnævnet har fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i
amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en
ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.
Told- og Skattestyrelsen har desuden afgjort, at en rideklubs udlejning af
skabe til medlemmerne også er fritaget for moms.
Udlejning af skøjter
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2003.19.TSS
udtalt, at en idrætsklubs levering af tjenestydelser vedrørende leje af
skøjter i forbindelse med klubbens salg af adgang til en skøjtehal, må
anses for at være en ydelse i nær tilknytning til udøvelse af
sport eller fysisk træning, der er momsfritaget, jf. § 13, stk. 1,
nr. 5.
Ydelser ved trav- og galopløb
Momsnævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en række ydelser
(f.eks. registrering, udfærdigelse af certifikater mm.) fra visse
foreninger i forbindelse med trav- og galopløb, må anses for at være
momsfri. Nævnet lagde vægt på, at foreningernes overskud tjente til fremme
af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i altovervejende grad var
tale om amatørsport, TfS 1996, 362.
Restaurationsydelser
Restaurations- og cafeteriadrift udgør ikke ydelser i nær tilknytning
til udøvelse af sport eller fysisk træning. Der skal derfor betales moms
af sådanne leverancer, selv om leverancerne sker i klub-/foreningsregi til
medlemmerne.
Sponsor-, reklame- og
annonceindtægter
Sportsforeninger, som modtager sponsorindtægter fra en
erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under
idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn eller lign., skal
betale moms af indtægterne. Tilsvarende gælder sponsoraftaler, hvor
klubben m.fl. som vederlag for diverse modydelser, herunder
reklameydelser, til sponsor, får stillet sportstøj og anden form for
sportsrekvisitter til rådighed. Der skal endvidere betales moms af
indtægter fra salg af annoncer i kampprogrammer og lignende.
Transferindtægter
Transfersummer i forbindelse med køb og salg af kontraktspillere er
momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.
Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 15, stk. 2. Se
E.3 .
Træning af heste
I UfR1968, 872 Ø, fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri
aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb. Såfremt en
ansat instruktør i en rideklub foretager tilridning af heste, der er ejet
af klubbens medlemmer, anses tilridningen for at være en integreret del af
rideklubbens momsfritagne undervisningsaktiviteter. Se
D.11.3
D.11.5.2 Sports- og
idrætsarrangementer
Entréindtægter fra sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe,
håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, er som
udgangspunkt omfattet af momspligten. 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3,
litra b, jf. bilag F, nr. 1, giver imidlertid
Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse
for entréindtægter fra visse sportsarrangementer.
Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget.
Såfremt arrangementet må anses som anden form for underholdning eller
forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror
på et konkret skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller
underholdning/forlystelse. Se
D.11.5 .
Entreindtægter fra arrangementer, hvor der deltager professionelle
sports- og idrætsudøvere, er ikke omfattet af momsfritagelsen. For
fodboldkampe gælder dog den særregel, at der kun skal betales moms af
entreindtægter, hvis der deltager professionelle på begge hold.
Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at
sportsarrangementer med professionel deltagelse ikke er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, uanset om der er knyttet
spil på totalisator til arrangementerne, jf. TfS 1999, 634. Se
D.11.12 .
Arrangementer med deltagelse
af professionelle udøvere
Arrangementer, hvor der deltager
professionelle sports- og idrætsudøvere, er ikke
omfattet af momsfritagelsen. Det betyder, at der er momspligt for
hele arrangementet, blot der deltager en enkelt professionel. Ved
fodboldkampe indtræder momspligten dog kun,
hvis der deltager professionelle spillere på begge hold.
Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der også betales
moms af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse med
arrangementet.
Efter bestemmelsen kræves det ikke, at den/de professionelle modtager
særskilt vederlag for deltagelse i arrangementet. Det er derimod
afgørende, om deltageren ud fra almindelige kriterier kan anses for
professionel i relation til sports- eller idrætsudøvelsen.
Professionelle
sportsudøvere
En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende
sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel,
blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til
rådighed eller får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller
modtager gaver.
En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive
betragtet som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har
mindre biindtægter fra sportsudøvelse, anses således ikke for
professionel.
Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører
ikke i sig selv, at sportsudøveren anses for at være professionel,
medmindre udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af
en normal arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis
indtægter fra sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende
dagpengesats for fuldtidsforsikrede.
Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand er
professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra
støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet
af moderklubben, medregnes. Det forhold, at en sportsudøver modtager
sponsorbidrag eller reklameindtægter i forbindelse med sin sport,
indebærer ikke i sig selv, at den pågældende anses som professionel.
Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter fra sportsudøvelsen
medføre, at sportsudøveren må anses som professionel, hvis det samlede
beløb overstiger ovennævnte beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er
momspligtigt. Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af
de reklameindtægter, de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen.
Registreringen skal ske, når den årlige reklameomsætning overstiger kr.
50.000. Dette gælder, uanset om den pågældende kan anses som professionel
sportsudøver eller ej.
En spillende træner anses ikke som professionel sportsudøver, hvis den
pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom træneren
samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning, at den
pågældende rent faktisk står for træningen i klubben, og at trænerens
aflønning står i forhold til det antal timer og den arbejdsindsats, som
den pågældende udfører som træner.
Skal der betales moms af entréindtægten, fordi arrangementet er
momspligtigt, skal der også betales moms af start- eller deltagergebyr og
lign. Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager
professionelle på begge hold, gælder kun for fodboldkampe.
Det betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold skal betale moms af
entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager professionelle. Det
samme gælder for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.
Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for vederlag
eller mulighed for at opnå vederlag, vil entréindtægten ved arrangementet
dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående tilfælde, f.eks.
når en håndboldspiller spiller en opvisningskamp i sin barndomsklub.
Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at
der automatisk skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter.
Hvis disse aktiviteter er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om
der f.eks. skal betales moms af entréen til klubbens
førsteholdskampe.
D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr.
6
Efter bestemmelsen er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker,
museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter
også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.
Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område
fra momspligt.
Biblioteker og museer m.fl. er fritaget for at betale moms af deres
afsætning af kataloger, fotokopier mv., hvis salgsprisen ikke overstiger
omkostningerne ved fremstillingen.
Momsfrie aktiviteter
Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af
museumskort og adgang til f.eks. akvarieudstillinger og blomsterparker.
Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet afgørelse om, at entreindtægter,
som turister betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds
museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at der er mulighed for at købe
nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.
Momspligtige
aktiviteter
Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser,
biograf- og teaterforestillinger eller koncerter og lign.
Der er således ikke momsfritagelse for revy- og varieteforestillinger,
ligesom teatertrupper, der afsætter forestillinger til foreninger, skoler,
biblioteker m.fl., også er momspligtige. Tilsvarende er der momspligt for
den formidling, som impresarioer, bureauer og lign. udfører i forbindelse
med momspligtige koncerter mv. Selve den kunstneriske virksomhed er
derimod momsfri, jf. nedenfor under
D.11.7 .
Dyrskuer er momspligtige af entréindtægten. Som andre eksempler på
momspligtige aktiviteter kan nævnes opvisninger af forskellig art, f.eks.
opvisning i kunstskøjteløb og flyveopvisning. Desuden kan nævnes
filmforevisning med ledsagende foredrag, forlystelsesparker, herunder de
såkaldte vandlande, adgang til karruseller, luftgynger, minigolf mv., samt
spilleforretninger med f.eks. computerspil, enarmede tyveknægte og
lykkehjul, se Højesterets dom UfR 1970, 463.
D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr.
7
Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og
komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande.
Kunstneres salg af egne kunstgenstande er reguleret i momslovens § 30,
stk. 3, se
G.5 .
I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. §
13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører mv.,
omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende
kunstnere.
I praksis sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne
med forfattervirksomhed.
Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer
for foredragsvirksomhed.
Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget
for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af
entréindtægterne.
En musiker er momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv
står som arrangør.
Litterære oversættelser er kunstnerisk virksomhed.
Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for
almindelig momspligtig translatørvirksomhed.
D.11.8 Administration, udlejning og
bortforpagtning af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 8
Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af
fast ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af gas,
vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller
bortforpagtningen.
Levering af antenneydelser i udlejningsejendomme anses ligeledes for
omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med
udlejningen af den faste ejendom, TfS 1996,128.
Fritagelsen omfatter ikke udlejning af værelser i hoteller og lign.,
udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end
1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt
udlejning af opbevaringsbokse.
Administration
Administration af fast ejendom er fritaget fra momspligten.
Administration af fast ejendom bygger på en aftale mellem udlejer og
administrator om administration af den faste ejendom.
Administrators vederlag er typisk aftalt som en procentdel af
lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større antal lejemål -
som et bestemt beløb pr. lejemål.
Administrators opgaver
En administrator varetager typisk følgende opgaver:
Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder
indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt
varme- og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog
være overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.
Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver
leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager
skridt til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat.
Administrationsaftalen omfatter normalt ikke egentlig formidling af
udlejning, såsom førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i
en nyopført ejendom. Sådanne opgaver overlades normalt til en
ejendomsmægler. Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se
D.3.3 .
Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder
udføres på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler
også regninger for skat, brændsel, vand, el mv. Administrator ansætter
og afskediger samt betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere
væsentlige dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse. Under
administrators ansættelse og afskedigelse af vicevært, varmemester m.fl.
henhører tillige administrators instruktion/ledelse af de pågældende
(inspektøropgaver) og administrators tilvejebringelse af
viceværtsafløser under ferie, sygdom og lign.
Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af
brandsikring, isolering mv., når lovgivningen kræver sådanne arbejder
udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne
arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering mv. af
ejendommen.
Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og
boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.
Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører
- for advokaters vedkommende - boligretssager mv. for domstolene.
Tager initiativ til at foretage omprioriteringer i det omfang
ejendommens finansiering gør det påkrævet.
Det aftalte honorar for administrationen dækker normalt de mest
almindelige af de opgaver, der er nævnt under de første 3 af ovenstående
punkter, hvorimod ekstraordinære opgaver under de øvrige punkter samt
fogedforretninger og retssager normalt honoreres særskilt, selv om
opgaverne i øvrigt er omfattet af administrationsaftalen mellem
administrator og ejer.
Fritagelse for moms af administration af fast ejendom forudsætter , at
der foreligger en aftale mellem parterne om, at administrator skal
varetage den løbende ejendomsadministration, og at aftalen i alt
væsentligt omfatter de opgaver, der er nævnt under de første 3 af
ovenstående punkter. I
SKM2001.150.LSR
fandt Landsskatteretten, at et selskabs virksomhed med indstilling af
ansøgere til boliger, som andre ejer og administrerer, ikke er omfattet af
fritagelsen.
De af administrators opgaver, der herefter kan henføres til momsfri
ejendomsadministration, er begrænset til de opgaver, som er nævnt under
ovenstående 7 punkter, og som normalt udføres af administrator, når der
foreligger en aftale om varetagelse af den løbende administration af en
ejendom, uanset om ydelserne honoreres samlet eller særskilt.
De specielle opgaver, der honoreres særskilt f.eks. fogedsager og
retssager, vil ikke være omfattet af fritagelsen.
Teknisk bistand
Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,
opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse mv. af
bygninger på fast ejendom anses som momspligtigt. Eksempelvis er
fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -
anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som
ejendomsadministration, når den ikke foretages af ejendomsadministrator.
Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse af
energibesparende foranstaltninger.
Anden administration
Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og
andelsboligforeninger er momsfri, mens administration af en
grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da
ydelsen ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.
Administration af nybyggeri, ombygnings- og moderniseringsarbejder
(bygherreadministration) er momspligtig.
Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med administration af
ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser mod vederlag:
Restancegebyrer, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance
med betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige
rykkerskrivelser mv.
Flyttegebyrer, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden
kontraktmæssigt opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere
administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til
fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.
Gebyrer, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de
tilfælde, hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække
istandsættelse eller manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i
den tid, hvor underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere
omkostninger, der påløber som følge af administration af
afdragsordningen.
Honorarer, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet,
til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning
af selskabslokaler og vaskerier.
Disse ydelser er momsfri, når de udføres som led i varetagelsen af den
øvrige løbende administration for den pågældende ejendom.
Ejerforeninger giver i forbindelse med salg af ejerlejligheder
ejendomsmæglere mv. en række nærmere specificerede oplysninger om
udgifter, arbejder, forsikringsforhold mv. vedrørende lejlighederne.
Ejerforeningerne honoreres særskilt for dette arbejde og skal betale moms
heraf, da ydelsen ikke vedrører den løbende administration af ejendommen.
Eventuel kopiering og fremsendelse af bilag mod særskilt betaling i
forbindelse med besvarelse af de nævnte spørgsmål er ligeledes
momspligtig.
Ydelser, der ikke kan fritages fra momspligten som
ejendomsadministration, er momspligtige. Der skal således betales moms af
f.eks. vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en ejerforening skal
betale moms af momspligtige ydelser i form af f.eks. reparationer,
medmindre opgaverne er af en sådan art, som normalt kan udføres af en
vicevært og udgør mindre end 75.000 kr. på i et regnskabsår, se
D.5.3.2 .
og
Q.1.4.2.4 .
Udlejning og
bortforpagtning
Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og
bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.
Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand, elektricitet
og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.
Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder fritids- og
sommerhuse, og erhvervsejendomme.
Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til
fast ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn,
brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden
eller bygningen.
Heraf følger, at bortforpagtning af en landbrugsejendom med tilhørende
jorde er omfattet af momsfritagelsen.
Driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til
rådighed som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, anses
normalt for en integreret del af ejendommen, og er dermed fritaget fra
momspligten.
Det er en betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger
driftsmidler og løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i
lejekontrakt eller forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for
brugsretten. Ved vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om
lejer/forpagter er registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes
af en frivillig registrering.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at bowlingbaner ikke kan anses for
en integreret del af fast ejendom, idet udlejning af bowlingbaner
indebærer, at der i betydeligt omfang stilles driftsmidler og
løsøregenstande (særligt tilbehør) til rådighed for lejeren. Nævnet fandt,
at momslovens udlejningsbegreb - på samme måde som ved fortolkningen af
begrebet fast ejendom - må fortolkes under hensyn til hovedydelsens
karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i
udlejning af driftsmidler og løsøre - vil en biydelse i form af udlejning
af (en del af) en fast ejendom ikke indebære momsfrihed.
I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis samlet periode
både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse
hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af lejemålet, kan der
foretages en opdeling i momsfrie respektive momspligtige ydelser
baseret på de konkrete forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning,
der tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag,
eller udlejningen kun vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke
foretages en opdeling i momsfrie og momspligtige ydelser, TfS 1997,
248.
Landsskatteretten fandt i
SKM2002.605.LSR ,
at en virksomheds aktivitet med møbelopbevaring ikke var omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, om udlejning af
fast ejendom. Møblerne blev opbevaret i lokaler, hvor de enkelte kunders
møbler var separeret fra hinanden ved hjælp af flytbare skillerum.
Der var mellem den enkelte kunde og virksomheden lavet en aftale
vedrørende opbevaring af bohave. Retten fandt det ikke godtgjort, at
kontraktsparterne havde betalt og betaler en leje for et afgrænset og
identificerbart område eller dele af en fast ejendom. Retten henså bl.a.
til det fremlagte kontraktsmateriale og til, at den pågældende alene havde
adgang til de opbevarede effekter efter nærmere aftale med
virksomheden.
EF-domstolen har i sag C-275/01, Sinclair Collis Ltd, udtalt sig
om fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra
b), vedrørende udlejning af fast ejendom.
Det spørgsmål, som domstolen skulle tage stilling til var,
om artikel 13, punkt B, litra b), skal fortolkes således, at det
udgør udlejning af fast ejendom i bestemmelsens forstand, at en indehaver
af lokaler giver en indehaver af en cigaretautomat ret til at opstille
automaten, forestå driften heraf og vedligeholde den i lokalerne i en
periode på to år på et sted, der udpeges af indehaveren af lokalerne, mod
at denne får en procentdel af bruttofortjenesten fra salget af cigaretter
og andre tobaksvarer i lokalerne, men der ikke indrømmes indehaveren af
automaten andre rettigheder til at råde eller bestemme over lokalerne end
dem, der fremgår af den skriftlige aftale, der er indgået mellem
parterne.
Dommens konklusion er, at det ikke udgør udlejning af fast ejendom i
bestemmelsens forstand.
Domstolen bemærker, at bestemmelsen ikke definerer begrebet
"udlejning", men at det på den ene side fremgår af fast retspraksis, at
det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i sjette
direktivs artikel 13, punkt B, litra b)´s forstand er, at rettighedshaver
for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en
fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre
fra at udnytte denne rettighed. På den anden side skal der ved afgørelsen
af, om en transaktion er afgiftspligtig, tages hensyn til samtlige
omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges,
hvad der er karakteristisk for denne.
EF-domstolen har i sag C-269/00, Wolfgang Seeling, udtalt sig om
fortolkningen af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra b)
vedrørende udlejning af fast ejendom i forbindelse med indehaverens delvis
private anvendelse af fast ejendom, der tilhører virksomheden.
Domstolen bemærker, at udlejning af fast ejendom i sjette direktivs
artikel 13, punkt B, litra b)'s forstand grundlæggende består i, at ejeren
af en fast ejendom mod betaling af leje og for en aftalt periode overlader
lejeren brugsretten til sin ejendom og retten til at udelukke andre
herfra. Anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af
en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed,
opfylder ikke disse betingelser. Anvendelsen er nemlig ikke blot
karakteriseret ved, at der ikke betales leje, men også ved, at der ikke
foreligger en egentlig kontrakt om varigheden af benyttelsen og om
brugsretten til boligen og retten til at udelukke andre derfra. Heraf
følger, at anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af
en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed,
ikke henhører under sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b).
Delvis privat benyttelse af virksomhedens faste ejendom som bolig
for indehaveren er således ikke omfattet af momslovens af 13, stk. 1,
nr. 8, om fritagelse for udlejning af fast ejendom. Derimod er en sådan
privat benyttelse til boligformål omfattet af reglerne om ingen
fradragsret i momslovens § 39, stk. 2, og § 42, stk. 1, nr. 2, jf.
direktivets artikel 17, stk. 6. Der er derfor ikke fradragsret for
anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.
Dette uanset om de pågældende lokaler tillige anvendes til momspligtige
formål. Se
J.2.2.2 ,
J.3.1.2 og
Q.1.4.5.5 .
Fysioterapeuters klinikfællesskaber, hvor der indgås aftale imellem en
klinikejer og en fysioterapeut med eget ydernr., og hvor aftalen bl.a.
omfatter tilladelse til at praktisere i klinikkens lokaler, benytte
klinikkens faciliteter og tildeling af et antal patienter fra klinikken
til den enkelte fysioterapeut, anses for at være momsfri bortforpagtning
af fast ejendom.
Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom mv., kan på
visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se
M.5.1 .
Udlejning af sommerhuse
Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som
udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.
Som sommerhuse anses:
selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en
familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller
2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er
indrettet som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1
sommerhus og 1 parcelhus.
Om sommerhusene ligger i land- eller byzone, er momsmæssig set uden
betydning.
Et stuehus til en landbrugsejendom var blevet ombygget med henblik på
udlejning til turister. Stuehuset havde efter ombygningen karakter af
luksussommerhus. Landsskatteretten traf afgørelse om, at udlejningen af
huset for perioder på mindre end en måned i ca. 25 uger om året måtte
anses for momsfritaget, jf. TfS 1999, 670.
Andre ferieboliger
Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at
ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.
En ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre,
feriebyer og lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er
selvstændigt matrikulerede.
Udlejning af ferielejligheder for kortere tidsrum end 1 måned (normalt
på ugebasis) er momspligtig, også selv om lejlighederne ligger i
sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i konkurrence med momsfri
sommerhusudlejning.
Timeshare
Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en
ferielejlighed i form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for
brugsperioden. Hvis der sker salg af en brugsret til en ferielejlighed,
uden at der er tinglyst skøde for brugsperioden, anses salget derimod for
anden momspligtig udlejning af værelser eller ferielejligheder.
Bondegårdsferie
Virksomhed med bondegårdsferie (indlogering med pension af
familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er
momspligtig.
Organisationers udlejning til
medlemmer
Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller
udlåner ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller
medlemmer, er momspligtig heraf.
Hoteller
Fritagelsen for udlejning af fast ejendom omfatter ikke udlejning af
værelser i hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og lign. Det
gælder uanset udlejningens varighed.
Kortvarig
værelsesudlejning
Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen heller ikke virksomheder, der
udlejer værelser for kortere tidsrum end 1 måned.
Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og momspligtig
udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser i hoteller
og lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning af
værelser mv. til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte
bopæl, f.eks. til ophold under ferie mv., bliver momspligtig, mens der så
vidt muligt ikke skal betales moms af udlejning af værelser og
lejligheder, der bruges som fast bolig for lejeren.
Hoteller, der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig
bolig for lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne
udlejning, når virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver
almindelig hotelvirksomhed.
Derimod er det muligt at kombinere momspligtig udlejning af værelser
(uden servering) til turister i en villa med momsfri værelsesudlejning,
TfS 1996, 848.
Private husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks.
til turister, er ligeledes omfattet af momspligten.
Campingpladser mv.
Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er
momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker
til brug ved fester og lign.
Udlejning af parkerings- og
garageplads
Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er
momspligtig. Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om
udlejningen omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom
lejemålets længde er uden betydning.
Udlejning af garage- og parkeringsplads, der sker i forbindelse med
udlejning af bolig eller erhvervslokaler, er derimod momsfri, da
udlejningen i disse tilfælde anses for et integreret led i udlejning af
fast ejendom, se UfR 1989, 72H.
Parkerings- og garageplads kan ikke
siges at være tilknyttet eller høre til lejernes bolig eller
erhvervslokaler, blot fordi de ligger på samme boligområde. Hvis der er en
fastere tilknytning af parkeringspladser/garager til lejernes bolig
(ifølge vedtægt eller tinglyst servitut), hvorefter udlejningen
fortrinsvis skal ske til beboere i området, kan udlejningen dog normalt
ske momsfrit.
Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere i den
ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig. Ejer- og
grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning, der sker
til personer mv., der ikke er medlem af foreningen, mens foreningernes
udlejning til medlemmer er momsfri.
Højesteret har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves
som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg,
er momspligtig, TfS 1996, 357.
Momsfri udlejning af garage- og parkeringsplads til lejere (evt. ejere)
af bolig eller forretningslokaler varetages normalt af den samme person,
som udlejer lejlighederne i en ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget
afhængig af, at udlejer af lejligheder og parkeringsplads er den samme
person. Der lægges også vægt på, at parkeringsfaciliteterne hører til det
pågældende ejendomskompleks.
Staldplads
Styrelsen har truffet afgørelse om, at udlejning af staldplads er
momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres momspligtige
ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.
Rum i hundepension
Under henvisning til præmis 30 om sondringen mellem hovedydelser og
sekundære ydelser i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan
Ltd, og styrelsens afgørelse i TfS 1997, 671, om udlejning af staldplads,
fandt Landsskatteretten i
SKM2002.602.LSR ,
at udlejning af de i sagen omhandlede rum måtte anses for udlejning af
fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.
Retten lagde vægt på, at der udlejes et nærmere afgrænset og
identificerbart rum, som den pågældende lejer erhverver en brugsret til.
Da retten ikke anså det pågældende rum for at være omfattet af begrebet
udlejning af opbevaringsbokse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.,
var udlejningen momsfritaget. Det forhold, at virksomheden efter konkret
aftale og mod særskilt betaling foretager momspligtige leverancer til
lejeren, medførte ikke, at lejeaftalen blev sekundær i forhold til disse
leverancer, med den virkning at også lejevederlaget bliver momspligtigt.
Retten lagde vægt på, at disse ekstraydelser har meget forskellig karakter
og kan kombineres efter behov, og at de i princippet kunne leveres af
tredjemand uafhængigt af den indgåede lejeaftale.
Reklameplads
Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.
Opbevaringsbokse
Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med
udlejning af opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for
udlejning af bankbokse.
Stadepladser
Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller
dyrskuer, markeder etc. kan ske momsfrit. Leje af standpladser på
udstillinger er momspligtig.
Der skal ikke betales moms af de beløb, som indlejede boder betaler som
leje til f.eks. en tivoliejer, ligesom tivoliejeren ikke skal betale moms
af de beløb, der betales for at benytte de arealer, hvor tivoliet
opstilles. Udlejning af torvestader til f.eks. frugt- og grønthandlere
m.fl. anses også for momsfri udlejning af fast ejendom.
Bådeplads
Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne-
og beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til
foreningens medlemmer.
Der skal derfor betales moms af pladsleje, herunder evt. indskud eller
deposita, der opkræves ved udlejning til faste lejere, samt af havnepenge,
der opkræves ved gæstesejleres benyttelse af havnen.
I en konkret afgørelse
SKM2001.48.LSR
har Landsskatteretten fundet, at udlejning af bådeplads ikke kan
karateriseres som udlejning af fast ejendom i henhold til § 13, stk. 1,
nr. 8, men at vinteropbevaringen (pladsret) må karakteriseres som
udlejning af fast ejendom og fritaget efter bestemmelsen.
Skatteministeriet har indbragt spørgsmålet for domstolene jf.
SKM2001.100.TSS .
Mobile bygninger
Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses for
momsfri udlejning af fast ejendom.
Der er således konkret meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar
mobilpavillon, der blev opstillet nøglefærdig med alle nødvendige
installationer, og til hvilken der blev krævet byggetilladelse fra de
kommunale myndigheder.
Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig gældende
karakteristika for fast ejendom.
I sag C-315/00, Rudolf Maierhofer, har EF-domstolen fastslået, at
udlejning af en bygning, som er fremstillet af præfabrikerede dele, og som
er grundfæstet således, at den hverken let kan demonteres eller flyttes,
er "udlejning af fast ejendom" i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt b,
litra b)´s forstand, også selv om bygningen skal fjernes ved
lejekontraktens udløb og genanvendes på anden ejendom. Domstolen fastslog
endvidere i tilknytning hertil, at det er uden betydning for
kvalifikationen af en transaktion som "udlejning af fast ejendom",
hvorvidt udlejeren stiller ejendom og bygning, eller blot den bygning, som
udlejer har opført på lejerens ejendom, til rådighed for lejeren.
Jagt- og fiskeriret
Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder
under én måned, er altid momspligtig.
Sker udlejning af en jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan
udlejningen ske momsfrit, når:
der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den
faste ejendom,
udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme
tidsrum, og
aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og
identificerbare områder eller dele af den faste ejendom.
Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er
opfyldt.
Udlejning af
sportsfaciliteter
Udlejning af sportsfaciliteter er omtalt i afsnit
D.11.5 .
Køreteknisk anlæg
Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt
salg af en midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts
1992, se ToldSkat Nyt 1992, 805.
Udvindingsret
Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af
en landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning
af fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret
efter de udvundne materialers art, mængde og anvendelse mv.
Kursus-, selskabs- og
mødelokaler mv.
Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,
restaurationer, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler,
idrætshaller mv. anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der
ikke sker servering i lokalerne. Se også afsnit
G.1.1.3 om
servering af spise- og drikkevarer i restauranter mv.
Udlejningsformidling
Formidling i eget navn, men for en andens regning, er omfattet af § 4,
stk. 4, se
D.3.3 . Om
leveringsstedet i forbindelse med formidling i andres navn og for
andres regning, se
E.3.7.3 .
Om momsfritagelse for formidling af visse internationale transaktioner, se
I.1.7 .
D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1,
nr. 9
Bestemmelsen fritager levering af fast ejendom for moms.
Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve grundstykket samt
træer, avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det
er anbragt på grunden eller bygningen.
Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør, der må
antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til
almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i
forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg. Der lægges vægt på om
bygningstilbehøret er omfattet af pant i fast ejendom, jf.
tinglysningslovens § 38.
Det er kun selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der
skal således betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som
medgår ved opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af
formidlingsydelser i forbindelse med salg af fast ejendom, se
D.3.3 .
Opfører en virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden
derfor betale moms, jf. §§ 6 og 7, se
D.5 og
Q.1 . Hvis
byggeriet efterfølgende sælges, skal der derimod efter bestemmelsen ikke
betales moms af salgsprisen.
Salg af timeshare lejligheder er omfattet af fritagelsen, når salget må
anses for at indebære en overdragelse af fast ejendom. Det kræver, at
salget af brugsretten fremgår af tinglyst skøde.
Ved salg af fast ejendom vil der ikke være fradragsret for momsen af
udgifter, der afholdes i forbindelse med et sådant salg, jf.
J.1 .
D.11.10 Forsikringsvirksomhed mv. § 13, stk. 1,
nr. 10
Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,
herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af
forsikringsmæglere og -formidlere, fritaget for moms.
Østre Landsret har i TfS 1996, 118, lagt til grund, at der ved
forsikringsvirksomhed forstås ydelser, hvis afgørende kendemærke er, at de
består i mod vederlag at dække bestemte risici i overensstemmelse med
vilkår fastsat i en forsikringsaftale.
Fritaget for moms er således forsikringsselskabernes ydelser,
der består i tegning af forsikringer. Administrationsydelser i
forbindelse med tegning af forsikringer er ikke omfattet af
fritagelsesbestemmelsen, jf.
SKM2001.25.LSR .
Forsikringsselskaber er endvidere fritaget for at betale moms ved salg
af varer, som de har overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med
udbetaling af skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede
virksomheder.
Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses ikke for
salg af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der skal
derfor normalt ikke betales moms af vederlaget.
Ved salg af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af
betalingen for en forsikringsordning, der kan henføres til
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 10.
Også den virksomhed, som Dansk Forening For International
Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den særlige
europæiske motorkøretøjsforsikring (grønkortsystemet), er omfattet af
momsfritagelsen.
EF-domstolen fandt i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., at en
afgiftspligtig person, der ikke er forsikringsgiver, udfører en
forsikringstransaktion, når han i forbindelse med en kollektiv forsikring
med ham som forsikringstager og sine kunder som forsikrede tilvejebringer
en forsikringsdækning ved at benytte en forsikringsgiver, som påtager sig
den dækkede risiko.
Domstolen fandt endvidere, at medlemsstaterne ikke kan begrænse
omfanget af fritagelsen for forsikringsvirksomhed således, at den kun
finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i henhold til
national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.
Landsskatteretten har i
SKM2001.236.LSR
fulgt EF-domstolens afgørelse i sagen om Card Protection Plan Ltd. Denne
afgørelse vedrører et selskab, som udleaser aktiver til erhvervskunder. 25
pct. af den samlede leasingomsætning kommer fra udleasing af biler. Når
selskabet udleaser personbiler, stiller det krav om, at leasingtager har
de fornødne ansvars- og kaskoforsikringer på bilen, der indregistreres med
leasingtager som bruger. Selskabet har indgået en aftale med et
forsikringsselskab om kollektiv motorkøretøjsforsikring. I de tilfælde,
hvor bilen er forsikret via selskabet, er det selskabet, der er
forsikringstager i forhold til forsikringsselskabet. Policen er udstedt
til selskabet, og præmiens størrelse og regulering er baseret på en aftale
mellem selskabet og forsikringsselskabet. Selskabets opkrævning af
forsikringsbeløb i forbindelse hermed anses i forhold til leasingydelsen
for selvstændige ydelser, der er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr.
10. Skatteministeriet har vedrørende et andet spørgsmål i sagen
indbragt kendelsen for domstolene. Se afsnit
J.2.1.1 .
I
SKM2003.303.LSR
fandt Landsskatteretten tilsvarende på baggrund af domstolens dom i sag
C-349/96, Card Protection Plan Ltd., at et fagforbund var omfattet af
fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 10, i forbindelse med en
gruppeulykkesforsikring tegnet af forbundet som forsikringstager i et
forsikringsselskab med forbundets medlemmer som forsikrede.
I forbindelse med individuelle forsikringer, som medlemmerne kunne
tegne gennem forbundet i samme forsikringsselskab fandt Landsskatteretten,
at forbundet var omfattet af fritagelsen for ydelser i forbindelse med
forsikringstranaktioner udført af forsikringsformidlere.
Fagforbundet modtog refusioner fra forsikringsselskabet, som skulle
dække udgifterne til den del af administrationen af
gruppeulykkesforsikringen, som fagforbundet selv varetog. Der var en
difference mellem det forsikringsbidrag, som forbundet opkrævede hos
medlemmerne, og den faktiske præmie til forsikringsselskabet.
Landsskatteretten fandt, at hele det opkrævede forsikringsbidrag for
gruppeulykkesforsikringen måtte anses for vederlag for at stille denne
forsikring til rådighed for medlemmerne.
Landsskatteretten fandt endvidere, at fagforbundet ikke var
momspligtigt af den overfor forsikringsselskabet modregnede del af
den betalte præmie for gruppeulykkesforsikringen. Retten lagde vægt
på, at fagforbundet ikke kunne antages at levere
administrationsydelser mod vederlag til forsikringsselskabet, jf.
momslovens § 4, stk. 1, men derimod selv forestod en del af den
forsikringstransaktion, forbundet leverede sine medlemmer.
Fagforbundets præmieudgift til forsikringsselskabet måtte således
anses at være den aftalte præmie med fradrag af refusionen.
Landsskatteretten fandt endelig, at forbundet i relation til de
individuelle forsikringer måtte anses som omfattet af momslovens § 13,
stk. 1, nr. 10, 2. led, idet forbundet foretog den faktiske formidling af
de omhandlede forsikringer. De konkret udførte opgaver måtte derfor anses
som tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner omfattet af
fritagelsen.
I sag C-240/99, Forsikringsaktiebolaget Skandia, har EF-domstolen
fastslået, at en forsikringstransaktion efter sin art kræver, at der
foreligger et kontraktforhold mellem den, der præsterer tjenesteydelsen,
og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede. At et
forsikringsselskab påtager sig at drive et helejet forsikringsselskabs
virksomhed, når det sidstnævnte selskab fortsætter med at indgå
forsikringsaftaler i eget navn, udgør ikke en forsikringstransaktion i den
forstand, hvori begrebet anvendes i artikel 13, pkt. B, litra a.
Vurdering og taksation
Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og
taksationsydelser mv., der udføres for forsikringsselskaber og andre.
Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:
den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis
for forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne
forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne
ydelser til andre forsikringsselskaber
registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber
til brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med
vurdering af forsikringsskader
udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige
reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i
henhold til forsikringspolice
vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i
tilslutning til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev,
for hvilket selskabet har påtaget sig en forpligtelse.
Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og andre, der afsætter
taksations- eller vurderingsydelser til f.eks. forsikringsselskaber eller
andre, er momspligtige for denne afsætning. Det gælder også, selv om der
f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav eller andre
vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri forsikringsvirksomhed.
F.eks. Se TfS 1998, 417, hvor tandlægers vurderingsydelser for
forsikringsselskaber ikke blev anset som omfattet af
momsfritagelsen.
Forsikringsmæglervirksomhed
Momsfriheden gælder også ydelser - i forbindelse med forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed - der udøves af forsikringsmæglere og
-formidlere. Denne del af bestemmelsen opstiller to krav for
momsfritagelsen, dels at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse
med en forsikringstransaktion, og dels at ydelsen præsteres af en
forsikringsmægler/formidler.
Det må således kræves, at der er tale om tjenesteydelser i forbindelse
med transaktioner, der vedrører overdragelse af en nærmere afgrænset
risiko. Som eksempel herpå kan nævnes:
Anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et
vederlag,(der beregnes som en procentdel af præmien).
Undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for
klienter på det internationale marked.
Risikoanalyse, dvs. at kundens virksomhed gennemgås for hvilke
risici, kunden løber med henblik på at afdække kundens
forsikringsmæssige behov.
Analyse af eksisterende dækning, dvs. gennemgang af eksisterende
policemasse for at afdække, om kundens behov er dækket, samt påvise
eventuelle mangler eller overdækning.
Udarbejdelse af udbudsmateriale, dvs. det grundlag hvorpå der
indhentes eller modtages tilbud om forsikringsaftaler.
Foreståelse af forsikringslicitation.
Vurdering af indkomne tilbud og udarbejdelse af
sammenligningsgrundlag.
Placering/indgåelse af forsikringsaftaler, herunder bistand til
kunden ved dennes møder med forsikringsselskaberne.
Der findes
også eksempler på ydelser, der af Told- og Skattestyrelsen ikke findes at
være omfattet af momsfritagelsen, selvom de leveres af forsikringsmæglere.
Sådanne ydelser har mere karakter af almindelige
virksomhedskonsulentydelser end ydelser i forbindelse med en
forsikringstransaktion. Som eksempel kan nævnes:
Riskmanagementopgaver. Hermed menes analyse af kundens virksomhed
med henblik på alternativ indretning af virksomheden for at minimere
visse risici. Ydelsen kan være vanskelig at afgrænse overfor
risikoanalyser. Afgørende er, om resultatet er forslag til anderledes
indretning af kundens virksomhed, eller om det er et forslag til ændring
af forsikringsaftaler.
Tekniske undersøgelser/analyser/vurderinger/rådgivning foretaget af
særlige sagkyndige. Typisk undersøgelser foretaget af ingeniører,
juridiske responsaer og økonomiske analyser fra revisorer og
økonomer med henblik på at afdække bestemte forhold, der kan have
betydning for virksomhedens forsikringsforhold. Der er her tale om
ydelser, der tilbydes i konkurrence med rådgivende ingeniører,
arkitekter, håndværkere, jurister, revisorer, osv.
Udvikling og salg af særlige produkter, f.eks. edb-software til brug
for kunden, kurser i førstehjælp/brandslukning/skadesbekæmpelse.
Skades- og policeadministration, dvs. registrering, beregning,
opkrævning, bogføring, etc., jf. TfS 1996, 118, hvor Østre Landsret
fandt, at en virksomhed, der drev forsikringsagentur og administrerede
police- og skadesporteføljer, og som indgik samarbejdsaftaler med andre
forsikringsselskaber om mod vederlag i form af provision at varetage
police- og skadesadministrationen og økonomifunktionen for disse, var
momspligtig.
Udarbejdelse af forsikrings- og riskmanagment politikker. Hermed
menes udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for hvilken
forsikringspolitik, virksomheden vil have, eller en nedfældelse af den
politik, virksomheden har valgt, f.eks. om hvor store selvrisikobeløb,
virksomheden har råd til at operere med, om virksomheden bør anvende
midler til nedsættelse af risici med henblik på at opnå nedsatte
præmier, osv.
Opgaver vedr. skades- og policeadministration, der udføres af en
forsikringsmægler/-formidler i forbindelse med de
forsikringstransaktioner, som forsikringsmægleren/-formidleren
foretager formidlingen af, er dog omfattet af fritagelsen, hvis
administrationen sker som led i formidlingen. Se
SKM2003.303.LSR ,
der er omtalt ovenfor.
Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den omfatter
både selskabernes egne formidlere, agenter, assurandører,
forsikringsmæglere og andre, der formidler forsikringsaftaler, f.eks.
rejsebureauer og ejendomsmæglere, der er momsfri for den provision, de
modtager fra forsikringsselskaberne for tegning af forsikringer. Efter
Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det ikke afgørende under hvilken
betegnelse, den enkelte virksomhed vælger at udøve sin virksomhed. Det
afgørende er derimod, om virksomheden i praksis er indrettet på at udføre
forsikringsformidlingsydelser som ovenfor beskrevet, og at der ikke kun er
tale om enkelte lejlighedsvise og isolerede tilfælde, hvor disse ydelser
udøves.
Konsulentvirksomhed
Momsfritagelsen omfatter ikke advokaters udarbejdelse af analyser,
responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold, samt
detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.
På samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt
værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for
arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater,
revisorer m.fl., ikke omfattet af momsfritagelsen.
Tilsvarende er arbejde, der udføres for forsikringsselskaber til
konstatering af lækager på rørsystemer og lign., momspligtig.
Dispachør
Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen.
En dispachør optræder som uvildig mellemmand mellem reder,
forsikringsselskab, ladningsafsender og -modtager.
En dispachørs opgaver består typisk i at beregne og fordele udgifter og
tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele udgifter til bjergeløn
samt beregne assuranceerstatning i søforsikring.
Pensionskasser
Administration af pensionskasser er ikke omfattet af momsfritagelsen.
Garantiforpligtelser
Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med salg af
varer, f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for
forsikringsvirksomhed, men som almindelig garanti.
Ydes garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter
omstændighederne for momsfritaget.
Momsnævnet traf i TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en
frivillig tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg
af varer (tv- og radioapparater mv.), var fritaget for moms som
forsikringsvirksomhed, idet forretningerne alene mod provision formidler
tegning af sådanne forsikringer. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at
forsikringsaftalen herved indgås direkte mellem kunden og
forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet finder, at tegning af de
omhandlende tillægsforsikringer er forsikringsvirksomhed i relation til
lov om forsikringsvirksomhed.
Momsnævnet har i en senere afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig
betydning, at forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et
forsikringsselskab og dermed i strid med forsikringslovgivningen.
Fritagelsesbestemmelsen er udvidet i forhold til TfS 1994, 233. Se
herom tidligere i afsnittet nævnte EF-dom, C-349/96, Card Protection Plan
Ltd.
D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1,
nr. 11
Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for
moms. Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks.
pengeinstitutter, realkreditinstitutter, vekselerere mv., der er fritaget,
men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse
virksomheder.
Derfor er fritagelsen ikke begrænset til virksomheder inden for
finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer
mv., der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren. Se
også TfS 1999, 259, hvor en edb-central leverede momsfritagne finansielle
ydelser.
Der er ikke i alle tilfælde, at virksomheder uden for finanssektoren
vil blive anset for at udøve økonomisk virksomhed i forbindelse med
transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 11. Se
C.1.4 om
erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele mv.
Ved levering af momsfri finansielle ydelser vil der ikke være
fradragsret for momsen af udgifter, der afholdes i forbindelse med en
sådan momsfri levering, se
J.1 .
Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den finansielle sektors
aktiviteter fritages for moms.
Salg af en række administrative ydelser til eksterne pensionskasser
anses ikke som salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor
momspligtige, TfS 1995, 809.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at
finansierings-/indkøbsforeninger ikke er omfattet af
fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995, 598.
Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis ydelsen er direkte
omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:
Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne
udlån, litra a.
Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt
forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, litra b.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af
midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og
andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer, litra c.
Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,
pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset
for samlerobjekter, litra d.
Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring
og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra
varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,
herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når
besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer
eller bruger over fast ejendom, litra e.
Forvaltning af investeringsforeninger, litra f.
Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige og
momsfrie pengeinstitutydelser.
I EF-dommen C-235/00 CSC Financial Services Ltd, hvor CSC leverer
"call-center"-tjenesteydelser overfor finansielle institutioner, der
består i kontakt med publikum i forbindelse med salg af bestemte
finansielle produkter. Med udgangspunkt i SDC-dommen, C-2/95, fastslår
EF-domstolen her, dels at begrebet transaktioner i forbindelse med
værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser
for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller
ophøre, dels at begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer ikke
omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et
finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på
tegning af de pågældende værdipapierer, men ikke i udstedelse af
værdipapirerne.
Långivning
Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og
omfatter foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder
i forbindelse med långivningen.
Fritagelsen har virkning for betalingen for den ydelse, som långiver
får. Derfor er stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter
fritaget for moms.
Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne situationer
forekommer f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler mod gebyr
formidler et lån i en kreditforening.
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af
egne udlån. Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i
forbindelse med forvaltning af egne udlån. Indtægter indvundet ved
egeninkasso er fritaget for moms, i modsætning til indtægter indvundet ved
inkasso af tredjemands fordringer. Se herom
SKM2001.9.ØLR ,
hvorefter en afgiftspligtig havde indgået aftale med en række virksomheder
om, at virksomhederne overdrog en række specificerede uerholdelige
fordringer til den afgiftspligtige, og at vederlaget for overdragelserne
udgjorde en bestemt procentdel af et eventuelt senere provenu. Landsretten
fandt ved en fortolkning af aftalerne, at der ikke var sket en endelig
overdragelse af fordringerne, hvorfor indtægterne fra inddrivelse var
afgiftspligtige, jf. momslovens § 4. Da indtægterne ikke kunne anses som
inkasso af egne fordringer, var indtægterne således ikke omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.
Momspligtig er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end
den, der har ydet lånet, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes
vederlag (gebyr) til et pengeinstitut mv. for at forvalte et pantebrev, en
købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.
En konto i et stormagasin med mulighed for køb op til et
bestemt beløb må sidestilles med en kassekredit, og administration af
kontoen er derfor fritaget for moms. Drejer det sig imidlertid om salg af
en vare på kredit, skal der opkræves moms af det samlede vederlag , jf.
momslovens § 27. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign. er
omfattet af momsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, mens renter normalt
ikke skal medregnes ifølge bestemmelsens stk. 3.
Landsskatteretten har i en kendelse af 17. september 2001, som er
omtalt i
TSS cirkulære nr. 2002-06 af 14. februar 2002 , fastslået, at en
virksomheds
opkrævning af oprettelses- og rykkergebyrer i forbindelse med
virksomhedens finansiering af købekontrakter vedrørende salg på kredit er
fritaget for moms. Kendelsen er offentliggjort under
SKM2001.456.LSR .
Landsskatteretten udtaler i kendelsen, at momslovens § 13, stk. 1, nr.
11, litra a, må fortolkes således, at en leverandørs ydelse af henstand
med betaling af prisen udover leveringstidspunktet kan anses som ydelse af
et lån omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Da oprettelsesgebyret må anses
som en del af vederlaget for denne ydelse, må gebyret anses som
momsfritaget.
Under hensyn til at et rykkergebyr opkræves, såfremt der ikke sker
betaling til den aftalte tid, og at rykkergebyret i almindelighed anses
for at udgøre en godtgørelse af kreditors omkostninger i forbindelse med
påmindelse om betalingskravet, finder Landsskatteretten, at rykkergebyret
udgør en del af vederlaget for den ydede henstand.
Af de i landsskatteretssagen foreliggende oplysninger fremgår, at
oprettelsesgebyrerne alene er opkrævet ved kreditkøbsaftaler, og der
er indgået særskilt finansieringsaftaler med køberne af varerne. Gebyrerne
har endvidere en ensartet størrelse uafhængigt af, for hvilke beløb kunden
i øvrigt har købt varerne hos leverandøren. Låneaftalen er endvidere
udskilt fra selve hovedtransaktionen, nemlig leveringen af varerne.
Rykkergebyrerne var aftalt på forhånd. Disse gebyrer må anses som et
standardiseret og objektivt grundlag for den erstatning, som virksomheden
kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse på det
aftalte tidspunkt. Virksomhedens tab består i denne situation af udgifter
til iværksættelse af rykkerprocedure m.v.
Den betaling der finder sted ved rykkergebyret, må som følge heraf
anses som betaling for den yderligere långivning, som virksomheden
ufrivilligt meddeler låntager, herunder virksomhedens omkostninger i
forbindelse med denne yderligere långivning.
Landsskatteretskendelsen fører til, at når et oprettelsesgebyr kan
henføres til ydelse af lån fører det til, at disse gebyrer ikke kan
medregnes i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra
a. Tilsvarende gælder når et rykkergebyr kan henføres til ydelse af
yderligere kreditgivning.
Virksomheder, der opkræver oprettelses- og rykkergebyrer vedrørende
virksomhedens finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg af
varer og ydelser på kredit, skal herefter ikke medregne gebyrerne til
virksomhedens afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5.
Udstedelse af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af
ejendomsmæglere og advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Udstedelse af kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del
af et kredit- eller lånemellemværende.
En kontoring (selskabet) i en større provinsby havde indgået
samhandelsaftale med over 250 forretninger. Kundens køb finansieredes og
administreredes af selskabet. Landsskatteretten anså ikke kontoringen for
at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringen var
derimod omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle
aktiviteter. Se TfS 2000, 1019.
Sikkerheds- og
garantistillelse
Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds-
og garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes
eller benævnes. Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes
kautioner stillet af pengeinstitutter mv., remburser og
skadesløserklæringer.
Momsfriheden omfatter efter bestemmelsen også forhandlinger om
sikkerheds- og garantistillelse. Advokaters og revisorers honorarer for
medvirken i forhandlinger om disse sikkerheds- og garantistillelser er
således også fritaget for moms.
Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den, der har
ydet kreditten, fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af kreditter og
garantier, som andre har stillet, momspligtig.
Forvaltning af pantebreve og købekontrakter mv. er ikke fritaget, selv
om de er stillet til sikkerhed for den, som udfører forvaltningen
hermed.
Overførsler og indlån
Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på
indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for moms.
Det samme gælder vederlag for betalinger og for overførsel af beløb fra
en konto til en anden, samt transaktioner med fordringer, checks og andre
handelsdokumenter som f.eks. veksler.
Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte transaktioner, men også
dertil knyttede forhandlinger.
Vederlag for fremfinding af bilag, herunder returnering af checks og
Dankortnotaer på kundens anmodning, samt fremfinding af kopier af f.eks.
MasterCard notaer og andre serviceydelser i tilknytning til kredit- og
betalingskort er også omfattet af fritagelsen.
Inkasso
Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af
fordringer. Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger
og indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er
dermed momspligtig.
I sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, har EF-domstolen
fastslået, at økonomisk virksomhed bestående i, at en erhvervsdrivende
opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og som modværdi
fakturerer sine kunder et gebyr, udgør "inddrivelse af fordringer" i den
forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt
B, litra d), nr. 3, og derfor er udelukket fra den fritagelse, der er
indført ved denne bestemmelse.
Valuta mv.
Efter litra d) er almindeligt køb og salg af valuta fritaget for moms.
Det samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter
mv.
Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes som lovligt
betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at telefonkort, dvs.
magnetkort med et givet dispositionsbeløb, som er påtrykt kortet, og som
kan anvendes til telefonsamtaler i dertil indrettede automater i Danmark,
betragtes som et betalingsmidler, TfS 1995, 389.
Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er ikke omfattet af
fritagelsen. En mønthandlers salg af mønter og sedler skal derfor
momsberigtiges. Det samme gælder f.eks. posthuses og pengeinstitutters
salg af jubilæumsmønter, der udgives i forbindelse med særlige
mærkedage.
Værdipapirer
Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer
fritaget for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes
obligationer, pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber
eller sammenslutninger mv.
Handel med sådanne værdipapirer er momsfritaget, uanset hvorledes
betalingen erlægges.
Vederlag for visse ydelser skal derimod momsberigtiges. Fritagelsen
efter denne bestemmelse gælder således ikke handel med
varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer,
dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder
brugsrettigheder over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter,
udgravningsrettigheder og
andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer
rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i
andelslejligheder og aktielejligheder.
Momsfritagelsen gælder forhandlinger i forbindelse med
værdipapirer. Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers,
pengeinstitutters, advokaters og revisorers medvirken ved køb og salg af
værdipapirer.
Af andre fritagne transaktioner kan nævnes værdiansættelse af aktier og
lign. samt navnenotering af fysiske aktier. Momsfri er også udfærdigelse
af transportpåtegninger på aktiebreve samt udsendelse af nye aktiebreve.
Det fremgår af
SKM2001.272.LSR ,
at salg af aktier i forbindelse med børsintroduktion er en momsfritaget
finansiel transaktion. Se
J.1.1 .
Af
SKM2001.149.LSR
fremgår det, at en ejendomsmæglervirksomheds bistand i forbindelse med
salg af aktier i et ejendomsselskab ikke kan anses som en momsfritaget
finansiel transaktion efter denne bestemmelse. Selskabets ydelser består i
at værdisætte en ejendom og udarbejde et prospekt, samt at deltage i
forhandlinger om salget. Der er tale om sædvanlige ejendomsmæglerydelser,
der ikke udgør en særskilt helhed, der opfylder specifikke eller
væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion efter § 13, stk. 1,
nr. 11, litra e. Vestre Landsret har i
SKM2002.676.VLR
stadfæstet kendelsen.
I
SKM2002.377.LSR
har Landsskatteretten i en sag om et vindmøllelaug oprettet som
interessentskab fastslået, at salg af interessentskabsandele må anses som
en momsfritaget transaktion vedrørende værdipapirer i henhold til litra e,
idet transaktioner vedrørende bl.a. andele i selskaber eller andre
sammenslutninger, er momsfritaget. Der er ikke tale om en sådan bestemt
rettighed over fast ejendom, som specifikt er nævnt som undtaget fra litra
e.
I
SKM2002.448.TSS
har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at overdragelse af andelsbevis i
kartoffelmelsfabrik med tilhørende leveringsret- og pligt er momsfritaget
i henhold til litra e.
I
SKM2002.663.LSR
fandt Landsskatteretten, at et dansk selskab efter momslovens
daværende § 18, stk. 1, nr. 3 (nu § 15, stk. 2, nr. 3), og § 46, nr. 3,
skulle betale moms af ydelser modtaget fra virksomheder i England.
Selskabet var et holdingselskab, der bl.a. ejede et ordreproducerende
datterselskab. Det danske selskab havde indgået aftale om, at en engelsk
virksomhed skulle fungere som "finansiel rådgiver" for selskabet. Den
engelske finansielle rådgiver ydede rådgivning i forbindelse med salget af
aktierne i selskabet. Der blev også ydet rådgivning fra et engelsk
advokatfirma.
Vedrørende ydelserne fra den engelske virksomhed, der var
finansiel rådgiver, fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de
af rådgiveren leverede ydelser i henhold til den indgåede aftale
kunne anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra
e. Retten lagde vægt på, at det fremgik af kontrakten,
at virksomheden fungerede som finansiel rådgiver for selskabet med
henblik på at etablere et samarbejde mellem selskabet og en anden
forretningspartner, og at dette samarbejde kunne etableres på flere
forskellige måder, hvor bl.a. salg af aktier i selskabet var én mulighed.
Således måtte kontrakten betegnes som en egentlig aftale om rådgivning
vedrørende selskabets økonomiske forhold. Retten henså endvidere til, at
det forhold, at selskabet ikke var sælger af aktierne, under de
foreliggende omstændigheder støttede det synspunkt, at der var tale om
rådgivning vedrørende selskabets forhold.
Vedrørende de af det engelske advokatfirma leverede ydelser fandt
Landsskatteretten ligeledes, at ydelserne ikke kunne anses for
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Sagen er indbragt for
domstolene.
Efter bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne,
ikke fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadministration.
Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den løbende
administration af værdipapirer, for moms.
Landsskatteretten har i
SKM2001.614.LSR
fastslået, at et selskab ikke har ret til fradrag for den del af
omkostningerne, der kan hanføres til overdragelse af selskabsandele, da
salg af sådanne er omfattet af litra e, mens der med henvisning til
EF-dommen C-408/98 (Abbey National) kan anerkendes fradrag for den del af
selskabets omkostninger, der kan henføres til overdragelse af selskabets
øvrige aktiver. Se om fradrag
afsnit J.1
og
J.2.1.1 .
Investeringsforeninger
Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for
moms.
Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:
kontoførende investeringsforeninger
certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger
certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.
Honorar og vederlag for forvaltning af sådanne investeringsforeninger
er momsfritaget, uanset om forvaltningen forestås af et pengeinstitut
eller af et administrationsselskab.
Forvaltning af investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje
af investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens
formål.
I investeringsforeningslovens § 1 er investeringsforeninger defineret
som foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og
som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i
værdipapirer.
Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende
investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter,
men hvor beskatningen sker hos de enkelte medlemmer.
Certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændige
skattepligtige foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6 (udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).
Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af
værdipapirer er betinget af, at værdipapirerne indgår i
værdipapirbeholdningen i en
investeringsforening.
D.11.12 Lotterier og lign. samt spil om penge §
13, stk. 1, nr. 12
Lotterier og lign.
Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,
bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil mv.
Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved
gevinstudbetaling vedrørende klasselotteriet, er tillige undtaget fra
momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere ved
travbaner mv. modtager.
Provision, som tipsforhandlere modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for
at ekspedere spillekuponer, er undtaget fra momspligten som en integreret
del af en momsfri lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den
forhandlerafgift, som Dansk Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere
i forbindelse med online-tipning.
Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen på basarer, byfester,
loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder,
roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. bl.a. Højesterets dom af
23. april 1970, UfR 1970.463 H.
Hvis der for den pågældende aktivitet kræves tilladelse til bortlodning
efter Justitsministeriets cirkulære derom, er momsfriheden betinget af, at
en sådan tilladelse er opnået. Tilladelser gives kun af politiet, hvis
formålet med aktiviteten er almennyttigt eller velgørende.
Lotterier mv., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, f.eks.
spil i bingohaller, er momspligtige.
Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får for at
edb-udskrive datatipskuponer.
Spil om penge
Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor
gevinsten udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, blackjack
samt visse spillemaskiner.
De nævnte aktiviteter udøves oftest i spillekasinoer, der efter Told-
og Skattestyrelsens afgørelse nr. 1332/91 er momspligtige for visse
aktiviteter i tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikke,
entréindtægter, garderobe mv.
Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen er
momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra
moms. Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i
kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for
kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får
bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på,
at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der
krævedes entré.
Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at en automatoperatørs momsmæssige
behandling af indtægterne fra kontantspilsautomater afhænger af, om
operatøren udlejer spilleautomaterne eller om operatøren udbyder spillet.
I vurderingen heraf indgår, hvem der har tilladelse til drift af den
gevinstgivende spilleautomat - operatør eller restaurant/spillehal, se.
SKM2001.267.TSS .
Undtagelsen omfatter desuden spil på totalisator eller anden lignende
måde. Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 blev bestemmelsen om spil på
totalisator eller anden lignende måde, ved en redaktionel ændring, flyttet
fra § 13, stk. 1, nr. 5 til nr. 12.
Andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver,
spillemærker og lign. samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er
momspligtige.
D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk.
1, nr. 13
Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og omdeling af
adresserede brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge- og
månedsblade samt tidsskrifter fritaget fra
momspligten.
Fritagelsen omfatter Post Danmarks befordring af
adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven
værdi.
Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der
er omfattet af momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre
virksomheder, er momspligtige.
Ydelser, som Post Danmark
leverer, men som ikke direkte er nævnt i bestemmelsen, er momspligtige.
Vederlag for udbringning af breve og pakker med postopkrævning er således
momspligtig.
Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige
former for ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger,
boligselskaber m.fl., mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks.
postkassetømning, modtagelse, sortering og afsendelse af såvel brev- som
pakkepost, funktioner vedrørende ind- og udbetalinger samt udlejning af
postbokse.
Ved lov nr. 409 af 6. juni 2002 er der gennemført en ændring af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 13 således at Post Danmark er ændret til Post
Danmark A/S.
D.11.14 Levering af frimærker mv. § 13, stk. 1,
nr. 14
Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan
anvendes til frankering her i landet.
Salg af postfriske danske frimærker til pålydende værdi er således
momsfri, hvilket gælder såvel postvæsenets (posthusenes) salg som andres,
f.eks. kioskers og frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om
salget også sker til samlerbrug.
Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi,
skal der betales moms af hele salgsprisen.
Provision, som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og
frimærker, anses som omfattet af momsfritagelsen. Det er dog en
betingelse, at overskuddet ved julemærkesalget anvendes til humanitære og
filantropiske formål, se
D.11.18 .
Der skal ikke tages hensyn til disse mindre provisionsindtægter ved
opgørelse af fradragsretten.
Salg af stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og
færøske, samt salg til en pris, der ligger over eller under mærkets
pålydende værdi, betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af
fritagelsen.
Frimærkehandlere skal betale moms af de gebyrer, som de opkræver for at
foranledige, at kunder modtager førstedagskuverter.
Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik på at fastslå frimærkers ægthed
er momspligtige.
D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr.
15
Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen
omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end
rutekørsel.
Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport af personer med alle
former for transportmidler bortset fra turistbuskørsel.
Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun transport af personer.
Transport af personers medfølgende bagage er dog momsfri, hvis der ikke
opkræves særskilt betaling herfor.
Buskørsel
En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til
befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.
Et køretøj, som oprindelig er konstrueret og indrettet til at
transportere mere end 9 personer inkl. føreren, men som er godkendt til
transport af handicappede personer i kørestole, anses ikke for en bus på
de ture, hvor antallet af sæder i køretøjet af hensyn til personer i
kørestole er ændret til kun at kunne medføre højst 9 personer inkl.
føreren. Det er tilladt at transportere andre personer samtidig, og der
skal således ikke beregnes moms ved kørsel på sådanne ture.
Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte
rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af
personbefordring og er derfor undtaget fra momspligten.
Afgrænsningen af rutekørsel er ændret pr. 1. august 1999, således at
den følger den nye definition på rutekørsel i § 2 i lov om buskørsel, jf.
TfS 1999, 569.
Hyrevognskørsel
mv.
Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med
varer er derimod ikke omfattet af fritagelsen og er derfor momspligtig.
Hyrevognmænd er således momspligtige for varekørsel. Lejlighedsvis
kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager er også momspligtig, se
SKM2003.133.TSS .
Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og streamers
momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i underentreprise
for bestillingskontorer og taxasammenslutninger.
Bestillingskontorers og taxasammenslutningers formidling af
personkørsel til tilsluttede hyrevognmænd anses for en integreret del af
persontransport og er således momsfri.
Derimod er evt. administrationsydelser der leveres af
bestillingskontorer mv., i forbindelse med hyrevognes varekørsel som nævnt
i registreringsafgiftsloven, omfattet af momspligten.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms af
den provision, som Post Danmark modtager for salg af billetter for DSB til
momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at være en integreret del
af personbefordringen. Modtages der derimod provision for salg af
biltransport, anses denne for at være momspligtig, TfS 1996, 363.
Ambulancekørsel
Ambulancekørsel og sygetransport er undtaget fra momspligten.
Færgeoverførsel
Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,
såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med
passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.
Overfart af lastbiler, tomme busser mv. betragtes dog som selvstændig
momspligtig varetransport.
Ved indenrigs færgeoverførsel er der kun momsfritagelse for selve
passagerbefordringen. Ledsagende transportmidler betragtes som momspligtig
varetransport. Hvis der udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der,
når ydelserne specificeres, kun betales moms af den del af billetprisen,
der vedrører overførslen af bilen. Efter § 45, stk. 3, ydes der
godtgørelse af moms, som transportvirksomheder, f.eks. rederier og
luftfartsselskaber, har betalt her i landet i forbindelse med befordring
til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler
(udenrigspersontransport). Der henvises herom nærmere til afsnit
K.1.3 .
D.11.16 Rejsebureauvirksomhed mv. § 13, stk. 1,
nr. 16
Bestemmelsen momsfritager visse ydelser præsteret af rejsebureauer og
turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign.
Efter 6.momsdirektiv er rejsebureauvirksomhed som udgangspunkt
momspligtig. Direktivets artikel 26 fastsætter en særordning for den
momsmæssige behandling af rejsebureauer. Ordningen omfatter sådanne
bureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens
gennemførelse anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af
andre afgiftspligtige personer. Ved rejsebureauer forstås efter
bestemmelsen ligeledes personer, der organiserer turistrejser, hvorimod
ren omkostningsrefusion, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3,
litra c), ikke er omfattet.
Fritagelsesbestemmelsen i momslovens §
13, stk. 1, nr. 16, har baggrund i direktivets artiel 28, stk. 3, litra
b), jf. bilag F, der bemyndiger medlemsstaterne til fortsat at fritage
ydelser, der præsteres af rejsebureauer, som er omfattet af direktivets
artikel 26, og af bureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans
regning, i forbindelse med rejser inden for
EU.
Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige
aktiviteter. Nogle virksomheder har således kun enkelte aktiviteter,
medens andre har en række aktiviteter. Momsnævnet har fastlagt, at
rejsebureauvirksomhed skal omfatte følgende eller væsentlige dele
heraf:
arrangement af selskabsrejser (grupper),
arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,
salg af billetter til underholdningsarrangementer mv.,
reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,
herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt
reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der
udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,
salg af billetter til transportydelser,
agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med ovennævnte fire
punkter,
oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.
Se TfS 2000, 155, hvorefter en virksomhed, der arrangerer
"kør-selv-ferier" mv. anses for et rejsebureau i den betydning det
anvendes i 6.momsdirektivs artikel 26. Landsskatteretten lægger vægt på,
at selskabet opfylder de betingelser, der er angivet i art. 26: Selskabet
skal handle i eget navn over for den rejsende, og selskabet til rejsens
gennemførelse skal anvende tjenesteydelser, der præsteres af andre
afgiftspligtige personer. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at
virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som
virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af
feriebolig, kunne ikke i sig selv være til hinder for at anse virksomheden
for et rejsebureau. Rejsebureau definitionen kan ikke begrænses til
udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af
ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.
Fritagelsen for rejsebureauer omfatter alene sådanne leverancer i
bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende. Se TfS
1999, 688, om et busselskab, der leverede ydelser i form af bl.a.
buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et
tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer
til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som
busselskabet leverede. Landsskatteretten fandt ikke, at busselskabet havde
udøvet rejsebureauvirksomhed.
Når et rejsebureau til brug for pakkerejser leverer egne ydelser, skal
der beregnes moms af disse. Se
SKM2001.387.TSS ,
hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler, at momsfritaget
rejsebureauvirksomhed ikke omfatter den situation, hvor en virksomhed
leverer transportydelser fra egen kørselsafdeling i forbindelse med
pakkerejser. Transportydelsen er ikke fritaget for moms efter § 13, stk.
1, nr. 16, men er derimod momspligtig.
Virksomhed med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13,
stk. 1, nr. 8, 2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde
sted, hvis den sker som en integreret del af
rejsebureauvirksomhed.
Rejsebureauer, der til faste (netto) priser køber dispositionsretten
til hotelværelser og sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse
med et pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen. Vedrørende
udlejning af ferieboliger mv., f.eks. sommerhuse, henvises i øvrigt
nærmere til
D.11.8 om
administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt
D.3.3 om
formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.
Rejseklubber
Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til
rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet
foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel
medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens
medlemsarrangementer.
Incomingbureauer
Det er kun rejsebureauvirksomhed, der er fritaget fra momspligten. De
såkaldte incomingbureauers pladsarrangementer anses ikke som
rejsebureauvirksomhed. Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer
til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje
af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality
desk.
Turistkontorer
Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er
ligeledes fritaget fra momspligten.
Vedrørende
turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning af
ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til
D.11.8 om
administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt
D.3.3 om
formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.
Turistkontorer skal betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign.,
også selv om udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede
cykelture.
Turistforeninger mv. er også momspligtige for salg af varer og ydelser
ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de arrangerer til fordel
for foreningens almindelige oplysningsvirksomhed.
Foreningerne skal endvidere betale moms af annonceindtægter i
turistbrochurer samt af kampagneandele i form af anparter, som er solgt
til erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et turist- og/eller
eksportfremstød inden for et givent område.
D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr.
17
Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser og
begravelser momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af
bedemænd m.fl.
Som ydelser, der anses leveret i direkte
tilknytning til bisættelser, betragtes udlejning af gravsted og kapel,
erhvervelse og fornyelse af retten til et gravsted, ligbrænding, gravning
og tilkastning af grav, nedsætning af urne, flytning af kister og urner,
ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og
sang i kapellet. Endvidere er ordning af papirer og assistance i
forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen. Vedrørende rustvogne,
se afsnit
Q.2 .
Bestemmelsen
omfatter kun tjenesteydelser, og der skal således betales moms i
forbindelse med levering af varer mv. i tilknytning til bisættelser,
f.eks. kiste, ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte
sange og lign.
Der skal endvidere betales moms af betaling
for anlæg, tilplantning, vedligeholdelse og grandækning af
gravsteder.
D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1,
nr. 18
Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med
velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af
brugte varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra
momspligten.
Fritagelsens meddelelse og
omfang
Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til den
told- og skatteregion, hvor foreningen er hjemmehørende.
Der er mulighed for, at flere foreninger mv. kan opnå momsfritagelse
for et fælles arrangement, hvis alle foreningerne mv. hver for sig
opfylder bestemmelsens betingelser.
Momsfritagelsen medfører, at der ikke skal betales moms af indtægterne
fra arrangementet. Tilsvarende er der ikke fradrag for moms af de indkøb,
der sker i forbindelse med arrangementet.
For at kunne opnå momsfritagelse er der en række betingelser, der skal
være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i det følgende.
Overskuddets anvendelse
Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i
forbindelse med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i
bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis
overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige
formål.
Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker der i hvert enkelt
tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det forventede overskud.
Der findes en righoldig praksis på området, og alene visse hovedlinier
heri gengives i det følgende.
Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan
nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,
u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde. Som et andet
eksempel kan nævnes sikring af et øsamfunds overlevelse. Det er bredden i
overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses
for at blive anvendt til almennyttigt formål, TfS 1998, 771 og TfS 2000,
154.
Der kan også gives momsfritagelse for arrangementer til fordel for
opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre
for børn og unge, herunder f.eks. drift af kommunalt ejede fritidscentre,
hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens udgifterne til inventar mv.
helt eller delvis betales via overskuddet fra arrangementerne. Også
arrangementer, hvor overskuddet går til musikforeninger, anses
almindeligvis som almennyttige, TfS 1996, 681. Det er en forudsætning for
momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til
gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke opfylder denne betingelse,
kan nævnes et arrangement til fordel for en skoleklasse, der skal bruge
overskuddet til hel eller delvis finansiering af en rejse.
I
SKM2002.516.LSR
bemærker Landsskatteretten, at afholdelse af musikkoncerter ikke i sig
selv kan anses for et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål i
momslovens forstand. I den konkrete sag opfyldte den pågældende forening
således ikke betingelsen om, at overskuddet fuldt anvendes til velgørende
eller på anden måde almennyttige formål, ved at overføre en del af
overskuddet til senere koncerter.
Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en forening, der er
støtteforening for en idrætsklub, ikke kan opnå momsfritagelse for
velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra foreningens
arrangementer fuldt ud anvendes til velgørende formål. Udgifter i
forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse må ikke beregnes som
en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte arrangement
skal udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb må ikke
henlægges til senere udlodning, medmindre det klausuleres til brug for et
bestemt formål (større investering mv.) og indsættes på en spærret konto
efter gældende retningslinier. Overskuddet kan derfor ikke anvendes til
løbende udbetalinger. Foreningens formål kan ikke i sig selv anses som
velgørende eller på anden måde almennyttigt med den virkning, at
foreningen kan afholde velgørende arrangementer til fordel for foreningen
selv, jf. TfS 1997, 694.
Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende
formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af
overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles
overskuddet mellem flere foreninger mv., er fritagelse udelukket, hvis
blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin overskudsandel
til velgørende formål mv. Arrangementer kan således ikke opdeles i en
momspligtig og en momsfri del. I
SKM2002.207.HR
var betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, om velgørende arrangementer ikke
opfyldt. Overskud fra arrangementerne blev delt mellem en boldklub og den
lokale beboerforening. Andelen af overskud til beboerforeningen måtte
anses som betaling for erlagte ydelser i forbindelse med afholdelse af
arrangementerne. Beboerforeningen havde ikke og ville ikke kunne få
momsfritagelse og ville af den grund ikke kunne opfylde betingelserne i §
13, stk. 1, nr. 18, hvorefter overskuddet fuldt ud skal anvendes til
velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der
dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål mv.
Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en
idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at
overskuddet er udbetalt til dette formål.
Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete
formål, kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt
konto i et pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl.
renter er klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Som
eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til
planlagt byggeri af en idrætshal. Se TfS 1997, 694, hvor Momsnævnet ikke
fandt, at en støtteforening havde udloddet overskuddet umiddelbart efter
arrangementets afholdelse.
Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til ToldSkat
vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares
i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er
afholdt.
Salg for arrangørens regning
og risiko
Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og
ydelser sker for arrangørens regning og risiko.
Dette indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig
erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager
en restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en
vis leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de
almindelige regler.
Betingelsen indebærer, at den pågældende forening mv. formelt og reelt
skal stå som arrangør af arrangementet. Det er tillige en betingelse, at
al annoncering skal ske i arrangørens navn, at arrangøren betaler for
optræden, leje af lokaler mv., at denne betaling ikke er fastsat til en
procentdel af entréindtægten, og at billetsalg som hovedregel skal
forestås af personer fra foreningen mv., jf. Skatteministeriet,
Departementets afgørelse nr. 960/86.
Ligeledes kan der ikke meddeles momsfritagelse, hvis leverandører til
et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I
dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for
arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes
til almennyttige formål.
Landsskatteretten har i kendelsen
SKM2001.35.LSR
udtalt, at det forhold, at en kontrakt blev ingået på et så sent
tidspunkt, at risikoen for, om der blev solgt billetter nok til dækning af
omkostningerne var elimineret, ikke ændrede ved at klageren blev anset for
at være arrangør af den omhandlede koncert og havde båret risikoen for om
koncerten rent faktisk blev gennemført.
Landsskatteretten stadfæstede i
SKM2003.170.LSR ToldSkat´s
afgørelse, hvorefter en forening, der måtte anses som en støtteforening,
og som forestod salg af drikkevarer i forbindelse med
karnevalsarrangementer, ikke kunne anses for berettiget til
momsfritagelse.
Landsskatteretten lagde i kendelsen til grund, at i følge 6.
momsdirektivs artikel 13 A, pkt. 1, litra o), skal et arrangement være
foretaget til egen fordel, hvilket efter momslovens § , stk. 1, nr. 18, er
formuleret således, at leveringen skal ske for arrangørens regning og
risiko. Landsskatteretten fandt herefter, at det vil stride mod såvel
direktivets ordlyd som momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, der i øvrigt må
fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelsen, hvis man alene
lægger vægt på overskudsanvendelsen. Allerede fordi foreningen ikke kan
anses for arrangør af de pågældende arrangementer, kunne foreningen
herefter ikke opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § , stk. 1, nr.
18, for øl- og sodavandssalg i forbindelse med arrangementerne.
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2003.306.TSS kommenteret
Landsskatterettens ovennævnte kendelse. Det fremgår, at Told- og
Skattestyrelsen finder, at begrebet "arrangementer af kortere
varighed" i den betydning det er anvendt i momslovens § 13, stk. 1, nr.
18, ikke er begrænset til arrangementer, som efter en almindelig
forståelse af begrebet udgør sådanne. Efter fast praksis kan velgørende
arrangementer tillige udgøre enkeltstående salg af kortere varighed af
diverse varer og levering af tjenesteydelser, f.eks. spejdergruppers salg
af juletræer, herunder salg mv. som underleverandør til et
hovedarrangement, f.eks. afholdelsen af musikfestivaler o.lign.
Betingelsen om, at arrangementet skal være foretaget "til egen fordel",
jf. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt af stk. 1., litra o), kan
efter styrelsens opfattelse ikke fortolkes således, at "leveringen skal
ske for arrangørens regning og risiko". Hvis foreningen i det konkrete
tilfælde opfylder betingelsen om, at salget skal ske for foreningens
regning og risisko, jf. praksis ovenfor, er foreningen "arrangør" i
momslovens forstand af det pågældende salg af drikkevarer i forbindelse
med afviklingen af hovedarrangementet, d.v.s. karnevalet.
Det afgørende er herefter anvendelsen af overskuddet, der enten kan
være til egen fordel, d.v.s. til arrangørens egne aktiviteter, eller til
udlodning, d.v.s. til andre(s) aktiviteter, og at formålet, som de
pågældende aktiviteter understøtter, i øvrigt kan anses som velgørende
eller på anden måde almennyttigt i momslovens forstand.
Da Landsskatterettens kendelse stadfæstede ToldSkat´s afgørelse,
hvorefter der ikke blev meddelt momsfritagelse til det i sagen omhandlede
arrangement, fandt styrelsen ikke at der var mulighed for at indbringe
sagen for domstolene.
Arrangørens momsmæssige
status
Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som
hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og
ydelser.
Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker overskuddet til et
velgørende formål mv., ikke kan momsfritages. Køber en velgørende forening
derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der opnås
momsfritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de
almindelige regler.
Der kan dog i visse tilfælde gives momsfritagelse for et velgørende
arrangement, selv om en medarrangør er momsregistreret. Det er tilfældet,
når en restauratør og en velgørende forening i fællesskab står for at være
arrangør efter restaurationsloven, jf. TfS 1993, 590. Restauratørens evt.
salg af drikkevarer vil dog være momspligtigt efter de almindelige regler.
Arrangementets varighed
Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i
momsbekendtgørelsen.
I bekendtgørelsen er der således fastsat nærmere regler for varigheden
af de velgørende arrangementer.
Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til
afgiftsfritagelse til følgende arrangementer:
Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.
Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2
arrangementer af op til 8 dages varighed.
Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt
over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med
en samlet varighed på ikke over 14 dage.
Reglerne kan kombineres. Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i
alt 12 arrangementer om året.
Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af overskuddet - kan
gives fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente butikker,
loppemarkeder, bogsalg og lign., jf. dog pkt.
D.11.19 om
genbrugsbutikker.
En landsdækkende forening med et antal lokalforeninger kan godt samlet
set fritages for flere arrangementer end nævnt ovenfor, hvorimod den
enkelte lokalforening kun kan fritages i det nævnte omfang.
Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, regnes med ved
beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og salg af en bog, er det
derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes til salg, der skal
medregnes.
Med bekendtgørelse nr. 785 af 19. september 2002 om ændring af
bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven, er der indsat § 1, stk.
2, som giver mulighed for, at de regionale told- og skattemyndigheder
kan give tilladelse til, at den tidsmæssige begrænsning af velgørende
arrangementer kan overskrides, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Som eksempler på velgørende arrangementer, hvor der kan gives tilladelse
til, at tidsperioderne overskrides, kan nævnes Dansk Blindesamfunds salg
af julebladet "Blindes Jul" og Danidas salg af "Børnenes Ulandskalender"
op til jul, der begge har været momsfritaget i mange år, selvom
arrangementet tidsmæssigt har rakt ud over bestemmelsen i
momsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf.
SKM2002.504.TSS
og
SKM2001.256.TSS .
Andet salg i velgørende
øjemed
Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en
velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets
regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om
anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.
Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for
momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor, medmindre salget sker ved
et velgørende arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1, nr. 18, nævnte
betingelser, altid betales moms ved salg af f.eks. julekort, juleplatter
og jubilæumsplatter.
Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende
formål, er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt
det beløb, der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov
til at beregne sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved
salget, såsom annoncering og porto.
Endvidere er f.eks. salg, men ikke indførsel, af udenlandsk
fremstillede medaljer af ædelmetal momsfritaget. I en konkret sag skete
salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede vederlagsfrit.
Indsamling og salg af brugte
varer
Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der
foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms
efter forudgående ansøgning til told- og skatteregionen.
Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget
udelukkende sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende
forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.
Ved vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for
enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af
reklameydelser, f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra
registrering for cafeteria/ kioskvirksomhed.
Fritagelsen omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal mv.
Fritagelse kan ske, selv om salget sker løbende.
D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål
§ 13, stk. 1, nr. 19
Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis overskud
anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål,
fritaget for moms.
Det er en betingelse, at butikken kun sælger brugte varer, der er
modtaget vederlagsfrit. I det omfang genbrugsbutikken sælger brugte varer,
som butikken har indkøbt med henblik på videresalg, skal der betales moms.
Det er endvidere en betingelse, at butikken kun beskæftiger ulønnet,
frivillig arbejdskraft.
I
SKM2002.187.TSS
har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at salg af nye lys fra
salgscontainere i genbrugsbutikker er uforeneligt med momsfritagelsen for
genbrugsbutikker, selv om salget af lysene ikke indgår i omsætningen i den
enkelte genbrugsbutik.
Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis overskuddet fuldt ud
anvendes til velgørende eller almennyttige formål.
Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende eller
almennyttigt.
Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan
nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,
u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.
Desuden kan som eksempler nævnes opførelse og drift af kirker,
idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre for børn og unge.
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en
videre kreds af personer til gode.
Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere beskrevet i
forbindelse med velgørende arrangementer, se
D.11.18 .
Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende
formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af
overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket.
Fordeles overskuddet mellem flere foreninger mv., er fritagelse
udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin
overskudsandel til velgørende formål mv.
D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13,
stk. 1, nr. 20
Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af
selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er
fritaget for moms, eller for hvilken de ikke er momspligtige.
Ydelserne skal være præsteret med henblik på at yde deres medlemmer de
for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenesteydelser.
Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse
ydelser svarer helt til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at
momsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for momsfritagelse, at
medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,
ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,
medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af
udgifterne og
fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.
Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset omfang vil være
muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.
Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige for
medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om ydelser,
der, selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af medlemmernes
momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto mindre må
betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne specielle
aktivitet.
Medlemmernes betaling må ikke overstige egen omkostningsrefusion. Hvert
enkelt medlem skal refundere netop dets andel af de fælles udgifter. Der
må således ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må
hverken oparbejdes underskud eller overskud i forbindelse med
aktiviteterne.
Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse påvirker de
gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder,
der udøver tilsvarende aktiviteter.
Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbejdet kan få
leveret ydelser uden moms, som andre uafhængige virksomheder udbyder med
moms.
Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må i den forbindelse tages i
betragtning. En fritagelse må således ikke kunne være en hindring for
etablering af konkurrerende virksomheder. Er der tvivl om, hvorvidt en
momsfritagelse vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere
tidspunkt, kan en fritagelse efter bestemmelsen gøres tidsbegrænset.
Hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der
normalt er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter
bestemmelsen. Det betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration
og edb-behandling for medlemmerne ikke vil kunne fritages.
Momsnævnet traf i TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der
leverede vurderingsydelser til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages
under henvisning til, at en fritagelse reelt ville afskære al konkurrence.
Afgørelsen er indbragt for domstolene.
D.11.21 Investeringsguld
Investeringsguld § 13, stk. 1,
nr. 21
Fra og med den 1. januar 2000 er momsfritagelsen for varer og ydelser
i § 13, stk. 1 blevet udvidet med investeringsguld, herunder
investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en
ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter
tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler
i andres navn og for andres regning. Fritagelsen er indsat i § 13, stk. 1,
som nr. 21.
I § 73 a, stk. 1, fastslås, at der ved investeringsguld forstås:
Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af
guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om
guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en
vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for
investeringsguld.
Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er
præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i
oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke
overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end
80 pct.
Guld, der ikke er omfattet af denne definition, er fortsat pålagt
moms.
I § 73 a, stk. 2, er det fastsat, at guldmønter, som er omfattet af en
liste offentliggjort af EU-kommissionen, er godkendt som
investeringsguld. I EF-tidende, afdeling C, vil Kommissionen en gang
årligt offentliggøre en liste over de mønter, der anses for at opfylde
kriterierne i § 73 a, stk. 1.
Fritagne transaktioner
Fritagelsen omfatter både fysisk levering af guld samt guld, der er
repræsenteret af et værdipapir. Ifølge gulddirektivet (Rådets direktiv
98/80/EF af 12. oktober 1998) omfatter levering af guld repræsenteret af
et værdipapir følgende transaktioner:
investering, som er repræsenteret af certifikater for allokeret
eller ikke-allokeret guld eller som er handlet på guldkonti (guld
repræsenteret af et guldcertifikat eller som er indsat på en guldkonto
berettiger i begge tilfælde indehaveren til en vis mængde guld, som er
opbevaret i en finansiel institution),
navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til -
eller et tilgodehavende i investeringsguld (et guldlån kan anvendes til
f.eks. at finansiere en forarbejdning af guldet. På et guldlån løber
renten som på et almindeligt banklån. Formålet er, at låntageren kan
beskytte sig mod prisfald gennem at låne og tilbagebetale lånet i guld i
stedet for i kontanter. En swap indebærer en aftale mellem to parter om
at bytte betalingsvilkårene indenfor et vist tidsrum. Udtrykket er
navnlig indsat med tanke på, at der i fremtiden eventuelt vil blive
udviklet andre lignende typer transaktioner, som også er omfattet af
gulddirektivet), samt
transaktioner med investeringsguld i form af future- og
terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et
tilgodehavende med hensyn til investeringsguld (både futurekontrakter og
terminskontrakter medfører en aftale om at sælge eller at købe en på
forhånd fastsat mængde af investeringsguld på et givet tidspunkt og til
en fastsat pris).
For alle transaktioner, der er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,
nr. 21, gælder det, at transaktionen skal indebære overdragelse af en
ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet.
Fradragsret for
købsmoms
Det fremgår af § 41 a, stk. 1, at når virksomhedens leverancer af guld
er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, har virksomheden
fradragsret for købsmoms, som kan henføres til:
levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er
leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance moms,
levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et
andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som
efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til
investeringsguld eller
modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets
form, vægt eller lødighed.
For så vidt angår nr. 3 er det en betingelse for fradragsretten, at der
skal ske en forandring af guldets form. Det betyder, at moms af udgifter
vedrørende f.eks. transport, opbevaring eller vejning ikke er omfattet af
fradragsretten. Derimod vil stempling af guld være omfattet.
Efter § 41 a, stk. 2, har virksomheder, der fremstiller
investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld,
fradragsret for moms af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der
anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af
investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var
blevet pålagt moms.
Det er for så vidt angår § 41 a, stk. 2, kun moms af omkostninger, der
direkte vedrører fremstilling, omdannelse mv., der kan fratrækkes og ikke
moms af generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og
markedsføring.
Når en sælger, der er frivilligt registreret for levering af
investeringsguld efter § 51 a, vælger at lade leverancen være pålagt moms,
har køberen fradrag for momsbeløbet efter § 41 a, stk. 1, nr. 1, uanset at
købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget efter § 13, stk. 1,
nr. 21.
Frivillig registrering
§ 51 a giver virksomhederne mulighed for i visse tilfælde at lade sig
frivilligt momsregistrere med henblik på at levere investeringsguld med
moms. Ved den frivillige registrering er leverancen omfattet af lovens
almindelige regler, og virksomheden har herved mulighed for at fradrage
moms vedrørende indkøb mv. af varer og ydelser til brug for virksomheden,
jf. § 37.
Der er ingen tidsmæssig begrænsning i bestemmelsen. Virksomheden kan
derfor afgøre fra leverance til leverance, om den pågældende levering skal
være omfattet af den frivillige registrering.
Told- og skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 1, give tilladelse til
frivillig registrering for levering til afgiftspligtige personer af
investeringsguld, som er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, når
virksomheden:
fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til
investeringsguld, jf. § 73 a, eller
sædvanligvis leverer guld til industrielt formål.
Bestemmelsen i nr. 2 vedrører grossistvirksomheder, der sælger f.eks.
guldbarrer eller plader til industrien, til tandteknikere eller til
guldsmede med henblik på smykkefremstilling. Virksomheder, som normalt
ikke handler med industriguld, eller som kun handler med industriguld i
begrænset omfang, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Det er kun muligt at blive frivilligt registreret for levering af
investeringsguld, når leverancen sker til andre afgiftspligtige personer.
Sker leverancen til en privatperson, antages det, at indkøbet sker til
investeringsformål. I dette tilfælde har sælgervirksomheden ikke mulighed
for at fradrage købsmoms.
Told- og Skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 2, ligeledes give
tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver frivilligt
registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er fritaget
for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter § 51 a, stk.
1. Formidlere, som handler i en andens navn og for dennes regning, har
således ret til at blive frivilligt registreret, når hovedmanden har
udnyttet sin ret til at blive registreret. Formidlingstjenesten følger
således hovedtjenesten og pålægges moms, når hovedtjenesten pålægges moms.
Det er dog en betingelse, at formidleren ønsker at blive omfattet af de
almindelige momsregler.
En virksomhed, der er registreret efter § 51 a, stk. 1 eller 2, kan for
de enkelte leverancer vælge at betale moms af den pågældende levering af
investeringsguld, jf. § 51 a, stk. 3.
Den betalingspligtige
person
Det følger af § 46, stk. 1, nr. 4, at momsen skal afregnes af
aftageren, når denne er en registreret virksomhed her i landet, som
modtager investeringsguld, der er pålagt moms efter § 51 a, eller som
modtager guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en
lødighed på 325 tusindedele eller derover.
D.11.22 Velgørende foreninger § 13, stk. 1, nr.
22
Ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 er der med virkning fra den 1. juli
2002 indsat en bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, om
momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger
m.fl.´s salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.
Lovændringen indebærer, at de nævnte foreninger m.fl., der har salg af
varer og ydelser, hvoraf der som udgangspunkt skal betales moms, under
visse nærmere i loven fastsatte betingelser kan vælge at undlade
momsregistrering af aktiviten(-erne), uanset deres omsætning ved det
omhandlede salg overstiger registreringsgrænsen, jf. momslovens § 49
stk. 1, som ændret ved samme lovs § 1 (forhøjelse af registreringsgrænsen
fra 20.000 kr. til 50.000 kr.)
Det er en betingelse for at være omfattet af fritagelsen, at foreningen
m.fl.´s salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, ikke kan
fremkalde konkurrencefordrejning. Det er endvidere en betingelse, at det
indvundne overskud fuldt ud anvendes til foreningens velgørende eller på
anden måde almennyttige formål, og at anvendelsen kan dokumenteres.
Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke
omfattet af fritagelsen.
Det er valgfrit, om en forening ønsker at være omfattet af fritagelsen
i § 13, stk. 1, nr. 22. En velgørende eller på anden måde almennyttig
forening kan således enten være momsregistreret eller være omfattet af
momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22.
Se i denne forbindelse
SKM2002.336.TSS .
Det fremgår af styrelsens udtalelse, at fritagelsen i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 22, må forstås således, at enten er foreningen m.fl.
momsregistreret, og skal således betale moms af levering af varer og
ydelser, der ikke er fritaget efter andre bestemmelser i momsloven, jf.
særligt i denne forbindelse lovens § 13, stk. 1, nr. 5, eller også er
foreningen fritaget for at betale moms. Foreningerne m.fl. kan således
ikke vælge at afmelde sig fra momsregistrering for en del af
aktiviteterne.
Se endvidere
SKM2002.401.TSS ,
hvori Skatteministeriets departement har meddelt, at det er departementets
opfattelse, at bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, ikke er til
hinder for, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger
m.fl. har såvel momspligtige aktiviteter, jf. bestemmelsens 3. punktum,
vedrørende levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter, som
momsfri levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af
aktiviteter, jf. bestemmelsens 1. og 2. punkt.
Se også
SKM2003.19.TSS ,
hvori Told- og Skattestyrelsen har præciseret, at såfremt en
velgørende eller på anden måde almennyttig forening fortsat ønsker at være
momsregistreret for levering af fx. sponsor-/reklameydelser (anses som
salg i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen), kan
foreningen ikke gøre brug af den fakultative bestemmelse i § 13, stk. 1,
nr. 22, for salg af andre varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.
Der er tale om en præcisering af indholdet af
SKM2002.408.TSS ,
der er omtalt i
D.4.2.1 .
Formål af velgørende eller på
anden måde af almennyttig karakter
De foreninger m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og
ydelser i forbindelse med aktiviteter, er de foreninger, som har
vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig
karakter.
Afgrænsningen af de formål, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr.
22, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig
karakter, følger praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende
momsfritagelse for velgørende arrangementer. Se
D.11.18 .
Som formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter anses
herefter bl.a. amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forbyggende børne-
og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde.
Momfritagelsen omfatter således de samme formål af velgørende
eller på anden måde almennyttig karakter, som er begunstiget efter
"arrangementsreglen" i § 13, stk. 1, nr. 18.
Se
SKM2002.336.TSS ,
hvori Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at spørgsmålet, om Danmark
Idræts-Forbund (DIF) og tilknyttede specialforbund kan være omfattet af
fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, beror på, om forbundenes
virksomhed kan anses for at være omfattet af begrebet amatørsport, jf.
herved tillige Momsnævnets praksis vedrørende lønsumsafgiftspligten. Se
TfS 1994, 479. Styrelsen har i tilknytning hertil i
SKM2003.19.TSS
meddelt, at det er styrelsens opfattelse, at foreninger, herunder de
nævnte specialforbund, som efter sit formål må anses for velgørende eller
på anden måde almennyttige (amatøridrætsforeninger m.fl.), kan være
omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for så vidt
angår salg i forbindelse med disse aktiviteter, uanset foreningen også har
andre aktiviteter, fx. hold med professionelle udøvere, hvor det er
momslovens almindelige regler, der finder anvendelse, jf.
SKM2002.401.TSS .
I
SKM2003.254.TSS
har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at Lions Club kan være omfattet af
momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for det salg af varer og ydelser, hvor de
således indsamlede midler anvendes til velgørende formål m.v. i
overensstemmelse med praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. For
alt andet salg, der ikke er fritaget efter andre bestemmelser, jf. særligt
momslovens § 13, stk. 1, nr. 13 (lotterier m.v.), skal Lions-klubberne
herefter være momsregistreret.
Skatteministeriet har
i
SKM2003.339.TSS
udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at Dansk Kennel Klub (DKK)
og foreningens kredse og specialklubber, kan være omfattet af
fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for så vidt angår
foreningen m.fl.´s salg af i forbindelse med aktiviteter, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 18. Se
D.11.18 .
Da der er forskel på specialklubbernes størrelse og derfor karakteren og
omfanget af de aktiviteter den enkelte specialklub har, er der
ikke generelt taget stilling til, hvilke aktiviteter, der vil være
omfattet af fritagelsen.
Aktiviteter, der er omfattet
af fritagelsen
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de aktiviteter, der er
omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor
foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter
aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning
hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med
velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde.
Videre fremgår det, at til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs
primære formål er at dyrke idræt.
Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder mv. i forbindelse med
afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter, vil være
aktiviteter i tilknytning til klubbens formål, og dermed være omfattet af
fritagelsen. Det samme gælder almindelige sponsorater, herunder
hovedsponsorater, salg af bandereklame mv.
Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest, vil
denne aktivitet ligeledes være omfattet, idet sådanne lejlighedsvise
arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller
på anden måde almennyttige arbejde til indsamling af midler til
foreningens primære formål.
Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i
tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk
udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde, kan
nævnes en idrætsklubs foredragsvirksomhed "ud af huset" (kommerciel
foredrags- eller kursusvirksomhed), f.eks. et kursus i teambuilding for en
virksomheds ansatte. Afholder en idrætsklub en klubaften med foredrag om
kosttilskud for klubbens medlemmer vil dette være momsfritaget, uanset
medlemmernes familie eller naboklubber er inviteret.
Foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære
foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen
af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor
tilsvarende være bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert,
racerfestival eller lignende, vil disse være omfattet af fritagelsen.
Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra Danmarks
Idræts-Forbund (DIF) i
SKM2003.19.TSS udtalt
sig om den momsmæssige behandling af en række aktiviteter, der udøves
af idrætsklubber, herunder spørgsmålet, om de omhandlede aktiviteter
kan være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22:
Rideklubber - pasning og
fodring af heste
Der var rejst spørgsmål om forståelsen af begrebet "fremmede heste" i
relation til rideklubbers levering tjenesteydelser vedrørende pasning og
fodring af heste, der er omfattet af momspligten, jf. Mn. 93/67 og Mn.
753/81. Se endvidere TfS 1994, 746, og TfS 1997, 671, vedrørende udlejning
af staldplads, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Se
D.11.8 .
I overensstemmelse med Skatteministeriets kommentar til DIF´s
høringssvar (L 137 - bilag 9) vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 22,
anses en rideklubs indtægter i forbindelse med pasning og fodring af
fremmede heste for at være forretningsmæssig hestepension, og er derfor
ikke omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, jf. bestemmelsens 3.
punktum.
Styrelsen har udtalt, at opstaldning af klubejede heste i
modsætning til opstaldning af fremmede heste, ikke i momsmæssig sammenhæng
har betydning, idet ydelserne præsteret til klubbens eget brug, ikke er
omfattet af momspligten. Det følger heraf, at begrebet "fremmede heste",
som anført i kommentaren til høringssvaret, vedrører sondringen mellem
egne - forstået som medlemmers heste - og ikke-medlemmers heste.
Opstaldning, pasning og fodring af medlemmers heste anses for
leverancer i forbindelse med rideklubbernes formålsbestemte velgørende
eller på anden måde almennyttige aktiviteter (amatøridræt). De omhandlede
ydelser kan dermed være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr.
22, jf. bestemmelsens 1. og 2. punktum. I tilfælde, hvor udlejningen m.v.
fortrinsvis sker til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer derfor
er ubetydelig, er det styrelsens opfattelse, at leverancerne i sin helhed
er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22. Det vil bero på en
konkret bedømmelse om udlejningen er ubetydelig. Der henvises til
SKM2003.19.TSS .
Sejlklubber - udlejning af
bådepladser
Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne- og
beddingpladser er momspligtige, selvom udlejningen kun sker til
foreningens medlemmer, jf. Mn. 601/79 og Mn. 739/80. Se
D.11.8 .
DIF havde anført, at Skatteministeriets kommentar til forbundets
høringssvar (L 137 - bilag 9), hvorefter en sejlklubs "udlejning af
bådpladser må anses for at være forretningsmæssig
havnevirksomhed ..." er i modstrid med lovteksten og bemærkningerne.
Det er således forbundets opfattelse, at såfremt der er tale om salg til
klubbens medlemmer, familiemedlemmer, gæstende klubber (gæstesejlere)
o.lign., vil dette salg indikere, at der er tale om salg af
ikke-forretningsmæssig karakter.
Styrelsen har udtalt, at i overensstemmelse med lovbemærkningerne vil
udlejning af bådepladser i tilfælde, hvor udlejningen sker til medlemmer,
ikke være salg af forretningsmæssig karakter, der er undtaget fra
momsfritagelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 22, 3. punktum.
Udlejning til ikke-medlemmer vil derimod som udgangspunkt være
forretningsmæssig havnedrift, jf. kommentaren til høringssvaret. Er
udlejningen til andre end medlemmer m.v. imidlertid af ubetydeligt omfang,
er det styrelsens opfattelse, at udlejningen i sin helhed er omfattet af
fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, jf. bestemmelsens 1. og 2. punktum.
Det vil bero på en konkret bedømmelse, hvornår udlejningen er
udbetydelig.Der henvises til
SKM2003.19.TSS .
Skytteklubber - salg af
patroner
Styrelsen har udtalt, at en skytteklubs salg af patroner til medlemmer
m.v. i forbindelse med aktiviteter (undervisning/træning, deltagelse i
kampe/stævner m.v.) er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, når
de i bestemmelsen anførte betingelser om konkurrencefordrejning og
overskuddets anvendelse i øvrigt er opfyldt. Der henvises til
SKM2003.19.TSS .
Overskuddets anvendelse
Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens
velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Med overskud menes
overskud efter afholdelse af udgifter, idet der i øvrigt henvises til
praksis herom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Se
D.11.18 .
Betingelsen om overskudsanvendelsen skal forstås bogstaveligt. Anvendes
overskuddet fra det momsfritagne salg i forbindelse med aktiviteter
således helt eller delvist til andre formål, er fritagelse efter
bestemmelsen udelukket. F.eks. kan det indvundne overskud fra de
omhandlede aktiviteter ikke anvendes til et evt. sideordnet formål, f.eks.
en idrætsklubs forretningsmæssige salg af varer og ydelser (typisk drift
af kiosk, cafeteria/restaurant o.lign. aktivitet).
Anvendelsen af overskuddet skal kunne dokumenteres.
En forenings indtægter i form af f.eks. entréindtægter ved stævner,
annonceindtægter, sponsorbidrag fra ikke-medlemmer samt salg af varer og
ydelser til ikke-medlemmer, er erhvervsmæssig virksomhed, der er
skattepligtig, medmindre overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende
eller på anden måde almennyttige formål.
Told- og skattemyndighederne kan anmode om fremlæggelse af et regnskab
til brug for vurderingen af, om foreningen opfylder betingelserne for at
være fritaget for selvangivelsespligten og momsfritaget, idet bemærkes, at
sådanne erhvervsdrivende foreninger pr. 1. januar 2001 er
bogføringspligtige efter bogføringsloven, og ligeledes pr. 1. januar 2002
er omfattet af årsregnskabsloven.
Konkurrencefordrejning
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ved vurderingen af,
om momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse
med aktiviteter vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, er det
afgørende element prisfastsættelsen.
Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsværdien eller den
vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne fremkalde
konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal
salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.
Andre elementer som f.eks. afstanden til nærmeste konkurrent, salgets
omfang, anvendelse af markedsføring mv. kan være relevante for vurderingen
af, hvorvidt der foreligger konkurrencefordrejning.
Det beror således på en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings
salg fremkalder konkurrencefordrejning. Der vil i almindelighed ikke
foreligge konkurrencefordrejning, så længe foreningens salg af varer og
ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne,
og momsfritagelsen ikke i sig selv anvendes til at nedsætte
priserne.
Salg af forretningsmæssig
karakter
Salg af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke
omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22.
Som salg af forretningsmæssig karakter anses som udgangspunkt salg fra
et fast salgssted, fx. salg fra kiosk, cafeteria, en sportsshop eller
lignende.
Salgsstedets indretning, åbningstider, kundekreds, varesortiment mv.,
skal endvidere indgå ved vurderingen af, om der er tale om salg af
forretningsmæssig karakter.
Salg fra et lokale (kiosk, cafeteria, sportshop o.lign.), hvor
indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider,
der følger de almindelige åbningstider, vil indikere, at der er tale om
salg fra et fast salgssted. Det vil typisk være tilfældet, hvor salget
fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen
og dennes aktiviteter.
Derimod vil åbningstider fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter,
og hvor salget derfor fortrinsvis sker til klubbens medlemmer,
familiemedlemmer, gæstende klubber og lignende, ikke indikere salg fra et
fast salgssted.
Som salg af forretningsmæssig karakter anses tillige salg i øvrigt, der
på anden måde - end ved salgsstedets karakter af "forretning", "butik"
o.lign. - er karakteriseret ved en vis fasthed/kontinuitet med hensyn til
omfang og varighed. Som salg fra et fast salgssted - og dermed salg af
forretningsmæssig karakter - anses fx. udlejning af bådpladser
(havnevirksomhed) og opstaldning m.v. af heste (hestepension), når salget
sker til ikke-medlemmer.
Sker udlejningen til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer er
ubetydelig, anses sidstnævnte salg ikke for at være af forretningsmæssig
karakter.
Frivillig momsregistrering for
erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfritaget
efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 og nr. 9. Se
D.11.8
og
D.11.9
Momslovens § 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig
registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af
fast ejendom eller dele heraf. Se
M.5 .
Velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der er
frivilligt momsregistreret for erhvervsmæssig udlejning/bortforpagtning,
f.eks. af et cafeteria, kan opretholde denne registrering, uanset
foreningen samtidig vælger at være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,
nr. 22, for foreningens salg af varer og ydelser i forbindelse med
aktiviteter.
D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler mm. §
13, stk. 2
Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har
været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter
stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været
undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9.
Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der udelukkende har
været brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i momsmæssig
henseende betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal betales afgift.
Det kunne f.eks. være salg af inventar i en ikke momsregistreret
virksomhed.
Der skal heller ikke betales moms ved levering af varer, der har været
anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har
været fradragsret ved indkøb mv. af de pågældende varer. Som eksempel på
sådanne varer kan nævnes personbiler.
Om udtagning og salg af varer, der har været anvendt i driften i
momspligtige virksomheder, se
D.6 .
Lignende dokumenter
- Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontrolgebyrer for manglende iagttagelser af parkeringsforskrifter er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4, stk. 1, herunder hvorvidt kontrolgebyrer udgør en leverance mod vederlag. Samt ønske om at sagen skal forelægges EU-Domstolen Domsdatabasen · 1. juni 2016
- MOMSVEJLEDNING 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT Q BYGGERI - MOTORKØRETØJER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for moms af svind på toldoplag Retsinformation · 26. september 2009