Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT D MOMSPLIGTIGE TRANSAKTIONER

STV nr 20124 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2003 - 2

Afsnit D Momspligtige

transaktioner

D.1 Generelt

De momspligtige transaktioner udgør den levering af varer og ydelser,

der skal beregnes moms af. Disse transaktioner er nærmere fastlagt i

momslovens kapitel 3, der omfatter §§ 4-13.

§§ 4-10 angiver de momspligtige leverancer og andre transaktioner, der

kan sidestilles med leverancer. Momspligten omfatter først og fremmest det

almindelige salg mod vederlag her i landet. Som eksempel på transaktioner,

der kan sidestilles med leverancer, kan nævnes udtagning af varer og

ydelser til formål, der ikke vedrører den registrerede virksomhed, og

visse overførsler af varer til EU-lande.

§§

11, 11a og 12 omhandler momspligt i forbindelse med køb af varer fra

udlandet, idet der skelnes mellem erhvervelser og indførsel. Erhvervelser

omfatter indkøb fra andre EU-lande, jf. § 11. Indførsel omfatter indkøb

fra lande uden for EU, jf. § 12.

§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms.

D.2 Leverancer mod vederlag

§ 4, stk. 1

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag

her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare

eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at der ved udveksling af ydelser

over landegrænser, men inden for samme momspligtige person, ikke

foreligger en leverance. Udveksling af ydelser mellem et dansk selskab og

dets udenlandske filial vil derfor ikke udløse momspligt, jf. TfS 1999,

696.

Momspligten forudsætter som nævnt i de indledende afsnit, at der er

Læs alt

tale om økonomisk virksomhed. Eksempelvis udløser privates salg af indbo

og ejendele ikke moms. I

SKM2001.36.LSR

ansås en forenings indtægter fra udlejning af delebiler som momspligtige,

da foreningen drev økonomisk virksomhed.

Ehvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele eller

obligationer udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. De

finansielle transaktioner i § 13, stk. 1, nr. 11, kan dog i visse tilfælde

anses for økonomisk virksomhed, se

C.1.4 .

EF-domstolen har i sag C-455/98 truffet afgørelse om, at der skal

betales moms, punktafgifter og told af ethylalkohol, som er indsmuglet til

Fællesskabets toldområde fra tredjelande. Den omstændighed, at en adfærd

er strafbar, medfører ikke i sig selv momsfritagelse. Fritagelse kan kun

indtræde i særlige situationer, hvor enhver konkurrence mellem en lovlig

økonomisk sektor og en ulovlig sektor er udelukket på grund af visse

varers eller tjenesteydelsers særlige kendetegn. Ethylalkohol er ikke af

en sådan karakter, at den bør fritages for moms.

I C-498/99, Town & County, har EF-domstolen fastslået, at en

tjenesteydelse, der præsteres mod vederlag, men ikke i henhold til en

forpligtelse, der kan påberåbes ved domstolene, er en momspligtig

transaktion. Det gælder i tilfælde, hvor det er aftalt, at

tjenesteyderen kun er moralsk forpligtet til at præstere ydelsen.

Det kan således ikke antages, at der, fordi tjenesteyderens

forpligtelse ikke kan påberåbes ved domstolene, ikke foreligger et

retsforhold i Tolsma-dommens forstand (C-16/93), når det netop skyldes en

aftale, der er indgået mellem tjenesteyderen og modtageren af

tjenesteydelsen om, at forpligtelsen ikke kan påberåbes ved domstolene. En

sådan aftale er i sig selv udtryk for et retsforhold i denne

forstand. Se også om dommen i afsnit

G.1.1 .

D.2.1 Levering

Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at

råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden

levering.

EF-Domstolen har i sag C-320/88, Shipping and

Forward Enterprise Safe, fastslået, at overdragelse af retten til som ejer

at råde over et gode må anses som levering af godet, uanset at den

juridiske ejendomsret først overgik til køberen på et senere tidspunkt.

Sagen vedrørte en situation, hvor samtlige rettigheder til en bygning,

bortset fra den juridiske ejendomsret, blev overdraget. Erhververen af

rettighederne skulle således bl.a. afholde alle udgifter og modtage alle

indtægter fra ejendommen, ligesom overdrageren af ejendommen forpligtede

sig til at overdrage den juridiske ejendomsret til erhververen på

anfordring, dog senest til en bestemt dato. Domstolen fastslog, at der var

sket levering i 6. momsdirektivs forstand.

I sag C-185/01 Auto Lease Holland BV udtaler EF-domstolen, at

begrebet "levering af et gode" i sjette momsdirektivs artikel 5, stk. 1,

skal fortolkes således, at der i forbindelse med leasing af

motorkøretøjer, der tillige omfatter en aftale om brændstofadministration,

ikke foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager,

såfremt en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på

tankstationer, selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for

dennes regning. Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2003.58.TSS taget

stilling til dommens betydning for dansk praksis.

Told- og Skattestyrelsen udtaler, at EF-domstolens afgørelse tager

stilling til fortolkningen af sjette direktivs artikel 5, stk. 1. Det

spørgsmål domstolen har taget stilling til er, hvorvidt der under de

foreliggende omstændigheder sker en levering af brændstof fra leasinggiver

til leasingtager, såfremt en leasingtager påfylder det leasede

motorkøretøj brændstof på en tankstation.

EF-domstolen udtaler i præmis 33-37, at:

"33. Der skal derfor, med henblik på besvarelsen af det forelagte

spørgsmål, tages stilling til, til hvem - leasinggiver eller leasingtager

- benzinselskaberne i hovedsagen har overdraget denne ret til som ejer

faktisk at råde over brændstoffet.

34. Det er ubestridt, at leasingtageren er berettiget til at råde over

brændstoffet, som om han var ejer af dette gode. Leasingtageren modtager

brændstoffet direkte fra tankstationerne, og Auto Lease har på intet

tidspunkt ret til at bestemme, på hvilken måde brændstoffet skal anvendes,

og med hvilke formål denne anvendelse finder sted.

35. Opfattelsen af, at brændstoffet leveres til Auto Lease, idet

leasingtageren køber brændstoffet i Auto Leases navn og for Auto Leases

regning, der lægger prisen for godet ud, kan ikke tiltrædes. Som

Kommissionen med rette har gjort gældende, er leveringerne kun

tilsyneladende gennemført for Auto Leases regning. Dels er de månedlige

rater, der betales til Auto Lease, blot et forskud. Dels er det

leasingtageren, der indestår for betalingen af det faktiske forbrug, der

opgøres ved årets udgang, og leasingtageren bærer derfor udgifterne ved

brændstofleveringen i deres helhed.

36. Aftalen om brændstofadministration er således ikke en kontrakt om

levering af brændstof, men nærmere en kontrakt om finansiering af køb af

brændstof. Auto Lease køber ikke brændstoffet for derefter at sælge det

videre til leasingtageren, men leasingtageren køber brændstoffet og vælger

frit brændstoffets kvalitet og mængde samt tidspunktet for købet. Auto

Lease fungerer i virkeligheden som kreditgiver i forhold til

leasingtageren.

37. Det forelagte spørgsmål skal herefter besvares med, at sjette

direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at der ikke

foreligger en brændstoflevering fra leasinggiver til leasingtager, såfremt

en leasingtager påfylder det leasede køretøj brændstof på tankstationer,

selv om påfyldningen foretages i leasinggivers navn og for dennes

regning."

Told- og Skattestyrelsen anser i lighed med dommen i sag

C-185/01 aftaler om brændstoflevering mellem en leasinggiver, der

udlejer motorkøretøjer, og en leasingtager, der lejer motorkøretøjer, for

at være en kontrakt om finansiering af køb af brændstof. Leasingtager får

ved påfyldning af brændstof på en tankstation eller et tankanlæg

brændstoffet leveret direkte fra tanken/benzinselskabet.

Det betyder, at der altid ved påfyldning af brændstof her i landet skal

betales dansk moms.

Udlejer en leasinggiver i f.eks. Tyskland motorkøretøjer med

brændstofadministration til kunder i Danmark og køber leasinggiver

brændstof i Danmark med dansk moms, så betyder dommen i sagen C-185/01, at

brændstoffet ved påfyldning på en tankstation her vil blive anset for

leveret direkte fra benzinselskabet til den danske leasingtager. Der vil

således ikke kunne ske tilbagebetaling af den danske moms til det tyske

leasingselskab efter proceduren i ottende momsdirektiv, jf. momslovens §

45.

Har en leasinggiver i f.eks. Tyskland en dansk momsregistrering, og

køber leasinggiver herigennem brændstof i Danmark med henblik på

brændstofadministration for danske leasingkunder, så betyder dommen, at

leasinggiver ikke har fradragsret for den danske købsmoms, fordi

leasinggivers kontrakt med leasingtager er at anse som en kontrakt om

finansiering af køb af brændstof.

Told- og Skattestyrelsens meddelelse i

SKM2003.58.TSS

har virkning for nye leasingaftaler med brændstofsadministration fra den

11. februar 2003. For leasingaftaler med brændstofadminstration, der er

endeligt indgået før den 11. februar 2003, har meddelelsen virkning

fra den 11. maj 2003.

Om leveringer i forbindelse med konkursboer har Landsskatteretten i

SKM2002.515.LSR

afsagt en kendelse om, at den del af en kurators vederlag, som kan

henføres til bistand i forbindelse med afhændelse af et konkursbos

pantsatte faste ejendomme i fri handel, må anses som vederlaget for en

momspligtig leverance af en ydelse til konkursboet. Det forhold, at

marginalpanthaverens andel af salgssummen reduceres med henblik på

opfyldelse af konkurslovens § 87, stk. 4, jf. stk. 3, kan ikke føre til,

at kurator eller konkursboet antages at have foretaget en momspligtig

leverance til marginalpanthaveren. Landsskatteretten har ved kendelsen

lagt vægt på, at konkursbehandlingen har til formål ved realisation af de

i boet værende aktiver, herunder pantsat fast ejendom, at sikre helt eller

delvis fyldestgørelse af kreditorerne. Bestemmelsen i konkurslovens § 87,

stk. 4, findes derfor alene at have betydning for opgørelsen af

panthaverens andel af et salgsprovenu, men kan ikke som udgangspunkt i

momsmæssig henseende antages at indebære, at kurator eller konkursboet

leverer særskilte momspligtige ydelser til panthaveren.

Dette kan ikke antages at gælde, hvis kurator udsteder egentlig faktura

for sin bistand til marginalpanthaveren, idet fakturaudstedelsen i så fald

må anses som udtryk for, at kurator har foretaget en konkursboet

uvedkommende momspligtig leverance til marginalpanthaveren.

I den konkrete sag har Landsskatteretten fundet, at den andel af

salgssummerne, som kurator har tilbageholdt i forbindelse med 3 af

ialt 4 solgte ejendomme, og som er opgjort med tillæg af moms, ikke

kan anses som en fakturering af marginalpanthaverne, men alene som en

opgørelse af det fradrag, der er foretaget i panthaverens tilgodehavende

efter konkurslovens § 87, stk. 4. Den andel af kurators endelige honorar

for behandlingen af boet, der kan henføres til salget af de ialt 4

ejendomme, anses derimod som momspligtig efter momslovens §

4.

§ 4, stk. 2

Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer.

§ 4, stk. 3

Som levering af en vare anses endvidere overdragelse af en vare i

henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg og faktisk

overdragelse af en vare i henhold til visse kontrakter, hvor

ejendomsretten under normale vilkår senere overgår til lejeren eller

køberen, se

D.3.1 og

D.3.2 .

§ 4, stk. 4

Endelig anses formidling af en ydelse under visse betingelser for at

indebære en levering, se

D.3.3 .

Der

kan være anledning til at undersøge, hvorvidt en virksomhed i det hele

taget leverer varer og serviceydelser.

EF-Domstolen fandt i

sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, at den af en institution

udøvede virksomhed ikke skulle anses som levering af ydelser mod vederlag.

Institutionen var oprettet i henhold til en ministeriel bekendtgørelse og

havde til formål at gøre reklame for æbler og pærer, produceret i England

og Wales, samt at fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet.

Domstolen lagde vægt på, at der ikke var nogen direkte sammenhæng mellem

den obligatoriske afgift, der var pålagt frugtavlere til finansiering af

institutionens aktiviteter og aktiviteternes nytteværdi for frugtavlerne.

D.2.2 Salg af varer

Udover salg af almindelige omsætningsvarer anses bl.a. salg af

virksomhedens maskiner og andre driftsmidler som varesalg. Levende

dyr og planter anses også som varer. Herudover anses eksempelvis

samlerobjekter som brugte frimærker og mønter for varer.

Levering

af fast ejendom er omfattet af en særlig fritagelse i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 9. Til den faste ejendom hører ud over selve grundstykket og

bygningerne også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller

bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og

andre anlæg på grunden eller bygningen. Fritagelsen for avl på roden

gælder kun, hvis avlen sælges sammen med

grundstykket.

D.2.3 Salg af ydelser

Ydelser omfatter service- eller tjenesteydelser. Overdragelse af

immaterielle rettigheder anses også for levering af ydelser.

Dette gælder således for hel eller delvis overdragelse af

ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder,

varemærkerettigheder, royalties og lign.Ved delvis overdragelse forstås

overdragelse af retten til tidsbegrænset eller anden begrænset udnyttelse

af en rettighed.

Det fremgår af

SKM2002.71.TSS ,

at mælkekvoter anses som rettigheder og, at salg af mælkekvoter er

momspligtigt, når de sælges på kvotebørsen. Det fremgår desuden, at

udlejning/bortforpagtning af mælkekvoter også er momspligtigt uanset, at

det sker sammen med bortforpagtning af jord.

Derimod

er præmie for ammekøer samt salg og udlejning af

præmierettigheder ikke momspligtigt, da modtagelse af præmie samt salg og

udlejning af præmierettigheder ikke anses for økonomisk

virksomhed, jf.

SKM2003.354.TSS . Se

iøvrigt afsnit

C.1.4 .

Der foreligger endvidere levering af en ydelse i lovens forstand, når

en virksomhed påtager sig en forpligtelse til helt eller delvist at

undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller rettighed.

Sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., vedrører et firma, som

tilbyder kreditkunder en ordning mod vederlag, der har til formål at

begrænse tab og de ulemper, som kunderne udsættes for, hvis deres

kreditkort eller visse andre genstande, som f.eks. nøgler stjæles eller

bortkommer. Firmaet har ved tegning af en forsikring hos et

forsikringsselskab opnået en én bloc-dækning for så vidt angår

kortbeskyttelsesordningens regler om erstatning til kortkunder. Herunder

leveres en række andre ydelser såsom bl.a. bistand ved adresseændringer,

levering af sundhedskort eller rabatter ved leje af biler.

Dommen konkluderer, at man ved sammensatte ydelser skal se på, om det

drejer sig om flere sammensatte ydelser, eller om det drejer sig om en

hovedydelse med sekundære transaktioner. Drejer det sig om hovedydelser

følger de andre transaktioner momsreglerne for hovedydelsen. Det gælder

både momspligtige og momsfritagne hovedydelser. En ydelse, der i økonomisk

henseende er en enkelt ydelse må ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre

momssystemets sammenhæng. Det må derfor undersøges, hvad der særligt

karakteriserer den pågældende transaktion, herunder om den afgiftspligtige

person levererer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En

ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke

for kunderne udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte

tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Det forhold,

at der kun faktureres en enkelt pris har ikke afgørende betydning, men kan

konkret tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. Se også afsnit

D.11.10 om

dommen.

Landsskatteretten har i

SKM2002.121.LSR

truffet afgørelse om, at et moderselskabs levering af ydelser betegnet som

Management-fee og Risk-fee til et helejet datterselskab er momspligtige i

medfør af momslovens § 4, stk. 1, da leveringen af disse ydelser findes at

gå ud over, hvad der er en følge af de rettigheder, som moderselskabet har

i sin egenskab af aktionær i datterselskabet. Datterselskabet er

berettiget til fradrag for momsen af udgifter hertil.

Intim massagevirksomhed er momspligtig levering af en ydelse. Se

SKM2002.608.LSR .

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2003.271.TSS

udtalt sig om den momsmæssige behandling af tilbagediskonterede fremtidige

leasingydelser i forbindelse med misligholdelse og i forbindelse med ophør

før aftalens udløb i øvrigt.

Ved opsigelse af leasingaftaler før aftalens udløb i henhold til

aftalens bestemmelser og udenfor bestemmelserne om misligholdelse er det

styrelsens opfattelse, at det vederlag, som leasingtager efter aftalen

skal betale leasinggiver, er momspligtigt.

Det samme er tilfældet i forbindelse med aftalte ændringer af allerede

indgåede aftaler, f.eks. om forkortelse af løbetid eller om, at

uopsigelige kontrakter alligevel skal være opsigelige.

EF-domstolen har i sag C-16/93, Tolsma, og senere domme udtalt, at en

tjenesteydelse kun udføres "mod vederlag", som omhandlet i sjette

direktivs artikel 2, nr. 1, og derfor kun kan beskattes, såfremt der

mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en

gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne

vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til

modtageren.

Imidlertid er der i forbindelse med opsigelse, der ikke sker i

anledning af misligholdelse, og aftalte ændringer af allerede indgåede

aftaler netop tale om gensidigt bebyrdende retsforhold. Derfor er der

efter domstolens retspraksis tale om leverancer mod vederlag fra

leasinggivers side, når denne opnår ret til vederlag ved opsigelsen eller

ændringen af aftalen. Sådanne opsigelser og aftalte ændringer er derfor

momspligtige.

Efter styrelsens opfattelse er der i forbindelse med misligholdelse af

leasingkontrakter ikke tale om en gensidig udveksling af ydelser i henhold

til et gensidigt bebyrdende retsforhold.

Det forhold, at leasinggiver i leasingkontrakten forbeholder sig ret

til at kræve erstatning i tilfælde af misligholdelse, og at kontrakten

indeholder bestemmelser om erstatningens beregning, kan efter styrelsens

opfattelse ikke sidestilles med, at leasinggiver har accepteret

leasingtagers evt. misligholdelse af kontrakten. Misligholdelse må derimod

ses som en ikke-aftalt, ensidig undladelse fra leasingtagers side. Evt.

erstatning for denne ensidige undladelse kan derfor ikke anses for

vederlag for en ydelse inden for rammerne af et gensidigt bebyrdende

retsforhold. Et sådant erstatningsbeløb er således ikke momspligtigt.

Det bemærkes, at en afgørelse af, om en transaktion er momspligtig,

skal foretages på baggrund af en analyse af transaktionernes objektive og

reelle karakter, og ikke på baggrund af parternes formelle benævnelse. Ved

afgørelsen af, om en transaktion er momspligtig, skal der derfor tages

hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet

det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne transaktion.

Blandede leverancer

I visse tilfælde har det betydning, om der er tale om en vare

eller ydelse, f.eks. ved fastlæggelse af leveringsstedet for en leverance.

Det forekommer, at der i forbindelse med levering af en vare indgår en

ydelse og omvendt. Ved vurderingen af, om leveringen skal behandles som en

ydelse eller som en vare, tages der hensyn til hvilken del af det

leverede, der efter en konkret vurdering udgør hovedbestanddelen. Et

moment i bedømmelsen heraf kan være et skøn over, hvilken værdi de enkelte

komponenter i leveringen har.

Som eksempel på, at der følger en ydelse med en vare kan nævnes:

at der i prisen for en bilradio indgår, at radioen installeres i

bilen, eller

at der i forbindelse med køb af hårde hvidevarer er inkluderet

levering på købers adresse.

Problemstillingen kendes f.eks. også fra leverance af PC-software, hvor

selve udviklingen af softwaren er en ydelse, og softwaren leveres f.eks. i

form af en CD-rom, der udgør en vare. Der sondres herved mellem standard

og individuelt tilpasset software.

Salg af individuelt tilpasset software anses for salg af en ydelse,

medens salg af standard software anses for salg af en vare. Salg af

software, der downloades anses dog for salg af en ydelse. Om

leveringsstedet for software, der downloades, se

E.3 og

E.3.1.11 .

Om særordningen for tredjelandsleverandører, se

afsnit U .

D.2.4 Mod vederlag

Normalt giver betingelsen om, at der skal ydes et vederlag for varen

eller ydelsen, ikke anledning til tvivl. Betingelsen er opfyldt både, når

vederlaget for den momspligtige leverance ydes direkte som almindelig

betaling, og når betalingen sker indirekte f.eks. som tilskud. Se

SKM2001.200.TSS ,

hvor en virksomhed får medhold i, at den driver selvstændig økonomisk

virksomhed, når den indkøber mad- og drikkevarer fra tredjemand og sælger

videre til medarbejderne. Betaling sker ved løntræk til en pris svarende

til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen. Afgiftsgrundlaget er det

løntræk, som virksomheden foretager.

Vederlaget kan også ydes i naturalier. Der skal i givet fald betales

moms af værdien af denne modydelse, jf. reglerne om byttehandel i § 28,

stk. 2.

Kravet om, at der som modydelse for leverancen skal betales et

vederlag, har særlig betydning for spørgsmålet, om der skal betales moms

af tilskud, herunder offentlige tilskud. Desuden er kravet af betydning

f.eks. for spørgsmålet, om der skal betales moms i forbindelse med

garantireparationer og kassedifferencer.

Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og

lignende institutioner, der vederlagsfrit får overdraget ejendomsretten

til en minibus af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års

periode at køre med reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om

leverancer mod vederlag, jf. TfS 1998, 604.

Tilskud, der helt eller delvist kan anses for vederlag for varer og

ydelser, skal medregnes til momsgrundlaget. Har tilskuddet derimod

karakter af gave, skal der ikke beregnes moms af beløbet, idet det

forudsættes, at virksomheden ikke præsterer en modydelse til

tilskudsgiveren. Det samme gælder, hvis tilskuddet ikke direkte er

forbundet med leverancens pris.

Som eksempel på sådanne tilskud kan bl.a. nævnes offentlige tilskud i

form af generelle støtteordninger til erhvervslivet og institutioner, når

der ikke præsteres konkrete modydelser.

Om den momsmæssige behandling af tilskud, se

G.1.1.1 og

G.1.1.2 .

Garantireparationer

Der skal ikke betales moms, når en virksomhed udfører

garantireparationer, som virksomheden er forpligtet til at yde

vederlagsfrit.

Der skal derimod betales moms, når en virksomhed, der udfører

garantireparationer, får dækket udgifterne til reservedele og arbejdsløn

ved afregning med fabrikanten eller importøren af den pågældende vare.

Kassedifferencer

Ved opgørelsen af momsgrundlaget kan der foretages modregning mellem

positive og negative kassedifferencer, som konstateres i forbindelse med

den daglige kasseafstemning. De positive differencer medregnes, og de

negative differencer fratrækkes i momsgrundlaget. Det er en betingelse for

modregningen, at der foreligger en betryggende forretningsgang vedrørende

virksomhedens kasseregnskab, der sikrer, at samtlige ind- og udbetalinger

registreres.

Godkendelse af foretagne modregninger vil således bero på en konkret

vurdering, hvor der lægges vægt på følgende momenter:

Om virksomheden fører en daglig kasserapport, og om der er daglige

eller i hvert fald løbende afstemninger af kassebeholdningen.

Om kasserapporten føres af ansat personale, der ligeledes har

ansvaret for kassebeholdningen.

Om kasseapparaterne betjenes af ansat personale.

Om kassedifferencer bogføres, når de opstår.

Kassedifferencernes størrelse i forhold til virksomhedens karakter

og omsætning.

Indehaverens opgjorte privatforbrug.

Der lægges således vægt på, at indehaveren kan dokumentere eller på

anden måde sandsynliggøre, at der er faktisk adskillelse mellem

virksomhedens indtægter og udgifter og udtagninger til privatforbrug.

Kan der ikke rejses væsentlig kritik af de ovennævnte forhold, kan

kassedifferencer betragtes som normale driftsmæssige indtægter og

udgifter, hvorefter der kan ske modregning mellem positive og negative

differencer ved opgørelsen af momsgrundlaget.

Der kan ikke foretages modregning mellem kassedifferencer, der først

konstateres ved en efterfølgende revision, idet de således konstaterede

kassedifferencer må tages som udtryk for, at der ikke i virksomheden er

ført en betryggende kontrol med registreringen af ind- og

udbetalinger.

I tilfælde, hvor der ikke kan foretages modregning mellem konstaterede

positive og negative kassedifferencer, skal de positive differencer fuldt

ud medregnes i momsgrundlaget. De negative differencer kan alene fradrages

i positive differencer, og kun i det omfang omstændighederne i øvrigt

taler derfor.

D.3 Andre momspligtige leverancer

D.3.1 Kommissionsaftaler § 4, stk. 3, nr.

1

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik

på køb eller salg anses for en levering. Bestemmelsen omfatter efter sin

ordlyd kun varer. Formidling af ydelser i eget navn og for fremmed regning

er i stedet omfattet af reglen i § 4, stk. 4, som er beskrevet i

D.3.3 .

Ved kommission forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i

eget navn, men for en andens (kommittentens) regning efter en bemyndigelse

fra denne. Trediemand erhverver kun fordringsret mod kommissionæren, ikke

mod kommittenten.

At kommissionæren handler "for en andens regning" indebærer således, at

det økonomiske resultat - positivt eller negativt - falder på

kommittenten. At kommissionæren handler "i eget navn" indebærer, at

kommissionæren ved indgåelsen af aftalen med tredjemand optræder således,

at han selv og ikke kommittenten forpligtets over for

tredjemand.

Bestemmelsen indebærer, at en kommissionær momsmæssigt anses for selv

at foretage leverancen. Derfor skal kommissionæren beregne moms af den

fulde salgspris. Kommissionæren kan fratrække moms af det beløb, der

afregnes til kommittenten. Fradrag forudsætter, at kommittenten er

momsregistreret.

D.3.2 Tidsbegrænsede kontrakter § 4, stk. 3, nr.

2

Der sker levering, når en vare faktisk overdrages i henhold til en

kontrakt, som vedrører udlejning af en vare eller salg på kredit, med en

klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren

eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller

afdrag.

Leveringen anses for sket på det tidspunkt, hvor varen overdrages

i henhold til kontrakten og ikke først på det tidspunkt, hvor

ejendomsretten efter kontraktens bestemmelser endelig overgår til

lejeren eller køberen.

Bestemmelsen omfatter leje/købekontrakter, hvor ejendomsretten overgår

til lejeren eller køberen ved opfyldelse af kontrakten.

I almindelige lejeforhold, hvor udlejer vedbliver med at eje det

udlejede aktiv, beregner udlejer moms i takt med den løbende opkrævning af

lejen.

I de lejeforhold, der omfattes af § 4, stk. 3, nr. 2, beregnes moms af

den tilsvarende salgsværdi ved levering af varen og ikke i takt med de

løbende afdrag (lejebeløb).

Ved bedømmelsen af, om ejendomsretten under normale forhold overgår til

lejeren eller køberen, kan der lægges vægt på, hvad der må blive den

sandsynlige udgang af kontraktforholdet, herunder om parterne selv

forudsætter, at ejendomsretten vil overgå fra sælger til køber.

D.3.3 Formidlingsydelser § 4, stk. 4

Efter bestemmelsen anses formidleren for selv at have modtaget og

leveret en ydelse, når den pågældende handler i eget navn, men formidler

ydelsen for en andens regning.

Bestemmelsen indebærer, at formidlingsvirksomheden anses for selv at

foretage leverancen.

Er den underliggende ydelse fritaget for moms, vil formidlerens ydelse

også være momsfri. Bestemmelsen har f.eks. betydning for turistbureauer og

lign., der beskæftiger sig med at formidle

sommerhusudlejning.

Forudsætningen for at være

omfattet af reglen er, at formidleren handler i eget navn, men for fremmed

regning. Formidling, der sker i en andens navn og for en andens regning,

er derimod omfattet af momspligten, uanset om den formidlede ydelse er

momsfri.

En formidler handler i eget navn, når f.eks. en lejer alene indgår

aftale med formidleren, således at kun formidleren - og ikke udlejeren -

bliver forpligtet af aftalen.

Handler formidleren i fremmed navn, består betalingen typisk i

provision og lign., mens vederlaget for ydelsen tilfalder udlejer.

Om formidleren handler for egen regning, afgøres ud fra en vurdering

af, om det er formidleren eller udlejeren, der bærer risikoen for

transaktionen.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1997, 422 truffet afgørelse om, at

de aktiviteter, som en række selvstændige servicecentre mod

provisionsaflønning udfører for et selskab, der driver virksomhed med

udlejningsformidling af danske sommerhuse, ikke er aktiviteter, som

formidles i eget navn. Servicecentrene skal således betale moms af

de provisioner mv., som de modtager fra selskabet som betaling for de

leverede ydelser.

Det samme gør sig gældende for rejsebureauer og turistbureauer, der på

samme måde som de omtalte servicecentre udfører lignende aktiviteter for

sommerhusudlejningsfirmaer.

Momsnævnet har i TfS 1997, 510 fastslået, at et vikarbureau, som driver

virksomhed med udlejning af sygeplejersker, ikke kunne anses for at

formidle arbejdskraft for fremmed regning, idet bureauet selv ansatte og

aflønnede sygeplejerskerne.

Som nævnt finder reglen i § 4, stk. 4, alene anvendelse på ydelser. Om

overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på

køb eller salg se i stedet

D.3.1

.

Om de særlige regler, der i visse tilfælde gælder for formidling, der

sker i en andens navn og for en andens regning, se

E.3 ,

E.3.1.8 og

E.3.7

(leveringsstedet) samt

I.1.7

(momsfritagelse i forbindelse med visse internationale

transaktioner.

D.4 Andre momspligtige transaktioner

D.4.1 Generelt

Ud over levering af varer og ydelser udløser en række andre

transaktioner momspligt, herunder:

udtagning af varer til privat formål mv., se

D.4.2.1

udtagning af varer og ydelser til ikke fradragsberettigede formål,

se

D.4.2.2

udtagning af ydelser til privat formål mv., se

D.4.2.3

udtagning af varer og ydelser til byggeri, se

D.4.2.4

byggeri for egen regning til salg eller udlejning, se

D.5.3

byggeri for egen regning til eget brug, se

D.5.4

salg af virksomhedens aktiver, se

D.6.1

udtagning af virksomhedens aktiver, se

D.6.3

overførsel af varer til eget brug i andre EU-lande, se

D.8

erhvervelse af varer fra andre EU-lande, se

D.9

import/indførsel fra lande uden for EU (3. lande), se

D.10

Det bemærkes, at leverancer mellem institutioner inden

for samme ministerområde og visse andre lignende offentlige leverancer

ikke betragtes som momspligtige leverancer, se

D.7 .

D.4.2 Udtagning

Ved udtagning forstås, at varer eller ydelser, der er frembragt,

udført, udvundet, bearbejdet, indkøbt eller indført i forbindelse med

virksomheden, anvendes på en sådan måde, at det må sidestilles med en

leverance.

D.4.2.1 Udtagning af varer § 5, stk.

1

Udtagning af en vare udløser momspligt, når udtagningen sker

til privat brug for virksomhedens indehaver

til personalets private brug

til en vederlagsfri overdragelse, eller

til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

Bestemmelsen forudsætter, at der er foretaget fradrag for moms i

forbindelse med indkøbet, fremstillingen mv. af den udtagne vare. Det

gælder uanset, om der er opnået fuld eller delvis fradragsret.

Når indkøbet mv. er sket til brug i virksomheden, skal der således

betales moms, når varen efterfølgende overgår til andet formål, uden at

der er tale om egentligt salg. Når en virksomhed f.eks. både har

registreringspligtige og ikke-registreringspligtige aktiviteter, skal der

betales moms, når der sker udtagning af varer til brug i den

ikke-registringspligtige del af virksomheden.

Højesteret har i TfS 1996, 615 fastslået, at et tæppefirmas udtagning

af tæpper til dækning af et erstatningskrav opstået i forbindelse med en

misligholdt ejendomshandel, ikke vedrørte tæppefirmaets omsætning af varer

og momspligtige ydelser. Der skulle derfor betales moms ved udtagning.

Styrelsen har i TfS 1997, 376 præciseret, at varer udtaget ved

hændelige omstændigheder, som f.eks. brækage, væltning af hylder, kasser

og lignende, naturligt svind og indbrudstyveri, ikke anses for leverancer

mod vederlag.

EF-Domstolen har i sag C-48/97, Kuwait Petroleum Ltd, fastslået, at

varer, der blev betalt med vouchere som et led i en salgsfremmende

foranstaltning, er udtaget og overdraget vederlagsfrit efter 6.

momsdirektivs artikel 5, stk. 6, jf. momslovens § 5, stk.1. Udtagningen er

derfor sidestillet med levering mod vederlag, såfremt der ikke er tale om

varer af ringe værdi. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af

brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne

indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en liste.

I TfS 2000, 826 fandt Landsskatteretten, at prøve/udstillingsmøbler,

der var leveret af et selskab til en tysk agent var udtaget jf. momslovens

§ 5, stk. 1. Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke er

grundlag for at antage, at det er en betingelse for at anse en

vederlagsfri overdragelse som omfattet af bestemmelsen, at virksomheden

har haft gavehensigt. Vederlagsfrie overdragelser, som sker i

virksomhedens interesse, og som ikke kan karakteriseres som gaver af ringe

værdi, anses således som omfattet af bestemmelsen.

I

SKM2002.604.LSR

fandt Landsskatteretten, at briller som blev udleveret til salgspersonalet

fra varesortimentet af et selskab, der drev virksomhed med salg af

briller mv., var udtaget af selskabet på en sådan måde, at det skulle

sidestilles med levering mod vederlag. Landsskatteretten bemærkede, at de

pågældende briller, som ikke var udstyret med et firmanavn eller lignende,

blev udleveret til salgspersonalet til deres frie anvendelse uden

vederlag. Retten lagde endvidere til grund, at selskabet ikke var i

besiddelse af dokumentation for, hvorledes der blev forholdt med brillerne

og at de ansatte var berettigede til at beholde brillerne.

Landsskatteretten fandt i

SKM2002.161.LSR

ikke, at det forhold, at et magasin i stort omfang udleveres gratis til

den endelige læser kan anses som udtagning efter momslovens § 5, stk.

1, idet hele konceptet for virksomheden i den pågældende sag var

opnåelse af annonce / reklameindtægter for annoncer / reklamer, der blev

optaget i det omhandlede magasin og som hovedsageligt leveredes

vederlagsfrit til den endelige forbruger.

Styrelsen har i

SKM2002.408.TSS

beskrevet hvornår der foreligger udtagning af foreningsblade, når

foreningen er hel eller delvis momspligtig. Det fremgår, at der ikke skal

beregnes udtagningsmoms i de tilfælde, hvor foreningen har opnået hel

eller delvis fradrag for fremstilling af foreningsblade, og hvor den

gratis udlevering af foreningsblade sker som led i en salgsfremmeordning,

hvor værdien af foreningsbladet er under 100 kr. ekskl. afgift. Såfremt

den gratis udlevering af bladene ikke er et led i en salgsfremmeordning,

skal der beregnes udtagningsmoms af disse blade, uanset om det er alle

bladene, der udleveres gratis. Når formålet med at udlevere bladet er, at

øge antallet af annoncer og at informere om foreningen for at hverve nye

medlemmer, anses udleveringen for en salgsfremmeordning.

Reklameartikler og

vareprøver

Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100

kr. ekskl. moms og vareprøver sidestilles dog ikke med en levering.

Det er en grundlæggende forudsætning for udtagning af reklameartikler

og vareprøver, at varen udtages til virksomhedens kunder og potentielle

kunder. Således gælder bestemmelsen ikke udtagning af reklameartikler og

vareprøver til virksomhedens ejer eller personale. I dette tilfælde skal

der betales moms.

I praksis kræves, at reklameartikler på iøjnefaldende måde skal være

forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må

antages at have mistet værdi som handelsobjekter.

Som eksempler på reklameartikler kan nævnes askebægre, papirknive,

kuglepenne, kalendere og parkeringsskiver, der er forsynet med

virksomhedens navn eller logo.

I

SKM2003.401.ØLR

fandt landsretten, at billetter til fodboldkampe, som en virksomhed havde

udloddet i forbindelse med salgskampagner i forskellige butikker mv.,

eller anvendt som præmier ved konkurrencer udskrevet af virksomheden, må

anses som udgifter til reklame, hvoraf momsen kan fradrages. Landsretten

lagde vægt på den sammenhæng, hvori billetterne var anvendt, og på

billetternes værdi, der for stå- og siddepladser var opgjort til at udgøre

i gennemsnit 40 kr. og 60 kr. ekskl. moms. Andre former for billetter,

herunder til VIP-arrangementer og til rejser til udlandet i forbindelse

med sportsbegivenheder, der måtte være anvendt som præmier ved

konkurrencer, kunne ikke anses for reklame, men derimod som gaver, jf.

momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Se

J.3.1.5

.

Reklame og

repræsentation

Der skal sondres imellem, om der i det hele taget er tale om en

reklameudgift, eller om der foreligger en repræsentationsudgift. Hvis det

er en repræsentationsudgift, gælder den særlige bagatelgrænse på 100 kr.

ikke.

Forskellen mellem reklame og repræsentation er nærmere beskrevet i

Ligningsvejledningen, som tillige kan anses som retningsgivende for

afgrænsningen mellem reklame og repræsentation i momsmæssig henseende.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at i modsætning til

repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de

normalt afholdes over for en ubekendt kreds af kunder eller potentielle

kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en

virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre

den kendt og fordelagtigt bemærket.

Repræsentationsudgifter beskrives typisk som udgifter, som en

virksomhed afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte

eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer,

som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden.

Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed

over for forretningsforbindelser.

Momsnævnet afgjorde i Mn. 1126, at vinflasker til en værdi under

100 kr. pr. stk., som var forsynet med en særlig etiket med firmaets logo,

ikke kunne anses for reklame. Nævnet fandt, at der var tale om en

repræsentationsydelse. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om gaver til

en bestemt person og ikke om uddeling til en ubestemt kreds af kunder.

Vestre Landsret fandt i TfS 1993, 244, at der var tale om reklame i

forbindelse med en depotindehavers uddeling af gratis øl. Øllet blev

uddelt til kunder i værtshuse, hos købmænd o.lign. i forbindelse med

depotindehaverens leverancer til værtshusene m.v. Landsretten fastslog, at

udgiften til øllet skulle anses som en reklameudgift, der skattemæssigt

var fuldt fradragsberettiget.

Som følge af dommen kan udleveringer af mad- og drikkevarer under visse

omstændigheder anses som vareprøver/reklameartikler og derfor

udleveres gratis uden momsmæssige konsekvenser.

Vareprøver

Vareprøver er ikke defineret i momsloven, men det må forudsættes, at

der er tale om en vare, som virksomheden omsætter, og at formålet med at

udlevere vareprøven er at fremme varens omsætning. Vareprøven skal således

udleveres i markedsføringsøjemed.

Vareprøver kan f.eks. udleveres som gratis vare- og salgsprøver til

detailforretninger eller forbrugere i forbindelse med:

hvervning af nye kunder

optagelse af ordrer

introduktion af nye produkter

salgskampagner for allerede markedsførte

produkter.

Vareprøver kan være almindelige eksemplarer

af varen, men vil ofte være en særlig udgave i mindre format. I

modsætning til reklameartikler gælder der ikke et maksimum på 100 kr. for

vareprøver.

Vindmøller - eget

elforbrug

Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der afsættes

til elværker. Der skal efter § 5, stk. 1, endvidere betales moms af den

el, der anvendes til privat eller andet ikke fradragsberettiget formål. Se

også

G.2.1 .

Salgsprisen til elværket kan ikke lægges til grund ved beregning af

moms af eget forbrug mv. Det vil derfor til brug for momsberegningen

vedrørende privat forbrug mv. være nødvendigt at lave en kalkulation over

fremstillingsprisen pr. enhed (kWh).

D.4.2.2 Udtagning af varer og ydelser til ikke

fradragsberettigede formål § 5, stk. 2

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af varer og ydelser,

når de tages i anvendelse til formål som nævnt i § 42, stk. 1 og 3,

såfremt der er opnået fuldt eller delvist fradrag ved indkøb, fremstilling

mv. af de pågældende varer og ydelser.

42, stk. 1, omhandler indkøb mv. af varer og ydelser, som virksomheden

ikke kan fradrage momsen af.

Har virksomheden opnået fuldt eller delvist fradragsret ved indkøb,

fremstilling mv. i forbindelse med den pågældende vare eller ydelse,

foreligger der herefter momspligtig udtagning i forbindelse med

kost til virksomhedens indehaver og personale,

anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og

personale,

naturalieaflønning af virksomhedens personale,

anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,

feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,

underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,

hotelophold,

anskaffelse og drift af motorkøretøjer, der er indrettet til

befordring af ikke mere end 9 personer.

Virksomhederne kan dog i

forbindelse med de under nr. 5 og 6 nævnte ydelser fradrage 25 pct. af

moms af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er

af strengt erhvervsmæssig karakter, jf. § 42, stk. 2. Momsnævnet har i TfS

1998, 462 truffet afgørelse om, at en kombineret julefrokost og

jubilæumsfest, hvori der kun deltog virksomhedens ansatte, kunne anses som

strengt erhvervsmæssig.§ 42, stk. 3, fastslår, at virksomheder, som driver

kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan fradrage 25 pct.

af moms af indkøb mv., som vedrører overnatning og bespisning af

virksomhedens kursusdeltagere mv., i det omfang indkøbet heraf står i

rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Uanset nr. 7, kan virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere

end 6 måneder i sammenhæng, fradrage momsen af lejen, dog højst med 25

pct. af fradragsgrundlaget, som er nærmere fastlagt i § 42, stk. 5. Det er

en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel sker i forbindelse

med virksomhedens fradragsberettigede aktiviteter, jf. § 42, stk. 4.

Køreskoler og virksomheder, der forhandler eller udlejer

motorkøretøjer, kan uanset nr. 7 fradrage momsen af indkøb mv. til disse

formål, jf. § 42, stk. 6, se også afsnit

Q.2.

Udtagning af kantineydelser -

repræsentation og kost til medarbejdere

I

SKM2003.322.TSS

har Told- og Skattestyrelsen præciseret praksis hvorefter der ikke er

fradrag for moms af udgifter til repræsentation i virksomheder, jf.

momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Se afsnit J.3.1.5. Endvidere præciseres

anvendelsen af udtagningsbestemmelsen i momslovens § 5.

Afholdelse af udgifter til repræsentation kan efter styrelsens

opfattelse sidestilles med afholdelse af udgifter "...til virksomheden

uvedkommende formål", jf. 6. momsdirektivs artikel 6, stk. 2, litra b),

hvilket medfører, at der kan beregnes udtagningsmoms, såfremt der ikke er

nægtet fradrag for udgifterne, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 5.

Der skal efter styrelsens opfattelse beregnes udtagningsmoms - såfremt

der ikke er nægtet fradrag - af hele "repræsentations"-arrangementet, dvs.

også for den del af arrangementet, som vedrører virksomhedens personale

m.v.

At repræsentation er en privatudgift eller i hvert tilfælde en udgift

til virksomheden uvedkommende formål, synes efter styrelsens opfattelse

forudsat i Kommissionens forslag til 6. momsdirektiv af 20. juni 1973,

hvor Kommissionen som begrundelse for at nægte fradragsret for bl.a.

repræsentation anførte, at:

"Det har vist sig, at visse udgifter, der afholdes inden for rammerne

af normal ervervsvirksomhed, tillige vedrører private formål, og

opdelingen af sådanne udgifter i en forretningsmæssig og en privat del kan

ikke underkastes nogen egentlig kontrol.

For at sikre en ensartet opkrævning af egne indtægter og samtidig undgå

misbrug og afgiftssvig har man fastsat, at de i stykke 6 opregnede

kategorier af udgifter ikke giver fradragsret."

Uanset at udgifterne til repræsentation således afholdes inden for

rammerne af en normal virksomhed, anses de efter styrelsens opfattelse for

private eller i hvert tilfælde for uvedkommende for virksomheden.

For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens,

at såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til salg i kantinen

og til formål omfattet af § 42, stk. 1, nr. 5, kan virksomheden ved

indkøbet vælge enden 1) at tage fuldt fradrag herfor, jf. EF-domstolens

dom i sag C-415/98 Laszlo Bakcsi, præmis 25 og 29, eller 2) at tage delvis

fradrag herfor, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Såfremt virksomheden vælger at tage fuldt fradrag for varerne, får det

den konsekvens, at når virksomheden anvender kantineydelsen til § 42, stk.

1, nr. 5, formål, skal der beregnes udtagningsmoms, jf. momslovens § 5,

stk. 2.

Såfremt virksomheden vælger 2) at tage delvis fradrag, jf. momslovens §

38, stk. 2, for varerne får det den konsekvens, at når virksomheden

anvender kantineydelsen til § 42, stk. 1, nr. 5, formål, skal der ikke

beregnes udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten

har i kendelse i TfS 2000, 101, fastslået, at kaffe og te til medarbejdere

er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke

fradragsret for momsen af disse indkøb.

Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige praksis

på området, hvorefter der ikke er fradragsret for moms af kost til

medarbejdere.

Uanset at udgifterne til kost afholdes inden for rammerne af en normal

virksomhed, anses de efter styrelsens opfattelse - i lighed med udgifter

til repræsentation - for private eller i hvert tilfælde for uvedkommende

for virksomheden.

For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner får

det - såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til salg i

kantinen og til formål omfattet af § 42, stk. 1, nr. 1 - samme konsekvens

som ved anvendelse til repræsentation, jf. ovenfor.

D.4.2.3 Udtagning af ydelser til privat formål

mv. § 5, stk. 3

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af ydelser til privat

brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt

til virksomheden uvedkommende formål.

Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er

fritaget for moms efter § 13. Udtagning af ydelser kan således også ske

momsfrit til brug for virksomhedens ikke-registreringspligtige

aktiviteter.

En virksomhed, der f.eks. sælger edb-ydelser eller

administrationsydelser, kan derfor - uden at skulle betale moms - udtage

disse ydelser til brug for ikke momspligtige aktiviteter i virksomheden

som f.eks. finansielle aktiviteter.

Det er derfor kun udtagning til privat brug, forstået som virksomheden

uvedkommende formål, der skal betales moms af. For eksempel vil en

virksomhed, der vil drive momspligtig virksomhed ved at udleje et

driftsmiddel, kunne fradrage momsen af købesummen. Hvis driftsmidlet også

bruges privat, skal der ske beregning af moms af den private

anvendelse.

Udtagning af kantineydelser -

andre formål end repræsentation og kost

I

SKM2003.322.TSS

har Told- og Skattestyrelsen præciseret praksis hvorefter der ikke er

fradrag for moms af udgifter til repræsentation i virksomheder. Se afsnit

J.3.1.5. Endvidere præciseres anvendelsen af udtagningsbestemmelsen i

momslovens § 5. Se afsnit D.4.2.2 om udtagning af kantineydelser -

repræsentation og kost.

Afholdelse af udgifter til momsfri aktiviteter kan efter styrelsens

opfattelse ikke sidestilles med afholdelse af udgifter "...til

virksomheden uvedkommende formål", jf. 6. momsdirektivs artikel 6, stk. 2,

litra b), hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms, jf.

momslovens § 5, stk. 3, hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en

virksomheds momsfri aktiviteter.

For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens,

at såfremt en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til momsbelagt salg i

kantinen og til momsfri formål, kan virksomheden ikke vælge at tage fuldt

fradrag ved indkøbet.

I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige

regler om delvis fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, når der

indkøbes varer m.m. til brug for kantinevirksomheden, da det allerede på

indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes både til

salg med tillæg af moms, og til virksomhedens momsfri aktiviteter,

dvs. at indkøbene skal anses som en fællesomkostning.

Det gør sig eksempelvis gældende i uddannelsesinstitutioner, der både

sælger kantineydelser til dagskoleelever med tillæg af moms og momsfrit

leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær

tilknytning til den momsfri undervisning.

Virksomhederne kan dog vælge at udskille de indkøb, som medgår til de

momsfri aktiviteter, eksempelvis kantineydelser til skolehjemselever. I

det tilfælde vil der ikke være fradragsret for moms af indkøb, der

vedrører de momsfri aktiviteter, og fuld fradragsret for moms af indkøb,

der vedrører salg af kantineydelser med tillæg af moms.

D.4.2.4 Udtagning af varer og ydelser ved

byggeri mv. § 5, stk. 4

Bestemmelsen om bygge- og anlægsvirksomheders udtagning af byggeri mv.

supplerer momslovens §§ 6 og 7 om opførelse af bygninger mv. for egen

regning, se

D.5 .

Med levering mod vederlag sidestilles efter § 5, stk. 4, udtagning af

varer og ydelser i forbindelse med byggeri mv. til formål, der ikke

vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.

Bestemmelsen omfatter bl.a. projektering og håndværksarbejde i

forbindelse med opførelse, ombygning og modernisering samt reparation og

vedligeholdelse af fast ejendom. Endvidere omfatter bestemmelsen

byggeadministration samt anlægsarbejder, herunder byggemodning af

jordarealer.

Om momspligt ved udtagning efter § 5, stk. 4, se nærmere

Q.1.5.1 .

Momslovens

bestemmelser om momsgrundlaget ved udtagning i forbindelse med byggeri mv.

er ændret ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 om ændring af

ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af værdi af eget

arbejde).

Hvis udtagningen sker den 1. januar 2003 eller senere, beregnes momsen

ved momspligt efter § 5, stk. 4, efter momslovens § 28, stk. 1, jf. § 28,

stk. 1, 3. pkt, indsat ved lovændringen, på grundlag af

indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, hvis udtagningen sker til privat

brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale. Værdien af

indehavers eget arbejde indgår ikke i opgørelsen af fremstillingsprisen,

jf. § 28, stk. 1, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 1064 af 17.

december 2002. Om opgørelsen af indkøbs- eller fremstillingsprisen, se

G.2.1.

Hvis udtagningen sker til andre formål end privat brug for

virksomhedens indehaver eller dennes personale, eller hvis udtagningen er

sket før 1. januar 2003, beregnes momsen ved momspligt efter § 5, stk. 4,

efter momslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 3, på grundlag af virksomhedens

almindelige salgspris for en tilsvarende leverance til tredjemand. Se

G.2.3 og

Q.1.5.2 .

Indehavers eget arbejde

Hvis arbejdet udføres til brug for andre formål

end privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale, skal

der altid betales moms af indehaverens personlige arbejde i

følgende tilfælde:

når arbejdet falder inden for den pågældendes fag eller hertil nært

knyttede fagområder. Snedkerarbejde og tømrerarbejde betragtes i denne

henseende som hørende til samme fagområde.

når indehaveren udfører tilsvarende arbejde i forbindelse med

byggeri for fremmed regning eller i forbindelse med opførelse af

bygninger til salg eller udlejning. Dette gælder, selv om den pågældende

ikke er uddannet inden for det pågældende fagområde.

For sager

vedrørende byggemoms af værdien af eget arbejde og beregning af avance på

materialer, som vedrører udtagning før den 1. januar 2003, henvises

til Østre Landsrets dom i

SKM2003.372.ØLR om

opførelse af et sommerhus til privat brug. I dommen stadfæstede

landsretten Landsskatterettens kendelse i

SKM2001.367.LSR . Landsretten

fastslog, at momslovens daværende bestemmelser om byggemoms af

værdien af eget arbejde og avance på materialer ved udtagning til privat

brug var i overensstemmelse med de fakultative bestemmelser i 6.

momsdirektivs artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 3.

Der skal altid betales moms af det arbejde, som udføres af

virksomhedens personale, selv om arbejdet falder uden for indehaverens

eller de ansattes fagområder.

D.5 Byggeri for egen regning

Der henvises til afsnit

Q.1 , hvor

der er en uddybende fremstilling af reglerne om moms ved byggeri, herunder

momsgrundlag og fradragsret for købsmoms ved byggeri for egen regning.

I det følgende gives en generel fremstilling af reglerne om momspligt

ved byggeri for egen regning.

D.5.1 Generelt §§ 6 og 7

Baggrunden for reglerne om betaling af moms af byggeri for egen regning

er, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, ikke skal betales moms

ved salg af fast ejendom, mens der efter lovens almindelige regler ved

byggeleverancer skal betales moms af de materialer og de arbejdsydelser,

der medgår ved byggearbejdet mv. Det betyder, at der som udgangspunkt

efter disse regler alene skal betales moms af byggeri mv. for fremmed

regning, dvs. hvor arbejdet leveres til en anden. For at undgå

konkurrenceforvridning har det derfor været nødvendigt at lægge moms på

byggeri mv. for egen regning, den såkaldte pålægsmoms.

Ved opgørelsen af det momsbeløb, der skal betales for byggeri, skelnes

der mellem byggeri, der er opført for fremmed (bygherrens) regning,

og byggeri, der er opført for egen (byggevirksomhedens) regning.

Om et byggeri skal anses som opført for egen eller fremmed regning

afhænger af, hvem der ejer byggegrunden, når byggearbejdet (støbningen)

påbegyndes.

I de tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en

grund og samtidig forpligter sig til at opføre en bygning på grunden, er

det afgørende, om byggeriet er påbegyndt ved handlens indgåelse (f.eks.

slutsedlens underskrift), dvs. om støbningen af fundament er påbegyndt

inden dette tidspunkt.

Hvis støbningen af fundament ikke er påbegyndt ved handelens indgåelse,

anses byggeriet som opført for fremmed regning, og momsen skal opgøres

efter momslovens almindelige regler. Dette gælder, uanset om sælgeren ikke

selv udfører arbejdsydelser eller projekteringsarbejde ved opførelsen, men

f.eks. lader andre udføre byggearbejdet.

Hvis støbningen af fundament er påbegyndt, inden den faste ejendom

sælges, skal momsen opgøres efter reglerne om byggeri for egen regning,

jf. UfR 1988, 1029 H samt Østre Landsrets afgørelse nævnt i TfS 1995,

66.

Om sondringen mellem byggeri mv. for egen og fremmed

regning,

se Q.1.2.5.

Andelsboligbyggeri

Ved vurderingen af, om der ved opførelsen af andelsboliger skal

betales moms efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler

om byggeri for egen regning, er det afgørende, om der ved byggeriets

påbegyndelse foreligger en bindende aftale mellem parterne

(byggevirksomheden og andelsboligforeningen) om køb af ejendommen.

Byggevirksomheder mv., der opfører andelsboligbyggeri, skal derfor

betale moms efter lovens almindelige regler, hvis byggevirksomheden, inden

støbningen af fundamentet er påbegyndt, har indgået en bindende aftale med

en andelsboligforening om overtagelse af den faste ejendom. Aftalen mellem

parterne kan være udmøntet i en underskrevet slutseddel, kontrakt,

købstilbud, skøde eller lignende. Der skal også betales moms efter lovens

almindelige regler, hvis de kommende andelshavere har indgået bindende

aftale med en byggevirksomhed inden byggeriet begyndelse, og har

forpligtet sig til at lade en andelsboligforening overtage byggeri og

grund på et senere tidspunkt.

Ved en bindende aftale forstås i denne sammenhæng en aftale, som begge

parter har underskrevet eller på anden måde har tiltrådt, uanset om

aftalen kaldes kontrakt, slutseddel, købstilbud eller lignende. Det skal

samtidig præciseres, at der ved betegnelsen købstilbud forstås et

accepteret købstilbud. Det betyder, at det ved vurderingen af, om der

foreligger en bindende aftale mellem parterne, er afgørende, hvordan

aftalegrundlaget er udformet.

Hvis byggeriet er sat i gang, inden der er truffet bindende aftale om

overdragelse af ejendommen, skal byggevirksomheden betale moms efter

reglerne om byggeri for egen regning.

Om sondringen

mellem byggeri for egen og fremmed regning i forbindelse med

andelsboligbyggeri, se endvidere

Q.1.2.5.1.

Ombygning mv. af eksisterende

bygninger

I forbindelse med ombygnings- og moderniseringsarbejde skal arbejdet

anses for udført som byggearbejde for egen regning, hvis byggevirksomheden

ejer bygningen på det tidspunkt, hvor arbejdet er påbegyndt. I de

tilfælde, hvor en byggevirksomhed indgår en aftale om salg af en

eksisterende bygning og samtidigt forpligter sig til at udføre ombygnings-

og moderniseringsarbejde på bygningen, er det afgørende, om byggearbejdet

er påbegyndt ved handlens indgåelse. Iværksættes ombygnings- og

moderniseringsarbejdet først efter handlens indgåelse, skal arbjedet anses

for udført for fremmed regning.

Se endvidere

Q.1.2.5.2 .

D.5.2 Byggeri for egen regning

Reglerne i §§ 6 og 7 om byggeri for egen regning er senest ændret ved

lov nr. 1064 af 17. december 2002 om ændring af ligningsloven og momsloven

(Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde).

Reglerne tilsigter momsmæssigt at ligestille virksomheder og

foreninger mv. med momsregistrerede byggevirksomheder i følgende

situationer:

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til salg eller

udlejning - § 6,

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til privat

brug for virksomhedens indehaver, når opførelsen mv. sker med henblik på

salg som led i næring eller erhversmæssig udlejning - den fra 1. januar

2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1, 2 pkt.,

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til

virksomhedens brug - § 7,

opførelse, ombygning eller modernisering af bygninger til

virksomhedens indehavers brug, når arbejdet i forbindelse med opførelsen

mv. er udført før 1. januar 2003 - den før 1. januar 2003 gældende

affattelse af § 7.

Reparation og vedligeholdelse til en samlet værdi af over 75.000 kr.

sidestilles efter både § 6 og § 7 med ombygning og modernisering.

Efter reglerne er offentlige institutioner mv. ikke omfattet af

reglerne om byggeri for egen regning, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 3.

For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 6, stk. 1,

sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer, der anvendes til

dette arbejde, med levering mod vederlag, jf. § 6, stk. 2.

For byggeri mv., hvoraf der skal betales moms efter § 7, stk. 1,

sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens ansatte, og de

materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag, jf.

§ 7, stk. 2. Om momspligt i forbindelse med arbejde udført af

virksomhedens indehaver, se

D.4.2.4 og

Q.1.5.1 .

Om byggeri for egen regning, se endvidere

Q.1.4.1. Om

lovændringen, se endvidere

D.4.2.4 ,

Q.1.1.1 ,

Q.1.4.2.6 ,

og

Q.1.5.2 .

Ansatte

Ved begrebet ansatte forstås personer, der indgår i et egentligt

lønmodtagerforhold, hvor ejeren/virksomheden er indeholdelsespligtig for

A-skat. Frivillig, ulønnet arbejdskraft er ikke omfattet af begrebet

ansatte. Der skal derfor ikke betales moms af arbejde, der udføres af

frivillig, ulønnet arbejdskraft ved f.eks. opførelse af en idrætshal.

Opmærksomheden henledes på, at der også skal beregnes moms i de

situationer, hvor virksomheden kan fradrage momsen af byggeriet.

Momsberegningen sker af hensyn til opgørelsen af en eventuel

reguleringsforpligtelse ved ændret anvendelse eller senere

salg.

D.5.3 Byggeri til salg eller udlejning § 6, stk.

1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen, lejet eller lejers

grund opfører bygninger til salg eller udlejning, skal betale moms, hvis

den pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved projekteringen

eller opførelsen.

Efter den fra 1. januar 2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1, 2.

pkt., omfatter momspligten også opførelse på egen, lejet eller lejers

grund af bygninger til privat brug for virksomhedens indehaver, når

opførelsen sker med henblik på salg som led i næring eller erhversmæssig

udlejning. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 1064 af 17. december 2002 om

ændring af ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af

værdi af eget arbejde). Se

Q.1.4.2.6 .

Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der

typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomheden selv udfører i

forbindelse med byggearbejdet mv. Værdien af det håndværksarbejde, som

virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved

opgørelsen af momstilsvaret vedrørende det pågældende byggeri, idet der

ikke er momsfradrag for disse indkøb.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således

betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve

byggearbejdet ikke kommer i gang.

Om momspligt ved byggeri til salg

eller udlejning, se

Q.1.4.2.

D.5.3.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person på egne eller

lejede bygninger udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde med

henblik på salg eller udlejning, hvis virksomhedens indehaver eller dennes

ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller ombygnings- og

moderniseringsarbejdet. Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal

betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse,

lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller

anvendelighed ændres.

Efter den fra 1. januar 2003 gældende affattelse af § 6, stk. 1,

2. pkt, finder bestemmelsen også anvendelse i forbindelse med udførelse af

ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til

privat brug for virksomhedens indehaver, når ombygnings- eller

moderniseringsarbejdet sker med henblik på salg som led i næring eller

erhversmæssig udlejning.

Se Q.1.4.2.6.

Som eksempler på ombygning/modernisering kan nævnes:

indlæggelse af centralvarme

udskiftning af almindelige vinduer med termovinduer.

D.5.3.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere

end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde.

Hvis værdien af reparations- eller vedligeholdelsesarbejdet samlet

overstiger 75.000 kr., skal det fulde beløb indgå i

momsgrundlaget.

Som eksempler på reparation/vedligeholdelse kan nævnes:

maling af facader og vinduer

udskiftning af tag og/eller tagrender ved anvendelse af samme

materialestandard.

Se endvidere

Q.1.4.2.4.

D.5.4 Byggeri til eget brug § 7, stk.

1

Momspligtige personer, der for egen regning på egen eller lejet grund

lader bygninger opføre til virksomhedens brug, skal betale moms, hvis

den pågældendes ansatte udfører arbejde ved projekteringen eller

opførelsen.

Momspligten efter § 7 omfatter også opførsel af bygninger til

virksomhedens indehavers brug, når arbejdet i forbindelse med opførelsen

er udført før 1. januar 2003. Opførelse af bygninger til privat brug for

virksomhedens indehaver er fortsat momspligtigt i tilfælde, hvor

opførelsen sker med henblik på salg som led i næring eller erhvervsmæssig

udlejning, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., se

D.5.3 og

Q.1.4.2.6 .

Momspligten omfatter selve byggearbejdet og projekteringsarbejdet, der

typisk består af arkitekt- og ingeniørarbejde.

Momspligten omfatter kun det arbejde, som virksomhedens ansatte selv

udfører i forbindelse med byggearbejdet. Værdien af det håndværksarbejde,

som virksomheden lader udføre af fremmede håndværkere, skal ikke indgå ved

opgørelsen af momsgrundlaget vedrørende det pågældende byggeri.

Bestemmelsen kræver ikke, at arbejdet fuldføres. Der skal således

betales moms i forbindelse med projekteringsarbejde, selv om selve

byggeriet ikke kommer i gang.

Om momspligt ved byggeri til eget brug, se endvidere

Q.1.4.2.

D.5.4.1 Ombygning og modernisering

Der skal også betales moms, når en momspligtig person udfører

ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til

virksomhedens brug, hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen eller ombygnings- og moderniseringsarbejdet.

Tilsvarende gælder ved ombygnings- eller moderniseringsarbejde til

virksomhedens indehavers brug, hvis arbejdet udført i forbindelse med

ombygningen eller moderniseringen er udført før 1. januar 2003.

Ombygnings- eller moderniseringsarbejde med henblik på salg som led i

næring eller erhvervsmæssig udlejning er fortsat momspligtigt, jf. § 6,

stk. 1, 2. pkt., se

D.5.3.1 .

D.5.4.2 Reparation og vedligeholdelse

Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere

end 75.000 kr. (ekskl. moms) årligt sidestilles med ombygnings- eller

moderniseringsarbejde. Hvis værdien af reparations- eller

vedligeholdelsesarbejdet samlet overstiger 75.000 kr., skal det fulde

beløb indgå i momsgrundlaget.

Byggevirksomheder kan i visse

tilfælde være momspligtige af ombygnings- eller moderniseringsarbejde,

selvomværdien af arbejdet ikke overstiger 75.000 kr.,

se Q.1.5.1.

Om

reparations- og vedligeholdelsesarbejde, se endvidere

Q.1.4.2.4.

D.6 Salg og udtagning af aktiver § 8

D.6.1 Salg af aktiver § 8, stk. 1

Der skal betales moms ved salg af virksomhedens aktiver, hvis der er

fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling mv. af aktiverne.

Momspligten er uafhængig af, om virksomheden rent faktisk har

foretaget fradrag ved indkøb, fremstilling mv. Til eksempel kan nævnes en

situation, hvor en virksomhed har købt en PC af en privatperson. Den

indkøbte PC anvendes af virksomheden til momspligtige

aktiviteter.Virksomheden vil ikke kunne fradrage moms i forbindelse med

købet, men skal opkræve moms ved et eventuelt efterfølgende salg.

Se endvidere

SKM2002.416.VLR

hvor Vestre Landsret har stadfæstet Landskatterettens kendelse

SKM.2001.49.LSR, hvorefter der skulle betales moms ved salg af en bus, der

delvist havde været benyttet til momspligtige aktiviteter, uanset bussen

var købt uden tilfaktureret moms.

Momspligten gælder også salg af aktiver ved virksomhedens afmeldelse

fra registrering.

Begrebet aktiver dækker både over materielle goder som driftsmidler og

over immaterielle rettigheder som f.eks. ophavsrettigheder,

varemærkerettigheder og patentrettigheder.

Byttehandel

Bestemmelsen finder også anvendelse, når et aktiv, f.eks. en maskine,

gives i bytte i forbindelse med anskaffelsen af en ny maskine.

Told- og Skattestyrelsen har på en forespørgsel svaret, at plejehjem og

lignende institutioner, der får overdraget ejendomsretten til en minibus

af et reklamefirma mod at forpligte sig til i en 3-års periode at køre med

reklamer, skal momsregistreres, idet der er tale om leverancer mod

vederlag, jf. TfS 1998, 604.

D.6.2 Salg af aktiver som led i overdragelse af

virksomhed

Momslovens § 8, stk. 1, 3. punktum, gennemfører 6.momsdirektivs artikel

5, stk. 8, hvorefter medlemsstaterne kan anlægge den betragtning, at der,

ved hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse, mod eller uden

vederlag, eller i form af indskud i et selskab, ikke er sket nogen

levering af goder, og at modtageren træder i overdragerens sted.

Hvis aktiver således overdrages som led i en samlet overdragelse af

virksomheden eller af en del af denne, skal der ikke betales moms af

overdragelsen, når den nye indehaver driver registreret virksomhed.

Bestemmelsen giver adgang for en form for momsmæssig succession, hvor

den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status. Se tillige

R.2

vedrørende momslovens §§ 69-71 (brugtmomsordningen), hvorefter den nye

indehaver kan anvende brugtmomsreglerne ved videresalg af varer, som er

omfattet af en momsfri virksomhedsoverdragelse,

SKM2001.19.TSS .

Registrerings-meddelelse

Virksomheden skal inden 8 dage efter overdragelsen give told- og

skatteregionen meddelelse om den nye indehavers navn og adresse samt om

salgsprisen for de overdragne aktiver.

Det er en betingelse for momsfriheden ved virksomhedsoverdragelse, at

den nye ejer er eller bliver momsregistreret.

Hel eller delvis

overdragelse

Bestemmelsen kræver, at de aktiver, som basalt set er nødvendige for

virksomhedens drift, skal indgå i overdragelsen.

I praksis foretages der en helhedsvurdering af de nærmere

omstændigheder i forbindelse med virksomhedens salg af driftsmidlerne mv.

Der skal således sondres mellem handler, der har karakter af ordinære

købs- og salgssituationer, og handler, der har karakter af en hel eller

delvis overdragelse af virksomheden.

Der skal - for at en overdragelse af en virksomhed eller en del af

denne kan anses for at foreligge - være tale om overdragelse af en

virksomheds driftsmidler mv. (økonomisk enhed), som foretages med henblik

på, at køberen enten fortsætter driften af virksomheden eller udøver en

driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles

hermed.

Overdragelse af en leasingaftaleportefølje kan sidestilles med

overdragelse af en del af en virksomhed, TfS 1997, 812. Der skal

samtidig i almindelighed være tale om, at sælgeren på tidspunktet for

overdragelsen ophører med drift af den overdragne virksomhed eller del af

virksomheden. Ved vurderingen lægges der således vægt på, at sælger

ophører med drift af den overdragne økonomiske enhed, og på købers hensigt

med overtagelsen af den økonomiske enhed.

Det betyder, at der skal betales moms, når en virksomhed overdrager

eksempelvis størstedelen af virksomhedens driftsmidler til en forhandler

(automobilforhandler, maskinforhandler, kreaturhandler m.fl.), som efter

overtagelsen sælger driftsmidlerne til forskellige kunder.

I TfS 1999, 87, havde en virksomhed købt et varelager af en tidligere

samarbejdspartner. Samarbejdspartnerens personale var opsagt, og de af

selskabet lejede lokaler blev opsagt. Højesteret fandt, at selskabet efter

salget af varelageret ikke længere drev virksomhed, men måtte anses for et

hvilende selskab. Salget af varelageret var derfor omfattet af reglerne om

overdragelse af virksomhed. Køberen af varelageret var ikke berettiget til

at fradrage momsen af varekøbet. Se også TfS 1999, 918 HRD.

Ved en virksomhedsoverdragelse træffes der typisk aftale om, at der i

overdragelsen medfølger f.eks. varelager, produktionsrettigheder og andre

immaterielle aktiver, der tilsammen danner et fundament for driften.

Omvendt behøver virksomhedens debitormasse ikke at skulle overdrages

sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke er nødvendig for

virksomhedens fortsatte drift.

Tilsvarende kan det ikke kræves, at bygningerne overdrages, fordi

virksomheden eller dele af denne kan drives fra den nye ejers egne

lokaliteter.

Hvis en virksomhed løbende har salg af varer, maskiner og andre

driftsmidler, herunder en landbrugsvirksomheds salg af husdyr, og salget

sker som et naturligt led i driften af virksomheden, skal der beregnes

moms efter de almindelige regler.

Salg af de aktiver, der ikke indgår i den momsfrie overdragelse,

behandles som et almindeligt salg af virksomhedens aktiver. Se i denne

forbindelse

SKM2003.302.LSR ,

hvorefter overdragelsen af et selskabs domicilejendomme ikke kunne anses

for omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Selskabet, der drev

virksomhed indenfor edb-branchen, havde overdraget samtlige aktiver

og passiver med undtagelse af selskabets faste ejendomme, for hvilke

selskabet i følge overdragelsesaftalen havde en salgsret. Ejendommene

blev herefter overdraget til en anden køber. Salget af

ejendommene blev anset for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Se

D.11.9 .

Styrelsen

har svaret på en forespørgsel fra et trafikselskab om de momsmæssige

konsekvenser ved at stifte et 100 pct. ejet leasingselskab, der skulle

indkøbe nye busser, som skulle udlejes til trafikselskabet.

Trafikselskabet spurgte, om en senere fusion mellem det endnu ikke

stiftede leasingselskab og trafikselskabet kunne gennemføres som en

momsfri overdragelse, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt. Styrelsen svarede, at

bestemmelsen ikke hjemler adgang til, at overdragelsen kan ske momsfrit,

TfS 1996, 187.

Se endvidere

SKM2001.271.LSR ,

hvorefter salg af en virksomheds inventar i forbindelse med

bortforpagtning af hoteldriften blev anset for omfattet af momslovens § 8,

stk. 1, 3. punktum.

Tilbageregulering

Hvis der fejlagtigt er beregnet moms ved salg af driftsmidler mv. som

led i hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal sælgeren (den for

hvis regning salget sker) berigtige fejlen overfor køberen ved, at der

udstedes kreditnota til køberen på momsbeløbet samtidig med, at det

beregnede momsbeløb tilbagebetales til køberen.

Køberen har i disse tilfælde ikke adgang til at fradrage købsmomsen.

Hvis salgsbeløbet, inkl. det beregnede momsbeløb, efter nærmere aftale med

kreditor er indbetalt til finansieringsselskaber, pengeinstitutter eller

realkreditinstitutter mv., er sælger ligeledes forpligtet til at foretage

momsmæssig regulering.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor handlen f.eks. er indgået af et

pengeinstitut efter fuldmagt fra sælgeren.

Tilbageregulering af købers indgående moms kan undlades i tilfælde,

hvor sælger ikke kan tilbagebetale momsbeløbet til køber, og denne i

begrundet god tro har anset handlen for at kunne ske med momsberegning. I

disse tilfælde skal det af sælger beregnede momsbeløb berigtiges overfor

ToldSkat. Se TfS 1999,918 HRD, hvor køber ikke kunne antages at være i

begrundet god tro.

D.6.3 Udtagning af aktiver § 8, stk.

2

Der skal betales moms, når der udtages aktiver (bortset fra aktiver som

er omfattet af reguleringsforpligtelsen i §§ 43 og 44) til privat brug

eller andre formål, som ikke vedrører den momspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

Momspligten forudsætter, at

virksomheden rent faktisk har foretaget fuld eller delvis fradragsret ved

indkøb, fremstilling mv.

Højesteret fandt i TfS 1996, 615, at en virksomheds anvendelse af en

vare fra varelageret til betaling af en erstatning måtte betragtes som

udtagelse af en vare til andre formål.

§ 8, stk. 2, finder anvendelse i forbindelse med udtagning af varelagre

og andre beholdninger, ved udtagning af maskiner og andre driftsmidler,

der i anskaffelse har kostet 75.000 kr. ekskl. moms eller derunder,

og ved udtagning af driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

Bestemmelsen omhandler ikke de aktiver, der omfattes af §§ 43 og 44 om

regulering for investeringsgoder. Som investeringsgoder efter § 43, stk. 1

betragtes:

Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris

ekskl. moms er over 75.000 kr., og som er undergivet

værdiforringelse,

fast ejendom, herunder til- og ombygning,

reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet beløb af

mere end 75.000 kr. (ekskl. moms), inden for 1 år.

Ved

udtagning af sådanne investeringsgoder skal der ikke betales moms efter §

8, stk. 2, men derimod foretages en regulering af den indgående moms efter

reglerne i §§ 43 og 44, se

J.4 .

Momsgrundlaget

Momsgrundlaget ved udtagning af aktiver fastsættes efter reglerne i §

28, stk. 1, jf. stk. 4.

Har virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, fastsættes

værdien efter reglerne i § 32, se

G.7 .

For aktiver, der er undergivet værdiforringelse, reduceres

momsgrundlaget med 20 pct. for hver påbegyndt regnskabsår efter

anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet, jf. § 28, stk.

4.

D.7 Offentlige institutioners leverancer §

9

Offentlige institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, for

så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med

erhvervsvirksomheder.

I medfør af § 9 betragtes leverancer mellem institutioner inden for

samme offentlige myndighed ikke som en momspligtig levering, når de

pågældende institutioner er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3.

Det gælder:

leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde

leverancer mellem amtskommunale og kommunale institutioner under

samme amtskommune eller kommune

leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere

amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, der er

parthavere i institutionen.

Bestemmelsen afgrænser momspligtens omfang for de offentlige

institutioner, der er momspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3, fordi de

drives i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Folkekirkens menighedsråd anses for omfattet af momslovens § 3, stk. 2,

nr. 3. Som institutioner under Kirkeministeriet skal et menighedsråd ikke

betale moms, når menighedsrådet som led i et samarbejde med et andet

menighedsråd om drift af kirkegårde leverer varer og ydelser til det andet

menighedsråd jf.

SKM2002.404.TSS .

Reglerne om, at der skal betales moms ved ethvert salg, sikrer ikke

fuldt ud den ønskede konkurrenceneutralitet, når det drejer sig om

offentlige institutioners valg mellem selv at fremstille varer og ydelser

eller købe dem på det private marked.

Momsmæssig ligestilling kan etableres efter to forskellige ordninger,

enten ved at pålægge de offentlige institutioner at betale moms af varer

og ydelser til eget brug, eller ved at offentlige institutioner får

refunderet udgifterne til moms, der betales ved køb hos

erhvervsvirksomheder. I begge tilfælde opnås, at momsen ikke spiller nogen

rolle for valget mellem at producere selv og at købe hos

erhvervsvirksomheder. Fra 1. januar 1985 er valgt sidstnævnte ordning.

Kommunens udgifter til moms refunderes i et vist omfang via den

kommunale momsudligningsordning, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse

nr. 1067 af 17. december 2001. Bestemmelsen vedrører ikke offentlige

forsyningsvirksomheder, der er momspligtige af samtlige leverancer.

Samme område

Det er med bestemmelsen slået fast, at offentlige institutioner inden

for samme kommune eller amtskommune kan udveksle varer eller ydelser, uden

at der skal betales moms.

Eksempelvis kan kommunens eller amtskommunens egne ansatte udføre

rengøringsarbejde mv. på kommunens eller amtskommunens egne institutioner,

uden at der skal betales moms. Tilsvarende gælder leverancer fra

institutioner, der drives i fællesskab af flere amtskommuner eller

kommuner.

Parthaver

Afgørelsen af, hvorvidt et amtskommunalt eller kommunalt samarbejde

drives i fællesskab, foretages på grundlag af et samlet, konkret skøn

over, hvordan virksomheden er etableret og drives.

Der er efter praksis lagt vægt på, om de pågældende kommuner i

fællesskab er økonomisk ansvarlige for etableringen og de fulde

driftsudgifter, og om hver enkelt kommune har del i ledelsen og hermed

indflydelse på enhedens drift, herunder budget- og personalepolitik. Det

er i den forbindelse underordnet, om de tilknyttede kommuner fordeler

enhedens driftsresultat efter f.eks. indbyggerantal eller efter enhedens

omsætning. Amtsrådsforeningen eller Kommunernes Landsforening anses ikke

for fælles amtskommunale eller kommunale enheder. Foreningerne skal derfor

beregne moms af konsulentydelser mv., som de leverer til kommunerne og

amtskommunerne.

D.8 Overførsel af varer til eget brug i andre

EU-lande § 10

Efter bestemmelsen fastslås det, at virksomhedens overførsel af varer

til et andet EU-land til virksomhedens eget brug dér efter EU's regler

ligestilles med levering af varer mod vederlag. Baggrunden herfor er, at

varerne skal beskattes i forbrugslandet. Det er derfor i princippet uden

betydning, om varerne leveres til en anden person eller overføres til

virksomheden selv i et andet EU-land.

Da bestemmelsen sidestiller virksomhedens eget brug af varer i andre

EU-lande med salg af varer til kunder i EU-landene, skal der udstedes

faktura med samme oplysninger som ved et varesalg mellem to EU-lande.

Værdien af de pågældende varer er virksomhedens almindelige pris ved

salg af de pågældende varer.

Findes en sådan salgspris ikke, skal virksomheden anvende en kalkuleret

salgspris. Den kalkulerede salgspris skal indeholde samtlige de

omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår i den momspligtige

værdi for varer af den pågældende art.

Der skal ikke beregnes dansk moms, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.

Visse former for overførsel sidestilles dog ikke med levering.

Midlertidig anvendelse

Hvis en vare f.eks. udelukkende sendes til et andet EU-land med

henblik på en midlertidig anvendelse dér, skal der ikke beregnes moms,

hverken i afsendelseslandet eller i modtagelseslandet

EU's regler

Bestemmelsen henviser til EU's regler om, hvornår en vare kan anses

for overført til et andet EU-land. Efter 6. momsdirektiv, artikel 28a,

stk. 5, litra b, bliver en del transaktioner ikke anset for overførsel af

varer (goder). Som eksempler på transaktioner, der ikke anses som

overførsler, kan nævnes:

levering af varer, som sendes til et andet EU-land for dér at blive

installeret eller monteret af leverandøren eller for dennes regning,

levering af varer til et andet EU-land med henblik på, at der skal

foretages en tjenesteydelse på varen dér, når varen efter

forarbejdningen returneres til afsenderen,

levering af varer til et andet EU-land med henblik på dér at blive

anvendt af afsenderen til levering af en tjenesteydelse,

midlertidig anvendelse af en vare i en periode på højst 24 måneder

på en anden medlemsstats område, hvor indførslen af samme vare fra et

tredjeland med henblik på midlertidig anvendelse ville være omfattet af

ordningen om fuldstændig fritagelse for importafgifter ved midlertidig

indførsel.

Når en af de betingelser, som skal være opfyldt for ikke at anse

transaktionen for en overførsel, ikke længere er opfyldt, anses varen som

overført på det tidspunkt, hvor betingelsen ophører med at være

opfyldt.

D.9 Erhvervelser

§ 11 fastlægger de situationer, hvor der skal beregnes moms i

forbindelse med erhvervelse af varer fra andre EU-lande. Bestemmelsen

omhandler kun erhvervelse af varer.

§ 11, stk. 2

Ved erhvervelse af en vare forstås efter § 11, stk. 2, erhvervelse af

retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller

erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til

erhververen fra et andet EU-land.

§ 11, stk. 1, nr. 1

Efter bestemmelsen skal der beregnes moms ved erhvervelser mod

vederlag af varer fra andre EU-lande, når sælgerens virksomhed er

momsregistreret, og erhververen er en momspligtig person eller en ikke

momspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller

48, se

afsnit M ,

eller som registreres efter §§ 50 eller 51.

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1998, 632 truffet afgørelse om, at

en dansk taxavognmand skulle beregne erhvervelsesmoms af sit køb af en bil

i et andet EU-land, når bilen skulle bruges til erhvervsmæssig kørsel her

i landet. Den pågældende bil var brugt ved anskaffelsen, men var købt i et

andet EU-land uden anvendelse af reglerne for brugtvaremoms. Om brugte

varer, se nedenfor.

Virksomheden skal selv beregne moms i forbindelse med erhvervelsen af

den pågældende vare. Det samlede momstilsvar angives periodevis.

Momsregistrerede virksomheder kan samtidig medregne momsen af den

momspligtige erhvervelse til købsmomsen efter lovens almindelige

regler.

Sælger virksomheden udelukkende momsfri ydelser, skal virksomheden også

beregne og angive momsen periodisk efter § 64, men har ikke fradragsret

for den beregnede moms af erhvervelsen af EU-varerne.

Vedrørende indførsel af varer fra tredjelande, se

D.10 .

Køb og salg fra private

mv

Der skal ikke betales moms, hvis sælgeren fra det andet EU-land er en

ikke-momsregistreret virksomhed eller en privatperson.

Private her i landet skal heller ikke afregne moms af varer, som de

køber fra andre EU-lande.

Installations- og

monteringsarbejde

Når sælgeren er etableret i et andet EU-land, og installerer eller

monterer en vare her i landet, skal køber afregne momsen, når køber

er en momsregistreret virksomhed, jf. § 46, stk. 1, nr.

2.

Brugte varer

Der skal ikke betales erhvervelsesmoms, når varen er momsberigtiget

efter reglerne om brugtvaremoms i salgslandet, se

R.2 .

Landsskatteretten finder i

SKM2002.606.LSR ,

at det er en betingelse for, at der ikke skal betales moms af

erhvervelsen, at erhvervelsen rent faktisk er momsberigtiget efter

brugtmomsreglerne. Hvis de objektive betingelser

for anvendelsen af brugtmomsreglerne ikke er opfyldt, skal der

beregnes erhvervelsesmoms. Det er således ikke afgørende, om erhververen

har været i god tro om, hvorvidt sælgeren opfyldte betingelserne for at

anvende brugtmomsreglerne.

D.9.1 Nye transportmidler § 11, stk. 1, nr.

2

Der skal betales moms ved erhvervelse mod vederlag af nye

transportmidler fra andre EU-lande.

§ 11, stk. 4

Ved et nyt transportmiddel i stk. 1, nr. 2,

forstås:

Motordrevet landkøretøj (motorkøretøj, traktor, motorredskab og

knallert) med en slagvolumen på over 48 ccm eller en effekt på over 7,2

kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter første

ibrugtagning, eller når køretøjet har kørt højst 6.000 km. Der er tale

om et nyt køretøj, når blot den ene betingelse er opfyldt på

leveringstidspunktet. Der vil således være tale om et brugt

transportmiddel, hvis leveringen af køretøjet finder sted efter 6

måneder og køretøjet har kørt over 6.000 km.

Båd på over 7,5 m, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter

første ibrugtagning, eller når båden har sejlet højst 100 timer. Der er

tale om et nyt transportmiddel, når båden opfylder blot den ene

betingelse på leveringstidspunktet.

Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-Weight) på over 1.550

kg, når leveringen finder sted senest 3 måneder efter første

ibrugtagning, eller når det har fløjet højst 40 timer. Der er tale om et

nyt transportmiddel, hvis flyet blot opfylder den ene betingelse på

leveringstidspunktet.

Vedrørende fortolkningen af bestemmelserne

om både har Told- og Skattestyrelsen på en henvendelse fra en

brancheforening svaret:

En motorbåd skal rent fysisk have motoren i gang i mere end 100

timer, dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.

En sejlbåd skal rent fysisk have bevæget sig ved motor eller sejl,

dvs. sejlet, før den kan anses for brugt.

Den tid, en båd ligger i havn, medregnes til brugstiden, men ikke

til sejltiden.

En demonstrationsbåd anses først for brugt, når den har sejlet i

mere end 100 timer.

Båden skal have sejlet mere end 100 timer, når båden erhverves, dvs.

når ejendomsretten til båden overgår til køber, jf. dansk rets

almindelige regler.

En båd behøver ikke at have været solgt til en privat for at kunne

anses for brugt. Et sådant kriterium indgår ikke i momsloven.

En båd, der har været anvendt til kapsejlads uden at have været i

privat eje, kan også sælges som brugt, hvis de to betingelser i § 11,

stk. 4, nr. 2, er opfyldt.

Bevisbyrden for, at en båd opfylder betingelserne for at kunne

betegnes som brugt, påhviler de personer, der er involveret i handlen

mellem de to EU-lande. Hvis båden er ny, skal sælger anmelde salget til

myndighederne. Anmelder han ikke salget, skal han kunne bevise, at båden

ikke er omfattet af definitionen på en ny båd.

Det kan være vanskeligt at skaffe bevis for specielt sejltiden, men i

mange større både er der installeret motorlog og/eller sumlog, som kan

bruges til at sandsynliggøre sejltiden.

Brugstiden kan sandsynliggøres ved at fremlægge kvittering for betaling

for hjælp til søsætning, kombineret med købsfaktura og lign.

Ifølge

SKM2002.63.LSR er

det tidspunktet for transporten af båden til Danmark, der er afgørende

for, om båden kan anses som ny eller brugt i momslovens forstand. Dette

gælder uanset om båden er erhvervet og leveret til ejeren på et tidligere

tidspunkt.

Ved opgørelse af en båds længde lagde Landsskatteretten i TfS 1998, 675

længdeangivelsen i bådens målebrev og typebeskrivelsen i fagbladet Båd

& Udstyr til grund.

D.9.2 Overførsel af varer fra andre EU-lande §

11, stk. 3

En virksomhed skal betale moms, når den her i landet benytter en vare,

som virksomheden har overført fra et andet EU-land.

Med erhvervelse mod vederlag sidestilles således en momspligtig persons

benyttelse af en vare i sin virksomhed her i landet, når varen er overført

hertil fra et andet EU-land, hvor varen er fremstillet mv., erhvervet

eller indført fra et sted uden for EU som led i den momspligtige persons

virksomhed i det andet EU-land.

Bestemmelsen omhandler således ikke salgssituationer, men alene de

tilfælde, hvor varerne flyttes fra et EU-land til et andet. Ved at

sidestille overførsel med erhvervelse sikres det, at beskatningen sker i

forbrugslandet. Se også

D.8 .

Virksomheder i andre EU-lande, som overfører varer on-hold til danske

speditører, skal momsregistreres og opkræve dansk moms, da varerne

erhverves og afsættes her i landet. Ved overførsel af varen on-hold

bibeholder den udenlandske virksomhed retten til som ejer at råde over

varen, indtil virksomheden frigiver varen til en køber, jf. TfS 1999,

605.

D.9.3 Afgiftsoplag § 11 a

Der betales moms af EU-varer, der fraføres efter at have været oplagt i

Københavns Frihavn, på et frilager eller på et afgiftsoplag.

Ved oplæggelse af varer i Københavns Frihavn eller på et frilager er

leverancen ved oplæggelsen, senere leveringer og ydelser, der foretages på

de oplagte varer, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter ydelser såsom

lagerleje samt ydelser, der fysisk foretages på oplaget, f.eks.

nedfrysning eller andre ydelser til varernes bevarelse.

D.10 Indførsel § 12

§ 12, stk. 1

Der beregnes moms (importmoms) af varer, der indføres her til landet

fra steder uden for EU. Om momsgrundlaget ved indførsel, se

G.7 .

Momslovens § 2, stk. 2, omhandler hvilke områder, der nærmere skal

henføres til EU´s afgiftsområde, se

B.2 .

Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000, er momsloven ændret således, at

momsregistrerede virksomheder, der indfører varer fra steder uden for EU

skal afregne momsen over virksomhedens momsangivelse efter § 56. Der

henvises til

afsnit O og

afsnit N.5.2 .

Ændringen trådte i kraft den 1. april 2001.

Private og virksomheder, der ikke er momsregistrerede skal efter

momslovens § 61 afregne importmomsen efter de regler, der gælder for

afregning af told. Der henvises til

afsnit P.4 .

Toldordninger § 12, stk.

2

Når varen fra et tredjeland ved indførslen henføres under særlige

toldordninger, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved

indførelsen, indtræder momspligten først, når varen ikke længere er

omfattet af en af disse ordninger.

Det drejer sig om ordningen vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv

forædling og midlertidig indførsel , hvor der indrømmes fuldstændig

toldfritagelse ved indførelsen. Det samme gælder, når varen oplægges i

Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag med tilladelse til

afgiftsfri oplæggelse, se

I.1.9 .

I sag C-371/99 Liberexim BV fastslår EF-domstolen, at ved flere på

hinanden følgende overtrædelser af betingelserne for at være omfattet af

en af toldordningerne nævnt i § 12, stk. 2, indtræder pligten til at

betale importmoms i det EU-land, hvor varerne befandt sig på tidspunktet

for den første overtrædelse. Det fremgår desuden af dommen, at det

ikke alene er forsætlige handlinger, der indebærer, at varerne ikke

længere kan anses for omfattet af ordningen.

Landsskatteretten fandt i

SKM2003.119.LSR

og

SKM2003.171.LSR

med grundlag i EF's toldbestemmelser, at der skulle betales told og

importmoms her i landet i forbindelse med ekstern fællesskabsforsendelse

med afgangstoldsted her i landet. I begge sager var der tale om

forsendelser, hvor forsendelserne ikke var forskriftsmæssigt gennemført,

og hvor det ikke kunnne påvises, hvor overtrædelserne var begået.

For en nærmere beskrivelse af de særlige toldordninger henvises til

Toldvejledningen .

D.11 Fritagelser

Generelt

§ 13 fritager en række varer og ydelser for moms. Fritagelserne er

fastsat på grundlag af de bagvedliggende fritagelsesbestemmelser i 6.

momsdirektiv, først og fremmest direktivets artikel 13 om

afgiftsfritagelser i indlandet. De øvrige bagvedliggende bestemmelser

findes i artikel 28, stk. 3, litra b), jf. direktivets bilag F

(overgangsbestemmelser).

Momslovens § 13 adskiller sig fra § 34 ved, at der for aktiviteter

fritaget efter § 13 ikke er fradragsret for købsmoms. For leverancer af

investeringsguld, der med virkning fra 1. januar 2000 er fritaget for moms

efter § 13, stk. 1, nr. 21, er der dog i visse tilfælde fradragsret for

købsmoms, jf. § 41 a. Se

D.11.21 .

En del af de virksomheder, der bliver momsfritaget efter § 13 er

lønsumsafgiftspligtige, jf. Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr.

674 af 15. september 1998 af lov om afgift af lønsum m.v. For information

om lønsumsafgift henvises der til Skatteministeriets

lønsumsafgiftsvejledning .

Artikel 13

EF-Domstolen har i flere domme udtalt, at de udtryk, der anvendes til

at betegne de fritagelser, som er fastsat i direktivets artikel 13, skal

fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip

om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af

en afgiftspligtig person. Se f.eks. sag C-348/87, Stichting

Uitvoering Financiële Acties, sag C-2/95, SDC, sag C-269/00, Wolfgang

Seeling, og sag C-287/00, Kommissionen mod Tyskland.

Ifølge EF-domstolens faste retspraksis er fritagelserne i sjette

direktivs artikel 13, punkt B, litra b), selvstændige fællesskabsretlige

begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes

forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Se f.eks. sag C-2/95,

SDC, sag C-349/96, CPP, sag C-269/00, Wolfgang Seeling, og

sag C-287/00, Kommissionen mod Tyskland.

EF-domstolen har i sag C-269/00, Wolfgang Seeling, udtalt, at

fritagelsesbestemmelsen i artikel 13, punkt B, litra b), ikke

kan anvendes analogt. I sagen havde den tyske regering gjort

gældende, at sjette direktivs artikel 6, stk. 2, udvider

anvendelsesområdet for direktivets artikel 13. Efter regeringens

opfattelse fulgte det således af den sidestilling, der er omhandlet i

sjette direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), at alle

bestemmelser i direktivet, der gælder for tjenesteydelser, i princippet

også gælder for situationer, der sidestilles hermed.

Den tyske regering gjorde gældende, at sidestillingen indebærer,

at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), i den konkrete sag

fandt anvendelse som den mest passende analoge

bestemmelse. Regeringen anførte, at da direktivets artikel 6,

stk. 2, første afsnit, litra a), sidestiller anvendelse af et

virksomhedsgode til privat brug med en tjenesteydelse, og da den

konkrete anvendelse set i forhold til det endelige forbrug mest

lignede en udlejning, fandt det fritagelsestilfælde, der er omhandlet i

direktivets artikel 13, punkt B, litra b), anvendelse.

Regeringen tilføjede, at betydningen af og formålet med sjette

direktivs artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), nemlig at forhindre,

at der ikke opkræves afgift af et virksomhedsgode, der anvendes til privat

brug også talte for anvendelsen af direktivets artikel 13, punkt B, litra

b), i tilfælde af personligt forbrug. Set i forhold til det endelige

forbrug gør det ingen forskel, om den afgiftspligtige person udlejer

boligen eller selv anvender den. Der burde derfor i den konkrete sag

gives de to tilfælde samme afgiftsmæssige behandling.

Domstolen fandt imidlertid, at da fritagelsesbestemmelsen i artikel 13,

punkt B, litra b), skal fortolkes indskrænkende, kan den derfor ikke

anvendes analogt. Om dommen se også

D.11.8 og

J.1.1 .

EF-domstolen har i sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring

GmbH, udtalt sig om undtagelser fra fritagelserne. De

fritagelser, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13 som undtagelser

til momsens generelle anvendelse, må fortolkes således, at deres

anvendelsesområde begrænses til det, som er strengt nødvendigt for at

varetage de interesser, som disse fritagelser tillader at

beskytte. Undtagelserne til en regel, der fraviger princippet om

momsens generelle anvendelse, må derimod gives et vidt

indhold.

D.11.1 Sundhedssektoren § 13, stk. 1, nr.

1

Fritaget for moms er hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder

kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og

anden dentalvirksomhed. Bestemmelsen fritager det meste af den offentlige

og private del af sundhedssektoren for moms. En selvstændig

erhvervsdrivende, herunder en fysisk person, kan være omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1 nr. 1, jf.

SKM2001.235.TSS .

Dette fremgår også af dommen i sag C-141/00 Ambulanter Pflegedienst Kügler

GmbH hvor domstolen udtaler, at afgiftsfritagelsen ikke afhænger af den

juridiske form af den afgiftspligtige, der udfører lægeydelserne.

Ydelser, der kan karakteriseres som sket i nær tilknytning til

behandling af personer er omfattet af bestemmelserne.

EF-domstolen har i sag C-76/99 Kommissionen mod Frankrig, udtalt, at

begrebet "i nær tilknytning til", som anvendes i 6. momsdirektivs art. 13,

punkt A, stk. 1, litra b ikke skal fortolkes indskrænkende. Fritagelsen af

transaktioner i nær tilknytnig til hospitalsbehandling og pleje skal

sikre, at det ikke bliver uforholdsmæssigt dyrt at opnå pleje og

hospitalsbehandling på grund af, at plejen og

hospitalsbehandlingen eller transaktioner i nær tilknytning

hertil er pålagt moms.

Af

SKM2002.163.LSR

fremgår det således, at Statens Serums Instituts salg af

laboratorieundersøgelser, så kaldt human dianostik, er omfattet af

momsfritagelsen for hospitalsbehandling og lægevirksomhed.

Landsskatteretten henså til, at formålet med at foretage analyserne var,

at lægen eller hospitalet skulle diagnosticere, behandle og så vidt muligt

helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, og at

analyseydelserne derfor blev anset som en integreret del af de

momsfri hospitals- og lægeydelser.

Nedenfor gennemgås de nærmere

betingelser for de aktiviteter, der er omfattet af bestemmelsen.

Hospitalsbehandling og

lægevirksomhed

Ved hospitalsbehandling forstås levering af ydelser, der præsteres af

offentlige og private hospitaler. Alle sådanne ydelser, præsteret af

hospitalet i forbindelse med behandlinger, er fritaget.

Som typiske ydelser kan nævnes operationer, pleje, indlæggelse mv.

Levering af organer, blod og mælk fra mennesker er også fritaget for

moms efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Levering af blodderivater,

der er specialiserede præparater til patientbehandling, fremstillet ud fra

blod eller blodkomponenter, er momspligtige.

Med leverancer fra lægevirksomhed menes ydelser, der præsteres af

privatpraktiserende læger. Omfattet er læger, der praktiserer og er

honoreret efter overenskomsten med den offentlige sygesikring, dvs.

offentligt anerkendte medicinalpersoner. Behandlingen berettiger derfor

også til tilskud fra den offentlige sygesikring.

I sag C-141/00, jf. ovenfor, præciserer domstolen, at fritagelsen

omfatter lægeydelser både når de udføres inden for hospitalerne og når de

udføres uden for disse, enten på tjenesteyderens bopæl, på patientens

bopæl eller et andet sted.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en hårtransplantationskliniks

ydelser, der bestod dels af forskellige administrative serviceydelser,

dels af lægelige ydelser i form af konsultation og hårtransplantation, ud

fra en helhedsbedømmelse måtte anses som undtaget fra moms efter

bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet fandt, at det afgørende er, om

den administrative serviceydelse fremtræder som en del af den lægelige

ydelse. Er dette tilfældet, præsteres den administrative serviceydelse til

virksomhedens eget brug, og der opstår således ikke spørgsmål om at

beregne moms af den administrative ydelse, jf. TfS 1995, 319. Se også TfS

1994, 81.

Lægers udstedelse af lægeerklæringer til brug for forsikringsselskaber,

kommuner o.lign., der er afgivet vedrørende en person, som lægen har

undersøgt og/eller behandlet som led i et læge-patientforhold er omfattet

af fritagelsen. I de tilfælde, hvor der ikke består et læge-patientforhold

er lægers honorarer for udstedelse af lægeerklæringer momspligtige, jf.

TfS 2000, 361.

EF-domstolen fastslår i dommen i sag C-384/98, at lægelige ydelser, der

ikke består i behandling af personer, i at diagnosticere og behandle en

sygdom eller nogen anden sundhedsmæssig anomali, men i at fastslå

individers genetiske beslægtethed i en faderskabssag ved hjælp af

biologiske analyser, ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsens

anvendelsesområde.

Øjenlæger og optikeres tilpasning af kontaktlinser til patienter og

kunder er momsfri. Øjenlægers salg af kontaktlinser kan ske momsfrit på

den betingelse, at kontaktlinserne videresælges uden fortjeneste.

Optikeres synsprøver samt tilpasning af briller er derimod

momspligtige.

Tolkeydelser i tilknytning til hospitals- og lægevirksomhed anses som

en momspligtig ydelse efter lovens § 4, stk. 1. Tolkeydelsen kan derfor

ikke betragtes som en integreret del af social- eller

sundhedsforvaltningens momsfri virksomhed, TfS 1995, 425. Ydelsen anses

heller ikke for at være i nær tilknytning til hovedydelsen, dvs.

hospitalsbehandling og lægevirksomhed, hhv. social forsorg og bistand (§

13, stk. 1, nr. 1-2). Se endvidere TfS 1997, 510, hvor et vikarbureau, der

stillede plejepersonale til rådighed for hospitaler og plejehjem, ikke

kunne anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen, og TfS 1998, 94, hvor

Momsnævnet ophævede momsfritagelsen for en række serviceydelser, der blev

leveret til hospitaler fra private erhvervsvirksomheder.

Plejeydelser, der leveres af sygeplejevikarbureauer til borgere i

private hjem er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 1, når det er

bureauet, der er ansvarlig for plejeydelserne og selv tilrettelægger

arbejdet, jf. TfS 2000, 258. Af sag C-141/00, jf. ovenfor, fremgår det

også, at momsfritagelsen finder anvendelse på sygepleje, der udføres af et

kapitalselskab, som driver virksomhed med ambulant sygepleje, herunder i

hjemmet, der udøves af uddannede sygeplejersker, men finder ikke

anvendelse på almindelig hjælp og hjælp i husholdningen.

Kiropraktik, ergoterapi og

fysioterapi

Kiropraktik er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,

hvis behandlingen gives af en kiropraktor, der har opnået autorisation i

henhold til lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer mv.

Fysioterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,

hvis behandlingen gives af en fysioterapeut, der har opnået autorisation i

henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991.

Fysioterapeuters fremstilling af aflastende indlægssåler anses ikke som

omfattet af momsfritagelsen, da indlægssålerne også fremstilles af

ortopædvirksomheder og skomagere.

Ergoterapi er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1,

hvis behandlingen gives af en ergoterapeut, der har opnået autorisation i

henhold til lov nr. 631 af 30. august 1991. En ergoterapeuts aktiviteter

kan ud fra en konkret vurdering også være momsfritaget i henhold til § 13,

stk. 1, nr. 2. I TfS 2000, 905 vurderede Landsskatteretten, at en

selvstændig ergoterapeuts konsulentvirksomhed for forskellige kommuner ved

ergoterapeutiske undersøgelse og behandlinger af børn var omfattet af

fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.

Generelle arbejdspladsbeskrivelser som foretages af fysio- og

ergoterapeuter er momspligtige, medmindre der er tale om fysio- eller

ergoterapeutisk rådgivning, som led i behandling eller undersøgelse af en

patient, jf. TfS 2000, 361.

Anden egentlig

sundhedspleje

De grundlæggende betingelser, der skal vurderes, inden en

ydelse kan opnå fritagelse for moms som anden egentlig sundhedspleje, er

følgende:

Hvis behandlingen foretages af en autoriseret medicinalperson og i

henhold til den pågældendes autorisation, er den uden videre momsfri.

Det samme gælder, hvis behandlingen berettiger til refusion efter

den offentlige sygesikringsordning.

Hvis ingen af betingelserne efter de to ovenstående punkter er

opfyldt, tages der hensyn til, om behandlingen (eventuelt i forhold til

en bestemt patientgruppe) af Sundhedsstyrelsen anses for at høre under

det sundhedsmæssige område, f.eks. derved at behandlingen sker efter

henvisning fra læge eller hospital.

Behandlingshjem

De behandlinger, som udføres på behandlingshjem for misbrugere, anses

af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område og er

derfor momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Laboratorie-

undersøgelse

Laboratorieundersøgelser er som udgangspunkt momspligtige. Sker en

undersøgelse efter henvisning fra læge eller sygehus, vil undersøgelsen

dog være momsfri.

Høreapparater

Tilpasning af høreapparater kan ske momsfrit som anden egentlig

sundhedspleje, TfS 1997, 857.

Epilering

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2003.65.TSS .

udtalt sig om den momsmæssige behandling af epilering. Under særlige

forudsætninger kan fjernelse af uønsket hårvækst være omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Akupunktur

Akupunktur er fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Behandlingen skal udføres af en akupunktør, der er under supervision af en

læge, dvs. lægen skal i hvert enkelt tilfælde forud for behandlingen

undersøge patienten og tage stilling til hvilken behandling, der skal

gives. Lægen skal i fornødent omfang kontrollere patientens tilstand efter

behandlingen. Lægen skal sikre sig, at akupunktøren har den fornødne

uddannelse i at udføre behandlingen, og at akupunktøren er nøje instrueret

om hvilken behandling, der skal iværksættes i det konkrete tilfælde. Dette

forudsætter, at lægen selv har et grundigt kendskab til behandlingen.

Lægen skal endvidere sikre sig, at akupunktøren er bekendt med og

iagttager de hygiejniske foranstaltninger for behandlingsmetoden. Lægen

skal endeligt sikre sig, at akupunktøren er bekendt med muligheden for at

tilvejebringe adækvat lægehjælp (den korrekte lægehjælp i en given

situation). Lægen påtager sig det fulde ansvar for diagnostik, indikation

for behandlingen og at føre ordnede optegnelser over behandlingen mv.

Fodpleje

Fodplejebehandlinger, som udføres af fodplejere, der er uddannede

på skole eller i mesterlære før 1986, anses af Sundhedsstyrelsen for at

høre under det sundhedsmæssige område og er derfor momsfritaget efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf.

SKM2003.270.TSS .

Fodplejebehandlinger er desuden fritaget for moms, hvis fodplejeren

opfylder uddannelseskravene for alternative behandlere, som beskrives

nedenfor.

Psykologer

Psykologer og psykoanalytikere med akademisk kandidateksamen er

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.

Den psykologiske-pædagogiske kandidateksamen (cand.pæd.psyk.) fra

Danmarks Pædagogiske Universitet (tidligere Danmarks lærerhøjskole)

ligestilles i denne forbindelse med den psykologiske kandidateksamen ved

universiteterne (cand.psyk.).

Bedriftssundheds-

tjeneste

Bedriftssundhedstjenester er momspligtige af deres ydelser.

Efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 750 af 24. august 2001 består

bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i at levere såvel ydelser

vedrørende rådgivning, konsulentbistand mv. som ydelser, der må anses for

at være momsfritaget som anden egentlig sundhedspleje. Den egentlig

sundhedspleje udført af autoriserede medicinalpersoner udgør en meget

begrænset del af tjenesteydelserne. Momsnævnet fandt derfor, at

bedriftssundhedstjenesternes virksomhed i henseende til momslovens regler

indtil videre i sin helhed udgøres af momspligtige konsulent- og

rådgivningsydelser, TfS 1994, 776.

Redningskorps

Redningskorps er også momspligtige for virksomhed med redning og

brandslukning.

Alternative behandlere

Behandlinger udført af alternative behandlere er momsfri efter § 13,

stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999, 736 og TfS 1999, 477, hvis de alternative

behandlere opfylder følgende uddannelseskrav:

Anatomi/fysiologi

200 lektioner

Sygdomslære/farmakologi

100 lektioner

Den primære alternative behandlingsform

250 lektioner

Psykologi

50 lektioner

Klinikvejledning/klientbehandling

10 lektioner

Introduktion til andre alternative

behandlingsformer

50

lektioner

For alternative behandlere

inden for det psykoterapeutiske område, er der, jf. TfS 1999, 889

opstillet alternative uddannelseskrav for momsfritagelse i henhold til

momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Disse alternative behandlere skal som

minimum have gennemgået et uddannelsesforløb af minimum 660 lektioner, der

omfatter elementerne:

Teoretisk uddannelse inden for det psykoterapeutiske område

Egenterapi

Modtagelse af supervision

For behandlere, der har en grunduddannelse som f.eks. pædagog eller

socialrådgiver, kan de relevante fag fra grunduddannelsen (psykologi

mv.) medregnes som en del af det samlede lektionstal.

Behandlinger, der udføres af heilpraktikere, der har gennemgået et

nærmere fastsat uddannelsesforløb på minimum 660 lektioner, er

momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, jf. TfS 1999,

833.

En lektion skal være af minimum 45 minutters varighed.

Hvis en alternativ behandler, som opfylder uddannelseskravene, ud over

den primære alternative behandlingsform også udfører andre former for

alternativ behandling, omfatter momsfritagelsen også disse

behandlingsformer.

For alternative behandlere, der har afsluttet deres uddannelse inden d.

1. juli 2000, kan der dispenseres fra uddannelseskravene. Disse

alternative behandlere vil være omfattet af momsfritagelsen for anden

egentlig sundhedspleje, når de kan dokumentere, at de inden den 31.

december 2000 har gennemført et uddannelsesforløb, der som minimum svarer

til samlet 400 lektioner inden for områderne anatomi/fysiologi,

sygdomslære/farmakologi og den primære alternative behandlingsform eller

samlet 400 lektioner, der omfatter elementerne teoretisk uddannelse inden

for det psykoterapeutiske område, egenterapi og modtaget supervision.

De alternative behandlere, der ikke umiddelbart opfyldte betingelserne

for denne dispensation, havde alligevel mulighed for at være omfattet af

dispensationen, hvis de supplerede deres hidtidige uddannelse. De var

således omfattet af dispensationen, hvis uddannelseskravet om samlet 400

lektioner var opfyldt inden udgangen af år 2000.

Kombinerede

behandlinger

Hvis momsfri behandlinger udføres sammen med momspligtige leverancer,

skal leverancerne faktureres særskilt, sådan at de momsfrie ydelser kan

udskilles fra de momspligtige leverancer.

Tandlæge- og anden

dentalvirksomhed

Tandlæge- og anden dentalvirksomhed er fritaget for moms. Fritagelsen

omfatter som udgangspunkt den virksomhed, som tandlæger udøver i kraft af

deres profession.

Tandlæger, dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere er

fritaget for at betale moms af afsætningen af aftagelige og faste

tanderstatninger, som de selv har fremstillet.

Dette gælder også for fremstilling og afsætning af individuelle

apparaturer til ortodontiske, kæbeortopædiske og kæbekirurgiske

behandlinger.

Tandlægevirksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og

medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og

sygdomme i tænder, mund og kæbe.

Erklæringer, som tandlægen afgiver i sin egenskab af tandlæge, og

attest til offentlig brug om tandlægelige iagttagelser vedrørende en

person, som tandlægen har undersøgt eller behandlet, udgør ifølge

Sundhedsministeriet en del af den tandlægefaglige virksomhed.

Tandlægers konsulentydelser til f.eks. forsikringsselskaber i form af

tandlægefaglige vurderinger af anmeldte tandskader anses ikke som momsfri

tandlægevirksomhed, se TfS 1998, 417.

D.11.2 Social forsorg og bistand § 13, stk. 1,

nr. 2

Social forsorg og bistand §

13, stk. 1, nr. 2

Efter bestemmelsen momsfritages ydelser vedrørende social forsorg og

bistand, herunder ydelser, der præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner

og af institutioner inden for ældreområdet. Bestemmelsen tilsigter at

holde den sociale sektor uden for momspligten.

Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver,

fritidshjem og offentlig hjemmehjælp.

Almennyttig karakter

Ved vurderingen af, om ydelser kan henføres til den sociale sektor,

ses der bl.a. på, om ydelsen sker i nær tilknytning til social bistand og

sikring, og om den præsteres af et offentligt organ eller af andre

organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter. I sag

C-141/00 Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH fastslår EF-domstolen,

at medlemsstaterne har en skønsbeføjelse til at anerkende organer som

værende "foretagender af almennyttig karakter". Dette omfatter også

fysiske personer, se EF-domstolens dom C-216/97 Gregg & Gregg og

SKM2001.235.TSS ,

hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler sig om rækkevidden af kendelserne

TfS 2000, 905 og

SKM2001.213.LSR

sammenholdt med EF-domstolens dom i Gregg & Gregg. Told- og

Skattestyrelsen udtaler sig i den forbindelse om hvornår private

erhvervsvirksomheder, der drives med gevinst for øje, kan være omfattet af

fritagelserne i § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, og hvornår disse virksomheder

ikke er omfattet af fritagelsen. I TfS 2000, 905 fandt Landsskatteretten

ud fra en konkret vurdering, at en ergoterapeuts aktiviteter med

undersøgelser og behandlinger af børn var momsfritaget i henhold til § 13,

stk. 1, nr.2. I

SKM2001.213.LSR

fandt Landsskatteretten, at i det omfang, virksomheden var udpeget og

betalt af kommunen til at levere ydelser i form af rådgivning/kontakt i

henhold til Lov om social service, måtte ydelserne anses for at være

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2.

Således omfatter fritagelsen også arbejdsløshedskasser, herberger,

beskyttede pensionater, dagcentre for pensionister samt andre såvel

offentlige som selvejende institutioner, der drives med fuld

underskudsdækning efter socialserviceloven.

Desuden kan der som eksempel nævnes, at der er momsfrihed for Dansk

Røde Kors modtagelsescentre for indkvartering af asylansøgere i tiden fra

ankomsten til Danmark til den endelige afgørelse af asylansøgningen

foreligger.

I

SKM2002.393.VLR

nåede Vestre Landsret frem til, at et Fremtidskursus, der er rettet mod

unge med særlige behov for støtte, og som består af såvel undervisning som

social forsorg og bistand ikke er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2,

men derimod af § 13, stk. 1, nr. 3. Landsretten lagde til grund, at det

væsentligste element i ydelserne er selve undervisningen. Der blev

navnlig lagt vægt på indholdet af program- og kursusoplæg, hvoraf det

fremgik, at undervisningselementet er det primære formål med opholdet.

Højesteret har i

SKM2003.299.HR

stadfæstet landsrettens dom.

I

SKM2003.279.VLR blev

en friskole og to efterskoler inden for et skolesamvirke anset for at

drive undervisningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, for

børn og unge med særlige behov for støtte, som var blevet anbragt på

skolerne af deres hjemkommuner i medfør af § 40 i lov om social service.

Der var således ikke tale om social forsorg og bistand, jf. momslovens §

13, stk. 1, nr. 2. Skolerne var derfor lønsumsafgiftspligtige, jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Landsretten lagde vægt på, at

skolernes hovedydelse måtte anses for undervisning.

Landsretten lagde her vægt på skolerne vedtægter og

programmer samt på, at de fleste elever gik op til folkeskolens

afgangsprøve, og at flere af de elever, der blev fremlagt oplysninger

om under retssagen, ikke kunne fortsætte hos skolerne, men måtte anbringes

andre steder, fordi de ikke kunne modtage undervisning. Ankefristen var

ikke udløbet ved redaktionens slutning.

Varer og ydelser i nær

tilknytning

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i nær tilknytning

til social forsorg og bistand ligeledes fritaget for moms.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at de ydelser, som en selvejende

institution leverer i tilknytning til behandling af en psykisk lidelse, er

fritaget for moms som ydelser, leveret i nær tilknytning til social

forsorg og bistand.

Ydelserne består af undersøgelser med henblik på vejledning til

etablering af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og

kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt forskning. Nævnet har i

denne forbindelse lagt vægt på, at kurserne er rettet mod forældre til

børn og fagfolk, der direkte er inddraget i behandlingen af børnene, TfS

1996, 230.

Endvidere er salg af mad og drikkevarer (servering) samt salg af

materialer, håndarbejde mv. til symbolske priser (indkøbs- og

fremstillingspriser) til klienter og deres pårørende momsfritaget. Dette

gælder dog ikke servering fra cafeteriaer og lign. med almindelig adgang

for offentligheden.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales moms af

indtægter, som fremkommer i forbindelse med ydelser af social karakter

mv., vil der bl.a. indgå en vurdering af, om en fritagelse fra momspligten

vil føre til konkurrenceforvridning over for andre virksomheder.

Almindeligt salg fra kiosker vil således altid være momspligtig, uanset

om salget fra kiosken sker fra en institution, der leverer ydelser

vedrørende social forsorg og bistand.

I

SKM2001.41.LSR

fandt Landsskatteretten, at en kro, der leverede mad til pensionister i en

kommune ikke var omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2. Kroens

aktivitet bestod primært i levering af mad, hvilket ikke kan anses for

social forsorg og bistand. Det forhold, at levering af maden til

pensionister og handicappede, er forbundet med en række hjælpefunktioner i

form af anretning mv. fører ikke til, at aktiviteten falder ind under

bestemmelsen.

Plejehjemsydelser

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en kommunes levering af kost

og leje af linned i tilknytning til udlejning af plejehjemsboliger må

anses som ydelser i nær tilknytning til social forsorg og bistand, se TfS

1995, 94. Det er uden betydning, om kosten leveres under cafeterialignende

forhold. Derimod skal der betales moms ved levering af vask og rengøring,

herunder vinduespolering, idet nævnet ikke fandt, at disse ydes i nær

tilknytning til den sociale forsorg og bistand. Når offentlige

institutioner leverer de nævnte ydelser, skal institutionerne betragtes

som momspligtige personer, da disse ydelser leveres i konkurrence med

erhvervsvirksomheder, jf. momslovens § 3, stk 2, nr. 3, se endvidere

C.2.3 .

Institutionerne skal dog ikke momsregistreres og opkræve moms af de

pågældende ydelser når den betaling, der opkræves hos institutionsbeboerne

alene dækker rengøringsmidlerne. De samme regler gælder ved levering af

service til ældre i eget hjem, når denne service ydes af det samme team,

som bistår på institutionerne. Der skal betales moms, hvis ydelserne

leveres udefra, dvs. fra momsregistrerede virksomheder til beboerne.

Hjemmehjælpsydelser

Hjemmehjælpsydelser i form af hjælp med personlig hygiejne, deltagelse

i udflugter, ferieture og lign. er fritaget for moms, mens ydelserne

rengøring og indkøb og lign. er momspligtige. Afsættes både momspligtige

og momsfrie hjemmehjælpsydelser, skal der på fakturaen ske en opsplitning

af ydelserne med særskilt sammentælling, jf.ToldSkat Nyt 1992.280.

Ungdomsklubber

Ungdomsklubbers fællesaktiviteter som f.eks. landbrugs- og

cafeteriadrift anses ikke for at høre under social forsorg og bistand.

Tolkeydelser

Momsnævnet fastslog i TfS 1995, 425, at levering af

selvstændige tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke,

at tolkeydelser kunne anses for en integreret del af social- og

sundhedssektorens momsfrie virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets

opfattelse er tale om levering af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i

nær tilknytning til hovedydelserne.

D.11.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed § 13,

stk. 1, nr. 3

Forskellige former for undervisnings- og uddannelsesvirksomhed er

fritaget for moms. Det gælder efter § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.:

skoleundervisning

undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner

faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der

har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse

omstændigheder foreligger, er den dog momspligtig efter § 13, stk. 1, nr.

3, 2. pkt., se

D.11.3.1 .

Momsfritagelsen gælder både selve undervisningen og levering af varer

og ydelser i nær tilknytning hertil.

Efter bestemmelsen er almindelig undervisning af børn og unge momsfri.

På samme måde er undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner

fritaget. Fritagelsen gælder f.eks. også aftenskoleundervisning, hvor der

undervises i traditionelle fag som sprog, matematik, bogføring,

håndarbejde, musik mv. Produktionsskoler, der er omfattet af lov om

produktionsskoler er også fritaget. Dette gælder også for

produktionsskoler i fængsler jf.

SKM2001.223.TSS .

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at uddannelsen til

trafikpilot - ab initiouddannelsen - i sin helhed kan anses for momsfri

faglig uddannelse. Afbryder eleven uddannelsen efter at have opnået

A-certifikat, skal der ske en efteropkrævning af momsen, da erhvervelse af

A-certifikatet alene er momspligtig, TfS 1995, 808.

Hvis der foreligger en aftale om opnåelse af den samlede

trafikflyveruddannelse inden man påbegynder erhvervelse af A-certifikat og

uddannelsen genoptages inden for 1 år, kan uddannelsen dog i sin helhed

anses som momsfri. Praksis om ab initiouddannelsen anvendes analogt på

modularuddannelsen for uddannelser, der er påbegyndt efter den 8.

september 2000, jf.

SKM2001.224.TSS .

Køreundervisning med henblik på opnåelse af kørekort til kategori B og

B/E anses ikke for faglig uddannelse og er derfor ikke fritaget for moms

efter § 13, stk. 1, nr. 3. Køreundervisning med henblik på opnåelse af

kørekort til kategori C, C/E, D, D/E, til erhvervsmæssig befordring med

almindelig bil (taxa), til erhvervsmæssig personbefordring med stor

bil/bus samt til traktor/motorredskab, kan anses for kompetencegivende

undervisning og dermed fritaget efter bestemmelsen, jf.

SKM2001.264.TSS .

Kurser, der er snævert forbundet med afsætningen af virksomhedens

produkter, anses ikke som faglig undervisning, men derimod som

instruktion, og er derfor momspligtige, TfS 1996, 680.

Virksomhed med kurser i personlig udvikling, healing, drømme og lign.,

der hverken kan anses for skolemæssig undervisning, faglig uddannelse

eller undervisning med et erhvervsmæssigt sigte, er ikke omfattet af

fritagelsesbestemmelsen, jf. TfS 1996, 732 og TfS 2000, 943.

Landsskatteretten fandt i

SKM2002.662.LSR ,

at en virksomhed med udlejning af musik- og dansestudie samt værelser evt.

med forplejning ikke var omfattet af fritagelsesreglerne i momslovens §

13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. Se også

J.1.1 .

En lydkliniks behandling af børn med lydterapi for ordblindhed er

hverken momsfritaget undervisning eller levering med nær tilknytning til

undervisning, jf.

SKM2003.249.ØLR .

Se

SKM2003.339.TSS ,

hvorefter Skatteministeriet har udtalt, at de af Dansk Kennel Klub og

tilsluttede specialklubber afholdte kurser i "hundekørekort" eller øvrige

kurser i f.eks. adfærd, pleje og avlsplanlægning, ikke anses for at have

karakter af skolemæssig eller faglig uddannelse. Kurserne er derfor ikke

omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Sondring mellem social

forsorg/bistand og skoleundervisning mv.

I

SKM2002.393.VLR

nåede Vestre Landsret frem til, at et Fremtidskursus, der er rettet mod

unge med særlige behov for støtte, og som består af såvel undervisning som

social forsorg og bistand ikke er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 2,

men derimod af § 13, stk. 1, nr. 3. Landsretten lagde til grund, at det

væsentligste element i ydelserne er selve undervisningen. Der blev

navnlig lagt vægt på indholdet af program- og kursusoplæg, hvoraf det

fremgik, at undervisningselementet er det primære formål med opholdet.

Højesteret har i

SKM2003.299.HR

stadfæstet landsrettens dom.

I

SKM2003.279.VLR blev

en friskole og to efterskoler inden for et skolesamvirke anset for at

drive undervisningsvirksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, for

børn og unge med særlige behov for støtte, som var blevet anbragt på

skolerne af deres hjemkommuner i medfør af § 40 i lov om social service.

Der var således ikke tale om social forsorg og bistand, jf. momslovens §

13, stk. 1, nr. 2. Skolerne var derfor lønsumsafgiftspligtige, jf.

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Landsretten lagde vægt på, at

skolernes hovedydelse måtte anses for undervisning.

Landsretten lagde her vægt på skolerne vedtægter og

programmer samt på, at de fleste elever gik op til folkeskolens

afgangsprøve, og at flere af de elever, der blev fremlagt oplysninger

om under retssagen, ikke kunne fortsætte hos skolerne, men måtte anbringes

andre steder, fordi de ikke kunne modtage undervisning. Ankefristen var

ikke udløbet ved redaktionens slutning.

Varer og ydelser med nær

tilknytning

I

SKM2001.422.TSS

har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at skoler, der som led i regeringens

handlingsplan for bedre og sundere mad til børn deltager i en

forsøgsordning vedrørende mad- og måltidsordninger i enkeltinstitutioner,

ikke skal betale moms af tilskud og elevbetaling til maden. Skolernes

servering af mad i forbindelse med forsøgsordningen anses som momsfri

levering af ydelser i nær tilknytning til egen momsfri undervisning.

Vestre Landsret fandt i dommen i

SKM2002.88.VLR ,

at rådgivning i forbindelse med møblering af en skole, må anses som

levering af en ydelse med nær tilknytning til skoleundervisning. Det

fremgår af

SKM2002.337.TSS ,

at Told- og Skattestyrelsen ikke finder, at der er belæg for landsrettens

begrundelse for at anse rådgivningsydelserne som levering med nær

tilknytning til skoleundervisning. Styrelsen udtaler, at "med nær

tilknytning til" skal forstås som varer og ydelser, der leveres af skolen

i nær tilknytning til undervisningsydelser leveret til skolens elever.

Styrelsen finder ikke, at der er grundlag for at antage, at bestemmelsen

kan udvides til også at omhandle i øvrigt momspligtige ydelser leveret til

skolen. Da leveringsstedet for rådgivningsydelsen, efter styrelsens

opfattelse, ikke var i Danmark gav styrelsen udtryk for, at man var enig i

resultatet af landsrettens dom, nemlig at der ikke er momspligt her i

landet. Dommen blev derfor ikke anket.

I sag C-287/00 Kommissionen mod Tyskland udtaler EF-domstolen, at

begrebet tjenesteydelser "med nær tilknytning til"

universitetsundervisning ikke skal fortolkes særligt snævert, da

fritagelse af ydelserne skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få

adgang til universitetsundervisning på grund af fordyrelsen af

undervisningen ved, at selve undervisningen eller tjenesteydelser og goder

med nær tilknytning hertil pålægges moms. Domstolen konstaterer herefter,

at såfremt forskningsprojekter, som statslige, højere lærernstalter

udfører mod vederlag, pålægges moms, medfører det ikke forøgede

omkostninger ved universitetsundervisningen. Endvidere bemærker Domstolen,

at selv om udførelsen af sådanne projekter kan anses for særdeles nyttige

for univeritetsundervisningen, er det ikke uomgængeligt nødvendigt for at

nå det mål, der tilsigtes med universitetsundervisning. Domstolen fastslår

derefter, at statslige højere læreranstalters udførelse af

forskningsprojekter mod vederlag ikke kan betragtes som en form for

virksomhed, der har nær tilknytning til universitetsundervisning.

Undervisning i

legemsøvelser

Undervisning i legemsøvelser er altid momsfri. Fritagelsen

omfatter undervisning i gymnastik samt beslægtede discipliner. Eksempler

herpå er undervisning i aerobic og andre særlige gymnastikformer, dans,

afspænding, yoga, judo og andre kampsporter.

Undervisning i legemsøvelser er gymnastik i bred forstand med

henblik på en almen styrkelse af udøverens krop.

Brug af redskaber eller maskiner udelukker ikke i sig selv, at der kan

være tale om undervisning i legemsøvelser, men for at der kan være tale om

momsfri undervisning i legemsøvelser, må der være et væsentligt element af

reel undervisning.

Undervisningen skal således forestås af en lærer/instruktør efter et

forud fastlagt program, og den skal endvidere have en vis intensitet. Det

er ikke tilstrækkeligt, at den alene går ud på at instruere om brugen af

forskellige trænings- og motionsapparater. Styrke- og motionstræning med

motionsredskaber i et motionscenter vil derfor normalt ikke være

momsfritaget.

For at afgøre, om der er tale om undervisning, lægges der bl.a. vægt på

følgende elementer:

Om der er en lærer/instruktør gennem hele timen

Om der er tale om et egentligt hold

Om instruktøren har andre opgaver samtidig

Om man bliver ledt gennem hele programmet, eller man blot kan spørge

om hjælp

Et motionscenter skal ved salg af turkort, som dækker såvel

momspligtige som momsfrie aktiviteter, skønsmæssigt opdele vederlaget på

de respektive aktiviteter. Efterfølgende skal det foretagne skøn

korrigeres ud fra den faktiske benyttelse, TfS 1998, 275.

Den omstændighed, at et motionscenter udarbejdede et træningsprogram

for den enkelte, og at de maskiner, der anvendtes til træningsprogrammet,

blev forevist og demonstreret af en instruktør, var ikke nok til, at der

kunne ske fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf. TfS 1999,

218 og

SKM2001.121.VLR .

Momsfritagelsen for undervisning i legemsøvelser er generel og omfatter

også den undervisning, der udbydes af private virksomheder på almindelige

forretningsmæssige vilkår. Se i øvrigt TfS 1996,127.

Momsnævnet har afgjort, at undervisning i faldteknik/faldskærmsudspring

og klatring/bjergbestigning, der drives med gevinst for øje, omfattes af

momspligten på linje med undervisning i f.eks. golf, ridning og tennis,

TfS 1996, 125.

Momsnævnet traf i ovennævnte afgørelse også afgørelse om, at

aktiviteterne i dykkerskoler er momspligtige. Uddannelse af instruktører

er imidlertid momsfri, jf. oven for om

uddannelse.

D.11.3.1 Momspligtige kurser

Undervisningsvirksomhed, der efter sit indhold er omfattet af

fritagelsen i bestemmelsens 1. punktum, er momspligtig efter bestemmelsens

2. punktum, når undervisningen har form af kursusvirksomhed, og visse

omstændigheder foreligger. Kursusvirksomhed, der drives med gevinst for

øje, og som primært er rettet mod virksomheder og institutioner mv., er

således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 3,

2. pkt.

Det er kun kursusvirksomhed, der kan være momspligtig efter

bestemmelsen. Som kursusvirksomhed anses ikke egentlige kompetencegivende

uddannelser.

Gevinst for øje

Der er kun momspligt for kursusvirksomhed, der drives med

gevinst for øje, dvs. at virksomhedens primære formål er at optjene en

gevinst til ejere af virksomheden eller til andre aktiviteter end

undervisning.

Institutioner, der opfylder en lovbestemt pligt til at udbyde

undervisningsaktiviteter, vil som udgangspunkt ikke være momspligtige.

Deltagerkredsen

Det enkelte kursus skal primært være rettet mod virksomheder og

institutioner for at være momspligtigt. Er kunden en forening, herunder en

fagforening og lign., er kursusvirksomheden ikke momspligtig, medmindre

foreningen kan siges at være erhvervsdrivende.

Da kursusvirksomheden ofte ikke vil kende den faktiske deltagerkreds på

det tidspunkt, hvor kurset udbydes, må virksomheden selv foretage et skøn

over, om den endelige deltagerkreds vil være enkeltpersoner eller

virksomheder og institutioner. Dette skøn vil ikke blive tilsidesat for

allerede afholdte kurser, medmindre skønnet er foretaget på et åbenbart

fejlagtigt grundlag.

Deltagerkredsen vil i den forbindelse være lig den personkreds, der er

købere af kurserne, dvs. dem faktura er udstedt til og som afholder

udgifterne. Momsnævnet har således truffet afgørelse om, at et

uddannelsescenters levering af kurser til arbejdsformidlingen, hvor

deltagerkredsen er arbejdsledige, er momspligtig. Nævnet lagde ved sin

afgørelse vægt på, at ordene retter sig mod i lovbestemmelsen

dækker kunden, dvs. den virksomhed eller institution, der er aftager af

kurset, TfS 1995, 426.

Underleverandører

Momsnævnet har i TfS 1994, 775 truffet afgørelse om, at

undervisningsydelser, der leveres af en virksomhed, der er underleverandør

til brug for en kursusvirksomhed, der står som den egentlige

kursusudbyder, ikke er omfattet af bestemmelsen. Det medfører, at

underleverandørers undervisningsydelser kan leveres momsfrit.

Det fremgår

af Momsnævnets afgørelse, at de pågældende underleverancer af undervisning

er omfattet af afgiftspligten, når underleverandøren driver selvstændig

virksomhed med kursusvirksomhed, virksomheden drives med gevinst for øje,

og virksomheden primært retter sig imod virksomheder eller offentlige

institutioner. Underleverancer må i momsmæssig henseende behandles som

andre leverancer, idet det er ydelsens karakter og ikke omsætningsleddet,

der er afgørende for spørgsmålet om afgiftspligten.

D.11.4 Foreninger § 13, stk. 1, nr. 4

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og

organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til

deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende

betingelser er opfyldt:

leveringen har nær tilknytning til foreningens formål

foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål

foreningen ikke arbejder med gevinst for øje

leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte

betalinger)

afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive

momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs,

patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som

vedrører borgerlige rettigheder.

Se

C.1.4.2 om

foreninger, der driver økonomisk virksomhed, jf. § 3 samt om

foreningsblade.

Skatteministeriet har

i

SKM2003.339.TSS

udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at Dansk Kennel Klub (DKK) er

fritaget for at betale moms af de af foreningen opkrævede

medlemskontingenter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

D.11.5 Sportsaktiviteter og arrangementer § 13,

stk. 1, nr. 5

Bestemmelsen momsfritager sportsaktiviteter og arrangementer.

Fritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager

professionelle sports- og idrætsudøvere.Se

D.11.5.2

Efter

6. momsdirektivs artikel 13, punkt. A, stk. 1, litra m, fritager

medlemsstaterne visse former for tjenesteydelser i nær tilknytning til

udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af organer, som

ikke arbejder med gevinst for øje, til fordel for personer, der deltager i

sport eller fysisk træning.

Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 er

momslovens fritagelsesbestemmelse på sportsområdet bragt i

overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv

(Rådets direktiv 77/388/EØF). Endvidere er bestemmelsen om spil på

totalisator eller anden lignende måde flyttet til bestemmelsen i lovens §

13, stk. 1, nr. 12, om afgiftsfritagelse ved spil om penge. Se

D.11.12 .

Baggrunden for lovændringen var Østre Landsrets dom af 26. januar 2000,

hvorefter to bowlingcentre, der drives erhvervsmæssigt, fik medhold i, at

der - på trods af princippet om direktivkonform fortolkning - ikke var

grundlag for at fortolke den indtil lovændringen gældende

fritagelsesbestemmelse på sportsområdet så snævert, at momsfritagelse

forudsætter, at virksomheden ikke må arbejde med gevinst for øje. Se TfS

2000, 161. Se endvidere TfS 2000, 502, om Skatteministeriets meddelelse

dels om ændring af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, om momsfritagelse for

sportsaktiviteter, og dels om konsekvenserne af Østre Landsrets dom. Se

SKM2002.315.TSS

om tilbagebetaling af moms på salg af sportsaktiviteter i motions- og

fitnesscentre.Se endvidere

SKM2003.74.TSS

om tilbagebetaling af moms af salg af pool og billard, squash, tennis,

gokart og golf.

Med lovændringen, der trådte i kraft den 24. marts 2000, er momslovens

fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, ændret således, at det

udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen kun omfatter aktiviteter, som ikke

udøves med gevinst for øje. Erhvervsmæssigt salg i forbindelse med

sportsaktiviteter er derfor momspligtig i overensstemmelse med

retstilstanden efter den hidtidige praksis fastlagt af Momsnævnet. Se TfS

1995, 275, og TfS 1996, 126.

Se EF-domstolen, sag C-174/00, Kennemer Golf & Country

Club, vedrørende fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel

13, stk. 1, nr. 5. Domstolen fastslog, at en forening som den i hovedsagen

omhandlede kan antages ikke at arbejde med gevinst for øje, selvom

den systematisk tilstræber at skabe overskud, som den derefter anvender

til udførelse af sine tjenesteydelser. Den første del af den fakultative

betingelse, som er indeholdt i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk.

2, litra a, første led, skal fortolkes på samme måde.

Momsfritagelsen er herefter begrænset til det ikke-kommercielle udbud

af sportsaktiviteter, fx. amatørsports- og idrætsforeningers salg til

medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber,

deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv. I disse tilfælde vil

vederlaget til klubben m.fl. typisk bestå i medlemmernes

kontingentbetaling. Se endvidere TfS 1996, 126, hvorefter en

bowlingforenings udlejning af bowlingbaner til løsspillere er momsfri.

Det samme gælder f.eks. kommunale sports- og idrætstilbud, da det

følger af de såkaldte kommunalfuldmagter at kommuner ikke uden lovhjemmel

kan drive f.eks. et motionscenter med det formål at opnå en fortjeneste

herved. Der er ikke i lovgivningen en sådan hjemmel. Dette indbærer, at

kommunalt drevne motionscentre er omfattet af momsfritagelsen.

Efter bestemmelsen udelukkes derimod virksomheder, der drives med

gevinst for øje, fra momsfritagelsen. Der skal således betales moms af

erhvervsmæssigt salg af adgang til sports- og idrætsanlæg, f.eks. bowling-

og motionscentre. Se

D.11.5.1 .

Det er alene sports- eller idrætsaktiviteter, der er momsfritaget. Ved

vurderingen af, hvad der kan anses for sportsaktiviteter, kan der bl.a.

lægges vægt på, om den pågældende klub eller forening, hvori aktiviteten

udøves, er tilknyttet Dansk Idræts Forbund (DIF) eller Danske Gymnastik-

og Idrætsforeninger (DGI) eller tilsvarende sports- eller

idrætsforbund.

Se

SKM2003.339.TSS ,

hvorefter Skatteministeriet har udtalt vedrørende Dansk Kennel Klub (DKK)

for så vidt angår agilitytræning og - konkurrencer, at disse aktiviteter

er momsfritaget som ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport

eller fysisk træning.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med en afgørelse om

lønsumsafgift lagt til grund, at de aktiviteter, som fremgår af Danmarks

Jægerforbunds vedtægter, ikke kan anses for omfattet af momslovens

fritagelsesbestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 5, jf. TfS 1999,

662.

Undervisning i

legemsøvelser

Hvad angår undervisning i legemsøvelser henvises til

D.11.3

D.11.5.1 Ydelser i nær tilknytning til udøvelse

af sport

Det er kun ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk

træning, der kan være omfattet af momsfritagelsen. Der skal derfor som

udgangspunkt betales moms af enhver form for varesalg, uanset salget sker

i klub-/foreningsregi, herunder af salg til medlemmerne af klubben mv. Det

gælder typisk salg af kioskvarer (øl, vand, tobaksvarer mv.),

sportsrekvisitter, badges, bannere mv.

Efter 6. momsdirektivs

artikel 13, punkt. A, stk. 2, litra b), kan der ikke opnås momsfritagelse

for leverancer efter direktivets artikel 13, punkt. A, stk. 1, litra m,

som ikke er uomgængeligt nødvendige for grundydelsen i form af

sportsaktiviteter. Det samme gælder, hvis leverancerne tager sigte på at

give virksomheden (klubben m.fl.) yderligere indtægter i konkurrence med

virksomheder, der skal betale moms.

Udlejning af sportsfaciliteter

- lokaler og anden fast ejendom

Udlejning af fast ejendom er fritaget for moms, jf. momslovens § 13,

stk. 1, nr. 8. Se

D.11.8 .

Såfremt udlejeren er frivilligt momsregistreret for udlejningen,

tillægges lejebeløbet dog moms. Se

M.5 .

Ved udlejning af fast ejendom kan der i udlejningen kun indgå, hvad der

momsmæssigt normalt kan indgå i sådanne lejeforhold. Det vil sige, at

driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til rådighed

som led i udlejningen, kan anses for at være integreret i udlejningen af

den faste ejendom og dermed momsfritaget.

I TfS 1997, 248, har Momsnævnet truffet afgørelse om, udlejning af

bowlingbaner ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Momsnævnet fandt, at momslovens udlejningsbegreb på samme måde som ved

fortolkningen af begrebet fast ejendom må fortolkes under hensyn til

hovedydelsens karakter således, at i tilfælde, hvor ydelsen i det

væsentlige består i udlejning af driftsmidler og løsøre, vil en biydelse i

form af udlejning af (en del af) en fast ejendom ikke indebære momsfrihed

efter bestemmelsen om udlejning af fast ejendom.

Det indebærer, at i tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis

samlet periode både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og

løsøre, og disse hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af

lejeaftalen, kan der foretages opdeling i momsfrie, respektive

momspligtige ydelser baseret på de konkrete forhold.

Drejer

det sig imidlertid om en udlejning, der tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks.

leje af en bowlinghal hver onsdag, eller udlejningen kun vedrører en del

af bowlinghallen, kan der ikke foretages opdeling i momsfrie og

momspligtige ydelser.

Se EF-domstolen, sag C-150/99, Lindöpark AB,

vedrørende et selskab, der driver et firmagolfanlæg. Domstolen fastslog,

at artikel 13, punkt B, litra b) og artikel 13, punkt A, stk. 1, litra m)

er til hinder for indførelse af en generel momsfritagelse for overladelse

af lokaler eller andre anlæg samt udlejning af tilbehør eller andre

indretninger til udøvelse af sport eller fysisk træning, herunder

tjenesteydelser, som præsteres af organer, der arbejder med gevinst for

øje.

Domstolen udtalte, at selvom det ikke kan udelukkes, at

overladelse af lokaler til sports- eller idrætsudøvelse under særlige

omstændigheder kan udgøre en udlejning af fast ejendom og således falde

ind under fritagelsen i artikel § 13, punkt B, litra b), vedrørte den i

den nationale lovgivning omhandlede bestemmelse ikke et sådant

særtilfælde, men fritog derimod generelt samtlige ydelser i tilknytning

til sport- og idrætsudøvelse, uden at der sondredes mellem ydelser, der

udgør udlejning af fast ejendom, og andre ydelser.

Med henblik på

afgørelsen af, om direktivets artikel 13, punkt B, litra b), fandt

anvendelse på hovedsagen, udtalte domstolen, at efter fast praksis skal de

udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i

6.momsdirektivs artikel 13 fortolkes strengt. Dernæst, at ydelser i nær

tilknytning til sport og fysisk træning for så vidt skal betragtes samlet,

og at der ved afgørelsen af, om en transaktion er afgiftspligtig, skal

tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion,

idet det skal undersøges, hvad der er karakteristisk for denne.

Domstolen udtalte videre, at da drift af en golfbane normalt ikke

kun omfatter en passiv overladelse af en bane, men ligeledes en lang række

kommercielle aktiviteter, såsom overvågning, administration og løbende

vedligeholdelse fra tjenestyderens side, overladelse af andre anlæg

o.s.v., kan udlejningen, når der ikke foreligger helt særlige

omstændigheder, derfor ikke udgøre hovedydelsen. Endelig,

at det skal tages i betragtning, at overladelse af en golfbane

normalt kan begrænses både med hensyn til omfanget heraf og varigheden af

brugsperioden, idet varigheden af benyttelsen af den faste ejendom efter

domstolens praksis er et afgørende forhold i en lejeaftale.

Udlejning af skabe til

golfudstyr m.v.

Momsnævnet har fundet, at udlejning af skabe til golfudstyr i

amatørsportsklubber er fritaget for moms, idet det anses for at være en

ydelse i nær tilknytning til sport eller fysisk træning, TfS 1996, 124.

Told- og Skattestyrelsen har desuden afgjort, at en rideklubs udlejning af

skabe til medlemmerne også er fritaget for moms.

Udlejning af skøjter

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2003.19.TSS

udtalt, at en idrætsklubs levering af tjenestydelser vedrørende leje af

skøjter i forbindelse med klubbens salg af adgang til en skøjtehal, må

anses for at være en ydelse i nær tilknytning til udøvelse af

sport eller fysisk træning, der er momsfritaget, jf. § 13, stk. 1,

nr. 5.

Ydelser ved trav- og galopløb

Momsnævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en række ydelser

(f.eks. registrering, udfærdigelse af certifikater mm.) fra visse

foreninger i forbindelse med trav- og galopløb, må anses for at være

momsfri. Nævnet lagde vægt på, at foreningernes overskud tjente til fremme

af hestevæddeløbssporten i sin helhed, idet der i altovervejende grad var

tale om amatørsport, TfS 1996, 362.

Restaurationsydelser

Restaurations- og cafeteriadrift udgør ikke ydelser i nær tilknytning

til udøvelse af sport eller fysisk træning. Der skal derfor betales moms

af sådanne leverancer, selv om leverancerne sker i klub-/foreningsregi til

medlemmerne.

Sponsor-, reklame- og

annonceindtægter

Sportsforeninger, som modtager sponsorindtægter fra en

erhvervsvirksomhed som betaling for, at foreningens medlemmer under

idrætsudøvelse bærer sportstøj med virksomhedens navn eller lign., skal

betale moms af indtægterne. Tilsvarende gælder sponsoraftaler, hvor

klubben m.fl. som vederlag for diverse modydelser, herunder

reklameydelser, til sponsor, får stillet sportstøj og anden form for

sportsrekvisitter til rådighed. Der skal endvidere betales moms af

indtægter fra salg af annoncer i kampprogrammer og lignende.

Transferindtægter

Transfersummer i forbindelse med køb og salg af kontraktspillere er

momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.

Leveringsstedet fastlægges efter momslovens § 15, stk. 2. Se

E.3 .

Træning af heste

I UfR1968, 872 Ø, fandt landsretten ikke, at der forelå en momsfri

aktivitet i forbindelse med træning af heste til travløb. Såfremt en

ansat instruktør i en rideklub foretager tilridning af heste, der er ejet

af klubbens medlemmer, anses tilridningen for at være en integreret del af

rideklubbens momsfritagne undervisningsaktiviteter. Se

D.11.3

D.11.5.2 Sports- og

idrætsarrangementer

Entréindtægter fra sportssarrangementer, dvs. fodboldkampe,

håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, er som

udgangspunkt omfattet af momspligten. 6. momsdirektivs artikel 28, stk. 3,

litra b, jf. bilag F, nr. 1, giver imidlertid

Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse

for entréindtægter fra visse sportsarrangementer.

Det er alene sports- og idrætsarrangementer, der er momsfritaget.

Såfremt arrangementet må anses som anden form for underholdning eller

forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror

på et konkret skøn, om aktiviteten kan anses for sport/idræt eller

underholdning/forlystelse. Se

D.11.5 .

Entreindtægter fra arrangementer, hvor der deltager professionelle

sports- og idrætsudøvere, er ikke omfattet af momsfritagelsen. For

fodboldkampe gælder dog den særregel, at der kun skal betales moms af

entreindtægter, hvis der deltager professionelle på begge hold.

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at

sportsarrangementer med professionel deltagelse ikke er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 5, uanset om der er knyttet

spil på totalisator til arrangementerne, jf. TfS 1999, 634. Se

D.11.12 .

Arrangementer med deltagelse

af professionelle udøvere

Arrangementer, hvor der deltager

professionelle sports- og idrætsudøvere, er ikke

omfattet af momsfritagelsen. Det betyder, at der er momspligt for

hele arrangementet, blot der deltager en enkelt professionel. Ved

fodboldkampe indtræder momspligten dog kun,

hvis der deltager professionelle spillere på begge hold.

Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der også betales

moms af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse med

arrangementet.

Efter bestemmelsen kræves det ikke, at den/de professionelle modtager

særskilt vederlag for deltagelse i arrangementet. Det er derimod

afgørende, om deltageren ud fra almindelige kriterier kan anses for

professionel i relation til sports- eller idrætsudøvelsen.

Professionelle

sportsudøvere

En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende

sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel,

blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til

rådighed eller får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller

modtager gaver.

En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive

betragtet som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har

mindre biindtægter fra sportsudøvelse, anses således ikke for

professionel.

Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører

ikke i sig selv, at sportsudøveren anses for at være professionel,

medmindre udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af

en normal arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis

indtægter fra sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende

dagpengesats for fuldtidsforsikrede.

Ved bedømmelse af om en sportsudøver i momsmæssig forstand er

professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra

støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet

af moderklubben, medregnes. Det forhold, at en sportsudøver modtager

sponsorbidrag eller reklameindtægter i forbindelse med sin sport,

indebærer ikke i sig selv, at den pågældende anses som professionel.

Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter fra sportsudøvelsen

medføre, at sportsudøveren må anses som professionel, hvis det samlede

beløb overstiger ovennævnte beløb.

Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er

momspligtigt. Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af

de reklameindtægter, de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen.

Registreringen skal ske, når den årlige reklameomsætning overstiger kr.

50.000. Dette gælder, uanset om den pågældende kan anses som professionel

sportsudøver eller ej.

En spillende træner anses ikke som professionel sportsudøver, hvis den

pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom træneren

samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning, at den

pågældende rent faktisk står for træningen i klubben, og at trænerens

aflønning står i forhold til det antal timer og den arbejdsindsats, som

den pågældende udfører som træner.

Skal der betales moms af entréindtægten, fordi arrangementet er

momspligtigt, skal der også betales moms af start- eller deltagergebyr og

lign. Særreglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager

professionelle på begge hold, gælder kun for fodboldkampe.

Det betyder, at en amatørklub i f.eks. håndbold skal betale moms af

entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager professionelle. Det

samme gælder for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.

Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for vederlag

eller mulighed for at opnå vederlag, vil entréindtægten ved arrangementet

dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående tilfælde, f.eks.

når en håndboldspiller spiller en opvisningskamp i sin barndomsklub.

Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at

der automatisk skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter.

Hvis disse aktiviteter er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om

der f.eks. skal betales moms af entréen til klubbens

førsteholdskampe.

D.11.6 Kulturelle aktiviteter § 13, stk. 1, nr.

6

Efter bestemmelsen er kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker,

museer, zoologiske haver og lign., fritaget for moms. Fritagelsen omfatter

også levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.

Bestemmelsen tilsigter at fritage store dele af det kulturelle område

fra momspligt.

Biblioteker og museer m.fl. er fritaget for at betale moms af deres

afsætning af kataloger, fotokopier mv., hvis salgsprisen ikke overstiger

omkostningerne ved fremstillingen.

Momsfrie aktiviteter

Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af

museumskort og adgang til f.eks. akvarieudstillinger og blomsterparker.

Momsnævnet har i TfS 1997, 448 truffet afgørelse om, at entreindtægter,

som turister betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds

museumsstuer og -sale, er momsfrie, uanset at der er mulighed for at købe

nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.

Momspligtige

aktiviteter

Fritagelsen omfatter ikke radio- og fjernsynsudsendelser,

biograf- og teaterforestillinger eller koncerter og lign.

Der er således ikke momsfritagelse for revy- og varieteforestillinger,

ligesom teatertrupper, der afsætter forestillinger til foreninger, skoler,

biblioteker m.fl., også er momspligtige. Tilsvarende er der momspligt for

den formidling, som impresarioer, bureauer og lign. udfører i forbindelse

med momspligtige koncerter mv. Selve den kunstneriske virksomhed er

derimod momsfri, jf. nedenfor under

D.11.7 .

Dyrskuer er momspligtige af entréindtægten. Som andre eksempler på

momspligtige aktiviteter kan nævnes opvisninger af forskellig art, f.eks.

opvisning i kunstskøjteløb og flyveopvisning. Desuden kan nævnes

filmforevisning med ledsagende foredrag, forlystelsesparker, herunder de

såkaldte vandlande, adgang til karruseller, luftgynger, minigolf mv., samt

spilleforretninger med f.eks. computerspil, enarmede tyveknægte og

lykkehjul, se Højesterets dom UfR 1970, 463.

D.11.7 Kunstnerisk virksomhed § 13, stk. 1, nr.

7

Fritaget for moms er vederlag opnået for forfatter- og

komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

Fritagelsen gælder ikke for salg af kunstgenstande.

Kunstneres salg af egne kunstgenstande er reguleret i momslovens § 30,

stk. 3, se

G.5 .

I modsætning til afgiftsfriheden for kulturelle aktiviteter mv., jf. §

13, stk. 1, nr. 6, der omhandler momsfritagelse for arrangører mv.,

omhandler § 13, stk. 1. nr. 7, momsfritagelse for de udøvende

kunstnere.

I praksis sidestilles journalistisk virksomhed efter omstændighederne

med forfattervirksomhed.

Fritagelsen gælder både honorarer for skriftligt arbejde og honorarer

for foredragsvirksomhed.

Hvis musikere engageres til en koncert, vil musikerne være momsfritaget

for deres honorar, mens arrangøren af koncerten skal betale moms af

entréindtægterne.

En musiker er momspligtig af entreindtægterne, såfremt musikeren selv

står som arrangør.

Litterære oversættelser er kunstnerisk virksomhed.

Derimod anses oversættelse af teknisk og kommercielt materiale for

almindelig momspligtig translatørvirksomhed.

D.11.8 Administration, udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom § 13, stk. 1, nr. 8

Efter bestemmelsen er administration, udlejning og bortforpagtning af

fast ejendom fritaget for moms. Fritagelsen omfatter også levering af gas,

vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller

bortforpagtningen.

Levering af antenneydelser i udlejningsejendomme anses ligeledes for

omfattet af fritagelsesbestemmelsen, når leveringen sker i forbindelse med

udlejningen af den faste ejendom, TfS 1996,128.

Fritagelsen omfatter ikke udlejning af værelser i hoteller og lign.,

udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end

1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt

udlejning af opbevaringsbokse.

Administration

Administration af fast ejendom er fritaget fra momspligten.

Administration af fast ejendom bygger på en aftale mellem udlejer og

administrator om administration af den faste ejendom.

Administrators vederlag er typisk aftalt som en procentdel af

lejeindtægten eller - navnlig for ejendomme med et større antal lejemål -

som et bestemt beløb pr. lejemål.

Administrators opgaver

En administrator varetager typisk følgende opgaver:

Fører regnskab over ejendommens indtægter og udgifter herunder

indberetning til Grundejernes investeringsfond og udfærdiger eventuelt

varme- og skatteregnskab for ejendommen. De sidstnævnte opgaver kan dog

være overdraget målerservicefirmaer, henholdsvis revisorer.

Står for den løbende udlejning, udfærdiger lejekontrakter, opkræver

leje, sørger for at rykke i tilfælde af manglende betaling og tager

skridt til fogedforretning, hvis påkrav ikke giver resultat.

Administrationsaftalen omfatter normalt ikke egentlig formidling af

udlejning, såsom førstegangsudlejning af erhvervs- og boliglokaliteter i

en nyopført ejendom. Sådanne opgaver overlades normalt til en

ejendomsmægler. Formidlingsvirksomhed er reguleret i § 4, stk. 4, se

D.3.3 .

Drager omsorg for, at reparations- og vedligeholdelsesarbejder

udføres på ejendommen, samt for betaling heraf. Administrator betaler

også regninger for skat, brændsel, vand, el mv. Administrator ansætter

og afskediger samt betaler vicevært, varmemester m.fl. samt træffer mere

væsentlige dispositioner vedrørende ejendommens renholdelse. Under

administrators ansættelse og afskedigelse af vicevært, varmemester m.fl.

henhører tillige administrators instruktion/ledelse af de pågældende

(inspektøropgaver) og administrators tilvejebringelse af

viceværtsafløser under ferie, sygdom og lign.

Tager initiativ til drøftelse med ejeren om iværksættelse af

brandsikring, isolering mv., når lovgivningen kræver sådanne arbejder

udført, eller når det er muligt af få offentlige tilskud til sådanne

arbejder, samt tager skridt til at drøfte eventuel modernisering mv. af

ejendommen.

Tager skridt til at beregne lejeforhøjelser (både til erhvervs- og

boligformål) samt varsler forhøjelserne over for lejerne.

Forhandler med huslejenævn og andre offentlige myndigheder og fører

- for advokaters vedkommende - boligretssager mv. for domstolene.

Tager initiativ til at foretage omprioriteringer i det omfang

ejendommens finansiering gør det påkrævet.

Det aftalte honorar for administrationen dækker normalt de mest

almindelige af de opgaver, der er nævnt under de første 3 af ovenstående

punkter, hvorimod ekstraordinære opgaver under de øvrige punkter samt

fogedforretninger og retssager normalt honoreres særskilt, selv om

opgaverne i øvrigt er omfattet af administrationsaftalen mellem

administrator og ejer.

Fritagelse for moms af administration af fast ejendom forudsætter , at

der foreligger en aftale mellem parterne om, at administrator skal

varetage den løbende ejendomsadministration, og at aftalen i alt

væsentligt omfatter de opgaver, der er nævnt under de første 3 af

ovenstående punkter. I

SKM2001.150.LSR

fandt Landsskatteretten, at et selskabs virksomhed med indstilling af

ansøgere til boliger, som andre ejer og administrerer, ikke er omfattet af

fritagelsen.

De af administrators opgaver, der herefter kan henføres til momsfri

ejendomsadministration, er begrænset til de opgaver, som er nævnt under

ovenstående 7 punkter, og som normalt udføres af administrator, når der

foreligger en aftale om varetagelse af den løbende administration af en

ejendom, uanset om ydelserne honoreres samlet eller særskilt.

De specielle opgaver, der honoreres særskilt f.eks. fogedsager og

retssager, vil ikke være omfattet af fritagelsen.

Teknisk bistand

Projekteringsarbejde og anden teknisk bistand i forbindelse med anlæg,

opførelse, ombygning, indretning, reparation og vedligeholdelse mv. af

bygninger på fast ejendom anses som momspligtigt. Eksempelvis er

fyringskontrol - herunder målerpasning og udarbejdelse af varmeregnskab -

anset for en teknisk ydelse, der ikke er momsfri som

ejendomsadministration, når den ikke foretages af ejendomsadministrator.

Tilsvarende gælder rådgivning og vejledning om gennemførelse af

energibesparende foranstaltninger.

Anden administration

Administration af fast ejendom for ejerlejligheds- og

andelsboligforeninger er momsfri, mens administration af en

grundejerforening anses for en momspligtig administrationsydelse, da

ydelsen ikke kan henføres til en konkret fast ejendom.

Administration af nybyggeri, ombygnings- og moderniseringsarbejder

(bygherreadministration) er momspligtig.

Almennyttige boligselskaber udfører i forbindelse med administration af

ejendomme tilknyttet afdelingen en række ydelser mod vederlag:

Restancegebyrer, som særskilt opkræves hos lejere, der er i restance

med betaling af husleje. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der er forbundet med at skulle udfærdige

rykkerskrivelser mv.

Flyttegebyrer, som opkræves særskilt hos lejere, der fraflytter uden

kontraktmæssigt opsigelsesvarsel. Gebyret dækker de yderligere

administrationsomkostninger, der påløber, når en lejlighed af hensyn til

fraflytteren skal udlejes hurtigere end normalt.

Gebyrer, der opkræves særskilt hos fraflyttende lejere i de

tilfælde, hvor det betalte depositum/indskud ikke kan dække

istandsættelse eller manglende lejebetaling osv. Gebyret opkræves kun i

den tid, hvor underskudssaldoen afdrages og dækker de yderligere

omkostninger, der påløber som følge af administration af

afdragsordningen.

Honorarer, der opkræves hos de enkelte afdelinger i boligselskabet,

til dækning af administrationsomkostninger i forbindelse med udlejning

af selskabslokaler og vaskerier.

Disse ydelser er momsfri, når de udføres som led i varetagelsen af den

øvrige løbende administration for den pågældende ejendom.

Ejerforeninger giver i forbindelse med salg af ejerlejligheder

ejendomsmæglere mv. en række nærmere specificerede oplysninger om

udgifter, arbejder, forsikringsforhold mv. vedrørende lejlighederne.

Ejerforeningerne honoreres særskilt for dette arbejde og skal betale moms

heraf, da ydelsen ikke vedrører den løbende administration af ejendommen.

Eventuel kopiering og fremsendelse af bilag mod særskilt betaling i

forbindelse med besvarelse af de nævnte spørgsmål er ligeledes

momspligtig.

Ydelser, der ikke kan fritages fra momspligten som

ejendomsadministration, er momspligtige. Der skal således betales moms af

f.eks. vask mod betaling i et boligselskab, ligesom en ejerforening skal

betale moms af momspligtige ydelser i form af f.eks. reparationer,

medmindre opgaverne er af en sådan art, som normalt kan udføres af en

vicevært og udgør mindre end 75.000 kr. på i et regnskabsår, se

D.5.3.2 .

og

Q.1.4.2.4 .

Udlejning og

bortforpagtning

Det er efter bestemmelsen udgangspunktet, at al udlejning og

bortforpagtning af fast ejendom er fritaget for moms.

Fritagelsen omfatter tillige levering af gas, vand, elektricitet

og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen.

Fritagelsen gælder både beboelsesejendomme, herunder fritids- og

sommerhuse, og erhvervsejendomme.

Som fast ejendom anses såvel hele bygninger som enkelte lokaler. Til

fast ejendom hører også selve grundstykket samt træer, avl på roden, hegn,

brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det er anbragt på grunden

eller bygningen.

Heraf følger, at bortforpagtning af en landbrugsejendom med tilhørende

jorde er omfattet af momsfritagelsen.

Driftsmidler og løsøregenstande, der i mindre omfang stilles til

rådighed som led i udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom, anses

normalt for en integreret del af ejendommen, og er dermed fritaget fra

momspligten.

Det er en betingelse for fritagelsen, at der ikke medfølger

driftsmidler og løsøregenstande ud over det normale, samt at der ikke i

lejekontrakt eller forpagtningskontrakt sker særskilt prisansættelse for

brugsretten. Ved vurderingen ses der endvidere i et vist omfang på, om

lejer/forpagter er registreret, herunder om forholdet vil kunne omfattes

af en frivillig registrering.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at bowlingbaner ikke kan anses for

en integreret del af fast ejendom, idet udlejning af bowlingbaner

indebærer, at der i betydeligt omfang stilles driftsmidler og

løsøregenstande (særligt tilbehør) til rådighed for lejeren. Nævnet fandt,

at momslovens udlejningsbegreb - på samme måde som ved fortolkningen af

begrebet fast ejendom - må fortolkes under hensyn til hovedydelsens

karakter, således at i tilfælde, hvor ydelsen i det væsentlige består i

udlejning af driftsmidler og løsøre - vil en biydelse i form af udlejning

af (en del af) en fast ejendom ikke indebære momsfrihed.

I de tilfælde, hvor en forpagtningskontrakt for en vis samlet periode

både omfatter fast ejendom, henholdsvis driftsmateriel og løsøre, og disse

hver for sig repræsenterer betydningsfulde dele af lejemålet, kan der

foretages en opdeling i momsfrie respektive momspligtige ydelser

baseret på de konkrete forhold. Drejer det sig imidlertid om en udlejning,

der tidsmæssigt er mere opdelt, f.eks. leje af en bowlinghal hver onsdag,

eller udlejningen kun vedrører en del af bowlinghallen, kan der ikke

foretages en opdeling i momsfrie og momspligtige ydelser, TfS 1997,

248.

Landsskatteretten fandt i

SKM2002.605.LSR ,

at en virksomheds aktivitet med møbelopbevaring ikke var omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, om udlejning af

fast ejendom. Møblerne blev opbevaret i lokaler, hvor de enkelte kunders

møbler var separeret fra hinanden ved hjælp af flytbare skillerum.

Der var mellem den enkelte kunde og virksomheden lavet en aftale

vedrørende opbevaring af bohave. Retten fandt det ikke godtgjort, at

kontraktsparterne havde betalt og betaler en leje for et afgrænset og

identificerbart område eller dele af en fast ejendom. Retten henså bl.a.

til det fremlagte kontraktsmateriale og til, at den pågældende alene havde

adgang til de opbevarede effekter efter nærmere aftale med

virksomheden.

EF-domstolen har i sag C-275/01, Sinclair Collis Ltd, udtalt sig

om fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra

b), vedrørende udlejning af fast ejendom.

Det spørgsmål, som domstolen skulle tage stilling til var,

om artikel 13, punkt B, litra b), skal fortolkes således, at det

udgør udlejning af fast ejendom i bestemmelsens forstand, at en indehaver

af lokaler giver en indehaver af en cigaretautomat ret til at opstille

automaten, forestå driften heraf og vedligeholde den i lokalerne i en

periode på to år på et sted, der udpeges af indehaveren af lokalerne, mod

at denne får en procentdel af bruttofortjenesten fra salget af cigaretter

og andre tobaksvarer i lokalerne, men der ikke indrømmes indehaveren af

automaten andre rettigheder til at råde eller bestemme over lokalerne end

dem, der fremgår af den skriftlige aftale, der er indgået mellem

parterne.

Dommens konklusion er, at det ikke udgør udlejning af fast ejendom i

bestemmelsens forstand.

Domstolen bemærker, at bestemmelsen ikke definerer begrebet

"udlejning", men at det på den ene side fremgår af fast retspraksis, at

det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i sjette

direktivs artikel 13, punkt B, litra b)´s forstand er, at rettighedshaver

for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en

fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf, og at udelukke andre

fra at udnytte denne rettighed. På den anden side skal der ved afgørelsen

af, om en transaktion er afgiftspligtig, tages hensyn til samtlige

omstændigheder ved den pågældende transaktion, idet det skal undersøges,

hvad der er karakteristisk for denne.

EF-domstolen har i sag C-269/00, Wolfgang Seeling, udtalt sig om

fortolkningen af sjette momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra b)

vedrørende udlejning af fast ejendom i forbindelse med indehaverens delvis

private anvendelse af fast ejendom, der tilhører virksomheden.

Domstolen bemærker, at udlejning af fast ejendom i sjette direktivs

artikel 13, punkt B, litra b)'s forstand grundlæggende består i, at ejeren

af en fast ejendom mod betaling af leje og for en aftalt periode overlader

lejeren brugsretten til sin ejendom og retten til at udelukke andre

herfra. Anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af

en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed,

opfylder ikke disse betingelser. Anvendelsen er nemlig ikke blot

karakteriseret ved, at der ikke betales leje, men også ved, at der ikke

foreligger en egentlig kontrakt om varigheden af benyttelsen og om

brugsretten til boligen og retten til at udelukke andre derfra. Heraf

følger, at anvendelsen til privat brug for den afgiftspligtige person af

en bolig i en bygning, som han udelukkende har bestemt for sin virksomhed,

ikke henhører under sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b).

Delvis privat benyttelse af virksomhedens faste ejendom som bolig

for indehaveren er således ikke omfattet af momslovens af 13, stk. 1,

nr. 8, om fritagelse for udlejning af fast ejendom. Derimod er en sådan

privat benyttelse til boligformål omfattet af reglerne om ingen

fradragsret i momslovens § 39, stk. 2, og § 42, stk. 1, nr. 2, jf.

direktivets artikel 17, stk. 6. Der er derfor ikke fradragsret for

anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale.

Dette uanset om de pågældende lokaler tillige anvendes til momspligtige

formål. Se

J.2.2.2 ,

J.3.1.2 og

Q.1.4.5.5 .

Fysioterapeuters klinikfællesskaber, hvor der indgås aftale imellem en

klinikejer og en fysioterapeut med eget ydernr., og hvor aftalen bl.a.

omfatter tilladelse til at praktisere i klinikkens lokaler, benytte

klinikkens faciliteter og tildeling af et antal patienter fra klinikken

til den enkelte fysioterapeut, anses for at være momsfri bortforpagtning

af fast ejendom.

Virksomheder, der udlejer eller bortforpagter fast ejendom mv., kan på

visse betingelser frivilligt registreres, jf. § 51, se

M.5.1 .

Udlejning af sommerhuse

Udlejning af almindelige sommerhuse er fritaget fra momspligten som

udlejning af fast ejendom til boligformål uanset lejemålets varighed.

Som sommerhuse anses:

selvstændigt matrikulerede ejendomme med beboelsesmulighed for en

familie (normalt op til 8 personer) og med tilhørende grundareal, eller

2 bygninger, der er beliggende på samme matrikel, og som er

indrettet som selvstændige boliger, f.eks. 2 sommerhuse eller 1

sommerhus og 1 parcelhus.

Om sommerhusene ligger i land- eller byzone, er momsmæssig set uden

betydning.

Et stuehus til en landbrugsejendom var blevet ombygget med henblik på

udlejning til turister. Stuehuset havde efter ombygningen karakter af

luksussommerhus. Landsskatteretten traf afgørelse om, at udlejningen af

huset for perioder på mindre end en måned i ca. 25 uger om året måtte

anses for momsfritaget, jf. TfS 1999, 670.

Andre ferieboliger

Momsfriheden ved udlejning af ferieboliger er generelt betinget af, at

ferieboligen er selvstændigt matrikuleret.

En ferieorganisations udlejning af ferieboliger i feriecentre,

feriebyer og lign. er momspligtig, da de enkelte ferieboliger ikke er

selvstændigt matrikulerede.

Udlejning af ferielejligheder for kortere tidsrum end 1 måned (normalt

på ugebasis) er momspligtig, også selv om lejlighederne ligger i

sommerhusområder, og udlejningen derfor sker i konkurrence med momsfri

sommerhusudlejning.

Timeshare

Der skal ikke betales moms af salg af en brugsret til en

ferielejlighed i form af timesharing, hvis der er tinglyst skøde for

brugsperioden. Hvis der sker salg af en brugsret til en ferielejlighed,

uden at der er tinglyst skøde for brugsperioden, anses salget derimod for

anden momspligtig udlejning af værelser eller ferielejligheder.

Bondegårdsferie

Virksomhed med bondegårdsferie (indlogering med pension af

familier m.fl. i en landbrugsejendoms sædvanlige faciliteter) er

momspligtig.

Organisationers udlejning til

medlemmer

Erhvervsvirksomheder og faglige organisationer, som udlejer eller

udlåner ferieboliger - bortset fra sommerhuse - til medarbejdere eller

medlemmer, er momspligtig heraf.

Hoteller

Fritagelsen for udlejning af fast ejendom omfatter ikke udlejning af

værelser i hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og lign. Det

gælder uanset udlejningens varighed.

Kortvarig

værelsesudlejning

Efter bestemmelsen omfatter fritagelsen heller ikke virksomheder, der

udlejer værelser for kortere tidsrum end 1 måned.

Afgrænsningen mellem momsfri udlejning af fast ejendom og momspligtig

udlejning af værelser skal sikre, at al udlejning af værelser i hoteller

og lign. momsberigtiges. Desuden sikres det, at anden udlejning af

værelser mv. til personer, der tager midlertidigt ophold uden at skifte

bopæl, f.eks. til ophold under ferie mv., bliver momspligtig, mens der så

vidt muligt ikke skal betales moms af udlejning af værelser og

lejligheder, der bruges som fast bolig for lejeren.

Hoteller, der udlejer nogle af værelserne på langtidskontrakt (egentlig

bolig for lejeren), kan ikke fritages for at betale moms af denne

udlejning, når virksomheden i øvrigt - evt. kun i en del af året - driver

almindelig hotelvirksomhed.

Derimod er det muligt at kombinere momspligtig udlejning af værelser

(uden servering) til turister i en villa med momsfri værelsesudlejning,

TfS 1996, 848.

Private husejere, der udlejer værelser på kortvarige lejemål, f.eks.

til turister, er ligeledes omfattet af momspligten.

Campingpladser mv.

Udlejning af campingplads, stationære telte og campinghytter er

momspligtig. Det samme gælder udlejning af telte og flytbare træbarakker

til brug ved fester og lign.

Udlejning af parkerings- og

garageplads

Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er

momspligtig. Det er uden betydning for pligten til at betale moms, om

udlejningen omfatter flere parkerings- eller garagepladser, ligesom

lejemålets længde er uden betydning.

Udlejning af garage- og parkeringsplads, der sker i forbindelse med

udlejning af bolig eller erhvervslokaler, er derimod momsfri, da

udlejningen i disse tilfælde anses for et integreret led i udlejning af

fast ejendom, se UfR 1989, 72H.

Parkerings- og garageplads kan ikke

siges at være tilknyttet eller høre til lejernes bolig eller

erhvervslokaler, blot fordi de ligger på samme boligområde. Hvis der er en

fastere tilknytning af parkeringspladser/garager til lejernes bolig

(ifølge vedtægt eller tinglyst servitut), hvorefter udlejningen

fortrinsvis skal ske til beboere i området, kan udlejningen dog normalt

ske momsfrit.

Udlejning af garage- og parkeringsplads til andre end lejere i den

ejendom, hvortil parkeringsfaciliteterne hører, er momspligtig. Ejer- og

grundejerforeninger skal således betale moms af den udlejning, der sker

til personer mv., der ikke er medlem af foreningen, mens foreningernes

udlejning til medlemmer er momsfri.

Højesteret har fundet, at en forhøjet parkeringsafgift, der opkræves

som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg,

er momspligtig, TfS 1996, 357.

Momsfri udlejning af garage- og parkeringsplads til lejere (evt. ejere)

af bolig eller forretningslokaler varetages normalt af den samme person,

som udlejer lejlighederne i en ejendom. Fritagelsen er dog ikke ubetinget

afhængig af, at udlejer af lejligheder og parkeringsplads er den samme

person. Der lægges også vægt på, at parkeringsfaciliteterne hører til det

pågældende ejendomskompleks.

Staldplads

Styrelsen har truffet afgørelse om, at udlejning af staldplads er

momsfri, uanset om der i forbindelse med udlejningen leveres momspligtige

ydelser som f.eks. fodring og pasning af heste, TfS 1997, 671.

Rum i hundepension

Under henvisning til præmis 30 om sondringen mellem hovedydelser og

sekundære ydelser i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan

Ltd, og styrelsens afgørelse i TfS 1997, 671, om udlejning af staldplads,

fandt Landsskatteretten i

SKM2002.602.LSR ,

at udlejning af de i sagen omhandlede rum måtte anses for udlejning af

fast ejendom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt.

Retten lagde vægt på, at der udlejes et nærmere afgrænset og

identificerbart rum, som den pågældende lejer erhverver en brugsret til.

Da retten ikke anså det pågældende rum for at være omfattet af begrebet

udlejning af opbevaringsbokse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.,

var udlejningen momsfritaget. Det forhold, at virksomheden efter konkret

aftale og mod særskilt betaling foretager momspligtige leverancer til

lejeren, medførte ikke, at lejeaftalen blev sekundær i forhold til disse

leverancer, med den virkning at også lejevederlaget bliver momspligtigt.

Retten lagde vægt på, at disse ekstraydelser har meget forskellig karakter

og kan kombineres efter behov, og at de i princippet kunne leveres af

tredjemand uafhængigt af den indgåede lejeaftale.

Reklameplads

Udlejning af reklameplads på bygninger er momspligtig.

Opbevaringsbokse

Der skal efter bestemmelsen betales moms i forbindelse med

udlejning af opbevaringsbokse. Bestemmelsen har bl.a. betydning for

udlejning af bankbokse.

Stadepladser

Udlejning af arealer til stadeplads til omrejsende tivoli eller

dyrskuer, markeder etc. kan ske momsfrit. Leje af standpladser på

udstillinger er momspligtig.

Der skal ikke betales moms af de beløb, som indlejede boder betaler som

leje til f.eks. en tivoliejer, ligesom tivoliejeren ikke skal betale moms

af de beløb, der betales for at benytte de arealer, hvor tivoliet

opstilles. Udlejning af torvestader til f.eks. frugt- og grønthandlere

m.fl. anses også for momsfri udlejning af fast ejendom.

Bådeplads

Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne-

og beddingspladser er momspligtig, selvom udlejningen kun sker til

foreningens medlemmer.

Der skal derfor betales moms af pladsleje, herunder evt. indskud eller

deposita, der opkræves ved udlejning til faste lejere, samt af havnepenge,

der opkræves ved gæstesejleres benyttelse af havnen.

I en konkret afgørelse

SKM2001.48.LSR

har Landsskatteretten fundet, at udlejning af bådeplads ikke kan

karateriseres som udlejning af fast ejendom i henhold til § 13, stk. 1,

nr. 8, men at vinteropbevaringen (pladsret) må karakteriseres som

udlejning af fast ejendom og fritaget efter bestemmelsen.

Skatteministeriet har indbragt spørgsmålet for domstolene jf.

SKM2001.100.TSS .

Mobile bygninger

Udlejning af flytbare, men mere permanente bygninger anses for

momsfri udlejning af fast ejendom.

Der er således konkret meddelt momsfrihed for udlejning af en flytbar

mobilpavillon, der blev opstillet nøglefærdig med alle nødvendige

installationer, og til hvilken der blev krævet byggetilladelse fra de

kommunale myndigheder.

Det må dog kræves, at bygningen opfylder de almindelig gældende

karakteristika for fast ejendom.

I sag C-315/00, Rudolf Maierhofer, har EF-domstolen fastslået, at

udlejning af en bygning, som er fremstillet af præfabrikerede dele, og som

er grundfæstet således, at den hverken let kan demonteres eller flyttes,

er "udlejning af fast ejendom" i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt b,

litra b)´s forstand, også selv om bygningen skal fjernes ved

lejekontraktens udløb og genanvendes på anden ejendom. Domstolen fastslog

endvidere i tilknytning hertil, at det er uden betydning for

kvalifikationen af en transaktion som "udlejning af fast ejendom",

hvorvidt udlejeren stiller ejendom og bygning, eller blot den bygning, som

udlejer har opført på lejerens ejendom, til rådighed for lejeren.

Jagt- og fiskeriret

Udlejning af en jagt- og fiskeriret, der sker for perioder

under én måned, er altid momspligtig.

Sker udlejning af en jagt- eller fiskeriret for en længere periode, kan

udlejningen ske momsfrit, når:

der mellem udlejer og lejer er aftalt en bestemt brugsret til den

faste ejendom,

udlejer ikke kan sælge samme brugsret til en anden person i samme

tidsrum, og

aftalen omfatter hele den faste ejendom eller særskilt afgrænsede og

identificerbare områder eller dele af den faste ejendom.

Momsfriheden gælder, når alle 3 betingelser er

opfyldt.

Udlejning af

sportsfaciliteter

Udlejning af sportsfaciliteter er omtalt i afsnit

D.11.5 .

Køreteknisk anlæg

Udlejning af et køreteknisk anlæg er anset som et momspligtigt

salg af en midlertidig brugsret, jf. Østre Landsrets dom af 26. marts

1992, se ToldSkat Nyt 1992, 805.

Udvindingsret

Indtægter fra en udvindingsret ifølge aftale mellem f.eks. ejeren af

en landbrugsejendom og et grus- eller teglværk anses for momsfri udlejning

af fast ejendom, uanset om betalingen for udvindingsretten er gradueret

efter de udvundne materialers art, mængde og anvendelse mv.

Kursus-, selskabs- og

mødelokaler mv.

Udlejning af kursus-, selskabs- og mødelokaler og lign. i hoteller,

restaurationer, forsamlingshuse, beboerforeningers selskabslokaler,

idrætshaller mv. anses for momsfri udlejning af fast ejendom, forudsat der

ikke sker servering i lokalerne. Se også afsnit

G.1.1.3 om

servering af spise- og drikkevarer i restauranter mv.

Udlejningsformidling

Formidling i eget navn, men for en andens regning, er omfattet af § 4,

stk. 4, se

D.3.3 . Om

leveringsstedet i forbindelse med formidling i andres navn og for

andres regning, se

E.3.7.3 .

Om momsfritagelse for formidling af visse internationale transaktioner, se

I.1.7 .

D.11.9 Levering af fast ejendom § 13, stk. 1,

nr. 9

Bestemmelsen fritager levering af fast ejendom for moms.

Som fast ejendom anses såvel bygninger som selve grundstykket samt

træer, avl på roden, hegn, brønde, anlæg og bygningstilbehør, så længe det

er anbragt på grunden eller bygningen.

Som fast anbragt tilbehør anses sædvanligt bygningstilbehør, der må

antages at følge med ved salg af bygninger, herunder varmeanlæg til

almindelig rumopvarmning, olietanke til varmeanlæg, faste ventilatorer i

forbindelse med rumventilation og sprinkleranlæg. Der lægges vægt på om

bygningstilbehøret er omfattet af pant i fast ejendom, jf.

tinglysningslovens § 38.

Det er kun selve leveringen af den faste ejendom, der er fritaget. Der

skal således betales moms af både de materialer og de arbejdsydelser, som

medgår ved opførelsen af bygninger. Der skal også svares afgift af

formidlingsydelser i forbindelse med salg af fast ejendom, se

D.3.3 .

Opfører en virksomhed byggeri for egen regning, skal virksomheden

derfor betale moms, jf. §§ 6 og 7, se

D.5 og

Q.1 . Hvis

byggeriet efterfølgende sælges, skal der derimod efter bestemmelsen ikke

betales moms af salgsprisen.

Salg af timeshare lejligheder er omfattet af fritagelsen, når salget må

anses for at indebære en overdragelse af fast ejendom. Det kræver, at

salget af brugsretten fremgår af tinglyst skøde.

Ved salg af fast ejendom vil der ikke være fradragsret for momsen af

udgifter, der afholdes i forbindelse med et sådant salg, jf.

J.1 .

D.11.10 Forsikringsvirksomhed mv. § 13, stk. 1,

nr. 10

Efter bestemmelsen er forsikrings- og genforsikringsvirksomhed,

herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af

forsikringsmæglere og -formidlere, fritaget for moms.

Østre Landsret har i TfS 1996, 118, lagt til grund, at der ved

forsikringsvirksomhed forstås ydelser, hvis afgørende kendemærke er, at de

består i mod vederlag at dække bestemte risici i overensstemmelse med

vilkår fastsat i en forsikringsaftale.

Fritaget for moms er således forsikringsselskabernes ydelser,

der består i tegning af forsikringer. Administrationsydelser i

forbindelse med tegning af forsikringer er ikke omfattet af

fritagelsesbestemmelsen, jf.

SKM2001.25.LSR .

Forsikringsselskaber er endvidere fritaget for at betale moms ved salg

af varer, som de har overtaget fra forsikringstagerne i forbindelse med

udbetaling af skadeserstatning, forudsat salget sker til registrerede

virksomheder.

Forsikringsselskabers tilbagesalg af stjålne effekter anses ikke for

salg af varer, men som en annullation af forsikringssagen, og der skal

derfor normalt ikke betales moms af vederlaget.

Ved salg af campingpas og vandrerkort dækker en mindre del af

betalingen for en forsikringsordning, der kan henføres til

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 10.

Også den virksomhed, som Dansk Forening For International

Motorkøretøjsforsikring udfører inden for rammerne af den særlige

europæiske motorkøretøjsforsikring (grønkortsystemet), er omfattet af

momsfritagelsen.

EF-domstolen fandt i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd., at en

afgiftspligtig person, der ikke er forsikringsgiver, udfører en

forsikringstransaktion, når han i forbindelse med en kollektiv forsikring

med ham som forsikringstager og sine kunder som forsikrede tilvejebringer

en forsikringsdækning ved at benytte en forsikringsgiver, som påtager sig

den dækkede risiko.

Domstolen fandt endvidere, at medlemsstaterne ikke kan begrænse

omfanget af fritagelsen for forsikringsvirksomhed således, at den kun

finder anvendelse på ydelser, der leveres af personer, der i henhold til

national ret har tilladelse til at virke som forsikringsgivere.

Landsskatteretten har i

SKM2001.236.LSR

fulgt EF-domstolens afgørelse i sagen om Card Protection Plan Ltd. Denne

afgørelse vedrører et selskab, som udleaser aktiver til erhvervskunder. 25

pct. af den samlede leasingomsætning kommer fra udleasing af biler. Når

selskabet udleaser personbiler, stiller det krav om, at leasingtager har

de fornødne ansvars- og kaskoforsikringer på bilen, der indregistreres med

leasingtager som bruger. Selskabet har indgået en aftale med et

forsikringsselskab om kollektiv motorkøretøjsforsikring. I de tilfælde,

hvor bilen er forsikret via selskabet, er det selskabet, der er

forsikringstager i forhold til forsikringsselskabet. Policen er udstedt

til selskabet, og præmiens størrelse og regulering er baseret på en aftale

mellem selskabet og forsikringsselskabet. Selskabets opkrævning af

forsikringsbeløb i forbindelse hermed anses i forhold til leasingydelsen

for selvstændige ydelser, der er momsfritaget efter § 13, stk. 1, nr.

10. Skatteministeriet har vedrørende et andet spørgsmål i sagen

indbragt kendelsen for domstolene. Se afsnit

J.2.1.1 .

I

SKM2003.303.LSR

fandt Landsskatteretten tilsvarende på baggrund af domstolens dom i sag

C-349/96, Card Protection Plan Ltd., at et fagforbund var omfattet af

fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 10, i forbindelse med en

gruppeulykkesforsikring tegnet af forbundet som forsikringstager i et

forsikringsselskab med forbundets medlemmer som forsikrede.

I forbindelse med individuelle forsikringer, som medlemmerne kunne

tegne gennem forbundet i samme forsikringsselskab fandt Landsskatteretten,

at forbundet var omfattet af fritagelsen for ydelser i forbindelse med

forsikringstranaktioner udført af forsikringsformidlere.

Fagforbundet modtog refusioner fra forsikringsselskabet, som skulle

dække udgifterne til den del af administrationen af

gruppeulykkesforsikringen, som fagforbundet selv varetog. Der var en

difference mellem det forsikringsbidrag, som forbundet opkrævede hos

medlemmerne, og den faktiske præmie til forsikringsselskabet.

Landsskatteretten fandt, at hele det opkrævede forsikringsbidrag for

gruppeulykkesforsikringen måtte anses for vederlag for at stille denne

forsikring til rådighed for medlemmerne.

Landsskatteretten fandt endvidere, at fagforbundet ikke var

momspligtigt af den overfor forsikringsselskabet modregnede del af

den betalte præmie for gruppeulykkesforsikringen. Retten lagde vægt

på, at fagforbundet ikke kunne antages at levere

administrationsydelser mod vederlag til forsikringsselskabet, jf.

momslovens § 4, stk. 1, men derimod selv forestod en del af den

forsikringstransaktion, forbundet leverede sine medlemmer.

Fagforbundets præmieudgift til forsikringsselskabet måtte således

anses at være den aftalte præmie med fradrag af refusionen.

Landsskatteretten fandt endelig, at forbundet i relation til de

individuelle forsikringer måtte anses som omfattet af momslovens § 13,

stk. 1, nr. 10, 2. led, idet forbundet foretog den faktiske formidling af

de omhandlede forsikringer. De konkret udførte opgaver måtte derfor anses

som tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner omfattet af

fritagelsen.

I sag C-240/99, Forsikringsaktiebolaget Skandia, har EF-domstolen

fastslået, at en forsikringstransaktion efter sin art kræver, at der

foreligger et kontraktforhold mellem den, der præsterer tjenesteydelsen,

og den, hvis risiko dækkes af forsikringen, nemlig den forsikrede. At et

forsikringsselskab påtager sig at drive et helejet forsikringsselskabs

virksomhed, når det sidstnævnte selskab fortsætter med at indgå

forsikringsaftaler i eget navn, udgør ikke en forsikringstransaktion i den

forstand, hvori begrebet anvendes i artikel 13, pkt. B, litra a.

Vurdering og taksation

Fritagelsen for forsikringsvirksomhed omfatter ikke vurderings- og

taksationsydelser mv., der udføres for forsikringsselskaber og andre.

Som eksempler på vurderings- og taksationsydelser kan nævnes:

den taksationsvirksomhed, som taksatorer udfører på freelancebasis

for forsikringsselskaber ved at besigtige og vurdere selskabernes egne

forsikringsskader, samt forsikringsselskabers afsætning af sådanne

ydelser til andre forsikringsselskaber

registrerings- og vurderingsforretninger for forsikringsselskaber

til brug ved fastsættelse af forsikringssummen i forbindelse med

vurdering af forsikringsskader

udarbejdelse af reparationsoverslag samt tilsyn med, at den endelige

reparationsregning kun omfatter erstatningsberettigede udgifter i

henhold til forsikringspolice

vurderinger for forsikringsselskaber af bl.a. fast ejendom i

tilslutning til, at selskabet har overtaget et misligholdt pantebrev,

for hvilket selskabet har påtaget sig en forpligtelse.

Forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og andre, der afsætter

taksations- eller vurderingsydelser til f.eks. forsikringsselskaber eller

andre, er momspligtige for denne afsætning. Det gælder også, selv om der

f.eks. er tale om vurdering af et forsikringskrav eller andre

vurderingsforretninger i tilknytning til momsfri forsikringsvirksomhed.

F.eks. Se TfS 1998, 417, hvor tandlægers vurderingsydelser for

forsikringsselskaber ikke blev anset som omfattet af

momsfritagelsen.

Forsikringsmæglervirksomhed

Momsfriheden gælder også ydelser - i forbindelse med forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed - der udøves af forsikringsmæglere og

-formidlere. Denne del af bestemmelsen opstiller to krav for

momsfritagelsen, dels at der er tale om en tjenesteydelse i forbindelse

med en forsikringstransaktion, og dels at ydelsen præsteres af en

forsikringsmægler/formidler.

Det må således kræves, at der er tale om tjenesteydelser i forbindelse

med transaktioner, der vedrører overdragelse af en nærmere afgrænset

risiko. Som eksempel herpå kan nævnes:

Anvisning af forsikring til forsikringsselskaber mod et

vederlag,(der beregnes som en procentdel af præmien).

Undersøgelse af såvel dæknings- som placeringsmuligheder for

klienter på det internationale marked.

Risikoanalyse, dvs. at kundens virksomhed gennemgås for hvilke

risici, kunden løber med henblik på at afdække kundens

forsikringsmæssige behov.

Analyse af eksisterende dækning, dvs. gennemgang af eksisterende

policemasse for at afdække, om kundens behov er dækket, samt påvise

eventuelle mangler eller overdækning.

Udarbejdelse af udbudsmateriale, dvs. det grundlag hvorpå der

indhentes eller modtages tilbud om forsikringsaftaler.

Foreståelse af forsikringslicitation.

Vurdering af indkomne tilbud og udarbejdelse af

sammenligningsgrundlag.

Placering/indgåelse af forsikringsaftaler, herunder bistand til

kunden ved dennes møder med forsikringsselskaberne.

Der findes

også eksempler på ydelser, der af Told- og Skattestyrelsen ikke findes at

være omfattet af momsfritagelsen, selvom de leveres af forsikringsmæglere.

Sådanne ydelser har mere karakter af almindelige

virksomhedskonsulentydelser end ydelser i forbindelse med en

forsikringstransaktion. Som eksempel kan nævnes:

Riskmanagementopgaver. Hermed menes analyse af kundens virksomhed

med henblik på alternativ indretning af virksomheden for at minimere

visse risici. Ydelsen kan være vanskelig at afgrænse overfor

risikoanalyser. Afgørende er, om resultatet er forslag til anderledes

indretning af kundens virksomhed, eller om det er et forslag til ændring

af forsikringsaftaler.

Tekniske undersøgelser/analyser/vurderinger/rådgivning foretaget af

særlige sagkyndige. Typisk undersøgelser foretaget af ingeniører,

juridiske responsaer og økonomiske analyser fra revisorer og

økonomer med henblik på at afdække bestemte forhold, der kan have

betydning for virksomhedens forsikringsforhold. Der er her tale om

ydelser, der tilbydes i konkurrence med rådgivende ingeniører,

arkitekter, håndværkere, jurister, revisorer, osv.

Udvikling og salg af særlige produkter, f.eks. edb-software til brug

for kunden, kurser i førstehjælp/brandslukning/skadesbekæmpelse.

Skades- og policeadministration, dvs. registrering, beregning,

opkrævning, bogføring, etc., jf. TfS 1996, 118, hvor Østre Landsret

fandt, at en virksomhed, der drev forsikringsagentur og administrerede

police- og skadesporteføljer, og som indgik samarbejdsaftaler med andre

forsikringsselskaber om mod vederlag i form af provision at varetage

police- og skadesadministrationen og økonomifunktionen for disse, var

momspligtig.

Udarbejdelse af forsikrings- og riskmanagment politikker. Hermed

menes udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for hvilken

forsikringspolitik, virksomheden vil have, eller en nedfældelse af den

politik, virksomheden har valgt, f.eks. om hvor store selvrisikobeløb,

virksomheden har råd til at operere med, om virksomheden bør anvende

midler til nedsættelse af risici med henblik på at opnå nedsatte

præmier, osv.

Opgaver vedr. skades- og policeadministration, der udføres af en

forsikringsmægler/-formidler i forbindelse med de

forsikringstransaktioner, som forsikringsmægleren/-formidleren

foretager formidlingen af, er dog omfattet af fritagelsen, hvis

administrationen sker som led i formidlingen. Se

SKM2003.303.LSR ,

der er omtalt ovenfor.

Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den omfatter

både selskabernes egne formidlere, agenter, assurandører,

forsikringsmæglere og andre, der formidler forsikringsaftaler, f.eks.

rejsebureauer og ejendomsmæglere, der er momsfri for den provision, de

modtager fra forsikringsselskaberne for tegning af forsikringer. Efter

Told- og Skattestyrelsens opfattelse er det ikke afgørende under hvilken

betegnelse, den enkelte virksomhed vælger at udøve sin virksomhed. Det

afgørende er derimod, om virksomheden i praksis er indrettet på at udføre

forsikringsformidlingsydelser som ovenfor beskrevet, og at der ikke kun er

tale om enkelte lejlighedsvise og isolerede tilfælde, hvor disse ydelser

udøves.

Konsulentvirksomhed

Momsfritagelsen omfatter ikke advokaters udarbejdelse af analyser,

responsa og lign. for forsikringsselskaber om forsikringsforhold, samt

detektivers bistand til efterforskning i forsikringssager.

På samme måde er aktuarers rådgivning af forsikringsteknisk art samt

værdimæssig vurdering af arbejdsgiveres pensionsforpligtelser over for

arbejdstagere, der udføres efter anmodning fra firmaer, advokater,

revisorer m.fl., ikke omfattet af momsfritagelsen.

Tilsvarende er arbejde, der udføres for forsikringsselskaber til

konstatering af lækager på rørsystemer og lign., momspligtig.

Dispachør

Dispachørvirksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen.

En dispachør optræder som uvildig mellemmand mellem reder,

forsikringsselskab, ladningsafsender og -modtager.

En dispachørs opgaver består typisk i at beregne og fordele udgifter og

tab ved skader på skibe og deres ladning, fordele udgifter til bjergeløn

samt beregne assuranceerstatning i søforsikring.

Pensionskasser

Administration af pensionskasser er ikke omfattet af momsfritagelsen.

Garantiforpligtelser

Ordninger vedrørende garantiforpligtelser i forbindelse med salg af

varer, f.eks. rustbeskyttelse af biler, anses ikke for

forsikringsvirksomhed, men som almindelig garanti.

Ydes garantien via en frivillig tillægsforsikring, anses denne efter

omstændighederne for momsfritaget.

Momsnævnet traf i TfS 1994, 233 afgørelse om, at levering af en

frivillig tillægsforsikring, som tegnes og betales i forbindelse med salg

af varer (tv- og radioapparater mv.), var fritaget for moms som

forsikringsvirksomhed, idet forretningerne alene mod provision formidler

tegning af sådanne forsikringer. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at

forsikringsaftalen herved indgås direkte mellem kunden og

forsikringsselskabet, og at Forsikringstilsynet finder, at tegning af de

omhandlende tillægsforsikringer er forsikringsvirksomhed i relation til

lov om forsikringsvirksomhed.

Momsnævnet har i en senere afgørelse fundet, at det er uden momsmæssig

betydning, at forsikringsaftalen ikke er fuldt afdækket i et

forsikringsselskab og dermed i strid med forsikringslovgivningen.

Fritagelsesbestemmelsen er udvidet i forhold til TfS 1994, 233. Se

herom tidligere i afsnittet nævnte EF-dom, C-349/96, Card Protection Plan

Ltd.

D.11.11 Finansielle aktiviteter § 13, stk. 1,

nr. 11

Efter bestemmelsen er en række finansielle aktiviteter fritaget for

moms. Det er således ikke finansielle virksomheder, f.eks.

pengeinstitutter, realkreditinstitutter, vekselerere mv., der er fritaget,

men alene en række af de transaktioner, som typisk foretages af disse

virksomheder.

Derfor er fritagelsen ikke begrænset til virksomheder inden for

finanssektoren, hvilket bl.a. har betydning for advokater og revisorer

mv., der er fritaget for de samme transaktioner som finanssektoren. Se

også TfS 1999, 259, hvor en edb-central leverede momsfritagne finansielle

ydelser.

Der er ikke i alle tilfælde, at virksomheder uden for finanssektoren

vil blive anset for at udøve økonomisk virksomhed i forbindelse med

transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 11. Se

C.1.4 om

erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele mv.

Ved levering af momsfri finansielle ydelser vil der ikke være

fradragsret for momsen af udgifter, der afholdes i forbindelse med en

sådan momsfri levering, se

J.1 .

Bestemmelsen indebærer, at størstedelen af den finansielle sektors

aktiviteter fritages for moms.

Salg af en række administrative ydelser til eksterne pensionskasser

anses ikke som salg af finansielle ydelser. Ydelserne er derfor

momspligtige, TfS 1995, 809.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at

finansierings-/indkøbsforeninger ikke er omfattet af

fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 11, TfS 1995, 598.

Den enkelte ydelse er kun fritaget for moms, hvis ydelsen er direkte

omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Fritagelsen omhandler følgende finansielle aktiviteter:

Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne

udlån, litra a.

Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt

forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten, litra b.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse af

midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer, checks og

andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer, litra c.

Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,

pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, bortset

for samlerobjekter, litra d.

Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring

og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra

varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når

besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer

eller bruger over fast ejendom, litra e.

Forvaltning af investeringsforeninger, litra f.

Se også TfS 1997, 375, der indeholder en oversigt over momspligtige og

momsfrie pengeinstitutydelser.

I EF-dommen C-235/00 CSC Financial Services Ltd, hvor CSC leverer

"call-center"-tjenesteydelser overfor finansielle institutioner, der

består i kontakt med publikum i forbindelse med salg af bestemte

finansielle produkter. Med udgangspunkt i SDC-dommen, C-2/95, fastslår

EF-domstolen her, dels at begrebet transaktioner i forbindelse med

værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser

for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller

ophøre, dels at begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer ikke

omfatter tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et

finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på

tegning af de pågældende værdipapierer, men ikke i udstedelse af

værdipapirerne.

Långivning

Fritagelsen efter litra a) gælder alle former for långivning og

omfatter foruden selve långivningen også den rådgivning, som långiver yder

i forbindelse med långivningen.

Fritagelsen har virkning for betalingen for den ydelse, som långiver

får. Derfor er stiftelsesprovisioner, gebyrer, provisioner og renter

fritaget for moms.

Fritagelsen gælder også formidling af lån. Sådanne situationer

forekommer f.eks., hvis en bank, advokat eller ejendomsmægler mod gebyr

formidler et lån i en kreditforening.

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen långivers forvaltning af

egne udlån. Gebyrer for kontoudtog er momsfri, når de opkræves i

forbindelse med forvaltning af egne udlån. Indtægter indvundet ved

egeninkasso er fritaget for moms, i modsætning til indtægter indvundet ved

inkasso af tredjemands fordringer. Se herom

SKM2001.9.ØLR ,

hvorefter en afgiftspligtig havde indgået aftale med en række virksomheder

om, at virksomhederne overdrog en række specificerede uerholdelige

fordringer til den afgiftspligtige, og at vederlaget for overdragelserne

udgjorde en bestemt procentdel af et eventuelt senere provenu. Landsretten

fandt ved en fortolkning af aftalerne, at der ikke var sket en endelig

overdragelse af fordringerne, hvorfor indtægterne fra inddrivelse var

afgiftspligtige, jf. momslovens § 4. Da indtægterne ikke kunne anses som

inkasso af egne fordringer, var indtægterne således ikke omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a og c.

Momspligtig er derimod forvaltning præsteret af en anden virksomhed end

den, der har ydet lånet, dvs. af tredjemand. Som eksempel kan nævnes

vederlag (gebyr) til et pengeinstitut mv. for at forvalte et pantebrev, en

købekontrakt eller en vareveksel for en kunde.

En konto i et stormagasin med mulighed for køb op til et

bestemt beløb må sidestilles med en kassekredit, og administration af

kontoen er derfor fritaget for moms. Drejer det sig imidlertid om salg af

en vare på kredit, skal der opkræves moms af det samlede vederlag , jf.

momslovens § 27. Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lign. er

omfattet af momsgrundlaget, jf. bestemmelsens stk. 2, mens renter normalt

ikke skal medregnes ifølge bestemmelsens stk. 3.

Landsskatteretten har i en kendelse af 17. september 2001, som er

omtalt i

TSS cirkulære nr. 2002-06 af 14. februar 2002 , fastslået, at en

virksomheds

opkrævning af oprettelses- og rykkergebyrer i forbindelse med

virksomhedens finansiering af købekontrakter vedrørende salg på kredit er

fritaget for moms. Kendelsen er offentliggjort under

SKM2001.456.LSR .

Landsskatteretten udtaler i kendelsen, at momslovens § 13, stk. 1, nr.

11, litra a, må fortolkes således, at en leverandørs ydelse af henstand

med betaling af prisen udover leveringstidspunktet kan anses som ydelse af

et lån omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Da oprettelsesgebyret må anses

som en del af vederlaget for denne ydelse, må gebyret anses som

momsfritaget.

Under hensyn til at et rykkergebyr opkræves, såfremt der ikke sker

betaling til den aftalte tid, og at rykkergebyret i almindelighed anses

for at udgøre en godtgørelse af kreditors omkostninger i forbindelse med

påmindelse om betalingskravet, finder Landsskatteretten, at rykkergebyret

udgør en del af vederlaget for den ydede henstand.

Af de i landsskatteretssagen foreliggende oplysninger fremgår, at

oprettelsesgebyrerne alene er opkrævet ved kreditkøbsaftaler, og der

er indgået særskilt finansieringsaftaler med køberne af varerne. Gebyrerne

har endvidere en ensartet størrelse uafhængigt af, for hvilke beløb kunden

i øvrigt har købt varerne hos leverandøren. Låneaftalen er endvidere

udskilt fra selve hovedtransaktionen, nemlig leveringen af varerne.

Rykkergebyrerne var aftalt på forhånd. Disse gebyrer må anses som et

standardiseret og objektivt grundlag for den erstatning, som virksomheden

kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse på det

aftalte tidspunkt. Virksomhedens tab består i denne situation af udgifter

til iværksættelse af rykkerprocedure m.v.

Den betaling der finder sted ved rykkergebyret, må som følge heraf

anses som betaling for den yderligere långivning, som virksomheden

ufrivilligt meddeler låntager, herunder virksomhedens omkostninger i

forbindelse med denne yderligere långivning.

Landsskatteretskendelsen fører til, at når et oprettelsesgebyr kan

henføres til ydelse af lån fører det til, at disse gebyrer ikke kan

medregnes i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra

a. Tilsvarende gælder når et rykkergebyr kan henføres til ydelse af

yderligere kreditgivning.

Virksomheder, der opkræver oprettelses- og rykkergebyrer vedrørende

virksomhedens finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg af

varer og ydelser på kredit, skal herefter ikke medregne gebyrerne til

virksomhedens afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5.

Udstedelse af pantebreve og gældsbreve, som f.eks. foretages af

ejendomsmæglere og advokater, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Udstedelse af kreditkort mod gebyr er momsfri, fordi det anses for en del

af et kredit- eller lånemellemværende.

En kontoring (selskabet) i en større provinsby havde indgået

samhandelsaftale med over 250 forretninger. Kundens køb finansieredes og

administreredes af selskabet. Landsskatteretten anså ikke kontoringen for

at drive momspligtig virksomhed med køb og salg af varer. Kontoringen var

derimod omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, om finansielle

aktiviteter. Se TfS 2000, 1019.

Sikkerheds- og

garantistillelse

Der skal efter litra b) ikke betales moms af vederlag for sikkerheds-

og garantistillelse. Det gælder, uanset hvorledes vederlaget beregnes

eller benævnes. Som eksempel på sikkerheds- og garantistillelse kan nævnes

kautioner stillet af pengeinstitutter mv., remburser og

skadesløserklæringer.

Momsfriheden omfatter efter bestemmelsen også forhandlinger om

sikkerheds- og garantistillelse. Advokaters og revisorers honorarer for

medvirken i forhandlinger om disse sikkerheds- og garantistillelser er

således også fritaget for moms.

Endvidere er forvaltning af kreditter og garantier ved den, der har

ydet kreditten, fritaget for moms. Omvendt er forvaltning af kreditter og

garantier, som andre har stillet, momspligtig.

Forvaltning af pantebreve og købekontrakter mv. er ikke fritaget, selv

om de er stillet til sikkerhed for den, som udfører forvaltningen

hermed.

Overførsler og indlån

Vederlag, f.eks. gebyrer, der opkræves for anbringelse af midler på

indlånskonti og kontokurantkonti, er efter litra c) fritaget for moms.

Det samme gælder vederlag for betalinger og for overførsel af beløb fra

en konto til en anden, samt transaktioner med fordringer, checks og andre

handelsdokumenter som f.eks. veksler.

Momsfriheden omhandler ikke blot de nævnte transaktioner, men også

dertil knyttede forhandlinger.

Vederlag for fremfinding af bilag, herunder returnering af checks og

Dankortnotaer på kundens anmodning, samt fremfinding af kopier af f.eks.

MasterCard notaer og andre serviceydelser i tilknytning til kredit- og

betalingskort er også omfattet af fritagelsen.

Inkasso

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen ikke inddrivelse af

fordringer. Inkassovirksomhed for tredjemand, herunder ejendomsvurderinger

og indstillinger til panthavere i forbindelse med tvangsauktioner, er

dermed momspligtig.

I sag C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, har EF-domstolen

fastslået, at økonomisk virksomhed bestående i, at en erhvervsdrivende

opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og som modværdi

fakturerer sine kunder et gebyr, udgør "inddrivelse af fordringer" i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt

B, litra d), nr. 3, og derfor er udelukket fra den fritagelse, der er

indført ved denne bestemmelse.

Valuta mv.

Efter litra d) er almindeligt køb og salg af valuta fritaget for moms.

Det samme gælder f.eks. vekselgebyrer og gebyrer for optælling af mønter

mv.

Fritagelsen vedrører alene penge og valuta, der anvendes som lovligt

betalingsmiddel. Det kan i den sammenhæng nævnes, at telefonkort, dvs.

magnetkort med et givet dispositionsbeløb, som er påtrykt kortet, og som

kan anvendes til telefonsamtaler i dertil indrettede automater i Danmark,

betragtes som et betalingsmidler, TfS 1995, 389.

Samlerobjekter som sjældne mønter og sedler er ikke omfattet af

fritagelsen. En mønthandlers salg af mønter og sedler skal derfor

momsberigtiges. Det samme gælder f.eks. posthuses og pengeinstitutters

salg af jubilæumsmønter, der udgives i forbindelse med særlige

mærkedage.

Værdipapirer

Efter litra e) er transaktioner i forbindelse med værdipapirer

fritaget for moms. Som eksempler på sådanne værdipapirer kan nævnes

obligationer, pantebreve og andre gældsbreve, aktier, andele i selskaber

eller sammenslutninger mv.

Handel med sådanne værdipapirer er momsfritaget, uanset hvorledes

betalingen erlægges.

Vederlag for visse ydelser skal derimod momsberigtiges. Fritagelsen

efter denne bestemmelse gælder således ikke handel med

varerepræsentativer som f.eks. købekontrakter og konnossementer,

dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder

brugsrettigheder over fast ejendom, f.eks. lejekontrakter,

udgravningsrettigheder og

andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer

rettigheder som ejer over fast ejendom, f.eks. andelsbeviser i

andelslejligheder og aktielejligheder.

Momsfritagelsen gælder forhandlinger i forbindelse med

værdipapirer. Det gælder vederlag for f.eks. vekselerers,

pengeinstitutters, advokaters og revisorers medvirken ved køb og salg af

værdipapirer.

Af andre fritagne transaktioner kan nævnes værdiansættelse af aktier og

lign. samt navnenotering af fysiske aktier. Momsfri er også udfærdigelse

af transportpåtegninger på aktiebreve samt udsendelse af nye aktiebreve.

Det fremgår af

SKM2001.272.LSR ,

at salg af aktier i forbindelse med børsintroduktion er en momsfritaget

finansiel transaktion. Se

J.1.1 .

Af

SKM2001.149.LSR

fremgår det, at en ejendomsmæglervirksomheds bistand i forbindelse med

salg af aktier i et ejendomsselskab ikke kan anses som en momsfritaget

finansiel transaktion efter denne bestemmelse. Selskabets ydelser består i

at værdisætte en ejendom og udarbejde et prospekt, samt at deltage i

forhandlinger om salget. Der er tale om sædvanlige ejendomsmæglerydelser,

der ikke udgør en særskilt helhed, der opfylder specifikke eller

væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion efter § 13, stk. 1,

nr. 11, litra e. Vestre Landsret har i

SKM2002.676.VLR

stadfæstet kendelsen.

I

SKM2002.377.LSR

har Landsskatteretten i en sag om et vindmøllelaug oprettet som

interessentskab fastslået, at salg af interessentskabsandele må anses som

en momsfritaget transaktion vedrørende værdipapirer i henhold til litra e,

idet transaktioner vedrørende bl.a. andele i selskaber eller andre

sammenslutninger, er momsfritaget. Der er ikke tale om en sådan bestemt

rettighed over fast ejendom, som specifikt er nævnt som undtaget fra litra

e.

I

SKM2002.448.TSS

har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at overdragelse af andelsbevis i

kartoffelmelsfabrik med tilhørende leveringsret- og pligt er momsfritaget

i henhold til litra e.

I

SKM2002.663.LSR

fandt Landsskatteretten, at et dansk selskab efter momslovens

daværende § 18, stk. 1, nr. 3 (nu § 15, stk. 2, nr. 3), og § 46, nr. 3,

skulle betale moms af ydelser modtaget fra virksomheder i England.

Selskabet var et holdingselskab, der bl.a. ejede et ordreproducerende

datterselskab. Det danske selskab havde indgået aftale om, at en engelsk

virksomhed skulle fungere som "finansiel rådgiver" for selskabet. Den

engelske finansielle rådgiver ydede rådgivning i forbindelse med salget af

aktierne i selskabet. Der blev også ydet rådgivning fra et engelsk

advokatfirma.

Vedrørende ydelserne fra den engelske virksomhed, der var

finansiel rådgiver, fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de

af rådgiveren leverede ydelser i henhold til den indgåede aftale

kunne anses for momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra

e. Retten lagde vægt på, at det fremgik af kontrakten,

at virksomheden fungerede som finansiel rådgiver for selskabet med

henblik på at etablere et samarbejde mellem selskabet og en anden

forretningspartner, og at dette samarbejde kunne etableres på flere

forskellige måder, hvor bl.a. salg af aktier i selskabet var én mulighed.

Således måtte kontrakten betegnes som en egentlig aftale om rådgivning

vedrørende selskabets økonomiske forhold. Retten henså endvidere til, at

det forhold, at selskabet ikke var sælger af aktierne, under de

foreliggende omstændigheder støttede det synspunkt, at der var tale om

rådgivning vedrørende selskabets forhold.

Vedrørende de af det engelske advokatfirma leverede ydelser fandt

Landsskatteretten ligeledes, at ydelserne ikke kunne anses for

momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Sagen er indbragt for

domstolene.

Efter bestemmelsen er forvaring, dvs. opbevaring af værdipapirerne,

ikke fritaget for moms. Momspligtig er også aktiebogsadministration.

Bestemmelsen fritager heller ikke forvaltning, dvs. den løbende

administration af værdipapirer, for moms.

Landsskatteretten har i

SKM2001.614.LSR

fastslået, at et selskab ikke har ret til fradrag for den del af

omkostningerne, der kan hanføres til overdragelse af selskabsandele, da

salg af sådanne er omfattet af litra e, mens der med henvisning til

EF-dommen C-408/98 (Abbey National) kan anerkendes fradrag for den del af

selskabets omkostninger, der kan henføres til overdragelse af selskabets

øvrige aktiver. Se om fradrag

afsnit J.1

og

J.2.1.1 .

Investeringsforeninger

Efter litra f) er forvaltning af investeringsforeninger fritaget for

moms.

Der forekommer 3 typer af investeringsforeninger:

kontoførende investeringsforeninger

certifikatudstedende - udloddende investeringsforeninger

certifikatudstedende - akkumulerende investeringsforeninger.

Honorar og vederlag for forvaltning af sådanne investeringsforeninger

er momsfritaget, uanset om forvaltningen forestås af et pengeinstitut

eller af et administrationsselskab.

Forvaltning af investeringsforeninger indebærer bl.a. almindelig pleje

af investeringsporteføljen i henhold til investeringsforeningens

formål.

I investeringsforeningslovens § 1 er investeringsforeninger defineret

som foreninger, der henvender sig til større kredse af befolkningen, og

som alene har til formål at anbringe medlemmernes midler i

værdipapirer.

Investeringsforeningsloven vedrører alene kontoførende

investeringsforeninger, der ikke er selvstændige indkomstskattesubjekter,

men hvor beskatningen sker hos de enkelte medlemmer.

Certifikatudstedende investeringsforeninger er selvstændige

skattepligtige foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 6 (udloddende), og § 1, stk. 1, nr. 5 a (akkumulerende).

Momsfritagelsen for vederlag for administration og pleje af

værdipapirer er betinget af, at værdipapirerne indgår i

værdipapirbeholdningen i en

investeringsforening.

D.11.12 Lotterier og lign. samt spil om penge §

13, stk. 1, nr. 12

Lotterier og lign.

Bestemmelsen omfatter salg af lodsedler, tombola, amerikansk lotteri,

bankospil, tipning, lotto, skrabespil, forskellige former for oddsspil mv.

Gebyrer, der opkræves for fornyelse af lodsedler samt ved

gevinstudbetaling vedrørende klasselotteriet, er tillige undtaget fra

momspligten. Det samme gælder det vederlag, som totalisatorforstandere ved

travbaner mv. modtager.

Provision, som tipsforhandlere modtager fra Dansk Tipstjeneste A/S for

at ekspedere spillekuponer, er undtaget fra momspligten som en integreret

del af en momsfri lotterivirksomhed, hvilket tillige gælder den

forhandlerafgift, som Dansk Tipstjeneste A/S opkræver hos tipsforhandlere

i forbindelse med online-tipning.

Bestemmelsen omfatter ikke f.eks. omsætningen på basarer, byfester,

loppemarkeder og lign., herunder lykkehjul, fiskedamme, skydeboder,

roulettespil, spilleautomater og salgsboder, jf. bl.a. Højesterets dom af

23. april 1970, UfR 1970.463 H.

Hvis der for den pågældende aktivitet kræves tilladelse til bortlodning

efter Justitsministeriets cirkulære derom, er momsfriheden betinget af, at

en sådan tilladelse er opnået. Tilladelser gives kun af politiet, hvis

formålet med aktiviteten er almennyttigt eller velgørende.

Lotterier mv., der udøves på almindelig erhvervsmæssig basis, f.eks.

spil i bingohaller, er momspligtige.

Momspligtig er endvidere det gebyr, som tipsforhandlere får for at

edb-udskrive datatipskuponer.

Spil om penge

Undtagelsen for spil om penge vedrører kun tilfælde, hvor

gevinsten udbetales i form af penge, f.eks. roulette, baccarat, blackjack

samt visse spillemaskiner.

De nævnte aktiviteter udøves oftest i spillekasinoer, der efter Told-

og Skattestyrelsens afgørelse nr. 1332/91 er momspligtige for visse

aktiviteter i tilknytning til spillet, f.eks. salg af mad og drikke,

entréindtægter, garderobe mv.

Momsnævnet har truffet afgørelse nr. 1355/92 om, at entréen er

momsfritaget, hvis entréen alene giver adgang til spillene undtaget fra

moms. Denne betingelse har nævnet anset for opfyldt, selv om der i

kasinoet nydes mad og drikke indkøbt fra et serveringssted uden for

kasinoet, herunder at spillere af såkaldte pit boys under spillet får

bragt servering fra dette serveringssted. Nævnet har herved lagt vægt på,

at baren i de omhandlede tilfælde lå uden for det område, hvortil der

krævedes entré.

Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at en automatoperatørs momsmæssige

behandling af indtægterne fra kontantspilsautomater afhænger af, om

operatøren udlejer spilleautomaterne eller om operatøren udbyder spillet.

I vurderingen heraf indgår, hvem der har tilladelse til drift af den

gevinstgivende spilleautomat - operatør eller restaurant/spillehal, se.

SKM2001.267.TSS .

Undtagelsen omfatter desuden spil på totalisator eller anden lignende

måde. Ved lov nr. 189 af 22. marts 2000 blev bestemmelsen om spil på

totalisator eller anden lignende måde, ved en redaktionel ændring, flyttet

fra § 13, stk. 1, nr. 5 til nr. 12.

Andre former for spil, hvor gevinsten udbetales i form af gaver,

spillemærker og lign. samt morskabsspil som f.eks. computerspil, er

momspligtige.

D.11.13 Post Danmarks tjenesteydelser § 13, stk.

1, nr. 13

Efter bestemmelsen er Post Danmarks indsamling og omdeling af

adresserede brevforsendelser, adresserede pakker og dag-, uge- og

månedsblade samt tidsskrifter fritaget fra

momspligten.

Fritagelsen omfatter Post Danmarks befordring af

adresserede breve og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven

værdi.

Det er kun ydelser, der udføres af Post Danmark, der

er omfattet af momsfritagelsen. Tilsvarende ydelser, der leveres af andre

virksomheder, er momspligtige.

Ydelser, som Post Danmark

leverer, men som ikke direkte er nævnt i bestemmelsen, er momspligtige.

Vederlag for udbringning af breve og pakker med postopkrævning er således

momspligtig.

Momspligtige er endvidere f.eks. de forskellige

former for ekspeditionsarbejde, som privatbaner, brugsforeninger,

boligselskaber m.fl., mod betaling udfører for postvæsenet, f.eks.

postkassetømning, modtagelse, sortering og afsendelse af såvel brev- som

pakkepost, funktioner vedrørende ind- og udbetalinger samt udlejning af

postbokse.

Ved lov nr. 409 af 6. juni 2002 er der gennemført en ændring af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 13 således at Post Danmark er ændret til Post

Danmark A/S.

D.11.14 Levering af frimærker mv. § 13, stk. 1,

nr. 14

Bestemmelsen omfatter frimærker leveret til pålydende værdi, som kan

anvendes til frankering her i landet.

Salg af postfriske danske frimærker til pålydende værdi er således

momsfri, hvilket gælder såvel postvæsenets (posthusenes) salg som andres,

f.eks. kioskers og frimærkehandleres salg. Det er uden betydning, om

salget også sker til samlerbrug.

Hvis salget sker til en pris, der overstiger mærkets pålydende værdi,

skal der betales moms af hele salgsprisen.

Provision, som kiosker m.fl. modtager for salg af julemærker og

frimærker, anses som omfattet af momsfritagelsen. Det er dog en

betingelse, at overskuddet ved julemærkesalget anvendes til humanitære og

filantropiske formål, se

D.11.18 .

Der skal ikke tages hensyn til disse mindre provisionsindtægter ved

opgørelse af fradragsretten.

Salg af stemplede og udenlandske frimærker, herunder grønlandske og

færøske, samt salg til en pris, der ligger over eller under mærkets

pålydende værdi, betragtes som salg til samlerbrug og er ikke omfattet af

fritagelsen.

Frimærkehandlere skal betale moms af de gebyrer, som de opkræver for at

foranledige, at kunder modtager førstedagskuverter.

Ekspertundersøgelser bl.a. med henblik på at fastslå frimærkers ægthed

er momspligtige.

D.11.15 Personbefordring § 13, stk. 1, nr.

15

Efter bestemmelsen er personbefordring momsfritaget. Fritagelsen

omfatter dog ikke anden erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end

rutekørsel.

Fritagelsen omfatter som udgangspunkt transport af personer med alle

former for transportmidler bortset fra turistbuskørsel.

Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt kun transport af personer.

Transport af personers medfølgende bagage er dog momsfri, hvis der ikke

opkræves særskilt betaling herfor.

Buskørsel

En bus i relation til momsloven er et køretøj, der er indrettet til

befordring af mere end 9 personer inkl. føreren.

Et køretøj, som oprindelig er konstrueret og indrettet til at

transportere mere end 9 personer inkl. føreren, men som er godkendt til

transport af handicappede personer i kørestole, anses ikke for en bus på

de ture, hvor antallet af sæder i køretøjet af hensyn til personer i

kørestole er ændret til kun at kunne medføre højst 9 personer inkl.

føreren. Det er tilladt at transportere andre personer samtidig, og der

skal således ikke beregnes moms ved kørsel på sådanne ture.

Afgifter, der afkræves rutebilvognmænd m.fl. for at benytte

rutebilstationer (stadepladsafgift), anses for en integreret del af

personbefordring og er derfor undtaget fra momspligten.

Afgrænsningen af rutekørsel er ændret pr. 1. august 1999, således at

den følger den nye definition på rutekørsel i § 2 i lov om buskørsel, jf.

TfS 1999, 569.

Hyrevognskørsel

mv.

Bestemmelsen omfatter også hyrevognskørsel med passagerer. Kørsel med

varer er derimod ikke omfattet af fritagelsen og er derfor momspligtig.

Hyrevognmænd er således momspligtige for varekørsel. Lejlighedsvis

kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager er også momspligtig, se

SKM2003.133.TSS .

Ligeledes er salg af reklameydelser i form af lysskilte og streamers

momspligtig, hvilket også gælder, hvis ydelsen leveres i underentreprise

for bestillingskontorer og taxasammenslutninger.

Bestillingskontorers og taxasammenslutningers formidling af

personkørsel til tilsluttede hyrevognmænd anses for en integreret del af

persontransport og er således momsfri.

Derimod er evt. administrationsydelser der leveres af

bestillingskontorer mv., i forbindelse med hyrevognes varekørsel som nævnt

i registreringsafgiftsloven, omfattet af momspligten.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms af

den provision, som Post Danmark modtager for salg af billetter for DSB til

momsfri personbefordring, idet ydelsen anses for at være en integreret del

af personbefordringen. Modtages der derimod provision for salg af

biltransport, anses denne for at være momspligtig, TfS 1996, 363.

Ambulancekørsel

Ambulancekørsel og sygetransport er undtaget fra momspligten.

Færgeoverførsel

Befordring med færge af passagerer og evt. ledsagende transportmidler,

såsom cykler, motorcykler, personbiler samt busser (også turistbusser) med

passagerer, til andre EU-lande eller til tredjelande er momsfritaget.

Overfart af lastbiler, tomme busser mv. betragtes dog som selvstændig

momspligtig varetransport.

Ved indenrigs færgeoverførsel er der kun momsfritagelse for selve

passagerbefordringen. Ledsagende transportmidler betragtes som momspligtig

varetransport. Hvis der udstedes fællesbillet for bil og fører, skal der,

når ydelserne specificeres, kun betales moms af den del af billetprisen,

der vedrører overførslen af bilen. Efter § 45, stk. 3, ydes der

godtgørelse af moms, som transportvirksomheder, f.eks. rederier og

luftfartsselskaber, har betalt her i landet i forbindelse med befordring

til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler

(udenrigspersontransport). Der henvises herom nærmere til afsnit

K.1.3 .

D.11.16 Rejsebureauvirksomhed mv. § 13, stk. 1,

nr. 16

Bestemmelsen momsfritager visse ydelser præsteret af rejsebureauer og

turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign.

Efter 6.momsdirektiv er rejsebureauvirksomhed som udgangspunkt

momspligtig. Direktivets artikel 26 fastsætter en særordning for den

momsmæssige behandling af rejsebureauer. Ordningen omfatter sådanne

bureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens

gennemførelse anvender leveringer og tjenesteydelser, der præsteres af

andre afgiftspligtige personer. Ved rejsebureauer forstås efter

bestemmelsen ligeledes personer, der organiserer turistrejser, hvorimod

ren omkostningsrefusion, jf. direktivets artikel 11, punkt A, stk. 3,

litra c), ikke er omfattet.

Fritagelsesbestemmelsen i momslovens §

13, stk. 1, nr. 16, har baggrund i direktivets artiel 28, stk. 3, litra

b), jf. bilag F, der bemyndiger medlemsstaterne til fortsat at fritage

ydelser, der præsteres af rejsebureauer, som er omfattet af direktivets

artikel 26, og af bureauer, der handler i den rejsendes navn og for hans

regning, i forbindelse med rejser inden for

EU.

Rejsebureauvirksomhed kan bestå af flere forskellige

aktiviteter. Nogle virksomheder har således kun enkelte aktiviteter,

medens andre har en række aktiviteter. Momsnævnet har fastlagt, at

rejsebureauvirksomhed skal omfatte følgende eller væsentlige dele

heraf:

arrangement af selskabsrejser (grupper),

arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter,

salg af billetter til underholdningsarrangementer mv.,

reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller og lign.,

herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt

reservation af ophold i værelser for så vidt angår virksomheder, der

udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,

salg af billetter til transportydelser,

agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med ovennævnte fire

punkter,

oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.

Se TfS 2000, 155, hvorefter en virksomhed, der arrangerer

"kør-selv-ferier" mv. anses for et rejsebureau i den betydning det

anvendes i 6.momsdirektivs artikel 26. Landsskatteretten lægger vægt på,

at selskabet opfylder de betingelser, der er angivet i art. 26: Selskabet

skal handle i eget navn over for den rejsende, og selskabet til rejsens

gennemførelse skal anvende tjenesteydelser, der præsteres af andre

afgiftspligtige personer. Landsskatteretten bemærkede, at det forhold, at

virksomhedens kunder i de fleste tilfælde af den flerhed af tilbud, som

virksomheden tilbyder i kataloget, kun tager imod tilbuddet om leje af

feriebolig, kunne ikke i sig selv være til hinder for at anse virksomheden

for et rejsebureau. Rejsebureau definitionen kan ikke begrænses til

udelukkende at omfatte salg af pakkerejser mv. Afgørende er karakteren af

ydelserne, samt den måde og form under hvilken ydelserne tilbydes.

Fritagelsen for rejsebureauer omfatter alene sådanne leverancer i

bureauets eget navn, der præsteres direkte over for de rejsende. Se TfS

1999, 688, om et busselskab, der leverede ydelser i form af bl.a.

buskørsel og aftaler vedrørende hotelovernatninger her i landet til et

tysk selskab til brug for dette selskabs salg af pakkerejsearrangementer

til en samlet pris, der også inkluderede samtlige de ydelser, som

busselskabet leverede. Landsskatteretten fandt ikke, at busselskabet havde

udøvet rejsebureauvirksomhed.

Når et rejsebureau til brug for pakkerejser leverer egne ydelser, skal

der beregnes moms af disse. Se

SKM2001.387.TSS ,

hvor Told- og Skattestyrelsen udtaler, at momsfritaget

rejsebureauvirksomhed ikke omfatter den situation, hvor en virksomhed

leverer transportydelser fra egen kørselsafdeling i forbindelse med

pakkerejser. Transportydelsen er ikke fritaget for moms efter § 13, stk.

1, nr. 16, men er derimod momspligtig.

Virksomhed med værelsesudlejning er i sig selv momspligtig, jf. § 13,

stk. 1, nr. 8, 2. pkt., og momsfri værelsesanvisning kan derfor kun finde

sted, hvis den sker som en integreret del af

rejsebureauvirksomhed.

Rejsebureauer, der til faste (netto) priser køber dispositionsretten

til hotelværelser og sælger/udlejer værelserne særskilt (uden forbindelse

med et pakkearrangement), skal betale moms af udlejningen. Vedrørende

udlejning af ferieboliger mv., f.eks. sommerhuse, henvises i øvrigt

nærmere til

D.11.8 om

administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt

D.3.3 om

formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Rejseklubber

Såkaldte rejseklubber, dvs. klubber, som drives i tilknytning til

rejsebureauvirksomhed, hvor tidligere deltagere eller ansatte i bureauet

foreviser rejsefilm, holder foredrag osv., skal betale moms af såvel

medlemskontingent som salg af gæstebilletter til klubbens

medlemsarrangementer.

Incomingbureauer

Det er kun rejsebureauvirksomhed, der er fritaget fra momspligten. De

såkaldte incomingbureauers pladsarrangementer anses ikke som

rejsebureauvirksomhed. Sådanne pladsarrangementer omfatter typisk transfer

til og fra lufthavn, hotelreservation, bespisning af mødedeltagere, leje

af konferencefaciliteter, tolkeydelser, konferenceydelser og hospitality

desk.

Turistkontorer

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed og lign. er

ligeledes fritaget fra momspligten.

Vedrørende

turistkontorers værelsesanvisning samt formidling af udlejning af

ferieboliger, f.eks. sommerhuse, henvises til

D.11.8 om

administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom samt

D.3.3 om

formidlingsreglerne i § 4, stk. 4.

Turistkontorer skal betale moms ved evt. udlejning af cykler og lign.,

også selv om udlejningen sker som led i et arrangement med færdigpakkede

cykelture.

Turistforeninger mv. er også momspligtige for salg af varer og ydelser

ved de sommerfester, loppemarkeder og lign., som de arrangerer til fordel

for foreningens almindelige oplysningsvirksomhed.

Foreningerne skal endvidere betale moms af annonceindtægter i

turistbrochurer samt af kampagneandele i form af anparter, som er solgt

til erhvervsvirksomheder, der ønsker at støtte et turist- og/eller

eksportfremstød inden for et givent område.

D.11.17 Bedemandsvirksomhed § 13, stk. 1, nr.

17

Efter bestemmelsen er ydelser i direkte tilknytning til bisættelser og

begravelser momsfritaget. Bestemmelsen tager sigte på ydelser leveret af

bedemænd m.fl.

Som ydelser, der anses leveret i direkte

tilknytning til bisættelser, betragtes udlejning af gravsted og kapel,

erhvervelse og fornyelse af retten til et gravsted, ligbrænding, gravning

og tilkastning af grav, nedsætning af urne, flytning af kister og urner,

ligbæring, ligvognskørsel, klokkeringning samt orgelspil og anden musik og

sang i kapellet. Endvidere er ordning af papirer og assistance i

forbindelse med bisættelse omfattet af bestemmelsen. Vedrørende rustvogne,

se afsnit

Q.2 .

Bestemmelsen

omfatter kun tjenesteydelser, og der skal således betales moms i

forbindelse med levering af varer mv. i tilknytning til bisættelser,

f.eks. kiste, ligklæder, lys i kirken, blomster til udsmykning, trykte

sange og lign.

Der skal endvidere betales moms af betaling

for anlæg, tilplantning, vedligeholdelse og grandækning af

gravsteder.

D.11.18 Velgørende arrangementer § 13, stk. 1,

nr. 18

Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med

velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af

brugte varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra

momspligten.

Fritagelsens meddelelse og

omfang

Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til den

told- og skatteregion, hvor foreningen er hjemmehørende.

Der er mulighed for, at flere foreninger mv. kan opnå momsfritagelse

for et fælles arrangement, hvis alle foreningerne mv. hver for sig

opfylder bestemmelsens betingelser.

Momsfritagelsen medfører, at der ikke skal betales moms af indtægterne

fra arrangementet. Tilsvarende er der ikke fradrag for moms af de indkøb,

der sker i forbindelse med arrangementet.

For at kunne opnå momsfritagelse er der en række betingelser, der skal

være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i det følgende.

Overskuddets anvendelse

Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i

forbindelse med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i

bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis

overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål.

Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker der i hvert enkelt

tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det forventede overskud.

Der findes en righoldig praksis på området, og alene visse hovedlinier

heri gengives i det følgende.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan

nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,

u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde. Som et andet

eksempel kan nævnes sikring af et øsamfunds overlevelse. Det er bredden i

overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses

for at blive anvendt til almennyttigt formål, TfS 1998, 771 og TfS 2000,

154.

Der kan også gives momsfritagelse for arrangementer til fordel for

opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre

for børn og unge, herunder f.eks. drift af kommunalt ejede fritidscentre,

hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens udgifterne til inventar mv.

helt eller delvis betales via overskuddet fra arrangementerne. Også

arrangementer, hvor overskuddet går til musikforeninger, anses

almindeligvis som almennyttige, TfS 1996, 681. Det er en forudsætning for

momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til

gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke opfylder denne betingelse,

kan nævnes et arrangement til fordel for en skoleklasse, der skal bruge

overskuddet til hel eller delvis finansiering af en rejse.

I

SKM2002.516.LSR

bemærker Landsskatteretten, at afholdelse af musikkoncerter ikke i sig

selv kan anses for et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål i

momslovens forstand. I den konkrete sag opfyldte den pågældende forening

således ikke betingelsen om, at overskuddet fuldt anvendes til velgørende

eller på anden måde almennyttige formål, ved at overføre en del af

overskuddet til senere koncerter.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en forening, der er

støtteforening for en idrætsklub, ikke kan opnå momsfritagelse for

velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra foreningens

arrangementer fuldt ud anvendes til velgørende formål. Udgifter i

forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse må ikke beregnes som

en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte arrangement

skal udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb må ikke

henlægges til senere udlodning, medmindre det klausuleres til brug for et

bestemt formål (større investering mv.) og indsættes på en spærret konto

efter gældende retningslinier. Overskuddet kan derfor ikke anvendes til

løbende udbetalinger. Foreningens formål kan ikke i sig selv anses som

velgørende eller på anden måde almennyttigt med den virkning, at

foreningen kan afholde velgørende arrangementer til fordel for foreningen

selv, jf. TfS 1997, 694.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende

formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af

overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles

overskuddet mellem flere foreninger mv., er fritagelse udelukket, hvis

blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin overskudsandel

til velgørende formål mv. Arrangementer kan således ikke opdeles i en

momspligtig og en momsfri del. I

SKM2002.207.HR

var betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18, om velgørende arrangementer ikke

opfyldt. Overskud fra arrangementerne blev delt mellem en boldklub og den

lokale beboerforening. Andelen af overskud til beboerforeningen måtte

anses som betaling for erlagte ydelser i forbindelse med afholdelse af

arrangementerne. Beboerforeningen havde ikke og ville ikke kunne få

momsfritagelse og ville af den grund ikke kunne opfylde betingelserne i §

13, stk. 1, nr. 18, hvorefter overskuddet fuldt ud skal anvendes til

velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der

dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål mv.

Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en

idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at

overskuddet er udbetalt til dette formål.

Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete

formål, kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt

konto i et pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl.

renter er klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Som

eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til

planlagt byggeri af en idrætshal. Se TfS 1997, 694, hvor Momsnævnet ikke

fandt, at en støtteforening havde udloddet overskuddet umiddelbart efter

arrangementets afholdelse.

Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til ToldSkat

vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares

i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er

afholdt.

Salg for arrangørens regning

og risiko

Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og

ydelser sker for arrangørens regning og risiko.

Dette indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig

erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager

en restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en

vis leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de

almindelige regler.

Betingelsen indebærer, at den pågældende forening mv. formelt og reelt

skal stå som arrangør af arrangementet. Det er tillige en betingelse, at

al annoncering skal ske i arrangørens navn, at arrangøren betaler for

optræden, leje af lokaler mv., at denne betaling ikke er fastsat til en

procentdel af entréindtægten, og at billetsalg som hovedregel skal

forestås af personer fra foreningen mv., jf. Skatteministeriet,

Departementets afgørelse nr. 960/86.

Ligeledes kan der ikke meddeles momsfritagelse, hvis leverandører til

et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I

dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for

arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes

til almennyttige formål.

Landsskatteretten har i kendelsen

SKM2001.35.LSR

udtalt, at det forhold, at en kontrakt blev ingået på et så sent

tidspunkt, at risikoen for, om der blev solgt billetter nok til dækning af

omkostningerne var elimineret, ikke ændrede ved at klageren blev anset for

at være arrangør af den omhandlede koncert og havde båret risikoen for om

koncerten rent faktisk blev gennemført.

Landsskatteretten stadfæstede i

SKM2003.170.LSR ToldSkat´s

afgørelse, hvorefter en forening, der måtte anses som en støtteforening,

og som forestod salg af drikkevarer i forbindelse med

karnevalsarrangementer, ikke kunne anses for berettiget til

momsfritagelse.

Landsskatteretten lagde i kendelsen til grund, at i følge 6.

momsdirektivs artikel 13 A, pkt. 1, litra o), skal et arrangement være

foretaget til egen fordel, hvilket efter momslovens § , stk. 1, nr. 18, er

formuleret således, at leveringen skal ske for arrangørens regning og

risiko. Landsskatteretten fandt herefter, at det vil stride mod såvel

direktivets ordlyd som momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, der i øvrigt må

fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelsen, hvis man alene

lægger vægt på overskudsanvendelsen. Allerede fordi foreningen ikke kan

anses for arrangør af de pågældende arrangementer, kunne foreningen

herefter ikke opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § , stk. 1, nr.

18, for øl- og sodavandssalg i forbindelse med arrangementerne.

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2003.306.TSS kommenteret

Landsskatterettens ovennævnte kendelse. Det fremgår, at Told- og

Skattestyrelsen finder, at begrebet "arrangementer af kortere

varighed" i den betydning det er anvendt i momslovens § 13, stk. 1, nr.

18, ikke er begrænset til arrangementer, som efter en almindelig

forståelse af begrebet udgør sådanne. Efter fast praksis kan velgørende

arrangementer tillige udgøre enkeltstående salg af kortere varighed af

diverse varer og levering af tjenesteydelser, f.eks. spejdergruppers salg

af juletræer, herunder salg mv. som underleverandør til et

hovedarrangement, f.eks. afholdelsen af musikfestivaler o.lign.

Betingelsen om, at arrangementet skal være foretaget "til egen fordel",

jf. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt af stk. 1., litra o), kan

efter styrelsens opfattelse ikke fortolkes således, at "leveringen skal

ske for arrangørens regning og risiko". Hvis foreningen i det konkrete

tilfælde opfylder betingelsen om, at salget skal ske for foreningens

regning og risisko, jf. praksis ovenfor, er foreningen "arrangør" i

momslovens forstand af det pågældende salg af drikkevarer i forbindelse

med afviklingen af hovedarrangementet, d.v.s. karnevalet.

Det afgørende er herefter anvendelsen af overskuddet, der enten kan

være til egen fordel, d.v.s. til arrangørens egne aktiviteter, eller til

udlodning, d.v.s. til andre(s) aktiviteter, og at formålet, som de

pågældende aktiviteter understøtter, i øvrigt kan anses som velgørende

eller på anden måde almennyttigt i momslovens forstand.

Da Landsskatterettens kendelse stadfæstede ToldSkat´s afgørelse,

hvorefter der ikke blev meddelt momsfritagelse til det i sagen omhandlede

arrangement, fandt styrelsen ikke at der var mulighed for at indbringe

sagen for domstolene.

Arrangørens momsmæssige

status

Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som

hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og

ydelser.

Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker overskuddet til et

velgørende formål mv., ikke kan momsfritages. Køber en velgørende forening

derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der opnås

momsfritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de

almindelige regler.

Der kan dog i visse tilfælde gives momsfritagelse for et velgørende

arrangement, selv om en medarrangør er momsregistreret. Det er tilfældet,

når en restauratør og en velgørende forening i fællesskab står for at være

arrangør efter restaurationsloven, jf. TfS 1993, 590. Restauratørens evt.

salg af drikkevarer vil dog være momspligtigt efter de almindelige regler.

Arrangementets varighed

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for

meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i

momsbekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der således fastsat nærmere regler for varigheden

af de velgørende arrangementer.

Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til

afgiftsfritagelse til følgende arrangementer:

Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.

Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2

arrangementer af op til 8 dages varighed.

Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt

over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med

en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Reglerne kan kombineres. Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i

alt 12 arrangementer om året.

Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af overskuddet - kan

gives fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente butikker,

loppemarkeder, bogsalg og lign., jf. dog pkt.

D.11.19 om

genbrugsbutikker.

En landsdækkende forening med et antal lokalforeninger kan godt samlet

set fritages for flere arrangementer end nævnt ovenfor, hvorimod den

enkelte lokalforening kun kan fritages i det nævnte omfang.

Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, regnes med ved

beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og salg af en bog, er det

derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes til salg, der skal

medregnes.

Med bekendtgørelse nr. 785 af 19. september 2002 om ændring af

bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven, er der indsat § 1, stk.

2, som giver mulighed for, at de regionale told- og skattemyndigheder

kan give tilladelse til, at den tidsmæssige begrænsning af velgørende

arrangementer kan overskrides, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Som eksempler på velgørende arrangementer, hvor der kan gives tilladelse

til, at tidsperioderne overskrides, kan nævnes Dansk Blindesamfunds salg

af julebladet "Blindes Jul" og Danidas salg af "Børnenes Ulandskalender"

op til jul, der begge har været momsfritaget i mange år, selvom

arrangementet tidsmæssigt har rakt ud over bestemmelsen i

momsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf.

SKM2002.504.TSS

og

SKM2001.256.TSS .

Andet salg i velgørende

øjemed

Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en

velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets

regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om

anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.

Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for

momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor, medmindre salget sker ved

et velgørende arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1, nr. 18, nævnte

betingelser, altid betales moms ved salg af f.eks. julekort, juleplatter

og jubilæumsplatter.

Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende

formål, er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt

det beløb, der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov

til at beregne sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved

salget, såsom annoncering og porto.

Endvidere er f.eks. salg, men ikke indførsel, af udenlandsk

fremstillede medaljer af ædelmetal momsfritaget. I en konkret sag skete

salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede vederlagsfrit.

Indsamling og salg af brugte

varer

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der

foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms

efter forudgående ansøgning til told- og skatteregionen.

Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget

udelukkende sker til registrerede virksomheder, og at den velgørende

forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed.

Ved vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for

enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af

reklameydelser, f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra

registrering for cafeteria/ kioskvirksomhed.

Fritagelsen omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal mv.

Fritagelse kan ske, selv om salget sker løbende.

D.11.19 Genbrugsbutikker med almennyttige formål

§ 13, stk. 1, nr. 19

Efter bestemmelsen er salg af varer fra genbrugsbutikker, hvis overskud

anvendes fuldt ud til velgørende eller på anden måde almennyttige formål,

fritaget for moms.

Det er en betingelse, at butikken kun sælger brugte varer, der er

modtaget vederlagsfrit. I det omfang genbrugsbutikken sælger brugte varer,

som butikken har indkøbt med henblik på videresalg, skal der betales moms.

Det er endvidere en betingelse, at butikken kun beskæftiger ulønnet,

frivillig arbejdskraft.

I

SKM2002.187.TSS

har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at salg af nye lys fra

salgscontainere i genbrugsbutikker er uforeneligt med momsfritagelsen for

genbrugsbutikker, selv om salget af lysene ikke indgår i omsætningen i den

enkelte genbrugsbutik.

Bestemmelsen giver kun momsfritagelse, hvis overskuddet fuldt ud

anvendes til velgørende eller almennyttige formål.

Det er et konkret skøn, om formålet kan anses for velgørende eller

almennyttigt.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan

nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg,

u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde.

Desuden kan som eksempler nævnes opførelse og drift af kirker,

idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre for børn og unge.

Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en

videre kreds af personer til gode.

Begrebet velgørende og almennyttige formål er nærmere beskrevet i

forbindelse med velgørende arrangementer, se

D.11.18 .

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende

formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af

overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket.

Fordeles overskuddet mellem flere foreninger mv., er fritagelse

udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin

overskudsandel til velgørende formål mv.

D.11.20 Selvstændige grupper af personer § 13,

stk. 1, nr. 20

Efter bestemmelsen skal der ikke betales moms af ydelser præsteret af

selvstændige grupper af personer, der udøver en virksomhed, som er

fritaget for moms, eller for hvilken de ikke er momspligtige.

Ydelserne skal være præsteret med henblik på at yde deres medlemmer de

for udøvelsen af deres virksomhed direkte nødvendige tjenesteydelser.

Det er en forudsætning, at det enkelte medlems betaling for disse

ydelser svarer helt til medlemmets andel i de fælles udgifter, og at

momsfritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Efter bestemmelsen er det en betingelse for momsfritagelse, at

medlemmerne hver især skal være fritaget for moms,

ydelserne skal være direkte nødvendige for medlemmernes virksomhed,

medlemmernes betaling skal svare nøjagtigt til deres andel af

udgifterne og

fritagelsen ikke må fremkalde konkurrencefordrejning.

Betingelserne indebærer, at det kun i meget begrænset omfang vil være

muligt at opnå momsfritagelse efter bestemmelsen.

Den omstændighed, at ydelserne skal være direkte nødvendige for

medlemmernes virksomhed, forudsætter, at der skal være tale om ydelser,

der, selv om de ikke kan betragtes som en integreret del af medlemmernes

momsfritagne aktiviteter og fritages som sådan, ikke desto mindre må

betragtes som en uundværlig og uadskillelig del af denne specielle

aktivitet.

Medlemmernes betaling må ikke overstige egen omkostningsrefusion. Hvert

enkelt medlem skal refundere netop dets andel af de fælles udgifter. Der

må således ikke ske en omkostningsudligning mellem medlemmerne, og der må

hverken oparbejdes underskud eller overskud i forbindelse med

aktiviteterne.

Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Konkurrencefordrejning foreligger, når en momsfritagelse påvirker de

gældende konkurrencevilkår på markedet til skade for andre virksomheder,

der udøver tilsvarende aktiviteter.

Det er tilfældet, hvis det enkelte medlem i kraft af samarbejdet kan få

leveret ydelser uden moms, som andre uafhængige virksomheder udbyder med

moms.

Ikke alene aktuelle konkurrenceforhold må i den forbindelse tages i

betragtning. En fritagelse må således ikke kunne være en hindring for

etablering af konkurrerende virksomheder. Er der tvivl om, hvorvidt en

momsfritagelse vil kunne skabe konkurrencefordrejning på et senere

tidspunkt, kan en fritagelse efter bestemmelsen gøres tidsbegrænset.

Hensynet til lige konkurrencevilkår indebærer, at aktiviteter, der

normalt er forbundet med erhvervsvirksomhed, ikke vil kunne fritages efter

bestemmelsen. Det betyder f.eks., at ydelser som almindelig administration

og edb-behandling for medlemmerne ikke vil kunne fritages.

Momsnævnet traf i TfS 1997, 309 afgørelse om, at en forening, der

leverede vurderingsydelser til medlemsvirksomhederne, ikke kunne fritages

under henvisning til, at en fritagelse reelt ville afskære al konkurrence.

Afgørelsen er indbragt for domstolene.

D.11.21 Investeringsguld

Investeringsguld § 13, stk. 1,

nr. 21

Fra og med den 1. januar 2000 er momsfritagelsen for varer og ydelser

i § 13, stk. 1 blevet udvidet med investeringsguld, herunder

investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en

ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter

tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler

i andres navn og for andres regning. Fritagelsen er indsat i § 13, stk. 1,

som nr. 21.

I § 73 a, stk. 1, fastslås, at der ved investeringsguld forstås:

Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af

guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om

guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en

vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for

investeringsguld.

Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er

præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i

oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke

overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end

80 pct.

Guld, der ikke er omfattet af denne definition, er fortsat pålagt

moms.

I § 73 a, stk. 2, er det fastsat, at guldmønter, som er omfattet af en

liste offentliggjort af EU-kommissionen, er godkendt som

investeringsguld. I EF-tidende, afdeling C, vil Kommissionen en gang

årligt offentliggøre en liste over de mønter, der anses for at opfylde

kriterierne i § 73 a, stk. 1.

Fritagne transaktioner

Fritagelsen omfatter både fysisk levering af guld samt guld, der er

repræsenteret af et værdipapir. Ifølge gulddirektivet (Rådets direktiv

98/80/EF af 12. oktober 1998) omfatter levering af guld repræsenteret af

et værdipapir følgende transaktioner:

investering, som er repræsenteret af certifikater for allokeret

eller ikke-allokeret guld eller som er handlet på guldkonti (guld

repræsenteret af et guldcertifikat eller som er indsat på en guldkonto

berettiger i begge tilfælde indehaveren til en vis mængde guld, som er

opbevaret i en finansiel institution),

navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til -

eller et tilgodehavende i investeringsguld (et guldlån kan anvendes til

f.eks. at finansiere en forarbejdning af guldet. På et guldlån løber

renten som på et almindeligt banklån. Formålet er, at låntageren kan

beskytte sig mod prisfald gennem at låne og tilbagebetale lånet i guld i

stedet for i kontanter. En swap indebærer en aftale mellem to parter om

at bytte betalingsvilkårene indenfor et vist tidsrum. Udtrykket er

navnlig indsat med tanke på, at der i fremtiden eventuelt vil blive

udviklet andre lignende typer transaktioner, som også er omfattet af

gulddirektivet), samt

transaktioner med investeringsguld i form af future- og

terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et

tilgodehavende med hensyn til investeringsguld (både futurekontrakter og

terminskontrakter medfører en aftale om at sælge eller at købe en på

forhånd fastsat mængde af investeringsguld på et givet tidspunkt og til

en fastsat pris).

For alle transaktioner, der er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,

nr. 21, gælder det, at transaktionen skal indebære overdragelse af en

ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet.

Fradragsret for

købsmoms

Det fremgår af § 41 a, stk. 1, at når virksomhedens leverancer af guld

er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, har virksomheden

fradragsret for købsmoms, som kan henføres til:

levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er

leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance moms,

levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et

andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som

efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til

investeringsguld eller

modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets

form, vægt eller lødighed.

For så vidt angår nr. 3 er det en betingelse for fradragsretten, at der

skal ske en forandring af guldets form. Det betyder, at moms af udgifter

vedrørende f.eks. transport, opbevaring eller vejning ikke er omfattet af

fradragsretten. Derimod vil stempling af guld være omfattet.

Efter § 41 a, stk. 2, har virksomheder, der fremstiller

investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld,

fradragsret for moms af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der

anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af

investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var

blevet pålagt moms.

Det er for så vidt angår § 41 a, stk. 2, kun moms af omkostninger, der

direkte vedrører fremstilling, omdannelse mv., der kan fratrækkes og ikke

moms af generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og

markedsføring.

Når en sælger, der er frivilligt registreret for levering af

investeringsguld efter § 51 a, vælger at lade leverancen være pålagt moms,

har køberen fradrag for momsbeløbet efter § 41 a, stk. 1, nr. 1, uanset at

købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget efter § 13, stk. 1,

nr. 21.

Frivillig registrering

§ 51 a giver virksomhederne mulighed for i visse tilfælde at lade sig

frivilligt momsregistrere med henblik på at levere investeringsguld med

moms. Ved den frivillige registrering er leverancen omfattet af lovens

almindelige regler, og virksomheden har herved mulighed for at fradrage

moms vedrørende indkøb mv. af varer og ydelser til brug for virksomheden,

jf. § 37.

Der er ingen tidsmæssig begrænsning i bestemmelsen. Virksomheden kan

derfor afgøre fra leverance til leverance, om den pågældende levering skal

være omfattet af den frivillige registrering.

Told- og skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 1, give tilladelse til

frivillig registrering for levering til afgiftspligtige personer af

investeringsguld, som er fritaget for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, når

virksomheden:

fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til

investeringsguld, jf. § 73 a, eller

sædvanligvis leverer guld til industrielt formål.

Bestemmelsen i nr. 2 vedrører grossistvirksomheder, der sælger f.eks.

guldbarrer eller plader til industrien, til tandteknikere eller til

guldsmede med henblik på smykkefremstilling. Virksomheder, som normalt

ikke handler med industriguld, eller som kun handler med industriguld i

begrænset omfang, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Det er kun muligt at blive frivilligt registreret for levering af

investeringsguld, når leverancen sker til andre afgiftspligtige personer.

Sker leverancen til en privatperson, antages det, at indkøbet sker til

investeringsformål. I dette tilfælde har sælgervirksomheden ikke mulighed

for at fradrage købsmoms.

Told- og Skatteregionerne kan efter § 51 a, stk. 2, ligeledes give

tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver frivilligt

registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er fritaget

for moms efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter § 51 a, stk.

1. Formidlere, som handler i en andens navn og for dennes regning, har

således ret til at blive frivilligt registreret, når hovedmanden har

udnyttet sin ret til at blive registreret. Formidlingstjenesten følger

således hovedtjenesten og pålægges moms, når hovedtjenesten pålægges moms.

Det er dog en betingelse, at formidleren ønsker at blive omfattet af de

almindelige momsregler.

En virksomhed, der er registreret efter § 51 a, stk. 1 eller 2, kan for

de enkelte leverancer vælge at betale moms af den pågældende levering af

investeringsguld, jf. § 51 a, stk. 3.

Den betalingspligtige

person

Det følger af § 46, stk. 1, nr. 4, at momsen skal afregnes af

aftageren, når denne er en registreret virksomhed her i landet, som

modtager investeringsguld, der er pålagt moms efter § 51 a, eller som

modtager guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en

lødighed på 325 tusindedele eller derover.

D.11.22 Velgørende foreninger § 13, stk. 1, nr.

22

Ved lov nr. 291 af 15. maj 2002 er der med virkning fra den 1. juli

2002 indsat en bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, om

momsfritagelse for velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger

m.fl.´s salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.

Lovændringen indebærer, at de nævnte foreninger m.fl., der har salg af

varer og ydelser, hvoraf der som udgangspunkt skal betales moms, under

visse nærmere i loven fastsatte betingelser kan vælge at undlade

momsregistrering af aktiviten(-erne), uanset deres omsætning ved det

omhandlede salg overstiger registreringsgrænsen, jf. momslovens § 49

stk. 1, som ændret ved samme lovs § 1 (forhøjelse af registreringsgrænsen

fra 20.000 kr. til 50.000 kr.)

Det er en betingelse for at være omfattet af fritagelsen, at foreningen

m.fl.´s salg af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter, ikke kan

fremkalde konkurrencefordrejning. Det er endvidere en betingelse, at det

indvundne overskud fuldt ud anvendes til foreningens velgørende eller på

anden måde almennyttige formål, og at anvendelsen kan dokumenteres.

Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke

omfattet af fritagelsen.

Det er valgfrit, om en forening ønsker at være omfattet af fritagelsen

i § 13, stk. 1, nr. 22. En velgørende eller på anden måde almennyttig

forening kan således enten være momsregistreret eller være omfattet af

momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22.

Se i denne forbindelse

SKM2002.336.TSS .

Det fremgår af styrelsens udtalelse, at fritagelsen i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 22, må forstås således, at enten er foreningen m.fl.

momsregistreret, og skal således betale moms af levering af varer og

ydelser, der ikke er fritaget efter andre bestemmelser i momsloven, jf.

særligt i denne forbindelse lovens § 13, stk. 1, nr. 5, eller også er

foreningen fritaget for at betale moms. Foreningerne m.fl. kan således

ikke vælge at afmelde sig fra momsregistrering for en del af

aktiviteterne.

Se endvidere

SKM2002.401.TSS ,

hvori Skatteministeriets departement har meddelt, at det er departementets

opfattelse, at bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, ikke er til

hinder for, at velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger

m.fl. har såvel momspligtige aktiviteter, jf. bestemmelsens 3. punktum,

vedrørende levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter, som

momsfri levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af

aktiviteter, jf. bestemmelsens 1. og 2. punkt.

Se også

SKM2003.19.TSS ,

hvori Told- og Skattestyrelsen har præciseret, at såfremt en

velgørende eller på anden måde almennyttig forening fortsat ønsker at være

momsregistreret for levering af fx. sponsor-/reklameydelser (anses som

salg i forbindelse med aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen), kan

foreningen ikke gøre brug af den fakultative bestemmelse i § 13, stk. 1,

nr. 22, for salg af andre varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter.

Der er tale om en præcisering af indholdet af

SKM2002.408.TSS ,

der er omtalt i

D.4.2.1 .

Formål af velgørende eller på

anden måde af almennyttig karakter

De foreninger m.fl., der kan momsfritages for deres salg af varer og

ydelser i forbindelse med aktiviteter, er de foreninger, som har

vedtægtsbestemte formål af velgørende eller på anden måde almennyttig

karakter.

Afgrænsningen af de formål, der efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr.

22, anses for at være af velgørende eller på anden måde almennyttig

karakter, følger praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende

momsfritagelse for velgørende arrangementer. Se

D.11.18 .

Som formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter anses

herefter bl.a. amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forbyggende børne-

og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde.

Momfritagelsen omfatter således de samme formål af velgørende

eller på anden måde almennyttig karakter, som er begunstiget efter

"arrangementsreglen" i § 13, stk. 1, nr. 18.

Se

SKM2002.336.TSS ,

hvori Told- og Skattestyrelsen har udtalt, at spørgsmålet, om Danmark

Idræts-Forbund (DIF) og tilknyttede specialforbund kan være omfattet af

fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, beror på, om forbundenes

virksomhed kan anses for at være omfattet af begrebet amatørsport, jf.

herved tillige Momsnævnets praksis vedrørende lønsumsafgiftspligten. Se

TfS 1994, 479. Styrelsen har i tilknytning hertil i

SKM2003.19.TSS

meddelt, at det er styrelsens opfattelse, at foreninger, herunder de

nævnte specialforbund, som efter sit formål må anses for velgørende eller

på anden måde almennyttige (amatøridrætsforeninger m.fl.), kan være

omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for så vidt

angår salg i forbindelse med disse aktiviteter, uanset foreningen også har

andre aktiviteter, fx. hold med professionelle udøvere, hvor det er

momslovens almindelige regler, der finder anvendelse, jf.

SKM2002.401.TSS .

I

SKM2003.254.TSS

har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at Lions Club kan være omfattet af

momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for det salg af varer og ydelser, hvor de

således indsamlede midler anvendes til velgørende formål m.v. i

overensstemmelse med praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. For

alt andet salg, der ikke er fritaget efter andre bestemmelser, jf. særligt

momslovens § 13, stk. 1, nr. 13 (lotterier m.v.), skal Lions-klubberne

herefter være momsregistreret.

Skatteministeriet har

i

SKM2003.339.TSS

udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at Dansk Kennel Klub (DKK)

og foreningens kredse og specialklubber, kan være omfattet af

fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, for så vidt angår

foreningen m.fl.´s salg af i forbindelse med aktiviteter, jf. momslovens §

13, stk. 1, nr. 18. Se

D.11.18 .

Da der er forskel på specialklubbernes størrelse og derfor karakteren og

omfanget af de aktiviteter den enkelte specialklub har, er der

ikke generelt taget stilling til, hvilke aktiviteter, der vil være

omfattet af fritagelsen.

Aktiviteter, der er omfattet

af fritagelsen

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de aktiviteter, der er

omfattet af momsfritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor

foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter

aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning

hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med

velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde.

Videre fremgår det, at til illustration kan nævnes, at en idrætsklubs

primære formål er at dyrke idræt.

Salg af mad- og drikkevarer, badges, tørklæder mv. i forbindelse med

afholdelse af et stævne, klubkamp eller lignende klubaktiviteter, vil være

aktiviteter i tilknytning til klubbens formål, og dermed være omfattet af

fritagelsen. Det samme gælder almindelige sponsorater, herunder

hovedsponsorater, salg af bandereklame mv.

Afholder en idrætsklub f.eks. en julebasar eller en sommerfest, vil

denne aktivitet ligeledes være omfattet, idet sådanne lejlighedsvise

arrangementer er aktiviteter, der typisk udnyttes i det velgørende eller

på anden måde almennyttige arbejde til indsamling af midler til

foreningens primære formål.

Som eksempel på en aktivitet, der ikke kan anses for at være i

tilknytning til idrætsklubbens formål eller en aktivitet, der typisk

udnyttes i det velgørende eller på anden måde almennyttige arbejde, kan

nævnes en idrætsklubs foredragsvirksomhed "ud af huset" (kommerciel

foredrags- eller kursusvirksomhed), f.eks. et kursus i teambuilding for en

virksomheds ansatte. Afholder en idrætsklub en klubaften med foredrag om

kosttilskud for klubbens medlemmer vil dette være momsfritaget, uanset

medlemmernes familie eller naboklubber er inviteret.

Foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære

foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen

af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil derfor

tilsvarende være bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert,

racerfestival eller lignende, vil disse være omfattet af fritagelsen.

Told- og Skattestyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra Danmarks

Idræts-Forbund (DIF) i

SKM2003.19.TSS udtalt

sig om den momsmæssige behandling af en række aktiviteter, der udøves

af idrætsklubber, herunder spørgsmålet, om de omhandlede aktiviteter

kan være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 22:

Rideklubber - pasning og

fodring af heste

Der var rejst spørgsmål om forståelsen af begrebet "fremmede heste" i

relation til rideklubbers levering tjenesteydelser vedrørende pasning og

fodring af heste, der er omfattet af momspligten, jf. Mn. 93/67 og Mn.

753/81. Se endvidere TfS 1994, 746, og TfS 1997, 671, vedrørende udlejning

af staldplads, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Se

D.11.8 .

I overensstemmelse med Skatteministeriets kommentar til DIF´s

høringssvar (L 137 - bilag 9) vedrørende momslovens § 13, stk. 1, nr. 22,

anses en rideklubs indtægter i forbindelse med pasning og fodring af

fremmede heste for at være forretningsmæssig hestepension, og er derfor

ikke omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, jf. bestemmelsens 3.

punktum.

Styrelsen har udtalt, at opstaldning af klubejede heste i

modsætning til opstaldning af fremmede heste, ikke i momsmæssig sammenhæng

har betydning, idet ydelserne præsteret til klubbens eget brug, ikke er

omfattet af momspligten. Det følger heraf, at begrebet "fremmede heste",

som anført i kommentaren til høringssvaret, vedrører sondringen mellem

egne - forstået som medlemmers heste - og ikke-medlemmers heste.

Opstaldning, pasning og fodring af medlemmers heste anses for

leverancer i forbindelse med rideklubbernes formålsbestemte velgørende

eller på anden måde almennyttige aktiviteter (amatøridræt). De omhandlede

ydelser kan dermed være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr.

22, jf. bestemmelsens 1. og 2. punktum. I tilfælde, hvor udlejningen m.v.

fortrinsvis sker til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer derfor

er ubetydelig, er det styrelsens opfattelse, at leverancerne i sin helhed

er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22. Det vil bero på en

konkret bedømmelse om udlejningen er ubetydelig. Der henvises til

SKM2003.19.TSS .

Sejlklubber - udlejning af

bådepladser

Sejlklubbers udlejning af bådeplads, liggeplads på land, havne- og

beddingpladser er momspligtige, selvom udlejningen kun sker til

foreningens medlemmer, jf. Mn. 601/79 og Mn. 739/80. Se

D.11.8 .

DIF havde anført, at Skatteministeriets kommentar til forbundets

høringssvar (L 137 - bilag 9), hvorefter en sejlklubs "udlejning af

bådpladser må anses for at være forretningsmæssig

havnevirksomhed ..." er i modstrid med lovteksten og bemærkningerne.

Det er således forbundets opfattelse, at såfremt der er tale om salg til

klubbens medlemmer, familiemedlemmer, gæstende klubber (gæstesejlere)

o.lign., vil dette salg indikere, at der er tale om salg af

ikke-forretningsmæssig karakter.

Styrelsen har udtalt, at i overensstemmelse med lovbemærkningerne vil

udlejning af bådepladser i tilfælde, hvor udlejningen sker til medlemmer,

ikke være salg af forretningsmæssig karakter, der er undtaget fra

momsfritagelsen, jf. § 13, stk. 1, nr. 22, 3. punktum.

Udlejning til ikke-medlemmer vil derimod som udgangspunkt være

forretningsmæssig havnedrift, jf. kommentaren til høringssvaret. Er

udlejningen til andre end medlemmer m.v. imidlertid af ubetydeligt omfang,

er det styrelsens opfattelse, at udlejningen i sin helhed er omfattet af

fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, jf. bestemmelsens 1. og 2. punktum.

Det vil bero på en konkret bedømmelse, hvornår udlejningen er

udbetydelig.Der henvises til

SKM2003.19.TSS .

Skytteklubber - salg af

patroner

Styrelsen har udtalt, at en skytteklubs salg af patroner til medlemmer

m.v. i forbindelse med aktiviteter (undervisning/træning, deltagelse i

kampe/stævner m.v.) er omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22, når

de i bestemmelsen anførte betingelser om konkurrencefordrejning og

overskuddets anvendelse i øvrigt er opfyldt. Der henvises til

SKM2003.19.TSS .

Overskuddets anvendelse

Det er en betingelse, at overskuddet anvendes fuldt ud til foreningens

velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Med overskud menes

overskud efter afholdelse af udgifter, idet der i øvrigt henvises til

praksis herom efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18. Se

D.11.18 .

Betingelsen om overskudsanvendelsen skal forstås bogstaveligt. Anvendes

overskuddet fra det momsfritagne salg i forbindelse med aktiviteter

således helt eller delvist til andre formål, er fritagelse efter

bestemmelsen udelukket. F.eks. kan det indvundne overskud fra de

omhandlede aktiviteter ikke anvendes til et evt. sideordnet formål, f.eks.

en idrætsklubs forretningsmæssige salg af varer og ydelser (typisk drift

af kiosk, cafeteria/restaurant o.lign. aktivitet).

Anvendelsen af overskuddet skal kunne dokumenteres.

En forenings indtægter i form af f.eks. entréindtægter ved stævner,

annonceindtægter, sponsorbidrag fra ikke-medlemmer samt salg af varer og

ydelser til ikke-medlemmer, er erhvervsmæssig virksomhed, der er

skattepligtig, medmindre overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende

eller på anden måde almennyttige formål.

Told- og skattemyndighederne kan anmode om fremlæggelse af et regnskab

til brug for vurderingen af, om foreningen opfylder betingelserne for at

være fritaget for selvangivelsespligten og momsfritaget, idet bemærkes, at

sådanne erhvervsdrivende foreninger pr. 1. januar 2001 er

bogføringspligtige efter bogføringsloven, og ligeledes pr. 1. januar 2002

er omfattet af årsregnskabsloven.

Konkurrencefordrejning

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ved vurderingen af,

om momsfritagelsen for en forenings salg af varer og ydelser i forbindelse

med aktiviteter vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning, er det

afgørende element prisfastsættelsen.

Hvis foreningens salgspriser svarer til markedsværdien eller den

vejledende udsalgspris, vil momsfritagelsen normalt ikke kunne fremkalde

konkurrencefordrejning. Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal

salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund.

Andre elementer som f.eks. afstanden til nærmeste konkurrent, salgets

omfang, anvendelse af markedsføring mv. kan være relevante for vurderingen

af, hvorvidt der foreligger konkurrencefordrejning.

Det beror således på en konkret, skønsmæssig vurdering, om en forenings

salg fremkalder konkurrencefordrejning. Der vil i almindelighed ikke

foreligge konkurrencefordrejning, så længe foreningens salg af varer og

ydelser fungerer som en normal service for medlemmerne,

og momsfritagelsen ikke i sig selv anvendes til at nedsætte

priserne.

Salg af forretningsmæssig

karakter

Salg af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke

omfattet af momsfritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 22.

Som salg af forretningsmæssig karakter anses som udgangspunkt salg fra

et fast salgssted, fx. salg fra kiosk, cafeteria, en sportsshop eller

lignende.

Salgsstedets indretning, åbningstider, kundekreds, varesortiment mv.,

skal endvidere indgå ved vurderingen af, om der er tale om salg af

forretningsmæssig karakter.

Salg fra et lokale (kiosk, cafeteria, sportshop o.lign.), hvor

indretningen er af permanent karakter, og hvor der er faste åbningstider,

der følger de almindelige åbningstider, vil indikere, at der er tale om

salg fra et fast salgssted. Det vil typisk være tilfældet, hvor salget

fortrinsvis sker til kunder, der ikke har tilknytning til foreningen

og dennes aktiviteter.

Derimod vil åbningstider fastsat under hensyn til klubbens aktiviteter,

og hvor salget derfor fortrinsvis sker til klubbens medlemmer,

familiemedlemmer, gæstende klubber og lignende, ikke indikere salg fra et

fast salgssted.

Som salg af forretningsmæssig karakter anses tillige salg i øvrigt, der

på anden måde - end ved salgsstedets karakter af "forretning", "butik"

o.lign. - er karakteriseret ved en vis fasthed/kontinuitet med hensyn til

omfang og varighed. Som salg fra et fast salgssted - og dermed salg af

forretningsmæssig karakter - anses fx. udlejning af bådpladser

(havnevirksomhed) og opstaldning m.v. af heste (hestepension), når salget

sker til ikke-medlemmer.

Sker udlejningen til medlemmer, og udlejningen til ikke medlemmer er

ubetydelig, anses sidstnævnte salg ikke for at være af forretningsmæssig

karakter.

Frivillig momsregistrering for

erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfritaget

efter reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 og nr. 9. Se

D.11.8

og

D.11.9

Momslovens § 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig

registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af

fast ejendom eller dele heraf. Se

M.5 .

Velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der er

frivilligt momsregistreret for erhvervsmæssig udlejning/bortforpagtning,

f.eks. af et cafeteria, kan opretholde denne registrering, uanset

foreningen samtidig vælger at være omfattet af fritagelsen i § 13, stk. 1,

nr. 22, for foreningens salg af varer og ydelser i forbindelse med

aktiviteter.

D.12 Salg af virksomhedens driftsmidler mm. §

13, stk. 2

Der skal ikke betales moms ved levering af varer, der udelukkende har

været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter

stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været

undtaget fra retten til fradrag efter momslovens kapitel 9.

Bestemmelsen indebærer, at salg af driftsmidler, der udelukkende har

været brugt i forbindelse med momsfritagne aktiviteter, i momsmæssig

henseende betragtes som privat salg, hvoraf der ikke skal betales afgift.

Det kunne f.eks. være salg af inventar i en ikke momsregistreret

virksomhed.

Der skal heller ikke betales moms ved levering af varer, der har været

anvendt i forbindelse med momspligtig virksomhed, men hvor der ikke har

været fradragsret ved indkøb mv. af de pågældende varer. Som eksempel på

sådanne varer kan nævnes personbiler.

Om udtagning og salg af varer, der har været anvendt i driften i

momspligtige virksomheder, se

D.6 .

Lignende dokumenter