LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 F OPGØRELSE OG BETALING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lønsumsafgiftsvejledningen 2006-4
F Opgørelse og
betaling
F.1 Generelt
Reglerne for opgørelse og indbetaling af lønsumsafgiften findes i
lønsumsafgiftslovens kap 3. Reglen om angivelse af lønsumsafgiften findes
i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen § 5. Opgørelsesperioden og
indbetalingstidspunktet for afgiften afhænger af, hvilket afgiftsgrundlag
virksomheden skal anvende efter lovens § 4, se
afsnit C .
F.2 Angivelsesregler - generelt - bek. §
5
Angivelserne skal indgives på en blanket (indbetalingskort) udsendt
af told- og skatteforvaltningen. Afgiften anføres i de rubrikker, der
fremgår af angivelsen. Beløbet skal angives i hele kr. Angivelse kan også
foretages via internet på
http://www.skat.dk/ , TastSelv Erhverv.
Virksomheder, der ikke har modtaget indbetalingskortet ved udløbet af
den opgørelsesperiode, som angivelsen knytter sig til, skal selv rette
henvendelse til told- og skatteforvaltningen for at få
indbetalingskortet.
Virksomheden skal indsende angivelse for hver opgørelsesperiode, selv
om der ikke skal indbetales afgift, f.eks. fordi afgiftsgrundlaget er
nul.
F.3 Opgørelsesperiode - hovedregel - §
6
Opgørelsesperioden er kvartalet for virksomheder, der skal opgøre
afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr. 2-4 (metode 1), § 4, stk. 5
(metode 3) og § 4, stk. 1 (metode 4), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk.
1.
Læs alt
Med virkning fra den 1. april 2001 er opgørelsesperioden måneden
for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr.
1 (metode 2), jf. lønsumsafgiftslovens § 6, stk. 2 og opkrævningslovens §
2, stk. 1.
Der gælder særlige regler for de virksomheder, som skal opgøre
afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 1 (metode 4). Se nærmere herom
afsnit
C.3
og
F.4 .
F.3.1 Angivelse og betaling - § 6, stk.
3
Forfaldsdato
Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for
indbetaling udløber. Dette følger af opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Sidste rettidige
indbetalingsdag
Registrerede virksomheder skal senest 15 dage efter udløbet af hver
opgørelsesperiode indsende afgiftsangivelsen. Denne dag er også sidste
rettidige indbetalingsdag.
Angivelses og betalingsfristerne følger af opkrævningslovens § 2, stk.
2.
Angivelsen skal indeholde oplysning om afgiftsgrundlaget samt afgiftens
størrelse.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse,
dvs. den, der tegner virksomheden eller en af virksomheden dertil
befuldmægtiget. Fuldmagtsforholdet skal kunne dokumenteres over
for told- og skatteforvaltningen ved forevisning af en
fuldmagtserklæring eller lign.
Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,
udskydes fristen til førstkommende hverdag. Dette følger af
opkrævningslovens § 2, stk. 3.
Minimumsindbetaling
Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode er under 50 kr., kan
indbetaling af beløbet undlades. Afgiften vil ikke blive modregnet på et
senere tidspunkt. Angivelsen skal dog stadig indsendes. Dette følger af
opkrævningslovens § 2, stk. 6.
F.4 Opgørelsesperiode - § 6 a, stk. 1 (metode 4
)
Virksomheder, som skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af
lønsummen +/- over-/underskud, skal opgøre og betale afgift 5 gange
årligt. De 4 angivelser er foreløbige kvartalsangivelser, mens den 5.
angivelse er en årsangivelse, hvor den endeligt beregnede afgift opgøres
og indbetales. Denne fremgangsmåde skyldes, at disse virksomheders
endelige afgiftsgrundlag først kan fastlægges ved udløbet af indkomståret,
da over-/underskud først kendes på dette tidspunkt.
F.4.1 Foreløbige kvartalsangivelser - § 6 a,
stk. 1 og 2
§ 6 a, stk. 1
For virksomheder, der opgør afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 1 (metode
4), skal der foretages en foreløbig opgørelse og indbetaling af afgiften
alene på grundlag af virksomhedens lønsum. Opgørelsesperioden for den
foreløbige opgørelse er kvartalet. Den endelige opgørelse og indbetaling
af afgiften på grundlag af virksomhedens samlede afgiftgrundlag skal
foretages efter reglerne i § 6 b, se afsnit
F.4.2 .
§ 6 a, stk. 2
Virksomhederne skal efter udløbet af hver opgørelsesperiode angive
virksomhedens lønsum og afgiftens størrelse.
Forfaldsdato
Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for
indbetaling udløber, dvs. den 1. i måneden efter kvartalets udløb, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Angivelsesfrist
Virksomheden skal indgive kvartalsangivelsen til told-
og skatteforvaltningen senest 15 dage efter kvartalets udløb, dvs.
henholdsvis den 15. januar, 15. april, 15. juli og 15. oktober, jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 2.
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse,
jf. opkrævningslovens § 3, stk. 1.
Indbetalingsfrist
Virksomheden skal indbetale lønsumsafgiften senest 15 dage efter
kvartalets udløb (identisk med angivelsesfristen), jf.
opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,
udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3.
Minimumsindbetaling
Såfremt afgiften for en opgørelsesperiode (et kvartal) er under 50 kr.,
kan indbetaling af beløbet undlades. Angivelsen skal dog stadig indsendes.
Afgiften vil ikke blive modregnet på et senere tidspunkt,
jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.
F.4.2 Årsangivelse - § 6 b, stk. 1
§ 6 b, stk. 1
Den foreløbige opgørelse og indbetaling af afgift efter § 6 a skal
reguleres i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag efter § 4,
stk. 1. Reguleringen skal foretages efter udløbet af virksomhedens
indkomstår. Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er
opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.
Virksomheder skal ved indbetaling af den endelige afgift
(årsangivelsen) fratrække tidligere betalt afgift, dvs. de beløb, som er
indbetalt på kvartalsangivelserne.
De foreløbige opgørelser og indbetalinger af lønsumsafgiften
(kvartalsangivelserne) skal reguleres i forhold til virksomhedens samlede
afgiftsgrundlag. Det samlede afgiftsgrundlag udgør virksomhedens lønsum
+/- virksomhedens over-/underskud, jf. § 4, stk. 1.
Reguleringen foretages ved udløbet af virksomhedens indkomstår.
Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er
opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.
Har virksomheder i indkomståret haft overskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed, skal virksomheden betale yderligere afgift af dette
overskud. Har der derimod været underskud i indkomståret, skal
virksomheden tilsvarende have tilbagebetalt afgift. Tilbagebetalingen kan
højst udgøre de angivne og indbetalte a conto beløb, jf. § 6 b.
Virksomheder som opgør afgiftsgrundlaget efter reglerne i § 4, stk. 1,
kan benytte negative afgiftsbeløb til modregning i et positivt beregnet
afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår, jf. § 4, stk. 6. Se endvidere
afsnit
F.4.3
vedrørende tilbagebetaling af for meget betalt afgift.
F.4.2.1 Personligt ejede virksomheder - § 6 b,
stk. 2
Angivelsesfrist
Personligt ejede virksomheder, herunder interessentskaber, skal i
henhold til lønsumsafgiftslovens § 6 b, stk. 2, senest den 15. august
angive afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse. Hvis der er mindre end 5
måneder fra indkomstårets udløb og til den førstkommende 15. august,
udskydes angivelsesfristen til den 15. august i det efterfølgende år.
Indkomstår:
Betalings- og
angivelsesfrist
1. februar - 31. januar
15. august samme år
1. marts - 28/29. februar
15. august samme år
1. april - 31. marts
15. august efterfølgende år
1. maj - 30. april
15. august efterfølgende år
1. juni - 31. maj
15. august efterfølgende år
1. juli - 30. juni
15. august efterfølgende år
1. august - 31. juli
15. august efterfølgende år
1. september - 31. august
15. august efterfølgende år
1. oktober - 30. september
15. august efterfølgende år
1. november - 31. oktober
15. august efterfølgende år
1. december - 30. november
15. august efterfølgende år
1. januar - 31. december
15. august efterfølgende år
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige
ledelse.
Forfaldsdato
Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for
indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Indbetalings-
frist
Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med
angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,
udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3.
Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de
kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit
F.4.2.3 .
Minimums-
indbetaling
Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.
Angivelsen skal dog stadig indsendes.
F.4.2.2 Ikke personligt ejede virksomheder - § 6
b, stk. 3
Angivelsesfrist
Andre virksomheder end personligt ejede skal i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 6b, stk. 3, senest den 15. i den ottende måned
efter udløbet af den måned, hvor indkomståret udløber, angive
afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse.
Indkomstår:
Angivelse og betaling
senest:
1. januar - 31. december
15. august samme år
1. februar - 31. januar
15. september samme år
1. marts - 28/29. februar
15. oktober samme år
1. april - 31. marts
15. november samme år
1. maj - 30. april
15. december samme år
1. juni - 31. maj
15. januar efterfølgende år
1. juli - 30. juni
15. februar efterfølgende år
1. august - 31. juli
15. marts efterfølgende år
1. september - 31. august
15. april efterfølgende år
1. oktober - 30. september
15. maj efterfølgende år
1. november - 31. oktober
15. juni efterfølgende år
1. december - 30. november
15. juli efterfølgende år
Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige
ledelse.
Forfaldsdato
Afgiften forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for
indbetaling udløber, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Indbetalingsfrist
Fristen for indbetaling af lønsumsafgift er sammenfaldende med
angivelsesfristen, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4.
Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag,
udskydes fristen til førstkommende hverdag, jf. opkrævningslovens § 2,
stk. 3.
Det er kun differencen mellem den endeligt opgjorte afgift og de
kvartalsvise indbetalinger, der skal indbetales. Se afsnit
F.4.2.3 .
Minimumsindbetaling
Såfremt afgiften for årsopgørelsen er under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 6.
Angivelsen skal dog stadig indsendes.
F.4.2.3 Opgørelse af den endelige afgift - § 6
b, stk. 4
Ved den endelige opgørelse skal virksomheden medregne såvel lønsummen
som over-/underskud til afgiftsgrundlaget. Fra den endelige afgift trækkes
herefter den afgift, som virksomheden har angivet a conto (de foreløbige
kvartalsangivelser) for det aktuelle indkomstår.
Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af
lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til
afgiftsgrundlaget kun medregnes den del af lønsummen, og over-/underskud,
som vedrører de aktiviteter, der er omfattet af § 4, stk. 1 (metode
4).
Har virksomheden et indkomstår, der ikke følger kalenderåret, men dog
indeholder hele kvartaler, er det a conto angivelserne for disse 4
kvartaler, der skal fratrækkes ved den endelige opgørelse for
indkomståret.
Skærer virksomhedens indkomstår midt i en måned, må det analogt følge
af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at lønnen skal
henføres til den halvdel, hvor lønnen for den pågældende måned
udgiftsføres.
I årsangivelsen skal der ved opgørelsen af den endelige
afgift anvendes den afgiftssats, der var gældende ved indkomstårets
begyndelse.
Eksempel
En virksomhed har indkomstår fra 1/7 1998 - 30/6 1999.
Det betyder, at for indkomståret 1998/99 anses a conto angivelserne for
3. og 4. kvartal 1998 samt 1. og 2. kvartal 1999 for at høre til dette
indkomstår. Det er dermed indbetalingerne for disse kvartaler, der skal
fratrækkes ved indbetaling af den endelige afgift.
Eksempel
En virksomhed har indkomstår fra 1/6 1998 - 31/5 1999.
Virksomheden kvartalsangiver:
1/4 1998 - 30/6 1998 =
2. kvartal
1/7 1998 - 30/9 1998 =
3. kvartal
1/10 1998 - 31/12 1998 =
4. kvartal
1/1 1999 - 31/3 1999 =
1. kvartal
1/4 1999 - 30/6 1999 =
2. kvartal
På grund af det forskudte regnskabsår skal kun lønnen i den sidste
måned i 2. kvartal 1998 medtages. Tilsvarende skal lønnen kun medtages med
2 måneder som a conto angivet i 2. kvartal 1999.
Hvis der eksempelvis er angivet 40.000 kr. i 2. kvartal 1999, og
beløbet fordeles med 10.000 kr. for april, 17.000 for maj og 23.000 for
juni måned, anses de 27.000 kr. (10.000 +17.000 kr.) for at være a conto
angivet i indkomståret 1998/1999. Tilsvarende vil de sidste 23.000 kr.
skulle medregnes som a conto angivet for det efterfølgende indkomstår,
dvs. 1999/2000.
Hvis det er første gang, der skal indsendes en årsangivelse, skal den
første periode kun gå fra det tidspunkt, hvor virksomheden påbegyndte de
lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og til det tidspunkt, hvor indkomståret
udløber.
F.4.3 Tilbagebetaling af for meget betalt afgift
- § 6 b, stk. 4
Overstiger virksomhedens a conto afgiftsindbetalinger den endeligt
opgjorte afgift, tilbagebetales den for meget indbetalte afgift. Dette
sker senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen, forudsat at angivelsen
er indsendt rettidigt, jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1 og 2.
Udbetaling
Kan told- og skatteforvaltningen på grund af virksomhedens forhold
(f.eks. ferielukning, bortrejse eller mangelfuldt regnskab) ikke
kontrollere afgiftsgrundlaget for den pågældende periode, kan
udbetalingsfristen afbrydes. Først når virksomhedens forhold ikke længere
hindrer kontrol, indtræder 3 ugers fristen igen, jf. opkrævningslovens §
12, stk. 3.
Udbetalingen sker kun, hvis angivelserne for de forudgående
afgiftsperioder er modtaget af told- og skatteforvaltningen,
jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.
Modregning
Krav på tilsvar og eventuelle renter for tidligere perioder modregnes
ved udbetalingen, selv om kravet ikke er forfaldent,
jf. opkrævningslovens § 12, stk. 4.
Minimumsbeløb
Tilbagebetalingsbeløb under 50 kr. udbetales ikke,
jf. opkrævningslovens § 12, stk. 1.
F.4.4 Regulering af afgiftsgrundlag - bek. §
6
For virksomheder, hvor der efter indgivelse af endelig angivelse sker
ændringer i virksomhedens opgørelse af overskud eller underskud, f.eks. i
forbindelse med den skattemæssige ligning, skal den indbetalte afgift
reguleres i overensstemmelse hermed.
F.4.5 Indehaverens dødsfald - § 6 b, stk.
5
Virksomheder, som efter lønsumsafgiftslovens § 6 a først skal foretage
en foreløbig opgørelse af afgiften på grundlag af lønsummen, skal efter
udløbet af virksomhedens indkomstår foretage en endelig opgørelse
reguleret i forhold til virksomhedens samlede afgiftsgrundlag, dvs.
korrigeret for over-/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ved den endelige opgørelse og indbetaling af afgiften er
opgørelsesperioden virksomhedens indkomstår.
Efter dødsboskatteloven vil der som udgangspunkt ikke i det år, hvor
indehaveren afgår ved døden, blive foretaget en skatteansættelse for
mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af det seneste indkomstår og
indtil dødsdagen.
For ikke at pålægge boet at udarbejde en selvangivelse for
mellemperioden alene for at kunne opgøre den endelige lønsumsafgift, er
der mulighed for, at boet kan undlade at foretage en endelig opgørelse og
indbetaling af afgiften, når indehaveren af en registreret virksomhed
dør.
Virksomhedens foreløbige angivelser og indbetalinger af den afgift, som
vedrører perioden fra afslutningen af virksomhedens seneste indkomstår og
indtil dødsfaldet, er således endelige. Manglende angivelser og
indbetalinger for tidligere indkomstår skal fortsat indsendes og
indbetales.
Arvingerne eller bobestyreren kan dog vælge at foretage en endelig
opgørelse og angive virksomhedens afgiftsgrundlag og afgift for denne
periode, når virksomhedens foreløbige afgiftsindbetaling overstiger den
endelige afgift. Det vil typisk dreje sig om de tilfælde, hvor
virksomheden har haft underskud i mellemperioden.
Opgørelsen af mellemperiodeindkomsten skal i så fald ske efter reglerne
i dødsboskatteloven.
Vælger boet at foretage endelig opgørelse og angivelse, vil
tilbagebetaling ske efter lønsumsafgiftslovens almindelige regler, som
omtalt i afsnit
F.4.3 .
Se endvidere afsnit
F.9 .
F.5 Virksomheder med blandede aktiviteter - § 6
c
Virksomheder, som grundet blandede aktiviteter, både skal betale
lønsumsafgift efter lovens § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, er omfattet af de
regler, som er beskrevet i dette afsnit.
Såfremt virksomheden anvender flere metoder til beregning af
lønsumsafgiften for flere dele af virksomheden, skal der til lønsummen kun
medregnes den del af lønnen, som vedrører de aktiviteter, der er omfattet
af den pågældende bestemmelse/metode.
Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for
virksomheder omfattet af § 4, stk. 1 (metode 4), benyttes reglerne fastsat
i § 6 a og § 6 b. Der henvises i øvrigt til afsnit
F.4 .
Vedrørende opgørelse, angivelse og betaling af lønsumsafgiften for
virksomheder omfattet af lovens § 4, stk. 2 (metode 1 eller 2), benyttes
reglerne fastsat i § 6. Der henvises i øvrigt til afsnit
F.3
.
Skærer indkomståret i et kvartal, skal de foreløbige a conto angivelser
for de kvartaler, hvor året skærer, fordeles. Det sker på den i afsnit
F.4.2.3
beskrevne måde.
F.6 Foreløbig fastsættelse
Er angivelsen for en afregningsperiode ikke modtaget inden udløbet af
fristen, kan told- og skatteforvaltningen foretage en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf.
opkrævningslovens § 4, stk. 1.
Hvis lønsumsafgiften er foreløbigt fastsat betales en
afgift på 800 kr., jf. opkrævningslovens § 4, stk. 2.
Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for
det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig
fastsættelse af virksomhedens tilsvar, kan virksomhedens registrering
inddrages, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold,
medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende
angivelser. Told- og skatteforvaltningen skal dog forinden
inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget,
såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen
skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.
Told- og skatteforvaltningen kan i medfør af opkrævningslovens § 8,
stk. 1, nr. 1 meddele fritagelse for betaling af afgift for foreløbig
fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter opkrævningslovens § 4, stk. 2,
når det på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt.
F.7 Lejlighedsvis registrering - § 9
For afgiftspligtige virksomheder, der kun drives i en kortere periode,
kan told- og skatteforvaltningen fastsætte afgiftsperioden til det
tidsrum, i hvilken virksomheden drives. Told- og skatteforvaltningen
kan endvidere for sådanne virksomheder, der kun drives lejlighedsvis,
forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af
afgiften.
F.8 Kreditbegrænsning - § 10
Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt afgiften
rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen ifølge LAL § 10, stk. 1,
forkorte opgørelsesperioden samt fristen for angivelse og indbetaling af
afgiften.
Det samme gælder, hvis virksomheden eller dens indehaver:
ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld,
har standset sine betalinger,
er under frivillig akkord eller likvidation eller
er under konkursbehandling, eller der er åbnet forhandling om
tvangsakkord
Hvis indehaveren af virksomheden dør, og der udstedes proklama, skal
arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse af
proklama foretage angivelse for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse
og indtil dødsdagen, jf. LAL § 10, stk. 2.
F.9 Angivelse og betaling ved indehaverens
dødsfald - § 10, stk. 2 og 3
Denne bestemmelse fastsætter regler for, hvordan arvingerne eller
bobestyrelsen skal forholde sig i den situation, hvor indehaveren af en
registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om
skifte af dødsboer.
Kvartalsangivelse - stk.
2
Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes
proklama, skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter
bekendtgørelse af proklama indsende en angivelse. Angivelsen skal dække
perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil
dødsdagen.
Eksempel:
Dør virksomhedens indehaver den 1. maj 1999, og bekendtgøres
proklama i boet den 17. maj, skal boet senest den 16. juni 1999 angive
lønsumsafgiften for perioden 1. april - 1. maj
1999.
Årsangivelse - stk.
3
Såfremt indehaveren af en registreret virksomhed dør, og der udstedes
proklama, omfattes indbetaling af endelig afgift (årsopgørelsen) ikke af
proklamaet, når
der er tale om et tidligere afsluttet indkomstår,
angivelsesfristen ikke er udløbet og
angivelse ikke er sket ved dødsfaldet
Er alle tre
betingelser ikke opfyldt, omfattes indbetalingen af afgiften af
proklamaet, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af
dødsboer.
Bestemmelsen er indsat, fordi opgørelsen af den endelige
afgift forudsætter en forudgående opgørelse af den skattepligtige
indkomst. I dødsboskattelovens § 87, stk. 5, er det fastsat, at skattekrav
ikke prækluderes, medmindre skattekravet er opgjort ved proklamaets
udstedelse.
F.10 Sikkerhedsstillelse
Ved registrering efter lønsumsafgiftsloven er der efter
opkrævningslovens § 11, stk. 2, mulighed for at kræve sikkerhed ved
registrering, når en fysisk eller juridisk person inden for de seneste 5
år har været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
anden virksomhed, der er gået konkurs eller konstateret insolvent, hvorved
told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende,
eller staten har lidt et tab på mere end 50.000
kr. bestående af skatter og afgifter opkrævet i henhold til
opkrævningsloven.
Personen skal enten være ejer af virksomheden eller være medlem af
virksomhedens bestyrelse eller direktion, eller personen skal reelt
drive virksomheden.
For en nærmere gennemgang af regler om sikkerhedsstillelse ved
registrering henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit
D.1.4.2.6.2 .
Sikkerhed skal stilles for et beløb svarende til forskellen mellem
125.000 kr. og selskabets formue med fradrag af 15.000 kr., medmindre
selskabet efter reglerne i opkrævningslovens § 11 pålægges at stille
sikkerhed for et højere beløb.
Foreninger som anført i opkrævningslovens § 11a, stk. 3, og som
registreres efter lønsumsafgiftsloven, er efter § 10a ikke undtaget fra
kravet om sikkerhedsstillelse. Registreringspligten indtræder først,
når afgiftsgrundlaget for disse foreninger overstiger 80.000 kr., jf. LAL
§ 2, stk. 2.
For en nærmere gennemgang af reglerne om sikkerhed ved registrering af
selskaber henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit
D.1.4.2.6.2 .
Har en virksomhed inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke
rettidigt indbetalt 4 gange, kan virksomheden også pålægges at stille
sikkerhed, hvis virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse,
jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, litra b.
Virksomheden kan også pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens
kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket
ud af virksomheden, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 2.
Der kan desuden - afhængig af en konkret risikovurdering - kræves
sikkerhedsstillelse, såfremt en person som omtalt i stk. 2, jf.
stk. 4, efter virksomhedens registrering konstateres at være
til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i stk. 2, nr.
1-3, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 3.
Endelig kan der ifølge opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, kræves
sikkerhedsstillelse, såfremt virksomheden leverer varer med leveringssted
her i landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har erhvervet fra udlandet
eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, jf.
momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i senere
indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i
forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft
uagtsomt ikke vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.
momslovens kapitel 15. Denne bestemmelse er et middel til bekæmpelse af
momskarruselsvig.
Se om sikkerhedsstillelse nærmere Inddrivelsesvejledningens afsnit
D.2.3.1 .
Sikkerhed efter OPKL § 11, stk. 1 og 2, stilles for et beløb, der
svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der
opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en
3-måneders periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende
virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab.
Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i
beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle
acontobetalinger.
F.11 Efterbetaling af afgift
Efterbetalingsreglerne følger af opkrævningslovens §
5.
F.11.1 Urigtig angivelse
Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse,
således, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves
virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkravet, jf. opkrævningslovens § 5, stk.
1.
F.11.2 Skønsmæssig ansættelse
Kan virksomhedens regnskaber ikke anses for egnede som grundlag for en
opgørelse af den afgift, som virksomheden skal betale, kan told- og
skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftsgrundlaget.
Reglen omfatter alle tilfælde, hvor det konkrete tilsvar ikke kan
opgøres på grundlag af regnskabet.
Dette følger af opkrævningslovens § 5, stk.
2.
F.12 Renter og gebyrer
Renter
Betales lønsumsafgiften ikke rettidigt, skal der betales en månedlig
rente for hver påbegyndt måned med tillæg af 0,8 procentpoint fra
forfaldsdagen, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1. Den månedlige rente er
variabel og fastsættes efter fremgangsmåden i opkrævningslovens § 7, stk.
2.
Indtil den 1. september 2001 har renten været fastsat til 1,3 pct. pr.
påbegyndt måned.
I bekendtgørelse nr. 714 af 2. august 2001 er det fastsat, at
variabel morarente træder i kraft den 1. september 2001. Renten blev
fastsat til 1,1 pct. pr. påbegyndt måned for renter, der påløber fra
og med den 1. september 2001 til den 1. januar 2002.
Fra den 1.1.2002 til 31.12.2002 har renten været fastsat
til 1,0 pct.pr. påbegyndt måned.
For 2003 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7,
stk. 2 opgjort til 0,2 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7,
stk. 1 nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter fortsat 1,0
pct. pr. påbegyndt måned.
For 2004 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 også
opgjort til 0,2 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1
nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter fortsat 1,0 pct. pr.
påbegyndt måned.
For 2005 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2
opgjort til 0,1 pct. Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1
nævnte tillæg på 0,8 procentpoint er herefter 0,9 pct. pr. påbegyndt
måned.
For 2006 er den variable rente efter opkrævningslovens § 7, stk. 2
ligeledes opgjort til 0,1 pct. jf. SKAT-meddelelse
SKM2005.515.SKAT .
Renten incl. det i opkrævningslovens § 7, stk. 1 nævnte tillæg på 0,8
procentpoint er herefter fortsat 0,9 pct. pr. påbegyndt måned.
Rykkergebyr
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende
betaling af lønsumsafgift, jf. opkrævningslovens § 6.
Fritagelse for betaling af
renter, gebyrer mv.
Det fremgår af § 8 i opkrævningsloven, at told- og
skatteforvaltningen - når det på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt - kan meddele fritagelse for betaling af
afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar, der pålægges efter §
4, stk. 2, jf. afsnit
F.6
gebyr for erindringsskrivelse, der pålægges efter § 6, jf.
ovenstående
renter, der pålægges efter § 7.
Fordringer til SKAT (f.eks vedrørende lønsumsafgift mv.)
registreres i Det Centrale Fordringsregister, som SKAT´s
Hovedcenter er dataansvarlig myndighed for. De registrerede
fordringer har til formål at danne grundlag for modregning og udlæg, og de
registrerede oplysninger vil blive slettet i registeret, når fordringerne
er indfriet. Oplysningerne i registeret stilles til rådighed for andre
offentlige myndigheder, såsom kommuner og politimyndigheder m.fl.
F.13 Hæftelse for afgift - § 12
For betaling af lønsumsafgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller
lign. driver virksomheden for egen regning.
Fællesregistrering
Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer, fællesregistreret efter
§ 3, stk. 4, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften
vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den pågældende
fællesregistrering.
Bestemmelsen om fællesregistrering er nærmere omtalt i afsnit
B.2.5.2 .
Herboende
repræsentant
Er en udenlandsk virksomhed repræsenteret ved en herværende
repræsentant efter § 3, stk. 3, hæfter denne og virksomheden solidarisk
for betaling af afgiften.
Bestemmelsen om herboende repræsentant er nærmere omtalt i afsnit
B.2.4 .
F.14 Lønindeholdelse
I opkrævningslovens § 14 er der hjemmel til at foretage lønindholdelse
for ikke betalt lønsumsafgift mv. Reglerne om lønindholdelse reguleres af
kildeskattelovens (KSL) § 73.
Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for
fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Ministeren har ved
bekendtgørelse nr. 515 af 16. juni 1994 fastsat retningslinier for
fremgangsmåden ved indeholdelse i løn for skyldige afgifts- og rentebeløb,
afgiftsforhøjelser samt gebyrer. I bekendtgørelsen er det bestemt, at
reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven
ligeledes finder anvendelse på momsområdet.
Skyldneren har pligt til at give told- og skatteforvaltningen alle
nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning
for lønindeholdelsen. Skyldneren har efter retsplejelovens §
497 pligt til at oplyse sin arbejdsgivers navn og adresse under en
udlægsforretning, som efter omstændighederne kan gennemføres ved
fremstilling af skyldneren ved politiets hjælp, jf. inddrivelseslovens § 7
og retsplejelovens § 494.
Lønindeholdelse kan foretages for restancer vedrørende momstilsvar,
renter, gebyrer, moms for foreløbige fastsættelser samt bøder, der
afgøres administrativt. Det er en forudsætning for
lønindeholdelsen, at skyldneren hæfter personligt for disse krav.
Ifølge KSL § 73, stk. 3, kan indeholdelse ske, selv om lønudbetalingen
mv. også er genstand for indeholdelse af skat efter §§ 46 og 49.
Indeholdelsen sker med en procentdel (indeholdelsesprocenten) af
nettolønnen.
KSL § 73, stk. 4, udtaler, at indeholdelsesprocenten kan gradueres
efter nettoindkomstens størrelse, og at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og
indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fremgår ,
at restanceinddrivelsesmyndigheden ved afgørelsen om lønindeholdelse
fastsætter indeholdelsesprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, jf.
dog kapitel 6. Reglerne i § 5, stk. 1, omhandler fastsættelsen af
afdragsordninger baseret på skyldners årlige nettoindkomst.
Restanceinddrivelsesmyndigheden skal skriftligt varsle skyldneren om,
at lønindeholdelse agtes iværksat. Varslet skal angive, hvilken
indeholdelsesprocent indeholdelsen vil blive gennemført med
og hvilken nettoindkomst, der er lagt til grund ved fastlæggelse af
indeholdelsesprocenten. Varslet skal endvidere indeholde oplysning om, at
restanceinddrivelsesmyndigheden efter fornyet varsel kan ændre
indholdelsesprocenten, hvis indkomstforholdene ændrer sig før eller efter
iværksættelsen af lønindeholdelsen.
Sammen med varslet om lønindeholdelse skal
restanceinddrivelsesmyndigheden sende et budgetskema til skyldneren
og oplyse, at skyldneren kan udfylde og indsende skemaet, og at
oplysningerne vil indgå i vurderingen af, om lønindeholdelse kan
gennemføres og med hvilken indeholdelsesprocent.
Der skal gives skyldneren en frist på mindst 14 dage til
indsendelse af budgetskemaet.
En egentlig betalingsevnevurdering skal gennemføres af
restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i
inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, hvis skyldneren som følge af
væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf.
inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udtaler, at den
maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag
efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige nettolønindtægt
mv., jf. § 8, stk. 2, 2. pkt., og afrundes til nærmeste hele procent.
Lønindeholdelsesprocenten kan dog højst udgøre 100 %.
Bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt., fastslår, hvilke indtægter der kan
gøres til genstand for lønindeholdelse, dvs. løn, provision eller andet
arbejdsvederlag samt ventepenge, pension og lignende understøttelser, der
udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller
private kasser efter fradrag af AM-bidrag, pensionsindbetalinger efter §
13, stk. 4, nr. 2a, SP-bidrag, ATP og skat.
Ifølge § 12, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af
gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. §
13, med fradrag af følgende udgifter:
rimelige udgifter til bolig, jf. § 14
nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. §
15
udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16
bidragsforpligtelser, jf. § 17
udgifter til særlige behov, jf. § 18
udgifter til ganske særlige behov, jf. § 19
et rådighedsbeløb, jf. § 20
ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 21
ydelser på anden gæld, jf. § 22
Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens
nettoindkomst opgjort efter § 13, jf. herved § 12, stk. 3.
Såfremt
skyldnerens gæld i al væsentlighed er stiftet før påbegyndelse af
samlivet med ægtefællen, eller
træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse, eller
afsiges der samtidig kendelse om gældssanering for skyldnerens
ægtefælle, eller
afdrager ægtefællen offentlig gæld,
udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af
halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7 og nr. 9, jf. herved § 12, stk.
4.
Med ægtefælle sidestilles ifølge § 23 en samlevende.
Pålæg om lønindeholdelse til dækning af skyldige momsbeløb
mv. træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Afgørelsen om
lønindeholdelse indberettes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister,
der underretter den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) om afgørelsen
og den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelsen.
Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal den
indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) give skriftlig meddelelse om navn,
adresse og CPR-nr. på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte
beløb.
Indeholdte beløb forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der
følger efter indeholdelsen, og beløbet skal indbetales til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister senest den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste
rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges
fristen til den nærmest følgende hverdag.
For en nærmere beskrivelse af reglerne om lønindeholdelse kan i øvrigt
henvises til Inddrivelsesvejledningens afsnit
I.3.3 .
F.15 Eftergivelse og henstand
Reglerne om eftergivelse findes i opkrævningslovens § 15, medens
adgangen til at meddele henstand fremgår af § 3, stk. 2, i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer samt § 6 i
inddrivelsesbekendtgørelsen.
F.15.1 Eftergivelse
§ 15, stk. 1
Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, kan moms og andre tilsvar,
renter, gebyrer og administrative bøder eftergives, såfremt
skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for
de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine
gældsforpligtelser, og
det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold.
Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale
som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det
offentlige.
§ 15, stk. 2
Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt
skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender,
herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld
er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til
at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en
finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske
situation,
er stiftet med henblik på forbrug eller
er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,
en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller
erstatningspådragende forhold,
skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren
har haft rimelig mulighed herfor,
skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at
eftergivelsessag er indledt.
§ 15, stk. 3
Ved afgørelse efter stk. 2 skal der lægges vægt på gældens alder,
samt om skyldneren udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af
offentlige restancer.
§ 15, stk. 4
Uanset stk. 2 kan eftergivelse nægtes, såfremt der foreligger
andre omstændigheder, der taler afgørende imod hel eller delvis
eftergivelse.
§ 15, stk. 5
Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivelse efter
stk. 1, jf. dog stk. 6.
§ 15, stk. 6
Eftergivelse kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler
derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende
institutioner, fonde el.lign.
I praksis skal bestemmelsen i § 15, stk. 6, forstås således, at
der alene kan ske eftergivelse i f.eks. de tilfælde, hvor der er tale om
myndighedsfejl, livstruende sygdom, force majeure eller force majeure
lignende situationer.
§ 15a - bortfald eller
nedsættelse af gælden
Eftergivelse kan ifølge § 15a gå ud på bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes
bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne
del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning
af gælden.
§ 15b - bortfald af
eftergivelse
Eftergivelse kan ifølge § 15b tilbagekaldes, såfremt
skyldneren
i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i
svigagtigt forhold eller
groft tilsidesætter sine forpligtigelser i forbindelse med afvikling
af den ikke eftergivne del af gælden.
En grov tilsidesættelse vil f.eks. foreligge, såfremt skyldneren gennem
længere tid undlader at betale, selv om den pågældende har pengene til
betalingen.
F.15.2 Henstand
Der kan gives henstand med de samme beløb, som kan eftergives.
Hjemmelen til at meddele henstand fremgår af § 3, stk. 2, i lov om
opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.
Inddrivelsesbekendtgørelsen udtaler i § 6, at
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan bevilge henstand, når skyldneren
efter reglerne i § 5, stk. 1 og 3, eller kapitel 6 ikke aktuelt har
betalingsevne. For eksempel vil henstand kunne opnås, hvis skyldneren
afvikler anden gæld til det offentlige og derfor midlertidigt ikke har
nogen betalingsevne.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere bevilge henstand, når
særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor, jf. § 6, stk. 2. Efter
§ 7 i nævnte bekendtgørelse er henstand efter § 6 ikke til
hinder for, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan foretage og
realisere udlæg, modregning og indtrædelse mv., når der foretages
forbehold herfor.
Overskydende skat eller andre udbetalinger fra staten kan modregnes i
henstandsbeløbet, såfremt der i henstandsbevillingen er taget forbehold
herom.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 F OPGØRELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT F OPGØRELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 F OPGØRELSE OG BETALING Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 G REGNSKABSBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008