INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT I OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001
Afsnit I Oplysningspligt
Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL,
jf. lovbek. nr. 858 af 13. sept. 2000 som ændret ved lov nr. 1286 af 20.
dec. 2000 og lov nr. 1301 af 20. dec. 2000. Der henvises iøvrigt til
bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven, bek. nr.
1069 af 17. dec. 1999, som ændret ved bek. nr. 663 af 5. juli 2000 og bek.
nr. 1184 af 15. dec. 2000 samt AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000.
Der
skelnes mellem en automatisk oplysningspligt (indberetningspligt), og en
oplysningspligt efter anmodning. Kun den automatiske oplysningspligt vil
blive omtalt her. Om oplysningspligt efter anmodning, se LV
A.I.3 . Om særlig pensionsopsparing (SP-bidrag), se afsnit
A.3 .
I.1 Den oplysningspligtige
Som udgangspunkt er den, der foretager
udbetaling, godskrivning mv. af løn, vederlag, honorarer mv.
oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7 A, stk. 1.
Arbejdsgivere,
hvervgivere, pensionsinstitutter mv., der foretager indeholdelse af
AM-bidrag og SP-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i årets løb
indeholdte beløb, jf. AMFL § 21, stk. 1, AMFLbek. § 5, stk. 1 og § 17
f, stk.1 i ATP-loven, lov nr. 914 af 4. okt. 2000.
Oplysningspligten
efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet.
Oplysningspligten påhviler såvel
erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, herunder foreninger, klubber
mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig eller
Læs alt
ej.
Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn,
vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber,
pensionskasser, banker mv.
I visse situationer, nemlig ved overdragelse
af obligationer og rentekuponer, finansielle kontrakter samt
investeringsforeningspapirer mellem private parter, bliver også private
personer omfattet af oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af
aftaler om finansielle kontrakter mellem private.
Foregår udbetaling
via en mellemmand, bliver mellemmanden kun oplysningspligtig, når
arbejdsgiveren er ude af stand til at give oplysningerne, jf. SKL § 7,
stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs eller lignende.
For at
kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er det en
forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i
landet.
Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for
den person eller det selskab, som med eget bogholderi forestår
lønudbetaling for et udenlandsk selskabs regning.
Begrebsmæssigt falder
mellemmand i skattekontrolloven sammen med befuldmægtiget i
kildeskattelovens forstand. Se om befuldmægtiget afsnit
C.1.1.1 .
Der er indført indberetningspligt for
kuratorer i konkursboer. Kuratorerne skal, med virkning for dividender,
der udloddes fra og med kalenderåret 2000, hvert år foretage indberetning
om identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det
foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af
dividenden og identiteten på det konkursbo, hvorfra udlodning sker, jf.
SKL § 7 G.
Med hjemmel i
SKL § 7 A, stk. 2, nr. 8 er der indberetningspligt for offentlige tilskud,
der udbetales af ministerier og styrelser, jf. indberetningsbek. § 10.
Fælles for bestemmelserne om
oplysningspligt er, at de, der foretages indberetning om, skal give den
indberetningspligtige oplysning om CPR-nummer, CVR eller SE-nummer, navn
og adresse, jf. indberetningsbek. § 4, stk. 1 og AMFLbek. § 6. Har den
pågældende hverken CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer, oplyses
fødselsdato, navn og adresse. Ved udenlandsk adresse oplyses tillige
hjemland.
Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der
forevises legitimation, jf. indberetningsbek. § 4, stk.
5.
Underretningspligt
Der knytter sig til
oplysningspligten en underretningspligt, idet den oplysningspligtige skal
underrette ansatte, kunder mv. om, hvad der er indberettet til
skattemyndighederne om de pågældende, jf. SKL §§ 7, stk. 7, 7 A, stk. 4,
og 7 B, stk. 4.
De oplysningspligtige efter AMFL giver den
bidragspligtige underretning om størrelsen af indberettet AM-bidrag og
SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 1, 5 og 6, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Specielt for pensionsinstitutterne gælder, at underretning om AM-bidrag
skal gives den bidragspligtige senest den 1. juni i året efter
kalenderåret, jf. AMFL § 11, stk. 5 og AMFLbek. § 7.
Ifølge AMFL § 11,
stk. 5 har arbejdsgivere mv. pligt til at underrette pensionsinstitutterne
mv., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension om de bidragspligtige beløb.
Arbejdsgiveren skal desuden på grundlag af oplysninger fra den ansatte
underrette pensionsinstitutterne mv. om ansatte, der er fritaget for at
betale AM-bidrag, fordi de er socialt sikret i et andet land, jf. AMFLbek.
§ 25.
Ved en tilføjelse
til indberetningsbek. § 48 er arbejdsgiverens underretningspligt overfor
de ansatte lempet. Fra og med indberetning vedrørende kalenderåret 2000
kan arbejdsgiveren undlade at tilsende lønmodtageren kopi af
oplysningssedlen, hvis lønmodtageren underrettes om det, der indberettes
til Told Skat i forbindelse med udsendelse af lønseddel for december måned
i det kalenderår, indberetningspligten vedrører.
I.2 Oplysningspligtens omfang
Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er
som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten
der er tale om A- eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri
ydelser omfattet af oplysningspligten.
Oplysning om lønindtægter og
anden A-indkomst skal afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller
godskrivning har fundet sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke
fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet
endelig ret til beløbet, skal dette medtages på oplysningssedlen senest på
dette tidspunkt, jf. SKL § 7, stk. 8, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr. 1154
af 14. dec. 2000, § 22, stk. 1.
Oplysning om honorar og provision skal
gives for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til
beløbet.
I.2.1 Undtagelser fra
oplysningspligten
Undtaget fra reglerne om oplysningspligt er
medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps, jf. indberetningsbek. §
5.
I.2.2 Skattekontrollovens
oplysningspligter
I.2.2.1 SKL § 7: A-indkomst, løn mv.
Afgørende for, om der foreligger
oplysningspligt efter SKL § 7, er, at den udbetalte ydelse er A-indkomst
efter KSL § 43, stk. 1 eller efter skatteministerens bestemmelse er gjort
til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2.
Omfattet er derfor løn,
gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold samt iøvrigt beløb til godtgørelse for udgifter, som
modtageren påføres som følge af arbejdet, herunder skattepligtige rejse-
og befordringsgodtgørelser. Godtgørelserne skal opføres som A-indkomst på
oplysningssedlen.
Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 7, stk. 1, nr
1 også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser til såvel privat som
offentligt ansatte, omfattet af LL § 9, stk. 5, jf. LL §§ 9 A og 9 B.
Den i LL § 9 A, stk. 4,
nævnte 25%-godtgørelse er ligeledes omfattet af oplysningspligten.
Udbetales der godtgørelser ud
over Ligningsrådets satser, skal der ske en klar specificering af, hvad
der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er
løntillæg.
Oplysningspligten omfatter desuden skattefri ydelser som
nævnt i LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, jf. SKL § 7, stk. 1, nr.
2.
Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig
indkomst for lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.
Der
henvises iøvrigt til afsnit
B.1.7 .
Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver udbetales
til lønmodtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, skal oplyses,
jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 4.
Told- og Skattestyrelsen har taget stilling
til omfanget af oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere
udstationeres i udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at
indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for
arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste
driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages
at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en
medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske
datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om
datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet,
anses selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet
af reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i indberetningsbek. Er dette
ikke tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud fra en
vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal træffes
konkret i det enkelte tilfælde, jf. TfS 1997, 709.
KSLbek. § 20,
opregner en række indkomstarter, der efter skatteministerens bestemmelse
henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 3, er
omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig om ydelser, der udbetales
udenfor egentlige ansættelsesforhold. Eksempelvis kan nævnes
bestyrelseshonorarer, pensioner, forskellige uddannelsesydelser,
skattepligtige bistandsydelser, dagpengeydelser mv., herunder
tilbagebetalte efterlønsbidrag.
Vederlag udbetalt til domsmænd og
nævninge anses også for A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 og KSLbek. § 20,
nr. 31.
Det samme gælder
skattepligtige udbetalinger af DMP- og SP-bidrag i henhold til ATP-lovens
§ 17 d, stk. 1 og § 17 i, stk. 1, Statens voksenuddannelsesstøtte,
børnepasningsorlovsydelse og godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. KSLbek. §
20, nr. 32, 33, 34 og 35.
Disse ydelser er derfor omfattet af oplysningspligten i SKL § 7, stk. 1,
nr. 3.
I.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst
Efter skatteministerens bestemmelse omfatter
oplysningspligten alle, der har foretaget udbetaling eller godskrivning af
beløb mv. som nævnt i SKL § 7 A, stk. 2, jf. indberetningsbek. § 9.
Oplysningspligten er uafhængig af om ydelsen er udbetalt som en løbende
ydelse eller som et engangsbeløb. Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk.
2, nr. 2-5 og 7 omfatter også naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9,
stk. 2.
Der er efter
skatteministerens bestemmelse indarbejdet indberetningspligt for tilskud,
der udbetales af offentlige myndigheder, jf. indberetningsbek. § 10.
Indberetningspligten har fra 1. jan. 2001 virkning for tilskud, der
udbetales af alle ministerier og styrelser.
Der er ændrede skatteregler
vedrørende computer med tilbehør, der stilles til rådighed for den
ansatte. Der er således ikke længere skattefrihed for værdien af
rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt computer eller udstyr, hvis
arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret
arbejdsgiveren herfor. En eventuel skattepligtig del er omfattet af
indberetningspligten, jf SKL § 7 A, stk. 2 og indberetningsbek. § 9, stk.
1, nr. 13 og skal indberettes med en krydsmarkering.
Honorar, provision
mv.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2,
nr. 1 omfatter oplysningspligten vederlag, honorar mv. i penge, der
udbetales for personlig arbejds- eller tjenesteydelse udenfor
ansættelsesforhold.
Oplysningspligten omfatter alle former for
honorarer mv., der efter momsloven ikke skal belægges med moms. Det
betyder i praksis, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til
modtageren sker uden moms.
Omfattet af oplysningspligten er derfor for
det første ydelser, der i henhold til momslovens § 13 er undtaget fra
momspligten, og for det andet vederlag for normalt momsbelagte ydelser,
hvor regning er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en
person, der ikke er momspligtig som følge af, at den pågældendes
erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000 kr. årligt.
Dog skal
vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration
af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra
momspligt, ikke indberettes, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 1,
pkt. a og b.
Ifølge samme bek. § 9, nr. 1, pkt. c, er vederlag, der
ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i
foreningens skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det
samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende,
ikke overstiger 1.500 kr.
Betingelsen om, at der skal være tale om en
personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten
ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales
til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst.
Udføres
arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller fx et interessentskab,
vil der være oplysningspligt, også selv om der i vederlaget indgår
betaling til lønnet medhjælp.
Der er fuld oplysningspligt for beløb,
ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, fx
rejse- og befordrings- eller opholdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.
1.
Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder godtgørelse
for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales
til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget
ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.
1. Det drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv., der ikke
anses for lønmodtagere.
Om vederlag i form af aktier,
tegningsretter til aktier og aktiekøberetter, se afsnit
I.2.2.10 . Om afgiftsberigtiget aktieløn se afsnit
I.6 .
I.2.2.3 Personalegoder
Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3, efter
skatteministerens bestemmelse oplysningspligt for den, der som led i et
ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost,
yder skattepligtige fordele, uden der er betalt fuldt vederlag
herfor.
De oplysningspligtige arter af fordele fremgår af
indberetningsbek. § 11.
Oplysningspligten omfatter herefter dels
personalegoder, der er gjort til A-indkomst såsom fri telefon og fri bil,
dels visse personalegoder, der er B-indkomst. Bestemmelsen er
udtømmende.
Med virkning
for kalenderåret 2001 er der en særlig indberetningspligt for alle, der
som led i virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, når
vederlaget består i, at der er stillet bil til rådighed for privat
benyttelse eller i form af, at der er stillet sommerbolig, lystbåd eller
helårsbolig til rådighed, jf. LL § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Det samme gælder
udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL §
16 A, stk 10. Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 C.
I.2.2.4 Immaterielle rettigheder
Der er efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, jf.
indberetningsbek. § 9, stk.1, nr. 2, oplysningspligt vedrørende vederlag
for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder
ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en
person.
Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og
naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 2.
Det er uden
betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som en sum én
gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om der skal svares moms
af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset om
indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en
udenlandsk person eller selskab.
Udbetales der royalties for anvendelse
af patent, varemærke mv. eller vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how), omfattes dette
også af oplysningspligten.
I.2.2.5 Hædersgaver
Ved hædersgaver forstås gaver og legatbeløb,
der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds
mv. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet har karakter af
en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Ydelserne er undergivet
den lempelige beskatning i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, og omfattet af
oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, jf. indberetningsbek. § 9,
stk. 1, nr. 3.
Oplysningspligten omfatter såvel pengeydelser som
naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9, stk.
2.
I.2.2.6 Jubilæumsgratialer,
fratrædelsesgodtgørelse mv.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4, jf.
indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 4 og 5, skal der oplyses om
fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der ikke er A-indkomst,
herunder også den del af ydelsen, der af arbejdsgiveren, jf. PBL § 19,
indbetales på en pensionsordning for modtageren.
Oplysningspligten
omfatter hermed også den skattefri del af den i KSLbek. § 20, nr. 24,
nævnte A-indkomst.
I.2.2.7 Vederlag for afløsning af
pensionstilsagn
Den skattepligtige del af vederlag for
afløsning af pensionstilsagn er ifølge KSLbek. § 20, nr. 25, A-indkomst.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 6,
skal den del, der ikke er A-indkomst, oplyses. Det vil sige, at også den
skattefri del af ydelsen er omfattet af
oplysningspligten.
I.2.2.8 Ph.d.-studerende
Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 9, jf.
indberetningsbek. § 9, stk.1, nr. 8, oplysningspligt på den skattefri del
af de ydelser, der udbetales til ph.d.-studerende ved studieophold i
udlandet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, samt legater til
ph.d.-studerende, der modtager SU, når legaterne er betinget af, at de
anvendes til studieophold i udlandet, jf. LL § 7 K, stk.
3.
I.2.2.9 Erstatning for tab af
arbejdsindtægt
Forsikringsselskaber, der foretager
udbetaling af erstatning for tab af arbejdsindtægt skal oplyse herom, jf.
SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr.
7.
Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv.,
der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af
arbejdsindtægt.
Ydes erstatningen helt eller delvis som
naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf.
indberetningsbek. § 9, stk.
2.
I.2.2.10 Aktiekøberetter, aktier og
tegningsretter
Der er indberetningspligt vedrørende
aktiekøberetter, der tildeles ansatte i et arbejdsgiverselskab, jf. SKL §
7, stk. 2, nr. 10 og 11. Indberetningspligten fremgår specifikt af
indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 9 og 10. Indberetningspligten omfatter
både aktiekøberetter, der omfattes af LL § 16, og aktiekøberetter omfattet
af LL § 28.
Se om aktiekøberetter afsnit
B.1.9.5 .
Ved lov nr. 1286 af 20. dec. 2000 er SKL §
7 A udvidet, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 10 - 12, således at
skatteministeren er bemyndiget til at indføre indberetningspligt for
tegningsretter til aktier samt for aktier og anparter, der tildeles som
led i ansættelsesforhold, som led i aftale om personligt arbejde iøvrigt
eller som tildeles til et valgt medlem af eller som medhjælp for
bestyrelser mv. Indberetningspligten fremgår af indberetningsbek. § 9,
stk. 1, nr. 9 - 12. Om indberetningspligt for afgiftsberigtiget aktieløn,
se afsnit
I.6 .
I.2.2.11 SKL § 7 B: Fonde og
foreninger
Efter SKL § 7 B skal bestyrelser for fonde
og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets samlede
uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt modtager,
herunder også naturalieydelser.
Ifølge indberetningsbek. § 12, er
uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen
efter KSL §§ 1 og 2 undtaget fra indberetningspligten.
Undtaget
fra indberetningspligten er endvidere uddelinger til fysiske personer, når
uddelingen er skattefri efter LL § 7, litra z. Skattefriheden efter denne
bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske personer fra en fond eller
forening, som er godkendt af socialministeren, og som har til formål at
støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Skattefriheden omfatter
fra 1. jan. 2000 uddelinger på indtil 10.000 kr. årligt, jf. LL § 7 litra
z. Overstiger værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende fond til
en person 10.000 kr., skal det overstigende beløb indberettes.
Alle
andre uddelinger til fysiske personer, herunder skattefri uddelinger, skal
indberettes.
Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til
juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst, jf. indberetningsbek. § 12, nr. 3.
Ved
flerårige uddelinger kan fonden eller foreningen vælge at foretage fradrag
for uddelingen indtil forfaldstidspunktet. I disse situationer udskydes
såvel beskatningstidspunkt for modtageren som tidspunktet for
oplysningspligt. Der skal således oplyses om de enkelte rater af
uddelingen for de år, hvor modtageren bliver skattepligtig heraf, jf. SKL
§ 7 B, stk. 2.
Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for
det år, hvor brugsrettigheden udnyttes.
Om udbetalinger fra
medarbejderfonde, se afsnit
B.1.2.2 .
I.2.2.12 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig
kontanthjælp
Tilbagebetaling af skattepligtig
kontanthjælp kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Fradraget foretages i den
personlige indkomst.
Der er, jf. SKL § 7 D, oplysningspligt for de
kommuner, der i det foregående kalenderår har modtaget tilbagebetalinger
af kontanthjælp efter kap. 12 i lov om aktiv
socialpolitik.
I.2.2.13 SKL § 7 F: Underholdsbidrag
Kommuner,
der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL § 7 F.
I.2.3 SKL §§ 8 B og F:
Pensionsordninger
Generelt
Reglerne om oplysningspligt
vedrørende pensions- og forsikringsordninger omfattet af PBL afsnit 1 og 2
findes i SKL §§ 8 B og F.
De oplysningspligtige virksomheder er dels
forsikringsselskaber og pensionskasser, dels pengeinstitutter,
pensionsfonde og kapitalpensionsfonde.
Oplysningspligten omfatter både
privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Også
tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse, men hvor
indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal
indberettes.
Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne
kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én
gang for alle til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL
afsnit 1, jf. indberetningsbek. §§ 13 og 23. Oplysningspligten omfatter
med virkning fra 1. jan. 2000 også hvilende ordninger, jf.
indberetningsbek. § 13, stk. 5 og § 23, stk. 4.
Med virkning for kalenderåret 2001
omfatter oplysningspligten også indskud på pensionsordninger for tidligere
selvstændig erhvervsdrivende som nævnt i PBL § 15 A, som indsat ved lov
nr. 1282 af 20. dec. 2000. De indbetalte indskud skal indberettes med
særlig markering.
For
ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede
årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan bortses fra ved
indkomstopgørelsen, indberettes.
Om indkomstskattepligtige
udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, se afsnit
I.2.2 . Om livsforsikrings- og pensionsordninger i
udlandet, se afsnit
I.5 .
Pensionsinstitutter,
gruppeliv, supplerende engangsydelse
Pensionskasser skal årligt
foretage indberetning om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er
tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber, for
så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, når
det mellem arbejdsgiver og arbejdstager er aftalt, at
gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en
livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19, jf. indberetningsbek. § 18,
stk. 1. Der skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne
præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.
Pensionskasser, som nævnt
i PBL § 29 A, skal årligt foretage indberetning om bidrag medgået til
finansiering af supplerende engangsydelser, jf. indberetningsbek. § 14,
stk. 1.
Forsikringsselskaber, afkast
mv.
Forsikringsselskaber og andre
pensionsinstitutter skal foretage årlige indberetninger om
livsforsikringer mv., som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, med oplysning om
livsforsikringens kapitalværdi ved årets udløb samt forsikringens afkast,
jf. indberetningsbek. § 17, stk. 1.
Undtaget fra indberetning er
livsforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte
udløbstidspunkt, når dette ligger senest ved den forsikredes 80. år.
Undtaget er desuden begravelsesforsikringer, der er baseret på, at et års
indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger og forudsat, dels
at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, dels at afkastet altid
er negativt, jf. indberetningsbek. § 17, stk. 3.
Undtaget er desuden de
af PBL § 53 A, stk. 4, omfattede syge- og
ulykkesforsikringer.
Udbetalinger og kapitalværdistigninger, der er
indkomstskattepligtige for modtageren, jf. PBL §§ 24 og 53, skal oplyses
af forsikringsselskabet. Ved tilbagebetaling af præmier på forsikringer,
der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11, i tilfælde hvor
tilbagebetalingen skyldes en præmiefritagelse, skal der foretages
indberetning om tilbagebetalingen, jf. § 19, stk. 1 i
indberetningsbek.
Afgiftspligtige
udbetalinger
Pensionsinstitutter, ATP og LD
skal udover at oplyse om udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, jf.
KSLbek. § 20, nr. 19, oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra
kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed
og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i
denne forbindelse til PBL § 38 samt bek. nr. 827 af 31. aug. 2000, § 29,
stk. 2 og 3 og § 30.
Udlodning til
ægtefælle
Forsikringsselskaber,
pensionskasser og pengeinstitutter har pligt til at oplyse, om der er sket
udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller
bosondring, jf. SKL §§ 8 B og 8 F, stk. 1, nr. 3, og indberetningsbek.
§ 13, stk. 2, nr. 7 og 8 og § 23, stk. 2, nr. 7
og 8.
I.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter
Ifølge SKL § 8 T, jf. indberetningsbek. §
31, har faglige foreninger, som nævnt i LL § 13, oplysningspligt
vedrørende de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra
medlemmerne.
Indberetningspligten er således kædet sammen med
fradragsretten efter LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen
efter SKL § 8 T, stk. 3 er blevet fritaget for indberetningspligten. Det
enkelte medlem kan pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.
Fravælges indberetningen fortaber det pågældende medlem sin fradragsret,
jf. LL § 13, stk. 2.
Anvender foreningen en del af kontingentet på en
sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet
efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf.
indberetningsbek. § 31, stk. 2. Ligeledes skal den del af kontingentet,
der anvendes til gruppelivspræmie efter PBL § 56, stk. 4, oplyses
særskilt, jf. indberetningsbek. § 31, stk.
3.
I.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt i
henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling mv., har,
jf. SKL § 8 U, pligt til at oplyse om de for det foregående
kalenderår modtagne indbetalinger fra det enkelte medlem.
Indberetningspligten omfatter også indbetalte bidrag til
efterlønsordningen.
I.3 Afgivelse af oplysninger
Alle, der er omfattet af skattekontrollovens
bestemmelser om automatisk oplysningspligt, skal foretage anmeldelse herom
til told- og skatteregionen senest 8 dage efter indberetningspligtens
indtræden, jf. indberetningsbek. § 2, stk. 1.
Ophører den
indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder
indberetningspligten, skal virksomheden angive og indbetale A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag samt indsende oplysningsseddel inden 10 dage,
jf. KSLbek. § 18, stk. 3, AMFLbek. § 1, stk. 3 og indberetningsbek. § 3,
stk. 2.
Indberetning skal, bortset fra indberetning efter SKL § 8 S,
foretages senest den 20. jan. eller hvis denne er en lørdag eller en
søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL § 9 A.
Indberetning
foretages elektronisk efter Told- og Skattestyrelsens nærmere anvisninger.
Den oplysningspligtige kan også vælge at foretage indberetning manuelt på
særlige blanketter, jf. indberetningsbek. § 3, stk. 3 og 4, samt AMFLbek.
§ 5, stk. 4, 5 og 6.
I.3.1 Oplysningssedlen
De indberettede oplysninger registreres for
hver enkelt indkomstmodtager og danner grundlag for selvangivelse og
årsopgørelse. Oplysningerne indberettes på oplysningsseddel til Det
Centrale Oplysningsseddelregister (COR).
Oplysningssedlen er inddelt i
rubrikker for de enkelte indkomstarter.
Det er bruttobeløbene, dvs.
beløbene før fradrag af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, der skal
oplyses.
Oplysningssedlens rubrikker 15, 16 og 17 vedrører de
i årets løb i alt indeholdte beløb for henholdsvis A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Der vil på
oplysningssedlen vedrørende kalenderåret 2001 blive etableret en ny rubrik
til indberetning af værdien af afgiftsberigtiget aktieløn. Se rubrik
65.
I.3.2 Oplysningssedlens indhold
Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til
basisoplysninger.
A-indkomsten er inddelt i to rubrikker svarende til
AM-indkomst (rubrik 13), dvs. indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag
og SP-bidrag, og bidragsfri A-indkomst (rubrik
14).
Rubrik 13
I rubrikken indgår indkomstarter,
der er A-indkomst og bidragspligtige efter AMFL, og hvoraf der skal
opkræves SP-bidrag. Som nævnt skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før
fradrag af AM-bidrag og SP-bidrag.
Ved opgørelsen af bruttobeløbet
bortses fra lønmodtagers egne bidrag til ATP og pensionsordninger, der
administreres af arbejdsgiver.
Rubrikken udfyldes med de beløb, der er
godskrevet eller udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold. Som
eksempel kan nævnes løn og lignende, herunder løntillæg af enhver art,
feriegodtgørelser, løn under sygdom og barsel, telefongodtgørelse,
pensionslignende ydelser til tidligere ansatte, herunder løn til
efterlevende. Desuden indgår i rubrikken vederlag til medlemmer af
bestyrelser, udvalg mv., samt pension og lignende skattepligtige ydelser,
der har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en
tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, råd, kommissioner eller
lignende.
Værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, og hvoraf
der skal betales AM-bidrag og SP-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne
19, 20 og 21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik
13.
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for
afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal
udelukkende indberettes i rubrik 69.
Personer kan i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale eller på anden vis være fritaget for at betale
skat til Danmark, men alligevel være pligtige til at betale AM-bidrag og
SP-bidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i rubrik 13.
Om internationale forhold, se afsnit
C .
Rubrik 14
I rubrikken indgår ydelser, der
er A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Der
bortses fra indkomstmodtagerens egne bidrag til ATP.
Hovedgruppen er
eksempelvis ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra
arbejdsløshedskasser, herunder tilbagebetalte efterlønsbidrag, dagpenge
ved sygdom eller barsel, jf. afsnit
B.1.2.1 , strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge
udbetalt af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag.
Desuden kan
nævnes uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra
pensions-, ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul),
der udbetales som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med
et nuværende eller tidligere tjenesteforhold.
I rubrikken anføres
endvidere løn til ansatte, der er fritaget for at betale AM-bidrag og
SP-bidrag, eksempelvis fordi de er socialt sikret i et land, som Danmark
har indgået aftale med om social sikring. For denne personkreds gælder
også, at værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, skal
specificeres i rubrikkerne 19, 20 og 21. Om social sikring i udlandet, se
afsnit
C .
Er en skatteyder som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på anden vis fritaget for at
betale skat i Danmark og samtidig fritaget for at betale AM-bidrag og
SP-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den pågældende
pligtig at betale AM-bidrag og SP-bidrag, skal lønoplysninger indgå i
rubrik 13.
Rubrik 19, 20 og 21:
Personalegoder, der er gjort til A-indkomst
I disse rubrikker specificeres
værdi af fri bil, værdi af fri telefon samt værdi af fri kost og logi
efter Ligningsrådets satser.
Den samlede sum, inkl. AM-bidrag og
SP-bidrag skal også indgå i rubrik 13. Er lønmodtageren fritaget for at
betale AM-bidrag og SP-bidrag, skal værdien af personalegoder indgå som
del af den samlede sum i rubrik 14.
Fri bil til direktører og andre med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal ved indberetningen
markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68. Om fri bil udloddet som udbytte
til en hovedaktionær se rubrik 36.
Om værdiansættelse af personalegoder
henvises til afsnit
B.1.6 .
Værdi af bil til rådighed (fri
bil), rubrik 19:
Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL §
16, stk. 4.
Værdi af fri telefon udenfor arbejdsstedet,
rubrik 20:
Fri telefon indberettes med værdien 3.000 kr., hvis
arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers med en
forholdsmæssig værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Eventuel
egenbetaling fragår i det beløb, der skal beskattes. Den angivne værdi
gælder, uanset om arbejdsgiveren har stillet en eller flere telefoner til
rådighed.
Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik
21:
Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de
lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien
specificeres i denne rubrik.
Rubrik 36
I rubrikken indberettes
honorarer, provision og andet vederlag i penge for personligt arbejds-
eller tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold, der er AM-bidragspligtig
B-indkomst, og hvoraf der opkræves SP-bidrag. Dette indbefatter også beløb
ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse.
I rubrikken indgår også
værdien af fri bil udloddet som udbytte til en hovedaktionær.
I rubrikken indgår desuden værdi af
aktiekøberetter, der er ydet medarbejderen af arbejdsgiverselskabet. Dette
gælder køberetter omfattet af såvel LL § 16 som LL § 28. Indberetning
foretages med en kodeværdi, der tilkendegiver, hvilken af bestemmelserne
køberetterne er omfattet af. Indberetning skal foretages for henholdsvis
retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller afståelsesåret.
Om
vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder mv., herunder
biblioteksafgift, se afsnit
B.2.3.4 og rubrik 38.
Tegningsretter til aktier mv. og aktier,
der tildeles som vederlag for personligt arbejde, er også omfattet af
oplysningspligten, og værdien skal indberettes i rubrik 36, se afsnit
I.2.2.10. Om afgiftsberigtiget aktieløn, se afsnit I.6 og rubrik 65.
Rubrik 38
I denne rubrik indberettes
B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Som
eksempel herpå kan nævnes uddelinger fra fonde og foreninger mv., honorar
for arbejde udført i udlandet samt forsikringsselskabers udbetaling af
erstatning for arbejdsindtægt.
I rubrikken indgår også tilskud udbetalt
af offentlige myndigheder.
Vederlag udbetalt for immaterielle
rettigheder, herunder biblioteksafgifter og vederlag ifølge
licensordningen med Copy-Dan, skal også indberettes i rubrik 38.
Naturalieydelser fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i rubrik 40
med angivelse af ydelsens art i rubrik 67.
Ydes en erstatning for
arbejdsindtægt eller en immateriel rettighed, herunder biblioteksafgift
mv., der er bidragsfri B-indkomst, helt eller delvist som naturalieydelse,
skal der ske krydsmarkering i rubrik 40, og ydelsens art og værdi skal
angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal
indgå i rubrik 38.
Rubrik 39
I rubrikken skal indberettes
hædersgaver, der er omfattet af den lempelige beskatning, jf. LL § 7 O.
Ydelsen skal indberettes med bruttobeløbet.
Ydes en hædersgave helt
eller delvis som en naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik
40, og art og værdi skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af
pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik
39.
Rubrik 46
I rubrikken indgår ATP-bidrag,
dvs. arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag under
ét.
Rubrik 48
I rubrikken indgår skattefri
rejse- og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9,
stk. 5, og LL §§ 9 A og 9 B.
I rubrikken indgår også skattefri
uddannelsesydelser omfattet af LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.
Rubrik 50 - 53:
Personalegoder, der er B-indkomst
I disse rubrikker indberettes de
personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som skal værdiangives.
Værdierne skal ikke medregnes i rubrikkerne 36 og 38.
Om
værdiansættelse, se afsnit
B.1.6 .
Rubrik 50: Fri
helårsbolig
Ansatte, der har hel eller delvis
fri helårsbolig til rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der
ligger under den faktiske markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser
herfor.
Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det
faktisk betalte beløb og den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der
skal indberettes.
Hvis arbejdsgiveren ud over den betalte fri bolig
også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og
varme), skal beløbet indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik
67.
Fri helårsbolig til
direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved
indberetning til rubrik 50 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.
Om værdiansættelse af fri
helårsbolig og fri bolig med bopæls- og fraflytningspligt, se LV
A.B.1.9.5 .
Rubrik 51: Værdi af fri
sommerbolig her i landet
Ved sommerbolig forstås enhver
form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus,
ferielejlighed og lignende.
Fri sommerbolig, der stilles til rådighed
for den ansatte værdiansættes med et beløb, svarende til en procentandel
pr. uge af sommerboligens værdi.
Hvis den ansatte betaler leje, skal
der kun ske indberetning af forskellen mellem den faktisk betalte leje og
den fastsatte værdi, forudsat den betalte leje ikke overstiger den
fastsatte værdi.
Fri
sommerbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig
B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 51 markeres med særlig
kodeværdi i rubrik 68.
Rubrik 52: Værdi af fri
lystbåd
Ved udtrykket lystbåd forstås
enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal
indberette værdien af fri lystbåd i rubrikken. Værdien udgør en
procentandel pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og
levering.
Fri lystbåd til
direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved
indberetning til rubrik 52 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.
Rubrik 53: Værdi af fri
TV-licens
Arbejdsgiverens betaling af den
ansattes radio- og TV licens er skattepligtig. Det samme gælder betaling
af udgifter til betalingskanaler.
Der skal indberettes med
arbejdsgiverens faktiske udgift.
Rubrik 60 -
63
I disse rubrikker indberettes de
personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som kun skal
krydsmarkeres.
Rubrik 60:
Personalelån
For ansatte, der har modtaget
personalelån, skal der ske indberetning, hvis lånet er forrentet lavere
end mindsterenten efter KGL § 38, medmindre lånet er ydet til en rente,
der svarer til den, der ville kunne opnås på almindelige markedsvilkår.
For personalelån, der ydes til ansatte i finanssektoren, skal der kun ske
indberetning, hvis lånet er ydet til en lavere rente end svarende til
arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med
lånet.
Rubrik 62: Fri sommerbolig i
udlandet
Sommerbolig til rådighed i
udlandet skal krydsmarkeres.
Rubrik 63:
Frikort
Ydes der frikort til offentlige
befordringsmidler, skal der foretages krydsmarkering i denne
rubrik.
Arbejdsgivere, der som led i ansættelsesforhold yder frikort
til offentlig befordring til nuværende ansatte, skal foretage
indberetning. Ydes frikort til tidligere ansatte, skal der ikke
indberettes, idet forholdet er omfattet af de almindelige
gaveregler.
Frikort til kollektiv befordring, der ydes til
kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for
folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til
offentlig befordring.
Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses-
eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort
ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996, 825
(TSS).
Rubrik 64
Med baggrund i de særlige regler
for beskatning af ph.d.-studerende, jf. LL § 7 K, stk. 3, skal der ske
indberetning af den skattefri del af ydelsen i rubrik
64.
Rubrik 65
I rubrikken indgår den fulde
værdi af et vederlag, ydet i form af aktier, tegningsretter til aktier
eller aktiekøberetter, hvor arbejdsgiverselskabet har betalt
medarbejderens skat mv. i form af afgift, jf. LL § 28 A.
Rubrik 69, 70 og
71
I disse rubrikker indgår
jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv. og afløsningssum for
pensionstilsagn.
Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede
bruttobeløb, der er udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af
AM-bidrag og SP-bidrag og før fradrag af det skattefri bundfradrag.
Er
en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en pensionsordning for
den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i rubrik 70.
Hvis en
del af gratialet mv. ydes som en naturalieydelse/tingsgave, skal denne del
specificeres i rubrik 71, idet der ikke skal betales AM-bidrag og
SP-bidrag af naturaliedelen af en fratrædelsesgodtgørelse mv.
Der er,
jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999, § 1, nr. 3, særlige regler for aftaler
om fratræden, hvor aftalen er indgået inden 1. jan. 2000. Som en
konsekvens af de ændrede regler, skal der ved indberetning af
fratrædelsesgodtgørelser, omfattet af disse regler, anvendes særlig
kodeværdi.
Der skal også
anføres kodeværdi ved indberetning af afløsningssum for
pensionstilsagn.
I.4 Oplysningspligt i særlige
situationer
Der gælder særlige regler vedrørende
indberetning for visse persongrupper, ligesom der er en speciel
indberetningsordning vedrørende månedlige indberetninger af
personnumre.
I.4.1 Søfolk
I forbindelse med indberetning af
lønoplysninger mv. for søfolk, skal det fremgå af oplysningssedlen i
hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt
ombord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov
om særlige fradrag for sømænd.
Har en søfarende i et indkomstår haft
indkomst vedrørende forskellige farttyper, indsendes oplysningsseddel for
hver enkelt farttype, idet der på hver oplysningsseddel kun kan ske
indberetning vedrørende indkomst og antal dage for en enkelt
farttype.
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2,
stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord
på et dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik
13. I rubrik 67 anføres antal dage med søindkomst, og i rubrik 68 anføres
kode for henholdsvis nær- eller udenrigsfart.
Søfolk, der er
skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har
erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib, der er
registreret i DIS, skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag af lønindkomst,
hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.
For denne personkreds
oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst i rubrik 67 og
kodeværdier for hhv. udenrigsfart, begrænset fart eller nærfart
anføres i rubrik 68.
Der er specielle kodeværdier for søfolk i
nær-og udenrigsfart, der er hjemmehørende i Grønland eller på
Færøerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit
C.1.1.5 samt til LV
A.B.3 om søfolk
mv.
I.4.2 Udenlandske forskere
Efter KSL § 48 E kan visse udenlandske
forskere og nøglemedarbejdere, der opholder sig i Danmark i en kortere
periode, og som indgår aftale om ansættelse med en dansk arbejdsgiver,
vælge at blive omfattet af en bruttobeskatning. De udenlandske forskere
mv. skal betale AM-bidrag og SP-bidrag af de indtægter, der er omfattet af
ordningen.
Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af beskatning
efter KSL § 48 E, skal indsende særlig oplysningsseddel til told- og
skatteregionen.
Om § 48 E-beskatning, se afsnit
C.1.2.4 .
Hvis de nævnte personer har anden indkomst end
§ 48 E-indkomsten, skal der indsendes almindelig oplysningsseddel
vedrørende denne indkomst.
I.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere
af A-indkomst
Reglerne om indberetning af personnumre
fremgår af KSL § 57. Alle indeholdelsespligtige virksomheder er, uanset
antal ansatte, omfattet af pligten til at foretage indberetning af
personnummer vedrørende de personer, der har fået udbetalt A-indkomst i
den foregående A-skatteperiode. KSL § 57 er en bemyndigelsesbestemmelse.
De nærmere retningslinier er udmøntet i KSLbek. § 28
A.
Indberetningspligten består, uanset om der er indeholdt A-skat i
udbetalingen. Indberetning skal foretages inden for samme frister, som
gælder for indgivelse af angivelser vedrørende A-skat.
Undtaget fra
indberetningspligt er som hidtil identiteten på personer, der modtager
ydelser efter lov om social pension og pensionsbeskatningsloven, samt
identiteten vedrørende personer, der ikke har dansk personnummer. Undtaget
fra indberetningspligt er endvidere medlemmer af kongehuset og det
diplomatiske korps.
Fritaget for indberetningspligt efter bestemmelsen
er identiteten vedrørende personer, der har modtaget ydelser fra
statsanerkendte arbejdsløshedskasse, jf. bek. § 28 A, stk.
2.
I.4.4 Arbejdsudleje
Der skal ikke indsendes almindelig
oplysningsseddel for arbejdsudlejede personer. Om arbejdsudleje, se afsnit
C.1.1.2 og
G.8 .
I.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle
aktiver i udlandet
SKL §§ 11 A - D indeholder særlige regler
vedrørende oplysning om finansielle aktiver i udlandet. Administrationen
af erklæringsordningen er udlagt til Told- og Skatteregion
Sønderborg.
Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter
skattekontrolloven ikke kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det
de pågældende ejere af finansielle aktiver i udlandet, der pålægges
erklæringspligt samt pligt til at indhente tilsagn fra de udenlandske
pengeinstitutter, depositarer og forsikringsselskaber mv. om indsendelse
af kontroloplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg.
Omfattet af
erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der har indskud på
konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet, er i besiddelse
af livs- eller pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet
eller er begunstiget efter en afdød person i en sådan forsikring i
udlandet.
Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her
til landet, som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en
person, der ikke er skattepligtig her i landet, skal afgive gaveanmeldelse
til Told- og Skatteregion Sønderborg.
Reglerne om erklæringspligt er
nærmere beskrevet i LV
A.I.4 .
I.6 Aktieløn
Der er med lov nr. 1286 af 20. dec. 2000
skabt mulighed for, at et selskab, der yder aktier, aktiekøberetter og
tegningsretter til aktier som led i aflønningen af medarbejderne, kan
indgå aftale med disse om, at selskabet betaler medarbejdernes skat af
løngodet. Hvor en sådan aftale er indgået, erlægges skat mv. i form af en
afgift, der udgør 40% af vederlaget. Selskabet kan erlægge afgiften
kontant, ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.
Medarbejderen skal ikke medregne værdien af det modtagne vederlag, dvs.
værdien af aktierne, i sin skattepligtige indkomst, når der er valgt
afgiftsbetaling, jf. LL § 28 A. Værdien af det modtagne vederlag skal
imidlertid indgå i medarbejderens indkomstgrundlag ved beregning af
diverse ydelser. Der er indberetningspligt for værdien af det modtagne
vederlag, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 13, og indberetningsbek. § 9, stk. 1,
nr. 12. Værdien skal indberettes i rubrik 65 på oplysningssedlen.
I.7 Omkostningsgodtgørelse
Ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 er
reglerne for omkostningsgodtgørelse ændret. I forbindelse hermed er der
indført indberetningspligt for tilskud, der ydes af en fysisk eller
juridisk person, til dækning af en anden persons udgifter til sagkyndig
bistand i en skatte- eller afgiftssag. Indberetningspligten fremgår af SKL
§ 7 H. Indberetning foretages på særlig blanket til den told- og
skatteregion, hvor tilskudsyder er hjemmehørende. Der er ved bek. nr. 663
af 5. juli 2000 indarbejdet en tilføjelse til indberetningsbek. § 1,
således at indberetningspligten efter SKL § 7 H ikke omfatter fysiske
personer, der ikke iøvrigt er omfattet af indberetningspligten efter
indberetningsbek. § 1, stk 1.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT J - OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT J - OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008