Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT I OPLYSNINGSPLIGT

STV nr 20058 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001

Afsnit I Oplysningspligt

Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL,

jf. lovbek. nr. 858 af 13. sept. 2000 som ændret ved lov nr. 1286 af 20.

dec. 2000 og lov nr. 1301 af 20. dec. 2000. Der henvises iøvrigt til

bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven, bek. nr.

1069 af 17. dec. 1999, som ændret ved bek. nr. 663 af 5. juli 2000 og bek.

nr. 1184 af 15. dec. 2000 samt AMFLbek. nr. 1153 af 14. dec. 2000.

Der

skelnes mellem en automatisk oplysningspligt (indberetningspligt), og en

oplysningspligt efter anmodning. Kun den automatiske oplysningspligt vil

blive omtalt her. Om oplysningspligt efter anmodning, se LV

A.I.3 . Om særlig pensionsopsparing (SP-bidrag), se afsnit

A.3 .

I.1 Den oplysningspligtige

Som udgangspunkt er den, der foretager

udbetaling, godskrivning mv. af løn, vederlag, honorarer mv.

oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7 A, stk. 1.

Arbejdsgivere,

hvervgivere, pensionsinstitutter mv., der foretager indeholdelse af

AM-bidrag og SP-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i årets løb

indeholdte beløb, jf. AMFL § 21, stk. 1, AMFLbek. § 5, stk. 1 og § 17

f, stk.1 i ATP-loven, lov nr. 914 af 4. okt. 2000.

Oplysningspligten

efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller juridiske personer, der er

hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast

driftssted her i landet.

Oplysningspligten påhviler såvel

erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende, herunder foreninger, klubber

mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig eller

Læs alt

ej.

Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn,

vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber,

pensionskasser, banker mv.

I visse situationer, nemlig ved overdragelse

af obligationer og rentekuponer, finansielle kontrakter samt

investeringsforeningspapirer mellem private parter, bliver også private

personer omfattet af oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af

aftaler om finansielle kontrakter mellem private.

Foregår udbetaling

via en mellemmand, bliver mellemmanden kun oplysningspligtig, når

arbejdsgiveren er ude af stand til at give oplysningerne, jf. SKL § 7,

stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs eller lignende.

For at

kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er det en

forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i

landet.

Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for

den person eller det selskab, som med eget bogholderi forestår

lønudbetaling for et udenlandsk selskabs regning.

Begrebsmæssigt falder

mellemmand i skattekontrolloven sammen med befuldmægtiget i

kildeskattelovens forstand. Se om befuldmægtiget afsnit

C.1.1.1 .

Der er indført indberetningspligt for

kuratorer i konkursboer. Kuratorerne skal, med virkning for dividender,

der udloddes fra og med kalenderåret 2000, hvert år foretage indberetning

om identiteten på anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det

foregående kalenderår har fået udloddet dividende, størrelsen af

dividenden og identiteten på det konkursbo, hvorfra udlodning sker, jf.

SKL § 7 G.

Med hjemmel i

SKL § 7 A, stk. 2, nr. 8 er der indberetningspligt for offentlige tilskud,

der udbetales af ministerier og styrelser, jf. indberetningsbek. § 10.

Fælles for bestemmelserne om

oplysningspligt er, at de, der foretages indberetning om, skal give den

indberetningspligtige oplysning om CPR-nummer, CVR eller SE-nummer, navn

og adresse, jf. indberetningsbek. § 4, stk. 1 og AMFLbek. § 6. Har den

pågældende hverken CPR-nummer, CVR-nummer eller SE-nummer, oplyses

fødselsdato, navn og adresse. Ved udenlandsk adresse oplyses tillige

hjemland.

Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der

forevises legitimation, jf. indberetningsbek. § 4, stk.

5.

Underretningspligt

Der knytter sig til

oplysningspligten en underretningspligt, idet den oplysningspligtige skal

underrette ansatte, kunder mv. om, hvad der er indberettet til

skattemyndighederne om de pågældende, jf. SKL §§ 7, stk. 7, 7 A, stk. 4,

og 7 B, stk. 4.

De oplysningspligtige efter AMFL giver den

bidragspligtige underretning om størrelsen af indberettet AM-bidrag og

SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 1, 5 og 6, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Specielt for pensionsinstitutterne gælder, at underretning om AM-bidrag

skal gives den bidragspligtige senest den 1. juni i året efter

kalenderåret, jf. AMFL § 11, stk. 5 og AMFLbek. § 7.

Ifølge AMFL § 11,

stk. 5 har arbejdsgivere mv. pligt til at underrette pensionsinstitutterne

mv., herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension om de bidragspligtige beløb.

Arbejdsgiveren skal desuden på grundlag af oplysninger fra den ansatte

underrette pensionsinstitutterne mv. om ansatte, der er fritaget for at

betale AM-bidrag, fordi de er socialt sikret i et andet land, jf. AMFLbek.

§ 25.

Ved en tilføjelse

til indberetningsbek. § 48 er arbejdsgiverens underretningspligt overfor

de ansatte lempet. Fra og med indberetning vedrørende kalenderåret 2000

kan arbejdsgiveren undlade at tilsende lønmodtageren kopi af

oplysningssedlen, hvis lønmodtageren underrettes om det, der indberettes

til Told Skat i forbindelse med udsendelse af lønseddel for december måned

i det kalenderår, indberetningspligten vedrører.

I.2 Oplysningspligtens omfang

Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er

som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten

der er tale om A- eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri

ydelser omfattet af oplysningspligten.

Oplysning om lønindtægter og

anden A-indkomst skal afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller

godskrivning har fundet sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke

fundet sted senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet

endelig ret til beløbet, skal dette medtages på oplysningssedlen senest på

dette tidspunkt, jf. SKL § 7, stk. 8, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr. 1154

af 14. dec. 2000, § 22, stk. 1.

Oplysning om honorar og provision skal

gives for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til

beløbet.

I.2.1 Undtagelser fra

oplysningspligten

Undtaget fra reglerne om oplysningspligt er

medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps, jf. indberetningsbek. §

5.

I.2.2 Skattekontrollovens

oplysningspligter

I.2.2.1 SKL § 7: A-indkomst, løn mv.

Afgørende for, om der foreligger

oplysningspligt efter SKL § 7, er, at den udbetalte ydelse er A-indkomst

efter KSL § 43, stk. 1 eller efter skatteministerens bestemmelse er gjort

til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2.

Omfattet er derfor løn,

gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold samt iøvrigt beløb til godtgørelse for udgifter, som

modtageren påføres som følge af arbejdet, herunder skattepligtige rejse-

og befordringsgodtgørelser. Godtgørelserne skal opføres som A-indkomst på

oplysningssedlen.

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 7, stk. 1, nr

1 også skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser til såvel privat som

offentligt ansatte, omfattet af LL § 9, stk. 5, jf. LL §§ 9 A og 9 B.

Den i LL § 9 A, stk. 4,

nævnte 25%-godtgørelse er ligeledes omfattet af oplysningspligten.

Udbetales der godtgørelser ud

over Ligningsrådets satser, skal der ske en klar specificering af, hvad

der er skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er

løntillæg.

Oplysningspligten omfatter desuden skattefri ydelser som

nævnt i LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4, jf. SKL § 7, stk. 1, nr.

2.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig

indkomst for lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.

Der

henvises iøvrigt til afsnit

B.1.7 .

Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver udbetales

til lønmodtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, skal oplyses,

jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 4.

Told- og Skattestyrelsen har taget stilling

til omfanget af oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere

udstationeres i udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at

indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for

arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste

driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages

at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en

medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske

datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om

datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet,

anses selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet

af reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i indberetningsbek. Er dette

ikke tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud fra en

vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal træffes

konkret i det enkelte tilfælde, jf. TfS 1997, 709.

KSLbek. § 20,

opregner en række indkomstarter, der efter skatteministerens bestemmelse

henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 3, er

omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig om ydelser, der udbetales

udenfor egentlige ansættelsesforhold. Eksempelvis kan nævnes

bestyrelseshonorarer, pensioner, forskellige uddannelsesydelser,

skattepligtige bistandsydelser, dagpengeydelser mv., herunder

tilbagebetalte efterlønsbidrag.

Vederlag udbetalt til domsmænd og

nævninge anses også for A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2 og KSLbek. § 20,

nr. 31.

Det samme gælder

skattepligtige udbetalinger af DMP- og SP-bidrag i henhold til ATP-lovens

§ 17 d, stk. 1 og § 17 i, stk. 1, Statens voksenuddannelsesstøtte,

børnepasningsorlovsydelse og godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. KSLbek. §

20, nr. 32, 33, 34 og 35.

Disse ydelser er derfor omfattet af oplysningspligten i SKL § 7, stk. 1,

nr. 3.

I.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst

Efter skatteministerens bestemmelse omfatter

oplysningspligten alle, der har foretaget udbetaling eller godskrivning af

beløb mv. som nævnt i SKL § 7 A, stk. 2, jf. indberetningsbek. § 9.

Oplysningspligten er uafhængig af om ydelsen er udbetalt som en løbende

ydelse eller som et engangsbeløb. Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk.

2, nr. 2-5 og 7 omfatter også naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9,

stk. 2.

Der er efter

skatteministerens bestemmelse indarbejdet indberetningspligt for tilskud,

der udbetales af offentlige myndigheder, jf. indberetningsbek. § 10.

Indberetningspligten har fra 1. jan. 2001 virkning for tilskud, der

udbetales af alle ministerier og styrelser.

Der er ændrede skatteregler

vedrørende computer med tilbehør, der stilles til rådighed for den

ansatte. Der er således ikke længere skattefrihed for værdien af

rådigheden over en arbejdsgivertilvejebragt computer eller udstyr, hvis

arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret

arbejdsgiveren herfor. En eventuel skattepligtig del er omfattet af

indberetningspligten, jf SKL § 7 A, stk. 2 og indberetningsbek. § 9, stk.

1, nr. 13 og skal indberettes med en krydsmarkering.

Honorar, provision

mv.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2,

nr. 1 omfatter oplysningspligten vederlag, honorar mv. i penge, der

udbetales for personlig arbejds- eller tjenesteydelse udenfor

ansættelsesforhold.

Oplysningspligten omfatter alle former for

honorarer mv., der efter momsloven ikke skal belægges med moms. Det

betyder i praksis, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til

modtageren sker uden moms.

Omfattet af oplysningspligten er derfor for

det første ydelser, der i henhold til momslovens § 13 er undtaget fra

momspligten, og for det andet vederlag for normalt momsbelagte ydelser,

hvor regning er udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en

person, der ikke er momspligtig som følge af, at den pågældendes

erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger 20.000 kr. årligt.

Dog skal

vederlag for personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration

af fast ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra

momspligt, ikke indberettes, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 1,

pkt. a og b.

Ifølge samme bek. § 9, nr. 1, pkt. c, er vederlag, der

ydes af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i

foreningens skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det

samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende,

ikke overstiger 1.500 kr.

Betingelsen om, at der skal være tale om en

personlig arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten

ikke omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales

til et aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst.

Udføres

arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller fx et interessentskab,

vil der være oplysningspligt, også selv om der i vederlaget indgår

betaling til lønnet medhjælp.

Der er fuld oplysningspligt for beløb,

ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, fx

rejse- og befordrings- eller opholdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.

1.

Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder godtgørelse

for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales

til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget

ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.

1. Det drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv., der ikke

anses for lønmodtagere.

Om vederlag i form af aktier,

tegningsretter til aktier og aktiekøberetter, se afsnit

I.2.2.10 . Om afgiftsberigtiget aktieløn se afsnit

I.6 .

I.2.2.3 Personalegoder

Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3, efter

skatteministerens bestemmelse oplysningspligt for den, der som led i et

ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost,

yder skattepligtige fordele, uden der er betalt fuldt vederlag

herfor.

De oplysningspligtige arter af fordele fremgår af

indberetningsbek. § 11.

Oplysningspligten omfatter herefter dels

personalegoder, der er gjort til A-indkomst såsom fri telefon og fri bil,

dels visse personalegoder, der er B-indkomst. Bestemmelsen er

udtømmende.

Med virkning

for kalenderåret 2001 er der en særlig indberetningspligt for alle, der

som led i virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, når

vederlaget består i, at der er stillet bil til rådighed for privat

benyttelse eller i form af, at der er stillet sommerbolig, lystbåd eller

helårsbolig til rådighed, jf. LL § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. Det samme gælder

udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. LL §

16 A, stk 10. Indberetningspligten fremgår af SKL § 7 C.

I.2.2.4 Immaterielle rettigheder

Der er efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, jf.

indberetningsbek. § 9, stk.1, nr. 2, oplysningspligt vedrørende vederlag

for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder, herunder

ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en

person.

Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og

naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 2.

Det er uden

betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som en sum én

gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om der skal svares moms

af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset om

indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en

udenlandsk person eller selskab.

Udbetales der royalties for anvendelse

af patent, varemærke mv. eller vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how), omfattes dette

også af oplysningspligten.

I.2.2.5 Hædersgaver

Ved hædersgaver forstås gaver og legatbeløb,

der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds

mv. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet har karakter af

en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Ydelserne er undergivet

den lempelige beskatning i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, og omfattet af

oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, jf. indberetningsbek. § 9,

stk. 1, nr. 3.

Oplysningspligten omfatter såvel pengeydelser som

naturalieydelser, jf. indberetningsbek. § 9, stk.

2.

I.2.2.6 Jubilæumsgratialer,

fratrædelsesgodtgørelse mv.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4, jf.

indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 4 og 5, skal der oplyses om

fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der ikke er A-indkomst,

herunder også den del af ydelsen, der af arbejdsgiveren, jf. PBL § 19,

indbetales på en pensionsordning for modtageren.

Oplysningspligten

omfatter hermed også den skattefri del af den i KSLbek. § 20, nr. 24,

nævnte A-indkomst.

I.2.2.7 Vederlag for afløsning af

pensionstilsagn

Den skattepligtige del af vederlag for

afløsning af pensionstilsagn er ifølge KSLbek. § 20, nr. 25, A-indkomst.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, jf. indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 6,

skal den del, der ikke er A-indkomst, oplyses. Det vil sige, at også den

skattefri del af ydelsen er omfattet af

oplysningspligten.

I.2.2.8 Ph.d.-studerende

Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 9, jf.

indberetningsbek. § 9, stk.1, nr. 8, oplysningspligt på den skattefri del

af de ydelser, der udbetales til ph.d.-studerende ved studieophold i

udlandet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, samt legater til

ph.d.-studerende, der modtager SU, når legaterne er betinget af, at de

anvendes til studieophold i udlandet, jf. LL § 7 K, stk.

3.

I.2.2.9 Erstatning for tab af

arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber, der foretager

udbetaling af erstatning for tab af arbejdsindtægt skal oplyse herom, jf.

SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr.

7.

Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv.,

der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af

arbejdsindtægt.

Ydes erstatningen helt eller delvis som

naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf.

indberetningsbek. § 9, stk.

2.

I.2.2.10 Aktiekøberetter, aktier og

tegningsretter

Der er indberetningspligt vedrørende

aktiekøberetter, der tildeles ansatte i et arbejdsgiverselskab, jf. SKL §

7, stk. 2, nr. 10 og 11. Indberetningspligten fremgår specifikt af

indberetningsbek. § 9, stk. 1, nr. 9 og 10. Indberetningspligten omfatter

både aktiekøberetter, der omfattes af LL § 16, og aktiekøberetter omfattet

af LL § 28.

Se om aktiekøberetter afsnit

B.1.9.5 .

Ved lov nr. 1286 af 20. dec. 2000 er SKL §

7 A udvidet, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 10 - 12, således at

skatteministeren er bemyndiget til at indføre indberetningspligt for

tegningsretter til aktier samt for aktier og anparter, der tildeles som

led i ansættelsesforhold, som led i aftale om personligt arbejde iøvrigt

eller som tildeles til et valgt medlem af eller som medhjælp for

bestyrelser mv. Indberetningspligten fremgår af indberetningsbek. § 9,

stk. 1, nr. 9 - 12. Om indberetningspligt for afgiftsberigtiget aktieløn,

se afsnit

I.6 .

I.2.2.11 SKL § 7 B: Fonde og

foreninger

Efter SKL § 7 B skal bestyrelser for fonde

og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller

pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets samlede

uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt modtager,

herunder også naturalieydelser.

Ifølge indberetningsbek. § 12, er

uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen

efter KSL §§ 1 og 2 undtaget fra indberetningspligten.

Undtaget

fra indberetningspligten er endvidere uddelinger til fysiske personer, når

uddelingen er skattefri efter LL § 7, litra z. Skattefriheden efter denne

bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske personer fra en fond eller

forening, som er godkendt af socialministeren, og som har til formål at

støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Skattefriheden omfatter

fra 1. jan. 2000 uddelinger på indtil 10.000 kr. årligt, jf. LL § 7 litra

z. Overstiger værdien af årets samlede ydelser fra den pågældende fond til

en person 10.000 kr., skal det overstigende beløb indberettes.

Alle

andre uddelinger til fysiske personer, herunder skattefri uddelinger, skal

indberettes.

Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til

juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, jf. indberetningsbek. § 12, nr. 3.

Ved

flerårige uddelinger kan fonden eller foreningen vælge at foretage fradrag

for uddelingen indtil forfaldstidspunktet. I disse situationer udskydes

såvel beskatningstidspunkt for modtageren som tidspunktet for

oplysningspligt. Der skal således oplyses om de enkelte rater af

uddelingen for de år, hvor modtageren bliver skattepligtig heraf, jf. SKL

§ 7 B, stk. 2.

Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for

det år, hvor brugsrettigheden udnyttes.

Om udbetalinger fra

medarbejderfonde, se afsnit

B.1.2.2 .

I.2.2.12 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig

kontanthjælp

Tilbagebetaling af skattepligtig

kontanthjælp kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Fradraget foretages i den

personlige indkomst.

Der er, jf. SKL § 7 D, oplysningspligt for de

kommuner, der i det foregående kalenderår har modtaget tilbagebetalinger

af kontanthjælp efter kap. 12 i lov om aktiv

socialpolitik.

I.2.2.13 SKL § 7 F: Underholdsbidrag

Kommuner,

der på bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag efter lov om

inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL § 7 F.

I.2.3 SKL §§ 8 B og F:

Pensionsordninger

Generelt

Reglerne om oplysningspligt

vedrørende pensions- og forsikringsordninger omfattet af PBL afsnit 1 og 2

findes i SKL §§ 8 B og F.

De oplysningspligtige virksomheder er dels

forsikringsselskaber og pensionskasser, dels pengeinstitutter,

pensionsfonde og kapitalpensionsfonde.

Oplysningspligten omfatter både

privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Også

tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse, men hvor

indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal

indberettes.

Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne

kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én

gang for alle til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL

afsnit 1, jf. indberetningsbek. §§ 13 og 23. Oplysningspligten omfatter

med virkning fra 1. jan. 2000 også hvilende ordninger, jf.

indberetningsbek. § 13, stk. 5 og § 23, stk. 4.

Med virkning for kalenderåret 2001

omfatter oplysningspligten også indskud på pensionsordninger for tidligere

selvstændig erhvervsdrivende som nævnt i PBL § 15 A, som indsat ved lov

nr. 1282 af 20. dec. 2000. De indbetalte indskud skal indberettes med

særlig markering.

For

ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de samlede

årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan bortses fra ved

indkomstopgørelsen, indberettes.

Om indkomstskattepligtige

udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, se afsnit

I.2.2 . Om livsforsikrings- og pensionsordninger i

udlandet, se afsnit

I.5 .

Pensionsinstitutter,

gruppeliv, supplerende engangsydelse

Pensionskasser skal årligt

foretage indberetning om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er

tegnet for medlemmerne. Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber, for

så vidt angår gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, når

det mellem arbejdsgiver og arbejdstager er aftalt, at

gruppelivsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en

livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19, jf. indberetningsbek. § 18,

stk. 1. Der skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne

præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

Pensionskasser, som nævnt

i PBL § 29 A, skal årligt foretage indberetning om bidrag medgået til

finansiering af supplerende engangsydelser, jf. indberetningsbek. § 14,

stk. 1.

Forsikringsselskaber, afkast

mv.

Forsikringsselskaber og andre

pensionsinstitutter skal foretage årlige indberetninger om

livsforsikringer mv., som nævnt i PBL § 53 A, stk. 1, med oplysning om

livsforsikringens kapitalværdi ved årets udløb samt forsikringens afkast,

jf. indberetningsbek. § 17, stk. 1.

Undtaget fra indberetning er

livsforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte

udløbstidspunkt, når dette ligger senest ved den forsikredes 80. år.

Undtaget er desuden begravelsesforsikringer, der er baseret på, at et års

indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger og forudsat, dels

at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning, dels at afkastet altid

er negativt, jf. indberetningsbek. § 17, stk. 3.

Undtaget er desuden de

af PBL § 53 A, stk. 4, omfattede syge- og

ulykkesforsikringer.

Udbetalinger og kapitalværdistigninger, der er

indkomstskattepligtige for modtageren, jf. PBL §§ 24 og 53, skal oplyses

af forsikringsselskabet. Ved tilbagebetaling af præmier på forsikringer,

der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11, i tilfælde hvor

tilbagebetalingen skyldes en præmiefritagelse, skal der foretages

indberetning om tilbagebetalingen, jf. § 19, stk. 1 i

indberetningsbek.

Afgiftspligtige

udbetalinger

Pensionsinstitutter, ATP og LD

skal udover at oplyse om udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, jf.

KSLbek. § 20, nr. 19, oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra

kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed

og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i

denne forbindelse til PBL § 38 samt bek. nr. 827 af 31. aug. 2000, § 29,

stk. 2 og 3 og § 30.

Udlodning til

ægtefælle

Forsikringsselskaber,

pensionskasser og pengeinstitutter har pligt til at oplyse, om der er sket

udlodning til ægtefælle i forbindelse med separation, skilsmisse eller

bosondring, jf. SKL §§ 8 B og 8 F, stk. 1, nr. 3, og indberetningsbek.

§ 13, stk. 2, nr. 7 og 8 og § 23, stk. 2, nr. 7

og 8.

I.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter

Ifølge SKL § 8 T, jf. indberetningsbek. §

31, har faglige foreninger, som nævnt i LL § 13, oplysningspligt

vedrørende de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra

medlemmerne.

Indberetningspligten er således kædet sammen med

fradragsretten efter LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen

efter SKL § 8 T, stk. 3 er blevet fritaget for indberetningspligten. Det

enkelte medlem kan pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.

Fravælges indberetningen fortaber det pågældende medlem sin fradragsret,

jf. LL § 13, stk. 2.

Anvender foreningen en del af kontingentet på en

sådan måde, at medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet

efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf.

indberetningsbek. § 31, stk. 2. Ligeledes skal den del af kontingentet,

der anvendes til gruppelivspræmie efter PBL § 56, stk. 4, oplyses

særskilt, jf. indberetningsbek. § 31, stk.

3.

I.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedskasser, der er godkendt i

henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsformidling mv., har,

jf. SKL § 8 U, pligt til at oplyse om de for det foregående

kalenderår modtagne indbetalinger fra det enkelte medlem.

Indberetningspligten omfatter også indbetalte bidrag til

efterlønsordningen.

I.3 Afgivelse af oplysninger

Alle, der er omfattet af skattekontrollovens

bestemmelser om automatisk oplysningspligt, skal foretage anmeldelse herom

til told- og skatteregionen senest 8 dage efter indberetningspligtens

indtræden, jf. indberetningsbek. § 2, stk. 1.

Ophører den

indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder

indberetningspligten, skal virksomheden angive og indbetale A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag samt indsende oplysningsseddel inden 10 dage,

jf. KSLbek. § 18, stk. 3, AMFLbek. § 1, stk. 3 og indberetningsbek. § 3,

stk. 2.

Indberetning skal, bortset fra indberetning efter SKL § 8 S,

foretages senest den 20. jan. eller hvis denne er en lørdag eller en

søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL § 9 A.

Indberetning

foretages elektronisk efter Told- og Skattestyrelsens nærmere anvisninger.

Den oplysningspligtige kan også vælge at foretage indberetning manuelt på

særlige blanketter, jf. indberetningsbek. § 3, stk. 3 og 4, samt AMFLbek.

§ 5, stk. 4, 5 og 6.

I.3.1 Oplysningssedlen

De indberettede oplysninger registreres for

hver enkelt indkomstmodtager og danner grundlag for selvangivelse og

årsopgørelse. Oplysningerne indberettes på oplysningsseddel til Det

Centrale Oplysningsseddelregister (COR).

Oplysningssedlen er inddelt i

rubrikker for de enkelte indkomstarter.

Det er bruttobeløbene, dvs.

beløbene før fradrag af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, der skal

oplyses.

Oplysningssedlens rubrikker 15, 16 og 17 vedrører de

i årets løb i alt indeholdte beløb for henholdsvis A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Der vil på

oplysningssedlen vedrørende kalenderåret 2001 blive etableret en ny rubrik

til indberetning af værdien af afgiftsberigtiget aktieløn. Se rubrik

65.

I.3.2 Oplysningssedlens indhold

Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til

basisoplysninger.

A-indkomsten er inddelt i to rubrikker svarende til

AM-indkomst (rubrik 13), dvs. indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag

og SP-bidrag, og bidragsfri A-indkomst (rubrik

14).

Rubrik 13

I rubrikken indgår indkomstarter,

der er A-indkomst og bidragspligtige efter AMFL, og hvoraf der skal

opkræves SP-bidrag. Som nævnt skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før

fradrag af AM-bidrag og SP-bidrag.

Ved opgørelsen af bruttobeløbet

bortses fra lønmodtagers egne bidrag til ATP og pensionsordninger, der

administreres af arbejdsgiver.

Rubrikken udfyldes med de beløb, der er

godskrevet eller udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold. Som

eksempel kan nævnes løn og lignende, herunder løntillæg af enhver art,

feriegodtgørelser, løn under sygdom og barsel, telefongodtgørelse,

pensionslignende ydelser til tidligere ansatte, herunder løn til

efterlevende. Desuden indgår i rubrikken vederlag til medlemmer af

bestyrelser, udvalg mv., samt pension og lignende skattepligtige ydelser,

der har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en

tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, råd, kommissioner eller

lignende.

Værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, og hvoraf

der skal betales AM-bidrag og SP-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne

19, 20 og 21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik

13.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for

afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal

udelukkende indberettes i rubrik 69.

Personer kan i henhold til en

dobbeltbeskatningsaftale eller på anden vis være fritaget for at betale

skat til Danmark, men alligevel være pligtige til at betale AM-bidrag og

SP-bidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i rubrik 13.

Om internationale forhold, se afsnit

C .

Rubrik 14

I rubrikken indgår ydelser, der

er A-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Der

bortses fra indkomstmodtagerens egne bidrag til ATP.

Hovedgruppen er

eksempelvis ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra

arbejdsløshedskasser, herunder tilbagebetalte efterlønsbidrag, dagpenge

ved sygdom eller barsel, jf. afsnit

B.1.2.1 , strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge

udbetalt af arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag.

Desuden kan

nævnes uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra

pensions-, ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af

indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul),

der udbetales som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med

et nuværende eller tidligere tjenesteforhold.

I rubrikken anføres

endvidere løn til ansatte, der er fritaget for at betale AM-bidrag og

SP-bidrag, eksempelvis fordi de er socialt sikret i et land, som Danmark

har indgået aftale med om social sikring. For denne personkreds gælder

også, at værdien af visse personalegoder, der er A-indkomst, skal

specificeres i rubrikkerne 19, 20 og 21. Om social sikring i udlandet, se

afsnit

C .

Er en skatteyder som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på anden vis fritaget for at

betale skat i Danmark og samtidig fritaget for at betale AM-bidrag og

SP-bidrag, skal lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den pågældende

pligtig at betale AM-bidrag og SP-bidrag, skal lønoplysninger indgå i

rubrik 13.

Rubrik 19, 20 og 21:

Personalegoder, der er gjort til A-indkomst

I disse rubrikker specificeres

værdi af fri bil, værdi af fri telefon samt værdi af fri kost og logi

efter Ligningsrådets satser.

Den samlede sum, inkl. AM-bidrag og

SP-bidrag skal også indgå i rubrik 13. Er lønmodtageren fritaget for at

betale AM-bidrag og SP-bidrag, skal værdien af personalegoder indgå som

del af den samlede sum i rubrik 14.

Fri bil til direktører og andre med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal ved indberetningen

markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68. Om fri bil udloddet som udbytte

til en hovedaktionær se rubrik 36.

Om værdiansættelse af personalegoder

henvises til afsnit

B.1.6 .

Værdi af bil til rådighed (fri

bil), rubrik 19:

Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL §

16, stk. 4.

Værdi af fri telefon udenfor arbejdsstedet,

rubrik 20:

Fri telefon indberettes med værdien 3.000 kr., hvis

arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers med en

forholdsmæssig værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Eventuel

egenbetaling fragår i det beløb, der skal beskattes. Den angivne værdi

gælder, uanset om arbejdsgiveren har stillet en eller flere telefoner til

rådighed.

Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik

21:

Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de

lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien

specificeres i denne rubrik.

Rubrik 36

I rubrikken indberettes

honorarer, provision og andet vederlag i penge for personligt arbejds-

eller tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold, der er AM-bidragspligtig

B-indkomst, og hvoraf der opkræves SP-bidrag. Dette indbefatter også beløb

ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse.

I rubrikken indgår også

værdien af fri bil udloddet som udbytte til en hovedaktionær.

I rubrikken indgår desuden værdi af

aktiekøberetter, der er ydet medarbejderen af arbejdsgiverselskabet. Dette

gælder køberetter omfattet af såvel LL § 16 som LL § 28. Indberetning

foretages med en kodeværdi, der tilkendegiver, hvilken af bestemmelserne

køberetterne er omfattet af. Indberetning skal foretages for henholdsvis

retserhvervelsesåret eller udnyttelses- eller afståelsesåret.

Om

vederlag for udnyttelse af ophavsrettigheder mv., herunder

biblioteksafgift, se afsnit

B.2.3.4 og rubrik 38.

Tegningsretter til aktier mv. og aktier,

der tildeles som vederlag for personligt arbejde, er også omfattet af

oplysningspligten, og værdien skal indberettes i rubrik 36, se afsnit

I.2.2.10. Om afgiftsberigtiget aktieløn, se afsnit I.6 og rubrik 65.

Rubrik 38

I denne rubrik indberettes

B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Som

eksempel herpå kan nævnes uddelinger fra fonde og foreninger mv., honorar

for arbejde udført i udlandet samt forsikringsselskabers udbetaling af

erstatning for arbejdsindtægt.

I rubrikken indgår også tilskud udbetalt

af offentlige myndigheder.

Vederlag udbetalt for immaterielle

rettigheder, herunder biblioteksafgifter og vederlag ifølge

licensordningen med Copy-Dan, skal også indberettes i rubrik 38.

Naturalieydelser fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i rubrik 40

med angivelse af ydelsens art i rubrik 67.

Ydes en erstatning for

arbejdsindtægt eller en immateriel rettighed, herunder biblioteksafgift

mv., der er bidragsfri B-indkomst, helt eller delvist som naturalieydelse,

skal der ske krydsmarkering i rubrik 40, og ydelsens art og værdi skal

angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal

indgå i rubrik 38.

Rubrik 39

I rubrikken skal indberettes

hædersgaver, der er omfattet af den lempelige beskatning, jf. LL § 7 O.

Ydelsen skal indberettes med bruttobeløbet.

Ydes en hædersgave helt

eller delvis som en naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik

40, og art og værdi skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af

pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik

39.

Rubrik 46

I rubrikken indgår ATP-bidrag,

dvs. arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag under

ét.

Rubrik 48

I rubrikken indgår skattefri

rejse- og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jf. LL § 9,

stk. 5, og LL §§ 9 A og 9 B.

I rubrikken indgår også skattefri

uddannelsesydelser omfattet af LL § 31, stk. 3, nr. 3 og 4.

Rubrik 50 - 53:

Personalegoder, der er B-indkomst

I disse rubrikker indberettes de

personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som skal værdiangives.

Værdierne skal ikke medregnes i rubrikkerne 36 og 38.

Om

værdiansættelse, se afsnit

B.1.6 .

Rubrik 50: Fri

helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis

fri helårsbolig til rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der

ligger under den faktiske markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser

herfor.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det

faktisk betalte beløb og den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der

skal indberettes.

Hvis arbejdsgiveren ud over den betalte fri bolig

også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og

varme), skal beløbet indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik

67.

Fri helårsbolig til

direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved

indberetning til rubrik 50 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.

Om værdiansættelse af fri

helårsbolig og fri bolig med bopæls- og fraflytningspligt, se LV

A.B.1.9.5 .

Rubrik 51: Værdi af fri

sommerbolig her i landet

Ved sommerbolig forstås enhver

form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus,

ferielejlighed og lignende.

Fri sommerbolig, der stilles til rådighed

for den ansatte værdiansættes med et beløb, svarende til en procentandel

pr. uge af sommerboligens værdi.

Hvis den ansatte betaler leje, skal

der kun ske indberetning af forskellen mellem den faktisk betalte leje og

den fastsatte værdi, forudsat den betalte leje ikke overstiger den

fastsatte værdi.

Fri

sommerbolig til direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig

B-indkomst og skal ved indberetning til rubrik 51 markeres med særlig

kodeværdi i rubrik 68.

Rubrik 52: Værdi af fri

lystbåd

Ved udtrykket lystbåd forstås

enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal

indberette værdien af fri lystbåd i rubrikken. Værdien udgør en

procentandel pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og

levering.

Fri lystbåd til

direktører, hovedaktionærer mv. er bidragspligtig B-indkomst og skal ved

indberetning til rubrik 52 markeres med særlig kodeværdi i rubrik 68.

Rubrik 53: Værdi af fri

TV-licens

Arbejdsgiverens betaling af den

ansattes radio- og TV licens er skattepligtig. Det samme gælder betaling

af udgifter til betalingskanaler.

Der skal indberettes med

arbejdsgiverens faktiske udgift.

Rubrik 60 -

63

I disse rubrikker indberettes de

personalegoder, der ikke er A-indkomst, og som kun skal

krydsmarkeres.

Rubrik 60:

Personalelån

For ansatte, der har modtaget

personalelån, skal der ske indberetning, hvis lånet er forrentet lavere

end mindsterenten efter KGL § 38, medmindre lånet er ydet til en rente,

der svarer til den, der ville kunne opnås på almindelige markedsvilkår.

For personalelån, der ydes til ansatte i finanssektoren, skal der kun ske

indberetning, hvis lånet er ydet til en lavere rente end svarende til

arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med

lånet.

Rubrik 62: Fri sommerbolig i

udlandet

Sommerbolig til rådighed i

udlandet skal krydsmarkeres.

Rubrik 63:

Frikort

Ydes der frikort til offentlige

befordringsmidler, skal der foretages krydsmarkering i denne

rubrik.

Arbejdsgivere, der som led i ansættelsesforhold yder frikort

til offentlig befordring til nuværende ansatte, skal foretage

indberetning. Ydes frikort til tidligere ansatte, skal der ikke

indberettes, idet forholdet er omfattet af de almindelige

gaveregler.

Frikort til kollektiv befordring, der ydes til

kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som

kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for

folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til

offentlig befordring.

Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses-

eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort

ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996, 825

(TSS).

Rubrik 64

Med baggrund i de særlige regler

for beskatning af ph.d.-studerende, jf. LL § 7 K, stk. 3, skal der ske

indberetning af den skattefri del af ydelsen i rubrik

64.

Rubrik 65

I rubrikken indgår den fulde

værdi af et vederlag, ydet i form af aktier, tegningsretter til aktier

eller aktiekøberetter, hvor arbejdsgiverselskabet har betalt

medarbejderens skat mv. i form af afgift, jf. LL § 28 A.

Rubrik 69, 70 og

71

I disse rubrikker indgår

jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv. og afløsningssum for

pensionstilsagn.

Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede

bruttobeløb, der er udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af

AM-bidrag og SP-bidrag og før fradrag af det skattefri bundfradrag.

Er

en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en pensionsordning for

den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i rubrik 70.

Hvis en

del af gratialet mv. ydes som en naturalieydelse/tingsgave, skal denne del

specificeres i rubrik 71, idet der ikke skal betales AM-bidrag og

SP-bidrag af naturaliedelen af en fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der er,

jf. lov nr. 955 af 20. dec. 1999, § 1, nr. 3, særlige regler for aftaler

om fratræden, hvor aftalen er indgået inden 1. jan. 2000. Som en

konsekvens af de ændrede regler, skal der ved indberetning af

fratrædelsesgodtgørelser, omfattet af disse regler, anvendes særlig

kodeværdi.

Der skal også

anføres kodeværdi ved indberetning af afløsningssum for

pensionstilsagn.

I.4 Oplysningspligt i særlige

situationer

Der gælder særlige regler vedrørende

indberetning for visse persongrupper, ligesom der er en speciel

indberetningsordning vedrørende månedlige indberetninger af

personnumre.

I.4.1 Søfolk

I forbindelse med indberetning af

lønoplysninger mv. for søfolk, skal det fremgå af oplysningssedlen i

hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt

ombord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov

om særlige fradrag for sømænd.

Har en søfarende i et indkomstår haft

indkomst vedrørende forskellige farttyper, indsendes oplysningsseddel for

hver enkelt farttype, idet der på hver oplysningsseddel kun kan ske

indberetning vedrørende indkomst og antal dage for en enkelt

farttype.

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2,

stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord

på et dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik

13. I rubrik 67 anføres antal dage med søindkomst, og i rubrik 68 anføres

kode for henholdsvis nær- eller udenrigsfart.

Søfolk, der er

skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har

erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib, der er

registreret i DIS, skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag af lønindkomst,

hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.

For denne personkreds

oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst i rubrik 67 og

kodeværdier for hhv. udenrigsfart, begrænset fart eller nærfart

anføres i rubrik 68.

Der er specielle kodeværdier for søfolk i

nær-og udenrigsfart, der er hjemmehørende i Grønland eller på

Færøerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit

C.1.1.5 samt til LV

A.B.3 om søfolk

mv.

I.4.2 Udenlandske forskere

Efter KSL § 48 E kan visse udenlandske

forskere og nøglemedarbejdere, der opholder sig i Danmark i en kortere

periode, og som indgår aftale om ansættelse med en dansk arbejdsgiver,

vælge at blive omfattet af en bruttobeskatning. De udenlandske forskere

mv. skal betale AM-bidrag og SP-bidrag af de indtægter, der er omfattet af

ordningen.

Arbejdsgivere med ansatte, der er omfattet af beskatning

efter KSL § 48 E, skal indsende særlig oplysningsseddel til told- og

skatteregionen.

Om § 48 E-beskatning, se afsnit

C.1.2.4 .

Hvis de nævnte personer har anden indkomst end

§ 48 E-indkomsten, skal der indsendes almindelig oplysningsseddel

vedrørende denne indkomst.

I.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere

af A-indkomst

Reglerne om indberetning af personnumre

fremgår af KSL § 57. Alle indeholdelsespligtige virksomheder er, uanset

antal ansatte, omfattet af pligten til at foretage indberetning af

personnummer vedrørende de personer, der har fået udbetalt A-indkomst i

den foregående A-skatteperiode. KSL § 57 er en bemyndigelsesbestemmelse.

De nærmere retningslinier er udmøntet i KSLbek. § 28

A.

Indberetningspligten består, uanset om der er indeholdt A-skat i

udbetalingen. Indberetning skal foretages inden for samme frister, som

gælder for indgivelse af angivelser vedrørende A-skat.

Undtaget fra

indberetningspligt er som hidtil identiteten på personer, der modtager

ydelser efter lov om social pension og pensionsbeskatningsloven, samt

identiteten vedrørende personer, der ikke har dansk personnummer. Undtaget

fra indberetningspligt er endvidere medlemmer af kongehuset og det

diplomatiske korps.

Fritaget for indberetningspligt efter bestemmelsen

er identiteten vedrørende personer, der har modtaget ydelser fra

statsanerkendte arbejdsløshedskasse, jf. bek. § 28 A, stk.

2.

I.4.4 Arbejdsudleje

Der skal ikke indsendes almindelig

oplysningsseddel for arbejdsudlejede personer. Om arbejdsudleje, se afsnit

C.1.1.2 og

G.8 .

I.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle

aktiver i udlandet

SKL §§ 11 A - D indeholder særlige regler

vedrørende oplysning om finansielle aktiver i udlandet. Administrationen

af erklæringsordningen er udlagt til Told- og Skatteregion

Sønderborg.

Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter

skattekontrolloven ikke kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det

de pågældende ejere af finansielle aktiver i udlandet, der pålægges

erklæringspligt samt pligt til at indhente tilsagn fra de udenlandske

pengeinstitutter, depositarer og forsikringsselskaber mv. om indsendelse

af kontroloplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg.

Omfattet af

erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der har indskud på

konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet, er i besiddelse

af livs- eller pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet

eller er begunstiget efter en afdød person i en sådan forsikring i

udlandet.

Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her

til landet, som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en

person, der ikke er skattepligtig her i landet, skal afgive gaveanmeldelse

til Told- og Skatteregion Sønderborg.

Reglerne om erklæringspligt er

nærmere beskrevet i LV

A.I.4 .

I.6 Aktieløn

Der er med lov nr. 1286 af 20. dec. 2000

skabt mulighed for, at et selskab, der yder aktier, aktiekøberetter og

tegningsretter til aktier som led i aflønningen af medarbejderne, kan

indgå aftale med disse om, at selskabet betaler medarbejdernes skat af

løngodet. Hvor en sådan aftale er indgået, erlægges skat mv. i form af en

afgift, der udgør 40% af vederlaget. Selskabet kan erlægge afgiften

kontant, ved aflevering af aktier eller ved deponering af aktier.

Medarbejderen skal ikke medregne værdien af det modtagne vederlag, dvs.

værdien af aktierne, i sin skattepligtige indkomst, når der er valgt

afgiftsbetaling, jf. LL § 28 A. Værdien af det modtagne vederlag skal

imidlertid indgå i medarbejderens indkomstgrundlag ved beregning af

diverse ydelser. Der er indberetningspligt for værdien af det modtagne

vederlag, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 13, og indberetningsbek. § 9, stk. 1,

nr. 12. Værdien skal indberettes i rubrik 65 på oplysningssedlen.

I.7 Omkostningsgodtgørelse

Ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 er

reglerne for omkostningsgodtgørelse ændret. I forbindelse hermed er der

indført indberetningspligt for tilskud, der ydes af en fysisk eller

juridisk person, til dækning af en anden persons udgifter til sagkyndig

bistand i en skatte- eller afgiftssag. Indberetningspligten fremgår af SKL

§ 7 H. Indberetning foretages på særlig blanket til den told- og

skatteregion, hvor tilskudsyder er hjemmehørende. Der er ved bek. nr. 663

af 5. juli 2000 indarbejdet en tilføjelse til indberetningsbek. § 1,

således at indberetningspligten efter SKL § 7 H ikke omfatter fysiske

personer, der ikke iøvrigt er omfattet af indberetningspligten efter

indberetningsbek. § 1, stk 1.

Lignende dokumenter