INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag
Afsnit J
Oplysningspligt
Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL, jf. lovbek. nr. 573 af
5. aug. 1998. Der henvises iøvrigt til bekendtgørelse
om
indberetningspligter efter skattekontrolloven, nr. 1251 af 13. dec. 1996,
som ændret senest ved bek. nr. 1092 af 23. dec. 1998, samt AMFLbek. nr.
1250 af 16. dec. 1996, som senest ændret ved bek. nr. 1091 af
23.
dec. 1998.
Der skelnes mellem en automatisk oplysningspligt
(indberetningspligt), og en oplysningspligt efter anmodning. Kun den
automatiske oplysningspligt vil blive omtalt her. Om oplysningspligt efter
anmodning se ligningsvejledningen afsnit A.I.3. Om særlig
pensionsopsparing (SP-bidrag) se afsnit A.3.
J.1 Den oplysningspligtige
Som udgangspunkt er den, der
foretager udbetaling, godskrivning mv. af løn, vederlag, honorarer mv.
oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7A, stk. 1.
Arbejdsgivere,
hvervgivere, pensionsinstitutter mv., der foretager indeholdelse af
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i
årets løb indeholdte beløb., jf. AMFL § 21, stk. 1, AMFLbek. nr. 1250 af
16. dec. 1996, § 5, stk. 1
og
lov nr. 752 af 10 okt. 1998,
ATP-loven, §
17f , stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension er på samme måde
Læs alt
oplysningspligtig med hensyn til indeholdte lønmodtagerbidrag, jf.
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 5, stk. 2.
Oplysningspligten
efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet.
Oplysningspligten påhviler såvel
erhvervsdrivende som ikke-erhvervs-drivende, herunder foreninger, klubber
mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig eller
ej.
Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn,
vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber,
pensionskasser, banker mv.
I visse situationer, nemlig ved overdragelse
af obligationer og rentekuponer, finansielle kontrakter samt
investeringsforeningspapirer mellem private parter, bliver også private
personer omfattet af oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af
aftaler om finansielle kontrakter mellem private.
Foregår udbetaling
via en mellemmand, bliver mellemmanden kun oplysningspligtig, når
arbejdsgiveren er ude af stand til at give oplysningerne, jf. SKL § 7,
stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs eller lignende.
For at
kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er det en
forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i
landet.
Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for
den person eller det selskab, som med eget bogholderi forestår
lønudbetaling for et udenlandsk selskabs regning.
Begrebsmæssigt falder
mellemmand i skattekontrolloven sammen med be-fuldmægtiget i
kildeskattelovens forstand. Se om befuldmægtiget afsnit C.1.1.1.
Fælles
for bestemmelserne om oplysningspligt er, at de, der foretages
indberetning om, skal give den indberetningspligtige oplysning om
personnummer/ SE-nummer, navn og adresse, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996, § 4, og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 6. Har den pågældende
hverken CPR-nummer eller SE-nummer, oplyses fødselsdato, navn og adresse.
Ved udenlandsk adresse oplyses tillige hjemland.
Ved afgivelse af
identifikationsoplysninger skal der forevises legitimation, jf. bek. nr.
1251 af 13. dec. 1996, § 4, stk. 5.
Underretningspligt
Der knytter sig til oplysningspligten en
underretningspligt, idet den oplysningspligtige skal underrette ansatte,
kunder mv. om, hvad der er indberettet til skattemyndighederne om de
pågældende, jf. SKL §§ 7, stk. 7, 7A, stk. 4, og 7B, stk. 3.
De oplysningspligtige efter AMFL giver den bidragspligtige
underretning om størrelsen af indberettet lønmodtagerbidrag og SP-bidrag,
jf. AMFL § 11, stk. 1, 5 og 6, og ATP-lovens § 17f, stk.1. Specielt for
pensionsinstitutterne gælder, at underretning om lønmodtagerbidrag skal
gives den bidragspligtige senest den 1. juni i året efter kalenderåret,
jf. AMFL § 11, stk. 5 og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal i forbindelse med
indberetningen om indeholdte ATP-bidrag underrette Told- og
Skattestyrelsen om, hvor meget der i kalenderåret er indeholdt i
lønmodtagerbidrag, jf. samme bek. § 5, stk. 2.
Ifølge AMFL § 11, stk. 5 har arbejdsgivere pligt til at
underrette pensionsinstitutterne mv., herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension om de bidragspligtige beløb. Arbejdsgiveren skal desuden på
grundlag af oplysninger fra den ansatte underrette pensionsinstitutterne
mv. om ansatte, der er fritaget for at betale lønmodtagerbidrag, fordi de
er socialt sikret i et andet land, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996,
§ 32, stk. 1.
J.2 Oplysningspligtens omfang
Alle udbetalinger af
skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten.
Dette gælder, hvad enten der er tale om A- eller B-indkomst. I visse
situationer er også skattefri ydelser omfattet af
oplysningspligten.
Oplysning om lønindtægter og anden A-indkomst skal
afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet
sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke fundet sted senest 6
måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til
beløbet, skal dette medtages på oplysningssedlen senest på dette
tidspunkt, jf. SKL § 7, stk. 8, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr.734 af 10.
okt. 1998, § 22, stk. 1.
Oplysning om honorar og provision skal gives
for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til
beløbet.
J.2.1 Undtagelser fra
oplysningspligten
Undtaget fra reglerne om
oplysningspligt er medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps, jf.
bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 5.
J.2.2 Skattekontrollovens
oplysningspligter
J.2.2.1 SKL § 7 A: A-indkomst, løn
mv.
Afgørende for, om der foreligger
oplysningspligt efter SKL § 7, er, at den udbetalte ydelse er A-indkomst
efter KSL § 43, stk. 1 eller efter skatteministerens beslutning er gjort
til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2.
Omfattet er derfor løn, gratiale, provision og andet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold samt iøvrigt beløb til
godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet,
herunder skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser. Godtgørelserne
skal opføres som A-indkomst på oplysningssedlen.
Oplysningspligten omfatter også skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser, omfattet af LL § 9, stk. 5, jf. SKL § 7, stk. 1,
nr. 1, 2. pkt. De skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser skal oplyses
i rubrik 48 på oplysningssedlen. Udbetales der godtgørelser ud over
Ligningsrådets satser, skal der ske en klar specificering af, hvad der er
skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er løntillæg.
Ved §1 i lov nr. 1063 af 12. dec. 1996 er SL § 5, litra d
ophævet, dog således, at bestemmelsen kan anvendes indtil 31. marts 1999,
jf. lovens § 5, stk. 2.
Fra og
med 1. apr. 1999 er skattefri godtgørelser til offentligt ansatte også
omfattet af reglerne i LL § 9, stk.5, og skal dermed indberettes, jfr SKL
§ 7, stk.1, nr. 1.
Oplysningspligten
omfatter ikke skattefri beløb udbetalt efter LL § 9, stk. 9 (30%-reglen),
jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., modsætningsvis.
Godtgjorte
udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig indkomst for
lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.
Der henvises
iøvrigt til afsnit B.1.7.
Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver
udbetales til lønmodtagere, der ikke er skattepligtige her til landet,
skal oplyses, jf. SKL § 7, stk.
1,
nr. 3.
Told-og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af
oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i
udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at
indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for
arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste
driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages
at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en
medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske
datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om
datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet anses
selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet af
reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.
Er dette ikke tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud
fra en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal
træffes konkret i det enkelte tilfælde med udgangspunkt i cirk. nr. 129 af
4. juli 1994, punkt 3.1.1.1., jf. TfS 1997,709.
KSLbek. nr.734 af 10.
okt. 1998, § 20, opregner en række indkomstarter, der efter
skatteministerens bestemmelse henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf.
SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig
om løbende ydelser, der udbetales udenfor egentlige ansættelsesforhold.
Eksempelvis kan nævnes bestyrelseshonorarer, pensioner, forskellige
uddannelsesydelser, skattepligtige bistandsydelser, dagpenge mv.
Med
virkning fra 1. jan. 1999 anses vederlag udbetalt til domsmænd og nævninge
for A-indkomst, jfr KSL § 43, stk .2 og KSLbek. § 20, nr 31. Disse
vederlag er derfor omfattet af oplysningspligten i SKL § 7, stk.1, nr. 2
.
J.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst
Efter skatteministerens
bestemmelse omfatter oplysningspligten alle, der har foretaget udbetaling
eller godskrivning af beløb mv. som nævnt i SKL § 7 A, stk. 2, jf. bek.
nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9. Oplysningspligten er uafhængig af om
ydelsen er udbetalt som en løbende ydelse eller som et engangsbeløb.
Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2-5 og 7 omfatter også
naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.
Honorar, provision mv.
Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter oplysningspligten
vederlag, honorar mv. i penge, der udbetales for personlig arbejds- eller
tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold.
Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer mv.,
der efter momsloven ikke skal belægges med moms. Det betyder i praksis, at
der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden
moms.
Omfattet af oplysningspligten er derfor for det første
ydelser, der i henhold til momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, og
for det andet vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regning er
udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er
momspligtig som følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning
ikke overstiger 20.000 kr. årligt.
Dog skal vederlag for personbefordring samt leje,
bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af
momslovens § 13 er undtaget fra momspligt, ikke indberettes, jf. § 9, nr.
1, pkt. a og b i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.
Ifølge samme bek. § 9, nr. 1, pkt. c, er vederlag, der ydes
af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i foreningens
skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det samlede årlige
vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger
1.500 kr.
Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig
arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten ikke
omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et
aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller
f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt, også selv om der
i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
Der er fuld oplysningspligt for beløb, ydet som godtgørelse
for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks. rejse- og
befordrings- eller op-holdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1.
pkt.
Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder
godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales
til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget
ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.
1, 2. pkt. Det drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv.,
der ikke anses for lønmodtagere.
J.2.2.3 Personalegoder
Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3
efter skatteministerens bestemmelse, oplysningspligt for den, der som led
i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en
tillidspost yder skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt
vederlag herfor.
De oplysningspligtige arter af fordele er fastsat i §
10 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.
Oplysningspligten omfatter
herefter dels personalegoder, der er gjort til A-indkomst såsom fri
telefon og fri bil, dels visse personalegoder, der er B-ind-komst.
Bestemmelsen er udtømmende.
J.2.2.4 Immaterielle rettigheder
Der er efter SKL § 7 A, stk. 2,
nr. 2, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec 1996, § 9, nr. 2, oplysningspligt
vedrørende vederlag for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,
herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af
en person.
Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og
naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.
Det
er uden betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som
en sum én gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om der skal
svares moms af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset om
indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en
udenlandsk person eller selskab.
Udbetales der royalties for anvendelse
af patent, varemærke mv. eller vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how) omfattes dette
også af oplysningspligten.
Landsskatteretten
har i kendelse af 29. maj 1998 fastslået, at vederlag i form af modtagne
biblioteksafgifter og vederlag ifølge licensordningen ved institutionen
Copy-Dan, er betalinger for andres udnyttelse af ophavsmandens værk, og
disse vederlag er dermed ikke omfattet af bidragspligten og
bidragsgrundlaget i AMFL § 7, stk.1 litra c, og § 8, stk.1, litra e. TfS.
1998.559 og 1998.669.
J.2.2.5 Hædersgaver
Ved hædersgaver forstås gaver og
legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater,
kulturelle fonds mv. her i landet eller i udlandet, når gaven eller
legatet har karakter af en anerkendelse af modtagerens
fortjenester.
Ydelserne er undergivet den lempelige beskatning i LL § 7
O, stk. 3, og omfattet af oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3,
jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 3.
Oplysningspligten
omfatter såvel pengeydelser som naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996, § 9, stk.2.
J.2.2.6 Jubilæumsgratialer,
fratrædelsesgodtgørelse mv.
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4,
jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 4 og 5, skal der oplyses om
fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der ikke er A-indkomst,
herunder også den del af ydelsen, der af arbejdsgiveren, jf. PBL § 19,
indbetales på en pensionsordning for modtageren.
Oplysningspligten
omfatter hermed også den skattefri del af den i KSLbek. nr. 734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 24, nævnte A-indkomst.
J.2.2.7 Vederlag for afløsning af
pensionstilsagn
Den skattepligtige del af
vederlag for afløsning af pensionstilsagn er ifølge KSLbek. nr.734 af 10.
okt. 1998, § 20, nr. 25, A-indkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, jf.
bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 6, skal den del, der ikke er
A-indkomst, oplyses. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen er
omfattet af oplysningspligten.
J.2.2.8 Ph.d.-studerende
Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 2,
nr. 9, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 7, oplysningspligt på
den skattefri del af de ydelser, der udbetales til ph.d.-studerende ved
studieophold i udlandet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, samt
legater til ph.d.-studerende, der modtager SU, når legaterne er betinget
af, at de anvendes til studieophold i udlandet, jf. LL § 7 K, stk. 3.
J.2.2.9 Erstatning for arbejdsindtægt
Forsikringsselskaber, der
foretager udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt skal oplyse herom,
jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr.
8.
Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv.,
der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af
arbejdsindtægt.
Ydes erstatningen helt eller delvis som
naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf.
bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.
J.2.2.10 SKL § 7 B: Fonde og
foreninger
Efter SKL § 7 B skal bestyrelser
for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven
eller pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets
samlede uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt
modtager, herunder også naturalieydelser.
Ifølge bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11 er uddelinger
til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter KSL
§§ 1 og 2 undtaget fra indberetningspligten.
Undtaget fra indberetningspligten er endvidere uddelinger
til fysiske personer, når uddelingen er skattefri efter LL § 7, litra z.
Skattefriheden efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske
personer på til og med 5.000 kr. årligt fra en fond eller forening, som er
godkendt af socialministeren, og som har til formål at støtte socialt
eller sygdomsbekæmpende arbejde. Overstiger værdien af årets samlede
ydelser fra den pågældende fond til en person 5.000 kr., skal det
overstigende beløb indberettes.
Alle andre uddelinger til fysiske personer, herunder
skattefri uddelinger, skal indberettes.
Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til
juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11, nr.
3.
Er der tale om flerårige uddelinger, kan fonden vælge at
oplyse om uddelingen for det indkomstår, hvor modtageren bliver
skattepligtig af beløbet. Fondens fradragsret udskydes tilsvarende.
Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for det
år, hvor brugsrettigheden udnyttes.
Om medarbejderfonde se afsnit B.1.2.2.
J.2.2.11 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig
kontanthjælp
Tilbagebetaling af skattepligtig
kontanthjælp kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Fradraget foretages i den
personlige indkomst.
Med baggrund i dette er der i SKL § 7 D indarbejdet
oplysningspligt for de kommuner, der i det foregående kalenderår har
modtaget tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kap. 12 i lov om aktiv
socialpolitik.
J.2.2.12 SKL § 7 F: Underholdsbidrag
Kommuner, der på
bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag efter lov om
inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL § 7 F.
J.2.3 SKL §§ 8 B og F:
Pensionsordninger
Generelt
Reglerne om oplysningspligt vedrørende pensions- og
forsikringsordninger omfattet af PBL afsnit 1 og 2 findes i SKL §§ 8 B og
F.
De oplysningspligtige virksomheder er dels
forsikringsselskaber og pensionskasser, dels pengeinstitutter,
pensionsfonde og kapitalpensionsfonde.
Oplysningspligten omfatter både privattegnede og
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.
Også tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse,
men hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal
indberettes.
Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne
kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én
gang for alle til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL
afsnit 1, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12 og 22.
For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal
størrelsen af de samlede årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan
bortses fra ved indkomstopgørelsen, indberettes.
Om indkomstskattepligtige udbetalinger, der er gjort til
A-indkomst se afsnit J.2.2. Om livsforsikrings- og pensionsordninger i
udlandet se afsnit J.5.
Pensionskasser mv.
Pensionskasser skal desuden årligt foretage indberetning om
gruppelivs-forsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.
Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber, for så vidt angår
gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, når det mellem
arbejdsgiver og arbejdstager er aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår
som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19,
jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 17, stk. 1.
Der skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne
præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.
Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal årligt
foretage indberetning om bidrag medgået til finansiering af supplerende
engangsydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996 § 13,stk.1.
Forsikringsselskaber mv.
Forsikringsselskaber og andre pensionsinstitutter skal
foretage årlige indberetninger om livsforsikringer mv., som nævnt i PBL §
53 A, stk. 1, med oplysning om livsforsikringens kapitalværdi ved årets
udløb samt forsikringens afkast, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 16,
stk. 1.
Undtaget fra indberetning er livsforsikringer, der kun
kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet
inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, når dette ligger senest
ved den forsikredes 80. år. Undtaget er desuden begravelsesforsikringer,
der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års
udbetalinger og forudsat, dels at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning, dels at afkastet altid er negativt, jf. bek. nr.
1251 af 13. dec. 1996, § 16, stk. 3.
Undtaget
er desuden de af PBL § 53 A, stk.1 nr 5, jf. stk.4, omfattede syge- og
ulykkesforsikringer.
Udbetalinger
og kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren,
jf. PBL § 53, skal oplyses af forsikringsselskabet. Ved tilbagebetaling af
præmier på forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11, i
tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes en præmiefritagelse, skal der
foretages indberetning om tilbagebetalingen, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996 § 18, stk. 1.
Afgiftspligtige udbetalinger
Pensionsinstitutter, ATP og LD skal udover at oplyse om
udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.
1998, § 20, nr. 19, oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra
kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed
og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne
forbindelse til PBL § 38 samt bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.
Udlodning til ægtefælle
Forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter
har pligt til at oplyse, om der er sket udlodning til ægtefælle i
forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring, jf. SKL §§ 8B og
8F, stk. 1, nr. 3, og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 12, stk. 7 og 8 og
§ 22, stk. 7 og 8.
J.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter
Ifølge SKL § 8 T, jf. bek. nr.
1251 af 13. dec. 1996, § 28, har faglige foreninger som nævnt i LL § 13
oplysningspligt vedrørende de for det foregående kalenderår modtagne
indbetalinger fra medlemmerne.
Indberetningspligten er således kædet sammen med
fradragsretten efter LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen
efter SKL § 8 T, stk. 3 er blevet fritaget for indberetningspligten. Det
enkelte medlem kan pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.
Fravælges indberetningen fortaber det pågældende medlem sin fradragsret,
jf. LL § 13, stk. 2.
Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan
måde, at medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet efter PSL
§ 3, stk. 2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf. bek. nr. 1251
af 13. dec. 1996, § 28, stk. 2 og cirk. nr. 72 af 17. april 1996.
Ligeledes skal den del af kontingentet, der anvendes til
gruppelivspræmie efter PBL § 56, stk. 4 oplyses særskilt, jf. bek. nr.
1251 af 13. dec. 1996, § 28, stk. 3.
J.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser
Arbejdsløshedskasser, der er
godkendt i henhold til lov om arbejds-løshedsforsikring og
arbejdsformidling mv., har, jf. SKL § 8 U, pligt til at oplyse om de for
det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra det enkelte medlem.
J.3 Afgivelse af oplysninger
Alle, der er omfattet af
skattekontrollovens bestemmelser om automatisk oplysningspligt, skal
foretage anmeldelse herom til told- og skatteregionen senest 8 dage efter
indberetningspligtens indtræden, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 2,
stk.1.
Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed,
der begrunder indberetningspligten, skal virksomheden angive og indbetale
A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag samt indsende oplysningsseddel
inden 10 dage, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 3, stk. 2 og AMFLbek.
nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 16.
Indberetning skal, bortset fra
indberetning efter SKL § 8 S, foretages senest den 20. jan. eller hvis
denne er en lørdag eller en søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL §
9 A.
Indberetning foretages i maskinlæsbar form efter særlige regler,
der fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. Den oplysningspligtige kan
også vælge at foretage indberetning manuelt på særlige blanketter, jf.
bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 3, stk. 3 og 4 samt AMFLbek. nr. 1250 af
16. dec. 1996, § 5, stk. 5 og 6.
J.3.1 Oplysningssedlen
De indberettede oplysninger
registreres for hver enkelt indkomstmodtager og danner grundlag for
selvangivelse og årsopgørelse. Oplysningerne indberettes på
oplysningsseddel til det centrale oplysningsseddelregister
(COR).
Oplysningssedlen er inddelt i rubrikker for de enkelte
indkomstarter.
Det er bruttobeløbene, dvs. beløbene før fradrag af
lønmodtagerbidrag, SP-bidrag og A-skat, der skal
oplyses.
Oplysningssedlens rubrikker 15, 16 og 17 (tidligere rubrik 49)
vedrører de i årets løb i alt indeholdte beløb for henholdsvis A-skat,
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag.
J.3.2 Oplysningssedlens indhold
Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til basisoplysninger.
A-indkomsten
er inddelt i to rubrikker svarende til AM-indkomst (rubrik 13), dvs
indkomst, hvoraf der skal betales lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, og
bidragsfri A-indkomst (rubrik 14), dvs. indkomst, hvoraf der hverken skal
betales lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag.
Rubrik 13
I rubrikken indgår indkomstarter, der er A-indkomst og
bidragspligtig efter AMFL og hvoraf der skal opkræves SP-bidrag. Som nævnt
skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før fradrag af lønmodtagerbidrag
og SP-bidrag.
Ved opgørelsen af bruttobeløbet bortses fra lønmodtagers
egne bidrag til ATP og pensionsordninger, der administreres af
arbejdsgiver.
Rubrikken udfyldes med de beløb, der er godskrevet eller
udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold. Som eksempel kan nævnes
løn og lignende, herunder løntillæg af enhver art, feriegodtgørelser, løn
under sygdom og barsel, telefongodtgørelse, pensionslignende ydelser til
tidligere ansatte, herunder løn til efterlevende. Desuden indgår i
rubrikken vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg mv., samt pension
og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med et tidligere
medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser,
udvalg, råd, kommissioner eller lignende.
Værdien af visse
personalegoder, der er A-indkomst, og hvoraf der skal betales
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne 19, 20 og
21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik
13.
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for
afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal
udelukkende indberettes i rubrik 69.
Personer kan i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale eller på anden vis være fritaget for at betale
skat til Danmark, men alligevel være pligtige til at betale
lønmodtagerbidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i rubrik 13.
Om internationale forhold, se afsnit C.
Rubrik 14
I rubrikken indgår ydelser, der er A-indkomst, hvoraf der
ikke skal betales lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag.
Hovedgruppen er
eksempelvis ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra
arbejdsløshedskasser, dagpenge ved sygdom eller barsel, jf. afsnit
B.1.2.1, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge udbetalt af
arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag.
Desuden kan nævnes
uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra pensions-,
ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af indskrænkninger
i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul), der udbetales
som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med et nuværende
eller tidligere tjenesteforhold.
I rubrikken anføres endvidere løn til
ansatte, der er fritaget for at betale lønmodtagerbidrag, eksempelvis
fordi de er socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale med
om social sikring. For denne personkreds gælder også at værdien af visse
personalegoder, der er A-indkomst, skal specificeres i rubrikkerne 19, 20
og 21. Om social sikring i udlandet se afsnit C.
Er en
skatteyder som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på
anden vis fritaget for at betale skat i Danmark og samtidig
fritaget for at betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, skal
lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den pågældende pligtig at
betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag skal lønoplysninger indgå i rubrik
13.
Rubrik 19, 20 og 21 Personalegoder, der er gjort til
A-indkomst
I disse rubrikker specificeres værdi af fri bil, værdi af
fri telefon samt værdi af fri kost og logi efter Ligningsrådets
satser.
Den samlede sum, inkl. lønmodtagerbidrag, og SP-bidrag skal
også indgå i rubrik 13. Er lønmodtageren fritaget for at betale
lønmodtagerbidrag, skal værdien af personalegoder indgå som del af den
samlede sum i rubrik 14.
Om værdiansættelse af personalegoder
henvises til afsnit B.1.6.
Værdi af bil til rådighed (fri bil),
rubrik 19:
Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL § 16,
stk. 4.
Værdi af fri telefon udenfor arbejdsstedet, rubrik
20:
Fri telefon indberettes med værdien 3.000 kr., hvis arbejdsgiveren
har betalt telefonregningen hele året, og ellers med en forholdsmæssig
værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Eventuel egenbetaling
fragår i det beløb, der skal beskattes. Den angivne værdi gælder uanset om
arbejdsgiveren har stillet en eller flere telefoner til
rådighed.
Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik
21:
Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de
lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien
specificeres i denne rubrik.
Rubrik 36
I rubrikken indberettes honorarer, provision og andet
vederlag i penge for personligt arbejds- eller tjenesteydelse udenfor
ansættelsesforhold, der er bidragspligtig B-indkomst, og hvoraf der
opkræves SP-bidrag. Dette indbefatter også vederlag for udnyttelse af
visse ophavsrettigheder mv., samt beløb ydet som godtgørelse for afholdte
udgifter ved indkomstens erhvervelse.
Ydes vederlag for en immateriel
rettighed delvis som naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik
40 og naturalieydelsens art, værdi og rubriknummer, hvor naturaliedelen
indgår, skal angives i rubrik 67. Pengedelen indgår i rubrik 36 og
naturaliedelen indgår i rubrik 38, da denne del ikke er omfattet af
bidragspligten i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde mv.
Om
biblioteksafgift mv. se afsnit B.2.3.4 og rubrik 38.
Rubrik 38
I denne rubrik indberettes B-indkomst, hvoraf der ikke skal
betales løn-modtagerbidrag eller SP-bidrag. Som eksempel herpå kan nævnes
uddelinger fra fonde og foreninger mv., honorar for arbejde udført i
udlandet samt forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for
arbejdsindtægt.
Indberettes
i rubrik 38 skal også vederlag i form af modtagne biblioteksafgifter og
vederlag ifølge licenordningen med Copy-Dan, idet disse vederlag ifølge
Landsskatteretskendelse af 29. maj 1998 ikke er omfattet af
bidragspligten i AMFL. TfS. 1998.559.
Naturalieydelser
fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i rubrik 40 med angivelse af
ydelsens art i rubrik 67.
Ydes en del af erstatning for
arbejdsindtægt, og biblioteksafgifter mv., der er bidragsfri
B-indkomst, som naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40
og ydelsens art og værdi samt rubriknummer, hvor naturaliedelen indgår,
skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel
skal indgå i rubrik 38.
Rubrik 39
I rubrikken skal indberettes hædersgaver, der er omfattet
af den lempelige beskatning i LL § 7 O. Ydelsen skal indberettes med
bruttobeløbet.
Ydes en hædersgave helt eller delvis som en
naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40 og art, værdi og
rubriknummer, hvor naturaliedelen indgår, skal angives i rubrik 67. Den
samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik
39.
Rubrik 46
I rubrikken indgår ATP-bidrag, dvs. arbejdsgiver- og
lønmodtagerbidrag under ét.
Rubrik 48
I rubrikken indgår skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse efter Lig-ningsrådets satser, jf. LL § 9, stk.
5.
Rubrik 50 - 53 Personalegoder, der er B-indkomst
I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke
er A-indkomst og som skal værdiangives. Værdierne skal ikke medregnes i
rubrikkerne 36 og 38.
Om værdiansættelse se afsnit
B.1.6.
Rubrik 50 Fri helårsbolig
Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til
rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under den
faktiske markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser herfor.
Den
ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte beløb og
den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der skal indberettes.
Hvis
arbejdsgiveren mv. ud over den betalte fri bolig også betaler for
udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og varme), skal beløbet
indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik 67.
Direktører mv., se
rubrik 61.
Om værdiansættelse af fri helårsbolig og fri bolig med
bopæls-og fraflytningspligt se LV A.B.1.9.5.
Rubrik 51 Værdi af fri sommerbolig her i landet
Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har
karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, ferielejlighed og
lignende.
Fri
sommerbolig, der stilles til rådighed for den ansatte værdiansættes med et
beløb, svarende til en procentandel pr uge af sommerboligens
værdi.
Hvis den
ansatte betaler leje, skal der kun ske indberetning af forskellen mellem
den faktisk betalte leje og den fastsatte værdi, forudsat den betalte leje
ikke overstiger den fastsatte værdi.
Rubrik 52 Værdi af fri lystbåd
Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der
anvendes i fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri
lystbåd i rubrikken. Værdien udgør en procentandel pr uge af bådens
anskaffelsessum inkl. moms og levering.
Rubrik 53 Værdi af fri TV-licens
Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og TV
licens er skattepligtig. Det samme gælder betaling af udgifter til
betalingskanaler.
Der skal indberettes med arbejdsgiverens faktiske
udgift.
Rubrik 60 - 63
I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke
er A-indkomst, og som kun skal krydsmarkeres.
Rubrik 60 Personalelån
For ansatte, der har modtaget personalelån, skal der ske
indberetning, hvis lånet er forrentet lavere end mindsterenten, og
rentefordelen i kalenderåret er over 1.200 kr.
Rubrik 61 Fri helårsbolig for direktører
Får en direktør eller anden medarbejder - med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform - helårsbolig stillet til rådighed, og
ligger den aftalte leje under markedslejen, skal der ske indberetning med
en krydsmarkering.
Rubrik 62 Fri sommmerbolig i udlandet
Sommerbolig til rådighed i udlandet skal
krydsmarkeres.
Rubrik 63 Frikort
Ydes der frikort til offentlige befordringsmidler, skal der
foretages krydsmarkering i denne rubrik.
Arbejdsgivere, der som led i
ansættelsesforhold yder frikort til offentlig befordring til nuværende
ansatte, skal foretage indberetning. Ydes frikort til tidligere ansatte,
skal der ikke indberettes, idet forholdet er omfattet af de almindelige
gaveregler.
Frikort til kollektiv befordring, der ydes til
kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for
folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til
offentlig befordring.
Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses-
eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort
ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996,825
(TSS).
Rubrik 64
Med baggrund i de særlige regler for beskatning af
ph.d.-studerende, jf. LL § 7 K, stk. 3, skal der af kontrolhensyn ske
indberetning af den skattefri del af ydelsen i rubrik 64.
Rubrik 69, 70 og 71
Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv. og
afløsningssum for pensionstilsagn er undergivet den lempelige beskatning i
LL § 7 O.
Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede
bruttobeløb, der er udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af
lønmodtagerbidrag og SP-bidrag og før fradrag af det skattefri
beløb.
Er en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en
pensionsordning for den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i
rubrik 70.
Hvis en del af gratialet mv. ydes som en
naturalieydelse/tingsgave, skal denne del specificeres i rubrik 71, idet
der ikke skal betales lønmodtagerbidrag af naturaliedelen af en
fratrædelsesgodtgørelse mv.
J.4 Oplysningspligt i særlige
situationer
Der gælder særlige regler
vedrørende indberetning for visse persongrupper, ligesom der er en speciel
indberetningsordning vedrørende månedlige indberetninger af personnumre.
J.4.1 Søfolk
I forbindelse med indberetning
af lønoplysninger mv. for søfolk, skal det fremgå af oplysningssedlen i
hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt
ombord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov
om særlige fradrag for sømænd.
Har en søfarende i et indkomstår haft
indkomst vedrørende forskellige farttyper, indsendes oplysningsseddel for
hver enkelt farttype, idet der på hver oplysningsseddel kun kan ske
indberetning vedrørende indkomst og antal dage for en enkelt
farttype.
For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2,
stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord
på et dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik
13. I rubrik 67 anføres antal dage med søindkomst, og i rubrik 68 anføres
kode "29" eller "28" for henholdsvis nær- eller udenrigsfart.
Der er
specielle kodeværdier for søfolk i nær- og udenrigsfart, der er
hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne.
Søfolk, der er
skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har
erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib, der er
registreret i DIS, skal ikke betale lønmodtagerbidrag af lønindkomst,
hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.
For denne personkreds
oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst i rubrik 67 og
kodeværdien "27" anføres i rubrik 68.
Der henvises i øvrigt til LV
A.B.3 om søfolk mv. samt til afsnit C.1.1.5. i denne
vejledning.
J.4.2 Udenlandske forskere
Efter KSL § 48 E kan visse
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, der opholder sig i Danmark i en
kortere periode, og som indgår aftale om ansættelse med en dansk
arbejdsgiver, vælge at blive omfattet af en bruttobeskatning. De
udenlandske forskere mv. skal betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag af de
indtægter, der er omfattet af ordningen.
Arbejdsgivere med ansatte, der
er omfattet af beskatning efter KSL § 48 E, skal indsende særlig
oplysningsseddel til Told- og Skatteregion København, der administrererer
ordningen.
Om § 48 E-beskatning, se afsnit C.1.2.4.
Hvis de nævnte
personer har anden indkomst end § 48 E-indkomsten, skal der indsendes
almindelig oplysningsseddel vedrørende denne indkomst.
J.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere
af A-indkomst
Ifølge SKL § 7 C , jf. bek. nr.
975 af 20. nov. 1996, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 332 af 8.
juni 1998 skal indeholdelsespligtige vedrørende A-skat foretage månedlige
indberetninger af personnumre på de personer, der har fået udbetalt
A-indkomst i den foregående A-skatteperiode.
Indberetningspligten
består, uanset om der er foretaget indeholdelse i udbetalingen eller ikke,
jf. bek. § 1. Omfattet af oplysningspligten er indeholdelsespligtige, der
i det forudgående kalenderår har haft mindst 11 ansatte, jf. bek. § 2, stk
.1. Indberetning skal foretages senest den 10. i måneden efter den måned,
hvor der er udbetalt A-indkomst, jf. bek. § 4, stk. 1.
Ifølge
bek. nr. 332 af 8. juni 1998 anses indberetning som rettidig, såfremt den
er afsendt indenfor fristen, jf.. TfS. 1998.478.
Indberetningspligten
omfatter, jf. bek. § 3, ikke udbetaling af A-indkomst i form af ydelser
udbetalt til personer i medfør af sociallovgivningen samt udbetalte
ydelser som nævnt i PBL § 20.
Told-og skatteregionen kan give
dispensation fra indberetningspligten, jf. bek. § 2, stk 3. Dette gælder
specielt de situationer, hvor den indeholdelsespligtige godtgør, at en
opfyldelse af indberetningspligten vil medføre uforholdsmæssige
omkostninger for denne.
J.4.4 Arbejdsudleje
Der skal ikke indsendes
almindelig oplysningsseddel for arbejdsudlejede personer. Se om
arbejdsudleje afsnit C.1.1.2. og H 8.
J.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle
aktiver i udlandet
SKL §§ 11 A - D indeholder
særlige regler vedrørende oplysning om finansielle aktiver i udlandet.
Administrationen af erklæringsordningen er udlagt til Told- og
Skatteregion Sønderborg.
Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter
skattekontrolloven ikke kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det
de pågældende ejere af finansielle aktiver i udlandet, der pålægges
erklæringspligt samt pligt til at indhente tilsagn fra de udenlandske
pengeinstitutter, depositarer og forsikringsselskaber mv. om indsendelse
af kontroloplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg.
Omfattet af
erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der har indskud på
konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet, er i besiddelse
af livs- eller pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet
eller er begunstiget efter en afdød person i en sådan forsikring i
udlandet.
Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her
til landet, som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en
person, der ikke er skattepligtig her i landet, skal afgive gaveanmeldelse
til Told- og Skatteregion Sønderborg.
Reglerne om erklæringspligt er
nærmere beskrevet i LV A.L.4.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT J - OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT J - OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT I REGNSKABET MED A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT I OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT I - REGNSKAB MED A-SKAT OG AM-BIDRAG Retsinformation · 5. februar 2008