Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT J OPLYSNINGSPLIGT

STV nr 20048 af 01/01/1999Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om indeholdelse af A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

Afsnit J

Oplysningspligt

Reglerne om oplysningspligt fremgår af SKL, jf. lovbek. nr. 573 af

5. aug. 1998. Der henvises iøvrigt til bekendtgørelse

om

indberetningspligter efter skattekontrolloven, nr. 1251 af 13. dec. 1996,

som ændret senest ved bek. nr. 1092 af 23. dec. 1998, samt AMFLbek. nr.

1250 af 16. dec. 1996, som senest ændret ved bek. nr. 1091 af

23.

dec. 1998.

Der skelnes mellem en automatisk oplysningspligt

(indberetningspligt), og en oplysningspligt efter anmodning. Kun den

automatiske oplysningspligt vil blive omtalt her. Om oplysningspligt efter

anmodning se ligningsvejledningen afsnit A.I.3. Om særlig

pensionsopsparing (SP-bidrag) se afsnit A.3.

J.1 Den oplysningspligtige

Som udgangspunkt er den, der

foretager udbetaling, godskrivning mv. af løn, vederlag, honorarer mv.

oplysningspligtig, jf. SKL §§ 7, stk. 1 og 7A, stk. 1.

Arbejdsgivere,

hvervgivere, pensionsinstitutter mv., der foretager indeholdelse af

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, er oplysningspligtige vedrørende de i

årets løb indeholdte beløb., jf. AMFL § 21, stk. 1, AMFLbek. nr. 1250 af

16. dec. 1996, § 5, stk. 1

og

lov nr. 752 af 10 okt. 1998,

ATP-loven, §

17f , stk. 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension er på samme måde

Læs alt

oplysningspligtig med hensyn til indeholdte lønmodtagerbidrag, jf.

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 5, stk. 2.

Oplysningspligten

efter skattekontrolloven påhviler fysiske eller juridiske personer, der er

hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast

driftssted her i landet.

Oplysningspligten påhviler såvel

erhvervsdrivende som ikke-erhvervs-drivende, herunder foreninger, klubber

mv., og det er uden betydning om virksomheden er regnskabspligtig eller

ej.

Udover arbejdsgivere og andre, der foretager udbetaling af løn,

vederlag mv., påhviler oplysningspligten også forsikringsselskaber,

pensionskasser, banker mv.

I visse situationer, nemlig ved overdragelse

af obligationer og rentekuponer, finansielle kontrakter samt

investeringsforeningspapirer mellem private parter, bliver også private

personer omfattet af oplysningspligten. Det samme gælder ved indgåelse af

aftaler om finansielle kontrakter mellem private.

Foregår udbetaling

via en mellemmand, bliver mellemmanden kun oplysningspligtig, når

arbejdsgiveren er ude af stand til at give oplysningerne, jf. SKL § 7,

stk. 3. Dette kan være tilfældet ved konkurs eller lignende.

For at

kunne anses som mellemmand i skattekontrollovens forstand, er det en

forudsætning, at mellemmanden har hjemting her i

landet.

Oplysningspligt som mellemmand vil eksempelvis foreligge for

den person eller det selskab, som med eget bogholderi forestår

lønudbetaling for et udenlandsk selskabs regning.

Begrebsmæssigt falder

mellemmand i skattekontrolloven sammen med be-fuldmægtiget i

kildeskattelovens forstand. Se om befuldmægtiget afsnit C.1.1.1.

Fælles

for bestemmelserne om oplysningspligt er, at de, der foretages

indberetning om, skal give den indberetningspligtige oplysning om

personnummer/ SE-nummer, navn og adresse, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996, § 4, og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 6. Har den pågældende

hverken CPR-nummer eller SE-nummer, oplyses fødselsdato, navn og adresse.

Ved udenlandsk adresse oplyses tillige hjemland.

Ved afgivelse af

identifikationsoplysninger skal der forevises legitimation, jf. bek. nr.

1251 af 13. dec. 1996, § 4, stk. 5.

Underretningspligt

Der knytter sig til oplysningspligten en

underretningspligt, idet den oplysningspligtige skal underrette ansatte,

kunder mv. om, hvad der er indberettet til skattemyndighederne om de

pågældende, jf. SKL §§ 7, stk. 7, 7A, stk. 4, og 7B, stk. 3.

De oplysningspligtige efter AMFL giver den bidragspligtige

underretning om størrelsen af indberettet lønmodtagerbidrag og SP-bidrag,

jf. AMFL § 11, stk. 1, 5 og 6, og ATP-lovens § 17f, stk.1. Specielt for

pensionsinstitutterne gælder, at underretning om lønmodtagerbidrag skal

gives den bidragspligtige senest den 1. juni i året efter kalenderåret,

jf. AMFL § 11, stk. 5 og AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal i forbindelse med

indberetningen om indeholdte ATP-bidrag underrette Told- og

Skattestyrelsen om, hvor meget der i kalenderåret er indeholdt i

lønmodtagerbidrag, jf. samme bek. § 5, stk. 2.

Ifølge AMFL § 11, stk. 5 har arbejdsgivere pligt til at

underrette pensionsinstitutterne mv., herunder Arbejdsmarkedets

Tillægspension om de bidragspligtige beløb. Arbejdsgiveren skal desuden på

grundlag af oplysninger fra den ansatte underrette pensionsinstitutterne

mv. om ansatte, der er fritaget for at betale lønmodtagerbidrag, fordi de

er socialt sikret i et andet land, jf. AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996,

§ 32, stk. 1.

J.2 Oplysningspligtens omfang

Alle udbetalinger af

skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten.

Dette gælder, hvad enten der er tale om A- eller B-indkomst. I visse

situationer er også skattefri ydelser omfattet af

oplysningspligten.

Oplysning om lønindtægter og anden A-indkomst skal

afgives for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har fundet

sted, jf. SKL § 7, stk. 1. Har lønudbetaling ikke fundet sted senest 6

måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til

beløbet, skal dette medtages på oplysningssedlen senest på dette

tidspunkt, jf. SKL § 7, stk. 8, KSL § 46, stk. 2 og KSLbek. nr.734 af 10.

okt. 1998, § 22, stk. 1.

Oplysning om honorar og provision skal gives

for det kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til

beløbet.

J.2.1 Undtagelser fra

oplysningspligten

Undtaget fra reglerne om

oplysningspligt er medlemmer af kongehuset og det diplomatiske korps, jf.

bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 5.

J.2.2 Skattekontrollovens

oplysningspligter

J.2.2.1 SKL § 7 A: A-indkomst, løn

mv.

Afgørende for, om der foreligger

oplysningspligt efter SKL § 7, er, at den udbetalte ydelse er A-indkomst

efter KSL § 43, stk. 1 eller efter skatteministerens beslutning er gjort

til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2.

Omfattet er derfor løn, gratiale, provision og andet

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold samt iøvrigt beløb til

godtgørelse for udgifter, som modtageren påføres som følge af arbejdet,

herunder skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser. Godtgørelserne

skal opføres som A-indkomst på oplysningssedlen.

Oplysningspligten omfatter også skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser, omfattet af LL § 9, stk. 5, jf. SKL § 7, stk. 1,

nr. 1, 2. pkt. De skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser skal oplyses

i rubrik 48 på oplysningssedlen. Udbetales der godtgørelser ud over

Ligningsrådets satser, skal der ske en klar specificering af, hvad der er

skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, og hvad der er løntillæg.

Ved §1 i lov nr. 1063 af 12. dec. 1996 er SL § 5, litra d

ophævet, dog således, at bestemmelsen kan anvendes indtil 31. marts 1999,

jf. lovens § 5, stk. 2.

Fra og

med 1. apr. 1999 er skattefri godtgørelser til offentligt ansatte også

omfattet af reglerne i LL § 9, stk.5, og skal dermed indberettes, jfr SKL

§ 7, stk.1, nr. 1.

Oplysningspligten

omfatter ikke skattefri beløb udbetalt efter LL § 9, stk. 9 (30%-reglen),

jf. SKL § 7, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., modsætningsvis.

Godtgjorte

udlæg (udlæg efter regning) er ikke skattepligtig indkomst for

lønmodtageren og ikke omfattet af oplysningspligten.

Der henvises

iøvrigt til afsnit B.1.7.

Løn mv., der af en dansk arbejdsgiver

udbetales til lønmodtagere, der ikke er skattepligtige her til landet,

skal oplyses, jf. SKL § 7, stk.

1,

nr. 3.

Told-og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af

oplysningspligten for arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i

udlandet. Told- og Skattestyrelsen har herved meddelt, at

indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for

arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste

driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages

at være en integreret del af arbejdsgiverens danske virksomhed. Ved en

medarbejders udstationering til et dansk selskabs udenlandske

datterselskab er det afgørende for indberetningspligten, om

datterselskabet er skattepligtigt her til landet. Er dette tilfældet anses

selskabet for at være hjemmehørende her i landet og dermed omfattet af

reglerne om indberetningspligt, jf. § 1 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Er dette ikke tilfældet, skal spørgsmålet om indberetningspligt afgøres ud

fra en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse skal

træffes konkret i det enkelte tilfælde med udgangspunkt i cirk. nr. 129 af

4. juli 1994, punkt 3.1.1.1., jf. TfS 1997,709.

KSLbek. nr.734 af 10.

okt. 1998, § 20, opregner en række indkomstarter, der efter

skatteministerens bestemmelse henregnes til A-indkomst, og som derfor, jf.

SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er omfattet af oplysningspligten. Det drejer sig

om løbende ydelser, der udbetales udenfor egentlige ansættelsesforhold.

Eksempelvis kan nævnes bestyrelseshonorarer, pensioner, forskellige

uddannelsesydelser, skattepligtige bistandsydelser, dagpenge mv.

Med

virkning fra 1. jan. 1999 anses vederlag udbetalt til domsmænd og nævninge

for A-indkomst, jfr KSL § 43, stk .2 og KSLbek. § 20, nr 31. Disse

vederlag er derfor omfattet af oplysningspligten i SKL § 7, stk.1, nr. 2

.

J.2.2.2 SKL § 7 A: B-indkomst

Efter skatteministerens

bestemmelse omfatter oplysningspligten alle, der har foretaget udbetaling

eller godskrivning af beløb mv. som nævnt i SKL § 7 A, stk. 2, jf. bek.

nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9. Oplysningspligten er uafhængig af om

ydelsen er udbetalt som en løbende ydelse eller som et engangsbeløb.

Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2-5 og 7 omfatter også

naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.

Honorar, provision mv.

Ifølge SKL § 7A, stk. 2, nr. 1, omfatter oplysningspligten

vederlag, honorar mv. i penge, der udbetales for personlig arbejds- eller

tjenesteydelse udenfor ansættelsesforhold.

Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer mv.,

der efter momsloven ikke skal belægges med moms. Det betyder i praksis, at

der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren sker uden

moms.

Omfattet af oplysningspligten er derfor for det første

ydelser, der i henhold til momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, og

for det andet vederlag for normalt momsbelagte ydelser, hvor regning er

udskrevet uden moms, fordi ydelsen er leveret af en person, der ikke er

momspligtig som følge af, at den pågældendes erhvervsmæssige omsætning

ikke overstiger 20.000 kr. årligt.

Dog skal vederlag for personbefordring samt leje,

bortforpagtning og administration af fast ejendom, der i medfør af

momslovens § 13 er undtaget fra momspligt, ikke indberettes, jf. § 9, nr.

1, pkt. a og b i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Ifølge samme bek. § 9, nr. 1, pkt. c, er vederlag, der ydes

af en forening for arbejde udført for foreningen som et led i foreningens

skattefri virksomhed, undtaget fra oplysningspligt, når det samlede årlige

vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke overstiger

1.500 kr.

Betingelsen om, at der skal være tale om en personlig

arbejds- eller tjenesteydelse, medfører, at oplysningspligten ikke

omfatter tilfælde, hvor vederlag for det udførte arbejde udbetales til et

aktie- eller anpartsselskab som selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller

f.eks. et interessentskab, vil der være oplysningspligt, også selv om der

i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

Der er fuld oplysningspligt for beløb, ydet som godtgørelse

for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse, f.eks. rejse- og

befordrings- eller op-holdsudgifter, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, 1.

pkt.

Oplysningspligten omfatter også honorarer mv., herunder

godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomsterhvervelsen, der udbetales

til modtagere, der ikke er skattepligtige her til landet, når vederlaget

ikke er erhvervet ved selvstændig virksomhed, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr.

1, 2. pkt. Det drejer sig eksempelvis om foredragsholdere, kunstnere mv.,

der ikke anses for lønmodtagere.

J.2.2.3 Personalegoder

Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 3

efter skatteministerens bestemmelse, oplysningspligt for den, der som led

i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en

tillidspost yder skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt

vederlag herfor.

De oplysningspligtige arter af fordele er fastsat i §

10 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Oplysningspligten omfatter

herefter dels personalegoder, der er gjort til A-indkomst såsom fri

telefon og fri bil, dels visse personalegoder, der er B-ind-komst.

Bestemmelsen er udtømmende.

J.2.2.4 Immaterielle rettigheder

Der er efter SKL § 7 A, stk. 2,

nr. 2, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec 1996, § 9, nr. 2, oplysningspligt

vedrørende vederlag for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,

herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af

en person.

Oplysningspligten omfatter både pengeydelser og

naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.

Det

er uden betydning, om vederlaget betales som en løbende ydelse eller som

en sum én gang for alle, og det er ligeledes uden betydning, om der skal

svares moms af beløbet eller ej. Oplysningspligten består, uanset om

indkomstmodtageren er en fysisk eller en juridisk person, herunder en

udenlandsk person eller selskab.

Udbetales der royalties for anvendelse

af patent, varemærke mv. eller vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how) omfattes dette

også af oplysningspligten.

Landsskatteretten

har i kendelse af 29. maj 1998 fastslået, at vederlag i form af modtagne

biblioteksafgifter og vederlag ifølge licensordningen ved institutionen

Copy-Dan, er betalinger for andres udnyttelse af ophavsmandens værk, og

disse vederlag er dermed ikke omfattet af bidragspligten og

bidragsgrundlaget i AMFL § 7, stk.1 litra c, og § 8, stk.1, litra e. TfS.

1998.559 og 1998.669.

J.2.2.5 Hædersgaver

Ved hædersgaver forstås gaver og

legatbeløb, der ydes én gang for alle af offentlige midler, legater,

kulturelle fonds mv. her i landet eller i udlandet, når gaven eller

legatet har karakter af en anerkendelse af modtagerens

fortjenester.

Ydelserne er undergivet den lempelige beskatning i LL § 7

O, stk. 3, og omfattet af oplysningspligten i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3,

jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 3.

Oplysningspligten

omfatter såvel pengeydelser som naturalieydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996, § 9, stk.2.

J.2.2.6 Jubilæumsgratialer,

fratrædelsesgodtgørelse mv.

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 4,

jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 4 og 5, skal der oplyses om

fratrædelsesgodtgørelser, jubilæumsgratialer mv., der ikke er A-indkomst,

herunder også den del af ydelsen, der af arbejdsgiveren, jf. PBL § 19,

indbetales på en pensionsordning for modtageren.

Oplysningspligten

omfatter hermed også den skattefri del af den i KSLbek. nr. 734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 24, nævnte A-indkomst.

J.2.2.7 Vederlag for afløsning af

pensionstilsagn

Den skattepligtige del af

vederlag for afløsning af pensionstilsagn er ifølge KSLbek. nr.734 af 10.

okt. 1998, § 20, nr. 25, A-indkomst. Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, jf.

bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 6, skal den del, der ikke er

A-indkomst, oplyses. Det vil sige, at også den skattefri del af ydelsen er

omfattet af oplysningspligten.

J.2.2.8 Ph.d.-studerende

Der er ifølge SKL § 7 A, stk. 2,

nr. 9, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr. 7, oplysningspligt på

den skattefri del af de ydelser, der udbetales til ph.d.-studerende ved

studieophold i udlandet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte, samt

legater til ph.d.-studerende, der modtager SU, når legaterne er betinget

af, at de anvendes til studieophold i udlandet, jf. LL § 7 K, stk. 3.

J.2.2.9 Erstatning for arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber, der

foretager udbetaling af erstatning for arbejdsindtægt skal oplyse herom,

jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, nr.

8.

Oplysningspligt efter samme bestemmelse har også arbejdsgivere mv.,

der udbetaler erstatning, der er B-indkomst, for tab af

arbejdsindtægt.

Ydes erstatningen helt eller delvis som

naturalieydelse, er også naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf.

bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9, stk. 2.

J.2.2.10 SKL § 7 B: Fonde og

foreninger

Efter SKL § 7 B skal bestyrelser

for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven

eller pensionsafkastbeskatningsloven, oplyse dels om størrelsen af årets

samlede uddeling, dels om størrelsen af uddelingen til hver enkelt

modtager, herunder også naturalieydelser.

Ifølge bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11 er uddelinger

til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter KSL

§§ 1 og 2 undtaget fra indberetningspligten.

Undtaget fra indberetningspligten er endvidere uddelinger

til fysiske personer, når uddelingen er skattefri efter LL § 7, litra z.

Skattefriheden efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til fysiske

personer på til og med 5.000 kr. årligt fra en fond eller forening, som er

godkendt af socialministeren, og som har til formål at støtte socialt

eller sygdomsbekæmpende arbejde. Overstiger værdien af årets samlede

ydelser fra den pågældende fond til en person 5.000 kr., skal det

overstigende beløb indberettes.

Alle andre uddelinger til fysiske personer, herunder

skattefri uddelinger, skal indberettes.

Undtaget fra indberetningspligten er uddelinger til

juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11, nr.

3.

Er der tale om flerårige uddelinger, kan fonden vælge at

oplyse om uddelingen for det indkomstår, hvor modtageren bliver

skattepligtig af beløbet. Fondens fradragsret udskydes tilsvarende.

Uddeling i form af en brugsrettighed skal oplyses for det

år, hvor brugsrettigheden udnyttes.

Om medarbejderfonde se afsnit B.1.2.2.

J.2.2.11 SKL § 7 D: Tilbagebetalingspligtig

kontanthjælp

Tilbagebetaling af skattepligtig

kontanthjælp kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. Fradraget foretages i den

personlige indkomst.

Med baggrund i dette er der i SKL § 7 D indarbejdet

oplysningspligt for de kommuner, der i det foregående kalenderår har

modtaget tilbagebetalinger af kontanthjælp efter kap. 12 i lov om aktiv

socialpolitik.

J.2.2.12 SKL § 7 F: Underholdsbidrag

Kommuner, der på

bidragsberettigedes vegne opkræver underholdsbidrag efter lov om

inddrivelse af underholdsbidrag, har oplysningspligt, jf. SKL § 7 F.

J.2.3 SKL §§ 8 B og F:

Pensionsordninger

Generelt

Reglerne om oplysningspligt vedrørende pensions- og

forsikringsordninger omfattet af PBL afsnit 1 og 2 findes i SKL §§ 8 B og

F.

De oplysningspligtige virksomheder er dels

forsikringsselskaber og pensionskasser, dels pengeinstitutter,

pensionsfonde og kapitalpensionsfonde.

Oplysningspligten omfatter både privattegnede og

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Også tilsagnsordninger, der er afdækket i en pensionskasse,

men hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte skal

indberettes.

Indberetningspligten omfatter samtlige de i det forløbne

kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud én

gang for alle til forsikringer og pensionsordninger, der omfattes af PBL

afsnit 1, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12 og 22.

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal

størrelsen af de samlede årlige præmier og bidrag, der, jf. PBL § 19, kan

bortses fra ved indkomstopgørelsen, indberettes.

Om indkomstskattepligtige udbetalinger, der er gjort til

A-indkomst se afsnit J.2.2. Om livsforsikrings- og pensionsordninger i

udlandet se afsnit J.5.

Pensionskasser mv.

Pensionskasser skal desuden årligt foretage indberetning om

gruppelivs-forsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.

Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber, for så vidt angår

gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, når det mellem

arbejdsgiver og arbejdstager er aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår

som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19,

jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 17, stk. 1.

Der skal oplyses om størrelsen af de samlede forfaldne

præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal årligt

foretage indberetning om bidrag medgået til finansiering af supplerende

engangsydelser, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996 § 13,stk.1.

Forsikringsselskaber mv.

Forsikringsselskaber og andre pensionsinstitutter skal

foretage årlige indberetninger om livsforsikringer mv., som nævnt i PBL §

53 A, stk. 1, med oplysning om livsforsikringens kapitalværdi ved årets

udløb samt forsikringens afkast, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 16,

stk. 1.

Undtaget fra indberetning er livsforsikringer, der kun

kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet

inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, når dette ligger senest

ved den forsikredes 80. år. Undtaget er desuden begravelsesforsikringer,

der er baseret på, at et års indbetalinger skal anvendes til samme års

udbetalinger og forudsat, dels at ordningen ikke har nogen

kapitalværdistigning, dels at afkastet altid er negativt, jf. bek. nr.

1251 af 13. dec. 1996, § 16, stk. 3.

Undtaget

er desuden de af PBL § 53 A, stk.1 nr 5, jf. stk.4, omfattede syge- og

ulykkesforsikringer.

Udbetalinger

og kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren,

jf. PBL § 53, skal oplyses af forsikringsselskabet. Ved tilbagebetaling af

præmier på forsikringer, der er omfattet af PBL § 2, § 5 eller §§ 7-11, i

tilfælde hvor tilbagebetalingen skyldes en præmiefritagelse, skal der

foretages indberetning om tilbagebetalingen, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996 § 18, stk. 1.

Afgiftspligtige udbetalinger

Pensionsinstitutter, ATP og LD skal udover at oplyse om

udbetalinger, der er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. nr. 734 af 10. okt.

1998, § 20, nr. 19, oplyse om afgiftspligtige udbetalinger fra

kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed

og indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne

forbindelse til PBL § 38 samt bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.

Udlodning til ægtefælle

Forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter

har pligt til at oplyse, om der er sket udlodning til ægtefælle i

forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring, jf. SKL §§ 8B og

8F, stk. 1, nr. 3, og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 12, stk. 7 og 8 og

§ 22, stk. 7 og 8.

J.2.4 SKL § 8 T: Faglige kontingenter

Ifølge SKL § 8 T, jf. bek. nr.

1251 af 13. dec. 1996, § 28, har faglige foreninger som nævnt i LL § 13

oplysningspligt vedrørende de for det foregående kalenderår modtagne

indbetalinger fra medlemmerne.

Indberetningspligten er således kædet sammen med

fradragsretten efter LL § 13, bortset fra de tilfælde, hvor foreningen

efter SKL § 8 T, stk. 3 er blevet fritaget for indberetningspligten. Det

enkelte medlem kan pålægge foreningen ikke at foretage indberetning.

Fravælges indberetningen fortaber det pågældende medlem sin fradragsret,

jf. LL § 13, stk. 2.

Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan

måde, at medlemmet kan vælge at fradrage en del af kontingentet efter PSL

§ 3, stk. 2, nr. 1, skal denne del indberettes særskilt, jf. bek. nr. 1251

af 13. dec. 1996, § 28, stk. 2 og cirk. nr. 72 af 17. april 1996.

Ligeledes skal den del af kontingentet, der anvendes til

gruppelivspræmie efter PBL § 56, stk. 4 oplyses særskilt, jf. bek. nr.

1251 af 13. dec. 1996, § 28, stk. 3.

J.2.5 SKL § 8 U: Arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedskasser, der er

godkendt i henhold til lov om arbejds-løshedsforsikring og

arbejdsformidling mv., har, jf. SKL § 8 U, pligt til at oplyse om de for

det foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra det enkelte medlem.

J.3 Afgivelse af oplysninger

Alle, der er omfattet af

skattekontrollovens bestemmelser om automatisk oplysningspligt, skal

foretage anmeldelse herom til told- og skatteregionen senest 8 dage efter

indberetningspligtens indtræden, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 2,

stk.1.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed,

der begrunder indberetningspligten, skal virksomheden angive og indbetale

A-skat, lønmodtagerbidrag og SP-bidrag samt indsende oplysningsseddel

inden 10 dage, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 3, stk. 2 og AMFLbek.

nr. 1250 af 16. dec. 1996, § 16.

Indberetning skal, bortset fra

indberetning efter SKL § 8 S, foretages senest den 20. jan. eller hvis

denne er en lørdag eller en søndag, senest den følgende mandag, jf. SKL §

9 A.

Indberetning foretages i maskinlæsbar form efter særlige regler,

der fastsættes af Told- og Skattestyrelsen. Den oplysningspligtige kan

også vælge at foretage indberetning manuelt på særlige blanketter, jf.

bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 3, stk. 3 og 4 samt AMFLbek. nr. 1250 af

16. dec. 1996, § 5, stk. 5 og 6.

J.3.1 Oplysningssedlen

De indberettede oplysninger

registreres for hver enkelt indkomstmodtager og danner grundlag for

selvangivelse og årsopgørelse. Oplysningerne indberettes på

oplysningsseddel til det centrale oplysningsseddelregister

(COR).

Oplysningssedlen er inddelt i rubrikker for de enkelte

indkomstarter.

Det er bruttobeløbene, dvs. beløbene før fradrag af

lønmodtagerbidrag, SP-bidrag og A-skat, der skal

oplyses.

Oplysningssedlens rubrikker 15, 16 og 17 (tidligere rubrik 49)

vedrører de i årets løb i alt indeholdte beløb for henholdsvis A-skat,

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag.

J.3.2 Oplysningssedlens indhold

Rubrikkerne 01 - 10 er beregnet til basisoplysninger.

A-indkomsten

er inddelt i to rubrikker svarende til AM-indkomst (rubrik 13), dvs

indkomst, hvoraf der skal betales lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, og

bidragsfri A-indkomst (rubrik 14), dvs. indkomst, hvoraf der hverken skal

betales lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag.

Rubrik 13

I rubrikken indgår indkomstarter, der er A-indkomst og

bidragspligtig efter AMFL og hvoraf der skal opkræves SP-bidrag. Som nævnt

skal bruttobeløbet oplyses, dvs. beløbet før fradrag af lønmodtagerbidrag

og SP-bidrag.

Ved opgørelsen af bruttobeløbet bortses fra lønmodtagers

egne bidrag til ATP og pensionsordninger, der administreres af

arbejdsgiver.

Rubrikken udfyldes med de beløb, der er godskrevet eller

udbetalt for personligt arbejde i tjenesteforhold. Som eksempel kan nævnes

løn og lignende, herunder løntillæg af enhver art, feriegodtgørelser, løn

under sygdom og barsel, telefongodtgørelse, pensionslignende ydelser til

tidligere ansatte, herunder løn til efterlevende. Desuden indgår i

rubrikken vederlag til medlemmer af bestyrelser, udvalg mv., samt pension

og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med et tidligere

medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser,

udvalg, råd, kommissioner eller lignende.

Værdien af visse

personalegoder, der er A-indkomst, og hvoraf der skal betales

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, skal specificeres i rubrikkerne 19, 20 og

21, men godets værdi skal desuden indgå i beløbet i rubrik

13.

Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. samt vederlag for

afløsning af pensionstilsagn må ikke indberettes i rubrik 13, men skal

udelukkende indberettes i rubrik 69.

Personer kan i henhold til en

dobbeltbeskatningsaftale eller på anden vis være fritaget for at betale

skat til Danmark, men alligevel være pligtige til at betale

lønmodtagerbidrag. Løn til denne personkreds skal anføres i rubrik 13.

Om internationale forhold, se afsnit C.

Rubrik 14

I rubrikken indgår ydelser, der er A-indkomst, hvoraf der

ikke skal betales lønmodtagerbidrag eller SP-bidrag.

Hovedgruppen er

eksempelvis ydelser efter sociallovgivningen, udbetalinger fra

arbejdsløshedskasser, dagpenge ved sygdom eller barsel, jf. afsnit

B.1.2.1, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge udbetalt af

arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag.

Desuden kan nævnes

uddannelsesydelser af forskellig art, løbende udbetalinger fra pensions-,

ulykkes- og livsforsikringer og vederlag for påtagelse af indskrænkninger

i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausul), der udbetales

som et vederlag én gang for alle, og som har sammenhæng med et nuværende

eller tidligere tjenesteforhold.

I rubrikken anføres endvidere løn til

ansatte, der er fritaget for at betale lønmodtagerbidrag, eksempelvis

fordi de er socialt sikret i et land, som Danmark har indgået aftale med

om social sikring. For denne personkreds gælder også at værdien af visse

personalegoder, der er A-indkomst, skal specificeres i rubrikkerne 19, 20

og 21. Om social sikring i udlandet se afsnit C.

Er en

skatteyder som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller på

anden vis fritaget for at betale skat i Danmark og samtidig

fritaget for at betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag, skal

lønoplysninger indgå i rubrik 14. Er den pågældende pligtig at

betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag skal lønoplysninger indgå i rubrik

13.

Rubrik 19, 20 og 21 Personalegoder, der er gjort til

A-indkomst

I disse rubrikker specificeres værdi af fri bil, værdi af

fri telefon samt værdi af fri kost og logi efter Ligningsrådets

satser.

Den samlede sum, inkl. lønmodtagerbidrag, og SP-bidrag skal

også indgå i rubrik 13. Er lønmodtageren fritaget for at betale

lønmodtagerbidrag, skal værdien af personalegoder indgå som del af den

samlede sum i rubrik 14.

Om værdiansættelse af personalegoder

henvises til afsnit B.1.6.

Værdi af bil til rådighed (fri bil),

rubrik 19:

Firmabil indberettes med den værdi, der følger af LL § 16,

stk. 4.

Værdi af fri telefon udenfor arbejdsstedet, rubrik

20:

Fri telefon indberettes med værdien 3.000 kr., hvis arbejdsgiveren

har betalt telefonregningen hele året, og ellers med en forholdsmæssig

værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Eventuel egenbetaling

fragår i det beløb, der skal beskattes. Den angivne værdi gælder uanset om

arbejdsgiveren har stillet en eller flere telefoner til

rådighed.

Kost og logi efter Ligningsrådets satser, rubrik

21:

Er fri kost og logi ydet i forbindelse med kontant løn til de

lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets satser, skal værdien

specificeres i denne rubrik.

Rubrik 36

I rubrikken indberettes honorarer, provision og andet

vederlag i penge for personligt arbejds- eller tjenesteydelse udenfor

ansættelsesforhold, der er bidragspligtig B-indkomst, og hvoraf der

opkræves SP-bidrag. Dette indbefatter også vederlag for udnyttelse af

visse ophavsrettigheder mv., samt beløb ydet som godtgørelse for afholdte

udgifter ved indkomstens erhvervelse.

Ydes vederlag for en immateriel

rettighed delvis som naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik

40 og naturalieydelsens art, værdi og rubriknummer, hvor naturaliedelen

indgår, skal angives i rubrik 67. Pengedelen indgår i rubrik 36 og

naturaliedelen indgår i rubrik 38, da denne del ikke er omfattet af

bidragspligten i medfør af lov om arbejdsmarkedsfonde mv.

Om

biblioteksafgift mv. se afsnit B.2.3.4 og rubrik 38.

Rubrik 38

I denne rubrik indberettes B-indkomst, hvoraf der ikke skal

betales løn-modtagerbidrag eller SP-bidrag. Som eksempel herpå kan nævnes

uddelinger fra fonde og foreninger mv., honorar for arbejde udført i

udlandet samt forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for

arbejdsindtægt.

Indberettes

i rubrik 38 skal også vederlag i form af modtagne biblioteksafgifter og

vederlag ifølge licenordningen med Copy-Dan, idet disse vederlag ifølge

Landsskatteretskendelse af 29. maj 1998 ikke er omfattet af

bidragspligten i AMFL. TfS. 1998.559.

Naturalieydelser

fra fonde og foreninger skal krydsmarkeres i rubrik 40 med angivelse af

ydelsens art i rubrik 67.

Ydes en del af erstatning for

arbejdsindtægt, og biblioteksafgifter mv., der er bidragsfri

B-indkomst, som naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40

og ydelsens art og værdi samt rubriknummer, hvor naturaliedelen indgår,

skal angives i rubrik 67. Den samlede værdi af pengedel og naturaliedel

skal indgå i rubrik 38.

Rubrik 39

I rubrikken skal indberettes hædersgaver, der er omfattet

af den lempelige beskatning i LL § 7 O. Ydelsen skal indberettes med

bruttobeløbet.

Ydes en hædersgave helt eller delvis som en

naturalieydelse, skal der ske krydsmarkering i rubrik 40 og art, værdi og

rubriknummer, hvor naturaliedelen indgår, skal angives i rubrik 67. Den

samlede værdi af pengedel og naturaliedel skal indgå i rubrik

39.

Rubrik 46

I rubrikken indgår ATP-bidrag, dvs. arbejdsgiver- og

lønmodtagerbidrag under ét.

Rubrik 48

I rubrikken indgår skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse efter Lig-ningsrådets satser, jf. LL § 9, stk.

5.

Rubrik 50 - 53 Personalegoder, der er B-indkomst

I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke

er A-indkomst og som skal værdiangives. Værdierne skal ikke medregnes i

rubrikkerne 36 og 38.

Om værdiansættelse se afsnit

B.1.6.

Rubrik 50 Fri helårsbolig

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til

rådighed, beskattes, hvis der betales en leje, der ligger under den

faktiske markedsleje. Ligningsrådet har fastsat satser herfor.

Den

ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte beløb og

den fastsatte værdi, og det er dette beløb, der skal indberettes.

Hvis

arbejdsgiveren mv. ud over den betalte fri bolig også betaler for

udgifter, der normalt afholdes af lejeren (fx el og varme), skal beløbet

indberettes i rubrikken og specificeres i rubrik 67.

Direktører mv., se

rubrik 61.

Om værdiansættelse af fri helårsbolig og fri bolig med

bopæls-og fraflytningspligt se LV A.B.1.9.5.

Rubrik 51 Værdi af fri sommerbolig her i landet

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har

karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, ferielejlighed og

lignende.

Fri

sommerbolig, der stilles til rådighed for den ansatte værdiansættes med et

beløb, svarende til en procentandel pr uge af sommerboligens

værdi.

Hvis den

ansatte betaler leje, skal der kun ske indberetning af forskellen mellem

den faktisk betalte leje og den fastsatte værdi, forudsat den betalte leje

ikke overstiger den fastsatte værdi.

Rubrik 52 Værdi af fri lystbåd

Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der

anvendes i fritidsøjemed. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri

lystbåd i rubrikken. Værdien udgør en procentandel pr uge af bådens

anskaffelsessum inkl. moms og levering.

Rubrik 53 Værdi af fri TV-licens

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og TV

licens er skattepligtig. Det samme gælder betaling af udgifter til

betalingskanaler.

Der skal indberettes med arbejdsgiverens faktiske

udgift.

Rubrik 60 - 63

I disse rubrikker indberettes de personalegoder, der ikke

er A-indkomst, og som kun skal krydsmarkeres.

Rubrik 60 Personalelån

For ansatte, der har modtaget personalelån, skal der ske

indberetning, hvis lånet er forrentet lavere end mindsterenten, og

rentefordelen i kalenderåret er over 1.200 kr.

Rubrik 61 Fri helårsbolig for direktører

Får en direktør eller anden medarbejder - med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform - helårsbolig stillet til rådighed, og

ligger den aftalte leje under markedslejen, skal der ske indberetning med

en krydsmarkering.

Rubrik 62 Fri sommmerbolig i udlandet

Sommerbolig til rådighed i udlandet skal

krydsmarkeres.

Rubrik 63 Frikort

Ydes der frikort til offentlige befordringsmidler, skal der

foretages krydsmarkering i denne rubrik.

Arbejdsgivere, der som led i

ansættelsesforhold yder frikort til offentlig befordring til nuværende

ansatte, skal foretage indberetning. Ydes frikort til tidligere ansatte,

skal der ikke indberettes, idet forholdet er omfattet af de almindelige

gaveregler.

Frikort til kollektiv befordring, der ydes til

kommunalbestyrelsesmedlemmer som led i hvervet som

kommunalbestyrelsesmedlem, skal indberettes. Det samme er tilfældet for

folketingsmedlemmer, der som led i folketingshvervet modtager frikort til

offentlig befordring.

Ydes frikort til tidligere kommunalbestyrelses-

eller folketingsmedlemmer, er der ikke indberetningspligt, idet frikort

ikke er ydet som led i udøvelsen af hvervene, jf. TfS 1996,825

(TSS).

Rubrik 64

Med baggrund i de særlige regler for beskatning af

ph.d.-studerende, jf. LL § 7 K, stk. 3, skal der af kontrolhensyn ske

indberetning af den skattefri del af ydelsen i rubrik 64.

Rubrik 69, 70 og 71

Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv. og

afløsningssum for pensionstilsagn er undergivet den lempelige beskatning i

LL § 7 O.

Arbejdsgiveren skal i rubrik 69 oplyse det samlede

bruttobeløb, der er udbetalt. Det vil sige beløbet før fradrag af

lønmodtagerbidrag og SP-bidrag og før fradrag af det skattefri

beløb.

Er en del af ydelsen indbetalt af arbejdsgiveren på en

pensionsordning for den ansatte, skal den indbetalte del specificeres i

rubrik 70.

Hvis en del af gratialet mv. ydes som en

naturalieydelse/tingsgave, skal denne del specificeres i rubrik 71, idet

der ikke skal betales lønmodtagerbidrag af naturaliedelen af en

fratrædelsesgodtgørelse mv.

J.4 Oplysningspligt i særlige

situationer

Der gælder særlige regler

vedrørende indberetning for visse persongrupper, ligesom der er en speciel

indberetningsordning vedrørende månedlige indberetninger af personnumre.

J.4.1 Søfolk

I forbindelse med indberetning

af lønoplysninger mv. for søfolk, skal det fremgå af oplysningssedlen i

hvilket omfang og i hvilke perioder, modtageren har erhvervet lønindtægt

ombord på et dansk skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov

om særlige fradrag for sømænd.

Har en søfarende i et indkomstår haft

indkomst vedrørende forskellige farttyper, indsendes oplysningsseddel for

hver enkelt farttype, idet der på hver oplysningsseddel kun kan ske

indberetning vedrørende indkomst og antal dage for en enkelt

farttype.

For personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2,

stk. 1, litra j, og som har erhvervet lønindkomst mv. ved tjeneste ombord

på et dansk skib i nær- eller udenrigsfart, anføres lønindkomsten i rubrik

13. I rubrik 67 anføres antal dage med søindkomst, og i rubrik 68 anføres

kode "29" eller "28" for henholdsvis nær- eller udenrigsfart.

Der er

specielle kodeværdier for søfolk i nær- og udenrigsfart, der er

hjemmehørende i Grønland eller på Færøerne.

Søfolk, der er

skattepligtige efter KSL § 1 og KSL § 2, stk. 1, litra j, og som har

erhvervet lønindkomst ved tjeneste ombord på et dansk skib, der er

registreret i DIS, skal ikke betale lønmodtagerbidrag af lønindkomst,

hvorfor denne altid indberettes i rubrik 14.

For denne personkreds

oplyses på samme måde antal dage med DIS-indkomst i rubrik 67 og

kodeværdien "27" anføres i rubrik 68.

Der henvises i øvrigt til LV

A.B.3 om søfolk mv. samt til afsnit C.1.1.5. i denne

vejledning.

J.4.2 Udenlandske forskere

Efter KSL § 48 E kan visse

udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, der opholder sig i Danmark i en

kortere periode, og som indgår aftale om ansættelse med en dansk

arbejdsgiver, vælge at blive omfattet af en bruttobeskatning. De

udenlandske forskere mv. skal betale lønmodtagerbidrag og SP-bidrag af de

indtægter, der er omfattet af ordningen.

Arbejdsgivere med ansatte, der

er omfattet af beskatning efter KSL § 48 E, skal indsende særlig

oplysningsseddel til Told- og Skatteregion København, der administrererer

ordningen.

Om § 48 E-beskatning, se afsnit C.1.2.4.

Hvis de nævnte

personer har anden indkomst end § 48 E-indkomsten, skal der indsendes

almindelig oplysningsseddel vedrørende denne indkomst.

J.4.3 Indberetning af identiteten på modtagere

af A-indkomst

Ifølge SKL § 7 C , jf. bek. nr.

975 af 20. nov. 1996, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 332 af 8.

juni 1998 skal indeholdelsespligtige vedrørende A-skat foretage månedlige

indberetninger af personnumre på de personer, der har fået udbetalt

A-indkomst i den foregående A-skatteperiode.

Indberetningspligten

består, uanset om der er foretaget indeholdelse i udbetalingen eller ikke,

jf. bek. § 1. Omfattet af oplysningspligten er indeholdelsespligtige, der

i det forudgående kalenderår har haft mindst 11 ansatte, jf. bek. § 2, stk

.1. Indberetning skal foretages senest den 10. i måneden efter den måned,

hvor der er udbetalt A-indkomst, jf. bek. § 4, stk. 1.

Ifølge

bek. nr. 332 af 8. juni 1998 anses indberetning som rettidig, såfremt den

er afsendt indenfor fristen, jf.. TfS. 1998.478.

Indberetningspligten

omfatter, jf. bek. § 3, ikke udbetaling af A-indkomst i form af ydelser

udbetalt til personer i medfør af sociallovgivningen samt udbetalte

ydelser som nævnt i PBL § 20.

Told-og skatteregionen kan give

dispensation fra indberetningspligten, jf. bek. § 2, stk 3. Dette gælder

specielt de situationer, hvor den indeholdelsespligtige godtgør, at en

opfyldelse af indberetningspligten vil medføre uforholdsmæssige

omkostninger for denne.

J.4.4 Arbejdsudleje

Der skal ikke indsendes

almindelig oplysningsseddel for arbejdsudlejede personer. Se om

arbejdsudleje afsnit C.1.1.2. og H 8.

J.5 Erklæringsordning vedrørende finansielle

aktiver i udlandet

SKL §§ 11 A - D indeholder

særlige regler vedrørende oplysning om finansielle aktiver i udlandet.

Administrationen af erklæringsordningen er udlagt til Told- og

Skatteregion Sønderborg.

Som en konsekvens af, at oplysningspligt efter

skattekontrolloven ikke kan pålægges udenlandske institutioner mv., er det

de pågældende ejere af finansielle aktiver i udlandet, der pålægges

erklæringspligt samt pligt til at indhente tilsagn fra de udenlandske

pengeinstitutter, depositarer og forsikringsselskaber mv. om indsendelse

af kontroloplysninger til Told- og Skatteregion Sønderborg.

Omfattet af

erklæringspligten mv. er fysiske og juridiske personer, der har indskud på

konti mv. i udlandet, har værdipapirer i depot i udlandet, er i besiddelse

af livs- eller pensionsforsikringer hos forsikringsselskaber i udlandet

eller er begunstiget efter en afdød person i en sådan forsikring i

udlandet.

Fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her

til landet, som yder en gave til en værdi af over 60.000 kr. til en

person, der ikke er skattepligtig her i landet, skal afgive gaveanmeldelse

til Told- og Skatteregion Sønderborg.

Reglerne om erklæringspligt er

nærmere beskrevet i LV A.L.4.

Lignende dokumenter