VURDERINGSVEJLEDNING 2003 E FORDELINGER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vurderingsvejledning 2003-2
E Fordelinger
I forbindelse med vurderingen af visse kategorier ejendomme skal
vurderingsmyndigheden foretage "stuehusfordeling" eller
"ejerboligfordeling" til brug i forskellige skattemæssige sammenhænge.
Reglerne om disse fordelinger findes i VUL § 33, stk. 4-9. Er
betingelserne for at foretage stuehusfordeling eller
ejerboligfordeling efter en af disse bestemmelser til stede, er
fordelingen obligatorisk. Resultatet af fordelingen
er skattemæssigt bindende.
Stuehusfordeling - VUL § 33, stk. 4
Efter VUL § 33, stk. 4, skal der ved vurderingen af ejendomme, der
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,
foretages en fordeling (stuehusfordeling) af ejendomsværdien og
grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og den
øvrige ejendom. Ved stuehusfordelingen fastsætter
vurderingsmyndigheden stuehusets ejendomsværdi, se
B.3.3 .
Stuehusværdien danner grundlag for beregningen af ejendomsværdiskat
efter EVSL § 4 a, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 3. Stuehusfordelingen
anvendes endvidere i forbindelse med opgørelsen af eventuel
skattepligtig ejendomsavance, jf. EBL § 9, hvorefter fortjeneste,
der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, normalt er
fritaget for beskatning. Endelig bruges fordelingen ved opgørelsen af
eventuelle skattemæssige afskrivninger, idet den del af bygningernes
anskaffelsessum, der henføres til stuehuset, holdes uden for
afskrivningsgrundlaget, jf. AL § 19, stk. 5.
Der ansættes stuehusfordeling for alle ejendomme, der benyttes til
landbrug m. v., uden hensyn til om ejeren faktisk bor på ejendommen. Hvis
der findes flere boliger på ejendommen, foretages der stuehusfordeling for
Læs alt
hver bolig, der beboes af en ejer. Bor der ingen ejer på ejendommen,
foretages der stuehusfordeling med hensyn til den bolig, der mest
naturligt anses for bestemt til beboelse for ejeren. Der foretages ikke
stuehusfordeling vedrørende aftægtsboliger, medhjælperboliger m. v.
Ved stuehusfordelingen tages der ikke hensyn til, om
stuehuset delvis benyttes erhvervsmæssigt. De regler, der gælder for
ejendomme med blandet benyttelse, jf. nedenfor, finder ikke anvendelse på
stuehuse.
Ved stuehusfordelingen udøver vurderingsmyndigheden et skøn over, hvor
stor en del af ejendomsværdien, der kan henføres til stuehuset. Alle
værdier, der kan henføres til stuehuset, herunder f. eks. værdi
af swimmingpool, tennisbane og lign., indgår i fordelingen.
Ved stuehusfordelingen skal der endvidere udøves et skøn over, hvor
stor en del af den ansatte grundværdi, der kan henføres til stuehuset med
tilhørende have. Ved fordelingen af grundværdien skønnes der
over størrelsen af det areal, der anvendes til
beboelsesformål. Grundværdiansættelsen for landbrugsejendomme
foretages under hensyn til, at ejendommene sædvanligvis tjener til bolig
for ejeren. Ved fordelingen af grundværdien regnes der derfor med
samme ha-pris for stuehusgrunden som for den omkringliggende
landbrugsjord.
Blandede ejendomme - VUL § 33, stk. 5
For ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og
som - uden at være omfattet af VUL § 33, stk. 4 - både tjener til bolig
for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager
vurderingsmyndigheden en fordeling (ejerboligfordeling) af ejendomsværdien
på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, jf.
VUL § 33, stk. 5.
Ved afgørelsen af, om der foreligger en selvstændig lejlighed, vil
vurderingsmyndigheden i reglen støtte sig på oplysninger i Bygnings- og
Boligregisteret (BBR). Rejses der tvivl om, hvorvidt disse oplysninger er
dækkende, må vurderingsmyndigheden træffe afgørelse ud fra de konkrete
omstændigheder. I praksis anses der at foreligge en selvstændig lejlighed,
når beboelsen er udstyret med eget køkken med afløb.
En ejendom anses for benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, når
værdien af de erhvervsmæssigt benyttede dele af bygninger og grund
udgør 25 pct. eller mere af ejendommens samlede værdi. Udlejning til
beboelse anses ikke for erhvervsmæssig benyttelse i denne
forbindelse, Skat 1990.7.508.
Der skal endvidere foretages fordeling efter VUL § 33, stk.
5, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt, og ejendommen indeholder en
bolig, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold,
hvis den ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL
§ 16, stk. 9. Endelig skal der foretages en fordeling i tilfælde,
hvor en hovedaktionær modtager udbytte i form af,
at selskabet stiller en bolig i en sådan ejendom til rådighed,
jf. LL § 16 A, stk. 10. Vurderingsmyndigheden skal fordele
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller
hovedaktionæren, og på den øvrige ejendom.
Tofamilieshuse - VUL § 33, stk. 6
For ejendomme, der indeholder to selvstændige lejligheder, og som
tjener til bolig for ejeren (eller ejerne) uden at være omfattet af VUL §
33, stk. 4 eller 5, foretager vurderingsmyndigheden i forbindelse med
vurderingen en fordeling af ejendomsværdien på de to lejligheder, jf. VUL
§ 33, stk. 6. Der foretages ingen fordeling af grundværdien.
Fordelingen af ejendomsværdien på de selvstændige lejligheder sker med
udgangspunkt i det etageareal, der hører til hver af lejlighederne. Er der
væsentlig forskel på lejlighedernes beliggenhed eller kvalitet, må
vurderingsmyndigheden anlægge et skøn over fordelingen.
Benyttes ejendommen erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, jf. ovenfor,
foretages fordelingen efter VUL § 33, stk. 5.
Der foretages ikke fordeling efter VUL § 33, stk. 6, for ejendomme
med mere end to selvstændige lejligheder, se om mindre udlejningsejendomme
nedenfor.
Der skal endvidere foretages fordeling efter VUL § 33, stk. 6,
hvor der stilles en bolig i ejendommen til
rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte har
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL § 16, stk.
9, samt i tilfælde, hvor en hovedaktionær modtager
udbytte i form af, at selskabet stiller en bolig
i ejendommen til rådighed, jf. LL § 16 A, stk. 10.
Skovbrugsejendomme - VUL § 33, stk. 7
For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren,
og på den øvrige ejendom, jf. VUL § 33, stk. 7. I forbindelse med
fordelingen fastsætter vurderingsmyndigheden ejerboligens ejendomsværdi. I
ejendomsværdien indgår foruden boligens bygningsværdi værdien af
det grundareal, som skønnes at høre til boligen. Boligens grundareal
beregnes - i modsætning til skovens grund - på grundlag af en af
vurderingsrådet fastsat kvadratmeterpris.
Der foretages kun ejerboligfordeling for skovbrugsejendomme, hvis
ejeren bor på ejendommen. Der skal dog også foretages fordeling efter
VUL § 33, stk. 7, for skovbrugsejendomme, hvor der stilles
en bolig til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den
ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL § 16,
stk. 9, samt i tilfælde, hvor en hovedaktionær modtager
udbytte i form af, at selskabet stiller en bolig på ejendommen
til rådighed, jf. LL § 16 A, stk. 10.
Indtil 2000 skulle der for større skovbrugsejendomme, som ikke ejedes
af stat eller kommune, foretages en såkaldt skovfordeling, dvs. en
fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til
skov, og på den øvrige del af ejendommen. Skovfordelingen har især haft
betydning for opgørelsen af den skattepligtige formue. Bestemmelsen om
skovfordeling er nu ophævet, men vurderingsmyndigheden kan, hvor
det måtte være påkrævet, foretage en tilsvarende fordeling i medfør af VUL
§ 33, stk. 2, se nedenfor.
Mindre landejendomme - VUL § 33, stk. 8
For ejendomme, hvis grundareal overstiger 5.000 m2 og helt
eller delvis er beliggende i landzone, og hvor der ikke foretages
fordeling efter bestemmelserne i VUL § 33, stk. 4-7, foretager
vurderingsmyndigheden en fordeling af ejendomsværdien på den del, der
knytter sig til ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen, jf.
VUL § 33, stk. 8. Ved fordelingen anses 5.000 m2 af
grundarealet for at høre til boligdelen. Hvis det grundareal, der ligger i
umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5.000
m2, anses kun dette for at høre til boligdelen, jf. VUL §
33, stk. 11. Ved at arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen
forstås, at ingen del af arealet er adskilt fra det øvrige, f.
eks. ved en mellemliggende ejendom eller ved gennemskæring af
offentlig vej.
Fordeling efter VUL § 33, stk. 8, jf. stk. 11, er indført med særligt
henblik på ejendomme, hvor den landbrugsmæssige benyttelse anses for
underordnet i forhold til den beboelsesmæssige. Det drejer sig gerne
om tidligere landbrugsejendomme, hvor den egentlige landbrugsjord er solgt
fra. De fleste sådanne ejendomme er kendetegnet ved, at de har et
væsentligt større grundareal end det, der normalt knytter sig til en
parcelhusejendom i byzone, og ved samtidig at have store udhusarealer.
Hvis der til ejendommen hører driftsbygninger, skal vurderingsmyndigheden
tage stilling til, om disse bygninger hører til boligdelen eller til
resten af ejendommen.
Vindmølleparceller - VUL § 33, stk. 9
For ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, og hvor
der ikke foretages fordeling efter VUL § 33, stk. 4-7, foretager
vurderingsmyndigheden en fordeling af ejendomsværdien på den del, der
knytter sig til ejerboligen, og den del, der knytter sig til
vindmølleparcellen, jf. VUL § 33, stk. 9.
Ifølge VUL § 8, stk. 1, skal arealer, der i forening udgør en fast
ejendom, vurderes samlet. Flere matrikelnumre, der ifølge
notering i matriklen skal holdes forenet, anses i denne forbindelse
for én ejendom. Indtil udgangen af juli 1996 stilledes der krav om,
at en vindmølleparcel blev holdt samnoteret med ejerens øvrige faste
ejendom. For ejere af enfamiliehuse og andre ejendomme, for hvilke der
ikke foretoges ejerboligfordeling, betød samnoteringen, at deres
ejendomsværdiskat skulle beregnes på grundlag af værdien af både
ejerboligen og vindmølleparcellen. Bestemmelsen i VUL § 33, stk. 9, er
indsat for at sikre, at der foretages boligfordeling for alle ejendomme,
der er samnoteret med vindmølleparceller, uden hensyn til hovedejendommens
størrelse og benyttelse.
Andre fordelinger - VUL § 33, stk. 2
Vurderingsmyndigheden foretager de fordelinger af ejendomsværdi,
grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt
differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelse af
bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme,
loven om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer
og gaver og loven om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom, jf. VUL §
33, stk. 2.
Kommunefordeling
For ejendomme med arealer i flere kommuner, som er blevet vurderet
under ét, foretager vurderingsmyndigheden en fastsættelse af, hvor stor en
del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for
forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne, jf. KESL § 22, stk.
1, 1. pkt. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til
kommunen, skal vurderingsmyndigheden efter begæring af enhver af
kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med
eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne, jf. KESL §
22, stk. 1, 2. pkt.
De afgørelser, som vurderingsmyndighederne træffer efter KESL
§ 22, stk. 1, kan såvel af den skattepligtige som af de interesserede
kommunalbestyrelser indankes for vurderingsankenævnet og for
Landsskatteretten, jf. KESL § 22, stk. 2.
Delvis fritagne ejendomme
Hvor en del af en ejendom er fritaget for grundskyld, jf. KESL § 7,
skal vurderingsmyndigheden ved vurderingen angive, hvorledes grundværdien
og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer fordeler sig på den
fritagne del og den øvrige del af ejendommen.
Hvor en ejendom er bevilget delvis fritagelse for grundskyld, jf.
KESL § 8, kan kommunalbestyrelsen begære grundværdien og eventuelt fradrag
i grundværdien for forbedringer fordelt på den fritagne del og den øvrige
del af ejendommen.
Delvis dækningsafgiftspligtige ejendomme
I kommuner, der har vedtaget at opkræve dækningsafgift i medfør af
KESL § 23 A, kan kommunalbestyrelsen begære, at der foretages de
fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for
beregningen af afgiften, jf. KESL § 23 A, stk. 5. For delvis
dækningsafgiftspligtige ejendomme skal vurderingsmyndigheden fordele
ejendomsværdien og grundværdien på den del af ejendommen, der anvendes til
dækningsafgiftspligtige formål, og på den øvrige del.
Delvis jordrentepligtige ejendomme - VUL § 33, stk. 3
Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager vurderingsmyndigheden
fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien
for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige del af
arealet, jf. VUL § 33, stk. 3.
Fordeling på begæring af ejer o. a. - VUL § 33, stk. 10
Endelig foretager vurderingsmyndigheden fordeling af grundværdien og
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer i alle andre tilfælde,
hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling (f. eks. hvor brugeren af
en del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den
pågældende del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat
begæring herom under meddelelse af de fornødne oplysninger, jf. VUL § 33,
stk. 10.
Fordelinger efter bestemmelserne i VUL § 33, stk. 2-10, fører ikke til
en selvstændig vurdering af de enkelte dele af ejendommen, men alene til
en fastsættelse af, hvorledes de enkelte dele efter det indbyrdes forhold
indgår i den samlede ejendoms eller grunds værdi m. v.
Mindre udlejningsejendomme
Ejere af udlejningsejendomme med 3-6
beboelseslejligheder kan under visse betingelser vælge at lade
den lejlighed i ejendommen, som de selv bebor, omfatte
af ejendomsværdiskatten, jf. EVSL § 4, nr. 6.
Ejendomsværdiskatten træder i så fald i stedet for den
indkomstbeskatning, der ellers skulle finde sted på grundlag af
en ligningsmæssigt fastsat lejeværdi, jf. SL § 4, stk. 1, litra b, 2.
pkt.
Det er dog en betingelse, at ejeren senest to måneder efter
erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter VUL § 33
A, se nedenfor. Dette krav betyder i praksis, at ejeren skal bebo en
selvstændig lejlighed i ejendommen senest to måneder efter
erhvervelsestidspunktet. Ejeren skal i forbindelse med indgivelsen af sin
selvangivelse tilkendegive at have valgt at lade sin lejlighed omfatte af
ejendomsværdiskatten for det pågældende og for fremtidige indkomstår.
Valget af at lade sig beskatte efter reglerne for ejendomsværdiskat er
altså bindende.
I udlejningsejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvori mere end
én lejlighed var beboet af ejere den 27. april 1994, og som i
indkomståret 1999 var undergivet de dagældende regler i LL §
15 C om standardiseret lejeværdiberegning, er de lejligheder,
som ejerne beboede den 27. april 1994, omfattet af
ejendomsværdiskatten, jf. EVSL § 4, nr. 7. Ejerne kan omfordele
lejlighederne i ejendommen, men antallet af lejligheder, der omfattes af
ejendomsværdiskatten, kan ikke forøges. Hvis en ejer fraflytter sin
lejlighed i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i
det antal, der omfattes af ejendomsværdiskatten.
Når der i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder er mere end
én lejlighed, der bebos af en ejer, kan ejerne ikke nu vælge at lade deres
lejligheder omfatte af ejendomsværdiskatten.
Boligfællesskaber
I ejendomme med mere end to beboelseslejligheder, som ejes og bebos af
deltagerne i et boligfællesskab, jf. nedenfor, er de lejligheder, som
deltagerne har brugsret over, omfattet af ejendomsværdiskatten,
såfremt ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet de dagældende
regler i LL § 15 C om standardiseret lejeværdiberegning, jf. EVSL §
4, nr. 8. Fremtidige deltagere er bundet af boligfællesskabets valg.
De boligfællesskaber, som nævnes i EVSL § 4, nr. 8, er
boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre
fællesskaber, der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der
til deltagelsen er knyttet en brugsret i ejendommen.
Hvis en lejlighed ophører med at tjene som bolig for en deltager, vil
lejligheden ikke længere være omfattet af
ejendomsværdiskatten.
Særskilt vurdering - VUL § 33 A
For ejendomme, der omfattes af EVSL § 4, nr. 6, ansætter
vurderingsmyndigheden en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen,
der tjener til bolig for ejeren, og en særskilt ejendomsværdi for den
resterende del af ejendommen, jf. VUL § 33 A, stk. 2. Summen
af boligværdien og værdien af den øvrige ejendom kan afvige fra
den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.
For ejendomme, der omfattes af EVSL § 4, nr. 7 og 8, ansætter
vurderingsmyndigheden en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de
lejligheder m. v., der tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og en
særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen, jf. VUL § 33
A, stk. 2. Summen af boligværdierne og værdien af den resterende
ejendom kan afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den
samlede ejendom.
Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi for den del af ejendommen,
der tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende
bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed, jf. VUL § 33 A,
stk. 3. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi for den del af
ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejer, foretages, som om den
pågældende del af ejendommen var en selvstændig ejendom, jf. VUL § 33 A,
stk. 4.
Ved anmodning om vurdering efter VUL § 33 A, stk. 2 og 3, skal der
betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt ansættelse,
jf. VUL § 33 A, stk. 5. Beløbet reguleres efter PSL § 20.
F.1 Årsregulering
Generel beskrivelse af retningslinierne for
gennemførelsen af årsreguleringen fremgår af afsnit
B.4
Ved årsreguleringen af fordelinger af grundværdien anvendes samme sats,
som ved reguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.
De årsregulerede ejerboligværdier/boligværdier - herunder
stuehusværdier - fastsættes til samme procent af ejendomsværdi, som
ejerboligværdien/boligværdien udgjorde i basisniveauet.
Den årsregulerede dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fastsættes til
samme procent af den samlede forskelsværdi som i basisniveauet.
De årsregulerede fritagelser efter § 7 og § 8 i den kommunale
ejendomsskattelov fastsættes til samme procent af grundværdien minus
fradraget for forbedringer som i basisniveauet. Grundværdi minus fradrag
for forbedringer i fremmed kommune årsreguleres på tilsvarende
måde.
Lignende dokumenter
- VURDERINGSVEJLEDNING 2007 E FORDELINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2006 E FORDELINGER Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 B EJENDOMSVÆRDIEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 G EJENDOMSBESKATNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 H VURDERINGSPROCESSEN Retsinformation · 5. februar 2008