Spring til indhold

Retsinformation

VURDERINGSVEJLEDNING 2003 E FORDELINGER

STV nr 20091 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vurderingsvejledning 2003-2

E Fordelinger

I forbindelse med vurderingen af visse kategorier ejendomme skal

vurderingsmyndigheden foretage "stuehusfordeling" eller

"ejerboligfordeling" til brug i forskellige skattemæssige sammenhænge.

Reglerne om disse fordelinger findes i VUL § 33, stk. 4-9. Er

betingelserne for at foretage stuehusfordeling eller

ejerboligfordeling efter en af disse bestemmelser til stede, er

fordelingen obligatorisk. Resultatet af fordelingen

er skattemæssigt bindende.

Stuehusfordeling - VUL § 33, stk. 4

Efter VUL § 33, stk. 4, skal der ved vurderingen af ejendomme, der

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage,

foretages en fordeling (stuehusfordeling) af ejendomsværdien og

grundværdien på henholdsvis stuehuset med tilhørende grund og have og den

øvrige ejendom. Ved stuehusfordelingen fastsætter

vurderingsmyndigheden stuehusets ejendomsværdi, se

B.3.3 .

Stuehusværdien danner grundlag for beregningen af ejendomsværdiskat

efter EVSL § 4 a, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 3. Stuehusfordelingen

anvendes endvidere i forbindelse med opgørelsen af eventuel

skattepligtig ejendomsavance, jf. EBL § 9, hvorefter fortjeneste,

der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, normalt er

fritaget for beskatning. Endelig bruges fordelingen ved opgørelsen af

eventuelle skattemæssige afskrivninger, idet den del af bygningernes

anskaffelsessum, der henføres til stuehuset, holdes uden for

afskrivningsgrundlaget, jf. AL § 19, stk. 5.

Der ansættes stuehusfordeling for alle ejendomme, der benyttes til

landbrug m. v., uden hensyn til om ejeren faktisk bor på ejendommen. Hvis

der findes flere boliger på ejendommen, foretages der stuehusfordeling for

Læs alt

hver bolig, der beboes af en ejer. Bor der ingen ejer på ejendommen,

foretages der stuehusfordeling med hensyn til den bolig, der mest

naturligt anses for bestemt til beboelse for ejeren. Der foretages ikke

stuehusfordeling vedrørende aftægtsboliger, medhjælperboliger m. v.

Ved stuehusfordelingen tages der ikke hensyn til, om

stuehuset delvis benyttes erhvervsmæssigt. De regler, der gælder for

ejendomme med blandet benyttelse, jf. nedenfor, finder ikke anvendelse på

stuehuse.

Ved stuehusfordelingen udøver vurderingsmyndigheden et skøn over, hvor

stor en del af ejendomsværdien, der kan henføres til stuehuset. Alle

værdier, der kan henføres til stuehuset, herunder f. eks. værdi

af swimmingpool, tennisbane og lign., indgår i fordelingen.

Ved stuehusfordelingen skal der endvidere udøves et skøn over, hvor

stor en del af den ansatte grundværdi, der kan henføres til stuehuset med

tilhørende have. Ved fordelingen af grundværdien skønnes der

over størrelsen af det areal, der anvendes til

beboelsesformål. Grundværdiansættelsen for landbrugsejendomme

foretages under hensyn til, at ejendommene sædvanligvis tjener til bolig

for ejeren. Ved fordelingen af grundværdien regnes der derfor med

samme ha-pris for stuehusgrunden som for den omkringliggende

landbrugsjord.

Blandede ejendomme - VUL § 33, stk. 5

For ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og

som - uden at være omfattet af VUL § 33, stk. 4 - både tjener til bolig

for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager

vurderingsmyndigheden en fordeling (ejerboligfordeling) af ejendomsværdien

på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom, jf.

VUL § 33, stk. 5.

Ved afgørelsen af, om der foreligger en selvstændig lejlighed, vil

vurderingsmyndigheden i reglen støtte sig på oplysninger i Bygnings- og

Boligregisteret (BBR). Rejses der tvivl om, hvorvidt disse oplysninger er

dækkende, må vurderingsmyndigheden træffe afgørelse ud fra de konkrete

omstændigheder. I praksis anses der at foreligge en selvstændig lejlighed,

når beboelsen er udstyret med eget køkken med afløb.

En ejendom anses for benyttet erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, når

værdien af de erhvervsmæssigt benyttede dele af bygninger og grund

udgør 25 pct. eller mere af ejendommens samlede værdi. Udlejning til

beboelse anses ikke for erhvervsmæssig benyttelse i denne

forbindelse, Skat 1990.7.508.

Der skal endvidere foretages fordeling efter VUL § 33, stk.

5, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes

erhvervsmæssigt, og ejendommen indeholder en

bolig, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold,

hvis den ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL

§ 16, stk. 9. Endelig skal der foretages en fordeling i tilfælde,

hvor en hovedaktionær modtager udbytte i form af,

at selskabet stiller en bolig i en sådan ejendom til rådighed,

jf. LL § 16 A, stk. 10. Vurderingsmyndigheden skal fordele

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller

hovedaktionæren, og på den øvrige ejendom.

Tofamilieshuse - VUL § 33, stk. 6

For ejendomme, der indeholder to selvstændige lejligheder, og som

tjener til bolig for ejeren (eller ejerne) uden at være omfattet af VUL §

33, stk. 4 eller 5, foretager vurderingsmyndigheden i forbindelse med

vurderingen en fordeling af ejendomsværdien på de to lejligheder, jf. VUL

§ 33, stk. 6. Der foretages ingen fordeling af grundværdien.

Fordelingen af ejendomsværdien på de selvstændige lejligheder sker med

udgangspunkt i det etageareal, der hører til hver af lejlighederne. Er der

væsentlig forskel på lejlighedernes beliggenhed eller kvalitet, må

vurderingsmyndigheden anlægge et skøn over fordelingen.

Benyttes ejendommen erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, jf. ovenfor,

foretages fordelingen efter VUL § 33, stk. 5.

Der foretages ikke fordeling efter VUL § 33, stk. 6, for ejendomme

med mere end to selvstændige lejligheder, se om mindre udlejningsejendomme

nedenfor.

Der skal endvidere foretages fordeling efter VUL § 33, stk. 6,

hvor der stilles en bolig i ejendommen til

rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte har

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL § 16, stk.

9, samt i tilfælde, hvor en hovedaktionær modtager

udbytte i form af, at selskabet stiller en bolig

i ejendommen til rådighed, jf. LL § 16 A, stk. 10.

Skovbrugsejendomme - VUL § 33, stk. 7

For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen

fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren,

og på den øvrige ejendom, jf. VUL § 33, stk. 7. I forbindelse med

fordelingen fastsætter vurderingsmyndigheden ejerboligens ejendomsværdi. I

ejendomsværdien indgår foruden boligens bygningsværdi værdien af

det grundareal, som skønnes at høre til boligen. Boligens grundareal

beregnes - i modsætning til skovens grund - på grundlag af en af

vurderingsrådet fastsat kvadratmeterpris.

Der foretages kun ejerboligfordeling for skovbrugsejendomme, hvis

ejeren bor på ejendommen. Der skal dog også foretages fordeling efter

VUL § 33, stk. 7, for skovbrugsejendomme, hvor der stilles

en bolig til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den

ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. LL § 16,

stk. 9, samt i tilfælde, hvor en hovedaktionær modtager

udbytte i form af, at selskabet stiller en bolig på ejendommen

til rådighed, jf. LL § 16 A, stk. 10.

Indtil 2000 skulle der for større skovbrugsejendomme, som ikke ejedes

af stat eller kommune, foretages en såkaldt skovfordeling, dvs. en

fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til

skov, og på den øvrige del af ejendommen. Skovfordelingen har især haft

betydning for opgørelsen af den skattepligtige formue. Bestemmelsen om

skovfordeling er nu ophævet, men vurderingsmyndigheden kan, hvor

det måtte være påkrævet, foretage en tilsvarende fordeling i medfør af VUL

§ 33, stk. 2, se nedenfor.

Mindre landejendomme - VUL § 33, stk. 8

For ejendomme, hvis grundareal overstiger 5.000 m2 og helt

eller delvis er beliggende i landzone, og hvor der ikke foretages

fordeling efter bestemmelserne i VUL § 33, stk. 4-7, foretager

vurderingsmyndigheden en fordeling af ejendomsværdien på den del, der

knytter sig til ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen, jf.

VUL § 33, stk. 8. Ved fordelingen anses 5.000 m2 af

grundarealet for at høre til boligdelen. Hvis det grundareal, der ligger i

umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5.000

m2, anses kun dette for at høre til boligdelen, jf. VUL §

33, stk. 11. Ved at arealet ligger i umiddelbar forbindelse med boligen

forstås, at ingen del af arealet er adskilt fra det øvrige, f.

eks. ved en mellemliggende ejendom eller ved gennemskæring af

offentlig vej.

Fordeling efter VUL § 33, stk. 8, jf. stk. 11, er indført med særligt

henblik på ejendomme, hvor den landbrugsmæssige benyttelse anses for

underordnet i forhold til den beboelsesmæssige. Det drejer sig gerne

om tidligere landbrugsejendomme, hvor den egentlige landbrugsjord er solgt

fra. De fleste sådanne ejendomme er kendetegnet ved, at de har et

væsentligt større grundareal end det, der normalt knytter sig til en

parcelhusejendom i byzone, og ved samtidig at have store udhusarealer.

Hvis der til ejendommen hører driftsbygninger, skal vurderingsmyndigheden

tage stilling til, om disse bygninger hører til boligdelen eller til

resten af ejendommen.

Vindmølleparceller - VUL § 33, stk. 9

For ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, og hvor

der ikke foretages fordeling efter VUL § 33, stk. 4-7, foretager

vurderingsmyndigheden en fordeling af ejendomsværdien på den del, der

knytter sig til ejerboligen, og den del, der knytter sig til

vindmølleparcellen, jf. VUL § 33, stk. 9.

Ifølge VUL § 8, stk. 1, skal arealer, der i forening udgør en fast

ejendom, vurderes samlet. Flere matrikelnumre, der ifølge

notering i matriklen skal holdes forenet, anses i denne forbindelse

for én ejendom. Indtil udgangen af juli 1996 stilledes der krav om,

at en vindmølleparcel blev holdt samnoteret med ejerens øvrige faste

ejendom. For ejere af enfamiliehuse og andre ejendomme, for hvilke der

ikke foretoges ejerboligfordeling, betød samnoteringen, at deres

ejendomsværdiskat skulle beregnes på grundlag af værdien af både

ejerboligen og vindmølleparcellen. Bestemmelsen i VUL § 33, stk. 9, er

indsat for at sikre, at der foretages boligfordeling for alle ejendomme,

der er samnoteret med vindmølleparceller, uden hensyn til hovedejendommens

størrelse og benyttelse.

Andre fordelinger - VUL § 33, stk. 2

Vurderingsmyndigheden foretager de fordelinger af ejendomsværdi,

grundværdi, eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt

differencebeløb, som i øvrigt er fornødne til gennemførelse af

bestemmelser i loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme,

loven om lån til betaling af ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer

og gaver og loven om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom, jf. VUL §

33, stk. 2.

Kommunefordeling

For ejendomme med arealer i flere kommuner, som er blevet vurderet

under ét, foretager vurderingsmyndigheden en fastsættelse af, hvor stor en

del af grundværdien for den pågældende ejendom og eventuelle fradrag for

forbedringer, der må henføres til hver af kommunerne, jf. KESL § 22, stk.

1, 1. pkt. Såfremt ejendommen er delvis fritaget for grundskyld til

kommunen, skal vurderingsmyndigheden efter begæring af enhver af

kommunerne fastsætte, hvorledes den ikke fritagne del af grundværdien (med

eventuelt fradrag for forbedringer) fordeler sig på kommunerne, jf. KESL §

22, stk. 1, 2. pkt.

De afgørelser, som vurderingsmyndighederne træffer efter KESL

§ 22, stk. 1, kan såvel af den skattepligtige som af de interesserede

kommunalbestyrelser indankes for vurderingsankenævnet og for

Landsskatteretten, jf. KESL § 22, stk. 2.

Delvis fritagne ejendomme

Hvor en del af en ejendom er fritaget for grundskyld, jf. KESL § 7,

skal vurderingsmyndigheden ved vurderingen angive, hvorledes grundværdien

og eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer fordeler sig på den

fritagne del og den øvrige del af ejendommen.

Hvor en ejendom er bevilget delvis fritagelse for grundskyld, jf.

KESL § 8, kan kommunalbestyrelsen begære grundværdien og eventuelt fradrag

i grundværdien for forbedringer fordelt på den fritagne del og den øvrige

del af ejendommen.

Delvis dækningsafgiftspligtige ejendomme

I kommuner, der har vedtaget at opkræve dækningsafgift i medfør af

KESL § 23 A, kan kommunalbestyrelsen begære, at der foretages de

fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for

beregningen af afgiften, jf. KESL § 23 A, stk. 5. For delvis

dækningsafgiftspligtige ejendomme skal vurderingsmyndigheden fordele

ejendomsværdien og grundværdien på den del af ejendommen, der anvendes til

dækningsafgiftspligtige formål, og på den øvrige del.

Delvis jordrentepligtige ejendomme - VUL § 33, stk. 3

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretager vurderingsmyndigheden

fordeling af grundværdien og eventuelt fradrag i grundværdien

for forbedringer på det jordrentepligtige areal og den øvrige del af

arealet, jf. VUL § 33, stk. 3.

Fordeling på begæring af ejer o. a. - VUL § 33, stk. 10

Endelig foretager vurderingsmyndigheden fordeling af grundværdien og

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer i alle andre tilfælde,

hvor lovgivningen forudsætter en sådan fordeling (f. eks. hvor brugeren af

en del af en ejendom ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af den

pågældende del af ejendommen), og der inden vurderingen er fremsat

begæring herom under meddelelse af de fornødne oplysninger, jf. VUL § 33,

stk. 10.

Fordelinger efter bestemmelserne i VUL § 33, stk. 2-10, fører ikke til

en selvstændig vurdering af de enkelte dele af ejendommen, men alene til

en fastsættelse af, hvorledes de enkelte dele efter det indbyrdes forhold

indgår i den samlede ejendoms eller grunds værdi m. v.

Mindre udlejningsejendomme

Ejere af udlejningsejendomme med 3-6

beboelseslejligheder kan under visse betingelser vælge at lade

den lejlighed i ejendommen, som de selv bebor, omfatte

af ejendomsværdiskatten, jf. EVSL § 4, nr. 6.

Ejendomsværdiskatten træder i så fald i stedet for den

indkomstbeskatning, der ellers skulle finde sted på grundlag af

en ligningsmæssigt fastsat lejeværdi, jf. SL § 4, stk. 1, litra b, 2.

pkt.

Det er dog en betingelse, at ejeren senest to måneder efter

erhvervelsen af ejendommen anmoder om en vurdering efter VUL § 33

A, se nedenfor. Dette krav betyder i praksis, at ejeren skal bebo en

selvstændig lejlighed i ejendommen senest to måneder efter

erhvervelsestidspunktet. Ejeren skal i forbindelse med indgivelsen af sin

selvangivelse tilkendegive at have valgt at lade sin lejlighed omfatte af

ejendomsværdiskatten for det pågældende og for fremtidige indkomstår.

Valget af at lade sig beskatte efter reglerne for ejendomsværdiskat er

altså bindende.

I udlejningsejendomme med 3-6 beboelseslejligheder, hvori mere end

én lejlighed var beboet af ejere den 27. april 1994, og som i

indkomståret 1999 var undergivet de dagældende regler i LL §

15 C om standardiseret lejeværdiberegning, er de lejligheder,

som ejerne beboede den 27. april 1994, omfattet af

ejendomsværdiskatten, jf. EVSL § 4, nr. 7. Ejerne kan omfordele

lejlighederne i ejendommen, men antallet af lejligheder, der omfattes af

ejendomsværdiskatten, kan ikke forøges. Hvis en ejer fraflytter sin

lejlighed i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke længere i

det antal, der omfattes af ejendomsværdiskatten.

Når der i en ejendom med mere end to beboelseslejligheder er mere end

én lejlighed, der bebos af en ejer, kan ejerne ikke nu vælge at lade deres

lejligheder omfatte af ejendomsværdiskatten.

Boligfællesskaber

I ejendomme med mere end to beboelseslejligheder, som ejes og bebos af

deltagerne i et boligfællesskab, jf. nedenfor, er de lejligheder, som

deltagerne har brugsret over, omfattet af ejendomsværdiskatten,

såfremt ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet de dagældende

regler i LL § 15 C om standardiseret lejeværdiberegning, jf. EVSL §

4, nr. 8. Fremtidige deltagere er bundet af boligfællesskabets valg.

De boligfællesskaber, som nævnes i EVSL § 4, nr. 8, er

boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre

fællesskaber, der ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, og hvor der

til deltagelsen er knyttet en brugsret i ejendommen.

Hvis en lejlighed ophører med at tjene som bolig for en deltager, vil

lejligheden ikke længere være omfattet af

ejendomsværdiskatten.

Særskilt vurdering - VUL § 33 A

For ejendomme, der omfattes af EVSL § 4, nr. 6, ansætter

vurderingsmyndigheden en særskilt ejendomsværdi for den del af ejendommen,

der tjener til bolig for ejeren, og en særskilt ejendomsværdi for den

resterende del af ejendommen, jf. VUL § 33 A, stk. 2. Summen

af boligværdien og værdien af den øvrige ejendom kan afvige fra

den ejendomsværdi, der ansættes for den samlede ejendom.

For ejendomme, der omfattes af EVSL § 4, nr. 7 og 8, ansætter

vurderingsmyndigheden en særskilt ejendomsværdi for hver enkelt af de

lejligheder m. v., der tjener til bolig for en ejer af ejendommen, og en

særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen, jf. VUL § 33

A, stk. 2. Summen af boligværdierne og værdien af den resterende

ejendom kan afvige fra den ejendomsværdi, der ansættes for den

samlede ejendom.

Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi for den del af ejendommen,

der tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den pågældende

bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed, jf. VUL § 33 A,

stk. 3. Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi for den del af

ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejer, foretages, som om den

pågældende del af ejendommen var en selvstændig ejendom, jf. VUL § 33 A,

stk. 4.

Ved anmodning om vurdering efter VUL § 33 A, stk. 2 og 3, skal der

betales et gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt ansættelse,

jf. VUL § 33 A, stk. 5. Beløbet reguleres efter PSL § 20.

F.1 Årsregulering

Generel beskrivelse af retningslinierne for

gennemførelsen af årsreguleringen fremgår af afsnit

B.4

Ved årsreguleringen af fordelinger af grundværdien anvendes samme sats,

som ved reguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.

De årsregulerede ejerboligværdier/boligværdier - herunder

stuehusværdier - fastsættes til samme procent af ejendomsværdi, som

ejerboligværdien/boligværdien udgjorde i basisniveauet.

Den årsregulerede dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fastsættes til

samme procent af den samlede forskelsværdi som i basisniveauet.

De årsregulerede fritagelser efter § 7 og § 8 i den kommunale

ejendomsskattelov fastsættes til samme procent af grundværdien minus

fradraget for forbedringer som i basisniveauet. Grundværdi minus fradrag

for forbedringer i fremmed kommune årsreguleres på tilsvarende

måde.

Lignende dokumenter