PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2
J. Henstand og tilbagebetaling som følge af klage
Henstand i forbindelse med
klage
Klager eller sagsanlæg på told-, skatte-, og afgiftsområdet har som
udgangspunkt ikke opsættende virkning. Klageren kan dog ansøge om henstand
med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller
afgift, som en klage vedrører, jf.
SSL § 38,
stk. 2 og bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om
myndighedsinddeling og sagsudlægning (
sagsudlægningsbekendtgørelsen ),
kapitel 8 . For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog toldkodeksens
artikel 244, se nedenfor om toldområdet.
Henstand i forbindelse med
klage over en skatteansættelse omfatter også eventuelle afledte krav på
arbejdsmarkedsbidrag.
En anmodning om henstand skal imødekommes, når
en række nærmere angivne betingelser er opfyldt:
Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand
for, opkræves særskilt
Der kan ikke gives henstand med indregnet restskat efter
kildeskattelovens § 61, stk. 3
Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med
rentesatsen efter den pågældende lov fra de definerede
forfaldstidspunkter i samme lov. Henstanden omfatter også denne rente og
eventuelt allerede påløbne renter
Hvis myndigheden ønsker adgang til at foretage modregning for krav,
som klageren måtte få imod det offentlige, skal der tages et forbehold
herom i henstandsbevillingen
Læs alt
En henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed
for kravet, hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil
blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand
Henstand kan endvidere betinges af, at henstanden bortfalder efter
forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for
at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte henstand
Henstand kan ikke gives for et tidsrum på over fire år. Henstanden
kan forlænges efter ny anmodning. Henstand gives i øvrigt for det
tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative
system. Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene eller
en dom ankes, skal der indgives ny ansøgning om henstand.
Særligt for toldområdet
For afgørelser efter toldlovgivningen findes reglerne om henstand i
Toldkodeksens
art. 244. En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller delvis, hvis
toldmyndighederne har en begrundet formodning om, at afgørelsen ikke er i
overensstemmelse med toldforskrifterne, eller at der må frygtes
uoprettelig skade for klageren, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.
I tilfælde, hvor der er tale om betaling af import- eller
eksportafgifter, vil henstanden dog være betinget af, at der foreligger
eller stilles sikkerhed, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.
Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde, hvor et sådant
krav på grund af klagerens situation ville kunne give anledning til
alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter, jf.
toldkodeksens art. 244, stk. 3. Hvis henstand bevilges, gælder
betingelserne i sagsudlægningsbekendtgørelsens kapitel 8 om henstand,
som er beskrevet ovenfor.
Kompetence og klage ved afslag
på henstand
De regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om henstand
i 1. instans på told- og afgiftsområdet, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 . De regionale told- og
skattemyndigheders afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen,
jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og
Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.
På skatteområdet er kompetencen til at træffe afgørelse om henstand for
fysiske personer og dødsboer udlagt til kommunalbestyrelsen, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 1. Kommunens afgørelse kan
påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Den regionale told- og
skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2. For juridiske personer
bortset fra dødsboer (selskaber) træffer den skatteansættende myndighed
afgørelse om henstand i 1. instans, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §
12, nr. 1.
Hvis den kommunale skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan
afgørelsen om henstand påklages til den regionale told- og
skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2.
Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.
Hvis den regionale told- og skattemyndighed er skatteansættende
myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til Told- og
Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og
skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 3.
Hvis Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed, kan
afgørelsen om henstand påklages til Ligningsrådet, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.
bekendtgørelsens § 26, nr. 6.
Tilbagebetaling som følge af
afgørelser fra de administrative myndigheder
Når en skatteansættelse for personer nedsættes, skal dette medføre en
ændret årsopgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 A. Den beregnede skat skal
nedsættes, og skattebeløbet skal tilbagebetales i overensstemmelse med
reglerne i kildeskatteloven. Dette gælder både, når skatteansættelsen
nedsættes ved skatteankenævnet og ved Landsskatteretten, og det gælder
uanset, om afgørelsen er påklaget. På tilsvarende vis skal der på
skatteområdet ske tilbagebetaling til juridiske personer, når selskabets
skatteansættelse ændres. Tilsvarende gælder på told-, moms- og
afgiftsområdet.
Tilbagebetaling som følge af
dom eller forlig ved domstolene
Det følger af retsplejelovens § 480, at domme kan fuldbyrdes 14 dage
efter dommens afsigelse. I en retssag, som Skatteministeriet har tabt,
skal den udbetalende myndighed ikke afvente en henvendelse fra
borgeren/virksomheden om udbetaling af beløbet, men myndigheden skal
beregne et evt. overskydende beløb manuelt og udbetale det til
borgeren/virksomheden inden 14 dage, jf. TfS 2000, 951 TSS.
Afgørelser om forrentning af
tilbagebetalingsbeløb
Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, har ifølge
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19 kompetence til at træffe afgørelse i
1. instans om beregning og udbetaling af renter efter de nedenfor
beskrevne regler.
Hvis afgørelsen om forrentning er truffet af den kommunale
skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til den regionale told- og
skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1.
Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.
Hvis afgørelse herom er truffet af en regional told- og
skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.
bekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.
Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, jf.
sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.
Forrentning ved
tilbagebetaling
Når der på statens vegne skal ske tilbagebetaling til borgerne af
skatter, afgifter, gebyrer mv. inden for Skatteministeriets område skal
der ske forrentning. De her beskrevne regler omfatter således ikke
tilfælde, hvor staten tilbagebetaler afgifter, som er opkrævet på vegne af
danske kommuner mv. Reglerne omfatter heller ikke krav, der er begrundet i
en formueretlig aftale med myndighederne, fx løn til ansatte eller en
entreprenørs krav på vederlag. Heller ikke bøder er omfattet af disse
regler, uanset om bøden er pålagt i henhold til skatte- og afgiftslovene.
Hvor særlige regler om forrentning af borgernes tilbagebetalingskrav
fremgår af skatte- og afgiftslovgivningen, sker forrentningen efter disse
særlige regler. Dette gælder såvel bestemmelser i lovene om skatter og
afgifter som i andre love, herunder renteloven. Fx findes der særregler om
forrentning ved tilbagebetaling af indkomstskat for både personer og
selskaber. Hvis et negativt momstilsvar i henhold til opkrævningslovens §
12 ikke udbetales rettidigt, og forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens
forhold, forrentes beløbet efter sædvane med rentelovens rentesats fra
udbetalingsfristens udløb, indtil udbetalingen finder sted.
Forrentningen sker herefter med den rentesats, der for den pågældende
periode gælder efter § 5 i renteloven, dvs. den officielle udlånsrente,
som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den
1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 pct. Justitsministeriet
kan hvert andet år efter forhandling med Nationalbanken og Økonomi- og
Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det nævnte tillæg ikke
kan fastsættes til mindre end 7 pct.Der beregnes ikke renters rente.
Indbetalt efter påkrav fra en
myndighed
Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som er indbetalt efter
påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra indbetalingsdagen til
udbetalingsdagen i henhold til rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 7. I
disse tilfælde er indbetaling sket, efter at myndigheden har tilkendegivet
over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger
indbetalingspligt. Det er ikke nødvendigt, at der er stillet krav om
indbetaling af et bestemt beløb. Hvis der ikke er stillet krav om
indbetaling af et bestemt beløb, og der er indbetalt beløb udover, hvad
der følger af myndighedens meddelelse om indbetalingspligt, fx på grund af
beregningsfejl, forrentes det overskydende beløb dog efter reglerne om
tilbagebetaling vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra
en myndighed, jf. nedenfor. Hvis myndighedens meddelelse om
indbetalingspligt hviler på indbetalerens egne oplysning om de faktiske
forhold, og disse senere viser sig at være urigtige, forrentes
tilbagebetalingskravet ligeledes efter reglerne om tilbagebetaling
vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, jf.
nedenfor. Det er uden betydning, om der er begået fejl af myndighederne,
og om tilbagebetalingskravet følger af en dom eller af en administrativ
afgørelse.
Indbetalt uden påkrav fra en
myndighed
Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter
påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra månedsdagen for
myndighedens modtagelse af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et
allerede indbetalt beløb og indtil udbetalingsdagen i henhold til
rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 8. Der skal således først betales
renter, når der er gået en måned efter den dag, hvor myndigheden modtager
anmodning om tilbagebetaling. Dette gælder også, hvis der indbetales beløb
udover hvad der følger af et eventuelt påkrav fra myndighederne om
indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra månedsdagen fra
anmodningen om tilbagebetaling. Det samme gælder, hvis myndigheden stiller
krav om indbetaling på grundlag af indbetalerens oplysninger om de
faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige. Et eventuelt
tilbagebetalingskrav skal ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men først
fra månedsdagen for indbetalerens anmodning om tilbagebetaling.
Godtgørelse eller regulering af told og moms i henhold til
toldlovens § 36, der ikke sker rettidig, forrentes dog fra
reguleringsfristens udløb, medmindre forsinkelsen skyldes virksomhedens
forhold.
Forrentningen efter disse regler skal finde sted, uanset om
indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om
tilbagebetalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således
unødvendigt at sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren
har krav herpå, eller fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen
beslutning.
Er renten efter disse regler opgjort til et lavere beløb end 200 kr.,
udbetales beløbet ikke.
Renteberegning og udbetaling skal ske på myndighedens foranledning.
Beregning og udbetaling skal således finde sted uden særlig anmodning fra
indbetaleren.
Reglerne er ikke til hinder for, at renter af tilbagebetalingskrav ydes
med større beløb, hvis dette følger af renteloven. Det kan fx være
tilfældet, hvis der er anlagt retssag, før der anmodes om
tilbagebetaling.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 H. KLAGESTRUKTUR OG KLAGEBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- Berettigelse af henstand ved skatteyders betaling af sin skat SKM-databasen · 22. februar 2023
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008