Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 J. HENSTAND OG TILBAGEBETALING SOM FØLGE AF KLAGE

STV nr 20069 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2

J. Henstand og tilbagebetaling som følge af klage

Henstand i forbindelse med

klage

Klager eller sagsanlæg på told-, skatte-, og afgiftsområdet har som

udgangspunkt ikke opsættende virkning. Klageren kan dog ansøge om henstand

med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller

afgift, som en klage vedrører, jf.

SSL § 38,

stk. 2 og bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om

myndighedsinddeling og sagsudlægning (

sagsudlægningsbekendtgørelsen ),

kapitel 8 . For afgørelser efter toldlovgivningen gælder dog toldkodeksens

artikel 244, se nedenfor om toldområdet.

Henstand i forbindelse med

klage over en skatteansættelse omfatter også eventuelle afledte krav på

arbejdsmarkedsbidrag.

En anmodning om henstand skal imødekommes, når

en række nærmere angivne betingelser er opfyldt:

Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand

for, opkræves særskilt

Der kan ikke gives henstand med indregnet restskat efter

kildeskattelovens § 61, stk. 3

Henstand skal betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med

rentesatsen efter den pågældende lov fra de definerede

forfaldstidspunkter i samme lov. Henstanden omfatter også denne rente og

eventuelt allerede påløbne renter

Hvis myndigheden ønsker adgang til at foretage modregning for krav,

som klageren måtte få imod det offentlige, skal der tages et forbehold

herom i henstandsbevillingen

Læs alt

En henstandsbevilling gøres betinget af, at der stilles sikkerhed

for kravet, hvis det skønnes, at muligheden for at inddrive kravet vil

blive vanskeliggjort, hvis der gives henstand

Henstand kan endvidere betinges af, at henstanden bortfalder efter

forudgående varsel, hvis der indtræder en situation, hvor muligheden for

at inddrive kravet vanskeliggøres på grund af den meddelte henstand

Henstand kan ikke gives for et tidsrum på over fire år. Henstanden

kan forlænges efter ny anmodning. Henstand gives i øvrigt for det

tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative

system. Hvis en administrativ afgørelse indbringes for domstolene eller

en dom ankes, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Særligt for toldområdet

For afgørelser efter toldlovgivningen findes reglerne om henstand i

Toldkodeksens

art. 244. En anmodning om henstand kan imødekommes helt eller delvis, hvis

toldmyndighederne har en begrundet formodning om, at afgørelsen ikke er i

overensstemmelse med toldforskrifterne, eller at der må frygtes

uoprettelig skade for klageren, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.

I tilfælde, hvor der er tale om betaling af import- eller

eksportafgifter, vil henstanden dog være betinget af, at der foreligger

eller stilles sikkerhed, jf. toldkodeksens art. 244, stk. 2.

Krav om sikkerhedsstillelse kan dog undlades i tilfælde, hvor et sådant

krav på grund af klagerens situation ville kunne give anledning til

alvorlige vanskeligheder af økonomisk eller social karakter, jf.

toldkodeksens art. 244, stk. 3. Hvis henstand bevilges, gælder

betingelserne i sagsudlægningsbekendtgørelsens kapitel 8 om henstand,

som er beskrevet ovenfor.

Kompetence og klage ved afslag

på henstand

De regionale told- og skattemyndigheder træffer afgørelse om henstand

i 1. instans på told- og afgiftsområdet, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6 . De regionale told- og

skattemyndigheders afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen,

jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og

Skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, nr. 4.

På skatteområdet er kompetencen til at træffe afgørelse om henstand for

fysiske personer og dødsboer udlagt til kommunalbestyrelsen, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 1. Kommunens afgørelse kan

påklages til den regionale told- og skattemyndighed, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2. Den regionale told- og

skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2. For juridiske personer

bortset fra dødsboer (selskaber) træffer den skatteansættende myndighed

afgørelse om henstand i 1. instans, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §

12, nr. 1.

Hvis den kommunale skattemyndighed er skatteansættende myndighed kan

afgørelsen om henstand påklages til den regionale told- og

skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 2.

Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis den regionale told- og skattemyndighed er skatteansættende

myndighed kan afgørelsen om henstand påklages til Told- og

Skattestyrelsen, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og

skattestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 3.

Hvis Told- og Skattestyrelsen er skatteansættende myndighed, kan

afgørelsen om henstand påklages til Ligningsrådet, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 6. Ligningsrådets

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.

bekendtgørelsens § 26, nr. 6.

Tilbagebetaling som følge af

afgørelser fra de administrative myndigheder

Når en skatteansættelse for personer nedsættes, skal dette medføre en

ændret årsopgørelse, jf. kildeskattelovens § 62 A. Den beregnede skat skal

nedsættes, og skattebeløbet skal tilbagebetales i overensstemmelse med

reglerne i kildeskatteloven. Dette gælder både, når skatteansættelsen

nedsættes ved skatteankenævnet og ved Landsskatteretten, og det gælder

uanset, om afgørelsen er påklaget. På tilsvarende vis skal der på

skatteområdet ske tilbagebetaling til juridiske personer, når selskabets

skatteansættelse ændres. Tilsvarende gælder på told-, moms- og

afgiftsområdet.

Tilbagebetaling som følge af

dom eller forlig ved domstolene

Det følger af retsplejelovens § 480, at domme kan fuldbyrdes 14 dage

efter dommens afsigelse. I en retssag, som Skatteministeriet har tabt,

skal den udbetalende myndighed ikke afvente en henvendelse fra

borgeren/virksomheden om udbetaling af beløbet, men myndigheden skal

beregne et evt. overskydende beløb manuelt og udbetale det til

borgeren/virksomheden inden 14 dage, jf. TfS 2000, 951 TSS.

Afgørelser om forrentning af

tilbagebetalingsbeløb

Den myndighed, der skal opfylde et tilbagebetalingskrav, har ifølge

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19 kompetence til at træffe afgørelse i

1. instans om beregning og udbetaling af renter efter de nedenfor

beskrevne regler.

Hvis afgørelsen om forrentning er truffet af den kommunale

skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til den regionale told- og

skattemyndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 1.

Den regionale told- og skattemyndigheds afgørelse kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 26, nr. 2.

Hvis afgørelse herom er truffet af en regional told- og

skattemyndighed, kan afgørelsen påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 22, nr. 1. Told- og Skattestyrelsens

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.

bekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.

Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen i 1. instans kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, jf.

sagsudlægningsbekendtgørelsens § 26, stk. 1, nr. 3.

Forrentning ved

tilbagebetaling

Når der på statens vegne skal ske tilbagebetaling til borgerne af

skatter, afgifter, gebyrer mv. inden for Skatteministeriets område skal

der ske forrentning. De her beskrevne regler omfatter således ikke

tilfælde, hvor staten tilbagebetaler afgifter, som er opkrævet på vegne af

danske kommuner mv. Reglerne omfatter heller ikke krav, der er begrundet i

en formueretlig aftale med myndighederne, fx løn til ansatte eller en

entreprenørs krav på vederlag. Heller ikke bøder er omfattet af disse

regler, uanset om bøden er pålagt i henhold til skatte- og afgiftslovene.

Hvor særlige regler om forrentning af borgernes tilbagebetalingskrav

fremgår af skatte- og afgiftslovgivningen, sker forrentningen efter disse

særlige regler. Dette gælder såvel bestemmelser i lovene om skatter og

afgifter som i andre love, herunder renteloven. Fx findes der særregler om

forrentning ved tilbagebetaling af indkomstskat for både personer og

selskaber. Hvis et negativt momstilsvar i henhold til opkrævningslovens §

12 ikke udbetales rettidigt, og forsinkelsen ikke skyldes virksomhedens

forhold, forrentes beløbet efter sædvane med rentelovens rentesats fra

udbetalingsfristens udløb, indtil udbetalingen finder sted.

Forrentningen sker herefter med den rentesats, der for den pågældende

periode gælder efter § 5 i renteloven, dvs. den officielle udlånsrente,

som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den

1. juli det pågældende år med et tillæg på 7 pct. Justitsministeriet

kan hvert andet år efter forhandling med Nationalbanken og Økonomi- og

Erhvervsministeriet ændre renten, dog således at det nævnte tillæg ikke

kan fastsættes til mindre end 7 pct.Der beregnes ikke renters rente.

Indbetalt efter påkrav fra en

myndighed

Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som er indbetalt efter

påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra indbetalingsdagen til

udbetalingsdagen i henhold til rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 7. I

disse tilfælde er indbetaling sket, efter at myndigheden har tilkendegivet

over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger

indbetalingspligt. Det er ikke nødvendigt, at der er stillet krav om

indbetaling af et bestemt beløb. Hvis der ikke er stillet krav om

indbetaling af et bestemt beløb, og der er indbetalt beløb udover, hvad

der følger af myndighedens meddelelse om indbetalingspligt, fx på grund af

beregningsfejl, forrentes det overskydende beløb dog efter reglerne om

tilbagebetaling vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra

en myndighed, jf. nedenfor. Hvis myndighedens meddelelse om

indbetalingspligt hviler på indbetalerens egne oplysning om de faktiske

forhold, og disse senere viser sig at være urigtige, forrentes

tilbagebetalingskravet ligeledes efter reglerne om tilbagebetaling

vedrørende beløb, der ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, jf.

nedenfor. Det er uden betydning, om der er begået fejl af myndighederne,

og om tilbagebetalingskravet følger af en dom eller af en administrativ

afgørelse.

Indbetalt uden påkrav fra en

myndighed

Hvis tilbagebetalingen vedrører et beløb, som ikke er indbetalt efter

påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet fra månedsdagen for

myndighedens modtagelse af borgerens anmodning om tilbagebetaling af et

allerede indbetalt beløb og indtil udbetalingsdagen i henhold til

rentegodtgørelsescirkulærets pkt. 8. Der skal således først betales

renter, når der er gået en måned efter den dag, hvor myndigheden modtager

anmodning om tilbagebetaling. Dette gælder også, hvis der indbetales beløb

udover hvad der følger af et eventuelt påkrav fra myndighederne om

indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra månedsdagen fra

anmodningen om tilbagebetaling. Det samme gælder, hvis myndigheden stiller

krav om indbetaling på grundlag af indbetalerens oplysninger om de

faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urigtige. Et eventuelt

tilbagebetalingskrav skal ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men først

fra månedsdagen for indbetalerens anmodning om tilbagebetaling.

Godtgørelse eller regulering af told og moms i henhold til

toldlovens § 36, der ikke sker rettidig, forrentes dog fra

reguleringsfristens udløb, medmindre forsinkelsen skyldes virksomhedens

forhold.

Forrentningen efter disse regler skal finde sted, uanset om

indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om

tilbagebetalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således

unødvendigt at sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren

har krav herpå, eller fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen

beslutning.

Er renten efter disse regler opgjort til et lavere beløb end 200 kr.,

udbetales beløbet ikke.

Renteberegning og udbetaling skal ske på myndighedens foranledning.

Beregning og udbetaling skal således finde sted uden særlig anmodning fra

indbetaleren.

Reglerne er ikke til hinder for, at renter af tilbagebetalingskrav ydes

med større beløb, hvis dette følger af renteloven. Det kan fx være

tilfældet, hvis der er anlagt retssag, før der anmodes om

tilbagebetaling.

Lignende dokumenter