MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0541H UFR OVERDRAGELSE AF MASKINER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
0541H UfR Overdragelse af maskiner
Højesterets dom af 22. maj 1986
Hovedparten af et aktieselskabs entreprenørmateriel overdroges til en af
de hidtidige hovedaktionærer, to brødre, stiftet interessentskab, medens
aktieselskabet, hvis aktier overtages af den enes søn, lejede maskinerne af
interessentskabet og fortsatte driften af entreprenørvirksomheden.
Der antoges ikke sket en overdragelse af virksomheden eller en del af
denne, og aktieselskabet kunne således ikke forlange moms svaret efter
momslovens § 12, stk 5.
Østre Landsrets dom 16. april 1984
Under denne sag har sagsøgeren, R. T. I/S v/W. H. og W. G., påstået
sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, tilpligtet at
anerkende, at sagsøgeren har været berettiget til i 2. kvartal 1980 at
foretage fradrag for indgående moms med 728.919 kr for køb af
entreprenørmateriel fra aktieselskabet.
Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, har påstået
frifindelse.
I begyndelsen af året 1980 stiftede brødrene W. H. og W. G. det sagsøgende
interessentskab med henblik på overtagelse af driftsmateriel mv fra
aktieselskabet og udleje heraf. De nævnte brødre var indtil den 29. februar
1980 medlemmer af bestyrelsen i aktieselskabet, blandt andre sammen med den
enes søn. Sidstnævnte blev fra nævnte dato administrerende direktør og
eneaktionær i selskabet. Ved købekontrakten af 26. marts 1980 købte det
sagsøgende interessentskab for en købesum af 13.615.000 kr excl moms, det
aktieselskabet tilhørende driftsmateriel, der befandt sig dels her i landet
dels i Algier. Som overtagelsesdag fastsattes den 20. marts 1980. Af
købesummen blev 8.500.000 kr erlagt kontant, mens den i øvrigt skulle
afdrages. Momsen skulle ifølge købekontrakten betales senest den 19. maj
1980.
Efter salget ejede aktieselskabet intet rullende materiel, men kun
Læs alt
håndværktøj, kontorinventar og materialer, senere opgjort til i alt 907.000
kr.
Ved lejekontrakt af 16. april 1980 udlejede sagsøgeren det købte
driftsmateriel til aktieselskabet pr 20. marts 1980 for en nærmere fastsat
leje, således at lejeren i lejeperioden havde den fulde
vedligeholdelsespligt. Salget blev faktureret af aktieselskabet den 30. juni
1980 med et momsbeløb på 728.919 kr.
Den 2. september 1980 standsede aktieselskabet betalingerne, og den 15.
september 1980 blev selskabet erklæret konkurs. På dette tidspunkt var hele
købesummen, med undtagelse af den del, der svarer til momsbeløbet,
berigtiget. I sagsøgerens opgørelse af momstilsvaret for 2. kvartal 1980 var
der fradraget et beløb på 728.919 kr. Ved skrivelse af 26. november 1980
nægtede vedkommende distriktstoldkammer under henvisning til § 12, stk 5, i
lov om almindelig omsætningsafgift at godkende fradraget. Denne afgørelse er
senere stadfæstet af sagsøgte.
Den 20. august 1981 indgik sagsøgeren et forlig med konkursboet omfattende
mange mellemværender, blandt andet en gæld på 1,5 mill kr til boet. Boet
anerkendte, som led i forliget, at sagsøgeren var ejer af det overdragne
driftsmateriel og et krav på leje af driftsmateriel som massekrav. Sagsøgeren
indgik på at udlevere boet et løsørepantebrev af 12. februar 1980, stort 10
mill kr vedrørende samme driftsmateriel i kvitteret stand til aflysning i
personbogen.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at det følger af
reglerne i loven om almindelig omsætningsafgift §§ 1, stk 2 og særligt 11,
stk 4, at denne erhvervsmæssige omsætning af virksomhedens brugte
driftsmidler er afgiftspligtig. Undtagelsesbestemmelsen i lovens § 12, stk 5,
finder ikke anvendelse, da der ikke er sket nogen overdragelse af
virksomheden eller en del af den. Aktieselskabet har fortsat sin hidtidige
virksomhed uden afbrydelse, idet hele driftsmateriellet blev lejet af
sagsøgeren. Aktieselskabet forventede på grund af den skete kapitaltilførsel,
at kunne fortsætte sin virksomhed. Parterne i handlen har ikke udnyttet
lovens regler til at opnå kredit. Det er uden betydning for sagsøgerens ret
til afgiftsfradrag, at sagsøgeren først har betalt momsbeløbet efter
konkursens indtræden.
Aftalen har gyldighed overfor aktieselskabets kreditorer, hvilket
konkursboet har anerkendt ved det indgåede forlig. Selv om dette ikke skulle
være tilfældet, må også dette forhold være uden betydning for afgiftspligten.
Sagsøgte har nærmere anført, at overdragelsen af så godt som alle
aktieselskabets driftsmidler til sagsøgeren er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen i lovens § 12, stk 5. § 11, stk 4, omhandler kun
ordinære salg, der er led i en løbende udskiftning. På grund af salget og den
efterfølgende leje af driftsmateriellet er der sket en overførsel af en
væsentlig del af selskabets virksomhed til et selvstændigt materielselskab.
Dispositionerne har fundet sted mellem selskaber, der på grund af den
personkreds, der står bag, har et økonomisk interessefællesskab. Der er ikke
tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, og de er i øvrigt led i
det generationsskifte, der fandt sted. Afdragene blev ikke betalt til tiden.
Parterne har udnyttet lovens regler til at opnår kredit, og bestemmelsen i
lovens § 12, stk 5, er netop indført i 1969 (lov nr 173 af 30. april 1969)
for at imødegå en sådan situation, jf bemærkningerne til lovforslaget i
Folketingstidende 1968/69, tillæg A, sp 2520.
Subsidiært har sagsøgte anført, at der ikke foreligger et salg, men en
pantsætning, og at der derfor ikke er afgiftspligt. Salget og den
efterfølgende lejeaftale er kun indgået for at skaffe aktieselskabet kapital
mod sikkerhed i driftsmidlerne. Forliget med konkursboet må ses i lyset af
det oprettede og tinglyste løsørepantebrev.
Overdragelsen af hovedparten af aktieselskabets driftsmateriel til
sagsøgeren findes ikke at kunne anses som eller sidestilles med overdragelse
af virksomheden eller en del af denne. Det er herved taget i betragtning, at
aktieselskabet, som straks lejede driftsmateriellet, efter det oplyste har
fortsat sin entreprenørvirksomhed i uændret omfang, indtil selskabet senere
standsede sin betalinger.
Da der efter oplysningerne om det tinglyste løsørepantebrev ikke er grund
til at antage, at overdragelsen har haft til formål at skaffe sagsøgeren
sikkerhed, tages sagsøgerens påstand til følge.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, tilpligtes at
anerkende, at sagsøgeren, R. T I/S v/W. H. og W. G., har ret til i 2. kvartal
1980 at foretage fradrag for indgående moms med 728.919 kr for køb af
entreprenørmateriel fra aktieselskabet. Sagsøgte betaler inden 14 dage fra
denne doms afsigelse i sagsomkostninger til sagsøgeren 25.000 kr.
Højesterets dom af 22. maj 1986
Appellanten har gentaget sin frifindelsespåstand. Indstævnte at påstået
stadfæstelse.
Appellanten har ikke for Højesteret gentaget sit subsidiære anbringende
om, at der alene forelå en pantsætning og ikke et salg.
Af de i dommen i så henseende anførte grunde tiltrædes det, at der ikke
ved de foretagne dispositioner er sket en overdragelse af virksomheden eller
en del af denne til indstævnte.
Dommen vil derfor være at stadfæste. I sagsomkostninger for Højesteret
findes appellanten at burde betale 30.000 kr til indstævnte.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom bør ved magt at stande.
I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, Skatteministeriet,
Told- og Afgiftsdepartementet, 30.000 kr til indstævnte, R. T. I/S v/W. H. og
W. G. De idømte sagsomkostninger at betale inden 14 dage efter denne
Højesterets domsafsigelse.
Lignende dokumenter
- Momspligtig virksomhedsoverdragelse Retsinformation · 30. april 2022
- Overdragelse af leasingaktiver - samarbejde med udenlandsk virksomhed Retsinformation · 16. juli 2019
- Moms og udlejningsejendom - virksomhedsoverdragelse Retsinformation · 20. december 2024
- Momsfri virksomhedsoverdragelse - Apportindskud og efterfølgende lodret fusion Retsinformation · 18. juli 2025
- Ikke virksomhedsoverdragelse - rettigheder - uændret virksomhedsaktivitet Retsinformation · 16. november 2024
- MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0073H UFR OVERDRAGELSE AF VIRKSOMHED Retsinformation · 5. februar 2008