Spring til indhold

Retsinformation

SELSKABSBESKATNING 1988 AFSNIT SC - OBJEKTIV SKATTEPLIGT

STV nr 20012 af 01/01/1988Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit SC - Objektiv skattepligt

1. Aktie- og anpartsselskaber samt selskaber, der er omfattet af SSL § 1,

stk. 1, nr. 2

1.1. Almindelige regler

Ifølge SSL § 8, stk. 1, skal aktie- og anpartsselskaber samt de af SSL §

1, stk. 1, nr. 2, omfattede selskaber opgøre deres skattepligtige almindelige

indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, for så vidt disse

efter deres indhold er anvendelige på sådanne selskaber.

Selskaber betaler ikke særlig indkomstskat, jfr. SSL § 8, stk. 2, men den

særlige indkomst, der opgøres efter reglerne i lov om særlig indkomstskat

m.v., jfr. LOSI § 13, sammenlægges med selskabets almindelige indkomst,

således at summen udgør selskabets skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at henlæggelse til investeringsfond af selskaber kan

foretages på grundlag af den skattepligtige indkomst, d.v.s. også af evt.

særlig indkomst, jfr. lsr. 1980.66.

1.1.1. Afgrænsning af selskabsindkomsten over for fysiske personers

indkomst

I SA 1.1. er opregnet de lovregler, der bestemmer, at visse særlige former

for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en fysisk person.

Skattemyndighederne skal ikke påse overholdelsen af disse lovregler, idet

denne kontrol henhører under andre offentlige myndigheder. I det omfang det

konstateres, at en virksomhed i strid med de nævnte lovbestemmelser drives i

selskabsform, skal der dog ske regulering, således at indkomsten ved

erhvervets udøvelse beskattes hos den fysiske person, der må antages at have

erhvervet indkomsten - typisk selskabets hovedaktionær, jfr. lsr. 1980.63. Om

reguleringen af personens og selskabets indkomstansættelser se nedenfor.

Bortset fra disse lovregulerede tilfælde må formodningen være, at en

indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, også i skattemæssig henseende

anerkendes som værende selskabets indkomst. Der kan dog forekomme tilfælde,

hvor indkomsterhvervelsen er så nær knyttet til en bestemt fysisk person, at

Læs alt

man må anse indkomsten for erhvervet af personen, uanset at den rent faktisk

er indtægtsført i selskabet. Endvidere kan det undertiden, på grund af de

faktiske forhold, være vanskeligt at konstatere, hvem der har erhvervet

indkomsten, hvorfor der må foretages en egentlig bevisvurdering ud fra de

konkret foreliggende oplysninger.

Disse situationer forekommer typisk i hovedaktionærforhold, hvor der kan

være en vis sammenblanding af selskabets og personens dispositioner. Således

blev provisionsindtægter oppebåret af en advokats hovedanpartsselskab, og som

udbetaltes af et forsikringsselskab i de tilfælde, hvor advokaten

forårsagede, at hans klienter ved køb af fast ejendom videreførte den

tidligere ejendomsforsikring til forsikringsselskabet eller nytegnede en

sådan forsikring i selskabet, anset for at være så nært knyttet til

hovedanpartshaverens virksomhed som advokat, at provisionsindtægten reelt

ansås erhvervet af ham. Se tillige HD af 21.juni 1983, U.f.R 1983.699,

Skd.67.414 (Bohart), hvor en direktørs opspaltning af sit arbejdsvederlag fra

hovedaktionærselskab - iværksat ved oprettelsen af nyt selskab, hvis

hovedformål var at give mulighed for skattemæssige besparelser - ikke blev

anset bindende for skattevæsenet. Har den fysiske person ikke den bestemmende

indflydelse i det selskab, der indtægtsfører vederlaget for det af personen

udførte arbejde, må indtægtsførsel og beskatning alene i selskabet normalt

godkendes, idet personen betragtes som ansat i selskabet.

Det her behandlede problem må ikke forveksles med det i SD-cirk. nr.437 af

5. november 1975 og SC 1.2.6. omhandlede vedrørende fiksering af vederlag.

Ved fiksering af vederlag er det godkendt, at indkomsterhvervelsen sker i

selskabet. Ved fikseringen sker der blot en regulering af hovedaktionærens

vederlag for arbejde udført for selskabet, jfr. ØLD af 20.aug. 1987, Skat

1987.10.710. I denne afgørelse blev der ikke taget stilling til, om

indkomsten var person- eller selskabsindkomst, men alene spørgsmålet om

fiksering af vederlag.

Læger, tandlæger m.v.

I den gældende landsoverenskomst om almindelig lægegerning er det

fastslået, at honorarer og andre ydelser, som er fastsat ved kollektiv

overenskomst mellem Den almindelige Danske Lægeforening og den offentlige

sygesikring, skal anses for personlig indkomst for lægen, jfr. lsr. 1980.62

samt SD-cirk. 1979-23, hvorfor disse ydelser skal beskattes hos lægen

personligt.

Den offentlige sygesikring er ikke pligtig at anerkende

transporterklæringer, afgivet af læger vedrørende honorarkrav. Tilsvarende

gælder for speciallæger, dog således at visse selskaber, der allerede er

stiftet, og hvis vedtægter er godkendt af den offentlige sygesikring, fortsat

vil blive godkendt som modtagere af honorarer og andre ydelser.

Den mellem Dansk Tandlægeforening og den offentlige sygesikring indgåede

overenskomst indeholder ikke bestemmelser som ovenfor anført, og der er

således ikke noget til hinder for, at tandlægevirksomhed kan drives i

selskabsform. Ligeledes kan kiropraktorer drive virksomhed i selskabsform.

Kunstnere m.fl.

Når kunstnere, forfattere, professionelle sportsfolk m.fl. organiserer

deres virksomhed i selskabsform, må der foretages en vurdering af, om det er

en enkelt person eller selskabet, der er den egentlige forpligtede over for

medkontrahenten. Som typisk tilfælde, hvor en given indkomst ikke bør

anerkendes som selskabsindkomst, kan nævnes honoraret til en solist med et

program, der ikke kan udføres af andre. Omvendt må man sædvanligvis

anerkende, at større grupper f.eks. et orkester eller et fodboldhold, der

ikke skønnes at miste sin karakter ved udskiftning af et enkelt medlem, kan

godkendes organiseret i selskabsform, således at indkomster alene beskattes i

selskabet.

I lsr. 1986.44 blev en professionel sportsudøver anset som rette

indkomstmodtager af et sponsorhonorar, som var indtægtsført i et selskab, i

hvilket han var eneanpartshaver, og hvis formål var at drive fabrikation,

handel- og reklamevirksomhed. I Skat 1986.9.564 fandt skattedepartementet, at

virksomhed som professionel bokser og evt. hertil knyttet PR-virksomhed ikke

kan drives i selskabsform. I utrykt lsr.-kendelse af 2.febr. 1987, fandt

lsr., at nogle af selskabet indtægtsførte reklame- og forfatterindtægter var

så nært knyttet til hovedanpartshaveren som internationalt kendt

sportsstjerne, at indtægterne måtte anses for indtjent af ham personligt.

Lønmodtagerlignende forhold

Hvis en lønmodtager aftaler med sin arbejdsgiver, at lønnen skal

indbetales til et af ham selv behersket aktieselskab, må lønnen skattemæssigt

betragtes som udbetalt til lønmodtageren selv. Lønmodtageren kan således ikke

»sætte sig selv på aktier« med den virkning, at han alene bliver

beskattet personligt af det udbytte, selskabet udbetaler, jfr. lsr. 1978.61,

1982.161 og 162.

Den nævnte situation må ikke forveksles med de sædvanlige tilfælde, hvor

tidligere lønmodtagere opretter deres eget hovedaktionærselskab og lader

dette påtage sig entrepriser, konsulentopgaver m.v.

Man må som udgangspunkt respektere indgåede aftaler. I tvivlstilfælde må

man foretage en konkret vurdering af, om selskabet eller personen er

aftalepartner, herunder om instruktionsbeføjelsen over for personen reelt

ligger hos hovedaktionærselskabet eller dettes medkontrahent. Endvidere må

der henses til, hvem et erstatningsansvar for misligholdelse af kontrakt

eller et funktionærretligt krav kan gøres gældende mod.

Regulering af personens og selskabets indkomstansættelser

Den fysiske person, der udfører arbejde for selskabet, vil som oftest have

modtaget et vederlag herfor. Indkomstansættelsen for personen skal derfor kun

forhøjes med differencen mellem det selvangivne vederlag og den samlede

indtægt, der skal henføres til beskatning hos personen.

Selskabet, der har modtaget indtægten, vil have selvangivet denne, og

selskabets indkomstansættelse skal derfor ikke ændres, medmindre det over for

ligningsmyndigheden godtgøres, at forholdet er berigtiget ved, at beløbet er

udbetalt eller godskrevet personen.

1.2. Specielle regler

På visse områder gælder desuden særlige regler, der omtales i det

følgende, idet der i øvrigt henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt. 47:

1.2.1. Overkurs m.v.

Overkurs - kurs ud over pari - som et selskab opnår ved udstedelse af

aktier ved stiftelse eller ved senere udvidelse af aktiekapitalen, skal ikke

medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, jfr. SSL § 13, stk.1, nr.1.

Skattefriheden gælder såvel en officiel overkurs, hvor det beløb, som

aktionæren indbetaler udover aktiens pålydende værdi, bogføres i selskabet

som egenkapital, som en uofficiel overkurs, hvor merværdien ikke bogføres som

egenkapital, men foreligger som en skjult reserve.

Den omstændighed, at overkursen i forbindelse med en kapitaludvidelse

overstiger, hvad en uafhængig køber ville betale for de nytegnede aktier,

medfører ikke i sig selv, at overkursen falder uden for

skattefritagelsesbestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.1.

1.2.1.1. Salg af egne aktier

Det beløb, som aktionærerne indbetaler til selskabet i forbindelse med

selskabets salg af dets beholdning af aktier til aktionærerne i samme

forhold, hvori disse i forvejen ejer aktier, sidestilles med overkurs ved

aktieemission og er derfor skattefri.

Såfremt salget sker i et andet forhold, behandles selskabets salg af de

egne aktier skattemæssigt efter de gældende aktieavancebeskatningsregler.

Uafhentede fondsaktier m.v.

Efter aktieselskabslovens § 40 gælder en særlig regel om fondsaktier, der

ikke begæres udleveret af aktionæren. 5 år efter udstedelsen opfordres

aktionæren ved bekendtgørelse i Statstidende til at afhente fondsaktien inden

6 måneder. Overskrides denne frist, kan selskabets bestyrelse afhænde

fondsaktien, men provenuet fra salget skal i yderligere 5 år være til

disposition for aktionæren. Er beløbet ikke afhentet inden disse 5 år,

tilfalder beløbet selskabet. En tilsvarende regel gælder efter

aktieselskabslovens § 134 l for aktieselskaber, som omdannes til

anpartsselskaber, når aktionærer i selskabet ikke melder sig som

anpartshavere.

Beløb, som efter disse regler tilfalder selskabet, anses for

skattepligtige på det tidspunkt, hvor selskabet har erhvervet endelig ret til

dem, dvs. når salgsprovenuet for aktierne efter de 5 år ikke er afhentet af

aktionæren. De udgifter, som et selskab afholder efter aktieselskabslovens §

40, er ikke fradragsberettigede.

1.2.2. Rekonstruktion af selskaber

Spørgsmålet vedrørende de skattemæssige konsekvenser af rekonstruktion af

selskaber er især blevet aktuelt som følge af bestemmelserne i

aktieselskabslovens § 69a og anpartsselskabslovens § 85a.

Ifølge de nævnte bestemmelser skal bestyrelsen foranledige

generalforsamling afholdt inden 6 måneder efter, at selskabet har tabt

halvdelen af indskudskapitalen. På generalforsamlingen skal der for

aktieselskaber stilles forslag om foranstaltninger, der bør træffes, medens

der for anpartsselskaber skal stilles forslag, der fører til fuld dækning af

indskudskapitalen.

Rekonstruktioner, som finder sted under henvisning til de nævnte

bestemmelser, behandles efter samme retningslinjer, som gælder for

rekonstruktioner i øvrigt.

De skattemæssige konsekvenser af forskellige rekonstruktionsmodeller

behandles nedenfor.

Tilskud

Kapitaltilførsel fra en aktionær til et selskab i form af tilskud - som

ikke har tilknytning til en aktieemission - er skattepligtig for selskabet.

Med tilskud sidestilles overdragelse af aktiver fra aktionæren til

selskabet til en lavere værdi end handelsværdien. I lsr.1948.123 blev et

selskab således anset for skattepligtig af fordelen ved at købe

hovedaktionærens ejendom til en pris, der lå under handelsværdien.

Tilskud til et selskab er i almindelighed ikke fradragsberettiget for

yderen, jfr. f.eks. ØLD af 8.sept. 1987 (Skat 1987.11.778). Der kan dog være

situationer, hvor fradraget indrømmes.

I en HD af 28.nov. 1975, U.f.R.1976.60 H (ESSO-dommen), er der således

indrømmet et moderselskab inden for oliebranchen, som havde en række

datterselskaber, der drev tankstationer, fradrag for løbende årlige tilskud

til dækning af underskud i datterselskaberne hidrørende fra disses

virksomhed. Betragtningen var, at datterselskabernes aktiviteter havde

direkte reklame- og omsætningsmæssig betydning for moderselskabet, således at

de af datterselskaberne afholdte udgifter naturligt hørte hjemme i

moderselskabet.

Dommen omtaler alene løbende årlige tilskud, og det kan således ikke

herfra sluttes, at eengangstilskud til dækning af flere års underskud i

datterselskaberne kan fradrages, jfr. tillige SE 3.

I en HD af 6.januar 1984, U.f.R 1984.160, Skd.69.331 (træsko-dommen),

indrømmedes to interessenter fradrag for et beløb overført til et af dem ejet

aktieselskab, som stod for produktion af varer, som interessentskabet

handlede med. Interessenterne solgte tidligere importerede varer, men

begyndte på et tidspunkt selv produktionsvirksomhed i selskabsform.

Afregningsprisen aftaltes foreløbigt. Under disse omstændigheder ansås

overførelsen fra interessentskabet til aktieselskabet, for at være et sådant

led i interessentskabets virksomhed, at der kunne tillades fradrag.

Fradrag indrømmedes endvidere i lsr.1984.20.

Gældseftergivelse

Gældseftergivelse over for et selskab behandles på samme måde som

gældseftergivelse over for personer, se nærmere ligningsvejledningen L 3.6.6.

Dette gælder uanset, om det er en hovedaktionær, der eftergiver selskabets

gæld. Som følge interessefællesskabet mellem aktionær og selskab må det dog

godtgøres, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end dens reelle

værdi. Der vil i almindelighed ikke ske beskatning af selskabet, når

gældseftergivelsen ikke bringer selskabsformuen op over et beløb svarende til

aktiekapitalens pålydende. Vurderingen heraf sker på grundlag af de bogførte

værdier, medmindre helt specielle forhold gør sig gældende.

Er hovedaktionæren et moderselskab, som er sambeskattet med

datterselskabet, vil datterselskabets underskud fra tiden før

gældseftergivelsen ofte være anvendt helt eller delvist ved sambeskatningen

med moderselskabet. En gældseftergivelse, som opfylder de almindelige

betingelser for skattefrihed, medfører hverken regulering af

sambeskatningsindkomsten for tidligere år eller begrænsning af

datterselskabets evt. ubenyttede underskud.

Opskrivning og nedskrivning af aktiekapitalen

En udvidelse af aktiekapitalen ved kontant indskud eller ved konvertering

af tilgodehavende til pari kurs kan ske uden skattemæsige konsekvenser for

selskabet, uanset at der i forbindelse med opskrivningen foretages en

nedskrivning af aktiekapitalen, og uanset at egenkapitalen i givet fald

herved bringes op over aktiekapitalens pålydende.

1.2.3. Reducerede fradrag. Stiftelsesomkostninger m.v.

Et selskabs udgifter i forbindelse med at tilvejebringe kapitalgrundlaget

har karakter af ikke-fradragsberettigede anlægs-/eller etableringsudgifter,

se nærmere ligningsvejledningen 2.1.2.

Vedrørende udgifter til generalforsamling se SD-cirk.1984-24.

1.2.3.1. Bygningsafskrivning

Efter § 15 i lov nr.197 af 18.maj 1982 gælder der for selskaber

begrænsning i anvendelse af reglerne om pristalsregulering og

kontantværdiansættelse for bygninger og installationer. Hvis bygninger m.v.

er overdraget fra en person til et selskab eller mellem selskaber indbyrdes,

og en af parterne har en bestemmende indflydelse på den anden parts

handlemåde, kan de anførte regler kun anvendes for bygninger m.v., som den

hidtidige ejer har erhvervet den 1.jan. 1982 eller senere.

1.2.4. Skattefri udbytteindtægter.

1.2.4.1. Udbytte af egne aktier

De beløb, som aktieselskaber m.v. oppebærer som udbytte af egne aktier,

medregnes ikke til selskabets skattepligtige indkomst, jfr. SSL § 13, stk. 1,

nr. 4. Udbytte, der ikke bliver hævet af aktionæren, og som tilfalder

selskabet efter en vis årrække som forældet, er ifølge praksis ikke

skattepligtigt for selskabet.

Se nærmere skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.47.

1.2.4.2. Investeringsselskaber

I henhold til bestemmelsen i SSL § 13, stk.1, nr.3, skal udbytte, som de i

SSL § 1, stk.1, nr.1, nævnte selskaber modtager fra andre sådanne selskaber,

ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er en forudsætning, at det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret,

og at dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere

aktier i andre selskaber, omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1.

Endvidere er det en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ifølge

sine vedtægter er forpligtet til at udlodde de i indkomståret indtjente

udbytter inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende

indkomstår.

Det udbyttemodtagende selskab må som udgangspunkt ikke eje andre

formuegoder end de nævnte værdipapirer.

Selskabet kan dog have bankindeståender i et vist omfang. Driften af

selskabet vil kræve løbende udbetalinger, ligesom de udbytter, som selskabet

modtager, ikke nødvendigvis vil blive udloddet straks ved modtagelsen.

Selskabet vil endvidere kunne erhverve fast ejendom, hvis formålet alene

eller i al væsentlighed er at erhverve lokaler til eget brug. I øvrigt vil

selskabet ikke kunne erhverve andre aktiver - herunder almindelige og

konvertible obligationer - end de nævnte værdipapirer.

Kravet om udlodning af det indtjente udbytte gælder med de begrænsninger,

der følger af aktieselskabslovens regler om adgangen til at udlodde udbytte.

Hvis et nystartet investeringsaktieselskab af omhandlede karakter har et

skattepligtigt overskud i en periode, inden børsnotering kan opnås, kan

Statsskattedirektoratet bestemme, at den pålignede skat ikke opkræves, men

føres til afgang, når selskabet optages på Fondsbørsen. Det vil være en

forudsætning, at selskabet udfolder de fornødne bestræbelser for at blive

optaget så hurtigt som muligt. I den forbindelse må det kræves, at selskabet

etableres med mindst den aktiekapital, der er nødvendig for optagelse på

Aktiemarked III, og at selskabets vedtægter straks udformes på en sådan måde,

at de ikke indeholder bestemmelser, der stiller sig hindrende for optagelse

på Fondsbørsen.

1.2.4.3. Salg af aktier til det udstedende selskab

Vederlag for aktier, der er solgt til det udstedende selskab, jfr. LL § 16

B, stk.1, anses som udbytte i henhold til SSL § 13, stk.1, nr.2 og stk.3.

Vederlaget skal således ikke medregnes til moderselskabets skattepligtige

indkomst, hvis moderselskabet i hele indkomståret har ejet mindst 25 % af

aktiekapitalen i datterselskabet.

Et selskab, der siden regnskabsårets begyndelse havde ejet mere end 25 %

af kapitalen i et datterselskab, men som solgte hele aktieposten på

regnskabsårets sidste dag til det udstedende selskab, opfyldte betingelsen i

SSL § 13, stk.1, nr.2, for skattefritagelse, Skat 1985.4.113 (SD).

Hvis salget af aktierne til det udstedende selskab bringer

aktiebesiddelsen ned under 25 %, anses betingelsen for skattefrihed efter SSL

§ 13, stk.1, nr.2, jfr. stk.3, ikke for opfyldt, jfr. Skd.60.24 (SKD).

Vedrørende salg af moderselskabsaktier til datterselskaber, se afsnit SH

1.2.

1.2.4.4. Udbytte fra datterselskab

Ifølge SSL § 13, stk.1, nr.2 og § 13, stk.3, er det udbytte, som et

moderselskab modtager fra sit datterselskab, hvori moderselskabet ejer mindst

25 % af aktierne, ikke skattepligtig indkomst for moderselskabet.

For fonde, foreninger og institutter m.v., omfattet af FBL, se den

tilsvarende regel i FBL § 10.

Ved opgørelsen af datterselskabets aktiekapital og moderselskabets

aktiepost i datterselskabet bortses fra eventuelle konvertible obligationer,

udstedt af datterselskabet, så længe obligationerne ikke er ombyttet med

aktier/anparter i selskabet. Indtil dette tidspunkt indgår obligationerne

alene i datterselskabets fremmedkapital. Skat 1987.6.451 (SKD).

Reglerne i SSL § 13, stk.1, nr.2, og stk.3, finder ikke anvendelse, hvis

forholdet er omfattet af LL § 16 B, stk.5.

En aktionærs afkald på vedtægtsbestemt minimumsudbytte til fordel for

andre aktionærer indebar en gave til disse andre aktionærer, ikke - via

selskabet - et yderligere udbytte. Gaven kunne ikke karakteriseres som

udbytte, der i medfør af SSL § 13, stk.1, nr.2, ville være fritaget for

beskatning, SO 1988.177 (LSR).

1.2.4.4.1. Udenlandske datterselskaber

For udenlandske selskaber skal moderselskabet godtgøre, at den til grund

for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler,

der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger

fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende

udenlandske selskabsskattesystem.

Der vil være tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet

såfremt:

1) Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig

indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller

lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse.

2) Det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for

udloddede udbytter.

3) Den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende

udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have

været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her i landet,

jfr. bek.nr. 580 af 4.12.1984 og Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.48.

Om hvilke landes selskabsskattesystemer, der som udgangspunkt kan

godkendes, se Skat 1988.12.270 (Skd). Se tillige Skd.67.384, 72.68 og

Skat 1988.10.612 (Skd).

Når udbyttet ikke skal medregnes til modtagerselskabets skattepligtige

indkomst, kan der ikke opnås skattegodtgørelse, jfr. SSL § 17 A og

Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.75.

SSL § 17, stk.3, om datterselskabslempelse opretholdes og vil fortsat

finde anvendelse i de tilfælde, hvor den til grund for udbyttet liggende

selskabsindkomst beskattes efter regler, der væsentligt afviger fra de

danske.

Lempelsen efter § 17, stk.3, kan ikke omfatte et større beløb end det, som

det udenlandske datterselskab skal udrede i skat af udbyttet.

Hvis det udenlandske datterselskab ikke betaler skat, f.eks. fordi det er

et holdingsselskab, der er fritaget for at betale skat af udbytter fra

datterselskaber, kan der ikke ske lempelse efter § 17, stk.3, uanset at

datterselskabet er fuldt skattepligtig i udlandet.

Disse tilfælde vil dog være omfattet af bestemmelsen i § 13, stk.3,

forudsat, at datter-datterselskabet beskattes efter regler, der ikke

væsentligt afviger fra de danske.

1.2.5. Begrænset fradrag for tab på datterselskabsaktier

I tilknytning til reglen om skattefrihed for modtaget udbytte er der

indført en begrænsning i adgangen til at fradrage tab på aktier i

datterselskaber.

Tab ved salg af aktier i et datterselskab eller ved likvidation af

datterselskabet kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger de skattefri

udbytter, som moderselskabet har modtaget fra det pågældende datterselskab,

jfr. ABL § 5, stk.5.

Det bemærkes i denne forbindelse, at selskaber efter 1.jan. 1984 ikke er

omfattet af hovedaktionærreglerne.

Aktiesalg til holdingselskab m.v.

Et selskabs afståelse af aktier er under visse omstændigheder omfattet af

holdingreglerne i LL § 16 B, stk.5. Se herom SG 3.4.

1.2.6. Underskudsbegrænsning for visse selskaber

For selskaber, der er skattepligtige efter § 1, stk.1, nr.1 og 2, dvs.

aktie- og anpartsselskaber samt aktieselskabslignende selskaber, er der i LL

§ 15, stk.3-6, fastsat visse begrænsninger i adgangen til at fremføre

underskud. Efter LL § 15, stk.3, kan et underskud fra et tidligere indkomstår

ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets

positive nettokapitalindtægter, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af

underskudsåret. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer ved indkomstårets

udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af

den samlede stemmeværdi.

Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at fremføre underskud fra

tidligere år. Der er således ingen begrænsninger ved modregning af indtægter

og udgifter, der vedrører samme indkomstår, når den skattepligtige indkomst

for dette indkomstår skal opgøres.

Væsentlig ændring i aktionærkredsens sammensætning

Begrænsningen i underskudsfremførsel sker kun, hvis aktionærkredsens

sammensætning er væsentligt ændret. Bedømmelsen heraf sker ved at sammenligne

aktionærkredsen ved begyndelsen af det indkomstår, der udviser underskud, med

aktionærkredsen ved udløbet af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes

fradraget. Handel med aktierne i selskabet i den mellemliggende periode får

kun betydning, hvis akionærkredsens sammensætning ved indkomstårets udløb

påvirkes heraf. Bedømmelsen skal foretages særskilt for hvert enkelt

indkomstår.

Ved bedømmelsen af, om andre aktionærer råder over mere end 50 pct. af

aktiekapitalen eller stemmeværdien, er det uden betydning, hvorledes

indflydelsen er opnået.

Fordelingen af aktier eller stemmeværdi mellem de enkelte aktionærer skal

være ændret med mere end 50 pct. før retten til underskudsfremførsel

begrænses.

Eksempel på ændring i den procentvise fordeling af aktiekapital i et

selskab.

Begyndelse Udløb Ændring i

underskudsår indkomstår procentpoint

A 40 0 - 40

B 40 25 - 15

C 10 25 + 15

D 10 25 + 15

E 0 25 + 25

--------------

+ 55 - 55

I eksemplet er den samlede ændring større end 50 pct., og underskuddet kan

derfor ikke nedbringe indkomstårets skattepligtige indkomst til et beløb

mindre end selskabets nettokapitalindtægter.

Nettokapitalindtægter

Begrænsningen af retten til at fremføre underskud omfatter alene

nettokapitalindtægter. Der er ingen begrænsninger i retten til at fremføre

underskud til modregning i erhvervsmæssig indkomst uanset, at selskabets

aktionrkreds ændres væsentligt.

Nettokapitalindtægter opgøres efter LL § 15, stk.4, som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter,

2) skattepligtige kursgevinster og fradragsberettigede kurstab efter KGL,

3) udbytter og skattegodtgørelse efter LL § 16 A og SSL § 17 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse

af aktier efter ABL og LL § 16 B og

5) de i LL § 8, stk.3, omhandlede provisioner m.v.

Der indgår kun indtægter og udgifter, der har betydning for opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Selskaber ikke omfattet af begrænsningsreglen - Børsnoterede

I LL § 15, stk.5, er anført 3 undtagelser fra begrænsingen af

underskudsfremførsel.

Børsnoterede selskaber er ikke omfattet og kan fremføre underskud efter

den almindelige femårsregel uden begrænsninger. Det er ikke tilstrækkeligt,

at selskabet er børsnoteret ved underskudsårenes start samt på det tidspunkt,

hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer, men det må også kræves,

at det er det ved udgangen af dette indkomstår.

- Overdragelser som led i generationsskifte m.v.

Begrænsningsreglerne finder ikke anvendelse, hvis ændringen i

ejerkredsen skyldes overdragelse af aktier til personer omfattet af

arveafgiftslovens § 2, stk.1, litra A og B, dvs. ægtefælle, børn, forældre og

søskende m.v.

Ved bedømmelsen af ændringen i selskabets aktionærkreds ses bort fra

sådanne overdragelser. Dette gælder også overgang af aktierne ved arv.

- Virksomhed omfattet af KGL § 2, 2.pkt.

Endelig er underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele

indkomståret drev virksomhed som nævnt i KGL § 2, 2.pkt. undtaget, dvs.

virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskabet, næringsvirksomhed ved køb

og salg af fordringer eller finansieringsvirksomhed. Det er et udtrykkeligt

krav, at den nævnte virksomhed skal have været udøvet i hele underskudsåret,

ikke blot en del heraf. Det er derimod uden betydning hvilken virksomhed, der

drives i det indkomstår, hvori underskuddet ønskes anvendt.

Overdragelse af aktier i koncerner

Efter LL § 15, stk.6, finder begrænsningsreglerne i stk.3 også

anvendelse, hvis et underskudsselskab (datterselskab) overdrages ved

overdragelse af aktierne i et moderselskab. Såfremt et selskab ejer 25 pct.

eller derover (moderselskabet) af aktiekapitalen i et andet selskab

(datterselskabet) anses ikke moderselskabet, men aktionærerne i

moderselskabet ved anvendelsen af begrænsningsreglen for at eje aktierne i

datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets kapital.

Tilsvarende anses aktionærerne i moderselskabet for at råde over

stemmeværdien i datterselskabet efter deres forholdsmæssige andel af

stemmeværdien i moderselskabet.

Når et datterselskabs aktionærkreds skal opgøres, skydes moderselskabet ud

som aktionær og i stedet anses aktionærerne i moderselskabet som aktionærer.

Hvis moderselskabet igen ejes af et andet selskab, er det aktionærforholdene

i dette selskab, der er afgørende.

Reglen medfører, at overdragelser af aktier i en koncerns moderselskab kan

få virkning for adgangen til at fremføre underskud i samtlige

koncernselskaber.

Hvis moderselskabet ikke ejer alle aktierne i datterselskabet, anvendes

bestemmelsen kun på den aktiepost, som moderselskabet ejer. Hvis et

moderselskab sælger så mange aktier, at det bringes under 25 pct.'s grænsen,

vil reglen medføre, at moderselskabet nu anses som ejer af de resterende

aktier i stedet for aktionærerne i moderselskabet. Underskudsselskabet vil

derfor blive stillet som om moderselskabet havde afhændet samtlige aktier.

Reglen om at aktionærforholdene i et moderselskab har betydning for

datterselskabets adgang til at fremføre underskud gælder ikke

aktionærforholdene i børsnoterede moderselskaber. I disse tilfælde anses

moderselskabet og ikke aktionærerne i moderselskabet som ejer af aktierne i

datterselskabet og dettes eventuelle datterselskaber.

Ikrafttrædelse

Begrænsningen af adgangen til at fremføre underskud efter LL § 15,

stk.3-6, finder første gang anvendelse for indkomståret 1988, det vil sige

det regnskabsår, der kommer til beskatning i skatteåret 1989/90. De

aktionærer, der ejede aktierne i selskabet den 24.nov. 1987, anses dog ved

anvendelsen af LL § 15, stk.3, for at eje aktierne ved begyndelsen af

selskabets indkomstår 1987 og tidligere indkomstår.

Reglerne vil således ikke få virkning for selskaber, i hvilke aktierne er

overdraget inden denne dato, medmindre ejerforholdene igen ændres væsentligt.

1.3. Specielle selskaber

Foruden de i det foregående omtalte almindelige og specielle regler for

indkomstopgørelse, som alle aktie- og anpartsselskaber m.v. er undergivet,

gælder for nogle selskaber særlige regler, enten med baggrund i lovgivningen

eller i henhold til skattemyndighedernes praksis.

1.3.1. Banker

Banker skal være organiserede som aktieselskaber og kan kun have som

formål at varetage funktioner i forbindelse med omsætning af penge,

kreditmidler og værdipapirer, samt dermed forbundne serviceydelser, jfr. lov

om banker og sparekasser § 1, stk. 3.

Omsætning i forbindelse hermed må derfor henregnes under bankens æring.

Ved ØLD af 15. juni 1967, U.f.R. 1967.897, Skd. 4.38 ansås en bank således

almindelig skattepligtig af avancen på en post aktier i et lokalt

bryggeriselskab ved dette selskabs likvidation, selv om banken havde ejet

aktierne i ca. 60 år og angav, at formålet med aktiebesiddelsen alene var at

bevare bryggeriet som kunde.

Undtagelse fra denne regel om, at ethvert salg af værdipapirer henhører

under bankens næring, er dog gjort med hensyn til aktier i et af banken ejet

datterselskab, hvis formål alene er at eje og administrere ejendomme

erhvervet med det hovedsigte at skaffe lokaler til bankens virksomhed.

Endvidere er der gjort undtagelse for så vidt angår aktier i

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk og aktier i andre

finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber erhvervet med henblik på

permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige

bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber.

Afgørelsen af, om en aktie undtagelsesvis falder uden for bankens næring,

har betydning for, om urealiserede kursgevinster eller -tab kan holdes uden

for indkomstopgørelsen i de tilfælde, hvor banken anvender det nedenfor

omtalte »lagerprincip«, og bedømmelsen må derfor i disse tilfælde

foretages ved erhvervelsen af aktierne.

Kursgevinstordningen og LL § 4

Som led i skattereformen er gennemført lov nr.532 af 13.december 1985 om

skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. Det

principielt nye i loven er reglerne om kursgevinstordningen for private

investorer. Loven opretholder i øvrigt gældende regler i SL §§ 4-6 og praksis

vedrørende næringsbeskatning for skattepligtige, der driver egentlig

handelsvirksomhed med fordringer eller finansieringsvirksomhed, ligesom

praksis f.s.v.a. fordringer modtaget som skattepligtigt vederlag i næring

opretholdes.

LL § 4, er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1988 og erstattes

af en ny regel i KGL § 2, hvis anvendelsesområde i forhold til LL § 4 er mere

præcist afgrænset. Se i øvrigt ligningsvejledningen for personer, punkt E

5.3.3.

Hovedregel. Realisationsprincippet

Ifølge KGL § 8 medregnes gevinst eller tab i det indkomstår, hvori

gevinsten eller tabet realiseres (»realisationsprincippet«).

Sker indfrielsen gennem afdrag opgøres gevinst eller tab i henhold til KGL

§ 8, stk.2, 5.pkt.

Se herom LV for personer, E 5.3.3.6 samt taleksempel i skd.cirk. af 9.okt.

1986 om kursgevinstloven, pkt.74.

Der er i visse tilfælde af ligningsrådet givet tilladelse til, at der ved

avanceberegninger for offentlige obligationer under samme afdeling, serie og

rentefod gås ud fra en gennemsnitlig anskaffelsessum i stedet for hver enkelt

obligations anskaffelseskurs.

Undtagelse Lagerprincippet

Ligningskommissionerne er ved SDcirk. 1987-35 bemyndiget til at tillade,

at de i KGL § 2 og § 3 omhandlede skattepligtige anvender lagerprincippet ved

opgørelse af gevinst eller tab på fordringer.

Tilladelse kan gives, når anvendelsen af lagerprincippet kan anses

rimeligt begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af

regnskabsføringen og skatteopgørelsen, hvorimod andragender, der hovedsagelig

må anses begrundet i ønsket om at udskyde eller fremskynde

beskatningstidspunktet, ikke kan imødekommes.

Ligningsrådet har givet afslag på en række pengeinstitutters andragender

om tilbagevenden til realisationsprincippet, da der ikke forelå særlige

omstændigheder.

Det er ikke alle kurssvingninger, der er omfattet af LL § 4.

Ved HD af 19.maj 1972 (U.f.R. 1972.611 H, Skd.21.167) blev det fastslået,

at en bank, der havde fået tilladelse til at anvende lagerprincippet, ikke

kunne fradrage kurstab ved prioritering af bankens egne faste ejendomme,

hvorimod kurssvingninger på de obligationer, der hidrørte fra belåningen,

efter prioriteringen måtte behandles på samme måde som kurssvingninger på

bankens øvrige obligationsbeholdning, da obligationerne var indgået i bankens

fondsbeholdning.

Det ikke-fradragsberettigede tab beregnes som forskellen mellem pari kurs

og køberkursen for de omhandlede obligationer på udleveringstidspunktet.

Såfremt obligationerne sælges umiddelbart efter udleveringen, træder den

faktisk opnåede kurs i stedet for køberkursen ved udleveringen.

Benyttes obligationer fra bankens egen fondsbeholdning til indfrielse af

prioritetsgæld, skal banken ikke beskattes af forskellen mellem pari kurs og

sælgerkursen på indfrielsestidspunktet.

Om valutakursfortjenester og -tab henvises til afsnit E 5.3.3.5.

1.3.1.1. Kursopskrivning på obligationer i puljebaserede kapitalpensions-

og selvpensioneringsordninger omfattet af realrenteafgiftsloven

Banker og sparekasser kan opnå tilladelse til at anvende

realrenteafgiftslovens matematiske kursopskrivningsprincip på obligationer i

pengeinstitutternes puljebaserede kapitalpensions- og

selvpensioneringsordninger, der er omfattet af realrenteafgiftsloven.

Puljerne er obligationsporteføljer, der ejes af pengeinstituttet, men er

udskilt fra pengeinstituttets øvrige obligationsbeholdning, og hvoraf hele

udbyttet tilfalder den enkelte indehaver af en kapitalpensionskonto eller

selvpensioneringsordning.

Disse obligationspuljer er undergivet realrenteafgiftslovens § 3, stk.2 og

stk.3, nr.9, og afkastet skal udregnes på grundlag af reglen i § 4, om det

matematiske kursopskrivningsprincip, idet den enkelte kontohaver og ikke

pengeinstituttet er afgiftspligtig.

Obligationspuljerne har hidtil ved pengeinstituttets indkomstopgørelse

været omfattet af lagerprincippet, men der er ikke blevet udløst beskatning

af puljernes afkast, da udbyttet umiddelbart er tilskrevet de enkelte

kontohavere, som en fradragsberettiget renteudgift for pengeinstituttet.

Tilladelsen er givet generelt af ligningsrådet, således at de enkelte

pengeinstitutter blot ved efterfølgende meddelelse kan underrette den lokale

skattemyndighed om, at de ønsker at vælge det i realrenteafgiftsloven angivne

princip, ved opgørelsen af kursgevinster på de omhandlede obligationer, dog

således at der ikke senere igen kan ændres princip uden tilladelse fra

ligningsrådet.

Aktier

Avance og tab på aktier, der er anskaffet som led i næringsvejen, skal

iflg. § 3 i ABL medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst. En

banks aktiepost i et selskab, der sammen med nogle andre lokalbanker var

stiftet med hjemsted i København, og hvis formål var at udføre særlige

bankforretninger, specielt inden for områderne fonds, likviditet og udland og

derved sikre aktionærbankernes konkurrenceevne ved betjening af større

erhvervskunder, kunne ikke anses for erhvervet med videresalg for øje som led

i bankvirksomheden, hvorfor aktierne ikke kunne betragtes som næringsaktier i

relation til ABL § 3. RR 1986.11.SM 227.

Avance og tab skal opgøres efter det hidtil fulgte princip. Principskifte

kræver tilladelse fra ligningsrådet. Der henvises i øvrigt til ministeriet

for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.3 af 6.januar 1982 om opgørelse af

fortjeneste eller tab på næringsaktier.

Ultimokurser

De selskaber, der kan anvende lagerprincippet, skal ved indkomstopgørelsen

medregne aktier og obligationer til den noterede kurs på statusdagen.

Obligationer, der er udtrukket til indfrielse den 2. januar i det følgende

år, skal medtages til pari. Unoterede obligationer, pantebreve og fordringer

skal medregnes med værdien i handel og vandel, unoterede aktier medregnes til

den i statsskattedirektoratets kursliste angivne kurs.

1.3.1.2. Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier

Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier kan foretages

enten som en procentvis beregnet hensættelse eller som individuelle

hensættelser på grundlag af en vurdering af de enkelte engagementer, jfr.

SD.medd.1987.

Det valgte princip skal anvendes for samtlige engagementer.

Der kan ikke samtidig foretages både procentvise og individuelle

hensættelser på disse aktivposter.

Såfremt hensættelsen foretages på procentbasis, kan der kun foretages

hensættelse, så længe summen af årets og tidligere års hensættelser ikke

overstiger 3 % af de på statustidspunktet bevilgede udlån og garantier.

Foretages hensættelsen derimod som en individuel hensættelse, kan denne

foretages i det omfang, hvor et tab er konstateret eller sandsynliggjort.

Kontrollen af de på denne måde foretagne hensættelser foretages af

statsskattedirektoratet. Summen af de individuelle hensættelser kan udgøre op

til 5% af de på statustidspunktet bevilgede udlån og garantier, uden at dette

bør give anledning til særlig efterkontrol. Hensættelsernes samlede beløb kan

således efter denne fremgangsmåde overstige, hvad der kunne være hensat efter

procentvis beregning.

Bankerne kan indregne udlån til datterselskaber ved beregning af

hensættelserne, når disse udlån henhører under aktivpost 8 i banktilsynets

bekendtgørelse af 2.marts 1981.

Bankerne er iøvrigt pligtige til efter opfordring at meddele de lignende

myndigheder oplysninger om størrelsen af hensættelserne og om konstaterede

tab, der er fratrukket som driftsudgift.

Fradrag for kundegaver

Banker kan i begrænset omfang fradrage gaver og tilskud til kunder som

driftsomkostninger. Se i øvrigt LV for personer, L 4.7.

1.3.2. Forsikringsselskaber

Forsikringsselskaber er direkte omfattet af KGL § 2, og der henvises til

omtalen heraf foran under banker.

Den i lovens § 8 nævnte adgang til efter tilladelse fra ligningsrådet at

afvige fra realisationsprincippet gælder også forsikringsselskaber. Se

endvidere SDcirk. 1987-35.

Forsikringsselskabernes beholdning af aktier betragtes i almindelighed som

anlægsaktiver, og de er således underkastet de almindelige

aktionærbeskatningsregler.

1.3.2.1. Tekniske reserver

De beløb, som forsikringsselskaber henlægger til dækning af de over for de

forsikrede indgåede forpligtelser, nemlig til præmiereserver og

skadesreserver eller bonusfond, kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jfr.

SSL § 13, stk.2. Endvidere kan fradrages henlæggelser til sikkerhedsfonds.

Præmie- og skadesreserver

Præmiereserven består af den del af de indbetalte præmier, som på

tidspunktet for regnskabsopgørelsen henstår til dækning af uafløbne risici,

d.v.s. vedrører ikke indtrufne forsikringsbegivenheder i resten af

præmiebetalingsperioden. Skadesreserven skal dække skader, som endnu ikke er

afviklet på statustidspunktet. Begge reserver er således udtryk for, at

indgåede præmier ikke er fuldt indtjente, fordi den tilsvarende udgift ikke

er afholdt eller forpligtelsen ikke afviklet.

Bonusfond

Ved bonus forstås tilbagebetaling af for meget oppebåret præmie, og i

stedet for hvert år at tilbagebetale for meget erlagt præmie direkte til hver

enkelt forsikringstager med fradragsvirkning, kan selskabet henlægge beløbet

til en bonusfond til senere udbetaling.

Sikkerhedsfond

Henlæggelse til sikkerhedsfond kan ske under forudsætning af, at det i

selskabets vedtægter er bestemt, at sikkerhedsfondens midler alene kan

anvendes til styrkelse af præmiereserven eller på anden måde til fordel for

de forsikrede.

Denne henlæggelsesmulighed kan benyttes af såvel livsforsikringsselskaber

som skadesforsikringsselskaber samt rene genforsikringsselskaber, der ikke

har forsikrede, men har præmiereserver.

Livsforsikringsselskabers indekserede realkreditobligationer

I forbindelse med lovgivningen om indeksregulerede realkreditobligationer

opstod der et samtidighedsproblem for livsforsikringsselskaber, der følger

realisationsprincippet ved beskatning af kursgevinster og -tab, herunder

indeksreguleringer, idet beskatningen først finder sted, når obligationerne

indfries, medens fradrag for henlæggelser til præmiereservefonds og

bonusfonds efter SSL § 13, stk.2, indrømmes i takt med de regnskabsmæssige

henlæggelser, der typisk vil ske år for år i obligationernes løbetid.

Der er åbnet adgang for de enkelte livsforsikringsselskaber til efter

derom indgiven ansøgning til ligningsrådet ved indkomstopgørelsen at medregne

de indekstillæg, som tilskrives indeksobligationer, i de år indekseringen

foretages til de senest noterede køberkurser inden tilskrivningen af

indekstillægget, jfr. § 127, stk.6, i lov om forsikringsvirksomhed.

Kursgevinster og -tab på obligationer og pantebreve omfattet af

realrenteafgiftsloven

I forbindelse med indførelsen af realrenteafgiften på visse

pensionskapitaler blev det bestemt, at urealiserede ændringer i kursværdien

af obligationer og pantebreve som følge af ændringer i den effektive

markedsrente ikke medregnes i afgiftsgrundlaget. Derimod medregnes den

såkaldte matematiske kursopskrivning, dvs. en regulering af værdipapirernes

anskaffelsessum med den kursværdiændring, der alene er en følge af

forkortelsen af fordringernes restløbetid.

Realiserede kursgevinster og -tab på pantebreve og obligationer medregnes

i afgiftsgrundlaget efter en saldometode, således at kun 20 pct. af saldoen

ved hvert afgiftsårs udløb indgår i afgiftsgrundlaget for det enkelte år.

Ligningsrådet har givet statsskattedirektoratet bemyndigelse til at

imødekomme andragender fra livsforsikringsselskaber, hvorefter kursgevinster

og -tab på de af realrenteafgiftsloven omfattede værdipapirer i 1983 opgøres

efter overgangsbestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 24, stk.1, og fra og

med 1984 opgøres efter hovedreglen i § 4 (den matematiske kursopskrivning).

1.3.2.2. Udenlandske forsikringsselskaber

Udenlandske forsikringsselskaber, der driver virksomhed her i landet

(begrænset skattepligtige), skal ifølge SSL § 12, stk.3, opgøre den

skattepligtige indkomst på den måde, at først opgøres - efter danske regler -

selskabets samlede globale indkomst. Den her i landet skattepligtige indkomst

udgør da så stor en del af globalindkomsten, som svarer til forholdet mellem

bruttopræmieindtægten her i landet og selskabets samlede globale

bruttopræmieindtægt.

Skatteministeren kan i særlige tilfælde efter indstilling fra

ligningsrådet tillade, at indtægten opgøres på anden måde. Der er således

givet tilladelse til, at visse særlige indtægter, som ikke vedrører

forsikringsvirksomheden, f.eks. overskud ved driften af selskabets faste

ejendom her i landet, er trukket ud af globalindkomsten og betragtet som

alene dansk indkomst.

Tilladelse kommer kun på tale, såfremt et selskab kan påpege, at der

foreligger helt specielle konkrete forhold for den danske filial (Skd.

69.167).

Om et andet tilfælde, se Skd. 69.181.

1.3.3. Selskaber i øvrigt, der er næringsskattepligtige ved køb eller salg

af fordringer

Hvorvidt et selskab i øvrigt må anses for at udøve næring ved køb eller

salg af fordringer, må bero på, om selskabet har det som sin hele eller

delvise levevej at handle med fordringer, se hertil skd.cirk. af 9.okt. 1986

om kursgevinstloven, pkt.18. Det vil sige, at der er tale om virksomheder,

der handler med værdipapirer for egen regning eller som mægler formidler

sådanne handler. Det karakteristiske for disse virksomheder er, at der er

tale om en vis aktiv indsats i form af f.eks. annoncering eller kundekontakt.

Der kan endvidere være tale om, at en kreds af kunder opsøger den

skattepligtige på grund af dennes særlige viden om markedet eller andre

forhold af betydning for udbud, efterspørgsel eller prisfastsættelse. Denne

form for handelsnæring må ikke forveksles med porteføljepleje af en

værdipapirbeholdning. Det karakteristiske er her, at værdipapirer købes til

og sælges fra en beholdning, der kan være af variabel størrelse, men hvor køb

og salg sker gennem kanaler (pengeinstitutter og vekselerere), og hvor

hensigten primært er at omplacere kapitalen, således at afkastet øges. Ved

afgørelsen af, om der foreligger næringsvirksomhed, vil den på grundlag af

statsskatteloven udviklede praksis være vejledende.

Ved finansieringsvirksomhed forstås her, at den skattepligtige som sin

hele eller delvise levevej foretager direkte udlån eller opkøber fordringer,

der normalt ikke er genstand for almindelig omsætning, se hertil skd.cirk. af

9.okt. 1986 om kursgevinstloven, pkt.23. Det kan f.eks. være ikke-pantsikrede

fordringer eller købekontrakter. Det samme gælder, hvadenten de hertil

anvendte midler hidrører fra egenkapital eller fra fremmedkapital. Disse

næringstilfælde må afgrænses over for den mere passive kapitalanbringelse,

der ikke anses for finansieringsnæring.

Vejledende ved denne afgrænsning kan bl.a. være følgende forhold:

a) Den aktivitet, som den skattepligtige udøver i forbindelse med

oprettelsen eller erhvervelsen af fordringen, herunder ved den nærmere

udformning af vilkårene.

b) Fordringens art, således forstået, at typiske anlægspapirer såsom

obligationer og almindelige pantebreve i fast ejendom giver formodning for,

at der er tale om anlægsinvestering. Fordringer i form af individuelle

gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, kan derimod

indicere, at der er tale om aktiv finansieringsvirksomhed, der kan omfattes

af næringsbegrebet.

c) Man kan næppe se bort fra muligheden af, at køb for egenkapital kan

være et indicium for passiv placeringsvirksomhed, mens køb for fremmedkapital

kan være et indicium for, at der foreligger finansieringsnæring.

Nedennævnte to højesteretsdomme angiver - for skatteydere, der disponerer

inden for markedet for kortvarige private pantebreve - den ramme, inden for

hvilken Højesteret kan ventes at ville trække grænsen for skattepligt. Det

drejer sig på den ene side om den gruppe, der nok virker aktivt, men dog

stadig må betragtes som almindelige kapitalinvestorer, der kan oppebære

kursgevinster indkomstskattefrit. På den anden side drejer det sig om de

erhvervsdrivende udøvere af udlånsvirksomhed eller finansieringsvirksomhed,

der indkomstbeskattes af disse gevinster.

I dommen UfR 1973.472H (Quant-Hansen), skd.25.184, var der tale om en

skatteyder, som ikke havde erhverv, men som havde investeret den væsentlige

del af sin formue i pantebreve med ret kort løbetid (fra 4-10 år, der for

nogles vedkommende blev kortere som følge af indfrielse). Købene

finansieredes til dels ved anvendelse af kassekredit. I nogle tilfælde var

pantebrevene udstedt direkte til den pågældende. Der var aldrig foretaget

salg af pantebreve. Højesteret fandt ikke i de oplyste omstændigheder

grundlag for at fastslå, at der var udøvet næringsvirksomhed, der medførte

skattepligt af kursgevinsterne. Dommen er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR

1973B.309.

Den anden højesteretsdom er UfR 1975.552H (Hyldahl), skd.35.67, hvor en

købmand, der bl.a. var indehaver af 2 detailforretninger inden for

manufakturbranchen, havde investeret ledig kapital i pantebreve. I

Højesterets dom anføres: »Indstævntes - - - dispositioner over sin

kapital har kun undtagelsesvis bestået i køb af tidligere oprettede

pantebreve eller lign., men har i næsten alle tilfældene bestået i udlån, for

hvilke der direkte til indstævnte som første kreditor udstedtes pantebreve

eller andre gældsbeviser og indstævnte har således haft væsentlig indflydelse

på lånedokumenternes nærmere vilkår. Den overvejende del af lånene har haft

en stipuleret løbetid på ikke over 3 år, og låneforholdenes karakter - og

hyppige anvendelse af klausulen om forfald af lånenes hovedstol ved

ejerskifte - har medført, at lånenes faktiske løbetid i det overvejende antal

tilfælde er blevet kortere end den stipulerede. Gennem regnskabsårene - - -

har den ved lånetransaktionerne indvundne kursgevinst da også været noget

større end renteindtægten.

Kursgevinsten findes i hvert fald under disse omstændigheder ikke at være

formueforøgelse - - -, men at måtte anses som en del af udbyttet ved en af

indstævnte drevet virksomhed med udlån af penge og således i medfør af SL §

4, stk.1a, at være skattepligtig indkomst.« Dommen er kommenteret af A.

Blom-Andersen i UfR 1976B.237.

1.3.3.1. Overgangsregler

Reglerne om næringsskattepligtige selskaber m.v. i KGL § 2 har virkning

fra og med indkomståret 1987. Men sideløbende med disse regler opretholdes i

hele indkomståret 1987 de hidtil gældende regler i LL § 4. LL § 4 ophæves

således først med virkning fra og med indkomståret 1988, jfr. § 11, stk.2.

LL § 4 har haft betydning for kursgevinstbeskatning af

forsikringsselskaber, pengeinstitutter og andre virksomheder, der som et

normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i obligationer,

pantebreve og andre pengefordringer. Tilsvarende har der været fradragsret

for kurstab. LL § 4 omfatter alle fordringer både dem, der hører til

omsætningsformuen og dem, der hører til anlægsformuen.

Ved indførelsen af bestemmelsen var den omfattede kreds forholdsvis snæver

og velafgrænset. Det var banker, forsikringsselskaber og

investeringsselskaber, dvs. selskaber, der både formelt og reelt havde til

formål at investere kapital.

Der er siden opstået vanskeligheder med at foretage en afgrænsning af,

hvilke selskaber, der omfattes af bestemmelsen, fordi antallet af selskaber,

der eventuelt i tilslutning til anden virksomhed, foretager passive

investeringer, er steget.

Selv om bestemmelsen formelt også gælder personer, er der i praksis ikke

eksempler på, at personer er blevet omfattet af den.

Som reglen i KGL § 2 er beskrevet, omfatter den både de selskaber, der var

omfattet af LL § 4 og de selskaber, der var omfattet af næringsreglerne i SL

§§ 4-6. Det er dog ikke alle de selskaber, som er omfattet af LL § 4, der går

over i § 2. Kriteriet »som et normalt led i deres almindelige

virksomhed« findes ikke i § 2. Disse selskaber vil derfor fra og med

indkomståret 1987 ikke længere være omfattet af den generelle beskatning af

gevinst og tab på fordringer, men derimod kun af mindsterentereglen i § 7.

I § 10, stk.4, fastholdes dog beskatningen for de hidtidige § 4-selskaber

for så vidt angår de nuværende beholdninger, som efter kursgevinstloven alene

ville være omfattet af mindsterentereglen i § 7. Formålet med § 10, stk.4, er

alene at fastholde beskatningen for selskaber, der er omfattet af den

nuværende § 4 i LL for så vidt angår de nuværende beholdninger.

Anvendelsesområdet for LL § 4 påtænktes således ikke udvidet udover det

anvendelsesområde, der er antaget for bestemmelsen i UfR 1982.389H

(Obel-dommen). Dommen er kommenteret i UfR 1982B.322.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår skal

selskaber, som var omfattet af LL § 4, men som ikke er omfattet af § 2,

medregne gevinst og tab på de fordringer, som selskabet ved udgangen af

indkomståret 1986 har i sin besiddelse, og som omfattes af beskatning efter

LL § 4, jfr. § 10, stk.6. Dette gælder for alle fordringer, som er erhvervet

inden udgangen af indkomståret 1986, uanset om fordringernes forrentning

opfylder kravet il mindsterenten.

Selv om LL § 4 ophæves, har bestemmelserne i LL § 4, stk.3 og 4, dog

fortsat virkning for lån optaget før den 1.jan. 1986. Dette følger af § 10,

stk.6, sidste pkt.

1.3.4. Ejendomsselskaber

Ved ejendomsselskaber forstås selskaber, hvis formål hovedsagelig er at

eje og administrere en eller flere faste ejendomme og hvis indtægt

fortrinsvis består af afkastet af disse ejendomme.

Ofte vil selskabernes formål også omfatte handel med ejendomme, hvorved en

ved salg opnået avance må medregnes i selskabets almindelige indkomst ud fra

et næringssynspunkt.

Det skal dog bemærkes, at egentlig virksomhed som ejendomshandler (for

fremmed regning) i henhold til næringslovens § 23 og handelsministeriets

bekendtgørelse nr. 401 af 2. december 1966 ikke kan drives af et selskab.

Ved afgørelsen af, om en avance ved ejendomssalg kan anses omfattet af

selskabets næring, lægges der vægt på selskabets formål.

Såfremt formålet omfatter handel med ejendomme, skal der præsteres ganske

særlige beviser for, at en avance ikke skal anses for almindelig indkomst.

Et sådant tilfælde forelå ved ØLD af 10. december 1953. Her havde en

skotøjshandler købt et ejendomsselskab med henblik på at kunne flytte sin

forretning hen i selskabets ejendom, hvis han blev tvunget til at fraflytte

de lejede lokaler, hvor forretningen hidtil havde haft til huse. Da de lejede

lokaler blev til salg, købte han imidlertid dem og lod ejendomsselskabet

sælge sin ejendom og likvidere. Ejendomsselskabets formål var at erhverve,

administrere, udnytte og eventuelt afhænde ejendommen, men uanset dette

formål statuerede landsretten, at avancen ikke skulle medregnes til

selskabets skattepligtige indkomst. Dette støttedes på, at som

formålsparagraffen var formuleret, havde selskabet ikke haft til direkte

formål at omsætte ejendommen, hvilket også bestyrkedes af oplysningerne om

baggrunden for selskabets stiftelse. Endvidere lagdes der vægt på, at

skotøjshandleren ikke tidligere havde købt og solgt ejendomme eller

ejendomsselskaber i spekulationshensigt. Endelig var det utvivlsomt, at

aktierne i ejendomsselskabet var købt for at skaffe forretningslokaler, og at

ejendommen var solgt for at skaffe midler til købet af de lejede lokaler.

Lignende afgørelser findes i lsr. 1950.45 og 1972.124, hvori der er lagt

vægt på selskabets faktiske virksomhed, anvendelsen af den omhandlede ejendom

og den lange besiddelsestid.

ØLD af 22.marts 1985: Et anpartsselskab, hvis vedtægtsmæssige formål bl.a.

omfattede udlejning af og handel med fast ejendom samt finansiering, blev i

henhold til statsskattelovens § 4, stk.1a, beskattet af kursavancer på

pantebreve, der til kursværdi blev anvendt som afdrag på selskabets købesum

for erhvervelse af en større ejerlejlighedsejendom. Ca. 20 pct. af

ejerlejlighederne blev solgt af selskabet umiddelbart efter erhvervelsen og

de omhandlede pantebreve hidrørte fra disse handler. Dommen er stadfæstet ved

HD af 13.febr. 1987.

Afsmitning

Udover selskabets vedtægtsmæssige formål og faktiske virksomhed lægges der

ved bedømmelsen også vægt på aktionærernes forhold.

Er aktionærerne personer med nær tilknytning til byggebranchen

(bygningshåndværkere, byggeadvokater m.v.), vil der ofte kunne anlægges et

næringssynspunkt, selv om formålsparagraffen ikke formelt giver baggrund

herfor.

Fra praksis kan nævnes følgende afgørelser:

HD af 22. december 1941, U.f.R. 1942.95. Et selskab, der blev stiftet i

1925 af 3 personer (sagfører, ingeniør, arkitekt), med det formål at erhverve

og bebygge en nærmere angivet grund og dermed beslægtede forretninger,

opførte i 1926 en bygning på grunden, som selskabet udnyttede til udlejning

til 1936, hvor ejendommen blev solgt. Salget blev anset for at ligge inden

for selskabets erhvervsmæssige formål, og da det under hensyn til

oplysningerne om 2 af stifterne/hovedaktionærerne drevne erhvervsvirksomheder

vedrørende faste ejendomme, fandtes at have været en nærliggende form for

selskabets erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen at foretage salg som

sket, blev avancen indkomstbeskattet i medfør af SL § 5 a.

ØLD af 10. februar 1948, U.f.R. 1948.634. Et i 1934 stiftet

ejendomsselskab, hvor 2 af de 3 stiftere var bygningshåndværkere, havde til

formål at erhverve og drive faste ejendomme. Selskabet havde opført og drev

en beboelsesejendom. I 1935 erhvervede 2 advokater næsten hele

aktiekapitalen, og i 1942 solgte selskabet ejendommen. Avancen blev

indkomstbeskattet, da byggeriet i sin tid var erhvervsbyggeri, og selskabet

et erhvervsselskab, hvilket ikke var ændret ved at kredsen af aktionærer var

blevet en anden.

HD af 10. april 1972, skd.21.159 (UfR 1972.520). Et selskab, A, der var

stiftet i 1945, ophørte efter nogle års forløb med at drive den oprindelige

handelsvirksomhed. Samtidig overtog en advokat, der var en af stifterne, alle

aktier med henblik på likvidation af selskabet. Opløsningen af selskabet blev

opgivet, og i 1952 overtog det en udlejningsejendom på tvangsauktion. Samme

år blev aktierne overdraget til et andet selskab, B, der blev stiftet af

advokaten og hans familie. Dette selskabs formål var bl.a. handel, herunder

med fast ejendom. Nogle år senere blev selskab A's vedtægtsmæssige formål

udvidet til også at omfatte det formål at eje og administrere fast ejendom. I

1967 opdeltes selskab A's ejendom i ejerlejligheder og to af disse solgt.

Fortjenesten ved disse salg blev ikke anset for indvundet ved selskabets

næring, da det ikke tidligere havde foretaget ejendomssalg, og da selskab B

uanset formålsbestemmelsen hverken havde drevet erhverv ved handel med fast

ejendom eller havde ejet fast ejendom. Endvidere hensås til, at advokaten

ikke havde været beskæftiget med ejendomshandler, og at han ikke havde virket

som byggeadvokat.

VLD af 4.februar 1983. En gårdejer havde indtil 1965 ikke indtægter fra

andet end landbrug. Samme år stiftede han med sig selv som hovedaktionær et

ejendomsaktieselskab, hvis formål var at erhverve, udstykke og opføre

ejendomme. Han udstykkede et areal fra sin landbrugsejendom og overdrog det

til selskabet, som siden foretog udstykninger og salg fra dette område,

ligesom selskabet opførte et betydeligt antal huse til videresalg.

Salgssummen for arealet blev berigtiget dels ved kontante betalinger til

skatteyderen, efterhånden som der blev solgt udstykkede grunde, dels ved at

skatteyderen modtog sælgerpantebreve som betaling. Pantebrevene modtog han

til underkurs svarende til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Landsretten nægtede under henvisning til retsplejelovens § 363

kammeradvokaten tilladelse til som nyt anbringende at gøre gældende, at

skatteyderen var skattepligtig i medfør af ligningslovens § 4. Retten lagde i

øvrigt til grund, at overdragelse af pantebreve fra selskabet til

skatteyderen alene var sket til indfrielse af hans tilgodehavende hos

selskabet. Uanset at han som hovedaktionær selv havde kunnet træffe

beslutning om denne fyldestgørelsesmåde, fandt retten at måtte give ham

medhold i, at erhvervelsen af pantebrevene var sket som kapitalanlæg med den

følge, at kursgevinsten i medfør af SL § 5, stk.1 a ikke skulle medregnes til

den skattepligtige indkomst, svarende til, at skatteyderen ikke kunne antages

at ville have været skattepligtig af kursgevinster opnået på eventuelle

sælgerpantebreve udstedt direkte som led i berigtigelsen af købesummen eller

opnået på andre tilsvarende pantebreve erhvervet for en kontant købesum.

HD af 30.oktober 1985. Et ejendomsaktieselskab blev anset for almindeligt

indkomstskattepligtigt ved salg af udstykkede ejerlejligheder. En person, der

gennem et holdingselskab havde den bestemmende indflydelse i selskabet, købte

af dette et antal pantebreve på almindelige markedsvilkår og for privat

opsparede midler. Personen havde i en årrække ikke drevet erhverv uden i

selskabsform. Erhvervelsen af pantebrevene fandtes dog at have haft en så nær

tilknytning til ejendomsaktieselskabets næringsvirksomhed, at de opnåede

kursavancer også hos personen måtte anses for indkomstskattepligtige efter

statsskattelovens § 4. Med samme begrundelse blev også holdingselskabet anset

for indkomstskattepligtigt af kursavancer på pantebreve hidrørende fra

ejendomsaktieselskabet.

ØLD af 23.marts 1987. (Skat 1987.5.332): En skatteyder havde gennem

aktiebesiddelse sammen med sin broder den afgørende indflydelse i et

aktieselskab, der var oprettet med det formål at fuldføre et byggeri og sælge

færdiggjorte ejendomme. Selskabet var i medfør af statsskattelovens § 4a

indkomstskattepligtig af kursavancer. Skatteyderens erhvervelse af

sælgerpantebreve fra selskabet fandtes at have en så nær tilknytning til

selskabets virksomhed, at de opnåede kursgevinster også hos skatteyderen blev

anset for indkomstskattepligtige.

Det er ligeledes antaget, at et selskab skulle indkomstbeskattes af

kursgevinster på 4 pantebreve, som var erhvervet fra et næringsbeskattet

selskab, hvis hovedaktionær var den samme som i det erhvervende selskab.

ØLD af 8.november 1983. Et selskab blev stiftet december 1972 med det

formål at drive handel, investering, finansiering samt rådgivningsvirksomhed.

I begyndelsen drev selskabet ikke virksomhed, men 1. januar 1974 erhvervede

det 1/4 af en udlejningsejendom, som det afhændede igen 1.januar 1975.

Overskud af ejendomsanparten var selskabets eneste indtægt i dette

kalenderår. Ved salget modtog selskabet et pantebrev nedskrevet til kurs 50.

Fortjenesten blev selvangivet som almindelig skattepligtig indkomst. I det

følgende regnskabsår bestod selskabets indtægt alene af pantebrevsrenter og

kursavance ved afdrag og indfrielse. 1.januar 1976 købte selskabet for midler

frigjort ved det første salg en ny ejendomsanpart i et

ejendomsinteressentskab, stiftet af hovedaktionæren i 1961. Hovedaktionæren

havde gennem alle årene udover indtægt ved advokatvirksomhed haft betydelige

interesser på ejendomsmarkedet og herunder oppebåret avancer, som han var

blevet indkomstbeskattet af. Retten fandt, at selskabets erhvervelse af

pantebrevet havde en sådan tilknytning til hovedaktionærens virksomhed på

ejendomsmarkedet, at kursavancerne måtte anses for indkomstskattepligtige for

selskabet.

Lsr. 1950.164. I 1936 stiftedes et ejendomsselskab A af et

håndværkerkonsortium med det formål at erhverve fast ejendom, opføre

beboelsesejendomme og dermed beslægtet virksomhed. Selskabets aktier blev i

1941 solgt til et andet ejendomsselskab B. I 1947 solgtes en i 1939-40 opført

ejendom. Da selskabet A var stiftet af bygningshåndværkere, fandt

landsskatteretten, at det ikke havde ligget udenfor stifternes tanke at

afhænde den omhandlede ejendom med gevinst, hvorfor indkomstskattepligt ville

være indtrådt, hvis aktierne havde været i de oprindelige aktieejeres

besiddelse. Og når hensås til at ejendomsselskabet B i nogle tilfælde havde

solgt opførte ejendomme, ændrede aktieoverdragelsen ikke dette resultat.

Lsr. 1953.42. Et selskab blev stiftet i 1944 af 3 håndværksmestre med det

formål at erhverve, bebygge og drive en bestemt ejendom. I forbindelse med

selskabets likvidation blev ejendommen i 1950 solgt med tab ved en

tvangsauktion. Uanset, at salg af ejendommen ikke var nævnt i selskabets

formålsbestemmelse, blev det, da stifterne var bygningshåndværkere, antaget,

at det ikke havde ligget uden for stifternes tanke at afhænde ejendommen,

hvorfor selskabet ansås berettiget til i indkomsten at fradrage det ved

salget af ejendommen lidte tab.

Lsr. 1970.132. Et ejendomsselskab blev stiftet i 1960 af en arkitekt, en

murermester, en installatør og en revisor, hvoraf de to førstnævnte ejede

aktiemajoriteten. I forbindelse med stiftelsen overtog selskabet to

udlejningsejendomme, hvoraf den ene blev solgt i 1966. Selskabet havde i 1962

påbegyndt næringsvirksomhed med faste ejendomme. Landsskatteretten fandt, at

den omstændighed, at selskabets formål ikke direkte omfattede salg af fast

ejendom, ikke i sig selv måtte medføre, at et sådant salg skulle ligge

udenfor dets formål, og når hensås til aktionærkredsens sammensætning og

iøvrigt til den i 1962 påbegyndte virksomhed, måtte det antages, at salg af

faste ejendomme, som selskabet erhvervede, ikke havde ligget uden for, hvad

man havde forestillet sig med hensyn til selskabets virksomhed.

I en ikke offentliggjort kendelse har retten ligeledes beskattet et

selskab af fortjeneste ved salg af fast ejendom. Selskabet blev stiftet i

1972 af en bygningshåndværker med det formål at erhverve og administrere fast

ejendom. Efter 5-7 års ejertid blev to af selskabets ejendomme solgt.

Selskabets stifter og hovedaktionær ejede på stiftelsestidspunktet selv faste

ejendomme, som han i de følgende år solgte ud af, og han blev almindelig

indkomstbeskattet af fortjenesten udfra et næringssynspunkt. Da han således

udfra samme synspunkt ville have været indkomstskattepligtig af fortjenesten

ved salgene af selskabets ejendomme, hvis de havde været købt og solgt af ham

personligt, blev disse fortjenester skattepligtige for selskabet.

I en anden ikke offentliggjort kendelse gik landsskatteretten imod

beskatning af hovedaktionæren af kursgevinster ved afdrag på pantebreve.

Hovedaktionæren, der drev skotøjshandel og ikke personligt var inddraget i

byggeri eller ejendomshandel, beherskede et selskab, der var skattepligtig af

fortjeneste ved grundsalg som næring. Dette selskab ejede sammen med

tredjemand nogle industrigrunde, som blev solgt til et udenforstående

selskab. Handelen blev finansieret på den måde, at hovedaktionæren erhvervede

pantebreve med pant i andre ejendomme fra det købende selskab, som herefter

kunne betale de omhandlede grunde kontant. Landsskatteretten afviste at

udvide afsmitningssynspunktet til den situation, at en hovedaktionær

finansierer en køber ved dennes anskaffelse af en ejendom fra

hovedaktionærselskabet ved at afkøbe ham pantebreve.

Også anden form for indsigt i byggebranchen end den rent håndværksmæssige

kan være afgørende for beskatningen.

Den ved afsmitning fra aktionærerne opståede næringsformodning kan

bortfalde, såfremt de oprindelige aktionærer (bygningshåndværkere m.v.)

afhænder aktierne til personer, der erhverver aktierne i anlægsøjemed og

godtgør dette ved at beholde aktierne i en længere periode.

En ændring af et selskabs vedtægter, hvorved handelsformålet bortfalder,

anerkendes normalt ikke for så vidt angår de ejendomme, der er erhvervet

forud for vedtægtsændringen, jfr. lsr. 1972.124, og vedtægtsændringen vil i

almindelighed kun kunne anerkendes i forbindelse med ændring af

aktionærkredsen.

Om afsmitning i øvrigt se E 5.3.1.1 og H 4.3.

2. Sparekasser

2.1. Overgangsreglerne. Virkning for senere skatteår

SSL §§ 35 C-35 E indeholder regler om fastsættelse af afskrivningsgrundlag

og om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom og

værdipapirer, i det omfang aktiverne er erhvervet før sparekassernes overgang

til beskatning med virkning fra 1.jan. 1976. Disse regler har i et vist

omfang betydning for indkomstopgørelserne også for indkomstårene efter

overgangsåret.

For så vidt angår fast ejendom og driftsmidler henvises til

bestemmelserne.

Værdipapirer

I lighed med banker er sparekasser skattepligtige af fortjeneste ved

afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning af offentlige obligationer

samt private pantebreve og fordringer, jfr. LL § 4 og KGL § 2. Se i øvrigt SC

1.3.1. Tab ved afhændelse af de pågældende værdipapirer kan fradrages. For

værdipapirer af den nævnte art, som sparekassen har erhvervet forud for den

1/1 1976, træder den værdi, som formueskattepligtige skulle anvende ved

opgørelsen af deres formue den 1/1 1976, i stedet for den faktiske

anskaffelsessum, men sparekassen kan dog vælge at anvende den faktiske

anskaffelsessum, såfremt denne kan dokumenteres. Den faktiske anskaffelsessum

kan vælges for nogle værdipapirer, medens kursværdien pr. 1/1 1976 anvendes

for andre værdipapirer.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier, jfr. ABL § 3, gælder

tilsvarende regler for anskaffelsessummen som for obligationer m.v.

Fortjeneste og tab på aktier, der er anskaffet i næringsøjemed, opgøres

efter det hidtil fulgte princip (realisationsprincippet eller

lagerprincippet). Principskifte kræver tilladelse fra ligningsrådet. Der

henvises i øvrigt til ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse

nr.3 af 6.januar 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier.

2.2. Virksomhed i udlandet

Efter tilsvarende regler som for aktie- og anpartsselskaber m.v. kan

sparekasser, jfr. SSL § 17 B, stk. 2, få nedsættelse af skatten, i det omfang

de kan godtgøre, at en vis del af den skattepligtige indkomst hidrører fra

virksomhed i udlandet, se nærmere herom under SE 2.1.

2.3. Skattegodtgørelse

I modsætning til aktieselskaber er sparekasser ikke fritaget for

beskatning af udbytte, som de modtager fra her i landet hjemmehørende

selskaber, hvori de ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Der vil derfor til

samtlige udbytter, som sparekasser modtager fra danske selskaber, være

knyttet skattegodtgørelse.

2.4. Datterselskabslempelse

Hvis en sparekasse ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et dansk eller

udenlandsk selskab og har modtaget udbytte af aktierne, kan den efter

ansøgning, jfr. SSL § 17 B, stk.3, opnå datterselskabslempelse. Se herom

under SE 2.3.2.

2.5. Overskudsanvendelse

Sparekasser kan ikke fritages for beskatning af den del af indkomsten, som

anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål.

2.6. Gavefradrag

Om en sparekasses fradrag for gaver, se lsr.1982.124.

2.7. Rentefradrag

Sparekassers renteudgifter vedrørende den indbetalte garantikapital kan

fratrækkes ved indkomstopgørelsen, da garantikapitalen anses som en

sparekassen påhvilende gæld.

3. Brugsforeninger

Brugsforeninger, som er skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk. 1, nr.

3 eller SSL § 1, stk. 2, 1. pkt., skal principielt opgøre deres

skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler om

indkomstopgørelse for selskaber m.v.

3.1. Dividende

Brugsforeninger kan foretage et særligt fradrag, idet de, jfr. SSL § 9,

stk. 2, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage dividende,

efterbetaling eller bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende

regnskabsår. Foreningen kan også fradrage den del af overskuddet, som

henlægges til medlemmernes driftsfonds, driftslån m.v. under forudsætning af,

at det klart af foreningens vedtægter fremgår, at medlemmerne indtager en

kreditors stilling med hensyn til tilgodehavendet, jfr. Skd.cirk. nr. 205 af

3/10 1967 pkt. 13, stk. 1.

Det er dog en betingelse for fradraget, at beslutningen om udbetalingen er

vedtaget af de dertil kompetente foreningsorganer senest 6 måneder efter det

pågældende regnskabsårs begyndelse, og meddelelse om denne beslutning må være

givet medlemmerne på den måde, som foreningen normalt anvender for

beslutninger fra foreningen, f.eks. ved opslag i butikken, underretning i

medlemsblad el. lign. Fristen på de 6 måneder forstås bogstaveligt. Selv om

foreningens regnskabsperiode, f.eks. på grund af regnskabsomlægning, afviger

fra en normal 12-måneders periode, skal beslutningen være truffet inden 6

måneder fra regnskabsårets begyndelse. Fradraget kan ikke overstige den ydede

dividende, som denne fastsættes af generalforsamlingen efter regnskabsårets

udløb. Hvis generalforsamlingen således ikke mener at kunne yde dividende,

der er så stor, som besluttet inden for de første 6 måneder af regnskabsåret,

kan der kun fradrages et beløb svarende til generalforsamlingens vedtagelse.

Hvis omvendt generalforsamlingen fastsætter en dividende, som overstiger den

tidligere beslutning, kan der ikke gives fradrag for det overskydende beløb,

hverken for det pågældende indkomstår eller for senere indkomstår.

For at dividende kan anses for ydet »for det pågældende

regnskabsår«, skal den være fastsat på grundlag af medlemmernes

omsætning med foreningen i regnskabsåret. Men dividenden behøver ikke at

kunne rummes i det pågældende års overskud. Beløb, der er henlagt i tidligere

år til foreningens reserver, f.eks. som overførselskonto, kan anvendes til

supplering af overskuddet, uden at dette begrænser foreningens fradragsret.

3.2. Rabat

Dividendefradraget berører ikke foreningens ret til fradrag for

rabatydelser, jfr. SSL § 9, stk. 3. Efter Skd.cirk. nr. 205 af 3/10 1967

forstås der ved rabat i denne forbindelse en prisreduktion, hvis størrelse er

endeligt fastsat og køberen bekendt ved hvert enkelt køb.

3.3. Andre udgifter

Ved lsr.1982.125 er der taget stilling til en brugsforenings fradrag for

udgifter til afholdelse af en medlemsfest. Indbydelsen var gennem dagspressen

stilet til foreningens medlemmer, men kontingentet var sat til et symbolsk

beløb, således at indbydelsen i realiteten, hvilket også var et af formålene,

var rettet også til ikke-medlemmer, altså til potentielle kunder. Betalingen

for deltagelse var sat til et beløb langt under omkostningerne. Udgiften var

ikke fradragsberettiget som dividende som følge af de formelle krav, der som

foran anført stilles hertil. Retten fandt, at udgiften til festen, hvori kun

en lille del af foreningens samlede medlemskreds deltog, var afholdt til

fremme af salget til medlemmerne og af medlemstilgangen, hvorfor der var tale

om en fradragsberettiget reklameudgift og ikke om en udlodning til

foreningens medlemmer.

3.4. Virksomhed i udlandet

I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, har disse foreninger ret

til skattenedsættelse, såfremt de godtgør, at en vis del af deres

skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet, jfr. SSL § 18,

stk.2, se nærmere herom under SE 2.1.

3.5. Datterselskabslempelse

Hvis der i brugsforeningers skattepligtige indkomst indgår udbytte,

dividende, efterbetaling m.v. fra andre foreninger eller selskaber, her eller

i udlandet, kan brugsforeninger efter derom indgivet ansøgning få eftergivet

den del af skatten, der svarer til forholdet mellem det modtagne beløb og den

skattepligtige indkomst. Lempelse kan dog kun bevilges, såfremt foreningen i

hele indkomståret har ejet mindst 25 pct. af den udbyttegivende forenings

kapital, jfr. SSL § 18, stk. 3. Desuden kan der ikke eftergives større beløb

end det, som det påhviler den udbyttegivende forening eller selskabet at

udrede i skat af udbytte til den modtagende forening.

Hvis den udbyttegivende forening har fradraget dividende m.v. i henhold

til SSL § 9, stk. 2, kan der således ikke bevilges lempelse for dette beløb.

Vedrørende beregning af lempelse se nærmere under SE 2.3.2.

3.6. Skattegodtgørelse

Der er knyttet skattegodtgørelse til samtlige udbytter, som modtages fra

her i landet hjemmehørende selskaber, som er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1

og 2, derimod er der ikke knyttet skattegodtgørelse til dividende fra

brugsforeninger.

4. Investeringsforeninger

Investeringsforeninger, som omfattes af SSL § 1, stk.1, nr. 5a har siden

1.januar 1980 været undergivet fuld skattepligt, jfr. SA 1.6. Disse

foreninger skal opgøre deres indkomst efter samme regler, som gælder for

aktieselskaber.

Investeringsforeninger, som er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6 skal

fortsat opgøre deres indkomst efter de hidtil gældende regler, jfr. SG.

4.1. Overgangsreglerne. Virkning for senere skatteår

SSL §§ 35 F-35 H indeholder regler om fastsættelse af afskrivningsgrundlag

og om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom og

værdipapirer, i det omfang aktiverne er erhvervet før investeringsforeningens

overgang til beskatning. Disse regler har i et vist omfang betydning for

indkomstopgørelserne også for indkomstårene efter overgangsåret, jfr.

skd.cirk. af 3.december 1980 om ændring af lov om indkomstbeskatning af

aktieselskaber.

For så vidt angår fast ejendom og driftsmidler henvises til

bestemmelserne.

Værdipapirer

I lighed med investeringsselskaber har investeringsforeninger været

skattepligtige af fortjeneste ved afhændelse eller indfrielse, herunder

udtrækning af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer,

jfr. LL § 4 til og med indkomståret 1987.

Tab ved afhændelse af de pågældende værdipapirer kan fradrages. For

værdipapirer af den nævnte art samt for aktier og anparter, som

investeringsforeningen har erhvervet forud for den 1/1 1980, træder den

værdi, som formueskattepligtige skulle anvende ved opgørelsen af deres formue

den 1/1 1980, i stedet for den faktiske anskaffelsessum, men

investeringsforeningen kan dog vælge at anvende den faktiske anskaffelsessum,

såfremt denne kan dokumenteres. Den faktiske anskaffelsessum kan vælges for

nogle værdipapirer, medens kursværdien pr. 1/1 1980 anvendes for andre

værdipapirer.

Akkumulerende investeringsforeninger er omfattet af den generelle

skattepligt etfer KGL § 2.

Hvis en udloddende investeringsforening ikke skal omfattes af denne

bestemmelse, er det en betingelse, at foreningen ikke alene udlodder de

renter og udbytter, der er indtjent i indkomstårets løb, men også de

kursgevinster, som foreningen har opnået på pengefordringer, som ikke

opfylder kravet til mindsterenten. Endvidere skal også realiserede

fortjenester efter ABL § 2, nedsat med tab efter samme paragraf, samt

realiserede fortjenester omfattet af ABL § 2a udloddes.

Når en udloddende investeringsforening, der ikke har været skattepligtig,

overgår til at blive akkumulerende og dermed skattepligtig efter SSL § 1,

stk.1, nr.5a, opgøres avance og tab på værdipapirer, som er erhvervet forud

for overgangsåret, med udgangspunkt i en anskaffelsesværdi svarende til

kursværdien primo overgangsåret for så vidt angår obligationer og pantebreve,

medens anskaffelsessummen for aktier udgør den faktiske anskaffelsessum. Se

Skat 1987.3.227.

4.2. Udbytte

Investeringsforeninger, der er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.5 a, skal

til den skattepligtige indkomst medregne modtagne udbyttebeløb fuldt ud, hvad

enten de hidrører fra udenlandske selskaber eller fra danske selskaber, idet

SSL § 13, stk.1, nr.2, jfr. stk.3, ikke kan anvendes af

investeringsforeninger. Der er knyttet skattegodtgørelse til samtlige

udbytter, som modtages fra her i landet hjemmehørende selskaber, som er

omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2.

4.3. Kapitaltilførselsafgift

En større investeringsforening, der ikke havde været børsnoteret fra

starten, ville i forbindelse med børsnotering blive pålagt

kapitaltilførselsafgift. Det var nødvendigt at blive børsnoteret, idet

investeringsbeviserne ellers ikke kunne blive afregnet gennem

Værdipapircentralen.

Da børsnotering indebar en sådan ændring i afdelingernes almindelige

status, at udgiften måtte antages at ligge ud over, hvad der kunne anses for

at medgå til at sikre og vedligeholde indkomsten, kunne denne udgift ikke

fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Afgiften kunne heller ikke betragtes som en administrationsomkostning, som

kunne fratrækkes i de udloddende afdelingers udlodningspligtige beløb, Skat

1988.6.353. Afgørelsen er under påklage til Landsskatteretten.

5. Fonde

Ved lov nr.145 af 19.marts 1986 (lovbekendtgørelse nr.514 af 26.aug. 1988)

(FBL) er fonde med virkning fra og med indkomståret 1987 undergivet

beskatning. Enkelte fonde er dog fortsat omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6. Se

nærmere i afsnit SA 1.9.2. Vedrørende opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for disse fonde, se afsnit SC 8.

FBL indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved

overgang til beskatning efter lovens regler, se nærmere i

Skattedepartementets cirkulære af 28. november 1986, pkt.46-58.

Fonde mv., der opløses i perioden 1.apr. 1987-31.marts 1988

(skatteåret 1987/88) omfattes ikke af FBL. Skat 1988.8.495 (SD).

5.1. Opgørelse af skattepligtig indkomst

Ifølge FBL § 3, stk.1, opgøres den skattepligtige indkomst for fonde

omfattet af FBL § 1, nr.1, efter de almindelige for indregistrerede

aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af FBL § 3,

stk.2 og 3 samt §§ 4-6.

Indkomstskatten udgør 50 pct. af skattepligtig indkomst, jfr. § 11, stk.1,

og selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder

anvendelse, jfr. FBL § 15, stk.1, se dog FBL § 15, stk.3. I FBL § 10 findes

regler svarende til SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3, om skattefrit

datterselskabsudbytte. Skattegodtgørelse for udbytte, der er skattepligtigt,

gives efter reglerne i FBL § 12. Skattegodtgørelse indrømmes selv om udbyttet

ikke bliver beskattet f.eks. som følge af bundfradraget. Reglerne i SSL § 17,

stk.2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på fonde omfattet af FBL, jfr. §

11, stk.2, se afsnit SG.

Indkomstopgørelsen foretages under eet. En negativ erhvervsmæssig indkomst

fragår i eventuel anden positiv indkomst, der resterer efter bundfradraget,

se afsnit SC 5.2.1.

Efter SSL § 3, stk.5, anses indkomst, der erhverves af aktieselskaber, som

i altovervejende grad ejes af almenvelgørende eller almennyttige fonde eller

foreninger, for indtjent af fonden eller foreningen. Reglen, der ikke er

ændret i forbindelse med FBLs gennemførelse, bevirker, at udbytte fra

selskabet ikke beskattes i selskabet. Udbyttet anses derimod for indtjent

direkte af fonden eller foreningen. Det er en forudsætning for at bringe

reglen i anvendelse, at fonden i det indkomstår, hvori den anses for at have

indtjent beløbet, uddeler eller hensætter beløbet efter FBL § 4, stk.1 eller

3. Fonden vil således have fradragsret for et beløb, der svarer til den

indtægt, som skal medregnes direkte i fondens skattepligtige indkomst.

Såfremt aktieselskabets indkomst må karakteriseres som ikke-erhvervsmæssig,

indgår beløbet i den indkomst, der skal reduceres med bundfradrag.

LL § 16 B finder i sin helhed anvendelse også på fonde m.v., omfattet

af FBL. Der bør dog almindeligvis gives dispensation i henhold til stk.6 i

disse tilfælde. Skat 1988.11.694 (SKD).

5.1.1. Driftsomkostninger

FBL § 3, stk.1, henviser bl.a. til SSL § 8, og medfører, at fonde kan

foretage fradrag for driftsomkostninger, jfr. SL § 6a.

Det er nødvendigt at sondre imellem driftsomkostninger, uddelinger og

konsolideringsfradrag. Fradrag for driftsomkostninger gives uden iagttagelse

af prioritetsreglen i FBL § 6, ligesom et skattemæssigt underskud som følge

af fradrag for driftsomkostninger kan fremføres efter § 15.

Som driftsomkostninger anses udgifter hvorved fonden bringes i stand til

at varetage sine vedtægtsmæssige formål.

Driftsomkostningsbegrebet er i relation til FBL udvidet fra alene at

omfatte udgifter forbundet med erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte

udgifter, der er nødvendige af hensyn til fondens øvrige virke. Udover

sædvanlige erhvervsmæssige udgifter vil således også udgifter forbundet med

fondsvirksomheden kunne fradrages. Som eksempel kan nævnes en stiftelses

udgifter til drift af stiftelsens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende

fonds omkostninger til kontorhold.

Fonde og brancheforeninger - men ikke arbejdsmarkedssammenslutninger - kan

fradrag årsafgiften til Fondsregistret eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

ved opgørelsen af den ikke-erhvervsmæssige indkomst. Registreringsafgiften,

der betales i forbindelse med anmeldelse af en fond kan ikke fradrages.

Skat 1988.8.489 (SKD).

5.1.2. Afskrivninger

En udgift afholdt som led i driften af fonden vil normalt kunne fradrages

som driftsomkostning eller kunne gøres til genstand for afskrivninger. Om

fondens udgifter kan gøres til genstand for afskrivnnger afhænger af

skattelovgivningens almindelige regler herom.

I lighed med hvad der gælder for driftsomkostninger, kan en udgift være

afskrivningsberettiget, selv om den ikke kan karakteriseres som

erhvervsmæssig. Afgrænsningen af afskrivningsberettigede udgifter må ses i

lyset af de særlige investeringer, der foretages af hensyn til

fondsvirksomheden. For bygningsafskrivninger er det dog en forudsætning for

skattemæssige afskrivninger, at der er tale om en afskrivningsberettiget

bygning, jfr. AL § 18.

5.1.3. Underskud

Et skattemæssigt underskud, der fremkommer ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter FBL § 3, kan fremføres til modregning i

følgende års positive indkomst efter LL § 15.

Et underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og henlæggelser som nævnt

i FBL §§ 4 og 5 overstiger den efter FBL § 3 opgjorte indkomst, kan ikke

fremføres til modregning i følgende års indkomst. Overstiger uddelinger og

hensættelser tilsammen med bundfradraget den efter FBL § 3 opgjorte indkomst,

kan det overskydende beløb ikke fremføres til modregning i følgende års

indkomst.

Underskud fremført efter LL § 15 fradrages inden fradrag for uddelinger og

henlæggelser. Underskud, der vedrører erhvervsmæssig virksomhed fra tidligere

indkomstår forud for indtræden af skattepligt efter FBL vil ligeledes kunne

fremføres til modregning i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst.

5.2. Særlige regler

5.2.1. Bundfradrag

Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens indkomst ved

ikke-erhvervsmæssig virksomhed alene beskattes i det omfang den overstiger

25.000 kr., jfr. FBL § 3, stk.2. Bundfradraget foretages i den samlede

ikke-erhvervsmæssige indkomst, dvs. nettoindtægter i form af skattepligtige

udbytter, gaver samt kursgevinster, aktieavancer og ejendomsavancer m.v. Den

praksis, der er dannet i relation til SSL § 1, stk.3, vil være vejledende for

afgrænsningen af en fonds ikke-erhvervsmæssige indkomst. Bundfradraget

foretages inden fradrag efter FBL §§ 4 og 5.

Der kan ikke ske fremførsel af et uudnyttet bundfradrag, og en uudnyttet

del af bundfradraget kan ikke modregnes i fondens eventuelle positive

erhvervsmæssige indkomst.

5.2.2. Gaver

Fonde er som udgangspunkt skattepligtige af gaver, men FBL § 3, stk.3 og

4, indeholder regler om fritagelse for beskatning evt. ved i stedet at

pålægge en afgift på 20 eller 35 pct.

Muligheden for skattefritagelse skal ses i sammenhæng med FL § 9, stk.1,

og EFL §§ 10 og 11, hvorefter gaver, der indgår i en fonds grundkapital, som

hovedregel ikke kan uddeles. En fonds grundkapital er den kapital, der

foreligger ved en fonds stiftelse. Gaver, der på et senere tidspunkt

modtages, indgår i grundkapitalen, medmindre giveren udtrykkeligt har

bestemt, at gaven skal kunne uddeles. Det er en forudsætning for

dispensation, at gaven henføres til grundkapitalen.

Det er endvidere en forudsætning for dispensation, at giver ikke har

fradragsret. Dette indebærer, at fonde, der er godkendt efter LL § 8 A eller

§ 12, stk.3, almindeligvis ikke kan opnå dispensation for den for giver

fradragsberettigede del af gaven. En undtagelse gælder dog i tilfælde, hvor

fradragsretten følger af LL § 14 F, eller hvor en fond blot videreuddeler

ydelsen til det endelige formål via en særlig fond under forudsætning af, at

der ikke foreligger gensidige gaver mellem fondene. Det skal bemærkes, at en

fuldstændig skattefritagelse er mulig, selv om fonden har et erhvervsmæssigt

formål.

Dispensationsreglerne i FBL § 3, stk.3, nr.1-2, og stk.4, kan herefter

sammenfattes således under forudsætning af, at ovennævnte betingelser er

opfyldte:

Der kan almindeligvis indrømmes fuldstændig dispensation for beskatning af

gaver til oprettelse af en fond. Er der tale om en familiefond forudsætter en

fritagelse, at der i stedet betales en afgift på 20 pct. af gavens værdi.

Ligeledes kan der almindeligvis meddeles fuldstændig skattefritagelse for

gaver til udvidelse af en fonds grundkapital. En undtagelse herfra gælder dog

for familiefonde, idet familiefonde, der er stiftet før 1.jan. 1985 ikke

bevilges skattefritagelse - heller ikke mod kompenserende afgift. Er

familiefonden stiftet efter 1.jan. 1985 forudsætter en dispensation, at der i

stedet betales en afgift på 35 pct.

Årsagen til den forskellige skattemæssige behandling af familiefonde

stiftet før og efter 1.jan. 1985 er, at det efter dette tidspunkt kun er

muligt at tillægge een på stiftelsestidspunktet ufødt generation privilegier.

Afgiftspligtige gaver indgår ikke i den indkomst, der reduceres med

budfradraget efter FBL § 3, stk.2.

En fond opdeltes med Justitsministeriets tilladelse i 3 afdelinger.

Herefter meddelte Skattedepartementet fritagelse uden kompenserende afgift af

en gave til den afdeling, hvis afkast alene kunne anvendes til medicinsk

forskning og andre ikke-familiemæssige formål. Skat 1988.3.158.

En forening, der påtænkte at stifte en efteruddannelsesfond, hvis

kapital skulle fremskaffes, dels gennem en gave fra foreningen til fondens

grundkapital, dels gennem udstedelse af et lån, der skulle være rente- og

afdragsfrit i 5 år. Ligningsrådet udtalte, at fonden som gave eller

driftstilskud ville være skattepligtig af et fikseret vederlag for den

økonomiske fordel, der fulgte af det rentefri lån. Gaven (eller tilskuddet)

svarede til forskellen mellem lånets hovedstol og fordringens kursværdi på

stiftelsestidspunktet. Foreningen skulle derimod ikke som kreditor beskattes

af en fiskeret rente. Skat 1988.10.618 (SD).

5.2.2.1. Stående dispensation

For fonde, der ikke er familiefonde, vil der endvidere være mulighed for

at opnå en stående dispensation for beskatning af gaver til udvidelse af

grundkapitalen.

En stående fritagelse skal betinges af en pligt til over for

ligningsmyndigheden at indgive oplysning om modtagne gaver, og skal normalt

tidsbegrænses til en periode, der ikke overstiger 5 år. En dispensation kan

altid optages til fornyet prøvelse, og kan begrænses til alene at vedrøre

gaver fra en bestemt yder. Sidstnævnte begrænsning medfører blandt andet, at

det ikke ubetinget er udelukket for fonde, der er godkendt efter LL § 8 A

eller § 12, stk.3, at opnå en stående dispensation.

5.2.2.2. Særlige gaver til almennyttige fonde

Ovenstående dispensationsregler forudsætter, at der er tale om gaver, der

indgår i grundkapitalen. FBL § 3, stk.3, nr.3, indeholder en særlig

dispensationsmulighed for gaver, der ikke indgår i grundkapitalen. Reglen kan

kun anvendes af udelukkende almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

fonde. Gaven skal bestå af bestemte aktiver eller være beløb til erhvervelse

eller forbedring af bestemte aktiver.

I disse tilfælde kan der gives fuld skattefritagelse, som hovedregel under

forudsætning af, at gavegiver ikke har fradragsret. Da der er tale om

dispensation for beskatning af konkrete gaver, er en stående dispensation

ikke mulig.

Ved afgørelsen af om dispensation efter FBL§ 3, stk.3, nr.3, kan gives,

kan det tillægges betydning, om fonden må antages at have fradragsret for

udgifter, der afholdes af den modtagne ydelse.

5.2.2.3. Bekendtgørelse nr.802 af 1.dec. 1986

Kompetencen til som 1.instans at fritage fonde for beskatning af gaver

efter FBL § 3, stk.3 og 4, er ved § 1 i bekendtgørelse nr.802 af 1.dec. 1986

tillagt ligningskommisionerne, for København og Frederiksbergs kommuners

vedkommende dog de pågældende kommuners skattedirektorat.

5.2.3. Uddelinger

Fonde kan i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for

uddelinger efter reglerne i FBL § 4, stk.1 og 2. Ved uddelinger forstås

dispositioner, hvorved fonden realiserer de vedtægtsmæssige formål.

Uddelinger kan bestå af ydelse af legater og gaver eller i afkald på indtægt,

f.eks. rentefrie lån eller friboligydelse. Har fonden til formål at drive og

vedligeholde bygninger kan forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter efter

omstændighederne anses for uddelinger.

Det er uden betydning, om formålet varetages ved egentlige uddelinger til

subjekter uden for fonden, eller om fonden varetager formålet i eget regi.

Afdrag på lån, der er optaget til finansiering af en anskaffelse eller

forbedring m.v., der direkte tjener fondens formål, og som derfor må

betragtes som en (intern) uddeling, vil kunne fradrages, se nærmere Skat

1987.1.59 (SKD) og 1988.10.619 (SD), samt SO 1988.263 (SKD).

En uddeling kan således tillige karakteriseres som den vedtægtsbestemte

anvendelse af fondens nettoindkomst, der sker uden forventning om modydelse

fra modtageren, eller hvor en modydelse er et aktiv, som fonden har en

vedtægtsmæssig forpligtelse til at erhverve.

Udlån, kaution eller anden sikkerhedsstillelse, samt rene

formuedispositioner anses ikke for en uddeling. Tab på udlån og

låneeftergivelse kan efter omstændighederne anses for en uddeling.

Uddelinger skal være foretaget i det pågældende indkomstår og fremgå af

selvangivelsen for indkomståret. Der kan således kun fratrækkes de i

regnskabsåret foretagne uddelinger. Dispositioner, der består i, at der ved

regnskabsårets slutning afsættes beløb til senere uddelinger, kan derimod

først fratrækkes i det år, hvor uddelingen finder sted.

En uddeling anses for foretaget, når der foreligger en retsgyldig

forpligtelse til at præstere uddelingen. Dette gælder uanset om betalingen

eller overgivelsen af gaven først finder sted i det efterfølgende indkomstår.

Fonden vil således kunne fradrage en uddeling på det tidspunkt, hvor der er

afgivet bindende tilsagn om ydelsen, Skat 1987.11.808 (SKD).

Uanset at retserhvervelsestidspunktet er det afgørende for

fradragstidspunktet, har Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked udtalt,

at man efter omstændighederne ikke har bemærkninger til, at fradraget i

stedet sker successivt i de respektive udbetalingsår (forfaldsår) Skat

1988.5.302 (SD).

Tilbageføres uddelinger til fonden, må det bero på en konkret

bedømmelse, om fondens skatteansættelse for udbetalingsåret eller

fradragsåret bør genoptages. Skat 1988.5.302 (SD).

En fond var efter sin fundats forpligtet til at erhverve og bevare et

bestemt slot. Ligningsrådet afgav bindende forhåndsbesked om, at fonden i

erhvervelsesåret kunne fradrage den kontante del af købesummen som en

uddeling. Afdrag på den overtagne prioritetsgæld kunne fratrækkes i det

indkomstår, hvori afdraget forfaldt til betaling, ligeledes som en uddeling,

idet det forudsattes, at der var tale om en almennyttig uddeling. Skat

1988.10.619 (SD).

Fradrag for uddelinger foretages under iagttagelse af prioriteringsreglen

i FBL § 6, se nærmere i afsnit SC 5.2.6.

5.2.3.1. Almennyttige uddelinger

Fonde kan efter FBL § 4, stk.1, fradrage uddelinger til vedtægtsmæssige

formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Begrebet almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fortolkes i

overensstemmelse med den fortolkning, der er lagt til grund ved

administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A og 12, stk.3, SSL § 3, stk.2,

og arveafgiftslovens § 3, stk.4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt, kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan

komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinier med

et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at

støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds

til gode, og såfremt formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse

kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes

sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige,

videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende -

humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også

idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller

erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Bidrag til

sådanne organisationer vil derfor kun kunne fradrages, hvis der er tale om en

driftsomkostning, jfr. bl.a. LL § 13, eller om en vedtægtsmæssig uddeling,

der er skattepligtig for modtager, jfr. FBL § 4, stk.2.

Det er i almindelighed uden betydning for spørgsmålet, om et formål kan

anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt om det udøves her

i landet eller i udlandet. Det er dog et ufravigeligt krav, at

administrationen af de midler, der kommer formålet til gode finder sted her i

landet. Ligger beslutningen om, hvilke formål midlerne fra en dansk

registreret fond skal tjene, i en udenlandsk organisation, kan uddelingen

ikke anses for ydet til et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

En fond, der efter sin fundats var forpligtet til at erhverve og

bevare et bestemt slot, kunne fradrage udgifter hertil som en almenvelgørende

eller på anden måde almennyttig uddeling. Skat 1988.10.619 (SD).

5.2.3.2. Andre vedtægtsmæssige uddelinger

Fonde kan i henhold til FBL § 4, stk.2, foretage fradrag for uddelinger

til fyldestgørelse af andre vedtægtsmæssige formål end almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige.

Det er en betingelse for fradrag, at modtageren af uddelingen er

skattepligtig heraf. Skattepligten kan følge af KL §§ 1 og 2, SSL §§ 1 og 2

eller FBL § 1, nr.1, 2 og 4. Til godtgørelse af at modtageren er

skattepligtig af uddelingen kræves ingen særlig dokumentation.

Afgørende er, om uddelingen indgår ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst, og ikke om der konkret bliver tale om beskatning.

Skattepligt hos modtager anses tillige at foreligge i tilfælde, hvor en for

modtager skattefri ydelse medfører bortfald af en fradragsberettiget udgift.

En intern uddeling kan ikke begrunde fradragsret i henhold til FBL 34,

stk.2, idet fradrag efter denne bestemmelse forudsætter skattepligt hos

modtageren. Skat 1988.10.619 (SD).

5.2.4. Hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

formål

Efter FBL § 4, stk.3, kan fonde i den efter FBL § 3 opgjorte indkomst

foretage fradrag for hensættelser til opfyldelse af et eller flere konkrete

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Vedrørende begrebet

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, se afsnit SC 5.2.3.1. Det

skal bemærkes, at fradrag for hensættelse efter FBL § 4, stk.3, foretages

under iagttagelse af prioriteringsreglen i FBL § 6, se nærmere i afsnit SC

5.2.6.

For at en hensættelse kan anses for konkretiseret må det kræves, at der

foretages en rimelig detaljeret gengivelse af, til hvilket nærmere beskrevet

formål hensættelsen finder sted, samt hvorledes dette formål agtes

realiseret. En hensættelse til sikring af uddelinger i overensstemmelse med

fundatsens bestemmelse eller til eksempelvis humanitære eller

forskningsmæssige formål opfylder ikke betingelserne for fradragsret.

Bekendtgørelse nr.802 af 1.dec. 1986 indeholder nærmere regler om

regnskabsmæssige krav m.v. til hensættelse efter FBL § 4, stk.3.

Hensættelserne skal fremgå af selvangivelsen for indkomståret, hvorfor det

er tilstrækkeligt, at hensættelsen er foretaget inden fristen for indgivelse

af selvangivelse.

Afkast af hensatte beløb medregnes ved opgørelsen af fondens

skattepligtige indkomst, og anses ikke for hensat, medmindre andet er bestemt

i overensstemmelse med ovennævnte regler.

Der stilles ingen særlige placeringskrav til hensættelserne. Senere

foretagne hensættelser kan benyttes før tidligere foretagne.

Hensættelsen skal i sin helhed være anvendt til det almenvelgørende eller

på anden måde almennyttige formål inden 5 år efter udløbet af

hensættelsesåret, jfr. FBL § 4, stk.4. Der kan dog dispenseres herfra efter

reglerne i FBL § 4, stk.6 og 7, se nedenfor. Er der ikke meddelt dispensation

og overskrides 5-årsfristen foretages en efterbeskatning efter reglerne i FBL

§ 4, stk.5, jfr. § 8 i bkg. nr.802 af 1.dec. 1986.

Medfører prioriteringsreglen i FBL § 6, at fradraget efter FBL § 4, stk.3,

begrænses helt eller delvis, foretages ingen efterbeskatning for den del af

hensættelsen, der ikke medførte fradragsret.

Indkomst, der efter SSL § 3, stk.3, er blevet fritaget for beskatning i

indkomståret 1986 eller tidligere indkomstår, kan ikke tillige fradrages i

det år, hvori uddeling finder sted.

Efter FBL § 22 skal henlæggelser foretaget efter SSL § 3, stk.3, jfr.

stk.2, være fuldt ud benyttet til et almenvelgørende eller på anden måde

almennyttigt formål inden 5 år efter udløbet af det indkomstår, der ligger

til grund for skatteansættelsen for overgangsskatteåret. Efterbeskatning i

tilfælde, hvor beløbet ikke er anvendt inden 5-års periodens udløb, finder

sted efter FBL § 4, stk.5. Dette gælder dog kun for perioden efter den

udvidede skattepligts ikrafttræden. I perioden forud herfor sker

efterbeskatning efter selskabsskattelovens regler.

Ifølge bkg. nr.802 af 1.dec. 1986 § 7, stk.2, anses henlæggelser efter FBL

§ 4, stk.3, for anvendt til det konkrete formål forud for hensættelser efter

SSL § 3, stk.3, med mindre der udtrykkeligt er truffet bestemmelse om det

modsatte.

5.2.4.1. Dispensation for konkretiseringskravet og 5-årsfristen

Efter FBL § 4, stk.7, kan fonde opnå dispensation for kravet om at

hensættelsen efter FBL § 4, stk.3, skal være konkretiseret. En dispensation

medfører tillige, at hensættelser kan indestå i en periode udover 5 år, jfr.

FBL § 4, stk.4. Ved dispensation skal dog fastsættes en frist for anvendelse

af de hensatte beløb på ikke over 15 år.

Ved § 1 i bkg. nr.802 af 1.dec. 1986 er ligningskommissionen, for

Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners

skattedirektorat, bemyndiget til som 1.instans at træffe afgørelse efter FBL

§ 4, stk.7.

Det er en forudsætning for dispensation, at hensættelsen efter FBL § 4,

stk.3, foretages til fyldestgørelse af kulturelle formål. Dette kan være

tilfældet, hvis fonden selv driver kulturel virksomhed - f.eks.

museumsvirksomhed - eller at fonden støtter drift af og anskaffelser til

museer m.v. Støtte til kunstnere, til opførelse eller udstilling af

kulturelle frembringelser kan anses for formål, der berettiger til

dispensation efter FBL § 4, stk.7. Dispensation efter FBL § 4, stk.7, kan

meddeles forud for hensættelsen.

Hensættelserne skal opfylde samme regnskabsmæssige krav som hensættelser

efter FBL § 4, stk.3. Efterbeskatning i tilfælde, hvor hensættelserne er

anvendt til ikke-kulturelle formål eller ikke anvendt inden den udvidede

frists udløb, foretages efter reglerne i FBL § 4, stk.5, jfr. afsnit SC

5.2.4.

5.2.4.2. Særlige dispensationer for krav til hensættelse

Statsskattedirektoratet kan i henhold til FBL § 4, stk.6, i ganske særlige

tilfælde tillade, at hensættelsen anvendes efter udløbet af den i FBL § 4,

stk.4, nævnte frist eller anvendes til andre almenvelgørende eller på anden

måde almennyttige formål end de oprindelige fastsatte.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

5.2.5. Konsolideringsfradrag

FBL § 5 indeholder regler, hvorefter fonde har mulighed for at foretage

fradrag i den skattepligtige indkomst for hensættelser til konsolidering af

fondsformuen.

I lighed med hvad der gælder for uddelinger og hensættelser efter FBL § 4,

kan fradrag efter FBL § 5 kun foretages under iagttagelse af

prioriteringsreglen i FBL § 6, jfr. afsnit SC 5.2.6.

Konsolideringsfradraget efter FBL § 5 er en ren regnskabsmæssig postering

til brug for indkomstopgørelsen. Der kræves ikke nogen faktisk hensættelse.

Skat 1988.4.235 (SKD).

5.2.5.1. Konsolideringsfradrag som følge af almennyttige uddelinger

I henhold til FBL § 5, stk.1, kan fonde i den efter FBL § 3 opgjorte

indkomst foretage fradrag for hensættelser på op til 25 pct. af de i

indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål efter FBL § 4, stk.1. Vedtægtsmæssige uddelinger efter

FBL § 4, stk.2, kvalificerer ikke til fradrag efter § 5, stk.1.

Hensættelser efter FBL § 4, stk.3, berettiger først til fradrag efter FBL

§ 5, stk.1, i det indkomstår, hvori hensættelsen er endeligt uddelt, se SC

5.2.3.

5.2.5.2. Konfirmerede fonde

Efter FBL § 5, stk.2, kan det tillades, at fonde foretager fradrag for

andre hensættelser, der sker i henhold til krav herom i kongelig konfirmeret

fundats, såfremt formålet med hensættelsen fremgår af fundatsen.

Ved § 1 i bkg. nr.802 af 1.dec. 1986 er ligningskommissionen, for

Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners

skattedirektorater, bemyndiget til som 1.instans at træffe afgørelse efter

FBL § 5, stk.2.

Det er ikke tilstrækkeligt, at fundatsen hjemler mulighed for særlige

hensættelser til opsparing i større omfang. Hensættelsen skal have et særligt

kvalificeret formål, f.eks. nødvendig for som påkrævet i fundatsen, at

opretholde kontrollen over et aktieselskab. Ifølge FL § 29 og EFL § 40 findes

en vis regulering af fondes pligt til at foretage konsolidering.

Fondsmyndigheden kan derfor forudgående høres, før der træffes afgørelse

efter FBL § 5, stk.2.

Særligt fradrag efter FBL § 5, stk.2, kan ikke overstige det beløb, der

kræves hensat i henhold til fundatsen efter eventuelt fradrag efter FBL § 5,

stk.1. Fradrag efter FBL § 5, stk. 2, kan betinges af, at fonden afstår fra

at foretage hensættelser efter FBL § 5, stk.1.

5.2.6. Prioriteringsreglen

Det fremgår af FBL § 6, at fonden alene kan foretage fradrag for

uddelinger og hensættelser efter FBL §§ 4 og 5 i det omfang de nævnte

uddelinger og hensættelser overstiger bundfradraget efter FBL § 3, stk.2, og

skattefrit datterselskabsudbytte, jfr. FBL § 10. Det er alene fradrag efter

FBL §§ 4 og 5, der skal reduceres med de skattefrie indtægter. Fradrag for

driftsomkostninger og fremført underskud skal således ikke reduceres.

6. Registreringspligtige foreninger

Det følger af lovbekendtgørelse nr.514 af 26.aug. 1988, at foreninger, der

er registreringspligtige i henhold til lov om fonde og visse foreninger (FL)

er skattepligtige i henhold til FBL § 1, nr.2 og 3. FBL træder i kraft fra og

med indkomståret 1987. Vedrørende grænsedragningen mellem

arbejdsmarkedssammenslutninger, FBL § 1, nr.3, og andre registreringspligtige

foreninger, FBL § 1, nr.2, se afsnit SA 1.8.

Indkomstskatten udgør 50 pct. af skattepligtig indkomst, jfr. FBL § 11,

stk.1, og SSL's regler om ligning, selvangivelse og opkrævning finder

anvendelse, jfr. FBL § 15, stk.1, se dog FBL § 15, stk.2. Reglerne i SSL §

17, stk.2, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på foreninger omfattet af

FBL, jfr. § 11, stk.2.

Indkomstopgørelsen foretages under eet. En negativ erhvervsmæssig indkomst

fradrages i eventuel anden positiv indkomst, der resterer efter bundfradrag.

Vedrørende driftsomkostninger, afskrivninger og underskudsfremførsel, se

tillige afsnit SC 5.1.1.-3.

FBL indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved

overgang til beskatning efter lovens regler, se nærmere Skattedepartementets

cirkulære af 28.nov. 1986, pkt.46-58.

6.1. Brancheforeninger m.v

Ifølge FBL § 3, stk.1, opgøres den skattepligtige indkomst for

registreringspligtige foreninger omfattet af FBL § 1, nr.2, efter

skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende

regler med de undtagelser, der følger af FBL § 3, stk.2, samt §§ 4-6.

I FBL § 10 findes regler svarende til SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13,

stk.3, om skattefrit datterselskabsudbytte. Skattegodtgørelse for udbytte,

der er skattepligtigt, gives efter reglerne i FBL § 12. Skattegodtgørelse

ydes selv om udbytte rent faktisk ikke bliver beskattet, f.eks. som følge af

bundfradraget.

6.1.1. Bundfradrag

Bundfradrag foretages efter samme regler som for fonde, se nærmere afsnit

SC 5.2.1, dog således, at fradraget udgør 200.000 kr., jfr. FBL § 3, stk.2.

6.1.2. Gaver

De særlige regler om dispensation for beskatning af gaver i FBL § 3,

stk.2-4, gælder ikke for foreninger. Brancheforeninger m.v. er således

skattepligtige af gaver.

6.1.3. Uddelinger

Brancheforeninger m.v. omfattet af FBL § 1, nr.2, kan som fonde foretage

fradrag for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og andre

vedtægtsmæssige uddelinger, jfr. FBL § 4, stk.1 og 2. Se nærmere i afsnit SC

5.2.3.

6.1.4. Hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål

De i FBL § 1, nr.2 nævnte foreninger kan foretage fradrag for hensættelser

til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål efter samme

regler som fonde, jfr. FBL § 4, stk.3. Se afsnit SC 5.2.4.

Foreninger har dog ikke mulighed for at opnå dispensation efter FBL § 4,

stk.7.

FBL § 4, stk.6, hvorefter Statsskattedirektoratet kan give særlig

dispensation gælder også for registreringspligtige foreninger, jfr. afsnit SC

5.2.4.2.

6.1.5. Konsolideringsfradrag

Foreninger som nævnt i FBL § 1, nr.2, kan i den efter FBL § 3 opgjorte

indkomst foretage fradrag for hensættelser til konsolidering af

foreningsformuen, jfr. FBL § 5, stk.3.

Fradraget kan højst udgøre en andel af foreningsformuen svarende til en

procentvis stigning i reguleringspristallet, se nærmere i SD-cirk.1988-33.

Foreningsformuen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler,

jfr. FBL § 5, stk.4. Værdiansættelsen sker på grundlag af aktivernes og

gældens formueskattepligtige værdi. Afgørende er foreningsformuen ved årets

begyndelse.

6.1.6. Prioriteringsregel

I lighed med hvad gælder for fonde kan foreninger omfattet af FBL § 1,

nr.2, i henhold til FBL § 6 alene foretage fradrag efter FBL §§ 4-5 i det

omfang de nævnte uddelinger og hensættelser overstiger bundfradraget efter

FBL § 3, stk.2, og skattefrit datterselskabsudbytte, jfr. FBL § 10.

6.2. Arbejdsmarkedssammenslutninger

For de i FBL § 1, nr.3, omhandlede foreninger gælder reglerne i FBL §§ 8

og 9, jfr. FBL § 3, stk.5.

Ifølge FBL § 8, stk.1, medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for foreninger omfattet af FBL

§ 1, nr.3.

Desuden medregnes renteindtægter og udbytteindtægter efter LL § 16 A. LL §

16 B finder tilsvarende anvendelse på disse foreninger. Endvidere medregnes

indkomst opgjort efter LOSI, ABL, KGL samt skattegodtgørelse efter FBL § 12.

Skattegodtgørelse ydes selv om udbyttet rent faktisk ikke bliver beskattet

som følge af bundfradraget.

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Om kontingentindtægter se dog

tillige SDcirk. 1989-2.

I øvrigt opgøres den skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens

almindelige regler for indregistrerede aktieselskaber med de undtagelser, der

følger af FBL § 8, stk.2 og 3, og § 9.

6.2.1. Driftsomkostninger

Driftsomkostninger kan kun fradrages, såfremt de vedrører indtægter, der

er skattepligtige, jfr. FBL § 8, stk.2, 1.pkt. Vejledende ved afgørelsen af,

om en driftsomkostning vedrører en skattepligtig indkomst, er princippet bag

SSL § 9, stk.1. Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattepligtige og

skattefrie indtægter, skal i mangel på andre holdepunkter fordeles efter

forholdet mellem den skattepligtige og skattefrie indtægt. Tilsvarende gælder

ved blandet benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver. Overstiger

udgiften i et år indtægten fra virksomheden, kan underskuddet fradrages i den

øvrige skattepligtige indkomst opgjort efter § 8. Imidlertid vil udgifter ved

visse aktiviteter, der må anses for at være af erhvervsmæssig art, på trods

heraf ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal

henføres til den skattemæssigt uvedkommende del af foreningens virke. En

arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis undervisnings,

forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det omfang sådanne

aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens

medlemmer, vil aktiviteten som hovedregel være underskudsgivende. Et sådant

underskud vil i almindelighed ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen,

medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, idet driften må anses for

erhvervsmæssigt anlagt.

6.2.2. Renteudgifter

Renteudgifter kan fradrages uanset om disse vedrører erhvervelsen af ikke

skattepligtige indtægter, jfr. FBL § 8, stk.2, 2.pkt.

6.2.3. Bundfradrag

Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes fuldt ud. Den øvrige

skattepligtige indkomst beskattes alene i det omfang den overstiger 200.000

kr. inden fradrag efter FBL § 9, jfr. FBL § 8, stk.3. Om principperne for

beregning af bundfradrag, se afsnit SC 5.2.1.

6.2.4. Uddelinger og hensættelser

Arbejdsmarkedssammenslutninger kan foretage fradrag for uddelinger og

hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål,

efter reglerne i FBL § 4, stk.1 og 3, jfr. § 9, stk.1, se nærmere afsnit SC

5.2.3.1 og SC 5.2.4. Foreninger omfattet af FBL § 1, nr.3, kan opnå

dispensation efter FBL § 4, stk.6, men derimod ikke efter FBL § 4, stk.7,

jfr. § 9, stk.1.

6.2.5. Konsolideringsfradrag

Konsolideringsfradrag gives efter samme regler som for andre

registreringspligtige foreninger omfattet af FBL § 1, nr.2, se FBL § 5,

stk.3, samt § 9, stk.1, jfr. afsnit SC 6.1.5.

Ansvarlig indskudskapital i helejede datterselskaber indgik i

grundlaget for beregning af konsolideringsfradrag for en

arbejdsmarkedssammenslutning. Skat 1988.10.617 (SD).

6.2.6. Prioriteringsregel

Den særlige regel i FBL § 6 finder også anvendelse for foreninger omfattet

af FBL § 1, nr.3, jfr. § 9, stk.2, jfr. afsnit SC 6.1.6. Dette gælder dog

ikke for kontingentindtægter m.v., se nærmere Skd.cirk. nr.133 af 28.nov.

1986, pkt.37.

7. Institutter m.v.

Ved lov nr.145 af 19.marts 1986 er en række nærmere bestemte institutter

m.v. gjort skattepligtige efter FBL § 1, nr.4. Loven har virkning fra og med

indkomståret 1987, jfr. FBL § 23. Vedrørende afgrænsningen af hvilke

insitutter, der er omfattet af FBL § 1, nr.4, se afsnit SA 1.10. FBL

indeholder i §§ 16-21 en række regler, der finder anvendelse ved overgang til

beskatning efter lovens regler, se nærmere i Skd.cirk. nr.133 af 28.nov.

1986, pkt.46-58.

Den skattepligtige indkomst for institutter m.v. omfattet af FBL § 1,

nr.4, opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede

aktieselskaber gældende regler, jfr. FBL § 3, stk.1, med de undtagelser, der

følger af FBL § 3, stk.2, og § 7.

Indkomstskatten udgør 50 pct. af skattepligtig indkomst, jfr. FBL § 11,

stk.1, og selskabsskattelovens regler om ligning, selvangivelse og opkrævning

finder anvendelse, jfr. FBL § 15, stk.1. I FBL § 10 findes regler svarende

til SSL § 13, stk.1, nr.2, og § 13, stk.3, om skattefrit

datterselskabsudbytte. Skattegodtgørelse for udbytte, der er skattepligtigt,

gives efter reglerne i FBL § 12. Reglerne i SSL § 17, stk.2, 3 og 44, finder

tilsvarende anvendelse på institutter m.v. omfattet af FBL.

Ved opgørelse af skattepligtig indkomst foretages et bundfradrag på 25.000

kr. i ikke-erhvervsmæssig indkomst, jfr. FBL § 3, stk.2, se nærmere i afsnit

SC 5.2.1. Det skal bemærkes, at de særlige regler om dispensation for

beskatning af gaver i FBL § 3, stk.3 og 4, fradrag for uddelinger og

hensættelser i FBL § 4, og konsolideringsfradrag i FBL § 5 ikke gælder for

institutter m.v. omfattet af FBL § 1, nr.4.

Institutter m.v. kan derimod efter FBL § 7, stk.1, foretage fradrag for

hensættelser til fyldestgørelse af de minimumskrav til reserver, der er

fastsat i den særlige lovgivning, der regulerer de pågældende institutter,

eller som er fastsat i vedtægter, der er godkendt af en offentlig

tilsynsførende myndighed, se Skd.cirk. nr.133 af 28.nov. 1986, pkt.38.

De fradragsberettigede udgifter vil især bestå af renter af cirkulerende

obligationer. Institutioner m.v. kan foretage fradrag for driftsomkostninger

og foretage skattemæssige afskrivninger efter de almindelige regler herom.

Endelig kan indskuds- og andelsudbetalinger fradrages.

Efter FBL § 7, stk.2, kan institutter m.v. endvidere i den efter § 3

opgjorte indkomst fradrage hensættelser til en restgældsreguleringsfond, jfr.

§ 23 g, stk.1, i lov om realkreditinstitutter og § 4 b i lov om

finansieringsinstitut for landbrug m.v. Tilsvarende kan Finansieringsfonden

af 1963 fradrage beløb, der indskydes i en restgældsreguleringsfond.

Låntagernes indskud og bidrag til fonden og indbetalinger fra

Finansieringsfonden af 1963 til fonden samt afkastet af fondens midler skal

ikke medregnes ved opgørelsen af instituttets skattepligtige indkomst opgjort

efter § 3.

8. Beskatning på grundlag af særlig beregnet indkomst

For indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger, jfr. foran

under SA 1.4.2. og SA 1.4.4., opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag

af foreningernes positive formue. Dette gælder også hovedforeninger omfattet

af SSL § 1, stk.2, 2.pkt.

Ved formueopgørelsen, som lægges til grund for indkomstopgørelsen, skal

der, jfr. SSL § 16, stk.1, som hovedregel anvendes skattelovgivningens

almindelige regler, d.v.s. SL §§ 12-14, LL § 18 A bortset fra stk. 1, 2.pkt.,

LL § 18 B, stk.1, og samme lovs §§ 18 C, 19, 20, 21 og 21 A. Om beskatning af

kooperative virksomheder, se i øvrigt Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.59-52.

Dividende, efterbetaling og bonus, der på den efter regnskabsårets udløb

afholdte generalforsamling fordeles til medlemmerne, kan fratrækkes ved

formueopgørelsen.

SSL § 16, stk.3, indeholder desuden en regel, der afviger fra de

almindelige formueopgørelsesregler. Efter bestemmelsen skal en

indkøbsforening eller en produktions- og salgsforening ikke til formuen

medregne sit indestående på andelskonto eller reserver i en anden forening,

der skal opgøre den skattepligtige indkomst på grundlag af en

formueopgørelse, jfr. SSL §§ 14 og 15.

De beløb, der således kan holdes uden for medlemsforeningens

formueopgørelse, er ikke alene beløb, der er tegnet eller indbetalt som

ansvarlig kapital, men også reserver, der er henlagt af foreningens overskud,

som ansvarlig for foreningens forpligtelser.

Den omtalte regel medfører, at beløb af den nævnte art kun indgår i

formuen eet sted, nemlig i den forening, hvor de er posteret som egenkapital.

Andre indeståender skal behandles efter de sædvanlige regler for

formueopgørelse. Således skal varetilgodehavender og lign. medregnes som

aktiv i kreditorforeningen og kan fradrages af debitorforeningen.

Det samme gælder indestående på driftsfonds- eller driftslånskonti og

lign., når medlemsforeningen i henhold til vedtægterne i den forening, hvori

kontiene er oprettet, er kreditor for indeståendet. Indskud på andelskonto

el. lign. i andre foreninger end de her omtalte skal ligeledes medregnes til

formuen hos medlemsforeningen.

I en kendelse fra Landsskatteretten er det afgjort, at en kooperativ

forening, der havde modtaget tilskud fra Den Europæiske Udviklings- og

Garantifond for Landbruget, ikke kunne fradrage nogen del heraf ved

formueopgørelsen, da LL § 27 C (nu § 27B, stk.1) ikke finder anvendelse for

kooperative foreninger, og der heller ikke i skattelovgivningens almindelige

regler om formueopgørelse er hjemmel for fradraget, lsr 1981.93.

8.2. Indkøbsforeninger

8.2.1. Procentindkomsten

Indkøbsforeninger er skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.3 a.

På grundlag af den opgjorte formue, jfr. SC 8.1, beregnes indkomsten på

følgende måde, jfr. SSL § 14 samt Skd. cirk. af 7.nov. 1988, pkt.60.

Hvis formuen opgøres til et negativt beløb, ansættes indkomsten til 0.

Er formuen positiv, og foreningen i indkomståret udelukkende har haft

omsætning med medlemmer, udgør indkomsten 4 pct. af den opgjorte formue.

Har foreningen i indkomståret derimod haft omsætning med såvel medlemmer

som ikke-medlemmer, udgør indkomsten 6 pct. af så stor en del af formuen, som

svarer til forholdet mellem årets omsætning med ikke-medlemmer og årets

samlede omsætning og 4 pct. af resten af formuen. Under SA 1.4.2. er omtalt

grænsen for omsætning med ikke-medlemmer, uden at foreningen mister sin

skattemæssige stilling som indkøbsforening.

En indkøbsforenings opkøb hos medlemmer henregnes til omsætningen med

medlemmer.

Hvis indkomstperioden har været længere eller kortere end 12 mdr.,

forhøjes eller nedsættes de i § 14, stk.2 og 3, nævnte procentsatser

tilsvarende. I praksis kan man dog opnå samme resultat ved at anvende de

anførte procenter, men forhøje eller nedsætte det fremkomne resultat i

forhold til regnskabsperiodens længde.

8.2.2. Særlig indkomst Investeringsfond

Indkøbsforeninger er ikke omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v.,

jfr. denne lovs § 13, ligesom foreningerne ikke med skattemæssig virkning kan

henlægge til investeringsfonds, jfr. investeringsfondslovens § 2.

8.2.3. Skattegodtgørelse

Indkøbsforeninger, der modtager udbytte fra et selskab, som er omfattet af

SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, er ikke berettiget til skattegodtgørelse efter SSL

§ 17 A, jfr. Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.75 og Skd.50.185.

8.3. Produktions- og salgsforeninger

Produktions- og salgsforeninger er skattepligtige i henhold til SSL § 1,

stk.1, nr.4. Deres skattepligtige indkomst er sammensat af 2 led, nemlig af

en indkomst, der beregnes som en vis procent af formuen, og af en indkomst

ved detailsalg m.v., som opgøres på grundlag af sædvanligt driftsregnskab.

8.3.1. Procentindkomsten

På grundlag af den opgjorte formue, jfr. SC 8.1, beregnes indkomsten på

følgende måde, jfr. SSL § 15 og Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.61 og 62.

Opgøres formuen til et negativt beløb, ansættes denne del af indkomsten

til 0.

Hvis formuen er positiv, og foreningen i indkomståret ikke har foretaget

opkøb af råvarer (produkter til videre forarbejdning) hos andre end

medlemmer, eller opkøbet af råvarer hos ikke-medlemmer ikke overstiger 3 pct.

af foreningens samlede opkøb (råvarer og færdigvarer), udgør indkomsten 4

pct. af den opgjorte formue. Har foreningen i indkomståret derimod foretaget

opkøb af råvarer hos ikke-medlemmer på mere end 3 pct., udgør indkomsten 6

pct. af en så stor del af formuen, som svarer til forholdet mellem opkøbet af

råvarer hos ikke-medlemmer og det samlede opkøb af råvarer og færdigvarer, og

4 pct. af resten af formuen. Se under SA 1.4.4. om grænsen for opkøb af

råvarer hos ikke-medlemmer, uden at foreningens skattemæssige stilling som

produktions- og salgsforening ændres.

En forening indkøbte udelukkende salgsklare produkter fra såvel medlemmer

som ikke-medlemmer. Den måtte anses for en salgsforening, hvor alle indkøbte

varer var råvarer i relation til indkomstopgørelsen.

Hvis indkomstperioden har været længere eller kortere end 12 mdr.,

forhøjes eller nedsættes de i SSL § 15, stk.2 og 3, nævnte procentsatser

tilsvarende.

8.3.2. Detailsalg

Foreninger, som driver detailsalg fra butik, vogn eller på anden måde,

skal desuden medregne overskud ved dette salg til indkomsten, jfr. SSL § 15,

stk. 5. Overskuddet opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler,

jfr. SSL § 8, stk.1, det vil sige på grundlag af sædvanligt driftsregnskab.

Underskud ved detailsalgsvirksomhed skal primært fratrækkes i samme års

indtægt beregnet på grundlag af formuen. Underskud, som ikke kan fratrækkes

på denne måde, overføres til fradrag i de efterfølgende skatteår efter samme

regler som angivet i LL § 15.

Detailsalgsindkomsten medregnes med den faktiske indkomst i perioden uden

hensyn til dennes længde.

8.3.3. Særlig indkomst. Investeringsfond

Produktions- og salgsforeninger er ikke omfattet af lov om særlig

indkomstskat m.v., jfr. denne lovs § 13, ligesom foreningerne ikke med

skattemæssig virkning kan henlægge til investeringsfonds, jfr.

investeringsfondslovens § 2.

8.3.4. Skattegodtgørelse

Produktions- og salgsforeninger, der modtager udbytte fra et selskab, som

er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, er ikke berettiget til

skattegodtgørelse efter SSL § 17 A, jfr. Skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.75 og Skd.50.185.

9. Skattepligtig indkomst begrænset til visse indtægtsarter

9.1. Foreninger m.v. hjemmehørende her i landet

Foreninger, stiftelser og korporationer m.v., der er skattepligtige i

henhold til SSL § 1, stk.1, nr. 6, se SA 1.7.1., er subjektivt fuldt

skattepligtige, men skattepligten indtræder kun, hvis foreningen m.v.

objektivt set har indtægter, der falder ind under skattepligten, d.v.s.

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, jfr. lsr.1977.6. Når skattepligten

herefter er indtrådt, er foreningen pligtig til at selvangive sin

skattepligtige indkomst, uanset om den erhvervsmæssige virksomhed giver

underskud, og selv om dette forhold må antages at være af længere varighed.

Om disse foreninger m.v. se også Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.52-54.

Når en hidtil skattefri forening påbegynder erhvervsmæssig virksomhed,

skal den som anført under SB 1.1. selvangive sin indkomst første gang for det

skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori

den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt.

Har foreningen ejet fast ejendom og driftsmidler forud for påbegyndelsen

af den erhvervsmæssige virksomhed, og overgår disse aktiver til anvendelse i

denne virksomhed, kan der foretages afskrivninger herpå efter

skattelovgivningens almindelige regler. Driftsmidler, der efter reglerne i AL

medregnes i saldoværdien, indgår i denne i overgangsåret med deres

handelsværdi, jfr. princippet i AL § 32. Dette gælder også for de af AL § 3,

stk.1, og 2, omfattede driftsmidler (med levealder under 3 år eller med en

anskaffelsessum på 4.500 kr. eller derunder), som er anskaffet af foreningen

før skattepligtens indtræden, og som overgår til anvendelse i den

erhvervsmæssige virksomhed. Foreningen kan således ikke vælge at fradrage

handelsværdien i overgangsåret.

Afskrivning - Aktiver anskaffet før 1.1.1982

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet

af foreningen før 1.jan. 1982, foretages årligt med procentdele af den fulde

afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de årlige

skattemæssige afskrivninger kan dog ikke overstige anskaffelsessummen med

fradrag af de normalafskrivninger, som foreningen kunne have foretaget i

årene forud for overgangsåret, såfremt skattemæssige afskrivninger på

bygningen eller installationen kunne have været foretaget fra anskaffelsen,

jfr. princippet i § 3 i ændringslov nr. 183 af 31. maj 1968 til AL og

Skd.cirk. nr. 167 af 9. juli 1968, pkt.54.

Aktiver anskaffet efter 1.1.1982

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet

af foreningen efter 1.januar 1982, foretages årligt med procentdele af den

fulde afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de anvendte

afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 minus summen af de

normalafskrivningsprocenter, som foreningen kunne have anvendt i årene forud

for overgangsåret, se G.6.

9.1.1. Erhvervsmæssig virksomhed (afgrænsning af begrebet)

Ved bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, er det

uden betydning, om virksomheden er tilrettelagt sådan, at der med denne

tilsigtes et overskud, jfr. Skd.19.7. Skattepligten er alene knyttet til

arten af den virksomhed, der udøves.

Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed og derfor

ikke skattepligtige for de her omhandlede foreninger.

Indkomst, der hidrører fra leverance til medlemmer, anses dog ikke for

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jfr. SSL § 1, stk.4. Dette gælder

også leverancer til medlemmer af en indkøbsforening, der organisatorisk

opfylder betingelserne for skattepligt efter SSL § 1, stk.1, nr.3a, men hvis

skattepligt omfattes af SSL § 1, stk.1, nr.6, fordi medlemskredsen alene

består af koncernforbundne selskaber, jfr. Skd.50.179. Når foreningen kun

leverer til disse medlemmer, vil den således ikke have erhvervsmæssig

indkomst.

Det er kun indkomst ved leverance til medlemmerne, der holdes uden for

foreningens erhvervsmæssige virksomhed, derimod er indtægter, som foreningen

indtjener ved salg til ikke-medlemmer af produkter, som foreningens medlemmer

sælger til foreningen, omfattet af skattepligten.

Det er desuden kun leverancer til foreningens egne medlemmer, der ikke

betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Hvis foreningen derfor har indtægt

ved leverancer til medlemsforeningers medlemmer, er denne indtægt

indkomstskattepligtig for foreningen.

Efter SSL § 1, stk. 3, betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden

forretningsvirksomhed samt overskudsandel fra en erhvervsvirksomhed, der ikke

drives af foreningen selv, som erhvervsmæssig indtægt for foreningen.

Begrebet »erhvervsmæssig« omfatter principielt driften af alle

virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste, se således U.f.R. 1971.78,

hvor en forening blev anset for skattepligtig af afgifter, den modtog for at

repræsentere ikke-medlemmer. I lsr. 1967.95 blev en forening anset for

skattepligtig af indtægt fra ikke-medlemmers annoncer i medlemsbladet, se SC

9.1.7. Endvidere er en forening anset skattepligtig efter et næringssynspunkt

af fortjeneste ved salg af nogle parcelhuse, som foreningen selv opførte med

videresalg for øje, R.R. 1965, SM 44 (SKD).

En vognmandsforening indgik transportkontrakter med kunderne, hvorefter

foreningen skaffede vognmænd til de enkelte opgaver. Vognmændene udskrev

derefter regning til foreningen, ligesom betaling for opgaverne indgik

direkte til denne, der herefter fordelte de enkelte beløb efter de enkelte

vognmænds regninger med fradrag af 6% til dækning af foreningens

omkomstninger. Skattedepartementet fandt, at foreningen drev erhvervsmæssig

virksomhed omfattet af SSL § 1, stk.3, jfr. stk.1, nr.6, samt at der ikke var

tale om leverancer til medlemmerne, Skd.71.680. Se hertil Landsskatterettens

kendelse af 2.april 1987 (Skat 1987.7.516). Kendelsen er indbragt for

domstolene.

Indtægter ved ande- og bingospil ved arrangementer for medlemmer af den

arrangerende forening og medlemmernes nærmeste pårørende betragtes ikke som

indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtig,

Skd.67.385.

Hvis en forening mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af

dens medlemmer, f.eks. omdeling af telefonbøger, er foreningen skattepligtig

af indtægterne, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager

betalingen. Medlemmerne skal derimod ikke beskattes, medmindre de modtager

vederlag fra foreningen for deres arbejde.

En gensidig forsikringsforening, som var omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.

6, ansås ikke skattepligtig af indtægter hidrørende fra tegning af gensidige

forsikringer, hvorimod provisionsindtægter og overskudsandele fra samarbejdet

med et forsikringsselskab, som havde dækningsrisikoen, ansås for indtægt ved

erhvervsmæssig virksomhed. Disse provisionsindtægter m.v. ansås ikke som

vederlag for foreningens arbejde for medlemmerne, hvorfor SSL § 1, stk. 4,

ikke kunne finde anvendelse, Skd.71.679.

En sammenslutning af rejsedeltagerne ansås for en forening og ikke som en

selvejende institution. Rejseforeningens overskud ved arrangementet af

medlemmernes fællesrejser ansås for indtægt hidrørende fra omsætning fra

medlemmerne og derfor skattefri i medfør af SSL § 1, stk.4, Skat 1985.8.219

(LSR).

FDM's provisionsindtægter ved formidling af salg af bl.a. selskabsrejser

fra et rejsebureau til foreningens medlemmer ansås som indvundet ved

leverance til medlemmerne og derfor omfattet af SSL § 1, stk.4. Det lagdes

til grund, at FDM udover salgsbestræbelser havde ydet medlemmerne en særlig

aktiv vejledning og service. Det kunne ikke tillægges betydning, at

provisionen ikke var betalt af medlemmerne, ØLD af 14.10.1985. Skat

1985.11.307.

9.1.2. Overskudsandele

Hvis en forening m.v. har fået tillagt en andel i overskuddet af en

erhvervsvirksomhed, som foreningen ikke selv driver, er dette overskud

omfattet af skattepligten.

Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt

overskudsandelen, men det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen

beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der

beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue el.lign. medfører ikke

skattepligt. Endvidere er det en forudsætning, at den virksomhed, der yder

overskudsandelen, selv er indkomstskattepligtig af overskuddet, jfr. lsr.

1978.202.

Ifølge SSL § 1, stk. 3, sidste punktum, gælder skattepligten ikke hjælpe-

og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller deres pårørende,

selv om fonden har andel i virksomhedens nettooverskud.

9.1.3. Fast ejendom

Foreninger m.v. er desuden skattepligtige, når de har indtægt ved drift,

udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Udlejning af lokaler til

foreningsmedlemmer er ikke omfattet af skattepligten, idet denne udlejning

betragtes som leverance til medlemmer, se SSL § 1, stk. 4.

Såfremt der i ejendommen findes lokaler, som foreninger anvender til eget

ikke-erhvervsmæssig brug (mødelokaler, administrationslokaler) eller til hele

eller delvise friboliger, er den hertil svarende lejeværdi heller ikke

omfattet af skattepligten.

En ejerforening ansås ikke for skattepligtig af lejeværdien af en

ejerlejlighed, som foreningen ejer, og som bliver benyttet til

viceværtslejlighed, da viceværtslejligheden skal tjene ejendommens

administration.

9.1.4. Aktieudbytte

Udbytte af aktier og anparter m.v. skal kun medregnes til foreningens

skattepligtige indkomst, hvis foreningen besidder de pågældende værdipapirer

i næringsøjemed. I så fald er der knyttet skattegodtgørelse til udbyttet.

Ved besiddelse af aktier m.v. uden for næringsvirksomhed hører udbyttet

ikke til foreningens erhvervsmæssige indtægt, og der er ikke knyttet

skattegodtgørelse til dette udbytte. Endvidere er det i bekendtgørelse nr.

677 af 4.nov. 1988, § 38, nr.3, bestemt, at de udbyttegivende selskaber ikke

skal indeholde udbytteskat af sådant udbytte, når foreningen kan forevise et

udbyttefrikort. Dette udstedes af ligningsmyndigheden på foreningens

hjemsted. Om udbyttefrikort i øvrigt, se SD-cirk. 1978-28.

9.1.5. Renteindtægter

Ej heller renteindtægt af obligationer, pantebreve og lign. værdipapirer

henregnes til erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes

til den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed, jfr. lsr. 1971.109.

Renter af bankindestående er normalt heller ikke skattepligtigt for

foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende aktiver i

øvrigt bruges som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne

renter medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. ØLD af 15. april 1969

(Skd.10.165).

Lsr.1983.153 omhandlede spørgsmålet om et andelsselskab med begrænset

ansvar, der var skattepligtigt i henhold til SSL § 1, stk.1, nr.6, var

indkomstskattepligtigt af renteindtægter fra sparekassekonto og renter af

pante- og gældsbrev, der var dets eneste indtægter. Selskabets formål var

bl.a. at finansiere erhvervsvirksomheder og beboelsesejendomme i

lokalsamfund, og et eventuelt overskud skulle anvendes til fremme af

selskabets formål, eventuelt til almennyttige eller velgørende formål. Retten

fandt ikke, at selskabet var skattepligtigt af de omhandlede renteindtægter.

En forening, hvis formål var at hjælpe og bistå vurderingsmænd ansat i en

kreditforening samt at formidle vurderingsarbejde til medlemmerne, fik hos

kreditforeningen et rentefrit lån på 1,5 mill. kr., hvilket beløb blev

anvendt dels til dækning af diverse omkostninger i forbindelse med

stiftelsen, dels indsat i bank og anbragt i værdipapirer. Da de oppebårne

renter og udbytter således ikke hidrørte fra erhvervsmæssigt drevet

virksomhed, ansås disse ikke for skattepligtige for foreningen, lsr.1985.42.

En forenings indestående på indskudskonto for investeringsfond har en så

nær tilknytning til erhvervet, at renter af indeståendet hører til

erhvervsindtægten. Derimod skal renter af indskud i Grundejernes

Investeringsfond ikke medregnes til en forenings indkomst, da bindingsbeløbet

tilhører indskyderen og derfor ikke kan henføres til ejendommens

driftskapital, jfr. lsr. 1972.8.

Lsr.1982.76 omhandlede en forening, hvis medlemmer var ansat i en større

offentlig virksomhed, og som havde til formål at varetage medlemmernes

interesser over for et bestemt forsikringsselskab. Medlemmerne tegnede deres

forsikringer i dette selskab gennem foreningen, og efter aftale med selskabet

udførte foreningen forskellige administrative opgaver for dette. Selskabet

godtgjorde foreningen derfor enten med et fast beløb pr. forsikring eller i

form af provision. Retten fandt, at foreningen drev erhvervsmæssig

virksomhed, og at dens indeståender på anfordringskonto og postgiro måtte

anses for driftskapital, således at renterne heraf var skattepligtige.

9.1.6. Ikke-erhvervsmæssige indtægter

Skattefrie, ikke-erhvervsmæssige indtægter består hovedsagelig af beløb,

som tilflyder en forening m.v., uden at denne skal udfolde nogen væsentlig

aktivitet for at oppebære den. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes

kontingenter, gaver og tilskud. Et sponsortilskud til en idrætsforening blev

ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik

en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen om kommunikation og rådgivning, som

fulgte sponsortilskuddet, måtte blot betragtes som et forhold, der reducerede

værdien af den gave, der blev ydet. For tilskuddenes vedkommende er det uden

betydning, om de ydes af offentlige eller private midler, se i øvrigt

Skd.65.156.

9.1.7. Fradragsberettigede udgifter

Efter bestemmelsen i SSL § 9, stk. 1, kan foreninger m.v. ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst kun fratrække de udgifter, som vedrører de

indtægtskilder, der skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Desuden

skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens

almindelige regler, d.v.s. statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven

m.v. I lsr.1977.6 er det afgjort, at udgifter til byggelånsrenter og

ejendomsskatter i byggeperioden kunne fradrages, selv om der ikke i de

pågældende indkomstår var oppebåret lejeindtægter, idet ejendommen skulle

anvendes erhvervsmæssigt.

Driftsudgifter, der opfylder betingelserne for fradrag efter de

almindelige skatteregler, og som alene vedrører erhvervsindtægten, kan

umiddelbart indgå i indkomstopgørelsen. Omvendt skal udgiftsposter holdes

uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de enten ikke er

fradragsberettigede i almindelighed, eller hvis de ikke har tilknytning til

erhvervet. Således lsr. 1967.7, hvor en forening, der havde påtaget sig en

løbende forpligtelse, ikke kunne fratrække ydelsen i indkomstopgørelsen, selv

om den opfyldte betingelserne for fradrag efter LL § 14, stk. 2 (nu § 12,

stk.2), da forpligtelsen ikke vedrørte den skattepligtige indkomstkilde. Der

er ej heller fradragsret for gaver i henhold til LL § 8 A.

I de fleste foreninger med både skattepligtige og skattefrie

bruttoindtægter vil der være udgiftsposter, som ikke entydigt kan henføres

til erhvervsindtægten og heller ikke entydigt er erhvervsindtægten

uvedkommende. Til brug ved indkomstopgørelsen må der ske en opdeling af

sådanne udgiftsposter således, at den del, som vedrører erhvervsindtægten,

udskilles til fradrag ved indkomstopgørelsen. Opdelingen må foretages efter

et skøn, som for den enkelte forening medfører et rimeligt resultat. Der kan

ikke opstilles generelle regler for skønnet, men for visse kategorier af

erhvervsvirksomhed har der i praksis udviklet sig retningslinier for skønnet.

I foreninger, som foretager indkøb af varer til levering både til

medlemmer og ikke-medlemmer, vil den del af fællesomkostningerne, der

vedrører leverancer til ikke-medlemmer, som oftest kunne udregnes efter

forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede

bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

En ikke offentliggjort LSR-kendelse af 21.december 1982 vedrørte en

forening, der ved opgørelsen af sit erhvervsmæssige overskud havde fratrukket

sine fællesomkostninger fuldt ud, idet disse omkostninger af foreningen blev

betragtet som alene tjenende omsætningen med ikke-medlemmer, medens de

omkostninger, som var afhængige af aktiviteten, var fradraget forholdsmæssigt

efter omsætningens fordeling på medlemmer og ikke-medlemmer. Retten udtalte,

at fællesomkostninger ligeledes måtte fordeles, og at opdelingen af den

fradragsberettigede omkostningsandel måtte ansættes skønsmæssigt, således at

den del af fællesomkostningerne, der vedrørte leverancer til ikke-medlemmer,

blev udregnet efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og

den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

Det er dog en forudsætning for denne metode, at medlemmer betaler samme

pris for samme varer som ikke-medlemmer.

Ved drift af fast ejendom med udlejning af lejligheder såvel til medlemmer

som til ikke-medlemmer, vil udgifter til prioritetsrenter, ejendomsskatter,

forsikring og udvendig vedligeholdelse m.v. kunne fordeles på grundlag af de

oppebårne lejeindtægter, således at den del af udgifterne, som svarer til

forholdet mellem lejeindtægter fra ikke-medlemmer og de samlede

lejeindtægter, anses for udgifter, der vedrører erhvervet og dermed

fradragsberettigede. Det er også her en forudsætning for fordeling af

udgifter på grundlag af lejeindtægter, at disse udredes med samme beløb af

medlemmer og ikke-medlemmer for ensartede lejligheder. Ofte er denne

forudsætning ikke til stede i andelsboligforeninger, hvor boligbidrag fra

medlemmerne afviger væsentligt i størrelse fra huslejer, som udredes af

ikke-medlemmer for tilsvarende lejligheder. Det er derfor nødvendigt, hvis

man vil benytte indtægterne som fordelingsgrundlag, at reducere eller forøge

boligbidragene fra medlemmerne til beløb, som kunne være opnået som leje for

lejlighederne ved udleje til ikke-medlemmer. Fordelingen kan dog også

foretages på et andet grundlag, f.eks. på grundlag af lejlighedens areal. En

sådan arealmæssig fordeling kan dog ikke anvendes, hvis ejendommen omfatter

både beboelseslejligheder, butikker og andre erhvervslokaler samt garager.

I lsr. 1967.94 og 95, hvor foreninger blev anset for skattepligtige af

annonceindtægter i medlemsbladet fra ikke-medlemmer, blev det fastslået, at

det ikke var muligt at udskille visse af de med bladets fremstilling

forbundne udgifter som særligt vedrørende disse annonceindtægter, og samtlige

udgifter ved bladets drift kunne derfor fratrækkes ved opgørelsen af

overskuddet fra bladet, men der kunne dog ikke derved fremkomme en

skattepligtig indkomst lavere end 0.

9.1.8. Særlig indkomst

Foreninger m.v. svarer ikke særlig indkomstskat, men deres særlige

indkomst - opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat - medregnes

ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Ved afståelse

før 1.juli 1982 af fast ejendom, hvor avancen skal beskattes som særlig

indkomst, jfr. LOSI § 2, stk.1, nr.13, skal fortjenesten opgjort efter

reglerne i LOSI § 7 A, forhøjes med 100 pct. Ved afståelser, der sker den

1.juli 1982 eller senere, forhøjes den efter reglerne i EBL opgjorte

fortjeneste med 25 pct., jfr. lovens § 6, stk.3. Der skal dog af disse

foreninger kun medregnes særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har

tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, jfr. LOSI § 13.

Når et formuegode har haft tilknytning til den indkomstskattepligtige

virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab ved

indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler, uanset om

bruttoindtægten ved virksomheden har været beskeden, eller driften

skattemæssigt har givet underskud i hele besiddelsestiden.

Såfremt formuegodet har haft tilknytning til såvel den skattepligtige som

til den skattefrie virksomhed, skal hele den skattemæssige avance eller hele

det skattemæssige tab påvirke indkomsten. Hvis formuegodet er en samlet

enhed, f.eks. en fast ejendom, og det kan godtgøres, at kun en nærmere

bestemt fysisk del har haft tilknytning til erhvervsvirksomheden, er det dog

kun den på denne del faldende fortjeneste, der kommer til beskatning som

særlig indkomst. Således vil f.eks. en andelsboligforening kun blive

beskattet af fortjeneste ved lejlighedernes salg som ejerlejligheder, for så

vidt angår lejligheder, der har været udlejet til ikke-andelshavere.

Fortjeneste ved salg af andelslejligheder, der kun har været udlejet til

andelshavere, omfattes ikke af beskatningen, selv om salget sker til

ikke-andelshavere.

9.1.9. Særlige fradrag for udlodninger eller henlæggelse til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål Udlodninger

Foruden driftsomkostninger kan foreninger m.v. foretage fradrag for

udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, jfr. SSL § 3, stk.2.

Tilsvarende fradragsret ydes for beløb der henlægges til sikring af eller til

senere anvendelse til sådanne formål, jfr. SSL § 3, stk.3.

Fradrag efter SSL § 3, stk.2 og 3, vil i almindelighed forudsætte, at der

i vedtægterne er eller optages en bestemmelse om, hvorledes der skal

forholdes med foreningens m.v. midler i tilfælde af dens opløsning, idet det

må være sikret, at midlerne i så fald går til formål, der kan godkendes som

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Hvor foreningen m.v. ved siden af erhvervsmæssig indkomst har andre

ikke-erhvervsmæssige indkomstkilder, anses disse ikke-erhvervsmæssige

indkomster for udloddet først. Foreninger m.v. vil derfor kun kunne foretage

fradrag for regnskabsårets udlodninger til kvalificerede formål i det omfang,

udlodningerne overstiger regnskabsårets ikke-erhvervsmæssige indkomster.

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af

begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt LL § 8 A og

arveafgiftslovens § 3, stk.4.

Se også SC 5.2.3.1.

Henlæggelser

Foreninger m.v. kan foretage fradrag for henlæggelser til sikring af eller

til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

formål, jfr. SSL § 3, stk.3.

Om almennyttebegrebet og kravene til vedtægterne, se ovenfor.

Formålet med fradragsretten for hensættelser er at give foreninger m.v.

mulighed for uden beskatning at opspare med henblik på senere at realisere et

almennyttigt eller almenvelgørende projekt.

Anvendes beløbene til andre end de almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, skal beløbene med tillæg på 25 pct. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de

anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene

med tillæg med den for det pågældende skatteår gældende skatteprocent.

Der gælder ingen individualiseringskrav til de beløb, der henlægges, for

de foreninger m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt, som nævnt under

SA 3.2.

Selvangivelsespligtige foreninger m.v. skal derimod foretage en

individualisering af hensættelserne.

Se nærmere Skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.55 og 56.

9.2. Udenlandske selskaber og foreninger

Når udenlandske selskaber og foreninger, jfr. SA 2, er skattepligtige her

til landet, er den objektive skattepligt begrænset til de indtægter, der

begrunder skattepligten, jfr. SSL § 2, stk.2, jfr. stk.1. I denne indkomst

kan der kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører de skattepligtige

indtægter, jfr. SSL § 9, stk.1.

For indkomstopgørelse gælder i vidt omfang samme regler, som er anført

ovenfor under SC 9 om her i landet hjemmehørende foreninger m.v., for så vidt

angår deres indtægt ved skattepligtig virksomhed.

Når udenlandske selskaber og foreninger skal medregne alle indtægter af

deres skattepligtige aktiviteter her i landet, vil de regnskabsmæssige

udgifter herved normalt have en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen,

at der ikke er behov for en opdeling af udgifterne i en skattepligtig og

skattefri del i samme omfang som nævnt ovenfor vedrørende danske foreninger.

Indtægterne for her i landet skattepligtige udenlandske selskaber og

foreninger kan ofte være vanskelige at udskille fra selskabernes globale

virksomhed, og selskaberne kan være interesserede i at tilpasse indtægterne

efter beskatningsforholdene i de berørte lande. I SSL § 12, stk. 2, jfr.

stk.1, er der givet bestemmelser, som åbner adgang for ligningsmyndighederne

til at imødegå dette. Der henvises herom til SD 3.

Til brug ved indkomstopgørelsen for udenlandske forsikringsselskabers

forsikringsvirksomhed her i landet er der i SSL § 12, stk. 3, givet specielle

regler. Se herom SC 1.3.2.2.

9.2.1. Flere indtægtsarter samtidig

Et udenlandsk selskab m.v., der er skattepligtigt for så vidt angår flere

af de i bestemmelserne i SSL § 2, stk.1, litra a, b og f, nævnte

indtægtskilder, skal foretage en samlet opgørelse af disse indtægter. Er

indkomsten fra den ene af indtægtskilderne negativ, skal den bringes til

fradrag i en positiv indkomst fra andre kilder. Den kan således ikke valgfrit

overføres som underskud til efterfølgende indkomstår efter LL § 15.

9.2.2. Udbytte fra danske selskaber

Udenlandske selskaber og foreninger er i henhold til SSL § 2, stk. 1,

litra c, skattepligtige her i landet, i det omfang de oppebærer

udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til KL § 65 skal foretages

indeholdelse af udbytteskat.

Udbytteindtægter, som er omfattet af LL § 16 A, stk.1, og

afståelsessummer, som er omfattet af LL § 16 B, stk.2 eller 5, medfører

ligeledes begrænset skattepligt.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.17.

Skattepligten for ovenstående indkomstkilder er endeligt opfyldt ved den

af det danske selskab indeholdte udbytteskat på 30 pct. jfr. KL § 65 eller

ved indeholdelse af den skat, som skal betales i medfør af KL § 65A stk.2 på

30 pct. Udbyttet m.v. skal således ikke tillægges andre indtægter, hvoraf

selskabet måtte være skattepligtig, ligesom eventuel negativ indkomst fra

andre indkomstkilder, der måtte begrunde en begrænset skattepligt for det

pågældende selskab, ikke kan bringes til fradrag i aktieudbyttet m.v.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.67.

9.2.3. Skattegodtgørelse

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som i henhold til en med en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst

oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i SSL § 17 A knyttet til de under SC

9.2.2 omhandlede udbytteindtægter, skal i henhold til SSL § 2, stk.1 d, jfr.

KL § 65 A svare en skat på 30 pct. heraf, se skd.cirk. af 7.nov. 1988,

pkt.18.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved den således erlagte skat.

9.2.4. Arbejdsudleje

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra

landet, der i medfør af KL § 43, stk.2, litra h, skulle henregnes til

A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2,

stk.1 e, jfr. KL § 65 B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede

bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed

for at udføre arbejde her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.

9.2.5. Konsulenthonorar

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst som

rådgiver, konsulent eller anden medhjælp for virksomhed her i landet, er

skattepligtig til Danmark jfr. SSL § 2 stk.1 f.

Skattepligten er dog betinget af, at en person der er eller har været

skattepligtig her i landet i medfør af KL § 1 nr. 1 har direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab m.v., og at personen inden for de seneste 5 år forud for ophøret af

den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.20.

9.2.6. Royalty

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtig her i landet i

medfør af SSL § 2 stk. 1g, når de oppebærer royalty hidrørende fra kilder her

i landet jfr. KL § 65C stk.4.

Royaltyindtægten omfattet af bestemmelsen beskattes med en bruttoskat på

30 pct., som med virkning fra 1.januar 1988 opkræves ved indeholdelse.

Der henvises til skd.cirk. af 7.nov. 1988, pkt.21.

Lignende dokumenter