Spring til indhold

Retsinformation

Afgift ved for sen indsendelse af årsregnskab ikke eftergivet selvom revisor, advokat eller andre har påtaget sig indsendelse

AFG nr 60160 af 12/09/1997AfgørelseErhvervsministeriet6. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Afgift ved for sen indsendelse af

årsregnskab ikke eftergivet selvom revisor, advokat eller andre har

påtaget sig indsendelse

Advokat A har på vegne af bestyrelsesmedlemmerne og

direktionen i henholdsvis B A/S og C ApS i skrivelse af 15. april 1997 klaget

over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har pålagt hvert ledelsesmedlem

en afgift på 4.400 kr. på grund af for sen indsendelse af

selskabernes årsregnskaber, jfr. årsregnskabslovens § 62.

Sagens omstændigheder:

B A/S og C ApS har 1. juli - 30. juni som

regnskabsperiode. De to selskabers årsregnskaber for 1995/96 blev

godkendt på selskabernes ordinære generalforsamlinger den 18.

december 1996. På samme generalforsamlinger blev selskabernes

aktiekapital og anpartskapital forhøjet. Den 23. december 1996 blev

kapitalforhøjelserne anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af

advokat A. Som bilag til anmeldelser var vedlagt kopi af referater fra

generalforsamlingerne.

Da selskabernes årsregnskaber ikke var modtaget i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter

regnskabsperiodens udløb den 30. juni 1996 sendte Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen den 17. januar 1997 meddelelse til selskabernes ledelser

herom og orienterede samtidigt om, at årsregnskab skal indsendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, således at det er modtaget i styrelsen

senest 1 måned efter dagen for årsregnskabets godkendelse og

senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning. Samtidigt gav

styrelsen påkrav om, at hvis ikke årsregnskaberne var modtaget i

styrelsen senest den 29. januar 1997, ville hvert ledelsesmedlem blive

pålagt en afgift for overskridelse af 6. måneders fristen i

medfør af årsregnskabslovens § 62, stk. 6. Endvidere

orienterede styrelsen om, at oveskridelse af fristen på en måned

Læs alt

efter regnskabets godkendelse ville udløse afgift efter samme lovs §

62, stk. 5.

Ved skrivelser af 4. marts 1997 indsendte advokat A

selskabernes årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og gjorde

samtidig opmærksom på, at de på grund af en

ekspeditionsfejl fra hans side ikke var blevet indsendt sammen med skrivelsen

af 23. december 1996, hvilket ellers havde været meningen, idet han

havde påtaget sig indsendelsen. Advokat A gik herefter ud fra, at den

for sene indsendelse ikke fik konsekvenser for selskaberne af nogen art.

Henholdsvis den 21. marts og 26. marts 1997 gav Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen hvert medlem af selskabernes ledelser meddelelse om, at

da regnskaberne først var modtaget den 5. marts 1997, det vil sige

både efter udløbet af den af styrelsen fastsatte frist ved

skrivelse af 17. januar til den 29. januar 1997 og 1 månedsfristen og

6. månedersfristen efter årsregnskabslovens § 62, stk. 1, havde

styrelsen pålagt hvert medlem af selskabernes ledelse en afgift

på 4.400 kr., som skulle betales inden 2 uger.

Ved skrivelse af 7. april 1997 afslog Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen over for advokat A at eftergive de pålagte afgifter

efter årsregnskabslovens § 62, stk. 7, idet der efter styrelsens

opfattelse ikke forelå sådanne omstændigheder, der kunne

fritage for afgift.

Afgifterne er senere blevet indbetalt.

I klageskrivelsen har klagers advokat gjort

gældende, at der i sagen foreligger sådanne omstændigheder

som i henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 7, kan medføre

fritagelse for de pålagte afgifter, blandt andet derved at den for sene

indsendelse alene skyldtes en ekspeditionsfejl fra hans side, og som derfor

ikke kan lægges ledelserne til last. Af klageskrivelsen fremgår

endvidere:

"Bestemmelsen i årsregnskabsloven tilsigter

primært at ramme de tilfælde, hvor der foreligger uefterretlighed

hos ledelsen med henblik på at få et selskabs årsregnskab

udarbejdet rettidigt. Som det fremgår af de fremsendte dokumenter og de

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsendte regnskaber, er disse udarbejdet

og underskrevet og i øvrigt godkendt på de 2 selskabers

generalforsamlinger inden 6 måneder efter regnskabsårets

afslutning, og den manglende indsendelse beror alene på en

ekspeditionsfejl fra min side den 23. december 1996.

Såfremt fritagelse for erlæggelse af afgiften

ikke kan ske fuldt ud, skal jeg anmode om delvis fritagelse. Det

bemærkes herved, at det forekommer urimeligt, at samme ekspeditionsfejl

udløser en afgift, som er 3 gange større i aktieselskabet end i

anpartsselskabet."

I en redegørelse for sagen af 30. juni 1997 har

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastholdt afgørelsen og blandt andet

udtalt:

"I henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 1, skal

et selskabs årsregnskab indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

således at det er modtaget i styrelsen senest 1 måned efter dagen

for godkendelsen på generalforsamlingen og senest 6 måneder efter

regnskabsårets afslutning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ikke

dispensere herfra.

Ifølge årsregnskabslovens § 62, stk. 6 og 7,

pålægges de enkelte medlemmer af selskabets bestyrelse, direktion

eller lignende ansvarligt ledelsesorgan en særlig afgift, såfremt

årsregnskabet er modtaget for sent i forhold til fristerne i

årsregnskabslovens § 62, stk. 1.

I henhold til årsregnskabslovens § 62, stk. 7, 2.

pkt., kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog undlade at pålægge

et ledelsesmedlem en afgift eller fritage den pågældende for

betaling af en allerede pålagt afgift, hvis særlige

omstændigheder taler herfor.

I den foreliggende klage til Erhvervsankenævnet har

advokat A på vegne af sine klienter - K1, K2 og K - anmodet om

tilbagebetaling af afgiften, subsidiært om nedsættelse af

afgiften. Som årsag til forsinkelsen med indsendelse af selskabets

årsregnskab anfører advokaten, at der er tale om en

ekspeditionsfejl i form af en forglemmelse fra hans side.

Hertil bemærkes, at der efter

årsregnskabsloven påhviler hvert enkelt medlem af selskab[ernes]

ledelse et selvstændigt ansvar for, at indsendelsesfristerne

overholdes. Det enkelte medlem kan dog fritages for betaling af afgiften i

særlige tilfælde. Ifølge lovmotiverne til bestemmelsen

foreligger disse særlige tilfælde dog "kun, hvor medlemmet over

for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godtgøre, at vedkommende har

søgt at fremme indsendelsen, og at forsinkelsen derfor ikke kan

lægges den pågældende til last", jf. bemærkningerne

til lovforslag nr. L 83, Folketinget 1993-94, vedrørende den

dagældende § 62, stk. 5.

I ovennævnte bemærkninger anføres

endvidere følgende eksempler på forhold, som ikke i sig selv kan

begrunde, at et ledelsesmedlem fritages for at betale afgiften: "at

årsregnskabet m.v. forsinkes ved fremsendelse med posten, at et

bestyrelsesmedlem ikke har deltaget i bestyrelsesmøderne på

grund af udlandsrejser eller, at revisor ikke har kunnet nå at

revidere regnskabet."

Det forhold, at ledelsen har overladt det til selskabets

advokat at indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

fritager ikke selskabets ledelse for ansvaret for rettidig indsendelse af

årsregnskabet. Erhvervsankenævnet har således i en kendelse

af 11. oktober 1996, j. nr. 96-28.742, udtalt, at de enkelte medlemmer af

selskabets ledelse efter årsregnskabsloven har et selvstændigt

ansvar for, at indsendelsesfristen overholdes.

Da der ikke i klagebrevet er anført sådanne

særlige forhold, som kan berettige til fritagelse for de pålagte

og betalte afgifter, fastholder styrelsen derfor de pålagte og betalte

afgifter."

I en supplerende skrivelse af 28. juli 1997 har klagers

advokat peget på, at selskabernes regnskaber blev udfærdiget og

godkendt rettidigt, men at det som tidligere oplyst alene skyldtes en

ekspeditionsfejl, at regnskaberne ikke straks blev indsendt. I øvrigt

blev regnskaberne modtaget i styrelsen, før afgifterne blev

pålagt. Om årsregnskabslovens § 62 har klagers advokat

bemærket, at reglen ikke bør anvendes som en ubetinget objektiv

regel, og der derfor i dette tilfælde må foreligge sådanne

omstændigheder, at de 2 selskabers ledelser kan fritages for den

pålagte afgift. Endelig har klagers advokat peget på, at det

forekommer urimeligt, at afgiften er forskellig fra selskab til selskab

afhængig af antallet af ledelsesmedlemmer. Såfremt

ankenævnet ikke lader afgifterne bortfalde, bør afgiften i

aktieselskabet derfor være den samme som i anpartsselskabet.

Ankenævnet udtaler:

Der er ikke efter forarbejderne grundlag for at

nedsætte eller eftergive afgifterne efter årsregnskabslovens § 62

for selskabets ledelse, der har et selvstændigt ansvar for indsendelse,

fordi revisoren, advokaten eller andre, der overfor ledelsen har

påtaget sig ansvaret for indsendelsen, ved ekspeditionsfejl eller

forglemmelse indsender regnskaberne for sent, medmindre eventuelt

sådanne særlige omstændigheder, som omtalt i § 62, stk. 7,

gør sig gældende.

Idet bemærkes, at afgifterne også

indholdsmæssigt er lovbestemte og da der ikke i sagerne er oplyst

sådanne særlige omstændigheder, som nævnt ovenfor,

stadfæstes afgørelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter