Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1998

KEN nr 60483 af 25/11/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

100/1998

har ved Niels-Bo Valbro klaget til Pressenævnet

over telegrammer udsendt af den 10. og den 11. september 1998, idet han

mener, at god presseskik er tilsidesat.

Telegrammet udsendt den 10. september 1998 havde

følgende ordlyd:

"ANSÆTTELSEBEVIS

Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i

kontrakter:

Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld

kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at

have styr på seks ansættelsesbeviser.

Det fremgår af en dom fra Østre Landsret,

hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie Aps,

fordi de reelt ikke kunne finde ud af, hvem der havde ansat dem og på

hvilke vilkår.

Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny

Teater ved direktør Niels-Bo Valbro efterbetalte cirka 585.000 kr.

for overarbejde og andre former for tillæg.

De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det

Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux

Folles i sæsonnen 1995-96.

Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af

produktionsselskabet Arie Aps.

Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo

Valbro, som også er direktør for Privatteateret, administreres

teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og

gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber som

Niels-Bo Valbro også er direktør for.

Læs alt

Og for at komplicere ansættelsens gennemskuelighed

er det helt andre selskaber, der lejer teaterbygningen Det Ny A/S mens

Scenario A/S står for administrationen.

Det er denne uigennemskuelighed, der siden gav

sceneteknikerne problemer.

I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som

arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser

påført Det Ny Teaters stempel.

En tredje af sceneteknikerne var ansat til en anden

produktion, men alligevel var det Arie Aps., der stod for

lønudbetalingen.

Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at

få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt

arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om

ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav

Teaterteknikerforbundet medhold i.

Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo

Valbro, men til gengæld skal Arie Aps, ved Niels-Bo Valbro betale

hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at

udstede ansættelsesbeviser.

Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i

sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes

i sagsomkostninger."

Telegrammet udsendt den 11. september 1998 havde

følgende ordlyd:

"ANSÆTTELSESBEVIS-KORR.

Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i

kontrakter:

--- --- --- ---

Rettelser i forhold til telegram, udsendt torsdag den 10.

september, i 2. og 3. afsnit, ligesom de oprindelige 7. og 8. afsnit

udgår.

--- --- --- ---

Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld

kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at

have styr på seks ansættelsesbeviser.

Det fremgår af en dom fra Østre Landsret,

hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie

Aps.

Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny

Teater ved direktør Niels-Bo Valbro betalte en godtgørelse

på cirka 585.000 kroner, fordi der var problemer med deres

ansættelsesbeviser.

De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det

Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux

Folles i sæsonnen 1995-96.

Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af

produktionsselskabet Arie Aps.

Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo

Valbro, som også er direktør for Privatteatret, administreres

teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og

gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber, som

Niels-Bo Valbro også er direktør for.

I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som

arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser

påført Det Ny Teaters stempel.

En af sceneteknikerne var ansat til en anden produktion,

men alligevel var det Arie Aps., der stod for lønudbetalingen.

Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at

få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt

arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om

ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav

Teaterteknikerforbundet medhold i.

Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo

Valbro, men til gengæld skal Arie Aps. ved Niels-Bo Valbro betale

hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at

udstede ansættelsesbeviser.

Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i

sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes

i sagsomkostninger."

Det andet telegram blev udsendt, efter at klageren den 11.

september 1998 pr. telefax havde gjort Ritzaus Bureau opmærksom

på, at beskrivelsen af sagen indeholdt en række ukorrekte

faktiske oplysninger.

Klageren har anført at det andet telegram var

identisk med det første, bortset fra, at de afsnit der indeholdt

forkerte faktuelle oplysninger eller indeholdt kommentarer, der fremstod som

faktuelle oplysninger, var udeladt.

Klageren havde ønsket berigtigelsen formuleret,

således at læseren af telegrammet umiddelbart kunne se, hvad der

blev berigtiget, uden at skulle sammenholde med det tidligere udsendte

telegram.

Klageren har anført, at ingen af de medier, der

bragte det første telegram og som efterfølgende modtog det

andet telegram var blevet gjort opmærksomme på berigtigelsen

på en sådan måde, at de havde fundet anledning til at

bringe en berigtigelse.

Klageren har gjort gældende, at den

fremgangsmåde, Ritzaus Bureau har foretaget, er i strid med god

presseskik.

Ritzaus Bureau har i en udtalelse anført, at

telegrammer, hvori indgår faktiske forkerte oplysninger, til enhver tid

søges korrigeret snarest.

Ritzaus Bureau har videre anført, at det

oprindelige telegram på foranledning af klageren er blevet udsendt og

korrigeret i overensstemmelse med klagerens angivelser. Det andet telegram

angiver udtrykkeligt i overskriften, i hvilke afsnit rettelserne er foretaget

i forhold til det oprindelige telegram, og det er derfor ikke identisk med

det oprindelige telegram, således som klageren har anført. Det

fremgår derfor med al ønskelig klarhed, hvad rettelserne

går ud på, og rettelserne er i overensstemmelse med

sædvanlig praksis.

Ritzaus Bureau har endelig anført, at man ingen

indflydelse har på, hvorledes dagbladene behandler de udsendte

rettelser.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup

og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Når et medie har fået kendskab til fejl af

betydning, der er offentliggjort i mediet, er det efter de vejledende

presseetiske regler forpligtet til at berigtige meddelelserne på eget

initiativ. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at

læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på

berigtigelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at de

rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige

retningslinier for rettelser.

Selv om Pressenævnet finder, at rettelserne kunne

være meddelt tydeligere end sket, finder Pressenævnet herefter

ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ritzaus

Bureau.

Afsagt den 25. november 1998.

Lignende dokumenter