Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
100/1998
har ved Niels-Bo Valbro klaget til Pressenævnet
over telegrammer udsendt af den 10. og den 11. september 1998, idet han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
Telegrammet udsendt den 10. september 1998 havde
følgende ordlyd:
"ANSÆTTELSEBEVIS
Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i
kontrakter:
Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld
kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at
have styr på seks ansættelsesbeviser.
Det fremgår af en dom fra Østre Landsret,
hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie Aps,
fordi de reelt ikke kunne finde ud af, hvem der havde ansat dem og på
hvilke vilkår.
Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny
Teater ved direktør Niels-Bo Valbro efterbetalte cirka 585.000 kr.
for overarbejde og andre former for tillæg.
De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det
Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux
Folles i sæsonnen 1995-96.
Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af
produktionsselskabet Arie Aps.
Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo
Valbro, som også er direktør for Privatteateret, administreres
teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og
gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber som
Niels-Bo Valbro også er direktør for.
Læs alt
Og for at komplicere ansættelsens gennemskuelighed
er det helt andre selskaber, der lejer teaterbygningen Det Ny A/S mens
Scenario A/S står for administrationen.
Det er denne uigennemskuelighed, der siden gav
sceneteknikerne problemer.
I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som
arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser
påført Det Ny Teaters stempel.
En tredje af sceneteknikerne var ansat til en anden
produktion, men alligevel var det Arie Aps., der stod for
lønudbetalingen.
Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at
få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt
arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om
ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav
Teaterteknikerforbundet medhold i.
Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo
Valbro, men til gengæld skal Arie Aps, ved Niels-Bo Valbro betale
hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at
udstede ansættelsesbeviser.
Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i
sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes
i sagsomkostninger."
Telegrammet udsendt den 11. september 1998 havde
følgende ordlyd:
"ANSÆTTELSESBEVIS-KORR.
Teaterselskab må bøde for manglende klarhed i
kontrakter:
--- --- --- ---
Rettelser i forhold til telegram, udsendt torsdag den 10.
september, i 2. og 3. afsnit, ligesom de oprindelige 7. og 8. afsnit
udgår.
--- --- --- ---
Det Ny Teater blev frifundet, men til gengæld
kostede det produktionsselskabet Arie Aps. 30.000 kr. plus renter ikke at
have styr på seks ansættelsesbeviser.
Det fremgår af en dom fra Østre Landsret,
hvor seks sceneteknikere havde lagt sag an mod Det Ny Teater samt Arie
Aps.
Sceneteknikerne krævede oprindeligt, at Det Ny
Teater ved direktør Niels-Bo Valbro betalte en godtgørelse
på cirka 585.000 kroner, fordi der var problemer med deres
ansættelsesbeviser.
De seks var af den overbevisning, at de var ansat af Det
Ny Teater i forbindelse med blandt andet opsætningen af La Cage Aux
Folles i sæsonnen 1995-96.
Men sådan var det ikke. Reelt var de ansat af
produktionsselskabet Arie Aps.
Ifølge Det Ny Teaters direktør, Niels-Bo
Valbro, som også er direktør for Privatteatret, administreres
teatrene på den måde, at hver forestilling produceres af og
gennemføres i særskilte produktionsselskaber. Selskaber, som
Niels-Bo Valbro også er direktør for.
I flere tilfælde er Arie Aps. angivet som
arbejdsgiver, men på lønsedlen er der foretaget rettelser
påført Det Ny Teaters stempel.
En af sceneteknikerne var ansat til en anden produktion,
men alligevel var det Arie Aps., der stod for lønudbetalingen.
Teaterteknikerforbundet gik siden ind i sagen for at
få Arbejdsmarkedets Ankenævn til at tage stilling til, hvorvidt
arbejdsgiveren havde forsømt at opfylde kravet om
ansættelsesbeviser, hvilket ankenævnet gav
Teaterteknikerforbundet medhold i.
Østre Landsret frifandt Det Ny Teater ved Niels-Bo
Valbro, men til gengæld skal Arie Aps. ved Niels-Bo Valbro betale
hver af de seks sagsøgere 5000 kr., hvilket er taksten for ikke at
udstede ansættelsesbeviser.
Teaterteknikerforbundet skal betale 15.000 kr. i
sagsomkostninger til Niels-Bo Valbro og 15.000 kr. til Arie Aps. ligeledes
i sagsomkostninger."
Det andet telegram blev udsendt, efter at klageren den 11.
september 1998 pr. telefax havde gjort Ritzaus Bureau opmærksom
på, at beskrivelsen af sagen indeholdt en række ukorrekte
faktiske oplysninger.
Klageren har anført at det andet telegram var
identisk med det første, bortset fra, at de afsnit der indeholdt
forkerte faktuelle oplysninger eller indeholdt kommentarer, der fremstod som
faktuelle oplysninger, var udeladt.
Klageren havde ønsket berigtigelsen formuleret,
således at læseren af telegrammet umiddelbart kunne se, hvad der
blev berigtiget, uden at skulle sammenholde med det tidligere udsendte
telegram.
Klageren har anført, at ingen af de medier, der
bragte det første telegram og som efterfølgende modtog det
andet telegram var blevet gjort opmærksomme på berigtigelsen
på en sådan måde, at de havde fundet anledning til at
bringe en berigtigelse.
Klageren har gjort gældende, at den
fremgangsmåde, Ritzaus Bureau har foretaget, er i strid med god
presseskik.
Ritzaus Bureau har i en udtalelse anført, at
telegrammer, hvori indgår faktiske forkerte oplysninger, til enhver tid
søges korrigeret snarest.
Ritzaus Bureau har videre anført, at det
oprindelige telegram på foranledning af klageren er blevet udsendt og
korrigeret i overensstemmelse med klagerens angivelser. Det andet telegram
angiver udtrykkeligt i overskriften, i hvilke afsnit rettelserne er foretaget
i forhold til det oprindelige telegram, og det er derfor ikke identisk med
det oprindelige telegram, således som klageren har anført. Det
fremgår derfor med al ønskelig klarhed, hvad rettelserne
går ud på, og rettelserne er i overensstemmelse med
sædvanlig praksis.
Ritzaus Bureau har endelig anført, at man ingen
indflydelse har på, hvorledes dagbladene behandler de udsendte
rettelser.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup
og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Når et medie har fået kendskab til fejl af
betydning, der er offentliggjort i mediet, er det efter de vejledende
presseetiske regler forpligtet til at berigtige meddelelserne på eget
initiativ. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at
læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på
berigtigelsen.
Pressenævnet lægger til grund, at de
rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige
retningslinier for rettelser.
Selv om Pressenævnet finder, at rettelserne kunne
være meddelt tydeligere end sket, finder Pressenævnet herefter
ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ritzaus
Bureau.
Afsagt den 25. november 1998.
Lignende dokumenter
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 8. februar 2007
- De tiltalte blev frifundet Domsdatabasen · 1. november 2018
- Forslag til Lov om ændring af teaterloven Retsinformation · 21. januar 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 21, stk. 1, nr. 1-3, straffelovens § 264 d, stk. 1, jf. medieansvarslovens § 17, stk. 1. Påstand om at optagelserne slettes med henblik på at forhindre tilgængeligheden og den videre udbredelse heraf, jf. straffelovens § 271 Domsdatabasen · 30. april 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01126 Retsinformation · 15. august 2017