Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af teaterloven

1998/1 LSF 163Lovforslag som fremsatKulturministeriet21. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. januar 1999 af kulturministeren (Elsebeth

Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af teaterloven

(Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab)

§ 1

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2l7 af 22. marts l996,

foretages følgende ændringer:

l.

Kapitel 6 affattes således:

»Kapitel 6

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

§ l4.

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab er en

selvejende institution oprettet af Københavns og Frederiksberg

Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.

Stk. 2.

Institutionens formål er at støtte

driften af et antal teatre i hovedstadsregionen, der skal bidrage til at

dække teaterbehovet ved tilsammen at opføre et alsidigt og

kvalitetspræget repertoire bestående af såvel ældre

som nyere dramatiske værker samt bidrage til fremme af udvikling og

nytænkning inden for teaterkunsten.

Stk. 3.

Institutionen har hjemsted i København.

§ l4 a.

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

drives med tilskud fra Københavns og Frederiksberg Kommuner,

Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter og staten. Statens og

Læs alt

amtskommunernes tilskud fastsættes i 4-årige budgetaftaler mellem

tilskudsyderne.

§ l4 b.

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

yder inden for den samlede tilskudsramme økonomisk støtte til

de i ordningen optagne teatre i form af tilskud til drift og produktion eller

huslejetilskud. Inden for tilskudsrammen afsættes desuden særlige

midler til udvikling og nytænkning inden for teaterkunsten samt til

kapitalindskud.

§ l4 c.

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

ledes af en styrelse på 12 medlemmer, heraf 3 repræsentanter

valgt af Københavns Borgerrepræsentation, 1 repræsentant

valgt af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, 3 repræsentanter valgt af

Københavns Amtsråd, 1 repræsentant valgt af Frederiksborg

Amtsråd og 1 repræsentant valgt af Roskilde Amtsråd.

Desuden vælger kulturministeren 3 teaterkyndige

repræsentanter.

Stk. 2.

Styrelsens medlemmer vælges for perioder, der

svarer til den kommunale valgperiode. Afgår et medlem inden

valgperiodens udløb, foretages nyvalg for den resterende del af

valgperioden.

Stk. 3.

De teaterkyndige medlemmer kan ikke vælges i

mere end to på hinanden følgende perioder.

Stk. 4.

Styrelsen vælger formand og næstformand af

sin midte. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

udslagsgivende.

Stk. 5.

Styrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 6.

Til styrelsen knyttes et sekretariat, der ledes af en

direktør.

§ l4 d.

Styrelsen for Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab administrerer de af tilskudsyderne fastsatte

bevillinger til Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Styrelsen

fastsætter i flerårige resultataftaler størrelsen af

tilskud til drift og produktion til det enkelte teaterselskab. Styrelsen

fastsætter størrelsen af huslejetilskud. Styrelsen træffer

beslutning om fordeling af de særligt afsatte midler til udvikling og

nytænkning inden for teaterkunsten samt til kapitalindskud.

Stk. 2.

Styrelsen træffer beslutning om hvilke teatre,

der skal indgå i De Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Styrelsen kan i den forbindelse træffe beslutning om teatres

indtræden eller udtræden af Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab.

Stk. 3.

Styrelsen kan bestemme, at driftstilskuddet over en

vis størrelse hos det enkelte teaterselskab delvist skal kunne

tilbageføres til Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab og

indgå i de særligt afsatte midler til nytænkning og

udvikling indenfor teaterkunsten eller til kapitalindskud.

Stk. 4.

Styrelsen udpeger efter opslag og indstilling fra et

ansættelsesudvalg med repræsentanter fra styrelsen og det enkelte

teaterselskabs bestyrelse teaterlederen eller ledelsen for de teatre, der er

optaget i ordningen med henblik på tilskud til drift og produktion.

Ansættelse sker normalt for perioder af 4 år med mulighed for

forlængelse uden opslag i maksimalt 3 år. Det enkelte

teaterselskabs bestyrelse skal indhente styrelsens godkendelse forud for

eventuel afskedigelse af det pågældende teaters leder eller

ledelse.

§ l4 e.

De nærmere regler om Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab fastsættes af kulturministeren efter forhandling

med Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns,

Frederiksborg og Roskilde Amter.«

2.

Efter § 31 indsættes som kapitel 13 a:

»Kapitel 13 a

Regnskab og revision

§ 31 a.

Kulturministeren kan fastsætte nærmere

regler om regnskabsaflæggelse og revision for teatre, der modtager

tilskud efter denne lov.

§ 31 b.

Kulturministeren kan til brug for Rigsrevisionen

indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den l. juli l999 og

har virkning fra den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Teaterlovens § 14 d, stk. 2, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden omfattes

følgende teatre af loven: Betty Nansen Teatret, Dr. Dantes Aveny,

Folketeatret, Gladsaxe Teater, Nørrebros Teater, Østre

Gasværk og Det Ny Teater.

Stk. 4. Indtil den 1. juli 2001 ydes tilskud efter de

hidtil gældende regler til de teatre, der ved denne lovs

ikrafttræden modtog tilskud efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. Styrelsens første beskikkelsesperiode jf.

§ 14 c, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, løber fra den

1. juli 1999 til den 31. december 2001.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22.

marts 1996, er senest ændret ved lov nr. 103 af 28. februar 1996. Om

den seneste lovrevision henvises til FT 1994/95 s. 6316-6322, FT 1995/96 s.

594-602, s. 3726-3727 samt s. 3957.

Formålet med lovforslaget er at sikre opretholdelsen

af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) som en selvejende

institution, der skal omfatte et antal teatre i hovedstadsregionen, som

tilsammen skal bidrage til et alsidigt og kvalitetspræget udbud af

teaterforestillinger på højest mulige kunstneriske og

teaterhåndværksmæssige niveau til et bredt publikum. Ved

hovedstadsregionen forstås i denne sammenhæng Københavns

og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amter. Lovforslaget er udarbejdet efter drøftelser med

Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt,

Frederiksborg Amt og Roskilde Amt.

Den hidtil gældende ordning om DST blev

indført i 1990 som afløsning for Den Storkøbenhavnske

Landsdelsscene, hvis konstruktion fra 1975 med underskudsdækning og

indbyrdes økonomisk solidaritet ikke længere var

hensigtsmæssig i forhold til den kunstneriske og økonomiske

udvikling på teatrene. Ordningen om DST forudsatte bl.a., at teatrene

skulle drives som selvstændige enheder uden ret til fra tilskudsyderne

at opnå dækning af eventuelle underskud. Til gengæld kunne

de enkelte teatre i langt højere grad selv beholde og disponere over

deres indtægter fra egne opsatte forestillinger.

Imidlertid har der gennem årene været

betydelig utilfredshed med DST-ordningen både blandt tilskudsyderne,

Styrelsen for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (Styrelsen)

og teatrene. Af de konkrete problemer kan bl.a. nævnes

spørgsmålet om Styrelsens kompetence og samspillet med

tilskudsyderne, herunder Kulturministeriet. Kompetenceforholdene under

DST-ordningen er præget af uklarhed, og Styrelsen har udtrykt

ønske om at få udvidet kompetencen på en række

områder.

Der har ligeledes været utilfredshed med fordelingen

og anvendelsesmulighederne af teatrenes tilskud, og både teaterchefer

og bestyrelser har ønsket etableringen af en garantifond til teatre i

økonomiske vanskeligheder. For bestyrelsernes vedkommende har der

desuden været ønsker fremme om at knytte de eksisterende

driftsselskaber permanent til de enkelte teatre i stedet for, at de som i dag

er knyttet til den enkelte teaterchef.

Den stigende utilfredshed blandt de involverede parter i

DST-ordningen medførte, at Kulturministeriet og de amtskommunale

tilskudsydere i begyndelsen af 1996 besluttede at gennemføre en

analyse af fordele og ulemper ved den gældende ordning. Analysen skulle

gennemføres med henblik på en senere politisk stillingtagen til

eventuelle ændringer i ordningen - herunder dens mulige

ophør.

Rapporten blev udarbejdet af PLS Consult og offentliggjort

i begyndelsen af 1997. Den konkluderede bl.a., at selv om DST-ordningen

indebar klare fordele for de deltagende teatre, så burde systemet

organisatorisk rationaliseres. Problemerne i DST-ordningen kan overordnet

relateres til 3 hovedproblemstillinger:

En manglende konkretisering af både den kulturpolitiske

målsætning med ordningen og retningslinier for de indbyrdes

modstridende prioriteringer mellem tilskudsyderne.

En mangel på beslutningsmekanismer i forholdet mellem

tilskudsydere og Styrelse, der kan afgøre spørgsmål, der

ikke var taget højde for i ordningen, men som udviklingen har

aktualiseret.

Den konkrete udmøntning og administration af ordningen er

præget af uklarheder, manglende konsistens og gennemsigtighed i

forholdet mellem styrelse og teatrene.

Rapporten konkluderede endvidere, at under de

gældende økonomiske og politiske rammer var DST´s

udviklingsmuligheder yderst begrænsede. På den baggrund kunne DST

kun i ringe omfang fungere som teaterkunstnerisk nyskabende.

Det er Kulturministeriets opfattelse, at man med de

foreslåede lovændringer kan imødekomme en væsentlig

del af kritikpunkterne i PLS-rapporten. Der lægges således op til

en høj grad af afklaring med hensyn til beslutningsmekanismerne mellem

tilskudsyderne og Styrelsen. I den forbindelse tildeles der Styrelsen for DST

en større kompetence og en klarere kulturpolitisk rolle.

Der stilles forslag om, at der som noget nyt indenfor

rammen af DST-ordningen skal afsættes særlige midler til

udvikling og nytænkning indenfor teaterkunsten samt til kapitalindskud

i de enkelte teaterselskaber. Gennem udviklingspuljen indbygges særlige

incitamenter i ordningen til fremme af teaterkunsten, idet der gives mulighed

for særlig støtte til fornyelse og udvikling af teatrenes

repertoire. Ligeledes kan det sikres, at et teater, der har påtaget sig

en særlig risikabel teaterpolitisk satsning ikke kommer i

økonomiske vanskeligheder, og nyoptagne teatre kan få

støtte til etablering af egenkapital.

Derudover skal lovforslaget tilsikre en klarere

ansvarsfordeling mellem tilskudsydere, Styrelse og teatre. Der stilles

således forslag om, at staten og de amtskommunale tilskudsydere

fremover alene skal fastsætte den samlede økonomiske ramme for

DST, mens det overlades til Styrelsen for DST at træffe beslutning om,

hvilke teatre der skal optages i ordningen og med hvilke tilskud.

Der er mellem tilskudsyderne indgået en aftale om,

at der med den nuværende økonomiske ramme ved overgangen til ny

ordning pr. 1. juli 2001 er plads til følgende teatre i DST-ordningen:

Betty Nansen Teatret, Dr. Dantes Aveny, Folketeatret, Gladsaxe Teater,

Nørrebros Teater og Østre Gasværk. Der er mellem

tilskudsyderne enighed om, at Østre Gasværk som noget nyt skal

indgå på lige vilkår med de øvrige teatre, hvor

teatret hidtil kun har fået støtte til én produktion. Det

Ny Teater skal som hidtil modtage huslejetilskud. Rialto Teatret, der hidtil

har indgået i ordningen som en »åben« scene, udgår helt af ordningen.

Ordningen med Rialto Teatret som åben scene har betydet, at der er ydet

driftstilskud til Rialto Teatret til dækning af husleje og

administration med henblik på, at teatret kunne stilles til

rådighed som spillested for blandt andet de små teatres

turnéforestillinger.

Styrelsen kan efterfølgende træffe beslutning

om ændringer i dette udgangspunkt, både således at teatre,

der fra start indgår i DST-ordningen kan udgå og således,

at der kan optages nye teatre i ordningen. Det er dog en betingelse for at

inddrage flere teatre i ordningen, at der opnås enighed mellem

tilskudsyderne om en tilsvarende forøgelse af bevillingen til DST.

Fremover er det således Styrelsen, der skal

træffe beslutning om hvilke teaterbygninger indenfor

hovedstadsområdet, der skal optages i DST-ordningen. Det er endvidere

en klar forudsætning, at Frederiksborg Amt, der i dag ikke har noget

teater beliggende i Frederiksborg Amt med i DST-ordningen, på et senere

tidspunkt kan få optaget et teater i ordningen, såfremt der i

Frederiksborg Amt etableres et stort teater, der naturligt passer ind i

ordningen og der er økonomisk mulighed herfor.

Som en følge af ændringerne i Styrelsens

ansvarsområder foreslås det, at udvide Styrelsen med 3

teaterkyndige medlemmer. Disse medlemmer skal forstærke Styrelsens

generelle indsigt og deltage i Styrelsens arbejde på lige fod med de

øvrige medlemmer.

For at indføre en vis begrænset

økonomisk solidaritet mellem teatrene, foreslås det, at en del

af driftsoverskuddet over en vis størrelse hos teatrene i ordningen

skal tilbageføres efter Styrelsens nærmere beslutning til de

særligt afsatte midler til udvikling og nytænkning indenfor

teaterkunsten og/eller til kapitalindskud.

For at sikre gennemførelsen af den overordnede

kulturpolitiske målsætning for DST, er det efter lovforslaget

fortsat Styrelsen, der udpeger teaterlederen/ledelsen for de teatre i

ordningen, der modtager tilskud til drift og produktion. Beslutningen

træffes som noget nyt på grundlag af en indstilling fra et

ansættelsesudvalg med repræsentanter fra Styrelsen og det enkelte

teaters bestyrelse.

Styrelsen skal endvidere med bistand af et styrket

sekretariat udarbejde strategiske udviklingsplaner for DST ud fra

teatermæssige og kulturpolitiske hensyn. Styrelsen afgiver desuden en

årlig beretning til tilskudsyderne.

De overordnede økonomiske rammer fastsættes i

4-årige budgetaftaler mellem tilskudsyderne. Aftalerne skal garantere

en budgetsikkerhed for DST-ordningens opgaveløsning og dermed

medvirke til at sikre aktivitets- og kvalitetsniveauet. Samtidig skal der

indgås flerårige resultataftaler mellem Styrelsen og den enkelte

teaterbestyrelse om tilskudsvilkår, resultatmål, egenkapital,

side-scener, belægningsprocenter, evaluering m.v.

Med lovforslagets forslag om afsættelse af

særlige midler til udvikling og nytænkning indenfor teaterkunsten

ønsker tilskudsyderne generelt at bidrage til den overordnede

kulturpolitiske målsætning om at styrke kvalitet og udvikling i

dansk teaterkunst. Det drejer sig f.eks. om støtte til nyskrevne

skuespil på dansk eller til særlige initiativer indenfor

iscenesættelse og koreografi både i relation til klassiske og

moderne værker. Med forslaget om flerårsaftaler mellem Styrelsen

for DST og de enkelte teatre, samt indførelsen af teaterfaglig

kompetence i Styrelsen, skabes mulighed for en konkretisering af de

kulturpolitiske målsætninger.

De nye muligheder for kapitalindskud vil gøre det

muligt at yde hjælp til de teatre, der f.eks. på grund af en

særlig satsning måtte være kommet i økonomiske

vanskeligheder, men dog uden at fjerne de overordnede økonomiske

incitamenter i ordningen.

Hovedparten af de særlige midler til udvikling og

nytænkning forudsættes fordelt i forbindelse med indgåelsen

af de flerårige resultataftaler mellem Styrelsen og det enkelte

teaterselskab. En mindre del af midlerne afsættes til Styrelsens

løbende fordeling til særligt risikable kunstneriske satsninger

som fx. nyskrevet dansk dramatik eller til imødegåelse af akutte

kapitalindskudsbehov.

Udover de ovennævnte problemer af mere fundamental

karakter ved DST-ordningen eksisterer der en række sideløbende

problemstillinger af mere teknisk art. Det gælder bl.a.

teaterbestyrelsernes status, fastsættelsen af ensartede

regnskabsmæssige principper, spørgsmål om

formueakkumulation, bygningsvedligeholdelse m.v. Disse problemstillinger vil

blive taget op i forbindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse om

den nye DST-ordning. Teaterbestyrelsernes status forudsættes

ændret, således at de fremover som hovedregel skal tilknyttes de

enkelte teatre permanent. Der skal samtidig fastsættes retningslinier

for sammensætningen af teaterbestyrelserne og for indgåelsen af

flerårige resultataftaler mellem Styrelsen for DST og den enkelte

teaterbestyrelse.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Statens, amternes og kommunernes hidtidige bevilling til

DST er aftalt videreført i lovforslaget. Lovforslaget forventes

således ikke at medføre økonomiske konsekvenser for

staten, amterne eller kommunerne. Inden for rammerne af den samlede bevilling

til DST er det aftalt, at der afsættes i alt 7.5 mio. kr. som

særlige midler til henholdsvis udvikling og nytænkning indenfor

teaterkunsten og til kapitalindskud.

De samlede årlige udgifter til Det

Storkøbenhavnske Teaterfællesskab fremgår af

nedenstående oversigt:

Mio. kr. (1998-niveau)

1998

Statens bevilling til Det Storkøbenhavnske

Teaterfællesskab

30,1

De fem amtskommunale enheders samlede bevilling til Det

Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

56,1

I alt

86,2

Oplysningerne er baseret på statens og amtskommunernes

1998-budgetter.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre

administrative konsekvenser for staten, amterne eller kommunerne. Der

påregnes en administrativ styrkelse af Styrelsen for DST, der vil

føre til begrænsede merudgifter efter fælles beslutning

mellem tilskudsyderne. Udgifterne afholdes indenfor de gældende

bevillinger.

Lovforslagets øvrige konsekvenser og forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at medføre

erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

ligesom lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring om lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til

høring hos

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Københavns Amt

Roskilde Amt

Frederiksborg Amt

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Betty Nansen Teatret,

Dr. Dante s Aveny,

Folketeatret,

Gladsaxe Teater.,

Nørrebros Teater

Østre Gasværk

Rialto Teatret

Det Ny Teater

Styrelsen for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

DST-Teatrenes Koordineringsudvalg

Det Kongelige Teater

Teaterrådet

Danmarks Teaterforeninger

Danske Teatres Fællesorganisation

Dansk Skuespillerforbund

Danske Dramatikeres Forbund

Sammenslutningen af danske Scenografer

Dansk Musiker Forbund

Foreningen af Danske Sceneinstruktører

Foreningen af Små Teatre (FAST)

Justitsministeriet

Statsministeriet

Finansministeriet

Rigsrevisionen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til kapitel 6

Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

Til § 14

Til stk. 1

Bestemmelsen er en lovfæstelse af DST, der blev

oprettet i 1990 som en selvejende institution af Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde

Amter. DST er en offentlig institution, og er derfor blandt andet omfattet af

den almindelige forvaltningsretlige lovgivning, herunder offentlighedsloven,

forvaltningsloven og ombudsmandsloven.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer i det store og hele til den

gældende formålsbestemmelse for DST i teaterlovens § 14,

stk. 1. Intentionen bag lovbestemmelsen er fortsat, at DST skal

tilgodese såvel den kunstneriske udvikling og fornyelse som den brede

teaterinteresse i hovedstadsregionen med en fleksibilitet, der kan tilpasses

skiftende tiders behov. Dette indebærer en repertoiremæssig

spændvidde fra det eksperimenterende og fornyende til det mere

traditionelle teater, som i den befolkningsmæssigt store

hovedstadsregion tilgodeses ved et samarbejde mellem et antal teatre med

forskellige selvstændige profiler og kunstneriske ledelser.

Ved teatre forstås dels et antal teaterbygninger,

der enten ejes eller lejes af DST til teaterformål og dels et antal

dertil knyttede teaterselskaber, til hvilke der ydes tilskud efter

§ 14a.

DST skal ikke tilstræbe at omfatte al

teatervirksomhed i regionen, men være den faste kerne i regionens

samlede teaterudbud. Hovedstadsregionen skal således fortsat også

rumme andre teatervirksomheder af forskellig art som alternativ og supplement

til DST. Ud fra disse målsætninger skal DST samlet vægte

udviklingen af teaterkunsten såvel som efterspørgslen af det

mere traditionelle teater. Dette skal primært ske gennem valget af

teatre og kunstneriske ledelser samt fordelingen af de samlede tilskudsmidler

til DST, herunder de særligt afsatte midler til udvikling af

teaterkunsten. De enkelte teatre i ordningen skal ikke nødvendigvis

hver især have en alsidig profil, men inden for DST som helhed skal der

opføres et alsidigt og kvalitetspræget repertoire.

Til § 14 a

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 14,

stk. 1, dog med den ændring, at de statslige og amtskommunale

tilskud nu fastsættes i 4-årige budgetaftaler mellem

tilskudsyderne. Udover de i § 14 b anførte tilskud kan eventuelle

anlægsudgifter knyttet til de af ordningen omfattede teatre efter

enighed mellem tilskudsyderne ligeledes fastsættes i

budgetaftalerne.

Til § 14 b

Bestemmelsen fastlægger tilskudsformerne inden for

DST. DST kan yde tilskud til de i ordningen optagne teatre i form af tilskud

til drift og produktion eller huslejetilskud.

Det fastlægges desuden, at der skal afsættes

særlige midler til fremme af udvikling og nytænkning indenfor

teaterkunsten samt til kapitalindskud.

Til § l4 c

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter den nærmere

sammensætning af Styrelsen for DST.

Som noget nyt foreslås det, i overensstemmelse med

PLS-rapporten, at kulturministeren udpeger 3 teaterkyndige medlemmer til

Styrelsen. De teaterkyndige medlemmer udpeges som personlige medlemmer ud fra

deres individuelle kvalifikationer og praktiske erfaringer med professionelt

teaterarbejde. Ved udnævnelsen lægges vægt på de

pågældendes indsigt i såvel de kunstneriske som tekniske,

administrative og ledelsesmæssige vilkår for drift af store og

mellemstore teatre.

De teaterkyndige medlemmer skal indgå i Styrelsens

arbejde på lige fod med de øvrige styrelsesmedlemmer og

forstærke styrelsens generelle teaterfaglige indsigt og ekspertise.

Hermed sker der også en styrkelse af Styrelsens mulighed for at

gennemføre en dialog med de enkelte teaterledelser, samt foretage en

løbende evaluering af virksomheden inden for DST.

For styrelsens medlemmer gælder almindelige

habilitetsprincipper, jf. herved bestemmelsen i forvaltningslovens kap.

2.

Til stk. 3

Bestemmelsen skal sikre en rimelig udskiftning af de

teaterkyndige repræsentanter for at modvirke eventuelle ensidige

prioriteringer over en lang periode.

Til stk. 6

Bestemmelsen fastslår tilknytningen af et styrket

sekretariat til Styrelsen, da denne får tildelt en større

kompetence og kulturpolitisk rolle. Sekretariatet skal betjene styrelsen og

de optagne teatre og bl.a. bistå ved udarbejdelsen af flerårige

resultataftaler mellem Styrelse og teatre, samt udarbejde forslag til

Styrelsens årlige beretning til tilskudsyderne. Styrelsen

ansætter en direktør, som den øverste administrative

leder af sekretariatet. Direktøren refererer alene til Styrelsen og

har ingen beføjelser i forhold til teaterchefernes kunstneriske linie

i driften af de enkelte teatre i ordningen.

Til § l4 d

Til stk. l

Bestemmelsen fastslår, at det er Styrelsen for DST,

der træffer beslutning om, hvilke bevillinger, der skal tildeles de

enkelte teaterselskaber. Teaterselskaber, der er optaget i ordningen som

producerende teaterselskaber, bør tildeles et tilskud, der som

udgangspunkt giver det enkelte teater mulighed for at gennemføre en

fuld sæsondrift. Den hidtidige ordning, hvorefter et enkelt teater har

været optaget i DST som åben scene, videreføres ikke.

Bestemmelsen fastslår desuden, at det er Styrelsen,

der træffer beslutning om den nærmere fordeling af de

særlige midler til fremme af udvikling og nytænkning indenfor

teaterkunsten samt kapitalindskud. I forbindelse med indgåelsen af de

flerårige resultataftaler vurderer Styrelsen, hvorledes de enkelte

teaterselskaber i ordningen skal bidrage til udvikling og nytænkning

indenfor teaterkunsten og fordeler samtidigt hovedparten af de hertil

særligt afsatte midler til støtte af disse aktiviteter.

Teaterbygninger/teaterselskaber, der er optaget i ordningen alene med

huslejetilskud, kan ikke få andel i disse midler.

De særlige midler til udvikling og nytænkning

inden for teaterkunsten tænkes anvendt til støtte af f.eks.

nyskrevne skuespil på dansk og særlige initiativer indenfor

iscenesættelse og koreografi både i relation til nye eller mere

klassiske værker. Hovedparten af midlerne fordeles i forbindelse med

udarbejdelsen af de flerårige resultataftaler mellem Styrelsen og de

enkelte teaterselskaber. Der lægges ved fordelingen bl.a. vægt

på de særlige profiler, der er fastsat for det enkelte

teaterselskab i DST. En mindre del af midlerne afsættes til Styrelsens

løbende fordeling til særligt risikable satsninger som f.eks.

nyskrevet dansk dramatik eller til imødegåelse af akutte

kapitalindskudsbehov. Dette kan f.eks. ske i form af underskudsgaranti i de

situationer, hvor et teaterselskab i ordningen ønsker at producere en

given forestilling, der med en vis rimelighed kan forvente et mindre

tilskuerantal end normalt på grund af forestillingens form eller

karakter. Hvis teaterselskabet anser en sådan produktion for

økonomisk usikker, kan Styrelsen vurdere, om der er tale om en

væsentlig og teaterkunstnerisk udviklende forestilling og stille

underskudsgaranti, så produktionen kan gennemføres med

begrænset økonomisk risiko for teatret.

Muligheden for kapitalindskud tænkes anvendt i

særlige situationer, hvor et producerende teaterselskab i ordningen

f.eks. på grund af nogle særlige initiativer har tabt hele sin

egenkapital eller så stor en del heraf, at det i en længere

periode i væsentligt omfang vil blokere teaterselskabets mulighed for

at realisere den forudsatte teatervirksomhed. Såfremt Styrelsen i denne

situation bevilger et engangskapitalindskud, bør det som led i

beslutningen overvejes, hvorvidt hel eller delvis udskiftning af kunstnerisk

ledelse og/eller bestyrelse bør gøres til en

forudsætning. Styrelsen bør forud for beslutningen om

større kapitalindskud til nødstedte teaterselskaber eller

betydelige rekonstruktioner af teatrene søge advokat- og

revisorbistand.

Til nyoptagne teaterselskaber i DST-ordningen kan der ydes

kapitalindskud til etablering af den driftsnødvendige egenkapital.

Til stk. 2

Som noget nyt foreslås det, at Styrelsen fremover

skal have kompetence til at beslutte, hvilke teatre der skal indgå i

DST. Deltagelse i ordningen er frivillig for teatrene.

Der er enighed mellem tilskudsyderne om, at der med den

nuværende økonomiske ramme er plads til seks teatre i ordningen.

Styrelsen kan beslutte, at teatre, der ved DST-ordningens ikrafttræden

indgår i DST skal udgå af ordningen. Hvis et teater udgår

af ordningen kan dette erstattes af et andet teater. Under normale

omstændigheder forventes det ikke at kunne ske midt i en

budgetperiode.

Det er en betingelse for at inddrage mere end seks teatre

i ordningen, at der opnås enighed mellem tilskudsyderne om en

tilsvarende forøgelse af bevillingen til DST.

Hensigten hermed er at skabe en klarere ansvarsfordeling

mellem tilskudsyderne og Styrelsen. Fremover bliver det således

Styrelsens opgave at sikre, at sammensætningen af teatre i DST er

både kunstnerisk og økonomisk forsvarlig og lever op til DST s

formålsbestemmelse.

Til stk. 3

Som noget nyt i forhold til den gældende ordning for

DST stilles der forslag om, at en del af driftsoverskuddet over en vis

størrelse hos det enkelte teaterselskab kan tilbageføres til

DST. Der er tale om indførelse af et begrænset

solidaritetsprincip, der indebærer, at teaterselskaber, der i en

periode har betydelige overskud, skal aflevere en del af disse overskud til

DST. Overskuddet vil herefter indgå i de særlige midler til

udvikling og nytænkning indenfor teaterkunsten samt til kapitalindskud.

Ved fastsættelsen af de nærmere betingelser for

tilbageførselsordningen skal der tages hensyn til, at det enkelte

teaterselskab skal kunne foretage en rimelig konsolidering af sin virksomhed.

Nærmere regler herom vil blive fastsat i en bekendtgørelse jf.

§ 14 e.

Til stk. 4

Bestemmelsen indebærer, at det fortsat er Styrelsen

for DST, der udpeger den enkelte teaterleder/ledelse. Styrelsen

udfærdiger opslag, der skal indeholde en beskrivelse af hvilken profil,

Styrelsen ønsker at få tegnet for det enkelte teaterselskabs

virksomhed i ansættelsesperioden. Styrelsens beslutning om udpegelsen

af den enkelte teaterleder/ledelse træffes på grundlag af en

indstilling fra et ansættelsesudvalg med repræsentanter fra

Styrelsen og det enkelte teaterselskabs bestyrelse. Bestyrelserne

underskriver herefter ansættelseskontrakter i overensstemmelse med

Styrelsens udpegning. De enkelte ansættelseskontrakter skal godkendes

af Styrelsen.

Ansættelse sker i første omgang normalt for

en periode af 4 år. Herefter kan styrelsen for DST efter indstilling

fra den enkelte teaterbestyrelse beslutte, om stillingen skal opslås

eller om man vil bemyndige teaterbestyrelserne til at forlænge

kontrakten med teaterlederen/ledelsen for en periode på maksimalt 3

år.

Det enkelte teaterselskabs bestyrelse kan efter forud

indhentet godkendelse fra Styrelsen afskedige den pågældende

teaterleder/ledelse, hvis teaterlederen eller ledelsen

efter bestyrelsens vurdering ikke kan gennemføre den

forudsatte teatervirksomhed.

Til § 14 e

Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede en

bekendtgørelse om DST, der blandt andet skal indeholde nærmere

regler om teaterbestyrelsernes status, fastsættelsen af ensartede

regnskabsprincipper, formueakkumulation, bygningsvedligeholdelse,

tilbageførselsordningen m.v. samt i øvrigt videreføre en

række af de bestemmelser, der fremgår af den hidtil

gældende bekendtgørelse nr. 501 af 26. juni 1991 om Det

Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Til nr. 2

Efter Budgetvejledningen og andre interne statslige

administrative ordensforskrifter og vejledninger, skal love om

tilskudsforvaltning indeholde særlige bestemmelser om regnskab og

revision, der giver ministeren hjemmel til at føre tilsyn med

tilskudsforvaltningen. Kapitel 13a, §§ 31a og 31b medfører ikke

egentlige ændringer i de materielle bestemmelser i teaterloven, men

skaber hjemmelsgrundlaget for, at ministeren kan føre tilsyn med

tilskudsforvaltningen af teaterlovens forskellige tilskudsordninger.

Til § 2

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 1999 og har virkning fra 1. juli 2001. I perioden indtil 1. juli 2001

skal Styrelsen således planlægge administrationen af de nye

regler, herunder foretage opslag, ansætte teaterchefer og indgå

resultatkontrakter med de enkelte teatre med henblik på udbetaling af

tilskud efter denne lovs bestemmelser fra 1. juli 2001. Der henvises

også til bemærkningerne til stk. 4.

Til stk. 2 og 3.

Der er blandt tilskudsyderne enighed om, at

følgende teatre skal danne udgangspunktet for den ny DST-ordning pr.

1. juli 2001: Folketeatret, Nørrebros Teater, Gladsaxe Teater, Betty

NansenTeatret, Dr. Dantes Aveny og Østre Gasværk. Det Ny Teater

skal alene modtage huslejetilskud. Herefter er det styrelsen, der jf. § 14 d,

stk. 2, bestemmer hvilke teatre, der skal indgå i DST.

Til stk. 4.

Kontrakterne med de nuværende

teaterdirektører udløber den 1. juli 2001. I perioden indtil 1.

juli 2001 skal der således ydes tilskud efter de hidtil gældende

regler til Folketeatret, Nørrebros Teater, Gladsaxe Teater, Betty

Nansen Teatret, Aveny Teatret, Østre Gasværk, Rialto Teatret og

Det Ny Teater, der ved denne lovs ikrafttræden modtog støtte

efter de hidtil gældende regler.

Til stk. 5.

Efter § 14c vælges Styrelsens medlemmer for

perioder, der svarer til den kommunale valgperiode. Da loven foreslås

at træde i kraft den 1. juli 1999, forslås det, at Styrelsens

første beskikkelsesperiode løber fra 1. juli 1999 til

31.december 2001.

Bilag

I dette bilag er den gældende formulering af

teaterlovens bestemmelse om Den storkøbenhavnske

teaterstøtteordning anført.

Kapitel 6

Den storkøbenhavnske

teaterstøtteordning

§ 14.

Staten yder sammen med København, Roskilde og

Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommune

støtte til driften af et antal teatre i hovedstadsområdet, der

skal bidrage til at dække teaterbehovet ved at opføre et

alsidigt og kvalitetspræget repertoire bestående af såvel

ældre som nyere dramatiske værker med særlig hensyntagen

til værker af danske dramatikere. Teatrene skal som led i deres

virksomhed medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende

virksomhed og særlige initiativer.

Stk. 2. Statens tilskud ydes til en af Københavns,

Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt København og Frederiksberg

Kommuner oprettet tværkommunal organisation, der fordeler den samlede

bevilling mellem de teatre, der indgår i støtteordningen.

Statens tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3.

De nærmere regler om støtteordningen

fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Københavns,

Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Lignende dokumenter