1987 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, LANDBRUGSSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER (ELEVSTØTTE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler, som ændret ved § 4 i lov nr.
121 af 17. april 1972 og § 5 i lov nr. 217 af 23. april 1986
foretages følgende ændringer:
1. § 13 affattes således:
»§ 13. Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til
elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler.
Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et
gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for
udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke
følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie
Kostskolers Fællesråd.«
2. § 14 affattes således:
»§ 14. Elevstøtte gives til elever på:
1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år,
2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år,
men ikke 19 år,
3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,
4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,
og
5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men
ikke 18 år.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støtte til
elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.«
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og
deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.
Læs alt
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elevstøtte:
1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller
kun i undervisningen ved et godkendt kursus,
2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på
statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske
lande og
3) til elever, der ikke er danske statsborgere.«
4. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Undervisningsministeren fastsætter for hver af skoleformerne
efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig
elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens
beregning.
Stk. 2. Ministeren fastsætter efter hvilke procentsatser
elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske
forhold er afgørende for med hvilken procentsats elevstøtten i det
enkelte tilfælde skal gives.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning
om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.
Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden offentlig
myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst-
og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.«
§ 2
Loven træder i kraft 1. januar 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Fremsættelsen af lovforslaget er en opfølgning af
folketingsbeslutning af 21. maj 1987 om en forbedret støtte til
elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler. Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. januar 1987
(Beslutningsforslag B 118 i folketingsåret 1986/87, blad nr. 505).
Fremsættelsen af beslutningsforslaget er optrykt i
Folketingstidende 1986/87, Folketingets forhandlinger spalte
6661-62. Førstebehandlingen er gengivet i spalte 7424-36.
Folketingets Uddannelsesudvalg afgav betænkning den 7. maj 1987
(Betænkning i folketingsåret 1986/87, blad nr. 848). Anden
behandlingen er gengivet i Folketingstidende 1986/87, Folketingets
forhandlinger, spalte 12159-60. Folketingsbeslutningen vedtoges
21. maj 1987 (Folketingsbeslutning B 118 i folketingsåret 1986/87,
blad nr. 933).
Ved lovforslaget foreslås det i overensstemmelse med punkt 5 i
folketingsbeslutningen, at elevstøttebevillingen gøres lovbunden,
og at den årlige bevilling til elevstøtten reguleres under hensyn
til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.
Beslutningsforslagets øvrige punkter 1-4 har ikke nødvendiggjort
lovændringer. De er eller vil blive gennemført administrativt.
Ved lovforslaget foreslås i øvrigt som led i regelsaneringen en række
redaktionelle ændringer og omskrivninger af reglerne om
elevstøtte, og der indsættes en hjemmel til at indhente
oplysninger hos skattevæsenet.
Ved lovforslaget foreslås endelig, at den hjemmel, som
undervisningsministeren hidtil har haft i to tekstanmærkninger på
finansloven, til at fastsætte regler om elevstøtte, dels til
skoleophold i andre nordiske lande, dels til undervisning alene,
nu indsættes i selve loven. Økonomiske og administrative
konsekvenser
Lovforslaget indebærer ikke i sig selv økonomiske og administrative
konsekvenser på nuværende tidspunkt.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede § 13, stk. 1, svarer til indledningen til den gældende
§ 13, stk. 1. Ved den foreslåede § 13, stk. 2, gøres
elevstøttebevillingen i overensstemmelse med
folketingsbeslutningen lovbunden og den årlige bevilling reguleres
under hensyn til årselevtallet samt pris- og lønudviklingen.
Der har ved bevillingsfastsættelsen siden 1984 ikke været taget
hensyn til, at der er kommet flere årselever på skolerne.
Bevillingen har kun været pris- og lønreguleret. Bevillingen vil
for fremtiden også blive reguleret under hensyn til elevtallet, og
dette vil gælde, både når elevtallet stiger, og når det falder.
Bevillingen for 1988 fastsættes på grundlag af det anslåede
årselevtal på 23.770 i 1988 til 304,4 mill. kr. I dette
bevillingsbeløb er de øvrige stigninger, der er en konsekvens af
folketingsbeslutningen, medtaget.
Til nr. 2
Den foreslåede § 14 svarer til den gældende § 13, stk. 1, og den
hertil knyttede del af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende §
14, stk. 1.
Til nr. 3
Den foreslåede § 15, stk. 1, svarer til den gældende § 14, stk. 1.
Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 1, svarer for det første til en del
af bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 14, stk. 2. For det
andet svarer den til den bemyndigelse til at fastsætte regler om
elevstøtte til elever, der alene deltager i undervisningen på et
godkendt kursus, der findes i tekstanmærkning nr. 58 til
finanslovens § 20.04.89.52.01.
Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 2, indeholder en bemyndigelse til at
fastsætte regler om elevstøtte til danske elevers ophold på
statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske
lande. Den svarer til den bemyndigelse, der findes i
tekstanmærkning nr. 56 til finanslovens § 20.04.89.52.01.
Den foreslåede § 15, stk. 2, nr. 3, svarer til en del af den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 14, stk. 2.
Til nr. 4
Den foreslåede § 15a, stk. 1, svarer til den gældende § 13, stk. 2.
Elevstøtterammen er som en konsekvens af folketingsbeslutningen
fra 1. august 1987 fastsat til 700 kr. om ugen på folkehøjskoler
og landbrugsskoler og til 600 kr. om ugen på husholdningsskoler og
efterskoler. Ifølge folketingsbeslutningen skal der gennemføres
differentierede elevstøtterammer for hver af skoleformerne baseret
på den faktisk opkrævede gennemsnitlige elevbetaling.
Den foreslåede § 15a, stk. 2, svarer til den gældende § 13, stk. 3.
Under hensyn til, at bevillingen ved § 13, stk. 2 foreslås gjort
lovbunden, foreslås det, at undervisningsministeren bemyndiges til
at fastsætte procentsatserne for elevstøtten uden den forhandling
med Folketingets Finansudvalg, som er nødvendig efter den gældende
bestemmelse.
Procentsatserne er for tiden fastsat til mellem 0 og 70 pct. af
elevstøtterammen med mulighed for yderligere 10 pct. til
undervisningspligtige elever på husholdningsskoler og efterskoler.
Den foreslåede § 15a, stk. 3, svarer til den gældende § 15. Den
indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at
fastsætte regler om beregning af elevstøtten, således som
undervisningsministeren også hidtil har gjort.
Efter de gældende regler bestemmes procentsatsen for elevstøtten til
den enkelte elev på grundlag af en pointberegning over elevens og
dennes eventuelle ægtefælles socialindkomst samt forældrenes
socialindkomst. Som en konsekvens af folketingsbeslutningen er
aldersgrænsen for forældreafhængigheden ved elevstøtten nu den
samme som aldersgrænsen for forældreafhængigheden ved statens
uddannelsesstøtte. Der vil som en yderligere konsekvens af
folketingsbeslutningen blive indført en ny indtægtsskala for
elever, der er forældreafhængige.
Den foreslåede bestemmelse i § 15a, stk. 3, gentager endvidere den
hidtidige bemyndigelse for undervisningsministeren til at
fastsætte regler om ansøgning om og udbetaling af støtte.
Den foreslåede § 15a, stk. 4, er ny og indeholder en hjemmel for
undervisningsministeren til at indhente oplysninger fra
skattevæsenet og andre myndigheder om forældrenes indkomst og
formueforhold til brug for beregning af elevstøtte i de tilfælde,
hvor forældrenes økonomiske forhold er af betydning for støttens
beregning.
I praksis tilvejebringes oplysningerne om forældrenes økonomiske
forhold gennem skattevæsenet. Ansøgningsskemaerne sendes
attesteret af skattevæsenet videre til skolens forstander.
Forstanderen indsender samtlige skemaer for eleverne til et
bestemt kursus samlet til Undervisningsministeriet.
Skolens forstander og Undervisningsministeriet betragtes af
skattemyndighederne som »uvedkommende« i relation til
bestemmelserne om tavshedspligt i statsskattelovens § 44 og
kildeskattelovens § 87. Forældrene giver derfor på
ansøgningsskemaerne deres samtykke til, at skattevæsenet giver
disse oplysninger. Hvis forældrene undtagelsesvis ikke samtykker,
kan der ikke beregnes støtte.
Ved den foreslåede bestemmelse gives der skattevæsenet hjemmel til at
give forældreoplysninger, hvis forældrene undtagelsesvis ikke
skulle være indforståede hermed.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. § 13 affattes således:
»§ 13. Til nedbringelse af elevbetalingen giver staten elevstøtte til
elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og
efterskoler.
Stk. 2. Bevillingen til elevstøtten fastsættes på grundlag af et
gennemsnitligt støttebeløb pr. årselev. Bevillingen reguleres for
udviklingen i antallet af elever samt pris- og lønudviklingen.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige støttebeløb pr. elev, som ikke
følger af stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra Frie
Kostskolers Fællesråd.« --/ Kapitel 4. Elevstøtte § 13. Til
nedbringelse af elevbetalingen yder staten støtte til elever på
folkehøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år, til elever på
ungdomshøjskoler, der ved kursets begyndelse er fyldt 17, men ikke 19 år, til
elever på landbrugsskoler og husholdningsskoler, der ved kursets begyndelse
er fyldt 16 år, samt til elever på efterskoler, der ved kursets begyndelse er
fyldt 14, men ikke 18 år. Stk. 2. Efter indstilling hvert år fra Foreningen
for Højskoler og Landbrugsskoler, henholdsvis Foreningen af danske
Landbrugslærere, Husholdningsskolernes Samarbejdsudvalg og Foreningen af frie
Ungdoms- og Efterskoler, godkender undervisningsministeren for hver af
skoleformerne en ugentlig elevbetaling som grundlag for støttens beregning.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med folketingets
finansudvalg, efter hvilke satser den godkendte elevbetaling skal dækkes af
støtten til eleverne. Satserne fastsættes under hensyn til elevernes
økonomiske forhold. /--
2. § 14 affattes således:
»§ 14. Elevstøtte gives til elever på:
1) folkehøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 1/2 år,
2) ungdomshøjskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 17 år,
men ikke 19 år,
3) landbrugsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,
4) husholdningsskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 16 år,
og
5) efterskoler, hvis de ved kursets begyndelse er fyldt 14 år, men
ikke 18 år.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om støtte til
elever, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte aldersbetingelser.« --/
§ 14. Staten yder kun støtte til elever, der deltager i et godkendt kursus af
mindst 2 ugers varighed. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler
for støtte til elever på ungdomshøjskoler, landbrugsskoler og efterskoler,
der ikke opfylder aldersbetingelserne efter § 13, stk. 1, til elever, der kun
deltager i en del af et godkendt kursus, samt til elever, der ikke har dansk
indfødsret. /--
3. § 15 affattes således:
»§ 15. Elevstøtte gives til elever, der er danske statsborgere og
deltager i et godkendt kursus af mindst 2 ugers varighed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elevstøtte:
1) til elever, der kun deltager i en del af et godkendt kursus eller
kun i undervisningen ved et godkendt kursus,
2) til danske elever til ophold af mindst 2 ugers varighed på
statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler i andre nordiske
lande og
3) til elever, der ikke er danske statsborgere.« --/ § 15.
Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved ansøgning om
elevstøtte og om dennes udbetaling. Tekstanmærkning til finansloven § 20.
Undervisningsministeriet. Nr. 56. ad 04.89.52.01. Af kontoen kan der ud over
den statsstøtte, som den enkelte elev måtte være berettiget efter de
almindeligt gældende regler, ydes danske elever statsstøtte til ophold af
mindst 14 dages varighed på statsanerkendte folkehøjskoler og landbrugsskoler
i andre nordiske lande. Støtten ydes med et beløb svarende til 40 pct. af den
til enhver tid godkendte ugentlige elevbetaling. Deltager eleven i et kursus
på 5 uger og derover, kan der tillige ydes et beløb til rejseomkostninger,
svarende til de faktiske rejseudgifter, dog højst udgiften til rejse til og
fra vedkommende skole med billigste offentlige transportmiddel. Ingen kan dog
få mere end 100 pct. af den godkendte ugentlige elevbetaling samt
rejsegodtgørelse. Tekstanmærkning til finansloven § 20.
Undervisningsministeriet. Nr. 58. ad 04.89.52.01. Til elever på
folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, der kun
deltager i undervisningen, ydes statsstøtte i forhold til den fastsatte
elevbetaling for undervisning. /--
4. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Undervisningsministeren fastsætter for hver af skoleformerne
efter forhandling med Frie Kostskolers Fællesråd en ugentlig
elevbetaling (elevstøtterammen) som grundlag for støttens
beregning.
Stk. 2. Ministeren fastsætter efter hvilke procentsatser
elevstøtterammen skal dækkes af elevstøtten. Elevens økonomiske
forhold er afgørende for med hvilken procentsats elevstøtten i det
enkelte tilfælde skal gives.
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning
om elevstøtte samt om beregning og udbetaling af støtten.
Stk. 4. Ministeren kan hos skattevæsenet eller anden offentlig
myndighed indhente de oplysninger om elevens forældres indkomst-
og formueforhold, der er nødvendige for beregningen af støtten.«
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger… Landsskatteretten · 24. august 2015
- 1992 LSF 87 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 26. februar 1993
- 1986 BSF 118 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN FORBEDRET STØTTE TIL ELEVER PÅ FOLKEHØJSKOLER, LANDBRUGSSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG EFTERSKOLER Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 271 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 6. juli 1993
- 1986 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSSTØTTE TIL VISSE PRIVATE SKOLER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Retsinformation · 16. maj 2000