Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

1999/1 LSV 160Lovforslag som vedtagetFolketinget16. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj

2000

Forslag

til

Lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Kapitel 1

Formål og virksomhed

§ 1.

Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder

undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig

oplysning, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud.

Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller

faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på

bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud

fra deres selvvalgte værdigrundlag.

Stk. 2.

Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser

efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er

folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler

tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene,

faglige og personlige kvalifikationer.

Stk. 3.

Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter

stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og

modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

Stk. 4.

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder

unge og voksne elever kurser efter stk. 1. Husholdnings- eller

Læs alt

håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en

fremtrædende plads i undervisningen. Husholdningsskoler kan tilbyde

uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

§ 2.

Optager efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler elever, der er undervisningspligtige i henhold til

folkeskoleloven, skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der

står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen.

Stk. 2.

En elev kan i fag, hvor eleven har modtaget

undervisning i henhold til stk. 1, indstille sig til folkeskolens afgangsprøve på skolen, hvis skolen

afholder prøverne i overensstemmelse med de regler, der gælder

for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 14 og § 18, stk. 3.

Har eleven modtaget en undervisning, der står mål med den

obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens

§ 8, stk. 1-4, kan eleven på samme måde indstille sig

til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve.

Stk. 3.

Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige

elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets

varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller

opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne

herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage

tilskud efter denne lov.

§ 3.

Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri

pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på

efterskoler.

Stk. 3.

På grundlag af en udtalelse fra elevens

tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra

elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i

folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole

eller fri grundskole efter aftale med denne.

Stk. 4.

En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter

for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden

specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1.

pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Stk. 5.

Stk. 2-4 gælder også elever på

ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der

ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 4.

Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo

på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

§ 5.

Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse

til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser for tilskud til frie

kostskoler

§ 6.

Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte

betingelser:

1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er

omfattet af § 1, og hvis forhold er reguleret i

vedtægtsbestemmelser, der godkendes af ministeren.

2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution

være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens

skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der

står bag skolens oprettelse og virksomhed.

4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige

elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og

opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en

geografisk og bygningsmæssig enhed.

5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt

økonomisk grundlag.

6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender

forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til

tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og

må ikke eje bygninger sammen med andre.

Stk. 2.

Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om

institutionens værdigrundlag, formål, styrelse og

økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved

institutionens nedlæggelse og om anvendelse af den tiloversblevne

formue.

Stk. 3.

Fristen for indsendelse af ansøgning med

henblik på at blive godkendt til tilskud er 12 måneder,

før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt.

En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har

oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud efter 1.

pkt.

Stk. 4.

Ministeren fastsætter nærmere regler om

betingelserne i stk. 1, herunder om oplysningspligt og om

fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker

at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og fra skoler, som

ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 3, 2. pkt.

og § 48.

§ 7.

Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en

bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er

tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab.

Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens

generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt

skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Følgende personer kan ikke være medlemmer

af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre

virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer

udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf.

nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf.

nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer

af ejendomme m.m. til skolen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i

fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer

ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m.

til skolen.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme

skoleform.

Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang,

finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan for tidligere og

nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før

den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 5.

For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved

skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens

kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 6.

Den daglige ledelse varetages af en forstander, som

tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 8.

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så

de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke

er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til

sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende

måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i

Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske

finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat

eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og

sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og

3.

§ 9.

For forstandere, viceforstandere og lærere skal

løn- og ansættelsesvilkår følge de af

finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder

vedrørende pensionsforhold.

§ 10.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal

indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end

sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis

udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige

tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre

vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

For skoler, der påbegynder deres virksomhed

efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte

nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer,

herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

§ 11.

Skolen skal have andre indtægter end

statstilskud.

Stk. 2.

For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en

elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over

gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter

regler om mindste elevbetaling.

Stk. 3.

Skolen kan efter en individuel vurdering

nedsætte elevens egenbetaling. For elever på

folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der

ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen

mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste

elevbetaling. For elever på ungdomshøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal

elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre

halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling med fradrag

af den maksimale statslige og kommunale elevstøtte.

§ 12.

Skoleåret går fra den 1. august til den 31.

juli. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13 og

14, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før

finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2

foregående skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været

i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret

før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever

i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke

efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før

finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret,

hvor den igen modtager tilskud. Undervisningsministeren kan i særlige

tilfælde fravige kravet om 24 årselever.

Stk. 2.

For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2.

pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre

end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i

stk. 1, 3. og 4. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre

end 36 kursusuger i finansåret.

Stk. 3.

En fri kostskole skal gennemføre

længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i

hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers

varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal

længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke

tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

Stk. 4.

En nyoprettet skole og en skole, der ikke har

opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal

opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1 og 3 inden 12 måneder efter

kursusvirksomhedens start.

Kapitel 3

Særlige regler om statstilskud

Årselevtallet

§ 13.

Eleverne skal for at kunne medregnes i

årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets

begyndelse:

1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½

år.

2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½,

men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i

skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved

kursets begyndelse.

3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års

skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18

år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat

af ministeren.

4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal

have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16

år.

Stk. 2.

Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med

§ 11.

Stk. 3.

Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for

statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse

oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører

opgaver i medfør af denne lov.

§ 14.

Skolens årselevtal er summen af elever, jf.

§ 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7

kursusdøgn.

Stk. 2.

Skolen har pligt til at registrere elevernes

deltagelse i skolens kurser uge for uge. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om

beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om

opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke

bor på skolen, og af elever på kurser eller kursusuger under 1

uges varighed.

Kursusbetingelser

§ 15.

Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et

kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte

elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen

karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op

til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.

Stk. 2.

Kurset skal være åbent for alle, der

opfylder betingelserne i § 13, stk. 1 og 2. Deltagelse i et kursus

kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte

kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i

en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller

organisationer.

§ 16.

Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende

døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele

undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge

indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan

bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for

første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.

Stk. 2.

Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8

elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være

mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13,

stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Kurset skal gennemføres med et flertal af

danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten

skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter

nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige

tilfælde.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om kursustilrettelæggelsen.

§ 17.

Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som

indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit

værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal

tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens

virksomhed i forhold til værdigrundlaget.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens

overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende

undervisningsplanen.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet,

ekskursioner m.v.

Stk. 4.

For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte

regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov

og anden lovgivning.

Tilskuddets anvendelse

§ 18.

Skolen disponerer frit ved anvendelsen af

følgende tilskud under ét, idet formålene med dem

forudsættes opfyldt:

1) Driftstilskud i henhold til §§ 20 og 21, herunder tilskud til

vikar, og §§ 22 og 23.

2) Bygningstilskud i henhold til § 24.

3) Tilskud til undervisning af svært handicappede elever i

henhold til § 25.

4) Tilskud til specialundervisning i henhold til § 26.

Stk. 2.

En institution, der består både af en fri

kostskole og en fri grundskole, et privat gymnasium eller et privat

hf-kursus, disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét for

tilskud, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og tilskud, der er

nævnt i henholdsvis § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om friskoler

og private grundskoler m.v., § 18 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om

gymnasiet m.v. og § 30 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om kursus til

højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Stk. 3.

Skolen kan opspare tilskud til følgende

finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i

løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen

er opgjort.

Stk. 4.

Til brug for tilskudsberegningen kan

Undervisningsministeriet indhente de nødvendige oplysninger efter

ministeriets nærmere bestemmelse. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i elektronisk

form, og om, at tilskud kan tilbageholdes, indtil nødvendige

oplysninger er givet.

Driftstilskud (takst 1)

§ 19.

Staten yder driftstilskud ud fra antal årselever.

For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der

slutter året før finansåret, anvendes gennemsnit af

årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og

skoleåret før. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har

modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes

finansårets årselevtal.

Stk. 2.

Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (takst 1)

fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.

§ 20.

Af bevillingen til driftstilskud efter § 19 kan der

for hver skoleform på de årlige finanslove afsættes et

særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes,

viceforstanderes og læreres fravær. Det særlige tilskud kan

endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig

fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders,

viceforstanders eller lærers død.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af

stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter

drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at

tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter

godkendes af ministeren.

§ 21.

Efter fradrag af de særlige tilskud i

§ 20 opdeles bevillingen til driftstilskud i en skoletilskudspulje og en

taxametertilskudspulje. Fordelingen mellem de 2 puljer fastsættes

på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb

til hver skole. Skoletilskuddet nedsættes dog forholdsmæssigt for

skoler, hvis årselevtal er mindre end kravet til mindste

årselevtal, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt. Til skoler, der ved

fordelingen af skoletilskud, jf. stk. 1, ikke er godkendt til tilskud i

finansåret, fastsættes tilskud ud fra antal årselever og

takst 1, jf. § 19. Ministeren fastsætter regler om, at der i en

overgangsperiode af puljen til skoletilskud forlods ydes tilskud til

ejendomsskatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens

faste ejendomme ydet i henhold til den tidligere støttelovgivning.

Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes

eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra

virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for

elever, der ikke bor på skolen, jf. § 4.

Stk. 3.

Til skoler, der har været i virksomhed i hele

det skoleår, der slutter året før finansåret,

fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal og

lærerlønfaktor i dette skoleår, og tilskuddet reguleres

med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det

skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før.

Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i

året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det

forventede årselevtal i finansåret og den gennemsnitlige

lærerlønfaktor for skoleformen, og det reguleres med hele takst

1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i

finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om

fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og

vægt, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere

pr. årselev.

Driftstilskud (takst 2)

§ 22.

Ud over det i § 19 nævnte driftstilskud yder

staten til folkehøjskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler et tilskud ud fra antallet af årselever, jf.

§ 19, stk. 1, gange en takst, der fastsættes på

finansloven (takst 2). Årselevtallet beregnes efter bestemmelserne i

§ 19, dog indgår elever på kurser under 2 ugers varighed

ikke i beregningen.

Stk. 2.

For folkehøjskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, der har været i virksomhed i hele det

skoleår, der slutter i året før finansåret,

udbetales forskud ud fra årselevtallet i dette skoleår.

Forskuddet reguleres med halvdelen af takst 2 gange forskellen mellem

årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og

årselevtallet i skoleåret før.

Stk. 3.

Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2 udbetales

forskud ud fra det forventede årselevtal. Forskuddet reguleres med hele

takst 2 gange forskellen mellem det forventede og opnåede

årselevtal.

Særligt tilskud til folkehøjskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

(takst 3)

§ 23.

Staten yder til folkehøjskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud (takst 3) pr.

årselev optjent i skoleåret, der slutter i finansåret

på kurser af mindst 12 ugers varighed. Tilskuddet pr. årselev

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Staten kan yde forskud på tilskud efter

stk. 1 ud fra skolens årselevtal optjent på kurser af mindst

12 ugers varighed i det skoleår, der slutter i året før

finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen

mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i

finansåret, og årselevtallet i skoleåret, der slutter i

året før finansåret.

Stk. 3.

Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2, udbetales

forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Forskuddet

reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem det forventede og

opnåede årselevtal i finansåret.

Bygningstilskud

§ 24.

Staten yder bygningstilskud ud fra antal

årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har

været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året

før finansåret, anvendes årselevtallet i dette

skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det

forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra

forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i

finansåret.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.

Tilskud til undervisning m.v. til svært

handicappede elever

§ 25.

Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter

godkendt af Undervisningsministeriet til lærertimer, praktisk

medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.

Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes på de årlige

finanslove og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og

det faktiske tilskud pr. elev.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om betingelser for tilskud.

Tilskud til specialundervisning

§ 26.

Staten yder tilskud med en fast takst pr. elev til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med

særlige behov. Til skoler, der har et samlet særligt

undervisningstilbud, ydes tilskud på grundlag heraf, eventuelt med en

nedsat takst pr. elev.

Stk. 2.

Taksten pr. elev, herunder en eventuel nedsat takst,

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om betingelser for tilskud, herunder om et eventuelt maksimum for det

antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og

udviklingsarbejde

§ 27.

Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af

forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til

skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse

af forstander, viceforstander og lærere.

Stk. 2.

Staten kan yde tilskud til forsøgs- og

udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 51.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger,

der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere

tilskuddene.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om

regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af

ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte

beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om

offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og bestemmelser om offentlige

registre skal finde anvendelse ved skoleforeningernes administrationen af

tilskud, jf. stk. 3.

Kapitel 4

Kommunale tilskud

§ 28.

Kommunalbestyrelsen i den kommune eller amtsrådet

i den amtskommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til

anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering

og senere udbygning.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger,

eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 5

Statslig elevstøtte til elever på

efterskoler

§ 30.

Staten yder elevstøtte til nedsættelse af

elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på

efterskoler, når eleverne er danske statsborgere eller efter

international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod

med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende

ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren

kan fastsætte regler om ydelse af støtten. Støtten ydes

som:

1) Indkomstbestemt støtte på grundlag af indkomstgrundlag,

jf. §§ 32 og 33. For hver påbegyndt 10.000 kr., hvormed

indkomstgrundlaget overstiger det mindste indkomstgrundlag, nedsættes

støtten og bortfalder helt ved største indkomstgrundlag, jf.

stk. 2, nr. 2. Støtte ydes med et minimumsbeløb

(grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke

til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger. Ministeren

fastsætter regler om støtte til elever, der ikke er

indkomstgrundlag for.

2) Individuel supplerende støtte efter skolens vurdering i

tilfælde af ændring af de økonomiske forhold i forhold til

indkomstgrundlaget, jf. §§ 32 og 33. Der fordeles beløb hertil

til de enkelte skoler. Det samlede beløb til skoleformen

fastsættes som en procentdel af den beregnede indkomstbestemte

støtte i det 2. kalenderår før finansåret, jf.

stk. 2, nr. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om

fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte

beløb til brug på følgende kurser og i følgende

finansår.

Stk. 2.

Elevstøtten i henhold til stk. 1, nr. 1,

udbetales til skolerne. På de årlige finanslove

fastsættes:

1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb,

herunder minimumsbeløb (grundstøtte). Der fastsættes

nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt

til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 døgn, jf.

§ 16, stk. 1, 3. pkt.

2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og

forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser

grundstøtte.

3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb,

der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr.

2.

§ 31.

Støtte efter § 30 ydes på

følgende betingelser:

1) Skolen skal oppebære tilskud efter denne lov,

2) kurset skal være tilskudsberettigende, og

3) eleven skal ved ansøgning oplyse navn, adresse og

personnummer. Elever, der er omfattet af § 33, stk. 1, skal tillige

oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

Stk. 2.

Indkomstbestemt støtte efter § 30,

stk. 1, nr. 1, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte har

1) indhentet oplysning om indkomstgrundlag fra skattemyndighederne

og

2) beregnet ugentligt støttebeløb.

Stk. 3.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos

offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes

forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige

støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og

formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen

til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i

elektronisk form.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter regler om

elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling,

udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling

fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten

administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de

enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens

tildeling. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter 2. pkt.,

kan ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50.

Stk. 5.

Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2,

eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i

stk. 1, nr. 1-3, ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i

kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte

støtte i skolens driftstilskud, jf. § 21, og tilfalder staten.

Tilsvarende gælder, hvis skolens beløb til individuel

støtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, ikke er korrekt

anvendt.

§ 32.

Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den

personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det

kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af

positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag

og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der

beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren stiller oplysninger til

rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.

stk. 1.

Stk. 3.

Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke

myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan

fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om

indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

§ 33.

Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder

19 år, beregnes den indkomstbestemte støtte, jf. § 30,

stk. 1, nr. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,

at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, samt om

nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for elevens

søskende under 18 år.

Kapitel 6

Kommunal elevstøtte

§ 34.

Til efterskoleelever ydes kommunal elevstøtte til

nedsættelse af elevbetalingen af den kommune, hvor eleven er tilmeldt

folkeregistret ved kursets begyndelse. Er eleven ikke tilmeldt et

folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune,

hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven begynder på

kurset. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelserne for at

få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og

§ 31, stk. 1.

Stk. 2.

Den kommune, der er nævnt i stk. 1, yder

støtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever, der ikke er

fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Eleven skal opfylde de

betingelser, der gælder for statslig elevstøtte på kurser

på efterskoler, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31,

stk. 1.

Stk. 3.

Elevstøtten i henhold til stk. 1 og 2

udbetales til skolerne. Støtten ydes med et ugentligt beløb,

der fastsættes på de årlige finanslove. Der

fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på

skolen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om beregning og udbetaling af støtten.

§ 35.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf.

§ 34, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af

støtte efter § 34 til elever, som ved beregning af kommunal

udligning indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 36.

Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er eller

har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til

nedsættelse af elevbetalingen.

Kapitel 7

Individuel støtte til elever på

folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

§ 37.

Staten yder støtte til nedsættelse af

elevbetalingen ved folkehøjskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler. Støtten ydes som individuel støtte til

elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i

stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at

folkehøjskolernes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes

kurser er for alle. Elevens egenbetaling skal dog udgøre mindst

halvdelen af den i § 11, stk. 2, nævnte mindsteelevbetaling.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om kriterier for fordelingen til eleverne samt om

fordelingen til skolerne, herunder om udbetaling af forskud, og om opsparing

på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på

efterfølgende kurser og i efterfølgende finansår.

§ 38.

Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse

i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske

lande.

Kapitel 8

Regnskab og revision m.v.

§ 39.

Skolernes regnskabsår er kalenderåret.

Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af

undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret

eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter

Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.

Stk. 2.

Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved

beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at

beløb til individuel elevstøtte, jf. § 30, stk. 1,

nr. 2, og § 37, er anvendt korrekt. Revisor kontrollerer, at

betingelserne for kommunal elevstøtte er overholdt, at

elevstøttebeløbet er beregnet og tildelt korrekt, jf. lovens

§§ 34 og 36.

Stk. 3.

Skolens revisor må ikke samtidig være

revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for

fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer

udlejer. Revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. 1. pkt.,

hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren

fastsætter regler herom. Opfylder revisor ikke de krav til revision,

der er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller

tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan

undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere

angiven frist at antage en anden revisor.

Stk. 4.

I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til

Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en

erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at

være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.

Stk. 5.

En eventuel vikarkasse i henhold til § 20,

stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for

udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 20, stk. 1.

Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne.

Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret

revisor.

Kapitel 9

Kommunale og amtskommunale bidrag

§ 40.

Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er

tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før

bidragsopkrævningen. Amtskommunen er den amtskommune, hvori

bopælskommunen ligger.

§ 41.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf.

§ 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i

kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år

og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få

statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og

§ 31, stk. 1, og som elev på en husholdningsskole eller en

håndarbejdsskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser.

Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse til

køkkenleder eller køkkenassistent eller elever på den fri

ungdomsuddannelse eller på en erhvervsgrunduddannelse. Bidraget

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 42.

Til undervisning af svært handicappede elever

på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler betaler

amtsrådet, jf. § 40, bidrag til staten, som svarer til statens

gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til

lærertimer, praktisk medhjælp og

hjælpemidler, jf. § 25. Bidrag ydes for elever på

efterskoler, der opfylder betingelserne for at få statslig

elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31,

stk. 1, og for elever på husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler, der ville opfylde de samme

elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever,

der er nævnt i § 41, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere

regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 43.

Amtsrådet kan af elevens bopælskommune

kræve delvis refusion af bidraget i henhold til § 42 svarende til

det takstbeløb, som kommunalbestyrelsen betaler til amtsrådet i

henhold til lov om folkeskolen, med fradrag af kommunalbestyrelsens bidrag

til staten i henhold til § 41. Dette gælder, selv om

kommunalbestyrelsen på grund af elevens alder ikke har betalt

bidrag.

§ 44.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og

amtsrådet i amtskommunen kan kræve refusion af bidrag efter

§§ 41 og 42 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved

beregning af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i

folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 45.

Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan

modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 10

Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.

§ 46.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke

følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf.

§ 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller

undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud,

lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan endvidere efter

drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte,

at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige

forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den

pågældende skoleform.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller

lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret

konkurs eller standser deres betalinger, eller når

der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må

indstilles.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan desuden kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller

tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5.

Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales,

tilfalder staten.

Stk. 6.

For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende

tilskudsudbetalinger.

§ 47.

Undervisningsministeren kan endvidere træffe

beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole,

hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed

for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om

uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig

lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med

skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der

indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af

andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller

økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte

institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde

eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for

skoleformen.

§ 48.

Såfremt ministeren i medfør af § 46,

stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi

skolen ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 eller

6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne

for nye skoler, jf. § 6. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke

ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af

§ 46, stk. 2, eller § 47.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Klage

§ 49.

Klage over afgørelser truffet af

husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1,

stk. 4, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller

Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 50.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af

elevstøtte, jf. § 31, stk. 4, kan inden 4 uger efter

meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for

Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Stk. 2.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan

indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra

overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er

undskyldelig.

Stk. 3.

Klagen stiles til Ankenævnet for

Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens

Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender

styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Forsøg og dispensation

§ 51.

Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser

i §§ 11-17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for

lovens område.

Tilsyn m.v

§ 52.

Undervisningsministeren fører tilsyn med

skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de

nødvendige oplysninger til dette brug. Finder undervisningsministeren,

at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler

eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan

ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den

pågældende virksomhed.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan endvidere indhente

statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder

skolernes regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler og andre aftaler.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der

skal meddeles i elektronisk form, herunder i det format, som indberetningen

skal ske i.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 53.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 54.

Lov om folkehøjskoler, efterskoler,

husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 709 af 9. september 1999, ophæves.

Stk. 2.

Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden,

er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3,

gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt

uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 4.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt.,

gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er

sammensat på en anden måde ifølge godkendte

vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller

repræsentantskab.

Stk. 5.

Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er

nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 6. § 39, stk. 3, tages op til revision i

folketingsåret 2003-04.

§ 55.

Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i

§ 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og

efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988

(højskoleloven), gælder fortsat for de 2 folkehøjskoler,

der før 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan

undervisning.

Stk. 2.

Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i

højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat

for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.

Stk. 3.

Bestemmelsen om fravigelse af krav til

kursuslængder i højskolelovens § 11, stk. 3,

gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar

1994.

§ 56.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Lignende dokumenter