Forslag til Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj
2000
Forslag
til
Lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)
Kapitel 1
Formål og virksomhed
§ 1.
Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder
undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig
oplysning, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud.
Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller
faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på
bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud
fra deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2.
Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser
efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er
folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler
tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene,
faglige og personlige kvalifikationer.
Stk. 3.
Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter
stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og
modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.
Stk. 4.
Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder
unge og voksne elever kurser efter stk. 1. Husholdnings- eller
Læs alt
håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en
fremtrædende plads i undervisningen. Husholdningsskoler kan tilbyde
uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
§ 2.
Optager efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler elever, der er undervisningspligtige i henhold til
folkeskoleloven, skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
Stk. 2.
En elev kan i fag, hvor eleven har modtaget
undervisning i henhold til stk. 1, indstille sig til folkeskolens afgangsprøve på skolen, hvis skolen
afholder prøverne i overensstemmelse med de regler, der gælder
for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 14 og § 18, stk. 3.
Har eleven modtaget en undervisning, der står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens
§ 8, stk. 1-4, kan eleven på samme måde indstille sig
til folkeskolens afgangsprøve eller 10. klasse-prøve.
Stk. 3.
Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige
elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets
varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller
opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne
herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage
tilskud efter denne lov.
§ 3.
Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri
pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på
efterskoler.
Stk. 3.
På grundlag af en udtalelse fra elevens
tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra
elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i
folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole
eller fri grundskole efter aftale med denne.
Stk. 4.
En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter
for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden
specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1.
pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.
Stk. 5.
Stk. 2-4 gælder også elever på
ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der
ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.
§ 4.
Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo
på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
§ 5.
Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse
til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.
Kapitel 2
Grundlæggende betingelser for tilskud til frie
kostskoler
§ 6.
Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte
betingelser:
1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er
omfattet af § 1, og hvis forhold er reguleret i
vedtægtsbestemmelser, der godkendes af ministeren.
2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution
være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens
skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der
står bag skolens oprettelse og virksomhed.
4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige
elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og
opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en
geografisk og bygningsmæssig enhed.
5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt
økonomisk grundlag.
6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender
forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til
tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og
må ikke eje bygninger sammen med andre.
Stk. 2.
Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om
institutionens værdigrundlag, formål, styrelse og
økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved
institutionens nedlæggelse og om anvendelse af den tiloversblevne
formue.
Stk. 3.
Fristen for indsendelse af ansøgning med
henblik på at blive godkendt til tilskud er 12 måneder,
før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt.
En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har
oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud efter 1.
pkt.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
betingelserne i stk. 1, herunder om oplysningspligt og om
fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker
at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og fra skoler, som
ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 3, 2. pkt.
og § 48.
§ 7.
Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en
bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er
tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab.
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens
generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt
skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Følgende personer kan ikke være medlemmer
af bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer
udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf.
nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf.
nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer
af ejendomme m.m. til skolen.
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer
ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m.
til skolen.
5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme
skoleform.
Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang,
finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan for tidligere og
nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før
den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 5.
For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved
skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens
kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 6.
Den daglige ledelse varetages af en forstander, som
tillige har det pædagogiske ansvar.
§ 8.
Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så
de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke
er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til
sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende
måder:
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i
Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat
eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og
sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og
3.
§ 9.
For forstandere, viceforstandere og lærere skal
løn- og ansættelsesvilkår følge de af
finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder
vedrørende pensionsforhold.
§ 10.
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal
indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end
sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis
udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige
tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre
vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
For skoler, der påbegynder deres virksomhed
efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte
nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer,
herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.
§ 11.
Skolen skal have andre indtægter end
statstilskud.
Stk. 2.
For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en
elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over
gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter
regler om mindste elevbetaling.
Stk. 3.
Skolen kan efter en individuel vurdering
nedsætte elevens egenbetaling. For elever på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der
ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen
mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste
elevbetaling. For elever på ungdomshøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal
elevstøtte, jf. § 34, skal egenbetalingen mindst udgøre
halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling med fradrag
af den maksimale statslige og kommunale elevstøtte.
§ 12.
Skoleåret går fra den 1. august til den 31.
juli. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13 og
14, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før
finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2
foregående skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været
i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret
før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever
i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke
efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret,
hvor den igen modtager tilskud. Undervisningsministeren kan i særlige
tilfælde fravige kravet om 24 årselever.
Stk. 2.
For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2.
pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre
end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i
stk. 1, 3. og 4. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre
end 36 kursusuger i finansåret.
Stk. 3.
En fri kostskole skal gennemføre
længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i
hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers
varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal
længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke
tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.
Stk. 4.
En nyoprettet skole og en skole, der ikke har
opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal
opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1 og 3 inden 12 måneder efter
kursusvirksomhedens start.
Kapitel 3
Særlige regler om statstilskud
Årselevtallet
§ 13.
Eleverne skal for at kunne medregnes i
årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets
begyndelse:
1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½
år.
2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½,
men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i
skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved
kursets begyndelse.
3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års
skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18
år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat
af ministeren.
4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal
have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16
år.
Stk. 2.
Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med
§ 11.
Stk. 3.
Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for
statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse
oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører
opgaver i medfør af denne lov.
§ 14.
Skolens årselevtal er summen af elever, jf.
§ 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7
kursusdøgn.
Stk. 2.
Skolen har pligt til at registrere elevernes
deltagelse i skolens kurser uge for uge. Undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter nærmere regler om
beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om
opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke
bor på skolen, og af elever på kurser eller kursusuger under 1
uges varighed.
Kursusbetingelser
§ 15.
Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et
kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte
elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen
karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op
til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.
Stk. 2.
Kurset skal være åbent for alle, der
opfylder betingelserne i § 13, stk. 1 og 2. Deltagelse i et kursus
kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte
kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i
en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller
organisationer.
§ 16.
Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende
døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele
undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge
indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan
bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for
første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.
Stk. 2.
Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8
elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være
mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13,
stk. 1 og 2.
Stk. 3.
Kurset skal gennemføres med et flertal af
danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten
skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter
nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige
tilfælde.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om kursustilrettelæggelsen.
§ 17.
Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som
indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit
værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal
tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens
virksomhed i forhold til værdigrundlaget.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens
overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.
Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende
undervisningsplanen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet,
ekskursioner m.v.
Stk. 4.
For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte
regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov
og anden lovgivning.
Tilskuddets anvendelse
§ 18.
Skolen disponerer frit ved anvendelsen af
følgende tilskud under ét, idet formålene med dem
forudsættes opfyldt:
1) Driftstilskud i henhold til §§ 20 og 21, herunder tilskud til
vikar, og §§ 22 og 23.
2) Bygningstilskud i henhold til § 24.
3) Tilskud til undervisning af svært handicappede elever i
henhold til § 25.
4) Tilskud til specialundervisning i henhold til § 26.
Stk. 2.
En institution, der består både af en fri
kostskole og en fri grundskole, et privat gymnasium eller et privat
hf-kursus, disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét for
tilskud, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-4, og tilskud, der er
nævnt i henholdsvis § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., § 18 h, stk. 1, 2. pkt., i lov om
gymnasiet m.v. og § 30 i, stk. 1, 2. pkt., i lov om kursus til
højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v.
Stk. 3.
Skolen kan opspare tilskud til følgende
finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i
løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen
er opgjort.
Stk. 4.
Til brug for tilskudsberegningen kan
Undervisningsministeriet indhente de nødvendige oplysninger efter
ministeriets nærmere bestemmelse. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i elektronisk
form, og om, at tilskud kan tilbageholdes, indtil nødvendige
oplysninger er givet.
Driftstilskud (takst 1)
§ 19.
Staten yder driftstilskud ud fra antal årselever.
For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter året før finansåret, anvendes gennemsnit af
årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og
skoleåret før. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har
modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes
finansårets årselevtal.
Stk. 2.
Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (takst 1)
fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.
§ 20.
Af bevillingen til driftstilskud efter § 19 kan der
for hver skoleform på de årlige finanslove afsættes et
særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes,
viceforstanderes og læreres fravær. Det særlige tilskud kan
endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig
fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders,
viceforstanders eller lærers død.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af
stk. 1 til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter
drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at
tilskuddet, jf. stk. 1, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter
godkendes af ministeren.
§ 21.
Efter fradrag af de særlige tilskud i
§ 20 opdeles bevillingen til driftstilskud i en skoletilskudspulje og en
taxametertilskudspulje. Fordelingen mellem de 2 puljer fastsættes
på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb
til hver skole. Skoletilskuddet nedsættes dog forholdsmæssigt for
skoler, hvis årselevtal er mindre end kravet til mindste
årselevtal, jf. § 12, stk. 1, 2. pkt. Til skoler, der ved
fordelingen af skoletilskud, jf. stk. 1, ikke er godkendt til tilskud i
finansåret, fastsættes tilskud ud fra antal årselever og
takst 1, jf. § 19. Ministeren fastsætter regler om, at der i en
overgangsperiode af puljen til skoletilskud forlods ydes tilskud til
ejendomsskatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens
faste ejendomme ydet i henhold til den tidligere støttelovgivning.
Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes
eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra
virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for
elever, der ikke bor på skolen, jf. § 4.
Stk. 3.
Til skoler, der har været i virksomhed i hele
det skoleår, der slutter året før finansåret,
fordeles taxametertilskud ud fra skolens årselevtal og
lærerlønfaktor i dette skoleår, og tilskuddet reguleres
med halvdelen af takst 1 gange forskellen i årselevtal mellem det
skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før.
Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i
året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra det
forventede årselevtal i finansåret og den gennemsnitlige
lærerlønfaktor for skoleformen, og det reguleres med hele takst
1 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i
finansåret. Ministeren fastsætter nærmere regler om
fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og
vægt, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere
pr. årselev.
Driftstilskud (takst 2)
§ 22.
Ud over det i § 19 nævnte driftstilskud yder
staten til folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler et tilskud ud fra antallet af årselever, jf.
§ 19, stk. 1, gange en takst, der fastsættes på
finansloven (takst 2). Årselevtallet beregnes efter bestemmelserne i
§ 19, dog indgår elever på kurser under 2 ugers varighed
ikke i beregningen.
Stk. 2.
For folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter i året før finansåret,
udbetales forskud ud fra årselevtallet i dette skoleår.
Forskuddet reguleres med halvdelen af takst 2 gange forskellen mellem
årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og
årselevtallet i skoleåret før.
Stk. 3.
Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2 udbetales
forskud ud fra det forventede årselevtal. Forskuddet reguleres med hele
takst 2 gange forskellen mellem det forventede og opnåede
årselevtal.
Særligt tilskud til folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
(takst 3)
§ 23.
Staten yder til folkehøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud (takst 3) pr.
årselev optjent i skoleåret, der slutter i finansåret
på kurser af mindst 12 ugers varighed. Tilskuddet pr. årselev
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Staten kan yde forskud på tilskud efter
stk. 1 ud fra skolens årselevtal optjent på kurser af mindst
12 ugers varighed i det skoleår, der slutter i året før
finansåret. Forskuddet reguleres med hele takst 3 gange forskellen
mellem årselevtallet i det skoleår, der slutter i
finansåret, og årselevtallet i skoleåret, der slutter i
året før finansåret.
Stk. 3.
Til andre folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler end skoler nævnt i stk. 2, udbetales
forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Forskuddet
reguleres med hele takst 3 gange forskellen mellem det forventede og
opnåede årselevtal i finansåret.
Bygningstilskud
§ 24.
Staten yder bygningstilskud ud fra antal
årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har
været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året
før finansåret, anvendes årselevtallet i dette
skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det
forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra
forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i
finansåret.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.
Tilskud til undervisning m.v. til svært
handicappede elever
§ 25.
Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter
godkendt af Undervisningsministeriet til lærertimer, praktisk
medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes på de årlige
finanslove og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og
det faktiske tilskud pr. elev.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om betingelser for tilskud.
Tilskud til specialundervisning
§ 26.
Staten yder tilskud med en fast takst pr. elev til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med
særlige behov. Til skoler, der har et samlet særligt
undervisningstilbud, ydes tilskud på grundlag heraf, eventuelt med en
nedsat takst pr. elev.
Stk. 2.
Taksten pr. elev, herunder en eventuel nedsat takst,
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om betingelser for tilskud, herunder om et eventuelt maksimum for det
antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.
Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og
udviklingsarbejde
§ 27.
Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af
forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til
skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse
af forstander, viceforstander og lærere.
Stk. 2.
Staten kan yde tilskud til forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 51.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger,
der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere
tilskuddene.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om
regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af
ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte
beløb til brug i følgende finansår.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om
offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og bestemmelser om offentlige
registre skal finde anvendelse ved skoleforeningernes administrationen af
tilskud, jf. stk. 3.
Kapitel 4
Kommunale tilskud
§ 28.
Kommunalbestyrelsen i den kommune eller amtsrådet
i den amtskommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til
anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering
og senere udbygning.
§ 29.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger,
eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Kapitel 5
Statslig elevstøtte til elever på
efterskoler
§ 30.
Staten yder elevstøtte til nedsættelse af
elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på
efterskoler, når eleverne er danske statsborgere eller efter
international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod
med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende
ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren
kan fastsætte regler om ydelse af støtten. Støtten ydes
som:
1) Indkomstbestemt støtte på grundlag af indkomstgrundlag,
jf. §§ 32 og 33. For hver påbegyndt 10.000 kr., hvormed
indkomstgrundlaget overstiger det mindste indkomstgrundlag, nedsættes
støtten og bortfalder helt ved største indkomstgrundlag, jf.
stk. 2, nr. 2. Støtte ydes med et minimumsbeløb
(grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke
til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger. Ministeren
fastsætter regler om støtte til elever, der ikke er
indkomstgrundlag for.
2) Individuel supplerende støtte efter skolens vurdering i
tilfælde af ændring af de økonomiske forhold i forhold til
indkomstgrundlaget, jf. §§ 32 og 33. Der fordeles beløb hertil
til de enkelte skoler. Det samlede beløb til skoleformen
fastsættes som en procentdel af den beregnede indkomstbestemte
støtte i det 2. kalenderår før finansåret, jf.
stk. 2, nr. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om
fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte
beløb til brug på følgende kurser og i følgende
finansår.
Stk. 2.
Elevstøtten i henhold til stk. 1, nr. 1,
udbetales til skolerne. På de årlige finanslove
fastsættes:
1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb,
herunder minimumsbeløb (grundstøtte). Der fastsættes
nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt
til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 døgn, jf.
§ 16, stk. 1, 3. pkt.
2) Største og mindste indkomstgrundlag for elever og
forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser
grundstøtte.
3) Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb,
der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. 1, nr.
2.
§ 31.
Støtte efter § 30 ydes på
følgende betingelser:
1) Skolen skal oppebære tilskud efter denne lov,
2) kurset skal være tilskudsberettigende, og
3) eleven skal ved ansøgning oplyse navn, adresse og
personnummer. Elever, der er omfattet af § 33, stk. 1, skal tillige
oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.
Stk. 2.
Indkomstbestemt støtte efter § 30,
stk. 1, nr. 1, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte har
1) indhentet oplysning om indkomstgrundlag fra skattemyndighederne
og
2) beregnet ugentligt støttebeløb.
Stk. 3.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos
offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes
forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige
støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og
formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i
elektronisk form.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om
elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling,
udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling
fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de
enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens
tildeling. Afgørelser, der træffes af styrelsen efter 2. pkt.,
kan ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50.
Stk. 5.
Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2,
eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i
stk. 1, nr. 1-3, ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i
kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte
støtte i skolens driftstilskud, jf. § 21, og tilfalder staten.
Tilsvarende gælder, hvis skolens beløb til individuel
støtte, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, ikke er korrekt
anvendt.
§ 32.
Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den
personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det
kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af
positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag
og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der
beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.
stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke
myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om
indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.
§ 33.
Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder
19 år, beregnes den indkomstbestemte støtte, jf. § 30,
stk. 1, nr. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, samt om
nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for elevens
søskende under 18 år.
Kapitel 6
Kommunal elevstøtte
§ 34.
Til efterskoleelever ydes kommunal elevstøtte til
nedsættelse af elevbetalingen af den kommune, hvor eleven er tilmeldt
folkeregistret ved kursets begyndelse. Er eleven ikke tilmeldt et
folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune,
hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven begynder på
kurset. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelserne for at
få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og
§ 31, stk. 1.
Stk. 2.
Den kommune, der er nævnt i stk. 1, yder
støtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever, der ikke er
fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Eleven skal opfylde de
betingelser, der gælder for statslig elevstøtte på kurser
på efterskoler, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31,
stk. 1.
Stk. 3.
Elevstøtten i henhold til stk. 1 og 2
udbetales til skolerne. Støtten ydes med et ugentligt beløb,
der fastsættes på de årlige finanslove. Der
fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på
skolen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om beregning og udbetaling af støtten.
§ 35.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf.
§ 34, stk. 1 og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af
støtte efter § 34 til elever, som ved beregning af kommunal
udligning indgår i folketallet i den anden kommune.
§ 36.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er eller
har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til
nedsættelse af elevbetalingen.
Kapitel 7
Individuel støtte til elever på
folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
§ 37.
Staten yder støtte til nedsættelse af
elevbetalingen ved folkehøjskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler. Støtten ydes som individuel støtte til
elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i
stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at
folkehøjskolernes, husholdningsskolernes og håndarbejdsskolernes
kurser er for alle. Elevens egenbetaling skal dog udgøre mindst
halvdelen af den i § 11, stk. 2, nævnte mindsteelevbetaling.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kriterier for fordelingen til eleverne samt om
fordelingen til skolerne, herunder om udbetaling af forskud, og om opsparing
på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på
efterfølgende kurser og i efterfølgende finansår.
§ 38.
Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse
i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske
lande.
Kapitel 8
Regnskab og revision m.v.
§ 39.
Skolernes regnskabsår er kalenderåret.
Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af
undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret
eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter
Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.
Stk. 2.
Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved
beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at
beløb til individuel elevstøtte, jf. § 30, stk. 1,
nr. 2, og § 37, er anvendt korrekt. Revisor kontrollerer, at
betingelserne for kommunal elevstøtte er overholdt, at
elevstøttebeløbet er beregnet og tildelt korrekt, jf. lovens
§§ 34 og 36.
Stk. 3.
Skolens revisor må ikke samtidig være
revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer
udlejer. Revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. 1. pkt.,
hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren
fastsætter regler herom. Opfylder revisor ikke de krav til revision,
der er fastsat i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller
tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan
undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere
angiven frist at antage en anden revisor.
Stk. 4.
I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til
Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en
erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at
være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
En eventuel vikarkasse i henhold til § 20,
stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for
udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 20, stk. 1.
Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne.
Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret
revisor.
Kapitel 9
Kommunale og amtskommunale bidrag
§ 40.
Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er
tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før
bidragsopkrævningen. Amtskommunen er den amtskommune, hvori
bopælskommunen ligger.
§ 41.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf.
§ 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i
kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år
og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få
statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og
§ 31, stk. 1, og som elev på en husholdningsskole eller en
håndarbejdsskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser.
Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse til
køkkenleder eller køkkenassistent eller elever på den fri
ungdomsuddannelse eller på en erhvervsgrunduddannelse. Bidraget
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 42.
Til undervisning af svært handicappede elever
på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler betaler
amtsrådet, jf. § 40, bidrag til staten, som svarer til statens
gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til
lærertimer, praktisk medhjælp og
hjælpemidler, jf. § 25. Bidrag ydes for elever på
efterskoler, der opfylder betingelserne for at få statslig
elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, 1. pkt., og § 31,
stk. 1, og for elever på husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, der ville opfylde de samme
elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever,
der er nævnt i § 41, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
§ 43.
Amtsrådet kan af elevens bopælskommune
kræve delvis refusion af bidraget i henhold til § 42 svarende til
det takstbeløb, som kommunalbestyrelsen betaler til amtsrådet i
henhold til lov om folkeskolen, med fradrag af kommunalbestyrelsens bidrag
til staten i henhold til § 41. Dette gælder, selv om
kommunalbestyrelsen på grund af elevens alder ikke har betalt
bidrag.
§ 44.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og
amtsrådet i amtskommunen kan kræve refusion af bidrag efter
§§ 41 og 42 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved
beregning af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i
folketallet i den anden kommune eller amtskommune.
§ 45.
Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan
modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.
Kapitel 10
Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.
§ 46.
Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke
følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf.
§ 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller
undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud,
lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud
tilbagebetalt helt eller delvis.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan endvidere efter
drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte,
at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige
forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den
pågældende skoleform.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller
lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret
konkurs eller standser deres betalinger, eller når
der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må
indstilles.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan desuden kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller
tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5.
Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales,
tilfalder staten.
Stk. 6.
For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende
tilskudsudbetalinger.
§ 47.
Undervisningsministeren kan endvidere træffe
beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole,
hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed
for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om
uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig
lægges vægt på, om
1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med
skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der
indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre,
2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller
økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte
institutioner m.fl. eller
4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde
eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for
skoleformen.
§ 48.
Såfremt ministeren i medfør af § 46,
stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi
skolen ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 eller
6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne
for nye skoler, jf. § 6. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke
ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af
§ 46, stk. 2, eller § 47.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Klage
§ 49.
Klage over afgørelser truffet af
husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1,
stk. 4, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller
Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 50.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af
elevstøtte, jf. § 31, stk. 4, kan inden 4 uger efter
meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige
administrative afgørelse.
Stk. 2.
Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan
indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra
overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er
undskyldelig.
Stk. 3.
Klagen stiles til Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender
styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.
Forsøg og dispensation
§ 51.
Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser
i §§ 11-17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for
lovens område.
Tilsyn m.v
§ 52.
Undervisningsministeren fører tilsyn med
skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de
nødvendige oplysninger til dette brug. Finder undervisningsministeren,
at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler
eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan
ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den
pågældende virksomhed.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan endvidere indhente
statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder
skolernes regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler og andre aftaler.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der
skal meddeles i elektronisk form, herunder i det format, som indberetningen
skal ske i.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 53.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
§ 54.
Lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 709 af 9. september 1999, ophæves.
Stk. 2.
Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden,
er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3,
gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt
uden skolekreds eller repræsentantskab.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er
sammensat på en anden måde ifølge godkendte
vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller
repræsentantskab.
Stk. 5.
Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er
nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 6. § 39, stk. 3, tages op til revision i
folketingsåret 2003-04.
§ 55.
Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i
§ 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og
efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988
(højskoleloven), gælder fortsat for de 2 folkehøjskoler,
der før 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan
undervisning.
Stk. 2.
Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i
højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat
for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.
Stk. 3.
Bestemmelsen om fravigelse af krav til
kursuslængder i højskolelovens § 11, stk. 3,
gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar
1994.
§ 56.
Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om folkehøjskoler Retsinformation · 3. oktober 2013
- Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler Retsinformation · 27. marts 2019
- SKAT har ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger… Landsskatteretten · 24. august 2015
- 1992 LSF 271 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 6. juli 1993
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1999) - L 160 Retsinformation · 16. december 1999
- 1992 LSF 87 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER Retsinformation · 26. februar 1993