1987 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som
ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:
»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3
A.«.
2. § 3, stk. 3, nr. 2 affattes således:
»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytter af
aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.
3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet
kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast
af aktier efter § 6 A.«.
4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.
§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.
5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt
nr.:
»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt
låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge
aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån,
der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor
løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med
adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis
lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til
variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988,
inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år
som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfattet af første pkt.
Kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog højst
omlægges med et beløb svarende til renteudgifterne i afgiftsåret 1987 ganget
med 8.«.
Læs alt
6. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner«
til: »100 kr.«.
8. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget
efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte sammenligningsgrundlag opgøres efter
stk. 5.
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987
korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i
sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende
afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var
afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i
sammenligningsgrundlaget.
Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for
det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget
for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for
1987:
1988 20 pct.
1989 40 pct.
1990 60 pct.
1991 80 pct.
1992 100 pct.
Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987
korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt
nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold
til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af
afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse
svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er
nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk.
3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.
Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår
opgøres som afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter §
3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen
i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for
opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.
Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af
kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette
kapitalafkast.
Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes
med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt
6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var
afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen
har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.
9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og
3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.
10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til:
»§ 3, stk. 4, nr. 3«.
11. Efter § 6 indsættes:
» § 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af
aktiekapitalen i et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i
driften af virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af
aktieposten, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i
virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.
Stk. 3. Beregningen af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at
aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet
aktierne i hele det pågældende afgiftsår.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i
anpartsselskaber.«.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»andelskasser,»: »Postgirokontoret,» samt efter
»skatteligningen«: »eller til opgørelse af
forbrugsrenteafgift«.
2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder
for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er
at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.
3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«:
», herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og
andelsboliglån m.v.«.
4. I § 8 P, stk. 2, nr. 6, ændres »og« til:»,».
5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3.« til: »stk. 3
og«.
6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:
»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder
dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om
realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller
statsgaranteret studielån.«.
§ 3
Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.
Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr.
3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige
kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af
afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget har til formål at udvide kredsen af lån, hvor renterne er
fritaget for renteafgift, til at omfatte samtlige lån optaget før 1. januar
1988. For at renteafgiftslovens opsparingsfremmende virkning ikke svækkes, er
fritagelsen dog for afgiftsårene 1988-92 betinget af, at den afgiftspligtige
foretager en opsparing.
Generelt nedsættes afgiften i samme periode af »gamle« lån, dvs.
lån, der er optaget før 1. januar 1988. Afgiftsgrundlaget nedsættes med 3.000
kr. pr. person. Dette svarer til en årlig nedsættelse af renteafgiften med
600 kr.
Desuden afgiftsfritages lån til køb af aktier i egen virksomhed, dog på
visse betingelser.
Endvidere er formålet med lovforslaget at forenkle administrationen af
renteafgiftsloven. Dette sker bl.a. som følge af indførelsen af det ovenfor
omtalte fradrag på 3.000 kr. vedrørende »gamle« lån. Herved
fritages mange borgere for renteafgift. Desuden udbygges lønmodtageres og
pensionisters mulighed for at anvende erklæringsordningen. Dette opnås ved en
udvidelse af kredsen af oplysningspligtige efter rentekontrolordningen.
Samtidig indebærer lovforslaget en administrativ forenkling for
ligningsmyndighederne bl.a. i forbindelse med opgørelsen af afgiftsgrundlaget
efter renteafgiftsloven.
A. Ændring af renteafgiftsloven
1. Gældende regler
Renteafgiften opgøres som 20 pct. af den afgiftspligtiges afgiftsgrundlag.
Afgiftsgrundlaget opgøres som den afgiftspligtiges nettorenteudgifter
(renteudgifter - renteindtægter) fratrukket de afgiftsfri renteudgifter.
Efter de gældende regler er renter af statslige/statsgaranterede studielån,
realkreditlån, realkreditlignende lån (herunder andelsboliglån og visse
byggelån), samt nettorenteudgifter vedrørende visse former for selvstændig
skibsvirksomhed som bierhverv fritaget for renteafgift. Andre lån med pant i
fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986, er ligeledes under visse
betingelser fritaget for renteafgiften. Endvidere indgår renter på lån under
virksomhedsordningen ikke i afgiftsgrundlaget.
Der er således ikke i renteafgiftsloven en generel afgiftsfritagelse for
renter af lån optaget før lovens ikrafttrædelse. Kun visse typer af lån er
fritaget for afgiften.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer en hel eller delvis fritagelse for renteafgiften på
lån, i det omfang renteudgifterne på lånet indgår i afgiftsgrundlaget for
afgiftsåret 1987. Lempelsen har derfor virkning for alle lån, der er optaget
før 1. januar 1988.
I en overgangsperiode fra 1988 til og med 1992 er lempelsen dog betinget
af, at den afgiftspligtige foretager en opsparing. Når den afgiftspligtige
foretager en opsparing, vil dennes nettorenteudgifter alt andet lige falde.
Omvendt vil nettorenteudgifterne stige, hvis den afgiftspligtige øger sin
låntagning.
Ved beregning af lempelsen og dermed ved vurderingen af, om
nettorenteudgifterne stiger eller falder, ses der bort fra de afgiftsfritagne
renteudgifter (renter af realkreditlån, realkreditlignende lån, studielån
m.v.). Derimod indgår de afgiftsfritagne renteudgifter af lån med pant i fast
ejendom, der er afgiftsfri, fordi de er optaget før 7. oktober 1986, i disse
nettorenteudgifter. Disse renteudgifter er fortsat fritaget for renteafgift,
men nedbringelse heraf ligestilles med en nedbringelse af afgiftspligtige
renteudgifter. Nedbringelsen af disse lån indgår derfor i vurderingen af, om
den afgiftspligtige har foretaget en opsparing, der helt eller delvis
bevirker afgiftsfritagelse af »gamle« lån, dvs. lån, der er optaget
før 1. januar 1988. De således opgjorte nettorenteudgifter kaldes
sammenligningsgrundlaget for 1987, henholdsvis sammenligningsgrundlaget for
det pågældende afgiftsår.
Renteafgiften lempes, hvis sammenligningsgrundlaget for 1987 er større end
sammenligningsgrundlaget for 1988 - 92.
Der sker en fuldstændig afgiftsfritagelse, hvis sammenligningsgrundlagene
for 1988-92 på årsbasis falder med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987.
Hvis sammenligningsgrundlaget falder med mindre end 20 pct. på årsbasis
eller stiger, lægges afgiftsgrundlaget for 1987 til grund for beregningen af
afgiften for afgiftsåret. Der sker dog en nedsættelse af afgiftsgrundlaget
med 3.000 kr. For ægtefæller udgør nedsættelsen 6.000 kr.
Hvis der foretages en opsparing, men denne ikke opfylder 20 pct.s-kravet,
nedsættes renteafgiften forholdsmæssigt. Afgiftsgrundlaget for det pågældende
år opgøres i så fald som en forholdsmæssig del af det nedsatte
afgiftsgrundlag for 1987.
Er sammenligningsgrundlaget for 1988 eller senere af samme størrelse eller
større end for 1987, opgøres afgiftsgrundlaget som stigningen i
sammenligningsgrundlaget med tillæg af afgiftsgrundlaget for 1987 nedsat med
3.000 kr.
Fra og med 1993, dvs. efter overgangsperiodens udløb, er renteudgifter på
alle lån, der er optaget i henhold til en skriftlig aftale, indgået inden 1.
januar 1988, fritaget for renteafgift. Det gælder, uanset om den
afgiftspligtige har foretaget en opsparing og dermed eventuelt opnået
lempelse i afgiften i overgangsperioden 1988-92, eller om der er optaget nye
afgiftspligtige lån.
Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at lånene afvikles, at lånene
ikke forhøjes, og at løbetiden ikke forlænges. Der gælder særlige regler for
kassekreditter, se bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Endelig går lovforslaget ud på, at aktionærer og anpartshavere kan beregne
kapitalafkast af aktier i egen virksomhed. Dette betyder i realiteten, at lån
til køb af disse aktier fritages for afgift.
Det har været kritiseret, at lån til køb af aktier i den virksomhed, man
er ansat i, er belagt med renteafgift. Dette er især et problem for
iværksættere, der etablerer sig i selskabsform, og for medarbejdere, der får
tilbud om at købe aktier i virksomheden. Derfor foreslås der indført en regel
om, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har ejet mindst 10
pct. af aktiekapitalen, og som udfører et ikke uvæsentligt personligt arbejde
i selskabet, kan beregne et kapitalafkast af anskaffelsessummen for
aktierne/anparterne efter samme regler, som gælder i renteafgiftslovens § 6
om kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver.
B. Ændring af skattekontrolloven
Ved skattekontrollovens § 8 P er en nærmere angiven række
kreditformidlende selskaber m.v. pålagt pligt til uden opfordring at afgive
oplysninger til skattemyndighederne om udlånsforhold til brug for den
ligningsmæssige kontrol med rentefradragene. Denne kreds af
oplysningspligtige foreslås udvidet med visse finansieringsselskaber m.v. og
Postgirokontoret. Der er herved lagt vægt på, at kredsen af
oplysningspligtige kun udvides med større udlånsvirksomheder, og at
fortrinsvis udlån til forbrug inddrages under oplysningspligten.
C. Administrative virkninger
Lovforslaget medfører, at et betydeligt antal borgere helt bliver fritaget
for renteafgift.
For de afgiftspligtige og for ligningsmyndighederne betyder lovforslaget,
at det på lidt længere sigt bliver lettere at opgøre afgiftsgrundlaget. Et
meget stort antal afgiftspligtige vil således kunne anvende
erklæringsordningen både ved indkomstopgørelsen og ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for renteafgiften. Afgrænsningen, af hvilke
renteudgifter, der er fritaget for afgift, og hvilke, der er afgiftsbelagte,
gøres mere enkel. Endvidere indberettes renteindtægter og renteudgifter i
større omfang end hidtil, da kredsen af oplysningspligtige udvides.
De foreslåede regler for beregning af renteafgift medfører imidlertid, at
edb-systemet for beregning af renteafgiften bliver mere kompliceret.
Beregningen af sammenligningsgrundlaget medfører, at der for 1987 og årene
i overgangsperioden må opereres med et register, der omfatter samtlige
afgiftspligtige. For 1987 må der udføres en nærmere kontrol af
afgiftsgrundlaget for samtlige afgiftspligtige, bl.a. på grund af, at et
negativt afgiftsgrundlag i 1987 får betydning for beregning af renteafgift i
overgangsperioden. Det må forudses, at adskillige afgiftspligtige i
overgangsperioden vil anmode om ændring af ansættelsen for 1987 for at opnå
et negativt afgiftsgrundlag. Disse forhold kan medføre et betydeligt og
vanskeligt merarbejde for kommunerne.
Det vil formentlig være nødvendigt at udarbejde en særskilt selvangivelse,
således at de afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Der skal
således udsendes ca. 4 mill. selvangivelser.
Omkostningerne forbundet med lovforslaget skønnes i mill. kr. til: 1988
1989 1990
Personaleudgifter 2,0 3,5 3,5
EDB-udgifter 7,0 9,0 9,0
Øvrige udgifter1) 12,0 12,0 12,0
Information 2,0 2,0 2,0
I alt 23,0 26,5 26,5
1) Porto til udsendelse af selvangivelse vedrørende renteafgift, idet det
forudsættes, at denne selvangivelse ikke kan udsendes sammen med den
fortrykte selvangivelse. Hvis forslaget ikke bliver færdigbehandlet i
indeværende samling, men skal genfremsættes i 1. samling 1988/1989, vil de
for 1988 anførte udgifter blive søgt bevilget ved aktstykke til
finansudvalgets førstkommende møde den 10. august 1988.
D. Provenumæssige virkninger
Lovforslaget vil medføre et provenutab i forhold til gældende regler.
Dette skyldes dels det foreslåede nedslag på 3.000 kr. pr. person i
afgiftsgrundlaget for 1987, som benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget
for 1988-92, dels præmieringen af gældsnedbringelsen.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over størrelsen af
dette provenutab. Der foreligger således endnu ikke nogen oplysninger
vedrørende renteafgiften for 1987, som er det første år, hvor afgiften har
været i kraft. Provenuskønnet må derfor baseres på samme usikre grundlag som
ved lovens gennemførelse.
Hertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de
afgiftspligtige vil nedbringe deres nettorenteudgifter for derigennem at opnå
bortfald eller nedsættelse af renteafgiften, ligesom renteudviklingen kan
spille ind.
Det samlede provenu vedrørende afgiftsåret 1988 skønnes at andrage 1,5
mia. kr. med uændret lovgivning.
Fradraget i afgiftsgrundlaget på 3.000 kr. for enlige og 6.000 kr. for
ægtepar skønnes isoleret set at medføre et provenutab i størrelsesordenen
550-600 mill. kr. vedrørende afgiftsåret 1988 og skønnes at medføre, at ca.
400.000 husstande fritages for renteafgift.
Det forekommer rimeligt at antage, at det samlede provenutab ved
lovforslaget for afgiftsåret 1988 vil være af størrelsesordenen 750-850 mill.
kr.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Renteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988.
Behandlingen af denne lov findes omtalt i Folketingstidende 1987-1988, sp.
5571 (frems.), sp. 5837 (1. beh.), sp. 6001 (2. beh.), sp. 6004 (3. beh.) og
tillæg A sp. 3571.
Til § 1, nr. 1
For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget ikke efter de
almindelige regler i § 3. Der er tale om en overgangsperiode, hvor de nye
regler i § 3 A finder anvendelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8.
Til § 1, nr. 2
Den foreslåede ændring skal sikre, at der ikke kan foretages fradrag ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget både for aktieudbytte og beregnet
kapitalafkast efter den forelåede § 6 A, jf. nedenfor under bemærkningerne
til § 1, nr. 11.
Til § 1, nr. 3
Ændringen er en følge af indførelsen af beregning af kapitalafkast af
aktier, jf. § 1, nr. 11.
Til § 1, nr. 4
For årene efter udløbet af overgangsperioden er med enkelte undtagelser
(kassekreditter o.l.) alle lån stiftet før 1. januar 1988 fritaget for
renteafgiften. De hidtidige regler om afgiftsfritagelse for lån indgået
skriftligt før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom tilhørende den
afgiftspligtige eller dennes ægtefælle kan derfor ophæves. Heller ikke i
overgangsperioden vil der blive tale om en skærpelse af renteafgiftsloven, da
opgørelsen af afgiftsgrundlaget tager udgangspunkt i afgiftsgrundlaget for
1987, hvori disse renter ikke indgår.
Til § 1, nr. 5
Efter overgangsperiodens udløb i 1992 bortfalder renteafgiften på lån med
aftalt afvikling, såfremt lånet er optaget før 1. januar 1988. Det er en
forudsætning for afgiftsfritagelsen, at lånene ikke er aftalt forhøjet eller
forlænget siden 1. januar 1988.
Lån uden aftalt afvikling og kassekreditter vil blive omfattet af afgiften
fra 1. januar 1993, uanset oprettelsestidspunktet.
Der åbnes dog mulighed for, at lån uden aftalt afvikling og kassekreditter
oprettet før 1. januar 1988 kan omlægges til lån med aftalt afvikling.
Omlægningen skal ske inden udgangen af 1988. Lånet skal afvikles over
maksimalt 8 år som annuitetslån. Lånebeløbet kan for så vidt angår
kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse højst udgøre
renteudgifterne i 1987 ganget med 8.
De omlagte lån betragtes som »gamle« lån og fritages for afgift
efter udgangen af overgangsperioden.
Til § 1, nr. 6
Lovens § 3, stk. 5, vedrører betingelserne for afgiftsfritagelse for
renter på lån med pant i fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986.
Disse regler foreslås ophævet med § 1, nr. 4, og bestemmelsen i lovens §
3, stk. 5, kan derfor også ophæves.
Til § 1, nr. 7
Grænsen for opkrævning af renteafgift hæves fra 50 kr. til 100 kr.
I overensstemmelse med en aftale af december 1987 mellem den daværende
regering, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet blev grænsen for
afgiftsåret 1987, hvor renteafgiften kan indbetales på en særlig
pensionskonto, hævet til 500 kr. Den specielt høje grænse for afgiftsåret
1987 skyldtes et ønske om at undgå oprettelse af et betydeligt antal
pensionskonti med ubetydelige indeståender.
For afgiftsåret 1988 og senere afgiftsår er der ingen adgang til at
indbetale renteafgiften på en pensionskonto, og der er derfor ikke behov for
så høj en grænse. Grænsen fastsættes i lovforslaget til 100 kr. i
overensstemmelse med førnævnte aftale mellem den daværende regering, Det
Radikale Venstre og Socialdemokratiet.
Til § 1, nr. 8
§ 3 A indeholder de nye regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget i
overgangsperioden 1988-92.
1. Sammenligningsgrundlaget
Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget benyttes et
sammenligningsgrundlag, som er defineret i § 3 A, stk. 5, som
afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter § 3, stk. 4,
nr. 4.
Afgiftsgrundlaget efter § 3 opgøres således som de samlede
nettorenteudgifter fratrukket de afgiftsfri renteudgifter. Det er af
beregningstekniske grunde ikke hensigtsmæssigt, at renterne omfattet af § 3,
stk. 4, nr. 4, fragår ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Disse
renter tillægges derfor ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Dette
medfører dog ikke, at disse renteudgifter bliver afgiftspligtige.
Renter af lån optaget før 1. januar 1988 indgår således i
sammenligningsgrundlaget, uanset om renterne er afgiftspligtige, eller der er
tale om afgiftsfri renter på lån med pant i fast ejendom, optaget inden 7.
oktober 1986. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og de efterfølgende år
anvendes ikke som afgiftsgrundlag, men benyttes til at måle, om den
afgiftspligtige har foretaget en opsparing eller øget sin gæld. Dette er
afgørende for, hvordan afgiftsgrundlaget i denne periode opgøres.
For ægtefæller er det udviklingen i summen af sammenligningsgrundlagene,
der er afgørende for, om ægtefællerne samlet har sparet op eller har øget
deres gæld. Det er derfor også summen af sammenligningsgrundlagene, der
bestemmer opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.
2. Stigende sammenligningsgrundlag
§ 3 A, stk. 2, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget for
det pågældende år er mindst af samme størrelse som for 1987. Den
afgiftspligtige har følgelig ikke nedbragt sit afgiftsgrundlag i forhold til
1987 og skal derfor svare afgift både af 1987-grundlaget og af renterne på
den nye gæld, der er udtrykt ved stigningen i sammenligningsgrundlaget.
Den afgiftspligtige får efter stk. 7 et nedslag i afgiftsgrundlaget for
1987 på 3.000 kr., (for ægtefæller 6.000 kr.), som omtales nærmere under pkt.
6.
Eksempel:
1987
Renteudgifter 40.000 kr.
Renteindtægter 5.000 kr.
Nettorenteudgifter 35.000 kr.
Realkreditrenter 23.000 kr.
Sammenligningsgrundlag 12.000 kr.
Afgiftsfri renter på lån
optaget før 7. oktober
1986 med pant i fast ejendom 2.000 kr.
Afgiftsgrundlag 10.000 kr.
1988
Sammenligningsgrundlaget er
steget til 14.000 kr.
Afgiftsgrundlaget udgør det
nedsatte afgiftsgrundlag for
1987 + stigningen i
sammenligningsgrundlaget, dvs.
(10.000 kr. - 3.000 kr.) +
(14.000 kr. - 12.000 kr.) = 9.000 kr.
Afgift, 20 pct. af 9.000 kr. 1.800 kr.
Hvis den afgiftspligtige i 1987 havde større renteindtægter end
afgiftspligtige renteudgifter og dermed et negativt afgiftsgrundlag for 1987,
skal den afgiftspligtige kun svare afgift af den del af stigningen i
sammenligningsgrundlaget, der ligger ud over det negative afgiftsgrundlag.
Derved bevares modregningsadgangen for renteindtægter fuldt ud.
Eksempel:
1987
Renteudgifter 70.000 kr.
Renteindtægter 20.000 kr.
Nettorenteudgifter 50.000 kr.
Realkreditrenter 20.000 kr.
Sammenligningsgrundlag 30.000 kr.
Afgiftsfri renter på lån
optaget før 7. oktober 1986
med pant i fast ejendom 40.000 kr.
Negativt afgiftsgrundlag 10.000 kr.
1988
Renteudgifter 85.000 kr.
Renteindtægter 20.000 kr.
Nettorenteudgifter 65.000 kr.
Realkreditrenter 20.000 kr.
Sammenligningsgrundlag 45.000 kr.
Afgiftsgrundlaget udgør
stigningen i
sammenligningsgrundlaget -
det negative afgiftsgrundlag
for 1987, dvs.
45.000 kr. - 30.000 kr.
-10.000 kr. = 5.000 kr.
Afgift, 20 pct. af 5.000 kr. 1.000 kr.
3. Faldende sammenligningsgrundlag (mindst 20 pct. pr. år).
§ 3 A, stk. 3, omhandler den situation, hvor den afgiftspligtige har
nedbragt sit sammenligningsgrundlag med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987
pr. år. I så fald sættes afgiftsgrundlaget til 0, og den afgiftspligtige skal
ikke svare renteafgift.
Eksempel:
1987
Renteudgifter 60.000 kr.
Renteindtægter 10.000 kr.
Nettorenteudgifter 50.000 kr.
Realkreditrenter 10.000 kr.
Afgiftsgrundlag 40.000 kr.
Sammenligningsgrundlag 40.000 kr.
1988
Renteudgifterne er nedbragt
fra 60.000 kr. til 50.000 kr.
hvorved sammenligningsgrundlaget
er nedbragt fra 40.000 kr. til 30.000 kr.
Sammenligningsgrundlaget skulle
være faldet med 20 pct. af
40.000 kr., dvs. 8.000 kr.
Sammenligningsgrundlaget er
faldet med 10.000 kr.
Afgiftsgrundlaget er derfor 0 kr.
Afgift 0 kr.
4. Faldende sammenligningsgrundlag (under 20 pct. pr. år).
§ 3 A, stk. 4, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget er
nedbragt i forhold til 1987, men ikke med mindst 20 pct. af afgiftsgrundlaget
for 1987 pr. år. I denne situation fritages den afgiftspligtige kun delvis
for at svare renteafgift af afgiftsgrundlaget for 1987. Ligesom i § 3 A, stk.
2, gives et nedslag i afgiftsgrundlaget for 1987 på 3.000 kr. (for ægtefæller
6.000 kr.). Fritagelsen for renteafgift svarer forholdsmæssigt til
nedbringelsen af sammenligningsgrundlaget.
Eksempel:
Har den afgiftspligtige i 1988, hvor den krævede nedbringelse er på 20
pct., nedbragt sit sammenligningsgrundlag med f.eks. 5 pct. af
afgiftsgrundlaget for 1987, bliver den pågældende fritaget for afgift af 5/20
af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987. Afgiftsgrundlaget for 1988 bliver
således 15/20 eller 75 pct. af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987.
1987
Renteudgifter 90.000 kr.
Renteindtægter 20.000 kr.
Nettorenteudgifter 70.000 kr.
Realkreditrenter 45.000 kr.
Sammenligningsgrundlag 25.000 kr.
Afgiftsfri renter på lån
optaget før 7. oktober 1986
med pant i fast ejendom 5.000 kr.
Afgiftsgrundlag 20.000 kr.
1988
Renteindtægterne er øget,
hvorved sammenligningsgrundlaget
er nedbragt til 24.000 kr.
Sammenligningsgrundlaget skulle
være faldet med 20 pct. af
20.000 kr., dvs. 4.000 kr.
Sammenligningsgrundlaget er kun
faldet med 1.000 kr.
Den afgiftspligtige mangler at
nedbringe sit sammenlignings
grundlag med 3.000 kr.
Afgiftsgrundlaget udgør 3/4 af
afgiftsgrundlaget for 1987
nedsat efter stk. 7
3 x (20.000 kr. - 3.000 kr.)=
---------------------------- 12.750 kr.
4
Afgift, 20 pct. 2.550 kr.
5. Korrektion af afgiftsgrundlaget for 1987
Som nævnt i bemærkningerne til § 3 A, stk. 2 og stk. 4, korrigeres
afgiftsgrundlaget for 1987 efter stk. 6 for evt. kapitalafkastberegning af
aktier efter § 6 A. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for
kapitalafkastberegning af aktier, vil kapitalafkastet nedsætte
sammenligningsgrundlaget for 1987. Beregning af kapitalafkast i
overgangsperioden 1988-92 vil ikke bevirke et fald i
sammenligningsgrundlaget. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne
for kapitalafkastberegning, må afgiftsgrundlaget for 1987 derfor korrigeres.
Korrektionen er uden betydning for afgiftsberegningen for afgiftsåret 1987 og
vedrører alene afgiftsårene 1988-92.
For aktionærer, der ikke i 1987 opfyldte betingelserne for
kapitalafkastberegning af aktier, vil sammenligningsgrundlaget falde, når
afkastet medregnes i senere år.
6. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget for 1987
For afgiftspligtige med positivt afgiftsgrundlag i 1987 gives der
endvidere efter stk. 7 en nedsættelse i afgiftsgrundlaget for 1987. Denne
nedsættelse benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget i de følgende år i
overgangsperioden. Nedslaget har derfor ikke betydning for den afgift, der
beregnes for afgiftsåret 1987. Nedslaget udgør 3.000 kr. for enlige og 6.000
kr. for ægtefæller. Afgiftsgrundlaget for 1987 kan dog ikke ved dette nedslag
nedsættes til mindre end 0.
Nedslaget vedrører alene de »gamle« afgiftspligtige renter
udtrykt ved afgiftsgrundlaget for 1987 og kan ikke nedsætte en eventuel
stigning i sammenligningsgrundlaget. En stigning i sammenligningsgrundlaget
afgiftsbelægges således fuldt ud.
Er afgiftsgrundlaget i forvejen, dvs. før nedslaget, negativt, gives der
intet nedslag i afgiftsgrundlaget. Det negative afgiftsgrundlag fragår
derimod som nævnt under beskrivelsen af § 3 A, stk. 2, i stigningen i
sammenligningsgrundlaget, hvorved den fulde modregningsadgang med
renteindtægter bevares.
Til § 1, nr. 9 og 10
Ændringerne er redaktionelle.
Til § 1, nr. 11
Det foreslås, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har
ejet mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og som i ikke uvæsentligt
omfang deltager i selskabets drift, kan beregne et kapitalafkast af
anskaffelsessummen for aktierne. Kapitalafkastet fragår i den
afgiftspligtiges renteudgifter på samme måde som kapitalafkast af fysiske
erhvervsaktiver efter renteafgiftslovens § 6.
Ved kapitalafkastberegningen sker der - under de anførte betingelser - i
realiteten en afgiftsfritagelse af renter på lån, der anvendes til køb af
aktier i egen virksomhed.
Når en aktionær kan beregne kapitalafkast efter den foreslåede
bestemmelse, er der ikke adgang til også at fradrage et eventuelt
aktieudbytte og skattegodtgørelse heraf i renteudgifterne ved opgørelse af
afgiftsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Afgørelsen af, om den afgiftspligtiges deltagelse i virksomhedens drift
har været af ikke uvæsentlig omfang beror på en konkret bedømmelse af
samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan der
som vejledende norm lægges vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer
månedligt. I øvrigt vil den praksis, der har dannet sig vedrørende
arbejdstidskravet i investeringsfonds- og etableringskontoloven være
vejledende ved bedømmelsen af den afgiftspligtiges deltagelse i virksomheden.
Det er en betingelse for beregning af kapitalafkast, at aktierne har været
ejet af den afgiftspligtige i hele det pågældende afgiftsår.
Aktionærer, der som led i deres erhvervsvirksomhed driver handel med
aktier, er ikke omfattet af bestemmelsen. Afgrænsningen af næringsdrivende
følger bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3 om næringsaktier.
Til § 2
Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 308 af 25. maj 1987, jf.
Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, sp. 7449, 7990, 11927 og 12277;
tillæg A, sp. 4365 og tillæg B, sp. 2053.
Til § 2, nr. 1
Efter forslaget pålægges Postgirokontoret pligt til at oplyse om
udlånsforhold på samme måde som pengeinstitutter m.v. Postgirokontoret er i
forvejen oplysningspligtig efter skattekontrollovens § 8 H. Forslaget er en
konsekvens af, at Postgirokontoret er påbegyndt udlånsvirksomhed.
Postgirokontorets virksomhed udøves i henhold til Postloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983 med senere ændringer.
De oplysninger, som de oplysningspligtige skal indberette til
skattemyndighederne, skal fremover ikke udelukkende benyttes til
skatteligningen, men også til brug for opgørelsen af grundlaget for beregning
af forbrugsrenteafgift. Visse oplysninger, jf. de foreslåede ændringer i § 2,
nr. 3-6, er udelukkende til brug herfor.
Til § 2, nr. 2
Ved finansieringsselskaber m.v. forstås økonomiske enheder, der driver
virksomhed ved pengeudlån eller pengeanbringelse.
Med afgrænsningen til finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis
primære virksomhed er at yde eller formidle udlån, opnås, at fortrinsvis lån
til forbrug ydet af større udlånsvirksomheder inddrages under
oplysningspligten.
I de senere år er der opstået en række selskaber af denne art, der
specielt sigter på at finansiere køb af bl.a. biler, campingvogne og
lystbåde.
Selskabets primære virksomhed vil normalt afspejles i selskabets navn
eller fremgå af selskabets vedtægter, men det afgørende er karakteren af den
faktisk udøvede virksomhed. Ved bedømmelsen heraf vil sammensætningen af
selskabets aktiver og kilderne til selskabets indtægter være vejledende
momenter.
Til § 2, nr. 3
Den foreslåede bestemmelse har kun betydning for oplysningspligtige, der
kan yde realkreditlignende lån, jf. lov nr. 689 af 17. oktober 1986 om
realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.
Oplysningspligtige pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v., der kan
yde realkreditlignende lån, skal ved indberetningen af renteudgifter til
skattemyndighederne markere, når der er tale om renter af et
realkreditlignende lån. Dette skyldes, at renteudgifter på realkreditlignende
lån er fritaget for renteafgift, jf. renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 2.
Denne markering er et led i, at et større antal afgiftspligtige får mulighed
for at anvende erklæringsordningen for renteafgift.
Til § 2, nr. 4 og 5
Ændringerne er redaktionelle.
Til § 2, nr. 6
Pengeinstitutter m.v., der er oplysningspligtige efter § 8 P, skal efter
forslaget oplyse, om et lån er ydet 1. januar 1988 eller senere.
Denne oplysning har betydning for opgørelsen af renteafgiftsgrundlaget,
idet kun renter af lån, der er optaget før 1. januar 1988, kan være
afgiftsfritaget efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5.
Kassekreditter m.v., der omlægges inden 1. januar 1989 og derfor er
afgiftsfri efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, skal indberettes
som lån optaget før 1. januar 1988.
Da renter af realkreditlån, realkreditlignende lån og visse studielån
altid er afgiftsfritaget efter renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, er
stiftelsesdatoen for sådanne lån uden betydning for opgørelsen af
renteafgiftsgrundlaget. Det skal derfor ikke for disse lån markeres, om de er
ydet efter den nævnte dato.
Til § 3
Det foreslås, at ændringen af renteafgiftsloven har virkning fra og med
afgiftsåret 1988.
Efter stk. 2 foreslås det, at udvidelsen af kredsen af oplysningspligtige,
jf. § 2, nr. 1 og 2, først har virkning fra og med kalenderåret 1989. Disse
oplysningspligtige skal således første gang foretage indberetning af
renteudgifter m.v. til skattemyndighederne i 1990. Dette skyldes hensynet
til, at de nye oplysningspligtige får den nødvendige tid til at indrette sig
herpå, herunder at tilpasse deres edb-systemer.
De kreditformidlende institutter, der allerede er oplysningspligtige efter
§ 8 P, skal dog efter forslaget indberette de oplysninger om lånetype og
stiftelsesdato, der er foreslået som § 2, nr. 3-6, allerede fra og med
kalenderåret 1988.
I stk. 3 foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
regler vedrørende afgivelse af kontroloplysninger til brug for beregning af
afgiftsgrundlaget i overgangsperioden 1988-92. Det kan eventuelt blive
nødvendigt at indhente oplysninger fra oplysningspligtige pengeinstitutter
m.v. for at beregne sammenligningsgrundlaget for 1987, herunder om byggelån
fritaget for renteafgift efter de hidtidige regler i § 3, stk. 4, nr. 3, 2.
pkt.
Til brug for beregning af sammenligningsgrundlaget for 1987 vil det være
nødvendigt, at den afgiftspligtige afgiver visse oplysninger for afgiftsåret
1987. Det drejer sig om renteudgifter i 1987 på lån med pant i fast ejendom,
der er optaget før 7. oktober 1986. Endvidere skal den afgiftspligtige oplyse
anskaffelsessum for aktier, der berettiger til kapitalafkast efter den
foreslåede § 6 A, jf. § 1, nr. 11. Det vil formentlig være nødvendigt at
udarbejde en særskilt renteafgiftsselvangivelse, således at de
afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Hjemmel til at
indkræve disse oplysninger findes i § 9 i renteafgiftsloven.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som
ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 fortages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:
»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3
A.«.
§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3.
Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter
kildeskattelovens § 22.
2. § 3, stk. 3, nr. 2, affattes således:
»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af
aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.
3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet
kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast
af aktier efter § 6 A.«.
4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.
§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.
5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt
nr.:
»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt
låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge
aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån,
der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor
løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med
adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis
lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til
variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988,
inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år
som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfatter af første pkt.
Kassekreditterne og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog
højst omlægges med et beløb svarende til renterne i afgiftsåret 1987 ganget
med 8.«.
6. § 3, stk. 5, ophæves.
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner«
til: »100 kr.«.
§ 3. Afgiften udgår 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de i
stk. 2 nævnte renteudgifter nedat med de i stk. 3 nævnte renteindtægter og
med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.
Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter
1) samlede renteudgifter og
2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk., 4, sidste pkt.
Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter
1) samlede renteindtægter,
2) samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A,
3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf.
selskabsskattelovens § 17 A, og
4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og beregnet
kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.
Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb,
nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af
1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,
2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om
realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt renter af
realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i lov om realkreditlignende
lån og andelsboliglån m.v.,
3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt der er
tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den
afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod sikkerhed i tinglyste
sælgerpantebreve i fast ejendom, der tidligere har tilhørt den
afgiftspligtige eller dennes ægtefælle. Endvidere medregnes i afgiftsårene
1987-89 renter af byggelån omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift.
Renter af kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse
er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,
4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den
skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvis
virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks
Skibskreditfond.
Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er betinget
af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået
skriftligt før den 7. oktober 1986, og af, at der inden dette tidspunkt er
indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i
tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere
efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over
en periode på mindst 8 år.
Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til
provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld behandles
ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter vedrørende gælden. Det samme
gælder løbende bidrag til realkreditinstitutters reservefonde.
Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke.
Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.
8. Efter § 3 indsættes:
» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 inkl. opgøres
afgiftsgrundlaget efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte
sammenligningsgrundlagene opgøres efter stk. 5.
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987
korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i
sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende
afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var
afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i
sammenligningsgrundlaget.
Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for
det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget
for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for
1987:
1988 20 pct.
1989 40 pct.
1990 60 pct.
1991 80 pct.
1992 100 pct.
Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987
korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt
nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold
til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af
afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse
svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er
nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk.
3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.
Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår
opgøres som afgiftgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter §
3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen
i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for
opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.
Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af
kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette
kapitalafkast.
Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes
med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt
6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var
afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen
har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.
9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og
3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.
§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der
for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i
virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår kun i
afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom,
som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme,
hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en
tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.
10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4 nr. 4« til:
»§ 3, stk. 4, nr. 3«.
§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i
virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virkosmheden efter stk.
2-4.
Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i
virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de
erhvervsmæssige fysike aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter
ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudgående år.
Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien
af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk.
2.
Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med
renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 4, nr. 2
og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet
kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr.
Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med
nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke
nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.
11. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i
et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i driften af
virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af aktieposten, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i
virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.
Stk. 3. Beregning af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at
aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet
aktierne i hele det pågældende afgiftsår.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i
anpartsselskaber.«.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988,
foretages følgende ændringer:
1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»andelskasser«: », Postgirokontoret,» samt efter
»skatteligningen«: »eller til opgørelse af
forbrugsrenteafgift«.
2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder
for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er
at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.
3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«:
», herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og
andelsboliglån m.v.«.
4. I § 8 P, stk. 2 nr. 6, ændres »og« til: »,».
5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3,» til:
»stk. 3 og«.
6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:
»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder
dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om
realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller
statsgaranteret studielån.«.
§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks Hypotekbank
og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, realkreditinstitutter,
Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser,
forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater, der som led i
deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug
ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte
oplysninger til skattemyndighederne. Skatteministeren kan bestemme, at
betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på
tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.
Stk. 2. Indberetningen skal indeholode oplysninger til identifikation af
låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte
låneforhold skal oplyses:
1) lånetype,
2) tilskrevne eller forfaldne renter,
3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og
b),
4) reservefonds- og administrationsbidag, jf. ligningslovens § 15 J, stk.
5,
5) dato for rentetilskrivning,
6) gæld pr. 31. december og
7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag
af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der
skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når
praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe
oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om
indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i
udlandet.
Stk. 4. Hvis betalingen vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig
efter § 8 Q, gælder indberetningnspligten efter stk. 1 ikke.
Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det
kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede
oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underetningen skal indeholde
andre oplysninger om lånet.
§ 3
Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.
Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr.
3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige
kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af
afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1988 LSF 47 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG AF SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN OG UDVIDELSE AF RENTEKONTROLORDNINGEN) Retsinformation · 17. maj 1989
- 1987 LSF 2 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN (INGEN KARTOFFELSKAT) Retsinformation · 21. juni 1988
- 1986 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR L 5 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 71 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 69 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN Retsinformation · 21. maj 1988
- Forbrugsrenteafgift - beregnet kapitalafkast (* 1) Retsinformation · 25. september 1997