Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 35 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN OG SKATTEKONTROLLOVEN (LEMPELSE AF FORBRUGSRENTEAFGIFTEN)

1987/2 LSF 35Lovforslag som fremsatFolketinget27. juli 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som

ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:

»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3

A.«.

2. § 3, stk. 3, nr. 2 affattes således:

»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytter af

aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.

3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet

kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast

af aktier efter § 6 A.«.

4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.

§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.

5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt

nr.:

»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt

låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge

aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån,

der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor

løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med

adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis

lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til

variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988,

inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år

som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfattet af første pkt.

Kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog højst

omlægges med et beløb svarende til renteudgifterne i afgiftsåret 1987 ganget

med 8.«.

Læs alt

6. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner«

til: »100 kr.«.

8. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget

efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte sammenligningsgrundlag opgøres efter

stk. 5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987

korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i

sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende

afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var

afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i

sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for

det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget

for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for

1987:

1988 20 pct.

1989 40 pct.

1990 60 pct.

1991 80 pct.

1992 100 pct.

Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987

korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt

nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold

til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af

afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse

svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er

nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk.

3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.

Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår

opgøres som afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter §

3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen

i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for

opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af

kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette

kapitalafkast.

Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes

med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt

6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var

afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen

har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.

9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og

3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.

10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 4« til:

»§ 3, stk. 4, nr. 3«.

11. Efter § 6 indsættes:

» § 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af

aktiekapitalen i et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i

driften af virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af

aktieposten, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i

virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.

Stk. 3. Beregningen af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at

aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet

aktierne i hele det pågældende afgiftsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i

anpartsselskaber.«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»andelskasser,»: »Postgirokontoret,» samt efter

»skatteligningen«: »eller til opgørelse af

forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder

for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er

at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«:

», herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og

andelsboliglån m.v.«.

4. I § 8 P, stk. 2, nr. 6, ændres »og« til:»,».

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3.« til: »stk. 3

og«.

6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:

»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder

dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om

realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller

statsgaranteret studielån.«.

§ 3

Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr.

3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige

kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af

afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget har til formål at udvide kredsen af lån, hvor renterne er

fritaget for renteafgift, til at omfatte samtlige lån optaget før 1. januar

1988. For at renteafgiftslovens opsparingsfremmende virkning ikke svækkes, er

fritagelsen dog for afgiftsårene 1988-92 betinget af, at den afgiftspligtige

foretager en opsparing.

Generelt nedsættes afgiften i samme periode af »gamle« lån, dvs.

lån, der er optaget før 1. januar 1988. Afgiftsgrundlaget nedsættes med 3.000

kr. pr. person. Dette svarer til en årlig nedsættelse af renteafgiften med

600 kr.

Desuden afgiftsfritages lån til køb af aktier i egen virksomhed, dog på

visse betingelser.

Endvidere er formålet med lovforslaget at forenkle administrationen af

renteafgiftsloven. Dette sker bl.a. som følge af indførelsen af det ovenfor

omtalte fradrag på 3.000 kr. vedrørende »gamle« lån. Herved

fritages mange borgere for renteafgift. Desuden udbygges lønmodtageres og

pensionisters mulighed for at anvende erklæringsordningen. Dette opnås ved en

udvidelse af kredsen af oplysningspligtige efter rentekontrolordningen.

Samtidig indebærer lovforslaget en administrativ forenkling for

ligningsmyndighederne bl.a. i forbindelse med opgørelsen af afgiftsgrundlaget

efter renteafgiftsloven.

A. Ændring af renteafgiftsloven

1. Gældende regler

Renteafgiften opgøres som 20 pct. af den afgiftspligtiges afgiftsgrundlag.

Afgiftsgrundlaget opgøres som den afgiftspligtiges nettorenteudgifter

(renteudgifter - renteindtægter) fratrukket de afgiftsfri renteudgifter.

Efter de gældende regler er renter af statslige/statsgaranterede studielån,

realkreditlån, realkreditlignende lån (herunder andelsboliglån og visse

byggelån), samt nettorenteudgifter vedrørende visse former for selvstændig

skibsvirksomhed som bierhverv fritaget for renteafgift. Andre lån med pant i

fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986, er ligeledes under visse

betingelser fritaget for renteafgiften. Endvidere indgår renter på lån under

virksomhedsordningen ikke i afgiftsgrundlaget.

Der er således ikke i renteafgiftsloven en generel afgiftsfritagelse for

renter af lån optaget før lovens ikrafttrædelse. Kun visse typer af lån er

fritaget for afgiften.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer en hel eller delvis fritagelse for renteafgiften på

lån, i det omfang renteudgifterne på lånet indgår i afgiftsgrundlaget for

afgiftsåret 1987. Lempelsen har derfor virkning for alle lån, der er optaget

før 1. januar 1988.

I en overgangsperiode fra 1988 til og med 1992 er lempelsen dog betinget

af, at den afgiftspligtige foretager en opsparing. Når den afgiftspligtige

foretager en opsparing, vil dennes nettorenteudgifter alt andet lige falde.

Omvendt vil nettorenteudgifterne stige, hvis den afgiftspligtige øger sin

låntagning.

Ved beregning af lempelsen og dermed ved vurderingen af, om

nettorenteudgifterne stiger eller falder, ses der bort fra de afgiftsfritagne

renteudgifter (renter af realkreditlån, realkreditlignende lån, studielån

m.v.). Derimod indgår de afgiftsfritagne renteudgifter af lån med pant i fast

ejendom, der er afgiftsfri, fordi de er optaget før 7. oktober 1986, i disse

nettorenteudgifter. Disse renteudgifter er fortsat fritaget for renteafgift,

men nedbringelse heraf ligestilles med en nedbringelse af afgiftspligtige

renteudgifter. Nedbringelsen af disse lån indgår derfor i vurderingen af, om

den afgiftspligtige har foretaget en opsparing, der helt eller delvis

bevirker afgiftsfritagelse af »gamle« lån, dvs. lån, der er optaget

før 1. januar 1988. De således opgjorte nettorenteudgifter kaldes

sammenligningsgrundlaget for 1987, henholdsvis sammenligningsgrundlaget for

det pågældende afgiftsår.

Renteafgiften lempes, hvis sammenligningsgrundlaget for 1987 er større end

sammenligningsgrundlaget for 1988 - 92.

Der sker en fuldstændig afgiftsfritagelse, hvis sammenligningsgrundlagene

for 1988-92 på årsbasis falder med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987.

Hvis sammenligningsgrundlaget falder med mindre end 20 pct. på årsbasis

eller stiger, lægges afgiftsgrundlaget for 1987 til grund for beregningen af

afgiften for afgiftsåret. Der sker dog en nedsættelse af afgiftsgrundlaget

med 3.000 kr. For ægtefæller udgør nedsættelsen 6.000 kr.

Hvis der foretages en opsparing, men denne ikke opfylder 20 pct.s-kravet,

nedsættes renteafgiften forholdsmæssigt. Afgiftsgrundlaget for det pågældende

år opgøres i så fald som en forholdsmæssig del af det nedsatte

afgiftsgrundlag for 1987.

Er sammenligningsgrundlaget for 1988 eller senere af samme størrelse eller

større end for 1987, opgøres afgiftsgrundlaget som stigningen i

sammenligningsgrundlaget med tillæg af afgiftsgrundlaget for 1987 nedsat med

3.000 kr.

Fra og med 1993, dvs. efter overgangsperiodens udløb, er renteudgifter på

alle lån, der er optaget i henhold til en skriftlig aftale, indgået inden 1.

januar 1988, fritaget for renteafgift. Det gælder, uanset om den

afgiftspligtige har foretaget en opsparing og dermed eventuelt opnået

lempelse i afgiften i overgangsperioden 1988-92, eller om der er optaget nye

afgiftspligtige lån.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at lånene afvikles, at lånene

ikke forhøjes, og at løbetiden ikke forlænges. Der gælder særlige regler for

kassekreditter, se bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Endelig går lovforslaget ud på, at aktionærer og anpartshavere kan beregne

kapitalafkast af aktier i egen virksomhed. Dette betyder i realiteten, at lån

til køb af disse aktier fritages for afgift.

Det har været kritiseret, at lån til køb af aktier i den virksomhed, man

er ansat i, er belagt med renteafgift. Dette er især et problem for

iværksættere, der etablerer sig i selskabsform, og for medarbejdere, der får

tilbud om at købe aktier i virksomheden. Derfor foreslås der indført en regel

om, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har ejet mindst 10

pct. af aktiekapitalen, og som udfører et ikke uvæsentligt personligt arbejde

i selskabet, kan beregne et kapitalafkast af anskaffelsessummen for

aktierne/anparterne efter samme regler, som gælder i renteafgiftslovens § 6

om kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver.

B. Ændring af skattekontrolloven

Ved skattekontrollovens § 8 P er en nærmere angiven række

kreditformidlende selskaber m.v. pålagt pligt til uden opfordring at afgive

oplysninger til skattemyndighederne om udlånsforhold til brug for den

ligningsmæssige kontrol med rentefradragene. Denne kreds af

oplysningspligtige foreslås udvidet med visse finansieringsselskaber m.v. og

Postgirokontoret. Der er herved lagt vægt på, at kredsen af

oplysningspligtige kun udvides med større udlånsvirksomheder, og at

fortrinsvis udlån til forbrug inddrages under oplysningspligten.

C. Administrative virkninger

Lovforslaget medfører, at et betydeligt antal borgere helt bliver fritaget

for renteafgift.

For de afgiftspligtige og for ligningsmyndighederne betyder lovforslaget,

at det på lidt længere sigt bliver lettere at opgøre afgiftsgrundlaget. Et

meget stort antal afgiftspligtige vil således kunne anvende

erklæringsordningen både ved indkomstopgørelsen og ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget for renteafgiften. Afgrænsningen, af hvilke

renteudgifter, der er fritaget for afgift, og hvilke, der er afgiftsbelagte,

gøres mere enkel. Endvidere indberettes renteindtægter og renteudgifter i

større omfang end hidtil, da kredsen af oplysningspligtige udvides.

De foreslåede regler for beregning af renteafgift medfører imidlertid, at

edb-systemet for beregning af renteafgiften bliver mere kompliceret.

Beregningen af sammenligningsgrundlaget medfører, at der for 1987 og årene

i overgangsperioden må opereres med et register, der omfatter samtlige

afgiftspligtige. For 1987 må der udføres en nærmere kontrol af

afgiftsgrundlaget for samtlige afgiftspligtige, bl.a. på grund af, at et

negativt afgiftsgrundlag i 1987 får betydning for beregning af renteafgift i

overgangsperioden. Det må forudses, at adskillige afgiftspligtige i

overgangsperioden vil anmode om ændring af ansættelsen for 1987 for at opnå

et negativt afgiftsgrundlag. Disse forhold kan medføre et betydeligt og

vanskeligt merarbejde for kommunerne.

Det vil formentlig være nødvendigt at udarbejde en særskilt selvangivelse,

således at de afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Der skal

således udsendes ca. 4 mill. selvangivelser.

Omkostningerne forbundet med lovforslaget skønnes i mill. kr. til: 1988

1989 1990

Personaleudgifter 2,0 3,5 3,5

EDB-udgifter 7,0 9,0 9,0

Øvrige udgifter1) 12,0 12,0 12,0

Information 2,0 2,0 2,0

I alt 23,0 26,5 26,5

1) Porto til udsendelse af selvangivelse vedrørende renteafgift, idet det

forudsættes, at denne selvangivelse ikke kan udsendes sammen med den

fortrykte selvangivelse. Hvis forslaget ikke bliver færdigbehandlet i

indeværende samling, men skal genfremsættes i 1. samling 1988/1989, vil de

for 1988 anførte udgifter blive søgt bevilget ved aktstykke til

finansudvalgets førstkommende møde den 10. august 1988.

D. Provenumæssige virkninger

Lovforslaget vil medføre et provenutab i forhold til gældende regler.

Dette skyldes dels det foreslåede nedslag på 3.000 kr. pr. person i

afgiftsgrundlaget for 1987, som benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget

for 1988-92, dels præmieringen af gældsnedbringelsen.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over størrelsen af

dette provenutab. Der foreligger således endnu ikke nogen oplysninger

vedrørende renteafgiften for 1987, som er det første år, hvor afgiften har

været i kraft. Provenuskønnet må derfor baseres på samme usikre grundlag som

ved lovens gennemførelse.

Hertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de

afgiftspligtige vil nedbringe deres nettorenteudgifter for derigennem at opnå

bortfald eller nedsættelse af renteafgiften, ligesom renteudviklingen kan

spille ind.

Det samlede provenu vedrørende afgiftsåret 1988 skønnes at andrage 1,5

mia. kr. med uændret lovgivning.

Fradraget i afgiftsgrundlaget på 3.000 kr. for enlige og 6.000 kr. for

ægtepar skønnes isoleret set at medføre et provenutab i størrelsesordenen

550-600 mill. kr. vedrørende afgiftsåret 1988 og skønnes at medføre, at ca.

400.000 husstande fritages for renteafgift.

Det forekommer rimeligt at antage, at det samlede provenutab ved

lovforslaget for afgiftsåret 1988 vil være af størrelsesordenen 750-850 mill.

kr.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Renteafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988.

Behandlingen af denne lov findes omtalt i Folketingstidende 1987-1988, sp.

5571 (frems.), sp. 5837 (1. beh.), sp. 6001 (2. beh.), sp. 6004 (3. beh.) og

tillæg A sp. 3571.

Til § 1, nr. 1

For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget ikke efter de

almindelige regler i § 3. Der er tale om en overgangsperiode, hvor de nye

regler i § 3 A finder anvendelse, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til § 1, nr. 2

Den foreslåede ændring skal sikre, at der ikke kan foretages fradrag ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget både for aktieudbytte og beregnet

kapitalafkast efter den forelåede § 6 A, jf. nedenfor under bemærkningerne

til § 1, nr. 11.

Til § 1, nr. 3

Ændringen er en følge af indførelsen af beregning af kapitalafkast af

aktier, jf. § 1, nr. 11.

Til § 1, nr. 4

For årene efter udløbet af overgangsperioden er med enkelte undtagelser

(kassekreditter o.l.) alle lån stiftet før 1. januar 1988 fritaget for

renteafgiften. De hidtidige regler om afgiftsfritagelse for lån indgået

skriftligt før 7. oktober 1986 med pant i fast ejendom tilhørende den

afgiftspligtige eller dennes ægtefælle kan derfor ophæves. Heller ikke i

overgangsperioden vil der blive tale om en skærpelse af renteafgiftsloven, da

opgørelsen af afgiftsgrundlaget tager udgangspunkt i afgiftsgrundlaget for

1987, hvori disse renter ikke indgår.

Til § 1, nr. 5

Efter overgangsperiodens udløb i 1992 bortfalder renteafgiften på lån med

aftalt afvikling, såfremt lånet er optaget før 1. januar 1988. Det er en

forudsætning for afgiftsfritagelsen, at lånene ikke er aftalt forhøjet eller

forlænget siden 1. januar 1988.

Lån uden aftalt afvikling og kassekreditter vil blive omfattet af afgiften

fra 1. januar 1993, uanset oprettelsestidspunktet.

Der åbnes dog mulighed for, at lån uden aftalt afvikling og kassekreditter

oprettet før 1. januar 1988 kan omlægges til lån med aftalt afvikling.

Omlægningen skal ske inden udgangen af 1988. Lånet skal afvikles over

maksimalt 8 år som annuitetslån. Lånebeløbet kan for så vidt angår

kassekreditter og andre lån med adgang til variabel udnyttelse højst udgøre

renteudgifterne i 1987 ganget med 8.

De omlagte lån betragtes som »gamle« lån og fritages for afgift

efter udgangen af overgangsperioden.

Til § 1, nr. 6

Lovens § 3, stk. 5, vedrører betingelserne for afgiftsfritagelse for

renter på lån med pant i fast ejendom, der er optaget før 7. oktober 1986.

Disse regler foreslås ophævet med § 1, nr. 4, og bestemmelsen i lovens §

3, stk. 5, kan derfor også ophæves.

Til § 1, nr. 7

Grænsen for opkrævning af renteafgift hæves fra 50 kr. til 100 kr.

I overensstemmelse med en aftale af december 1987 mellem den daværende

regering, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet blev grænsen for

afgiftsåret 1987, hvor renteafgiften kan indbetales på en særlig

pensionskonto, hævet til 500 kr. Den specielt høje grænse for afgiftsåret

1987 skyldtes et ønske om at undgå oprettelse af et betydeligt antal

pensionskonti med ubetydelige indeståender.

For afgiftsåret 1988 og senere afgiftsår er der ingen adgang til at

indbetale renteafgiften på en pensionskonto, og der er derfor ikke behov for

så høj en grænse. Grænsen fastsættes i lovforslaget til 100 kr. i

overensstemmelse med førnævnte aftale mellem den daværende regering, Det

Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Til § 1, nr. 8

§ 3 A indeholder de nye regler for opgørelse af afgiftsgrundlaget i

overgangsperioden 1988-92.

1. Sammenligningsgrundlaget

Til brug for opgørelsen af afgiftsgrundlaget benyttes et

sammenligningsgrundlag, som er defineret i § 3 A, stk. 5, som

afgiftsgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter § 3, stk. 4,

nr. 4.

Afgiftsgrundlaget efter § 3 opgøres således som de samlede

nettorenteudgifter fratrukket de afgiftsfri renteudgifter. Det er af

beregningstekniske grunde ikke hensigtsmæssigt, at renterne omfattet af § 3,

stk. 4, nr. 4, fragår ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Disse

renter tillægges derfor ved opgørelsen af sammenligningsgrundlaget. Dette

medfører dog ikke, at disse renteudgifter bliver afgiftspligtige.

Renter af lån optaget før 1. januar 1988 indgår således i

sammenligningsgrundlaget, uanset om renterne er afgiftspligtige, eller der er

tale om afgiftsfri renter på lån med pant i fast ejendom, optaget inden 7.

oktober 1986. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og de efterfølgende år

anvendes ikke som afgiftsgrundlag, men benyttes til at måle, om den

afgiftspligtige har foretaget en opsparing eller øget sin gæld. Dette er

afgørende for, hvordan afgiftsgrundlaget i denne periode opgøres.

For ægtefæller er det udviklingen i summen af sammenligningsgrundlagene,

der er afgørende for, om ægtefællerne samlet har sparet op eller har øget

deres gæld. Det er derfor også summen af sammenligningsgrundlagene, der

bestemmer opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

2. Stigende sammenligningsgrundlag

§ 3 A, stk. 2, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget for

det pågældende år er mindst af samme størrelse som for 1987. Den

afgiftspligtige har følgelig ikke nedbragt sit afgiftsgrundlag i forhold til

1987 og skal derfor svare afgift både af 1987-grundlaget og af renterne på

den nye gæld, der er udtrykt ved stigningen i sammenligningsgrundlaget.

Den afgiftspligtige får efter stk. 7 et nedslag i afgiftsgrundlaget for

1987 på 3.000 kr., (for ægtefæller 6.000 kr.), som omtales nærmere under pkt.

6.

Eksempel:

1987

Renteudgifter 40.000 kr.

Renteindtægter 5.000 kr.

Nettorenteudgifter 35.000 kr.

Realkreditrenter 23.000 kr.

Sammenligningsgrundlag 12.000 kr.

Afgiftsfri renter på lån

optaget før 7. oktober

1986 med pant i fast ejendom 2.000 kr.

Afgiftsgrundlag 10.000 kr.

1988

Sammenligningsgrundlaget er

steget til 14.000 kr.

Afgiftsgrundlaget udgør det

nedsatte afgiftsgrundlag for

1987 + stigningen i

sammenligningsgrundlaget, dvs.

(10.000 kr. - 3.000 kr.) +

(14.000 kr. - 12.000 kr.) = 9.000 kr.

Afgift, 20 pct. af 9.000 kr. 1.800 kr.

Hvis den afgiftspligtige i 1987 havde større renteindtægter end

afgiftspligtige renteudgifter og dermed et negativt afgiftsgrundlag for 1987,

skal den afgiftspligtige kun svare afgift af den del af stigningen i

sammenligningsgrundlaget, der ligger ud over det negative afgiftsgrundlag.

Derved bevares modregningsadgangen for renteindtægter fuldt ud.

Eksempel:

1987

Renteudgifter 70.000 kr.

Renteindtægter 20.000 kr.

Nettorenteudgifter 50.000 kr.

Realkreditrenter 20.000 kr.

Sammenligningsgrundlag 30.000 kr.

Afgiftsfri renter på lån

optaget før 7. oktober 1986

med pant i fast ejendom 40.000 kr.

Negativt afgiftsgrundlag 10.000 kr.

1988

Renteudgifter 85.000 kr.

Renteindtægter 20.000 kr.

Nettorenteudgifter 65.000 kr.

Realkreditrenter 20.000 kr.

Sammenligningsgrundlag 45.000 kr.

Afgiftsgrundlaget udgør

stigningen i

sammenligningsgrundlaget -

det negative afgiftsgrundlag

for 1987, dvs.

45.000 kr. - 30.000 kr.

-10.000 kr. = 5.000 kr.

Afgift, 20 pct. af 5.000 kr. 1.000 kr.

3. Faldende sammenligningsgrundlag (mindst 20 pct. pr. år).

§ 3 A, stk. 3, omhandler den situation, hvor den afgiftspligtige har

nedbragt sit sammenligningsgrundlag med 20 pct. af afgiftsgrundlaget for 1987

pr. år. I så fald sættes afgiftsgrundlaget til 0, og den afgiftspligtige skal

ikke svare renteafgift.

Eksempel:

1987

Renteudgifter 60.000 kr.

Renteindtægter 10.000 kr.

Nettorenteudgifter 50.000 kr.

Realkreditrenter 10.000 kr.

Afgiftsgrundlag 40.000 kr.

Sammenligningsgrundlag 40.000 kr.

1988

Renteudgifterne er nedbragt

fra 60.000 kr. til 50.000 kr.

hvorved sammenligningsgrundlaget

er nedbragt fra 40.000 kr. til 30.000 kr.

Sammenligningsgrundlaget skulle

være faldet med 20 pct. af

40.000 kr., dvs. 8.000 kr.

Sammenligningsgrundlaget er

faldet med 10.000 kr.

Afgiftsgrundlaget er derfor 0 kr.

Afgift 0 kr.

4. Faldende sammenligningsgrundlag (under 20 pct. pr. år).

§ 3 A, stk. 4, omhandler den situation, hvor sammenligningsgrundlaget er

nedbragt i forhold til 1987, men ikke med mindst 20 pct. af afgiftsgrundlaget

for 1987 pr. år. I denne situation fritages den afgiftspligtige kun delvis

for at svare renteafgift af afgiftsgrundlaget for 1987. Ligesom i § 3 A, stk.

2, gives et nedslag i afgiftsgrundlaget for 1987 på 3.000 kr. (for ægtefæller

6.000 kr.). Fritagelsen for renteafgift svarer forholdsmæssigt til

nedbringelsen af sammenligningsgrundlaget.

Eksempel:

Har den afgiftspligtige i 1988, hvor den krævede nedbringelse er på 20

pct., nedbragt sit sammenligningsgrundlag med f.eks. 5 pct. af

afgiftsgrundlaget for 1987, bliver den pågældende fritaget for afgift af 5/20

af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987. Afgiftsgrundlaget for 1988 bliver

således 15/20 eller 75 pct. af det nedsatte afgiftsgrundlag for 1987.

1987

Renteudgifter 90.000 kr.

Renteindtægter 20.000 kr.

Nettorenteudgifter 70.000 kr.

Realkreditrenter 45.000 kr.

Sammenligningsgrundlag 25.000 kr.

Afgiftsfri renter på lån

optaget før 7. oktober 1986

med pant i fast ejendom 5.000 kr.

Afgiftsgrundlag 20.000 kr.

1988

Renteindtægterne er øget,

hvorved sammenligningsgrundlaget

er nedbragt til 24.000 kr.

Sammenligningsgrundlaget skulle

være faldet med 20 pct. af

20.000 kr., dvs. 4.000 kr.

Sammenligningsgrundlaget er kun

faldet med 1.000 kr.

Den afgiftspligtige mangler at

nedbringe sit sammenlignings

grundlag med 3.000 kr.

Afgiftsgrundlaget udgør 3/4 af

afgiftsgrundlaget for 1987

nedsat efter stk. 7

3 x (20.000 kr. - 3.000 kr.)=

---------------------------- 12.750 kr.

4

Afgift, 20 pct. 2.550 kr.

5. Korrektion af afgiftsgrundlaget for 1987

Som nævnt i bemærkningerne til § 3 A, stk. 2 og stk. 4, korrigeres

afgiftsgrundlaget for 1987 efter stk. 6 for evt. kapitalafkastberegning af

aktier efter § 6 A. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for

kapitalafkastberegning af aktier, vil kapitalafkastet nedsætte

sammenligningsgrundlaget for 1987. Beregning af kapitalafkast i

overgangsperioden 1988-92 vil ikke bevirke et fald i

sammenligningsgrundlaget. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne

for kapitalafkastberegning, må afgiftsgrundlaget for 1987 derfor korrigeres.

Korrektionen er uden betydning for afgiftsberegningen for afgiftsåret 1987 og

vedrører alene afgiftsårene 1988-92.

For aktionærer, der ikke i 1987 opfyldte betingelserne for

kapitalafkastberegning af aktier, vil sammenligningsgrundlaget falde, når

afkastet medregnes i senere år.

6. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget for 1987

For afgiftspligtige med positivt afgiftsgrundlag i 1987 gives der

endvidere efter stk. 7 en nedsættelse i afgiftsgrundlaget for 1987. Denne

nedsættelse benyttes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget i de følgende år i

overgangsperioden. Nedslaget har derfor ikke betydning for den afgift, der

beregnes for afgiftsåret 1987. Nedslaget udgør 3.000 kr. for enlige og 6.000

kr. for ægtefæller. Afgiftsgrundlaget for 1987 kan dog ikke ved dette nedslag

nedsættes til mindre end 0.

Nedslaget vedrører alene de »gamle« afgiftspligtige renter

udtrykt ved afgiftsgrundlaget for 1987 og kan ikke nedsætte en eventuel

stigning i sammenligningsgrundlaget. En stigning i sammenligningsgrundlaget

afgiftsbelægges således fuldt ud.

Er afgiftsgrundlaget i forvejen, dvs. før nedslaget, negativt, gives der

intet nedslag i afgiftsgrundlaget. Det negative afgiftsgrundlag fragår

derimod som nævnt under beskrivelsen af § 3 A, stk. 2, i stigningen i

sammenligningsgrundlaget, hvorved den fulde modregningsadgang med

renteindtægter bevares.

Til § 1, nr. 9 og 10

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 1, nr. 11

Det foreslås, at aktionærer og anpartshavere, der i hele afgiftsåret har

ejet mindst 10 pct. af aktiekapitalen i selskabet, og som i ikke uvæsentligt

omfang deltager i selskabets drift, kan beregne et kapitalafkast af

anskaffelsessummen for aktierne. Kapitalafkastet fragår i den

afgiftspligtiges renteudgifter på samme måde som kapitalafkast af fysiske

erhvervsaktiver efter renteafgiftslovens § 6.

Ved kapitalafkastberegningen sker der - under de anførte betingelser - i

realiteten en afgiftsfritagelse af renter på lån, der anvendes til køb af

aktier i egen virksomhed.

Når en aktionær kan beregne kapitalafkast efter den foreslåede

bestemmelse, er der ikke adgang til også at fradrage et eventuelt

aktieudbytte og skattegodtgørelse heraf i renteudgifterne ved opgørelse af

afgiftsgrundlaget, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Afgørelsen af, om den afgiftspligtiges deltagelse i virksomhedens drift

har været af ikke uvæsentlig omfang beror på en konkret bedømmelse af

samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan der

som vejledende norm lægges vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50 timer

månedligt. I øvrigt vil den praksis, der har dannet sig vedrørende

arbejdstidskravet i investeringsfonds- og etableringskontoloven være

vejledende ved bedømmelsen af den afgiftspligtiges deltagelse i virksomheden.

Det er en betingelse for beregning af kapitalafkast, at aktierne har været

ejet af den afgiftspligtige i hele det pågældende afgiftsår.

Aktionærer, der som led i deres erhvervsvirksomhed driver handel med

aktier, er ikke omfattet af bestemmelsen. Afgrænsningen af næringsdrivende

følger bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3 om næringsaktier.

Til § 2

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 308 af 25. maj 1987, jf.

Folketingstidende 1986-1987, 1. samling, sp. 7449, 7990, 11927 og 12277;

tillæg A, sp. 4365 og tillæg B, sp. 2053.

Til § 2, nr. 1

Efter forslaget pålægges Postgirokontoret pligt til at oplyse om

udlånsforhold på samme måde som pengeinstitutter m.v. Postgirokontoret er i

forvejen oplysningspligtig efter skattekontrollovens § 8 H. Forslaget er en

konsekvens af, at Postgirokontoret er påbegyndt udlånsvirksomhed.

Postgirokontorets virksomhed udøves i henhold til Postloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 395 af 16. august 1983 med senere ændringer.

De oplysninger, som de oplysningspligtige skal indberette til

skattemyndighederne, skal fremover ikke udelukkende benyttes til

skatteligningen, men også til brug for opgørelsen af grundlaget for beregning

af forbrugsrenteafgift. Visse oplysninger, jf. de foreslåede ændringer i § 2,

nr. 3-6, er udelukkende til brug herfor.

Til § 2, nr. 2

Ved finansieringsselskaber m.v. forstås økonomiske enheder, der driver

virksomhed ved pengeudlån eller pengeanbringelse.

Med afgrænsningen til finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis

primære virksomhed er at yde eller formidle udlån, opnås, at fortrinsvis lån

til forbrug ydet af større udlånsvirksomheder inddrages under

oplysningspligten.

I de senere år er der opstået en række selskaber af denne art, der

specielt sigter på at finansiere køb af bl.a. biler, campingvogne og

lystbåde.

Selskabets primære virksomhed vil normalt afspejles i selskabets navn

eller fremgå af selskabets vedtægter, men det afgørende er karakteren af den

faktisk udøvede virksomhed. Ved bedømmelsen heraf vil sammensætningen af

selskabets aktiver og kilderne til selskabets indtægter være vejledende

momenter.

Til § 2, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse har kun betydning for oplysningspligtige, der

kan yde realkreditlignende lån, jf. lov nr. 689 af 17. oktober 1986 om

realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.

Oplysningspligtige pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v., der kan

yde realkreditlignende lån, skal ved indberetningen af renteudgifter til

skattemyndighederne markere, når der er tale om renter af et

realkreditlignende lån. Dette skyldes, at renteudgifter på realkreditlignende

lån er fritaget for renteafgift, jf. renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 2.

Denne markering er et led i, at et større antal afgiftspligtige får mulighed

for at anvende erklæringsordningen for renteafgift.

Til § 2, nr. 4 og 5

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 2, nr. 6

Pengeinstitutter m.v., der er oplysningspligtige efter § 8 P, skal efter

forslaget oplyse, om et lån er ydet 1. januar 1988 eller senere.

Denne oplysning har betydning for opgørelsen af renteafgiftsgrundlaget,

idet kun renter af lån, der er optaget før 1. januar 1988, kan være

afgiftsfritaget efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5.

Kassekreditter m.v., der omlægges inden 1. januar 1989 og derfor er

afgiftsfri efter den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 5, skal indberettes

som lån optaget før 1. januar 1988.

Da renter af realkreditlån, realkreditlignende lån og visse studielån

altid er afgiftsfritaget efter renteafgiftslovens § 3, stk. 4, nr. 1 og 2, er

stiftelsesdatoen for sådanne lån uden betydning for opgørelsen af

renteafgiftsgrundlaget. Det skal derfor ikke for disse lån markeres, om de er

ydet efter den nævnte dato.

Til § 3

Det foreslås, at ændringen af renteafgiftsloven har virkning fra og med

afgiftsåret 1988.

Efter stk. 2 foreslås det, at udvidelsen af kredsen af oplysningspligtige,

jf. § 2, nr. 1 og 2, først har virkning fra og med kalenderåret 1989. Disse

oplysningspligtige skal således første gang foretage indberetning af

renteudgifter m.v. til skattemyndighederne i 1990. Dette skyldes hensynet

til, at de nye oplysningspligtige får den nødvendige tid til at indrette sig

herpå, herunder at tilpasse deres edb-systemer.

De kreditformidlende institutter, der allerede er oplysningspligtige efter

§ 8 P, skal dog efter forslaget indberette de oplysninger om lånetype og

stiftelsesdato, der er foreslået som § 2, nr. 3-6, allerede fra og med

kalenderåret 1988.

I stk. 3 foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

regler vedrørende afgivelse af kontroloplysninger til brug for beregning af

afgiftsgrundlaget i overgangsperioden 1988-92. Det kan eventuelt blive

nødvendigt at indhente oplysninger fra oplysningspligtige pengeinstitutter

m.v. for at beregne sammenligningsgrundlaget for 1987, herunder om byggelån

fritaget for renteafgift efter de hidtidige regler i § 3, stk. 4, nr. 3, 2.

pkt.

Til brug for beregning af sammenligningsgrundlaget for 1987 vil det være

nødvendigt, at den afgiftspligtige afgiver visse oplysninger for afgiftsåret

1987. Det drejer sig om renteudgifter i 1987 på lån med pant i fast ejendom,

der er optaget før 7. oktober 1986. Endvidere skal den afgiftspligtige oplyse

anskaffelsessum for aktier, der berettiger til kapitalafkast efter den

foreslåede § 6 A, jf. § 1, nr. 11. Det vil formentlig være nødvendigt at

udarbejde en særskilt renteafgiftsselvangivelse, således at de

afgiftspligtige kan udfylde de nødvendige oplysninger. Hjemmel til at

indkræve disse oplysninger findes i § 9 i renteafgiftsloven.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af forbrugslån som

ændret ved lov nr. 37 af 29. januar 1988 fortages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, indsættes som nyt 2. pkt.:

»For afgiftsårene 1988-92 opgøres afgiftsgrundlaget dog efter § 3

A.«.

§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3.

Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter

kildeskattelovens § 22.

2. § 3, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A, dog ikke udbytte af

aktier, hvoraf der beregnes kapitalafkast efter § 6 A.«.

3. § 3, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, beregnet

kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6 og beregnet kapitalafkast

af aktier efter § 6 A.«.

4. I § 3, stk. 4, ophæves nr. 3.

§ 3, stk. 4, nr. 4, bliver herefter § 3, stk. 4, nr. 3.

5. I § 3, stk. 4, indsættes efter nr. 4, der bliver nr. 3, som nyt

nr.:

»4) renter af andre end de under 1, 2 og 3 nævnte lån, for så vidt

låneaftalen er indgået skriftligt før den 1. januar 1988, og lånet ifølge

aftalen skal afvikles. Renter af lån uden aftalt afvikling, renter af lån,

der ved aftale den 1. januar 1988 eller senere er forhøjet, eller hvor

løbetiden er forlænget, og renter på kassekreditter eller andre lån med

adgang til variabel udnyttelse er ikke omfattet af denne bestemmelse. Hvis

lån uden aftalt afvikling, kassekreditter eller andre lån med adgang til

variabel udnyttelse, der er stiftet skriftligt inden den 1. januar 1988,

inden udgangen af 1988 omlægges til faste lån, der afvikles over højst 8 år

som annuitetslån, sidestilles disse lån med lån omfatter af første pkt.

Kassekreditterne og andre lån med adgang til variabel udnyttelse kan dog

højst omlægges med et beløb svarende til renterne i afgiftsåret 1987 ganget

med 8.«.

6. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.

7. I § 3, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »50 kroner«

til: »100 kr.«.

§ 3. Afgiften udgår 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som de i

stk. 2 nævnte renteudgifter nedat med de i stk. 3 nævnte renteindtægter og

med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.

Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1) samlede renteudgifter og

2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk., 4, sidste pkt.

Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A,

3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf.

selskabsskattelovens § 17 A, og

4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og beregnet

kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.

Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb,

nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,

2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om

realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond, samt renter af

realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i lov om realkreditlignende

lån og andelsboliglån m.v.,

3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt der er

tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den

afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod sikkerhed i tinglyste

sælgerpantebreve i fast ejendom, der tidligere har tilhørt den

afgiftspligtige eller dennes ægtefælle. Endvidere medregnes i afgiftsårene

1987-89 renter af byggelån omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift.

Renter af kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse

er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,

4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den

skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, hvis

virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån i Danmarks

Skibskreditfond.

Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er betinget

af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået

skriftligt før den 7. oktober 1986, og af, at der inden dette tidspunkt er

indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i

tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere

efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over

en periode på mindst 8 år.

Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til

provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld behandles

ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter vedrørende gælden. Det samme

gælder løbende bidrag til realkreditinstitutters reservefonde.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.

8. Efter § 3 indsættes:

» § 3 A. For afgiftsårene 1988-92 inkl. opgøres

afgiftsgrundlaget efter stk. 2-7. De i stk. 2-4 nævnte

sammenligningsgrundlagene opgøres efter stk. 5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987

korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7 med tillæg af stigningen i

sammenligningsgrundlaget, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende

afgiftsår er større end eller lig med sammenligningsgrundlaget for 1987. Var

afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, fragår det i stigningen i

sammenligningsgrundlaget.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget udgør nul kr., hvis sammenligningsgrundlaget for

det pågældende afgiftsår er nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget

for 1987 med de nedenfor anførte eller højere andele af afgiftsgrundlaget for

1987:

1988 20 pct.

1989 40 pct.

1990 60 pct.

1991 80 pct.

1992 100 pct.

Stk. 4. Afgiftsgrundlaget opgøres som afgiftsgrundlaget for 1987

korrigeret efter stk. 6 og nedsat efter stk. 7, og yderligere forholdsmæssigt

nedsat, hvis sammenligningsgrundlaget for det pågældende afgiftsår i forhold

til sammenligningsgrundlaget for 1987 er nedbragt med en mindre andel af

afgiftsgrundlaget i 1987 end anført i stk. 3. Den forholdsmæssige nedsættelse

svarer til den andel, som det beløb, hvormed sammenligningsgrundlaget er

nedbragt i forhold til sammenligningsgrundlaget for 1987, udgør af de i stk.

3 angivne procentandele af afgiftsgrundlaget for 1987.

Stk. 5. Sammenligningsgrundlaget for 1987 og det pågældende afgiftsår

opgøres som afgiftgrundlaget efter § 3 med tillæg af renteudgifterne efter §

3, stk. 4, nr. 4. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, er det udviklingen

i summen af ægtefællernes sammenligningsgrundlag, der er afgørende for

opgørelsen af ægtefællernes afgiftsgrundlag.

Stk. 6. For aktionærer, der i 1987 opfyldte betingelserne for beregning af

kapitalafkast efter § 6 A, korrigeres afgiftsgrundlaget for 1987 for dette

kapitalafkast.

Stk. 7. Afgiftsgrundlaget, der er opgjort for afgiftsåret 1987, nedsættes

med 3.000 kr. For ægtefæller, der er omfattet af § 7, udgør nedsættelsen ialt

6.000 kr. Bliver afgiftsgrundlaget herved negativt, sættes det til 0. Var

afgiftsgrundlaget for 1987 negativt, sker der ingen nedsættelse. Nedsættelsen

har alene betydning for renteafgiften for afgiftsårene 1988-92.«.

9. I § 5, stk. 2 og § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 4, nr. 2 og

3« til: »§ 3, stk. 4, nr. 2«.

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed, der

for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i

virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår kun i

afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i en fast ejendom,

som ikke er omfattet af reglerne i virksomhedsskatteloven. For ejendomme,

hvoraf kun en del omfattes af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en

tilsvarende del af renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

10. I § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 4 nr. 4« til:

»§ 3, stk. 4, nr. 3«.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke reglerne i

virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af virkosmheden efter stk.

2-4.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i

virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de

erhvervsmæssige fysike aktiver med tillæg af eventuelt nedslag efter

ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det forudgående år.

Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af værdien

af ejendommen som opgjort efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 8, stk.

2.

Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med

renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk. 4, nr. 2

og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kapitalafkastet

kan dog ikke nedsættes til lavere beløb end 0 kr.

Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med

nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog ikke

nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.

11. Efter § 6 indsættes:

»§ 6 A. Aktionærer, der ejer 10 pct. eller mere af aktiekapitalen i

et selskab, og som i ikke uvæsentligt omfang har deltaget i driften af

virksomheden i afgiftsåret, kan beregne et kapitalafkast af aktieposten, jf.

dog stk. 3.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i

virksomhedsskatteloven ganget med anskaffelsessummen for aktierne.

Stk. 3. Beregning af kapitalafkast efter stk. 1 er betinget af, at

aktionæren ikke er næringsdrivende med aktier samt af, at aktionæren har ejet

aktierne i hele det pågældende afgiftsår.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for anpartshavere i

anpartsselskaber.«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 11. januar 1988,

foretages følgende ændringer:

1. I § 8 P, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter

»andelskasser«: », Postgirokontoret,» samt efter

»skatteligningen«: »eller til opgørelse af

forbrugsrenteafgift«.

2. I § 8 P, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder

for finansieringsselskaber, fonde og foreninger, hvis primære virksomhed er

at yde eller formidle udlån mod forrentning.«.

3. I § 8 P, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »lånetype«:

», herunder om lånet er omfattet af lov om realkreditlignende lån og

andelsboliglån m.v.«.

4. I § 8 P, stk. 2 nr. 6, ændres »og« til: »,».

5. I § 8 P, stk. 2, nr. 7, ændres »stk. 3,» til:

»stk. 3 og«.

6. I § 8 P, stk. 2, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:

»8) om lånet er stiftet den 1. januar 1988 eller senere. Dette gælder

dog ikke, hvis lånet er et realkreditlån, et lån omfattet af lov om

realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. eller et statsligt eller

statsgaranteret studielån.«.

§ 8 P. Banker, sparekasser, andelskasser, Kongeriget Danmarks Hypotekbank

og Finansforvaltning, Statens Uddannelsesstøtte, realkreditinstitutter,

Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, pensionskasser,

forsikringsselskaber, vekselerere, bankierer og advokater, der som led i

deres virksomhed yder eller formidler udlån mod forrentning, skal til brug

ved skatteligningen hvert år uden opfordring indberette de i stk. 2 nævnte

oplysninger til skattemyndighederne. Skatteministeren kan bestemme, at

betalingskortudstedere og andre, der yder eller formidler udlån på

tilsvarende måde, er omfattet af oplysningspligten.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholode oplysninger til identifikation af

låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For det enkelte

låneforhold skal oplyses:

1) lånetype,

2) tilskrevne eller forfaldne renter,

3) løbende provisioner m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og

b),

4) reservefonds- og administrationsbidag, jf. ligningslovens § 15 J, stk.

5,

5) dato for rentetilskrivning,

6) gæld pr. 31. december og

7) kursværdien af gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag

af børsnoterede obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, der

skal indberettes, og om fremgangsmåde og frist m.v. for indberetningen. Når

praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om

indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i

udlandet.

Stk. 4. Hvis betalingen vedrørende udlån forvaltes af en oplysningspligtig

efter § 8 Q, gælder indberetningnspligten efter stk. 1 ikke.

Stk. 5. Den oplysningspligtige skal inden 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om de indberettede

oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underetningen skal indeholde

andre oplysninger om lånet.

§ 3

Stk. 1. § 1 har virkning fra og med afgiftsåret 1988.

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med kalenderåret 1989, dog har § 2, nr.

3-6 virkning fra og med kalenderåret 1988.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af særlige

kontroloplysninger til brug for skattemyndighedernes beregning af

afgiftsgrundlaget for afgiftsårene 1988-92.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter